Dagsordenspunkter

  åbent 1 Oplysninger om fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budget 2011, 2. behandling
  åbent 3 Bygningsmæssig placering af Bornholms Heldagsskole - anlægsbevilling
  åbent 4 Nedlæggelse af Sirius
  åbent 5 Evaluering af taxametermodellen på skoleområdet 2010
  åbent 6 Forslag til revideret børnepolitik efter høring
  åbent 7 Forslag til revideret ungepolitik efter høring
  åbent 8 Bornholms Middelaldercenter - ansøgning om 10-årig driftsgaranti
  åbent 9 Beskæftigelsesplan 2011
  åbent 10 Forslag til ændring af lokalplan for Vibegårdscentret
  åbent 11 Vedtagelse af lokalplan 053 og kommuneplantillæg nr. 027
  åbent 12 Høringssvar vedr. lokalplan for hotel, restauration m.m. ved Østergade, Søndergade, Bagergade i Rønne
  åbent 13 Regionale udviklingsmidler til politikerfestival på Bornholm
  åbent 14 Ansøgning om tilskud fra de regionale udviklingsmidler til forlængelse af forprojekt vedr. Green Solution House
  åbent 15 Ansøgning om tilskud til Dukketeaterfestival
  åbent 16 Ansøgning om tilskud til Fairtrade Island Bornholm
  åbent 17 Orientering fra formanden
  åbent 18 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt
  lukket 103 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Oplysninger om fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0001

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

1

 

 

Fraværende

Bjarne Kristiansen

 

Bemærkninger til dagsordenen

Ingen.

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Budget 2011, 2. behandling

00.30.00Ø02-0059

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

2

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

2. behandling af budget 2011 og overslagsår i 2011 pris- og lønniveau.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a)     at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vælges,

b)     at bevillingsændringerne vedr. administrationsvederlag og administration af Fritids- og Kulturområdet godkendes, og

c)     at de af borgmesteren fremsatte ændringsforslag godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Oversendes til kommunalbestyrelsens 2. behandling med borgmesterens indstilling.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget for 2011 er udarbejdet på baggrund af det budgetforlig, der er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Radikale, Kristendemokraterne, Konservative og løsgænger Trine Rasmussen på kommunalbestyrelsens budgetseminar den 30. og 31. august 2010.

Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af dagsorden til kommunalbestyrelsens 1. behandling med bilag.

 

Pris- og lønfremskrivning af budgettet

Til 2. behandlingen er budgettet fremskrevet til 2011-pris- og lønniveau, idet der generelt anvendes KL’s skøn over pris- og lønudviklingen i forbindelse med budgetlægningen.

Skønnene over pris- og lønudviklingen er uændrede i forhold til de skøn der blev anvendt ved 1. behandlingen, idet KL ikke har justeret skønnene på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra august 2010 fra Finansministeriet.

Der er sket marginale ændringer i balancen i de enkelte år i forbindelse med prisfremskrivningen, bl.a. som følge af udmøntningen af indarbejdede forligspunkter, omfordeling af budgetbeløb på udgiftsarter inden for virksomhedernes budget og nulstilling af budgetter for nul-virksomheder.

Balancen er samlet ændret med følgende beløb:

·       1.000 kr.

·       BF-2011

·       BO-2012

·       BO-2013

·       BO-2014

·      Ændring i balance

·      -49.000

·      -38.000

·      -40.000

·      -64.000

Note: Positive tal betyder forbedring af balancen

Skatteforudsætninger for 2011

Forudsætningerne for skatteudskrivningen er uændrede i forhold til 1. behandlingen.

Indkomstskatten udskrives med 25,9 pct. på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 5.302,9 mio. kr. Provenuet heraf udgør 1.373,4mio. kr.

Selskabsskat afregnes 2 år efter indkomståret, hvorfor beløbet på 15,3 mio. kr. i 2011 er det faktiske beløb udmeldt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I overslagsårene er indtægten skønnet til 12,5 mio. kr. årligt.

Kirkeskatten udskrives med 0,93 pct. på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 4.585,5 mio. kr. Provenuet til kirkekasserne udgør 41,5 mio. kr.

Grundskylden udskrives med 33,41 promille på baggrund af grundværdier på 3.876,5 mio. kr. For landbrug og skovbrug (produktionsjord) opkræves maksimalt 7,2 promille. Det samlede provenu af grundskylden udgør 111,9 mio. kr.

Dækningsafgift af statslige ejendomme opkræves med 15,0 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien. Det samlede provenu heraf udgør 1,5 mio. kr.

 

Skøn over udskrivningsgrundlaget

Skøn over udskrivningsgrundlaget er uændrede i forhold til 1. behandlingen. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er lagt til grund for skatteindtægterne og beregning af tilskud og udligning i budget 2011 og overslagsår.

På baggrund af de nye slutligningsoplysninger for indkomståret 2009 og de nye oplysninger om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse, august 2010, har KL opjusteret væksten i udskrivningsgrundlaget for perioden 2008 til 2011 med 0,6 procentpoint. De ændrede forudsætninger for budgetlægningen i 2011 har dog ikke givet anledning til at ændre valg af udskrivningsgrundlag, som fastholdes på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag som ved 1. behandlingen.

 

Valg af udskrivningsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen tage stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget.

Statsgaranti betyder, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt. Det er staten, der fastsætter – og udbetaler – beløbet ud fra gennemsnitlige beregninger af, hvor meget skatteindtægterne vil stige i hele landet. En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis skatteindtægterne i kommunen ikke forventes at stige lige så meget som gennemsnittet for landet, eller hvis der er usikkerhed om udviklingen i skatteindtægterne f.eks. pga. forventet nedgang i konjunkturerne i det kommende år. Statsgaranti giver med andre ord stor budgetsikkerhed i kommunens økonomi, da en væsentlig del af indtægterne er kendte på forhånd.

Selvbudgettering betyder, at kommunens eget skøn for skatteindtægterne lægges til grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne i kommunen forventes at stige mere end på landsplan. Kommunen bærer imidlertid også selv en risiko ved at vælge selvbudgettering. Såfremt skatteindtægterne ikke stiger som forudsat, skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten. Ordningen er altså modsat statsgaranti, hvor kommunen er sikret et vist beløb, uanset den faktiske udvikling i skatteindtægterne.

Ved statsgaranti er der altså ingen chance/risiko for hverken gevinst eller tab, mens der ved selvbudgettering er chance/risiko for både gevinst og tab.

Ved vurderingen af, hvilket valg der vil være det økonomisk mest fordelagtige, skal skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskud og udligning, da en stor del af ændringen i skattegrundlaget udlignes.

 

Kassebeholdning

Kassebeholdningen primo 2011 var ved 1. behandlingen vurderet til 40 mio. kr. på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. juli 2010. Der er ikke ændret ved denne forudsætning.

 

Resultatopgørelse

I nedenstående tabel er kommunens økonomi for årene 2009 – 2014 opstillet som en resultatopgørelse. Tabellen viser regnskabet for 2009, det oprindelige budget for 2010, budgetforslaget for 2011 og budgetoverslaget for 2012 – 2014.

I forhold til 1. behandlingen er balancen ændret med -0,05 mio. kr. i 2011.

·       Mio. kr. – årets priser

·       R2009

·       B2010

·       BF2011

·       BO2012

·       BO2013

·       BO2014

·       Indtægter

·         Skatter

·         Tilskud og udligning

·       -2.222,1

·       -1.408,3

·       -813,8

·       -2.519,7

·       -1.413,6

·       -1.106,1

·       -2.540,5

·       -1.477,4

·       -1.063,1

·       -2.561,1

·       -1.540,5

·       -1.020,6

·       -2.592,7

·       -1.584,6

·       -1.008,1

·       -2.635,3

·       -1.628,7

·       -1.006,6

·       Driftsvirksomhed

·       2.241,8

·       2.509,6

·       2.495,3

·       2.520,5

·       2.578,9

·       2.637,9

·       Renter m.v.

·       -10,0

·       2,3

·       2,2

·       2,5

·       2,9

·       3,1

·       Resultat af ordinær driftsvirksomhed

·       9,7

·       -7,9

·       -43,0

·       -38,1

·       -10,9

·       5,7

·       Anlægsvirksomhed

·       23,8

·       95,0

·       113,2

·       74,2

·       21,6

·       28,2

·       Resultat af det skattefinansierede område

·       -33,4

·       87,2

·       70,2

·       36,1

·       10,7

·       34,0

·       Det brugerfinansierede område

·       -6,2

·       -6,1

·       37,1

·       -4,5

·       -4,8

·       -5,0

·       Samlet resultat

·       -27,1

·       81,1

·       107,3

·       31,6

·       5,9

·       29,0

·       Øvrige poster

·         Optagelse af lån

·         Afdrag på lån

·         Øvrige balanceforskydninger

·       -69,4

·       0,0

·       24,8

·       -94,2

·       -82,8

·       -11,0

·       26,6

·       -98,5

·       -111,3

·       -91,7

·       30,5

·       -50,1

·       -33,2

·       -132,3

·       23,5

·       75,7

·       21,8

·       -10,0

·       22,0

·       9,8

·       17,7

·       -10,0

·       18,0

·       9,7

·       Kasseforøgelse (-) /-forbrug (+)

·       -53,4

·       -1,7

·       -4,0

·       -1,5

·       27,7

·       46,6

 

Bevillinger

I forhold til 1. behandlingen er der foretaget omplaceringer der ændre bevillingerne på to punkter:

·        Administrationsvederlag fra Bofa og Bornholms Forsyning flyttes fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget, idet området i praksis varetages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

·        Budgettet til administration af Fritids- og Kulturområdet flyttes fra Økonomi- og Erhvervsudvalget til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget. Administrationen har i 2010 været organiseret i Regional Udvikling og udskilles budgetmæssigt fra 1. januar 2011.

 

Takster

Forslag til takster for 2011 anført i 2011 prisniveau fremgår af takstbladet i bilag 5. Takstbladet omfatter de takster, der i henhold til styrelsesloven skal fastsættes af kommunalbestyrelsen.

 

Høringssvar

Nye forslag til budget 2011, som indgår i forliget, har været sendt i høring fra 6. september med høringsfrist 28. september. De modtagne høringssvar fremgår af bilag 6.

 

Ændringsforslag

Ved fristens udløb den 28. september 2010 var der til Økonomi og Analyse indkommet ændringsforslag fra Borgerlisten.

Borgerlisten fremsætter følgende ændringsforslag:

·        Puljen til lokale aktiviteter foreslås forøget med 700.000,- kr. samt puljen til kulturelle og idrætsråd forøget med 250.000,- kr. Forslaget finansieres ved den mindreudgift der bliver ved Mosaikskolen 2011.

·        Besparelsen vedrørende vakante administrative stillinger forslås fjernet - eller ændret. Finansieret ved besparelse vedr. tidligere lukning plejehjem 2011. 

·        En evt. Ændring til en navngiven administrativ besparelse vil vi ligeledes gerne medvirke til. 

 

 

Herudover fremsætter borgmesteren følgende ændringsforslag:

·        Budgettet forhøjes med 132.000 kr. i 2011-prisniveau som følge af indførelse af loft over egenbetaling for madservice for hjemmeboende jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 23. september 2010. Udgiften finansieres af de likvide midler.

·        Budgettet vedr. fællesantenneanlæg nulstilles som følge af kommunalbestyrelsens beslutning den 23. september 2010 om at afhænde antenneanlæggene. Dette indebærer en mindreindtægt på 21.353 kr. i 2011-prisniveau, som finansieres af de likvide midler.

·        Der afsættes en pulje på 25 mio. kr. med modpost på balanceforskydninger til imødegåelse af en eventuel tilbagebetaling af betinget bloktilskud, herunder som en følge af forbrug af overførte budgetbeløb. Puljen disponeres af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Den kirkelige ligning

Budgettet for den kirkelige ligning fremgår af bilag 7. Kirkeskatten udskrives med 0,93 pct. af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat på 4.585,5 mio. kr., hvilket giver et provenu på 41,5 mio. kr. I forhold til 2010 er udskrivningsprocenten uændret. Budgettet udviser et overskud på 0,1 mio. kr.. Overskuddet er begrundet i nedbringelse af det akkumulerede underskud, som er opstået efter tilbagebetaling af forskudsbeløb af kirkeskat for 2007 og 2008. Saldoen på den kirkelige ligning vil ultimo 2011 være negativ med 40.000 kr..

 

Økonomiske konsekvenser

I forhold til den balance der forelå til 1. behandling, er balancen i de enkelte år ændret således:

·       Mio. kr.

·       BF-2011

·       BO-2012

·       BO-2013

·       BO-2014

·       Budget 2011 ved 1. behandling

·       -3,942

·       -1,535

·       27,743

·       46,730

·       Budget 2011 ved 2. behandling

·       -3,991

·       -1,573

·       27,703

·       46,666

·      Ændring i balance

·      -0,049

·      -0,038

·      -0,040

·      -0,064

Note: Positive tal betyder forbedring af balancen

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 6. oktober 2010

1.
Bilag 1 Resultatopgørelse (PDF)

2.
Bilag 2 Hovedoversigt (PDF)

3.
Bilag 4 Investeringsoversigt (PDF)

4.
Bilag 7 Kirkelig ligning (PDF)

5.
Bilag 6 Høringssvar (PDF)

6.
Bilag 5 Takstoversigt (PDF)

7.
Bilag 3 Bevillingsoversigt (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Bygningsmæssig placering af Bornholms Heldagsskole - anlægsbevilling

17.01.04P05-0005

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

28-09-2010

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget (I)

Kommunalbestyrelsen (B)

Resumé

Børne- og Skoleudvalget besluttede i sit møde den 7. september 2010 at sende et skitseforslag til ombygning af den tidligere Østermarie Skole til brug for Bornholms Heldagsskole i høring i Heldagsskolens bestyrelse og i handicaprådet. Høringssvarene foreligger nu. Dermed er grundlaget til stede for at træffe en beslutning om en bygningsmæssig placering af Bornholms Heldagsskole – herunder meddelelse af anlægsbevilling.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at:

a.        den endelige placering af Bornholms Heldagsskole bliver på den tidligere Østermarie Skole

b.       der gives en anlægsbevilling på 7.650.000 kr. til ombygning af den tidligere Østermarie Skole til brug for Bornholms Heldagsskole

c.        udgiften på 7.650.000 kr. finansieres med 3.825.000 kr. fra det i budgettet afsatte rådighedsbeløb og med 3.825.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne

d.       anlægsbevillingen gives til Bornholms Heldagsskole under politikområde 02 Undervisning

 

Børne- og skoleudvalget 28. september 2010:

Indstillingen anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med beslutningen af en ny skolestruktur den 29. november 2007 besluttede kommunalbestyrelsen at samle Heldagsskolens tre Rønne afdelinger på Søndermarksskolen og at villaerne skulle sælges. I sit møde den 18. december 2008 besluttede kommunalbestyrelsen efter forældrehenvendelser at udskyde en placering af Bornholms Heldagsskole på Søndermarksskolen. Derefter har alternative muligheder for en placering været undersøgt i en arbejdsgruppe. Den 25. februar 2010 besluttede kommunalbestyrelsen, at en endelig placering af Bornholms Heldagsskole skulle afvente en evaluering af distriktsmodellen. Denne evaluering foreligger nu.

”Arbejdsgruppen vedrørende en fremtidig placering af Heldagsskolen” har været samlet til møde og rundvisning henholdsvis den 3. og den 12. maj 2010 med henblik på at få afklaret om der skulle arbejdes videre med at undersøge mulighederne for at placere Bornholms Heldagsskole på den tidligere Østermarie Skole. Efter møderne blev det konkluderet, at mulighederne skulle undersøges.

 

Steenbergs Tegnestue Aps blev derefter anmodet om at udarbejde et forslag til en bygningsmæssig tilpasning af den tidligere Østermarie Skole til brug for Heldagsskolen.

 

Tegnestuens forslag med økonomisk overslag blev forelagt ”Arbejdsgruppen vedrørende en fremtidig placering af Heldagsskolen” i et møde den 1. september 2010. Arbejdsgruppen var umiddelbart positiv.

 

Den 7. september 2010 besluttede Børne- og Skoleudvalget at sende et skitseforslag til ombygning af den tidligere Østermarie Skole til brug for Bornholms Heldagsskole i høring i Heldagsskolens bestyrelse og i handicaprådet.

 

Den 9. september holdt Bestyrelsen for Heldagsskolen møde på tidligere Østermarie Skole og gennemgik der skitseforslaget og besigtigede herefter bebyggelsen med henblik på at afgive et høringssvar. Bestyrelsen har udelukkende forholdt sig til om bebyggelsen med skitseforslag er egnet til en placering af Heldagsskolen på den tidligere Østermarie Skole.

 

Bestyrelsen er enig og alle medlemmer har tiltrådt høringssvaret.

 

”Bestyrelsen stiller sig meget positiv over for skitseforslaget som helhed. De enkelte delafdelinger har mulighed for at blive videreført i ”egne områder” og med tilstrækkelig plads i tidssvarende lokaler. Skitseforslaget imødekommer i det væsentlige de ønsker de enkelte afdelinger har fremsat. Hertil kommer, at der findes fællesfaciliteter så som musikrum, natur- og tekniklokaler, sløjdlokale, bibliotek, teatersal/fællesrum til større arrangementer, gode udeområder med mange muligheder inkl. sportsfaciliteter.

Det ser bestyrelsen som et væsentligt positiv for Heldagsskolen. I skitseforslagets økonomiske overslag ses der ikke indgå beløb til:

Nedrivning af cykelbygning, nødvendig udskiftning af ydre bygningsskader, anlæggelse af legeplads og opdeling af udeområder således at infrastrukturen kan opretholdes.

Disse forhold finder bestyrelsen at det er nødvendigt at sikre økonomisk, således at opgaverne kan løses forud for en indflytning. Bestyrelsen finder desuden at området for nuværende Apennina (kælder D) bør istandsættes på lige vilkår som de andre områder. D.v.s bedre lysforhold, ventilation, udskiftning af gulv, således at afdelingen får et acceptabelt indeklima. Med ovenstående bemærkninger kan bestyrelsen således tiltræde forslaget.”                

 

Høringssvaret fra Handicaprådet mailes så snart det modtages.

 

Økonomiske konsekvenser

Steenbergs Tegnestue Aps har kalkuleret prisen for en ombygning af den tidligere Østermarie Skole, så den kan anvendes til af Bornholms Heldagsskole til 7.645.746 kr.

Kommunalbestyrelsen afsatte den 30. juni 2008 en pulje med rådighedsbeløb på i alt 3.856.000 kr. til bygningsændringer i forbindelse med den ændrede skolestruktur.

Den økonomiske ramme udgør således 7.712.000 kr., idet halvdelen af udgiften kan finansieres via tilskud fra kvalitetsfonden.

Anlægsudgiften til ombygningen på 7.650.000 kr. kan dels finansieres af det i budgettet afsatte rådighedsbeløb og dels med 50 pct. fra kvalitetsfondsmidlerne.

Den resterende økonomiske ramme vil herefter udgøre 62.000 kr.

 

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 28. september 2010

1.
Heldagsskolen Østermarie Økonomisk overslag september 2010 (PDF)

2.
Tegninger Heldagsskoleprojekt Østermarie (PDF)

3.
høringssvar fra bestyrelsen Heldagsskolen (DOC)

4.
Høringssvar fra Heldagsskolens MED-udvalg vedr. Østermarie Skole (DOC)

5.
Høringssvar handicapråd vedr. Heldagsskoleplacering (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Nedlæggelse af Sirius

27.03.00A21-0001

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

28-09-2010

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

4

 

Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget (I)

Kommunalbestyrelsen (B)

Resumé

BørneCenter Bornholm har gennemført en række overvejelser om fremtidig pladsstrategi. Det vurderes bl.a.., at behovet for behandlingspladser for den aldersgruppe Sirius dækker, er meget lille.

 

De konkrete overvejelser tager udgangspunkt i en antagelse om, at flere af de børn som er anbragt på Sirius ikke har større vanskeligheder end at de kan anbringes i en plejefamilie.

 

Desuden var nedlæggelse af Sirius et af tiltagene til sikring af fremadrettet budgetoverholdelse for BørneCenter Bornholm.

 

Kristendemokraterne ved Bjarne Hartung Kirkegaard foreslår, at Sirius fortsætter men, at institutionens formål ændres fra: ”Sirius er en behandlingsinstitution for 7 -12 årige børn med psykosociale problemer”.

Ændres til: Sirius er en institution for udsatte 4 – 12 årige børn med bl.a. psykosociale problemer. Sirius arbejder også med afklaringsforløb, forældrekompetenceforløb, weekendaflastning og familiebehandling


Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

 

Børne- og skoleudvalget 28. september 2010:

Indstillingen anbefales, idet der som tidligere besluttet ses på en samlet løsning for aldersgruppen 0-18 år både for kommunale døgninstitutionspladser samt hybelordning, og muligheden for en ny placering af legepladsen undersøges.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Bjarne Hartung Kirkegaard kan ikke medvirke.

 

 

Sagsfremstilling

Flere forhold er af betydning i forhold til beslutningen om nedlæggelse af Sirius.

 

At forudsige fremtidige behov og p.t., skulle udarbejde en samlet plan for børn og unge mellem 3- og 18 år anses af både BørneCenter Bornholm og Børne og Skolesekretariatet som værende forbundet med stor usikkerhed.

 

Behovet for bestemte typer af tilbud varierer. Hvorfor mere fleksible tilbud, muligheden for hurtigt at variere indhold og tilpasse i nuværende tilbud, så de kan løse skiftende opgaver, vil være at foretrække.

 

Der er sket en tilpasning af Hybelordningen, så den nu kan dække en del af pladsbehov for 15 til 18 årige, som før blev varetaget af Phønix. Arbejdet omkring tilpasning af Phønix er endnu ikke iværksat.

 

En beskrivelse af alle tilbud i det såkaldte ydelseskatalog er under udarbejdelse, og døgninstitutioner/ opholdssteder er allerede beskrevet på Tilbudsportalen.

 

Men beskrivelser forholder sig kun delvis til det pædagogiske indhold og om de nødvendige kvalifikationer er til stede i tilbuddet og giver derfor ikke et objektivt billede af institutionernes/opholdsstedernes indhold.

Det vil derfor være svært at sammenholde oplysninger om to tilbud ud fra portalen.

 

Øvrige tilbud f.eks. tilbud rettet mod familien er ikke beskrevet på portalen.

 

For børn og unge er der på anbringelsesområdet p.t. følgende lokale tilbud.

Kommunale: Løvstikken, Sirius, Phønix og Hybelordningen

Private: Plejehjemsforeningen Bornholm, Skovklubben,  Aspi, Lyspunktet, Pilevangen, Højager, Højlyngen, Kærnehusene, Sozial Service  og Krummeled.

 

Demografi, øget fokus på forebyggende og inkluderende indsatser må antages, over tid, at reducere behovet for pladser i de nuværende anbringelsestilbud.

 

I juni 2010 vedtog Folketinget Barnets Reform. Af §68, stk. 2. fremgår det, at kommunen skal vælge det anbringelsessted, som bedst imødekommer barnets behov. Samt lægge vægt på stedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere om en anbringelse i en plejefamilie, er mest hensigtsmæssigt.

 

Der lægges op til at børn har behov for nære og stabile voksenkontakter under anbringelsen, hvilket antages bedst kan opnås i en plejefamilie.

 

Satspuljepartierne har med aftalen om Barnets Reform lagt op til, at der skal ske en styrkelse af plejefamilieområdet. Det kan bl.a. ske gennem oprettelse af en ny type plejefamilier, ”kommunale familieplejere”, for behandlingskrævende børn. Disse familier skal have øget uddannelse og supervision, ligesom der skal være klarhed over deres ansættelsesforhold.

 

Desuden lægges op til, at flere børn anbringes hos voksne de kender, fra familien eller netværket.

 

Det må derfor antages, at efterhånden som Barnets reform implementeres vil behovet for anbringelsespladser på døgninstitutioner/ opholdssteder falde. Til fordel for øget forebyggende indsats, samt brug af slægtspleje og professionelle plejefamilier.

 

Servicestyrelsen planlægger afholdelse af regionale møder for politikere og direktører om Barnets reform ultimo 2010, og rammerne for ”professionelle plejefamilier”, som indgår som et nyt element i Barnets Reform vil der skulle arbejdes med og tages stilling til i foråret 2011.

 

 

Belægning

Belægningen på Sirius, målt som gennemsnit for måneden, har i 2010 været:

1.      Januar     7 børn  

2.      Februar    5 børn

3.      Marts       6 børn  

4.      april         6 børn

5.      Maj          4 børn

6.      juni          4 børn

7.      juli           4 børn

8.      August      1 barn

9.      september 1 barn.

Belægning gennemsnit for 2010: 4,22

Økonomi

Den faktiske pladspris på Sirius har i perioden 2004 til 2009 svinget mellem 672.182 kr.- og 848.620kr. Om året.

 

En endelig aftale mellem KL og de faglige organisationer, omkring aflønning af professionelle plejefamilier, er ikke på plads på nuværende tidspunkt.

 

P.t. er prisen på Bornholm for en plejefamilie, hvor den ene voksne går hjemme og derfor har det som erhverv:

12 (mdr.)x 7 (vederlag) x 3709 kr. =                      311.556,- kr

365 (dage) x 159 kr. omkostningsdel (skattefri)         58.035,- kr.

Div. engangsydelser, f.eks. tilskud til ferie, kørsel     CA.     5.409,- kr.

Eksempel på udgift -                                                       375.000,- kr.

 

7 x plejevederlag er minimumsprisen hvis en voksen går hjemme. I sjældne tilfælde er aflønningen højere.

 

En ændring i anbringelsesmønsteret med en styrkelse af plejefamilieområdet vil medføre en væsentlig besparelse

 

De økonomiske konsekvenser for ændret anvendelse af Sirius som skitseret af Kristendemokraterne, er vanskelig at opgøre, men en stor del af omkostningerne er personaleudgifter og disse er bundet op på at dække døgnets timer. Der vil derfor kun i begrænset omfang kunne forventes, at personalet kan indgå i andre funktioner, selv i perioder med få børn indskrevet. Ligesom det vil være vanskeligt at hente besparelser på driften, i forhold til nuværende budget.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Evaluering af taxametermodellen på skoleområdet 2010

17.02.00P23-0001

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

28-09-2010

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

5

 

Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget (I)

Kommunalbestyrelsen (B)

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. maj 2009 et kommissorium for evaluering af taxametermodellen på skoleområdet. Den 25. februar 2010 godkendte kommunalbestyrelsen en række ændringer og præciseringer af kommissoriet. Den vedlagte evalueringsrapport er udarbejdet af Børne- og Skolesekretariatet i perioden marts – september 2010.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

·         evalueringsrapporten til udvalgets drøftelse

 

Børne- og skoleudvalget 28. september 2010:

Evalueringen af taxametermodellen tages til efterretning og indgår i Børne- og skoleudvalgets videre arbejde med skolestruktur.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Ved udarbejdelse af kommissoriet i maj 2009 blev der godkendt en række temaer, der skulle danne grundlag for evaluering af taxametermodellen.

Indførelsen af taxametermodellen skete på baggrund af budgetvedtagelsen for 2006, hvor kommunalbestyrelsen besluttede at indarbejde en besparelse på 500.000 kr. i en ny tildelingsmodel på skoleområdet.

Taxametermodellen regulerer den overvejende del af skolernes ressourcetildeling via det konkrete elevtal. Det var derfor klart, at der med indførelse af modellen ville være skoler, der ved overgangen fra den hidtidige klassetildelingsmodel til den ny elevtaxametermodel ville få reduceret deres budgetramme, mens andre ville få forøget budgetrammen.

Vedlagt ”Evaluering af taxametermodel – Bornholms Regionskommunes Skolevæsen – september 2010”, der analyserer de forhold, der indgår i kommissoriet.

 

Rapporten er opdelt i 5 kapitler.

Den indeholder en beskrivelse af budgettildelingsmodeller og demografimodeller. Endvidere beskrives den tidligere og den nuværende tildelingsmodel samt en række nøgletal vedr. elev- og klassetal, klassekvotienter og ledelsestid. Endelig foretages en vurdering af den økonomiske bæredygtighed for de enkelte skoler/afdelinger.

Nedenstående ses de vurderinger og anbefalinger, der fremgår af rapportens kapitel 5.

(kommissoriet er nummereret og angivet med kursiv).

 

1.  En vurdering af de økonomiske konsekvenser ved en klassetildelingsmodel og en ”pengene følger barnet” model set i forhold til tilpasningen af den demografiske udvikling.

Vurdering og anbefaling:

 

Kommuneniveau:

Med baggrund i beregningerne foretaget på skoleåret 2009/2010 kan det udledes, at en budgettildeling gennem klassetildelingsmodellen ikke i samme grad som taxametermodellen nedjusterer skolernes budgetter i takt med det faldende elevtal.

De økonomiske konsekvenser af en budgettildeling gennem en klassetildelingsmodel ville indebære en udvidelse af skolernes samlede budgetramme med 2,2 mio. kr. 

Den nuværende demografimodel nødvendiggør en budgettildelingsmodel på skoleområdet, der reducerer den samlede ramme for skolevæsenet som taxametermodellen gør i budgettildelingen til skolerne. Dette er nødvendigt for at holde ressourcetildelingen indenfor den samlede budgetramme på skoleområdet. 

 

Skoleniveau:

Den demografiske udvikling for de 6 – 16 årige på Bornholm udviser fortsat en faldende tendens. Såfremt der vedvarende oprettes børnehaveklasser på alle afdelinger, vil der med det faldende børnetal blive dannet flere og flere klasser, der ikke er økonomisk bæredygtige.

Med en budgettildeling gennem taxametermodellen er det vigtigt at optimere klasserne, således at små og økonomisk dyre klasser kan undgås i størst muligt omfang.

 

2.  Vurdering af, om en reduktion af afdelinger fremadrettet kan bidrage til øget bæredygtighed. I vurderingen indgår indtægter og udgifter afdeling for afdeling, om nogle afdelinger alene kan eksistere i kraft af at indgå i et distriktsfællesskab samt hvilke muligheder der gives for holddeling, specialundervisning, støtte og inkludering af elever med særlige behov samt vikarordninger.

Vurdering og anbefaling:

 

På skoleniveau ses det, at to af distrikterne kan levere det definerede serviceniveau indenfor taxametermodellens budgettildeling.

På disse skoler er der dog afdelinger, der isoleret set ikke er bæredygtige i forhold til det definerede serviceniveau.

 

I og med at taxametermodellens budgettildeling i høj grad er elevafhængig, findes svaret på den manglende bæredygtighed i afdelingernes klassekvotienter. Afdelingerne med lave klassekvotienter kan ikke i sig selv opfylde det definerede serviceniveau.

De lave klassekvotienter er også den bagvedliggende forklaring på, hvorfor Skole Nord og Hans Rømer Skolen mangler henholdsvis 2,0 og 1,6 mio. kr. i det taxametertildelte budget for at kunne levere det definerede serviceniveau (klassetildelingsmodel).

Ud fra et økonomisk synspunkt vil en reduktion af antallet af afdelinger medvirke til øget bæredygtighed, da det vil øge de gennemsnitlige klassekvotienter samtidig med, at der vil kunne reduceres i de faste udgifter (ledelse, administration, teknisk service m.v.)

 

3.  En sammenligning af ledelsestiden 1. august 2007 og tiden til ledelse 1. august 2010.

 

Samlet set for skolevæsenet er ledelsestiden reduceret med 1,38 fuldtidsstilling.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 28. september 2010

1.
Evalueringsrapport taxametermodel september 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Forslag til revideret børnepolitik efter høring

00.01.00K04-0018

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

28-09-2010

6

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

6

 

Hvem beslutter

Børne – og Skoleudvalget (I)

Kommunalbestyrelsen (B)

Resumé

Børne- og Skoleudvalget besluttede i sit møde den 1. juni 2010 at sende et forslaget til en revideret Børnepolitik i høring. Høringssvarene foreligger nu.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller, at:

·         Forslaget til revideret børnepolitik godkendes

·         Børnepolitikken præsenteres på kommunens hjemmeside. Omkostningen til udarbejdelse af præsentationen holdes indenfor en ramme på maksimalt 15.000 kr., der finansieres af sekretariatspuljen for område 1, 2 og 3

 

Børne- og skoleudvalget den 28. september 2010:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Børne- og skolesekretariatet. Det foreslås, at den nuværende børnepolitik tilføjes et nyt punkt 5 i afsnittet ”Helhed og sammenhæng”, hvori Bornholms Regionskommune fremover beskriver den særlige indsats, der gøres i forhold til børn og familier med særlige behov. Rent praktisk indsættes et link i børnepolitikken til denne beskrivelse.

 

Endvidere skal børnepolitikken og den måde den udmøntes på kunne findes på www.brk.dk. Det foreslås, at politikken præsenteres på en sådan måde, at offentligheden let kan finde både politikken, men også de konkrete udmøntninger af politikken. F.eks. vil dagtilbud og skolers udmøntning af politikken kunne læses i ”Status på tilsynsbesøgene i dagtilbuddene” eller i ”Skolernes kvalitetsrapporter”. Andre udmøntninger vi kunne læses i aftaleopfølgningerne og i ”Status på tilsyn på døgnområdet”

 

Der er i alt indkommet ni høringssvar. Fire svar tager forslaget til revideret børnepolitik til efterretning uden bemærkninger. Rønneskolen efterlyser blandt andet en mere ambitiøs, klarere og mere forpligtende politik og foreslår at en bredere sammensat arbejdsgruppe udarbejder børnepolitikken næste gang, den skal revideres. Dagtilbud Midt finder forslaget for uforpligtende, især i forhold til børn med særlige behov. Desuden ønsker man vippeordningerne nævnt i forbindelse med sammenhængen mellem pædagogiske læreplaner /læseplaner i dagsinstitutioner, skole og skolefritidstilbud. Kildebakken opfatter børnepolitikken som en styrkelse af indsatsen over for børn og unge med særlige behov. Dagtilbud Vest tager forslaget til efterretning med en bemærkning om, at arbejdet med børn med særlige behov ikke skal ske på bekostning af kvaliteten af det samlede pasningstilbud. Hans Rømer Skolen gør opmærksom på, at knappe ressourcer kan være en begrænsning for at udfolde børnepolitikken fuldt ud i forhold til forebyggelse og inklusion.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til design af bidrag til kommunens hjemmeside forventes at kunne holdes indenfor en ramme på maksimalt 15.000 kr., der finansieres af sekretariatspuljen for område 1, 2 og 3

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 28. september 2010

1.
Forslag til Børnepolitik for perioden 2010 til 2014 (DOC)

2.
Høringssvar - Forslag til en revideret børnepolitik for perioden 2010 til 2014 (DOC)

3.
Forældrebestyrelsen og MED-udvalget (MSG)

4.
Høringssvar - børnepolitik (MSG)

5.
Høringssvar Rønneskolens skolebestyrelse (DOC)

6.
Høringssvar bestyrelsen i distrikt Midt (DOC)

7.
Høringssvar fra Kildebakken (DOC)

8.
Høringssvar vedr. børnepolitik (MSG)

9.
Høringssvar fra dagtilbud Vest (DOC)

10.
høringssvar fra Hans Rømer Skolen (DOC)

11.
Høringssvar fra Skolebestyrelsen Skole Nord (MSG)

12.
Oversigt over høringssvar (DOC)

13.
Høringssvar fra BCB børnepolitk (DOC)

14.
Hringsvar fra BCB vedr. børnepolitikken (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Forslag til revideret ungepolitik efter høring

00.01.00K04-0017

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

28-09-2010

7

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget (I)

Kommunalbestyrelsen (B)

Resumé

Børne- Skoleudvalget besluttede i sit møde den 1. juni 2010 at sende et forslag til en revideret ungepolitik i høring. Høringssvarene foreligger nu.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller, at:

·         Forslaget til revideret ungepolitik godkendes

·         Ungepolitikken offentliggøres på kommunens hjemmeside. Der udarbejdes en præsentation. Udarbejdelsen må maksimalt koste 15.000 kr. finansieret af sekretariatspuljen for område 1, 2 og 3.

Børne- og Skoleudvalget den 28. september 2010:

Indstillingen anbefales med enkelte redaktionelle ændringer.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Forslaget til en revideret ungepolitik er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Børne- og skolesekretariatet. Det foreslås, at afsnittet om udviklingsmuligheder tilføjes et nyt punkt 2, der understreger vigtigheden af, at alle unge gøres parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. 

 

Endvidere skal ungepolitikken, og den måde den udmøntes på kunne findes på www.brk.dk. Det foreslås, at politikken præsenteres på en sådan måde, at offentligheden let kan finde både politikken, men også de konkrete udmøntninger af politikken.

Der er indkommet i alt syv høringssvar. Handicaprådet, Paradisbakkeskolen og Skole Nord har ingen bemærkninger til forslaget.

 

Børnenes Dagpleje og Pladsformidling har heller intet at bemærke, dog er der et ønske om, at der under Sundhed, pind 2 i stedet for ordet selvcentrerende kommer til at stå -sig selv nok(I lighed med Børnepolitikken). Endvidere et ønske om, at der under Udviklingsmuligheder, pind 5 tilføjes følgende: Sikrer, at alle unge uanset køn, socialog kulturel baggrund.

 

Rønneskolen efterlyser blandt andet en mere ambitiøs, klarere og mere forpligtende politik og foreslår, at en bredere sammensat arbejdsgruppe udarbejder ungepolitikken næste gang, den skal revideres.

 

BørneCenter Bornholm bemærker, at der i afsnittet ”Udviklingsmuligheder” er foreslået ”2. Arbejder på at gøre alle unge uddannelsesparate”. Børnecenteret finder, at problemstillingen er bredere og ikke kun handler om den unges uddannelsesparathed, men i ligeså høj grad om uddannelsesinstitutionernes parathed til at modtage unge med forskellige forudsætninger. Derfor foreslår børnecenteret, at følgende formulering anvendes: ”2. Arbejder på at gøre alle unge uddannelsesparate og uddannelsesinstitutionerne ungeparate.”

 

Skolebestyrelsen ved Kildebakken tager forslag til ungepolitik til efterretning. Skolebestyrelsen ser frem til, at ungepolitikken kan hjælpe de unge med at få et sammenhængende ungdomsliv, og at den røde tråd er synlig for både forældre og de unge.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til design af en præsentation af ungepolitikken på kommunens hjemmeside forventes at kunne holdes indenfor en ramme på 15.000 kr., der finansieres af sekretariatspuljen for område 1, 2 og 3.

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 28. september 2010

1.
Høringssvar - Forslag til revideret ungepolitik for perioden 2010 til 2014 (DOC)

2.
Forældrebestyrelsen og MED-udvalget (MSG)

3.
Høringssvar Rønneskolens skolebestyrelse (DOC)

4.
Høringssvar fra BørneCenter Bornholm (DOC)

5.
Høringssvar fra Kildebakken (DOC)

6.
Høringssvar fra Skolebestyrelsen Skole Nord (MSG)

7.
Ungepolitik i høring (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Bornholms Middelaldercenter - ansøgning om 10-årig driftsgaranti

19.00.00Ø40-0009

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

29-09-2010

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

8

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget (I)

Økonomi- og Erhvervsudvalget (I)

Kommunalbestyrelsen (B)

Resumé

Bornholms Middelaldercenter ansøger om en 10-årig driftsgaranti til Bornholms Middelalder Univers ”Historama” gældende fra 2015 eller når Historama idriftsættes..

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid & Kultur indstiller, at udvalget drøfter en indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 29. september 2010:

Udvalget kan ikke anbefale en kommunegaranti. Bjarne Kristiansen og Lars Kjøller kan ikke medvirke og ønsker at anbefale en kommunegaranti.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalgets indstilling anbefales.

 

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedets Feriefond har givet tilsagn om et rente- og afdragsfrit lån på 10 mio. kr. til etablering af Historama-delen i Bornholms Middelalder Univers. Fonden har dog opstillet flere betingelser, inden bevillingen kan endelig godkendes. En af disse betingelser er en kommunal driftsgaranti på minimum 10 år fra projektet idriftsættes. Idriftsætning forventes tidligt i 2015.

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i et møde den 12/5 2010 i forbindelse med en anmodning fra Bornholms Middelaldercenter om en positiv tilkendegivelse til projektet, at ”Udvalget ser ikke mulighed for økonomisk at stå bag projektet, men ser ikke nogen væsentlige planmæssige problemer.”

Beslutningen blev truffet ud fra følgende baggrundsbeskrivelse:

”I 2006 udpegede VisitDenmark Bornholm som potentiel super-helårsdestination. Udpegningen tog afsæt i en ansøgning om at udvikle et nyt turismefyrtårn på Bornholm – Bornholms Middelalder Univers. Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte herefter over to gange efter anbefaling fra Vækstforum tilskud fra de regionale udviklingsmidler til udvikling af forprojekter. Det sidste forprojekt havde til formål at forankre Bornholms Middelalder Univers på Bornholm samt tiltrække investorer/fonds-finansiering til fase 1 og 2 af Bornholms Middelalder Univers. Fase 1 og 2 omfatter udviklingen af de oplevelsesbetonede elementer, hvilket vil sige det såkaldte ”Historama” – et indendørs oplevelsescenter – samt en udbygning af det eksisterende Middelaldercenter. Den oprindelige idé med et Middelalderhotel er i første omgang udtaget af projektet.

Målsætningen for det aktuelle forprojekt er således at sikre relevante fondsmidler til etablering af Historama, indgangsparti (ca. 173 mio. kr.) og udbygning af det eksisterende Middelaldercenter (ca. 61 mio. kr.)

Budgettet opererer med 4 scenarier for besøgstal: 80.000, 100.000, 120.000 og 140.000.

Besøgstallene omfatter ikke kun gæster på selve Middelaldercentret, men også gæster til de aktiviteter, der vil blive lagt ude på øen. Middelaldercentrets besøgstal var 51.000 i 2008 og 46.000 i 2009.

Det skal tilføjes, at budgettering ned på et niveau med 80.000 besøgende er sket efter kommunens ønske, idet det oprindelige niveau var ud fra en større forventning.

Budgettet er baseret på en forudsætning om, at der ikke er indbygget kommunal støtte til hverken anlæg eller drift ud over det eksisterende kommunale driftstilskud på 1,3 mio. kr. Heraf følger, at kommunen også betragter det som en forudsætning, at der ikke på et senere tidspunkt kan blive tale om at indgå i nogen form for kommunal underskudsgaranti eller kassekredit.”

Økonomiske konsekvenser

En 10-årig driftsgaranti fra 2015 vil eventuelt først få økonomisk konsekvenser for Bornholms Regionskommune fra 2015, og dermed ikke indebære udgifter i denne budgetperiode.

Det følger af lånebekendtgørelsens § 13, stk. 1, at det kræver tilsynsmyndighedens samtykke for at Kommunalbestyrelsen retligt kan forpligte sig til over en flerårig periode at erlægge en række ikke nærmere fastsatte økonomiske ydelser, som kommunen ikke efter loven er forpligtet til at præstere. Tilsagn om en 10-årig driftsgaranti kræver således tilsynsmyndighedens godkendelse.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Beskæftigelsesplan 2011

15.00.00P15-0004

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Beskæftigelsesudvalget

28-09-2010

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

9

 

Hvem beslutter
Beskæftigelsesudvalget (I)

Kommunalbestyrelsen (B)

Resumé

Ifølge gældende lovgivning skal kommunen hvert år udarbejde en plan for at fremme beskæftigelsen som led i planlægningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret.

 

Som mål for en styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for, har Jobcenter Bornholm i Beskæftigelsesplan 2011 opstillet nedenstående konkrete og målbare mål for den borgerrettede del af beskæftigelsesindsatsen:

 

 

 

 

 

 

 



Indstilling og beslutning

Områdechefen for Borgere og Beskæftigelse indstiller, at beskæftigelsesplanen anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Beskæftigelsesudvalget den 28. september 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i lighed med tidligere år udarbejdet en skabelon for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2011, hvor kravene til indholdet i beskæftigelsesplanen er nærmere beskrevet.

 

I skabelonen for beskæftigelsesplanen for 2011 er det bl.a. præciseret, at beskæftigelsesplanen ifølge bekendtgørelsens § 12 som minimum skal indeholde:

 

1.      Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen

2.      En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer

3.      Strategi og mål for den borgerrettede indsats og virksomhedsrettede indsats

4.      Strategi og mål for at inddrage andre aktører

5.      Budget for beskæftigelsesindsatsen

 

Beskæftigelsesministeren har i brev af 12. marts 2010 udmeldt de nationale beskæftigelsespolitiske mål for 2011. For at sikre kontinuitet i jobcentrenes indsats fastholder ministeren de nuværende beskæftigelsespolitiske mål vedrørende arbejdskraftreserven og målet vedrørende unge. Dertil kommer to nye mål med fokus på at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension), og vedrørende integrationen af ikke-vestlige efterkommere på arbejdsmarkedet.

 

Det nuværende mål om nedbringelse af sygedagpengeperioder over 26 uger udgår på baggrund af, at jobcentrene har meget fokus på området, der samtidig understøttes af den nye lovgivning på sygedagpengeområdet og de økonomiske incitamenter i at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb.

 

For 2011 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål:

 

  1. Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job.

Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

  1. Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse.

Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt.

 

  1. Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse.

Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

  1. Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.

Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

Det er beskæftigelsesministerens forventning til kommunerne, at man vil have fokus på og være ambitiøse i forhold til de fire udmeldte mål, og indgå i en positiv dialog med beskæftigelsesregionerne om ambitionsniveauet i beskæftigelsesplanen for 2011.

 

Ligeledes forventer beskæftigelsesministeren, at jobcentrene inddrager de lokale beskæftigelsesråd i en dialog om beskæftigelsesindsatsen for 2011.

 

Forslaget til Beskæftigelsesplan for 2011 følger den udmeldte skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen:

 

I Jobcenter Bornholms forslag til Beskæftigelsesplan for 2010 medtages således i kapitel 2, afsnit 2.1.. beskæftigelsesministerens udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen i 2011.

 

I afsnit 2.2. redegøres for de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer.

 

I afsnittene 2.3. og 2.4. beskrives Jobcenter Bornholms mål og strategier for henholdsvis den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats, samt mål og strategi for inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.

 

I afsnit 2.5. vil budgettet for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret blive tilføjet til behandlingen i kommunalbestyrelsen.

 

I forhold til de af beskæftigelsesministeren udmeldte nationale mål for beskæftigelsesindsatsen har jobcentret i beskæftigelsesplanen for 2011 opsat nedenstående mål for beskæftigelsesindsatsen, der ligeledes indgår som mål i kommunalbestyrelsens budget- og aftaleproces:

 

  1. Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 1.175 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 7,5 % fra december 2009 til december 2011.

 

  1. Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 3260 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svarende til en stigning 3 % fra december 2009 til december 2011.

 

  1. Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 760 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til et uændret niveau fra december 2009 til december 2011.

 

  1. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 212 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 15 %. fra december 2009 til december 2011.

Økonomiske konsekvenser

Ved udarbejdelsen af mål og strategier i Beskæftigelsesplan 2011 har det endelige budget for 2010 ikke været kendt, idet det forudsættes at budget 2011 vedtages samtidig med at beskæftigelsesplanen godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

De lovgivningsmæssige krav til beskæftigelsesplanen er beskrevet i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 735 af 3. juli 2009 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik §§ 10-16.

 

Udfordringer og målsætninger i forhold til beskæftigelsesplanen er blevet drøftet med beskæftigelsesregionen i et møde den 9. april 2010..

 

Udkast til beskæftigelsesplan skal forelægges for beskæftigelsesregionen senest den 25. maj 2010, og skal senest 1. juli sendes til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionens og LBR’s bemærkninger skal fremlægges i forbindelse med den endelige vedtagelse i kommunalbestyrelsen forud for vedtagelse af budget 2011.

 

Beskæftigelsesregionens høringssvar af 22. juni 2010 har givet anledning til overvejelser i jobcentret, og har særlig givet anledning til revurdering af det samlede mål for arbejdskraftreserven på grundlag af nyere prognosemateriale fra beskæftigelsesregionen.

 

Efter drøftelse af Beskæftigelsesplan 2011 i mødet den 24. august 2010 har Det lokale Beskæftigelsesråd efterfølgende givet tilslutning til følgende høringssvar:

 

”Det lokale Beskæftigelsesråd finder, at der med Jobcenter Bornholms forslag til Beskæftigelsesplan for 2011 er tale om en god beskæftigelsesplan, hvor der er lagt op til realistiske mål for beskæfti-gelsesindsatsen i forhold til den forventede udvikling.

 

Det lokale Beskæftigelsesråd finder at beskæftigelsesplanen indeholder de relevante mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer, ligesom man kan tilslutte sig at der er opstillet få konkrete og målbare mål.

 

Det lokale Beskæftigelsesråd konstaterer med tilfredshed, at der lægges vægt på en tidlig indsats med virksomhedsrettede og aktive tilbud til ledige, og at der satses på at opnå og fastholde de fastsatte mål for rettidighed for alle målgrupper.

 

Generelt lægger man vægt på, at der fortsat er fokus på kompetenceudvikling og uddannelse for ufaglærte ledige, og for personer der har vanskeligt ved at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

 

Særlig for så vidt angår indsatsen for gruppen af unge under 30 år konstaterer Det lokale Beskæftigelsesråd med tilfredshed, at der opsat mål på et relativt ambitiøst niveau, idet man lægger stor vægt på en samlet indsats, der kan bringe flest mulige i ungegruppen i beskæftigelse eller uddannelse.”

 

Endvidere har Beskæftigelsesplan 2011 være forelagt Handicaprådet til høring i mødet den 23. august 2010: ”Ingen bemærkninger”.

Bilag til Beskæftigelsesudvalget 28. september 2010

1.
Beskæftigelsesregionens høringssvar over Beskæftigelsesplan 2010 af 22. jun i 2010 (PDF)

2.
Beskæftigelsesplan 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10  Forslag til ændring af lokalplan for Vibegårdscentret

01.02.05P21-0255

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

28-09-2010

9

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget (I), Økonomi- og Erhvervsudvalget (I), Kommunalbestyrelsen (B)

 

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 16. august 2010 at igangsætte udarbejdelsen af et tillæg til kommuneplanen og et tillæg til lokalplan nr. 95 med henblik på at udvide Vibegårdscentrets maksimale butiksareal fra den nuværende max. grænse på 2800 m2 til en fremtidig max. grænse på 3000 m2..

Forud for denne beslutning var der blevet indkaldt ideer og forslag fra offentligheden. Denne lovpligtige, indledende fase i ændringen af kommuneplanen afstedkom ingen høringssvar.

Teknik & Miljø fremlægger på denne baggrund vedlagte udkast til lokalplan nr. 056 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 001.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at Kommunalbestyrelsen beslutter at sende forslag til lokalplan nr. 056 og forslag til kommuneplantillæg nr. 001 i offentlig høring i 8 uger.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Gennem lokal- og kommuneplanlægning kan Vibegårdscentrets status ændres fra aflastningscenter til lokalcenter, hvorved det vil være muligt at skaffe 200 m2 udvidelsesmulighed for det samlede butiksareal. Baggrunden for dette er, at planloven ikke tillader udvidelse af eksisterende aflastningscentre eller etablering af nye, mens det derimod er tilladt at planlægge for et lokalcenter med en størrelse på op til i alt 3000 m2. butiksareal.

En konvertering af Vibegårdscentret fra aflastningscenter til lokalcenter kan begrundes med, at centret især betjener boligområderne omkring Asavej, Smedegårdsvej, Harbovej og Kanegårdsvej erhvervsområderne ved Sandemandsvej og Lille­vangs­vej samt de offentlige institutioner i Vibegårdsområdet.

I den gældende kommuneplan har Vibegårdscentret status som aflastningscenter med mulighed for et samlet butiksareal på max. 2800 m2. Med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 001 vil Vibegårdscentrets status blive ændret til lokalcenter. Endvidere vil kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen blive udvidet til de maksimale lovlige størrelser. Størrelsen af den enkelte butik i et lokalcenter må ikke overstige på 1000 m2, og det samlede maksimale butiksareal i hele lokalcentret må ikke overstige 3000 m2. Disse størrelser er indarbejdet i udkastet til lokalplan 056.

I udkastet til lokalplan 056 er der lagt vægt på at sikre mulighed for etablering af en konkret virksomhed i den tidligere McDonald’s-bygning. Bygningens samlede areal er på 323 m2, og dermed noget større end den udvidelsesmulighed på 200 m2, der kan tilvejebringes for Vibegårdscentret som helhed. Imidlertid har Teknik & Miljø i samarbejde med den ansøgende virksomhed fundet frem til en indvendig disponering af bygningen, så kun 110 m2 af det samlede bygningsareal skal betragtes som detailhandel efter planlovens regler, mens den resterende del af bygningen vil blive en selvstændigt afgrænset café med dertil hørende produktion, lager og personalerum, som ikke skal medregnes som butiksareal. Af den samlede udvidelsesmulighed på 200 m2 er de 110 m2 i lokalplanudkastet fastlagt til butiksanvendelse i McDonald’s-bygningen. Herved sikres det, at den beskedne udvidelsesmulighed for Vibegårdscentret i et vist omfang skal anvendes i den tidligere McDonald’s-bygning, der nu har stået tom i en årrække. Den resterende udvidelsesmulighed vil kunne anvendes af hvilken som helst af de fire fremtidige butikker i centret, dog under forudsætning af at ingen butik ikke må være større end 1000 m2.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 28. september 2010

1.
Tidsplan (OFT)

2.
referat fra TMU-møde 16. august 2010 (DOC)

3.
Lokalplan 95 for Vibegårdscentret (PDF)

4.
Forslag til ændring af lokalplan for Vibegårdscentret (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11  Vedtagelse af lokalplan 053 og kommuneplantillæg nr. 027

01.02.05P21-0250

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

28-09-2010

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

11

 

Hvem beslutter
TMU (I), ØKE (I), KB (B)

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i foråret at offentliggøre et lokalplanforslag 053 for et blandet bolig og erhvervsområde (helårs- eller fritidsboliger og/eller mindre erhverv) ved Zahrtmannsvej med tilknyttet kommuneplantillæg 027. Planforslagene har nu været i 8 ugers offentlig høring og der er indkommet én indsigelse/bemærkning.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at lokalplan 053 og kommuneplantillæg 027 vedtages endeligt med mindre ændring som følge af indsigelse.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Lokalplan 053 og det tilknyttede kommuneplantillæg 027, skal muliggøre at Zahrtmannsvej 40 kan anvendes til boligformål, som valgfrit kan anvendes til ferie- eller helårsboliger. (Denne valgfrihed betyder boliger ikke kræves helårsbeboet i medfør af boligreguleringsloven). Desuden tillader lokalplanen mindre erhvervsformål, når de kan indpasses sammen med boliger (F.eks. kan man indrette en eller flere af lejlighederne til kontorformål, mindre service virksomheder eller lignende liberalt erhverv).

Den ønskede udnyttelse af ejendommen var ikke i overensstemmelse med en hidtil gældende byplanvedtægt nr. 9, der udlægger området til offentligt formål. Desuden var området omfattet af 027 temalokalplan, der udlægger området til helårsboligformål. Begge planer vil blive aflyst for området ved endelig vedtagelse af den nye lokalplan og tillæg.

Lokalplanen er udarbejdet efter et politisk ønske om flere boliger i byerne opføres eller indrettes uden krav om helårsanvendelse. I afgrænsede ejendomme eller områder i byzone har kommunalbestyrelsen mulighed for, efter individuel vurdering, at ophæve krav om helårsanvendelse gennem lokalplanlægning. I dette tilfælde består ejendommen af en tom nedlagt erhvervsbygning.

Nye boliger tillades kun indrettet gennem ombygning af den eksisterende erhvervsbygning, som ikke tillades nedrevet. Der kan ikke derudover opføres ny bebyggelse i området, bortset fra mindre tilbygninger, udhuse o. lign. Erhvervsbygningen har en kulturhistorisk værdi, der begrunder en genanvendelse af bygningen.

 

Indsigelser/Bemærkninger:

Efter indsigelsesfristens udløb er der kun modtaget én indsigelse fra RVV (Rønne vand og varme):

I indsigelsen fremgår at der i punkt 9.5 står at der pga. lokalplanens isoleringskrav ikke er til tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning (jf. varmeforsyningsloven). Dette mener RVV må være en misforståelse, da der er en tinglyst deklaration på ejendommen med krav om tilslutningspligt til fjernvarme 28.10 1994. Desuden har der været fjernvarme i bygningen siden januar 2002.

 

Teknik & Miljøs bemærkninger:

Man kunne i lokalplanen have valgt at aflyse deklarationen, dette er ikke sket og derfor er det aftalt med bygherren at en del af §9.5 udgår af lokalplanen (vedr. tilslutningspligt) da ejendommen alligevel er tilsluttet fjernvarme og der ikke er planer om at ændre på dette. Bygningen skal dog stadigvæk efterisoleres som lavenergibebyggelse.

 

Forslag til ændring:

§ 9.5: Pga. lokalplanens isoleringskrav er der ikke pligt til tilslutning til fjervarmeforsyning. Opvarmning tillades udført med centralvarmeanlæg, f.eks. udført med varmepumper eller lign. Der tillades kun undtagelsesvis opvarmning med elvarmepaneler.  

 

ændres til:

§ 9.5: Ejendommen er omfattet af krav om fjernvarmetilslutningspligt.  Der tillades kun undtagelsesvis opvarmning med elvarmepaneler.

 

 

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 28. september 2010

1.
Lokalplanforslag 053 (PDF)

2.
Bemærkninger til Lokalplanforslag 053 (MSG)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12  Høringssvar vedr. lokalplan for hotel, restauration m.m. ved Østergade, Søndergade, Bagergade i Rønne

01.02.05K04-0065

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

28-09-2010

7

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget (I), Økonomi- og Erhvervsudvalget (I), Kommunalbestyrelsen (B)

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. maj 2010 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 022 samt forslag til lokalplan nr. 045 i offentlig høring. Ved høringsfristens udløb den 9. august var der indkommet tre høringssvar. Kommunalbestyrelsen kan nu beslutte om planerne skal vedtages, enten i den foreslåede form eller med mindre ændringer.



Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

-         at sagen drøftes

-         at en eventuel endelig vedtagelse af lokalplanen indeholder den justering, som er nævnt i kommentaren til nedenstående punkt B og C

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010:

Anbefales, med den justering, som er nævnt i punkt B og C.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

Sagsfremstilling

Planernes formål er at udvide anvendelsesmulighederne for de tre ejendomme, som omfattes af lokalplanen. Lokalplanområdet er afgrænset af Bagergade, Søndergade og Østergade samt boligejendommene Østergade 28, Slippen 1 og Bagergade 15. Med lokalplanens endelige vedtagelse vil anvendelsesmulighederne for ejendommene inden for lokalplanområdet fremover være udvidet, så de udover boligformål m.m. også vil kunne anvendes til restauration og udstilling samt - for ejendommen Bagergade 17’s vedkommende - også til hotel eller lignende.

 

 

Høringssvar:

A.                       Pia og Henrik Grove, Bagergade 12, har på vegne af i alt 11 beboere i kvarteret sendt indsigelse til lokalplanforslaget. Indsigerne peger på, at en indretning af hotel, restauration m.v. i ejendommen Bagergade 17/Søndergade 10, matr. nr. 112, må antages at give anledning til betydelige støjgener m.v. i kvarteret., hvor der på grund af de smalle gader med dårlig akustik (megen ekko) nu er en norm om stilfærdig optræden. Støjende adfærd som smækken med (mange) bildøre, ankomst og afrejse, råben og anden uro, berusede mennesker, henkastet affald m.m. vil derfor vil være særdeles føleligt.

Endvidere vil der være risiko for massive parkeringsproblemer, da der i forvejen er meget snæver plads i gaderne. Det vil ikke kunne forventes, at parkering på ejendommens eget gårdareal vil løse problemet, da folk kun ugerne kører gennem en smal vognport.

Samlet vil der være tale om en betydelig forringelse af bovilkårene for de omkringboende. Det foreslås derfor at planen for så vidt angår ejendommen matr. nr. 112 trækkes tilbage.

 

B.                        Grethe Seemholt, ejer af ejendommen Bagergade 17/Søndergade 10, matr. nr. 112, har telefonisk påpeget, at formuleringen i lokalplanforslagets bestemmelse nr. 3.3, er en indskrænkning i anvendelsesmulighederne i forhold til de hidtidigt gældende anvendelsesbestemmelser for ejendommen, som er fastlagt i lokalplan 54. Dette er i modstrid med redegørelsen i lokalplanforslaget, hvor der på side 8 i billedteksten står ” Anvendelsesmulighederne for matr. nr. 112 udvides til også at omfatte hotel m.v.”.

 

C.                       Borgerlisten Bornholm foreslår i en skriftlig bemærkning til lokalplanforslaget, at anvendelsesmulighederne for dele af matr. nr. 110 a udvides til også at omfatte butik.

 

Teknik & Miljøs kommentarer:

ad A           Det kan ikke udelukkes, at en ændret anvendelse af ejendommen matr. nr. 112 til hotel- eller restaurationsformål vil kunne mærkes i kvarteret, både i forhold til lyde, trafik og parkering.

Opstår der støjgener fra en restauration udover de fastsatte støjgrænser, vil dette kunne påklages til miljømyndigheden. I forbindelse med en ændret anvendelse af ejendommen matr. nr. 112 til restaurant- eller hotelformål vil der i byggetilladelsen blive stillet krav om anlæg af p-pladser, jf. regionkommunens til enhver tid gældende retningslinjer.

Lokalplanforslaget er blevet screenet for eventuel pligt til at udarbejde en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Det er på denne baggrund vurderet, at lokalplanforslaget ikke har været omfattet af lovkrav om at der skal udarbejdes en særskilt miljøvurdering. Screeningen er vedlagt som bilag.

 

Ad B og C    Det har hele tiden været hensigten, at lokalplan 045 ikke skulle indskrænke de hidtidige anvendelsesmuligheder for de omfattede ejendomme, men udelukkende øge deres anvendelsesmuligheder. Med formuleringerne i forslag til lokalplan 045 er dette ikke indlysende, idet der ikke er overensstemmelse mellem lokalplanforslagets redegørelse og lokalplanens bestemmelser. Teknik & Miljø vil derfor foreslå, at en endeligt vedtaget lokalplan 045 kommer til at få justeret anvendelsesbestemmelserne. Justeringen skal sikre, at de hidtidige anvendelsesmuligheder for ejendommene fortsat vil være gældende, samtidigt med at ejendommenes anvendelsesmuligheder udvides til også at omfatte de ny anvendelsesmuligheder, der er beskrevet i forslag til lokalplan 045.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 28. september 2010

1.
Forslag til lokalplan 045 (PDF)

2.
Høringssvar A (DOCX)

3.
Høringssvar B (TIF)

4.
Høringssvar C (PDF)

5.
Referat fra KB-møde 27. maj 2010.DOC (DOC)

6.
Referat fra TMU-møde 22. oktober 2008 (DOC)

7.
Miljøscreening (PDF)

8.
Forskrift vedr. begrænsning af støj- og lugtgener.pdf (PDF)

9.
Retningslinjer vedr. anlæg af parkeringspladser (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13  Regionale udviklingsmidler til politikerfestival på Bornholm

24.00.00Ø39-0048

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

27-09-2010

17

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

13

 

Hvem beslutter
Bornholms Vækstforum (I)

Økonomi- og Erhvervsudvalget (B)

Resumé

Bornholms Regionskommune v. Regional Udvikling ansøger om 500.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til udvikling og gennemførelse af en politikerfestival på Bornholm i 2011.

Indstilling og beslutning

Formandskabet indstiller,

·         At det indstilles Økonomi- og Erhvervsudvalget at bevilge 500.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til udvikling og gennemførelse af en politikerfestival på Bornholm i 2011.

 

Bornholms Vækstforum, 27. september 2010, pkt. 17:

Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum anbefaler, at der arbejdes for at afvikle den første festival allerede i 2011, og at der findes et andet navn end "Politikerfestival".

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholm er kommet et skridt videre i arbejdet med realiseringen af en Politikerfestival på Bornholm – efter inspiration fra Almedalsveckan på Gotland.

 

Der er blevet udarbejdet et første oplæg fra konsulentfirmaet Rud Pedersen Public Affairs Company A/S, og borgmester Winni Grosbøll har været i nærmere dialog med Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder om perspektiverne, herunder dialog om mulig medfinansiering fra ministeriet.

 

Målsætningen med festivalen er bl.a.

·         At samle politikere, erhvervsliv og interesseorganisationer på ét sted på én gang

·         At skabe en festival med en blanding af politiske taler, seminarer og andre aktiviteter

·         At arrangementet udvikler sig til en tradition på linje med Almedalsveckan på Gotland.

Der er fra mange sider, herunder politiske partier, erhvervsorganisationer m.v. været positive tilkendegivelser om, at man finder en ”Politikerfestival” på Bornholm som et spændende initiativ. 

 

Festivalen vil blive arrangeret i samarbejde med bla. LAG-Bornholm og Convention Bureau Bornholm og opgaver vil blive budt ud til lokale bornholmske virksomheder, med speciale i afvikling af større arrangementer på øen.

 

Økonomiske konsekvenser

Konsulentfirmaet er kommet med et første bud på, at der samlet er brug for godt 2 mio. kr. til opstartsfasen og afviklingen af en festivalen i 2011 (denne ansøgning), og derefter ca. 1 mio. kr. til den løbende drift.

Projektets udgifter fordeler sig således:

 

 

Løn til medarbejdere på projektet

500.000 kr.

Ekstern konsulenthjælp (til opsøgende arbejde, udførelse af de praktiske opgaver på Bornholm, gennemførelse af arrangementet mm)

555.000 kr.

Rejseomkostninger (Gotland, København samt internt på Bornholm)

60.000 kr.

Information (Herunder markedsføringsaktiviteter, trykning af program samt hjemmeside)

650.000 kr.

Andet (Indledende kvalitative interviews, sekretariatsdrift, opsætning af scene)

370.000 kr.

Revision (BDO Revision)

         15.000 kr.

I alt

2.150.000 kr.

 

 

 

 

Projektet søges finansieret således:

 

 

 

Regionale Udviklingsmidler

500.000 kr.

Andre fonde: Puljer i ministerier, Erhvervsorganisationer som Dansk Industri og LO

1.150.000 kr.

LAG Bornholm

       500.000 kr.

I alt

2.150.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Det er afgørende for en mulig gennemførelse allerede i 2011, at der skaffes midler, så forarbejdet kan iværksættes nu.

 

Gennemføres denne festival på Bornholm i 2011 og etableres den som en fast tradition på øen vil det have mange positive effekter for øen og synlig vækst, både på kort og lang sigt:

·          Bornholm vil markere sig øverst på det politiske danmarkskort.

·          Øget medieomtale af Bornholm under selve festival-afholdelsen.

·          Øget omsætning på øen direkte forbundet med festivalen.

·          Øget omsætning indirekte fra festivalen i form af

- deltagere, der vælger at kombinere deltagelse i festivalen med ferie på øen

- turister der vælger Bornholm pga. festivalen

- uddannelsesinstitutioner fra resten af landet, det vælger at tage på studietur for at overvære festivalen.

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 27. september 2010

1.
Oplæg til Politikerfestival på Bornholm (DOCX)

2.
Ansøgning + budget (TIF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Ansøgning om tilskud fra de regionale udviklingsmidler til forlængelse af forprojekt vedr. Green Solution House

24.00.00Ø39-0054

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

27-09-2010

9

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

14

 

Hvem beslutter
Bornholms Vækstforum (I)

Økonomi- og Erhvervsudvalget (B)

Resumé

Business Center Bornholm ansøger om tilskud fra de regionale udviklingsmidler på 702.400 kr. til ansættelse af projektchef for et forlænget forprojekt vedr. etablering af Green Solution House.

Projektperioden er 1. oktober 2010 – 31. december 2011.

 

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

·         At Vækstforum – såfremt der ønskes reserveret midler til etablering af Green Solution House - indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der bevilges et tilskud fra de regionale udviklingsmidler på op til 702.400 kr. til ansættelse af projektchef, idet udbetalingen af de sidste 50 % forudsætter en positiv afrapportering på vækstforums møde i juni 2011.

 

Bornholms Vækstforum, 27. september 2010, pkt. 9:

Vækstforum besluttede at indstille til Økonomi- og Erhvervsudvalget at bevilge et tilskud fra de regionale udviklingsmidler på op til 702.400 kr. til ansættelse af en projektchef, idet udbetalingen af de sidste 50 % forudsætter en positiv afrapportering på vækstforums møde i juni 2011.

Ole Schou Mortensen deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Bornholms Vækstforum er på dagens møde blevet præsenteret for konkrete planer for etablering af Green Solution House – et bæredygtigt internationalt kongrescenter. Vækstforum er samtidig blevet anmodet om at forhåndsreservere midler til projektet.

Det nuværende forprojekt, der afsluttes ultimo september i år, er ligeledes blevet afrapporteret for Vækstforum på dagens møde. Såfremt Green Solution House ønskes realiseret, vil der fra oktober 2010 være brug for en tovholder, der kan føre projektet videre hen mod realisering.

For at opnå størst mulig effekt af såvel etablering som drift af Green Solution House i regi af en privat investor er det vigtigt, at det bornholmske samfunds interesser i videst muligt omfang tilgodeses. Dette kan sikres ved at ansætte en projektchef i Business Center Bornholm, der alene varetager disse opgaver og koordinerer mellem investor, rådgivere, bornholmske virksomheder, Bornholms Regionskommune og videninstitutioner på Bornholm.

 

Projektbeskrivelse

Projektchefen skal faseafklare processen frem mod byggeriet og planlægge/koordinere forankring af viden i forbindelse med byggeriet.

 

Projektet omfatter følgende aktiviteter:

 

·         I planlægnings- og byggefasen fokuseres på videnopbygning i forhold til grønne byggemetoder. Viden skal forankres i Bygge- og Anlægsklyngen, blandt de bornholmske håndværkere, lokale arkitekter og ikke mindst på Bornholms Erhvervsskole i de relevante uddannelser.

·         Sikring af - i det omfang det er muligt jf. udbudsregler - maksimal anvendelse af bornholmsk arbejdskraft.

·         Udnyttelse af ”spin off” muligheder. Der arbejdes med, at de bornholmske virksomheder får mulighed for at være med til at udvikle de produkter, som byggeriet skal bestå af. Der vil blive lagt vægt på, at de bedste og mest energibesparende materialer anvendes, og det er sandsynligt, at disse slet ikke findes på markedet endnu. Dette vil muligvis kunne skabe ”spin off” virksomheder på Bornholm.

·         Markedsføring af Green Solution House påbegyndes og koordineres til det igangværende projekt ”Bright Conventions Bureau” – det nye erhvervsturismesekretariat, der er startet op i år.

·         Koordinering mellem projektet, rådgivere, bornholmske virksomheder, Bornholms Regionskommune og videninstitutioner på Bornholm.

·         Arbejde med at skaffe restfinansiering til et projekt, der er af bred interesse for Bornholm.

 

Afrapportering vil løbende ske til Business Center Bornholms bestyrelse for at tilsikre orientering om og koordinering af øvrige projekter i regi af Bornholms Vækstforum og Business Center Bornholm.

 

Økonomiske konsekvenser

Projektets tilskudsberettigede udgifter er budgetteret til 702.400 kr., der fordeler sig således:

 

                 Løn til projektchef                                                600.000 kr.

                 Rejser, kost og logi                                                             30.000 kr.

                 Administration, husleje, telefon                                          62.400 kr.

Revision                                                                             10.000 kr.

                 I alt                                                                      702.400 kr.

 

Projektet søges finansieret således:

 

                 Regionale udviklingsmidler                                              702.400 kr.

                 I alt                                                                          702.400 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Vurdering og effekter

Dette forprojekt har ingen effekter i sig selv, med mindre Green Solution House fysisk etableres.

Men såfremt Green Solution House etableres, vil det være nødvendigt at have en tovholderfunktion, der kan lede projektet mod realisering.

Det er understreget over for ansøger, at Vækstforum kun kan støtte aktiviteter, der har interesse for en bred kreds af aktører på Bornholm, og at aktiviteter, der har karakter af opgaver for investor og dermed har karakter af støtte til enkeltvirksomhed, i henholdt til Erhvervsfremmeloven ikke kan støttes. Det er sekretariatets vurdering, at ovennævnte projektaktiviteter lever op til dette kriterium.

Projektcheffunktionen vil have betydning både for opbygning og -forankring af viden i projektet og for koordineringen mellem projektet og dets interessenter.

Projektet understøtter erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde 4.8. Bornholm – åbent hele året, hvor etablering af et konferencecenter og satsningen på erhvervsturisme specifikt er nævnt som et middel til at øge omsætningen i turisterhvervet. Projektet understøtter samtidig indsatsområde 4.3. Markedsføring af Bornholm.

Projektet er ligeledes i tråd med indsatsområde 4.11 Grøn Energi, da projektet understøtter opbygning af grønne kompetencer og udvikling af nye energibesparende løsninger.

Endelig understøtter projektet indsatsområde 4.4. Menneskelige ressourcer, da den nye viden i forbindelse med byggeriet vil blive forankret i de bornholmske virksomheder og på Bornholms Erhvervsskole.

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 27. september 2010

1.
Ansøgning (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15  Ansøgning om tilskud til Dukketeaterfestival

24.00.00Ø39-0052

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

27-09-2010

15

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

15

 

Hvem beslutter
Bornholms Vækstforum (I)

Økonomi- og Erhvervsudvalget (B)

Resumé

Svanekegaarden, Grønbechs Gård, Middelaldercentret samt Destination Bornholm søger om et tilskud på 280.500 kr. fra Kulturpuljen under Puljen af regionale udviklingsmidler til etablering af Bornholms Dukketeaterfestival 2011.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

·          At Bornholms Vækstforum drøfter, om de vil indstille, at Økonomi- og Erhvervsudvalget bevilger op til 280.500 kr. fra Kulturpuljen under Puljen af regionale udviklingsmidler

 

Bornholms Vækstforum, 27. september 2010, pkt. 15:

Vækstforum besluttede at indstille ansøgningen til afslag.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Vækstforums indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Svanekegaarden, Grønbechs Gård, Middelaldercentret samt Destination Bornholm søger om et tilskud til at etablere og afvikle Bornholms Dukketeaterfestival 2011.

Festivalen bygger på positive erfaringer med afholdelse af dukketeaterfestival på Middelaldercentret i 2008 og 2009. Ansøger anslår, at der var 2000 gæster på festivalen i 2009, hvilket kan sammenlignes med at Bornholms Kulturuge havde ca. 8000 gæster. Af de 2000 gæster vurderer ansøgerne, at 380 gæster var tilrejsende og at de samlet set bidrog til en meromsætning på Bornholm på 2,4 mio. kr.

Projektbeskrivelse

Det er planen at Bornholms Dukketeaterfestival skal blive en fast tradition hvert andet år, og søger derfor midler til at planlægge og afholde festivalen i 2011. Middelaldercentret har stået for afholdelsen af festivalerne i 2008 og 2009, men har ikke ressourcer til at gøre dette fortsat.

Bornholms Dukketeaterfestival 2011 vil afvikle et antal forestillinger spredt på sammenslutningens forskellige lokaliteter og andre steder på Bornholm. Desuden afvikles workshops, foredrag etc. Den vil blive basis for en tilbagevendende festival, der kan danne ramme for et nordeuropæisk forum for udvikling af dukketeater som kulturmedie.

Målgrupperne er turister og fastboende – børn som voksne, erhvervsturister samt lejrskoler.  

Ansøger vurderer, at der er følgende forcer for en Bornholmsk Dukketeaterfestival i september:

·         Dukketeater er en kulturel fremstilling som kan forstås på tværs af sprog, kulturer og alder, og som derfor også appellerer til øens turister.

·         Bornholms unikke natur og kulturinstitutioner tilbyder unikke rammer at afholde forestillinger i.

Opbakning

Festivalen får stor opbakning fra andre dukketeater-festivaler i Danmark, der således ikke ser en ny festival som en konkurrent men snarere som et meget velkomment bidrag til det generelle kulturudbud. Samtidig har festivalen opbakning fra bla. British Counsil, Bornholmstrafikken, Bornholms Museum, Forfatterskolen samt Rønne Theater, der alle deltager i en koodinationsgruppe for festivalen.

Festivalen har tilsagn om deltagelse fra nationale og internationale teatergrupper.

Effekter
Ansøger vurderer, at Bornholms Dukketeaterfestival vil kunne have følgende effekter:

·         Festivalen vil kunne sikre, at der også i yder-sæsonnen er et tilfredsstillende udbud af kulturelle tilbud til især børn, hvilket iflg. turistindustrien ikke er tilfældet nu. 

·         Dukketeaterfestivalen vil være med til at styrke Bornholms brand som kulturø for både turister, fastboende, teaterfolk samt potentielle tilflyttere.  

·         Den vil kommercialisere dukketeater-genren gennem samarbejder med lejrskoler og erhvervsliv, da der herfra opleves en efterspørgsel på mødemarkedet efter nye og anderledes oplevelser. Altså en udnyttelse af potentialer i erhvervsturisme. Fra Sverige og Norge er der positive eksempler på dette.

Dette vil resultere i flere besøgende i yder-sæsonnen, både private turister samt erhvervsturister samt gøre øen mere attraktiv for potentielle tilflyttere.

 

Økonomiske konsekvenser

Projektets indtægter og udgifter fordeler sig således:

 

UDGIFTER

Hovedgrupper

%

fordeling

Kr.

1. Løn til medarbejdere på projektet

34

200.000

2. Konsulentydelser

30

180.000

4. Rejser, kost og logi (konsulenter)

20

120.000

6. Kontormaterialer

4

22.000

8. Information (inkl. annoncer)

8

50.000

10. Andet (skal specificeres)      

8

45.000

11. Revision

12. Projektindtægter (produktion i aktiviteten)

2

÷6

10.000

÷33.000

I alt

100

594.000

 

FINANSIERING

 

%

fordeling

Kr.

Regionale udviklingsmidler (denne ansøgning)

47

280.500

Anden finansiering

41

245.235

Egenfinansiering (skal specificeres; f.eks. kontakt, timer el. lign.)      )

11

68.265

I alt

100

594.000

 

Bornholms Regionskommunes Teaterråd har valgt at støtte tovholderfunktionen med 20.000 kr. Børne- og Ungekulturrådet er positive overfor senere ansøgninger til aktiviteter i forbindelse med festivalen, og har derfor i en prioritering af midler valgt ikke at støtte tovholderfunktionen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dukketeaterfestivalen vil blive koblet til Destination Bornholms igangværende projekt finansieret af Vækstforum ”udvikling af nye tema- og eventbaserede turismeprodukter”, hvilket dermed kan bidrage med kontant medfinansiering til festivalen. Projektet er desuden en udløber af et andet igangværende projekt ”Kulturvækst Bornholm”, der også er finansieret af Vækstforum.

 

På længere sigt er Bornholms Dukketeaterfestival meget interesserede i en konstruktiv dialog om kobling til et eventuelt fremtidigt event-sekretariat. Vækstforumsekretariatet lægger derfor op til, at en mulighed kan være at opfordre interessenterne i event-sekretariatet til at lave en ansøgning om dette snarest og lægge Bornholms Dukketeaterfestival 2011 herunder.

 

Projektet knytter sig til flg. indsatsområder fra gældende erhvervsudviklingsstrategi: 4.8) Bornholm åbent hele året, 4.3) Markedsføring af Bornholm samt bidrager til at nå visionen ”Det unikke Bornholm, vækst via kreativitet og kvalitet”.

 

Kulturpuljen under Puljen af regionale udviklingsmidler er placeret under Vækstforum for at sikre, at udmøntningen af midlerne sker i sammenhæng med Erhvervsudviklingsstrategien. Kulturpuljen er dog ikke underlagt retningslinjerne i §9 i ”Lov om Erhvervsfremme”, som de andre regionale udviklingsmidler. Kulturpuljen ligger under ”Lov om ændring af en række love på kulturområdet” Af dette lovforslag fremgår at ”de nye regioners rolle på kulturområdet bliver således, at de kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder og samtidig udvikle kulturelle tilbud”.

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 27. september 2010

1.
Ansøgning og budget (TIF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Ansøgning om tilskud til Fairtrade Island Bornholm

24.00.00Ø39-0053

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

27-09-2010

16

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

16

 

Hvem beslutter
Bornholms Vækstforum (I)

Økonomi- og Erhvervsudvalget (B)

Resumé

Destination Bornholm ansøger om et tilskud på 395.000 kr. fra Puljen af regionale udviklingsmidler til udbredelse af Fairtrade Island Bornholm.

Projektperioden er 1. oktober 2010 – 30. september 2012.

 

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

·        At Bornholms Vækstforum drøfter, om de vil anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at bevilge op til 395.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til at føre Fairtrade Island Bornholm videre.

 

Bornholms Vækstforum, 27. september 2010, pkt. 16:

Vækstforum besluttede at indstille ansøgningen til afslag.

Bjarne Kristiansen deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Beslutningen om, at der skulle arbejdes for at få Bornholm godkendt som Fairtrade Island blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009. I dag indgår 44 bornholmske arbejdspladser / virksomheder i fairtrade ordningen, der er godkendt ift Fairtrade Mærket Danmarks kriterier og målsætninger for en fairtrade kommune.

 

Dette projekt tilfører de nødvendige ressourcer for at indsatsen kan blive videreført med vægt på de turismerettede elementer samt produktionsmæssige muligheder, og vil tilføre aktiviteter og indhold til visionen ”Bright Green Island 2014”.

 

Projektbeskrivelse

Projektet vil:

 

1. Styrke turismen på Bornholm på alle tider af året både ift allerede kendte turisme-segmenter og ift. nye med særlig interesse for bæredygtighed og fairtrade.

2. Styrke produktions- og afsætningsmuligheder for virksomheder der ønsker at producere med brug af fairtrade certificerede råvarer og dermed opnå et fairtrade label på deres produkter. Det vil ske via rådgivning om produktudvikling og innovation samt via formidling af samarbejdsmuligheder med producenter i udviklingslande.

3. Styrke informationen om Bornholm som Fairtrade Island samt om fairtrade og international, social ansvarlighed via events og øget medieomtale af øens Fairtrade aktiviteter.

 

Projektets styregruppe består af:

Bjarne Kristiansen, BRK, Formand

Mads Krage, Fairtrade mærket Denmark

Mikkel Jensen, Destination Bornholm

Morten Ledskov, Global Trade

Lone Bentzen, Bokulhus

John Westh, Inkøbschef Bornholms Regionskommune

Hanne Nisbeth, Business Center Bornholm

 

Destination Bornholm bliver projektholder og hyrer Global Trade som konsulenter til at stå for virksomheds-kontakten. Global Trade er en ikke-kommerciel Fair Trade virksomhed, der siden 2001 har arbejdet for bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion i Afrika med base i Allinge. Bla. er de arrangør af den årlige Hammershus Fairtade Concert.

Økonomiske konsekvenser

Projektet løber over to år og udgifterne fordeler sig således:

 

Konsulentydelser (10.000 kr. / måned)

240.000 kr.

Transportudgifter (på og udenfor Bornholm)

40.000 kr.

Information, events, kommunikation

60.000 kr.

Trykning af Fairtrade Guide, Dansk + Engelsk

30.000 kr.

Revision og regnskab

25.000 kr.

 

 

I alt udgifter

395.000 kr.

 

Projektet søger 100% finansiering gennem Puljen af regionale udviklingsmidler.

Det har ikke været muligt for ansøger at finde medfinansiering. Det skyldes, at ingen af de medvirkende parter i styregrupper har ubrugte midler, de kan anvende. Der har desuden ikke kunnet hentes inspiration til ekstern medfinansiering fra de andre danske fairtrade-byer, da de er drevet udelukkende med kommunale midler.

 

Projektet vil ikke nødvendigvis have afledte økonomiske konsekvenser for BRK, da Regionskommunen allerede har indført fairtrade-mærket kaffe og the som påkrævet i Regionskommunens administrations kantine for at kunne kalde sig Fairtrade Island.

BRKs indkøbsafdeling vurderer at ca. 20% af regionskommunens samlede indkøb af kaffe og the nu er fairtrade mærket. Denne andel skønnes at komme fra de administrative kantiner samt fra et par kommunale virksomheder. Resten af de kommunale virksomheder vurderes dermed ikke at vælge Fairtrade mærkede produkter. Alle virksomheder i kommunen informeres om muligheden for at vælge dem. Merudgiften i indkøb skal afholdes inden for virksomhedens egen økonomiske ramme.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Vækstforumsekretariatet vurderer, at projektet er en forholdsvis let måde at skabe indhold til og dermed styrke Bornholms brand som bæredygtigt samfund – Bright Green Island. Det vil have positive effekter på turismen. Samtidig er projektets resultat meget visuelt overfor gæster på øen og fastboende, da det omhandler produkter som bla. the og kaffe, som mange drikker dagligt. Samtidig er Fairtrade produkterne så udbredte andre steder i landet, at mange turister kan have en forventning om, at når Bornholms Vækstforum har vedtaget visionen ”Bright Green Island 2014” og Kommunalbestyrelsen har vedtaget at være Fairtrade Island, så bør det være en selvfølge at Fairtrade mærket er anvendt og synligt over hele øen.

Projektet var oprindelig forankret i Business Center Bornholm (BCB) via erhvervsambassadør-funktionen. Da denne funktion ophørte i 2009 har BCBs bestyrelse valgt, at de ikke kan videreføre arbejdet for egne midler. Bornholms Regionskommune har ikke haft udviklingsmidler sat af konkret til dette, men har støttet projektet og dækket de merudgifter, det har medført at indkøbe fairtrade the og kaffe i administrationens kantiner.

Ønskes Fairtrade Island udbredt og implementeret i øens virksomheder er der derfor behov for projektmæssig forankring andet steds og for bevilling af midler til at udbrede projektet.

Ansøger mener, at projektet er nødvendigt for at kunne skabe et solidt fundament af virksomheder/ medlemmer af Fairtrade Island Bornholm, således at den satsning Kommunalbestyrelsen vedtog i 2009 bliver ført ud i livet. Hvis der ikke bevilges midler til dette projekt vurderer ansøgerne, at det er overvejende sandsynligt, at satsningen Fairtrade Island Bornholm vil blive meget kortsigtet og at det arbejde, der allerede er foregået, vil være spildt. 

Vækstforumsekretariatet støtter denne vurdering.

Desuden anfører Vækstforumsekretariatet, at der bør stilles krav til ansøger om at sikre, at projektet også lever op til Fairtrade Mærkets kriterier for at forblive Fairtrade Island, herunder påtager sig ansvaret for kontakten med Fairtrade Mærket samt for levering af indhold til hjemmesiden Bornholm.dk vedr. Fairtrade aktiviteterne. 

Det er Vækstforums opfattelse, at en videre deltagelse i Fairtrade Island også vil betyde at Bornholms Regionskommune skal kunne fremvise fremdrift i regionskommunens eget aftag af Fairtrade mærkede produkter.

Bilag til Bornholms Vækstforum 27. september 2010

1.
Ansøgning (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0018

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

17

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget (O)

Resumé



Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Intet.

 

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18  Eventuelt

00.01.00I00-0018

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

06-10-2010

18

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget (O)

 

Indstilling og beslutning

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. oktober 2010:

Kommunaldirektøren orienterede om indberetning af arbejdsnedlæggelsen i henholdsvis BAT og BørneCenter Bornholm.

 

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt


 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt