Referat
Økonomi- og Erhvervsudvalget
19-01-2011 kl. 19:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Oplysninger om fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Likviditetsoversigt pr. 31. december 2010
  åbent 3 Månedlig fokusopfølgning pr. 30. november 2010
  åbent 4 Forslag til ny økonomistyringsmodel
  åbent 5 Budgetvejledning 2012
  åbent 6 Budgetrammer til budget 2012-2015
  åbent 7 Indenrigs- og Sundhedsministeriets endelige udkast til udviklingsaftale for 2011-14
  åbent 8 Samling af administrationen
  åbent 9 Kvalitetskontrakt 2011
  åbent 10 Plejecenter Snorrebakken 2. etape - valg af udbudsform samt udbud af rollen som bygherrerådgiver
  åbent 11 Drift af Plejecenter Snorrebakken
  åbent 12 Opfølgning på ældreanalysen fra 2008
  åbent 13 Sundhedsaftale mellem Bornholm Regionskommune og Region Hovedstaden for perioden 2011-2014
  åbent 14 Særligt tilrettelagt undervisning (STU) - Budget 2011 og overslagsår
  åbent 15 Status på Det sociale Kapitel
  åbent 16 Status for refusioner - manglende rettidighed
  åbent 17 Endelig vedtagelse af lokalplantillæg for Vibegårdscentret
  åbent 18 Lokalplanforslag 030 og tillæg nr. 005 til kommuneplan 2009
  åbent 19 Lokalplanforslag 051 til bevaring og videreudvikling af det centrale Rønne
  åbent 20 Tillæg til spildevandsplanen vedrørende sommerhusområder i Boderne og Sømarken
  åbent 21 Godkendelse af kloaktakster for 2011
  åbent 22 Ansøgning om regionale udviklingsmidler til Bright Conventions Bornholm for 2011
  åbent 23 Ansøgning om tilskud fra de regionale udviklingsmidler til PowerLabDK
  åbent 24 Bornholms Akademi, udviklingskontrakt 2011-2013
  åbent 25 Høring: EU's strukturfonde efter 2013
  åbent 26 Politik for e-mail i Bornholms Regionskommune
  åbent 27 Orientering fra formanden
  åbent 28 Eventuelt
  åbent 29 Knudsker IF ansøger om forlængelse af lejekontrakt på grund
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 103 Lukket punkt
  lukket 104 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

1

 

Fraværende:

 

Bemærkninger til dagsorden

Pkt. 102 overføres til åbent møde, som pkt. 29.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Likviditetsoversigt pr. 31. december 2010

00.32.18Ø10-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 31. december 2010.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Taget til efterretning og sendes videre til Kommunalbestyrelsen.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Den første oversigt viser den faktiske beholdning (199,1 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (281,5 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2010 (47,0 mio.) og den forventede faktiske beholdning pr. ultimo 2010 (111,9 mio.).

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2009 til 31. december 2010.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 199,1 mio. kr. er fortsat ekstraordinær høj, idet beholdningen dog som forventet er faldet med 18,8 mio. kr. siden 30. november 2010. Som beskrevet tidligere er det forventet, at beholdningen vil falde i sidste kvartal som følge af tilbagebetalingen af for meget modtaget beskæftigelsestilskud med ca. 55 mio. kr.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2010 på 47,0 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2009 og de i 2010 afgivne tillægsbevillinger.

 

Bemærkninger til den forventede faktiske beholdning:

Den forventede faktiske beholdning udgøres af den beregnede beholdning korrigeret for de forventede overførsler fra 2010 til 2011. De forventede overførsler er anført på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2010.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 29,4 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Beholdninger opgjort pr. 31. december 2010 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Månedlig fokusopfølgning pr. 30. november 2010

00.30.10Ø09-0085

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

3

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Resumé

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Erhvervsudvalget hver måned forelægges en fokusopfølgning. Den månedlige fokusopfølgning består af en driftsoversigt, samt opfølgninger på en række fokusområder.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

 at fokusopfølgningen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Fokusopfølgningen er udarbejdet af Økonomi og Analyse på baggrund af bogføringen, samt øvrige data udarbejdet af områderne.

 

Følgende områder er med i denne fokusopfølgning: Ældreområdet, Børn og Ungeområdet, Overførselsområdet og Sygefravær.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Driftsoversigt pr. 30. november 2010 (XLS)

2.
Fokusopfølgning Ældreområdet pr. 30. november 2010 (PDF)

3.
Fokusopfølgning Børn og Unge pr. 30. november 2010 (PDF)

4.
Fokusopfølgning Overførselsindkomster pr. 30. november 2010 (PDF)

5.
Fokusopfølgning Sygefravær pr. 30. november 2010 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Forslag til ny økonomistyringsmodel

00.15.10P21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har tidligere tilkendegivet, at den vil udvikle det bornholmske samfund gennem vækst og udvikling. En af forudsætningerne for vækst og udvikling er, at Bornholms Regionskommune ser indad for at sikre det bedst tænkelige grundlag for udviklingen. Et element heri er at sætte fokus på, hvordan kommunen internt organiserer, planlægger og udfører styringen.

Denne sag omhandler økonomistyringen i Bornholms Regionskommune set i et bredt perspektiv. Sagen indeholder et konkret forslag til en ny økonomistyringsmodel, som vil blive præsenteret for Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 19. januar 2011.

Den nye økonomistyringsmodel er udtryk for et forslag behandlet i den administrative topledelse, og den er præsenteret for kommunens ledere på en ledertemadag den 17. januar.

Økonomi- og Erhvervsudvalget vil få sagen til behandling igen den 16. februar med indstilling om, at sagen videresendes til kommunalbestyrelsen.

Efter kommunalbestyrelsens behandling foreslås bilaget med den nye økonomistyringsmodel sendt i høring i kommunens virksomheder, områdesekretariater, stabe og MED-hovedudvalget i minimum 4 uger.

Efter endt høringsperiode vil Økonomi- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen få økonomistyringsmodellen til behandling igen sammen med de indkomne høringssvar.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at

a)     notatet med forslag til ny økonomistyringsmodel behandles på udvalgets møde den 16. februar og herefter videresendes til behandling i kommunalbestyrelsen den 24. februar

b)     notatet med forslag til ny økonomistyringsmodel sendes i høring i kommunens virksomheder, områdesekretariater, stabe og MED-hovedudvalget fra den 28. februar til den 4. april

c)     økonomistyringsmodellen kommer til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen på møderne i april sammen med de indkomne høringssvar.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Kommunaldirektørens indstilling blev godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har udtrykt ønske om at styrke to spor: vækst og udvikling på den ene side og den interne styring på den anden side.

Denne sag omhandler den interne styring gennem økonomistyring forstået i bred forstand.

Kommunalbestyrelsens ønske om at styrke økonomistyringen hænger sammen med et overordnet behov for at have de bedst mulige prioriteringsmuligheder fremover til at understøtte vækst og udvikling. Dette er vigtigt for at kunne imødegå nogle af de udfordringer Bornholm står over for, både af rammemæssig karakter og som følge af den generelle økonomiske udvikling.

 

I bilaget er et forslag til en ny økonomistyringsmodel, som tager udgangspunkt i de politiske ønsker. Her gennemgås de centrale elementer i styringsmodellen i forhold til, hvad der ønskes bevaret, styrket eller ændret.

 

I bilaget er der et konkret forslag til en ny økonomistyringsmodel som tilgodeser:

1.      et større centralt overblik og informationsniveau om økonomistyring

2.      at mål- og rammestyringen styrkes

 

De centrale elementer, som foreslås ændret eller styrket i den nye økonomistyringsmodel er:

         Bevillingsniveau: I forbindelse med budget 2011 er et det besluttet at ændre bevillingsniveauet fra virksomhedsniveau til udvalgsniveau. Det er derfor en del af den nye model, at udvalgene er bevillingshavere.

         Aftalestyring: De politiske aftaler erstattes af administrative lederaftaler.

         Overførselsadgang: Den fulde overførselsadgang erstattes af en ny model for overførsler, hvor der blandt andet er et loft for, hvor store overskud, der kan overføres.

         Ledelsesinformation: Der vil ske en styrkelse af ledelsesinformationen.

         Organisation: Organisationen skal tilpasses, så den bedst muligt understøtter principperne i styringsmodellen, og hvor det er økonomistyringsopgaven, der definere organiseringen. Det skal defineres, hvilke økonomistyringsopgaver, der skal varetages centralt, og hvilke opgaver, der med fordel kan ligge decentralt.

 

I bilaget er der forslag til en implementeringsproces, herunder overvejelser om, i hvilken kadence de forskellige elementer i den nye model kan implementeres.

 

I planlægningen af budgetprocessen for 2012, herunder i budgetvejledningen for 2012, er det forudsat, at den nye økonomistyringsmodel implementeres i løbet af 2011 og enkelte elementer først i 2012. En vigtig forudsætning heri er, at aftalestyringen ændres fra politiske virksomhedsaftaler til administrative lederaftaler.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Økonomistyring i Bornholms Regionskommune. Forslag til ny økonomistyringsmodel. (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Budgetvejledning 2012

00.30.02S01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

5

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Jf. styrelsesloven er det Økonomi- og Erhvervsudvalget, som tilrettelægger budgetprocessen, herunder godkender aktiviteter, forudsætninger og krav til udvalgenes bidrag frem til budgetvedtagelsen. Disse er beskrevet i Budgetvejledning 2012, vedlagt som bilag.

Budgetvejledningen beskriver den politiske behandling af mål og økonomi for 2012, herunder de politiske aktiviteter og roller, der er gennem budgetprocessen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at budgetvejledningen for 2012 godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Budgetvejledningen blev godkendt. Budgetprocessen kører, men vil skulle konsekvensrettes
 i forbindelse med vedtagelsen af den nye økonomistyring.

Bjarne Kristiansen kan ikke medvirke, idet han ønsker aftalestyringen fastholdt som politisk element.

Sagsfremstilling

Budgetprocessen for 2012 tager udgangspunkt i budgetprocessen for 2011 samt i et forslag til en ny økonomistyringsmodel, som præsenteres for Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 19. januar. I forhold til budgetprocessen for 2012 er den væsentligste ændring i forslaget til en ny økonomistyringsmodel, forslaget om at erstatte virksomhedsaftalerne med administrative lederaftaler. Dette er nærmere beskrevet i budgetvejledningen.

De enkelte udvalg har til opgave at sætte retning for udviklingen af de politikområder, som det enkelte udvalg har som sit ansvarsområde. Dette skal ske under hensyntagen til kommunalbestyrelsens visioner og strategiske mål. Hvert udvalg skal komme med oplæg til politiske mål for hvert politikområde og med et budgetbidrag inden for de udmeldte rammer.

Ved budgetvedtagelsen fastsætter kommunalbestyrelsen mål og økonomiske rammer for de enkelte udvalg.

 

Effektiviseringsproces

Der er administrativt igangsat et arbejde med at finde effektiviseringstiltag, som kan imødekomme effektiviseringskravet på 20 mio. kr. Dette er en del af budgetvedtagelsen for 2011. Effektiviseringsprocessen er iværksat som en bottom-up proces med virksomhedslederne som omdrejningspunkt og med mulighed for stor medarbejderinvolvering. Kommunaldirektøren vil fremlægge resultatet af effektiviseringsarbejdet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde i marts.

 

Målproces

Kommunalbestyrelsens fire visioner og strategiske mål fra visionsseminaret i februar 2010 udgør sammen med målene for 2011 grundlaget for udvalgenes og kommunalbestyrelsens arbejde med mål for 2012. Herved sikres en vis kontinuitet i kommunalbestyrelsens målarbejde. For at sikre et bedre overblik over kommunalbestyrelsens mål for 2012, foreslås det at begrænse antallet af politiske mål til 2-3 mål pr. politikområde.

 

Budgetseminarer

Ligesom de foregående år vil der være tre budgetseminarer undervejs i budgetprocessen. Disse seminarer gennemføres for fortsat at sikre en stærk politisk dialog og kommunalbestyrelsens behandling af udvalgenes mål og økonomi.

 

Tidsplan

Nedenfor følger tidsplanen for det politiske niveau i hovedpunkter og med datoer. I budgetvejledning er et mere udførligt årshjul for budgetprocessen inkl. beskrivelse af de enkelte aktiviteter.

 

Dato/ periode

Beskrivelse af aktivitet

Aktør

19. januar

Budget- og aftalevejledning for 2012 og første udgave af de økonomiske rammer

ØKE

Ultimo februar - primo marts

Fagudvalgene behandler aftaleopfølgning 2010

Fagudvalg

16. marts

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler sag om effektiviseringer

ØKE

Marts - april

Dialogmøder

Fagudvalg

Primo april

Fagudvalgene beslutter oplæg til budgetseminar 1 vedr. mål og eventuelle økonomiske konsekvenser

Fagudvalg

8. april

Fagudvalgene fremsender måloplæg til Økonomi og Analyse

Fagudvalg

13. april

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler befolkningsprognose og demografikorrektioner

ØKE

26. april

Budgetseminar 1: drøftelse af fagudvalgenes oplæg til mål

KB

11. maj

Fællesmøde mellem MED-Hovedudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget

ØKE, MHU

Maj-juni

Fagudvalgenes behandler budgetbidrag

Fagudvalg

10. juni

Frist for aflevering af budgetbidrag til Økonomi og Analyse

Fagudvalg

21. juni

Budgetseminar 2: drøftelse af fagudvalgenes budgetbidrag, økonomiaftalen mv.

KB

30. juni 

Fællesmøde mellem MED-Hovedudvalget og kommunalbestyrelsen

KB, MHU

4. august

Borgmesteren fremsender sit budgetforslag til kommunalbestyrelsen

Borg-mesteren

19. august

Partierne fremsender ændringsforslag eller budgetforslag til Økonomi og Analyse og kommunalbestyrelsen 

Partierne

23. august

Temamøde for kommunalbestyrelsen og MED-Hovedudvalget, hvor der vil være en administrativ gennemgang af budgettet

KB, MHU

24. august

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler budgetbalancen, herunder konsekvenserne af regeringsaftalen, generelle tilskud og udligning, budgetkorrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet mv.

ØKE

29. - 30. august

Budgetseminar 3: drøftelse af den samlede økonomi og øvrige politiske prioriteringer

KB 

September

Borgmestermøde i KL-regi

Borg-mesteren

14. og 22. sept.

1. behandling af budgetforslaget

ØKE, KB

27. sept. kl. 8.00

Frist for fremsættelse af ændringsforslag. Denne frist gælder ikke for Økonomi- og Erhvervsudvalget 

KB

5. og 13. oktober

2. behandling af budgettet og opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt

ØKE, KB

Okt. - november

Dialogmøder

Fagudvalg

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Budgetvejledning 2012 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Budgetrammer til budget 2012-2015

00.30.00Ø02-0060

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

6

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter                                 

Resumé

Udmelding af budgetrammer for 2012-2015 til fagudvalgene.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget:

at udvalget drøfter størrelsen af rammereduktionen og fastsættelse af rammerne til udvalgene

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Der skal ske en rammereduktion på 30 mio. kr., som fordeles på udvalgene efter den anvendte model i punktet.

 

Sagsfremstilling

I henhold til budgetvejledningen 2012 skal Økonomi- og Erhvervsudvalget udmelde økonomiske rammer for 2012 på udvalgsområderne med henblik på udvalgenes arbejde med budgetbidragene. De økonomiske rammer for 2012 baseres på budgetoverslagsår 2012 i det vedtagne budget for 2011, samt politisk fastsatte kriterier for rammeudmeldingen og mål for den økonomiske udvikling.

Udvalgene skal udarbejde budgetbidrag inden for de udmeldte økonomiske rammer.

 

Den samlede budgetramme

Den overordnede budgetramme fastlægges med udgangspunkt i budgetoverslag 2012, korrigeret for allerede kendte ændringer på finansieringssiden som følge af befolkningsudviklingen, råderum til opfyldelse af de politiske målsætninger om balance, anlægsniveau og kassebeholdning, samt råderum til prioritering i budgetforhandlingerne.

Rammerne justeres i takt med at de i budget 2011 besluttede tværgående besparelser /effektiviseringer udmøntes i udvalgenes rammer.

 

 

 

Forventede merudgifter

Der er i 2010 konstateret områder, hvor der forventes uoverensstemmelse mellem budget og forbrug, som bør indarbejdes i budget 2012. Det drejer sig om følgende områder:

·         BørneCenter Bornholm forventer merudgifter i 2010 på 29,2 mio. kr

·         På den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse forventes merudgifter for 3,6 mio. kr.  

·         Der er konstateret merudgifter til snerydning i 2010 og tendensen ser ud til også at omfatte 2011, hvorfor det foreslås at justere budgettet for 2012.

 

Finansieringssiden

Grundet en lavere befolkningsudvikling end forventet ved budgetlægningen til 2011, forventes på nuværende tidspunkt et lavere udgangspunkt for skatteindtægter, tilskud og udligning i budget 2012. Befolkningen er pr. 1. januar 2011 knapt 100 indbyggere lavere end forventet i befolkningsprognosen for 2011, og efter et foreløbigt skøn forventes det at resultere i lavere indtægter på 5,0 - 5,5 mio. kr.

 

Lån

Der er i budget 2012-2015 budgetteret med en generel låneoptagelse på 10 mio. kr. årligt. Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget som udgangspunkt for budgetlægningen vælger ikke at låne, skal de 10 mio. kr. finansieres gennem reduktion af driftsbudgetterne.

 

Anlæg

Anlægsbudgettet i 2012 omfatter fortrinsvis anlæg af plejeboliger og anlæg på Teknik- og Miljøområdet. For at udnytte kvalitetsfondsmidlerne i 2012, hvor anlægsrammen udgør 29,9 mio. kr. for Bornholms Regionskommen, og hvoraf halvdelen finansieres af kvalitetsfondsmidlerne, skal der afsættes anlæg for 28,7 mio. kr. på kvalitetsfondsområderne. Dertil kommer, at kvalitetsfondstilskuddet for 2009, 2010 og 2011 ikke er fuldt ud udnyttet.

 

Effektiviseringer

I forbindelse med budget 2011 blev det besluttet, at der skal findes effektiviseringsgevinster for 20 mio. kr. i 2012 og 10 mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014. Disse effektiviseringsmål er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet på udvalgene, men placeret på det tværgående politikområde 00 Økonomi.

Arbejdet med at finde effektiviseringsforslag har været i gang siden november 2010, og der er indtil videre indkommet over 200 forslag. Det er endnu uvist om forslagene vil nå målet på 20 mio. kr. i 2012. Forslagene kvalificeres i januar og februar med henblik på at udarbejde et endeligt katalog til politisk behandling i marts.

Udvalgenes rammer justeres med konsekvensen af effektiviseringsforslagene.

Såfremt det ikke er muligt at opnå samtlige 20 mio. kr. ved effektiviseringsgevinster, skal der findes besparelser for det udestående beløb.

 

Omstillingspulje

Til brug for kommunalbestyrelsens prioriteringer kan det overvejes, om der skal afsættes en særskilt pulje på fx 10,0 mio. kr. som reserveres til udvikling, omprioriteringer mv.

 

Rammereduktion

Ovenstående forslag indebærer, at fagudvalgenes serviceramme i gennemsnit reduceres med følgende beløb:

 

Beløb i mio. kr. (2011-priser)

 

2012

2013

2014

2015

Forventede merudgifter:

 

 

 

 

 - BørneCenter Bornholm

15,0

15,0

15,0

15,0

 - STU

3,6

3,6

3,6

3,6

 - Snerydning

10,0

10,0

10,0

10,0

Uundgåelige rammereduktioner (Forslag 1)

28,6

28,6

28,6

28,6

 - Lån (ved fravalg af lånoptag)

10,0

10,0

10,0

10,0

 - Anlæg (kvalitetsfondsområder)

14,3

12,6

13,2

13,2

 - Omstillingspulje

10,0

10,0

10,0

10,0

Valgfrie rammereduktioner

39,8

38,1

38,7

38,7

Rammereduktioner i alt (Forslag 2)

68,4

66,7

67,3

67,3

 

Der er udarbejdet 2 forslag til rammereduktion, jf. bilag 3.

·         Forslag 1 omfatter kun de forventede merudgifter på 28,6 mio. kr. i 2012-2015, svarende til en rammereduktion på 1,6 pct. i 2012 og overslagsårene.

·         Forslag 2 omfatter alle de foreslåede reduktioner på i alt 68,4 mio. kr. i 2012, 66,7 mio. kr. i 2013 og 67,3 mio. kr. i 2014 og 2015, svarende til rammereduktion på 3,9 pct. i 2012 og 3,8 pct. i overslagsårene.

 

Det skal også bemærkes, at de opstillede beløb ikke indebærer, at de økonomiske målsætninger alle opfyldes i 2012. jf. bilag 2.

 

Udvalgenes serviceramme og særramme

De enkelte udvalgs budgetrammer opdeles i en serviceramme og en særramme, hvor det er relevant, jf. bilag 1 og bilag 3.

Servicerammen er områder indenfor hvilken kommunalbestyrelsen selv kan prioritere serviceniveauet, jf. bilag 3 for reduceret serviceramme i henhold til forslag 1 henholdsvis forslag 2.

Særrammen er områder, hvor udgiftsniveauet i vidt omfang genereres uden at kommunalbestyrelsen har mulighed for at prioritere serviceniveauet, og hvor forventede ændringer i udgiftsniveauet som hovedregel reguleres i økonomiaftalen mellem regeringen og kommuner, jf. bilag 1.

Særrammen defineres som

·         Forsyningsvirksomhed på hovedkonto 1

·         funktionerne i overførselsudgifterne på hovedkonto 5 samt udgifter til lægeerklæringer på politikområderne 4, 7 og 8,

·         funktion 4.80 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet og funktion 4.84 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut (politikområde 17).

·         funktion 5.30 Ældreboliger (politikområde 9), samt

·         Tjenestemandspensioner og tjenestemandspensionsforsikringspræmier (politikområde 12).

 

Særrammen fratrækkes den overordnede budgetramme, hvorefter den reducerede serviceramme fordeles på fagudvalgene.

Fagudvalgene skal som udgangspunkt udarbejde et budgetforslag for servicerammen, idet særrammen ”parkeres” i den første del af budgetlægningen ud fra en forudsætning om, at kommunernes bloktilskud i vidt omfang tager højde for ændringer i overførselsrammen.

Det betyder dog ikke, at fagudvalgene ikke skal beskæftige sig med særrammen i budgetforberedelsen, idet initiativer til nedbringelse af udgifterne selvfølgelig skal medtænkes.

I det omfang en reduktion af udgifterne på særrammen medfører merudgifter på servicerammen, kan udvalget fremsende forslag herom til kommunalbestyrelsens prioritering, idet det ikke anses for en omprioritering inden for udvalgets eget område. Ved sådanne forslag forventes besparelsen på særrammen mindst at svare til merudgiften på serviceområdet.

 

Udvikling i udgifterne siden 2009

Serviceudgifterne pr. indbygger har været stigende frem til 2011, hvorefter udgifter falder med ca. 1.200 kr. i 2012, for derefter at stige igen.

På overførslerne ses en vedvarende stigning, således at udgifterne er steget med ca. 1.000 kr. pr. indbygger frem til 2011, og forventes at stige med yderligere 1.000 kr. frem til 2014.

På området for forsikrede ledige ses et fald fra 2010 til 2011 på ca. 800 kr., hvorefter udgifter stiger svagt. Hvis der tages højde for midtvejsreguleringen, ses en stigning på ca. 600 kr. fra 2010 til 2011.

 

Nettodriftsudgifter pr. indbygger (2011-priser)

 

R2009

Opr. B2010

Opr. B2011

Opr. B2012

Opr. B2013

Opr. B2014

Serviceudgifter

43.695

44.748

45.250

44.072

44.317

44.540

Overførsler

10.439

10.949

11.343

11.624

11.971

12.324

Forsikrede ledige*

 

*3.766

2.988

3.002

3.022

3.042

*) Efter midtvejsregulering udgør udgifterne til forsikrede ledige 2.368 kr. pr. indbygger

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Bilag 2: Politik for økonomi (DOC)

2.
Bilag 1: Budgetrammer 2012-2015 - 1. generation (PDF)

3.
Bilag 3: Rammereduktion - 1. generation (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Indenrigs- og Sundhedsministeriets endelige udkast til udviklingsaftale for 2011-14

00.30.00Ø36-0024

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

7

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den første udviklingsaftale mellem Bornholms Regionskommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet udløb med udgangen af 2010. Indenrigs- og sundhedsministeren har godkendt et endeligt udkast til ny udviklingsaftale for perioden 2011-2014. Den nye aftale er opbygget på samme måde som den forrige, hvor tildelingen af særtilskud til Bornholm er betinget af, at regionskommunen lever op til en række nærmere fastsatte krav af økonomisk og administrativ karakter.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen godkender det endelige udkast til udviklingsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

Udviklingsaftale 2011-2014 er disponeret således, at afsnit 1 beskriver rammevilkårene for Bornholms Regionskommune. Afsnit 2 gennemgår vilkårene, varigheden og størrelsen af de tilskudsbeløb som knyttes til aftalen. Afsnit 3 er en gennemgang af kommunalbestyrelsens udviklingsplan og initiativer, der fortsætter den positive udvikling, der blev påbegyndt under den første udviklingsplan. Endelig rummer afsnit 4 en plan for opfølgning på aftalen.

 

Udviklingsaftalen indeholder et tilsagn fra ministeriet om et særtilskud på i alt 74 mio. kr. over fire år. Ministeriet har samtidig stillet følgende betingelser ved tildelingen af særtilskuddet i aftaleperioden:

-    Udskrivningsprocent og grundskyldspromille må ikke stige ud over niveauet for 2010.

-    Administrationsudgifterne reduceres med 2 pct. pr. år i perioden 2012-2012 med udgangspunkt i budgettet for 2011. Indsatsen for at nedbringe administrationsudgifterne dokumenteres.

-    Der skal i aftaleperioden udvises omhyggelig budgetdisciplin. Budgetoverskridelser bør derfor ikke forekomme.

-    Indsatsen for at forbedre effektiviteten af driften af kommunens serviceområder dokumenteres. 

Regionskommunen skal i lighed med tidligere udarbejde en årlig opfølgningsredegørelse indeholdende en oversigt over rammevilkårene og kommunens økonomiske vilkår med særlig fokus på de betingelser, der er knyttet til tilsagnet.

Økonomiske konsekvenser

Sammenlignet med den tidligere udviklingsaftale er aftalevilkårene i den nye aftale skærpet, mens Bornholms rammevilkår er forringet. Da der ikke umiddelbart er tegn på ny vækst på Bornholm eller højkonjunktur i det danske samfund, og da særtilskuddets størrelse samtidig blevet mindre, vil det kræve både, at kommunalbestyrelsen træffer de nødvendige beslutninger i budgetlægningen, og en stram økonomistyring at leve op til vilkårene i aftalen.

 

                                          Udviklingsaftale        Udviklingsaftale            

       mio. kr.                               2007-2010               2011-2014

       Aftalens 1. år                           35,0                       20,0    

       Aftalens 2. år                           25,0                       19,0

       Aftalens 3. år                           22,5                       18,0

       Aftalens 4. år                           20,0                       17,0    

       I alt i aftaleperioden                102,5                       74,0    

 

Det er Økonomi og Analyses opfattelse, at regionskommunen med aftalen ikke har afskrevet sig muligheden for at søge yderligere tilskud, heller ikke fra puljen til særlig vanskeligt stillede kommuner.

 

Særtilskuddet er indarbejdet med 20 mio. kr. i budget 2011 og med henholdsvis 19-17 mio. kr. i overslagsårene 2012-2014.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Udviklingsaftale mellem ISM og BRK 2011-2014 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Samling af administrationen

00.15.00P21-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Processen omkring en samling af administrationen skal fastlægges.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

    at der arbejdes videre med yderligere analyse med henblik på en endelig beslutning i marts 2011.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er tale om en indledende analyse, med henblik på stillingtagen til samling af administrationen og med det indhold og de faktorer som er illustreret i vedhæftede notat. Der kan derfor naturligvis være vinkler på sagen, som ikke er gengivet. Det antages dog at være en fyldestgørende indledende analyse, som efterfølgende kan danne grundlag for yderligere analyse ved ekstern bistand.

 

Den indledende analyse er udarbejdet med henblik på et snarlig politisk stillingtagen til samling af administrationen – herunder af udfordringer, handlemuligheder, vurderinger og anbefalinger.

 

Den indledende analyse skal kunne følges op af en yderligere analyse ved ekstern bistand. Mulige eksterne konsulenter kunne være BDO Kommunernes Revision, eller diverse konsulentfirmaer.

 

Bornholms Regionskommune valgte i forbindelse med sammenlægning af de fem tidligere kommuner og amt at placere administrationen fordelt på alle de tidligere rådhuse/administrationsbygninger, samt et par yderligere lokationer relateret til virksomhedsdannelserne.

 

Med henblik på at understøtte processen for effektivisering i Bornholms regionskommune har kommunalbestyrelsen derfor vedtaget, at der skal foretages en indledende analyse af fordele og ulemper ved forskellige modeller for en fremtidig fysisk placering af de administrative funktioner.

 

Det har ikke været udgangspunktet for denne analyse, at opstille en komplet liste af alternativer/scenarier, men blot et udsnit af disse. Samtidig har det heller ikke være udgangspunktet, at alle scenarier skulle analyseres.

 

Der er derfor udvalgt nogle få scenarier, som er analyseret i forhold til organisation og økonomi.

 

Den organisatoriske analyse, tager udgangspunkt i en vurdering af en række faktorer, som beskriver forhold der påvirker medarbejdere, ledelse, produktivitet og effektivitet.

 

Udover disse faktorer skal henvises til evalueringen af administrationsprojektet, som klart anviste personalets ønske om en samling af administrationen. Heri kan udledes et bidrag til holdninger, værdier og ønsker, men også viden om fordele og ulemper.

 

Den økonomiske analyse er sket med henblik på en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved de valgte modeller. heri indgår vurdering af engangsudgifter, løbende udgifter, anlægsinvesteringer etc.

 

Som nævnt ovenfor kan analysen suppleres og komplementeres med yderligere analyse, som vil skulle ske med ekstern bistand.

 

Det skal generelt bemærkes, at flere af de kommunale administrationsbygninger er endda meget utidssvarende, og heller ikke er handicapvenlige.

 

Det kan vedrørende den organisatoriske analyse overordnet konkluderes, at der er store fordele ved at samle administrationen og de administrative funktioner på færre lokationer. Den klart største fordel findes ved samling på en samlet lokation. Det er derfor også denne der anbefales udfra de konklusioner der kan uddrages i henhold til den organisatoriske analyse.

 

De økonomiske analyser, der er vist i vedhæftede notat, viser, at Bornholms Regionskommune under de konkrete forudsætninger netto kan frigøre en økonomisk gevinst på mellem 170 og 187 mio.kr. over 30 år, der vel og mærke er baseret på faste priser (2010), og ikke på baggrund af en beregning af nutidsværdier. Der er ikke kalkuleret med indtægterne fra et salg af et eller flere af de eksisterende bygninger. Bornholms Regionskommune har allerede flere ejendomme til salg, ligesom ejendomsmarkedet i øvrigt er alt andet end positivt, hvorfor et eventuelt salg alene må betragtes som en positiv sidegevinst, og som i givet fald vil lette finansieringsbehovet.

 

Den ovenfor nævnte effektiviseringsgevinst kan alene opnås, såfremt kommunen samlet kan opnå en finansiering og låneadgang. Låneadgangen kan kombineres med at der eventuelt indgås en Offentlig-Privat-Partnerskabsaftale (OPP-aftale) med et privat konsortium om anlæg, drift og vedligehold af et nyt rådhus.

 

Denne analyse skal sammen med en eventuel yderligere analyse også dokumentere mulige gevinster ved rådhussammenlægningen, og samtidig kunne udgøre grundlaget for en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om låneadgang, såfremt låneadgangen ikke kan skaffes på anden vis.

 

Størrelsen af effektiviseringsgevinsten afhænger i øvrigt af, hvor mange penge, der bruges på at etablere et nyt rådhus – dvs. hvor dyrt og hvor stort der bygges. Jo dyrere et byggeri, des større en andel af effektiviseringsgevinsten vil blive brugt til at betale for byggeriet.

 

Det må dog overordnet konkluderes, at såvel de organisatoriske og økonomiske fordele er til stede for en sammenlægning af administrationen. Yderligere analyse, herunder særlig af økonomi og finansiering kan derfor anbefales.

 

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til notatet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Analyse 1 vedr. samling af administrationen (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Kvalitetskontrakt 2011

00.22.10P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

9

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af kvalitetsreformen er der foretaget en ændring af styrelsesloven, der betyder, at kommunerne fra 1. juli 2010 skal udarbejde en kvalitetskontrakt. Kvalitetskontrakten skal indeholde de aktuelle borgerrelaterede mål, som kommunen arbejder med. Der er således udarbejdet en opdateret udgave af kvalitetskontrakten, som indeholder mål fra budget 2011.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at kvalitetskontrakt 2011 videresendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Ordningen om kvalitetskontrakter skal sikre, at kommunens borgere kan få et klart og overskueligt indblik i kommunens arbejde med kvalitetsudvikling. I kvalitetskontrakten præsenteres de politiske mål for borgerne, så de på denne måde kan få information om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod på de respektive serviceområder.

Kvalitetskontrakten skal indeholde de aktuelle politiske mål, som kommunen arbejder med. Det vil derfor blive aktuelt at opdatere kvalitetskontrakten årligt med de politiske mål, der er vedtaget i forbindelse med budgettet for det pågældende år.

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastlægger kvalitetskontrakten, og det er ikke muligt at delegere opgaven til fx økonomiudvalg, fagudvalg eller den kommunale administration.

Kommunerne skal desuden årligt følge op på, hvor langt de er kommet med at opfylde de fastsatte mål, første gang samtidigt med vedtagelsen af budget 2012.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Kvalitetskontrakt 2011 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10  Plejecenter Snorrebakken 2. etape - valg af udbudsform samt udbud af rollen som bygherrerådgiver

82.06.00Ø22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

10

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der skal tages stilling til udbudsformen for 2. etape af plejeboligbyggeri på Snorrebakken, samt udbud af rollen som bygherrerådgiver eller totalrådgiver.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget

a) at bygherrerollen sendes i udbud på baggrund af valg af udbudsform

b) at det ud fra en samlet vurdering af de nævnte vilkår, økonomi, tids-, jura- og markedsforhold samt de umiddelbare erfaringer taler til fordel af valg af totalentreprise som udbudsform, men at punktet indstilles til drøftelse

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Udvalget anbefaler totalentreprise.

Steen Colberg Jensen, Birger Rasmussen og Bjarne Hartung Kirkegaard anbefaler fagentreprise.

 

Sagsfremstilling

De hidtidige opgaver inden for plejeboligbyggerier (Plejecenter Aabo, Nørremøllecentret og 1. etape af Plejecenter Snorrebakken samt 25 boliger til socialpsykiatrien) er alle udbudt i totalentreprise. Ny- og ombygning af Nexøhuset er udbudt i fagentreprise.

Nedenfor beskrives de udbudsformer, som kan komme på tale ved gennemførelsen af 2. etape af plejeboligbyggeri på Snorrebakken, samt udbudsformerne for bygherrerådgivning/totalrådgivning ved valget af udbudsform.

 

Entreprise

Valget af entrepriseform er meget afgørende for, hvorledes processen skal gribes an, samt hvor lang tid processen tager og hvor store udgifter kommunen som bygherre får inden, der er sikkerhed for at projektet kan gennemføres indenfor almenboliglovgivningens gældende maksimumbeløb.

Der kan vælges mellem 3 entrepriseformer:

1)    Totalentreprise

2)    Hovedentreprise

3)    Fagentreprise (evt. med indlagte storentrepriser)

 

1.          TOTALENTREPRISE.

Ved totalentreprise skal bygherren tilvejebringe et udbudsmateriale, der kan udbydes blandt interesserede totalentreprenører. Til udarbejdelse af udbudsmaterialet skal der antages en teknisk bygherrerådgiver med erfaring i byggeri af almene plejeboliger. Bygherrerådgiveren varetager bygherrens interesser i alle projektets faser – udbuds-, bedømmelses-, projekterings- og udførelsesfasen.

Entrepriseformen indebærer at der indkommer f.eks. 5 projektforslag kombineret med pristilbud. Ved bedømmelsen og valg af projektforslag er prisen således kendt, og skal ikke afvente udarbejdelse af komplet projektmateriale og efterfølgende entrepriseudbud.

Ved indgåelse af entreprisekontrakt med totalentreprenøren har bygherrerådgiveren forbrugt ca. 55 % af honoraret. Honorar for kvalificeret bygherrerådgivning skønnes at være i størrelsesordenen kr. 1.350.000 excl. moms. Bygherrens udgift til rådgivning inden det er klarlagt om projektet kan realiseres inden for almenboliglovgivningens maksimumbeløb er således langt mindre end i de øvrige entreprisemodeller. Udgifter til reproduktion af udbudsmateriale skønnes at være i størrelsesordenen kr. 50.000 excl. moms.

Totalentreprisen vil blive udbudt med tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud. Entrepriseformen indebærer at BRK kun skal indgå 1 entreprisekontrakt. Endvidere vil sikkerhedsarbejdet være overdraget til totalentreprenøren og evt. udgifter til vinterforanstaltninger vil kunne indgå som en konkurrenceudsat fast pris i tilbudssummen. 

 

Processen:

BRK skal som bygherre på overordnet niveau beskrive hvad det er for et projekt man ønsker at realisere, herunder byggeriets omfang, ønsker til struktur, målgruppe m.m. Formålet hermed er henholdsvis at opnå politisk godkendelse af projektet ved skema A tilsagn, samt at tilvejebringe et vigtigt element i udbudsgrundlaget for et efterfølgende annonceret bygherrerådgiver udbud, således at de bydende bygherrerådgivere informeres om, hvad det er for et projekt man skal byde på.

Da honorarudgiften vurderes at ligge under Tjenesteydelsesdirektivets tærskelværdi skal der ikke gennemføres et EU udbud, men et udbud i henhold til tilbudslovens regler om annonceringspligt. Social- og Sundhedssekretariatet forventes at kunne fremstille det overordnede materiale samt konkurrencebetingelser i samarbejde med BRK´s tilknyttede økonomiske rådgiver – BDO/Kommunernes Revision.

Herudover skal der udarbejdes udbudsannonce hvoraf udvælgelseskriterier for prækvalifikation skal fremgå. De efter anmodning prækvalificerede bygherrerådgiveres tilbud bedømmes i henhold til de i udbudsbetingelserne opstillede tildelingskriterier, hvorefter den valgte bygherrerådgiver kan påbegynde arbejdet med udarbejdelse af detaljeret byggeprogram i samarbejde med den af BRK nedsatte projektorganisation.

 

Kommentar:

Processen ved totalentreprise er ikke så tidskrævende som de andre entrepriseformer og vurderes ved omgående udbud af bygherrerådgivningen, at realiseres indenfor aktuel tidsramme. Byggeri efter almenboliglovgivningen stiller mange formelle krav, hvilket kan forventes opfyldt af en professionel totalentreprenør med erfaring indenfor området.   Totalentreprisemodellen vurderes at indeholde betydeligt færre risikoelementer inden for økonomi, tid og jura for bygherren end de andre entreprisemodeller, da der her er tale om en juridisk aftale mellem kommunen og totalentreprenøren.

 

 

2.          HOVEDENTREPRISE.

Ved hovedentreprise skal bygherren tilvejebringe et komplet projektmateriale, der kan udbydes blandt interesserede hovedentreprenører. Til udarbejdelse af projektmaterialet skal der antages en totalrådgiver - (arkitekt + ingeniør + landskabsarkitekt).

Udover at udarbejde projektmaterialet varetager totalrådgiveren også byggeledelsen samt fagtilsynet i udførelsesfase.

Entrepriseformen indebærer at projektets pris først fremkommer, når projektet er færdigprojekteret og licitation er afholdt. Inden byggeriet er igangsat har totalrådgiveren forbrugt ca. 75 % af rådgivningshonoraret. Honorar for kvalificeret totalrådgivning skønnes min. at være i størrelsesordenen kr. 4.000.000 excl. moms. Hertil kommer udgifter til reproduktion af tilbudsmateriale i størrelsesordenen kr. 2 – 300.000 excl. moms.

Hovedentreprisen vil blive udbudt med tildelingskriteriet laveste pris. Entrepriseformen indebærer, at BRK kun skal indgå 1 entreprisekontrakt. Endvidere vil sikkerhedsarbejdet kunne overdrages til hovedentreprenøren. Evt. udgifter til vinterforanstaltninger vil kunne indgå som en konkurrenceudsat fast pris i tilbudssummen. 

Byggestyring og koordinering i forbindelse med hovedentreprenørens arbejde stiller ikke lige så store krav til totalrådgiverens ressourceforbrug som ved en fagentreprisemodel, idet hovedentreprenøren udfører den nødvendige koordinering og har faste projektledere på byggepladsen i hele byggeperioden.

 

Processen:

BRK skal som bygherre på overordnet niveau beskrive hvad det er for et projekt man ønsker at realisere, herunder byggeriets omfang, ønsker til struktur, målgruppe m.m. Formålet hermed er henholdsvis at opnå politisk godkendelse af projektet ved skema A tilsagn samt at tilvejebringe et vigtigt element i udbudsgrundlaget for efterfølgende totalrådgiver udbud, således at de bydende totalrådgivere informeres om hvad det er for et projekt man skal byde på. Social- og Sundhedssekretariatet forventes at kunne fremstille dette overordnede materiale samt konkurrencebetingelser i samarbejde med BRK´s tilknyttede økonomiske rådgiver – BDO/Kommunernes Revision. 

Herudover skal der udarbejdes udbudsannonce hvoraf udvælgelseskriterier for prækvalifikation skal fremgå, samt om der skal indgå en projektkonkurrence eller ej i tilbudsgivningen. Sidstnævnte har stor betydning for hvor lang tid de bydende skal have til at afgive tilbud.

Opgaven (udbud af totalrådgivning) skal herefter annonceres i EU Tidende med henblik på, efter modtagelse af anmodninger, at prækvalificere f.eks. 5 bydende totalrådgivere (arkitekt, ingeniør og landskabsarkitekt).

Skal udbuddet indeholde en projektkonkurrence, vil der forinden udbuddet kan igangsættes skulle udarbejdes et detaljeret byggeprogram. Social- og Sundhedssekretariatet vil ikke være i stand til at fremstille dette materiale og derfor skal der indkøbes ekstern rådgiverbistand hertil. Overstiger udgiften hertil kr. 500.000 excl. moms vil ydelsen skulle annonceres/ udbydes - efter forudgående prækvalifikationsrunde. Rådgiveren, der udfører denne ydelse, vil ikke kunne byde på det efterfølgende totalrådgiverudbud.

Ved udbud med indlagt projektkonkurrence vil tildelingskriteriet kunne være økonomisk mest fordelagtige tilbud, men meget stor vægt på projektforslagets kvaliteter. Der vil indkomme f.eks. fem projektforslag med tilhørende honorartilbud. Disse tilbud skal bedømmes inden det kan afgøres hvilket projekt/hvilken tilbudsgiver, der skal udarbejde det komplette projektmateriale til fagentrepriseudbuddet.

Skal udbuddet ikke indeholde en projektkonkurrence vil honorartilbuddet alene være afgørende for valg af totalrådgiveren.  Er der ikke inden udbud udarbejdet detaljeret byggeprogram skal den valgte totalrådgiver udføre dette inden projekteringen kan igangsættes.

 

Kommentar:

Processen ved hovedentreprise er meget tidskrævende og vurderes at være vanskelig at realisere indenfor aktuel tidsramme, da der i planlægningen og i opstartsfasen kræves en større indsats både af udbud af totalrådgiver samt valg af projekt og efterfølgende udbud af projektet til hovedentreprenør. Omkostningerne vil i opstartfasen være store til totalrådgiver og om byggeriet kan gennemføres og realiseres inden for de fastlagte rammer kendes på et noget senere tidspunkt end ved totalentreprisen. Byggeri efter almenboliglovgivningen stiller mange formelle krav, hvilket kan forventes opfyldt af en professionel hovedentreprenør med erfaring indenfor området. Hovedentrepriseformen vil give bygherren mindre konkurrence for valg af projekt med mindre der gennemføres en arkitektkonkurrence i forbindelse med udbuddet af totalrådgiveren, men det vil kræve ekstra tid og ressourcer.

 

3.          FAGENTREPRISE.

Ved fagentreprise skal bygherren tilvejebringe et komplet projektmateriale, der kan udbydes blandt interesserede fagentreprenører. Til udarbejdelse af projektmaterialet skal der antages en totalrådgiver - (arkitekt + ingeniør + landskabsarkitekt). Udover at udarbejde projektmaterialet varetager totalrådgiveren også byggeledelsen og fagtilsyn i udførelsesfasen.

Entrepriseformen indebærer at projektets pris først fremkommer når projektet er færdigprojekteret og licitation er afholdt. Inden byggeriet er igangsat har totalrådgiveren forbrugt ca. 75 % af rådgivningshonoraret. Honorar for kvalificeret totalrådgivning skønnes min. at være i størrelsesordenen kr. 4.500.000 excl. moms. Hertil kommer udgifter til reproduktion af tilbudsmateriale i størrelsesordenen kr. 4 – 500.000 excl. moms.

Fagentrepriserne vil blive udbudt med tildelingskriteriet laveste pris. Entrepriseformen indebærer, at BRK skal indgå mange særskilte entreprisekontrakter. Risikoen herved skal overvejes.

Byggestyring/ koordinering af fagentreprenørernes arbejde stiller store krav til totalrådgiverens evne til styring og dermed også ressourceforbrug. Det kan i modsætning til de to andre entrepriseformer ikke forventes at entreprenørerne dagligt har faste projektledere på byggepladsen til styring og koordinering.

 

Processen:

BRK skal som bygherre på overordnet niveau beskrive hvad det er for et projekt man ønsker at realisere, herunder byggeriets omfang, ønsker til struktur, målgruppe m.m. Formålet hermed er henholdsvis at opnå politisk godkendelse af projektet ved skema A tilsagn samt at tilvejebringe et vigtigt element i udbudsgrundlaget for et efterfølgende totalrådgiver udbud, således at de bydende totalrådgivere informeres om, hvad det er for et projekt man skal byde på. Social- og Sundhedssekretariatet forventes at kunne fremstille dette overordnede materiale samt konkurrencebetingelser i samarbejde med BRK´s tilknyttede økonomiske rådgiver – BDO/ Kommunernes Revision. 

Herudover skal der udarbejdes udbudsannonce, hvoraf udvælgelseskriterier for prækvalifikation skal fremgå, samt om der skal indgå en projektkonkurrence eller ej i tilbudsgivningen. Sidstnævnte har stor betydning for hvor lang tid de bydende skal have til at afgive tilbud.

Opgaven (udbud af totalrådgivning) skal herefter annonceres i EU Tidende med henblik på, efter modtagelse af anmodninger, at prækvalificere f.eks. 5 bydende totalrådgivere (arkitekt, ingeniør og landskabsarkitekt).

Skal udbuddet indeholde en projektkonkurrence, vil der forinden udbuddet kan igangsættes skulle udarbejdes et detaljeret byggeprogram. Social- og Sundhedssekretariatet er ikke i stand til at fremstille dette materiale og der skal indkøbes ekstern rådgiverbistand hertil. Overstiger udgiften hertil kr. 500.000 excl. moms vil ydelsen skulle annonceres/udbydes - efter forudgående prækvalifikationsrunde. Rådgiveren, der udfører denne ydelse, vil ikke kunne byde på det efterfølgende totalrådgiverudbud.

Ved udbud med indlagt projektkonkurrence vil tildelingskriteriet kunne være økonomisk mest fordelagtige tilbud med meget stor vægt på projektforslagets kvaliteter. Der vil indkomme f.eks. fem projektforslag med tilhørende honorartilbud. Disse tilbud skal bedømmes inden det kan afgøres hvilket projekt/hvilken tilbudsgiver, der skal udarbejde det komplette projektmateriale til fagentrepriseudbuddet.

Skal udbuddet ikke indeholde en projektkonkurrence vil honorartilbuddet alene være afgørende for valg af totalrådgiveren. Er der ikke inden udbud udarbejdet detaljeret byggeprogram skal den valgte totalrådgiver udføre dette inden projekteringen kan igangsættes.

 

Kommentar:

Processen ved fagentreprise er meget tidskrævende og vurderes at være vanskelig at realisere indenfor aktuel tidsramme. Byggeri efter almenboliglovgivningen stiller mange formelle krav til de udførende entreprenører, herunder bl.a. dokumentation af kvalitetsstyring, nøgletal m.m.. Dette kan være en stor udfordring at leve op til for mindre entreprenørvirksomheder. Hertil kommer at byggeriets omfang kræver, at virksomhederne har den fornødne mandskabs- og økonomiske kapacitet. Fagentrepriseformen vil som i hovedentrepriseformen give bygherren mindre konkurrence for valg af projekt med mindre der gennemføres en arkitektkonkurrence i forbindelse med udbuddet af totalrådgiveren, men det vil kræve ekstra tid og ressourcer.

Endelig vil fagentreprisen ikke give et entydigt ansvar mellem udbyderen (BRK) og de bydende, da der indgås kontrakt med de enkelte fagområder.

 

Økonomiske konsekvenser

2. etape af plejeboligbyggeri på Snorrebakken vil som et samlet anlægsprojekt med 60 nye plejeboliger med tilhørende servicearealer beløbe sig til ca. 110 mio. kr.

Erfaringer fra de gennemførte tidligere udbudsprocesser har vist, at de økonomiske bud har haft en stor konkurrencebetydning har spændet været stor og hvor bl.a. den konkurrence har medvirket til at gennemføre projekterne inden for de givne og besluttede rammer.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11  Drift af Plejecenter Snorrebakken

00.15.02A21-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

19-01-2011

6

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

11

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med ibrugtagning af Plejecenter Snorrebakken etape 1 og den politiske principbeslutning om opførelse af etape 2, er der et politisk ønske om at afprøve en alternativ driftsform. Dette ønske skal ikke tolkes som en kritik af den nuværende organisering og drift af plejeboligområdet.

Det politiske formålet med overvejelser omkring drift af det ny plejecenter, er at udvikle en ny plejebolig-profil samt at tænke organisering og tværfaglighed på en anderledes måde. Med andre ord, er etablering af det ny plejecenter en enestående mulighed for et paradigmeskifte på plejeboligområdet, en enestående mulighed for at tænke nyt og at sætte endnu stærkere fokus på beboernes liv og aktive hverdag.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·         at Plejecenter Snorrebakken etableres som en selvstændig virksomhed i BRK med direkte reference til områdechefen anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse 

 

Socialudvalget, den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Vision:

Kommunalbestyrelsens vision om et godt og aktivt liv for alle skal være omdrejningspunktet for de beboere, der har/får deres hjem på Plejecenter Snorrebakken. Det er visionen, at plejecenteret skal organiseres på en sådan måde, at det understøtter beboerens ret til at ” leve længst muligt i eget liv”. Denne vision skal udmøntes igennem et stærkt fokus på den enkelte beboers livskvalitet og værdighed, samt retten til at kunne skabe en hverdag som man ønsker i hjemlige omgivelser.

 

Profilering:

Bygningerne, udstyret og ikke mindst ledelsen og medarbejderne er alle faktorer der har betydning for de ydelser, der skal tilbydes beboere og pårørende. Centerets leder vil sammen med det øvrige personale få stor og afgørende indflydelse på plejecenterets ”sjæl”. Der skal skabes et miljø der er præget af hjemlighed, venlighed og tålmodighed. Der er en forventning til at alle medarbejdere udviser en imødekommende adfærd og en respekt for den enkelte beboer og dennes pårørende. Ovennævnte faktorer har alle betydning for beboernes trivsel.

 

En stor dansk undersøgelse af livet i plejeboliger har vist, at aktivitetsniveauet for beboere i plejeboliger var mere afhængig af personalets holdninger end af deres helbredstilstand (Korremann 1985 ”Bedre plejehjem – hvordan?”).

 

Kulturbærere er værdifulde for virksomheden:

Ligesom i en familie, hvor de voksne er kulturbærere i forhold til børnene, er lederen kulturbærer i forhold til medarbejderne på en arbejdsplads.

Den kultur, som en leder eller en ledelsesgruppe udviser, kan være opstået af mange grunde.

 

 

Traditionelt har bemandingen i plejeboliger en sundhedsfaglig baggrund. De sundhedsfaglige uddannelser er grundlæggende baseret på en naturvidenskabelig menneskeopfattelse – populært apparatfejlmodellen. Andre beslægtede uddannelser er baseret på andre grundlæggende menneskeopfattelser som har et mere holistisk tilsnit. I mange kommuner er det efterhånden blevet kutyme, at sammensætte personalet tværfagligt, således at de gode elementer fra de forskellige grunduddannelser giver en synergi, der fokuserer mere på ressourcerne end på manglerne, reducerer ”klientliggørelsen” og har respekt for individet. 

 

Organisering:

Plejecenteret Snorrebakken foreslås organiseret som en selvstændig virksomhed på linje med de øvrige virksomheder indenfor social- og sundhedsområdet og med direkte reference til områdechefen.

 

Det bliver virksomhedslederens opgave, at medvirke til at skabe den nye kultur på stedet, dels med Kommunalbestyrelsens vision i fokus, men også indenfor de omtalte rammer under profilering. Virksomhedslederen for Plejecenter Snorrebakken skal endvidere leve op til de stillede krav, som præciseret i den administrative organisering i BRK.

 

Tidligere undersøgelser viser, at der er et ønske fra beboere og medarbejdere på Hjemmet i Klemensker, om at flytte samlet til Plejecenter Snorrebakken, hvilket i videst mulig omfang bør tilgodeses.

Økonomiske konsekvenser

Der er i forbindelse med vedtaget plan for ændring af boligstrukturen taget stilling til driften af de 60 plejecenterboliger på Snorrebakken med en udgift på ca.  19 mio. kr. årligt i 2010 niveau. Bornholms Plejehjem og –centres budget reduceres ved ændring i organiseringen med et tilsvarende beløb.

 

Der er i budget 2011 og overslagsårene ikke afsat økonomi til etablering af leve- og bomiljøer i boligerne på Snorrebakken. Der er foretaget beregning til drift af leve-bomiljøer, som Socialudvalget behandlede i sit møde den 1. marts 2010 således:

Udvalget anbefaler, at der etableres leve- og bomiljøer på det ny plejecenter på Snorrebakken ad scenarie 2b (boenheden indkøber overvejende halvfabrikata/færdigtilberedt mad) og      

at de økonomiske konsekvenser indgår i budgetbehandlingen for 2012 og frem.  

Scenarie 2b) vil medføre en årlig udgift i 2010 niveau på ca. 1.1 mio. kr. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12  Opfølgning på ældreanalysen fra 2008

27.35.00P23-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

19-01-2011

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

12

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Opfølgning på ældreanalysen omhandlende: 1) Boligstruktur, 2) Arbejdsgange, 3) Ledelsesstruktur og ledelsesudvikling på virksomhedernes mellemlederniveau, 4) Kvalitetsstandard, 5) Økonomistyring og 6) Madleverance med særlig fokus på boligstrukturen.

Økonomi- og Erhvervsudvalget nedsatte i oktober 2007 en analysegruppe vedrørende ældreområdet. Formålet med analysegruppen var – med udgangspunkt i en kortlægning af området – at fremkomme med scenarier til valg af en økonomisk fremtidsorienteret ældrepleje på Bornholm.

Afrapportering af ”Analyse af ældreområdet i Bornholms Regionskommune, maj 2008” blev politisk behandlet juni 2008, og i forbindelse med vedtagelsen af budget 2009 m.fl. blev det besluttet, at gennemføre en ændring af boligstrukturen på ældreområdet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

1.      at opfølgning på ældreanalysen tages til efterretning

2.      at konsekvenser af ændrede forudsætninger af boligstrukturen drøftes

3.      at der tages stilling til hvilken af følgende scenarier der anbefales til Kommunalbestyrelsens principgodkendelse a) fastholdelse af tidligere beslutning vedr. boligstrukturen b) scenarie 1, c) scenarie 2, d) scenarie 3

 

Socialudvalget, den 19. januar 2011:

1) Taget til efterretning.

2) Drøftet.

3) Opfølgning på Ældreanalysen og scenarie 1 sendes i høring hos de høringsberettigede parter. Leif Olsen afventer på nuværende tidspunkt sin stillingtagen, men støtter en udbygning af etape 2 på Snorrebakken.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Socialudvalgets indstilling anbefales.

Poul Overlund-Sørensen afventer på nuværende tidspunkt sin stillingtagen, men støtter en udbygning af etape 2 på Snorrebakken.

 

Sagsfremstilling

Ad 1) Boligstruktur

Forudsætningerne i Ældreanalysen var bl.a. at antallet af plejecenterboliger med 475 skulle være uændret i årene fremover, selv om antallet af ældre på Bornholm med fremskrivninger vil stige og ikke mindst antallet af ældre over 90 år vil stige væsentlig.

Begrundelserne var flere og her kan nævnes, at langt de fleste borgere har gode boligforhold, som er medvirkende til at de ældre ønsker at bo i deres eget hjem, så længe det overhovedet er muligt.

Derudover køber eller lejer mange ældre en velegnet bolig i ét plan - eller anvises en velegnet ældrebolig. Boliger som er velindrettede, og hvor de ældre kan forblive til behovet for en plejecenterbolig eventuelt opstår eller bliver påkrævet.

 

Udviklingen i behovet for plejeboliger peger siden 2008 i retning af et yderligere fald.

Der henvises til bilag på sagen for uddybning.

 

Pr. 1.1.2011 er antallet af plejeboliger reduceret til i alt 425 boliger, heraf anvendes 32 til midlertidige ophold.

378 boliger er pr. 1.1.2011 udlejet til i alt 381 beboere (3 boliger med ægtepar). Hertil 3 boliger i Kystparken som stadig har status af plejecenterboliger. Der er endvidere til rådighed 3 klarmeldte ledige boliger, og 12 ikke klarmeldte ledige boliger.

 

Ad 2) Arbejdsgange

Arbejdsgruppen udarbejdede i analyseperioden en grundig gennemgang af døgnplejens arbejdsgange vedr. dokumentation. Det blev konkluderet at dokumentationen opfyldte både de lovpligtige og de lokale krav og behov, dog var der en overvægt af lokal dokumentation dikteret af behovet for kommunikation og økonomisk styring. Derudover blev der også konstateret en vis grad af dobbeltregistrering. Der er arbejdet med og arbejdes fortsat på, at forenkle arbejdsgangene således at dokumentationen er målrettet og dobbeltregistrering minimeres.

Brugen af det elektroniske omsorgssystem Care er i den forløbne periode udbygget, ligeledes er startvanskelighederne i f. t. brugen af PDA’en reduceret. Begge dele er i høj grad medvirkende til at reducere dobbeltregistrering, men der er stadig betydelige lokale krav til dokumentation af hensyn til den økonomiske styring. Arbejdet med økonomimodellen har dog elimineret en del af det lokale behov for registrering, idet der nu arbejdes med leverede timer, i modsætning til tidligere hvor afregningen skete efter visiterede timer, hermed er behovet for efterregistrering reduceret.

 

Ad 3) Ledelsesstruktur og ledelsesudvikling på virksomhedernes mellemlederniveau

Arbejdsgruppen anbefalede, at stillingsbetegnelsen ”teamleder” blev ændret for at præcisere det ansvars- og kompetenceområde, der er tillagt stillingen. Stillingsbetegnelsen er ikke ændret. Dette er primært et overenskomstspørgsmål, idet lønindplacering i høj grad knytter sig op til stillingsbetegnelsen. I stedet er der arbejdet med at profilere og tydeliggøre teamlederfunktionen.

Der er i perioden foretaget en Thomasprofil på nyansatte teamledere.

 

I forlængelse med Trepartsaftalerne arbejdes der med det tværgående kompetenceafklarings-program Innomate. Herigennem skabes det nødvendige overblik over både bestående og ønskede kompetencer, således at der kan etableres en målrettet individuel kompetenceudvikling. Udviklingsforløbet følger den centrale lederudviklingskompetencetrappe og således koordineres lederudviklingen også med de eksterne krav.

 

Allerede i forbindelse med afslutningen af ældreanalysen i 2008 var funktionsbeskrivelse for teamledere implementeret. Funktionsbeskrivelsen opfattes som dynamisk og er således kontinuerligt i udvikling. Der er i de forløbne år arbejdet målrettet med at bevidstgøre mellemlederfunktionen i en erkendelse af, at det er i de borgernære relationer kvaliteten af den leverede service mærkes og ressourcetrækket er højest. Der er ligeledes arbejdet på at tydeliggøre snitfladerne mellem det udførende og det administrative niveau med det formål at opnå tværgående synergi i opgavevaretagelsen.

 

Ad 4) Kvalitetsstandard

Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp m.v., som skal beskrive serviceniveauet for ydelserne efter § 83 og 86 i lov om social service. Standarderne er senest revideret henover året 2010.

 

Ad 5) Økonomistyring

Evaluering af budgettildelings- og styringsmodel for ældreområdet blev behandlet særskilt i Socialudvalgets møde den 3. maj 2010.

 

Ad 6) Madleverance

Der er gennemført udbud af madservice af ekstern part i 2009. Der kom ingen bud ud over DeViKas kontrolbud og udbuddet blev således annulleret.

Sammenlægning af produktionskøkkenerne er gennemført i 2009.

 

Opsummering

Opfølgningen har således vist, at der er behov for at sætte fokus på 1) Boligstrukturen idet udviklingen i behovet for plejeboliger siden 2008 peger i retning af et yderligere fald. Øvrige elementer i ældreanalysen er enten fuldt ud implementeret eller under videreudvikling.

 

Scenarier vedr. boligstrukturen:

 

Plejehjem

KB 19/2-09

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

*Sønderbo

50

0

50

0

**Toftegården

50

0

0

0

Østermarie Plejehjem

0

0

0

0

Sandvig Plejehjem

0

0

0

0

Hjemmet Klemensker

0

0

0

0

Plejehjem i alt

100

0

50

0

 

 

 

 

 

Plejecentre

 

 

 

 

Aktivitets- og Plejecenter Lunden

84

82

82

82

Plejecenter Klippebo

40

38

38

50

Plejecenter Aabo

54

54

54

54

Nørremøllecentret

75

75

75

75

Svaneke Plejecenter

0

0

0

0

Aarsdale Plejecenter

0

0

0

0

Nylars Plejecenter

0

0

0

0

**Toftegården

0

30

30

0

Snorrebakken 1. etape

60

60

60

60

Snorrebakken 2. etape

0

60

0

50

***Slottet B1 (2B)

0

15

15

15

Slottet – resten

45

15

15

15

Plejecenter i alt

358

429

369

401

 

 

 

 

 

Plejehjem og –centre i alt

458

429

419

401

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Sønderbo ombygges til 22 – 25 almene boliger til fysisk og psykisk handicappede i scenarie 1 og 3

 

 

 

 

 

**Toftegården er ombygget til 30 almene ældreboliger i scenarie 1 og 2 og er derved rykket ind under plejecentrene.

*** Slottet B1 indgik i de oprindelige tal på 475 boliger, men indgår ikke i tabellen.

 

På baggrund af ovenstående foreslås følgende scenarier i forhold til Kommunalbestyrelsens beslutning af 19.2.2009:

 

Scenarie 1)

50 boliger på Sønderbo ombygges til genoptræningscenter og til 22 – 25 almene boliger til handicapområdet. Dagcenteret flyttes til Plejecenter Snorrebakken etape 1.    

50 boliger på Toftegården ombygning til 30 plejeboliger.

84 boliger på Aktivitets- og Plejecenter Lunden er ved beslutning af 25.3.2010 ændret til 82 boliger.

40 boliger på Plejecenter Klippebo ændres til 38 boliger og en udvidelse af fællesarealerne.

Snorrebakken etape 2 med 60 boliger.

Plejecenter Slottet fra 45 boliger (ældreområdet). Plejecenter Slottet samlet set ombygges til 30 boliger - korttidspladser. Døgnplejens team i Rønne samles. Borger og Sundhed samles (ekskl. genoptræning og depot). Den centrale administration af Døgnplejen Bornholm og Bornholms Plejehjem og –centre samles.   

Totalt set en nedgang i antallet af boliger med 29.

 

Scenarie 2)

50 boliger på Sønderbo fra korttidsafsnit - målrettes i scenarie 2 til 50 beboere med demens/ særlige behov og ombygges til genoptræningscenter. Dagcenteret flyttes til Plejecenter Snorrebakken etape 1.    

50 boliger på Toftegården ombygning til 30 plejeboliger.

84 boliger på Aktivitets- og Plejecenter Lunden er ved beslutning af 25.3.2010 ændret til 82 boliger.

40 boliger på Plejecenter Klippebo ændres til 38 boliger og en udvidelse af fællesarealerne.

Plejecenter Slottet fra 45 boliger (ældreområdet). Plejecenter Slottet samlet set ombygges til 30 boliger - korttidspladser. Døgnplejens team i Rønne samles. Borger og Sundhed samles (ekskl. genoptræning og depot). Den centrale administration af Døgnplejen Bornholm og Bornholms Plejehjem og –centre samles.   

Totalt set en nedgang i antallet af boliger med 39.

 

Scenarie 3)

50 boliger på Sønderbo ombygges til genoptræningscenter og til 22 – 25 almene boliger til handicapområdet. Dagcenteret flyttes til Plejecenter Snorrebakken etape 1.       

84 boliger på Aktivitets- og Plejecenter Lunden er ved beslutning af 25.3.2010 ændret til 82 boliger.

Plejecenter Klippebo udbygges fra 40 til 50 boliger.

50 boliger på Toftegården nedlægges.

Snorrebakken etape 2 med 50 boliger.

Plejecenter Slottet fra 45 boliger (ældreområdet). Plejecenter Slottet samlet set ombygges til 30 boliger - korttidspladser. Døgnplejens team i Rønne samles. Borger og Sundhed samles (ekskl. genoptræning og depot). Den centrale administration af Døgnplejen Bornholm og Bornholms Plejehjem og –centre samles.   

Totalt set en nedgang i antallet af boliger med 57.

Økonomiske konsekvenser

 

Scenarie 1)

Slottet (30 eksisterende almene ældreboliger)

Anlægsøkonomi                                                  kr. 18.913.788

Driftsøkonomi

(årlig husleje for 30 tilbageværende korttidspladser)                   kr. 1.313.184

 

Plejecenter Snorrebakken 2. etape (60 boliger)

Anlægsøkonomi                                                  kr. 97.498.159

Udgift BRK                                                        kr.   2.704.871                                                 

Sønderbo (22 nye almene ældreboliger)

Anlægsøkonomi                                                  kr. 35.409.000

Indtægt BRK                                                     kr.  -7.076.740

 

Toftegården (30 nye almene ældreboliger)             

Anlægsøkonomi                                                  kr. 48.285.000

Indtægt BRK                                                     kr.  -1.556.100

 

Scenarie 2)

Slottet (30 eksisterende almene ældreboliger)

Anlægsøkonomi                                                  kr. 18.913.788

Driftsøkonomi

(årlig husleje for 30 tilbageværende korttidspladser)                   kr. 1.313.184

 

Sønderbo (50 boliger til demente)

Anlægsøkonomi                                                  kr. 69.745.000

Indtægt BRK                                                     kr.-21.805.700

 

Toftegården (30 nye almene ældreboliger)             

Anlægsøkonomi                                                  kr. 48.285.000

Indtægt BRK                                                     kr.  -1.556.100

 

Scenarie 3)

Slottet (30 eksisterende almene ældreboliger)

Anlægsøkonomi                                                  kr. 18.913.788

Driftsøkonomi

(årlig husleje for 30 tilbageværende korttidspladser)                   kr. 1.313.184

 

Plejecenter Snorrebakken 2. etape (50 boliger)

Anlægsøkonomi                                                  kr. 82.935.966

Udgift BRK                                                        kr.   2.383.313

 

Sønderbo (22 nye almene ældreboliger)

Anlægsøkonomi                                                  kr. 35.409.000

Indtægt BRK                                                     kr.  -7.076.740

 

Klippebo (10 nye almene ældreboliger)

Anlægsøkonomi                                                  kr. 16.095.000

Udgift BRK                                                        kr.   1.253.300              

 

Der henvises til bilag på sagen vedr. uddybning af de enkelte scenarier.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Scenarie 1 (XLS)

2.
Scenarie 2 (XLS)

3.
Scenarie 3 (XLS)

4.
Boligstrukturen (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13  Sundhedsaftale mellem Bornholm Regionskommune og Region Hovedstaden for perioden 2011-2014

29.30.08P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

19-01-2011

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

13

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Sagen vedrører indgåelse af Sundhedsaftale med Region Hovedstaden for perioden 2011-2014, herunder individuel tillægsaftale for Bornholms Regionskommune. Sundhedsaftalen sætter politiske og administrative rammer og mål for samarbejdet mellem region og kommuner på sundhedsområdet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget 

 

·         at Sundhedsaftalen med Region Hovedstaden for perioden 2011-2014 inkl. individuel tillægsaftale mellem Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

·                                          

Socialudvalget, den 19. januar 2011:

Anbefales. Eventuelle økonomiske konsekvenser af den kommunale del af den lokale aftale indgår i økonomiopfølgning og styring.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

I sundhedsloven er det fastlagt, at Regionsrådet og Kommunalbestyrelserne skal indgå aftaler om varetagelse af opgaver på sundhedsområdet, såkaldte Sundhedsaftaler. Sundhedsaftalen indgås mellem Regionen og de enkelte kommuner. Inden udgangen af januar 2011 skal der være indgået nye sundhedsaftaler mellem de enkelte kommuner og regionen for perioden 2011-2014.

Sundhedsaftalerne vedrører opgaver og indsatser på sundhedsområdet, som går på tværs af regionen og kommunen. Det vil sige aftalerne skal omfatte samarbejdet mellem sygehus og kommuner samt samarbejdet mellem praksissektor og kommuner.

 

Grundaftalen

Sundhedsaftalerne i Region Hovedstaden indgås på grundlag af en fælles grundaftale som Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden har godkendt. Den fælles grundaftale blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 31. august 2010 bl.a. efter anbefaling fra KKR-Hovedstaden.

 

Grundaftalen består af en generel del og en operationel del.  I den generelle del er de politiske mål, samt de gensidige forpligtelser som parterne har aftalt, beskrevet. I den operationelle del er målene konkretiseret gennem beskrivelse af driftssamarbejde og udviklingsopgaver. Endvidere er der redegjort for, hvordan parterne vil følge op på de forskellige dele af aftalen ved brug af målbare indikatorer.

 

Den primære målgruppe for den generelle del er politikere og direktioner. Målgruppen for den operationelle del er sundhedsfagligt og administrativt personale i region, kommuner samt i almen praksis.

 

Individuelle sundhedsaftaler for perioden 2011-2014

Den fælles grundaftale danner grundlag for de individuelle aftaler mellem Region Hovedstaden og de enkelte kommuner.

 

Mellem Bornholms Regionskommune og Region Hovedstaden har der været afholdt 2 forhandlingsmøder. Socialudvalget gav på møde den 4. oktober 2010 bemyndigelse til, at der lokalt indgås aftale omkring:

 

·         Forløbsprogrammer for kronisk syge, hvor Bornholms Regionkommune og Region Hovedstaden forpligter sig til at: 

o        Implementere forløbsprogrammerne for KOL og Type 2 Diabetes i løbet af 2011

o        Implementere forløbsprogrammet for demens, når dette er færdig bearbejdet

 

·         Forebyggelse af genindlæggelser på hospitalet, hvor

o        Region Hovedstaden forpligter sig til at iværksætte ”følge-hjem ordning”, hvor patienten følges hjem af hospitalspersonalet med eventuel deltagelse af kommunalt personale

o        Bornholms Regionskommune forpligter sig til at iværksætte ”følge-op ordning”, hvor egen læge og hjemmesygeplejersken i fællesskab følger op på patienten i hjemmet 

 

·         Udviklingsprojekter indenfor områderne:

o        Sygedagpenge, hvor der er enighed om at etablere et samarbejde om optimering af udredning og behandling af borgere med komplekse sygdomsforløb. Det gælder både i forhold til komplekse, somatiske lidelser og komplekse, psykiske lidelser, hvor optimering af udredning og behandling kan forkorte sygdomsperioder

o        Håndtering af personer med stærkt smitsomme infektioner, herunder håndtering af tuberkuloseramte

o        Videreudvikling af samarbejdet mellem hjemmepleje, hospital og almen praksis gennem afholdelse af temadage o.l. med fokus på kommunikation om opgaveudvikling/ opgaveglidning og kompetenceudvikling

 

Overstående områder er på den baggrund indarbejdet i forslaget til individuel aftale mellem Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune.

 

I den individuelle aftale udtrykkes desuden bl.a. enighed om, at sikre den nødvendige dækning af specialfunktionen indenfor den psykiatrirelaterede oligofrenibehandling på Bornholm, samt at der lokalt sættes fokus på problemstillinger i forhold til opfølgning af børn og unge med ADHD, herunder overgangen fra ung til voksen.

 

Regionsrådets godkendelse

Region Hovedstaden har med skrivelse af 15. december 2010 oplyst, at Regionsrådet i møde den 14. december 2010 har godkendt forslagene til individuelle sundhedsaftaler for perioden 2011-2014. Det bemærkes, at regionsrådsformanden er blevet bemyndiget til at godkende justeringer i de kommunespecifikke tillægsaftaler, hvis den politiske behandling i kommunerne gør det nødvendigt og hvis ændringen ikke har principiel betydning eller berører den fælles grundaftale.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke umiddelbart knyttet økonomi til Sundhedsaftalen. Det skal dog bemærkes, at indfrielse af konkrete mål i aftalen bl.a. omkring den elektroniske kommunikation fordrer en styrkelse af dette område i BRK. 

BRK tiltræder derfor grundaftalen, som den foreligger med forbehold for de budgetmæssige muligheder.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Socialudvalget 19. januar 2011

1.
Sundhedsaftale for Region Hovedstaden 2011-2014 (DOC)

2.
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Bornholms Regionskommune og Region Hovedstaden (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Særligt tilrettelagt undervisning (STU) - Budget 2011 og overslagsår

17.03.20Ø02-0002

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

14

 

Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller

Socialudvalget orienteres

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

STU er et lovpligtigt tilbud, som omfatter unge i aldersgruppen 18-25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. Der forventes at være 36 unge i gang med et STU forløb i 2011 og fremadrettet. Der er i 2010 og overslagsårene afsat 1,83 mio. kr. til den særligt tilrettelagte undervisning (STU), hvilket ikke er tilstrækkelig budget til den nuværende aktivitet. Det fremadrettede behov forventes at være 36 elever ved en fuld indfaset STU. Ved en undervisningstakst på 150.000 kr. pr. elev kan det nuværende tilbud i Kommunikationscentret, som underviser ca. 2/3 af eleverne, fastholdes. Denne takst udløser en budgetramme på 5,4 mio. kr., som i så fald betyder at budgettet skal tilføres yderligere 3,6 mio. kr. i tillægsbevilling til den særligt tilrettelagte undervisning (STU).

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller at:

·         undervisningen af STU -elever justeres til 840 klokketimer pr. år svarende til minimumskravet i loven.

·         der udarbejdes en teknisk korrektion til budget 2011 vedrørende UngeCenter Bornholm svarende til det forventede merforbrug på 3,6 mio. kr. i 2011.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget den 12. august 2010:

Indstillingen anbefales til behandling i Økonomi- og erhvervsudvalget.

 

Handicaprådet den 23. august 2010:

Handicaprådet ønsker, at det sikres, at der fortsat er et helhedstilbud til de elever, som har behov herfor (elever med vidtgående behov).

Handicaprådet anbefaler, at sagen om serviceniveauet optages til fornyet drøftelse mellem Børne- og Skoleudvalget og Socialudvalget.

De 4 repræsentanter fra DH-Bornholm fremsender desuden et notat, som de ønsker tilført sagen.

Indstilling

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller at:

·         Det nuværende serviceniveau fastholdes således, at undervisningsudgiften pr. elev omfattet af STU fastsættes til 150.000 kr. elev (2010 prisniveau).

·         der udarbejdes en teknisk korrektion til budget 2011 vedrørende UngeCenter Bornholm svarende til det forventede merforbrug på 3,6 mio. kr. i 2011.

·         Forslaget sendes til behandling i socialudvalget inden behandling i økonomi- og erhvervsudvalget

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget den 7. september 2010:

Indstilling tiltrådt.

Indstilling

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget:

a) at det nuværende serviceniveau fastholdes således, at undervisningsudgiften pr. elev omfattet af STU fastsættes til 150.000 kr. elev (2010 prisniveau)

b) at der udarbejdes en teknisk korrektion til budget 2011 vedrørende UngeCenter Bornholm svarende til det forventede merforbrug på 3,6 mio. kr. i 2011

·                              

Socialudvalget den 4. oktober 2010:

Punktet udsættes, idet afklaring om økonomien afventes.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget:

a) at sagen sendes retur til Børne- og Skoleudvalget med henblik på afklaring af serviceniveau og økonomi

b) at sagen efterfølgende tilgår Socialudvalget til orientering

 

Socialudvalget den 25. oktober 2010:

Tiltrådt.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 8. december2010:

Anbefales.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren anbefaler at Børne- og Skoleudvalgets indstilling den 7. september 2010 følges således at

a)     det nuværende serviceniveau fastholdes således, at undervisningsudgiften pr. elev omfattet af STU fastsættes til 150.000 kr. elev (2010 prisniveau).

b)     der meddeles en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr. til budget 2011 til UngeCenter Bornholm svarende til det forventede udgiftsniveau, som finansieres af de likvide midler

c)     Sagen indgår i budgetarbejdet for 2012

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Ungdomsuddannelsen blev ved lovændring indført pr. 1. august 2007 og er målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i alderen fra 16 (eller efter undervisningspligtens ophør) til 25 år.

Ifølge loven er minimumskravet, at uddannelsen skal omfatte 840 klokketimers undervisning pr. år i 3 år. Dette svarer til ca. 21 klokketimer pr. uge i 40 uger.

 

På Bornholm er det UngeCenter Bornholm der står for driften af det bornholmske STU tilbud. 2011 forventes 36 elever at være i gang med en STU- uddannelse på Bornholm. 25 af de 36 undervises på Kommunikationscenteret, de resterende undervises på 10. kl. Center Bornholm. 3 elever undervises på institutioner ovre. De 36 elever forventes at udgøre det fremadrettede niveau ved en fuld indfaset STU.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og analyse (ØA) oplyser, at kommunerne i Danmark samlet set er blevet kompenseret med 237 mio. kr. til uddannelsen. Dertil skal lægges de midler, der blev brugt på uddannelsesopgaven i amtsligt regi, og som tilgik kommunerne i forbindelse med kommunalreformen og opgaveoverdragelsen fra amterne.

 

I Bornholms Regionskommunes budget 2010 og overslagsår er der afsat 1,830 mio. kr. til STU, som alene kan henføres til de midler der er givet i bloktilskudsændring (DUT-midler). De budgetmidler der tidligere var afsat i de amtslige tilbud er ikke blevet overført til STU.

 

Kommunikationscenteret, har et heldagstilbud til 220.000 kr. pr. år i 50 uger pr. år. Minimumskravet i uddannelsen er 21 timer pr. uge i 40 uger pr. år. ØA har derfor beregnet undervisningsudgiften til 112.560 kr. pr. elev pr. år (2010 priser). Taksten er forholdsmæssigt beregnet. 

 

I 2010 forventes et merforbrug 1,7 mio. kr. som finansieres af overført mindreforbrug fra 2009 på Ungecenter Bornholm på 1,1 mio. kr., mens restbeløbet er indstillet finansieret af sekretariatsbevillingen på politikområde 02 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. maj 2010.

 

I 2011 forventes 36 elever at være omfattet af STU, og ved opfyldelses af minimumskravet til uddannelsen og dermed minimumstaksten på 112.560 kr. pr. elev pr. år forventes udgifterne at udgøre 4,0 mio. kr. Dette forventes at være udgiftsniveauet fremadrettet ved en fuld indfaset STU, og dermed udgør finansieringsbehovet 2,2 mio. kr. i 2011 og fremover.

 

Dog tages der forbehold for udgifter vedr. 3 elever, som ikke er afklaret på nuværende tidspunkt.

 

Lederen af kommunikationscenteret har i et notat dateret den 4. august gjort opmærksom på at minimumstaksten på 112.560 kr. er utilstrækkelig, fordi der er tale om unge med vidtgående handicaps. Lederen mener, at taksten som minimum skal fastsættes til 150.000 kr. /år/ ung. Det betyder, at finansieringsbehovet stiger fra 2,2 mio. kr. til 3,6 mio. kr. Denne takst dækker kun undervisningsdelen. I dag har de unge, der undervises på kommunikationscenteret et tilbud efter skoletid. Dette tilbud vil fortsat skulle finansieres af kommunikationscenteret, der har afsat 1, 4 mio. kr. til formålet

 

Finansieringsmuligheder

I forbindelse med nærværende sag er det blevet drøftet om Kommunikationscenterets budget til aktiviteter efter skoletid på 1,4 mio. kr. kan overføres til STU. Såfremt budgetmidlerne hidtil i amtslig regi har været afsat til undervisningsformål, bør budgettet overføres til STU. Imidlertid er antallet af elever på Kommunikationscenteret også steget i perioden fra ca. 16 til 25 elever og dermed også udgifterne til fritidsdelen. Derfor er det ikke muligt at overføre 1,4 mio. kr. til STU.

 

Der har været drøftelser med de områder (Jobcenteret og Psykiatri og Handicap), der tidligere bidrog til løsning af denne opgave før lovændringen, og som ikke er blevet reduceret i budget i forbindelse med indførelsen af STU. Områderne kan imidlertid ikke bidrage til finansieringen.

 

ØA anbefaler, at der udarbejdes en teknisk korrektion til budget 2011 vedrørende UngeCenter Bornholm svarende til det forventede merforbrug på 2,2 mio. kr. i 2011. Anbefalingen af denne korrektion sker med det forbehold, at der i forlængelse af en efterfølgende politisk drøftelse af den interne finansiering vil kunne ske en modsatrettet teknisk korrektion til kassen fra de virksomheder, der forud for STU´s indførsel varetog opgaven. Det drejer sig primært om Psykiatri- og Handicapvirksomheden.

 

Efter drøftelser med lederen af kommunikationscenteret anbefaler fagsekretariatet for børn og skole, at takstbeløbet hæves fra 112.560 kr. / elev/ år til 150.000 kr. /elev / år., svarende til finansieringsbehovet øges med yderligere 1,4 mio. kr. Det anbefales derfor, at der indarbejdes en teknisk korrektion på 2,2 + 1,4 = 3,6 mio. kr., da 1,8 + 3,6 = 5,4 mio. kr. vurderes at være den reelle udgift for undervisningen af 36 unge i 21 klokketimer pr. uge i 40 uger pr år. I øvrigt kan fagsekretariatet tilslutte sig ØA’ s anbefalinger og forbehold.

Administrativ tilføjelse efter høring i handicaprådet den 23. august 2010:

I forlængelse af høringssvaret fra Handicaprådet, er Kommunikationscenterets heldagstilbud blevet drøftet af Børne- og Skolesekretariatet, Social- og Sundhedssekretariatet samt Økonomi og Analyse.

 

Der er enighed om, at et undervisningstilbud på kommunikationscenteret til 150.000 kr. pr. elev er et økonomisk fordelagtigt tilbud sammenholdt med andre tilbud. I følge KL koster STU i gennemsnit 207.000 kr. pr. elev på landsplan.

 

Med en undervisningsramme på 150.000 kr. pr. elev, samt en fritidsramme på 50.000 kr. pr. elev, kan serviceniveauet på Kommunikationscenteret fastholdes som det kendes i dag, dvs. et helhedstilbud.

 

Udgifterne til undervisningen (STU) budgetteres på UngeCenter Bornholm. Fritidsrammen budgetteres på kommunikationscenteret.

 

Der er i 2010 afsat budget til 28 elever i fritidsdelen på Kommunikationscenteret. Såfremt elevtallet stiger ud over de 28 elever forudsættes det, at der tilføres kommunikationscenteret 50.000 kr. /elev/år.

 

Med 36 elever omfattet af STU vil det dermed udløse en budgetramme på 5,4 mio. kr., som medfører en teknisk korrektion på 3,6 mio. kr. til STU.

 

Under den forudsætning at serviceniveauet ønskes fastholdt for 36 elever udløses en budgetramme på i alt 5,4 mio.kr. Der anbefales derfor en teknisk korrektion på 3,6 mio. kr. til budget 2011 og overslagsår til Ungecenter Bornholm

 

Administrativ tilføjelse til Socialudvalgets møde den 4. oktober

Der gøres opmærksom på, at virksomheden Psykiatri og Handicap ikke tidligere har finansieret ungdomsuddannelsen for unge udviklingshæmmede. Psykiatri og Handicap kan således ikke bidrage til finansieringen.

 

Bilag til Socialudvalget 4. oktober 2010

1.
Kommentarer fra Kommunikationscenteret vedr. finansiering af STU (DOC)

2.
Notat fra Økonomi og analyse (DOC)

3.
Høringssvar fra handicaporganisationerne (DOC)

4.
Notat fra DH-Bornholms medlemmer af Handicaprådet(524639).DOC (DOC)

5.
Høringssvar STU - Handicaprådet (MSG)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15  Status på Det sociale Kapitel

15.20.00P21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Beskæftigelsesudvalget

11-01-2011

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

15

 

Hvem beslutter

Beskæftigelsesudvalget indstiller.

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter.

Resumé

Beskæftigelsesudvalget har ønsket en drøftelse af den årlige status på Det sociale Kapitel, der senest har været behandlet af Økonomi- og Erhvervsudvalget i mødet den 3. november 2010.

 

Det er besluttet, at andelen af ansatte på særlige vilkår i henhold Det sociale Kapitel skal være mindst 4,5 %, svarende til niveauet i 2005, og at der årligt udarbejdes en status over antallet af medarbejdere ansat på særlige vilkår.

 

Status opgøres som antal medarbejdere ansat i disse fem ansættelsesformer: Fleksjob, skånejob, løntilskud, servicejob og seniorjob. Men et reelt mere retvisende billede af regionskommunens varetagelse af sit sociale ansvar kunne opnås ved udeladelse af løntilskud, og inddragelse af andre relevante ordninger i opgørelsen.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Borgere og Beskæftigelse indstiller til drøftelse, og anbefaling af ændring af opgørelse af status på Det sociale kapitel.

 

Beskæftigelsesudvalget den 11. januar 2011:

Det anbefales generelt, at relevansen af de ansættelsesformer der indgår i den årlige statusopgørelse på Det sociale Kapitel bliver revurderet. Således anbefales, at f.eks. løntilskud udgår, og § 56-aftaler, elever/lærlinge og STU-elever medtages i fremtidig status.

Endvidere anbefales, at måltallet for ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår, der er fra 2005, bliver revurderet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Taget til efterretning.

 

 

Sagsfremstilling

Regionskommunen tager, som fastsat i den fælles personalepolitik om Sociale Kapitler, sit ansvar som arbejdsgiver alvorligt, og er derfor positivt indstillet til mulighederne for at indgå aftaler om job på særlige vilkår m.v.

 

Dette omfatter både medarbejdere vis arbejdsevne er forringet af helbredsmæssige eller sociale årsager, og ansøgere der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår. 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at andelen af ansatte på særlige vilkår i henhold Det sociale Kapitel skal være mindst 4,5 %. Regionskommunens virksomheder er forpligtet til, at bidrage til opfyldelse af målet.

 

Ifølge statusopgørelsen pr. 1. oktober 2010 havde regionskommunen 231 medarbejdere ansat på særlige vilkår fordelt på fem ansættelsesformer: Fleksjob, skånejob, løntilskud, servicejob og seniorjob.

 

Heraf var 82 ledige dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere ansat med løntilskud.

Antallet har været stigende de senere år som en følge af, at der generelt har været tale om stigende ledighed, ligesom der må forventes en stor vækst heraf.

 

Regionskommunen er forpligtet til at fremskaffe en given kvote for ansættelse i løntilskud fastsat af beskæftigelsesministeren. Antallet er således ikke udtryk for regionskommunens selvstændige indsats i forhold til tilbud om ansættelse på særlige vilkår.

 

Men det kunne være relevant at inddrage ansatte med andre ordninger i opgørelsen af status på Det sociale Kapitel. Således er antallet af § 56-aftaler, hvorefter der kan opnås refusion for sygedagpenge de første 2 uger af sygefraværet ved langvarige eller kroniske lidelser og lignende begrundelser, opgjort til at omfatte 72 medarbejdere i.

 

Endvidere kunne antallet elever/lærlinge være relevant at inddrage som en del af billedet på hvordan regionskommunen løfter sit sociale ansvar. Her fordeler 234 elever med 15 i administrationen, 20 håndværkerlærlinge/serviceassistentelever, 141 sundhedshjælperelever i ældreområdet, 46 i børneområdet, 6 inden for ernæring og 6 Egu-elever.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Status for De sociale Kapitler har også blevet drøftet i MED-Hovedudvalgets møde den 15. december 2010, hvor det blev taget til efterretning, at regionskommunen lever op til, at antal på særlige vilkår skal udgøre mindst 4,5 %.

 

Til MED-Hovedudvalgets møde forelå oversigt over de ordninger, der direkte kan trækkes af lønsystemet, dvs. ledige med løntilskud, fleksjob, skånejob, seniorjob, servicejob, revalidering, kontanthjælp/starthjælp, integration og § 56.

 

I det sociale ansvar indgår ud over de nævnte jobtyper, ordninger med personlig hjælper, virksomhedspraktik, fastholdelse på ordinære vilkår, nedsat tid og delvis syg-ordninger.

 

 

Bilag til Beskæftigelsesudvalget 11. januar 2011

1.
Økonomi- og Erhvervsudvalget 3. november 2010: Pkt. 21 Det sociale Kapitel, status 2010 (DOT)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Status for refusioner - manglende rettidighed

15.00.00Ø36-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Beskæftigelsesudvalget

11-01-2011

15

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

16

 

Hvem beslutter

Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Kommunalbestyrelsen til efterretning.

Resumé

På baggrund af reglerne fastsat i bekendtgørelse om tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om de sagsbehandlingskridt, som kommunerne skal varetage ved samtaler i det individuelle kontaktforløb (visitationstilsyn), udfører Arbejdsdirektoratet løbende tilsyn med kommunerne.

 

Med tilsynet undersøger Arbejdsdirektoratet om kommunerne overholder de sagsbehandlingsskridt, som de skal foretage i forbindelse med deres samtaler (individuelle kontaktforløb) med personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp.

 

Formålet med visitationstilsynet er blandt andet, at sikre ensartet praksis i kommunerne i forbindelse med det individuelle kontaktforløb, samt sikre overholdelsen af de i lovgivningen fastsatte tidsfrister.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Borgere og Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning og sagen forelægges for Kommunalbestyrelsen til orientering.

 

Beskæftigelsesudvalget den 11. januar 2011:

Taget til efterretning, og anbefales til orientering for kommunalbestyrelsen.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Taget til efterretning og sendes videre til kommunalbestyrelsen.

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med Arbejdsdirektoratets udtræk for 1. halvår 2010 har Regionskommunen fået udtrukket 25 cpr.nr med 43 sager til gennemgang, 8 cpr.nr. udgik.

 

En opgørelse af resultat af gennemgangen er, at

27 sager er efter gennemgangen henlagt, og

16 sager er afgjort med konsekvenser for statsrefusionen.

 

Det mistede refusionsbeløb er opgjort til 18.491 kr.

 

Kommunen blev i 16 sager registreret for en fejl:

11 fejl angik manglende nedsættelse i kontanthjælpen.

4 fejl angik manglende nedsættelse af hjælpen efter pr. dag med udeblivelser.

1 fejl angik manglende nedsættelse i kontanthjælpen.

Økonomiske konsekvenser

Som en følge af de 16 afgjorte sager skal regionskommunen tilbagebetale kr. 18.491. Beløbet skal sammenholdes med at der ved sidste opfølgning skulle tilbagebetales kr. 132.320 i statsrefusion i 2008.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

I de fleste af sagerne er der tale om at tidsfristen er overskreddet med mellem 1 og 5 dage. I enkelte sager er der tale om længere overskridelser - mellem 2 og 7 uger. Disse sager er vanskelige at undgå, da denne forsinkelse kan bero på alt fra sygdom hos borgeren eller sagsbehandleren, til borgere som vælger at flytte eller på anden vis er forhindret i at bekræfte jobsøgning, møde til en indkaldt samtale, møde i den aftalte aktivitet m.v.

Jobcentret vil henlede opmærksomheden på, at der trods en stigning i fejlprocenten siden sidste tilsyn, alene er tale om et forholdsvis lille mistet refusionsbeløb. Således er det jobcentrets vurdering, at den praksis som er ført nok kan forbedres, men at det også må konstateres, at der handles meget hurtig på sager om manglende rådighed og der derved også sker en hurtig indberetning og efterfølgende træk i borgerens forsørgelsesydelse.

 

Fremtidig praksis

Jobcentret vil naturligvis sikre, at der fremadrettet handles endnu hurtigere på sager, hvor borgeren ikke længere opfylder rådighedsforpligtelserne eller der kan være tvivl herom. Således har jobcentret indskærpet nødvendigheden af, at sagsbehandler flere gange i løbet af ugen følger op på negative hændelser og foretager en rådighedsvurdering på baggrund heraf.

På baggrund af den ændrede lovgivning samt den øgede fokus på rettidighed i kontaktsamtaler samt tilbud, valgte BRK at indkøbe KMD OPERA. Dette er fulgt op med interne forretningsgange samt en øget ledelsesmæssig fokus. KMD har netop i december 2010 givet mulighed for, at man via KMD OPERA nu har mulighed for at få lister på sagsbehandler niveau. Dette medfører, at den enkelte sagsbehandler nu har langt bedre redskaber til at sikre en efterlevelse af de lovgivningsmæssige krav på området.

 

 

 

Bilag til Beskæftigelsesudvalget 11. januar 2011

1.
Arbejdsmarkedsstyrelsens brev af 24. november 2010 om tilsynet med kommunens administration af rådighedsreglerne (TIF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17  Endelig vedtagelse af lokalplantillæg for Vibegårdscentret

01.02.05P16-0092

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

11-01-2011

1

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget (I), Økonomi- og Erhvervsudvalget (I), Kommunalbestyrelsen (B)

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 14. oktober 2010 at sende forslag til lokalplan nr. 056 og forslag til kommuneplantillæg nr. 001 i offentlig høring.

Høringen er nu overstået uden at der er indkommet bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan herefter vedtage planerne endeligt.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at Kommunalbestyrelsen vedtager lokalplan nr. 056 og kommuneplantillæg nr. 001 endeligt

 

Teknik- og Miljøudvalget den 11. januar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 14. oktober 2010 at sende forslag til lokalplan nr. 056 og forslag til kommuneplantillæg nr. 001 i offentlig høring i 8 uger. Teknik & miljø har ingen høringssvar modtaget.

Forud for denne beslutning var der foretaget en lovpligtig indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden. Denne indledende fase i ændringen af kommuneplanen afstedkom heller ingen høringssvar.

Ved kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplan nr. 056 og kommuneplantillæg nr. 001 vil Vibegårdscentret blive konverteret fra den nuværende status som aflastningscenter til en fremtidig status som lokalcenter. Herved vil det max. tilladte butiksareal blive øget fra 2800 m2 til 3000 m2.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 11. januar 2011

1.
Kravene til adskillelse mellem bagerbutik og cafe i Vibegårdscentret (DOC)

2.
forslag til lokalplan 056 og kommuneplantillæg nr. 001 (PDF)

3.
Referat fra KB-møde 14. oktober 2010 (DOT)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18  Lokalplanforslag 030 og tillæg nr. 005 til kommuneplan 2009

01.02.05P21-0096

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

11-01-2011

3

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget, indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget, indstiller
Kommunalbestyrelsen, beslutter

Resumé

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til lokalplan 030 for et sommerhusområde ved Ekkodalen. Forslaget ledsages af et tillæg til kommuneplanen 005.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning Indstiller at Kommuneplantillæg 005 og lokalplan 030 sendes i 8 ugers offentlig høring.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 11. januar 2011:

Anbefalet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til lokalplan 030 samt et tillæg 005 til kommuneplan 2009. Lokalplanudkastet er udarbejdet i samarbejde med grundejeren.

Kommunalbestyrelsen havde i 2006 indkaldt ideer og forslag til udlæg af nye sommerhusområder bag 3 km kystnærhedszonen. Der fremkom herved forskellige forslag, hvoraf bl.a. den gamle savværksgrund blev godkendt som evt. lokalisering for en ny sommerhusbebyggelse. Kommunalbestyrelsen besluttede at der kunne iværksættes udarbejdelse af lokalplanforslag og kommuneplantillæg.

Der var fra begyndelsen lagt vægt på at en ny sommerhusbebyggelse skulle udformes ud fra en særlig hensyntagen til kvalitet, og at projektet skulle tilpasses områdets natur.

Ejendommen har et areal på 5,3 ha og er bebygget med spredt bebyggelse på op til. 2.500 m². Erhvervsbygningerne (gl. savværk og stationsbygninger) er i flere tilfælde nedslidte og anvendes ikke længere til de oprindelige formål.

Der er en del skovbevoksning inden for lokalplanområdet. Området ligger i et naturområde (skov og eng) vest for Ekkodalen. Almindingens Station er frastykket savværket og anvendes i dag som fritidshus.

Området vil blive reguleret i lokalplanen der fastsætter byggefelt og angiver retningslinjer for udformningen af bygninger og andre anlæg, og beplantningen søges fastholdt og forstærket, så husene med tiden sløres i områdets træbevoksning.

Lokalplanen fastlægger en del af området som byggefelt til samlet feriehusbebyggelse, med en fleksibel mulighed for bygningsplacering og op til 30 fritidshuse, med en maksimalstørrelse på 120m2 og en samlet brutto etagemeter antal på op til 2700m2.

Området er omfattet af skovbyggelinje og der vil derfor kræves dispensation herfra før et byggeri kan virkeliggøres. Skovbyggelinjen administreres af Bornholms Regionskommune.

 

Screening af planforslagene m.v.:

Teknik & Miljø havde udført screening efter miljøvurderingsloven og vurderet at lokalplan og kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes (screening vedlagt). Beslutningen skal offentliggøres sammen med offentliggørelsen af lokalplanforslaget.

Screeningen blev i oktober 2010 forelagt miljøcenter Roskilde og Bornholms Museum(Kulturarv–styrelsen). Sidstnævnte havde ingen bemærkninger til screeningen. Men da Miljøcenter Roskilde varslede at de ville komme med indsigelse mod forslaget i den forelagte form, blev færdigbehandlingen udsat.

Miljøcentret varetager visse statslige planlægningsinteresser, og påser derudover at kommunerne overholder reglerne for udlæg af nye interesseområder, herunder udlæg af nye sommerhusområder.

Miljøcenter Roskilde krævede i den forbindelse, at forslaget tilføjes yderligere begrundelser for sommerhusudlægget, herunder turistpolitiske overvejelser m.v. 

2 repræsentanter fra Miljøcenteret har i efteråret besigtiget området, sammen med repræsentanter fra Teknik & Miljø. Miljøcentret vurderede, at det især er landskabelige og geologiske hensyn omkring Ekkodalen der skal varetages, gennem (så vidt muligt diskret) placering og tilpasning af bebyggelsen i landskabet.

Lokalplanens byggefelt blev herefter aftalt reduceret mod Almindingsvej, og til gengæld udvidet tilsvarende mod vest. Byggefeltet rummer derfor fortsat bebyggelsesmulighed for op til 30 huse, med en bebyggelsesprocent på ca. 10 (i forhold til byggefeltets areal).

Desuden blev der, udover ovennævnte begrundelser for arealudlægget, udarbejdet visualisering af sommerhusområdet, set fra Almindingsvej. Herved påvises at et nuværende udsyn mod Ekkodalen-området bevares. Set fra andre synsvinkler (Ekkodalsvejen, parkeringsområdet ved Ekkodalen samt stien over højderyggen bag Ekkodalen) vil områdets bevoksning og terrænforhold sikre, at bebyggelsen sløres eller skjules helt.

Ændringer af byggefelter, visualisering m.v. er herefter indarbejdet i lokalplanforslag og tillæg til kommuneplan. Det således reviderede forslag har været forelagt miljøcentret, der på det grundlag ikke længere forventer at gøre indsigelse mod forslaget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 11. januar 2011

1.
Lokalplanforslag 030 og kommuneplantillæg 005 (PDF)

2.
Screening for pligt til miljøvurdering (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 19  Lokalplanforslag 051 til bevaring og videreudvikling af det centrale Rønne

01.02.05P16-0082

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

11-01-2011

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

19

 

Hvem beslutter

Teknik – og Miljøudvalget indstiller,

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 23. september, at lade udarbejde en revideret plan for bevaringsområdet i Rønne til erstatning for den gældende Lokalplan 54 for de centrale byområder. Ønsket var bl.a. at knytte havnen og byen bedre sammen, og at få et opdateret plangrundlag for den videre bevaringsindsats i byen.

Det foreliggende planforslag ligger indholdsmæssigt i forlængelse af de senest udarbejdede bevarende lokalplaner for hhv. Gudhjem/Melsted og Aakirkeby, og støtter sig til de samme vejledningsblade om bygningsbevaring der blev udarbejdet i forbindelse med disse.    

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller, at det foreliggende forslag til lokalplan 051 for bevaring og videreudvikling af det centrale Rønne godkendes til offentliggørelse.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 7. december 2010:

Udsættes og behandles på TMUs næste ordinære møde

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 11. januar 2011:
Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget har været holdt en række debatmøder med en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Bornholms Museum, Rønne Byforening, Rønne Handelstandforening, Steenbergs Tegnestue, Kulturmiljørådet, Ø arkivet samt Teknik- og Miljøudvalgets formand og repræsentanter fra Teknik og Miljø (Byg og Plan).

Arbejdet med planforslaget har bl.a. omfattet en revurdering af lokalplanområdets afgrænsning, planens anvendelses- og bebyggelsesbestemmelser og de bygningsregulerende bestemmelser.

Hensigten bag planrevisionen er bl.a. at synliggøre kommunens gældende administrationspraksis i et bevaringsmiljø som det centrale Rønne overfor borgere og rådgivere. Derudover er revisionen af planforslaget en mulighed for at sætte fokus på bevaring og formidle betydningen af at bevare, ikke kun enkelte særligt bevaringsværdige huse men i lige så høj grad sammenhænge i de ældre gade- og bymiljøer. 

Lokalplanområdets afgrænsning er, i forhold til den gældende bevaringsplan, udvidet til også at omfatte skræntområdet og en række markante enkeltbygninger på Rønne havn og syd for det sammenhængende bevaringsområde. Delområdernes afgræsning svarer overordnet til den afgræsning som delområderne A, B og C har i den gældende plan. Det bemærkes, at der kan forekomme mindre korrekturrettelser i materialet, forud for den offentlige annoncering og høring.

I høringsperioden forventes det, at der afholdes et borgermøde på Rønne Bibliotek, hvorfra lokalplanforslaget også vil kunne rekvireres for interesserede borgere.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

I det foreliggende forslag er foretaget de mindre justeringer af planforslaget som Teknik- og Miljøudvalget har ønsket den 7. december 2010 af ordlyden i bestemmelserne 5.18; 5.1; 8.3 og 8.5, samt en række redaktionelle justeringer.  

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 11. januar 2011

1.
Forslag til lp 051 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20  Tillæg til spildevandsplanen vedrørende sommerhusområder i Boderne og Sømarken

06.00.05P15-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

11-01-2011

9

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

20

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Forslag til 2. tillæg til spildevandsplan 2005-2012, gældende for to sommerhusområder i henholdsvis Boderne og Sømarken, har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til forslaget.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller, at forslag til 2. tillæg til spildevandsplan 2005-2012 anbefales til endelig vedtagelse i kommunalbestyrelsen.

 

Teknik- & Miljøudvalget d. 11. januar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

To områder i henholdsvis Boderne og Sømarken foreslås kloakeret. Forslaget omfatter i alt ca. 180 ejendomme, overvejende sommerhuse. Bortskaffelsen af spildevand i områderne er hidtil foregået ved private husstandsanlæg. De fleste af disse anlæg er ved at være udtjente, og grundejerne har derfor anmodet om at få kloakeret områderne. Kloakering er endvidere blevet en nærliggende løsning, efter at nye hovedkloakledninger, der er etableret som led i en centralisering af kommunens spildevandsrensning, passerer tæt forbi disse områder.

De nye kloakanlæg udføres som separat kloaksystem, hvor den enkelte ejendom forsynes med en pumpestation, der pumper spildevandet frem til den eksisterende hovedkloakledning mellem Pedersker/Sømarken og Boderne Renseanlæg, hvor spildevandet renses inden udledning gennem havledningen ved Boderne.

Afledning af regnvand vil fremover fortsat ske ved lokal nedsivning på den enkelte ejendom.

I delområde 1 af Sømarken vil kloakering ske senest efterhånden som grundene bebygges. Kloakeringsarbejdet i Boderne forventes igangsat 2013, mens kloakeringen af delområde 2 af Sømarken ventes påbegyndt 2015.

Gennemførelse af forslaget vil medføre en forøgelse af belastningen af Boderne Renseanlæg og udledningen herfra på skønsmæssige ca. 1 %. Til gengæld vil jord og grundvand i de nye kloakoplande blive friholdt for en tilsvarende belastning.

Planforslaget skal udsendes i offentlig høring i 8 uger, inden det kan vedtages endeligt.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen idet kloakområdet er brugerfinansieret.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Efter indstilling fra Teknik- og Miljøudvalget (8. september 2010) og Økonomi- og Erhvervsudvalget (15. september 2010) har Kommunalbestyrelsen den 23. september 2010 vedtaget forslaget med henblik på udsendelse i offentlig høring.

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 21  Godkendelse af kloaktakster for 2011

13.00.00S55-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

11-01-2011

11

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

21

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Forsyning har fremsendt forslag til takster for kloakforsyningen i 2011 med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller, at Kommunalbestyrelsen anbefales at godkende taksterne.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 11. januar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Ifølge gældende lovgivning (Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.) skal kommunalbestyrelsen én gang årligt fastsætte taksterne for spildevandsafledning i henhold til kommunens betalingsvedtægt for kloakforsyningen.

Bornholms Forsyning foreslår, at taksterne for 2011 fortsættes uændret i forhold til 2010 bortset fra en generel regulering i henhold til KL’s pris- og lønskøn på ca. 3 % samt en stigning i det variable bidrag på ca. 1 kr/m³. Stigningen er begrundet i forventet øgede udgifter til forbedring af ledningsnettet og regnvandshåndtering i forbindelse med klimaproblematikken. Taksten holder sig ca. 2 kr. under det prisloft, der er udmeldt af Forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Teknik & Miljø har ingen bemærkninger til forslaget.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen, da kloakområdet er brugerfinancieret.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 11. januar 2011

1.
Forslag til takstblad 2011 (PDF)

2.
Budget 2011 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 22  Ansøgning om regionale udviklingsmidler til Bright Conventions Bornholm for 2011

24.00.00Ø39-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

20-12-2010

3

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

22

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 8/12 2009 på baggrund af indstilling fra Bornholms Vækstforum at bevilge 725.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til et Erhvervsturismesekretariatet ”Bright Conventions Bornholm” i 2010 samt at reservere 725.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til projektet i både 2011 og 2012, idet udløsningen af disse tilskud skulle bero på en evaluering af det første års aktiviteter samt handlingsplaner for de følgende år.

Da Vækstforums møde den 29. november blev aflyst, er sagen sendt i skriftlig høring.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

a)     at det på baggrund af projektets afrapportering på dagens møde, indstilles til Økonomi og Erhvervsudvalget, at det reserverede beløb på kr. 725.000 kr. for 2011 frigøres til projektet under forudsætning af at Bright Conventions Bornholms opgaver også kommer til at omfatte events og større sportsarrangementer.

 

b)     at en eventuel frigørelse af det reserverede beløb for 2012 beror på en evaluering af aktiviteterne for 2011 samt handlingsplan for 2012.

 

Bornholms Vækstforum, 20. december 2010, pkt. 3:
HØRINGSSVAR: Tiltrådt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Lisbeth Bendixen, Business Center Bornholm, har tidligere på dagens møde afrapporteret projektets forløb og resultater indtil nu og gjort rede for planlagte aktiviteter fremover.

Projektet her derudover indleveret en skriftlig afrapportering til vækstforumsekretariatet (vedhæftet som papir-bilag 1). Den skriftlige afrapportering konkluderer følgende:

 

Erfaringer fra bl.a. Meetingplace Wonderful Copenhagen viser, at det er en udfordring at måle effekten af den salgsindsats, sekretariatet udfører direkte på bundlinien, da det kan argumenteres, om ikke en del af arrangementerne ville være kommet alligevel. Eller omvendt, en række arrangementer kan meget vel være/blive arrangeret udenom sekretariatets involvering, men påvirkningen af og opmærksomheden på Bornholm som mulig destination kan være kommet fra den indsats der er blevet gjort fra sekretariatets side.

 

Men det kan konstateres, at der i 2010 er min. 14 arrangementer, som BCB har været inde over og mere eller mindre direkte har bidraget til at få til Bornholm. Disse arrangementer har bidraget med omkring 650 overnatninger, svarende til en meromsætning på ca. 1,4 mio. kr.

 

Siden 2007 har Bornholm mistet en væsentlig del af mødesegmentet og har oplevet en negativ udvikling fra år til år, som ikke blot lå på niveau med resten af landet, som også oplevede et fald, men væsentlig under landsgennemsnittet.

Tallene i de officielle statistikker fra Danmarks Statistik viser, at denne negative kurve er ved at blive brudt, idet der for år 2010 er tale om en yderst positiv udvikling, som især kan konstateres i juli og august, og det ser ud til, at Bornholm kommer op på samme niveau som resten af landet (se e-bilag 3). Med næsten 5.000 registrerede overnatninger på Bornholm for perioden januar-august 2010 blandt forretningsrejsende grupper er projektet godt på vej til at indfri sit mål for 2010 på 10.000 overnatninger. Tallene for september ventes derfor med spænding, da afviklingen af bl.a. Match Race vil være en del af resultatet, der præsenteres for vækstforum på dagens møde.

 

Ud over ovenstående resultater er der en række arrangementer, som projektet gennem hidtil gennemførte salgstiltag forventer bliver realiseret i løbet af 2011 (se papir-bilag 4).

 

Fremtidige indsatsområder:

 

Der har været en del diskussion om etablering af et eventsekretariat blandt såvel idrætsforeninger som politikere og aktører i turisterhvervet. Det er projektets opfattelse, at etableringen af et eventsekretariat bør ske i regi af Bright Conventions Bornholm, idet dette ses som en forlængelse af den eksisterende indsats med tiltrækning af events, bl.a. afviklingen af Match Race i september 2010. 

Sekretariatet skal således forestå de indledende samtaler med potentielle events, hjælpe med sponsorer og evt. lokal myndigheder. Disse elementer mener projektet, der allerede er kapaciteter og ressourcer til at kunne løfte i BCB, og at der således ikke er behov for at afsætte yderligere midler til dette indsatsområde.

Så snart et event bliver vundet sættes 'kunden' sammen med en lokal "PCO" (eksempelvis MeetingBornholm og/eller Teambornholm), som så overtager selve afviklingen. Dermed sikres, at sekretariatet ikke tager indtjening fra de lokale aktører.

 

Blandt idrætsforeningerne har der tidligere været nævnt et behov for hjælp til praktiske opgaver i forbindelse med det forberedende arbejde til eksempelvis Etape Bornholm. Projektet mener ikke, der er ressourcer til dette i det eksisterende budget for sekretariatet, men at det vil være naturligt, at sådanne opgaver løses i sekretariatet og finansieres af den idræts-forening, som har behovet, men ikke har kompetencer til at varetage opgaven i eget regi.

 

Økonomiske konsekvenser

Det ansøgte tilskud for 2011 på 725.000 kr. indgår allerede i forbrugsoversigten.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 20. december 2010

1.
Afrapportering til Vækstforum, november 2010 (DOC)

2.
Afrapportering maj-september 2010 (XLS)

3.
Aktivitetsoversigt 2010 (DOC)

4.
Mødekalender 2011, potentielle grupper (DOCX)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 23  Ansøgning om tilskud fra de regionale udviklingsmidler til PowerLabDK

24.00.00Ø39-0061

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

20-12-2010

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

23

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller.

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter.

Resumé

Konsortiet bag PowerLabDK søger om 700.000 kr. i støtte fra de regionale udviklingsmidler til det regionale delprojekt under PowerLabDK.

Projektperioden er 1. maj 2011 - 31. december 2013.

På baggrund af ansøgningen vurderer sekretariatet, at projektet vil skabe bedre indtjening for bornholmske små og mellemstore virksomheder (SMV’er), gøre det attraktivt for nye at etablere sig, tilføje konkret indhold i relation til visionen Bright Green Island samt bidrage til et internationalt fokus på Bornholm som grøn test ø.

Da Vækstforums møde den 29. november blev aflyst, er sagen sendt i skriftlig høring.

 

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

·                             at Vækstforum indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der bevilges 700.000 kr. til projektet fra de regionale udviklingsmidler.

 

Bornholms Vækstforum, 20. december 2010, pkt. 4:
HØRINGSSVAR: Tiltrådt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Projektbeskrivelse

PowerLabDk ønsker at igangsætte regionale aktiviteter på Bornholm for at lade lokale små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) udnytte af spin-off mulighederne fra PowerLabDK.

PowerLabDK er etableret af et konsortium bestående af DTU Elektro (via Center for Elteknologi), Risø DTU, Ingeniørhøjskolen i København (IHK), samt Østkraft A/S, der lægger elnet til rådighed for en afprøvning af nye teknologier i 1:1 skala. Konsortiet har desuden samarbejde med en række partnere omfattende energiselskaber, energiindustri og rådgivere.

PowerLabDK er en national, eksperimentel platform for el og energi. Den har til formål at understøtte forskning, innovation, afprøvning og demonstration af fremtidens energiteknologier, herunder specielt elsystemet, da dette i stigende grad fremover vil fungere som energisystemernes rygrad.

PowerLabDK-konsortiet ønsker dels at opnå regional støtte til etableringen, dels at gennemføre en særlig indsats for etablering af kontakt til og samarbejde med små og mellemstore virksomheder (SMV’er) på Bornholm. I forbindelse med definitionen af projektet har ansøger konstateret, at der ikke foreligger en analytisk beskrivelse af ressourcer, kompetencer og strategiske interesser hos de bornholmske virksomheder indenfor dette område. Der vil derfor som led i ansøgte projekt blive gennemført relevante analyseaktiviteter.

Forankring på Bornholm

På Bornholm varetager det nye initiativ ”Bright Green Test Island”´s sekretariatsgruppe operatørrollen for PowerLabDK ift. kontakten med lokale SMV’er. Denne sekretariatsgruppe har udpeget Single Point of Entry - repræsenteret ved Business Center Bornholm (BCB) og Væksthus Hovedstadsregionen (VHHR) – som koordinator. Tanken er at udnytte disse Erhvervsfremmeaktørers netværk og viden til at sikre bedst mulige spin-off muligheder.

Økonomiske konsekvenser

Projektets tilskudsberettigede udgifter til aktiviteter direkte relateret til Bornholmske virksomheder er budgetteret til 700.000 kr. De fordeler sig således:

 

Konsulentydelser (bornholmske)                            350.000 kr.

Rejser, kost og logi (bornholmske)                            50.000 kr.

Større anskaffelser                                            200.000 kr.

Andel af fællesomkostninger for det samlede

projekt                                                            100.000 kr.                  

                 I alt                                                                700.000 kr.

 

Projektet søges finansieret således:

                 Regionale Udviklingsmidler                  700.000 kr.

                 I alt                                                                700.000 kr.

 

Projektet er del af et samlet regionalt projekt med en samlet budget på 6.000.000 kr., hvoraf de 700.000 kr. dækker den bornholmske del. Resten af det regionale projekt søges finansieret via andre Vækstfora.

Etableringsbudgettet for PowerLabDKs samlede konsortium beløber sig til 134,8 mio. kr., der søges dækket via industrielle parter, DTU samt statslige puljer. Projektet oplyser, at de industrielle parters finansiering er givet som betingede tilsagn, hvor betingelsen er, at den øvrige finansiering falder plads. Den offentlige finansiering er derfor afgørende for etableringen af platformen. Som den primære offentlige finansiering søges Energistyrelsens Green Labs DK pulje, som i sin tildeling af midler igen vægter projekter med støtte fra regionale Vækstfora.

Altså er projektet afhængig af sin ansøgte støtte på 700.000 kr. fra Bornholms Vækstforum for at kunne øge sine chancer ift. tildeling af Green Labs DK midler, der så igen kan udløse finansieringen fra de industrielle parter, således at projektsummen på 134,8 mio kr. opnås.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Økonomi

Som det ses under Økonomiske Konsekvenser kan Vækstforums indstilling af de ansøgte 700.000 kr. få væsentlig betydning for PowerlabDKs adgang til den samlede projektsum på 134,8. mio. kr.

 

Vurdering af bornholmske effekter

Ansøger vurderer, at der blandt bornholmske SMV’ere findes en række virksomheder, som vil kunne drage nytte af såvel platformens faciliteter som de faglige og erhvervsmæssige netværk, der vil opstå omkring platformen.

Eftersom ansøger i dag ikke kender de projekter, som vil gøre brug af PowerLabDK platformen samt det faktum at teknologien er i begyndende udvikling, har de ikke mulighed for at lave en kvantificering af effekterne, men ser spin-off muligheder for bornholmske smv’er via:

·          netværk, der kan danne grundlag for samarbejde mellem offentlige videninstitutioner og private virksomheder

·          konkret adgang til at anvende PowerLabDK’s faciliteter for virksomheder, specielt små og mellemstore, som i dag ikke indgår i PowerLabDK’s interessentkreds

·          kontakt imellem projekter, der anvender PowerLabDK-platformen, og virksomheder, der kan udnytte spin-off mulighederne

·          inspiration til eksisterende virksomheder (store såvel som mindre og mellemstore), der ser nye forretningsmuligheder i området intelligente energisystemer, uanset at dette aktuelt ligger uden for deres nuværende forretningsområde

Endvidere kan projektet bidrage til, at nye virksomheder etableres på eller trækkes til Bornholm.

 

Som eksempel på ovenstående nævner ansøger i denne forbindelse en konkret, afledt investering i form af opsætningen af 2000 særdeles avancerede elmålere hos forbrugere på Bornholm (som led i EcoGridEU projektet). Udgiften er 4 mio. kr., hvoraf ca. halvdelen er installationsomkostninger (som gennemføres af bornholmske elinstallatører). Ansøger vurderer, at dette også vil aflede et efteruddannelsesbehov.

 

Som effekter af projektet nævner ansøger også en styrkelse af de naturvidenskabelige fag i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Den bornholmske del af EDISON og EcoGridEU projekterne omhandler demonstration i 1:1 skala, hvilket betyder, at eleverne kan opleve en konkretisering af konkrete emner, de undervises i. På Bright Green Test Islands temadag 28. august 2010 var elbilerne (som er fokusområdet for EDISON) således genstand for stor interesse.

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 20. december 2010

1.
Ansøgning PowerLabDK (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 24  Bornholms Akademi, udviklingskontrakt 2011-2013

24.10.00Ø54-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

20-12-2010

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

24

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Akademis hidtidige udviklingskontrakt med Bornholms Vækstforum udløber med udgangen af 2010, hvorfor der skal vedtages en ny for perioden 2011-2013.

 

Kontrakten beskriver vilkår for udførelse de af udviklingsopgaver, som akademiets bestyrelse og daglige ledelse forpligter sig til at udføre for Bornholms Vækstforum. Kontrakten er disponeret efter samme skabelon som kontrakterne med to af Vækstforum andre operatører, Business Center Bornholm og Destination Bornholm.

 

Kontraktbeløbet er på 750.000 kroner årligt (pristalsreguleres) mod 500.000 kroner i den tidligere aftale. Ønsket om forhøjelse er begrundet med, at akademiet har påtaget sig rollen som udbyder af uddannelser. Den tidligere kontrakt var baseret på at akademiets opgaver var begrænset til strategiske planlægningsopgaver.

Da Vækstforums møde den 29. november blev aflyst, er sagen sendt i skriftlig høring.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

a)     at Vækstforum drøfter udkast til ny udviklingskontrakt med Bornholms Akademi med henblik på positiv indstilling overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget.

b)     at bestyrelsens igangværende strategiproces resulterer i en handlingsplan for integration af Bornholms Akademi i Campus Bornholm, der præsenteres for Vækstforum inden udgangen af 2011.

 

Bornholms Vækstforum, 20. december 2010, pkt. 2:
HØRINGSSVAR: Tiltrådt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Bornholms Akademi arbejder for at styrke uddannelsessektoren på Bornholm. Resultatet af arbejdet giver sig udslag i:

A) Attraktive uddannelsestilbud som får flere herboende til at uddanne sig, samt evt. tilflyttere til at opsøge bornholmske uddannelsesinstitutioner.

B) uddannelsessektoren styrkes som erhverv, ved at udenøs uddannelsesinstitutioner etablerer lokale satellitter på Bornholm. I mindre omfang udvikler og driver akademiet selv uddannelser, som mellemleder uddannelsen er et eksempel på.

 

Som e-bilag (samlet i én PDF) til kontrakten fungerer:

1)     Bornholms Vækstforums og Bornholms Akademis handlingsplan for 2011 ff.

2)     Vedtægter for Bornholms Akademi

3)     Interessetilkendegivelse og aftalestatus for Bornholms Akademis aktiviteter i 2009 og 2010 i forhold til Bornholms Vækstforum.

4)     Bornholms Akademis strategi som vedtaget i akademiets bestyrelse oktober 2010.

5)     Beløbsbegrundelse.

 

CRT har over for Vækstforumsekretariatet, udtrykt bekymring over Bornholms Akademis dobbeltrolle: Akademiet foretager en faglig vurdering af ansøgninger til Vækstforums uddannelsespulje samtidig med at de selv er blevet udbyder af uddannelser.

Økonomiske konsekvenser

En fornyelse af kontrakten med Bornholms Akademi – herunder forøgelse af kontraktsummen – vil betyde en årlig udgift på 750.000 kroner, som finansieres via puljen til uddannelse under Bornholms Vækstforum. Beløbet pristalsreguleres årligt.

Supplerende sagsfremstilling og/eller administrativ tilføjelse

Fakta om Bornholms Akademi:

Siden 2001 har Bornholms Akademi varetaget den overordnede uddannelsesplanlægning på Bornholm, som en uafhængig selvejende institution og samtidig en virksomhed i Bornholms regionskommune. Akademiet blev oprettet af det daværende Bornholms Amt. Udover midler fra Bornholms Vækstforum dækkes driften af en finanslovsaftale og indtægtsdækket projektvirksomhed.

Akademiets bestyrelse består af medlemmer fra kommunalbestyrelsen samt repræsentanter fra de bornholmske uddannelsesinstitutioner.

 

Bornholms Akademi arbejder med disse umiddelbart forestående projekter (2010, 2011, 2012):

1.  Videregående kursus i ledelse af innovation og entrepreneurship med udgangspunkt i praksis, Sammen med CBS, Center for Innovation og Entrepreneurskab.

2.  Forankring af en lang række `spin-off´s ´til Bornholm af PowerLab projektet sammen med Bright Green Test Island) i Uddannelsessektoren på Bornholm sammen med DTU.

3.  Projektorienteret undervisning/nye uddannelser – BHES og EcoGrid, sammen med DTU, mfl.).

4.  Frivillig Indsats. Specielt i forhold til UTA-projektet og 95% målsætningen arbejdes der med kurser omfattende en særlig indsats overfor ungdomsområdet med afsæt i de frivillige organisationer på Bornholm.

 

Bornholms Akademis kommende prioriterede projekter sammen med Syddansk Universitet (SDU) og evt. Copenhagen Business School (CBS) (2013, 2014):

5. Master i Regional Innovation og Fremtid sammen med SDU og evt. CBS.

6. Turismebachelor (der foreligger en analyse/feasibility study, som også er forelagt Vækstforum, men der er endnu ikke blevet frigjort ressourcer til at udvikle og forankre uddannelsen). Uddannelsen skal udvikles sammen med K-Nord.

 

Bornholms Akademis prioritering på længere sigt (2014):

7.  Akvakurser sammen med Lakseklækkeriet mfl.

8.   Kurser i feltarkæologi på Bornholm i samarbejde med Bornholms Museum, Københavns Universitet og Lund Universitet og på sigt Kiel og Warzawas universiteter.

 

Allerede Etablerede uddannelser:

Hertil kommer løbende over 5 års perioden videreudvikling af de allerede på Bornholm etablerede uddannelser:

9.  Lærer- og pædagoguddannelserne, herunder evt. medvirke til etablering af et forsøg på fælles studiedele for de to uddannelser. (U.C.C.)

10. Videreudvikling af Arbejdsmarkeds- Socialrådgiveruddannelsen (Metropol)

11. Masteruddannelsen (MOLLY) (CRT)

12. Bornholms Lederuddannelse

13. BRKs Diplomlederuddannelse

14. Kommunomuddannelsen (COK) m.v.

 

Følgende ungdomsuddannelser tilbydes på Bornholm:

·         EUD, Erhvervsuddannelser: Bygge og Anlæg, Produktion og udvikling, Bil, fly og andre transportmidler, Mad til mennesker, Serviceassistent, Strøm, styring og IT, Merkantil, Grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik, Social- og sundhedshjælperuddannelsen, Social- og sundhedsassistentuddannelsen, Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU), Landbrugsuddannelser.

·         Stx, Den almene studenteksamen

·         Hf, Højere forberedelseseksamen

·         Hhx, Højere handelseksamen

·         Htx, Højere teknisk eksamen

·         Stu, Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

 

Følgende videregående uddannelser tilbydes på Bornholm:

·         Sygeplejerskeuddannelsen

·         Pædagoguddannelsen

·         Læreruddannelsen

·         Arbejdsmarkedssocialrådgiver uddannelsen

·         Kunsthåndværker i glas & keramik

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 20. december 2010

1.
Udkast itil kontrakt inkl. bilag (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 25  Høring: EU's strukturfonde efter 2013

00.03.10K04-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

25

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til beslutning i Kommunalbestyrelsen

Resumé

Sammen med lanceringen af den femte Samhørighedsrapport i november 2010 gennemfører Europa-Kommissionen en offentlig høring frem til den 31. januar 2011 om EU’s fremtidige Samhørighedspolitik – og dermed om strukturfondenes fremtid efter 2013.

Bornholm modtager årligt ca. 20 mio. kr. i støtte fra strukturfondene til at fremme vækst og beskæftigelse på Bornholm. Økonomi- og Erhvervsudvalget (ØKE) har fastsat en strategisk målsætning om at Bornholm i næste programperiode efter 2013 skal modtage strukturfondsmidler mindst svarende til indeværende programperiode 2007-2013.

I det vedhæftede udkast til et høringssvar fremhæves strukturfondenes betydning for udviklingen på Bornholm og kommenteres en række nøglepunkter i Kommissionens femte Samhørighedsrapport:

§         Enighed i Kommissionens forslag om at den nye Europa 2020 strategi for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bør udgøre et centralt element

§         Vigtigt at Samhørighedspolitik også fremover er en selvstændig EU politik, der fortsat tager hensyn til de særlige udviklingsvilkår, der bl.a. gælder for øer

§         Enighed i Kommissionens forslag om en fælles strategisk ramme for strukturfonde, landdistrikts- og fiskerifonde, som gerne ses udmøntet i regionale integrerede programmer

§         Enighed i Kommissionens forslag om at afsætte flere midler til programmer, der støtter samarbejde på tværs af grænserne, herunder med naboregioner udenfor EU

§         Enighed i forslaget om at styrke effektiviteten og indsatsen for mere konkrete og målbare resultater af strukturfondsstøtten, herunder regelforenklinger, forbedret evaluering og andre incitamenter

§         Men ikke enighed i forslaget om at strukturfondsmidler til et land skal kunne tilbageholdes, hvis landet ikke opfylder EU’s makroøkonomiske kriterier i henhold til EU’s Vækst- og Stabilitetspagt. Det er begrundet i at strukturfondsmidlerne er fordelt på regionale og grænseoverskridende programmer, hvorfor sådanne sanktioner i udpræget vil ramme aktører, der er uden indflydelse på de makroøkonomiske forhold, og endda aktører i andre lande.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren anbefaler at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller udkastet til høringssvar til behandling og godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

Europa-Kommissionen fremlagde den 10. november 2010 sin femte Samhørighedsrapport. Rapporten indeholder et oplæg til den fremtidige Samhørighedspolitik efter 2013.

Strukturfondene udgør det finansielle grundlag for gennemførelsen af EU’s Samhørighedspolitik, hvis formål er at fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU.

I Lissabon-traktatens Artikel 174 fremhæves det, at Samhørighedspolitikken navnlig skal stræbe efter at støtte udviklingen i de mindst begunstigede områder, som f.eks. landdistrikter og øer m.fl. Støtten sker gennem flerårige programmer og den indeværende programperiode udløber i 2013.

Strukturfondenes andel af EU’s samlede budget udgør i dag mere end 40 %, og langt hovedparten af midlerne koncentreres om udviklingen i EU’s økonomisk mest tilbagestående regioner. En mindre del af strukturfondsmidlerne fordeles til de øvrige regioner, herunder til de danske regioner, hvor 35 % af midlerne er øremærket støtte til udviklingen i landets yderområder – herunder Bornholm.

Bornholm modtager årligt ca. 20 mio. kr. i støtte fra EU’s strukturfondene. Hovedparten, ca. 15 mio. kr., prioriteres og indstilles via Bornholms Vækstforum. De øvrige midler fordeles via centrale puljer og grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som South Baltic programmet.

 

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2011 fremlagde Økonomi- og Erhvervsudvalget (ØKE) en række strategiske mål for indeværende valgperiode, herunder et mål om at Bornholm efter 2013 skal modtage midler fra strukturfondene mindst svarende til indeværende programperiode 2007-2013.

Høringen af Kommissionens femte Samhørighedsrapport er en blandt flere muligheder, hvor Bornholms Regionskommune kan arbejde for at dette strategiske mål indfries.

 

I vedhæftede udkast til høringssvar tilslutter Kommunalbestyrelsen sig forslaget fra Kommissionen om at lade Europa 2020 strategien være det strategiske grundlag for gennemførelsen af EU’s Samhørighedspolitik – og dermed for hvordan strukturfondsmidlerne prioriteres.

Europa 2020 strategien har til formål at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og indeholder fem hovedindsatsområder:

§         Flere i beskæftigelse, med en særlig indsats overfor de sårbare grupper på arbejdsmarkedet

§         Øget forskning og innovation

§         Gennemførelse af EU’s klima- og energipolitik med fokus på mindre CO2-udslip, mere vedvarende energi og øget energieffektivitet

§         Flere unge skal gennemføre det grundlæggende uddannelsesforløb og flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse

§         Bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion

 

I lighed med Europa-Parlamentet, EU’s Regionsudvalg og en lang række medlemslande påpeges det dog i høringsudkastet at der ikke må sættes lighedstegn mellem EU’s Samhørighedspolitik og Vækstpolitik, da Samhørighedspolitikken har et bredere sigte – f.eks. hensynet til områder med særlige udviklingsmæssige problemstillinger, f.eks. øer.

 

Kommissionen foreslår en styrket strategisk tilgang for strukturfondene fremover, herunder en fælles EU strategi for strukturfondene, landdistrikts- og fiskerifondene. Dernæst at denne fælles strategi udmøntes i en partnerskabskontrakt med hvert medlemsland, der mere præcist prioriterer fondsmidlerne til forskellige programmer, fastsætter præcise mål og indikatorer for at fremme en mere resultatorienteret indsats, samt opstiller mere præcise vilkår for anvendelsen af fondsmidlerne.

I høringsudkastet tilslutter Kommunalbestyrelsen sig dette forslag. Således har Bornholms Regionskommune i tidligere høringssvar foreslået at strukturfondene, landdistrikts- og fiskerifondene integreres i ét regionalt udviklingsprogram. Det vil sikre en mere sammenhængende og effektiv indsats på Bornholm, samt være til fordel for potentielle ansøgere der nu skal forholde til flere forskellige programmer, procedurer, ansøgningsskemaer og tidsfrister mv.

 

I høringsudkastet støtter Kommunalbestyrelsen også Kommissionens forslag om at sikre flere midler til de strukturfondsprogrammer, der har til formål at fremme samarbejdet på tværs af grænserne – herunder at gøre det lettere at inddrage partnere fra regioner udenfor EU. Det gælder f.eks. den russiske Kaliningrad region, som Bornholm samarbejder med via Euroregion Baltic.

 

Kommissionen foreslår en række opstramninger af strukturfondene, der kan fremme effektiviteten gennem bl.a. regelforenklinger, øget koncentration om færre og større projekter, samt forbedre den løbende evaluering mv. I høringsudkastet støtter Kommunalbestyrelsen disse intentioner.

 

Derimod vender Kommunalbestyrelsen sig imod forslaget om at knytte Samhørighedspolitikken og dermed strukturfondene til EU’s Vækst- og Stabilitetspagt. Kommissionens forslag vil betyde, at EU kan tilbageholde strukturfondsmidler til lande, der ikke overholder de såkaldte makroøkonomiske kriterier knyttet til statens gæld, underskud og inflation mv.

Begrundelsen for at Kommunalbestyrelsen vender sig mod forslaget er, at det i udpræget grad kan ramme aktører, der er uden indflydelse på deres lands makroøkonomiske forhold. Dernæst kan det ramme aktører i andre lande, hvis sanktionen også berører strukturfondsmidler i de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer.

 

Høringssvaret fra Kommunalbestyrelsen vil danne grundlag for regionskommunens deltagelse i fælles høringssvar, som forberedes i regi af Euroregion Baltic og B7 samarbejdet mellem øerne i Østersøen, samt i arbejdet for at fremme øernes interesser via den særlige Ø Kommission indenfor samarbejdet mellem europæiske perifere og maritime regioner (CPMR).

 

Udover udkastet til et høringssvar vedlægges en 8 siders info-note udarbejdet af Europe Direct Bornholm. Info-noten redegør nærmere for Kommissionens femte Samhørighedsrapport, muligheder og problemstillinger for at kunne indfri det strategiske mål om at sikre Bornholm strukturfondsmidler, når den nuværende programperiode udløber i 2013.

Økonomiske konsekvenser

Høringssvaret har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Bornholms Regionskommune.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Udkast til høringssvar om EU's strukturfonde (DOC)

2.
Infonote om EU's Samhørighedspolitik og strukturfondene efter 2013 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 26  Politik for e-mail i Bornholms Regionskommune

00.13.04P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

26

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget (B)

Resumé

Administrationen har udarbejdet et udkast til politik for e-mail i regionskommunen.

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal godkende denne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi– og Erhvervsudvalget,

               at udkast til politik for e-mail i Bornholms Regionskommune godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Politik for e-mail i regionskommunen har været i høring i MED-Hovedudvalget den 30. september og 15. december 2010. Udkastet er tilrettet med de på møderne fremkomne kommentarer og bemærkninger.

 

Regionskommunen bruger e-mail til at sikre en smidig og effektiv kommunikation med borgere, private virksomheder, offentlige myndigheder samt ledere og medarbejderne imellem.

 

E-mails anses som juridisk bindende på samme måde som andre former for korrespondance, og skal derfor formuleres og behandles med samme omhu og omtanke, som når der skrives et brev.

 

Alle e-mails med eventuelt vedhæftede filer og programmer, som er sendt til og modtaget fra en e-mail-adresse i BRK, betragtes som skrevet korrespondance, der tilhører regionskommunen, og som regionskommunen derfor kan gøre sig bekendt med og disponere over som anden korrespondance til og fra regionskommunen.

 

Regionskommunen forbeholder sig ret til inden for lovens grænser frit at bruge informationerne i e-mailene.

 

Lovgrundlag

Grundlovens § 72

Straffelovens § 263, stk. 1  

Persondatalovens §§ 28-29

Offentlighedslovens §§ 4-5

Datatilsynets nye retningslinjer for brug af e-mail og sms

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 19. januar 2011

1.
Udkast til politik for e-mail i Bornholms Regionskommune (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 27  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

27

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

 

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller

 At orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Intet.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 28  Eventuelt

00.01.00I00-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

28

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning.

 

Indstilling og beslutning

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Intet.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 

 Åbent  møde

29 Knudsker IF ansøger om forlængelse af lejekontrakt på grund   

04.04.00Ø54-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

29

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Knudsker IF ansøger om forlængelse af lejekontrakt på grunden, hvor klubhuset er beliggende, med 30 år gældende indtil 31. marts 2042 på grund af låneomlægning.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid, Kultur og Forebyggelse, Teknik & Miljø indstiller:

o        At det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget at den nuværende lejekontrakt forlænges til 31. marts 2042

 

Fritids-, kultur- og Forebyggelsesudvalget, den 8. september 2010:

 Indstilles godkendt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. september 2010:

Sagen genoptages, når facilitetsanalysen er færdig i november 2010.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Godkendt.


 

Sagsfremstilling

Knudsker IF ønsker at omlægge nuværende lån til et nyt 30-årigt klubhuslån og evt. forhøje det med kr. 200.000 til brug for renovering af taget og udskiftning af rør i omklædningsrum. Foreningen har en lejekontrakt på kommunal grund - matrikel 21 hz, Knudsker sogn - gældende indtil 31. marts 2012.

Det er et krav fra Kreditforeningen, at lejekontrakt løber længere end lånet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Facilitetsundersøgelsen foreligger til politisk behandling i Kommunalbestyrelsen den 18. januar 2011.

 

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt


 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt