Referat
Teknik- og Miljøudvalget
08-11-2011 kl. 15:00
mødelokal 1, Skovløkken 4, Tejn
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Orientering fra Bofa
  åbent 3 Rønne Havn A/S´s overtagelse af administrationen af Nørrekaas Lystbådehavn
  åbent 4 Orientering om afgørelse i klagesag vedr. kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for granitbrydning i Paradisbakkerne.
  åbent 5 Justering af byggesagsgebyrer
  åbent 6 Orientering om bopælspligt
  åbent 7 Høringssvar vedr. en evt. udvidelse af rammerne for butiksareal i Rønne
  åbent 8 Fredning af Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
  åbent 9 Lokalplanforslag og kommuneplantillæg for et område på den sydlige del af Hasle Havn
  åbent 10 Revideret regulativ for den kommunale tømningsordning for septiktanke
  åbent 11 Fodboldgolfbane på Kattesletsvejen 5, Nexø.
  åbent 12 Investeringsmodel for energirenovering i de kommunale bygninger
  åbent 13 Udtalelse til Statsforvaltningen Hovedstaden vedr. klage over byggesagsgebyr.
  åbent 14 Forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2012 ved leje af bolig hos Bornholms Boligselskab
  åbent 15 Gensidig orientering
  åbent 16 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 17 Udmøntning af ramme til øget vejkapacitet på Rønne Havn



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

1

 

 

Fraværende

Ingen

 

Bemærkninger til dagsordenen

Den udsendte tillægsdagsorden blev ikke behandlet.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Orientering fra Bofa

07.00.00I04-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Resumé

Bofa orienterer udvalget om aktuelle forhold.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)     at orienteringen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Orientering taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Rønne Havn A/S´s overtagelse af administrationen af Nørrekaas Lystbådehavn

00.15.00A00-0042

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Rønne Sejlklub har igennem flere år ønsket at Nørrekaas Lystbådehavn bliver administreret af Rønne Havn A/S i stedet for af Teknik & Miljø.

Spørgsmålet er blevet vurderet juridisk og det er på baggrund heraf yderst tvivlsomt om det er muligt.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)     at sagen stilles i bero indtil der kommer en ny havnelov.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Rønne Sejlklub har i flere år ønsket at administrationen af Nørrekaas Lystbådehavn bliver overdraget til Rønne Havn A/S.

Der har været holdt flere møder i Brugerrådet for Nørrekaas, og det var Teknik & Miljøs opfattelse, at sagen var stillet i bero.

Efterfølgende, senest på det sidst møde i Brugerrådet, har Rønne Sejlklub givet udtryk for at ønsket stod ved magt.

Teknik & Miljø har i brev af 22. maj 2011 meddelt Rønne Sejlklub at der er sat en undersøgelse i gang med henblik på en juridisk vurdering af mulighederne.

Denne vurdering foreligger nu, jf. vedlagte notat ”Drift af Nørrekaas Lystbådehavn”.

I notatet gøres gældende, at der ikke bør indgås en driftsaftale med Rønne Havn A/S om drift og administration af Nørrekaas.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Intet

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Notits - Rønne Havn A/S' evt. overtagelse eller drift af lystbådehavn (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Orientering om afgørelse i klagesag vedr. kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for granitbrydning i Paradisbakkerne.  

01.09.00K03-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

4

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter                                         

Resumé

Naboerne til Præstebobruddet i Paradisbakkerne har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 030 med tilhørende VVM-redegørelse for fortsættelse af granitbrydning bruddet. Klagenævnet giver ikke medhold i klagen.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog endeligt Kommuneplantillæg nr. 030 med tilhørende VVM-redegørelse for fortsættelse af granitbrydning fra Præstebobruddet i Paradisbakkerne den 31. marts 2011.

Flere naboer klagede til Natur- og Miljøklagenævnet over, at der var flere fejl, mangler og misvisninger i sagen, primært med henvisning til passager i VVM-redegørelsen. Endvidere satte klagerne spørgsmålstegn ved det forhold, at det er kommunen, der har udarbejdet VVM-redegørelsen og ikke en uvildig instans. Klagerne anførte også, at der kunne rejses tvivl om råstofplanens lovlighed, da den blev foretaget uden VVM-redegørelse.

Natur- og Miljøklagenævnet bemærker til klagen, at nævnet kan behandle klager over retlige spørgsmål, og at spørgsmålet om, hvorvidt Bornholms Regionskommune har overholdt VVM-bekendtgørelsens bestemmelser, herunder at mindstekravene til en VVM-redegørelse er overholdt, er et retligt spørgsmål. Nævnet kan derimod ikke taget stilling til om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til naboernes interesser.

Nævnet afviser klagepunkterne vedr. Råstofplanen 2008-2020 og den tidligere indvindingtilladelse meddelt i 1999, da klagefristen i begge tilfælde er overskredet.

 

Natur- og Miljøklagenævnet finder, at kommunen i redegørelsen i tilstrækkeligt omfang har redegjort for støjforholdene og finder endvidere ikke grundlag for at give klagerne medhold i, at redegørelsen er mangelfuld i forhold til konkrete klagepunkter.

Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen står derfor ved magt.   

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Justering af byggesagsgebyrer

02.00.06S29-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der lægges her op til en drøftelse af gebyrerne for byggesagsbehandling i forlængelse af, at en række ændringer i Byggeloven pr. 1. juli 2011 (med revisioner i aug. og sept. 2011) vil kunne medføre et fald i indtægtsgrundlaget for byggesagsgebyrerne i 2011 og kommende år. Samtidig har der fra bygherrer, rådgivere og entreprenører været henvendelser gående på størrelsen af de gældende grundtakster set i forhold til de faktiske omkostninger ved mindre byggesager.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

a)     at Teknik og Miljø´s forslag til nye byggesagsgebyrer vedtages.

b)     at grundtakst og nedrivningsgebyr for enfamiliehuse og sommerhuse nedsættes fra 5.195 kr. til 4.500 kr.

c)     at grundtakst for vanskelige sager indenfor enfamiliehuse og sommerhuse nedsættes fra 7.274 kr. til 5.500 kr.

d)     at grundtakst og nedrivningsgebyr for øvrigt erhvervs- og etagebyggeri nedsættes fra 7.273 kr. til 4.000 kr. samtidig med at gebyr pr. m2 hæves fra 10,39 kr. til 16,29 kr.

e)     at grundtakst for vanskelige sager indenfor øvrigt erhvervs- og etagebyggeri nedsættes fra 9.353 kr. til 6.000 kr. kr.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales, idet udvalget ikke anbefaler at der opkræves gebyr for afslag.

 

Sagsfremstilling

Byggeloven stiller krav om at kommunen som minimum skal inddele byggesagsgebyrer i 5 kategorier.

Kategori 1

Kategori 2

Kategori 3

Kategori 4

 

Kategori 5

Simple konstruktioner.

Garager,carporte, udhuse,drivhuse, overdækkede terrasser og lign. bygninger

Enfamiliehuse.

Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet.

Andre faste konstruktioner m.v.

Legepladser, antenner, vindmøller, siloer m.m.

Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri.

 

 

 

Bornholms Regionskommune har beregnet de nuværende gebyrer ud fra de kriterier, der er opstillet i Bygningsreglementet, BR10 kap. 1.12, hvor alle byggesager inddeles i de ovennævnte 5 kategorier. (Bilag 1, Takstblad).

 

I henhold til Bygningsreglementet, må kommunens gebyrindtægter ikke overstige kommunens udgifter til behandling af sager i hver enkelt kategori. Gebyrerne inden for hver bebyggelseskategori skal således afspejle det ressourceforbrug, kommunen har haft ved byggesagsbehandling af netop denne kategori. For at opnå så præcise gebyrer som muligt, har Teknik & Miljø dagligt registreret byggesagsbehandlernes timeforbrug indenfor de 5 kategorier siden Bygningsreglement BR08 og senere BR10 trådte i kraft.

Økonomi og Analyse har ud fra registreringerne beregnet, at byggesagsgebyrerne i de enkelte kategorier ikke dækker de faktiske omkostninger ved byggesagsbehandlingen. (Bilag 2 og 3, Beregning af dækningsgrad for 2010 og del af 2011).

Til orientering kan det oplyses, at Statsforvaltningen Hovedstaden  i oktober 2010 i forbindelse med en klage over Bornholms Regionskommunes byggesagstakster har vurderet, at det er dokumenteret, at omkostningerne ved kommunens byggesagsbehandling overstiger gebyrerne.

 

Gebyrændring generelt

Det drøftes om den tidligere vedtagne sammensætning og størrelse af gebyrerne skal fortsætte som hidtil eller om sammensætningen og/eller gebyrstørrelsen skal ændres.

Bornholm Regionskommune er et af de billigste steder i Danmark at få en byggetilladelse til bl.a. erhvervsbyggeri. Teknik og Miljø har dog fået henvendelser fra bygherrer, rådgivere og entreprenører, som i forbindelse med mindre bygningsændringer og byggesager finder de gældende grundtakster rigeligt høje.

Med begrundelse i, at grundtakst ved mindre erhvervsbyggesager (f.eks. etablering af en skillevæg eller et nyt dørhul) ikke altid står i et rimeligt forhold til de øvrige byggeomkostninger, anbefales det, at grundtakst sættes ned, samtidig med at kvadratmeterprisen sættes op,

Med samme begrundelse anbefales det, at grundtakst for småhusbyggeri (kategori 2) sættes ned, idet dette gebyr ofte af ansøgerne opfattes som meget højt i forhold til de øvrige omkostninger ved byggerier i denne kategori. En nedsættelse af dette gebyr antages i øvrigt at ville kunne bidrage til en reduktion af byggeri opført uden byggetilladelse.

Derudover anbefales det, at grundtakst for vanskelige sager for simple konstruktioner, enfamiliehuse og sommerhuse samt erhvervs- og etagebyggeri og gebyr for nedrivningstilladelse til enfamiliehuse og sommerhuse samt erhvervs- og etagebyggeri nedsættes.

Endelig bør det drøftes, om man vil tage gebyr for at meddele et afslag til en ansøger. Det er ifølge Bygningsreglementet, BR10, lovligt at tage gebyrer for afslag og et afslag kræver ofte lige så mange ressourcer som en tilladelse. Kommuner, der har valgt at opkræve gebyr for afslag, opkræver typisk 1.000 kr. pr. sag.

 

Gebyrændring i Kategori 4, andre faste konstruktioner.

Engangstilladelserne hører til under kategori 4, der omfatter faste konstruktioner, som ikke er egentlig bebyggelse, men som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2, hvor det kun er arrangementer, der har telte, tribuner og scener af en vis størrelse, der kræver tilladelse.

 

I dag er engangstilladelser til opstilling af telte, scener, tribuner m.m. gratis for foreninger godkendt iht. Folkeoplysningsloven. Teknik & Miljø har i den forbindelse modtaget en henvendelse, som opfordrer til, at alle engangstilladelser til opstilling af telte, scener, tribuner m.m. er gratis. Der henvises til at det er demotiverende for kulturarrangører, der ikke er godkendt iht. Folkeoplysningsloven.

Der refereres i henvendelsen også til, at et privat cirkus mener, at Bornholms Regions-kommune er det eneste sted i Danmark, hvor der skal betales gebyr. Teknik & Miljø har kendskab til flere kommuner, der tager gebyr for opstilling af midlertidige konstruktioner, herunder telte. Teknik & Miljø har i sommeren 2011 administrativt besluttet blot at opkræve en enkelt grundtakst af de private cirkus, der turnerer på Bornholm uanset antal opstillingssteder.

Det er Teknik og Miljø’s vurdering, at arbejdet med byggesagsbehandlingen af Kategori 4-sager ikke dækker de faktiske omkostninger. Begrundelsen er, at byggesagsbehandlingen i denne type sager ofte omfatter indhentning af tilladelser fra bl.a. vej- og havnemyndighederne og Natur og Miljø, da det som oftest er på deres arealer, at arrangementerne afholdes på. Det indgår også, at brandmyndighederne foruden den brandtekniske byggesagsbehandling også fysisk godkender forholdene på pladserne (brandteknisk sagsbehandling er en del af byggesagsbehandlingen, der indgår i beregningen af gebyret).

Det anbefales derfor at fastholde gebyret for alle arrangementer, der ikke er omfattet af Folkeoplysningsloven.

 

Ny lovændring

Der er pr. 1. juli 2011 foretaget en række ændringer af byggeloven og Bygningsreglementet, BR10. Ændringerne medfører bl.a., at der fremover ikke skal gives byggetilladelse eller foretages en anmeldelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et areal under 35 m² i forbindelse med fritliggende enfamiliehuse og 20 m² i tilknytning til sammenbyggede huse. Det vurderes, at en del af sagerne i Kategori 1, Simple konstruktioner, ikke mere skal byggesagsbehandles. Teknik & Miljø har tidligere vurderet, at man fra 1. juli 2011 risikerede at miste en del af den indtægt, som disse tilladelser tidligere indbragte. Det har imidlertid efterfølgende ikke været muligt at vurdere den forventede nedgang i gebyrindtægten, idet de nye bestemmelser efterfølgende af Erhvervs- og Byggestyrelsen er blevet suppleret og revideret, således at en del af disse byggesager f.eks. i bevarende lokalplansområder alligevel fortsat skal byggesagsbehandles.

Da denne kategori af byggerier fortsat skal overholde kravene i Bygningsreglementet, BR10, og da Teknik og Miljø fortsat har pligt til at vejlede bygherrer og entreprenører, skønnes det, at der ikke vil være væsentlige reduktioner i den samlede arbejdsmængde ved byggesagsbehandlingen.

Teknik og Miljø vurderer at antallet af naboklager og lovliggørelsessager vil stige med deraf følgende belastning af medarbejderne i byggesagsbehandlingen.

 

Bilag:

1. Takstblad.

2. Beregning af dækningsgrad for 2010.

3. Beregning af dækningsgrad for januar-juni 2011.

4. Notat fra Fritid & Kultur. Gebyr for byggetilladelser til Scener.

Økonomiske konsekvenser

Det medsendte forslag til byggesagsgebyrer for 2012 medfører ændringer indenfor enkelte kategorier, men det vedtagne budget fastholdes.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Takster og gebyrer for byggesagsbehandling (PDF)

2.
Antal sager og gebyrer pr. kategori (PDF)

3.
Beregning af dækningsgrad 2012 (PDF)

4.
Beregning af dækningsgrad 2010 (PDF)

5.
Beregning af dækningsgrad, jan-juni 2011 (PDF)

6.
Gebyr byggetilladelser (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Orientering om bopælspligt mm.

03.01.04A26-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Teknik & Miljø er bedt om at redegøre for de regler der gælder for boligers anvendelse på Bornholm, herunder bopælspligt. Kommunalbestyrelsen regulerer boligområdet under anvendelse af henholdsvis folkeregisterloven, boligreguleringsloven og planloven. Heraf administreres de to sidstnævnte af Teknik & Miljø. Der redegøres kort for lovgivningens anvendelse m.v.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)     at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Orientering taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Teknik og Miljøudvalget har bedt om en orientering vedr. de regler der styrer boligers anvendelse.

Dette vedrører primært de trekommunale myndighedsområder Folkeregisterloven, Boligreguleringsloven og planloven (hertil kommer landbrugsloven der dog ikke administreres af kommunen).

Som bilag vedlægges ”skematisk oversigt vedr. mest brugte boligbegreber” samt notat vedr. boligsituationen, der blev udarbejdet som forudsætningsnotat til sidste befolkningsprognosen.

 

Folkeregisterloven

 

Loven administreres af borgerservice. Loven skal sikre at borgere tilmeldes en bestemt adresse efter nærmere regler. Folkeregistertilmelding er bl.a. styrende for personbeskatningen.

 

Boligreguleringsloven

 

Gældende regler:

Gældende beslutninger indtil 2011. Hvor gælder boligreguleringsloven/hvilke områder omfattes.

 

Boligreguleringslovens anvendelse

(Praksis i dag/Regler/beslutninger)

 

 

Reguleringsmuligheder

(hvilke muligheder har vi allerede for at justere, herunder evt. forudsætninger/ting der skal undersøges nærmere)

 

Planlov

 

Gældende planlægning

Kommunerne opfordres af staten til at udlægge byområder i 3 km kystnærhedszonen som helårsboligområder, så man ikke kommer i konflikt med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye sommerhusområder. Ferieboliganvendelse forudsætter her en særlig begrundelse.

 

I den uplanlagte landzone er reglen normalt, at helårsboliger frit kan anvendes som ferieboliger, medmindre der efter en lokalplan eller landbrugsloven gælder krav om helårsboliganvendelse.

 

I sommerhusområder skal boliger normalt anvendes som ferieboliger, men en ejer kan dog opnå ret til helårsboliganvendelse i form af ”otiumsophold”.

 

Med vedtagelsen af regionkommuneplan 2005 besluttede kommunalbestyrelsen at samtlige byområder skulle defineres som helårsboligområder, herunder afgrænsede byområder i det åbne land. Nogle få områder blev dog særligt afgrænset som områder til ferieboliganvendelse, og kommuneplanen indeholder regler som f.eks. muliggør etablering af supplerende feriebolig i direkte tilknytning til en helårsbolig. I kommuneplan 2009 er denne praksis stort set videreført.

 

2007 gennemførtes temalokalplan 027 vedr. helårsboligformål, som skulle sikre at en lang række tidligere vedtagne lokalplaner, der omfatter boligområder, ændres og suppleres så de indeholder entydige krav om helårsboliganvendelse. 2008 gennemførte Kommunalbestyrelsen yderligere en temalokalplan, der skulle sikre at en række afgrænsede områder i landzone, der ikke tidligere var omfattet af lokalplaner, også suppleres med krav om helårsboliganvendelse.

 

Herefter var samtlige lokalplanlagte og kommuneplanlagte byområder omfattet af regler vedr. helårsboliganvendelse.

 

Kommuneplanens anvendelse:

En del af kommunens byzoneområder er ikke lokalplanlagte og omfattes derfor kun af kommuneplanens rammekrav (og boligreguleringslovens krav). Kommuneplanens anvendelsesbestemmelser vedr. helårsboligformål er fastlagt i kommuneplanens rammebestemmelser for alle områder med bymæssig beboelse (boligområder, blandede bolig og erhvervsområder samt centerområder).

 

Kommunerne kan håndhæve kommuneplanens rammebestemmelser direkte, gennem nedlæggelse af et forbud, så længe der ikke gælder en lokalplan eller byplanvedtægt for området – men det er indtil da kun kommunalbestyrelsen selv, der er forpligtet til at respektere kommuneplanens rammebestemmelser.

 

Lokalplaners anvendelse:

Anvendelsen af en ejendom fastlægges noget mere håndfast i en lokalplan for et område. Lokalplan 027 og 029 forpligter ejere og kommunen, så ejendomme ikke lovligt kan anvendes til andre formål end helårsboligformål. Lokalplankravet er ikke omfattet af aktiv handlepligt, og der kan f.eks. ikke stilles krav om at en helårsbolig skal være folkeregistertilmeldt eller beboet i bestemte tidsrum – den må bare ikke bruges til andre formål end helårsboligformål. Kommunen kan ikke dispensere fra en lokalplans anvendelsesbestemmelse, hvorfor anvendelsesbegrænsningen kun kan ændres med en ny lokalplan der ophæver eller ændrer anvendelsen.

 

Ændringer og indhold af kommune- og lokalplaner kan selvstændigt besluttes af kommunalbestyrelsen, så længe de ikke kommer i konflikt med planloven. Kommunalbestyrelsen har i flere tilfælde besluttet at mindre lokalplanområder kan anvendes til flex-boligformål – dvs. at boliger i området frit kan anvendes til helårs- eller fritidsboligformål. I alle tilfælde er lokalplanen suppleret med kommuneplantillæg og særlig begrundelse for flexboliganvendelse. Når en lokalplan giver ejeren ret til frit at benytte sin bolig til andet end helårsbolig, fjernes muligheden for at anvende boligreguleringsloven.

 

Reguleringsmuligheder:

Kommunens handlefrihed på planområdet begrænses primært at planlovens generelle forbud mod udlæg af nye ferieboligområder i kystnærhedszonen. Bornholms mulighed for at afgrænse flex-boligområder begrænses af at der skal foreligge særlige begrundelser for det – f.eks. ved manglende tilflytning til et område. Der gøres dog opmærksom på at det kan blive svært at opretholde nye byudviklingsområder i byer med mange flex-boliger – kommunerne er forpligtet til hvert 4. år at revidere evaluere og evt. fjerne kommuneplanens byudlæg, hvis der ikke længere findes en planlægningsmæssig begrundelse for dem.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Skema vedr boligbegreber (DOC)

2.
Notat vedr. boligforudsætninger (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Høringssvar vedr. en evt. udvidelse af rammerne for butiksareal i Rønne

01.02.05K04-0076

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 30. juni 2011 at indkalde ideer og forslag forud for en evt. udvidelse af rammerne for nyt butiksareal i Rønne. Høringen er nu overstået, og der foreligger en række høringssvar.

Baggrunden for høringen er at rammerne for nyt butiksareal i Rønne i kommuneplanen er fastsat til maksimalt 5000 m2. Denne ramme forhindrer kommunen i at planlægge for begge de to indkomne projektideer, som er følgende:

-         en udvidelse af Snellemarkscenteret med 3800 m2 til brug for uspecificerede butikker

-         etablering af en konkret dagligvarebutik (Føtex) på 3700 m2

Høringssvarene har stor fokus på den påvirkning af Bornholms detailhandelsstruktur, som den ønskede store dagligvarebutik måtte få. På den ene side peges der på, at butikken vil kunne sikre et bedre vareudbud i Rønne, - og på en anden side på, at en række butikker ude på øen vil miste omsætning og efterfølgende lukke.

For at sikre lovligheden af den forestående planlægning, og for at sikre, at kommunal­bestyrelsen træffer beslutning på et oplyst grundlag peger adskillige af indsigerne på behovet for en VVM-redegørelse med en tilhørende detailhandelsanalyse.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)     at kommunalbestyrelsen anmoder Føtex om de oplysninger, som er nødvendige for sagens behandling. Oplysningerne skal opfylde kravene i VVM-bekendtgørelsen.

b)     at Teknik & Miljø foretager den lovpligtige indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden vedrørende emner, som de n pågældende VVM-redegørelse bør belyse.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har modtaget idéer til to nye, store butiksprojekter i Rønne. Det ene er en stor dagligvarebutik, og det andet er et projekt med flere uspecificerede butikker.  Hvis begge projekter skal kunne realiseres, forudsætter det blandt andet, at kommunalbestyrelsen tilvejebringer et tillæg til kommuneplanen.

Et kommuneplantillæg vil kunne muliggøre, at den nuværende uudnyttede ramme for nyt butiksareal i Rønnes centerområde udvides fra 5000 m2 til mindst 7500 m2, (eller evt. mere, hvis der fortsat ønskes rummelighed til andre fremtidige butiksprojekter).

 

Med henblik på en eventuel udvidelse af kommuneplanens ramme har Teknik & Miljø i perioden 1. juli til 29. august 2011 indkaldt idéer og forslag fra offentligheden.

 

Der er indkommet fem høringssvar. Høringssvarene omhandler hovedsageligt den store dagligvarebutiks mulige påvirkning af indkøbsmønstrene på Bornholm, samt deraf afledte konsekvenser for de mindre lokalsamfund ude på øen.

 

§         Snellemarkcentrets projektide – uspecificerede butikker

Bornholmsinvest P/S ønsker at udvide Snellemarkcentret gennem nybyggeri langs nordsiden af Snellemark. Byggeriet ønskes opført med 3800 m2 butiksareal fordelt på to fulde etager + kælder. Byggeriet tænkes anvendt til uspecificerede butikker. Den eksisterende lokalplan giver principielt mulighed for at placere butikker på det pågældende areal. Dog overstiger antallet af etager og byggeriets højde det, som tillades i den gældende lokalplan. Endvidere er det uafklaret, hvordan butikkerne parkeringsbehov kan blive løst. Derfor vil et evt. byggeri ikke kunne blive realiseret, uden at der er tilvejebragt en ny lokalplan, hvor disse emner er behandlet. Det skal tilføjes, at Bornholmsinvest P/S ikke råder over samtlige de ejendomme langs Snellemark, som er nødvendige for en realisering af projektet.

 

§         Føtex’s projektide – en stor dagligvarebutik

Føtex ønsker at opføre en dagligvarebutik på hjørnet af Nordre Kystvej og Remisevej. Arealet ejes af Rønne Havn A/S. Butikken ønskes opført med et areal på i alt 3700 m2. Der eksisterer ikke lokalplan for området. Byggeriet forudsætter derfor som udgangspunkt, at der tilvejebringes en lokalplan. Hvis butikken antages at have betydning for indkøbsmønsteret i et område, der strækker sig væsentligt udover lokalområdet, skal der tillige tilvejebringes en VVM-redegørelse med et tilhørende tillæg til kommuneplanen som grundlag for lokalplanen for butikken.

 

Resume af høringssvarene

Bornholmske Borgerforeningers Samvirke:

Bornholmske Borgerforeningers Samvirke er en paraplyorganisation for 29 medlems­foreninger. Det er forventningen fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, at et nyt stort varehus på 3.700 m² vil skulle have en omsætning på ca. 200 mio. kr. Da Bornholm er en afgrænset ø, vil denne omsætning ikke kunne hentes ved en udvidelse af oplandet, men alene ved at tage omsætning fra bestående butikker. Bornholmske Borgerforeningers Samvirke forventer, at halvdelen vil blive taget fra Rønnes seks dagligvarebutikker, mens dagligvarebutikkerne ude på øen vil skulle bidrage med den anden halvdel. Det betyder i runde tal, at de bestående dagligvarebutikker i Rønne vil tabe ca. 100 mio. kr. i omsætning og de 23 mindre dagligvarebutikker ud på øen vil tabe et tilsvarende beløb. For mange af de mindre dagligvarebutikker ude på øen, der har en mere beskeden omsætning, vil et tab i omsætning på mellem 1 og 5 mio. kr. være livstruende.

 

Hvis der etableres et nyt stort varehus i Rønne vil taberne blive:

-        de mindre mobile mennesker i samfundet,

-        borgerne i al almindelighed, når mindre indkøb vil komme til at koste i både tid og transport,

-        turisterne, der vil komme til at opleve, at det samfund, bestående af små levedygtige lokalsamfund med et udbud af service de elsker, er på vej til at ligne andre dele af Danmark, hvor ambitiøse købstæders centerplaner har ribbet lokalsamfund i op til 30 km’s afstand for al dagligvareforsyning.

 

Bornholms Borgerforeningers Samvirke anbefaler derfor kommunalbestyrelsen, at den ikke ændrer kommuneplanen.

 

 

A.     Aakirke-BY-tinget:

Aakirke-BY-tinget ønsker at tilføje en uddybning til høringssvaret fra Bornholms Borgerforeningers Samvirke. Aakirke-BY-tinget henleder opmærksomheden på kommunalbestyrelsens egen målsætning for detailhandelen på Bornholm, som den fremgår af Kommuneplan 2009 (citat):

 

”Kommunalbestyrelsen ønsker en god og dækkende forsyning med detailhandel på hele øen, med en alsidig forsyning med såvel dagligvarer som udvalgsvarer. Planlægningen for den fremtidige detailhandelsudbygning skal fremme en decentral udvikling, i overensstemmelse med principperne i den valgte centerstruktur, og i overensstemmelse med planlovens bestemmelser. Der skal sikres god tilgængelighed til butikker og butiksområder for alle trafikarter.”

 

Det aktuelle ønske om udvidelse harmonerer ikke med kommuneplanens målsætning. Aakirke-BY-tinget troede, at kommuneplanen skulle påvirke udviklingen, og ikke modsat!

 

 

De Samvirkende Købmænd:

De Samvirkende Købmænd anser udarbejdelse af en VVM-redegørelse og en detailhandels­analyse som nødvendige, da betydningen for handels- og indkøbsmønstret vil række væsentligt udover det lokalområde, hvor Føtex ønsker at etablere en stor dagligvarebutik. Disse analyser vil være helt nødvendige dele i kommunal­bestyrelsens beslutningsgrundlag. De Samvirkende Købmænd henviser herudover til, at kommunal­bestyrelsen i kommuneplanen har tilkendegivet, at man ønsker en god og alsidig forsyning af såvel fødevarer som udvalgsvarer, samt at planlægningen skal fremme en decentral udvikling.

 

Hvis der etableres en ny, meget stor dagligvarebutik i Rønne, vil der ikke blive tilført et nyt vareudbud, men kun blive taget omsætning fra de eksisterende butikker på øen. Det ville betyde, at der blev færre butikker på Bornholm, og det er jo tydeligvis – og heldigvis - ikke den vej kommunalbestyrelsen ellers ønsker at gå.

 

Dorit V. Jensen og Erik Jensen, Rønne:

Selvfølgelig skal bornholmerne have et Føtex. Også selv om Bornholmske Borgerforeningers Samvirke mener, at det er en dårlig ide med en Føtex på Bornholm, fordi det går ud over de små dagligvarebutikker. Hvem ved om Dagli’Brugsen i Vestermarie og Dagli’Brugsen i Nyker eksisterer i 2012?

 

Ellen Thorup, Allinge:

Jeg er opvokset i Rødovre, hvor Danmarks første storcenter blev bygget. Roskildevej, som dengang var hovedstrøg, døde, og mange butikker stod tomme. Hvis man beslutter en udvidelse af rammerne for butiksareal i Rønne eller tilladelse til etablering af en Føtex, frygter jeg butiksdød på hele øen. Jeg håber man vil tænke på de små samfund her på Bornholm.

 

Teknik & Miljøs bemærkninger

Hovedparten af indsigerne er af den opfattelse, at etablering af en ny stor dagligvarebutik i Rønne vil påvirke butiksstrukturen på øen. Denne vurdering er Teknik & Miljø enig i.

 

Etablering af butikker, der forventes at få afgørende betydning for balancen i detailhandelen i kommunen er omfattet af VVM-pligt. En uddybning af reglerne fremgår af bilaget ”Redegørelse vedr. VVM for en butik med regional betydning”.

Det er i VVM-bekendtgørelsen fastlagt, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilvejebringe en VVM-redegørelse i forbindelse med forslag til kommuneplanretningslinjer for konkrete projekter for større samlede butiksarealer, hvis det pågældende butiksareal får en regional betydning. Om et større samlet butiksareal får regional betydning, afhænger ifølge Miljøministeriets VVM-vejledning blandt andet af butiksarealets størrelse i forhold til det eller de bysamfund, som det skal betjene. Det vil sige, at et butiksareal i et tyndt befolket område ikke skal være så stort for at have regional betydning, som hvis det ligger i et tæt befolket område.

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at den foreslåede dagligvarebutik på 3700 m2 er et VVM-pligtigt anlæg. Denne vurdering beror på en kombination af følgende forhold:

-         Bornholms beskedne indbyggerantal set i forhold til den ønskede butiksstørrelse,

-         At arbejdspladsfordelingen og trafikmønstret på Bornholm med Rønne som hovedby, vil give en Føtex-butik mulighed for at betjene et - efter bornholmske forhold – betydeligt opland.

-         At den ønskede placering af en Føtex tæt på den eksisterende Kvickly kan forventes at medføre en synergieffekt, idet tiltrækningskraften overfor kunder fra et større opland kan blive forøget via samspillet mellem de to store butikkers samlede udbud af varer.

 

Planlægningsmuligheder

Teknik & Miljø foreslår nedenfor fire emner, som det er muligt at lade indgå i den videre planlægningsproces. Da en VVM-redegørelse med tilhørende analyse af en stor dagligvare­butiks påvirkning af Bornholms butiksstruktur, vil være af afgørende betydning for indholdet og omfanget af den forestående planlægning, foreslår Teknik & Miljø, at der i første omgang udarbejdes en VVM-redegørelse som nævnt under punkt a. Når denne foreligger, er der grundlag for politisk beslutning om indhold og omfang af den videre planlægning, som kunne omfatte et eller flere af de følgende scenarier:

 

a)     Hvis det besluttes at planlægge for en Føtex-butik skal der efter Teknik & Miljøs opfattelse tilvejebringes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for dette konkrete butiksprojekt. Herefter vil det være muligt at lokalplanlægge for Føtex-butikken.

 

b)      Hvis der skal planlægges for en udvidelse af Snellemarkcentret med uspecificerede butikker, vil dette kunne ske alene med tilvejebringelse af en ny lokalplan.

 

c)     Hvis det besluttes at planlægge både for Snellemarkcentrets udvidelse med uspecificerede butikker, og for en Føtex-butik med dagligvarer, skal der herudover tilvejebringes et kommuneplantillæg, så rammen for nye butikker i Rønne udvides til 7500 m2 eller mere, jf. den netop gennemførte høring.

 

d)     Hvis det besluttes, at planlægge for begge projektidéer, bør der endvidere udarbejdes en helhedsplan, hvor de mange forskellige interesser, som knytter sig til området er løst på en tilfredsstillende måde. Hvis dette lykkes, kan helhedsplanen danne grundlag for en samlet lokalplan for området. (En nærmere uddybning af forslaget om en helhedsplan fremgår af punkt 6 i bilaget ”Butiksplaner for et område ved Nordre Kystvej i Rønne”)

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Høringssvar fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (DOC)

2.
Høringssvar fra Aakirke-BY-tinget (DOC)

3.
Høringssvar fra De Samvirkende Købmænd (DOC)

4.
Høringssvar fra Dorit og Erik Jensen (TIF)

5.
Høringssvar fra Ellen Thorup (MSG)

6.
Ansøgning fra Snellemarkscentret (DOC)

7.
Ansøgning fra Føtex (MSG)

8.
Referat fra KB-møde 30. juni 2011 (DOC)

9.
Butiksplaner for et område ved Nordre Kystvej i Rønne (PDF)

10.
Indkaldelse af ideer og forslag vedr øgede rammer for butiksareal i Rønne (PDF)

11.
To spørgsmål og svar vedr. sagen (DOC)

12.
Notat vedr. VVM for en butik med regional betydning.doc (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Fredning af Bronzealderlandskabet ved Madsebakke  

01.05.10K04-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøklagenævnet har den 8. september 2011 truffet endelig afgørelse om fredning af Bronzealderlandskabet ved Madsebakke.

Der er samtidig truffet beslutning om, at af den samlede erstatning på 8.048.044 kr. inkl. renter og tilkendte omkostningsbeløb skal Bornholms Regionskommune betale 10 % og staten ved Miljøministeriet 90 % af det samlede beløb.

Dvs at kommunen skal udrede ca. 804.804,00 kr. På Teknik & Miljøs budget 2011 er afsat 56.000 kr. til fredningserstatninger.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller til udvalgets drøftelse og afgørelse om finansieringen skal ske via et træk på kommunens kasse eller afholde beløbet inden for udvalgets ramme ved at reducere aktiviteter.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales, idet udvalget indstiller at udgiften til fredningserstatningen afholdes af kommunens kasse mens udgifterne til driften af området afholdes indenfor udvalgets ramme. 

 

Sagsfremstilling

Danmarks Naturfredningsforening rejste i 2006 fredningssag for Madsebakke-Hammersholmområdet.

Fredningsnævnets besluttede at afvise fredningsforslaget i maj 2008. Denne afgørelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening.

Naturklagenævnet besluttede i juni 2009 at ophæve fredningsnævnets afgørelse og hjemvise sagen til fortsat behandling ved fredningsnævnet med henblik på gennemførelse af en fredning.

Fredningsnævnet har herefter truffet afgørelse om fredning.

Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet.

Nu foreligger så Natur- og Miljøklagenævnets endelige afgørelse om fredningens indhold, omfang, erstatningsudmåling og fordeling.

 

Fredningen skal sikre kendte og potentielle kulturhistoriske værdier samtidig med at landskabelige kvaliteter og samspillet mellem landskab og fortidsminder bevares og forbedres.

 

Området fredes sådan at arealerne fremover primært vil ligge som græsningsarealer for området nærmest Madsebakke og cykelstien, mens området for den vestlige og sydligste del fortsat kan dyrkes, dog med enkelte begrænsninger i forhold til pløjedybde, afgrødevalg og lignende.

Der skabes mulighed for offentlig adgang og information om stedet.

Natur- og Miljøklagenævnet har besluttet at staten i denne sag skal afholde 9/10 af erstatningen og Regionskommunen 1/10, da denne fredning vurderes at være af national betydning. Normalt ville kommunen skulle afholde ¼ af udgifterne.

Økonomiske konsekvenser

Ud over erstatningsbeløbet vil fredningen medføre udgifter til kommunen til udarbejdelse af plejeplan, til naturpleje og etablering og vedligeholdelse af stier og information. Udgifterne anslås at kunne blive på op mod ca. 200.000 kr. i anlæg og ca. 75.000 kr. i årlig drift. Beløbene afhænger af hvilke driftsformer der vedtages i plejeplanen.

På Teknik & Miljøs budget har der årligt været afsat ca. 50.000 kr. til fredningserstatninger. I 2009 og 2010 er der brugt henholdsvis 81.500 kr. og 34.500 kr. til fredningserstatninger til dækning af berørte lodsejeres udgifter til juridisk- og anden ekspertbistand.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Afgørelse om fredning (PDF)

2.
Afgørelse om erstatning (PDF)

3.
Kort over fredningsområdet (PDF)

4.
Orientering om erstatiningsopgørelse (PDF)

5.
Tidligere dagsordenpunkt (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Lokalplanforslag nr. 062 og kommuneplantillæg nr. 06 for et område på den sydlige del af Hasle Havn

01.02.05P16-0096

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

9

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Med baggrund i et områdefornyelsesprojekt og en arkitektkonkurrence vedr. Hasle Havn har Teknik- og Miljøudvalget den 13. april 2011 besluttet at udarbejde et lokalplanforslag og kommuneplantillæg for området. Lokalplanen skal bl.a. muliggøre anlægget af en ny kanal og en strand.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at kommuneplantillæg nr.06 og lokalplanforslag 062 offentliggøres i 8 uger.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Teknik & Miljø har udarbejdet et lokalplanforslag der omfatter et rekreativt område til kanalanlæg, et søterritorium til opfyld og anlæg af en bystrand (samt tilknyttede ferie- og fritidsformål). Lokalplanforslaget omfatter også et blandet bolig- og erhvervsområde der rummer en eksisterende fiskefabrik, fiskeredskabsskure og et ubebygget område.

 

Lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af 3 eksisterende lokalplaner fra firserne, som udlægger området til erhvervsområde (havnerelaterede erhvervsformål), men som aflyses i lokalplanområdet med vedtagelsen af den nye lokalplan nr. 062.

 

Området er inddelt i 4 delområder.

Delområde 1: Udlagt som rekreativt område, med mulighed for etablering af ferie- og fritidsformål samt en ny kanal. Der er afsat midler til udgravningen af et kanalanlæg (med støtte fra Transportministeriet).

Delområde 2: Udlagt som blandet bolig og erhverv – (erhvervsformål offentlige formål, privat handel og privat service). Lokalplanen gør det muligt at omdanne området fra et rent erhvervsområde til et mere blandet byområde, f.eks. med indretning af et nyt bytorv.

Delområde 3: Udlagt som blandet bolig- og erhverv. Anvendelsen har ingen anvendelsesmæssige konsekvenser for en eksisterende fiskefabrik, der kan fortsætte uændret. En eventuel anvendelse af området til f.eks. boligformål, forudsætter at fiskefabrikken er ophørt. Der kræves desuden en supplerende lokalplan, før der kan udføres større fysiske ændringer i den ubebyggede sydlige del af området.

Delområde 4: Udlagt som rekreativt område (ferie og fritidsformål), og udgør et nyt opfyldningsområde, inden for et allerede godkendt moleanlæg (godkendt af Kystdirektoratet den 26.06.11.) Lokalplanen gør det muligt at etablere en ny badestrand mod nord.

Kommuneplantillæg nr. 06 skal sikre en anvendelsesmæssig afgrænsning der svarer til lokalplanens. Med tillægget defineres det mere præcist hvad der udlægges til rekreative formål og hvad der f.eks. udlægges til mere byorienterede formål.

Der er udført screening af planerne af efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, og det er her vurderet at det ikke er nødvendigt at udarbejde miljøvurdering.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Lokalplanforslag 062 (PDF)

2.
Screeningsskema (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10  Revideret regulativ for den kommunale tømningsordning for septiktanke

06.01.20P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Erhvervs- og Økonomiudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Forsyning har foreslået, at regulativet for tømningsordningen revideres som følge af vandsektorloven og anden ændret lovgivning. Der er alene tale om redaktionelle konsekvensrettelser. Regulativets virkning over for borgerne er uændret.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller, at forslaget vedtages.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Det gældende regulativ blev vedtaget af det daværende Regionsråd i 2004 til ikrafttrædelse 1.1.2005. Regulativet fastlægger borgernes pligter og rettigheder i forbindelse med tømningsordningen, herunder regler om adgang til tankene, tømningshyppighed, fastsættelse af betaling m.v.

Ved vandsektorlovens ikrafttræden er det praktiske ansvar for tømningsordningen overgået fra kommunen til Bornholms Forsyning. Endvidere er der sket mindre justeringer af reglerne for bundfældningstankes indretning m.v.

Regulativets ordlyd foreslås revideret sådan, at ”Regionsrådet” erstattes af ”Kommunalbestyrelsen”, og henvisninger til regler m.v. bringes i overensstemmelse med nugældende lovgivning.

Regulativet fremgår af bilaget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Revideret regulativ (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11  Fodboldgolfbane på Kattesletsvejen 5, Nexø.

01.03.03P19-0964

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Ejeren af Kattesletsvejen 5, 3730 Nexø, har den 1. juni 2011 ansøgt om landzonetilladelse til at etablere en fodboldgolfbane på sin ejendom.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller, at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte på de vilkår, der er nævnt nedenunder.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Fodboldgolfbanen er etableret på et græsareal nord for ejendommens bygninger, og ejeren ansøger om en lovliggørende landzonetilladelse til den allerede anlagte bane.

Banen består af 18 baner (huller) med forskellige forhindringer udført i naturmaterialer (træ og sten), og der er ikke foretaget terrænændringer udover gravning af de 18 huller.

Ifølge ansøgningen forventes et besøgstal på 1000 – 1200 pr. sæson, eller 40 – 50 pr. uge.

Det maksimale antal besøgende på banen ad gangen forventes at udgøre ca. 16 personer (4 hold med ca. 4 personer på hver). Trafikalt forventes maksimalt 5 biler om dagen.

Åbningstiden er planlagt fra kl. 10 til 20 alle dage i perioden fra 1. maj til 20. oktober.

Ca. 90 % af besøgene forventes at være fra kl. 16 til 20 samt på søn - og helligdage.

 

Ansøgningen har været i nabohøring, og i alt 4 beboere i området har indsendt bemærkninger.

De øvrige 7 hørte beboere har ikke indsendt bemærkninger.

 

1.      Ejerne af Kattesletsvejen 3 har intet imod det etablerede anlæg, men gør indsigelse imod den forventede øgning af trafikken på Kattesletsvejen. De vurderer, at der i sommer har været en forøgelse på mellem 20 og 30 biler dagligt. De gør endvidere opmærksom på, at der er støjgener fra spark og diverse udbrud fra deltagerne. De foreslår en begrænsning af åbningstiden, f.eks. fra mandag til fredag fra kl. 10 til kl. 18.

2.      Ejerne af Kattesletsvejen 12 synes det er en god ide, men er ked af, at det kan høres, når man sidder ude på terrassen. De er ikke generet af den øgede trafik på deres adresse.

3.      Ejerne af Døvredalsvejen 3 mener en fodboldgolfbane er et godt initiativ, men området er bare ikke egnet til den slags forlystelse. De nævner nabogener i form af parkering på Kattesletsvejen samt øget trafik. De bemærker, at ansøger som minimum skal sørge for en parkeringsplads på egen grund. Endelig gør de opmærksom på, at åbningstiderne skal respekteres, idet der har været aktivitet efter kl. 20.

4.      Ejerne af Døvredalsvejen 7 har bemærket, at åbningstiden til kl. 20 skal overholdes, og at Kattesletsvejen ikke må blive brugt som parkeringsplads.

 

Det kan oplyses, at de pågældende 4 ejendomme ligger henholdsvis 290 m, 250 m, 250 m og 520 m fra baneområdet (afstanden fra bygningerne til banens ydre afgrænsning).

 

Ansøger har kommenteret bemærkningerne, og har bl.a. præciseret, at de i ansøgningen oplyste 5 biler om dagen skal forstås som 5 biler i gennemsnit. Han oplyser, at der i perioden maj til og med september 2011 har været i alt 450 biler eller 3 biler i gennemsnit pr. dag.

Han oplyser, at der udover fodboldgolf også er åben gård en gang om ugen, og at der i forbindelse med 3 af disse dage har været få biler, der parkerede på Kattesletsvejen.

Han oplyser, at der ifølge hans opgørelse af antal besøgende til fodboldgolfbanen, har været ca. 1800 besøgende i perioden maj til og med september 2011. Det fremgår, at der i den mest besøgte måned (juli) har været ca. 775 besøgende eller ca. 25 besøgende pr. dag i gennemsnit.

Ifølge disse oplysninger må der tages stilling til ansøgningen ud fra et forventet besøgstal på ca. 2000 besøgende pr. sæson.

Bornholms Museum har ikke haft bemærkninger til det ansøgte.

 

Lovgrundlaget for sagens vurdering:

Etablering af en fodboldgolfbane kræver en landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

Landzonebestemmelserne skal modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land.

Udgangspunktet er, at landzonen skal friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Ifølge praksis kan der dog normalt gives tilladelse til nyetablering af mindre kultur- og fritidsanlæg som f.eks. faciliteter til ridning, cykling, ”natursport”, fiskeri (herunder put and take), aktivitets- og besøgscentre, museer og udstillinger og lignende, når der ikke er særlige forhold, der taler imod.

Ifølge regionskommunens overordnede turismepolitik, som den fremgår af Kommuneplan 2009, bør nye aktiviteter udnytte de muligheder, der findes for at knytte an til eksisterende ressourcer, f.eks. eksisterende besøgssteder, turistaktiviteter, attraktioner og andre områder eller anlæg, der kan understøtte turismeudviklingen.

Disse områder/anlæg er ofte placeret i det åbne land, hvor det er et krav, at nye aktiviteter/anlæg skal indpasses uden væsentlige landskabelige eller trafikale gener. Nye turistmæssige anlæg i det åbne land kan derudover kun etableres, når de er afhængige af en given landskabelig lokalisering, og når de f.eks. tilfører nye målrettede muligheder for at udvikle en hidtil uudnyttet naturressource.

Efter Teknik og Miljøs vurdering er den ansøgte aktivitet afhængig af en given landskabelig placering i det åbne land, idet aktiviteten kræver et stort areal med et varieret terræn.

Hvis en aktivitet som den ansøgte ønskes, må den derfor som udgangspunkt kunne placeres i landzone.

Arealet har i en foreløbig registrering været registeret som beskyttet natur (overdrev) efter naturbeskyttelseslovens § 3. Ved en besigtigelse i forbindelse med ansøgningen er det dog konstateret, at vegetationen er kulturgræs, og at arealet har været dyrket indtil for 5 – 10 år siden. Arealet er derfor ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Da der er tale om begrænsede fysiske ændringer af arealet, vurderes det, at hverken fodboldgolfbanen eller den tilhørende parkeringsplads vil påvirke de landskabelige og naturmæssige værdier væsentligt.

Teknik & Miljø, Vejmyndighed, har vurderet, at der ikke vil være trafikale problemer ved at placere en fodboldgolfbane på den ansøgte adresse.

Vejmyndigheden gør dog opmærksom på, at der bør etableres parkeringsforhold på egen grund, således at Kattesletsvejen ikke benyttes til parkering for fodboldgolfbanens gæster, da Kattesletsvejen er smal.

Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil være væsentlige trafikale eller nabomæssige gener ved den ansøgte placering, hvis det sikres, at al parkering til ejendommen sker på egen grund ved ejendommens bygninger.

Efter Teknik & Miljøs vurdering vil der ikke være grundlag for at begrænse åbningstiden som foreslået af naboerne. Med et forventet besøgstal på ca. 2000 besøgende og med de oplyste afstande til naboejendomme, vil der efter Teknik & Miljøs vurdering ikke komme gener, som de omboende ikke med rimelig bør tåle.

Det bør dog sikres, at aktiviteterne ikke ændrer sig væsentligt i forhold til det oplyste i ansøgningen.

Det påhviler således regionskommunen som tilsynsmyndighed at påse, at forudsætningerne for tilladelsen, herunder banens udformning og det forventede antal gæster, faktisk ikke går udover det ansøgte. Dette sikres med det sidste vilkår nedenunder.

 

På denne baggrund indstilles det, at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte på vilkår om,

·         at fodboldgolfbanen skal opretholdes med den udformning, der fremgår af ansøgningen.

·         at alle anlæg på fodboldgolfbanen skal fjernes senest 1 år efter banens eventuelle ophør.

·         at den eksisterende parkeringsplads mellem Kattesletsvejen og ejendommens bygninger skal udvides, så den kan rumme det øgede antal biler. Kattesletsvejen må ikke benyttes til parkering for gæster til ejendommen.

·         at der hvert år senest den 31. december indsendes en opgørelse over antal besøgende til fodboldgolfbanen det pågældende år til regionskommunen, således at regionskommunen som tilsynsmyndighed kan påse, at forudsætningerne for tilladelsen ikke ændrer sig væsentligt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Oversigtskort (PDF)

2.
Ansøgning fra ejer (PDF)

3.
Supplerende oplysninger fra ansøger (PDF)

4.
Foto 1 (JPG)

5.
Foto 2 (JPG)

6.
Bemærkninger fra Kattesletsvejen 3 (MSG)

7.
Bemærkninger fra Kattesletsvejen 12 (DOC)

8.
Bemærkninger fra Døvredalsvejen 3 (MSG)

9.
Bemærkninger fra Døvredalsvejen 7 (MSG)

10.
Bemærkninger fra ansøger (MSG)

11.
Supplerende bemærkninger fra Kattesletsvejen 5 (MSG)

12.
Supplerende bemærkninger fra Døvredalsvejen 3. (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12  Investeringsmodel for energirenovering i de kommunale bygninger

82.09.00P05-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik & Miljø har til opgave at gennemføre Kommunalbestyrelsens beslutning om at reducere energiforbruget og hermed reducere energiudgifterne på de kommunale ejendomme i overensstemmelse med Bornholms Energistrategi 2025 samt Bornholms Regionskommunes vision om ”Grøn Bæredygtig Ø”.

 

I 2011 har Teknik & Miljø fra politisk side fået til opgave:

 ”At indhente detaljeret information og foretage de nødvendige undersøgelser om fordele og ulemper ved ESCO- princippet i forbindelse med bygningsrenovering kombineret med energibesparelsesforanstaltninger. Dette med henblik på vurdering og efterfølgende politisk behandling af den anbefalede model”.

Denne opgave præsenteres hermed i form af den vedhæftede rapport ”Investeringsmodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger” af september 2011.

 

Samtidig står Bornholm overfor en voksende udvikling på energiområdet. Her kan der nævnes projekter som bl.a. Eco.Grid.eu / PV Island Bornholm (udbredelse af solceller på Bornholm), som bl.a. Østkraft og Energi Midt står for. Teknik & Miljø anser det som meget relevant at vurdere mulighederne for at støtte denne udvikling og har derfor udført beregninger af potentialet for opsætning af solceller på de kommunale bygninger, således at det kan vurderes i sammenhæng med ovennævnte opgave.

 

Den vedhæftede rapport beskriver ESCO-princippet med fordele og ulemper, samt giver et overblik over udvalgte scenarier, der bør indgå i overvejelserne, herunder også solcelleprojektet.

 

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)     at der vælges Intern-ESCO som investeringsmodel der skal implementeres ved energirenovering i Bornholms Regionskommunes bygninger

b)     at der tages stilling til, hvilken investeringsomfang skal der arbejdes videre med indenfor Intern-ESCO - Scenarie 2 eller Scenarie 4

c)     at Bornholms Regionskommune tager principielt stilling til afsættelse af en investeringsramme (anlæg) i budgettet, en såkaldt ”Energipulje”, som finansieres via lån

d)     at der principielt godkendes investering i opsætning af solceller

e)     at der gives en anlægsbevilling til opstart af Intern-ESCO på 1.200.000 kr.

f)       at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2012 på 531.000 kr. finansieret af  det disponible restbeløb som er afsat til ”Energimærkning af kommunale bygninger” , idet restbeløbet forventes overført til 2012

g)     at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2012 på 669.000 kr. finansieret af Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje  

h)     at både anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedrørende ”Energimærkning af kommunale bygninger” reduceres med 531.000 kr.

i)        at anlægsbevillingen til ”Energirenovering i kommunale bygninger” gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 09 Teknik og miljø

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales, idet udvalget anbefaler at der arbejdes videre med scenarie 4.

 

Sagsfremstilling

Om ESCO-modeller:

ESCO betyder Energy Service Company eller på dansk: Energitjenesteselskab.

Der findes flere former for ESCO-modeller, dog drejer det sig generelt om offentlig/privat samarbejde. Ud fra den indhentede information omkring de forskellige ESCO-modeller, som uddybes i den vedlagte rapport, har Teknik & Miljø valgt at skelne mellem ”Ekstern-ESCO” og ”Intern-ESCO”.

Ekstern-ESCO: ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne, rådgiver om energieffektiviseringstiltag og står for implementering af tiltagene, samt den efterfølgen­de drift af de udførte forbedringer i en aftalt periode. Kommunen står for finansiering af tilta­gene. ESCO-virksomheden giver økonomisk garanti for den lovede besparelse.

Intern-ESCO: Kommunen gennemgår bygningerne mht. energief­fektiviseringstiltag med hjælp af forskellige eksterne rådgivere, som hyres til at tilføre de spidskompetencer som kommunen ikke selv har. Kommunen står for finansiering og gennemførelse af energieffektivi­seringstiltagene og driften af bygningerne.

 

Vurdering af solcelleinvestering:

Teknik & Miljø har vurderet muligheden for at opnå tilskud fra solcelleprojektet PV Island Bornholm til opsætning af solceller med et EU-tilskud. Projektet har som mål at få flere solcelleanlæg installeret i det bornholmske el-net. PV Island er støttet af ForskVE-puljen, som administreres af Energinet.dk. Projektet startede i februar 2010, og strækker sig frem til slutningen af 2012, og det forventes samlet at få 2 megawatt solcellekapacitet installeret.

Der foreligger et skriftlig tilsagn fra Østkrafts side om, at Bornholms Regionskommune kan opnå et tilskud på 35 % af en samlet investering på 21 mio. kr. frem til og med 2013. Derefter er der ingen garanti for tilskuddets størrelse. I begge modeller, både ved Ekstern- og Intern-ESCO, har Teknik & Miljø indregnet en solcelleinvestering svarende til 15 mio. kr. plus tilskud. Dette begrundet i, at solcelleprojekter er med til at forbedre forrentningen væsentligt. Samtidig vil dette tiltag udgøre et væsentligt bidrag til BRK’ s Energistrategi 2025.

Solcellernes nøjagtige investeringssum vil blive præsenteret til politisk behandling efter screeningsfasen i løbet af 2012, som en del af den samlede investeringsramme. Investering i solceller skal ske senest i 2013 for at opnå tilskud fra projekt PV Island Bornholm.

 

Beregning af scenarier:

I vedlagte rapport har Teknik & Miljø opstillet 4 scenarier, 2 scenarier for Ekstern-ESCO og 2 scenarier for Intern-ESCO. Disse er resultat af to parallelle, sammenlignelige forstudier, et ESCO forstudie udført af en ekstern ESCO-udbyder og et internt forstudie udført af Teknik & Miljø.

Oversigt over scenarier:

 

Omfang

Ekstern-ESCO hos BRK

Intern-ESCO hos BRK

105.000 m2

Scenarie 1

Scenarie 2

Projektudgift inkl. finansiering

84,5 mio. kr.

Projektudgift inkl. finansiering

69 mio. kr.

Årligt økonomisk besparelse

3,4 mio. kr.

Årligt økonomisk besparelse

3,3 mio. kr.

Økonomisk besparelse ift. nuværende energiudgift

29 %

Økonomisk besparelse ift. nuværende energiudgift

29 %

Tilbagebetalingstid (år)

22

Tilbagebetalingstid (år)

20

55.000 m2

Scenarie 3

Scenarie 4

Projektudgift inkl. finansiering

54,5 mio. kr.

Projektudgift inkl. finansiering

44,7 mio. kr.

Årligt økonomisk besparelse

2,6 mio. kr.

Årligt økonomisk besparelse

2,7 mio. kr.

Økonomisk besparelse ift. nuværende energiudgift

41 %

Økonomisk besparelse ift. nuværende energiudgift

43 %

Tilbagebetalingstid (år)

20

Tilbagebetalingstid (år)

17

 

 

 

Tilbagebetalingstid er beregnet inkl. finansieringsomkostninger.

Scenariernes enkelte betalingsflow er beregnet i samarbejde med Økonomi & Analyse og kan ses på denne sags bilag 2. Scenariernes betalingsflow er beregnet ved et 20-årigt lån.

 

Finansiering

Bekendtgørelse nr. 1311 af 15. december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. samt aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regering af 4. juni 2011, giver kommunerne mulighed for at låne til investeringer i energibesparelser, der fremgår af energimærkningen, samt energikrav til eksisterende byggeri, der følger af Bygnings-reglementet, BR 2010. Løbetiden på lån til energiinvesteringer bør optimalt modsvare tilbagebetalingstiden på investeringen, således at lånet er tilbagebetalt samtidig med eller kort tid efter investeringen er tjent hjem. Investeringer i energibesparelser medfører en varig forbedring af driftsøkonomien. Disse besparede driftsudgifter skal dog først anvendes til ydelser på de lån, der optages til finansiering af investeringerne, indtil lånene er fuldt indfriet.

Ovenstående gælder uanset hvilken ESCO model eller scenarie der bliver valgt.

Budgetmæssige konsekvenser

Anvendelsen af en Ekstern-ESCO model eller Intern-ESCO model centraliserer ansvaret for gennemførelsen af energiinvesteringer i de kommunale bygninger. Dermed er der behov for en revision af den nuværende budgetmodel på bygningsområdet. Der er ifølge de senest udarbejdede vedligeholdelsesplaner (maj 2011) et gennemsnitligt vedligeholdelsesefterslæb på alle kommunens bygninger på 28 mio. kr. om året. I forbindelse med den igangværende indførelse af en ny Facility Management-model undersøges kommunens vedligeholdelses-forbrug i de sidste år. Der skal desuden indføres en ny budgetmodel for el, vand og varme, hvor det dels er muligt at opgøre energibesparelser på et objektivt grundlag, og dels giver mulighed for løbende at reducere driftsbudgetterne med besparelserne i takt med investeringerne. Konceptet for energibudgetmodellen beskrives i den vedlagte rapport, bilag 1 side 13.

 

Investeringsramme

Der skal for det første afsættes en investeringsramme (anlæg) i budgettet, en såkaldt ”Energipulje”, fordelt på den årrække, investeringen gennemføres over. Teknik & Miljø skal have mulighed for at disponere over midlerne, således at der løbende kan foretages investeringer uden forudgående godkendelse af hvert enkelt projekt. Energipuljen finansieres via optagelse af lån.

Energipuljen skal fordeles hensigtsmæssigt over den årrække, investeringen gennemføres, iht. det valgte scenarie. Energipuljens nøjagtige beløb og fordeling vil blive præsenteret til politisk behandling efter analysefase i løbet af 2012. Det er en forudsætning for projektet, at Energipuljen skal tages i betragtning i forbindelse med forhandlinger af budget 2013.

 

Facility Management

Den centrale investering i energirenovering, uanset model, vil udover de miljømæssige fordele, have en positiv effekt i forhold til den fremtidige drift af de kommunale bygninger under Facility Management.

Teknik & Miljøs interne ressourcer på området er allerede disponeret overført til opgaven vedr. indførelse af Facility Management pr. 1.1.2012. Derfor er det Teknik & Miljøs overbevisning, at for realisering af begge modeller er det nødvendigt, at der afsættes de interne årsværk som varierer fra 2,5 til 6,5 årsværk afhængige af den valgte scenarie. Dette beskrives i den vedlagte rapport, bilag 1 side 13.

 

Opstartsudgifter

Derudover skal det nævnes, at uanset hvilket scenarie der vælges, er der udgifter til opstartsperioden, som er nødvendige for det videre arbejde. Disse opstartsudgifter skal tages i brug i 2012 iflg. tidslinjer i den vedlagte rapport, bilag 1 side 9-10. Disse omkostninger er beregnet i scenariernes betalingsflow og skal tilbagebetales af energibesparelserne. Der er derfor kun tale om en midlertidig finansiering.

Opstartsudgifterne vurderes som følger:

Ekstern-ESCO (Scenarie 1 og 3)

kr.

EU-udbud inkl. rådgiver og advokat bistand

500.000

Analyse (fastlæggelse af investering og tidsplan)

600.000

Screening af solceller

450.000

Årsværk energirenovering, 1 stk.

500.000

Årsværk solceller, 1/2 stk.

250.000

I alt udgifter til opstart ved Ekstern ESCO

2.300.000

 

 

Intern-ESCO (Scenarie 2 og 4)

kr.

Screening af solceller

450.000

Årsværk energirenovering, 1 stk.

500.000

Årsværk solceller, 1/2 stk.

250.000

I alt udgifter til opstart ved Intern ESCO

1.200.000

 

Opstartsbevilling foreslås finansieret som følger:

-         Delvis fra rådighedsbeløbet for energimærkning af de kommunale bygninger, som har et disponibelt restbeløb på 531.000 kr.

-         Delvis fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje med 669.000 kr.

 

Konklusion

Investeringsmodel:

Scenarieoversigten peger på, at de korteste tilbagebetalingstider opnås ved Intern-ESCO.

Oversigt over fordele og ulemper ved både Ekstern- og Intern-ESCO kan ses på rapportens bilag 1 side 11.

Teknik og Miljø anbefaler, at der vælges Intern-ESCO som den investeringsmodel, der skal implementeres ved energirenovering i kommunens bygninger.

 

Investeringsomfang:

I scenarieoversigten præsenteres to muligheder indenfor Intern-ESCO: Scenarie 2 (105.000 m2) og scenarie 4 (55.000 m2).

Det har efter beregningerne vist sig, at solcelleinvestering er en vigtig del af projektet, da den gør, at tilbagebetaling for samtlige scenarier forbedres væsentlig. Solcelleinvestering er tilføjet med det samme omfang på alle beregnede scenarier og er begrundelsen for, at tilbagebetalingstid på scenarie 2 er 20 år, mens tilbagebetalingstid på scenarie 4 er 17 år – da solcelleinvesteringen i dette scenarie udgør en større procentdel af den samlede investering.

Samtidig kan man sige, at i scenarie 2 er der mulighed for at løfte flere tunge tiltag, end hvis der vælges scenarie 4 - dette takket være solcelleinvestering.

Scenarie 4 lægger op til en CO2 besparelse på 47 % på de bygninger, som bliver optimeret. Dette betyder at kommunen vil opnå en CO2 besparelse på hele den kommunale bygningsmasse på 24 % i forhold til det graddagskorrigerede forbrug for 2008.

Scenarie 2 lægger op til en CO2 besparelse på 32 % på de bygninger, som bliver optimeret. Dette betyder at kommunen vil opnå en CO2 besparelse på hele den kommunale bygningsmasse på 28 % i forhold til det graddagskorrigerede forbrug for 2008.

Ovenstående lægges til grund for beslutning vedr. investeringsomfang på energirenoveringer i de kommunale bygninger.

Økonomiske konsekvenser

På kort sigt

Der søges om en anlægsbevilling på 1.200.000 kr. til opstartsudgifter i forbindelse med energirenovering i de kommunale bygninger.

Opstartsudgifterne foreslås dels finansieret med 531.000 kr. af det disponible restbeløb vedrørende Energimærkning af kommunale bygninger og dels med 669.000 kr. af Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje.

Kommunalbestyrelsens meddelte i 2008 en anlægsbevilling på 5.155.000 kr. til Energimærkning af kommunale bygninger. Det resterende rådighedsbeløb til Energimærkning på 531.000 kr. forventes overført til 2012 og kan således delvis finansiere opstartsudgifterne.

Anlægsbevillingen hertil reduceres ligeledes med 531.000 kr. og udgør herefter 4.624.000 kr.,

 

669.000 kr. af opstartsudgifterne kan finansieres af Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje i 2012, som udgør 4.221.400 kr.

 

På lang sigt

I denne sag indstilles en principiel godkendelse af afsættelse af en ”Energipulje”, finansieret via låneoptagelse samt principiel godkendelse af investering i opsætning af solceller delvis finansieret af tilskud. Sagen vil senere i forløbet blive forelagt til politisk behandling med henblik på bevillingsafgivelse.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Investeringsmodel for energirenovering i de kommunale bygninger_bilag2 (PDF)

2.
Investeringsmodel for energirenovering i de kommunale bygninger_bilag1 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13  Udtalelse til Statsforvaltningen Hovedstaden vedr. klage over byggesagsgebyr.

02.34.00K02-0069

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter      

Resumé

Statsforvaltningen Hovedstaden har anmodet om en udtalelse angående en klage over opkrævning af byggesagsgebyr i forbindelse med en lovliggørelse af en ændret anvendelse fra carport til beboelse. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller, at udtalelsen fremsendes til statsforvaltningen Hovedstaden med kopi til klager.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Teknik & Miljø modtog den 2. august 2010 en anmodning fra klager om ændring af BBR-oplysningerne for en ejendom, han netop havde (tilbage)købt på tvangsauktion.

Der var tale om ændring af registrering fra carport til beboelse (grovkøkken, fyrrum, værelse).

En sådan ændring kræver byggetilladelse, og sagen blev behandlet i overensstemmelse hermed, bl.a. med nabohøring, da bygningen ikke opfyldte afstandskravet til skel.

Efter sagsbehandlingen blev forholdt lovliggjort ved en retlig lovliggørelse, dvs. ejer fik en byggetilladelse. Med tilladelsen fulgte en opkrævning af gebyr, jfr. byggelovens § 28 på 8.145,08 kr.:

Enfamiliehuse o. lign.       Kategori 2:

Grundtakst, vanskelige sager              7.217,00 kr.

Areal 36 m2 á 25,78 kr.                        928,08 kr.

I alt                                               8.145,08 kr.

Efter gældende praksis anses lovliggørelsessager som ”vanskelige sager”.

 

Ved en beklagelig fejl blev opkrævningen af gebyret ikke stillet i bero i klageperioden.

 

Det fremgår af byggelovens § 17, stk. 1, at det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter.

Det er Teknik & Miljøs opfattelse, at bestemmelsen også gælder for en ejendom købt på tvangsauktion, hvor den nye ejer ikke efterfølgende kan gøre noget krav gældende mod den eller de tidligere ejere.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Klage fremsendt fra Statsforvaltningen Hovedstaden (TIF)

2.
UDKAST Udtalelse vedr. byggelovsklage, Kirkebyvej 21, 3751 Østermarie, j. nr. 2011-712/1034. (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2012 ved leje af bolig hos Bornholms Boligselskab

03.11.00P19-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

14

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Boligselskab har anmodet om Kommunalbestyrelsens godkendelse af en forhøjelse af boligindskud ved leje af boliger efter den 1. januar 2012.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)     at den af Bornholms Boligselskab foreslåede forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2012 godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales.

Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Bornholms Boligselskab har den 31. juli 2011 anmodet Kommunalbestyrelsen om tilladelse til en forhøjelse af boligindskud ved leje af boliger.

Anmodningen til Kommunalbestyrelsen er begrundet i, at boligorganisationen i forbindelse med diverse fraflytninger har konstateret, at det nuværende indskud ofte ikke kan dække lejerens forpligtelser i forbindelse med fraflytningen. Dette skyldes primært 3 forhold: en lovændring hvorefter lejeren har fået længere frist for betaling efter rykker, længere ekspeditionstid i fogedretten og en generel pris/lejeudvikling.

Boligorganisationen får derfor ofte et mindre tilgodehavende, som må sendes til inkasso inden der sker betaling, hvilket medfører en forøgelse af omkostningerne ved at bo til leje, samt en øget risiko for tab for boligorganisationens afdelinger.

Forhøjelse af indskud sker med virkning pr. 1. januar 2012 og berører ikke nuværende lejere, da forhøjelsen alene har konsekvenser ved genudlejning.

Organisationsbestyrelsen har den 2. februar 2011 besluttet at ansøge om tilladelse til forhøjelse af indskuddene i samtlige afdelinger til minimum kr. 19.500,- for en 2-værelses bolig, kr. 20.500,- for en 3-værelsesbolig og kr. 22.000,- for en 4-værelsesbolig, på nær afdelingerne 60 (Nørrebækken, Nexø) og afdeling 76 (Bryggergården, Nexø). Der vil endvidere ikke ske ændringer i boligindskud i ungdomsboligerne. De nuværende indskud er ikke reguleret siden maj 2001. 

I henhold til bekendtgørelse nr. 1307 af den 15. december 2009 om drift af almene boliger m.v. § 56 kan boligorganisationen forhøje indskud med virkning for nye lejere, når det antages, at indestående beboerindskud ikke vil kunne dække lejerens forpligtigelser overfor afdelingen, herunder udgifter ved det lejedes fraflytning.

Teknik og Miljø har gennemgået det fremsendte materiale, der ikke giver anledning til bemærkninger.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Oversigt over boligindskud (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15  Gensidig orientering

01.01.00I00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

15

 

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Intet til orientering.

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

16

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Ingen sager til ældreråd og handicapråd.

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17  Udmøntning af ramme til øget vejkapacitet på Rønne Havn

05.01.02Ø39-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Transportministeriet har i brev af 2. marts 2011 meddelt at der er bevilliget 10 mio. kr. fra Havnepakke II til ”ramme til øget vejkapacitet på Rønne Havn”.

Som led i aftalen var forligskredsen enige om at Rønne Havn fortsat skulle forblive en central erhvervshavn og at havnen ikke skulle betale for tilslutning til anlæg der finansieres af staten.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller,

b)     at orienteringen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:
Der henvises til bemærkninger til dagsordenen i pkt. 1.

Sagsfremstilling

Transportministeriet har bevilliget 10 mio. kr. fra Havnepakke II til ”ramme til øget vejkapacitet på Rønne Havn” på visse betingelser, herunder at havnen fortsat skal fungere som en central erhvervshavn, samt at Rønne Havn A/S ikke skal betale for tilslutning til anlæg der finansieres af staten.

 

Teknik & Miljø har tidligere godkendt de trafikanlæg Rønne Havn har udført i forbindelse med færgeforliget, på betingelse af at Rønne Havn selv betaler udgifterne til de nødvendige tilslutninger til og ændringer af det kommunale vejnet der vil blive nødvendige (svingbaner, evt. rundkørsel eller ombygning af kryds, opgraderinger af veje mv.).

 

Teknik & Miljø har tidligere, på baggrund i de stillede betingelser i forbindelse med bevillingen, meddelt Transportministeriet at der jf. den vedtagne Kommuneplan ikke længere vil være mulighed for at bygge boliger på havnen, ligesom der ikke vil blive opkrævet betaling for tilslutning til vejanlæg mv. som jf. det indgåede forlig finansieres af staten.

Det vurderes ud fra vedlagte notat ”Infrastruktur ved Rønne Havn”, at de 10 mio. kr. er givet til anlæg af kommunale veje.

Administrationen af den statslige medfinansiering blev overdraget til Vejdirektoratet i foråret 2011, og Teknik & Miljø har oplyst Vejdirektoratet at projektet forventes at indgå i kommunens Vej- og Trafikplan for Rønne, og at der vil blive udarbejdet en samlet plan for trafikafviklingen fra færgelejerne. Det forventes at en sådan plan kan udarbejdes i løbet af 2012.

Økonomiske konsekvenser

Ingen. Det har hele tiden været forudsat at tilslutningsanlæg mv. i forbindelse med det nye færgeforlig ikke skulle finansieres af den skattefinansierede del af Bornholms Regionskommunes budget.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Notat - Infrastruktur ved Rønne Havn.doc (DOC)