Referat
Børne- og Skoleudvalget
04-06-2012 kl. 15:00
mødelokale B, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Mælkebøttens organisatoriske forankring
  åbent 3 Stillingtagen til den fremtidige fysiske placering af 10. klassecenter Bornholm
  åbent 4 Børne- og Skoleudvalgets budgetbidrag 2013-2016
  åbent 5 Forslag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet efter høring
  åbent 6 Forslag til skolepolitik efter høring
  åbent 7 Forsøg med rullende skolestart 1.august 2013 til 31. juli 2016
  åbent 8 Midlertidigt kapacitetsudvidelse i dagtilbudsdistrikt Vest
  åbent 9 Ansøgning om dispensation for styrelsesvedtægt for dagtilbud
  åbent 10 Digital kommunikation og videndeling mellem forældre og dagtilbud
  åbent 11 Orientering om tilsynsopgaverne på det specielle børne- og ungeområde
  åbent 12 Orientering om Social- og Integrationsministerens anbefalinger og forslag til forbedret praksis for det videre arbejde i tilsynsopgaven overfor opholdssteder og plejefamilier.
  åbent 13 Forslag til flytning af aflastnings- og døgntilbuddet Løvstikken og sammenlægning af aflastnings tilbudene for børn og unge
  åbent 14 Økonomi og status på implementeringen af BDO´s anbefalinger i Bornholms Familiecenter
  åbent 15 Ændring af mødedato for Børne- og Skoleudvalget
  åbent 16 Gensidig orientering
  åbent 17 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0058

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Punkt 14 blev behandlet som første punkt.

Betina Haagensen forlod mødet kl. 18,49 efter pkt. 8.

 

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 2  Mælkebøttens organisatoriske forankring

28.09.00A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

2

 

Hvem beslutter

Børne-og skoleudvalget beslutter.

Resumé

Der er i Mælkebøttens budget vedtaget en besparelse på 400.000 kr. for 2013 og frem i overslagsårene, besparelsen skal udmøntes gennem en samtænkning af Mælkebøtten med Kildebakken eller det almene dagtilbudsområde.

 

Mælkebøtten har i samarbejde med Børne- og Skolesekretariatet taget initiativ til, at afdække de optimale løsningsmuligheder, som ønskes til politisk drøftelse.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og skole indstiller, at:

a)     Punktet drøftes i Børne- og Skoleudvalget

b)     Arbejdsgruppens anbefaling om en organisatorisk forankring af Mælkebøtten på dagtilbudsområdet godkendes

 

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Indstilling godkendt, idet den forudsatte budgetbesparelse på 400.000 kr. fra 2013 og frem indgår i arbejdet i den langsigtede plan for dagtilbud, men at arbejdsgruppen fremkommer med forslag til udmøntningen.

 

Sagsfremstilling

Til afdækning af løsningsmuligheder, har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Leder og stedfortræder af Mælkebøtten, to distriktsledere for dagtilbud, leder af Kildebakken, konstitueret leder af PPR, psykologfaglig koordinator PPR, samt områdechef for Børn og Skole og faglig konsulent for dagtilbud.

 

Arbejdsgruppen har gennemført et afdækkende arbejde, med henblik på, at rejse en sag i Børne- og Skoleudvalget, hvor det drøftes, hvilken forankring der fremadrettet, er bedst mulig for Mælkebøtten. 

 

Forankringen skal ses i lyset af ønsket om, at bevare Mælkebøttens faglige specialiserede miljø, dels ses i lyset af det igangsatte inklusionsarbejde på dagtilbudsområdet, og endeligt skal det ses i lyset af den langsigtede plan for dagtilbudsområdet.

 

Den nedsatte arbejdsgruppe har afholdt to møder, på disse møder har en afklaring af, hvorvidt Mælkebøtten fortsat skal ses som et isoleret specialiseret tilbud, eller om det i højere grad skal ses som et specialiseret tilbud, med en større integration til det øvrige dagtilbudsområde været drøftet.

 

Til at afdække fordele og ulemper i disse to scenarier, er der udarbejdet en SWOT analyse, der opstiller styrker, svagheder, muligheder og trusler.

 

Arbejdet er mundet ud i et ønske om, at man politisk drøfter arbejdsgruppens resultat og med udgangspunkt heri, tilkendegiver ønsket retning for Mælkebøttens forankring og fortsatte udviklende arbejde.

 

I forlængelse af en sådan tilkendegivelse tænkes de konkrete mangeartede udfordringer, at blive genstand for et efterfølgende stykke arbejde, hvis mål er, at udvikle Mælkebøttens fremadrettede faglige rolle på dagtilbudsområdet på Bornholm specifikt og for Bornholms Regionskommune generelt.

 

SWOT analysen vedlægges som bilag for drøftelsen.

 

Det er arbejdsgruppens enstemmige anbefaling

·         At Mælkebøtten gennem arbejdet med den langsigtede plan for dagtilbudsområdet og det igangsatte inklusionsarbejde i dagtilbud på Bornholm, ses som en naturlig, integreret del af det almene dagtilbud, med en deraf følgende organisatorisk forankring på dagtilbudsområdet.

·         At dette sker på en måde så Mælkebøtten bevarer sin stærke specialiserede faglige profil, gennem en fortsat samling af den specialpædagogiske viden, som et tilbud efter serviceloven § 32

      

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2012

1.
SWOT analyse Mælkebøtten (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 3  Stillingtagen til den fremtidige fysiske placering af 10. klassecenter Bornholm

17.02.07P27-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. januar 2012, at iværksætte en undersøgelse af et eventuelt fremtidigt bygningsfællesskab mellem 10. klassecenter Bornholm og Campus Bornholm.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)     Spørgsmålet om den fremtidige fysiske placering af 10. klassecenter Bornholm drøftes.

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Børne- og skoleudvalget ser ikke for nuværende mulighed for at realisere projektet, men ser at emnet eventuelt kan bringes op i forbindelse med en drøftelse af en langsigtet struktur på skoleområdet på Bornholm.

 

 

Sagsfremstilling

Ved kommunalbestyrelsens behandling af spørgsmålet om den fremtidige placering af 10.klasseaktiviteten på Bornholm den 26. januar 2012 præciserede kommunalbestyrelsen, at der er tale om et bygningsfællesskab.

Bygningsmæssigt omfang

Det nuværende 10.klassecenter råder over 1470 kvadratmeter til 211 elever (heraf 47 specialklasselever). Arealet fordeler sig med 1170 kvadratmeter til undervisning og 300 kvadratmeter til administration. Det nuværende 10.klassecenter råder ikke over egentlige faglokaler, men låner lokaler på Rønneskolens afdeling Søndermark. Det forudsættes derfor, at der er brug for det samme antal kvadratmeter ved 10. klassecenterets eventuelle lokalefællesskab med Campus Bornholm. Det må forventes at der vil opstå synergieffekter ved et bygningsfællesskab, der kan betyde at arealet til administration kan reduceres. Der vil imidlertid skulle betales lokaleleje for både administrationsarealer, værkssteder og faglokaler til Campus Bornholm.

Kan Bornholms Regionskommune leje lokaler på Campus Bornholm?

Det er ikke muligt for Campus Bornholm at drive udlejningsforretning i forhold til Bornholms Regionskommune. Dog er der mulighed for, at Campus kan udleje allerede eksisterende lokaler efter regler, der svarer til reglerne om afhændelse af overskudskapacitet (kommunalfuldmagtsreglerne). Campus har dog oplyst, at uddannelsesfællesskabet ikke råder over sådan overskudskapacitet. Dermed forudsætter en sammentænkning af 10. klasse centeret og Campus Bornholm en nyetablering som beskrevet i punktet.  

Fordele og ulemper ved et lokalefællesskab set fra Campus Bornholms side.

Fordele:

 

Der er synergier ved et bygningsfællesskab.

 

Vejledningen kan kraftigt effektiviseres, når vejlederne sidder sammen. Vejledningen kan udnytte det bedste fra U.U., Jobcentret og uddannelsesinstitutionernes vejledning og der kan sættes effektivt og koordineret ind med specialpædagogisk støtte, mentor, socialrådgivning og psykologhjælp. Det bidrager til at de sociale rammebetingelser for eleverne forbedres og at flere unge får en uddannelse. Formålet er at kunne opnå målsætningerne om at flere unge skal have en kompetencegivende uddannelse.

 

Samtidig håber Campus Bornholm, at kunne tiltrække flere resursestærke unge til erhvervsuddannelserne fordi erhvervslivet har brug for veluddannet arbejdskraft.

 

Campus Bornholm og 10. Klassecentret kan fortsætte samarbejdet med at smidiggøre overgangen mellem folkeskoletilbud og ungdomsuddannelse. Det kan ske via brobygningsforløb på de gymnasiale uddannelser og talentlaboratorium med HTX, hvor eleverne arbejder med de naturvidenskabelige fag. De kulturelle, pædagogiske og faglige forskelle mellem folkeskole og erhvervsuddannelsesniveauet kan med stor fordel videndeles med gevinst for såvel de unge som lærerne i ungdomsuddannelserne og folkeskole. 10. klasse bliver i højere grad begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.

 

På længere sigt kan lokalefællesskabet skabe tættere forbindelse mellem 10. klasse og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser ved at der indgås en aftale mellem Bornholms Regions kommune og Campus om, at en eller flere af kommunens 10.-klasser for kommunens regning drives af Campus.

 

Da 10. klasse er en forudsætning for optagelse på HF, kommer en meget stor del af Campus Bornholms HF-kursister netop fra 10. klassecenteret. Et bygningsmæssigt fællesskab ville give pædagogisk mulighed for at skabe kontinuitet for de elever, der fortsætter på denne måde, og få 10 klasse plus HF til at fungere som et meningsfuldt og sammenhængende treårigt forløb.

 

Ulemper:

 

Ingen

Fordele og ulemper ved et lokalefællesskab set fra 10.klassecenter Bornholms side.

Fordele

Under forudsætning af at der bygges nyt til undervisning af eleverne i 10.klasse vil nye lokaler og faglokaler være inspirerende for både elever og personale. Også de eksisterende værksstedsmuligheder vil kunne inddrages i undervisningen. Derudover vil adgangen til kantine og mediatek rumme muligheder som 10.klassecenteret ikke har i dag.

 

Et hurtigere og mere spontant samarbejde om de faglige udfordringer vil blive lettere. Hertil kommer at der vil være gode muligheder for videndeling om konkrete undervisningsprojekter i de enkelte fag.

 

10. Klassecenter Bornholm har et tæt samarbejde med Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole om SOSU- uddannelserne. Dette gode samarbejde forventes videreført.

 

Endvidere vil mange elever sætte pris på et stort ungdomsmiljø.

 

Ulemper:

Det, der for nogle unge kan opleves som en fordel, kan for andre opleves som belastende. 10. klassecenteret underviser langt de fleste bornholmske unge på 10. klasse niveau også unge med særlige vanskeligheder. Flere af disse skrøbelige elever mister overblikket i store forsamlinger.

 

Det er uafklaret hvordan fordelingen af faglokaler, værkstedsfaciliteter m.v. vil blive. Det er vigtigt at disse lokaler også kan anvendes af eleverne i 10.klasse.

 

Eksterne erfaringer

Børne- og Skolesekretariatet har kontaktet Struer Statsgymnasium, 10iCampus Varde Kommune og Learnmark STEP10 i Horsens Kommune. De efterfølgende opsamlinger er ikke udpluk af systematiske evalueringer. Derimod er det førstehåndsindtryk fra lederne af de tre Campuskonstruktioner. Alle tre steder er der positive erfaringer med lokalefællesskab mellem ungdomsuddannelser og 10.klasse om end de tre samarbejdsprojekter er forskellige.

 

Struer Statsgymnasium:

I Struer er de gymnasiale ungdomsuddannelser samlet i et Campus. Det gælder både det traditionelle gymnasium (STX + HF) og de gymnasiale ungdomsuddannelser (HHX, HTX), der tidligere lå på en erhvervsskole.

Hvad angår 10.klasse er der to 10.klasser på Campus. De resterende tre klasser undervises i folkeskoleregi. De to klasser kaldes 10. M (M for merkantil) og 10. G (G for Gymnasium).  Der er tale om to profilforløb, hvor det er gymnasielærere, der underviser. Der er meget positive erfaringer. Det forventes, at alle eleverne i 10. G går i gymnasiet næste skoleår og ca. halvdelen af eleverne i 10. M begynder en gymnasial ungdomsuddannelse efter sommerferien.

 

10iCampus Varde Kommune:

I Varde er 10. klassecenteret organiseret under en folkeskole i Varde, men ”bor” fysisk på Campus. Campus i Varde rummer derfor både ”gymnasiet” og ”handelsskolen”. Der er tale om én stor bygning, og eleverne fra de tre skoleformer deler blandt andet kantine. Lærerne indgår i kommunens normering af folkeskolelærere. De teknisk/praktiske erhvervsuddannelser ligger i Esbjerg og indgår derfor ikke i Campus, hvilket lederen af 10.klassecenterte stærkt beklager. Erfaringerne er imidlertid positive. Eleverne har været meget glade for de nye bygninger og for få nye og ældre kammerater. Der er tale om et stort studiemiljø med ca. 1.200 elever.

 

Learnmark STEP10 i Horsens Kommune:

I Horsens har Campus indgået en aftale med kommunen om drift af kommunens kommunale 10. kl. tilbud. Det betyde, at al undervisning drives af erhvervsskolen. Men alle ansatte har en læreruddannelse som folkeskolelærer.

Erfaringerne er meget forskellige, fortæller lederen af 10 klassecenteret. Han fortæller, at en forhastet gennemførsel af projektet og dermed virksomhedsoverdragelse af lærere samt udlån af tjenestemænd, har betydet, at det første år har været præget af lidt tumult på lærersiden.

10. klassecenteret har imidlertid oplevet en kraftig tilgang. Det tolker lederen på den måde, at eleverne er glade for miljøet på erhvervsskolen og han oplever at deres adfærd er bedre, fordi de har fået mange og nye rollemodeller. Det er dog noget dyrere for kommunen, at 10. klassecenteret er blevet så populært.

Det er lederens oplevelse, at kvaliteten af vejledningen er steget og frafaldet blevet mindre. Desuden er overgangen til ungdomsuddannelserne blevet mere smidig.

 

Økonomiske konsekvenser

Pris og finansiering – et groft estimat.

Den forventede pris pr. Kvadratmeter er af Teknik og Miljø overslagsmæssigt vurderet til at være 16.000 kr./ m2 for undervisningslokalerne svarende til 18.720.000 kr. og 14.000 kr./ m2 for de administrative arealer svarende til 4.200.000 kr. I alt håndværkerudgifter eks. Moms på 22.920.000 kr. Hertil skal lægges 10 % til uforudsete udgifter eks. Moms og yderligere 10 % til byggeteknisk rådgivning. Hvilket betyder, at det anslås, at skal budgetteres med en udgift på i alt 27.763.200 kr. kr. Beløbene er skønnede erfaringstal og omfatter alene etablering af bygning med nødvendige installationer, dog er der ikke taget højde for faglokaler. Da Teknik og Miljø ikke kender til den konkrete placering af et evt. nyt 10. klasse center har det ikke været muligt at medtage udgifter til køb af grund, eventuelt pilotering, landinspektør, byggelånsrenter, etablering af P-pladser og beplantede friarealer, løst inventar mv.

 

Udgifterne til byggeriet vil kunne finansieres med 50 % dækket af kvalitetsfondsmidler. Det betyder, at Bornholms Regions Kommune i eksemplet i stedet for 28 mio. kr. reelt kun skal finansiere 14 mio. kr.

Udbetalingen af kvalitetsfondsmidlerne aftales årligt i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen. BRK’ s andel er ca. 14. mio. kr. årligt frem til 2017, hvilket netop kan dække halvdelen af den totale investering på 28 mio. kr. Det er en forudsætning, at kvalitetsfondsmidlerne ikke er disponeret til andre projekter.

 

Den anden halvdel af de 28 mio. kr. dvs. de 14. mio. kr. der ikke finansieres af kvalitetsfondsmidler kan eventuelt lånefinansieres. Det vil kræve låneadgang fra indenrigsministeriet i form af en dispensation. Den årlige ydelse på et 25 årigt kontantlån i Kommune Kredit er pt. 6,07 % (Kilde: Kommune Kredits hjemmeside). Hvis projektet efter fradrag af kvalitetsfondsmidler skal lånefinansieres, skal der lånes 14. mio. kr. Den totale ydelse over 25 år vil under forudsætning af uændrede rente og bidragsforhold være 19,8 mio. kr. svarende til en årlig udgift på 790.000 kr.

 

 

 

 

Forventede samlede årlige driftsudgifter:

                                                                                   Samlede årlige driftsudgifter

Nuværende 10.kl center (2011) i hele kr.

Eventuelt fremtidigt bygningsfællesskab med Campus Bornholm i kr.

El

72.428

27.000

Vand

20.626

20.626

Varme

152.770

38.420

Renovation

23.513

23.513

Forsikringer

24.948

12.006

Rengøringsløn + rengøringsmidler og vagt

 195.735 + 28.225

470.000 + 28.225

Vedligehold (udvendig og arealer)

238.600

106.000

Lokaleleje værksteder og faglokaler

0

Kendes ikke

Årlig anslået ydelse på lån ved nuværende rente

0

790.000

I alt anslåede driftsudgifter pr. år

756.845

1.515.790

 

Driftsudgifterne for det nuværende 10. klassecenter er opgjort på baggrund af det konstaterede forbrug i 2011 og oplyst af 10. klassecenteret suppleret med rengøringsudgiften, der er oplyst af økonomi og analyse.

 

Udgifterne opført i kolonnen ”eventuelt fremtidigt bygningsfællesskab” er anslået af Teknik og Miljø. Vand og renovations udgiften antages at blive det samme som i det nuværende tilbud på Vibegård, da de afhænger af personbelastningen. Rengøring, vagt: Det antages at 28.225 kr. må være udgifter for vagt, da rengøring alene er beregnet til 470.000 kr. om året. Indvendig vedligeholdelse er ikke medtaget. Udvendig vedligeholdelse inkl. udearealer for 10. klassecenterets nuværende bygninger beregnes til et gennemsnit på 238.600 kr. om året i de næste 10 år. Udvendigt vedligehold inkl. udearealer for en ny bygning på 1.000 m2 beregnes til 106.000 kr./året.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Børne- og Skoleudvalgets budgetbidrag 2013-2016

00.01.00Ø02-0153

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

I henhold til den vedtagne budgetvejledning skal udvalget senest den 14. juni 2012 fremsende budgetbidrag for politikområderne 01:Dagpasning, 02:Undervisning og 03:Børn og Familier.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børne- og Skole indstiller, at Børne- og Skoleudvalget

a)     Drøfter op- og nedprioriteringsforslagene, der skal indgå i budgetbidragene

b)     fastlægger i hvilket omfang anlægsønsker skal indgå i budgetbidragene

c)     Behandler budgetbidrag for politikområderne 1, 2 og 3 med henblik på fremsendelse til Økonomi og Analyse

 

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

A) Drøftet.

B) Alle tre forslag indgår i budgetbidraget.  

C) Behandlet og justeres frem til aflevering.

 

Sagsfremstilling

Udvalgets budgetbidrag vil indgå i materialet til budgetseminar 2 og 3 og sendes i den forbindelse i høring frem til den 17. august 2012.

 

Udvalgenes samlede budgetbidrag til budgetseminar 2 består af:

·         arbejdet med de på budgetseminar 1 udvalgte områder

·         oplæg til mål for 2013

·         op- og nedprioriteringsforslag

·         anlægsforslag

·         takstbilag

 

Det skal bemærkes, at budgetforudsætningerne på de enkelte Politik/budgetområder løbende vil blive opdateret/revideret frem til budgetvedtagelsen.

 

Udvalgte områder fra Budgetseminar 1

Kommunalbestyrelsen blev på budgetseminar 1 (BS1), den 14. februar 2012 præsenteret for præmisserne for kommunens kommende budgetarbejde for 2013 og overslagsår. Med udgangspunkt i BDOs budgetscreeningsrapport har der været en bred politisk debat om serviceniveau, struktur, digitalisering, effektivisering mv. på alle områder. Derimod er der - i modsætning til tidligere år - ikke udmeldt budgetrammer på udvalgsniveau til brug for budgetarbejdet.

 

Kommunalbestyrelsen har På BS1 drøftet og udpeget de områder, der skal danne rammerne for udvalgenes videre arbejde med budget 2013 og overslagsår frem til den 14. juni 2012, hvor udvalgenes budgetbidrag skal afleveres.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 22. februar 2012 bedt Børne- og Skoleudvalget om at arbejde videre inden for følgende fokusområder:

 

1.      Strukturer, herunder langsigtet planlægning i forhold til befolkningsudvikling

-          Distriktsstruktur på dagpasningsområdet (se på antal distrikter og ledelsesstruktur)

-          Ledelsesstruktur på skoleområdet

-          Mælkebøtten samtænkes med Kildebakken / Inklusion

-          Langsigtet planlægning som følge af faldende børnetal

2.      Øget samarbejde mellem udvalgsområder, navnlig mellem Børne- og Skoleudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget, med henblik på bedre tværgående indsats

-          Tværgående indsats i forhold til unge/ UU-indsatsen på tværs af udvalg (BSU, SU og BU)

3.      Fastlæggelse af serviceniveau, bl.a. vurdering af kan/skal – opgaver og kvalitetsstandarder, samt se på digitalisering og anvendelse af velfærdsteknologi

4.      Rummeligt arbejdsmarked

5.      Offentlig-privat samarbejde

6.      Konkurrenceudsættelse

7.      Skabe indtægtsmuligheder gennem kommerciel tænkning

 

Børns og skoleudvalget har behandlet emner på udvalgets ordinære møder og er på den baggrund nået frem til følgende.

 

-          Distriktsstruktur på dagpasningsområdet (se på antal distrikter og ledelsesstruktur)

Der arbejdes på dette område med konsekvenserne af den langsigtede plan for dagtilbudsområdet, herunder distriktsstruktur og ledelse. Forslag til dette er planlagt forelagt til behandling ved Børne- og Skoleudvalgets møde primo september måned 2012.

-          Ledelsesstruktur på skoleområdet

Emnet har været afdækket og drøftet på Børne- og Skoleudvalgsmødet i april måned men man har på den baggrund ikke kunne anvise specifikke besparelsespotentiale.  

-          Mælkebøtten samtænkes med Kildebakken / Inklusion

Der har været igangsat og gennemført et arbejde som lægger op til en afklaring af hvorvidt Mælkebøtten fremadrettet bør opfattes som et isoleret tilbud jf. servicelovens §32 eller om Mælkebøttens tilbud i højere grad skal ses i sammenhæng med det almene dagtilbud på Bornholm. Dette behandles særskilt på Børne-og Skoleudvalgets møde den 4. juni. Hvis indstillingen under dette punkt følges vil en samtænkning med fordel skulle ske i takt med udarbejdelse af konsekvenserne af den langsigtede struktur på dagtilbudsområdet.    

-          Langsigtet planlægning som følge af faldende børnetal

Dette emne har været drøftet og skal ses i en bred sammenhæng på baggrund af tværgående generelle tiltag – herunder langsigtet plan for dagtilbud og en kommende opgavedebat i skoletilbuddet – herunder udmøntning af skolepolitik.

-          Øget samarbejde mellem udvalgsområder, navnlig mellem Børne- og Skoleudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget, med henblik på bedre tværgående indsats

Det øgede samarbejde mellem udvalgene udspringer af det nuværende og fortsatte arbejdet i UTA-projektet (Uddannelse Til Alle), samt udarbejdelse af Politik for det specialiserede område. Derudover har der været gennemført et afdækkende arbejde i forhold til at undersøge et bygningsmæssigt fællesskab mellem 10. klasse centeret og Campus Bornholm. Dette emne behandles på Børne- og Skoleudvalgets møde den 4. juni og kommer efterfølgende til behandling i Kommunalbestyrelsen. 

Udvalget har derudover ikke konkrete input til de resterende emner – ud over hvad der i forvejen igangsættes som selvstændige projekter – eksempelvis på digitaliseringsområdet.

 

Oplæg til mål:

 

Børne- og Skoleudvalgets oplæg til 2013-mål for de enkelte politikområder kan bestå af:

·         2012-mål, som ønskes videreført til 2013, evt. med tilpasning i forhold til udviklingen på området

·         mål som udløber af arbejdet med de udvalgte områder fra budgetseminar 1, fx mål vedrørende kvalitet, struktur, arbejdsgange

·         nye mål for at sikre, at der opstilles mål for alle politikområder

·         og endelig vil der være budgetforligsemner fra 2012, som er under fortsat implementering i 2013 og som dermed kan opstilles som mål.

 

Udvalget har valgt at målene for 2013 vil være en opdatering og videreførelse af målene for 2012 og disse vil indgå i budgetbidraget.

 

Op og nedprioriteringsforslag.

 

Børne- og Skoleudvalget har udover emnerne fra BS1 drøftet en række op- og nedprioriteringsforslag. Dette er dels sket på baggrund af BDO´s budgetscreening, dels gennem en scanning af BSU´s politikområder. Dette vil resultere i en liste med op- og nedprioriteringsforslag som i en ikke prioriteret rækkefølge vil udgøre en del af budgetbidraget til brug for Kommunalbestyrelsens videre behandling.

 

Anlægsforslag (revideres)

Udvalget kan som i tidligere år også fremsætte forslag til anlægsprojekter som en del af udvalgets budgetbidrag. Der skal ikke anvises finansiering af selve anlægsinvesteringen, men eventuelt afledte driftsudgifter skal holdes inden for rammen.

 

Kort beskrivelse

Beløb i 1.000 kr. (2011 pris- og lønniveau)

2012

2013

2014

2015

Daginstitution i Nexø

Endnu ikke beløbsfastsat

Udbygning af skovbørnehaven

Endnu ikke beløbsfastsat

Legepladser i dagtilbud

Endnu ikke beløbsfastsat

I alt

-3.826

-4.298

-4.285

-4.273

 

Forslagene til anlæg vil skulle angives brutto. Det vil sige uden modregning af kvalitetsfondsmidler.

 

Forslag til takster

Budgettet for dagpasningsområdet er endnu ikke endeligt beregnet og derfor vil taksterne for 2013 i budgetbidraget være identiske med taksterne for 2012.

Taksterne for SFO og SFO-klub er ligeledes videreført uændrede fra 2012 til 2013.

Taksterne vil senere blive fremskrevet til 2013 p/l.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 

                                               

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2012

1.
Takster 2012 (DOC)

2.
Foreløbigt Budgetbidrag politikområde 1 (DOC)

3.
Foreløbigt Budgetbidrag politikområde 2 (DOC)

4.
Foreløbigt Budgetbidrag politikområde 3 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 5  Forslag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet efter høring

17.01.01P24-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet fra 1. august 2012 har været i høring i skolebestyrelser, fælleselevrådet, Bornholms Familiecenter, Bornholm PPR og Sundhedspleje samt Handicaprådet. Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. april 2012 at forlænge høringsfristen frem til 8. maj 2012. Den reviderede tidsplan for den politiske behandling af forslaget er følgende:

 

04. juni 2012: Børne- og Skoleudvalget indstiller forslag til godkendelse.

13. juni 2012: Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler forslaget.

28. juni 2012: Kommunalbestyrelsen godkender forslag til styrelsesvedtægt.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)     forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet gældende fra 1. august 2012 indstilles til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Høringssvarende gennemgået og tilrettet styrelsesvedtægt fremsendes til Kommunalbestyrelsens behandling.

 

Sagsfremstilling

Med kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgettet for 2012 og overslagsår blev det vedtaget, at der højst kan indskrives 22 elever i børnehaveklasse og 25 elever i 1. – 9. klasse.

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 29. november 2011, at forslag om ledelsesstruktur samt forslag om afdelingsrådenes arbejde efter høring skulle indarbejdes i den kommende styrelsesvedtægt.


Med virkning fra 1. august 2012 foreslås derfor, at styrelsesvedtægten ændres i de afsnit, der omhandler

 

·         afdelingsrådenes funktioner og opgaver (§§ 17 – 18)

·         indskrivningen til børnehaveklasse (bilag 2, afsnit 1.3)

·         klasse- og holddannelse (bilag 2, afsnit 3)

·         ledelsesstrukturen (bilag 4)

 

Desuden er der foretaget en række redaktionelle ændringer og tilføjelser, herunder vedrørende repræsentation i Samrådet og en skolebestyrelse.

 

Der er i høringsperioden indkommet 8 høringssvar.

Høringssvarene og det samlede forslag til styrelsesvedtægt er bilagt sagen.

 

Kildebakken tilkendegiver i deres høringssvar, at forslaget er taget til efterretning.

Handicaprådet tager ligeledes forslaget til efterretning med ønsket om, at styrelsesvedtægten evalueres om et år.

Nedenstående ses en skematisk oversigt over kommentarer og forslag til ændringer, der er indeholdt i de 6 øvrige høringssvar.

 

Side

Paragraf

Kommentar/Forslag

Høringspart

7

3

”skoleleder og dennes stedfortræder” foreslås erstattet med ”ledelsesrepræsentanterne”.

Skole Nord

10

13

Ønsker valgperioden for afdelingsrådene nedsat fra 4 til 2 år.

Rønneskolen

11

14, stk. 2

”Forældre der er ansat i skoleafdelingen har dog ikke stemmeret og er ikke valgbare” ændres til ”Forældre der er ansat i skoleafdelingen er ikke valgbare”.

Rønneskolen

12

17

Gældende styrelsesvedtægts § 23 om afdelingsrådet opgaver og beføjelser fastholdes uændret.

Paradisbakkeskolen

og MED-udvalg

12

17

Forslagets formulering anbefales.

Bornholms Fælles Elevråd

12

18

Forslagets formulering anbefales, idet elevrådet ser det som værdifuldt og motiverende, at elevrepræsentanter modtager honorar for arbejdet i afdelingsrådene.

Bornholms Fælles Elevråd

17

Bilag 1,

pkt. 4

Høringspligten ved ændringer i skoledistrikterne udvides til at omfatte ikke kun de berørte, men alle skolebestyrelser.

Paradisbakkeskolen

og MED-udvalg

21

Bilag 2, 1.2.3

Teksten vedr. Rønneskolens struktur ønskes uændret i forhold til gældende styrelsesvedtægt.

Rønneskolen

21

Bilag 2, 1.2.4

Formuleringen ”Svaneke afdeling omfatter 0. – 6. klasse” tilføjes ”med mulighed for også at omfatte 7. – 9. klasse”.

5 medarbejderrepr. fra MED-udvalg Paradisbakkeskolen

22

Bilag 2, 1.3

Skolelederen tillægges kompetence til at danne klasserne med gennemsnitligt 22 elever, dog så ingen klasser får mere end 25 elever inklusive omgængere.

Der ønskes en definition af begrebet ”børn med særlige behov”.

Skole Nord

22

Bilag 2, 1.3

Det foreslås, at der for kommende børnehaveklasseelever sker en afklaring af skole- og afdelingsplacering for børn med særlige behov inden de øvrige elever fordeles på klasser og afdelinger.

Bornholms PPR og Sundhedspleje

22

Bilag 2, 1.3

Skolebestyrelsen tillægges kompetencen til at udarbejde principper for fordeling af eleverne i klasserne, indenfor et gennemsnit af henholdsvis 22 i børnehaveklasser og 25 i øvrige klasser og med maksimalt 28 elever i den enkelte klasse.

Paradisbakkeskolen

og MED-udvalg

22

Bilag 2, 1.3

Der anbefales langt større fleksibilitet i indskrivningen, så hensynet til forældreønsker vægtes højere end hensynet til den politisk valgte skolestruktur.

På længere sigt foreslås ét skoledistrikt på Bornholm.

Rønneskolen

22

Bilag 2, 1.3

punkt 7-8

Gennemsnitlig klassestørrelse i børnehaveklasse på 22, dog med mulighed for at placere tilflyttede elever op til 25 i klassen.

Skolebestyrelsens principper danner grundlag for skolelederens konkrete beslutning om tilflyttede elevers placering.

Konkret vurdering af den enkelte elevs behov og klassens funktion bør ligge til grund for tilflyttede elevers placering.

Hans Rømer Skolen

22

Bilag 2, 1.3

Forslaget kan virke lidt ”stift” og kan forhindre, at der findes den bedste løsning i enkeltsituationer.

Bornholms Fælles Elevråd

23

Bilag 2, 1.3

Der ønskes en definition af begrebet ”søskende”.

Skole Nord

26

Bilag, 2, 3.

punkt 3-6

På baggrund af skolebestyrelsens principper varetager skolelederen generelt klassedannelsen fra 1. – 9. klasse, såvel ved klassesammenlægning som ved klassedeling.

Den gennemsnitlige klassestørrelse på klassetrinnet må ikke overstige 25. 

Hans Rømer Skolen

26

Bilag 2, 3.

Det foreslås, at der dannes 7. klasser på baggrund af et gennemsnit på 25 elever og at der tildeles økonomi i henhold hertil. Dog tillægges skolelederen kompetence til at danne det antal klasser, der pædagogisk er mest fornuftigt, dog max. 28 elever pr. klasse.

Skole Nord

26

Bilag 2, 3.

Skolelederen bør tillægges kompetencen til al klasse- og holddannelse.

Ikke behov for centralt fastlagt detailstyring.

Formuleringerne i nuværende forslag er for upræcise og stive og giver ikke mulighed for at prioritere hensynet til barnet.

Rønneskolen

26

Bilag 2, 3.

Forslaget kan virke lidt ”stift” og kan forhindre, at der findes den bedste løsning i enkeltsituationer.

Bornholms Fælles Elevråd

31

Bilag 3

Bilaget bør udgår, subsidiært revideres i henhold til ny tildelingsmodel (gældende fra 1.1.2013).

Skole Nord

32

Bilag 4

Der ønskes i hvert skoledistrikt en synlig skoleleder.

Hver afdeling er besat med en synlig afdelingsskoleleder, der som daglig leder er fysisk placeret på afdelingen.

Souschef for skolelederen bør være placeret på en overbygningsafdeling.

Ledernes kompetencer skal være beskrevet og formidlet til personale og elever.

Hans Rømer Skolen

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2012

1.
Forslag til styrelsesvedtægt pr. 1. august 2012 efter høring (DOC)

2.
MED-udvalget PPR og Sundhedsplejen (DOC)

3.
Skolebestyrelsen, Skole Nord (DOC)

4.
Skolebestyrelsen, Hans Rømer Skolen (DOC)

5.
Skolebestyrelsen, Kildebakken (DOC)

6.
Bornholms Fælles Elevråd (DOC)

7.
Handicaprådet (DOC)

8.
Skolebestyrelsen Rønneskolen (DOC)

9.
Skolebestyrelsen og MED, Paradisbakkeskolen (MSG)

10.
Forslag til punkt 1.3 Indskrivning KB 120628 (DOC)

11.
Ændringsforslag til styrelsesvedtægten KB120628 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Forslag til skolepolitik efter høring

17.01.10P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 10. april 2012 at forslaget til skolepolitik med bilaget ”Den fleksible skole” skulle sendes i høring i perioden 11. april – 21. maj 2012.

I henhold til tidsplanen behandles Børne- og Skoleudvalgets indstilling af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. juni og kommunalbestyrelsen træffer den 28. juni 2012 endelig beslutning om skolepolitikken.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)     Børne- og Skoleudvalget drøfter de indkomne høringssvar og indstiller forslag til skolepolitik med bilaget ”Den fleksible skole” til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. juni 2012:

Høringssvarende drøftet, og indstilles til KB´s godkendelse, idet BSU indstiller at der med udgangspunkt i skolepolitikken, afholdes en skoletemadag hurtigst muligt efter sommerferien, med deltagelse af Kommunalbestyrelsen skoleleder og bestyrelser, hvor prioritering af skolepolitikkens udmøntning drøftes og hvor bestyrelserne i forlængelse inviteres til at udarbejder tids - og handleplan for implementering.   

 

Sagsfremstilling

Den 1. marts 2011 nedsatte Børne- og Skoleudvalget en arbejdsgruppe, der havde til opgave at fremkomme med forslag til målsætning for den bornholmske folkeskole.

Arbejdsgruppen blev i september 2011 udvidet med Ole Dreyer fra Børne- og Skoleudvalget.

I februar 2012 blev afholdt en ødækkende ”Skolens Dag”, hvor de fem temaer i forslaget til skolepolitik blev debatteret og suppleret med en række forslag til konkrete handlinger.

 

Forslaget til skolepolitik er opstillet i 5 punkter:

 

·         Fællesskab, relationer og samarbejde.

·         Plads til forskellighed og udfordringer for alle.

·         Tidssvarende fysiske rammer og fleksible lege- og læringsmiljøer.

·         Lyst og inspiration til livslang læring.

·         Lokal forankring - globalt udsyn.

 

Høringssvarene, det samlede forslag til skolepolitik samt bilaget ”Den fleksible skole” er bilagt sagen.

 

Der er i høringsperioden indkommet høringssvar fra Skole Nord, Hans Rømer Skolen, Rønneskolen, Paradisbakkeskolen, Paradisbakkeskolens MED udvalg, Kildebakken, Bornholms Heldagsskole, Handicaprådet og Arbejdsgruppen under Vores Bornholm.

Høringssvarene indeholder en række generelle forslag og vurderinger samt konkrete idéer til både indhold, rammer, ressourcer og procedurer.

Nedenstående oversigt indeholder resumé over de generelle og specifikke forslag i hvert af høringssvarene.

 

Skole Nord

Initiativet om en tidsvarende skolepolitik hilses velkommen, dog vurderes forslaget at være for omfattende og detaljeret. Der ønskes færre og prioriterede mål, så resurserne kanaliseres til de vigtigste mål. Mål og midler skal følges ad.

Idéer fra Skolens Dag foreslås samlet i et katalog som bilag til skolepolitikken. Også her ønskes ressourceforbruget beskrevet.

Hans Rømer Skolen

Enige i de budskaber, politikken udtrykker. Politikken bør anvise retning for det langsigtede, strategiske arbejde, derfor bør handlingsforslagene samles i et handlingskatalog til fælles inspiration. Der bør fokuseres på at sikre ressourcer til det nødvendige personale, de fysiske rammer, udvikling af forskellige læringsstile, talentpleje og optimering af de informationsteknologiske hjælpemidler.

Rønneskolen

Opbakning til skolepolitikken. Der bør udarbejdes en tids- og handleplan for gradvis implementering af skolepolitikken på ø-plan, hvor også de nødvendige ressourcer indtænkes. Politikken foreslås opdelt i vision, tidsplan, handleplan og idékatalog. Idékataloget indeholder forslag i stikords- eller overskriftform. Disse bør formuleres konkret handleanvisende og prioriteres politisk. Talentpleje og hold-/niveaudeling bør fremmes. Skolepolitikken bør følges op hvert år via dialogmøderne og kvalitetsrapporten.

Paradisbakkeskolen

En god skolepolitik, hvor de forskellige områder bør prioriteres og omsættes til virkelighed.

Paradisbakkeskolen

MED udvalget

En god skolepolitik. Vigtigt, at den bliver til virkelighed.

Kildebakken

Der bør politisk prioriteres ressourcer til at implementere skolepolitikken og følge op på implementeringen.

Der ønskes prioriteret blandt de mange idéer og indsatsområder, så skolen får mulighed for at arbejde hen over længere tid med et indsatsområde. Inklusions- og skolepolitik bør samtænkes, så der fokuseres på udvalgte temaer set ud fra det samlede sæt af politikker.

Bornholms Heldagsskole

Forventer, der er harmoni mellem inklusionspolitikken og skolepolitikken, da anbefalingerne ellers vanskeligt kan opfyldes af elever fra Bornholms Heldagsskole.

Handicaprådet

Finder skolepolitikken meget positiv.

Arbejdsgruppen under Vores Bornholm

Enighed i de fem overordnede kategorier, men der savnes en overordnet vision og et værdigrundlag. Arbejdsgruppen foreslår en ”Vision for Bornholmerskolen”, der kendetegnes ved at have én regionsskole bestående af Grønne kommunale Friskoler, hvor skolerne kan udvikle sig i forskellige retninger med egen profil, tiltrække spændende og dygtige lærere, hvor der videndeles med øvrige skoler, hvor forvaltningen fører tilsyn med den enkelte skole og kommunalbestyrelsen opretter korps af ressourcepersoner på hver skole med psykolog, familieterapeut, fysioterapeut, sundhedsplejersker, skolefé m.m.

Høringssvarets sammenfatning af målsætninger og indsatsområder på kort og længere sigt indeholder målsætninger, muligheder, begrænsninger og indsats på kort og længere sigt på områder som skolens indhold/filosofi, skolens betydning for barnet, skolens styring/betydning for leder/lærer og skolens betydning for samfundet.

 

Høringssvarene giver generelt udtryk for enighed i de 5 temaer, der er opstillet i forslaget og en række skoler peger desuden på vigtigheden af at vælge et mindre antal klart definerede mål, fokusere på at nå disse mål og afsætte de nødvendige ressourcer til arbejdet med målopfyldelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2012

1.
Skolepolitik i høring 12 04 2012.DOC (DOC)

2.
Tillæg til skolepolitik i høring 12 04 2012.DOC (DOC)

3.
MED-udvalget, Paradisbakkeskolen (MSG)

4.
Handicaprådet (DOC)

5.
Paradisbakkeskolen, skolebestyrelsen (MSG)

6.
Skolebestyrelsen, Skole Nord (DOC)

7.
Skolebestyrelsen, Kildebakken (DOC)

8.
Skolepolitisk høringssvar fra Vores Bornholm (PDF)

9.
Hans Rømer Skolen, Skolebestyrelsen (DOC)

10.
Skolebestyrelsen, Rønne Skolen (DOC)

11.
Bornholms Heldagsskole, bestyrelsen (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Forsøg med rullende skolestart 1.august 2013 til 31. juli 2016

17.20.05P08-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

7

 

Hvem beslutter

Børne- og skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På opfordring fra Børne- og skoleudvalget har en arbejdsgruppe udarbejdet et forslag til forsøg med rullende skolestart på Hans Rømer Skolen.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for børn og skole indstiller, at:

a)     Udvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at forsøget som beskrevet i vedhæftede bilag sendes i høring i bestyrelsen for dagtilbud Midt og skolebestyrelsen for Hans Rømer skolen.

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Indstilling godkendt, idet Børne- og Skoleudvalget forudsætter at forsøget gennemføres indenfor den bestående ramme.

 

Sagsfremstilling

Det foreslås, at forsøget omfatter dagtilbud Midt,  Børnehuset i Vestermarie og Hans Rømer Skolens afdeling Vestermarie.

 

Forsøget omfatter både rullende indskrivning og aldersintegreret indskoling (jf. folkeskolelovens § 34, stk. 3).

 

Rullende skolestart betyder, i den her forslåede version, at børn fra dagtilbud Midt vil få mulighed for at begynde i skole, når forældre efter en status- og udviklingssamtale med dagtilbuddets pædagoger vurderer, at det enkelte barn er parat. Der vil være mulighed for at starte på 4 forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret. Det kunne være i august, november, januar og april.

 

Indskolingen gøres samtidigt aldersintegreret. Ved aldersintegreret indskoling optages børnene i en indskolingsdel, som dækker henholdsvis 0., 1. og 2. klasse (med trinvis opstart på skoleafdelingen). Som afløser for årgangsdelte klasser dannes aldersintegrerede grupper, hvori børnene løbende optages. Derudover etableres der faglige læringsrum, hvortil holddannelsen kan foretages på baggrund af børnenes kompetencer, køn, interesser, behov mv. Dermed forbedres mulighederne for en systematisk differentiering af undervisningen. Målet er herigennem at skabe øget tilstedeværelse, deltagelse, læring og udvikling for alle børn

Børnene ruller ikke ind i en årgangsdelt klasse, men optages i en aldersintegreret gruppe med børn i alderen svarende til 0.-2. klasse. ”Indrulningen” sker i månederne lige omkring barnets 6 år fødselsdag. Gruppen er det fællesskab som gælder i hele indskolingen. Hver gruppe består af maksimalt 22-25 elever, hvortil der er knyttet en lærer eller pædagog som således følger eleverne frem til overgangen til tredje klasse.

Med udgangspunkt i elevernes faglige kompetencer fordeles eleverne på hold i fagene dansk og matematik. På holdene evalueres eleverne løbende for at sikre den bedste faglige udvikling. Når eleverne har nået et tilstrækkeligt fagligt niveau, ruller de videre til næste trin/kompetencedifferentierede hold. Det foreslås, at der oprettes 3 hold med 3 niveauer, alternativt kun 2 hold, hvis elevtallet er for lavt til tre hold.

Når nye elever starter i skole, modtages de af et allerede etableret fællesskab med kendskab til praktiske og adfærdsmæssige forventninger. De nye elever bydes velkommen og knyttes på forskellige måder til ældre og jævnaldrende børn. Når eleverne skal videre fra indskolingen og over i 3. klasse, sker dette til en traditionel, aldersopdelt klasse til august. Det betyder, at nogle børn således går 3,5 eller tæt på 4 år i indskolingen, mens

andre kun går der i knap 3 år. Hvorvidt en elev skal blive i indskolingen eller fortsætte i 3. klasse, afgøres af lærer og forældre i samarbejde. Altså kan nogle børn have et indskolingsforløb på mere end tre år, mens andre kan have et lidt kortere indskolingsforløb.

 

Økonomiske konsekvenser

Uddannelsesstyrelsens evaluering fra november 2003 viser at ”forbruget af specialundervisning påvirkes i nogen grad af rullende skolestart”. Det typiske svar er, at der ikke er direkte besparelser på specialundervisningsområdet. Imidlertid er der ressourcegevinster ved at have mulighed for at prioritere pengene beregnet til specialundervisning anderledes. Omvendt er der i nogle tilfælde anvendt mere administrativ til informationsmøder m.v. især i projektets opstartsfase. Efter at driften er implementeret er ressourceforbruget uændret.

 

Der forslås derfor at dagtilbud og skole prioriterer indsatsen i opstartsfasen for at give projektet så gode betingelser for en positiv begyndelse som muligt.

 

Forslaget kan ikke forventes at være udgiftsneutralt på alle afdelinger, fordi der kan ske en forskydning af budgettet mellem SFO/skolebørnehave og børnehave.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2012

1.
Notat af 9. juni 2012 (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 8  Midlertidigt kapacitetsudvidelse i dagtilbudsdistrikt Vest

28.03.00G00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

På Børne- og Skoleudvalgets møde den 8. maj 2012, ønskede udvalget på deres efterfølgende møde, et forslag til opnormering af Skovbørnehaven med 20 børn pr. 1. august 2012, med henblik på løsning af det midlertidige forøgede kapacitetsbehov i Distrikt vest.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)     punktet tages op til drøftelse i udvalget

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Muleby Børnehus driftes midlertidigt, fra 1. august 2012, som udflytterskovbørnehave fra Trinbrættet Rønne Nord og der arbejdes videre med forslag til samlet løsning, der imødekommer den forventede kapacitetsmangel i Rønne og behovet for udvidet kapacitet i den bestående skovbørnehave.  

 

Sagsfremstilling

Ønsket om udvidelse af antallet af pladser i Skovbørnehaven, udspringer oprindeligt af et ønske tilkendegivet af distriktsbestyrelsen i Dagtilbud Vest, i forbindelse med udarbejdelsen af den langsigtede plan for dagtilbud. Ønsket omhandlede en udvides af Skovbørnehaven til 30 børn med fuld åbningstid.

 

7. februar 2012, besluttede udvalget, at der i løbet af 2012, skulle udarbejdes en plan for udviklingen af distrikt vest, en plan der sikrer større kapacitet, fastholder og udvider skovbørnehavetilbuddet, samt eventuelt sammenlægger afdelinger, samt overvejer en ændret ledelsesstruktur.

 

Sekretariatet har afholdt møde med Teknik og Miljø med henblik på, at afdække de krav, der stilles til forskellige typer af umiddelbare udvidelser af skovbørnehaven i Distrikt Vest. Krav som er bestemmende for, hvor hurtig en løsning kan tilvejebringes. Centrale elementer i en sådan bedømmelse er, om der ønskes en udvidelse i antal pladser med bestående åbningstid eller om der ønskes en udvidelse af såvel antal pladser, som åbningstid.

 

1.    Hvis der ønskes en udvidelse på eksisterende grundlag – altså med deltidsåben - vil det være muligt ved opstilling af pavilloner. For at udvide skovbørnehaven skal der søges byggetilladelse og landzonetilladelse. Landzonetilladelse gives normalt efter ca. 2 måneder, men hvis der indkommer klage over byggeriet, kan der gå op til 1 år, inden sagen kan afgøres. Planafdelingen kan ikke umiddelbart se, at der skulle være noget til hinder for en udvidelse, men det kræver et projektmateriale på børnehaven, inden sagen kan vurderes. Derudover vil Byg kræve at der etableres personalefaciliteter, handicapadgang og handicaptoilet i skovbørnehaven.

 

Det kan tilføjes at denne løsning ikke forventes at imødekomme det forventede forøgede pasningsbehov i distrikt Vest, da det i ovevejende grad forventes at være ønsker til fuldtidspladser.

 

2.      Hvis der er tale om etablering af ekstrapladser med samtidig udvidelse af åbningstid vil der være tale om etablering af en ny institution, med de krav der følger heraf- et element heri er at udvidelsen skal omfatte en bygning med grupperum til indvendige aktiviteter for børnene. I dette tilfælde skal de gældende krav fra BR10 overholdes – hvilket svarer til de krav der pt. stilles til den nye børnehave i Åkirkeby.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 9  Ansøgning om dispensation for styrelsesvedtægt for dagtilbud

28.09.16P24-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

9

 

Hvem beslutter

Børne og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Distriktsbestyrelsen i Dagtilbud Øst, ansøger om dispensation for styrelsesvedtægten for distriktsbestyrelser og forældreråd i dagtilbud, i forhold til sammensætningen af distriktsbestyrelsens medlemmer.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)     bestyrelsen anmodning om dispensation for vedtægterne imødekommes, så distriktsbestyrelsen repræsenteres af to forældre pr. forældreråd

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Indstilling godkendt

 

Sagsfremstilling

Efter lukning af afdelingerne Jordbærhuset og Solen, er der nu 3 afdelinger tilbage i distrikt Øst, indskrænkningen betyder, at forældrerepræsentationen nu er på 3 forældre i distriktsbestyrelsen, dette skønnes ikke at være tilstrækkeligt, idet der jf. § 2. stk. 3 altid skal være et flertal af stemmeberettigede forældre i distriktsbestyrelsen.

 

Bestyrelsen anmoder om dispensation i henhold til styrelsesvedtægten § 2, hvori der står, at distriktsbestyrelsen består af en forældrerepræsentant fra hvert forældreråd, distriktsbestyrelsen ønsker mulighed for repræsentation af to forældre fra hvert forældreråd.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2012

1.
Ansøgning fra distriktsbestyrelsen (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 10  Digital kommunikation og videndeling mellem forældre og dagtilbud

85.11.08A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Som en del af økonomiaftalen for 2012 og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, er der enighed mellem kommunerne og Regeringen, om en plan for obligatorisk digitalisering frem mod 2015.

Målet er at 50 % af landets kommuner i 2013, anvender digital kommunikation mellem forældre og institution, samt at alle kommunens institutioner i 90 % af kommunerne, i 2015 anvender elektronisk kommunikation med forældrene.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)     der indkøbes trådløst netværk, Touchskærme, iPad m. licens, covere og holdere, samt systemet Tabulex ”Daginstituion Børn” som beskrevet i afsnittet ”økonomiske konsekvenser”

b)     den samlede udgift finansieres via ikke forbrugte midler fra 2011, på sekretariatspuljen for politikområde 01 Dagtilbud

c)     der ansøges chefgruppen, om dispensation til indkøb af iPad

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Under hensyntagen til den økonomiske situation i kommunen udskydes projektet til genbehandling til udmøntningen af den langsigtet plan for dagtilbud foreligger. 

 

Sagsfremstilling

På folkeskoleområdet foregår en stor del af kommunikationen i dag mellem lærere og forældre via internettet på ”Skoleintra”. Et mål i digitaliseringsstrategien er, at dette udbredes til dagtilbudsområdet, hvor der også er omfattende kommunikation mellem forældre og institution, om alt fra ferieplaner, til indkaldelser til forældremøder og praktiske beskeder om eksempelvis ture og arrangementer.

 

Formål
Det primære formål er, at frigøre ressourcer til den pædagogiske kerneopgave i dagtilbuddene, nemlig pasning af børn i børnehaver og vuggestuer og samtidig få forældrene til, at føle sig bedre orienterede og få et tættere samarbejde med deres børns dagtilbud.

Forældre og personale slipper for papir, kalendere, post-it beskeder og diverse afkrydsningslister

 

Proces

Distriktslederne for dagtilbud, leder af Børnenes Dagpleje og Pladsformidling, virksomhedsleder Mælkebøtten og den administrative medarbejder for dagtilbud, har deltaget i præsentationer af fire forskellige ”forældreintranets” løsninger, hvoraf gruppen valgte produktet fra Tabulex ”Daginstitution Børn”

 

Hvad kan ”Daginstitution Børn”

Alle børns stamoplysninger opdateres hver nat, via indenrigsministeriets CPR register, det betyder, at den enkelte afdelingsleder ikke selv skal ind og rette i de basale oplysninger.

 

Forældrene udfylder selv de data, der ikke hentes fra CPR registret, for eksempel barnets ”stamskort”, hvori alle nødvendige stamoplysninger forefindes, samt give tilladelser til for eksempel foto og transport.

 

Forældrene meddeler sygdom, fri- og feriedage for deres børn, oplysningerne kan sendes via computer, Iphone, iPad eller Android mobiler.

 

Systemet har en ”komme og gå” funktion, hvor forældre via en touchskærm i deres barns institution, selv trykker deres barn ind og ud. På skærmen kan ses forældrenes indtastede informationer, om møde og afhentningstidspunkter, samt de eventuelle aftaler der er lagt ind for eksempel, at barnet har en legeaftale eller hentes af farmor.

 

Hver afdeling får mulighed for, at oprette en hjemmeside tilsvarende ”Skoleporten” på Skoleintra.

 

Derudover kan

·         der kommunikeres mellem institution og forældre skriftligt

·         der uploades billeder, lyd og små film

·         systemet bruges til dokumentation af de pædagogiske læreplaner

·         systemet bruges til tilmelding til møder og arrangementer

·         bruges til intern kommunikation for eksempel mellem ledelse og personale

·         afdelingsleder kan lave fremmødestatistikker, samt udskrive diverse lister

 

Tidsplan:

Juni 2012:

·         Underskrive aftale med Tabulex

·         Planlægge 7 workshop a´2 timers varighed for alle medarbejdere med Tabulex

·         Øvrige aftaler med Tabulex foretages

·         Aftale tidsplan for installering af trådløst netværk med IT afdelingen

·         Aftale indkøb og øvrige installationer med IT afdelingen

 

Ibrugtagelse af systemet, så snart ovenstående procedure er aftalt og afviklet.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående beregning er baseret på etablering af systemet i 21 dagtilbudsafdelinger, i Mælkebøtten og i 9 dagplejelegestuer, Mælkebøtten og legestuerne skal ikke have Touchskærme.

 

21 x trådløst net Accespoint inkl. licens a´ 4.200 kr. + kabling 3.500 kr. = 7.700

161.700

21 stk. Touchskærme et stk. pr. afdeling a´ 6.000 kr.

126.000

61 stk. iPad 16. GB med Sim kort a´ 3.700 kr.:

225.700

61 licenser (550 kr./enhed.)

33.550

Cover og holdere til vægophængning til 61 iPad ca. 300 kr. pr sæt.

18.300

Tabulex "daginstitution børn" opstart og implementering herunder workshops

150.000

Tabulex service i alt 1. år

53.640

I alt

768.890

 

Udgiften foreslås finansieret via ikke forbrugte midler fra 2011, på sekretariatspuljen for politikområde 01 Dagtilbud.

 

Efterfølgende vil der være en årlig serviceafgift på 53.640 kr. som foreslås finansieret af dagtilbudsdistrikterne, dagplejen og Mælkebøtten.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11  Orientering om tilsynsopgaverne på det specielle børne- og ungeområde

27.30.00A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

11

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I tilknytning til den stadig større fokusering i den offentlige debat på tilsynsfunktionerne indenfor det specielle børne- og ungeområde er der udarbejdet et materiale, der har til formål at give et overblik over de nuværende aktiviteter samt en tilkendegivelse af hvilke udviklingstendenser og muligheder, der tegner sig.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)     orienteringen tages til efterretning og indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Orientering taget til efterretning og indstilles til Kommunalbestyrelsen´s godkendelse.

 

Sagsfremstilling

I den aktuelle offentlige debat om det specielle børne- og ungeområde indgår kommunernes tilsynsforpligtelser og -funktioner som centrale elementer. Det overordnede formål med tilsyn er at sikre og udvikle kvaliteten af både den personrettede indsats og selve anbringelsesstedet. I den proces kan tilsyn selvfølgelig ikke stå alene, men er et vigtigt og nødvendigt element.

Det samlede billede af tilsynsopgaverne er sammensat og komplekst og det er derfor fundet hensigtsmæssigt at sikre et overblik, som kan indgå i en baggrundsviden, der kan indgå i forskellige overvejelser.

 

Senest har Social- og Integrationsministeren og KL har i fællesskab udarbejdet 10 anbefalinger til at sikre kvaliteten i tilsynsopgaverne overfor anbragte børn. Der er udarbejdet en særskilt udvalgssag, hvor de enkelte forslag mere detaljeret gennemgås. Sagen behandles i Bornholms Regionskommunes Børne- og Skoleudvalg den 4. juni 2012.

 

I overbliksmaterialet beskrives de tilsynsopgaver som knytter til Serviceloven bestemmelser om døgnophold for børn og unge. Det vil sige at det ikke omfatter tilsynsopgaver som knytter sig til skole- og dagtilbud, sundhedslovgivning eller anden form for lovgivning indenfor børne- og ungeområdet. Der er fokuseret på det løbende tilsynsarbejde og kun henvist til andet materiale hvor det handler om de processer, der foregår ved godkendelsen.

 

Materialet indeholder dels en oversigt over kommunens forskellige tilsynsforpligtelser og dels en mere detaljeret beskrivelse for tilsynsopgaver, der knytter sig til anbragte børn.

 

Der er angivet nogle centrale oplysninger om Bornholms Regionskommunes forskellige aktører i opgaveløsningen og aktivitetsniveau i tilsynsopgaverne.

 

De konkrete tilsynsaktiviteter udgør på årsbasis:

 

Driftmæssige tilsyn:                 22 tilsynsbesøg på opholdssteder, heraf 7 med 2 personer

                                              60 tilsynsbesøg i plejefamilier

Personrettede tilsyn:             300 børnesamtaler

                                            1760 handleplansrevisioner

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2012

1.
Overblik tilsynsopgaver (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

12   Orientering om Social- og Integrationsministerens anbefalinger og forslag til forbedret praksis for det videre arbejde i tilsynsopgaven

27.30.00A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

12

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

I Barnets reform indgik ønske om et kvalitetsløft i tilsyn på børneområdet. Social- og Integrationsministeren og KL har gennemført et eftersyn og efterfølgende udarbejdet et sæt anbefalinger for godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)      Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen og forslag til forbedret praksis for det videre arbejde i tilsynsopgaven overfor opholdssteder og plejefamilier til efterretning.

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Indstilling taget til efterretning

 

Sagsfremstilling

Social- og Integrationsministeren og KL indgik den 24. november 2011 en partnerskabsaftale om bl.a. et samarbejde om opfølgning på Barnets Reform og elementer i en kommende socialreform. Aftalen er det første skridt om et kvalitetsløft i kommunernes tilsyn med anbringelsessteder for børn.

 

Social- og Integrationsministeren og KL har gennemført et eftersyn og efterfølgende udarbejdet et sæt anbefalinger for godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge. Sigtet er, at tages der højde for disse anbefalinger, er der god sandsynlighed for, at godkendelsen og tilsynet har høj kvalitet. Centralt for anbefalingerne er et fokus på at inddrage børnenes egen oplevelse af anbringelsen, så dette perspektiv indgår som et centralt element i tilsynet.

 

 

 

Udgangspunktet er at der er behov for øget kommunalpolitisk fokus på godkendelse og tilsyn. både i forhold til kvaliteten af opgaven og i forhold til organisering af tilsynet, herunder adskillelsen af tilsynet fra de medarbejdere, der anbringer børn.

 

Ankestyrelsen har for socialministeren gennemført to undersøgelser af det kommunale tilsyn med anbringelsessteder og anbragte børn og unge. Undersøgelsen er gennemført i 10 kommuner; Bornholms Regionskommune har ikke deltaget.

Den ene undersøgelse havde fokus på kommunernes retningslinjer, og på hvordan de i praksis gennemfører det driftsorienterede tilsyn med anbringelsesstederne og det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge.

I den anden undersøgelse er plejefamilier, private opholdssteder og kommunale døgninstitutioner i de samme 10 kommuner bedt om at vurdere, hvordan de oplever det kommunale tilsyn.

Bl.a. på baggrund af konklusioner i de gennemførte undersøgelser har KL samt Social- og Integrationsministeren udarbejdet et sæt anbefalinger for godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge. De omfatter

 

1.      Kommunalbestyrelsen har ansvaret for godkendelses- og tilsynsopgaven. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen tager stilling til den rolle, den har i forbindelse med kommunens praksis for godkendelse og tilsyn.

  1. Ledelsen bør sikre klare retningslinjer for kommunens godkendelses- og tilsynspraksis
  2. Forudsætningen for et godt tilsyn er en god godkendelse
  3. Kommunen skal sikre faglig bæredygtighed i opgaveløsningen
  4. Det driftsorienterede og det personrettede tilsyn skal koordineres
  5. Inddrag børnenes perspektiver i det driftsorienterede tilsyn - og brug altid flere kilder
  6. Barnet bør vide hvor det kan henvende sig ved akutte problemer på anbringelsesstedet
  7. Fokusér på, om anbringelsesstedet understøtter børnenes udvikling
  8. Hav styr på opholdsstedernes økonomi
  9. Reagér på faresignaler og tegn på utilstrækkelig kvalitet

 

I bilag er der nærmere angivet og kommenteret i hvilken grad anbefalingen må anses for at være imødekommet på nuværende tidspunkt ligesom der er tilføjet forslag til forbedring af den nuværende praksis.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2012

1.
Skema til BSU-sag (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13  Forslag til flytning af aflastnings- og døgntilbuddet Løvstikken og sammenlægning af aflastningstilbuddene for børn og voksne

85.00.00A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

04-06-2012

6

 

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

13

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Arbejdstilsynet har ved gentagne besøg kommet med påbud i forhold til de fysiske rammer på Løvstikken. Baggrund for påbuddene er bygningens fysiske indretning i forhold til målgruppens nedsatte funktionsevne, de enkelte børns behov for forskellige hjælpemidler og i situationer flere hjælpere til det enkelte barn/ ung.

 

Derudover er der akut mangel på pladser på døgndelen og venteliste på, at få børn i aflastning på Løvstikken.

 

Aflastningen på Løvstikken og voksenaflastningen i Rø, er tilbud til forholdsvis små grupper af brugere. Det er foreslås derfor at de 2 aflastningstilbud sammenlægges og løses i et tværsektorielt samarbejde.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed og områdechefen for Børn- og Skole indstiller til Socialudvalget og Børne- og Skoleudvalget:

·         at døgntilbuddet Løvstikken flyttes til ”Hjemmet” i Klemensker

·         at aflastningstilbuddene for børn og voksne sammenlægges

·         at det indstilles til, at sagen sendes til kommunalbestyrelsen med henblik på, at sagen sendes i høringsproces i handicaprådet og relevante medudvalg.

 

Socialudvalget, den 4. juni 2012:

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 4.juni 2012:

Indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Arbejdstilsynet har ved besøg i 2012, 2011 og tidligere år, gentagne gange kommet med påbud i forhold til det fysiske arbejdsmiljø på aflastnings og døgninstitutionen Løvstikken.

Ved besøget i år vurderes flere gangarealer for smalle for beboere med hjælpemidler og hjælpere, flere værelser vurderet for små når der skal være plads til hjælpemidler og hjælpere, dør åbninger ved hoveddør, i gangarealer og til flere værelser er for smalle.

 

Derudover er der lige nu børn med vidtgående funktionsnedsættelser som ikke kan modtage den døgnplads de ifølge lovgivningen er berettiget til. Endelig er der børn på venteliste til aflastning, og de nuværende børn, der er visiteret til Løvstikken kan ikke modtage aflastning i det omfang der er bevilliget, grundet manglende værelser/ pladser.

 

Ejendomsservice har gennemgået bygningen, for at vurdere om der er mulighed for at foretage ændringer, der kan tilgodese arbejdsmiljøpåbud og pladsproblemer. Det vurderes ikke muligt inden for den nuværende bygningsmasse.

 

På baggrund af ovenstående er det undersøgt om andre bygninger i regionskommunen ville kunne rumme de aktiviteter, som for nuværende foregår på Løvstikken og samtidig voksenaflastningen i Rø.

 

Efter en gennemgang af kommunale bygninger, vurderes Hjemmet i Klemensker som det mest egnede. Dels på grund af størrelse og indretning, men også fordi Hjemmet vil være ledigt fra august 2012 og derfor vil kunne stå klar indenfor en tidshorisont, som tilgodeser de sidste påbud fra Arbejdstilsynet.

 

Teknik og Miljø vurderer, at bygningen i Klemensker ikke væsentligt ændrer anvendelse, hvorfor der kun skal ansøges om byggetilladelser til konkrete ombygninger/ ændringer ved bygningen.

Der vil her være det mulighed for det nødvendige antal pladser, bygningen er i et plan, gangarealer, døråbninger og de fleste toiletter opfylder allerede nu kravene fra arbejdstilsynet.

 

Det vil fortsat være nødvendigt at indrette:

2 hygiejnerum (specielle baderum med lifte, bårer og andet som er nødvendigt for beboere med vidtgående funktionsnedsættelse).

Køkken, det nuværende er kun godkendt til anretning, ikke produktion af mad.

Et ekstra opholdsrum, så beboere med fast bopæl på institutionen kan bo og opholde sig i rolige hjemlige omgivelser. Derudover er flere opholdsrum nødvendigt for at tilgodese beboernes meget forskellige individuelle behov på baggrund af deres funktionsnedsættelse.

Adgangsforholdene ved hovedindgangen skal forbedres.

Derudover maling, ny gulvbelægning og andet.

 

Børne- og Skolesekretariatet har forsøgt at udarbejde en prognose for det fremtidige behov for døgnpladser og aflastning. Men da det ikke kan forudses, i hvilket omfang forældre ønsker og bevilliges aflastning, eller hvornår forældre ikke længere magter at passe børnene hjemme, kan en realistisk prognose for behovet ikke forudses. Behovet har haft en stigende tendens de sidste 10 år, samtidig med det faldende børnetal. Bl.a. vælger et stigende antal forældre at blive på arbejdsmarkedet, også selvom de har fået et barn med handicap.

 

Med baggrund i det begrænsede antal brugere, af både aflastningen i Rø og på Løvstikken, vurderes det at være muligt at kunne tilbyde begge grupper af brugere, et bedre og mere fleksibelt aflastningstilbud ved at slå tilbuddene sammen, ligesom den stigende specialisering af personalet i forhold til særlige handicap, bedre kan tilgodeses i et samlet tilbud.

 

Forslag til fremtidig organisering vil snarest blive forelagt Børne- og Skoleudvalget og Socialudvalget for endelig stillingtagen 

Økonomiske konsekvenser

Anlægsudgifter:

Teknik og Miljø har udarbejdet en kalkulation for ombygning og istandsættelse af bygningen i Klemensker, som er vedhæftet sagen.

Anlægsudgifterne er beregnet til 4.045.217,-.

 

 

Driftsudgifter:

Der forventes øgede driftsudgifter i det omfang der visiteres børn/unge til døgnpladser.

En del af udgiften dækkes af reduktion i andre foranstaltninger i familien.

Den nuværende bevilligede aflastning er budgetteret i Familiecenteret og på Røbo og dækkes herfra.

 

Løvstikken har kun i begrænset omfang eget driftsbudget, som ikke vil blive ændret. Derudover betaler Familiecenteret pr. døgn et barn/ ung er i aflastning, eller fast bor på institutionen.

På Røbo indgår aflastningen i grundbudgettet.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Socialudvalget 4. juni 2012

1.
Løvstikken Kalkulation (XLS)

2.
Notat-Flytning af voksenaflastning (DOC)

3.
Notat- Flytning af Løvstikken (DOC)

4.
Notat fra Ejendomsservice (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Økonomi og status på implementeringen af BDO´s anbefalinger i Bornholms Familiecenter

00.15.01G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

14

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Ved den seneste budgetopfølgning forventes et merforbrug på 17,3 mio. kr. i forhold til budget 2012 på Bornholms Familiecenter.

 

Børne- og Skoleudvalget får herudover forelagt en status på implementeringsplanen, der angiver, hvordan BDO’s anbefalinger er iværksat, og hvornår de afsluttes.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at:

·         Budgetopfølgningen og orienteringen tages til efterretning.

·        det forebyggende arbejde og egne tilbud styrkes ved at etablere en ny funktion, som beskrevet i den nedenstående. 

·        At myndighedsafdelingen defineres som én afdeling på 3 adresser med én overordnet leder assisteret af 2 eller 3 lokale teamledere.

 

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Indstilling godkendt

 

Sagsfremstilling

I forhold til budgetopfølgningen der var på udvalgets dagsorden på mødet den 8. maj 2012, er forventningerne til merforbruget opjusteret ved den seneste budgetopfølgning, hvor der forventes et merforbrug på 17,3 mio. kr. i 2012 – jf. bilag.

Det øgede merforbrug i forhold til budgetopfølgningen, udvalget blev forelagt den 8. maj 2012, skal primært tilskrives akutanbringelse i plejefamilie samt at der, ud fra et forsigtighedsprincip, er indregnet betaling for undervisning på specialskole, hvor der for nuværende forgår en udredning omkring de kontraktlige forpligtigelser.

 

 

 

Der er i projektet pt. sat fokus på fire konkrete indsatsområder:

·         Efterprøvning af BDOs måltal. Når BDO´s måltal er efterprøvet, foreligger der en baseline – der kan danne udgangspunkt for det videre arbejde. Der er udarbejdet procesplan for hele forløbet

·         Sagsgennemgang med henblik på at skabe et overblik over antal sager i BFC, sagskvaliteten, behov for kompetenceløft samt bringe sagerne i overensstemmelse med gældende regler.

·         Den organisatoriske udvikling

·         Ombygning, herunder den fysiske flytning af sagsbehandlerne

 

Det fortsatte arbejde i projektet bliver prioriteret i forhold til ovenstående. I denne status tages der særligt udgangspunkt i behovet for organisatorisk udvikling.

 

Genopretning af økonomien:

Efterprøvning af BDOs måltal:

·         Der arbejdes for nuværende med udarbejdelsen af et fyldestgørende materiale som grundlag for en politisk debat omkring Bornholms Familiecenters budget 2013 m.fl.

·         Som en central del af afdækningen af paradigmeskiftets måltal, indgår en dybere analyse af de respektive anbringelsessager. I analysen klarlægges de enkelte sagers potentiale i forhold til paradigmeskiftet og indplacering på børneliniealen. På sagsniveau vil der herefter udarbejdes handleplaner med henblik på at sikre, at den samlede mængde anbringelsessager på sigt er i overensstemmelse med paradigmeskiftet.

 

Grundet det nuværende ressourcetræk i forbindelse med den overordnede sagsgennemgang, er dette analysearbejde endnu ikke i fuld kadence. Sagsgennemgangen er endvidere afgørende at få afsluttet først, da den skal medvirke til at løfte sagsbehandlingen formelt og processuelt. Dette er essentielt for at kunne træffe og gennemføre de rigtige og nødvendige afgørelser i tråd med paradigmeskiftet.

Sagsgennemgangen forventes afsluttet juni 2012. Herefter vil analysearbejdet i forhold til anbringelserne have fuld fokus med henblik på, at gå efter de økonomiske effekter af paradigmeskiftet.

 

Dataregistrering og målrettet ledelsesinformation:

·         I forhold til dataregistreringen er igangsat et arbejde omkring implementeringen af børn- og ungeområdet i kommunens ledelsesinformationssystem (KOMLIS).

Som en del af dette arbejde indgår, at datagrundlaget registreres fuldt ud i KMD’s Børn og Voksne.

I den nuværende projektplan for implementeringen, forventes idriftsættelse i uge 19. Der forestår også efterfølgende et stort arbejde med at sikre en fuld dataregistrering i Børne og Voksne samt videreudvikling og tilpasning af selve børne- og ungemodulet i KOMLIS.

 

Der er ikke tale om hyldevare-software og et færdigudviklet modul. Kommunen træder i samarbejde med leverandøren de første skridt i en fuld sammentænkning af dataregistrering i Børn og Voksne og udtræk i KOMLIS. Blandt andet derfor, forventes den fulde implementering af systemet kun, at være afsluttet omkring årsskiftet 2012/2013.

 

 

Styring af faglig udvikling:

Konkret gennemførelse af kvalitetssikring af sagsbehandlingen i BFC ved en gennemgang af samtlige sager.

 

Fokus i sagsgennemgangen, er fortsat om sagerne formelt og processuelt lever op til gældende regler. Der er på nuværende tidspunkt gennemgået godt 90 pct. af sagerne.  Arbejdet skal resultere i et totalt overblik over hvor mange sager, der er i BFC, klarlægge og imødekomme behovet for kollektive og individuelle kompetenceløft samt en individuel plan for genopretning af sagsstammen.

·         Der handles allerede nu på den viden sagsgennemgangen giver. De sagsbehandlere, som har fået gennemgået deres sagsstamme arbejder med genopretning af denne.

·         Der er i sagsgennemgangen fokus på sagsantallet, herunder henlæggelse af sager m.m.

 

Tidsplanen for arbejdet er fortsat at hele arbejdet med sagsgennemgangen forventes afsluttet primo-medio juni 2012.

 

 

Etablering af en tydelig organisering:

 

For så vidt angår den organisatoriske udvikling i BFC blev der på seneste udvalgsmøde den 8. maj givet en mundtlige orientering om hvilke tanker virksomhedsledelsen gør sig.

 

Målet for dette er at sikre det fortsatte genoprettende arbejde i BFC, i overensstemmelse med, og i respekt for de konkrete politiske beslutninger vedrørende organiseringen og de intentioner der ligger bag. En af disse udfordringer er en fortsat udvikling og sikring af det faglige ensartede arbejde på myndighedsområdet, når myndighedsudøvelsen fremadrettet vil skulle ske på flere lokationer.

 

I handleplanen fra maj 2010 – som man politisk i KB har truffet beslutning om at følge 1.juli 2010 – skal organisationen i BFC understøtte den tværfaglige sagsbehandling, tidlig forebyggende indsats og lokalt samarbejde med dagtilbud, skoler etc.

 

På BSUs møde den 7. september 2010 besluttedes en model indstilling om 1 virksomhedsleder, 2 distriktsledere og 1 behandlingsleder.

 

BFC står nu overfor – Efter sommerferien – at skulle gennemføre udflytningen til de 3 lokaliteter, der er peget på af Børne- og Skoleudvalg og Kommunalbestyrelsen.

 

Ved udflytningen skal fokus som ovenfor beskrevet holdes på den socialfaglige udvikling, der allerede er sket og den fortsatte udvikling af samarbejdet med skole- og dagtilbudsområdet.

 

Ved udflytningen er det ligeledes afgørende, at borgerne kan forvente den samme kvalitet i sagsbehandlingen og samme afgørelser ved enslydende problemstillinger. Der skal være en retssikkerhed for borgeren ved henvendelser ved alle 3 lokaliteter.

 

Der skal være et ensartet serviceniveau og medarbejderne skal også have ensartede arbejdsvilkår på alle lokaliteter.

 

KL har netop opfordret kommunerne til at skærpe opmærksomheden på arbejdet med udsatte børn og deres familier.

 

På den baggrund ønsker ledelsen at styrke arbejdet med det forebyggende arbejde og egne tilbud ved at etablere en ny funktion, som beskrevet nedenfor. Den ene distriktsleder frigøres til dette arbejde.

 

Samtidig ønskes arbejdet styrket i Myndighedsafdelingen på de 3 adresser.

 

Erfaringerne fra sagsgennemgangen og fra Ankestyrelsens gennemgang af de 10 udvalgte sager samt de retssikkerhedsmæssige overvejelser ved at være lokaliseret 3 forskellige steder peger sammen med KLs anbefalinger på, at Myndighedsafdelingen defineres som én afdeling på 3 adresser med én overordnet leder assisteret af 2 eller 3 lokale teamledere.

 

De faglige grunde for forslaget om en myndighedsafdeling på tre adresser er;

 

·        Én Myndighedsafdeling vil bedre kunne varetage borgerenes retssikkerhed med ensartede afgørelser og visitationer.

·        Én Myndighedsafdeling vil bedre kunne varetage Ankestyrelsens KLs påpegninger af, at sikre sammenhæng og samordning indsatsen overfor udsatte børn og deres familier.

·        Én Myndighedsafdeling vil med større kraft kunne fokusere på Paradigmeskiftets målsætning i forhold til et øget samarbejde med daginstitutionerne, skolerne, de interne tilbud og de eksterne tilbud.

·        Myndighedsafdelingen skal fortsat udvikle vilkårene for Skole- og familierådgivernes samarbejde med skoler og undersøge muligheder for at udvide ordningen til daginstitutionerne.

 

 

Samtidig fremhæver KL og Paradigmeskiftet det målrettede arbejde med udsatte familier.

 

I BFC er der derfor yderligere sat fokus på at udvikle egne tilbud, så i endnu højere grad kan være alternativ til anbringelse.

 

En række familier vil, som følge af paradigmeskiftet, i mindre omfang skulle have støtte fra Myndighedsafdelingen, men vil kunne drage nytte af en kvalificeret rådgivning og vejledning den kommunale rådgivningsenhed.

 

Paradigmeskiftet lægger også op til en højere grad af ressourcebevidsthed i de forebyggende foranstaltninger og deres samspil med egne tilbud i Børne- og Familiehuset / Ungehuset.

 

KL understreger kommunernes ansvar for arbejdet med tilsyn og bekymringshenvendelser.

 

Der etableres derfor en funktion,

·        der kan videreudvikle Børne- og Familiehuset samt Ungehuset med et tydeligere familieperspektiv, der kan forbedre familiernes muligheder for at løse deres egen problemstillinger inden for familiens egen ramme.

·        Servicelovens §11 pålægger Kommunalbestyrelsen ansvar for at sikre, at alle kan få rådgivning om familiemæssige problemstillinger. En række af disse familier er placeret på Børnelinealen, hvor BFCs Myndighedsafdeling ikke skal gå ind i et længerevarende arbejde. Disse borgere har fået og får fortsat rådgivning i Åben Anonym Rådgivning, som er placeret på Almegårds Kaserne. Der vil forventeligt være behov for at styrke og koordinere denne rådgivning, givet iht. § 11.

·        BFC har hidtil anvendt en række løst tilknyttede medarbejdere i familier med særlige støttebehov, som for eksempel ”Hjemme hos”. Det skal undersøges et fast korps kan give en større fleksibilitet go en bedre ressourceudnyttelse.

·        KL peger på kommunernes arbejde med tilsyn med børn anbragt udenfor eget hjem.  Det skal undersøges, hvordan tilsynet kan udvikles i sammenhæng med det generelle tilsyn, der føres fra Børne- og Skolesekretariatet både i forhold til børn anbragt i familiepleje og på eksterne tilbud.

·        Endelig kan det overvejes om bekymringshenvendelserne kan behandles kvalitativt bedre ved at sammenhæng med medarbejdere, der arbejder med tilsyn.

 

BFCs anden distriktsleder varetager denne funktion.

 

 

Vedrørende ombygning, herunder den fysiske flytning af sagsbehandlerne.

·        Status på Villa Maria, Østermarie: De formelle forhold er på plads, ombygning kan påbegyndes og der forventes indflytning på matriklerne medio september.

·        Kildebakken: Der afholdes sidste indretningsmøde mellem Steenbergs Tegnestue og relevante parter den 4. juni. Sag om anlægsbevilling forvnetes at kunne blive rejst til mødet i august.    

 

Heldagsskolen:

Samarbejdsaftale mellem BFC og Heldagsskolen i forhold til Behandlingsdelen på Heldagsskolen.

Samarbejdsaftalen rejser en række dilemmaer mellem den vurdering Bornholms FamilieCenter skal foretage i forhold til hvert enkelt barn, og det at Heldagsskolen operer med et fast antal behandlingspladser. Der er derfor indledt et samarbejde mellem Heldagskolen og BFC for at løse disse.

 

Status er pr. den 31. maj er:

·        Heldagsskolen er ved at færdiggøre status i forhold til de indskrevne børn/ unge, og den behandlingsdel de enkelte børn har. I denne status indgår også en redegørelse for forventet resterende behandlingstid i behandlingsdelen. Redegørelse forventes færdig i uge 24. På baggrund heraf foretager BFC en foreløbig vurdering den 21. juni. Afledt heraf afholdes der nyt samarbejdsmøde den 25.juni , således at forventet tilretning kan få virkning fra 1. januar 2013.

 

Ovenstående vil danne grundlag for en mere konkret vurdering af bl.a. de økonomiske konsekvenser for Heldagsskolen.

 

Status på processen, vil indgår som en fast del af statusopdateringen til BSU.

 

 

Løvstikken:

For at løse de presserende kapacitetsproblemer på Løvstikken er der i samarbejde med Social- og Sundhedssekretariatet nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har udarbejdet konkret forslag, som forelægges Socialudvalget og Børne- og Skoleudvalget den 4. juni 2012.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2012

1.
Bilag - Budgetopfølgning 4. juni 2012 (BSU) (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15  Ændring af mødedato for Børne- og Skoleudvalget

00.01.00A00-0062

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

15

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

Grundet sammenfald mellem Budgetseminar 3 og et ordinært Børne- og Skoleudvalgsmøde er der behov for fastsættelse af ny mødedato for ordinært møde i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)     Udvalget drøfter ny mødedato til afløsning af det planlagte ordinære møde den 4. september kl. 15. 

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

Ny mødedato den 10. september 2012 kl. 18.

 

Sagsfremstilling

Budgetseminar 3 finder sted i dagene 3 og 4. september 2012. Den 4. september er der planlagt ordinært udvalgsmøde i Børne- og Skoleudvalget. Der er derfor behov for at finde ny mødedato for det ordinære udvalgsmøde. 

Økonomiske konsekvenser

-

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Gensidig orientering

00.01.00G01-0061

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

16

 

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012:

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 17  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00G01-0060

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2012

17

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og skoleudvalget 4. juni 2012: