Dagsordenspunkter

  åbent 1 Orientering om STU mm. af leder af Ungecenter Bornholm Jens Zachariasen
  åbent 2 Tilsyn på dagtilbudsområdet 2009
  åbent 3 Forslag om ændring i dagtilbuddets organisering
  åbent 4 Opfølgning på virksomhedsaftalerne 2009 indenfor Børne- og Skoleudvalgets område
  åbent 5 Mål 2011 - opfølgning på visionsseminar
  åbent 6 Budgetoplæg 2011 indenfor Børne- og Skoleudvalgets område
  åbent 7 Forårets dialogmøder på Børne- og Skoleudvalgets område
  åbent 8 Anmodning om forskudte valg til skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen
  åbent 9 Ansøgning fra Dansk Skoleidræt, Bornholm vedr. Projekt Skolesport
  åbent 10 Forslag om indførelse af obligatorisk svømmeundervisning i folkeskolerne
  åbent 11 Redegørelse for tilsyn på døgntilbudsområdet 2009
  åbent 12 Status på familieplejeområdet 2009
  åbent 13 Orientering om indberetninger om magtanvendelse over for børn og unge i 2009
  åbent 14 Redegørelsen for 2009 Det Regionale Udviklingsråd vedr. børneområdet
  åbent 15 Resultat af vurdering af eventuelle lokaler til Samlingsted for unge i Rønne
  åbent 16 Orientering fra medlemmerne
  åbent 17 Sager til høring i handicaprådet og ældrerådet



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Orientering om STU mm. af leder af Ungecenter Bornholm,  Jens Zachariasen

00.01.00G00-0019

 

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget, 2. marts 2010:

Orientering til efterretning.

De præsenterede plancher udsendes med referat.

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Redegørelse for tilsyn på dagtilbudsområdet 2009

28.06.08K09-0001

Indledning

 

Principper og rammer for det pædagogiske tilsyn i dagtilbud

Bornholms Regionskommune er - jf. Dagtilbudslovens § 5 - forpligtet til, at føre pædagogisk tilsyn med alle dagtilbud, oprettet efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. for børn og unge.

Tilsynet fungerer desuden som Kommunalbestyrelses kontrol af, at der leves op til Bornholms Regionskommunes kravspecifikation (godkendelseskriterier) samt, at der arbejdes med de politisk vedtagne drifts og udviklingsmål.

 

Sagsbeskrivelse

Tilsynet omfatter besøg i Børnenes Dagpleje- og Pladsformidling, Observationsbørnehaven Mælkebøtten, 25 afdelinger i det kommunale dagtilbud og10 i de private dagtilbud. Tilsynet er foretaget i perioden maj-november 2009. Enkelte tilsyn er foretaget tværsektorielt i samarbejde med Social- og Sundhedssekretariatet.

Tilsynet foregår igennem dialog og skal synliggøre, om det enkelte dagtilbud tilgodeser barnets behov for trivsel, udvikling og læring i et trygt miljø og være medvirkende til, at sikre den fortsatte pædagogiske og kvalitative udvikling af praksis.

Tilsynet sker i dialog mellem virksomhedsleder/afdelingsleder/leder, forældre, medarbejderrepræsentant og udøveren af tilsynet.

 

Tilsynet i 2009 har bygget på følgende fokusområder:

·        Det fysiske og æstetiske miljø

·        Børnemiljøvurdering

·        Den pædagogiske læreplan

·        Sikkerhed og hygiejne

·        Sund kost, bevægelse og udelæring

·        Det psykiske arbejdsmiljø

·        Brugeroplevet kvalitet

 

Betragtninger fra tilsynet:

 

Fysisk og æstetisk miljø:

På det kommunale område er der flere afdelinger, der trænger til renovering både indvendigt og udvendigt, der er iværksat samarbejde mellem distriktsledere og Teknik og Miljø i de berørte distrikter, hvor bygningerne gennemgås og der udarbejdes en rapport af Teknik og Miljø.

I de kommunale og private dagtilbud, gøres en stor indsats i for, at skabe fleksibilitet i indretningen og optimal udnyttelse af pladsforholdene. Der er fokus på eliminering af støjgener, ved opsætning af lydabsorberende tavler og loftplader, dupper på stole, duge på borde, kurve til legetøj osv. Der er bevidsthed omkring lysforholdenes betydning for arbejdsmiljøet. 

 

De lovbundne opgaver:

I de kommunale og private dagtilbud arbejdes der, med de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering. De pædagogiske læreplaner dokumenteres via foto, tekst og billeder. Brug af dokumentation som udgangspunkt for evaluering, er ikke endnu ikke blevet procedure i alle dagtilbud. I børnemiljøvurderingen tages der udgangspunkt i barneperspektivet, hvor børnene inddrages for eksempel gennem interview, eller ved at tage billeder af det de syntes bedst om, i deres børnehave.

 

Sikkerhed og hygiejne:

De kommunale dagtilbud blev i 2006 gennemgået af den kommunale legepladsinspektør, de påbud der blev givet er blevet udført. Dette har resulteret i at flere legepladser er blevet revet helt eller delvist ned, nogle er bygget op igen og godkendt.

I 2010 er der af Teknik og Miljø planlagt hovedinspektion af de kommunale legepladser.

 

De private dagtilbud arbejder på, at etablere et samarbejde, hvori de indgår fælles aftale med et firma, der kan foretage certificeret legepladstilsyn i de private dagtilbud på Bornholm. Der er flere private dagtilbud, der mangler et certificeret legepladstilsyn.

 

I samtlige kommunale og private dagtilbud, er der fokus på vigtigheden i en god håndhygiejne, for at minimere risikoen for sygdomssmitte. Der er aftalt faste procedurer for håndvask og rengøring af pusleborde, toiletter og legetøj.

Der gives udtryk for utilfredshed med den daglige rengøringsstandard, i flere af de kommunale dagtilbud. 

 

Sund kost bevægelse og udelæring:

Der er for hovedparten af de kommunale og private dagtilbud, fokus på kosten og dens betydning. Der er nedskrevne kostpolitikker. Kost og bevægelse ses oftest i en sammenhæng. Der er en sammenhæng mellem indsatsområderne: sund kost, bevægelse og udelæring og temaerne i de pædagogiske læreplaner.

 

Det psykiske arbejdsmiljø:

Det samlede dagtilbudsområde på Bornholm er kendetegnet ved samarbejde, dialog og åbenhed. Medarbejderne er involverede og ansvarlige, der er et trygt forhold mellem ledelse og medarbejdere. Mange opgaver uddelegeres i personalegrupperne. Der sættes fokus på trivsel, udføres årlige medarbejderudviklingssamtaler og det psykiske arbejdsmiljø følges op igennem udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV). Der er enkelte samarbejdsproblematikker, der er blevet synliggjort og taget hånd om.

En stor bekymring for størsteparten af dagtilbuddene er det faldende børnetal, som giver usikkerhed i forhold til fremtiden og den enkeltes ansættelsesforhold.

 

Der gives udtryk for, at man som medarbejder har travlt i hverdagen, at der er få hænder til det enkelte barn, at der er for lidt tid til kerneydelsen, at der pålægges den enkelte enhed mange opgaver for eksempel politiske mål og indsatsområder, læreplaner, børnemiljøvurdering og APV, opgaver som kræver tid til skriftlighed, tid der går fra børnene.

 

Brugeroplevet kvalitet:

Det er tilsynets opfattelse, at der er stor tilfredshed fra forældrenes side med det dagtilbud, de har valgt, eller er blevet tilbudt. Forældre udtrykker tilfredshed med personalet, de pædagogiske aktiviteter, den daglige dialog, og niveauet for information. Forældrene fortæller også, at de kan mærke, at personalet har travlt i hverdagen.

 

Henstillinger:

Følgende antal henstillinger er givet ved 27 kommunale tilsyn og 10 private:

 

Kommunale dagtilbud:

 

Private dagtilbud:

 

Alle henstillinger følges op på tilsynsbesøg 2010.

 

 

Økonomi

Ingen

 

Indstilling

Områdechefen for Social & Sundhed indstiller, at:

·        Orienteringen tages til efterretning

Bilag

·        Opsamling tilsyn private dagtilbud 2009

·        Opsamling tilsyn kommunale dagtilbud 2009

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget, 2. marts 2010:

Orientering taget til efterretning og sendes videre til økonomiudvalg og kommunalbestyrelse med den tilføjelse, at flere dagtilbud besøges uanmeldt. Der er endvidere ønske om, at "børn med særlige behov" bliver et fokusområde i 2010. Der spørges desuden til antallet af indstillinger om særlig støtte fordelt pr. distrikt.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. marts 2010

1.
Opsamling tilsyn Private dagtilbud 2009 (DOC)

2.
Opsamling tilsyn kommunale dagtilbud 2009 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Forslag om ændring i dagtilbuddets organisering

28.06.04A21-0001

Indledning

Den demografiske udvikling på Bornholm med et faldende børnetal skaber udfordringer. I landdistrikterne er der blevet færre dagplejere og det har i flere tilfælde, ikke været muligt at rekruttere yderligere. Problematikken i forhold til det faldende børnetal, gør sig også gældende på det øvrige dagtilbudsområde, der er afdelinger i yderdistrikterne hvor børnetallet er for kraftigt nedadgående, hvilket resulterer i ansættelse på lavere timetal, eller afskedigelser. Det anses for nødvendigt, at der etableres en langsigtet løsning på problematikken.

 

Sagsbeskrivelse

Demografien i yderdistrikterne gør ifølge Børnenes Dagpleje og Pladsformidling dagplejen sårbar, kommer man ned på mindre end fire dagplejere i et lokalområde, er der ikke basis for faglig udvikling og det nødvendige samarbejde mellem dagplejerne, blandt andet i forhold til gæstepleje og kollegial vejledning.

Med en ændring af dagtilbuddets organisering ønskes det, at sikre forældrene fortsat valgmulighed mellem dagpleje og vuggestue, samt sikre den faglige og pædagogiske kvalitet i begge pasningsformer.

 

 

Status på dagtilbuds kapacitet i de tre distrikter:

 

Distrikt Midt: I Gudhjem området er der et akut problem, idet der pt. kun er en dagplejer i Gudhjem by, en uden for byen, en i Østerlars og der mangler mulighed for gæstepleje. 

I Gudhjem Børnehave er der ingen ledige pladser i vuggestuen. I Mariehønen Østermarie er der pr. 1.april 2010 42 ledige børnehavepladser, pr. 1. august 38 ledige børnehavepladser.

 

Distrikt Nord: I Allinge området er der pt. 4 dagplejere, som reduceres til 3 dagplejere om et år, hvoraf de 2 bor i Allinge og en i Sandvig.

I Allinge Børnehave er der pr. 1.april 2010 34 ledige børnehavepladser, pr. 1. december 2010 25 ledige børnehavepladser.

 

Klemensker/Årsballe området: Er der pt. 2 dagplejere i Klemensker by og en i Årsballe. I Klemensker Børnehus forventes der 4-5 ledige vuggestuepladser efterår 2010.

 

Distrikt Øst: I Svaneke er der pt. 4 dagplejere. Der oprettes vuggestue i det private dagtilbud Lillegryn. I Sydgården er der pr. 1. april 2010 30 ledige børnehavepladser, pr. 1.august 2010 42 ledige børnehavepladser.

 

Forslag til ændret struktur:

 

 

 

Distrikt Midt:

·        Etablering af 4 gæsteplejepladser for dagplejen i Gudhjem/Østerlars og 4 vuggestuepladser i Mariehønen Østermarie.

 

Distrikt Nord:

·        Der oprettes pr. 1. september 2010, 8 vuggestuepladser i Allinge Børnehave, en dagplejer fra Allinge tilbydes ansættelse i vuggestuen. Øvrige 2 dagplejere fortsætter deres dagpleje, men tilknyttes og ansættes i Dagtilbud Nord, under Allinge Børnehave.

·        De to til tre dagplejere fra Klemensker/Årsballe tilknyttes og tilbydes pr. 1. september 2010, ansættelse i Dagtilbud Nord, under Klemensker Børnehus. 1-2 dagplejere fra Klemensker by ansættes i vuggestuen, den tredje fortsætter som dagplejer i Årsballe tilknyttet og ansat i Dagtilbud Nord under Klemensker Børnehus.

 

Distrikt Øst:

·        Der oprettes pr. 1. september 2010, 8 vuggestuepladser i Sydgården. 1-2 dagplejere tilbydes ansættelse i vuggestuen. 2 dagplejere fortsætter deres dagpleje i Svaneke, men tilknyttes og ansættes i Dagtilbud Øst under Sydgården.

 

Dagplejerne ansættes i Dagtilbudsdistrikterne og tilknyttes de enkelte afdelinger. De bliver en del af personalegruppen i den enkelte afdeling, deltager på lige fod med afdelingens øvrige personale i møder, faglig sparring og andre aktiviteter. Vuggestuerne bruges som gæstepleje i tilfælde af sygdom i den tilknyttede dagpleje.

Visitationen til alle pladser foretages fortsat af Børnenes Dagpleje og Pladsformidling i et tæt samarbejde med afdelingerne.

 

Økonomi

Distrikt Midt:

·        Driftsudgifterne for de 4 gæsteplejepladser i Mariehønen Østermarie vil blive afholdt af Børnenes Dagpleje og Pladsformidling, og afregningen vil ske internt mellem Børnenes Dagpleje og Pladsformidling og Distrikt Midt. Satsen pr. barn vil være svarende til, hvad et barn udløser af merudgifter i gæstepleje.

·        Driften af de 4 nye vuggestuepladser vil være koblet op på princippet ”pengene følger barnet”, og der skal derfor ikke forlods foretages budgetmæssige ændringer

·        Det vurderes, at der skal afsættes 175.000 kr. til anlæg. 50 pct. af anlægsudgifterne kan finansieres af kvalitetsfondsmidler, og 50 pct. (87.500 kr.) finansieres af opsparede midler på sekretariatspuljen for politikområde 01

 

Distrikt Nord:

·        De 8 nye vuggestuepladser vil være inkluderet i ”pengene følger barnet”, og der skal derfor ikke foretages budgetmæssige ændringer. Budgetmidler til de dagplejere der fortsætter som dagplejere, men ansættes i Distrikt Nord, vil blive tildelt efter den såkaldte ”dagplejemodel”, der p.t. anvendes i Dagplejen, og som også følger princippet om ”pengene følger barnet”. Heller ikke her skal der ske budgetmæssige korrektioner forlods.

·        Det vurderes at der skal afsættes 175.000 kr. til anlæg. 50 pct. af anlægsudgifterne kan finansieres af kvalitetsfondsmidler, og 50 pct. (87.500 kr.) finansieres af opsparede midler på sekretariatspuljen for politikområde 01

 

Distrikt Øst:

·        De 8 nye vuggestuepladser vil være inkluderet i ”pengene følger barnet”, og der skal derfor ikke foretages budgetmæssige ændringer. Budgetmidler til de dagplejere der fortsætter som dagplejere, men ansættes i Distrikt Øst, vil blive tildelt efter den såkaldte ”dagplejemodel”, der p.t. anvendes i Dagplejen, og som også følger princippet om ”pengene følger barnet”. Heller ikke her skal der ske budgetmæssige korrektioner forlods.

·        Det vurderes, at der skal afsættes 175.000 kr. til anlæg. 50 pct. af anlægsudgifterne kan finansieres af kvalitetsfondsmidler, og 50 pct. (87.500 kr.) finansieres af opsparede midler på sekretariatspuljen for politikområde 01

 

Indstilling

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at:

·        Der i Mariehønen Østermarie oprettes 4 vuggestuepladser 1. maj 2010, samt 4 gæsteplejepladser for dagplejebørn snarest muligt.

·        Der i henholdsvis Allinge Børnehave og Sydgården Svaneke oprettes 8 vuggestuepladser pr. 1. september 2010.

·        3 dagplejere i Allinge tilknyttes Allinge Børnehave, 2-3 dagplejere i Klemensker/Årsballe tilknyttes Klemensker Børnehus alle med ansættelse i Dagtilbud Nord pr. 1. september 2010.

·        3-4 dagplejere i Svaneke tilknyttes Sydgården med ansættelse i Dagtilbud Øst pr. 1. september 2010.

·        Driftsudgifterne for de 4 gæsteplejepladser i Mariehønen Østermarie afholdes af Børnenes Dagpleje og Pladsformidling og afregningen sker internt mellem Børnenes Dagpleje og Pladsformidling og Distrikt Midt. Satsen pr. barn vil være svarende til hvad et barn udløser af merudgifter i gæstepleje.

·        De nye vuggestuepladser vil være inkluderet i ”pengene følger barnet”, og der skal derfor ikke foretages budgetmæssige ændringer. Budgetmidler til de dagplejere der fortsætter som dagplejere, men ansættes i distrikterne, vil blive tildelt efter den såkaldte ”dagplejemodel”, der p.t. anvendes i Dagplejen, og som også følger princippet om ”pengene følger barnet”. Heller ikke her skal der ske budgetmæssige korrektioner forlods.

·        Anlægsudgifterne finansieres med 50 pct. fra sekretariatspuljen for politikområde 01 og 50 pct. fra kvalitetsfondsmidlerne, idet der senere tages konkret stilling hertil i forbindelse med meddelelse af anlægsbevilling.

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Udsættes til næste møde, idet udvalget ønsker at se hele dagpasningstilbuddet under ét.

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Opfølgning på virksomhedsaftalerne 2009 indenfor Børne- og Skoleudvalgets område

00.01.00P27-0619

Indledning

I henhold til principperne for aftalestyringen i kommunen har virksomhederne på Børne- og Skoleudvalgets område fulgt op på virksomhedsaftalerne for 2009.

Sagsbeskrivelse

Nedenstående sammenfatninger er baseret på virksomhedernes resume i aftaleopfølgningerne og dækker udvalgets 3 politikområder.

I bilagene ses aftaleopfølgningerne i deres fulde form, herunder også hvorledes virksomheden har udmøntet den tværgående målsætning indenfor sundhedsfremme og forebyggelse (KRAMS.).

Det skal bemærkes, at der vil blive udarbejdet en særskilt og samlet opfølgning på KRAMS på tværs af hele kommunen.

 

Politikområde 01 Dagpasning

Mælkebøtten

De børnerelaterede indsatsområder sund kost, motion og udelære er blevet en integreret del af hverdagen for børnene i Mælkebøtten. Virksomheden har haft en meget fin proces, hvor både MED-udvalg og forældrebestyrelsen har deltaget.

MED-udvalget har ønsket at starte et rygestopkursus på institutionen for medarbejderne, men der har ikke været en interesse herfor.

 

Børnenes Dagpleje og Pladsformidling

Virksomheden har også i 2009 kunnet arbejde med målene og indsatsområderne via det 3-årige projekt MATCHMAKING og herigennem opnået en viden om, hvorledes dagplejeorganisationer kan udvikles.

Med fokus på kost, ernæring og bevægelsesfremmende aktiviteter, efterlader projektet en dagpleje, der har mulighed for at bryde det udviklingsmønster, der i disse år tegner sig på Bornholm.

 

Dagtilbud Nord

Det har været et år med særlig fokus på sund kost, hvilket har givet stof til mange diskussioner og evaluering af hvad virksomheden gør i dagligdagen. Vedtagelsen af ”Appetitvækkeren” afventes således virksomheden kan begynde at implementere den i distriktet.

Derudover skal fremhæves indsatsen omkring arbejdsmiljø og dermed stress. Der er sat fokus på arbejdsglæde med forskellige initiativer bl.a. fyraftensmøde med ekstern konsulent og distriktsleders deltagelse på personalemøder i afdelingerne, hvor emnet og handlemuligheder er blevet drøftet.

Det har betydet der er kommet mere åbenhed og mod til at bede om hjælp til de svære ting.

 

 

 

 

Dagtilbud Midt

Samlet set er målene i aftalen for 2009 opfyldt. Der er dog tale om processer, forstået således at der sker en fortsat udvikling på områderne. Målsætningerne omkring rygning er nået. Dette område er også stærkt regelstyret via lovgivning.

Der har været – og er fortsat – en særlig opmærksomhed rettet mod kosten i institutionerne og herunder ’Appetitvækkeren.’ Der har i forældrebestyrelsen været fokus på denne. Madordningen har også været behandlet her og i forældrerådene samt på personalemøder. Alle fora har været involveret i processerne - herunder høringssvar.

 

Dagtilbud Øst

Dagtilbud Øst påbegyndte en ny distriktsmodel den 1. januar 2009. Virksomheden består af 5 afdelinger.

Dagtilbud Øst har arbejdet med mødestruktur, samarbejdsformer, informationsveje, kommunikation, MED-struktur, APV med fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og den nye styrelsesvedtægt for forældreråd og distriktsbestyrelse. Der er udarbejdet fælles politikker, alkohol-, rygning-, sygefraværspolitik, personalepolitik, mobbepolitik, politik for kost og bevægelse og udelæring.

Virksomheden har arbejdet med KRAMS og de politiske mål, pædagogiske læreplaner og vores egne kerneydelser. Som en del heraf har Dagtilbud Øst fulgt op på vores politik for kost, bevægelse og udelæring, og har arbejdet med forberedelse til den nye madordning og Appetitvækkeren.

Vores fokuspunkter har været, profilering udadtil, forberedelse til obligatorisk madordning, udvikling af samarbejde på tværs af distrikter, samarbejde med Skole Øst og samarbejde med BCB.

 

Dagtilbud Vest

Aftaleopfølgningen, i forbindelse med Børne- og Skoleudvalgets delmål for virksomheden i 2009, er indarbejdet i det pædagogiske og administrative tilsyn.

I forhold til KRAMS indsatserne vurderes det, at virksomhedens arbejde med kost, rygning, alkohol, motion og stress har været effektivt.

Der arbejdes videre med indsatsen i forhold til rygning gennem en fælles strategi for øget fokus på passiv rygning i hjem med børn og med indsatsen i forhold til sundhedspleje og forebyggelse af stress hos medarbejderne.

 

Politikområde 02 Undervisning

Bornholms Ungdomsskole

Bornholms Ungdomsskole har qua sin lovmæssige forpligtelse til at tilbyde ”en bred vifte af undervisning, klub- og anden fritidsvirksomhed” altid fokuseret meget bredt – også på sundheds- og bevægelsesfag.

Bornholms Ungdomsskole har i 2009, som følge af de politiske delmål for virksomheden, fokuseret ekstra meget på sundhed og bevægelse, og virksomheden er af den opfattelse, at både de unge og medarbejderne har taget godt imod tiltagene og implementeret disse i ungdomsskolens virke.

 

Kildebakken

Kildebakken har fokus på trivsel, både for elever og personale. Motion og bevægelse prioriteres højt i planlægning af elevernes aktiviteter. Udover idrætsundervisning får alle elever svømmeundervisning en gang om ugen. Endvidere svømmer eleverne en del af året i SFO. Eleverne kan frivilligt deltage enten i cykel- eller løbeklub i SFO regi. 2/3 af Kildebakkens elever deltager i disse sportsklubber. Endvidere arrangerer SFO i samarbejde med DHIF sportsskole med eksterne trænere en uge i skolens sommerferie.

Kildebakken har udarbejdet en kostpolitik. Eleverne tilbydes et stk. frugt om dagen, og et sundt eftermiddagsmåltid i SFO.

Kildebakken har udarbejdet en handleplan for det psykiske arbejdsmiljø. Denne plan evalueres på fælles personalemøder, og på møder med tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.

 

Bornholms Heldagsskole

Bornholms Heldagsskole har evalueret og løbende fulgt op på de politiske målsætninger på skolebestyrelsesmøder, ugentlige personalemøder samt på de fælles møder, der er blevet afholdt for hele personalegruppen i 2009.

Bornholms Heldagsskoles afdelinger har dagligt fokus på sund kost og bevægelse. Alle afdelinger har motion og svømning på ugeskemaet. I fritidsdelen arbejdes der med udelæring på afdelingerne, i det omkringliggende miljø og ude i den bornholmske natur.

 

Ungecenter Bornholm

Med udgangspunkt i de unges levevilkår og vigtigheden i forebyggende foranstaltninger, er det vigtigt, at virksomheden er med til at præge de unges livsstile på 10. KlasseCenter Bornholm. Fokus på sund kost, bevægelse, misbrug mv. er områder og emner, som bliver belyst i forskellige sammenhænge.

Det er dog vigtigt at understrege, at formidlingen af disse budskaber, skal være af en sådan karakter, at det giver mening for den enkelte unge. En formynderisk og ensidig formidling af budskaberne, kan have den modsatrettede effekt for målgruppen.

 

Distriktsskole Nord

Skole Nords tre afdelinger arbejder forskelligt med de politiske mål og indsatser i relation til eleverne og undervisningen. 

Skole Nord arbejder mere fælles med mål og indsatser i relation til medarbejderne således, at medarbejderne oplever en mere ensartet og fælles skole med lige vilkår og rammer for alle.

Generelt er alle i gang med at opfylde mål, men er på forskellige stadier og i gang med at udvikle den fælles Skole Nord, men er ikke nået lige langt.       

 

Hans Rømer Skolen

Hans Rømer Skolen har i 2009 levet op til de mål, BRK har stillet via arbejdet med aftalen og kvalitetsrapporten.

Virksomheden har brugt meget tid og energi på dels at sikre en bæredygtig økonomi, herunder afvikle det akkumulerede underskud. Dels arbejde for at skabe en fælles skole af de tre afdelinger. Det tager tid at indarbejde en følelse af fællesskab både for personale, forældre og ikke mindst elever. Det er via fælles møder og arbejdsgrupper forsøgt at fremme samarbejdet, men virksomheden må erkende at økonomien har sat en naturlig bremse for, hvor hurtigt det har kunnet lade sig gøre. Skolebestyrelse og MED har fokus på og viden om, hvor vigtigt dette arbejde er, og det forsøges derfor prioriteret højt næste skoleår.

 

Distriktsskole Øst

Skole Øst har en følgegruppe, der skriftligt har vurderet aftaleopfølgningen. På den baggrund konkluderede skolebestyrelsen den 7. december 2009:

Skole Øst har i 2009 levet op til aftalen med BRK med hensyn til

 

Rønneskolen

Rønneskolen har i 2009 levet op til de mål BRK har stillet via arbejdet med aftalen og kvalitetsrapporten.

Der er lagt et stort stykke arbejde i at skabe ensartede forhold for såvel elever, forældre og personale på de tre store afdelinger i Rønneskolen. Der er nedsat en bevægelsesgruppe, en trivselsgruppe på tværs af afdelingerne med det mål at sikre erfaringsudveksling og skabe fælles udvikling samt fagteams på tværs for at sikre videndeling og inspiration på tværs af afdelingerne.

Det tager dog tid at skabe følelsen af at være én skole, fordi virksomheden er en meget stor skole med stor mangfoldighed, forskellige traditioner, kultur og mange ansatte, som er vigtige at inddrage i processen.

 

Politikområde 03 Børn og Familier

Løvstikken

Løvstikken har i samarbejde med Økonomi og Analyse samt Børne- og Skolesekretariatet udarbejdet en takstmodel, som skulle sikre Løvstikkens overholdelse af budgettet på længere sigt. Børne- og Skoleudvalget har godkendt takstmodellen som en overgangsmodel med opstart fra 1. januar 2010. Modellen implementeres fuldt ud fra 2011. Det er meget tilfredsstillende at der er kommet en varig løsning på Løvstikkens økonomiske forudsætninger, så virksomheden kan koncentrere sig om kerneydelser. Dette vil få stor betydning for arbejdsmiljøet på Løvstikken.

Omkring den politiske delmålsætning om sund kost retter virksomheden løbende kosten til, så den passer til børnegruppen. Kosten tilpasses i forhold til børnegruppen de enkelte dage. Der arbejdes fortsat på at gøre kosten mere fedtfattig og sund, men stadig så den tilgodeser de enkelte børns behov.

 

Børnecenter Bornholm

Børnecenter Bornholm har arbejdet meget målrettet med sagsstyring og kvalitet i den sociale sagsbehandling, og de nødvendige materialer er udarbejdet i løbet af året. Der er desuden gennemført screeninger som baggrund for udviklingen af nye forebyggende tiltag.

Der er hele året arbejdet med den økonomiske handleplan, og tiltagene er stort set gennemført. Desværre har der i årets løb været en stigning i behovet for ydelser fra BCB (specialundervisning, anbringelser mv.), hvilket har medført, at de gennemførte tiltag ikke har skabt en budgetbalance.

BCB havde i 2008 taget initiativ til en ny samarbejdsmodel for samarbejdet med daginstitutioner og skoler, som blev politisk vedtaget i marts 2009 og gennemført fra 1. august 2009. De forskellige tiltag i relation til modellen er gennemført og etableret, og de umiddelbare tilbagemeldinger er positive.

Der har været arbejdet med samtlige KRAMS-faktorer i 2009, dog er der ikke udarbejdet en egentlig handleplan vedrørende stress-forebyggelse.

 

 

 

 

Økonomi

 

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at

·        opfølgningerne på virksomhedsaftalerne for 2009 indenfor Børne- og Skoleudvalgets område indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse

Bilag

Aftaleopfølgning 2009 for virksomhederne:

Mælkebøtten

Børnenes Dagpleje og Pladsformidling

Dagtilbud Nord

Dagtilbud Midt

Dagtilbud Øst

Dagtilbud Vest

Bornholms Ungdomsskole

Kildebakken

Bornholms Heldagsskole

Ungecenter Bornholm

Distriktsskole Nord

Hans Rømer Skolen

Distriktsskole Øst

Rønneskolen

Løvstikken

Børnecenter Bornholm

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Indstilles til godkendelse i kommunalbestyrelsen, idet virksomhederne på området høres om virksomhedernes aftaler bør gøres 2-årige. Sendes til orientering for handicaprådet.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. marts 2010

1.
Aftaleopfølgning 2009 - Mælkebøtten (DOC)

2.
Aftaleopfølgning 2009 - Børnenes Dagpleje og Pladsformidling (DOC)

3.
Aftaleopfølgning 2009 - Dagtilbud Nord (DOC)

4.
Aftaleopfølgning 2009 - Dagtilbud Midt (DOC)

5.
Aftaleopfølgning 2009 - Dagtilbud Øst (DOC)

6.
Aftaleopfølgning 2009 - Dagtilbud Vest (DOC)

7.
Aftaleopfølgning 2009 - Bornholms Ungdomsskole (DOC)

8.
Aftaleopfølgning 2009 - Kildebakken (DOC)

9.
Aftaleopfølgning 2009 - Bornholms Heldagsskole (DOC)

10.
Aftaleopfølgning 2009 - Ungecenter Bornholm (DOC)

11.
Aftaleopfølgning 2009 - Distriktsskole Nord (DOC)

12.
Aftaleopfølgning 2009 - Hans Rømer Skolen (DOC)

13.
Aftaleopfølgning 2009 - Distriktsskole Øst (DOC)

14.
Aftaleopfølgning 2009 - Rønneskolen (DOC)

15.
Aftaleopfølgning 2009 - Løvstikken (DOC)

16.
Aftaleopfølgning 2009 - Børnecenter Bornholm (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Mål 2011 - opfølgning på visionsseminar

00.01.00Ø02-0126

Indledning

Som udgangspunkt for udvalgets arbejde med mål for 2011 drøftes, hvorledes de strategiske mål udpeget på visionsseminaret den 22.-23. februar 2010 kan nedbrydes til konkrete mål og indsatser for det enkelte udvalgsområde. Nedbrydningen af de strategiske mål tager udgangspunkt i de udfordringer, der er inden for udvalgsområdet.

Sagsbeskrivelse

På visionsseminaret den 22.-23. februar 2010 drøftede kommunalbestyrelsen politiske visioner for de kommende fire år og udpegede med baggrund heri, strategiske mål for 2011. En opsamling på visionsseminaret og de strategiske mål for 2011 forventes at foreligge på udvalgets møde i marts. 

Fagudvalgene skal udarbejde oplæg til mål for 2011, inklusiv vurderinger af eventuelle økonomiske konsekvenser. Børne- og Skoleudvalget behandler på udvalgsmødet den 6. april 2010 oplæg til mål 2011 med henblik på fremsendelse af udvalgets oplæg til politiske mål. Oplægget vil indgå som materiale til det første budgetseminar.

Som beskrevet i budget- og aftalevejledningen for 2011, skal udvalget efter visionsseminaret arbejde med at nedbryde og konkretisere de strategiske mål til såkaldte fagudvalgsmål. Fagudvalget kan også komme med oplæg til øvrige mål, som ikke udspringer af de strategiske mål.

For at sikre størst muligt ejerskab for målene vil disse, så vidt det er muligt, skulle blive til i et samspil mellem virksomhederne og udvalget. Som beskrevet i udvalgets overordnede proces- og tidsplan for arbejdet med budget og mål på udvalgets område, indgår udvalgets drøftelser som oplæg til det videre arbejde med at konkretisere målsætningerne i områdesekretariat og fagrådene. Arbejdet med de politiske målsætninger vil også være et tema på udvalgets dialogmøder den 17. og 18. marts 2010.

 

Økonomi

Ingen

 

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at

·        udvalget drøfter strategiske mål for 2011 og en konkretisering af disse som oplæg til det videre arbejde med mål på udvalgets område

 

Bilag

Overordnet proces- og tidsplan for arbejdet med budget og mål indenfor Børne- og Skoleudvalgets områder i 2011

 

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Følgende strategiske mål bør konkretiseres med handleplaner:

 

Visionen: Et godt og aktivt liv for alle:

·        Fortsat fokus på at der er klare og kendte mål for den offentlige service

·        Implementering og udvikling af den helhedsorienterede og tværfaglige sagsbehandling

·        Styrke forebyggelsesindsatsen på alle områder

·        Fokus på borger- og brugerinddragelse

 

Visionen: Bornholm som vidensamfund:

·        Styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, kommunen og erhvervslivet, herunder skabe gode rammebetingelser for et stærkt vidensamfund

·        Etablering af fysisk uddannelsescenter fra ungdomsuddannelser til mellemklange og videregående uddannelser samt efteruddannelser

 

Visionen: Grøn bæredygtig Ø:

·        Udvikling af miljørigtigt byggeri samt opgradering af eksisterende bygninger til høje miljøkrav

·        Kommunens møde med borgerne fremme bornholmernes ejerskab til visionen om grøn bæredygtig ø.

 

Visionen: Økonomisk bæredygtig Ø:

·        Udvikling af rammebetingelser for vækst

 

Der er mulighed for at udvalgets medlemmer melder tilbage til sekretariatet med konkrete forslag til handlinger i forhold til de strategiske mål. Handleplanforslagene behandles i ekstraordinært BSU-møde onsdag den 14. april kl. 15.00

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. marts 2010

1.
Overordnet proces- og tidsplan for arbejdet med budget og mål indenfor Børne- og Skoleudvalgets områder i 2011 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Budgetoplæg 2011 indenfor Børne- og Skoleudvalgets område

00.01.00Ø02-0126

Indledning

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 10. februar 2010, at der til budget 2011 – 2014 indarbejdes en samlet rammereduktion på 20 mio. kr. pr. år i driftsbudgetterne. Samtidigt blev reduktionen fordelt således, at kravet til rammereduktioner er 5,25 mio. kr. årligt indenfor Børne- og Skoleudvalgets område.

 

Sagsbeskrivelse

Økonomi- og Erhvervsudvalget udmelder budgetrammerne på udvalgsniveau hvilket, betyder, at det enkelte udvalg i processen frem til aflevering af budgetbidragene i juni 2010, kan omprioritere midler fra et politikområde til et andet eller fra en virksomhed til en anden inden for udvalgets område.

 

I henhold til budget- og aftalevejledningen for 2011 skal fagudvalgene udarbejde budgetbidrag indenfor de udmeldte reducerede rammer, og det er ikke muligt for fagudvalgene at fremsætte forslag til ufinansierede driftsaktiviteter. Dette indebærer, at der i udgangspunktet skal findes nedprioriteringer for 5,25 mio. kr. årligt, men også at eventuelle ønsker om at opprioritere et eller flere områder økonomisk, skal ske som et led i en omprioritering indenfor udvalgets samlede budgetramme. Herunder gælder også, at hvis det vurderes, at et mål kun kan opfyldes, hvis der afsættes særskilt økonomi til målopfyldelsen, skal der også peges på finansiering af målet indenfor de reducerede budgetrammer.

 

Udvalget kan som i tidligere år også fremsætte forslag til anlægsprojekter som en del af udvalgets budgetbidrag. Der skal ikke anvises finansiering af selve anlægsinvesteringen indenfor udvalgets driftsbudget, men eventuelt afledte ekstra driftsudgifter skal holdes indenfor udvalgets budgetramme.

 

Som beskrevet i udvalgets overordnede proces- og tidsplan for arbejdet med budget og mål indenfor udvalgets områder, er det på udvalgsmødet i marts, at arbejdet med budgetforslaget igangsættes. Som grundlag for det videre arbejde skal udvalget således have de indledende drøftelser omkring forslag til emner/temaer for rammereduktionerne samt eventuelle opprioriteringer og anlægsønsker.

 

Udvalgets drøftelser vil indgå i den videre proces omkring udarbejdelsen af budgetbidraget for udvalgets område. Det skal fremgå af budgetbidraget, hvilke økonomiske prioriteringer udvalget har foretaget for at få et budget indenfor rammen.

I perioden frem mod den 14. juni 2010 vil det som en del af en administrativ proces sikres, at budgetbidraget løbende udarbejdes og kvalificeres igennem Børne- og Skoleudvalgsmøder, fagrådsmøder samt forårets dialogmøder, således at formål, konsekvenser og forudsætninger er klart beskrevet for de enkelte økonomiske prioriteringsforslag.

 

I forbindelse med budgetrammen for 2011 skal det bemærkes, at der foretages tilpasning af budgetrammerne som følge af den demografiske udvikling. På udvalgets område foretages der demografikorrektioner for dagtilbudsområdet samt folkeskolerne inkl. SFO. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 14. april 2010 befolkningsprognosen for 2011-2022 og på baggrund heraf også demografikorrektionerne til budgetforslag 2011 samt overslagsår.

 

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med tidligere års budgetvedtagelse forudsat, at der i 2011 udmøntes stigende besparelser. På udvalgets område drejer det sig om den stigende energibesparelse via investeringer og yderligere adfærdsændring, der er tilrettet virksomhedernes bygningsbudgetter samt tilpasning af PPR-området som følge af den demografiske udvikling. Dertil kommer krav om besparelser for de virksomhederne indenfor udvalgets område, der skal afdrage tidligere års merforbrug.

 

Økonomi

 

 

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at

·        udvalget drøfter temaer for rammereduktioner samt eventuelle opprioriteringer og anlægsønsker

Bilag

 

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Udvalget beder fagsekretariatet deltage i en proces med henblik på at finde forslag til rammereduktioner.

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Forårets dialogmøder på Børne- og Skoleudvalgets område

00.01.00Ø02-0126

Indledning

Børne- og Skoleudvalget besluttede på mødet den 2. februar 2010, at afholde forårets dialogmøder den 17. og 18. marts 2010. Forårets dialogmøder har til formål, at give input til fagudvalgenes videre arbejde med mål og økonomi.

Sagsbeskrivelse

Som i tidligere år skal Børne- og Skoleudvalget afholde to dialogmøder med virksomhederne på udvalgets område, et om foråret inden det første budgetseminar og et om efteråret efter selve budgetvedtagelsen. Det er på dialogmøderne, at udvalget mødes med virksomheder og brugerbestyrelser m.fl. omkring mål og økonomi.

 

Udvalget besluttede på mødet den 2. februar 2010, at forårets dialogmøder afholdes som fællesmøder for de respektive politikområder. Samtidigt blev det besluttet at dialogmøderne i efteråret afholdes med den enkelte virksomhed.

 

Forårets dialogmøder:

·        Dato

·        Tidspunkt

·        Virksomheder

·        Lokale

·        Onsdag den 17. marts

·        kl. 16.30 – 18.00

·        Løvstikken

·        Børnecenter Bornholm

·        Mødelokale 2

·        Møllevænget 1, Nexø

·        Torsdag den 18. marts

·        kl. 16.00 – 17.30

·        Bornholms Ungdomsskole

·        Kildebakken

·        Bornholms Heldagsskole

·        Ungecenter Bornholm

·        Distriktsskole Nord

·        Hans Rømer Skolen

·        Paradisbakkeskolen

·        Rønneskolen

·        Aktivitetssalen, Åvangsskolen

·        Torsdag den 18. marts

·        kl. 18.00 – 19.30

·        Mælkebøtten

·        Børnenes Dagpleje og Pladsformidling

·        Dagtilbud Nord

·        Dagtilbud Midt

·        Dagtilbud Øst

·        Dagtilbud Vest

·        Aktivitetssalen, Åvangsskolen

 

Det fremgår af budget- og aftalevejledningen for 2011, at fagudvalgene planlægger dialogmøderne i samråd med områdechefen og kommer med dagsorden til møderne. Endvidere fremgår, at forårets dialogmøder skal omhandle mål for 2011 samt, at virksomhederne skal give en kort status på 2010, hvor det er relevant i forhold til arbejdet med mål og økonomi.

 

Som beskrevet i udvalgets overordnede proces- og tidsplan for arbejdet med budget og mål indenfor udvalgets områder, vil der også på forårets dialogmøder skulle drøftes det foreløbige budgetforslag. Dette med baggrund i udvalgets drøftelser på mødet den 2. marts 2010 samt fællesfagrådsmødet den 10. marts 2010 og med henblik på kvalificering af udvalgets økonomiske prioriteringer.

 

Økonomi

 

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at

·        udvalget drøfter dagsorden for forårets dialogmøder

Bilag

 

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Til efterretning.

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Anmodning om forskudte valg til skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen

84.10.00A30-0004

Indledning

Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen anmoder om tilladelse til at indføre forskudte valg til skolebestyrelsen.

 

Skolebestyrelsen mener, at det kan understøtte og sikre kontinuiteten i arbejdet i skolebestyrelsen, at ikke alle medlemmer er på valg samtidig.

Sagsbeskrivelse

Det fremgår af den nye skolebestyrelsesbekendtgørelse (bek. 114 af 26. januar 2010), at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal være afsluttet senest den 31. maj det år, valget afholdes. Ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter omfatter det forskudte valg 3 eller 4 pladser i bestyrelsen. De øvrige pladser besættes ved de ordinære valg i henhold til bekendtgørelsens § 2. Kommunalbestyrelsen bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg. Det enkelte medlems funktionsperiode er 4 år, bortset fra den første valgperiode, hvor funktionsperioden afkortes til 2 år for 3 eller 4 af medlemmerne i skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter.

 

I henhold til styrelsesvedtægten for Regionskommunens Skolevæsen vælges der 7 forældrerepræsentanter til Hans Rømer Skolens Skolebestyrelse, 4 medlemmer i henhold til ovennævnte bekendtgørelse og 3 pladser i skolebestyrelsen besættes af de tre forældrevalgte formænd for afdelingsrådene for skolens tre afdelinger. 1 af de forældrevalgte repræsenterer specialklasserne på afdeling Aaker.

 

Hvis valgene skal afvikles forskudt, foreslås det at:

·        Ved det ordinære valg i henhold til Bek. nr. 114 vælges inden udgangen af maj 2010 4 medlemmer for en periode på 2 år, 1. august 2010 til 31. juli 2012 (overgangsordning)

·        4 medlemmer

·        Ved valgene til afdelingsrådene inden udgangen af maj 2010 vælges 3 medlemmer (formændene for afdelingsrådene) for perioden 1. august 2010 til 31. juli 2014

·        3 medlemmer

·       I alt perioden 1. august 2010 til 31. juli 2012

·       7 medlemmer

·         

·         

·        Inden udgangen af maj 2012 vælges 4 nye skolebestyrelsesmedlemmer i henhold til bek. nr. 114. Disse medlemmer er valgt for perioden 1.august 2012 til 31. juli 2016

·        4 medlemmer

·        De tre afdelingsrådsformænd forsætter deres hverv til den 31. juli 2014

·        3 medlemmer

·        I alt perioden 1. august 2012 til 31. juli 2014

·       7 medlemmer

·         

·         

·        Inden udgangen af maj 2014 vælges nye afdelingsråd. De tre nye afdelingsrådsformænd indtræder i bestyrelsen og bestrider deres hverv i perioden 1.august 2014 til 31. juli 2018

·        3 medlemmer

·        De 4 medlemmer, der blev valgt inden udgangen af maj 2012, fortsætter til 31. juli 2016

·        4 medlemmer

·        I alt perioden 1. august 2014 til 31. juli 2016

·       7 medlemmer

·         

·         

·        Inden udgangen af maj 2016 afholdes valg af 4 medlemmer i henhold til bek. nr. 114. De valgte medlemmer bestrider deres hverv i perioden 1.august 2016 til 31. juli 2020

·        4 medlemmer

·        De afdelingsrådsformænd der indtrådte i skolebestyrelsen den 1. august 2014 forsætter deres hverv frem til den 31. juli 2018

·        3 medlemmer

·        I alt perioden 1. august 2016 til 31. juli 2018

·       7 medlemmer

 

 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller at:

Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen kan afholde forskudte valg som skitseret ovenfor

 

Bilag

Ingen

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Indstilles til godkendelse i  kommunalbestyrelsen.

                                                                                                            
 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Ansøgning fra Dansk Skoleidræt, Bornholm vedr. Projekt Skolesport

17.13.03P20-0001

Indledning

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 10. august 2009, at der etableres Skolesport på de skoler, der ønsker at deltage.

Projektet finansieres af de afsatte midler til sund kost, bevægelse og udelæring og Børne- og Skoleudvalget forelægges konkret projektansøgning til godkendelse forud for iværksættelse.

Sagsbeskrivelse

Dansk Skoleidræt, Bornholm har i samarbejde med Børne- og Skolesekretariatet udarbejdet en konkret projektansøgning vedr. Projekt Skolesport. Ansøgningen vedlægges sagen som bilag.

Projektbeskrivelsen indeholder selve grundlaget for projektet, en række begrundelser for projektets etablering, beskrivelse af ressourcebehov og forslag til budget.

Projekt Skolesport er et bevægelseskoncept med mangfoldige muligheder for at aktivere børn med tilbud om idræt og bevægelse efter skoletid. Målgruppen er børn i indskolingen og på mellemtrinnet med særligt fokus på de idrætsusikre elever, der her tilbydes idræts- og bevægelsesaktiviteter på skolen. Aktiviteterne tager udgangspunkt i elevernes egne ønsker og tilrettelægges på deres præmisser.

Projektet søges forankret på Rønneskolen, Skole Nord, Hans Rømer Skolen og Skoles Øst’s i alt 12 afdelinger. På baggrund af skolernes egne ønsker udpeges der i hver afdeling en ildsjæl, der organiserer aktiviteterne og samtidig inddrager en gruppe af ressourcestærke ældre elever om hjælpetrænere (juniorledere).

Projektet i den ansøgte form løber over en 3-årig periode med start i august 2010.

Det anbefales, at projektet vurderes inden udgangen af januar 2013, så en beslutning om forlængelse af projektet kan indgå i planlægningen af skoleåret 2013/2014.

Økonomi

Der er i budget 2010 og overslagsårene afsat kr. 535.000 til sund kost, motion og udelæring.

I projektbeskrivelsen ansøges om kommunal finansiering på kr. 395.000 årligt i 3 år.

Den kommunale finansiering dækker lønudgifter til styregruppen (50 timer + transportudgifter) samt aflønning af ildsjæle (125 timer årligt x 12 afdelinger). Såfremt timerammen til ildsjælene sættes til 100 timer årligt vil den kommunale finansiering årligt beløbe sig til kr. 320.000.

Hertil søges om realiseringsstøtte hos Dansk Skoleidræt, der udgør et engangsbeløb på kr. 20.000 pr. afdeling til dækning af materialer, forplejning, gæsteinstruktører, aflønning af juniorledere m.v.

Forudsætningen for tildeling af realiseringsstøtte fra Dansk Skoleidræt er, at der finder kommunal medfinansiering sted i en 3-årig periode.

 

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

 

·        at Børne- og Skoleudvalget godkender, at der af de afsatte midler til sund kost, motion og udelæring bevilges kr. 320.000 årligt i perioden 1. august 2010 – 31. juli 2013 til Projekt Skolesport.

·        at projektet vurderes med udgangen af januar 2013 med henblik på eventuel forlængelse.

Bilag

Projektbeskrivelse Skolesport 2010

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Indstilling tiltrådt.

Der nedsættes en styregruppe for projektet, der er bredt sammensat med repræsentanter fra det bornholmske idrætsliv.

 


Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. marts 2010

1.
Projektbeskrivelse Skolesport 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10       Forslag om indførelse af obligatorisk svømmeundervisning i folkeskolerne

17.02.05P21-0001

Indledning

Børne- og Skoleudvalget har på mødet den 2. februar 2010 bedt Børne- og Skolesekretariatet udarbejde en beregning over transportudgifter i forbindelse med eventuel indførelse af obligatorisk svømmeundervisning.

Sagsbeskrivelse

Børne- og Skoleudvalget har i sidste valgperiode flere gange drøftet mulighederne for at indføre obligatorisk svømmeundervisning i folkeskolerne. Også fra elever, forældre og skoler har dette ønske været fremsat, primært begrundet i ønsket om øget sikkerhed ved badning og andre vandaktiviteter.

I forbindelse med det tidligere Fritids- og Kulturudvalgs prioritering af pulje til breddeidrætsaktiviteter i oktober 2009 indgik ligeledes forslag om dækning af transportudgifter i forbindelse med obligatorisk svømmeundervisning

I indeværende skoleår gennemføres skolesvømning på Rønneskolens tre afdelinger, på Hans Rømer Skolens afdelinger Mosaik og Vestermarie samt på Kildebakken, Bornholms Heldagsskole og 10. KlasseCenter, Bornholm.

I forhold til de fire normalskoler er det således mindre end halvdelen af eleverne på 3. og 4. klassetrin, der i dag tilbydes svømmeundervisning.

Skolerne har siden 1. august 2008 tilbudt undervisning svarende til undervisningsministeriets vejledende timetal. Dette har åbnet mulighed for, at skolerne har kunnet opprioritere timetallet til idræts- og svømmeundervisning.

En væsentlig barriere for indførelse af svømmeundervisning er de geografiske afstande mellem skoler og svømmehaller og de heraf afledte transportudgifter samt, i mindre grad, øgede lønudgifter i forbindelse med kørsel til og fra svømmehallerne.

Børne- og Skolesekretariatet har udarbejdet beregning over transportomkostningerne for kørsel til og fra svømmehallerne ved indførelse af obligatorisk svømmeundervisning for 4. klassetrin i skoleåret 2010/2011.

Økonomi

Beregningen af transportudgifter ved indførelse af obligatorisk svømmeundervisning er baseret på kørsel til nærmeste svømmehal (Rønne eller Gudhjem), en gennemsnitlig kørselshastighed på linie med regionalbusserne og en gennemsnitlig timepris svarende til vognmændenes nuværende kontraktkørsel for BAT. I timeberegningen indgår tid til afsætning og påstigning ved skoler og svømmehaller samt ventetid/tomkørsel.

Den samlede årlige udgift til bustransport for elever på 4. klassetrin i skoleåret 2010/2011 er beregnet til kr. 220.000. Såfremt undervisningen og kørsel til og fra svømmehallerne koordineres, så f.eks. klasser fra forskellige afdelinger kører sammen forventes den samlede udgift reduceret i forhold til antallet af samkørsler.

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

 

·        at Børne- og Skoleudvalget sender sagen i høring i skolebestyrelserne med anbefaling af, at der indføres obligatorisk svømmeundervisning for elever på 4. klassetrin fra og med skoleåret 2010/2011

Bilag

Ingen.

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Forslaget sendes til høring med henblik på en eventuel indarbejdning af udgiften i budget 2011.

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11       Redegørelse for tilsyn på døgntilbudsområdet 2009

16.03.26K09-0064

Indledning

Børne- og Skolesekretariatet varetager den stedlige kommunes generelle tilsyn med godkendte private opholdssteder og botilbud jf. § 148a i Lov om Social Service. Derudover føres der tilsyn med opgavevaretagelsen på kommunale døgntilbud for børn og unge, jf. § 16 i Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område. Børne- og Skolesekretariatet har udarbejdet en samlet redegørelse for området, herunder en oversigt over tilbud, omfattet af tilsyn, principperne bag og metoderne ved udøvelse af det driftsorienterede tilsyn, samt vurdering af årets tilsynsbesøg.

Sagsbeskrivelse

Tilsynet har i 2009 været en kombination af et dialogbaseret tilsyn og kontrol af faktuelle forhold i forbindelse med tilsynet.

 

Med baggrund i ønsket om at kvalificere indholdet af og fremgangsmåden ved det generelle tilsyn, har tilsynet i 2009 været gennemført efter grundprincipperne bag en ny metode – BIKVA-modellen. Tilsynet tilrettelagt efter BIKVA-modellen har dels fungeret som et supplement til det ordinære tilsyn, dels har modellen i enkelte tilfælde erstattet det traditionelle tilsyn.

 

BIKVA-metoden udgør en procesorienteret evalueringsmetode, hvor de mennesker, som den offentlige service retter sig mod, aktivt inddrages. Der er tale om en bottom-up orienteret model, hvor kriterier for evaluering udgår fra brugerne. Tilsynet tilrettelægges som et 3-fase forløb bestående af fokusgruppeinterviews med brugerne, personalet og ledelsen. Brugerne inddrages med det formål at udvikle en viden, der kan skabe et processuelt grundlag for dialog i organisationen. Brugernes udsagn udfordrer den institutionelle orden ved at konfrontere de forskellige virkelighedsopfattelser.

 

En væsentlig effekt af tilsynet har været at skabe og ikke mindst opretholde tillid og en positiv dialog med tilbuddene. Det har derfor været af stor betydning, at tilbuddene kunne anerkende tilsynet og nytteværdien af dette. Implementering af den nye model er blevet mødt positivt af samtlige af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Såvel brugere, personalet som ledelsen på de enkelte steder har deltaget i processen og aktivt medvirket til gode tilsynsforløb.

 

Tilsynet har gennemført samtaler med brugere, som har svært ved at udtrykke sig eller som befinder sig i situationer, hvor de er stærkt afhængige af personalet. Samtalerne har været gennemført på baggrund af særlige interviewguides.

 

Den samlede redegørelse for området omfatter følgende centrale elementer:

·        Lovgrundlag for det generelle tilsyn;

·        Oversigt over de forskellige typer af tilbud, der er omfattet af tilsyn;

·        Formålet med, principperne bag og indholdet i det ordinære tilsyn;

·        Tilrettelæggelsen af tilsynet i 2009, herunder det økonomiske tilsyn.

 

Under vurderingen af tilsyn 2009 gennemgås en række af de fokusområder, indenfor hvilke tilsynet har haft bemærkninger og hvor tilsynet har vurderet behov for fortsatte initiativer. Det drejer sig om følgende områder:

·        Sammenhæng mellem tilbuddenes målgrupper, indhold og den faktiske brugersammensætning;

·        Personale i tilbuddene;

·        Dokumentation;

·        Brugernes kendskab til handleplaner og oplevelsen af inddragelsen i forbindelse med iværksættelsen af foranstaltningen;

·        Brugernes trivsel, relationer og hverdagsliv i tilbuddet;

·        Brugerindflydelse, regler og tonen på stederne;

·        Inddragelse af pårørende;

·        Magtanvendelse;

·        Medicinhåndtering;

·        Tilbuddets fysiske rammer og standard.

 

Området forventes at stå foran en række ændringer i den kommende tid. Et af de centrale elementer af Barnets Reform handler netop om styrkelse af tilsyn. For at sikre målrettet fokus på barnets udvikling og trivsel, øges antallet af det personrettede tilsyn og der stilles krav til indholdet i det generelle driftsorienterede tilsyn. Betydningen af brugervinklen i tilsynet og anbragte børns retssikkerhed understreges sammen med øget fokus på tilbuddenes pædagogiske indhold. Endelig stilles der krav om mindst ét årligt uanmeldt tilsyn.

 

Børne- og Skolesekretariatet vurderer, at de foreslåede tiltag på området hænger godt i tråd med principperne bag den gældende tilsynspraksis.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Områdechefen for Social & Sundhed indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at:

·        årsredegørelsen for tilsyn tages til efterretning;

·        redegørelsen sendes til orientering i Handicaprådet.

Bilag

Årsrapport for tilsyn 2009.

Oversigt over tilbud omfattet af tilsyn jf. § 148a.

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Indstilling tiltrådt.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. marts 2010

1.
Oversigt over tilbud omfattet af tilsyn (DOC)

2.
Årsredegørelsen 2009 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12       Status på familieplejeområdet 2009

16.03.26K09-0063

Indledning

I henhold til Børne- og Skolesekretariatets aftale med Kommunalbestyrelsen skal der en gang om året udarbejdes en status på familieplejeområdet. Denne status forelægges Børne- og Skoleudvalget til orientering på udvalgets møde i marts måned. Opgørelsen blev første gang udarbejdet i 2005, som led i sekretariatets overtagelse af opgaver med den stedlige kommunes generelle godkendelse af og tilsyn med plejefamilier i Bornholms Regionskommune (jf. §§ 142 og 148a i Lov om Social Service).

Sagsbeskrivelse

Aktivitet i 2009.

Ved udgangen af 2009 havde Børne- og Skolesekretariatet registreret 118 aktive plejefamilier. Derudover var 9 familier under godkendelse og i gang med det forberedende plejefamilieuddannelsesforløb.

I løbet af 2009 blev der i alt godkendt 15 nye plejefamilier, heraf 3 med en forhåndsgodkendelse betinget af, at familierne i løbet af 2010 gennemgår den lovpligtige plejefamilie grunduddannelse.

 

Der blev foretaget ændringer/udvidelser i 2 tidligere godkendte familiers plejetilladelser og udstedt 2 plejetilladelser til privat familiepleje efter § 78 i Lov om Social Service.

 

Plejefamilierne er godkendt til at modtage mellem 1 og 4 børn og familiedøgnpleje. Hovedparten af familierne modtager børn i weekend- og ferieaflastning, nogle har udelukkende fuldtidsanbragte børn, andre har en kombination af begge former for plejeforhold.

 

Der er i 2009 blevet godkendt 5 nye slægts- og netværksfamilier (også 5 i 2008). Familierne skal i henhold til Lov om Social Service gennemgå en grunduddannelse, svarende til 15 timers grundkursus. Til sammenligning gennemfører almindelige plejefamilier et 37 timers uddannelsesforløb. Tilsynsfunktionen med netværks- og slægtsanbringelser varetages af Familieplejen på Bornholm.

 

Familieplejen er fortsat den hyppigst anvendte døgnforanstaltning, på Bornholm som på landsplan.  Anbringelse i familiepleje udgør pr. 1. januar 2010 43% af de i alt 118 indenøs anbringelser.

Pr. 1. januar 2010 var der indskrevet 56 børn og unge i fuldtidspleje i lokale plejefamilier (jf. SEL §§ 52.3.8 og 76.3.1). I forhold til året før er der tale om en stigning svarende til 3 børn. 9 af de 56 plejeforhold drejer sig om børn og unge med anden handlekommune end Bornholm. 7 af de 56 fuldtidsplejeforhold er etableret uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver.

 

Pr. 1. januar 2010 var der 114 aktive aflastningsforhold (jf. SEL § 52.3.5). Der er tale om en betydelig stigning i forhold til 2008 resultat, hvor der ved årets udgang var registreret 81 aflastningsophold i familiepleje. Denne stigning skal bl.a. ses i lyset af en voksende andel af børn og unge med diagnoser.

 

De 56 fuldtidsplejeforhold og 114 aflastningsforhold fordeler sig på 155 forskellige børn. Det betyder, at der for 15 børns vedkommende er tale om en kombination af fuldtidspleje og aflastning.

 

Der ydes plejevederlag for børn og unge, anbragt i familiepleje. Ydelsen er opdelt i en lønandel og en udgiftsandel. Lønandelen er skattepligtig. Det gennemsnitlige vederlag for aflastningsforhold var i 2009 4,65. For fuldtidsplejeforhold var der i gennemsnit tale om 5,4 vederlag. Til sammenligning udløste et plejeforhold i 2006 i gennemsnit 4,98 vederlag (daværende landsgennemsnit 5,5). Størrelsen på vederlagene tager udgangspunkt i KL-s taksttabel. Ifølge denne udgjorde 1 gang normalt vederlag kr. 3.559,- pr. måned i 2009.

 

Vederlagene fastlægges i kontrakten med plejefamilien og vederlagsniveauet skal en gang årligt tages op til en vurdering. Hensigten bag en revurdering er en sikring af, at vederlagsniveauet følger udviklingen i barnets belastningsindikatorer. 

 

Nye tiltag, tendenser og problematikker.

I 2008 begyndte Familieplejen på Bornholm at tilbyde familierådsslag som et nyt tilbud til Børnecenter Bornholm. Udvidelsen af Familieplejens opgavevifte har dermed givet kommunen mulighed for at købe ydelsen lokalt, til forskel fra den tidligere praksis med udenøs bistand. 3 familieplejekonsulenter har gennemgået en uddannelse som samordner. Familierådsslag som metode har i løbet af 2009 fundet anvendelse i 4 sager, med det resultat, at løsningen er blevet fundet i samarbejde med og indenfor rammerne af barnets familie og netværk. Dermed har det ikke været nødvendigt at iværksætte evt. langt mere indgribende tiltag overfor barnet eller familien.

 

Familieplejens gruppeaflastningstilbud Skovklubben har i løbet af 2009 oplevet faldende efterspørgsel, hvilket delvis har baggrund i øget konkurrence på området af 3 private opholdssteder med tilbud om gruppeaflastning til lignende målgruppe. Børne- og Skolesekretariatet er i 2009 blevet opmærksom på, at Skovklubben som et privat aflastningstilbud reelt bør godkendes i henhold til § 142, stk. 5 i Lov om Social Service. Dette blandt andet, fordi der ikke foreligger nogen egentlig driftsaftale mellem kommunen og Familieplejen på Bornholm/Skovklubben om anvendelse af samtlige pladser i aflastningstilbuddet og dermed aftale om tilsyn.

 

I samarbejde med Familieplejen på Bornholm udformes der et forslag til ændret juridisk godkendelsesgrundlag, hvilket forventes forelagt Børne- og Skoleudvalget til godkendelse på udvalgets næstkommende møde i april 2010.

 

Familieplejen på Bornholm har siden 2008 sammen med 4 andre organisationer indgået i et nationalt udviklingsprojekt ”Dokumentation og kvalitetssikring af familieplejen som anbringelsesområde”. Projektet, der løber over 3 år beskæftiger sig med dokumentation og måling af effekten af anbringelser i slægts- og netværksfamilier og i almindelige plejefamilier.  Projektet forventes afsluttet primo 2011.

 

Familieplejeområdet generelt går en spændende tid i møde. Et centralt initiativ med Barnets Reform handler om styrkelse af brugen af familiepleje. Dels ønskes flere små børn anbragt i plejefamilier, dels skal plejefamilierne bedre rustes til at kunne have behandlingskrævende børn i pleje. Disse plejefamilier vil have behov for yderligere støtte og andre vilkår. Satspuljepartierne er blevet enige om at oprette en ny type plejefamilier, ”kommunale familieplejere”, der skal have øget uddannelse og supervision. For denne type plejefamilier foreslås også andre ansættelsesvilkår.

 

Ovennævnte kan også ses i sammenhæng med nyere behandlingsmetoder som MTFC (Multidimensional Treatment Foster Care), som består i kortvarig tidsbegrænset anbringelse af barnet i plejefamilie (9-12 måneder), som er særligt uddannet i MTFC-programmet. Behandlingsprogrammet prioriterer indsatsen overfor barnets forældre højt, og der foregår intensiv familiebehandling i familien, mens barnet har ophold i plejefamilien. Alt dette med henblik på en hurtig hjemgivelse af barnet/den unge.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at

·        Orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen.

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Indstilling tiltrådt. Orienteringen sendes til orientering i handicaprådet.

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13       Orientering om indberetninger om magtanvendelse over for børn og unge i 2009

16.00.49K07-0005

Indledning

Børne- og Skolesekretariatet fører tilsyn med døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge, herunder med anvendelsen af reglerne om magtanvendelse. Børne- og Skoleudvalget orienteres en gang årligt om de registrerede magtanvendelser. Den årlige redegørelse forelægges til behandling på Børne- og Skoleudvalgets møde i marts måned.

Sagsbeskrivelse

Reglerne for magtanvendelse overfor børn og unge er fastlagt i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 893. Personkredsen omfattet af denne bekendtgørelse er børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet på godkendte opholdssteder jf. § 66, nr. 4 i Lov om Social Service, i døgninstitutioner for børn og unge jf. § 66, nr. 5, samt i sikrede afdelinger jf. § 67. stk. 3. Magtanvendelser på f.eks. specialskoler eller i specialklasser er ikke omfattet af dette regelsæt, og evt. anvendelse af fysisk magt behandles i henhold til reglerne i Folkeskoleloven.

 

Magtanvendelse over for børn og unge, omfattet af bekendtgørelse nr. 893 må kun ske, såfremt der er hjemmel til det. Bekendtgørelsen definerer 3 undtagelser, hvor en magtanvendelse er tilladt i form af, at barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet opholdssted.

·        Barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt;

·        Barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre;

·        Endelig kan akut magtanvendelse være nødvendig for at modstå eller afværge et uretmæssigt angreb, der er påbegyndt, overhængende eller umiddelbart truende. Det sidstnævnte er desuden omfattet af straffelovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13.

Ved behandling af indberetninger om anvendt fysisk magt overfor børn og unge, anbragt udenfor hjemmet, vurderer tilsynsmyndigheden dels om magtanvendelsen har hjemmel i bekendtgørelsen, og dels om episoden med magtanvendelsen er indberettet i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler om registrering og indberetning.

 

I perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 er der registreret 44 indberetninger om magtanvendelse. Magtanvendelsen fordeler sig på følgende døgnforanstaltninger:

·        På handicapområdet har der i 2008 været 4 indberetninger om magtanvendelse; (3 indberetninger i 2008).

·        På private opholdssteder for børn og unge har der i 2008 været 4 indberetninger om anvendelse af fysisk magt, (1 indberetning i 2008).

·        På lokale døgninstitutioner er der sket 36 indberetninger i løbet af 2009, (5 tilfælde i 2008).

·        Bornholm har ingen sikrede afdelinger/institutioner.

 

De i alt 42 indberettede episoder fordeler sig på 10 forskellige børn og unge i alderen 8 til 17 år.

I 26 tilfælde drejer indberetningerne sig om magtanvendelse overfor det samme barn, der har en voldsom adfærd og hvor personalet har handlet i nødværge for at afværge angreb på sig selv eller på andre børn på institutionen. Anbringelsesstedet har på bedste vis forsøgt at forebygge og minimere de konfliktsituationer, som kan opleves voldsomt af alle involverede parter. Der er i samarbejde med anbringelsesmyndigheden og forældrene fundet en løsning, der har nedbragt hyppigheden af tilfælde af magtanvendelse i den konkrete sag.

 

I 2 tilfælde har tilsynsmyndigheden skønnet, at der har været tale om pædagogisk fejlskøn udøvet i presset situation; hændelsen har været af mindre alvorlig karakter, der ikke har givet anledning til reaktioner overfor involveret personale.

 

I 2 tilfælde har tilsynsmyndigheden ikke fundet indberetningen tilstrækkelig til at vurdere lovligheden i magtanvendelsen. For eksempel er der stor uoverensstemmelse i barnets og medarbejderens opfattelse af episoden. Der er blevet anmodet om yderligere oplysninger, og begge sager afventer den endelige afgørelse.

 

Hovedparten af de indberettede episoder handler om fastholdelse af barnet med henblik på at undgå, at barnet skader sig selv eller andre. Nogle af episoderne har imidlertid ret voldsom karakter, hvor flere medarbejdere har været med til at fastholde barnet og hvor fastholdelsen tidsmæssigt har strakt sig over flere minutter. Det kan opleves som et voldsomt overgreb for både barnet og medarbejderen. Tilsynsmyndigheden finder det desuden meget problematisk, når barnet/den unge lægges ned på gulvet.

 

I alle tilfælde af magtanvendelser er den anbringende myndighed og forældremyndighedsindehaver blevet orienteret, og anbringelsesstederne har efter hvert tilfælde af magtanvendelse foretaget opfølgning i deres pædagogiske praksis. Håndtering af magtanvendelser, efterbearbejdning, tendenser og forebyggende tiltag på anbringelsesstederne indgår desuden som et fast tema i forbindelse med det generelle tilsyn.

 

Forebyggelse af magtanvendelse har siden 2007 været et fokusområde. I løbet af 2007 og 2008 har medarbejdere fra øens anbringelsessteder gennemgået kursusforløb indenfor teamet ”magt og omsorg”. I løbet af 2009 er forløbet blevet fulgt op med kurser i konflikthåndtering samt dokumentation og evaluering.

 

Det er tilsynsmyndighedens vurdering, at der generelt på anbringelsesstederne er tilfredsstillende praksis omkring magtanvendelser. Der er stor opmærksomhed på at forebygge magtanvendelser, opkvalificere håndtering af konflikter samt dokumentation og efterbehandling af episoder med magt. Tilsynsmyndigheden kan samtidig konstatere, at der løbende er behov for at genopfriske personalets kendskab til det gældende regelgrundlag. Børne- og Skolesekretariatet vil derfor i løbet af 2010 forestå dialogbaserede processer på øens døgntilbud omkring forståelse og administration af magtanvendelsesreglerne, målrettet det enkelte tilbuds målgrupper og hverdag.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at:

·        Redegørelsen tages til efterretning;

·        Redegørelsen sendes til orientering i Handicaprådet.

Bilag

Ingen.

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Indstilling tiltrådt.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14       Redegørelsen for 2009 Det Regionale Udviklingsråd vedr. børneområdet

27.06.12G01-0002

Indledning

Som et led i kommunalreformen blev der i hver region oprettet et udviklingsråd, som skal følge og drøfte udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet. Rådene er oprettet for perioden 1. januar 2007 til udgangen af 2010. Kommunalbestyrelsen skal årligt sende en redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet til udviklingsrådet.

 

Udviklingsrådet i Region Hovedstaden skal blandt andet med baggrund i kommunernes og Regionens årlige redegørelser til Udviklingsrådet om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet udarbejde en redegørelse til Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet.

Sagsbeskrivelse

Den kommunale redegørelse skal bl.a. omfatte:

·              En sammenfattende beskrivelse af udviklingen på socialområdet opdelt i forhold til målgrupperne på det sociale område;

·              en sammenfattende beskrivelse af udviklingen på specialundervisningsområdet for så vidt angår specialpædagogisk bistand til småbørn, specialundervisning efter folkeskoleloven og specialundervisning for voksne;

·              en vurdering af udviklingen, som beskrevet i nr. 1 og 2, sammenholdt med kommunalbestyrelsens overordnede politiske målsætninger for områderne,

·              en beskrivelse og vurdering af samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet og mellem kommunalbestyrelserne indbyrdes, herunder eventuelle problemstillinger i forbindelse med indgåelse af den årlige rammeaftale,

·              en beskrivelse af og dokumentation for særlige, lokale forhold i forbindelse med kommunalreformen,

·              en beskrivelse af problemstillinger, der er relateret til kommunalreformen og eventuelle forslag til løsninger, og

·              en beskrivelse af samarbejdet med VISO, hvilke ydelser der gøres brug af, samt i hvilket omfang.

·              kommunalbestyrelsens overvejelser og beslutninger om at overtage og drive tilbud beliggende i kommunen, og

·              kommunalbestyrelsens politisk fastsatte målsætninger for udvikling og forsyning med tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, herunder oplysninger om kommunens forventede og faktiske brug af pladser i egne og andre kommuners tilbud.

·              de politisk fastsatte målsætninger for specialundervisningsområdet, herunder principper for kommunens brug af eller samarbejde med pædagogisk-psykologisk rådgivning i andre kommuner, region eller VISO,

·              oplysninger om forventet og faktisk brug af pladser i andre kommuners undervisningstilbud, herunder en vurdering af udviklingen og forsyningen på området, og

·              oplysninger om deltagerantal, indhold og omfang af kommunens eller regionens ungdomstilbud efter lov om specialundervisning for voksne.

 

Udover ovennævnte punkter kan undervisningsministeren og socialministeren udmelde særlige temaer, som udviklingsrådene skal forholde sig til. For 2009 redegørelsen er der udmeldt følgende temaer:

·        på det sociale område er temaet Specialrådgivningspecialiseret rådgivning til borgere med særlige behov;

·        på specialundervisningsområdet hedder temaet Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer.

Statsforvaltningen Hovedstaden har udarbejdet en skabelon i form af et spørgeskema til udarbejdelse af redegørelsen. Da redegørelsen omfatter både børn, unge og voksne, er redegørelsens udarbejdelse fordelt på Social- og Sundhedssekretariatet, som tager sig af voksenområdet og specialundervisning for voksne, og Børne- og Skolesekretariatet, som tager sig af børneområdet. Redegørelsen skal behandles i de respektive politiske udvalg, og den samlede redegørelse vil herefter blive forelagt kommunalbestyrelsen.

 

Jfr. bekendtgørelse nr. 162 vedr. udviklingsråd § 2, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen sendes sin redegørelse til Handicaprådet og brugerorganisationerne i kommunen. Evt. høringssvar skal ikke indarbejdes i kommunens redegørelse, men fremsendes til udviklingsrådet, ligesom en liste over hørte parter skal fremsendes som bilag til redegørelsen. Redegørelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at:

·        redegørelsen sendes til høring i Handicaprådet;

·        redegørelsen indstilles til godkendelse til Kommunalbestyrelsen.

Bilag

·        Redegørelse 2009 for børneområdet

·        Redegørelse 2009 for specialundervisning

 

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Indstilles til godkendelse i kommunalbestyrelsen efter høring i handicaprådet.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. marts 2010

1.
Redegørelse 2009 Børneområdet (HTM)

2.
Kommunens redegørelse til udviklingsrådet specialundervisningsområdet børn og voksne2009.doc (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15       Resultat af vurdering af eventuelle lokaler til Samlingsted for unge i Rønne

28.15.00P16-0001

Indledning

Børne- og Skoleudvalget besluttede i sit møde den 5. januar 2010, at der kan anvendes op til 20.000 kr. af de afsatte driftsmidler til en vurdering af lokaler til et samlingssted for unge i Rønne. Der foreligger nu et overslag, vedr. lokaler beliggende Landemærket 31, 3700 Rønne, beregnet af rådgivningsfirmaet ”Blå Streg”

 

Sagsbeskrivelse

 

Arkitektfirmaet har efter en grundig gennemgang vurderet, at udgiften bliver i alt ca. 966.000 kr. inkl. uforudseelige udgifter og omkostninger.

Alle angivne priser er eks. moms.

Endvidere vil der årligt skulle afholdes udgifter til husleje samt vand og varme.

 

Økonomi

Der er afsat 125.000 kroner årligt i budget 2010-2013. Beløbet er oprindeligt afsat til, at kommunen kan leje en ejendom, som stilles gratis til rådighed for foreningen Street-Kids.

 

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

·        Der ikke igangsættes arbejder på Landemærket 31, 3700 Rønne.

·        Det undersøges, om lokaler i ”Krudthuset” kan anvendes til formålet.

Bilag

·        Foreløbigt notat- myndighedskrav af 5. februar 2010

·        Plantegning

·        Mail fra Blå Streg med tilføjelser af 22. februar 2010

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 2. marts 2010:

Indstilling tiltrådt.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. marts 2010

1.
Notat- myndighedskrav (DOC)

2.
Plantegning (PDF)

3.
Mail med tilføjelser af 22. feb 2010 fra Blå Streg (OFT)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16       Orientering fra medlemmerne

00.01.00G01-0050

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 2. marts 2010:

Formanden orienterede om økonomien på BørneCenter Bornholm.

 

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17       Sager til høring i handicaprådet og ældrerådet

00.01.00G01-0051

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget den 2. marts  2010:

4, 11, 12, 13, 14.