Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0002

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	1

 

Fraværende

René Nordin Bloch.
Leif Olsen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Bjarne Westerdahl er indkaldt som stedfortræder for René Nordin Bloch.

Bjarne Westerdahl er inhabil under punkt 4.

Lotte Helms deltog ikke under behandlingen af punkt 32, 33 og 34.

 

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Behandling af ideer og forslag vedr. boligscenarier på Bornholm

01.01.02P15-0032

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Teknik- og Miljøudvalget	13-08-2013	2
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	30
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	2

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget indstiller

Økonomiudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede at offentliggøre et debatoplæg med udvalgte boligscenarier på Bornholm. Efter debatperiodens udløb den 3. juli 2013 var der modtaget 14 ideer/forslag. Debatten viser, at der især i flere større byer er bekymring over, hvad en generel lempelse af bopælspligt betyder for områdernes befolkningsudvikling, byliv og serviceforsyning. Der udtrykkes dog også ønsker om en vis dispensationsmulighed i de større byer. Der er ikke større modstand mod generelle lempelser i små byområder. Den igangværende debat har som afledt effekt, at mange nu afventer kommunalbestyrelsens beslutninger, før de køber eller sælger hus.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at sagen drøftes.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 13. august 2013:

Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at bopælspligten ophæves på Bornholm med undtagelse af byerne Rønne, Hasle, Allinge, Nexø, Aakirkeby, Svaneke, Gudhjem/Melsted og Klemensker

Lokalplankrav om helårsbeboelse i de berørte byer ophæves. Der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg for de berørte byer.

For de byer der ikke er omfattet af ophævelsen af bopælspligten, udarbejdes et administrationsgrundlag der muliggør dispensation fra bopælspligten.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Poul Overlund-Sørensen kan ikke medvirke til at der udarbejdes et administrationsgrundlag der muliggør dispensation fra bopælspligten i de 8 områder med bopælspligt.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:
Liste I stiller forslag om, at bopælspligten ophæves på hele øen.
For stemt 2 liste I og Carl Ilsøe. Imod stemte 24 liste C, liste O, liste V, liste K, liste L, liste A, liste F og Martin Sten Jørgen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt

Liste F kan ikke medvirke til at der udarbejdes et administrationsgrundlag der muliggør dispensation fra bopælspligten i de 8 områder med bopælspligt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede, efter et temamøde om boligpolitik i januar 2013, at der skulle udarbejdes et debatoplæg omhandlende 6 scenarier vedrørende bopælspligt på Bornholm.

 

En undersøgelse af de 6 scenarier blev i maj besluttet offentliggjort med henblik på indkaldelse af ideer og forslag. Det blev desuden besluttet, at afholde borgermøde om sagen. Udover den almindelige annoncering af debatperioden, fik alle byforeninger særskilt orientering om debatten, debatmødet og debatoplægget. 

 

Borgermødet blev afholdt i Aakirkebyhallerne den 11. juni 2013, med ca. 80 deltagere. Referat af debatten fra mødet er vedlagt i sagen (som bilag 1). Debatten afspejlede, at der var stærkt divergerende opfattelser af hvor, og hvordan, bopælspligten bør ophæves. 

 

Forslag og ideer fra foreninger og borgere:

Der var inden fristen den 3. juli 2013 modtaget 14 bidrag fra foreninger og borgere. De enkelte høringssvar (og et resume heraf) ligger som bilag 2 i sagen.

 

Relativt få borgerforeninger, især fra små byområder, har fremsendt deres holdning til spørgsmålet om bopælspligt. De modtagne forslag fordeles her efter bystørrelse.

 

De 5 største byer (over 1300 indbyggere): 3 byforeninger har reageret. Aakirkeby og Hasle er imod generelle lempelser. Der efterlyses i stedet en reguleret, men begrænset, dispensationsmulighed. Allinge ønsker som eneste store byområde en generel lempelse af hele boligmarkedet. Hertil kommer en privat borger fra Rønne, der er imod lempelser.

 

De 6 mellemstore byer (med 600-1300 indbyggere): 5 byforeninger har reageret. Svaneke, Gudhjem og Klemensker overvejende imod lempelser, mens Tejn og Snogebæk går ind for lempelser. Hertil kommer to private bidrag – et der er imod lempelse i Snogebæk og et der går ind for lempelse i Gudhjem.

 

21 Små byer (under 600 indbyggere): Blandt de mindste byer har kun en byforening valgt at reagere – Sandvig, der går ind for at lempe bopælspligten. En privatperson ønsker en dispensationsmulighed i Sandvig i stedet for en fuldstændig lempelse. En anden privatperson foreslår lempelse i Aarsdale, som mulighed for at øge ejendomsværdier og dermed finansieringsmuligheder.

 

En del byforeninger fra mindre byer havde før debatperioden udtalt sig til pressen om, at de støtter en ophævelse af bopælspligten – men har alligevel ikke fremsendt synspunkter. En årsag kunne være, at selv de mindst vidtgående scenarier i debatoplægget omfatter lempelser i de små byer.

 

Gudhjem By-og Mindeforening fremhæver specielt, at Gudhjem og Melsted opfattes som ét sammenhængende byområde, og at Melsted, der f.eks. er uden egen borgerforening, ikke bør udskilles som selvstændigt mindre byområde.

 

De modtagne bidrag viser en tendens til, at bopælspligten især ønskes fastholdt i større byer, hvor man især er bekymret over de negative konsekvenser en ophævelse af bopælspligten kan have mht. befolkningstal, servicegrundlag og byliv. Især Svaneke og Gudhjem, der i forvejen har relativt mange ferieboliger, udtrykker modstand mod flere ubeboede ferieboliger.

 

Byforeninger, hvor der i forvejen ikke findes så mange aktiviteter eller institutioner, er mere bekymrede over de negative konsekvenser en fastholdelse af bopælspligten og et faldende befolkningstal kan have for boligsalg og ejendomsværdier.

 

Selvom mange er imod en generel lempelse af bopælspligten, ønsker rigtig mange bidragydere en særlig dispensationsmulighed i forhold til ubeboede/tomme huse (måske bortset fra Gudhjem og Svaneke).

 

Disse divergerende synspunkter svarer meget til dem, der kom frem på borgermødet den 11. juni i Aakirkeby.

 

Som det fremgår af høringssvarene, er der en del modstand mod lempelser i det omfang der beskrives i scenarie 3 og 4. Ingen anbefalede Scenarie 5 eller 6.

 

Men der er til gengæld ikke større modstand i høringssvarene overfor, at de mindste byer ændres til byer uden helårskrav, f.eks. svarende til scenarie 1 og 2. Disse scenarier omfatter samlet 20 byer under 600 indbyggere (hvis Melsted tages ud som ønsket af Gudhjem By- og Mindeforening og Østermarie tages med).

 

Boligmarkedsbehov:

Hele udgangspunktet for debatten var et faldende befolkningstal og et stadigt øget antal ubeboede boliger. Målt i forhold til landsgennemsnit er der ca. 400 ubeboede boliger for meget – boliger der fordeles ud på alle by- og landområder, men mest er koncentreret i de attraktive kystbyer.

 

Bolighandler præges desuden af længere liggetider, selvom situationen på det seneste er stabiliseret noget. Det tager i gennemsnit ca. et år at sælge en helårsbolig (endnu længere tid til at sælge et sommerhus).

 

Teknik & Miljø har i de sidste måneder modtaget adskillige henvendelser fra borgere, der, i forbindelse med køb og salg af boliger, efterlyser en afklaring mht. bopælspligt.  Mange vælger nu at afvente kommunalbestyrelsens beslutning, ud fra anvendelsesmæssige eller økonomiske overvejelser.

 

I undersøgelsen af de 6 scenarier fremgår, at ejendomsmæglere måske kan sælges op til 200 boliger uden bopælspligt om året, hvis området lempes. Fælles for scenarierne gælder, at det ikke nødvendigvis er de ubeboede boliger, der kan sælges ved en lempelse af bopælspligten.

 

Men scenarierne giver i forskellig grad mulighed for, at et antal boliger kan sælges som fritidsboliger, der derved kan udgå af cirkulation, reducere det samlede antal helårsboliger, og øge efterspørgslen på boliger andre steder. Det var især bestemte kystbyer, der var attraktive for købere af til boliger uden bopælspligt (se kortbilag nedenfor).

 

I undersøgelsen af boligscenarier fremgår, at de enkelte scenarier giver forskellige potentialer mht. salg af helårsboliger uden bopælspligt. Potentialet kan især realiseres på øst- og nordlandet. Scenarie 1 rummer op mod 500 potentielle fritidsboliger, scenarie 2 ca. 800 fritidsboliger, Scenarie 3 2000-2500 fritidsboliger.

 

 

 

 

 

 

Ny dispensationsmulighed:

Mange byforeninger og borgere efterlyser en mulighed for personlig dispensation, også selvom de i øvrigt er imod generelle lempelser af bopælspligten.

 

Kommunalbestyrelsen kan derfor overveje den nye mulighed for personlig dispensation fra boligreguleringsloven, som folketinget besluttede i foråret (og som man ikke kendte, da kommunalbestyrelsen i januar definerede de 6 scenarier).

 

Den nye dispensationsmulighed, der trådte i kraft den 1. maj 2013, kan effektueres hurtigt og målrettet. Lovændringen muliggør, at svært sælgelige eller ubeboede huse kan tillades anvendt uden bopælspligt. Tilladelser vil kun være personlige, men i øvrigt helt uden tidsbegrænsning. Boligen har til gengæld stadig status som helårsbolig - og må f.eks. ikke bruges til kontinuerlig udlejning til turister eller videresælges som fritidsbolig.

 

Hvis dispensationsmuligheden skal anvendes, bør der etableres et administrativt grundlag, der fastlægger kriterier for dispensation. Det bør også sikres, at der løbende foretages registrering af dispensationerne. Dispensationer kan f.eks. evalueres løbende, og det administrative grundlag tilpasses i forhold udviklingen af det enkelte byområde.

 

Kommune- og lokalplanlægning

Det fremgik af undersøgelsen af boligscenarier, at en lempelse af helårskrav er mest effektiv, hvis ophævelse af bopælspligt suppleres med, at også lokalplanernes helårskrav fjernes – kun herved kan boliger handles og benyttes som ”flex-boliger”.

 

Fjernes lokalplankravene ikke, vil der ganske vist ikke være krav om bopælspligt, men eksisterende helårsboliger vil stadig ikke kunne sælges eller udlejes som ferieboliger.

 

Hvis lokalplanernes helårskrav fjernes i byområder uden bopælspligt, opnås en større effekt mht. ejendomsværdistigninger og efterspørgsel efter fritidsboliger, især i de mest attraktive turistbyer. Der medgår et større ressourceforbrug i forbindelse med lokalplanlægningen, men til gengæld opnås administrative fordele (ingen håndhævelse af helårskrav i de berørte byområder).

 

Ophævelsen af gældende helårskrav i lokalplaner forudsætter, at kommuneplanen ændres for de berørte områder.  Kommuneplanen kan kun forventes godkendt af de statslige myndigheder, hvis arealreservationer til byområder udtages, når de ikke længere er aktuelle af hensyn til boligbehovet (planlovens § 11f, stk. 2). Dette gælder især i 3 km kystnærhedszonen, hvor et arealudlæg kan komme i strid med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye arealer, der kan anvendes til sommerhusformål.

 

For byer der beskrives som boligbyer uden helårskrav i kommuneplanlægningen, må det forventes, at alle ikke-udnyttede arealudlæg i kommuneplanen til ny helårsanvendelse fjernes fra disse områder. Allerede lokalplanlagte områder kan dog opretholdes, også selvom lokalplanernes byggemuligheder ikke er fuldt udnyttet. Konsekvenserne for de små byer er forholdsvis begrænsede, fordi de i forvejen kun rummer begrænsede ikke-lokalplanlagte byudviklingsmuligheder. De berørte arealudlæg er for det meste ret små, og har været udlagt i mange år, uden at nogen har vist interesseret i at bebygge områderne.

 

Befolkningsudviklingen og boligefterspørgslen begrunder ikke, at man allerede nu opgiver byudviklingsområder i større byer, med de konsekvenser det vil have for byernes og Bornholms byudviklingsmuligheder generelt.

 

De af de større byer, der ønsker en lempelse af bopælspligten, vil med fordel kunne drage nytte af dispensationsmuligheden nævnt ovenfor. Hvis befolkningsnedgangen fortsætter i et mere dramatisk omfang, kan det altid senere overvejes også at opgive større byer som helårsområder i kommune- og lokalplanlægningen.

 

Af bilag 3 fremgår de mindre byers arealudlæg samt gældende lokalplaner, der skal ændres, hvis krav om helårsboligformål helt skal fjernes fra det pågældende byområde.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1. 1- Referat af borgermøde (DOCX)

2. 2- Indkomne forslag og ideer (DOCX)

3. 4 - Undersøgelse af udvalgte boligscenarier (PDF)

4. 3 - Arealudlaæg og lokalplanlægning (DOCX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Besejling af ruterne Rønne-Køge og Rønne-Ystad: BRK´s evt. overtagelse af trafikkøberrollen

30.00.00P21-0001

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	40
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	3

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Transportministeriet har rettet henvendelse til Bornholms Regionskommune om man er interesseret i, at overtage trafikkøberollen på ruterne Rønne-Køge og Rønne Ystad. Det betyder, at Bornholms Regionskommune i givet fald skal stå for udbud og sikre driften af en statslig færgerute til kommunen og dermed pr 1. september 2017 overtage trafikkøberansvaret.

Indstilling og beslutning

Bormesteren indstiller sagen til drøftelse og at der træffes beslutning om følgende to muligheder:

A.    At kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om at takke nej til muligheden for at overtage trafikkøberollen på det foreliggende grundlag eller

B.    At kommunalbestyrelsen ønsker at iværksætte yderligere undersøgelser af:

-      Økonomien der er forbundet med at overtage trafikkøberollen

-      Afdækning af de forskellige risici i overtagelsen

-      Forskellige organisationsmodeller for eget trafikkøberkontor

Såfremt løsning 2. vælges vil dette arbejde blive forankret i Trafikkontaktrådets sekretariat.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingens punkt A anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingens punkt A godkendt.

Martin Steen Jørgensen kan ikke medvirke, men anbefaler indstillingens punkt B.

 

Sagsfremstilling

Transportministeriet har i brev af 18. juni 2013 henvendt sig til Bornholms Regionskommune, om man er interesseret i, at overtage trafikkøberansvaret fra staten og dermed sikre besejlingen af ruterne Rønne-Køge og Rønne-Ystad. Dette betyder bl.a., at Bornholms Regionskommune fra den 1. september 2017 selv skal foretage udbud og sikre driften af en statslig færgerute til kommunen.

Indledningsvis kan bemærkes, at den samfundsbegrundede færgefart til og fra Bornholm er sikret i lov om færgefart, hvor det angives at ”Transportministeren sikrer den samfundsbegrundede færgebetjening med passagerer, post og gods til og fra Bornholm.”

Der er ikke i henvendelsen præciseret, hvordan en sådan overdragelse i givet fald skal udformes med henblik på statsligt tilskud, garantier, m.v.,  hvorfor det kan være svært at vurdere fordele og ulemper ud fra denne henvendelse.

Af fordele kan nævnes, at man ved at overtage trafikkøberollen kunne få mere færgetrafik for pengene og opnå sammenhæng i den kollektive trafikbetjening til og på Bornholm.

Af ulemper kan nævnes, at man ikke kender de indkomne buds størrelse, hvorfor de kan være større end den økonomiske ramme, der er afsat til formålet samt en række usikkerhedsfaktorer op til og under udbudsprocessen, der ligeledes kan fordyre udbuddet.

 

Kommunalbestyrelsen har dog tidligere behandlet en lignende henvendelse og sagde på sit møde den 21. september 2006 nej til at overtage trafikkøberollen fra staten.

Kommunalbestyrelsen sagde bl.a. nej fordi der var en række væsentlige usikkerhedsmomenter som der trods flere forhandlinger med Transportministeriet og Transportministeren ikke var fundet en løsning på.  Det drejede sig bl.a. om

·         En nøjagtig fastlæggelse af, hvor stort et beløb fra olieprisstigningerne i nuværende udbudsperiode som tillægges, den nye udbudsperiode, herunder den forbrugte mængde olie der lægges til grund for beregningen og herefter tillægges beløbet for udbuddet

·         Om en del af kontraktsummen kan anvendes på flytrafikken til og fra Bornholm, på nærmere fastsatte betingelser

·         Hvor stort et beløb til administrationsomkostninger, herunder antal årsværk og beløb til konsulentundersøgelser til udbudsprocessen, der stilles til rådighed

·         En tydeliggørelse af, hvordan staten helt konkret vil medvirke til en løsning, hvis de indkomne bud ligger langt over hvad der forventes, jf. sidste udbud, hvor man havde regnet med et bud på 90 mio. kr., men hvor buddet blev 126,5 mio. kr.(og inde-værende udbud, hvor der blev forventet et bud på 135 mio. kr., men hvor buddet blev på 185 mio. kr.)

 

Erfaringerne fra drøftelser tilbage i 2006 tyder altså på, at det bliver vanskeligt at opnå en fuldstændig afklaring/sikkerhed for, at alle de bornholmske krav til at overtage trafikkøberollen bliver tilgodeset. Der vil derfor i alle tilfælde skulle ske en politisk afvejning af de mulige risici overfor mulighederne for ”at få mere trafik for pengene”.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke oplyst, hvilket beløb staten i givet fald vil kompensere Bornholms Regionskommune med for, at overtage trafikkøberrollen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. august 2013

1. Henvendelse fra Transportministeriet af 18. Juli 2013 (PDF)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Opfølgning på temamøde om turisme på Bornholm

24.05.00P20-0002

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	41
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	4

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen drøftede på et temamøde den 18. april 2013, hvordan BRK kan bidrage til økonomisk vækst og udvikling i den bornholmske turismesektor. Kommunalbestyrelsens drøftelser var inspireret af oplæg fra en række bornholmske turismeaktører samt fra Visit Denmark og Videncenter for Kystturisme.

De overordnede anbefalinger gik i retning af behov for koordination og prioritering for at styrke kvaliteten i sektoren. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at bakke op om dette via sine kontrakter med turismeaktørerne, dvs. Destination Bornholm/Velkomstcentret og de lokale turismeinformationer. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Bornholms Regionskommune opsiger kontrakterne med de lokale turistinformationer, hurtigst muligt – dvs. med virkning fra medio 2016.

·         Der indledes en dialog med turismeaktørerne, som skal resultere i et oplæg til en handlingsplan for BRK’s strategiske og operative indsats på området, som vedtages politisk.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen blev som følge af stemmelighed ikke godkendt.

Winni Grosbøll, Bjarne Kristiansen og Poul Overlund-Sørensen anbefaler indstillingen.

Steen Colberg Jensen, Birger Rasmussen og Bjarne Hartung Kirkegaard kan ikke anbefale indstillingen.

Poul Overlund-Sørensen ønsker sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Afstemning om indstillingen.
For stemte 14 liste I, liste C, liste L, liste B, liste A, Liste F og Martin Steen Jørgensen. 

Imod stemte 11 liste O, liste V, liste K og Carl Ilsøe.

Kommunaldirektørens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunesammenlægningen for ti år siden, overtog Bornholms Regionskommune kommunernes aftaler om økonomisk støtte til den lokale turistinformation, der, som oftest udføres i samarbejde med de lokale erhvervs- og turismeforeninger samt Destination Bornholm, der driver Velkomstcentret i Rønne. Krav- og forventninger som følge af den teknologiske udvikling, øget konkurrence mv. betyder, at det er tid til at efterse, om aftalerne lever op til de krav om standarder, som øens gæster efterspørger før, under og efter deres ophold på øen.

 

Bornholm har i de senere år mistet betydelige indtægter, som følge af faldende overnatninger. En ny turismestrategi for Bornholm, der er udarbejdet af Destination Bornholm, sigter mod at vende den nedadgående tendens, og Bornholms Regionskommune bør med sine midler til området sikre, at de anvendes optimalt i forhold til, hvad det samlede erhverv ser som løsninger, der kan vende de seneste års tilbagegang i indtjeningen.

 

Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender indstillingen, vil der blive indledt en dialog med erhvervet om behov og muligheder, som kan lede til et egentlig beslutningsoplæg til en handlingsplan for BRK’s strategiske og operative indsats på området. Fx kan man forestille sig, at turismeinformationsfunktionerne fremover blev udført tættere på der hvor turisten i forvejen er: På færgen, i nogle kultur- og oplevelsesinstitutioner, på biblioteker (om vinteren), via interaktive infostandere på flere sprog (som en del af cykelvejsprojektet), samt at der blev udviklet apps til smartphones.

 

Økonomi

                                      Årligt tilskud (2012)

Bornholms Velkomstcenter              1.729.000

Allinge - Gudhjem                            474.000

Sydbornholm                                  349.000

Hasle                                             201.000

Nexø - Svaneke                              474.000

Sum                                                    3.227.000

 

Turistinformationernes opgaver i dag

Velkomstcenteret varetager følgende opgaver:

·         Service- og informationsbetjening

·         Opdaterer bornholm.info

·         Koordination af Bornholms turistinformation

·         Distribution af informationsmateriale

·         Bistand til større kommunale events

 

De øvrige turistinformationer varetager følgende opgaver:

·         Service- og informationsbetjening

·         Ud- og afvikling af lokale aktiviteter/events

·         Billetsalg – transport og arrangementer

·         Formidling af information om lokale aktiviteter til Velkomstcenteret

 

Udover de midler Bornholms Regionskommune bidrager med til turistinformationerne via driften, finansierer Bornholms Vækstforum via de regionale udviklingsmidler en række udviklings- og koordineringsopgaver som udføres af Destination Bornholm jf. en udviklingskontrakt og handlingsplaner. For kontraktsummen på 2,5 mio. kroner årligt udføres opgaver inden for følgende områder i 2013-2015:

·       Operatørfunktion for BRK/VFs strategi og årlige handlingsplaner indenfor turismeområdet. Dvs. påtage sig projektledelse af konkret aftalte projekter – herunder Bornholms Kulturuge frem til og med 2014).

·       Samarbejdspartner i aftalte projekter

·       Koordination:

o  Opfølgning på strategi for Bornholms Turisme jf. Destinations Bornholms Handlingsplan

o  Koordinering og samarbejde mellem offentlige og private aktører omkring turismerelaterede emner – som fx Folkemødet

o  Koordinering og samarbejde mellem turisterhvervet og andre brancher

o  Sparring til klyngesamarbejdet på turismeområdet og andre relevante turismerelaterede klyngeinitiativer

o  Koordinering af erhvervets markedsføringsindsats

·         Ansvarlig for at iværksætte og koordinere analyseopgaver på turismeområdet for Bornholm

·         Koordinatorfunktion for tematurisme

·         Informationsservice og rådgivning til turisterhvervet

 

BRK finansiere derudover en aftale om opdatering og udvikling af turismeportalen bornholm.info, til ca. 135.000 kroner/årligt.

Økonomiske konsekvenser

Samlet finansierer BRK den lokale turismeinformation med 3,3 mio. kroner årligt (heraf 1,7 til Velkomstcentret). Ved ikrafttrædelse af opsigelsen frigøres disse midler, der vil kunne anvendes anderledes, såfremt det måtte ønskes.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Orientering om Frivillig Fredag

27.15.12I00-0004

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	5

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

I lighed med 2012, deltager BRK også i 2013 i det store frivillighedsarrangement ”Frivillig Fredag”. Arrangementet afvikles over hele landet fredag den 27. september 2013.

På denne dag påskønnes de mange, og meget forskellige indsatser, som hver eneste dag bliver udført af frivillige hænder – hvad enten det er besøgsvennen, tøjindsamleren, ungdomstræneren eller foreningsformanden. Bag Frivillig Fredag står Frivilligrådet, der rådgiver regeringen og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats, især på det sociale område.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

  At orientering tages til efterretning

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Årets overskrift er ’Tag livet ind’. At tage livet ind handler om at bruge frivilligt arbejde til at erfare, hvordan andre lever. I BRK vil emnet ”Politikere og embedsmænd i praktik i samarbejde med frivilligcentre og kommuner” være omdrejningspunkt for regionskommunens markering af Frivillig Fredag i samarbejde med de frivillige organisationer. Eksempler på aktiviteter kan være deltagelse i Det kreative værksted eller Træværkstedet på Aktivitetscenter Lunden, sports- eller kulturarrangementer.

Der er i juli måned udsendt advis til kommunalbestyrelsens medlemmer om at reservere dagen. Primo august er der taget kontakt til foreninger med invitation om deltagelse, der er udsendt pressemeddelelse og annonceret i lokale medier.

I slutningen af august udarbejdes et katalog over mulige indsatser og aktører, som umiddelbart herefter udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer, således at der er mulighed for at vælge sig ind på en eller flere indsatser. Herefter koordineres den enkelte aktivitet med både deltager på Frivillig Fredag og foreningen.

Økonomiske konsekvenser

Samlet budget kr. 25.000 som afholdes af Social- og Sundhedssekretariatet

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Ældrepolitik – forslag til  

00.01.00P22-0067

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Socialudvalget	15-08-2013	13
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	14
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	6

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Socialudvalget fik i sit møde den 6. juni 2013 forelagt status på arbejdet med udarbejdelsen af en Ældrepolitik, og udleveret 1. udkast til en sådan.

2. udkast til Ældrepolitikken foreligger nu til videre behandling og høring. 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·         at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at sende 2. udkast til Ældrepolitikken i bred høring 

 

Socialudvalget, den 15. august 2013:

Det anbefales Kommunalbestyrelsen, at sende 2. udkast til Ældrepolitikken i bred høring

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Formålet med at formulere en ældrepolitik er:

·         at få beskrevet den politiske vision og prioriteringsretning for ældreområdet

·         at skabe en bred fælles forståelse i kommunen for de rammer, behov, ønsker, dilemmaer og muligheder der er på ældreområdet i Bornholms regionskommune i de kommende år

·         at sikre den endelige Ældrepolitik en høj grad af legitimitet gennem en bred inddragelse af borgere, medarbejdere og relevante organisationer

 

For at sikre en så høj grad af borgerinddragelse som muligt indbød Socialudvalget 110 særligt udvalgte gæster til en inspirationsdag onsdag den 29. maj 2013 fra kl. 9 – 15. De indbudte repræsenterede borgere, ældreorganisationer, politikere, medarbejdere og administration. Dagen bød på oplæg fra 2 eksterne oplægsholdere, og var krydret med livlige drøftelser i workshops.

 

På bagrund af de mange input og kommentarer fra inspirationsdagen foreligger udkast til en ældrepolitik. Politikken tager udgangspunkt i emner som: Sundhed og forebyggelse, Aktivitet, netværk og frivillige, Pleje, omsorg og praktisk hjælp – ud fra målet om længst muligt i eget liv, Livet i en plejebolig – et godt og aktivt liv for alle, Velfærdsteknologi og IT, Kommunikation – dialog med borgeren og Bolig og nærmiljø.

 

Socialudvalget besluttede i sit møde den 6. juni 2013, at opfølgning på inspirationsdagen finder sted mandag den 2. september 2013 fra kl. 10-12 med samme brede deltagerkreds som til inspirationsdagen den 29. maj.

 

Tidsplan:

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013

Opfølgning på inspirationsdag mandag den 2. september 2013 fra kl. 10 – 12 i Aakirkeby Hallerne

(Høringssvar – deadline 18. september 2013)

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013

Implementering ultimo 2013 og videre frem.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Socialudvalget 15. august 2013

1. Forslag Ældrepolitik (PDF)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Bornholms Regionskommune 2012

27.42.00K03-0006

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Socialudvalget	06-06-2013	11
Socialudvalget	15-08-2013	15
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	15
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	7

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Socialudvalget indstiller

Resumé

Sundhedsstyrelsen, ved de regionale Embedslægeinstitutioner, har siden 2002 én gang årligt gennemført uanmeldte tilsynsbesøg på kommunens plejehjem og -centre for at undersøge de sundhedsfaglige forhold. De enkelte besøg munder ud i en rapport, som forelægges Socialudvalget. Hvert år udarbejder Sundhedsstyrelsen en kommunal årsrapport vedrørende plejehjemstilsynene. Bornholms Regionskommune har nu modtaget årsrapporten for 2012.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·         at rapporten sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

 

Socialudvalget, den 6. juni 2013:

Sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·         at rapporten anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Socialudvalget, den 15. august 2013:

Anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af de gennemførte tilsyn på plejeboligområdet har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en årsrapport for besøgene i 2012. Der er gennemført tilsynsbesøg på følgende 9 steder: Toftegården, Lunden, Slottet, Nylars, Aabo, Nørremøllecenteret, Klippebo, Snorrebakken og Aarsdale.

Sammenlignet med sidste år er der sket væsentlige fremskridt, således er der 4 plejecentre, hvor der er så få fejl, at de ikke får tilsynsbesøg fra Sundhedsstyrelsen i 2013. På 5 plejecentre indebar fundne fejl og mangler meget ringe risiko for patientsikkerheden, på tre plejecentre indebar fundne fejl og mangler patientsikkerhedsmæssige risici, men ikke alvorlige fejl og mangler. Kun på ét plejecenter blev der fundet alvorlige fejl og mangler, som medførte opfølgning i form af krav om handleplan. Her var tale om, at der var uoverensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne. Sekretariatet har fulgt op på den udarbejdede handleplan. Det kommunale Tilsyn følger ligeledes op på de fejl og mangler, som Embedslægen har fundet

 

Generelt er der er fundet fejl og mangler i forbindelse med sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patientrettigheder, ernæring samt fysisk aktivitet og mobilisering. Der blev ikke fundet fejl omkring instrukser og hygiejne. Nedenfor gennemgås kort de fejl og mangler, som er påpeget i årsrapporten.

 

Sygeplejefaglige optegnelser:

Embedslægen undersøger om alle de sygeplejefaglige problemområder, som er omfattet af tilsynet, er beskrevet i de enkelte beboeres sygeplejefaglige dokumentation. Det kunne konstateres, at i 25 ud af 27 stikprøver var alle sygeplejefaglige problemområder dokumenteret korrekt.

 

Medicinhåndtering:

På alle plejecentre sikrer personalet, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelsen af navn og personnummer på doseringsæsker eller anden medicinbeholder ved udlevering.  Det blev undersøgt, om der var overensstemmelse mellem lægens ordination og ordinationen på medicinlisten, og om doseringen var foretaget korrekt.

Stikprøver viste, at der var overensstemmelse mellem lægens ordination og medicinlisten i 26 ud af 27 stikprøver. I 26 af stikprøverne var antallet af tabletter korrekt doseret. I 21 ud af 27 stikprøver var der dokumenteret korrekt. Medicinen bliver opbevaret korrekt, og reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, blev overholdt på alle plejecentre.

 

Patientrettigheder:

Informeret samtykke til behandling og indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger skal dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser. Ved stikprøvegennemgangen var det i 23 ud af 27 stikprøver angivet i hvilket omfang beboeren selv var i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om andre gjorde dette.

 

Ernæring:

Ernæringsbehovet var beskrevet, og der var foretaget kontrol af beboeren vægt i 26 ud af 27 stikprøver. I 10 af 13 stikprøver, hvor der var særlige ernæringsmæssige behov, var der udarbejdet ernæringsplan.

 

Aktivitet og mobilitet:

Hos beboere med behov for træning forelå der i 12 ud af 15 stikprøver dokumenteret tilbud om træning. Hos beboere, som modtog træning, var effekten af træningen kun dokumenteret i 5 af 13 tilfælde.

 

Årets tema for 2012 var ”Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap”. Det blev undersøgt, om plejecentrene havde udarbejdet en instruks, der beskrev hvem der skulle vurdere oplysningerne om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytningen på plejecentret, og hvordan oplysningerne skulle vurderes og evt. supplerende oplysninger indhentes. Tre af de ni plejecentre havde en sådan instruks.

 

Den kommunale opfølgning på embedslægetilsynets rapport:

Det fremgår af de enkelte tilsynsrapporter, at Sundhedsstyrelsen forventer, at den driftsansvarlige myndighed Bornholms Regionskommune følger op på de enkelte rapporter, og at kommunen forventes at føre kontrol med, at der følges på påviste fejl og mangler. Dette sker dels ved direkte henvendelse til stedet når rapporten modtages, og dels i det kommunale tilsynsbesøg, hvor der altid følges op på embedslægens besøg.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til Socialudvalgets møde den 15. august 2013

 

Sagen har været sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Begge råd tager sagen til efterretning.

Bilag til Socialudvalget 6. juni 2013

1. 5-2010-44-1 Årsrapport Bornholm 2012.pdf (PDF)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Redegørelse for udførte kommunale tilsyn på ældreområdet i 2012

27.12.16K09-0094

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Socialudvalget	06-06-2013	10
Socialudvalget	15-08-2013	16
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	16
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	8

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det kommunale tilsyn på ældreområdet har udarbejdet den årlige redegørelse for udførte tilsynsbesøg i kommunens plejehjem og -centre.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Socialudvalget

·         at redegørelsen for udførte tilsyn på ældreområdet i 2012 sendes i høring i Ældrerådet, Beboer- og Familierådene og Handicaprådet

 

Socialudvalget, den. 6. juni 2013:

Sendes i høring i Ældrerådet, i Beboer- og Familierådene og i Handicaprådet.

 

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Socialudvalget

·         at redegørelsen for udførte tilsyn på ældreområdet i 2012 anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Socialudvalget, den. 15. august 2013:

Anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af tilsynsrapporterne på ældreområdet for 2012, har Tilsynet udarbejdet den årlige redegørelse. Der er gennemført 11 tilsynsbesøg på ældreområdet, og ingen af disse besøg har vist problemer, som medførte opfølgende besøg.

 

Tilsynet kan sammenfattende sige, at Bornholms Regionskommune har velfungerende plejehjem- og centre til øens borgere. Det er Tilsynets opfattelse, at den enkelte borgers behov for omsorg og pleje opfyldes, herunder også muligheden for deltagelse i sociale og fysiske aktiviteter. Borgerne oplever tryghed, og Tilsynet har kun mødt tilfredse borgere. Eftersom Tilsynet kommer uanmeldt er muligheden for at tale med pårørende begrænset, men de pårørende, som Tilsynet har haft lejlighed til at tale med, har alle udtrykt tilfredshed med det tilbud, der blev givet.

 

Der er givet 16 anbefalinger, som alle henfører til et konkret tilbud. De er således ikke udtryk for generelle problemstillinger på området. Anbefalingerne har bl.a. drejet sig om manglende/mangelfuld dokumentation, manglende handle- eller døgnrytmeplaner, indgåelse af administrationsaftaler med borgerne, opfølgning på tidligere tilsyn m.m. Ingen af anbefalingerne har været så væsentlige, at der er givet straks påbud.

 

Tilsynets fokusområder for 2013 bliver:

·         Opfølgning på embedslægetilsyn samt det kommunale tilsyn

·         Ydelser til beboerne, herunder træning og aktiviteter

·         Beboerinddragelse

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 15. august 2013

Sagen har været sendt i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Beboer- og Familierådene.

Handicaprådet tager sagen til efterretning.

Beboer- og Familierådet på Lunden tager sagen til efterretning, idet de i øvrigt glæder sig over den gode dialog under de uanmeldte besøg og de positive toner i redegørelsen.

Beboer- og Familierådet på Snorrebakken udtrykker tilfredshed med, at beboerinddragelsen er i fokus, så beboerne får mulighed for at bestemme over deres eget liv, og at der er fokus på aktiviteter. Desuden sættes pris på, at tilsynet forsøger at tale med de pårørende Tilsynet tilfældigt møder, da der nu kun er uanmeldte tilsyn, og derfor ikke mulighed for at tale med repræsentanter for Beboer- og Familierådet.

Beboer- og Familierådet på Nørremøllecentret finder det positivt at Tilsynet har fokus på elevatorliften på afdeling vest, og ser frem til en løsning.

Beboer- og Familierådet på Klippebo og Ældrekollektivet Aarsdale har ingen kommentarer.

Ældrerådet har taget redegørelsen til efterretning.

 

Bilag til Socialudvalget 6. juni 2013

1. Redegørelse for udførte tilsyn på ældreområdet 2012 (DOCX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Orientering om det nye Socialtilsyn pr. 01.01.2014

27.69.32G01-0002

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Børne- og Skoleudvalget	13-08-2013	5
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	17
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	9

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget til orientering

Socialudvalget til orientering

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Folketinget har den 4. juni 2013 vedtaget Lov om Socialtilsyn. Det betyder, at ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale døgntilbud og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere flyttes fra de 98 kommuner til fem nye tilsynsenheder pr. 1. januar 2014. Godkendelses- og tilsynsopgaven i Region Hovedstaden føres fremover af Frederiksberg kommune.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget

·         at orienteringen anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen

 

Børne- og Skoleudvalget, den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler orienteringen tages til efterretning af Kommunalbestyrelsen. 

 

Servicedirektøren indstiller til Socialudvalget

·         at orienteringen anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen

 

Socialudvalget, den 15. august 2013:

Anbefaler at orienteringen tages til efterretning af Kommunalbestyrelsen 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Taget til efterretning.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Baggrunden for etablering af det nye Socialtilsyn er, at godkendelse af og tilsyn med sociale døgntilbud ikke har haft det fornødne høje faglige niveau og den systematik, som er en forudsætning for, at tilsynet kan kontrollere og bidrage til at udvikle tilbuddene. Hensigten er således at tilsynene skal styrkes. Tilsynenes kompetencer skal øges, så der fx er stærk faglig indsigt i økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder. Tilsynenes uvildighed skal øges, så kommunerne ikke fører tilsyn med egne tilbud.

 

Socialstyrelsen har fået til opgave, at udvikle en kvalitetsmodel for socialtilsynet. Socialstyrelsen har oplyst om, at kvalitetsmodellen kommer til at bestå af bl.a. 7 kvalitetstemaer: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer, Målgrupper, metoder og resultater, Organisation og ledelse, Kompetencer, Økonomi, Fysiske rammer.

For hvert af disse kvalitetstemaer vil der være indikatorer, som der måles på. Tilsynet vil i øvrigt være et dialogbaseret tilsyn.

 

Inden for hver region er der udpeget 1 kommune, som skal have ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. De 5 kommuner er Holbæk kommune, Silkeborg kommune, Hjørring kommune, Faaborg-Midtfyn kommune og Frederiksberg kommune. Bornholms Regionskommune vil således få tilsyn fra Frederiksberg kommune. Det er anslået, at det nye socialtilsyn i Frederiksberg kommune skal bemandes med 60 tilsynsførende samt en stab og administration på 10 personer.

 

Anvendelsesområdet for Socialtilsynet er:

1.    Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, nr. 1 og 2 i lov om social service,

2.    døgntilbud m.v. efter § 66, nr. 5 og 5, og §§ 101, 107, 108 109 og 110 i lov om social service og

3.    tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, når

a.    hjælpen ydes til beboere i plejeboliger eller lignende boligformer efter andre love, hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen til opholdet i boligen,

b.    der er tilknyttet servicearealer til boligerne og hjælpen udgår herfra og ydes af et fast ansat personale,

c.    hjælpen i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om social service, og

d.    tilbuddets målgrupper er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Det er Socialtilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt et konkret tilbud er omfattet af godkendelse og driftsorienteret tilsyn.

 

I forhold til punkt 1 drejer det sig om 52 plejefamilier i Bornholms Regionskommune.

I forhold til punkt 2 drejer det sig om Ungehuset, Løvstikken, Stofmisbrugsbehandling i Psykiatri og Handicap, Bornholms Kvindekrisecenter, Grennesminde, Kærbygård, Broen, Birketoften, Højlyngen, Sct. Ols.

I forhold til punkt 3 drejer det sig om Rønne Botilbud, Nexøhuset, Røbo, Kommandanthøjen, Klintebo, og det private botilbud Valmuen.

 

Kommunens plejehjem og -centre er ikke omfattet af loven om det nye Socialtilsyn, ligesom dag- og aktivitetscentrene ikke er det, hvorfor denne del af opgaven stadig skal udføres i Bornholms Regionskommune. Der vil ligeledes fortsat være tilsynsopgaver i forhold til det personrelaterede tilsyn, som udføres af sagsbehandlere i visitationen.

 

I forbindelse med etableringen af Socialtilsynet, vil Bornholms Regionskommune blive pålagt nye opgaver. De enkelte tilbud skal udarbejde årsrapporter til Socialtilsynet. Kravene til årsrapporten er ikke præciseret, så det er ikke muligt p.t. at sige noget om af omfanget af opgaven. Der vil desuden kunne forudses en ikke ubetydelig opgave fremover, med opfølgning på Socialtilsynets tilsyn, ligesom der i dag sker opfølgning på Embedslægens tilsyn på ældreområdet. Omfanget af denne opgave er det selvsagt heller ikke muligt at opgøre på nuværende tidspunkt.

Det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har udarbejdet en rapport om, ”Hvad vil lovforslaget om socialtilsyn betyde for kommunernes styring”. Det fremgår af rapporten, at i forhold til den politiske styring får tilsynskommunerne tilført ansvaret for godkendelse af tilbud og det driftsorienterede tilsyn fra de øvrige kommuner, og Socialtilsynet bliver tildelt en række beføjelser på området. Det vurderes, at tilsynskommunerne får væsentlige beføjelser i forhold til køberkommunernes styringsmuligheder på området.

 

For køberkommunerne vurderes loven at være et indgreb i det kommunale selvstyre, da deres kompetence til at godkende og føre tilsyn overføres fra deres kommunalbestyrelse til tilsynskommunernes kommunalbestyrelse. Køberkommunerne mister også kompetencen til at godkende deres egne tilbuds budgetter.

 

Økonomiske konsekvenser

Finansieringen af socialtilsynet sker i en kombination af objektiv finansiering og takstfinansiering. Den objektive finansiering – efter kommunernes andel af 0 – 17 årige – skal dække opgaverne i forbindelse med godkendelse og tilsyn med plejefamilier og kommunale plejefamilier.

 

Godkendelse og tilsyn med døgntilbud og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere takstfinansieres, og taksten opkræves hos tilbuddene. Taksterne er omkostningsbaserede, og differentieres efter tilbuddenes størrelse samt tilsynets intensitet (1-7 pladser, 8-24 pladser, 25-49 pladser, 50+ pladser). Der opkræves en forhøjet takst for skærpet tilsyn. Finansieringen drøftes årligt i forbindelse med rammeaftalerne. Frederiksberg kommune regner med en gennemsnitspris pr. tilsyn på 45.000 – 55.000 kr. Den objektive finansiering af plejefamilietilsynet vil gennemsnitlig pr. kommune koste 340.000 kr. årligt.

 

Det er ikke pt. muligt at sige præcis, hvor meget Bornholms Regionskommune skal betale for tilsyn fremover, men hvis der tages udgangspunkt i andelen af 0-17 årige i kommunen vil en årlig udgift til plejefamilietilsynet være på ca. 211.000 kr.

Hvis det antages, at Bornholms Regionskommune i gennemsnit skal betale 50.000 kr. pr. udført tilsyn fra 2014 vil det betyde en ekstra udgift i størrelsesordenen 350.000 kr. for egne tilbud på voksenområdet. For børne- og ungeområdet vil det betyde en ekstraudgift på 100.000 kr., altså samlede ekstra udgifter på 450.000 kr. årligt. Det må desuden påregnes, at taksten for borgere, som Bornholms Regionskommune har i tilbud i andre kommuner, også påvirkes. Et udspil fra Frederiksberg kommune til tilsynstakster vil foreligge primo september. De endelige tilsynstakster for 2014 godkendes senest den 8. oktober 2013.

 

Bornholms Regionskommune har i dag mulighed for at tage takstbetaling for udførte tilsyn. Denne mulighed er ikke udnyttet for de tilbud, som Social- og Sundhedssekretariatet fører tilsyn med, idet det i langt overvejende grad er egne borgere, som er i tilbuddene, og det derfor er penge ind og ud af samme kasse. Børne- og Skolesekretariatet har fastsat takster for tilsyn. Dette giver årligt en indtægt på 150.000 – 200.000 kr.

 

KL´s oplæg til finansiering af udgiften til det nye socialtilsyn er, at kommunerne reducerer udgifterne i forhold til de opgaver, som kommunerne ikke længere skal løse. Der vil desuden blive tilført DUT-midler til kommunerne til nye opgaver i forbindelse med tilsynet med i alt 44,9 mio. kr. i 2014, 44,1 mio. kr. i 2015 og 37,5 mio. kr. i 2016. Regnes Bornholms Regionskommunes forventede andel ud, svarer dette til en tilførsel på ca. 315.000 kr. det første år, 308.000 kr. i 2015 og 262.000 kr. i 2016.

 

Den del af tilsynsopgaven, som udføres på Social- og Sundhedssekretariatets område i dag, som overføres til Frederiksberg fra 2014, svarer til 0,05 eller i alt 22.389 kr. årligt. For Børne- og Skolesekretariatets område overføres der opgaver svarende til 0,73 eller 338.000 kr.

1,0 medarbejder fra Børne- og Skolesekretariatet virksomhedsoverdrages til Frederiksberg.

 

Foruden driftsomkostninger til det nye Socialtilsyn vil Bornholms Regionskommune skulle betale en andel af Frederiksberg kommunes udgifter til etablering af socialtilsynet. Etableringsomkostningerne er aftalt indregnet i de objektive finansieringsdele i 2014 og 2015, og der regnes gennemsnitligt med 135.000 kr. pr. kommune i de to år. Hvis udgiften fordeles forholdsmæssigt i forhold til antal indbyggere, så bliver udgiften for Bornholms Regionskommune 99.000 kr. i to år.

 

Samlet anslået økonomi:

Udgifter	2014	2015	2016
Etableringsomkostninger	99	99	0
Takstbetaling for tilsyn egne tilbud	450	450	450
Tilsyn plejefamilier	211	211	211
Mistet tilsynsindtægt	175	175	175
Samlet anslået udgift	935	935	836
Finansiering
Dut-kompensation	-315	-308	-262
Reduktion i løn	-360	-360	-360
Estimerede ekstra udgifter	260	267	214

Hele 1.000 kr.

 

Socialtilsynet planlægger at komme på besøg i Bornholms Regionskommune i efteråret 2013, hvor der skal ske en drøftelse af, hvordan det fremtidige tilsyn i kommunen skal forløbe, og hvilke tilbud der overdrages til Socialtilsynet. Der er således stadig mange ubekendte, før Bornholms Regionskommune kan regne på de fulde økonomiske konsekvenser for kommunen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Opgørelse vedr. tillægsbevilling til fordeling på skolerne efter lockout

81.12.00S00-0001

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Børne- og Skoleudvalget	13-08-2013	7
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	21
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	10

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen aftalte på mødet den 25. maj 2013 at afsætte en ramme på 534.000 kr. til at udvide undervisningstilbuddet til 9. – 10. klasse forud for afviklingen af folkeskolens afgangsprøver. Endvidere besluttede kommunalbestyrelsen den 27. juni 2013 at kompensere skolerne med 1.082.300 kr., så de kan tilbyde eleverne folkeskolens minimumstimetal i 1. – 8. klasse i de fag og faggrupper, der på grund af lockouten ikke længere opfyldte folkeskolelovens minimumsbestemmelser.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

at kommunalbestyrelsen tager opgørelsen til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget indstiller at Kommunalbestyrelsen tager opgørelsen til efterretning.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Taget til efterretning.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen aftalte den 25. maj, at skolerne ville blive kompenseret for dele af den planlagte undervisning på 9. – 10. klassetrin, der ikke blev gennemført i de 4 uger, hvor lærerne var lockoutet i april 2013.

Skolerne fik herved mulighed for at planlægge og afvikle op til 30 lektioner ekstra i hver afgangsklasse udover den allerede planlagte undervisning i perioden maj-juni 2013.

Skolerne har derudover i et vist omfang konverteret timer fra fag, hvori der ikke afholdes afgangsprøve i 2013, til de aktuelle afgangsprøvefag.

Den samlede ramme til ekstraundervisning i 9. – 10. klasse var beregnet til 680 lektioner. Ved den endelig opgørelse fra skolerne ultimo juni 2013 var det faktiske forbrug 420 lektioner, hvoraf 320 lektioner udløser overtid.

Udgiften til de faktisk afholdte ekstralektioner beløber sig til 303.992 kr. ud af den afsatte ramme på 534.000 kr.

 

Lockouten i april medførte, at der blev udbetalt 6.326.487 kr. mindre i løn til de lockoutede medarbejdere.

Kommunalbestyrelsen har tidligere bevilget 1.083.283 kr. som kompensations til skolerne for de timer, 1. – 8. klasse mangler i forhold til folkeskolelovens minimumsbestemmelser.

Skolerne kompenseres for ekstraundervisning i 9. – 10. klasse med 303.992 kr.

Jobcenter Bornholm er ved kommunalbestyrelsens beslutning 27. juni blevet kompenseret med 95.800 kr.

Der er således ikke anvendte lønmidler hidrørende fra lockouten på i alt 4.844.412 kr., der i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning 27. juni anvendes til at finansiere skolernes merforbrug i 2013. Sagen om skolernes merforbrug i 2013 behandles i særskilt sag.

Såfremt skolernes merforbrug i 2013 udgør mindre end 4.844.412 kr. overføres restbeløbet til kommunens kassebeholdning.

Økonomiske konsekvenser

 

Opsamlingskonto (ikke udbetalt løn ved lockout):	6.326.487
Kompensation til skolerne til opnåelse af minimumstimetal i 1. – 8. klasse	1.082.283
Kompensation til skolerne til prøveforberedelse i 9. og 10. klasser	303.992
Kompensation Jobcenter Bornholm	95.800
Restbeløb til finansiering af skolernes merforbrug 2013	4.844.412

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Distriktsskolernes budget 2013 og regnskabsresultat 2012

17.02.00Ø00-0002

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Børne- og Skoleudvalget	13-08-2013	8
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	22
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	11

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget har den 4. februar 2013 behandlet en sag om de budgetmæssige udfordringer for de almene skoler i 2013. Sagen er efterfølgende blevet taget af dagsordenen ved Økonomi- og Erhvervsudvalgets og Kommunalbestyrelsens møder den 28. februar 2013.

De fire skolers regnskabsresultater for 2012 og det forventede resultat i budgetopfølgningerne pr. 31.5.2013 danner grundlag for nedenstående sagsbeskrivelse til opgørelse af finansieringsbehovet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

 

a)    at der gives en tillægsbevilling på 3.081.000 kr. til dækning af det forventede merforbrug på de fire distriktsskoler 2013, idet beløbet overføres til Sekretariatspuljen under politikområde 02 Undervisning

b)    at tillægsbevillingen, jf. kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013, finansieres af de i forbindelse med lockouten på lærerområdet i april 2013 opsparede lønmidler, som er placeret på en særlig opsamlingskonto under politikområde 12 Organisation, personale og politikere

c)       at restbeløbet på den særlige opsamlingskonto, som udgør 1.763.412 kr., tilføres de likvide midler.

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og skoleudvalget indstiller litra a-c til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

 

Budgetopfølgningerne i efteråret 2012 udviste en forventning om økonomisk budgetubalance i distriktsskolerne for 2012.

 

På baggrund heraf blev der i januar 2013 gennemført en række økonomiske tilsynsbesøg på de fire almene skoler i samarbejde mellem Børne- og Skolesekretariatet og Økonomi og Analyse. Tilsynsbesøgenes formål var at dokumentere og anskueliggøre de konkrete planlægningsmæssige udfordringer i skoleåret 2013-14 samt udpege besparelsesmuligheder med beskrivelse af afledt konsekvens for de fire distriktsskoler.

 

Ved gennemgangen af budgetgrundlaget er der arbejdet med forslag til interventionsmuligheder for 2013, inklusiv vurdering af konsekvens, med henblik på at forøge muligheden for en samlet budgetoverholdelse for de fire distriktsskoler.

 

Regnskab 2012 er afsluttet i foråret 2013 og resultatet for de fire distriktsskoler er beskrevet nedenfor.

 

Skole Nord overfører et overskud på 585.000 kr. fra 2012 til 2013. Overskuddet omfatter et underskud på skoledelen på 601.000 kr. og et overskud på 225.000 på fritidsdelen. Derudover er saldoen vedr. energiinvesteringer ved overgang til BRK Ejendomsservice blevet nulstillet i forbindelse med budgetoverførslen, dette indebærer en budgettilførsel på 960.000 kr.

 

Hans Rømer Skolen overfører et underskud på 983.000 kr. fra 2012 til 2013. Underskuddet omfatter et underskud på skoledelen på 1.380.000 kr. og et overskud på 64.000 kr. på fritidsdelen. Derudover er saldoen vedr. energiinvesteringer ved overgang til BRK Ejendomsservice blevet nulstillet i forbindelse med budgetoverførslen, dette indebærer en budgettilførsel på 333.000 kr.

 

Paradisbakkeskolen overfører et overskud på 2.066.000 kr. fra 2012 til 2013. Overskuddet omfatter et overskud på skoledelen på 700.000 kr. og et overskud på 1.353.000 kr. på fritidsdelen. Derudover er Paradisbakkeskolen blevet tilført 13.000 som følge af overskud på anlægsbevillingen ”Etablering af flugtvej”.

 

Rønneskolen overfører et overskud på 263.000 kr. Overskuddet omfatter et underskud på skoledelen på 236.000 kr. og et overskud på 731.000 kr. på fritidsdelen. Dertil kommer et overskud på anlægsbevillingen ”Østre, renovering af adm. lokaler” på 77.000 kr. og et overskud på 83.000 kr. på anlægsbevillingen ”Åstedet, nyt køkken”. Derudover er restbudgettet på bygninger og grunde i 2012 på 394.000 kr. blevet overført til BRK Ejendomsservice, hvorfor de samlede korrektioner udgør -233.000 kr.

 

 

 

Resultatet i 2012 ses nedenfor i tabel 1.

 

 

 

Tabel 1: Samlet overført over-/underskud fra 2012 til 2013 på distriktsskolerne

	Skole Nord	Hans Rømer Skolen	Paradisbakkeskolen	Rønneskolen	I alt
Skoledel	-601.000	-1.380.000	700.000	-236.000	-1.517.000
Fritidsdel	225.000	64.000	1.353.000	731.000	2.373.000
Korrektioner	961.000	333.000	13.000	-233.000	1.074.000
Regnskab 2012 inkl. korrektioner	585.000	-983.000	2.066.000	263.000	1.930.000

 

 

I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. maj 2013 har distriktsskolerne opgjort deres forventede mer-/mindreforbrug i 2013, resultatet er angivet i tabel 2 nedenfor.

 

Tabel 2: Forventet mer-/mindreforbrug i 2013 i distriktsskolerne, opgjort pr. 31. maj 2013

	Skole Nord	Hans Rømer Skolen	Paradisbakkeskolen	Rønneskolen	I alt
Skoledel	-1.765.000	-1.316.000	-1.500.000	468.000	-4.114.000
Fritidsdel	0	0	-566.000	-331.000	-897.000
I alt	-1.765.000	-1.316.000	-2.066.000	137.000	-5.011.000
Overført over-/underskud fra 2012	585.000	-983.000	2.066.000	263.000	1.930.000
Forventet resultat 2013 (pr. 31. maj 2013)	-1.180.000	-2.299.000	0	399.000	-3.081.000

Note: Det bemærkes, at et mer-/mindreforbrug i 2013 kan være udtryk for forventning om anvendelse/indhentelse af overført over-/underskud fra 2012.

 

 

De konstaterede budgetudfordringer har affødt behov for en styrkelse af økonomistyring og -opfølgning, herunder mulighed for at kunne analysere og sammenligne skolernes budgetmæssige dispositioner og deraf afledte serviceniveau.

 

Grundlaget for styringen og opfølgningen af økonomien hænger nøje sammen med planlægningen af skolens samlede aktiviteter og de heraf afledte personalebehov, materialeindkøb m.v.

 

I samarbejde mellem skolerne, Børne- og Skolesekretariatet og Økonomi og Analyse igangsættes en proces til styrkelse af skolernes planlægning og budgetstyring. I processen indgår en udvidet anvendelse af fælles ledelsesmæssig information samt planlægnings- og styringsværktøjer, der skal understøtte mulighederne for at afdække sammenhængen mellem ressourcetildeling og skolernes imødekommelse af de politisk besluttede servicemål.

Økonomiske konsekvenser

Ved lockouten på lærerområdet i april 2013 opstod der et mindreforbrug på løn på i alt 6.326.487 kr. Beløbet er placeret på en særlig opsamlingskonto under politikområde 12 Organisation, personale og politikere. Efter politisk godkendelse den 27. juni 2013 er der anvendt i alt 1.482.075 kr. af disse midler, hvorefter der resterer 4.844.412 kr.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte på samme møde i juni måned, at:

·         restbeløbet på den særlige opsamlingskonto anvendes til at finansiere skolernes merforbrug i 2013, jf. sagen om de fire almene skolers budget, som blev behandlet på Børne- og Skoleudvalgets møde den 4. februar 2013.

·         et eventuelt overskud på opsamlingskontoen tilfalder kassen.

Det forventede merforbrug i 2013 på de fire distriktsskoler er pr. ultimo maj opgjort til at udgøre 3.081.000 kr. Beløbet indstilles i denne sag overført til Sekretariatspuljen under politikområde 02 Undervisning.

 

Restbeløbet på 1.763.412 kr. tilføres de likvide midler. 

 

Det forudsættes at ansøgninger fra de almene skoler om anvendelse af overførte overskud fra 2012 godkendes af Økonomi- og Erhvervsudvalget, da disse indgår i ovenstående opgørelse af finansieringsbehovet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

--

 

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Alternativ finansiering vedrørende Bornholms Familiecenters økonomi for 2013   

00.30.14Ø00-0004

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Børne- og Skoleudvalget	13-08-2013	9
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	23
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	12

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Denne sag omhandler en alternativ finansiering af Bornholms Familiecenters restubalance for 2013 indenfor Børne- og Skoleudvalgets egen ramme.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

 

a)    0,45 mio.kr. finansieres af midler afsat til specialpædagogisk indsats i budget 2013, da der er bevilget udgifter med samme formål i tilknytning til implementering af ny dagtilbudsstruktur (Dagtilbuds-familierådgivere)  

b)    1,55 mio.kr. finansieres af de likvide midler, der jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 27. juni 2013 er tilført kassen som restmidler efter finansiering af de fire almen skolers budgetubalance for 2013. 

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget indstiller litra a og b til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

Martin Steen Jørgensen kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen behandlede den 27. juni 2013 forslag til finansiering af den forventede budgetubalance for 2013 som den fremgik af budgetopfølgningen for Bornholms Familiecenter per 31. marts 2013.

 

Kommunalbestyrelsen tiltrådte forslaget indenfor Børne- og Skoleudvalgets ramme, med et tilkendegivet ønske om at se alternative forslag til finansieringskilden på 2,0 mio.kr fra ”Omprioritering af midler afsat til specialpædagogisk indsats i budget 2013”.

 

Med vedtagelsen af den ny dagtilbudsstruktur blev der i det behandlede forslag konverteret midler fra ”to udviklingskonsulenter til 0,9 mio.kr. årligt” til dagtilbuds- og familierådgivere ligeledes for 0,9 mio.kr. Dermed blev der afsat midler til imødekommelse af samme formål som det tilkendegivne ønske med anvendelsen af midler til den specialpædagogiske indsats. Det kan derfor foreslås, at de oprindeligt afsatte midler til specialpædagogisk indsats nedbringes med det forventelige afholdte i indeværende år (½ års effekt svarende til 0,45 mio. kr.), som konsekvens af dagtilbudsstrukturen og af disse midler i stedet indgår som finansieringskilde som efterspurgt i forhold til Bornholms Familiecenters budget 2013. Det skal bemærkes at disse midler tillige indgår som besparelsesmulighed fra 2013 budgettet ved behandling af budget 2014.    

 

Ved behandlingen af punktet om distriktsskolernes budget 2013, anvendes der midler, opsparet som følge af lockouten i foråret. Midlerne er hensat på en opsamlingskonto under politikområde 12, organisation, personale og politikere.  Efter behandling og mulig tiltrædelse af denne dagsorden i Kommunalbestyrelsen i august består, der fortsat 1,7 mio. kr. som restopsparing fra lockouten, der ved kommunalbestyrelsesbeslutning den 27. juni er besluttet skal tilføres kassen. Det foreslås at 1,55 mio.kr. af disse anvendes som nyt alternativ til delfinansieringen på de 2,0 mio. kr. i Bornholms Familiecenters budget for 2013.

 

Et alternativ til denne finansiering er, at der anvendes hele eller dele af midlerne afsat til kvalitetsløft i folkeskolen i budget 2013. Midlerne er endnu ikke udmøntet, som følge af den hidtil uafklarede finansiering af almenskolernes budget for 2013, og indgår ikke i det endelige forslag til finansiering af almenskolernes budget som behandles i Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013 med efterfølgende behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen. Det skal bemærkes at disse midler tillige indgår som finansieringsforslag i budgetforhandlingerne for 2014.                 

 

Økonomiske konsekvenser

De udestående 2,0 mio.kr. til dækning af den forventede budgetubalance i 2013 for Bornholms Familiecenter finansieres gennem 0,45 mio. kr. fra midler til specialpædagogisk indsats, samt restmidler opsparet fra forårets lockout på folkeskoleområdet.  

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

13  Serviceniveau på det specialiserede socialområde, aflastning og merudgifter.

00.15.12P22-0001

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Børne- og Skoleudvalget	04-06-2013	5
Børne- og Skoleudvalget	13-08-2013	4
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	24
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	13

Hvem beslutter

Børne-og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som central metode til at sikre den politisk styring af det specialiserede socialområde, ønskes og anbefales det (af KL), at der fastlægges et klart og operationelt serviceniveau for ydelserne på området. Herigennem sikres balance mellem de politiske prioriteringer, den faglige indsats i visitationen og de økonomiske rammer.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at:

a)    serviceniveauerne på følgende områder sendes i høring

-      Merudgifter efter SEL § 41

-      Tabt arbejdsfortjeneste efter SEL § 42

-      Aflastning efter SEL § 52,stk. 3

-      Aflastning efter SEL § 84.

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. juni 2013:

Børne- og Skoleudvalget ønskes at de på mødet fremkomne bemærkninger indarbejdes og  sagen genoptages på mødet i august 2013.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler områderne fremsendes i høring med mindre redaktionelle præciseringer. 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Den enkelte kommune kan inden for gældende lovgivning styre og prioritere opgaveløsning og udgift udvikling, bl.a. gennem fastsættelse af et politisk vedtaget serviceniveau.

Serviceniveauet kan bl.a. beskrive hvornår en borger i kommunen er indenfor målgruppen til at få støtte og sociale ydelser.

Og på hvilket niveau bestemte ydelser tilbydes personer indenfor målgruppen, det kan f.eks. være, hvor meget aflastning kommunen som udgangspunkt tilbyder til en familie med et handicappet barn.

 

Fastlæggelse af et serviceniveau betyder ikke, at der ikke skal tages hensyn i den konkrete sag. Der skal fortsat ske en konkret/ individuel vurdering i forhold til borgerens behov, og kommunen kan ikke lade økonomien bestemme, om et handicappet barn får den nødvendige hjælp.

 

Serviceniveauet handler om at fastlægge retningslinjer for kommunens indsats, og må godt indeholde en målsætning om, at kommunen skal nedbringe f.eks. antallet /  længden af aflastning.

 

Her lægges i første omgang op til at der vedtages serviceniveau på følgende områder:

     Aflastning efter Servicelovens § 52 stk. 3.

     Aflastning efter Servicelovens § 84

     Tabt arbejdsfortjeneste § 42

     Merudgifter § 41.

 

Der vil efterfølgende kontinuerligt blive fremlagt tilsvarende forslag til serviceniveaubeskrivelser for alle foranstaltningstyper på det specialiserede børne- og ungeområde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2013

1. Aflastning § 84 (DOCX)

2. Aflastning § 52 stk. 3 (DOCX)

3. Merudgifter § 41 (DOCX)

4. Tabt arbejdsfortjeneste § 42 (DOCX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Implementering af skolereformen på Bornholm

17.02.00P00-0001

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Børne- og Skoleudvalget	13-08-2013	10

Hvem beslutter

Børne- og skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Dette punkt er en oversigt, der samler op på lovindgrebet vedr. lærernes arbejdstid og folkeskolereformen. Både de nye regler for lærernes arbejdstid og folkeskolereformen har virkning fra den 1. august 2014. Der fremlægges desuden en plan for de beslutninger, der skal tages af kommunalbestyrelsen for at sikre en gennemtænkt indfasning af reformerne. Endvidere beskrives de aktiviteter, der skal sættes i gang med hensyn til proces og økonomi forud for den endelige implementering pr. 1. august 2014.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

·         At planen for beslutningstemaer og tids- og handleplanen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget indstiller at punktet tages til efterretning af Kommunalbestyrelsen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Taget til efterretning.

Poul Overlund-Sørensen kan ikke medvirke til tidsplanen om at financieringen først besluttes efter indgåelse af budgetaftaler, men ønsker en stillingtagen til anvendelse af lærernes arbejdstid og anvendelsen af pædagoger når budgettet behandles politisk.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Taget til efterretning.

SF kan ikke medvirke til tidsplanen om at financieringen først besluttes efter indgåelse af budgetaftaler, men ønsker en stillingtagen til anvendelse af lærernes arbejdstid og anvendelsen af pædagoger når budgettet behandles politisk.

 

 

Sagsfremstilling

Fremstillingen er opdelt i 3 afsnit:

 

1.    Målene med og fakta om reformen

2.    En plan for hvilke beslutninger Kommunalbestyrelsen skal træffe.

3.    En tids-og handleplan.

 

Hertil kommer en oversigt over de økonomiske konsekvenser, som de kendes på nuværende tidspunkt.

 

Ad 1: Mål og fakta om reformen og den ny måde at tilrettelægge lærernes arbejdstid på, der træder i kraft den 1. august 2014.

 

Af reformaftalen fremgår tre nationale mål:

·         Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

·         Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

·         Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

 

Og tre indsatsområder:

·         En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring

·         Et kompetenceløft af lærer, pædagoger og skoleledere

·         Få klare mål og regelforenklinger

 

Der indføres skoleuger således:

	Gennemsnitligt ugentligt timetal som kommunerne skal tilbyde	Gennemsnitligt obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne*
0.til 3. kl.	30	28
4.til 6. kl.	33	30
7.til 9. kl.	35	33
*Efter næste folketingsvalg er det obligatoriske timetal for alle eleverne henholdsvis 30, 33 og 35 timer

 

En ændret skoledag:

I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen.

 

I øvrigt omfatter reformen:

• Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes
• Undervisning i engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog (Fransk eller tysk) fra 5. klasse og valgfag fra 7. klasse
• Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer
• Motion og bevægelse skal indgå med gennemsnitligt 45 min. om dagen
• Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp
• Forenkling af fælles mål: Mere præcise mål for elevernes læring
• Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv
• Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde
• Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere
• Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk råd og klasselæreropgaven
• Faget hjemkundskab fornyes og ændrer i den forbindelse navn til madkundskab.

 

Kort opsummering af lærernes nye arbejdstidsregler

Fra den 1. august 2014 skal der ikke længere indgås centrale aftaler om, hvad lærerene skal foretage sig, når de er på arbejde, selvom det formelt fortsat er en mulighed. Lovindgrebet betyder, at anvendelsen af lærernes arbejdstid fastlægges af skolens ledelse. Målet er, at lærernes arbejdstid skal bruges til aktiviteter, der fremmer elevernes læring. Ledelsen har ansvar for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde og lærerne har ansvar for at løse undervisningsopgaven og andre læringsaktiviteter for eleverne. Fundamentet for skolen som arbejdsplads er tillid, dialog og samarbejde mellem ledelse og lærere, mellem lærerne indbyrdes, mellem lærere og andre faggrupper og mellem det pædagogiske personale, forældre og elever.

 

Konsekvenserne for skolevæsenet af skolereformen og de ændrede arbejdstidsregler for lærerene

Ses lærernes ændrede arbejdstidsregler og reformen af folkeskolen under et, tegner der sig konturerne af en helt ny kommunal skole, hvor målet er, at eleverne lærer mere.

 

Efter anbefaling fra KL indgås der ikke en lokalaftale om lærernes arbejdstid. Skoleledelsen udarbejder en opgaveoversigt til hver lærer forud for hvert skoleår. Oversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, ledelsen påtænker læreren skal løse. Det er således op til læreren /lærerteamet under ansvar overfor ledelsen at aftale hvordan den samlede undervisningsopgave skal løses. Der styres på mål og resultater i stedet for på tid. Det er ledelsens opgave i et tillidsfuldt samarbejde med det pædagogiske personale at sætte konkrete mål for det pædagogiske personales arbejde, så eleverne lærer mest muligt. Denne nye tilgang til organiseringen af arbejdet stiller endog overordentligt store krav til både en professionel pædagogisk ledelse og til personalets modtagelighed for sparring. Ledelse og lærere forventes i dialog at sætte ambitiøse mål for elevernes læring og nå de satte mål. Der vil blive tale om meget hyppige og systematiske ledelsesmæssige opfølgninger eventuelt fra uge til uge med hvert enkelt lærerteam. Ledelsen skal være parat til at stille krav og gribe ind, hvis de ledelsesbesluttede mål for perioden ikke er opfyldt. Omvendt skal personalet være indstillet på at inddrage ledelsen og levere dokumentation i forhold til læringsopgaven så ledelsen hele tiden er klar over, hvad der foregår i de konkrete læringssituationer. Dette samarbejde forudsætter gensidig lydhørhed, tillid og et fælles ønske om at forbedre elevernes læring.

 

For eleverne bliver dagen mere sammenhængende. Der kunne være tale om en morgensamling med elevernes kontaktlærer (klasselærer), derefter perioder med faglig fordybelse hvor grupper af elever arbejder med det de har lært og frem mod de mål der er aftalt for dagens læring. Endvidere indgår understøttende undervisning og mulighed for lektielæsning (træning). Dagen afsluttes med en samling i deres faste fællesskab (klassen), hvor det sammen med læreren vurderes om dagens læringsmål er nået. Det vil naturligves stadig være sådan, at eleverne har et skema fra uge til uge hvoraf læringsaktiviteterne vil fremgå.

 

Både skolernes ledelser og øvrige medarbejdere vil have brug for støtte til at tænke skole og ledelse på en ny måde. Kommunernes Landsforening har tilrettelagt kurser for skoleledelserne i løbet af efteråret. Der er endvidere blevet nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Børne- og Skolesekretariatet, skoleledergruppen og SFO’ erne, der sikrer en koordinering arbejdet med implementeringen af skolereformen herunder den ændrede arbejdstidsaftale. Arbejdet vil være afsluttet inden udgangen af december 2013. I arbejdet er aftalt en dialogproces med Bornholms Lærerforening. For en nærmere beskrivelse af de forskellige aktiviteter henvises til Bilag 1.

 

Ledelsen på den enkelte skole er ansvarlig for at lærere og pædagoger inddrages i implementeringen af skolereformen. Det kan ske via MED udvalget, ved teammøder og i pædagogiske temamøder på den enkelte skole.

 

Parallelt med arbejdsgruppens arbejde skal Kommunalbestyrelsen foretage en række principelle beslutninger, der skal sætte rammer for det bornholmske skolevæsen.

 

 

 

Ad 2: En plan for hvilke beslutninger kommunalbestyrelsen skal træffe for at sætte rammer for skolevæsenet

 

Den efterfølgende oplistning omfatter principielt de fire almene skoler, Kildebakken og Heldagsskolen. Der er ikke umiddelbart ændringer på 10. klasse området.

 

Oplistningen er organiseret i fire temaer, der forslås også at være organiseringen af indholdet i kommunalbestyrelsens temamøde den 12. september 2013.

 

De fire temaer er:

A)   Mål og ambitioner

B)   Sammenhæng i skoledagen

C)   Sammenhæng i skoleforløbet 0. klasse til ungdomsuddannelserne.

D)   Forudsætninger

 

Vedrørende mål og ambitioner (A):

 

1.    Der skal foretages en justering af skolepolitikken, så den udtrykker tydelige forventninger om, at elevernes læring er i centrum og at skolerne er forpligtet på at nå de fastsatte læringsmål. KB beslutter om det er KB eller det er skolebestyrelserne, der beslutter læringsmålene for skolerne. Læringsmålene skal være ambitiøse og konkrete så de kan gøres til genstand for evaluering. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

Rammerne for arbejdet med profillinjer, samarbejdet med foreninger kulturinstitutioner, herunder musik- og billedskolen og erhvervslivet har kommunalbestyrelsen allerede besluttet. Der er endvidere besluttet en politik for inkluderende læringsmiljøer, der understreger, at inklusion betyder, at alle børn skal være til stede, deltage og lære så meget som muligt. Der er imidlertid behov for at genoverveje disse dele af skolepolitikken set i skolereformens perspektiv. Der gennemføres derfor to ideudviklingsmøder. Det første er et kommuneinternt møde i begyndelsen af august. Deltagerkredsen er fritidsområdet, herunder musik og billedskolen, ungdomsskolen sammen med folkeskolen. Formålet er at afdække, hvilke muligheder der ses i forhold til et udbygget samarbejde mellem fritids og kulturområdet og skoleområdet. Fritids- og kulturområdet forventes at deltage i planlægningen af mødet med de eksterne samarbejdspartnere.

Det foreslås at BSU og FKFU sammen inviterer de eksterne samarbejdspartnere til et møde i slutningen af september. Målgruppen er her arbejdsmarkedets aktører og organisationer, bornholmske kulturinstitutioner, idrætsorganisationer. Formålet er oplysning om skolereformens perspektiver og dialog og ideudvikling i forhold til en øget interaktion med mellem skoler og de eksterne aktører.

 

 

Vedrørende sammenhæng i skoledagen (B):

 

2.    Rammerne for den nye skoledag skal fastlægges. Et centralt emne er samarbejdet mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning og fordelingen af arbejdsopgaver mellem faggrupperne. Hertil kommer: Fastsættelse af krav om den andel af tid lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisning og understøttende undervisning, principper for lærernes tilstedeværelse på skolen og opgaver på skæve tidspunkter indgår også i sagen. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

3.    Der skal besluttes mål for organisering af SFO og Klubtilbud. Desuden: Fastlæggelse af åbningstid for SFO og klub, fælles lokaler for indskoling og SFO, principper for skolepædagogernes arbejde i SFO, klub og skole. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

 

Vedrørende sammenhæng i skoleforløbet 0. klasse til ungdomsuddannelserne (C):

 

4.    Beslutning om revision af proceduren ved overgange kaldet ”Den røde tråd” så den også kommer til at omfatte overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

 

 

Vedrørende  forudsætninger (D):

 

5.    Fysisk indretning og struktur. Lærerarbejdspladser og trådløst netværk på skolerne. Eventuelle ændringer af skolestrukturen så den bedre understøtter elevernes læring. Fysisk indretning og struktur indgår i budgetprocessen for 2014.

6.    Handlingsplan for kompetenceudvikling af pædagoger, lærere og ledere. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

7.    Principper for styring og dokumentation. Der skal fremover styres efter effektmål på læring og trivsel. Der skal udvikles evalueringsredskaber, der kan løse denne opgave. Der foretages en særskilt politisk orientering vedr. dette punkt, når den nye skabelon for kvalitetsrapporten er kendt og der er udviklet digitale metoder til løsning af evalueringsopgaven.

8.    Når alle de principielle beslutninger er truffet og de økonomiske rammer er klarlagt, skal den nuværende budgetfordelingsmodel revurderes. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

9.    Til slut samles beslutningerne i Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen. Den nye styrelsesvedtægt bliver dermed et produkt af ændringerne i folkeskoleloven og de lokalt besluttede udmøntninger. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

 

Ad 3: Tids – og handleplan

 

Arbejdet efter den 1. august 2013 falder i tre faser:

 

I Orientering om mål, fakta og status.

II Temamøde om folkeskolereformens konsekvenser den 12. september 2013 kl. 15.00 til 20.00.

III Implementering af reformen via konkrete beslutningsoplæg

 

Tids- og handleplan:

Tids- og handleplanen skal opfattes som retningsgivende, men den kan ændres hvis den konkrete lovgivning eller centrale regler tilsiger det:

Tid	Aktivitet Reform	Forum
13. august 2013	Punktet: ”Implementering af skolereformen på Bornholm” behandles	BSU
21. august 2013	Punktet: ”Implementering af skolereformen på Bornholm” behandles	ØKE
29. august 2013	Punktet: ”Implementering af skolereformen på Bornholm” behandles	KB
03. september 2013	·         Skolepolitik, hvem beslutter læringsmål?	BSU
11. september 2013	·         Skolepolitik, hvem beslutter læringsmål?	ØKE
12. september 2013	Temamøde om skolereform. Formålet med temamødet er at understøtte kommunalbestyrelsens muligheder for at beslutte konkrete rammer og mål for den bornholmske folkeskole set i lyset af folkeskolereformen. Beslutningerne træffes ud fra en fælles helhedsforståelse.	KB
19. september 2013	·         Skolepolitik, hvem beslutter læringsmål?	KB
24. september	·         Orientering om status på arbejdet med profillinjer ·         Rammer for skoledagen: Arbejdets fordeling mellem faggrupper, lærerenes undervisningsandel, lærernes tilstedeværelse på skolen ·         Mål for organisering af SFO og klub, herunder åbningstid, lokalefælle-skab og stillinger	BSU
02. oktober 2013	·         Rammer for skoledagen: Arbejdets fordeling mellem faggrupper, lærernes undervisningsandel, lærernes tilstedeværelse på skolen ·         Mål for organisering af SFO og klub, herunder åbningstid, lokalefælle-skab og stillinger	ØKE
10. oktober 2013	·         Det endelige forslag om profillinjer besluttes sendt i høring ·         Rammer for skoledagen: Arbejdets fordeling mellem faggrupper, lærernes undervisningsandel, lærernes tilstedeværelse på skolen Mål for organisering af SFO og klub, herunder åbningstid, lokalefælle-skab og stillinger	KB
05. november 2013	·         Indstilling om forslag til profillinjer	BSU
20. november 2013	·         Indstilling om forslag til profillinjer	ØKE
28. november 2013	·         Beslutning af forslag til profillinjer	KB
03. December 2013		BSU
11. December 2013		ØKE
19. December 2013		KB
Forår 2014	Godkendelse af revideret styrelsesvedtægt	KB
Forår 2014	Revision af procedure ved overgange (Den røde tråd)	KB
Forår 2014	Handlingsplan for kompetenceudvikling af pædagoger, lærere og ledere	KB
Forår 2014	Principper for styring og dokumentation

 

Økonomiske konsekvenser

Pr. 1. august 2014 sker markante udvidelser af elevernes timetal til undervisning og understøttende undervisning. Reformen skal blandt andet realiseres ved at anvende ressourcerne på skoleområdet anderledes end i dag. Derfor det vigtigt at få fastlagt udgangspunktet for skolereformen i Bornholms Regions kommune.

 

I det følgende beskrives de økonomiske konsekvenser af skolereformen. I beskrivelsen er der taget udgangspunkt i den nuværende styrelsesvedtægt. Derefter er tilføjet de ændringer, der følger af aftalen om skolereformen. Til sidst oplistes de muligheder, der er for at finansiere skolereformen.

 

Udgangspunkt

Den øgede undervisningstid indebærer, at der skal flere lærere og pædagoger til at løse opgaven både med den fagdelte undervisning og den understøttende undervisning under den forudsætning, at der ikke justres på de knapper, der er nævnt nedenfor i afsnittet ”Muligheder for at finansiere reformen punkt a til i”. Der er tale om det en økonom vil kalde ”en alt andet lige betragtning”. Ved beregning af udgangspunktet er lærernes nuværende arbejdstid, den gældende styrelsesvedtægts klassekvotienter, den nuværende skolestruktur og forældrebetalingsandelen i SFO og klubber m.v. fastholdt. Beregningerne tager udgangspunkt i de 4 almene skoler og de almene skolers specialklasser. Heldagsskolen, Kildebakken og Dybdal forudsættes at implementere folkeskolereformen indenfor de nuværende rammer, idet de allerede overvejende er såkaldte heldagstilbud. For så vidt angår 10.klasse forventes ingen ændringer.

 

Beskrivelsen af udgangspunktet falder i tre afsnit:

 

1)    Flere undervisningstimer

2)    Kortere åbningstid i SFO og SFO-klub

3)    En samlet vurdering af udgangspunktet.

 

Flere undervisningstimer

 

For at vurdere det øgede personalebehov i skoleåret 2014/15 som følge af det øgede undervisningstimetal, er det aktuelle undervisningstimetal sammenholdt med de nye krav.

 

Dernæst er det beregnet, hvor mange klasser der forventes oprettet i skoleåret 2014/15 på klassetrinnene fra Børnehaveklasse til 9. klassetrin.

 

Til slut er udgifterne til det øgede personalebehov beregnet.

 

Det øgede personalebehov er beregnet til 23 lærere og 12 pædagoger/ øvrigt personale på årsbasis svarende til en afledt udgift på 15,4 mio. kr. Det er resultatet, såfremt der tages udgangspunkt i den aktuelle virkelighed.

 

Der er imidlertid også forudsat en kortere åbningstid af SFO og SFO- klub, der giver et mindre personaleforbrug.

 

Kortere åbningstid i SFO og SFO-klub

 

I Bornholms Regionskommune er SFO’ erne et fritidstilbud til eleverne i 0. – 2. klasse, mens SFO-klub er et tilbud til 3. – 6. klasse. Tilbuddene er oprettet i henhold til folkeskoleloven.

Det øgede undervisningstimetal medfører, alt andet lige, et reduceret behov for antallet af åbne timer i fritidstilbuddene, hvilket vil frigøre ressourcer som følge af reduceret personalebehov.

Det beregnede reducerede personalebehov udgør i alt 8 stillinger på årsbasis, dette er en afledt mindreudgift på ca. 2,8 mio. kr. på årsbasis.

Idet forældrebetalingsandelen fastholdes, reduceres indtægterne fra forældrebetalingen med 0,8 mio. kr. på årsbasis. Dvs. det afledte mindreforbrug som følge af kortere åbningstider i SFO og SFO-klub udgør netto 2,0 mio. kr.

 

Et foreløbigt facit

 

På baggrund af de beskrevne beregninger, har Bornholms Regionskommune i udgangspunktet en merudgift som følge af folkeskolereformen på 13,4 mio. kr. på årsbasis, såfremt mulighederne for den fleksible anvendelse af lærernes arbejdstid mv. ikke anvendes.

 

Bemærk, at der i det ovenstående beregnede skøn, ikke er taget højde for den generelle ubalance på skoleområdet som følge af strukturelle udfordringer. (Der henvises til den politiske behandling af sagen vedr. distriktsskolernes budget 2013)

 

Tabellen nedenfor giver et overblik over beregningerne. Det bemærkes, at det er forudsat, at specialklasserne, Kildebakken og Heldagskolen indgår i beregningerne mens 10. klasserne kikke påvirker beregningen, da 10. klasse ikke indgår i reformen. De detaljerede forudsætninger fremgår af bilag 2.

 

 

 

 

 

 

 

Overblik over afledt merpersonalebehov og udgift på årsbasis

Personaletype UV-type	Lærere		Pædagoger/øvrigt personale		I alt
Til fagopdelt UV	Gns. antal	Afledt udgift i mio. kr.	Gns. antal	Afledt udgift i 1.000 kr.	Gns. antal	Afledt udgift i 1.000 kr.
	6,5	3,2	0	0	6,5	3,2
Til understøttende UV	16,5	7,7	11,8	4,5	28,3	12,2
I alt Brutto	23,0	10,8	11,9	4,5	34,8	15,4
Reduceret personalebehov SFO/Klub pga. kortere åbningstid	0	0	-8,0	-2,8	-8,0	-2,8
Mistet forældrebetalingsindtægt som følge af fastholdt forældrebetalings andel	0	0	0	0,8	0	0,8
I alt netto på årsbasis	23,0	10,8	3,9	2,5	26,8	13,4
I alt netto 5/12 i 2014						5,6

 

 

Muligheder for at finansiere reformen

Hvis ressourcerne på skoleområdet ikke anvendes anderledes end i dag vil der alt andet lige skulle tilføres skoleområdet flere ressourcer. Ovenfor er beregnet, at det for de 4 almene skoler inkl. specialklasser, Kildebakken og Heldagsskolen drejer sig om 13,4 mio. kr. på årsbasis og 5,6 mio. kr. august til december 2014.

 

Følgende muligheder for finansiering kan foreslås:

 

a)    Budgettet til skoleområdet øges.

 

Det indgår dog i reformaftalen at:

·         Der på landsplan forudsættes mindre udgifter i SFO svarende til 1,2 mia. kr., heraf 900 mio. kr. på det almene område. I BRK er det skønnet, at mindreudgifterne er 2,0 mio. kr. (Se bilag 2)

·         En mindre del af budgetforøgelsen vil kunne hentes ved den del af den aftalte DUT kompensation, der tilfalder BRK. På landsplan er der aftalt et generelt løft af bloktilskuddet på 204 mio. kr. i 2014 (hvilket er skønnet at svare til 1,6 mio.kr. i BRK) og derefter 407 mio. kr. i 2015 og frem (Hvilket er skønnet til 2,9 mio. kr. i BRK). Løftet skal blandt andet bruges til lærernes undervisningstillæg som følge af, at lærerne skal undervise flere timer.

·         Der er afsat et ekstraordinært tilskud på i alt 1,8 mia.kr. til kommuner med særlige økonomiske udfordringer i en overgangsperiode på 4 år. Det vil være afklaret om Bornholm har særlige økonomiske udfordringer i denne sammenhæng i løbet af august måned.

·         Der afsættes 1 mia.kr til kompetenceløft af lærerne. De 700 mio. kr. afsættes til anvendelse i kommunerne i perioden 2014 til 2020 (BRK’ s andel er skønnet til 4,4 mio. kr. i perioden). Målet er, at 85 % af lærerne har undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag de underviser i, i 2016 og 90 % i 2018. BRK skal udarbejde en lokal kompetenceplan.

 

b)    En anden mulighed for at skaffe finansiering er at hæve klassekvotienterne i samtlige klasser til folkeskolelovens maksimum på 28 elever. Det bemærkes at denne finansieringsmulighed også indgår i det administrative budgetoplæg vedr. budget 2014.

 

c)    En tredje mulighed er at nedlægge op til 4 skoleafdelinger. Ved nedlæggelsen frigøres driftsudgifter til vedligeholdelse og opvarmning af de nedlagte skolebygningskomplekser og ved kombination med punkt b vil der kunne foretages en sammenlægning af klasser og dermed spares lærerpersonale. Færre afdelinger vil også kunne føre til at skolernes ledelse revurderes. Det bemærkes at denne finansieringsmulighed også indgår i det administrative budgetoplæg vedr. budget 2014.

 

d)    For det fjerde kan lærerenes arbejdstid omlægges så lærerne underviser mere. Det er i aftalen forudsat, at hver lærer i gennemsnit skal undervise ca. to klokketimer svarende til 2,7 lektioner mere om ugen for så vidt angår den fagopdelte undervisning. Derved reduceres merbehovet for lærerpersonale. Lærerne underviser i skoleåret 2012/13 i gennemsnit 668,4 timer/ år på Bornholm.

 

e)    For det femte kan åbningstiden i skolefritidsordningerne (SFO) og klubberne reduceres ud over det der svarer til den tid skolernes undervisningstid udvides. Det faktum at undervisningstiden udvides kan betyde at efterspørgslen efter fritidstilbuddet i SFO bliver mindre

 

f)    For det sjette kan man sætte forældrebetalingen for SFO og Klub op til maksimalt 100 % af udgifterne ved driften af ordningerne. Efterspørgslen på fritidsordnings- og klubpladser vil være påvirket af størrelsen af forældrebetalingen. Jo højere forældrebetaling desto færre vil benytte et SFO eller klub tilbud. Hvis en højere forældrebetaling derudover kombineres med en kortere åbningstid bliver det mindre attraktivt for forældrene at benytte tilbuddet.

 

g)    For det syvende skal det vurderes om forholdet mellem ansatte lærere og pædagoger som forudsat i reformaftalen skal være 50 % lærere og 50 % pædagoger ved den understøttende undervisning. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter forholdet mellem lærere og pædagoger. Pædagoger aflønnes lidt lavere end lærere og det kan derfor overvejes at beslutte en anden fordeling end forudsat i aftalen. Udgangspunktet er, at lærere kan undervise 1.019 timer/ år, hvis de udelukkende varetager understøttede undervisning. Pædagoger 1.425 timer/år

 

h)    For det ottende indgår der i reformaftalen afbureaukratiseringsinitiativer på i alt 100 mio. kr. fordelt på samtlige kommuner i Danmark. Af aftaleteksten fremgår, at driften kan rationaliseres ved at kommunalbestyrelsen beslutter:

·         Få klare mål (Styring efter mål i stedet for efter tidslogikker og procedurer)

·         Enklere regler vedrørende: Fælles mål, styring af timetal, ikke kun lærere ved skolen kan varetage skolebibliotekets funktioner, fælles ledelse af ungdomsskole og folkeskole, kommunalbestyrelsen beslutter skolebestyrelsernes sammensætning, frivilligt pædagogisk råd, forenkling af elevplanen, ny kvalitetsrapport, fleksible regler for klasselærerfunktionen, afgangsprøverne og holddannelsesreglerne.

 

i)     For det niende kan der reduceres i ressourcerne til specialundervisningen. Det bemærkes at denne finansieringsmulighed også indgår i det administrative budgetoplæg vedr. budget 2014.

 

Når de nødvendige økonomiske beregninger foreligger, oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg, der omfatter en samlet oversigt over folkeskolereformens økonomiske konsekvenser.

 

 

Vedr. budget 2014:

Flere af punkterne ovenfor indgår som nævnt også i det administrative sparekatalog i forbindelse med budgetbehandlingen af budget 2014. Desuden må lærernes tilstedeværelse på skolen forventes at have økonomiske konsekvenser for anlægsbudgettet i forhold til antallet af lærerarbejdspladser:

 

Det vurderes, at skolerne mangler ca. 150 arbejdspladser á 4.500 kr. (- pc)    =    675.000 kr.

Indkøb af én PC til i alt 319 personer                                                        = 1.673.000 kr.

I alt 2014                                                                                              = 2.350.000 kr.                                              

Det foreslås, at en egentlig ombygning afventer erfaringer med afviklingen af det første år med den nye arbejdstid.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

­ _

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1. Notat om BRK's udgangspunkt før folkeskolereformen (DOC)

2. Notat 1: Procesplan skolereform (DOCX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Demokratiskole i forbindelse med kommunevalget

83.10.00I04-0001

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Børne- og Skoleudvalget	13-08-2013	11
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	26
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	15

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er valg til kommunalbestyrelsen den 19. november 2013. Det er en oplagt anledning til, at folkeskolens 8. og 9. klasser kan lære om den kommunale del af den offentlige serviceproduktion og om det kommunale demokrati.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)    der indkaldes til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde den 31. oktober 2013 kl. 17.00 til 18.00

b)    dagsordenen omfatter behandlingen af fem forslag formuleret af eleverne i folkeskolernes 8. og 9. klasser

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget indstiller litra a og b til Kommunalbestyrelsens godkendelse. 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

Bjarne Kristiansen kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

Bjarne Kristiansen kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

En arbejdsgruppe bestående af lærere fra overbygningsskolerne har i juni 2013 udarbejdet et forslag til et undervisningsforløb om kommunedemokrati og hvad der besluttes i en kommune.

 

Målene med undervisningsforløbet knytter an til slut og trinmål i faget samfundsfag for 8. og 9. klasse.

 

Undervisningsforløbet falder i 3 trin:

Trin 1: Forberedelse (før efterårsferien). Eleverne arbejder med de politiske hovedsynspunkter, kommunens organisering og valg til kommunalbestyrelsen mv.

 

Trin2: Eleverne ”leger kommune” (lige efter efterårsferien). Der opbygges en fiktiv kommune i klasserne med kommunalbestyrelse, udvalg og administration. Der arbejdes med konkrete dilemmaer, der formuleres som forslag, der kan behandles at den ”rigtige” kommunalbestyrelse. Af de forhåbentlig mange forslag udvælges fem, der behandles af Bornholms kommunalbestyrelse. Udvælgelsen af de fem punkter foretages af arbejdsgruppen i samarbejde med TV2 Bornholm.

 

Trin 3: Ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde den 31. oktober kl. 17.00 til 18.00 i den tidligere ”Tøj og Sko” forretning på Store Torv i Rønne. Mødet transmitteres af TV2 Bornholm og indgår i efterbehandlingen af undervisningsforløbet. Eleverne fra de deltagende klasser inviteres til at overvære kommunalbestyrelsesmødet.

 

Læs mere om indholdet i undervisningsforløbet i vedhæftede bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1. Notat om demokratiskole (DOCX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Forslag til kort- og langsigtet plan for tilpasning af pladskapacitet på dagtilbudsområdet i Rønne

28.00.00P05-0001

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Børne- og Skoleudvalget	13-08-2013	2
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	27
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	16

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget godkendte på deres møde den 4. juni 2013 forslag til procesplan for tilpasning af børnehavepladser i Rønne, behovet for tilpasning er en konsekvens af det faldende børnetal, samt beslutningen om, at ud/nybygge Skovbørnehaven med udvidelse af 26 børnehavepladser, hvilket giver en overkapacitet på ca. 70 børnehavepladser i Rønne.

 

Som en del af procesplanen har virksomhedsledelsen af Dagtilbud Bornholm i samarbejde med Børne- og Skolesekretariatet udarbejdet et konkret forslag til tilpasning af pladskapaciteten for børnehavebørn i Rønne.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at:

a) den kortsigtede plan indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse hvorved: Byggeri af Skovbørnehave til 50 børn med fuld åbningstid sker i koordination med at, Marthas Minde lukkes og sammenlægges med Skovbørnehaven,

b) Søstjernen nednormeres fra 53 til 40 børnehavepladser.

c)der til Børne- og Skoleudvalgets møde ultimo september udarbejdes sag til kommunalbestyrelsens beslutning omhandlende forslag til en langsigtet plan for

a.    udviklingen af de fysiske rammer i dagtilbud Bornholms vestlige del, med henblik på at denne kan indgå som et element i budgetproces for 2015.

b.    politisk stillingtagen til pasningstilbuddet for de 0-3 årige, herunder forholdet

mellem antallet af dagpleje- og vuggestuepladser i Rønne?

c.    politisk stillingtagen til visitationsreglernes fortsatte mulighed for pasning af børn

   fra hele øen i Rønne

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler litra a) og c) og anbefaler at litra b) indarbejdes i behandlingen af punktet omkring den langsigtede plan ultimo september. Udvalget pointerer, at der er tale om at man nedlægger Marthas Minde og man nedlægger Skovbørnehaven og der etableres en ny skovbørnehave på den gamle Skovbørnehaves matrikel og matriklen Marthas Minde afvikles. 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Børn- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Forslag til procesplan for tilpasning af børnehavepladser i Rønne, er opdelt i en kortsigtet og en langsigtet plan. Intentionen er at etablere en langsigtet løsning, med økonomisk og fagligt bæredygtige børnehuse i Rønne, hvori der også er en driftsmæssig besparelse. Forslaget omhandlende den kortsigtede plan kan ske uafhængigt af indholdet i den langsigtede plan til politisk behandling ultimo september.  

 

Kortsigtet plan 2013:

1)    Skovbørnehavens børnetal udvides med 26 pladser til i alt 50 børn, åbningstiden ændres fra deltid til fuldtid. Proces for igangsættelse af byggeri af ny fuldtids skovbørnehave på eksisterende grund iværksættes.

2)    Børnehaven Marthas Minde lukkes.

3)    Søstjernen nednormeres fra de opmålte 53 børnehavepladser til 40 børnehavepladser

 

Udvidelse af skovbørnehaven giver en overkapacitet på ca. 70 børnehavepladser, ved lukning af Marthas Minde som sammenlægges med Skovbørnehaven, reduceres overkapaciteten til 45 børnehavepladser, med nednormering af 13 børnehavepladser i Søstjernen reduceres overkapaciteten yderligere til 32 børnehavepladser.

 

Årsag til, at Søstjernen foreslås nednormeret er, at Søstjernen er et børnehus der er meget uhensigtsmæssigt indrettet, rummene fremtræder små og kompakte, med manglende mulighed for opdeling af børnene i mindre grupper. Søstjernen defineres yderligere som værende ”handicap institution”, men mangler rum, plads og faciliteter til at tilgodese handicappede børn optimalt.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1. Fødselstal Rønne 2013 (XLSX)

2. Børn passet i Rønne og ude på øen (XLSX)

3. Børn ude fra øen passet i Rønne (XLSX)

4. Dagplejen Rønne (XLSX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Forslag til struktur for forældreindflydelse og styrelsesvedtægt i Dagtilbud Bornholm i høring

27.15.04A21-0001

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Børne- og Skoleudvalget	13-08-2013	3
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	28
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	17

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller 

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med strukturændringen på dagtilbudsområdet blev nedsat et ad hoc forældrenævn bestående af 5 forældrerepræsentanter, 3 faglig pædagogiske ledere og virksomhedsleder for dagtilbud Bornholm, deres opgave var blandt andet at fremkomme med forslag til ny samarbejdsstruktur for forældreindflydelse, samt forslag til en ny styrelsesvedtægt.

Indstilling og beslutning

Områdechef for Børn- og Skole indstiller, at:

a)    forslag til samarbejdsmodel for forældreindflydelse sendes i høring

b)    forslag til ny styrelsesvedtægt sendes i høring

c)    forslag til høringsproces godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler indstillingens punkt a-c.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Ad hoc forældrenævnet har afholdt 6 møder, hvoraf der ved to møder har været besøg af henholdsvis formanden for forældrenes landsorganisation FOLA og de ”gamle” distriktsbestyrelser, ved begge møder var oplæg til samarbejdsmodel til dialog. Endvidere er forslagen også blevet drøftet med de faglige organisationer FOA og BUPL.

 

På baggrund af ovenstående indstiller et enigt ad hoc forældrenævn forslagene til ny samarbejdsmodel og forslag til ny styrelsesvedtægt sendt i høring.

 

Forslag til samarbejdsstruktur for forældreindflydelse:

 

Forældreråd:

I hvert børnehus (dagplejen defineres også som et børnehus) vælges et forældreråd, intentionen i forslaget til ny samarbejdsstruktur er, at styrke kompetencen i de enkelte forældreråd ved tildeling af maksimumkompetence jævnfør lov om dag- fritids- og klubtilbud til børn og unge.

·         Forældrerådet er sikret repræsentation i ansættelsesudvalg og har indstillingsret ved ansættelse af personale i Børnehuse samt dagplejepædagoger

·         Forældrerådet har indflydelse på principper for børnehusets tildelte budget til de børnerelaterede konti

·         Forældrerådet har indflydelse på principper for børnehusets pædagogiske arbejde, herunder de pædagogiske læreplaner

·         Forældrerådet evaluerer på baggrund af børnehusets dokumentation de pædagogiske læreplaner og indstiller disse til bestyrelsens godkendelse

·         Forældrerådet skal høres i forbindelse med bestyrelsens eventuelle udarbejdelse af visioner og politikker for den samlede virksomhed

 

I hvert børnehus vælger forældrerådet en repræsentant til et:

 

Forældrenetværk:

Forældrenetværkets opgave er, at sikre kontakt mellem de enkelte børnehuse, dagplejen og bestyrelsen.

·         Forældrenetværket er forældrenes samarbejdsorgan

·         Forældrenetværket skal høres om bestyrelsens overordnede forslag til politikker og principper der berører området

·         Forældrenetværket kan invitere andre deltagere til deres møder

·         Forældrenetværket kan nedsætte pop-up grupper til definerede opgaver i kortere eller længere funktionsperioder, når opgaven er løst opløses pop-up gruppen

 

Forældrenetværket vælger 8 forældrerepræsentanter til:

 

Bestyrelsen:

Bestyrelsen er repræsenteret af forældre, medarbejdere og ledelse af Dagtilbud Bornholm. Bestyrelsen tildeles jævnfør lov om dag- fritids- og klubtilbud til børn og unge maksimumskompetence.

Det er bestyrelsens opgave at varetage styringen af virksomheden, fastsætte principper for børnehusene indenfor de mål og rammer som kommunalbestyrelsen fastsætter.

·         Bestyrelsen skal sikre en forbindelse til de enkelte børnehuses forældreråd og give forældrerådene indflydelse på de beslutninger der træffes i bestyrelsen

·         Bestyrelsen udtaler sig om det årlige budgetforslag vedrørende dagtilbud

·         Bestyrelsen godkender på baggrund af forældrerådenes indstillinger de pædagogiske læreplaner

·         Bestyrelsen har indstillingsret ved ansættelse af virksomhedsleder

·         Bestyrelsen er sikret repræsentation i ansættelsesudvalg og har indstillingsret, ved ansættelse af faglig pædagogiske ledere

·         Bestyrelsen kan afgive udtalelser og stille forslag om alle forhold vedrørende enkelte børnehuse eller den samlede virksomhed

 

Grundlaget og styringsredskab for den foreslåede samarbejdsmodel er:

 

Styrelsesvedtægt for bestyrelse, forældrenetværk og forældreråd:

Den eksisterende styrelsesvedtægt for dagtilbud, er redigeret og ændret, så den svarer til det konkrete forslag og dets intentioner til en ny samarbejdsstruktur for forældreindflydelse.

 

Det foreslås at det udarbejdede materiale varsles i høring inden behandlingen i BSU 13. august, der indstiller materialet sendt i høring af kommunalbestyrelsen den 29. august. De nuværende forældreråd, MED udvalg/de enkelte børnehuses personalefora og handicaprådet høres.

 

Forslag til høringsproces:

13. august: Behandling i Børne- og Skoleudvalget

21. august: Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget

29. august: Kommunalbestyrelsen sender i høring

30. august-13. september: Høringsperiode

24. september: Behandling i Børne- og Skoleudvalget

2. oktober: Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget

10. oktober: Kommunalbestyrelsen godkender forslag til samarbejdsstruktur og styrelsesvedtægt

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1. Forslag til styrelsesvedtægt for Dagtilbud Bornholm i høring 2013 (PDF)

2. Forslag til struktur for forældreindflydelse Dagtilbud Bornholm i høring 2013 (PDF)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Gebyrordningen på idrætsanlæg

04.08.00P15-0001

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget	14-08-2013	7
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	29
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	18

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Gebyrerne på udendørs idrætsanlæg foreslås afskaffet, idet gebyrordningen er en unødvendig administrativ opgave for både BRK og foreningerne uden reel praktisk eller økonomisk betydning.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid & Kultur indstiller, at

a)    At gebyrer på fodbold- og tennisbaner afskaffes.

b)    At fodbold- og tennisklubberne pålægges selv at servicere de baner, de ønsker stillet til rådighed.

c)    At der tilføres 850.000 kr. fra Bornholms Idrætsområder til Folkeoplysningsudvalgets budget til lokaletilskud.

d)    At forslaget sendes i høring i Folkeoplysningsudvalget og Idrætsrådet før endelig beslutning.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, d. 14. august 2013:

a) - d) Anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der fra dele af foreningslivet stillet krav om, at Bornholms Regionskommune skulle forestå al servicering af udendørs idrætsanlæg - dvs. opkridtning af fodboldbaner samt forårsklargøring og daglig vedligeholdelse af tennisbaner (rivning og vanding m.v.).

Kravet fra foreningerne blev fremsat på baggrund af Folkeoplysningslovens § 21 – anvisning af lokaler og udendørs idrætsanlæg – som på det tidspunkt blev fortolket således, at en kommune ikke kunne pålægge foreningerne serviceringsopgaven.

Idet det var Bornholms Regionskommunes ønske at alle klubber selv servicerede deres baner – hvilket alle klubberne udenfor Rønne i forvejen gjorde – blev der i 2007 indført gebyrer på fodbold- og tennisbaner. Foreningerne betaler ifølge ordningen et gebyr for at få stillet baner til rådighed. Foreningerne har til gengæld ret til at indgå en aftale med Bornholm Idrætsområder om at foreningen selv servicerer sine baner – mod en betaling svarende til gebyrtaksten.

Målet med og resultatet af gebyrordningen er, at alle fodbold- og tennisklubber selv servicerer deres baner. Til gengæld er ordningen økonomisk neutral, idet opkrævede gebyrer i praksis tilbageføres til foreningerne. (Teknisk ved at gebyrindtægten fra klubberne indgår i Folkeoplysningsudvalgets budget til lokaletilskud, hvorfra Folkeoplysningsudvalget i 2007 afleverede et beløb svarende til gebyrindtægten til Bornholms Idrætsområder, som så anvender pengene til at betale klubberne for selv at servicere deres baner).

 

Landsretten har i mellemtiden i marts 2012 ved dom afgjort at kommunerne opfylder forpligtelsen i folkeoplysningslovens § 21 ved at stille baner og det fornødne materiel til rådighed, og kan kræve at foreningerne selv forestår serviceringen

Gebyrordningen kan på den baggrund anses som værende unødvendig administration, idet Bornholms Regionskommune blot kan pålægge klubberne selv at servicere banerne uden nogen økonomiske mellemregninger.

Økonomiske konsekvenser

Følgende gebyrer foreslås afskaffet:

11-mands fodboldbane    Pr./sæson    12.685

Mindre fodboldbane         Pr./sæson    6.595

Fod- eller håndboldbane   Pr./dag        169

Tennisbane                    Pr./sæson    7.585

 

I 2007 blev der overført 800.000 kr. fra Folkeoplysningsudvalget til Bornholms Idrætsområder. Dette beløb er siden fremskrevet til 950.000 kr. Til gengæld er gebyrindtægten i samme periode faldet til 750.000 kr. i forbindelse med en justering af gebyrtaksten i perioden samt, at der i dag anvendes færre baner end i 2007

Det foreslås, at et beløb midt i mellem – 850.000 kr. – tilbageføres til Folkeoplysningsudvalget samtidig med afskaffelse af gebyrerne.

Afskaffelsen af gebyrerne har ingen økonomiske konsekvenser for hverken foreninger eller kommunen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Orientering om ophævelse af kvalitetsstyringsloven

00.15.12P20-0003

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Teknik- og Miljøudvalget	13-08-2013	9
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	39
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	19

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering

Økonomi og Erhvervsudvalget til orientering

Kommunalbestyrelsen til orientering

Resumé

I 2006 blev Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet vedtaget (Lov nr. 506 af 7. juni 2006 (Ophævet 1/6 2013 ved lov nr. 492 af 21/5 2013). Loven skulle, ved indførelse af et kvalitetsstyringssystem, medvirke til at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet. Samtidig skulle loven medvirke til at sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Efter Miljøministeriets skabeloner har Teknik & Miljø opbygget sit eget kvalitetsstyringssystem.

Pr. 1. juni 2013 er loven ophævet. Teknik & Miljø vil dog fortsat benytte de procedurer, der vedrører den faglige sagsbehandling, samt gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser. Øvrige elementer i systemet vil bortfalde.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2006 blev Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet vedtaget. Loven skulle, ved indførelse af et kvalitetsstyringssystem, medvirke til at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet, samt medvirke til at sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Efter Miljøministeriets skabeloner har Teknik & Miljø opbygget sin egen kvalitetsstyringshåndbog. Kvalitetsstyringsloven er ophævet pr. 1. juni 2013 og der er ikke længere krav om at kommunerne opretholder et kvalitetsstyringssystem.

 

Løbende kontrol af kvalitetsstyringssystemet

Teknik & Miljø har som led i kvalitetsstyringen foretaget interne audits (kontrol af sagsgange mv. i forhold til procedurerne) og gennemført brugertilfredshedsundersøgelser. Den seneste brugertilfredshedsundersøgelse blev gennemført i efterår/vinter 2012 omkring landbrugstilsyn og resultatet er forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik & Miljøs kvalitetsstyringssystem er årligt blevet auditeret af et eksternt certificerings-firma (DS cert) og Teknik & Miljø er dermed certificeret efter kvalitetsstyringsloven. Seneste kontrol blev foretaget i november 2012, hvor Teknik & Miljø blev recertificeret, idet systemet levede op til kravene i loven.

 

Fortsættelse af kvalitetsstyringssystem

Teknik & Miljø vil fortsat benytte og vedligeholde de procedurer, der er udarbejdet til den faglige sagsbehandling. Procedurerne vil dermed fortsat være medvirkende til at sikre kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen.

Teknik & Miljø vil fortsætte med at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser på området, og derved følge tilliden til og tilfredsheden med sagsbehandlingen på området hos både borgere og virksomheder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Likviditetsoversigter pr. 31. juli 2013

00.32.18G01-0001

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	2
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	20

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 31. juli 2013.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo juli (43,4 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (208,1 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2013 (-14,7 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning pr. 31.12.2013 (74,3 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2012 til 31. juli 2013.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 43,4 mio. kr. er steget med 26,6 mio. kr. i forhold til 31. maj 2013, hvor beholdningen i juni-juli sidste år faldt med ca. 27 mio. kr. Denne forskel skyldes hovedsagelig hjemtagelsen af statsrefusioner, hvor der i 2013 er indgået en positiv regulering af refusionerne for 2. kvartal, mens der i 2012 blev tilbagebetalt for meget hjemtaget refusion for 2. kvartal.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Udviklingen i den gennemsnitlige beholdning er nu faldende som følge af efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet og virkningen af Udbetaling Danmark. Den gennemsnitlige beholdning ultimo juli udgør 208,1 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning vil fortsat være faldende gennem 2013.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2013 på -14,7 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2012, det budgetterede kassetræk i 2013 og afgivne tillægsbevillinger i 2013 inkl. budgetoverførsler fra 2012 til 2013. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 42,4 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Som gennemsnit over året vil kassebeholdningen blive noget lavere i 2013 end i 2012, hvilket medfører færre renteindtægter. Budgettet for renteindtægter er i 2013 nedsat med 1,6 mio. kr. i forhold til tidligere års budgetniveau.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. august 2013

1. Beholdninger pr. 31. juli 2013 (PDF)

2. Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Beretning nr. 21 og endelig godkendelse af regnskab 2012

00.32.00K01-0082

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	11
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	21

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

I henhold til ”Lov om kommunernes styrelse”, § 45, stk. 2, har revisionen fremsendt beretning vedrørende den afsluttende revision indeholdende eventuelle bemærkninger til det aflagte regnskab for 2012 til besvarelse. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund heraf, i et møde, afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

 

a)    At revisionsberetning nr. 21 godkendes

b)    At udkast til besvarelse godkendes og fremsendes til revisionen

c)    At regnskabet for 2012 (bestående af beretning, specifikationer og bemærkninger) endeligt godkendes

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har fremsendt ”Beretning nr. 21 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2012”.

 

Revisionen har givet anledning til følgende bemærkning til årsregnskabet 2012 (afsnit 1.5.2):

 

Kontering af udgifter på Integrationsområdet:

 

Vi har konstateret, at der på Integrationsområdet har været fejl vedrørende registrering af grundtilskud samt kontering af udgifter til danskuddannelse og opgørelse af rådighedsbeløb vedrørende Integrationsprogram og Introduktionsforløb.

Regionskommunen har tilrettet sine opgørelser, og det er vores vurdering, at statsrefusionen på områderne Integrationsprogram og Introduktionsforløb er hjemtaget korrekt på den endelige statsrefusionsopgørelse, men at der fortsat er fejl i sagerne med registrering af grundtilskud.

Regionskommunen har oplyst, at der vil blive foretaget en gennemgang af alle sager omfattet af Integrationsloven, så sagerne kan registreres korrekt med hensyn til grundtilskud og med henblik på en eventuel refusionsmæssig berigtigelse på statsrefusionsskemaet for 2013.

Vi skal henstille, at der sættes ledelsesmæssigt fokus på området, så det sikres, at der foretages den nødvendige gennemgang med henblik på at opgørelserne fremover udarbejdes korrekt, og med henblik på eventuelle refusionsmæssige berigtigelser.

 

 

Bemærkningen foreslås besvaret på følgende måde:

 

     Bemærkningen tages til efterretning.

 

Revisionen har fulgt op på revisionsbemærkninger fra tidligere år og skriver således om en ikke afsluttet bemærkning (afsnit 1.5.3):

 

     Tilgodehavender i betalingskontrol:

 

Tilgodehavende i betalingskontrol (funktion 9.14) foreligger ikke afstemt ultimo 2010 og kan således ikke specificeres på enkeltposter.

 

I forbindelse med konverteringen til OPUS debitor i 2010 er der opstået afstemningsdifferencer, og KMD har foretaget fejlretninger, som regionskommunen ikke har adgang til at efterprøve.

     Vi vil foretage opfølgning på forholdet ved den løbende revision for 2011.

 

     Kommunalbestyrelsens besvarelse (august 2011):

 

bemærkningen tages til efterretning, idet afstemningsarbejdet er på begyndt.

 

     Konklusion:

Vi har ved den afsluttende revision for 2012 konstateret, at afstemningsarbejdet endnu ikke er afsluttet og sagen er overgivet til KMD. Vi vil foretage opfølgning på forholdet ved den løbende revision for 2013.

 

Økonomi og Analyses supplerende oplysninger til de manglende afstemninger:

 

Det kan oplyses at KMD har etableret et tværkommunalt projekt ”Debitor i Grønt”, som skal medvirke til at der bliver rettet op på de afstemningsdifferencer, der er konstateret siden opstart i 2010. Projektet skulle oprindeligt være afsluttet i februar 2013, men er foreløbig forlænget til ultimo 2013.     

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. august 2013

1. Beretning nr. 21, afsluttende beretning for regnskabsåret 2012 (PDF)

2. Regnskab 2012 (specifikationer og bemærkninger er udleveret tidligere) (PDF)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Afgørelse om udlodning efter stoploven

13.02.00G01-0158

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Økonomi- og Erhvervsudvalget	11-07-2013	3
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	22

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Forsyningssekretariatet har fremsendt udkast til afgørelse i henhold til stoploven om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 i forbindelse med betaling af vejbidrag. Afgørelsen vil betyde modregning i de generelle tilskud til Bornholms Regionskommune, idet Forsyningssekretariatet har åbnet mulighed for at undgå modregning hvis fastsættelsen af vejbidraget ændres med tilbagevirkende kraft.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

d)    at Økonomi- og Erhvervsudvalget på kommunalbestyrelsens vegne godkender, at vejbidraget for 2011 fastsættes til 8 pct.,

e)    at sagen fremsendes til kommunalbestyrelsen til efterretning, og

f)    at der meddeles en tillægsbevilling på politikområde 9 Teknik og miljø til efterbetaling af vejbidrag for 2011 på 806.200 kr. finansieret af kontoen vedr. tjenestemandspensioner under politikområde 12 Organisation, personale og politikere.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. juli 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen behandlede den 11. oktober 2012 en tilsvarende sag om udlodning i henhold til stoploven vedr. vejbidrag for 2007 – 2010. Kommunalbestyrelsen besluttede den gang med tilbagevirkende kraft at forhøje vejbidraget fra 4 pct. til 8 pct. i de fire år, og dermed at efterbetale vejbidrag til Bornholms Spildevand på i alt 2.956.750 kr.

Der blev ikke truffet beslutning om forhøjelse af vejbidraget i 2011, idet det af økonomiaftalen for 2013 fremgik, at der i efteråret 2012 skulle ses nærmere på rammerne for kommunernes betaling af vejbidrag til spildevandselskaberne, idet KL’s tilgang var, at der skulle findes en ensartet og objektiv metode til beregning af vejbidraget, gældende fra 2011. KL har oplyst, at der endnu ikke foreligger et resultat af drøftelserne.

Forsyningssekretariatet har den 3. juli 2013 fremsendt udkast til afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011. Kommunen kan fremsende bemærkninger til udkastet senest den 2. august 2013.

Forsyningssekretariatet meddeler, at Bornholms Regionskommunes indberetninger efter stoploven for 2011 ikke kan godkendes som følge af, at kommunen har betalt vejbidrag på 4 pct.

Forsyningssekretariatet har opgjort kommunens rådighedsbeløb for 2011 til 806.200 kr., svarende til forskellen mellem 4 pct. og 8 pct. af anlægsudgifterne i Bornholms Spildevand i 2011. Hertil kommer forrentning med 5.039 kr.

Såfremt kommunen accepterer afgørelsen vil der blive modregnet 60 pct. af beløbet i bloktilskuddet for 2014, svarende til 486.743 kr.

Forsyningssekretariatet har i følgebrevet til udkastet til afgørelse anført, at kommunen kan vælge at efterbetale det ”manglende” vejbidrag for 2011, og dermed undgå modregning i bloktilskuddet. Det anbefales, at vælge denne løsning, idet midlerne derved forbliver på Bornholm.

Bornholms Regionskommune har i forbindelse med sagen for årene 2007 – 2010 indsendt beregninger der godtgør, at udgifterne til vejafvanding ikke overstiger 4 pct. som fastsat i kloakbetalingsvedtægten. Forsyningssekretariatet har på ingen måde fremlagt argumenter der modbeviser kommunens beregninger, men har uden yderligere begrundelser fastholdt, at vejbidraget skal være på 8 pct. svarende til den maksimale sats jf. betalingsloven. Kommunen har ikke indsendt supplerende oplysninger eller beregninger af vejbidraget for 2011. Økonomi og Analyse vurderer, at Forsyningssekretariatet heller ikke for 2011 vil lægge kommunens beregninger til grund for afgørelsen om udlodning efter stoploven.

Kommunalbestyrelsen har fra 2012 forhøjet vejbidraget til 8 pct.

Økonomiske konsekvenser

Forsyningssekretariatets udkast til afgørelse betyder udgifter for Bornholms Regionskommune, som ikke er budgetteret.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at forhøje vejbidraget til 8 pct. for 2011 udgør merudgiften 806.200 kr. Udgiften indgår i serviceudgifterne og vil dermed belaste kommunens serviceramme.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger ikke at forhøje vejbidraget til 8 pct. vil der ske modregning i bloktilskuddet med 486.743 kr., formentlig i 4. kvartal 2014.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Befolkningsprognose 2013-2025

00.01.00P10-0013

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	10
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	23

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen tager til efterretning

Resumé

Regionskommunens befolkningsprognose er revideret ud fra den senest kendte demografiske udvikling.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at tage befolkningsprognose 2013-2025 til efterretning som fælles planlægnings- og budgetgrundlag i hele regionskommunen

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen er udarbejdet ved hjælp af Cowis Demografix-model. Modellen fremskriver den demografiske udvikling ud fra en valgt historisk periode og kobler denne fremskrivning med forventninger til den samfundsmæssige udvikling og det forventede boligbyggeri, lokaliseret i bestemte områder (jf. planstrukturen) og fordelt på boligtyper.

Prognosemodellens principper og prognosens præmisser er nærmere beskrevet i bilaget.

Sammenlignet med sidste års prognose viser den foreliggende befolkningsprognose nogenlunde samme tilbagegang i prognoseperioden, nemlig ca. 3.270 personer svarende til 8 pct. Størst tilbagegang forventes i gruppen af børn og unge (2-26-årige) samt deres forældre (37-56-årige) med ca. 20-35 pct. Omvendt forventes antallet af 72+-årige at stige kraftigt, nemlig med ca. 45 pct. i løbet af prognoseperioden.

Der er således tale om meget store aldersforskydninger i den bornholmske befolkning, hvor gennemsnitsalderen ventes at vokse fra de nuværende 45,8 år til 49,8 år i 2025.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. august 2013

1. Befolkningsprognose 2013-2025 (PDF)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Budgetsituationen i 2013 i Teknik & Miljø, opfølgning

00.30.14G01-0012

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Teknik- og Miljøudvalget	13-08-2013	19
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	31
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	24

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets behandling af budgetsituationen i 2013, genoptages sagen med henblik på godkendelse af konkrete forslag til finansiering af det forventede merforbrug på 3,8 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

g)    at der overføres 0,9 mio. kr. fra Vej & Park Bornholms overførte overskud fra 2012 til Teknik & Miljø, politikområde 09

h)    at rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til vejanlæg i 2013 reduceres med 2,9 mio. kr. og at beløbet overføres til Teknik & Miljøs driftsbudget til delvis finansiering af merforbruget i 2013.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. juni 2013 blev budgetsituationen 2013 i Teknik & Miljø behandlet. Det blev besluttet, at genoptage punktet på næste møde, hvor udvalget præsenteres for konkrete forslag til besparelser.

Udgangspunktet for vurderingen af økonomien i 2013 i Teknik & Miljø sker på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013, tillagt et overført underskud fra 2012. 

 

For at bringe Teknik & Miljøs forbrug i balance med budget 2013, skal der findes finansiering til det forventede merforbrug i 2013 på 3,8 mio. kr.

 

Teknik & Miljø anbefaler, at den ikke-disponerede del af Vej & Park Bornholms overførte overskud fra 2012 overføres til Teknik & Miljø. Samlet set har Vej & Park Bornholm overført et overskud på 1,6 mio. kr. fra 2012 hvoraf der er anvendt 0,7 mio. kr. til en tagrenovering. Restoverskuddet udgør dermed 0,9 mio. kr.

 

Det resterende merforbrug på 2,9 mio. kr. foreslås finansieret af anlægspuljen på vejområdet, hvor det beregnede disponible rådighedsbeløb udgør 5 mio. kr. (5.247.445 kr. – 200.000 kr. = 5.047.445 kr.).

Dermed er der taget højde for behovet for finansiering til analyse af og efterfølgende planlægning for et sammenhængende område på Rønne havnefront. Projektet forventes finansieret af den disponible anlægspulje på vejområdet med 0,2 mio. kr. i 2013 og 0,6 mio. kr. i 2014. Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. august 2013. 

Der vil, efter reduktionen på 2,9 mio. kr., være et resterende rådighedsbeløb i anlægspuljen til vejanlæg på 2.147.445 kr.

 

Generelt er det et stort problem at udhule anlægsrammen til vejanlæg. En væsentlig del af anlægspuljen bliver brugt til større belægningsarbejder på det overordnede vejnet (mellem 10 og 12 mio. kr. årligt) samt ca. 2,5 mio. kr. til større renoveringsarbejder på broer og bygværker. Dette medfører at der alene er ca. 5 til 6 mio. kr. tilbage pr. år til at forbedre trafiksikkerheden og til at medfinansiere projekter fra cykelpuljen.

En reducering af midler til anlæg der kan medfinansieres af cykelpuljen på f.eks. 3 mio. kr., vil medføre at BRK mister 2 mio. kr. fra puljemidlerne. Dette stiller naturligvis yderligere krav om at skaffe ekstern finansiering fra andre puljer udenfor Transportministeriet. En formildnende omstændighed er, at det er aftalt med Vejdirektoratet at cykelprojektet er forlænget med 3 år, dvs. til udgangen af 2017, hvilket betyder at der er yderligere 3 år til at få en øget medfinansiering.

Økonomiske konsekvenser

For at bringe Teknik & Miljøs forbrug i balance med budget 2013, skal der findes finansiering til det forventede merforbrug i 2013 på 3,8 mio. kr.

 

Teknik & Miljø vil foreslå følgende finansiering af merforbruget:

·         Vej og Park Bornholm har fra 2012 overført et samlet overskud på 1,6 mio. kr. hvoraf der er anvendt 0,7 mio. kr. til en tagrenovering. Herefter udgør overskuddet 0,9 mio. kr. Det resterende overskud anmodes om at blive overført til at dække merforbruget i Teknik & Miljø.

·         2,9 mio. kr. ved at reducere anlægspuljen på vejområdet, og overføre beløbet til driftsbudgettet i 2013. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  CO₂-opgørelse for Bornholms Regionskommune for 2012 udarbejdet som led i klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening.  

00.17.00P27-0006

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Teknik- og Miljøudvalget	13-08-2013	7
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	32
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	25

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Bornholms Regionskommune indgik i 2009 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at kommunen årligt skal nedsætte sin CO₂-udledning med 3 %. Aftalen er en klimakommuneaftale. Kommunen skal som led i aftalen årligt afrapportere energiforbrug og CO₂-udledning fra kommunale bygninger samt fra transport på det sociale og tekniske område. Bornholms Regionskommune har fra 2011-2012 nedsat sin CO₂-udledning med samlet 3,7 %.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune indgik i oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at kommunen som virksomhed årligt skal nedsætte sin CO₂-udledning med 3 %. Kommunen skal som led i aftalen årligt afrapportere energiforbrug og CO₂-udledning fra kommunale bygninger samt fra transport på det sociale og tekniske område.

Kommunen har ligeledes aftalt at CO2-udledningen på Bornholm som helhed skal nedsættes med 5 % hver andet år frem til 2025.

Teknik & Miljø har i samarbejde med BRK-Ejendomsservice og Politisk Administrativt Sekretariat udarbejdet opgørelser over energiforbrug og CO₂-udledning.

 

Resultater

På Bornholms Regionskommunes bygninger er der samlet opnået en CO₂ reduktion for perioden 2008 – 2012 på 20,5 %. Fra 2011 til 2012 er kommunens CO₂ reduktion på 5,3 %. Alle bygningskategorier har mindre CO₂ forbrug i 2012 end i 2011. Dog med undtagelse af kulturinstitutioner. Årsagen til større forbrug her er primært ”åbne biblioteker”, hvor borgerne har mulighed for selvbetjening aften og weekender.

 

CO₂ forbruget på transport er samlet set på 531 tons for 2012, hvilket er en stigning på 10 % i forhold til 2011. Forbruget er steget mest inden for det tekniske område. Den store forskel mellem 2011 og 2012 ligger hovedsageligt indenfor området Veje & Havne, hvor der er udledt 32 % mere CO₂.

Årsagen er massiv snerydning i 2012, men næsten intet i 2011. Det store snekaos i vinteren 2010-11 var især før jul, så det er konteret på CO₂ opgørelsen for 2010.

 

Dertil er der en lille stigning i CO₂ forbrug for arbejdskørsel i private biler. Årsagen kan være mere transport til tilsyn, møder og kurser uden mulighed for ledig firmabil. Et øget forbrug her er stik imod de intentioner, der har været arbejdet med. Stigningen er dog indenfor en normal variation.

 

Bornholms Regionskommune har fra 2011-2012 samlet set nedsat sin CO₂-udledning med samlet 3,7 %.

 

Handlingsplan

I forbindelse med afrapporteringen af data skal kommunen ligeledes udarbejde en handlingsplan for det fremtidige arbejde med at nedsætte CO₂-udledningen.

Handlingsplanen omhandler i høj grad kommunens interne ESCO-arbejde og kan ses i bilag.

 

Der har ikke i budget 2013 været afsat ressourcer til at opgøre CO₂-udledningen på ø-plan, hvorfor dette ikke har kunnet afrapporteres.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1. Følgebrev til DN (PDF)

2. Klimahandlingsplan 2013 (PDF)

3. CO2-opgørelse (XLS)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Endelig vedtagelse af lokalplan 070 for et nyt sommerhusområde syd for Allinge

01.02.05P16-0122

Behandling	Mødedato	Åbent punkt

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 13. januar 2013 at sende lokalplanforslag 070 for et nyt sommerhusområde syd for Allinge i 8 ugers offentlig høring.

Der er indkommet 6 indsigelser/bemærkninger til planen

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at lokalplanen vedtages endeligt med de foreslåede mindre ændringer og tilføjelser

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 13. august 2013:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Det nye sommerhusområde blev udlagt ved et landsplandirektiv i 2010 sammen med 7 andre områder på Bornholm.

Hensigten med denne lokalplan er at overføre arealet fra landzone til sommerhusområde, så det kan udnyttes til sommerhusbebyggelse.

Det nye sommerhusområde omfatter et areal på ca. 1,6 ha, som ligger umiddelbart syd for Allinge by og i tilknytning til et eksisterende sommerhusområde. Området anvendes i dag til landbrugsformål og fremstår i dag som en åben græsmark, beliggende på en nordøstvendt skråning med fald mod havet.

Landsplansdirektivet indeholder nogle begrænsninger, der er indarbejdet i lokalplanforslaget. Der må således kun udstykkes 11 sommerhusgrunde inden for området, og bebyggelsen skal begrænses til en etage. Derudover er bebyggelsesprocenten fastlagt til 15 og den maksimale bygningshøjde til 5 m. Grundene kan udstykkes med en minimum grundstørrelse på 1200 m², så området vil fremstå som et traditionelt sommerhusområde.

Bestemmelserne omkring bebyggelsens ydre fremtræden giver flere valgmuligheder, da der ikke er bestemmelser om, hvilke materialer de ydre bygningsfacader skal udføres i. Det kræves kun, at bygningernes facader skal holdes dæmpede nuancer. Tage skal holdes i mørke farver eller udføres som organiske grønne tage.

Ansøgeren har fået udarbejdet en række skitser og visualiseringer med forslag til udstykningsplan og vejføring, som Teknik & Miljø har anvendt som grundlag for udarbejdelsen af lokalplanforslaget. 

 

Indsigelsesbehandling

Der var ved fristens udløb indkommet 6 indsigelser/bemærkninger:

1.    Finn Henriksen og Helge Kallesøe Hansen (Æblehaven F10, Balran 7)

2.    Martin Fast Jørgensen og Rikke Fast (Lejlighed 30, Æblehaven )

3.    Maj-Britt og Poul Hoffmann Jacobsen (Ferielejlighed F 17 Æblehaven)

4.    Morten og Mette Jevanord ( ejere af Æblehaven, lejlighed 14 F, Balran)

5.    Dorte og Steen Larsen (Aasbakken 18 og 20)

6.    Naturstyrelsen

 

Kommentar til punkt 1 – 4:

Indsigerne udtrykker bekymring over mulig øget trafik og støj gener fra en kommende sommerhusbebyggelse. Herudover menes at sommerhusbebyggelsen vil mindske kvaliteten af det frie udsyn over marken og kig til havet fra ejendommene, samt at der kan blive tale om en værdiforringelse af deres ejendomme.

 

Teknik & Miljøs kommentar:

Da området er udlagt i kommuneplanen har ejeren af lokalplanområdet, en forventelig ret til det antal sommerhuse på området som er bestemt i landsplandirektivet.

Det foreslås, at indsigelserne ikke imødekommes.

 

Kommentar til punkt 5:

A.    Er betænkelig ved niveauplanerne for bygningerne, da det skønnes at bygninger vil overstige de 5 meter, der er tilladt i lokalplanens bestemmelser.

 

Teknik & Miljøs kommentar:

I forbindelse med udstykningsplanen er det bestemt i lokalplanen, at der fastsættes et niveauplan for den enkelte parcel. Derved sikres det, at den maksimale bygningshøjde fastlægges, så den følger terrænhøjden på den enkelte byggegrund.

Det indstilles at indsigelsen ikke imødekommes.

  

B.    Mener lokalplanens bestemmelser vedrørende bebyggelsens ydre fremtræden bør tilføjes en overordnet ensartethed i mulighed for tagdækningsmateriale og ikke tillade glaserede tegl.

 

Teknik og Miljøs kommentar:

Det foreslås, at indsigelsen imødekommes delvist ved at tilføje følgende til § 5.2 ”Tagene skal være dækket med ikke reflekterende tagmateriale, dog kan refleksdæmpede solpaneler og lignende tillades.”

 

C.    Langs indsigers vestlige skel, er der et niveau spring på 1 meter op til lokalplan området. I skellet er der et stendige som ønsket beskyttet ved ikke at tillade terrænregulering i en afstand af 2 meter fra skel, samt i en afstand af 1 meter fra stendiget at tilplante med 2 rækker hasselbuske. Herudover ønskes, at den eksisterende beplantning langs skel til Aasbakken 20 bevares i videst muligt omfang.

 

Teknik & Miljø kommentar

Lokalplanens § 8.4 indeholder allerede krav om beplantning med Hassel. Det indstilles, at indsigelsen imødekommes, så § 8.4 ændres til: ” I skel mod syd friholdes, i en afstand af 2 meter, det eksisterende terræn for terrænregulering, og i en afstand af en meter til skel etableres 2 rækker hassel med en højde på maksimalt 2 meter. Den eksisterende beplantning i skel mod Aasbakken nr. 20 bevares i videst mulig omfang”.

 

D.   I lokalplanen er der udlagt et stiforløb langs den sydligste del af matrikelskellet med adgang til kommunalt ejet del af et vejareal. Indsiger ønsker i stedet stiforløbet udlagt langs matrikel skellet i nordlig retning for ikke at få stiforløbet langs den del af ejendommen der rummer beboelsen. I den forbindelse tilbydes det at tinglyse et udlæg af sti og brugsret over ejendommen mod det nordlige matrikelskel på indsigers ejendom.

Ved udlægget af en privat fællessti på nabomatriklen vil det i den forbindelse være hensigtsmæssigt at lade etablering og vedligeholdelse af stien afholde af lokalplanområdets grundejerforening. En grundejerforening bør derfor være etableret før en endelig udstykningsplan kan godkendes af Teknik og Miljø

 

Teknik & Miljøs kommentar

Det foreslås, at indsigelsen imødekommes. Der er sikret en kontrakt på etableringen af udlæg til en privatfællessti over naboejendommen, som giver adgang videre til Aasbakken. Stiføringen ændres i lokalplanens kortbilag, som vist nedenfor.

Det foreslås derudover, at bestemmelserne om udstykninger § 9 tilføjes nyt punkt 9.5: ”Der skal etableres en grundejerforening. Samtlige ejere i lokalplanområdet er forpligtiget til medlemskab af grundejerforeningen. Vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen jf. Planlovens § 42 .”

	Lokalplanforslagets stiføring				Ændret forslag til stiføring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.    Indsiger mener at der i lokalplanen bør være en bestemmelse vedrørende afledning af overfladevand i forbindelse med sikring mod oversvømmelser.

Teknik & Miljøs kommentar:
Det indstilles at indsigelsen ikke imødekommes. Af lokalplanredegørelsens afsnit ”Tilladelser fra andre myndigheder” fremgår, at kloakering og afvanding reguleres af miljøbeskyttelsesloven. Det vurderes i denne situation, at behovet for indsats mht. vandafledning er tilgodeset i gældende regler.

F.    Ønsker at byggefeltet er mindst 10 meter fra skel til Aasbakken 18 og 20 på grund af terrænforholdene.

Teknik & Miljøs kommentar

Det indstilles at indsigelsen imødekommes og at § 4.5 tilføjes: ”Mod skel til Aasbakken 18 – 20 fastlægges en byggelinje på 10 meter”.

 

Kommentar til punkt 6:

Naturstyrelsen efterlyser en redegørelse vedrørende Habitatdirektiv bilag IV - truede dyrearter:

 

Teknik & Miljøs kommentar

Der foreslås følgende tilføjelse i redegørelsen under forhold til anden planlægning:

 

”Forekomst af arter omfattet habitatdirektivets bilag IV i det nye sommerhusområde syd for Allinge. Vi har gennemgået tilgængelige registreringer af arter omfatter af Habitatdirektiv bilag IV og forholdt os til mulig forekomst af padder og flagermus i og omkring det nye sommerhusområde syd for Allinge.

Padder

Grønbroget tudse og strandtudse har naturligt yngleområde på Bornholms nord- og østkyst i små vandsamlinger mellem klipperne. Såkaldte Rockpools. Der er ikke registreringer af grønbroget tudse (0 registreringer frem til 2000) eller strandtudse (ingen registreringer) på eller i området. Så intet tæller for, at de færdes i området eller overvintre der.

Der er ej heller registrering af stor vandsalamander på eller i området. Området vurderes i øvrigt ikke at være relevant i forhold til markfirben og stor salamander.

Flagermus

Der er ikke registrering af flagermus for området, så intet tæller for, at flagermus yngler eller færdes i området. Skægflagermus kan dog potentielt være i området, idet de holder til på Nordbornholm, men mest i huse, skov eller skovkant. Det samme gælder Langøret flagermus, Sydflagermus og Skimmelflagermus, som holder til i hule træer og i nærhed af menneskelig aktivitet, fx bygninger.

Det skal dog nævnes, at Allinge, ifølge udbredelseskort i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, ligger på kanten af Brandts Flagermus, Frynseflagermus, Vandflagermus, Brunflagermus og Troldflagermus udbredelse på Bornholm.”

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1. LP-forslag 070 for sommerhusområde ved Allinge (PDF)

2. Indsigelser til lokalplanforslag 070 (DOCX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2014 ved leje af lejlighed i Bo42  

03.11.00P19-0005

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Teknik- og Miljøudvalget	13-08-2013	15
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	37
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	27

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bo42 har anmodet om Kommunalbestyrelsens godkendelse af en forhøjelse af boligindskud pr. 1. januar 2014 ved leje af lejlighed i det tidligere Svaneke Boligselskab der nu er fusioneret med Bo42.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at den af Bo42 foreslåede forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2014 godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales, idet det uddybes hvad omkostningen er for kommunen at forhøje indskuddet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bo42 foretog med Kommunalbestyrelsens godkendelse en generel forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2011 ved leje af lejligheder. Efterfølgende er Svaneke Boligselskab fusioneret med Bo42.

Organisationsbestyrelsen har den 26. februar 2013 besluttet, at ansøge om tilladelse til forhøjelse af indskuddene i samtlige 78 almene familieboliger i det tidligere Svaneke Boligselskab. Indskuddet, som ikke har været reguleret siden 1. januar 2002, ønskes forhøjet med 7.000 – 10.000 kr. til 25.000 kr., dog med undtagelse af 2 mindre boliger beliggende Byfogedbakken 2a hvor beboerindskud vil udgøre kr. 20.000,- og de 3 største boliger beliggende Postgade 6 B og Dyrlæge Jürgensensgade 6 og 8, hvor beboerindskuddet fremover vil udgøre kr. 30.000.

Der vil endvidere ikke ske regulering f.s.v. angår de 5 ungdomsboliger, hvor der betales et depositum svarende til 3 måneders leje. 

Forhøjelse af indskud sker med virkning pr. 1. januar 2014 og berører ikke nuværende lejere, da forhøjelsen alene har konsekvenser ved genudlejning.

Anmodningen til Kommunalbestyrelsen er begrundet i, at boligorganisationen i forbindelse med diverse fraflytninger fra lejligheder i det tidligere Svaneke Boligselskab har konstateret, at det nuværende indskud ofte ikke kan dække lejerens forpligtelser i forbindelse med fraflytningen. Dette skyldes primært 3 forhold: en lovændring hvorefter lejeren har fået længere frist for betaling efter rykker, længere ekspeditionstid i fogedretten og en generel pris/lejeudvikling.

Med forhøjelse af beboerindskud ved genudlejning er det boligorganisationens forventning, at antallet af flyttesager med tilgodehavender hos den fraflyttede lejer reduceres, og dermed undgås det at mindre tilgodehavende må sendes til inkasso, inden der sker betaling.

Forhøjelsen af indskud vil endvidere betyde at alle lejligheder i Bo42 har et boligindskud på samme niveau.

I henhold til bekendtgørelse nr. 1307 af den 15. december 2009 om drift af almene boliger m.v. § 56 kan boligorganisationen forhøje tilskud med virkning for nye lejere, når det antages, at indestående beboerindskud ikke vil kunne dække lejerens forpligtigelser overfor afdelingen, herunder udgifter ved det lejedes fraflytning.

Teknik og Miljø har gennemgået det fremsendte materiale, der ikke giver anledning til bemærkninger.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Teknik- og Miljøudvalget har bedt om en vurdering af omkostningerne for kommunen ved den foreslåede ændring:

 

Der er ingen omkostninger for kommunen forbundet med forhøjelsen af indskud.

 

Indskud betales af lejer i forbindelse med lejekontraktens indgåelse og tjener til sikkerhed for lejers forpligtigelser over boligselskabet ved fraflytningen.

 

Lejer har imidlertid mulighed for, at søge kommunen om et lån til indskud såfremt lejer opfylder nærmere økonomiske kriterier, jf. lovbekendtgørelse nr. 2013-01-18 nr. 34, Boligstøtteloven kap. 10. 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anmodning om økonomisk støtte til revideret renoveringsprojekt af 24 almene boliger beliggende Fabriksvej, Rønne

03.02.12S55-0007

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Teknik- og Miljøudvalget	13-08-2013	16
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	38
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	28

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 26. januar 2012 at yde økonomisk støtte til et renoveringsprojekt af 24 almene boliger i Bo42´s afd. 1, beliggende Fabriksvej 1, Rønne.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte endvidere på mødet den 29. marts 2012 skema A udarbejdet med baggrund i Landsbyggefondens opgørelse af de samlede renoveringsudgifter til 36,294 mio. kr.

 

Efterfølgende har Landbyggefonden givet tilladelse til, at de eksisterende boliger ”rives ned til soklerne og at der bygges nyt på de eksisterende sokler”.

 

Idet det tidligere renoveringsprojekt er ændret, har Bo42 anmodet om fortsat økonomisk støtte til det nye projekt. Det skal samtidig bemærkes, at der ikke vil være yderligere udgifter for kommunen i forbindelse med det nye reviderede renoveringsprojekt.

Indstilling og beslutning

 

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

at ønsket om økonomisk støtte til det reviderede renoveringsprojekt af boligerne på Fabriksvej, Rønne, i form af garantiforpligtelse på op 20.097.000 kr., imødekommes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales. Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

Bjarne Kristiansen kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

Liste O, liste L og liste C kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

 

Bo42 ansøgte i 2003 Landsbyggefonden og Rønne Kommune om støtte til renovering af 24 almene boliger beliggende på Fabriksvej i Rønne.

 

Der blev efterfølgende konstateret alvorlige byggetekniske problemer samt omfattende fugt- og skimmelsvamp problemer i boligerne.

 

Efter omfattende indeklimaundersøgelse udført af Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut, har Landsbyggefonden den 23. juni 2011 fremsendt finansieringsskitse til løsning af afdelingens problemer.

 

Landsbyggefonden har opgjort de samlede renoveringsudgifter til 36,294 mio. kr.

 

De støttede renoveringsarbejder (skema A) til udbedring af fugt- og skimmelproblemer i bl.a. krybekælder, nyt terrændæk, indvendige vægge, isolering af ydervægge, nye tage, nye vinduer og døre samt udførelse af øget tilgængelighed for boligerne i form af forbedring af adkomstforhold, havestier m.v. udgør 27,434 mio. kr. inkl. moms.

 

Der er desuden ustøttede forbedrings- og opretningsarbejder med en samlet anskaffelsessum på 8,860 mio. kr. inkl. moms.

 

Efterfølgende er der, efter dialog med Landsbyggefonden, åbnet op for muligheden for at rive de eksisterende boliger ned til soklen og bygge nye på eksisterende sokkel.

 

Grundet de eksisterende boligers lave byggestandard og udfordringer i indretningen, vurderes dette at være den rigtige løsning for at fremtidssikre bebyggelse og etablere velindrettede, funktionelle og energirigtige boliger i nutidig standard.

 

På baggrund af kalkulationer og indhentning af prisoverslag fra to entreprenører vurderes det at være muligt at opføre de nye boliger på eksisterende sokkel inden for budgettet af det eksisterende Skema A tilsagn.

Økonomiske konsekvenser

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. januar 2012 at Bornholms Regionskommune vil yde økonomisk støtte til projektet i form af 1 mio. kr. som lån samt en kommunegaranti på 50 % af anlægssummen.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte endvidere Skema A på mødet den 29. marts 2012. Skema A blev udarbejdet med baggrund i Landsbyggefondens opgørelse af de samlede renoveringsudgifter som udgør 36,294 mio. kr.

 

I forbindelse med Skema A er der budgetteret med:

 

Renoveringsudgifter:                                                                                               

 

Støttede renoveringsarbejder                                                                   27.434.000 kr.

Ustøttede renoveringsarbejder                                                                   8.860.000 kr.

 

Renoveringsudgifter i alt                                                                        36.294.000 kr.

 

 

Finansiering:

 

Støttede realkreditforeningslån                                                               -27.434.000 kr.

Ustøttede lån                                                                                         -5.380.000 kr.

Tilskud Bo42                                                                                          -3.000.000 kr.

Tilskud fra fællespulje i Landsbyggefonden                                                     -480.000 kr.

I alt                                                                                                    -36.294.000 kr.

 

Optagelse af støttede realkreditlån på 27,434 mio. kr. kræver godkendelse og garantistillelse af kommunen og Landsbyggefonden med hver 50 %.

 

Optagelse af ustøttet lån på 5,380 mio. kr. kræver godkendelse samt evt. garantistillelse af kommunen.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1238 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v. ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Der er endvidere behov for kapitaltilførsel til renoveringsprojektet opgjort til 5,0 mio. kr., der fordeles i henhold til generel fordelingsnøgle med lån fra kommunen, realkreditinstitut og Bo42 på hver 1,0 mio. kr. og fra Landsbyggefondens Landsdispositionsfond med 2,0 mio. kr.

 

Lånet fra kommunen på 1,0 mio. kr. ydes som driftsstøttelån med henblik på nedbringelse af beboernes husleje. Lånet vil blive tilbagebetalt når foreningens økonomi tillader det.

 

Kommunens garantiforpligtelse kan dermed opgøres til følgende:

 

Realkreditlån, støttet, 50% af 27.434.000 kr.                                            13.717.000 kr. Lån, ustøttet, op til 100% af 5.380.000 kr.                                                       5.380.000 kr.

Lån, kapitaltilførsel, 100%                                                                        1.000.000 kr.

 

I alt                                                                                                   20.097.000 kr.

 

Der forventes endvidere et løbende driftstilskud fra Bo42 på 0,2 mio. kr. i realkreditlånenes løbetid.

 

Idet det tidligere renoveringsprojekt nu er ændret, har Bo42 anmodet om fortsat økonomisk støtte til det nye projekt, som omfatter nedrivning og nyt byggeri på soklerne.

 

På baggrund af kalkulationer og indhentning af prisoverslag fra to entreprenører vurderes det at være muligt at opføre de nye boliger på eksisterende sokkel inden for budgettet af det eksisterende Skema A tilsagn.

 

Husleje:

 

Huslejeniveauet (2011-niveau) efter investering og kapitaltilførsel forventes herefter at blive på 692,- kr. pr. m² pr. år.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Ingen

 

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Nylars Plejecenter – anlægsbevilling til projektering af 2 nye boliger samt etablering af træningskøkken

00.30.08P19-0004

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Socialudvalget	06-06-2013	4
Økonomi- og Erhvervsudvalget	18-06-2013	9
Socialudvalget	15-08-2013	2
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	19
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	29

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter         

Resumé

Der søges om en projekteringsbevilling til ombygning af Nylars Plejecenter med 2 nye plejecenterboliger samt nyt træningskøkken til brug for det nye tilbud til borgere fra gerontopsykiatrien.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

a)    at der gives en anlægsbevilling til projektering m.m. af byggeriet på 450.000 kr. incl. moms

b)    at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 450.000 kr. incl. moms, finansieret af de likvide midler, og

c)    at anlægsbevillingen gives til Socialudvalget under politikområde 06 Psykiatri og handicappede

 

Socialudvalget, den 6. juni 2013:

A, b, og c) anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. juni 2013:

Tilbagesendes til Socialudvalget, med henblik på udarbejdelse af forslag til finansiering.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

a)    at der gives en anlægsbevilling til projektering m.m. af byggeriet på 450.000 kr. incl. moms

b)    at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 450.000 kr. incl. moms, finansieret af de likvide midler, og

c)    at anlægsbevillingen gives til Socialudvalget under politikområde 05 Ældre

 

Socialudvalget, den 15. august 2013:

A, b, og c) anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har med godkendelse af ”tilpasning af boligstrukturen på ældreområdet” den 30. maj 2013 givet tilsagn om at Nylars Plejecenter kan indrettes til borgere inden for gerontopsykiatrien med de 18 boliger eksisterende boliger samt to observationspladser.

Det vil betyde en ombygning af de nuværende dagcenterlokaler, hvor der kan indrettes 2 nye boliger, som finansieres via almen boliglovgivningen.

Derudover vil der være behov for at etablere et træningskøkken i det centrale fællesopholdsareal og hvor udgifterne skal finansieres via en lejeforhøjelse i forhold til de nuværende huslejeudgifter.

Der søges om en projekteringsbevilling på 450.000 kr. til dækning af omkostninger til rådgivere for at få tegnet, beregnet og udarbejdet de nødvendige skemaer for at få gennemført det beskrevne projekt.

Økonomiske konsekvenser

Projekteringsbevillingen på 450.000 kr. finansieres midlertidigt af de likvide midler. Det forventes, at det samlede ombygningsprojekt inkl. udgifterne til projektering kan finansieres uden et nettotræk på de likvide midler.

 

Det forventes, at den samlede anlægsbevilling skal afgives i 2013, idet boligerne skal være klar til indflytning i 2014. Hvis det forudsættes at de 2 nye boliger bliver på 75 m² og prisen pr. m² er for rammebeløbene på Bornholm 21.340 kr., vil det give en samlet pris på (21.340 kr. x 75 x 2) 3.201.000 kr. Det vil betyde en kommunal grundkapitaludgift (10 %) på 320.100 kr.

Omkostningerne til grundkapitaludgifterne foreslås finansieret ved et tilsvarende salg af ”grund” og ikke mindst den eksisterende bygning.

Udgifterne til træningskøkken m.m. finansieres via en forhøjelse af de eksisterende huslejer, som i dag ligger mellem 5.500 kr. til godt 6.000 kr. pr. måned.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til Socialudvalgets møde den 15. august 2013

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 18. juni 2013 sendt sagen tilbage til Socialudvalget med henblik på udarbejdelse af forslag til finansiering.

 

Udgifterne til projektering af byggeriet finansieres midlertidigt af de likvide midler inden igangsætning af ombygningen af det eksisterende dagcenter og etablering af nyt køkken.

 

Udgifterne til projektering indgår som en del af de samlede udgifter til projektet jf. tabel 1.

 

Tabel 1

Samlede udgifter	3.201.000 kr.	21.340 kr. pr. m² x 75 x 2
Heraf:
Køb af bygning og grund	500.000 kr.	Skønnet
Projektering	450.000 kr.
Administrative udgifter	200.000 kr.	Skønnet
Håndværkerudgifter	2.051.000 kr.

 

Finansieringen af projektet sker gennem låneoptagelse, kommunal grundkapital og beboerindskud jf. tabel 2. Da beboerne flyttes fra Plejecenter Slottet til Nylars Plejecenter afholdes udgiften til beboerindskud af kommunen. 

 

Tabel 2

Samlet finansiering	-3.201.000 kr.	Den økonomiske ramme i alt
Heraf:
Låneoptagelse 88 %	-2.816.880 kr.
Kommunal grundkapital 10 %	- 320.100 kr.	Kommunal udgift
Beboerindskud 2 %	-64.020 kr.	Kommunal udgift

 

Med henblik på finansiering af den kommunale udgift til grundkapital (320.100 kr.) og beboerindskud (64.020 kr.) på i alt 384.120 kr. foreslås salg af bygning og grund, som en del af projektet. Salg af bygning og grund vil skønsmæssigt give en indtægt på 500.000 kr. hvorfor der samlet set forventes et mindre kommunalt overskud på ombygningen på i alt 115.880 kr. jf. tabel 3.

 

Tabel 3

Kommunal grundkapital 10 %	320.100 kr.	Kommunal udgift
Beboerindskud 2 %	64.020 kr.	Kommunal udgift
Salg af bygning og grund	- 500.000 kr.	Kommunal indtægt
Forventet kommunalt overskud	- 115.880 kr.	Forøget likviditet

 

Finansiering af et nyt træningskøkken centralt placeret på plejecentret vil ske ved en huslejeforhøjelse til de 20 boliger på ca. 60 kr. om måneden.

 

 

Bilag til Socialudvalget 15. august 2013

1. Notat (DOCX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsbevilling til analyse af og efterfølgende planlægning for et sammenhængende område på Rønne havnefront

05.01.02S00-0002

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Teknik- og Miljøudvalget	13-08-2013	13
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	33
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	30

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med færgeforliget og den efterfølgende omlægning af trafikken fra færgelejerne, herunder anlæggelsen af Tysklandsvej, vedtog Kommunalbestyrelsen en Trafikplan for Rønne den 30. juni 2011.

Den 29. november 2011 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at der skulle afsættes 800.000 kr. til planlægning af trafikafvikling ved og omkring Rønne Havn.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)    at der gives en anlægsbevilling på 800.000 kr. til analyse af og efterfølgende planlægning for et sammenhængende område på Rønne havnefront

b)    at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2013 på 200.000 kr.

c)    at der afsættes et rådighedsbeløb på 600.000 kr. i 2014

d)    at rådighedsbeløbene finansieres af den disponible anlægspulje til vejanlæg med henholdsvis 200.000 kr. i 2013 og 600.000 kr. i 2014 og

e)    at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 09 Teknik og Miljø

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales, idet der udarbejdes en procesplan for inddragelse af relevante interessenter. Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

Liste O kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Området omkring Nordre Kystvej og Nørrekås er ikke lokalplanlagt, men blot udlagt i kommuneplanen til centerformål. Der er ikke i kommuneplanen taget nærmere stilling til indholdet i en kommende lokalplan eller hvordan området skal bebygges eller trafikbetjenes.

I forbindelse med at Dansk Supermarked har stillet planerne om en Føtex i bero, besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 29. november 2012, at der skulle udarbejdes en analyse af et sammenhængende område på Rønnes havnefront fra Snellemark’s udmunding i Munch Petersens Vej, langs Nordre Kystvej og frem til Nørrekåsområdet. Udover at belyse mulighederne for en effektiv trafikafvikling i området, er hensigten bl.a., at Rønne bys havnefront får et så attraktivt præg som muligt, så de færgerejsende til Bornholm modtages af en ø og en by med et præsentabelt ankomstareal, at der bliver skabt bedre funktionel og visuel kontakt mellem bycentret og de rekreative områder omkring Nørrekås og, at områdets fremtidige indretning tilfører Rønne by nye oplevelsesmuligheder og funktioner.

 

Samtidig er Rønne Havn A/S i gang med at udarbejde en masterplan for havnen, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at der inddrages alle aspekter i analysen, dvs. både forhold til havneplanlægningen, trafikafviklingen og arealudnyttelsen.

Da en ikke uvæsentlig del af planlægningen vil være trafik- og adgangsrelateret, foreslår Teknik & Miljø at der afsættes 800.000 kr. til analyse, planlægning og projektering af området mellem Munch Petersens Vej og Nordre Kystvej ved Nørrekås.

Økonomiske konsekvenser

Teknik & Miljø vurderer at udgifterne til analyse, planlægning og projektering vil beløbe sig til 800.000 kr., fordelt med 200.000 kr. i 2013 og 600.000 kr. i 2014.

Det korrigerede rådighedsbeløb i anlægspuljen til vejanlæg udgør 5.247.445 kr. i 2013 og 19.626.500 kr. i 2014.

Udgifterne til analyse, planlægning og projektering foreslås finansieret af ovennævnte disponible rådighedsbeløb i anlægspuljen til vejanlæg i 2013 og 2014.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Anlægsbevillinger til nedrivning af ejendomme

01.02.00Ø39-0037

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Teknik- og Miljøudvalget	13-08-2013	18
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	34
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	31

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der søges om anlægsbevillinger til nedrivning af ejendomme.

Kriterier for prioritering af de konkret ejendomme, der tildeles tilskudsmidler er tidligere fastlagt af Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

i)      at der gives en anlægsbevilling på 4.800.000 kr. (udgift) til tilskud til nedrivning af ejendomme samt en anlægsbevilling på -2.300.000 (indtægt) til refusion af byfornyelsesudgifter, hvilket netto svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb på 2.500.000 kr.,

j)    at anlægsbevillingerne gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 09 Teknik og miljø.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har fået meddelt en ramme til bygningsfornyelse i 2013 fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 2,3 mio. kr. Lov om byfornyelse og udvikling af byer sætter rammen for anvendelsen af den tildelte økonomiske ramme. Midlerne fra staten skal suppleres med kommunal egenfinansiering. Til dette formål har Bornholms Regionskommune i budget 2013 afsat 2.500.000 kr. i en nedrivningspulje. Det samlede beløb til nedrivning af ejendomme udgør således 4.800.00 kr.

Midlerne kan bruges til nedrivning af beboelsesejendomme i byer og på landet samt til nedrivning af mindre erhvervsejendomme i byer med under 3000 indbyggere. Andre ejendomme kan nedrives, dog uden statsligt tilskud.

Teknik- og Miljøudvalget har den 7. maj 2013 fastlagt kriterier til brug for prioritering af ansøgninger. Se vedlagte bilag.

Der gives:

·         tilskud på op til 100 pct. til nedrivning af ejendomme, hvor der kan opnås statsrefusion

·         tilskud på op til 80 pct. til nedrivning af ejendomme, hvortil der ikke kan opnås statsrefusion.

 

Ejendomme, der kan opnå statsligt tilskud gives højest prioritet og der prioriteres blandt ejendommene, ud fra byggetekniske kriterier. Teknik & Miljø fastsætter ansøgningsfrist og fører tilsyn med nedrivningerne.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune har i budget 2013 afsat en pulje på 2.500.000 kr. til nedrivning af ejendomme.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i april måned 2013 udmeldt rammer til bygningsfornyelsesformål for 2013. Bornholms Regionskommunes rammetildeling udgør 2.300.000 kr.

 

Der søges om en anlægsbevilling på 4.800.000 kr. (udgift) til tilskud til nedrivning af ejendomme, samt om en anlægsbevilling på -2.300.000 kr. (indtægt) til refusion af byfornyelses-udgifter.

Anlægsbevillingerne på tilsammen netto 2.500.000 kr. svarer til det budgetterede rådighedsbeløb i nedrivningspuljen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1. Nedrivningspulje 2013 - prioriteringer (DOCX)

2. Prioriteringskriterier (DOCX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Anlægsbevilling til udvidelse af lokaler - Huset, Lille Madsegade

82.18.00S00-0003

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Teknik- og Miljøudvalget	13-08-2013	17
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	35
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	32

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Misbrugsafdelingen i Psykiatri og Handicap har efter Lænkeambulatoriets lukning fået nye aktiviteter inden for alkoholbehandling og samlet dem i ’Huset’, Lille Madsegade 34, Rønne. Psykiatri og Handicap søger om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til udvidelse af lokalerne i Lille Madsegade.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)    at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 500.000 kr. til udvidelse af lokalerne i Lille Madsegade

b)    at tillægsbevillingen finansieres af Psykiatri og Handicaps overførte driftsoverskud fra 2012

c)    at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management)

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 13. august 2013:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Misbrugsafdelingen i Psykiatri og Handicap varetager, efter Lænkeambulatoriets lukning, den ambulante alkoholbehandling, der bl.a. omfatter Åben rådgivning og Afrusning. Af hensyn til sammenhængen med de forskellige aktiviteter i Misbrugsafdelingen, er den ambulante alkoholbehandling flyttet ind i de eksisterende lokaler i ’Huset’, Lille Madsegade 34. De eksisterende lokaler blev næsten fuldt udnyttet inden overtagelse af den ambulante alkoholbehandling.

 

Efter overtagelsen af den ambulante alkoholbehandling medio maj 2013, kan det konstateres, at udvidelsen af aktivitetsniveauet og ansættelsen af en fast medarbejder og en lægekonsulent, ikke kan rummes i de eksisterende lokaler.

 

På grund af pladsmanglen har Psykiatri og Handicap i samråd med Teknik & Miljø og BRK Ejendomsservice afsøgt mulighederne for flere kvadratmeter enten ved en udbygning af eksisterende lokaler eller ved flytning til andre og større lokaler.

 

Parterne er sammen nået frem til, at en realistisk økonomisk og tidsmæssig løsning er en ombygning af tilstødende lokaler i det gamle el-værk, Lille Madsegade 32. Der er to lokaler i det gamle el-værk som støder op til gavlen af ’Huset’, Lille Madsegade 34. Disse kan ved en ombygning og istandsættelse inddrages i ’Husets’ eksisterende brug på en hensigtsmæssig måde.

 

BRK Ejendomsservice har udarbejdet en plan og indhentet tilbud for den nødvendige istandsættelse, der kan rummes indenfor den budgetmæssige ramme på 500.000 kr.

 

Budget- og administrationsansvaret for drifts- og anlægsopgaver vedrørende kommunale bygninger varetages i henhold til Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune af Teknik- og Miljøudvalget, som fagudvalg for BRK Ejendomsservice, jf. kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på i alt 500.000 kr. til udvidelse af lokalerne i Lille Madsegade foreslås finansieret af Psykiatri og Handicaps overførte driftsoverskud fra 2012.  

 

Ansøgningen om anlægsbevilling skal ses i forlængelse af Psykiatri og Handicaps ansøgning om brug af overført driftsoverskud fra 2012, der blev behandlet og godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 18. juni 2013.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Forberedelse - Valg til Bornholms Kommunalbestyrelse og Regionsrådet for Region Hovedstaden, tirsdag den 19. november 2013

84.03.00G01-0007

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Økonomi- og Erhvervsudvalget	21-08-2013	43
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	33

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til den kommunale valglov holdes der valg til Bornholms Kommunalbestyrelse og Regionsrådet for Region Hovedstaden – tirsdag den 19. november 2013, for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:           

 

a)    At de politiske grupper udpeger valgstyrere og tilforordnede.

b)    At borgmesteren bemyndiges til at fordele eventuelle pladser til valgstederne, hvis en gruppe ikke kan gøre brug af dem.

c)    At borgmesteren bemyndiges til at udpege formænd for valgstyrerne.

d)    At der udpeges 12 hold til at modtage brevstemmer i hjemmet og på plejecentrene.

e)    At borgmesteren bemyndiges til at foretage udvælgelsen af politikere til de 12 hold.

f)    At administrationen bemyndiges til at udpege de administrative medarbejdere, der skal fungere som tilforordnede og optællere.

g)    At administrationen bemyndiges til at udpege de administrative medarbejdere som skal fungere i valgbussen.

h)    At det drøftes om der ikke skal ydes diæter eller at de diæter, der ydes, skal udgøre et andet beløb end det der er fastsat i lov om kommunernes styrelse.

i)     At praksis vedrørende indsamlinger følges.

j)     At administrationen bemyndiges til at godkende ansøgninger om indsamlinger ved valget.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales. Vedr. punkt h) anbefales at niveauet for diæter fortsætter uændret.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Ved det konstituerende møde blev følgende valgt til valgbestyrelse for valg til kommunevalg for begge opstillingskredse:

 

Winni Grosbøll, formand                    suppleant Henry Schou Madsen

René Nordin Bloch                            suppleant Leila Lindén

Steen Colberg Jensen, næstform.        suppleant Birger Rasmussen

Bjarne Kristiansen                            suppleant Lene Feldthus Andersen

Poul Overlund-Sørensen                    suppleant Leif Olsen

 

Bornholms Storkreds er opdelt i 2 opstillingskredse:

1.    opstillingskreds består af de tidligere kommuner Rønne og Hasle.

2.    opstillingskreds består af de tidligere kommuner Allinge-Gudhjem, Nexø, Aakirkeby og Christiansø (Christiansø stemmer kun til folketingsvalg og EU).

 

Valgstyrere og tilforordnede

Valgbestyrelsen skal udpege mindst 5 og højst 9 valgstyrere til hvert valgsted. For hvert valgsted udpeges en formand for valgstyrerne.

 

Politisk & Administrativt Sekretariat indstiller, at der udpeges nedenstående antal valgstyrere og tilforordnede til de 9 valgsteder. Der bliver anvendt elektroniske valglister.

 

Valgsted/antal vælgere	Antal valgborde	Valgstyrere/tilforordnede	Adm.an-svarlig	I alt
Allinge, ca. 3086	2	5 valgstyrere, 4 tilforordnede	1	10
Østermarie, ca. 2509	2	5 valgstyrere, 4 tilforordnede	1	10
Svaneke, ca. 1854	2	5 valgstyrere, 1 tilforordnet	1	7
Nexø, ca. 3724	2	5 valgstyrere, 4 tilforordnede	1	10
Pedersker, ca. 1413	2	5 valgstyrere, 1 tilforordnet	1	7
Aakirkeby, ca. 4394	2	5 valgstyrere, 8 tilforordnede-heraf 2 politisk udpegede	1	14
Klemensker, ca. 2149	2	5 valgstyrere, 4 tilforordnede	1	10
Hasle, ca. 2425	2	5 valgstyrere, 4 tilforordnede	1	10
Rønne, ca. 11.443	4	7 valgstyrere, 31 tilforordnede- heraf 15 politisk udpegede	1+2	38
Christiansø, under 100				0

 

Til alle valgsteder bliver der indkaldt ekstra administrativt personale til optællingen fra kl. 20.00.

 

Brevstemmer i eget hjem

Politisk & Administrativt Sekretariat indstiller, at der udpeges nedenstående hold til at modtage brevstemmer i diverse boformer og på plejehjem/centre:

 

Rønne                           4 hold

Nexø                            2 hold                          

Aakirkeby                      2 hold        

Hasle                            2 hold

Allinge-Gudhjem             2 hold

 

Et hold består af 1 politiker og 1 administrativ medarbejder.

 

Brevstemmer i valgbus

Valgbussen som etableres til brug for brevstemmeafgivning, besøger 9 lokationer rundt på øen herunder torve og uddannelsesinstitutioner. Bussen indrettes med 2 IT arbejdspladser inkl. opkobling – samt indretning af 2 afstemningsbokse og den bemandes med 3 administrative medarbejdere.

 

Diæter til valgstyrere og tilforordnede

En ændring pr. 1. januar i 2013 i lov om kommunale og regionale valg giver kommunalbestyrelsen mulighed for på et møde at beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb end fastsat i lov om kommunernes styrelse. Diæterne kan pr. dag dog højst udgøre 5 x det diætbeløb, som ydes for møder under 4 timers varighed, max. 1.975,00 kr.

I 2013 er diætbeløbet 395 kr. for møder under 4 timers varighed.

Diæter i henhold til lov om kommunernes styrelse til valgstyrere og tilforordnede udgør 2 x 395 kr., i alt 790 kr. pr. dag.

 

Indsamlinger

Der er ved tidligere valg givet tilladelse til indsamlinger forudsat at de var passive og blev holdt udenfor valglokalet.

 

Optælling/fintælling

Der foretages optælling og foreløbig fintælling på valgstederne på valgaftenen. Fintælling dagen efter valget foretages i Rønne Idrætshal, hvor valgbestyrelsen foretager fintællingen for de to valg, sammen med de administrative medarbejdere.               

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og Analyse oplyser, at der er afsat 1.069.264 kr. på budgettet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

34Forberedelse til ekstraordinær generalforsamling i Rønne Havn A/S

00.01.00A30-0038

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	34

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Rønne Havn A/S har ved brev af 15. august 2013, jf. supplerende brev af 22. august 2013 indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 9. september 2013.

 

Indstilling og beslutning

 

Den foreløbige dagsorden er som følger:

 

1.    Ændring af selskabets vedtægter, jf. kommunalbestyrelsens godkendelse heraf på mødet den 27. juni 2013, punkt. 4.

2.    Forslag om optagelse af supplerende bestyrelsesmedlem Lars Karlson, jf. ligeledes kommunalbestyrelsens godkendelse af vedtægtsændringer vedrørende sagkyndigt medlem af havnebestyrelse, punkt 4.

3.    Fastsættelse af bestyrelseshonorar for supplerende bestyrelsesmedlem.

4.    Reduktion af formandens honorar fra 170.000 kr. til 140.000 kr.

 

 

De fornødne bemyndigelser vedrørende pkt. 1 og 2 er forudsætningsvis givet ved kommunalbestyrelsens beslutning den 27. juni 2013, jf. pkt. 4.

 

Ad 3)

Bestyrelsesformanden har forhandlet med Lars Karlson således at han tilbydes DKK 35.000 årligt i bestyrelseshonorar, og DKK 15.000 som kompensation for rejsetiden til og fra Bornholm.   

 

Ad 4)

 

Bestyrelsen har indstillet den nævnte reduktion. Besparelsen skal delvis dække det sagkyndiges bestyrelsesmedlems honorar.

 

Det indstilles, at borgmesteren eller ved delegation bemyndiges til at stemme for pkt. 3 og 4.

 

Det indstilles ligeledes, at borgmesteren anmoder Rønne Havn A/S om at supplere dagsordenen med et ekstra punkt vedrørende udskiftning af suppleant, og at borgmesteren eller ved delegation bemyndiges til at stemme på kommunes vegne således at Ole Dreyer vælges som suppleant for Steen Colberg Jensen i bestyrelsen for Rønne Havn A/S i stedet for Martin Sten Jørgensen.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

Carl Ilsøe og Martin Steen Jørgensen kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

 

Rønne Havn A/S har ved brev af 15. august 2013, jf. supplerende brev af 22. august 2013 indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 9. september 2013, jf. ovenfor vedrørende dagsorden og indstilling.

 

For så vidt angår punktet vedrørende udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskabsbestyrelser bemærkes følgende:

 

Det er et almindeligt selskabsretligt udgangspunkt, at et bestyrelsesmedlem til enhver tid kan afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende. Hvis et bestyrelsesmedlem således er valgt på en generalforsamling, kan den pågældende afsættes på en ekstraordinær generalforsamling, hvis aktionæren for eksempel er uenig i den pågældendes dispositioner.

 

Uanset at kommunalbestyrelsens valg af bestyrelsesmedlemmet som udgangspunkt efter den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 3, og tillige ifølge et aktieselskabs vedtægter har virkning for kommunalbestyrelses funktionsperiode, vil kommunalbestyrelsen således i overensstemmelse med det selskabslige princip, der kommer til udtryk i selskabslovens § 121, stk. 1, 3. pkt., kunne afsætte/foranledige et bestyrelsesmedlem afsat via en ekstraordinær generalforsamling.

 

Det er den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget bestyrelsesmedlemmet, der efter bestemmelsen i aktieselskabslovens § 121, stk. 1, 3. pkt., til enhver tid kan afsætte den pågældende.

 

De medlemmer, der er overvejelser om at udskifte, og de medlemmer der bringes i forslag til at indtræde i bestyrelsen som henholdsvis medlem og stedfortrædere, vil kunne deltage i kommunalbestyrelsens behandling af sagen. 

 

Herudover henvises til notat (bilag).

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Intet

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 29. august 2013

1. Notat af 20 august 2013 (DOCX)

2. Ekstraordinær generalforsamling 9 september 2013 (PDF)

3. Referat af punkt 2013-22 (PDF)

 

 

Til indholdsfortegnelse

Åbent punkt

35 Forberedelse til ekstraordinær generalforsamling i Forsyningen A/S  

00.01.00A30-0037

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	35

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Forsyningen A/S hurtigst muligt med valg af nyt bestyrelsesmedlem og næstformand som punkt på dagsordenen.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller

a) at borgmesteren bemyndiges til at anmode Bornholms Forsyning A/S om at indkalde til ekstraordinær generalforsamling i Bornholms Forsyning A/S og hvor borgmesteren eller ved delegation bemyndiges til at stemme på kommunes vegne, således at Carsten Scheibye vælges som nyt medlem af bestyrelsen for Bornholms Forsyning A/S som afløser for Martin Sten Jørgensen. Det indstilles ligeledes, at Carsten Scheibye udpeges som næstformand selskabet. 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

Martin Steen Jørgensen kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 10. december 2009 blev der af kommunalbestyrelsens indstillet fem medlemmer til bestyrelsen for Forsyningen A/S, herunder Martin Sten Jørgensen.

 

Bornholms Forsyning A/S varetager de kommunale driftsopgaver inden for vand, varme og spildevand i Bornholms Regionskommune.

 

Bestyrelsen i selskabet vælges efter vedtægterne for et år ad gangen.

 

Som led i forberedelsen af generalforsamling i Bornholms Forsyning A/S indstillede kommunalbestyrelsen på sit møde den 22. april 2010, i overensstemmelse med det konstituerende møde den 10. december 2009, at Martin Sten Jørgensen blev valgt som medlem – og tillige næstformand i bestyrelsen.

 

I overensstemmelse hermed blev Martin Sten Jørgensen efterfølgende indvalgt af generalforsamlingen den 14. maj 2010 som medlem af bestyrelsen samt næstformand for denne. Henrik Kofod blev udpeget som personlig suppleant for Martin Sten Jørgensen.

 

Martin Sten Jørgensen er blevet genudpeget til de pågældende hverv på de efterfølgende generalforsamlinger i 2011-2013.

 

I forbindelse med Rønne Havn A/S’ generalforsamling den 20. april 2012 blev Martin Sten Jørgensen, jf. valggruppen AVLOs udpegning på kommunalbestyrelsesmødet den 29. marts 2012 valgt som suppleant for Sten Colberg Jensen i bestyrelsen for Rønne Havn A/S

 

Det følger af selskabslovens § 76, at ejerens (kommunalbestyrelsens) styring af aktieselskabet udøves på generalforsamlingen.

 

Det følger ligeledes af selskabslovens § 89, stk. 3, at regionskommunen som hovedaktionær kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

 

Det er et almindeligt selskabsretligt udgangspunkt, at et bestyrelsesmedlem til enhver tid kan afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende. Hvis et bestyrelsesmedlem således er valgt på en generalforsamling, kan den pågældende afsættes på en ekstraordinær generalforsamling, hvis aktionæren for eksempel er uenig i den pågældendes dispositioner.

 

Uanset at kommunalbestyrelsens valg af bestyrelsesmedlemmet som udgangspunkt efter den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 3, jf. stk. 2, har virkning for kommunalbestyrelses funktionsperiode, eller ifølge organets vedtægter eventuelt for en kortere periode, vil kommunalbestyrelsen således i overensstemmelse med det selskabslige princip, der kommer til udtryk i selskabslovens § 121, stk. 1, 3. pkt., kunne afsætte/foranledige et bestyrelsesmedlem afsat via en ekstraordinær generalforsamling.

 

Det er den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget bestyrelsesmedlemmet, der efter bestemmelsen i aktieselskabslovens § 121, stk. 1, 3. pkt., til enhver tid kan afsætte den pågældende.

 

Martin Sten Jørgensen er udpeget af valggruppe AVLO og genudpegninger sker af samme gruppe, jf. § 13, stk. 6, i kommunalbestyrelsens forretningsorden.

 

De medlemmer, der er overvejelser om at udskifte, og de medlemmer der bringes i forslag til at indtræde i bestyrelsen som henholdsvis medlem og stedfortrædere, vil kunne deltage i kommunalbestyrelsens behandling af sagen. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Intet

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 29. august 2013

1. Notat 20-08-2013 (DOCX)

 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 36  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0019

Behandling	Mødedato	Åbent punkt	Lukket punkt
Kommunalbestyrelsen	29-08-2013	36

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Intet.

 

 

 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt

 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt