Dagsordenspunkter

  åbent 1 Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejde og prioriteringer
  åbent 2 Likviditetsoversigt pr. 31. december 2009
  åbent 3 Månedlig fokusopfølgning pr. 30. november 2009
  åbent 4 Budget 2010, regulering af lønskøn
  åbent 5 Overdragelse af kommunegaranti
  åbent 6 Budget- og aftalevejledning 2011
  åbent 7 Budgetrammer til budget 2011-2014
  åbent 8 Forlængelse af modelkommune projekt Alkoholforebyggelse i kommunen
  åbent 9 "Appetivækkeren" Mad og- Måltidspolitik
  åbent 10 Ansættelse af pædagoger på fuld tid i BRK's skoler
  åbent 11 Rønne Theater - tilladelse til optagelse af lån
  åbent 12 Bornholms Kunstmuseum - anlægsbevilling til bjergvarme
  åbent 13 Køb af anparter i Elite Bornholm ApS
  åbent 14 Anvendelse af anlægsmidler 2010
  åbent 15 Radiokommunikationsanlæg til brandvæsenet.
  åbent 16 Høring om EU's "2020" strategi
  åbent 17 Uddelegering af kompetence ved beslutning om anvendelse af regionale erhvervsudviklingsmidler
  åbent 18 Erhvervsambassadør
  åbent 19 Udvalgsvederlag og telefongodtgørelse til kommunalbestyrelsens medlemmer
  åbent 20 PDA til kommunalbestyrelsen
  åbent 21 Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til politikere
  åbent 22 Orientering fra formanden
  åbent 23 Eventuelt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejde og prioriteringer

00.01.00P00-0002

Indledning

Borgmesteren ønsker en drøftelse af Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejde og prioriteringer for den kommende periode.

Sagsbeskrivelse

Kommunaldirektøren vil som indledning til drøftelsen give et overblik over de økonomiske rammer og udfordringer i Bornholms Regionskommune.

På baggrund heraf drøfter udvalgets arbejder og prioriteringer i den kommende periode, herunder roller, mål og strategier.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Borgmesteren indstiller sagen til drøftelse

Bilag

Ingen

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Drøftet og sagen vedhæftes notat, som gengiver hovedpunkterne fra debat vedrørende Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejde og prioriteringer for den kommende periode.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Likviditetsoversigt pr. 31. december 2009

00.01.00Ø10-0012

Indledning

I henhold til retningslinierne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Sagsbeskrivelse

Den første oversigt viser den faktiske beholdning (117,1 mio.) og den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (194,4 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2009 (32,0 mio.) samt den forventede faktiske beholdning pr. ultimo 2009 (121,1 mio.), og den anden oversigt viser grafisk udviklingen i såvel den faktiske som den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2008 til 31. december 2009.

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2009 på 32,0 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske ultimobeholdning 2008 og de i 2009 afgivne tillægsbevillinger.

Bemærkninger til den forventede faktiske beholdning:

Den forventede faktiske beholdning udgøres af den beregnede beholdning korrigeret for de forventede overførsler fra 2009 til 2010.

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 21,4 mio. kr.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller                

·        at likviditetsoversigterne tages til efterretning

Bilag

·        Beholdninger opgjort pr. 31. december 2009

·        Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Taget til efterretning og sendes videre til kommunalbestyrelsen.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Beholdninger opgjort pr. 31. december 2009 (XLS)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Månedlig fokusopfølgning pr. 30. november 2009

00.30.10Ø09-0056

Indledning

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Erhvervsudvalget forelægges en månedlig fokusopfølgning.

Sagsbeskrivelse

Den månedlige budgetopfølgning består af en driftsoversigt og fokusopfølgninger på en række områder.

Oversigten over forbruget på driftsbudgettet er udarbejdet af Økonomi og Analyse på baggrund af bogføringen. Der bliver ikke indhentet supplerende oplysninger fra virksomhederne i forbindelse med de månedlige opfølgninger.

 

Med i denne fokusopfølgning er: Ældreområdet, Børn og Unge-området, Overførselsområdet og Sygefravær.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at budgetopfølgningen tages til efterretning

Bilag

Driftsoversigt pr. 30. november 2009

Fokusopfølgning Ældreområdet pr. 30. november 2009

Fokusopfølgning Børn og Unge pr. 30. november 2009

Fokusopfølgning Overførselsindkomster pr. 30. november 2009

Fokusopfølgning Sygefravær pr. 30. november 2009

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Taget til efterretning.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Driftsoversigt pr. 30. november 2009 (XLS)

2.
Fokusopfølgning Ældreområdet pr. 30. november 2009 (PDF)

3.
Fokusopfølgning Børn og Unge pr. 30. november 2009 (PDF)

4.
Fokusopfølgning Overførselsindkomster pr. 30. november 2009 (PDF)

5.
Fokusopfølgning Sygefravær pr. 30. november 2009 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Budget 2010, regulering af lønskøn

00.30.10S03-0001

Indledning

KL har i december 2009 indgået aftale med KTO og Sundhedskartellet om udmøntningen af reguleringsordningen pr. 1. oktober 2010. Aftalen indebærer, at lønfremskrivningen fra 2009 til 2010 bliver lavere end forudsat ved budgetlægningen.

Sagsbeskrivelse

Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 aftalte parterne, at lønningerne til kommunalt ansatte skulle stige 0,5 pct. den 1. april 2010. Parterne aftalte samtidig, at lønudviklingen via reguleringsordningen skal følge lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Som følge af den økonomiske krise er der i 2009 sket en kraftig opbremsning i den private lønudvikling, men den kommunale lønudvikling fortsat har været relativ høj. For at følge den private lønudvikling var der derfor udsigt til, at de kommunalt ansatte skulle sættes ned i løn 1. oktober 2010.

Aftalen om udmøntningen af reguleringsordningen pr. 1. oktober 2010 indebærer, at de ansatte i kommunerne ikke sættes ned i løn pr. 1. oktober 2010. Til gengæld får de en mindre lønstigning den 1. april 2010 end oprindeligt aftalt, idet lønstigningen nedsættes med 0,32 pct. til 0,18 pct.

Ændringen betyder, at budgetårsvirkningen for lønstigningerne fra 2009 til 2010 nedsættes fra 3,4 pct. til 3,35 pct. Det anbefales på den baggrund, at lønbudgetterne i budget 2010 nedjusteres tilsvarende.

Økonomi

Nedjusteringen af lønskønnet betyder samlet set en reduktion af lønbudgetterne på 616.680 kr.

Heraf vedrører 25.661 kr. brugerfinansieret virksomhed (Bofa) , nul-virksomheder (RKR-service og Vej og Park Bornholm) samt eksternt finansieret virksomhed (Bornholms Akademi), hvor en regulering af udgiftsbudgettet samtidig bør indebære en regulering af indtægtsbudgettet. Disse virksomheder omfattes derfor ikke, og den samlede reduktion udgør således 591.019 kr.

Reduktionen fordelt på virksomheder fremgår af bilag 1.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at lønbudgetterne nedjusteres som følge af det ændrede lønskøn, og

·        at der meddeles negative tillægsbevillinger på 591.019 kr. som anført i bilag 1, kolonne 3, idet beløbet tilføres kassebeholdningen.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over lønbudgetter 2010

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Anbefales.

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Bilag 1: Oversigt over lønbudgetter 2010 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Overdragelse af kommunegaranti

13.03.01Ø60-0010

Indledning

RVV A.m.b.a. har anmodet om, at kommunegarantier stillet over for RVV A.m.b.a. overdrages til Rønne Varme A/S.

Sagsbeskrivelse

Som følge af den ny vandsektorlov har RVV A.m.b.a. udskilt sine aktiviteter i to datterselskaber, Rønne Vand A/S og Rønne Varme A/S, med virkning fra 1. maj 2009. Kommunalbestyrelsen har den 26. november 2009 godkendt vedtægtsændringer i RVV A.m.b.a., der muliggjorde ændringen af selskabskonstruktionen.

Bornholms Regionskommune har stillet kommunegaranti for lån, der er optaget vedrørende varmeforsyningen i RVV A.m.b.a. Disse lån er ved selskabsudskillelsen overdraget til Rønne Varme A/S, med debitorskifte på lånene til følge. Kreditorerne skal i den forbindelse have kommunens godkendelse af overdragelsen af kommunegarantierne.

Økonomi

Bornholms Regionskommune har dels stillet kommunegaranti for lån i KommuneKredit og dels i Danske Bank. Saldoen på lånene udgør i alt 221,9 mio. kr. pr. 31. december 2009.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at kommunegarantier til RVV A.m.b.a. for lån vedrørende varmeforsyning overdrages til Rønne Varme A/S.

Bilag

Ingen

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Anbefales.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Budget- og aftalevejledning 2011

00.30.02S01-0006

Indledning

I henhold til kommunens kasse- og regnskabsregulativ fastlægger Økonomi- og Erhvervsudvalget de overordnede regler for budgetlægningen i den årlige budget- og aftalevejledning.

Sagsbeskrivelse

Styreformen i Bornholms Regionskommune betyder, at alle prioriteringer i forbindelse med budgetbehandlingen drøftes og besluttes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen indgår efterfølgende aftaler med de enkelte virksomheder om det kommende års mål og økonomi.

Jf. styrelsesloven er det Økonomi- og Erhvervsudvalget, som tilrettelægger budget- og aftaleprocessen, herunder godkender aktiviteter, forudsætninger og krav til udvalgenes bidrag frem til budgetvedtagelsen. Disse er beskrevet i budget- og aftalevejledningen, bilag 1.

 

Budget- og aftaleproces 2011

Fokus i årets budget- og aftalevejledning er dels på styring gennem en øget afklaring af økonomi og aktiviteter, dels på forenkling af det administrative arbejde i tilknytning til budget- og aftaleprocessen.

I løbet af foråret vil Økonomi- og Erhvervsudvalget tage en principiel drøftelse af kommunens økonomistyring, hvilket kan få afsmittende virkning på aftalernes rolle. Det kan betyde, at niveauet for indholdet i de endelige aftaler vil blive justeret i forhold til udgangspunktet.

Som noget nyt i forhold til tidligere år skal fagudvalgene udarbejde budgetbidrag inden for de udmeldte økonomiske rammer, herunder finde finansiering til opprioriteringer gennem omprioriteringer eller nedprioriteringer inden for udvalgets område. Det er således ikke muligt for fagudvalgene at fremsætte forslag til ufinansierede driftsaktiviteter.

Ligesom sidste år vil der være tre budgetseminarer undervejs i processen. Disse seminarer gennemføres for fortsat at sikre en stærk politiske dialog og kommunalbestyrelsens behandling af udvalgenes mål og økonomi.

Processen er ligeledes illustreret i nedenstående figur.

Startsskuddet på budget- og aftaleprocessen er kommunalbestyrelsens visionsseminar den 22.-23. februar. På visionsseminaret drøfter kommunalbestyrelsen politiske visioner for de kommende fire år. Med baggrund i de politiske visioner udpeger kommunalbestyrelsen nogle strategiske mål for budget- og aftaleprocessen for 2011..

 

Nedenfor følger tidsplanen for det politiske niveau i hovedpunkter og med datoer.

 

·         Dato/ periode

·         Beskrivelse af aktivitet

·         Aktør

·         20. januar

·         Budget- og aftalevejledning for 2011 og første udgave af de økonomiske rammer

·         ØKE

·         21. januar

·         Introduktionsdag for den nye kommunalbestyrelse

·         KB

·         22.-23. februar

·         Visionsseminar for kommunalbestyrelsen om visioner for de kommende fire år

·         KB

·         Primo marts

·         Fagudvalgene behandler aftaleopfølgning 2009

·         Fagudvalg

·         Marts

·         Dialogmøder (status på 2010 samt mål for 2011)

·         Fagudvalg

·         Primo april

·         Fagudvalgene beslutter oplæg til budgetseminar 1 vedr. mål og eventuelle økonomiske konsekvenser

·         Fagudvalg

·         14. april

·         Fællesmøde mellem MED-Hovedudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget

·         Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler befolkningsprognose og demografikorrektioner

·         Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den samlede budgetopfølgning pr. 28/2

·         ØKE, MHU

·         ØKE

·         20. april

·         Budgetseminar 1: drøftelse af fagudvalgenes oplæg til mål

·         KB

·         Maj-juni

·         Fagudvalgenes behandler budgetbidrag

·         Fagudvalg

·         14. juni

·         Frist for aflevering af budgetbidrag til Økonomi og Analyse

·         Fagudvalg

·         22. juni

·         Budgetseminar 2: drøftelse af fagudvalgenes budgetbidrag, økonomiaftalen mv.

·         KB

·         24. juni 

·         Fællesmøde mellem MED-Hovedudvalget og kommunalbestyrelsen

·         KB, MHU

·         8. august

·         Frist for partierne til at indsende enkeltforslag til adm. kvalificering

·         Partierne

·         18. august

·         Temamøde for kommunalbestyrelsen og MED-Hovedudvalget, hvor der vil være en administrativ gennemgang af budgettet

·         Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler budgetbalancen, herunder konsekvenserne af regeringsaftalen, generelle tilskud og udligning, budgetkorrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet mv.

·         Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den samlede budgetopfølgning pr. 31/5

·         KB, MHU

·          

·         ØKE

·         20. august

·         Borgmesteren fremsender sit budgetforslag til kommunalbestyrelsen

·          

·         Administrativt kvalificerede forslag fra partierne sendes til kommunalbestyrelsen

·         Borg-mesteren

·         ØA

·         24. august

·         Partierne fremsender deres budgetforslag til Økonomi og Analyse

·         Partierne

·         30.-31. august

·         Budgetseminar 3: drøftelse af den samlede økonomi og øvrige politiske prioriteringer

·         KB 

·         September

·         Borgmestermøde i KL-regi

·          

·         Fagudvalgene behandler virksomhedernes ydelsesbeskrivelser

·         Borg-mesteren

·         Fagudvalg

·         15. og 23. sept.

·         1. behandling af budgetforslaget

·         ØKE, KB

·         28. sept. kl. 8.00

·         Frist for fremsættelse af ændringsforslag. Gælder ikke for ØKE’s medlemmer

·         KB

·         6. og 14. oktober

·         2. behandling af budgettet

·         ØKE, KB

·         Medio okt.-nov.

·         Dialogmøder (opfølgning på 2010-mål og udkast til aftale for 2011)

·         Fagudvalg

·         Nov. – december

·         Fagudvalgene behandler aftalerne for 2011

·         Fagudvalg

·         16. dec.

·         Indgåelse af aftalerne for 2011 mellem virksomhederne og kommunal-bestyrelsen

·         KB

 

Som i de tidligere år sendes fagudvalgenes budgetbidrag i høring i virksomhedsMED, MED-hovedudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet og Folkeoplysningsudvalget. Høringsperioden er fastlagt fra den 14. juni til den 12. august 2010.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at Budget- og aftalevejledning 2011 godkendes.

Bilag

Bilag 1: Budget- og aftalevejledning 2011.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Godkendt med ændringen, at borgmesteren fremlægger sit budgetforslag den 10. august i stedet for den 20. august.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Bilag 1: Budget- og aftalevejledning 2011 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Budgetrammer til budget 2011-2014

00.30.00Ø02-0054

Indledning

I henhold til budget- og aftalevejledningen for budget 2011 skal Økonomi- og Erhvervsudvalget udmelde budgetrammer for 2011 på udvalgsområderne. Der tages i rammeudmeldingen højde for de på nuværende tidspunkt kendte forudsætninger, herunder ønsket om politisk handlerum i budgetlægningen for 2011, hvilket samlet indebærer en rammereduktion.

Fagudvalgene skal udarbejde budgetbidrag inden for de udmeldte reducerede budgetrammer.

Hvis et udvalg ønsker at opprioritere et eller flere områder økonomisk, skal dette ske som led i en omprioritering inden for udvalgets egen budgetramme. Udvalgene skal dermed som en del af arbejdet med opprioriteringer, arbejde med nedprioriteringsforslag, herunder konsekvenser i forhold til områdets eller virksomhedernes mål.

Da Økonomi- og Erhvervsudvalget udmelder rammerne ud på udvalgsniveau, betyder det, at det enkelte udvalg kan omprioritere midler mellem politikområder eller mellem virksomheder inden for udvalgets område. Ligeledes er det udvalget, der prioritere hvordan overholdelse af budgetrammen sikres.

Sagsbeskrivelse

Økonomi- og Erhvervsudvalgets drøftelser af rammeudmelding deler sig i to:

·        en drøftelse af den samlede budgetramme, herunder størrelsen af reduktionen, og

·        en drøftelse af fordelingen af budgetrammerne på udvalgsniveau.

 

Den samlede budgetramme

Den overordnede budgetramme fastlægges med udgangspunkt i budgetoverslag 2011, korrigeret for allerede kendte ændringer på finansieringssiden som følge af befolkningsudviklingen, råderum til opfyldelse af de politiske målsætninger om balance, anlægsniveau og kassebeholdning, samt råderum til prioritering i budgetforhandlingerne.

Denne fremgangsmåde betyder, at de budgetrammer der udmeldes totalt set vil være lavere end budgetoverslag 2011, og at der som udgangspunkt skal findes flere nedprioriteringer end opprioriteringer for at rammerne kan overholdes.

Manglende finansiering

Grundet en lavere befolkningsudvikling end forventet ved budgetlægningen til 2010, forventes på nuværende tidspunkt et lavere udgangspunkt for skatteindtægter, tilskud og udligning i budget 2011. Befolkningen er pr. 1. januar 2010 253 indbyggere lavere end forventet i befolkningsprognosen for 2010, og efter et foreløbigt skøn forventes det at resultere i lavere indtægter på 13,5 mio. kr.

 

Lån

Der er i budget 2011-2013 budgetteret med en generel låneoptagelse på 10 mio. kr. årligt. Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget som udgangspunkt for budgetlægningen vælger ikke at låne, skal de 10 mio. kr. finansieres gennem reduktion af driftsbudgetterne.

 

Anlæg

Anlægsbudgettet i 2011 omfatter kun nogle små puljer ud over anlæg af plejeboligerne og anlæg på Teknik- og Miljøområdet. For at udnytte kvalitetsfondsmidlerne i 2011, hvor anlægsrammen udgør 29 mio. kr. for Bornholms Regionskommen, og hvoraf halvdelen finansieres af kvalitetsfondsmidlerne, skal der afsættes anlæg for 14,5 mio. kr. på kvalitetsfondsområderne. Dertil kommer, at kvalitetsfondstilskuddet for 2009 og 2010 ikke er fuldt udnyttet.

Det foreslås som udgangspunkt, at der reserveres 10,0 mio. kr. yderligere til anlægsbudgettet i 2011.

 

Omstillingspulje

Til brug for kommunalbestyrelsens prioriteringer kan der afsættes en særskilt pulje på 10,0 mio. kr. som reserveres til udvikling, omprioriteringer mv. Denne pulje vil samtidig udgøre en buffer i forhold til nogle af de ændringer, det uundgåeligt vil være nødvendigt at indarbejde i løbet af budgetprocessen

 

Ovenstående elementer til drøftelse er summeret nedenfor, idet der i sidste kolonne er anført et realistisk interval for variansen på det enkelte element. Ved valg af alle elementerne i forslaget, skal fagudvalgenes serviceramme i gennemsnit reduceres med 2,45 pct. Variansen angiver ”spillerummet” for den politiske drøftelse og prioritering af de enkelte elementer, idet der bør skabes råderum i budgetlægningen for 2011.

 

·        Beløb i mio. kr. i 2010-priser

·        Forslag

·        Varians

·        Manglende finansiering

·        13,5

·        13,5

·        Lån

·        10,0

·        0,0 – 10,0

·        Anlæg

·        10,0

·        0,0 – 30,0

·        Omstillingspulje

·        10,0

·        0,0 – 20,0

·       I alt

·       43,5

·       13,5 – 74,5

·       Besparelsesprocent

·       2,45 pct.

·       0,8 - 4,2 pct.

 

Det skal også bemærkes, at de opstillede beløb ikke indebærer, at de økonomiske målsætninger alle opfyldes i 2011.

 

Udvalgenes serviceramme og særramme

De enkelte udvalgs budgetrammer opdeles i en serviceramme og en særramme, hvor det er relevant, jf. bilag 1.

Servicerammen er områder indenfor hvilken kommunalbestyrelsen selv kan prioritere serviceniveauet.

Særrammen er områder, hvor udgiftsniveauet i vidt omfang genereres uden at kommunalbestyrelsen har mulighed for at prioritere serviceniveauet, og hvor forventede ændringer i udgiftsniveauet som hovedregel reguleres i økonomiaftalen mellem regeringen og kommuner.

Særrammen defineres som

·      Forsyningsvirksomhed på hovedkonto 1

·      funktionerne i overførselsudgifterne på hovedkonto 5 samt udgifter til lægeerklæringer på politikområderne 4, 7 og 8,

·      funktion 4.80 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet og funktion 4.84 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut (politikområde 17).

·      funktion 5.30 Ældreboliger (politikområde 9), samt

·      Tjenestemandspensioner og tjenestemandspensionsforsikringspræmier (politikområde 12).

 

Særrammen fratrækkes den overordnede budgetramme, hvorefter den reducerede serviceramme fordeles på fagudvalgene.

Fagudvalgene skal som udgangspunkt udarbejde et budgetforslag for servicerammen, idet særrammen ”parkeres” i den første del af budgetlægningen ud fra en forudsætning om, at kommunernes bloktilskud i vidt omfang tager højde for ændringer i overførselsrammen.

Det betyder dog ikke, at fagudvalgene ikke skal beskæftige sig med særrammen i budgetforberedelsen, idet initiativer til nedbringelse af udgifterne selvfølgelig skal medtænkes.

I det omfang en reduktion af udgifterne på særrammen medfører merudgifter på servicerammen, kan udvalget fremsende forslag herom til kommunalbestyrelsens prioritering, idet det ikke anses for en omprioritering inden for udvalgets eget område. Ved sådanne forslag forventes besparelsen på særrammen mindst at svare til merudgiften på serviceområdet.

 

Økonomi

Rammefastsættelsen til udvalgene tager udgangspunkt i størrelsen af den rammereduktion som Økonomi- og Erhvervsudvalget vurderer nødvendig for at skabe balance og råderum i budgetlægningen for 2011.

I forlængelse af drøftelsen om den samlede rammereduktion bør Økonomi og Erhvervsudvalget drøfte fordelingen på udvalgsniveau. Økonomi- og Erhvervsudvalget fastlægger kriterierne for hvordan den samlede rammereduktion skal fordeles. Der kan enten fastsættes en ensartet procentfordeling eller en differentieret fordeling.  

I eksemplet nedenfor er reduktionen på 43,5 mio. kr. fordelt på fagudvalgenes servicerammer med en ensartet procent på 2,45 pct. 

 

Udmelding til fagudvalgene af service- og særrammer for 2011

·        Fagudvalg

·        (beløb i mio. kr. i 2010-priser)

·         

·        Rammereduktion på servicerammen

·        Serviceramme

·        Særramme

·        Børne- og Skoleudvalget

·        16,0

·        635,8

·        0,0

·        Socialudvalget

·        17,1

·        681,6

·        337,5

·        Beskæftigelsesudvalget

·        1,3

·        53,7

·        373,8

·        Teknik- og Miljøudvalget

·        3,6

·        143,8

·        -13,2

·        Økonomi- og Erhvervsudvalget

·        3,9

·        154,9

·        29,3

·        Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

·        1,6

·        63,7

·        0,0

·        I alt

·        43,5

·        1.733,5

·        727,5

 

I bilag 1 findes en detaljeret oversigt som tillige er opdelt på udvalgsområder og tilhørende politikområder, samt budgetoverslagsår 2012-2014.

 

Indtægtssiden i budget 2011 og overslagsår er ikke tilgængelig på nuværende tidspunkt, og vil først indgå i budgetrammerne i budgetbehandlingen i august. De anvendte indtægtsskøn for 2011 og overslagsår er således de i budget 2010 vedtagne skøn.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller

·        at der tages stilling til størrelsen af den samlede rammereduktion

·        at der tages stilling til fordelingen af rammereduktionen på udvalgsniveau

·        at budgetrammerne for 2011-2014 udmeldes til fagudvalgene (1. generation)

 

Bilag

Bilag 1: Beregning af budgetrammer 2011-2014 - 1. generation

Bilag 2: Vedtaget visioner og mål for politikområde 0, Økonomi, strategi og styreform, i budget 2010

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Drøftet og sagen genoptages på næste møde.

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Bilag 2: Visioner og mål for politikområde 0 Økonomi, strategi og styreform (DOC)

2.
Bilag 1: Beregning af budgetrammer 2011-2014 - 1. generation (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Forlængelse af modelkommune projekt Alkohol-forebyggelse i kommunen

16.20.05P20-0026

Indledning

Kommunalbestyrelsen har den 30. august 2007, efter anbefaling i Socialudvalget, godkendt ansøgning fra virksomheden Psykiatri og Handicap om deltagelse i Sundhedsstyrelsens og KL´s treårige modelprojekt ”Alkoholforebyggelse i kommunen” med en projektperiode fra 1. januar 2008 til 31. december 2010. Som led i projektet er nedsat en tværgående organisation Bornholms Alkoholråd, og der er udarbejdet en alkoholpolitisk handleplan, som behandles i Kommunalbestyrelsens møde den 26. november 2009.

Sagsbeskrivelse

Sundhedsstyrelsen inviterer nu modelkommunerne til at søge et års forlængelse af projektperioden. Formålet med forlængelsen er, at give kommunerne mulighed for at udmønte flere af de vedtagne alkoholpolitikker/handleplaner i konkrete aktiviteter, samt at styrke forankringen af projektet inden projektophør. Med forlængelsen af projektperioden vil projektet i alt løbe i 4 år og slutte den 31. december 2011.

 

Bornholms Regionskommune har som modelkommune i projekt ”Alkoholforebyggelse” forpligtet sig til indenfor de 3 år:

·        at udvikle alkoholpolitikker/handleplaner indenfor 5 indsatsområder:

o       tilgængelighed

o       professionelle funktioner

o       institutioner

o       den kommunale arbejdsplads

o       alkoholrådgivning- og behandling

·        at påbegynde udmøntning af en eller flere af områderne i konkrete aktiviteter

·        at nedsætte en tværgående organisation til at sikre fremtidig koordination og sammenhæng på       alkoholområdet

I forlængelsesåret skal kommunen fortsætte arbejdet med at udmønte de vedtagne politikker/handleplaner i konkrete aktiviteter og der lægges i Sundhedsstyrelsen vægt på, at der indgår aktiviteter, der medvirker til at forankre planerne fremover.

 

Kriterier for at søge forlængelse:

  1. Status for projektet:

·        at alkoholpolitikker/handleplaner er vedtaget - eller der ligger en konkret tidsplan for vedtagelse inden 31.12.2010. Endvidere at der foreligger planer for udmøntning af én eller flere handleplaner inden 31.12.2010

Bornholms Regionskommune:

Der er udarbejdet en alkoholpolitisk handleplan, som bliver behandlet i Kommunalbestyrelsens møde den 26. november 2009.

 

·        at der er nedsat en tværgående organisering

Bornholms Regionskommune:

Bornholms Alkoholråd er nedsat som tværgående organisering på alkoholområdet.

 

  1. Alkoholpolitikker/handleplaner der udmøntes i konkrete aktiviteter:

·        at kommunen har besluttet, hvilke aktiviteter der skal gennemføres i 2010 og 2011

·        at kommunen har prioriteret aktiviteter, der kan medvirke til at forankre projektet fremover.

Bornholms Regionskommune:

Milepælsplan er udarbejdet for aktiviteter til gennemførelse i 2010 og 2011.

 

  1. At kommunen har gjort sig overvejelser om den videre forankring.

Bornholms Regionskommune:

Jf. socialudvalgets beslutning d. 27. juni 2007 blev ansøgning om deltagelse i projekt

”Alkoholforebyggelse i kommunen” godkendt under forudsætning af, at virksomheden Psykiatri og Handicap sikrer, at opgaven videreføres indenfor egne rammer efter 3 år.

 

Sundhedsstyrelsen tilbyder:

 

Hvilke krav stilles til kommunen:

Økonomi

Den kommunale medfinansiering på kr. 33.000 (i 2009 niveau) ekskl. feriepenge finansieres via midler fra Forebyggelsespuljen.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at det anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at der ansøges om forlængelse af modelkommuneprojektet ”Alkoholforebyggelse i kommunen” med 1 år  

Bilag

·        Sundhedsstyrelsens invitation

·        Handleplan

·        Milepæle

Beslutning

Socialudvalget, den 6. januar 2010:
Forlængelse med 1 år af modelkommuneprojektet "Alkoholforebyggelse i kommunen" anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Delrapporter og afrapportering/evaluering af projektet ønskes forelagt udvalget.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Anbefales.

 

Bilag til Socialudvalget 6. januar 2010

1.
Sundhedsstyrelsens invitation (DOC)

2.
Handleplan (PDF)

3.
Milepæle (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  "Appetitvækkeren" Mad og- Måltidspolitik

16.20.12A-0001

Indledning

I forbindelse med indførelsen af de obligatoriske madordninger i 2010, blev der i Bornholms Regionskommune nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe, med repræsentation af forældre, medarbejdere og ledelse fra de fire dagtilbudsdistrikter. Endvidere har gruppen været repræsenteret af indkøbschef John Westh og udbuds og indkøbskonsulent Mette Rasch Pedersen, samt Vivi Granby fra arbejdsgruppen Agenda 21.

 

Arbejdsgruppen har som en af deres opgaver, udarbejdet et forslag til en: Mad- og Måltidspolitik: ”Appetitvækkeren” God mad til børn på Bornholm.

Sagsbeskrivelse

 

Opsummering af sagsforløb:

 

Økonomiaftalen for 2010 vedrørende madordninger i dagtilbud: Sundt måltid mad i dagtilbud

 

Kommunerne skulle efter gældende regler fra 1. januar 2010 tilbyde alle børn i dagtilbud et sundt frokostmåltid.

Regeringen og KL drøftede frokostmåltidet i dagtilbud i lyset af, at der lokalt havde vist sig en række praktiske udfordringer med at indføre ordningen med start 1. januar 2010. Resultatet af forhandlingerne mellem Regeringen og KL blev, at folketinget den 24. november 2009 vedtog lovforslag, om udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for ordningen om frokostmåltid i daginstitutioner.

 

Loven medfører, at daginstitutioner senest den 1. januar 2011 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget vedtog den 10. august 2009, at sende ”Appetitvækkeren” i høring.

 

På baggrund af de indkomne høringssvar besluttede Børne- og Skoleudvalget den 14. september 2009, at arbejdsgruppen skulle arbejde videre med ”Appetitvækkeren”, hvorefter den skulle forelægges Børne- og Skoleudvalget primo januar 2010 samt, at ”Appetitvækkeren” skal danne grundlag for den kommende beslutning februar 2010, om hvilken type madordning vi i Bornholms Regionskommune skal tilbyde børn og forældre.

Herunder en sammenskrivning af de indkomne høringssvar:

 

·       Mad- og Måltidspolitikken ”Appetitvækkeren

·       Kommentarer:

·        Dagtilbud Nord: MED udvalget:

·        Grundig og dækkende, muligt selv, at sætte vores præg på mad- og måltidspolitikken i Dagtilbud Nord. Idet personalet er rollemodeller, ønskes formuleringen ”et symbolsk måltid” omformuleret til, at personalet er en del af madordningen. Der ønskes stillingtagen til miljømæssige faktorer i forhold til emballage og skrald.

·        Forældrerådet Aakirkeby Idrætsbørnehave:

·        Tilslutter os distriktsbestyrelsens bemærkninger (Dagtilbud Midt).

·        Hvem skal finansiere formiddags og eftermiddagsmåltiderne?

·        Dagtilbud Midt: Distriktsbestyrelsen

·        Materialet er godt og velbeskrevet. Der skal kontinuerligt være fokus på sund kost, mad- og måltidspolitikken skal løbende justeres. Høringssvaret indeholder 2 konkrete forslag til formuleringsændring.

·        Dagtilbud Midt: MED udvalget:

·        Som udgangspunkt findes materialet godt, høringssvaret indeholder forslag til 2 konkrete omformuleringer.

·        Dagtilbud Vest: Distriktsbestyrelse, MED udvalg og ledelsesgruppe:

·        For visionær og overordnet, ukonkret og selvmodsigende, bidrager til forplumring af de egentlige diskussioner om madordningen. Flytter ansvaret fra forældrene til kommunen. Bekymring om indholdet vil få betydelige konsekvenser for institutionernes pædagogiske arbejde.

·        Dagtilbud Øst: MED udvalg og afdelingsledere

·        Flot arbejde, fint med overordnet politik. Detaljeret i forhold til måltiderne heri et økonomisk aspekt.

·        Dagtilbud Øst: Distriktsbestyrelsen:

·        Skal der tilbydes flere måltider om dagen, skal der afsættes midler til dette.

·        Nul – sukker politikken ønskes drøftet i bestyrelsen.

 

På baggrund af de indkomne høringssvar, har arbejdsgruppen mødtes og arbejdet videre med Mad- og Måltids politikken ”Appetitvækkeren”. Det blev besluttet i arbejdsgruppen, at sende den reviderede udgave ud i distrikterne for atter et gennemsyn, med mulighed for udtalelse. På denne baggrund er der fra arbejdsgruppen, nu udarbejdet et endeligt forslag til en Mad- og Måltidspolitk.

 

”Appetitvækkeren”: God mad til Bornholmske børn:

Mad- og Måltids politikken indeholder følgende hovedområder:

·        Hvorfor en Mad- og Måltidspolitik

·        Kostkkompasset, de 8 kostråd

·        Måltiderne i de Bornholmske dagtilbud

·        Det obligatoriske frokostmåltid

·        Måltidet en del af pædagogikken

·        Visioner, mål og opfølgning

·        Links til inspiration

 

Arbejdsgruppens intention med mad- og måltidspolitikken:

 

”Appetitvækkeren” danner grundlag for beslutningen om, hvilken madordning der etableres i Bornholm regionskommune.

 

”Appetitvækkeren” danner grundlag for, udarbejdelse af kravspecifikation for frokostmåltidet

 

Børn på Bornholm sikres en ernæringsrigtig kost, der lever op til de gældende anbefalinger fra Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. 

 

Forældrene sikres optimal indflydelse i forhold til de måltider, der serveres for deres børn. Dette sikres ved, at uanset hvilken type madordning der besluttes, etableres en følgegruppe med forældrerepræsentation.

 

Appetitvækkeren” er en overordnet politik for Dagtilbud Bornholm. På baggrund af den udformer hvert dagtilbuds distrikt en lokal kostpolitik indeholdende:

 

·        Mål og metoder for hvordan det enkelte dagtilbud, via arbejdet med de pædagogiske læreplaner, skaber en sammenhæng mellem kost og bevægelse

·        Mål og metoder for hvordan det enkelte dagtilbud via arbejdet med børnemiljøvurderingen, inddrager børnene i forhold til udvikling, af den obligatoriske madordning

·        Måltidets pædagogiske betydning

·        Hvordan sikrer vi ved vores omgivelser, lysten til at spise hos børnene

·        Børnenes mulighed for inddragelse i processerne omkring måltidet

·        Hvilke skikke ønskes opretholdt omkring måltidet

·        Mål og metoder for hvordan man tilnærmer sig et nul sukker forbrug i de enkelte afdelinger

 

Måltidet opfattes som en del, af det sociale fællesskab. Personalet er rollemodeller og deltager derfor sammen med børnene i måltidet, som en del af den pædagogiske aktivitet. 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Børn og Fritid indstiller at:

·        ”Appetitvækkeren” godkendes som Bornholms Regionskommunes overordnede mad- og måltidspolitik.

·        Den danner grundlag for senere beslutning omkring, hvilken madordning der etableres i Bornholm Regionskommune

·        Den danner grundlag for senere udarbejdelse af kravspecifikation i forhold til det obligatoriske frokostmåltid.

 

Bilag: ”Appetitvækkeren” God mad til Bornholmske børn

 

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 5. januar 2010:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse, idet der i afsnit 1 tilføjes: Bornholms Regionskommunes børnepolitik.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Anbefales.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. januar 2010

1.
"Appetitvækkeren": Mad og måltidspolitik (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10       Ansættelse af pædagoger på fuld tid i BRK's skoler

81.10.00G01-0149

Indledning

Økonomiudvalget behandlede i sit møde den 2. juni 2009 en undersøgelse af forholdet mellem fuldtids- og deltidsansatte. Af sagsfremstillingen fremgik det, at 47 (svarende til 72,30 %) af de nuværende deltidsansatte i kommunens SFO’ er ønskede at komme på fuld tid.. På denne baggrund har en arbejdsgruppe beståede af to SFO- ledere, en afdelingsleder, en distriktsskoleleder og skolechefen opstillet 3 modeller, der alle har til formål at give mulighed for flere fuldtidsstillinger.

Sagsbeskrivelse

Der er beskrevet 3 udgiftsneutrale modeller, der entydigt sigter på at skabe flere fuldtidsstillinger:

 

·        Fordeling af timer ved opsigelse eller opnormering

·        Kombinationsstillinger mellem vippeordning og SFO

·        Udbud af timer til flere overenskomstgrupper

 

Der er blevet fokuseret på modellernes formål, indhold, økonomi samt fordele og ulemper ved modellerne.

 

Skolerne er blevet spurgt om de ønsker, at indgå i forsøg der tager udgangspunkt i disse modeller. Flere skoler svarer, at de allerede er i gang med at skabe attraktive stillinger, men at de ikke mener, der er basis for et egentligt forsøgsarbejde.

 

Det skal bemærkes, at arbejdsgruppen også har analyseret muligheden for ansættelse af undervisningsassistenter i skolen samt en model hvori der indgår et mødebælte midt på skoledagen, hvor pædagoger fører tilsyn med børnene. Disse 2 modeller er imidlertid ikke udgiftsneutrale, og er derfor ikke repræsenteret i vedhæftede bilag.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller at:

·         rapporten ” Skitser til muligheder for ansættelse af pædagoger på fuld tid i Bornholms Regionskommunes SFO/Skoler” drøftes

Bilag

”Skitser til muligheder for ansættelse af pædagoger på fuld tid i Bornholms Regionskommunes SFO/Skoler”

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Sendes til behandling i Børne- og Skoleudvalget med bemærkning om, at Økonomi- og Erhvervsudvalget før Børne- og Skoleudvalgets behandling af sagen.

ønsker belyst, hvordan dagpasningsområdet kan tænkes ind i mulighederne.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Skitser til muligheder for ansættelse af pædagoger på fuld tid (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11       Rønne Theater - tilladelse til optagelse af lån

20.01.00P24-0002

Indledning

Rønne Theater, som huser Bornholms Teater (egnsteatret), ønsker at optage et lån til finansiering af den sidste del af teatrets udbygning og ansøger om kommunens tilladelse hertil.

Sagsbeskrivelse

Rønne Theater er inden for nærmeste fremtid færdig med opførelsen af en ny fløj, der bl.a. rummer værkstedsfaciliteter og en mindre scene, der kan anvendes til både indendørs og udendørs forestillinger.

Udbygningen er i lighed med tidligere ombygninger fondsfinansieret på nær ca. 5 mio. kr.

Rønne Theater ønsker at optage et lån til restfinansieringen og i denne forbindelse oplyser teatret, at der af teatrets vedtægters § 8, stk. 3, fremgår følgende: ”Pantsætning eller salg af fast ejendom kræver herudover samtykke fra Bornholms Regionskommune”. Formuleringen stammer fra en vedtægtsændring tilbage i 1973 og har ingen aktuel relevans, idet Rønne Theater selv ejer sine bygninger og i øvrigt ikke har gæld i ejendommen.

Behovet for låneoptagelse har baggrund i den aktuelle økonomiske krise, hvor det ikke har været muligt endnu at opnå fondsmidler i forventet omfang. Lånebehovet er som nævnt på nuværende tidspunkt 5 mio. kr., som teatret selv er i stand til at forrente. Man vil dog fortsat søge fondsmidler til nedbringelse af lånet.

Da en hjemtagelse af lånet haster på grund af regninger, der skal betales, har det ikke været muligt først at behandle sagen som en del af dagsordenen i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalgets møde den 6. januar 2010, men udvalget blev orienteret om sagen uden for dagsordenen og var enige om at bede sekretariatet udarbejde en sag til Økonomi- og Erhvervsudvalget med en anbefaling af, at der gives tilladelse til låneoptagelse som ansøgt.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Formanden for Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller,

·        at der gives tilladelse til Rønne Theater til at optage et lån til restfinansiering af udbygningen.

Bilag

·        Rønne Theaters vedtægter af 23/3 2003.

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Godkendt.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
teatrets vedtægter apr03.doc (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12       Bornholms Kunstmuseum - anlægsbevilling til bjergvarme

19.03.00S05-0002

Indledning

Kommunalbestyrelsen godkendte i mødet den 26/11 2009, at Bornholms Regionskommune finansierer bjergvarmeinstallation på Bornholms Kunstmuseum mod en reduktion af museets driftstilskud med energibesparelsen i en periode af 11 år.

Sagsbeskrivelse

Kunstmuseet ønsker en mere grøn profil og har et projekt omhandlende bjergvarme klart. Projektets økonomi fremgår af vedlagte bilag. Anlægget er estimeret til 1.653.400 kr. og den estimerede driftsbesparelse er på 160.000 kr. årligt. Der vil således være en tilbagebetalingstid uden forrentning på mellem 10 og 11 år.

Bornholms Regionskommune står som ejer af bygningerne som bygherre for projektet.

Økonomi

Projektet foreslås finansieret af de likvide aktiver med 1.653.400 kr., hvorefter der sker en tilbagebetaling med 160.000 kr. årligt over 10-11 år, finansieret ved en reduktion af det årlige driftstilskud til Bornholms Kunstmuseum i samme periode.

Indstilling

Stabschefen for Regional Udvikling indstiller,

·        at der gives en anlægsbevilling på 1.653.400 kr. til bjergvarmeinstallation på Bornholms Kunstmuseum

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2010 på 1.653.400 kr. finansieret af de likvide aktiver

·        at anlægsbevillingen gives til Regional Udvikling under politikområde 15 Fritid og kultur

·        at det årlige driftstilskud til Bornholms Kunstmuseum reduceres med 160.000 kr. hvert år fra 2010

Bilag

·        Overslag vedrørende bjergvarme.

 

Beslutning

Fritids- og Kulturudvalget den 8. december 2009:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Anbefales.

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 8. december 2009

1.
Tilbud vedr. bjergvarme (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13       Køb af anparter i Elite Bornholm ApS

18.20.02Ø40-0001

Indledning

Organisationen Elite Bornholm ApS anmoder om at Bornholms Regionskommune engagerer sig i organisationen med et anpartshaverindskud på 5.000 kroner.

Sagsbeskrivelse

DBU Bornholm har taget initiativ til stiftelsen af anpartsselskabet Elite Bornholm ApS, som har til formål at understøtte elite-ungdomsfodbolden på Bornholm. På længere sigt har organisationen planer om at inddrage andre idrætsgrenes eliteaktiviteter i selskabet – f.eks. håndbold og badminton.

Selskabet ejes af fodboldklubberne på Bornholm, DBU Bornholm og en række investorer.

I henhold til Eliteidrætsloven kan kommunerne give støtte til eliteidrætsprojekter, og der er vide rammer for i hvilken form, støtten kan gives. Dog må kommunerne ikke støtte egentlig erhvervsvirksomhed indenfor idræt. Idet det fremgår af selskabets anpartshaveroverenskomst, at selskabet ikke udbetaler udbytte til anpartshaverne, vurderes den betingelse at være opfyldt.

Økonomi

Anpartskapitalen i selskabet er i alt 135.000 kroner, hvoraf DBU Bornholm anmoder om at Bornholms Regionskommune tegner sig for to anparter på i alt 5.000 kroner.

Fritids- og Kulturudvalget godkendte på møde 24. november 2009 køb af to anparter finansieret af udvalgets frie midler.

Køb af anparter i et selskab kan sidestilles med køb og salg af ejendom, og skal derfor godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Områdechefen for Børn og Fritid indstiller:

·        Køb af to anparter i Elite Bornholm ApS til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

·        at der meddeles tillægsbevilling på 5.000 kr. til køb af anparter finansieret af Fritids- og Kulturudvalgets frie midler.

Bilag

·        Vedtægter for Elite Bornholm ApS.

·        Anpartshaveroverenskomst

Beslutning

Fritids- og Kulturudvalget, 24. november 2009:

Udvalget besluttede at bevilge 5.000 kr. til køb af to anparter i "Elite Bornholm" ApS

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Bjarne Kristiansen blev erklæret inhabil som formand for bestyrelsen og deltog ikke i behandlingen af punktet.


Godkendt.

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Vedtægter for Elite Borholm ApS (DOC)

 2. Anpartshaveroverenskomst (Lukket bilag)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14       Anvendelse af anlægsmidler 2010

04.04.00S05-0008

Indledning

Fritids- og Kulturudvalget ønsker at fordele disponible anlægsmidler for 2010.

Sagsbeskrivelse

Det forventes, at følgende anlægsmidler er til rådighed til fordeling i 2010:

Ikke disponeret pulje til anlægsønsker overført fra 2009

916.130

Anlægspulje, Svømmehaller og energibesparende foranstaltninger i idrætshaller (midlertidig pulje – i 2011 er der afsat 1 mio.)

2.060.000

Årlig anlægspulje til selvejende idrætshaller

774.400

Pulje til anlægsønsker (årlig pulje)

534.600

Forventet disponibelt anlægsbudget i alt

4.285.130

 

P.t foreligger følgende overslag på ventende anlægsopgaver:

·         

·       Overslagspris

·       Renovering af taget i Søndermarkshallen.
I budget 2009 er der afsat 890.370 kroner til opgaven. Forundersøgelser har dog vist, at det formentlig ikke er tilstrækkeligt, idet taget skal undersøges for råd og svamp. Opgaven forventes at blive op til 2.000.000 kroner dyrere end afsat i budget 09.
Bornholms Idrætsområder forventer at et konkret tilbud på opgaven foreligger i marts 2010.

·        2.870.000

·             - Bevilget i forvejen i budget 09

·        -890.370

·       Standsning af nedbrydning i Rønne Svømmehal

·        I budget 2009 er der afsat 559.164 kroner til katodisk beskyttelse. Der er p.t. anvendt cirka 60.000 af beløbet – bla. til udarbejdelse af rapport, der på overslagsniveau anslår, at der skal renoveres for 1.400.000 for at stoppe nedbrydningen i hallen.

·        Et konkret tilbud på opgaven forventes at foreligge i februar/marts 2010.

·        1.400.000

·         

·             - Restbevilling afsat i budget 09 til opgaven

·        -500.000

·       Standsning af nedbrydning i Gudhjem Svømmehal

·        Gudhjem Svømmehal har fremsendt forslag til en langsigtet plan for renovering af hallen i relation til at de gerne vil benytte en kommunal bevilling til at søge om supplerende midler hos fonde. I første omgang søger hallen om midler til at standse nedbrydningen i svømmehallen. Anslået til:

·        1.352.000

·       Anlægsønsker Gudhjem Svømmehal

·        Gudhjem Svømmehal har fremsendt anlægsønsker til renovering af udspringstårn, varmeveksler, cirkulationspumpe, bæresøjler til rutsjebane samt gulv i teknikrum.
Hallen har indeværende år udskiftet ventilationsanlæg i omklædningsrum og repareret en søjle for i alt 110.000 kroner – betalt af driftsbudgettet.

·        216.000

·       I alt

·       4.447.630

 

Derudover er der i budget 2010 afsat 1.133.000 kroner til renovering af halgulvet i Søndermarkshallen. Der arbejdes p.t. på at undersøge en alternativ løsning, som er væsentlig billigere, hvorfor der vil kunne komme overskydende midler, som efter Kommunalbestyrelsens godkendelse eventuelt vil kunne overføres til andre opgaver. Endeligt tilbud forventes klar i marts 2010.

Økonomi

Der er i budget 2010 disponible anlægsmidler på 4.285.130 kroner. Heraf er de 774.440 øremærket til brug i selvejende idrætshaller. Midlerne vil først kunne anvendes efter Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Indstilling

Områdechefen for Børn og Fritid indstiller:

·        at Fritids- og Kulturudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at der gives anlægsbevilling på 216.000 kr. til renoveringsopgaver i Gudhjem Svømmehal.

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet finansieret af puljen til anlægsønsker 2009.

·        at evt. mer-/mindreforbrug ved arbejdets afslutning tilbageføres til puljen til anlægsønsker.

·        at anlægsbevillingen gives til Børne- og Fritidssekretariatet under politikområde 15 Fritid og kultur.

·        at der afsættes en ramme på 1.000.000 kroner til fordeling mellem selvejende idrætshaller.
De selvejende idrætshaller fremsender forslag til anvendelse.

·        At fordelingen af resterende anlægsmidler afventer et mere præcist beslutningsgrundlag, før de fordeles.

Bilag

·        Anlægsønsker fra Gudhjem Svømmehal.

Beslutning

Fritids- og Kulturudvalget, 8. december 2009:

Indstilling tiltrådt, idet der reserveres 500.000 kr. til Rønne Svømmehal og 300.000 kr. til Gudhjem svømmehal udover de i indstillingen nævnte 216.000 kr., der anbefales givet som anlægsbevilling.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Anbefales.

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 8. december 2009

1.
Anlægsønsker fra Gudhjem Svømmehal (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15       Radiokommunikationsanlæg til brandvæsenet.

14.05.12P19-0001

Indledning

Folketinget har ved lov nr. 508 af 6. juni 2007 vedtaget, at alle i det samlede beredskab skal tilsluttes et nyt landsdækkende radiokommunikationsnet, i daglig tale kaldet SINE. I den forbindelse skal de enkelte beredskaber indkøbe og tilslutte sig det nye net efter en udmeldt tidsplan.

Sagsbeskrivelse

Bornholms Brandvæsen igangsatte implementeringen af det nye radiokommunikationsanlæg i efteråret 2009 og har planlagt at fortsætte i foråret 2010. Implementeringen er opdelt i 2 faser, hvor fase 1 er indkøb og idriftsættelse af terminaler (Kommunikationsradioer) på brandstationer og i køretøjer. Denne fase er i store træk gennemført i 2009.

Fase 2 vil være idriftsættelse af de sidste terminaler samt implementering af diverse applikationer til det nye anlæg. Blandt andet skal installeres udstyr, som automatisk logger diverse tidspunkter i forhold til afgang, fra brandstationen, fremmøde på skadestedet m.v. Disse tidspunkter er genstand for særlig opmærksomhed fra Beredskabsstyrelsens side, når kommunen skal kunne dokumentere at det godkendte serviceniveau m.v. overholdes. Hertil skal brandfolkenes indsatsbeklædning udstyres med udstyr, som betyder at det nye kommunikationsanlæg kan anvendes af indsatte røgdykkere m.fl.

Det nye anlæg skal jf. lovgivningen tilsluttes et kontrolrum. Der er ikke i 2010 afsat midler til etablering af eget kontrolrum, idet etableringsudgifterne ikke skønnes at stå mål med opgaverne. Til gengæld arbejdes på, at indgå en aftale med et udenøs brandvæsen, i første omgang som en midlertidig løsning.

Økonomi

Kommunerne modtog i 2009 såkaldte DUT-midler i forbindelse med indførelsen af det nye radiokommunikationsanlæg. Beløbet var et engangsbeløb på ca. 1,2 mill. kr. Disse midler blev anvendt i 2009.

Gennemførelse af fase 2, herunder opkobling til et udenøs brandvæsen er skønnet til at udgøre 1,4 mill. kr. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2010 blev der afsat et rådighedsbeløb til fase 2 på 1.442.000 kr. i 2010.

Indstilling

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller, at Teknik & Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen:

·        at der meddeles en anlægsbevilling på 1.442.000 kr. til implementeringen af fase 2 for det nye radiokommunikationsanlæg. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

·        at anlægsbevillingen gives til Teknik & Miljø under politikområde 09 Teknik og miljø.

Bilag

Bilag 1. TMU referat januar 2009.

Bilag 2. TMU referat april 2008.

Bilag 3. SINE – Faktaark.

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 6. januar 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Anbefales.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. januar 2010

1.
Bilag 1. TMU referat jan. 2009. (DOC)

2.
Bilag 2. TMU referat april 2008. (DOC)

3.
Bilag 3. SINE - faktaark. (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16       Høring om EU's "2020" strategi

00.03.10K04-0003

Indledning

EU’s overordnede reformstrategi, populært betegnet for ”Lissabonstrategien”, udløber i 2010.

Den 24. november 2009 fremlagde Europa-Kommissionen et arbejdsdokument om ”Fremtidens EU ’2020’-strategi”, der vil afløse Lissabonstrategien - og indkaldte samtidig bemærkninger og forslag til de idéer, der er fremsat i arbejdsdokumentet, senest 15. januar 2010.

Sagsbeskrivelse

 

Hovedmålsætningen for Lissabonstrategien var at EU senest i 2010 skulle være verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi. I 2005 blev Lissabonstrategien revideret og har nu den officielle betegnelse ”EU’s Vækst- og Beskæftigelsesstrategi”.

 

Hvor strategien hidtil var gennemført af EU og det statslige niveau i medlemsstaterne, førte revisionen til en udvidelse af partnerskabet, til i højere grad at inddrage regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter m.fl.

Dernæst blev selve implementeringen strammet op gennem integrerede retningslinjer med i alt 24 konkrete indsatsområder, årlige nationale reformprogrammer og en mere konkret årlig evaluering af fremskridtene i strategiens gennemførelse.

I Danmark udarbejdes de årlige reformprogrammer af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og har bl.a. dannet grundlag for, sammen med den danske kommunalreform, en større revision af den danske erhvervsfremmelov, herunder etableringen af regionale vækstfora.

 

EU’s Vækst- og Beskæftigelsesstrategi er det fælles strategiske omdrejningspunkt for alle strukturfondsprogrammer, landdistrikts- og fiskeriprogrammer, samt en lang række andre EU programmer (forskningsprogrammer, uddannelsesprogrammer, konkurrence- og innovationsprogrammet m.fl.)

 

Med oplægget til EU 2020 strategien lægger Kommissionen op til at bygge videre på de resultater, der er opnået med Lissabonstrategiens partnerskab for vækst og jobskabelse.

Der tages afsæt i den aktuelle økonomiske og finansielle krise, der bl.a. ventes at føre til tocifrede ledighedstal for EU som helhed i 2010, hvilket ikke er set inden for de seneste 10 år.

 

Visionen er en bæredygtig social markedsøkonomi og en grønnere og mere intelligent økonomi. De offentlige underskud skabt af finanskrisen skal bringes under kontrol og derefter skal der foretages nødvendige omlægninger i økonomien for at kunne realisere ”2020-visionen”.

 

Kommissionen foreslår tre prioriterede mål for 2020-strategien:

 

1.     Værdiskabelse gennem videnbaseret vækst, med fokus på uddannelse, forskning, innovation, kreativitet og den digitale økonomi.

2.     Bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet, med fokus på ’flexicurity’ modellen, færdigheder og kvalifikationer, fattigdom, social udstødelse og iværksætteri.

3.     Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi, med fokus på klima, produktivitet, transport- og energiinfrastrukturer og industripolitik.

 

Kommissionen forventer at fremlægge et endeligt oplæg til 2020 strategien til EU’s topmøde i marts 2010. Herefter vil den godkendte strategi lægge til grund for Kommissionens oplæg senere i 2010 til EU’s næste budgetramme, ligesom der vil blive udarbejdet et nyt sæt integrerede retningslinjer for EU og for nationale reformprogrammer. Hvert medlemsland opfordres til at fastsætte nationale mål for 5 år, og årligt vil Kommissionen og Det Europæiske Råd (topmøderne) overvåge fremskridtene i de enkelte lande og for EU som helhed.

 

Hvad er nyt i oplægget?

 

Sammenholdt med Lissabonstrategien er der tale om følgende ændringer:

·        Visionen er mindre ambitiøs. Lissabonstrategiens vision var at EU i 2010 skulle være verdens mest dynamiske og videnbaserede økonomi. EU 2020 strategiens vision er at opnå en social markedsøkonomi og en grønnere og mere intelligent økonomi.

·        De tre overordnede mål svarer i al væsentlighed til Lissabonstrategiens tre dimensioner: en økonomisk, en social og en miljømæssig dimension.

·        De beskrevne delmål er for størstedelen uændrede i forhold til Lissabonstrategien. Stort set alle 24 hidtidige indsatsområder i Lissabonstrategiens integrerede retningslinjer er nævnt i EU 2020 oplægget.

Derimod er EU 2020 oplægget noget uklar i hvilken konkret rolle der tiltænkes de regionale og lokale myndigheder i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af strategien. Den meget korte høringsfrist fra 24/11 2009 henover julehøjtiden til 15/1 2010 antyder ikke en nævneværdig rolle til de regionale og lokale myndigheder. Det har stort set umuliggjort en ordentlig politisk forankring af deres høringsbidrag.

 

Trafikal tilgængelighed, udviklingen af de primære erhverv som landbrug og fiskeri, udvikling af landdistrikter, turisme, natur- og kulturarv er blandt de områder, der er næsten uberørt i oplægget på trods af at de må vurderes som væsentlige områder, når der tales om en social markedsøkonomi og grønnere udvikling.

 

Følger for Bornholm

 

EU 2020 strategien vil som EU’s overordnede reformstrategi have afgørende indflydelse på de fremtidige muligheder og midler for erhvervsudviklingen på Bornholm. Den vil være bestemmende for de rammer som Bornholms Vækstforum vil arbejde indenfor, grundlaget for de årlige handlingsplaner og for prioriteringen af strukturfondsmidler.

 

De fleste prioriterede indsatsområder i den bornholmske erhvervsudviklingsstrategi er dækket ind af de foreslåede delmål i EU 2020 strategien. Det er dog uklart hvilken vægt der kan lægges på indsatsområder som trafikal tilgængelighed, turisme, fiskeri/akvakultur og landdistriktsudvikling, da disse områder ikke er fremhævet som delmål i oplægget.

 

Høringsbidrag

 

Der er inden høringsfristens udløb fremsendt et høringsbidrag fra Bornholms Regionskommune, hvor i udtrykkes tilslutning til den overordnede vision og forslaget til de tre prioriterede mål. Der lægges vægt på at gennemførelsen af strategien i Danmark fortsat kan ske via de regionale vækstfora, ligesom involveringen af de regionale og lokale myndigheder betones i alle faser: udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af strategien.

I høringsbidraget opfordres endvidere til et tæt samspil mellem denne overordnede EU strategi og de nye makroregionale strategier som Østersøstrategier. Endelig gentages et tidligere forslag fra Bornholms Regionskommune om at udvide strukturfondenes virkefelt med integration af andre EU fonde og programmer.

 

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at tage orienteringen og høringsbidraget til efterretning.

Bilag

- Bidrag til høring om fremtidens EU ”2020”-strategi, 12. januar 2010

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Taget til efterretning.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Bidrag til høring om fremtidens EU "2020"-strategi (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17       Uddelegering af kompetence ved beslutning om anvendelse af regionale erhvervsudviklingsmidler

24.10.00Ø36-0002

Indledning

I kraft af at Bornholm ved Kommunalreformen i 2007 fik særlige regionale kompetencer, herunder sit eget Vækstforum, får Bornholm også sin egen andel af regionale udviklingsmidler fra Region Hovedstaden. Anvendelsen af midlerne til fremme af erhvervsudvikling indstilles fra Bornholms Vækstforum.

Dette dagsordenspunkt lægger op til, at Kommunalbestyrelsen følger praksis fra den tidligere Kommunalbestyrelse og uddelegerer kompetencen om beslutning af anvendelsen af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsbeskrivelse

Det er i Lov om erhvervsfremme, kapitel 4 - § 9, proceduren for anvendelsen af udviklingsmidlerne er beskrevet. Det fastslås her, at Regionsrådet (læs Kommunalbestyrelsen) efter indstilling fra Vækstforum kan medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling inden for flg. områder:

1.      innovation, videndeling og videnopbygning,

2.      anvendelse af ny teknologi

3.      etablering og udvikling af nye virksomheder

4.      udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer

5.      vækst og udvikling i turismeerhvervet og

6.      udviklingsaktiviteter i yderområderne

 

I forbindelse med budgettet for 2010 har den foregående Kommunalbestyrelse foretaget en overordnet fordeling af midlerne til regionale udviklingsformål. Af disse midler har Bornholms Vækstforum indstillingsret over knap 10 mio. kr. i 2010. Af øvrige regionale udviklingsopgaver kan nævnes initiativer inden for kollektiv trafik samt jordforurening og råstofområdet.

 

Bornholms Vækstforum nuværende ramme for at indstille anvendelsen af regionale udviklingsmidler er erhvervsudviklingsstrategien ”Det unikke Bornholm – vækst via kreativitet og kvalitet, 2007-2010”.

Det er præciseret i Lov om erhvervsfremme, at Kommunalbestyrelsen kan acceptere eller afvise indstillingerne fra Vækstforum om erhvervsudviklingsmidlernes anvendelse.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

·        At Kommunalbestyrelsen uddelegerer kompetencen til at træffe endelig beslutning om anvendelsen af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Bilag

-          Ingen

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Indstiller at kommunalbestyrelsen uddelegerer kompetencen til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Poul Overlund-Sørensen kan ikke medvirke.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18       Erhvervsambassadør

24.10.00P21-0002

Indledning

På baggrund af ny konstituering, skal der ske drøftelse af funktionen som erhvervsambassadør, idet stillingen indgik som en del af konstitueringsgrundlaget i den forrige kommunalbestyrelsesperiode.

 

Sagsbeskrivelse

I maj 2006 var der enighed mellem Jacob Kjøller, Borgmester Bjarne Kristiansen og formanden for det bornholmske vækstforum Lars Nørby Johansen om, at erhvervsambassadør-stillingen kunne kombineres med varetagelse af den overordnede Branding og markedsføring af Bornholm. Herudover indebar funktionen, at klyngedannelserne under Vækstforum skulle faciliteres. Endvidere skulle koordinering af henvendelser om erhvervsinitiativer i forhold til BRK´s behandling af sager også varetages.

I forbindelse med etableringen af Business Center Bornholm i august 2008 blev erhvervsambassadøren, via en låneaftale, tillige Direktør for Business Center Bornholm, men hvor referencen som erhvervsambassadør stadigvæk var forankret i kommunen via Regional Udvikling.

Som begrundelse for at nedlægge erhvervsambassadørfunktionen kan bl.a. nævnes:

1) At en række af opgaverne nu varetages i BCB regi

2.) At det vil give en klarere adskillelse mellem BCB og BRK/Regional udvikling om hvem der varetager hvilke opgaver og hvilke funktioner. BRK/Regional udvikling fungerer bl.a.. som sekretariat, for det bornholmske Vækstforum som bestiller ydelser hos BCB og skal derfor bl.a. agere som myndighed i relation til en række projekter, som BCB udfører for Vækstforum. Ved en overførsel af funktionen til BCB vil der opnås et klart snit mellem ”bestiller og myndighed ” og ”udfører”.

3) De erhvervsambassadøropgaver, der ikke varetages af BCB eller via andre projekter/aktører, vil i fremtiden blive varetaget af Regional Udvikling. Herudover varetages koordinering af opgaver mellem Regional Udvikling og Business Center Bornholm ved månedlige møder ligesom der foregår løbende dialog om nye opgaver og snitflader.

4.) Herudover vil alle de direkte erhvervskontakter og erhvervsservice yderligere blive samlet sted nemlig i Business Center Bornholm.

 

Økonomi

Budgettet for aflønning af udlån af medarbejder fastholdes i den 3-årige periode for rammekontrakt for BCB, som aftalt.

 

I budgettet er afsat kr. 676.000 fra kommunens erhvervsfremmemidler til aflønning af Erhvervsambassadør, der er udlånt til BCB, og som samtidig varetager funktionen som direktør i denne virksomhed.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller:

 

 

Bilag

  1. Kommunalbestyrelsen, den 29. juni 2006, vedrørende etablering af funktionen Erhvervsambassadør
  2. Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 17. juni 2008, vedrørende Endelig stillingtagen til etablering af ny organisering af erhvervsservice på Bornholm ”Single point for Entry”
  3. Kommunalbestyrelsen, den 28. august 2008, vedrørende Godkendelse af vedtægter for ”Business Center Bornholm”

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. februar 2010:

Anbefales.

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Kommunalbestyrelsen d. 29. juni 2006, vedr. etablering af funktionen erhvervsambassadør (DOC)

2.
ØKI 17. juni 2008, endelig stillingtagen til etablering af ny organisering af erhvervsservice på Bornholm (DOC)

3.
Kommunalbestyrelsen 28. august 2008, godkendelse af vedtægter for BCB (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 19       Udvalgsvederlag og telefongodtgørelse til kommunalbestyrelsens medlemmer

81.14.10G01-0006

Indledning

Der er i den kommunale styrelseslov hjemmel til at udbetale udvalgsvederlag til medlemmerne af Økonomi- og Erhvervsudvalget, de stående udvalg og Børne og unge-udvalget.

Niveauet for vederlagene er fastsat i Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af kommunale hverv, som er ændret med virkning fra 1. januar 2010.

 

Sagsbeskrivelse

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmerne af økonomiudvalget, de stående udvalg og til de medlemmer der er valgt af kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget efter § 19 i lov om retssikkerhed på det sociale område.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellem udvalgene for mindst et regnskabsår ad gangen. Der ses bort fra udvalgsvederlag til udvalgsformanden, hvis denne modtager vederlag for formandshvervet.

I denne forbindelse skal nævnes en ændring i bekendtgørelsen pr. 1.1.2010, hvor der nu er givet mulighed for at yde vederlag til § 17, stk. 4-udvalg.

 Ændringen i vederlagsbekendtgørelsen betyder også at formandsvederlag og udvalgsvederlag maksimalt kan udgøre 305 % af borgmestervederlaget pr. år. for kommuner med 40.001 – 60.000 indbyggere.

 

Kommunalbestyrelsen har i styrelsesvedtægten godkendt at der ydes vederlag til formændene for de stående udvalg med 28,75 % af borgmestervederlaget og formanden for børn og unge-udvalget med 5 % af borgmestervederlaget og 1,5 % til formanden for folkeoplysningsudvalget.

Vederlag til udvalgsformændene udgør således i alt 150,25 % af borgmestervederlaget, svarende til 1.082.646,00 kr.. I budgettet er der afsat 1.017.494 kr.. Det betyder at der er en udgift på 65.151,97 kr., som der ikke er budget til.

Udvalgsvederlagene kan herefter maksimalt udgøre 154,75 % af borgmestervederlaget.

 

Antal medlemmer i Økonomi- og Erhvervsudvalget, de stående udvalg og børn og unge-udvalget er 28, da formændene ikke regnes med, når de får formandshonorar.

Nuværende honorarer til udvalgsmedlemmer udgør 2.150 kr. pr. måned eller i alt 25.800 kr. pr. år, hvilket svarer til 3,58 % af borgmestervederlaget pr. år.

 

Det foreslås at udvalgshonoraret fortsat fastsættes til 2.150 kr. pr. måned, eller i alt 25.800 kr. pr. år.

Med 28 udvalgsmedlemmer vil procenterne udgøre 100,24 % af borgmestervederlaget, hvilket svarer til en udgift på 722.400 kr.

Vederlagene reguleres årligt i forhold til reguleringen af borgmestervederlaget.

I budgettet er der afsat 778.467 kr. til udvalgsvederlag. Ved fastsættelse af udvalgsvederlag til i alt 722.400 kr. er der et restbeløb på 56.067 kr. årligt til brug ved udbetaling af udvalgshonorarer ved længerevarende sygdom og orlov.

 

Økonomi

·         

·        Udgifter

·        Budget

·        Vederlag til udvalgsformændene

·        1.082.646,00 kr.

·        1.017.494 kr.

·        Vederlag til udvalgsmedlemmerne

·         722.400,00 kr.

·        778.467 kr.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller:

·        At der ydes udvalgsvederlag med 2.150 kr. pr. måned (1.1.2010-niveau) i denne valgperiode i vederlag til medlemmerne af Økonomi- og Erhvervsudvalget, de stående udvalg og Børn og Unge-udvalget.

·        At der ydes kommunalbestyrelsesmedlemmerne 134,00 kr. kr. pr. måned i telefongodtgørelse, forudsat at medlemmet ikke har fri telefon fra andet sted.

 

Bilag

·        Ingen

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Udsættes til næste møde.

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20       PDA til kommunalbestyrelsen

81.20.00G01-0008

Indledning

Kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne Hartung Kirkegaard har bedt om at få en sag i Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor han anbefaler at kommunalbestyrelsesmedlemmerne hver får tildelt en PDA, Personal Digital Assistent, og at udgiften dækkes indenfor Økonomi- og Erhvervsudvalgets samlede budgetramme. 

Sagsbeskrivelse

PDAén er bundet op på kommunens IT-systemer og giver medlemmerne mulighed for at håndtere e-mails, føre Outlook kalender, samt have et kartotek over kontaktpersoner.

Løsningen vil gøre mange af hjemme-pcéns fordele mobile og erstatter telefongodtgørelsen med en højtudviklet tele- og datateknologi.

 

PDA’en bruges til data og telefoni i Danmark. Hvis det besluttes at tilbyde medlemmerne en PDA fra 1. april 2010, skal det bemærkes at den kun må bruges til data og telefoni i Danmark.

PDA brugt til data og telefoni i eller fra udlandes afregnes privat af det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem.

Det skal også bemærkes at multimedieskatten for hjemmepcén i givet fald også gælder for PDAén.

Økonomi

Beregningen er foretaget med virkning fra 1. april 2010, hvor Bornholms Regionskommune indgår en flat-rateaftale. Beregningen er for 26 kommunalbestyrelsesmedlemmer, da borgmesteren har en PDA.

Medlemmerne får i dag en årlig telefongodtgørelse på 1.608 kr. pr. år pr. medlem.

 

26 stk. PDA inkl. sikkerhedspakke, antivirus, abonnement, forbrug og udskiftning hvert andet år

81.900 kr. pr. år

 

Bortfald af telefongodtgørelse

 

-41.808 kr. pr. år

 

I alt

 

40.092 kr. pr. år

 

Alle tal er anført ekskl. moms.

Der er ikke afsat budget til PDA til kommunalbestyrelsens medlemmer

Indstilling

Borgmesteren indstiller til drøftelse:

·        Om kommunalbestyrelsens medlemmer skal tilbydes en PDA

Bilag

·        Notat vedr. udgifter til PDA til kommunalbestyrelsen

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Udsættes til næste møde.

 


Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Notat vedr. udgifter til PDA til kommunalbestyrelsen (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 21       Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til politikere

81.14.00P21-0002

Indledning

”Godkendelse af regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser, m.m. til politikere, medlemmer af kommunalbestyrelsen og andre medlemmer af råd, nævn, kommissioner, m.v.”

Sagsbeskrivelse

Regelsættet er revideret med de af Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede ændringer af godtgørelser ved rejser og de ændringer der følger af ændringer i bekendtgørelsen om vederlag, diæter, pension, m.v. og af vejledning om regulering af satser.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller:

·        At regelsættet godkendes

Bilag

·        Ændret regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelse til politikere, gældende fra 1. januar 2010

·        Bilag A til regelsættet

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Anbefales.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. januar 2010

1.
Bilag A til regelsættet (DOC)

2.
Ændret regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelse til politikere, gældende fra 1. januar 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 22       Orientering fra formanden

00.01.00I00-0018

 

Sagsbeskrivelse

 

 

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Intet.

 

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 23       Eventuelt

00.01.00I00-0018

Sagsbeskrivelse

 

 

 

Bilag

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. januar 2010:

Intet.