Dagsordenspunkter

  åbent 1 Budgetopfølgning pr. 31. maj 2010
  åbent 2 Månedlig budgetopfølgning maj 2010 vedr. ældreområdet
  åbent 3 Ugestatistik for ugerne 16 - 20 i 2010
  åbent 4 Plan for boligstrukturen på ældreområdet - målrettet demente
  åbent 5 Loft over egenbetaling for madservice for hjemmeboende
  åbent 6 Vedtagelse af lov om ændringer på det sociale område (lov nr. 629 af 11. juni 2010)
  åbent 7 Kvalitetsstandard for sygepleje, personlig pleje, praktisk hjælp, aflastning og afløsning - årlig revidering
  åbent 8 Forslag til Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje
  åbent 9 Årlig revidering af Frit Valg materiale - madservice
  åbent 10 Opfølgning på BRK's KRAMS-indsatser 2009
  åbent 11 Åben sundhedsvejledning
  åbent 12 Motion på recept
  åbent 13 Samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse
  åbent 14 Reviderede kriterier for uddeling af midler fra Sundheds- og Forebyggelsespuljen
  åbent 15 Befordring alternativ befordringsgodtgørelse i hht. bekendtgørelse nr. 1496 af 16.12.2009
  åbent 16 Status for tildeling af § 18-midler 2010
  åbent 17 Ældremobiliseringen søger § 18-midler til lokaleudgifter 2010
  åbent 18 Kræftens Bekæmpelse lokalforening Bornholm søger § 18-midler til netværksgrupper for kræftramte
  åbent 19 Orientering fra udvalget
  åbent 20 Sager til høring
  lukket 101 Lukket punkt - Personsag
  lukket 102 Lukket punkt - Personsag
  lukket 103 Lukket punkt - Personsag
  lukket 104 Lukket punkt - Personsag
  lukket 105 Lukket punkt - Personsag



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Budgetopfølgning pr. 31. maj 2010

00.30.10Ø09-0071

Indledning

I henhold til retningslinjerne gennemføres budgetopfølgning pr. 31. maj 2010 for Socialudvalgets områder. Opfølgningen omfatter udviklingen i 2010 siden sidste opfølgning pr. 28. februar og forventningerne til resten af 2010 set i forhold til budget 2010.

De økonomiske konsekvenser af genåbning af budget 2010 indgår ikke i opfølgningen til fagudvalgene, da sagen først behandles den 24. juni 2010 i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen. Konsekvenserne vil derfor blive præsenteret i den samlede budgetopfølgning til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. august 2010.

 

Sagsbeskrivelse

Politikområde 04 Sociale ydelser

Der forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr., hvor budgettet ved sidste budgetopfølgning forventedes overholdt.

Merforbruget skyldes udelukkende udgifterne til førtidspensioner, idet antallet primo 2010 var 19 personer højere end forudsat samt at der indtil nu har været en nettotilgang på 13,6 personer pr. måned mod budgetteret 12 personer pr. måned. Det samlede merforbrug på førtidspensioner bliver stort set modsvaret af mindreudgifter til sociale formål og boligydelse.

 

Politikområde 05 Ældre

Samlet set for ældreområdet forventes et merforbrug på 5,8 mio. kr. i 2010. Fra 2009 er et merforbrug på 1,2 mio. kr. overført, således at det akkumulerede merforbrug forventes at udgøre 7,0 mio. kr. i 2010. På den ikke-overførbare bevilling forventes balance i 2010, hvilket er uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.

 

Visitation Ældre forventer et samlet merforbrug på den overførbare bevilling på 2,1 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med hhv. 0,8 mio. kr. på grundbudgettet og 1,9 mio. kr. på aktivitetsbudgettet.

Merforbruget på grundbudgettet skyldes, dels et merforbrug på personaleomkostninger der delvist finansieres ved det overførte mindreforbrug fra 2009 og betragtes som af midlertidig karakter, da det primært skyldes løn samt midlertidig ansættelse af stedfortræder. Dog forventes et merforbrug vedr. anvisningsret til boliger i på ca. 0,9 mio. kr., der i høj grad skyldes det høje antal ledige boliger på plejehjem og -centre.

Merforbruget på aktivitetsbudgettet skyldes hovedsageligt et merforbrug på BUM området på ca. 5,3 mio. kr., til gengæld forventes et mindreforbrug på puljen til medarbejderdisponeret tid og øvrige områder på ca. 3,4 mio. kr. Merforbruget til BUM skyldes udviklingen i timerne til personlig og praktisk hjælp.

Der er igangsat et samarbejde med Døgnplejen Bornholm, hvor visitatorerne og teamlederne gennemgår alle sager til sikring af, at der kun visiteres/leveres hjælp i overensstemmelse med den vedtagne kvalitetsstandard. Gennemgangen har foreløbig resulteret i en tendens til fald i antallet af visiterede timer.

Døgnplejen Bornholm forventer et mindreforbrug på ca. 0,2 mio. kr. Dette til trods for, at der ikke er tilført budget til IT drift og indkøb af PC’er og PDA’er samt at den nye Telia ordning forventes at medføre en merudgift på 0,3 mio. kr.

Bornholms Plejehjem og -Centre forventer et merforbrug på 3,7 mio. kr. Til trods for fortsat stram styring og intensiv opfølgning med samtlige teamledere, effektiviseringer hvor det skønnes muligt og fagligt forsvarligt, ansættelsesstop, fokus på sygefravær, reducering af vikardækning i sommerferieperioden i forhold til oprindeligt planlagt samt flytning af medarbejdere mellem husene afhængigt af, hvor behovet er størst, forventer virksomheden at komme ud med et merforbrug i 2010. Dog kan det oplyses, at der er sket en reducering af lønforbruget på ca. 2,4 mio. kr. i forhold til 2009.

Merforbruget skyldes blandt andet, at virksomheden fortsat driver de små lukningsramte huse. Belægningsprocenterne på flere af husene er kraftigt nedadgående, men beredskabet er nået ned på et niveau, hvor det ikke yderligere kan reduceres med mindre lukningen af enkelte huse fremskyndes. Derudover viser funktionsvurderingen udarbejdet primo 2010 af Visitation Ældre, at plejetyngden er steget væsentligt i forhold til vurderingen primo 2009, som er grundlag for budget 2010, hvilket også er med til at forklare overskridelse på lønbudgettet. Den hårde vinter har kostet dyrt i el og varmeforbrug. Perioden januar til maj 2010 har således kostet 0,9 mio. kr. mere end den tilsvarende periode i 2009.

Der er igangsat øget samarbejde med Døgnplejen Bornholm med hensyn til udveksling af medarbejdere og omfanget af praktiske opgaver, herunder rengøring, reduceres løbende, hvilket betyder at det bliver nødvendigt at opsige medarbejdere i Bornholms Plejehjem og -Centre.

DeViKa forventer et merforbrug på 1,3 mio. kr. Dette dækker dog over, at virksomheden forventer at holde årets budget samt nedbringe deres overførte merforbrug fra 2009 på 1,7 mio. kr. med ca. 0,4 mio. kr. Der er dog ikke taget højde for et muligt loft på taksterne for mad til de hjemmeboende pensionister.

Sekretariatsbevilling for politikområde 05 forventer at budgettet overholdes og at overførslen på ca. 0,9 mio. kr. anvendes i 2010.

 

Politikområde 06 Psykiatri og handicappede

Der forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på den overførbare bevilling, hvilket er en forbedring i forhold til opfølgningen 28. februar 2010 på 0,4 mio. kr. På den ikke overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., hvilket er en forværring på 0,5 mio. kr.

 

Rønne Botilbud forventer et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Mindreforbrug vedrører dels Stenbanen med 0,7 mio. kr. dels overførsel fra 2009 på knap 1,0 mio. kr..

Klintebo forventer at budgettet overholdes og at overførslen på 0,1 mio. kr. anvendes i 2010.

Nexøhuset forventer at budgettet overholdes og at overførslen fra 2009 på 0,2 mio. kr. anvendes primo 2011 som følge af behov for ekstra personaleressourcer i forbindelse med ombygningen.

Sacs forventer et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. Merforbruget skyldes fortrinsvis driften af Kulturhusets køkken i Østergade 54, der i lighed med 2009 forventer et merforbrug, såfremt den nuværende aktivitet bibeholdes. Dette er en forværring i forhold til februar budgetopfølgning på 0,1 mio. kr., men der arbejdes på at omstrukturere så merforbruget minimeres.

Røbo forventer et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. svarende til overførslen fra 2009. I den første del af 2010 har aflastningsforældrene ikke har brugt den akutte aflastning, hvorfor der forventes et mindreforbrug på godt 0,1 mio. kr..

Hjælpemidler og Genoptræning har ekstraordinære driftsomkostninger pga. vejledning fra Arbejdstilsynet, som tilsiger at forbedre ventilationsforholdene i hjælpemiddeldepotets vaskeri. En omkostning på ca. 0,25 mio. kr.. På trods af dette forventes driften på den overførbare ramme at balancere ved at der for resten af året vil skulle køres en meget stram økonomistyring. På den ikke-overførvare ramme forventes merudgifter på 0,3 mio. kr. som følge af forventet udvikling vedr. støtte til køb af biler.

Kommunikationscentret forventer et mindreforbrug på den overførbare ramme på 0,3 mio. kr., hvilket skyldes indtægt fra anden kommune vedr. en elev på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) for årene 2008-2010. På den ikke-overførbare ramme forventes merudgifter på 0,2 mio. kr. vedr. høreapparater.

Psykiatri og Handicap forventer et merforbrug i 2010 på 2,8 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til sidste budgetopfølgning på 0,2 mio. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt en nettotilgang af sager med døgntilbud, primært fra Børnecenter Bornholm, samt manglende salg af 3 pladser på Botilbud B1. Det skal dog nævnes, at ovennævnte sagstilgang udløser en yderligere refusion på 1,4 mio. kr. vedr. særligt dyre enkeltsager. Disse indtægtsføres på Sekretariatsbevillingen for politikområde 06. Psykiatri og Handicap vil fortsat søge en stram visiation på nye sager. Psykiatri og Handicap vil gennemføre en revisitation, hvor det er muligt med henblik på at reducere omkostningerne til foranstaltninger.

Sekretariatsbevillingen for politikområde 06 forventer en merindtægt på den overførbare bevilling på 1,2 mio. kr., som skyldes satspuljemidler vedr. Stjernehusets færdiggørelse. På den ikke-overførbare del, som omfatter statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, forventes en merrefusion på 1,4 mio. kr.

 

 

Politikområde 17 Sundhed

Samlet set for sundhedsområdet forventes et merforbrug på 5,2 mio. kr. på den ikke-overførbare bevilling.

Merforbruget kan fortrinsvis henføres til en forventet merudgift til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet på 4,6 mio. kr., som primært skyldes en kraftig stigning i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet, særligt indenfor den stationære somatik. Prognosen er dog fortsat behæftet med betydelig usikkerhed.

Det skal bemærkes, at der i mange af kommunerne i Region Hovedstaden aktuelt kan konstateres en betydelig stigning i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Endvidere kan det oplyses, at der kan forventes en regulering af bloktilskuddet, som følge af sygehusenes meraktivitet i 2009. Tallene er ikke endeligt beregnet, men reguleringen forventes at ligge i størrelsesordenen 400 mio. kr. til regionen. Det betyder en regulering på ca. 3 mio. kr. til BRK. Den kraftige stigning i den aktivitetsbestemte medfinansiering i 2010 i Region Hovedstaden indikerer, at der også vil ske en positiv regulering af bloktilskuddet i 2011, som følge af sygehusenes meraktivitet i 2010.

befordringsområdet forventes et merforbrug på ca. 0,6 mio. kr.

 

Politikområde 18 Forebyggelse og behandling

Samlet set for Forebyggelse og behandlingsområdet forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på den overførbare bevilling.

 

Bornholms Kommunale Tandpleje forventer et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Virksomhedens budget er reduceret med 0,4 mio. kr. i 2010. Samtidig er ca. 0,9 mio. kr. af det overførte mindreforbrug fra 2009, på i alt 2,5 mio. kr., omlagt til anlægsbevillinger til renovering af kontor i Rønne samt udskiftning af units. Derudover forventes det, at udgifter til rekruttering og ansættelse af specialtandlæge, konsulenthonorar kirurgi samt organisationsudvikling i forbindelse med sammenlægning med tandreguleringen finansieres af det overførte mindreforbrug fra 2009.

Social- og Sundhedssekretariatet, forebyggelse og behandling forventer, at overholde budgettet for 2010.

Økonomi og Analyses bemærkninger

Som det fremgår af budgetopfølgningen forventes et betydeligt merforbrug på Bornholms Plejehjem og –Centre bl.a. som følge af en økonomisk set uhensigtsmæssig struktur med meget små plejehjem. ØA bemærker at så længe der ikke foreligger en politisk beslutning om at fremrykke lukning af de små plejehjem - alternativt at finde midlertidige løsninger frem til en egentlig lukning, må der forventes et fortsat merforbrug i virksomheden.

 

Økonomi og Analyse bemærker, at der er taget skridt til et tættere samarbejde mellem de 3 ældrevirksomheder, gennem et udvidet samarbejde mellem virksomhederne omkring budget, bogholderi samt personale og boligadministration. Endvidere anføres det, at en revurdering af virksomhedernes økonomifunktioner overvejes med henblik på en eventuel sammenlægning, jf. Socialudvalgets møde den 2. juni. Der er således igangsat et samarbejde til at sikre en tættere koordinering på virksomhedsniveau, hvilket vurderes at kunne styrke økonomistyringen i ældrevirksomhederne, men det er også ØA´s vurdering, at en egentlig sammenlægning af de omtalte dele af administrationen bør fremmes, for hurtigst muligt at sikre de ønskede effekter af en sammenlægning.

 

Økonomi

I 2010 forventes samlet set på Socialudvalgets område et merforbrug på 6,7 mio. kr., hvoraf 1,2 mio. kr. finansieres af overført mindreforbrug fra 2009. Det samlede merforbrug i 2010 på den overførbar bevilling udgør således 5,5 mio. kr. På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 3,7 mio. kr.

 

Virksomhed

Overførsel fra 2009

Forventet mer/mindreforbrug i 2010 excl. overførsler

Forventet mer/mindreforbrug inkl. overførsler

Beløb i 1.000 kr.

Overførbar

Ikke-overf.bar

Overførbar

Ikke-overf.bar

Borgercenteret - Soc

0

0

500

0

500

Sociale ydelser

0

0

500

0

500

Visitation Ældre

548

-2.653

17

-2.105

17

DeViKa

-1.714

403

0

-1.311

0

Døgnplejen Bornholm

-500

666

0

166

0

Bornholms Plejehjem og-Centre

-500

-3.242

0

-3.742

0

Sekr. for politikomr

932

-932

0

0

0

Ældre

-1.235

-5.757

17

-6.992

17

Rønne Botilbud

966

734

0

1.700

0

Klintebo

68

-68

0

0

0

Nexøhuset

181

-1

0

180

0

Sacs

-248

-250

0

-498

0

Røbo

612

-22

0

590

0

Hjælpemidler & Genoptræning

353

-353

-300

0

-300

Kommunikationscentre

548

-208

-150

340

-150

Psykiatri og Handicap

1.202

-4.002

-40

-2.800

-40

Sekr. for politikomr

-4.129

5.329

1.400

1.200

1.400

Psykiatri og handicap

-448

1.160

910

712

910

Social- og Sundhedssek

0

0

-5.168

0

-5.168

Sundhed

0

0

-5.168

0

-5.168

Bornholms Kommunale Tandpleje

2.543

-1.743

0

800

0

Soc.- og Sundh.sekr.

335

-335

0

0

0

Forebyggelse og behandling

2.877

-2.077

0

800

0

Socialudvalget

1.195

-6.675

-3.741

-5.480

-3.741

Merforbrug = negativt fortegn

 

Den administrative budgetopfølgning pr. 31. juli 2010 vil omfatte Døgnplejen Bornholm, Bornholms Plejehjem og –Centre, Visitation Ældre og virksomheden Psykiatri og handicap.

 

Indstilling

Områdechefen for Social- og Sundhed indstiller

·        at budgetopfølgningen vedr. politikområde 5 Ældre, 6 Psykiatri og handicappede, 17 Sundhed og 18 Forebyggelse og behandling tages til efterretning.

 

 

Områdechefen for Borger og Beskæftigelse indstiller

·        at budgetopfølgningen vedr. politikområde 4 Sociale ydelser tages til efterretning.

 

Bilag

Bilag 1: Virksomhedernes budgetopfølgning 2010 pr. 31. maj 2010

 

 

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:

Taget til efterretning, idet udvalget er opmærksomt på, at en ændring af boligstrukturen jv. KB´s beslutning af 24. juni, og et fald i de visiterede timer, der forventes at medføre at budgetopfølgningen ændres positivt.

 

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

1.
Bilag 1: Virksomhedernes budgetopfølgning 2010 pr. 31. maj 2010 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Månedlig budgetopfølgning maj 2010 vedr. ældreområdet

00.30.10Ø09-0069

Indledning

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Erhvervsudvalget forelægges en månedlig budgetopfølgning. Denne opfølgning forelægges Socialudvalget vedrørende ældreområdet. 

Sagsbeskrivelse

Den månedlige budgetopfølgning udgøres af fokusopfølgningen ultimo maj 2010 vedr. ældreområdet.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at opfølgningen tages til efterretning

Bilag

·        Fokusopfølgning på ældreområdet ultimo maj 2010

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:

Taget til efterretning.

 

 

 

 

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

1.
Fokusopfølgning maj 2010 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Ugestatistik for ugerne 16 - 20 i 2010

16.08.01I00-0002

Indledning

Visitation Ældre udarbejder ugestatistik for praktisk bistand og personlig pleje m. v.

Sagsbeskrivelse

Statistikken viser, at der i uge 16 i 2010 var i alt 1.625 brugere, som modtog i alt 7.387 timer, eller et gennemsnit pr. bruger pr. uge på 4.55 time. I uge 20 i 2010 var i alt 1.624 brugere, som modtog i alt 7.199 timer, eller et gennemsnit pr. bruger pr. uge på 4.43 time. Brugerantallet er faldet med 1 og timerne pr. uge er faldet med 188 timer.

Til sammenligning var der i uge 20 i 2009 i alt 1.662 brugere med i alt 6.990 timers hjælp om ugen, eller et gennemsnit pr. bruger pr. uge på 4.21 time. Gennemsnittet for 2009 blev 1.660 brugere med 7.113 timer pr. uge, eller et gennemsnit pr. bruger pr. uge på 4.29 time.

 

 

Uge

Antal

brugere

Timer

Gennemsnit pr bruger

2010

16

1.625

7.387

4.55

2010

20

1.624

7.199

4.43

 

Ændring fra uge16 til 20

-1

-188

 

2009

Gennemsnit

1.660

7.113

4.29

 

Der er i uge 20 i 2010: 5 ledige plejehjemspladser, 16 ledige plejecenterboliger og 3 ledige aflastningspladser. Gennemsnittet for 2009 blev: 2 ledige plejehjemspladser, 4 ledige plejecenterboliger og 11 ledige aflastningspladser.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at statistikken tages til efterretning

Bilag

·        Ingen

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Taget til efterretning.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Plan for boligstrukturen på ældreområdet - målrettet demente

82.06.00S05-0003

Indledning

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget 2009 m.fl. at gennemføre en ændring af boligstrukturen på ældreområdet. Ændringen indebærer lukning af de mindre plejehjem og plejecentre, udbygning af eksisterende plejecentre samt nybyggeri, således: 10 nye plejeboliger ved Plejecenter Aabo (forventes klar til indflytning sommeren 2011), 17 nye boliger til Nørremøllecenteret (forventes klar til indflytning efteråret 2011), og 60 nye boliger på Snorrebakken (forventes klar til indflytning sommeren 2012).

 

Kommunalbestyrelsen besluttede i sit møde den 27. maj 2010 vedr. plan for ændring af boligstrukturen på ældreområdet blandt andet: at beboernes ønsker for flytning generelt følges, at beboerne på Sandvig Plejehjem flyttes efter ønske til: Plejecenter Klippebo, Toftegården og Aktivitets- og Plejecenter Lunden i takt med, at boliger her bliver ledige, at beboerne på Østermarie Plejehjem flyttes samlet til Plejecenter Aabo forventeligt sommeren 2011, at beboerne på Svaneke Plejecenter flyttes samlet til Nørremøllecenteret forventeligt efteråret 2011, at beboerne på Hjemmet i Klemensker flyttes til nyt plejecenter på Snorrebakken forventeligt sommeren 2012. Det skal dog bemærkes, at i forbindelse med revurdering af budget 2010 drøftes en eventuel fremrykning af ovenstående.

 

Der resterer endvidere fortsat stillingtagen til botilbud for demente på Bornholm. Således er flytning af beboere fra demensområdet uafklaret og skal vurderes på baggrund af faglige betragtninger og i tæt samarbejde med beboere og pårørende.

 

Sagsbeskrivelse

Demens er den fælles betegnelse for en række forskellige sygdomme og sygelige tilstande. Overordnet er der tale om et hjerneorganisk, neurologisk syndrom, der karakteriseres ved mentale svigt som reduceret hukommelse, reduceret opmærksomhed, svigtende funktionsevne i forhold til dagligdagens gøremål og intellektuelle svigt. Demens optræder langt hyppigere med stigende alder. Undersøgelser viser, at 4-6% af de over 65-årige er demente og blandt de over 80-årige er andelen af demente 25-30%. Det viser sig videre, at op imod 70 procent af alle plejeboligbeboere skønnes at have en form for demens.

 

Et tilpasset bomiljø kan bidrage til, at mennesker med demens får mulighed for at bevare deres vaner og færdigheder i hverdagslivet, ved at fungere optimalt indenfor de begrænsninger som hjerneskaden sætter. Nye hverdagsgøremål bliver vanskelige for mange demente at indlære, fordi de hele tiden vil blive opfattet som nye, når de ikke er indlagrede i langtidshukommelsen. Derfor bliver genkendelige omgivelser meget væsentlige. Ved den fysiske indretning er det væsentlige, at forebygge tilbagevendende nederlag og sikre den størst mulige selvhjulpenhed for den demente. Hvis indretningen og funktionerne ikke genkendes, bliver beboeren meget nemt for tidligt afhængig af personalehjælp.

Det er væsentligt at påpege, at den dementes omgivelser formes i et samspil mellem den fysiske udformning, aktivitetsmuligheder – og ikke mindst det tilknyttede personale. Det rette personale med en god uddannelsesmæssig baggrund der kan forstå og tackle de problemer, der opstår for mennesker med demenssygdomme, vil være den primære forudsætning for en god pleje til mennesker med demens. Der kan ske mirakler for den demente alene med baggrund i den fysiske udformning af boligen.   

 

Forskningen har fokuseret på, hvad der skal til, for at en bolig kan karakteriseres som en egnet bolig for demente. Der eksisterer ikke en entydig standard, men en række forhold kan udledes som væsentlige for, at en bolig kan karakteriseres som en egnet bolig for demente og som en bolig, der fremmer dementes trivsel: 

·        Diagnosespecifik adgang/visitation (adskillelse af demente og ikke-demente)

·        Specialiserede aktivitets- og plejeprogrammer

·        Specialuddannet personale

·        Mindre enhed

·        Egnet udformning og indretning

 

Forskningen peger klart på, at demente beboere med fordel kan leve separeret fra ikke-demente beboere. Både demente beboere og ikke-demente beboere trives bedre ved at være separeret end integreret i samme bomiljø. Specialiserede aktivitetsprogrammer, som er målrettet de enkelte demensformer, viser sig at have stor positiv effekt på de dementes trivsel. Ligeledes udpeges specialuddannet personale som værende helt afgørende for de dementes trivsel i boligen. Blandt de forhold som boligen til demente skal tage højde for, er f. eks.: svigtende hukommelse, vanskeligheder ved at tolke omgivelserne, svigtende genkaldelsesevne, reduceret evne til at lære nyt, koncentrationsproblemer, synsproblemer, høreproblemer, orienteringsproblemer og problemadfærd (aggressivitet, vandring m.v.).     

 

Det er en udfordring at skabe den rette balance mellem plejeboligen som både et hjem og en institution, der yder pleje og omsorg for beboerne.

Boenheden er den væsentligste ramme for beboernes sociale trivsel. Den gængse sammenblanding af beboere uden og med varierende grader af demens nedsætter trivslen væsentligt og øger følelsen af at være institutionaliseret. Mange beboere værdsætter, at der er lidt liv omkring dem, men ens medbeboere er ikke selvvalgte, så socialiteten bør ikke være for påtrængende. Der bør således etableres boenheder med boliger målrettet til borgere med en diagnosticeret demens, og som har behov for speciel støtte døgnet rundt. Boligerne skal være afgrænset i en mindre boenhed.

 

I den nuværende boligstruktur visiteres demente borgere fortrinsvis til Aarsdale Plejecenter, Nylars Plejecenter og Plejecenter Slottets B2 og B3. Belægningen her et høj, hvorfor der i stigende grad visiteres lettere demente til de øvrige tilbud, hvilket skaber sociale udfordringer for både beboere og medarbejdere og derfor i perioder betyder behov for at øge personalet.

 

I det ny plejeboligbyggeri på Snorrebakken, som forventes klar til indflytning sommeren 2012, bliver der plads til 60 beboere. Byggeriet bliver bygget op om en centerdel, hvorfra udgår 4 afdelinger /”fingre” med plads til 15 beboere i hver afdeling/”finger”.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        til en indledende drøftelse af en plan for botilbud til demente på Bornholm, der sikrer sammenhæng mellem færdiggørelse af nye boliger og lukning af de mindre plejehjem og plejecentre

·        at der tages en principiel stillingtagen til botilbud til demente på Bornholm

 Bilag

·        Ingen

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Det anbefales Kommunalbestyrelsen at igangsætte plan for plejeboligbyggeri etape 2 på Snorrebakken målrettet botilbud for demente.

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Loft over egenbetaling for madservice for hjemmeboende

27.36.24S29-0001

Indledning

Som en del af finanslovsaftalen for 2010 blev der fremsat lovforslag, som pr. 1. juli 2010 skulle sikre modtageren i eget hjem, der er visiteret til madservice efter servicelovens § 83, et loft over egenbetalingen for en hovedret udbragt til eget hjem.

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og vedtaget ved 3. behandlingen den 20. maj 2010.

Sagsbeskrivelse

Lov om ændring af lov om social service nr. 548 af 26. maj 2010:

§ 1, stk. 2: I § 161, stk. 4 affattes således:

”Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83 stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.”

§ 2:

”Loven træder i kraft den 1. juli 2010.”

 

Socialministeren har medio juni 2010 endnu ikke fastsat nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice.

 

Af aftale om kommunernes økonomi for 2011, dateret 12. juni 2010 fremgår dog, at loftet udgør kr. 45 for en hovedret.

Under aftalens punkt 11) Øvrige temaer: Mad til ældre fremgår: ”Der indføres fra 1. juli 2010 et loft over betalingen for madservice for de ældre, som er visiteret til et dagligt hovedmåltid, og som får leveret maden i eget hjem. Loftet udgør kr. 45 for en hovedret. Kommunerne bliver kompenseret herfor via en regulering af bloktilskuddet. Regeringen og KL er enige om, at loftet ikke påvirker rammerne for kommunernes muligheder for at fastholde og udvikle niveauet for madservice.

Som opfølgning på økonomiaftalen for 2009 er beregningsprincipperne for borgerens betaling for madservice m.v. ændret til omkostningsbaserede principper. Hermed forenkles kommunernes beregningspraksis, og der skabes ensartethed i forhold til øvrige regelsæt på ældreområdet.”

Økonomi

Ministeriet har vurderet, at det ikke forventes at have administrative konsekvenser for kommunerne, staten eller regionerne. De samlede økonomiske konsekvenser for Bornholms Regionskommune foreligger ikke pt.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at orienteringen tages til efterretning

·        at sagen genoptages, når der er fremsat nærmere regler fra Socialministeren om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice med henblik på beregning af de økonomiske konsekvenser

Bilag

·        Ingen

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:

Orienteringen taget til efterretning. Sagen genoptages.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Vedtagelse af lov om ændringer på det sociale område (lov nr. 629 af 11. juni 2010)

27.00.00I00-0001

Indledning

Folketinget har den 4. juni 2010 vedtaget lovforslag, der indeholder en række ændringer i den sociale lovgivning. Socialudvalget er tidligere - på mødet den 12. april 2010, pkt. 15 - orienteret om at lovforslaget var fremsat.

Sagsbeskrivelse

Lovens hovedelementer med relation til Socialudvalgets område er:

 

1. Ændrede krav til forebyggende hjemmebesøg til ældre

Forpligtelsen til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til 75-årige og derover ændres fra den nuværende ordning med krav om to årlige hjemmebesøg til en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at tilbyde ét årligt hjemmebesøg. Tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg kan fortsat tilrettelægges efter lokale forhold i den enkelte kommune, herunder i forhold til andre målgrupper og i sammenhæng med andre forebyggende indsatser.

2. Enklere regler for visitation til personlig hjælp og pleje, m.v, og plejeplaner gøres frivillige.

De særlige krav om skriftlig afgørelse med begrundelse ved fuldt ud medhold i forbindelse med tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. er afskaffet. Det samme gælder kravet om, at afgørelser skal indeholde et særligt skema med oplysninger om hjælpen. De almindelige forvaltningsretlige regler skal fortsat iagttages, ligesom borgerne fortsat skriftligt skal have oplyst, hvilke ydelser vedkommende er bevilget. Ved mindre, begunstigende tilpasninger i hjælpen kan kommunalbestyrelsen dog undlade en ny skriftlig oplysning til borgeren.

Det bliver endvidere frivilligt, hvorvidt der skal udarbejdes plejeplaner til ældre i plejeboliger m.v. eller om dokumentationen af den samlede indsats tilrettelægges på anden vis.

3. Enklere regler for tilsyn.

Kommunalbestyrelsen har fremover pligt til kun at føre ét årligt uanmeldt tilsyn i plejeboliger, mv. Harmoniseringen af tilsynet på plejeboligområdet med tilsynet på det øvrige specielle område indebærer, at de særlige krav på plejeboligområdet om tilsynsrapporter efter hvert tilsynsbesøg, den årlige redegørelse om det kommunale tilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedsloven samt de særlige proces- og indholdskrav til tilsynet ophæves.

4. Frivilligt at opkræve betaling for midlertidig hjemmehjælp

Det er fremover frivilligt for kommunalbestyrelsen at opkræve betaling for midlertidig personlig og praktisk hjælp. Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om, hvornår og for hvilke ydelseskategori, der skal opkræves betaling for midertidig hjælp.

5. Frivilligt at oprette bruger- og pårørenderåd

Forpligtelsen til, at der skal nedsættes bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem, m.v. efter servicelovens § 17 ophæves. Det er fortsat kommunalbestyrelsen ansvar at sikre generel brugerinddragelse efter servicelovens § 16, men det er fremover op til kommunalbestyrelsen, hvorvidt der skal oprettes bruger- og pårørenderåd eller om brugerinddragelsen skal tilrettelægges på anden vis.

6. Forenkling af reglerne om ældreråd

Kommunalbestyrelsen har fortsat pligt til at etablere mindst ét ældreråd, jf. retssikkerhedslovens §§ 30-33, men reglerne herom gøres mere fleksible, herunder bl.a. i forhold til mulighederne for at afholdelse fredsvalg, til krav til stedfortrædere samt til høring af rådet, som fremover målrettes efter aftale mellem ældreråd og kommunalbestyrelse.

Hvis der ikke kan opnås enighed mellem ældreråd og kommunalbestyrelse om at målrette høringen, skal kommunalbestyrelsen fortsat høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.

7. Nedlæggelse af klageråd

Klagerådene efter retssikkerhedslovens §§ 34-36 nedlægges. Klager over afgørelser efter servicelovens §§ 83 og 84 (f.eks. praktisk bistand og aflastning) behandles fremover som andre klager på det sociale område.  

Ikrafttræden pr. 1. juli 2010.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at orienteringen tages til efterretning, idet

o       nedlæggelse af klageråd tages til efterretning

o       at Bruger- og Pårørenderådene fortsætter uændret, og at der udarbejdes nye retningslinjer gældende for hele socialområdet, som forelægges til politisk behandling

o       at tilsyn på ældreområdet foretages efter retningslinjerne på handicapområdet, dog som uanmeldte tilsyn  

·        at Fagrådene arbejder videre med de resterende punkter med henblik på efterfølgende implementering, herunder de økonomiske konsekvenser, som forelægges til politisk behandling

Bilag

·        lov nr. 629 af 11. juni 2010

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Orienteringen taget til efterretning. I forbindelse med klager til det Sociale Nævn gives borgeren uændret service. Udvalg og Ældreråd orienteres kvartalsvis om antal, afgørelser og typer af klagesager.

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

1.
Lovtekst fra retsinformation (TIF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Kvalitetsstandard for sygepleje, personlig pleje, praktisk hjælp, aflastning og afløsning - årlig revidering

27.36.04P23-0001

Indledning

Jf. Bekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. skal Kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp.

Stk. 2: Kvalitetsstandarden skal indeholde en generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83.

Stk. 3: Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter servicelovens § 83. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål, jf. § 2.

Stk. 4: Af kvalitetsstandarden skal det fremgå, hvilke kvalitetskrav, jf. §§ 7-11, kommunalbestyrelsen stiller til leverandører af hjælp efter lovens § 83, herunder krav til personalets kompetencer, arbejdsmiljø m.v.”

§ 2: Mindst én gang årligt skal kommunalbestyrelsen følge op på de i § 1, stk. 3 fastsatte mål for kvaliteten og styringen af hjælpen efter servicelovens § 83, samt på de i § 1, stk. 4 fastlagte kvalitetskrav til leverandører af hjælp efter servicelovens § 83.  

Sagsbeskrivelse

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (§ 83). Tilbuddene gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Tilbuddene kan ikke gives som generelle tilbud. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning (§ 84) til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske og/eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.

 

Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter § 83 og § 84 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren.

Kommunalbestyrelsen godkendte senest i møde den 30. april 2009 Kvalitetsstandard for sygepleje, personlig pleje, praktisk bistand aflastning og afløsning.

 

Med de erfaringer Døgnplejen Bornholm og Visitation Ældre har gjort sig undervejs i arbejdet med den vedtagne kvalitetsstandard, er der i nærværende forslag primært gjort tiltag, så standarden fremstår mere tydelig og præcis og afspejler det aktuelle niveau og praksis.

 

Kvalitetsstandarden beskriver serviceniveau for de omhandlede ydelser, og kan således komme til at fremstå som faste regler. Dette er ikke hensigten, og det skal understreges, at der iflg. lovgivningen altid skal foretages individuel vurdering.

 

Sygeplejeydelser:

Hjemmesygeplejeydelser ydes efter sundhedslovens § 138 - § 139. Kvalitetsstandarden indeholder ligeledes en standard for visitering til sygeplejeydelser, idet det er en forudsætning for at kunne visitere til sygeplejeydelser på samme måde som til personlig pleje, praktisk bistand m.m.  

Økonomi

Revideringen af standarden giver ikke anledning til økonomiske justeringer.         

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at kvalitetsstandarden sendes i høring i ældrevirksomhedernes MED-udvalg, i Ældrerådet og i Handicaprådet

Bilag

·        Kvalitetsstandard for sygepleje, personlig pleje, praktisk bistand, aflastning, og afløsning – forslag

Beslutning

Socialudvalget den 31. maj 2010:
Kvalitetsstandarden sendes i høring i ældrevirksomhedernes MED-udvalg, i Ældrerådet og i Handicaprådet.

Sagsbeskrivelse fortsat til mødet den 28. juni

Kvalitetsstandarden for sygepleje, personlig pleje, praktisk bistand, aflastning og afløsning har været i høring i: Ældrerådet, Handicaprådet og i ældrevirksomhedernes MED-udvalg: Døgnplejen Bornholm, Bornholms Plejehjem og-centre, DeViKa og Visitation Ældre.

 

Der er indkommet høringssvar fra:

·        Ældrerådet

som: anbefaler kvalitetsstandarden, idet Rådet opfordrer Udvalget til:

1. at åbne for at der kan bevilges daglig sengeredning,

2. at åbne for at der kan visiteres til varm morgenmad,

3. at ydelser leveres indenfor ½ times afvigelse på områderne personlig pleje, mad og medicin, og

4. at lade muligheden for udbringning af medicin indgå i kvalitetsstandarden.

·        Handicaprådet

som: intet har at bemærke.

 

·        MED-udvalget i Døgnplejen Bornholm

som siger: MED udvalget anser formålet med revideringen, som at øge kvalitetsstandardens klarhed og præcision, såvel som at sikre at den afspejler den aktuelle ydelsespraksis.

Ud fra dette perspektiv ses det som hensigtsmæssigt, at det i den nye revidering fremgår:

oAt kravet i standarden ændres, fra ½-1 time, når borgeren skal informeres om, at ydelsen ikke kan gives til tiden.

o  At den til borgeren leverede mad, - af medarbejder - både kan opvarmes i gryde og mikroovn.

MED udvalget er enige i forhold til øvrige ændringer og tilføjelser.

·        MED-udvalget i Bornholms Plejehjem og -centre

som: har taget forslaget til den reviderede standard til efterretning.

·        MED-udvalget i DeViKa

som siger: at deikke umiddelbart har kommentarer til den reviderede kvalitetsstandard.

·        MED-udvalget i Visitation Ældre

som siger: at de ingen bemærkninger har til de foreslåede ændringer.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at kvalitetsstandarden anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

Bilag

·        Kvalitetsstandard for sygepleje, personlig pleje, praktisk bistand, aflastning, og afløsning – forslag

·        Høringssvar Ældrerådet

·        Høringssvar Handicaprådet

·        Høringssvar Døgnplejen Bornholm

·        Høringssvar Bornholms Plejehjem og-centre

·        Høringssvar DeViKa

·        Høringssvar Visitation Ældre

Beslutning

Socialudvalget den 28. juni 2010:
Kvalitetsstandarden anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

 

Bilag til Socialudvalget 31. maj 2010

1.
Forslag dateret 11. maj 2010 (DOC)

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

2.
Høringssvar fra Ældrerådet (DOC)

3.
Høringssvar Bornholms Plejehjem og -centre (OFT)

4.
Høringssvar Handicaprådet (DOC)

5.
Høringssvar Døgnplejen (DOC)

6.
Høringssvar Visitation Ældre (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Forslag til Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

29.15.12P23-0001

Indledning

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje i medfør af Sundhedsloven på en række områder fastlagt regler om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje, jf. sundhedslovens §§ 131 og 132.

Sagsbeskrivelse

Kommunerne skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje (omsorgstandpleje) til personer over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud.

 

Målgruppen for omsorgstandpleje er personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje. Det er karakteristisk, at personkredsen har vanskeligt ved at benytte det etablerede tandplejesystem, og da personernes funktionsnedsættelse oftest er overvejende fysisk, har de vanskeligt ved at modtage tandpleje på en etableret tandklinik. Det er desuden karakteristisk, at personkredsen har nedsat evne til at klare egen daglig hjemmetandpleje.

 

Det er ikke tanken, at en bredere kreds af svagelige ældre eller handicappede, der kan behandles på almindelige handicapvenlige indrettede tandklinikker, skal være omfattet af omsorgstandplejen. Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor på plejehjem eller i eget hjem/ældrebolig med mange hjælpeforanstaltninger, og har så begrænset egenomsorg, at de reelt kan ligestilles med plejehjemsbeboere.

Der er jv. lovgivning fastsat egenbetaling for omsorgstandpleje.

 

Der er ikke lovgivning for, at kommunerne skal udarbejde og vedtage en kvalitetsstandard for området, men standarden kan medvirke til, at kommunens serviceniveau for området bliver mere tydeligt og konkret og endvidere giver borgerne bedre mulighed for at kende omfanget af tilbuddet.     

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at forslag til Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje sendes i høring i berørte virksomheders MED-udvalg, i Ældrerådet og i Handicaprådet

Bilag

·        Forslag til Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje, dateret den 7. juni 2010

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Forslag til kvalitetsstandard for omsorgstandpleje sendes i høring i berørte virksomheders MED-udvalg, i Ældrerådet og i Handicaprådet.

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

1.
Forslag kvalitetsstandard for omsorgstandpleje (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Årlig revidering af Frit Valg materiale - madservice

86.01.00P23-0009

Indledning

Jf. lovgivning på området for Frit Valg skal kvalitetsstandarden samt øvrige dokumenter revideres én gang årligt.

Sagsbeskrivelse

Følgende dokumenter er revideret/udarbejdet (ændringer fremtræder med anden farve blå eller rød):

·        Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice, forslag dateret 1. juni 2010

·        Kvalitetskrav til Frit Valg leverandør af Madservice, forslag dateret 2. juni 2010

·        Kontrakt til Frit Valg leverandør af Madservice, forslag dateret 1. juni 2010

·        Overordnede rammer for samarbejde til Frit Valg leverandør af Madservice, forslag 2. juni 2010

·        Bilag 1) madservice - råvarer - Frit Valg området, forslag dateret 1. juni 2010

·        Bilag 2) madservice – kvalitet, indhold og mængde – Frit Valg området, forslag dateret 1. juni 2010

·        Nødration

 

Materialet beskriver blandt andet, hvad de private firmaer kan byde ind på, hvilke krav der stilles til firmaerne, og hvilke krav der stilles til kvaliteten af maden.

Omkostningerne ved produktionen m.v. af almindelig mad og tilpasningskost/diæt med individuel hensyntagen til konsistens (herefter tilpasningskost), er følgende:

 

 

Beregnede priser 2010

Hovedret, almindelig, inkl. lev.

49,04

Hovedret, tilpasningskost, inkl. lev.

52,19

Biret, almindelig, inkl. lev.

12,26

Biret, tilpasningskost, inkl. lev.

13,05

Hovedret, almindelig, ekskl. lev.

46,31

Hovedret, tilpasningskost, ekskl. lev.

49,16

Biret, almindelig, ekskl. lev.

11,58

Biret, tilpasningskost, ekskl. lev.

12,29

 

De anførte priser svarer til, hvad en privat leverandør vil få for de enkelte ydelser.

Økonomi

De beregnede priser indeholder såvel direkte som indirekte udgifter til produktion af mad samt levering af denne.

Indstilling

Områdechefen for Social- og Sundhed indstiller

·        at materialet sendes i høring i Ældrerådet, i Handicprådet og i berørte virksomheders MED-uvalg

Bilag

·        Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice, forslag dateret 1. juni 2010

·        Kvalitetskrav til Frit Valg leverandør af Madservice, forslag dateret 2. juni 2010

·        Kontrakt til Frit Valg leverandør af Madservice, forslag dateret 1. juni 2010

·        Overordnede rammer for samarbejde til Frit Valg leverandør af Madservice, forslag dateret 2. juni 2010

·        Bilag 1) madservice - råvarer - Frit Valg området, forslag dateret 1. juni 2010

·        Bilag 2) madservice – kvalitet, indhold og mængde – Frit Valg området, forslag dateret 1. juni 2010

·        Bilag) Nødration

·        Notat – redegørelse for prisberegning, Økonomi og Analyse

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Frit Valg materiale - madservice sendes i høring i Ældrerådet, i Handicaprådet og i berørte virksomheders MED-udvalg.

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

1.
Kvalitetsstandard til Frit Val leverandør af Madservice (DOC)

2.
Kvalitetskrav til Frit Valg leverandør af Madservice (DOC)

3.
Kontrakt til Frit Valg leverandør af Madservice (DOC)

4.
Overordnede rammer for samarbejde til Frit Valg leverandør af Madservice (DOC)

5.
Bilag 1) madservice - råvarer - Frit Valg området (DOC)

6.
Bilag 2) madservice - kvalitet, indhold og mængde - Frit Valg området (DOC)

7.
Notat - redegørelse prisberegning, Økonomi og Analyse (DOC)

8.
Bilag nødration (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10       Opfølgning på BRK's KRAMS-indsatser 2009

29.09.00P07-0001

Indledning

Centralt i BRK’s forebyggende og sundhedsfremmende indsats er Kommunalbestyrelsens beslutning om, at BRK’s virksomheder, sekretariater og stabe skal have tiltag målrettet KRAMS-faktorerne - kost, rygning, alkohol, motion og stress. Med henblik på at følge op på kommunens KRAMS-indsatser er der udarbejdet et notat, som beskriver disse indsatser i 2009.

Sagsbeskrivelse

Forebyggelse og sundhedsfremme er en tværgående målsætning i BRK. I forlængelse heraf besluttede Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgettet for 2008, at alle BRK’s virksomheder, sekretariater og stabe i 2008 og de kommende år skal have indsatser rettet mod minimum to af de fem KRAMS-faktorer. Virksomhedernes indsatser beskrives i virksomhedsplanerne og der følges op på indsatsen i aftaleopfølgningen. Det udarbejdede notat ’BRK's KRAMS-indsatser i 2009’ er baseret dels på virksomhedernes aftaleopfølgninger, dels på tilbagemeldinger fra område- og stabschefer.

BRK's KRAMS-oversigt for 2009:

Et par overordnede bemærkninger. Af KRAMS-oversigten fremgår:

·        at KRAMS er på dagsordenen i alle BRK's virksomheder

·        at fordelingen mellem de enkelte KRAMS-faktorer er relativ jævn fordelt i 2009. Til sammenligning var fordelingen mindre jævn i 2008

·        at der er flest indsatser i forhold til motion og rygning. Til sammenligning var der flest indsatser i forhold til motion og kost i 2008

·        at der er færrest indsatser i forhold stress i 2009. Til sammenligning var det også stress, der var tildelt færrest indsatser i 2008

·        at der er flest indsatser målrettet ansatte. Sammenlignet med 2008 er der forholdsmæssigt set flere indsatser målrettet kommunens ansatte i 2009, end der var i 2008.


Fordeling af KRAMS-indsatser i 2009:

·        38 indsatser i forhold til kost. 15 målrettet ansatte, 23 målrettet borgere.

·        41 indsatser mod rygning. 26 målrettet ansatte, 15 målrettet borgere.

·        35 indsatser mod alkohol. 21 målrettet ansatte, 14 målrettet borgere.

·        42 indsatser mod motion. 22 målrettet ansatte, 20 målrettet borgere.

·        30 indsatser mod stress. 26 målrettet ansatte, 4 målrettet borgere.

Af BRK’s i alt 186 KRAMS-indsatser er 76 rettet mod kommunens borgere og 110 mod ansatte i BRK.

En oversigt over BRK's KRAMS-indsatser giver et godt billede af mangfoldigheden i kommunens KRAMS-indsatser, og vil forhåbentlig give anledning til gensidig inspiration på tværs i BRK.

Med henblik på at fremme idé- og erfaringsudvekslingen på tværs i kommunen, vil der for 2010 blive udviklet en mere brugervenlig afrapporteringsform. Der arbejdes f. eks. på et koncept for månedens sundhedstips, som kan lægges på Dragenettet. Ideen er at en virksomhed - over en fast skabelon - svarer på tre - fire spørgsmål, om virksomhedens sundhedsindsats.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller:

·        at orienteringen tages til efterretning

·        at sagen sendes til orientering til øvrige fagudvalg og Kommunalbestyrelsen

Bilag

·        KRAMS-oversigt: Udmøntning af KRAMS i 2009

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Orienteringen taget til efterretning, og sendes til orientering for øvrige fagudvalg og Kommunalbestyrelsen. Bilaget "Udmøntning af KRAMS 2009" lægges samtidig på Dragenettet med opfordring til at drøfte den i MED-udvalgene.

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

1.
Udmøntning af krams 2009 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11       Åben sundhedsvejledning

00.14.00A26-0001

Indledning

Kommunens borgere har siden marts 2009 haft mulighed for åben sundhedsvejledning ved sundhedsvejleder på Jobcenteret på Landemærket og siden juni 2009 endvidere på Rønne Bibliotek. Ordningen blev etableret som en forsøgsordning, som skulle evalueres efter et år.

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med beslutningen om, hvilke opgaver der skulle løftes af ’øens fremtidige sundhedscenter’ - det som med tiden kom til at hedde ’Forebyggelse og Sundhed på Bornholm’ – blev det samtidig besluttet at etablere en sundhedsvejlederfunktion, som en helt central del.

Sundhedsvejlederens opgave er blandt meget andet at have overblik over kommunens og andre aktørers ’sundhedstilbud’, at vedligeholde kommunens sundhedshjemmeside og BRK’s del af forebyggelsesportalen på hjemmesiden sundhed.dk,  at ’vejlede’ omkring motion og fysisk aktivitet, at afholde informationsmøder typisk med fokus på sundhedsvejlederfunktionen, sundhedsportalen og den sundhedsfremmende effekt af fysisk aktivitet, at afholde informationsmøder for sygemeldte på Center for Afklaring og Kompetence, at varetage funktionen som projektkoordinator for kurset ’i gang igen’ - som er et kursus for kræftpatienter – at varetage funktionen som driftskoordinator for kurset ’Lær at leve med kronisk sygdom’, at indgå som en af kommunens aktører i forbindelse med udviklingen og implementeringen af forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes på Bornholm. Og sidst, men ikke mindste, at varetage kontakten med kommunens borgere - herunder at svare på telefoniske og skriftlige henvendelser fra kommunens borgere.

 

I forbindelse med den høring, der var omkring ’øens fremtidige sundhedscenter’, blev der rejst kritik af, at kommunens borgere ikke havde mulighed for at møde sundhedsvejlederen. Kritikken gik på, at udsatte borgere skulle have mulighed for at møde kommunens sundhedsvejleder, hvis de skulle kunne gøre brug af det kommende sundhedscenters tilbud. På den baggrund etablerede man en etårig forsøgsordning. En ordning, hvor kommunens borgere har haft mulighed for at møde sundhedsvejlederen – uden på forhånd at have bestilt tid.

 

Fra 11. marts 2009 – 11. marts 2010 har sundhedsvejlederen haft 21 henvendelser fra borgere uden forudgående aftale. De første tre måneder var sundhedsvejlederen fem timer på Jobcenteret på Landemærket. De sidste 9 måneder har sundhedsvejlederens træffetid været delt med 2½ time på Jobcenteret og 2½ time på Rønne Bibliotek – i den del af biblioteket, som hedder Sundhedshjørnet.

 

Sundhedsvejlederen har haft 14 henvendelser fra borgere uden forudgående aftale på Rønne Bibliotek og 7 på Jobcenteret på Landemærket i Rønne.

 

Evalueringen viser således, at grundlaget for at fortsætte den åbne sundhedsvejledning i sin hidtidige form er spinkelt.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at orienteringen tages til efterretning og en stillingtagen til fortsat åben vejledning

Bilag

·        Evaluering af sundhedsvejlederens træffetider

Beslutning

Socialudvalget, den 3. maj 2010:
Taget til efterretning. Udvalget anbefaler, at hidtidig praksis for åben sundhedsvejledning fortsætter uændret det næste år, og at udvalget orienteres om status om et halvt år. Punktet oversendes til udtalelse i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 2. juni 2010:

Udvalget finder ikke, at der ud fra sagsbeskrivelsen er grundlag for en fortsættelse af den åbne vejledning.

 

Sagsfremstilling fortsat til mødet den 28. juni 2010

Sagen har været til udtalelse i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget som ikke finder, at der ud fra sagsbeskrivelsen er grundlag for en fortsættelse af den åbne vejledning.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at udvalgets beslutning af 3. maj fastholdes

 

Socialudvalget den 28. juni 2010:
Beslutning af 3. maj fastholdt.

 

Bilag til Socialudvalget 3. maj 2010

1.
Åben sundhedsvejledning (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12       Motion på recept

16.09.16P21-0001

Indledning

Bornholms Regionskommune har gennem en årrække tilbudt ’Motion på Recept’ (MPR). Efter en kraftig stigning i antallet af deltagere i 2009 blev såvel henvisningskriterier som tilbuddets varighed indsnævret for at sikre budgetoverholdelse.  Der er behov for en fornyet vurdering af henvisningskriterier og tilbuddets varighed.

Sagsbeskrivelse

MPR er et forebyggelsestilbud, der primært er udviklet med henblik på at forebygge yderligere sygdomsudvikling hos fysisk inaktive borgere, som lider af en sygdom, hvor motion kan forebygge yderligere sygdomsudvikling.

 

MPR indeholder et struktureret trænings- og vejledningsforløb, der løber over 2 måneder (tidligere 3 måneder) og foregår på små hold hos en fysioterapeut. Træningen kan, afhængigt af den enkelte borgers ønske, suppleres med individuel kostvejledning. Denne foretages af en klinisk diætist. MPR kræver en henvisning fra egen læge.

 

I 2009 blev der konstateret en kraftig stigning i antal deltagere, bl.a. som følge af en stigende interesse efter at egenbetalingen på 750 kr. pr. deltager faldt bort pr. 1. november 2008.  Det daværende Sundheds- og Forebyggelsesudvalg indsnævrede på den baggrund såvel henvisningskriteriet som tilbuddets varighed. Tilbuddet blev reduceret fra 3 til 2 måneder og henvisningskriterierne blev begrænset til at omfatte:

·        type 2 diabetes

·        hjertesygdomme

·        KOL

 

Inden henvisningskriteriet blev indsnævret var MPR et tilbud til patienter med overvægt, type 2-diabetes, lettere depression, hjerteproblemer, rygproblemer, forhøjet blodtryk og lettere grad af KOL

 

Udviklingen fra 2005 til 2009 i antallet af deltagere og udgifter til MPR fremgår af nedenstående tabel. Trods reduktionen i tilbuddets varighed og indsnævring af henvisningskriterierne blev de samlede udgifter til MPR i 2009 på 823.523 kr. – svarende til et merforbrug på 228.279 kr. 

 

De gennemførte ændringer i 2009 slår først fuldt igennem i 2010. Prognosen for 2010 – baseret på det nuværende tilbud - peger i retning af et samlet forbrug på ca. 375.000 kr. – svarende til et mindreforbrug på ca. 236.000 kr.

 

Det skal bemærkes, at udgiften pr. deltager er steget betydeligt efter bortfald af egenbetalingen.

 

 

 

Udviklingen i antallet af deltager og de samlede udgifter til Motion på Recept fra 2005 til 2009 samt prognose for 2010

 

Regnskab

2010

 

2005

2006

2007

2008

2009

Forbrug pr. 31.05

Budget

Prognose

Antal deltagere

148

141

157

161

160

 

120

 

Udgift i alt

249.973

366.250

423.718

572.755

823.523

152.970

611.317

375.000

Udgift pr. deltagere

1.689

2.598

2.699

3.557

5.147

 

5.150

 

 

 

I en evaluering af MPR i 2009 peger de privatpraktiserende fysioterapeuter bl.a. på, at:

·         for de ressourcesvage og for de borgere, der ikke er motionsvante, er et forløb på to måneder for kort tid til at opbygge motionsvaner og at ændre livsstil. Især de ressourcesvage kræver meget mere vejledning under træningen

·         efter et træningsforløb på kun 2 måneder, er det nærmest umuligt at opnå målbare slutresultater på hovedparten af deltagerne i MPR. Borgeren oplever det som et nederlag ikke at opnå fysiske målbare resultater, efter de har gennemgået et MPR forløb

·         lægerne nu er for tilbageholdende med at henvise patienter til MPR

 

På Kontaktforum mellem BRK og praktiserende læger på Bornholm i maj blev MPR ligeledes drøftet, og det blev aftalt at undersøge, om der er økonomi til igen at udvide tilbuddet fra 2 til 3 måneder, samt evt. at tilbuddet kan omfatte andre diagnosegrupper.

Prognosen for 2010 giver umiddelbart mulighed for at udvide tilbuddet fra 2 til 3 måneder.  For at sikre budgetoverholdelse i 2010 vurderes det på nuværende tidspunkt kun muligt at udvide tilbuddet med en ”mindre” diagnosegruppe, hvis der samtidig sker en udvidelse til 3 måneder.  Efter drøftelse med kommunens praksiskonsulent anbefales, at tilbuddet udvides til at omfatte kræftpatienter.  

 

Tilbuddet er fortsat rettet mod patienter, der ikke i forvejen dyrker motion eller er fysisk aktive og hvor det skønnes, at et struktureret trænings- og vejledningsforløb vil kunne støtte patienten til at gennemføre og fastholde livsstilsforandring. 

 

Borgere, der ikke opfylder henvisningskriterierne til MPR, men som kan profitere af motions- og kostvejledning, tilbydes kontakt til Sundhedsvejlederen i ’Sundhed og Forebyggelse på Bornholm’ med henblik på rådgivning i forhold til deltagelse i andre motions- og kosttilbud.

 

Det skal afsluttende bemærkes, at Sundhedsstyrelsens seneste evaluering af MPR fra marts 2010 peger på, at der ikke er overbevisende evidens for effekten af MPR – især ikke den længerevarende/vedvarende effekt. Tilbuddet vil blive vurderet igen i forbindelse med implementering af forløbsprogrammerne, da Sundhedsstyrelsen fortsat anbefaler fysisk aktivitet som tilbud. 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller:

·         at henvisningskriterierne til MPR pr. 1. juli 2010 udvides til også at omfatte:

o       kræftpatienter

·        at tilbuddets længde udvides fra 2 til 3 måneder fra 1. juli 2010

Bilag

·        Evaluering af Motion på Recept
 

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Godkendt. Udvalget ønsker at følge området, og drøftet med Kontaktforum for praktiserende læger.



 

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

1.
Evaluering af Motion på Recept (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13       Samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse

29.09.00A00-0001

Indledning

I forbindelse med konstitueringen blev ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse delt mellem Socialudvalget og Fritid, - Kultur- og Forebyggelsesudvalget. Snitfladen mellem de 2 udvalg er flydende og initiativer og projekter på tværs af områderne vil styrke den samlede indsats.

Sagsbeskrivelse

Det fremgår af den kommunale styrelsesvedtægt, at varetagelse af sundhedsfremme og forebyggelse, der relaterer sig til fritids- og kulturområdet er placeret i FKF, mens SU varetager sundhedsfremme og forebyggelse, der ikke relaterer sig til fritids- og kulturområdet. På en række områder vil det være hensigtsmæssigt med et samarbejde på tværs af de to områder, idet snitfladen mellem de to udvalg er flydende.

 

Et øget samarbejde mellem kommunens 2 konsulenter på Idræt- og Fritidsområdet og Forebyggelse og Sundhed på Bornholm (kommunens matrikelløse sundhedscenter) vil styrke den samlede indsats, idet: 

·        Forebyggelse og Sundhed på Bornholm kan bidrage med udvikling af tværgående projekter og faglig understøttelse af disse

·        Idræt og Fritid kan bidrage med viden om og tæt kontakt til foreningslivet og aftenskoler

Mulige tværgående projekter og initiativer kan være: 

·        En foredragsrække – eksempelvis omkring overvægt – arrangeret og afviklet i samarbejde med oplysningsforbund.

·        Kurser, herunder fx.:

o       Motionstilbud til overvægtige børn – arrangeret og afviklet i samarbejde med eksempelvis DGI.

o       Kurser som indeholder en kombination af motion og undervisning i kost til familier der er overvægtige.

·        Større projekter i stil med Aakirkeby på Skrump – altså et større og profileret projekt, som arrangeres blandt andet i samarbejde med en række lokale aktører eksempelvis idrætsforeninger, borgerforeninger, forretningsdrivende og lokalpressen.

·        I samarbejde med haller og idrætsforeninger få sunde alternativer til pølser, pomfritter, burger og lignende ind i idrætshallernes kantiner og kiosker.

·        Etablering af udendørs fitness.

 

Det kan oplyses, at FKF på sit møde i den 30. juni ligeledes drøfter fælles initiativer og tværgående projekter, der kan styrke den samlede indsats omkring forebyggelse og sundhedsfremme på Bornholm.

 

 

Økonomi

FKF og SU råder samlet set både over personalemæssige ressourcer og puljemidler, der kan understøtte tværgående projekter og initiativer på området.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at udvalget drøfter fælles initiativer og tværgående projekter, der kan styrke den samlede indsats omkring forebyggelse og sundhedsfremme på Bornholm

Bilag

·        Ingen

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:

Drøftet. Udvalget er indstillet på at fremme samarbejdet indenfor en bred vifte af forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14       Reviderede kriterier for uddeling af midler fra Sundheds- og Forebyggelsespuljen

29.09.00A26-0001

Indledning

Under Forebyggelse og Sundhed på Bornholm er der afsat en pulje på 300.000 kr. hvert år, som aktører i og udenfor BRK kan søge med henblik på at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Kriterierne har vist sig for snævre og ukonkrete, derfor præsenteres her forslag til reviderede kriterier.

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med etableringen af 'Øens fremtidige sundhedscenter' – som med tiden kom til at hedde 'Forebyggelse og Sundhed på Bornholm' - besluttede Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2008, at aktører i og udenfor BRK skulle kunne søge midler til forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget vedtog på sit møde 12. maj 2009 kriterier for uddeling af disse puljemidler.

 

Siden kriterierne blev vedtaget i maj 2009 er der ni aktører, der har søgt midler fra puljen. Af disse er seks bevilliget i alt 114.871 kroner - henholdsvis kr. 10.000 + 4.671 + 15.000 +14.200 + 56.000 + 14.200. Tre har fået afslag.

 

Som følge af dels en henvendelse fra en idrætsforening, der påpeger, at de finder kriterierne snævre, dels, at der har været meget få ansøgninger til puljen, har Forebyggelse og Sundhed på Bornholm i samråd med konsulenten for idræt og fritid udarbejdet et forslag til reviderede kriterier. Kriterierne er revideret med henblik på at gøre dem bredere for at nå en større målgruppe.  

 

Nedenfor præsenteres forslag til ændrede kriterier, herunder forslag til ændring i prioriteringer og hvad der ydes støtte til. Endvidere ses forskellen i forhold til nuværende kriterier.

 

Forslag til nye prioriteringer:

Fremover prioriteres projekter, som er nye, er forankret lokalt, og som

enten

·        har til formål at fremme sundhed og trivsel

og/eller

·        forsøger at skabe sunde rammer, så det sunde valg bliver det lette valg

 

Som eksempler på projekter der prioriteres højt kan nævnes, projekter som

·        er baseret på brugerønsker

·        vægter videreudvikling og videreførelse efter projektperioden er udløbet

·        indgår i en overordnet plan for sundhedsfremme

·        fremmer sundheden blandt borgere, der enten er social eller sundhedsmæssigt udsatte

·        indeholder en egenfinansiering

 

Ændringerne indebærer, at der i prioriteringen ikke som tidligere kun kan søges til ’KRAMS’-indsatster, men også til mere generelle indsatser i forhold til sundhed og trivsel. Projekter, der forsøges tænkt ind en del af en overordnet ’sundheds'-strategi, vægtes højt.

 

Forslag til, hvad der fremover kan søges midler til:

Der kan søges midler til eksterne konsulenter eller eksterne instruktører, honorar, kursusafgifter, delvis ’underskudsdækning’ (fx kan et cafeteria i en periode, hvor de forsøger sig med sunde alternativer til pølser og pomfritter, søge midler, som kan dække eventuelle ekstraudgifter i en periode), mindre anskaffelser og annoncering for nye tilbud. Puljen kan derimod ikke søges til almen drift.

Med ovenstående kriterier for, hvad der fremover kan søges midler til er kriterierne gjort bredere.

 

I modsætning til tidligere kan man også søge om midler til delvis 'underskudsdækning', mindre anskaffelser og annoncering.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller, at

·        de reviderede kriterier for uddeling af midler fra Sundheds- og Forebyggelsespuljen godkendes

·        kriterierne fremsendes til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget til orientering

Bilag

·        Forslag til reviderede kriterier SOF-puljen SU maj 2010

·        Oprindelige kriterier SOF-puljen SFU maj 2009

Beslutning

Socialudvalget, den 3. maj 2010:

Fremsendes til høring i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget og i Folkeoplysningsudvalget.

 

 

Folkeoplysningsudvalget, den 10. maj 2010:

Folkeoplysningsudvalget ser gerne at projekter:

- der inddrager sundhedsudsatte personer

- der skaber social integration

- og nye tiltag i bestående aktiviteter

kan støttes.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 2. juni 2010:

Anbefales.

Sagsfremstilling fortsat til mødet 28. juni 2010

De reviderede kriterier har været sendt i høring i Folkeoplysningsudvalget og i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget. 

o       Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget anbefaler Socialudvalgets indstilling.

o       Folkeoplysningsudvalget ser gerne at projekter: der inddrager sundhedsudsatte personer, der skaber social integration og nye tiltag i bestående aktiviteter støttes.

Folkeoplysningsudvalgets ønsker til projekter, der støttes via puljen, er i vid udstrækning sammenfaldende med de foreslåede reviderede kriterier.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at de reviderede kriterier for uddeling af midler fra Sundheds- og Forebyggelsespuljen godkendes

 

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Godkendt.

 

Bilag til Socialudvalget 3. maj 2010

1.
Forslag-til-reviderede-kriterier-sof-puljen-su-maj-2010 (DOC)

2.
Oprintelige kriterier-sof-puljen (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15       Befordring til behandling i praksissektoren

29.27.00Ø40-0001

Indledning

BRK’s aftale om kommunal kørsel af patienter udløber med udgangen af 2010. Udbudsmaterialet for den kommende periode er under udarbejdelse.

Sagsbeskrivelse

Som led i udarbejdelse af udbudsmaterialet for kommunal kørsel af patienter er de lovgivningsmæssige krav til kommunen i henhold til Sundhedsloven blevet gennemgået. Generelt er der overensstemmelse mellem de lovgivningsmæssige krav og indholdet i nuværende aftale for kommunal patientkørsel. Dog således, at der på befordring til behandling i praksissektoren (almen læge mv.) bekendtgørelse 2009-12-16 nr. 1496 er mulighed for forskellige løsninger for kommunerne.

 

Gældende aftale om kommunal kørsel omfatter befordringtil pensionister til behandling i praksissektoren. I henhold til bekendtgørelse 2009-12-16 nr. 1496 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven er kommunen dog kun forpligtiget til at yde befordringsgodtgørelse til pensionister til behandling i praksissektoren. I henhold til bekendtgørelsen, ydes  

·       befordringsgodtgørelse med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.”

 

Gældende ordning indebærer, at pensionister, der skal til behandling ved en praktiserende læge eller en speciallæge, selv bestiller befordring hos kommunens kørselsleverandør, mens returkørsel bestilles af lægen efter endt behandling. Ordningen er administrativ meget enkel for Bornholms Regionskommune. 

 

Bekendtgørelsen åbner mulighed for en ændring af denne praksis, således kommunen fremover alene yder befordringsgodtgørelse. 

 

Som led i færdiggørelsen af udbudsmaterialet er der således behov for en politisk stillingtagen til, om der skal ske en ændring af nuværende ordning.

 

Nuværende ordning giver en god service og et minimum af administration for kommunen.

Vælges en ordning med udbetaling af befordringsgodtgørelse øges de administrative opgaver betydeligt, idet der skal ske en sagsbehandling i forhold til hver enkelt patientkørsel. Ligeledes skal der ske en afklaring af, hvorledes muligheden for at benytte taxa administreres.

Økonomi

En eventuel besparelse ved omlægning af ordningen er vanskelig at beregne på grund af manglende datagrundlag. I det kommende udbudsmateriale stilles krav om et betydeligt bedre datagrundlag end i nuværende aftale, hvorfor der ved et fremtidigt udbud vil kunne foretages en nærmere beregning af mulige besparelser ved en omlægning.  

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller:

·        at udvalget drøfter og tager stilling til, om der i forbindelse med ny aftale (udbudsmateriale) om kommunal patientkørsel skal ændres i nuværende praksis, således at der alene ydes befordringsgodtgørelse til behandling i praksissektoren 

Bilag

·        Bekendtgørelse 2009-12-16 nr. 1496 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:

Anbefaler, at hidtidig praksis indgår i udbudsmaterialet.

 

 

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

1.
Bekendtgørelse 2009-12-16 nr. 1496 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16       Status for tildeling af § 18-midler 2010

27.15.12I08-0001

Indledning

I henhold til Servicelovens § 18 skal kommunerne samarbejde med frivillige organisationer og foreninger samt andre frivillige og årligt afsætte beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Sagsbeskrivelse

Det er op til politisk afgørelse at prioritere hvilke sociale aktiviteter, der skal have støtte.

Økonomi

Til udvalgets orientering vedrørende uddeling af § 18-midler 2010 ser status inden mødet i dag således ud:

Der er i budget 2010 afsat i alt 832.211 kr.

Der er et restbeløb på 178.306 kr.

Til beslutning på mødet i dag er der for 100.562 kr.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller:

·        at status tages til efterretning

Bilag

·        Ingen

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:

Taget til efterretning.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17       Ældremobiliseringen søger § 18-midler til lokaleudgifter 2010

27.15.12Ø40-0049

Indledning

I henhold til Servicelovens § 18 skal kommunerne samarbejde med frivillige organisationer og foreninger samt andre frivillige og årligt afsætte beløb på budgettet til støtte for frivilligt socialt arbejde.

Sagsbeskrivelse

Ældremobiliseringen på Bornholm søger om at få dækket udgifter til lokaler - husleje incl. rengøring af fællesarealer - i 2010. Lokaleudgifterne er ifølge formanden efterhånden blevet en stor økonomisk belastning, som kan medføre, at aktivitetsniveauet ikke kan opretholdes resten af året. Ifølge Partnerskabsaftalen (Bilag 2) er Bornholms Regionskommune forpligtet til at stille lokaler til rådighed.

Økonomi

Der søges om i alt 25.562 kr.

·        Stolemotion Østbornholm / Fritidshuset i Nexø     5.200 kr.

·        Rønne Datastue / Sagahuset                                    3.000 kr.

·        Gudhjem Datastue / Gudhjemhuset                           200 kr.

·        Allinge Datastue / Kærnehuset                                8.040 kr.

·        Stolemotion Allinge / Kærnehuset                           3.072 kr.

·        Telefonstjernen Allinge / Kærnehuset                                           6.050 kr.

 

Ifølge Partnerskabsaftalen har Ældremobiliseringen tidligere i år fået bevilget 250.000 kr. Desuden er der i 2010 søgt om at få ubrugte midler 26.745 kr. overført til 2010 til brug for lokaleudgifter. Denne ansøgning blev der givet afslag på.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at ansøgningen drøftes

Bilag

·        Partnerskabsaftale II mellem Ældremobiliseringen og Bornholms Regionskommune 2007-2010 (bilag 1)

·        Partnerskabsaftale 2005-2006 (bilag 2)

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:

Afvist, idet der ikke kunne opnås enighed i udvalget. 

 

 

Bilag til Socialudvalget 28. juni 2010

1.
Partnerskabsaftale II mellem Ældremobiliseringen og Bornholms Regionskommune 2007-2010 (DOC)

2.
Partnerskabsaftale 2005-2006 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18       Kræftens Bekæmpelse lokalforening Bornholm søger § 18-midler til netværksgrupper for kræftramte

27.15.12Ø40-0042

Indledning

I henhold til Servicelovens § 18 skal kommunerne samarbejde med frivillige organisationer og foreninger samt andre frivillige og årligt afsætte beløb på budgettet til støtte for frivilligt socialt arbejde.

Sagsbeskrivelse

Lokalforeningen, som har ca. 3.600 medlemmer, har nu fået egne lokaler på Haslevej 50 i Rønne og der er et stort ønske om at kunne tilbyde flere aktiviteter til gavn for kræftramte og deres pårørende i huset. Således er der ønske om at starte en netværksgruppe for de efterladte og en netværksgruppe for børn i kræftramte familier. Kræftpsykolog Hanne Nødskov vil være primus motor i begge netværksgrupper. Desuden er der ønske om at udvide aktiviteterne i Lysglimtet, som er et nystartet tilbud til kræftramte eller tidligere kræftramte.

Økonomi

Der søges om i alt 75.000 kr. Hvis ikke det fulde beløb bevilges, er foreningen fortsat interesseret i midler forudsat det minimum er 25.000 kr., idet dette beløb kræves for at opstarte en af aktiviteterne.

 

Foreningen havde pr. 31. december 2009 en formue på 5.600 kr.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        at ansøgningen drøftes

Bilag

·        Ingen (ansøgning beror på sagen)

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:

Bevilget kr. 25.000.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 19       Orientering fra udvalget

16.00.00I00-0037

Indledning

 

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Specialtandlæge ansat pr. 1. september 2010.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20       Sager til høring

16.00.00I00-0038

Indledning

 

Beslutning

Socialudvalget, den 28. juni 2010:
Punkterne 8 og 9.

 


 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt - Personsag


 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt - Personsag


 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt - Personsag


 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt - Personsag


 

Til indholdsfortegnelse

 

105. Lukket punkt - Personsag