Referat
Økonomi- og Erhvervsudvalget
02-10-2013 kl. 19:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Beskæftigelsesplan 2014
  åbent 3 Budget 2014, 2. behandling
  åbent 4 Ansøgninger om brug af overført overskud
  åbent 5 Månedlig fokusopfølgning pr. 31. august 2013
  åbent 6 Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"
  åbent 7 Ældrepolitik - forslag til
  åbent 8 Genberegning af Frit Valg priserne for 2012 vedr. personlig pleje og praktisk bistand
  åbent 9 Rammerne for en ny skoledag
  åbent 10 Beslutning om oprettelse af profillinjer ved overbygningsskolerne pr. 1. august 2014
  åbent 11 Serviceniveau på det specialiserede område- aflastning og merudgifter - efter høring
  åbent 12 Forslag til struktur for forældreindflydelse og styrelsesvedtægt i Dagtilbud Bornholm efter høring
  åbent 13 Drøftelse af udkast til 4-årig kulturaftale mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet
  åbent 14 Revision af idrætspolitik
  åbent 15 Endelig vedtagelse af lokalplanforslag nr. 065 og kommuneplantillæg nr. 010 for en udvidelse af Bornholms Aluminium i Nyker
  åbent 16 Indsigelsebehandling lokalplan nr. 073 for et erhvervsområde ved Industrivej i Nexø
  åbent 17 Anlægsbevilling til energirenovering i kommunale bygninger - tillægsbevilling til energioptimering og renovering af belysning i skoler
  åbent 18 Skema C - boligbyggeri på Gartnerigrunden, Tejn nu DVB Parken, afd. 9, Østersøparken.
  åbent 19 Skema C - boligbyggeri på Borgergade, Rønne, nu DVB Parken, afd. 8, Centrumparken
  åbent 20 Godkendelse af regnskab og budget for De kommunale almene Pleje- og Handicapboliger
  åbent 21 Analyse af øens uddannelsessystem og evaluering af Bornholms Akademi
  åbent 22 Proces for "Grøn omstilling - grønne forretningsmodeller"
  åbent 23 Grøn Vækst - udvidelse af indikativ ramme for Bornholms Grøn Vækst program
  åbent 24 Præsentation og drøftelse af "Vækstanalyse Bornholm"
  åbent 25 Omfordeling af regionale udviklingsmidler fra projekt Vækstfabrikken til projekt Iværksætterfabrikken
  åbent 26 Oplæg til proces for stafet frem mod ny erhvervsudviklingsstrategi
  åbent 27 Godkendelse af Destination Bornholms handlingsplan 2013-2014
  åbent 28 Ansøgning om tilskud til Det Grønne Pakhus - et showroom for bæredygtigt byggeri, energi og klima
  åbent 29 Genbehandling af ansøgning om tilskud til forundersøgelse af mulighederne for en trafikal ligestillingsmodel
  åbent 30 Ansøgning fra LAG-Bornholm om 200.000 kr. i tilskud til projektet "LAG-Bornholm mod 2020"
  åbent 31 Medfinansiering til ny supportfunktion for danske klynger og netværk
  åbent 32 Fælles EU-kontor for Hovedstadsregionen i Bruxelles
  åbent 33 Folkemødet 2013 - Evaluering
  åbent 34 Ligestillingsredegørelse 2013
  åbent 35 Orientering fra formanden
  åbent 36 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt
  lukket 103 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

1

 

 

Fraværende

René Nordin Bloch

 

Bemærkninger til dagsordenen

Punkt 101 udgår.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Beskæftigelsesplan 2014

15.00.15P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Beskæftigelsesudvalget

24-09-2013

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

2

 

Hvem beslutter

Beskæftigelsesudvalget anbefaler.

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Ifølge gældende lovgivning skal kommunen som led i planlægningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret udarbejde en plan for beskæftigelsesindsatsen i 2014.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Borgere og Beskæftigelse indstiller, at beskæftigelsesplanen anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Beskæftigelsesudvalget den 24. september 2013:

Anbefales.

Ligeledes anbefales at Beskæftigelsesudvalget bemyndiges til at fastlægge de endelige niveauer for ministermålene.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales

Poul Overlund-Sørensen kan ikke medvirke på grund af de syge og lediges behov for retmæssig sagsbehandling. Specielt de foreslåede formuleringer af lokale mål

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2014, og har valgt at fastholde de samme mål fra 2013.

 

  1. mål: Flere unge skal have en uddannelse

Jobcentrene skal sikre at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervs kompetencegivende uddannelse.

 

2.     mål: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension

    Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

 

3.     mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes

          Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.

 

4.     mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

Det er beskæftigelsesministerens forventning at kommunerne vil være ambitiøse i forhold til de fire udmeldte mål, og indgå i en positiv dialog med beskæftigelsesregionerne om ambitionsniveauet i beskæftigelsesplanen for 2014.

 

Ligeledes forventer beskæftigelsesministeren, at jobcentrene inddrager de lokale beskæftigelsesråd i en dialog om beskæftigelsesindsatsen for 2014.

 

Jobcenter Bornholm har i forhold til de af ministeren udmeldte mål i Beskæftigelsesplan 2014 opstillet nedenstående konkrete og målbare mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014:

 

Unge uden uddannelse

Udgangspunkt: Januar-december 2012: 19,2 %

Målbart ved:

Mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 (år til dato) være på 25 % svarende til en stigning på 6 procentpoint fra december 2012 til december 2014.

 

Færre tilkendes førtidspension

Udgangspunkt: December 2011 205 personer, december 2012 187 personer                     

Målbart ved: Statistik ved færre tilgange til førtidspension

Mål: Reduktion med 21 % i 2014 svarende til 147 tilkendelser.

 

Færre langtidsledige

Udgangspunkt: December 2012 375 personer 

Målbart ved: Statistik.

Mål: Reduktion med 18,7 % i 2014 svarende til 305 personer

 

Mål er endnu ikke fastsat

 

Ud over de af ministeren udmeldte beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål er yderligere opstillet nedenstående lokale mål:

 

Færre antal sygedagpengesager med varighed under 13 uger

Udgangspunkt: Antallet af sygedagpengeforløb under 13 uger var i december 2012 313 sygedagpengeforløb.

Målbart ved: Mål: I december 2014 forventes det, at antallet af sygedagpengeforløb under 13 uger vil være faldet til 282 sygedagpengeforløb, svarende til et fald på 10 %.

 

Fastholde den nuværende procentvise beskæftigelsesgrad

Udgangspunkt: Antallet af forløb på ledighedsydelse var i december 2012 151 forløb mens der samme måned var 411 i fleksjob. Det giver en beskæftigelsesgrad på 66 %

Målbart ved:

Mål: I december 2014 forventes det, at Jobcenter Bornholm øger beskæftigelsesgraden til 75 %.

 

 

 

Færre antal kontanthjælpssager med varighed over 2 år.

Udgangspunkt: Antallet af kontanthjælpsforløb over 2 år var i december 2012 23 forløb.

Målbart ved:

Mål: I december 2014 forventes det, at antallet af kontanthjælpsforløb over 2 år vil være faldet til 17 forløb, svarende til et fald på 25 %.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Udkast til beskæftigelsesplan skal senest den 22. juni sendes til beskæftigelsesregionen, der senest den 31. august sender sine bemærkninger tilbage til kommunen.

 

Udkast til beskæftigelsesplanen skal senest den 1. juli sendes i høring hos Det lokale Beskæftigelsesråd.

 

I sit møde den 27. august 2013 har Det lokale Beskæftigelsesråd afgivet følgende høringssvar:

 

”Det lokale Beskæftigelsesråd finder at der i beskæftigelsesplanen lægges op til at medtage de relevante mål, og at der gives gode beskrivelser af de strategier for beskæftigelsesindsatsen der sættes i værk for at nå målene.

Det lokale Beskæftigelsesråd lægger vægt på, at der generelt fortsat er fokus på kompetenceudvikling og uddannelse for ufaglærte ledige, for langtidsledige og for personer der har vanskeligt ved at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det lokale Beskæftigelsesråd konstaterer med tilfredshed, at der i startegien for den virksomhedsrettede indsats fokuseres på styrkelse af indsatsen for opkvalificering af de ledige, og således at der sikres et præcist match mellem de lediges kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Det lokale Beskæftigelsesråd skal opfordre til, at man i den endelige konkrete fastlæggelse af de enkelte målniveauer i Beskæftigelsesplan 2014 lægger sig op ad et ambitiøst målniveau generelt for beskæftigelsesindsatsen.

Særlig for så vidt angår indsatsen for gruppen af unge under 30 år lægger Det lokale Beskæftigelsesråd stor vægt på en styrket indsats. Man skal derfor opfordre til, at målet bliver fastlagt på et meget ambitiøst niveau, der i sammenhæng med en fokuseret samlet indsats kan bringe flest mulige i ungegruppen i beskæftigelse eller uddannelse.”

 

Handicaprådet har i sit møde den 20. august 2013 haft Beskæftigelsesplan 2014 i høring, og har taget planen til efterretning.

 

Beskæftigelsesplan 2014 godkendes af kommunalbestyrelsen senest i mødet den 10. oktober 2013. I samme forbindelse fremlægges Beskæftigelsesregionens og LBR’s bemærkninger.

 

Målniveauerne i Beskæftigelsesplan 2014 er på nuværende tidspunkt foreløbige angivelser, og senest 31. januar 2014 skal niveauerne for ministermålene fastlægges endeligt i kommunen.

I sit møde den 20. september 2012 godkendte kommunalbestyrelsen, at bemyndige Beskæftigelsesudvalget til at fastlægge de endelige niveauer for ministermålene for beskæftigelsesindsatsen i 2013.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag til Beskæftigelsesudvalget 24. september 2013

1.
Beskæftigelsesplan 2014 (DOC)

2.
Budget for beskæftigelsesindsatsen 2014 (XLS)

3.
Beskæftigelsesregionens høringssvar af 30. august 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Budget 2014, 2. behandling

00.30.10P19-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

3

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

2. behandling af budget 2914 og overslagsår.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a)   at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vælges, og

b)   at de af borgmesteren fremsatte ændringsforslag godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. september 2013, at budgetforslag for 2014 m.fl. år blev oversendt til 2. behandlingen.

Budgetforslaget for 2014 er udarbejdet på baggrund af det budgetforlig, der er indgået mellem et flertal i kommunalbestyrelsen på budgetseminaret den 2. september 2013.

Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af dagsordenen til kommunalbestyrelsens 1. behandling med bilag.

 

Skatte- og budgetforudsætninger for 2014

Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af de generelle bemærkninger til budgetforslaget, jf. bilag 1 fra 1. behandlingen af budget 2014. Herudover er budgetforslaget specificeret i de forskellige oversigter til budgettet jf. bilag 1-4.

Der er i hovedtræk lagt følgende forudsætninger til grund for budget 2014:

Skatteprocenten forhøjes med 0,3 pct. til 26,2 pct., idet Bornholms Regionskommune af Økonomi- og Indenrigsministeriet har fået lov til den skatteforhøjelse uden individuel modregning i bloktilskuddet.

Grundskyldspromillen fastholdes uændret på 33,41 promille.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er lagt til grund for skatteindtægterne og beregning af tilskud og udligning for 2014.

Der optages lån for i alt 20,3 mio. kr., fordelt med 1,55 mio. kr. vedr. tilskud til Museet, 3,6 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsområderne, 5,15 mio. kr. vedr. energiinvesteringer og 10,0 mio. i generelle lån.

Drifts- og anlægsbudgettet er baseret på de prioriteringer der indgår i budgetforliget og er endvidere tilrettet i forhold til den demografiske udvikling i befolkningssammensætningen, for konsekvenserne af nye opgaver jf. lov- og cirkulæreprogrammet samt for øvrige tekniske korrektioner, herunder tilpasning af udgiftsniveauer i forhold til budgetopfølgningen for 2013.

 

Valg af udskrivningsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen tage stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget.

Statsgaranti indebærer, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt samt bestemte indtægter fra tilskud og udligning. Det er staten der fastsætter udskrivningsgrundlaget på baggrund af udskrivningsgrundlaget tre år tidligere, forhøjet med den forventede stigning i de skattepligtige indkomster på landsplan. En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis skatteindtægterne i kommunen ikke forventes at stige lige så meget som gennemsnittet for landet, eller hvis der er usikkerhed om udviklingen i skatteindtægterne fx ved forventninger om nedgang i konjunkturerne i det kommende år. Statsgaranti giver stor budgetsikkerhed for kommunens økonomi, da indtægterne er kendt på forhånd og ikke efterreguleres for den faktiske udvikling i udskrivningsgrundlaget.

Selvbudgettering indebærer, at kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget lægges til grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne i kommunen forventes at stige mere end på landsplan. Kommunen bærer imidlertid også selv en risiko ved at vælge selvbudgettering, idet kommunens indtægt tre år senere efterreguleres i forhold til det realiserede udskrivningsgrundlag. Hvis skatteindtægterne ikke stiger som forudsat skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten.

Ved statsgaranti er der altså ingen chance/risiko for hverken gevinst eller tab, mens der ved selvbudgettering er chance/risiko for både gevinst og tab.

Ved vurderingen af, hvilket valg der vil være det økonomisk mest fordelagtige, skal skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskud og udligning, da skattegrundlaget har indvirkning på beregningen af udligningen.

Beregninger af de to alternativer viser, at valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 vil være marginalt økonomisk fordelagtigt. Samtidig indebærer det statsgaranterede udskrivningsgrundlag som nævnt sikkerhed for indtægtsbudgettet.

 

Resultatopgørelsen

I nedenstående tabel er kommunens økonomi for årene 2014 – 2017 opstillet i en resultatopgørelse. I bilag 1 findes en mere detaljeret resultatopgørelse, der også viser regnskabet for 2012 og budgettet for 2013.

I forhold til 1. behandlingen er balancen uændret i 2014, mens balancen i hvert af overslagsårene er forbedret med knap 20 mio. kr. siden 1. behandlingen som følge af ændrede skøn fra KL over udviklingen i udskrivningsgrundlaget og en genberegning af tilskud- og udligningsbeløb i KL’s skatte- og tilskudsmodel. Tilskudsberegningen for overslagsårene er fortsat baseret på de samme data for de sociale kriterier som i 2014, idet der pt. ikke er nye konkrete tal, der kan lægges til grund for beregningen i overslagsårene. Samtidig er der ikke indregnet tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, da udviklingsaftalen udløber i 2014 og tilskud efter ansøgning kun tildeles for budgetåret. På den baggrund er underskuddet godt 70 mio. kr. i 2015 stigende til godt 102 mio. kr. i 2017.

 

Resultatopgørelse 2014 – 2017

Mio. kr. - årets priser

BF2014

BO2015

BO2016

BO2017

Indtægter

-2.662,8

-2.621,2

-2.650,8

-2.675,5

  Skatter

-1.638,8

-1.642,5

-1.670,7

-1.698,9

  Tilskud og udligning

-1.024,0

-978,7

-980,1

-976,6

Driftsvirksomhed

2.641,5

2.654,0

2.693,1

2.744,1

Renter m.v.

0,1

0,2

0,2

0,2

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-21,2

32,9

42,5

68,8

Anlægsvirksomhed

45,5

38,8

28,9

29,4

  - heraf pleje-/ældreboliger

4,5

0,0

0,0

0,0

Resultat af det skattefinansierede område

24,2

71,7

71,4

98,3

Det brugerfinansierede område

-5,4

-5,6

-5,8

-6,0

Samlet resultat

18,8

66,1

65,6

92,2

Øvrige poster

-19,8

4,2

9,5

10,0

  Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri

-4,5

0,0

0,0

0,0

  Optagelse af lån

-20,3

-15,1

-10,0

-10,0

  Afdrag på lån

23,6

23,0

23,2

23,7

  Øvrige balanceforskydninger

-18,6

-3,6

-3,7

-3,7

Kasseforøgelse ( - )/-forbrug ( + )

-1,0

70,3

75,1

102,2

 

Bevillinger:

I forhold til 1. behandlingen er der foretaget omplaceringer, der ændrer bevillingerne på 4 punkter:

·        Der er flyttet budgetbeløb på 27.161 kr. vedr. ejendomsdrift fra Børne- og Skoleudvalget
(-21.930 kr.), Socialudvalget (43.686 kr.) og Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget
(-5.405 kr.) til Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med, at ansvaret for bygningsdrift er overført til Teknik- og Miljøudvalget. Beløbene udgør regulering af mindre differencer i forhold til de beløb, der var flyttet til 1. behandlingen.

·        Der er flyttet 30.284 kr. fra Teknik- og Miljøudvalget til Beskæftigelsesudvalget vedr. administrationsgebyr for skorstensfejning.

·        Der er flyttet 507.115 kr. kr. fra Økonomi- og Erhvervsudvalget til Børne- og Skoleudvalget (169.563 kr.) og Socialudvalget (337.552 kr.) i forbindelse med en fordeling af budgettet til det nye Socialtilsyn.

·        Der er foretaget en omfordeling af udmøntningen af besparelser fra 2013 (rammebesparelse på administrationen og besparelsen på obligatorisk selvbetjening), der flytter i alt 217.414 kr. fra Børne- og Skoleudvalget (91.692 kr.), Teknik og Miljøudvalget (17.261 kr.) og Økonomi- og Erhvervsudvalget (108.461 kr.) til Socialudvalget (119.920 kr.), Beskæftigelsesudvalget (68.708 kr.) og Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget (28.786 kr.).

 

Ovenstående ændringer af bevillingerne er indarbejdet i bevillingsoversigten i bilag 2 og i resultatopgørelsen i bilag 1.

 

Takster

Forslag til takster for 2014 anført i 2014-prisninveau fremgår af takstbladet i bilag 5.

I forhold til 1. behandlingen er taksterne på politikområde 01 Dagpasning endeligt beregnet på baggrund af udmøntningen af budgetforliget, hvilket medfører, at taksterne er lidt højere end anført ved 1. behandlingen. Herudover indgår frit-valgs priserne på politikområde 5 Ældre nu i takstbladet. De øvrige takster er ikke ændret i forhold til 1. behandlingen.

 

Høringssvar

Nye forslag og udvidede besparelsesforslag til budget 2014, som indgår i budgetforliget, har været sendt i høring fra 4. september med høringsfrist den 23. september. De modtagne høringssvar fremgår af bilag 6.

 

Ændringsforslag

Ved fristens udløb den 24. september 2013 var der ikke indkommet ændringsforslag til Økonomi og Analyse.

 

Borgmesteren fremsætter følgende ændringsforslag:

·        Det afsatte anlægstilskud til Bornholms Museum i 2014 på 5 mio. kr. udgår af budgettet i 2014 og afsættes i stedet i budgetoverslaget for 2015, således at der i 2015 afsættes i alt 10 mio. kr.
Optagelse af lån på 1,55 mio. kr. til delvis finansiering af anlægstilskuddet udgår ligeledes af budget 2014 og afsættes i budgetoverslaget for 2015.

·        Rådighedsbeløbet på 7.300.800 kr. i 2014 overføres fra politikområde 1 Dagpasning under Børne- og Skoleudvalget til politikområde 10 Forsyning og drift under Teknik- og Miljøudvalget, idet bestyrelsen af anlægsopgaver på de kommunale bygninger er henlagt til Teknik- og Miljøudvalget.

·        Rådighedsbeløbet på 1.157.100 kr. årligt vedr. renoveringspuljen vedr. skolebygninger overføres fra politikområde 2 Undervisning under Børne- og Skoleudvalget til politikområde 10 Forsyning og drift under Teknik- og Miljøudvalget, idet bestyrelsen af anlægsopgaver på de kommunale bygninger er henlagt til Teknik- og Miljøudvalget.

 

Ændringsforslagene er ikke indarbejdet resultatopgørelsen ovenfor eller i bilagene 1 – 4.

 

Den kirkelige ligning

Budgettet for den kirkelige ligning fremgår af bilag 7. Kirkeskatten udskrives med 0,93 pct. af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat på 4.880,2 mio. kr., hvilket giver et provenu på 45,4 mio. kr. I forhold til 2013 er udskrivningsprocenten uændret. Budgettet udviser et overskud på 9.600 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Resultatopgørelse (PDF)

2.
Bevillingsoversigt 2014 (PDF)

3.
Hovedoversigt 2014 (PDF)

4.
Investeringsoversigt 2014 (PDF)

5.
Takstoversigt 2014 (PDF)

6.
Høringssvar (PDF)

7.
Den kirkelige ligning 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Ansøgninger om brug af overført overskud

00.30.00Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Ansøgninger fra virksomheder der ønsker at anvende overført overskud fra 2012 i 2013

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller, at ansøgninger om brug af overført overskud i 2013 godkendes med

1)   120.000 til Politisk og Administrativt Sekretariat (CMS-system)

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Genoptages på næste møde

Sagsfremstilling

I henhold til redegørelsen om budgetoverførsler, besluttet af Økonomi- og Erhvervsudvalget 23. januar 2013, fremsendes ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at anvende overført overskud, til Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse.

Principperne for indstilling til godkendelse af ansøgninger om brug af overførsler er som følger

·        Overførsler kan efter konkret vurdering anvendes til uafviselige engangsudgifter i det omgang udgiften ikke kan vente til 2014. Der skal i videst mulig omfang findes finansiering inden for virksomhedens eget budget.

·        Overførsler kan anvendes til investeringer i det omfang udgiften kan kategoriseres som en anlægsudgift. Der skal søges om en anlægsbevilling hos kommunalbestyrelsen via fagudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

·        Overførslerne kan ikke anvendes til finansiering af indarbejdede besparelser på driften eller et højere driftsniveau end forudsat i budgettet.

 

De virksomheder som ansøger om at bruge driftsmidler til anlægsinvesteringer og får godkendt dette, skal søge om en anlægsbevilling hos Kommunalbestyrelsen via fagudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Ansøgninger og anbefalinger

Nedenfor er virksomhedernes ansøgninger oplistet i overskriftsform med angivelse af beløb og om der ansøges om beløb inden for eller ud over 5 pct. af rammen. For yderligere uddybning af de enkelte ansøgninger henvises til bilag 1.

Økonomi og Analyse har vurderet ansøgningerne med henblik på indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget, idet de ovenstående principper er lagt til grund for indstillingen.

 

1.   Politisk og Administrativt Sekretariat ansøger om at anvende 120.000 kr. til oprettelse af et tidsbegrænset projekt til overdragelse af specialviden om Bornholms Regionskommunes CMS-system til henholdsvis hjemmesiden og Dragenette

Beløbet ligger inden for 5 pct. af rammen.

Økonomi og Analyse anbefaler

at ansøgningen imødekommes med de ansøgte beløb, idet der er tale om engangsudgifter.

Økonomiske konsekvenser

Der er ansøgt om brug af overført overskud i 2013 for i alt 120.000 kr. Heraf anbefaler Økonomi og Analyse godkendelse af 120.000 kr. anvendt på drift

Økonomi- og Erhvervsudvalget har tidligere på deres møder godkendt ansøgninger fra virksomhederne for i alt 34.145.318 kr., fordelt med 27.833.118 kr. anvendt på drift og 6.312.200 kr. som konverteres fra drift til anlæg.

Der er i budget 2013 afsat en pulje på 25 mio. kr. til imødegåelse af blandt andet brug af overførte midler på driften. Derudover vil mindreforbrug i nogle virksomheder også skabe mulighed for at andre virksomheder kan anvende overførte midler fra 2012.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Ansøgninger fra virksomhederne (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Månedlig fokusopfølgning pr. 31. august 2013

00.30.14G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

5

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Resumé

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Erhvervsudvalget hver måned forelægges en fokusopfølgning. Den månedlige fokusopfølgning består af en driftsoversigt, samt opfølgninger på en række fokusområder.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

 at fokusopfølgningen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Fokusopfølgningen er udarbejdet af Økonomi og Analyse på baggrund af bogføringen, samt øvrige data hentet direkte fra eksterne kilder eller udarbejdet af områderne.

 

Følgende områder er med i denne fokusopfølgning: Ældreområdet, Børn og Ungeområdet, Overførselsområdet, Dagpasningsområdet og Sygefravær.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Driftsoversigt pr. 31. august 2013 (PDF)

2.
Fokusopfølgning Ældreområdet pr. 31. august 2013 (PDF)

3.
Fokusopfølgning Børn og Unge pr. 31. august 2013 (PDF)

4.
Fokusopfølgning Overførsler pr. 31. august 2013 (PDF)

5.
Fokusopfølgning Dagpasning pr. 31. august 2013 (PDF)

6.
Fokusopfølgning Sygefravær pr. 31. august 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"

00.01.00P05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

6

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

 

Resumé

I henhold til ”politik for styring af kommunens finansielle dispositioner” skal status for politikkens nøgletal afrapporteres til Økonomi- og Erhvervsudvalget i forbindelse med den løbende økonomirapportering.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

At afrapporteringen tages til efterretning

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Danske Bank har udarbejdet en afrapportering dateret 20. september 2013 som vedlægges som bilag.

Afrapporteringen omfatter følgende emner:                                         

·        Nøgletal til risikostyring

·        Låneporteføljens sammensætning

·        Obligationsporteføljen

 

Nøgletal til risikostyring:

Politikken indeholder en række nøgletal som anvendes til styring af henholdsvis aktivsiden (likviditeten) og passivsiden (gælden). Status for de enkelte nøgletal - i forhold til de vedtagne rammer - markeres i kolonnen ”status” med henholdsvis en grøn, gul eller rød farve. Den grønne farve illustrerer at status for nøgletallet befinder sig indenfor den vedtagne ramme, den gule farve at status befinder sig på grænsen for rammen og den røde farve at status for nøgletallet ligger udenfor rammen.

 

Alle markeringer er grønne.

 

Økonomiske konsekvenser

Låneporteføljens sammensætning:

I afrapporteringen indgår en oversigt over låneporteføljens sammensætning inklusive finansielle leasingkontrakter. Restgælden af porteføljen udgjorde pr. 20. september 2013    66,9 mio. kr.

 

Det skal bemærkes, at lån til finansiering af ældre- og handicapboliger samt indekserede lån ikke indgår i porteføljen som afrapporteringen omhandler. Disse lån er ydet på særlige lånevilkår, hvilket betyder at der i henhold til politikken ikke beregnes nøgletal på lånene.

 

Status for renteswaps pr. 31. august 2013:

Regionskommunen har 2 renteswaps i DKK, begge indgået med Nordea.

De 2 swaps er etableret i forbindelse med omlægning af lån fra variabel rente til fast rente.

Årsagen til at lånene ikke er blevet optaget til fast rente fra starten af, er at det rentemæssigt er mere fordelagtigt, at optage et variabelt forrentet lån og derefter omlægge det til fast rente via en swap.

 

Renteswaps kan ophæves i den aftalte renteperiode. Hensigten med Regionskommunens 2 swaps er at de skal beholdes indtil udløb. 

 

Oversigt over indgåede swaps:

 

Indgåelsesdato/udløb Valuta        Opr. lån i DKK             

 

 

15.06.2009 / 22.06.2019      DKK                9,2 mio.  

12.06.2012 / 30.04.2037   DKK                  11,3 mio.

 

                                                                                       

 

De 2 renteswaps har en markedsværdi. Markedsværdien udtrykker gevinsten/tabet hvis Regionskommunen på opgørelsesdagen havde ophævet de indgåede swaps.

 

Pr. 31. august 2013 var markedsværdien:

 

 

 - 0,3 mio. kr. i bankens favør    (31. maj 2013: - 1,2 mio.)

 

 

Markedsværdien er uden betydning, hvis hensigten er at beholde de 2 swaps i den aftalte periode, hvilket er gældende for kommunens swaps.

 

Den positive ændring i markedsværdien skyldes stigende markedsrenter siden forrige afrapportering

 

 

Placeringssiden:

 

Markedsværdien af placeringen pr. 31. august 2013: 140,1 mio. kr.

Status for placeringen i obligationer via Danske Invest:

                 

Afkast 1.1 – 31.08.2013: 0,33% (omregnet til årsbasis: 0,5%)

 

Alternativet til placeringen i Danske Invest kunne være placering på konto i banken. Rentesatserne i banken ser pt. således ud:

 

Indestående: 0,0/0,1% (afhængig af saldoen)

 

Træk på kreditten:              0,75%

 

 

I henhold til ”Politik for styring af Bornholms Regionskommunes finansielle dispositioner” må maksimum 80% af Regionskommunens overskudslikviditet anbringes i investeringsforeninger”.

Begrebet overskudslikviditet er defineret som værende ”det forventede gennemsnit af de likvide aktiver de kommende 365 dage”.

Overskudslikviditeten er faldet i 1. halvår 2013. Dette skyldes hovedsagelig overdragelse af opgaven med udbetaling af pensionsydelser til Udbetaling Danmark pr. 1. marts 2013.

 

En overholdelse af 80%-reglen vil bevirke en reduktion af placeringen i Danske Invest på ca. 40 mio. kr., således at beholdningen får en kursværdi på ca. 100 mio. kr.

 

Ved forrige afrapportering, som blev behandlet af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. juni 2013, blev det besluttet at ”så længe det er økonomisk fordelagtigt, dispenseres der for politikken om at kun 80 % af likviditeten må investeres i værdipapirer”.

 

Afkastet i Danske Invest for de første 8 måneder i 2013 har været marginalt bedre og dermed mere ”økonomisk fordelagtigt” end placering på konto i banken. Banken anbefaler fortsat at beholdningen fastholdes ud fra et afkastningsmæssigt synspunkt. Denne anbefaling gør at beholdningen i Danske Invest foreslås fasholdt. Udviklingen i afkastet af placeringen i Danske Invest følges tæt og tages op igen ved næste afrapportering.   

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Rentemarkedet, markedskommentarer og prognose (PDF)

2.
Rapportering pr. 20. september 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Ældrepolitik – forslag til  

00.01.00P22-0067

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

15-08-2013

13

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-08-2013

14

 

Kommunalbestyrelsen

29-08-2013

6

 

Socialudvalget

20-09-2013

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

7

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Socialudvalget fik i sit møde den 6. juni 2013 forelagt status på arbejdet med udarbejdelsen af en Ældrepolitik, og udleveret 1. udkast til en sådan.

2. udkast til Ældrepolitikken foreligger nu til videre behandling og høring. 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·        at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at sende 2. udkast til Ældrepolitikken i bred høring 

 

Socialudvalget, den 15. august 2013:

Det anbefales Kommunalbestyrelsen, at sende 2. udkast til Ældrepolitikken i bred høring

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

 

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

a)   at de indkomne høringssvar drøftes og indarbejdes 

b)   at det reviderede forslag til en Ældrepolitik herefter anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse 

 

Socialudvalget, den 20. september 2013:

a) Drøftet. Ændringer indarbejdes.

b) Revideret forslag til Ældrepolitik anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Det reviderede forslag til ældrepolitik indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse

Sagsfremstilling

Formålet med at formulere en ældrepolitik er:

·        at få beskrevet den politiske vision og prioriteringsretning for ældreområdet

·        at skabe en bred fælles forståelse i kommunen for de rammer, behov, ønsker, dilemmaer og muligheder der er på ældreområdet i Bornholms regionskommune i de kommende år

·        at sikre den endelige Ældrepolitik en høj grad af legitimitet gennem en bred inddragelse af borgere, medarbejdere og relevante organisationer

 

For at sikre en så høj grad af borgerinddragelse som muligt indbød Socialudvalget 110 særligt udvalgte gæster til en inspirationsdag onsdag den 29. maj 2013 fra kl. 9 – 15. De indbudte repræsenterede borgere, ældreorganisationer, politikere, medarbejdere og administration. Dagen bød på oplæg fra 2 eksterne oplægsholdere, og var krydret med livlige drøftelser i workshops.

 

På bagrund af de mange input og kommentarer fra inspirationsdagen foreligger udkast til en ældrepolitik. Politikken tager udgangspunkt i emner som: Sundhed og forebyggelse, Aktivitet, netværk og frivillige, Pleje, omsorg og praktisk hjælp – ud fra målet om længst muligt i eget liv, Livet i en plejebolig – et godt og aktivt liv for alle, Velfærdsteknologi og IT, Kommunikation – dialog med borgeren og Bolig og nærmiljø.

 

Socialudvalget besluttede i sit møde den 6. juni 2013, at opfølgning på inspirationsdagen finder sted mandag den 2. september 2013 fra kl. 10-12 med samme brede deltagerkreds som til inspirationsdagen den 29. maj.

 

Tidsplan:

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013

Opfølgning på inspirationsdag mandag den 2. september 2013 fra kl. 10 – 12 i Aakirkeby Hallerne

(Høringssvar – deadline 18. september 2013)

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013

Implementering ultimo 2013 og videre frem.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet i Socialudvalget den 20. september 2013

Socialudvalget afholdt opfølgning på inspirationsdag mandag den 2. september. I mødet blev forslag til Ældrepolitik for Bornholms Regionskommune gennemgået, og der var samtidig mulighed for at komme med kommentarer m.v. hertil.

 

Ældrepolitikken har været sendt i høring i henhold til høringsliste, og der er endvidere annonceret i dagspressen og via Bornholms Regionskommunes hjemmeside med oplysning om, at alle interesserede er velkommne til at fremsende høringssvar til Ældrepolitikken.

 

Høringssvarene vil foreligge til mødet.    

Bilag til Socialudvalget 20. september 2013

1.
Høringssvar-Borger og Sundhed (DOC)

2.
Høringssvar Bornholms Plejehjem og -centre MED-udvalg (DOCX)

3.
Høringsssvar Snorrebakken Beboer- og Familieråd (DOCX)

4.
Høringssvar Snorrebakken MED (DOC)

5.
Ældrerådets høringssvar vedr. ældrepolitik (MSG)

6.
Høringssvar ældrepolitik Steen Sejfert Larsen (MSG)

7.
Høringssvar DeViKa vedr. ældrepolitik (DOCX)

8.
Høringsssvar fra Beboer- og Familierådet på Lunden (DOC)

9.
Høringssvar Handicaprådet (DOCX)

Bilag til Socialudvalget 15. august 2013

10.
Forslag Ældrepolitik (PDF)

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

11.
Ældrepolitik, september 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Genberegning af Frit Valg priserne for 2012 vedr. personlig pleje og praktisk bistand  

27.39.04P23-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

20-09-2013

17

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

8

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til ny ’bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83’ med virkning fra 1.april 2013 skal timepriserne til private leverandører fastsættes i henhold til de gennemsnitlige langsigtede omkostninger i forbindelse med levering af praktisk hjælp og personlig pleje. Vejledning til beregning af frivalgsprisen afventes. Efterregulering af timeprisen for 2012 til private leverandører sker i henhold til de genberegnede timepriser fra 2011 fremskrevet til 2012.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·        at det anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse, at de genberegnede timepriser på fritvalg for 2011 fremskrevet til 2012 danner grundlag for efterbetaling til de private leverandører vedrørende 2012

 

Socialudvalget den 20. september 2013:

Anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Sagsfremstilling

I henhold til ny ’bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83’ med virkning fra 1.april 2013 skal timepriserne til private leverandører fastsættes i henhold til de gennemsnitlige langsigtede omkostninger i forbindelse med levering af praktisk hjælp og personlig pleje.

 

Vejledning til beregning af frivalgspris afventes.

 

Kommunen har ikke mulighed for at benytte den tidligere beregningsmodel, idet den er baseret på differentierede opgørelser af brugertidsprocenten for henholdsvis ’praktisk bistand’ og ’personlig pleje, dag’.

Frem til og med 2011 blev brugertidsprocenten beregnet ud fra en stikprøve i døgnplejen, hvor alle medarbejdere i en periode på 14 dage med pen og papir registrerede, hvad de leverede af ydelser.  Det gav mulighed for at opdele fremmødetiden og beregne en brugertidsprocent for henholdsvis ’praktisk hjælp’ og ’personlig pleje, dag’. 

Som følge af betydelig usikkerhed i denne metode baseres brugertidsprocenten fremover på oplysninger omkring fremmødetid og leverede timer i kommunens ledelsesinformationssystem KOMLIS.  I KOMLIS er det muligt at sammenholde oplysninger om medarbejdernes fremmødetid med de leverede ydelser og beregne en brugertidsprocent baseret på en langt længere periode. På grund af nuværende registreringspraksis er det dog ikke muligt, at differentiere mellem ydelsestyperne ’praktisk hjælp’ og ’personlig pleje, dag’ og derfor er det ikke muligt at foretage differentierede opgørelser af brugertidsprocenten for henholdsvis ’praktisk bistand’ og ’personlig pleje, dag’. 

 

I den nye bekendtgørelse ophæves kravet til at frit valg priserne skal tage udgangspunkt i en genberegning af sidste kendte regnskabsår. 

 

Det er vurderingen, at de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ikke er væsentligt ændret fra 2011 til 2012. Efterregulering af timeprisen for 2012 til private leverandører sker derfor i henhold til de genberegnede timepriser fra 2011 fremskrevet til 2012, idet kommunen afventer udsendelse af vejledning på området samt grund for differentierede brugertidsprocenter/timepriser for ’praktisk bistand’ og ’personlig pleje, dag’.

 

Den genberegnede timepris for praktisk hjælp i 2011 fremskrevet til 2012 er 360,92 kr. ekskl. moms, hvilket er 35,37 kr. højere end den timepris, der er afregnet med overfor de private leverandører i 2012. 

 

De private leverandører på frit valg området i Bornholms Regionskommune leverer udelukkende ydelser svarende til praktisk hjælp. Efterbetalingen til de private leverandører beløber sig til i alt 242.784 kr. ekskl. moms.

 

Da vejledning til fastsættelse af timeprisen og grundlaget for at differentiere brugertidsprocenten/timeprisen for ’praktisk hjælp’ og ’personlig pleje, dag’ ikke foreligger på nuværende tidspunkt, vil time- og afregningspriser på området i budget 2014 fastlægges ved en pl-fremskrivning af 2013 time- og afregningspriser til 2014 pl-niveau.

 

Økonomiske konsekvenser

 

De faktiske afregnede frit valg priser for 2012

 

 

Ekskl. Moms

   Inkl. moms

Praktisk hjælp

kr. pr. time

360,92

   451,15

Personlig pleje, dag

kr. pr. time

381,00

   476,25

Personlig pleje, øvrig tid (ekskl. nat)

kr. pr. time

413,51

   516,88

 

 

De a´conto afregnede frit valg priser for 2012

 

 

Ekskl. moms

Inkl. moms

Praktisk hjælp

kr. pr. time

325,55

406,94

 

Personlig pleje, dag

kr. pr. time

444,79

555,99

 

Personlig pleje, øvrig tid

kr. pr. time

489,07

611,34

 

(ekskl. Nat)

 

Der er i alt 5 private leverandører af praktisk hjælp i Bornholms Regionskommune, de leverede tilsammen 6.863 timers hjælp i 2012. Efterbetalingen til de private leverandører beløber sig til i alt 242.784 kr. ekskl. moms.

 

Jf. ’bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83’ ophæves krav til at frit valg priserne skal tage udgangspunkt i en genberegning af sidste kendte regnskabsår. 

 

Derfor vil frit valg priserne for 2014 være de beregnede frit valg priser for 2013 fremskrevet til 2014 pl. niveau. Frit valg priserne vil blive godkendt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014.            

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Socialudvalget 20. september 2013

1.
Efterbetaling af private leverandører 2012 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Rammerne for en ny skoledag  

17.02.12P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2013

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Planen for implementering af folkeskolereformen på Bornholm blev taget til efterretning af kommunalbestyrelsen den 29. august 2013. I nærværende punkt opsamles skolernes planlægningsgrundlag i forhold til at sikre en sammenhængende skoledag.  I implementeringsplanen var problemstillingen delt to særskilte punkter. Nu samles den i et punkt.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og skole indstiller:

a)               At skolefritidsordningen fra 1. august 2014 omfatter 0. til 3. klasse med en ugentlig åbningstid om morgenen svarende til 10 klokketimer og åbningstid om eftermiddagen på 14 klokketimer

b)               At klubtilbuddet fra 1. august 2014 omfatter 4. til 6. klasse med en ugentlig åbningstid på 12,5 klokketimer

c)               At kommunalbestyrelsen beslutter om:

                  I) Forældrebetalingsandelen fastholdes på 69 % i SFO (svarende til 1.071 kr./md.) og 75 % i SFO klub (svarende til 751 kr./ md.)

Eller

                  II) Lader forældrebetalingen være konstant på 1.255 kr. måned i SFO og 880 kr. i SFO-klub svarende til en forældrebetalingsandel på henholdsvis 81 % og 88 %.

d)               At punktet i øvrigt tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2013:

ad a) anbefales

ad b) anbefales

ad c) Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at forældrebetalingen i SFO og SFO-klub fastsættes i henhold til den nye åbningstid, så budgetforudsætningen i budgetforliget for 2014 om et SFO provenu på 2,0 mio.kr. overholdes samtidig med, at budgetforligspunktet omhandlende en prisstigning på SFO forældrebetalingen på 100 kr. indarbejdes. Denne forældrebetaling vil ligge mellem indstillingens forslag I og II.

Administrationen anmodes om at foretage denne konkrete beregning som administrativt tilføjes inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget. 

ad d) anbefales taget til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Børne- og skoleudvalgets indstilling anbefales, idet der henvises til den supplerende sagsfremstilling vedr. beregning af taksten

Sagsfremstilling

Skolereformen har som konsekvens, at ressourcerne på skolerne skal anvendes anderledes. Fra den 1. august 2014 består undervisningsopgaven af fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. Lærerne skal tilbringe længere tid sammen med eleverne og lærere og pædagoger skal samarbejde om den understøttende undervisning.

Endvidere skal rammerne for SFO og Klub besluttes.

 

Fagopdelt undervisning og understøttende undervisning

Tiden fordeles mellem de to typer af undervisningstid således:

 

·        At minimumstimetallene for folkeskolens fag efterkommes

·        At undervisning i grundskolens obligatoriske emner gennemføres. De obligatoriske fag og emner er: Færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses- erhvervs og arbejdsmarkedsorientering

·        At eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen

 og

·        At eleverne gives understøttende undervisning

 

Den understøttende undervisning skal supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag. Der er ikke tale om specialundervisning, men derimod et helt nyt element i skoledagen. Den understøttende undervisning kan placeres i løbet af skoledagen, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Den understøttende undervisning kan omfatte varierede forløb og læringsaktiviteter, der ligger ud over den fagdelte undervisning og som er med til at realisere fagenes læringsmålsætninger. Aktiviteterne i den understøttende undervisning skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning kan organiseres i hold på tværs af klasser og uden bindinger.

 

Aktiviteterne kan for eksempel være: Motion og bevægelse, den tid på ekskursioner og lejrskoler der ikke kan henføres til fagene, dansk som andetsprog, intensive læse og matematikkurser, faglig fordybelse, talentforløb, emneforløb, virksomhedsbesøg, samarbejde med lokale idrætsklubber, musikskolen, ungdomsskolen og foreningsliv, tværgående emner, løbede individuel feedback, arbejde med elevernes sociale kompetencer og Klassens tid.

 

Skolens leder skal sikre, at der tilbydes faglig støtte herunder lektiehjælp til skolens elever i den understøttende undervisningstid. Støtten skal gives af en kvalificeret voksen. Forældrene har mulighed for at fravælge tilbuddet for deres barn uden at give besked til skolen fra dag til dag. Vælges tilbuddet fra, skal eleven gå i SFO uden forældrebetaling (frem til kl. 14.00). Den understøttende undervisning udføres af lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Fordelingen er som et budgetmæssigt udgangspunkt i forholdet 50 % lærere og 50 % pædagoger/personale med andre relevante kvalifikationer.

 

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for den understøttende undervisning.

 

Der er ikke ud over det anførte ovenfor krav til fordelingen af den samlede undervisningstid på henholdsvis undervisning i fag og emner og understøttende undervisning.

 

Undervisningen i fagene og de obligatoriske emner udføres af lærere. Den understøttende undervisning af lærere og pædagoger i tæt samarbejde. 

 

Lærernes tilstedeværelse på skolen

En lærer har som alle andre på det danske arbejdsmarked en netto årsnorm 1680 timer. Det forudsættes, at lærerne som udgangspunkt er til stede på skolerne i arbejdstiden.

Skolefritidsordning (SFO) og indskoling

Med lovforslaget fastlægges en årsnorm for hvert klassetrin, som svarer til en gennemsnitlig skoleuge på 30 klokketimer i 0. til 3.klasse. (indskolingen). Det foreslås derfor, at elever på 3.klassetrin fremover indgår i indskolingsgruppen og ligesom deres kammerater i børnehaveklasse til 2. klasse tilbydes ophold i SFO.

 

Klubber

Som følge af forslaget om at 3. klasse fremover er en del af indskolingsgruppen og tilbydes SFO, vil klubtilbuddet fra 1. august 2014 omfatte 4. til 6. klasse (mellemgruppen)

 

Opsamling

Af skemaet nedenfor ses, at SFO har åbent om morgenen og om eftermiddagen. Skoledagen har varierende længde. I indskolingen kl. 8 til 14, i mellemgruppen fra kl. 8 til 14.30 og i overbygningen kl. 8 til 15. Timetallene anført i de blå, grønne og grå felter er angiver de rammer som skolerne skal planlægge elevernes skoledag inden for. Blokkene kan opdeles og placeres efter principper besluttet på den enkelte skole:

 

Overblik 0. til 9. klasse

Kl. 6-8

SFO

 

Indskoling:

0.til 3. klasse kl. 8 til 14

 

 

 

 

 

Mellemgruppen: 4. til 6. klasse kl. 8 til 14.30

 

 

 

 

 

Overbygningen:

7. til 9. klasse kl. 8 til 15.00

Fagopdelt UV

ca. 3 til ca. 4,8 timer om dagen

ca. 15 til ca. 24 timer om ugen

600 til 960 timer om året

Understøttende UV

Op til ca. 1,9 timer om dagen

Op til ca. 9,55 timer om ugen

Op til 382 timer om året

Pauser*

ca. 1,1 til 1,3 timer om dagen

ca. 5,45 til 6,35 timer om ugen

218 til 254 timer om året timer om året

Mandag -torsdag:
14.00-17.00


fredag: 14.00-16.00

 

Klub fra kl. 14.30 alle dage

SFO 0. til 3. kl., klub 4. til 6. klasse

*Bemærk at pauser indgår i elevernes samlede undervisningstid. Der indgår ikke pauser i den fagdelte undervisning

Økonomiske konsekvenser

Udgangspunkt for budgetrammen på SFO-området

I udgangspunktet for implementeringen af folkeskolereformen i Bornholms Regionskommune er det antaget, at antallet af årlige åbne timer i SFO og SFO-klub kan reduceres med 232 timer. Det giver en beregnet samlet budgetreduktion på 2,0 mio. kr. på SFO-området (helårsvirkning). Forudsætningerne her er en fastholdt forældrebetalingsandel og den nuværende faktiske/forventede belægning i de enkelte SFO’ er/klubber i 2013. Derimod er eventuelle dynamiske efterspørgselseffekter ikke medtaget.

 

I forbindelse med det løbende arbejde omkring implementeringen af skolereformen og fremdriften i budgetlægningen for 2014 er der en række nye forhold der potentielt får indflydelse på budgetrammen for SFO-området. Disse forhold beskrives kort i afsnittene nedenfor.

 

Budgetforudsætningerne i budget 2014

 

Budgetforudsætningerne til budget 2014 er blevet opdateret – herunder lavere børnetal. Som led i budgetforliget er forældrebetalingstaksten hævet med 100 kr. 

 

Disse ændringer medfører et mindre fald i den samlede budgetreduktion på SFO-området ved implementeringen af skolereformen, svarende til 1,9 mio. kr. mod forudsat 2,0 mio.kr.

 

Omlægning af SFO- og SFO-klubtilbud

Den foreslåede omlægning af SFO-og SFO-klubtilbud pr. 1/8-2014, hvor SFO-tilbuddet kommer til at omfatte 0. - 3. klassetrin og at SFO-klubtilbud kommer til at omfatte 4.-6. klassetrin medfører, alt andet lige, en forhøjelse af driftsudgifterne på området, og en samtidig stigning i indtægterne fra forældrebetaling.

 

I relation til implementeringen af skolereformen betyder omlægningen, at der vil kunne ske en yderligere reduktion af åbningstiden i SFO-klubberne. Dette afleder en mindre stigning i den samlede budgetreduktion på SFO-området ved implementeringen af skolereformen svarende til 1,4 mio.kr mod forventet 2,0 mio.kr.

 

Forældrebetalingstakst

I beregningerne af udgangspunktet for implementeringen af skolereformen på Bornholm, har det beregningsmæssigt hidtil været forudsat, at forældrebetalingsandelen skal fastholdes (69 procent i SFO og 75 procent i SFO-klub, beregnet som bruttoforældrebetaling i forhold til taxametertildeling pr. barn). Dette indebærer, at reduktionen i driftsudgifterne, som følge af kortere åbningstid, er ledsaget af et forholdsmæssigt fald i den nominelle månedlige forældrebetalingstakst.

 

Omlægningen af SFO-og SFO-klubtilbud vil alt andet lige aflede en rammeudvidelse på SFO-området, der reducerer den potentielle budgetreduktion der tidligere har været antaget anvendt som medfinansiering af det øgede undervisningstimetal i medfør af skolereformen fra 2,0 mio. kr. til 1,4 mio. kr.

 

Lader man derimod forældrebetalingstaksten være nominelt konstant i SFO-klubtilbuddet, vil den samlede budgetreduktion på SFO-området ved implementering af skolereformen, alt andet lige øges og dermed udelukkende være afhængig af ændringen i driftsudgifterne, da der ikke vil være en ændring i forældrebetalingsindtægterne. Forældrebetalingsandelen stiger fra at udgøre 69 procent til 81 procent i SFO og fra 75 procent til 88 procent i SFO-klub. Dette medfører at der alt andet lige kan hentes en budgetreduktion på SFO-området 2,4 mio. kr.

 

Ved at fastholde det nominelle forældrebetalingsbeløb kan de yderligere 0,4 mio.kr. sammenholdt med udgangspunktet anvendes til finansiering af den understøttende undervisning. Ved at fastholde forældrebetalingsandelen vil der omvendt mangle 0,6 mio.kr. i finansieringen af folkeskolereformen sammenholdt med udgangspunktet.   

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

- Med udgangspunkt i Børne- og skoleudvalgets anbefaling i mødet den 24. september 2013 har Økonomi og Analyse beregnet, at den månedlige forældrebetalingstakst vil være 1.153 kr. for en plads i SFO og i 809 kr. for en plads i SFO-klub. Taksterne gælder fra den 1. august 2014.

Med disse takster fastholdes forudsætningerne for budgetforliget for 2014: En rammereduktion på 2,0 mio. kr. på SFO-området, der anvendes til finansiering af det udvidede undervisningstimetal på skoleområdet og indregnet en øget forældrebetaling på 100 kr./ måned, der bidrager med 756.000 kr. til styrkelse af kommunens generelle økonomi.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Høring af modeller til oprettelse af profillinjer ved overbygningsskolerne pr. 1. august 2014

17.02.09A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2013

9

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

10

 

Hvem beslutter

Børne- og skoleudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. februar 2013 en tidsplan og nedsættelse af en arbejdsgruppe, der senest den 1. november 2013 skulle have udarbejdet forslag til, hvordan der kan organiseres profillinjer på 7. til 9. klassetrin på de fire overbygningsskoler. Der er nu udarbejdet to modeller, der er klar til at blive sendt høring.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at :

 

-      de to modeller til oprettelse af profillinjer ved kommunens overbygningsskoler sendes i høring i skolebestyrelserne på de fire almene skoler med høringsfrist torsdag den 24. oktober 2013.

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2013:

Anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Poul-Overlund Sørensen kan ikke anbefale model 2

Sagsfremstilling

Målet med at tilbyde profillinjer i 7. til 9. klasse er, at give eleverne mulighed for at fordybe sig i en faglig retning, samtidigt med, at eleven bliver undervist i de almindelige skolefag.

En arbejdsgruppe bestående af ledelses- og lærerrepræsentanter har udarbejdet to modeller for oprettelse af profillinjer ved kommunens overbygningsskoler: Skole Nord, Paradisbakkeskolen, Hans Rømer Skolen og Rønneskolens tre afdelinger: Åvang, Østre og Søndermark. Arbejdsgruppen har inddraget erfaringer fra 10. Klassecenter Bornholm og Paradisbakkeskolen samt Fredericia Kommune og NTS-center Hovedstaden (NTS-CENTERET, Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed).

 

Arbejdet er mundet ud i to forslag til modeller:

 

Hovedforskellen på de to modeller er, at model 1 har som konsekvens, at eleven vælger, at alle timer læses i profilklassen - enten på egen skole eller ved at skifte skole efter 6. klasse.  Alle fag og alle timer kan tones i forhold til profilens tema.

 

I model 2 forbliver eleven i sin stamklasse og har mulighed for at ”rejse ud” én dag om ugen.

 

Model 1: Egen skole med toning af profilvalg i alle fag

 

Eleven vælger i 6. klasse den faglige toning af undervisningen i overbygningen. Alle elever bliver undervist i alle folkeskolens fag, men fagene tones af den valgte profil. Det vil blive muligt for en elev fra 7. klasse at blive undervist på 9. klasses niveau sammen med elever fra 7., 8. og 9. klasseniveau.

Profildagen er dagen, hvor alle eleverne har de specifikke profilfag, hvor der gives ekstra rum for faglig fordybelse. De andre dage har eleverne de øvrige fag, f.eks. matematik. Matematik kan være tonet på den måde, at en idrætslinje arbejder med matematikopgaver, der har relation til idræt.

Eleverne går i samme profilklasse hele overbygningsforløbet, men med mulighed for klasseskift. Profilklassen er elevernes stamklasse.

 

Elevens valg af profillinje på en anden skole forudsætter, at der er plads på skolen. Valg af en profil uden for egen skole forudsætter skoleskift.

 

Model 2: Stamklasse på egen skole med én ugentlig profildag på egen eller anden skoleafdeling

Eleven følger sin stamklasse gennem 7. til 9. klasse på egen skole. Eleven modtager undervisning i profilfagene på en ugentlig dag på egen eller en anden skole.

 

I det tilfælde, at eleven vælger profilfag på en anden skole, fortsætter eleven sit tilhørsforhold til egen skole de 4 dage i ugen, hvor der undervises i stamklassen.

 

Elevens valg af profil på en anden skole forudsætter, at der er plads i den pågældende profilklasse. Skoleskift er ikke nødvendigt.

 

Fælles for begge modeller

 

Der sker ny klassedannelse efter afslutningen af 6. klasse. Ved hver overbygningsafdeling oprettes det antal 7. klasser, som skolernes elevtal på 6. klassetrin begrunder (op til 28 elever pr. klasse).

 

Skolebestyrelsen udarbejder en procedure for valg af profillinje, herunder information af elever og forældre, introduktion til profillinjerne m.v. Endvidere beslutter skolebestyrelsen principper for klassedannelse og klasseskift på 7. til 9. klassetrin.

 

Tidsplan

Tid 2013

Aktivitet

Ansvarlig

10/10

Høringsmateriale udsendes

KB

(Børne- og Skolesekretariatet udsender)

24/10

Høringsfrist

Børne- og Skolesekretariatet

05/11

BSU behandler modeller til profillinjer efter høring

BSU

20/11

ØKE behandler modeller til profillinjer efter høring

ØKE

28/11

KB beslutter hvilken model for profillinjer, der skal træde i kraft pr. 1. august 2014

KB

 

Økonomiske konsekvenser

Udgangspunktet for både model 1 og 2 er, at pengene følger barnet for så vidt angår elevtaxameterbeløbet. Antallet af elever på de forskellige profillinjer opgøres den 5. september.

 

Elever der skifter skole som følge af profilvalg får dækket udgifterne til skolebuskortet (model 1).

Elever der skal køre til profildagen en dag om ugen (model 2) får dækket udgifterne hertil.

 

Det er skolen, hvor eleven har stamklasse, der administrerer transporten i samarbejde med BAT.

 

Da der ved begge modeller kun gives mulighed for optagelse af elever uden for eget distrikt i det omfang, der er plads på skolen/ i profilklassen vil udgifterne til ekstra buskort/billetter være meget begrænsede.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 24. september 2013

1.
Synopsis - model 1 og 2 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Serviceniveau på det specialiserede område- aflastning og merudgifter - efter høring

00.15.12P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2013

13

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

11

 

Hvem beslutter

Børne og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som central metode til at sikre den politisk styring af det specialiserede socialområde, ønskes og anbefales det (af KL), at der fastlægges et klart og operationelt serviceniveau for ydelserne på området. Herigennem sikres balance mellem de politiske prioriteringer, den faglige indsats i visitationen og de økonomiske rammer.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at:

a)   serviceniveauerne på følgende områder godkendes

-      Merudgifter efter SEL § 41

-      Tabt arbejdsfortjeneste efter SEL § 42

-      Aflastning efter SEL § 52,stk. 3

-      Aflastning efter SEL § 84.

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2013:

a) anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Den enkelte kommune kan inden for gældende lovgivning styre og prioritere opgaveløsning og udgift udvikling, bl.a. gennem fastsættelse af et politisk vedtaget serviceniveau.

Serviceniveauet kan bl.a. beskrive hvornår en borger i kommunen er indenfor målgruppen til at få støtte og sociale ydelser.

Og på hvilket niveau bestemte ydelser tilbydes personer indenfor målgruppen, det kan f.eks. være, hvor meget aflastning kommunen som udgangspunkt tilbyder til en familie med et handicappet barn.

 

Fastlæggelse af et serviceniveau betyder ikke, at der ikke skal tages hensyn i den konkrete sag. Der skal fortsat ske en konkret/ individuel vurdering i forhold til borgerens behov, og kommunen kan ikke lade økonomien bestemme, om et handicappet barn får den nødvendige hjælp.

 

Serviceniveauet handler om at fastlægge retningslinjer for kommunens indsats, og må godt indeholde en målsætning om, at kommunen skal nedbringe f.eks. antallet /  længden af aflastning.

 

Her lægges i første omgang op til at der vedtages serviceniveau på følgende områder:

     Aflastning efter Servicelovens § 52 stk. 3.

     Aflastning efter Servicelovens § 84

     Tabt arbejdsfortjeneste § 42

     Merudgifter § 41.

 

Der vil efterfølgende kontinuerligt blive fremlagt tilsvarende forslag til serviceniveaubeskrivelser for alle foranstaltningstyper på det specialiserede børne- og ungeområde.

 

Serviceniveaubeskrivelsen har været sendt i høring af Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013. Sagen har været sendt i høring i Handicaprådet. og der er indkommet følgende høringssvar:

 

Handicaprådet har på sit møde d. 17. september 2013 haft punktet vedr. ” Serviceniveau på det specialiserede socialområde, aflastning og merudgifter.” i  høring, og har taget sagen til efterretning.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Forslag til struktur for forældreindflydelse og styrelsesvedtægt i Dagtilbud Bornholm efter høring

27.15.04A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2013

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

12

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller 

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen sendte på deres møde den 29.august 2013 forslag til struktur for forældreindflydelse og forslag til ny styrelsesvedtægt i høring.

Indstilling og beslutning

Områdechef for Børn- og Skole indstiller, at:

a)   forslag til samarbejdsmodel for forældreindflydelse godkendes

b)   forslag til ny styrelsesvedtægt med foreslåede ændringer godkendes

c)    struktur og styrelsesvedtægt evalueres i september 2015, til behandling af Børne- og Skoleudvalget oktober 2015

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2013:

Ad a) indstilling anbefales

Ad b) indstilling anbefales

Ad c) indstilling anbefales 

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingerne anbefales

 

Sagsfremstilling

Der er indkommet 5 høringssvar fra henholdsvis forælderådet i Marthas Minde, Børnehuset Søstjernen, Børnehuset Svaneke, Mariehønen Østermarie børnehave og Handicaprådet. Herunder en sammenfatning af indhold i de fem høringssvar

 

Høringssvar fra:

Sammenfatning:

Forældrerådet Marthas Minde

Hvordan bliver de to ”frie” pladser bestyrelsen, under § 2, stk. 2, organiseret og fordelt.

§ 11, stk. 7 står: ”bestyrelsen er sikret repræsentation i ansættelsesudvalg og indstillingsret, ved ansættelse af faglig pædagogiske ledere.”

Kunne repræsentanten i ansættelsesudvalget automatisk blive virksomhedslederen eller en af de andre pædagogiske ledere? 

Forældrerådet Børnehuset Søstjernen

Enige i fordelingen af pladserne i forældrebestyrelsen, god ide med pop-up grupper, vigtigt med et godt informationsniveau ”forældreintra” en forudsætning. Positivt at forældrerådets opgaver og kompetencer er defineret. Omformuler § 9. Bestyrelsens konstituering. Stk. 1, afsnit 2.

Svaneke Børnehus

Syntes forslaget ser spændende ud, glæder os meget, til det fremtidige samarbejde.

Mariehønen Østermarie børnehave

Ønsker maksimum kompetence i de enkelte børnehuse. Man bør aftale tidspunkt for evaluering af modellen. Bekymring om hvor meget indflydelse forældrenetværket i realiteten har i forhold til bestyrelsen, samt om afstanden mellem forældreråd og bestyrelse er for stor. Forælderådet undrer sig over at der i styrelsesvedtægten ikke er formuleret at forældrerådene har mulighed for at invitere andre med til møderne, samt have ret til at holde møder for lukkede døre.

Handicaprådet

Handicaprådet finder, at forslaget er godt gennemarbejdet, og har bemærket sig at brugerne har været inddraget, og man vil spændt følge udviklingen, når forslaget bliver udmøntet i praksis.

Ændring i styrelsesvedtægt på baggrund af høringssvar:

På baggrund af høringssvarende er der i styrelsesvedtægten foretaget følgende tre ændringer:

 

§ 2. stk. 2: Tilføjet denne formulering: ”De to ”frie” pladser, tildeles dem med flest stemmer, når fordelingen af de øremærkede pladser til Mælkebøtten, dagplejen, Rønne og øvrige ø er foretaget”.

 

§ 7.: Tilføjet stk. 7: Forældrerådet kan indbyde andre til at deltage i møderne, såfremt dette er besluttet på et tidligere møde og ført til referat.

 

§ 9. stk. 1: Ændring med ny formulering: ”Hvis fordelingen af valgte forældrerepræsentanter til bestyrelsen, ikke er i overensstemmelse med § 2. stk. 2 for fordeling af pladser til Rønne og øvrige ø, frafalder den valgte repræsentant med færrest stemmer og afgiver sin plads til den med flest stemmer. Eksempel: Hvis der er valgt 3 forældre fra Rønne og 1 forældre fra øvrige ø, er det den valgte fra Rønne med færrest stemmer, der afgiver sin plads til den valgte fra øvrige ø med flest stemmer”.

 

I bilag: ”Forslag til styrelsesvedtægt” er disse markeret med gult.

 

 

 

Kommentarer til forslåede ændringer:

 

§ 11. stk.7 Det forslås at bibeholde formuleringen, så det er op til bestyrelsen at beslutte hvem af dets medlemmer der skal repræsenteres i ansættelsesudvalg.

 

Med forældrerådets beføjelser § 7. er forældrerådet tildelt maksimumskompetence.

 

Jf. §. 7 anses det ikke nødvendigt, at tildele forældrerådet ret til afholdelse af møder for lukkede døre.

 

Forslag om fastsættelse af tidspunkt for evaluering er imødekommet.

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 24. september 2013

1.
Forslag til styrelsesvedtægt med ændringer efter høring (DOCX)

2.
Forslag til struktur for forældreindflydelse (PDF)

3.
Samlede indkomne høringssvar til forslag om struktur for forældreindflydelse og ny styrelsesvedtægt 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Godkendelse af udkast til 4-årig kulturaftale mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet

20.20.00Ø40-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

25-09-2013

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

13

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af udkast til en 4-årig kulturaftale mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet med startdato 1/1 2014.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektør indstiller

a)   At udvalget godkender udkastet til en kulturaftale for perioden 2014-2017 mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, den 25. september 2013:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med udvalgets beslutning af 4. september 2013 er dialogen om en 4-årig kulturaftale med Kulturministeriet genoptaget med henblik på at aftalen kan træde i kraft januar 2014. På baggrund af denne beslutning fremlægges hermed til godkendelse et kulturaftaleudkast, der er formuleret i dialog med det stående politiske fagudvalg, de involverede kulturaktører og projektansvarlige.

Økonomiske konsekvenser

I budgetforliget for budget 2014 er der afsat 334.000 kr. årligt til realiseringen af kulturaftalens indsatsområder, og der forventes et tilskud på 250.000 årligt fra Kulturministeriet. Der forventes således en samlet ramme på 2.336.000 kr. fordelt over 4 år.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget 25. september 2013

1.
Kulturaftaleudkast (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Revision af idrætspolitik

18.20.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

14

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Forslag til revideret idrætspolitik fremsendes til godkendelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a)   At kommunalbestyrelsen godkender den reviderede idrætspolitik.

b)   At politikken sendes i formel høring i Idrætsrådet, Handicaprådet og Ældrerådet inden endelig godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Det anbefales at forslaget til revideret idrætspolitik sendes i høring

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommunes nuværende idrætspolitik blev godkendt af kommunalbestyrelsen 28. august 2008. Af politikken fremgår, at den skulle revideres i 2011.

I januar 2013 fremsendte Bornholms Idrætsråd efter aftale et forslag til en revideret idrætspolitik. Forslaget er blevet drøftet mellem Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, og Bornholms Idrætsråd i flere omgange.

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget besluttede 14. august 2013 at fremsender det reviderede forslag til formel høring og kommunalbestyrelsens godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Forslag til idrætspolitik (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Behandling af høringssvar og endelig vedtagelse af lokalplan nr. 065 og kommuneplantillæg nr. 010 for en udvidelse af Bornholms Aluminium i Nyker

01.02.05P16-0130

Behandling

 

 

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 20. september 2012, at sende forslag til lokalplan nr. 065 for en udvidelse af virksomheden Bornholms Aluminium ApS i Nyker, i 8 ugers offentlig høring. Lokalplanen ledsages af kommuneplantillæg nr. 010. Ved høringsfristens udløb den 30. november 2012 var der indkommet 1 indsigelse til lokalplanforslaget. 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at lokalplan nr. 065 for en udvidelse af virksomheden Bornholms Aluminium ApS i Nyker, og kommuneplantillæg nr. 010, vedtages med mindre ændringer som følge af indsigelsen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 23. september 2013:

Indstilling anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Lokalplanen skal muliggøre en udvidelse af Bornholms Aluminium ApS i Nyker, herunder opførelsen af en ny produktions- og lagerhal i tilknytning til virksomhedens eksisterende bebyggelse. Desuden udlægges området til blandet bolig- og erhvervsformål. En del af lokalplanområdet overføres fra landzone til byzone. Endvidere skal planen sikre etablering af afskærmende beplantning i forhold til Ny Kirke og det åbne land.  

Kommuneplantillægget skal skabe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplan 2009 og forhindre ny bebyggelse på arealet mellem lokalplanområdet og Ny Kirke samt i de dele af lokalplanområdet, der forbliver i landzone.

Der er i offentlighedsfasen indkommet 1 indsigelse til behandling. Indsigelsen er indgivet af Københavns Stift (Stiftsøvrigheden), som varetager kirkelige interesser i forhold til de særlige kulturelle, kulturhistoriske og museale hensyn, der knytter sig til kirkerne og kirkernes omgivelser.

Indsigelsen har form af et veto, jf. planlovens bestemmelser om statslige myndigheders vetobeføjelse mv. Lokalplanforslaget har derfor ikke kunnet vedtages endeligt, før der var opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

På baggrund af en fælles besigtigelse og et forhandlingsmøde i foråret er parterne blevet enige om, at foretage en række ændringer i lokalplanens bestemmelser så den imødekommer Stiftsøvrighedens krav (se nedenfor). 

 

Indsigelse fra Stiftsøvrigheden:

Der gøres indsigelse mod lokalplanforslaget i forhold til dens bestemmelser vedr. ny bebyggelse, herunder bygningens placering og størrelse, materiale- og farvevalg, samt omgivende beplantning.

Indsigelsen begrundes ved, at lokalplanen vil kunne få en væsentlig indvirkning på Ny Kirkes omgivelser og miljø. Heri lægges der særlig vægt på bevarelsen af kirkeindsigtslinjen fra nord, der skal søges bevaret af hensyn til den synsmæssige opfattelse af kirken fra det omgivende land. Dertil kommer beskyttelsen af udsynet fra kirken. Endvidere ønskes skærpede og mere præcise krav i lokalplanens bestemmelser til valg af bygningsmaterialer, farver på tag og facader, og til den omgivende beplantning. Stiftsøvrighedens indsigelse er vedlagt som bilag.

 

Teknik & Miljøs kommentarer

På baggrund af forhandlingen vil Stiftsøvrigheden kunne acceptere den planlagte bygnings placering og størrelse under forudsætning af, at planlægningen ændres på følgende punkter:

•    Hele området udlagt som grønt område skal tilplantes, så området med tiden opnår karakter af skov. Arterne skal bestå at en blanding af løvfældende træer i en maksimal højde, der sikrer at kirkens tag stadig vil være synligt fra nord.

•   Farvevalg på tag og facader revurderes og tilpasses eksisterende bygninger i området, dog skal hvide og meget lyse flader undgås. Taget på produktions- og lagerhallen bør fx have nogenlunde samme mørke farvetone som den eksisterende produktionsbygning og bør fremstå som en rolig tagflade uden solceller og tagvinduer.

•    Svingbanerne for lastbilers adgang til bygningen tegnes ind i lokalplanens kortbilag.

Indsigelsen imødekommes ved at skærpe lokalplanens bestemmelser vedr. ubebyggede arealer/beplantning således at:

Bestemmelse 9.2 ændres og tilføjes ”…, så der dannes en sammenhængende afskærmning mod det åbne land og naboer, jf. bestemmelse 9.3 og 9.4.

Bestemmelse 9.3 ændres og tilføjes ”Derudover skal delområde 3 tilplantes så området med tiden opnår karakter af lysåben skov. Områdets beplantning må ikke overstige en højde på 9 meter, således at kirkens tag fortsat vil være synligt set fra nord.”

Derudover imødekommes indsigelsen ved at skærpe lokalplanens bestemmelser vedr. bebyggelsens ydre fremtræden således at:

Bestemmelse 5.2 ændres til ”Bygningens tag skal udføres som sadeltag uden ovenlysvinduer, solceller eller lignende elementer på bygningens tagflader.”

Bestemmelse 5.5 ændres til ”Bygningens facader, gavle og gavltrekanter skal fremstå i antracitgrå. Døre, porte og vinduesrammer skal holdes i grå nuancer.”

Bestemmelse 5.6 ændres til ”Bygningens tag skal fremstå i en mørkegrå nuance, tilpasset farven på den eksisterende produktionsbygnings tag.”

Desuden indtegnes svingbanerne for lastbilers adgang til bygningen på lokalplanens kortbilag.

 

 

Sammenfattende § 9-redegørelse

Teknik & Miljø har udarbejdet en sammenfattende § 9-redegørelse, efter reglerne i miljøvurderingsloven. Her redegøres der for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvordan miljørapporten og indsigelser modtaget i høringsperioden, er taget i betragtning, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, der også har været overvejet, samt hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen.

Dermed udgør § 9-redegørelsen en del af indsigelsesbehandlingen og er udarbejdet ud fra en antagelse om at de nævnte ændringer vedtages. Redegørelsen er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 23. september 2013

1.
Lokalplanforslag nr. 065 og kommuneplantillæg nr. 010 (PDF)

2.
Indsigelse fra Stiftsøvrigheden (PDF)

3.
§ 9-redegørelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Indsigelsesbehandling og endelig vedtagelse af lokalplanforslag nr. 073 for et erhvervsområde ved Industrivej i Nexø

01.02.05K04-0090

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelse besluttede den 27. juni 2013 at offentliggøre et lokalplanforslag for et erhvervsområde ved Industrivej i Nexø.

Lokalplanen har nu været i 8 ugers offentlighøring og der er i høringsperioden fra den 2. juli 2013 til den 2. september 2013 indkommet 1 indsigelse, samt en række anbefalinger fra Vejdirektoratet.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at lokalplan nr. 073 vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af indsigelsesbehandlingen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 23. september 2013:

Indstilling anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Den gældende lokalplan nr. 3 ”Industriområde Nexø” fra 1979, er med tiden overhalet af udviklingen i området, idet lokalplanen kun tillader lettere industri- og værkstedsvirksomhed samt lagervirksomheder.

Lokalplanområdet har over årene udviklet sig til også at rumme handelsvirksomheder som autoforhandlere, byggemarked, have- og plantecenter m.m.

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med den faktiske anvendelse, og for at tilgodese fremtidige behov, indeholder denne lokalplan, ligesom lokalplan nr. 3, mulighed for anvendelse til lettere industri- og værkstedsvirksomheder samt lagervirksomhed, men er tilføjet muligheden for anvendelse til særligt pladskrævende varegrupper. Nærværende lokalplan nr. 073 afløser lokalplan nr.3.

 

 

Indsigelsen

Naturstyrelsen

Naturstyrelsen gør opmærksom på at planen, jf. statslige interesser i kommuneplanlægningen, skal fastsætte det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i området.

 

Teknik og Miljøs kommentar til indsigelsen

For at imødekomme Naturstyrelsens indsigelse anbefales det at lokalplanens bestemmelse ”Bebyggelsens omfang og placering” suppleres med følgende bestemmelser:

4.5              Det fastlægges at den samlede ramme for detailhandel i lokalplanområdet er 10.000 m².

4.6              Den enkelte butik i området må ikke overstige et bruttoetageareal på 5.000 m².

 

Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har ikke gjort indsigelse, men fremkommet med en række anbefalinger:

 

1. Vejdirektoratet har konstateret, at lokalplanforslaget redegørelsesafsnit ”forhold til anden

Planlægning” ikke indeholder oplysninger om planforslagets forhold til vejloven og om

myndighedsforholdet til de veje, som lokalplanområdet grænser op til.

2. Det anbefales at den tinglyste byggeline fra vejmidte på 20 m erstatter lokalplanforslaget

byggeline på 13 m fra Andersen Nexø Vej, samt at det af byggelinje omfattede areal friholdes

for faste anlæg herunder skilte, pyloner samt oplag eller lignende.

3. Det anbefales at skiltning som ønskes opsat på bygninger mod det åbne land bliver

forhåndsvurderet i forhold til Naturbeskyttelseslovens § 21.

4. Henleder opmærksomheden på, at såfremt der ønskes vejadgang til parceller indenfor 50 m

fra rundkørslen/Andersen Nexø Vej forudsætter dette dispensation fra vejlovens

adgangsbestemmelser.

 

Teknik og Miljøs kommentar til anbefalingerne

Ad 1.         Det anbefales at redegørelsesafsnittet vedr. ”forhold til anden planlægning” tilføjes: Vejdirektoratet er vejbestyrelse for Andersen Nexø Vej

Ad 2.         Det anbefales at § 4.4 ændres fra ”Der fastlægges en byggelinje til Andersen Nexø Vej på 13 meter og 10 m til Langedebyvej” -til -”Der fastlægges en byggelinje til Andersen Nexø Vej vejmidte på 20 meter og 10 m til Langedebyvej” (Dette får ingen indflydelse for grundens udnyttelse).

§ 8.1 ændres fra ”Arealet mellem byggelinjen og skel til Andersen Nexøvej må ikke anvendes til oplag eller lignende…..” –til-  ”Arealet mellem byggelinjen og skel til Andersen Nexøvej skal friholdes for faste anlæg herunder skilte, pyloner samt oplag eller lignende…..”.

Ad 3.         Det anbefales at redegørelsesafsnittet vedr. ”Tilladelser fra andre myndigheder” tilføjes: at skiltning som ønskes opsat på bygninger mod det åbne land skal forhåndsvurderes i forhold til Naturbeskyttelseslovens § 21.

Ad 4.         Det anbefales at redegørelsesafsnittet vedr. ”Tilladelser fra andre myndigheder” tilføjes: såfremt der ønskes vejadgang til parceller indenfor 50 m fra rundkørslen/Andersen Nexø Vej forudsætter dette dispensation fra vejlovens adgangsbestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 23. september 2013

1.
Ang. forslag til lokalplan nr. 073 ikke-indsigelse NST-123-400-00024 (MSG)

2.
Vejdirektoratets bemærkniner til forslag til lokalplan nr 073 for erhvervsområde ved Industrivej i Nexø (PDF)

3.
LP 073 PDF (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Anlægsbevilling til energirenovering i kommunale bygninger - tillægsbevilling til energioptimering og renovering af belysning i skoler

82.09.01Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

BRK Ejendomsservice søger om medfinansiering fra kvalitetsfondsmidlerne til udskiftning af belysning og etablering af tidssvarende energistyring i klasseværelserne i hhv. Rønneskolens tre afdelinger Åvang, Østre og Søndermark, Hans Rømer Skolens afdeling Aaker og Paradisbakkeskolens afdeling Nexø.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

c)    at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2.147.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til energirenoveringsprojektet Intern ESCO herefter udgør 33.393.500 kr.

d)   at tillægsbevillingen finansieres med 2.147.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 23. september 2013:

Indstilling anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

I forbindelse med Intern ESCO-projektets energiscreening af kommunens skoler er det konstateret, at belysningerne i klasseværelserne – for hovedpartens vedkommende – er af ældre dato og er nedslidte. Mange armaturer er 30-40 år gamle, hvorfor lysudbyttet er væsentligt nedsat og reservedele ikke længere kan skaffes. Omkostningerne til reparationer og enkeltstående udskiftninger vil i de kommende år blive væsentlig forøgede, og vil ikke vil kunne afholdes inden for de eksisterende driftsbudgetter.

En beregning på udskiftning af alle armaturer i de aktuelle klasseværelser til nutidig LED-belysning, hvor besparelser på el-forbrug, forbedret styring, løbende udskiftning af lyskilder og reparation er medtaget, viser en simpel tilbagebetaling på ca. 20 år.

Udgiften til en samlet udskiftning af belysningerne og ændring af installationerne med ny styring udgør 4.294.000 kr., hvoraf halvdelen kan finansieres af rådighedsbeløbet som er afsat til Intern ESCO-projektet.

En medfinansiering fra kvalitetsfondsmidlerne vil derfor skulle udgøre 2.147.000 kr., således at simpel tilbagebetalingstid - for den interne investering – kommer ned på ca. 10 år.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. juni 2012 en samlet anlægsbevilling på 30.800.000 kr. til energirenoveringsprojektet Intern ESCO, som vedrører energirenovering i kommunale bygninger. Projektet administreres af BRK Ejendomsservice.

Det forventes at kommunalbestyrelsen på mødet den 19. september 2013 godkender en udvidelse af anlægsbevillingen til Intern ESCO-projektet med 446.500 kr. i forbindelse med renovering af 5 ventilationslæg. Den samlede anlægsbevilling vil herefter udgøre 31.246.500 kr.

 

Der søges i denne sag om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 2.147.000 kr. til udskiftning af belysningen i udvalgte klasser på henholdsvis Rønneskolens afdelinger Søndermark, Østre og Åvang, Hans Rømer Skolens afdeling Aaker og Paradisbakkeskolens afdeling Nexø. Tillægsbevillingen kan finansieres af kvalitetsfondsmidlerne.

 

Med denne yderligere forhøjelse med 2.147.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne, vil den samlede anlægsbevilling Intern ESCO-projektet herefter udgøre 33.393.500 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Skema C - boligbyggeri på Gartnerigrunden, Tejn nu DVB Parken, afd. 9, Østersøparken.

03.02.14S55-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

18

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 6. december 2005 skema B vedr. 21 nye almene ældreboliger på Gartnerigrunden i Tejn, der opføres af DVB Parken.

Anlægsbyggeriet er nu afsluttet og Boligkontoret Danmark har på vegne af DVB Parken fremsendt byggeregnskab, revideret af Bornholms Revision samt skema C.

Denne sag vedrører myndighedsbehandling og godkendelse af skema C.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

a)   At skema C godkendes

b)   At forhøjelse af huslejen med 12,- kr. pr. m² i forhold til den i skema B godkendte husleje godkendes

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Boligkontoret Danmark har den 2. juli 2009 fremsendt skema C vedr. opførsel af 21 almene ældreboliger for DVB Parken på Gartnerigrunden i Tejn nu Østersøparken, DVB Parken, afdeling 9.

Byggeregnskabet er udarbejdet med skæring pr. 15. april 2007 og udviser en samlet anlægsudgift på 26.365.494 kr. mod den godkendte anlægsudgift i skema B på 25.815.000. Der er således en samlet merudgift på 550.494 kr.

Merudgiften til byggeriet skyldes primært etablering af 2 stk. elevatorer i bebyggelsen til en samlet værdi af ca. 356.000 samt øgede udgifter som følge af nødvendigt leverandørskift undervejs i byggeperioden.

Den samlede anskaffelsessum i skema C kan opgøres til ca. 16.116 kr. pr. m², hvilket stadig ligger væsentlig under rammebeløbet for almene ældreboliger, der på tidspunktet for godkendelse af skema B lovbestemt udgjorde 17.740 kr. pr. m².

Som følge af den forøgede anskaffelsessum vil merudgifterne medføre en forhøjelse af den i skema B godkende husleje med 12,- kr. pr. m² til 842,- kr. pr. m² svarende til en huslejestigning på mellem 60 og 90 kr. pr. bolig pr. måned.

    

Økonomiske konsekvenser

                                                                         Skema C                          Skema B

 

Den samlede anskaffelsessum er opgjort til i alt    26.365.494 kr.                  25.815.000 kr.

 

Anskaffelsessummen finansieres på følgende måde:

Kreditforeningslån                                              23.992.494 kr.                  23.491.600 kr.

Beboerindskud 2 %                                                 527.400 kr.                     516.300 kr.

Kommunal grundkapital bidrag 7 %                      1.845.600 kr.                  1.807.100 kr.

 

Det vil i forhold til skema B give Bornholms Regionskommune en merudgift på 38.500 kr. til grundkapitalindskuddet, som afholdes over balanceforskydninger og optages som tilgodehavende i kommunens status.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Byggeregnskab - Gartnerigrunden - DVB Parken (PDF)

2.
Skema C - Gartnerigrunden - DVB Parken (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Skema C - boligbyggeri på Borgergade, Rønne, nu DVB Parken, afd. 8, Centrumparken

03.02.14S55-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 2. juli 2003 skema B vedr. 10 nye almene boliger beliggende Borgergade, Rønne, der opføres af DVB Parken.

Anlægsbyggeriet er nu afsluttet og Boligkontoret Danmark har på vegne af DVB Parken fremsendt byggeregnskab, revideret af Bornholms Revision samt skema C.

Denne sag vedrører myndighedsbehandling og godkendelse af skema C.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

A)     At skema C godkendes

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Boligkontoret Danmark har den 2. juli 2009 fremsendt skema C vedr. opførsel af 10 almene boliger for DVB Parken på Borgergade, Rønne nu Centrumparken, DVB Parken, afdeling 8.

Byggeregnskabet er udarbejdet med skæring pr. 30. april 2004 og udviser en samlet anlægsudgift på 12.583.877 kr. mod den godkendte anlægsudgift i skema B på 12.585.900. Der er således en samlet mindre udgift på 2.023 kr.

Økonomiske konsekvenser

                                                                         Skema C                          Skema B

 

Den samlede anskaffelsessum er opgjort til i alt    12.583.877 kr.                  12.585.900 kr.

 

Anskaffelsessummen finansieres på følgende måde:

Kreditforeningslån                                              11.451.277 kr.                  11.453.000 kr.

Beboerindskud 2 %                                                 251.700 kr.                     251.800 kr.

Kommunal grundkapital bidrag 7 %                         880.900 kr.                     881.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Byggeregnskab - Centrumgården - DVB Parken (PDF)

2.
Skema C - Centrumgården - DVB Parken (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Godkendelse af regnskab og budget for de Kommunale almene pleje- og handicapboliger

82.00.00Ø00-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

20

 

Hvem beslutter

Økonomi og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet regnskab 2010 og 2011 for De Kommunale Almene Ældre- og Handicapboliger samt lavet budget for 2012-2014. På grund af længere tid uden lejestigninger lægges der op til lejestigninger i flere af afdelingerne, som skal varsles med 3 måneder på baggrund af budget for 2014.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

A.   at regnskab 2010 med budget 2012 godkendes for afdelingerne Slottet, Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, Aarsdale/Svaneke.

B.   at regnskab 2011 med budget 2013/2014 godkendes for afdelingerne Slottet, Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, Aarsdale/Svaneke, Stenbanen og Nexøhuset.

  

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet regnskab for 2010 og 2011 samt budget for 2012-2014 for De kommunale almene Pleje- og Handicapboliger. Bestyrelsen for De kommunale almene Pleje- og Handicapboliger godkendte på deres møde d. 24. september 2013 regnskaberne og budgetterne.

Der er valgt at lave budget 2014 på baggrund af regnskab 2011, for at kunne varsle huslejestigning pr. 1. januar 2014 og dermed få driften til at balancere i 2014.

 

Lejen steg generelt sidst 1. juni 2009. For lejerne på Slottet, Klintebo og Røbo er lejen senest reguleret 1. marts 2010. Derfor er der denne gang tale om større lejestigninger. Blandt andet i det der har været stigende låneomkostninger i perioden. Låneomkostningerne udgør i gennemsnit 50 % af huslejen. 

 

Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

 

Boligydelsen (et tilskud til huslejen som beboerne kan søge) vil for de flestes vedkommende stige som følge af huslejestigning og dermed kompensere for noget af huslejestigningen. Boligydelsen er individuelt beregnet og afhænger af indkomst, formue og lejevilkår. Det er derfor ikke muligt at sige noget generelt om, hvor meget boligydelsen vil kompensere.

 

Den økonomiske udvikling i alle afdelinger vil her kort blive beskrevet. Udviklingen er nærmere beskrevet i det bilag, som hedder ”Kort forklaring til regnskab og budget”.

Slottet

I 2010 og 2011 er der begge år overskud på driften. Driften følger i hovedtræk det budget, der er lagt. Der forventes et underskud på budget 2013 og 2014 og det skyldes, at afdeling B1 lukkede 31. maj 2013. Der har manglet lejeindtægter fra 1/6-2013 for de 19 lejligheder, mens der fortsat er udgifter til lån og drift af bygningen. I foråret 2014 lukker de sidste 2 afdelinger på Slottet. Der foreslås ingen lejestigning på Slottet.

Nylars

I 2010 og 2011 er der begge år overskud på driften. Driften følger i hovedtræk det budget, der er lagt.

Som følge af stigende udgifter til lån, el, vand og varme samt almindelige prisstigninger vil driften ikke fremadrettet balancere og derfor foreslås en huslejestigning på 8,5% i 2014. Det svarer til en månedlig stigning mellem 470-600 kr. for hver lejer.

Aabo

Både i 2010 og 2011 er der et større underskud pga. stigende omkostninger til lån, el, almindelig vedligeholdelse og tab ved fraflytning, færre renteindtægter end forventet.

Som følge af den manglende balance mellem udgifter og indtægter foreslås en lejestigning på 9,6% for de eksisterende 44 lejligheder. Lejestigningen svarer til mellem 519-664 kr. pr. måned. Der foreslås en lejestigning på 11% svarende til 652,75 kr. pr. måned for de 10 nybyggede lejligheder på Kuleborgvej 10.

Røbo/Klintebo

Både i 2010 og 2011 er der et større underskud pga. stigende omkostninger til lån, el, vand, varme, planlagt vedligeholdelse. Installation af fjernvarme på Klintebo har været dyrere end forventet. Der har ikke været tilstrækkelig opsparing og derfor er denne meromkostning, taget på årets drift.

Som følge af den manglende balance mellem udgifter og indtægter foreslås en lejestigning på 14,2% svarende til 683 kr. pr. måned for de eksisterende 47 lejligheder og 7,5% svarende til 473 kr. pr. måned for de 4 lejligheder i Stjernehuset.

Der er oparbejdet et større underskud i boligerne på Klintebo og Røbo. Der er ikke indarbejdet afvikling på underskuddet i budgettet. Underskuddet er så stort, at det skal undersøges, hvilke andre muligheder der er for at finansiere det, og hvilke huslejekonsekvenser det vil få.

Aarsdale og Svaneke

I 2010 er der et mindre underskud, mens der i 2011 er mindre overskud. Driften følger i hovedtræk det budget, der er lagt.

Svaneke Plejecenter lukkede 16. januar 2012 og der har manglet lejeindtægter siden, mens der fortsat er udgifter til lån og drift af bygningen. Der forventes derfor et underskud på budget 2013 og 2014 som følge af lukning af Svaneke Plejecenter. Dette underskud dækkes af BRK.

Aarsdale Plejecenter lukker i foråret 2014. Der foreslås ingen lejestigning på Aarsdale Plejecenter

 

Stenbanen

Regnskab 2010 er godkendt af Kommunalbestyrelsen på mødet i december 2011.

Der er et stort overskud i 2011 og det skyldes en låneomlægning i 2011, som betød en reduktion i ydelsen for beboerne. Årets overskud er tilbagebetalt til lejerne i 2012 som følge af lejenedsættelsen godkendt af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med regnskab 2010/budget 2012.

Som følge af, at et nyt fælleslokale tages i brug 1. marts 2014 og stigende låneomkostninger foreslås en lejestigning på 2,98% svarende til 167 kr. pr. måned.

Nexøhuset

Lejlighederne på Nexøhuset stod færdige 1. september 2011 og regnskab for 2011 er for de sidste 4 måneder af 2011. Der er et større overskud i 2011, som skyldes mindre omkostninger til lån. Der betales kun byggelånsrenter i 2011, fordi realkreditlånet først hjemtages i 2012.

På grund af stigende låneomkostninger og større omkostninger til el, vand og varme på fællesarealerne foreslås en lejestigning på 10,02% i 2014 for at få driften til at balancere, svarende til 607 kr. om måneden.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen, boligernes drift skal hvile i sig selv

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Kort forklaring regnskab og budget (PDF)

2.
Slottet regnskab 2010 og budget 2012 (PDF)

3.
Slottet regnskab 2011 og budget 2013 (PDF)

4.
Nylars regnskab 2010 og budget 2012 (PDF)

5.
Nylars regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)

6.
Aabo regnskab 2010 og budget 2012 (PDF)

7.
Aabo regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)

8.
Klintebo/Røbo regnskab 2010 og budget 2012 (PDF)

9.
Klintebo/Røbo regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)

10.
Aarsdale/Svaneke regnskab 2011 og budget 2013 (PDF)

11.
Stenbanen regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)

12.
Nexøhuset regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

21   Analyse af øens uddannelsessystem og evaluering af Bornholms Akademi

54.00.00P23-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

14

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

21

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Vækstforum har i forbindelse med indgåelse af udviklingskontrakt med Bornholms Akademi ønsket at iværksætte en evaluering og drøftelse af akademiets opgaveportefølje, som skal ses i sammenhæng til hele det bornholmske uddannelsessystem.

Evalueringen skal også se på forholdet mellem offentlig og privat brug af uddannelser samt på rammebetingelserne for uddannelser på Bornholm. (Referat fra møderne i Vækstforum d. 28/11-11 og 26/11-12).

 

Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har udarbejdet et tilbud på 216.517 kroner for denne analyse/evaluering.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-      at Bornholms Vækstforum godkender iværksættelse af arbejdet med en analyse af rammebetingelserne og udviklingsmulighederne for videregående uddannelser på Bornholm, herunder en evaluering af Bornholms Akademis opgaveportefølje i relation til Vækstforums bevilling

-      at Vækstforum indstiller et max beløb til Økonomi- og Erhvervsudvalget for udarbejdelse af analysen, der tages fra uddannelsespuljen under de regionale udviklingsmidler

-      at der udpeges en Vækstforum-repræsentant til en styregruppe for evalueringsarbejdet

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Vækstforum godkendte iværksættelse af analysen og valgte Laust Joen Jacobsen som Vækstforums medlem af styregruppen for evalueringen.

Indstillingen om finansiering blev anbefalet videresendt til Økonomi- og Erhvervsudvalget med et max. beløb på 216.000 kr., der tages fra uddannelsespuljen under de regionale udviklingsmidler

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Godkendt

Sagsfremstilling

 

Overordnet skal evalueringen tilvejebringe aktuel viden der giver grundlag for en drøftelse af akademiets opgaveportefølje, i forhold til udfordringerne i det bornholmske uddannelsessystem, herunder den forventede demografiske udvikling med færre uddannelsessøgende.

Evalueringen vil tage udgangspunkt i private og offentlige virksomheders behov for uddannelser på det kompetence-/meriterende niveau og de bornholmske uddannelsesinstitutioners muligheder for at levere på kort og lidt længere sigt.

Jf. prognoser vil både det private og offentlige arbejdsmarked om ikke så mange år mangle kvalificeret arbejdskraft pga. demografien og ændrede kompetencebehov. Derfor er der behov for viden om hvordan uddannelsesområdet ”spiller sammen”.

 

På baggrund af sekretariatets kommissorium, har CRT udarbejdet et evalueringsoplæg, der omfatter tre delanalyser:

 

  1. En evaluering af, hvordan Bornholms Akademi gennem 12 års virke har arbejdet for at fremme det videregående uddannelsestilbud på Bornholm herunder en vurdering af akademiets hidtidige funktion, opgaveportefølje og opgavevaretagelse.

  2. En undersøgelse af den uddannelsespolitiske udfordring på Bornholm, set gennem en statistisk fremskrivning samt set fra uddannelsesledernes og aftagernes side.

  3. De uddannelsespolitiske rammer og muligheder set i et nationalt og i et yderområdeperspektiv.

 

Datakilderne vil spænde over CRT’s regionale model for erhverv og beskæftigelse SAM-K/LINE, kvalitative interviews samt diverse dokumenter (fx strategi, handlingsplaner, etc.)

 

Analysen vil samlet munde ud i et antal mulige modeller for, hvordan Bornholms Akademis funktioner kan varetages i fremtiden. Modellerne skal udvikles i fællesskab med de uddannelsespolitiske aktører på Bornholm, herunder naturligvis ledelsen af Bornholms Akademi.

 

Opgaven kan påbegyndes umiddelbart og afsluttes med aflevering af slutrapport og

fremlæggelse på Bornholms Vækstforums første møde i 2014.

 

Der foreslås nedsat en styregruppe med repræsentation af Vækstforum, Bornholms Akademi, Campus Bornholm, Regional Udvikling/BRK og Vækstforumsekretariatet.

 

Baggrundsinfo

Bornholms Vækstforum bidrager med 750.000 kr. årligt til Bornholms Akademis udviklingsopgaver på det videregående uddannelsesområde. Derudover finansieres Akademiets daglige drift af en bevilling på finansloven via Undervisningsministeriet på 1,2 mio. kr. årligt. Herudover kan akademiet jf. vedtægterne udføre indtægtsdækket virksomhed. Akademiet blev oprettet i 2001 af det tidligere Bornholms Amt.

Økonomiske konsekvenser

Jf. tilbuddet forventer CRT at kunne løse opgaven inden for en beløbsramme på 216.517 kr. eksklusiv moms. Prisen afhænger dog af den endelige fastlæggelse af analysens indhold. Udgiften vil kunne finansieres via uddannelsespuljen under de regionale udviklingsmidler. Vækstforumsekretariatet er i dialog med CRT om, hvordan prisen kan reduceres.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. september 2013

1.
Tilbud fra CRT (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Proces for "Grøn omstilling - grønne forretningsmodeller"

24.10.00G01-0140

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

16

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

22

 

Hvem beslutter

Vækstforum beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Resumé

Staten har igangsat et initiativ om udvikling af grønne forretningsmodeller hos virksomheder. Staten finansierer fase 1, som er en screening af virksomheder, og der lægges op til, at de regionale vækstfora kan finansiere fase 2 med op til 1 mio. kr. til test og implementering af de udviklede grønne forretningsmodeller for de virksomheder, som ligger inden for de enkelte regioner.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller

 

-       at sekretariatet bemyndiges til at være høringspart i forhold til de virksomhedsprojekter, Erhvervsstyrelsen udvælger til fase 1

-       at ansøgninger til fase 2 til initiativet Grønne forretningsmodeller skal ligge inden for Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, og skal leve op til de samme krav som andre ansøgere

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Indstillingen blev godkendt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Godkendt

Sagsfremstilling

På finansloven 2013 er der afsat 10 mio. kr. til et statsligt initiativ ”Grøn omstilling -

Grønne forretningsmodeller”. Initiativet indgår også i Vækstforums Vækstpartnerskabsaftale 2013 med regeringen.

 

Formålet med Grønne forretningsmodeller er, at virksomhederne kan udvikle og implementere en forretningsmodel, der sikrer en mindre påvirkning af miljøet og samtidig kan sikre virksomhederne en større omsætning og udvidet business case, som giver dem konkurrencefordele. Erhvervs- og Vækstministeriet er ansvarlig for gennemførelse af initiativet, der er opdelt i to faser. Erhvervsstyrelsen finansierer fase 1, hvortil der er afsat 10 mio. kr. I fase 1 udarbejder virksomhederne en business case og en skitse til en grøn forretningsmodel. Fase 1 er åben for alle interesserede virksomheder, og de vil blive rekrutteret af en facilitator fra Deloitte udvalgt af Erhvervsstyrelsen. Vækstforum forpligter sig til at hjælpe med rekrutteringen gennem fx brancheorganisationer, regionale netværk, klynger. Dette arbejde foreslås uddelegeret til Vækstforumsekretariatet, som vil trække på relevant viden hos de bornholmske erhvervsfremmeaktører. Virksomhederne vil blive screenet for deres potentiale for udvikling af en grøn forretningsmodel, og Vækstforum vil blive hørt i forbindelse med udvælgelsen af virksomheder. Det foreslås, at sekretariatet bemyndiges til i den forbindelse at afgive høringssvar på Vækstforums vegne. På landsplan håber Erhvervsstyrelsen at få ca. 90 ansøgninger til fase 1 at vælge imellem, hvoraf der kan udvælges ca. 30 til gennemførelse af fase 1.

 

I fase 2 vil der ske en udvikling, test, tilpasning og implementering af den grønne forretningsmodel udviklet i fase 1. Fase 2 ventes som udgangspunkt medfinansieret af de regionale udviklingsmidler. Dog har Bornholms Vækstforum mulighed for at medfinansiere med regionalfondstilskud forudsat, at det er i overensstemmelse med strukturfondsprogrammet, hvilket alt tyder på.

 

Bornholms Vækstforum udvælger de evt. bornholmske virksomheder, der går videre til fase 2. Vækstforumsekretariatet foreslår, at denne udvælgelse foregår på lige vilkår med alle andre ansøgninger til Vækstforum. Det betyder, at virksomheder, der ønsker at gå videre i fase 2, ansøger Vækstforum, og ansøgningen vil blive vurderet med udgangspunkt i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi ud fra dens effekt. Virksomheder kan modtage op til 50 % i støtte og maksimalt 1 mio. kr. i tilskud i fase 2. Evt. bevillinger i fase 2 vil først ligge i sidste halvdel af 2014.

Økonomiske konsekvenser

I første omgang ingen.

Under fase 2 kan Bornholms Vækstforum modtage ansøgning fra en virksomhed om 50 % tilskud på op til 1 mio. kr., som Bornholms Vækstforum kan vurdere på lige vilkår med alle andre ansøgninger og evt. medfinansiere enten med regionale udviklingsmidler eller evt. regionalfondsmidler.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Grøn Vækst - udvidelse af indikativ ramme for Bornholms Grøn Vækst program

24.00.00Ø39-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

18

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

23

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum orienteres

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Resumé

Bornholms Grøn Vækst program er pr. 30/6-13 lukket for ansøgninger. Der indkom i alt 4 ansøgninger, som er sendt videre til legalitetskontrol i NaturErhvervsstyrelsen. Den sidst indkomne ansøgning overskred den bornholmske indikative ramme med 8.258.850,- kr. Det er lykkedes vækstforumsekretariatet at få overført 8,3 mio. kr. fra Region Hovedstadens Grøn Vækst program således, at der er skabt mulighed for, at alle de indkomne ansøgninger fra Bornholm kan imødekommes.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

          at orienteringen tages til efterretning.

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Ved sidste Vækstforumsmøde 3. juni 2013 blev der under punktet ”Siden sidst” informeret om, at der var modtaget i alt 4 Grøn Vækst ansøgninger på i alt 17.388.850 kr. således, at der var 311.150 kr. tilbage af det bornholmske Grøn Vækst program, såfremt alle ansøgninger blev bevilget som ansøgt (de er stadig under sagsbehandling for legalitetskontrol hos NaturErhvervsstyrelsen). De to senest modtagne ansøgninger var dog stadig under regional sagsbehandling i vækstforumsekretariatet med henblik på at blive forelagt Vækstforums formandskab inden fristen 30. juni 2013, hvorefter der blev lukket for flere ansøgninger under denne landdistriktsprogramperiode. Under den afsluttende sagsbehandling viste det sig, at det ene projekt – en oplevelsessti mellem Døndalen og Gudhjem kunne medfinansieres af et langt større beløb, hvis tilskudsrammen var til det.

 

Bornholms Vækstforums formandsskab har derfor i alt indsendt følgende projekter via LAG Bornholm:

 

 

Grøn Ring omkring Rønne                    5.458.850 kr.

Melstedgård Madkulturhus                    2.000.000 kr.

Info-Net standere                              1.000.000 kr.

Oplevelsessti Døndal-Gudhjem            17.500.000 kr.

Til sidstnævnte ansøgning er der knyttet en kommentar om, at Oplevelsesstil Døndal-Gudhjem projektet er lavest prioriteret, og da Bornholms andel af den samlede indikative ramme med dette projekt overskrides med 8.258.850 kr. er der til denne sag anbefalet at indstille et beløb op til den samlede bornholmske Grøn Vækst ramme.

 

Det pågældende projekts budgetudvidelse er skruet sådan sammen, at det ikke påvirker det kommunale budget.

 

Tildelingerne af regionernes samlede indikative rammer har været konkurrenceudsat således, at hver region har skullet udfærdige et program som NaturErhvervsstyrelsen har vurderet ud fra nogle objektive kriterier og fordelt tilskudsmidlerne herefter. Den 7. nov. 2011 blev Region Hovedstaden/Bornholm meddelt i et fælles brev, at NaturErhvervstyrelsen havde reserveret en samlet indikativ ramme på 32,2 mio. kr., heraf 14,5 mio. kr. til Region Hovedstaden, bortset fra Bornholm og 17,7 mio. kr. til Bornholms Vækstforum i forbindelse med udmøntning af 280 mio. kr. puljen. Således er Bornholm og Region Hovedstaden vurderet som en samlet region i konkurrence med de øvrige regioner. Da Region Hovedstaden ikke har kunnet iværksætte ansøgninger for mere en 6 mio. kr. har Bornholms vækstforumsekretariat derfor arbejdet intenst med en løsning på at få overført 8,3 mio. kr. til Bornholms grøn vækst program således, at Region Hovedstadens overskydende midler ikke skulle fordeles mellem de øvrige regioner eller returneres til EU.

 

Dette er Region Hovedstaden indforstået med og har ligesom Bornholm indsendt programændring til NaturErhvervsstyrelsen gående på denne overførsel. NaturErhvervsstyrelsen har godkendt de respektive programændringer den 6. september 2013.

Økonomiske konsekvenser

At NaturErhvervsstyrelsen kan bevilge 8,3 mio. kr. ekstra til Grøn Vækstprojekter på Bornholm.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. september 2013

1.
Grøn Vækst programændring 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Præsentation og drøftelse af "Vækstanalyse Bornholm"

24.10.00P20-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

23

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

24

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum drøfter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Resumé

Vækstforum har bestilt en ”Vækstanalyse”, der skal identificere det bornholmske erhvervslivs udviklingspotentiale. Analysen, der er udarbejdet af Teknologisk Institut (TI) samt Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), vil blive præsenteret på mødet, og der vil blive lagt op til diskussion af analysens resultater.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

          at Vækstanalysens resultater drøftes med henblik på mulige anbefalinger til arbejdet      med ny erhvervsudviklingsstrategi, der vil blive samlet i en Stafet til det nye     Vækstforum.

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Drøftedes. Sekretariatet vil nu arbejde videre med anbefalingerne fra analysen samt konklusionerne fra dagens møde, og få dem indarbejdet i Stafetten fra det nuværende Vækstforum til det nye Vækstforum.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

”Vækstanalyse Bornholm” giver opdateret viden om de udfordringer og behov, de bornholmske virksomheder står overfor. Analysen vurderer samtidig, hvordan erhvervslivets udfordringer hidtil har været og fremover kan afspejle sig i udformningen af den bornholmske erhvervsudviklingsstrategi.

 

I arbejdet med analysen er der gennemført spørgeskemaundersøgelse med 209 virksomheder (ud af 326 mulige) med det formål at få en samlet karakteristik af virksomhedernes vækstpotentialer samt af de udfordringer, de står overfor.

 

Der er også gennemført interviews med 18 vækstvirksomheder og potentielle vækstvirksomheder for at afdække, hvordan disse virksomheder forretningsmæssigt forholder sig til de lokale og globale ramme- og vækstvilkår – samt disse virksomheders brug af og holdning til erhvervsfremmesystemet, med henblik på at afdække vækstpotentialer og succesfaktorer.

 

I forlængelse af præsentationen vil Vækstanalysens resultater blive drøftet med afsæt i følgende spørgsmål:

-      Hvilke forudsætninger og ressourcer har det bornholmske erhvervsliv for at kunne tage fremtidig konkurrence op?

-      Hvordan bruger bornholmske virksomheder rådgivere, erhvervsfremmesystemet og andre virksomheder i deres stræben efter udvikling og vækst?

-      Hvordan har den nuværende erhvervsudviklingsstrategi opfanget erhvervsmæssige muligheder og udfordringer og omsat dette til en strategisk indsats for bornholmsk erhvervsudvikling?

 

Med disse spørgsmål vil der blive lagt op til en mere strategisk debat, der tager udgangspunkt i de tre temaer, der er nærmere uddybet i analysens kapitel 8; ”Hvor marked og politik mødes”. I dette kapitel er der fremhævet tre temaer:

 

1) Kapacitetsopbygning,

2) Incitamenter til udvikling af virksomheder og

3) Offentlig-privat samspil – det offentlige som drivkraft.

 

I hvert af disse temaer er der nævnt eksempler på en række mulige indsatser, som dog er forbundet med et dilemma eller en udfordring. Formålet med den strategiske drøftelse er således, at komme med anbefalinger til, hvordan Vækstforum fremadrettet bør prioritere sine indsatser.

 

Anbefalingerne vil blive samlet og indgå i den stafet, der forventes udarbejdet og videregivet fra nuværende Vækstforum til det nye Vækstforum, jf. pkt. 16 på dagsordenen.

 

Effektvurdering af strukturfondsindsatsen

Sideløbende med arbejdet omkring ”Vækstanalyse Bornholm” har Vækstforumsekretariatet iværksat en samlet effektvurdering af strukturfondsindsatsen på Bornholm i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik. Resultaterne herfra vil kort blive præsenteret på mødet, idet en grundigere gennemgang vil indgå i november-mødet sammen med et forventet samlet billede af resultater/effekter af de projekter, Vækstforum har medfinansieret.

 

Økonomiske konsekvenser

-

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. september 2013

1.
Vækstanalyse Bornnholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Omfordeling af regionale udviklingsmidler fra projekt Vækstfabrikken til projekt Iværksætterfabrikken

24.00.00Ø39-0137

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

11

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

25

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

I efteråret 2011 godkendte Bornholms Vækstforum to iværksætterprojekter på Bornholm, Projekt Vækstfabrikken og projekt Iværksætterfabrikken. Projekt Vækstfabrikken får tilskud fra Regionalfonden og de regionale udviklingsmidler. Projekt Iværksætterfabrikken får tilskud fra Socialfonden. Væksthus Hovedstadsregionen, VHHR, står for begge projekter. Begge projekter afsluttes 31.12.2014.

Begge projekters start har taget længere tid end oprindelig forventet. Dertil kommer at efter­spørgslen efter iværksætteraktiviteter har været anderledes end forudsat, og begge projekter har derfor i foråret 2013 tilpasset aktiviteter og budget. Ændringerne af aktiviteterne i projekt Iværksætterfabrikken betyder dog, at medfinansiering af socialfondstilskuddet med deltager­timer ikke er mulig i samme omfang som oprindelig forventet.

Derfor søger VHHR om en omfordeling af 287.560 kr. af bevillingen fra de regionale udviklings­midler til projekt Vækstfabrikken, så beløbet i stedet for indgår i medfinansieringen af projekt Iværksætterfabrikken.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

at Vækstforum indstiller over for Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der tillades en omfordeling på 287.560 kr. af et tilskud fra de regionale udviklings­midler fra  projekt Vækstfabrikken til projekt Iværksætterfabrikken, idet projekt Vækstfabrikkens tilskud fra de regionale udviklingsmidler er reduceret med et tilsva­rende beløb.

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Indstillingen blev godkendt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Godkendt

Sagsfremstilling

Projekterne hænger sammen, idet projekt Iværksætterfabrikken repræsenterer projektets kompetenceudviklingsdel, mens projekt Vækstfabrikken repræsenterer projektets rådgiv­nings­del. Aktiviteterne er for alle iværksættere fra nybegyndere til det tredje iværksætterår, både med og uden CVR-nummer.

De iværksættere, der får vejledning og uddannelse i Iværksætterfabrikken, vil efterfølgende blive screenet, og hvis de vurderes at have potentiale som vækstiværksættere, vil de blive tilbudt et vækstforløb samt kontorfaciliteter i Vækstfabrikken.

 

Projekterne kom først rigtig i gang et stykke ind i 2012, da det tog noget tid at få alle aftaler omkring finansiering på plads. I løbet af 2012 og første del af 2013 har det vist sig, at efter­spørgs­len efter kompetence­udvikling er anderledes end forventet. 

 

Iværksætterfabrikken var tænkt således, at deltagerne først skulle deltage i fælles forløb efterfulgt af 1:1 sparring. Det har dog vist sig vanskeligt at tiltrække deltagere til de kollektive forløb. Derfor er projektets aktiviteter blevet tilpasset, så projektet bedre kan imødekomme de bornholmske iværksætteres ønske om at få sparring og hjælp på det tidspunkt, hvor behovet melder sig. Dette suppleres med hyppige korte fælles kompetenceforløb.

 

Den reviderede aktivitets­plan er godkendt af Erhvervsstyrelsen, og der er planlagt følgende aktiviteter i 2013 og 2014:

·        4 business brunch arrangementer i 2013 og 8 i 2014. Der regnes med 20 deltagere pr. gang.

·        6 start-up møder/iværksættertræf pr. år. Der regnes med 20 deltagere pr. gang.

·        80 1:1 vejledninger med iværksættere pr. år. Vejledningerne består af 2-3 møder pr. iværksætter

·        Telemarketingkampagne gennemføres hvert kvartal med afsæt i nyetablerede virksomheder. Kampagnen gennemføres første gang i 2. kvartal 2013.

·        Start-up kursus er udbudt i 2. kvartal 2013, men aflyst pga. manglende tilmeldinger. Der fokuseres på 1:1 vejledninger og øvrige aktiviteter i 2013, hvorefter kurset udbydes igen i 4. kvartal 2013.

·        Vejledning og undervisning af studerende i forbindelse med Young Enterprise og European Business games. Der regnes med 50-75 deltagere i alt.

·        4 faglige arrangementer/events for etablerede virksomheder indenfor udvalgte temaer, som defineres ad hoc. Det kan fx være fokus på varemærker og IPR, markedsføring via sociale medier mv. Der regnes med 20 deltagere pr. gang.

·        6 faglige arrangementer for vækstfabrikanter - omfatter både mentorforløb og faglig uddannelse. Temaer defineres ad hoc med afsæt i vækstfabrikanternes behov. Der regnes med 10 deltagere pr. gang.

·        Etablering af mentornetværk planlægges og igangsættes efter sommerferien.

 

Samtidig er antallet af projektdeltagere nedjusteret fra 300 til 236 deltagere.

 

Ændringerne i deltagerantal og i aktivitetsplanen i form af mere sparring og kortere fælles kompetence­udviklingsforløb betyder dog, at der ikke kan opnås tilstrækkelig deltager­finan­siering til at matche socialfondstilskuddet.

 

Sekretariatets vurdering

VHHR har søgt at tilpasse projektet, så det matcher målgruppen. Udfordringen for projektet er at skaffe den fornødne medfinansiering til at matche kravet om 50 pct. medfinansiering til Socialfondstilskuddet, fordi der bliver langt færre deltagertimer i projektet, når der er færre længerevarende kompetenceudviklingsforløb.

 

Det er søgt løst ved en reduktion af socialfondstilskuddet, samtidig med at der søges en med­finansiering fra de regionale udviklingsmidler. Budgetændringerne betyder dog, at en temmelig anselig del af medfinansieringen enten skal findes ved at der kommer øget deltagerbetaling, som egenfinansiering af VHHR eller på anden måde. Alternativt må projektet igen tilpasse aktiviteter og budget.

 

Det er sekretariatets vurdering at en iværksætterindsats på Bornholm fortsat er mindst lige så vigtig og nødvendig, som da projektet blev bevilget i 2011. Det vurderes derfor at give god mening at bevilge den ansøgte omfordeling af regionale udviklingsmidler. Den medfinansiering fra VHHRs side, der kan blive en følge af budgetændringerne, såfremt der ikke opnås den fulde medfinansiering fra deltagerne, viser, at ansøger selv mener, at det er en nødvendig og vigtig indsats. Fra sekretariatets side vil vi følge projektet tæt med henblik på, at der sker eventuelle tilpasninger af projektet efter hver bud­get­­­op­følgning.

Økonomiske konsekvenser

Væksthus Hovedstadsregionen har i ultimo 2011 fået bevilget et Socialfondstilskud på 3.422.739 kr. til projekt ”Iværksætterfabrikken”. I foråret 2013 har projektet fået godkendt en budgetændring, der betyder, at socialfondstilskuddet nedskrives med 1.027.602 kr. til 2.395.137 kr. med et samlet budget på 4.790.274 kr.

Projekt Vækstfabrikken fik ultimo 2011 bevilget et Regionalfondstilskud på 2.196.570 kr. samt et tilskud fra de regionale udviklingsmidler på 1.206.570 kr. til projekt ”Vækstfabrikken”. I foråret 2013 har projektet fået godkendt en budgetændring hvor regionalfondstilskuddet er blevet reduceret, og hvor bevillingen fra de regionale udviklingsmidler reduceres med 287.590 kr.

Det er dette beløb, der søges overført til projekt Iværksætterfabrikken.

 

Udgifter

Pct.

Kr.

Administration

5

229.781

Projektarbejde

55

2.640.760

Ekstern konsulentbistand

6

285.860

Indirekte omkostninger, standardsats

12

581.349

Projektindtægter - deltagerbetaling

20

979.207

Revision

2

73.317

I alt

100

4.790.274

 

Finansiering

Pct.

Kr.

Regionale udviklingsmidler (denne ansøgning)

6

287.560

EU's Socialfond – Eksisterende bevilling

50

2.395.137

Deltagermedfinansiering og egenfinansiering

44

 

2.107.577

I alt

100

4.790.274

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. september 2013

1.
Ansøgningskema - projekt Iværksætterfabrikken (PDF)

2.
Motiveret ansøgningsbrev til ansøgning om omfordeling (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Forslag til proces for – og indhold i stafet som oplæg til ny erhvervsudviklingsstrategi

24.10.00P00-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

17

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

26

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalg til efterretning

Resumé

I lighed med tidligere praksis, anbefales det, at det afgående vækstforum udarbejder en ”stafet” til det nye Vækstforum med sine anbefalinger til den kommende strategiperiode.

På dette møde lægges der således op til en indledende drøftelse af oplæg, der sikrer overdragelse af erfaringer og anbefalinger fra nærværende funktionsperiode 2010 – 1. april 2014 til den nye periode. Dette omfatter bl.a. vurdering af, hvad der har virket godt – og hvad der måske har virket mindre godt under den nuværende erhvervsudviklingsstrategi.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

          at vækstforum drøfter og beslutter proces for stafet som oplæg til ny           erhvervs-                               udviklingsstrategi

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Vækstforum godkendte den foreslåede proces.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

I 2014 udpeger kommunalbestyrelsen medlemmer og observatører til vækstforums nye funktionsperiode fra 1. april 2014 til 1. april 2018 – på bagrund af indstillinger fra organisationer m.v.

Erhvervsudviklingsstrategien følger normalt funktionsperioden. Dvs. at Bornholms Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi ”Bright Green Island – Bornholm, en grøn vækst-ø, 2011-2014” ligeledes står overfor en revidering. Denne vedtages af det ”nye” vækstforum.

 

I lighed med de øvrige fem vækstfora, afleverede det afgående vækstforum ved udløbet af forrige funktionsperiode i 2009, en ”stafet” til det nuværende Vækstforum med sine anbefalinger til den kommende funktionsperiode.

Sekretariatet anbefaler, at vækstforum også denne gang vil udarbejde en stafet med anbefalinger til den nye strategiperiode baseret på sine erfaringer, samt på anbefalingerne fra arbejdet med ”Vækstanalyse Bornholm”, som drøftes på dagens temamøde.

 

Stafetten kan – ligesom tidligere – indeholde en samlet status- og evalueringsrapport over den nuværende erhvervsudviklingsstrategi med tilhørende handlingsplaner med en vurdering af, hvor langt vi er kommet, hvad har virket, hvad har evt. ikke virket, og hvilken effekt aktiviteterne samlet set har resulteret i. Denne rapport bør baseres på vurderinger af resultater og processer i den hidtidige strategiperiode foretaget af deltagere i projekter og klynger, operatører samt af medlemmer/observatører af Bornholms Vækstforum.

 

Derudover bør stafetten, som nævnt, rumme anbefalinger fra dagens temamøde, der netop fokuserer på det bornholmske erhvervslivs vækstpotentiale og dermed forudsætningen for realiseringen af målsætningerne i den regionale erhvervsstrategi.

Vækstanalysen er baseret på telefoninterviews med 209 virksomheder (ud af 326 potentielle) og dybdeinterviews med 18 større og mindre virksomheder og præsenterer et bud på strategiske udfordringer og muligheder, som dette udsnit af det bornholmske erhvervsliv har peget på som grundlag for den kommende strategiperiode.

 

Kriterierne for tildeling af midlerne i EU’s strukturfondsprogram – Regional- og Socialfonden ventes skærpet i den kommende periode. Der vil i højere grad blive stillet krav om ”evidente” effektkæder, der er baseret på regionens erhvervsspecialisering. Dette forhold skal således også inddrages i den kommende erhvervsudviklingsstrategi.

Kravet om effektkæder er i øvrigt i tråd med Bornholms Vækstforums egen evalueringsstrategi.

 

Forslag til proces

 

30. september 2013:

Temamøde: Drøftelse af vækstanalysens pointer

 

 

Formål: Forståelse for erhvervslivets muligheder og behov for offentlig/private samarbejde om strategisk erhvervsudvikling

 

25. november 2013:

Drøftelse af disposition/indhold for stafet – herunder anbefalinger til ny Vækst- og udviklingsstrategi for 2015-2020

 

Formål: At drøfte hvad der virkede godt, og hvad virkede mindre godt. At komme med konkrete bud på, hvordan erhvervslivets ønsker til strategi jf. Vækstanalysen kan forenes med Vækstforums muligheder for erhvervsfremmeprojekter.

 

Februar 2014:

Drøftelse og vedtagelse af stafet.

 

April 2014 (Første møde i ny funktionsperiode):

Overdragelse af stafet til det nye vækstforum.

Drøftelse af proces for ny erhvervsudviklingsstrategi i nyt vækstforum på baggrund af stafettens anbefalinger.

 

Samlet vækst- og erhvervsudviklingsstrategi

Det skal bemærkes, at der i regeringsaftalen om justering af kommunalreformen lægges op til ”en resultatorienteret vækst- og erhvervsudviklingsindsats”. Det betyder, at den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi samles i én vækst- og udviklingsstrategi med henblik på at ”opnå større gennemslagskraft og synlighed”. Jf. aftalen forventes det, at ændringen gennemføres således, at de første nye strategier udarbejdes i 2014.

 

Det er kommunalbestyrelsen, der vedtager den regionale udviklingsplan – den nuværende. ”Bornholms Udviklingsplan”. Erhvervsudviklingsstrategien er hidtil blevet vedtaget inden for det første år i Vækstforums funktionsperiode, mens udviklingsplanen er vedtaget midt i Kommunalbestyrelens periode.

 

I skrivende stund er det ikke afklaret, hvordan foreningen af disse to dokumenter foretages i praksis, idet vi afventer vedtagelsen af lovgivningen, herunder Lov om erhvervsfremme. Primo 2014 ventes dette at være sket, således at der kan lægges en plan for processen. Strategien for erhvervsudviklingsdelen ventes fortsat at skulle leveres af Vækstforum.

 

Den nuværende erhvervsudviklingsstrategi er gyldig til og med 2014, men vil kunne forlænges, hvis det ønskes.

 

Økonomiske konsekvenser

Udgifter ventes afholdt inden for sekretariatets budget.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Godkendelse af Destination Bornholms handlingsplan 2013-2014

24.10.00P20-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

27

 

Hvem beslutter

Vækstforum indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede ved sit møde 18. juni 2013, at bemyndige Vækstforums formandskab til at godkende Destination Bornholms nye Udviklingskontrakt for perioden juli 2013-december 2015, idet der skulle indarbejdes præciseringer omkring tematurisme og Folkemødet. Denne tilpasning og endelige godkendelse er sket hen over sommeren.

På dette møde fremlægges Destinationens handlingsplan for 2013-2014 til endelig godkendelse, efter behandling i Bornholms Vækstforum 3. juni 2013 og efterfølgende  formandskabets indstilling om godkendelse.

Godkendelse af handlingsplanen er formelt forudsætningen for udbetaling af tilskud på 1.250.000 kr., der udbetales halvårligt og finansieres via Bornholms Vækstforums regionale udviklingsmidler.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

at Økonomi- og Erhvervsudvalget - på baggrund af behandlingen i Vækstforum og efterfølgende Vækstforumformandsskabets beslutning - godkender Destination Bornholms Handlingsplan 2013-2014, hvorved de halvårlige tilskud på 1.250.000 kr. kan udbetales jf. udviklingskontraktens bestemmelser.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Godkendt

Sagsfremstilling

Jf. kontrakten mellem Destination Bornholm og Bornholms Vækstforum beskrives rammen om en række opgaver, der samlet skal føre til øget vækst og udvikling i den bornholmske turismesektor. I løbet af kontraktperioden udarbejdes konkrete handlingsplaner, på baggrund af Vækstforums overordnede handlingsplan.

 

Iflg. oplægget til Destinationens handlingsplan for 2013-2014 fokuseres der i denne periode på en række kontinuerlige opgaver, samt på enkelte udviklingsprojekter, der allerede er i gangsat via midler fra Bornholms Vækstforum:

 

Hovedoperatør på projekter:

·        Fortsat udvikling af kvalitetsoplevelser som rejsemotiv (Afsluttes dec. 2013)

 

Koordinering af aktiviteter:

·        strategi for Bornholms Turisme

·        Koordinering og samarbejde mellem offentlige og private aktører omkring turismerelaterede emner (herunder Folkemødet)

·        Koordinering og samarbejde mellem turisterhvervet og andre brancher

·        Sparring til klyngesamarbejdet på turismeområdet

·        Koordinering af erhvervets markedsføringsindsats

 

Ansvarlig for turismeanalyser (Ny aktivitet)

 

Drift af koordinatorfunktion for tema-turisme (Ny aktivitet)

 

Rådgivning til turisterhvervet:

·        Fungere som talerør for turisterhvervet i forhold til myndigheder og offentlighed

·        Formidle analyser og undersøgelser vedrørende kundeadfærd og efterspørgsel, markedsanalyser mv.

·        Servicere erhvervet med hensyn til markedsføring af produkter

·        Rådgive i forhold til markedsføring og produktudvikling

Økonomiske konsekvenser

Ved godkendelse af Destination Bornholms Handlingsplan 2013-2014 udbetales et halvårligt tilskud på 1.250.000 kr. jf. Destinationens udviklingskontrakt 2013-2015 med Bornholms Vækstforum. Beløbet finansieres via Bornholms Vækstforums regionale udviklingsmidler.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Destinationens Handlingsplan 2013-2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Ansøgning om tilskud til Det Grønne Pakhus - et showroom for bæredygtigt byggeri, energi og klima

24.00.00Ø39-0124

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

7

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

28

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Business Center Bornholm ansøger om et tilskud fra de regionale udviklingsmidler på 412.875 kr. til etablering af Det Grønne Pakhus – showroom for bæredygtigt byggeri, energi og klima i Bright Park Bornholm. Formålet med projektet er at øge efterspørgselen efter og produktionen af bæredygtige løsninger, samt stimulere etableringen af handelsvirksomheder, der kan importere og distribuere bæredygtige løsninger.

Østkraft A/S, Bornholms Forsyning A/S, Bright Park Bornholm, Campus Bornholm, Teknik&Miljø og LAG Bornholm er partnere i projektet. Projektet vil endvidere blive koordineret med Energitjenestens aktiviteter.

Dansk Byggeri og den bornholmske bygge- og anlægsklynge bakker op om projektet.

LAG Bornholm har indstillet projektet til et tilskud på kr. 462.875,00 i NaturErhvervstyrelsen. Fridolf A/S har givet tilsagn om et sponsorat på kr. 50.000 til opbygning af den fysiske udstilling, Sparekassen Bornholms fond har bidraget med 100.000 kr., og 8 deltagende virksomheder bidrager med i alt kr. 50.000.

Projektperioden er fra 1. oktober 2013 til 31. september 2015.

 

En tidligere ansøgning blev i sin oprindelige form indstillet til afslag på Vækstforums møde den 15. april 2013. Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefalede dog på sit møde den 22. maj 2013, at der blev fremsendt en ny ansøgning med udgangspunkt i en bredere kreds af interessenter.

Der er nu indsendt en ny ansøgning, der lever op til dette krav, idet Østkraft A/S, Bornholms Forsyning A/S og Teknik&Miljø er indtrådt som partnere. Projektet omfatter nu både grønne byggeløsninger, demonstration af bæredygtige løsninger på energiområdet samt spildevands- og vandafværgende løsninger.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

at Vækstforum over for Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller ansøgningen til et tilskud fra de Regionale Udviklingsmidler på 412.875 kr. på betingelse af,

at der opnås finansiering i den angivne størrelsesorden fra NaturErhverv.

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Indstillingen blev godkendt med den tilføjelse, at det ønskes, at projektet også skal være med til at forankre Bright Green Island-visionen, samt at projektet får et tydeligt fokus på at være mere aktiv omkring erhvervsturisme samt er med til at fremme eksport af varer og grønne løsninger ud af øen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Godkendt

Projektbeskrivelse

Baggrund og formål

Projektet tager afsæt i Bornholms eksisterende satsning på grønt byggeri og bæredygtig udvikling. Formålet med projekt Det Grønne Pakhus er at øge det lokale kendskab til og brug af bæredygtige og energibesparende løsninger inden for byggeri, energi og klima gennem etablering af et showroom og oplevelsescenter på Bright Park Bornholm. Dermed forventes efter­spørgslen efter og produktionen af bæredygtige løsninger at øges.

Projektet vil også sætte fokus på bæredygtighed i løsninger i forhold til mulige gevinster for håndværkere, hvor bæredygtige løsninger også kan rumme fordele under selve byggeprocessen ved at forbedre det fysiske arbejdsmiljø eller være en kilde til at optimere selve byggeprocessen.

Projektet vil desuden fungere som en forberedelse til at gøre Bornholm til hjemsted for verdens første bæredygtige byggefestival i 2014, The Green Plot, der har til formål at gennemføre praktiske eksperimenter med miljørigtige materialer i en større skala.

 

Projektbeskrivelse

Det Grønne Pakhus skal rumme eksempler på bæredygtige løsninger, bl.a. i form af fuldskala-modeller, der kræver meget plads. Det er undersøgt hvor det kan placeres på Bornholm. De bedste rammer findes p.t. i Bright Park Bornholm i Nexø. Derfor planlægges pakhuset indrettet i et af de store lagerlokaler ved Bright Park Bornholm. Der opbygges et visuelt attraktivt showroom, som sætter de forskellige materialer og løsninger i spil på en levende måde. Udstillingen vil primært være indendørs og have karakter af et oplevelsesrum, hvor besøgende kan tage og føle på de forskellige materialeprøver og læse en kort beskrivelse af dem. Men udendørs arealer kan også inddrages efter aktørernes ønske.

 

Målgruppen er fagfolk - håndværkere, arkitekter, ingeniører, entreprenører og byggemarkeder - samt borgere og offentlige bygherrer, som kan være med til skabe efterspørgsel efter de grønne løsninger. En anden vigtig målgruppe er studerende, hvor eksempelvis Campus Bornholms grønne håndværker-elever og HTX inviteres indenfor til at bygge fuldskalamodeller til udstillingen og udføre livscyklus-beregninger.

Udstillingen vil være åben i 18 måneder fra mandag til fredag i tidsrummet 9-16 samt i weekenden for arrangementer.

Der vil blive afholdt branchespecifikke innovationsworkshops, hvor byggebranchen kan se på muligheder for at skabe innovation i byggeprocessen gennem brugen af nye materialer og løsninger, og for potentielle materialeproducenter eksempelvis fra landbrugs-sektoren, der inviteres til en dialog om mulighederne for samarbejde om levering af lokalt producerede grønne byggematerialer, der f.eks. er dyrket som biomasse på marker eller via skovbrug.

Over projektperioden forventes afholdt 10 arrangementer for borgere, hvor lokale virksom-heder og håndværkere demonstrerer nye byggematerialer og løsninger.

Endelig har showroom’et klima- og erhvervsturister som målgruppe. Folkeskole- og lejrskole-elever vil også kunne drage nytte af besøg i Det Grønne Pakhus.

 

Tidsplan

Økonomiske konsekvenser

Projektets støtteberettigede udgifter er budgetteret til 975.750 kr., der fordeler sig således:

 

UDGIFTER

%-fordeling

Kr.

Projektledelse og administration

11,5%

122.500

Løn til Bright Park, betjening af udstilling

15,8%

170.000

Konsulentydelser, inkl. informationsmateriale, hjemmeside og markedsføring

 

45,7%

 

492.000

Evaluering (konsulentydelse eller løn)

0,4%

5.000

Rejser, kost og logi (konsulenter)

0,4%

5.000

Rejser, kost og logi (medarbejdere på projektet)

0,4%

5.000

Kontormaterialer

1,0%

10.000

Byggematerialer

4,6%

50.000

Information (inkl. annoncer)

11,3%

121.250

Andet

- fragt af materialer kr. 15.000

- husleje kr. 70.000

7,9%

85.000

Revision

1,0%

10.000

I alt

100%

1.075.750

 

Projektet søges finansieret således:

 

FINANSIERING

% -fordeling

Kr.

Regionale udviklingsmidler, max.

38,38%

412.875

LAG Bornholm

43,02%

462.875

Fridolf A/S, materialer

4,65%

50.000

Sparekassen Bornholms Fond

9,30%

100.000

Deltagerfinansiering, virksomheder

4,65%

50.000

I alt

100%

1.075.750

 

De deltagende virksomheder skal udover det finansielle bidrag bidrage med i alt 300 mandtimer (værdisat til 150.000 kr.) via deltagelse i borgerevents og innovationsworkshops.

Vurdering og effekter

”Bornholms Vækstforum vil arbejde for at opretholde et konkurrencedygtigt marked for leverancer af energiløsninger på et teknisk niveau, der skaber grundlag for eksport. Vækstforum ser derfor et potentiale i at øge antallet af energiløsninger gennem de ”borgerrettede aktiviteter”, således at der opnås større ordretilgang, større opmærksomhed, skærpet konkurrence og dermed fortsat udvikling i industri- og håndværksbranchen og de tilknyttede erhverv”. Dette fremgår af Bornholms Vækstforums Energistrategi under industri- og håndværksrettede aktiviteter.

Dette projekt er således et direkte svar på Vækstforums ønske om borgerrettede aktiviteter, der medvirker til at skabe et konkurrencedygtigt marked for bæredygtige løsninger.

 

Det Grønne Pakhus understøtter erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde ”Bornholm som grøn test-ø” gennem tiltag, der fremmer energirigtigt og miljøvenligt byggeri på Bornholm.

 

Projektet understøtter også indsatsområdet ”Bornholm som erhvervs-ø”, fordi en øget efterspørgsel vil bidrage til at styrke og gøre byggebranchen forandringsstærk og dermed forbedre konkurrenceevnen.

 

Det Grønne Pakhus giver mulighed for, at håndværkere, rådgivere og bygherrer kan lade sig inspirere af og bidrage til udstillingen og pakhusets aktiviteter og bruge showroomet til at motivere deres kunder til valg af bæredygtige materialer og løsninger. Pakhuset understøtter derfor BCB´s projekt ”Udvikling af grønt byggeri og spin-off” og projektets indsats inden for energirenoveringer og produkt­udvikling. Der vil være væsentlige synergieffekter både i forhold til udvikling af branchen, og i forhold til at skabe større ejerskab og efterspørgsel efter energibesparende og bæredygtige løsninger blandt bornholmske borgere inden for byggeri, anlæg og energi.

 

Projektets mål er at bidrage til at motivere og inspirere flere husstande til at energirenovere, til at vælge bæredygtige byggematerialer og løsninger og i stigende grad at benytte grønne håndværkere til renoveringsopgaver og dermed øge jobskabelsen/fastholde grønne håndværker jobs.

Et andet mål er at bidrage til at øge klima- og erhvervsturismen gennem besøgende gæster til udstillingen.

 

Det er et langsigtet mål, at der i kraft af projektet etableres et samarbejde mellem de deltagende virksomheder, der kan afstedkomme ny forretningsudvikling lokalt på Bornholm inden for bæredygtige løsninger, blandt andet gennem etablering af nye handelsvirksomheder og lokale producenter af bæredygtige løsninger.

 

Videreførsel af projektet efter endt støtteperiode/drift

 

Ved projektets afslutning er der to forskellige fremtidsscenarier for pakhuset:

 

1.    At der er skabt så stor effekt fra Det grønne pakhus, at bygge- og anlægsbranchen samt offentlige og semioffentlige virksomheder er interesserede i at fortsætte stedet gennem fælles tilskud, eller

 

  1. At efterspørgslen efter bæredygtige løsninger inden for byggeri, klima og energi er blevet så stor, at de lokale byggemarkeder har hylderne fyldt med bæredygtige produkter, og man derfor ikke ser anledning til at forlænge et særskilt showroom. 

 

Det forventes, at det på kort sigt vil være nødvendigt at branchen selv viderefører initiativet (scenarie 1), hvorfor følgende projektøkonomi for driftsfasen vil være gældende:


 

Årlig leje af lokale og betjening af udstilling Bright Park Bornholm

200.000 kr.

Årlig vedligeholdelse og udvikling af udstilling

50.000 kr.

Årlig markedsføring & opdatering af hjemmeside

50.000 kr.

Årligt totalt driftsbudget

300.000 kr.

 

Med en estimeret tilknyttet brugergruppe på 30 virksomheder til Det Grønne Pakhus vil dette udgøre en årlig udgift på ca. 10.000 kroner per virksomhed, når der ses bort fra eventuelle fremtidige sponsorater. Fratrukket herfra vil være de bidrag, som offentlige og semioffentlige virksomheder bidrager med. Dertil kommer, at virksomhederne bidrager til borgerevents i form af arbejdstimer. Set i lyset af reklameværdien og udviklingspotentialet for virksomhederne ved deltagelse i projektet, anser ansøger finansiering af dette beløb for realistisk, når først pilotprojektet er gennemført, og initiativet har vist sit værd.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

I Vækstforum blev det ved behandling af den tidgligere ansøgningen tilkendegivet, at projektperioden burde forlænges for at opnå større effekt af projektet. Projektet er nu forlænget med et halvt år. Der søges det samme tilskud fra de regionale udviklingsmidler som tidligere, idet et bidrag fra Sparekassen Bornholms Fond på 100.000 kr. bidrager til at finansiere projektforlængelsen.

Der er indgået en samarbejdsaftale mellem BCB/Grønt Byggeri, Østkraft A/S, Bornholms Forsyning A/S og Teknik&Miljø om koordinering og udvikling af fælles formidlingsinitiativer på Bornholm inden for energi-, byggeri- og klimaområdet. I første omgang vil der blive udviklet en fælles formidlingsindsats, hvor udstillingen i Det Grønne Pakhus vil omfatte både grønne byggeløsninger, energiløsninger fra Villa Smart og vandafværgende og spildevandsløsninger. Samtidig vil der blive arbejdet for at synliggøre og promovere Det Grønne Pakhus i Villa Smart og som led i Bornholms Forsynings formidlingsaktiviteter.

Samarbejdet forventes at bidrage til at konkretisere og udbrede Bright Green Island visionen blandt borgerne på Bornholm i form af flere grønne og klimatilpassede boliger med et smart energisystem.

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. september 2013

1.
Ansøgning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Genbehandling af ansøgning om tilskud til forundersøgelse af mulighederne for en trafikal ligestillingsmodel  

24.00.00Ø39-0129

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

29

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Vækstforum besluttede på sit møde den 3. juni 2013 at indstille et tilskud fra Analysepuljen under de regionale udviklingsmidler på op til 100.000 kr. til Regionalpolitisk Udvalg for Bornholm (RIPU Bornholm) til udarbejdelse af en forundersøgelse og en rapport, der kan dokumentere, hvorvidt ideen om en trafikal ligestillingsmodel er en realistisk metode til at forbedre rammevilkårene for Bornholms erhvervsliv. Indstillingen blev efterfølgende godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Vækstforums indstilling var betinget af, at analysen blev koordineret med Trafikkontaktrådets igangsatte analyse i forbindelse med det nye udbud, og at analysen ikke kun vedrørte godstransport men også omfattede persontransport.

RIPU Bornholm fremsendte efterfølgende en henvendelse til Vækstforums formandskab med anmodning om at omstøde beslutningen om, at analysen skulle omfatte persontransport generelt. Årsagen hertil er, at dette krav hverken praktisk eller analytisk kan rummes inden for ansøgningens formål.

Vækstforums formandskab har ikke ønsket at omstøde Vækstforums beslutning uden en genbehandling i Vækstforum.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

        at Vækstforum indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at forundersøgelsen

        med hensyn til persontransport afgrænses til de grupper, som er nævnt i dagsordenen.

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Indstillingen blev godkendt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Godkendt

Sagsfremstilling

Den 4. juli 2013 modtog Vækstforumsekretariatet et brev fra RIPU, der ønskede denne forelagt for Vækstforums formandskab.

RIPU foreslog i skrivelsen, at persontransport inddrages i analysen, ved at der analyseres på de potentielle dynamiske effekter ved at det persongalleri, som er tilknyttet erhvervslivet på Bornholm, men som ikke er at finde på øen, såsom montører, teknikere, IT-specialister, markedsføringsspecialister osv.

RIPU’s argument herfor var, at disse faggrupper er nødvendige for et velfungerende erhvervsliv, men i kraft af Bornholms geografiske placering er det også et område, hvor erhvervslivet bærer en ekstraordinær omkostning, når disse grupper hyres fra fastlandet.   

Endvidere at inklusion af disse grupper i analysen vil betyde, at geninvesteringerne på Bornholm bliver større, såfremt erhvervslivet ligestilles trafikalt med resten af landet.

 

Vækstforums formandskab ønskede ikke at omstøde Vækstforums beslutning uden en genbehandling i Vækstforum.

 

RIPU anmoder nu om en genbehandling af sagen i Vækstforum og Vækstforums godkendelse af, at forundersøgelsen og rapporten alene omfatter transport af de personer, der er tilknyttet erhvervslivet, og som ikke findes på Bornholm, som nævnt i brevet til Vækstforums formandskab.

 

RIPU’s argumentationen for at ikke at medtage persontransport generelt er følgende:

 

 

 

 

Vækstforumsekretariatet har efterfølgende været i dialog med sekretariatet for Trafikkontaktrådet, der vurderer, at spørgsmålet om persontransport er dækket ind af Trafikkontaktrådets igangværende analyse.

 

 

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. september 2013

1.
Brev til Vækstforums formandskab (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Ansøgning fra LAG-Bornholm om 200.000 kr. i tilskud til projektet "LAG-Bornholm mod 2020"

24.10.00Ø39-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

30

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget

Resumé

Foreningen Lokal aktionsgruppe på Bornholm (LAG-Bornholm) ansøger om 200.000 kr. i medfinansiering til gennemførelse af et projekt i 2014: ”LAG-Bornholm mod 2020 – et analyseprojekt af udviklingsmuligheder, -metoder og nye mål for Lokal AktionsGruppe Bornholm”.

Projektets formål er at få skabt et solidt beslutningsgrundlag for godkendelse af en ny udviklingsplan for LAG-Bornholm. Det klare mål er, at Bornholm bliver godkendt som nyt LAG-område for perioden 2014-2020, med tilhørende EU-medfinansiering. En afgørende forudsætning for en godkendelse vil være en kvalificeret udviklingsplan, der opfylder givne forudsætninger i EU’s forordninger og samtidig falder i tråd med de regionale udviklingsstrategier (Bornholms Udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at drøfte ansøgningen fra LAG-Bornholm.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Godkendt, idet de foreslåede budgetposter til anvendelse af eksterne konsulenter samt studietur for bestyrelsen udgår, således at Brk’s andel af den samlede projektsum andrager 145.000 kr.

Sagsfremstilling

I perioden 2007-2013 har LAG-Bornholm indstillet ca. 100 projekter til støtte fra EU’s Landdistriktsfond og ca. 30 projekter til støtte fra EU’s Fiskerifond. Projekterne har en samlet investeringsramme på ca.100 mio. kr., hvoraf de 28 mio. kr. er finansieret gennem tilsagn fra EU og staten.

Herudover har LAG-Bornholm indstillet yderligere ca. 30 mio. kr. i støtte til projekter på Bornholm, medfinansieret af den statslige landdistriktspulje (ca. 5 mio. kr.) samt, i samarbejde med Bornholms Vækstforum, støtte fra den særlige Grøn Vækst pulje (ca. 25 mio. kr.) til fire offentlige projekter, der er medfinansieret af EU’s Landdistriktsfond (Grøn ring omkring Rønne, Madkulturhuset, Info-tavler og Oplevelses-cykelsti Døndalen-Gudhjem).

 

Det er forventningen at de nye EU-programmer under henholdsvis Landdistriktsfonden og Fiskerifonden for perioden 2014-2020 vil åbne mulighed for en fortsættelse af LAG-Bornholm, og dermed mulighed for at Bornholm også i den kommende programperiode kan modtage støtte fra EU og staten til projekter på Bornholm, der kan fremme vækst og beskæftigelse.

 

Driften af LAG-Bornholm er baseret på flerårige bevillinger fra EU, stat (NaturErhvervsstyrelsen) og Bornholms Regionskommune. Bevillingerne til drift og de udmeldte støtterammer følger EU’s programperioder, og de aktuelle bevillinger ophører derfor med udgangen af 2013.

Nye flerårige bevillinger forudsætter at de nye EU-forordninger endeligt godkendes, hvilket forventes at ske i oktober 2013. Herefter vil Folketinget vedtage det danske lovgrundlag og tilhørende bekendtgørelser, vejledninger mv., hvilket forventes at komme på plads i løbet af foråret 2014. Først herefter vil der åbnes for ansøgninger om støtte til nye lokale aktionsgrupper, med støtte til drift og udmeldte årlige støtterammer.

En afgørende forudsætning for en godkendelse af LAG-Bornholm i perioden 2014-2020 vil være godkendelsen af en lokal udviklingsplan, der er i overensstemmelse med de udmeldte overordnede mål fra EU og staten, ligesom der skal være et tydeligt samspil med Bornholms Udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi.

 

Nærværende ansøgning fra LAG-ansøgning har som overordnet mål at skabe et solidt beslutningsgrundlag for godkendelse af en ny udviklingsplan for LAG-Bornholm. Projektet vil blive gennemført i tæt samarbejde med Bornholms Vækstforumsekretariat og stabsfunktionen Regional Udvikling, så udvælgelsen af kommende ’fyrtårn’ i den lokale udviklingsplan sikres sammenhæng med Bornholms Udviklingsplan, den regionale erhvervsudviklingsstrategi og revisionen af kommunalbestyrelsens landdistriktspolitik.

 

De lokale aktionsgrupper under EU’s Landdistrikts-og fiskeriforordninger arbejder med udgangspunkt i den såkaldte LEADER-metode, med fokus på en udvikling baseret på lokale ressourcer, innovation, netværk og samarbejde på tværs af sektorer, tværregionalt og internationalt – samt en bottom-up (græsrods-) tilgang.

 

På baggrund af en intern evaluering og effektvurdering, som indledes i efteråret 2013, vil LAG-Bornholm med projektet analysere udviklingsmuligheder, -metoder og nye mål. Det vil ske gennem afholdelse af en række stormøder og ideværksteder med fokus på hvilke af de hidtidige 8 temaer (fyrtårn), evt. nye, der bør satses på i den kommende programperiode. Dernæst i hvilken grad indsatsen kan koncentreres yderligere, evt. suppleret med en mere tværgående indsats.

De aktuelle 8 temaer er: kunsthåndværk, fødevarer, vedvarende energi, sundhed og helse, naturen som ressource, kreative arbejdsfællesskaber, borgerinddragelse og lokal udvikling samt udvikling indenfor fisk, hav og havne.

 

I ansøgningen har LAG-Bornholm skitseret en række temaer til at blive analyseret nærmere:

•    Nye kooperative virksomhedsmodeller

•    Iværksættercheck

•    Kontakt/kommunikation med unge (især eksil-bornholmere)

•    Ungecheck

•    Bornholm – København – tættere tilknytning

•    Adgang til viden

•    CSR (Corporate Social Responsibility) – virksomheders sociale ansvar, og CSV (Creating Shared Value) – at skabe og arbejde ud fra et fælles værdigrundlag

•    Udvikling af metode til monitorering og evaluering af resultater og effekter

 

Der er med de nævnte temaer ikke tale om at LAG-Bornholm påtænker at være aktør på områderne, men behovet for at vurdere om hvorvidt de nævnte temaer bør indgå i prioriteringen af kommende støttemidler, der indstilles fra LAG-Bornholm. De nævnte temaer og de førnævnte ’fyrtårne’ skal derfor alle analyseres og vurderes i tæt samspil med Bornholms Vækstforum, og de berørte aktører på Bornholm.

 

Projektet vil udmunde i en slutrapport indeholdende en række anbefalinger og redskaber til gavn for arbejdet i den kommende lokale aktionsgruppe. Til orientering skal nævnes at en kommende lokal udviklingsplan, som i indeværende programperiode, forventes at skulle i høring i Bornholms Vækstforum og forudsættes godkendt af Kommunalbestyrelsen.

 

Projektet falder i tråd med kommunalbestyrelsens handlingsplan for Bornholms Udviklingsplan, hvor handling nr. 69 omhandler opgaven med at sikre Bornholm fortsat støtte fra EU’s samhørighedsfonde, herunder landdistriktsfonden og Hav- & Fiskerifonden.

Dernæst falder projektet i tråd med kommunalbestyrelsens landdistriktspolitik, hvorefter LAG-Bornholm er den centrale aktør for landdistriktsudviklingen på Bornholm.

 

Projektet planlægges for ét år, med start 1. januar 2014. Det ansøgte tilskud på 200.000 kr. svarer til den årlige bevilling til driften af LAG-Bornholm, som Bornholms Regionskommune har medfinansieret via kommunalbestyrelsens pulje af kommunale erhvervsfremmemidler.

Det ansøgte tilskud træder derfor i stedet for det årlige driftstilskud. Det forventes således at LAG-Bornholm, forudsat godkendelse, først kan opnå driftstilskud fra EU og staten igen fra 2015.

Med projektet sikres dermed også en smidigere overgang til den næste programperiode, ligesom det modvirker risikoen for tab af vigtige, erhvervede kompetencer fra den nu snart afsluttede programperiode.

Økonomiske konsekvenser

Projektets samlede budget er på 840.000 kr., hvor af 50 % er ansøgt finansieret under det danske landdistriktsprogram 2007-2013 (EU og stat). LAG-Bornholm bidrager selv med 220.000 kr. og den resterende del på 200.000 kr. ansøges medfinansieret af Bornholms Regionskommune.

Den kommunale erhvervsfremmepulje har hidtil medfinansieret driften af LAG-Bornholm med årligt 200.000 kr.

Af puljens frie midler er der dog for nuværende alene 135.838 kr. til rådighed i 2014, forudsat at puljen tilføres 150.000 kr. som indstillet af et flertal i kommunalbestyrelsen. Hertil kan komme evt. ubenyttede midler fra en bevilget kommunegaranti for 2013 (500.000 kr.).

Beslutter kommunalbestyrelsen alene at bevilge 135.838 kr., vil det betyde at LAG-Bornholm skal reducere projektets budget med ca. 128.000 kr., fordi medfinansieringen fra EU/stat vil blive reduceret tilsvarende.

To budgetposter giver anledning til bemærkninger

·        50.000 kr. til anvendelse af eksterne konsulenter

·        60.000 kr. til en studietur for bestyrelsen

I lyset af de begrænsede kommunale erhvervsfremmemidler kunne det overvejes at droppe disse to udgifter. Hermed ville behovet for kommunal medfinansiering blive reduceret til 145.000 kr.

Det tætte samspil med vækstforumssekretariatet og andre relevante aktører kan i sig selv reducere behovet for anvendelse af eksterne konsulenter og/eller tilvejebringe andre finansieringsmuligheder for at dække dette behov.

 

Beslutter kommunalbestyrelsen at imødekomme ansøgningen, bør det bemærkes at der ikke fra 2015 vil være frie midler til at kunne medfinansiere driften af en kommende LAG-Bornholm, som må forventes at være mindst som for indeværende programperiode på 200.000 kr. årligt.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
LAG_ansoegning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Medfinansiering til ny supportfunktion for danske klynger og netværk

24.10.00P20-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

13

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

31

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har anmodet om, at Bornholms Vækstforum medfinansierer en ny, national supportfunktion for danske klynger og netværk. Supportfunktionen vurderes at få et behov for årlig finansiering på 5-6 mio. kr., hvoraf Bornholm er anmodet om at medfinansiere med 100.000 kr. årligt i perioden 2014-2016.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller

-      at Vækstforum anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at afsætte 100.000 kr. fra de regionale udviklingsmidler i hvert af årene 2014-2016 til medfinansiering af en ny supportfunktion for danske klynger og netværk.

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Indstillingen blev godkendt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Godkendt

Sagsfremstilling

Det fremgik af de regionale vækstpartnerskabsaftaler mellem regeringen og de regionale vækstfora fra maj 2012, at der skulle udarbejdes en strategi for, hvordan man samlet set fra national og regional side kan skabe gode rammer for innovation, videndeling og vækst i innovationsnetværk og klynger, herunder at sikre et styrket samarbejde og arbejdsdeling mellem det satslige og regionale niveau.

 

Strategien blev udarbejdet af en interministeriel og interregional arbejdsgruppe, hvor Bornholm var repræsenteret dels ved Vækstforum-sekretariatet og dels ved Klyngeudvikling Bornholm (VHHR). Et af punkterne i strategien, der blev præsenteret i marts 2013, er oprettelse af en fælles supportfunktion, som danske klynger kan trække på.

 

I Vækstpartnerskabsaftalen fra maj 2013 mellem regeringen og Bornholms Vækstforum indgår, at ”…parterne vil samarbejde om at fremlægge og implementere en strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats. I forlængelse af dette vil parterne professionalisere og sikre sammenhæng og synergi mellem lokale, regionale, nationale og internationale klyngeindsatser og innovationsnetværk…” Oplægget til den nye supportfunktion er en udløber af denne hensigtserklæring, som i øvrigt står i samtlige seks vækstpartnerskabsaftaler mellem regeringen og de seks vækstfora

 

Aktiviteter og services

Den nye supportfunktion skal levere praktisk service til netværk og klynger. Der lægges vægt på, at funktionens aktiviteter skal være efterspørgselsdrevne, og at de skal tage udgangspunkt i de udfordringer og behov, som klyngeorganisationerne har.

Som eksempler på supportfunktionens mulige opgaver i forhold til de etablerede klyngeorganisationer kan bl.a. nævnes:

-      Kompetenceudvikling; uddannelsesforløb, workshops, kurser og konferencer

-      Internationalisering; identifikation af partnere, funding, studieture

-      Professionalisering; udvikling af værktøjer og redskaber, som efterspørges af klyngeorganisationerne samt rådgivning og sparring

-      Synergi og netværk; erfaringsudveksling

-      Videndeling – videnformidling; indsamle og formidle eksisterende viden

-      Markedsføring af det danske klyngelandskab; én fælles indgang til danske klynger, identifikation og formidling af succeshistorier

Økonomiske konsekvenser

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vurderer, at der vil være behov for en årlig finansiering på 5-6 mio. kr. Der lægges op til, at Uddannelsesministeriet og regionerne bidrager med cirka hver sin halvdel i perioden 2014-16 med mulighed for forlængelse i yderligere to år ud fra flg. fordelingsnøgle:

Uddannelsesministeriet                     2.600.000 kr.

Region/Vækstforum Midtjylland            500.000 kr.

Region/Vækstforum Syddanmark          500.000 kr.

Region/Vækstforum Sjælland               400.000 kr.

Region/vækstforum Hovedstaden          500.000 kr.

Region/Vækstforum Nordjylland           400.000 kr.

Region/Vækstforum Bornholm              100.000 kr. 

Vurdering og effekter

Det er Vækstforum-sekretariats vurdering, at Bornholm – i lighed med de øvrige vækstfora- også bør bidrage til finansieringen af den fælles aktivitet.

Oplægget har været forelagt det bornholmske klyngeinitiativ, der drives ved Væksthus Hovedstadsregionen. Det tilkendegives herfra, at der er brug for én samlet, national supportfunktion, som de respektive klyngeorganisationer vil kunne trække på.

Det er imidlertid vanskeligt at opstille forventede kvantitative effektmål, men de kvalitative mål som mulighed for kompetenceudvikling samt sparring i forbindelse med internationalisering, vurderes at være særlig relevante.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. september 2013

1.
Notat om ny supportfunktion for danske klynger og netværk (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Fælles EU-kontor for Hovedstadsregionen i Bruxelles

24.00.00Ø39-0140

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-09-2013

12

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

32

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Kontaktrådet for de 29 kommuner i hovedstaden (KKR), hvor Bornholms Regionskommune også indgår, har besluttet at anbefale kommunerne at indgå i og medfinansiere et fælles EU-kontor i Bruxelles sammen med Region Hovedstaden. Der skal nu ske en formel beslutning, om Bornholms Regionskommune ønsker at indgå i kontorfællesskabet, og hvordan medfinansieringen i givet fald skal tilvejebringes.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-      at Bornholms Vækstforum anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget, at Bornholms Regionskommune bekræfter overfor KKR, at Bornholm vil indgå i hovedstadsregionens fælles EU-kontor

-      og at medfinansieringen til kontorets drift i 2014 og 2015, henholdsvis 46.727 kr. og 93.455 kr., tages af puljen til analyser og kontingenter under Vækstforumsekretariatets drift.   

 

Bornholms Vækstforum den 30. september 2013:

Indstillingen blev godkendt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Godkendt

Sagsfremstilling

Med kontoret vil der blive etableret én indgang til Hovedstadsregionen i regi af EU. De fire øvrige regioner er allerede repræsenterede i Bruxelles.

 

Formålet med det fælles EU-kontor er at sikre regional udvikling og vækst i hovedstadsområdet og dermed flere arbejdspladser. Kontoret skal således bl.a. arbejde for

-      At fremme jobskabende vækst i hovedstadsregionen

-      At øge regionens synlighed (branding)

-      At tiltrække flere EU-midler til vækstindsatser i kommunerne

-      At styrke kommunernes indflydelse på EU’s strategier, initiativer og programudmøntning, så de kommer hovedstadsregionen mest muligt til gavn.

 

 

En vigtig funktion for kontoret bliver at bidrage til at tiltrække midler fra EU-puljer og EU–programmer til gavn for hovedstadsregionens vækstindsatser. Et fælles regionalt EU-kontor skal også arbejde for at sikre og udbygge hovedstadsregionens indflydelse på udviklingen af EU’s strategier og udmøntningen af EU-programmer.

 

Organisering

Det fælles regionale EU-kontor vil blive bygget op om et projektkontor og et kontorhotel. ”CreoDK”, som er Københavns Universitet, DTU og region Hovedstadens fælles forskningskontor i Bruxelles, indgår i organiseringen.

 

EU-kontoret vil blive ejet og finansieret af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Der nedsættes en politisk bestyrelse med ligelig repræsentation fra kommunerne og regionen. Der etableres desuden en administrativ styregruppe sammensat fra partnerorganisationernes administrationer, der bl.a. vil få ansvar for at udarbejde oplæg til kontorets strategi og aktivitetsplaner.

 

Der opereres med en bemanding af kontoret på 3-4 medarbejdere i 2014 i opstartsfasen, som ventes udbygget til 6-7 medarbejdere i 2015.

 

Bornholms interesser

Det har fra tid til anden været drøftet, om – og hvordan – Bornholm kunne blive mere synlig i Bruxelles. Der har i den forbindelse været kigget på, hvordan andre kommuner har været repræsenteret i Bruxelles. Mulighederne har hidtil strandet på, at det blev for dyrt.

Som det fremgår under afsnittet ”Økonomiske konsekvenser” vil Bornholm for et relativt beskedent beløb have mulighed for at få en base i Bruxelles – sammen med de øvrige 28 kommuner i Hovedstadsregionen og sammen med Region Hovedstaden.

Vækstforumsekretariatet vurderer, at de bornholmske virksomheder samt forskning- og uddannelsesinstitutioner vil få gavn og glæde af det fælles EU-kontor, når der arbejdes målrettet for at tiltrække midler fra EU-puljer og –programmer. Også Business Center Bornholm samt Væksthus Hovedstadsregionen bakker op om initiativet. 

Bornholms Regionskommune har desuden den fordel, at der i Regional Udvikling er oparbejdet specialkompetencer netop på EU-området, som vil kunne fungere som et solidt ”modtage – og videreformidlingsapparat” mellem EU-kontoret og de bornholmske interessenter.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til kontoret budgetteres til 4 mio. kr. i 2014 og 7-8 mio. kr. i 2015, hvoraf kommunernes andel udgør 50 % svarende til 2 mio. kr. i 2014 og 3,5-4 mio. kr. i 2015. Fordelingen af udgifter mellem kommuner vil ske efter befolkningstal. I denne fordelingsnøgle, vil Bornholm skulle bidrage med 46.727 kr. i 2014 og 93.455 kr. i 2015

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. september 2013

1.
Brev om oprettelse af fælles EU-kontor (PDF)

2.
Baggrundsnotat om fælles EU-kontor (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Folkemødet 2013 - Evaluering

00.13.00P00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

33

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det tredje Folkemøde blev afholdt i Allinge 13.-16. 2013 og blev endnu større end tidligere. Antallet af deltagere blev igen fordoblet ift. året før. Således var der i gennemsnit 15.000 gæster pr. dag - det betød, at der over de fire dage i alt var 60.000 besøgende.

472 forskellige typer organisationer var enten selv arrangører eller medarrangører af de i alt 1324 events i Folkemødets officielle program. Medierne opgraderede også deres dækning og talte i alt 645 registrerede pressefolk.

Evalueringskommentarer fra samarbejdspartnere, arrangører og publikum er samlet i en evalueringsrapport sammen med anbefalinger til Folkemødet 2014. Dette forelægges her til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

Evalueringen af Folkemødet 2013 godkendes og forberedelserne af Folkemødet 2014 fortsættes

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Folkemødet 13.—16. juni 2013 viste bredden af Folkemødets potentiale og cementerede Folkemødets rolle i det danske demokrati. Denne evaluering af Folkemødet 2013 viser, at Folkemødet giver nogle gode rammer for folkelige debatter om vores samfund. Danmark har til fulde har taget koncept og rammer til sig.

Status for succeskriterierne for Folkemødet 2013

·        Samlet besøgstal nået (mål var 40.000, og med 15.000 personer i gennemsnit pr dag var der på de fire dage ca. 60.000 besøgende)

·        Antal events nået (mål var 900 events i programmet, der kom 1324 events)

·        Nok arrangører (mål var 250, der endte med at være 472 registrerede arrangører eller medarrangører)

·        Medier nok (mål var 400 akkrediterede mediefolk, der kom 645)

·        Endnu ikke opnået et fast finansieringsgrundlag, som var målet, men øgede indtægter og igen fonds- og puljestøtte samt øgede indtægter fra arealudleje.

·        Nok god og hurtig mad (mål nået ved 8 madboder placeret rundt på festivalpladserne)

·        Tilfredshed blandt arrangører med praktisk indretning i Allinge (dette var målet)

·        Tilfredshed med transport mellem Rønne og Allinge men ikke helt tilfredshed med transport rundt på øen og i Allinge (målet var tilfredshed med transportmuligheder generelt).

 

Effekterne af Folkemødet kan måles både på lokale og nationale resultater. Blandt nogle af disse fremhæver evalueringen:

·        Direkte øget omsætning på Bornholm af Folkemødet 2014 vurderet til at være på mindst 23 mio. kr. Hertil kommer indtægter fra genbesøg i privat eller erhvervsmæssig regi samt nye kontrakter for lokale virksomheder, som ikke er opgjort og værdisat.

·        Medieomtale af Folkemødet og dermed Bornholm til en reklameværdi på 83 mio. kr.

·        Forbedrede rammer for den demokratiske dialog og åbenhed i politikdannelsen. Deltagende arrangører nævner at deltagelse i Folkemødet 2014 har givet dem resultater som ny viden, øget goodwill samt indflydelse på politikdannelsen.

 

Folkemødet 2013 var overordnet set meget velafviklet. Enkelte områder bør ifølge evalueringsrapporten forbedres til Folkemødet 2014, primært:

·        At det åbnes for differentieret arealleje.

·        At der åbnes for en udvidelse af sponsorprogrammet med fordele for sponsorer herunder fast placering.

·        At der åbnes for indtægtsmuligheder som afgift eller lign, der kan generere overskud til fastholdelse og udvikling af Folkemødet. 

·        Sanktionsmulighed ved nedlukning søndag.

·       Mere kapacitet i - og bedre kommunikation om - busdriften

·       Langsigtet planlægning af de kommende års initiativer, herunder plan for trafik- og festivalfaciliteter

·        Anden placering og andet koncept vedr. madboder

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet for Folkemødet 2013 er endnu ikke afsluttet. Der forventes udgifter på ca. 4.373.000 kr. Der forventes projektindtægter fra bl.a. arealleje, strømpakker og programgebyrer på ca. 1.317.000 kr.  Regnskabet forventes derfor at blive på ca. 3.056.000 kr.

På finansieringssiden er der bevilget støtte fra nogle fonde og puljer, mens der endnu afventer afklaring på enkelte ansøgninger. Den samlede forventede finansiering er på 2.751.956 kr. 

 

Samlet set forventes der derfor et underskud fra Folkemødet 2013 på omkring 300.000 kr. Dette skyldes følgende større afvigelser fra budgettet på hhv. udgift- og indtægtssiden:

 

·        Øgede udgifter til klargøring af byen og festivalområder bla. på grund af forebyggelse af akutte regn- og vindgener. Cirka merpris = 30.000 kr.

·        Faciliteter der håndterede ca. 15.000 personer pr dag i stedet for de først estimerede 10.000 personer pr. dag. Cirka merpris = 150.000 kr.

·        Redisponering af arealer for at imødegå interesse. Merudgift til korttegner = ca. 27.000 kr.

·        Godtgørelse for 21 forsvundne lejede cykler. Merudgift = ca. 50.000 kr.

·        Manglende medfinansiering af storskærm = ca. 25.000 kr.

·        Manglende lejeindtægter fra madboder pga. afprøvning af nyt koncept, der gav mad nok men manglende dækning af vores udgifter. Manglende indtægter = ca. 80.000 kr.

 

Det endelig regnskab, herunder håndtering af det forventede underskud, fremlægges for kommunalbestyrelsen når de sidste godkendelser foreligger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Evaluering - Folkemødet 2013 (PDF)

2.
Oplæg - Arealdisponering 2014 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Ligestillingsredegørelse 2013

81.00.15K07-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

34

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Efter ligestillingslovens § 5a udarbejder Bornholms Regionskommune hvert andet år en ligestillingsredegørelse med det formål at gøre status på indsatsen for at fremme ligestilling af kvinder og mænd i kommunen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at ligestillingsredegørelsen vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Efter ligestillingsloven skal alle kommuner indberette ligestillingsredegørelser i ulige år. Ligestillingsredegørelsen følger op på, om offentlige myndigheder inden for deres område arbejder for ligestilling og indarbejder ligestilling i al planlægning og forvaltning.

 

Redegørelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik og indholdet af denne, samt den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier. Desuden skal den indeholde oplysning om den kønsmæssige sammensætning af de udvalg m.v. omfattet af ligestillingslovens § 10a, der bliver nedsat af Kommunalbestyrelsen.

 

Oplysningerne i redegørelsen er indsat i et standardskema, der skal indsendes til ministeren for ligestilling inden den 1. november 2013. Resultaterne for årets ligestillingsredegørelser bliver offentliggjort i foråret 2014 på www.ligestillingidanmark.dk.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Ligestillingsredegørelse 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 35  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

35

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Intet

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 36  Eventuelt

00.01.00G00-0024

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

36

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Intet

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt