Dagsordenspunkter

  åbent 1 Budgetopfølgning pr. 28. februar 2010
  åbent 2 Samlet budgetopfølgning pr. 28. februar 2010
  åbent 3 Månedlig fokusopfølgning pr. 31. marts 2010
  åbent 4 Likviditetsoversigt pr. 31. marts 2010
  åbent 5 Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje
  åbent 6 Klemensker Fritidshus
  åbent 7 Mål for 2011 - oplæg til mål på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område
  åbent 8 Ansøgning om kommunegaranti til lån vedrørende fjernvarme i Hasle
  åbent 9 Godkendelse af fjernvarmetakster for 2010/2011 - Rønne Varme A/S
  åbent 10 Demografikorrektion til budget 2011-2014
  åbent 11 Udviklingsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, opfølgning 2010
  åbent 12 Ændring af den administrative organisation
  åbent 13 Anlægsbevillinger til plejeboligbyggeriet af 10 nye boliger samt servicearealer ved Aabo i Aakirkeby
  åbent 14 Byggekredit til byggeriet af 10 nye plejeboliger ved Aabo
  åbent 15 Skema B for ombygning af Nexøhuset til 14 almene boliger samt servicearealer
  åbent 16 Ændring af anlægsbevillinger til ombygning af Nexøhuset til 14 almene ældreboliger samt servicearealer
  åbent 17 Byggekredit til ombygning af Nexøhuset
  åbent 18 Mulighedernes Land - principgodkendelse af nye projekter
  åbent 19 Mulighedernes Land, finansiering af projekter
  åbent 20 Ansættelse af en ErhvervsPhD i Bornholms Regionskommune
  åbent 21 Forslag til nye takster for madlevering til hjemmeboende
  åbent 22 Forslag til ændret organisering på det samlede dagtilbudsområde
  åbent 23 Ansøgning om oprettelse af vuggestuegruppe i det private dagtilbud Troldhøj
  åbent 24 Bornholms Middelaldercenter - budgetopfølgning
  åbent 25 Anlægsbevillinger til selvejende idrætshaller 2010
  åbent 26 Sociale klausuler
  åbent 27 Redegørelse vedrørende omstrukturering af Bornholms Brandvæsen.
  åbent 28 Lokalplanforslag 047 for et boligområde ved Langebjerg i Sandvig og tillæg til regionkommuneplan nr 24
  åbent 29 Anlægsbevilling til etablering af varmepumper på Nørrekås Lystbådehavn og Tejn havn 2010
  åbent 30 Anlægsbevilling til etablering af mastestativ og lokale på Svaneke Havn 2010
  åbent 31 Anlægsbevilling til færdiggørelse af rensefaciliteter på Nørrekås Lystbådehavn 2010
  åbent 32 Anlægsbevilling til opdatering af tankanlæg på Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn 2010
  åbent 33 Anlægsbevilling til etablering af kajplads på Tejn Havn 2010
  åbent 34 Anlægsbevilling til opdeling af toiletter på Allinge, Gudhjem og Hammer havne 2010
  åbent 35 Anlægsbevilling til etablering af sejlerstue på Allinge Havn 2010
  åbent 36 Anlægsbevilling til planlægning af nye havneprojekter 2010
  åbent 37 Ansøgning om regionale udviklingsmidler til markedsføringsaktiviteter under Branding Strategien Mere Bornholm
  åbent 38 Ansøgning om regionale udviklingsmidler til projekt "Baltisk Center for Bæredygtig Akvakulturuddannelse"
  åbent 39 Ansøgning om regionale udviklingsmidler til opfølgning på COP15 - herunder Energy Tours
  åbent 40 Orientering fra formanden
  åbent 41 Eventuelt
  lukket 101 Anmodning om at afstå pantsikkerhed
  lukket 102 Status vedr. køb og salg
  lukket 103 Salg af skove



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Budgetopfølgning pr. 28. februar 2010

00.30.10Ø09-0058

Indledning

I henhold til retningslinjerne gennemføres budgetopfølgning pr. 28. februar 2010 for Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne områder. Opfølgningen omfatter dels udviklingen i 2009 i forhold til budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2009 og dels opfølgning for 2010 pr. 28. februar 2010.

 

Sagsbeskrivelse

Politikområde 0 Økonomi

Politikområde 0 anvendes til budgetposter af tværgående karakter for hele regionskommunen.

For 2009 forventes et underskud på 0,2 mio. kr. som følge af, at den forudsatte besparelse vedr. energiforbrug ikke er udmøntet. Der har ikke været gennemført investeringer i energibesparende foranstaltning i 2009 med støtte fra anlægspuljen, og dermed er der heller ikke afledte driftsbesparelser.

For 2010 forudsættes det, at de forudsatte besparelser vedrørende energiinvesteringer, drift af bilpark og effektivisering af kørsel og møder m.v. realiseres.

 

Politikområde 11 Erhverv og Samfund

Bornholms Akademi forventer et resultat for 2009 som er 237.000 kr. dårligere end ved sidste opfølgning. Det skyldes først og fremmest Uddannelsescenteret, hvor der har været flere udgifter til vedligeholdelse end forventet, og hvor lejeindtægterne bliver 100.000 kr. lavere som følge af at lejeindtægterne fra CFU beregnes på baggrund af regnskabstal. Uddannelsescentret kommer ud af 2009 med et underskud på 181.000 kr. mens akademi-delen overfører et overskud på 1.163.000 kr. til 2010, bl.a. fordi der er indgået indtægter, hvor udgifterne først forfalder i 2010.

For 2010 forventes et underskud på 100.000 kr. Da lejeindtægterne fra CFU som nævnt beregnes på regnskabstal indhentes noget af underskuddet fra 2009 gennem en højere leje.

 

Regional Udvikling forventer et resultat for 2009 som er 587.000 kr. dårligere en ved sidste opfølgning. Dette skyldes, at der har været flere udbetalinger til projekter i sidste del af året end tidligere forudsat. Der er et samlet mindreforbrug i 2009 på 13,4 mio. kr., idet der er disponeret og bevilget tilskud til en række projekter for endnu ikke er udbetalt.

For 2010 forventes et overskud på 7,4 mio. kr., idet en række af de bevilgede tilskud vil blive udbetalt i 2010.

 

Politikområde 12 Organisation, personale og politikere

På personaleområdet forventes et resultat for 2009, som er 945.000 kr. bedre end skønnet ved sidste opfølgning. Forbedringen skyldes et mindre forbrug af puljer end forventet.

På det ikke-overførbare område forventes et resultat for 2009 som er forværret med 68.000 kr., fordi udgifter og indtægter vedrørende servicejob og tjenestemænd ikke er blevet helt som skønnet ved sidste budgetopfølgning.

For 2010 forventes et overskud på 13,1 mio. kr. på det overførbare område, mens budgettet forventes overholdt på det ikke-overførbare område.

 

På sekretariatsbevillingen (politikerne) forventes et resultat på det overførbare område for 2009, der er 412.000 kr. bedre end skønnet ved sidste opfølgning. På det ikke-overførbare område forventes et resultat der er 236.000 kr. bedre end skønnet ved sidste opfølgning, således at den tillægsbevilling der blev givet til valg ikke er anvendt fuldt ud.

Budgettet for 2010 forventes overholdt inkl. overførsel fra 2009.

 

Politikområde 13 Informationsteknologi

PAS forventer et resultat, der er 80.000 kr. bedre end skønnet ved sidste opfølgning og et samlet overskud på 12,2 mio. kr.

For 2010 forventes et overskud på 9,6 mio. kr., idet en del af overskuddet anvendes til de formål overførslen har været disponeret til.

 

Politikområde 14 Fællesadministration

Områdesekretariater, direktion og stabe forventer samlet set et resultat, der er 5,2 mio. kr. bedre end skønnet ved sidste opfølgning. Forbedringens skyldes dels at der har været skønnet forsigtigt ved sidste opfølgning, dels at der er holdt igen til at imødegå besparelser i 2010 og dels at en række planlagte udgifter ikke er blevet igangsat i 2009.

På det ikke-overførbare område er resultatet forværret med 113.000 kr. i forhold til sidste opfølgning, hvor der forventedes en merindtægt vedrørende gebyrer på 300.000 kr.

For 2010 forventes samlet set et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. inkl. overførsler, idet 6,4 mio. kr. af overførslerne fra 2009 forventes anvendt i 2010. På det ikke-overførbare område forventes budgettet overholdt.

 

Økonomi

I 2009 forventes samlet set på Økonomi- og Erhvervsudvalgets eget område et mindreforbrug på 52,6 mio. kr. på den overførbare bevilling, hvilket er en forbedring på 6,6 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning. På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

 

Fra 2009 til 2010 forventes 52,6 mio. kr overført, hvoraf 15,5 mio. kr. forventes anvendt i 2010. Således forventes et samlet mindreforbrug på 37,1 mio. kr. ultimo 2010.

 

Virksomhed

Forventet overførsel fra 2009

Forventet mer/mindreforbrug i 2010 excl. overførsler

Forventet mer/mindreforbrug inkl. overførsler

Beløb i 1.000 kr.

Overførbar

Ikke-overf.bar

Overførbar

Ikke-overf.bar

Sekr. for politikomr. 00

-206

206

0

0

0

Økonomi

-206

206

0

0

0

Bornholms Akademi

982

-1.082

0

-100

0

Sekr. for politikomr. 11

13.413

-6.013

0

7.400

0

Erhverv og samfund

14.394

-7.094

0

7.300

0

Løn og Personale

12.345

800

0

13.145

0

Sekr. for  pol.område 12

412

-412

0

0

0

Organisation, personale og politikere

12.757

388

0

13.145

0

Politisk & Administration

12.180

-2.580

0

9.600

0

Informationsteknolog

12.180

-2.580

0

9.600

0

Børne- og Fritidssek

873

-373

0

500

0

Social- og Sundhedssek

1.127

-727

0

400

0

Politisk & Administration

2.981

-2.981

0

0

0

Løn og Personale

1.532

-1.032

0

500

0

Økonomi og Analyse

4.521

-721

0

3.800

0

Regional Udvikling

921

-596

0

325

0

Direktionen

1.548

2

0

1.550

0

Direktion og stabe

11.503

-5.328

0

6.175

0

Fællesadministration

13.503

-6.428

0

7.075

0

Økonomi- og Erhvervsudvalget

52.628

-15.508

0

37.120

0

Merforbrug = negativt fortegn

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller at budgetopfølgningen tages til efterretning.

 

Bilag

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Taget til efterretning.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Samlet budgetopfølgning pr. 28. februar 2010

00.30.10Ø09-0058

Indledning

I henhold til retningslinjerne gennemføres den samlede budgetopfølgning pr. 28. februar 2010 for Økonomi- og Erhvervsudvalget. Opfølgningen omfatter dels udviklingen i 2009 i forhold til budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2009 og dels opfølgning for 2010 pr. 28. februar 2010.

 

Sagsbeskrivelse

Drift (resume):

2009

I 2009 forventes samlet set et akkumuleret mindreforbrug på 43,2 mio. kr. på den overførbare bevilling. Dette dækker over et samlet forventet merforbrug på Børne- og Skoleudvalgets og Socialudvalgets områder på i alt 19,5 mio. kr., mens der på de øvrige udvalgsområder i alt forventes mindreforbrug på i alt 62,7 mio. kr. Det forventede merforbrug i 2009 kan fortrinsvis henføres til BørneCenter Bornholm (BCB), Løvstikken og Hans Rømer Skolen på Børne- og Skoleudvalgets område, til Bornholms Plejehjem og –centre, Devika og SAC på Socialudvalgets område samt til BAT på Teknik og Miljøudvalgets område.

På den ikke-overførbar bevilling forventes et mindreforbrug på 6,6 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af, at der blev givet tillægsbevilling på 10,8 mio. kr. pr. 31. oktober 2009. I forhold til seneste budgetopfølgning pr. 31. oktober 2009 er der tale om en forbedring på 22,1 mio. kr. på den overførbar bevilling, henholdsvis 3,4 mio. kr. på den ikke-overførbar bevilling.

 

Det skal bemærkes, at det forventede driftsresultat i 2009 ikke afspejler regnskab 2009, som ikke ser så positivt ud som ovenstående kan give indtryk af.

 

Aftale om bortskrivning af overført underskud

I aftale om bortskrivning af overført underskud, der omfatter BCB, Døgnplejen Bornholm, Bornholms Plejehjem og -centre, Psykiatri og Handicap samt BAT, er der afskrevet 39,4 mio. kr. vedr. 2008.

I 2009 forventes det samlede merforbrug i de pågældende virksomheder at udgøre 31,5 mio. kr., hvoraf Døgnplejen og Psykiatri og Handicap forventer mindreforbrug i 2009 på henholdsvis 0,8 mio. kr. og 1,5 mio. kr.. Dog er det aftalt, at Døgnplejen Bornholm ikke overfører mindreforbruget til 2010. Når der tages højde for virksomhedernes afdrag på 0,5 mio. kr. i 2014, dvs. samlet set 1,5 mio. kr. fordelt på 3 virksomheder, forventes afskrivning vedr. 2009 at udgøre 31,5 mio. kr.  Sagen genoptages i forbindelse med budgetoverførsler fra 2009 til 2010 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 19. maj 2010.

 

2010

Overførslen til 2010 forventes således at udgøre 76,8 mio. kr., når der tages højde for bortskrivning af underskud i 2009 på 31,5 mio. kr. På sekretariatsbevillinger og administrationen forventes en samlet overførsel på 57,4 mio. kr., mens 28 virksomheder ud af 42 forventer at overfører et samlet mindreforbrug på 31,9 mio. kr., og 14 virksomheder forventet at overføre et merforbrug på 12,5 mio. kr.

 

I 2010 forventet hovedparten af virksomhederne at budgettet overholdes, men at ca. 30-40% af overførslen fra 2009 anvendes i 2010. Således forventes i 2010 samlet set et mindreforbrug på 48,5 mio. kr. på den overførbare bevilling, idet 28,3 mio. kr. af overførslen fra 2009 forventes anvendt. På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 3 mio. kr. i 2010.

 

Tabel 1: Budgetopfølgning pr. 28. februar på politikområder og udvalg

Beløb i 1.000 kr.

Forventet overførsel fra 2009

Forventet mer/mindreforbrug i 2010 excl. overførsler

Forventet mer/mindreforbrug inkl. overførsler

Overførbar

Ikke-overf.bar

Overførbar

Ikke-overf.bar

Dagpasning

2.243

3.456

-1.437

5.699

-1.437

Undervisning

11.323

-6.837

0

4.486

0

Børn og familier

-2.520

69

0

-2.451

0

Børne- og Skoleudvalget

11.046

-3.312

-1.437

7.734

-1.437

Sociale ydelser

0

0

0

0

0

Ældre

-1.520

2.175

17

655

17

Psykiatri og handicap

-570

246

1.400

-324

1.400

Sundhed

0

0

0

0

0

Forebyggelse og behandling

2.920

-2.120

0

800

0

Socialudvalget

830

301

1.417

1.131

1.417

Beskæftigelse og aktivering

1.697

-297

0

1.400

0

Forsørgelsesydelser

794

-794

-3.000

0

-3.000

Beskæftigelsesudvalget

2.491

-1.091

-3.000

1.400

-3.000

Teknik og miljø

-783

-4.067

0

-4.850

0

Forsyning og drift

8.036

-3.548

0

4.488

0

Teknik- og Miljøudvalget

7.252

-7.614

0

-362

0

Økonomi

-206

206

0

0

0

Erhverv og samfund

14.394

-7.094

0

7.300

0

Organisation, personale og politikere

12.757

388

0

13.145

0

Informationsteknolog

12.180

-2.580

0

9.600

0

Fællesadministration

13.503

-6.428

0

7.075

0

Økonomi- og Erhvervsudvalget

52.628

-15.508

0

37.120

0

Fritid og kultur

1.999

-497

0

1.502

0

Biblioteker

583

-583

0

0

0

Fritids-, Kultur og Forebyggelsesudvalget

2.583

-1.081

0

1.502

0

Bornholms Regionskommune

76.831

-28.306

-3.020

48.525

-3.020

Merforbrug = negativt fortegn

 

 

 

 

 

 

På Børne- og Skoleudvalgets områder forventes et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. ultimo 2010, idet der anvendes 3,3 mio. kr. af overførslen fra 2009. BørneCenter Bornholm havde som udgangspunkt kalkuleret med et forventet merforbrug på 20 mio. kr. i 2010, men der er udarbejdet en plan for økonomisk genopretning, som ved gennemførsel skal sikre at budgettet overholdes. På den ikke-overførbar bevilling forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr. som følge af flere udgifter til søskenderabat og fripladser mv. 

 

På Socialudvalgets områder forventes et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. ultimo 2010, idet der anvendes 0,3 mio. kr. af overførslen fra 2009. Hovedparten af virksomhederne forventer at overholde budgettet i 2010 og anvender dele af deres overførsler. På sekretariatsbevilling for Psykiatri og Handicap forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. i ultimo 2010 som dermed delvist opvejer det overførte merforbrug fra 2009 på 4,1 mio. kr. Rønne Botilbud forventer at øge mindreforbruget i 2010 til 3,5 mio. kr. som følge af Stenbanen. På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. som følge af merrefusion på dyre enkeltsager.

 

På Beskæftigelsesudvalgets områder forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. ultimo 2010 som kan henføres til (flexpuljen) Jobcenteret. På den ikke-overførbar bevilling forventes et merforbrug på 3 mio. kr. på Borgercenteret.

 

På Teknik- og Miljøudvalgets områder forventes et merforbrug på 0,4 mio. kr. ultimo 2010. Teknik og Miljø forventer merforbrug på 4,9 mio. kr. efter tillægsbevilling på 5 mio. kr. vedr. vintertjenesten. Dette opvejes af Forsyningsområdet, hvor der forventes mindreudgifter på 4,5 mio. kr. i virksomhederne Vej og Park Bornholm samt RKR Service. Det skal bemærkes, at Vej og Park endnu ikke har udsendt regninger vedr. 2010 grundet indførelse af nyt økonomisystem i virksomheden.

 

På Økonomi- og Erhvervsudvalgets områder forventes samlet set et mindreforbrug på 37,1 mio. kr. ultimo 2010, idet der anvendes 15,5 mio. kr. af overførslen fra 2009 på i alt 52,6 mio. kr.

 

På Fritids- og Kulturudvalgets områder forventes samlet set et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. ultimo 2010, idet der anvendes 1,1 mio. kr. af overførslen fra 2009 på 2,6 mio. kr. De forventede mindreforbrug i 2010 kan henføres til Regional Udvikling og Bornholms Musik- og Billedskole, der viderefører dele af overførslen fra 2009. Biblioteket forventer at anvende overførsel fra 2009 på 0,6 mio. kr. og derudover at holde budgettet i 2010. 

 

Opfølgning på aftale om overførsel af mindreforbrug fra 2008

Økonomi og Analyse indgik i 2009 aftaler om videreførsel af mindreforbrug fra 2008 til 2010. I alt blev der indgået aftaler med 20 virksomheder om videreførsel af et samlet mindreforbrug på 57,8 mio. kr. Hovedparten af virksomhederne har overholdt aftalen tilmed øget mindreforbruget til 72,6 mio. kr. Fire virksomheder har ikke kunnet overholde aftalen, heraf en virksomhed på kulturområdet som følge af beslutninger i Kommunalbestyrelsen. For de øvrige virksomheder er der tale om mindre afvigelser, dog med undtagelse af Teknik og Miljø som følge af vintertjenestens merforbrug.

 

Drift

Fagudvalgenes behandling

Budgetopfølgningen for de enkelte udvalgsområder har været forelagt fagudvalgene. Sagsfremstillinger og fagudvalgenes beslutninger er gengivet i bilag 1, mens virksomhedernes forventede regnskab for 2010 fremgår af bilag 3.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler eget område på mødet den 14. april, og derfor fremgår udvalgets beslutning ikke nedenfor.

 

Fagudvalgenes indstillinger:

Børne- og Skoleudvalget 6. april 2010:

Taget til efterretning.

 

Beskæftigelsesudvalget den 6. april 2010:

Taget til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Taget til efterretning. 

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 7. april 2010:

Til efterretning.

 

Socialudvalget 12. april 2010:

Budgetopfølgningen pr. 28.2.2010 taget til efterretning.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010:
Taget til efterretning.

 

 

 

 

Anlæg

Der udarbejdes ikke budgetopfølgning på anlæg i 2010 ved budgetopfølgningen pr. 28. februar 2010, idet forbruget i 2010 medio marts måned kun udgør ca. 6 mio. kr., ligesom der endnu ikke er overført rådighedsbeløb fra 2009 til 2010.

 

Budgetopfølgningen vedrørende 2009 viser, jf. nedenstående tabel, et forventet mindreforbrug inkl. overførsler fra 2008 på netto 55,8 mio. kr., hvoraf 53,9 mio. kr. forventes overført til 2010. Det skal bemærkes, at der er tale om et skøn, idet budgetoverførslerne først gøres endeligt op i april måned.

Til sammenligning blev der overført anlæg for netto 48,7 mio. kr. fra 2008 til 2009.

Der forventes desuden at skulle overføres -19,8 mio. kr. til låneoptagelse vedrørende ombygning af Nexøhuset.

 

Anlægsaktiviteten i 2009 må siges at have været meget lav, idet budgetopfølgningen igen viser at der i 2009 ikke er blevet afholdt ret mange udgifter til anlægsprojekterne. Budgetopfølgningen giver derfor generelt ikke anledning til bemærkninger for så vidt angår anlægsudgifterne. For så vidt angår budgetopfølgningen på indtægtssiden henvises til nedenstående afsnit vedrørende Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Beløb (netto) i 1.000 kroner

Udvalg

Korrigeret budget 2009

Forbrug regnskab 2009  pr. 22.03.2010

Forventet restkorr. budget 2009

Forventet overførsel til 2010

Børne- og Skoleudvalget

17.314

5.987

11.327

11.107

Socialudvalget

33.370

7.192

26.178

24.411

Teknik- og Miljøudvalget

57.886

17.719

40.167

40.208

Økonomi- og Erhvervsudvalget

-31.740

-7.039

-24.701

-24.666

Fritids- og Kulturudvalget

4.711

1.806

2.905

2.905

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

674

714

-40

-40

I alt

82.215

26.379

55.836

53.925

Differencen mellem tallene i de to sidste kolonner skyldes hovedsagelig projekter der forventes afsluttet i 2009, hvor mer-/mindreforbrug vil blive tilført de likvide aktiver

 

 

Efterfølgende beskrives overordnet hvad de enkelte udvalgs forventede overførsler til 2010 omfatter:

 

Børne- og Skoleudvalget

Den forventede overførsel til 2010 består hovedsagelig af reserverede midler til etablering af køkkenfaciliteter i daginstitutioner samt til flytning af Bornholms Heldagsskole.

 

Socialudvalget

Hovedparten af den forventede overførsel til 2010 består af afsatte midler på ca. 24 mio. kr. til ombygning af Nexøhuset, som dog modsvares af en låneoptagelse hertil på 19,8 mio. kr.

 

Teknik- og Miljøudvalget

Den forventede overførsel til budget 2010 består dels af udisponerede puljemidler til vejanlæg, havne m.v. og dels af en række anlægsprojekter, hvortil der er meddelt anlægsbevillinger, men ikke er afholdt udgifter af betydning i 2009.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

På politikområde 11 Erhverv og samfund viser budgetopfølgningen mindreindtægter på ca. 28,4 mio. kr., hvilket skyldes at indtægter fra salg af jord og bygninger, skove, havnearealer, og sommerhusgrunde m.m. ikke er indgået til kommunen i den planlagte takt. Mindreindtægterne overføres til 2010.

 

Fritids- og Kulturudvalget

På Fritids- og Kulturudvalgets område vedrører den forventede overførsel til 2010 dels udisponerede puljemidler til anlægsønsker og dels en række igangværende projekter til bl.a. selvejende haller og svømmehaller.

 

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

De to igangværende anlægsprojekter tilhørende Bornholms Kommunale Tandpleje medfører tilsammen en mindre overskridelse på omkring 0,04 mio. kr. Merforbruget vil blive finansieret af Tandplejens driftsbudget i forbindelse med budgetoverførsel til 2010.

 

For yderligere specifikation af de enkelte anlægsprojekter henvises til anlægsoversigten i bilag 2, som udviser det faktiske forbrug i regnskab 2009 opgjort pr. 22. marts 2010.

 

 

Kvalitetsfonden

Den lave anlægsaktivitet gør sig naturligvis også gældende vedrørende investeringer på kvalitetsfondsområderne (dagtilbud, folkeskoler, idrætsaktiviteter målrettet børn og unge samt ældreområdet).

Bornholms Regionskommunes tilskud fra Kvalitetsfonden i 2009 udgør 7,8 mio. kr.

Kommunen skal egenfinansiere 50 % af investeringerne på kvalitetsfondsområderne for at kunne udnytte tilskuddet fra Kvalitetsfonden. Hvis tilskuddet ikke udnyttes skal midlerne deponeres.

For at udnytte hele tilskuddet skal kommunen afholde udgifter for 15,6 mio. kr. på ovennævnte områder i 2009, men budgetopfølgningen viser kun et forventet forbrug på 8,4 mio. kr.

Konsekvensen heraf bliver således, at kommunen skal deponere i alt 3,6 mio. kr. vedrørende 2009, nemlig forskellen på kvalitetsfondstilskuddet på 7,8 mio. kr. og 50 % af det forventede forbrug i 2009 som udgør 4,2 mio. kr. De deponerede midler bliver overført og kan anvendes i 2010.

 

 

Finansielle poster

Bornholms Regionskommune har modtaget 3,1 mio. kr. i ekstra generelle tilskud.

 

Bloktilskuddet til Bornholms Regionskommune nedsættes i 2010 med 0,512 mio. kr. i kollektiv strafafgift som følge af manglende overholdelse af rammen for kommunale skatteforhøjelser. I henhold til aftalen med regeringen udgør den kollektive strafafgiften 25 % af overskridelsen af rammen for skatteforhøjelser, som fordeles på alle kommuner svarende til andelen af bloktilskuddet. De øvrige 75 % af overskridelsen afregnes individuelt med de kommuner, der har forhøjet skatten ud over tildelt andel af rammen til skatteforhøjelser.

 

Økonomi og Analyses bemærkninger

Med undtagelse af Dagtilbud Vest, forventer Dagtilbuddene at overholde budgetterne i 2010. ØA vil gerne henlede opmærksomheden på, at det er konstateret, at der var markant færre børn pr. 1. januar 2010 end forventet. Dagtilbuddene skal således være opmærksomme på, at der i 2010 formodentlig vil ske en reduktion af budgetterne, som følge af færre indmeldte børn i institutionerne, og en budgetmodel hvor pengene følger barnet. 

 

Løvstikkens samlede merforbrug forventes imod forventning ikke at kunne nedbringes i 2010, men øget til 2,5 mio. kr. svarende til 30 % af driftsbudgettet. Børne- og Skolesekretariatet oplyser, at der iværksættes en handleplan til afvikling af merforbruget. Der bør i denne sammenhæng rettes opmærksomhed på de afledte økonomiske konsekvenser af BCBs besparelsestiltag for Løvstikken.

 

BCBs forventes at få et merforbrug på 20,6 mio. kr. i 2009 efter bortskrivning af underskud ultimo 2008. For at imødegå et tilsvarende merforbrug i 2010 har BCB udarbejdet forslag til besparelsestiltag, der sigter mod at genoprette økonomien til budgetoverholdelse i 2010. Forslagene omhandler besparelser for 18,4 mio. kr. i 2010 og 38,9 mio. kr. i 2011. Besparelsestiltagene er behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 6. april 2010. Forslagene er tiltrådt af Børne- og Skoleudvalget, idet et forslag om lukning af Sirius behandles på et ekstraordinært møde den 14. april. Herudover anmoder udvalget Børnecenteret om en revurdering af tre konkrete forslag indenfor den af Børnecenteret angivne besparelsesmulighed.

 

Parallelt med de politiske drøftelser af besparelsesforslagene, har ØA vurderet forslagenes økonomiske sandsynlige realiseringspotentiale. På baggrund af de af BCB hidtil udarbejdede handleplaner, samt de konstaterede tilbagemeldinger i budgetopfølgningerne for 2009, hvor virksomheden i flere omgange er indskærpet, at budgettet skal overholdes, tager ØA generelt forbehold i forhold til realiserbarheden af dele af det fremlagte forslag.

Af de fremlagte besparelsesforslag fremgår der en række forbehold i forslagene omkring omlægning af anbringelsesmønsteret fra såvel familiepleje, opholdsteder som institutioner til hybelordninger som giver en vis usikkerhed. Hertil kommer at det største besparelsespotentiale i 2010 angives at være tilvejebringelse af et anbringelsesmønster som i 2008. Dette forslag betragtes af ØA behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes bl.a.. at forslaget forudsætter, at der sker væsentlig ressourceanvendelse i skoler og blandt samarbejdsparter. Såfremt planens tiltrædelse bør dette sikres. Herudover fremgår det af forslaget, at der ikke er taget højde for de økonomiske konsekvenser af behovet for fysiske lokaler til den påtænkte indsats samt budgetmidler til afledte aktiviteter.

Generelt bemærker ØA at såfremt forslagene kan realiseres, kunne disse have været bragt til politisk drøftelse tidligere.

Der bør fremadrettet fokuseres på organisatoriske, ledelsesmæssige og styringsmæssige tiltag til imødegå de udfordringer besparelsesforslagene indebærer.

 

Bornholms Plejehjem og Centre forventer at overholde budgettet i 2010, men har i 2009 et merforbrug på 12,3 mio. kr.. Selv med budgetopretning til Slottet og Nylars på 5,5 mio. kr. finder ØA det usikkert om det er realistisk at kunne overholde budgettet og samtidig afdrage 0,5 mio. kr. vedr. bortskrevet gæld. En af årsagerne til økonomisk ubalance i driften er fortsat problemer med tomme pladser på plejehjemmene.

 

Det er ØA’s opfattelse, at den økonomiske koordinering og styring ældrevirksomhederne imellem snarest bør intensiveres for at understøtte budgetoverholdelsen på området i de kommende år.

 

Teknik og Miljø forventer fortsat merudgifter til drift af kommunale ejendomme, og det bør som konsekvens heraf undersøges, hvorledes denne opgave alternativt kan håndteres for fremadrettet at opnå budgetoverholdelse.

 

 

Økonomi

I 2009 forventes samlet set et mindreforbrug på 43,2 mio. kr. på den overførbare bevilling, hvilket er en forbedring 22,1 mio. kr. af det samlede resultat i forhold til budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2009.

På den ikke-overførbar bevilling forventes et mindreforbrug på 6,6 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af, at der blev givet i tillægsbevilling på 10,8 mio. kr. på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2009. Resultatet for 2009 er således forbedret med 3,4 mio. kr.

 

Det skal bemærkes at det forventede driftsresultat ikke afspejler regnskab 2009, som ikke ser så positivt ud som ovenstående kan give indtryk af.

 

Overførslen til 2010 forventes at udgøre 76,8 mio. kr., når der tages højde for bortskrivning af underskud på 31,5 mio. kr.

 

I 2010 forventes samlet set et mindreforbrug på 48,5 mio. kr. på den overførbare bevilling, idet 28,3 mio. kr. af overførslen fra 2009 forventes anvendt. På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 3 mio. kr. i 2010.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller

·        at den samlede budgetopfølgning og fagudvalgenes indstillinger tages til efterretning

·        at de fremkomne bemærkninger, jf. Økonomi og Analyses bemærkninger, drøftes

 

Med henvisningen til den samlede budgetopfølgning pr. 31. oktober 2009, hvor det blev noteret i indstillingen, at: ”Til indstillingen skal det tillige anbefales, at der i forbindelse med afsluttede analyser, allerede igangsatte initiativer og anbefalede initiativer ikke alene fokuseres og lægges vægt på økonomi. Der bør også fremadrettet fokuseres på organisatoriske, ledelsesmæssige og styringsmæssige tiltag til løsning af de udfordringer, som enkelte virksomheder har befundet sig i over en længere tidsperiode. Handleplaner og budgetopfølgninger løser ikke disse udfordringer alene, heller ikke en ensidig tilførsel af yderligere midler, kombineret med bortskrivning af oparbejdede underskud.”, skal jeg understrege det ledelsesmæssige ansvar for at budgetterne overholdes.

 

Bilag

Bilag 1: Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgningen pr. 28. februar 2010

Bilag 2: Anlægsoversigt vedr. 2009

Bilag 3: Virksomhedernes budgetopfølgning pr. 28. februar 2010

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:
Udvalget anbefaler og tager til efterretning at fagudvalgene foretager en politisk behandling af håndteringen af afledte økonomiske konsekvenser i øvrige dele af organisationen.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Bilag 2: Anlægsoversigt vedr. 2009 (PDF)

2.
Bilag 1: Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgningen pr. 28. februar 2010 (DOC)

3.
Bilag 3: Virksomhedernes budgetopfølgning pr. 28. februar 2010 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Månedlig fokusopfølgning pr. 31. marts 2010

00.30.10Ø09-0070

Indledning

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Erhvervsudvalget forelægges en månedlig fokusopfølgning.

Sagsbeskrivelse

Den månedlige budgetopfølgning består af en driftsoversigt og fokusopfølgninger på en række områder.

Oversigten over forbruget på driftsbudgettet er udarbejdet af Økonomi og Analyse på baggrund af bogføringen. Der bliver ikke indhentet supplerende oplysninger fra virksomhederne i forbindelse med de månedlige opfølgninger.

Med i denne fokusopfølgning er: Ældreområdet, Børn og Unge-området, Overførselsområdet og Sygefravær.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at budgetopfølgningen tages til efterretning

Bilag

Driftsoversigt pr. 31. marts 2010

Fokusopfølgning Ældreområdet pr. 31. marts 2010

Fokusopfølgning Børn og Unge pr. pr. 31. marts 2010

Fokusopfølgning Overførselsindkomster pr. 31. marts 2010

Fokusopfølgning Sygefravær pr. 28. februar 2010

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Taget til efterretning.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Driftsoversigt pr. 31. marts 2010 (XLS)

2.
Fokusopfølgning Ældreområdet pr. 31. marts 2010 (PDF)

3.
Fokusopfølgning Børn og Unge pr. 31. marts 2010 (PDF)

4.
Fokusopfølgning Overførselsindkomster pr. 31. marts 2010 (PDF)

5.
Fokusopfølgning Sygefravær pr. 28. februar 2010 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Likviditetsoversigt pr. 31. marts 2010

00.32.18Ø10-0002

Indledning

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Sagsbeskrivelse

Den første oversigt viser den faktiske beholdning (164,3 mio.) og den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (209,6 mio.) samt den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2010 (115,2 mio.).

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i såvel den faktiske som den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2009 til 31. januar 2010.

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2010 på 115,2 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske ultimobeholdning 2009 og de i 2010 afgivne tillægsbevillinger. Budgetoverførslerne fra 2009 til 2010, der ved budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2009 blev skønnet til ca. 89 mio. kr., er endnu ikke opgjort og derfor ikke medtaget i beregningerne.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 13,0 mio. kr.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,               

·        at likviditetsoversigterne tages til efterretning

Bilag

·        Beholdninger opgjort pr. 31. marts 2010

·        Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Taget til efterretning og sendes videre til kommunalbestyrelsen.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Beholdninger opgjort pr. 31. marts 2010 (XLS)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje

82.07.00P15-0001

Indledning

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 3. november 2009 en proces for udmøntning af den disponible anlægspulje, herunder kriterier for, hvilke projekter der kan komme i betragtning.

Sagsbeskrivelse

I november 2009 var det forudsat, at den disponible anlægspulje ville udgøre 7.234.915 kr. efter overførsel fra 2009, og at puljen kunne forøges med kvalitetsfondsmidler i det omfang, der disponeres anlægsprojekter på kvalitetsfondsområderne.

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 25. februar 2010 reduceret puljen med 5 mio. kr., således at der kan disponeres 2.234.915 kr. plus eventuelle kvalitetsfondsmidler.

Der er modtaget ansøgninger fra virksomhederne på i alt 72 projekter inkl. de projekter, der blev overført fra budgetbehandlingen for 2010. Projekterne fremgår af bilag 1.

Teknik & Miljø har vurderet de indkomne ansøgninger på baggrund af de opstillede kriterier, og anbefaler, at puljen disponeres til projekter med beløb anført i kolonnen ”Prioriteret” i bilaget.

Denne prioritering indebærer, at der udløses kvalitetsfondsmidler for i alt 409.750 kr., således at der i alt iværksættes projekter for 2.604.477 kr.

Der er, som det fremgår af bilaget, en lang række projekter der ikke kan afholdes inden for den økonomiske ramme i 2010. Det anbefales, at disse projekter indgår i fagudvalgenes forberedelse af budget 2011, idet langt de fleste projekter nu er belyst og prissat.

Økonomi

Der er prioriteret projekter for i alt 2.604.477 kr. finansieret med 2.194.727 kr. af den disponible anlægspulje og 409.750 kr. af kvalitetsfondsmidlerne. Der er herefter en restpulje på 40.188 kr. til senere prioritering.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at prioriteringen af projekterne godkendes,

·        at der meddeles anlægsbevillinger og tillægsbevillinger til rådighedsbeløb/drift som anført i bilag 2, og

·        at de ikke-prioriterede projekter indgår i fagudvalgenes forberedelse af budget 2011.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over indkomne og prioriterede projekter

Bilag 2: Oversigt over bevillinger til prioriterede projekter

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Bilag 1: Oversig over indkomne og prioriterede projekter (XLS)

2.
Bilag 2: Oversigt over bevillinger til prioriterede projekter (XLS)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Klemensker Fritidshus

82.00.00G00-0025

Indledning

Klemensker Fritidshus er berammet til salg pr. 1. august 2010.

Sagsbeskrivelse

I budget 2010 er indlagt at Klemensker Fritidshus sættes til salg pr. 1. august 2010 under forudsætning af en placering af ungdomsskoleklubben på Klemensker skole og en lignende løsning for væveloftet.

Forudsætningen for placering af nye aktiviteter på Klemensker skole var, at der var truffet beslutning om heldagsskolens placering med virkning pr. 1. august 2010, således at der blev frigjort lokaler på Klemensker skole til andre formål.

En ny placering og samling af heldagsskolen kan tidligst blive med virkning fra 1. august 2011.

Væveloftet har ikke i sæson 2009-10 udnyttet væveloftets kapacitet optimalt, idet opsætning af væve med arbejder, der ikke kan færdiggøres ville være uhensigtsmæssigt.

Ungdomsskoleklubben og væveloftet ønsker oplysning om hvilke planer Fritid, Kultur og Forebyggelsesudvalget har for Klemensker Fritidshus.

Økonomi

I budget 2010 og 2011 er der indlagt en besparelse på hhv. kr. 50.000 og kr. 110.000.

Uddrag af Budget 2010:

Besparelsen vedrører

Konsekvenser

Lukning af Klemensker Fritidshus

Klemensker Fritidshus lukkes med effekt fra 1. august 2010. Det forudsættes at de aktiviteter der i dag er i fritidshuset flyttes til lokaler på Klemensker Skole.

 

Nummer

 

Beløb i 1.000 kr. i 2009-pris- og lønniveau

2010

2011

2012

2013

15.1-3

-50

-110

-110

-110

Indstilling

Stabschefen for Regional Udvikling indstiller:

·        At det indstilles til kommunalbestyrelsen, at salget af Klemensker Fritidshus udsættes til 1. august 2011.

Beslutning

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Mål for 2011 - oplæg til mål på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område

00.01.00Ø02-0135

Indledning

På mødet den 10. marts 2010 drøftede Økonomi- og Erhvervsudvalget opfølgning på kommunalbestyrelsens visionsseminar, herunder relevante mål for Økonomi- og Erhvervsudvalgets område for 2011.

Drøftelserne fortsættes på mødet den 14. april med henblik på, at Økonomi- og Erhvervsudvalget fremsender et oplæg til budgetseminar 1.

Sagsbeskrivelse

Jf. budget- og aftalevejledningen skal Økonomi- og Erhvervsudvalget på baggrund af kommunalbestyrelsens strategiske mål komme med oplæg til mål for udvalgsområdet, som det vil være relevant at arbejde med i 2011. Målene kan være af tværgående karakter, dvs. de kan gælde for hele eller dele af organisationen.

I henhold til budget- og aftalevejledningen skal de strategiske mål nedbrydes til konkrete mål, som oplæg til budgetseminar 1 den 20. april 2010. Nedbrydningen af de strategiske mål tager udgangspunkt i de udfordringer, der er inden for udvalgsområdet.

På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets drøftelser på mødet den 10. marts foreslås følgende mål for 2011:

 

Konkretisering af det strategiske mål ”Udvikling af rammebetingelser for vækst”:

·      Der nedsættes en tværgående kommunal ”task-force” som har til formål at afdække barriere for vækst samt komme med forslag til imødegåelse af barriererne inden udgangen af 2011

 

Konkretisering af det strategiske mål ”Udvikling af øens havne til nye formål”:

·      Der udarbejdes et katalog over havne i kommunens regi med angivelse af anvendelse. På baggrund heraf udarbejdes et oplæg med forslag til nye anvendelsesmuligheder af øens havneområder inden udgangen af 2011

 

Konkretisering af det strategiske mål ” Fortsat fokus på at der er klare og kendte mål for den offentlige service”:

·      I 2010 forventes en effektiviseringsstrategi påbegyndt. Fra 2011 og frem implementeres effektiviseringsstrategien, hvis mål det er at skabe det nødvendige økonomiske råderum til forsat udvikling af Bornholms Regionskommune og dens borger- og erhvervsrelaterede ydelser

 

Endvidere er der i budget 2010 mål af flerårig karakter på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område, der som udgangspunkt vil blive videreført i budget 2011. Det drejer sig om mål vedrørende:

·      EU’s Strukturfondsmidler

·      KRAMS

·      Kompetenceudvikling

·      Anlægsbudgettets størrelse

Vedrørende målet om anlægsbudgettets størrelse står der i budget 2010, at der fra 2011 opereres med et årligt anlægsbudget på 80 mio. kr. Det foreslås, at målet nedjusteres i forhold til kommunens økonomiske situation.

Økonomi

-

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller

·      at konkretiseringen af de tre nævnte strategiske mål drøftes henblik på, at disse kan indgå i Økonomi- og Erhvervsudvalgets oplæg til budgetseminar 1

·      at de fire mål fra budget 2010 videreføres i processen for 2011 med en tilpasning af målet om anlægsbudgettets størrelse. Målene vil indgå i Økonomi- og Erhvervsudvalgets oplæg til budgetseminar 1

Bilag

Ingen

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Udvalget oversender til budgetseminar:
at konkretisering af Det strategiske mål ”Udvikling af rammebetingelser for vækst” er:  Der nedsættes en tværgående kommunal task-force som har til formål at bistå virksomheder med henblik på etablering på Bornholm.

at konkretisering af Det strategiske mål ”Udvikling af øens havne til nye formål” er: Der udarbejdes et oplæg med forslag til nye anvendelsesmuligheder af øens havneområder.

at konkretisering af Det strategiske mål ” Fortsat fokus på at der er klare og kendte mål for den offentlige service” er:

I 2010 forventes en effektiviseringsstrategi påbegyndt. Fra 2011 og frem implementeres effektiviseringsstrategien, hvis mål det er at skabe det nødvendige økonomiske råderum til forsat udvikling af Bornholms Regionskommune og dens borger- og erhvervsrelaterede ydelser.

at de fire mål fra budget 2010 videreføres i budget 2011, idet de tages op i forbindelse med budgetdrøftelserne.


 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Ansøgning om kommunegaranti til lån vedrørende fjernvarme i Hasle

13.03.01Ø60-0011

Indledning

Bornholms Forsyning A/S har den 17. marts 2010 på vegne af Bornholms Varme A/S ansøgt om kommunegaranti til lån vedrørende fjernvarme til overtagelse af Hasle ledningsnet etape 2 og 3.

Sagsbeskrivelse

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. juni 2008, at der kan ydes en kommunegaranti for lån til en andelsejet fjernvarmeforsyning i Hasle. Den 30. april 2009 godkendte kommunalbestyrelsen, at tilsagnet om kommunegaranti overdrages til Bornholms Varme A/S, idet der ikke blev etableret en andelsejet fjernvarmeforsyning i Hasle.

 

Kommunalbestyrelsen har den 25. juni 2009 givet tilsagn om garanti for en midlertidig byggekredit på 27,2 mio. kr. i forbindelse med etablering af etape 2 og 3 af ledningsnettet til fjernvarmeforsyningen i Hasle.

Etableringen af ledningsnettet er nu afsluttet, og Bornholms Varme A/S søger nu om en kommunegaranti for et lån på 27,9 mio. kr. til endelig finansiering af ledningsnettet, idet det midlertidige lån samtidig indfries. Bornholms Varme A/S vil optage lånet i KommuneKredit med en løbetid på 25 år.

De samlede udgifter er blevet 0,7 mio. kr. større end forventet, hvilket skyldes, at der er tilsluttet flere brugere end forventet, idet der er etableret 326 stik mod forventet 300 stik.

Økonomi

Det oprindelige tilsagn om kommunegaranti indebar en garanti på 46.639.000 kr. for etape 1 – 3. Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2009 meddelt garanti for et lån på 20,0 mio. kr. til etape 1, og med ovenstående garanti på 27,9 mio. kr. overstiger den samlede garanti det oprindelige tilsagn med 1.261.000 kr. Det vurderes, at dette ligger inden for den almindelige prisudvikling siden det oprindelige tilsagn blev givet i juni 2008.

En kommunegaranti til fjernvarmeforsyning ligger indenfor rammerne af, hvad kommunen kan garantere for jf. lånebekendtgørelsen, ligesom kravet til lånets løbetid er opfyldt.

Meddelelse af garanti har ingen umiddelbare konsekvenser for Bornholms Regionskommunes økonomi. Risikoen for at garantien udløses vurderes som meget lav, da forbrugerne til enhver tid skal betale alle udgifterne i forbindelse med anlægget gennem de løbende bidrag.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at der gives tilsagn om kommunegaranti til Bornholms Varme A/S til optagelse af et 25-årigt lån, stort 27,9 mio. kr., til finansiering af overtagelsen af 2. og 3. etape af ledningsnettet i Hasle.

Bilag

Oversigt over afgivne garantier, dateret 8. april 2010

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Steen Colberg Jensen blev erklæret inhabil (formand for Bornholms Forsyning) og deltog ikke i behandlingen af punktet.

Anbefales.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Oversigt over afgivne garantier, dateret 8. april 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Godkendelse af fjernvarmetakster for 2010/2011 - Rønne Varme A/S

13.03.00S55-0003

Indledning

Rønne Varme A/S takster skal godkendes af Bornholms Regionskommune i henhold til § 5 i selskabets vedtægter. Baggrunden herfor er, at Bornholms Regionskommune står som garant for hovedparten af selskabets lån.

Sagsbeskrivelse

Med brev af 26. marts 2010 har RVV sendt følgende materiale, godkendt af Rønne Varme A/S bestyrelse:

·        Årsrapport 2008/09

·        Driftsbudget 2010/11 for Rønne Varme A/S med bemærkninger

·        Takstblad for 2010/11

 

I brevet oplyses, at varmetaksterne for 2010/11 er uændrede i forhold til år 2009/10.

I årsrapporten oplyses, at resultatet for varme i regnskabsåret 2007/08 var 7,7 mio. kr., hvilket er 3,9 mio. kr. mindre end budgetteret, samt at der forventes ”en fortsat positiv udvikling de kommende år. Heri indgår, at vores gæld nedbringes væsentligt i de kommende år hvorved renteudgiften vil være mærkbart faldende.”

Det fremgår også af materialet, at: ”Der er i budgettet taget højde for at fordeling af brændselsomkostninger på Østkraft sker efter V-formlen samt at der dels er indført en ny NOx-afgift og at andre afgiftssatser er steget. Den høje produktionspris på Østkraft medfører, at afregningsprisen til BOFA kommer til at ramme prisloftet på 67 kr. pr. GJ”.

Fjernvarmeprisen i Rønne har været fastholdt uændret i en årrække, også selv om produktionsomkostningerne er steget. Budgettet for Rønne Varme A/S for 2010-11 udviser et overskud på 6,2 mio. kr. samt et likviditetstræk på 6,0 mio. kr., da afskrivninger og overskud ikke modsvarer afdraget på lån.

Som anført i beretningen nedbringes selskabets gæld væsentligt, og langtidsbudgettet viser, at afskrivningerne fra 2011-12 modsvarer afdrag på lån. Samtidig budgetteres med et resultat i balance, idet tidligere års underdækning er nedbragt til nul og dermed ikke længere skal indregnes i taksterne.

Langtidsbudgettet dokumenterer således, at det er muligt at fastholde taksterne i 2010-11 uændret i forhold til 2009-10.

Økonomi

På baggrund af det fremsendte materiale og langtidsbudgettet vurderes der ikke at være risiko for, at Regionskommunens garantiforpligtelse udløses.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at taksterne for 2010-11 godkendes.

Bilag

RVVs brev af 26. marts 2010 inkl. bilag.

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
RVVs brev af 26. marts 2010 inkl. bilag. (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10       Demografikorrektion til budget 2011-2014

00.01.00S01-0017

Indledning

I henhold til Budget- og aftalevejledning 2011 behandler Økonomi- og Erhvervsudvalget demografikorrektioner til budget 2011 og overslagsår på mødet den 14. april 2010.

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med vedtagelsen af budget- og aftalevejledningen for 2011 er det besluttet, at der beregnes demografikorrektioner til budget 2011 og overslagsårene. Beregningerne er baseret på en befolkningsprognose fra KMDs prognosemodel med udgangspunkt i de faktiske folketal pr. 1. januar 2010.

Økonomi- og Erhvervsudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

 

Demografimodeller er en anerkendt metode til at regulere de demografisk betingede ændringer i kommunernes udgifter og har været anvendt i Bornholms Regionskommune siden 2005.

Når udvalgte udgiftsområder korrigeres for den demografiske udvikling skyldes det, at befolkningssammensætningen i Bornholms Regionskommune løbende ændres. Demografikorrektionerne sikrer, at der sker en løbende tilpasning af de enkelte serviceområders budgetter i forhold til ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning.

I forhold til de enkelte udgiftsområder kan demografimodellen være et redskab til tidligt i budgetprocessen at få vished om de rammekorrektioner, der er affødt af den demografiske udvikling. Det giver de enkelte udvalg mulighed for at tilrettelægge planlægningen på et mere sikkert grundlag.

Brugen af demografikorrektioner betyder, at forholdsvis store beløb bliver reguleret inden for de enkelte serviceområder tidligt i budgetprocessen. Fordelen herved er, at de politiske drøftelser senere i budgetprocessen kan koncentrere sig om den endelige fastsættelse af serviceniveauet over for borgerne, da der ikke på det tidspunkt skal tages højde for den demografiske udvikling.

 

Der er beregnet demografikorrektioner for børnepasning, skoler, SFO’er, hjælpemidler og for ældreområdet. I bilag 1 findes en nærmere beskrivelse af beregningerne samt den forventede befolkningsudvikling på de enkelte områder.

 

Til budget 2011 er demografikorrektionerne på de enkelte områder beregnet ud fra samme modeller som til budget 2010. Det betyder, at på børnepasnings-, skole- og SFO-området er demografikorrektionerne beregnet ud fra en marginalbetragtning og for hjælpemidler og for ældreområdet er korrektionerne beregnet ud fra en gennemsnitsbetragtning. Forskellen på gennemsnits- og marginalmodeller er beskrevet i bilag 1.

 

Kort om den forventede befolkningsudvikling i 2010-2014

Antallet af indbyggere på Bornholm forventes at falde til 41.063 i 2014. Altså et fald på 1.091 borgere i løbet af de næste fire år.

Tabel 3 viser udviklingen i de aldersgrupper, som er anvendt i beregningerne af demografikorrektioner til budget 2011 og overslagsårene.

 

Tabel 3: Befolkningsprognose for forskellige aldersgrupper

Aldersgruppe

2010

2011

2012

2013

2014

Udvikling 2010-2014

0-2 årige (dagpleje og vuggestue)

1.068

1.047

997

995

977

-8,6%

3-5 årige (børnehave)

1.173

1.174

1.190

1.155

1.133

-3,4%

6-10 årige (fritidsordning og SFO)

2.224

2.163

2.103

2.061

2.072

-6,8%

0-10 årige i alt

4.465

4.384

4.289

4.211

4.182

-6,3%

6-16 årige (skole)

5.496

5.343

5.205

5.028

4.915

-10,6%

6-12 årige (SFO-tilbud)

3.228

3.151

3.069

2.994

2.941

-8,9%

0-66 årige (hjælpemidler)

34.267

33.835

33.239

32.531

31.949

-6,8%

67+ årige (ældreområdet og hjælpemidler)

7.887

8.063

8.375

8.805

9.114

15,6%

67-74 årige

3.808

3.945

4.167

4.499

4.705

23,6%

75-79 årige

1.647

1.666

1.741

1.777

1.847

12,2%

80-84 årige

1.185

1.203

1.180

1.204

1.214

2,5%

85-89 årige

849

815

841

858

846

-0,4%

90+ årige

398

434

447

467

502

26,0%

Kilde: KMD-prognose pr. 23. marts 2010

 

Overordnet set forventes børnetallet at falde – især antallet af skolebørn, mens antallet af ældre forventes at stige. Som det fremgår af tabellen er der også modsatrettede tendenser i de forskellige aldersgrupper. I bilag 1 er en mere grundig gennemgang af den forventede udvikling i de relevante aldersgrupper.

 

Demografikorrektioner i 2011 og overslagsårene

På baggrund af befolkningsprognosen er der beregnet demografikorrektioner til budget 2011 og overslagsårene. Modellerne og resultaterne er beskrevet i bilag 1.

I tabel 2 er vist de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen i årene 2011-2014 i forhold til budget 2010.

 

Tabel 2: Demografikorrektioner i årene i forhold til budget 2010, 1.000 kr. (2010-pl)

Demografikorrektion i året i forhold til budget 2010

2011

2012

2013

2014

Børnepasningsområdet

-944

-2.625

-4.015

-5.611

Skoleområdet

-5.256

-11.171

-16.939

-20.467

SFOområdet

-587

-994

-1.104

-1.271

Ældreområdet

8.855

20.276

36.480

50.588

Hjælpemidler

90

309

652

872

Demografikorrektioner i alt

2.158

5.795

15.074

24.110

Note: Et negativt tal betyder en reduktion, et positivt tal betyder en forhøjelse af udgifterne i forhold til budget 2009

 

Da der allerede er lagt demografikorrektioner ind i budgetterne for 2011-2013 i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2010 skal disse korrektioner først reguleres ud af budgetrammerne inden de nye demografikorrektioner indarbejdes. Derudover skal der korrigeres for forskellen på den forventede og den faktiske befolkningsudvikling fra 2009 til 2010. Disse forhold indgår i beregningen af nettoændringen i budgetrammerne, som er vist i tabel 3.

 

Tabel 3: Nettoændringer i rammerne i budget 2011 og overslagsårene, 1.000 kr. (2010-pl)

Nettoændring

i budgetrammerne

2011

2012

2013

2014

Børnepasningsområdet

-4.878

-5.882

-6.911

-8.508

Skoleområdet

-1.161

-1.977

-3.257

-6.785

SFOområdet

-468

-1.004

-907

-1.074

Ældreområdet

-2.231

-2.141

5.160

19.268

Hjælpemidler

-148

-217

-222

-2

Nettoændringer i

budgetrammerne i alt

-8.887

-11.221

-6.138

2.899

Note: Et negativt tal betyder en reduktion af budgetrammen, et positivt tal betyder en forhøjelse af budgetrammen

 

Økonomi

Som vist i tabel 2 betyder den demografiske udvikling en samlet stigning på 2,158 mio. kr. i 2011 i forhold til budget 2010. Beløbet dækker over både stigninger og reduktioner af udgifterne på de forskellige områder. De største udgiftsændringer er på skole- og ældreområdet, hvor udgifterne henholdsvis falder og stiger.

 

Der skal i budgetlægningen tages højde for, at der allerede er indarbejdet demografikorrektioner i budgetrammerne i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2010. Derudover indarbejdes en korrektion, som følge af forskellen på den forventede og faktiske befolkningsudvikling 2009-2010. Det betyder, at budgetrammerne samlet set skal reduceres med 8,887 mio. kr. i 2011, som vist i tabel 3.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at demografikorrektionerne i 2011-2014 indarbejdes i budgettet.

 

Bilag

Bilag 1: Notat af 30. marts 2010 ”Demografikorrektioner i budget 2011 og overslagsårene”

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Godkendt.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Bilag 1: Notat af 30. marts 2010 "Demografikorrektioner i budget 2011 og overslagsårene" (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11       Udviklingsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, opfølgning 2010

00.30.00Ø36-0018

Indledning

Bornholms Regionskommune indgik i september 2006 en udviklingsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som indebærer, at tilskuddet som særlig vanskeligt stillet kommune er aftalt for perioden 2007-2010.

I henhold til aftalens afsnit 4 skal Bornholms Regionskommune udarbejde en årlig opfølgningsredegørelse, der skal være ministeriet i hænde senest den 15. april.

Sagsbeskrivelse

Redegørelsen skal omfatte en oversigt over rammevilkårene og kommunens økonomiske vilkår, og skal i særlig grad sætte fokus på de betingelser, der er knyttet til tilsagnet om tilskud.

Økonomi og Analyse har udarbejdet udkast til 2010-redegørelse. Udkastet ligger som bilag til dagsordenen. Da aftalen udløber med årets udgang, lægger dette års redegørelse større vægt på fremtidsperspektiverne end de foregående redegørelser.

Det forventes, at der vil være en efterfølgende dialog med ministeriet om redegørelsen.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktionen indstiller, at redegørelsen godkendes.

Bilag

Udviklingsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, opfølgning 2010

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Godkendt.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Udviklingsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, opfølgning 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12       Ændring af den administrative organisation

00.15.10A21-0005

Indledning

Med henblik på en øget prioritering og fokus på udvikling og vækst samt styring, er der udarbejdet et oplæg til en ny administrativ organisation, som indebærer ansættelse af yderligere en direktør og nedlæggelse af en stabschefstilling.

Sagsbeskrivelse

Forslaget skal som nævnt ovenfor ses som udtryk for at imødekomme de krav som kommunalbestyrelsen har udtrykt på seminaret den 22 og 23. februar 2010, fulgt op af seminaret den 23. marts 2010 som omhandler ønsker og krav om udvikling på Bornholm. Dette kombineret med de krav kommunerne generelt, og derfor også Bornholms Regionskommune står overfor, omhandlende ”nulvækst” i budgetterne, som vil komme til udtryk i opbremsning, rationaliseringer, effektiviseringer etc. Kodeordene er altså vækst og udvikling, i kombination med en højere grad af styring i bred forstand, og herunder ikke mindst økonomistyring.

 

Forslaget er derfor ikke et udtryk for tilpasninger af styreform, eller debat af denne.

 

Med en øget prioritering og fokus på udvikling og vækst samt styring, er der nødvendigt, at der i den administrative organisation blandt andet lægges vægt på:

 

 

Med forslaget har fokus også været at arbejde for:

 

 

Derfor udvides direktionen med yderligere en direktør. Direktionen vil fremover derfor bestå af en kommunaldirektør der som kommunens øverste embedsmand har det overordnede ansvar for kommunens samlede organisation og ledelse af direktionen, som herudover består af en Velfærdsdirektør med ansvaret for de borgernære serviceområder, og en Stabsdirektør med ansvaret for styring i form af økonomi, analyse, løn, personale, sekretariat, IT o.l..

 

Kommunaldirektøren vil udover den overordnede ledelse også have ansvaret for udviklingsfunktionen, som vil bestå af regional udvikling, teknik og forsyning samt fritid, kultur og forebyggelse. I den forbindelse skal områdechefen for teknik og forsyning i fremtiden også have ansvaret for fritid, kultur og forebyggelse. Kommunaldirektøren vil overtage den direkte ledelse af regional udvikling, hvorfor stillingen nedlægges.

 

Forslaget vil blive fulgt op af detaljerede forslag til:

 

·        generering af udvikling og vækst

·        økonomistyring

·        effektivisering

·        m.fl.

 

Herværende forslag til ny administrativ organisation, skal også ses som et overordnet bidrag, men som samtidig også angiver ændringer af den eksisterende organisationsbeskrivelse.

 

Kommunaldirektøren er ansvarlig for implementering og information. Der vil i den forbindelse sker løbende tilpasninger af organisationen.

 

Økonomi

Udgangspunktet for en ekstra direktør, er en konvertering af en chefstilling til direktør. I den anledning skal det nævnes, at BRK ved den afgørelse, som er faldet i ”Niveau 3 – Forhandlingen” omhandlende de tre områdechefer på Serviceområdet, er blevet påført en udgiftsstigning. En ekstra chef (eksempelvis områdechefen for det Teknik & Forsyning) vil betyde en ekstra udgift på kr. 260.000, og to chefer (eksempelvis områdechefen for det Teknik & Forsyning og chefen for Regional Udvikling samt Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesområdet) vil betyde en ekstraudgift på kr. 510.000. Dette skal alene se i lyset af, at cheflønaftalen træder i kraft, hvilket er baseret på de nedenstående tre kriterier i prioriteret rækkefølge:

 

  1. udvalgsbetjening
  2. reference til kommunaldirektør
  3. direktør opgaver

 

Vi har to chefer, som falder / eller vil falde ind under denne afgørelse.

 

Udover den af anden side påførte merudgift på kr. 510.000, som foretages som teknisk korrektion, forventes derfor ikke væsentlige ændringer, som ikke kan holdes indenfor rammerne.

 

Indstilling

Borgmesteren indstiller:

 

Bilag

  1. Notat- Ny administrativ organisation
  2. Bilag til Ny administrativ organisation

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Indstillingen anbefales.

Poul Overlund-Sørensen kan ikke medvirke til at der ansættes en stabsdirektør i nuværende situation.

Bjarne Kristiansen kan ikke medvirke, idet direktionen ønskes udvidet til 4 direktører.

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Notat - Ny administrativ organisation (DOC)

2.
Bilag - Ny administrativ organisation (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13       Anlægsbevillinger til plejeboligbyggeriet af 10 nye boliger samt servicearealer ved Aabo i Aakirkeby

82.06.00S05-0008

Indledning

Der søges i denne sag om anlægsbevillinger til gennemførelsen af plejeboligbyggeriet ved Aabo i Aakirkeby, i overensstemmelse forudsætningerne i skema B, som kommunalbestyrelsen godkendte i en særskilt myndighedssag den 25. marts 2010.

Der blev afholdt licitation i totalentreprise den 18. december 2009. Licitationsresultatet danner grundlag for udarbejdelse af skema B samt en tilpasning af projektets økonomi.

Projektet gennemføres af Plejeboligkonsortiet Bornholm, som vandt udbudskonkurrencen og som skal gennemføre og udarbejde et projektforslag inden byggeriet kan sættes i gang i begyndelsen af august i år. Byggeriet forventes afsluttet i slutningen af juli 2011.

Sagsbeskrivelse

Nedenfor er sagsforløbet skitseret, med angivelse af datoer for hvornår kommunalbestyrelsen har behandlet sagerne:

·        Den 25. juni 2009 blev den økonomiske ramme for byggeriet af de 10 plejeboliger med tilhørende servicearealer ved Aabo i Aakirkeby godkendt og der opstod herefter en restpulje til ’Ændring af boligstruktur på ældreområdet’ på 569.700 kr.

·        Den 27. august 2009 blev der meddelt anlægsbevillinger til projektering af byggeriet.

·        Den 26. november 2009 blev rammeforhøjelsen på boligdelen vedrørende energiklasse 2 godkendt, idet det blev besluttet at merudgiften hertil skulle finansieres af de resterende puljemidler til ’Ændring af boligstruktur på ældreområdet’, jf. ovenfor.

·        Den 17. december 2009 blev myndighedssagen vedrørende skema A godkendt. Den i forbindelse med skema A udarbejdede økonomioversigt, indeholdt en forhøjelse af rammen for byggeriets boligdel på 660.000 kr. vedrørende energiklasse 2 (jfr. kommunalbestyrelsens godkendelse af 26. november 2009). Økonomien blev ikke justeret på det tidspunkt, idet licitationsresultatet først skulle foreligge.

·        Den 25. marts 2010 blev myndighedssagen vedrørende skema B godkendt.

 

Oversigt over udviklingen i økonomien i de tre faser, herunder kommunens andel:

Aakirkeby – 10 boliger

Beløb i kroner

Budget

KB 25.06.09

Skema A

Skema B

Lån med ydelsesstøtte

13.411.125

14.190.283

14.517.883

Kommunal grundkapital

1.031.625

1.091.560

1.116.760

Beboerindskud

294.750

311.874

319.074

Samlet anskaffelsessum

14.737.500

15.593.717

15.953.717

Heraf kommunal udgift:

 

 

 

Kommunal grundkapital

1.031.625

1.091.560

1.116.760

Salg af grund

-800.000

-850.000

-850.000

Overskud (-) / underskud (+)

231.625

241.560

266.760

Etablering af servicearealer

501.620

551.620

551.620

Nettoudgift

733.245

793.180

818.380

Servicearealtilskud

-400.000

-400.000

-400.000

Herefter kommunal udgift

333.245

393.180

418.380

 

I den økonomioversigt, som nu er udarbejdet i forbindelse med skema B, er der indarbejdet en forhøjelse af maksimumbeløbet inkl. energitillæg på 480 kr. pr. m², dvs. en regulering af rammebeløbet fra 2009 til 2010 fra 20.530 kr. pr. m² til 21.010 kr. pr. m², svarende til 360.000 kr.

De samlede anlægsudgifter til boliger og servicearealer beløber sig til 16.505.337 kr.

Økonomi

Der er som nævnt under sagsbeskrivelsen allerede meddelt anlægsbevillinger til projektering, disse udgør:

Boliger, inkl. moms                                                                   505.000 kr.

servicearealer, ekskl. moms                                                          19.500 kr.

 

Nedenfor vises økonomien i henholdsvis skema B og ved kommunalbestyrelsens rammegodkendelse den 25. juni 2009:

                                                                                                   Skema B           KB 25. juni 2009

Anlægsudgifter:

Anskaffelsessum boliger, inkl. moms                                   15.953.717 kr.                14.737.500 kr.

Anskaffelsessum servicearealer, ekskl. moms                             551.620 kr.                    501.620 kr.

Anlægsudgifter i alt                                                         16.505.337 kr.                15.239.120 kr.

 

Finansiering:

Boliger:

Kreditforeningslån 91 %                                                   -14.517.883 kr.               -13.411.125 kr.

Kommunal egenfinansiering (grundkapital 7 %)                 -1.116.760 kr.                -1.031.625 kr.

Beboerindskud 2 %                                                                -319.074 kr.                    -294.750 kr.

Boliger i alt                                                                         -15.953.717 kr.               -14.737.500 kr.

 

Servicearealer:

Statstilskud -40.000 kr. pr. bolig                                            -400.000 kr.                   -400.000 kr.

Kommunal egenfinansiering                                                  -151.620 kr.                   -101.620 kr.

Servicearealer i alt                                                                       -551.620 kr.                   -501.620 kr.

 

Som det fremgår, er boligernes anskaffelsessum forudsat lånefinansieret (ekskl. grundkapital og beboerindskud), medens udgifter til etablering af servicearealerne, efter fradrag af statstilskud, skal finansieres af Bornholms Regionskommune.

 

Følgende økonomioversigt viser ændringen i forhold til det allerede budgetlagte:

 

Aakirkeby – 10 boliger

Beløb i kroner

Budget

KB 25.06.09

Skema B

Ændring

Lån med ydelsesstøtte

13.411.125

14.517.883

1.106.758

Kommunal grundkapital

1.031.625

1.116.760

85.135

Beboerindskud

294.750

319.074

24.324

Samlet anskaffelsessum

14.737.500

15.953.717

1.216.217

Kommunal udgift:

 

 

 

Kommunal grundkapital

1.031.625

1.116.760

85.135

Salg af grund

-800.000

-850.000

-50.000

Overskud (-) / underskud (+)

231.625

266.760

35.135

Etablering af servicearealer

501.620

551.620

50.000

Nettoudgift

733.245

818.380

85.135

Servicearealtilskud

-400.000

-400.000

0

Herefter kommunal udgift

333.245

418.380

85.135

Finansiering via kvalitetsfond

-50.810

-75.810

-25.000

Samlet påvirkning af likvide midler/pulje

282.435

342.570

60.135

 

I forhold til budgettet medfører økonomien i henhold til skema B en merudgift på i alt 60.135 kr. netto.

Merudgiften består af 85.135 kr. svarende til forøgelsen af den kommunale egenfinansiering i form af kommunal grundkapital på 7 % af boligernes anskaffelsessum. Merudgiften kan finansieres af restpuljen til ’Ændring af boligstruktur på ældreområdet’.

Desuden er udgifterne til etablering af servicearealerne, køb af grund, steget med 50.000 kr. Denne merudgift modsvares af en tilsvarende merindtægt til salg af grund, så det netto giver nul.

50 % af merudgiften til servicearealerne svarende til 25.000 kr., kan finansieres af tilskud fra kvalitetsfonden, hvorved ovennævnte restpulje kan tilføres 25.000 kr.

Der vil herefter være 509.565 kr. tilbage i restpuljen.

 

Ny økonomi – budgettallene fordeler sig således over årene:

Aakirkeby – 10 boliger

Beløb i kroner

2009

2010

2011

Ialt

Plejeboliger

410.000

7.159.581

8.384.136

15.953.717

Servicearealer

15.800

265.235

270.585

551.620

Låneoptagelse

 

 

-14.517.883

-14.517.883

Beboerindskud

 

 

-319.074

-319.074

Servicearealtilskud

 

 

-400.000

-400.000

Salg af grund

 

-850.000

 

-850.000

Byggekredit

 

-6.452.821

6.452.821

0

I alt

425.800

121.995

-129.415

418.380

 

Husleje:

Den foreløbige gennemsnitlige månedlige bruttohusleje inden boligstøtte for en bolig på 75 m² vil herefter udgøre 5.704 kr. eller årligt 913 kr. pr. m². Det svarer til en månedlig stigning på 87 kr., eller årligt 14 kr. pr. m², i forhold til den i forbindelse med skema A beregnede husleje.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller:

·        at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen vedrørende plejeboliger på 15.448.717 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 15.953.717 kr. inkl. moms

·        at merudgiften til plejeboliger på 1.216.217 kr. inkl. moms finansieres af låneoptagelse og beboerindskud på i alt 1.131.082 kr., medens restbeløbet på 85.135 kr., som vedrører egenfinansiering af grundkapital, finansieres af de resterende puljemidler til ’Ændring af boligstruktur på ældreområdet”

·        at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen vedrørende servicearealer på netto 132.120 kr., således at den samlede anlægsbevilling til servicearealer udgør 551.620 kr. minus servicearealtilskuddet på 400.000 kr., eller netto 151.620 kr. ekskl. moms

·        at der gives en negativ tillægsbevilling i 2010 på 50.000 kr. til det afsatte rådighedsbeløb til salg af grund, således at det samlede rådighedsbeløb herefter udgør -850.000 kr.

·        at 50 % af merudgiften til servicearealerne svarende til 25.000 kr., finansieres af tilskud fra kvalitetsfonden i 2010, hvorved ovennævnte restpulje tilføres 25.000 kr.

·        at der i øvrigt afsættes budget og rådighedsbeløb i 2010 og 2011 som anført i oversigten ’Ny økonomi’ under økonomiafsnittet

Bilag

·        Anlægsbudget skema B - udarbejdet af BDO Kommunernes Revision

·        Likviditetsoversigt skema B - udarbejdet af BDO Kommunernes Revision

Beslutning

Socialudvalget, den 12. april 2010:

Indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

Bilag til Socialudvalget 12. april 2010

1.
Anlægsbudget - skema B (PDF)

2.
Likviditetsoversigt - skema B (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14       Byggekredit til byggeriet af 10 nye plejeboliger ved Aabo

00.34.00Ø20-0009

Indledning

Byggeriet af 10 nye plejeboliger ved Aabo i Aakirkeby igangsættes når kommunalbestyrelsen har meddelt anlægsbevilling til byggeriet. Finansieringen af anlægsudgifterne i byggeperioden sker hovedsagelig gennem en byggekredit, der indfries når byggeriet afsluttes og endeligt lånefinansieres.

Sagsbeskrivelse

Plejeboligerne finansieres endeligt med 91 pct. lån, 2 pct. beboerindskud og 7 pct. kommunalt indskud (egenfinansiering). Byggekreditten skal afdække den eksterne finansiering på i alt 93 pct., således at kommunens kassebeholdning ikke påvirkes negativt som følge af udlæg til byggeriet. Kommunens egenfinansiering af boligdelen og udgifterne til servicearealer afdækkes således ikke af byggekreditten.

 

Anlægsudgifterne for boligdelen udgør 15.953.717 kr. og 93 pct. heraf udgør 14.836.957 kr. Kreditten optages på så favorable vilkår som muligt, og der trækkes på kreditten i takt med udførelsen af byggeriet.

 

Det anbefales, at kommunalbestyrelsen godkender optagelse af en kredit på maksimalt 14.837.000 kr. og at borgmesteren bemyndiges til at optage kreditten.

Økonomi

Forrentningen af kreditten indregnes i byggeudgiften som forudsat og belaster dermed ikke kommunens rentekonto.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at der optages en byggekredit på maksimalt 14.837.000 kr., og

·        at borgmesteren bemyndiges til at optage kreditten.

Bilag

Ingen

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15       Skema B for ombygning af Nexøhuset til 14 almene boliger samt servicearealer

03.02.00G01-0011

Indledning

 

Denne sag vedrører myndighedsbehandlingen og godkendelsen af skema B, medens sagen om ændring af anlægsbevillinger behandles i et separat dagsordenspunkt via Socialudvalget.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 8. oktober 2009 det af BDO Kommunernes Revision udarbejdede skema A for ombygning af Nexøhuset til 14 almene ældreboliger og servicearealer.

Økonomien i skema A indeholdt en rammeforhøjelse på boligdelen på 880 kr. pr. m² svarende til 924.000 kr. Herved opnås den bedste kvalitet i ny- og ombygningen med de nye energikrav til energiklasse 2.

Den samlede anskaffelsessum i skema A var for boligerne beregnet til 21.716.500 kr. inkl. moms og for servicearealerne til 3.360.000 kr. ekskl. moms.

Sagsbeskrivelse

 

Skema B er udarbejdet på grundlag af den offentlige licitation i fagentreprise, som blev afholdt den 12. marts 2010.

Der er i skema B for boligerne indarbejdet forhøjet maksimumsbeløb inkl. energitillæg fra 2009 til 2010 på i alt 504.000 kr. inkl. moms, svarende til 480 kr. pr. m² boligareal. Dette er en generel forhøjelse ud over forhøjelsen til energiklasse 2, som allerede var med i skema A, jf. indledningen.

Den regulerede samlede anskaffelsessum for boligerne ifølge skema B udgør derfor 22.220.500 kr. og heraf udgør den kommunale egenfinansiering til grundkapital 1.555.435 kr.

Den samlede anskaffelsessum for servicearealerne er uændret i forhold til den ved skema A godkendte anskaffelsessum på 3.360.000 kr. ekskl. moms. Heraf udgør den kommunale egenfinansiering 2.800.000 kr.

Byggeriet er planlagt til aflevering ultimo april 2011.

 

Økonomi

                                                                                                    Skema B                         Skema A

Anlægsudgifter:

Anskaffelsessum boliger, inkl. moms                                   22.220.500 kr.                21.716.500 kr.

Anskaffelsessum servicearealer, ekskl. moms                          3.360.000 kr.                  3.360.000 kr.

Anlægsudgifter i alt                                                         25.580.500 kr.               25.076.500 kr.

 

Finansiering:

Boliger:

Kreditforeningslån 91 %                                                   -20.220.655 kr.               -19.762.015 kr.

Kommunal egenfinansiering (grundkapital 7 %)                 -1.555.435 kr.                -1.520.155 kr.

Beboerindskud 2 %                                                                -444.410 kr.                    -434.330 kr.

Boliger i alt                                                                        -22.220.500 kr.               -21.716.500 kr.

 

Servicearealer:

Statstilskud -40.000 kr. pr. bolig                                            -560.000 kr.                   -560.000 kr.

Kommunal egenfinansiering                                               -2.800.000 kr.                 -2.800.000 kr.

Servicearealer i alt                                                                   -3.360.000 kr.                -3.360.000 kr.

 

I forhold til skema A medfører godkendelse af skema B merudgifter for Bornholms Regionskommune på i alt 38.640 kr. Merudgifterne skyldes dels en forøgelse af den kommunale egenfinansiering med 35.280 kr. i form af kommunal grundkapital på 7 % af boligernes anskaffelsessum, og dels en merudgift til egenfinansieringen vedrørende beboerindskud på 3.360 kr. svarende til 1/3, idet staten refunderer 2/3 af beboerindskuddet. Grunden til at der i denne sag er en egenfinansiering vedrørende beboerindskud, skyldes at der er tale om en ombygning af et botilbud efter servicelovens § 108.

Den kommunale egenfinansiering for servicearealerne er uændret.

 

Husleje:

I henhold til lov nr. 490 af 12. juni 2009 om ændring af lov om almene boliger mv. nedsættes beboernes betaling på lån fra 3,4 % til 2,8 % p.a. af byggeriets anskaffelsessum for byggeri med tilsagn efter den 1. juli 2009.

Den foreløbige gennemsnitlige månedlige bruttohusleje inden boligstøtte for en bolig på 75 m² vil herefter udgøre 6.059 kr. eller årligt 969 kr. pr. m². Det svarer til en månedlig nedsættelse på 159 kr., eller årligt 26 kr. pr. m², i forhold til den i forbindelse med skema A beregnede husleje.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller

·        at skema B for etablering af 14 almene boliger godkendes

·        at skema B for etablering af servicearealer i tilknytning til de 14 boliger godkendes

·        at den foreløbige bruttohusleje for boligerne på 969 kr. årligt pr. m² godkendes

 

Bilag

Skema B for ombygning af Nexøhuset til 14 almene ældreboliger

Skema B for etablering af servicearealer i tilknytning til de 14 boliger

Skema U – 2002 udbud af arbejder og leverancer i offentligt støttet byggeri

Økonomisk oversigt, anlægsbudget skema B

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Nexøhuset - Skema B - boliger (PDF)

2.
Nexøhuset - Skema B - Serviceareal (PDF)

3.
Nexøhuset - Skema U (PDF)

4.
Nexøhuset - Skema B, endeligt materiale - nyt bilag Anlægsbudget (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16       Ændring af anlægsbevillinger til ombygning af Nexøhuset til 14 almene ældreboliger samt servicearealer

16.07.00S05-0005

Indledning

Denne sag vedrører bevillingerne til ovennævnte projekt, medens sagen om myndighedsbehandlingen og godkendelse af skema B behandles i et separat dagsordenspunkt.

Kommunalbestyrelsen meddelte den 24. maj 2007 anlægsbevillinger til ombygning af Nexøhuset, men det daværende projekt blev ikke gennemført på de fastlagte vilkår.

Kommunalbestyrelsen har derfor efterfølgende den 8. oktober 2009 godkendt ændrede anlægsbevillinger på baggrund af et nyt skema A, herunder en rammeforhøjelse på 880 kr. pr. m² svarende til 924.000 kr. Herved opnås den bedste kvalitet i ny- og ombygningen med de nye energikrav til energiklasse 2.

Sagsbeskrivelse

Den offentlige licitation i fagentreprise, som er afholdt den 12. marts 2010, danner grundlag for udarbejdelse af skema B samt en tilpasning af de afgivne anlægsbevillinger.

I den nye ramme for boligdelen er der indarbejdet en forhøjelse af maksimumbeløbet inkl. energitillæg på 480 kr. pr. m², dvs. en regulering af rammebeløbet fra 2009 til 2010 fra 20.530 kr. pr. m² til 21.010 kr. pr. m², svarende til 504.000 kr. inkl. moms.

De samlede anlægsudgifter til boliger og servicearealer beløber sig til 25.580.500 kr.

Byggeriet sættes i gang i april måned i år og forventes afsluttet i april måned 2011.

Økonomi

Der er i henhold til godkendt skema A allerede meddelt følgende anlægsbevillinger:

Boliger                                                                                                                             21.716.500 kr.

Servicearealer (3.360.000 kr. minus tilskud 560.000 kr.)                                                  2.800.000 kr.

 

Nedenfor vises økonomien i henholdsvis skema A og skema B:

Anlægsudgifter                        (KB den 8/10 – 2009) Skema A                                           Skema B

Anskaffelsessum boliger, inkl. moms                       21.716.500 kr.                                  22.220.500 kr.

Anskaffelsessum servicearealer, ekskl. moms              3.360.000 kr.                                    3.360.000 kr.

Anlægsudgifter i alt                                             25.076.500 kr.                                 25.580.500 kr.

 

Finansiering:

Boliger                                                                              Skema A                                           Skema B

Kreditforeningslån 91 %                                       -19.762.015 kr.                                 -20.220.655 kr.

Kommunal egenfinansiering (grundkapital 7 %)     -1.520.155 kr.                                   -1.555.435 kr.

Beboerindskud 2 %                                                    -434.330 kr.                                      -444.410 kr.

Boliger i alt                                                              -21.716.500 kr.                                -22.220.500 kr.

Servicearaler                                                                      Skema A                                           Skema B

Statstilskud -40.000 kr. pr. bolig                                -560.000 kr.                                      -560.000 kr.

Kommunal egenfinansiering                                   -2.800.000 kr.                                   -2.800.000 kr.

Servicearealer i alt                                                      -3.360.000 kr.                                  -3.360.000 kr.

 

Som det fremgår, er boligernes anskaffelsessum forudsat lånefinansieret (ekskl. grundkapital og beboerindskud), medens udgifter til etablering af servicearealerne, efter fradag af statstilskud, skal finansieres af Regionskommunen.

 

Der er budgetlagt med at ”et salg” af Nexøhuset med tilhørende bolig vil kunne give en indtægt på 4,8 mio. kr.

 

Normalt vil 2 % af anlægsudgifterne til boligerne blive finansieret af beboerindskud, men jf. lov om almene ældreboliger, § 74, stk. 3, skal kommunen yde et beløb til dækning af indskuddet, når botilbud efter servicelovens § 108, som Nexøhuset, ombygges efter lov om almene ældreboliger. Staten refunderer 2/3 af beboerindskuddet.

 

Kommunal egenfinansiering jf. ovenstående:                   Skema A                              Skema B

Boligdel: Grundkapital                                                      1.520.155 kr.                        1.555.435 kr.

Boligdel: Beboerindskud 1/3                                              144.777 kr..                          148.137 kr.

Servicearealer                                                                    2.800.000 kr.                        2.800.000 kr.

I alt                                                                                   4.464.932 kr.                       4.503.572 kr.

”Salg” af Nexøhuset                                                         -4.800.000 kr.                       -4.800.000 kr.

Kommunal nettoanlægsudgift                                        -335.068 kr.                         -296.428 kr.

Finansiering via kvalitetsfond                                          -1.400.000 kr.                       -1.400.000 kr.

Samlet påvirkning af likvide midler                              -1.735.068 kr.                      -1.696.428 kr.

 

Den samlede påvirkning af de likvide midler udviser ved skema B -1.696.428 kr. mod tidligere -1.735.068 kr. Forskellen på i alt 38.640 kr. består dels af en merudgift til grundkapital på 35.280 kr. samt dels en merudgift til egenfinansieringen vedrørende beboerindskud på 3.360 kr.

 

Driftsudgifter:                                                                                                         

Driften af boligerne vil blive betalt over huslejen medens driften af servicearealerne skal finansieres af Bornholms Regionskommune, idet det forudsættes at det nuværende budget til Nexøhuset videreføres.

Der må desuden påregnes udgifter til boligstøtte til beboerne i størrelsesordenen 200.000 kr. netto (efter statsrefusion) årligt fra 2011.

 

Husleje:

Den foreløbige gennemsnitlige månedlige bruttohusleje inden boligstøtte for en bolig på 75 m² vil herefter udgøre 6.059 kr. eller årligt 969 kr. pr. m².

 

 

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at der meddeles en tillægsbevilling til anlægsbevillingen samt en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet vedrørende boligdelen på 504.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til boliger herefter udgør 22.220.500 kr. inkl. moms

·        at der meddeles en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet vedrørende låneoptagelse på -458.640 kr., således at det samlede budget til låneoptagelse herefter udgør -20.220.655 kr.

·        at der meddeles en tillægsbevilling til statens andel af beboerindskud på -6.720 kr.

·        at nettomerudgiften på 38.640 kr. finansieres af de likvide midler

·        at driftsbudgettet tilpasses i forbindelse med budgetlægningen for 2011

Bilag

·        Anlægsbudget skema B - udarbejdet af BDO Kommunernes Revision

Beslutning

Socialudvalget, den 12. april 2010:

Indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

Bilag til Socialudvalget 12. april 2010

1.
Anlægsbudget skema B (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17       Byggekredit til ombygning af Nexøhuset

00.34.00Ø20-0008

Indledning

Ombygningen af Nexøhuset igangsættes når kommunalbestyrelsen har meddelt anlægsbevilling til byggeriet. Finansieringen af anlægsudgifterne i byggeperioden sker hovedsagelig gennem en byggekredit, der indfries når byggeriet afsluttes og endeligt lånefinansieres.

Sagsbeskrivelse

Ombygningen af boligerne finansieres endeligt med 91 pct. lån, 2 pct. beboerindskud og 7 pct. kommunalt indskud (egenfinansiering). Byggekreditten skal afdække den eksterne finansiering på i alt 93 pct., således at kommunens kassebeholdning ikke påvirkes negativt som følge af udlæg til byggeriet. Kommunens egenfinansiering af boligdelen og udgifterne til servicearealer afdækkes således ikke af byggekreditten.

 

Anlægsudgifterne for boligdelen udgør 22.220.500 kr. og 93 pct. heraf udgør 20.665.065 kr. Kreditten optages på så favorable vilkår som muligt, og der trækkes på kreditten i takt med udførelsen af byggeriet.

 

Det anbefales, at kommunalbestyrelsen godkender optagelse af en kredit på maksimalt 20.665.000 kr. og at borgmesteren bemyndiges til at optage kreditten.

Økonomi

Forrentningen af kreditten indregnes i byggeudgiften som forudsat og belaster dermed ikke kommunens rentekonto.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at der optages en byggekredit på maksimalt 20.665.000 kr., og

·        at borgmesteren bemyndiges til at optage kreditten.

Bilag

Ingen

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18       Mulighedernes Land – principgodkendelse af fire nye projekter

01.01.00P21-0002

Indledning

Bornholms Regionskommune skal tage stilling til fire nye demonstrationsprojekter under Mulighedernes Land projektet, som Bornholms Regionskommune gennemfører i samarbejde med Realdania, Lolland og Thisted kommuner.

De fire projekter er netop blevet principielt godkendt af Realdania og forudsætter nu en principiel godkendelse af kommunalbestyrelsen.

Mulighedernes Land er et 6-årigt partnerskabsprojekt, fra 2006-2011, hvor Realdania samarbejder med Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune om at finde og afprøve nye veje til udvikling. Formålet er at udvikle nye strategier til at vende udviklingen og styrke livskvaliteten i danske yderområder.

Den bornholmske del af projektet skal være med til at øge tilgængeligheden til unikke bornholmske kultur- og naturmiljøer og småbyer.

Sagsbeskrivelse

Bornholms Regionskommune har i 2009 igangsat de første to demonstrationsprojekter på Bornholm:

-         Den nye bymidte (Østermarie)

-         Ud på landet (stisystemer mv. i Klemensker og Østerlars)

Med de fire nye demonstrationsprojekter lægges der op til at få synliggjort historien om det bornholmske graniteventyr, samt skabe et markant løft af mulighederne for natur- og friluftsmæssige oplevelser på kyststrækningen fra Hasle til Sandvig. Borgere, foreninger og erhvervsliv vil blive inddraget i gennemførelsen af projekterne, der er planlagt afsluttet i løbet af 2011.

Inspirationen til de fire projekter er bl.a. kommet fra Friluftsrådet på Bornholm, der i maj 2008 fremlagde et friluftsoplæg som led i arbejdet med Kommuneplan 2009. I oplægget foreslår Friluftsrådet etableringen af en sammenhængende stisystem på Bornholm og i et andet forslag foreslås stenbrudsområdet i Ringebakkerne omdannet til et rekreativt område med fokus på natur- og friluftsoplevelser.

De fire demonstrationsprojekter, der nu forelægges til principgodkendelse, er:

1.      Havnebad i Hasle

2.      Ned og op igen – omdannelse af granitbrud og omkringliggende naturområder til multifunktionelt uderum for natur og friluftsliv

3.      Det bornholmske graniteventyr og Hammerhavn

4.      Aktiv strandpromenade ved Osanbugten i Sandvig

I det følgende beskrives projekterne idet der for en uddybende beskrivelse henvises til bilagene med projektplaner.

 

1. Havnebad i Hasle

Projektets overordnede mål er at understøtte og udvikle Hasle som balanceret arbejds- og boligby med et alsidigt kultur- og fritidsliv.

 

Målgrupper for projektet:

Den primære målgruppe er fast- og fritidsboende i Hasle og omegn, samt de lokale erhvervsdrivende, der kan nyde godt af forøget besøg i byen. Den sekundære målgruppe er besøgende, der færdes langs vestkysten.

 

Hovedaktiviteter:

Hasle havn har haft stor betydning for udskibning af kul, tegl og granit. Projektet knytter sig til det igangværende områdefornyelsesprojekt. Fornyelse på havnen, som er byens største aktiv, vil skabe rammer for nyt liv og socialt samvær på havneområdet.

Der indgår investeringer i etablering af et havnebad m.m.

 

Økonomi:

Budgettet er på 5 mio. kr. der finansieres således:

Realdania                                                                                                    2.500.000 kr.

BRK + LAG-Bornholm/landdistriktscoach (arbejdstimer og kørsel)            475.000 kr.

Allerede bevilgede områdefornyelsesmidler (Statsmidler + BRK midler)   1.800.000 kr.

Kommunale havnemidler                                                                               225.000 kr.

I alt                                                                                                             5.000.000 kr.

 

2. Ned og op igen – omdannelse af Ringebakkerne granitbrud og omkringliggende naturområder til multifunktionelt uderum for natur og friluftsliv

Projektets overordnede formål er at fremhæve de stedlige naturværdier, den særlige geologi og de rige muligheder for natur og friluftsliv i og omkring det fredede område ved det tidligere stenbrud i Ringebakkerne syd for Vang. Formålet er endvidere at styrke Vang og de omkringliggende områder som attraktive besøgssteder og i det hele taget gøre området mere kendt for Bornholms befolkning og besøgende.

Projektet er udarbejdet i en særligt nedsat følgegruppe med repræsentanter for ejeren, virksomheden NCC A/S, Bornholms Regionskommune, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet på Bornholm.

Særligt om Vang Pier:

I den politiske stillingtagen til projektet skal der tages stilling til fremtiden for Vang Pier.

Vang Pier er etableret efter overenskomst mellem Hasle Kommune og Hasle Granit i 1985. Pieren ejes af kommunen som en del af Hasle havn, men drives og vedligeholdes af ejer af Ringebakkebruddet, NCC.

Det var oprindelig Trafikministeriet, nu Transportministeriet, der gav tilladelse til etablering af pieren og den efterfølgende dækmole.

I henhold til overenskomsten fra 1985 skal pieren fjernes for selskabets regning senest når udskibning af granit fra Ringebakkebruddet ophører. Det sker senest i 2014.

Hvis kommunen ønsker pieren bevaret, er det Transportministeriet der skal beslutte om pieren må bevares efter at den er nedlagt som havn.

Der er særligt to forhold der skal overvejes ved kommunens stillingtagen til om Vang Pier skal fjernes eller bevares.

Det ene er at omkostningerne til udbedring af skader på pieren er ganske byrdefulde, især såfremt der sker skader som ved orkanen i 1999.

Det andet er at flere naturorganisationer har den holdning at pieren bør fjernes når den ikke længere anvendes til sit formål, så klippekysten kan ses uden den kunstige knast som pieren anses for at være.

Der er dog også naturorganisationer der ønsker pieren bevaret, da den åbner muligheder for forskellige former for sports- og fritidsaktiviteter, adgang til Ringebakkerne fra vandsiden såvel som en oplevelse af klippekysten fra vandsiden.

Disse forhold er der taget højde for i projektbeskrivelsen idet projektet er delt op, så det kan gennemføres med eller uden bevarelse af pieren.

Det ene forslag indebærer bevarelse af Vang pieren, hvor pieren ændres til rekreative formål. Der lægges op til at finde en ordning så omkostningerne til drift og vedligehold ikke skal være tyngende for kommunens budget. Den løsning der arbejdes med i projektforslaget er en forsikringsordning for større udbedringer og stormskader så de årlige driftsomkostninger kan holdes på et lavt niveau.

NCC står for omdannelse af pieren til rekreative formål i form af en ø, der er tilgængelig fra land via en bro og fra havet via anløbspladser. Omkostningerne hertil medgår til medfinansiering af naturpleje og formidlingsprojektet inde i bruddet.

Det andet forslag er uden bevarelse af Vang pieren. NCC fjerner pieren og kysten retableres.  Projektet gennemføres som et rent naturpleje- og formidlingsprojekt for Ringebakkerne.

Særligt om ejerforhold for Ringebakkebruddet:

Det er NCC der ejer Ringebakkebruddet. I forbindelse med første fase af projektet skal det afklares hvordan ejerskabet fremover skal være, om området kan overgå til offentligt eje eller fondseje, så de investeringer der sker i området i forbindelse med projektet, kommer almenvellet til gode.

Målgrupper for projektet:

Projektet har målgrupper såvel på som uden for Bornholm:

Projektet har andre udkantsområder med lignende potentialer som målgruppe. Projektets resultater

vil være til inspiration for kommunale forvaltninger, konsulenter, borgergrupper og private i udkantsområder der som Bornholm står over for udfordringen, hvordan man bedre udnytter de stedbundne ressourcer i forhold til erhvervsudvikling, bosætning og turisme.

Lokalt omfatter projektets målgrupper lokalbefolkningen og besøgende, herunder natur- og friluftsbrugere, såvel de organiserede som uorganiserede, samt beboere og erhvervsdrivende i og omkring Ringebakkerne.

Hovedaktiviteter:

Med projektet vil der ske en kortlægning af Ringebakker-områdets geologiske og naturmæssige såvel som kulturhistoriske værdier. I forlængelse heraf vil der blive lavet en plan i samarbejde med lokalboende og andre interessenter for anvendelse og indretning af området samt naturpleje med henblik på natur- og friluftsformål. Der er planlagt investeringer i bedre adgangsforhold, stiforløb, informationsformidling, shelter- og rastepladser, samt anlæg til f.eks. mountainbikere og klatrere.

Såfremt det besluttes at bevare pieren, vil den blive omdannet til en ø til rekreative formål.

Økonomi:

Finansiering med bevarelse af Vang Pier:

Realdania                                                                                                    4.914.500 kr.

BRK (arbejdstimer og kørsel)                                                                         274.500 kr.

NCC                                                                                                            5.700.000 kr.

I alt                                                                                                           10.889.000 kr.

Finansiering uden bevarelse af Vang Pier:

Realdania                                                                                                    2.348.000 kr.

BRK (arbejdstimer og kørsel)                                                                         489.000 kr.

Skal finansieres                                                                                           1.860.000 kr.

I alt                                                                                                             4.697.000 kr.

 

Der lægges i indstillingen op til en principgodkendelse og en stillingtagen til bevarelse af Vang pieren.

 

3. Det bornholmske graniteventyr og Hammerhavn

Projektet har til formål at trække den bornholmske stenbrydningshistorie frem i lyset, generelt på kyststrækningen fra Hasle til Sandvig og specifikt i området omkring Hammerhavn, hvor det fysiske miljø videreudvikles med afsæt i graniteventyret.

Med udgangspunkt i kulturspor, fortællinger og de eksisterende rammer og ønsker til forbedringer udarbejdes en helhedsplan for området omkring Hammerhavn, der styrker havnen som oplevelseszone mellem Hammershus og Hammerknuden.

Budgettet er på 6.350.000 kr. og projektet er planlagt afsluttet med udgangen af 2011.

Målgrupper for projektet:

Projektets primære målgrupper er de mange borgere og besøgende der færdes i område.

Sekundære målgrupper er bla.. lokale foreninger, klubber, kultur- og naturformidlere og branding og turismeaktører m.fl. der kan gøre brug af eller inspireres af projektets resultater.

Projektet er potentielt af interesse for andre regioners branding- og turismeaktører, kommuner og interesseorganisationer m.fl. som eksempel på, at stedspecifikke kultur- og naturpotentialer kan videreudvikles og medvirke til at styrke lokal identitet og regional tiltrækningskraft.

Hovedaktiviteter:

Med udgangspunkt i en kortlægning af granithistorien langs den nordvestlige kyst udarbejdes en helhedsplan for området omkring Hammerhavn. Planen udarbejdes som indbudt konkurrence på grundlag af forudgående afdækning af interesser, forslag og idéer fra et bredt spekter af interessenter (turisme, erhverv, kultur, natur, formidling m.fl.). Vinderforslaget bearbejdes efterfølgende og gennemføres via licitation af anlægsarbejderne. De planlagte konkrete investeringer til forbedringer omfatter bl.a. kulturspor, stiforløb, belægninger, klubhuse, toilet- og badefaciliteter mm.

Økonomi:

Budgettet finansieres således:

Realdania                                                                                                    3.175.000 kr.

BRK (arbejdstimer mm. som myndighed og ejer)                                           200.000 kr.

Kommunale anlægsmidler hhv. havne (1.300.000) og veje (500.000)        1.800.000 kr.

Allerede bevilgede Statsmidler (Kulturministeriet)                                        500.000 kr.

Andre (LAG-Bornholm, Lokale & Anlægsfonden, Friluftsrådet m.fl.søges)  675.000 kr.

I alt                                                                                                             6.350.000 kr.

 

4. Aktiv strandpromenade i Sandvig

Projektet knytter sig til det igangværende områdefornyelsesprojekt i Sandvig og vil medvirke til at opgradere Strandpromenaden til et mere aktivt byrum ved at skabe bedre rammer for aktivt friluftsliv, forbedre opholds- og mødesteder, samt synliggøre byens historie og betydning for stenindustrien i området.

Målgrupper for projektet:

Den primære målgruppe er byens borgere og erhvervsdrivende.

Den sekundære målgruppe er foreninger og interessegrupper, hvis hovedaktivitet er sport og friluftsliv, turistaktører, beboere i nærområdet samt andre besøgende.

 

Aktørinddragelsen skal sikre projekternes forankring i lokalområdet og deres levedygtighed ud over projektperioden. Foruden at være til glæde for borgere og erhvervsliv i Sandvig skal projektet have en demonstrationsværdi for andre udkantsområder.

Hovedaktiviteter:

Projektet skal skabe sammenhæng i området langs Osanbugten og genetablere sammenhæng mellem byen og kyststrækningen.

Projekt vil søge at etablere et attraktivt byrum med varierede rum og gode opholdsmuligheder, samt plads til markeder, kulturarrangementer, udeservering, leg og andre aktiviteter.

Desuden søges det at etablere faciliteter der kan danne rammen for aktiviteter, der knytter sig direkte til vandet og stranden, f.eks. bade-/bådebro, shelter til vinterbadere, kajak- og kanosejlere mm.

Endelig er det ønsket at skabe bedre tilgængelighed i området.

Økonomi:

Budgettet er på 4 mio. kr. der finansieres således:

Realdania                                                                                                    2.000.000 kr.

BRK + LAG-Bornholm/landdistriktscoach (arbejdstimer og kørsel)            260.000 kr.

Allerede bevilgede områdefornyelsesmidler (Statsmidler + BRK midler)      940.000 kr.

Andre (Friluftsråd, Lokale & anlægsfonden, Bevica mfl ansøges)                  800.000 kr.

I alt                                                                                                             4.000.000 kr.

 

For alle fire projekter:

Der lægges i indstillingen op til en principgodkendelse af projekterne på samme måde som Realdania har godkendt dem principielt. Efterfølgende vil der kunne ske mindre tilpasninger inden for enkeltdele af projekterne, men indsatsområder og budgetrammer ligger fast. Alle projekter vil blive forelagt til politisk godkendelse i den endelige form sammen med en anlægsbevillingssag.

 

Projekterne indgår i en projektorganisation som beskrevet i partnerskabsaftalen med Realdania. Her er nedsat en overordnet styregruppe for projekt Mulighedernes Land på Bornholm med repræsentation fra Realdania og Bornholms Regionskommune.

Herunder er der en lokal projektgruppe der står for fremdrift og koordinering mellem projekterne i Mulighedernes Land på Bornholm.

Teknik- & Miljøudvalget har det politiske projektansvar og godkender overordnet projektplaner, anlægsprojekter, tidsplaner og økonomi, samt godkender forslag til væsentlige ændringer i projektplanerne og træffer beslutninger i forhold til eventuelle uafgjorte konflikter.

 

For hvert projekt nedsættes en projektstyregruppe og evt. arbejdsgrupper.

 

Økonomi

Sideløbende med denne dagsorden vil en dagsorden om kommunens medfinansiering af projekterne blive forelagt til stillingtagen i Økonomi- og erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen.

Dette vil blive fulgt op af anlægsbevillingssag for hvert projekt.

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at udvalget anbefaler

1.      at projekt Havnebad i Hasle principgodkendes,

2.      at projekt Det bornholmske graniteventyr og Hammerhavn principgodkendes,

3.      at projekt Aktiv strandpromenade i Sandvig principgodkendes,

4.       

a.       at projekt Ned og op igen – omdannelse af Ringebakkerne granitbrud principgodkendes med bevarelse af Vang pier, eller

b.      at projekt Ned og op igen – omdannelse af Ringebakkerne granitbrud principgodkendes uden bevarelse af Vang pier.

 

Bilag

Projektplaner for

1.      Havnebad i Hasle

2.      Ned og op igen – omdannelse af granitbrud og omkringliggende naturområder til multifunktionelt uderum for natur og friluftsliv

3.      Det bornholmske graniteventyr og Hammerhavn

4.      Aktiv strandpromenade ved Osanbugten i Sandvig

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Udvalget anbefaler en principgodkendelse af projekt 1-3 samt 4a (med bevarelse af Vang Pier).

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling blev godkendt.

Poul Overlund-Sørensen kan ikke medvirke til godkendelse af projekt 4a.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 7. april 2010

1.
Bilag 1 Havnebad i Hasle (DOC)

2.
bilag 4 Aktiv strandpromenade ved Osanbugten i Sandvig (DOC)

3.
Bilag 2 Ned og op igen - projektplan for omdannelse af Ringebakkebruddet (PDF)

4.
Bilag 2a, budget med omdannelse af Vang Pier (PDF)

5.
Bilag 2b, budget med fjernelse af Vang Pier (PDF)

6.
Bilag 2c, tids- og milepælsplan for Ringebakkeprojektet (PDF)

7.
Bilag 3, Det bornholmske graniteventyr og Hammerhavn (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 19       Mulighedernes Land, finansiering af projekter

00.03.04G01-0058

Indledning

Den bornholmske projektgruppe for gennemførelsen af Mulighedernes Land projektet arbejder med seks godkendte og indstillede projekter. Der er til gennemførelsen af disse projekter opgjort et behov for yderligere finansiering på 3.330.000 kr. eller 5.720.000 kr., afhængigt af hvilken model der politisk besluttes for i et af de fire demonstrationsprojekter.

Sagsbeskrivelse

Mulighedernes Land (ML) projektet er et samarbejdsprojekt mellem Realdania, Bornholms Regionskommune, samt Lolland og Thisted kommuner. Projektet blev indledt i 2007 og afsluttes med udgangen af 2011, og har til formål at undersøge og afprøve nye veje til udvikling af landdistrikter og landsbyer i Danmark.

 

ML projektet på Bornholm gennemføres under det overordnede tema: ”Åbn det åbne land”.

 

Realdania har afsat 30 mio. kr. til gennemførelse af demonstrationsprojekter på Bornholm, forudsat at Bornholms Regionskommune tilvejebringer et tilsvarende beløb. Målsætningen for regionskommunens deltagelse har fra første færd været at finansiere projektet med eksterne midler i videst mulig omfang.

 

I april 2009 godkendte Kommunalbestyrelsen de første to demonstrationsprojekter på Bornholm, under temaet ”Liv i (indlands-)småbyer”

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. august 2009 at projekterne kunne igangsættes og såfremt den budgetterede medfinansiering ikke kunne opnås, skulle de forelægges til politisk stillingtagen til yderligere medfinansiering eller tilpasning af projekterne. Dagsordenen vedhæftes som bilag.

Projekterne er som udgangspunkt lavet med meget små budgetter, netop for at kunne have demonstrationsværdi for udkantskommuner.

På grund af ansøgningsfrister og ønsker fra bevillingsgivere om ansøgninger til konkrete anlæg, vides der endnu ikke om den forudsatte medfinansiering kan opnås. For at sikre fremdrift i projekterne, så de kan afsluttes inden for projektperioden, anses det for nødvendigt at kommunalbestyrelsen godkender en underskudsdækning for den manglende finansiering.

 

Under temaet ”Nordbornholm på kryds og tværs” er yderligere fire demonstrationsprojekter nu godkendt af Realdania, og dermed klar til endelig politisk stillingtagen i kommunalbestyrelsen.

 

En væsentlig forudsætning for Realdania’s godkendelse af alle seks demonstrationsprojekter er at Bornholms Regionskommune kan sikre den fornødne medfinansiering svarende til 50 % af det samlede budget for projekterne.

 

Som det fremgår af nedenstående tabel vil der med en politisk godkendelse af de fire nye demonstrationsprojekter være sikkerhed for 30,28 mio. kr. af de i alt budgetterede 33,45 mio. kr.

Der mangler således finansiering af projekterne på 3.167.000 kr.

Det skal dog noteres, at der for Ringebakkerprojektet er fremlagt to modeller til politisk stillingtagen i en anden dagsorden.

Model 1 indbefatter omdannelse af Vang Pier til en ø, hvorimod model 2 ikke inkluderer arbejder med Vang Pier, der således vil blive fjernet i henhold til gældende aftale med virksomheden NCC.

Beslutter kommunalbestyrelsen sig for model 2 uden Vang Pier, vil der mangle finansiering på 4.877.920 kr.

 

 

Budget

Realdania

BRK2

LAG

Stat3

Andet4

Mangler

Den nye bymidte (Østermarie)

3.630.000

1.815.000

314.037

100.963

-

-

1.400.000

Ud på Landet (Klemensker og Østerlars)

3.970.000

1.985.000

750.000

250.000

-

-

985.000

Hasle Havn

5.000.000

2.500.000

700.000

-

1.800.000

-

0

Ringebakker (model 1)

10.889.000

4.914.500

274.500

-

-

5.700.000

0

Hammerhavn

6.350.000

3.175.000

2.000.000

-

500.000

-

675.000

Sandvig strandpromenade

4.000.000

2.000.000

260.000

-

940.000

-

800.000

Udligning af RD finansiering1

-

530.000

-

-

-

-

(530.000)

I alt

33.450.000

16.725.000

4.267.037

350.963

3.240.000

5.700.000

3.330.000

Ringebakker (model 2)

4.697.000

2.348.000

489.000

-

-

-

1.860.000

I alt (hvis model 2 vælges)

27.647.000

13.823.000

4.513.037

350.963

3.240.000

-

5.720.000

1: Aftalen mellem Realdania og BRK er at Realdania bidrager med 50 % af finansieringen af demonstrationsprojekterne

2:BRK’s medfinansiering består hovedsageligt af midler fra anlægspuljer for havne, veje, driftsmidler fra naturpleje og grønne områder, samt værdien af medarbejderes tid, hvor deres indsats ikke kan tilkøbes som konsulentydelse, f.eks. i form af myndighedsbehandling mv.

3: De statslige midler består af bevilgede midler til områdefornyelse og en bevilling fra Kulturministeriet

4: De 5,7 mio. kr. i Ringebakkerprojektet er NCC’s bidrag til omdannelse af Vang Pier til ø (model 1). Vælges model 2 vil Vang Pier ikke indgå i projektet. Uden NCC’s bidrag og tilsvarende medfinansiering fra Realdania vil finansieringsbehovet for model 2 være højere end for model 1.

 

Den bornholmske projektgruppe for gennemførelse af Mulighedernes Land projektet arbejder målrettet på at tilvejebringe den fulde finansiering af de to godkendte og de fire indstillede projekter, så kommunens medfinansiering kan blive reduceret mest muligt.

Der er således til de to godkendte projekter fremsendt to ansøgninger til puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner (Indenrigs- og Socialministeriet) på samlet 750.000 kr.

Der arbejdes på ansøgninger til LAG Bornholm, Lokale- og Anlægsfonden samt Friluftsrådet (tipsmidler) for samlet 1.467.000 kr. Chancen for godkendelse af disse ansøgninger vurderes som gode efter forudgående konsultationer med alle tre instanser.

Endelig er der igangsat et særskilt fundraising forløb for de resterende 950.000 kr., der konkret vedrører finansieringen af projektet ”Den nye bymidte” i Østermarie.

 

Fundraisingplan

Beløb

Bemærkninger

Pulje, særligt vanskeligt stillede kommuner

750.000 kr.

To ansøgninger afsendt på hhv. 300.000 kr. og 450.000 kr. for de godkendte projekter i Østermarie og Klemensker/Østerlars

LAG Bornholm

350.000 kr.

Hammerhavn-projekt, ansøgning i foråret 2010

Lokale- og Anlægsfonde

750.000 kr.

5 ansøgninger på hver 150.000 kr. til projekterne i Østermarie, Klemensker/Østerlars, Hammerhavn og Sandvig. Løbende ansøgningsfrist

Friluftsrådet (tipsmidler)

530.000 kr.

Ansøgninger for projekterne i Klemensker/Østerlars, Hammerhavn og Sandvig. Ansøgningsfrist: 1. juli og 1. november

Mangler, bymidteprojektet

950.000 kr.

Særskilt fundraisingforløb igangsat

I alt ved valg af model 1 i Ringebakkerprojekt

3.330.000 kr.

 

Mangler, ved valg af model 2

2.390.000 kr.

Særskilt fundraisingforløb vil blive iværksat, hvis model 2 besluttes

I alt, ved valg af model 2

5.720.000 kr.

 

 

Økonomi

Som det fremgår af tabellerne ovenfor mangler der 3.330.000 kr., alternativt 5.720.000 kr., for at der her og nu er sikret fuld finansiering for de 6 projekter under Mulighedernes Land.

For at projekterne kan igangsættes skal Bornholms Regionskommune godkende en underskudsdækning, som efterfølgende vil blive reduceret med ekstra tilskud jf. fundraisingplanen. Det anbefales, at underskudsdækningen i første omgang finansieres af de likvide midler.

Bornholms Regionskommune har, i forbindelse med aftalen om ekstra lånepuljer til kommunerne, ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet og fået tilsagn om en lånedispensation i 2010 på 15 mio. kr. til anlægsinvesteringer i forbindelse med gennemførelsen af demonstrationsprojekter under Mulighedernes Land projektet. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at lånefinansiere et eventuelt underskud på projekterne under Mulighedernes Land, idet dette dog vil medføre udgifter i årene fremover til ydelser til lån. Det anbefales, at der tages stilling til en eventuel udnyttelse af lånedispensationen når der er overblik over eventuelle ekstra tilskud.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller

§         at der tages stilling til, om der skal godkendes en underskudsdækning til følgende demonstrationsprojekter under Mulighedernes Land projektet:

§         De to godkendte demonstrationsprojekter ”Den nye bymidte” og ”Ud på landet” for samlet 2.385.000 kr.

§         De fire foreslåede demonstrationsprojekter under temaet ”Nordbornholm på kryds og tværs” for samlet 945.000 kr. eller 3.335.000 kr. afhængigt om der politisk besluttes model 1 eller 2 for Ringebakkerprojektet

§         At der senere tages stilling til en eventuel udnyttelse af lånedispensationen.

Bilag

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

I konsekvens af Poul Overlund-Sørensens beslutning i dagsordenens pkt. 18 anbefaler Poul Overlund-Sørensen model 2 for Ringebakkeprojektet (indstillingens pkt. 1.2).

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Oversigt over finansiering af godkendte og foreslåede demonstrationsprojekter under Mulighedernes Land (XLS)

2.
Projekt Liv i småbyerne - status på finansiering (DOC)

3.
Oversigt over finansiering af godkendte og foreslåede demonstrationsprojekter under Mulighedernes Land (XLS)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20       Ansættelse af en ErhvervsPhD i Bornholms Regionskommune

24.10.00Ø39-0014

Indledning

Bornholms Regionskommune v/Regional Udvikling søger om et tilskud på 325.000 kr. fra de kommunale erhvervsfremmemidler til at få ansat en ErhvervsPhD i 3 år i Bornholms Regionskommune.

 

Sagsbeskrivelse

En ErhvervsPhD er et treårigt forskningsprojekt og en forskeruddannelse der gennemføres i samarbejde mellem en offentlig virksomhed, en ErhvervsPhD studerende og et universitet, i dette tilfælde Syddansk Universitet. Den studerende ansættes i en offentlig organisation, i dette tilfælde Bornholms Regionskommune i Regional udvikling. Formålet med ErhvervsPhD i den offentlige sektor er:

·        At understøtte den offentlige sektors fokus på forbedringsmuligheder gennem målrettede, praksisnære og forskningsbaserede projekter

·        At uddanne forskere med indsigt i betydningen af forskning og udvikling inden for den offentlige sektor og

·        At opbygge netværk til udveksling af viden mellem offentlige institutioner og forskningsinstitutioner

 

Målet med dette ErhvervsPhD projekt er, at foretage en analyse af, hvorledes der i praksis kan skabes regional udvikling på Bornholm samt facilitere en regional udviklingsproces. En allerede foretaget undersøgelse viser, at de to tidligere hovederhverv på Bornholm, fiskeri og landbrug, er gået kraftigt tilbage igennem de seneste 30 år. Dette har resulteret i en naturlig fraflytning fra øen. En fraflytning der fortsætter med uformindsket tempo. Såfremt øen skal kunne tiltrække og fastholde beboerne, også under den nuværende finanskrise, er der behov for at skabe nye markedsområder og jobmuligheder på Bornholm igennem regional udvikling.

 

I det nærværende ErhvervsPhD-projekt tages der teoretisk udgangspunkt i entreprenørskab, innovation, netværksdannelse og strategiudvikling.

På Bornholm er der foretaget en række undersøgelser og analyser af den demografiske udvikling, deres erhvervsmæssige struktur m.v. Der er således tilstrækkelig basisviden om tingenes tilstand, men der mangler konkret viden om, hvorledes tendenserne kan ændres. En undersøgelse af den demografiske struktur på Bornholm viser eksempelvis, at især de unge fraflytter øen. Tallene indikerer, at nedgangen er foranlediget af en tilbagegang i hovederhvervene; fiskeri og landbrug. ’Affolkningen’ af unge forekommer dog ikke kun på Bornholm, men er derimod et generelt problem for mange udkantsområder. Det er derfor videnskabeligt interessant, at undersøge hvilke elementer, der kan fastholde de nuværende beboere på øen samt tiltrække tilflyttere til Bornholm.

 

På baggrund af de anvendte teorier har dette ErhvervPhD-projekt til hensigt at identificere forskellige empiriske og teoretisk generede løsningsforslag, som et udkantsområde som Bornholm kan benytte sig af i deres regionale udvikling, afprøve disse forklaringer samt indlede iværksættelse af nogle af de mest hensigtsmæssige. ErhvervsPhD-projektet skulle derfor gerne resultere i både ny viden for Regionskommunen, herunder Vækstforum - og iværksatte initiativer, der skaber udvikling og vækst.

Hovedformålet med projektet er således, at geare Bornholm til de fremtidige udfordringer som udkantsområde og øsamfund igennem forskellige løsningsforslag samt sikre en forskningsmæssig videreudvikling af de allerede eksisterende teoretiske indsigter omkring regional udvikling i udkantsområderne med fokus på Bornholm. De erhverv som blomstrer på Bornholm skal videreudvikles, og samtidig skal de resterende ’bundles of ressources’ på øen anvendes på nye måder igennem forskellige strategiske tiltag og netværksdannelser.

 

Et andet mål med denne ansøgning er, at der forventes et mere formaliseret og tættere samarbejde med Syddansk Universitet og Bornholm i form af bl.a. udlagte kurser og på sigt muligvis hele semestre. Det netværk der dannes mellem Syddansk Universitet og Bornholms Regionskommune og andre interessenter på Bornholm, herunder CRT, Bornholms Erhvervsskole, BCB og Bornholms Akademi skal bruges fremadrettet til at skabe øget samarbejde og udveksling af viden og erfaring mellem de involverede parter indenfor undervisning og praktisk anvendt forskning.

Der er allerede aftalt møde mellem Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet ved Dekan Jesper Strandskov, Prodekan Jan Guldager Jørgensen og Professor Kurt Klaudi Klausen og kommunaldirektøren om mulighederne i et fremtidigt samarbejde.

 

Økonomi

Der resterer 2,2 mio. kr. i den kommunale erhvervsfremmepulje.

 

Nærværende ansøgning vedrører 325.000 kr., der går til medfinansiering af løn til ErhvervsPhD stipendiaten over 3. år. Herudover forventes bevilget et tilsvarende beløb fra analysepuljen under Bornholms Vækstforum.

Endelig finansierer ErhvervsPhD ordningen under Forsknings- og Innovationsstyrelsen resten af lønnen via et tilskud på 14.500 kr. pr måned eller 522.000 kr. i tre år. Herudover betaler Forsknings- og Innovationsstyrelsen kortere ophold i ind-/udland ved andre Universiteter og Forskningsinstitutioner, opholds- og rejseudgifter for stipendiaten ved disse ophold samt tilskud til vejledningen på Syddansk Universitet m.v., i alt 518.009 kr.. Der henvises til ansøgningen, vedlagt, for en specifikation af budget og finansiering.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

-          at ansøgningen fra Regional Udvikling imødekommes med de ansøgte 325.000 kr. fra de kommunale erhvervsfremmemidler over en 3-årig periode,

-          at Vækstforum anmodes om at anvende 325.000 kr. fra Vækstforums allerede afsatte analysepulje over en 3-årig periode.

 

Bilag

-          Ansøgning til erhvervsfremmepuljen af 7. april 2010

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Godkendt.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Ansøgning til erhvervsfremmepuljen af 7 april 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 21       Forslag til nye takster for madlevering til hjemmeboende

86.01.00S00-0001

Indledning

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgettet for 2011 godkendtes takstbladet for politikområde 5 Ældre – herunder taksterne for madlevering til hjemmeboende visiterede borgere. Således en takst for hovedret, almindelig pr. portion kr. 48, og for hovedret, tilpasningskost pr. portion kr. 54. Hertil kommer levering pr. uge kr. 27 kr.

Sagsbeskrivelse

På baggrund af effektiviseringer og omlægninger i den kommunale madleverandørs virksomhed er budgettet og produktionsomkostningerne for 2010 gennemgået i samarbejde med Økonomi og Analyse. De budgetterede udgifter til en hovedret, almindelig og en hovedret, tilpasningskost og de heraf besluttede takster for ydelserne er i forhold til de i dag beregnede produktionsomkostninger for 2010 sat for højt.

 

I 2010 kan en hovedret, almindelig produceres og leveres til kr. 46 pr. portion og en hovedret, tilpasningskost kan produceres og leveres til kr. 50 pr. portion. DeViKa´s nettobudget på kr. 1,3 mio. kr. i 2010 omhandler kompensation for loft over egenbetaling for beboere på plejehjem og –centre, samt tilskud til biretter, tilskud til salg af hovedret og biret i caféer og i dagcentre. Disse steder er der yderligere udgifter forbundet med opvarmning, anretning og opvask af service m.m. Det skal foreslås, at taksten for en hovedret, almindelig og en hovedret, tilpasningskost udgør samme pris i caféer, henholdsvis kr. 46 og kr. 50, dog således at dette sker fremadrettet fra 1. maj 2010, idet afregning fortrinsvis sker pr. kontant.

 

Jv. bekendtgørelse om betaling for tilbud efter serviceloven kan kommunens fastsættelse af betalingen højst andrage kommunens samlede udgifter, der er forbundet med tilbuddet. Vedr. madserviceordninger kan personaleudgifter medregnes.

Betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 (Socialministeriets bekendtgørelse nr. 616 af 15.6.2006, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 568 af 18.6.2009).

§ 1. ”Kommunen træffer beslutning om betaling for tilbud efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Ved fastsættelse af betalingen kan højst kommunens samlede udgifter, der er forbundet med tilbuddet, medregnes….”

§ 2 stk. 2. ”…..kan kommunen opkræve betaling for personaleudgifter til madserviceordninger”.

 

Lovforslag fremsat den 17. marts 2010 vedr. (Loft over egenbetaling for madservice, nye beregningsprincipper for borgerens betaling for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.). En bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om modtagerens maksimale egenbetaling og regulering heraf for madserviceordninger efter lov om social service § 83. Formålet med forslaget er, at modtagere i eget hjem skal have sikkerhed for mere ensartede prisvilkår kommunerne imellem for den tilbudte madservice. Disse nye regler skal indføres på madserviceområdet som følge af finanslovsaftalen for 2010. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at sikre modtagere i eget hjem, der er visiteret til madservice efter servicelovens § 83, et loft over egenbetalingen på 45 kr. for en hovedret.

Lovforslaget er fremstillet i særskilt punkt på dagsordenen.

 

Økonomi

Kan afholdes inden for DeViKas budgetterede ramme for 2010.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse

·        at taksten for en hovedret, almindelig inkl. levering til hjemmeboende visiterede borgere fra 1. januar 2010 sættes til kr. 46

·        at taksten for en hovedret, tilpasningskost inkl. levering til hjemmeboende visiterede borgere fra 1. januar 2010 sættes til kr. 50

·        at taksten for en hovedret, almindelig og taksten for en hovedret, tilpasningskost i caféer fremadrettet sættes til henholdsvis kr. 46 og kr. 50, således gældende fra 1. maj 2010

Bilag

·        Ingen

Beslutning

Socialudvalget, den 12. april 2010:
Indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.



 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 22       Forslag om ændring i dagtilbuddets organisering

28.06.04A21-0001

Indledning

Børne- og Skoleudvalget behandlede den 2. marts 2010 forslag til ændret organisering på dagtilbudsområdet. Punktet blev udsat til udvalgets kommende møde, idet der ønskedes en samlet belysning af hele dagtilbudsområdet

Sagsbeskrivelse

Den demografiske udvikling på Bornholm med et faldende børnetal skaber udfordringer. I landdistrikterne er der blevet færre dagplejere og det har i flere tilfælde, ikke været muligt at rekruttere yderligere. Problematikken i forhold til det faldende børnetal, gør sig også gældende på det øvrige dagtilbudsområde, der er afdelinger i yderdistrikterne hvor børnetallet er for kraftigt nedadgående, hvilket resulterer i ansættelse på lavere timetal, eller afskedigelser. Det anses for nødvendigt, at der etableres en langsigtet løsning på problematikken.

 

Demografien i yderdistrikterne gør ifølge Børnenes Dagpleje og Pladsformidling dagplejen sårbar, kommer man ned på mindre end fire dagplejere i et lokalområde, er der ikke basis for faglig udvikling og det nødvendige samarbejde mellem dagplejerne, blandt andet i forhold til gæstepleje og kollegial vejledning.

Med en ændring af dagtilbuddets organisering ønskes det, at sikre forældrene fortsat valgmulighed mellem dagpleje og vuggestue, samt sikre den faglige og pædagogiske kvalitet i begge pasningsformer.

 

 

Status på dagtilbuds kapacitet i de fire distrikter:

 

Dagtilbud Vest: I Rønne er børnetallet faldende, dog ikke så drastisk som i øvrige distrikter. I Rønne er der pr. 1. april 2010 79 ledige børnehavepladser faldende til 37 ledige børnehavepladser 1. december 2010. Størst ledige børnehavekapacitet er i Sølvfisken med 22 ledige pladser pr. 1. april og 20 ledige pladser 1. december 2010.

 

Distrikt Midt: I Gudhjem området er der et akut problem, idet der pt. kun er en dagplejer i Gudhjem by, en uden for byen, en i Østerlars og der mangler mulighed for gæstepleje. 

I Gudhjem Børnehave er der ingen ledige pladser i vuggestuen. I Mariehønen Østermarie er der pr. 1.april 2010 42 ledige børnehavepladser, pr. 1. august 38 ledige børnehavepladser.

 

Distrikt Nord: I Allinge området er der pt. 4 dagplejere, som reduceres til 3 dagplejere om et år, hvoraf de 2 bor i Allinge og en i Sandvig.

I Allinge Børnehave er der pr. 1.april 2010 34 ledige børnehavepladser, pr. 1. december 2010 25 ledige børnehavepladser.

 

Klemensker/Årsballe området: Er der pt. 2 dagplejere i Klemensker by og en i Årsballe. I Klemensker Børnehus forventes der 4-5 ledige vuggestuepladser efterår 2010.

 

Distrikt Øst: I Svaneke er der pt. 4 dagplejere. Der oprettes vuggestue i det private dagtilbud Lillegryn. I Sydgården er der pr. 1. april 2010 30 ledige børnehavepladser, pr. 1.august 2010 42 ledige børnehavepladser.

 

Forslag til ændret struktur:

 

Dagtilbud Vest: 

·        Børnehaven Rønne Syd og Sølvfisken sammenlægges pr. 1. september 2010 til en integreret afdeling med en afdelingsleder, med 12 vuggestuepladser og 74 børnehavepladser. Vuggestuegruppen etableres i nuværende afdeling Sølvfisken. (Med det foreslåede antal vuggestue og børnehavepladser, vil der pr. 1. december 2010, være en ledig kapacitet på 18 børnehavepladser i det samlede distrikt Vest, samt 6 deltidspladser i Skovbørnehaven).

 

Distrikt Midt:

·        Etablering af 4 gæsteplejepladser for dagplejen i Gudhjem/Østerlars og 4 vuggestuepladser i Mariehønen Østermarie.

 

Distrikt Nord:

·        Der oprettes pr. 1. september 2010, 8 vuggestuepladser i Allinge Børnehave, en dagplejer fra Allinge tilbydes ansættelse i vuggestuen. Øvrige 2 dagplejere fortsætter deres dagpleje, men tilknyttes og ansættes i Dagtilbud Nord, under Allinge Børnehave.

·        De to til tre dagplejere fra Klemensker/Årsballe tilknyttes og tilbydes pr. 1. september 2010, ansættelse i Dagtilbud Nord, under Klemensker Børnehus. 1-2 dagplejere fra Klemensker by ansættes i vuggestuen, den tredje fortsætter som dagplejer i Årsballe tilknyttet og ansat i Dagtilbud Nord under Klemensker Børnehus.

 

Distrikt Øst:

·        Der oprettes pr. 1. september 2010, 8 vuggestuepladser i Sydgården. 1-2 dagplejere tilbydes ansættelse i vuggestuen. 2 dagplejere fortsætter deres dagpleje i Svaneke, men tilknyttes og ansættes i Dagtilbud Øst under Sydgården.

 

Dagplejerne ansættes i Dagtilbudsdistrikterne og tilknyttes de enkelte afdelinger. De bliver en del af personalegruppen i den enkelte afdeling, deltager på lige fod med afdelingens øvrige personale i møder, faglig sparring og andre aktiviteter. Vuggestuerne bruges som gæstepleje i tilfælde af sygdom i den tilknyttede dagpleje.

Visitationen til alle pladser foretages fortsat af Børnenes Dagpleje og Pladsformidling i et tæt samarbejde med afdelingerne.

 

Ovenstående forslag er baseret på prognose med følgende forudsætninger:

Det anbefales, at der med udgangspunkt i den kommende befolkningsprognose (april/maj 2010) foretages en vurdering og analyse, af den demografiske udvikling på dagtilbudsområdet, og der på baggrund af heraf udarbejdes forslag til en langsigtet plan, for det samlede dagtilbud på Bornholm. I den langsigtede plan skal flg. Indgå: tidspunktet for overgang fra dagtilbud til skolebørnehave, visitationsregler, fleksibilitet og variation i forhold til de enkelte distrikter.

 

Økonomi

 

Distrikt Vest:

Hvis Sølvfisken og Rønne Syd sammenlægges vil der kunne spares lønudgifter til afdelingsleder, samt et grundbeløb til en afdeling. Besparelsen som er udregnet i nedenstående skema, er udregnet for et år. Det vil sige, at hvis sammenlægningen finder sted pr. 1. september 2010 vil besparelsen i budgetåret 2010 blive på 140.000 kr. I overslagsårene vil besparelsen blive på 435.000 kr. Dette kan indgå som element i Børne- og Skoleudvalgets rammereduktion til budget 2011.

 

 

Sparet løn pædagogisk leder

-407

Sparet grundbeløb for afdeling

-116

I alt brutto

-523

Ændret forældrebetaling (24,5 pct.)

128

Ændring søskenderabat og økonomiske fripladser

-40

I alt netto

-435

 

Etablering af vuggestuegruppe i Sølvfisken, kræver bygningsmæssige ændringer i forhold til toilet/pusle forhold, for i alt 275.000 kr. nedenunder ses hvilke foranstaltninger der skal iværksættes:

 

·        Nye el, vand- og varmeinstallationer

·        Nye gulv og vægfliser

·        To pusleborde

·        Blænde eksisterende dør fra stue til badeværelse

·        Etablering af ny dør fra badeværelse til nuværende ”musikrum”

·        Ny dør til liggehal i ”musikrum”

·        Udvide badeværelse med nuværende ”indhak” på stuen, for at få plads til pusleborde

 

 

Det vurderes derudover, at der skal afsættes 175.000 kr. til øvrigt anlæg hvilket i alt bliver 450.000 kr.

50 pct. af anlægsudgifterne kan finansieres af kvalitetsfondsmidler, og 50 pct. (225.000 kr.) finansieres af opsparede midler på sekretariatspuljen for politikområde 01

 

 

 

Distrikt Midt:

·        Driftsudgifterne for de 4 gæsteplejepladser i Mariehønen Østermarie vil blive afholdt af Børnenes Dagpleje og Pladsformidling, og afregningen vil ske internt mellem Børnenes Dagpleje og Pladsformidling og Distrikt Midt. Satsen pr. barn vil være svarende til, hvad et barn udløser af merudgifter i gæstepleje.

·        Driften af de 4 nye vuggestuepladser vil være koblet op på princippet ”pengene følger barnet”, og der skal derfor ikke forlods foretages budgetmæssige ændringer

·        Det vurderes, at der skal afsættes 175.000 kr. til anlæg. 50 pct. af anlægsudgifterne kan finansieres af kvalitetsfondsmidler, og 50 pct. (87.500 kr.) finansieres af opsparede midler på sekretariatspuljen for politikområde 01

 

Distrikt Nord:

·        De 8 nye vuggestuepladser vil være inkluderet i ”pengene følger barnet”, og der skal derfor ikke foretages budgetmæssige ændringer. Budgetmidler til de dagplejere der fortsætter som dagplejere, men ansættes i Distrikt Nord, vil blive tildelt efter den såkaldte ”dagplejemodel”, der p.t. anvendes i Dagplejen, og som også følger princippet om ”pengene følger barnet”. Heller ikke her skal der ske budgetmæssige korrektioner forlods.

·        Det vurderes at der skal afsættes 175.000 kr. til anlæg. 50 pct. af anlægsudgifterne kan finansieres af kvalitetsfondsmidler, og 50 pct. (87.500 kr.) finansieres af opsparede midler på sekretariatspuljen for politikområde 01

 

Distrikt Øst:

·        De 8 nye vuggestuepladser vil være inkluderet i ”pengene følger barnet”, og der skal derfor ikke foretages budgetmæssige ændringer. Budgetmidler til de dagplejere der fortsætter som dagplejere, men ansættes i Distrikt Øst, vil blive tildelt efter den såkaldte ”dagplejemodel”, der p.t. anvendes i Dagplejen, og som også følger princippet om ”pengene følger barnet”. Heller ikke her skal der ske budgetmæssige korrektioner forlods.

·        Det vurderes, at der skal afsættes 175.000 kr. til anlæg. 50 pct. af anlægsudgifterne kan finansieres af kvalitetsfondsmidler, og 50 pct. (87.500 kr.) finansieres af opsparede midler på sekretariatspuljen for politikområde 01

 

Indstilling

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at:

·        Børnehaven Rønne Syd og Sølvfisken sammenlægges pr. 1. september 2010 til en integreret afdeling med én afdelingsleder, hvor der oprettes 12 vuggestuepladser i nuværende afdeling Sølvfisken. Afdelingen rummer 12 vuggestuepladser og 74 børnehavepladser.

·        Der i Mariehønen Østermarie oprettes 4 vuggestuepladser 1. maj 2010, samt 4 gæsteplejepladser for dagplejebørn snarest muligt.

·        Der i henholdsvis Allinge Børnehave og Sydgården Svaneke oprettes 8 vuggestuepladser pr. 1. september 2010.

·        3 dagplejere i Allinge tilknyttes Allinge Børnehave, 2-3 dagplejere i Klemensker/Årsballe tilknyttes Klemensker Børnehus alle med ansættelse i Dagtilbud Nord pr. 1. september 2010.

·        3-4 dagplejere i Svaneke tilknyttes Sydgården med ansættelse i Dagtilbud Øst pr. 1. september 2010.

·        Driftsudgifterne for de 4 gæsteplejepladser i Mariehønen Østermarie afholdes af Børnenes Dagpleje og Pladsformidling og afregningen sker internt mellem Børnenes Dagpleje og Pladsformidling og Distrikt Midt. Satsen pr. barn vil være svarende til hvad et barn udløser af merudgifter i gæstepleje.

·        De nye vuggestuepladser vil være inkluderet i ”pengene følger barnet”, og der skal derfor ikke foretages budgetmæssige ændringer. Budgetmidler til de dagplejere der fortsætter som dagplejere, men ansættes i distrikterne, vil blive tildelt efter den såkaldte ”dagplejemodel”, der p.t. anvendes i Dagplejen, og som også følger princippet om ”pengene følger barnet”. Heller ikke her skal der ske budgetmæssige korrektioner forlods.

·        Anlægsudgifterne finansieres med 50 pct. fra sekretariatspuljen for politikområde 01 og 50 pct. fra kvalitetsfondsmidlerne, idet der senere tages konkret stilling hertil i forbindelse med meddelelse af anlægsbevilling.

·        Når kommunalbestyrelsen på baggrund af befolkningsprognosen, vedtager demografikorrektioner på dagtilbudsområdet, udarbejdes forslag til langsigtet plan for dagtilbudsområdet til efterfølgende behandling i Børne- og Skoleudvalget oktober 2010.

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 6. april 2010:

Indstillingen anbefales, idet der i Mariehønen oprettes 8 vuggestuepladser.

Der foretages en evaluering af Distriktsmodellen på dagtilbudsområdet i efteråret 2010, inden Børne- og skoleudvalget får forelagt en langsigtet plan for dagtilbudsområdet.

Ansættelsesretslige forhold undersøges.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 23       Ansøgning om oprettelse af vuggestuegruppe i det private dagtilbud Troldhøj

16.05.07G01-0005

Indledning

Børnehaven Troldhøj blev pr. 1. juli 2009 oprettet som privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4.

 

Sagsbeskrivelse

Bornholms Regionskommune har den 10. marts 2010 modtaget en ansøgning fra Børnehaven Troldhøj om ændring i pasningskapaciteten.

Børnehaven Troldhøj er godkendt til en pasningskapacitet på 27 børnehavepladser. Denne kapacitet ønskes udvidet med 14 vuggestuepladser. Vuggestuegruppen forventes etableret i naboejendommen Havnegade 46, 3730 Nexø pr. 1. august 2010

 

I henhold til kommunes gældende godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud, skal der stilles en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af institutionen med det godkendte børnetal. Det skal bemærkes, at der kan veksles mellem vuggestue- og børnehavepladser, så længe det holdes indenfor den samlede driftsgaranti.

 

Derudover indeholder godkendelseskriterierne tekniske krav til en privat leverandør der gør, at der minimum er 2,5 m2 pr. børnehavebarn og 3,9 m2 pr. vuggestuebarn, samt 1 toilet pr.15 børn. Kræver oprettelsen af vuggestuepladser bygningsmæssige ændringer, eller inddragelse af rum der på nuværende tidspunkt ikke godkendt til børnerelaterede formål, kræves der en byggetilladelse og en ibrugtagningstilladelse.

 

Godkendelseskriterierne indeholder endvidere kvalitetskrav til det pædagogiske indhold. Der skal foreligge pædagogisk læreplan, indeholdende mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces, skal give børn mulighed for at tilegne sig, dette konkretiseret i forhold til henholdsvis vuggestue og børnehavebørn.

 

Økonomi

Tilskuddet pr. barn til private leverandører er i en marginalbetragtning, højere end budgettildelingen til de kommunale dagtilbud jf. bilag vedrørende merudgifter ved private leverandører. Udover eventuelle engangsudgifter ved tilpasning af antallet af dagplejere, vil kommunen – under de i bilaget anførte forudsætninger – maksimalt kunne påføres en årlig driftsudgift på ca. 221.000 kr. (92.000 kr. i 2010).

Det vurderes, at økonomien kan holdes indenfor det samlede budget på dagpasningsområdet i både 2010 og overslagsårene, idet udviklingen i børnetallet på det private område overordnet set vil blive fulgt løbende og der vil blive taget højde for eventuelle ændringer i forbindelse med budgetlægningen for 2011.

 

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

·        Ansøgningen fra Børnehaven Troldhøj om at udvide pasningskapaciteten imødekommes således, at Børnehaven Troldhøj pr. 1. august 2010 er godkendt til at drive dagpasningstilbud med 14 vuggestuepladser og 27 børnehavepladser.

·        En godkendelse er betinget af, at Børnehaven Troldhøj pr. 1. august 2010 overholder kravene i bygningsreglementet 2008, samt er godkendt af brandmyndigheden til det øgede børnetal.

·        En godkendelse af ansøgningen betinges af, at Børnehaven Troldhøj inden den 1. august 2010 indsender en garanti på anfordringsvilkår svarende til 3 måneders drift på det godkendte børnetal jf. godkendelseskriterierne for private leverandører af dagtilbud i Bornholms regionskommune, samt i øvrigt lever op til de i godkendelseskriterierne skitserede krav.

·        Merudgifterne i 2010 – estimeret til 92.000 kr. – finansieres af Sekretariatsbevillingen for politikområde 01 Dagpasning.

·        Merudgifterne fra og med 2011 – estimeret til 221.000 kr.  – finansieres af Sekretariatsbevillingen for politikområde 01 Dagpasning.

Bilag

·        Ansøgning

·        Værdigrundlag

·        Vedtægt for Børnehaven Troldhøj

·        Pædagogiske Læreplaner

·        Beregning af merudgifter ved privat leverandør af dagpasning

·        Beregnet driftsgaranti

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 6. april 2010:

Indstilles til kommunalbestyrelsen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 6. april 2010

1.
Ansøgning om oprettelse af vuggestuegruppe Troldhøj samt diverse (PDF)

2.
Beregning af merudgifter ved privat pasning (XLS)

3.
Driftsgaranti (XLS)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 24       Bornholms Middelaldercenter - budgetopfølgning

19.00.00Ø40-0005

Indledning

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i januar 2009 i forbindelse med den forøgede driftsbevilling til Bornholms Middelaldercenter, at centrets økonomi skulle følges tæt.

Sagsbeskrivelse

Regional Udvikling har modtaget budgetopfølgning for februar 2010. Opfølgningen holder sig inden for den handlingsplan, der er lagt for at bringe driften i balance og afvikle kassekreditten.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Stabschefen for Regional Udvikling indstiller sagen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets drøftelse.

Bilag

·        Budgetopfølgninger for 2010 til og med februar måned.

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Taget til efterretning.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. april 2010

1.
Budgetopfølgning februar 2010 (MSG)

2.
02 2010.xls (XLS)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 25       Anlægsbevillinger til selvejende idrætshaller 2010

04.04.00S05-0008

Indledning

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2010 at afsætte en ramme på 1.000.000 kr. til fordeling mellem de selvejende idrætshaller. De selvejende idrætshaller skulle fremsende forslag til anvendelse og

fordelingen af resterende anlægsmidler skulle afvente et mere præcist beslutningsgrundlag, før de kunne fordeles.

De selvejende idrætshaller har fremsendt ønsker om at der bevilges midler til igangsætning af anlægsopgaver i hallerne, så opgaverne kan igangsættes i sommerperioden, hvor hallerne er alligevel er lukkede.

Sagsbeskrivelse

                                                                                                                       Inkl. moms   Ekskl. moms

Nordlandshallen

Energiprojekt: Etablering af radiatoranlæg i omklædningsrum, som første etape med henblik på en total udskiftning af hallens varmeanlæg

 

475.000

 

394.250

Nexøhallen

Reparation af stern på facader

Udskiftning af vindskeder på gavle

Energiprojekt: Efterisolering af facaden og udskiftning af vinduer

 

59.600

44.600

253.400

 

49.468

37.018

210.322

DGI Hallen

Installation af elektroniske brandalarmer i hallen

Udskiftning af tagrende mod nord – ødelagt af bolde fra stadion

 

40.375

19.488

 

33.510

16.175

Østermariehallen

Energiprojekt: Efterisolering af loft over køkken, kontor, cafeteria m.v.

 

137.500

 

114.125

Nyvestcenteret

Optagning af olietank og fjernelse af skorsten

Klinker indgang mod syd

Belægning indgang mod vest

Blandingsventil, ventilation

 

50.625

27.750

46.875

16.750

 

42.019

23.033

38.906

13.903

Poulskerhallen

Renovering af gulv i hal og gymnastiksal

 

185.000

 

153.550

I alt

1.356.963

1.126.279

 

 

 

Aakirkeby-Hallerne (meddelt anlægsbevilling i 2009 på 232.240 kr.)

Udskiftning af paptag over omklædning, cafeteria, kontor.

Opgaven er prissat til 800.000 kr. incl. moms. Der er bevilget 279.800 kr. incl. moms i budget 2009. Der søges om restfinansiering.

 

520.200

 

431.766

 

 

 

 

TOTALT

1.877.163

1.558.045

 

 

De samlede anlægsønsker vil efter momsafløftning belaste kommunens budget med 1.558.045 kr.

 

Anlægsønskerne overstiger den afsatte ramme med 558.045 kr.

Jf. økonomiafsnittet er der disponible anlægsmidler på 1.093.000 kr. samt puljen til svømmehaller og energibesparende investeringer i haller og idrætsfaciliteter på 2.060.000 kr. Der er blandt ansøgningerne projekter vedrørende energibesparende investeringer for i alt 718.697 kr. excl. moms.

Det anbefales, at samtlige ansøgninger imødekommes, idet der disponeres 465.045 kr. af puljen vedrørende energibesparende investeringer i haller og idrætsfaciliteter.

Økonomi

I budget 2010 er der pt. følgende disponible anlægsmidler til idræts- og fritidsområdet, beløb i kr.:

Renoveringspulje selvejende haller

 

774.400

Pulje anlægsønsker

 

318.600

Pulje til svømmehaller og energibesparende investeringer i haller og idrætsfaciliteter (både selvejende og kommunale haller)

 

2.060.000

 

 

 

I alt

 

3.153.000

 

Såfremt alle anlægsønsker imødekommes vil der være 1.594.955 kr. tilbage i puljen.

Indstilling

Stabschefen for Regional Udvikling indstiller at Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen:

·        at der gives 6 anlægsbevillinger og 6 tillægsbevillinger til rådighedsbeløbene på tilsammen 1.126.279 kr. fordelt på ovennævnte renoveringsopgaver i de selvejende idrætshaller

·        at anlægsbevillingerne gives til Regional Udvikling under politikområde 15 Fritid og kultur

·        at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 431.766 kr. vedrørende ’Aakirkeby-Hallerne, renovering 2009’, således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 664.006 kr.

·        at anlægsarbejderne finansieres af henholdsvis renoveringspuljen til selvejende haller med 774.400 kr., af puljen til anlægsønsker med 318.600 kr. og at restbeløbet på 465.045 kr. finansieres af puljen til svømmehaller og energibesparende investeringer m.v.

·        at evt. mer-/mindreforbrug ved arbejdernes afslutning tilbageføres til renoveringspuljen til selvejende haller

Beslutning

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 26       Sociale klausuler          

15.00.00P20-0008

Indledning

Den 25. juni 2009 blev redigering af Sociale klausuler i Udbuds- og indkøbspolitikken drøftet i Kommunalbestyrelsen.

Områdechefen for Borgere og Beskæftigelse indstillede følgende:

 

 

Områdechefens indstilling blev godkendt.

 

Sagsbeskrivelse

På baggrund af beslutningen nedsatte Bornholms Regionskommune en arbejdsgruppe i regionskommune-regi, bestående af personer fra regionskommunen, samt et antal deltagere udpeget fra brancheorganisationerne.

 

Hovedopgaven for arbejdsgruppen har været, at der med udgangspunkt i den gældende lovgivning skulle udarbejdes forslag til formulering af mulige sociale krav til leverandører/entreprenører som Bornholms Regionskommune kan anvende i forbindelse med udbud.

 

Bornholms Regionskommune har på dialogmøderne med brancheorganisationerne drøftet diverse aspekter i forbindelse med brugen af sociale klausuler og organisationerne har samstemmende meddelt regionskommunen, at de ikke finder brugen af sociale klausuler hensigtsmæssige.

 

Brancheorganisationerne har til gengæld stillet forslag om, at der i stedet etableres et bredt samarbejde, der sikrer flere praktikpladser på Bornholm. Organisationerne vurderer, at det sociale hensyn fremmes igennem frivillige aftaler med virksomheder. Forslaget er vedlagt punktet som bilag.

 

Med udgangspunkt i den gældende lovgivning, Kommunernes Landsforenings erfaringer med sociale klausuler i landets øvrige kommuner, samt drøftelser på dialogmøderne med brancheorganisationere, vil Bornholms Regionskommunes udkast til formulering af afsnit om sociale klausuler, samt afsnit om samarbejde, se ud som følger:

 

”Udbud og udlicitering i Bornholms Regionskommune skal gennemføres under hensyntagen til Kommunalbestyrelsens ønske om at fremme brugen af sociale klausuler og arbejdsklausuler.

 

Hovedprincipperne er:

                     

 

 

Hovedprincipperne præciseres nedenfor.

 

Anvendelse af sociale klausuler

I de tilfælde, hvor det er muligt og formålstjenligt, skal der ved udbud af kontrakter med eksterne leverandører om tjenesteydelser samt ved større bygge- og anlægsarbejderanvendes sociale klausuler. Det skal dog iagttages, at visse områder er reguleret af lovgivningen på en sådan måde, at der ikke lovligt kan stilles sociale krav til leverandørerne.

 

Ved brug af sociale klausuler skal det fremgå af udbudsmaterialet, at den der vinder udbuddet, påtager sig en nærmere angivet social forpligtigelse. Målet er dels at fastholde personer på arbejdsmarkedet og forebygge nedslidning, og dels at integrere personer, der er uden for arbejdsmarkedet. Sociale klausuler skal opfattes bredt, og kan tillige eksempelvis indebære formulering af krav vedr. tilgængelighed for ældre og handicappede mv.

Ved udbud af tjenesteydelser skal der som hovedregel stilles krav om, at tilbudsgivere beskriver ledelses- og personaleforhold samt personalepolitik.

 

Der stilles desuden krav om, at tjenesteyder beskriver forhold vedrørende medarbejdernes fortsatte uddannelse og jobkvalificering, arbejdsmiljø samt samarbejds- og sikkerhedsforhold.

 

Anvendelse af arbejdsklausuler

Der stilles, ved udbud i Bornholms Regionskommune, krav om, at de individuelle rettigheder og pligter i den til enhver tid gældende danske overenskomst skal følges, ligesom enhver entreprenør, der entrerer med Bornholms Regionskommune, forpligtes til at sikre, at eventuelle underentreprenører også overholder overenskomsten for så vidt angår individuelle rettigheder og pligter.

 

Samtidig knyttes der en ret til at ophæve kontrakten, hvis kravene ikke overholdes.

 

Forpligtelsen til at anvende arbejdsklausulen gælder både EU-udbud og udbud efter tilbudsloven.

 

Samarbejde til fremme af uddannelsesaftaler

Det vurderes at den aktuelle praktikpladskrise på Bornholm kan afhjælpes mere effektivt via samarbejde om flere lærepladser mellem regionskommunen, erhvervsorganisationerne og erhvervsskolen end via sociale krav.

 

Der forventes et øget udbud af kommunale bygge- og anlægsopgaver som følge af regeringens økonomiske initiativer og økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2010 og det vurderes derfor, at det i den forbindelse er værd i fællesskab at afprøve, om der i forbindelse med kommunale udbud kan laves en tværgående indsats, der både reducerer antallet af unge uden en praktikplads og samtidig reducerer ungdomsledigheden til gavn for Bornholm.

 

Samarbejdet om flere lærepladser skal også ses som en støtte og et supplement til at styrke færdiggørelsesfrekvensen hos de unge, og dermed sikre at flere unge på Bornholm gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

Samarbejdet om flere lærepladser skal fremme motivationen hos de tilbudsgivende virksomheder til at oprette lærlingekontrakter enten som ordinære uddannelsesaftaler eller igennem korte aftaler/delaftaler, så de lærlinge, der har gennemført et grundforløb, kan gennemføre uddannelsen med praktik i en virksomhed.

 

Det foreslår, at parterne udvikler og konkretiserer samarbejdet for at få etableret flere lærepladser på Bornholm.”

 

Den endelige formulering af sociale klausuler vil efterfølgende blive indføjet i Udbuds- og indkøbspolitikken.

 

Følgende er gældende jura samt fortolkning på området.

 

Lovgivning og regler

En social klausul er et krav i en udbudskontrakt, der pålægger vinderen af opgaven en social forpligtelse. Sociale klausuler kan bruges ved alle kommunale service-, bygge- og anlægsopgaver, hvor opgaven kun kan udføres i Danmark. Sociale klausuler kan enten sigte mod at integrere ledige eller at fastholde personer på arbejdsmarkedet – eventuelt mod begge dele.

 

Integration:

Kommunen har ret til at tilbyde ledige ansættelse og dermed tage hensyn til deres aktivering – også når opgaven udføres helt eller delvist af eksterne leverandører.  Kommunen kan således kræve, at vinderen af et udbud fx ansætter et vist antal ledige på særlige vilkår eller forpligtiger sig til at gennemføre uddannelses- og praktikforløb, men kun i den periode opgaven udføres.

 

Fastholdelse:

Kommunen har også lov til at stille krav om, at virksomheden har eller udarbejder en personalepolitik – fx en politik om at fastholde nuværende medarbejdere og forebygge nedslidning.

 

Det er bedst at opstille sociale klausuler som et vilkår i kontrakten, dvs. et ufravigeligt krav, som gælder for alle de virksomheder, der byder på opgaven.

 

Ikke alle sociale krav er tilladte
Kommunen har imidlertid ikke lov til at stille et hvilket som helst socialt krav i forbindelse med udbud. Både i dansk ret og i EU-retten er der nemlig en række begrænsninger for brugen af sociale klausuler, som det er vigtigt at kende. Begrænsningerne er blandt andet en følge af EUs udbudsdirektiver samt af EF-traktaten.

 

De fleste begrænsninger er fælles for alle udbud. Det spiller således ingen rolle, om udbuddet ligger over eller under tærskelværdierne for EU-udbud. Ved EU-udbud indsnævres brugen af sociale klausuler dog på yderligere to punkter. Se tabellen nedenfor.

 

Begrænsninger i brugen af sociale klausuler

Også EU-retten kræver, at målgruppen afgrænses objektivt. Man må derfor ikke henvise til danske ordninger som fx fleksjob eller skånejob. Det vil kunne diskriminere personer fra lande, hvor fleksjob ikke er en del af sociallovgivningen. Leverandøren skal nemlig have mulighed for at ansætte fx en italiener, der opfylder de objektive betingelser.

 

De sociale krav skal stå mål med opgavens omfang

EU-retten kræver, at de sociale klausuler respekterer princippet om proportionalitet. Det betyder bl.a., at kommunen ikke kan kræve, at leverandøren ansætter flere personer, end virksomheden har brug for til opgaven – uanset om leverandøren kompenseres økonomisk for de ”overflødige” ansættelser.

 

Kravet om proportionalitet betyder også, at de sociale klausuler ikke må være for omkostningsfulde for virksomhederne. Fx er det formentlig ude af proportioner at kræve, at halvdelen af alle nyansættelser skal være medarbejdere på særlige vilkår.

 

Kravet i den sociale klausul skal kort sagt stå mål med omfanget af den udbudte opgave. Dermed er der grænser for, hvor mange ansættelser, der kan være tale om. Hvis opgaven fx kræver mindre end fem ansatte, kan det være problematisk at stille krav om at aktivere et bestemt antal personer. Ved sådanne opgaver er det typisk mere relevant at bruge de sociale klausuler om fastholdelse og forebyggelse.

 

Det vil bero på en vurdering, hvor mange personer man i en social klausul kan kræve ansat på en konkret opgave. Som vejledende norm kan man fx bruge det antal medarbejdere fra målgruppen, som kommunen selv har sat eller kunne tænkes at sætte på opgaven.

 

Kravet om proportionalitet betyder endvidere, at den sociale klausul kun må gælde for den del af virksomheden, der udfører den konkrete opgave. Opstiller man fx et krav om, at virksomheden skal formulere en arbejdsfastholdelsespolitik, så gælder det kun for den del af virksomheden, der udfører opgaven.

 

Omfatter udbuddet eksempelvis rengøring af en kommunes skoler, kan den sociale klausul kun gælde for den del af koncernen, der udfører netop denne rengøring.

 

Stiller kommunen krav om, at leverandøren udarbejder en personalepolitik, skal politikken mindst gælde for den tidsperiode, som kontakten løber – og igen kun for medarbejderne på den pågældende opgave. Disse to begrænsninger skal stå direkte i den sociale klausul.

 

Sociale klausuler må hverken bruges til udvælgelse eller tildeling

Juraen levner et meget snævert spillerum for at anvende sociale krav, når tilbudsgiverne skal udvælges og opgaven tildeles. Det er nemlig ifølge Kommissionens fortolkningsmeddelelse om udbud og sociale hensyn, i strid med EUs udbudsregler at lade tilbudsgiverne konkurrere på de sociale vilkår. I praksis betyder det, at kommunen ikke må vælge en virksomhed, fordi den kan ansætte flere fra den relevante målgruppe end andre virksomheder.

 

Kommunen må dog gerne stille krav i udbudsmaterialet om, at virksomheden, der får kontrakten, skal ansætte fx 5 pct. fra den relevante målgruppe. De sociale klausuler må med andre ord gerne være et kontraktvilkår.

 

Projekt Socialaftaler.dk anbefaler derfor, at kommunen ved EU-udbud ikke bruger sociale krav som udvælgelses- eller tildelingskriterium, men derimod som et kontraktvilkår, alle virksomheder skal opfylde.

 

Bemærk, at der ved udbud under tærskelværdien både kan anvendes sociale krav som udvælgelses- og tildelingskriterium – dog ikke begge dele på én gang.

 

Udtalelse vedrørende brug af sociale klausuler i praksis –

af Jakob Scharff – KL´s chef for Udbudsportalen

Bornholms Regionskommune skal være opmærksomme på, at sociale klausuler som udgangspunkt alene kan bruges på arbejder, der alene kan udføres på stedet, dvs. fysisk i kommunen. Det skyldes at det vil være i strid med EF-traktaten, hvis man stiller danske sociale krav til opgaver, der kan udføres i andre EU-lande. Fortolkningsmæssigt står vi på en række udredninger tilbage fra 2000, som siden er bekræftet af vejledninger fra både EU Kommissionen og Konkurrencestyrelsen.

 

Den praktiske konsekvens er at man kan bruge sociale klausuler på eksempelvis, opgaver som:

 

  • Rengøring, affaldsindsamling, park- og vejopgaver mv. – dvs. opgaver som udføres på stedet.
  • Længerevarende bygge- og anlægsopgaver (hvilket der typisk er meget få af i kommunerne).

 

Det er generelt erfaringen, at det er uhensigtsmæssigt, at benytte sociale klausuler på enten bygge- og anlægsopgaver eller driftsopgaver, hvor der ikke kan skabes et sammenhængende forløb for de aktiverede personer.  Det gælder fx kortvarige anlægsprojekter eller opgaver som drift af vintertjeneste.

 

Der gælder endvidere det generelle krav (afledt af proportionalitetsprincippet), at en social klausul skal have en direkte tilknytning til det arbejde som udføres. Dvs. man kun må stille et krav som har med selve opgaven at gøre, fx rengøring på kommunens skoler. Det betyder samtidig, at man ikke kan stille krav som går ud over selve opgaven. Fx ved at der er et aktiveringskrav, som går ud over selve kontraktperioden.

 

Varekøb

Samlet set betyder det, at det er overordentligt svært at bruge sociale klausuler ved det generelle indkøb af varer. I forhold til leverandører kan det overvejes at lave en generel politik for samarbejde med erhvervslivet. Flere kommuner har fx lavet partnerskabsaftaler om aktivering, elevforløb, integrationsprojekter mv.

 

Der gøres opmærksom på, at det oprindelige arbejdsgrundlag fra 2000 ikke forholdt sig til elev-/lærlinge forløb. Det er principielt ikke noget anderledes i det end et normalt aktiveringskrav. Der er dog den praktiske udfordring, at elevforløb, typisk er tre-årige. Kortere eller fleksible forløb kan formodentligt også tænkes.

 

Økonomi

 

Indstilling

Vicekommunaldirektøren indstiller forslaget til formulering af afsnit om sociale klausuler i Bornholms Regionskommune til godkendelse:

 

Udbud og udlicitering i Bornholms Regionskommune skal gennemføres under hensyntagen til Kommunalbestyrelsens ønske om at fremme brugen af sociale klausuler og arbejdsklausuler.

 

Hovedprincipperne er:

                     

 

Med præcisering af hovedprincipperne som nævnt i sagsbeskrivelsen.

 

Bilag

Erhvervsorganisationernes forslag til samarbejde om flere lærepladser.

 

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget den 6. april 2010:

Anbefales, idet det forventes at der mindst én gang årligt bliver fulgt op og evalueret.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Udgår

 

 

Bilag til Beskæftigelsesudvalget 6. april 2010

Udbud under tærskelværdien
 - Målgruppen skal afgrænses objektivt
 - Opgaven må kun kunne udføres i Danmark
 - De sociale krav skal stå mål med opgavens omfang
 - Virksomhedens medarbejdere skal beskyttes
 - Virksomhedens ledelsesret skal beskyttes

 

Udbud over tærskelværdien
Samme krav som oven for - plus:
 - Sociale klausuler må hverken bruges til udvælgelse eller tildeling
 - Krav om offentliggørelse                                              

1.
Erhvervsorganisationernes forslag til samarbejde om flere lærepladser (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 27       Redegørelse vedrørende omstrukturering af Bornholms Brandvæsen.

14.00.00K04-0002

Indledning

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens godkendelse den 18. december 2008 af den risikobaserede dimensionering for Bornholms Regionskommune og hermed en vedtagelse af en omstrukturering af Bornholms Brandvæsen, modtog Bornholms Regionskommune den 18. februar 2009 en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen vedrørende anbefalinger og konklusion omkring den risikobaserede dimensionering.

 

Beredskabsstyrelsen anmoder i ovennævnte udtalelse om, at der primo 2010 indsendes en redegørelse for perioden fra 1. maj til 31. december 2009 omkring afgangstider, responstider samt iværksættelse af indsatsen. Hertil ønskes en status for brandstationernes placering.

Sagsbeskrivelse

Bornholms Brandvæsen har internt udarbejdet en redegørelse på baggrund af Beredskabsstyrelsens anmodning af 18. februar 2009. Redegørelsen vedlægges som bilag 2.

 

Redegørelsens afsnit om udrykninger, afgangstider samt responstider, er udarbejdet på baggrund af indberettede indsatser i Beredskabsstyrelsens online indberetningssystem ODIN.

 

I redegørelsens sammenfatning kan det konstateres, at i 91 % af tilfældene er udrykningskøretøjerne afgået fra brandstationen indenfor 5 minutter efter alarmens modtagelse, hvilket er kravet til afgangstid jf. Beredskabsloven. I de sidste 9 % af tilfældene er afgangen sket indenfor 7 minutter. I flere tilfælde er det den 32 meter redningslift fra brandstationen i Rønne, som er afgået senere end 5 minutter efter alarmens modtagelse. Køretøjet er i dag stationeret i lejede lokaler andetsteds i Rønne, hvilket betyder en forsinket afgang, idet mandskabet først skal møde på brandstationen i Dampmøllegade, for herefter at skulle afhente redningsliften i de lejede lokaler. Når udflytningen af Rønne brandstation bliver en realitet, vil dette forhold blive tilgodeset og dermed løst.

 

I forhold til responstider, som er tidspunktet fra alarmens modtagelse til de enkelte udrykningskøretøjer er fremme på skadestedet, kan det konstateres at i 3 % af tilfældene er køretøjerne fremme indenfor 5 minutter, mens de i 6 % af tilfældene er fremme indenfor 7 minutter. I 21 % af tilfældene er køretøjerne fremme indenfor 10 minutter, mens de i 81 % af tilfældene er fremme indenfor 15 minutter. I 99 % af tilfældene er køretøjerne fremme indenfor 20 minutter. Det skal bemærkes, at der er tale om samtlige køretøjer til den enkelte indsats, hvilket betyder at første køretøj kan være fremme tidligere end ovennævnte angiver.

 

Ovennævnte responstider matcher overordnet set de politisk godkendte servicemål, som er angivet i den risikobaserede dimensionering.

 

I alle de undersøgte hændelser har bemandingen levet op til de stillede krav jf. gældende alarmeringsplan, både hvad angår antal og krævet uddannelsesmæssig kompetence. Ligeledes har antallet og type af udrykningskøretøjer levet op til kravene i alarmeringsplanen.

 

I enkelte tilfælde er fremkørsel med tankvogn til området syd for Aakirkeby uforholdsvis lang tid om at nå frem til skadestedet, set i forhold til de øvrige udrykningskøretøjers fremkomst. Det bør derfor sikres, at fremkørsel med tankvogn til dette område optimeres i forhold til nuværende instruks. Dette kan gøres ved afsendelse af tankvogn fra Nexø frem for fra Rønne.

 

Redegørelsen af drøftet i Brandrådet den 3. februar 2010, efterfølgende på hver af de 4 kommunale brandstationer den 22. februar, henholdsvis den 23. februar og slutteligt behandlet i MED-udvalget den 24. februar 2010. Redegørelsen bør følges op med en tilsvarende evaluering for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010, for at sikre en bredere evaluering.

 

Endvidere vil evalueringen blive fulgt op med en intern drøftelse i Brandrådet med sigte på optimering af mandskabs- og materielressourcer.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Beredskabschefen indstiller redegørelsen taget til efterretning og fremsendt til Beredskabsstyrelsen.

Bilag

Bilag 1. Beredskabsstyrelsens udtalelse af 18. februar 2009.

Bilag 2. Redegørelse i forhold til omstrukturering i Bornholms Brandvæsen.

 

Beslutning

Beredskabskommissionen den 2. marts 2010:

Anbefales til Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller redegørelsen taget til efterretning og fremsendt til Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.



 

Bilag til Beredskabskommissionen 2. marts 2010

1.
Bilag 1: Beredskabsstyrelsens udtalelse af 18. februar 2009. (PDF)

2.
Bilag 2: Redegørelse i forhold til omstrukturering i Bornholms Brandvæsen. (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 28       Lokalplanforslag 047 for et boligområde ved Langebjerg i Sandvig og tillæg til regionkommuneplan nr 24

01.02.05P16-0085

Indledning

Teknik og Miljøudvalget besluttede d. april 2008 at der skulle udarbejdes forslag til lokalplan og regionkommuneplantillæg for et område til helårsbeboelse ved Langebjergvej i Sandvig. Teknik og miljøudvalget besluttede maj 2009 at arbejdet kunne iværksættes, idet bygherren bidrager med udarbejdelse af et lokalplanforslag. Ansøgers rådgiver har nu udarbejdet et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, i samarbejde med bygherre og Teknik & Miljø.

Sagsbeskrivelse

Lokalplanforslaget er udarbejdet svarende til det bygherren tidligere havde anmodet om, dog med enkelte ændringer/tilføjelse, herunder at der foruden enkelte parcelhuse nu foreslås mulighed for dobbelthuse på de enkelte parceller.

Lokalplanforslagets indhold

Arealet der ønskes lokalplanlagt omfatter 2 sammenhængende ejendomme (matr. nr. 3a og 4a Sandvig markjorder) der udgør en ubebygget skråning mellem Langebjergvej, et eksisterende boligområde mod nord og vest. Mod sydøst grænser området op til et eks. sommerhusområde. Arealet ligger delvist i landzone (del af matr. 4a) men indgår i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, område 18.B.01, udlagt til helårs boligformål. Et areal i landzone overføres til byzone med lokalplanes endelige vedtagelse. Arealet beliggende i landzone omfattes desuden af skovbyggelinje, der forudsættes ophævet med lokalplanen.

Lokalplanen foreslår udstykning af op til 12 grunde, bebygget med helårsboliger i op til 2 etager (bebyggelsen nærmest Langebjergvej dog kun op til 1,5 etager). Der gives mulighed for at der i stedet for enkelte boliger tillades etablering af dobbelthuse på grundene. Nye boliger sikres med lokalplanen anvendt til helårsboligformål. Lokalplanen skal muliggøre bygherrens ide om at ny bebyggelse kan udføres som eksklusive helårsboliger, med et nutidigt formsprog. Grundene har en attraktiv beliggenhed med udsigt til Hammeren, Hammersø og Sandvig Bugten.

Den øgede bebyggelseshøjde på op til 2 etager muliggøres fordi terrænforholdene på en del af området er stærkt skrånende (Denne del af området ligger i forvejen i byzonen). Der fastlægges ny vejtilslutning til arealet fra Langebjergvej.

En lav jordvold langs Langebjergvej skal dæmpe evt. trafikstøj for de nærmeste boliger, og det skønnes dermed ikke at Langebjergvej vil indebære væsentlige støjproblemer for boligområdet (der er i forvejen kun en begrænset trafik i området).

En intern adgangsvej tænkes udført som privat fællesvej. Bygherren ønsker samtidig at trafikhastigheden på Langebjergvej nedsættes udfor bebyggelsen. Disse vejforhold reguleres dog ikke med lokalplanen.

Teknik & Miljø vurderer samlet at lokalplanen vil sikre en ensartet identitet i bebyggelsen, f.eks. gennem fælles krav til materialeanvendelse på bygningsoverflader og tagbelægninger. Projektet ses som en god mulighed for at tilvejebringe 12 nye attraktivt beliggende byggegrunde på Bornholm.

Kommuneplantillæg 024

Lokalplanområdet indgår i et større boligområde i kommuneplanen (18.B.01.).

Forslaget til Regionkommuneplantillæg nr. 024 indeholder retningslinjer der, overensstemmende med lokalplanforslaget, afgrænser et nyt helårs boligområde 18.B.04. Der fastlægges rammer for lokalplanlægning der muliggør opførelse af boliger i op til 2 etager, med en maks. bygningshøjde på 10 m, og en maks. bebyggelsesprocent på 35 for parcelhuse, 40 for dobbelthuse.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Chefen for Teknik & Forsyning indstiller at forslagene til lokalplan og regionkommuneplantillæg vedtages til offentliggørelse i 8 uger.

Bilag

Forslag til lokalplan 047 og regionkommuneplantillæg nr. 024

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 3. marts 2010:

Udsættes.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:
Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. marts 2010

1.
LP forslag 047 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent møde

 29 Anlægsbevilling til etablering af varmepumper på Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn

08.03.00S05-0001

Indledning

 

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 3. februar 2010 anlægsmidlerne vedrørende havne for 2010.

 

Sagsbeskrivelse

 

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede følgende projekt af de disponible midler i 2010:

 

Varmepumper til opvarmning af toiletter, bad og havnekontor, samt varmt vand:

Tejn Havn 90.000 kr.

Nørrekås Lystbådehavn 90.000 kr.

De samlede udgifter udgør 180.000 kr. hvoraf der foreligger tilskudstilsagn fra EU på 50% svarende til 90.000 kr.

Projektet er planlagt afsluttet i 2010.

 

Økonomi

 

I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat en disponibel anlægspulje til havneanlæg på 1.774.200 kr. og hertil kommer 2.851.607 kr. fra tidligere år som forventes overført til 2010. Det samlede disponible beløb til anlægsopgaver udgør således i alt 4.625.807 kr.

Udgifterne til ovennævnte projekt på netto 90.000 kr. foreslås finansieret af den disponible anlægspulje.

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at der gives en anlægsbevilling på netto 90.000 kr. til etablering af varmepumper på Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på netto 90.000 kr. finansieret af ovennævnte disponible anlægspulje vedrørende havne

·        at et eventuelt mer-/mindreforbrug som følge af ændring i tilskud fra EU, finansieres af eller overføres til den disponible anlægspulje vedrørende havne.

·        at anlægsbevillingen gives til Teknik & Miljø under politikområde 09 Teknik og miljø

Bilag

·        Ingen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:
Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent møde

 30 Anlægsbevilling til etablering af mastestativ og lokale på Svaneke Havn

08.03.00S05-0001

Indledning

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 3. februar 2010 anlægsmidlerne vedrørende havne for 2010.

 

Sagsbeskrivelse

 

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede følgende projekt af de disponible midler i 2010:

 

Opførelse af bygning på Svaneke Havn indeholdende mastestativ til opbevaring af lystsejlernes skibsmaster, samt lokale til bygning af joller til det store projekt ”Svanen”. Foreningen bag projekt ”Svanen” har henvendt sig, og tilbudt at de opskærer og leverer beklædning m.m. af det overskudstræ der efter opskæring af træ til genskabelsen af skonnerten, ikke har den nødvendige dimension. Samlet pris 440.000 kr.

Projektet er planlagt afsluttet i 2010.

 

Økonomi

 

I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat en disponibel anlægspulje til havneanlæg på 1.774.200 kr. og hertil kommer 2.851.607 kr. fra tidligere år som forventes overført til 2010. Det samlede disponible beløb til anlægsopgaver udgør således i alt 4.625.807 kr.

Bruttoudgifterne til ovennævnte projekt på 440.000 kr. foreslås finansieret af den disponible anlægspulje.

Muligheden for tilskud fra EU m.m. vil blive afdækket. I tilfælde af at der opnås tilsagn om tilskud til projektet forelægges sagen for Teknik- og Miljøudvalget på ny med henblik på nedjustering af anlægsbevillingen.

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at der gives en anlægsbevilling på 440.000 kr. til etablering af mastestativ samt lokale til bygning af joller på Svaneke Havn

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 440.000 kr. finansieret af ovennævnte disponible anlægspulje vedrørende havne

·        at muligheden for tilskud fra EU m.m. afdækkes jf. ovenstående

·        at anlægsbevillingen gives til Teknik & Miljø under politikområde 09 Teknik og miljø

Bilag

·        Ingen

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent møde

 31 Anlægsbevilling til færdiggørelse af rensefaciliteter på Nørrekås Lystbådehavn

08.03.00S05-0001

Indledning

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 3. februar 2010 anlægsmidlerne vedrørende havne for 2010.

 

Sagsbeskrivelse

 

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede følgende projekt af de disponible midler i 2010:

 

Færdiggørelse af rensefaciliteter til lystfiskernes rensning af fisk på Nørrekås Lystbådehavn. Det forventes at udgifterne hertil vil udgøre 15.000 kr.

Projektet er planlagt afsluttet i 2010.

 

Økonomi

I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat en disponibel anlægspulje til havneanlæg på 1.774.200 kr. og hertil kommer 2.851.607 kr. fra tidligere år som forventes overført til 2010. Det samlede disponible beløb til anlægsopgaver udgør således i alt 4.625.807 kr.

Udgifterne til ovennævnte projekt på 15.000 kr. foreslås finansieret af den disponible anlægspulje.

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at der gives en anlægsbevilling på 15.000 kr. til færdiggørelse af rensefaciliteter på Nørrekås Lystbådehavn

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 15.000 kr. finansieret af ovennævnte disponible anlægspulje vedrørende havne

·        at anlægsbevillingen gives til Teknik & Miljø under politikområde 09 Teknik og miljø

Bilag

·        Ingen

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent møde

 32 Anlægsbevilling til opdatering af tankanlæg på Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn

08.03.00S05-0001

Indledning

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 3. februar 2010 anlægsmidlerne vedrørende havne for 2010.

 

Sagsbeskrivelse

 

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede følgende projekt af de disponible midler i 2010:

 

Der skal ske en opdatering af olie- og benzintankanlæggene så de også i fremtiden kan anvende internationale betalingskort. Dette er en følge af at lavestbydende i forbindelse med udbud af olie- og benzinleverancen i 2009 tog forbehold for løbende at opdatere tankanlæggene m.m.

Udgifter til opdatering af olie- og benzintankanlæggene:

Nørrekås Lystbådehavn 130.000 kr.

Tejn Havn 80.000 kr.

De samlede udgifter udgør i alt 210.000 kr.

Projektet er planlagt afsluttet i 2010.

 

Økonomi

 

I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat en disponibel anlægspulje til havneanlæg på 1.774.200 kr. og hertil kommer 2.851.607 kr. fra tidligere år som forventes overført til 2010. Det samlede disponible beløb til anlægsopgaver udgør således i alt 4.625.807 kr.

Udgifterne til ovennævnte projekt på i alt 210.000 kr. foreslås finansieret af den disponible anlægspulje.

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at der gives en anlægsbevilling på 210.000 kr. til opdatering af olie- og benzintankanlæggene på på Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 210.000 kr. finansieret af ovennævnte disponible anlægspulje vedrørende havne

·        at anlægsbevillingen gives til Teknik & Miljø under politikområde 09 Teknik og miljø

Bilag

·        Ingen

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent møde

 33 Anlægsbevilling til etablering af kajplads på Tejn Havn

08.03.00S05-0001

Indledning

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 3. februar 2010 anlægsmidlerne vedrørende havne for 2010.

 

Sagsbeskrivelse

 

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede følgende projekt af de disponible midler i 2010:

 

Foreningerne i Tejn har et projekt vedrørende en aktivitetsflåde ”på hånden” hos Lokale- og Anlægsfonden indtil 1. august 2010.. Aktivitetsflåden indeholder bl.a. toiletter, sauna, køkken, opholdslokale m.m. Foreningerne har tilsagn fra fonde m.v. så det samlede projekt til 2.600.000 kr. er stort set finansieret. 

Der søges en anlægsbevilling til etablering af kajplads til aktivitetsflåden. Det forventes at udgifterne hertil vil udgøre 400.000 kr.

Projektet er planlagt afsluttet i 2010.

 

Økonomi

I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat en disponibel anlægspulje til havneanlæg på 1.774.200 kr. og hertil kommer 2.851.607 kr. fra tidligere år som forventes overført til 2010. Det samlede disponible beløb til anlægsopgaver udgør således i alt 4.625.807 kr.

Udgifterne til ovennævnte projekt på 400.000 kr. foreslås finansieret af den disponible anlægspulje.

Muligheden for tilskud fra EU m.m. vil blive afdækket. I tilfælde af at der opnås tilsagn om tilskud til projektet forelægges sagen for Teknik- og Miljøudvalget på ny med henblik på nedjustering af anlægsbevillingen.

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. til etablering af kajplads til aktivitetsflåden i Tejn Havn

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 400.000 kr. finansieret af ovennævnte disponible anlægspulje vedrørende havne

·        at muligheden for tilskud fra EU m.m. afdækkes jf. ovenstående

·        at anlægsbevillingen gives til Teknik & Miljø under politikområde 09 Teknik og miljø

Bilag

·        Ingen

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent møde

 34 Anlægsbevilling til opdeling af toiletter m.v. på Allinge, Gudhjem og Hammer havne

08.03.00S05-0001

Indledning

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 3. februar 2010 anlægsmidlerne vedrørende havne for 2010.

 

Sagsbeskrivelse

 

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede følgende arbejder af de disponible midler i 2010:

Det drejer sig om 1. etape vedrørende:

·        Opdeling af Allinge Havns toiletter og bad i henholdsvis offentlige faciliteter (til passagerer m.v.) og faciliteter (med kode) til sejlerne. Anslået udgift 300.000 kr.

·        Opdeling af Gudhjem Havns toiletter og bad i henholdsvis offentlige faciliteter (til passagerer m.v.) og faciliteter (med kode) til sejlerne. Anslået udgift 200.000 kr.

·        Opdeling af Hammerhavnens toiletter og bad i henholdsvis offentlige faciliteter og faciliteter (med kode) til sejlerne. Anslået udgift 300.000 kr.

1. etape omfatter enkle byggetekniske tiltag, for at gøre toilet- og badeforholdene acceptable. De samlede udgifter hertil udgør i alt 800.000 kr.

Arbejderne er planlagt afsluttet i 2010.

 

De efterfølgende etaper vil handle om at tænke toilet- og badeforhold ind i større udviklingsprojekter.

 

 

Økonomi

 

I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat en disponibel anlægspulje til havneanlæg på 1.774.200 kr. og hertil kommer 2.851.607 kr. fra tidligere år som forventes overført til 2010. Det samlede disponible beløb til anlægsopgaver udgør således i alt 4.625.807 kr.

Udgifterne til ovennævnte arbejder på i alt 800.000 kr. foreslås finansieret af den disponible anlægspulje.

Muligheden for tilskud fra EU m.m. vil blive afdækket. I tilfælde af at der opnås tilsagn om tilskud til arbejderne forelægges sagen for Teknik- og Miljøudvalget på ny med henblik på nedjustering af anlægsbevillingen.

Der vil blive søgt tilskud fra andre fonde til brug for udvidelse af opgaven, hvilket ved positivt tilsagn ligeledes betyder at anlægsbevillingen skal justeres.

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at der gives en anlægsbevilling på 800.000 kr. til opdeling af havnetoiletter og bad i Allinge, Gudhjem og Hammer havne (1. etape)

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 800.000 kr. finansieret af ovennævnte disponible anlægspulje vedrørende havne

·        at muligheden for tilskud fra EU m.m. afdækkes jf. ovenstående

·        at fondsmidler eventuelt anvendes til udvidelse af opgaven jf. ovenstående

·        at anlægsbevillingen gives til Teknik & Miljø under politikområde 09 Teknik og miljø

Bilag

·        Ingen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent møde

 35 Anlægsbevilling til etablering af sejlerstue på Allinge Havn

08.03.00S05-0001

Indledning

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 3. februar 2010 anlægsmidlerne vedrørende havne for 2010.

 

Sagsbeskrivelse

 

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede følgende projekt af de disponible midler i 2010:

 

Indretning af sejlerstue i det tidligere spilhus på Allinge Havn. Det forventes at udgifterne hertil vil udgøre 60.000 kr.

Projektet er planlagt afsluttet i 2010.

 

Økonomi

 

I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat en disponibel anlægspulje til havneanlæg på 1.774.200 kr. og hertil kommer 2.851.607 kr. fra tidligere år som forventes overført til 2010. Det samlede disponible beløb til anlægsopgaver udgør således i alt 4.625.807 kr.

Udgifterne til ovennævnte projekt på 60.000 kr. foreslås finansieret af den disponible anlægspulje.

 

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at der gives en anlægsbevilling på 60.000 kr. til indretning af sejlerstue i det tidligere spilhus på Allinge Havn

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 60.000 kr. finansieret af ovennævnte disponible anlægspulje vedrørende havne

·        at anlægsbevillingen gives til Teknik & Miljø under politikområde 09 Teknik og miljø

Bilag

·        Ingen

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent møde

 36 Anlægsbevilling til planlægning af nye havneprojekter

08.03.00S05-0001

Indledning

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 3. februar 2010 anlægsmidlerne vedrørende havne for 2010.

 

Sagsbeskrivelse

 

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede følgende projekt af de disponible midler i 2010:

 

Planlægning af nye havneprojekter i 2010 med henblik på udførelse i de efterfølgende år (renovering af havneværker samt ønsker fra de private havne) . Det forventes at anlægsudgifterne hertil vil udgøre ca. 70.000 kr.

 

Økonomi

 

I anlægsbudgettet for 2010 er der afsat en disponibel anlægspulje til havneanlæg på 1.774.200 kr. og hertil kommer 2.851.607 kr. fra tidligere år som forventes overført til 2010. Det samlede disponible beløb til anlægsopgaver udgør således i alt 4.625.807 kr.

Udgifterne til ovennævnte projekt på 70.000 kr. foreslås finansieret af den disponible anlægspulje.

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at der gives en anlægsbevilling på 70.000 kr. til planlægning af nye havneprojekter i 2010 med henblik på udførelse i de efterfølgende år

·        at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 70.000 kr. finansieret af ovennævnte disponible anlægspulje vedrørende havne

·        at anlægsbevillingen gives til Teknik & Miljø under politikområde 09 Teknik og miljø

Bilag

·        Ingen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. april 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Anbefales.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 37       Ansøgning om regionale udviklingsmidler til markeds-føringsaktiviteter under Branding Strategien Mere Bornholm

24.00.00Ø39-0046

Indledning

Business Center Bornholm (BCB) søger om 670.000 kr. fra de regionale udviklingsmidler til markedsføring af MERE Bornholm og Bright Green Island i 2010. Målet er at tiltrække/fastholde borgere, tilflyttere, investorer og samarbejdspartnere.

Ansøgningen indeholder samtidig en konkretisering af initiativ nr. 8 i Vækstforums 2010-handlingsplan ”Masterbrandet Mere Bornholm (Fortsættes)”, hvor der bl.a. lægges op til indstiftelsen af en årlig brandingpris.

Ansøgningen dækker aktiviteter i perioden 1. marts 2010 – 28. februar 2011.

Sagsbeskrivelse

Baggrund

I efteråret 2007 fik Bornholms Vækstforum udarbejdet en brandingstrategi for Bornholm, der fik navnet ”Mere Bornholm”, og som havde visionen ”Bright Green Island 2014”.

 

I 2007 og 2008 var der koblet et branding budget til erhvervsambassadørens stilling. I 2009 fik Business Center Bornholm tilskud til at fortsætte branding aktiviteterne. Her blev der gennemført et projekt kaldet ”Mere Bornholm / Bright Green Island” med det formål at markedsføre og visualisere Bornholm som et samfund, der vil være 100 % bæredygtigt, baseret på vedvarende energi.

 

Den foreløbige evaluering af indsatsen viser, at markedsføringen af Bornholm som et bæredygtigt samfund er begyndt at virke. Således får BCB jævnligt uopfordrede kontakter fra potentielle samarbejdspartnere, som har interesse i at være med processen mod et bæredygtigt samfund.

 

Formålet med aktiviteten

Formålet med denne ansøgning er at gennemføre en målrettet imagekampagne, som skal bygge videre på aktiviteterne for 2009. Denne ansøgning omfatter finansiering af flg. aktiviteter i 2010:

-          Produktion af en ny imagefilm, der med MERE BORNHOLM i fokus viser øen Bornholm som et attraktivt alternativ til resten af Danmark;

-          Annoncering i medier udenfor Bornholm, der vil markedsføre alle erhverv og Bornholm som et samfund, som er interessant for borgere, tilflyttere, virksomheder, investorer og samarbejdspartnere. Destination Bornholm varetager markedsføringen af Bornholm som feriedestination.

-          Markedsføring via store events, som afvikles med budskabet MERE BORNHOLM. Konkret satses der på at Bornholm får sin egen båd med Bright Green Island og BRK logo ved den internationale sejlsports event Match Racing Tour, der kommer til Bornholm i dagene 8.-12. september 2010. Herudover sejles der på 9 andre destinationer: Bermuda, Sverige, Portugal, New Zealand, Frankrig, Tyskland, Korea, Malaysia og Schweitz, og begivenheden transmitteres på internationale medier i mere end 95 lande;

-          Genoptryk af Vækstforums og BRK’s Energistrategier, der i 2009 blev produceres til Bright Green Expo, den internationale messe i forbindelse med klimatopmødet;

-           Arbejdet med at forankre masterbrandet i såvel offentlige som private virksomheder

Økonomi

Aktivitetens samlede budget fordeler sig som flg.:

 

Annoncering                                               30.000 kr.

Match Race Touring 2010                        350.000 kr.

Produktion af ny imagefilm                      140.000 kr.

Eksponering af imagefilm                           75.000 kr.

Genoptryk af strategier                               25.000 kr.

Tilpasning af Masterbrandet til medier       35.000 kr.

Projektledelse, adm., revision                     65.000 kr.

 

I alt                                                           720.000 kr.

 

Finansieringen af aktiviteterne kommer ved flg. kilder:

 

Regionale udviklingsmidler                                            670.000 kr.

Egenfinansiering (via basisbevilling)          50.000 kr.

 

I alt                                                           720.000 kr.

Det skal bemærkes, at Vækstforum har truffet en principbeslutning om, at de regionale udviklingsmidler først og fremmest skal anvendes som medfinansiering til EU-midler. Denne ansøgning er imidlertid ikke støtteberettiget under hverken Regionalfonden eller Socialfonden.

Vurdering og effekter

Hvis Bornholm skal have ændret sit image fra alene at være kendt som en sommerferiedestination – til også at være kendt som en innovativ, grøn og spændende ø, der har åbent hele året, kræves der en vedvarende indsats.

 

Det har været vanskeligt for ansøger at konkretisere de målbare effekter af projektet, men der er opstillet flg. konkrete mål:

-          At der produceres en ny imageskabende film om Bornholm

-          At den nye film vises i fx park Bio i København og løbende på Bornholmstrafikkens færger

-          At Bornholm opnår omtale i mindst 20 nationale/internationale medier i 2010

-          At Match Racing Tour giver markant disponering af Bornholm og tiltrækker min. 1000 turister ekstra, der vil generere en meromsætning på knap 2 mio. kr. til turisterhvervet

-          At der etableres rammen for stiftelse og uddeling af en brandingpris på Bornholm.

 

Specifikt effekten på det bornholmske samfund af en event som Matchrace anslås ved brug af VisitDenmarks prognosemodel til at generere en samlet omsætning til det bornholmske erhvervsliv på ca. 4,9 mio. kr. samt en beskæftigelse svarende til 7,8 årsværk.

 

Imagefilmen, der blev vist i 2008 og 2009 på Villum Clausen, i Bornholms Lufthavn og på Østerbro i Park Bio, for årligt henholdsvis 1,1 sejlende, 200.000 flyvende og 80.000 biografgænge, vurderes at have været årsag til, at fire familier skifter bopæl til Bornholm.

 

Indstilling

Vækstforumsekretariatet indstiller,

·        At ansøgning drøftes med henblik på mulig indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget med tilskud fra de regionale udviklingsmidler på op til 670.000 kr.

Bilag

-          Ansøgning

 

Beslutning

Bornholms Vækstforum, 22. marts 2010, pkt. 7:

Bornholms Vækstforum indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der bevilges op til 670.000 kr. af de regionale udviklingsmidler som ansøgt.

Winni Grosbøll foranledigede i forlængelse af punktet, at der i det nye Vækstforum foretages en principiel strategisk drøftelse af hvilke parametre, der skaber udvikling og vækst.

Ole Schou Mortensen deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Sendes videre til behandling i Økonomi- og erhvervsudvalget, som Kommunalbestyrelsen har bemyndiget til at træffe beslutning om anvendelse af de regionale udviklingsmidler efter indstilling fra Bornholms Vækstforum.

 

Indstilling

Bornholms Vækstforum indstiller,

·        At Økonomi- og Erhvervsudvalget bevilger et tilskud på op til 670.000 kr. fra de regionale udviklingsmidler som ansøgt.

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Godkendt.

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 22. marts 2010

1.
Ansøgning (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 38       Ansøgning om regionale udviklingsmidler til projekt "Baltisk Center for Bæredygtig Akvakulturuddannelse"

24.00.00Ø39-0044

Indledning

Bornholms Lakseklækkeri ansøger om 895.000 kr. fra de regionale udviklingsmidler som medfinansiering til projekt ”Baltisk Center for Bæredygtig Akvakulturuddannelse”. Projektet medfinansieres desuden af LAG Bornholm.

Projektperioden er 1. april 2010 til 1. april 2012.

 

Sagsbeskrivelse  

Formålet med dette projekt er at gøre Bornholms Lakseklækkeri til et center for en international forskningsbaseret uddannelse i akvakultur. Projektet forventes at være økonomisk selvbærende efter projektperioden. Det bygges op omkring de praktiske aktiviteter på Lakseklækkeriet i forbindelse med opdræt af især lakseyngel, pigvar og regnbueørred.
Lakseklækkeriet har med sin næsten 20-årige erfaring, gode faciliteter, centrale placering midt i Østersøen og ikke mindst sit store netværk til forskere i ind- og udland optimale muligheder for at blive et internationalt undervisningscenter for bæredygtig akvakultur. 

 

Københavns Universitet (KU-LIFE) har sammen med andre nordiske universiteter siden 2006 tilbudt en kandidatuddannelse i akvakultur. Samarbejdet er formaliseret i NOVA UNIVERSITY NETWORK og uddannelsen tilbyder ikke mindre end 58 kurser indenfor fiskens anatomi, fysiologi, kvalitet, opdræt, miljø, ernæring, sygdomme, bioteknologi og anlægsprojektering.

Imidlertid mangler de studerende et oplagt sted at gennemføre deres praktiske arbejde med fiskene. I 2006 og 2009 har uddannelsen derfor lejet sig ind på Lakseklækkeriet i forbindelse med gennemførelsen af feltkurser, der alle har fået en særdeles god evaluering. Disse feltkurser ønsker man nu at forankre fast på Lakseklækkeriet. 

Den tætte kontakt mellem de studerende, opdrætsvirksomheden, lokalsamfundet, fiskene og havmiljøet giver optimale forhold for en uddannelse af høj kvalitet.

For hvert hold studerende i projektet gennemføres 2 årlige feltkurser af 14 dages varighed med fastlagt program på Lakseklækkeriet, der allerede har gode faciliteter i form af klækkerender, fiskebassiner, laboratorier og et undervisningslokale og plads til 30 personer. I betragtning af den store vækst indenfor akvakultur forventes Lakseklækkeriet med sit fokus på bæredygtig udvikling at kunne tiltrække ikke blot skandinaviske studerende, men også studerende fra resten af verden. Tidligere feltkurser på Bornholm har tiltrukket studerende fra bl.a. Asien, Sydamerika og Afrika.

Den bæredygtige akvakulturuddannelse vil blive bygget op omkring arbejdet med at finde de mest sygdomsresistente fiskestammer i Østersøen. Man vil udnytte de eksisterende faciliteter på Lakseklækkeriet til klækning af æg fra forskellige laksestammer som efterfølgende opdrættes igennem to år i anlægget. Undervejs vurderes bl.a. stammernes væksthastighed, trivsel mv. og aktiviteterne kommer til at indgå i forskningsaktiviteterne på KU-LIFE og de øvrige universiteter under NOVA-UNIVERSITY NETWORK

Første hold studerende forventes at gennemføre et feltkursus på Lakseklækkeriet i efteråret 2010.

Projektet åbner op for, at der på Lakseklækkeriet skabes mulighed for udvikling af nye akvakulturprodukter baseret på Østersøens fisk til gavn for de bornholmske fiskeforarbejdningsvirksomheder.

 

Markedet for lakseæg er særdeles gunstigt for æg-producenter og lakseæg er udsolgt flere år frem. Et positivt resultat af det forskningsprojekt, der knyttes til akvakulturuddannelsen på Lakseklækkeriet, kan derfor skabe grobund for lokal produktion af østersølakseæg med genetiske egenskaber, der gør dem mere resistente overfor sygdomme end de lakseæg, der findes på markedet i dag. Lakseklækkeriet vurderer at markedet for den type æg vil være overordentlig stort.

 

KU-LIFE, der hidtil har administreret akvakulturuddannelsen har fået tilkendegivelse fra de øvrige universiteter under NOVA-UNIVERSITY NETWORK om, at man gerne ser Bornholms Lakseklækkeri som center for de fremtidige uddannelsesaktiviteter. Der foreligger en erklæring om fremtidigt samarbejde fra KU-LIFE.

 

Derudover ønsker Lakseklækkeriet at etablere et akvarium og et showroom samt udbygge samarbejdet omkring formidling med NaturBornholm, der også har et Østersø-akvarium. Akvariet og showroomet udgør formidlingsdelen i projektet, som skal handle om Østersøens økologi og som bl.a. målrettes mod skolelever og turister. Projektet vil også udvikle guidede sejlture og rundvisninger med naturvejledere.

 

Lakseklækkeriet har drøftet projektet med Fødevareklyngen Gourmet Bornholm, som ser gode muligheder for at udnytte projektets resultater i deres arbejde med at udvikle og markedsføre regionale fødevarer. Destination Bornholm er ligeledes blevet orienteret om ansøgningen og er positiv overfor turismedelen i projektet. NaturBornholm er positiv overfor muligheden for et udbygget samarbejde.

 

Såfremt dette projekt bevilges, vil Lakseklækkeriet arbejde på afholdelse af en international konference med fokus på bæredygtig akvakultur og Østersøen. Konferencen skal afholdes på Lakseklækkeriet og vil blive søgt finansieret via fonde, sponsorater, deltagerbetaling med mere.

 

Effekter

Projektets succeskriterier er:

-          At baltisk akvakulturuddannelse på Bornholms Lakseklækkeri bliver så populær, at den bliver økonomisk selvbærende og giver grundlag for fastansættelse af en akademisk leder, der skal videreudvikle Lakseklækkeriet, så det bliver et center for bæredygtig akvakultur samt uddannelse og forskning i Østersøens miljø med forankring både på Bornholm og i Østersøområdet.

-          At antallet af teknikere på Lakseklækkeriet øges fra 3 til 4.

-          At der i projektperioden kan tilknyttes yderligere 2 ph.d. studerende til Lakseklækkeriet, således at der er i alt 4 ph.d. studerende.

-          At dette projekt øger mulighederne for at tiltrække yderligere forsknings- og udviklingsprojekter til Lakseklækkeriet.

-          At akvakulturuddannelsen udbygges, så der kommer mindst 4 hold årligt med 15 – 20 studerende pr. forløb på Bornholms Lakseklækkeri.

-          At der etableres et showroom/akvarium med tilhørende formidling om Østersøens økologi med henblik på at tiltrække skoleklasser og turister.

-          At dette projekt kan danne grundlag for udvikling af en teknikeruddannelse inden for akvakulturuddannelse på Lakseklækkeriet.

-          At et positivt resultat af uddannelsen og forskningen i bæredygtig akvakultur kan danne grundlag for erhvervsmuligheder på Bornholm omkring et bæredygtigt opdræt af østersølaks og især æg til det voksende verdensmarked.

 

Økonomi

Projektets samlede udgifter er budgetteret til 2.390.000 kr. fordelt over 2 år. 

 

UDGIFTER

Konsulentydelser/tjenesteydelser:                            600.000 kr.

Bl.a. etablering af showroom/akvarium, rådgivning
i pasning af akvarium, bogholderi, udarbejdelse

Og oversættelse af informationsmateriale, guider

til rundvisning og sejlture                                              

Anskaffelser:                                                                 600.000 kr.

Bl.a. æg, særligt klækkeudstyr, akvarium

til showroom, fisk til undervisning og showroom,
undervisningsudstyr                                                        .

Øvrige udgifter:                                                            440.000 kr.

Bl.a foder til larver og fisk, strøm og varme
ifm. Fiskeanlæggene, opvarmning af undervisningslokaler,

transport af fisk og æg til analyse, rejseudgifter -
konferencer og møder med samarbejdspartnere             .

Projektledelse og administration:                              725.000 kr.

Tilrettelæggelse af aktiviteter, formidling og

undervisningsforløb, udarbejdelse af materiale i
samarbejde med forskere, ansvar for gennemførsel
af kursusaktivitet, etablering af kontakt med andre
forskningsinstitutioner omkring Østersøen,
økonomistyring, afrapportering                

Regnskab og revision                                                    25.000 kr.

I alt                                                                              2.390.000 kr.

 

FINANSIERING

Regionale udviklingsmidler                                            895.000 kr.

LAG Bornholm                                                              895.000 kr.

Egenfinansiering/indtægter ved salg af yngel                 600.000 kr.

I alt                                                                              2.390.000 kr.

 

Dertil bidrager KU-LIFE med 1,8 mio. kr., som dækker selve undervisningen samt forskning i forbindelse med afklaring af sygdomsresistens.

 

Vurdering

LAG Bornholm har d. 11. februar 2010 indstillet ansøgningen til et tilskud på 895.000 kr.

LAG Bornholm lægger vægt på, at projektet vil være et markant bidrag til udviklingen af LAG Bornholms fyrtårn ”Fisk, hav og havn – Fiskeriudvikling i oplevelsesøkonomien”.

 

Projektet vurderes at falde ind under Erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområder 4.4: Menneskelige ressourcer – uddannelse og kompetence samt indsatsområde 4.5: Innovation, videndeling og videnopbygning ved at tilføre Bornholm et uddannelsessted, hvor studerende fra det meste af verden via NOVA University Network kommer til øen for at få en del af deres uddannelse samt for at forske i bæredygtig akvakultur. Der skabes dermed et link til flere nordiske universiteter via Københavns Universitet samt et grundlag for yderligere forskning og videntilførsel til Bornholm. Projektet har desuden potentiale til på sigt at kunne bidrage til udvikling af yderligere bornholmske arbejdspladser inden for akvakultur.

 

Projektet har været til udtalelse hos Bornholms Akademi, som udtaler, at de er af den opfattelse at projektet passer fint i Vækstforums strategi og prioriteter på uddannelsesområdet og erhvervsudviklingsområdet. Projektets relation til fisk og fiskeri er i god overensstemmelse med Bornholms erhvervshistorie og danner derfor god klangbund til projektets ambitioner på formidlingsområdet. Samtidig stiller de bredt formulerede mål krav til projektet om at etablere klare kriterier for hvilke prioriteter der skal vælges, hvis det viser sig umuligt at realisere alle resultater.

Den foreslåede aktivitetsplan med milepæle afspejler en vægt på uddannelses/-undervisningsdelen af projektet, som Bornholms Akademi kan tilslutte sig. Det er Akademiets opfattelse, at aktiviteterne kan medvirke til at sikre positive effekter af projektet på længere sigt.

 

Indstilling

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-          At Vækstforum indstiller ansøgningen til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget med et tilskud på 895.000 kr. fra uddannelsespuljen under de regionale udviklingsmidler.

-          At tilskuddet betinges af en endelig godkendelse fra Direktoratet for FødevareErhverv af tilskuddet fra LAG Bornholm.

Bilag

-          Ansøgning fra Bornholms Lakseklækkeri

-          Udtalelse fra Bornholms Akademi

 

 

Beslutning

Bornholms Vækstforum, 22. marts 2010, pkt. 4:

Indstillingen blev godkendt.

 

Sendes videre til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget, som Kommunalbestyrelsen har bemyndiget til at træffe beslutning om anvendelse af de regionale udviklingsmidler efter indstilling fra Bornholms Vækstforum.

 

Indstilling

Bornholms Vækstforum indstiller,

-          At Økonomi- og Erhvervsudvalget bevilger et tilskud på op til på 895.000 kr. fra uddannelsespuljen under de regionale udviklingsmidler.

-          At tilskuddet betinges af en endelig godkendelse fra Direktoratet for FødevareErhverv af tilskuddet fra LAG Bornholm.

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Godkendt.

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 22. marts 2010

1.
Ansøgning (DOCX)

2.
Udtalelse fra BA (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 39       Ansøgning om regionale udviklingsmidler til opfølgning på COP15 - herunder Energy Tours

24.00.00Ø39-0045

Indledning

Business Center Bornholm har søgt om 400.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til et projekt der skal bl.a. skal følge op på de kontakter, der er skabt under COP15 samt videreudvikle Energy Tours, der skal skabe fundament for en erhvervsturisme på Bornholm.

Sagsbeskrivelse

Formålet med nærværende aktivitet er at følge op på og videreudvikle aktiviteterne fra det netop afsluttede projekt ”Kommercialisering af know how på energiområdet med COP 15 som markedsføringsplatform”.  Erfaringerne fra 2009 viser, der er behov for et beredskab, der på vegne af det bornholmske erhvervsliv kan tage de indledende drøftelser med potentielle samarbejdspartnere. Dette kvalificerer henvendelserne og understøtter den grundlæggende idé med Single Point of Entry. Herudover er der behov for, at produktet Energy Tours udvikles for, at det fulde potentiale kan udnyttes. På nuværende tidspunkt er der knap 10 aktører, som er aktive i Energy Tours Bornholm. Dette antal forventes udvidet i takt med, at der i gangsættes nye aktiviteter i dette regi og efterspørgslen fortsat stiger.

 

Projektet forløber fra feb. 2010 – 31. jan. 2011 såfremt det bevilges. BCB har dog på egen risiko og regning påbegyndt nogle indledende manøvre for ikke at tabe kontakter fra fx Bright Green Expo på gulvet.

 

Projektet indeholder bl.a. dels udvikling af et kursus af 1 uges varighed i samarbejde med Bornholms Erhvervsskole, NaturBornholm og Bornholms Guide og Gruppeservice. Kurset skal efteruddanne Bornholms traditionelle turistguider, chauffører og naturvejledere til at kunne guide på de kommercielle Energy Tours. Dels indeholder projektet udvikling af et Energy Tour produkt relateret til lejrskole segmentet. Endvidere indeholder projektet udvikling af et Energy Tour produkt relateret til studerende fra nationale og internationale erhvervsskoler og universiteter. Officielle besøg af eksempelvis ambassadører og journalister i forbindelse med presseture vil fortsætte med at blive afholdt i regi af dette projekt, dog skal kommercielle besøgende selv betale for at få viden hos de bornholmske energiaktører således, at de enkelte besøgssteder får dækket deres omkostninger ved at åbne deres forretning.

 

Det skal dog nævnes at et egentlig salg af produktet Energy Tours er forankret i Erhvervsturismesekretariatet.

Økonomi

AKTIVITETENS SAMLEDE BUDGET

Hovedgrupper

%

fordeling

Budget / kroner

1. Udvikling af Energy Tours, deltagelse i nationalt netværk og messer

43%

225.000

2. Rejse- og mødeaktiviteter

14%

75.000

3. Presseture

3%

15.000

4. Relationsmarkedsføring

9%

50.000

5. Projektledelse, administration, koordinering

29%

150.000

6. Revision

2%

10.000

7. Andet

 

 

I alt

100

525.000

 

FINANSIERING AF AKTIVITETERNE

Finansieringskilde

%

Fordeling

Kroner

Regionale udviklingsmidler (Denne ansøgning)

76%

400.000

Anden finansiering blandt andet sponsorater

19%

25.000

Egenfinansiering / Projektadministration

 

100.000

 

 

 

I alt

100

525.000

 

Vurdering og effekter

Sekretariatet har vurderet, at projektet ligger i tråd med erhvervsudviklingsstrategiens kapitel 11 Grøn energi og til dels kapitel 3 og 8 hhv omhandlende Markedsføring og Bornholm åbent hele året. Projektets mål og handlinger hænger sammen og suppleres med såvel projektet Erhvervsturismesekretariat - Convention Bureau Bornholm og Regionalfondsprojektet Grøn energi i innovative netværk. Sekretariatet finder det desuden sandsynligt, at projektet bl.a. vil have en positiv indflydelse på Bornholms image som Bright Green Island, og at beskæftigelsen i kraft af Energy Tours vil påvirkes positivt om end marginalt indenfor projektperioden.

 

Der er i ansøgningen budgetteret med to Energy Tours pr. måned i 2010 med et gennemsnitligt deltagerantal på 10 personer. Dette vil ifølge VisitDenmarks prognosemodel generere en samlet omsætning til det bornholmske erhvervsliv på ca. 800.000 kr. samt ca. 1,2 årsværk.

Som følge af COP 15 og markedsføring af Energy Tours er der alene i januar og februar bestilt fem Energy Tours med i alt 85 personer. Besøgene forventes afholdt i april og maj. Hertil kommer to presseture direkte afledt af COP 15. Således skønnes ovennvænte at være et forsigtigt og realistisk skøn.

 

Energikoordinatoren og projektlederen af Grøn Energi i Innovative Netværk, GEIN udtaler: At der ikke er midler i GEIN til at udvikle EnergyTours og følge tættere op på Dansk Industris udstilling i Forum under COP15.  I projektet GEIN er der afsat tid til at projektlederen kan facilitere, sørge for at fagligheden er i orden, agere som kontakt til energiklyngen og holde indlæg for gæster mv i forbindelse med Energy Tours. Men der er ikke afsat midler til fx medlemskab af det nationale Energy Tours netværk i 2010, da det var meningen at de lokale EnergyTours aktører i 2010 selv skulle betale netværkskontingentet på 25.000 kr. til Visit Denmark. Erfaringen har dog vist sig, at p.g.a. travlhed op til COP15 er EnergyTours desværre ikke blevet forankret nok hos de lokale Energy Tours aktører, til at det kan lade sig gøre. Energikoordinatoren vurderer dog, at det er en god ide at udvikle EnergyTours og følge op på udstillingen, Energymap mv. og bakker derfor op om ansøgningen. Dog anbefaler han, at for at sikre, at koordineringen også på det faglige niveau er intakt med bl.a. energiklyngen og evt. muligheder for at Bornholm som test-ø udnyttes optimalt, at energikoordinatoren kontinuerligt holdes orienteret om, hvilke kontakter der er tale om, hvem og hvad der arbejdes med og hvem der kommer på besøg.

Indstilling

Vækstforumssekretariatet indstiller

·        At Vækstforum indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der bevilges op til 400.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til dette projekt.

 

Bilag

-          Ansøgning

-          Detaljeret budget

-          Foreløbig afrapportering fra projektet ”Kommercialicering af know how på energiområdet med COP15 som markedsføringsplatform” (vedlagt)

 

Beslutning

Bornholms Vækstforum, 22. marts 2010, pkt. 6:

Indstillingen blev godkendt.

Ole Schou Mortensen deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Sendes videre til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget, som Kommunalbestyrelsen har bemyndiget til at træffe beslutning om anvendelse af de regionale udviklingsmidler efter indstilling fra Bornholms Vækstforum.

 

Indstilling

Bornholms Vækstforum indstiller,

·        at Økonomi- og Erhvervsudvalget bevilger op til 400.000 kr. af de regionale udviklingsmidler som ansøgt.

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Godkendt.

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 40       Orientering fra formanden

00.01.00I00-0018

 

Sagsbeskrivelse

 

 

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Orienterede om at der er et møde med transportministeren den 7. maj 2010.

Forsvarsudvalget kommer på besøg den 18. og 19. maj 2010.

Har inviteret kulturministeren til et besøg på Bornholm.

 

 


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 41       Eventuelt

00.01.00I00-0018

Sagsbeskrivelse

 

 

 

Bilag

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. april 2010:

Intet.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Anmodning om at afstå pantsikkerhed


 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Status vedr. køb og salg


 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Salg af skove