Referat
Økonomi- og Erhvervsudvalget
21-11-2013 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Likviditetsoversigter pr. 31. oktober 2013
  åbent 3 Månedlig fokusopfølgning pr. 31. oktober 2013
  åbent 4 Ansøgninger om brug af overført overskud
  åbent 5 Analyser af organisation, administration og ledelsesstruktur
  åbent 6 Analyseresultater og perspektiver på ejendomsanvendelsen
  åbent 7 Den samarbejdende regionskommune
  åbent 8 Status på Konkurrenceudsættelsespakken
  åbent 9 Sociale klausuler
  åbent 10 Garantiprovision ved afgivelse af kommunegaranti for lån til forsyningsvirksomeder
  åbent 11 Optagelse af lån i forbindelse med indfrielse af Bofa`s byggekredit
  åbent 12 Orientering om status på salg af BRK's ejendomme pr. 30/9 2013
  åbent 13 Salg af ubebyggede arealer tilhørende Bornholms Regionskommune
  åbent 14 Salg af ubebyggede landbrugslodder
  åbent 15 Indgåelse af nye begrænsede aftaler vedr. anvisningsret til almene boliger
  åbent 16 Boligsocialt projekt - afslutning og evaluering af
  åbent 17 Anlægsregnskab for etablering af mobile IT-arbejdspladser i Døgnplejen Bornholm
  åbent 18 Forslag til prioritering af "Antorini midler"
  åbent 19 Muligheder for restfinansiering til etablering af nyt børnehus i Nexø
  åbent 20 Forslag om oprettelse af profillinier ved overbygningsskolerne pr. 1. august 2014- efter høring
  åbent 21 Principper for udmøntning af pulje til kvalitetsløft af folkeskolen
  åbent 22 Skabelse af fleksjob og pladser på erhvervsgrunduddannelsen (EGU)
  åbent 23 Udkast til kulturstrategi
  åbent 24 Folkeoplysningsudvalgets sammensætning og kompetence
  åbent 25 Analyse af borgerbefordring
  åbent 26 Forslag til kommuneplantillæg 017 til kommuneplan 2009 om klimatilpasning- vand
  åbent 27 Forslag til kommuneplantillæg nr 18 vedr. bymønster, byudvikling og boliger
  åbent 28 Lokalplanforslag 074 for etablering af en labyrinthave ved Gulbakkevejen
  åbent 29 Lokalplanforslag 076 for et sommerhusområde ved Snogebæk
  åbent 30 Godkendelse af takster for kloakforsyningen 2014
  åbent 31 Godkendelse af budget 2014 for De 17 kommunale almene Plejeboliger på Nørre Møllecentret
  åbent 32 Anlægsbevilling til tagrenovering af Paradisbakkeskolen, Afdeling Nexø - tillægsbevilling
  åbent 33 Opfølgning på ligestillingsredegørelse 2013
  åbent 34 Restaurationsplan for Bornholms Regionskommune
  åbent 35 Orientering fra formanden
  åbent 36 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt
  lukket 103 Lukket punkt
  lukket 104 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

1

 

 

Fraværende

Bjarne Hartung Kirkegaard mødte kl. 17.15 efter punkt 11

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Punkt 10 og 11 behandles efter punkt 4.

Rene Nordin Bloch erklærede sig inhabil i punkterne 10 og 30.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Likviditetsoversigter pr. 31. oktober 2013

00.32.18G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 31. oktober 2013.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo oktober (-18,9 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (177,5 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2013 (-57,7 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning pr. 31.12.2013 (32,3 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2012 til 31. oktober 2013.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på -18,9 mio. kr. er faldet med 45,3 mio. kr. i forhold til 30. september 2013, hvor beholdningen i september sidste år faldt med 2,4 mio. kr. Der er pt. et udlæg for staten vedr. omfartsvejen i Rønne på ca. 26 mio. kr.

Forskellen i udviklingen i likviditeten sammenlignet med 2012 skyldes hovedsageligt, at den byggekredit, der har været optaget til finansiering af Bofas anlægsaktivitet i 2010 – 2012 er indfriet, og at anlæggene ikke kunne lånefinansieres i fuldt omfang som forudsat. Det skyldes, at Bofa i samme periode har haft et driftsoverskud, som i henhold til lånereglerne skal fratrækkes før opgørelse af lånemuligheden. En del af beløbet til indfrielse af byggekreditten ligger allerede i kassen via overskuddene i Bofa i tidligere år, og den sidste del kommer ind via Bofas driftsoverskud i 2013 og 2014.

Herudover har anlægsaktiviteten været højere end på samme tidspunkt sidste år.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Udviklingen i den gennemsnitlige beholdning er faldende som følge af efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet og virkningen af Udbetaling Danmark. Den gennemsnitlige beholdning ultimo september udgør 177,5 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning vil fortsat være faldende gennem 2013 og ind i 2014.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2013 på -57,7 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2012, det budgetterede kassetræk i 2013 og afgivne tillægsbevillinger i 2013 inkl. budgetoverførsler fra 2012 til 2013. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 42,4 mio. kr.

 

Den faktiske kassebeholdning ultimo måneden er gennem 2013 blevet reduceret væsentligt, dels som følge af de budgetterede likviditetstræk i budget 2013, dels som følge af Udbetaling Danmark og endelig som følge af, at den tidligere forudsætning om fuld lånefinansiering af Bofas anlæg i 2010-2012 ikke kan realiseres.

Budgettet for 2014 udviser en forøgelse af kassebeholdningen på godt 4 mio. kr., og såfremt budgettet overholdes vil faldet i kassebeholdningen være bremset. Dog er der ikke budgetteret med indfrielse af lån i forbindelse med nedlæggelse af ældreboliger, primært på Slottet men også i Svaneke og Årsdale. Der må derfor forventes et træk på likviditeten på ca. 42 mio. kr. i denne forbindelse.

Det skal bemærkes, at når den faktiske kassebeholdning opgøres ultimo måneden, er beholdningen på det absolutte lavpunkt. Der vurderes på den baggrund ikke at være umiddelbar risiko for, at regionskommunen ikke kan leve op til Økonomi- og Indenrigsministeriets krav til den gennemsnitlige kassebeholdning.

Økonomiske konsekvenser

Som gennemsnit over året vil kassebeholdningen blive noget lavere i 2013 end i 2012, hvilket medfører færre renteindtægter. Budgettet for renteindtægter er i 2013 nedsat med 1,6 mio. kr. og udgør 2,9 mio. kr.

Det er i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. juli 3013 vurderet, at renteindtægterne vil blive ca. 1 mio. kr. lavere end budgetteret.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Beholdninger pr. 31. oktober 2013 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Månedlig fokusopfølgning pr. 31. oktober 2013

00.30.14G01-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

3

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Resumé

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Erhvervsudvalget hver måned forelægges en fokusopfølgning. Den månedlige fokusopfølgning består af en driftsoversigt, samt opfølgninger på en række fokusområder.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

 at fokusopfølgningen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Fokusopfølgningen er udarbejdet af Økonomi og Analyse på baggrund af bogføringen, samt øvrige data hentet direkte fra eksterne kilder eller udarbejdet af områderne.

 

Følgende områder er med i denne fokusopfølgning: Ældreområdet, Børn og Ungeområdet, Overførselsområdet, Dagpasningsområdet og Sygefravær.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Driftsoversigt pr. 31. oktober 2013 (PDF)

2.
Fokusopfølgning Ældreområdet pr. 31. oktober 2013 (PDF)

3.
Fokusopfølgning Børn og Unge pr. 31. oktober 2013 (PDF)

4.
Fokusopfølgning Overførsler pr. 31. oktober 2013 (PDF)

5.
Fokusopfølgning Dagpasning pr. 31. oktober 2013 (PDF)

6.
Fokusopfølgning Sygefravær pr. 31. oktober 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Ansøgninger om brug af overført overskud

00.30.00Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Ansøgninger fra virksomheder der ønsker at anvende overført overskud fra 2012 i 2013

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller, at ansøgninger om brug af overført overskud i 2013 godkendes med

1)   76.830 kr. til Jobcenter Bornholm

2)   3.200.000 kr. til Politisk & Administrativt Sekretariat

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til redegørelsen om budgetoverførsler, besluttet af Økonomi- og Erhvervsudvalget 23. januar 2013, fremsendes ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at anvende overført overskud, til Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse.

Principperne for indstilling til godkendelse af ansøgninger om brug af overførsler er so følger

·        Overførsler kan efter konkret vurdering anvendes til uafviselige engangsudgifter i det omfang udgiften ikke kan vente til 2014. Der skal i videst mulig omfang findes finansiering inden for virksomhedens eget budget.

·        Overførsler kan anvendes til investeringer i det omgang udgiften kan kategoriseres som en anlægsudgift. Der skal søges om en anlægsbevilling hos Kommunalbestyrelsen vi fagudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

·        Overførslerne kan ikke anvendes til finansiering af indarbejdede besparelser på driften eller et højere driftsniveau end forudsat i budgettet.

 

De virksomheder som ansøger om at bruge driftsmidler til anlægsinvesteringer og får godkendt dette, skal søge om en anlægsbevilling hos Kommunalbestyrelsen via fagudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Ansøgninger og anbefalinger

Nedenfor er virksomhedernes ansøgninger oplistet i overskriftsform med angivelse af beløb og om der ansøges om beløb inden for eller ud over 5 pct. af rammen. For yderligere uddybning af de enkelte ansøgninger henvises til bilag 1.

Økonomi og Analyse har vurderet ansøgningerne med henblik på indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget, idet de ovenstående principper er lagt til grund for indstillingen.

 

1.   Jobcenter Bornholm ansøger om at anvende 76.830 kr. til finansiering af udgifter til anden aktør i forbindelse med akutpakke Bornholm.

Beløbet ligger ud over 5 pct. af rammen.

Økonomi og Analyse anbefaler

at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb, idet der er tale om engangsudgifter.

 

2.   Politisk & Administrativt Sekretariat ansøger om at anvende 3.200.000 kr. til finansiering af KMD EDH.

Beløbet ligger ud over 5 pct. af rammen.

Økonomi og Analyse anbefaler

at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb, idet der er tale om engangsudgifter.

Økonomiske konsekvenser

Der er ansøgt om brug af overført overskud i 2013 for i alt 3.276.830 kr. Heraf anbefaler Økonomi og Analyse godkendelse af 3.276.830 kr. anvendt på drift.

Økonomi- og Erhvervsudvalget har tidligere på deres møder godkendt ansøgninger fra virksomhederne for i alt 34.145.318 kr., fordelt med 27.833.118 kr. anvendt på drift og 6.312.200 kr. som konverteres fra drift til anlæg.

Der er i budget 2013 afsat en pulje på 25 mio. kr. til imødegåelse af blandt andet brug af overførte midler på driften. Derudover vil mindreforbrug i nogle virksomheder også skabe mulighed for at andre virksomheder kan anvende overførte midler fra 2012.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Ansøgninger fra virksomhederne (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Analyseresultater og principper for organisation, administration og ledelsesstruktur

00.15.10P05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

5

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

På mødet den 21. august behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget en sag om igangsættelse af tre analyser af hhv. ejendomsanvendelsen, ledelsesstrukturen og virksomhedsstrukturen. Analyserne er en del af arbejdet med at videreudvikle organisationen. Det er desuden en forudsætning i budget 2014, at de tre analyser skal bidrage til at pege på besparelser og øgede salgsindtægter fra ejendomme i 2014.

Resultatet af de tre analyser foreligger nu, og denne sag omhandler resultaterne fra analyserne af ledelses- og virksomhedsstrukturen.

Der er en særskilt sag om analyseresultaterne vedrørende ejendomsanvendelsen.

Sagen suppleres med et mundtligt oplæg med status for arbejdet med at videreudvikle organisationen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a.    Økonomi- og Erhvervsudvalget tager analyseresultaterne til efterretning jf. bilag 1 og 2

b.    Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender, at styregruppen arbejder videre med et forslag til videreudvikling af organisation, administration og ledelsesstruktur frem til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 11. december

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne godkendt.

Sagsfremstilling

I sagsfremstillingen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling den 21. august 2013 om analyserne fremgik baggrunden og ambitionen med at videreudvikle organisationen samt forsætninger, proces og roller for analyserne.

I forhold til analyserne om ledelses- og virksomhedsstrukturen står blandt andet: ”organiseringen skal understøtte det tværgående samarbejde i opgaveløsningen og muliggøre, at de rette faglige kompetencer sættes i spil på tværs i hele organisationen. Heri ligger også, at BRK’s samlede ressourcer udnyttes så effektivt som muligt med fokus på ekspertise i kerneopgaverne enten som borgerrettede funktioner eller som understøttende funktioner. Det indgår derfor i processen at se på, hvordan vi kan optimere driften og samle faglighederne i færre enheder.

Det er helt afgørende, at BRK er så enkelt opbygget og gennemskuelig, at både borgere, samarbejdsparter og medarbejdere oplever tydelighed, om hvor opgaverne er placeret, og hvordan kontakten med kommunen foregår. Det nuværende ledelsesgrundlag for kommunen skal udvides med en dimension der vægter samarbejdet og partnerskabet med lokalsamfundet.

Organisationsudviklingsprojektet skal styrke disse ambitioner. Der skal ske en forenkling af både ledelsesstrukturen og virksomhedsstrukturen, så det bliver entydigt hvilke roller, ansvar og opgaver, der ligger hvor, og hvordan samarbejdet mellem disse skal foregå.”

Der står endvidere: ”Målet er en flad, ensartet ledelsesstruktur med robuste, entydige virksomheder, der i praksis kan varetage et større helhedsansvar for en borgergruppe eller et opgaveområde, frem for at disse er spredt på flere virksomheder.”

 

Resultaterne af de to analysegruppers kortlægning af hhv. ledelsesstrukturen og organisationsstrukturen er vedlagt som bilag 1 og bilag 2.

Analysen af ledelsesstrukturen leder til overvejelser om harmonisering eller justeringer i en fremtidig ledelsesstruktur, mens analysen af virksomhedsstrukturen peger på et behov for en organisering, hvor der er tydelig rolle- og ansvarsfordeling. Dette gælder både i forhold til ledelsen og opdelingen i enheder.

 

Proces

MED-Hovedudvalget har nedsat en følgegruppe på to personer, som har fået materiale fra analysegrupperne.

Derudover har udvalget fået en status på ejendomsanalysen på sit møde den 23. september, og en status på analyser og arbejdet med organisations- og ledelsesstruktur på et ekstraordinært møde den 4. november.

 

Styregruppen arbejder på et forslag til en ny organisering og ledelsesstruktur som sendes i høring i organisationen ultimo november.

MED-Hovedudvalget behandler forslaget og høringssvarene på sit møde den 2. december.

På baggrund af høringssvar og MED-Hovedudvalgets behandling vil styregruppen udarbejde den endelige indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling på mødet den 11. december.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2014 er der indarbejdet besparelser på ledelse, administration og organisationsstruktur på 6 mio. kr. i 2014, stigende til 11 mio. kr. i 2015 og 15 mio. kr. i årene fremover.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Analyse af ledelsesstrukturen i BRK (PDF)

2.
Analyse af virksomhedsstrukturen i BRK (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Analyseresultater og perspektiver på ejendomsanvendelsen

82.00.00P05-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

6

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

På mødet den 21. august behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget en sag om igangsættelse af tre analyser af hhv. ejendomsanvendelsen, ledelsesstrukturen og virksomhedsstrukturen. Analyserne er en del af arbejdet med at videreudvikle organisationen. Det er desuden en forudsætning i budget 2014, at de tre analyser skal bidrage til at pege på besparelser og øgede salgsindtægter fra ejendomme i 2014.

Resultatet af de tre analyser foreligger nu, og denne sag omhandler resultaterne fra analysen af ejendomsanvendelsen samt en skitse til en ejendomsstrategi.

Der er en særskilt sag om analyseresultaterne vedrørende ledelses- og virksomhedsstrukturen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a.    Økonomi- og Erhvervsudvalget tager analyseresultaterne til efterretning jf. bilaget

b.    Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter de mulige provenuer, og godkender, at styregruppen på baggrund af analysematerialet fremkommer med anbefalinger til Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet d. 11. december 2013

c.    Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender, at styregruppen arbejder videre med en ejendomsstrategi

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne godkendt, idet punkt 3 (salg af Solen og Muleby Børnehave) og 4 (salg af udvalgte arealer) i oversigten over mulige 'potentialer i første del' iværksættes med det samme.

Sagsfremstilling

I sagsfremstillingen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling den 21. august 2013 om analyserne fremgik baggrunden og ambitionen med at videreudvikle organisationen samt forsætninger, proces og roller for analyserne.

 

Af sagsfremstillingen fremgår ambitionerne for en ny organisation, hvor det blandt andet hedder:

”Organisationen skal afspejle ideen om én ø, én kommune. BRK er én enhed, der skal løfte den samlede mængde af opgaver mest hensigtsmæssigt i henhold til de politiske mål.

Det betyder bl.a., at organiseringen skal understøtte det tværgående samarbejde i opgaveløsningen og muliggøre, at de rette faglige kompetencer sættes i spil på tværs i hele organisationen. Heri ligger også, at BRK’s samlede ressourcer udnyttes så effektivt som muligt med fokus på ekspertise i kerneopgaverne enten som borgerrettede funktioner eller som understøttende funktioner. Det indgår derfor i processen at se på, hvordan vi kan optimere driften og samle faglighederne i færre enheder.

Det er helt afgørende, at BRK er så enkelt opbygget og gennemskuelig, at både borgere, samarbejdsparter og medarbejdere oplever tydelighed, om hvor opgaverne er placeret, og hvordan kontakten med kommunen foregår. Det nuværende ledelsesgrundlag for kommunen skal udvides med en dimension der vægter samarbejdet og partnerskabet med lokalsamfundet.”

og i umiddelbar forlængelse heraf:

”Samtidig skal ejendomsudnyttelsen optimeres og understøtte opgaveløsningen mest muligt.”

Resultatet fra analysegruppen vedrørende ejendomsanvendelse er vedlagt som bilag 1, mens skitsen til en ejendomsstrategi er indeholdt i sagsfremstillingen.

 

Udfordringerne

Ejendomsområdet i Bornholms Regionskommune er omfattende; regionskommunen ejer ejendomme, der samlet er vurderet til 3,5 mia. kr. Arealmæssigt ejer kommunen 316 ha, hvoraf 290 ha udlejes som ”rene” arealer, mens resten anvendes af kommunen selv eller udlejes i forbindelse med udleje af bygninger. Med hensyn til bygninger ejer regionskommunen ca. 1.000 bygninger fordelt på 345 ejendomme.

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budgettet for 2014, at der skal hentes 6 mio. kr. på ejendomsområdet. Opgaven skal ses i sammenhæng med analyserne på ledelses- og virksomhedsstrukturen, og er derfor todelt: Den ene del består i at skabe et overblik over ejendomsopgaverne i Bornholms Regionskommune, hvordan de er struktureret og organiseret, samt hvordan udnyttelsen af ejendommene ser ud i dag. Den anden del består i at kortlægge og indhente potentialet, når der foreligger en beslutning om en ny organisering i Bornholms Regionskommune.

Analyseresultatet der indgår i denne sag, omhandler således først og fremmest første del. Målet med analysen har som nævnt været at kortlægge ejendomsopgaverne i Bornholms Regionskommune, samt at identificere mulige måder at imødekomme besparelseskravet på.

Endelig har formålet været at skitsere en ejendomsstrategi, der kan understøtter opgaveløsningen i forhold til borgerne, samt imødekomme de udfordringer ejendomsområdet står overfor. Der er således tale om en skitse, der skal gøres mere konkret, og kobles til konkrete handlingsplaner.

 

Skitse til en ejendomsstrategi

 

·        Optimering af m2 – Regionskommunens m2 skal udnyttes bedst muligt, og det skal kortlægges, hvordan ejendommene bruges i dag med henblik på en bedre udnyttelse set i forhold til udnyttelse af m2, hvordan disse benyttes set over døgnet, og hvordan udnyttelsen kan ske på tværs af faglig og organisatorisk tilknytning. De kommunale bygninger skal åbnes op for foreninger og organisationer, og skabe tidssvarende fysiske rammer for foreningslivet.

 

·        Tidssvarende bygninger – Regionskommunens bygninger skal være tidssvarende og kunne imødekomme de behov organisationen har. Derfor skal der udarbejdes en kvalitetsstandard, og der skal for alle bygninger udarbejdes en vedligeholdelses-/udviklingsplan, der opdateres løbende, kvalificeres i forhold til de beslutninger der træffes og fordeles med realistisk økonomi.

 

·        Totaløkonomisk tilgang – I arbejdet med regionskommunens ejendomme skal tekniske parametre, finansielle faktorer og drift inkluderes i det strategiske arbejde omkring ejendomsporteføljen således, at de beslutninger, der træffes vedrørende bygninger i forhold til salg, vedligehold, nedrivning eller anden anvendelse, bliver taget fra et økonomisk bæredygtigt perspektiv.

 

·        Organisering af ejendomsopgaven – Regionskommunens ejendomsopgaver skal sammentænkes i et ejendomscenter, der varetager alle opgaver relateret til regionskommunens ejendomme. Ejendomsopgaverne foregår både på strategisk og driftsniveau, og en af opgaverne er derfor at koordinere ejendomsstrategiens mål med de øvrige politiske beslutninger i forbindelse med for eksempel konkurrenceudsættelse eller skole- og plejehjemsstruktur.

 

·        Digitalisering af ejendomsopgaven – For at opnå et tilgængeligt og anvendeligt overblik over data relateret til ejendommene og opgaverne knyttet hertil, skal arbejdet med ejendommene på sigt digitaliseres med det formål at skabe rammerne for vidensdeling, tværgående koordinering og et generelt overblik for den administrative såvel som den politiske ledelse.

 

·        Politisk proces – Ejendomsporteføljen skal drøftes af kommunalbestyrelsen mindst en gang om året i forbindelse med budgetprocessen. Derudover bør kommunalbestyrelsen i begyndelsen af valgperioden (2014) tage stilling til principielle spørgsmål om indgåelse af lejemål samt til udlejning af boliger til private.

 

·        Ejendomsporteføljen skal tilpasses regionskommunens egentlige behov og den demografiske udvikling. Det vil sige, at arealer og bygninger, der ikke forventes at blive anvendt kommunalt, bør søges solgt, og at der generelt skal foretages en realistisk vurdering af ejendommenes fremtid, og lægges en plan for disse, bl.a. med henblik på at sikre, at tomme ejendomme ikke ureflekteret udnyttes til at udvide den kommunale service.

 

·        Økonomien i relation til ejendomsopgaverne skal synliggøres i økonomisystemet, og der skal udarbejdes standarder for hvordan driftsoverskud og salgsprovenu anvendes, herunder til bygningsvedligehold.

 

·        Der skal ske en løbende vedligeholdelse af oplysninger om ejendommene, samt en løbende vurdering af ejendomme, der fraflyttes eller på andre måder tømmes for aktivitet.

 

·        Der skal udarbejdes en anlægsplan, der på 10-15-årigt sigt beskriver den forventede udvikling i nybyggeri i kommunalt regi, af hensyn til bevillingsniveau samt af hensyn til ansøgninger om ekstern finansiering.

 

·        Energistrategiens mål skal være udgangspunkt i arbejdet med vedligehold af regionskommunens bygninger, nybyggeri samt i forbindelse med optimering af drift og anvendelse af bygningerne.

 

Potentialer i første del

Type

Økonomi (skønnet)

Perspektiver

Boliger

20 mio. kr.

Lejeindtægterne på udlejningsboliger bidrager i øjeblikket med netto ca. 2 mio. kr./år. På den baggrund bør det drøftes, hvorvidt man vil påbegynde et salg. Derudover har Økonomi- og Erhvervsudvalget på et tidligere tidspunkt besluttet, at salgsprocessen for udlejningsboliger først igangsættes ved fraflytning. Endelig vil salg af samtlige regionskommunens udlejningsboliger på samme tid, have væsentlig negativ indflydelse på det eksisterende boligmarked.

Ny model for foreningshuse

3 - 12 mio. kr.

Der kan opstilles flere modeller for foreningshusene, og uanset hvilken model man vælger vil foreningerne, der er brugere af de nuværende rammer, i de fleste tilfælde opfatte ændringer som en serviceforringelse. Set i sammenhæng med ønsket om et tættere samarbejde med foreningslivet, vil ændringer i foreningshusstrukturen skulle ske på baggrund af en proces, hvor foreningerne inddrages.

Salg af Solen og Muleby Børnehave

1,15 mio. kr.

Bygningerne vurderes at kunne sælges i det nuværende marked, og bør derfor sættes til salg

Salg af udvalgte arealer

5,1 mio. kr.

Arealerne er identificeret af T&M samt ØA, og salgsprocessen bør indledes

Salg af tomme bygninger

11,6 mio. kr.

Det vil være muligt at afprøve bygninger, der som udgangspunkt ikke er salgbare, på markedet. Derudover bør man politisk drøfte om der er behov for hurtigt salg eller acceptere længere liggetid på ejendommene for at opnå maksimalværdien

Proces for opsigelse af lejemål

ca. 2 mio. kr./år

En stor del af lejemålene kan opsiges i et alt andet lige scenarie, men realistisk set vil de enkelte lejemål skulle vurderes i forhold til behovene i en ny organisation. På den baggrund bør en nærmere undersøgelse af processen for opsigelse af lejemål afvente organisationsændringer i 2014.

Flytte byudviklingsområder til centrum

ukendt

Byudviklingsområderne på Bornholm er typisk placeret i udkanten af byerne, men spørgsmålet er om det fortsat skal være sådan. I lyset af befolkningsprognosen og ophævelsen af bopælspligten kan det være en ide at fokusere på udviklingen af bymidterne, evt. med udgangspunkt i fraflyttede kommunale ejendomme

Bedre udnyttelse af skoler, børnehaver, administrationsbygninger mv.

ukendt

Åkirkeby-casen viser at der er et potentiale i at åbne de offentlige bygninger efter arbejds-/skoletid, både set i forhold til en bedre udnyttelse, men også set i forhold til at skabe rammer for foreningslivet

Organisatorisk sammenlægning af ejendomsopgaverne

ukendt

I lyset af den organisatoriske spredning og den opgavemæssige fordeling, der er konstateret i analysen, vil en samling af de ejendomsrelaterede opgaver i én enhed, kunne forbedre effektiviteten i opgavevaretagelsen

Færre adresser som følge af organisationsændring

ukendt

Det vil først være muligt at arbejde med opgaven, når der er truffet beslutning om en ny organisationsstruktur

 

Potentialerne kan ses som udtryk for principielle drøftelser om fx:

-         Regionskommunens rolle som privat boligudlejer

-         Regionskommunens engagement i udvalgte byer gennem ejerskab til foreningshuse

-         Regionskommunens rolle som arealbesidder

-         Byudvikling i lyset af bopælspligtens ophævelse og øens situation generelt

-         Reelt markedspotentiale for tomme (især større) bygninger

-         At åbne kommunale bygninger op for foreninger o.lign. uden for normal åbningstid

 

Potentialerne, der er knyttet til anden del af opgaven, der som nævnt følger i kølvandet på en ny organisation, kan som beskrevet ovenfor endnu ikke opgøres.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2014 er indarbejdet driftsbesparelser på 500.000 kr./år i 2014 og overslagsårene ved bedre udnyttelse af BRK’s ejendomme og lejemål, samt salg af ejendomme for 5,5 mio. kr. i 2014.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Analyse af ejendommene i BRK (PDF)

2.
Oversigt over ejendomsopgaver i BRK (bilag 1 til Analyse af ejendomme i BRK) (PDF)

3.
Åkirkeby-case baggrundsmateriale (bilag 2 til Analyse af ejendomme i BRK) (PDF)

4.
Tomme bygninger (bilag 3 til Analyse af ejendomme i BRK) (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Den samarbejdende regionskommune

00.01.10P00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

7

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Regionskommunen samarbejder med en lang række eksterne aktører allerede i dag. Udviklingen inden for den offentlige sektor går i retning mod partnerskaber og øget samarbejde som en løsning på velfærdssamfundets udfordringer. Den samarbejdende regionskommune handler om at opstille principper for samarbejde, samt at understøtte udviklingen gennem indstiftelsen af en Samarbejdspris 2014.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender principperne for samarbejde som beskrevet i sagsfremstillingen
  2. at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstifter Samarbejdsprisen 2014 som beskrevet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne godkendt.

Sagsfremstilling

Den offentlige sektor er til debat. Gennem de seneste år er fokus i stigende grad blevet rettet mod, hvordan vi indretter det danske velfærdssamfund i en situation, hvor vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsdygtige alder. Disse udfordringer er som bekendt ikke mindre på Bornholm. Der er fuld gang i paradigmeskiftet, ikke bare på nationalt, men også internationalt niveau, hvor arbejdet med en europæisk vision for offentlig service er under udarbejdelse.

Der er i debatten peget på flere løsninger på udfordringerne, men en af de mest vedholdende tendenser er et øget fælles ansvar i samfundet for løsningen af velfærdssamfundets opgaver. Det har blandt andet betydet, at frivillighed, offentlig-privat partnerskaber og borgerinddragelse har været sat højt på dagsordnen.

Regeringen, en række ministerier, de faglige organisationer, Mandag Morgen og en lang række andre større og mindre organisationer har engageret sig i arbejdet med at finde ud af, hvordan borgerne i forskellige situationer kan inddrages i udviklingen af opgaveløsningen, og hvordan det offentlige generelt kan sætte borgerne i centrum, og understøtte at borgerne i størst muligt omfang tager ansvar for eget liv.

Arbejdet med området har resulteret i centrale dokumenter, der vedrører forskellige facetter af de ændringer, der må ske, hvis omformningen af velfærdssamfundet skal realiseres. Der er således blandt meget andet udarbejdet ”Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering”, ”Frivillighedscharteret” beskriver samspillet mellem den store frivillige sektor og det offentlige, og senest er der bevilget midler til oprettelse af Center for Offentlig Innovation, der blandt andet har til opgave at understøtte inddragelsen af civilsamfundet i udviklingen af den offentlige service. Dertil kommer udgivelser som fx Mandag Morgens Veje til Ressourcedanmark, der med den beskrivende undertitel; et mere socialt og bæredygtigt velfærdssamfund, slår tonen an.

Tingene er med andre ord sat i bevægelse på nationalt niveau, men de bærende principper for den offentlige modernisering og Frivilligcharterets visioner skal først nu til at finde sin form i det lokale politiske arbejde, og i den praktiske udførelse i de kommunale institutioner.

Bornholms Regionskommune rummer mange ressourcer, som kan aktiveres i et øget samarbejde med regionskommunen. Den lokale aktionsgruppe (LAG Bornholm), der er sammensat af et bredt udsnit af samfundets aktører, samt den lokale tænketank Vores Bornholm, der består af frivillige, der ønsker at bidrage til Bornholms udvikling, er eksempler på, hvordan udviklingen mod en anden forståelse af hvordan udfordringerne løses, allerede foregår på Bornholm i dag.

Der er også helt konkrete eksempler på, hvilke typer samarbejde der kan være tale om: En række sponsorer fra erhvervslivet på Østbornholm har finansieret 140 tablets til eleverne på Paradisbakkeskolen. Derudover har skolen selv kunnet indkøbe yderligere 100 tablets. Dermed bliver adgangen til tablets ikke et spørgsmål om forældrenes økonomi, og giver dermed en social udligning. Samtidig giver adgangen til tablets skolen nye muligheder i undervisningen. Et andet eksempel er fra Frederiksberg kommune, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttet at afsætte en igangsætterpulje på 300.000 kr. til spisetilbud, der forebygger og mindsker ensomhed blandt ældre på Frederiksberg. Målet er, at foreninger og andre har mulighed for at søge puljen, og bruge pengene til at oprette spisefællesskaber eller lignende.

Tiltag af denne type ligger i forlængelse af det politisk formulerede ønske om at inddrage borgerne i større omfang. Hvor borgerinddragelsesindsatsen tidligere har været koncentreret om borgermøder, vil en samarbejdende regionskommune kunne inddrage borgerne langt mere som ressourcer i udviklingen af den kommunale service, men også i udviklingen af Bornholm generelt.

Når man taler om partnerskaber og samarbejde mellem regionskommunen og resten af samfundets aktører vil der komme udfordringer af forskellig karakter. De frivillige organisationer er ikke kommunale, det er netop det der i nogle tilfælde er deres kvalitet. Men det kan som sagt give udfordringer af forskellig karakter.

Med dette udgangspunkt er der behov for at skabe en ramme som politikere, embedsmænd og de eksterne aktører kan forholde sig til og arbejde inden for.

Der kan således opstilles en række grundlæggende principper for samarbejdet:

o   Vi vil fremme samarbejdet mellem samfundsaktørerne på Bornholm

o   Vi vil inddrage borgere og brugere i udviklingen af den kommunale service og det bornholmske samfund

o   Vi belønner modet til at gå nye veje og arbejde på tværs af samfundet

o   Vi vil skabe tillid og bedre kommunikation mellem samfundets aktører

o   Vi vil skabe synlighed om samarbejdets resultater

o   Vi anerkender at inddragelse af lokale ressourcer i den kommunale service kan give forskelle i servicen på tværs af regionskommunen

o   Vi vil lære af hinanden på tværs af det bornholmske samfund, og bruge lokale successer til gavn for hele Bornholm

o   Vi opfordrer alle til at bidrage med nye ideer – både internt og eksternt

o   Vi vil bygge videre på det, der allerede virker

For at understøtte udviklingen, og vise indadtil såvel som udadtil, at vi vil samarbejdet i BRK, indstiftes en pris i 2014, der gives til den enhed, der kan fremvise nye metoder eller har gennemført processer, der understøtter samarbejde, og som kan tjene som godt eksempel for resten af organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Notat om den samarbejdende regionskommune (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Status på Konkurrenceudsættelsespakken

83.15.00G01-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014, blev det besluttet at øge samarbejdet mellem offentlig og private ved at konkurrenceudsætte følgende opgaver:

 

·        Rengøring,

·        En større del af beredskabet

·        IT-support (Service desk)

·        Diverse Vejopgaver.

 

Konkurrenceudsættelsespakken har en samlet værdi af 5,5 mio. kr. i 2014.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

For at sikre at den vedtagne budgetreduktion i forbindelse med Konkurrenceudsættelsespakken kan overholdes, er udbudsprocessen på de respektive opgaver/områder igangsat.

 

Det er besluttet, at nedsætte en styregruppe, samt en projektorganisation på de respektive områder i BRK – som skal sikre at såvel udbudsbetingelser og kontraktvilkår, samt de krav til kvalitet mm. som stilles i udbudsmaterialet, svarer til det eksisterende niveau.

Sociale klausuler vil blive indarbejdet i kravspecifikationerne i udbudsmaterialet, som bliver politisk behandlet inden at udbuddene offentliggøres.

 

Der er indgået aftale med eksterne konsulenter i forbindelse med udbuddene på rengøringsopgaven og beredskabet og der er afholdt indledende møder med konsulentfirmaet vedrørende udbuddet af IT-support (Service desk).

De eksterne samarbejdspartnere besidder specialkendskab til de respektive områder og kan være med til at sikre et optimalt grundlag for et godt fremtidigt samarbejde med eksterne leverandører.

Konsulenterne har erfaringer fra andre kommuner, statslige myndigheder mm.  på deres respektive områder.

Styregruppen vil være kontaktpersoner til de eksterne konsulenter for at sikre, at BRK´s egne virksomheder kan afgive kontrolbud.

 

I forbindelse med udbuddene på Diverse Vejopgaver, vurderes det at Teknik og Miljø besidder den nødvendige ekspertise til at udbyde disse opgaver.

 

Efter anbefaling fra den eksterne konsulent stiles der efter en kontraktstart den 1. august 2014 på rengøringsopgaven samt beredskabet (tids- og handlingsplan vedlægges).

Der er lovbestemte tidsfrister i forbindelse med EU-udbud, høring, hensynet til medarbejdere som eventuelt skal virksomhedsoverdrages samt politisk behandling. Det er disse faktorer der ligger til grund for anbefalingen.

 

Udbuddet af IT-supporten forventes også at kunne være gennemført med en forventet kontraktstart – den 1. august 2014. Den endelige tids- og handlingsplan på dette område er ikke endelig på plads.

 

Jævnfør Budget 2014 forankres arbejdet med konkurrenceudsættelse, under Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Hvert enkelt forslag til konkurrenceudsættelse vurderes af Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på iværksættelse, således at den samlede ramme nås.

 

Arbejdet suppleres løbende med nye forslag. Den kommunale driftsorganisation har mulighed for at afgive kontrolbud.

Hvis ikke de 5 nævnte opgaver kan skabe provenu på 5,5 mio. kr. i 2014, vil der blive

Konkurrenceudsættelse på flere områder.

 

Økonomiske konsekvenser

Besparelserne på udlicitering finder vi for den største del gennem konkurrenceudsættelse på

rengøring, beredskab, græsslåning, driftsarbejde på fortove, it-support.

 

Samlet set findes besparelser på i alt 5,5 mio. kr. i 2014 stigende til 9 mio. kr. i 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Notat (DOCX)

2.
Tids- og handlingsplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Sociale klausuler

88.00.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

9

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 10. oktober 2013 budgettet for 2014, hvori en af besparelserne omhandler konkurrenceudsættelse med besparelser for 5,5 mio. kr. i 2014 stigende til 9 mio. kr. i 2017.

Forud for dette har kommunalbestyrelsen har den 27. maj 2010 besluttet at anvende sociale klausuler: ”I de tilfælde, hvor det er muligt og formålstjenligt, skal der ved udbud af kontrakter med eksterne leverandører om tjenesteydelser samt ved større bygge- og anlægsarbejder anvendes sociale klausuler”.

Hovedprincipperne i kommunalbestyrelsens beslutning fra maj 2010 er:

1.    Bornholms Regionskommune ønsker at fremme det rummelige arbejdsmarked og anvender derfor sociale klausuler ved udbud, hvor det er hensigtsmæssigt.

2.    Ved udbud af bygge- og anlægsarbejder skal arbejdsklausuler anvendes. 

 

Der har siden 2010 kun været få eksempler på, at sociale klausuler har været anvendt i udbudsmaterialet - og ikke som et direkte udvælgelseskriterium. Der er ikke erfaring i organisationen med at udføre kontrol i forhold til om klausulerne er overholdt.

Formålet med denne sag er at sammenskrive beslutningerne i budget 2014 med de hidtidige beslutninger.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a.    kommunalbestyrelsen stiller krav om sociale klausuler for udliciteringer, der er en del af konkurrenceudsættelsen i budget 2014, så de sociale og beskæftigelsesmæssige tiltag fortsætter på minimum samme niveau som i BRK

b.    der blødes op formuleringerne om sociale klausuler fra budget 2014. Det gælder følgende formuleringer:

1.                    ”Såfremt virksomheden har 20 eller flere ansatte til den udbudte opgave, skal virksomheden sikre, at mindst 5 pct. af de stillinger, der anvendes til at opfylde kontrakten besættes med arbejdstagere, der falder ind under en eller flere af de målgrupper, som er omfattet af de sociale klausuler.”

Denne formulering foreslås ændret til: ”Såfremt virksomheden har 20 eller flere ansatte, skal virksomheden sikre, at mindst 5 pct. af de ansatte i virksomheden falder ind under en eller flere af de målgrupper, som er omfattet af de sociale klausuler.”

2.                    ”Såfremt virksomheden har mindre end 20 ansatte til den udbudte opgave, skal virksomheden sikre, at der ansættes mindst 1 person fra målgruppen, der falder ind under de sociale klausuler.”

Denne formulering foreslås ændret til: ”Såfremt virksomheden har mindre end 20 ansatte, skal virksomheden sikre, at mindst 1 af de ansatte i virksomheden falder ind under en eller flere af de målgrupper, som er omfattet af de sociale klausuler.”

3.                    ”Virksomheder med mere end 20 ansatte har pligt til at formulere politikker om etnisk ligestilling og arbejdsfastholdelse.”

c.    kommunalbestyrelsen drøfter, om der skal stilles krav om lignende sociale klausuler i øvrige udbud

d.    kommunalbestyrelsen drøfter, om der skal stilles krav om lignende sociale klausuler i ejerstrategierne for de fire kommunale aktieselskaber

e.    arbejdsklausuler anvendes ved bygge- og anlægsarbejder. Med arbejdsklausuler menes at der stilles krav om normale løn- og ansættelsesvilkår efter dansk standard så ILO-konventionen opfyldes.

f.     regionskommunens udbuds- og indkøbspolitik opdateres i forhold til den nye beslutning

g.    der holdes møde mellem administrationen og interessenterne på området om implementering af sociale klausuler men henblik på at drøfte kontrol og anden opfølgning

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingens punkt a., b., c., d., f. og g. anbefales. I indstillingens punkt e. udskiftes ordene "bygge og anlægsarbejder" med ordet "udbud" og anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen vedtog den 10. oktober 2013 budgettet for 2014, hvori en af besparelserne er en udliciteringspakke. Besparelserne på udlicitering skal for den største del findes gennem udlicitering og konkurrenceudsættelse af rengøring, beredskab, græsslåning, driftsarbejde på fortove, it-support. Samlet set skal der findes besparelser for i alt 5,5 mio. kr. i 2014 stigende til 9 mio. kr. i 2017. Heri indgår midler til ekstern konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af udbuddene.

Arbejdet forankres under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Hvert enkelt forslag til konkurrenceudsættelse skal vurderes af Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på iværksættelse, og den kommunale driftsorganisation har mulighed for at afgive kontrolbud. Arbejdet kan suppleres løbende med nye forslag.

 

Konkurrenceudsættelse i budget 2014

Udliciteringspakken udmøntes i udbud, der falder ind under principperne i kommunalbestyrelsens beslutning fra 2010. På den baggrund vil udbuddene i udliciteringspakken indeholde sociale klausuler, med mindre udbuddet finder sted på et område, hvor lovgivningen sætter grænser for anvendelsen af sociale klausuler.

Sociale klausuler skal i denne forbindelse forstås som, at det skal fremgå af udbudsmaterialet, at den der vinder udbuddet påtager sig en nærmere angivet social forpligtigelse. Målet er dels at fastholde personer på arbejdsmarkedet og forebygge nedslidning, og dels at integrere personer, der er uden for arbejdsmarkedet.

I budgetforliget for 2014 står følgende om sociale klausuler: ”Hvis opgaver eller områder overgår til eksterne leverandører som følge af konkurrenceudsættelse, så er det en forudsætning, at sociale og beskæftigelsesmæssige tiltag fortsætter på minimum samme niveau. Dette gælder områder som

 Alle former for støttet beskæftigelse, herunder fleksjob, skånejob og ansættelse med løntilskud

 Integrationsindsats

 Uddannelse og kompetenceløft, herunder elever og lærlinge

Såfremt virksomheden har 20 eller flere ansatte til den udbudte opgave, skal virksomheden sikre, at mindst 5 pct. af de stillinger, der anvendes til at opfylde kontrakten besættes med arbejdstagere, der falder ind under en eller flere af de målgrupper, som er omfattet af de sociale klausuler.

Såfremt virksomheden har mindre end 20 ansatte til den udbudte opgave, skal virksomheden sikre, at der ansættes mindst 1 person fra målgruppen, der falder ind under de sociale klausuler.

Virksomheder med mere end 20 ansatte har pligt til at formulere politikker om etnisk ligestilling og arbejdsfastholdelse.

Umiddelbart må det forventes, at en stor del af virksomhederne allerede opfylder kravene. Men hvor dette ikke er tilfældet, vil BRK tilbyde råd og vejledning til disse virksomheder i forhold til, hvordan kravene kan opfyldes.

Det vil være rimeligt at fastsætte et tidskrav for denne målopfyldelse. Tidskravet kan variere i forhold til typen af opgave, men bør tydeligt fremgå af aftalegrundlaget.

Ydermere skal leverandører/entreprenører forpligtes til at overholde danske overenskomster og aftaler for at undgå social dumping. Dette gælder også eventuelle underleverandører, som man måtte entrere med.

Kommunalbestyrelsen orienteres årligt om udmøntningen af de sociale klausuler samt specielt om integrationsindsatsen i hele kommunen.”

 

Kontrol af sociale klausuler

I BRK er der pt. ikke en fast procedure for kontrol af, om de sociale klausuler overholdes. Dog betyder kommunens størrelse, at der er et godt kendskab til de lokale virksomheder, og samtidig er de lokale virksomheder opmærksomme på hinanden og på udenøs virksomheder, som eventuelt har vundet et udbud.

Hvis der ønskes en ensartet kontrol med overholdelse af de sociale klausuler, kan der oprettes en intern controllerfunktion, som bl.a. kan føre tilsyn og foretage stikprøver.

Økonomiske konsekvenser

På landsplan er der begrænset erfaring med brugen af sociale klausuler, og det er derfor ikke muligt at sige noget konkret om, hvilke økonomiske konsekvenser en øget brug af sociale klausuler i BRK vil få.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Garantiprovision ved afgivelse af kommunegaranti for lån til forsyningsvirksomheder

13.00.00Ø60-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

10

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Fastsættelse af provisionssats i forbindelse med kommunal garantistillelse for lån/byggekreditter optaget af forsyningsselskaber.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

a)   at der opkræves 0,5% p.a. i løbende garantiprovision, med virkning fra 1. januar 2014 for lån/byggekreditter ydet til forsyningsselskaber

b)   at provisionen opkræves for nuværende og fremtidige garantier

c)    at garantiprovisionen opkræves halvårligt bagud, pr. 30. juni og 31. december, på baggrund af restgælden primo halvåret

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

René Nordin Bloch blev erklæret inhabil. Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune stiller i et vist omfang kommunal garanti for lån/byggekreditter som optages af forsyningsselskaber, selvejende institutioner, almene boligforeninger m.v. Som en del af budgetaftalen for 2014 er det besluttet, at der skal opkræves garantiprovision.

 

De kommunale garantier er hidtil blevet stillet uden krav om betaling af garantiprovision til kommunen, men denne praksis skal ændres, idet Statsforvaltningen Syddanmark i december 2012 overfor en anden kommune har udtalt, at der ved afgivelse af kommunegaranti ved et kraftvarmeværks  låneoptagelse (Østkraft A/S er et kraftvarmeværk) skal opkræves garantiprovision "på markedsvilkår", idet forsyningsselskabets økonomi skal baseres på hvile-i-sig-selv-princippet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev til Solrød Kommune november 2012 skrevet at tilsvarende forhold gør sig gældende for kommunegarantier for lån optaget af fjernvarmeselskaber (berørte selskaber på Bornholm: Rønne Varme A/S og Bornholms Varme A/S).

Kravet om provision skyldes antagelsen om, at hvis kommunen ikke opkræver en sådan provision, får forsyningsselskabernes forbrugere en fordel på bekostning af kommunens skatteydere. Omvendt må kommunen heller ikke opkræve for stor en provision fra forsyningsselskaber, der ejes af kommunen selv, da dette kan betragtes som udlodning, med reduktion af bloktilskuddet til følge. Garantiprovisionen omhandler kommunens udgifter til administrationen i forbindelse med garantistillelsen samt afdækning af den økonomiske risiko for tab i forbindelse med garantistillelsen. 

Statsforvaltningen har ikke angivet nogen specifik definition på hvornår garantiprovisionen kan anses for at opfylde kravet om ”markedsvilkår”.

En garantiprovision på markedsmæssige vilkår, må betyde at den skal afspejle den besparelse som forsyningsselskaberne opnår ved at kunne optage lån med kommunegaranti i Kommunekredit i forhold til at optage lånet i anden finansiel virksomhed uden kommunegaranti.

 

Garantiprovisionen kan opkræves som et engangsbeløb ved kontraktindgåelsen og/eller som en løbende provision af restgælden. Økonomi- og Indenrigsministeriet har offentliggjort ”Arbejdsgrupperapport om modernisering af kommunernes og regionernes låne- og deponeringsregler” dateret maj 2013. I rapportens bilag 2 er der en oversigt over garantiprovisions størrelse i de kommuner, hvor der er taget stilling til provisionens størrelse.

Oversigten er vedlagt som bilag. Af bilaget kan blandt andet følgende udledes:

 

Engangsbeløb ved kontraktindgåelsen:

 

       Antal kommuner som opkræver

30

       Interval for provisionen i procent

0,01 – 1,50

       Gennemsnitlig provisionssats i procent

1,10

 

 

Løbende provision af restgælden:

 

        Antal kommuner som opkræver

38

        Interval for provisionen i procent p.a.

0,20 – 1,50

        Gennemsnitlig provisionssats i procent

0,70

      

Af de 67 kommuner som opkræver garantiprovision, er der en enkelt kommune som både opkræver engangsbeløb ved kontraktindgåelsen og løbende provision.

 

Fastsættelse af garantiprovisionens størrelse:

Besparelsen som forsyningsvirksomhederne opnår ved at kunne optage lån med kommunegaranti i Kommunekredit i forhold til at optage lånet i anden finansiel virksomhed uden kommunegaranti, kan henføres til at Kommunekredit må antages at have et lavere krav til risikopræmie som følge af garantistillelsen fra kommunen og samtidig et lavere krav til kapitalafkast i forhold til anden kommerciel finansieringsvirksomhed.

 

Kommunekredit er generelt den billigste finansieringskilde for kommuner. Det er muligt at optage lån til forsyningsselskaber i Kommunekredit, hvis der stilles en kommunegaranti for lånet.

 

 

Bidraget på et realkreditlån kan delvis sammenlignes med en risikopræmie. Bidraget er realkreditinstituttets pris for at administrere lånet og dækker omkostninger, lønninger, overskud og tab på lån m.v.

Bidragssatsen afhænger dels af det enkelte realkreditinstitut, og dels af låntagers rating.

 

Kommunekredit tilbyder obligationslån som kan sammenlignes med et realkreditinstituts obligationslån. Konkurrenceparameteren er dermed størrelsen af bidraget på de 2 lån samt stiftelsesomkostningerne. I Kommunekredit kan der optages obligationslån med en bidragssats på 0,08%, hvis der stilles kommunegaranti. I en kreditforening vil bidragssatsen nok kunne presses ned i niveauet 0,5 – 0,6% for et solidt selskab uden kommunegaranti (baseret på oplysninger fra  en kreditforening).

Der er ingen stiftelsesomkostninger ved optagelse af lån i Kommunekredit. Ved optagelse af lån i et realkreditinstitut, må det forventes at der skal betales stiftelsesprovision, kurtage samt 1,5% i stempelomkostninger til staten af den tinglyste sikkerhedsstillelse: 

 

 

Kommunekredit:

Kreditforening:

  Stiftelsesprovision

0

Max 1%, op til kr. 250.000

  Kurtage

0

0,1%

  Tinglysning af pant

Nej

Ja, 1,5% i stempel

  Bidrag:

0,08%

0,5 – 0,6%

 

Alternativet til at optage et obligationslån kunne være optagelse af et banklån: 

 

Nogle af de lokale banker er blevet kontaktet for at få oplyst hvad de skønner at renten reduceres med ved optagelse af et banklån til forsyningsselskaber, hvis der stilles en kommunegaranti. Af konkurrencemæssige hensyn er det svært at få en præcis udmelding, men et bud fra en af bankerne er at reduktionen er i niveauet: 0,50 – 0,75%.

Dette bud virker realistisk i forhold til en stikprøve på hvad banken har beregnet sig i tillæg til markedsrenten (swaprenten) på nogle lån, som tidligere er optaget af et kommunalt ejet selskab uden kommunegaranti. På disse lån har banken beregnet sig et tillæg til markedsrenten på 0,5 – 1,3% inkl. stiftelses-omkostninger. Nævnte tillæg dækker bankens risikopræmie samt krav til kapitalafkast.

 

Risikopræmiens størrelse påvirkes af låntagers kreditværdighed (rating).

Østkraft A/S og Bornholms Varme A/S er begge selskaber som ejes af Bornholms Regionskommune. Ejerskabet taget i betragtning, må de finansielle virksomheders rating af disse selskaber antages at være tæt på kommunens rating.

Rønne Varme A/S, er et selskab under Rønne Vand & Varme amba. Ratingen af dette selskab må antages at være marginalt lavere end de kommunalt ejede selskaber.

        

På baggrund af ovenstående, vurderes det at en løbende provision på 0,5% p.a., uden skelen til hvilket selskab som er låntager, vil opfylde kravet til at kommunens garantiprovision skal være på markedsvilkår. 

 

Der er alene krav om at kommunen skal opkræve provision vedrørende garantier for lån til forsyningsselskaber. Der vil ikke være noget til hinder for, at der også opkræves provision for andre garantistillelser, med undtagelse garantier for lån til almene boliger, hvilket der ikke er mulighed for ifølge almenboligloven. En opkrævning af garantiprovision for lån til selvejende institutioner må formodes at kunne udløse et efterfølgende behov for øget kommunalt tilskud til institutionens drift og dermed giver det ikke meget mening at opkræve provision i dette tilfælde. Opkrævning af garantiprovision foreslås derfor begrænset til kun at omfatte forsyningsselskaber. 

 

Det kan oplyses at

 

”det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommune, der ikke har opkrævet garantiprovision for kommunens garantistillelse – f.eks. på grund af ukendskab til reglerne herom – er forpligtet til, når kommunen bliver opmærksom herpå, at tage skridt til at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen m.v.

 

Det indebærer efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kommunen må udfolde rimelige bestræbelser på, inden for de rammer, som de privatretlige regler sætter herfor, at søge den pågældende garanti opsagt, alternativt videreført på vilkår af opkrævning af garantiprovision”

 

Bornholms Regionskommune er dermed nødsaget til at opkræve garantiprovision eller søge at få opsagt garantistillelsen.

 

Økonomiske konsekvenser

Hvis der fra 1. januar 2014 opkræves løbende garantiprovision på 0,5% p.a., vil garantiprovisionen se således ud, på baggrund af nuværende engagementer i Kommunekredit:

 

Bornholms Varme A/S                       2,1 mio. kr.

Østkraft A/S                                     0,7 mio. kr.

Rønne Varme A/S                             0,7 mio. kr.

I alt                                                 3,4 mio. kr.

 

Iht. varmeplan 2013, er der planer om følgende fjernvarme projekter, hvor det forventes at der skal stille kommunegaranti, som vil udløse garantiprovision:

 

Udføres

Område

Investering

Garantiprovision

2014/2015

Svaneke, Aarsdale og Listed

 60  –  80 mio.

       0,3 mio.

2015/2017

Sandkaas, Tejn, Allinge-Sandvig

140 – 150 mio.

       0,7 mio.

 

I budget 2014 er der budgetteret med en indtægt på 3,9 mio. kr. i forbindelse med opkrævning af garantiprovision.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Oversigt over garantiprovisionens størrelse i andre kommuner (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Optagelse af lån i forbindelse med indfrielse af Bofa`s byggekredit

07.04.11Ø50-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

11

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Optagelse af lån til delvis finansiering af anlægsarbejder på BOFA i årene 2010 – 2012.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

 

a)   At der meddeles anlægsbevilling vedr. låneoptagelsen på 28,2 mio. kr.

b)   At likviditetsbehovet på det brugerfinansierede område dækkes ved træk på de likvide midler, til en rente svarende til den gennemsnitlige effektive 10-årige statsobligationsrente pr. januar 2013, svarende til 1,77%.   

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Der er tale om en fortsættelse af punktet med samme titel, som blev behandlet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 13. marts 2013 og på Kommunalbestyrelsens møde den 4. april 2013, omhandlende endelig finansiering af følgende anlægsprojekter:

 

     Renovering af affaldsvarmeværk   52,3 mio. kr.

     Udvidelse af deponikapacitet          8,0 mio. kr.

     I alt                                            60,3 mio. kr.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på nævnte møde at der skulle optages et lån på op til 60,3 mio. kr. til anvendelse ved indfrielsen af BOFA`s byggekredit på 52,5 mio. kr. i Kommunekredit samt til dækning af kommunens midlertidige udlån til BOFA på 7,8 mio. kr.

 

 

Kommunens adgang til at optage lån reguleres af lånebekendtgørelsens regler om, hvad der kan optages lån til, samt de eventuelle dispensationer der er afgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I henhold til reglerne i lånebekendtgørelsen, kan der optages et lån til BOFA modsvarende deres anlægsudgifter med fradrag af BOFA`s driftsoverskud i anlægsperioden.

Denne regel bevirker at BOFA`s lånemuligheder i henhold til lånebekendtgørelsen begrænser sig til 28,2 mio. kr. 

 

Efter mødet i Kommunalbestyrelsen blev der rettet henvendelse til ministeriet med henblik på at søge om dispensation til at optage lån modsvarende de samlede anlægsudgifter på 60,3 mio. kr. Baggrunden for henvendelsen var blandt andet et ønske om at opnå en administrativ fordel for både BOFA og den centrale administration, ved at kommunen ikke skulle stå for restfinansieringen af investeringsudgifterne og administrationen i forbindelse med afviklingen af lånet. Ultimo maj 2013 meddelte ministeriet, at det ikke var muligt at opnå dispensation og at lånet dermed maksimalt kunne blive på 28,2 mio. kr.

 

Som konsekvens af ministeriets udmelding, blev der ultimo oktober 2013 hjemtaget et lån i Kommunekredit på 28,2 mio. kr., med afvikling som serielån over 8 år. Kommunens udlån på 7,8 mio. kr. blev i den forbindelse tilbagebetalt.

 

På baggrund af den manglende dispensation, er der indgået aftale med BOFA om at indfrielsen af byggekreditten finansieres på følgende måde:

 

     Optagelse af lån i Kommunekredit                   28,2 mio. kr.

     Brug af BOFA`s egne likvide midler                 19,6 mio. kr.

     Lån af kommunens kassebeholdning                 4,7 mio. kr.

                                                                         52,5 mio. kr.                                 

BOFA`s lån på 4,7 mio. kr. af kommunens kassebeholdning afvikles i løbet af 2014.

 

I henhold til reglerne i ”Budget og regnskabssystem for kommuner” opkræves en rente af kommunens udlån på 4,7 mio. kr. svarende til den gennemsnitlige effektive 10-årige statsobligationsrente pr. januar 2013, svarende til 1,77% p.a.   

Økonomiske konsekvenser

Ydelserne på lånet kan holdes inden for det samlede budget til renter og afdrag i 2014 og overslagsår.

 

BOFA`s likvide midler indgår i kommunens samlede opgørelse af likvide midler. Indfrielsen af kassekreditten i Kommunekredit på 52,5 mio. kr. og optagelsen af lånet på 28,2 mio. kr., udløser dermed en samlet belastning af kommunens likvide midler på 24,3 mio. kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Orientering om status på salg af BRK's ejendomme pr. 30/9 2013

82.02.00G01-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

12

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Resumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at udvalget skal orienteres om status for salg af de kommunale ejendomme mindst 4 gange årligt.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

a)   at orienteringen jf. bilag tages til efterretning

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen godkendes.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal ifølge beslutning fra den 18. januar 2012 orienteres om status for salget af de kommunale ejendomme mindst 4 gange årligt.

Salget pr. ultimo september 2013 fremgår af vedhæftede bilag, der er en oversigt over de ejendomme, der er vurderet og sendt til salg primært gennem mæglere. Listen indeholder i alt 34 ejendomme

·        6 ejendomme er solgt

·        6 ejendomme er solgt på betingede købsaftaler

·        18 ejendomme er sat til salg, men endnu ikke solgt

·        1 ejendom forsøgt solgt, men med ubetydeligt provenu – ejendommen lejes ud i stedet

·        3 ejendomme behandles på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde i dag

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Vurderede og solgte ejendomme 30/9 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Salg af ubebyggede arealer

13.06.02G10-0210

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

13

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Ifølge kommunens Ejendomsoversigt 2013 ejer Borholms Regionskommune mere end 200 ejendomme, registreret som ”Ubebyggede arealer – ikke landbrug, bygge- eller sommerhusgrunde”.

I samarbejde med Plan- og Naturafdelingen har Økonomi og Analyse gennemgået arealer over 1 ha eller ca. 80 af ejendommene og fundet 8 egnet til salg.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a)   at Økonomi og Analyse undersøger mulighederne og arbejder for salg af de 8 ejendomme jf. bilag

b)   at borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at indgå aftaler om salg med interesserede købere

c)    at sagerne efterfølgende forelægges til politisk behandling med henblik på bevillingsafgivelse

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne godkendt.

Sagsfremstilling

I samarbejde med Plan- og Naturafdelingen har Økonomi og Analyse gennemgået alle arealer over 1 ha/10.000 m2, der er registreret som ”Ubebyggede arealer – ikke landbrug, bygge- eller sommerhusgrunde”. Det er ca. 80 ejendomme ud af i alt ca. 250.Det foreslås at 8 af disse ejendomme forsøges afhændet bedst muligt for Bornholms Regionskommune. De enkelte ejendomme fremgår af vedlagte bilag.

Økonomiske konsekvenser

Arealerne er af meget varieret kvalitet og det har ikke været muligt at vurdere markedsprisen. Ud over et eventuelt salgsprovenu vil der i enkelte tilfælde være tale om besparelser på vedligeholdelse m.v.

 

Ved salg af arealerne vil provenuet indgå i Økonomi- og Erhvervsudvalgets rådighedsbeløb på 5 mio. kr. til salg af jord og bygninger under politikområde 11 Erhverv og samfund.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Ubebyggede arealer til salg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Salg af ubebyggede landbrugslodder

13.06.02G10-0211

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

14

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Resumé

Ifølge kommunens Ejendomsoversigt 2013 ejer Borholms Regionskommune 19 ejendomme registreret som ”Ubebyggede landbrugslodder”.

I samarbejde med Plan- og Naturafdelingen har Økonomi og Analyse gennemgået ejendommene og fundet 9 egnet til salg.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a)   at Økonomi og Analyse undersøger mulighederne og arbejder for salg af de 9 ejendomme jf. bilag

b)   at borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at indgå aftaler om salg med interesserede købere

c)    at sagerne efterfølgende forelægges til politisk behandling med henblik på bevillingsafgivelse

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne godkendt.

Sagsfremstilling

I samarbejde med Plan- og Naturafdelingen har Økonomi og Analyse gennemgået alle arealer, der er registreret som ”Ubebyggede landbrugslodder”. I forbindelse med gennemgangen har det vist sig, at flere ejendomme registreret som ubebyggede landbrugslodder, reelt er f.eks. skov- eller naturområder. Det foreslås at 9 af ejendommene fra gennemgangen forsøges afhændet bedst muligt for Bornholms Regionskommune. De enkelte ejednomme fremgår af vedlagte bilag.

Økonomiske konsekvenser

Arealerne er af meget varieret kvalitet, f.eks. ejendomme som tidligere er benyttet af BOFA.

Der er ikke fastsat nogen markedspris. Ud over et eventuelt salgsprovenu vil der i enkelte tilfælde være tale om besparelser på vedligeholdelse m.v.

 

Ved salg af landbrugslodderne vil provenuet indgå i Økonomi- og Erhvervsudvalgets rådighedsbeløb på 5 mio. kr. til salg af jord og bygninger under politikområde 11 Erhverv og samfund.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Landbrugslodder til salg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Indgåelse af nye begrænsede aftaler vedr. anvisningsret til almene boliger

03.10.04A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

05-11-2013

6

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

15

 

Hvem beslutter

Socialudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har efter almenboliglovens § 59 aftaler med en række boligselskaber om anvisningsret til almene boliger med henblik på at imødegå boligsociale problemer. De eksisterende aftaler med boligselskaberne er udløbet. Behovet for at udnytte denne kommunale anvisningsret til at imødegå boligsociale problemer har ændret sig over tid, og der er således alene behov for fornyede aftaler, der omfatter et begrænset antal boliger.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller

·        til Socialudvalgets godkendelse, at der indgås nye, begrænsede aftaler om anvisningsret for nedenstående antal boliger  

 

Socialudvalget, den 5. november 2013:

Godkendt.

Sendes til orientering for Økonomi- og Erhvervsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Orienteringen modtaget.

Sagsfremstilling

Almenboligloven giver kommunerne anvisningsret til hver fjerde almene bolig – det nærmere antal boliger med anvisningsret kan aftales mellem kommunerne og boligselskaberne.

Der har igennem årene været afholdt årlige møder mellem boligselskaberne og kommunen med henblik på at tilpasse mængden af anvisningsboliger til behovet og styrke samarbejdet. Erfaringerne viser, at behovet for anvisningsboliger er støt faldende, derfor er der også indgået aftaler med nogle af boligselskaberne og kommunen om reduktion af antallet af anvisningsboliger.

 

Andre boligselskaber har ønsker om at fastholde kommunen på de gældende kontrakter. Det indebærer, at antallet af tomme boliger, som kommunen har anvisningsret til, er stigende, hvilket igen er forbundet med stigende kommunale udgifter til såkaldt tomgangsleje. Ældre og handicappede visiteres til en anvisningsbolig af Borger og Sundhed efter ”Kvalitetsstandard for visitering til boliger til ældre og personer med handicap”.

 

Som alternativ til opsigelse/begrænsede aftaler med boligselskaberne kan en lempelse af kvalitetsstandarden overvejes. Antallet af afslag pr. år er dog så få, at det ikke vurderes at reducere udgifterne til tomgangsleje, og i øvrigt har de fleste boligselskaber en overkommelig ventetid til en bolig.

 

Som det fremgår af nedenstående oversigt reduceres antallet af boliger primært udenfor Rønne. Årsagen hertil er, at tomgangstiden for en bolig beliggende uden for Rønne er væsentligt højere end i Rønne.

Bornholms Regionskommune havde pr. 1. september 2013 anvisningsret til i alt 193 lejeboliger. Virksomheden Borger og Sundhed vurderer, at der alene vil være behov for en kommunal anvisningsret til ca. 100 boliger. Det skal derfor anbefales, at indgåede aftaler om anvisningsret justeres således, at antallet af kommunale anvisningsberettigede boliger reduceres med 82.

 

Det bemærkes, at kommunen, såfremt behovene skulle ændre sig, i kraft af sin lovbestemte adgang til et antal anvisningsberettigede boliger, kan indgå ændrede aftaler med selskaberne.

 

Adresse                                           Boligselskab                   Opsiges       Beholdes

Tejn:           Havnevej x)                                     DVB Parken Bornholm        14     7

Gudhjem:    Sportsvænget                Bornholms Boligselskab       6           0

                  Klippevænget                 Bornholms Boligselskab       4           0

                  Solstien                         Lejerbo Bornholm                6           6    

Østermarie: Løvsangervej                 Bornholms Boligselskab       3           0

                  Bogfinkevej                    Bornholms Boligselskab       7           0

Hasle:         Toftemarken                                    De Lette Kollektivboliger

                                                       i Hasle og Klemensker S/I     0          14

                  Toftelunden                   De Lette Kollektivboliger

                                                       i Hasle og Klemensker S/I     0          9

Klemensker: Pihls Allé                      De Lette Kollektivboliger

                                                       i Hasle og Klemensker S/I     0          10

Nexø:          Nørrebækken                 Bornholms Boligselskab      2           13

Rønne:        Kystparken                    DVB Parken Bornholm          0           8

                  Store Torv                     DVB Parken Bornholm          5           0

                  Tornegade                     DVB Parken Bornholm          0           2

                  Nellikegade                    DVB Parken Bornholm          0           2

                  Pistolstræde                   DVB Parken Bornholm          0           2

                  Østergade                      Bo42                                  0           18

                  Søndre Allé                    Teknik og Miljø                    0           4

                  Løkkegade                     Teknik og Miljø                    0           3

Aakirkeby:   Bæverparken                 Bornholms Boligselskab     27            0                                    Gregersgade                                    Rolf Barfoed           0      13

Nylars:        Almevej                         Nylars Ældreboliger S/I        8           0    

I alt                                                                                        82            111    

 

x) Boligselskabet Danmarks 21 boliger i Tejn er opført som ældreboliger. Det betyder, at der er en lovbunden og uopsigelig aftale med kommunen om anvisning. Såfremt aftalen skal opsiges, skal boligerne mærkes om til familieboliger. Denne mulighed foreligger alene, hvis der kan opnås enighed mellem kommunen og boligselskabet.

Økonomiske konsekvenser

Borger og Sundheds udgifter til ”tomgangsleje” og fraflytning:

2010:

Plejeboliger:                                   kr. 663.059

Ældreboliger:                 kr. 206.267

I alt                               kr. 869.326

 

2011:

Plejeboliger:                                     kr. 611.142

Ældreboliger:                 kr. 191.542

I alt                               kr. 802.684

 

2012:

Plejeboliger:                                     kr. 347.212

Ældreboliger:                 kr. 450.137

I alt                               kr. 797.349

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Boligsocialt projekt - afslutning og evaluering af  

03.00.00P20-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

05-11-2013

7

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

16

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Bornholms Regionskommune har været part i, at realisere et boligsocialt projekt i den almene boligorganisation Bo42 i perioden 1.4.2008 – 31.3.2013. Regnskab og evaluering af projektet foreligger til Kommunalbestyrelsens orientering.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

·        at det anbefales Kommunalbestyrelsen at tage afrapportering til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 5. november 2013:

Taget til efterretning og sendes videre til ØKE/KB

 

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·        at det anbefales Kommunalbestyrelsen at tage afrapportering til efterretning

 

Socialudvalget, den 5. november 2013:

Anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Den 10. oktober 2008 traf borgmesteren formandsbeslutning om godkendelse af en helhedsplan for et boligsocialt projekt i Bo42 i perioden 1.4.2008 – 31.3.2013, hvilket Kommunalbestyrelsen tog til efterretning i sit møde den 27. november 2008. Projektet har været finansieret af midler fra Landsbyggefonden med ¾ af udgifterne og medfinansieret af Bornholms Regionskommune og Bo42 med den sidste fjerdedel i form af manpower. BRK´s deltagelse i projektet har primært bestået i, at understøtte de mangeartede sociale aktiviteter.

 

Den overordnede vision – og formålet med indsatsen var: ”Højvangsparken fastholdes og udvikles som attraktivt boligområde for beboere i alle aldre, kulturer og beskæftigelsesforhold”. Den overordnede målsætning for projektet var, at øge bebyggelsens konkurrenceevne og omdømme på det bornholmske boligmarked. 1) Huslejeniveauet skal udvikles på en sådan måde at bebyggelsen er konkurrencedygtig i forhold til det øvrige bornholmske boligmarked og 2) omdømmet skal forbedres både for bebyggelsen og for boligformen.

 

Der har været nedsat en styregruppe med repræsentanter fra: Boligselskabet, Social og Sundhed, Døgnplejen Bornholm, Psykiatri og Handicap og Teknik og Miljø.  

 

Helhedsplanen indeholdt 4 indsatsområder 1) Samarbejde 2) Omdømme 3) Trivsel og Liv og 4) Fysisk renovering. Sidstnævnte er imidlertid ikke indgået i projektet, men skal ske efter totaløkonomiske principper.

 

Samarbejde skulle i denne sammenhæng forstås bredt, idet der er arbejdet med såvel den interne organisering og eksterne samarbejdsrelationer. Internt har projektet medvirket til en proces, hvor små organisatoriske enheder er afløst af større, mere velfungerende afdelinger. For Bornholms Regionskommune har samarbejdet været medvirkende til at styrke de gensidige relationer og muliggjort samarbejde på andre fronter. 

 

Omdømme har som fokusområde handlet om at få fortalt den positive historie om at være mange sammen om at bo i et fællesskab. Projektet har arbejdet bevidst med at få fortalt den positive historie og de positive sider ved at være mange sammen. Profilering af såvel boligform og Bo42 har haft en række synlige resultater, som det blandt andet er fremgået i både den skrevne presse som i de æterbårne medier. 

 

Trivsel og Liv har handlet om at styrke det sociale liv beboerne imellem, og projektet har søgt at imødekomme dette behov gennem en række sociale aktiviteter. Målsætningen om at aktiviteterne skulle udspringe af ægte behov og bygge på en tilslutning, der kunne muliggøre at aktiviteterne rodfæstedes og kunne fortsætte efter projektperiodens udløb er nået, idet en kreds af aktive beboere har dannet en forening, som arrangerer diverse fælles tiltag.   

Økonomiske konsekvenser

Projektets samlede budget var på kr. 3.325.000, og omhandlede Bo42´s afdelinger i Højvangsparken og Byvangen i Rønne, i alt indeholdende 222 boliger med ca. 275 beboere. Landsbyggefonden gav tilsagn om støtte med kr. 2.493.750 og den lokale medfinansiering beløb sig til kr. 831.250, fordelt mellem Bo42 med kr. 537.250 og Bornholms Regionskommune med kr. 294.000. For BRK´s vedkommende budgetteret ydet som 588 mandskabstimer.

 

Regnskabet for projektet viser et merforbrug på kr. 41.444 svarende til 1%. Den samlede lokale medfinansiering er opgjort til kr. 872.694, hvoraf BRK´s andel er på kr. 290.500 og ydet som 581 mandskabstimer. 

 

Regnskabet er revisorpåtegnet og konklusionen er, at opgørelsen over afholdte udgifter pr. 31. marts 2013 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Landsbyggefondens retningslinjer for opgørelse af reguleringskonto i forbindelse med sager om særlige driftsstøtte

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Socialudvalget 5. november 2013

1.
Regnskab (PDF)

2.
Evaluering (PDF)

3.
Revisorerklæring (PDF)

4.
Medfinansiering (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Anlægsregnskab for projektet Etablering af mobile IT-arbejdspladser i Døgnplejen Bornholm

00.32.04G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

05-11-2013

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

17

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet endeligt anlægsregnskab for projektet Etablering af mobile IT-arbejdspladser i Døgnplejen Bornholm. Ikke forbrugte anlægsmidler søges overført til Døgnplejen Bornholms driftsbudget.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

a)   at anlægsregnskabet for Etablering af mobile IT-arbejdspladser i Døgnplejen Bornholm anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

b)   at rådighedsbeløbet til Etablering af mobile IT-arbejdspladser i Døgnplejen Bornholm reduceres med 1.970.443 kr. og at beløbet overføres til Døgnplejen Bornholms driftsbudget til delvis finansiering af merforbruget på driften i 2013 anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Socialudvalget, den 5. november 2013:

a) og b) Anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til Bornholms Regionskommunes Kasse- og Regnskabsregulativ (bilag 2.7) skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab for anlægsprojekter med bruttoudgifter over 2 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen meddelte i 2012 en anlægsbevilling på 3.790.000 kr. til Etablering af mobile IT-arbejdspladser i Døgnplejen Bornholm, finansieret af Døgnplejen Bornholms overførte driftsoverskud fra 2011.

 

Anlægsbevillingen blev givet til indkøb af nye tablets med indbygget telefon, der kan fungere som mobile IT-arbejdspladser i døgnplejen. Derved sikres medarbejderen et teknisk hjælpemiddel der giver adgang til at se data vedrørende borgerne, indtaste dokumentation hos borgeren og gennemføre telefonsamtaler. Desuden sikres at Døgnplejen Bornholm kan leve op til krav om forsat kvalitetsudvikling samt krav om innovation og optimering af det mobiles arbejdsmiljø. Implementering af anlægsprojektet blev igangsat i 2012 og afsluttet i oktober 2013.

 

De samlede udgifter til indkøb af nye tablets med indbygget telefon og etablering af 550 mobile IT-arbejdspladser beløber sig til 1.908.944 kr. Der er således et restbudget på i alt 1.970.443 kr. Mindreforbruget skyldes primært en væsentlig lavere anskaffelsespris på IT-udstyret end forventet grundet storindkøbsfordele samt færre udgifter til etablering og implementering af de mobile IT-arbejdspladser.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. september 2012 en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 3.790.000 kr. til Etablering af mobile IT-arbejdspladser i Døgnplejen Bornholm. Tillægsbevillingen blev finansieret af Døgnplejen Bornholms overførte driftsoverskud fra 2011.

 

De afholdte udgifter i 2012 og 2013 fordeler sig således:

Håndværkerudgifter                                                         219.092 kr.

IT/inventar                                                                   1.672.992 kr.

Omkostninger                                                                   16.860 kr.

I alt ekskl. moms                                                          1.908.944 kr.

 

 

Afsat rådighedsbeløb i 2013 (overført fra 2012)              3.754.238 kr. *

Forbrug i 2013                                                            -1.783.795 kr.

Mindreforbrug/ikke forbrugte anlægsmidler                     1.970.443 kr.

 

*Pristalsreguleringen i h. t. byggeindeks udgjorde ved budgetoverførsel til 2013 89.387 kr.

 

Det fremgår af den seneste budgetopfølgning pr. 31.07.2013, at Døgnplejen Bornholm i 2013 forventer et underskud på driftsbudgettet på 2,9 mio. kr. (forventes at blive større ved budgetopfølgningen pr. 30.9.2013). I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31.07.2013 blev det oplyst, at virksomheden ville søge om at få tilbageført ubrugte midler fra anlægsprojektet Etablering af mobile IT-arbejdspladser til Døgnplejen Bornholms driftsbudget med henblik på delvis finansiering af det forventede merforbrug på driften. Foruden ansøgning om overførsel af uforbrugte anlægsmidler til driftsbudgettet arbejder Døgnplejen Bornholm på at bringe forbrug og budget i balance og der er en forventning om, at bl.a. nyt redskab til opgørelse af brugertidsprocenten kan hjælpe med en yderligere optimering af driften.

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 1.970.443 kr., der således søges overført til Døgnplejen Bornholms driftsbudget i 2013.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Forslag til prioritering af "Antorini-midler"

28.00.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-11-2013

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

18

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Børne- og Skoleudvalget har på deres møde den 24. september 2013, bedt om et oplæg til prioritering af de såkaldte Antorini-midler.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at

a)   Puljen til specialpædagogisk indsats (Antorini-midlerne) flyttes fra Sekretariatsbevillingen på politikområde 01 til specialpædagogisk indsats under hhv. Dagtilbud Bornholm og Bornholms PPR og Sundhedspleje

b)   Af restbeløbet i 2013 på 0,933 mio. kr. tildeles Dagtilbud Bornholm 0,686 mio.kr. og PPR 0,247 mio.kr. Midlerne er fordelt efter det budgetterede antal passede børn i 2013.

c)    Fra og med budget 2014 fordeles puljen målrettet specialpædagogisk indsats på 1,022 mio. kr. med hhv. 0,736 mio. kr. til kvalitetsløft og øget normering i Dagtilbud Bornholm og 0,286 mio. kr. til de private dagtilbud administreret af PPR. Midlerne er fordelt efter det budgetterede antal passede børn i 2014.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. november 2013:

Indstillingen anbefales 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

I finanslovsaftalen for 2012 blev der afsat 500 mio. kr. til styrkelse af kvaliteten i dagtilbud. Pengene er fra 2013 fordelt mellem kommunerne efter antallet af 0-5 årige i kommunen. Ved budgetforliget for 2013 blev der af Kommunalbestyrelsen afsat 2,0 mio. kr. til specialpædagogisk indsats. Der er i indeværende år et restbeløb af de tildelte midler til specialpædagogisk indsats på 0,933 mio. kr. Ved budgetforliget for 2014-2017 blev beløbet sat ned til 1,0 mio. kr. årligt.

Børne- og Skoleudvalget har på deres møde den 24. september 2013, bedt om et oplæg til prioritering af de såkaldte Antorini-midler for resten af 2013 samt overslagsår.

 

Nedenstående forslag tager udgangspunkt i de resterende midler for 2013, samt budget 2014-2017.

 

2013:

Af de tildelte midler på i alt 2,029 mio. kr. er der dels overført 0,45 mio. kr. til Bornholms FamilieCenter og 0,646 mio. kr. til et uddannelses- og opkvalificeringstilbud i inklusion på dagtilbudsområdet. Restbeløbet i 2013 udgør 0,933 mio. kr. Disse midler kan ikke imødeses anvendt i fuldt omfang i indeværende år.

 

 Budget 2013

Beløb i 1.000 kr.

Tildelte midler 2013

2.029

Godkendt af kommunalbestyrelsen 29.8.2013: Alternativ finansiering Bornholms Familiecenter

-450

Godkendt af Børn- og Skoleudvalget 24.9.2013: Uddannelses- og opkvalificeringstilbud i inklusion på dagtilbudsområdet jf. BSU 24. september 2013

-646

Til rest tildelte midler 2013:

933

 

Det foreslås, at de ubrugte midler på p.t. 0,933 mio.kr. udlægges til specialpædagogisk indsats til både de kommunale og private dagtilbud. Midlerne fordeles med 0,686 mio. kr. til Dagtilbud Bornholm og 0,247 mio. kr. til PPR. Midlerne vil – for de offentliges institutioners vedkommende - blive administreret således, at de anvendes til at ”frikøbe” ressourcepersoner i de enkelte børnehuse, som allerede har opnået inklusionskompetencer, således at indsatsen kan styrkes.  

 

2014-17:

I budgettet for 2014 er midlerne reduceret til 1,022 mio. kr. jf. budgetforliget for 2014-17. Der er i budgettet regnet med, at 72 procent af de 0-5 årige passes i kommunal regi og 28 procent i privat regi. Den kommunale andel på 0,736 mio. kr. er indregnet i takstgrundlaget for forældrebetalingen i 2014. De resterende 0,286 mio. kr., som vedrører de private dagtilbud er reserveret til specialpædagogisk indsats administreret af PPR. Grunden til denne ordning er, at udgifter til støttepædagoger ikke indgår i beregningsgrundlaget for driftstilskud til privatinstitutioner, hvorfor det er kommunens forpligtigelse at yde støtte til alle børn, både i kommunalt og privat regi.

Budget 2014-17

Beløb i 1.000 kr.

Procent

Ekstra specialpædagogisk indsats – egne institutioner

736

72,0

Reserveret til private

286

28,0

I alt

1.022

 

Økonomiske konsekvenser

Økonomisk neutralt for kommunen, da midlerne allerede er placeret i en pulje under politikområde 01.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Restfinansiering og bevilling af Nexø Børnehus.  

02.00.00A26-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2013

7

 

Børne- og Skoleudvalget

05-11-2013

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

19

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter 

Resumé

På Børne- og Skoleudvalgets møde den 2. september blev punkt om anlægsbevilling udskudt til den 24. september, idet der var opstået usikkerhed omkring den økonomiske ramme for projektet. Med udgangspunkt heri genoptages sagen. 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

 

a)   at den foreslåede finansieringsplan for etablering af nyt børnehus i Nexø godkendes, idet, følgende i budget 2013 afsatte midler overføres til puljen til etablering af nyt børnehus i Nexø, i alt 3.741.357 kr.:

1.    det afsatte rådighedsbeløb på 86.275 kr. til ’Etablering af køkkenfaciliteter i daginstitutioner ’

2.    det afsatte rådighedsbeløb på 190.482 kr. til ’Anlægspulje Dagtilbud’

3.    de afsatte driftsmidler på 1.732.300 kr. til ’Kvalitetsløft i folkeskolen’ 

4.    kvalitetsfondsmidler på tilsvarende 1.732.300 kr.,

b)   at projektbeskrivelsen godkendes,

c)    at projektet gennemføres med assistance fra bygherrerådgiver og totalrådgiver valgt ved almindeligt udbud og gennemførelse ved fagentrepriser,

d)   at der gives en anlægsbevilling på 1.872.000 kr. til bygherrerådgivning, totalrådgiver, forundersøgelser m.v. i forbindelse med etablering af nyt børnehus i Nexø, finansieret af det i budget 2013 til formålet afsatte rådighedsbeløb,

e)   at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management).

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2013:

Udsat

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. november 2013:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne anbefales.

 

Sagsfremstilling

På Børne- og Skoleudvalgets møde den 24. september 2013 blev punktet om anlægsbevilling til etablering af nyt børnehus i Nexø udsat.

Baggrunden herfor var, at det estimerede bud på den tilstrækkelige økonomiske ramme var større end de i budgettet afsatte rådighedsbeløb til projektet.

 

Af den langsigtede plan for dagtilbud, som blev tiltrådt af Kommunalbestyrelsen den 1. marts 2012, blev det bl.a. foreslået, at man i det daværende Distrikt Øst fik ombygget det gamle Nexø Rådhus til en ny stor fremtidssikret afdeling. Der blev afsat 14,4 mio.kr. til dette formål.

 

Ved budgetforliget for 2013 blev disse midler konverteret til, at dække anlægsudgifterne til byggeriet af en hel ny institution.  

 

Parallelt hermed er der igangsat tilsvarende byggeri i Aakirkeby. Byggeriet – der etableres med 5 børnegrupper- er i fuld gang og erfaringerne herfra viser, at et tilsvarende byggeri i Nexø vil blive dyrere end det beløb der er afsat i budgettet. Der er pt. afsat 14,5 mio. kr. (prisfremskrevet) til byggeriet. Med i alt 6 grupper vil udgifterne til børnehuset forholdsmæssigt udgøre ca. 18,2 mio. kr. Der udestår således et finansieringsbehov på ca. 3,7 mio.kr. 

 

Dette har Børne- og Skoleudvalget anmodet Sekretariatet om at anvise finansieringskilder til indenfor Børne- og Skoleudvalgets anlægsramme.       

 

Budget- og administrationsansvaret for drifts- og anlægsopgaver vedrørende kommunale bygninger varetages i henhold til Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune af Teknik- og Miljøudvalget (TMU), som fagudvalg for BRK Ejendomsservice, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013. 

 

Ved 2. behandlingen af budget 2014 blev følgende ændringsforslag godkendt:

Ændringsforslag

Borgmesteren fremsætter følgende ændringsforslag:

·        Rådighedsbeløbet på 7.300.800 kr. i 2014 vedr. daginstitution i Nexø overføres fra politikområde 01 Dagpasning under Børne- og Skoleudvalget til politikområde 10 Forsyning og drift under Teknik- og Miljøudvalget, idet bestyrelsen af anlægsopgaver på de kommunale bygninger er henlagt til Teknik- og Miljøudvalget.

 

Som konsekvens heraf skal anlægsbevillingen gives til TMU under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management).

Selvom anlægsbevillingen skal gives til TMU behandles denne sag undtagelsesvis ikke i TMU.

Denne sag behandles i stedet i Børne- og Skoleudvalget, idet udvalget som nævnt ovenfor, skal angive hvor restfinansieringen skal findes. Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender finansieringsplanen, giver Kommunalbestyrelsen anlægsbevillingen til TMU.

 

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2013 blev der afsat rådighedsbeløb på 7.200.000 kr. i hvert af årene 2013 og 2014 til etablering af et nyt børnehus i Nexø.

Det samlede budget til dette projekt udgør pt. 14.500.800 kr., idet det afsatte rådighedsbeløb i 2014 udgør 7.300.800 kr. efter fremskrivning til 2014-priser.

 

Med i alt 6 grupper er udgifterne til byggeriet beregnet til at udgøre 18,2 mio. kr. Der udestår således et finansieringsbehov på ca. 3,7 mio. kr.

 

Følgende finansieringsplan foreslås godkendt:

  1. Restpuljemidler ’Køkkenfaciliteter i daginstitutioner’               86.275 kr.         
  2. Restpuljemidler ’Anlægspulje Dagtilbud’                                 190.482 kr.
  3. Konvertering af midler fra drift til anlæg        

(Kvalitetsløft i folkeskolen)                                                   1.732.300 kr.         

  1. Kvalitetsfondsmidler som følge af punkt 3                            1.732.300 kr.

                                                                          

I alt                                                                                                      3.741.357 kr.                                                                                      

 

Her er en oversigt over den samlede økonomi:

 

 

 

Forudsat at finansieringsplanen godkendes, søges der om en anlægsbevilling på 1.872.000 kr. til opstart af projektet. Anlægsudgiften kan finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb på 7.200.000 kr. i 2013 til etablering af en ny daginstitution i Nexø.

Der vil senere i projektforløbet blive fremlagt ny bevillingssag til politisk behandling.


Restbudgettet i forhold til rådighedsbeløbet i 2013 vil i henhold til sædvanlig procedure blive overført til 2014 i f. m. den samlede budgetoverførselssag, som forelægges Kommunalbestyrelsen på mødet i april måned 2014.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 24. september 2013

1.
Projektbeskirvelse for Børnehus i Nexø (PDF)

2.
Overordnet tidsplan for børnehus i Nexø (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Forslag om oprettelse af profillinier ved overbygningsskolerne pr. 1. august 2014 – efter høring.

17.02.09A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-11-2013

6

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

20

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 10. oktober 2013 at sende to modeller vedr. indførelse af profillinier i overbygningerne i høring.

Modellerne har været i høring i de fire almene skolers bestyrelser samt i Bornholms Fælles Elevråd i perioden 11. – 31. oktober 2013.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

 

-      Børne- og Skoleudvalget drøfter de to modeller med henblik på at anbefale én af modellerne til godkendelse i kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. november 2013:

Børne og Skoleudvalget anbefaler, på baggrund af de indkomne høringssvar, en udsættelse af beslutning omkring profillinjer. De skoler, der allerede arbejder med profillinjer, eller frivilligt ønsker at arbejde med udvikling af profillinjer kan gøre dette.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Målet med at tilbyde profillinjer i 7. til 9. klasse er, at give eleverne mulighed for at fordybe sig i en faglig retning, samtidig med, at eleven bliver undervist i de almindelige skolefag.

En arbejdsgruppe bestående af ledelses- og lærerrepræsentanter har udarbejdet to modeller for oprettelse af profillinjer ved kommunens overbygningsskoler: Skole Nord, Paradisbakkeskolen, Hans Rømer Skolen og Rønneskolens tre afdelinger: Åvang, Østre og Søndermark.

Arbejdsgruppen har inddraget erfaringer fra 10. KlasseCenter Bornholm, Paradisbakkeskolens nuværende profillinieordning, Fredericia Kommune og NTS-Center Hovedstaden (Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed).

 

Arbejdet er mundet ud i to forslag til modeller:

 

Den primære forskel på modellerne er, at eleven i model 1 vælger at læse alle timer i profilklassen, enten på egen afdeling eller ved at skifte til en anden afdeling efter 6. klasse, mens eleven i model 2 forbliver i stamklassen og har mulighed for at læse profilfagene på egen eller en anden afdeling én dag om ugen.

 

Model 1: Egen afdeling med toning af profilvalg i alle fag.

 

Eleven vælger i 6. klasse den faglige toning af undervisningen i overbygningen. Alle elever bliver undervist i alle folkeskolens fag, men fagene tones af den valgte profil. Det vil blive muligt for en elev fra 7. klasse at blive undervist på 9. klasses niveau sammen med elever fra 7., 8. og 9. klasseniveau.

Profildagen er dagen, hvor alle eleverne har de specifikke profilfag, hvor der gives ekstra rum for faglig fordybelse. De andre dage har eleverne de øvrige fag, f.eks. matematik, der kan være tonet på den måde, at en idrætslinje arbejder med matematikopgaver, der har relation til idrætsfaget.

Eleverne går i samme profilklasse hele overbygningsforløbet, men med mulighed for klasseskift. Profilklassen er elevernes stamklasse.

Elevens valg af profillinje på en anden afdeling forudsætter, at der er ledige pladser på den ønskede profil.

Ved valg af profil på en anden skole/afdeling indskrives eleven på den valgte afdeling.

 

Model 2: Stamklasse på egen skole med én ugentlig profildag på egen eller anden skoleafdeling.

 

Eleven følger sin stamklasse gennem 7. til 9. klasse på egen afdeling.

Eleven modtager undervisning i profilfagene på én ugentlig undervisningsdag på egen eller en anden afdeling.

I det tilfælde, at eleven vælger profilfag på en anden afdeling, er eleven fortsat indskrevet i sin stamklasse, hvor der undervises de øvrige 4 dage om ugen.

Elevens valg af profil på en anden skole forudsætter, at der er plads i den pågældende profilklasse.

 

Fælles for begge modeller

 

Der sker ny klassedannelse efter afslutningen af 6. klasse. Ved hver overbygningsafdeling oprettes det antal 7. klasser, som skolernes elevtal på 6. klassetrin begrunder (op til 28 elever pr. klasse).

 

Skolebestyrelsen udarbejder en procedure for valg af profillinje, herunder information af elever og forældre, introduktion til profillinjerne m.v. Endvidere beslutter skolebestyrelsen principper for klassedannelse og klasseskift på 7. til 9. klassetrin.

 

På grund af kommunalbestyrelsens udsættelse af høringsfristen frem til 31. oktober 2013 eftersendes høringssvarene med tilhørende notat til Børne- og Skoleudvalgets behandling af punktet den 5. november 2013

Økonomiske konsekvenser

Udgangspunktet for begge modeller er, at pengene følger barnet for så vidt angår elevtaxameterbeløbet. Antallet af elever på de forskellige profillinjer opgøres den 5. september.

 

Elever der skifter skole/afdeling som følge af profilvalg får dækket udgifterne til skolebuskortet (model 1).

Elever der skal køre til profildagen en dag om ugen (model 2) får dækket udgifterne hertil.

 

Det er skolen/afdelingen, hvor eleven har stamklasse, der administrerer transporten i samarbejde med BAT.

 

Da der ved begge modeller kun gives mulighed for optagelse af elever på en anden afdeling i det omfang, der er plads, vurderes udgifterne til ekstra buskort/billetter at være begrænsede.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. november 2013

1.
Notat vedr. høringssvar om profillinier i overbygningsskoler (DOCX)

2.
Høringssvar profillinjer MED udvalget Hans Rømer Skolen (TIF)

3.
Høringssvar profillinjer Skolebestyrelsen Hans Rømer Skolen (TIF)

4.
Høringssvar profillinjer paradisbakkeskolen skolebestyrelse og MED (DOCX)

5.
Høringssvar profillinjer Bornholms Fælles Elevråd (DOCX)

6.
Høringssvar profillinjer Skolebestyrelsen og MED Skole Nord (DOCX)

7.
Høringssvar profillinjer Rønneskolens Skolebestyrelse (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Principper for udmøntning af pulje til kvalitetsløft af folkeskolen

17.01.10P21-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-11-2013

7

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

21

 

Hvem beslutter

Børne-og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget Indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I budget 2014 og følgende år er der afsat 1,7. mio. kr. årligt til kvalitetsforbedring i folkeskolen. Denne sag drejer sig om, hvilke principper, der skal gælde for udmøntningen af puljen i 2014 og fremad.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

-      Principperne for udmøntningen af puljen til kvalitetsløft af folkeskolen godkendes.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. november 2013:

Indstilling anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Den samlede pulje til kvalitetsløft af den bornholmske folkeskole udgør i 2014 1,7 mio. kr. Det foreslås, at der på forhånd sker en opdeling af puljen i indsatsområder, der har sammenhæng med kommunens skolepolitik og reformen af folkeskoleloven:

 

 

Indsatsområde

Ramme

1

Skolepolitikkens pkt. 2: Plads til forskellighed og udfordringer for alle (herunder inklusion)

0,25 mio. kr./ år

2

Skolepolitikkens pkt. 4: Lyst og inspiration til livslang læring (Kompetenceudvikling personale)

0,45 mio. kr./år

3

Skolepolitikkens pkt. 5: Lokal forandring - Globalt udsyn (Herunder åben skole og First Lego League)

0,50 mio. kr./år

4

Generel ramme der understøtter implementeringen af folkeskolereformen (lokale forslag)

0,50 mio. kr. /år

 

I alt

1,70 mio. kr./år

Baggrund for forslaget til prioriteringer

Skolestyrelsen og forligskredsen omkring folkeskolereformen har gentagne gange argumenteret for, at kommunerne arbejder med få klare og fokuserede målsætninger. En konsekvens heraf er, at målsætningerne følges op med fokuserede understøttende tiltag.Tildeling af ressourcer til udvalgte indsatsområder er netop sådan et understøttende tiltag. Derfor tager forslaget udgangspunkt i de tre af skolepolitikkens fem indsatsområder, der umiddelbart relaterer sig til skolereformen. Endvidere foreslås det, at der afsættes en generel pulje til at understøtte lokale initiativer også i forhold til implementering af skolereformen.

 

To af skolepolitikkens indsatområder er ikke medtaget i første omgang. Indsatsområdet ”Fælleskab, relationer og samarbejde” kan evt. dækkes ind af puljen til lokale initiativer. Indsatsområdet ”Tidsvarende fysiske rammer og fleksible legemuligheder” foreslås midlertidigt stillet i bero indtil behovet for ændrede fysiske rammer er nærmere afklaret.

 

Tilbage bliver der tre indsatsområder og en generel pulje, der fremgår af ovenstående tabel.

 

1.    Plads til forskellighed og udfordringer for alle (Inklusion)

Bornholms regionskommune har indgået en samarbejdsaftale med Undervisningsministeriet. Formålet er at skabe en fælles forståelse af inklusionsbegrebet blandt medarbejderne på tværs af Børne- og skoleområdets faggrupper. Endvidere, at der udvikles nye metoder, der fremmer inklusion så meget, at kun 4 % af elevene undervises i et inkluderende tilbud den 1. januar 2016 (mod nu 7,3 %). Der gives mulighed for, at der kan søges om støtte til projekter, der understøtter denne målsætning.

 

2.    Lyst og inspiration til livslang læring (Kompetenceudvikling personale)

Som led i folkeskolereformen skal Bornholms Regionskommune i løbet af foråret 2014 udarbejde en kompetenceudviklingsplan for uddannelse af skolernes personale. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen på niveau med linjefag er 85 % I 2016 og 90 % I 2018. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag, alle klassetrin og på kommuneniveau. Kravet er indskrevet i den nye folkeskolelov. Endvidere kan der være behov for at afvikle kurser i teamsamarbejde og udvikling af et nyt læringssyn. Der er centralt bevilget 700. mio. kr. til samtlige kommuner frem til 2020. Af denne pulje er Bornholm for 2014 tildelt 394.396 kr. Der er derfor behov for, at den afsatte centrale pulje suppleres med lokale midler.

 

3.    Lokal forandring - Globalt udsyn (Herunder åben skole og First Lego League)

Som led i åbningen af skolen mod det omgivende samfund skal der udvikles projekter, der inddrager erhvervsliv, ungdomsskole, foreninger og musik- og billedskolen. Loven forpligter kommunen til at sikre partnerskaber med ungdomsskolen, musikskolen og samarbejde med foreningerne. Desuden tilsiger skolepolitikken et udbygget samarbejde med erhvervslivet. Der er fra flere sider rejst et ønske om én indgang til en platform, der kan formidle kontakten mellem skolerne og de bornholmske aktører med interesse for et samarbejde med folkeskolen. Denne platform kunne være f.eks. en hjemmeside, der løbende opdateres. Driften kunne evt. finansieres fra denne pulje. UTA støtten (Uddannelse Til Alle) til First Lego League bortfalder ved udgangen af 2013. Driften er beregnet til at koste 250.000 kr. /år. Også denne opgave kunne finansieres via denne pulje.

 

4.    Generel ramme der understøtter implementeringen af folkeskolereformen

Det foreslås, at der afsættes en pulje, der opsamler lokale forslag, der understøtter implementeringen af folkeskoleloven og som ikke kan rummes indenfor de tre nævnte indsatsområder.

 

Procedure til fordeling af puljen

Det foreslås, at fordelingen af midlerne foretages af et administrativt nedsat fordelingsudvalg. Udvalget beslutter fordelingen indenfor rammerne af de ovenfornævnte principperne på baggrund af skriftlige ansøgninger. Skolerne kan i deres ansøgninger inddrage eksterne aktører.

 

Børne- og Skoleudvalget orienteres én gang årligt om hvilke projekter midlerne er fordelt til. I forbindelse med den årlige orientering vil udvalget kunne justere fordelingsprincipperne.

Økonomiske konsekvenser

Bevillingen på 1,7 mio. kr. er givet som en årlig bevilling, der fortsætter indtil andet besluttes.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Skabelse af fleksjob og pladser på erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

15.20.24P00-0056

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

22

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Som en del af budgetforliget for 2014 er der etableret en pulje på 1 mio.kr. til yderligere tiltag for at fremme etableringen af fleksjob til borgere med en ringe arbejdsevne og forskellige typer af udfordringer (750 t.kr.), og støtte til EGU-forløb eller uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede, tværfaglige tilbud til 15-17-årige (250 t.kr.).

Denne sag har til formål at afklare den konkrete udmøntning af puljen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at de beskrevne rammer for udmøntningen godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetforliget for 2014 er der etableret en pulje på 1 mio.kr. til yderligere tiltag for at fremme etableringen af fleksjob til borgere med en ringe arbejdsevne og forskellige typer af udfordringer (750 t.kr.), og støtte til EGU-forløb eller uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede, tværfaglige tilbud til 15-17-årige (250 t.kr.).

 

Fleksjob

Der eksisterer allerede i dag en række forskellige handlemuligheder for at fremme fleksjob både i den ordinære drift og i forskellige projekter. Både Jobcenterets job- og virksomhedskonsulenter og tidligere puljer prioriteret af kommunalbestyrelsen til etablering af fleksjob. Særligt skal nævnes den ”almindelige fleksjobpulje” på 2,55 mio.kr. og den ”særlige fleksjobpulje” på 1,45 mio.kr.

 

Den ”almindelige fleksjobpulje” har til formål at øge tilskyndelsen i de kommunale virksomheder til at fastholde og ansætte borgere i fleksjob ved at dække arbejdsgiver-delen af lønnen i op til 3 år, dog oftest kun i 3-12 måneder. Den ”særlige fleksjobpulje” er målrettet borgere, der er tilkendt fleksjob, men har været ledige i over 1½ år.

 

Mulighederne omkring fleksjob i førtidspensions- og fleksjobreformen er også udvidet både mht. fleksibilitet i antal timer og i økonomisk sammenhæng mellem reel arbejdsevne og omkostninger. Yderligere indeholder reformerne tiltag som fx rehabiliteringsteam og ressourceforløb, der også må forventes at få en positiv effekt for borgere med en begrænset arbejdsevne.

 

Hertil kommer, at Jobcenter Bornholm aktuelt er med i et modelkommuneprojekt som en ud af tre kommuner på landsplan, hvor nye ansættelsesformer skal afprøves for borgere i ”små fleksjob” (3-10 timer ugentligt) i samarbejde mellem private virksomheder og kommunen.

 

Alle disse tiltag har i sig selv betydet at antallet af fleksjob på Bornholm er højt, og antallet af visiterede på ledighedsydelse er begrænset og faldende. Det vidner også om stor social rummelighed på det bornholmske arbejdsmarked både i det private og det offentlige.

 

Målgruppen for den nye pulje på 750 t.kr.

De målgrupper, som vanskeligt omfattes af de eksisterende tiltag, men som er kommet i særligt fokus med førtidspensions- og fleksjobreformen, er borgere med udfordringer som udviklingshæmning, psykisk sårbarhed eller sindslidelse, adfærdsmæssige udfordringer fx autisme-spektrum-forstyrrelser, ADHD og erhvervet hjerneskade. Mange af disse borgere er ofte i længere afklaringsforløb og mange blev også tidligere tilkendt førtidspension eller var i langvarige, mere eller mindre passive kontanthjælpsforløb.

 

Den nye pulje foreslås derfor målrettet etablering af fleksjob til disse borgere.

 

Prioritering

Ressourcerne foreslås prioriteret med fokus på ”nye” borgere med begrænset arbejdsevne indenfor de nævnte målgrupper (unge kendt i Bornholms FamilieCenter og nye i Jobcenteret med en uafklaret arbejdsevne), dernæst på kendte borgere der er tilkendt pension men som varetager et skånejob som konkret vil kunne overgår til et fleksjob. Endelig vil der mere perifært kunne arbejdes med mulighederne for førtidspensionister uden tilknytning til det ordinære arbejdsmarked og med stærkt reduceret arbejdsevne.

 

Indsatsen

Overfor disse borgere foreslås det, at der etableres en egentlig jobkonsulent-funktion med fokus på oprettelse, etablering og besættelse af fleksjob. Denne funktion placeres organisatorisk i Jobcenter Bornholm sammen med de øvrige jobkonsulenter, men vil kræve indsigt i målgruppernes funktionsevne og kræve daglig tilknytning ude i de eksisterende tilbud og på de relevante arbejdspladser.

 

Herudover etableres en række støttefunktioner, der organisatorisk placeres i de eksisterende sociale tilbud. Disse (pædagogiske) støttefunktioner har til formål at kunne vejlede både arbejdspladsen (ledere, kolleger mv.) og fleksjobberen til at kunne fungere mest optimalt i hverdagen. Dette for at sikre trivsel og fastholdelse i fleksjobbet, hvilket er nødvendigt, da der kan være tale om borgere, som hverken er vant til at færdes på en ordinær arbejdsplads, og om arbejdspladser der ikke er vant til at arbejde sammen med borgere indenfor de nævnte målgrupper.

 

Der, hvor der er brug for at tage udgangspunkt i en fysisk ramme for at fremme etablering af et fleksjob, foreslås det, at der tages afsæt i de eksisterende tilbud. Dvs. støtte i eget hjem (§ 85), STU-forløb, Kulturhuset, SACS, Ressourcevejen etc.

 

Flere af borgerne vil skulle have supplerende tilbud af mere social karakter i de tidsrum, hvor de ikke er i fleksjobbene, men reformerne og tiltagene vil betyde, at disse mere sociale og aktivitetsskabende tilbud skal tilpasses de ændrede behov.

 

Den beskrevne udmøntning af de 750 t.kr. må forventes at få en supplerende, understøttende effekt i forhold til den udvikling som de igangværende reformer af især førtidspension, fleksjob og kontanthjælp har for de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet. Det vil dog næppe være muligt fuldt ud at adskille effekterne af de to typer af tiltag herunder fx ressourceforløb, og dermed vurdere den reelle effekt af det nye tiltag.

 

Det foreslås at følge det konkrete tiltag indenfor den økonomiske ramme på 750 t.kr. tæt, med henblik på at justere indsatsen for at fremme den ønskede effekt mest muligt.

 

Tiltaget foreslås politisk forankret i et samarbejde mellem Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget, og vil blive administrativt forankret i den eksisterende styregruppe på tværs af Jobcenter Bornholm, Psykiatri og Handicap og Bornholms FamilieCenter med Servicedirektøren som formand i tæt samarbejde med øvrige relevante kommunale og private virksomheder.

 

 

EGU-forløb m.v.

Det foreslås, at de afsatte 250 t.kr. i første omgang prioriteres til EGU-delen (Erhvervs-Grund-Uddannelsen), mens uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede, tværfaglige tilbud til 15-17-årige søges holdt indenfor de hidtidige økonomiske rammer ved et tættere samarbejde mellem de forskellige aktører.

Det foreslås, at EGU-aktiviteten styrkes gennem dels virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at ansætte EGU-elever, og dels kommunes økonomiske incitament til at igangsætte EGU-forløb frem for at lade de unge modtage kontanthjælp.

Formålet med at omlægge økonomien er, at skabe og fastholde et større grundlag mellem det antal EGU-elever som kommunen har, og de kommunale virksomheder, som ansætter EGU-elever.

Etablering af EGU-praktikaftaler var i starten af 2013 gået helt i stå, da der ikke længere var en central pulje i BRK, som kunne understøtte dette, og da EGU-elever ikke som andre elever eller lærlinge er omfattet af en præmieringsordning. På den baggrund besluttede Beskæftigelsesudvalget på møde den 4. juni 2013, at man kan konvertere kontanthjælp til elev- eller lærlingeløn, hvilket delvis dækker den kommunale virksomhedsudgift.

Men udover kompensationen via ”overført” kontanthjælp har den kommunale virksomhed en udgift på kr. 1.200-1.400 om måneden, og det ser de kommunale virksomheder sig ikke i stand til bl.a. fordi en EGU-elev ofte ikke lige med det samme kan gå ind i produktionen, men oftere har behov for råd og vejledning sammenlignet med en almindelig elev eller lærling, hvor lønudgiften for virksomheden er den samme.

De 250 t.kr. foreslås således anvendt til at dække den resterende del af udgiften i de kommunale virksomheder efter ansøgning administreret af Jobcenter Bornholm.

Statistik

Antal praktikpladser:

Pr. februar 2013 – 14 pladser

Nye pladser i 2013 – 6 pladser (tilkendegivet)

Nye pladser i 2014 – 13 pladser (tilkendegivet)

Der forventes således 20 EGU-elever i kommunen i 2013

 

Forventet effekt

Erfaringer har indtil nu vist, at dels en prioritering af indsatsen og dels et målrettet EGU-forløb til denne vanskelige gruppe har en forebyggende effekt, og er en medvirkende årsag til, at den unge ikke mister tilknytning til uddannelsessystemet, og derved er i højrisiko for helt at miste tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Der føres løbende statistik over oprettede og gennemførte forløb, hvilket er blevet afrapporteret til Børne og Skoleudvalget og Beskæftigelsesudvalget én gange årligt.

 

 

Økonomiske konsekvenser

De afsatte 750 t.kr. til etablering af fleksjob vil skulle fordeles på henholdsvis Jobcenter Bornholm (jobkonsulent) og virksomhederne på psykiatri og handicapområdet. Den konkrete fordeling vil afhænge af hvilke konkrete borgere og målgrupper, der kan iværksættes en indsats for.

De afsatte 250 t.kr. omplaceres til disposition i Jobcenter Bornholm.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Udkast til kulturstrategi

20.00.00G01-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

06-11-2013

3

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

23

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af udkast til en kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

a)   at udkast til kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 godkendes.

b)   at udkastet sendes i offentlig høring med svarfrist d. 9. december 2013 kl. 8.00.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, den 6. november 2013:

a)-b) Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne anbefales.

Sagsfremstilling

I september 2013 nedsatte Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et udkast til en kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017.

Arbejdsgruppen bestod af formanden for Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, kommunaldirektøren samt en repræsentant for henholdsvis musik-, teater-, og museumsområdet.

Udkastet er udarbejdet på baggrund af kommissorium for formuleringen af en kulturstrategi for Bornholms Regionskommune godkendt af udvalget den 4. september 2013.

Det indstilles, at udkastet sendes i offentlig høring med svarfrist d. 9. december 2013 med henblik på, at strategien kan sendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen inden årsskiftet.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget 6. november 2013

1.
Kommissorium for formuleringen af en kulturstrategi (DOCX)

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

2.
Udkast til kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2013-2017 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Folkeoplysningsudvalgets sammensætning og kompetence

18.15.30A30-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Folkeoplysningsudvalget

22-10-2013

8

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

06-11-2013

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

24

 

Hvem beslutter

Folkeoplysningsudvalget indstiller

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune skal ifølge Folkeoplysningsloven oprette et såkaldt § 35, stk. 2 udvalg med repræsentation fra de brugere og foreninger, der kan få tilskud efter Folkeoplysningsloven.

29. november 2011 godkendte kommunalbestyrelsen at det siddende Folkeoplysningsudvalg skulle fungere som kommunens § 35, stk. 2 udvalg frem til 1. januar 2014, og at der inden da skulle udarbejdes nye vedtægter og kompetenceplan med udgangspunkt i at Folkeoplysningsloven er ændret 1. januar 2012.

Indstilling og beslutning

Formanden for Folkeoplysningsudvalget indstiller:

a)   Revideret vedtægt for Folkeoplysningsudvalget til godkendelse.

b)   Kompetenceplan til godkendelse.

c)    At Kommunalbestyrelsen hører Idrætsråd, Samrådet for Folkeoplysning, Handicaprådet, Ældrerådet, Fritids- og Medborgerhuse, Borgerforeningerne og Ungdomsskolen inden endelig godkendelse.

 

Folkeoplysningsudvalget, den 22. oktober 2013:

Indstilles til godkendelse.

 

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, den 6. november 2013:

a)-c) Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal ifølge Folkeoplysningsloven oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter lovens kapitel 3.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udvalget inddrages i alle sammenhænge af generel betydning for kommunens folkeoplysende virksomhed, herunder:

1) Kommunens politik for den folkeoplysende virksomhed,

2) kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed og,

3) kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed.

Kommunalbestyrelsen kan derudover henlægge kompetencer og opgaver til udvalget.

 

Det reviderede forslag til vedtægter og kompetencefordeling tager udgangspunkt i rammerne for det nuværende Folkeoplysningsudvalg, hvor de væsentligste ændringer er:

·        § 1 om udvalgets mål og opgaver er forkortet væsentligt, hvor der henvises til kompetenceplanen som Kommunalbestyrelsen godkender.

·        Selvorganiserede grupper har mulighed for at få én repræsentant valgt til udvalget – som én af tre repræsentanter for øvrige foreninger.

·        Der reduceres i antallet af tilforordnede, således at repræsentanter for fritids- og medborgerhuse, de bornholmske borgerforeninger, byting og fællesråd samt Bornholms Ungdomsskole udgår.

·        Et afsnit om, at kun foreninger, der konkret har modtaget tilskud eller lånt kommunale lokaler det seneste år, kan deltage i valgmødet er slettet, så alle godkendte folkeoplysende foreninger kan deltage i valghandlingen.

·        Præciseret at valg til folkeoplysningsudvalget er underlagt Ligestillingslovens reger.

 

I forbindelse med revisionen af Folkeoplysningsloven i 2011 er rammerne for Folkeoplysningsudvalgets virke ændret på følgende væsentlige punkter:

Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid ændre i kompetenceplanen og uddelegere flere eller færre kompetencer til Folkeoplysningsudvalget – også midt i en valgperiode.

Beslutninger truffet efter kompetenceplanen kan ikke indklages for højere instans. Men Bornholms Regionskommune kan af egen drift vælge at genoptage en sag til fornyet overvejelse.

Det stående fagudvalg kan til enhver tid omgøre en beslutning i Folkeoplysningsudvalget, ligesom en beslutning i fagudvalget kan omgøres af Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Folkeoplysningsudvalget 22. oktober 2013

1.
Forslag til vedtægter (DOCX)

2.
Kompetenceplan (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Analyse af borgerbefordring

27.60.28G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

25

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er gennemført en analyse BRKs kommunale befordring af borgere i samarbejde med Social- og Sundhedssekretariatet, Børne- og Skolesekretariatet, BAT og Teknik & Miljø. Det anbefales, at der iværksættes nye måder at håndtere og organisere borgerbefordring på fremadrettet med henblik på, at opnå en mere effektiv udnyttelse af midlerne anvendt til kørsel. Der peges på besparelsespotentialer ved at foretage stramninger i visitationen, samt ved etablering af et fælles kørselskontor til koordinering af al kørsel, samt sikre den mest fordelagtige pris for den udførende del gennem konkurrenceudsættelse af den samlede kørselsopgave. 

Med disse stramninger af borgerbefordringsområdet, vil den tidligere politisk besluttede besparelse på 2,3 mio. kr. være udmøntet. 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

a)   at sagen sendes i høring i handicaprådet og ældrerådet forud for behandling i Børne- og Skoleudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget, og endelige stillingtagen til indstillingerne i litra b) – f) i Kommunalbestyrelsen i december 2013.

b)   at de anførte besparelser for 1,7 mio. kr. på visitationsområdet udmøntes med henholdsvis 1,1 mio.kr. til Socialudvalgets områder og 0,6 mio.kr. til Børne- og Skoleudvalgets områder.

c)    at al koordinering af bruger- og borgerkørsel samles i et fælles kørselskontor, som placeres hos BAT.

d)   at der udmøntes en besparelse på 0,6 mio.kr. på udgifterne til bruger- og borgerkørsel, som følge af lavere priser ved etablering af et fælles kørselskontor. Fordelingen af besparelsen sker ud fra påvist takstreduktion efter seks måneders drift af kørselskontoret.

e)   at der udarbejdes kvalitetsstandarder for al bruger- og borgerkørsel.

f)    at kørselsopgaven konkurrenceudsættes.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingens punkt a) godkendes, idet høringsfristen fastsættes til den 29. november 2013 og eftersendes til fagudvalgenes behandling. Indstillingens punkt b)-f) anbefales.

Sagsfremstilling

I de foregående års budgetforlig for 2009 og 2011 er der forudsat en optimering af kommunens samlede kørselsforbrug. Forskellige typer af kørsel med brugere og borgere udgør den største del af kørslen. Der er endnu ikke sket en samlet udmøntning af disse tidligere, akkumulerede kørselsbesparelser på 2,3 mio. kr. Hertil kommer, at Økonomiaftalen for 2014 mellem KL og Regeringen forudsætter betydelige og stigende besparelser på netop kørselsområdet.

 

Denne sag har til formål at sikre en samlet udmøntning af BRKs egne hidtidige besparelser på området, samtidig med at BRKs organisering af kørselsområdet forberedes på at kunne indfri de kommende års yderligere forventede effektiviseringskrav.

 

Udgangspunktet for analysen er håndtering og organisering af kørsel med borgere, som den varetages i dag. Der er de foregående år allerede foretaget en række optimeringer på kørselsområder i flere forskellige virksomheder. Det gælder fx skolebuskørsel, hvor BAT har optimeret ruter og har reduceret antallet af busser anvendt til skolebuskørsel fra 15 til 10 busser, Kildebakken som har optimeret deres kørsel af elever til og fra skolen, og Psykiatri og Handicap, der har optimeret kørslen til børn og voksne med handicap, som modtager dagtilbud eller vidtgående specialundervisning (den såkaldte Integrerede Bruger Befordring, IBB). Flere af disse besparelser er løbende medgået til den samlede budgetoverholdelse i virksomhedernes drift.

 

Kørsel af borgere håndteres i dag på forskellig vis i de enkelte fagområder. Forskellene er begrundet i virksomhedsopdelinger, visitationspraksis, serviceniveau og historik fra de gamle amtslige tilbud eller de gamle kommuner, jf. bilag til sagen.

En stor andel af borgerbefordringen visiteres ud fra en vurdering af borgerens egen mobililtet og på baggrund af et lovgrundlag. Det gælder fx for kørsel med IBB og HandyBat, som er rettet mod børn og voksne med handicap. På andre områder indgår kørslen som en del af det tilbud borgeren er visiteret til, fx dagcenterkørsel, hvor serviceniveauet er politisk fastlagt i en kvalitetsstandard. Der udover anvendes individuel kørsel i stor udstrækning i forbindelse med kørsel til genoptræning eller læge.

Foruden den visiterede kørsel, råder virksomhederne endvidere over et større antal minibusser og personbiler, som bruges til alle typer at kørsel, hvor medarbejdere kører med borgere til forskellige aktiviteter, som fx sociale arrangementer.

 

 

Forslag til fremtidig løsning af opgaven

 

I: Visitation

II: Koordination

III: Udførsel

Samling af visitationskompetencen på så få enheder som muligt for at undgå overlap mellem de forskellige kørselstyper.

 

Udarbejdelse af kvalitetsstandarder (serviceniveaubeskrivelser) for alle typer af kørsel.

 

Harmonisering af håndteringen af bruger- og borgerkørsel på tværs i BRK og udarbejdelse af administrative vejledninger.

 

Oprette et samlet kørselskontor der varetager al koordinering af al kørsel

 

Indkøb af kørselssystem

 

Konkurrenceudsættelse af kørselsopgaver

 

 

 

Optimeringsmuligheder:

 

 

Samling af visitationskompetencen på færre enheder giver større opgaveansvar, større fokus på opgaven og større helhed i borgerens samlede bevilling.

 

Serviceniveaubeskrivelser giver et tydeligt politisk prioriteret niveau og øger styrbarheden.

 

Administrative vejledninger vil effektivisere opgaveløsningen og sikre en ensartet tilgang.

 

Ansvar for optimering af kørselsruter og udnyttelse af kørertøjer, herunder planlægning af hente- og bringe-tidspunkter i tilbud

 

Ansvar for og varetagelse af kontakten til vognmænd (udføredelen)

 

Ansvar for samlet konkurrenceudsættelse af kørsel

Opnå lavere priser på kørsel, gennem en styrket forhandlingsposition ved fælles og samlet konkurrenceudsættelse af kørsel

 

 

I: Visitation

Det anbefales, at samle visitationen af kørsel på færre områder, således at overlap mellem de forskellige kørselstyper minimeres. Dette kan være med til at skabe større fokus på opgaven (professionalisering) og sikre en større faglig forankring af den visiterede kørsel i sammenhæng med borgerens øvrige tilbud. Når visitationsopgaven samles på færre enheder, forudsættes en klar opgaveafgrænsning samt et klart defineret serviceniveau overfor borgeren, fx fastlagt i en kvalitetsstandard.

I omlægningen af visitationen bør der skelnes mellem midlertidige og varige kørselsbehov før kørslen visiteres. Endvidere at visitationen til kørsel sker ud fra en konkret vurdering af elevens/borgerens kørselsbehov, og dermed ikke en automatisk visitation af kørsel alene begrundet ud fra hvilket tilbud eleven/borgeren er visiteret til. Disse ændringer i visitationen af kørsel kan opleves som en serviceforringelse for borgeren.

Fremadrettet skal den visiterende myndighed ikke håndtere aftaler med vognmænd, men alene have kontakt med et fælles kørselskontor. Alle nødvendige oplysninger indberettes af den visiterende medarbejder direkte til det fælles digitale kørselssystem. Dette vil betyde en forenkling af kørselsopgaven hos visitationen.

 

II: Koordination (kørselskontor)

Det vurderes, at der er et stort potentiale i at samle koordineringen af kørslen ét sted i et kørselskontor. Det vil være med til at skabe overblik over kørslen på tværs af hele kommunen og udnytte vognparken bedre. Besparelsen opnås ved at køre med fyldte busser, optimere ruter og minimere individuel kørsel, der hvor individuel kørsel ikke er nødvendig ud fra en faglig vurdering.

 

Kørselskontoret vil få ansvaret for at sikre, at der er de nødvendige kørertøjer til at dække den visiterede kørsel, samt al koordineringen af kørslen, og kontakt til vognmænd (udførerdelen).

 

Etablering af et fælles kørselskontor kan ske fuldkommen uafhængigt af om visitationen omlægges. Erfaringer fra andre kommuner påviser et optimeringspotentiale på den leverede kørsel på mellem 15 % og 25 %. Dels er der dog sket en optimering i BRK de senere år, og dels er den samlede volumen som der kan optimeres på usikker. Dette gælder både i forhold til hvor reduktionen vil være og størrelsen på den. Ikke desto mindre forventes det yderligere potentiale at kunne berettige etablering af et kørselskontor, foruden den optimering der er indeholdt i nærværende indstilling på 0,6 mio.kr.

 

BAT er i gang med at anskaffe et digitalt bestillings-, koordinerings-, afviklings- og afregningsprogram til afvikling af den kørsel BAT allerede varetager i dag. Fra 1. januar 2014 kan systemet også benyttes af andre, der visiterer kørsel. Oplysninger om visiteret kørsel indgår i en kørselsdatabase, der er sammenkoblet med vognparken og vejnettet på Bornholm. På længere sigt bliver automatisk fakturering af bestilte kørsler direkte i OPUS også muligt.

 

Etablering og anskaffelse af kørselssystemet Frogne Dispatch Management Solution finansieres af BAT indenfor BATs eksisterende driftsbudget. Anskaffelsessum udgør 535.500 kr. og den årlig drift til licens udgør 96.000 kr. excl. medarbejderomkostninger. Derudover forventer BAT at skulle ansætte en medarbejder til at varetage koordineringsopgaven og have kontakten med visitatorerne og vognmændene. De fremadrettede driftsudgifter (licens og medarbejderomkostninger) finansieres af BAT og brugerne ved pålæg af en mindre transaktionsomkostning på bestilte kørsler.

 

BAT vil således være i stand til at løfte opgaven med et kørselskontor omkostningseffektivt som en del af den øvrige driftsopgave, og merudgiften forventes holdt indenfor de eksisterende budgetrammer efter udmøntning af de allerede vedtagne besparelser.

 

III: Udførelse

Udførelse af kørsel vedrører kun levering af kørsel. Besparelsespotentialet opnås gennem konkurrenceudsættelse af kørselsopgaven for at opnå den billigste pris pr. kørt km (køretøj og diesel) og volumen hos den udførende enhed

Det vurderes, at der kan opnås besparelser på 10-15 % pr. kørt km ud fra den nuværende kørselsvolumen.

 

Økonomiske konsekvenser

Den oprindelige budgetreduktion i BRK er på 2,3 mio.kr. Denne skal indfris før der kan påregnes yderligere reduktioner.

 

Det vurderes at der umiddelbart kan opnås besparelser for 1,7 mio. kr. ved gennemførsel af nedenstående budgettilpasninger og ændringer i visitationen:

·        0,85 mio. kr. på IBB i Psykiatri og Handicap som følge af de hidtidige optimeringer i visitationen og fortsat stram styring og koordinering af bevillingerne. Der vil være tale om en budgettilpasning uden servicemæssige konsekvenser.

·        0,2 mio.kr. på HandyBat i Borger og Sundhed som følge af det fortsatte fald i antal brugere. Der vil være tale om en budgettilpasning uden servicemæssige konsekvenser.

·        0,05 mio.kr. på HandyBat i Borger og Sundhed ved nedlæggelse af den åbne ordning (ikke visiteret), der p.t. omfatter 21 brugere. Disse borgere vil ved en nedlæggelse af den åbne ordning som konsekvens skulle afholde hele udgiften selv.

·        0,6 mio. kr. på Børn og Skoles udgifter til befordring gennem strammere visitation i BFC gennem individuel vurdering af kørselsbehov til elever på Heldagsskolen og K-klasseelever, ved omlægning af den faste skolekørsel til specialklasser mv. til IBB-ordningen (besparelse på 50 % af den nuværende taxa-pris), og systematisk visitationspraksis i BFC. Der vil i udgangspunktet være tale om en systematisering af visitationsgrundlaget og anvendelse af billigste, hensigtsmæssige kørselsordning. Borgere der oplever en ændring i forhold til den nuværende, anvendte kørselsordning kan opleve systematiseringen som en opstramning af serviceniveauet.

 

Endvidere forventes det, at der umiddelbart kan opnås en besparelse på 0,6 mio. kr. som følge af koordinering af visiteret kørsel fra et fælles kørselskontor. Besparelsen udmøntes ved en fordeling ud fra påviste takstreduktioner efter ½ års drift af kørselskontoret. Der vil alene være tale om en effektivisering og således ikke være tale om servicekonsekvenser.

 

Optimeringen på visitationsopgaven på 1,7 mio. kr. og på koordinationsopgaven med 0,6 mio.kr. indfrier samlet set besparelsen på 2,3 mio. kr. fra 1. januar 2014.

 

Transporten af børn til tandlæge er en kan-opgave, som i 2012 kostede knapt 0,4 mio. kr. Besparelsen på tandlægekørsel er politisk fravalgt i budgetforhandlingerne for 2014.

 

Etablering og anskaffelse af kørselssystemet Frogne Dispatch Management Solution finansieres af BAT. Anskaffelsessum udgør 535.500 kr. og den årlig drift til licens udgør 96.000 kr. Derudover forventer BAT at skulle ansætte en medarbejder til at varetage koordineringsopgaven og have kontakten med visitatorerne og vognmændene. Som beskrevet finansieres eventuelle udgifter i denne forbindelse af de eksisterende driftsbudgetter efter udmøntning af besparelserne. Reelt vil der være tale om en lavere reduktion af taksterne end uden disse følgeudgifter af kørselskontoret.

 

Erfaringer i andre kommuner, hvor der er etableret en fælles funktion til koordinering af al kørsel med borgere, viser at der på længere sigt kan opnås besparelser på 15-25 % af den samlede omkostning til visiteret borgerbefordring. I BRK udgjorde alene udgiften til integreret institutionskørsel 12,6 mio. kr. i 2012, svarende til et besparelsespotentiale på 1,9 mio. kr. ved en reduktion på 15 %.

 

Yderligere påviste gevinster ved kørselskontoret vil kunne indgå i de løbende politiske prioriteringer. Når der er tilstrækkeligt overblik over kørselsopgavens samlede omfang iværksættes konkurrenceudsættelse af selve kørselsopgaven.

 

Arbejdet med at harmonisere håndteringen af kørsel på tværs af BRK med eksempelvis kvalitetsstandarder, administrative vejledninger, eventuel samling af BRKs vognpark, samordning af møde- og afhentningstidspunkter i tilbud fortsætter ligeledes mhp. på at optimere kørslen.

 

Hovedfokus har i nærværende arbejde været på kørsel med borgere og brugere. Medarbejderkørsel og tjeneste- og varekørsel skal også løbende vurderes mhp. effektivisering.

 

Det videre arbejde forankres administrativt i en befordringsstyregruppe bestående af lederne for de forskellige visiterende enheder og ledelsen af kørselskontoret. Økonomi- og Erhvervsudvalget vil modtage orientering om arbejdet.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Overblik over borgerbefordring (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Forslag til kommuneplantillæg 017 til kommuneplan 2009 om klimatilpasning - vand  

01.02.15P15-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Klima er blandt de emner kommunalbestyrelsen med vedtagelse af Bornholms Udviklingsplan 2012 har valgt skal revideres i forbindelse med den forestående kommuneplanrevision. Temaet klimatilpasning-vand er siden aktualiseret af Miljøministeriets lovgivning på området i 2012 og 2013. Kommunalbestyrelsen vedtog i september d.å. Klimatilpasningsplan-vand for Bornholm som danner baggrundsrapport for forslag til kommuneplantillæg 017 til kommuneplan 2009.    

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 017 til kommuneplan 2009 for Bornholms Regionskommune om klimatilpasning-vand sendes i offentlig høring i 8 uger jf. planlovens regler  

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. november 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Indholdet i kommuneplantillæg 017 om Klimatilpasning-vand er udarbejdet på baggrund af forslag til Klimatilpasningsplan-vand og de drøftelser der har ligget til grund for dette. Ved endelig vedtagelse efter høringsperioden vil det erstatte afsnit 9.3 ”Klima i kommuneplan 2009” og siden indgå i ”Kommuneplan 2013 for Bornholm”. Klimatilpasningsplan-vand får derved sit eget afsnit i den kommende plan, men i retningslinjerne præciseres, at temaet vedrører fagområder bredt i Teknik & Miljø. Der lægges i forslaget op til en præcisering af indholdet i den kommende planperiode, når alle grunddata til dette arbejde foreligger.

Jf. strategisk miljøvurdering (miljøvurderingsloven) er der foretaget miljøscreening af forslaget, der sammen med bilag, forslag til kommuneplantillæg 017 og baggrundsrapport, har været sendt i høring i peroden 26. september 2013 til 14. oktober 2013 i Naturstyrelsen og interesseorganisationerne Danmarks Naturfredningsforening inkl. lokalafdeling og Dansk Ornitologisk Forening inkl. lokalafdeling, som har anmodet om at se disse screeninger. Kommunen har ingen bemærkninger modtaget i høringsperioden. 

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. november 2013

1.
Forslag til kommuneplantillæg 017 (DOCX)

2.
Miljøscreening forslag (DOC)

3.
Klimatilpasningsplan-vand (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Forslag til kommuneplantillæg nr 18 vedr. bymønster, byudvikling og boliger

01.02.15P15-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-11-2013

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

27

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 18, Temarevision af kommuneplan 2009 vedrørende afsnit 2.2, ”Bymønster og Byudvikling” og afsnit 4.1, ”Boliger”.

Tillægget følger op på tidligere beslutninger om kommuneplanrevision og boligpolitik, og skal blandt andet muliggøre, at lokalplankrav om helårsanvendelse kan fjernes fra en række mindre byer.

Kommuneplantillæg nr. 18 fastlægger et ændret bymønster, revurdering af byudviklingsarealer samt retningslinjer for beboelse på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at forslag til kommuneplantillæg nr. 18 godkendes til offentliggørelse i 8 uger

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. november 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Af kommuneplanstrategi 2011 fremgik bl.a. at kommunalbestyrelsen ville revidere kommuneplanens temaer vedr. ”centerstruktur og byudvikling” (herefter omdøbt til ”Bymønster og byudvikling” samt ”boliger”).

I 2013 blev der gennemført en debat om fremtidens boligscenarier. Herefter besluttede kommunalbestyrelsen bl.a., at bopælspligten ophæves med undtagelse af 8 større byer, og at der skulle udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for de byer hvor bopælspligten ophæves, som muliggør at lokalplaner med krav om helårsbeboelse også kan ophæves.

Teknik & Miljø har nu udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 18, Temarevision af kommuneplan 2009 vedrørende afsnit 2.2, ”Bymønster og Byudvikling” og afsnit 4.1, ”Boliger”.

Af tillæg nr. 18 fremgår, hvad der er baggrunden for ændringerne, og hvilke statslige krav der er til kommuneplanlægningen for de to emner. Desuden beskrives forslag til målsætninger, retningslinjer, og redegørelse herfor, for de to temaer.

 

Bymønster

Bymønstret foreslås forenklet i forhold til tidligere kommuneplan så et firdelt bymønster erstattes af med et tredelt bestående af

1. Kommunecenter (Rønne)

2. Større erhvervs- og handelsbyer (Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svaneke, Tejn, Gudhjem-Melsted, Snogebæk, Nyker og Klemensker). Alle byer med over 600 indbyggere.

3. Små boligbyer (Sorthat-Muleby, Aarsdale, Østermarie, Sandvig, Lobbæk, Vestermarie, Østerlars, Pedersker, Listed, Balka, Nylars, Knudsker, Rø, Arnager, Årsballe, Vang, Rutsker, Olsker, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn). Alle har under 600 indbyggere.

Bymønstret knyttes alene an til befolkningstal og erhvervs- og handelsmæssig indhold (offentlig service indgår ikke).

 

Byudvikling

Ved kommuneplanrevisioner skal Kommuneplanens byudviklingsarealer revurderes i forhold til arealbehov og bymønster/byfunktion.

Byudviklingsarealer er i den forbindelse arealer i det åbne land, der endnu ikke er lokalplanlagt til f.eks. boliger. Der findes derudover, i langt de fleste byer, uudnyttede byggegrunde og udstykningsmuligheder, med mulighed for at opføre nye boliger.

I alle de større byer fastholdes arealudlæg til byudvikling uændret, mens en del mindre arealudlæg ved de små boligbyer er udtaget.

Nye arealudlæg kan efter retningslinjerne kun planlægges til helårsboligformål. Da der stort set ikke opføres nye boliger i de små byområder, og da disse byerne fremover defineres helt uden helårskrav, kan der ikke længere begrundes et behov for byudvikling til disse områder.  

Indtil videre foreslås dog opretholdelse af arealudlæg til byudvikling med helårsboligformål i de større erhvervs- og handelsbyer Snogebæk, Tejn og Nyker.

Naturstyrelsen vil i forbindelse med offentliggørelsen vurdere om kommunens evaluering af byudviklingsbehov i forskellige områder er tilstrækkeligt velbegrundet i forhold til boligbehov mm.

Hvis der senere skulle opstå behov for nye byudviklingsarealer, kan dette indarbejdes ved kommende revisioner, forudsat naturligvis, at der findes tilstrækkelig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for det.

 

Boliger

I kommuneplanens retningslinjer for boliger fastlægges det, at det kun er i de 8 byer Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svaneke, Gudhjem-Melsted og Klemensker at der opretholdes krav om ”helårs-boligformål”. (Tilsvarende gælder boligreguleringslovens krav om bopælspligt i disse område – men dette lovområde reguleres ikke via kommuneplanen). Alle øvrige byområder defineres bredt som ”Boligområder”.

Boligområder fortolkes bredt som helårsboliger eller fritidsboliger.

Som nævnt ovenfor, er alle uplanlagte byudviklingsarealer fortsat defineret områder til helårs-boligformål (bemærkning - i byerne Snogebæk, Tejn og Nyker dog uden bopælspligt i medfør af boligreguleringsloven).

Kommuneplantillægget vil gøre det muligt, efterfølgende, at ophæve de lokalplanbestemmelser om helårs-boligformål i byer, hvor rammerne nu ændres til ”boligformål”. (Den faktiske ophævelse af lokalplanbestemmelser vil udgøre et mere omfattende arbejde, der kan tage længere tid).

 

Kommuneplanrevision i øvrigt

Når kommuneplantillæg nr. 18 har været offentliggjort og er vedtaget, forventes det at der kan ske en samlet vedtagelse af en (digital) kommuneplan 2013, herunder genvedtagelse af de dele af kommuneplanen, det er besluttet ikke skal revideres, men kun ajourføres, jf. kommuneplanstrategi 2011.  Dette forventes at kunne ske i foråret 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. november 2013

1.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 (DOCX)

2.
Miljøscreening (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Lokalplanforslag 074 samt kommuneplantillæg 014 for etablering af en labyrinthave ved Gulbakkevejen

01.02.05P16-0123

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-11-2013

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

28

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget har den 9. april 2013 besluttet at der skal udarbejdes et lokalplanforslag samt et kommuneplantillæg, der muliggør etablering af en labyrinthave ved Gulbakkevejen syd for Vestermarie plantage.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at lokalplanforslag samt kommuneplantillæg vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. november 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Ejeren af ejendommen Gulbakkevejen 6, Aakirkeby ønsker at etablere en labyrinthave på ejendommen. Ejendommen er beliggende i landzone.

 

For at kunne realisere en labyrinthave kræves det, at der udarbejdes et kommuneplantillæg samt en lokalplan for området.

 

Ejendommen er beliggende ved skovbrynet op til Vestermarie Plantage.

 

Ejendommen har et samlet areal på ca. 13 ha. Lokalplanområdet omfatter kun en del af ejendommen - et areal på ca. 7,4 ha.

 

Lokalplanområdet er beliggende ca. 3 kilometer øst for Vestermarie for enden af Gulbakkevej. Området grænser mod nord op til den regionale cykelvej og Vestermarie Plantage, mod øst er der åbne arealer og skovbevoksning. Mod syd er der åbne landbrugsarealer, og mod vest er der et mindre skovbevokset område samt landbrugsarealer. Nærområdet er i øvrigt præget af spredt landbebyggelse og læhegn.

 

Lokalplanområdet er opdelt i 4 delområder.  Inden for det enkelte område er der set på landskabet og de forskellige beskyttelseslinjer. Derfor varieres områderne i forhold til hvad der må etableres af labyrinttyper og mindre bygninger i forhold til udseende, omfang og placering.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. november 2013

1.
Lokalplan 074 labyrinthave (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Lokalplanforslag 076 for et sommerhusområde ved Snogebæk

01.02.05P21-0324

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-11-2013

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

29

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik & Miljøudvalget besluttede den 9. april 2013 at der skulle udarbejdes et lokalplanforslag for et kommuneplanlagt sommerhusområde syd for Snogebæk.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at lokalplanforslaget sendes i 8 ugers offentlig høring

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. november 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Området ved Snogebæk blev sammen med 7 andre områder på Bornholm udlagt til sommerhusområder tilbage i 2010 ved et landsplandirektiv. Hensigten med denne lokalplan er således at overføre arealet fra landzone til sommerhusområde, så det kan udnyttes til sommerhusbebyggelse.

Arealet som er på ca. 4 ha. Ligger i tilknytning til det sydlige Snogebæk.

Jf. landsplandirektivet må arealet bebygges med op til 15 sommerhuse.

Arealet består af 2 naboarealer i størrelsesforholdet ca. 50/50. Området er placeret umiddelbart syd for Snogebæk ved Søndre Mosevej, Mosestien og Tørveskæret, og der kan nemt sikres adgang herfra. Begge ejere ønsker at kommunen tilvejebringer en lokalplan, så en udnyttelse til sommerhusbebyggelse kan iværksættes.

Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 37 for sommerhusområderne ved Balka Strand og Bro m.v. I lokalplan nr. 37 er arealerne bestemt anvendt til skov- og jordbrugsformål og beliggende i landzone. Ved endelige vedtagelse af den ønskede ny lokalplan ophæves lokalplan nr. 37 for de aktuelle arealer.

 

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. november 2013

1.
Lokalplanforslag 076 sommerhusområde ved Snogebæk (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Godkendelse af betalingsvedtægt og takster for kloakforsyningen 2014

13.00.00S55-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-11-2013

12

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

30

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Forsyning A/S har fremsendt forslag til takster for kloakområdet i 2014. Taksterne er hævet mellem 1 % og 4 % bl.a. med henblik på at skabe økonomi til planlagte klimatiltag i Rønne. Det er endvidere indført en trappemodel med henblik på rabat til større, erhvervsmæssige forbrugere. Betalingsvedtægten er justeret i overensstemmelse hermed.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at taksterne og ændringen i betalingsvedtægten godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. november 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

René Nordin Bloch blev erklæret inhabil. Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Forsyning A/S har fremsendt forslag dels til justering af betalingsvedtægten dels til priser for tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, tømning af septiktanke og gebyrer i 2014.

Som følge af ny lovgivning, er der indført en såkaldt trappemodel for det variable vandafledningsbidrag (m³-taksten) med henblik på at give storforbrugere rabat på afledningen. Rabatten gælder kun erhvervsvirksomheder og er i 2014 4 % ved et vandforbrug på mellem 500 og 20.000 m³ og 12 % ved et vandforbrug over 20.000 m³. I henhold til lovgivningen stiger rabatterne de kommende år trinvist til henholdsvis 20 % og 60 % i 2018. Betalingsvedtægten er justeret i overensstemmelse med de nye regler. Ændringerne i betalingsvedtægten er fremhævet med rødt i bilaget til denne dagsorden.

I takstbladet for 2014 er tilslutningsbidraget og det faste vandafledningsbidrag pristalsreguleret i henhold til den gældende betalingsvedtægt.

Det variable vandafledningsbidrag er hævet med 4 %. Formålet med denne takststigning er dels at kompensere for rabatterne til storforbrugerne dels at skabe økonomi til bl.a. de projekter omkring Tevandsbækken og Byåen i Rønne, der fremgår af den nyligt vedtagne Klimatilpasningsplan.

Priserne for tømningsordningen er hævet ca. 1 % svarende til stigningen i nettoprisindekset, mens gebyrerne stort set er uændrede.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. november 2013

1.
Takstblad (PDF)

2.
Forslag til betalingsvedtægt (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Godkendelse af budget 2014 for De 17 kommunale almene Plejeboliger på Nørre Møllecentret

82.00.00Ø00-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

31

 

Hvem beslutter

Økonomi og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet budget for 2014 for De 17 kommunale almene plejeboliger på Nørre Møllecentret. Baseret på det udarbejdede budget, skal der varsles en stigning på 3,1%. Stigningen er varslet, så den kan træde i kraft pr. 1/1 2014

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller, at budget 2014 godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Budgettet for 2014 er udarbejdet på baggrund af de realiserede tal i 2012 og 2013. Huslejestigningen skal varsles senest den 30/9 2013 for at kunne træde i kraft pr. 1. januar 2014 og dermed få driften til at balancere i 2014.

 

Byggeregnskabet er afsluttet pr. 31/3 2012, hvor efter der er lavet afdelingsregnskab. Huslejen for 2012 og 2013 er baseret på de budgetter, der er udarbejdet af BDO Revision i forbindelse med opførelsen. For at få huslejen til at balancere fremover vil det medføre en huslejestigning på 3,1%. Huslejestigningen skyldes, at der henlægges flere midler til vedligeholdelse samt større udgifter til el og varme på fællesarealerne og renovation end oprindeligt budgetteret. Stigningen er allerede varslet, så den kan træde i kraft pr. 1/1 2014.

 

Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

 

Boligydelsen (et tilskud til huslejen som beboerne kan søge) vil for de flestes vedkommende stige som følge af huslejestigning og dermed kompensere for noget af huslejestigningen. Boligydelsen er individuelt beregnet og afhænger af indkomst, formue og lejevilkår. Det er derfor ikke muligt at sige noget generelt om, hvor meget boligydelsen vil kompensere den enkelte lejer.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen, idet boligernes drift skal hvile i sig selv.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Budget 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Anlægsbevilling til tagrenovering af Paradisbakkeskolen, Afdeling Nexø

82.18.00S00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-11-2013

16

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

32

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der søges om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen vedrørende tagrenovering på Paradisbakkeskolens Afdeling Nexø.

Efter meddelelse af anlægsbevilling i april 2013 har rådgiverens undersøgelser vist, at tagkonstruktionen er opbygget anderledes end forudsat, og at tagudskiftningen for det planlagte arbejde derfor bliver dyrere end forventet.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a)   at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 200.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til tagrenovering på Paradisbakkeskolens Afdeling Nexø herefter udgør 2.500.000 kr. 

b)   at tillægsbevillingen finansieres med 100.000 kr. fra BRK Ejendomsservices overførte driftsoverskud fra 2012 og med 100.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. november 2013

Indstillingen anbefales

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingerne anbefales.

 

Sagsfremstilling

Tagrenovering på Paradisbakkeskolen, Afdeling Nexø er vurderet som akut vedligehold, da der er vandindtrængning flere steder, som skyldes smuldrende og utætte bølgeeternitplader.

 

Projektet er, af økonomiske og praktiske årsager, opdelt i 2 etaper:

 

Etape 1: Blok C, C1, C2, D, E, F – igangsat.

Etape 2: Block A, B, F1 – afventer.

                                                                 

Efter meddelelse af anlægsbevilling blev rådgiverundersøgelser samt projektering af den nye tagkonstruktion igangsat. Det viste sig, at tagkonstruktionen er opbygget anderledes end forudsat, idet det øverste lag eternitplader er monteret direkte på det oprindelige tag. Det var forudsat, at der var lagt lægter mellem de to lag tag. Udgifterne til tagudskiftningen vil således blive større end forventet.

 

For at overholde den oprindelige anlægsramme på 2.300.000 kr. blev bygning C1 og C2 holdt udenfor entreprisen.

 

Der søges om en tillægsbevilling på 200.000 kr., således at merudgiften til tagrenoveringsprojektets etape 1 på Paradisbakkeskolens Afdeling Nexø kan udføres fuldt ud, altså inklusive bygning C1 og C2.

 

På nuværende tidspunkt er udbudsprocessen overstået og arbejdet er påbegyndt.

Det forventes ikke at ændringen i entreprisen vil have væsentlig betydning for tidsplanen. Arbejdet vil således fortsat kunne afsluttes i løbet af foråret 2014.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen meddelte den 25. april 2013 en række anlægsbevillinger til vedligeholdelsesopgaver i kommunens bygninger, herunder bl.a. en anlægsbevilling på 2.300.000 kr. til første etape af tagrenovering på Paradisbakkeskolens Afdeling Nexø. Dette på grund af nedslidt tagbelægning og vandindtrængning flere steder.

Anlægsprojektet administreres af BRK Ejendomsservice.

 

Der søges i denne sag om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 200.000 kr.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 11. september 2013 en ansøgning fra BRK Ejendomsservice om brug af 400.000 kr. af det overførte driftsoverskud fra 2012 til løbende drift i forbindelse med mindre tagreparationer pga. vandindtrængning i flere ejendomme. 

 

Tillægsbevillingen på 200.000 kr. foreslås finansieret med 100.000 kr. fra BRK Ejendomsservices overførte driftsoverskud fra 2012, jf. ovenfor, og med 100.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne.

 

Projektets nye økonomi vil se ud således:

 

Håndværkerudgifter:

2.200.000 kr.

Projektering, undersøgelser samt øvrige omkostninger:

300.000 kr.

 

Den samlede anlægsbevilling til projektet vil herefter udgøre   2.500.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. november 2013

1.
Etaper Tagrenovering Paradisbakkeskolen afdeling Nexø (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Opfølgning på ligestillingsredegørelse 2013

81.00.15K07-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

33

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet 10. oktober 2013 den obligatoriske ligestillingsindberetning, der skal udarbejdes hvert andet år som en status på indsatsen for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i kommunen.

Kommunalbestyrelsen opfordrede Økonomi- og Erhvervsudvalget til at til at forholde sig til konkrete indsatsområder.

Der blev fremsat to konkrete forslag til indsatser:

1.    talentprogram i forhold til at fremme ansøgning til lederstillinger fra kvinder og andre underrepræsenterede grupper

2.    prioritering af mandlige ansøgere på dagtilbudsområdet

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller de to forslag til indsatser til drøftelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Drøftet.

Sagsfremstilling

 

1.   Talentprogram

Lederuddannelse tilbydes regionskommunens ledere på flere niveauer. Ledere indstilles til uddannelsen af deres personaleleder, og der indgår ikke ligestillingskriterier i vurderingen.

 

BRK har følgende uddannelsestilbud til ledere:

 

Opgjort over årene 2011-2013 er fordelingen på hhv. kvinder og mænd i mellemleder- og lederstillinger, der har gennemført eller er i gang med en videreuddannelse således:

 

Uddannelse

Kvinder %

Mænd %

Masteruddannelse

50 %

50 %

Diplom Leder

71 %

29 %

Leder i BRK

69 %

31 %

 

Sammenholder vi denne opgørelse med ligestillingsredegørelsen kan vi se, at forholdsvis mange kvinder på virksomhedsleder/mellemlederniveau er i gang med en diplomuddannelse eller en master.

 

Fordeling på kvinder og mænd pr. april 2013, jf. ligestillingsstatistikken:

 

Ledergruppe 2013

Kvinder %

Mænd %

Topchefer (direktør, område/stabschef)

14 %

86 %

Chefer (virksomhedsleder)

33 %

67 %

Ledere (afdeling/team/koordinator)

62 %

38 %

 

Kommunalbestyrelsen har kompetence til ansættelse af direktører; og kommunaldirektøren har kompetence til at ansætte område- og stabschefer. Bornholms Regionskommunen har i den tid, kommunen har eksisteret, fortrinsvis rekrutteret topchefer uden for Bornholm.

 

For så vidt angår ligestilling for andre underrepræsenterede grupper, er det vanskeligt at måle, hvordan ligestillingen forholder sig for disse gruppe, da der ikke findes registrering for disse grupper.

 

Ser vi tilbage på tidligere års ligestillingsredegørelser, fremgår det, at andelen af kvinder og mænd på de øverste niveauer har ændret sig over tid. I 2007 havde vi f.eks. 67 % kvinder og 33 % mænd i topledelsen, og i 2009 var det 50/50 %.

 

2.   Flere mandlige ansøgere på dagtilbudsområdet

I følge BRKs ligestillingsstatistik 2013 er fordelingen mellem mænd og kvinder på hele pædagogområdet 17 % mænd og 83 % kvinder. Disse tal omfatter pædagoger både i daginstitution, skole og skolefritidsordning. På daginstitutionsområdet alene ser det noget anderledes ud, idet procentdelen af mænd er 7,8, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

 

Overenskomstområde

Kvinder %

Mænd %

Pau-elever

62

38

Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole

83

17

Pædagogisk personale alene i daginstitution

92,2

7,8

 

Statistikken viser endvidere, at andelen af mænd, der vælger den pædagogiske assistentuddannelse (pau), er noget højere, end andelen af mænd, der efterfølgende ansættes inden for daginstitutionsområdet. Ifølge Dagtilbud Bornholm modtager de generelt ikke mange ansøgninger fra mænd med en pædagogisk uddannelse.

 

Bornholms Regionskommune tilstræber en ligelig fordeling på mænd og kvinder generelt. På dagtilbudsområdet arbejdes med mangfoldighed i personalegruppen, ud fra holdningen om, at forskellighed styrker arbejdspladsen. Man har allerede i dag opmærksomheden rettet mod kønnenes betydning for børns liv.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Restaurationsplan for Bornholms Regionskommune

22.01.01G01-0881

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

34

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Bornholms Politi og Bornholms Regionskommune har i samarbejde udarbejdet en restaurationsplan for Bornholm. Formålet er blandt andet at skabe én samlet indgang for den relevante brugerkreds til en let og oversigtlig information om meddelelse af alkoholbevilling og lejlighedstilladelser - samt sagsbehandlingen i forbindelse hermed. Et andet væsentligt formål er at understøtte en restaurationskultur og – ageren, der baserer sig på kvalitet i betjeningen, på produkterne og oplevelsen frem for aggressiv markedsadfærd.

Indstilling og beslutning

Bevillingsnævnet indstiller, at udkastet til restaurationsplan indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomiudvalget 21. november 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Politi og Bornholms Regionskommune har i samarbejde med repræsentanter fra idrætten, SKAT, De Bornholmske Restauratører, HORESTA udarbejdet en restaurationsplan for Bornholm.

 

Planen er slutresultatet og en konkretisering af en række alkoholpolitiske tiltag, der har været arbejdet med i indeværende valgperiode.

 

Restaurationsplanen er herudover udarbejdet på baggrund af restaurationslovens bestemmelser, administrativ praksis og erfaringer med området og henvender sig til borgere og selskaber i Bornholms Regionskommune, der ønsker at søge om alkoholbevilling, lejlighedstilladelse, udvidet åbningstid eller godkendelse af bestyrer.

 

Det er intentionen at give relevante informationer til borgere og selskaber, eksempelvis om, hvilke myndigheder, der er involveret i sagsbehandlingen, hvordan man bærer sig ad med at søge diverse tilladelser. Ligeledes er det hensigten at informere om, hvilke kriterier der lægges til grund ved tildeling af bevillinger samt give en beskrivelse af, hvilke vilkår, der vil kunne indgå i en alkoholbevilling og herigennem via forsvarlig restaurationsdrift at indarbejde en sund alkoholkultur og et trygt natteliv på Bornholm.

 

Restaurationsplanen udgør herudover et administrativt grundlag, der danner rammer og grundlag for tildeling af tilladelser efter restaurationsloven.

 

Formålet med restaurationsplanen er således, at

 

 

Planen blev drøftet og endelig vedtaget på bevillingsnævnets møde den 6. november 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Restaurationsplan November (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 35  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

35

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

På næste Økonomi- og Erhvervsudvalgsmøde vil der være en sag ang. evaluering af valghandlingen 2013.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 36  Eventuelt

00.01.00G00-0024

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

36

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt