Referat
Kommunalbestyrelsen
10-10-2013 kl. 18:00
Kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budget 2014, 2. behandling
  åbent 3 Status på projekt Uddannelse Til Alle og UTA udvalget (§17 stk.4)
  åbent 4 Ældrepolitik - forslag til
  åbent 5 Beskæftigelsesplan 2014
  åbent 6 Rammerne for en ny skoledag
  åbent 7 Forslag til struktur for forældreindflydelse og styrelsesvedtægt i Dagtilbud Bornholm efter høring
  åbent 8 Folkemødet 2013 - Evaluering
  åbent 9 Ligestillingsredegørelse 2013
  åbent 10 Genberegning af Frit Valg priserne for 2012 vedr. personlig pleje og praktisk bistand
  åbent 11 Serviceniveau på det specialiserede område- aflastning og merudgifter - efter høring
  åbent 12 Beslutning om oprettelse af profillinjer ved overbygningsskolerne pr. 1. august 2014
  åbent 13 Revision af idrætspolitik
  åbent 14 Gebyrordningen på idrætsanlæg
  åbent 15 Drøftelse af udkast til 4-årig kulturaftale mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet
  åbent 16 Endelig vedtagelse af lokalplanforslag nr. 065 og kommuneplantillæg nr. 010 for en udvidelse af Bornholms Aluminium i Nyker
  åbent 17 Indsigelsebehandling lokalplan nr. 073 for et erhvervsområde ved Industrivej i Nexø
  åbent 18 Anlægsbevilling til energirenovering i kommunale bygninger - tillægsbevilling til energioptimering og renovering af belysning i skoler
  åbent 19 Skema C - boligbyggeri på Gartnerigrunden, Tejn nu DVB Parken, afd. 9, Østersøparken.
  åbent 20 Skema C - boligbyggeri på Borgergade, Rønne, nu DVB Parken, afd. 8, Centrumparken
  åbent 21 Godkendelse af regnskab og budget for De kommunale almene Pleje- og Handicapboliger
  åbent 22 Nyudpegning af DI-medlem til Bornholms Vækstforum
  åbent 23 Orientering om nyt erhvervsmedlem i Bornholms Vækstforum
  åbent 24 Likviditetsoversigter pr. 30. september 2013
  åbent 25 Orientering fra formanden
  lukket 102 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0002

Behandling

Mødedato

 

 

 

 

 

 

 

Fraværende

Lars Kjøller.

Martin Steen Jørgensen deltog ikke fra punkt 6.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Anker Andreas Munch er indkaldt som stedfortræder for Lars Kjøller.

Punkt nr. 3 udsættes til november mødet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budget 2014, 2. behandling

00.30.10P19-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

3

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

2. behandling af budget 2914 og overslagsår.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a)   at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vælges, og

b)   at de af borgmesteren fremsatte ændringsforslag godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

For stemte 23: Liste V, Liste K, Liste L, liste B, liste A og liste F
Imod stemte 4: Martin Steen Jørgensen, Carl Ilsøe, liste I og liste C.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. september 2013, at budgetforslag for 2014 m.fl. år blev oversendt til 2. behandlingen.

Budgetforslaget for 2014 er udarbejdet på baggrund af det budgetforlig, der er indgået mellem et flertal i kommunalbestyrelsen på budgetseminaret den 2. september 2013.

Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af dagsordenen til kommunalbestyrelsens 1. behandling med bilag.

 

Skatte- og budgetforudsætninger for 2014

Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af de generelle bemærkninger til budgetforslaget, jf. bilag 1 fra 1. behandlingen af budget 2014. Herudover er budgetforslaget specificeret i de forskellige oversigter til budgettet jf. bilag 1-4.

Der er i hovedtræk lagt følgende forudsætninger til grund for budget 2014:

Skatteprocenten forhøjes med 0,3 pct. til 26,2 pct., idet Bornholms Regionskommune af Økonomi- og Indenrigsministeriet har fået lov til den skatteforhøjelse uden individuel modregning i bloktilskuddet.

Grundskyldspromillen fastholdes uændret på 33,41 promille.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er lagt til grund for skatteindtægterne og beregning af tilskud og udligning for 2014.

Der optages lån for i alt 20,3 mio. kr., fordelt med 1,55 mio. kr. vedr. tilskud til Museet, 3,6 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsområderne, 5,15 mio. kr. vedr. energiinvesteringer og 10,0 mio. i generelle lån.

Drifts- og anlægsbudgettet er baseret på de prioriteringer der indgår i budgetforliget og er endvidere tilrettet i forhold til den demografiske udvikling i befolkningssammensætningen, for konsekvenserne af nye opgaver jf. lov- og cirkulæreprogrammet samt for øvrige tekniske korrektioner, herunder tilpasning af udgiftsniveauer i forhold til budgetopfølgningen for 2013.

 

Valg af udskrivningsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen tage stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget.

Statsgaranti indebærer, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt samt bestemte indtægter fra tilskud og udligning. Det er staten der fastsætter udskrivningsgrundlaget på baggrund af udskrivningsgrundlaget tre år tidligere, forhøjet med den forventede stigning i de skattepligtige indkomster på landsplan. En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis skatteindtægterne i kommunen ikke forventes at stige lige så meget som gennemsnittet for landet, eller hvis der er usikkerhed om udviklingen i skatteindtægterne fx ved forventninger om nedgang i konjunkturerne i det kommende år. Statsgaranti giver stor budgetsikkerhed for kommunens økonomi, da indtægterne er kendt på forhånd og ikke efterreguleres for den faktiske udvikling i udskrivningsgrundlaget.

Selvbudgettering indebærer, at kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget lægges til grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne i kommunen forventes at stige mere end på landsplan. Kommunen bærer imidlertid også selv en risiko ved at vælge selvbudgettering, idet kommunens indtægt tre år senere efterreguleres i forhold til det realiserede udskrivningsgrundlag. Hvis skatteindtægterne ikke stiger som forudsat skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten.

Ved statsgaranti er der altså ingen chance/risiko for hverken gevinst eller tab, mens der ved selvbudgettering er chance/risiko for både gevinst og tab.

Ved vurderingen af, hvilket valg der vil være det økonomisk mest fordelagtige, skal skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskud og udligning, da skattegrundlaget har indvirkning på beregningen af udligningen.

Beregninger af de to alternativer viser, at valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 vil være marginalt økonomisk fordelagtigt. Samtidig indebærer det statsgaranterede udskrivningsgrundlag som nævnt sikkerhed for indtægtsbudgettet.

 

Resultatopgørelsen

I nedenstående tabel er kommunens økonomi for årene 2014 – 2017 opstillet i en resultatopgørelse. I bilag 1 findes en mere detaljeret resultatopgørelse, der også viser regnskabet for 2012 og budgettet for 2013.

I forhold til 1. behandlingen er balancen uændret i 2014, mens balancen i hvert af overslagsårene er forbedret med knap 20 mio. kr. siden 1. behandlingen som følge af ændrede skøn fra KL over udviklingen i udskrivningsgrundlaget og en genberegning af tilskud- og udligningsbeløb i KL’s skatte- og tilskudsmodel. Tilskudsberegningen for overslagsårene er fortsat baseret på de samme data for de sociale kriterier som i 2014, idet der pt. ikke er nye konkrete tal, der kan lægges til grund for beregningen i overslagsårene. Samtidig er der ikke indregnet tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, da udviklingsaftalen udløber i 2014 og tilskud efter ansøgning kun tildeles for budgetåret. På den baggrund er underskuddet godt 70 mio. kr. i 2015 stigende til godt 102 mio. kr. i 2017.

 

Resultatopgørelse 2014 – 2017

Mio. kr. - årets priser

BF2014

BO2015

BO2016

BO2017

Indtægter

-2.662,8

-2.621,2

-2.650,8

-2.675,5

  Skatter

-1.638,8

-1.642,5

-1.670,7

-1.698,9

  Tilskud og udligning

-1.024,0

-978,7

-980,1

-976,6

Driftsvirksomhed

2.641,5

2.654,0

2.693,1

2.744,1

Renter m.v.

0,1

0,2

0,2

0,2

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-21,2

32,9

42,5

68,8

Anlægsvirksomhed

45,5

38,8

28,9

29,4

  - heraf pleje-/ældreboliger

4,5

0,0

0,0

0,0

Resultat af det skattefinansierede område

24,2

71,7

71,4

98,3

Det brugerfinansierede område

-5,4

-5,6

-5,8

-6,0

Samlet resultat

18,8

66,1

65,6

92,2

Øvrige poster

-19,8

4,2

9,5

10,0

  Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri

-4,5

0,0

0,0

0,0

  Optagelse af lån

-20,3

-15,1

-10,0

-10,0

  Afdrag på lån

23,6

23,0

23,2

23,7

  Øvrige balanceforskydninger

-18,6

-3,6

-3,7

-3,7

Kasseforøgelse ( - )/-forbrug ( + )

-1,0

70,3

75,1

102,2

 

Bevillinger:

I forhold til 1. behandlingen er der foretaget omplaceringer, der ændrer bevillingerne på 4 punkter:

·        Der er flyttet budgetbeløb på 27.161 kr. vedr. ejendomsdrift fra Børne- og Skoleudvalget
(-21.930 kr.), Socialudvalget (43.686 kr.) og Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget
(-5.405 kr.) til Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med, at ansvaret for bygningsdrift er overført til Teknik- og Miljøudvalget. Beløbene udgør regulering af mindre differencer i forhold til de beløb, der var flyttet til 1. behandlingen.

·        Der er flyttet 30.284 kr. fra Teknik- og Miljøudvalget til Beskæftigelsesudvalget vedr. administrationsgebyr for skorstensfejning.

·        Der er flyttet 507.115 kr. kr. fra Økonomi- og Erhvervsudvalget til Børne- og Skoleudvalget (169.563 kr.) og Socialudvalget (337.552 kr.) i forbindelse med en fordeling af budgettet til det nye Socialtilsyn.

·        Der er foretaget en omfordeling af udmøntningen af besparelser fra 2013 (rammebesparelse på administrationen og besparelsen på obligatorisk selvbetjening), der flytter i alt 217.414 kr. fra Børne- og Skoleudvalget (91.692 kr.), Teknik og Miljøudvalget (17.261 kr.) og Økonomi- og Erhvervsudvalget (108.461 kr.) til Socialudvalget (119.920 kr.), Beskæftigelsesudvalget (68.708 kr.) og Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget (28.786 kr.).

 

Ovenstående ændringer af bevillingerne er indarbejdet i bevillingsoversigten i bilag 2 og i resultatopgørelsen i bilag 1.

 

Takster

Forslag til takster for 2014 anført i 2014-prisninveau fremgår af takstbladet i bilag 5.

I forhold til 1. behandlingen er taksterne på politikområde 01 Dagpasning endeligt beregnet på baggrund af udmøntningen af budgetforliget, hvilket medfører, at taksterne er lidt højere end anført ved 1. behandlingen. Herudover indgår frit-valgs priserne på politikområde 5 Ældre nu i takstbladet. De øvrige takster er ikke ændret i forhold til 1. behandlingen.

 

Høringssvar

Nye forslag og udvidede besparelsesforslag til budget 2014, som indgår i budgetforliget, har været sendt i høring fra 4. september med høringsfrist den 23. september. De modtagne høringssvar fremgår af bilag 6.

 

Ændringsforslag

Ved fristens udløb den 24. september 2013 var der ikke indkommet ændringsforslag til Økonomi og Analyse.

 

Borgmesteren fremsætter følgende ændringsforslag:

·        Det afsatte anlægstilskud til Bornholms Museum i 2014 på 5 mio. kr. udgår af budgettet i 2014 og afsættes i stedet i budgetoverslaget for 2015, således at der i 2015 afsættes i alt 10 mio. kr.
Optagelse af lån på 1,55 mio. kr. til delvis finansiering af anlægstilskuddet udgår ligeledes af budget 2014 og afsættes i budgetoverslaget for 2015.

·        Rådighedsbeløbet på 7.300.800 kr. i 2014 overføres fra politikområde 1 Dagpasning under Børne- og Skoleudvalget til politikområde 10 Forsyning og drift under Teknik- og Miljøudvalget, idet bestyrelsen af anlægsopgaver på de kommunale bygninger er henlagt til Teknik- og Miljøudvalget.

·        Rådighedsbeløbet på 1.157.100 kr. årligt vedr. renoveringspuljen vedr. skolebygninger overføres fra politikområde 2 Undervisning under Børne- og Skoleudvalget til politikområde 10 Forsyning og drift under Teknik- og Miljøudvalget, idet bestyrelsen af anlægsopgaver på de kommunale bygninger er henlagt til Teknik- og Miljøudvalget.

 

Ændringsforslagene er ikke indarbejdet resultatopgørelsen ovenfor eller i bilagene 1 – 4.

 

Den kirkelige ligning

Budgettet for den kirkelige ligning fremgår af bilag 7. Kirkeskatten udskrives med 0,93 pct. af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat på 4.880,2 mio. kr., hvilket giver et provenu på 45,4 mio. kr. I forhold til 2013 er udskrivningsprocenten uændret. Budgettet udviser et overskud på 9.600 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Resultatopgørelse (PDF)

2.
Bevillingsoversigt 2014 (PDF)

3.
Hovedoversigt 2014 (PDF)

4.
Investeringsoversigt 2014 (PDF)

5.
Takstoversigt 2014 (PDF)

6.
Høringssvar (PDF)

7.
Den kirkelige ligning 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Status på Projekt Uddannelse til Alle UTA-udvalget

(§17, stk. 4)

15.03.00G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

3

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Projekt Uddannelse til alle (UTA) startede i august 2010 ved en bevilling af socialfondstilskud.

Efter at UTA og de mange partnere har afprøvet et stort antal indsatser og projekter, nærmer UTA sig afslutnings- og evalueringsfasen af projektperioden. Allerede nu er det tydeligt, at der er områder det vil være værdifuldt at videreudvikle på i 2014.

 

UTA har derfor søgt og fået en forlængelse af UTA II med afslutning den 31. december 2014.

 

Den forlængede indsats bliver finansieret ved ikke forbrugte midler fra det nuværende projekt samt en tillægsbevilling, fra tilbageløbsmidler i socialfonden.

 

Aktiviteter og delprojekter i 2014 vil have status af selvstændige delprojekter, og derfor vil alle nuværende delprojekter og aktiviteter blive afsluttet og evalueret som planlagt.

 

Formålet med de indsatser der vil blive fokus på i 2014 er:

1. Et tilgængeligt uddannelses- og jobmarked for alle unge, inklusiv de mest udsatte.

2. Reducering eller fjernelse af de barrierer unge kan opleve ifm. uddannelse og job.

3. At skabe tiltag som kan hindrer affolkning af Bornholm og gøre Bornholm attraktiv for

    tilflytning i forhold til unge.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Borgere og Beskæftigelse indstiller,

at Kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Punktet udsat

Sagsfremstilling

Erfaringerne fra UTA-projektet har vist behovet for og nytten af et tæt og koordineret tværsektorielt samarbejde. Delprojekter som eksempelvis Task Force, Netværksgrupper, Uddannelsesporten og ikke mindst Ungeporten har vist, at der er et stort potentiale i at arbejde sammen på tværs af områder og virksomheder.

 

Via TechNørd med deltagelse af virksomhederne Jensen Denmark A/S og Marel A/S, og Undervisning i virkeligheden med bl.a. Aquabaltic og Jensen Denmark A/S og senest med et ”Dating forum”, hvor skoleledere og erhvervsledere kan mødes for at knytte stærkere bånd mellem skoler og deres undervisning og de bornholmske virksomheder.

 

UTA-projektet har således med sine forskellige udviklingsindsatser været med til at styrke det tværgående samarbejde, mellem Bornholms Regionskommunens mange afdelinger, uddannelsesinstitutioner og de bornholmske virksomheder.

 

Formålet har været flerdelt, hvor de overordnede mål har været

 

1)     At styrke indsatsen for den gruppe af unge som har haft det svært med grundskolen og som derfor også har en større udfordring i forhold til opstart og fastholdelse på ungdomsuddannelser.

2)     At udfordre underviserne i både grundskole og på ungdomsuddannelser i forhold til undervisningsform, men også at udvikle nye tilbud som kan stimulere fagligt stærke elever.

3)     a) At sætte et andet fokus på uddannelsesvejledning og praktikpladser da den demografiske udvikling vil medføre, at det bliver svært at erstatte afgangen fra arbejdsstyrken med de nye og mindre årgange, medmindre at erhvervslivet på Bornholm(både det offentlige og private) gør mere ud af at tiltrække de unge, som ellers fraflytter Bornholm, eller ikke kommer tilbage til Bornholm, efter gennemført uddannelse i det øvrige Danmark.

b)Tilsvarende at arbejdsgivere ser et potentiale i den gruppe af unge som fremgår under pkt. 1, da denne gruppe af unge med et passende uddannelsestilbud og for nogle en håndholdt indsats kan opnå et uddannelsesniveau som fx korte ungdomsuddannel-ser som social- og sundhedshjælper, serviceassistent mm. og dermed kan blive en vigtig og stabil del af den bornholmske arbejdsstyrke.

 

Den brændende platform

Ovennævnte skal ses i lyset af de undersøgelser som både CRT og Jobcenter Bornholm har foretaget, som viser at der vil blive mangel på al uddannet arbejdskraft i de kommende år, i CRT’s seneste analyse forelagt Vækstforum Bornholm den 30. september 2013, viser endda også at vi kommer til at mangle ufaglært arbejdskraft, da nedgangen i arbejdsstyrken går hurtigere end tidligere forventet. Med til dette billede hører også UU’s undersøgelse som viser at ud af en årgang unge fra Bornholm, så er  35% tilbage på Bornholm når de er 29 år, mens 65% er fraflyttet Bornholm.

 

Status:

 

Uddannelse til alle (UTA) har som ”proces konsulent” med med til at sætte et øget fokus på områder som i forvejen var centrale hos de deltagende aktører, og har på mange måder været en succes. Men projektet har også afdækket områder hvor der kan gøres endnu mere og hvor der også fremadrettet vil være behov for at understøtte denne udvikling.

 

 

Resultatet af projekt Uddannelse til alle (UTA) er bl.a. målt ved omfanget af de unges uddannelsesdeltagelse og gennemførelse af uddannelse. Dette er illustreret i følgende 2 grafer:

Disse tal understreger, at den indsats som alle samarbejdspartnere i og uden for Uddannelse til alle samlet set har udviklet i perioden, har medført en kraftig forbedring af de unge 15-24 åriges deltagelse i og gennemførelse af uddannelse.

 

Det er også derfor at indsatsen ikke må stoppe her.

 

Rigtig mange af de gode erfaringer fra projektet er allerede implementeret i daglig drift, fx Ungeporten og Erhvervsklasser, mens andre er ved at blive implementeret. Aktuelt er projektsekretariatet ved at evaluere alle delprojekter, og dette resultat vil blive tilgængeligt for alle. Hvad vigtigere er, at der samtidig igangsat et arbejde med henblik på videreførelse af de dele af UTA projektet som endnu ikke er nået i mål, enten via implementering i almindelig drift, eller ved at foretage en evaluering som kan danne grundlag for en projektansøgning fra den pågældende virksomhed/uddannelsesinstitution.

 

Men UTA har også mulighed for at fortsætte sine aktiviteter til udgangen af 2014 som vil blive finansieret ved ikke forbrugte midler fra det nuværende projekt samt en tillægsbevilling, fra tilbageløbsmidler i socialfonden.

 

De nye aktiviteter vil tage afsæt i følgende områder:

 

1. Delprojekt: Samarbejde på tværs

At udvide samarbejdet og udvikle samarbejdsmodellen mellem de kommunale aktører og uddannelsesstederne.

Erfaringerne med samarbejdsprojekterne i UTA gør, at UTA i 2014 ønsker at udvikle en samarbejdsmodel for de kommunale aktører og uddannelsesstederne.

 

Modellen skal både inkludere skabeloner og samarbejdsaftaler og beskrivelser af de enkelte virksomheders berøringsflader med hinanden. Projektets produkt, samarbejdsmodellen, vil herefter blive implementeret i praksis ift. tværgående virksomhed på Bornholm.

Samarbejdspartnere: Borgmester, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget,

Socialudvalget, Jobcenter Bornholm, Borgerservice, Bornholms Familiecenter, Psykiatri og

Handicap, Brancherne(Erhvervslivet), UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ungecenter Bornholm, BornPro

 

Aktiviteter:

 

1. Delprojekt: Samarbejde på tværs

a. En fortsættelse af §17 stk. 4 udvalget (UTA-udvalget) i en ny valgperiode(skal besluttes  i ny kommunalbestyrelse) hvor udvalget foreslås udvidet med repræsentation fra Socialudvalget, andre relevante aktører ift. Uddannelse, BCB og erhvervslivet i øvrigt.

Det nuværende UTA-Udvalg har positivt tilkendegivet at de ønsker at udvalget skal fortsætte, også efter denne valgperiode.

b. Udvikling og implementering af samarbejdsmodel mellem de relevante virksomheder/parter

c. Udvikling og implementering af samarbejdsaftaler mellem de relevante virksomheder/parter

 

UTA-Udvalget er i den funktion tiltænkt en strategisk rolle, hvor der på baggrund af løbende afrapportering af fx udvikling indenfor uddannelsesvalg, demografisk udvikling, arbejdsmarkedets behov mm. tværsektorielt kan drøftes de nødvendige tilretninger som skal foretages og besluttes i de respektive virksomheder/kommune/institution, men hvor udvalget kan være stedet hvor inspirationen hentes ind inden en egentlig beslutningsproces.

 

UTA-Udvalget er derfor også tiltænkt en funktion som styregruppe/referencegruppe for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning), såfremt udvalget oprettes i den nye valgperiode. Der vil samtidig blive oprettet et tværfagligt vejledningsforum, hvor de praktiske aftaler mellem kommune, uddannelsesinstitutioner m.fl. skal aftales.

 

2. Delprojekt: Uddannelser på Bornholm

At udarbejde en fælles kommunikationsstrategi for uddannelser og beskæftigelse og

karrieremuligheder på Bornholm. (Uddannelser på Bornholm)

UTA´s erfaringer fra samarbejdet med uddannelser, kommunal virksomheder og erhvervslivet skal danne grundlag for en fælles koordineret strategi for kommunikation og formidling af uddannelses- og job/karrieremuligheder - Inkluderer uddannelse af relevant fagpersonale

Målet er at opbygget en virtuel platform hvor virksomheder kan præsentere deres virksomheder, gerne via deres nuværende lærlinge/elever, for på denne måde at skabe en sammenhæng mellem uddannelse og hvad uddannelsen kan bruges til, da erfaringen viser at den engagerede kok ”sælger flere pladser” end kun at beskrive uddannelsen.

Samarbejdspartnere: UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Bornholm,

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ungecenter Bornholm, BornPro, herudover vil det være relevant at samarbejde med fx Destination Bornholm, Business Center Bornholm, Virksomheder på Bornholm m.fl.

Aktiviteter:

a. Udvikling af kommunikationsstrategi

b. Katalogisering af uddannelser og virksomhedspræsentationer på Bornholm

c. Opkvalificering af personale ift. kommunikation og formidling til målgruppen

d. Udvikling af kommunikationsplatform(e)

 

3. Delprojekt: Ungeporten 2.0 - At udvikle samarbejdet i Ungeporten

En barriere som særligt de udsatte unge kan opleve, i såvel uddannelsessystem som det

sociale system, er at de forskellige kommunale virksomheder og uddannelsesinstitutionerne

ikke ”taler” tilstrækkeligt sammen. For at sikre at de unge fastholdes i uddannelse, vil UTA understøtte en yderligere udvikling af samarbejdet mellem Ungeporten og andre relevante myndighedsfunktioner og derved sikre de unge en øget tilgængelighed til de relevante aktører. I kontanthjælpsreformen fokuseres der desuden på, at den unge tilbydes en koordinerende sagsbehandler. Denne rolle bør udvikles i samarbejde med myndighedsaktørerne omkring de unge og den øvrige del af Jobcenteret, da alle parter kan have en aktie i den unges sag.

Samarbejdspartnere: UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning samt den øvrige del af Jobcenter Bornholm, Campus Bornholm, Bornholms Familiecenter, Psykiatri og Handicap, Borgerservice

Aktiviteter

a. Udvikling af den organisatoriske konstruktion.

b. Studie-/inspirations tur til udvalgt kommune i Danmark.

c. Udvikling af interne forretningsgange mellem virksomhederne gjort tilgængelige i

Ungeporten.

 

4. Delprojekt: Ind i uddannelse ud af misbrug

At udarbejde et tilbud til unge misbrugere, der både er tilgængeligt på

uddannelsesstederne og har en opsøgende funktion

Blandt nogle af øens unge, er misbrug eller rettere et for stort brug af euforiserende stoffer, en af de barrierer som vanskeliggør uddannelse.

 

Den barriere ønsker vi at udfordre med et samarbejdsprojekt hvor bl.a. KontaktRåd for Unge

og Rusmidler repræsenteres i følgegruppen.

Samarbejdspartnere: UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ungecenter Bornholm, Bornpro, Jobcenter

Bornholm, Bornholms Familiecenter, Psykiatri og Handicap

Aktiviteter:

a. Opkvalificering af personale ift. forståelse og håndtering af misbrugsproblematikker hos

målgruppen (Inkluderer uddannelse af relevant fagpersonale)

b. Udvikling af fælles koordinerede tiltag på skoler og uddannelsessteder

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen, udover den tid deltagerne anvender til deltagelse i projekterne, som forudsættes at blive indeholdt i den almindelige arbejdstid, medmindre der er aftalt frikøb via projektmidler.

Ud over u forbrugte midler fra den nuværende projektperiode, er Projekt Uddannelse Til Alle 2.0 (UTA 2.0) indstillet af Vækstforum til en tillægsbevilling fra Socialfondens prioritet 2 på 1.048.780 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 10. oktober 2013

1.
Redegørelse for projektets status UTA1 31.08.13 (DOC)

2.
Redegørelse for projektets status UTA2 31.08.13 (DOC)

3.
SUK festival 12. september 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Ældrepolitik – forslag til  

00.01.00P22-0067

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

15-08-2013

13

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-08-2013

14

 

Kommunalbestyrelsen

29-08-2013

6

 

Socialudvalget

20-09-2013

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

7

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

4

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Socialudvalget fik i sit møde den 6. juni 2013 forelagt status på arbejdet med udarbejdelsen af en Ældrepolitik, og udleveret 1. udkast til en sådan.

2. udkast til Ældrepolitikken foreligger nu til videre behandling og høring. 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·        at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at sende 2. udkast til Ældrepolitikken i bred høring 

 

Socialudvalget, den 15. august 2013:

Det anbefales Kommunalbestyrelsen, at sende 2. udkast til Ældrepolitikken i bred høring

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

 

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

c)    at de indkomne høringssvar drøftes og indarbejdes 

d)   at det reviderede forslag til en Ældrepolitik herefter anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse 

 

Socialudvalget, den 20. september 2013:

a) Drøftet. Ændringer indarbejdes.

b) Revideret forslag til Ældrepolitik anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Det reviderede forslag til ældrepolitik indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Det reviderede forslag til ældrepolitik godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med at formulere en ældrepolitik er:

·        at få beskrevet den politiske vision og prioriteringsretning for ældreområdet

·        at skabe en bred fælles forståelse i kommunen for de rammer, behov, ønsker, dilemmaer og muligheder der er på ældreområdet i Bornholms Regionskommune i de kommende år

·        at sikre den endelige Ældrepolitik en høj grad af legitimitet gennem en bred inddragelse af borgere, medarbejdere og relevante organisationer

 

For at sikre en så høj grad af borgerinddragelse som muligt indbød Socialudvalget 110 særligt udvalgte gæster til en inspirationsdag onsdag den 29. maj 2013 fra kl. 9 – 15. De indbudte repræsenterede borgere, ældreorganisationer, politikere, medarbejdere og administration. Dagen bød på oplæg fra 2 eksterne oplægsholdere, og var krydret med livlige drøftelser i workshops.

 

På bagrund af de mange input og kommentarer fra inspirationsdagen foreligger udkast til en ældrepolitik. Politikken tager udgangspunkt i emner som: Sundhed og forebyggelse, Aktivitet, netværk og frivillige, Pleje, omsorg og praktisk hjælp – ud fra målet om længst muligt i eget liv, Livet i en plejebolig – et godt og aktivt liv for alle, Velfærdsteknologi og IT, Kommunikation – dialog med borgeren og Bolig og nærmiljø.

 

Socialudvalget besluttede i sit møde den 6. juni 2013, at opfølgning på inspirationsdagen finder sted mandag den 2. september 2013 fra kl. 10-12 med samme brede deltagerkreds som til inspirationsdagen den 29. maj.

 

Tidsplan:

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013

Opfølgning på inspirationsdag mandag den 2. september 2013 fra kl. 10 – 12 i Aakirkeby Hallerne

(Høringssvar – deadline 18. september 2013)

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013

Implementering ultimo 2013 og videre frem.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet i Socialudvalget den 20. september 2013

Socialudvalget afholdt opfølgning på inspirationsdag mandag den 2. september. I mødet blev forslag til Ældrepolitik for Bornholms Regionskommune gennemgået, og der var samtidig mulighed for at komme med kommentarer m.v. hertil.

 

Ældrepolitikken har været sendt i høring i henhold til høringsliste, og der er endvidere annonceret i dagspressen og via Bornholms Regionskommunes hjemmeside med oplysning om, at alle interesserede er velkommne til at fremsende høringssvar til Ældrepolitikken.

 

Høringssvarene vil foreligge til mødet.    

Bilag til Socialudvalget 20. september 2013

1.
Høringssvar-Borger og Sundhed (DOC)

2.
Høringssvar Bornholms Plejehjem og -centre MED-udvalg (DOCX)

3.
Høringsssvar Snorrebakken Beboer- og Familieråd (DOCX)

4.
Høringssvar Snorrebakken MED (DOC)

5.
Ældrerådets høringssvar vedr. ældrepolitik (MSG)

6.
Høringssvar ældrepolitik Steen Sejfert Larsen (MSG)

7.
Høringssvar DeViKa vedr. ældrepolitik (DOCX)

8.
Høringsssvar fra Beboer- og Familierådet på Lunden (DOC)

9.
Høringssvar Handicaprådet (DOCX)

Bilag til Socialudvalget 15. august 2013

10.
Forslag Ældrepolitik (PDF)

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

11.
Ældrepolitik, september 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Beskæftigelsesplan 2014

15.00.15P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Beskæftigelsesudvalget

24-09-2013

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

2

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

5

 

Hvem beslutter

Beskæftigelsesudvalget anbefaler.

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Ifølge gældende lovgivning skal kommunen som led i planlægningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret udarbejde en plan for beskæftigelsesindsatsen i 2014.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Borgere og Beskæftigelse indstiller, at beskæftigelsesplanen anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Beskæftigelsesudvalget den 24. september 2013:

Anbefales.

Ligeledes anbefales at Beskæftigelsesudvalget bemyndiges til at fastlægge de endelige niveauer for ministermålene.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales

Poul Overlund-Sørensen kan ikke medvirke på grund af de syge og lediges behov for retmæssig sagsbehandling. Specielt de foreslåede formuleringer af lokale mål

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Beskæftigelsesudvalgets indstilling godkendt.

SF kan ikke medvirke på grund af de syge og lediges behov for retmæssig sagsbehandling. Specielt de foreslåede formuleringer af lokale mål.

 

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2014, og har valgt at fastholde de samme mål fra 2013.

 

  1. mål: Flere unge skal have en uddannelse

Jobcentrene skal sikre at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervs kompetencegivende uddannelse.

 

2.     mål: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension

    Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

 

3.     mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes

          Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.

 

4.     mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

Det er beskæftigelsesministerens forventning at kommunerne vil være ambitiøse i forhold til de fire udmeldte mål, og indgå i en positiv dialog med beskæftigelsesregionerne om ambitionsniveauet i beskæftigelsesplanen for 2014.

 

Ligeledes forventer beskæftigelsesministeren, at jobcentrene inddrager de lokale beskæftigelsesråd i en dialog om beskæftigelsesindsatsen for 2014.

 

Jobcenter Bornholm har i forhold til de af ministeren udmeldte mål i Beskæftigelsesplan 2014 opstillet nedenstående konkrete og målbare mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014:

 

Unge uden uddannelse

Udgangspunkt: Januar-december 2012: 19,2 %

Målbart ved:

Mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 (år til dato) være på 25 % svarende til en stigning på 6 procentpoint fra december 2012 til december 2014.

 

Færre tilkendes førtidspension

Udgangspunkt: December 2011 205 personer, december 2012 187 personer                     

Målbart ved: Statistik ved færre tilgange til førtidspension

Mål: Reduktion med 21 % i 2014 svarende til 147 tilkendelser.

 

Færre langtidsledige

Udgangspunkt: December 2012 375 personer 

Målbart ved: Statistik.

Mål: Reduktion med 18,7 % i 2014 svarende til 305 personer

 

Mål er endnu ikke fastsat

 

Ud over de af ministeren udmeldte beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål er yderligere opstillet nedenstående lokale mål:

 

Færre antal sygedagpengesager med varighed under 13 uger

Udgangspunkt: Antallet af sygedagpengeforløb under 13 uger var i december 2012 313 sygedagpengeforløb.

Målbart ved: Mål: I december 2014 forventes det, at antallet af sygedagpengeforløb under 13 uger vil være faldet til 282 sygedagpengeforløb, svarende til et fald på 10 %.

 

Fastholde den nuværende procentvise beskæftigelsesgrad

Udgangspunkt: Antallet af forløb på ledighedsydelse var i december 2012 151 forløb mens der samme måned var 411 i fleksjob. Det giver en beskæftigelsesgrad på 66 %

Målbart ved:

Mål: I december 2014 forventes det, at Jobcenter Bornholm øger beskæftigelsesgraden til 75 %.

 

 

 

Færre antal kontanthjælpssager med varighed over 2 år.

Udgangspunkt: Antallet af kontanthjælpsforløb over 2 år var i december 2012 23 forløb.

Målbart ved:

Mål: I december 2014 forventes det, at antallet af kontanthjælpsforløb over 2 år vil være faldet til 17 forløb, svarende til et fald på 25 %.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Udkast til beskæftigelsesplan skal senest den 22. juni sendes til beskæftigelsesregionen, der senest den 31. august sender sine bemærkninger tilbage til kommunen.

 

Udkast til beskæftigelsesplanen skal senest den 1. juli sendes i høring hos Det lokale Beskæftigelsesråd.

 

I sit møde den 27. august 2013 har Det lokale Beskæftigelsesråd afgivet følgende høringssvar:

 

”Det lokale Beskæftigelsesråd finder at der i beskæftigelsesplanen lægges op til at medtage de relevante mål, og at der gives gode beskrivelser af de strategier for beskæftigelsesindsatsen der sættes i værk for at nå målene.

Det lokale Beskæftigelsesråd lægger vægt på, at der generelt fortsat er fokus på kompetenceudvikling og uddannelse for ufaglærte ledige, for langtidsledige og for personer der har vanskeligt ved at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det lokale Beskæftigelsesråd konstaterer med tilfredshed, at der i startegien for den virksomhedsrettede indsats fokuseres på styrkelse af indsatsen for opkvalificering af de ledige, og således at der sikres et præcist match mellem de lediges kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Det lokale Beskæftigelsesråd skal opfordre til, at man i den endelige konkrete fastlæggelse af de enkelte målniveauer i Beskæftigelsesplan 2014 lægger sig op ad et ambitiøst målniveau generelt for beskæftigelsesindsatsen.

Særlig for så vidt angår indsatsen for gruppen af unge under 30 år lægger Det lokale Beskæftigelsesråd stor vægt på en styrket indsats. Man skal derfor opfordre til, at målet bliver fastlagt på et meget ambitiøst niveau, der i sammenhæng med en fokuseret samlet indsats kan bringe flest mulige i ungegruppen i beskæftigelse eller uddannelse.”

 

Handicaprådet har i sit møde den 20. august 2013 haft Beskæftigelsesplan 2014 i høring, og har taget planen til efterretning.

 

Beskæftigelsesplan 2014 godkendes af kommunalbestyrelsen senest i mødet den 10. oktober 2013. I samme forbindelse fremlægges Beskæftigelsesregionens og LBR’s bemærkninger.

 

Målniveauerne i Beskæftigelsesplan 2014 er på nuværende tidspunkt foreløbige angivelser, og senest 31. januar 2014 skal niveauerne for ministermålene fastlægges endeligt i kommunen.

I sit møde den 20. september 2012 godkendte kommunalbestyrelsen, at bemyndige Beskæftigelsesudvalget til at fastlægge de endelige niveauer for ministermålene for beskæftigelsesindsatsen i 2013.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag til Beskæftigelsesudvalget 24. september 2013

1.
Beskæftigelsesplan 2014 (DOC)

2.
Beskæftigelsesregionens høringssvar af 30. august 2013 (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 10. oktober 2013

3.
Budget for beskæftigelsesindsatsen 2014 (XLS)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Rammerne for en ny skoledag  

17.02.12P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2013

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

9

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Planen for implementering af folkeskolereformen på Bornholm blev taget til efterretning af kommunalbestyrelsen den 29. august 2013. I nærværende punkt opsamles skolernes planlægningsgrundlag i forhold til at sikre en sammenhængende skoledag.  I implementeringsplanen var problemstillingen delt to særskilte punkter. Nu samles den i et punkt.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og skole indstiller:

a)               At skolefritidsordningen fra 1. august 2014 omfatter 0. til 3. klasse med en ugentlig åbningstid om morgenen svarende til 10 klokketimer og åbningstid om eftermiddagen på 14 klokketimer

b)               At klubtilbuddet fra 1. august 2014 omfatter 4. til 6. klasse med en ugentlig åbningstid på 12,5 klokketimer

c)               At kommunalbestyrelsen beslutter om:

                  I) Forældrebetalingsandelen fastholdes på 69 % i SFO (svarende til 1.071 kr./md.) og 75 % i SFO klub (svarende til 751 kr./ md.)

Eller

                  II) Lader forældrebetalingen være konstant på 1.255 kr. måned i SFO og 880 kr. i SFO-klub svarende til en forældrebetalingsandel på henholdsvis 81 % og 88 %.

d)               At punktet i øvrigt tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2013:

ad a) anbefales

ad b) anbefales

ad c) Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at forældrebetalingen i SFO og SFO-klub fastsættes i henhold til den nye åbningstid, så budgetforudsætningen i budgetforliget for 2014 om et SFO provenu på 2,0 mio.kr. overholdes samtidig med, at budgetforligspunktet omhandlende en prisstigning på SFO forældrebetalingen på 100 kr. indarbejdes. Denne forældrebetaling vil ligge mellem indstillingens forslag I og II.

Administrationen anmodes om at foretage denne konkrete beregning som administrativt tilføjes inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget. 

ad d) anbefales taget til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Børne- og skoleudvalgets indstilling anbefales, idet der henvises til den supplerende sagsfremstilling vedr. beregning af taksten

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Børne- og skoleudvalgets indstilling godkendes, idet der henvises til den supplerende sagsfremstilling vedr. beregning af taksten.

Liste C kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Skolereformen har som konsekvens, at ressourcerne på skolerne skal anvendes anderledes. Fra den 1. august 2014 består undervisningsopgaven af fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. Lærerne skal tilbringe længere tid sammen med eleverne og lærere og pædagoger skal samarbejde om den understøttende undervisning.

Endvidere skal rammerne for SFO og Klub besluttes.

 

Fagopdelt undervisning og understøttende undervisning

Tiden fordeles mellem de to typer af undervisningstid således:

 

·        At minimumstimetallene for folkeskolens fag efterkommes

·        At undervisning i grundskolens obligatoriske emner gennemføres. De obligatoriske fag og emner er: Færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses- erhvervs og arbejdsmarkedsorientering

·        At eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen

 og

·        At eleverne gives understøttende undervisning

 

Den understøttende undervisning skal supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag. Der er ikke tale om specialundervisning, men derimod et helt nyt element i skoledagen. Den understøttende undervisning kan placeres i løbet af skoledagen, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Den understøttende undervisning kan omfatte varierede forløb og læringsaktiviteter, der ligger ud over den fagdelte undervisning og som er med til at realisere fagenes læringsmålsætninger. Aktiviteterne i den understøttende undervisning skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning kan organiseres i hold på tværs af klasser og uden bindinger.

 

Aktiviteterne kan for eksempel være: Motion og bevægelse, den tid på ekskursioner og lejrskoler der ikke kan henføres til fagene, dansk som andetsprog, intensive læse og matematikkurser, faglig fordybelse, talentforløb, emneforløb, virksomhedsbesøg, samarbejde med lokale idrætsklubber, musikskolen, ungdomsskolen og foreningsliv, tværgående emner, løbede individuel feedback, arbejde med elevernes sociale kompetencer og Klassens tid.

 

Skolens leder skal sikre, at der tilbydes faglig støtte herunder lektiehjælp til skolens elever i den understøttende undervisningstid. Støtten skal gives af en kvalificeret voksen. Forældrene har mulighed for at fravælge tilbuddet for deres barn uden at give besked til skolen fra dag til dag. Vælges tilbuddet fra, skal eleven gå i SFO uden forældrebetaling (frem til kl. 14.00). Den understøttende undervisning udføres af lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Fordelingen er som et budgetmæssigt udgangspunkt i forholdet 50 % lærere og 50 % pædagoger/personale med andre relevante kvalifikationer.

 

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for den understøttende undervisning.

 

Der er ikke ud over det anførte ovenfor krav til fordelingen af den samlede undervisningstid på henholdsvis undervisning i fag og emner og understøttende undervisning.

 

Undervisningen i fagene og de obligatoriske emner udføres af lærere. Den understøttende undervisning af lærere og pædagoger i tæt samarbejde. 

 

Lærernes tilstedeværelse på skolen

En lærer har som alle andre på det danske arbejdsmarked en netto årsnorm 1680 timer. Det forudsættes, at lærerne som udgangspunkt er til stede på skolerne i arbejdstiden.

Skolefritidsordning (SFO) og indskoling

Med lovforslaget fastlægges en årsnorm for hvert klassetrin, som svarer til en gennemsnitlig skoleuge på 30 klokketimer i 0. til 3.klasse. (indskolingen). Det foreslås derfor, at elever på 3.klassetrin fremover indgår i indskolingsgruppen og ligesom deres kammerater i børnehaveklasse til 2. klasse tilbydes ophold i SFO.

 

Klubber

Som følge af forslaget om at 3. klasse fremover er en del af indskolingsgruppen og tilbydes SFO, vil klubtilbuddet fra 1. august 2014 omfatte 4. til 6. klasse (mellemgruppen)

 

Opsamling

Af skemaet nedenfor ses, at SFO har åbent om morgenen og om eftermiddagen. Skoledagen har varierende længde. I indskolingen kl. 8 til 14, i mellemgruppen fra kl. 8 til 14.30 og i overbygningen kl. 8 til 15. Timetallene anført i de blå, grønne og grå felter er angiver de rammer som skolerne skal planlægge elevernes skoledag inden for. Blokkene kan opdeles og placeres efter principper besluttet på den enkelte skole:

 

Overblik 0. til 9. klasse

Kl. 6-8

SFO

 

Indskoling:

0.til 3. klasse kl. 8 til 14

 

 

 

 

 

Mellemgruppen: 4. til 6. klasse kl. 8 til 14.30

 

 

 

 

 

Overbygningen:

7. til 9. klasse kl. 8 til 15.00

Fagopdelt UV

ca. 3 til ca. 4,8 timer om dagen

ca. 15 til ca. 24 timer om ugen

600 til 960 timer om året

Understøttende UV

Op til ca. 1,9 timer om dagen

Op til ca. 9,55 timer om ugen

Op til 382 timer om året

Pauser*

ca. 1,1 til 1,3 timer om dagen

ca. 5,45 til 6,35 timer om ugen

218 til 254 timer om året timer om året

Mandag -torsdag:
14.00-17.00


fredag: 14.00-16.00

 

Klub fra kl. 14.30 alle dage

SFO 0. til 3. kl., klub 4. til 6. klasse

*Bemærk at pauser indgår i elevernes samlede undervisningstid. Der indgår ikke pauser i den fagdelte undervisning

Økonomiske konsekvenser

Udgangspunkt for budgetrammen på SFO-området

I udgangspunktet for implementeringen af folkeskolereformen i Bornholms Regionskommune er det antaget, at antallet af årlige åbne timer i SFO og SFO-klub kan reduceres med 232 timer. Det giver en beregnet samlet budgetreduktion på 2,0 mio. kr. på SFO-området (helårsvirkning). Forudsætningerne her er en fastholdt forældrebetalingsandel og den nuværende faktiske/forventede belægning i de enkelte SFO’ er/klubber i 2013. Derimod er eventuelle dynamiske efterspørgselseffekter ikke medtaget.

 

I forbindelse med det løbende arbejde omkring implementeringen af skolereformen og fremdriften i budgetlægningen for 2014 er der en række nye forhold der potentielt får indflydelse på budgetrammen for SFO-området. Disse forhold beskrives kort i afsnittene nedenfor.

 

Budgetforudsætningerne i budget 2014

 

Budgetforudsætningerne til budget 2014 er blevet opdateret – herunder lavere børnetal. Som led i budgetforliget er forældrebetalingstaksten hævet med 100 kr. 

 

Disse ændringer medfører et mindre fald i den samlede budgetreduktion på SFO-området ved implementeringen af skolereformen, svarende til 1,9 mio. kr. mod forudsat 2,0 mio.kr.

 

Omlægning af SFO- og SFO-klubtilbud

Den foreslåede omlægning af SFO-og SFO-klubtilbud pr. 1/8-2014, hvor SFO-tilbuddet kommer til at omfatte 0. - 3. klassetrin og at SFO-klubtilbud kommer til at omfatte 4.-6. klassetrin medfører, alt andet lige, en forhøjelse af driftsudgifterne på området, og en samtidig stigning i indtægterne fra forældrebetaling.

 

I relation til implementeringen af skolereformen betyder omlægningen, at der vil kunne ske en yderligere reduktion af åbningstiden i SFO-klubberne. Dette afleder en mindre stigning i den samlede budgetreduktion på SFO-området ved implementeringen af skolereformen svarende til 1,4 mio.kr mod forventet 2,0 mio.kr.

 

Forældrebetalingstakst

I beregningerne af udgangspunktet for implementeringen af skolereformen på Bornholm, har det beregningsmæssigt hidtil været forudsat, at forældrebetalingsandelen skal fastholdes (69 procent i SFO og 75 procent i SFO-klub, beregnet som bruttoforældrebetaling i forhold til taxametertildeling pr. barn). Dette indebærer, at reduktionen i driftsudgifterne, som følge af kortere åbningstid, er ledsaget af et forholdsmæssigt fald i den nominelle månedlige forældrebetalingstakst.

 

Omlægningen af SFO-og SFO-klubtilbud vil alt andet lige aflede en rammeudvidelse på SFO-området, der reducerer den potentielle budgetreduktion der tidligere har været antaget anvendt som medfinansiering af det øgede undervisningstimetal i medfør af skolereformen fra 2,0 mio. kr. til 1,4 mio. kr.

 

Lader man derimod forældrebetalingstaksten være nominelt konstant i SFO-klubtilbuddet, vil den samlede budgetreduktion på SFO-området ved implementering af skolereformen, alt andet lige øges og dermed udelukkende være afhængig af ændringen i driftsudgifterne, da der ikke vil være en ændring i forældrebetalingsindtægterne. Forældrebetalingsandelen stiger fra at udgøre 69 procent til 81 procent i SFO og fra 75 procent til 88 procent i SFO-klub. Dette medfører at der alt andet lige kan hentes en budgetreduktion på SFO-området 2,4 mio. kr.

 

Ved at fastholde det nominelle forældrebetalingsbeløb kan de yderligere 0,4 mio.kr. sammenholdt med udgangspunktet anvendes til finansiering af den understøttende undervisning. Ved at fastholde forældrebetalingsandelen vil der omvendt mangle 0,6 mio.kr. i finansieringen af folkeskolereformen sammenholdt med udgangspunktet.   

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

- Med udgangspunkt i Børne- og skoleudvalgets anbefaling i mødet den 24. september 2013 har Økonomi og Analyse beregnet, at den månedlige forældrebetalingstakst vil være 1.153 kr. for en plads i SFO og i 809 kr. for en plads i SFO-klub. Taksterne gælder fra den 1. august 2014.

Med disse takster fastholdes forudsætningerne for budgetforliget for 2014: En rammereduktion på 2,0 mio. kr. på SFO-området, der anvendes til finansiering af det udvidede undervisningstimetal på skoleområdet og indregnet en øget forældrebetaling på 100 kr./ måned, der bidrager med 756.000 kr. til styrkelse af kommunens generelle økonomi.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Forslag til struktur for forældreindflydelse og styrelsesvedtægt i Dagtilbud Bornholm efter høring

27.15.04A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2013

4

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

12

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller 

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen sendte på deres møde den 29.august 2013 forslag til struktur for forældreindflydelse og forslag til ny styrelsesvedtægt i høring.

Indstilling og beslutning

Områdechef for Børn- og Skole indstiller, at:

a)   forslag til samarbejdsmodel for forældreindflydelse godkendes

b)   forslag til ny styrelsesvedtægt med foreslåede ændringer godkendes

c)    struktur og styrelsesvedtægt evalueres i september 2015, til behandling af Børne- og Skoleudvalget oktober 2015

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2013:

Ad a) indstilling anbefales

Ad b) indstilling anbefales

Ad c) indstilling anbefales 

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingerne anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingerne godkendt.

Sagsfremstilling

Der er indkommet 5 høringssvar fra henholdsvis forælderådet i Marthas Minde, Børnehuset Søstjernen, Børnehuset Svaneke, Mariehønen Østermarie børnehave og Handicaprådet. Herunder en sammenfatning af indhold i de fem høringssvar

 

Høringssvar fra:

Sammenfatning:

Forældrerådet Marthas Minde

Hvordan bliver de to ”frie” pladser bestyrelsen, under § 2, stk. 2, organiseret og fordelt.

§ 11, stk. 7 står: ”bestyrelsen er sikret repræsentation i ansættelsesudvalg og indstillingsret, ved ansættelse af faglig pædagogiske ledere.”

Kunne repræsentanten i ansættelsesudvalget automatisk blive virksomhedslederen eller en af de andre pædagogiske ledere? 

Forældrerådet Børnehuset Søstjernen

Enige i fordelingen af pladserne i forældrebestyrelsen, god ide med pop-up grupper, vigtigt med et godt informationsniveau ”forældreintra” en forudsætning. Positivt at forældrerådets opgaver og kompetencer er defineret. Omformuler § 9. Bestyrelsens konstituering. Stk. 1, afsnit 2.

Svaneke Børnehus

Syntes forslaget ser spændende ud, glæder os meget, til det fremtidige samarbejde.

Mariehønen Østermarie børnehave

Ønsker maksimum kompetence i de enkelte børnehuse. Man bør aftale tidspunkt for evaluering af modellen. Bekymring om hvor meget indflydelse forældrenetværket i realiteten har i forhold til bestyrelsen, samt om afstanden mellem forældreråd og bestyrelse er for stor. Forælderådet undrer sig over at der i styrelsesvedtægten ikke er formuleret at forældrerådene har mulighed for at invitere andre med til møderne, samt have ret til at holde møder for lukkede døre.

Handicaprådet

Handicaprådet finder, at forslaget er godt gennemarbejdet, og har bemærket sig at brugerne har været inddraget, og man vil spændt følge udviklingen, når forslaget bliver udmøntet i praksis.

Ændring i styrelsesvedtægt på baggrund af høringssvar:

På baggrund af høringssvarende er der i styrelsesvedtægten foretaget følgende tre ændringer:

 

§ 2. stk. 2: Tilføjet denne formulering: ”De to ”frie” pladser, tildeles dem med flest stemmer, når fordelingen af de øremærkede pladser til Mælkebøtten, dagplejen, Rønne og øvrige ø er foretaget”.

 

§ 7.: Tilføjet stk. 7: Forældrerådet kan indbyde andre til at deltage i møderne, såfremt dette er besluttet på et tidligere møde og ført til referat.

 

§ 9. stk. 1: Ændring med ny formulering: ”Hvis fordelingen af valgte forældrerepræsentanter til bestyrelsen, ikke er i overensstemmelse med § 2. stk. 2 for fordeling af pladser til Rønne og øvrige ø, frafalder den valgte repræsentant med færrest stemmer og afgiver sin plads til den med flest stemmer. Eksempel: Hvis der er valgt 3 forældre fra Rønne og 1 forældre fra øvrige ø, er det den valgte fra Rønne med færrest stemmer, der afgiver sin plads til den valgte fra øvrige ø med flest stemmer”.

 

I bilag: ”Forslag til styrelsesvedtægt” er disse markeret med gult.

 

 

 

Kommentarer til forslåede ændringer:

 

§ 11. stk.7 Det forslås at bibeholde formuleringen, så det er op til bestyrelsen at beslutte hvem af dets medlemmer der skal repræsenteres i ansættelsesudvalg.

 

Med forældrerådets beføjelser § 7. er forældrerådet tildelt maksimumskompetence.

 

Jf. §. 7 anses det ikke nødvendigt, at tildele forældrerådet ret til afholdelse af møder for lukkede døre.

 

Forslag om fastsættelse af tidspunkt for evaluering er imødekommet.

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 24. september 2013

1.
Forslag til styrelsesvedtægt med ændringer efter høring (DOCX)

2.
Forslag til struktur for forældreindflydelse (PDF)

3.
Samlede indkomne høringssvar til forslag om struktur for forældreindflydelse og ny styrelsesvedtægt 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Folkemødet 2013 - Evaluering

00.13.00P00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

33

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det tredje Folkemøde blev afholdt i Allinge 13.-16. 2013 og blev endnu større end tidligere. Antallet af deltagere blev igen fordoblet ift. året før. Således var der i gennemsnit 15.000 gæster pr. dag - det betød, at der over de fire dage i alt var 60.000 besøgende.

472 forskellige typer organisationer var enten selv arrangører eller medarrangører af de i alt 1324 events i Folkemødets officielle program. Medierne opgraderede også deres dækning og talte i alt 645 registrerede pressefolk.

Evalueringskommentarer fra samarbejdspartnere, arrangører og publikum er samlet i en evalueringsrapport sammen med anbefalinger til Folkemødet 2014. Dette forelægges her til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

Evalueringen af Folkemødet 2013 godkendes og forberedelserne af Folkemødet 2014 fortsættes

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Folkemødet 13.—16. juni 2013 viste bredden af Folkemødets potentiale og cementerede Folkemødets rolle i det danske demokrati. Denne evaluering af Folkemødet 2013 viser, at Folkemødet giver nogle gode rammer for folkelige debatter om vores samfund. Danmark har til fulde har taget koncept og rammer til sig.

Status for succeskriterierne for Folkemødet 2013

·        Samlet besøgstal nået (mål var 40.000, og med 15.000 personer i gennemsnit pr dag var der på de fire dage ca. 60.000 besøgende)

·        Antal events nået (mål var 900 events i programmet, der kom 1324 events)

·        Nok arrangører (mål var 250, der endte med at være 472 registrerede arrangører eller medarrangører)

·        Medier nok (mål var 400 akkrediterede mediefolk, der kom 645)

·        Endnu ikke opnået et fast finansieringsgrundlag, som var målet, men øgede indtægter og igen fonds- og puljestøtte samt øgede indtægter fra arealudleje.

·        Nok god og hurtig mad (mål nået ved 8 madboder placeret rundt på festivalpladserne)

·        Tilfredshed blandt arrangører med praktisk indretning i Allinge (dette var målet)

·        Tilfredshed med transport mellem Rønne og Allinge men ikke helt tilfredshed med transport rundt på øen og i Allinge (målet var tilfredshed med transportmuligheder generelt).

 

Effekterne af Folkemødet kan måles både på lokale og nationale resultater. Blandt nogle af disse fremhæver evalueringen:

·        Direkte øget omsætning på Bornholm af Folkemødet 2014 vurderet til at være på mindst 23 mio. kr. Hertil kommer indtægter fra genbesøg i privat eller erhvervsmæssig regi samt nye kontrakter for lokale virksomheder, som ikke er opgjort og værdisat.

·        Medieomtale af Folkemødet og dermed Bornholm til en reklameværdi på 83 mio. kr.

·        Forbedrede rammer for den demokratiske dialog og åbenhed i politikdannelsen. Deltagende arrangører nævner at deltagelse i Folkemødet 2014 har givet dem resultater som ny viden, øget goodwill samt indflydelse på politikdannelsen.

 

Folkemødet 2013 var overordnet set meget velafviklet. Enkelte områder bør ifølge evalueringsrapporten forbedres til Folkemødet 2014, primært:

·        At det åbnes for differentieret arealleje.

·        At der åbnes for en udvidelse af sponsorprogrammet med fordele for sponsorer herunder fast placering.

·        At der åbnes for indtægtsmuligheder som afgift eller lign, der kan generere overskud til fastholdelse og udvikling af Folkemødet. 

·        Sanktionsmulighed ved nedlukning søndag.

·       Mere kapacitet i - og bedre kommunikation om - busdriften

·       Langsigtet planlægning af de kommende års initiativer, herunder plan for trafik- og festivalfaciliteter

·        Anden placering og andet koncept vedr. madboder

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet for Folkemødet 2013 er endnu ikke afsluttet. Der forventes udgifter på ca. 4.373.000 kr. Der forventes projektindtægter fra bl.a. arealleje, strømpakker og programgebyrer på ca. 1.317.000 kr.  Regnskabet forventes derfor at blive på ca. 3.056.000 kr.

På finansieringssiden er der bevilget støtte fra nogle fonde og puljer, mens der endnu afventer afklaring på enkelte ansøgninger. Den samlede forventede finansiering er på 2.751.956 kr. 

 

Samlet set forventes der derfor et underskud fra Folkemødet 2013 på omkring 300.000 kr. Dette skyldes følgende større afvigelser fra budgettet på hhv. udgift- og indtægtssiden:

 

·        Øgede udgifter til klargøring af byen og festivalområder bla. på grund af forebyggelse af akutte regn- og vindgener. Cirka merpris = 30.000 kr.

·        Faciliteter der håndterede ca. 15.000 personer pr dag i stedet for de først estimerede 10.000 personer pr. dag. Cirka merpris = 150.000 kr.

·        Redisponering af arealer for at imødegå interesse. Merudgift til korttegner = ca. 27.000 kr.

·        Godtgørelse for 21 forsvundne lejede cykler. Merudgift = ca. 50.000 kr.

·        Manglende medfinansiering af storskærm = ca. 25.000 kr.

·        Manglende lejeindtægter fra madboder pga. afprøvning af nyt koncept, der gav mad nok men manglende dækning af vores udgifter. Manglende indtægter = ca. 80.000 kr.

 

Det endelig regnskab, herunder håndtering af det forventede underskud, fremlægges for kommunalbestyrelsen når de sidste godkendelser foreligger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Evaluering - Folkemødet 2013 (PDF)

2.
Oplæg - Arealdisponering 2014 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Ligestillingsredegørelse 2013

81.00.15K07-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

34

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

9

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Efter ligestillingslovens § 5a udarbejder Bornholms Regionskommune hvert andet år en ligestillingsredegørelse med det formål at gøre status på indsatsen for at fremme ligestilling af kvinder og mænd i kommunen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at ligestillingsredegørelsen vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt, idet Økonomi- og Erhvervsudvalget opfordres til at forholde sig til konkrete indsatsområder.

Sagsfremstilling

Efter ligestillingsloven skal alle kommuner indberette ligestillingsredegørelser i ulige år. Ligestillingsredegørelsen følger op på, om offentlige myndigheder inden for deres område arbejder for ligestilling og indarbejder ligestilling i al planlægning og forvaltning.

 

Redegørelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik og indholdet af denne, samt den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier. Desuden skal den indeholde oplysning om den kønsmæssige sammensætning af de udvalg m.v. omfattet af ligestillingslovens § 10a, der bliver nedsat af Kommunalbestyrelsen.

 

Oplysningerne i redegørelsen er indsat i et standardskema, der skal indsendes til ministeren for ligestilling inden den 1. november 2013. Resultaterne for årets ligestillingsredegørelser bliver offentliggjort i foråret 2014 på www.ligestillingidanmark.dk.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Ligestillingsredegørelse 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Genberegning af Frit Valg priserne for 2012 vedr. personlig pleje og praktisk bistand  

27.39.04P23-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Socialudvalget

20-09-2013

17

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

8

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

10

 

Hvem beslutter

Socialudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til ny ’bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83’ med virkning fra 1.april 2013 skal timepriserne til private leverandører fastsættes i henhold til de gennemsnitlige langsigtede omkostninger i forbindelse med levering af praktisk hjælp og personlig pleje. Vejledning til beregning af frivalgsprisen afventes. Efterregulering af timeprisen for 2012 til private leverandører sker i henhold til de genberegnede timepriser fra 2011 fremskrevet til 2012.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Socialudvalget

·        at det anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse, at de genberegnede timepriser på fritvalg for 2011 fremskrevet til 2012 danner grundlag for efterbetaling til de private leverandører vedrørende 2012

 

Socialudvalget den 20. september 2013:

Anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til ny ’bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83’ med virkning fra 1.april 2013 skal timepriserne til private leverandører fastsættes i henhold til de gennemsnitlige langsigtede omkostninger i forbindelse med levering af praktisk hjælp og personlig pleje.

 

Vejledning til beregning af frivalgspris afventes.

 

Kommunen har ikke mulighed for at benytte den tidligere beregningsmodel, idet den er baseret på differentierede opgørelser af brugertidsprocenten for henholdsvis ’praktisk bistand’ og ’personlig pleje, dag’.

Frem til og med 2011 blev brugertidsprocenten beregnet ud fra en stikprøve i døgnplejen, hvor alle medarbejdere i en periode på 14 dage med pen og papir registrerede, hvad de leverede af ydelser.  Det gav mulighed for at opdele fremmødetiden og beregne en brugertidsprocent for henholdsvis ’praktisk hjælp’ og ’personlig pleje, dag’. 

Som følge af betydelig usikkerhed i denne metode baseres brugertidsprocenten fremover på oplysninger omkring fremmødetid og leverede timer i kommunens ledelsesinformationssystem KOMLIS.  I KOMLIS er det muligt at sammenholde oplysninger om medarbejdernes fremmødetid med de leverede ydelser og beregne en brugertidsprocent baseret på en langt længere periode. På grund af nuværende registreringspraksis er det dog ikke muligt, at differentiere mellem ydelsestyperne ’praktisk hjælp’ og ’personlig pleje, dag’ og derfor er det ikke muligt at foretage differentierede opgørelser af brugertidsprocenten for henholdsvis ’praktisk bistand’ og ’personlig pleje, dag’. 

 

I den nye bekendtgørelse ophæves kravet til at frit valg priserne skal tage udgangspunkt i en genberegning af sidste kendte regnskabsår. 

 

Det er vurderingen, at de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ikke er væsentligt ændret fra 2011 til 2012. Efterregulering af timeprisen for 2012 til private leverandører sker derfor i henhold til de genberegnede timepriser fra 2011 fremskrevet til 2012, idet kommunen afventer udsendelse af vejledning på området samt grund for differentierede brugertidsprocenter/timepriser for ’praktisk bistand’ og ’personlig pleje, dag’.

 

Den genberegnede timepris for praktisk hjælp i 2011 fremskrevet til 2012 er 360,92 kr. ekskl. moms, hvilket er 35,37 kr. højere end den timepris, der er afregnet med overfor de private leverandører i 2012. 

 

De private leverandører på frit valg området i Bornholms Regionskommune leverer udelukkende ydelser svarende til praktisk hjælp. Efterbetalingen til de private leverandører beløber sig til i alt 242.784 kr. ekskl. moms.

 

Da vejledning til fastsættelse af timeprisen og grundlaget for at differentiere brugertidsprocenten/timeprisen for ’praktisk hjælp’ og ’personlig pleje, dag’ ikke foreligger på nuværende tidspunkt, vil time- og afregningspriser på området i budget 2014 fastlægges ved en pl-fremskrivning af 2013 time- og afregningspriser til 2014 pl-niveau.

 

Økonomiske konsekvenser

 

De faktiske afregnede frit valg priser for 2012

 

 

Ekskl. Moms

   Inkl. moms

Praktisk hjælp

kr. pr. time

360,92

   451,15

Personlig pleje, dag

kr. pr. time

381,00

   476,25

Personlig pleje, øvrig tid (ekskl. nat)

kr. pr. time

413,51

   516,88

 

 

De a´conto afregnede frit valg priser for 2012

 

 

Ekskl. moms

Inkl. moms

Praktisk hjælp

kr. pr. time

325,55

406,94

 

Personlig pleje, dag

kr. pr. time

444,79

555,99

 

Personlig pleje, øvrig tid

kr. pr. time

489,07

611,34

 

(ekskl. Nat)

 

Der er i alt 5 private leverandører af praktisk hjælp i Bornholms Regionskommune, de leverede tilsammen 6.863 timers hjælp i 2012. Efterbetalingen til de private leverandører beløber sig til i alt 242.784 kr. ekskl. moms.

 

Jf. ’bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83’ ophæves krav til at frit valg priserne skal tage udgangspunkt i en genberegning af sidste kendte regnskabsår. 

 

Derfor vil frit valg priserne for 2014 være de beregnede frit valg priser for 2013 fremskrevet til 2014 pl. niveau. Frit valg priserne vil blive godkendt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014.            

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Socialudvalget 20. september 2013

1.
Efterbetaling af private leverandører 2012 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Serviceniveau på det specialiserede område- aflastning og merudgifter - efter høring

00.15.12P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2013

13

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

11

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

11

 

Hvem beslutter

Børne og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som central metode til at sikre den politisk styring af det specialiserede socialområde, ønskes og anbefales det (af KL), at der fastlægges et klart og operationelt serviceniveau for ydelserne på området. Herigennem sikres balance mellem de politiske prioriteringer, den faglige indsats i visitationen og de økonomiske rammer.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at:

a)   serviceniveauerne på følgende områder godkendes

-      Merudgifter efter SEL § 41

-      Tabt arbejdsfortjeneste efter SEL § 42

-      Aflastning efter SEL § 52,stk. 3

-      Aflastning efter SEL § 84.

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2013:

a) anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Den enkelte kommune kan inden for gældende lovgivning styre og prioritere opgaveløsning og udgift udvikling, bl.a. gennem fastsættelse af et politisk vedtaget serviceniveau.

Serviceniveauet kan bl.a. beskrive hvornår en borger i kommunen er indenfor målgruppen til at få støtte og sociale ydelser.

Og på hvilket niveau bestemte ydelser tilbydes personer indenfor målgruppen, det kan f.eks. være, hvor meget aflastning kommunen som udgangspunkt tilbyder til en familie med et handicappet barn.

 

Fastlæggelse af et serviceniveau betyder ikke, at der ikke skal tages hensyn i den konkrete sag. Der skal fortsat ske en konkret/ individuel vurdering i forhold til borgerens behov, og kommunen kan ikke lade økonomien bestemme, om et handicappet barn får den nødvendige hjælp.

 

Serviceniveauet handler om at fastlægge retningslinjer for kommunens indsats, og må godt indeholde en målsætning om, at kommunen skal nedbringe f.eks. antallet /  længden af aflastning.

 

Her lægges i første omgang op til at der vedtages serviceniveau på følgende områder:

     Aflastning efter Servicelovens § 52 stk. 3.

     Aflastning efter Servicelovens § 84

     Tabt arbejdsfortjeneste § 42

     Merudgifter § 41.

 

Der vil efterfølgende kontinuerligt blive fremlagt tilsvarende forslag til serviceniveaubeskrivelser for alle foranstaltningstyper på det specialiserede børne- og ungeområde.

 

Serviceniveaubeskrivelsen har været sendt i høring af Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013. Sagen har været sendt i høring i Handicaprådet. og der er indkommet følgende høringssvar:

 

Handicaprådet har på sit møde d. 17. september 2013 haft punktet vedr. ” Serviceniveau på det specialiserede socialområde, aflastning og merudgifter.” i  høring, og har taget sagen til efterretning.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Høring af modeller til oprettelse af profillinjer ved overbygningsskolerne pr. 1. august 2014

17.02.09A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2013

9

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

10

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

12

 

Hvem beslutter

Børne- og skoleudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. februar 2013 en tidsplan og nedsættelse af en arbejdsgruppe, der senest den 1. november 2013 skulle have udarbejdet forslag til, hvordan der kan organiseres profillinjer på 7. til 9. klassetrin på de fire overbygningsskoler. Der er nu udarbejdet to modeller, der er klar til at blive sendt høring.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at :

 

-      de to modeller til oprettelse af profillinjer ved kommunens overbygningsskoler sendes i høring i skolebestyrelserne på de fire almene skoler med høringsfrist torsdag den 24. oktober 2013.

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2013:

Anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

Poul-Overlund Sørensen kan ikke anbefale model 2

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt, idet det fælles elevråd også indgår som høringspart. Høringsfristen forlænges til den 31. oktober, hvilket betyder at høringssvarene eftersendes til mødet i Børne- og Skoleudvalget den 5. november.

SF kan ikke medvirke til begge forslag som sendes i høring.

SF anbefaler model 1, hvor det er muligt at danne faglige miljøer i de valgte klasser, og man på profildagen arbejder med de fag som bedst matcher profilen.

SF kan ikke anbefale model 2, hvor profildagen er helt frigjort fra klassens fag, således at de faglige mål skal nås på de øvrige 4 dage.

SF ønsker sin mindretalsudtalelse medsendt i høringen af forslag til profillinjer

Sagsfremstilling

Målet med at tilbyde profillinjer i 7. til 9. klasse er, at give eleverne mulighed for at fordybe sig i en faglig retning, samtidigt med, at eleven bliver undervist i de almindelige skolefag.

En arbejdsgruppe bestående af ledelses- og lærerrepræsentanter har udarbejdet to modeller for oprettelse af profillinjer ved kommunens overbygningsskoler: Skole Nord, Paradisbakkeskolen, Hans Rømer Skolen og Rønneskolens tre afdelinger: Åvang, Østre og Søndermark. Arbejdsgruppen har inddraget erfaringer fra 10. Klassecenter Bornholm og Paradisbakkeskolen samt Fredericia Kommune og NTS-center Hovedstaden (NTS-CENTERET, Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed).

 

Arbejdet er mundet ud i to forslag til modeller:

 

Hovedforskellen på de to modeller er, at model 1 har som konsekvens, at eleven vælger, at alle timer læses i profilklassen - enten på egen skole eller ved at skifte skole efter 6. klasse.  Alle fag og alle timer kan tones i forhold til profilens tema.

 

I model 2 forbliver eleven i sin stamklasse og har mulighed for at ”rejse ud” én dag om ugen.

 

Model 1: Egen skole med toning af profilvalg i alle fag

 

Eleven vælger i 6. klasse den faglige toning af undervisningen i overbygningen. Alle elever bliver undervist i alle folkeskolens fag, men fagene tones af den valgte profil. Det vil blive muligt for en elev fra 7. klasse at blive undervist på 9. klasses niveau sammen med elever fra 7., 8. og 9. klasseniveau.

Profildagen er dagen, hvor alle eleverne har de specifikke profilfag, hvor der gives ekstra rum for faglig fordybelse. De andre dage har eleverne de øvrige fag, f.eks. matematik. Matematik kan være tonet på den måde, at en idrætslinje arbejder med matematikopgaver, der har relation til idræt.

Eleverne går i samme profilklasse hele overbygningsforløbet, men med mulighed for klasseskift. Profilklassen er elevernes stamklasse.

 

Elevens valg af profillinje på en anden skole forudsætter, at der er plads på skolen. Valg af en profil uden for egen skole forudsætter skoleskift.

 

Model 2: Stamklasse på egen skole med én ugentlig profildag på egen eller anden skoleafdeling

Eleven følger sin stamklasse gennem 7. til 9. klasse på egen skole. Eleven modtager undervisning i profilfagene på en ugentlig dag på egen eller en anden skole.

 

I det tilfælde, at eleven vælger profilfag på en anden skole, fortsætter eleven sit tilhørsforhold til egen skole de 4 dage i ugen, hvor der undervises i stamklassen.

 

Elevens valg af profil på en anden skole forudsætter, at der er plads i den pågældende profilklasse. Skoleskift er ikke nødvendigt.

 

Fælles for begge modeller

 

Der sker ny klassedannelse efter afslutningen af 6. klasse. Ved hver overbygningsafdeling oprettes det antal 7. klasser, som skolernes elevtal på 6. klassetrin begrunder (op til 28 elever pr. klasse).

 

Skolebestyrelsen udarbejder en procedure for valg af profillinje, herunder information af elever og forældre, introduktion til profillinjerne m.v. Endvidere beslutter skolebestyrelsen principper for klassedannelse og klasseskift på 7. til 9. klassetrin.

 

Tidsplan

Tid 2013

Aktivitet

Ansvarlig

10/10

Høringsmateriale udsendes

KB

(Børne- og Skolesekretariatet udsender)

24/10

Høringsfrist

Børne- og Skolesekretariatet

05/11

BSU behandler modeller til profillinjer efter høring

BSU

20/11

ØKE behandler modeller til profillinjer efter høring

ØKE

28/11

KB beslutter hvilken model for profillinjer, der skal træde i kraft pr. 1. august 2014

KB

 

Økonomiske konsekvenser

Udgangspunktet for både model 1 og 2 er, at pengene følger barnet for så vidt angår elevtaxameterbeløbet. Antallet af elever på de forskellige profillinjer opgøres den 5. september.

 

Elever der skifter skole som følge af profilvalg får dækket udgifterne til skolebuskortet (model 1).

Elever der skal køre til profildagen en dag om ugen (model 2) får dækket udgifterne hertil.

 

Det er skolen, hvor eleven har stamklasse, der administrerer transporten i samarbejde med BAT.

 

Da der ved begge modeller kun gives mulighed for optagelse af elever uden for eget distrikt i det omfang, der er plads på skolen/ i profilklassen vil udgifterne til ekstra buskort/billetter være meget begrænsede.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 24. september 2013

1.
Synopsis - model 1 og 2 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Revision af idrætspolitik

18.20.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

14

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

13

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Forslag til revideret idrætspolitik fremsendes til godkendelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a)   At kommunalbestyrelsen godkender den reviderede idrætspolitik.

b)   At politikken sendes i formel høring i Idrætsrådet, Handicaprådet og Ældrerådet inden endelig godkendelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Det anbefales at forslaget til revideret idrætspolitik sendes i høring

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommunes nuværende idrætspolitik blev godkendt af kommunalbestyrelsen 28. august 2008. Af politikken fremgår, at den skulle revideres i 2011.

I januar 2013 fremsendte Bornholms Idrætsråd efter aftale et forslag til en revideret idrætspolitik. Forslaget er blevet drøftet mellem Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, og Bornholms Idrætsråd i flere omgange.

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget besluttede 14. august 2013 at fremsende det reviderede forslag til formel høring og kommunalbestyrelsens godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget besluttede 14. august 2013 at fremsende det reviderede forslag til formel høring og kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Forslag til idrætspolitik (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Gebyrordningen på idrætsanlæg

04.08.00P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

14-08-2013

7

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-08-2013

29

 

Kommunalbestyrelsen

29-08-2013

18

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

14

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Gebyrerne på udendørs idrætsanlæg foreslås afskaffet, idet gebyrordningen er en unødvendig administrativ opgave for både BRK og foreningerne uden reel praktisk eller økonomisk betydning.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Fritid & Kultur indstiller, at

a)   At gebyrer på fodbold- og tennisbaner afskaffes.

b)   At fodbold- og tennisklubberne pålægges selv at servicere de baner, de ønsker stillet til rådighed.

c)    At der tilføres 850.000 kr. fra Bornholms Idrætsområder til Folkeoplysningsudvalgets budget til lokaletilskud.

d)   At forslaget sendes i høring i Folkeoplysningsudvalget og Idrætsrådet før endelig beslutning.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, d. 14. august 2013:

a) - d) Anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. august 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Forslaget har været i høring hos Bornholms Idrætsråd og i Folkeoplysningsudvalget.

Folkeoplysningsudvalget indstiller at forslaget tages til efterretning under forudsætning af at det fulde beløb kr. 950.000 tilbageføres til Folkeoplysningsudvalget.

Bornholms Idrætsråd anbefaler, at den nuværende gebyrordning fortsætter af tre grunde:

1.    Gebyrindtægterne er med til at sikre, at klubberne kan oppebære et højere lokaletilskud.

2.    Gebyrerne kan have en vis effekt på hvor mange udendørs anlæg, der reserveres.

3.    Gebyrerne ligestiller brugen af indendørs og udendørs anlæg.

Det fulde høringssvar vedlægges som bilag.

 

Kommunaldirektøren indstiller:

a)   At gebyrordningen afskaffes som beskrevet i den oprindelige indstilling.

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:
Indstillingen godkendt.

Carl Ilsøe kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der fra dele af foreningslivet stillet krav om, at Bornholms Regionskommune skulle forestå al servicering af udendørs idrætsanlæg - dvs. opkridtning af fodboldbaner samt forårsklargøring og daglig vedligeholdelse af tennisbaner (rivning og vanding m.v.).

Kravet fra foreningerne blev fremsat på baggrund af Folkeoplysningslovens § 21 – anvisning af lokaler og udendørs idrætsanlæg – som på det tidspunkt blev fortolket således, at en kommune ikke kunne pålægge foreningerne serviceringsopgaven.

Idet det var Bornholms Regionskommunes ønske at alle klubber selv servicerede deres baner – hvilket alle klubberne udenfor Rønne i forvejen gjorde – blev der i 2007 indført gebyrer på fodbold- og tennisbaner. Foreningerne betaler ifølge ordningen et gebyr for at få stillet baner til rådighed. Foreningerne har til gengæld ret til at indgå en aftale med Bornholm Idrætsområder om at foreningen selv servicerer sine baner – mod en betaling svarende til gebyrtaksten.

Målet med og resultatet af gebyrordningen er, at alle fodbold- og tennisklubber selv servicerer deres baner. Til gengæld er ordningen økonomisk neutral, idet opkrævede gebyrer i praksis tilbageføres til foreningerne. (Teknisk ved at gebyrindtægten fra klubberne indgår i Folkeoplysningsudvalgets budget til lokaletilskud, hvorfra Folkeoplysningsudvalget i 2007 afleverede et beløb svarende til gebyrindtægten til Bornholms Idrætsområder, som så anvender pengene til at betale klubberne for selv at servicere deres baner).

 

Landsretten har i mellemtiden i marts 2012 ved dom afgjort at kommunerne opfylder forpligtelsen i folkeoplysningslovens § 21 ved at stille baner og det fornødne materiel til rådighed, og kan kræve at foreningerne selv forestår serviceringen

Gebyrordningen kan på den baggrund anses som værende unødvendig administration, idet Bornholms Regionskommune blot kan pålægge klubberne selv at servicere banerne uden nogen økonomiske mellemregninger.

Økonomiske konsekvenser

Følgende gebyrer foreslås afskaffet:

11-mands fodboldbane   Pr./sæson    12.685

Mindre fodboldbane        Pr./sæson    6.595

Fod- eller håndboldbane Pr./dag        169

Tennisbane                    Pr./sæson    7.585

 

I 2007 blev der overført 800.000 kr. fra Folkeoplysningsudvalget til Bornholms Idrætsområder. Dette beløb er siden fremskrevet til 950.000 kr. Til gengæld er gebyrindtægten i samme periode faldet til 750.000 kr. i forbindelse med en justering af gebyrtaksten i perioden samt, at der i dag anvendes færre baner end i 2007

Det foreslås, at et beløb midt i mellem – 850.000 kr. – tilbageføres til Folkeoplysningsudvalget samtidig med afskaffelse af gebyrerne.

Afskaffelsen af gebyrerne har ingen økonomiske konsekvenser for hverken foreninger eller kommunen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 10. oktober 2013

1.
Høringssvar - Bornholms Idrætsråd (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Godkendelse af udkast til 4-årig kulturaftale mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet

20.20.00Ø40-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget

25-09-2013

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

13

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

15

 

Hvem beslutter

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af udkast til en 4-årig kulturaftale mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet med startdato 1/1 2014.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektør indstiller

a)   At udvalget godkender udkastet til en kulturaftale for perioden 2014-2017 mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, den 25. september 2013:

Anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med udvalgets beslutning af 4. september 2013 er dialogen om en 4-årig kulturaftale med Kulturministeriet genoptaget med henblik på at aftalen kan træde i kraft januar 2014. På baggrund af denne beslutning fremlægges hermed til godkendelse et kulturaftaleudkast, der er formuleret i dialog med det stående politiske fagudvalg, de involverede kulturaktører og projektansvarlige.

Økonomiske konsekvenser

I budgetforliget for budget 2014 er der afsat 334.000 kr. årligt til realiseringen af kulturaftalens indsatsområder, og der forventes et tilskud på 250.000 årligt fra Kulturministeriet. Der forventes således en samlet ramme på 2.336.000 kr. fordelt over 4 år.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget 25. september 2013

1.
Kulturaftaleudkast (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Behandling af høringssvar og endelig vedtagelse af lokalplan nr. 065 og kommuneplantillæg nr. 010 for en udvidelse af Bornholms Aluminium i Nyker

01.02.05P16-0130

Behandling

 

 

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 20. september 2012, at sende forslag til lokalplan nr. 065 for en udvidelse af virksomheden Bornholms Aluminium ApS i Nyker, i 8 ugers offentlig høring. Lokalplanen ledsages af kommuneplantillæg nr. 010. Ved høringsfristens udløb den 30. november 2012 var der indkommet 1 indsigelse til lokalplanforslaget. 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at lokalplan nr. 065 for en udvidelse af virksomheden Bornholms Aluminium ApS i Nyker, og kommuneplantillæg nr. 010, vedtages med mindre ændringer som følge af indsigelsen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 23. september 2013:

Indstilling anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt

 

Sagsfremstilling

Lokalplanen skal muliggøre en udvidelse af Bornholms Aluminium ApS i Nyker, herunder opførelsen af en ny produktions- og lagerhal i tilknytning til virksomhedens eksisterende bebyggelse. Desuden udlægges området til blandet bolig- og erhvervsformål. En del af lokalplanområdet overføres fra landzone til byzone. Endvidere skal planen sikre etablering af afskærmende beplantning i forhold til Ny Kirke og det åbne land.  

Kommuneplantillægget skal skabe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplan 2009 og forhindre ny bebyggelse på arealet mellem lokalplanområdet og Ny Kirke samt i de dele af lokalplanområdet, der forbliver i landzone.

Der er i offentlighedsfasen indkommet 1 indsigelse til behandling. Indsigelsen er indgivet af Københavns Stift (Stiftsøvrigheden), som varetager kirkelige interesser i forhold til de særlige kulturelle, kulturhistoriske og museale hensyn, der knytter sig til kirkerne og kirkernes omgivelser.

Indsigelsen har form af et veto, jf. planlovens bestemmelser om statslige myndigheders vetobeføjelse mv. Lokalplanforslaget har derfor ikke kunnet vedtages endeligt, før der var opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

På baggrund af en fælles besigtigelse og et forhandlingsmøde i foråret er parterne blevet enige om, at foretage en række ændringer i lokalplanens bestemmelser så den imødekommer Stiftsøvrighedens krav (se nedenfor). 

 

Indsigelse fra Stiftsøvrigheden:

Der gøres indsigelse mod lokalplanforslaget i forhold til dens bestemmelser vedr. ny bebyggelse, herunder bygningens placering og størrelse, materiale- og farvevalg, samt omgivende beplantning.

Indsigelsen begrundes ved, at lokalplanen vil kunne få en væsentlig indvirkning på Ny Kirkes omgivelser og miljø. Heri lægges der særlig vægt på bevarelsen af kirkeindsigtslinjen fra nord, der skal søges bevaret af hensyn til den synsmæssige opfattelse af kirken fra det omgivende land. Dertil kommer beskyttelsen af udsynet fra kirken. Endvidere ønskes skærpede og mere præcise krav i lokalplanens bestemmelser til valg af bygningsmaterialer, farver på tag og facader, og til den omgivende beplantning. Stiftsøvrighedens indsigelse er vedlagt som bilag.

 

Teknik & Miljøs kommentarer

På baggrund af forhandlingen vil Stiftsøvrigheden kunne acceptere den planlagte bygnings placering og størrelse under forudsætning af, at planlægningen ændres på følgende punkter:

•    Hele området udlagt som grønt område skal tilplantes, så området med tiden opnår karakter af skov. Arterne skal bestå at en blanding af løvfældende træer i en maksimal højde, der sikrer at kirkens tag stadig vil være synligt fra nord.

•   Farvevalg på tag og facader revurderes og tilpasses eksisterende bygninger i området, dog skal hvide og meget lyse flader undgås. Taget på produktions- og lagerhallen bør fx have nogenlunde samme mørke farvetone som den eksisterende produktionsbygning og bør fremstå som en rolig tagflade uden solceller og tagvinduer.

•    Svingbanerne for lastbilers adgang til bygningen tegnes ind i lokalplanens kortbilag.

Indsigelsen imødekommes ved at skærpe lokalplanens bestemmelser vedr. ubebyggede arealer/beplantning således at:

Bestemmelse 9.2 ændres og tilføjes ”…, så der dannes en sammenhængende afskærmning mod det åbne land og naboer, jf. bestemmelse 9.3 og 9.4.

Bestemmelse 9.3 ændres og tilføjes ”Derudover skal delområde 3 tilplantes så området med tiden opnår karakter af lysåben skov. Områdets beplantning må ikke overstige en højde på 9 meter, således at kirkens tag fortsat vil være synligt set fra nord.”

Derudover imødekommes indsigelsen ved at skærpe lokalplanens bestemmelser vedr. bebyggelsens ydre fremtræden således at:

Bestemmelse 5.2 ændres til ”Bygningens tag skal udføres som sadeltag uden ovenlysvinduer, solceller eller lignende elementer på bygningens tagflader.”

Bestemmelse 5.5 ændres til ”Bygningens facader, gavle og gavltrekanter skal fremstå i antracitgrå. Døre, porte og vinduesrammer skal holdes i grå nuancer.”

Bestemmelse 5.6 ændres til ”Bygningens tag skal fremstå i en mørkegrå nuance, tilpasset farven på den eksisterende produktionsbygnings tag.”

Desuden indtegnes svingbanerne for lastbilers adgang til bygningen på lokalplanens kortbilag.

 

 

Sammenfattende § 9-redegørelse

Teknik & Miljø har udarbejdet en sammenfattende § 9-redegørelse, efter reglerne i miljøvurderingsloven. Her redegøres der for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvordan miljørapporten og indsigelser modtaget i høringsperioden, er taget i betragtning, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, der også har været overvejet, samt hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen.

Dermed udgør § 9-redegørelsen en del af indsigelsesbehandlingen og er udarbejdet ud fra en antagelse om at de nævnte ændringer vedtages. Redegørelsen er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 23. september 2013

1.
Lokalplanforslag nr. 065 og kommuneplantillæg nr. 010 (PDF)

2.
Indsigelse fra Stiftsøvrigheden (PDF)

3.
§ 9-redegørelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Indsigelsesbehandling og endelig vedtagelse af lokalplanforslag nr. 073 for et erhvervsområde ved Industrivej i Nexø

01.02.05K04-0090

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelse besluttede den 27. juni 2013 at offentliggøre et lokalplanforslag for et erhvervsområde ved Industrivej i Nexø.

Lokalplanen har nu været i 8 ugers offentlighøring og der er i høringsperioden fra den 2. juli 2013 til den 2. september 2013 indkommet 1 indsigelse, samt en række anbefalinger fra Vejdirektoratet.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at lokalplan nr. 073 vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af indsigelsesbehandlingen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 23. september 2013:

Indstilling anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Den gældende lokalplan nr. 3 ”Industriområde Nexø” fra 1979, er med tiden overhalet af udviklingen i området, idet lokalplanen kun tillader lettere industri- og værkstedsvirksomhed samt lagervirksomheder.

Lokalplanområdet har over årene udviklet sig til også at rumme handelsvirksomheder som autoforhandlere, byggemarked, have- og plantecenter m.m.

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med den faktiske anvendelse, og for at tilgodese fremtidige behov, indeholder denne lokalplan, ligesom lokalplan nr. 3, mulighed for anvendelse til lettere industri- og værkstedsvirksomheder samt lagervirksomhed, men er tilføjet muligheden for anvendelse til særligt pladskrævende varegrupper. Nærværende lokalplan nr. 073 afløser lokalplan nr.3.

 

 

Indsigelsen

Naturstyrelsen

Naturstyrelsen gør opmærksom på at planen, jf. statslige interesser i kommuneplanlægningen, skal fastsætte det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i området.

 

Teknik og Miljøs kommentar til indsigelsen

For at imødekomme Naturstyrelsens indsigelse anbefales det at lokalplanens bestemmelse ”Bebyggelsens omfang og placering” suppleres med følgende bestemmelser:

4.5              Det fastlægges at den samlede ramme for detailhandel i lokalplanområdet er 10.000 m².

4.6              Den enkelte butik i området må ikke overstige et bruttoetageareal på 5.000 m².

 

Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har ikke gjort indsigelse, men fremkommet med en række anbefalinger:

 

1. Vejdirektoratet har konstateret, at lokalplanforslaget redegørelsesafsnit ”forhold til anden

Planlægning” ikke indeholder oplysninger om planforslagets forhold til vejloven og om

myndighedsforholdet til de veje, som lokalplanområdet grænser op til.

2. Det anbefales at den tinglyste byggeline fra vejmidte på 20 m erstatter lokalplanforslaget

byggeline på 13 m fra Andersen Nexø Vej, samt at det af byggelinje omfattede areal friholdes

for faste anlæg herunder skilte, pyloner samt oplag eller lignende.

3. Det anbefales at skiltning som ønskes opsat på bygninger mod det åbne land bliver

forhåndsvurderet i forhold til Naturbeskyttelseslovens § 21.

4. Henleder opmærksomheden på, at såfremt der ønskes vejadgang til parceller indenfor 50 m

fra rundkørslen/Andersen Nexø Vej forudsætter dette dispensation fra vejlovens

adgangsbestemmelser.

 

Teknik og Miljøs kommentar til anbefalingerne

Ad 1.         Det anbefales at redegørelsesafsnittet vedr. ”forhold til anden planlægning” tilføjes: Vejdirektoratet er vejbestyrelse for Andersen Nexø Vej

Ad 2.         Det anbefales at § 4.4 ændres fra ”Der fastlægges en byggelinje til Andersen Nexø Vej på 13 meter og 10 m til Langedebyvej” -til -”Der fastlægges en byggelinje til Andersen Nexø Vej vejmidte på 20 meter og 10 m til Langedebyvej” (Dette får ingen indflydelse for grundens udnyttelse).

§ 8.1 ændres fra ”Arealet mellem byggelinjen og skel til Andersen Nexøvej må ikke anvendes til oplag eller lignende…..” –til-  ”Arealet mellem byggelinjen og skel til Andersen Nexøvej skal friholdes for faste anlæg herunder skilte, pyloner samt oplag eller lignende…..”.

Ad 3.         Det anbefales at redegørelsesafsnittet vedr. ”Tilladelser fra andre myndigheder” tilføjes: at skiltning som ønskes opsat på bygninger mod det åbne land skal forhåndsvurderes i forhold til Naturbeskyttelseslovens § 21.

Ad 4.         Det anbefales at redegørelsesafsnittet vedr. ”Tilladelser fra andre myndigheder” tilføjes: såfremt der ønskes vejadgang til parceller indenfor 50 m fra rundkørslen/Andersen Nexø Vej forudsætter dette dispensation fra vejlovens adgangsbestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 23. september 2013

1.
Ang. forslag til lokalplan nr. 073 ikke-indsigelse NST-123-400-00024 (MSG)

2.
Vejdirektoratets bemærkniner til forslag til lokalplan nr 073 for erhvervsområde ved Industrivej i Nexø (PDF)

3.
LP 073 PDF (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Anlægsbevilling til energirenovering i kommunale bygninger - tillægsbevilling til energioptimering og renovering af belysning i skoler

82.09.01Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

BRK Ejendomsservice søger om medfinansiering fra kvalitetsfondsmidlerne til udskiftning af belysning og etablering af tidssvarende energistyring i klasseværelserne i hhv. Rønneskolens tre afdelinger Åvang, Østre og Søndermark, Hans Rømer Skolens afdeling Aaker og Paradisbakkeskolens afdeling Nexø.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

e)   at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2.147.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til energirenoveringsprojektet Intern ESCO herefter udgør 33.393.500 kr.

f)    at tillægsbevillingen finansieres med 2.147.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 23. september 2013:

Indstilling anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med Intern ESCO-projektets energiscreening af kommunens skoler er det konstateret, at belysningerne i klasseværelserne – for hovedpartens vedkommende – er af ældre dato og er nedslidte. Mange armaturer er 30-40 år gamle, hvorfor lysudbyttet er væsentligt nedsat og reservedele ikke længere kan skaffes. Omkostningerne til reparationer og enkeltstående udskiftninger vil i de kommende år blive væsentlig forøgede, og vil ikke vil kunne afholdes inden for de eksisterende driftsbudgetter.

En beregning på udskiftning af alle armaturer i de aktuelle klasseværelser til nutidig LED-belysning, hvor besparelser på el-forbrug, forbedret styring, løbende udskiftning af lyskilder og reparation er medtaget, viser en simpel tilbagebetaling på ca. 20 år.

Udgiften til en samlet udskiftning af belysningerne og ændring af installationerne med ny styring udgør 4.294.000 kr., hvoraf halvdelen kan finansieres af rådighedsbeløbet som er afsat til Intern ESCO-projektet.

En medfinansiering fra kvalitetsfondsmidlerne vil derfor skulle udgøre 2.147.000 kr., således at simpel tilbagebetalingstid - for den interne investering – kommer ned på ca. 10 år.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. juni 2012 en samlet anlægsbevilling på 30.800.000 kr. til energirenoveringsprojektet Intern ESCO, som vedrører energirenovering i kommunale bygninger. Projektet administreres af BRK Ejendomsservice.

Det forventes at kommunalbestyrelsen på mødet den 19. september 2013 godkender en udvidelse af anlægsbevillingen til Intern ESCO-projektet med 446.500 kr. i forbindelse med renovering af 5 ventilationslæg. Den samlede anlægsbevilling vil herefter udgøre 31.246.500 kr.

 

Der søges i denne sag om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 2.147.000 kr. til udskiftning af belysningen i udvalgte klasser på henholdsvis Rønneskolens afdelinger Søndermark, Østre og Åvang, Hans Rømer Skolens afdeling Aaker og Paradisbakkeskolens afdeling Nexø. Tillægsbevillingen kan finansieres af kvalitetsfondsmidlerne.

 

Med denne yderligere forhøjelse med 2.147.000 kr. fra kvalitetsfondsmidlerne, vil den samlede anlægsbevilling Intern ESCO-projektet herefter udgøre 33.393.500 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Skema C - boligbyggeri på Gartnerigrunden, Tejn nu DVB Parken, afd. 9, Østersøparken.

03.02.14S55-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

18

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 6. december 2005 skema B vedr. 21 nye almene ældreboliger på Gartnerigrunden i Tejn, der opføres af DVB Parken.

Anlægsbyggeriet er nu afsluttet og Boligkontoret Danmark har på vegne af DVB Parken fremsendt byggeregnskab, revideret af Bornholms Revision samt skema C.

Denne sag vedrører myndighedsbehandling og godkendelse af skema C.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

a)   At skema C godkendes

b)   At forhøjelse af huslejen med 12,- kr. pr. m² i forhold til den i skema B godkendte husleje godkendes

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Boligkontoret Danmark har den 2. juli 2009 fremsendt skema C vedr. opførsel af 21 almene ældreboliger for DVB Parken på Gartnerigrunden i Tejn nu Østersøparken, DVB Parken, afdeling 9.

Byggeregnskabet er udarbejdet med skæring pr. 15. april 2007 og udviser en samlet anlægsudgift på 26.365.494 kr. mod den godkendte anlægsudgift i skema B på 25.815.000. Der er således en samlet merudgift på 550.494 kr.

Merudgiften til byggeriet skyldes primært etablering af 2 stk. elevatorer i bebyggelsen til en samlet værdi af ca. 356.000 samt øgede udgifter som følge af nødvendigt leverandørskift undervejs i byggeperioden.

Den samlede anskaffelsessum i skema C kan opgøres til ca. 16.116 kr. pr. m², hvilket stadig ligger væsentlig under rammebeløbet for almene ældreboliger, der på tidspunktet for godkendelse af skema B lovbestemt udgjorde 17.740 kr. pr. m².

Som følge af den forøgede anskaffelsessum vil merudgifterne medføre en forhøjelse af den i skema B godkende husleje med 12,- kr. pr. m² til 842,- kr. pr. m² svarende til en huslejestigning på mellem 60 og 90 kr. pr. bolig pr. måned.

    

Økonomiske konsekvenser

                                                                         Skema C                          Skema B

 

Den samlede anskaffelsessum er opgjort til i alt    26.365.494 kr.                  25.815.000 kr.

 

Anskaffelsessummen finansieres på følgende måde:

Kreditforeningslån                                              23.992.494 kr.                  23.491.600 kr.

Beboerindskud 2 %                                                 527.400 kr.                     516.300 kr.

Kommunal grundkapital bidrag 7 %                      1.845.600 kr.                  1.807.100 kr.

 

Det vil i forhold til skema B give Bornholms Regionskommune en merudgift på 38.500 kr. til grundkapitalindskuddet, som afholdes over balanceforskydninger og optages som tilgodehavende i kommunens status.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Byggeregnskab - Gartnerigrunden - DVB Parken (PDF)

2.
Skema C - Gartnerigrunden - DVB Parken (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Skema C - boligbyggeri på Borgergade, Rønne, nu DVB Parken, afd. 8, Centrumparken

03.02.14S55-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

19

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

20

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 2. juli 2003 skema B vedr. 10 nye almene boliger beliggende Borgergade, Rønne, der opføres af DVB Parken.

Anlægsbyggeriet er nu afsluttet og Boligkontoret Danmark har på vegne af DVB Parken fremsendt byggeregnskab, revideret af Bornholms Revision samt skema C.

Denne sag vedrører myndighedsbehandling og godkendelse af skema C.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

A)     At skema C godkendes

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Boligkontoret Danmark har den 2. juli 2009 fremsendt skema C vedr. opførsel af 10 almene boliger for DVB Parken på Borgergade, Rønne nu Centrumparken, DVB Parken, afdeling 8.

Byggeregnskabet er udarbejdet med skæring pr. 30. april 2004 og udviser en samlet anlægsudgift på 12.583.877 kr. mod den godkendte anlægsudgift i skema B på 12.585.900. Der er således en samlet mindre udgift på 2.023 kr.

Økonomiske konsekvenser

                                                                         Skema C                          Skema B

 

Den samlede anskaffelsessum er opgjort til i alt    12.583.877 kr.                  12.585.900 kr.

 

Anskaffelsessummen finansieres på følgende måde:

Kreditforeningslån                                              11.451.277 kr.                  11.453.000 kr.

Beboerindskud 2 %                                                 251.700 kr.                     251.800 kr.

Kommunal grundkapital bidrag 7 %                         880.900 kr.                     881.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Byggeregnskab - Centrumgården - DVB Parken (PDF)

2.
Skema C - Centrumgården - DVB Parken (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Godkendelse af regnskab og budget for de Kommunale almene pleje- og handicapboliger

82.00.00Ø00-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

02-10-2013

20

 

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

21

 

Hvem beslutter

Økonomi og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet regnskab 2010 og 2011 for De Kommunale Almene Ældre- og Handicapboliger samt lavet budget for 2012-2014. På grund af længere tid uden lejestigninger lægges der op til lejestigninger i flere af afdelingerne, som skal varsles med 3 måneder på baggrund af budget for 2014.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

A.   at regnskab 2010 med budget 2012 godkendes for afdelingerne Slottet, Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, Aarsdale/Svaneke.

B.   at regnskab 2011 med budget 2013/2014 godkendes for afdelingerne Slottet, Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, Aarsdale/Svaneke, Stenbanen og Nexøhuset.

  

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. oktober 2013:

Indstillingen anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Indstillingen godkendt

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet regnskab for 2010 og 2011 samt budget for 2012-2014 for De kommunale almene Pleje- og Handicapboliger. Bestyrelsen for De kommunale almene Pleje- og Handicapboliger godkendte på deres møde d. 24. september 2013 regnskaberne og budgetterne.

Der er valgt at lave budget 2014 på baggrund af regnskab 2011, for at kunne varsle huslejestigning pr. 1. januar 2014 og dermed få driften til at balancere i 2014.

 

Lejen steg generelt sidst 1. juni 2009. For lejerne på Slottet, Klintebo og Røbo er lejen senest reguleret 1. marts 2010. Derfor er der denne gang tale om større lejestigninger. Blandt andet i det der har været stigende låneomkostninger i perioden. Låneomkostningerne udgør i gennemsnit 50 % af huslejen. 

 

Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

 

Boligydelsen (et tilskud til huslejen som beboerne kan søge) vil for de flestes vedkommende stige som følge af huslejestigning og dermed kompensere for noget af huslejestigningen. Boligydelsen er individuelt beregnet og afhænger af indkomst, formue og lejevilkår. Det er derfor ikke muligt at sige noget generelt om, hvor meget boligydelsen vil kompensere.

 

Den økonomiske udvikling i alle afdelinger vil her kort blive beskrevet. Udviklingen er nærmere beskrevet i det bilag, som hedder ”Kort forklaring til regnskab og budget”.

Slottet

I 2010 og 2011 er der begge år overskud på driften. Driften følger i hovedtræk det budget, der er lagt. Der forventes et underskud på budget 2013 og 2014 og det skyldes, at afdeling B1 lukkede 31. maj 2013. Der har manglet lejeindtægter fra 1/6-2013 for de 19 lejligheder, mens der fortsat er udgifter til lån og drift af bygningen. I foråret 2014 lukker de sidste 2 afdelinger på Slottet. Der foreslås ingen lejestigning på Slottet.

Nylars

I 2010 og 2011 er der begge år overskud på driften. Driften følger i hovedtræk det budget, der er lagt.

Som følge af stigende udgifter til lån, el, vand og varme samt almindelige prisstigninger vil driften ikke fremadrettet balancere og derfor foreslås en huslejestigning på 8,5% i 2014. Det svarer til en månedlig stigning mellem 470-600 kr. for hver lejer.

Aabo

Både i 2010 og 2011 er der et større underskud pga. stigende omkostninger til lån, el, almindelig vedligeholdelse og tab ved fraflytning, færre renteindtægter end forventet.

Som følge af den manglende balance mellem udgifter og indtægter foreslås en lejestigning på 9,6% for de eksisterende 44 lejligheder. Lejestigningen svarer til mellem 519-664 kr. pr. måned. Der foreslås en lejestigning på 11% svarende til 652,75 kr. pr. måned for de 10 nybyggede lejligheder på Kuleborgvej 10.

Røbo/Klintebo

Både i 2010 og 2011 er der et større underskud pga. stigende omkostninger til lån, el, vand, varme, planlagt vedligeholdelse. Installation af fjernvarme på Klintebo har været dyrere end forventet. Der har ikke været tilstrækkelig opsparing og derfor er denne meromkostning, taget på årets drift.

Som følge af den manglende balance mellem udgifter og indtægter foreslås en lejestigning på 14,2% svarende til 683 kr. pr. måned for de eksisterende 47 lejligheder og 7,5% svarende til 473 kr. pr. måned for de 4 lejligheder i Stjernehuset.

Der er oparbejdet et større underskud i boligerne på Klintebo og Røbo. Der er ikke indarbejdet afvikling på underskuddet i budgettet. Underskuddet er så stort, at det skal undersøges, hvilke andre muligheder der er for at finansiere det, og hvilke huslejekonsekvenser det vil få.

Aarsdale og Svaneke

I 2010 er der et mindre underskud, mens der i 2011 er mindre overskud. Driften følger i hovedtræk det budget, der er lagt.

Svaneke Plejecenter lukkede 16. januar 2012 og der har manglet lejeindtægter siden, mens der fortsat er udgifter til lån og drift af bygningen. Der forventes derfor et underskud på budget 2013 og 2014 som følge af lukning af Svaneke Plejecenter. Dette underskud dækkes af BRK.

Aarsdale Plejecenter lukker i foråret 2014. Der foreslås ingen lejestigning på Aarsdale Plejecenter

 

Stenbanen

Regnskab 2010 er godkendt af Kommunalbestyrelsen på mødet i december 2011.

Der er et stort overskud i 2011 og det skyldes en låneomlægning i 2011, som betød en reduktion i ydelsen for beboerne. Årets overskud er tilbagebetalt til lejerne i 2012 som følge af lejenedsættelsen godkendt af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med regnskab 2010/budget 2012.

Som følge af, at et nyt fælleslokale tages i brug 1. marts 2014 og stigende låneomkostninger foreslås en lejestigning på 2,98% svarende til 167 kr. pr. måned.

Nexøhuset

Lejlighederne på Nexøhuset stod færdige 1. september 2011 og regnskab for 2011 er for de sidste 4 måneder af 2011. Der er et større overskud i 2011, som skyldes mindre omkostninger til lån. Der betales kun byggelånsrenter i 2011, fordi realkreditlånet først hjemtages i 2012.

På grund af stigende låneomkostninger og større omkostninger til el, vand og varme på fællesarealerne foreslås en lejestigning på 10,02% i 2014 for at få driften til at balancere, svarende til 607 kr. om måneden.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen, boligernes drift skal hvile i sig selv

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 2. oktober 2013

1.
Kort forklaring regnskab og budget (PDF)

2.
Slottet regnskab 2010 og budget 2012 (PDF)

3.
Slottet regnskab 2011 og budget 2013 (PDF)

4.
Nylars regnskab 2010 og budget 2012 (PDF)

5.
Nylars regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)

6.
Aabo regnskab 2010 og budget 2012 (PDF)

7.
Aabo regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)

8.
Klintebo/Røbo regnskab 2010 og budget 2012 (PDF)

9.
Klintebo/Røbo regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)

10.
Aarsdale/Svaneke regnskab 2011 og budget 2013 (PDF)

11.
Stenbanen regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)

12.
Nexøhuset regnskab 2011 og budget 2013/2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Ny udpegning af DI-medlem til Bornholms Vækstforum

24.10.00A23-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

22

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

DI anmoder Kommunalbestyrelsen om at udpege en ny repræsentant til Bornholms Vækstforum som følge af, at DI’s nuværende medlem af Bornholms Vækstforum, Kenn Kjellberg, ønsker at udtræde. Som nyt medlem fra DI indstilles direktør Michael Bladt, Hasle Refractories A/S, eller underdirektør Hanne Schou fra DI.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at Kommunalbestyrelsen følger DI’s anmodning og udpeger et nyt medlem fra DI til Bornholms Vækstforum.

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Michael Bladt fra DI udpeges som nyt medlem af Bornholms Vækstforum.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede ved sit møde 28. januar 2010, at DI skulle have indstillingsret til én af de seks erhvervspladser i Bornholms Vækstforum. DI har i brev af 20. september 2013 anmodet om, at deres nuværende repræsentant, Kenn Kjellberg, kan udtræde hurtigst muligt.

 

DI har – med henvisning til ligestillingsloven – indstillet både en mand og en kvinde:

·        Managing Director Michael Bladt, Hasle Refractories A/S og

·        Underdirektør Hanne Schou, DI, København 

 

Ny udpegningen gælder for resten af indeværende Vækstforum-periode, frem til 1. april 2014.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Orientering om nyt erhvervsmedlem i Bornholms Vækstforum

24.10.00A23-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

23

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

I forlængelse af, at der er sket en fusion af Bornholms Erhvervsråd og bestyrelsen for Business Center Bornholm (BCB), har den nye bestyrelse konstitueret sig på et møde 3. september 2013. Her valgtes direktør Peter Vesløv som formand for den nye bestyrelse. Peter Vesløv er i kraft af denne formandspost nu indtrådt som medlem af Bornholms Vækstforum.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det er Bornholms Kommunalbestyrelse, der beslutter, hvem der skal sidde i Bornholms Vækstforum. Kommunalbestyrelsen besluttede ved sit møde den 28. januar 2010, at én af seks erhvervspladser i Bornholms Vækstforum skulle gives til formanden for Bornholms Erhvervsråd.

 

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af fusionen mellem Bornholms Erhvervsråd og BCB blev det samtidig godkendt, at Erhvervsrådets plads i Bornholms Vækstforum i indeværende periode skulle overgå til formanden for den nye bestyrelse.

 

Peter Vesløv har således overtaget pladsen efter den tidligere formand for Bornholms Erhvervsråd, Michael Bladt, med øjeblikkelig virkning efter formandsudnævnelsen. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Likviditetsoversigter pr. 30. september 2013

00.32.18G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

24

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 30. september 2013.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo september (26,0 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (189,2 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2013 (-33,8 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning pr. 31.12.2013 (56,2 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2012 til 30. september 2013.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 26,0 mio. kr. er faldet med 21,1 mio. kr. i forhold til 31. august 2013, hvor beholdningen i september sidste år steg med 13,7 mio. kr. Forskellen i udviklingen i likviditeten sammenlignet med 2012 skyldes, at der i september 2013 er afregnet betalinger til leverandører på ca. 35 mio. kr. mere end i 2012. En del af dette skyldes højere anlægsaktivitet end på samme tidspunkt sidste år.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Udviklingen i den gennemsnitlige beholdning er faldende som følge af efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet og virkningen af Udbetaling Danmark. Den gennemsnitlige beholdning ultimo september udgør 189,2 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning vil fortsat være faldende gennem 2013.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2013 på 33,8 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2012, det budgetterede kassetræk i 2013 og afgivne tillægsbevillinger i 2013 inkl. budgetoverførsler fra 2012 til 2013. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 42,4 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Som gennemsnit over året vil kassebeholdningen blive noget lavere i 2013 end i 2012, hvilket medfører færre renteindtægter. Budgettet for renteindtægter er i 2013 nedsat med 1,6 mio. kr. og udgør 2,9 mio. kr.

Det er i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. juli 3013 vurderet, at renteindtægterne vil blive ca. 1 mio. kr. lavere end budgetteret.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 10. oktober 2013

1.
Beholdninger pr. 30. september 2013 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 25  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

10-10-2013

25

 

 

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt