Dagsorden
Teknik- og Miljøudvalget
04-09-2012 kl. 15:00
mødelokale 1, Skovløkken 4, Tejn


Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Orientering om Bornholms Spildevand A/S
  åbent 3 Notat om slutdepot for atomaffald ved Østermarie
  åbent 4 Revision af Bornholms Energistrategi
  åbent 5 Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse - PL Beton
  åbent 6 Natur-og Miljøklagenævnet, afgørelse i sag om påklaget vedtagelse af lokalplan nr. 030 for et sommerhusområde i Ekkodalen
  åbent 7 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende en husstandsvindmølle på Kannikegårdsvej 18, Nexø.
  åbent 8 Forslag til lokalplan nr. 065 og kommuneplantillæg nr. 010 for en udvidelse af Bornholms Aluminium i Nyker
  åbent 9 Ændring af kompetence ved behandling af klagesager.
  åbent 10 Budgetopfølgning pr. 31. juli 2012, Teknik- og Miljøudvalget
  åbent 11 Gensidig orientering
  åbent 12 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Orientering om Bornholms Spildevand A/S

13.00.00I00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Resumé

Orientering fra Bornholms Forsyning A/S om opgaver under Bornholms Spildevand

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 4. september 2012:

 

Sagsfremstilling

Direktør for Bornholms Forsyning A/S, Per Martlev Hansen, vil på mødet mundtligt orientere om den del af Bornholms Forsyning, der hedder Bornholms Spildevand A/S. I orienteringen vil der indgå følgende emner: Organisation, renseanlæg, kloakledningsnet, separering af regnvand, økonomi og lovgivningsmæssige rammer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Notat om slutdepot for atomaffald ved Østermarie

07.13.00P05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Folketinget har besluttet at der skal oprettes et slutdepot i Danmark til det radioaktive affald fra Forskningscenter Risø. Et område mellem Østermarie og Svaneke er udpeget som et af seks mulige områder som bør undersøges nærmere.

Teknik & Miljø har i samarbejde med Regional Udvikling udarbejdet vedhæftede notat, som belyser lokale interesser og problemstillinger af betydning for vurderingen af områdets egnethed.

Notatet skal fremsendes til GEUS og indgå i det videre arbejde med udpegning af det endelige forslag til placering af atomaffaldsdepotet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at notatet fremsendes til GEUS.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 4. september 2012:

 

Sagsfremstilling

Folketinget besluttede i 2003 at afvikle de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø.

Dansk Dekommissionering har fået til opgave at varetage denne afvikling, herunder projektering af et slutdepot for 5.000 - 10.000 m3 lav- og mellemradioaktivt affald samt kemisk affald.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har stået for den geologiske vurdering af de 22 undersøgte områders egnethed. Bornholm er blandt de 6 områder, der er udvalgt til videre undersøgelser.

Blandt de 6 områder, skal udvælges 2-3 områder til mere detaljerede undersøgelser. Som led i denne proces, mødtes Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø med GEUS og Dansk Dekommisionering den 28. juni 2012.

 

På mødet fremlagde Bornholms Regionskommune et første notat udarbejdet af Teknik & Miljø. Notatet belyser lokale interesser og problemstillinger af betydning for vurderingen af områdets egnethed. Notatet beskriver bl.a. naturinteresser, arkæologiske interesser, grundvandsinteresser mv.

Der blev på mødet desuden udleveret Kommuneplan 2009, Brandingstrategi (Bright Green Island/Mere Bornholm) og Bornholms Energistrategi. Det første notat er herefter, i samarbejde med Regional Udvikling og Vækstforums sekretariat, udbygget med interesser for erhverv og bosætning mv. Det endelige notat er vedlagt som bilag.

 

Da der bl.a. hersker stor usikkerhed om forløbet af klippesprækker i undergrunden samt vandføringen i disse, vil der blive foretaget en række undersøgelser i området sidst på sommeren eller først på efteråret. Da der eksisterer en del private boringer i området, vil disse med fordel kunne anvendes. GEUS vil derfor invitere ejere af private boringer i området til et møde, hvor mulighederne for dette drøftes. Teknik & Miljø vil deltage i mødet.

 

En tværministeriel arbejdsgruppe forventes at blive orienteret om udfaldet af de nærmere områdestudier på de 6 lokaliteter i løbet af oktober. Resultaterne af de samlede undersøgelser sammenfattes i en rapport, hvor Bornholms Regionskommunes notat, samt bidrag fra andre af de udpegede kommuner, vedhæftes som bilag. Denne rapport vil udgøre en del af det beslutningsgrundlag, som folketinget præsenteres for i løbet af efteråret. Herefter overgår behandlingen til Folketinget.

 

Omkring 2013 forventes der at blive vedtaget en projekteringslov for aktiviteten, som skal fastlægge grundlaget for det videre forløb.

 

Såfremt Bornholms Regionskommune ikke forinden bliver fravalgt, vil der videre herefter bl.a. blive foretaget en Miljøvurdering af projekteringsloven som bl.a. omfatter en høring af Bornholms Regionskommune.

 

En foreløbig tidsramme for projektets delaktiviteter ser således ud:

Foreløbig tidsramme for delaktiviteter

Aktivitet

Tidsramme

Planlægning af det videre forløb og udvælgelse af 5 - 6 (22) lokaliteter.

Primo 2011 – ultimo 2011

Omegnsstudier og reduktion til 2-3 lokaliteter.

Primo 2011 – ultimo 2012

GEUS fremlægger resultaterne af de nye boringer.

Oktober 2012

Arbejdsgruppen mødes mhp. at reducere antallet af områder fra de nuværende 6 til 2-3.

Ultimo oktober 2012

Resultaterne præsenteres for partierne.

November 2012

Projekteringslov forberedes og vedtages.

Medio 2012 – primo 2013

Detaljerede feltundersøgelser, VVM-proces og skitseprojektering

Primo 2013 – ultimo 2015 (2017)

Forslag til og vedtagelse af anlægslov

2016 - 2017

Detailprojektering og udbud

2017 (2019)

Arealerhvervelse

2018 (2019)

Udførelse

2018 - 2019 (2020-2021)

Ibrugtagning, drift og vedligeholdelse

2020 - kontinuert (2021 - )

Overvågning

Kontinuert

 

Sammen med det endelige notat er vedlagt kortbilag samt Geoviden nr. 2, 2011, som indeholder en beskrivelse af de vigtigste aspekter ved projektet, herunder bl.a. affaldstyper og depotdesign, samt en belysning af mulige transportformer og geologisk vurdering af mulige danske lokaliteter. Derudover er vedlagt to rapporter af Dansk Dekommisionering, GEUS og Statens Institut for Strålebeskyttelse, Maj 2011 og Danish Dekommissioning, Maj 2011 som baggrundsmateriale, i det der henvises til disse i notatet.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. september 2012

1.
BRK-notat om slutdepot - august 2012 (PDF)

2.
Geoviden nr. 2, 2011: Slutdepot for Risøs radioaktive affald (PDF)

3.
Forstudier til slutdepot for lav- og mellemaktivt affald - sammendrag indeholdende hovedkonklusionerne og anbefalinger (PDF)

4.
Danish Decommissioning.Pre-feasibility study for final disposal of radioactive waste...Main Report. May 2011 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Revision af Bornholms Energistrategi

13.00.00P15-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

4

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Der er udarbejdet et udkast til hvidbog for en revideret energistrategi.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at

de enkelte anbefalinger til en revideret energistrategi drøftes og evt. godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 4. september 2012:

 

Sagsfremstilling

I kraft af regionalfondsprojektet ”Grøn Energi i Innovative Netværk” er der udarbejdet et udkast til hvidbog for en revideret energistrategi.

 

Bornholms Energistrategi ”Vejen til et MERE Bæredygtigt Bornholm” fra 2008 indeholder et mål om, at ”Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig vedvarende energi i år 2025”. Det fremgår endvidere i denne energistrategi, at det er en dynamisk plan, hvor målet er fastsat, men vejen – de konkrete handlinger – regelmæssigt må justeres for, at strategien kan forblive aktuel. I dette udkast til hvidbog for en revideret energistrategi er målet fastholdt, men der er beskrevet en række anbefalinger til handlinger i en revideret energistrategi som på visse områder adskiller sig fra den gældende energistrategi.

 

Der er flere grunde til, at der opstået et behov for en revision af energistrategien. Den væsentligste er, at energiområdet har fået større bevågenhed både internationalt, nationalt og lokalt. Herunder problematiseres det bl.a., at biomasseressourcen på globalt plan har risiko for at blive en knap ressource, og der tales i den forbindelse om det elektrificerede samfund som en del af løsningen. Det betyder bl.a., at der er behov for at se sektorplaner som fx varmeplaner i en lidt bredere kontekst. Desuden har omstillingen til mere vedvarende energikilder taget fart i takt med stigende oliepriser, hvorfor det bornholmske landkort på energiområdet har ændret sig en del.

 

Intensionen med dette udkast til hvidbog for en revideret energistrategi er:

-         at gøre status for, hvor langt Bornholm er nået på de enkelte indsatser i de gældende energistrategier,

-         at komme med anbefalinger til, hvilke justeringer der evt. skal til for at målet i 2025 nås,

-         at sammenskrive de eksisterende energistrategier som gælder for Bornholm,

-         at skabe et strategisk udgangspunkt for hvordan det ”grønne Bornholms” spin-off muligheder udnyttes bedst.

 

I samarbejde med konsulentfirmaet PlanEnergi (samme konsulenter som ved energistrategien i Transplanprojektet) er talmaterialet, der danner baggrund for udkastet til hvidbogen, blevet behandlet.

Indholdet i udkastet har været underlagt en tidlig borgerinddragelse, idet det blev behandlet på et møde i Bornholms energiforum, et bredt sammensat forum af energiinteressenter på Bornholm, i foråret 2012. Herudover har det i en tidlig skriftlig form været i høring i samme energiforum. Hertil kom 8 høringssvar, som er indarbejdet de relevante steder i dokumentet. Desuden er hovedkonklusionerne fra Kommunalbestyrelsens temadag i marts 2012 om energistrategisk planlægning også blevet indarbejdet.

 

Udkastet til hvidbogen for Bornholms reviderede energistrategi forelægges hermed Teknik- og Miljøudvalget med henblik på en godkendelse af indhold, hvorefter der kan arbejdes videre med en strategi, der i højere grad vil egne sig til distribution. Det er tanken, at det er den distributionsegnede strategi, som vil blive forelagt til videre politiske behandling, hvorfor Teknik- og Miljøudvalget vil få den version forelagt forventeligt oktober/november 2012.

Økonomiske konsekvenser

Flere af handlingerne kan op- eller nedprioriteres alt efter hvor mange ressourcer, der er til rådighed, men der er pt. ikke afsat ressourcer til at implementere energistrategiens handlinger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. september 2012

1.
Hvidbog - arbejdspapir til revision af Bornholms energistrategi (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i klage over støj fra PL Beton.

09.11.00K03-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til efterretning

Resumé

Natur- og Miljøklagenævnet har afvist at behandle en klage over Teknik & Miljøs afgørelse i en klagesag. Dette med henvisning til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om afskæring af klager i tilsynssager.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at afgørelsen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 4. september 2012:

 

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har den 4. juni 2012 behandlet klage over støj fra PL Beton i Muleby (se bilag 2). Sagsakter og bemærkninger blev herefter fremsendt til Natur- og Miljøklagenævnet.

 

Teknik & Miljø har behandlet sagen som en naboklagesag, hvor kommunens afgørelser kan påklages jf. § 91 i miljøbeskyttelsesloven.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har i brev af 5. juli 2012 afvist at behandle klagen, idet de henviser til at sagen betragtes som en tilsynssag på en virksomhed. Afgørelser i sådanne sager kan ikke påklages jf. miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3. Se bilag – ”Brev fra Natur- og Miljøklagenævnet”.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. september 2012

1.
Brev fra Natur- og Miljøklagenævnet (PDF)

2.
Klage over afgørelse om afvisning af klage over støj fra PL Beton A/S (DOC)

3.
Klage fra nabo 10.01.12 (PDF)

4.
Støjrapport af 29.02.12 (DOC)

5.
Kommunens afgørelse af 06.03.12 (DOC)

6.
Klage over kommunens afgørelse af 18.03.12 (TIF)

7.
Støjrapport af 18.04.12 (DOC)

8.
Kommunen fastholder afgørelse af 24.04.12 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Natur-og Miljøklagenævnet, afgørelse i sag om påklaget vedtagelse af lokalplan nr. 030 for et sommerhusområde i Ekkodalen

01.02.05K03-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering

Resumé

Natur-og Miljøklagenævnet har nu fremsendt sin afgørelse og afgjort at Bornholms Regionskommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 030 for et sommerhusområde ved Ekkodalen samt tilhørende kommuneplantillæg nr.005 opretholdes. Der er dog også bemærkninger til kommunens partshøring.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

afgørelsen til orientering.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 4. september 2012:

 

Sagsfremstilling

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Klagerne, der ejer Almindingen Station på Ekkodalsvejen 3 og ejerne af Ekkodalshuset på Ekkodalsvejen 5 havde påklaget Bornholms Regionskommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 030, herunder:

− at klagerne ikke er partshørt

− at kommunen har tilsidesat officialmaksimen (pligt til af egen drift at oplyse en sag tilstrækkeligt), idet kommunen ikke har iværksat tilstrækkelige undersøgelser af engarealet mellem Ekkodalshuset og Almindingen Station, som er levested for stor vandsalamander.

− at kommunen efter habitatbekendtgørelsen retlig set er afskåret fra at vedtage en lokalplan, der tillader bebyggelse på engarealet. Lokalplanen bør derfor af indholdsmæssige grunde ophæves som ugyldig.

 

Naturklagenævnet har behandlet klagen som 2 principielle spørgsmål 1) partshøring og 2) habitatsbekendtgørelse.

 

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse vedr. partshøring

 

Forvaltningslovens § 19 handler om partshøring og supplerer således bl.a. bestemmelserne i planlovens § 26 om underretning.

 

Efter planlovens § 26 skal kommunalbestyrelsen samtidig med offentliggørelsen af planforslag, give skriftlig underretning herom til bl.a. ejere og lejere af ejendomme der er omfattet af forslaget, samt ejendomme grænsende op til lokalplanområdet, når planen efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for dem. Herudover skal foreninger og organisationer høres, når de over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag.

 

Partsbegrebet er ikke defineret i forvaltningsloven, men er udviklet i administrativ praksis. Adressaten for en konkret afgørelse er altid part i sagen, men også andre, der har en ”væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i sagen og dens udfald” har partsstatus. Det er således en forudsætning, at afgørelsen angår den pågældende med en vis styrke og intensitet, og at afgørelsen ikke berører en større, mere ubestemt kreds af personer.

 

Efter nævnets vurdering er det alene klageren, der ejer Almindingen Station på Ekkodalsvejen 3, som må anses som part, da denne klagers ejendom er delvist omgivet af byggefelterne i lokalplanen og i øvrigt er omfattet af lokalplanens område.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har givet klagerne delvist medhold i denne del af klagen over Bornholms Regionskommunes vedtagelse af lokalplanen, idet den ene klager burde være partshørt forud for lokalplanforslagets vedtagelse.

 

Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en konkret vurdering ikke, at denne retlige mangel skal føre til afgørelsens ugyldighed. Nævnet har bl.a. lagt vægt på, at klageren har været orienteret om lokalplanudarbejdelsen og har tilkendegivet sin indstilling til planlægningen og udnyttelsen af området - også forud for at der blev sendt et planforslag i høring i 2011.

 

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse vedr. habitatsbekendtgørelsen

Kommunens planlægning skal administreres under hensyntagen til de internationale forpligtelser, herunder habitatbekendtgørelsen, der fastsætter bindende forskrifter for myndighederne om planlægning med henblik på at sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og den strenge beskyttelse af plantearter overholdes.

 

Klagerne har gjort gældende, at der ikke er foretaget relevante undersøgelser af engarealet i lokalplanområdet, som klagerne vurderer, er levested for stor vandsalamander.

 

Bornholms Regionskommune har i april 2006 foretaget en vurdering af konsekvenserne af planforslaget og bl.a. konkluderet, at der ikke er beskyttede arter, som vil blive væsentligt påvirket af planen. Det betyder at den store vandsalamander ganske vist findes i området, men at dens ynglesteder ikke påvirkes.

 

Denne vurdering har kommunen fastholdt i forbindelse med klagesagens behandling bl.a. på baggrund af en fornyet besigtigelse i november 2011.

 

Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der er oplysninger i sagen, der sandsynliggør, at lokalplanområdet er yngle- eller rasteområde for strengt beskyttede arter, eller at gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivet.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har således ikke givet klagerne medhold i at kommunen skulle have overtrådt habitatsbekendtgørelsen.

 

Samlet konsekvens af afgørelserne

 

Natur – og Miljøklagenævnet stadfæster med de to afgørelser, at den vedtagne lokalplan 030 og kommuneplantillæg 005 opretholdes.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. september 2012

1.
Natur og Miljøklagenævnets afgørelse (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende en husstandsvindmølle på Kannikegårdsvej 18, Nexø.

01.03.03K02-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Teknik & Miljø gav den 8. december 2011 landzonetilladelse til at opstille en husstandsvindmølle på Kannikegårdsvej 18, Bodilsker, 3730 Nexø.

Tilladelsen blev klaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en genbo, der blandt andet anførte, at det ikke er hensigtsmæssigt at opsætte vindmøller så tæt på nabobebyggelser med de støj og udsynsgener, det medfører.

Klager oplyste, at hans hus har facaden mod møllen, og at den virker utroligt dominerende i landskabet. Klager mente endvidere, at møllen ville komme til at stå tættere på hans ejendom end oplyst i ansøgningen.

Natur- og Miljøklagenævnet har den 02. juli 2012 ændret regionskommunens landzonetilladelse til et afslag, idet møllen efter nævnets vurdering med en afstand på ca. 26 m fra ansøgers bebyggelse ikke kan anses som værende i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen på ejendommen.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse tages til efterretning, og at praksis ændres således, at husstandsvindmøller normalt højst må stå ca. 20 m fra den eksisterende bebyggelse på ejendommen.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 4. september 2012:

 

Sagsfremstilling

Natur- og Miljøklagenævnet udtaler, at et af formålene med landzonebestemmelserne er at sikre, at opstilling af anlæg – herunder husstandsvindmøller- i det åbne land sker under hensyntagen til blandt andet landskabelige værdier samt i overensstemmelse med den overordnede planlægning.

Efter praksis skal husstandsvindmøller som udgangspunkt opstilles i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen.

Ud fra en sproglig fortolkning og hidtidig praksis anser nævnet tilknytningskravet for opfyldt ved placering af møllen i en afstand af ca. 20 m fra eksisterende bebyggelse.

Regionskommunen har i sin hidtidige praksis anset kravet om umiddelbar tilknytning for opfyldt, hvis møllen højst blev placeret ca. 20 – 30 m fra bebyggelsen, dog afhængigt af de konkrete forhold. Møllen bør endvidere placeres så langt fra offentlig vej som muligt. Det kan bemærkes, at husstandsvindmøller må være op til 25 m høje.

I den konkrete sag vurderede Teknik & Miljø, at møllen med en placering ca. 26 m nord for bebyggelsen ville stå i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen. Der blev lagt vægt på, at bebyggelsen ligger mellem Kannikegårdsvej og møllen, og at møllen derfor ses stående bag bebyggelsen set fra vejen.

Natur- og Miljøklagenævnet har dog på baggrund af sagens oplysninger vurderet, at en placering af møllen i en afstand af ca. 26 m fra ejendommen bebyggelse ikke kan anses som værende i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse med henblik på at kunne opfattes som en samlet enhed i landskabet. Afgørelsen er ikke begrundet yderligere.

Nævnet ændrer derfor regionskommunens tilladelse til et afslag.

 

Teknik & Miljøs bemærkninger til afgørelsen:

I en afgørelse fra 08. april 2011 om en husstandsvindmølle i Vejle Kommune har nævnet accepteret en placering af en mølle ca. 30 m fra den eksisterende bebyggelse.

Nævnet bemærker i denne sag, at landzonemyndigheden indenfor visse rammer, herunder region- og kommuneplanlægningen, er nærmest til at foretage den konkrete landskabelige vurdering. Nævnet bør som ankeinstans således kun ændre landzonemyndighedens afgørelse, såfremt klare retlige eller landskabelige hensyn taler derfor.

 

Ud fra blandt andet afgørelsen fra Vejle Kommune, og ikke mindst nævnets bemærkninger om, at landzonemyndigheden er nærmest til at foretage den konkrete landskabelige vurdering, har regionskommunens praksis hidtil været således, at husstandsvindmøller højst måtte placeres i en afstand på ca. 20-30 m fra bebyggelsen, dog afhængigt af de konkrete forhold.

 

For at få møllen fri af vindturbulens omkring de eksisterende bygninger og træer, har det ofte været et ønske fra ansøgerne, at møllen kunne placeres i en afstand på 20-30 m fra bebyggelsen. Dette ønske skulle så afvejes overfor hensynet til landskabet, idet møllen jo af landskabelige årsager ikke må stå frit. Med den hidtidige praksis har der været mulighed for en vis fleksibilitet, således at det ofte ved at rykke møllen nogle få meter har været muligt at finde en acceptabel placering for alle parter.

Hovedparten af de i alt 23 møller, regionskommunen har givet tilladelse til i 2011 og 2012, er placeret i en afstand på mellem 15-25 m fra den eksisterende bebyggelse. Der er ikke givet tilladelser til placeringer over 30 m fra bebyggelsen.

 

Med afgørelsen fra Kannikegårdsvej 18 må denne praksis dog skærpes, således at husstandsvindmøller normalt højst må stå ca. 20 m fra bebyggelsen, og at der skal være nogle helt særlige landskabelige forhold, hvis møllen skal kunne placeres mere end ca. 20 m fra bebyggelsen.

 

Teknik & Miljø har den 05. juli 2012 kommenteret afgørelsen overfor Natur- og Miljøklagenævnet (jfr. bilag). Nævnet har ikke yderligere bemærkninger til sagen og henviser til en række afgørelser, som nævnet har truffet i maj/juni 2012.

 

Det kan oplyses, at en flytning af møllen ca. 6 m mod syd ikke ændrer de støjmæssige forhold væsentligt i forhold til naboer og genboer. Møllen kommer dog ca. 6 m nærmere klagers ejendom.

 

Ansøger har den 17. august 2012 fremsendt en revideret ansøgning med en placering af møllen ca. 20 m fra bebyggelsen. Denne ansøgning er p.t. under behandling med henblik på at give en ny landzonetilladelse snarest muligt.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. september 2012

1.
NMKN afgørelse af 2. juli 2012 (PDF)

2.
Teknik & Miljøs bemærkninger af 5. juli 2012 (DOC)

3.
NMKNs svar på bemærkninger af 16. juli 2012 (MSG)

4.
Kort fra ansøgningen (PDF)

5.
NMKN afgørelse af 8. april 2011 fra Vejle (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Forslag til lokalplan nr. 065 og kommuneplantillæg nr. 010 for en udvidelse af Bornholms Aluminium i Nyker

01.02.05P16-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

8

 

Hvem beslutter

Teknik- & Miljøudvalget indstiller

Økonomi- & Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- & Miljøudvalget har besluttet, at der skulle udarbejdes et forslag til lokalplan for en udvidelse af erhvervsvirksomheden Bornholms Aluminium ApS i Nyker.

Lokalplanforslaget og tilhørende kommuneplantillæg er nu klar til offentliggørelse og kan sendes i høring i 8 uger.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

at forslaget vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 4. september 2012:

 

Sagsfremstilling

Bornholms Aluminium har længe haft et ønske for at udvide virksomheden med en produktions- og lagerhal. Udvidelsen begrundes med et stort behov for at effektivisere produktionsforholdene, forbedre konkurrenceevnen og bevare arbejdspladser. På den baggrund er der tidligere givet landzonetilladelse til en midlertidig opstilling af et lagertelt på ejendommen. Da dette hverken er en varig eller tilstrækkelig løsning, er det besluttet at udarbejde en lokalplan for ejendommen. Lokalplanen har bl.a. til formål at muliggøre en udvidelse af virksomheden, herunder opførelse af en ny produktions- og lagerhal i direkte tilknytning til virksomhedens eksisterende bebyggelse.

Lokalplanens formål er desuden, at udlægge området til blandet bolig- og erhvervsformål, at overføre en del af lokalplanområdet fra landzone til byzone, og at sikre afskærmende/slørende beplantningsbælter i forhold til Ny Kirke og det åbne land.

Bygherrens projektforslag med bygningstype danner grundlag for lokalplanforslagets bebyggelsesregulerende bestemmelser. Disse bestemmelser samt bestemmelser vedr. udformningen af den resterende del af det ubebyggede areal, skal så vidt muligt sikre, at produktions- og lagerhallen indpasses i området, så både erhvervs- og kulturmæssige interesser tilgodeses. Ny bebyggelse tillades eksempelvis kun i en maksimal højde på 7 meter, hvilket er en stramning i forhold til kommuneplanrammens retningslinjer på 8,5 meter. Desuden er der er krav om slørende beplantning omkring dele af lokalplanområdet.

For at skabe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplan 2009 og af hensyn til den nærtliggende Ny Kirke samt områdets kulturværdier som helhed, er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Tillægget forhindrer yderligere bebyggelse på arealet mellem lokalplanområdet og Ny Kirke samt i de dele af lokalplanområdet, der forbliver i landzone.

Lokalplanen er screenet for pligt til miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen og bemærkninger fra Stiftsøvrigheden er det valgt at udarbejde en miljøvurdering af lokalplanen. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planens sandsynlige væsentligste indvirkning på Ny Kirke og kirkegårdens nærmeste omgivelser. Miljøvurderingen er anvendt som grundlag for at sikre hensynet til områdets kulturværdier i planlægningen og findes sidst i lokalplanen.  

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. september 2012

1.
Lokalplanforslag nr. 065 og kommuneplantillæg nr. 010 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Ændring af kompetence ved behandling af klagesager.

00.15.12A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

9

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Med ændringen af reglerne for Natur- og Miljøklagenævnets sager fra 1. august 2012 er det ikke længere muligt at opretholde den nuværende sagsgang, hvor udtalelser til klagenævnene forelægges Teknik- og Miljøudvalget inden afsendelse til klagenævnet. Områdechefen for Teknik og Forsyning foreslår en ændring af kompetencereglerne for at efterkomme lovkravet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

a)     at Teknik & Miljø fremsender klagesager med kommunens udtalelse direkte til Natur- og Miljøklagenævnet, Energiklagenævnet og Statsforvaltningen Hovedstaden uden forudgående forelæggelse for udvalget,

b)     at Teknik og Miljøudvalget orienteres om klagenævnsafgørelser ved et punkt på mødedagsordenen.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 4. september 2012:

 

Sagsfremstilling

I slutningen af juni måned vedtog folketinget en reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet til ikrafttræden for afgørelser truffet af kommunerne efter den 1. august 2012.

Folketinget har med lovændringen ønsket at effektivisere sagsbehandlingen i Natur- og Miljøklagenævnet, hvor der p.t. er flere års ventetid på afgørelse af ældre sager. Ved lovændringen er klagegebyret for foreninger og organisationer nedsat til 500 kr.

 

Ændringen omfatter en række love inden for Natur og Miljø og Plan og Byggeris arbejdsområde, f.eks. planlov, miljøbeskyttelseslov, naturbeskyttelseslov, lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, jordforureningslov, råstoflov, lov om vandforsyning m.fl., i alt 24 love.

 

Med lovændringen flyttes den indledende sagsbehandling fra nævnet til kommunerne.

Klager skal nu indsendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, skal den ”snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb”, videresende klagen til klagenævnet med afgørelse, dokumenter og en udtalelse med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Kopi sendes til klager med oplysning om, at denne nu har 3 uger til at sende bemærkninger til klagenævnet.

 

Denne sagsbehandling vil betyde øgede arbejdsopgaver til kommunerne. Tidligere afviste nævnet for sent indgivne og åbenlyst urimelige klager uden kommunernes medvirken, ligesom klager, som nævnet fandt tilstrækkeligt oplyste, blev afgjort på et foreliggende grundlag.

Efter ændringerne er kommunerne nu forpligtet til at behandle disse sager.

 

Det fremgår af kompetenceplanen (Klagesager s. 17) for Teknik & Forsyning, at klager til Natur- og Miljøklagenævnet skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget med forslag til redegørelse for sagen og bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet. Det vil fremover ikke være muligt tidsmæssigt at efterleve dette. Derfor foreslår områdechefen en ændring af proceduren for klagesagsbehandlingen.

 

For at sikre en ensartet sagsbehandling samt mindske de øgede administrative opgaver foreslås, at ændringen i kompetenceplanen også skal omfatte klager i henhold til byggeloven til Statsforvaltningen Hovedstaden samt klager til Energiklagenævnet over afgørelser efter varmeforsyningsloven.

Klager til det kommunale tilsyn ved Statsforvaltningen Hovedstaden forelægges stadig for udvalget.

   

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10  Budgetopfølgning pr. 31. juli 2012, Teknik- og Miljøudvalget

00.30.10G01-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen godkender

 

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 31. juli viser på Teknik- og Miljøudvalgets områder et forventet regnskab, der udviser et merforbrug på 4,6 mio. kr. på den overførbare bevilling. Der er fra 2011 overført et samlet underskud på 7,0 mio. kr. Samlet set forventes et underskud på 8,9 mio. kr. i 2012.

På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr.

Anlægsopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på 11,7 mio. kr. i forhold til det bevilligede rådighedsbeløb i 2012. Der er dog overskridelser på enkeltprojekter.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at budgetopfølgningen pr. 31. juli 2012 tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 4. september 2012:

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 31. juli 2012. I 2012 gennemføres budgetopfølgning pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. maj.

Mer/mindreforbrug anføres i forhold til det korrigerede budget 2012 excl. overførsler fra 2011. Overskud/underskud anføres i forhold til det korrigerede budget 2012, dvs. inkl. overførsler fra 2011.

Der er ikke foretaget budgetopfølgning på BRK Ejendomsservice, idet budgettet for 2012 ikke er flyttet fra virksomhederne endnu. Opfølgning på bygningsbudgettet indgår således i virksomhedernes budgetopfølgning.

 

Af bilag 1 fremgår virksomhedernes budgetopfølgning på driften.

At bilag 2 fremgår opfølgningen på anlæg på projektniveau, for projektet hvor bevillingen udgør mindst 1 mio. kr. eller hvor bevillingen er givet i 2010 eller tidligere.

 

Drift

På politikområde 9 Teknik & Miljø forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. i 2012. Fra 2011 er der overført et underskud på 6,1 mio. kr. Samlet set forventes underskuddet nedbragt til 4,7 mio. kr. i 2012

På den ikke-overførbar bevilling forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. i 2012.

De største udfordringer på politikområdet:

·         På flere områder er der iværksat kompenserende besparelser med henblik på at bringe budgettet i balance fremadrettet.

 

På politikområde 10 Forsyning og drift forventes samlet set et merforbrug på 3,3 mio. kr. i 2012. Fra 2011 er der overført et samlet underskud på 1,0 mio. kr., idet 0,6 mio. kr. af Vej og Parks overført overskud er konverteret til anlæg. Samlet set i 2012 forventes dermed et underskud på 4,3 mio. kr.

På den ikke-overførbar bevilling forventes budgettet overholdt.

De største udfordringer på politikområdet:

·         BAT forventer et merforbrug på 2,8 mio. kr. i 2012 og dertil kommer et overført underskud fra 2011 på 2,7 mio. kr. Dog er indkøb af nye busser i 2012 blevet billigere end forventet. En evt. overførsel af ubrugte anlægsmidler til driften (kræver politisk godkendelse) vil have positiv indvirkning på resultatet i 2012.

·         Bofa, RKR og Vej og Park Bornholm forventer at overholde budgettet i 2012. 

 

Anlæg

På Teknik- og Miljøudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2012 78,3 mio. kr. Samlet set forventes et mindreforbrug på 11,7 mio. kr. i 2012 i forhold til rådighedsbeløbet.

Mindreforbruget kan fortrinsvis henføres til disponible puljer på vejområdet.

 

Inden for Beredskabets område er 3 ud af 4 anlægsbevillinger overskredet uden at der er søgt tillægsbevillinger til anlægsbevillingerne, og herunder heller ikke anvist finansiering.

I henhold til bevillingsreglerne kan der ikke afholdes udgifter uden den fornødne bevilling. Overskridelserne på projekterne på Beredskabets område er således en overtrædelse af bevillingsreglerne.

 

Der er bemærkninger til følgende projekter, hvor forudsætningerne ikke holder:

·         Projekt Ned og op igen

·         Bornholms Brandvæsen, bygningsændringer i Aakirkeby

·         Bornholms Brandvæsen, ny station i Allinge

·         Bornholms Brandvæsen, bygningsændring Rønne

 

 

Økonomiske konsekvenser

Det forventede regnskab for 2012 pr. 31. juli 2012 udviser samlet set på driften et merforbrug på 1,9 mio. kr. i 2012 på Teknik- og Miljøudvalgets områder, hvilket er en forværring på 3,2 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 31. maj.

På den ikke-overførbar bevilling forventes budgettet et merforbrug på 1,5 mio. kr.

 

Fra 2011 er der overført et samlet underskud på 7,0 mio. kr. idet 0,6 mio. kr. af overført overskud hos Vej og Park er konverteret til anlægsmidler. 

Status på ansøgning om brug af overførsler i 2012 pr. 22. august er, at der er godkendt brug af 0,5 mio. kr. til drift og 0,6 mio. kr. til anlæg.

 

Det samlede resultat for 2012 forventes dermed at bliver et underskud på 8,9 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets områder.

 

 

Tabel: Driftsopfølgning pr. 31. juli 2012

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer/mindreforbrug i 2012

Overførsel til 2012

 

Forventet resultat i 2012 (+ overskud/ - underskud)

Overførbar

Ikke-overf.bar

Overførbar

Ikke-overf.bar

9 Teknik og Miljø

1.402

-1.474

-6.061

-4.659

-1.474

10 Forsyning og drift

-3.290

0

-962

-4.251

0

Teknik- og Miljøudvalget

-1.888

-1.474

-7.023

-8.911

-1.474

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

 

På Teknik- og Miljøudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2012 78,3 mio. kr. Samlet set forventes et mindreforbrug på 11,7 mio. kr. i 2012 i forhold til rådighedsbeløbet.

 

Tabel 2: Anlægsopfølgning pr. 31. juli 2012

Nettobeløb i 1.000 kr.

Pol. Omr.

Samlet bevilling i alt

Afvigelse på samlet bevilling

2012

Afvigelse i 2012

 

 

Anlægsbevilling

Forventet forbrug i alt

Rådigheds- beløb

Forventet forbrug

I alt

 

194.307

197.080

 

78.285

66.554

11.731

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. september 2012

1.
TMU, driftsopfølgning på virksomhedsniveau (DOC)

2.
TMU, anlægsopfølgning (DOC)

3.
Teknik og Miljøs bemærkninger til regnskabsstatus pr. 31. juli 2012 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11  Gensidig orientering

01.01.00I00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

11

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. september 2012:

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 12  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-09-2012

12

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. september 2012: