Referat
Børne- og Skoleudvalget
08-01-2013 kl. 15:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budgetrammeudfordringer for distriksskolerne
  åbent 3 Evaluering af Projekt Skolesport Bornholm 2010-2013
  åbent 4 Orientering om indberetning om magtanvendelse overfor børn og unge 2012
  åbent 5 Borgerpanelundersøgelse om frivillighed
  åbent 6 Gensidig orientering
  åbent 7 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0058

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-01-2013

1

 

 

Fraværende

Betina Haagensen

 

Bemærkninger til dagsordenen

Bjarne Dreier Christensen deltager i en plandrøftelse.

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budgetrammeudfordringer for skolerne

17.02.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-01-2013

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

De fire almene distriktsskoler kan imødese strukturelle økonomiske udfordringer for det kommende skoleår. Der ønskes en principiel drøftelse forud for udarbejdelse af politisk oplæg til løsningsmuligheder.  

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

-         Udvalget drøfter elementer, der ønskes kvalificeret med henblik på udarbejdelse af endeligt forslag til imødegåelse af de strukturelle økonomiske udfordringer for de almene skoler.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. januar 2013:

Børne- og Skoleudvalget indstiller, at der arbejdes videre med kortlægningen af budgetudfordringen for budgetåret 2013, herunder afdækker de muligheder, der konkret kan bidrage til budgetoverholdelse i 2013. Samlet forslag hertil drøftes på førstkommende Børne- og Skoleudvalgsmøde.

Sagsfremstilling

 

 

Budgetopfølgningerne per 31.7.2012 og 31.10.2012 viste, at det samlede almene skolevæsen forventer en økonomisk budgetubalance for 2012. En ubalance som i en vis udstrækning kan imødegås med forbrug af de enkelte skolers akkumulerede opsparinger fra tidligere år.

 

En administrativ afdækning af ubalancernes karakter har i efteråret vist, at der for skolernes vedkommende ikke er tale om forbigående udfordringer, men derimod udfordringer af strukturel karakter. For at håndtere de strukturelle udfordringer, er skolernes arbejde med budgetlægning for 2013/2014 fremrykket 3-4 måneder og igangsat i december måned, så snart elevtal og klassedannelser blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Den fremskyndede budgetplanlægning for skoleåret 2013-2014 peger på store udfordringer i forhold til at kunne levere kerneydelserne på baggrund af det forventede budget for 2013 og 2014.

 

Der igangsættes og gennemføres derfor umiddelbart økonomiske tilsynsbesøg på de fire almene skoler med henblik på validering og dokumentation af de konkrete økonomiske/budgetmæssige udfordringer, samt udpegning af besparelsesmuligheder med beskrivelse af afledt konsekvens. Disse tilsynsbesøg foretages i et samarbejde mellem den enkelte distriktsskole, ØA og Børne- og Skolesekretariatet.   

 

Da det af de deltagende parter vurderes, at en sådan øvelse ikke alene vil kunne imødekomme det nuværende budgetbehov, vil der forud for udarbejdelse af et politisk oplæg til løsningsmuligheder, være behov for en drøftelse i fagudvalget af potentielle mulige justeringer i de vedtagne kvalitetsparametre i skolevæsenet. 

 

Til brug herfor beskrives nedenfor en række forhold, der har indflydelse på de enkelte skolers muligheder for at levere den forventede service iht. styrelsesvedtægtens bestemmelser om vejledende timetal, specialundervisning m.v.

 

Demografi

 

En grundlæggende faktor i de aktuelle budgetudfordringer er den demografiske udvikling på Bornholm. Elevtallet i de fire skoler, der i perioden september 2008 til september 2012 er faldet med 15 % (565 elever i bh.kl. – 9. kl.) betyder, at der på en række afdelinger bliver færre elever uden at dette nødvendigvis reducerer antallet af klasser tilsvarende.

Demografikorrektionerne i skolernes budgetter følger som hidtil elevtaxametermodellen fra 2007. 

 

Bæredygtighed – Antal afdelinger

 

I september 2010 blev den daværende elevtaxametermodel evalueret med henblik på en vurdering af modellens bæredygtighed i forhold til den tidligere klassetildelingsmodel.

 

Bæredygtighedsbegrebet tog afsæt i en definition af serviceniveauet, sådan som dette var fastlagt før elevtaxametermodellens indførelse i 2007. Bygningsdrift, rengøring og støtte til enkeltintegrerede elever i normalklasser indgik ikke i undersøgelsen.

 

Herefter blev der foretaget en sammenligning mellem de to modeller og deres konsekvenser for distriktsskolernes budgettildeling.

 

Resultaterne i undersøgelsen viste, at der i skoleåret 2009/2010 var sammenhæng mellem budgettildelingen og serviceniveauet i Rønneskolen og Paradisbakkeskolen, mens Skole Nord og Hans Rømer Skolen ikke fik tildelt tilstrækkeligt budget til at levere det definerede serviceniveau.

 

Bæredygtighedsberegningerne blev udarbejdet på afdelingsniveau på de 12 afdelinger.

 

Vurderingerne viste, at de mindre afdelinger typisk ikke havde budgetramme til at levere det definerede serviceniveau.

Årsagen hertil sås primært at være lave klassekvotienter på de mindre afdelinger.

 

Fra elevtaxametermodel til nuværende model med skole, afdelings-, klasse- og elevtildeling.

 

Fra budget 2012 blev elevtaxametermodellen erstattet af en ny tildelingsmodel, der tildeler skolerne et basisløb og dertil et beløb pr. afdeling, pr. klasse og pr. elev.

 

Intentionerne med modellen er at flytte ressourcer fra klasser med mange elever til klasser med få elever, bl.a. med det formål at bevare det nuværende antal afdelinger på skolerne.

 

 

 

Klassekvotienterne nedsat fra 25/28 til 22/25.

 

Fra budget 2012 blev budgetrammen for skolerne tilført 1.000.000 kr. (i 2013 2.000.000 kr. og fra 2014 3.000.000 kr.).

 

Rammeudvidelsen skal imødekomme et forventet stigende klasseantal, da elevtallet fra 1. august 2012 i børnehaveklasserne sænkes fra 25 til gennemsnitligt 22 ved indskrivningen og for 7. klasserne fra 28 til 25 elever.

 

Det vurderes, at den besluttede rammeudvidelse ikke i tilstrækkelig grad imødekommer det øgede ressourceforbrug til kerneydelsen (vejledende timetal), da nedsættelse af det maksimale elevtal i børnehaveklasserne og 7. – 9. klasserne vil medføre oprettelse af flere klasser.

 

Sammenfatning.

 

På baggrund af ovenstående beskrivelse vurderes der at være en række muligheder for at sikre, at skolerne tildeles budgetrammer, der kan stå mål med det forventede serviceniveau:

 

·         Tilførsel af økonomiske ressourcer, der giver alle skoler mulighed for at imødekomme det nuværende serviceniveau (vejledende timetal).

·         Forøgelse af klassekvotienterne i børnehaveklasser og 7. – 9. klasser.

·         Reduktion i antallet af skoleafdelinger, der generelt vil medføre en forøgelse af de gennemsnitlige klassekvotienter.

·         Sænkning af serviceniveauet, f.eks. ved reduktion af elevernes undervisningstimetal på et eller flere klassetrin.

·         Forøgelse af lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal (forudsætter opsigelse af nuværende arbejdstidsaftale).

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Evaluering af Projekt Skolesport Bornholm 2010-2013

17.13.03P20-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-01-2013

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget besluttede 2. marts 2010 at iværksætte Projekt Skolesport i perioden 1.8.2010 – 31.7.2013. Samtidig blev det besluttet at vurdere projektforløbet i januar 2013 med henblik på eventuel forsættelse af skolesporten.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

a)     at Børne- og Skoleudvalget godkender etableringen af skolesport som et varigt tilbud til idrætsusikre børn på alle 10 afdelinger i de fire almene skoler

b)     at der afsættes 334.000 kr. årligt til løn, materialer, uddannelse af juniorledere og fællesarrangementer for elever og juniorledere, jf. bilaget ”Budgetforslag Projekt Skolesport”

c)     at de 334.000 kr. finansieres af puljen ”Idræt, bevægelse og udeliv” på Sekr. for politikområde 02 Undervisning

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. januar 2013:

Indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Projekt Skolesport er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Trygfonden og Danmarks Idræts Forbund og startede i august 2010 på 9 af de 10 afdelinger på de 4 almene skoler på Bornholm.

 

Til projektet er tilknyttet en styregruppe med repræsentanter fra DGI Bornholm, Bornholms Idrætsråd, Dansk Skoleidræt Bornholm, skolelederne og Børne- og Skolesekretariatet.

 

De lærere, der har forestået skolesporten (kaldet ”ildsjæle”) har sammen med DGI-konsulenten og den kommunale tovholder fra Børne- og Skolesekretariatet dannet et netværk, hvor de 3-4 årlige netværksmøder har givet mulighed for idé- og erfaringsudveksling, planlægning af fælles aktiviteter samt udvikling af selve konceptet for skolesport på Bornholm.

I forbindelse med projektet er der indgået samarbejdsaftale med DGI Bornholm om uddannelse af junioridrætsledere. Disse rekrutteres blandt skolernes 7. – 9. klasser og deltager både under og efter uddannelsen som hjælpetrænere på skolesportsholdene.

 

Projektet er på 13 områder blevet evalueret på hver enkelt afdeling i foråret 2011, foråret 2012 og endelig er hele projektet blevet evalueret i november 2012. Afdelingernes slutevaluering indeholder en samlet evaluering af de 13 temaer over hele projektperioden samt interviews med kolleger, forældre, skolesportselever og juniorledere.

 

En sammenskrivning af de enkelte afdelingers evaluering og interviews er bilagt sagen.

 

Overordnet ses en stærk interesse for at deltage i skolesport. Rekrutteringen har taget afsæt i et samarbejde mellem klasselærere, idrætslærere, sundhedsplejersker og de enkelte ildsjæle ude på afdelingerne for at indkredse netop de elever, der vurderes at kunne drage stor nytte af deltagelse i skolesporten.

Deltagerantallet varierer fra 10 - 30 elever og på en række afdelinger har også deltaget elever, der i forvejen dyrker idræt.

Undervisningen gennemføres i umiddelbar forlængelse af elevernes skoledag på de omkringliggende idrætsanlæg og naturområder. Hertil kommer besøg i svømmehaller, idrætsforeninger, på skøjtebanen m.v. I enkelte tilfælde arrangeres også overnatningsture i fri luft.

Aktiviteterne udgør en bred vifte fra kendte boldspils-, atletik- og gymnastikdiscipliner til aktiviteter som klatring, gøgl, bueskydning, dans, fisketure samt ski- og skøjteløb.

 

I de gennemførte interviews med kolleger, forældre, juniorledere og elever ses stor tilfredshed fra eleverne, der oplever, at bevægelse og idræt er sjovt, også sammen med nye kammerater. Aktiviteterne opleves som positivt socialt samvær, der udløser nye kammeratskaber og ny motivation til at bevæge sig.

Flere elever er startet i en lokal idrætsforening. Forældrene oplever øget motivation til at bevæge sig og øget selvværd hos deres barn. Kolleger bemærker, at flere elever er blevet roligere og mere bogligt aktive i undervisningen og at flere elever får succesoplevelser ved deltagelse i skolesport. Endelig giver junioridrætslederne udtryk for, at uddannelsen har givet dem væsentlige værktøjer i forhold til at instruere unge, udvikle lege og aktiviteter efter deltagernes niveau og inddrage alle elever i aktiviteterne. Flere juniorledere er efterfølgende blevet (hjælpe)instruktør i en lokal idrætsforening.

 

Projekt Skolesport, der på landsplan startede i 2009 er blevet evalueret i tre kommuner, der har deltaget fra starten.

Hovedkonklusionerne i den nationale evaluering er, at eleverne får en bedre kondition og større vedholdenhed, en større kropsbevidsthed, bedre motoriske evner, bedre indlærings- og koncentrationsevne, bedre selvværd, styrkede sociale kompetencer og at de bliver mere selvhjulpne.

 

Netværksgruppen af ildsjæle og styregruppen for projektet anbefaler begge, at Projekt Skolesport gøres til et permanent tilbud på alle 10 afdelinger i de 4 almene skoler.

Økonomiske konsekvenser

Den afsatte pulje til ”Idræt, bevægelse og udeliv” udgør 334.000 kr. årligt.

Såfremt skolesport etableres som et varigt tilbud vil alle puljemidlerne på 334.000 kr. være bundet til gennemførelse af skolesport og der vil således ikke kunne søges midler til yderligere idrætsprojekter fra denne pulje.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. januar 2013

1.
Evaluering Bornholm 12 (DOC)

2.
Evaluering Bornholm 12 interview (DOC)

3.
Budgetforslag Projekt Skolesport (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 4  Orientering om indberetning om magtanvendelse overfor børn og unge 2012

27.66.04K07-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-01-2013

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget til indstilling

 

Resumé

Børne- og Skolesekretariatet fører tilsyn med døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge, herunder med anvendelsen af reglerne om magtanvendelse. Børne- og Skoleudvalget orienteres en gang årligt om de registrerede magtanvendelser.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

·         Orienteringen tages til efterretning

·         Orienteringen sendes til orientering i Handicaprådet

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. januar 2013:

Indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Reglerne for magtanvendelse overfor børn og unge er fastlagt i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1093.

 

Personkredsen omfattet af disse bekendtgørelser er børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet på godkendte opholdssteder, i døgninstitutioner for børn og unge samt i sikrede afdelinger. Magtanvendelser på f.eks. specialskoler eller i specialklasser er ikke omfattet af dette regelsæt, og evt. anvendelse af fysisk magt behandles i henhold til reglerne i Folkeskoleloven.

 

Magtanvendelse over for børn og unge, omfattet af bekendtgørelse nr. 1093 må kun ske, såfremt der er hjemmel til det. Bekendtgørelsen definerer 3 undtagelser, hvor en magtanvendelse er tilladt i form af, at barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet opholdssted.

·         Barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt;

·         Barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre;

·         Endelig kan akut magtanvendelse være nødvendig for at modstå eller afværge et uretmæssigt angreb, der er påbegyndt, overhængende eller umiddelbart truende. Det sidstnævnte er desuden omfattet af straffelovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13.

Ved behandling af indberetninger om anvendt fysisk magt overfor børn og unge, anbragt udenfor hjemmet, vurderer tilsynsmyndigheden dels om magtanvendelsen har hjemmel i bekendtgørelsen, og dels om episoden med magtanvendelsen er indberettet i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler om registrering og indberetning.

 

I perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 er der registreret 0 indberetninger om magtanvendelse (3 indberetninger i 2011).  Magtanvendelsen fordeler sig på følgende døgnforanstaltninger:

·         På handicapområdet har der i 2012 været 0 indberetninger om magtanvendelse; (0 indberetninger i 2011).

·         På private opholdssteder for børn og unge har der i 2012 været 0 indberetninger om anvendelse af fysisk magt, (3 indberetning i 2011).

·         På lokale døgninstitutioner er der sket 0 indberetninger i løbet af 2011, (0 tilfælde i 2011).

·         Bornholm har ingen sikrede afdelinger/institutioner.

 

Der er i alt 0 indberettede episode i 2012

 

Opsamling

Tilsynsmyndigheden kan konstatere, at der i 2012 er sket endnu et fald i indberetninger om magtanvendelse overfor børn og unge. Sådan at der i 2012 ikke har været indberettede episoder om magtanvendelse.

 

Det er tilsynets vurdering, at det fortsatte fald skyldes at institutionerne og opholdsstederne på Bornholm, i tæt samarbejde med tilsynet, har konstant og vedholdende fokus på magtanvendelse i institutionernes og opholdsstedernes pædagogiske praksis.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Borgerpanelundersøgelse om frivillighed

00.13.00P05-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-01-2013

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Borgerpanelundersøgelsen om frivillighed sætter gang i debatten om frivillighed på Bornholm. Undersøgelsen viser, at der er delte meninger om frivilligheden og snitfladen til regionskommunen. Formålet er, at drøfte borgerpanelets holdninger til frivilligt arbejde, og sætte det i forhold til, hvordan udvalget ser på frivillighed og et eventuelt samarbejde med frivillige på udvalgets område.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller

at rapporten ”Borgerpanel – Frivillighed” drøftes

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. januar 2013:

Børne- og skoleudvalget kan nævne følgende initiativer. 

- man kan afdække mulighederne for anvendelse af frivillighed i skoler og dagtilbud, herunder forældrearbejdsdage og udbredt lektiehjælp.

- afdække muligheder for større samarbejde mellem Bornholms Familiecenter og frivillige organisationer i indsatsen.

- afdække muligheden for endagsforelæsere for særlige emner i dagtilbud og skole.

- afdække mulighed for ugentlig fristed for børn og unge hos ældre ægtepar. 

 

Sagsfremstilling

Danskerne arbejder meget inden for det frivillige område, og danskerne er generelt positivt stemt over for det frivillige arbejde. 1,9 mio. danskere over 16 år var i løbet af 2010 engageret i frivilligt arbejde. Dertil kommer, at 68 % af danskerne ville engagere sig, hvis de blev spurgt (Socialministeriet, 2011). Danskerne er indstillet på at yde en indsats for samfundet, der rækker ud over deres almindelige arbejde.

Det frivillige arbejde favner utrolig bredt både i forhold til opgaver og arbejdsområder, og mange af de frivillige er frivillige flere steder.

Det frivillige arbejde har fået meget opmærksomhed gennem de seneste år, især i relation til det pres den offentlige sektor er sat under. Der er udgivet mange debatbøger og -artikler, der alle handler om det samme emne, nemlig forholdet mellem den store arbejdskraftressource, de frivillige udgør, og de velfærdsopgaver kommunerne prioriterer i de årlige budgetter.

For er de frivillige løsningen på de udfordringer den offentlige sektor står over for? Debatten viser, at holdningerne er delt. På den ene side er de økonomiske og demografiske udfordringer håndgribelige, men på den anden side er den frivillige sektor jo netop drevet af andet end økonomiske logikker.

Undersøgelsen i borgerpanelet giver et signalement af ”det frivillige Bornholm”: Der er mange frivillige på øen, og langt størstedelen er engageret inden for idrætten. Selv blandt de, der ikke i øjeblikket yder en frivillig indsats, er der motivation til at deltage. De frivillige løser mange opgaver, og det er primært praktisk arbejde og arbejde i bestyrelser og udvalg, der står på opgavelisten.

Undersøgelsen viser blandt andet også, at borgerpanelet er delt i spørgsmålet om samarbejde mellem de frivillige og det offentlige. Undersøgelsen viser dog, at der fx er en forholdsvis klar stillingtagen til pårørendes frivillige arbejde og plejeopgaver: Langt størstedelen af panelet mener ikke at pårørende i frivilligt regi skal løse opgaver, der har med personlig pleje og personlig husholdning at gøre. Dertil kommer, at det økonomiske aspekt af forholdet mellem det frivillige arbejde og den skattefinansierede offentlige service er uafklaret.

Rapporten indeholder også udvalgte citater samt en liste over konkrete ideer.

I forlængelse af undersøgelsens resultater kunne følgende emner med fordel drøftes i udvalget:

-         Konkret samarbejde mellem offentligt og frivilligt på udvalgets område

-         Frivilligt arbejde og kommunale kerneopgaver

-         Hvad kan Bornholms Regionskommune selv gøre på udvalgets område for at understøtte et større frivilligt engagement på Bornholm

-         Krav, forventning eller ønske om frivillighed – hvornår er det frivillige arbejde frivilligt?

Er der relevante ideer i rapporten, der kan udvikles på udvalgets område?

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. januar 2013

1.
Borgerpanelundersøgelse om frivillighed (DOC)


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 6  Gensidig orientering

00.01.00G01-0061

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-01-2013

6

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. januar 2013:

Intet.

 

 


 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 7  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00G01-0060

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-01-2013

7

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. januar 2013:

Pkt. 4 fremsendes til orientering til Handicaprådet.