Dagsordenspunkter

  åbent 1 Orientering om Teknik og Miljø
  åbent 2 Orientering om BAT
  åbent 3 Anlægsbevilling til Bofas affaldsvarmeværk
  åbent 4 Udpegning af repræsentanter til Reno-Sam
  åbent 5 Priotering budget 2010 - Gadebelysning
  åbent 6 Endelig vedtagelse af forslag til retningslinjer for landzoneadministration.
  åbent 7 Dispensation vedr. Havnegade 1 i Rønne
  åbent 8 Antennemast på Røvej 32 A, Rø.
  åbent 9 Nedlæggelse af helårsbolig, Storegade 23 i Rønne
  åbent 10 Anmodning om lokalplan for 25 boliger ved Kommandanthøjen i Rønne
  åbent 11 Fredningsforslag for Svartingedalen i høring
  åbent 12 Ansøgning om udbygning af Sannes Familiecamping og Strandlundens Naturcamping
  åbent 13 Blå Flag på Bornholm
  åbent 14 Tom helårsbolig på Sct. Klemensgade 13, 3782 Klemensker.
  åbent 15 Tom helårsbolig på Nyvej 2, 3700 Rønne.
  åbent 16 prioritering anlægspulje havne 2010
  åbent 17 Nørrekås Lystbådehavns evt. overdragelse af administartionen til Rønne Havn A/S
  åbent 18 Forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget
  åbent 19 Proces for budget og mål 2011 indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område
  åbent 20 Sager til Ældreråd og Handicapråd
  åbent 21 Gensidig orientering
  lukket 101 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Orientering om Teknik og Miljø

00.01.00I00-0020

Sagsbeskrivelse

Teknik- og Miljø vil på mødet introducere det nye udvalg for arbejdsområderne i virksomheden.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen indstiller introduktionen til orientering.

Bilag

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 3. februar 2010:

Orientering givet.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Orientering om BAT

13.05.00A00-0002

Sagsbeskrivelse

Trafikchef Lars Bjørn Høybye, vil på mødet informere om status for BAT

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller status for BAT til efterretning.

 

Bilag

Statusnotat fra BAT pr. januar 2010.

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 3. februar 2010:

Udsættes til næste møde.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
BAT statusnotat januar 2010 (DOCX)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Anlægsbevilling til Bofas affaldsvarmeværk

07.04.00S05-0001

Indledning

Bofa ønsker at renovere det eksisterende affaldsvarmeværk beliggende Almegårdsvej 8 i Rønne med henblik på en levetidsforlængelse af anlægget.

 

Sagsbeskrivelse

Bofas affaldsvarmeværk beliggende Almegårdsvej 8 i Rønne blev taget i brug i 1991, og har således de seneste 19 år i døgndrift nyttiggjort forbrændingsegnet affald til produktion af varme samt reduceret de bornholmske affaldsmængder. Varmeproduktionen udgør på årsbasis ca. 1/3 af Rønnes forbrug.

 

Den forventede levetid for et sådant anlæg er identisk med afskrivningsperioden, hvorved anlægget efter planen skulle renoveres i 2011. Imidlertid har væsentlige driftsmæssige komplikationer gennem den seneste periode – og heraf følgende nedlukninger - medført, at Bofa har været nødsaget til at borttransportere de ikke-behandlede mængder til eksternt forbrændingsanlæg samt at Bofa har mistet indtjening på afsætning af fjernvarme.

 

Derfor har Bofa ladet konsulentfirmaet Rambøll udarbejde en tilstandsrapport for affaldsvarmeværket. Denne tilstandsrapport viser med al tydelighed, at flere af de essentielle dele af værket er nedslidte og behøver renovering/udskiftning. Såfremt der ikke sættes ind med en gennemgribende renovering/udskiftning af de kritiske dele af anlægget, vil det kunne medføre fortsat hyppige nedlukninger med henblik på reparationer – og heraf væsentligt forringet driftsøkonomi for Bofa til følge.

 

Driftsøkonomiske forringelser i den forventede størrelsesorden vil kunne have en afsmittende virkning på taksten for forbrænding af affald - til gene for de bornholmske borgere og erhvervsvirksomheder. Endelig vil der kunne forudses negative konsekvenser vedrørende Bofas miljøpåvirkninger ved hyppige driftsstop.

 

Ifølge Bofas vurdering – som bekræftes af Rambølls udfærdigede tilstandsrapport - vil det være nødvendigt at renovere/udskifte væsentlige dele af anlægget med henblik på at sikre anlægget en levetidsforlængelse på 10, 20 eller 30 år afhængigt af den pågældende funktion. Af vedlagte bilag fremgår en nærmere redegørelse for de påtænkte renoveringer/udskiftninger. Følgende er konklusionen herfra.

 

”Efter besigtigelser, analyser og efterfølgende vurderinger er Rambøll af den opfattelse, at BOFA’s affaldsvarmeværk bærer tydeligt præg af at have været i brug i snart 20 år. Der er således en lang række såvel enkeltdele som hele funktionsdele, der bør skiftes ud, såfremt BOFA ønsker sikkerhed for kontinuer drift med optimeret affaldsforbrænding og varmeproduktion til følge.

 

Ved at sammenholde de tekniske forudsætninger med økonomisk rettidig omhu, er det Rambølls anbefaling, at BOFA renoverer anlægget, således at det de næste 10 år kan producere på optimal vis.

 

Indenfor 10 år vil det være nødvendigt atter at foretage en tilstandsvurdering af anlægget med henblik på at tage stilling til det fremtidige kapacitetsbehov og dermed designgrundlag. Dette passer fint sammen med, at der indenfor sektoren forventes gennemført en liberalisering af det forbrændingsegnede erhvervsaffald indenfor den kommende 10-års periode, hvorved forudsætningerne for BOFA’s anlæg vil ændres.

 

Den anbefalede renovering/levetidsforlængelse af BOFA’s affaldsvarmeværk vil strække sig over to separate måneder afholdt omkring henholdsvis september 2010 og marts 2011. Den samlede, anbefalede investering til renoveringen estimeres til 52.850.000 kr. , som forventes at ville medføre driftsmæssige besparelser og miljø- og ressourcemæssige optimeringer.”

 

 

Økonomi

Bofa vurderer, at den valgte løsning vedrørende renovering/levetidsforlængelse af affaldsvarmeværket i sig selv ikke medfører stigning i den nuværende takst for forbrændingsegnet affald. Dette sikres ved driftsmæssige besparelser og ved at afskrivninger og renter på de gamle tekniske installationer er færdigafskrevet, og lån indfriet med udgangen af 2011.

 

Nettoudgifter som følge af nedlukning afholdes indenfor Bofas driftsbudgetter i 2010 og 2011.

 

Det forventes, at det samlede investeringsbehov på 52.850.000 kr. vil blive fordelt med ca.  22.850.000 kr. i 2010 og ca. 30.000.000 kr. i 2011.

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

 

 

Bilag

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 3. februar 2010:

Anbefales.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Samlerapport renovering af Bofas affaldsvarmeværk (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Udpegning af repræsentanter til Reno-Sam

07.00.00A00-0001

Indledning

I anledning af det netop gennemførte kommunalvalg – og den deraf ændrede sammensætning af politikere i Udvalget for Teknik og Miljø – ønsker Bofa udpegning af 2 politiske repræsentanter med suppleanter fra Bornholms Regionskommunes Teknik- og Miljøudvalg til repræsentantskabet i brancheorganisationen Reno-Sam.

 

Sagsbeskrivelse

Bofa har siden starten været medlem af Reno-Sam, som er en brancheforening, der varetager kommuners og fælleskommunale affaldsselskabers interesser angående såvel tekniske som politiske problemstillinger indenfor affaldsområdet.

 

Reno-Sams overordnede formål er at varetage medlemmernes interesser vedrørende drift og udvikling af medlemmernes opgaver og virksomhed på affaldsbortskaffelsesområdet, således som dette begreb til enhver tid defineres af foreningen. Nærmere uddybning af Reno-Sams opgaver fremgår af foreningens vedtægter (vedlagt), § 4.

 

Der skal udpeges 2 politiske repræsentanter med tilhørende suppleanter, som vil have til opgave at repræsentere Bofa i Reno-Sams repræsentantskab. Repræsentantskabet er Reno-Sams øverste myndighed, og som repræsentant er man endvidere opstillingsberettiget til Reno-Sams bestyrelse.

 

Af Reno-Sams vedtægter, § 10, fremgår, at hvor medlemmet er en enkelt­kommune, er formanden for kommunens tekniske udvalg (eller det udvalg, som har med affaldsbehandling at gøre) født medlem. Den anden deltager vælges af og blandt udvalgsmed­lemmerne. Medlemmerne udpeger suppleanter for deres repræsentanter. Repræsentanternes og suppleanternes valgperiode følger den kommunale valgperiode.

 

Reno-Sams repræsentantskabsmøde for 2010 afholdes i dagene 23. og 25. marts i Kolding, og invitation hertil er allerede fremsendt udvalgets medlemmer.

 

Økonomi

Kontingentet til Reno-Sam udgjorde 96.058,- kr. ekskl. moms i 2009

Indstilling

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget forestår udpegning af 2 repræsentanter samt 2 suppleanter til Reno-Sams repræsentantskab. Udvalgets til en hver tid siddende formand er født medlem, mens den anden repræsentant og de 2 suppleanter vælges af udvalget.

 

Bilag

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Per Ole Petersen valgtes som medlem.
Carsten Scheibye valgtes som suppleant for Steen Colberg Jensen og Bente Johansen valgtes som suppleant for Per Ole Petersen.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Vedtægter for Reno-Sam (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Priotering budget 2010 - Gadebelysning

05.01.12G01-0060

Indledning

I budgettet for 2010 blev der afsat ekstra 500.000 kr. til øget gadebelysning. Budgetgrundlaget er at gadelyset ikke slukkes fredag og lørdag nat, samt nytårsaften. Der skal desuden ses på tidspunkter for lys tænding, specielt om sommeren. Lyset slukkes1 time senere om aftenen samt tændes 1 time senere om morgenen, om sommeren tændes lyset ikke om morgenen.

Sagsbeskrivelse

Budgetudvidelsen på 500.000 kr. giver mulighed for 289 ekstra brænd timer pr. år, svarende til 5,56 timer pr. uge (udgiftsfordeling, energiforbrug 351.192 kr. og øget drift 148.808 kr.)

En ændring af morgentændingen fra kl. 5 til kl. 6 giver en reduktion på ca. 285 brændtimer pr. år (i sommerperioden med tidlig solopgang tændes gadelyset slet ikke). En tænding af lyset hele natten efter fredage og lørdage kræver ekstra (2 x 286) 572 brændtimer pr. år.

En slukning af lyset 1 time senere hver aften kræver ekstra 365 brænd timer pr år, medens den senere morgentænding kun giver en besparelse på 285 brænd timer.

Nytårstændingen er allerede indarbejdet i gadebelysningskontrakten.

Teknik & Miljø har undersøgt muligheden for at hvert andet gadebelysningsarmatur kunne slukkes i nattetimerne. En simpel løsning ville være at ”skrue pæren løs” i hvert andet armatur. Denne løsning vurderes dog ikke brugbar, da det vil medføre en for stor reduktion i lysmængden på vejen også i de tidsrum hvor der færdes mange på vejene. En reduktion af lysmængden til det halve, kan være acceptabelt fx efter kl. 24 – mens det i vinterhalvåret er nødvendigt med mere lys i de tidligere aftentimer hvor eksempelvis børn og unge er på vej hjem efter fritidsaktiviteter. Efter kl. 24 kan man køre med reduktion i lysmængden, men det kræver så en teknisk løsning at kunne slukke for hvert andet armatur. Østkraft vurderer at kun 60 %  af gadebelysningsanlægget teknisk kan ændres, denne ændring af 6000 armaturer er beregnet til kr. 3.1 mil. kr. En ændring af det resterende anlæg er ikke mulig uden etablering af nyt kabelanlæg med deraf afledte graveudgifter. En slukning af hvert andet armatur i nattetimerne ses derfor ikke at være økonomisk mulig.

 

En generel tænding af det samlede gadebelysningsanlæg i nattetimerne i forhold til i dag vil koste yderligere 3.5 mil kr.

 

Økonomi

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at gadelyset først tændes  kl. 6, og ikke slukkes fredag og lørdag nat.

Bilag

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Godkendt.

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Endelig vedtagelse af forslag til retningslinjer for landzoneadministration.

01.03.03K04-0001

Indledning

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. september 2009 at offentliggøre et forslag til retningslinjer for landzoneadministration i Bornholms Regionskommune med en frist på 8 uger til at fremsætte bemærkninger.

Forslaget blev herefter offentliggjort den 16. september 2009 med frist for bemærkninger til den 11. november 2009.

Sagsbeskrivelse

Der er i perioden indkommet følgende bemærkninger:

1. Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdelingen på Bornholm, har fremsat følgende bemærkninger:

·        Ad. 5.1: Der bør stilles krav om skærmende beplantning ved placering af gyllebeholdere uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og ved nyt (ofte meget stort) landbrugsbyggeri i det hele taget.

·        Ad.9.2: Ved udspredning af ren jord over landbrugsjord bør maksimal tykkelse ikke overstige 30 cm.

·        I den øvrige del af landet er ridehaller (set med DN øjne) et stigende problem, har BRK en holdning til landzoneadministration i den forbindelse?

 

Teknik og Miljø´s kommentarer:

Vedrørende gyllebeholdere.

Ifølge planlovens § 36, stk. 2, skal en tilladelse til placering af gyllebeholdere uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer betinges af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften. Der er således tale om krav, der fremgår direkte af loven, og som også fremgår af lovteksten gengivet på side 16 i forslaget til retningslinjer for landzoneadministrationen. For at undgå misforståelser foreslås det dog, at betingelserne også indskrives i punkt 5.1 som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.

Vedrørende andet og større landbrugsbyggeri vil det normalt ikke kræve landzonetilladelse, idet bebyggelse på landbrugsejendomme med større husdyrhold reguleres i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jfr. afsnit 5.1 i forslaget.

Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, der placeres i tilknytning til landbrugsejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, kræver heller ikke landzonetilladelse, og da der normalt meddeles afslag til byggeri uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer (bortset fra gyllebeholdere), anser Teknik- og Miljø det ikke for nødvendigt at ændre forslaget på dette punkt.

Vedrørende udspredning af ren jord over landbrugsjord.

I forslaget er der i afsnit 9.2 skrevet følgende:

”Der meddeles normalt afslag til anlæg af jordvolde, jorddeponier af en vis blivende karakter og andre større ændringer i terrænet, medmindre det sker for at afskærme eksisterende større erhvervsvirksomheder af landskabelige eller miljømæssige hensyn eller for at begrænse støj fra f.eks. skydebaner og motocrossbaner. Udspredning af ren jord i et ensartet lag ud over landbrugsjord, kræver normalt ikke landzonetilladelse, forudsat at udspredningen sker i et tyndt lag (en tykkelse på omkring 30 cm og maximalt 50 cm).”

Ifølge planlovens § 35, stk. 1, kræves der landzonetilladelse til udstykning, ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.

Hvis regionskommunen skal kunne skride ind overfor en jordpåfyldning på landbrugsjord med landzonereglerne, skal det således være af en karakter, så der er tale om en ændret anvendelse af et ubebygget areal.

Eksempler på terrænændringer (og ændret arealanvendelse), der kræver landzonetilladelse er gravning af søer, anlæg af jordvolde eller etablering af jorddeponier, der har en vis blivende karakter.

Udspredning af ren jord i et ensartet lag ud over landbrugsjord, der uændret skal anvendes til landbrug, kræver derimod ikke landzonetilladelse.

Teknik og Miljø har kendskab til praksis i andre kommuner, hvor landzonereglerne administreres således, at terrænreguleringer mindre end +/- 50 cm ikke kræver landzonetilladelse.

Teknik og Miljø har endvidere spurgt By- og Landskabsstyrelsen om praksis på dette område. By- og Landskabsstyrelsen har svaret, at der ikke er en fast praksis om jordlagets tykkelse, men styrelsen er enig i, at en grænse på 50 cm er en rimelig bagatelgrænse, dog med den tilføjelse, at Naturklagenævnet kan komme frem til et andet resultat i en mulig konkret sag.

På denne baggrund foreslår Teknik og Miljø, at den nuværende formulering i afsnit 9.1 fastholdes uændret. Hvis der kommer afgørelser fra Naturklagenævnet, der ændrer praksis, vil dette naturligvis blive forelagt for Teknik og Miljøudvalget med henblik på en revision af retningslinjerne.

Vedrørende ridehaller.

Ridehaller der opføres som en del af et erhvervsmæssigt stutteri på en landbrugsejendom, betragtes som erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift, og kræver derfor ikke landzonetilladelse.

Øvrige ridehaller (f.eks. på rideskoler eller hobbypræget virksomhed) kræver landzonetilladelse.

Ridehaller er ikke specifikt nævnt i forslaget til retningslinjer for landzoneadministrationen, da der hidtil har været meget få sager i denne kategori på Bornholm, og da nybyggeri af en ridehal ikke adskiller sig væsentligt fra andre nybyggerier, der opføres på landbrugsejendomme eller nedlagte landbrugsejendomme, der anvendes til andre erhverv.

Det foreslås dog, at der i afsnit 5.3 ”Andre erhverv” tilføjes ”rideskoler og ridehaller” under det, der normalt meddeles tilladelse til, således at punkt 2. øverst på side 11 formuleres således:

”2.  nyetablering af mindre jordbrugstilknyttede erhvervsvirksomheder, der naturligt hører hjemme i det åbne land, dvs. har relation til landbrug eller skovbrug (f.eks. maskinstationer, planteskoler, gartnerier, rideskoler,ridehaller og lignende). Det forudsættes, at nybyggeri ikke visuelt fremtræder fritliggende, men placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer.”

 

2. Dansk Ornitologisk Forening på Bornholm har fremsendt følgende bemærkning til det udsendte forslag i forhold til punkt 9.2 på side 13 (jorddeponering):

·        Naturindholdet i det åbne land bør tilgodeses ved at der maximalt må deponeres ren jord i 30 cm. tykkelse (og ikke 30-50 cm. som anført).

Teknik og Miljø´s kommentarer:

Der henvises til kommentarerne ovenfor vedrørende udspredning af ren jord over landbrugsjord.

Vedrørende bemærkningen om naturindholdet gøres der dog opmærksom på, at hvis det areal, hvor jorden ønskes udspredt, er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 eller der i øvrigt er andre særlige forhold, så der kræves tilladelse efter anden lovgivning, skal sagen naturligvis bedømmes ud fra dette lovgrundlag og ikke efter planlovens landzoneregler.

 

Udover de modtagne bemærkninger har Naturklagenævnet i offentlighedsperioden truffet afgørelse i en konkret sag om ændring af en fritidsbolig til en helårsbolig på Vestre Sømarksvej 28, Pedersker.

Naturklagenævnet bemærker i denne sag, at det i uplanlagt område er udgangspunktet, at der ikke meddeles tilladelse til at ændre anvendelsen af et fritidshus til helårsbeboelse. Har fritidshuset tidligere været en helårsbolig, kan der dog efter Miljøministeriets vejledning og hidtidig praksis efter omstændighederne meddeles tilladelse til igen at tage huset i anvendelse som helårsbolig. Der bør ved afvejningen lægges afgørende vægt på længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse, og på hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden. Endvidere bør husets kvalitet indgå i bedømmelsen.

I den konkrete sag ændrede Naturklagenævnet regionskommunens tilladelse til et afslag, primært fordi det var 20 år siden, huset havde været anvendt som helårsbeboelse, samt fordi det var meget lille (40 m2).

På baggrund af denne afgørelse fra Naturklagenævnet må regionskommunens praksis på området ændres, og der foreslås derfor følgende ændringer i forslagets afsnit 2 ”Helårsboliger” side 6-8:

Den nuværende formulering (punkt 7. side 7):

”Der meddeles normalt tilladelse til ændring af en fritidsbolig til en helårsbolig, hvis huset oprindeligt er opført som en helårsbolig og der ikke er særlige forhold, der taler imod. Der lægges vægt på, at der ligger andre helårsboliger i nærheden,” ændres til

”Der meddeles normalt tilladelse til ændring af en fritidsbolig til en helårsbolig, hvis huset oprindeligt er opført som en helårsbolig og der ikke er særlige forhold, der taler imod. Der lægges vægt på længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse, og hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden. Endvidere skal husets kvalitet og størrelse indgå i bedømmelsen”.

(Indsættes som nyt punkt 5 under det, der normalt gives afslag til i afsnit 2, side 8 øverst).

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller,

·        at forslaget vedtages endeligt med de ændringer, der er foreslået ovenfor under Teknik og Miljø´s kommentarer. Det endeligt vedtagne forslag offentliggøres og sendes til de foreninger mv., som tidligere har fået forslaget.

·        at der løbende foretages redaktionelle ændringer som følge af ny lovgivning eller lignende. Større ændringer forelægges for Teknik og Miljøudvalget. Endvidere tages retningslinjerne op til revision hvert 4. år i forbindelse med kommuneplanrevisionen.

Bilag

1.      Forslag til retningslinjer for landzoneadministration.

2.      Bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdelingen på Bornholm.

3.      Bemærkninger fra Dansk Ornitologisk Forening på Bornholm.

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Udsættes til næste møde.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
1. Forslag til retningslinjer for landzoneadministration. (DOC)

2.
2. Bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdelingen på Bornholm. (HTM)

3.
3. Bemærkninger fra Dansk Ornitologisk Forening på Bornholm. (HTM)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Dispensation vedr. Havnegade 1 i Rønne

01.02.05P25-0020

Indledning

Ejeren af Havnegade 1 har ansøgt om dispensation fra lokalplan 55 for et butikscenter ved Snellemark. Der søges dispensation fra lokalplanens byggefeltbestemmelser, så der muliggøres en udvidelse af stueetagen. I den sammenhæng ønskes en helårsbolig i stuetagen omdannet til erhvervsformål, i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser.

Sagsbeskrivelse

Ansøgning og projektbeskrivelse

Ejeren af Havnegade 1 (matr.nr. 1088b, Rønne Bygrunde), har nu ansøgt om dispensation fra lokalplan 55, §5.4, så der muliggøres byggeri af en tilbygning til underetagen af Havnegade 1. En del af tilbygningen erstatter tidligere tilbygninger på ca. 35 m2, der nedrives/allerede er nedrevet.

Ejeren har trukket en tidligere indgivet klage til naturklagenævnet, som TMU behandlede med en udtalelse i oktober 2009. Dermed er det muligt at behandle en begrundet dispensationsansøgning, i overensstemmelse med det Teknik & Miljø tidligere havde anbefalet.

Der ønskes dispensation der muliggør opførelse/genopførelse af hele tilbygningen på ca. 68 m2 brutto (målt på tegning), idet tilbygningen opføres på et areal der ikke omfattes af byggefelt jf. lokalplan 55. Dispensationen er nødvendig som forudsætning for efterfølgende behandling af en byggeansøgning.

Den nye tilbygning ønskes indrettet med nye handicaptoiletter, printer- og kopirum og depotrum idet den resterende tidligere bolig indrettes med forretningslokale (kontor/salg) og personalerum. I alt bliver forretningsejendommen ca. 150 m2. Ansøger begrunder bl.a. udvidelsen med at tidligere tilbygninger er nedrevet, og at den yderligere tilbygning er beskeden i forhold hertil. Desuden fremhæves at myndighedskrav til toiletter og personalefaciliteter og arbejdsmiljøkrav vedr. kopirum og depot/lager ikke kan etableres hensigtsmæssigt uden at ejendommen udbygges.

Ansøgningen beskriver desuden etablering af en handicaprampe der kræves i medfør af bygningsreglementets tilgængelighedskrav, samt en terrasse til boligen på første sal, etableret på taget af tilbygningen med afstand 2,5 m fra skel. Gårdarealet omkranses derudover af mure der genopføres i skel, i oprindelig stil.

Ansøgningen er vedlagt facadetegninger der viser byggeriets udformning og tilpasning til omgivelserne. Det forventes derudover, at projektet vil overholde bygningsreglementets og lokalplanens øvrige bestemmelser, herunder krav om parkeringsforhold.

En tidligere bolig i stueetagen ønskes med ansøgningen anvendt til forretnings/erhvervsformål, mens en bolig på 1. sal bibeholdes. Boligen i stueetagen er reelt nedlagt, og kan ikke anvendes til det formål længere. Den anvendelsesmæssige ændring er i fuld overensstemmelse med lokalplan 55, og der søges derfor ikke om dispensation til bolignedlæggelsen – men formelt skal den oprindelige bolig alligevel godkendes nedlagt, jf. gældende kompetencefordelingsplan for Teknik og Forsyning.

Kommune- og lokalplanlægning

Havnegade 1 ligger i kommuneplanområde C04, udlagt til centerformål (bl.a. butikker men også helårsboliger på 1. sal).

Desuden omfattes ejendommen af lokalplan 55 for et butikscenter ved Snellemark Center. Denne lokalplan blev tilvejebragt i 1990 da man ville muliggøre etableringen af Snellemark Centret. En række ejendommen blev her muliggjort nedrevet, heriblandt Havnegade 1. Dette er imidlertid aldrig sket og lokalplanen giver da heller ikke pligt til at nedrive eller ændre ejendommen, ligesom ejendommen fortsat kan anvendes lovligt til de formål lokalplanen beskriver (butiksformål o. lign.)

Da lokalplan 55 ikke muliggør ny bebyggelse på havnegade 1, forudsætter en ny tilbygning nu at der meddeles dispensation fra lokalplanens byggefeltbestemmelser.

Dispensationsbehandling

Efter planlovens § 19 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Teknik & Miljø har vurderet at kommunalbestyrelsen i dette tilfælde bør kunne behandle en dispensationsansøgning mht. lokalplanens byggefeltbestemmelser, da der fremføres rimelige argumenter for hvilke udvidelser der er nødvendige for at ejendommen kan fungere hensigtsmæssigt ud fra nutidige funktionskrav

Efter planlovens § 20 kan dispensationer først meddeles når der er forløbet 2 uger efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til ejere og brugere m.fl. i det område der er omfattet af lokalplanen.

Der er udsendt skriftlig orientering om ansøgningen til mere end 40 ejere/brugere i området samt til regionskommunens Kulturmiljøråd.

Indsigelser/bemærkninger

Der er inden for indsigelsesfristen den 18. januar modtaget 3 henvendelser vedr. ansøgningen (se bilag 2). Desuden har ansøger fremsendt sine supplerende kommentarer til 2 af høringssvarene (se bilag 3).

a)     Beboerforeningen for naboejendommen/ v. Fl. K. Nielsen, har fremsendt bemærkninger vedrørende det udsendte projektmateriale og etableringen en tagterrasse til boligen på 1. sal. Pga. nærheden til boligforeningens boliger og udendørs opholdarealer, mener beboerforeningen bl.a., at en tagterrasse vil give indbliksgener for de boliger der ligger nærmest Havnegade 1. Desuden er beboerforeningen bekymret over evt. støjgener fra terrassen(høj musik).

b)     Rønne Helsekost/v. Gitte Syhler, har fremsendt bemærkninger vedr. områdets parkeringsforhold. Indsigeren mener at projektet kan gøre det vanskeligere for hende at parkere lige udenfor centret, og efterspørger i den forbindelse mulighed for en privat parkering.

c)     Kulturmiljørådet har vurderet at projektet ikke giver anledning til kommentarer. Projektet vil medvirke til at adskille Snellemark fra centrets p-arealer, selvom det anføres at tagterrasser normalt ikke tillades i den gamle by.

Snellemarkcentret/v. Bjarne Engelbrecht har fået forelagt de fremsendte bemærkning til gennemsyn, og har i sin kommentar argumenteret for at der efter deres opfattelse ikke vil være væsentlige indbliksgener forbundet med den nævnte tagterrasse og at en indsigelse vedr. p-forholdene ikke er relevante for det der ansøges om (dispensation fra byggefeltbestemmelse).

Teknik og miljøs kommentar til de indkomne bemærkninger:

Ad a) Projektets udformning er beskrevet så man inden for rimelighedens grænser kan forholde sig til projektets udseende, herunder udseendet af de retablerede mure langs skel, som genopføres svarende til de tidligere mure. Tagterrassen holdes 2, 5 m fra skel og det er derfor begrænset hvor meget man kan se fra terrassen, men det kan alligevel ikke afvises, at der kan være indbliksgener i forbindelse med naboers vinduer og haver (Der findes 2 små vinduer i nabobygningens gavl, etableret med bygningen opførelse i 1988). Evt. støjproblemer fra terrassen behandles ikke i medfør af lokalplanen.

Boligen på første sal har adgang til et friareal i gården af Havnegade 1. Hvor det derfor er begrundet at man har behov for at etablere en tilbygning til den erhvervsmæssige udnyttelse af stueetagen, er der ikke tilsvarende begrundet, at der skal etableres en tagterrasse på 1. sal.

Det kan derfor ikke anbefales at man tillader etablering af en terrasse til boligen på første sal, idet det vurderes at den ikke er nødvendig for projektet, og at det samtidig ikke kan udelukkes at terrassen kan medføre gener for naboerne.

Ad b) De fremførte bemærkninger har ikke direkte betydning for dispensationsbehandlingen. Det må konstateres at den offentlige parkering ved Snellemark Centret ikke giver mulighed for individuel privat parkering, og at de udlagte p-arealer forbeholdes de kunder der færdes i området. Lokalplanens krav til parkering agtes overholdt af ansøgeren, og det vil derfor ikke være rimeligt at behandle nærværende dispensationsansøgning ud fra en særlig hensyntagen til øvrige forretningsindehaveres individuelle parkeringsbehov.

Ad c) Havnegade 1 medvirker til en klar markering af Snellemark/det grønne område ved Rønne H og Snellemarkcentrets parkeringsareal. Projektet vil heller ikke være i strid med de overvejelser man gør sig i forhold til bymidtens udvikling og udviklingen omkring Snellemark. Arkitektonisk vurderes det at projektet er godt tilpasset området og tilpasset ejendommens oprindelige bygningsstil.

Bolignedlæggelse

Boligen i stueetagen af Havnegade 1 kan efter lokalplanens bestemmelser anvendes til de erhvervsformål m.v. der fremgår af lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Det indebærer at der ikke skal meddeles planmæssig tilladelse til nedlæggelsen (Kommentar: Hvis man skulle forhindre nedlæggelsen ville det være nødvendigt at nedlægge et forbud efter planlovens § 14, og derefter udarbejde en ny lokalplan for området).

Boligen på 1. sal bibeholdes indtil videre, men kan efter lokalplanen også overgå til erhvervsformål, hvis ejeren en dag måtte ønske det. Det fremgår ikke af lokalplan 55 hvilken krav der stilles til evt. eksisterende boliger (ejendommen omfattes ikke af helårskrav).

Det anbefales at kommunalbestyrelsen formelt godkender nedlæggelsen af boligen i stueetagen, men at der samtidig meddeles et vilkår i forbindelse med dispensationssagen, om at boligen på 1. sal kun må anvendes til helårsbolig formål.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

- at der meddeles dispensation fra lokalplan 55, § 5.4 til den ansøgte bygningsudvidelse samt til de nødvendige anlæg der skal sikre tilgængelighed til ejendommen.

- at der dog ikke kan meddeles tilladelse til etablering af tagterrasse

- at helårsboligen i stueetagen nedlægges til erhvervsformål

- at der stilles vilkår om at den tilbageværende bolig på 1. sal kun må anvendes til helårs boligformål.

Bilag

Bilag 1 - Ansøgningsmateriale

Bilag 2 - Lokalplan 55

Bilag 3 - Indkomne indsigelser/bemærkninger

Bilag 4 – Supplerende kommentar fra ansøger

Bilag 5 – Notat vedr. lp 55 og dispensationsbehandling

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Udvalget erklærede Per Ole Petersen inhabil efter ønsker fra ham herom og han deltog således ikke under behandlingen af punktet.
Indstillingens pind 1 og 3 godkendes. Udvalget godkender at der meddeles tilladelse til etablering af en tagterrasse samt at indstillingens pind 4 ændres til "at der stilles vilkår om at de tilbageværende lokaler på 1. sal kan anvendes til helårs boligformål/erhverv".

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Bilag 1 - Ansøgningsmateriale (PDF)

2.
Bilag 2 - Lokalplan 55 (PDF)

3.
Bilag 3 - Indkomne indsigelser og bemærkninger (DOC)

4.
Bilag 4 - Supplerende kommentarer fra ansøger (DOC)

5.
Bilag 5 - Notat vedr. lp 55 og dispensationsbehandling (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Antennemast på Røvej 32 A, Rø

01.03.03P19-0726

Indledning

LE34 Tele A/S, Brydehusvej 30, 1.th., 2750 Ballerup, har for TDC ansøgt om landzonetilladelse til at opføre en 24 m høj gittermast på ejendommen Røvej 32 A, Rø, 3760 Gudhjem, til brug for mobiltelefoni. Antennemasten skal forbedre mobiltelefondækningen i og omkring Rø by.

Sagsbeskrivelse

LE34 Tele A/S har for TDC ansøgt om tilladelse til at opføre en 24 m høj gittermast til brug for mobiltelefoni på ejendommen Røvej 32 A, som tilhører TDC. Teknikudstyret vil blive placeret i TDC centralen på ejendommen. Masten placeres mellem TDC centralen og Røvej, ca. 9 m fra vejmidte på Røvej.

Ansøger henviser til, at der på dette sted tidligere er givet en byggetilladelse til en 22 m høj gittermast, idet daværende Allinge-Gudhjem Kommune gav byggetilladelse den 2. maj 2002. Byggetilladelsen blev dog ikke udnyttet indenfor 1 års fristen for dens gyldighed, og er nu bortfaldet. Kommunen behandlede ikke ansøgningen efter landzonereglerne, og der blev derfor ikke meddelt den fornødne landzonetilladelse forud for byggetilladelsen i 2002.

Da den ansøgte mast ville komme til at stå meget tæt på Røvej, foreslog Teknik og Miljø ansøger en lidt anden placering på grunden (en lidt nordligere placering og længere fra Røvej, således at afstanden til vejmidte på Røvej blev ca. 17 m). Den ændrede placering på grunden var efter Teknik og Miljøs vurdering bedre end den ansøgte placering, men var dog fortsat ikke særlig hensigtsmæssig. Ansøgningen blev med denne placering herefter sendt i nabohøring efter planloven, således at resultatet af nabohøringen kunne indgå i beslutningsgrundlaget.

Der er modtaget bemærkninger fra ejerne af Røvej 47, 3760 Gudhjem (genboer).

1.      Ejerne af Røvej 47 meddelte, at de ikke kunne acceptere ansøgningen, idet der mangler en begrundelse for netop denne placering, samt at der må henvises til en bedre egnet placering, som ikke griber så voldsomt ind i den omkringliggende natur. Naboerne mente heller ikke, at en mast som den ansøgte burde kunne opføres i kystnærhedszonen. De anmodede endvidere om yderligere oplysninger i sagen. Efter at have modtaget de ønskede oplysninger fremsatte naboerne yderligere bemærkninger, bl.a. om de sundhedsskadelige konsekvenser af mobilantennemaster. Naboerne opfordrer derfor til at der findes en egnet placering uden for kystnærhedszonen i behørig afstand fra bymæssig bebyggelse, og at alle beboerne i Rø by bliver nabohørt, da opførelse af en mobilmast udover visuelle konsekvenser formentlig har sundhedsskadelige konsekvenser for beboerne.

Teknik og Miljøs kommentarer til indsigelsen:

Ifølge et notat fra Miljøministeriet af 30. oktober 2003 kan eventuelle sundhedsrisici ikke varetages med planloven. Ved vurderingen af sagen efter landzonereglerne kan der derfor ikke lægges vægt på eventuelle sundhedsrisici for naboer eller andre.

Efter Teknik og Miljøs vurdering udelukker beliggenheden i kystnærhedszone ikke generelt, at der kan gives landzonetilladelse til opstilling af antennemaster.

Ifølge planlovens § 35, stk. 3, må landzonetilladelse dog kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.

I den konkrete sag er der tale om en placering i tilknytning til bymæssig bebyggelse i en afstand af ca. 1,4 km fra kysten.

En placering her er således ikke på forhånd udelukket, men det vil afhænge af en konkret vurdering (bl.a. planlægningsmæssige, landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn og hensyn til naboer), om der kan gives tilladelse. I denne vurdering er det vigtigt, at alternative muligheder er undersøgt.

Teknik og Miljø er dog enig i, at placeringen ved Røvej 32 A ikke er hensigtsmæssig hverken landskabeligt eller af hensyn til naboer, jfr. nedenunder.

 

De andre hørte naboer (Røvej 34 og golfbanen) fremsatte ikke bemærkninger.

 

På baggrund af nabohøringen besigtigede Teknik og Miljø igen ejendommen samt området i og omkring Rø by, med henblik på at vurdere mulighederne for eventuelle alternative placeringer af antennemasten.

Teknik og Miljø foreslog herefter ansøger at undersøge 2 alternative placeringer, dels ved klubhuset ved Rø stadion, dels i kommunens skov ved Skramman. Der gøres opmærksom på, at Teknik og Miljø ikke har kontaktet ejer eller bruger af de pågældende arealer, og at den endelige stillingtagen til en eventuel ny placering vil afhænge af en konkret sagsbehandling af en ny ansøgning, herunder resultatet af en nabohøring.

Ansøger afviste dog begge de foreslåede alternativer og fastholdt ansøgningen på Røvej 32 A. Ansøger har ikke selv fremsendt alternativer, men har dog oplyst, at der forud for ansøgningen på Røvej 32 A har været nogle forhandlinger om en placering ved golfbanen, men at der ikke kunne opnås enighed herom med ejeren.

 

Udover nabohøringen har der været foretaget partshøring om beslutningsgrundlaget. Bemærkningerne fra parterne fremgår af bilag.

 

Ansøger har i partshøringen som nævnt afvist de 2 foreslåede alternative placeringer, og har begrundet valget af den ansøgte placering nærmere. Ansøger henviser til at masten er forholdsvis lav (24 m) og at den står i tilknytning til bymæssig bebyggelse. Ansøger henviser endvidere til, at mastens nederste del skjules af telefoncentralen i forhold til naboens udsyn til denne.

De 2 alternative placeringer afvises fordi den ene ligger i fredskov og den anden er omfattet af skovbyggelinje og fortidsmindebeskyttelseslinje.

Ansøger har fremsendt dækningsberegninger der viser, at der kun er marginal forskel i kvaliteten af den dækning, som man vil opnå med en mast et af de 3 steder.

 

Lovgrundlag:

Ejendommen Røvej 32 A er beliggende i landzone, hvor ny bebyggelse og ændret anvendelse af ubebyggede arealer ikke må ske uden tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Opstilling af antennemaster til mobiltelefoni kræver således landzonetilladelse.

Ifølge vejledningen om landzoneadministration bør nye antennemaster så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse af hensyn til at friholde det åbne land for nye tekniske anlæg. Placering af antennemaster bør helt undgås i områder, der i kommuneplanlægningen er udpeget som særligt værdifulde landskabsområder, herunder kystområder.

En landzonetilladelse til en ny antennemast bør normalt betinges af, at antennemasten stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører mod rimelig betaling, at den afskærmes med beplantning for så vidt angår nederste mastedel og tilhørende bygning på jorden, samt at den nedtages senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til.

Ejendommen er i Regionkommuneplan 2005 beliggende i et område til blandet helårsbolig- og erhvervsformål.

 

Teknik og Miljøs vurdering:

Teknik og Miljø har efter besigtigelse og efter gennemført nabohøring og partshøring vurderet, at en placering som ansøgt på Røvej 32 A ikke er hensigtsmæssig hverken landskabeligt eller af hensyn til naboer. Masten vil stå meget synligt på dette sted, og den står også meget tæt på nabobebyggelse. Den vil stå tæt på offentlig vej og uden visuel tilknytning til andre større tekniske anlæg eller større landskabselementer, og derfor opleves ganske voldsom.

Da dækningsberegningerne viser, at der kan opnås stort set samme dækning med placeringer, der umiddelbart anses for væsentligt bedre landskabeligt og af hensyn til naboer, er det Teknik og Miljøs vurdering, at der bør meddeles afslag på det ansøgte, idet ansøger henvises til at finde alternative placeringer i tilknytning til Rø by.

Hvis der vælges en placering ved Rø stadion er det Teknik og Miljøs vurdering, at der kan dispenseres fra skovbyggelinje og fortidsmindebeskyttelseslinje. Der er også eksempler på tidligere placeringer i fredskov, og de 2 foreslåede alternativer bør derfor ikke på forhånd afvises, som ansøger gør.

For at undgå flere antennemaster i området, bør en landzonetilladelse som nævnt betinges af, at antennemasten stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører mod rimelig betaling.

Hvis ønsker fra flere operatører medfører, at masten skal være højere end ansøgt, bør regionskommunen efter Teknik og Miljøs vurdering være indstillet på at tillade dette, og der skal tages hensyn til dette ved valg af en alternativ placering.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller,

·        At der meddeles afslag på den ansøgte placering på Røvej 32 A, idet ansøger henvises til at finde alternative placeringer i tilknytning til Rø by.

·        At der ved ansøgning om en alternativ placering skal tages hensyn til, at masten skal kunne stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører.

 

Bilag

1.      Situationsplan af 06.08. 2009

2.      Principvisualisering af 25.08. 2009

3.      Bemærkninger fra nabo af 16.09. 2009

4.      Bemærkninger fra nabo af 27.09. 2009

5.      Notat fra besigtigelse af 30.09. 2009

6.      Brev af 30.09. 2009

7.      Bemærkninger fra ansøger af 28.10. 2009

8.      Dækningsanalysekort

9.      Bemærkninger fra ansøger af 16.11. 2009

10.  Bemærkninger fra nabo af 30.11. 2009

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 3. februar 2010:

Godkendt.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
1. Situationsplan af 06.08.2009 (PDF)

2.
2. Principvisualisering af 25.08.2009 (DOC)

3.
3. Bemærkninger fra nabo af 16.09.2009 (HTM)

4.
4. Bemærkninger fra nabo af 27.09.2009 (HTM)

5.
5. Notat fra besigtigelse af 30.09.2009 (DOC)

6.
6. Brev af 30.09.2009 til ansøger (DOC)

7.
7. Bemærkninger fra ansøger af 28.10.2009 (PDF)

8.
8. Dækningsanalysekort (PDF)

9.
9. Bemærkninger fra ansøger af 16.11.2009 (HTM)

10.
10. Bemærkninger fra nabo af 30.11.2009 (HTM)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Nedlæggelse af helårsbolig, Storegade 23 i Rønne

03.01.04P19-0754

Indledning

Teknik & Miljø modtog den 10. december 2009 ansøgning fra RL consult aps på vegne af Sozial-service v/Milo Olsen om nedlæggelse af helårsbolig på ejendommen matrikel 1024 Rønne bygrunde, beliggende Storegade 23 i Rønne, tilhørende Sten Kock-Hansen og Birgitte Hedegaard Kock-Hansen. Begrundelsen for ansøgningen er at ejendommen agtes anvendt som aflastningstilbud for børn med ADHD/Damp. Ophævelsen af bopælspligten ønskes eventuel med en klausul om at ejendommen skal være pålagt bopælspligt hvis den ændrede anvendelse ophører. 

Sagsbeskrivelse

Aflastningstilbudet for børn og unge med ADHD/Damp skal rumme maksimalt 24 pladser i alderen 7 – 18 år dog hovedsagelig børn i folkeskolealderen. De 24 pladser er inddelt i grupper, således at der kommer 6 børn/unge i aflastning af gangen. Efter skoletid vil der være 3 voksne på stedet. Når der overnattes i weekend vil der være en sovevagt. Aflastningstilbudet er normeret med 9 stillinger. (1 leder, 7 pædagoger og 1 administrativ medarbejder.) Alle børn har fast adresse hos deres forældre. Der foregår ikke egentlig behandling, men udøves alene en form for aflastningspædagogik, og der lægges vægt på at tilværelsen er hjemlig.

 

Planlov:

Ejendommen er beliggende i område A i gældende bevarende lokalplan nr. 54 for de centrale byområder i Rønne. Område A må anvendes til boligformål, dog med mulighed for etablering af offentlige institutioner, liberale erhverv, mindre dagligvareforretninger og småerhverv, der kan indpasses i området uden genevirkning i forhold til andre. Med henvisning til en Naturklagenævnsafgørelse i en sammenlignelig sag fra Hillerød kommune, betragter vi omhandlende aflastningstilbud i planlovsmæssig forstand som boligformål, som kan etableres inden for lokalplanområde A i lokalplan 54.

 

Byggelov:

Selv om aflastningstilbudet i størst mulig omfang skal fremtræde som almindelig bolig, anser vi det i byggelovsforstand som anden anvendelse end almindelig bolig, med den begrundelse at aflastningstilbudet fungerer som en erhvervsvirksomhed med ansat personale, og det vurderes, at ændringen i anvendelsen er væsentlig i forhold til bestemmelserne i byggeloven og gældende BR 08 (Bygningsreglement 2008). Vi har overfor Sozial-Service den 28. oktober 2009 truffet afgørelse om at der skal søges om byggetilladelse til den ændrede anvendelse.

 

Lov om midlertidig regulering af boligforholdende:

Da der ikke opretholdes nogen bolig på ejendommen, fordrer det kommunalbestyrelsens samtykke til at nedlægge boligen helt eller delvis i henhold til § 46 i gældende lovbekendtgørelse nr. 988 af 21. oktober 2009 om boligreguleringslov.

 

Der ses ved opslag i folkeregistret ikke at være tilmeldt nogen personer på ejendommen.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller, at der gives tilladelse til at nedlægge boligen, under forudsætning af, at der opnås byggetilladelse til den ændrede anvendelse fra bolig til aflastningstilbud for børn og unge med ADHD/Damp.

Bilag

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Godkendt.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10       Anmodning om lokalplan for 25 boliger ved Kommandanthøjen i Rønne

01.02.05P16-0084

Indledning

Kommunalbestyrelsen har den26. november besluttet at imødekomme socialudvalgets indstilling om etablering af 25 nye boliger til socialpsykiatrien på et areal ved Kommandanthøjen i Rønne.

Sagsbeskrivelse

Det af kommunalbestyrelsen nedsatte byggeudvalg har udover området ved Kommandanthøjen, vurderet alternative muligheder for bebyggelse på området Christians Plads samt et areal på Stenbanen i Rønne. Forslagene er bl.a. drøftet med de fremtidige brugere af boligerne. Arealet ved Kommandanthøjen blev her vurderet som bedst egnet til formålet.

Der ønskes en bebyggelse med 25 boliger til socialpsykiatrien. Arealet rummer en mulig grundstørrelse på 15.000m2, grunden er kommunalt ejet og omfattet af rammelokalplan nr. 31 der udlægger området til boligformål m.m. En nærmere anvendelse skal ske i en supplerende lokalplan.

Teknik & Miljø har tidligere i 2009 landskabeligt vurderet området i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 28 for en boligbebyggelse ved Kommandanthøjen, dengang peges der på den klare afgrænsning mellem landskabet og de nye bebyggelser, som afsluttes ved en vej som en klar landskabelig afgrænsning.

I forbindelse med en kommende bebyggelse øst for Kommandanthøjen bør afgrænsningen med landskabet bearbejdes, så der fortsat opretholdes en klar bymæssig afgrænsning mod det åbne land. 

Den nye bebyggelse skal respektere en miljøbeskyttelseszone ved Bofa samt en fortidsmindebeskyttelse til Kommandanthøjen. Kortbilag der viser lokalplanområde og beskyttelseszoner er vedhæftet dagsordenpunktet.

 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Chefen for Teknik og Miljø indstiller at der udarbejdes et lokalplanforslag.

Bilag

Kortbilag

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Godkendt.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
lokalplan afgrænsning (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11       Fredningsforslag for Svartingedalen i høring

01.05.10P20-0002

Indledning

Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et fredningsforslag for Svartingedalen, øst for Hasle.  

Fredningsnævnet anmoder i den forbindelse om Bornholms Regionskommunes bemærkninger til fredningsforslaget.

Sagsbeskrivelse

Beskrivelse:

Svartingedalen er en næsten uberørt skovbevokset sprækkedal, der strækker sig gennem landskabet nord-øst for Hasle. Det er en typisk bornholmsk sprækkedal med åløb i bunden og stejle klippesider. Den allernordligste del af dalen ”Åhalsen” er allerede fredet og åben for offentligheden.

 

Formålet med fredningen er primært:

·        at sikre og forbedre offentlighedens adgang til hele dalen,

·        at sikre sprækkedalen som et værdifuldt naturområde,

·        at sikre skovens varierede naturskovspræg og den fortsatte ekstensive drift,

·        at sikre og forbedre dalens herlighedsværdi gennem rydning og pleje af særlige klippepartier, engarealer, udsigter m.m.

 

Fredningsområdet er på ca. 43 ha og omfatter jord fra 8 lodsejere.

I DNs budgetoverslag er den samlede beregning af erstatningsstørrelsen til de 8 lodsejere på 679.220 kr.

De tre største erstatningsposter er:

·        løvtræsbinding og forbud med renafdrift – 332.910 kr. (37 ha)

·        udlægning af et dyrket areal til vedvarende græsning – 168.000 kr. (1,68 ha)

·        forbud mod gødskning af sprøjtning af § 3 beskyttet eng – 90.000 kr. (4,5 ha)

 

Et oversigtskort er vedhæftet som bilag 1. Fredningsforslaget som bilag 2, et tilhørende kortbilag som bilag 3, og budgetoverslaget som bilag 4.

 

Det videre forløb af fredningssagen:

DN har rejst sagen ved indsendelse af fredningsforslaget til fredningsnævnet.

 

Fredningsnævnet har foretager en offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning og sendt fredningsforslaget til ejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af forslaget samt til offentlige myndigheder og organisationer, der har væsentlig interesse i forslaget, herunder Bornholms Regionskommune.

Fredningsnævnet afholder besigtigelse den 28. april 2010 med efterfølgende offentligt møde om sagen.

Indsigelser eller ændringsforslag til fredningsforslaget skal fremsættes under mødet eller indsendes skriftligt til fredningsnævnet.

Fredningsnævnet træffer derefter afgørelse om hvorvidt fredningen skal gennemføres og om eventuelle ændringer.

 

Fredningsnævnets afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet.

 

Teknik & Miljøs vurdering

  1. En fredning af området kan sikre området som en typisk bornholmsk sprækkedal med naturnær skovdrift, og de natur-, kultur-, og rekreative værdier der ligger i dette. Fredningen vil samtidig åbne området for offentligheden og sætte fokus på stedet og muligheden for at opleve den smukke sprækkedal i hele dens udstrækning.
  2. Det foreslås at det undersøges nærmere om der bør gives erstatning for forbud mod gødskning og sprøjtning af engen, som er omfattet af den vejledende registrering i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Det er normalt ikke tilladt at sprøjte og gøde et eng­område omfattet af Naturbeskyttelsesloven bestemmelser.
  3. For den dyrkede skråning på 1,68 ha vurderes det at der ikke er så stort en naturgevinst ved at den fremover ikke må dyrkes som almindelig landbrugsjord. Det skrånende terræn har stor landskabelig værdi, men naturmæssigt vurderes denne mark ikke at have stort potentiale. Derfor kunne man i stedet stille krav om at der ikke dyrkes juletræer på arealet, eller andre afgrøder, som vil sløre terrænformen. Det vil også kræve erstatning, men det vil være et væsentligt mindre beløb.

 

Ud over omkostninger til fredningserstatning, vil en fredning medføre driftsomkostninger for kommunen til pleje af området, da det er kommunens opgave at stå for pleje af privatejede fredede arealer.

 

By- og Landskabsstyrelsen har meddelt at de ikke har bemærkninger til budgetoverslaget.

 

Økonomi

Bornholms Regionskommune skal betale ¼ af erstatningen og ¼ af de øvrige omkostninger som lodsejerne evt. måtte have, til f.eks. advokatbistand, i forbindelse med fredningssagen. Staten afholder ¾ af udgifterne.

Det er Fredningsnævnet, og ved en påklage Naturklagenævnet, der tager stilling til om området skal fredes.

I forhold til DNs budgetoverslag vil fredningen betyde en udgift for kommunen på ca. 170.000 kr. samt ¼ af eventuelle udgifter til advokatbistand eller lignende.

Kommunen budgetterer med et beløb på 50.000 kr. årligt til fredningserstatninger indenfor Teknik og Miljøs budget.

I 2009 er der brugt ca. 80.000 kr. til dækning af kommunens andel af omkostninger i forbindelse med Fredningen af ”Bronzealderlandskabet ved Madsebakke”. I år 2010 skal der også påregnes et erstatningsbeløb til denne fredning af en endnu ukendt størrelse. 

 

Udover fredningserstatningen vil fredningen medføre der årlige driftsomkostninger for kommunen, som har ansvar for pleje af privatejede fredede arealer.

Det vurderes at stierne, adgang og skiltning vil være forholdsvis enkel at vedligeholde og vil koste max. 5000 kr. årligt.

 

Udgifter til vedligeholdelse af hegn og afgræsning kan variere meget afhængigt af om der kan etableres ”gratis” afgræsning eller om det er nødvendigt at betale. Det kan derfor blive et sted mellem 3.000 kr. og 28.000 kr. årligt.

 

Såfremt Fredningsnævnet beslutter at gennemføre fredningen og når kommunens omkostninger hertil kendes endeligt, vil der blive lavet en dagsorden med oplæg til stillingtagen til dækning af udgifterne.

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at der sendes et høringssvar til Fredningsnævnet med en anbefaling af fredningen og med de ovenfor under 2 og 3 beskrevne bemærkninger om erstatningsberegningen.

Bilag

1.      Oversigtskort

2.      Fredningsforslag

3.      Kortbilag

4.      Budgetoverslag

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Udsættes til næste gang.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Bilag 1-oversigtskort (JPG)

2.
Bilag 2-Fredningsforslag (PDF)

3.
Bilag 3 - kortbilag til fredningsforslag (JPG)

4.
Bilag 4-Budgetoverslag (DOC)

5.
Bilag 5 - Brev fra Fredningsnævnet (TIF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12       Ansøgning om udbygning af Sannes Familiecamping og Strandlundens Familiecamping

01.05.02P25-0230

Indledning

Ejeren af Sannes Familiecamping, Melstedvej 39, 3760 Gudhjem har købt Strandlundens Familiecamping, Melstedvej 33 og 35, 3760 Gudhjem og ønsker i den forbindelse at udbygge begge pladser og drive dem sammen.

I den forbindelse søges der tilladelse til

·        at ombygge og udvide servicebygningen på Strandlundens Familiecamping

·        at bygge 30 nye campinghytter på Strandlundens Familiecamping

·        at ændre og udbygge adgangsforhold og parkeringsarealer ud mod landevejen både ved Sannes Familiecamping og Strandlundens Familiecamping

·        at bygge en minigolfbane ud til landevejen på Sannes Familiecamping

·        at ombygge og udvide swimmingpoolen på Sannes Familiecamping

Sagsbeskrivelse

Området ligger ved klippekysten i landzone ved Kobbeåens udløb, syd-øst for Melsted, og er af stor landskabelig og rekreativ værdi. Det er en smuk og meget varieret klippekyst med skærgårdspræg. Ved Kobbeåens udmunding ligger en karakteristisk rullestensstrand. Området er meget besøgt at turister og fastboende. Det er en særlig kvalitet visuelt at landevej og cykelsti på dette sted er så tæt på kysten, og det opleves som et særligt værdifuldt udsigtspunkt langs landevejen mellem Gudhjem og Svaneke. Kystarealerne præges naturligvis af at der ligger to campingpladser. Især virker Sannes Familiecamping ganske dominerende set fra parkeringspladsen ved Kobbeåen, fra rullestensstranden og oplevet fra landevejen og cykelstien når man kommer fra syd.

Campingpladsernes arealer er omfattet af strandbeskyttelseslinje, ligger delvist inden for skovbyggelinje og delvist inden for fortidsmindebeskyttelseslinje. For at realisere udbygningsplanen kræves det derfor at kommunen dispenserer fra fortidsmindebeskyttelseslinje og skovbyggelinje og giver landzonetilladelse og byggetilladelse til projekterne.

Disse dispensationer og tilladelser kan ikke gives før Roskilde Miljøcenter har givet en eventuel dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinje. Inden for strandbeskyttelseslinjen er der som udgangspunkt forbud mod byggeri, anlægsarbejder og andre tilstandsændringer. Strandbeskyttelseslinjens bestemmelser administreres normalt meget restriktivt, men der kan gives begrænsede dispensationer til udvidelse af eksisterende erhverv i den zone der ligger mellem den ”gamle” 100m beskyttelseslinje og den nugældende 300m linje.

Inden Miljøcenteret tager stilling til sagen, ønsker de Bornholms Regionskommunes udtalelse i sagen.

Det er vigtigt for ansøger først og fremmest at få renoveret og udvidet servicebygningen på Strandlunden Familiecamping.

Teknik og Miljø har derfor videresendt den del af ansøgningen, der vedrører servicebygningen på Strandlundens Familiecamping til Miljøcenter Roskilde, og Miljøcenteret har allerede dispenseret til denne om- og tilbygning.

Miljøcenteret afventer kommunens bemærkninger i forhold til den øvrige del af den samlede om- og udbygningsplan for de to campingpladser, og understreger at der med dispensationen ikke er taget stilling til den samlede plan som sådan eller til de øvrige elementer, der indgår i planen.

Teknik og Miljø har efterfølgende givet landzonetilladelse til den ansøgte ændring af servicebygningen.

Forud for landzonetilladelsen til om- og tilbygningen af servicebygningen på Strandlundens Familiecamping har Teknik og Miljø foretaget nabohøring af ejerne af Melstedvej 37. Deres ejendom ligger mellem de to campingpladser. Af naboernes bemærkninger fremgår at de er kede af at komme til at ligge mellem de to pladser såfremt de udbygges som ansøgt, jfr. bilag 3.

Der skal foretages en fornyet nabohøring forud for en eventuel landzonetilladelse til resten af projektet.

Teknik & Miljøs vurdering

De to campingpladser er i dag meget forskellige. Sannes Familiecamping er tæt udbygget, mens Strandlunden er en meget åben og naturnær plads med kun få og enkle bygninger.

Hvis begge pladser udbygges som ønsket, vil hele området samlet set fremstå om et større, meget tætbygget område med en karakter som minder om en hytteby eller et hotelområde, og bebyggelsen vil virke dominerende i forhold til kyststrækningen mellem Kobbeå og Melsted.

Samlet set vurderes det at en mindre udbygning og modernisering af Strandlunden kan ske under hensyntagen til, at naturen og kystlandskabet fortsat bør spille hovedrollen i området, og at campingpladsens elementer skal indpasses og underordne sig landskabet.

Som nævnt er der allerede givet tilladelse til om- og udbygning af centerbygningen på Strandlundens Familiecamping.

For de øvrige delelementer i ansøgningen vurderes det:

·        At en minigolfbane ud til landevejen med kunstgræs, belægninger og parasoller som illustreret i ansøgningen virker unødigt fremmed i et område som dette. Det fremsendte projekt bør ikke tillades.

·        At en udvidelse af poolen kun kan anbefales hvis der sker en projekttilpasning hvor høje partier som vandrutsjebane, palmer og lignende undgås, og belægningsflader minimeres. Det bør ikke få karakter af ”minivandland”.

·        At parkering holdes inde ved servicebygningerne, så parkeringsarealer og opmarchbåse ikke er dominerende fra landevejen og kyststien, og at der ikke etableres flere p-pladser ud mod vejen

·        At det vil være hensigtsmæssigt hvis der i forbindelse med campingpladsens check-in funktioner gives mulighed for etablering af et tilstrækkeligt opmarchareal for campingbiler inde på campingpladsen, så opmarch ikke sker på offentlig vej, hvor oversigten er forringet

·        At det ansøgte hytteområde på Strandlundens Familiecamping med 30 campinghytter virker meget massivt i forhold til landskabet. Argumentet for at ansøge om hytter er bl.a. at man ønsker at øge kapaciteten i skuldersæsonen. For Bornholm generelt er der ikke kapacitetsproblemer i skuldersæsonen. Der bør derfor kun tillades et mere begrænset antal hytter, som tilpasses i forhold til eksisterende bevoksning, landskab og terræn. Hytterne bør især trækkes længere væk fra vejen og ikke bygges helt op til nordskellet hvor de vil være mest synlige set udefra.

En udbygning af begge campingpladser kan betyde et øget tryk og øget aktivitetsniveau på de helt kystnære arealer i området og muligvis også have indflydelse på offentlighedens frie færdsel langs kysten.

 

Det foreslås at Miljøcenter Roskilde, før der tages stilling til sagen efter reglerne om strandbeskyttelseslinjen, indhenter en plan over placeringen af de 190 enheder, som ansøger forventer, at der kan være på Strandlunden Camping efter campingreglementet, for at kunne vurdere om presset på de helt kystnære arealer øges ved den ønskede udbygning.

 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at kommunen fremsender bemærkninger til Miljøcenter Roskilde i overensstemmelse med ovenstående vurderinger.

Bilag

Bilag 1 – Ansøgning

Bilag 2 – Illustrationer til ansøgning

Bilag 3 – Høringssvar vedr. landzonetilladelse fra naboerne

Bilag 4 – Oversigtskort og luftfoto 2008

Bilag 5 – Fotos fra de to campingpladser

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Udvalget beslutter at der fremsendes bemærkninger til Miljøcenter Roskilde som muliggør projektet som ansøgt. Teknik & Miljø går i dialog med ansøger om den endelige udformning af projektet.
Per Ole Petersen kan ikke medvirke, idet han ønsker at følge indstillingen.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Bilag 1 - Ansøgning (TIF)

2.
Bilag 2 - Illustrationer til ansøgning (PDF)

3.
Bilag 3 - Høringssvar fra naboer (DOC)

4.
Bilag 4 - Oversigtskort og luftfoto fra 2008 (JPG)

5.
Bilag 5 - Fotos fra de to campingpladser (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  

13 Blå Flag på Bornholm

04.11.00I00-0002

Indledning

Teknik & Miljø har igennem det seneste år modtaget forespørgsler fra turister, bornholmske virksomheder og bureauer der arbejder med turisme om, hvorfor de bornholmske strande og havne ikke markeres med det internationale symbol Blå Flag.  

Sagsbeskrivelse

Teknik & Miljø har derfor undersøgt om Bornholm bør tilmeldes Blå Flag-ordningen.

Blå Flag er en international miljøkampagne, der arbejder for et renere hav- og kystmiljø og for at højne strandes og havnes generelle sikkerhed, service og kvalitet. Kampagnen er repræsenteret i 40 lande verden over. I Danmark er det et sekretariat under Friluftsrådet der står for arbejdet. Tilmeldingsfrist for sæsonen 2010 er 4. marts 2010.

Kampagnen er koncentreret inden for fire områder:

1) Miljøindsats og vandkvalitet,

2) Miljøinformation,

3) Drift, service og faciliteter

4) Sikkerhed.

Inden for disse 4 områder er opstillet kvalitetskriterier for strande og havne. Nogle af kriterierne er obligatoriske og skal være opfyldt, før en flagmarkering kan tildeles. Blå Flag-kriterierne vedlægges som bilag.

Når Bornholm tidligere har fravalgt at deltage i Blå Flag-ordningen skyldes det, at Blå Flag ikke er gratis. Det koster 5.000 kr. pr. strand eller havn at være med i ordningen samt udgifter til indretning af faciliteter og gennemførelse af forskellige aktiviteter.

Dertil har kommet overvejelser om en eventuel negativ signalværdi af at kun nogle strande eller havne var med i ordningen, eller af at flaget måtte stryges på grund af problemer med vandkvaliteten.

Teknik & Miljø har derfor haft kontakt til Destination Bornholm, Business Center Bornholm og NaturBornholm for at få deres vurdering af markedsføringsværdien af Blå Flag på Bornholm.

Tilbagemeldingerne går på at det anses for positivt at få Blå Flag til Bornholm, også selvom der kun vil være en enkelt strand og én havn der fører Blå Flag.

Teknik & Miljø har derfor undersøgt om der er strande og havne der umiddelbart eller med mindre tiltag vil kunne opfylde Blå Flag-kriterierne.

For strande gælder dette stranden ved Dueodde, og for havne Svaneke havn.

For strande er et af de væsentlige kriterier at vandkvaliteten kan overholdes.

Blå Flag har ret til at stryge flaget, hvis kravene til badevandskvalitet eller andre kriterier ikke kan overholdes i en periode.

Der udtages badevandsanalyser fra 21 badelokaliteter på Bornholm. Badevandsanalyserne viser, at vi har rent og godt badevand på alle strande.

Analyserne viser også at vi på grund af naturlige vejrforhold ikke kan regne med konstant og stabilt at kunne overholde vandkvalitetskriterierne på mere end halvdelen af strandene alle dage i hele sæsonen. Dette kan blandt andet være på grund af åudløb, bundforhold og fremherskende vindforhold, altså naturlige forhold, som vi ikke kan styre.

Teknik & Miljø har set på hvilke strande der stabilt har kunnet overholde badevandskriterierne de seneste år, og hvor flest muligt af de andre kriterier som Blå Flag stiller op, allerede er opfyldt. Det er bl.a. rene sandstrande, gode toiletfaciliteter, handicapadgange, redningsfaciliteter m.m.

På Dueodde findes allerede handicapramper, redningsposter, toiletter ved p-pladserne og telefonboks ved Skrokkegårdsvejen. Der mangler affaldssortering og bedre informationstavler.

Svaneke havn overholder alle de obligatoriske kriterier for lystbådehavne.

Dertil skal der på strande være mindst 5 miljøaktiviteter og på havne med mindst 2 miljøaktiviteter i løbet af sæsonen. NaturBornholm har tilbudt at medvirke i projektet med naturinformation.

Økonomi

Omkostningerne kan afholdes inden for driftsbudgettet for henholdsvis strande og havne.

Prisen pr. flag er på 5.000 kr. Dertil kommer udgifter på Dueodde strand til opstilling af flere affaldsspande og nye informationstavler, hvilket kan beløbe sig op til 25.000 kr. afhængigt af omfanget af eventuelle opdateringer og udskiftninger af eksisterende informationstavler.

Miljøaktiviteterne kan være brugerbetalte.

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller til udvalgets drøftelse hvorvidt Bornholms Regionskommune skal tilmelde Svaneke havn og Dueodde Strand til Blå Flag-ordningen.

Bilag

1.      Kriterier for Blå Flag tildeling på strande og havne

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Udsættes til næste møde.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Kriterier for Blå Flag (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14       Tom helårsbolig på Sct. Klemensgade 13, 3782 Klemensker.

03.01.00G01-0572

Indledning

Bornholms Andelsmejeri, Sct. Klemensgade 17, 3782 Klemensker, der er ejer af en helårsbolig på Sct. Klemensgade 13, 3782 Klemensker, har søgt om dispensation på ubestemt tid, for opfyldelse af kravet om helårsbeboelse på ejendommen.

Ejendommen Sct. Klemensgade 13, 3782 Klemensker har været ubeboet siden 1. april 2006.

Jfr. BBR har ejendommen status som helårsbolig, og er et fritliggende enfamilieshus, med et samlet boligareal på 193 m2..

Sagsbeskrivelse

Bornholms Regionskommune har den 13. december 2007 skrevet til ejeren, Bornholms Andelsmejeri, og gjort opmærksom på, at jfr. Boligreguleringslovens § 48 stk. 1, skal mejeriet som ejer sørge for, at helårsboligen fortsat benyttes til beboelse.

Mejeriet blev samtidig anmodet om at fremkomme med en begrundelse for, at ejendommen ikke er beboet.

Mejeriet har i brev af 28.12.2007 meddelt, at de søger og stadig ”leder” efter faglært mejeripersonale (mejerister/procesteknologer), og at ansøgere med disse uddannelser primært bor udenfor Bornholm.

Bornholms Andelsmejeri vil gerne kunne tilgodese en eventuel tilrejsende medarbejder med en bolig indtil vedkommende er faldet til på Bornholm, og derfor har ejendommen stået ubeboet i en periode.

 

Da ejendommen den 21.9.2009 fortsat ikke er beboet, anmodes Bornholms Andelsmejeri igen om en redegørelse for de videre planer med ejendommen, herunder en eventuel dato for indflytning.  

 

Bornholms Andelsmejeri meddeler i brev af 29. september 2009 at mejeriet fortsat er på udkik efter uddannet/faglært mejeripersonale, og at det ikke er muligt at sætte en præcis dato for udlejning. Mejeriet håber på fortsat at have mulighed for at have boligen stående ubeboet, således at en eventuel tilrejsende medarbejder vil kunne tilgodeses med en bolig.

På baggrund af en forespørgsel fra regionskommunen, meddeler mejeriet i brev af 18.11.2009, at den sidste annoncering efter personale er sket i marts måned 2007 i Mælkeritidende, men uden resultat.

Forsøg på rekruttering af mejerister/mejeriteknologer er herefter sket ved, at mejeriets elever forespørger på deres elevhold ligesom eventuelle muligheder undersøges, når mejeriet er repræsenteret på udstillinger og messer med andre fagfolk.

 

Bornholms Andelsmejeri ansøger således om muligheden for, at ejendommen fortsat står ubeboet, således at en eventuel tilrejsende medarbejder vil kunne tilgodeses med en bolig.

Det er Teknik og Miljøs vurdering, at det ikke anses som sandsynligt at ejendommen vil blive beboet inden for en rimelig tidshorisont med de nuværende bestræbelser på udlejning til en tilrejsende medarbejder. Der forekommer ikke at være et behov der ikke kan dækkes på ordinær vis via boligmarkedet.

 

Økonomi

Ingen.           

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at der ikke meddeles yderligere dispensation.

Bilag

Bilag 1: Bornholms Regionkommunes brev af 13.12.2007.

Bilag 2: Bornholms Andelsmejeris brev af 28.12.2007.

Bilag 3: Bornholms Andelsmejeris brev af 29.9.2009.

Bilag 4: Bornholms Andelsmejeris brev af 18.11.2009.

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Udsættes til næste møde.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Bilag 1: Bornholms Regionskommunes brev af 13.12.2007. (TIF)

2.
Bilag 2: Bornholms Andelsmejeris brev af 28.12.2007. (TIF)

3.
Bilag 3: Bornholms Andelsmejeris brev af 29.9.2009. (TIF)

4.
Bilag 4: Bornholms Andelsmejeris brev af 18.11.2009. (TIF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15       Tom helårsbolig på Nyvej 2, 3700 Rønne.

03.01.00G01-0491

Indledning

Ejendommen Nyvej 2, 3700 Rønne, har jfr. Folkeregisteret, været ubeboet siden 1. december 2006. 

Jfr. BBR har ejendommen status som helårsbolig, og er et fritliggende enfamilieshus, med et samlet boligareal på 70 m2.

Den nuværende ejer har erhvervet ejendommen pr. 1. december 2006.

 

I henhold til Boligreguleringslovens § 48 stk. 1, skal ejeren, hvis en bolig der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse bliver ledig, sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse.

 

Sagsbeskrivelse

Bornholms Regionskommune har den 18. december 2007, skrevet til ejeren af Nyvej 2, 3700 Rønne, og anmodet ham om at oplyse, hvordan han agter at anvende boligen i forhold til ejendommens status som helårsbeboelse.

Den 23. december 2007 meddeler ejeren, at ejendommen er købt som et ”håndværkertilbud” med henblik på istandsættelse til egen benyttelse, når familien flytter tilbage fra deres nuværende bopæl. Ejeren vil selv udføre istandsættelsen i sine ferier.

 

Da ejendommen i september 2009 fortsat ikke var beboet, blev ejeren ved brev af 18. september 2009 anmodet om at fremkomme med en status for boligens restaurering, samt en tidshorisont for forventet indflytning.

I brev af 29. september 2009 meddeler ejeren, at ejendommen har fået lagt nyt tag m.v., der er etableret nyt kloaksystem og lagt en ny hoved-vandledning samt trukket nyt el-hovedkabel til ejendommen og der er støbt bund til carport.

Der er indkøbt nye vinduer og døre til hele ejendommen, som påregnes at blive monteret i løbet af sommerferien 2010.

Indvendigt er der ikke sket nogen renovering.

Ejendommen forventes klar til indflytning i 2011 – eller 2012.

 

Det er Teknik og Miljøs vurdering, at da boligen allerede har stået ubeboet i ca. 3 år og 10 måneder, vil der ikke kunne gives den ønskede fristforlængelse indtil 2011-2012 til at tage boligen i brug til helårsbolig.

Derimod vurderes det, at en kortere fristforlængelse, vil give ejeren mulighed for at foretage en istandsættelse af boligen, således at den vil kunne anvendes til helårsbeboelse.

 

Økonomi

Ingen.

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        at der gives en fristforlængelse indtil 1. august 2010 til at renovere ejendommen, hvorefter den skal tages i anvendelse som helårsbolig.

 

Bilag

Bilag 1: Bornholms Regionskommunes brev af 18.12.2007.

Bilag 2: Ejers brev af 23.12.2007.

Bilag 3: Ejers brev af 29.9.2009.

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 3. februar 2010:

Udsættes til næste møde.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Bilag 1: Bornholms Regionkommunes brev af 18.12.2007. (TIF)

2.
Bilag 2: Ejers brev af 23.12.2007. (TIF)

3.
Bilag 3: Ejers brev af 29.9. 2009. (TIF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16       Prioritering anlægspulje havne 2010

08.03.00S05-0001

 

Indledning

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede 4. februar 2009, at pkt.1 udarbejdelse af skitseforslag til Nørresan påbegyndes og at der kan fremsendes ansøgninger til fonde mv. på øvrige arbejder, samt at der kan arbejdes videre med ansøgning om fondsmidler til dækmole i Svaneke Havn, og at dette prioriteres efterfølgende.

Den samlede anlægspulje vedr. havne er i 2010 er på ca. 4.600.000, - kr., og består foruden af anlægspuljen for 2010 på 1,8 mio. kr. af uforbrugte midler fra 2008 og 2009 på i alt 2,8 mio. kr.

Derudover er der i 2009 modtaget tilsagn om EU tilskud på i alt ca. 510.000 kr., som vil blive prioriteret på et senere tidspunkt, såfremt der ikke bliver behov for midlerne til dækning af et eventuelt underskud på f.eks. nedrivning af Kjærenæs i Allinge.

Projekter der ikke forventes afsluttet i 2010 indgår i prioriteringen med oplysning om hvad der forventes af udgifter i 2010 og de efterfølgende år.

 

I 2010 foreslår T&M at afprøve en ny finansieringsmodel, og gennemføre det første OPP projekt (off. privat partnerskab)

 

Sagsbeskrivelse

 

Forslag til prioritering af anlægsmidlerne

Prioriteringen af anlægsmidlerne er fortsat

·        at nødvendige projekter for at forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte har højeste prioritet,

·         derefter projekter til løbende at sikre havneværker mm., hvor meromkostninger ved nedbrud fastlægger rækkefølgen, og endelig

·        projekter til udvikling af havnene.

 

Sikringen af havneværker er nu så langt at Teknik & Miljø vurderer at det er sikkert at igangsætte udviklingsprojekter sideløbende med sikringsarbejder.

 

Teknik og Miljø´s forslag til prioritering af disponible midler i 2010:

 

1.      For Nørresan foreligger der et færdigt skitseforslag til forstærkning af de ydre værker ”Karet” ved henholdsvis en ny undervandsstøttemur i beton, samt forkastningsarbejdet i sprængsten, så belastningen på de flotte oprindelige granitmoler reduceres. For yderligere at beskytte havnen og forbedre anvendelsen til den funktion den har i dag og forventes at få fremover, bygges er der endvidere skitseret en bølgebryder så bølgerne hindres i at løbe lige ind i havnebassinet. Den synlige del af bølgebryderen er udført i Bornholmsk eg og douglas samletpris kr. 2.400.000,-. På brugerrådsmødet i Gudhjem fremførte brugerne at man ikke ønskes en bølgebryder i Nørresan så bølgerne ikke løber direkte ind i havnebassinet, og foreslog at projektet deles. Teknik & Miljø foreslår derfor at dele projektet således at der alene sker en sikring af havneværkerne, medens den egentlige forstærkning og forbedring af anvendelsen afventer en samlet udviklingsplan for Gudhjems 2 havne. Dette betyder at Karet sikres der hvor molen er undermineret for 800.000,- medens den egnetlige forstærkning og forbedring af anvendelsen på kr 1.600.000,- udsættes. Referat fra brugermødet vedlagt som bilag.

2.      Sikring af den lange flydebro i Nørrekås, ved ombygning af samlingerne til flexsamlinger, budget for sikringsarbejderne i 2010 kr. 200.000,-

3.      Projektering og ombygning af Nørrekås inderbassiner, samt den inderste del af det vestlige yderbassin, således at havnen kan fungere til nutidens lystbåde, der er større og ofte ligger i vandet hele året. Forundersøgelserne viser at et af de forslag der har været arbejdet med i mere end 20 år vil give dårlig vandkvalitet og ikke løse problemet med større lystbåde i havnen i vinterhalvåret. Brugerrådet har i december 2009 drøftet placering af større både og tilsluttede sig det fremlagte projekt. Det projekt der nu arbejdes videre med og er anbefalet af Brugerrådet, vil  inderbassinerne  hvor der er ca. 2 meter dybt, i takt med behovet blive anvendt til større både, og der indrettes et aflukket bassin til joller i den inderste del af yderhavnen hvor der er under 1,5 meter dybt. Samlet pris kr. 1.600.000,- budget for arbejderne i 2010 kr 600.000,- og i 2011 1.000.000,-. Referat fra brugermødet vedlagt som bilag

4.      Forbedring af vandkvaliteten og bølgeuroen i det vestlige yderbassin i Nørrekås. Forbedringerne består primært i en reduktion af den frie åbning mod nord. Samlet pris kr. 750.000,- . budget for arbejderne i 2010 kr. 300.000,- og i 2011 kr 450.000,-.

5.      Etablering af 2 fiskeredskabsskure til erhvervsfiskerne på Svaneke Havn samt rensefaciliteter til trolling, der hvor der tidligere lå en vejerbod på havnen. Nettobudget kr.207.500,- idet der foreligger tilsagn fra  EU på 50 %

6.      Varmepumpe til opvarmning af toiletter, bad og havnekontor, samt varmt vand på Nørrekås og i Tejn Havn.  Nettobudget kr. 90.000,- idet der ligger tilsagn fra EU på 50%

7.      Fleksible agterfortøjninger i Hasle havn.(kr. 120.000,- ,Svaneke havn kr. 40.000,- og Tejn Havn, kr. 120.000, -. Budget i alt i 2010 kr. 280.000,-

8.      Mastestativ i Svaneke Havn, samt lokale til bygning af joller til det store projekt ”Svanen”. Foreningen bag projekt svanen har henvendt sig, og tilbudt at de opskærer og leverer beklædning mm. af  det overskudstræ der efter opskæring af træ til genskabelsen af skonnerten, ikke har den nødvendige dimension. Samlet pris 440.000,- budget 2010 kr 440.000,-

9.      Færdiggørelse af rensefaciliteter på Nørrekås Budget 2010 kr. 15.000,-

10.  20 redskabshuse til erhvervsfiskerne på Tejn Havn opført som OPP. Samlet pris 1.800.000,.- nettobudget 0,-kr

11.  4  isolerede råhuse  til havnerelaterede aktiviteter på Tejn Havn opført som OPP. samlet pris 800.000,-  nettobudget 0,-kr.

12.  20 redskabskure/skabe til fritidsfiskere/lystsejlere på Tejn Havn opført som OPP, samlet pris 240.000,- nettobudget 0,-kr.

13.  Ved udbud af olie og benzin leverancen i 2009 tog lavestbydende et forbehold for løbende at opdatere tankanlæg mm. Dette har medført at der skal ske en opdatering af olie- og benzintankanlæggene på Tejn havn og på Nørrekås, så de også i fremtiden kan anvende internationale betalingskort, budget i 2010 kr. 210.000,-.

14.  Etablereing af kajplads til den Aktivitetsflåde (indeholdende toiletter, sauna, køkken, opholdslokale mm.) foreningerne i Tejn har på hånden hos lokale og anlægsfonden til 1. aug 2010. forenigerne har tilsagn om fonde mv. så det samlede projekt, pris 2.600.000,-, stort set er finansieret.  Budget for kajplads i 2010 kr. 400.000,-

15.  Ombygning af træbroerne i Nørresan til nødhavn for Christiansøfarten og gæstesejlere når der ikke er brug for nødhavnsfunktionen.  Budget i 2010 kr 60.000,-

16.  1.etape opdeling af havnens toiletter og bad i Allinge til off. (til passagerer mv.) og til sejlerne (med kode) budget 2010 kr 300.000,-

17.  1. etape med opdeling af havnens toiletter og bad i Gudhjem til off. toiletter (til passagerer mv.) og toiletter og bad til sejlerne (med kode)  budget i 2010 kr. 200.000,-

18.  1. etape med opdeling af havnens toiletter i Hammerhavnen til off. og til sejlerne (med kode) budget i 2010 kr. 300.000,-

19.  Indretning af sejlerstue i det tidligere spilhus på Allinge havn. Budget 2010 kr 60.000,-

20.  projektering af sikring af de fine granitmoler mod vest og nord i inderbassinet i Helligpeder Havn. Budget 2010 til projektering kr 60.000,-

21.  Planlægning af nye havneprojekter i 2010 med henblik på udførelse i de efterfølgende år (renovering af havneværker samt ønsker fra de private havne) på ca. 70.000 kr.

 

Projekter der ikke er medtaget i prioriteringen

      Hammerhavnen, som den daværende Allinge-Gudhjem kommune overtog i renoveret stand i 2002, har  store skader der skal udbedres. Teknik & Miljø har været i dialog med Kystdirektoratet, (der har overtaget statshavneadministrationen). Der er enighed om at Teknik & Miljø fremsender et oplæg til udbedring til kystdirektoratet.

Såfremt det ikke lykkes at indgå en aftale med staten, vil det være nødvendig med en reparation til et beløb i størrelsesordenen 4 mio. kr. Det vurderes at meromkostningerne ved at udskyde reparationerne til 2011-13, vil være ubetydelige.

 

Økonomi

OPP projekterne der ønskes afprøvet, er en model hvor der med 50% EUtilskud, gennemføres et projekt hvor kommunen er ejer af aktiverne, medens de afdrages med en del af de indtægterne projektet giver. Hvis det ikke viser sig muligt at gennemføre projekterne uden anlægsudgifter for kommunen, forelægges disse for Teknik og Miljøudvalget til fornyet behandling

 

Et evt. mer-/mindreforbrug som følge af ændring i tilskud fra EU,  og nedrivningen af Kjærnæs finansieres af eller overføres til den disponible anlægspulje vedr. havneprojekter.

 

Nærværende forslag til prioritering af anlægsmidlerne vil blive fulgt op med bevillingsansøgninger.

 

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        At forslaget til prioritering af anlægsmidlerne vedrørende havne godkendes

·        At der søges tilskud fra EU mv. hvor dette ikke allerede er sket

Bilag

·        Referat brugerrådsmøde i Nørrekås i dec. 2009

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Udvalget godkender indstillingen for så vidt angår punkt 1 samt punkt 5-21. Projekterne på Nørrekås afventer nærmere dialog med brugerne på Nørrekås. 

 

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Referat fra brugerrådsmøde den 16. dec vedr. Gudhjem og Nørresand havne (DOC)

2.
Referat fra brugerrådsmødet den 17. dec. vedr. Nørrekås Lystbådehavn (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

Åbent

 17       Nørrekås Lystbådehavns evt. overdragelse af administrationen til Rønne Havn A/S

08.03.00Ø02-0001

Se fortsat sagsbeskrivelse:

Indledning

Fra et kommunalbestyrelsesmedlem er det foreslået at Rønne Havn A/S overtager administrationen af Nørrekås Lystbådehavn

Sagsbeskrivelse

Nørrekås administreres i dag af Teknik & Miljø sammen med de 9 øvrige kommunale havne.

 

Teknik & Miljø har endvidere et samarbejde med de private havne og arrangerer 2 årlige fælleshavnemøder hvor alle havne på Bornholm inkl. aktieselskabshavnene deltager.

 

Nørrekås var indtil kommunesammenlægningen i 2003 en kommunal havn der havde sit eget politiske udvalg ”Rønne Byråds Nørrekås Lystbådeudvalg”.

I 2003 blev Nørrekås en af de 7 kommunale havne, tilknyttet Faste Anlæg, dog med den forskel i forhold til de andre kommunale havne, at den forpagter Rønne kommune havde en forpagtningsaftale med, fortsatte som havneopsynsmand på Nørrekås.

Forpagtningsaftalen lagde op til dialog, og samarbejde med Rønne Havn

I 2005 blev forpagteren ansat som havnefoged, og servicerer i dag Nørrekås med et vagtfællesskab med Hasle Havn, bl.a. med afløsning på fridage

Nørrekås administreres i dag på lige fod med de øvrige 9 kommunale havne efter de politikker og målsætninger kommunalbestyrelsen har fastlagt, og har i stort set uændret omfang frem til i dag, brugt Rønne Havns Entreprenørafdeling som rådgiver og entreprenør til vedligehold og ombygningsopgaver mm.

 

Hvis ledelsesansvaret for og administrationen af Nørrekås skal overgå til Aktieselskabet Rønne Havn, vil det kræve en afklaring af følgende spørgsmål:

·        Er Rønne havn interesseret

·        Er det juridisk muligt at en kommunal havn ledes af en aktieselskabshavn

·        Hvad er prisen for de ydelser Rønne havn skal stå for

·        Hvor stor en del af det lønbudget der i dag medgår til drift af Nørrekås skal overføres til Nørrekås/ Rønne havn

·        Hvem skal forestå kontrol af kontantsalg mm.

Selve myndighedsansvaret vil formentlig ikke kunne overdrages til en aktieselskabshavn (regulativer, klager mv.)

 

Hvis der skal være mulighed for at Rønne Havn kan udføre en effektiv administration, vil det formentlig ikke være hensigtsmæssigt – eller muligt – at personalet på Nørrekås er ansat i Teknik & Miljø,  at Nørrekås har vagtfællesskab med de kommunale havne eller  at Nørrekås varetager praktiske tværgående opgaver for de 9 øvrige kommunale havne

 

Der skal endvidere tages stilling til om

·        havnen fortsat administreres efter kommunens politikker og målsætninger, herunder takster og den fastlagte brugerindragelse

·        om Nørrekås skal have sit eget driftsbudget og

·        om Nørrekås fortsat skal have muligheder for at få udført sikringsarbejder mm. finansieret af den kommunale anlægspulje til havne. 

·        at klager rettet mod Nørrekås fortsat skal besvares af kommunen

 

Hvis administrationen af Nørrekås bliver løsrevet fra de øvrige kommunale havne, vil det forringe de fordele der er ved bl.a. vagtfællesskaber, mulighed for sæsonudjævning, robusthed over for konjunkturer, stordriftsfordele, markedsføring mm..

 

 

Økonomi

Nørrekås har et årligt underskud på ikke under 300.000,.- kr. (drift, vedligehold og personale) der finansieres over Teknik & Miljøs driftsbudget

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        At det overvejes, om der skal igangsættes en juridisk afklaring og om der skal tages kontakt til Rønne Havn.

Bilag

Ingen

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 25. november 2009:

Udvalget beslutter at igangsætte en afklaring af de i sagsbeskrivelsen oplistede spørgsmål, samt en afklaring af brugerrådets holdning til en evt. overdragelse af administrationen. Sagen forelægges herefter TMU igen.

 

 

 

Fortsat Sagsbeskrivelse

Det er aftalt at afklaringen starter med en juridisk afklaring af om Rønne havn må administrere en lystbådehavn.

Det er nu afklaret og i det vedlagte notat der er udarbejdet efter samråd med organisationen Danske Havne  konkluderes det:

 

”at en helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskabshavn som Rønne Havn A/S ikke må drive eller indgå drift aftale om administrationen af en lystbådehavn.

 

Hvis BRK derimod udbyder opgaven med administration af Nørrekås Lystbådehavn i offentlig licitation kan Rønne Havn A/S på lige fod med andre som entreprenør byde på opgaven”.

 

Brugerrådet holdning til en evt. overdragelse fremgår af vedlagte referat hvor der står:

 

”Brugerrepræsentanternes ønske er at opnå den bedst mulige servicering og om Rønne Havn skal have mulighed for at byde ind på opgaven må ligge i T&M-udvalget”

 

 

 

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        At det overvejes, om der skal igangsættes yderligere afklaring og om der skal tages kontakt til Rønne Havn.

 

Bilag

1.Rønne Havn A/S – administration af Nørrekås Lystbådehavn

2.Referat fra brugermødet den 17 dec. 2009

 

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

Udsættes til næste møde.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Rønne Havn - administration af Nørrekås Lystbådehavn (DOC)

2.
Referat fra brugermøde den 17. dec. 2009 vedr. Nørrekås Lystbådehavn (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18       Forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget

00.01.00A30-0022

Indledning

Ved Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 6. januar vedtog udvalget at det udkast til forretningsorden som forelå på mødet skulle revideres.

Sagsbeskrivelse

Der foreligger nu et revideret forslag til forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget i Bornholms Regionskommune.

Økonomi

-

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller forslag til forretningsorden til godkendelse.

Bilag

Forslag til forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget.

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 3. februar 2010:

Udsættes til næste møde.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Forretningsorden for TMU (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 19       Proces for budget og mål 2011 indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område

00.01.00Ø02-0127

Indledning

Af budget- og aftalevejledningen 2011 fremgår det, at fagudvalgene senest d. 14. juni 2010 skal aflevere budgetbidrag for 2011 til Økonomi og Analyse. Dette dagsordenspunkt beskriver kort tids- og procesplanen for Teknik- og Miljøudvalget for dette arbejde.

Sagsbeskrivelse

Teknik- og Miljøudvalget skal tilrettelægge processen for budget og mål 2011 på udvalgets områder, herunder udarbejde forslag til budget indenfor den udmeldte ramme, afholde dialogmøde med virksomhederne samt udarbejde forslag til mål.

 

Det fremgår af budget- og aftalevejledningen 2011, at fagudvalgene som noget nyt udarbejder budgetbidrag inden for de udmeldte økonomiske rammer, herunder finder finansiering til opprioriteringer gennem omprioriteringer eller nedprioriteringer inden for udvalgets område. Det er således ikke muligt for fagudvalgene at fremsætte forslag til ufinansierede driftsaktiviteter.  TMU skal beskrive formålet med og konsekvenserne af de enkelte politiske prioriteringer.

 

ØKEs krav til økonomiske prioriteringer er på udvalgsniveau. Det betyder at Teknik- og Miljøudvalget kan omprioritere midler fra et område til et andet – eller har mulighed for at fravælge områder, som ikke skal berøres af prioriteringsforslag.

 

ØKE havde på deres møde d. 20. januar 2010 en indledende drøftelse af krav til rammereduktioner på fagudvalgenes budgetområder. Når ØKEs krav til budgetrammer og evt. rammereduktioner foreligger, kan Teknik- og Miljøudvalget gå i gang med at udarbejde budgetoplæg for 2011.

 

Udvalgets arbejde med formulering af mål for 2011 går i gang i forbindelse med KBs visionsseminar d. 22. og 23. februar 2010. På seminaret drøfter KB de politiske visioner for de kommende fire år. Med baggrund i de politiske visioner udpeger kommunalbestyrelsen nogle strategiske mål for budget- og aftaleprocessen for 2011. På baggrund af kommunalbestyrelsens udmeldinger om strategiske mål skal Teknik- og Miljøudvalget behandle mål og eventuelle økonomiske ressourcer forbundet hermed.

 

Af budget- og aftalevejledningen fremgår det også, at udvalget skal afholde dialogmøde med virksomhederne indenfor udvalgets område. Der er aftalt dialogmøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og virksomhederne på Teknik- og Forsyningsområdet d. 10. marts 2010.

 

Der aftales et ekstraordinært Teknik- og Miljøudvalgsmøde til behandling af oplæg til mål og budget.

 

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

·        At forslag til proces for budget og mål for 2011 indenfor Teknik- og Miljøudvalget godkendes

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 3. februar 2010:

Godkendt.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20       Sager til Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0004

 

Sagsbeskrivelse

 

 

 

Bilag

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2010:

 Ingen sager til ældreråd og handicapråd.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 21       Gensidig orientering

01.01.00I00-0005

Sagsbeskrivelse

Vand- og naturplaner, jf. bilag.

Byggestatistik pr. ultimo januar 2010 – udleveres på mødet.

Studierejse for udvalget

 

 

Bilag

Orientering om vand- og naturplaner.

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget d. 3. februar 2010:
Udsættes til næste møde.


Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. februar 2010

1.
Orientering om vand- og naturplaner (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt