Referat
Kommunalbestyrelsen
24-11-2011 kl. 18:00
Kommunabestyrelseessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Politik for inkluderende læringsmiljøer
  åbent 3 Forslag til langsigtet plan for dagtilbud - i høring
  åbent 4 Lukning af afdeling Muleby Børnehus i dagtilbud Nord
  åbent 5 Renoveringspulje til skolebygninger, anlægsbevilling
  åbent 6 Forslag til tildelingsmodeller på skoleområdet
  åbent 7 Anlægsbevilling til genåbning af klinikrum i tandklinikken i Nexø
  åbent 8 Anlægsbevilling til tagrenovering på Røbo
  åbent 9 Anlægsbevilling - Tagrenovering og udskiftning af gulvbelægning i Nexøhuset
  åbent 10 Anlægsbevilling til møblering af servicearealer i de nye tilbygninger på Plejecenter Aabo og Nørremøllecentret
  åbent 11 Anlægsbevilling til renovering af fritids- og medborgerhuse
  åbent 12 Etablering af §35 stk. 2 udvalg
  åbent 13 Justering af byggesagsgebyrer
  åbent 14 Forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2012 ved leje af bolig hos Bornholms Boligselskab
  åbent 15 Rønne Havn A/S´s overtagelse af administrationen af Nørrekaas Lystbådehavn
  åbent 16 Revideret regulativ for den kommunale tømningsordning for septiktanke
  åbent 17 Fredning af Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
  åbent 18 Investeringsmodel for energirenovering i de kommunale bygninger
  åbent 19 Høringssvar vedr. en evt. udvidelse af rammerne for butiksareal i Rønne
  åbent 20 Likviditetsoversigter pr. 31. oktober 2011
  åbent 21 Godkendelse af regbskab 2010 og budget 2012 for de lette kollektive boliger .
  åbent 22 Bornholms Varme A/S, ansøgning om kommunegaranti
  åbent 23 Måltal 2011 for ansatte med ikke-vestlig baggrund i BRK
  åbent 24 Bemyndigelse til salg af kommunale ejendomme og grunde
  åbent 25 Orientering fra formanden
  lukket 102 Salg af grunde



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Jacob Kjøller mødte kl. 18,07 under behandlingen af pkt. 2.

Lotte Helms Kjær forlod mødet kl. 20,13 under behandlingen af pkt. 18.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Politik for inkluderende læringsmiljøer

17.03.00K04-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

27-09-2011

3

 

Børne- og Skoleudvalget

08-11-2011

6

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

12

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 7. juni 2011 sendte Børne- og Skoleudvalget et forslag til en politik for inkluderende læringsmiljøer i høring. Høringssvarene er nu indkommet

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

Politik for inkluderende læringsmiljøer godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 27. september 2011:

Arbejdsgruppen behandler de indkomne høringssvar, og forslaget til politik for inkluderende læringsmiljøer forelægges på kommende udvalgsmøde.

 

Børne- og skoleudvalget 8. november 2011:

Forslaget til politik for inkluderende læringsmiljøer anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Formålet med en politik for inkluderende læringsmiljøer er at tydeliggøre de inkluderende værdier: Tilstedeværelse, deltagelse og læring for både forældre, børn og professionelle. Endvidere at skabe opmærksomhed omkring redskaber og procedurer, der fremmer inklusion og endelig at medvirke til at sikre en effektiv ressourceanvendelse.

 

Forslaget til en politik for inkluderende læringsmiljøer indeholder:

a)     En definition af begrebet inklusion

b)     Mål for inklusion

c)     Principper for udvikling af samarbejdet mellem børne- og ungeområdets almene tilbud og tilbuddene til børn og unge med særlige behov

d)     Konkrete rammer og forslag til hvordan de almene tilbud kan gøres mere inkluderende

e)     Opfølgning og evaluering

 

Som tillæg til Politikken er der udarbejdet en oversigt over de nuværende kommunale tilbud til børn og unge med særlige behov på dagtilbuds- og Skoleområdet. Oversigten kaldes ”Tilbudsviften”. ”Tilbudsviften” udgør et selvstændigt dokument, der løbende udvikles.

 

Som bilag er vedhæftet et resume af de indkomne høringssvar. Der indkommet 17 høringssvar. Langt den overvejende del af høringssvarene er i udgangspunktet positive overfor politikken. Flere svar gør opmærksom på, at der bør være sammenhæng mellem inklusionsopgavens omfang og den økonomi, der stilles til rådighed for at kunne løse den.

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Arbejdsgruppen har den 12. oktober 2011 gennemgået de indkomne høringssvar og indarbejdet dem i forslaget til ”Politik for inkluderende læringsmiljøer”. Forslaget efter indarbejdelsen af høringssvarene er vedhæftet sagen som bilag.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. november 2011

1.
Forslag til politik for inkluderende læringsmiljøer 12 10 2011 (DOC)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 27. september 2011

2.
Tilbudviften (DOC)

3.
Resume af høringssvar vedr. Inkluderende læringsmiljøer (DOC)

4.
Handicaprådet høringssvar (DOC)

5.
SB-hørings-inklusion .doc (DOC)

6.
31.08.2011 Høringssvar Inkluderende læringsmiljøer.doc (DOC)

7.
Høringssvar vedrørende inklusion.doc (DOC)

8.
Høringssvar vedr. politik for inkluderende læringsmiljøer(1246192).DOC (DOC)

9.
høringssvar politik for inklusion.doc (DOC)

10.
Bemærkninger til høringsmaterialet1 (3).doc (DOC)

11.
Høringssvar, forslag til politik for inkluderende miljøer, Dagtilbud Vest.doc (DOC)

12.
Høringssvar inkluderende læringsmiljøer fra Paradisbakkeskolen (MSG)

13.
høringssvar vedr. politik for inkluderende læringsmiljø 110906.doc (DOC)

14.
10. kl center høringssvar (MSG)

15.
Forslag til politik for inkluderende (1228019).DOC (DOC)

16.
Politik inklusion, høringssvar.doc (DOC)

17.
Inklusion, høringssvar, distriktet, sept. 11.doc (DOC)

18.
Inklusionspolitik, høringssvar, bestyrelsen, aug. 11.doc (DOC)

19.
Forslag til Høringssvar vedr. Politik for inkluderende læringsmiljøer.doc (DOC)

20.
Høringssvar vedr politik for inklusion.doc (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Forslag til langsigtet plan for dagtilbud - i høring

28.06.04P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-11-2011

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

1

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget besluttede 4. maj 2011, at sende oplæg til langsigtet plan for dagtilbudsområdet til debat i forældreråd, distriktsbestyrelser, MED udvalg, faglige organisationer og handicapråd.

 

Der blev i perioden afholdt debatmøde, hvor distriktsbestyrelser, forældreråd, øvrige forældre, medarbejdere og politikere var inviteret.

 

Debatperioden udløb 6. august 2011. Forslaget var planlagt behandlet på Børne- og Skoleudvalgsmøde den 27. september 2011, men udvalget besluttede at udskyde behandlingen til den 8. november 2011.

 

På baggrund af de indkomne kommentarer fra debatperioden, samt dialog med Børne- og Skoleudvalget er der nu udarbejdet forslag til en langsigtet plan for dagtilbudsområdet, som foreslås sendt i høring.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at:

a)     Forslag til langsigtet plan sendes i høring i distriktsbestyrelser, MED udvalg, faglige organisationer og handicapråd.

b)     Høringsperioden er fra 9. november 2011 til 13. januar 2012, hvor høringsmateriale skal være Børne- og Skolesekretariatet i hænde.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. november 2011:

Indstillingen godkendt, idet Børne- og skoleudvalget på nuværende tidspunkt ikke ønsker en lukning af Allinge/Tejn Børnehus, men udvalget ser gerne forslag til en ændret organisering i Distrikt Nord.

I forbindelse med den ændrede struktur skal der også foretages en vurdering af ledelsesstrukturen primært i Dagtilbud Vest.

Forslag til langsigtet plan for dagtilbudsstrukturen tilrettes jf. Børne- og skoleudvalgets bemærkninger og ovenstående beslutninger.

Børne- og skoleudvalget ønsker herudover, at det undersøges, om der er behov for et dagtilbud med udvidet åbningstid.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

Til drøftelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Punktet blev ikke behandlet, fordi tillægsdagsordnen ikke blev godkendt.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a)     Forslag til langsigtet plan sendes i høring i distriktsbestyrelser, MED udvalg, faglige organisationer og handicapråd.

b)     Høringsperioden er fra 9. november 2011 til 13. januar 2012, hvor høringsmateriale skal være Børne- og Skolesekretariatet i hænde.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

 

I debatperioden er udarbejdet kommentarer fra:

 

  1. Børnenes Dagpleje og Pladsformidling

 

  1. Medarbejderne i Dagtilbud Vest

 

  1. Bestyrelsen i Dagtilbud Vest

 

  1. MED udvalget Dagtilbud Øst

 

  1. Distriktsbestyrelsen dagtilbud Øst

 

  1. MED udvalg, Distriktsbestyrelse og ledergruppe Dagtilbud Nord

 

  1. Fælles bemærkninger fra de 4 MED udvalg

 

  1. BUPL

 

  1. Handicaprådet

 

  1. Efter høringsfristens udløb indkommet udtalelse fra tre afdelingsledere i dagtilbud Midt, samt fra forældrerådet i Bællacenteret.

 

  1. Indkommet forslag om etablering af Busbørnehave

 

  1. Indkommet forslag til bygning af ny Skovbørnehave i distrikt Vest

 

Opsummering af kommentarer til debatoplægget: ”Langsigtet plan for dagtilbudsområdet”

 

Børnenes dagpleje og Pladsformidling:

  • Vigtigt at dagplejen fortsat er en virksomhed
  • Relevant at etablere en specialgruppe i Tejn Børnehus
  • Ved nybyggeri skal ind tænkes rum til legestue og gæstepleje
  • Det er væsentligt med valgfrihed for forældrene, dermed skal der være tilbud om dagpleje i nærområderne

Medarbejderne Dagtilbud Vest

  • I 2015 mangles ca. 40 pladser i distrikt Vest
  • Peger på realisering af scenarie 1 i debatoplægget
  • Øge antallet af pladser gennem en varig løsning
  • Bibeholdelse af 7 afdelinger i distriktet
  • Forbedring af de fysiske rammer
  • Bygningsmæssige ændringer i Trinbrættet
  • Oprettelse af ”busbørnehave” til brug i spidsbelastningsperioderne
  • Oprettelse af permanent satellit i Muleby børnehus

Distriktsbestyrelsen Dagtilbud Vest

  • Etablering af varig løsning på pladsmanglen
  • Ønsker ikke en stor institution i stedet for 3 af de nuværende
  • Langsigtet plan skal medtænke revision af visitationsreglerne
  • Realisere scenarie 1 i debatoplægget
  • Budgettildelingsmodellen ligestiller ikke børn i små og store institutioner
  • Børnepolitikken bør ind tænkes i den langsigtede plan

MED udvalget Dagtilbud Øst

  • Scenariet med 1 stor institution i Nexø by er en god ide
  • Vuggestue og børnehavedelen i Sydgården skal bevares

Distriktsbestyrelsen Dagtilbud Øst

  • De kommunale tilbud i nærområderne skal bevares
  • Der skal ses på nye samarbejdsmuligheder med andre virksomheder
  • Scenariet med 1 stor institution i Nexø by er en god ide

MED udvalg, distriktsbestyrelse og ledergruppe i Dagtilbud Nord

  • Anbefaler politikerne at lukke Muleby Børnehus
  • Opfordrer til undersøgelse af om Distrikt Vest kan benytte sig af Muleby Børnehus
  • Anbefaler at der kigges på en løsning for Allinge/Tejn området
  • Børnehuset Tejn er på grænsen af fornuftig bæredygtighed
  • Skovhuset skal bevares
  • Etablering af specialgruppe i Børnehuset i Tejn
  • Igangsættelse af bygningsmæssig ændring af Klemensker Børnehus rummende dagpleje og gæstepleje
  • Tilpasning af distriktsgrænser og antal distrikter
  • Udvidelse af åbningstiden i enkelte afdelinger
  • Vurdering af behovet for vippeordning på hele øen

Fælles fra de 4 MED udvalg

  • Problemstillinger i forhold til visitationsreglerne skal beskrives
  • De små institutioner skal bevares
  • Der skal tænkes på tværs af distrikterne

BUPL

  • Enig i, at mange af institutionsbygningerne er utidssvarende
  • Nyopført dagtilbud i Aakirkeby der huser Legestedet og Idrætsbørnehaven er en god begyndelse
  • Nybygninger skal indrettes efter pædagogikken
  • Ved visitering skal samarbejdet til distriktslederne udvides, visiteringen skal ikke udelukkende ske på basis af opmålinger, men også udfra pædagogiske overvejelser
  • Pladsformidlingen er en myndighedsopgave der bør flyttes til Borgerservice
  • Forslag om rullende opstart i børnehaveklasserne
  • Forslag om ny tildelingsmodel, hvor basisbeløbet indregnes i takstbeløbet
  • Etablering af tættere konkretiseret samarbejde mellem Distriktslederne for skole og dagtilbud
  • Udvikling af teamledelse modeller inden for de enkelte distrikter

Handicaprådet

  • Ønsker at få evalueringen til drøftelse

 

Centrale punkter i forslag til langsigtet plan for dagtilbudsstrukturen

 

På baggrund af de indkomne bemærkninger samt dialog med Børne- og Skoleudvalget, er der foretaget ændringer og justeringer i tekst og indhold i det før udsendte: ”Debatoplæg for en langsigtet plan for dagtilbudsstrukturen”, hvilket har resulteret i: ”Forslag til langsigtet plan for dagtilbudsstrukturen”.

 

”Forslag til langsigtet plan for dagtilbudsstrukturen” beskriver dagtilbudsstrukturen og de overordnede rammevilkår, herunder den demografiske udvikling, som har stor betydning for de grundlæggende betingelser for området.

 

I materialet indgår prognose for pasningsbehov 2012-2021, samt det faktisk forventede fødselstal 2011.

 

På baggrund af ovenstående er udarbejdet konkrete forslag til en langsigtet plan for de fire dagtilbudsdistrikter.

 

Endvidere lægges op til debat om afledte effekter på en ændring af dagtilbudsstrukturen:

 

Forslag til høringsperiode:

 

Høringsperioden er fra 9. november 2011 til 13. januar 2012, hvor høringsmateriale skal være Børne- og Skolesekretariatet i hænde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ved en behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget vil endelig høring ske i forlængelse af godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Dette indebærer derfor også, at høringsfrisen flyttes i henhold til mødet i kommunalbestyrelsen, og finder sted fra den 25. november 2011 til den 20. januar 2012.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. november 2011

1.
Samlede kommentarer til debatoplæg langsigtet plan for dagtilbud (DOC)

2.
Forslag om naturbus-instituioner på Bornholm (PDF)

3.
Ideoplæg til naturbørnehave udarbejdet af forældre og personale i Skovbørnehaven Rønne (DOC)

4.
Forslag til langsigtet plan i høring 01.11.11 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Lukning af afdeling Muleby Børnehus i dagtilbud Nord

28.06.00G00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-11-2011

3

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

9

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Distriktsbestyrelsen i Dagtilbud Nord har på deres bestyrelsesmøde den 3. oktober 2011, med baggrund i udsættelsen af ”Den langsigtede plan”, besluttet at indstille lukning af Muleby Børnehus til politisk behandling.

 

Pr. 1. april 2012 er der kun i alt 7 vuggestue- og 10 børnehavebørn tilbage i Muleby Børnehus.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

Børne- og Skoleudvalget godkender, at afdelingen Muleby Børnehus i Dagtilbud Nord lukkes pr. 31. marts 2012

 

Børne- og skoleudvalget 8. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Børne- og skoleudvalget anbefaler til kommunalbestyrelsens godkendelse, at provenuet ved besparelsen ved lukning af Muleby Børnehus fastholdes på politikområde 01.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Udvalget anbefaler en lukning af Muleby Børnehus i Dagtilbud Nord pr. 31. marts 2012 og provenuet ved besparelsen tilføres kassebeholdningen.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

I debatoplægget om en langsigtet plan for dagtilbudsstrukturen indgår i scenarierne for Distrikt Nord forslag om lukning af Muleby Børnehus pr. 1. april 2012.

 

Pr. 1. april 2012 er der i Muleby Børnehus:

 

·         7 vuggestuebørn

·         10 børnehavebørn

 

Heraf har distriktsleder kendskab til, at et barn kun er midlertidigt indskrevet i Muleby Børnehus og, at et barn flytter til en institution udenfor distriktet.

 

Det forventede børnetal pr. 1. april 2012 vurderes til ikke, at være hverken fagligt eller økonomisk bæredygtigt.

 

Distriktsbestyrelsen i Dagtilbud Nord, har på deres møde den 3. oktober 2011 drøftet dette, og Distriktsbestyrelsen indstiller, at forældrene til vuggestue- og børnehavebørn tilbydes en plads i en af distriktets øvrige afdelinger, der arbejdes på at sikre børnene så god en overgang som muligt. Der vil være basis for, at tilbyde personale ansættelse svarende til det antal børn der overflyttes til andre afdelinger i distriktet.

Økonomiske konsekvenser

Budgetposter, beløb i tusind kroner

2012

2013-15

Løn pædagogisk leder

-313

-417

Grundtilskud pr. afdeling

-110

-147

Bygningsdrift *

-152

-211

I alt brutto

-575

-775

Ændret forældrebetaling (25 pct.)*

 

181

Ændring søskenderabat og fripladstilskud

 

-56

Ændret tilskud til private (inkl. søskenderabat og fripladstilskud)

 

-179

I alt netto

 

-829

 

*) Kun 161.000 kr. ud af de budgetterede 211.000 kr. til bygningsdrift indgår i grundlaget for udregning af forældrebetaling (udgifter til ind- og udvendig vedligeholdelse, samt forsikringer på i alt 50.000 kr. indregnes ikke). Forældrebetalingen beregnes derfor som 25 % af 725.000 kr.

 

Lukning af Muleby Børnehus pr. 1. april 2012 betyder at der for budgetåret 2012 kan spares 9 måneders budget til posterne ”løn pædagogisk leder” og ”grundtilskud pr. afdeling”, hvilket svarer til 75 pct. af budgettet. På bygningsdriften kan der også spares 75 pct. på langt de fleste poster (rengøring, el mv.) – dog vil dette ikke være muligt på varmekontoen, hvor der kalkuleres med at 44 pct. af varmeforbruget finder sted i månederne januar til marts. Derfor bliver kontoen til varme kun beskåret med 56 pct.

 

I og med at taksterne for forældrebetaling og tilskudsbeløbene til de private operatører er fastlagt for 2012 vil der ikke skulle ændres i budgetterne til disse poster.

 

Den samlede nettobesparelse i 2012 bliver på 575.000 kr.

 

Børne- og Skoleudvalget kan ikke disponere over det fulde besparelse på 575.000 kr., idet der skal afsættes midler til fortsat drift af bygningen. Størrelsen af beløbet afhænger af hvad bygningen efterfølgende skal anvendes til.

 

I budget 2013-15 vil der kunne spares 775.000 kr. brutto på driften. Dertil er der beregnet en nedgang i forældrebetalingen på 181.000 kr. og en besparelse på søskenderabat og fripladstilskud på 56.000 kr. 

 

Endelig vil der – som følge af besparelser på de kommunale pladser – opnås besparelser på tilskuddene til private operatører på netto 179.000 kr.

 

I alt forventes en årlig besparelse på 829.000 kr. Børne- og Skoleudvalget kan ikke disponere over det fulde besparelse på 575.000 kr., idet der skal afsættes midler til fortsat drift af bygningen. Størrelsen af beløbet afhænger af hvad bygningen efterfølgende skal anvendes til.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. november 2011

1.
Brev fra distriktsleder og bestyrelse (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Renoveringspulje til skolebygninger, anlægsbevilling

82.18.00S05-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-11-2011

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

11

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 27. september 2011 behandlede Børne- og Skoleudvalget en ansøgning fra Hans Rømer Skolen om en anlægsbevilling til en række vedligeholdelsesopgaver. Behandlingen blev udsat, fordi udvalget ønskede en procedure for anvendelse af de afsatte midler til skolerenoveringer.

Teknik og Miljøs bygningsgruppe har nu udarbejdet en oversigt, og anbefaler, at den resterende del af bygningspuljen anvendes til de nedenfor beskrevne arbejder.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

a)     at der gives en anlægsbevilling på 545.375 kr. til de nævnte vedligeholdelsesarbejder

b)     at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2011 på 505.888 kr. og i 2012 på 39.487 kr. finansieret af renoveringspuljen til skolebygninger i hhv. 2011 og 2012

c)     at et eventuelt mer-/mindreforbrug på anlægsbevillingen ved arbejdernes afslutning finansieres af eller tilbageføres til renoveringspuljen til skolebygninger

d)     at anlægsbevillingen gives til Børne- og Skoleudvalget under politikområde 02 undervisning

 

 

Børne- og skoleudvalget 8. november 2011:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse, idet Børne- og skoleudvalget ønsker, at pkt. c i indstillingen udgår.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Områdechefens indstilling anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Bygningsgruppen i Teknik og Miljø vurderer, at de skader, der som regel medfører de største meromkostninger, relaterer sig til utætheder i klimaskærmen. På den baggrund anbefaler bygningsgruppen, at der søges om anlægsbevilling til følgende vedligeholdelsesarbejder:

 

 

 

 

 

Hans Rømer Skolen

 

Afdeling Aaker:

1) udskiftning af eternittag over festsal + klasseværelser.

(eternitpladerne er fra 1954 og er meget nedslidte)                                     295.575 kr.

 

Afdeling Vestermarie:

2) Reparation af skotrende. (taget er utæt omkring skotrenden

og der er store skader på den underliggende konstruktion)                               89.800 kr.

 

Kildebakken:

3) udskiftning af paptag på gymnastiksal.

(Tagpapbelægningen er meget nedslidt og utæt mange steder)                      125.000 kr.

 

 

Ungdomsskolen Klemensker:

4) Reparation af nedløb og murværk.

(Utæt nedløb har medført store skader på det bagvedliggende murværk)            20.000 kr.

 

Paradisbakkeskolen:

Afdeling Nexø:

5) Reparation af inddækninger over indgangsparti. (Defekte inddækninger

er årsag til vandindtrængning og der er skader loftet i indgangspartiet)              15.000 kr.

 

I alt søges om                                                                                       545.375 kr.

 

Ovenstående akutte vedligeholdelsesarbejder er prissat til i alt 545.375 kr.

 

 

Økonomiske konsekvenser

De samlede anlægsudgifter på 545.375 kr. foreslås finansieret af renoveringspuljen til skolebygninger.

Det korrigerede rådighedsbeløb i skolerenoveringspuljen for 2011 udgør 505.888 kr. Restbeløbet på 39.487 kr. kan finansieres af skolerenoveringspuljen i budget 2012, som udgør 1.124.200 kr.

Det skal bemærkes, at der allerede er indregnet kvalitetsfondsmidler i forbindelse med budgetlægningen af renoveringspuljen. Det er således ikke muligt at supplere med yderligere kvalitetsfondsmidler.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Forslag til tildelingsmodeller på skoleområdet

17.00.00Ø02-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-11-2011

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

13

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af en ændret skolestruktur den 24. februar 2011, at der også skulle udarbejdes en ny tildelingsmodel for kommunens fire almene skoler.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller, at Børne- og Skoleudvalget:

a)     Vurderer, hvilken balance udvalget ønsker mellem en elevtalsafhængig model og en klassetildelingsmodel.

b)     Sender notatet: ”Ny tildelingsmodel på skoleområdet” i høring i de fire skolebestyrelser i perioden 8. november til 19. december 2011.

c)     Forholder sig til den situation, at tildelingsmodellen tilsammen i nogle år fordeler flere midler til de fire skoler end demografimodellen tildeler skolevæsenet. Der er to muligheder:1)Børne- og Skoleudvalget kan enten anbefale, at den samlede budgetramme skal overholdes. Det indebærer, at budgettildelingen genberegnes hvert år. 2) Den samlede budgetramme udvides så serviceniveauet fastholdes.

 

Børne- og skoleudvalget 8. november 2011:

Børne- og skoleudvalget godkender indstillingen og sender notatet "Ny tildelingsmodel på skoleområdet" i høring, idet Børne- og skoleudvalget anbefaler variant A.

Børne- og skoleudvalget anbefaler, at den samlede budgetramme skal overholdes, og budgettildelingen genberegnes hvert år.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Udvalget anbefaler notatet "Ny tildelingsmodel på skoleområdet" i høring med Børne- og Skoleudvalgets anbefaling af variant A, og at den samlede budgetramme skal overholdes og budgettildelingen genberegnes hvert år.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I øjeblikket fordeles det samlede budget for hele skolevæsenet mellem skolerne ved et kronebeløb pr. elev (taxametermodel).  Sigtet med en ny tildelingsmodel, er at sikre et økonomisk driftsgrundlag for skolerne i den skolestruktur, der blev besluttet den 24. februar 2011.

 

Man kan få et overblik over den økonomiske dimension af de mulige tildelingsmodeller, hvis man opfatter dem som et kontinuum eller et spekter med to poler. Som den ene pol kan man forestille sig en model, der tildeler det samme budget til hver skole. Den anden pol er en model, der tildeler budget udelukkende i forhold til antallet af elever.

 

        Beløb pr. skole------ Beløb pr. afdeling------ Beløb pr. klasse------ Beløb pr. elev

 

I mellem disse yderpoler kan man forestille sig et uendeligt antal varianter, der enten er ”rene” som f.eks. et beløb pr. skole eller kombinationer af forskellige beløb fordelt på to eller flere parametre.

 

I grundmodellen indgår de fire parametre som er nævnt ovenfor: Beløb pr. skole, beløb pr. afdeling, beløb pr. klasse og beløb pr. elev. Der er blevet beregnet 3 varianter af grundmodellen.

 

Grundmodellen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Skoleudvalget den 5. april 2011. Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at der skal udarbejdes en ny tildelingsmodel, der primært er klassebaseret.

Økonomiske konsekvenser

Sammenligning af varianterne

Varianternes økonomiske dimension er nedenfor illustreret ud fra i hvor høj grad, der er tale om overvejende fast budgettildeling eller overvejende variabel budgettildeling.  

Figur 1: Procentandel af budgetramme fordelt efter skole, afdeling, klasse og elev

 

 

 

 

 


Skole

Afdeling

Klasse

Elev

Nuværende taxametermodel og udgangspunkt

2%

-

98%

Variant A – Fire parametre

3%

4%

34%

58%

Variant B – Fire parametre

6%

8%

55%

31%

Variant C – Fire parametre

6%

8%

71%

15%

 

I varianter med overvejende fast tildeling (skole, afdeling og klassetildeling) vil der blive omfordelt budget fra skoler med høje klassekvotienter til skoler med lave klassekvotienter.

I varianter med overvejende variabel tildeling (elevtildeling) omfordeles budget fra skoler med lave klassekvotienter til skoler med høje klassekvotienter.

Beregningerne viser, at stort set alle de af arbejdsgruppen udarbejdede varianter omfordeler budget fra Rønneskolen og Paradisbakkeskolen til Hans Rømers Skolen og Skole Nord.

 

Jo lavere andel af budgetrammen, der fordeles efter antallet af elever, desto hårdere rammes Rønneskolen og Paradisbakkeskolen af omfordelingen, da disse skoler har de højeste klassekvotienter.

En tildelingsmodel, der overvejende tildeler fast budget er dog ikke i overensstemmelse med demografikorrektionen af skoleområdets budgetramme.

Demografikorrektionen er baseret på en marginalmode, der regulerer ændringer i befolkningsudviklingen for aldersgruppen 6-16 årige.

Ved en tildelingsmodel på skoleområdet, som overvejende har en fast tildeling, opstår de ubalancer, som fremgår af nedenstående tabel 1. Det ses, at alle tre varianter forventes at tildele skolerne et større budget end ved den nuværende taxametermodel i 2015.

Det ses endvidere af tabel 1, at under de valgte forudsætninger har varianterne følgende konsekvenser for de tre år:

2013: Der er balance i alle varianter i forhold til udgangspunktet.

2014: Budgettildelingen reduceres i alle varianter i forhold til udgangspunktet

2015: I alle varianter øges tildelingen.

 

Tabel 1: Oversigt over alle modellerne, differencer ift. Udgangspunktet

Variant

2013

2014

2015

Variant A

0

-532.000

446.000

Variant B

0

-196.000

1.424.000

Variant C

0

-71.000

1.947.000

Note: Minus angiver at rammen reduceres i forhold til udgangspunktet

Politisk kan man forholde sig på to måder til differencerne i 2015:

 1) Den samlede budgetramme skal overholdes: Det indebærer, at budgettildelingen genberegnes hvert år. (De tildelte beløb pr. klasse eller pr. elev reduceres så tildelingen holder sig indenfor skolevæsenets totalramme)

 2) Den anden mulighed er, at den samlede budgetramme udvides.

Ved en genberegning vil der være tale om en serviceforringelse. Ved tilførsel af yderligere midler fastholdes serviceniveauet som i udgangspunktet.

Varianternes konsekvenser for den gennemsnitlige budgettildeling

Overblik over varianternes konsekvenser for den gennemsnitlige budgettildeling pr. elev og pr. klasse er gengivet i tabel 2 og tabel 3 nedenfor.

 

Tabel 2: Gnst. budgettildeling* pr. elev

Variant

Skole Nord

Hans Rømers Skolen

Paradisbakkeskolen

Rønneskolen

Udgangspunkt

38.870

39.970

38.820

39.000

Variant A

40.190

41.250

38.560

37.960

Variant B

41.330

43.140

38.310

37.050

Variant C

41.600

43.580

38.150

36.980

*) Gennemsnit er beregnet på baggrund af budgettildeling i 2013, 2014 og 2015

 

Tabel 3: Gnst. budgettildeling* pr. klasse

Variant

Skole Nord

Hans Rømers Skolen

Paradisbakkeskolen

Rønneskolen

Udgangspunkt

796.560

795.270

849.660

840.560

Variant A

823.400

820.460

843.730

818.060

Variant B

846.950

858.120

838.180

798.360

Variant C

852.390

866.820

834.530

797.010

*) Gennemsnit er beregnet på baggrund af budgettildeling i 2013, 2014 og 2015

 

Forskellene i tildelte beløb pr. elev/ år afspejles i de beløb, der flyttes fra skoler, med høje klassekvotienter til skoler med relativt lave klassekvotienter.

 

I en rent elevbaseret tildelingsmodel tildeles den højeste service til klasser med mange elever.

 

I en tildelingsmodel baseret på klasser vil den højeste service derimod tildeles klasser med få elever.

 

Børne- og Skoleudvalget skal derfor forholde sig til, hvilken balance der ønskes mellem på den ene side den elevtalsafhængige models ulighed målt skole for skole og på den anden side klassetildelingsmodellens ulighed målt elev for elev.

 

Den nye tildelingsmodel skal have virkning fra den 1. august 2012.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. november 2011

1.
Ny tildelingsmodel på skoleområdet 27 10 2011 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Anlægsbevilling til genåbning af klinikrum i tandklinikken i Nexø  

82.04.00S05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

09-11-2011

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

8

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

7

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Kommunale Tandpleje ansøger om en anlægsbevilling på 250.000 kr. til genåbning af klinikrum i tandklinikken i Nexø.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

a)     at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 250.000 kr. til genåbning af klinikrum i tandklinikken i Nexø

b)     at tillægsbevillingen finansieres af Bornholms Kommunale Tandplejes overførte driftsoverskud fra 2010

c)     at anlægsbevillingen gives til Socialudvalget under politikområde 18 Forebyggelse og behandling

 

Socialudvalget, den 9. november 2011:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Anlægsbevillingen skal anvendes til genåbning af et klinikrum i tandklinikken i Nexø. Med lukningen af tandklinikken i Aakirkeby er der behov for en udvidelse af antallet af klinikrum i tandklinikken i Nexø. En genåbning af et klinikrum vil sikre en fleksibel drift, så klinikken fremover har 4 units til betjening af det samlede patientgrundlag i Nexø, som bliver ca. 2800 børn, unge og ældre.

 

Anlægsbevillingen vedrører primært indkøb og installation af nye units, idet det ikke kan svare sig at flytte udstyret fra Aakirkeby til Nexø. Udstyret i Aakirkeby er ca. 18 år gammelt og udskiftning af units i Aakirkeby ligger i planen for 2012 -13. Endvidere er der udgifter til afviklingen af klinikken i Aakirkeby.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på i alt 250.000 kr. til genåbning af et klinikrum i tandklinikken i Nexø

foreslås finansieret med 250.000 kr. fra Bornholms Kommunale Tandplejes overførte driftsoverskud fra 2010.

 

Ansøgningen om anlægsbevilling skal ses i forlængelse af Bornholms Kommunale Tandplejes ansøgning om anvendelse af overført driftsoverskud fra 2010, hvor Bornholms Kommunale Tandpleje ansøgte om mulighed for at anvende en del af dette til genåbning af et klinikrum i tandklinikken i Nexø. Socialudvalget har anbefalet ansøgningen og Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 24. august 2011 anmodningen, idet ansøgningen kan kategoriseres som anlæg.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Anlægsbevilling til tagrenovering på Røbo

82.07.00S05-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

09-11-2011

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

7

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

8

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Røbo ansøger om en anlægsbevilling på 275.000 kr. til tagrenovering på Røbo.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

a)     at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 275.000 kr. til tagrenovering på Røbo

b)     at tillægsbevillingen finansieres af Røbos overførte driftsoverskud fra 2010

c)     at anlægsbevillingen gives til Socialudvalget under politikområde 06 Psykiatri og handicappede

Socialudvalget, den 9. november 2011:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales, idet halvdelen af anlægsudgiften finansieres af kvalitetsfondsmidlerne. Den resterende halvdel af anlægsbevillingen tilføres kassen.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Anlægsbevillingen skal anvendes til renovering af fladt tag med stor lyskuppel på Røbo. Utætheden er midt i rummet mellem køkken og kantine. Behovet for renoveringen skyldes utæthed, der har et omfang, så det er nødvendigt at sætte spande under for at opfange regnvand og smeltet sne.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på i alt 275.000 kr. til tagrenovering foreslås finansieret med 275.000 kr. fra Røbos overførte driftsoverskud fra 2010.

 

Ansøgningen om anlægsbevilling skal ses i forlængelse af Røbos ansøgning om anvendelse af overført driftsoverskud fra 2010, hvor Røbo ansøgte om mulighed for at anvende en del af dette til tagrenovering.

Socialudvalget har anbefalet ansøgningen og Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 24. august 2011 anmodningen, idet ansøgningen kan kategoriseres som anlæg.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Anlægsbevilling til tagrenovering og udskiftning af gulvbelægning i Nexøhuset

82.07.00S05-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

09-11-2011

3

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

6

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

9

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Nexøhuset ansøger om en anlægsbevilling på 150.000 kr. til tagrenovering og udskiftning af gulvbelægning i Nexøhuset.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

a)     at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 150.000 kr. til tagrenovering og udskiftning af gulvbelægning i Nexøhuset

b)     at tillægsbevillingen finansieres af Nexøhusets overførte driftsoverskud fra 2010

c)     at anlægsbevillingen gives til Socialudvalget under politikområde 06 Psykiatri og handicappede

Socialudvalget, den 9. november 2011:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales, idet halvdelen af anlægsudgiften finansieres af kvalitetsfondsmidlerne. Den resterende halvdel af anlægsbevillingen tilføres kassen.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Anlægsbevillingen skal anvendes til henholdsvis gulvbelægning og renovering af tag.

Behovet for udskiftning af gulvbelægning er opstået i forbindelse med om- og tilbygning til Nexøhuset. Dele af tidligere gangareal og to rum er blevet inddraget i fællesstuen. For at skabe sammenhæng i rummene har det været nødvendigt at udskifte gulvbelægning.  

Behovet for renovering af tag skyldes utæthed.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på i alt 150.000 kr. til tagrenovering og udskiftning af gulvbelægning i Nexøhuset

foreslås finansieret med 150.000 kr. fra Nexøhusets overførte driftsoverskud fra 2010.

 

Ansøgningen om anlægsbevilling skal ses i forlængelse af Nexøhusets ansøgning om anvendelse af overført driftsoverskud fra 2010, hvor Nexøhuset ansøgte om mulighed for at anvende en del af dette til tagrenovering og udskiftning af gulvbelægning i Nexøhuset.

Socialudvalget har anbefalet ansøgningen og Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 24. august 2011 anmodningen, idet ansøgningen kan kategoriseres som anlæg.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10  Anlægsbevilling til møblering af servicearealer i de nye tilbygninger på Plejecenter Aabo og Nørremøllecentret

82.07.00S05-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

09-11-2011

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

5

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

10

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Plejehjem og -centre ansøger om en anlægsbevilling på 150.000 kr. til indretning og møblering af servicearealer i de nye tilbygninger på Plejecenter Aabo og Nørremøllecentret.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

a)     at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 150.000 kr. til møblering af servicearealer i de nye tilbygninger på Plejecenter Aabo og Nørremøllecentret

b)     at tillægsbevillingen finansieres med 75.000 kr. fra Bornholms Plejehjem og –centres overførte driftsoverskud fra 2010 og med 75.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne

c)     at anlægsbevillingen gives til Socialudvalget under politikområde 05 Ældre

 

Socialudvalget, den 9. november 2011:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med til- og nybygningen på Plejecenter Aabo og Nørremøllecentret er der i anlægsbudgettet ikke taget højde for indretning af servicearealer, herunder indkøb af inventar m.v.

 

Anlægsbevillingen skal anvendes til indretning af 3 nye servicelokaler (2 på Nørremøllecentret og 1 på Plejecenter Aabo). Arealer hvor medarbejderne bl.a. skal dokumentere elektronisk, opbevare og oplade trådløse telefoner, opbevare gældende instrukser og andre lovpligtige materialer m.m.

 

Bevillingen vil blive anvendt til gardiner og/eller afskærmning for sollys, lamper, reoler, garderobeskabe til medarbejderne og andet inventar, som ikke kan genanvendes fra de plejehjem/plejecentre som er, eller i nær fremtid bliver lukket. Bl.a. er der fra Arbejdstilsynet krav om hensigtsmæssige arbejdsstillinger og en indretning der skal tilgodese medarbejderne bedst muligt, når flere medarbejdere benytter samme arbejdsstation. Ved nyetablering kan der ikke gives dispensation herfor.

 

På Plejecenter Aabo vil der til det nye lokale blive indkøbt 2 bærbare pc'ere, således at medarbejderne også kan dokumentere på fællesarealer, i samvær med beboerne. Yderligere skal der indkøbes kontormøbler.

 

På Nørremøllecentret skal yderligere et lokale reetableres pga. flytning af lederkontor. Dette medfører ligeledes etablering af lys, gardiner, ol. og enkelte ændringer ift. indretning/inventar.

 

Fra Svaneke Plejecenter medtages borde og stole fra servicearealer, som genanvendes i de nye arealer på Nørremøllecentret. Men ikke alt passer indretningsmæssigt i de nye arealer, og enkelte møbler kan ikke genanvendes.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på i alt 150.000 kr. til indretning og møblering af servicearealer i de nye tilbygninger på Plejecenter Aabo og Nørremøllecentret foreslås finansieret med 50 pct. eller 75.000 kr. fra Bornholms Plejehjem og –centres overførte driftsoverskud fra 2010 og med 50 pct. fra kvalitetsfondsmidlerne.

 

Ansøgning om anlægsbevilling skal ses i forlængelse af Bornholms Plejehjem og –centres ansøgning om anvendelse af overført driftsoverskud fra 2010, hvor Bornholms Plejehjem og –centre ansøgte om mulighed for at anvende en del af dette til indretning og møblering af servicearealer i de nye tilbygninger på Plejecenter Aabo og Nørremøllecentret.

Socialudvalget har anbefalet ansøgningen og Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 24. august 2011 anmodningen, idet ansøgningen kan kategoriseres som anlæg.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11  Ansøgning om anlægsbevilling til renovering af fritids- og medborgerhuse

82.19.00S05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

02-11-2011

6

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

16

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

11

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Fritid & Kultur søger om en anlægsbevilling på kr. 605.500 til energirenovering og renovering af klimaskærme i 5 fritids- og medborgerhuse.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid & Kultur indstiller:

a)     at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 606.500 kr. til renovering af fem fritids- og medborgerhuse

b)     at tillægsbevillingen finansieres af Fritid & Kulturs driftsramme for fritids- og medborgerhuse

c)     at anlægsbevillingen gives til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget under politikområde 15 Fritid og kultur

 

Fritids-, Kultur og Forebyggelsesudvalget den 2. november 2011:

Anbefales godkendt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Anlægsbevillingen skal anvendes til renoveringsopgaver i fem fritids- og medborgerhuse.

Der er tale om energirenoveringer af vinduer, udskiftning af olietanke, optimeret varmestyring og endvidere renovering af klimaskærm. De samlede udgifter anslås til i alt kr. 606.500 ekskl. moms.

Teknik & Miljø, Kommunale ejendomme været indover med teknisk bistand.

 

Hus

Anlægsopgave

Budget kr.

Kærnehuset, Allinge

Total energirenovering af vinduer, etape 2

90.000

Pedersker Samlingshus

Renovering af klimaskærm, vinduer, tagrender og pudsede facader og vindskeder, etape 1

77.500

Rådstuen i Sandvig

Total energirenovering af vinduer og port afsluttende etape

133.000

Kulturhuset FREM

Energirenovering

106.000

Svaneke

Udskiftning af olietank. Optimeret varmestyring, ny cirk.pumpe, isolering af rør, udsk.af el-kabler, efterisolering af loft

Nexø Fritidshus

Renovering af klimaskærm

200.000

Udskiftning af tagbeklædning, ny facadedør, 1 vindue og galv.trappe til flugtvej

I alt

 

606.500

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på i alt 606.500 kr., idet renoveringsarbejderne kan kategoriseres som anlæg. Udgiften kan finansieres af drifts- rammen for fritids- og medborgerhuse.

Ansøgningen om anlægsbevilling skal ses i forlængelse af at Økonomi- og Erhvervsudvalget  den 24. august 2011 har godkendt at Fritid & Kultur kan anvende 450.000 kr. af de overførte driftsmidler fra 2010 til anlæg.

Herudover godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. september 2011 at der for fremtidige ansøgninger, der kan kategoriseres som anlæg, kan fremsendes sager om anlægsbevillinger uden Økonomi- og Erhvervsudvalgets forudgående godkendelse.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12  Etablering af § 35 stk. 2 udvalg

18.15.30A30-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Folkeoplysningsudvalget

25-10-2011

5

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

02-11-2011

11

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

14

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

12

 

Hvem beslutter

Folkeoplysningsudvalget indstiller

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I den nye Folkeoplysningslov indgår folkeoplysningsudvalg ikke længere i den kommunale struktur. Det betyder at det nuværende Folkeoplysningsudvalg principielt ikke har nogen juridisk kompetence efter 1. januar 2012.

Til gengæld skal kommunerne i henhold til § 35 stk. 2 nedsætte et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter Folkeoplysningslovens kapitel 3, hvortil kommunalbestyrelsen kan henlægge sine opgaver i henhold til denne lov.

Indstilling og beslutning

Formanden for Folkeoplysningsudvalget indstiller:

a)     At det nuværende folkeoplysningsudvalg formelt udpeges som kommunens § 35 stk. 2 udvalg frem til udløbet af nuværende valgperiode 31.12.2013.

b)     At udvalget fortsat benævnes ”Folkeoplysningsudvalget”.

c)     At udvalget tildeles kompetence efter den hidtidige kompetenceplan for Folkeoplysningsudvalget.

d)     At Folkeoplysningsudvalget inden næste valgperiode fremsætter et begrundet forslag til eventuel revision af udvalgets sammensætning og kompetence efter den nye lov.

Folkeoplysningsudvalget, den 25. oktober 2011:

Indstilles til godkendelse

 

 

 

Fritids-, Kultur og Forebyggelsesudvalget den 2. november 2011:

Anbefales godkendt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Liste I kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

I den nye folkeoplysningslovs § 35 fremgår det at:

 

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den folkeoplysende virksomhed i kommunen inddrages ved det i stk. 2 nævnte udvalg i alle sammenhænge af generel betydning for denne virksomhed, herunder forud for vedtagelsen af

1) den i § 34 nævnte politik for den folkeoplysende virksomhed,

2) kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed og

3) kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed.

 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, hvortil den kan henlægge sine opgaver i henhold til denne lov.

 

Samtidig er begrebet ”Folkeoplysningsudvalg” gledet helt ud af loven.

 

De nye udvalg i kommunerne, der skal nedsættes efter § 35 stk. 2, minder på mange områder om de hidtidige folkeoplysningsudvalg, men samtidig indebærer loven også en del ændringer – f.eks.:

·         Der er stor kommunal frihed med hensyn til sammensætningen af udvalget.

·         Udvalget indgår som en del af forvaltningen, og kommunalbestyrelsen vil derfor kunne delegere kompetence i udstrakt grad til udvalget.

·         Udvalget kan – efter delegation af kompetence – træffe beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne, hvilket også betyder, at klageadgangen over udvalgets beslutninger forsvinder.

·         Bortset fra de tre lovgivne kompetencer i § 35, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid tilbagekalde delegeret kompetence.

·         Udvalget kan benævnes andet end ”Folkeoplysningsudvalget”.

 

Kommunernes Landsforening anbefaler, at kommuner med et eksisterende Folkeoplysningsudvalg formelt udpeger dette som det nye § 35 stk. 2 udvalg med det nuværende Folkeoplysningsudvalgs kompetencer og derefter igangsætter en proces med henblik på afklaring af en eventuel ny sammensætning af udvalget og dets kompetencer.
Dette skal ske i sammenhæng med formuleringen af en folkeoplysningspolitik – efter den nye lovs § 34 – folkeoplysningspolitikken skal specifikt indeholde bestemmelser om kommunens brugerinddragelse på området.

Endvidere henvises til vedlagte FAQ fra Kommunernes Landsforening vedr. brugerinddragelse i den nye Folkeoplysningslov.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Bilag til Folkeoplysningsudvalget 25. oktober 2011

1.
FAQ om brugerinddragelse og nyt udvalg (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13  Justering af byggesagsgebyrer

02.00.06S29-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

22

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der lægges her op til en drøftelse af gebyrerne for byggesagsbehandling i forlængelse af, at en række ændringer i Byggeloven pr. 1. juli 2011 (med revisioner i aug. og sept. 2011) vil kunne medføre et fald i indtægtsgrundlaget for byggesagsgebyrerne i 2011 og kommende år. Samtidig har der fra bygherrer, rådgivere og entreprenører været henvendelser gående på størrelsen af de gældende grundtakster set i forhold til de faktiske omkostninger ved mindre byggesager.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

a)     at Teknik og Miljø´s forslag til nye byggesagsgebyrer vedtages.

b)     at grundtakst og nedrivningsgebyr for enfamiliehuse og sommerhuse nedsættes fra 5.195 kr. til 4.500 kr.

c)     at grundtakst for vanskelige sager indenfor enfamiliehuse og sommerhuse nedsættes fra 7.274 kr. til 5.500 kr.

d)     at grundtakst og nedrivningsgebyr for øvrigt erhvervs- og etagebyggeri nedsættes fra 7.273 kr. til 4.000 kr. samtidig med at gebyr pr. m2 hæves fra 10,39 kr. til 16,29 kr.

e)     at grundtakst for vanskelige sager indenfor øvrigt erhvervs- og etagebyggeri nedsættes fra 9.353 kr. til 6.000 kr. kr.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales, idet udvalget ikke anbefaler at der opkræves gebyr for afslag.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Byggeloven stiller krav om at kommunen som minimum skal inddele byggesagsgebyrer i 5 kategorier.

Kategori 1

Kategori 2

Kategori 3

Kategori 4

 

Kategori 5

Simple konstruktioner.

Garager,carporte, udhuse,drivhuse, overdækkede terrasser og lign. bygninger

Enfamiliehuse.

Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet.

Andre faste konstruktioner m.v.

Legepladser, antenner, vindmøller, siloer m.m.

Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri.

 

 

 

Bornholms Regionskommune har beregnet de nuværende gebyrer ud fra de kriterier, der er opstillet i Bygningsreglementet, BR10 kap. 1.12, hvor alle byggesager inddeles i de ovennævnte 5 kategorier. (Bilag 1, Takstblad).

 

I henhold til Bygningsreglementet, må kommunens gebyrindtægter ikke overstige kommunens udgifter til behandling af sager i hver enkelt kategori. Gebyrerne inden for hver bebyggelseskategori skal således afspejle det ressourceforbrug, kommunen har haft ved byggesagsbehandling af netop denne kategori. For at opnå så præcise gebyrer som muligt, har Teknik & Miljø dagligt registreret byggesagsbehandlernes timeforbrug indenfor de 5 kategorier siden Bygningsreglement BR08 og senere BR10 trådte i kraft.

Økonomi og Analyse har ud fra registreringerne beregnet, at byggesagsgebyrerne i de enkelte kategorier ikke dækker de faktiske omkostninger ved byggesagsbehandlingen. (Bilag 2 og 3, Beregning af dækningsgrad for 2010 og del af 2011).

Til orientering kan det oplyses, at Statsforvaltningen Hovedstaden  i oktober 2010 i forbindelse med en klage over Bornholms Regionskommunes byggesagstakster har vurderet, at det er dokumenteret, at omkostningerne ved kommunens byggesagsbehandling overstiger gebyrerne.

 

Gebyrændring generelt

Det drøftes om den tidligere vedtagne sammensætning og størrelse af gebyrerne skal fortsætte som hidtil eller om sammensætningen og/eller gebyrstørrelsen skal ændres.

Bornholm Regionskommune er et af de billigste steder i Danmark at få en byggetilladelse til bl.a. erhvervsbyggeri. Teknik og Miljø har dog fået henvendelser fra bygherrer, rådgivere og entreprenører, som i forbindelse med mindre bygningsændringer og byggesager finder de gældende grundtakster rigeligt høje.

Med begrundelse i, at grundtakst ved mindre erhvervsbyggesager (f.eks. etablering af en skillevæg eller et nyt dørhul) ikke altid står i et rimeligt forhold til de øvrige byggeomkostninger, anbefales det, at grundtakst sættes ned, samtidig med at kvadratmeterprisen sættes op,

Med samme begrundelse anbefales det, at grundtakst for småhusbyggeri (kategori 2) sættes ned, idet dette gebyr ofte af ansøgerne opfattes som meget højt i forhold til de øvrige omkostninger ved byggerier i denne kategori. En nedsættelse af dette gebyr antages i øvrigt at ville kunne bidrage til en reduktion af byggeri opført uden byggetilladelse.

Derudover anbefales det, at grundtakst for vanskelige sager for simple konstruktioner, enfamiliehuse og sommerhuse samt erhvervs- og etagebyggeri og gebyr for nedrivningstilladelse til enfamiliehuse og sommerhuse samt erhvervs- og etagebyggeri nedsættes.

Endelig bør det drøftes, om man vil tage gebyr for at meddele et afslag til en ansøger. Det er ifølge Bygningsreglementet, BR10, lovligt at tage gebyrer for afslag og et afslag kræver ofte lige så mange ressourcer som en tilladelse. Kommuner, der har valgt at opkræve gebyr for afslag, opkræver typisk 1.000 kr. pr. sag.

 

Gebyrændring i Kategori 4, andre faste konstruktioner.

Engangstilladelserne hører til under kategori 4, der omfatter faste konstruktioner, som ikke er egentlig bebyggelse, men som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2, hvor det kun er arrangementer, der har telte, tribuner og scener af en vis størrelse, der kræver tilladelse.

 

I dag er engangstilladelser til opstilling af telte, scener, tribuner m.m. gratis for foreninger godkendt iht. Folkeoplysningsloven. Teknik & Miljø har i den forbindelse modtaget en henvendelse, som opfordrer til, at alle engangstilladelser til opstilling af telte, scener, tribuner m.m. er gratis. Der henvises til at det er demotiverende for kulturarrangører, der ikke er godkendt iht. Folkeoplysningsloven.

Der refereres i henvendelsen også til, at et privat cirkus mener, at Bornholms Regions-kommune er det eneste sted i Danmark, hvor der skal betales gebyr. Teknik & Miljø har kendskab til flere kommuner, der tager gebyr for opstilling af midlertidige konstruktioner, herunder telte. Teknik & Miljø har i sommeren 2011 administrativt besluttet blot at opkræve en enkelt grundtakst af de private cirkus, der turnerer på Bornholm uanset antal opstillingssteder.

Det er Teknik og Miljø’s vurdering, at arbejdet med byggesagsbehandlingen af Kategori 4-sager ikke dækker de faktiske omkostninger. Begrundelsen er, at byggesagsbehandlingen i denne type sager ofte omfatter indhentning af tilladelser fra bl.a. vej- og havnemyndighederne og Natur og Miljø, da det som oftest er på deres arealer, at arrangementerne afholdes på. Det indgår også, at brandmyndighederne foruden den brandtekniske byggesagsbehandling også fysisk godkender forholdene på pladserne (brandteknisk sagsbehandling er en del af byggesagsbehandlingen, der indgår i beregningen af gebyret).

Det anbefales derfor at fastholde gebyret for alle arrangementer, der ikke er omfattet af Folkeoplysningsloven.

 

Ny lovændring

Der er pr. 1. juli 2011 foretaget en række ændringer af byggeloven og Bygningsreglementet, BR10. Ændringerne medfører bl.a., at der fremover ikke skal gives byggetilladelse eller foretages en anmeldelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et areal under 35 m² i forbindelse med fritliggende enfamiliehuse og 20 m² i tilknytning til sammenbyggede huse. Det vurderes, at en del af sagerne i Kategori 1, Simple konstruktioner, ikke mere skal byggesagsbehandles. Teknik & Miljø har tidligere vurderet, at man fra 1. juli 2011 risikerede at miste en del af den indtægt, som disse tilladelser tidligere indbragte. Det har imidlertid efterfølgende ikke været muligt at vurdere den forventede nedgang i gebyrindtægten, idet de nye bestemmelser efterfølgende af Erhvervs- og Byggestyrelsen er blevet suppleret og revideret, således at en del af disse byggesager f.eks. i bevarende lokalplansområder alligevel fortsat skal byggesagsbehandles.

Da denne kategori af byggerier fortsat skal overholde kravene i Bygningsreglementet, BR10, og da Teknik og Miljø fortsat har pligt til at vejlede bygherrer og entreprenører, skønnes det, at der ikke vil være væsentlige reduktioner i den samlede arbejdsmængde ved byggesagsbehandlingen.

Teknik og Miljø vurderer at antallet af naboklager og lovliggørelsessager vil stige med deraf følgende belastning af medarbejderne i byggesagsbehandlingen.

 

Bilag:

1. Takstblad.

2. Beregning af dækningsgrad for 2010.

3. Beregning af dækningsgrad for januar-juni 2011.

4. Notat fra Fritid & Kultur. Gebyr for byggetilladelser til Scener.

Økonomiske konsekvenser

Det medsendte forslag til byggesagsgebyrer for 2012 medfører ændringer indenfor enkelte kategorier, men det vedtagne budget fastholdes.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Beregning af dækningsgrad 2010 (PDF)

2.
Beregning af dækningsgrad, jan-juni 2011 (PDF)

3.
Gebyr byggetilladelser (DOC)

4.
Takster og gebyrer for byggesagsbehandling (PDF)

5.
Antal sager og gebyrer pr. kategori (PDF)

6.
Beregning af dækningsgrad 2012 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2012 ved leje af bolig hos Bornholms Boligselskab

03.11.00P19-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

14

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

24

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

14

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Boligselskab har anmodet om Kommunalbestyrelsens godkendelse af en forhøjelse af boligindskud ved leje af boliger efter den 1. januar 2012.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)     at den af Bornholms Boligselskab foreslåede forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2012 godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales.
Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Liste O og liste I kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Bornholms Boligselskab har den 31. juli 2011 anmodet Kommunalbestyrelsen om tilladelse til en forhøjelse af boligindskud ved leje af boliger.

Anmodningen til Kommunalbestyrelsen er begrundet i, at boligorganisationen i forbindelse med diverse fraflytninger har konstateret, at det nuværende indskud ofte ikke kan dække lejerens forpligtelser i forbindelse med fraflytningen. Dette skyldes primært 3 forhold: en lovændring hvorefter lejeren har fået længere frist for betaling efter rykker, længere ekspeditionstid i fogedretten og en generel pris/lejeudvikling.

Boligorganisationen får derfor ofte et mindre tilgodehavende, som må sendes til inkasso inden der sker betaling, hvilket medfører en forøgelse af omkostningerne ved at bo til leje, samt en øget risiko for tab for boligorganisationens afdelinger.

Forhøjelse af indskud sker med virkning pr. 1. januar 2012 og berører ikke nuværende lejere, da forhøjelsen alene har konsekvenser ved genudlejning.

Organisationsbestyrelsen har den 2. februar 2011 besluttet at ansøge om tilladelse til forhøjelse af indskuddene i samtlige afdelinger til minimum kr. 19.500,- for en 2-værelses bolig, kr. 20.500,- for en 3-værelsesbolig og kr. 22.000,- for en 4-værelsesbolig, på nær afdelingerne 60 (Nørrebækken, Nexø) og afdeling 76 (Bryggergården, Nexø). Der vil endvidere ikke ske ændringer i boligindskud i ungdomsboligerne. De nuværende indskud er ikke reguleret siden maj 2001. 

I henhold til bekendtgørelse nr. 1307 af den 15. december 2009 om drift af almene boliger m.v. § 56 kan boligorganisationen forhøje indskud med virkning for nye lejere, når det antages, at indestående beboerindskud ikke vil kunne dække lejerens forpligtigelser overfor afdelingen, herunder udgifter ved det lejedes fraflytning.

Teknik og Miljø har gennemgået det fremsendte materiale, der ikke giver anledning til bemærkninger.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Oversigt over boligindskud (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15  Rønne Havn A/S´s overtagelse af administrationen af Nørrekaas Lystbådehavn

00.15.00A00-0042

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

3

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

21

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Rønne Sejlklub har igennem flere år ønsket at Nørrekaas Lystbådehavn bliver administreret af Rønne Havn A/S i stedet for af Teknik & Miljø.

Spørgsmålet er blevet vurderet juridisk og det er på baggrund heraf yderst tvivlsomt om det er muligt.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)     at sagen stilles i bero indtil der kommer en ny havnelov.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Rønne Sejlklub har i flere år ønsket at administrationen af Nørrekaas Lystbådehavn bliver overdraget til Rønne Havn A/S.

Der har været holdt flere møder i Brugerrådet for Nørrekaas, og det var Teknik & Miljøs opfattelse, at sagen var stillet i bero.

Efterfølgende, senest på det sidst møde i Brugerrådet, har Rønne Sejlklub givet udtryk for at ønsket stod ved magt.

Teknik & Miljø har i brev af 22. maj 2011 meddelt Rønne Sejlklub at der er sat en undersøgelse i gang med henblik på en juridisk vurdering af mulighederne.

Denne vurdering foreligger nu, jf. vedlagte notat ”Drift af Nørrekaas Lystbådehavn”.

I notatet gøres gældende, at der ikke bør indgås en driftsaftale med Rønne Havn A/S om drift og administration af Nørrekaas.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Intet

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Notits - Rønne Havn A/S' evt. overtagelse eller drift af lystbådehavn (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Revideret regulativ for den kommunale tømningsordning for septiktanke

06.01.20P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

10

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

20

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Erhvervs- og Økonomiudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Forsyning har foreslået, at regulativet for tømningsordningen revideres som følge af vandsektorloven og anden ændret lovgivning. Der er alene tale om redaktionelle konsekvensrettelser. Regulativets virkning over for borgerne er uændret.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller, at forslaget vedtages.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Det gældende regulativ blev vedtaget af det daværende Regionsråd i 2004 til ikrafttrædelse 1.1.2005. Regulativet fastlægger borgernes pligter og rettigheder i forbindelse med tømningsordningen, herunder regler om adgang til tankene, tømningshyppighed, fastsættelse af betaling m.v.

Ved vandsektorlovens ikrafttræden er det praktiske ansvar for tømningsordningen overgået fra kommunen til Bornholms Forsyning. Endvidere er der sket mindre justeringer af reglerne for bundfældningstankes indretning m.v.

Regulativets ordlyd foreslås revideret sådan, at ”Regionsrådet” erstattes af ”Kommunalbestyrelsen”, og henvisninger til regler m.v. bringes i overensstemmelse med nugældende lovgivning.

Regulativet fremgår af bilaget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Revideret regulativ (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17  Fredning af Bronzealderlandskabet ved Madsebakke  

01.05.10K04-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

18

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøklagenævnet har den 8. september 2011 truffet endelig afgørelse om fredning af Bronzealderlandskabet ved Madsebakke.

Der er samtidig truffet beslutning om, at af den samlede erstatning på 8.048.044 kr. inkl. renter og tilkendte omkostningsbeløb skal Bornholms Regionskommune betale 10 % og staten ved Miljøministeriet 90 % af det samlede beløb.

Dvs at kommunen skal udrede ca. 804.804,00 kr. På Teknik & Miljøs budget 2011 er afsat 56.000 kr. til fredningserstatninger.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller til udvalgets drøftelse og afgørelse om finansieringen skal ske via et træk på kommunens kasse eller afholde beløbet inden for udvalgets ramme ved at reducere aktiviteter.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales, idet udvalget indstiller at udgiften til fredningserstatningen afholdes af kommunens kasse mens udgifterne til driften af området afholdes indenfor udvalgets ramme.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Winni Grosbøll kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Liste A og liste O kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Danmarks Naturfredningsforening rejste i 2006 fredningssag for Madsebakke-Hammersholmområdet.

Fredningsnævnets besluttede at afvise fredningsforslaget i maj 2008. Denne afgørelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening.

Naturklagenævnet besluttede i juni 2009 at ophæve fredningsnævnets afgørelse og hjemvise sagen til fortsat behandling ved fredningsnævnet med henblik på gennemførelse af en fredning.

Fredningsnævnet har herefter truffet afgørelse om fredning.

Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet.

Nu foreligger så Natur- og Miljøklagenævnets endelige afgørelse om fredningens indhold, omfang, erstatningsudmåling og fordeling.

 

Fredningen skal sikre kendte og potentielle kulturhistoriske værdier samtidig med at landskabelige kvaliteter og samspillet mellem landskab og fortidsminder bevares og forbedres.

 

Området fredes sådan at arealerne fremover primært vil ligge som græsningsarealer for området nærmest Madsebakke og cykelstien, mens området for den vestlige og sydligste del fortsat kan dyrkes, dog med enkelte begrænsninger i forhold til pløjedybde, afgrødevalg og lignende.

Der skabes mulighed for offentlig adgang og information om stedet.

Natur- og Miljøklagenævnet har besluttet at staten i denne sag skal afholde 9/10 af erstatningen og Regionskommunen 1/10, da denne fredning vurderes at være af national betydning. Normalt ville kommunen skulle afholde ¼ af udgifterne.

Økonomiske konsekvenser

Ud over erstatningsbeløbet vil fredningen medføre udgifter til kommunen til udarbejdelse af plejeplan, til naturpleje og etablering og vedligeholdelse af stier og information. Udgifterne anslås at kunne blive på op mod ca. 200.000 kr. i anlæg og ca. 75.000 kr. i årlig drift. Beløbene afhænger af hvilke driftsformer der vedtages i plejeplanen.

På Teknik & Miljøs budget har der årligt været afsat ca. 50.000 kr. til fredningserstatninger. I 2009 og 2010 er der brugt henholdsvis 81.500 kr. og 34.500 kr. til fredningserstatninger til dækning af berørte lodsejeres udgifter til juridisk- og anden ekspertbistand.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Afgørelse om fredning (PDF)

2.
Afgørelse om erstatning (PDF)

3.
Kort over fredningsområdet (PDF)

4.
Orientering om erstatiningsopgørelse (PDF)

5.
Tidligere dagsordenpunkt (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18  Investeringsmodel for energirenovering i de kommunale bygninger

82.09.00P05-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

12

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

19

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik & Miljø har til opgave at gennemføre Kommunalbestyrelsens beslutning om at reducere energiforbruget og hermed reducere energiudgifterne på de kommunale ejendomme i overensstemmelse med Bornholms Energistrategi 2025 samt Bornholms Regionskommunes vision om ”Grøn Bæredygtig Ø”.

 

I 2011 har Teknik & Miljø fra politisk side fået til opgave:

 ”At indhente detaljeret information og foretage de nødvendige undersøgelser om fordele og ulemper ved ESCO- princippet i forbindelse med bygningsrenovering kombineret med energibesparelsesforanstaltninger. Dette med henblik på vurdering og efterfølgende politisk behandling af den anbefalede model”.

Denne opgave præsenteres hermed i form af den vedhæftede rapport ”Investeringsmodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger” af september 2011.

 

Samtidig står Bornholm overfor en voksende udvikling på energiområdet. Her kan der nævnes projekter som bl.a. Eco.Grid.eu / PV Island Bornholm (udbredelse af solceller på Bornholm), som bl.a. Østkraft og Energi Midt står for. Teknik & Miljø anser det som meget relevant at vurdere mulighederne for at støtte denne udvikling og har derfor udført beregninger af potentialet for opsætning af solceller på de kommunale bygninger, således at det kan vurderes i sammenhæng med ovennævnte opgave.

 

Den vedhæftede rapport beskriver ESCO-princippet med fordele og ulemper, samt giver et overblik over udvalgte scenarier, der bør indgå i overvejelserne, herunder også solcelleprojektet.

 

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)     at der vælges Intern-ESCO som investeringsmodel der skal implementeres ved energirenovering i Bornholms Regionskommunes bygninger

b)     at der tages stilling til, hvilken investeringsomfang skal der arbejdes videre med indenfor Intern-ESCO - Scenarie 2 eller Scenarie 4

c)     at Bornholms Regionskommune tager principielt stilling til afsættelse af en investeringsramme (anlæg) i budgettet, en såkaldt ”Energipulje”, som finansieres via lån

d)     at der principielt godkendes investering i opsætning af solceller

e)     at der gives en anlægsbevilling til opstart af Intern-ESCO på 1.200.000 kr.

f)       at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2012 på 531.000 kr. finansieret af  det disponible restbeløb som er afsat til ”Energimærkning af kommunale bygninger” , idet restbeløbet forventes overført til 2012

g)     at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2012 på 669.000 kr. finansieret af Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje  

h)     at både anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedrørende ”Energimærkning af kommunale bygninger” reduceres med 531.000 kr.

i)        at anlægsbevillingen til ”Energirenovering i kommunale bygninger” gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 09 Teknik og miljø

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales, idet udvalget anbefaler at der arbejdes videre med scenarie 4.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Om ESCO-modeller:

ESCO betyder Energy Service Company eller på dansk: Energitjenesteselskab.

Der findes flere former for ESCO-modeller, dog drejer det sig generelt om offentlig/privat samarbejde. Ud fra den indhentede information omkring de forskellige ESCO-modeller, som uddybes i den vedlagte rapport, har Teknik & Miljø valgt at skelne mellem ”Ekstern-ESCO” og ”Intern-ESCO”.

Ekstern-ESCO: ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne, rådgiver om energieffektiviseringstiltag og står for implementering af tiltagene, samt den efterfølgen­de drift af de udførte forbedringer i en aftalt periode. Kommunen står for finansiering af tilta­gene. ESCO-virksomheden giver økonomisk garanti for den lovede besparelse.

Intern-ESCO: Kommunen gennemgår bygningerne mht. energief­fektiviseringstiltag med hjælp af forskellige eksterne rådgivere, som hyres til at tilføre de spidskompetencer som kommunen ikke selv har. Kommunen står for finansiering og gennemførelse af energieffektivi­seringstiltagene og driften af bygningerne.

 

Vurdering af solcelleinvestering:

Teknik & Miljø har vurderet muligheden for at opnå tilskud fra solcelleprojektet PV Island Bornholm til opsætning af solceller med et EU-tilskud. Projektet har som mål at få flere solcelleanlæg installeret i det bornholmske el-net. PV Island er støttet af ForskVE-puljen, som administreres af Energinet.dk. Projektet startede i februar 2010, og strækker sig frem til slutningen af 2012, og det forventes samlet at få 2 megawatt solcellekapacitet installeret.

Der foreligger et skriftlig tilsagn fra Østkrafts side om, at Bornholms Regionskommune kan opnå et tilskud på 35 % af en samlet investering på 21 mio. kr. frem til og med 2013. Derefter er der ingen garanti for tilskuddets størrelse. I begge modeller, både ved Ekstern- og Intern-ESCO, har Teknik & Miljø indregnet en solcelleinvestering svarende til 15 mio. kr. plus tilskud. Dette begrundet i, at solcelleprojekter er med til at forbedre forrentningen væsentligt. Samtidig vil dette tiltag udgøre et væsentligt bidrag til BRK’ s Energistrategi 2025.

Solcellernes nøjagtige investeringssum vil blive præsenteret til politisk behandling efter screeningsfasen i løbet af 2012, som en del af den samlede investeringsramme. Investering i solceller skal ske senest i 2013 for at opnå tilskud fra projekt PV Island Bornholm.

 

Beregning af scenarier:

I vedlagte rapport har Teknik & Miljø opstillet 4 scenarier, 2 scenarier for Ekstern-ESCO og 2 scenarier for Intern-ESCO. Disse er resultat af to parallelle, sammenlignelige forstudier, et ESCO forstudie udført af en ekstern ESCO-udbyder og et internt forstudie udført af Teknik & Miljø.

Oversigt over scenarier:

 

Omfang

Ekstern-ESCO hos BRK

Intern-ESCO hos BRK

105.000 m2

Scenarie 1

Scenarie 2

Projektudgift inkl. finansiering

84,5 mio. kr.

Projektudgift inkl. finansiering

69 mio. kr.

Årligt økonomisk besparelse

3,4 mio. kr.

Årligt økonomisk besparelse

3,3 mio. kr.

Økonomisk besparelse ift. nuværende energiudgift

29 %

Økonomisk besparelse ift. nuværende energiudgift

29 %

Tilbagebetalingstid (år)

22

Tilbagebetalingstid (år)

20

55.000 m2

Scenarie 3

Scenarie 4

Projektudgift inkl. finansiering

54,5 mio. kr.

Projektudgift inkl. finansiering

44,7 mio. kr.

Årligt økonomisk besparelse

2,6 mio. kr.

Årligt økonomisk besparelse

2,7 mio. kr.

Økonomisk besparelse ift. nuværende energiudgift

41 %

Økonomisk besparelse ift. nuværende energiudgift

43 %

Tilbagebetalingstid (år)

20

Tilbagebetalingstid (år)

17

 

 

 

Tilbagebetalingstid er beregnet inkl. finansieringsomkostninger.

Scenariernes enkelte betalingsflow er beregnet i samarbejde med Økonomi & Analyse og kan ses på denne sags bilag 2. Scenariernes betalingsflow er beregnet ved et 20-årigt lån.

 

Finansiering

Bekendtgørelse nr. 1311 af 15. december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. samt aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regering af 4. juni 2011, giver kommunerne mulighed for at låne til investeringer i energibesparelser, der fremgår af energimærkningen, samt energikrav til eksisterende byggeri, der følger af Bygnings-reglementet, BR 2010. Løbetiden på lån til energiinvesteringer bør optimalt modsvare tilbagebetalingstiden på investeringen, således at lånet er tilbagebetalt samtidig med eller kort tid efter investeringen er tjent hjem. Investeringer i energibesparelser medfører en varig forbedring af driftsøkonomien. Disse besparede driftsudgifter skal dog først anvendes til ydelser på de lån, der optages til finansiering af investeringerne, indtil lånene er fuldt indfriet.

Ovenstående gælder uanset hvilken ESCO model eller scenarie der bliver valgt.

Budgetmæssige konsekvenser

Anvendelsen af en Ekstern-ESCO model eller Intern-ESCO model centraliserer ansvaret for gennemførelsen af energiinvesteringer i de kommunale bygninger. Dermed er der behov for en revision af den nuværende budgetmodel på bygningsområdet. Der er ifølge de senest udarbejdede vedligeholdelsesplaner (maj 2011) et gennemsnitligt vedligeholdelsesefterslæb på alle kommunens bygninger på 28 mio. kr. om året. I forbindelse med den igangværende indførelse af en ny Facility Management-model undersøges kommunens vedligeholdelses-forbrug i de sidste år. Der skal desuden indføres en ny budgetmodel for el, vand og varme, hvor det dels er muligt at opgøre energibesparelser på et objektivt grundlag, og dels giver mulighed for løbende at reducere driftsbudgetterne med besparelserne i takt med investeringerne. Konceptet for energibudgetmodellen beskrives i den vedlagte rapport, bilag 1 side 13.

 

Investeringsramme

Der skal for det første afsættes en investeringsramme (anlæg) i budgettet, en såkaldt ”Energipulje”, fordelt på den årrække, investeringen gennemføres over. Teknik & Miljø skal have mulighed for at disponere over midlerne, således at der løbende kan foretages investeringer uden forudgående godkendelse af hvert enkelt projekt. Energipuljen finansieres via optagelse af lån.

Energipuljen skal fordeles hensigtsmæssigt over den årrække, investeringen gennemføres, iht. det valgte scenarie. Energipuljens nøjagtige beløb og fordeling vil blive præsenteret til politisk behandling efter analysefase i løbet af 2012. Det er en forudsætning for projektet, at Energipuljen skal tages i betragtning i forbindelse med forhandlinger af budget 2013.

 

Facility Management

Den centrale investering i energirenovering, uanset model, vil udover de miljømæssige fordele, have en positiv effekt i forhold til den fremtidige drift af de kommunale bygninger under Facility Management.

Teknik & Miljøs interne ressourcer på området er allerede disponeret overført til opgaven vedr. indførelse af Facility Management pr. 1.1.2012. Derfor er det Teknik & Miljøs overbevisning, at for realisering af begge modeller er det nødvendigt, at der afsættes de interne årsværk som varierer fra 2,5 til 6,5 årsværk afhængige af den valgte scenarie. Dette beskrives i den vedlagte rapport, bilag 1 side 13.

 

Opstartsudgifter

Derudover skal det nævnes, at uanset hvilket scenarie der vælges, er der udgifter til opstartsperioden, som er nødvendige for det videre arbejde. Disse opstartsudgifter skal tages i brug i 2012 iflg. tidslinjer i den vedlagte rapport, bilag 1 side 9-10. Disse omkostninger er beregnet i scenariernes betalingsflow og skal tilbagebetales af energibesparelserne. Der er derfor kun tale om en midlertidig finansiering.

Opstartsudgifterne vurderes som følger:

Ekstern-ESCO (Scenarie 1 og 3)

kr.

EU-udbud inkl. rådgiver og advokat bistand

500.000

Analyse (fastlæggelse af investering og tidsplan)

600.000

Screening af solceller

450.000

Årsværk energirenovering, 1 stk.

500.000

Årsværk solceller, 1/2 stk.

250.000

I alt udgifter til opstart ved Ekstern ESCO

2.300.000

 

 

Intern-ESCO (Scenarie 2 og 4)

kr.

Screening af solceller

450.000

Årsværk energirenovering, 1 stk.

500.000

Årsværk solceller, 1/2 stk.

250.000

I alt udgifter til opstart ved Intern ESCO

1.200.000

 

Opstartsbevilling foreslås finansieret som følger:

-         Delvis fra rådighedsbeløbet for energimærkning af de kommunale bygninger, som har et disponibelt restbeløb på 531.000 kr.

-         Delvis fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje med 669.000 kr.

 

Konklusion

Investeringsmodel:

Scenarieoversigten peger på, at de korteste tilbagebetalingstider opnås ved Intern-ESCO.

Oversigt over fordele og ulemper ved både Ekstern- og Intern-ESCO kan ses på rapportens bilag 1 side 11.

Teknik og Miljø anbefaler, at der vælges Intern-ESCO som den investeringsmodel, der skal implementeres ved energirenovering i kommunens bygninger.

 

Investeringsomfang:

I scenarieoversigten præsenteres to muligheder indenfor Intern-ESCO: Scenarie 2 (105.000 m2) og scenarie 4 (55.000 m2).

Det har efter beregningerne vist sig, at solcelleinvestering er en vigtig del af projektet, da den gør, at tilbagebetaling for samtlige scenarier forbedres væsentlig. Solcelleinvestering er tilføjet med det samme omfang på alle beregnede scenarier og er begrundelsen for, at tilbagebetalingstid på scenarie 2 er 20 år, mens tilbagebetalingstid på scenarie 4 er 17 år – da solcelleinvesteringen i dette scenarie udgør en større procentdel af den samlede investering.

Samtidig kan man sige, at i scenarie 2 er der mulighed for at løfte flere tunge tiltag, end hvis der vælges scenarie 4 - dette takket være solcelleinvestering.

Scenarie 4 lægger op til en CO2 besparelse på 47 % på de bygninger, som bliver optimeret. Dette betyder at kommunen vil opnå en CO2 besparelse på hele den kommunale bygningsmasse på 24 % i forhold til det graddagskorrigerede forbrug for 2008.

Scenarie 2 lægger op til en CO2 besparelse på 32 % på de bygninger, som bliver optimeret. Dette betyder at kommunen vil opnå en CO2 besparelse på hele den kommunale bygningsmasse på 28 % i forhold til det graddagskorrigerede forbrug for 2008.

Ovenstående lægges til grund for beslutning vedr. investeringsomfang på energirenoveringer i de kommunale bygninger.

Økonomiske konsekvenser

På kort sigt

Der søges om en anlægsbevilling på 1.200.000 kr. til opstartsudgifter i forbindelse med energirenovering i de kommunale bygninger.

Opstartsudgifterne foreslås dels finansieret med 531.000 kr. af det disponible restbeløb vedrørende Energimærkning af kommunale bygninger og dels med 669.000 kr. af Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje.

Kommunalbestyrelsens meddelte i 2008 en anlægsbevilling på 5.155.000 kr. til Energimærkning af kommunale bygninger. Det resterende rådighedsbeløb til Energimærkning på 531.000 kr. forventes overført til 2012 og kan således delvis finansiere opstartsudgifterne.

Anlægsbevillingen hertil reduceres ligeledes med 531.000 kr. og udgør herefter 4.624.000 kr.,

 

669.000 kr. af opstartsudgifterne kan finansieres af Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje i 2012, som udgør 4.221.400 kr.

 

På lang sigt

I denne sag indstilles en principiel godkendelse af afsættelse af en ”Energipulje”, finansieret via låneoptagelse samt principiel godkendelse af investering i opsætning af solceller delvis finansieret af tilskud. Sagen vil senere i forløbet blive forelagt til politisk behandling med henblik på bevillingsafgivelse.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget oplyste under mødet i Økonomi- og Erhvervsudvalget at der var udarbejdet en oversigt over de ejendomme der medtages i projektets scenarie 4. Oversigten er vedhæftet som bilag til behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Investeringsmodel for energirenovering i de kommunale bygninger_bilag2 (PDF)

2.
Investeringsmodel for energirenovering i de kommunale bygninger_bilag1 (DOC)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 24. november 2011

3.
Oversigt over ejendomme i senarie 4 (XLS)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 19  Høringssvar vedr. en evt. udvidelse af rammerne for butiksareal i Rønne

01.02.05K04-0076

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

08-11-2011

7

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

17

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

19

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 30. juni 2011 at indkalde ideer og forslag forud for en evt. udvidelse af rammerne for nyt butiksareal i Rønne. Høringen er nu overstået, og der foreligger en række høringssvar.

Baggrunden for høringen er at rammerne for nyt butiksareal i Rønne i kommuneplanen er fastsat til maksimalt 5000 m2. Denne ramme forhindrer kommunen i at planlægge for begge de to indkomne projektideer, som er følgende:

-         en udvidelse af Snellemarkscenteret med 3800 m2 til brug for uspecificerede butikker

-         etablering af en konkret dagligvarebutik (Føtex) på 3700 m2

Høringssvarene har stor fokus på den påvirkning af Bornholms detailhandelsstruktur, som den ønskede store dagligvarebutik måtte få. På den ene side peges der på, at butikken vil kunne sikre et bedre vareudbud i Rønne, - og på en anden side på, at en række butikker ude på øen vil miste omsætning og efterfølgende lukke.

For at sikre lovligheden af den forestående planlægning, og for at sikre, at kommunal­bestyrelsen træffer beslutning på et oplyst grundlag peger adskillige af indsigerne på behovet for en VVM-redegørelse med en tilhørende detailhandelsanalyse.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)     at kommunalbestyrelsen anmoder Føtex om de oplysninger, som er nødvendige for sagens behandling. Oplysningerne skal opfylde kravene i VVM-bekendtgørelsen.

b)     at Teknik & Miljø foretager den lovpligtige indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden vedrørende emner, som den pågældende VVM-redegørelse bør belyse.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 8. november 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

Bjarne Hartung Kirkegaard kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt med ændring af indstillingens a) til, "at kommunalbestyrelsen anmoder ansøger om de oplysninger, som er nødvendige for sagens behandling. Oplysningerne skal opfylde kravene i VVM-bekendtgørelsen."


Liste K kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har modtaget idéer til to nye, store butiksprojekter i Rønne. Det ene er en stor dagligvarebutik, og det andet er et projekt med flere uspecificerede butikker.  Hvis begge projekter skal kunne realiseres, forudsætter det blandt andet, at kommunalbestyrelsen tilvejebringer et tillæg til kommuneplanen.

Et kommuneplantillæg vil kunne muliggøre, at den nuværende uudnyttede ramme for nyt butiksareal i Rønnes centerområde udvides fra 5000 m2 til mindst 7500 m2, (eller evt. mere, hvis der fortsat ønskes rummelighed til andre fremtidige butiksprojekter).

 

Med henblik på en eventuel udvidelse af kommuneplanens ramme har Teknik & Miljø i perioden 1. juli til 29. august 2011 indkaldt idéer og forslag fra offentligheden.

 

Der er indkommet fem høringssvar. Høringssvarene omhandler hovedsageligt den store dagligvarebutiks mulige påvirkning af indkøbsmønstrene på Bornholm, samt deraf afledte konsekvenser for de mindre lokalsamfund ude på øen.

 

§         Snellemarkcentrets projektide – uspecificerede butikker

Bornholmsinvest P/S ønsker at udvide Snellemarkcentret gennem nybyggeri langs nordsiden af Snellemark. Byggeriet ønskes opført med 3800 m2 butiksareal fordelt på to fulde etager + kælder. Byggeriet tænkes anvendt til uspecificerede butikker. Den eksisterende lokalplan giver principielt mulighed for at placere butikker på det pågældende areal. Dog overstiger antallet af etager og byggeriets højde det, som tillades i den gældende lokalplan. Endvidere er det uafklaret, hvordan butikkerne parkeringsbehov kan blive løst. Derfor vil et evt. byggeri ikke kunne blive realiseret, uden at der er tilvejebragt en ny lokalplan, hvor disse emner er behandlet. Det skal tilføjes, at Bornholmsinvest P/S ikke råder over samtlige de ejendomme langs Snellemark, som er nødvendige for en realisering af projektet.

 

§         Føtex’s projektide – en stor dagligvarebutik

Føtex ønsker at opføre en dagligvarebutik på hjørnet af Nordre Kystvej og Remisevej. Arealet ejes af Rønne Havn A/S. Butikken ønskes opført med et areal på i alt 3700 m2. Der eksisterer ikke lokalplan for området. Byggeriet forudsætter derfor som udgangspunkt, at der tilvejebringes en lokalplan. Hvis butikken antages at have betydning for indkøbsmønsteret i et område, der strækker sig væsentligt udover lokalområdet, skal der tillige tilvejebringes en VVM-redegørelse med et tilhørende tillæg til kommuneplanen som grundlag for lokalplanen for butikken.

 

Resume af høringssvarene

Bornholmske Borgerforeningers Samvirke:

Bornholmske Borgerforeningers Samvirke er en paraplyorganisation for 29 medlems­foreninger. Det er forventningen fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, at et nyt stort varehus på 3.700 m² vil skulle have en omsætning på ca. 200 mio. kr. Da Bornholm er en afgrænset ø, vil denne omsætning ikke kunne hentes ved en udvidelse af oplandet, men alene ved at tage omsætning fra bestående butikker. Bornholmske Borgerforeningers Samvirke forventer, at halvdelen vil blive taget fra Rønnes seks dagligvarebutikker, mens dagligvarebutikkerne ude på øen vil skulle bidrage med den anden halvdel. Det betyder i runde tal, at de bestående dagligvarebutikker i Rønne vil tabe ca. 100 mio. kr. i omsætning og de 23 mindre dagligvarebutikker ud på øen vil tabe et tilsvarende beløb. For mange af de mindre dagligvarebutikker ude på øen, der har en mere beskeden omsætning, vil et tab i omsætning på mellem 1 og 5 mio. kr. være livstruende.

 

Hvis der etableres et nyt stort varehus i Rønne vil taberne blive:

-        de mindre mobile mennesker i samfundet,

-        borgerne i al almindelighed, når mindre indkøb vil komme til at koste i både tid og transport,

-        turisterne, der vil komme til at opleve, at det samfund, bestående af små levedygtige lokalsamfund med et udbud af service de elsker, er på vej til at ligne andre dele af Danmark, hvor ambitiøse købstæders centerplaner har ribbet lokalsamfund i op til 30 km’s afstand for al dagligvareforsyning.

 

Bornholms Borgerforeningers Samvirke anbefaler derfor kommunalbestyrelsen, at den ikke ændrer kommuneplanen.

 

 

A.     Aakirke-BY-tinget:

Aakirke-BY-tinget ønsker at tilføje en uddybning til høringssvaret fra Bornholms Borgerforeningers Samvirke. Aakirke-BY-tinget henleder opmærksomheden på kommunalbestyrelsens egen målsætning for detailhandelen på Bornholm, som den fremgår af Kommuneplan 2009 (citat):

 

”Kommunalbestyrelsen ønsker en god og dækkende forsyning med detailhandel på hele øen, med en alsidig forsyning med såvel dagligvarer som udvalgsvarer. Planlægningen for den fremtidige detailhandelsudbygning skal fremme en decentral udvikling, i overensstemmelse med principperne i den valgte centerstruktur, og i overensstemmelse med planlovens bestemmelser. Der skal sikres god tilgængelighed til butikker og butiksområder for alle trafikarter.”

 

Det aktuelle ønske om udvidelse harmonerer ikke med kommuneplanens målsætning. Aakirke-BY-tinget troede, at kommuneplanen skulle påvirke udviklingen, og ikke modsat!

 

 

De Samvirkende Købmænd:

De Samvirkende Købmænd anser udarbejdelse af en VVM-redegørelse og en detailhandels­analyse som nødvendige, da betydningen for handels- og indkøbsmønstret vil række væsentligt udover det lokalområde, hvor Føtex ønsker at etablere en stor dagligvarebutik. Disse analyser vil være helt nødvendige dele i kommunal­bestyrelsens beslutningsgrundlag. De Samvirkende Købmænd henviser herudover til, at kommunal­bestyrelsen i kommuneplanen har tilkendegivet, at man ønsker en god og alsidig forsyning af såvel fødevarer som udvalgsvarer, samt at planlægningen skal fremme en decentral udvikling.

 

Hvis der etableres en ny, meget stor dagligvarebutik i Rønne, vil der ikke blive tilført et nyt vareudbud, men kun blive taget omsætning fra de eksisterende butikker på øen. Det ville betyde, at der blev færre butikker på Bornholm, og det er jo tydeligvis – og heldigvis - ikke den vej kommunalbestyrelsen ellers ønsker at gå.

 

Dorit V. Jensen og Erik Jensen, Rønne:

Selvfølgelig skal bornholmerne have et Føtex. Også selv om Bornholmske Borgerforeningers Samvirke mener, at det er en dårlig ide med en Føtex på Bornholm, fordi det går ud over de små dagligvarebutikker. Hvem ved om Dagli’Brugsen i Vestermarie og Dagli’Brugsen i Nyker eksisterer i 2012?

 

Ellen Thorup, Allinge:

Jeg er opvokset i Rødovre, hvor Danmarks første storcenter blev bygget. Roskildevej, som dengang var hovedstrøg, døde, og mange butikker stod tomme. Hvis man beslutter en udvidelse af rammerne for butiksareal i Rønne eller tilladelse til etablering af en Føtex, frygter jeg butiksdød på hele øen. Jeg håber man vil tænke på de små samfund her på Bornholm.

 

Teknik & Miljøs bemærkninger

Hovedparten af indsigerne er af den opfattelse, at etablering af en ny stor dagligvarebutik i Rønne vil påvirke butiksstrukturen på øen. Denne vurdering er Teknik & Miljø enig i.

 

Etablering af butikker, der forventes at få afgørende betydning for balancen i detailhandelen i kommunen er omfattet af VVM-pligt. En uddybning af reglerne fremgår af bilaget ”Redegørelse vedr. VVM for en butik med regional betydning”.

Det er i VVM-bekendtgørelsen fastlagt, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilvejebringe en VVM-redegørelse i forbindelse med forslag til kommuneplanretningslinjer for konkrete projekter for større samlede butiksarealer, hvis det pågældende butiksareal får en regional betydning. Om et større samlet butiksareal får regional betydning, afhænger ifølge Miljøministeriets VVM-vejledning blandt andet af butiksarealets størrelse i forhold til det eller de bysamfund, som det skal betjene. Det vil sige, at et butiksareal i et tyndt befolket område ikke skal være så stort for at have regional betydning, som hvis det ligger i et tæt befolket område.

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at den foreslåede dagligvarebutik på 3700 m2 er et VVM-pligtigt anlæg. Denne vurdering beror på en kombination af følgende forhold:

-         Bornholms beskedne indbyggerantal set i forhold til den ønskede butiksstørrelse,

-         At arbejdspladsfordelingen og trafikmønstret på Bornholm med Rønne som hovedby, vil give en Føtex-butik mulighed for at betjene et - efter bornholmske forhold – betydeligt opland.

-         At den ønskede placering af en Føtex tæt på den eksisterende Kvickly kan forventes at medføre en synergieffekt, idet tiltrækningskraften overfor kunder fra et større opland kan blive forøget via samspillet mellem de to store butikkers samlede udbud af varer.

 

Planlægningsmuligheder

Teknik & Miljø foreslår nedenfor fire emner, som det er muligt at lade indgå i den videre planlægningsproces. Da en VVM-redegørelse med tilhørende analyse af en stor dagligvare­butiks påvirkning af Bornholms butiksstruktur, vil være af afgørende betydning for indholdet og omfanget af den forestående planlægning, foreslår Teknik & Miljø, at der i første omgang udarbejdes en VVM-redegørelse som nævnt under punkt a. Når denne foreligger, er der grundlag for politisk beslutning om indhold og omfang af den videre planlægning, som kunne omfatte et eller flere af de følgende scenarier:

 

a)     Hvis det besluttes at planlægge for en Føtex-butik skal der efter Teknik & Miljøs opfattelse tilvejebringes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for dette konkrete butiksprojekt. Herefter vil det være muligt at lokalplanlægge for Føtex-butikken.

 

b)      Hvis der skal planlægges for en udvidelse af Snellemarkcentret med uspecificerede butikker, vil dette kunne ske alene med tilvejebringelse af en ny lokalplan.

 

c)     Hvis det besluttes at planlægge både for Snellemarkcentrets udvidelse med uspecificerede butikker, og for en Føtex-butik med dagligvarer, skal der herudover tilvejebringes et kommuneplantillæg, så rammen for nye butikker i Rønne udvides til 7500 m2 eller mere, jf. den netop gennemførte høring.

 

d)     Hvis det besluttes, at planlægge for begge projektidéer, bør der endvidere udarbejdes en helhedsplan, hvor de mange forskellige interesser, som knytter sig til området er løst på en tilfredsstillende måde. Hvis dette lykkes, kan helhedsplanen danne grundlag for en samlet lokalplan for området. (En nærmere uddybning af forslaget om en helhedsplan fremgår af punkt 6 i bilaget ”Butiksplaner for et område ved Nordre Kystvej i Rønne”)

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 8. november 2011

1.
Høringssvar fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (DOC)

2.
Høringssvar fra Aakirke-BY-tinget (DOC)

3.
Høringssvar fra De Samvirkende Købmænd (DOC)

4.
Høringssvar fra Dorit og Erik Jensen (TIF)

5.
Høringssvar fra Ellen Thorup (MSG)

6.
Ansøgning fra Snellemarkscentret (DOC)

7.
Ansøgning fra Føtex (MSG)

8.
Referat fra KB-møde 30. juni 2011 (DOC)

9.
Butiksplaner for et område ved Nordre Kystvej i Rønne (PDF)

10.
Indkaldelse af ideer og forslag vedr øgede rammer for butiksareal i Rønne (PDF)

11.
To spørgsmål og svar vedr. sagen (DOC)

12.
Notat vedr. VVM for en butik med regional betydning.doc (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20  Likviditetsoversigter pr. 31. oktober 2011

00.32.18Ø10-0003

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

2

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

20

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen til orientering

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 31. oktober 2011

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Taget til efterretning og sendes videre til Kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Den første oversigt viser den faktiske beholdning (166,6 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (313,3 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. oktober 2011 (33,0 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning ultimo 2011 (133,0 mio.).

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2010 til 31. oktober 2011.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 166,6 mio. kr. er faldet med 11,0 mio. kr. siden opgørelsen pr. 31. august 2011. Faldet i beholdningen er bl.a. et resultat af, anlægsaktiviteten er væsentligt højere i 2011 end på samme tidspunkt sidste år, herunder at der p.t. er et udlæg for Bofa på 34,5 mio. kr. som efterfølgende lånefinansieres.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Udviklingen i den gennemsnitlige beholdning er nu svagt dalende, idet niveauet for den faktiske kassebeholdning nu ligger under niveauet i 2010. Niveauet for den gennemsnitlige beholdning er ultimo oktober ca. 50 mio. kr. højere end i 2010.

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2011 på 33,0 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2010 og de i 2011 afgivne tillægsbevillinger inkl. budgetoverførslerne fra 2010 til 2011 på netto 113,7 mio. kr., samt resultatet af budgetopfølgningen pr. 31. august 2011 på de ikke-overførbare områder.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 40,9 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 16. november 2011

1.
Beholdninger pr. 31. oktober 2011 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 21  Godkendelse af regnskab 2010 og budget 2012 for de lette kollektive boliger  

03.09.01Ø54-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

26

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

21

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen indstiller.

Resumé

Hermed fremlægges regnskab 2010 samt budget 2012 for den selvejende institution De lette Kollektivboliger i Hasle og Klemensker.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)     at regnskabet for 2010 godkendes

b)     at budget 2012 godkendes

c)     at huslejeniveauet kan hæves med indtil 250 kr. pr. bolig pr. måned indenfor de kommende 12 måneder

d)     at Bestyrelsen for De lette Kollektivboliger nu igangsætter overvejelser om selskabets fremadrettede selskabsstatus

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget d. 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Medio 2010 blev der konstitueret en ny bestyrelse for den selvejende institution De lette Kollektivboliger i Hasle og Klemensker. I efteråret 2010 blev der aflagt regnskab for perioden 2003-2007, samt for 2008 og 2009. Herunder blev der foretaget vurderinger af aktivmassen samt tilvejebragt foreløbige vedligeholdelsesplaner. Bestyrelsen har samtidig ændret og præciseret en række øvrige forhold omkring De lette Kollektivboliger i Hasle og Klemensker, herunder eksempelvis udarbejdet og vedtaget nye vedtægter. I 2011 har bestyrelsen fortsat det forholdsvis store arbejde med at bringe forskellige forhold på plads. Der er eksempelvis nu udarbejdet 10-årige vedligeholdelsesplaner. Bestyrelsen er nu kommet til behandling af en række aftaler i selskabet, ligesom bestyrelsen nu ser på tilrettelæggelse af processer med mere; herunder beredskabsplan og regnskabspraksis og regnskabsinstruks. Det er bestyrelsens vurdering, at den selvejende institution De lette Kollektivboliger i Hasle og Klemensker nu har fundamentet for en fornuftig, langsigtet udvikling med den overordnede målsætning af skabe en hensigtsmæssig og tryg ramme for beboerne.

 

En del af det fremadrettede, mere strategiske arbejde vil efter bestyrelsens opfattelse også indeholde overvejelser om den selvejende institution De lette Kollektivboliger i Hasle og Klemenskers selskabsmæssige, overordnede struktur. Dette arbejde indbefatter overvejelser om selskabsmæssig status samt tilrettelæggelse af samarbejdet med selskabets partnere. Bestyrelsen har indledt drøftelserne generelt. Det er endnu ikke klart, hvornår bestyrelsen vil komme med indstilling hertil.

 

Årets resultat er -97.663 kr. efter aktivering af henlæggelser og afholdte budgetvedtagne beløb til dækning af tidligere oparbejdede underskud i Den selvejende institution De lette Kollektivboliger i Hasle og Klemensker. Bestyrelsen anser ikke dette resultat for tilfredsstillende, men henset til blandt andet Den selvejende institution De lette Kollektivboliger i Hasle og Klemenskers realkreditlåns afvikling indenfor en forholdsmæssig kort årrække, vurderer bestyrelsen, at Den selvejende institution De lette Kollektivboliger i Hasle og Klemensker nu har et udgangspunkt, der kan muliggøre en fornuftig udvikling. Bestyrelsens målsætning er at holde huslejeniveauet så lavt som muligt under hensyntagen til sikring af en langsigtet fornuftig udvikling. Bestyrelsen vil således heller ikke nu på forhånd hæve huslejeniveauet med indtil 250 kr. pr. bolig pr. måned (svarende til godt 6,5 % af huslejen), men alene opnå tilsagn og dermed muligheden for at hæve huslejen med indtil 250 kr. pr. bolig pr. måned indenfor det kommende år.

Økonomiske konsekvenser

Kollektivboligernes drift skal hvile i sig selv. Kommunens tilgodehavende hos Kollektivboligerne skal afvikles. Det samlede tilgodehavende fremgår af regnskabet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 16. november 2011

1.
Lette Kollektive boliger (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 22  Bornholms Varme A/S, ansøgning om kommunegaranti

13.03.01Ø60-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

4

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

22

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Varme A/S søger om en kommunegaranti på 141 mio. kr. til endelig finansiering af fjernvarmeforsyningen af Aakirkeby, Nylars og Vestermarie.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

at der gives en kommunegaranti til Bornholms Varme A/S for et lån stort 141 mio. kr. optaget i KommuneKredit.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

René Nordin Bloch blev erklæret inhabil (formand for Bornholms Varme A/S) og deltog ikke i behandlingen af punktet.

Carl Ilsøe kan ikke medvirke til at erklære René Nordin Bloch inhabil.

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Forsyning har den 1. november 2011 på vegne af Bornholms Varme A/S ansøgt om en kommunegaranti på 141 mio. kr. til endelig finansiering af fjernvarmeforsyningen af Aakirkeby, Nylars og Vestermarie. Lånet ønskes optaget i KommuneKredit.

Kommunalbestyrelsen har tidligere meddelt garanti for byggekredit til anlægsprojektet på i alt 126 mio. kr. Byggekreditten indfries i forbindelse med den endelige låntagning.

Projektet er samlet set blevet 15 mio. kr. dyrere end forudsat, idet antallet af tilslutninger er væsentligt højere end forventet. Der er tilsluttet ca. 320 brugere mere end forventet svarende til ca. 50 pct. flere tilslutninger i forhold til budgettet. Dette har medført behov for ca. 10 km. længere hovedledning samt ekstra stikledninger. Herudover er der foretaget ekstra investeringer i forhold til forsyningssikkerhed og udnyttelse af varme fra Biokraft samt investeringer i supplerende solcelleanlæg.

Den øgede tilslutning betyder endvidere en sundere økonomi for projektet som helhed, hvilket i sidste ende vil betyde lavere takster til fordel for brugerne.

 

Økonomiske konsekvenser

Et tilsagn om kommunegaranti vil ikke umiddelbart have økonomiske konsekvenser for Bornholms Regionskommune. På baggrund af det fremsendte langtidsbudget forventes garantien heller ikke at blive udløst på sigt.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 16. november 2011

1.
Oversigt over afgivne garantier ultimo november 2011 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 23  Måltal 2011 for ansatte med ikke-vestlig baggrund i BRK

81.03.00G12-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

29

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

23

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

I trepartsaftalen blev det aftalt, at alle kommuner skal opstille måltal for hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller efter behandling i Chefgruppen

 

a)     At måltallet for andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund for BRK fastlægges, så det som minimum svarer til andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund i den samlede bornholmske arbejdsstyrke.

 

b)     At måltallene for andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund for de fem fagområder i BRK ses samlet – dog opfordres undervisningsområdet til at øge andelen. 

 

c)     At Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Kommunalbestyrelsen orienteres hvert år (når nye data fra KL foreligger) om status og evt. indsatser på området samt diskuterer og vedtager evt. nye måltal.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Se notat af 25. oktober 2011.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 16. november 2011

1.
Notat af 25. oktober 2011 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 24  Bemyndigelse vedr. salg af kommunale ejendomme

82.02.00P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-11-2011

30

 

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

24

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Som led i den igangværende effektivisering og optimering af servicen vedr. det kommunale ejendomssalg skal der tilvejebringes et bevillingsmæssigt grundlag, der kan understøtte denne proces. Forslag til bevilling vedrørende specifik ejendomsportefølje, jf. bilag 1, fremlægges til drøftelse og beslutning i økonomi- og erhvervsudvalget med henblik på endelig godkendelse på kommunalbestyrelsesmødet den 24. november 2011.     

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

 

a)     økonomi- og erhvervsudvalget, bemyndiges til at godkende salg af nærmere angivne ejendomme, hvis handelsværdi er under 4 mio. kr. 

 

b)     borgmesteren bemyndiges til at godkende salg af nærmere angivne ejendomme, hvis handelsværdi er under 2 mio. kr.

 

c)     der gives særskilt indtægtsbevilling i form af rammerådighedsbeløb på 20.000.000 kr. 

 

d)     der gives særskilt udgiftsbevilling i forbindelse med de nævnte salg på 1.000.000 kr. 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. november 2011:

Indstillingen anbefales.

 

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Indstillingen godkendt.

Liste I og Jacob Kjøller kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Erhvervs- og økonomiudvalget varetager i henhold til styrelsesvedtægtens § 10, stk. 8, den umiddelbare forvaltning af køb og salg af fast ejendom.

 

Adgangen til at forestå nærmere angivne salg kan af erhvervs- og økonomiudvalget delegeres. Det forudsættes, at udvalget minimum fire gange årligt orienteres om salget.

 

Salget skal og vil ske til markedspris. Markedspris fastlægges via mæglervurderinger. 

 

Efter styrelseslovens § 40, stk. 2, er bevillingsmyndigheden hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.

 

Dette betyder, at økonomiudvalgets mulighed for at sælge en fast ejendom forudsætter, at kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stilling til dispositionen.

 

Denne bevillingsmæssige stillingtagen kan eventuelt ske i forbindelse med budgetvedtagelsen eller senere ved særskilt bevilling. 

 

Der skal således tilvejebringes en bevillingsmæssig hjemmel, for at der ske salg af kommunal fast ejendom.

 

Økonomiske konsekvenser

Der vil være visse udgifter forbundet med ejendomssalget, herunder honorering af ejendomsmæglere. Disse udgifter forudsættes financieres via salgsindtægterne fra det angivne ejendomssalg.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

økonomi- og erhvervsudvalget behandlede den 14. september 2011 procedurer vedrørende køb/salg af kommunale ejendomme og grunde

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 16. november 2011

1.
Tomme kommunale bygninger (XLS)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 25  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

24-11-2011

25

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011:

Borgmesteren har holdt møde i dag med transportministeren.


 


 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Salg af grunde