Dagsordenspunkter

  åbent 1 BDO handleplan - BørneCenter Bornholm
  åbent 2 Orientering fra formanden
  åbent 3 Eventuelt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  BDO handleplan - BørneCenter Bornholm

00.15.10A26-0001

Indledning

BDO -kommunernes revision har i december 2009 - januar 2010 gennemført en analyse, der skulle kortlægge og vurdere, hvordan de givne mål og rammer i BCB udmøntes og omsættes bl.a. organisatorisk og ledelsesmæssigt.

 

Analysen blev præsenteret for Børne- og skoleudvalget den 9. februar 2010.

 

Børne- og skoleudvalget besluttede efter præsentationen af analysen, at Børne- og skolesekretariatet

i samarbejde med Økonomi og Analyse og BørneCenter Bornholm på Børne- og skoleudvalgets møde i maj 2010 skulle have udarbejdet forslag til udmøntning af anbefalingerne i BDO’s analyse, samt at der forinden skulle afholdes et temamøde med medvirken af BDO og inddragelse af medarbejdere.

Sagsbeskrivelse

Temadagen blev afholdt den 16. marts 2010 som et café seminar, og input fra temadagen blev opsamlet systematisk med henblik på at kunne kvalificere det videre arbejde omkring udarbejdelse af en handleplan for BCB og arbejdet omkring børn og unge med særlige behov.

 

Der er afholdt et handleplansmøde den 6. maj 2010, hvor BDO’ s udkast til handleplan blev drøftet, og BDO har herefter udarbejdet en endelig handleplan for BCB i forhold til BDO rapportens anbefalinger, input fra temadagen og handleplansgruppen drøftelser.

 

Den fremadrettede handleplan forelægges Børne- og skoleudvalget.

 

Handleplan indeholder 3 indsatsområder:

·        Organisation

·        Ledelsesstruktur

·        Styring og udvikling af den tværfaglige indsats

 

Handleplanen anbefaler på indsatsområdet Organisation, at:

 

Arbejdet omkring børn og unge med særlige behov understøttes ved en organisering, som gennem tværfaglig sagsbehandling og tidlig forebyggende indsats på alle områder fremmer det lokale samarbejde med børn og familier, dagtilbud, skoler, klubber, foreninger o.a.

 

 BCB organiseres med tilknytning til skole- dagtilbudsdistrikterne og koncentreres omkring arbejdet med børn og unge med særlige behov.

 

”Primærsøjlen” (PPR m.m.) organisatorisk tilknyttes normalområdet, og at den forebyggende rådgivende og vejledende indsats styrkes tværfagligt.

 

Der tages højde for medarbejdernes behov for videns deling på tværs af distrikterne

 

Der eksisterer tilstrækkelige lokale tilbud og ydelser til børn og unge med særlige behov.

 

 

Handleplanen anbefaler på indsatsområdet Ledelsesstruktur, at:

 

Ansvaret for den samlede opgaveløsning og økonomi er placeret entydigt.

 

Der er den nødvendige ledelse og at ledelsen involverer medarbejderne i beslutningsprocesser omkring opgavevaretagelsen og fokuserer på det lokale samarbejde og lokale løsningsmuligheder.

 

Der er én leder af et reorganiseret ”BCB”(myndighed og leverandør)

 

Der oprettes 4 distriktslederstillinger, med reference til lederen af ”BCB”

 

Der er én leder af et reorganiseret ”PPR”( primærsøjlen)

 

Der udarbejdes en budgetfordelingsmodel og ansvaret for økonomi, lægges ud i distrikterne.

 

 

Handleplanen anbefaler på indsatsområdet Styring og udvikling af den tværfaglige indsats, at:

 

Ansvaret for strategier og initiativer omkring den tværfaglige indsats lægges på ledelsesniveau og at ledelsesgruppens samarbejde afspejles i et konstruktivt distriktssamarbejde, hvor faglighed og økonomi samtænkes.

 

Der nedsættes en overordnet ansvarlig ledelsesgruppe

 

Der forudsættes nødvendige ressourcer til, at ledelsesgruppens initiativer understøttes af Børne- og skolesekretariatet

 

Børne- og skolesekretariatet har ansvaret for, at udforme nødvendige tværgående politikker, handleguides, redskaber m.v., som initieres af ledelsesgruppen.

 

Der nedsættes arbejdsgrupper, som har ansvaret for implementering af ledelsesgruppens overordnede initiativer og samtidigt har ansvaret for at iværksætte lokalt baserede initiativer, herunder involvering af andre lokale aktører på børn og ungeområdet.

 

 

Der er i handleplanen for hvert indsatsområde udarbejdet forslag til handlinger/aktiviteter samt en overordnet tidsplan og ansvarsplacering.

 

Virksomhederne på Børne- og skoleområdet og Handicaprådet er i mail af 11. maj 2010 blevet orienteret om, at handleplanen blev forelagt Børne- og skoleudvalget den 1. juni 2010 med anbefaling om, at forslaget til handleplan blev sendt i høring, og at frist for høringssvar er 15. juni 2010.

 

Områdechefen for Børn og skole deltager i orienteringsmøde den 31. maj 2010, hvor handleplanen præsenteres for medarbejderne i BørneCenter Bornholm.

 

Børne- og skoleudvalget godkendte den 6. april 2010 en række tiltag til sikring af budgetoverholdelse i BCB.

 

BCB arbejder intensivt med at gennemføre de beskrevne tiltag, og implementering af en handleplan, der indebærer en ændret organisering af BørneCenter Bornholm, er yderligere vanskeliggjort sideløbende i sidste halvår af 2010.

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at Børne- og skoleudvalget:

 

·        Sender forslaget til handleplan i høring

·        Tager endelig stilling til implementering af handleplanen på Børne- og skoleudvalgets møde den 29. juni 2010.

 

Bilag

Handleplan: Organisation, ledelse og tværfagligt samarbejde - Børn og unge med særlige behov

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 1. juni 2010:

Forslaget til handleplan sendes i høring med høringsfrist den 24. juni 2010 og Børne- og skoleudvalgets møde den 29. juni 2010 flyttes til den 1. juli 2010.                                                                                                                                                                                                                                 

Fortsat sagsbeskrivelse

Handleplanen har været i høring, og den 24. juni 2010 er der modtaget høringssvar fra:

 

Paradisbakkeskolen, Løvstikken, Dagtilbud Nord, Øst, Vest, Midt og Mælkebøtten, Rønneskolen, Hans Rømer skolen, Områdecheferne for Social og sundhed & Borgere og beskæftigelse, Bornholms Lærerforening. Psykiatri og Handicapchef, Jobcenterchef og Centerchef Ungecenter Bornholm, Bornholms Heldagsskole, Handicaprådet, BørneCenter Bornholm, Kildebakken, BUPL & SL Bornholm og Skole Nord

 

I samarbejde med Løn & Personale er de faglige organisationer, der repræsenterer medarbejdere i BørneCenter Bornholm, blevet orienteret om en evt. påtænkt organisationsændring, og der har været afholdt orienteringsmøder med BUPL, SL, Bornholms Lærerforening og HK.

 

Generelt fremgår det af høringssvarene, at den udsendte handleplan er overordnet og ikke særlig konkret og med mange uafklarede forhold.

 

Langt hovedparten af høringssvarene udtrykker tilfredshed med en reorganisering af BCB, og at BCB organiseres med tilknytning til distrikterne på skole- og dagtilbudsområdet.

 

Specialinstitutionerne og øvrige samarbejdspartnere savner en afklaring af specialområdet i den foreslåede handleplan og henleder opmærksomheden på snitfladen ”Overgangen fra barn til voksen”.

 

BørneCenter Bornholm ønsker ikke en opsplitning af Børnecentret, men at der sker en reorganisering og udvikling af børn og ungeområdet indenfor den nuværende organisation.

 

Endelig påpeger BCB, at en opsplitning i 2 virksomheder og 4 distrikter vil kræve en betydelig indsats til koordinering, og få store konsekvenser for de tværgående og ø-dækkende funktioner.

 

Skolelederne i de 4 distrikter er forespurgt om mulighederne for at kunne rumme medarbejdere fra BCB ved en opsplitning i 4 distrikter på de 4 hovedskoler, hvor også distriktslederne for dagtilbudsområdet har lokaler.

 

Paradisbakkeskolen kan på Nexø afdelingen anvise lokaler i nuværende SFO- klub, Hans Rømer Skolen og Skole Nord kan anvise lokaler på andre afdelinger, og Rønneskolen har ikke muligheder for at anvise ledige lokaler, men henviser til evt. ledige lokaler ved en udflytning/sammenlægning af Bornholms Heldagsskole.

 

Det er derfor ikke umiddelbart muligt, at fordele medarbejdere i BCB’s myndighed og leverandørdel i de 4 distrikter, som foreslået i handleplanen, men tættere organisatorisk tilknytning til distrikterne kan indtænkes, uden at der fysisk foretages omplacering af medarbejdere i samme omfang, som foreslået i planen.

 

I BDO handleplanen er der for de enkelte delmål angivet en aktivitets- og tidsplan. En implementering af den foreslåede handleplan vil kræve, at der umiddelbart efter en beslutning i Børne- og skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen udarbejdes en tids- og handleplan for implementeringen

 

I første omgang vil der, hvis handleplanens indsatsområde - Organisation følges, skulle udarbejdes stillingsbeskrivelser og foretages omplacering af ledere i de to reorganiserede virksomheder. Dette foretages af områdechefen for Børn og skole i samarbejde med chefkonsulent fra Løn og Personale.

 

Herefter udarbejder Børne- og skolesekretariatet i samarbejde med de to virksomhedsledere, Løn og Personale og Økonomi og Analyse en tids- og handleplan for det videre arbejde med implementering af den vedtagne handleplan.

 

Tids- og handleplanen forelægges til godkendelse i Børne- og skoleudvalget den 7. september 2010.

 

 

 

Indstilling

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at Børne- og skoleudvalget:

 

·        Tager stilling til omfang af implementering af de enkelte Indsatsområder, Mål og delmål i handleplanen

·        Godkender at tids- og handleplan for en evt. implementering forelægges Børne- og skoleudvalget den 7. september 2010

 

Bilag

·        Handleplan: Organisation, ledelse og tværfagligt samarbejde - Børn og unge med særlige behov

·        Sammenskrivning af høringssvar – Handleplan BCB

·        Høringssvar fra:

Paradisbakkeskolen, Løvstikken, Dagtilbud Nord, Øst, Vest, Midt og Mælkebøtten, Rønneskolen, Hans Rømer skolen, Områdecheferne for Social og sundhed & Borgere og beskæftigelse, Bornholms Lærerforening. Psykiatri og Handicapchef, Jobcenterchef og Centerchef Ungecenter Bornholm, Bornholms Heldagsskole, Handicaprådet, BørneCenter Bornholm, Kildebakken, BUPL & SL Bornholm og Skole Nord

 

Beslutning

Børne- og skoleudvalget 1. juli 2010:

Indstillingen anbefales, idet der i tids- og handleplanen foretages en afklaring af specialinstitutionernes placering, snitfladen barn/voksen og at der, udover arbejdet med udvikling af tilbudsviften, på sigt fastlægges målgruppekategorier og serviceniveau.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 1. juli 2010:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Bjarne Hartung Kirkegaard kan ikke medvirke.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. juli 2010

1.
Sammenskrivning af høringssvar.doc (DOC)

2.
Høringssvar Handleplan for BCB - Paradisbakkeskolen (MSG)

3.
Høringssvar -Handleplan Organisation, Ledelse og tværfagligt samarbejde - Løvstikken (MSG)

4.
Høringssvar "BDO handleplan" fra Paradisbakkeskolens MED-udvalg (MSG)

5.
Høringssvar fra Handicaprådet vedr. BDO handleplan (DOC)

6.
Høringssvar vedr. forslag til handleplan - dagtilbudsområdet (DOC)

7.
Høringssvar - Rønneskolen (DOC)

8.
Høringssvar - Hans Rømer Skolen (DOC)

9.
Høringssvar til BDO BCB.doc - områdechefer (DOC)

10.
Høringssvar om BDO fra Bornholms Heldagsskoles skolebestyrelse (DOCX)

11.
Høringssvar - BDO-handleplan - BCB (DOC)

12.
Høringssvar - UngeCenter Bornholm (DOC)

13.
Høringssvar - Bornholms Lærerforening (TIF)

14.
høringssvar handleplan BCB og PPR juni 2010.doc- Kildebakken (DOC)

15.
Høringssvar vedr. BDO rapport - Skole Nord (DOC)

16.
Høringssvar BDO handleplan - SL og BUPL (DOC)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2010

17.
Handleplan (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0018

 

Sagsbeskrivelse

 

 

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 1. juli 2010:

Intet.


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Eventuelt

00.01.00I00-0018

Sagsbeskrivelse

 

 

 

Bilag

 

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 1. juli 2010:

Intet.