Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Forslag til skolestruktur pr. 1. august 2011 efter høring
  åbent 3 Høringssvar sammenlægning af Løvstikken og Bornholms FamilieCenter
  åbent 4 Ansøgning om at gøre Skolevæsenets kvalitetsrapport 2- årig
  åbent 5 Tillægsbevilling til udvendig vedligeholdelse af Bornholms heldagsskole
  åbent 6 Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet
  åbent 7 Plejecenter Snorrebakken 2. etape - nye vilkår for gennemførelsen af byggeriet.
  åbent 8 Drift af Plejecenter Snorrebakken
  åbent 9 Partnerskabsaftale III mellem Bornholms Regionskommune og Ældremobiliseringen 2011-2013
  åbent 10 Revidering af Kvalitetsstandard for madservice til plejehjem- og centre - herunder dagcentre
  åbent 11 Rapport fra anmeldt tilsynsbesøg på botilbuddet B1
  åbent 12 Rapport fra anmeldt tilsynsbesøg på Midtpunktet 2010
  åbent 13 Rapport fra anmeldt tilsynsbesøg på SACS Strøby 2010
  åbent 14 Kommisorium - facilitetsundersøgelse
  åbent 15 Anlægsbevilling - Gudhjem Svømmehal
  åbent 16 Anlægsbevilling - selvejende idrætshaller
  åbent 17 Planforslag for vindmøller ved Tornbygård
  åbent 18 Forslag til lokalplan 060 for et område på Hasle havn til havne-, bade- og fritidsaktiviteter
  åbent 19 Revurdering af brændselsvalg for Østermarie varmeværk
  åbent 20 Høringssvar til de statslige Vand- og Natura2000 planer for Bornholm.
  åbent 21 Oversigt over det specialiserede sociale område 4. kvt. 2010
  åbent 22 Forenkling af det omkostningsbaserede regnskab
  åbent 23 Likviditetsoversigt pr. 31. januar 2011
  åbent 24 Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2010
  åbent 25 Orientering om ny erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014
  åbent 26 Nyudpegning af observatør til Bornholms Vækstforum
  åbent 27 Procedure for udvælgelse af nævninge og domsmænd i regionskommune
  åbent 28 Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm - Indstilling af suppleant
  åbent 29 Orientering fra formanden
  åbent 30 Deltagelse i frikommuneforsøg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

1

 

 

Fraværende
Martin Sten Jørgensen

 

 

Bemærkninger til dagsordenen
Henrik Kofoed deltager som stedfortræder for Martin Sten Jørgensen.

Tillægsdagsordenen blev godkendt.

Borgmesteren orienterede om, at spørgsmålet om inhabilitet på forhånd er undersøgt for de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansat i det bornholmske skolevæsen - og der er efter den juridiske vurdering ikke grundlag for at erklære dem inhabile i aftenens behandling.

Trine Rasmussen foreslog, at pkt. 2 tages af dagsordenen, for den er ikke nok belyst, hvilket kommunalbestyrelsen ikke godkendte. Punktet bliver på dagsordenen.


 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Beslutning om skolestrukturen pr. 1. august 2011

17.01.04P15-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-02-2011

9

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

8

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget (Indstiller)

Kommunalbestyrelsen (Beslutter)

Resumé

To forslag til en justering af skolestrukturen har været i høring. Ved høringsfristens udløb den 26. januar 2011 var der indkommet 68 høringssvar.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller at:

a)     Høringssvarene gennemgås.

b)     Der træffes en beslutning om skolestrukturen pr. 1. august 2011.

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. februar 2011:        

Børne- og skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at:

 

·         Afdeling Klemensker og afdeling Bodilsker nedlægges pr. 1. august 2011.

·          Der udarbejdes en ny tildelingsmodel, der primært er klassebaseret.

·          Der foretages central indskrivning og central klassedannelse.

 

 Børne- og skoleudvalget arbejder endvidere med flg. elementer til implementering pr. 1. august 2011:

                 Specialundervisning for 0. - 9. klasse i hvert distrikt

                 Ledelsesstruktur

                 Forældresamarbejde

                 Skolebuskørsel

                 Placering af Dybdalskolen og Ungdomsskolens øvrige aktiviteter i Skole Nord

 

Der foretages en revision af Styrelsesvedtægten, jf. ovenstående.

 

Børne- og skolesekretariatet udarbejder forslag til tidsplan og kommissorium, og Børne- og skoleudvalget nedsætter på det kommende udvalgsmøde en arbejdsgruppe, der skal se på indhold og kvalitet i den bornholmske folkeskole.

 

Lene Feldthus Andersen, Borgerlisten anerkender behovet for lukning af afdelinger som tilpasning til det faldende børnetal, men mener ikke at forslaget er langsigtet nok og dermed kan sikre skolernes bæredygtighed og som følge deraf den ro og rum til udvikling der efterspørges af folkeskolens interessenter.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Bjarne Hartung Kirkegaard kan ikke medvirke.

Bjarne Kristiansen kan ikke medvirke, men Borgerlisten anerkender behovet for lukning af afdelinger som tilpasning til det faldende børnetal, men mener ikke at forslaget er langsigtet nok og dermed kan sikre skolernes bæredygtighed og som følge deraf den ro og rum til udvikling der efterspørges af folkeskolens interessenter.

Bjarne Kristiansen finder det problematisk, at bilag "lokaler fra Aakirkeby" ikke var en del af sagen til Børne- og Skoleudvalgets behandling af sagen.

 
Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Liste O stillede ændringsforslag om, at Klemensker Skole bevares og Mosaikskolen lukkes, samt at Bodilsker Skole lukkes.


For forslaget stemte 1 (liste O), imod stemte 24 (liste K, liste A, liste V, liste L, liste F, liste B), hverken for eller imod stemte 2 (Trine Rasmussen og Jacob Kjøller). Forslaget er faldet.

 

Kommunalbestyrelsen, beslutter med 21 stemmer for (liste A, liste V, liste F, liste B, liste O) og 6 stemmer imod (liste K, liste L, Trine Rasmussen, Jacob Kjøller).
at:

 

·        Afdeling Klemensker og afdeling Bodilsker nedlægges pr. 1. august 2011. Skolebestyrelsen kan beslutte, at de kommende 5. og 6. klasse flyttes fra afdeling Klemensker direkte til afdeling Kongeskær.

·         Der udarbejdes en ny tildelingsmodel, der primært er klassebaseret. En ny tildelingsmodel har først virkning fra den 1. august 2012

·         Der foretages central indskrivning og central klassedannelse. Den centrale indskrivning og klassedannelse vedrører børnehaveklasserne med virkning fra den 1. august 2012

 

 Børne- og skoleudvalget arbejder endvidere med flg. elementer til implementering pr. 1. august 2011:

                 Specialundervisning for 0. - 9. klasse i hvert distrikt: Der kan iværksættes

                 specialklasselignende undervisning for 0. til 9.klasse i alle fire skoledistrikter fra 1. august 2011

 

                 Ledelsesstruktur: Arbejdsgruppen vedr. en overordnet skolepolitik udarbejder et forslag vedr. den ledelsesmæssige organisering inden udgangen af 2011

 

                 Forældreindflydelse: Arbejdsgruppen vedr. en overordnet skolepolitik udarbejder et forslag til organisering af Skolebestyrelser og afdelingsråd inden udgangen af 2011

 

                 Skolebuskørsel: Der optages drøftelse med BAT med henblik at imødekomme fælles elevrådets henvendelse om skolebuskørslen

 

                 Placering af Dybdalskolen og Ungdomsskolens øvrige aktiviteter i Skole Nord afklares med henblik på en varig løsning

 

Der foretages en revision af Styrelsesvedtægten, jf. ovenstående. Der foretages en revision af styrelsesvedtægten vedr. den nye struktur inden den 1. august 2011. Spørgsmålene vedr. tildelingsmodel, central klassedannelse for børnehaveklasserne, den ledelsesmæssige organisering og spørgsmålet om skoledemokrati samles til en revision af styrelsesvedtægten gældende fra den 1. august 2012

 

Borgerlisten ønsker at få tilføjet følgende mindretalsudtalelse:Borgerlisten anerkender behovet for lukning af afdelinger som tilpasning til det faldende børnetal, men mener ikke at forslaget er langsigtet nok og dermed kan sikre skolernes bæredygtighed og som følge deraf den ro og rum til udvikling der efterspørges af folkeskolens interessenter.

 

Sagsfremstilling

Forslagene til ændring af skolestrukturen har været i høring i perioden 1. december 2010 til 26. januar 2011. Der er to forslag.

 

Det ene forslag drejer sig om at indføre ikke fuldt årgangsdelt undervisning på afdelinger med op til 150 elever. Det andet forslag går ud på at nedlægge én eller flere afdelinger.

 

Høringssvarene behandler bredt de problematikker, der kan være ved lukninger af skoleafdelinger: Nærhed, mulige konsekvenser for det lokale forenings- og idrætsliv, generel udvikling af landdistrikterne og flere andre forhold. Børne- og Skolesekretariatet har foretaget en opsamling på høringssvarene og kategoriseret svarene i forhold til de to høringsforslag:

 

1)     ” Ikke fuldt årgangsdelt undervisning”.

2)     ”Nedlæggelse af maksimalt 3 ud af 4 afdelinger: Klemensker, Mosaik, Vestermarie og Bodilsker”.

 

 

Ved denne opdeling tegner der sig følgende billede:

Af de i alt 68 afgivne høringssvar kan 3 familier anbefale ”Ikke fuldt årgangsdelt undervisning”. Denne model bakkes desuden op af afdelingsrådet i Vestermarie, ØB 9.kreds og med visse forbehold Bornholmske Borgerforeningers Samvirke.

 

Modellen ”Nedlæggelse af maksimalt 3 ud 4 afdelinger” kan generelt ikke anbefales i 9 høringssvar. I 6 høringssvar gives der udtryk for, at der skal lukkes afdelinger. De resterende høringssvar peger på at én bestemt afdeling ikke bør lukkes.

 

Tidsplanen for den videre behandling er som følger:

 

09. februar 2011             : Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler forslagene

24. februar 2011             : Kommunalbestyrelsen beslutter skolestrukturen

01. august 2011             : Skolestrukturen træder i kraft

 

Økonomiske konsekvenser

Forslag 1: Ikke fuldt årgangsdelt undervisning

 

 

Hasle

Klemensker

Mosaik

Vestermarie

Bodilsker

Økonomisk gevinst ved klasseoptimering 25/ kl. i kr. /år (Elevtal pr. 5/9 2010)

1.132.400

566.200

1.232.400

566.200

1.232.400

Årlig udgift til rengøring og bygningsdrift inkl. SFO/SFO-klub, men eksklusiv idrætshal

2.419.321

2.648.762

1.450.471

962.770*)

1.363.446

Anslået investeringsbehov udvendig vedligeholdelse over 10 år

Ikke beregnet

5.999.000

6.613.500

2.095.200

6.082.600

*) Beløbet er inklusive bygningsdrift for Vestermarie Børnehus.

 

Forslag 2: Nedlæggelse af op til 3 afdelinger

 

 

Klemensker

Mosaik

Vestermarie

Bodilsker

 

 

 

 

 

Årlig udgift til rengøring og bygningsdrift inkl. SFO/SFO-klub, men eksklusiv idrætshal

2.648.762

1.450.471

962.770*)

1.363.446

Anslået investeringsbehov udvendig vedligeholdelse over 10 år

5.999.000

6.613.500

2.095.200

6.082.600

*) Beløbet er inklusive bygningsdrift for Vestermarie Børnehus.

 

I øvrigt henvises til det udarbejdede bilagsmateriale

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

I bilaget med samtlige høringssvar er høringssvar nr. 12 og 22 udeladt, da disse indeholder personlige oplysninger.

Høringssvar nr. 36 er udeladt, da dette indeholdt personbilleder og erstattes af høringssvar nr. 72, der indholdsmæssig er identisk med nr. 36. 

 

Administrativ tilføjelse – Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011

De to bilag ’Lokaler på Aaker afdeling’ samt ’Notat om muligheder for indførelse af ny tildelingsmodel’ er udarbejdet på borgmesterens foranledning. De ses ikke oplyst i forbindelse med Børne- og Skoleudvalgets behandling af skolestrukturen den 1. februar 2011.

Det skal endvidere oplyses, at de to bilag ikke indgår i forslaget til ny skolestruktur, som indstillet af Børne- og Skoleudvalget den 1. februar 2011.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 9. februar 2011

1.
VS: Lokaler på Aaker afdeling (MSG)

2.
Notat om muligheder for ny tildelingsmodel til skolerne februar 2011 (DOC)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2011

3.
Materiale til kommunalbestyrelsens temamøde den 2. november kl. 16. (DOC)

4.
Notat Strategi og Analyse 2010-11-01.doc (DOC)

5.
Notat Model 1 og 2 indstillet af BSU 4.11.2010 (DOC)

6.
Kort 1 Klemensker-Vestermarie-Bodilsker 7 km afstand med elevtal (PDF)

7.
Kort 4 distrikter med elevprikker og bygninger (PDF)

8.
Kort 2 Klemensker-Mosaik-Bodilsker 7 km afstand med elevtal (PDF)

9.
Kort 3 distrikter med elevprikker (PDF)

10.
Skolestrukturforslag i høring januar 2011 - konsekvenser ved afdelingsnedlæggelser (DOC)

11.
Annoncetekst Rytterknægten 1. december 2010 (DOC)

12.
Samtlige høringssvar (TIF)

13.
Oversigt over høringssvar 27. januar 2011 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

3  Høringssvar sammenlægning af Løvstikken og Bornholms FamilieCenter

00.01.00K04-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-02-2011

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

11

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

3

 

Hvem beslutter

Børne- og skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Børne- og Skoleudvalgets møde d. 7.12.2010 blev det besluttet at forslaget om sammenlægningen af Løvstikken og Bornholms Familiecenter sendes i høring, med frist 3. januar 2011 kl.12.00.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børne- og skolesekretariatet indstiller, at:

a)     Løvstikken og Bornholms FamilieCenter sammenlægges.

b)     Løvstikken organisatorisk lægges ind i søjlen under behandlingslederne i Bornholms FamilieCenter.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. februar 2011:

Indstillingen anbefales.

Ole Dreyer afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsens behandling.

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

Poul Overlund-Sørensen afventer sin stillingtagen til kommunalbestyrelsens behandling.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Organisatorisk er tilbud til børn og unge med særlige behov en del af Bornholms FamilieCenter, undtagen de to specialtilbud Løvstikken og Mælkebøtten. For at fremme samarbejdet omkring og udviklingen af nye tilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse og deres forældre, foreslås aflastnings og døgntilbuddet Løvstikken sammenlagt med Bornholms FamilieCenter.

 

Forslaget om sammenlægningen blev sendt i høring. Ved udløb af høringsfristen er der indkommet høringssvar fra:

 

Samlet konklusion af de indkomne høringssvar:

Løvstikkens forældrebestyrelse, Bornholms Familiecenter og Handicaprådet i Bornholms Regionskommune tilslutter sig en sammenlægning af Løvstikken og Bornholms FamilieCenter.

 

Løvstikkens MED-udvalg er generelt positive overfor en sammenlægning.

 

 

Løvstikkens forældrebestyrelse:

Tilslutter sig en sammenlægning idet de forventer en bedre mulighed for planlægning af aflastning. De tager dog forbehold for at det ikke får økonomiske konsekvenser for Løvstikken og at den daglige leder bibeholdes. Det ligger forældrebestyrelsen på sinde at akutfunktionen og fleksibilitet i aflastningen bibeholdes

 

Løvstikkens MED-udvalg:

Er generelt positive overfor en sammenlægning. De finder dog på nuværende tidspunkt det saglige beslutningsgrundlag mangelfuldt, hvorved de rejser spørgsmålet om en sammenlægning er den eneste mulighed for løsning på samarbejdsproblemet.

 

Bornholms FamilieCenter:

Tilslutter sig en sammenlægning idet de forventer en mere fleksibel anvendelse af Løvstikkens personale- og lokalemæssige ressourcer, samt mulighed for at tilvejebringe en opgaveportefølje, der sikre en mere ligelig opgavefordeling. Det er deres opfattelse at Løvstikken vil bibringe Bornholms FamilieCenter kompetencer, der kan danne afsæt for en udvikling af tilbud til fordel for sårbare børn og unge.

 

Handicaprådet i Bornholms Regionkommune:

Ser frem til en mulighed for bedre planlægning af aflastningen.

 

Børne- og skolesekretariatet udarbejder kommissorium og tidsplan for udarbejdelse af ad hoc MED-udvalg, såfremt Børne- og skoleudvalget anbefaler en sammenlægning til kommunalbestyrelsens godkendelse. Ved sammensætningen af ad hoc MED-udvalg sikres en ligelig repræsentation imellem Løvstikkens og Bornholms FamilieCenters virksomheds MED. Kommissoriet vil ligeledes sikre at de forbehold, som blev rejst i høringssvarene behandles.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, men en bedre mulighed for planlægning af aflastning, samt en udbredelse af opgaver som løses på Løvstikken. Dette vil på sigt give en bedre udnyttelse af personalets faglige ressourcer.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2011

1.
Høringssvar Løvstikkens forældrebestyrelse (DOC)

2.
Høringssvar Bornholms FamilieCenter (DOC)

3.
Høringssvar Løvstikkens MED-udvalg (DOC)

4.
Høringssvar Handicaprådet i Bornholms Regionskommune (DOT)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Ansøgning om at gøre Skolevæsenets kvalitetsrapport 2- årig

17.01.10P05-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-02-2011

10

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

9

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

4

 

Hvem beslutter

Børne – og Skoleudvalget (Indstiller)

Kommunalbestyrelsen (Beslutter)

Resumé

Det foreslås, at skolernes og skolevæsenets kvalitetsrapport gøres 2-årig og, at der i den 2-årige periode arbejdes videre med anbefalingerne fra kvalitetsrapport 2009/10

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller at:

a)     Indenrigs- og Sundhedsministeriet ansøges om at skolevæsenets kvalitetsrapport dækker to år

b)     Der udarbejdes målsætninger for de anbefalinger, der fremgår af skolevæsenets kvalitetsrapport for 2009/10

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. februar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i kommunernes udfordringsret har en række kommuner fået godkendt at skolevæsenets Kvalitetsrapport dækker 2 år. Spørgsmålet har været drøftet på et skoleledermøde den 21. januar 2011. Skolelederne ønsker, at kvalitetsrapporten gøres 2-årig.

 

Der er tale om et forsøg. Formålet med forsøget er at regelforenkle og afbureaukratisere skolernes og Børne- og Skolesekretariatets arbejde med kvalitetsrapporten. Desuden at styrke den politiske indsigt i skolernes rammer, processer og resultater, ved at fokusere på kærneoplysninger.

 

Forsøget omfatter følgende i perioden februar 2011 til 31. december 2013:

At kvalitetsrapporten gøres 2-årig, men at der hvert år rapporteres rammebetingelser og resultater.

At det vurderes om en 2-årig kvalitetsrapport skaber bedre sammenhæng mellem skoleår og kalenderår således, at der i forbindelse med igangsatte udviklingstiltag kan vurderes effekter af et helt skoleår i én kvalitetsrapport

At kommunalbestyrelsen oplever, at kvalitetsrapporten er så overskuelig, at den kan bruges som et udgangspunkt for kvalitetsdiskussioner og målsætning af skolevæsenets arbejde

At der sker en logisk kobling mellem de lokale målsætninger /aftaler og de data om rammer, pædagogiske processer og resultater der skal indgå i kvalitetsrapporten

At der sker en afbureaukratisering af skolernes og Børne- og Skolesekretariatets arbejde

At politikere og skoler opfatter kvalitetsrapporten som et redskab der kan bruges til dokumentation og udvikling af skolevæsenets præstationer

 

Konkrete forslag til områder der skal arbejdes videre med

 

Forslagene tager udgangspunkt i anbefalingerne fra skolernes kvalitetsrapport 2009/10:

 

Det anbefales, at der arbejdes målrettet med at øge den gennemsnitlige klassekvotient. Højere klassekvotienter giver en mere rationel drift, og frigiver resurser til holdtimer og udvikling af kvalitet i skolen.

Det anbefales, at udlægningen af specialundervisningen fastholdes og evalueres løbende og at specialundervisningen tilrettelægges ud fra et inkluderende perspektiv.

Det anbefales at fortsætte med at udvikle og anvende LP- modellen systematisk i skolerne.

Det anbefales, at der sættes fokus på elevfraværet, ved en analyse af fraværets sammensætning som baggrund for skolernes initiativer til at nedbringe fraværet.

Det anbefales, at forskellene mellem skolernes anvendelse af resurser til efteruddannelse analyseres, og at der for skolevæsenet opstilles fælles kommunale målsætninger for efteruddannelse af lærere.

Det anbefales at vejledning mod erhvervsuddannelserne styrkes, så andelen af elever til erhvervsuddannelserne øges.

Det anbefales, at der på baggrund af den store læseindsats i den bornholmske folkeskole sættes mål for højere præstationer i læsning til afgangsprøven.

Det anbefales at der fokuseres generelt på talentudvikling.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Anlægsbevilling til udvendig vedligeholdelse af Bornholms Heldagsskole

82.07.00S03-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-02-2011

11

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

10

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Heldagsskole overtog skolebygningerne i Østermarie pr. 1. januar 2011. I den forbindelse er der konstateret nødvendige udvendige vedligeholdelsesarbejder. Prisen for arbejderne er kalkuleret til 562.000 kr.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller:

At der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 562.000 kr. til ovennævnte projekt

At den ene halvdel finansieres af Heldagsskolens driftsbudget og den anden halvdel af kvalitetsfondsmidlerne

At anlægsbevillingen gives til Børne- og Skoleudvalget under politikområde 2

At et over- eller underskud på bevillingen tilbageføres til eller finansieres af Heldagsskolen og kvalitetsfondsmidlerne

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. februar 2011:

Indstillingen anbefales.


Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Heldagsskolen ønsker vedligeholdelsesarbejderne gennemført i forbindelse med ombygningen af den tidligere Østermarie Skole. Hvis vedligeholdelsesarbejderne ikke gennemføres vil der visse steder ske opfugtning af væggene. Der kan desuden ventes vand i kælderen ved regnskyl og tøbrud. Endvidere er medtaget et mindre beløb til selvstændig måling af energiforbrug på pavillonerne, hvoraf nogle tænkes anvendt af foreningslivet i Østermarie.

Økonomiske konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Overslaget over udgifterne er opgjort til:

Retablering af tagrender, nedløb og inddækninger:                         130.000 kr.

Retablering af defekte kloakbrønde:                                             75.000 kr.

Etablering af omfangsdrænledning, afsnit C, nordfacade:                125.000 kr.

Retablering af murværk, fuger mv. :                                            110.000 kr.

Retablering af sternbrædder:                                                      40.000 kr.

Forsatsruder                                                                            25.000 kr.

Olietank                                                                                  10.000 kr.

Bimåler og tilkobling af elforsyning til bygning 9:                             27.000 kr.

Uforudsete udgifter:                                                                 20.000 kr.

Udgifter i alt                                                                          562.000 kr.

 

Heldagsskolen forventer et overført overskud fra 2010, som disponeres til renoveringsop­gaven. Anlægsprojektet har netto ikke konsekvenser for kommunens samlede økonomi.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet

28.06.08A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-02-2011

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

12

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som led i den indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen, skal kommunerne hvert andet år offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet på dagtilbudsområdet. Oplysningerne skal offentliggøres første gang inden udgangen af 2012, baseret på indhentede data og oplysninger fra 2011.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børne- og Skole indstiller, at:

a) Der i 2012 med udgangspunkt i det kommunale tilsyn, udarbejdes kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet, til godkendelse i kommunalbestyrelsen december 2012

b) Der efterfølgende udarbejdes kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet i lige år, til kommunalbestyrelsens godkendelse i december måned

 

c) Kvalitetsrapporten danner grundlag for efterårets dialogmøde mellem Børne- og Skoleudvalg, forældre, medarbejder og ledelsesrepræsentanter

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. februar 2011:

Anbefales.

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet, henvender sig til de enkelte dagtilbud, bestyrelser, Børne- og Skolesekretariatet og kommunalbestyrelsen. Kvalitetsrapporten skal som dialog og udviklingsredskab være med til, at sætte fokus på kommunens indsats og mål på dagtilbudsområdet.

Det er op til den enkelte kommune at bestemme, hvilke redskaber man vil anvende til at opnå viden om den faglige kvalitet.

Formål med kvalitetsrapport:

·        At bruge kvalitetsrapporten som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, sekretariat og kommunalbestyrelse

·        At være grundbestanddelen i det pædagogiske tilsyn

·        At synliggøre og udvikle den faglige kvalitet

·        At skabe inspiration til det fortsatte arbejde med kvalitetsudvikling internt i kommunen, men også på tværs af øvrige kommuner

·        At skabe overblik over redskaber og metoder til at beskrive, måle og dokumentere den faglige kvalitet

·        Samle den dokumentation, der skal tilgå kommunalbestyrelsen for eksempel evaluering af de pædagogiske læreplaner

·        Ledere og medarbejdere kan gennem rapporten tilegne sig viden til udvikling af kvaliteten i forhold til børnenes trivsel, læring og udvikling og overgang til skole

Kommunerne er forpligtigede til, at oplyse data indenfor en række fælles temaer med det formål, at gøre det muligt for den enkelte kommune at sammenligne sine resultater og oplysninger med andre kommuner.

De fælles temaer er:

·        Faglige resultater

·        Ressourcer

·        Medarbejdere

·        Ledelse

·        Lokale indsatser

Faglige resultater:Er resultater der knytter sig til kerneydelsen med afsæt i dagtilbudsloven: De pædagogiske læreplaner herunder børnemiljøvurdering, sprogindsats og sprogvurdering, samt overgange i barnets liv.

Ressourcer:Handler om de ressourcer der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne, baseret på oplysninger om børnetal, dækningsgrad, antal pladser, dagtilbudstyper, økonomisk tildeling, åbningstid og personaleressourcer.

Medarbejdere:Uddannelsesmæssige forudsætninger, arbejdsmiljø og sygefravær.

Lokale indsatser:Her beskrives kommunes individuelle mål og indsatser, samt nye mål og indsatsområder.

Kvalitetsrapporten skal bygge på:

·        Rapporter fra de enkelte dagtilbud

·        Data og oplysninger fra de enkelte dagtilbud

·        Arbejdet med de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger

·        Sprogindsats og sprogvurdering

·        Overgang fra dagtilbud til skole

Kvalitetsrapport dagtilbud Bornholm 2012:

Ud over ovenstående fastsatte temaer, foreslås det at kvalitetsrapporten for 2012 indeholder fokus, status og opfølgning på følgende områder:

·        Børn med særlige behov

·        Tidlig indsats og inklusion

·        Arbejdet med LP-modellen

Derudover integreres evaluering af de pædagogiske læreplaner i kvalitetsrapporten.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2011

1.
KL Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Plejecenter Snorrebakken 2. etape - nye vilkår for gennemførelsen af byggeriet.

82.06.00Ø22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-02-2011

7

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

7

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsens beslutning af 16. december 2010 om godkendelse af Skema A for Plejecenter Snorrebakken 2. etape for 60 nye plejecenterboliger med tilhørende servicearealer annulleres og der udarbejdes samtidig et nyt grundlag incl. et nyt Skema A for etablering af det nye plejecenter.

Plejecenter Snorrebakken 2. etape gennemføres efter en ny proces- og tidsplan og som bl.a. forudsætter at byggeriet udbydes i EU-fagentreprise.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget

-      at Plejecenter Snorrebakken 2. etape gennemføres på baggrund af den beskrevne proces- og tidsplan og at byggeriet udbydes i EU-fagentreprise.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte Skema A for Plejecenter Snorrebakken 2. etape den 16. december 2010 og som derved dannede grundlaget for opførelsen af 60 nye plejecenter boliger med tilhørende servicearealer. Baggrunden var et ønske om at skabe de bedste rammer for demente på Bornholm med særlige behov og erstatte de bo- og opholdstilbud, der findes i dag på Slottet, på plejecentrere i Aarsdale og i Nylars.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. januar 2011 ved behandling af punktet om Plejecenter Snorrebakken 2. etape vedr. valg af udbudsform samt udbud af rollen som bygherrerådgiver, at Plejecenter Snorrebakken 2. etape skulle udbydes i fagentreprise.

 

På den baggrund blev udgangspunktet et andet og tidshorisonten for at afholde licitationen inden den fastsatte frist 16. september 2011 ansås for urealistisk. Der skulle gennemføres et EU-udbud forinden om valg af en totalrådgiver (arkitekt- og ingeniørvirksomhed), som bl.a. skal stå for projekteringen af det projekt, som kommunens organisation (Byggeudvalg, Styregruppe og Følgegruppe) kan anbefale udbudt i EU-fagentreprise.

Plejecenter Snorrebakken 2. etape gennemføres ved en ny proces- og tidsplan samt ved en ændret økonomisk forudsætning, som begge beskrives og kortlægges i den videre sagsfremstilling og under økonomiske konsekvenser.

Proces- og tidsplan (tidsplan vedlægges som bilag):

Byggeudvalget og Styregruppen præsenteres den 25. februar 2010 for et oplæg til proces- og tidsplan samt et oplæg til en organisation for at kvalificere de ønsker og krav, der stilles til Plejecenter Snorrebakken 2. etape, der målrettes demente med særlige behov.

Der nedsættes en arbejdsgruppe med områdechef for Social og Sundhed som formand, berørte ledere, teamledere og medarbejdere, demens koordinator samt projektleder.

Projektlederens ansættelsesforhold forlænges i forhold til de igangværende projekter (Nexøhuset, Aabo, Nørremøllecentret, Snorrebakken 1. etape samt 25 boliger til socialpsykiatrien) som forventes afsluttet 1. september 2012 til sommeren 2014, hvor Snorrebakken 2. etape samt de øvrige projekter (Sønderbo, Toftegården og Slottet) forventes afsluttet (organisationsdiagram vedlægges som bilag).

Derudover knyttes en ekstern faglig og en ekstern økonomisk rådgiver, der medvirker og sikrer opgaven og udbuddet af projektopgaven i EU-udbud i totalrådgivning og som i første omgang prækvalificeres ved annoncering den 8. marts 2011.

Herefter udvælges de totalrådgiverne, som skal konkurrere om at løse opgaven med projektering af 2. etape og udvælgelsen sker i perioden 11. april til 15. april 2011.

I den mellemliggende periode udarbejdes et byggeprogram evt. som et oplæg til en projektkonkurrence, der kan danne grundlag for den konkurrence, som de prækvalificerede og udvalgte totalrådgivere kan konkurrere på baggrund af.

Byggeprogrammet og den nævnte projektkonkurrence udarbejdes af arbejdsgruppen i samarbejde med de eksterne faglige og økonomiske rådgivere og præsenteres for Styregruppe og byggeudvalget til godkendelse inden det sendes ud til totalrådgiverne.

Materialet sendes til totalrådgiveren i begyndelsen af maj måned og de skal mindst have 40 dage til at komme med deres udarbejde konkurrenceoplæg sidst i juni måned 2011.

Herefter vurderes forslagene og Byggeudvalget tager endelig stilling og udpeger den vindende totalrådgiver i begyndelsen af juli måned. Herefter vil der være en stand still periode på 10 dage inden at den udpegede totalrådgiver kan påbegynde projekteringsarbejdet.

Totalrådgiveren kan i gangsætte projekteringen den 1. august 2011.

Totalrådgiveren gennemfører projekteringen i samarbejde med kommunens nedsatte organisation med projektlederen som bindeled. Projekteringen af Plejecenter Snorrebakken 2. etape i perioden august til december 2011 og samtidig fremsendes skema A til Kommunalbestyrelsens godkendelse i september måned.

Sideløbende med projekteringen gennemføres en prækvalificering af fagentreprise entreprenørerne i EU og som sikrer, at de prækvalificerede kan gennemføre projekterne.

Der skal ske en udvælgelse af prækvalificerede entreprenører, som skal deltage i det endelige udbud.

Plejecenter Snorrebakken 2. etape udbydes i EU-fagentreprise i begyndelsen af december 2011 og de bydende har frist til den 11. januar 2012 at komme med deres fagentreprisebud.

Totalrådgiveren samler op på fagentreprisebuddene midt i januar måned 2012 og der indgås kontrakter i slutningen af januar måned med de vindende entreprenører.

Skema B godkendes i Kommunalbestyrelsen 23. februar 2012.

Byggeriet påbegyndes den 1. april 2012 og forventes afsluttet den 1. november 2013 og tilsynet med byggeriet kan enten foregå med en aftale med totalrådgiveren, som skal have en organisation på byggepladsen eller via en ny selvstændig kommunal byggeplads tilsynsenhed.

Økonomiske konsekvenser

De samlede økonomiske omkostninger er fortsat 101.503.020 kr. incl. moms for etableringen af Plejecenter Snorrebakken 2 etape som omfatter 60 nye plejecenterboliger med tilhørende servicearealer. Den samlede anskaffelsessum indeholder samtidig en merpris for energiklasse 2015 på 2.000.000 kr.

Forudsætningerne for huslejerne størrelser er fortsat de samme og derved forventes den månedlige husleje for den enkelte lejer at blive 5.856 kr.

Kommunens udgift forøges da grundkapitaludgiften er fastsat til 14 % for 2011 mod den nedsatte grundkapitaludgift i 2010, som var fastsat til 7 %. Merudgiften er på 6.684.871 kr.

Den samlede finansiering af boligdelen sker på følgende vilkår (incl. moms):

Realkredit med ydelsesstøtte 84 %:                                                             80.218.454 kr.

Kommunens grundkapital 14 %:                                                                   13.369.742 kr.

Beboerindskud 2 %:                                                                                   1.909.963 kr.

I alt                                                                                                       95.498.159 kr.

Energiklasse 2015 (Realkredit uden ydelsesstøtte samt beboerindskud)                2.000.000 kr.

Udgifter til servicearealer (incl. moms):                                                          4.004.861 kr.

Den samlede anlægsbevilling:                                                                            101.503.020 kr.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 16. februar 2011

1.
Organisationsdiagram (XLS)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 24. februar 2011

2.
Tidsplan etape 2 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Drift af Plejecenter Snorrebakken

00.15.02A21-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

19-01-2011

6

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

19-01-2011

11

 

Kommunalbestyrelsen

27-01-2011

5

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

8

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med ibrugtagning af Plejecenter Snorrebakken etape 1 og den politiske principbeslutning om opførelse af etape 2, er der et politisk ønske om at afprøve en alternativ driftsform. Dette ønske skal ikke tolkes som en kritik af den nuværende organisering og drift af plejeboligområdet.

Det politiske formålet med overvejelser omkring drift af det ny plejecenter, er at udvikle en ny plejebolig-profil samt at tænke organisering og tværfaglighed på en anderledes måde. Med andre ord, er etablering af det ny plejecenter en enestående mulighed for et paradigmeskifte på plejeboligområdet, en enestående mulighed for at tænke nyt og at sætte endnu stærkere fokus på beboernes liv og aktive hverdag.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

at Plejecenter Snorrebakken etableres som en selvstændig virksomhed i BRK med direkte reference til områdechefen anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse 

 

Socialudvalget, den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2011:

Liste L stillede forslag om, at sagen sendes i høring i MED-systemet forud for godkendelsen i kommunalbestyrelsen.

For forslaget stemte 24 (liste L, liste O, liste F, liste V, liste A), imod stemte 3 (liste C, liste B og Trine Rasmussen).


Liste L's forslag er godkendt.

 

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen

til drøftelse og endelig beslutning

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt med 19 stemmer for (liste A, liste B, liste V, liste K, liste O, Trine Rasmussen), imod stemte 3 (liste L), hverken for eller imod stemte 5 (liste F, Jacob Kjøller).

Liste L kan ikke medvirke, idet driften af Plejehjem Snorrebakken driftsmæssigt indgår i Bornholms Plejehjem og Centre.

 

Sagsfremstilling

Vision:

Kommunalbestyrelsens vision om et godt og aktivt liv for alle skal være omdrejningspunktet for de beboere, der har/får deres hjem på Plejecenter Snorrebakken. Det er visionen, at plejecenteret skal organiseres på en sådan måde, at det understøtter beboerens ret til at ” leve længst muligt i eget liv”. Denne vision skal udmøntes igennem et stærkt fokus på den enkelte beboers livskvalitet og værdighed, samt retten til at kunne skabe en hverdag som man ønsker i hjemlige omgivelser.

 

Profilering:

Bygningerne, udstyret og ikke mindst ledelsen og medarbejderne er alle faktorer der har betydning for de ydelser, der skal tilbydes beboere og pårørende. Centerets leder vil sammen med det øvrige personale få stor og afgørende indflydelse på plejecenterets ”sjæl”. Der skal skabes et miljø der er præget af hjemlighed, venlighed og tålmodighed. Der er en forventning til at alle medarbejdere udviser en imødekommende adfærd og en respekt for den enkelte beboer og dennes pårørende. Ovennævnte faktorer har alle betydning for beboernes trivsel.

 

En stor dansk undersøgelse af livet i plejeboliger har vist, at aktivitetsniveauet for beboere i plejeboliger var mere afhængig af personalets holdninger end af deres helbredstilstand (Korremann 1985 ”Bedre plejehjem – hvordan?”).

 

Kulturbærere er værdifulde for virksomheden:

Ligesom i en familie, hvor de voksne er kulturbærere i forhold til børnene, er lederen kulturbærer i forhold til medarbejderne på en arbejdsplads.

Den kultur, som en leder eller en ledelsesgruppe udviser, kan være opstået af mange grunde.

 

 

Traditionelt har bemandingen i plejeboliger en sundhedsfaglig baggrund. De sundhedsfaglige uddannelser er grundlæggende baseret på en naturvidenskabelig menneskeopfattelse – populært apparatfejlmodellen. Andre beslægtede uddannelser er baseret på andre grundlæggende menneskeopfattelser som har et mere holistisk tilsnit. I mange kommuner er det efterhånden blevet kutyme, at sammensætte personalet tværfagligt, således at de gode elementer fra de forskellige grunduddannelser giver en synergi, der fokuserer mere på ressourcerne end på manglerne, reducerer ”klientliggørelsen” og har respekt for individet. 

 

Organisering:

Plejecenteret Snorrebakken foreslås organiseret som en selvstændig virksomhed på linje med de øvrige virksomheder indenfor social- og sundhedsområdet og med direkte reference til områdechefen.

 

Det bliver virksomhedslederens opgave, at medvirke til at skabe den nye kultur på stedet, dels med Kommunalbestyrelsens vision i fokus, men også indenfor de omtalte rammer under profilering. Virksomhedslederen for Plejecenter Snorrebakken skal endvidere leve op til de stillede krav, som præciseret i den administrative organisering i BRK.

 

Tidligere undersøgelser viser, at der er et ønske fra beboere og medarbejdere på Hjemmet i Klemensker, om at flytte samlet til Plejecenter Snorrebakken, hvilket i videst mulig omfang bør tilgodeses.

Økonomiske konsekvenser

Der er i forbindelse med vedtaget plan for ændring af boligstrukturen taget stilling til driften af de 60 plejecenterboliger på Snorrebakken med en udgift på ca.  19 mio. kr. årligt i 2010 niveau. Bornholms Plejehjem og –centres budget reduceres ved ændring i organiseringen med et tilsvarende beløb.

 

Der er i budget 2011 og overslagsårene ikke afsat økonomi til etablering af leve- og bomiljøer i boligerne på Snorrebakken. Der er foretaget beregning til drift af leve-bomiljøer, som Socialudvalget behandlede i sit møde den 1. marts 2010 således:

Udvalget anbefaler, at der etableres leve- og bomiljøer på det ny plejecenter på Snorrebakken ad scenarie 2b (boenheden indkøber overvejende halvfabrikata/færdigtilberedt mad) og      

at de økonomiske konsekvenser indgår i budgetbehandlingen for 2012 og frem.  

Scenarie 2b) vil medføre en årlig udgift i 2010 niveau på ca. 1.1 mio. kr. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller administrativ tilføjelse

Sagen har været sendt i høring i MED-udvalgene for: Visitation Ældre, Døgnplejen Bornholm og Bornholms Plejehjem og –centre, i Hoved-MED og i Ældrerådet.

Der er indkommet høringssvar fra: MED-udvalget i Visitation Ældre, MED-udvalget i Døgnplejen Bornholm, MED-udvalget i Bornholms Plejehjem og –centre, TR-gruppen i Bornholms Plejehjem og –centre og fra Ældrerådet.

Høringssvar fra Hoved-MED vil foreligge til Kommunalbestyrelsens møde.

 

Af de indkomne høringssvar kan udledes at:

·         Ældrerådet anbefaler Socialudvalgets indstilling

·         MED-udvalget i Døgnplejen Bornholm finder, at det kommende plejecenter skal være en del af den nuværende struktur

·         MED-udvalget i Visitation Ældre er overordnet enige i visionen, som de oplever at Bornholms Plejehjem og -centre allerede arbejder ud fra i dag

·         MED-udvalget i Bornholms Plejehjem og –centre er enige i Kommunalbestyrelsens vision om et godt og aktivt liv for alle – men dette ikke kun for beboere på Plejecenter Snorrebakken, men til alle beboere på øens plejehjem og plejecentre. Undrer sig over, at visionen i den grad målrettes et enkelt plejecenter i BRK. Stiller videre spørgsmål som: Er det en konkurrencemodel, som giver beboere i plejeboliger uens vilkår, vil Kommunalbestyrelsen bevilge økonomi til leve- og bomiljøer på andre af øens plejecentre? MED-udvalget anbefaler, at alle beboere i øens plejeboliger får samme muligheder og tilbud, og er bekymrede for den eventuelle favorisering, der sker af beboere på Plejecenter Snorrebakken. Det forventes, at virksomhedslederen indgår på lige fod med de øvrige ledere på ældreområdet. Finder det hensigtsmæssigt med en tværfaglig sammensat personalegruppe, men med fortsat behov for sundhedsfaglige kompetencer. Beboere, pårørende og medarbejdere på Hjemmet i Klemensker er lovet en vis form for kontinuitet ved flytningen til Plejecenter Snorrebakken – kan dette indfries? Fokus på stordriftsfordele i BRK, væsentlige rationaliseringer og effektiviseringer, lukning af mindre enheder, åbning af ny stor enhed. Bekymret for den årlige drift på Plejecenter Snorrebakken – beregninger foretaget ud fra stordriftfordele? Samtidig sværere betingelser for Bornholms Plejehjem og –centre, mindre virksomhed. Bekymring for om ny virksomhed betyder opsigelser af medarbejdere i Bornholms Plejehjem og –centre, og/eller pålagt ny rammebesparelse. Sluttelig undrer det MED-udvalget, at der ikke har været åbenhed og/eller information om en ændret driftsform. Der har fra virksomhedens side været et stort engagement og ejerskab for projekt og proces omkring ændring af boligstrukturen og ikke mindst vedr. Plejecenter Snorrebakken – nu opleves ingen inddragelse.

·         TR-gruppen i Bornholms Plejehjem og –centre finder, at der er mange uafklarede spørgsmål i oplægget. Stikord som: Efterlyser nyere forskning på området. Økonomistyringsmodel hænger ikke sammen. Mål og midler skal hænge sammen. Forskelsbehandling af borgere med behov for hjælp. Projekt uden bred opbakning fra medarbejderne. Leve-bomiljøer kræver ekstra ressourcer, de økonomiske rammer skal følge med. Visitationskravene skal gøres lempeligere, for at borgerne kan få glæde af de spændende tiltag og leve længst muligt i eget liv med retten til selvbestemmelse. Tværfagligt samarbejde – økonomiske aspekter – billigere med sosu-personale, hvis pædagoguddannet, hvordan så med helhedsplejen?

 

Der rejses i høringssvarene en række konkrete og faktuelle spørgsmål, som her skal forsøges administrativt besvaret.

 

Hvordan tænkes visitationen ind i forhold til visitationen til plejecenter?

Borgere, der ønsker at bebo Plejecenter Snorrebakken, visiteres efter samme kvalitetsstandard som potentielle beboere til kommunens øvrige plejeboliger.

 

Hvordan tænkes dagcenterpladserne organiseret og ledet?

Der er ikke for nuværende planlagt dagcenterfunktion på Plejecenter Snorrebakken.

 

Hvordan tænkes organisering i forhold til ledelse/teamledelse og er der taget stilling til sammensætning af tværfagligt personale og i så fald hvorfra skal rekrutteringen ske?

Den interne organisering af Plejecenter Snorrebakken tænkes udviklet i tæt samarbejde mellem virksomhedslederen og områdechefen, men med stærkt fokus på lederens betydning for dagligdagen på plejecenteret og med respekt for den politiske vision. Rekrutteringen vil være loyal i forhold til de beslutninger, der tidligere er truffet vedr. både beboerønsker - og medarbejderønsker.

 

Er der intentioner om, at etablere leve- bomiljøer i øvrige plejecentre?

I forbindelse med moderniseringen af det samlede plejeboligområde vil spørgsmålet om etablering af leve- bomiljøer blive drøftet.

 

Høringssvarene vedh. sagen i deres fulde form.

Bilag til Kommunalbestyrelsen 24. februar 2011

1.
Høringssvar Visitation Ældre (DOC)

2.
Høringssvar Ældrerådet (DOC)

3.
Høringssvar Døgnplejen Bornholm (DOC)

4.
Høringssvar BPC - TR-gruppen (DOC)

5.
Høringssvar BPC - MED-udvalget (DOC)

6.
Høringssvar MED Hovedudvalg (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

9   Partnerskabsaftale III mellem Bornholms Regionskommune og Ældremobiliseringen 2011-2013

27.15.12P27-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

01-12-2010

8

 

Socialudvalget

19-01-2011

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

3

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

9

 

Hvem beslutter

Socialudvalget Indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Partnerskabsaftale III mellem Bornholms Regionskommune og Ældremobiliseringen er en videreførelse - samt udvidelse med frivillige bisiddere – af Partnerskabsaftale II, således at der i den nye aftale er fokus på motion for svage ældre, vejledning og brug af IT i datastuer, daglige tryghedsopkald fra telefonstjernerne og en bisiddertjeneste.

 

Sagen blev udsat på Socialudvalgets møde den 1. december 2010, idet man ønsker en dialog med Ældremobiliseringen. Repræsentanter fra Ældremobiliseringen deltager i mødet den 19. januar 2011, kl. 12.15.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

at Partnerskabsaftalen anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Socialudvalget, den 1. december 2010:

Udsættes idet udvalget ønsker en dialog med Ældremobiliseringen. Repræsentanter fra Ældremobiliseringen inviteres til næste udvalgsmøde.

 

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·         at Partnerskabsaftalen anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Socialudvalget, den 19. januar 2011:

Partnerskabsaftalen anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse, idet ændringer i forhold til det fremsendte budget forelægges Socialudvalget, og at budget for det kommende år skal godkendes hvert år i Socialudvalget. Der blev fra Ældremobiliseringens side givet udryk for, at behovet for datastuer stadig er stort.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales med tilføjelsen på Side 7 i afsnittet Årlig redegørelse: Ændringer i forhold til det fremsendte budget forelægges Socialudvalget. Desuden skal budget for det kommende år skal hvert år godkendes i Socialudvalget.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Dorthe Fink blev erklæret inhabil (stået for partnerskabsaftalen) og deltog ikke i behandlingen af punktet.

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune og Ældremobiliseringen på Bornholm indledte et formelt samarbejde om ”Ældres trivsel lokalt” i september 2005 i form af en partnerskabsaftale, hvis formål var at styrke det frivillige arbejde blandt ressourcestærke ældre med det mål at etablere flere tilbud om fysisk aktivitet til svage ældre rundt omkring på Bornholm. Dette samarbejde fortsatte med Partnerskabsaftale II i 2007 med fokus på motion for svage ældre, vejledning og brug af IT i datastuer og daglige tryghedsopkald fra telefonstjernerne.

Erfaringerne og resultaterne fra partnerskabet er så positive, at styregruppen for partnerskabet anbefaler, at disse erfaringer og den indhøstede viden videreudvikles i form af en ny partnerskabsaftale III. Styregruppen anbefaler desuden at partnerskabsaftalen udvides, således at den ud over fysisk aktivitet, uddannelse i IT og tryghedsopkald kommer til at omfatte bisiddertjenesten, fordi der er et stigende behov for bisiddere blandt de ældre.

Ældremobiliseringen på Bornholm har udarbejdet en statusrapport, hvoraf det fremgår at:

Antallet af brugere udgør 801, antallet af frivillige er 204 og antallet af timer, som de frivillige yder, er opgjort til 16.701 timer.

 

Partnerskabsaftalens mål er fortsat:

·         At nå ud til ældre, der ikke, eller kun vanskeligt kan benytte sig af de almindelige motionstilbud. Dette sker ved at understøtte allerede etablerede grupper af frivillige og uddanne instruktører til at varetage funktionerne samt at etablere nye grupper, hvor behov opstår.

·         At ældre via tilbuddet i datastuerne bliver fortrolige med brugen af IT, således at de kan bruge PC’en som et naturligt arbejdsredskab i hverdagen og tilegner sig færdigheder til at kunne anvende Internettet ved henvendelse til offentlige myndigheder, læger, banker osv.

·         At telefonstjernerne kan medvirke til fortsat at skabe tryghed for de mange ældre, der bor i eget hjem.

·         At ældre med behov for en bisidder har mulighed for at få dette via partnerskabet.

·         At seniorernes netværk i lokalsamfundene bliver styrket, og at der bliver sat fokus på ingredienserne til sund aldring.

 

Aktiviteterne foregår dels i kommunale lokaler og dels i medborgerhuse. Der er nedsat en styregruppe mellem parterne, som er ansvarlig for at partnerskabsaftalens indhold kan fungere som aftalt.

Partnerskabet foreslås indgået for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013. Tidsplanen er koordineret med Ældremobiliseringens satspuljebevilling til ”Ældres trivsel lokalt”, som fra januar 2011 til og med december 2013. Det foreslås, at der disponeres 250.000 kr. årligt til partnerskabet. Det er dog en forudsætning, at der årligt fremsendes en samlet ansøgning til § 18 midlerne, med angivelse af de konkrete aktiviteters antal, omfang og budget. Der aflægges årligt regnskab efter gældende regler.

 

Social- og Sundhedssekretariatet er tovholder på samarbejdet med Ældremobiliseringen.

Der er udarbejdet en ny partnerskabsaftale 2011 – 2013, der giver en detaljeret beskrivelse af samarbejdet.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om i alt 250.014 kr. for 2011. Samlet budget for alle aktiviteterne jvf. vedlagte budgetbilag.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 9. februar 2011

1.
Aftaleudkast til Partnerskabsaftale 2011-2013 (DOC)

Bilag til Socialudvalget 1. december 2010

2.
Revideret budget 2011 (DOC)

3.
Ældremobiliseringens statusrapport 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10  Revidering af Kvalitetsstandard for madservice til plejehjem- og centre - herunder dagcentre

86.01.00P23-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

01-12-2010

18

 

Socialudvalget

19-01-2011

12

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

4

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

10

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Jv. lovgivning på området for Frit Valg skal kvalitetsstandarder samt øvrige dokumenter revideres én gang årligt. Der er i nærværende forslag til Kvalitetsstandard for madservice til plejehjem- og centre og Kvalitetsstandard for madservice til dagcentre foretaget tilpasninger, således at disse fremstår mere tydelige og præcise.

Sagen sendt i høring den 1. december 2010, fremstilles hermed efter høring.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

at kvalitetsstandarderne sendes i høring i Ældreråd, Handicapråd og berørte virksomheders MED-udvalg

 

Socialudvalget, den 1. december 2010:

Sendes i høring i Ældreråd, Handicapråd og berørte virksomheders MED-udvalg.

 

 

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

at kvalitetsstandarderne anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Socialudvalget, den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Vedr. den årlige revidering af Frit Valg materiale – madservice resterer en revidering af bilagene vedr. Kvalitetsstandard for madservice på plejehjem- og centre og Kvalitetsstandard for madservice til dagcentre.

Øvrige bilag for så vidt angår: Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice, Kvalitetskrav til Frit Valg leverandør af Madservice, Kontrakt til Frit Valg leverandør af Madservice, Overordnede rammer for samarbejde til Frit Valg leverandør af Madservice, Bilag 1) madservice - råvarer - Frit Valg området, Bilag 2) madservice – kvalitet, indhold og mængde – Frit Valg området og bilaget Nødration er alle revideret og godkendt i Kommunalbestyrelsen den 23. september 2010.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

DeViKa har i forbindelse med dette års revidering af kvalitetsstandarden udarbejdet en pixie udgave af Kosthåndbogen (se bilag).

Høringssvar:

Der er indgået høringssvar fra:

·         Ældrerådet, som ingen bemærkninger har.

·         DeViKa, som har rettelse til side 3 i standard for dagcentre, under ydelsens indhold – 2 stk. brød ændres til 1 stk. brød ved hvert mellemmåltid.

·         Visitation Ældre´s MED-udvalg har ingen bemærkninger.

·         Bornholms Plejehjem og –centres MED-udvalg vedr. standard for madservice på plejehjem m.m. – som finder, at det fastsatte antal gram kød i dagskosten ikke er tilstrækkeligt for yngre beboere. 

·         Bornholms Plejehjem og –centres dag- og aktivitetsteam har ingen bemærkninger til standarden, men fremsender holdninger til muligheden for at medbringe madpakke. 

Der er ikke indgået høringssvar fra Døgnplejen Bornholm.

 

Bornholms Plejehjem og –centre oplyser videre, at virksomheden anser det som et generelt problem, at der ikke er et tilstrækkeligt antal gram kød i dagskosten. Primært yngre beboere udtrykker ønske om større mængde kød, men også ældre og især mandlige beboere ytrer behov herfor.

 

DeViKa oplyser, at man følger de nationale anbefalinger for dagskost. Der er mulighed for at bestille stor portion, hvor der suppleres med flere kartofler og mere grønt.  

 

 

Bilag til Socialudvalget 19. januar 2011

1.
Madservice dagcentre (DOC)

2.
Høringssvar visitation Ældre - Årlig revidering af kvalitetsstandarder for madservice Dagcentre, Plejehjem og -centre (DOC)

3.
Madservice plejehjem (DOC)

4.
VS: 12.21 Høringssvar - Årlig revidering af kvalitetsstandarder for madservice Dagcentre, Plejehjem og -centre (MSG)

5.
Høringssvar Ældrerådet (DOC)

6.
Information vedrørende Kosthåndbog (PUB)

7.
SV: Kosthåndbog (MSG)

8.
Høringssvar DeViKa (DOC)

9.
Høringssvar BPC vedr. madservice plejecentre (DOC)

10.
Høringssvar BPC vedr. dagcentre (DOC)

11.
Høringssvar Handicaprådet (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11  Rapport fra anmeldt tilsynsbesøg på botilbuddet B1

27.12.16K09-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

01-12-2010

9

 

Socialudvalget

19-01-2011

13

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

5

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

11

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Jfr. lov om retssikkerhed og administration § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i Retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Rapporten er den 1. december 2011 sendt i høring i Handicaprådet – fremstilles hermed efter høring.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller til Socialudvalget:

at rapporten sendes i høring i Handicaprådet

 

Socialudvalget, den 1. december 2010:

Sendes i høring i Handicaprådet.

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller til Socialudvalget:

anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen

 

Socialudvalget, den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedssekretariatet har aflagt anmeldt tilsynsbesøg på Botilbuddet B1 den 19. september 2010.

Der er foretaget en fysisk gennemgang af tilbuddet, samt gennemført interview med beboere og pårørende. Tilsynet har berørt nedenstående hovedtemaer, og der er efterfølgende udarbejdet en rapport.

Hovedtemaerne i tilsynet:

Tilbuddets fysiske standard

Samarbejde/kommunikation

Tilbuddets ydelser og deres udførelse

Administration, egenbetaling m.m.

Magtanvendelser/omsorgspligt

Tilbuddets personalepolitik m.m.

Tilbuddets personaleplanlægning

Værdigrundlag, servicedeklaration, udvikling

Øvrige, herunder administration af evt. medicin

 

Samlet indtryk af tilbuddet: 

Tilsynet er udført i Botilbudet B 1. Botilbuddet fremstår rent og pænt, og det virker som om de beboere, der træffes hjemme ved Tilsynet, er godt tilfredse med at bo på B1.

 

Det kan desuden anføres, at det udførte tilsynsbesøg har givet anledning til at udtale at:

 

 

Tilsynet har givet anledning til følgende anbefalinger:

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Tilsynet har pr. 29. oktober 2010, modtaget orientering om retningslinjer for personalets egenbetaling af måltider og omfanget/brugen af pædagogiske måltider.

Supplerende sagsfremstilling til mødet den 19. januar 2011

Handicaprådet har på sit møde den 13. december 2010 drøftet sagen vedr. tilsyn på Botilbuddet B1.  Handicaprådet har ingen bemærkninger til rapporten.

 

Bilag til Socialudvalget 19. januar 2011

1.
Høringssvar handicaprådet (MSG)

Bilag til Socialudvalget 1. december 2010

2.
Tilsynsrapport botilbuddet B1 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12  Rapport fra anmeldt tilsynsbesøg på Midtpunktet 2010

27.12.16K09-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

01-12-2010

10

 

Socialudvalget

19-01-2011

14

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

6

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

12

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Jfr. lov om retssikkerhed og administration § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i Retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Rapporten er den 1. december 2011 sendt i høring i Handicaprådet – fremstilles hermed efter høring. 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller til Socialudvalget:

at rapporten tages til efterretning og sendes til høring i Handicaprådet.

 

Socialudvalget, den 1. december 2010:

Sendes i høring i Handicaprådet.

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller til Socialudvalget:

anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen

 

Socialudvalget, den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedssekretariatet har aflagt anmeldt tilsynsbesøg på Midtpunktet den 12. oktober 2010.

Der er foretaget en fysisk gennemgang af tilbuddet, samt gennemført interview med brugere og medarbejdere. Tilsynet har berørt nedenstående hovedtemaer, og der er efterfølgende udarbejdet en rapport.

Hovedtemaerne i tilsynet:

Tilbuddets fysiske standard

Samarbejde/kommunikation

Tilbuddets ydelser og deres udførelse

Administration, egenbetaling m.m.

Magtanvendelser/omsorgspligt

Tilbuddets personalepolitik m.m.

Tilbuddets personaleplanlægning

Værdigrundlag, servicedeklaration, udvikling

Øvrige, herunder administration af evt. medicin

 

Samlet indtryk af tilbuddet:

 

Det er tilsynets indtryk, at Midtpunktet fremstår som et tilbud der lever op til det overordnede formål med tilbuddet.

 

Det er tilsynets opfattelse at Midtpunktet er godt tilbud for brugerne og en god arbejdsplads for medarbejderne.

 

Brugerråd, brugere og medarbejdere inddrages i stor udstrækning i forhold til beslutninger og det er tilsynets opfattelse, at der arbejdes målrettet på en stadig udvikling af tilbuddet.

 

Tilsynet har givet anledning til følgende anbefalinger:

 

·        Tilsynet har ikke fundet anledning til at give anbefalinger ved dette års tilsyn.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Supplerende sagsfremstilling til mødet den 19. januar 2011

Handicaprådet har på sit møde den 13. december 2010 drøftet sagen vedr. tilsyn på Midtpunktet.  Handicaprådet har ingen bemærkninger til rapporten.

 

Bilag til Socialudvalget 19. januar 2011

1.
Høringssvar Handicaprådet (MSG)

Bilag til Socialudvalget 1. december 2010

2.
Tilsynsrapport midtpunktet 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13  Rapport fra anmeldt tilsynsbesøg på SACS Strøby 2010

27.12.16K09-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

01-12-2010

11

 

Socialudvalget

19-01-2011

15

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

7

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

13

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Jfr. lov om retssikkerhed og administration § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i Retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Rapporten er den 1. december 2011 sendt i høring i Handicaprådet – fremstilles hermed efter høring.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller til Socialudvalget:

·         at rapporten sendes i høring i Handicaprådet.

 

Socialudvalget, den 1. december 2010:

Sendes i høring i Handicaprådet.

Områdechefen for Børn - og Skole indstiller til Socialudvalget:

·         anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen

 

Socialudvalget, den 19. januar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Dorthe Fink blev erklæret inhabil (har lavet tilsynet) og deltog ikke i behandlingen af punktet.

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedssekretariatet har aflagt anmeldt tilsynsbesøg på SACS Strøby den 14. september 2010.

Der er foretaget en fysisk gennemgang af tilbuddet, samt gennemført interview med beboere og pårørende. Tilsynet har berørt nedenstående hovedtemaer, og der er efterfølgende udarbejdet en rapport.

Hovedtemaerne i tilsynet:

·         Tilbuddets fysiske standard

·         Samarbejde/kommunikation

·         Tilbuddets ydelser og deres udførelse

·         Administration, egenbetaling m.m.

·         Magtanvendelser/omsorgspligt

·         Tilbuddets personalepolitik m.m.

·         Tilbuddets personaleplanlægning

·         Værdigrundlag, servicedeklaration, udvikling

·         Øvrige, herunder administration af evt. medicin

·                                         

·                                        Samlet indtryk af tilbuddet:

 

Det er tilsynets indtryk, at SACS Strøby fremstår som et tilbud der lever op til det overordnede formål med tilbuddet.

 

Det er tilsynets opfattelse at SACS Strøby er et godt tilbud for brugerne og en god arbejdsplads for medarbejderne.

 

Tilsynet har givet anledning til følgende anbefalinger:

 

·         Tilsynet anbefaler at de endeligt godkendte politikker fremsendes til tilsynet senest 8. november 2010

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Tilsynet har pr. 2. november 2010, modtaget orientering om de endeligt godkendte manglende politikker.

Supplerende sagsfremstilling til mødet den 19. januar 2011

Handicaprådet har på sit møde den 13. december 2010 drøftet sagen vedr. tilsyn på SACS Strøby. Handicaprådet har ingen bemærkninger til rapporten.

 

 

 

 

 

Bilag til Socialudvalget 19. januar 2011

1.
Høringssvar Handicaprådet (MSG)

Bilag til Socialudvalget 1. december 2010

2.
Tilsynsrapport SACS Sandemandsgården 2010 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Kommissorium - facilitetsundersøgelse

04.00.00P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

02-02-2011

5

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

08-02-2011

3

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-02-2011

8

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

14

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget (indstiller)

Økonomi- og Erhvervsudvalget (beslutter)

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede 18. januar 2011, at et kommissorium for facilitetsanalysen forelægges til godkendelse i februar 2011.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid og Kultur indstiller:

1.      Forslag til kommissorium fremlægges/drøftes på mødet og videresendes til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 2. februar 2011:

Udsat til ekstraordinært møde i udvalget 8. februar 2011 kl. 18:00.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 8. februar 2011:

Sætningen "så resultatet kan indgå i processen for budget 2012" under tidsplan i kommissorium slettes.

Tilbud fra Syddansk Universitet anbefales godkendt. Dog skal den demografiske udvikling indgå som en del af projektet. Afleveringsfristen er 1. juni 2011.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. februar 2011:

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2011 og overslagsårene, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en facilitetsanalyse på idræts- og fritidsområdet.

Formålet med facilitetsanalysen er at give et samlet indtryk af antallet af idræts- og fritidsfaciliteter på Bornholm som grundlag for fremtidig planlægning, anvendelse og udvikling af faciliteter på Bornholm.

En arbejdsgruppe bestående af formændene for Fritids-, Kultur og Forebyggelsesudvalget, Folkeoplysningsudvalget og Bornholms Idrætsråd har drøftet oplæg til et kommissorium.

Økonomiske konsekvenser

Folkeoplysningsudvalget bevilgede den 8. juni 2010 kr. 200.000 til gennemførelse af en komplet facilitetsundersøgelse inkl. forslag til en fremtidig udbygning af faciliteter. P.t. er der anvendt cirka 15.000 kroner af den bevilling.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Tilbud fra Syddansk Universitet på løsning af opgaven tilføjet til mødet 8. februar 2011.

 

 

Bilag til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget 8. februar 2011

1.
Forslag til kommisorium (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15  Anlægsbevilling til Gudhjem Svømmehal, renoveringsplan – Tillægsbevilling.

04.04.00S05-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

02-02-2011

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

13

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

15

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget (indstiller)

Økonomi- og Erhvervsudvalget (indstiller)

Kommunalbestyrelsen (beslutter)

Resumé

Gudhjem Svømmehal søger om anlægstilskud til 1. og 2. fase af hallens renoveringsplan.

Hallen har fremsendt ansøgning om en tillægsbevilling på 877.400 kr. til anlægsbevillingen afgivet i 2010 til katodisk beskyttelse af svømmehallen – renoveringens 1. fase.

Ansøgningen hænger sammen med, at der ved den påbegyndte renovering af hallen er konstateret uforudsete skader, som kræver akut handling.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid og Kultur indstiller:

1.      at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 877.400 kr. til renoveringens fase 2 i Gudhjem Svømmehal, således at den samlede anlægsbevilling til 1. og 2. fase herefter udgør 1.217.200 kr.

2.      at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 877.400 kr. finansieret af puljen til svømmehaller og selvejende/kommunale haller

3.      at et eventuelt mer-/mindreforbrug ved arbejdets afslutning tilbageføres til puljen til svømmehaller og selvejende/kommunale haller

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 2. februar 2011:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Gudhjem Svømmehal har fået udarbejdet en renoveringsplan, som har til formål at sikre svømmehallens bygningsmæssige konstruktioner på lang sigt. Planen er faseopdelt, så hallen kan iværksætte arbejdet i etaper efterhånden som finansieringen kommer på plads.

Den igangværende renovering, 1. fase, omfatter katodisk beskyttelse af bassin og søjler i hallen.

Ved den påbegyndte renovering af hallen er der konstateret uforudsete skader, som kræver akut behov for at gennemføre dele af 2. fase på nuværende tidspunkt. 2. fase omfatter betonrenovering øst for bassin.

En revideret plan for faseopdelingen vedlægges. Svømmehallen understreger, at der er tale om fremrykning af opgaver og ikke en fordyrelse af den samlede plan.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen meddelte den 26. august 2010 en anlægsbevilling på 339.800 kr. til 1. fase af renovering af Gudhjem Svømmehal - katodisk beskyttelse.

Der søges i denne sag om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 877.400 kr. jfr. Nedenstående tabel.

Tallene er baseret på overslag fra håndværkerne.

 

Svømmehallen søger om:

Ekskl. moms

Inkl. moms

Fase 1:

Katodisk beskyttelse

 

256.781

 

309.375

Fase 2:

Ekstraarbejde før betonreparation

Betonreparationer

Reparation af betonloft og –vægge i ingeniørgang

Reparation af membran, drypnæse, klinker m.v. på dæk

 

160.700

310.606

225.904

263.191

 

193.614

374.224

272.173

317.098

Samlet anlægsbevilling fase 1 og 2

1.217.182

1.466.484

Tidligere afgivet anlægsbevilling til fase 1 (2010)

339.800

409.395

Aktuelt behov for tillægsbevilling

877.382

1.057.089

 

I budget 2011 er der afsat følgende puljer til anlægsopgaver på idræts- og fritidsområdet:

                                                                     

                                                                                                Korrigeret budget 2011:

Pulje til anlægsønsker
Til anlægsprojekter indenfor fritids- og kulturområdet, primært til idrætsfaciliteter. Puljen prioriteres efter en dialog mellem udvalget, Folkeoplysningsudvalget og Bornholms Idrætsråd.

516.800 kr.

Pulje til svømmehaller og selvejende/kommunale haller

Der er afsat en anlægspulje til renovering af svømmehaller samt til energibesparende investeringer i haller, såvel selvejende som kommunale haller, og idrætsfaciliteter.

944.359 kr.

Renoveringspulje til selvejende haller

Der er afsat en pulje til renovering af de selvejende haller indenfor fritids- og kulturområdet.

Hallernes bestyrelser fremsender løbende forslag til anlægsopgaver, som prioriteres af Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget.

785.200 kr.

Svømmehal

Pulje afsat til at sikre gode svømmefaciliteter på Bornholm i fremtiden.

13.500.000 kr.

Ovenstående er ekskl. overførsler fra 2010. Det forventes, at der ved regnskabsafslutningen for 2010 vil blive overført et mindre restbeløb vedr. afsluttede anlægsopgaver i 2010.

 

Tillægsbevillingen på 877.400 kr. foreslås finansieret af puljen til svømmehaller og selvejende/kommunale haller. Restbeløbet i denne pulje vil herefter udgøre 66.959 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Anlægsbevillinger - selvejende idrætshaller 2011

04.04.00S05-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

02-02-2011

3

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

08-02-2011

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-02-2011

9

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

16

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur og Forebyggelsesudvalget (indstiller)

Økonomi- og Erhvervsudvalget (indstiller)

Kommunalbestyrelsen (beslutter)

Resumé

De selvejende idrætshaller har de senere år fremsendt forslag til Fritids-, Kultur og Forebyggelsesudvalget om igangsætning af anlægsopgaver i hallerne. Det blev aftalt på dialogmødet med hallerne 12. januar 2011, at hallerne igen i år skal fremsende forslag.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid og Kultur indstiller:

1.      at der gives 6 anlægsbevillinger og 6 tillægsbevillinger til rådighedsbeløbene på tilsammen 786.322 kr. fordelt på nedenstående anlægsopgaver i selvejende idrætshaller.

2.      at tillægsbevillingerne finansieres af renoveringspuljen til selvejende haller med 786.322 kr.

3.      at et eventuelt mer-/mindreforbrug ved arbejdernes afslutning finansieres af eller overføres til renoveringspuljen til selvejende haller.

4.      at anlægsbevillingerne gives til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget under politikområde 15 Fritid og kultur.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 2. februar 2011:

Udsat til ekstraordinært møde i udvalget 8. februar 2011 kl. 18:00.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget den 8. februar 2011:

Anbefales - undtagen anlægsbevillingen til Nordlandshallen, som skal undersøges nærmere.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. februar 2011:

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

De selvejende idrætshaller på Bornholm foreslår, at følgende anlægsopgaver igangsættes i hallerne i 2011:

 

Opgave

Anlægssum ekskl. moms

Anlægssum inkl. moms

Aakirkebyhallerne
Udskiftning af vindues- og dørparti i den nordlige facade på hal A

131.244

158.125

Nyvestcenteret
Udskiftning af tagplader inkl. isolering

Diverse indvendige renoveringer
(40.800 / 33.864 inkl./ekskl. moms)

Røgalarmer i hallen
(16.869 / 14.001 inkl./ekskl. moms)

Lakering af halgulv
(56.250 / 46.687,50 inkl./ekskl. moms)

 


177.413


213.750

Nexøhallen
Handicapindretning (indvendig rampe og automatiske døre) Anlægssum udgør 223.000, men hallen har tilsagn fra fonde på 67.000 kroner

129.480

156.000

Østermariehallen
Nedtagning af skorsten og opbygning af en ny

70.550

85.000

Nordlandshallen
Fase 2 energiprojekt: Udskiftning af oliefyr og –tank med biobrændselsanlæg
(550.000 / 456.600 inkl./ekskl. moms)

Nyt paptag over indgang, mødelokaler m.v.
(381.250 / 316.437,50 inkl./ekskl. moms)

Renovering af nordgavlen




 



259.375




 



312.500

DGI-hallen

Renovering af indvendige gavle (træbetonplader)

 

18.260

 

22.000

Poulskerhallen
Afstår fra anlægsønsker i denne omgang.

 

 

I alt

786.322

947.375

Under Nyvestcenteret og Nordlandshallen er anført anlægsønsker, som ikke foreslås bevilget, idet disse opgaver ikke kan udføres indenfor den afsatte pulje til selvejende haller. Såfremt disse opgaver skal imødekommes, skal de finansieres af andre anlægspuljer.


Økonomiske konsekvenser

I budget 2011 er der afsat følgende puljer til anlægsopgaver på idræts- og fritidsområdet:

 

                                                                                                Korrigeret budget 2011:

Pulje til anlægsønsker
Til anlægsprojekter indenfor fritids- og kulturområdet, primært til idrætsfaciliteter. Puljen prioriteres efter en dialog mellem udvalget, Folkeoplysningsudvalget og Bornholms Idrætsråd.

516.800 kr.

Pulje til svømmehaller og selvejende/kommunale haller

Der er afsat en anlægspulje til renovering af svømmehaller samt til energibesparende investeringer i haller, såvel selvejende som kommunale haller, og idrætsfaciliteter.

944.359 kr.

Renoveringspulje til selvejende haller

Der er afsat en pulje til renovering af de selvejende haller indenfor fritids- og kulturområdet.

Hallernes bestyrelser fremsender løbende forslag til anlægsopgaver, som prioriteres af Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget.

Ikke-disponerede midler i 2010, som forventes tilbageført til puljen

785.200 kr.

 

 



30.078 kr.

Svømmehal

Pulje afsat til at sikre gode svømmefaciliteter på Bornholm i fremtiden.

13.500.000 kr.

 

Tillægsbevillingerne på i alt 786.322 kr. foreslås finansieret af renoveringspuljen til selvejende haller, som pt. udgør 785.200 kr.

Puljens korrigerede rådighedsbeløb, efter budgetoverførsler fra 2010, vil kunne finansiere tillægsbevillingerne, idet der som anført forventes overført udisponerede midler for ca. 30.000 kr. til puljen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller administrativ tilføjelse

Tilføjet til behandlingen 8. februar 2011:

Ifølge Bornholms Forsyning er der et fjernvarmeprojekt på vej i Østermarie. Forsyningen forventer at kontakte varmekunderne i området i løbet af 2011, og såfremt der kan opnås tilfredsstillende tilslutning, vil etablering af fjernvarme kunne igangsættes – ultimo 2011 eller i 2012. Såfremt der ikke opnås tilstrækkelig tilslutning, gennemføres projektet ikke.

Bornholms Forsyning anfører, at de meget gerne vil have områdets ”storforbrugere” med i projektet, og i den forbindelse også vil kontakte Østermariehallen.

Inspektøren i Østermariehallen anfører, at deres skorsten er frostskadet, hvilket betyder, at der trænger vand ind i murværket. Udskiftet skorstenen ikke, vil der hurtigt opstå frost-/vandskader, som vil kræve reparation af murværket.

Endelig anfører inspektøren, at hallen har et pillefyr, som er både økonomisk- og miljøvenligt. Østermariehallen er på den baggrund ikke sikker på, at det vil være fordelagtigt for dem, at tilslutte sig til fjernvarme.

 

 

 

Bilag til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget 8. februar 2011

1.
Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars. (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17  Planforslag for vindmøller ved Tornbygård

01.02.05P21-0263

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-02-2011

10

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

14

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 3. juni 2009 at igangsætte planlægning for vindmøller i et område ved Tornbygård beliggende mellem Muleby og Klemensker. Da der findes to mulige placeringer af møller, har Teknik & Miljø nu tilvejebragt to forskellige udkast til lokalplaner. Endvidere er udarbejdet et udkast til kommuneplantillæg samt en kombineret VVM-redegørelse/miljøvurdering. Forslagene skal sendes i offentlig høring i min. 8 uger inden det ene af lokalplanforslagene samt kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen/miljøvurderingen kan besluttes endeligt.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Miljø indstiller,

at det besluttes, at forslag til lokalplan nr. 048A og 048B, forslag til kommuneplantillæg nr. 002 samt den kombinerede VVM-redegørelse og miljøvurdering sendes i offentlig høring i 8 uger

at Bornholms Regionskommune deltager i et offentligt møde som afholdes af vindmølleopstilleren i marts måned

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 1. februar 2011

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Teknik & Miljø har tilvejebragt et forslag til kommuneplantillæg samt to alternative forslag til lokalplan for tre vindmøller i området. Planforslagene er ledsaget af en kombineret miljøvurdering/VVM-redegørelse, hvor der redegøres for de miljømæssige konsekvenser for de to alternative forslag til opstilling af vindmøller i området.

Idet der er afdækket to alternative muligheder for opstilling af tre møller i området, er der udarbejdet lokalplanudkast for begge muligheder. De to forslag rummer hver sin møllestørrelse, og møllerne er placeret forskelligt. Ved at udsende begge planforslag i offentlig høring vil borgerne få mulighed for at vurdere og debattere de to mulige udnyttelser af området. De to lokalplaner kan offentliggøres samtidigt, men kun ét af de to planforslag kan vedtages endeligt.

Forslag A består af 3 vindmøller på hver 2 MW. Møllerne har en totalhøjde på 118 meter og en rotordiameter på 80 meter. Den årlige produktion er beregnet til ca. 20.000 MWh. Møllerne opstilles på en nord-sydgående linje.

Forslag B består af 3 vindmøller på hver 2,3 MW. Møllerne har en totalhøjde på 126,3 meter og en rotordiameter på 93 meter. Den årlige produktion er beregnet til ca. 22.000 MWh. Møllerne opstilles på en nordvest-sydøstgående linje.

Teknik & Miljø foreslår, at den offentlige høring finder sted i perioden 1. marts til 26. april.

I henhold til Lov om fremme af Vedvarende Energi (VE-loven) pålægges møllopstilleren at afholde et offentligt møde i første halvdel af høringsperioden, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Teknik & Miljø foreslår, at Bornholms Regionskommune deltager i dette møde og redegør for kommunens planforslag.

 

Den Grønne Ordning

VE-loven indeholder en såkaldt Grøn Ordning. Den giver kommunen mulighed for at søge midler til grønne tiltag, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af vindmøller. BRK har ikke vedtaget retningslinjer for brug af sådanne midler.  Nogle kommuner har valgt at midlerne skal anvendes i møllernes nærområde (eksempelvis inden for en radius på 4,5 km), mens andre kommuner har valgt kriterier, der ikke er bundet til et bestemt geografisk område, eksempelvis informative aktiviteter om vedvarende energi og lignende. Teknik & Miljø foreslår, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne for vindmøller ved Tornbygård vedtages retningslinjer for anvendelse af midler fra den grønne ordning.

 

Lovgrundlag

Lov om Planlægning, Bekendtgørelse om Vurdering af visse Offentlige og Private Anlægs Virkning på Miljøet (VVM), Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, Lov om fremme af Vedvarende Energi (VE-loven).

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. februar 2011

1.
Notat om den grønne ordning (DOC)

2.
referat fra TMU 3. juni 2009 (DOC)

3.
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse (PDF)

4.
Tidsplan for planlægning for vindmøller ved Tornbygård (DOC)

5.
Forslag til lokalplan 048 A inkl. kommuneplantillæg 002 (PDF)

6.
Forslag til lokalplan 048 B inkl. kommuneplantillæg 002 (PDF)

7.
VVM-redegørelse og miljørapport (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18  Forslag til lokalplan 060 for et område på Hasle Havn til havne-, bade- og fritidsaktiviteter

01.02.05P16-0093

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-02-2011

13

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

16

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er ønske om et havnebad i Hasle. Området hvor dette ønskes placeret er omfattet at to lokalplaner. For at muliggøre byggeri (toilet og sauna m.m.) i forbindelse med havnebadet skal det nuværende byggefelt udvides. Derfor er lokalplanens formål at tilvejebringe det planmæssige grundlag for yderligere opførelse af bebyggelse inden for lokalplanområdet.   

Indstilling og beslutning

Chefen for Teknik & Forsyning indstiller at forslaget sendes i 8 ugers offentlig høring

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 1. februar 2011

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Der er nu udarbejdet et lokalplanforslag 060 der bl.a. udvider byggefeltet for at muliggøre byggeri i forbindelse med havnebadet. Del af lokalplan 2-5 og 85.1 aflyses for dette lokalplanområde ved endelig vedtagelse af denne plan. Planen er i overensstemmelse med kommuneplanen, der i rammen udlægger området til rekreative formål.

Lokalplanforslaget indeholder også bestemmelser til byggeriets udseende samt de ubebyggede arealers anvendelse til blandt andet grønt område, parkering og adgangsveje. Planens hensigt er at lægge op til en nænsom udvikling af stedet med fritidsaktiviteter tilknyttet havne- og badeliv.

Der er i forbindelse med projektet indbudt til en arkitektkonkurrence til havnebadet, så at udformning af bygninger tilknyttet havnebadet indpasses i det lokale miljø, men også tilføre miljøet noget nyt. Projektudformningen udtryk afgøres i en arkitektkonkurrence i foråret 2011.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. februar 2011

1.
Lokalplanforslag 060 (PDF)

2.
Screeningsskema (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 19  Revurdering af brændselsvalg for Østermarie varmeværk

13.03.01P19-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-02-2011

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

15

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

19

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Forsyning ønsker at få mulighed for at udføre Østermarie varmeværk som et halmvarmeværk med røggaskondensering som alternativ til det flisfyrede varmeværk, som er beskrevet i fjernvarmeprojektet for Vestermarie, Østermarie og Østerlars.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

a)     at Østermarie varmeværk kan etableres som et halmvarmeværk med røggaskondensering,

b)     at mængderne af de lokale energiressourcer som halm og flis revurderes i forbindelse med den kommende revision af varmeplanen, samt

c)     at Teknik & Miljø fremover får beslutningskompetencen vedr. sådanne mindre justeringer af fjernvarmeprojekters indhold.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 1. februar 2011

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

René Nordin Bloch blev erklæret inhabil (formand for Bornholms Forsyning a/s) og deltog ikke i behandling af sagen.

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

René Nordin Bloch blev erklæret inhabil (formand for Bornholms Forsyning a/s) og deltog ikke i behandling af sagen.

Carl Ilsøe kan ikke medvirke til, at René Nordin Bloch blev erklæret inhabil, idet han ikke kan se nogen form for inhabilitet i denne sag.

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Ifølge fjernvarmeprojektet for Vestermarie, Østermarie og Østerlars, som kommunalbestyrelsen godkendte d. 27.5.2010, skal der etableres et flisfyret varmeværk i Østermarie til fjernvarmeforsyning af Østermarie og Østerlars.

Bornholms Forsyning har med e-mail af 16.12.2010 anmodet BRK om alternativt at kunne indrette værket som halmvarmeværk med røgggaskondensering.

I varmeplanen fra 2007 er der beskrevet et halmvarmeværk i Østermarie.

Da fjernvarmeprojektet for Østermarie blev udarbejdet i 2009/2010 blev det vurderet at flis ville være den mest økonomiske opvarmningskilde.

Baggrunden for Forsyningens ønske om at vende tilbage til halm er, at øens flismængder i stigende omfang udnyttes af Østkraft, og at der tilsyneladende er større halmmængder til rådighed på øen end forudsat da fjernvarmeprojektet blev udarbejdet.

Samtidig viser Forsyningens beregninger, at produktionspriserne ved henholdsvis flisfyring, halmfyring og halmfyring med røggaskondensering er omtrent lige store. Et halmfyr med røggaskondensering har en god energiøkonomi, og vil uden større omkostninger kunne skiftes til andet brændsel, hvis halmpriser stiger mere end forventet. Endelig anfører Forsyningen, at det vil være nemmere at indarbejde solvarme i tilknytning til et halmvarmeværk, end til et flisvarmeværk.

Teknik & Miljø har haft Forsyningens ønske til høring hos øens varmeværker. Der er ikke indkommet bemærkninger.

På denne baggrund anbefaler Teknik & Miljø, at der gives Forsyningen mulighed for at etablere Østermarie varmeværk som halmvarmeværk med røggaskondensering.

Det foreslås desuden, at Teknik & Miljø fremover tildeles beslutningskompetence vedr. denne slags mindre justeringer af fjernvarmeprojekters indhold.

Teknik & Miljø vil i øvrigt sørge for, at mængderne af de lokale energiressourcer som halm og flis bliver revurderet i forbindelse med den kommende revision af varmeplanen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. februar 2011

1.
Fjernvarmeprojekt Østemarie-Østerlars - ønske om justering af brændselsvalg: halm eller flis (MSG)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20  Høringssvar til de statslige Vand- og Natura2000 planer for Bornholm.

01.05.18K04-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-02-2011

3

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

17

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

20

 

Hvem beslutter

Teknik- & Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Miljøministeriet har sendt forslag til statslige Vand- og Natura2000-planer i offentlig høring. Planerne indeholder tiltag over for det bornholmske vandmiljø og naturen i Natura2000-områderne. De vil få konsekvenser for en lang række borgere om krav til bl.a. spildevands­rensning, åbning af rørlagte vandløb, ændret drift af markarealer, skov- og naturområder.

Når Vand- og Natura2000-planerne er vedtaget skal kommunerne inden 1 år have udarbejdet handleplaner, der fastlægger hvordan målene i Vand- og Natura2000-planerne nås.

Teknik & Miljø har udarbejdet et fagligt fokuseret høringssvar til planerne.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at der fremsendes høringssvar til Miljøministeriet som beskrevet.

Teknik- og Miljøudvalget d. 1. februar 2011

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Baggrund:

De statslige Vand- og Natura2000-planer er udarbejdet i henhold til miljømålsloven som implementerer EUs vandrammedirektiv samt Habitat- og Fuglebeskyttelses­direktiverne.

Vandplanen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande opfylder miljømålet ”god tilstand” inden udgangen af 2015. Desuden skal planen sikre at eventuelle forringelser af vandmiljøet forebygges.

Natura2000-planerne opsætter mål og forslag til indsatser for naturtyper og arter på Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet.

Selve Vandplanen, kortmateriale og andet baggrundsmateriale kan findes via dette link: http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Se_vandplanerne/Bornholm/3_1_Bornholm.htm

 

Natura2000planerne kan findes via dette link: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/Planforslag/Planforslag.htm .

De syv Natura 2000 områder for Bornholm har numrene 184 (Hammeren og Slotslyngen), 185 (Gyldenså), 186 (Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne), 187 (Kystskrænterne ved Arnager Bugt), 188 (Dueodde), 210 (Spælling ådal, Døndal og Helligdomsklipperne) og 213 (Randkløve Skår). Det primære er selve planforslaget samt bilag 2. Resuméerne kan give et overordnet indtryk. Basisanalyserne og miljøvurderingen er for særligt interesserede.

Konsekvens:

Planerne er bindende. Alle myndigheder skal således i deres arealdrift, naturforvaltning eller myndighedsudøvelse lægge de statslige planer til grund.

Når de statslige Vand- og Natura2000-planer er endeligt vedtaget, skal kommunerne inden 1 år efter vedtagelsen have udarbejdet handleplaner, der fastlægger hvordan målene i de statslige planer nås.

Proces:

Miljøministeriet indkaldte i 2007 ideer til Vand- og Natura2000-planerne. Bornholms Regionskommune fremsendte dengang et høringsbidrag, der fremgår af bilag. Planerne har også været i teknisk forhøring hos kommunerne primo 2010. Teknik & Miljø indsendte dengang bemærkninger af teknisk og redaktionel karakter.

Miljøministeriet har derefter d. 6. oktober 2010 sendt forslagene til Vand- og Natura2000-planer i offentlig høring frem til den 6. april 2011. For Bornholm omfatter det Vandplan Bornholm og Natura2000-planerne for de 7 Natura2000-områder på Bornholm.

Teknik- og Miljø har kort introduceret høringen af planerne på et møde i Grønt Dialogforum den 6. december 2010.

Der er desuden afholdt møde med medarbejdere hos Bornholms Forsyning A/S den 20. december 2010, Bornholms Landbrug den 3. januar 2011 samt medarbejdere fra Naturstyrelsen Roskilde den 5. januar 2011.

Indsatser:

Planerne indeholder mål og indsatser som vil berøre en lang række borgere. Det er fx i forhold til krav om forbedret rensning af spildevand, åbning af rørlagte vandløbsstrækninger, ændret vandløbsvedligeholdelse, udlæg af 10 m sprøjte- og gødningsfrie randzoner langs vandløb og søer, særlige krav til drift af skov-, natur- og markarealer, etablering af mere lysåben natur i Natura2000-områderne og øgede krav til bekæmpelse af invasive arter.

En række af de indsatser, der skal gennemføres som en del af de kommunale handleplaner, vil kunne finansieres gennem statslige puljer fx via Landdistriktsprogrammet. Andre indsatser som fx spildevandsrensning vil skulle betales af de enkelte lodsejere eller forsyningsselskaber.

Regeringens aftale om Grøn Vækst fastlægger desuden nogle generelle reguleringer af landbrugsproduktionen som ikke kompenseres. Det er fx krav om efterafgrøder og reguleringer via husdyrbekendtgørelsen.

Hovedindhold af høringssvaret:

Helt overordnet peges der i høringssvaret på en række områder, hvor der efter Teknik & Miljøs vurdering ikke er basis for planudkastenes beskrivelser af tilstanden af eller indsatsen overfor vand- og naturområder.

Der peges på at det bør fremgå af planerne at kommunen ikke er forpligtet til en indsats over for arter eller naturtyper som endnu ikke er kortlagt.

For vandløb tages forbehold for sammenhæng mellem virkemidler og omkostninger, da det præcise indsatsbehov endnu ikke er fastlagt.

Der peges på at der i det hele taget bør gives mulighed for at vælge andre virkemidler end de konkrete indsatser, der er beskrevet. Det er hvis det under de indledende undersøgelser viser sig, at den samme effekt kan opnås med større kosteffektivitet på anden vis end beskrevet i planen.

Vandplanforslaget lægger op til, at der skal gennemføres forbedringer af spildevands­rens­ningen på ca. 544 ejendomme i det åbne land. Det kan fx være etablering af nedsivningsanlæg eller minibiologisk anlæg eller tilslutning til offentlig kloak. Omkostningerne vil beløbe sig til i størrelses­ordenen 25-40 mio. kr. som vil skulle afholdes af den enkelte ejer eller af spildevands­forsyningsselskabet. De vil kunne opkræve tilslutnings- og driftsbidrag hos ejeren.

Der peges på at det væsentlige i indsatsen må være at vandløbskvaliteten forbedres ved indsats over for de ejendomme, der påviseligt forurener vandløbene. Desuden peges der på at der ligger et meget stort arbejde i at finde frem til de ejendomme der forurener. Det kan derfor være nødvendigt at udstrække indsatsen over flere planperioder.

 

Flere af Natura2000 planerne indeholder retningslinjer om bekæmpelse af invasive arter. Kommunen opfordrer staten til at lave nye bekendtgørelser, der giver mulighed for bekæmpelse af invasive arter også uden for Natura2000-områderne. En indsats kun rettet mod Natura2000 vil være utilstrækkelig.

Udkast til det samlede høringssvar foreligger som bilag til dagsordenen.

 

Der kan findes yderligere oplysninger om Vand- og Natura2000-planerne på www.naturstyrelsen.dk.

Økonomiske konsekvenser

Høringssvaret omfatter alene kommunens bemærkninger til planerne. Det indeholder ikke en redegørelse for konsekvenserne for kommunens administration og drift, herunder økonomiske konse­kvenser af planerne. Det skyldes at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at fastslå konsekvenserne.

Arbejdet med den kommunale handleplan i 2011-2012 anslås at ville kræve ½-1 årsværk samt udgifter til konsulentbistand, ca. 700.000 kr.

Omkostningerne til gennemførelsen af handleplanen fra 2012-2015 er vanskelige at beregne, før vi kender de statslige krav til indsatser og der er udarbejdet en handleplan. For Bornholms Regionskommunes vedkommende kan indsatsen løseligt anslås til 2-10 mio. kr.

I høringssvaret opfordres der til at de kommende tilskudsordninger under landdistrikts­programmet m.v. tager højde for de øgede forpligtelser for kommunerne som planerne medfører.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. februar 2011

1.
Bornholms Regionskommunes bidrag til idefasen om vand- og naturplaner. (DOC)

2.
Høringsbidrag til Vand- og Natura2000planer - januar 2011. (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 21  Oversigt over det specialiserede sociale område 4. kvt. 2010

27.00.00Ø09-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

21

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I den kommunale økonomiaftale for 2010 indgår det specialiserede socialområde som et særligt fokusområde. Regeringen og KL har aftalt, at der skal udarbejdes kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen på området med henblik på at bremse udgiftsstigningerne på området og sikre overholdelse af budgetterne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen

at oversigten det specialiserede sociale område for 4. kvartal 2010 drøftes og tages til efterretning

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Opgørelsen er opdelt i områderne ”Udsatte børn og unge” og ”Udsatte voksne og handicappede”. Da der fokuseres på helt specifikke kontoområder på tværs af kommunens virksomheder, og der samtidigt anvendes en anden opgørelsesmetode af udgifter end normalt, kan de oplyste tal i opgørelsen ikke direkte sammenlignes med budgetopfølgningen. Det korrigerede budget er opgjort excl. overførsler fra 2009 for at følge udgiftsudviklingen i 2010.

 

På området ”Udsatte børn og unge” forventes et merforbrug på 25,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2010 på 114,2 mio. kr. (excl. overførsel fra 2009). I forhold til sidste kvartalsopgørelse er der tale om en forbedring af det forventede regnskab 2010 på 1 mio. kr.

 

Merforbruget kan henføres til Børnecenter Bornholm, hvor der forventes et merforbrug på 11,6 mio. kr. på plejefamilier og opholdssteder (5.28.20), et merforbrug på 12 mio. kr. på forebyggelsesområdet (5.28.21) samt et merforbrug på 2,1 mio. kr. på døgninstitutioner (5.28.23-24), mens budgettet på særlige dagtilbud (5.25.17) forventes overholdt.

 

På området ”Udsatte voksne og handicappede” udgør det korrigerede budget excl. overførsler 195,4 mio. kr. og med et forventet regnskab på 194 mio. kr., hvilket svarer til et forventet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. I forhold til sidste kvartalsopgørelse er dette en forbedring på 4,6 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes ekstraordinære indtægter fra Region Hovedstaden vedr. 2 sager med respiratorordning. Indtægterne dækker perioden 2007-2010.

 

De kvartalsvise oversigter skal indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Baggrunden for kravet om indberetning er, at KL og regeringen hvert kvartal skal drøfte udgiftsudviklingen på landsplan med henblik på evt. at iværksætte yderligere initiativer.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Kommunalbestyrelsen 24. februar 2011

1.
Det specialiserede socialområde - 4. kvt. 2010 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 22  Forenkling af det omkostningsbaserede regnskab

00.32.00Ø00-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

09-02-2011

2

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

22

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nogle mindstekrav til kommunens årsregnskab.

Foruden mindstekravene har kommunen mulighed for at udarbejde diverse ”frivillige” oversigter/opgørelser/tabeller m.v.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 22. december 2010 meddelt at det er frivilligt for kommunen at udarbejde omkostningsbaserede driftsregnskaber fra og med regnskab 2010. Der skal foretages en politisk stillingtagen til om man ønsker at udarbejde det omkostningsbaserede driftsregnskab og i samme forbindelse ønskes en politisk stillingtagen til om kommunens årsregnskab fremadrettet generelt skal udarbejdes på baggrund nævnte mindstekrav.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         At Indenrigs- og Sundhedsministeriets, Budget- og Regnskabssystems, mindste krav til årsregnskabet generelt følges, hvilket betyder at der fra og med regnskabsår 2010 ikke skal

-         udarbejdes omkostningsbaserede driftsregnskaber

-         udarbejdes anlægsoversigt, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse og omregningstabel

-         opgøres og registreres feriepengeforpligtelsen i den omkostningsbaserede balance

·         At orienteringen om at der fremover skal udarbejdes halvårsregnskaber tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I økonomiaftalen for 2011 mellem staten og KL fremgår det blandt andet

 

·         at kommunen fra 2011 som noget nyt skal udarbejde halvårsregnskaber

·         at det gøres frivilligt at udarbejde et omkostningsbaseret driftsregnskab med virkning fra regnskab 2010

 

Halvårsregnskaber:

De nærmere regler for udarbejdelse af halvårsregnskabet bliver først fastlagt af Budget- og regnskabsudvalget, i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, efter folketingets behandling af lovforslaget i foråret 2011.

Staten tilfører ikke midler via bloktilskuddet til denne ekstra administrative opgave, men tilbyder indirekte en kompensation ved at gøre det frivilligt for kommunen at udarbejde et omkostningsbaseret driftsregnskab fra og med regnskab 2010. 

 

Omkostningsbaseret driftsregnskab:

 

Det omkostningsbaserede driftsregnskab består af det ”udgiftsbaserede driftsregnskab” (det traditionelle driftsregnskab) tillagt beregnede omkostninger som f.eks.:

 

-         afskrivninger på aktiver

-         neutralisering af udgifter til køb af aktiver i regnskabsåret

-         forskydninger i feriepenge

-         forskydninger i tjenestemandspensionen

-         tilbageførsel af leasingafdrag (regnskabet belastes til gengæld med en afskrivning på aktivet)

-         forskydning i forpligtelsen ved åremålsansættelser

-         forskydning i arbejdsskadehensættelserne 

 

Ministeriets oprindelige baggrund for udarbejdelsen af det omkostningsbaserede driftsregnskab var at nærme sig reglerne i årsregnskabsloven.

 

Det gøres samtidig frivilligt i årsregnskabet at udarbejde anlægsoversigt, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse og omregningstabel, der har til formål at forklare forskellen mellem det omkostningsbaserede og udgiftsbaserede regnskab.

 

Den omkostningsbaserede balance skal fortsat udarbejdes, således at værdien af f.eks. fysiske aktiver, leasinggæld, tjenestemandspensionsforpligtelsen og forpligtelsen vedrørende åremålsansættelser fremgår af balancen. Det gøres dog frivilligt at opgøre og registrere feriepengeforpligtelsen i den omkostningsbaserede balance.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets mindstekrav:

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udstikker regler for hvilke mindstekrav som kommunen årsregnskab skal opfylde. Kommunen har desuden mulighed for at udarbejde ”frivillige” oversigter/opgørelser/tabeller m.v., jævnfør ovenstående.

 

Det foreslås at kommunens årsregnskab udarbejdes i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets mindstekrav, således at ”frivillige” oversigter/opgørelser/tabeller m.v. generelt fravælges fra og med regnskab 2010.      

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 23  Likviditetsoversigt pr. 31. januar 2011

00.32.18Ø10-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-02-2011

2

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

23

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 31. januar 2011.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

at likviditetsoversigterne tages til efterretning

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. februar 2011:

Taget til efterretning og sendes videre til Kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Den første oversigt viser den faktiske beholdning (245,4 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (287,8 mio.) og den beregnede kassebeholdning pr. 31. januar 2011 (186,5 mio.).

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2010 til 31. januar 2011.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 245,4 mio. kr. er fortsat ekstraordinær høj, idet beholdningen er steget med 46,3 mio. kr. siden opgørelsen pr. 31. december 2010. Stigningen skyldes hovedsagelig borgernes indbetaling af halvårlige ejendomsskatter i januar måned, men stigningen i januar 2011 er dog mindre end stigningen i januar 2010.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Den gennemsnitlige beholdning er stigende i januar 2011, da den faktiske kassebeholdning i januar 2011 ligger på et højere niveau end beholdningen i januar 2010.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2011 på 186,5 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2010 og de i 2011 afgivne tillægsbevillinger. Budgetoverførslerne fra 2010 til 2011, der ved budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2010 blev skønnet til ca. 65 mio. kr., opgøres først endeligt i april måned og er derfor ikke medtaget i beregningerne.

Den beregnede kassebeholdning vil blive korrigeret i forbindelse med regnskabsafslutningen.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 15,7 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 16. februar 2011

1.
Beholdninger pr. 31. januar 2011 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 24  Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2010

00.34.00Ø20-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-02-2011

6

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

24

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Beslutning om optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2010 jf. forudsætningerne i budget 2010 og 2011.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

at der optages et lån på 16,35 mio. kr.,

at der meddeles anlægsbevilling vedrørende låneoptagelse på 16,35 mio. kr.,

at der indhentes tilbud fra fire tilbudsgivere, og

at borgmesteren bemyndiges til at optage lånet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

 

Det er i budget 2010 og 2011 forudsat, at der optages generelle lån på henholdsvis 11 mio. kr. og 10 mio. kr., idet der heraf er optaget et lån på 3,37 mio. kr. på baggrund af lånerammen for 2009.

Kommunens adgang til at optage lån reguleres af lånebekendtgørelsens regler om, hvad der kan optages lån til, samt de evt. dispensationer der er givet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

For at kunne optage lån som forudsat i budgettet er det nødvendigt at udnytte lånerammen for 2010 fuldt ud. I henhold til lånebekendtgørelsen skal lån, der optages på baggrund af lånerammen for 2010, optages senest den 31. marts 2011.

Økonomi og Analyse har opgjort den samlede låneramme for 2010 til 16,35 mio. kr. inkl. udnyttelse af meddelte dispensationer fra lånerammen i 2010 og udnyttelse af en generel låneadgang jf. økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og KL.

Økonomiske konsekvenser

Ydelserne på lånet kan holdes inden for det samlede budget til renter og afdrag i 2011.

Efter optagelse af dette lån resterer der for budget 2011 optagelse af lån på 1,28 mio. kr., som optages i marts 2012 på baggrund af lånerammen for 2011.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 25  Orientering om ny erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

24.10.00P20-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-02-2011

14

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

25

 

Hvem beslutter

Vækstforum beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Bornholms Vækstforum vedtog på sit møde 7. februar 2011 en ny erhvervsudviklingsstrategi for 2011-2014. Erhvervsudviklingsstrategiens overordnede vision er ”Bright Green Island – Bornholm, en grøn vækst-ø”. Den nye strategi indeholder flg. fire indsatsområder: Bornholm som erhvervs-ø, Bornholm som uddannelses-ø, Bornholm som grøn test-ø og Bornholm som oplevelses-ø.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

at erhvervsudviklingsstrategien tages til efterretning.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. februar 2011:

Taget til efterretning og sendes videre til Kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Den nye erhvervsudviklingsstrategi, ”Bright Green Island – Bornholm, en grøn vækst-ø” afløser den tidligere strategi ”Det unikke Bornholm – vækst via kreativitet og kvalitet, 2007-2010”

 

Det er ”Lov om erhvervsfremme”, der fastslår, at Bornholms Vækstforum skal udarbejde en erhvervsudviklingsstrategi for Bornholm med udgangspunkt i øens rammevilkår og erhvervsspecialisering.

Erhvervsudviklingsstrategien fungerer samtidig som redskab for prioritering af de EU-strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler, som Vækstforum har indstillingsret over.

Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi udgør desuden en del af Bornholms Regionskommunens regionale udviklingsplan (RUP’en), som vedtages af Kommunalbestyrelsen.

 

Processen med formuleringen af den nye erhvervsudviklingsstrategi blev påbegyndt i ”det gamle” Vækstforum i september 2009. Det første udkast til endelig strategi, blev 1.behandlet af Vækstforum 27. september 2010. Strategien blev efterfølgende sendt i offentlig høring, og høringsperioden blev indledt med et borgermøde. Udkastet har også været forelagt til drøftelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. november 2010 samt i Kommunalbestyrelsen den 25. november 2010.

 

De vigtigste elementer i strategien

Strategiens overordnede vision er ”Bright Green island – Bornholm, en grøn vækst-ø”. Vækstforum vil signalere, at det bornholmske samfund ønsker at tage del i globaliseringen gennem partnerskaber med udgangspunkt i øens nuværende og fremtidige styrker.

 

Strategiens mission er at være med til at skabe optimale betingelser for virksomheder, organisationer og borgere, der skaber bæredygtig vækst på Bornholm.

 

I strategien er der udvalgt fire sammenhængende indsatsområder, som danner rammen om erhvervsudviklingen på Bornholm:

 

Bornholm som erhvervs-ø: Et godt erhvervsklima er fundamentet for videndeling, videnopbygning og innovation. Derfor er proaktiv erhvervsfremme, klyngeudvikling og koordinering blandt nøgleordene i dette indsatsområde – sammen med internationalisering og globalisering med henblik på øget eksport.

 

Bornholm som uddannelses-ø: Erhvervsudviklingsstrategien lægger op til at fremme konkrete indsatser på fire overordnede områder: 1)Det generelle uddannelsesniveau, 2) livslang læring, 3) opkvalificering af ufaglærte og ledige samt 4) uddannelse som erhverv.

 

Bornholm som grøn test-ø: Vækstforum vil bl.a. arbejde for at tilbyde attraktive faciliteter til at måle den samfundsmæssigt gavnlige effekt af teknologier inden for reducering af vand- og energiforbrug.

 

Bornholm som oplevelsesø: Det bornholmske image er forbundet med unikke kvalitetsoplevelser. Konceptudvikling af attraktioner, fødevarer og andre oplevelser, der forstærker dette image, er – sammen med design og æstetik – nøgleordene i dette indsatsområde.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til implementering af erhvervsudviklingsstrategien vil typisk være forbundet med konkrete projektansøgninger.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Erhvervsudviklingsstrategien vil blive fulgt op af årlige handlingsplaner.

Der vil blive udarbejdet en kortere version af strategien, en såkaldt ”pixi udgave”. Der vil endvidere blive arbejdet videre med layoutet, så der i begge versioner, både den lange og den korte, lægges vægt på læsevenligheden.

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 16. februar 2011

1.
Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 26  Nyudpegning af observatør til Bornholms Vækstforum

24.10.00A23-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

16-02-2011

15

 

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

26

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Blandt observatørposterne i Bornholms Vækstforum indgår direktøren for Bornholms Erhvervsskole – i perioden indtil et bornholmsk videns- og uddannelsesfællesskab er afklaret. Da Campus Bornholm nu er blevet en realitet, bør der ske en genovervejelse af denne observatørpost.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller til Kommunalbestyrelsen,

o        At direktøren for Campus Bornholm overtager observatørpladsen i Bornholms Vækstforum fra direktøren for Bornholms Erhvervsskole.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. februar 2011:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen traf ved sit møde 28. januar 2010 beslutning om, hvem der skulle have indstillingsret til de 20 medlemspladser i Bornholms Vækstforum, og hvem Kommunalbestyrelsen ønskede skulle have en observatørplads.

Blandt observatørposterne besluttede Kommunalbestyrelsen - i lighed med den tidligere periode - at udpege ”Direktøren for Bornholms Erhvervsskole (i perioden indtil et bornholmsk videns- og uddannelsesfællesskab er afklaret)”.

 

Da der nu foreligger en afklaring på området, nemlig med etableringen af Campus Bornholm, vil det være rettidigt, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om evt. nyudpegning til ovennævnte observatørpost.

 

Borgmesteren har rettet henvendelse til Campus Bornholm for at høre, hvem de fremadrettet ønsker indstillet til observatørposten. Der er svaret tilbage, at man indstiller direktøren for Campus Bornholm, Mads Kofod, som observatør i Bornholms Vækstforum.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 27  Procedure for udvælgelse af nævninge og domsmænd i regionskommunen

00.01.00A30-0028

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

27

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Eventuelt ændret procedure for udvælgelse af nævninge og domsmænd i regionskommunen. Formålet er at opnå et større antal interesserede personer til grundlisten, og at kriterierne for at være opført i grundlisten dermed imødekommes bedst muligt. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren anbefaler, at der annonceres efter personer, der ønsker at blive opført på en rekrutteringsliste.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til retsplejeloven skal grundlisteudvalget i foråret 2011 udpege ca. 143 personer til nævninge- og domsmandslisten for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015.

 

For hver landsretsnævningekreds vælges et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninge eller domsmænd. Listen over disse personer benævnes grundlister.

 

For hver landsretsnævningekreds dannes en nævninge- og domsmandsliste ved lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisterne. På samme måde dannes en nævninge- og domsmandsliste for hver byret, der ligger i landsretsnævningekredsen.

 

Til nævning eller domsmand kan udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den pågældende fylder 70 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog, er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter.

 

Grundlisterne sendes til landsretspræsidenten for Østre Landsret, (hvor Rønne retskreds hører under) der udpeger nævninge og domsmænd fra listen.

 

Der har i mange år i de fleste kommuner været tradition for, at de politiske partiforeninger indstiller personer til grundlisten.

Der har ikke altid været så mange personer at vælge imellem, og det betyder, at det er vanskeligere for kommunerne (grundlisteudvalgene) at udvælge personer efter de opstillede kriterier, nemlig befolkningssammensætning i forhold til køn, alder, erhverv og etniske minoriteter.

 

Dommerforeningen opfordrer til nytænkning på området, eventuelt opsøgende arbejde.

Som eksempel herpå kan nævnes, at i Århus kommune er det besluttet at gennemføre en oplysnings- og rekrutteringskampagne for at rekruttere borgere til en såkaldt rekrutteringsliste, hvorfra grundlisteudvalget kan udtage personer til grundlisten, hvis de politiske partier ikke ønsker at gøre brug af muligheden for at besætte alle pladserne på listen.

 

I regionskommunen har der i de sidste perioder været ganske få henvendelse fra borgere der ønskede at stå på listen.

 

Til orientering kan oplyses, at de indstillede personer til grundlisten for indeværende periode fordeler sig med 52,4 % kvinder og 47,5 % mænd og at

13 % er født i 40` erne

48 % er født i 50` erne

26 % er født i 60` erne

11 % er født i 70` erne

02 % er født i 80` erne.

 

Der er ingen personer med anden etnisk baggrund.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 24. februar 2011

1.
Justitsministeriets brev om grundlister (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 28  Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm - Indstilling af suppleant

25.00.01A30-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

28

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen indstillede på konstituerende møde d. 10.12.2009 7 medlemmer og 7 personlige suppleanter til Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm.

Skatteministeren udpegede efterfølgende nævnsmedlemmerne.

Udpegningsperioden er 1. juli 2010 – 30. juni 2014

Indstilling og beslutning

Retten til at indstille suppleanten tilkommer som ved konstitueringen valggruppen AVLO.

Indstillingen vil foreligge på mødet

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:
Vedtog at udpegningen foretages af Det Konservative Folkeparti og borgmesteren bemyndiges til at godkende udpegningen.

Sagsfremstilling

Efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3 har kommunalbestyrelsen tidligere indstillet kandidater til Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm for funktionsperioden 1. juli 2010 til 30. juni 2014.

 

En af de indstillede - og udnævnte – kandidater, Jacob Kjøller, har orlov fra nævnet i perioden 1. december 2010 til 28. februar 2011. Jacob Kjøller har efter orlovsperioden bedt sig fritaget for hvervet som medlem af ankenævnet.

Efter § 9, stk. 3 i skatteforvaltningsloven indtræder suppleanten i nævnet, når et medlem udtræder.

Hvis et medlem eller en suppleant er udtrådt permanent, udnævnes en ny suppleant for den resterende del af funktionsperioden. Det betyder at suppleant Søren Ravnsbjerg Holm indtræder permanent som medlem i stedet for Jacob Kjøller.

 

Den udpegede suppleant er pligtig til at modtage valg til nævnet

 

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 24. februar 2011

1.
Notat om indstilling af suppleant til Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 29  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

29

 

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Intet.

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 30  Deltagelse i frikommuneforsøg

00.22.00P08-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

24-02-2011

30

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Fra 2012 afholdes frikommuneforsøg for fem af landets kommuner. Kommunalbestyrelsen skal søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at blive blandt de fem udvalgte kommuner, såfremt det besluttes, at Bornholms Regionskommune vil deltage i forsøget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

at Kommunalbestyrelsen drøfter, om Bornholms Regionskomme skal ansøge om at deltage i frikommuneforsøget. I dagsordenen er udpeget forsøg på henholdsvis beskæftigelsesområdet og med etablering af en it-højhastighedsforbindelse som nedenfor beskrevet.

 

Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011:

Kommunalbestyrelsen godkendte indstillingen om at der arbejdes videre med en ansøgning om deltagelse i frikommuneforsøget, i henhold til de i dagsordenen forslåede områder. Kommunalbestyrelsen forelægges udkast til aftale til godkendelse før indgåelsen.

 

Sagsfremstilling

Som led i finanslovsaftalen for 2011 skal der fra 1. januar 2012 afholdes forsøg med fem frikommuner, hvor formålet er at komme unødvendige proces- og dokumentationskrav til livs, og forsøget skal ses som endnu et skridt mod afbureaukratisering af den offentlige sektor. Forsøget kommer til at løbe over en fireårig periode, hvorefter del-forsøgene skal evalueres. Såfremt Bornholms Regionskommune beslutter at søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at deltage i frikommuneforsøget, vil det være på to områder; nemlig beskæftigelsesområdet og området for it-højhastighedsforbindelse.

Der er ansøgningsfrist den 9. marts 2011.

 

Beskrivelse af de to forsøgsområder:

 

Højhastighedsbredbånd

Bornholms Kommunalbestyrelse vil gerne være med til at sikre visionen om ”Bredbånd hvor som helst, når som helst og for hvem som helst”. Men skal visionen nås hurtigt, forudsætter det, at der dispenseres fra gældende lovgivning. Derfor er det nødvendigt at ansøge om, at Bornholm søger frikommunestatus på området, så der kan dispenseres inden for rammerne af de gældende regler.

 

Højhastighedskomiteen udgav den 14. januar 2010 sine anbefalinger til, hvordan udviklingen af Danmark som et både teknologisk og anvendelsesmæssigt højhastighedssamfund kan fremmes. Det overordnede formål med Højhastighedskomitéens arbejde var at komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan fastholde eller forbedre sin position som et konkurrencedygtigt samfund ved at sikre, at alle danske borgere og virksomheder hurtigst muligt og hvor som helst i Danmark kan få adgang til lynhurtigt bredbånd. Blandt Højhastighedskomiteens anbefalinger var, at udbredelsen skal ske på markedsmæssige vilkår.

 

Borgmester Winni Grosbøll sendte sammen med formanden for Bornholms Vækstforum, Lars Nørby Johansen, 18. februar 2010 et høringssvar til Højhastighedskomitéens anbefalinger, hvor de opfordrede regeringen til, at der dispenseres fra kommunalfuldmagten og elforsyningsloven, så forsyningsområdet også omfatter mulighed for at udlicitere etablering og drift af højhastighedsforbindelser til borgere og erhvervsliv.

 

I den indgående partnerskabsaftale af 11. november 2010 om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og Bornholms Vækstforum indgår ”Ny bredbåndsmålsætning” som én af fire prioriterede indsatser. Der står under indsatsen, at ”Parterne vil undersøge de konkrete muligheder for at understøtte bredbåndsudrulningen på Bornholm inden for rammerne af de gældende regler. Parterne er bl.a. enige om at samarbejde med kommuner og andre aktører om igangsætte en proces, hvor regioner og kommuner kan dele erfaringer med at prioritere bredbåndsområdet”.

 

Betydningen af højhastighedsbredbånd

Som et ø-samfund med en lav befolkningstæthed er Bornholm blandt de områder i Danmark, der kan opnå store fordele ved et højhastighedsbredbåndsnet. Højhastighedsbredbånd til alle indgår således også som ét af de vigtige rammevilkår i den nye erhvervsudviklingsstrategi for Bornholm, 2011-2014, ”Bright Green Island – Bornholm, en grøn vækst-ø”.

 

En række geografiske barrierer kan nedbrydes ved hjælp af øget it-anvendelse og effektive forbindelser. Netop anvendelsen af ny teknologi kan være én af kilderne til økonomisk vækst og velstand. Konkret kan nævnes de sociale og forretningsmæssige tilbud i ”cloud computering” (dvs. funktioner, der er tilgængelige via internettet), virtuelle samarbejdsmiljøer og fjernundervisning, demokratisering og digital forvaltning, fjerndiagnose og teleoperation samt andre muligheder på sundhedsområdet. Øget it-anvendelse kan desuden erstatte fysisk transport og således være en gevinst for miljøet.

 

Beskæftigelsesområdet

Bornholm har en helt særlig udfordring på det erhvervs- og beskæftigelsesmæssige område.

Med et arbejdsmarked som er præget af store sæsonudsving, høj ledighed (også for unge) og en arbejdsstyrke som har et lavere uddannelsesniveau og en højere gennemsnitsalder sammenlignet med resten af Danmark, har Bornholm en helt særlig udfordring i forhold til de øgede krav globaliseringen medfører for at fastholde og tiltrække arbejdspladser.

 

Det vil derfor være nærliggende at søge frikommunestatus på beskæftigelsesområdet for at sikre mere fleksible rammevilkår for den indsats som kan tilbydes ledige.

 

Eksempler på dette kan være følgende:

 

Fokus på effekt frem for proces:

Ø       Bornholm fritages for proceskrav for målgrupperne sygedagpenge alle match kategorier og forsikrede og ikke forsikrede ledige match 1 og 2.

Skal give mulighed for at tilrettelægge en mere fleksibel indsats hvor samtaler ikke holdes for at tilfredsstille systemet, men hvor samtaler holdes når der er et konkret behov.

 

Ø       Effekten måles på selvforsørgelse og varighed på ydelserne.

 

 

Kombinationsforløb:

Ø       Bornholm gives mulighed for at forberedende forløb til virksomhedsrettede forløb medregnes som virksomhedsrettet, og der dermed ydes 50% refusion.

 

Ø       Specielt i forhold til ungegruppen, samt forsikrede og ikke forsikrede ledige match 2.

 

Eksempel:

                    12 uger                                               26 uger

_______________________________,_______________________________________,

Afklaring/forberedelse af praktik                           Praktik/Løntilskud

 

 

 

Snitflader mellem kommune og Sundhedsregionen:

Ø       Nuværende manglende mulighed for at give psykologbehandling, hvilket betyder øgede udgifter til specielt sygedagpenge men også andre ydelser.

 

Ø       Ny mulighed for at give kortere behandlingsforløb til de personer hvor kommunen vurderer at dette vil afhjælpe og fastholde dem på arbejdsmarkedet.

 

 

Alternative praktikpladsmuligheder: (Ikke direkte BRK område men vil reducere antallet af unge på kontanthjælp)

Ø       At der tilbydes en alternativ skolepraktik via Campus Bornholm, hvor Campus står for den enkelte lærling, som herefter "udlånes" til små håndværksmestre som ellers ikke ville have påtaget sig en opgave med en lærling.

 

 

Udgifter kost og logi:

Ø       Mere fleksible muligheder for at afholde udgifter til kost, logi og befordring ved lediges deltagelse i kurser udenfor Bornholm.

 

Ø       Muligheden er begrænset ved seneste lovændring. Rammer specielt Bornholm hårdt, da der her udbydes relativt få kurser, og stramningen medfører fravalg af uddannelse uden for øen, med risiko for kvalificeret arbejdskraft.

 

 

Godtgørelse:

Ø       Mere realistisk godtgørelse til kontakthjælpsmodtagere i tilbud (§ 83) - pt. maks. 1000 kr. pr. måned (bruttoficeres), hvilket i mange tilfælde ikke dækker omkostninger til daglig transport med det offentlige.

 

 

Deltidsaktivering/Sæsonarbejdsmarked:

Ø       Lempeligere krav til aktivering i forhold til personer med deltidsbeskæftigelse og/eller tilknytning til sæsonvirksomheder.

 

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 24. februar 2011

1.
Brev fra Indenrigs- og sundhedsministeren: Frikommuneforsøg 2012-2015 (PDF)

2.
Orientering fra KL om frikommuneforsøget (PDF)