Referat
Økonomi- og Erhvervsudvalget
05-10-2011 kl. 19:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budget 2012, 2. behandling
  åbent 3 Månedlig fokusopfølgning pr. 31. august 2011
  åbent 4 Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"
  åbent 5 Opfølgning på kvalitetskontrakt 2011
  åbent 6 Godkendelse af anvendelse af overførte midler fra 2010
  åbent 7 Første undersøgelse i borgerpanelet
  åbent 8 Afgørelse om udlodning efter stoploven
  åbent 9 Anlægsbevilling til fjernvarmekonvertering, Hans Rømer Skolen, afdeling Vestermarie
  åbent 10 Anlægsbevilling til renovering af Døgnplejen Bornholms lokaler i Aakirkeby
  åbent 11 Overdragelse af idrætshallen i Hasle
  åbent 12 Bornholms Kunstmuseum - tilbageførsel af anlægsbevilling til fjernvarme
  åbent 13 Beskæftigelsesplan 2012
  åbent 14 Kanal- og Servicestrategi
  åbent 15 Anlægsbevilling til ombygning af lysreguleret kystvejskryds til rundkørsel i Rønne
  åbent 16 Anlægsbudget til betaling af restværdi af leasede brandbiler
  åbent 17 Høringssvar vedr. planlægning for vindmøller ved Tornbygård
  åbent 18 Råstofplanredegørelse i offentlig høring
  åbent 19 Ansøgning om støtte til ny skilift
  åbent 20 Business Center Bornholm, a conto beløb i forbindelse med ny kontrakt
  åbent 21 Ansøgning om tilskud til projekt Klyngeudvikling på Bornholm
  åbent 22 Ansøgning om regionale udviklingsmidler til European Glass Context 2012/ Bornholms Biennials
  åbent 23 Retningslinier for reklamer
  åbent 24 Sponsorering af udendørs multibane på Paradisbakkeskolen
  åbent 25 Orientering fra formanden
  åbent 26 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Salg af grund



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

1

 

 

Fraværende
Bjarne Kristiansen

 

 

Bemærkninger til dagsordenen
Tillægsdagsordenen blev godkendt.

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Budget 2012, 2. behandling

00.30.00Ø02-0064

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

2. behandling af budget 2012 og overslagsår

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a)     at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vælges,

b)     at de af borgmesteren fremsatte ændringsforslag godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget for 2012 er udarbejdet på baggrund af det budgetforlig, der er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Radikale, Kristendemokraterne, Borgerlisten, Liberal Alliance og løsgænger Jacob Kjøller på kommunalbestyrelsens budgetseminar den 29. og 30. august 2011.

Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af dagsorden til kommunalbestyrelsens 1. behandling med bilag.

 

Skatte- og budgetforudsætninger for 2012

Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af de generelle bemærkninger til budgetforslaget, jf. bilag 1 fra 1. behandlingen af budget 2012. Herudover er budgetforslaget specificeret i de forskellige oversigter til budgettet jf. bilag 1 – 4.

Der er i hovedtræk lagt følgende forudsætninger til grund for budget 2012:

Skatteprocenten fastholdes på 25,9 pct. og grundskyldspromille fastholdes ligeledes uændret på 33,41 promille.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er lagt til grund for skatteindtægterne og beregning af tilskud og udligning. Skøn over udskrivningsgrundlaget er uændrede i forhold til 1. behandlingen.

Der optages lån for i alt 198,7 mio. kr. fordelt med 51 mio. kr. vedr. administrationsbygning, 11,8 mio. kr. vedr. anlæg på kvalitetsområderne, 125,9 mio. kr. vedr. plejeboliger og 10 mio. kr. i generelle lån.

Driftsbudgettet er tilrettet i forhold til den demografiske udvikling på børnepasningsområdet, skoleområdet, SFO, ældreområdet og vedr. hjælpemidler.

Ændringer i opgaver som følge af ændret lovgivning, lov- og cirkulæreprogrammet, er indregnet i budgetforslaget.

Budgetforliget indeholder en række op- og nedprioriteringer på de forskellige udvalgsområder, som er indarbejdet i budgetforslaget.

 

Valg af udskrivningsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen tage stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget.

Statsgaranti betyder, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt. Det er staten, der fastsætter – og udbetaler – beløbet ud fra gennemsnitlige beregninger af, hvor meget skatteindtægterne vil stige i hele landet. En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis skatteindtægterne i kommunen ikke forventes at stige lige så meget som gennemsnittet for landet, eller hvis der er usikkerhed om udviklingen i skatteindtægterne f.eks. pga. forventet nedgang i konjunkturerne i det kommende år. Statsgaranti giver med andre ord stor budgetsikkerhed i kommunens økonomi, da en væsentlig del af indtægterne er kendte på forhånd.

Selvbudgettering betyder, at kommunens eget skøn for skatteindtægterne lægges til grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne i kommunen forventes at stige mere end på landsplan. Kommunen bærer imidlertid også selv en risiko ved at vælge selvbudgettering. Såfremt skatteindtægterne ikke stiger som forudsat, skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten. Ordningen er altså modsat statsgaranti, hvor kommunen er sikret et vist beløb, uanset den faktiske udvikling i skatteindtægterne.

Ved statsgaranti er der altså ingen chance/risiko for hverken gevinst eller tab, mens der ved selvbudgettering er chance/risiko for både gevinst og tab.

Ved vurderingen af, hvilket valg der vil være det økonomisk mest fordelagtige, skal skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskud og udligning, da en stor del af ændringen i skattegrundlaget udlignes.

 

Resultatopgørelse

I nedenstående tabel er kommunens økonomi for årene 2012 – 2015 opstillet i en resultatopgørelse. I bilag 1 findes en mere detaljeret resultatopgørelse, der også viser regnskabet for 2010, det oprindelige budget for 2011, budgetforslaget for 2012 og budgetoverslaget for 2013 – 2015.

 

I forhold til 1. behandlingen er balancen uændret i 2012 og overslagsårene.

 

 

 

 

Resultatopgørelse 2012 – 2015

 

Bevillinger

I forhold til 1. behandlingen er der foretaget omplaceringer, der ændrer bevillingerne på 2 punkter:

·         Der er flyttet 37.690 kr. vedrørende Regional Udvikling fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets bevilling til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget (fejlrettelse af dobbeltindberetning)

·         Der er flyttet 677.663 kr. vedrørende Klemensker Hallen fra Skole Nord under Børne- og Skoleudvalget til Bornholms Idrætsområder under Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, jf. Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse den 14. september 2011

Takster

Forslag til takster for 2012 anført i 2012 prisniveau fremgår af takstbladet i bilag 5.

Høringssvar

Nye forslag til budget 2012, som indgår i forliget, har været sendt i høring fra 5. september med høringsfrist 26. september. De modtagne høringssvar fremgår af bilag 6.

 

Ændringsforslag

Ved fristens udløb den 26. september 2011 var der ikke indkommet ændringsforslag til Økonomi og Analyse.

 

Borgmesteren fremsætter følgende ændringsforslag:

·         Der afsættes en pulje på 25 mio. kr. med modpost på balanceforskydninger til imødegåelse af en eventuel tilbagebetaling af betinget bloktilskud, herunder som en følge af forbrug af overførte budgetbeløb. Puljen disponeres af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Den kirkelige ligning

Budgettet for den kirkelige ligning fremgår af bilag 7. Kirkeskatten udskrives med 0,93 pct. af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat på 4.666,8 mio. kr., hvilket giver et provenu på 43,4 mio. kr. I forhold til 2011 er udskrivningsprocenten uændret. Budgettet udviser et overskud på 23.000 kr. Overskuddet er begrundet i nedbringelse af det akkumulerede underskud, som er opstået efter tilbagebetaling af forskudsbeløb af kirkeskat for 2007 og 2008. Saldoen på den kirkelige ligning vil ultimo 2012 være negativ med 17.000 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen ændringer i balancen i forhold til balancen der forelå til 1. behandling

 

Mio. kr.

BF-2012

BO-2013

BO-2014

BO-2015

Kasseforbrug

57,0

96,4

80,6

114,3

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

1.
Bilag 1 Resultatopgørelse (PDF)

2.
Bilag 2 Bevillingsoversigt (PDF)

3.
Bilag 3 Hovedoversigt (PDF)

4.
Bilag 4 Investeringsoversigt (PDF)

5.
Bilag 5 Takstoversigt (PDF)

6.
Bilag 6 Høringssvar (PDF)

7.
Bilag 7 Kirkelig ligning (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Månedlig fokusopfølgning pr. 31. august 2011

00.30.10Ø09-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

3

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Resumé

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Erhvervsudvalget hver måned forelægges en fokusopfølgning. Den månedlige fokusopfølgning består af en driftsoversigt, samt opfølgninger på en række fokusområder.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

 at fokusopfølgningen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Taget til efterretning.



 

Sagsfremstilling

Fokusopfølgningen er udarbejdet af Økonomi og Analyse på baggrund af bogføringen, samt øvrige data hentet direkte fra eksterne kilder eller udarbejdet af områderne.

 

På grund af ny opgørelsesmetode af sygefravær pr. juni 2011 (registrering af sygdom på arbejdsdage mod tidligere kalenderdage) er data fra før juni 2011 ikke længere sammenlignelige med de nye data og derfor taget ud af datamaterialet. Sygefraværet blev tidligere vist som antal gennemsnitssygedage, fremover bliver det præsenteret som sygefravær i procent.

 

Følgende områder er med i denne fokusopfølgning: Ældreområdet, Børn og Ungeområdet, Overførselsområdet og Sygefravær.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

1.
Driftsoversigt pr. 31. august 2011 (PDF)

2.
Fokusopfølgning Ældreområdet pr. 31. august 2011 (PDF)

3.
Fokusopfølgning Børn og unge pr. 31. august 2011 (PDF)

4.
Fokusopfølgning Overførsler pr. 31. august 2011 (PDF)

5.
Fokusopfølgning Sygefravær pr. 31. august 2011 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"

00.01.00P05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter.

Resumé

I henhold til ”politik for styring af kommunens finansielle dispositioner” skal status for politikkens nøgletal afrapporteres til Økonomi- og Erhvervsudvalget i forbindelse med den løbende økonomirapportering.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

At afrapporteringen tages til efterretning

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Danske Bank har udarbejdet en afrapportering dateret 23. september 2011 som vedlægges som bilag.

Afrapporteringen omfatter følgende emner:

·         Nøgletal til risikostyring

·         Låneporteføljens sammensætning

·         Obligationsporteføljen

 

Nøgletal til risikostyring:

Politikken indeholder en række nøgletal som anvendes til styring af henholdsvis aktivsiden (likviditeten) og passivsiden (gælden). Status for de enkelte nøgletal - i forhold til de vedtagne rammer - markeres i kolonnen ”status” med henholdsvis en grøn, gul eller rød farve. Den grønne farve illustrerer at status for nøgletallet befinder sig indenfor den vedtagne ramme, den gule farve at status befinder sig på grænsen for rammen og den røde farve at status for nøgletallet ligger udenfor rammen.

 

Alle markeringer er grønne.

Økonomiske konsekvenser

Låneporteføljens sammensætning:

I afrapporteringen indgår en oversigt over låneporteføljens sammensætning inklusive finansielle leasingkontrakter. Restgælden af porteføljen udgjorde pr. 20. september 2011

66,6 mio. kr.

                                                   

Det skal bemærkes, at lån til finansiering af ældre- og handicapboliger samt indekserede lån ikke indgår i porteføljen som afrapporteringen omhandler. Disse lån er ydet på særlige lånevilkår, hvilket betyder at der i henhold til politikken ikke beregnes nøgletal på lånene.

 

Status for rente- og valutaswaps pr. 23. september 2011:

Regionskommunen har 1 rente- og valutaswap i Schweizer-francs tilbage. Aftalen blev indgået med Danske Bank i 2003.

Aftalen betyder at Danske Bank betaler renter og afdrag på 2 lån som Regionskommunen har optaget i DKK. Til gengæld betaler Regionskommunen renter og afdrag på lån optaget i Schweizerfrancs. Regionskommunen har dermed ”byttet” lånebetalinger med Danske Bank.

Regionskommunen har desuden en renteswap i danske kroner. Aftalen blev indgået med Nordea, juni 2009.

 

I forbindelse med betaling af terminsydelserne fremkommer en gevinst/tab. Den realiserede gevinst fremgår af nedenstående oversigt over indgåede swaps:

 

Indgåelsesdato/udløb  Valuta          Opr. lån i DKK                   realiseret gevinst

 

14.11.2003 / 19.03.2012       CHF              16,9 mio.                             1.587.000 kr.*

Udløbet 30.06.2011              CHF                8,5 mio.                                342.000 kr.

 

15.06.2009 / 22.06.2019       DKK               9,2 mio.                         -  168.000 kr.

 

                                                                                                            1.761.000 kr.

 

*) Den anførte gevinst er inklusiv betaling af 1,1 mio. kr. i forbindelse med nedbringelse af swappen med 1/3 i henhold til ØKE`s beslutning den 24. august 2011 (punkt 3).

 

Rente- og valutaswapsene har en markedsværdi. Markedsværdien udtrykker gevinsten/tabet hvis Regionskommunen på opgørelsesdagen havde ophævet de indgåede swaps.

 

Pr. 22. september 2011 var markedsværdien:

 

 2,0 mio. kr. i bankens favør på CHF-swappen

 1,0 mio. kr. i bankens favør på swappen i DKK

 

Markedsværdien på swappen i DKK er siden forrige afrapportering blevet påvirket i negativ retning på grund af et faldende renteniveau.

Det samlede tab kan dermed opgøres til – 1,2 mio. kr. (31. maj 2011: - 0,6 mio. kr.)

 

 

 

CHF-swappen:

 

På ØKE`s møde den 14. september 2011 blev det besluttet at ”kursen på CHF følges og borgmesteren bemyndiges til at handle, hvis kursen nærmer sig break-even, som indtræffer ved kurs 590”. Kursen har endnu ikke været nede i nævnte niveau, så der er ikke blevet handlet.

Kursen på CHF pr. 27. september 2011: 608 – 611.

Det skal bemærkes at swappen udløber den 19. marts 2012, hvilket betyder at der senest denne dag skal foregå en omveksling af DKK til CHF.

 

Placeringssiden:

 

I henhold til ”Politik for styring af Bornholms Regionskommunes finansielle dispositioner” må maksimum 80% af Regionskommunens overskudslikviditet anbringes i investeringsforeninger eller anbringes i henhold til porteføljeplejeaftale. Overskudslikviditeten er defineret som ”det forventede gennemsnit af de likvide aktiver de kommende 365 dage”.

Overskudslikviditeten udgør pt. ca. 240 mio. kr. (inkl. deponeringer), hvilket betyder at der kan placeres for op til 192 mio. kr. i investeringsforeninger.

Markedsværdien af placeringen pr. 31. august 2011: 138 mio. kr.

Der er dermed mulighed for at placere for op til 54 mio. kr. yderligere i investeringsforeninger.

Status for placeringen i obligationer via Danske Invest:

 

Afkast 1.1 – 31.08.2011: 2,82% (svarende til ca. 4,2 % p.a.)

 

Anbefalingen fra kommunens rådgiver er at fastholde placeringen, idet ”den bagvedliggende portefølje rummer obligationer der vil være attraktive bl.a. ved rentestigning”.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

1.
Finansiel strategi - Rapportering pr. 20. september 2011 (PDF)

2.
Rente- og valutamarkedet pr. 20. september 2011 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Opfølgning på kvalitetskontrakt 2011

00.22.10P27-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

5

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I den kommunale styrelseslov er der krav om, at kommunalbestyrelsen hvert år senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet skal lave en opfølgningsredegørelse på kommunens kvalitetskontrakt.

Det er kommunalbestyrelsen selv, der skal godkende opfølgningsredegørelsen, og det er derfor ikke muligt at delegere behandlingen til fx økonomiudvalg, fagudvalg eller den kommunale administration.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at opfølgningen på kvalitetskontrakt 2011 videresendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Den 27. januar 2011 godkendte kommunalbestyrelsen kvalitetskontrakt 2011, som indeholder de politiske borgerrelaterede mål, som kommunen arbejder med.

Ordningen om kvalitetskontrakter skal sikre, at kommunens borgere kan få et klart og overskueligt indblik i kommunens arbejde med kvalitetsudvikling. I kvalitetskontrakten præsenteres de politiske mål for borgerne, så de på denne måde kan få information om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod på de respektive serviceområder.

Senest sammen med vedtagelsen af budget 2012 skal kommunalbestyrelsen godkende en opfølgningsredegørelse for kvalitetskontrakt 2011.

Formålet med opfølgningsredegørelsen er kortfattet at orientere borgerne om status for opfyldelse af målene i kvalitetskontrakten og om, hvordan kommunalbestyrelsen vil følge op på kvalitetskontrakten.

Kvalitetskontrakten er offentliggjort på portalen brugerinformation.dk og her skal opfølgningsredegørelsen også offentliggøres senest en måned efter kommunalbestyrelsens vedtagelse.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

1.
Opfølgning på kvalitetskontrakt 2011 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Godkendelse af anvendelse af overførte midler fra 2010

00.30.10Ø09-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

6

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2011, at Økonomi- og Erhvervsudvalget skal koordinere og godkende anvendelsen af overførte midler fra 2010. Dette er 2. ansøgningsrunde.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

at anvendelse af overførte midler fra 2010 godkendes som anbefalet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede 1 runde af ansøgninger på mødet den 14. september 2011, hvor der blev godkendt anvendelse af overførte midler på serviceudgifterne på i alt 14,67 mio. kr. samt 7,11 mio. kr. overført til anlæg. Derudover blev det godkendt, at ansøgninger, der kan kategoriseres som anlæg godkendes i forbindelse med afgivelse af anlægsbevillinger.

Virksomhederne har haft mulighed for at fremsendes yderligere ansøgninger om anvendelse af overførte midler, idet der løbende er samlet op på ansøgninger. Der er kun indkommet få nye ansøgninger. De nye ansøgninger har ikke været behandlet i fagudvalgene.

Der er udarbejdet en ny oversigt over ansøgningerne, idet ansøgninger der fik afslag er medtaget på den nye oversigt.

Der er i alt fremsendt ansøgninger for 5,56 mio. kr., hvoraf det anbefales at ansøgninger for i alt 2,88 mio. kr. godkendes. Disse anbefalede ansøgninger fordeler sig med

·         1,98 mio. kr. hvor udgifterne i første runde blev afslået med henvisning til, at udgiften skal holdes inden for eksisterende budget. Reelt har virksomhederne dog afholdt en stor del af udgifterne, da der i vid udstrækning er tale om tilpasninger af demografisk eller strukturel karakter.

·         0,90 mio. kr. som godkendes afholdt via driften.

 

KL vurderer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse samt halvårsregnskaberne for 2011, at det forventede regnskab for 2011 vil flugte nogenlunde med det vedtagne budget, hvilket betyder, at regnskabet på landsplan vil ligge ca. 1 mia. kr. under den aftalte serviceramme.

 

Økonomiske konsekvenser

De anbefalede ansøgninger bevirker et merforbrug på serviceudgifterne. Hertil kommer ansøgningerne fra første runde. På baggrund af vurderingen af det forventede regnskab på landsplan forventes det dog, at der ikke vil blive udløst sanktioner mod kommunerne som følge af overskridelsen af servicerammen for 2011.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

1.
Anvendelse af overførte midler fra 2010 2. runde (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Første undersøgelse i borgerpanelet

00.13.00P05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

7

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget tager til efterretning

Resumé

Orientering om emnet for den første undersøgelse i regionskommunens elektroniske borgerpanel.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Borgerpanelet er dannet og har over 700 medlemmer, der er repræsentativt udvalgt blandt Bornholms voksne borgere. Borgerpanelet er en del af borgerinddragelsesstrategien og skal inddrages i arbejdet med udvikling og vurdering af Bornholms muligheder. Resultaterne vil indgå som en del af kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag i en lang række sager.

Økonomi- og Erhvervsudvalget er referenceudvalg for borgerpanelet og vil derfor modtage resultaterne af undersøgelserne.

Første undersøgelse vil blive foretaget i løbet af efteråret og omhandle Bornholms omdømme.

I disse år affolkes øen, og konsekvensen af det er, at der vil være færre erhvervsaktive, et lavere udskrivningsgrundlag, tomme huse og pres på de kommunale udgifter. Det er derfor vigtigt at få nye ideer til, hvor og hvordan der kan sættes ind for at imødegå denne udvikling.

Borgerpanelet er et godt redskab at bruge i forhold til at få et indblik i, hvordan borgerne opfatter selve det at leve på Bornholm, med de udfordringer og de potentialer der findes. Dermed kan en undersøgelse af Bornholms omdømme give nye ideer til udvikling af en fremadrettet bosætningsstrategi, der har fokus både på at fastholde nuværende borgere og på at tiltrække nye tilflyttere.

Lignende undersøgelser af et områdes omdømme er gennemført med succes ved hjælp af borgerpaneler i flere andre kommuner.

Spørgeskemaet udformes, så det bliver muligt at svare på, dels hvad der er attraktivt/ikke attraktivt ved Bornholm som geografisk sted at bo, dels hvad der er attraktivt/ikke attraktivt ved Bornholm som kommune. Derudover vil opfattelsen af lokalsamfundene også indgå som parameter, for at sikre sammenhængen til arbejdet med de lokale udviklingsplaner og dialogmøderne i forbindelse med borgerinddragelsesstrategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Afgørelse om udlodning efter stoploven

13.02.00G12-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Forsyningssekretariatet har fremsendt udkast til afgørelse om kommunens uddelinger m.v. i årene 2007-2010. Afgørelsen vil betyde modregning i de generelle tilskud til Bornholms Regionskommune.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

at orienteringen tages til efterretning, og

at udvalget drøfter en eventuel reaktion såfremt afgørelsen fastholdes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

René Nordin Bloch blev erklæret inhabil (formand for Bornholms Forsyning A/S) og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Kommunerne skal hvert år indberette, hvilke udlodninger der er foretaget fra forsyningsvirksomheder til kommunen i henhold til Stoploven, idet eventuelle udlodninger medfører modregning med 60 pct. i de generelle tilskud til kommunerne. I 2011 skulle der også indsendes udestående indberetninger for årene 2007-2009.

Bornholms Regionskommune har indberettet, at der ikke er foretaget udlodninger iht. Stoploven.

Forsyningssekretariatet, som er indberetningsmyndighed efter Stoploven, udbad sig i foråret 2011 supplerende oplysninger fra kommuner med et vejbidrag i h.t. spildevandsloven på under 8 pct., som er den maksimale procent kommunerne skal betale i vejbidrag. Forsyningssekretariatet mener, at vejbidraget skal fastsættes ud fra en betragtning om omkostningsdækning. De skønnede nedbørsmængder udgør mellem 13,1 og 16,0 pct. af de samlede spildevandsmængder i de fire år, idet der ikke findes dokumentation for den nedbørsmængde der tilgår spildevandsanlæggene.

Forsyningssekretariatet har i udkast til afgørelse om kommunens uddelinger m.v. i 2007-2010 meddelt, at de ikke kan godkende kommunens indberetninger for disse år. Det anføres, at ”Et omkostningsægte vejbidrag, der ikke medfører en uddeling til kommunen som følge af underprissætning, skal dække vejafvandingens forholdsmæssige andel af selskabets anlægsomkostninger og driftsomkostninger.

Forsyningssekretariatet fastsætter udlodningen som forskellen mellem et vejbidrag på 8 pct. og de i kommunen fastsatte 4 pct., hvilket for de 4 år udgør i alt 2.956.750 kr. med tillæg af renter.

Der er den 26. september 2011 fremsendt bemærkninger til Forsyningssekretariatet, hvor kommunen ikke kan acceptere afgørelsen. Herudover er der indsendt bemærkninger til renteberegningen.

Den endelige afgørelse foreligger således ikke endnu. Det fremgår af udkastet, at afgørelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, idet en klage skal indbringes for domstolene.

Naturstyrelsen har i sagsforløbet afgivet følgende udtalelse: ”Det er Naturstyrelsens vurdering, at vejbidraget ikke skal afspejle de faktiske totale omkostninger ved afledning af regnvand fra vejene, men alene afspejle de forøgede anlægsudgifter til kloakledninger, dog højst 8 pct. af disse anlægsomkostninger. Det er Naturstyrelsens vurdering, at det alene er anlægsomkostninger til kloakledningsanlæg, der indgår i beregningsgrundlag for det kommunale vejbidrag. Naturstyrelsen vurderer således, at et spildevandsforsyningsselskabs drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ikke skal indgå i beregningen af det årlige vejbidrag, og at undladelse heraf altså ikke kan anses for at være uddeling eller vederlag, som skal indberettes efter stoploven. Det gælder, uanset om bidraget er fastsat til 8 pct. eller lavere. Denne vurdering er bl.a. baseret på, at det af forarbejderne til betalingsloven direkte fremgår, at der ikke betales driftsbidrag.”

Vejbidraget fastsættes af kommunalbestyrelsen i kloakbetalingsvedtægten. Vejbidraget er fra 1.1.2004 fastsat til 5 pct. og er fra 1.1.2007 fastsat til 4 pct., idet hovedvejen mellem Rønne og Nexø overgik til at være statsvej. Fastsættelsen er således i overensstemmelse med Naturstyrelsens udtalelse.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at ændre kloakbetalingsvedtægten og forhøje vejbidraget til 8 pct., hvorved modregning i de generelle tilskud undgås. Dette medfører dog en merudgift til vejbidrag.

Det skal bemærkes, at en række kommuner med et vejbidrag under 8 pct. er i samme situation som Bornholms Regionskommune, idet det er indtrykket, at Forsyningssekretariatet generelt har beregnet en udlodning til forskellen mellem 8 pct. og den faktiske procent for vejbidraget.

KL har været i dialog med Forsyningssekretariatet, som på nuværende tidspunkt ikke kan melde noget om, hvornår de forventer at træffe endelig afgørelse i sagerne. Forsyningssekretariatet vil vende tilbage med en udmelding om deres videre proces inden for kort tid, som KL vil videreformidle til kommunerne. KL har endvidere opfordret Forsyningssekretariatet til at afvente med at videresende deres endelige afgørelse indtil der er opnået enighed mellem Naturstyrelsen og Forsyningssekretariatet om fortolkningen af reglerne.

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunen vil, såfremt afgørelsen fastholdes, blive modregnet med 60 pct. af beløbet i de generelle tilskud i 2012, svarende til 1.774.050 kr. med tillæg af 60 pct. af rentetillægget.

Såfremt Forsyningssekretariatet fastholder sin afgørelse kan Bornholms Regionskommune imødese en modregning i de generelle tilskud i 2012 på knap 1,8 mio. kr. Hertil kommer en modregning for udlodning i 2011 på ca. 450.000 kr. Alternativt kan beløbet deponeres, hvorved der kun sker modregning med 40 pct.

Hvis kommunalbestyrelsen fremadrettet beslutter en forhøjelse af vejbidraget til 8 pct. vil det betyde en årlig merudgift på ca. 750.000 kr. Denne merindtægt for Bornholms Spildevand A/S skal resultere i lavere takster andre steder i spildevandsforsyningen, idet området er underlagt et prisloft.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Anlægsbevilling til fjernvarmekonvertering, Hans Rømer Skolen, afdeling Vestermarie

82.09.05S05-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

9

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Anlægsbevilling til fjernvarmekonvertering ved afdeling Vestermarie, Hans Rømer Skolen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)     at der gives en anlægsbevilling på 450.000 kr. til fjernvarmekonvertering og energioptimering på Hans Rømer Skolen, afdeling Vestermarie,

b)     at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 450.000 kr. finansieret med 25 pct. af Hans Rømer Skolens driftsbudget, med 25 pct. af anlægspuljen til energibesparende tiltag og 50 pct. af kvalitetsfondsmidlerne,

c)     at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 09 Teknik og miljø, og

d)     at 50 pct. af den forventede besparelse, svarende til 19.500 kr., overføres fra Hans Rømer Skolen til puljen for energibesparelser.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

Fjernvarmeforsyningen af Vestermarie fra anlægget i Aakirkeby er nu så langt, at skolen i Vestermarie står foran tilslutning til fjernvarmeforsyningen.

Skolen, og dermed også Børnehuset, opvarmes i dag med olie, og der vil være en betydelig besparelse på varmeudgiften ved tilslutning til fjernvarmen.

Der er udarbejdet et overslag over arbejder i forbindelse med konverteringen. I arbejderne indgår kun arbejder i fyrrummet med nye blandesløjfer samt nedtagning af det eksisterende anlæg. Der påregnes ikke udført andre energibesparende tiltag på skolen i øvrigt.

Overslaget viser en udgift på 357.000 kr. Hertil kommer tilslutningsbidrag samt forbehold for ekstra udgifter til eventuel asbestsanering m.m. Der anslås en samlet anlægsudgift på 450.000 kr.

Finansieringen af investeringen sker med 50 pct. fra kvalitetsfondsmidlerne, 25 pct. fra puljen til energibesparende investeringer og 25 pct. fra skolens driftsbudget. Der forventes en budgetmæssig energibesparelse på 39.000 kr. årligt som følge af investeringerne, som deles mellem virksomheden og energipuljen. Investeringen har en tilbagebetalingstid på 11,5 år, som dog er det halve for skolen pga. finansieringen fra kvalitetsfondsmidlerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede anlægsudgift udgør 450.000 kr. som finansieres med 225.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne, 112.500 kr. fra anlægspuljen til energibesparende tiltag og 112.500 kr. fra Hans Rømer Skolens driftsbudget.

Investeringen medfører budgetmæssigt en energibesparelse på anslået 39.000 kr. årligt, hvoraf halvdelen tilfalder skolen til afdrag på investeringen, mens halvdelen tilfalder puljen vedr. energibesparelser.

Det bemærkes, at den faktiske besparelse forventes at udgøre godt 100.000 kr., idet udgifterne til opvarmning i dag overstiger det afsatte budget væsentligt.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10  Anlægsbevilling til renovering af Døgnplejen Bornholms lokaler i Aakirkeby

82.07.00S05-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

05-09-2011

6

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

14-09-2011

15

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

10

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Plejehjem og -centre ansøger om en anlægsbevilling på 1.750.000 kr. til renovering af Døgnplejen Bornholms lokaler i Aakirkeby, Bakkebo.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

a)     at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 1.750.000 kr. til renovering af Døgnplejen Bornholms lokaler på Bakkebo i Aakirkeby

b)     at tillægsbevillingen finansieres med 875.000 kr. fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje og med 875.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne

c)     at anlægsbevillingen gives til Socialudvalget under politikområde 05 Ældre

 

Socialudvalget, den 5. september 2011:

Indstilling anbefales.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. september 2011:

Sagen genoptages på udvalgets næste møde.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Plejehjem og -centre har ansvaret for bygninger, drift og vedligeholdelse af de lokaler som Døgnplejen Bornholm benytter i Aakirkeby – herunder bygningen Bakkebo.

 

Døgnplejen Bornholm har i gennem de sidste år samlet flere funktioner og team på midten af Bornholm, på Doktorbakken i Aakirkeby, tæt på Plejecenter Aabo. Døgnplejen Bornholm benytter Plejecenter Aabos personalefaciliteter, men har på Bakkebo grupperum til i alt 40 – 60 medarbejdere dagligt. Dette medfører et stort flow af medarbejdere ud og ind af døren dagligt, hvilket boligen ikke er gearet til med anlagte parketgulve o.l.

Ligeledes er der ingen isolering, vinduerne er utætte, taget er utæt, hvilket medfører, at det er vanskeligt at holde en acceptabel rumtemperatur for bl.a. de administrative medarbejdere, der har deres ophold i boligen det meste af dagen. Arbejdstilsynet har givet anmærkninger, og hvis der ikke sker forbedringer, vil Bornholms Regionskommune blive pålagt pligt til forbedringer inden for nærmeste fremtid.

Medarbejderne giver klart udtryk for, at de arbejdsmiljømæssige forhold giver fysiske gener, især i forhold til kulde og træk. Gulvet kan ikke røres rent – rengøringspersonalet beretter om træsplinter ved vask af gulvene. Der er væsentlige trækproblemer – lokalerne kan ikke opvarmes til mere end 17o – 18 o om vinteren, og yderligere er der fugtproblemer.

Der er ikke afsat midler til renoveringsudgifter i denne størrelsesorden i Bornholms Plejehjem og –centres budget.

Økonomiske konsekvenser

Teknik & Miljø er blevet anmodet om hjælp til at vurdere udgiften til udskiftning af tag/isolering, vinduer og gulv. Vurderingen fra Teknik & Miljø afventes, men Bornholms Plejehjem og –centre skønner, at udskiftning af tag/isolering vil beløbe sig til ca. 1,0 mio. kr. Udskiftning af gulv og vinduer anslås til ca. 750.000 kr.

 

Udgiften på i alt 1.750.000 kr. til renovering af Bakkebo i Aakirkeby foreslås finansieret med 50 pct. eller 875.000 kr. fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje og tilsvarende med 50 pct. fra kvalitetsfondsmidlerne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje udgør pt. 3.245.108 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Socialudvalget 5. september 2011

1.
Ansøgning Bakkebo (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11  Overdragelse af idrætshallen i Hasle

04.04.00A21-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

18-08-2011

4

 

Børne- og Skoleudvalget

27-09-2011

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

11

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med nedlæggelsen af Skole Nords afdeling i Klemensker er det besluttet, at driften af Klemenskerhallen overdrages til Bornholms Idrætsområder. I samme ombæring er det foreslået, at idrætshallen i Hasle tilsvarende overdrages fra Skole Nord til Bornholms Idrætsområder.

Børne- og Skoleudvalget samt Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller at driften af Haslehallen pr. 1. januar 2012 overflyttes fra Skole Nord til Bornholms Idrætsområder.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid og Kultur indstiller:

a)     At idrætshallen i Hasle overdrages fra Skole Nord til Bornholms Idrætsområder pr. 1. januar 2012.

b)     At driftsbudgettet til Haslehallen overføres til Bornholms Idrætsområder pr. 1. januar 2012.

c)     At Skole Nord og Bornholms Idrætsområder i den mellemliggende periode indbyrdes aftaler en glidende overdragelse af driftsopgaverne.

 

Børne- og Skoleudvalget den 27. september 2011:

Børne- og skoleudvalget anbefaler, at Hasle Hallen overføres til Bornholms Idrætsområder, og at der foretages en vurdering af, om Svaneke hallen evt. skal overføres til Bornholms Idrætsområder.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 28. september 2011:

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget anbefaler, at Hasle Hallen overføres til Bornholms Idrætsområder, og at der foretages en vurdering af, om Svaneke hallen evt. skal overføres til Bornholms Idrætsområder.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med nedlæggelsen af Skole Nords afdeling i Klemensker, er det besluttet, at driften af idrætshallen i Klemensker flyttes til Bornholms Idrætsområder.

I den forbindelse er det vurderingen, at en samtidig overtagelse af idrætshallen i Hasle – som administreres af Skole Nord – vil kunne give nogle synergi-fordele for Bornholms Idrætsområder, idet det i højere grad vil give mulighed for at udnytte medarbejderstaben optimalt i aftentimerne, hvor der er opsyn med hallerne.

Forslaget har været til høring i Skole Nord, hvor både MED-udvalg og skolebestyrelse anbefaler, at Haslehallen ikke skal overdrages til Bornholms Idrætsområder, idet man frygter for konsekvenserne for lokalsamfund og skole.

Bornholms Idrætsråd er til gengæld positiv overfor en overdragelse af Haslehallen til Bornholms Idrætsområder, under forudsætning af, at brugerne ikke stilles ringere og serviceniveauet ikke falder.

En overdragelse af hallerne til Bornholms Idrætsområder forventes ikke at betyde ændringer i serviceniveau for brugerne af hallerne.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge beregning fra Økonomi og Analyse har Skole Nord i alt afsat 609.591,00 kroner til drift af hallen i Hasle (budget 2011).

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

31. august 2011 er der afholdt et dialogmøde med de involverede brugere, virksomheder og politikere fra både Børne- og Skoleudvalget samt Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget.

Referat fra mødet er vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag og er grundlag for en genoptagelse af drøftelsen omkring en eventuel overdragelse af Haslehallen.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 27. september 2011

1.
Referat dialogmøde med parterne (DOC)

Bilag til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget 18. august 2011

2.
Høringssvar Skole Nord MEDudvalg (DOC)

3.
Høringssvar Skole Nord skolebestyrelse (DOC)

4.
Høringssvar Bornholms Idrætsråd (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12  Bornholms Kunstmuseum – reduktion af anlægsbevilling til bjergvarme

19.03.00S05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

28-09-2011

11

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

12

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Kunstmuseum vil inddrage bjergvarmeprojektet i det kommende udvidelsesprojekt, hvorfor det igangværende projekt kan afsluttes og anlægsbevillingen kan reduceres.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid & Kultur indstiller til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget,

a)     at anlægsbevillingen til bjergvarme på 1.653.400 kr. reduceres med 1.633.185 kr. til 20.215 kr.

b)     at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på -1.668.512 kr., og at beløbet overføres til de likvide midler

c)     at den forventede driftsbesparelse på 160.000 kr. årligt tilbageføres til Fritid & Kulturs budget fra 2012

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 28. september 2011:

Indstilling godkendt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i mødet den 28/1 2010 at give en anlægsbevilling på 1.653.400 kr. til bjergvarmeinstallation på Bornholms Kunstmuseum. Samtidig besluttedes det at reducere det årlige driftstilskud til Bornholms Kunstmuseum med 160.000 kr. hvert år i 10-11 år fra og med 2010, indtil investeringen er tilbagebetalt.

I mødet den 31/3 2011 besluttede Kommunalbestyrelsen at udskyde ovennævnte beslutning i 2 år, da etableringen af bjergvarmeinstallationen af forskellige grunde blev udskudt.

Udskydelsen har imidlertid efterfølgende bevirket, at museet vil inddrage bjergvarmeprojektet i det kommende udvidelsesprojekt, hvorfor det igangværende projekt kan afsluttes.

Økonomiske konsekvenser

Anlæg.

Det igangværende anlægsprojekt til bjergvarme afsluttes, anlægsbevillingen reduceres og det resterende rådighedsbeløb i 2011 tilføres kassebeholdningen.

Der er i 2010 afholdt en udgift til udbudsmateriale på 20.215 kr. Det resterende indeksregulerede rådighedsbeløb, som nu er overført til budget 2011, udgør 1.668.512 kr.

Beløbet tilføres de likvide midler.

Anlægsbevillingen på 1.653.400 kr. reduceres med 1.633.185 kr. til 20.215 kr.

Drift.

Beslutningen om at reducere driftstilskuddet til Bornholms Kunstmuseum med 160.000 kr. årligt neutraliseres.

Den forventede driftsbesparelse på 160.000 kr. årligt tilbageføres således til politikområde 15 Fritid og Kultur fra budget 2012 og frem.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13  Beskæftigelsesplan 2012

15.00.00P15-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Beskæftigelsesudvalget

27-09-2011

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

13

 

Hvem beslutter

Beskæftigelsesudvalget anbefaler.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Ifølge gældende lovgivning skal kommunen som ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret udarbejde en plan for fremme af beskæftigelsen, som led i planlægningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Borgere og Beskæftigelse indstiller, at beskæftigelsesplanen anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Beskæftigelsesudvalget den 27. september 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren har i brev af 2. marts 2011 udmeldt de nationale beskæftigelsespolitiske mål for 2012. De beskæftigelsespolitiske mål fra 2011 er fastholdt, som godt dækkende for de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år, og en videreførelse af målene vil sikre kontinuitet og fokus i jobcentrenes indsats.

 

For 2012 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål:

 

1.     mål: Ledige skal hurtigt tilbage i job – Langtidsledigheden skal bekæmpes

Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige (a-dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere) med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

2.     mål: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre mennesker på

     permanent offentlig forsørgelse

     Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger

     (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt.

 

3.     mål: Unge skal i uddannelse eller job

     Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse

     begrænses mest muligt.

 

4.     mål: Flere indvandrere og efterkommere skal i job

     Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på

    offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

Det er beskæftigelsesministerens forventning til kommunerne, at man vil have fokus på og være ambitiøse i forhold til de fire udmeldte mål, og indgå i en positiv dialog med beskæftigelsesregionerne om ambitionsniveauet i beskæftigelsesplanen for 2012.

 

Ligeledes forventer beskæftigelsesministeren, at jobcentrene inddrager de lokale beskæftigelsesråd i en dialog om beskæftigelsesindsatsen for 2012.

 

Ud over de af ministeren udmeldte beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål indgår yderligere:

 

Afklaring af sygedagpengemodtagere skal forkortes.

 

Antallet af personer på ledighedsydelse må ikke stige.

 

I forhold til de af beskæftigelsesministeren udmeldte nationale beskæftigelsespolitiske mål, har Jobcenter Bornholm opsat nedenstående målbare mål for den borgerrettede del af beskæftigelsesindsatsen, der ligeledes indgår som mål i budget 2012.

 

Ledige skal hurtigt tilbage i job - Langtidsledigheden skal bekæmpes

Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 800 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 25,4 % fra december 2010 til december 2012.

 

Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse

Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 251 personer i december 2012, svt. et fald på 5 % fra december 2010 til december 2012.

 

Unge skal i uddannelse eller job

Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 755 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 10 % fra december 2010 til december 2012.

 

Flere indvandrere og efterkommere skal i job

Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 202 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. en ændring på 0 % fra december 2010 til december 2012.

 

Afklaring af sygedagpengemodtagere skal forkortes

Antallet af sygedagpengemodtagere over 26 uger nedbringes til 338 forløb i december 2012, svt. et fald på 20 % fra december 2010 til december 2012.

Økonomiske konsekvenser

Ved udarbejdelsen af mål og strategier i Beskæftigelsesplan 2012 har det endelige budget for 2012 ikke været kendt, idet det er forudsat at beskæftigelsesplanen skal endelig vedtages i kommunalbestyrelsen forud for vedtagelsen af budget 2012.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Udkast til beskæftigelsesplan skal senest den 1. juli sendes i høring hos LBR, der afgiver høringssvar i sit møde den 24. august.

 

I mødet den 24. august 2011 har Det lokale Beskæftigelsesråd afgivet følgende høringssvar:

 

”Det lokale Beskæftigelsesråd finder, at der med Jobcenter Bornholms forslag til Beskæftigelsesplan for 2012 er tale om en god beskæftigelsesplan, hvor der generelt er lagt op til ambitiøse mål for beskæftigelsesindsatsen.

 

Det lokale Beskæftigelsesråd finder at beskæftigelsesplanen indeholder de relevante mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer, ligesom man kan tilslutte sig at der er opstillet få konkrete og målbare mål.

 

Det lokale Beskæftigelsesråd konstaterer med tilfredshed at der lægges vægt på en tidlig indsats med virksomhedsrettede og aktive tilbud til ledige, i et strategisk samarbejde med virksomhederne om en målrettet aktiveringsindsats i sammenhængende forløb.

 

Det lokale Beskæftigelsesråd anerkender, at der satses på at opnå og fastholde de fastsatte mål for rettidighed for alle målgrupper.

 

Generelt lægger man vægt på, at der fortsat er fokus på kompetenceudvikling og uddannelse for ufaglærte ledige, og for personer der har vanskeligt ved at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

 

Særlig for så vidt angår indsatsen for gruppen af unge under 30 år konstaterer Det lokale Beskæftigelsesråd med tilfredshed, at målet er lagt på et meget ambitiøst niveau, idet man lægger stor vægt på en samlet indsats, der kan bringe flest mulige i ungegruppen i beskæftigelse eller uddannelse.”

 

Endvidere har Beskæftigelsesplan 2012 være forelagt Handicaprådet til høring: Ingen bemærkninger.

 

Udkast til beskæftigelsesplan skal senest den 22. juni sendes til beskæftigelsesregionen, der senest den 31. august sender sine bemærkninger tilbage til kommunen.

 

Beskæftigelsesregionens høringssvar af 30. august 2011 har givet anledning til at jobcentret har genovervejet niveauet for mål 1, og revurderet det samlede mål for arbejdskraftreserven med udgangspunkt i den forventede udvikling og en styrket indsats på området.

 

Beskæftigelsesplanen for 2012 skal godkendes af kommunalbestyrelsen i mødet den 13. oktober forud for vedtagelsen af budget 2012.

 

 

 

 

Bilag til Beskæftigelsesudvalget 27. september 2011

1.
Beskæftigelsesplan 2012 (DOC)

2.
Beskæftigelsesregionens høringssvar over Beskæftigelsesplan 2012 af 30. august 2011 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Kanal- og Servicestrategi

85.11.00P15-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

14

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget videresender Kanal- og Servicestrategien til vedtagelse i Kommunalbestyrelsen

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2010 en digitaliseringsstrategi for Bornholms Regionskommune i perioden 2010-2013. Digitaliseringsstrategien er BRK’s håndtering af en lang række fællesoffentlige og tværkommunale digitale indsatsområder.

 

Et af indsatsområderne i digitaliseringsstrategien og i det løbende e2015-arbejde er, at Bornholms Regionskommune vedtager en Kanal- og Servicestrategi. En strategi, der har til formål at sikre borgerne bruger de kanaler (fx personlig betjening, web, telefon) der samlet set giver den bedste service for pengene. Kanal- og servicestrategien er udarbejdet i samarbejde med KL.

 

I Kanal- og servicestrategien beskrives først de fællesoffentlige initiativer, som udgør baggrunden og delvis forudsætningerne for at tilrettelægge indsatsen i BRK. Derudover redegøres for den nuværende situation, hvor det er dokumenteret, at der alene i den administrative borgerbetjening er mere end 300.000 årlige borgerhenvendelser. Endelig beskrives strategiens indsatsområder og ikke mindst strategiens betydning for borgerne.

 

Strategien udmøntes desuden i seks projekter, der både centralt og decentralt skal sikre, at strategiens målsætninger indfries. Projekterne fremgår i bilag og rummer bl.a. en ny hjemmeside, uddannelse af medarbejderne og digital post.

 

Kanal- og servicestrategien forsøger at balancere mellem de ambitiøse målsætninger om massiv digitalisering af den offentlige sektor og det stadig aktuelle behov for personlig og individuel service.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

1.
Kanal- og servicestrategi (PDF)

2.
Handlingsplan for Kanal- og servicestrategien (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15  Anlægsbevilling til ombygning af lysreguleret kystvejskryds til rundkørsel i Rønne – tillægsbevilling

05.01.02Ø02-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

27-09-2011

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 01. marts 2011 har udvalget behandlet en prioritering af anvendelsen af anlægsmidlerne på vejområdet for 2011, herunder 400.000 kr. til projektering og 4.100.000 kr. til anlæg for ombygning af det lysregulerede kryds på Haslevej/Nordre Kystvej/St. Torvegade/Gartnervangen i Rønne til en rundkørsel.

Kommunalbestyrelsen gav på møde d. 31. marts 2011 en anlægsbevilling på 400.000 kr. til projekte-ring og projektudbud.

Ombygningen fra et lysreguleret kryds til en rundkørsel udføres for at fjerne den sorte uheldsplet ved at minimere antallet af uheld og give en mere smidig trafikafvikling til havn og bycentrum.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a.      at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 4.100.000 kr. til ombygning af  kystvejskrydset ved Haslevej, således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 4.500.000 kr.

b.      at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2011 på 1.000.000 kr.

c.      at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2012 på 3.100.000 kr.

d.      at rådighedsbeløbene finansieres af den disponible anlægspulje til vejanlæg med hhv. 1.000.000 kr. i 2011 og 3.100.000 kr. i 2012

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 27. september 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Det nuværende lysregulerede kryds har tidligere været en sort uheldsplet og er igen udpeget som en sort uheldsplet i 2010 med 8 uheld over de sidste 5 år. I Trafiksikkerhedsplan 2008 og i Trafikplan for Rønne 2011 – 2021 er krydset udpeget med ombygning til en rundkørsel for at nedbringe antallet af uheld.

Projekt indgår som en del af ”Bornholms Cykelveje” og udgør en del af Bornholms Regions-kommunes medfinansiering.

Projektudbuddet er gennemført og der er afholdt offentlig licitation d. 19. september 2011 for anlægsarbejdet. Den billigste pris var samlet på 4.100.000 kr., hvilket betyder at det samlede anlæg, inkl. asfaltbelægninger, belysningsanlæg og afstribning og skiltning, kan holdes inden for den forudsatte pris på 4,1 mio. kr.

Anlægsudgiften forventes afholdt med 1.000.000 kr. i 2011 og 3.100.000 kr. i 2012.

 

Økonomiske konsekvenser

Den samlede anlægsudgift på 4.100.000 kr., som holder sig indenfor det prioriterede budget, foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til vejanlæg.

I 2011 udgør det resterende rådighedsbeløb i denne pulje pt. 10.081.230 kr. medens der i 2012 er afsat 19.336.500 kr. ( i 2012-prisniveau) i puljen

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Anlægsbudget til betaling af restværdi af leasede brandbiler

14.05.06Ø54-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

16-08-2011

14

 

Teknik- og Miljøudvalget

27-09-2011

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik og Miljø, Beredskabet, leaser pt. 4 brandbiler. Leasingkontrakterne på bilerne udløber i hhv. 2012 (2 stk.) og 2013 (2 stk.).  

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller,

a)     At beredskabet i 2012 og 2013 køber de 4 leasede brandbiler for restværdien, der udgør 3,0 mio. kr.

b)     At udgiften til køb af brandbilerne indarbejdes i anlægsbudgettet med 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

c)     At Teknik og Miljøs driftsbudget reduceres med 200.000 kr. årligt fra 2012 og med yderligere 200.000 kr. fra 2013

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 16. august 2011:

Udsat

Ny indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller,

a)     At beredskabet i henholdsvis 2012 og 2013 genleaser de 4 leasede brandbiler der til sammen har en restværdi der udgør 3,0 mio. kr.

b)     At bilerne genleases i 8 år og med en restværdi svarende til 1 års leasingydelse (svarende til at bilerne er betalt efter 9 år). Udgiften til genleasingen afholdes i driftsbudgettet.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 27. september 2011:

 Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Beredskabet har igennem 10 år leaset 4 stk. brandbiler. Leasingkontrakterne udløber i hhv. 2012 og 2013. Der er nu mulighed for at indkøbe bilerne til deres restværdi, som i alt for de 4 biler er 3 mio. kr. fordelt med 2 biler i 2012 og 2 biler i 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Som alternativ til køb af de 4 brandbiler ved udløb af leasingkontrakterne, kan leasingkontrakterne uden videre genleases hos det pågældende leasingselskab. Ved en årlig ydelse pr. leasingkontrakt svarende til nuværende ydelse, vil leasingkontrakterne være indfriet i henholdsvis 2020 og 2021. Tilbud fra leasingselskab vedlægges som bilag. Renten i tilbuddet for genleasing er væsentlig lavere ned nuværende rentefod. Restlevetiden for de pågældende køretøjer er anslået til ca. 15 år, svarende til hhv. 2026 og 2027.

 

Brandvæsenet har som et andet alternativ indhentet/beregnet priser på køb af 4 nye tilsvarende brandbiler til levering i hhv. 2012 og 2013. Dette vil beløbe sig til hhv. 3.3 mio. kr. i 2012 og 3.4 mio. kr. i 2013. De 4 brandbiler vil kunne anskaffes ved finansiering fra kommunens kassebeholdning, alternativt ved leasing. Der vedlægges et bilag med beregning af leasingudgifterne ved leasing af 4 nye biler med en leasingperiode på 20år. Levetiden for disse køretøjer skønnes at være ca. 25 år. Levering af brandbilerne kræver et EU-udbud, da den samlede anskaffelsessum overstiger udbudsgrænsen.

Ved anskaffelse af nye køretøjer, skal de nuværende 4 køretøjer i princippet tilbageleveres til leasingfirmaet, dog således at brandvæsenet jf. leasingaftalen vil være pligtig til at anvise en køber for køretøjerne. Da det er tvivlsomt at brandvæsenet kan anvise køber til de nuværende køretøjer, er dette alternativ dog ikke anbefalelsesværdig.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 27. september 2011

1.
Tilbud på genleasing af brandbiler. (XLS)

2.
Tilbud på leasing af 4 nye brandbiler. (XLS)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17  Høringssvar vedr. planlægning for vindmøller ved Tornbygård

01.02.05K04-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

27-09-2011

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. februar 2011, at sende forslag til lokalplan 048 A og 048 B samt forslag til kommuneplantillæg nr. 002 med tilhørende VVM-redegørelse i offentlig høring i 8 uger. Ved høringsfristens udløb var der indkommet 12 høringsbreve. Endvidere har kommunen modtaget en underskriftindsamling.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Miljø indstiller,

a)     at kommunalbestyrelsen vedtager kommuneplan­tillæg nr. 002 og lokalplan nr. 048 B uden ændringer som følge af de indkomne høringssvar.

b)     at forslag til lokalplan 048 A bortfalder, idet projektet som muliggøres af denne lokalplan medvirker til en betydelig mindre besparelse på udledningen af drivhusgasser end den besparelse, som muliggøres med det mølleprojekt, der er indeholdt i lokalplan 048 B.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 27. september 2011:

Anbefales. Bente Johansen afventer sin stillingtagen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. oktober 2011:

Efter udvalgets gennemgang af bilag 29, fastholdes beslutningen fra Teknik- og Miljøudvalgets behandling d. 27. september 2011.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 048 A og 048 B samt forslag til kommuneplantillæg nr. 002 med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse har været i offentlig høring fra den 1. marts til den 27. april 2011.

Den 29. marts blev der afholdt et offentligt orienteringsmøde om sagen.

De to lokalplanforslag giver mulighed for hver sin mølletype på henholdsvis 118 meter og 127 meter totalhøjde. Endvidere afviger de to forslag en smule i forhold til møllernes præcise placering. Kun ét af de to lokalplanforslag kan vedtages endeligt.

VVM-redegørelsen omhandler de miljømæssige konsekvenser af forslagene, blandt andet CO2 besparelse, støj, skyggekast og visuelle konsekvenser.

For at sikre en grundig sagsbehandling af de indkomne indsigelser, hvoraf flere er meget detaljerede, har Teknik & Miljø benyttet en længere sagsbehandlings­tid end sædvanligt. Sagsbehandlingen er sket i tæt dialog med Vindmøllesekretariatet, som er et uafhængigt statsligt organ, der har til formål at hjælpe kommunerne med vindmølleplanlægningen.

Kommunalbestyrelsen skal nu på baggrund af den offentlige høring beslutte, om lokalplan og kommuneplantillæg skal vedtages endeligt

Ved beslutning om vedtagelse skal der endvidere tages stilling til hvilket af de to forslag til lokalplan (048 A eller 048 B), der kan godkendes.

Et forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er vedtaget endeligt inden 3 år efter offentliggørelsen.

Høringssvarene

Ved høringsfristens udløb var der indkommet tolv høringsbreve, som alle er kritiske over for planerne. Teknik & Miljøs behandling af de enkelte høringssvar fremgår af bilaget ”Redegørelse vedr. høringssvar om vindmølleplaner ved Tornbygård”.

Som bilag til ét af høringssvarene har Teknik & Miljø fået leveret en CD-rom med en betydelig mængde rapporter, mailvekslinger, kopier af breve m.m. Disse bilag kan ses ved henvendelse til Teknik og Forsynings sekretariat eller til Politisk & Administrativt Sekretariat.

Udover de tolv høringssvar har Bornholms Regionskommune modtaget en underskriftindsamling hvor 1.703 personer efter det oplyste har skrevet under på, at de gør indsigelse imod lokalplan nr. 048 A og 048 B med tilhørende kommuneplantillæg og VVM-redegørelse.

Der foreligger ikke dokumentation for hvilket spørgsmål der har foreligget i forbindelse med underskriftafgivelsen.

Endelig har kommunen modtaget en underskrift­indsamling, hvor 43 personer har skrevet under på at de er imod lokalplan 048 A og 048 B, men for vindmøller på havet.

Mange af høringssvarene er kritiske overfor de mulige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser for lokalmiljøet. Især anfægtes de grænseværdier og afstandskrav, som de statslige myndigheder har fastlagt for den kommunale planlægning. En række af indsigelserne indeholder påstande, som ikke er i overensstemmelse med de relevante myndigheders konklusioner.

For at imødekomme de seneste års offentlige debat om eventuelle helbredsskadelige effekter fra vindmøller har Sundhedsstyrelsen i 2011 udgivet en rapport om emnet. Styrelsen konkluderer heri, at der ikke er videnskabeligt belæg for sundhedsfare ved at være nabo til store vindmøller, når de danske grænseværdier er overholdt.

Kommunerne kan ikke fravige de grænseværdier og minimumsafstande, som Sundheds­styrelsen og Miljøstyrelsen har fastlagt.

Et andet gennemgående træk i indsigelserne er et ønske om at store vindmøller bliver placeret på havet i stedet for på land. Regeringen har imidlertid i sin nyligt udgivne Energistrategi 2050 konkluderet, at der i mange år fremover ikke vil være tale om et enten eller, men derimod om et både og. Det skyldes at produktion af strøm fra landvindmøller i mange år fremover fortsat forventes at være 2 - 4 gange billigere at producere end strøm fra havvindmøller.

Det er af samfundsøkonomiske grunde ikke muligt at opgive opsætningen af nye møller på land. For at sikre opfyldelse af regeringens energipolitiske målsætning, skal der derfor i mange år fortsat både satses på land- og havvindmøller.

 

Baggrund for kommunens vindmølleplanlægning

·         Nationalt niveau

Regeringens klimakommission offentliggjorde i 2010 sin rapport om, hvordan Danmark på kort og langt sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer. Der peges heri på, at en stor del af den fossilfri energiproduktion bør komme fra vindmøller, både til havs og på land. El fra landvindmøller vil imidlertid i de fleste tilfælde være billigere end el fra havvindmøller. Selvom landvindmøller producerer ca. halvt så meget el som havvindmøller i forhold til den enkelte mølles nominelle kapacitet, er produktionen af el på landmøller alligevel 2-4 gange billigere. Derfor anbefaler Klimakommissionen, at landvind af samfundsøkonomiske årsager bør fremmes. Inden år 2025 antager klimakommissionen, at landvindmøllerne er udbygget til i alt 4.000 MW fra den nuværende kapacitet på 2.800 MW, hvoraf en hel del af de eksisterende møller vil blive udfaset på grund af alder.

Denne anbefaling fra Klimakommissionen er fulgt op iregeringens energiudspil fra februar 2011: ”Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi”. Her redegør regeringen for, at man vil understøtte den fortsatte planlægning i kommunerne for opstilling af nye vindmøller med henblik på at finde flere pladser på land, hvor der kan stå nye og større vindmøller. Det er regeringens forventning, at dette frem mod 2020 vil bidrage med opførelsen af nye vindmøller på land med en samlet kapacitet på 1800 MW. Sideløbende hermed vil man arbejde for en udbygning med havvindmøller, da der kun findes et begrænset antal egnede placerings­muligheder på land.

 

·         Kommunalt niveau

Kommunalbestyrelsen vedtog i september 2008 Bornholms Energistrategi 2025. Målet med Bornholms energistrategi er:

o       at øge forsyningssikkerheden

o       at bidrage til den lokale beskæftigelse og værditilvækst

o       at reducere Bornholms afhængighed af fossile brændsler

o       at reducere bornholmernes CO2-udslip til et minimum

o        at styrke øens grønne image

Som et meget vigtigt led i realiseringen af energistrategien har kommunalbestyrelsen igangsat en planlægning, der skal gøre det muligt at udbygge den bornholmsk producerede vindkraft. Vindkraft fra landbaserede møller vil ifølge regeringens klimakommission i mange årtier fremover være langt den største kilde til grøn energi.

I første omgang erder igangsat konkret planlægning for et vindmølleområde ved Tornbygård mellem Muleby og Klemensker. Området her vil kunne rumme et vindmølleprojekt med tre stk. ca. 120 meter høje møller med en samlet kapacitet på enten 6 eller 6,9 MW.  

Det har hidtil været Teknik & Miljøs vurdering, at der herudover stort set ikke var flere mulige vindmølleområder tilbage på Bornholm. Teknik- og Miljøudvalget besluttede imidlertid i januar 2011, at der yderligere skulle igangsættes et ødækkende analysearbejde med henblik på at kortlægge muligheder og begrænsninger for opstilling af flere store vindmøller på Bornholm. Denne analyse, som gennemføres med bistand fra Miljøministeriets Vindmøllesekretariat, er i øjeblikket under udarbejdelse.

 

·         Lokalt niveau

Arealet ved Tornbygård er blevet udpeget gennem en forudgående indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden, som blev behandlet i kommunalbestyrelsen i 2007. I den forbindelse indkom der forslag om fem bornholmske lokaliteter, hvor det principielt var muligt at planlægge for opstilling af vindmølleprojekter. I 2009 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle arbejdes videre med to af de fem lokaliteter, herunder altså området ved Tornbygård.

Vindressourcen i området ved Tornbygård er blandt de bedste lokaliteter på Danmarks landterritorium på grund af den høje beliggenhed og placeringen i et åbent landskab ud mod en vestvendt kyst. Vindmøller, der placeres her, vil derfor have en meget høj virkningsgrad.

Der vil i området kunne placeres tre store vindmøller. Ejeren af arealet ved Tornbygård har udarbejdet to forskellige projektidéer for et vindmølleprojekt, som begge er beskrevet i en omfattende VVM-redegørelse, der har indgået i den netop overståede offentlige høring. Hovedprojektet er omfattet af lokalplan nr. 048 A, mens det alternative projekt er omfattet af lokalplan nr. 048 B. Kun én af de to lokalplaner kan vedtages endeligt.

Hovedprojektet (lokalplan 048 A) omfatter tre vindmøller med en samlet kapacitet på 6 MW. Vindmøllerne opstilles på en nord/syd-gående linje øverst på en flad bakke. Vindmøllernes totalhøjde er på 118 meter, og den gennemsnitlige årlige produktion er beregnet til 17.300 MW-timer. Den samlede CO2 besparelse i over vindmøllernes tekniske levetid på 20 år er beregnet til 251.000 tons.

Det alternative projekt (lokalplan 048 B) omfatter tre vindmøller med en samlet kapacitet på 6,9 MW. Vindmøllerne opstilles på en nordvest/sydøst-gående linje placeret skråt lidt nedover bakkesiden. Højdeforskellen på øverste og nederste vindmølleplacering er ca. 7 meter. Vindmøllernes totalhøjde er på 126,3 meter, og den gennemsnitlige årlige produktion er beregnet til 22.300 MW-timer. Den samlede CO2 besparelse over vindmøllernes tekniske levetid på 20 år er beregnet til 323.000 tons.

I forbindelse med den offentlige høring har Bornholms Regionskommune i samarbejde med vindmølleopstilleren afholdt et offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanerne. Referat herfra foreligger som bilag.

 

 

Vurdering af hovedforslaget (048 A) i forhold til det alternative forslag (048 B)

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at hovedforslaget er landskabeligt lidt mindre dominerende end det alternative forslag, ikke mindst i forhold til samspillet med Ny Kirke set fra Ellebyvejen, jf. kommentaren i det tilknyttede redegørelsesbilag pkt. L.

Det alternative forslag vil producere ca. 25 % mere el end hovedforslaget. Dette medfører, at der i møllernes tekniske levetid på 20 år ved det alternative forslag spares ca. 72.000 tons CO2 mere end ved hovedforslaget. Det alternative forslag vil spare udledning af ca. 323.000 tons CO2, mens hovedforslaget vil spare udledning af ca. 251.000 tons CO2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Teknik & Miljø har tilføjet dokumentet ”Vurdering af z-koordinatens betydning” til bilagslisten. Dokumentet redegør for en justering af højden på enkelte af de målepunkter, som er benyttet i VVM-redegørelsen. Det dokumenteres i bilaget, at denne justering ingen praktisk betydning har for VVM-redegørelsen.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 27. september 2011

1.
Forslag til lokalplan nr. 048 A inkl. kommuneplantillæg nr. 001 (PDF)

2.
Forslag til lokalplan nr. 048 B inkl. kommuneplantillæg nr. 001 (PDF)

3.
VVM-redegørelse / miljørapport (PDF)

4.
Redegørelse vedr. høringssvar (PDF)

5.
Indsigelse fra Bo Samson (DOC)

6.
Indsigelse fra Svend og Liselotte Dernie (MSG)

7.
Indsigelse fra Tabea E. Zimmermann (TIF)

8.
Indsigelse fra Arne Nielsen (TIF)

9.
Indsigelse fra kenneth og Christina Kofod (TIF)

10.
Indsigelse fra Torkil Jensen (MSG)

11.
Indsigelse fra Lasse Birk Pedersen (MSG)

12.
Indsigelse fra Thomas C. H. Jørgensen og Britt Bruun Ipsen (TIF)

13.
Indsigelse fra Bornholms Frie Idrætsskole (MSG)

14.
Indsigelse fra Foreningerne i Nyker (PDF)

15.
Bemærkning fra Poul-Jørgen Videslet (MSG)

16.
Indsigelse fra Susanne og Per Johansen Grubbe (DOCX)

17.
Susanne og Per Johansen Grubbe (PDF)

18.
Underskriftsindsamling II (PDF)

19.
Bornholms Energistrategi 2025 (PDF)

20.
Regeringens energiudspil, februar 2011 (PDF)

21.
Referat fra KB-møde 9. oktober 2008 (DOC)

22.
Referat fra KB-møde 24. februar 2011 (DOC)

23.
Referat fra borgermøde 29. marts 2011 (PDF)

24.
Energistyrelsens rapport om kystnære havvindmøller (PDF)

25.
Sundhedsstyrelsens rapport om vindmøller og helbredseffekter (PDF)

26.
Miljøstyrelsens udtalelse om lavfrekvent støj (PDF)

27.
Notat om Den Grønne Ordning i VE-loven (DOC)

28.
Redegørelse vedr. høringssvar (PDF)

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

29.
Vurdering af z-koordinatens betydning (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18  Råstofplanredegørelse i offentlig høring

01.09.00P15-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

27-09-2011

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I 2008 vedtog Bornholms Regionskommune Råstofplan for Bornholm 2008-2020. Råstofplanen skal gennemgås hvert fjerde år for at vurdere om der er behov for at revidere planen. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, der sendes i offentlig høring i 8 uger. Teknik & Miljø vurderer i redegørelsen at der ikke er behov for revision af råstofplanen. På baggrund af redegørelsen og de indkomne høringssvar beslutter kommunalbestyrelsen om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller at redegørelsen sendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 27. september 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Råstofplanlægningen er fastlagt i råstofloven (lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009). I lovens § 5a er indholdet i planen fastsat og processen for udarbejdelse af råstofplan samt revision af denne er fastlagt i § 6a, stk. 7. Råstofplanlægningen varetages af Regionerne. På Bornholm er det dog Bornholms Regionskommune.

Planperioden er 12 år. Der skal være planlagt for indvindingsressourcer for mindst to planperioder (i alt 24 år).

Kommunalbestyrelsen for Bornholms Regionskommune skal hvert fjerde år gennemgå råstofplanen i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. På baggrund af redegørelsen og indkomne høringssvar beslutter kommunalbestyrelsen, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan.

Der er i Råstofplan for Bornholm 2008-2020 udlagt råstofinteresseområder, og råstofindvindingsområder. I råstofinteresseområder, er der kendskab til råstofforekomster, som det på længere sigt kan blive aktuelt at udnytte. Der er dog ikke afvejet imod andre arealinteresser i disse områder. I råstofindvindingsområder er der, udover en kendt ressource, foretaget en interesseafvejning, således at ansøger som hovedregel kan påregne meddelelse af en råstoftilladelse. I både råstofinteresseområder og råstofindvindingsområder kan arealbindende dispositioner som byudvikling og lign. normalt kun ske såfremt råstofferne er udnyttet først. Da råstofindvinding kun undtagelsesvist kan tillades uden for råstofindvindingsområder, er en stabil lokal råstofforsyning afhængig af at der er udlagt tilstrækkeligt med råstofindvindingsområder.

Skulle der opstå væsentlige behov for ændringer mellem revisionerne af råstofplanen er det dog muligt at lave et tillæg til råstofplanen. Et eventuelt tillæg til råstofplanen vil, ligesom en revideret råstofplan, blive udsendt i offentlig høring.

 

Teknik & Miljø har i juli og august været i kontakt med nuværende og tidligere råstofindvindere og har på baggrund af deres tilbagemeldinger samt statistiske data (indberetninger af indvundne råstofmængder) udarbejdet den vedhæftede redegørelse. Redegørelsen vurderer den tilgængelige restressource inden for de udlagte råstofindvindingsområder. Råstofforbruget har ligget nogenlunde stabilt igennem de seneste år, med mindre udsving som afspejler byggeaktiviteten i samfundet. Med den nuværende årlige produktion giver det en restlevetid for de nuværende råstofindvindingsområder på 120-160 år fordelt på kategorierne granit, sandsten samt sand, grus og sten. Teknik & Miljø vurderer derfor i redegørelsen at der ikke er behov for revision af råstofplanen.

Redegørelsen skal nu sendes i 8 ugers høring i efteråret 2011, hvorefter de indkomne bemærkninger vil blive fremlagt politisk sammen med en vurdering af hvorvidt råstofplanen skal revideres.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 27. september 2011

1.
Råstofplanredegørelse September 2011 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 19  Ansøgning om støtte til ny skilift

24.10.00Ø39-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget

Resumé

Bornholms Skivenner søger om et tilskud på op til 475.000 kr. til indkøb og etablering af en ny (brugt) skilift ved Skibakken Slettegård, Østerlars.

Ansøgningen behandles også i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at drøfte ansøgningen fra Bornholms Skivenner, i lyset at der ikke er frie midler i erhvervsfremmepuljen før 2014.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Ansøgningen blev ikke imødekommet.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Skivenner har igennem det seneste år arbejdet på anskaffelse af en skilift til Skibakken i Østerlars, til erstatning for det nuværende tovtræk, der er overtaget fra den tidligere Bornholms Skiklub – anvendt i 1980’erne ved Jomfrubjerget i Almindingen.

 

Skivennerne har fundet et tilbud på en velegnet, brugt skilift i Østrig til 725.000 kr. Hertil skal så lægges ca. 175.000 kr. i etableringsomkostninger, hvorfor den samlede investering er på 900.000 kr.

LAG-Bornholm har givet et tilsagn på 400.000 kr. og Sparekassen Bornholm Fonden et tilsagn på 25.000 kr. Yderligere en række offentlige og private fonde er blevet kontaktet, men desværre med afslag. Der mangler således fortsat 475.000 kr.

Ansøgningen behandles også i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Der er først i 2014 atter frie midler at søge af i Økonomi- og Erhvervsudvalgets pulje til erhvervsfremme.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

1.
Ansøgning fra Bornholms Skivenner (DOC)

2.
Bornholms Skivenner, folder (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20  Business Center Bornholm, a conto beløb i forbindelse med ny kontrakt

24.10.00Ø54-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

 

 

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Vækstforums udviklingskontrakt med Business Center Bornholm (BCB) udløber med årets udgang. Kontrakten kan forlænges, ved gensidig aftale. Som følge af den aktuelle drøftelse om den overordnede bornholmske erhvervsfremme mht. ydelser, omfang og organisering, anbefales det, at forlænge visse af kontraktens ydelser, mens rammen for den følgende kontraktperiode drøftes. Dette ventes afklaret primo 2012.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

at Bornholms Vækstforum drøfter anmodningen om a conto beløb på 1,2 mio. kr. til Business Center Bornholm med henblik på indstilling til godkendelse i Økonomi- og erhvervsudvalget.

 

Bornholms Vækstforum 26. september 2011, pkt. 15:

Vækstforum indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der bevilges et a conto beløb til Business Center Bornholm på 1,2 mio. kr. som anmodet fra de regionale udviklingsmidler.

Formanden for Business Center Bornholm, Michael Bladt, deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

BCB anmoder Bornholms Vækstforum om et a conto beløb på 1,2 mio. kroner til delvis dækning af de faste udgifter som løn, husleje og daglig drift, der er budgetteret til 1.815.000 kroner det første halvår af 2012.

Anmodningen sker som følge af, at udviklingskontrakten mellem Bornholms Vækstforum og Business Center Bornholm udløber den 31. december 2011, og evt. ny kontrakt endnu ikke er klar, bl.a. som følge af Vækstforums aktuelle drøftelse af øens erhvervsfremmestruktur, jf.  punkt 11 på denne dagsorden.

 

BCB har fremsendt forslag til hvilke basisydelser, der leveres for á conto-beløbet:

·         Overordnet erhvervsservice

·         Markedsføring

·         Tilflytterservice

 

Jf. den hidtil gældende kontrakt omfattede basisydelserne:

·         Operatørfunktion for vækstforum, herunder konkrete feasibility studies m.m.

·         Sekretariat for bornholmske erhvervsklynger

·         Tilflytterservice

·         Projektledelse af og partner i konkrete aftalte projekter

 

BCB har via deres nuværende kontrakt medfinansieret Væksthus Hovedstadsregionens projekt ”Klyngeudvikling i yderområder” med årligt ca. 450.000 kr. Som det fremgik af dagsordenens pkt. 14, indgår der ikke medfinansiering fra BCB i Væksthusets nye klynge-projekt.

I forbindelse med sagsbehandlingen, har Vækstforumsekretariatet derfor spurgt Business Center Bornholm, hvorfor den nuværende kontrakt ikke bare kan forlænges?

BCB påpeger, at der er sket væsentlige ændringer i budgetforudsætninger, siden kontrakten blev indgået, idet Bornholms Regionskommune på dette tidspunkt udlånte og betalte sin erhvervsambassadør til at stå for ledelsen af BCB. Med virkning fra 1. april 2010 nedlagde BRK stillingen som erhvervsambassadør, og dermed forsvandt et tilskud til ledelsesposten på ca. 760.000 kr.

 

Indenfor forskuddet på 1,2 mio. kr. vil der, jf. BCB’s opgørelse, alene være midler til aflønning af erhvervsdirektør, regnskabschef, tilflytterguide, elev og konsulent samt til afholdelse af driftsomkostninger.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om 1.200.000 kroner af de regionale udviklingsmidler, der allerede er reserveret til udviklingskontrakt med Business Center Bornholm i 2012.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Den nuværende udviklingskontrakt mellem Bornholms Vækstforum og Business Center Bornholm er gældende for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2011.

 

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 26. september 2011

1.
Anmodning om a conto-udbetaling fra BCB (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 21  Ansøgning om tilskud til projekt Klyngeudvikling på Bornholm

00.03.04Ø39-0191

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

 

 

 

Hvem beslutter

Vækstforum indstiller

Erhvervs- og Byggestyrelsen beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Væksthus Hovedstadsregionen (VHHR) ansøger om et Socialfondstilskud på 4.072.180 kr. og et tilskud fra de regionale udviklingsmidler på 1.782.180 kr. til et bornholmsk klyngeudviklingscenter, placeret i VHHR og Business Center Bornholm (BCB), der understøtter forretningsudvikling og vækst i øens erhvervsklynger. Projektet bygger videre på de erfaringer, der er høstet i det nuværende projekt ”Klyngeudvikling i yderområder”.

Projektperioden er fra 1. januar 2012 til 31. december 2014.

Det ansøgte beløb er højere, end det Vækstforum på nuværende tidspunkt har til rådighed under Socialfonden. Projektet betinges derfor af, at det er muligt at få midler tilført fra et andet Vækstforum. Sekretariatet er i positiv dialog med forvaltningsmyndigheden (Erhvervs- og Byggestyrelsen) om dette.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

·         at ansøgningen indgår i den samlede drøftelse af erhvervsfremme på Bornholm og at Vækstforum drøfter, om den skal indstilles til tilskud.

·         at ansøgningen, såfremt den indstilles til tilskud, gøres betinget af, at der tilføres ekstra Socialfondsmidler til Bornholms Vækstforum.

 

 

Bornholms Vækstforum 26. september 2011, pkt. 14:

Vækstforum indstiller

- til Erhvervs- og Byggestyrelsen at bevilge et Socialfondstilskud på 4.072.180 kr. (50 %) under programmet "Flere og bedre job", prioritet 1 "En kvalificeret arbejdsstyrke"

- til Økonomi- og Erhvervsudvalget at bevilge et tilskud fra de regionale udviklingsmidler på 1.782.180 kr.,

Det skal bemærkes, at indstillingen er betinget af, af der tilføres min. 3 mio. kr. ekstra Socialfondsmidler til Bornholms Vækstforum. Dette afventer en formel, positiv tilbagemelding fra Forvaltningsmyndigheden (Erhvervs- og Byggestyrelsen), som Vækstforumsekretariatet er i positiv dialog med.

Der blev under behandlingen af punktet stillet spørgsmål til realismen i medfinansieringen fra virksomhederne, hvortil direktøren for Væksthushovedsregionen, Marlene Haugaard, tilkendegav, at virksomhederne allerede havde et givet forhåndstilsagn, og at hun derfor vurderede, at det ville lykkes.

Vækstforum vil få eftersendt et uddybende notat om effekter og milepæle i projektet til orientering.

Peter Vesløv blev udnævnt som Vækstforums "fadder" til projektet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Formålet med projekt ”Klyngeudvikling på Bornholm” er at virke som et bornholmsk klyngeudviklingscenter, der understøtter forretningsudvikling og vækst i tre klyngeuniverser: Grønt teknologiunivers Bornholm, Fødevareunivers Bornholm og Oplevelsesunivers Bornholm.

Projektet bygger videre på erfaringerne fra projekt ”Klyngeudvikling i yderområder”, som slutter med udgangen af 2011. En evalueringsrapport fra konsulentfirmaet DamVad fra foråret 2011 påpeger, at klyngerne endnu ikke er selvkørende og selvfinansierende. Der er etableret en tværgående klyngeorganisation, men der er behov for justeringer for at skabe fortsat klyngeudvikling og vækst i virksomhederne.

Dette projekt tager udgangspunkt i de identificerede udfordringer og koncentrerer sig om at identificere, hvordan klyngerne kan skille sig ud og skabe en unik afsætningsplatform i Danmark og internationalt. Det vil kræve flere ressourcer af klyngevirksomhederne, så projektet vil også afprøve virksomhedernes villighed til selv at finansiere et klyngecenter. Der regnes derfor med en væsentlig højere grad af betaling fra virksomhederne i dette projekt end i ”Klyngeudvikling i Yderområder”.

Klyngecentret forventes forankret i det eksisterende erhvervsfremmesystem efter projektperioden.

 

Projektets kernefokus er facilitering af klyngeudvikling indenfor tre spor:

o        Forretningsudvikling og innovation i et internationalt perspektiv.

o        Optimering i et netværks- og kompetenceperspektiv.

o        Videndeling og research – igennem klyngecafeer.

 

Projektet gennemføres i samarbejde med Business Center Bornholm.

Projektet vil desuden indgå i dialog med Campus Bornholm om at afdække mulighederne for, at lokale kompetencer fra Campus Bornholm kan medvirke til at gennemføre innovationsforløbene som et led i klyngeudviklingen på Bornholm. Projektet vil endvidere undersøge mulighederne for at tilbyde Campus Bornholm at deltage i nogle af innovationsforløbene med henblik på at få trænet interne kompetencer hos Campus Bornholm, som på sigt vil kunne anvende denne viden og kompetence til at udbyde lokale kurser og træningsforløb i innovation for øens virksomheder.

 

Målgruppe

Målgruppen er de virksomheder, der er med i klyngerne, samt virksomheder, der har lyst til at deltage i en klynge. Målgruppen deles i to: de, der har Bornholm og Danmark som marked og de, som har Danmark og udlandet som marked.

I alt forventes ca. 50 små og mellemstore virksomheder at deltage i projektets klyngecafeer og af dem, forventes 20-30 virksomheder at deltage i de længerevarende innovationsforløb.

Derudover forventes deltagelse af enkelte store, bornholmske virksomheder.

Der foreligger pt. 23 interessetilkendegivelser fra virksomheder og organisationer der er ønsker at indgå som aktiv deltager i projektet.

 

Aktiviteter

Der gennemføres i alt to klyngeinnovationsforløb á 1,5 års varighed med fokus på øget eksport/internationalisering. Her kompetenceudvikles virksomhederne indenfor flere områder, bl.a. strategiudvikling, value proposition, organisationsudvikling, salg med mere. Forløbene afvikles som workshops med forskellige temaer.
Når virksomhederne er rekrutteret til innovationsforløbene, udarbejdes der en analyse af hvilke målgrupper og udenøs markeder, der kan være interessante, og innovationsforløbet tilpasses efter det. Konsulenter, eksperter mv. vil blive inddraget i forløbene.

Parallelt med innovationsforløbene, tilbydes facilitering af klyngesamarbejde om optimeringsprojekter indenfor f.eks. salg, markedsføring, indkøb og HR.

Der afholdes derudover fem klyngecafeer om året med fokus på videndeling og research. Klyngecafeerne vil også fungere som rekrutterings- og modningsplatform for de virksomheder, der forventes at deltage i innovationsforløbene.

Klyngecafeerne planlægges med relevante emner, og der entreres med relevante eksperter, konsulenter mv.

 

 

Effekter

70 % af de deltagende virksomheder er i gang med eksport indenfor 3 år.

Etablering af tre bornholmske underleverandørnetværk á la Steel Tech Solutions.

De deltagende virksomheder øger deres omsætning med 10 %.

Øget tiltrækning af højtuddannede til bornholmske virksomheder.

Økonomiske konsekvenser

Projektets udgifter og finansiering fordeler sig således over den 3-årige periode:

 

UDGIFTER

Projektledelse, klyngefacilitering

  1,66 medarbejder                                             3.400.000 kr.

Administration og økonomistyring                            252.000 kr.

Kompetenceudvikling og konsulentydelser   
  til klyngevirksomhederne                                   2.170.000 kr.

Revision                                                                80.000 kr.

Husleje, materialer, rejser, møder, it,
  kontorhold mv. (18 % standardsats)                    1.062.360 kr.

Deltagerløn                                                       1.180.000 kr.

I alt                                                                8.144.360 kr.

 

FINANSIERING

Socialfonden                                                     4.072.180 kr.

Regionale udviklingsmidler                   1.782.180 kr.

Egenbetaling fra de deltagende virksomheder          1.110.000 kr.

Deltagerløn                                                       1.180.000 kr.

I alt                                                                8.144.360 kr.                                  

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Vækstforumsekretariatet vurderer, at projektet understøtter Erhvervsudviklingsstrategiens målsætning om Bornholm som Erhvervs-ø, i det der er fokus på klyngeudvikling såvel som vækst i virksomhederne via opkvalificering til et øget fokus på internationalisering og eksport.

Projektet fokuserer også på at få mindre virksomheder til at arbejde sammen og øge deres innovationsevne.

Klyngeudvikling Bornholm vurderes også at være støtteberettiget under Socialfondens prioritet 1.2, idet der arbejdes med netværk af små og mellemstore virksomheder om kompetenceudvikling med fokus på innovation og internationalisering. Der vil også blive arbejdet på at klyngedeltagerne kan udvikle underleverandørnetværk, så de i samarbejde kan agere på globale markeder.

Projektet vurderes at være additionelt, da det ikke vil blive gennemført uden støtten. Projektet er additionelt i forhold til projekt Klyngeudvikling i yderområder, da det bygger videre på de erfaringer der er gjort og ikke på at opbygge klyngerne. Der vil i stedet være fokus på at løbende vil rekruttere virksomheder til de eksisterende klynger blandt en bred gruppe virksomheder, samt en mere systematisk tilgang til innovation og internationalisering, bl.a. via kompetenceudvikling. 

 

I det nuværende 3-årige projekt, Klyngeudvikling i yderområder, der udløber ultimo 2011, medfinansierer BCB med 1.408.998,84 kr. over 3 år, svarende til 469.666,28 kr. pr. år, i form af løn til klyngetovholderen. Klyngetovholderen er således finansieret via BCB’s nuværende udviklingskontrakt med Vækstforum.

Om medfinansieringen fra de regionale udviklingsmidler tildeles direkte til projektet eller kommer via BCB’s udviklingskontrakt, betyder reelt ikke noget, da timerne vil blive afregnet til kostpris begge steder, og vil således størrelsesmæssigt koste det samme for de regionale udviklingsmidler.

 

En eventuel diskussion, om BCB skal have det fulde ansøgte tilskud til forlængelse af udviklingskontrakten, selvom det ikke længere indeholder medfinansiering til klyngeudviklingsprojektet, anbefales henført til næste punkt på dagsordenen (pkt. 15).

 

Udtalelse fra Bornholms Akademi

Ansøgningen har været til udtalelse hos Bornholms Akademi (BA), hvis kommentarer især knytter sig til tre områder. Ansøger har været forelagt uklarhederne og har for hvert punkt givet en besvarelse:

1.      BA finder, at Campus bør inddrages i gennemførelsen af projektet, da det kan være med til at sikre en forankring af projektet samt at de i projektet opnåede kompetencer bliver på Bornholm.
Ansøger har oplyst, at man vil tage kontakt til Campus for at afklare i hvilket omfang det er muligt at inddrage undervisere herfra.

2.      BA peger også på, at det er svært at gennemskue hvem fra målgruppen der skal deltage i klyngecafeer og hvem der skal deltage i udviklingsforløb.
Ansøger oplyser, at alle de deltagende virksomheder forventes at deltage i klyngecafeerne, og at alle er med i en af de bornholmske klynger. Blandt disse virksomheder rekrutteres der til de mere forpligtigende udviklingsforløb. Derudover vil klyngecafeerne være åbne for andre virksomheder, der kunne have interesse i emnet eller i at blive en del af klyngearbejdet.

3.      Som det sidste påpeger BA, at det er et meget ambitiøst projekt, som vil stille store krav til de deltagende virksomheder.
Ansøger oplyser, at de hidtidige erfaringer viser, at der er behov for et skærpet fokus på ambitionerne hos de virksomheder, der deltager i klyngeudvikling på Bornholm. Det betyder også, at der forventes mere af virksomhederne i dette projekt, hvor fokus er at få skabt en stærkere afsætningsplatform med fokus på markeder uden for Bornholm. Jo mere den enkelte virksomhed forpligter sig, jo større er dens incitament til at få skabt resultater.

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 26. september 2011

1.
Udtalelse fra Bornholms Akademi (PDF)

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

2.
Ansøgning om Klyngeudvikling Bornholm (89 sider, fylder ca. 10 mb) (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 22  Ansøgning om regionale udviklingsmidler til European Glass Context 2012/ Bornholms Biennials

24.00.00Ø39-0075

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

26-09-2011

13

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Danmarks Designskole søger om 500.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til medfinansiering af European Glass Context 2012 / Biennale. Det er en begivenhed med omfattende udstillinger, foredrag, debatter og kurser for europæiske glas- og keramik kunstnere. Denne 4. Biennale vil bl.a. på grund af den nye forankring i Danmarks Designskole have særlig fokus på uddannelse.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

·         at Vækstforum drøfter ansøgningen med henblik på en endelig indstilling overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget.

·         at såfremt Vækstforum vælger at indstille projektet til bevilling, at det bevilges fra de regionale udviklingsmidlers kulturpulje.

 

Bornholms Vækstforum 26. september 2011, pkt. 13:

Vækstforum indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at bevilge tilskud fra Kulturpuljen under de regionale udviklingsmidler på 500.000 kr.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Danmarks Designskole har fremsendt en ansøgning om medfinansiering af de regionale udviklingsmidler på 500.000 kr. af et total budget på 1.915.000 kr. til afholdelse af den 4. kunstbiennale for henholdsvis moderne glas og keramik - European Glass Context 2012. Projektet skal styrke Bornholms brand som centrum for kunsthåndværk såvel nationalt som internationalt. Biennalen medvirker endvidere til at skabe et kunstnerisk / fagligt fundament til at tiltrække studerende til en af de mellemlange videregående uddannelser på Bornholm. Danmarks Designskole ønsker endvidere gennem biennalen at udvikle den europæiske dimension ved udstillings-, konference-, seminar- og workshopaktiviteter.

 

Glasbiennalen 2012 vil qua, at Danmarks Designskole er blevet den nye projektholder, have særlig fokus på uddannelse, i det biennalerne er med til at tiltrække studerende til skolen. I den forbindelse afholdes bl.a. et europæisk uddannelsesseminar med deltagere fra glasuddannelser i hele Europa med henblik på at skabe et netværk med samarbejde, udveksling og udvikling på tværs af grænser.

 

Der er store forventninger til næste biennale, hvilket understreger den position, arrangementet har fået. Allerede på nuværende tidspunkt får arrangørerne henvendelser fra europæiske samarbejdspartnere og kunstnere, der planlægger deres deltagelse i næste biennale. Biennalerne har deltagelse fra 30 europæiske lande, og er et stort tilløbsstykke for professionelle fagfolk inden for glasbranchen, udøvende glaskunstnere og kunsthåndværkere, industrielle designere, museumsfolk, kritikere, undervisere og studerende fra hele verden.

 

Arrangementet afvikles i forbindelse med Bornholms kulturuge 2012 mens planlægningsfasen tænkes iværksat fra 1. oktober 2011.

 

Resultater

Der afholdes en glasbiennale i efteråret 2012 med forventning om, at projektet vil være sæsonudvidende og kunne markedsføre Bornholm som det sted i Europa, hvor den nyeste udvikling, tendenser og temaer debatteres og blotlægges inden for kunsthåndværk. Målsætningen er bl.a. at tiltrække flere overnattende i skuldersæsonen, flere besøg ved bornholmske attraktioner, flere internationale samarbejdsrelationer, at etablere en uddannelsesportal for alle glasuddannelser i Europa, at fremstille en publikation samt at brande Bornholm som en kunsthåndværker-ø.

 

Ansøger har oplyst, at de forventer, at projektet bl.a. vil generere 3000 ekstra overnatninger, 2000 ekstra besøg ved bornholmske turistattraktioner og 1500 ekstra besøg hos bornholmske kunsthåndværkere. Desuden vil det generere en masse omtale i diverse medier som facebook, twitter og dagspressen. I 2010 havde Biennalen 700 medlemmer på facebook. Her igennem blev det forsøgt at formidle billige eller gratis overnatninger privat, som en del endte med at benytte sig af. Velfungerende var det dog også, at Biennalens hjemmeside henviste til en lokal hotelværelsesformidler.

Økonomiske konsekvenser

  • Udgifter
  • Beløb
  • Løn til medarbejdere på projektet
  • 550.000
  • Konsulentydelser
  • 202.800
  • Rejser, kost og logi (medarbejdere på projektet)
  • 24.000
  • Rejser, kost og logi (konsulenter)
  • 16.000
  • Kontormaterialer
  • 56.000
  • Information (inkl. annoncer)
  • 60.000
  • Andet (biennale aktiviteter)*
  • 991.200
  • Revision
  • 15.000
  • I alt
  • 1.915.000

 

  • Indtægter
  • Beløb
  • Regionale Udviklingsmidler (Kulturpuljen)
  • 500.000
  • Anden finansiering – Private fonde og sponsorer
  • 1.415.000
  • I alt
  • 1.915.000

 

* Posten Andet er mere detaljeret beskrevet i det detaljerede budget, der er vedlagt som bilag. Af dette fremgår det, at de største udgiftsposter tilgår kunstneres fragtstipendier (291.600,- kr.), katalog produktion (230.000,- kr.) samt to priser til uddeling (120.000,- kr.).

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Danmarks Design skole havde søgt om en tilsvarende medfinansiering på 500.000,- kr. fra LAG-Bornholm. Denne ansøgning blev behandlet på LAG-Bornholms bestyrelsesmøde den 27. august 2011. LAG-Bornholm besluttede at give afslag, da præmissen for forrige bevilling fra nov. 2008 bl.a. var at sikre og forankre kunsthåndværkerbiennalerne på Bornholm. Men LAG-bestyrelsen besluttede samtidig at være åben overfor at støtte dele af projektet, såfremt der måtte findes en mulighed for at støtte et udviklingsforløb, der sikrer en fremtidig finansieringsplan. LAG Bornholm har derfor reserveret op til 250.000 kr. til dette forløb, mod fornyet ansøgning til behandling på LAG-Bornholms førstkommende bestyrelsesmøde d. 18. november 2011. Ansøger har derfor ikke ønsket at sænke de faglige og kunstneriske ambitionsniveau og ændre på indholdssiden, i det de på baggrund af LAG´ens afgørelse tror, det er muligt at finde des flere midler hos fonde og private sponsorer. Biennalen i 2010 blev sammenlagt finansieret fra private fonde og sponsorer med 869.000 kr..

 

Ansøger bekræfter endvidere, at intentionen om oprettelse af et fast biennalesekretariat kun delvis blev gennemført med forrige bevilling, da der på grund af flere fusioneringer opstod forvirring om det statslige engagement. Det mener ansøger er afklaret nu, hvorved det fremadrettede arbejde både udstillingsmæssigt og forskningsmæssigt samt forankringen på Bornholm er sikret under forudsætning af at de fornødne, lokale midler er til rådighed.

 

Vækstforumsekretariatet vurderer, at ansøgningen understøtter Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi under kapitlet Bornholm som oplevelses-ø. Visse dimensioner af ansøgningen understøtter også Bornholm som uddannelses-ø. Men der kan naturligvis stilles spørgsmålstegn ved projektets additionalitet, da det er 4. gang, eventen skal afholdes.

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 26. september 2011

1.
Ansøgning om Glasbiennale 2012 (PDF)

2.
Detaljeret budget til Glasbiennale 2012 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 23  Retningslinier for reklamer

00.13.02A50-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

22-09-2011

18

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

23

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 1. september 2011, at regionskommunens overordnede retningslinjer vedrørende anvendelsen at reklamering af på kommunal ejendom skal revideres. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at:

 

udkastet til revideret regelsæt for regionskommunens anvendelse af reklamer på kommunal ejendom drøftes og vedtages

 

Kommunalbestyrelsen den 22. september 2011:

Udgår.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunerne har i kraft af kommunalfuldmagtsreglerne haft adgang til at sælge reklameplads i form af bandereklamer på idrætsanlæg, ligesom kommunerne som offentlige myndigheder kunne modtage gaver til brug for varetagelse af deres opgaver og informere om, hvem gaven var modtaget fra.

 

Med ikrafttrædelsen den 1. juli 2006 af den kommunale reklamelov (lov nr. 490 af 7. juni 2006 om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre), fik kommunerne udvidet adgang til at anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering.

 

Loven giver kommunerne meget stor frihed til at anvende fast ejendom og løsøre til reklame – adgangen er alene betinget af overholdelse af markedsføringsloven og anden lovgivning. Kommunerne har dermed samme adgang til at anvende fast ejendom og løsøre til reklamering som private.

 

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelserne har således råderum for lokalt at træffe beslutning om anvendelse af egne aktiver til reklamering, og at der er tillid til, at kommunalbestyrelserne ville være bedst egnede til at træffe beslutning om, hvorvidt den adgang, de fik til at anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, skal benyttes, og i den forbindelse foretage den fornødne afvejning af på den ene side hensynet til neutralitet og saglighed og på den anden side hensynet til at skaffe sig supplerende finansiering.

 

Der er ingen kvantitative begrænsninger for reklamefinansiering – dvs. der er ikke begrænsninger for, i hvor stort omfang kommuner må anvende reklamefinansiering til varetagelse af deres opgaver. Der opstilles endvidere ikke begrænsninger med hensyn til, hvorledes de indtægter, kommuner får ved salg af reklameplads på kommunens faste ejendom og løsøre, skal anvendes. Kommunalbestyrelsen kan således frit disponere over disse midler med henblik på varetagelse af kommunale opgaver.

 

Økonomiske konsekvenser

Reklameindtægter via salg af kommunal reklameplads er en supplerende, mulig kommunal indtægtskilde. Indtjeningen vil afhænge af, hvor udbredt ordningen bliver i organisationen samt markedets interesser for at benytte kommunale aktiver som led i reklamering. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. oktober 2011

1.
Vejledning fra forbrugerombudsmanden (PDF)

2.
Notat om regelgrundlag for reklamering-sponsorering (DOC)

3.
Regler for anvendelse af reklamer i BRK (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 24  Sponsorering af udendørs multibane på Paradisbakkeskolen

04.08.10Ø34-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

24

 

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen.

Resumé

Skolebestyrelsen ved Paradisbakkeskolen ønsker børne- og skoleudvalgets godkendelse af, at skolen ønsker at etablere en multibane for sponsormidler.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for børn og skole indstiller at:

·         Paradisbakkeskolen kan erhverve en multibane finansieret via sponsorbidrag og eget arbejde

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Multibanen opføres på afdeling Nexøs sportsplads. Størrelsen på banen er 30x17 m. og den er belagt med kunstgræs. Banen kan bruges til fodbold, hockey, basketball, volleyball, håndbold mm. Multibanen vil således være attraktiv for vores elev både i frikvarterer, i idrætstimerne og i SFO’ en.

 

 

 

 

 

 

Paradisbakkeskolen ønsker at finansiere multibanen ved at søge midler fra fonde samt ved sponsorer fra lokalområdet. Bestyrelsen arbejder med en ide om, at sponsorernes navne skal brændes på plankerne.

 

Bestyrelsen ønsker, at gøre sig erfaringer med sponsorering og multibanen for derefter at undersøge, hvilke aktiviteter, der kunne være til glæde for afdeling Svaneke.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften for til projektet er anslået til 300.000 kr. Udgiften finansieres via sponsorbidrag.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Den 16. august 2011 videresendte børne- og skoleudvalget den 16. august 2011 videresender sagen til kommunalbestyrelsen med henblik på fastsættelse af regler for sponsorering i Bornholms Regionskommune.

 

Efter Børne- og Skoleudvalgets behandling af sagen den 16.8.2011 blev der tilknyttet yderligere et bilag til sagen omhandlende regler for økonomisk decentralisering. 

 

Den 24. august 2011 anbefalede økonomi- og erhvervsudvalget udvalgets indstilling.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 1. september 2011, at sagen skulle udsættes med henblik på en forudgående revidering af den overordnede politik vedrørende sponsorering.

 

Godkendelsen ses også i overensstemmelse med de reviderede retningslinjer for brug af reklamer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 25  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

25

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Intet.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 26  Eventuelt

00.01.00G00-0024

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

05-10-2011

26

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 5. oktober 2011:

Intet.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Salg af grund