Referat
Handicaprådet
22-06-2020 kl. 16:30
Kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Aktuelt på psykiatri- og handicapområdet
  åbent 3 Opfølgning på Socialtilsynets tilsyn med Løvstikken 2019
  åbent 4 Kvalitetsrapport 2018/2019
  åbent 5 Tillæg til kvalitetsrapporten for 2018/2019
  åbent 6 Folkesundhedsstrategi for Bornholm
  åbent 7 Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år
  åbent 8 Lydfyr med vibration til døvblinde og synshørehæmmede mennesker
  åbent 9 Gensidig orientering til og fra medlemmer samt sekretariatet
  åbent 10 Eventuelt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

27.69.48P35-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Handicaprådet

22-06-2020

1

 

 

Fraværende

Kim Eilif Rasch Pedersen

 

Bemærkninger til dagsordenen

Servicedirektør Trine Dorow deltager i mødet

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Aktuelt på psykiatri- og handicapområdet

27.69.48A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Handicaprådet

22-06-2020

2

 

Hvem beslutter

Handicaprådet

Resumé

Margrethe Vogt Thuesen tiltrådte den 1. juni, som Psykiatri og handicapchef i Bornholms Regionskommune.

Handicaprådet ønsker at hilse på Margrethe og høre om hvad der rører sig i øjeblikket på psykiatri – og handicapområdet og høre hvad det er der skal lægges vægt på i et fremtidigt samarbejde med Handicaprådet.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

·        at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning

 

Handicaprådet den 22. juni 2020:

Taget til efterretning.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Opfølgning på Socialtilsynets tilsyn med Løvstikken 2019

27.00.00K09-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Handicaprådet

22-06-2020

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget orienteres

Handicaprådet orienteres

Resumé

Socialtilsynets tilsyn af Løvstikken i 2019 gav anledning til et påbud samt anmærkninger, sådan som Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Handicaprådet blev orienteret om i november 2019.

 

Center for Børn og Familie orienterer om, at anmærkningerne vedr. videoovervågning, tremmesenge og yderligere nattevagt er efterlevet. Udbruddet af COVID-19 har medført, at efterlevelsen af påbuddet vedr. indskrevet borger uden for Løvstikkens målgruppe er udskudt til 1. juni 2020.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

·        orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Socialtilsynets tilsyn af Løvstikken i 2019 gav anledning til anmærkninger samt et påbud, sådan som Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Handicaprådet blev orienteret om i november 2019. Center for Børn og Familie har efterfølgende arbejdet på at udfase brugen af videoovervågning og tremmesenge, ansættelse af yderligere nattevagter samt efterlevelse af påbuddet.

 

Anmærkning – udfase brugen af videoovervågning

Socialtilsynet vurderede ved tilsynet, at brugen af videoovervågning af borgere til at opspore kramper skulle ophøre. Løvstikken har efterkommet dette. Ved én specifik borger undersøges stadig andre hjælpemidler for at registrere de krampeanfald, som videoovervågningen opdagede før. Løvstikkens nattevagter tilser den pågældende borger hyppigere.

 

Anmærkning – udfase brug af aflåste tremmesenge

Socialtilsynet vurderede ved tilsynet, at selvom de aflåste tremmesenge skete med et omsorgs- og sundhedsmæssigt sigte og i dialog med forældrene til de pågældende borgere, så skulle denne praksis ophøre. Løvstikken har efterkommet dette, og der er ikke længere aflåste tremmesenge på Løvstikken. En enkelt borger har en nattevagt i sin nærhed hele natten for at sikre borgerens sundhedsmæssige tilstand og for at forhindre fald ud ad sengen i løbet af natten.

 

Antallet af nattevagter

I forbindelse med at brugen af videoovervågning og aflåste tremmesenge skulle ophøre, vurderede Socialtilsynet, at det ikke var tilstrækkeligt med en nattevagt på Løvstikken. Løvstikken har ultimo 2019 ansat nattevagter, og dermed er der altid to vågne nattevagter til stede. Den ene nattevagt er som allerede nævnt i høj grad tilknyttet en enkelt borger grundet udskiftning af seng.

 

Påbud – indskrevet borger uden for Løvstikkens målgruppe

Socialtilsynet vurderede ved besøget, at en indskrevet borger på Løvstikken er uden for målgruppen. Derfor skulle kontrakten vedrørende borgeren opsiges hos Myndighed.

·        12. november 2019: Løvstikken opsagde kontrakten med Myndighed og samarbejdspartner med effekt fra 31. januar 2020

·        20. december 2019: Ansøgning om udsættelse af frist til 1. maj 2020, da det ikke har været muligt at finde en ledig plads på en institution før 1. maj 2020

·        9. januar 2020: Socialtilsynet imødekom ansøgningen om udsættelse af frist. Socialtilsynet lagde i sin godkendelse vægt på, at der med denne udsættelse kan sikres en god overgang for borgeren fra Løvstikken til nyt tilbud

·        12. marts 2020: Den modtagende institution modtager ikke nye borgere, da deres borgere er i særlig risikogruppe for COVID-19

·        8. april 2020: Center for Børn og Familie ansøgte Socialtilsynet om udsættelse af frist til 1. juni 2020 grundet COVID-19

·        21. april 2020: Socialtilsynet udsatte fristen til 1. juni 2020

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til udskiftning af senge og ansættelse af nattevagter afholdes inden for Center for Børn og Families egen ramme.

Supplerende sagsfremstilling

Til orientering i Handicaprådet:

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Kvalitetsrapport 2018/2019

17.01.10P05-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-03-2020

2

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

4

 

Handicaprådet

22-06-2020

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget holder temamøde med afsæt i kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/ 2019. Kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert andet år og belyser det faglige niveau i folkeskolerne; overgange og fastholdelse i ungdomsuddannelser; elevtrivslen i folkeskolen; undervisernes kompetencer, andelen af børn i folkeskolen samt klager til klagenævnet for specialundervisning.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) Kvalitetsrapporten drøftes

b) kvalitetsrapporten for 2018/2019 for det bornholmske skolevæsen godkendes

c) Kvalitetsrapporten for 2018/2019 sendes til orientering i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. marts 2020:

Ad. a: drøftet

 

Ad. b: anbefales, idet BSU bakker op om centerledelsens bemærkninger omkring behovet for et bevidst og systematisk ledelsesmæssigt arbejde med opfølgning på resultater og data samt anvendelse heraf som et pædagogiske dialogværktøj mellem ledelse og medarbejdere på skolen.


Ad. c: anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

a) Drøftet.

b) Godkendt.

c) Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget holder temamøde om kvalitetsrapport 2018/2019 med oplæg fra Skolechef Trine Schloss og efterfølgende drøftelse i udvalget.

 

Kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert andet år ifølge Folkeskoleloven (§40a) og Kvalitetsrapporten skal offentliggøres på hjemmesiden senest d. 31/3 2020. Rapporten er udarbejdet med fokus på skoleåret 2018/2019, som sammenlignes med de 2 foregående skoleår.

Kvalitetsrapporten indeholder et overblik over mål og resultatmål, en sammenfattende helhedsvurdering, status for kommunens samlede skolevæsen samt for hver af kommunens skoler i forhold til både de nationale og de lokale målsætninger. Følgende emner behandles:

 

Nedenfor fremhæves de overordnede resultater fra kvalitetsrapporten for hvert af disse emner.

Det faglige niveau

Ses resultaterne i forhold elevernes baggrund fx køn, etnisk oprindelse, forældrenes uddannelse og indkomst (et socioøkonomisk perspektiv) leverer 3 ud af 5 skoler som forventet, én skole ligger signifikant over forventet og én skole på grænsen til at levere signifikant under forventet.

 

På Bornholm scorer eleverne i gennemsnit under landsgennemsnittet i forhold til både karakterer ved afgangsprøven og ved de nationale test.

 

Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelser

Andelen af elever der vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse ligger i 2017 på 25,7 %. Det er samlet set et fald fra 2015, hvor andelen lå på 28,7 %. Det ligger stadig over det nationalt fastsatte mål på 25 %.

 

89,7 % af de unge på Bornholm er 15 måneder efter 9. klasse i gang med en ungdomsuddannelse. Det er 1,8 % højere end landsgennemsnittet, men stadig under den nationale målsætning på 95 %.

 

Elevernes trivsel

Elevernes trivsel har ligget stabilt de seneste 3 år med et enkelt fald fra 2016/2017 til 2017/2018 på 0,1 på indikatoren ’Støtte og inspiration’. På alle parametre ligger gennemsnitsresultaterne for Bornholm under landsgennemsnittet. Flere af skolerne ligger på enkelte parametre på eller over landsgennemsnittet.

 

Undervisernes kompetence

Andelen af undervisningstimer, som varetages af undervisere, der er uddannet til at undervise i det pågældende fag (kompetencedækningsgraden) ligger for 2018/2019 på 81,9 %, hvilket er et stykke fra målsætningen på 95 %. Noget af forklaringen på den lave dækningsgrad kan findes i skolernes manglende registrering af personalets kompetencer jf. skolebestyrelsernes bemærkninger og stikprøver foretaget af administrationen. Det forventes, at der rettes op på dette fra indeværende skoleår.

 

Folkeskole eller specialtilbud

Andelen af elever der modtager undervisning i folkeskolen (og ikke i specialtilbud) er ikke længere et nationalt fokusområde. Tallene skal dog fremgå af kvalitetsrapporten for 2018/2019. På Bornholm er andelen steget fra 94,8 % til 95,1 %.

 

Klager til Klagenævnet for Specialundervisning

Der er indgivet og behandlet 3 klager i Klagenævnet for Specialundervisning i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019. I én sag fik borgeren medhold og to klager blev afvist.

 

 

Centerledelsens bemærkninger

Ledelsen konstaterer, at resultaterne (læringsudbytte og trivsel) viser store udsving skolerne imellem, og på den enkelte skole. Ledelsen finder det ikke acceptabelt, at skolens resultater er præget af så store udsving. Strukturændringerne på skoleområdet i Bornholms Regionskommune må formodes at have haft en vis indflydelse på skolens svingende resultater, men kan ikke forklare det hele.

Resultaterne kalder på behovet for et bevidst og systematisk ledelsesmæssigt arbejde med opfølgning på resultater og data samt anvendelse heraf som et pædagogiske dialogværktøj mellem ledelse og medarbejdere på skolen. Skolelederne har i dette skoleår derfor deltaget i læringsforløbet ”læringsfokuseret Skoleledelse” bl.a. med det formål at styrke skoleledelsens arbejde med data. Centerledelsen har tillige fremadrettet (forår 2020) løbende fokus på arbejdet med at udvikle en pædagogisk praksis på alle niveauer i Fælles Folkeskole Bornholm, hvor data bruges til at forholde sig åbent, undersøgende, nysgerrigt og reflekterende til skolens resultater og praksis, så tiltag og indsatser løbende justeres både i forhold til trivselsindsatser og læringsresultater.

Skolernes resultater er ved at blive analyseret yderligere på den enkelte skole, og bliver koblet til skolens arbejde med udviklingsplan og visionen om Fælles Folkeskole Bornholm, så de nødvendige forholdsregler og ændringer kan tænkes ind i skolens praksis allerede fra kommende skoleår. Skolerne er således i gang med at arbejde med de lokale udviklingsplaner, som fremlægges for BSU og andre inviterede tirsdag d. 3/3 2020.

Skolerne skal fortsat arbejde efter ”Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022” vedtaget af BSU februar 2019. Viden- og datainformerede initiativer, som er beskrevet i denne plan er ved at blive implementeret. Dette indebærer bl.a. en styrket indsats (kompetenceudvikling og videndeling) omkring skolens ressourcepersoner, faglige vejledere og skolens ledelse.

 

At alle børn i Bornholms Regionskommune oplever at være en del af et inkluderende og stærkt børne- og læringsfællesskab, hvor de kan udvikle sig bedst muligt er tillige en ambition fra den overordnede ”Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-22”. Især er behovet for undervisningstilbud til børn med særlige behov fortsat en stor udfordring. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Center for Børn og Familie, Center for Job, Uddannelse og Rekruttering og Center for Skole. (Kommissoriet godkendt af BSU 07.01.2020). Arbejdsgruppens opgave er at finde frem til den mest optimale opgaveløsning, så det sikres, at der er et kvalificeret og godt skoletilbud til ALLE børn på Bornholm – også dem, der har særlige behov. Arbejdsgruppen skal præsentere deres forslag maj 2020.

 

Ovenstående initiativer forventes at bidrage positivt til skolens resultater over en årrække.

 

Kommentarer fra skolebestyrelserne

Et udkast til kvalitetsrapporten har været sendt ud til skolebestyrelserne, som skal have mulighed for at kommenterer på forhold vedrørende egen skole. Én skole har taget rapporten til efterretning, syv skoler har kommenteret på deres resultater og én skole har i stedet diverse ønsker til rapporten fremadrettet. Alle bemærkningerne fra skolebestyrelserne kan læses ordret, og i deres fulde længde i rapporten under de respektive skoler. 

 

Kvalitetsrapporten har tidligere været kritiseret for at være for lang og detaljeret, det har der ikke været kommentarer til i forbindelse med denne rapport, til gengæld ses nu et ønske om flere detaljer fra én af skolerne.   

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

Til orientering i Handicaprådet:

Handicaprådet den 22. juni 2020:

Taget til efterretning.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. marts 2020

1.
kvalitetsrapport 2018-2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Tillæg til kvalitetsrapporten for 2018/2019

17.01.10P05-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

3

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

5

 

Handicaprådet

22-06-2020

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Undervisningsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse vedrørende kvalitetsrapporter i folkeskolen, som angiver, at der skal udarbejdes et tillæg til kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/2019. Tillægget forelægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) Tillægget til kvalitetsrapporten for 2018/2019 drøftes

b) Tillægget til kvalitetsrapporten for 2018/2019 for det bornholmske skolevæsen godkendes

c) Det godkendes at de manglende timer for 4. årgang på Hans Rømer Skole justeres i skoleåret 2020/2021

d) Tillægget til kvalitetsrapporten for 2018/2019 sendes til orientering i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Ad. a: drøftet

Ad. b: anbefales

Ad. c: anbefales

Ad. d: anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

a) Drøftet.

b)-d) Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse (BEK nr. 204 af 13. marts 2020) som følge af den seneste ændring af folkeskoleloven (lov nr. 564 af 7. maj 2019). I bekendtgørelsen fremgår det, at kommunalbestyrelserne i kvalitetsrapporten skal redegøre for anvendelsen af de ressourcer, der frigives som følge af mulighederne for afkortning af skoledagen og som kan anvendes til den understøttende undervisning. Herudover skal der redegøres for anvendelsen af kvalitetsløft af den understøttende undervisning.

 

Børne- og undervisningsministeren besluttede på baggrund af Rigsrevisionens beretning nr. 11/2018 om folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver, at oplysninger om skolernes andel af elever, der aflægger alle obligatoriske 9. klasseprøver, skal indgå i kvalitetsrapporten. Ministeriet udstedte derfor den ændrede bekendtgørelse.

 

I den nye bekendtgørelse er der således foretaget ændringer, som betyder, at en række nye oplysninger skal fremgå i kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/2019. Disse informationer er samlet i et tillæg til kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/2019, som er bilagt sagen.

Skolebestyrelserne har forholdt sig til de nye oplysninger, og deres udtalelser indgår i tillægget.

Bekendtgørelsen dikterer, at kommunerne skal forholde sig til følgende forhold i tillægget:

1)     Andel af elever, der aflægger alle obligatoriske 9. klasseprøver

I Bornholms Regionskommune gennemførte 87% af alle elever på 9. årgang samtlige 9. klasseprøver i skoleåret 2018/2019. 8% af eleverne gennemførte en del af prøverne, mens 5% af eleverne ikke gik op til prøverne. Folkeskolerne arbejder kontinuerligt på, at alle elever bliver klar til at deltage i samtlige obligatoriske prøver i 9. klasse.

 

 

2)     Skolernes planlagte ændringer i skoleugens længde samt den planlagte anvendelse af de frigivne ressourcer i skoleåret 2019/20
 
Hans Rømer Skolen og Åvangsskolen ansøgte i foråret 2019 om nedsat undervisningstid for skoleåret 2019/2020. I tillægget fremgår det, hvordan skolerne havde planlagt at anvende den nedsatte undervisningstid.

 

Skolernes ansøgninger blev udarbejdet på baggrund af den lovgivning, der var gældende på daværende tidspunkt. Børne- og Skoleudvalget imødekom ansøgningen, men stillede krav om, at timetallet skulle justeres i overensstemmelse med den vedtagne Justering af Folkeskoleloven af 7. maj 2020. Udarbejdelsen af tillægget til kvalitetsrapporten har givet anledning til en gennemgang af ansøgte og planlagte timer, og det er i den forbindelse blevet tydeligt, at timetallet ikke er blevet justeret på alle årgange. Lærerne har undervist det korrekte antal antal timer, men for mange af disse timer har været udmøntet som to-lærertimer.

·        Den manglende justering drejer sig for Åvangsskolens vedkommende om 0.-2. årgang, hvor hver årgang har været tilstede 7 timer for lidt henover skoleåret. Da det manglende timetal er så lavt, justeres det ikke.

·        4. årgang på Hans Rømer Skolen mangler i alt 40 timer i indeværende skoleår, hvilket svarer til en time pr. uge. Disse manglende timer udmøntes i skoleåret 2020/2021 med en time om ugen.  

·        Den manglende justering for Hans Rømer Skolens 7. årgang omhandler alene de elever, der har modtaget konfirmationsforberedelse. Det det ikke gælder alle elever på årgangen, vil disse timer ikke blive justeret. 

 

3)     Skolernes anvendelse af de frigivne midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning, hvis midlerne er udmøntet i skoleåret 2019/20, samt anvendelsen af de ressourcer, der frigives som følge af en reduktion af den samlede undervisningstid i indskolingen

Midlerne til kvalitetsløft af den understøttende undervisning udmøntes i Bornholms Regionskommune i skoleåret 2020/2021, og tillægget indeholder derfor ikke en redegørelse for anvendelsen af de frigivne midler. Den kommende kvalitetsrapport for skoleåret 2021/2022 vil redegøre for anvendelsen.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 10. oktober 2019, at timetallet i indskolingen nedsættes til 1.110 timer pr. 1. august 2020. Det udarbejdede tillæg indeholder derfor ikke en redegørelse for anvendelsen af de frigivne midler i forbindelse med en reduktion af den samlede undervisningstid i indskolingen. Den kommende kvalitetsrapport vil dog indeholde en redegørelse for dette forhold.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Til orientering i Handicaprådet:

Handicaprådet den 22. juni 2020:

Taget til efterretning.

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Tillæg til kvalitetsrapport 2018-2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Folkesundhedsstrategi for Bornholm  

29.09.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

02-03-2020

2

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

8

 

Handicaprådet

22-06-2020

6

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Folkesundhedspolitikken for Bornholm blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 19. september 2019.

Kommunalbestyrelsen skal godkende at udkast til Folkesundhedsstrategi for Bornholm sendes til kommentering i øvrige fagudvalg og i høring i Handicapråd og Ældreråd, inden et endeligt og tilrettet udkast til Folkesundhedsstrategi godkendes i kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

 

a)   udkast til Folkesundhedsstrategi for Bornholm sendes til kommentering i øvrige fagudvalg

b)     udkast til Folkesundhedsstrategi for Bornholm sendes i høring i Ældrerådet og i Handicaprådet 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 2. marts 2020:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt, idet det tillige sendes til høring i Integrationsrådet og Udsatterådet.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Udkastet til Folkesundhedsstrategi for Bornholm er den første strategi, som med udgangspunkt i Folkesundhedspolitik for Bornholm beskriver kommunens strategiske prioriteringer for at forbedre bornholmernes sundhed frem til 2023.  

 

Folkesundhedspolitikken udgør den overordnede ramme for tiltag, der skal skabe bedre levevilkår, give længere liv og flere gode leveår samt modarbejde social ulighed i sundhed for os bornholmere. Politikken har fokus på, at sundhed handler om at trives - både fysisk, social og mentalt. På at sundhed er noget, vi løfter i fællesskab, samt på at sundhed afhænger af mange forhold. 

 

Folkesundhedsstrategi for Bornholm

Folkesundhedsstrategien er mere konkret end politikken og indeholder en beskrivelse af:

·        9 større, tværgående indsatser, som Kommunalbestyrelsen og de politiske fagudvalg har valgt at prioritere højt i denne første strategiperiode:

o   Mental Sundhed – et fokusområde for alle dele af kommunen

o   Overvægt – med fokus på små børn og familier

o   Ensomhed blandt ældre

o   Tidlig indsats – med fokus på de små børn

o   Røgfri skoletid

o   Brug Bornholm - et tværgående samarbejde i BRK for at understøtte Folkesundhedspolitikken

o   Fælles aktivitetsdag – med fokus på både fysisk, social og mental trivsel

o   Sundhed og trivsel i BRK som arbejdsplads

o   Områdefornyelse - sunde rammer for livet i lokalsamfundet

·        Hvordan kommunen vil arbejde med social ulighed i sundhed

·        Hvordan kommunen vil samarbejde med eksterne aktører om bornholmernes sundhed

·        Hvordan kommunens forskellige centre vil bidrage til at løfte målene i Folkesundhedspolitikken.

·        Hvordan der følges op på strategien.

 

Folkesundhedsstrategien er dynamisk, og fremhæver nogle af de områder og indsatser, vi på nuværende tidspunkt ved, at der vil blive arbejdet med i denne strategiperiode.  

 

Derudover udarbejdes der internt i de enkelte centre i kommunen handleplaner, der årligt vil blive justeret/suppleret.

 

Opfølgning

Center for Sundhed og Forebyggelse udarbejder årligt en status på arbejdet med Folkesundhedsstrategien til de politiske fagudvalg med fokus på: 

•    de større tværgående indsatser

•    centrenes arbejde med indsatser/initiativer i forhold til folkesundhedsstrategien

•    evt. nye større indsatser og initiativer

 

I forbindelse med udarbejdelse af Folkesundhedsstrategien har flere af kommunens centre igangsat et arbejde med at skabe overblik over indsatser i kommunen, der på forskellig vis understøtter Folkesundhedspolitikken for Bornholm. Oversigten er ikke udtømmende, men bidrager til en forståelse af, at der er mange tilgange til at forbedre folkesundheden på Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

Til høring i Handicaprådet:

Handicaprådet den 22. juni 2020:

Folkesundhedsstrategien er et godt udgangspunkt, men visse områder tænger til en uddybning. Denne uddybning kan ske når handleplanerne laves.

Handicaprådet ønsker, at man skal være opmærksom på de ting der kan gøres målbare skal gøres målbart, så man kan se virkningen af det.

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 2. marts 2020

1.
Konkrete eksempler på indsatser der understøtter ’Folkesundhedspolitikken for Bornholm’ (DOCX)

2.
Folkesundhedsstrategi for Bornholm 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år

00.01.10P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

7

 

Handicaprådet

22-06-2020

7

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalg orienteres

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling. Politikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms børn, unge og voksne, hvor fokus har været på det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Kommunalbestyrelsen sender ”Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år” i høring

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 30. marts 2020:

Anbefales, Søren Schow og Carsten Hæstrup kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler tyngde.
Udvalget anbefaler, at under blad 6 tilføjes "alle skal have mulighed for at have og få et godt arbejde".

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales, Maike Fiil kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler indhold.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Taget til efterretning.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 1. april 2020:

Anbefales. Brian Kofoed kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler tyngde.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. maj 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Orienteringen taget til efterretning.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

SSUs indstilling godkendt, idet der vedhæftes en revideret tidsplan i referatet.

Liste V kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling for efterfølgende at blive sendt i høring. Fordi målgruppen for politikken i højere grad er den yngre del af befolkningen, er politikken mere digital i sit udtryk. Derfor består politikken i bilag 1 af to versioner af politikken:

·        Side 1 er politikken, som den vil fremgå af hjemmesiden, og hvor teksten fremkommer ved føring af mus over feltet tekst

·        Side 2 er politikken, som kan printes ud og hænges op

 

Borgerinvolvering

Politikken er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og et bredt udsnit af de borgere, som politikken henvender sig til, nemlig de 0-29-årige. Undervejs har der været stort fokus på at inddrage så mange forskellige perspektiver som muligt. Derfor er der afholdt interviews med blandt andet børnehavebørn, grundskoleelever, elever fra Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU), Forberedende Grund Uddannelse (FGU) og Campus Bornholm med fokus på, hvad børn og unge selv mener, at det gode liv på Bornholm består af.

Desuden er der afholdt et borgermøde med interesseorganisationer, fagprofessionelle og forældre, hvor temaet var, hvad det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm er.

 

Borgerinvolveringen har formet politikken og bruges i nye strategier og handleplaner

Politikken har fået sin endelige ordlyd gennem inddragelsen af borgerne. De seks udsagn i politikken er blevet nuanceret, og de uddybende sætninger i vidt omfang formet af konkrete udtalelser fra børn, unge og voksne.

 

Der er desuden kommet mange gode ønsker og idéer til, hvordan kommunen fremadrettet kan sikre rammerne for det gode børne- og ungdomsliv, og der er også fremsat mange konkrete forslag til indsatser. Nogle af disse er vedlagt i bilag 2.

Mange af dem er dog for konkrete til at blive indeholdt i politikken, men de mange ønsker og idéer er blevet behandlet af arbejdsgruppen for politikken. Ønskerne og idéerne fra de adspurgte børn, unge og voksne vil være en stærk inspiration i det kommende arbejde med at udarbejde politikker, strategier og handleplaner i flere af kommunens centre.

 

Nedenfor fremgår nogle af de vigtigste budskaber, som indgår i udkastet til politikken.

 

Det vigtige for børn og unge på Bornholm

Selvom aldersgruppen 0-29 spænder meget bredt, spiller familie og det tætte netværk en stor rolle for de adspurgte børn og unge. Det er vigtigt for dem, at de har nogle personer tæt på sig, som de er trygge ved, og som de kan regne med, hvis de har brug for hjælp, både i form af familie, venner og øvrige voksne. I takt med at børnene og de unge bliver ældre, fylder muligheden for en fremtid med uddannelse og arbejde mere og mere, samtidig med at fokus på familie og venner består.

 

Det vigtige for forældre, fagprofessionelle og fritids-/interesseorganisationer

De personer, der omgiver Bornholms børn og unge fra 0 til og med 29 år, peger i høj grad på vigtigheden af chanceligheden for alle børn og unge, både for børn og unge i almenområdet, men også i det specialiserede område. Her fylder daginstitutioner og skoler meget, men også fritids- og interesseorganisationer spiller en stor rolle i at tilbyde sådan en mulighed.

 

Den fremadrettede proces

I marts og april 2020 behandles udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år i de politiske udvalgt og kommunalbestyrelsen. Der lægges op til, at kommunalbestyrelsen sender politikken i høring i forlængelse af sit møde i april. I august 2020 forventes politikken og de indkomne høringssvar at blive behandlet igen med henblik på endelig vedtagelse september 2020 (se tidsplanen i bilag 3).

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

Til høring i Handicaprådet:

Handicaprådet den 22. juni 2020:

Handicaprådet gør opmærksom på vigtigheden i udredningen og i samarbejdet omkring diagnosticering og de efterfølgende rammer for indsatser, som vil indgå i det fremtidige strategiarbejde på området.

Handicaprådet ser frem til strategiarbejdet og den yderligere konkretisering i handleplanerne.

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 31. marts 2020

1.
Bilag 1 Bornholms sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-29 år (PDF)

2.
Bilag 2 Konkrete ønsker fra borgere (PDF)

3.
Bilag 3 Revideret tidsplan for Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. maj 2020

4.
Bilag 3 Revideret tidsplan for Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik maj 2020 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Lydfyr med vibration til døvblinde og synshørehæmmede mennesker

27.69.48A00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Handicaprådet

22-06-2020

8

 

Hvem beslutter

Handicaprådet

Resumé

Handicaprådet har modtaget et brev fra Foreningen danske døvblinde. Foreningen ønsker at Handicaprådet behandler deres henvendelse, hvor der opfordres til, at man i Bornholms Regionskommune kan overveje at etablere flere lydfyr med vibration og ved udskiftning af lysfyr eller lydfyr vælge en model med vibration.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller at,

·        henvendelsen drøftes - og at handicaprådet overvejer, om det skal anbefales, at der i BRK etableres flere lydfyr med vibration og ved udskiftning af lysfyr eller lydfyr vælges en model med vibration.

 

Handicaprådet den 22. juni 2020:

Handicaprådet anbefaler kommunen, at der etableres lydfyr med vibration og ved udskiftning også vælger en model med vibration, da det er en rigtig god idé.

Sagsfremstilling

 

Der findes i dag ca. 10.000 mennesker i det danske samfund, som er døvblinde eller har alvorlige høre- og synsnedsættelser. Det giver store vanskeligheder med at færdes og at komme omkring. I særdeleshed er det meget utrygt at krydse veje i befærdede områder, også selv om der er opstillet lyssignaler, for dem er man ikke i stand til at se.

 

I nogle byer findes der på udvalgte steder lydfyr til gavn for blinde/svagsynede, der ved hjælp af lydsignal ved, hvornår de kan gå over en gade eller vej. Men det gavner ikke døvblinde/synshørehæmmede, der ikke er i stand til at opfange lyden.

 

Der findes imidlertid lydsignaler med indbygget vibration, hvor man ved at lægge hånden på/under kan mærke, hvornår der er grønt lys for at gå over gaden. Disse vil være til gavn for døvblinde/synshørehæmmede. Ganske få kommuner i Danmark har sådanne lydfyr på enkelte lokationer.

Økonomiske konsekvenser

 

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Gensidig orientering til og fra medlemmer samt sekretariatet

27.69.48P35-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Handicaprådet

22-06-2020

9

 

 

Handicaprådet den 22. juni 2020:

Orientering givet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Eventuelt

27.69.48P35-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Handicaprådet

22-06-2020

10

 

 

Handicaprådet den 22. juni 2020:

Intet.