Referat
Teknik- og Miljøudvalget
09-04-2013 kl. 15:00
mødelokale 1, Skovløkken 4, Tejn
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Resultat brugerundersølgelse miljøtilsyn landbrug 2012/2013
  åbent 3 Varmeplan for Bornholm
  åbent 4 Fjernvarmeprojekt for Gudhjem og Melsted
  åbent 5 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser om fredning af Nylars Plantage og Svartingedalen
  åbent 6 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende indvinding af vand til erhvervsformål på Knarregårdsvej 15
  åbent 7 Planlægningsmuligheder for vindmøller
  åbent 8 Planmæssige overvejelser vedr. placering af større solcelleanlæg
  åbent 9 Anmodning om iværksættelse af planlægning for et sommerhusområde ved Snogebæk
  åbent 10 Anmodning om lokalplanlægning for et byggeri på Rønne Stadion Nord
  åbent 11 Igangsættelse af planlægning for nyt besøgscenter ved Hammershus
  åbent 12 Ansøgning om dispensation fra lokalplan vedr. anvendelse af nyt byggeri på Hasle havnefront
  åbent 13 Indkomne bemærkninger ved indkaldelse af idéer og forslag til en labyrintpark
  åbent 14 Anlægsbevillinger til akutte vedligeholdelsesopgaver i kommunens bygninger
  åbent 15 Digitalisering af byggesagsarkivet
  åbent 16 Budgetoverførsler fra 2012 til 2013 på Teknik- og Miljøudvalgets områder
  åbent 17 Anlægsbevilling til budgetbalance i Teknik & Miljø
  åbent 18 Budget 2014 - Udvalgets budgetarbejde - april
  åbent 19 Gensidig orientering
  åbent 20 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

1

 

 

Fraværende

Torben Rønne-Larsen

 

Bemærkninger til dagsordenen

Linda Kofoed Persson er indkaldt som suppleant for Torben Rønne-Larsen

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Resultat af brugerundersøgelse af miljøtilsyn på landbrug i 2012 / 2013.

00.15.12P05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering

Resumé

Teknik & Miljø har gennemført en brugerundersøgelse blandt de landbrug, hvor kommunen har været på miljøtilsyn i 2011. Svarene fra landbrugerne i undersøgelsen viser en generel tilfredshed med kommunens kommunikation med landbrugerne samt at miljøtilsynene har en positiv effekt og at tilsynet opleves konstruktivt fra landbrugerne.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Som en del af kvalitetsstyringssystemet for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet gennemføres hvert andet år en brugertilfredshedsundersøgelse. I 2013 er undersøgelsen lavet for kommunens miljøtilsyn på landbrugsbedrifter i 2011[1].

 

Metode

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført ved hjælp af et online spørgeskema. Dette er sendt ud til 84 landbrugere ud af de 180 landbrug, der har haft miljøtilsyn i 2011. De sidste lykkedes det ikke at skaffe brugbare email-adresser på, hvilket var nødvendigt ud fra den valgte metode.

 

Der er modtaget 27 svar, hvilket giver en svarprocent på 32. Sammenlignet med lignende undersøgelser betragtes dette som tilfredsstillende.

Undersøgelsens spørgsmål

Spørgsmålene tager udgangspunkt i at undersøge om sagsbehandlingen på det udvalgte område lever op til kvalitetspolitikken, som den er vedtaget for natur- og miljøsagsbehandlingen i kommunen.

 

Kvalitetspolitikken vedrørende brugerne/borgerne lyder som følger:

 

Spørgsmålene i undersøgelsen vedrører især kommunikationen før (varslingsbrev), under (mundtlig kommunikation/dialog) og efter tilsynet (rapport).

 

Svar – og Teknik og Miljøs kommentarer til enkelte af svarene

 

1.      97 % svarer ja til, at tilsynet er varslet i tilstrækkelig god tid (varsles 14 dage forud for tilsyn). Én person svarer, at det ønskes varslet 3 uger forud for tilsynet.

 

2.      96 % svarer ja til at varslingsbrevet giver tilstrækkeligt med information om, hvad der skal foregå ved tilsynet.

 

3.      59 % procent svarer, at varslingsbrevet i høj grad svarede til det, der foregik ved tilsynet, mens 41 % svarer, at det i nogen grad svarer til det.

At 41 % svarer, at det i nogen grad svarer til det beskrevne, kan skyldes, at varslingsbrevet beskriver hvilke oplysninger landmanden skal have fundet frem forud for tilsynet, mens der under tilsynet også kan drøftes andre miljøforhold, teknologi og andre tiltag på ejendommen.

 

4.      96 % svarer ja til at varslingsbrevet er skrevet i et letforståeligt sprog.

 

5.      96 % svarer ja til at der var en god og konstruktiv dialog under tilsynet.

 

6.      Til spørgsmålet om hvor vidt den tilsynsførende person gjorde regler og eventuelle tiltag forståelige svarer 48 % i høj grad, 44 % svarer i nogen grad mens 4 % svarer hhv. i mindre grad og slet ikke.
Der er ikke i undersøgelsen/svarene nogen mulighed for at udlede hvad der har været forventet og hvad der ikke har levet op til forventningerne. (En forbedring i spørgeteknik vil blive medtaget i en evt. næste undersøgelse). De tilsynsførende gør meget ud af at beskrive både mundtligt på stedet og i rapporten, hvad der skal til for at bringe påpegede forhold i orden.

 

7.      96 % svarer ja til, at der var en gensidig forståelse i forbindelse med tilsynet og ligeledes svarer 96 % ja, til at den efterfølgende tilsynsrapport svarede til det, der blev drøftet ved tilsynet og at denne var skrevet i et letforståeligt sprog.

 

8.      92 % svarer ja til at de fik svar på eventuelle spørgsmål.

Der kan være forhold, der er relevante for landmanden, som det ikke er muligt for kommune at svare på. Spørgsmålene kan fx sortere under Naturerhvervsstyrelsen, hvilket blandt andet gælder randzoner, der i 2011 ikke var endelig udlagt.

 

9.      81 % svarer ja til, at tilsyn har en positiv indvirkning på deres miljøarbejde.
Kommentarerne til spørgsmålet tyder det på, at de, der svar nej, allerede gør en stor indsats – men er glade for dialogen omkring dette.

 

10.  På spørgsmålet om hvor vidt landmanden fik det ud af tilsynet, som han havde forventet, svarer 44 % ”I høj grad”, mens 44 % svarer ”I nogen grad”, 7 % svarer ”I mindre grad” og 4 procent svarer ”Slet ikke”.
Der er ikke i undersøgelsen/svarene nogen mulighed for at udlede hvad der har været forventet og hvad der ikke har levet op til forventningerne. (En forbedring i spørgeteknik vil blive medtaget i en evt. næste undersøgelse)

 

 

Konklusion

Ud fra undersøgelsens resultater konkluderer Teknik & Miljø, at kommunikationen lever op til kvalitetspolitikken, herunder også at tilsynsrapporten (afgørelsen) er forståelig. Der skal fortsat være fokus på, at der er en konstruktiv dialog og at det gøres klart hvilke regler, der gælder.

Det er meget positivt, at de fleste svarer, at tilsynet har en positiv indvirkning på deres miljøarbejde. De to personer, der har svaret nej, begrunder det med, at de i forvejen har fokus på deres miljøarbejde.

Samlet set vurderes det, at Teknik & Miljø på dette område lever op til kvalitetspolitikken.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Varmeplan for Bornholm

13.03.00P15-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Varmeplan for Bornholm 2013 har været i høring. Der er indkommet 12 høringssvar. Høringssvarene er blevet behandlet og der er foretaget en række ændringer og tilføjelser i varmeplanen. Ændringerne er beskrevet i bilag.

Beregningerne viser at det fortsat anbefales at etablere fjernvarme i ”klippebyerne” Allinge-Sandvig, Sandkås-Tejn, Gudhjem-Melsted og Listed-Svaneke-Aarsdale.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at varmeplanen godkendes

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling anbefales, idet prioriteringsrækkefølgen under punkt 1.2 tager udgangspunkt i størst mulig samfundsøkonomisk og ø-økonomisk værdi, samt størst miljømæssig effekt. Det betyder at prioritet 1 bliver Allinge-Sandvig-Tejn-Sandkås, prioritet 2 Svaneke-Årsdale-Listed og prioritet 3 Gudhjem-Melsted.

Bente Johansen afventer stillingtagen til den konkrete prioritering af projekterne til behandling af punktet i Kommunalbestyrelsen.

Det indstilles, at Forsyningsselskaberne forpligtiges til at aftage lokalproduceret el fra vedvarende energikilder.

Sagsfremstilling

Varmeplan Bornholm er udarbejdet i henhold til varmeforsyningslovgivningen. Varmeplanen beskriver forslag til den samlede varmeforsyning af Bornholm.

 

Målsætningen for varmeforsyningen er en fortsat udbredelse af fjernvarmen i byområderne (når det er et billigere alternativ end oliefyring) og at fremme anvendelsen af lokale brændsler – af hensyn til service, miljø og økonomi.

 

Det foreliggende forslag til Varmeplan Bornholm, beskriver

·         Status: De eksisterende varmeforsyninger og forsyningsområder på Bornholm. Afsnittet indeholder også er en kort gennemgang af relevante regler.

·         Plan: Gennemgang af de byområder, hvor det umiddelbart vil være fordelagtigt at etablere fjernvarme, set ud fra brugerøkonomi, miljø (CO2-reduktion) og ”Ø-økonomi” – der er en variant af Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregninger, som beskriver påvirkningen af den Bornholmske lokaløkonomi. Et forslag til tidsplan indgår også.

·         Perspektiv: Gennemgang af mulighederne for udnyttelse af vedvarende energikilder som solvarme, havvarme, geotermi, grundvandsvarme og bjergvarme i 3 forskellige områder. Der er henholdsvis Østermarie/Østerlars/Gudhjem, Pedersker og Rønne.

Perspektiveringen indeholder desuden en gennemgang af de tilgængelige lokale energiressourcer på Bornholm, egnet til fjernvarmeproduktion (primært: Halm, flis, biogas og affaldsvarme)

 

Forslaget til Varmeplan Bornholm har været i offentlig høring i 8 uger. Der er i høringsperioden indkommet 12 høringssvar.

 

Høringssvarene er blevet gennemgået, og høringssvarene er blevet inddelt i emner og besvaret. Emner og besvarelse fremgår af bilag med bemærkninger til høringssvar.

 

Varmeplan Bornholm 2013 med 21 bilag kan ses i bilagene til dagsordenen. De 28 beregningsbilag er ikke vedlagt, men de kan rekvireres efter ønske.

 

Fjernvarme anbefales

Ændringerne i varmeplanen har ikke ændret ved anbefalingerne i varmeplanen. Varmeplanen anbefaler således fortsat at der etableres fjernvarme i Allinge-Sandvig, Sandkås-Tejn, Gudhjem-Melsted og Listed-Svaneke-Aarsdale.

 

Generelt giver etablering af fjernvarme i ”klippebyerne” følgende:

 

·         Varmelovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Det vil i Allinge-Sandvig, Sandkås-Tejn, Gudhjem-Melsted og Listed-Svaneke-Aarsdale være fjernvarme.

 

·         Reduktioner af opvarmningsprisen på standardhus på ca. 40 % i forhold til oliefyring.

 

·         Store muligheder for anvendelse af solvarme, store varmepumper og el-kedler som supplement, da halmbaserede anlæg er nemme at ud- og indkoble, samt at anlæggene har en størrelse, så det er muligt at regulere dem.

 

·         Der kan akkumuleres forholdsvis store mængder energi i forbindelse med vindmøllestrøm for frekvensstabilisering.

 

·         Den positive Ø-økonomi (økonomi for Bornholm) giver bl.a. anledning til generering af et betydeligt antal årsværk på øen samt anvendelse af lokale energiressourcer. 80 % af de genererede årsværk forekommer i etableringsperioden.

 

·         Den forholdsvis lille egenbetaling for tilslutning til fjernvarme samt den relativt store besparelse i varmeudgifter i forhold til oliefyrsopvarmning betyder normalt en stor tilslutningsprocent og en hurtig udfasning af oliefyring i forhold til andre forsyningsformer.

 

·         Endelig viser følsomhedsanalyser, at fjernvarmeprojekterne i ovennævnte byer vil være rimelig ufølsomme overfor ændringer af biomassepriser, således at varmeprisen vil være meget stabil. Dette skyldes at ca. 75 % af udgifterne til et fjernvarmeprojekt er anlægsomkostninger. De resterende 25 % er udgifter til brændsel og drift. 

 

·         Olie- og/eller elpriser skal falde meget før fjernvarmen stadig ikke er både bruger- og samfundsøkonomisk fordelagtig.

 

·         Det ses også af undersøgelserne, at jo større byerne er, jo større er fordelen både brugerøkonomisk og samfundsøkonomisk.

 

·         En høj fremløbstemperatur er en fordel i den ældre boligmasse. Individuelle varmepumper vil sandsynligvis give en for lav fremløbstemperatur til et traditionelt normalt isoleret hus i den gamle boligmasse, og centralvarmeanlæggene i sådanne hus vil afgive for lidt varme om vinteren. Hvis fremløbstemperaturen hæves vil varmepumpen blive meget uøkonomisk med en lav COP værdi.

 

Varmeplanen indstilles til godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Sagen er en fortsættelse jf. bilag med tidligere dagsorden punkt

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Bilag 1 (PDF)

2.
Bilag 2 (PDF)

3.
Bilag 3 (PDF)

4.
Bilag 4 (PDF)

5.
Bilag 5 (PDF)

6.
Bilag 6 (PDF)

7.
Bilag 7 (PDF)

8.
Bilag 8 (PDF)

9.
Bilag 9 (PDF)

10.
Bilag 10 (PDF)

11.
Bilag 11 (PDF)

12.
Bilag 12 (PDF)

13.
Bilag 13 (PDF)

14.
Bilag 14 (PDF)

15.
Bilag 15 (PDF)

16.
Bilag 16 (PDF)

17.
Bilag 17 (PDF)

18.
Bilag 18 (PDF)

19.
Bilag 19 (PDF)

20.
Bilag 20 (PDF)

21.
Bilag 21 (PDF)

22.
Varmeplan Bornholm 2013 (PDF)

23.
Bilag med bemærkninger til høringssvar (DOC)

24.
Ivar Nielsen (MSG)

25.
Aakirke-BY-tinget (DOC)

26.
Tejn borgerforening (TIF)

27.
Kjeld Pedersen (MSG)

28.
Steen Clausen (DOC)

29.
Søren Petersen (MSG)

30.
RVV (MSG)

31.
Mikkel Høst (DOCX)

32.
Østkraft (PDF)

33.
Tage Jensen (PDF)

34.
Ældrerådet (DOC)

35.
Mogens Holm-Jensen (MSG)

36.
Tidligere dagsordenspunkt til TMU (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Fjernvarmeprojekt for Gudhjem og Melsted  

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

4

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Forsyning har fremsendt projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted til kommunens godkendelse. Projektforslaget har været i høring. Høringen har medført ændringer i nogle af beregningerne i projektforslaget. Overordnet medfører høringen dog ikke ændringer i projektforslagets udformning.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at projektforslaget godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Udsat

Sagsfremstilling

Projektforslaget har været i høring i 8 uger hos Østkraft, RVV, Nexø Halmvarmeværk og Vestbornholms varmeforsyning. Der er indkommet ét høringssvar fra Østkraft.

 

Høringssvaret er blevet gennemgået. I nedenstående sagsfremstilling er de 2 væsentligste problemstillinger i høringsvaret besvaret. For de øvrige svar henvises til bilag 1. Østkrafts høringssvar er vedlagt i bilag 2.

 

De 2 punkter er følgende:

 

1: Østkraft udtrykker at projektforslaget anvender et for højt antaget varmeforbrug hos forbrugerne og et for lavt ledningstab i fjernvarmenettet. De vurderer at projektet ikke vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvis disse værdier justeres.

 

2: Østkraft mener at projektforslaget bør gennemregnes af en uvildig part.

 

I forbindelse med behandlingen af høringssvarene til varmeplanen er de samme spørgsmål om varmeforbrug og varmetab rejst. Svarene i denne sagsfremstilling vil derfor være de samme som for varmeplanen.

 

Uvildig vurdering

Teknik & Miljø har bedt Energitjenesten Bornholm, som uvildig part, om at give et bud på varmebehov i et standardhus. Energitjenesten bruger et standardhus på 130 m2 og energiforbrug på 18,2 MWh, svarende til 140 kWh/m2. Det kan til sammenligning bemærkes at gamle huse, som ikke er energirenoveret typisk er energimærket F. Her vurderes energiforbruget at være 240 kWh/m2.

I varmeplanen er standardhuset sat til 125 m2 og energiforbruget er sat til 15,5 MWh svarende til 124 kWh/m2. Vurderingen af varmebehovet må derfor vurderes at være konservativt sat. Der er således ikke belæg for at mene at varmeforbruget er sat for højt.

 

Ledningstab

I forbindelse med varmeplanen er der foretaget nye beregninger af ledningstab. Varmetabet i ledningerne er derfor ændret fra 12 % til 16 % ved en 75 % tilslutning og fra 10 % til 14 % ved en 90 % tilslutning.

 

Samfundsøkonomiske beregninger

Det er i forbindelse med ændringerne i varmeplanen foretaget en genberegning af alle de økonomiske beregninger herunder de samfundsøkonomiske.

Beregninger for Gudhjem er vist i bilag 3 og bilag 4.  

 

Projektet viser et samfundsøkonomisk overskud i nuværdi over 20 år på 21 mio. kr. for fjernvarme. Tilsvarende er værdien 19 mio. kr. for varmepumper baseret på en løsning med luft til vand.

 

Ligeledes viser brugerøkonomien over 20 år i nuværdi et overskud på 85 mio. kr. Den tilsvarende værdi for varmepumpe løsningen er 41 mio. Kr.

 

Det Ø-økonomiske overskud over 20 år i nuværdi er 58 mio. kr. Den tilsvarende værdi for varmepumpe løsningen er 25 mio. kr.

 

Der er derfor Teknik & Miljøs vurdering at projektet er samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at der ikke er grundlag for brug af yderligere eksterne konsulenter udover Energitjenesten Bornholm. 

 

Der er i øvrigt ikke ændret i projektforslagets udformning under høringsfasen. Der er derfor ikke grundlag for at fremsende et revideret projektforslag til ekstern vurdering hos Dansk Fjernvarmes Projektselskab.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Tidligere dagsorden kan ses af bilag.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Svar på høringssvar (DOC)

2.
Østkrafts høringssvar (PDF)

3.
Beregning 75 % (PDF)

4.
Beregning 90 % (PDF)

5.
Tidligere dagsordenspunkt til TMU (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser om fredning af Nylars Plantage og Svartingedalen

01.05.10P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøklagenævnet har den 20. februar 2013 truffet endelig afgørelse i sagerne om fredning af Svartingedalen og fredning af Nylars Plantage.

Der er samtidig truffet beslutning om erstatning. Af den samlede udgift for de to fredninger skal kommunen betale 25 % svarende til ca. 260.000 kr.

Ud over udgiften til fredningserstatning medfører fredningerne at kommunen skal påregne en udgift til førstegangspleje og etablering af publikumsfaciliteter i de to fredede områder på ca. 400.000 kr.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)     at den samlede udgift på 660.000 kr. tages af Teknik og Miljøs budget til naturforvaltning

b)     at de efterfølgende årlige udgifter på ca. 60.000 kr. afholdes af det nuværende budget til naturforvaltning.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Fredningsnævnet for Bornholm traf den 1. nov. 2010 afgørelse om fredning af Svartingedalen (37 ha) og den 16. jan. 2012 afgørelse om fredning af Nylars Plantage (65 ha).

Afgørelserne blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som har truffet endelig afgørelse i begge sager vedrørende fredningernes indhold og erstatningernes størrelse.

 

Svartingedalen er blevet fredet for at bevare sprækkedalen med dens varierede naturskov og for at åbne stedet for offentligheden.

Nylars Plantage er blevet fredet med det mål at bevare og formidle de mange fortidsminder.

 

I forhold til fredningsindholdet afviger Natur- og Miljøklagenævnets endelige kendelser ikke væsentligt fra Fredningsnævnets kendelser.

 

Kommunen er ansvarlig for førstegangsplejen i områderne og vil fremover være ansvarlig for naturpleje og etablering og vedligehold af publikumsfaciliteter som stier og information.

 

Der er i fredningsbestemmelserne for Svartingedalen krav om at lysåbne naturarealer holdes åbne ved afgræsning eller høslæt, og at området ved Jættebold og Ambrosens Stenværk holdes åbent ved rydning. Kommunen skal udvide p-pladsen ved Åhalsegård til 10 x 40 m og etablere en ny trampesti på knap 2 km, som vist på fredningskortet, samt vedligeholde eksisterende stier.

 

For Nylars Plantages vedkommende er der i fredningen fastsat krav om, at kommunen som plejemyndighed fremover skal holde en del af skovområdet (vist som område A på fredningskortet) som hegnet græsningsskov eller som åbent areal med høslæt. Derudover skal et eksisterende græsareal (område B) fortsat holdes åbent ved græsning eller høslæt.

Kommunen skal anlægge nye stier som vist på fredningskortet.

 

For begge fredninger gælder, at kommunen som plejemyndighed skal udarbejde en plejeplan inden 2 år.

Økonomiske konsekvenser

For Nylars Plantage bliver erstatningen på 454.500 kr. + sagsomkostninger på 11.875 kr. og for Svartingedalen bliver erstatningen på 502.200 kr. + sagsomkostninger 40.500 kr.

 

Den samlede udgift for de to fredninger bliver på 1.009.075 kr. Beløbet tilskrives renter fra tidspunktet for Fredningsnævnets afgørelse (feb. 2010 og nov. 2010).

Af den samlede udgift for de to fredninger skal kommunen betale 25% og staten 75%. De 25% svarer til i alt ca. 260.000 kr.

 

På Teknik og Miljøs budget er der afsat ca. 58.400 kr. til fredningserstatninger i 2013 og i 2012 var der afsat 57.400 kr. som ikke blev anvendt. Samlet set 115.800 kr. til fredningserstatninger.

 

Ud over erstatningsbeløbene vil fredningerne medføre udgifter til kommunen til udarbejdelse af de 2 plejeplaner og etablering og vedligeholdelse af naturområder og publikumsfaciliteter. Udgifterne til etablering af nye stier, p-plads mm samt til førstegangsnaturpleje vurderes at være på ca. 400.000 kr.

 

De efterfølgende forpligtelser med hensyn til drift og vedligehold beløber sig til ca. 60.000 kr. årligt, som afholdes inden for Teknik & Miljøs budgetramme.

 

Teknik og Miljøs budget til naturpleje er i 2013 på xx kr. Dette beløb bruges til pleje at de fredede arealer på Bornholm, til naturgenopretning og til pasning af stier og andre publikumsfaciliteter. Med disse to fredninger bliver kommunens forpligtelse til naturpleje større og dermed.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om fredning - Svartingedalen (PDF)

2.
Fredningskort - Svartingedalen (PDF)

3.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om erstatning - Svartingedalen (PDF)

4.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om fredning - Nylars Plantage (PDF)

5.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om erstatning - Nylars Plantage (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende indvinding af vand til erhvervsformål på Knarregårdsvej 15

13.02.01K03-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering

Resumé

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet kommunens afgørelse om afslag på ansøgning om etablering af vandforsyningsboring på Krusegård, Knarregårdsvej 15, 3790 Hasle.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at klagenævnets afgørelse tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Carsten Jørgensen, Knarregårdsvej 15, 3790 Hasle, ansøgte 8. september 2009 om etablering af boring på egen grund og indvinding af vand til brug i svineproduktionen.

Teknik & Miljø meddelte d. 25. september 2009 afslag på dette, idet ønsket ikke er foreneligt med retningslinjerne i kommunens vandforsyningsplan.

I Bornholms Regionskommunes Vandforsyningsplan 2004-2016 søges en balancering af vandværkernes interesser i forhold til husdyrbrugenes. Det er tilladt at indvinde vand til erhvervsformål fra anlæg etableret før 2004, mens etablering af nye boringer kun tillades, hvis der ikke er mulighed for at blive forsynet fra den almene vandforsyning.

I det pågældende tilfælde er ejendommen allerede tilsluttet Hasle Vandværk, og Bornholms Forsyning oplyste, at det inden for en kortere tidshorisont ville være muligt at levere vand i de ønskede mængder.

Carsten Jørgensen påklagede afgørelsen til klagenævnet, med påstand om, at en vandforsyningsplan ikke er tilstrækkeligt juridisk grundlag for at afvise en ansøgning om vandindvinding.

Sagen blev forelagt Teknik- og Miljøudvalget på møde d. 25. november 2009. Udvalget fandt ikke grund til at ændre afgørelsen og besluttede, at sagen skulle sendes videre til klagenævnet. Klage med bemærkninger blev sendt d. 10. december 2009.

Teknik & Miljø har både i 2011 og 2012 rykket klagenævnet for en færdigbehandling af sagen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse foreligger nu. Som det fremgår, stadfæster nævnet kommunens afgørelse. Nævnet vurderer endvidere, at de pågældende retningslinjer i vandforsyningsplanen er inden for lovens rammer, og at kommunen med udgangspunkt i disse retningslinjer kan afslå en ansøgning om vandindvinding.

 

Supplerende til sagen kan oplyses, at Carsten Jørgensen har fået tilladelse fra Teknik & Miljø til at indvinde vand fra en eksisterende brønd på ejendommen. Brøndens ydeevne er begrænset.

Hasle Vandværk har afsluttet arbejdet med at udvide forsyningsnettet i området og kan levere vand nok til at opfylde de yderligere behov i produktionen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Afgørelse.pdf (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Planlægningsmuligheder for vindmøller

01.02.05P21-0294

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune indkaldte i efteråret 2012 ideer og forslag fra offentligheden forud for en eventuel kommuneplanlægning for nye vindmølleområder på Bornholm. Sideløbende med dette har Teknik & Miljø fået udarbejdet en analyse, som påviser hvilke potentielle vindmølleområder, der findes på Bornholm. Kommunalbestyrelsen har på denne baggrund nu mulighed for at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til kommuneplantillæg for nye vindmølleområder.

Uafhængigt af regionskommunens tiltag for mere vindkraft på Bornholm har staten besluttet at udbyde et kystnært havområde på Rønne Bakke ud for Arnager til mulig placering af et havmølleprojekt.

Området på Rønne Bakke er i konkurrence med fem andre kystnære områder om at huse ét af mindst tre havmølleprojekter, der skal opføres som led i realiseringen af Energiforlig 2012. De projekter, der bydes ind med på de seks områder, kommer til at konkurrere på pris. Som udgangspunkt vil større projekter være mere konkurrencedygtige end mindre projekter. Da der er begrænset kapacitet i søkablet til Sverige, og da alternative måder at lagre og forbruge strømmen lokalt ikke er tilstrækkeligt implementeret, vil nye landmøller på Bornholm formindske den mulige størrelse af et projekt på Rønne Bakke. Kommuneplanlægning for nye vindmøller på land på Bornholm kan derfor reducere sandsynligheden for, at der vil blive opført havmøller på Rønne Bakke.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at sagen drøftes.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Udvalget indstiller, at der igangsættes kommuneplanlægning for nye vindmøller på Bornholm

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har i Energistrategi 2008 formuleret en vision om, at øen er CO2-neutral i år 2025. Én af handlingerne i energistrategien er at der skal produceres mere strøm fra vindmøller. Visionen blev i 2008 anslået til at være opfyldt ved en samlet bornholmsk mølleeffekt på 90 MW.

Samlet set har øens vindmøller i øjeblikket en installeret effekt på cirka 30 MW. Herudover er der fornylig vedtaget kommuneplantillæg, der giver mulighed for opsætning af yderligere 9,5 MW til i alt knap 40 MW. En betydelig del af de eksisterende møller er mere end 10 år gamle og vil blive nedtaget indenfor de næste 10-15 år, hvorved op mod 20 MW installeret effekt vil forsvinde.

Visionen om Bornholm som en bæredygtig ø er videreført i Bornholms Udviklingsplan 2012. Planen indeholder en vision om, at Bornholm er en grøn ø, der eksporterer alternativ energi og viden om dette emne. Udover at formindske C02-udledningen er hensigten med visionen også, at der kan skabes arbejdspladser og økonomisk vækst på Bornholm. Det er intentionen, at Bornholm skal udnytte sit særlige geografiske og energiteknologiske potentiale overfor danske og internationale virksomheder, der ønsker at teste og demonstrere nye grønne teknologier i en stor skala. Rigelig tilgang til vindenergi produceret på eller ved Bornholm er en forudsætning for, at sådanne forsøgs- og demonstrationsprojekter kan finde sted på et niveau, der omhandler et veldefineret og komplet samfund.

 

Mulighed for kommuneplanlægning for 8 nye vindmølleområder

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2012 at foretage en forudgående indkaldelse af ideer og forslag inden en eventuel igangsættelse af kommuneplanlægning for nye, større vindmøller på Bornholm.

Sideløbende med den offentlige høring har Teknik & Miljø med hjælp fra eksterne konsulenter afsluttet en overordnet analyse af det bornholmske landskab. Analysen identificerer de lokaliteter, der har potentiale til at blive udlagt som områder til nye vindmøller. 8 nye områder er blevet fundet potentielt egnede til nye vindmøller. De forventes samlet at kunne rumme en installeret effekt på 52 MW.

På baggrund af den indledende høring samt den udarbejdede analyse, vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til kommuneplantillæg for vindmøller på Bornholm. Et sådant forslag skal sendes i offentlig høring i mindst 8 uger, før det kan vedtages endeligt.

Hvis et areal udlægges i kommuneplanen til vindmøller, er det forpligtende for kommunen. En grundejer, som ønsker vindmøller opstillet på et kommuneplanlagt areal, kan herefter kræve, at kommunen igangsætter kommune- og lokalplanlægning inkl. VVM- og miljøredegørelse for hvert enkelt projektområde.

 

Mulighed for kystnære havmøller ved Arnager

Der er i Folketinget den 28. november 2012 besluttet at udpege seks områder, herunder ét ved Bornholm, til mulig opstilling af havmøller med en samlet kapacitet på 450 MW.

De udvalgte områder udbydes, således at projekter i alle de udbudte områder bliver vurderet samlet, og de tilbudsgivere, der byder ind med den billigste pris, vinder udbuddet. Mindst tre af de udpegede områder kommer til at rumme kystnære havmøller, da hvert projekt max. må være på 200 MW. Områderne vil blive udbudt i slutningen af 2014.

Der er fra Folketingets side lagt vægt på det lokale engagement i projekterne. Projekter, der kan dokumentere, at mindst 30 pct. af projektet ejes af en bred vifte af lokale virksomheder og borgere, vil således blive begunstiget med en særlig fordelagtig afregningspris for den producerede strøm. Disse projekter har derfor mulighed for at afgive et lavere bud i udbudsrunden og dermed få en større chance for at vinde udbuddet.

Opstillerne får endvidere pligt til at udbyde 20 pct. af projekterne til lokale borgere under køberets-bestemmelserne.

Interesserede kommuner kan i øvrigt også selv byde ind med et projekt, f.eks. via et kommunalt ejet energiselskab. Kommuner, der måtte gøre dette, vælger selv hvilket afkastkrav de måtte ønske. Herved vil de kunne optimere deres konkurrencesituation i forhold til tilbudsgivere, som opererer på rene kommercielle vilkår.

 

Landmøllers sammenhæng med havmøller

Hvis kommunalbestyrelsen udlægger nye vindmølleområder i Bornholms kommuneplan, vil det få konsekvenser for konkurrencepositionen for det område ud for Arnager, som staten vil udbyde til kystnære havmøller. For hver MW, der opføres i form af landmøller, vil et efterfølgende havmølleprojekt skulle være tilsvarende mindre, da kapaciteten i søkablet til Sverige er begrænset. Kablet skal anvendes til at eksportere den overskydende vindmøllestrøm, som produceres i de perioder, hvor det blæser, men hvor produktionen ikke anvendes på Bornholm. Der er ikke nogen klar grænse for hvilken restkapacitet, som er til rådighed. Det afhænger bl.a. af, om der på Bornholm bliver etableret foranstaltninger, som kan anvende den overskudstrøm, der umiddelbart ikke bliver brugt her på øen, og som kablet ikke har kapacitet til at eksportere. Energinet.dk har foreløbigt vurderet restkapaciteten til at være 45-50 MW, et tal der løseligt anslået vil kunne forøges til op mod 70 til 115 MW ved neddrosling af møllerne i et antal timer i særligt kritiske perioder samt ved implementering af lokale foranstaltninger, der kan lagre energien, f.eks. som varme i fjernevarmesystemerne. Under alle omstændigheder vil det udvalgte område ved Arnager dog kun kunne rumme et relativt lille havmølleprojekt set i forhold til de 450 MW, som Folketinget har besluttet skal opføres kystnært. Mindst tre af de seks udvalgte kystnære områder, vil blive valgt til at huse havmøller, da ingen af de kystnære mølleprojekter må være større end 200 MW. Som udgangspunkt vil de projekter, der kan producere strømmen billigst, blive valgt. På grund af grundudgifter ved etablering af havmølleparker vil et større projekt principielt kunne producere strøm billigere pr. investeret krone end et mindre projekt.

Det bør således indgå i overvejelserne om eventuel planlægning for nye møller på Bornholm, at sandsynligheden for at der etableres et havmølleprojekt ved Bornholm kan blive mindsket. Afgørelse om hvilke kystnære havmølleprojekter, der vælges − og dermed hvilke af de seks udvalgte områder som kommer til at rumme de fremtidige projekter − forventer Energistyrelsen vil foreligge i slutningen af 2015.

Det kan oplyses, at mølleprojekternes pris ikke har sammenhæng med den pris, som forbrugeren kommer til at betale for strømmen.

Det kan endvidere oplyses, at vindmøller på havet på grund af bedre vindforhold producerer ca. 30 % mere strøm end møller på land med den samme installerede mølleeffekt.

 

Resume af de indkomne høringssvar

Den forudgående indkaldelse af ideer og forslag fandt sted i perioden 2. juli til 3. september 2012 på baggrund af et debatoplæg fra Bornholms Regionskommune. Under høringsperioden blev afholdt et offentligt møde om emnet. Teknik & Miljø modtog 18 høringssvar fra enkeltpersoner og fra grupper af varierende størrelser samt fra mølleopstillere. Endvidere foreligger referat fra det offentlige møde.

I hovedparten af høringssvarene bliver kommunen anbefalet at undlade at planlægge for flere møller på land. De pågældende ønsker i stedet, at kommunen arbejder for etableringen af den kystnære havmøllepark.

Andre borgeres høringssvar forholder sig til nogle af de konkrete lokaliteter, som var nævnt i debatoplægget som potentielle vindmølleområder. Disse høringssvar peger på særlige lokale forhold, herunder kulturhistorie, landskab og natur, som gør, at netop det område, som de pågældende borgere har en særlig viden om, ikke bør udlægges til vindmøller.

En lodsejer i ét af de områder, der er nævnt i debatoplægget, er positivt stemt over for muligheden for, at det område, som vedkommende ejer, måske vil blive planlagt til møller.

Et politisk parti har sendt et høringssvar, hvor man anbefaler, at kommunen går aktivt ind i bestræbelser på at få den kystnære havmøllepark opført, og først efterfølgende supplerer med planlægning for eventuelle landmøller.

Yderligere er der indkommet høringssvar, som nævner at Bornholms generelle landskabelige kvaliteter vil lide under de møllestørrelser og det mølleantal, der er lagt op til i kommunens debatoplæg. Hverken turister eller tilflyttere vil tiltrækkes af en sådan udbygning af Bornholms møllebestand. 

Herudover har Østkraft sendt et høringssvar, hvori man opfordrer kommunen til at se konstruktivt på selskabets ønsker om at opstille møller på Bornholm. Østkraft har fremlagt en prioriteret liste over navngivne lokaliteter, hvor selskabet har undersøgt muligheden for at få lodsejernes tilladelse til at opstille møller. Listen omhandler både områder, hvor selskabet allerede har indgået aftale med lodsejere, områder hvor lodsejerne har udvist positiv interesse for et muligt samarbejde med Østkraft samt områder, hvor lodsejerne ikke har ønsket samarbejde med Østkraft.

Endelig har et privat vindmøllefirma efter aftale med en lodsejer sendt kommunen et ønske om opstilling af møller på vedkommendes arealer.

 

Resume af analyserapporten

Analyserapporten ”Vindmøller på Bornholm” identificerer de lokaliteter, der har potentiale til at blive udlagt som områder til kommende vindmøller i de størrelser, som produceres nu. De identificerede områder vil kunne rumme møller med en totalhøjde på mellem 107 og 130 meter. De største møller, der findes på øen i øjeblikket, har til sammenligning en totalhøjde på 100 meter. Udover de nyligt planlagte mølleområder ved Krashave og Tornbygård, samt områderne ved Sose, Sandemandsgård og Kalby, der allerede rummer større møller, er yderligere 8 områder blevet fundet potentielt egnede til nye vindmøller. De 8 områder forventes samlet at kunne rumme en installeret effekt på 52 MW.

Teknik & Miljø har prioriteret de 8 områder i to grupper efter en samlet vurdering af deres forventede produktionskapacitet sammenholdt med en foreløbig vurdering af de potentielle projekters indvirkning på miljø og landskab. Der er lagt vægt på møllernes indvirkning på de enkelte landskabers særlige karakter, herunder især skalaforhold og nærhed til kulturhistoriske værdier som kirker og markante gravhøje. Afstand til større veje har også indgået i vurderingen. En vis afstand til større veje er ønskelig for at mindske møllernes dominerende virkning i landskabet, set fra de steder hvor flest mennesker færdes.

Gruppe 1, som Teknik & Miljø vurderer at være de bedst egnede er:

Buskebro                       3 møller       9 MW

Kannikegærdet                3 møller       6 MW

Egeby A                        3 møller       9 MW

Elleby Gårde B                3 møller       6 MW

I alt                                              30 MW

Gruppe 2, som Teknik & Miljø vurderer at være mindre egnede er:

Vest for Svaneke            2 møller       4 MW

Pæregård                       3 møller       6 MW

Grammegårde                 3 møller       6 MW

Ved Svartingedal            3 møller       6 MW

I alt                                              22 MW

 

Tids- og procesplan

Landmøller

Efter gennemført kommuneplanlægning, som forventes at kunne afsluttes i slutningen af 2013, vil lodsejere og mølleopstillere kunne anmelde projekter for møller i de områder, der bliver udlagt i kommuneplanen. Ved konkrete anmeldelser af projekter i de udlagte områder vil der skulle gennemføres en ny planlægningsproces med VVM-redegørelser for hvert enkelt projekt. Denne proces vil ideelt set kunne gennemføres på ca.1 år, men kan afhængig af udfordringerne i de enkelte projekter typisk vare flere år, (jf. den nyligt gennemførte proces for et mølleområde ved Tornbygård). I processen indgår tre runder med politisk behandlinger samt to offentlige høringer. For hvert enkelt projekt skal der indkaldes ideer og forslag, udarbejdes VVM-redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg, lokalplan samt miljøvurdering.

 

Kystnære havmøller

Energistyrelsen har planlagt, at der i 2013 indledes dialoger med potentielle bydere og investorer til de kystnære havmølleprojekter.

Samtidigt igangsættes udarbejdelse af VVM-redegørelser og tekniske forundersøgelser for projektområderne. Energiforligskredsen har pålagt Energinet.dk at lave VVM-redegørelser for hver af de 6 placeringer inkl. både havmølleparken, ilandføringsanlægget og de tilknyttede anlæg på land. VVM-redegørelserne vil blive udarbejdet ud fra princippet om den størst tænkelige miljøbelastning (mølleantal, højde, mv.), så der ikke efterfølgende skal udføres VVM-redegørelser for de konkrete mølleprojekter, der vinder udbuddet. Senest i februar 2015 vil de endelige VVM-redegørelser for de udvalgte områder foreligge. Energinet. dk bekoster et tocifret millionbeløb til disse undersøgelser.

I efteråret 2015 udløber fristen for afgivelse af tilbud på opførelse af de kystnære mølleprojekter. De endelige bygherrer vælges inden udgangen af 2015.

 

Beslutningsmuligheder

Kommunalbestyrelsen har nu følgende to principielle beslutningsmuligheder:

A.     Der igangsættes kommuneplanlægning for flere landmøller på Bornholm.

B.      Beslutning om igangsættelse af kommuneplanlægning for flere landmøller på Bornholm udskydes, til det er afklaret, om Rønne Bakke kommer til at huse et af de nye kystnære havmølleprojekter.

 

Ad A

En beslutning om at igangsætte en planlægning for møller på Bornholm, bør fastsætte hvilket mål i MW, der ønskes opnået med planlægningen. Der vil kunne tages afsæt i Teknik & Miljøs ovenstående prioritering og gruppering af de potentielle områder. Hvis det besluttes, at igangsætte kommuneplanlægning for møller på Bornholm, kan det svække konkurrence­positionen for Rønne Bakke, som i slutningen af 2014 bliver udbudt til opførelse af kystnære havmøller.

Ad B

Hvis det besluttes at afvente udfaldet af statens udbud af de seks kystnære områder, vil spørgsmålet om planlægning for landmøller på Bornholm blive genoptaget, såfremt Rønne Bakke ikke måtte blive valgt. Afklaring på dette forventer Energistyrelsen vil foreligge i slutningen af 2015. Planlægning for landmøller vil endvidere kunne genoptages, hvis der er efter en opførelse af havmøller på Rønne Bakke senere måtte vise sig et behov for en yderligere udbygning af den lokale vindkraft.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Referat fra TMU 11. januar 2011 (DOT)

2.
referat fra KB 28. juni 2012 (DOC)

3.
Debatoplæg fra offentlig høring (PDF)

4.
Referat fra offentligt orienteringsmøde vedr. mølleplanlægning (PDF)

5.
BRK's oplæg til dialogmøde med ministeren (PDF)

6.
BRK's notat forud for møde med Energistyrelsen 24. jan. 2013 (DOC)

7.
Referat fra møde med Energistyrelsen 24. januar 2013 (PDF)

8.
Bemærkning fra Poul Steen Larsen (PDF)

9.
Bemærkning fra Suzy River (MSG)

10.
Bemærkning fra borgergruppe i Rosendale (TIF)

11.
Bemærkning fra Bynke Maibøll, Hans-Chr. Holmstrand m.fl. (MSG)

12.
Bemærkning fra Enhedslisten (PDF)

13.
Bemærkning fra Østkraft (MSG)

14.
Bemærkning fra Kirk Mailand (MSG)

15.
Bemærkning fra Christian Christensen (DOC)

16.
Bemærkning fra Ivan Kofod og Elisabeth Falk (MSG)

17.
Bemærkning fra Eva Elkær Hansen m.fl. (MSG)

18.
Bemærkning fra Anne-Lise Seerup (MSG)

19.
Bemærkning fra Else-Marie og Erik Koefoed (DOC)

20.
Bemærkning fra Christina Gerber (TIF)

21.
Bemærkning fra Baltic Wind (MSG)

22.
Bemærkning fra Hanne og Holger Agerschou (TIF)

23.
Bemærkning fra Jacob Svendsen (MSG)

24.
Bemærkning fra Anders Hedetoft (DOC)

25.
Bemærkning fra Elisabeth Kanuf m.fl. (MSG)

26.
Bemærkning fra Inge-Lise Westmann og Ole Hertz (MSG)

27.
Kort over de seks kystnære områder i udbud (PDF)

28.
Pressemeddelelse om de kystnære havmøller (PDF)

29.
Udbudsproces og foreløbig tidsplan for udbud af kystnære havmølleparker (PDF)

30.
Model for de kystnære havmøller (PDF)

31.
Analyserapport vedr. potentielle vindmølleområder på Bornholm (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Planmæssige overvejelser vedr. placering af større solcelleanlæg

01.02.05P19-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Folketinget har i december 2012 vedtaget en lov der gør det muligt at etablere større kommercielle jordbaserede solkraftværker. Loven er blevet justeret den 20. marts 2013.

Teknik & Miljø har inden justering af loven modtaget en konkret ansøgning om at etablere 10 solcelleanlæg fordelt på 7 byområder.

Teknik & Miljø har peget på at en række erhvervsarealer nær byerne kunne være velegnede for sådanne anlæg, det gælder byområderne Nexø, Aakirkeby, Nyker, Hasle, Tejn, Allinge og Klemensker.

Teknik & Miljø foreslår, at der arbejdes videre med tilladelse til etablering af større solcelleanlæg som beskrevet, men at der forinden foretages høring af naboer og borgerforeninger i de berørte byområder.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at Teknik & Miljø arbejder videre med de ansøgte områder som beskrevet.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Teknik & Miljø har den 6. marts 2013 modtaget en konkret ansøgning af European Energy om etablering af større jordbaserede solkraftværker fordelt på forskellige områder. Projektet kaldes Solprojekt Bornholm. De ansøgte områder kan ses i bilaget.

 

Ny lov

Folketinget har den 23. december 2012 vedtaget ”Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi mm. som giver mulighed for at etablere af større kommercielle jordbaserede solkraftværker, idet der sikres en garanteret salgspris på 130 øre/kWh i de første 10 drifts år.Denne afregningspris vil lovbestemt blive nedsat med 14 øre pr 31/12-13, dvs. solkraftværket skal være færdiggjort og levere strøm til el-nettet i år, for at opnå denne salgspris.

Justering af lov

Den 20. marts 2013 blev loven justeret med et nyt forslag der trådte i kraft samme dag, læs pressemeddelesen på dette link.

 

Loven gav i første omgang mulighed for at der kunne etableres anlæg på max 400 kW. Der var dog ikke taget højde for, at det nu var muligt at udføre store markanlæg ved at disse blev delt op i mindre anlæg placeret ved siden af hinanden. For at lukke dette hul i loven er den nu ændret, således at den midlertidigt forhøjede sats på 130 øre/kWh vil i fremtiden kun gælde for solcelleanlæg, der bliver etableret på taget af bygninger. Til gengæld ophæves grænsen på 400 kW. Hvis anlægget er under 6 kW pr. husstand, og er tilsluttet husstandens forbrugsinstallation, vil det dog forsat kunne etableres på jorden og få den midlertidigt forhøjede støtte.

 

Den ansøgning, Teknik & Miljø har modtaget, er søgt efter den oprindelige lov, hvor tilskuddet var baseret på 130øre/kWh, derfor er det en væsentlig ændring for ansøger.


Ifølge EuropeanEnergy er der lavet en politisk aftale som skal sikre at aktører ikke kommer i klemme i overgangsfasen. Efter nærmere vurdering af den indsats og investering der allerede er lagt i disse projekter, samt karakteren og indholdet af de aftaler og forpligtigelser der allerede er indgået, er det deres opfattelse at der er god mulighed for at få tilladelse til at færdiggøre disse projekter.

EuropeanEnergy har derfor udarbejdet en ansøgning til Energiministeren for at få en sådan tilladelse og ønsker at processen med Regionskommunen skal forløbe som planlagt.

 

Ansøgningen

De ansøgte anlæg adskiller sig fra de mindre private anlæg på normalt maks. 6kW, der i dag tillades, f.eks. med landzonetilladelse. De nye anlæg vil have væsentlig større effekt, men også væsentlig større påvirkning i forhold til landskab og energiforsyning.

 

Teknik & Miljø har i samarbejde med European Energy udpeget en række områder på øen, hvor disse solprojekter kan etableres i overensstemmelse med evt. gældende lokalplaner og rammerne i kommuneplanen, således at anlæggene kan etableres uden forudgående planlægning (der kræves nogen gange en landzonetilladelse eller dispensation fra lokalplan, og der kræves i alle tilfælde byggetilladelse). Tidshorisonten er vigtig, fordi anlæggene skal være funktionsdygtige i indeværende år, for at udnytte tilskudsmulighederne. Hvis der skal lokalplanlægges for områder kan dette ikke nås inden udgangen af 2013.

 

European Energy har i samarbejde med Østkraft afgrænset de mulige lokaliteter, således at tilslutning til øens el-net kan finde sted, hvor nettet er egnet hertil. Placering nær byerne vil mindske evt. gener i forhold til det åbne land.

 

Inden der kan meddeles en tilladelse vil der blive foretaget en høring af naboer og evt. borgerforeninger.

 

Der er nu søgt om ca. 20-25 400kW anlæg fordelt på 7 byområder. Et anlæg må max være på 400 kW ifølge loven, men de må gerne ligge på samme matrikel.

 

Samlet set vil de fremstå som 10 større anlæg, to i Nexø, to i Aakirkeby, et i Nyker, 2 i Hasle, 1 i Tejn, 1 i Allinge og 1 i Klemensker dvs. en samlet effekt på 8-10 MW, sammenlignet med vindmøller, så har vindmølleprojektet Tornbygårds 3 vindmøller en samlet effekt på ca. 7 MW.

 

Vurdering af kapacitet

Dette punkt ønskes drøftet i forlængelse af dagsordenspunktet om Planlægningsmuligheder for vindmøller i forhold kapacitet. Hvor stor effekt kan der produceres på Bornholm uden at det vil få konsekvenser for en evt. havmøllepark?

 

Ansøger har fremsendt argumenter der taler for solcelleenergi, da solceller spiller godt sammen med vind i opbygningen af en stabil vedvarende energiforsyning. En relativt stor andel af Bornholms energiforbrug ligger om sommeren og i turistsæsonen. Vindressourcen er størst i vinterhalvåret – hvorfor solcellerne delvist kan kompensere det manglende energiudbud om sommeren, hvilket reducerer behovet for brug af backup forsyning som typisk vil være baseret på fossile brændsler.

 

Der har de sidste par måneder været mange henvendelser både fra andre firmaer og privatpersoner, der også ønsker (hurtigt) at etablere større kommercielle anlæg. Teknik & Miljø har i første omgang meddelt, at de må afvente dette konkrete projekts afgørelse, da arealerne inden for eksisterende planlagte områder nu er i spil.

 

Teknik & Miljø mener at nye kommercielle anlæg som disse overvejende bør placeres i tilknytning til byerne, for at minimere landskabelige gener. Flere nye projekter vil formentlig være henvist til uplanlagte områder, der igen kræver lokal- og kommuneplanlægning samt evt. miljøredegørelse.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Solprojekt Bornholm (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Anmodning om iværksættelse af planlægning for et sommerhusområde ved Snogebæk

01.02.05P21-0313

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

9

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Ejerne af et sommerhusområde ved Snogebæk har anmodet om at få udarbejdet en lokalplan for et område udlagt til sommerhusområde i kommuneplanen i 2010 i et landsplandirektiv. Det forudsættes bl.a. at der udarbejdes lokalplan for arealet før det kan tages i brug.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at der udarbejdes et lokalplanforslag for det kommuneplanlagte sommerhusområde.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Området ved Snogebæk blev sammen med 7 andre områder på Bornholm udlagt til sommerhusområder tilbage i 2010 i et landsplandirektiv. Arealet ligger syd for Snogebæk (se oversigtskort) Jf. landsplandirektivet må arealet bebygges med op til 15 sommerhuse.

Arealet består af 2 naboarealer i størrelsesforholdet ca. 50/50. Området er placeret umiddelbart syd for Snogebæk ved Søndre Mosevej og Tørveskæret, og der kan nemt sikres adgang herfra. Begge ejere ønsker at kommunen tilvejebringer en lokalplan, så en udnyttelse til sommerhusbebyggelse kan iværksættes.

Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 37 for sommerhusområderne ved Balka Strand og Bro m.v. I denne lokalplan er arealerne bestemt anvendt til skovbrugs- og jordbrugsformål. Ved endelige vedtagelse af den ønskede ny lokalplan ophæves lokalplan nr. 37 for de aktuelle arealer.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Anmodning om lokalplanlægning for et byggeri på Rønne Stadion Nord

01.02.05P21-0314

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Bornholm Sport & Event ønsker på et areal ved Rønne Stadion Nord at etablere et byggeri som skal indeholde administration, cafeteria og køkken, undervisningslokaler m.v. i tilknytning til planlagte idræts- og undervisnings aktiviteter på området

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at der udarbejdes et lokalplanforslag for et område ved Rønne Stadion Nord

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Bornholm Sport & Event ønsker på et areal ved Rønne Stadion Nord at opføre en bygning beliggende bagved Rønne Svømmehal. Bygningen vil blive i 2 etager i en højde af maksimalt 8,5 m for størstedelen af bygningskroppen, mens et mindre areal af bygningen der skal rumme en aktivitetsgård vil få en højde på op til 12m.

Der vil blive udlagt arealer til parkering og adgangsvej. Herudover ønskes en del af de eksisterende grønne idrætsområder fortsat anvendt til idrætsudøvelse af forskellig karakter. De grønne områder bliver omfattet af lokalplanen, bl.a. for at kunne aflyse en ældre byplanvedtægt der udlægger en del af idrætsområdet som industriområde.

En del af området langs Østre Ringvej, og en mindre del af selve Østre Ringvej, er omfattet af Byplanvedtægt nr. 5 fra 1968, for et område i Rønne og Knudsker Kommuner. Inden for området findes i dag en klinik for fysioterapi, et klubhus tilknyttet petanqueaktivitet, grønne idrætsarealer samt del af Østre Ringvej.

Det øvrige område udgør et idrætsområde omfattet af byplanvedtægt nr. 1 fra 1941 der udlægger området til sportsaktiviteter. Byplanvedtægt nr. 1 foreslås også aflyst og erstattet af den nye lokalplan.

Den ansøgte planlægning for området er i overensstemmelse med kommuneplanen.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
anmodning om planlægning (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Igangsættelse af planlægning for nyt besøgscenter ved Hammershus

01.02.05P21-0295

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Naturstyrelsen ønsker at nedrive det eksisterende besøgscenter på Slotsgården foran Hammershus, samt at opføre et nyt besøgscenter med en landskabelig mere diskret beliggenhed.

I den anledning har Bornholms Regionskommune gennemført en indkaldelse af ideer og forslag, som grundlag for igangsættelse af den nødvendige planlægning. Der er indkommet ét høringssvar, som er positivt stemt overfor Naturstyrelsens projektide.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg samt en forslag til lokalplan for et nyt besøgscenter ved Hammershus

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. januar 2013 at indkalde ideer og forslag fra offentligheden som grundlag for igangsættelse af en planlægning, der kan gøre det muligt at opføre et nyt besøgscenter ved Hammershus.

Ved høringsfristens udløb den 11. februar havde Teknik & Miljø modtaget ét høringssvar, som er fra Foreningen Bornholm. Foreningen har gennemgået de seks forskellige placeringsmuligheder, som var beskrevet i høringsmaterialet. Foreningen peger på, at det ny besøgscenter bedst vil kunne placeres på det sted, som Naturstyrelsen, der er bygherre, også foretrækker. Jørn Utzons skitseprojekt fra 1971 var således også tegnet til denne placering. På baggrund af indkaldelsen af ideer og forslag er det nu muligt for Teknik- og Miljøudvalget at påbegynde udarbejdelsen af et forslag til kommuneplantillæg samt et tilhørende forslag til lokalplan.

Teknik & Miljø har i tæt kontakt med Naturstyrelsen udarbejdet en skitse til indholdet en kommende lokalplan. Skitsen skal opfattes som Bornholms Regionskommunes umiddelbare bud på de rammer, som et kommende byggeri skal overholde. Hensigten er at vejlede bygherren om de forhold, som kommunen vil påse, at et kommende projekt for et nyt besøgscenter overholder.

Naturstyrelsen vil snarest udskrive en arkitektkonkurrence om det ny besøgscenter. Teknik & Miljøs skitse til lokalplan bliver et bilag til konkurrenceprogrammet. Når Naturstyrelsen har udpeget et vinderforslag, vil dette blive benyttet af Teknik & Miljø som grundlag for udarbejdelsen af et forslag til projektlokalplan med tilhørende kommuneplantillæg.

På grund af nærheden til kysten og Hammershus-ruinen er der lovkrav om, at lokalplanen indeholder en grundig redegørelse for byggeriets påvirkning af omgivelserne. Lokalplanen skal således indeholde en række visualiseringer, der dels viser hvordan det kommende byggeri påvirker landskabet, og dels dokumenterer, at en eventuel bygningshøjde på mere end 8,5 meter ikke giver anledning til tvivl om den landskabelige tilpasning. Med sådanne visualiseringer vil offentligheden kunne få det nødvendige indblik i, hvordan det kommende besøgscenter vil påvirke det omgivende natur- og kulturlandskab.

Forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan skal behandles af Kommunalbestyrelsen forud for at de sendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
TMU-referat fra 8. jan. 2013 (DOC)

2.
Høringssvar fra Foreningen Bornholm (PDF)

3.
Udkast til konkurrenceprogram (DOC)

4.
Notat vedr. projektlokalplan (DOC)

5.
Skitse til lokalplan (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Ansøgning om dispensation fra lokalplan vedr. anvendelse af nyt byggeri på Hasle havnefront  

01.02.05P25-0049

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

En bygherre søger om dispensation for en bestemmelse i en lokalplan, som pålægger én bolig i lokalplanområdet bopælspligt, mens alle øvrige boliger i lokalplanområdet tillades anvendt uden krav om helårsanvendelse.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at der meddeles dispensation til det ansøgte.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Ejeren af ejendommen Havnen 2, Hasle, den tidligere havnekro, ønsker at nedrive bygningen og i stedet opføre en ny bygning med restaurant/cafe i stueetagen og med fem boliger på de to øvrige etager. Ejeren har meddelt kommunen, at projektet stort set har alle nødvendige tilladelser og aftaler på plads som grundlag for en realisering af projektet. Ejendommen er omfattet af lokalplan 037 for et område ved siloen på Hasle havn. Lokalplanen er fra 2008.

Bygherren er imidlertid blevet mødt med et krav fra Bank og Kreditforening omkring den enlige bolig i det kommende byggeri, som i følge lokalplan 037 har bopælspligt. Bank og Kredit­forening forlanger denne bolig solgt, eller at der kan opnås dispensation for bopælspligten, førend finansieringen er på plads. Bygherren søger om dispensation, da det ikke er lykkedes at sælge den af boligerne, som ifølge lokalplanen har bopælspligt.

 

 

Lokalplan nr. 037 giver mulighed for omdannelse af den eksisterende silo på Hasle havn samt byggemulighed for tre fremtidige bygningskroppe som ses til venstre for siloen på ovenstående illustration fra lokalplanen.

Endvidere giver lokalplanen byggemulighed for et nyt byggeri til erstatning for den eksiste­rende havnekro, der ses til højre for siloen (matr. nr. 188 c).

Her er et sammendrag af lokalplanens anvendelsesbestemmelser:

-      Stueetagerne må kun anvendes til publikumsorienterede formål som f.eks. cafe/restaurant. (Bestemmelse nr. 3.1)

-      De øvrige etager må kun anvendes til boliger uden bopælspligt.

(Bestemmelse nr. 3.3)

-      Én af boligerne på matr. nr. 188 c er dog pålagt krav om helårsboligpligt.

(Bestemmelse nr. 3.4)

Bestemmelse nr. 3.4 blev indført i lokalplanen efter udtrykkeligt politisk ønske. Uoverens­stemmelsen mellem denne bestemmelse og bestemmelse nr. 3.3 harmonerer dog næppe med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Forvaltnings­myndighederne er således underlagt et krav om, at der ikke må gøres forskel på ensartede tilfælde. Det er endvidere uklart, hvilken af de fem lejligheder på matr. nr. 188 c, som bestemmelsen gælder for.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Lokalplan 037 (PDF)

2.
Dispensationsansøgning, Havnen 2, Hasle (TXT)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Indkomne bemærkninger ved indkaldelse af idéer og forslag til en labyrintpark

01.02.05P21-0311

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Teknik & Miljø har modtaget en ansøgning om etablering af en labyrintpark på Gulbakkevej 6, Aakirkeby. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 5. februar 2013 at indkalde idéer og forslag. Der skal på den baggrund tages stilling til, om der skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for en labyrintpark.

Indstilling og beslutning

Chefen for Teknik og Forsyning indstiller:

at der iværksættes udarbejdelse af et lokalplanforslag og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg for en labyrintpark

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Ejeren af ejendommen Gulbakkevej 6, Aakirkeby ønsker at etablere en labyrintpark på ejendommen. Ejendommen er beliggende i landzone. Den eksisterende bebyggelse er tæt på skovbrynet op til Vestermarie Plantage og tæt på den eksisterende cykelrute.

Der er på ejendommen i forvejen anlagt en mindre park i en nedlagt grusgrav, som nu anvendes som naturlejrplads med primitiv overnatning. Herudover er der et fugletårn med udsigt over Udkæret, som er et genetableret vådområde.

Ejendommen er samlet på ca. 13 ha. Labyrintparken og tilknyttede funktioner som toilet, butik, kiosk og parkering med videre planlægges etableret i og omkring ejendommens bygninger, bag det eksisterende læhegn og en skovagtig bevoksning, så anlægget vil være synsmæssigt neddæmpet i landskabet. Labyrintparken inkl. eksisterende bygninger og parkeringsplads vil samlet udgøre et areal på ca. 3 ha.

I høringsfasen fra den 6. februar 2013 til 6. marts 2013 er der indkommet 5 bemærkninger og indsigelser til forslaget om en labyrint park.

 

 

Idéer og forslag

 

Tina og Jan Mathisen Gulbakkevej 11, Aakirkeby

Lis Gees og Bengt Lindström Gulbakkevejen 7, Aakirkeby

Pia og Troels Lillebæk, Næstvedgade 26, 2100 København/Gulbakkevej 8, 3720 Aakirkeby.

Birgitte og Jørgen Ole Jelsig Gulbakkevej 13, Aakirkeby

Mogens Sonne, Gulbakkevejen 9, Aakirkeby

 

Sammenfatning af kommentarer og indsigelser

·         Mener det er en katastrofe for natur- og fugleliv i området, hvis der etableres labyrintpark og parkeringsfaciliteter i området er meget fredeligt og naturskønt og i den forbindelse attraktivt for de omkringboende. Er betænkelig ved at labyrintparken vil generere menneskelig støj, samt at det vil være en forringelse af fredelige beliggenhed og værdi.

·         At området er omgivet af EU-fuglebeskyttelsesområde, et EU-habitatsområde og et Natura 2000 område.

·         Der gøres indsigelse mod at der i indkaldelsen af ideer og forslag var beskrevet, at der er mindst 100 m til nærmeste nabo

·         Der udtrykkes bekymring for om vejen kan klare den kommende trafik.

·         At man vil fra flere ejendomme kunne se labyrintaktiviteterne, herunder parkeringspladsen.

·         At indsigerne netop har etableret sig i området på grund af de naturmæssige attraktioner, herunder det nærliggende fuglereservat med fugletårn.

 

Teknik og miljø bemærker, at området ikke er omfattet af EU-fuglebeskyttelsesområde, EU- habitatområde eller et Natura 2000-område, men støder op til.

Det vurderes desuden, at labyrintparken rent landskabeligt vil kunne indpasses i området.

Herudover vurderes det, at de mere konkrete kommentarer og indsigelser kan blive behandlet i forbindelsen med udarbejdelsen af et lokalplanforslag, herunder vurderinger om der skal etableres supplerende bevoksning af miljømæssige og landskabelige hensyn samt udformning og placering af aktiviteter.

 

I forbindelse med evt. udarbejdelse af et lokalplanforslag vil der blive foretaget en miljøscreening, og i den forbindelse vil f.eks. de naturmæssige og trafikale forhold blive nærmere vurderet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Troels Lillebæk (PDF)

2.
Birgitte og Jørgen Ole Jelsig (PDF)

3.
Mogens Otto Sonne (PDF)

4.
Lis Gees (PDF)

5.
Jan Mathisen (PDF)

6.
Ansøgning om Labyrint Park (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Anlægsbevillinger til akutte vedligeholdelsesopgaver i kommunens bygninger

82.07.00Ø00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der søges om anlægsbevillinger til vedligeholdelsesopgaver i kommunens bygninger.

 

Med centralisering af bl.a. bygningsvedligeholdelse under BRK Ejendomsservice, er det nu muligt at lave en samlet byggefaglig vurdering på tværs af den kommunale bygningsmasse.

 

I forbindelse med implementering af Facility Management, model i 2007, var det en forudsætning, at Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje skulle anvendes på bygningsområdet. Denne pulje har tidligere været anvendt til genoprettende renoveringer i kommunens bygninger ifølge de kriterier, som Kommunalbestyrelsen godkendte den 3. november 2009.

 

Der indstilles hermed forslag til prioritering af de disponible midler i denne pulje.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)     at de særdeles akutte vedligeholdelsesopgaver under prioritet 1 godkendes og igangsættes

b)     at der gives anlægsbevillinger og tillægsbevillinger til rådighedsbeløb på i alt 3.840.000 kr. til vedligeholdelsesopgaver under prioritet 1, som anført i bilaget

c)     at tillægsbevillingerne på i alt 3.840.000 kr. til vedligeholdelsesopgaver under prioritet 1 finansieres med 2.140.000 kr. fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje og med 1.700.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne

d)     at de i bilaget anførte vedligeholdelsesaktiviteter under prioritet 2 prioriteres politisk og at der tages politisk stilling til hvilke konkrete projekter der skal igangsættes nu og på længere sigt

e)     at der gives anlægsbevillinger og tillægsbevillinger til rådighedsbeløb til vedligeholdelsesaktiviteter under prioritet 2 iht. beslutningen under d)

f)       at tillægsbevillingerne til vedligeholdelsesaktiviteter under prioritet 2 finansieres af de likvide midler (fratrukket medfinansiering fra kvalitetsfondsmidlerne - se bilag)

g)     at eventuelle mindreforbrug ved anlægsprojekternes afslutning tilbageføres til Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje

h)     at anlægsbevillingerne gives til og administreres af BRK Ejendomsservice under de respektive politikområder (Facility Management)

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling anbefales

Sagsfremstilling

I 2010 blev der i samarbejde med eksterne rådgivere gennemført bygningssyn på alle kommunale bygninger (345 ejendomme omfattende ca. 1.000 bygninger på i alt ca. 312.000 m²) med henblik på at udarbejde vedligeholdelsesplaner.

I vedligeholdelsesplanerne for 2011 – 2020 er det gennemsnitlige årlige behov for udvendig bygningsvedligeholdelse og tekniske installationer opgjort til 38 mio. kr. Af vedligeholdelsesplanerne fremgår det, at der er et væsentligt behov for at løfte bygningsmassen således, at den kan understøtte kommunens servicetilbud og aktiviteter med et sundt indeklima og en tæt klimaskærm.

I forbindelse med bygningsoverdragelsen til BRK Ejendomsservice er der p.t. igangsat et arbejde med at ajourføre vedligeholdelsesplanerne. Der er således allerede identificeret flere vedligeholdelsesopgaver, som har en særdeles akut karakter, som anbefales, som prioritet 1.

 

 

Vedligeholdelsesprojekterne som er opdelt i prioritet 1 og 2 fremgår af vedlagte bilag.

 

 

Prioritet 1

 

Aktiviteter under prioritet 1 har en særdeles akut karakter, og er blevet udpeget i forhold til følgende kriterier:

 

·        Myndighedskrav, herunder også arbejdsmiljøkrav.

·        Aktuel sundheds- og/eller sikkerhedsmæssig risiko. Det kan f.eks. være ulovlige forhold, svampeangreb eller dårlig ventilation, som betyder f.eks. et sundhedsskadeligt indeklima.

 

Vedligeholdelsesaktiviteterne under prioritet 1 er beregnet til at udgøre i alt 3.840.000 kr.

 

Behovet for finansiering fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje vedrørende prioritet 1 udgør 2.140.000 kr., idet der kan opnås 50 pct. medfinansiering, svarende til 1.700.000 kr., fra kvalitetsfondsmidlerne til de anførte projekter på skole- og daginstitutionsområdet.

 

 

Prioritet 2

 

Aktiviteter under prioritet 2 er blevet udpeget i forhold til følgende kriterier:

 

·        Alvorlig risiko for funktionssvigt eller følgeskader

·        Synergi med Intern ESCO projekt

 

Vedligeholdelsesaktiviteterne under prioritet 2 er beregnet til at udgøre i alt 5.860.000 kr.

 

Der ønskes en politisk prioritering og stillingtagen til hvilke konkrete prioritet-2-projekter der skal igangsættes nu og på længere sigt.

 

Såfremt alle projekter skal igangsættes udgør behovet for finansiering fra de likvide midler vedrørende prioritet 2 4.540.000 kr., idet der kan opnås 50 pct. medfinansiering, svarende til 1.320.000 kr., fra kvalitetsfondsmidlerne til de anførte projekter på skole- og daginstitutionsområdet.

 

Der gøres opmærksom på, at der kan være flere aktiviteter som indebærer en alvorlig risiko for følgeskader. Der vil blive udarbejdet en opgørelse over hele vedligeholdelsesbehovet for alle kommunale bygninger, som er overgået til BRK Ejendomsservice. Et samlet overblik vil give mulighed for, at benytte stordriftsfordel ved at samle flere aktiviteter under samme udbud.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevillinger til vedligeholdelsesopgaver i kommunens bygninger.

Specifikation af projekterne fremgår af bilaget.

 

Prioritet 1

 

De samlede anlægsudgifter til projekterne, som udgør 3.840.000 kr., foreslås finansieret af Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje med 2.140.000 kr. og med 1.700.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne.

Det disponible rådighedsbeløb i Økonomi- og Erhvervsudvalgets anlægspulje udgør pt. 2.241.100 kr. før budgetoverførsler fra 2012. Økonomi og Analyse kan endnu ikke oplyse det eksakte overførselsbeløb, idet fristen for virksomhedernes tilbagemeldinger endnu ikke er udløbet.

 

Prioritet 2

 

De samlede anlægsudgifter til projekterne udgør i alt 5.868.00 kr.

Der ønskes en politisk stillingtagen til hvilke projekter der skal meddeles anlægsbevillinger til.

Såfremt der gives anlægsbevillinger til samtlige projekter udgør behovet for finansiering fra de likvide midler 4.540.000 kr., idet 1.320.000 kr. vil kunne finansieres via kvalitetsfondsmidlerne.

 

Derudover skal det tilføjes, at Økonomi- og Erhvervsudvalgets disponible anlægspulje også er i spil som en finansieringsmulighed i forbindelse med flytningerne i administrationen. En anden finansieringsmulighed er indtægter ved salg af de udfasede bygninger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Vedligeholdelsesaktiviteter - Liste (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Digitalisering af byggesagsarkivet

02.00.00I00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Resumé

Teknik & Miljø har iværksat en proces for at digitalisere byggesagsarkivet i Teknik & Miljø. Nedenfor gennemgås de overordnede rammer og tidsfrister i projektet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Som led i digitaliseringen i Bornholms Regionskommune ønsker Teknik & Miljø at tilbyde borgere og andre brugere en digital adgang til alle offentlige data, som er relevante for deres ejendom. Den digitale adgang skal som minimum dække de behov som i dag kan findes i de fysiske arkiver.

 

Alle dokumenterne bliver OCR-scannet således at søgning på vilkårlig tekst i dokumenterne muliggøres, og der defineres relevante metadata til arkivet.  Det nye digitale arkiv bliver web-baseret, således at det kan tilgås på internettet og fra kommunens hjemmeside. Dokumenter med personfølsomme oplysninger bliver klassificeret som fortrolige dokumenter i henhold til lovgivningen, og vil ikke kunne søges frem af borgere.

 

Det digitale arkiv skal rumme alle sager, som i dag findes i det fysiske og digitale byggesagsarkiv. Der arbejdes også på at miljøarkivet og arkivet over kommunale bygninger digitaliseres. Vi er dog blevet anbefalet at starte med at scanne det største fysiske arkiv, og dele de mindre arkiver op i delopgaver med hver sin kravspecifikation. Dette for at tilgodese det enkelte arkivs særegenheder og behov for metadata.

 

Det fysiske byggesagsarkiv rummer sager i papirform fra de tidligere 5 kommuner før kommunesammenlægningen samt Bornholms Regionskommune siden 2003. I de sidste 5 år er byggesagerne arkiveret digitalt i kommunens ESDH-system (FICS), da der ikke længere var plads til at opbevare fysiske sager i papirform. Der er tale om et omfattende arkiv på ca. 450 meter. Der iværksættes en oprydning og klargøring af alle sager i byggesagsarkivet med henblik på at reducere udgiften til scanningsopgaven. Teknik & Miljø står for klargøringsopgaven.

 

På nuværende tidspunkt er kravspecifikationen under udarbejdelse, og her inddrages de relevante interessenter, herunder IT-afdelingen og ø-arkivet. Ø-arkivet skal efter scanning af arkivet modtage det fysiske arkiv med henblik på opbevaring.

 

Scanning af arkivet udbydes som miniudbud under SKI-aftalen 04.13 Dokumenthåndtering, delaftale 2, scanning af dokumenter. SKI-aftalen udløber 30. september 2013 og Bornholms Regionskommune skal derfor have indgået en kontrakt med én af de 6 prækvalificerede leverandører til scanningsopgaven.

 

Det forventes, at kravspecifikationen sendes til de leverandører, der ønsker at deltage i miniudbuddet, den 6. maj 2013. Leverandørerne indbydes til at besigtige arkivet den 22. maj. Leverandørerne skal aflevere deres tilbud senest den 21. juni, hvorefter tilbuddene vurderes i henhold til de definerede kriterier, som anført i SKI-aftalen 04.13, delaftale 2. Valg af leverandør vil ske på baggrund en vægtning, hvor prisen udgør 25 %, sortiment/ydelser udgør 25 %, kvalitet 40 % og miljø 10 %.

 

Det forventes, at der kan udarbejdes en acceptskrivelse til den valgte leverandør primo juli 2013, og endelig kontaktindgåelse primo august 2013. Valg af leverandør og anlægsbevilling forelægges Teknik- og Miljøudvalget den 13. august, og sendes videre til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013.

 

Øvrige mindre arkiver der ønskes scannet i efterfølgende delopgaver med egen kravspecifikation er miljøarkivet, arkivet over kommunale bygninger, forhandlingsprotokoller for hele kommunen (opbevares i Ø-arkivet i dag) og evt. vejarkivet. 

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 3,149 mio. kr. til et ESDH-projekt i 2013, som kan anvendes til dette formål. 

 

Prisen på digitaliserings- og scanningsopgaven kendes først når vi har modtaget bud på opgaven fra de prækvalificerede leverandører.

 

Erfaringer fra andre kommuner viser at løses opgaven 100 % af leverandøren, dvs. inkl. omkostninger til klargøring, vil scanning af ca. 500 meter beløbe sig til en udgift på ca. 3 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Budgetoverførsler fra 2012 til 2013 på Teknik- og Miljøudvalgets områder

00.30.10P19-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetoverførsler fra 2012 til 2013 vedr. drift på Teknik- og Miljøudvalgets områder opgjort i henhold til gældende regler for budgetoverførsler. Samlet set har området et underskud på 2,1 mio. kr. som indstilles overført til 2013.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Miljø indstiller,

at det indstilles til kommunalbestyrelsen, at der overføres -2.143.000 kr. til 2013 som anført i bilag 1 kolonne 6.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Budgetoverførslerne fra 2012 til 2013 vedr. drift er opgjort efter de regler for budgetoverførsler, der trådte i kraft ved budgetoverførslerne til 2012. 

Reglerne indebærer, at virksomhederne automatisk kan overføre overskud op til 5 pct. af budgetrammen, henholdsvis underskud op til -2 pct. af budgetrammen i budget 2012. Overskud over 5 pct. af budgetrammen overføres som udgangspunkt til kassebeholdningen, mens underskud på mere end 2 pct. overføres til virksomhedens budget 2012.

Virksomheder, der vil overføre mere end 5 pct. overskud, skal begrunde anmodningen. Alle virksomheder, der har underskud på mere end 2 pct. skal redegøre for årsagen til merforbruget på driften, og for tiltag, der kan nedbringe merforbruget.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 23. januar 2013 besluttet at videreføre proceduren fra 2012, hvorefter alle skal ansøge om at anvende overført overskud i 2013, idet ansøgningerne skal godkendes i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

På Teknik og Miljøudvalgets områder udviser driften et samlet underskud på 2,1 mio. kr. på den overførbare bevilling.

Det bemærkes, at overførslen for BRK Ejendomsservice er opgjort inkl. over- og underskud på politikområderne under de øvrige fagudvalg, således at budgettet for BRK Ejendomsservice og Facility Mangament ses samlet.

Endvidere er underskuddet i Teknik & Miljø nedskrevet med 1,7 mio. kr. Dels er der reguleret for stigningen i vejbidraget fra 4 pct. til 8. pct. som blev vedtaget i kommunalbestyrelsen efter budgetvedtagelsen, og dels er der reguleret for manglende lejeindtægter jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 28. juni 2012.

 

Budgetoverførslerne fra 2012 til 2013 på virksomhedsniveau fremgår af bilag 1.

 

Følgende virksomhed har underskud på mere end 2 pct. som overføres til 2013:

Politikområde 9 Teknik og miljø

·        Teknik og Miljø har et underskud på 3.895.000 kr., som overføres til 2013. Underskuddet kan i hovedtræk henføres til merudgifter til snerydning, merforbrug på faste ejendomme, beredskab, skadedyrsbekæmpelse og administration samt merforbrug på havnene. En del af merforbruget på havnene vedrører projekt "Både Og", hvor tilskuddet først kommer i 2013. På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. feb. blev fremlagt forslag til besparelser i 2013 til at imødekomme det overførte underskud.

 

Politikområde 10 Forsyning og drift

·         BAT har et underskud på 1.445.000 kr. som overføres til 2013.

 

Økonomiske konsekvenser

På Teknik og Miljøudvalgets områder udviser driften et samlet underskud på 2,1 mio. kr. på den overførbare bevilling, fordelt med 3,3 mio. kr. i overskud og 5,3 mio. kr. i underskud.

 

Den samlede budgetoverførsel fra 2012 til 2013 udgør -2,1 mio. kr. (bilag 1, kolonne 6), idet overskuddet overføres automatisk på BRK Ejendomsservice/Facility Management (1,57 mio. kr.) og Vej og Park (1,62 mio. kr.), mens Teknik og Miljøs samt BATs underskud overføres fuldt ud til virksomhedernes budget 2013.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 9. april 2013

1.
Budgetoverførsler fra 2012 til 2013 (PDF)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Anlægsbevilling til budgetbalance i Teknik & Miljø

00.30.00S00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I fortsættelse af redegørelse om økonomien i 2013 i Teknik & Miljø, som udvalget behandlede den 5. februar 2013, søges der om overførsel af 1,7 mio. kr. fra anlæg til drift.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)     at rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til vejanlæg reduceres med 1.700.000 kr. idet anlæg til trafiksanering af Gartnervangen på 300.000. kr. og projekter under Bornholms cykelveje til senere prioritering på 1.400.000 kr. udskydes.

b)     at beløbet overføres til Teknik & Miljøs driftsbudget til delvis finansiering af driftsbesparelserne i 2013

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Indstilling anbefales

Sagsfremstilling

For at bringe Teknik & Miljøs budget i balance i 2013, forventes det at der skal findes besparelser for i alt 8,0 mio. kr.

 

Der er fundet besparelser på driften for i alt 6,3 mio. kr. i 2013. Besparelserne omfatter bl.a. rammebesparelse på driften, stillingsreduktion ved naturlig afgang, stillingsledighed og personaleomlægninger, besparelser på Beredskabets område, samt en række konkrete besparelser i Teknik & Miljø.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 5. februar 2013, at de resterende besparelser for 1,7 mio. kr. indstilles finansieret ved besparelser på planlagte anlægsprojekter, som der endnu ikke er meddelt anlægsbevillinger til.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 29. november 2012 har udvalget behandlet en prioritering af anvendelsen af anlægsmidlerne for vejområdet for 2013. Det samlede beløb til anlægsopgaver i den disponible anlægspulje til vejanlæg udgør 22.749.280 kr., idet der i anlægsbudgettet for 2013 er afsat 19.626.500 kr. og der forventes overført 3.122.780 kr. fra tidligere år.

På mødet blev det besluttet, at trafiksanering af Gartnervangen for i alt 0,3 mio. kr. afventer senere prioritering af de resterende anlægsmidler til vejanlæg 2013. Endvidere blev det besluttet at prioritere 4,7 mio. kr. til projekter under ”Bornholms Cykelveje”.

Det foreslås, at rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til vejanlæg reduceres med 1,7 mio. kr.:

·         1.400.000 kr. vedrørende projekter under ”Bornholms Cykelveje”

·         300.000 kr. vedrørende trafiksanering af Gartnervangen

og at beløbet overføres til Teknik & Miljøs driftsbudget til delvis finansiering af driftsbesparelserne i 2013. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Budget 2014 - Teknik- og Miljøudvalgets budgetproces

00.30.04Ø00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Fortsat drøftelse af Teknik- og Miljøudvalgets budgetproces for 2014, som skal resultere i et budgetbidrag for Teknik og Forsyningsområdet. Budgetbidraget skal indgå i kommunalbestyrelsens fælles budgetdrøftelser for 2014. 

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at udvalget drøfter emner og mål, der kan indgå i budgetprocessen til 2014

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Drøftet

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 5. marts 2013 forventningerne til budgetprocessen for 2014 i lyset af kommunalbestyrelsens budgetseminar 1. Udvalget besluttede, at administrationen udarbejder konkrete forslag til besparelser indenfor teknik- og forsyningsområdet.

 

På baggrund af udvalgets drøftelser vil administrationen udarbejde forslag til besparelser indenfor følgende emner:

·         Driftsbesparende investeringer, der kan sikre besparelser fremadrettet

·         Organisation og samarbejde i Teknik og Forsyningsområdet

·         Vintertjenesten, herunder om der kan ændres i faste og variable omkostninger

·         Strukturændringer

·         Emner fra BDO-analysen, februar 2012: Umiddelbart viste BDOs analyse, at der ikke var et stort besparelsespotentiale på området. Dog anbefalede BDO at se nærmere på konkurrenceudsættelse eller intern effektivisering, på vintertjeneste som teknik- og miljøområdet generelt. Det var BDOs indtryk, at BRK ville kunne reducere udgifterne på området med mellem 0 og 2 mio. kr., udover de besparelser der allerede var indarbejdet i budgettet for 2012. Områdets nøgletal tydede på, at besparelserne primært ville skulle udmøntes i form at servicereduktioner.

 

Administrationen forventer, at udvalget kan præsenteres for et konkret besparelseskatalog på Teknik- og Miljøudvalgets møde i maj.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 19  Gensidig orientering

01.01.00I00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

19

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 9. april 2013:

Jørgen Dreyer orienterede om Beredskabets besparelsesplan med effekt fra 2013 med henblik på at bringe Beredskabets budget i balance i 2013 og fremover.

Steen Colberg Jensen orienterede om aftalt orienteringsproces med Ældrerådet.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

09-04-2013

20

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

Ingen

 

 



[1] Kommunens tilsyn med landbrug efter lov om miljøbeskyttelse (kap. 9), bekendtgørelse 764 af 28. juni 2012 m. senere ændringer om erhvervsmæssigt dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. samt bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse og lov om retssikkerhed.