Referat
Kommunalbestyrelsen
19-12-2013 kl. 18:00
Kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Sociale klausuler
  åbent 3 Forslag om supplerende beslutning vedr. sociale klausuler
  åbent 4 Videreudvikling af organisationen
  åbent 5 Anbefalinger på baggrund af ejendomsanalysen
  åbent 6 Orientering om evaluering af inklusionsindsatsen på skolerne
  åbent 7 Kvalitetsrapport 2012/13 for kommunens skolevæsen
  åbent 8 Evaluering af skolevæsenets 2-årige kvalitetsrapport
  åbent 9 Anbringelsesgrundlag
  åbent 10 Indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2014-2015
  åbent 11 Udkast til kulturstrategi 2014-2017
  åbent 12 Revision af idrætspolitik
  åbent 13 Lokalplanforslag 075 for en aktivitets- og eventpark for et område ved Rønne Stadion nord
  åbent 14 Status på Projekt Uddannelse til Alle UTA-udvalget (§ 17, stk. 4)
  åbent 15 Installation af røgalarmer i Bo42 afd. 11 samt deraf følgende lejeforhøjelse.
  åbent 16 Analyse af borgerbefordring
  åbent 17 Administration af ny offentlighedslov særlig vedr. de kommunalt ejede aktieselskaber
  åbent 18 Ejerstrategier for de kommunalt ejede aktieselskaber
  åbent 19 Forslag til genoptagelse af vedligehold af kyststien på Sydbornholm
  åbent 20 Boligreguleringsloven kapitel II-V
  åbent 21 Anlægsbevilling til etablering og renovering af legepladserpå dagtilbudsområdet
  åbent 22 Anlægsbevilling til belægningsvedligeholdelse på det overordnede vejnet 2014
  åbent 23 Anlægsbevilling til facade- og tagrenovering på Mariegården i Svaneke
  åbent 24 Anlægsbevilling til renovering af tandplejens bygning i Rønne
  åbent 25 Anlægsbevillinger til projektet Den Grønne Ring - under Grøn Vækstprogrammet.
  åbent 26 Anlægsbevilling til etablering af lægehus på Svaneke Plejecenter
  åbent 27 Anlægsbevillinger og anlægsregnskab, salg af Bornholms Mosteri
  åbent 28 Plan for krisestaben.
  åbent 29 Revision af kommunens beredskabsplan
  åbent 30 Likviditetsoversigter pr. 30. november 2013
  åbent 31 Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2013
  åbent 32 Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån i Andelsboligforeningen Gadekæret 1-5, Aakirkeby
  åbent 33 Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån i Andelsboligforeningen Herligheden, Rønne
  åbent 34 Salg af Storegade 36, Rønne - den tidligere Amtmandsgård
  åbent 35 Orientering fra formanden



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

1

 

 

Fraværende

Leila Lindén.

René Nordin Bloch

 

Bemærkninger til dagsordenen

Kirsten Wendell er indkaldt som suppleant i stedet for Leila Lindén.

Preben Nørregaard Pedersen er indkaldt som suppleant for René Nordin Bloch.

Forslag fra liste C om at trække dagsordenspunkt 4. For stemte 6 liste F, liste C, Carl Ilsøe og Martin Steen Jørgensen. Imod stemte 21 liste I, liste V, liste K, liste L, liste B og liste A. Forslaget blev ikke godkendt.
Punkt nr. 34 udgår.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Sociale klausuler

88.00.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

9

 

Kommunalbestyrelsen

28-11-2013

2

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 10. oktober 2013 budgettet for 2014, hvori en af besparelserne omhandler konkurrenceudsættelse med besparelser for 5,5 mio. kr. i 2014 stigende til 9 mio. kr. i 2017.

Forud for dette har kommunalbestyrelsen har den 27. maj 2010 besluttet at anvende sociale klausuler: ”I de tilfælde, hvor det er muligt og formålstjenligt, skal der ved udbud af kontrakter med eksterne leverandører om tjenesteydelser samt ved større bygge- og anlægsarbejder anvendes sociale klausuler”.

Hovedprincipperne i kommunalbestyrelsens beslutning fra maj 2010 er:

1.    Bornholms Regionskommune ønsker at fremme det rummelige arbejdsmarked og anvender derfor sociale klausuler ved udbud, hvor det er hensigtsmæssigt.

2.    Ved udbud af bygge- og anlægsarbejder skal arbejdsklausuler anvendes. 

 

Der har siden 2010 kun været få eksempler på, at sociale klausuler har været anvendt i udbudsmaterialet - og ikke som et direkte udvælgelseskriterium. Der er ikke erfaring i organisationen med at udføre kontrol i forhold til om klausulerne er overholdt.

Formålet med denne sag er at sammenskrive beslutningerne i budget 2014 med de hidtidige beslutninger.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a.    kommunalbestyrelsen stiller krav om sociale klausuler for udliciteringer, der er en del af konkurrenceudsættelsen i budget 2014, så de sociale og beskæftigelsesmæssige tiltag fortsætter på minimum samme niveau som i BRK

b.    der blødes op formuleringerne om sociale klausuler fra budget 2014. Det gælder følgende formuleringer:

1.                    ”Såfremt virksomheden har 20 eller flere ansatte til den udbudte opgave, skal virksomheden sikre, at mindst 5 pct. af de stillinger, der anvendes til at opfylde kontrakten besættes med arbejdstagere, der falder ind under en eller flere af de målgrupper, som er omfattet af de sociale klausuler.”

Denne formulering foreslås ændret til: ”Såfremt virksomheden har 20 eller flere ansatte, skal virksomheden sikre, at mindst 5 pct. af de ansatte i virksomheden falder ind under en eller flere af de målgrupper, som er omfattet af de sociale klausuler.”

2.                    ”Såfremt virksomheden har mindre end 20 ansatte til den udbudte opgave, skal virksomheden sikre, at der ansættes mindst 1 person fra målgruppen, der falder ind under de sociale klausuler.”

Denne formulering foreslås ændret til: ”Såfremt virksomheden har mindre end 20 ansatte, skal virksomheden sikre, at mindst 1 af de ansatte i virksomheden falder ind under en eller flere af de målgrupper, som er omfattet af de sociale klausuler.”

3.                    ”Virksomheder med mere end 20 ansatte har pligt til at formulere politikker om etnisk ligestilling og arbejdsfastholdelse.”

c.    kommunalbestyrelsen drøfter, om der skal stilles krav om lignende sociale klausuler i øvrige udbud

d.    kommunalbestyrelsen drøfter, om der skal stilles krav om lignende sociale klausuler i ejerstrategierne for de fire kommunale aktieselskaber

e.    arbejdsklausuler anvendes ved bygge- og anlægsarbejder. Med arbejdsklausuler menes at der stilles krav om normale løn- og ansættelsesvilkår efter dansk standard så ILO-konventionen opfyldes.

f.     regionskommunens udbuds- og indkøbspolitik opdateres i forhold til den nye beslutning

g.    der holdes møde mellem administrationen og interessenterne på området om implementering af sociale klausuler men henblik på at drøfte kontrol og anden opfølgning

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingens punkt a., b., c., d., f. og g. anbefales. I indstillingens punkt e. udskiftes ordene "bygge og anlægsarbejder" med ordet "udbud" og anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. november 2013:

Udsat.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a.    den oprindelige indstilling (punkt a-g ovenfor) vedtages, bortset fra at opblødningerne i punkt b frafaldes og de oprindelige formuleringer fra budgetforliget for 2014 fastholdes

b.    at krav om sociale klausuler ikke er et udvælgelseskriterie i forbindelse med udbudsmateriale, men et vilkår for indgåelse af kontrakter

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Carl Ilsøe ønsker flg. beslutning til afstemning: BRK ønsker at fremme det rummelige arbejdsmarked og anvender derfor sociale klausuler ved udbud og overfor egne virksomheder hvor dette er hensigtsmæssigt. Det overlades til det nye Erhvervs- og beskæftigelsesudvalg at afgøre hvad der er mest hensigtsmæssigt i den enkelte sag.

 

For stemte 2 Carl Ilsøe og liste C. Imod stemte 24 liste F, A, B L, K, V, O og I. Hverken for eller imod: Martin Steen Jørgensen. Forslaget er faldet.

 

Liste A ønsker flg. beslutning til afstemning: Kommunaldirektørens indstilling godkendes, idet det bemærkes at det også godkendes at de sociale klausuler også omfatter øvrige udbud (jf. indstillingens punkt c) samt at kravet også indskrives i ejerstrategien for de kommunale aktieselskaber. Kommunalbestyrelsen forelægges mindst ved udgangen af hvert kalenderår en status på overholdelse af de sociale klausuler samt arbejdsklausuler.

For stemte 16 liste F, A, B, L, K, O og Martin Steen Jørgensen. Imod 11 stemte liste V, C, I og Carl Ilsøe. Forslaget er godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen vedtog den 10. oktober 2013 budgettet for 2014, hvori en af besparelserne er en udliciteringspakke. Besparelserne på udlicitering skal for den største del findes gennem udlicitering og konkurrenceudsættelse af rengøring, beredskab, græsslåning, driftsarbejde på fortove, it-support. Samlet set skal der findes besparelser for i alt 5,5 mio. kr. i 2014 stigende til 9 mio. kr. i 2017. Heri indgår midler til ekstern konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af udbuddene.

Arbejdet forankres under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Hvert enkelt forslag til konkurrenceudsættelse skal vurderes af Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på iværksættelse, og den kommunale driftsorganisation har mulighed for at afgive kontrolbud. Arbejdet kan suppleres løbende med nye forslag.

 

Konkurrenceudsættelse i budget 2014

Udliciteringspakken udmøntes i udbud, der falder ind under principperne i kommunalbestyrelsens beslutning fra 2010. På den baggrund vil udbuddene i udliciteringspakken indeholde sociale klausuler, med mindre udbuddet finder sted på et område, hvor lovgivningen sætter grænser for anvendelsen af sociale klausuler.

Sociale klausuler skal i denne forbindelse forstås som, at det skal fremgå af udbudsmaterialet, at den der vinder udbuddet påtager sig en nærmere angivet social forpligtigelse. Målet er dels at fastholde personer på arbejdsmarkedet og forebygge nedslidning, og dels at integrere personer, der er uden for arbejdsmarkedet.

I budgetforliget for 2014 står følgende om sociale klausuler: ”Hvis opgaver eller områder overgår til eksterne leverandører som følge af konkurrenceudsættelse, så er det en forudsætning, at sociale og beskæftigelsesmæssige tiltag fortsætter på minimum samme niveau. Dette gælder områder som

 Alle former for støttet beskæftigelse, herunder fleksjob, skånejob og ansættelse med løntilskud

 Integrationsindsats

 Uddannelse og kompetenceløft, herunder elever og lærlinge

Såfremt virksomheden har 20 eller flere ansatte til den udbudte opgave, skal virksomheden sikre, at mindst 5 pct. af de stillinger, der anvendes til at opfylde kontrakten besættes med arbejdstagere, der falder ind under en eller flere af de målgrupper, som er omfattet af de sociale klausuler.

Såfremt virksomheden har mindre end 20 ansatte til den udbudte opgave, skal virksomheden sikre, at der ansættes mindst 1 person fra målgruppen, der falder ind under de sociale klausuler.

Virksomheder med mere end 20 ansatte har pligt til at formulere politikker om etnisk ligestilling og arbejdsfastholdelse.

Umiddelbart må det forventes, at en stor del af virksomhederne allerede opfylder kravene. Men hvor dette ikke er tilfældet, vil BRK tilbyde råd og vejledning til disse virksomheder i forhold til, hvordan kravene kan opfyldes.

Det vil være rimeligt at fastsætte et tidskrav for denne målopfyldelse. Tidskravet kan variere i forhold til typen af opgave, men bør tydeligt fremgå af aftalegrundlaget.

Ydermere skal leverandører/entreprenører forpligtes til at overholde danske overenskomster og aftaler for at undgå social dumping. Dette gælder også eventuelle underleverandører, som man måtte entrere med.

Kommunalbestyrelsen orienteres årligt om udmøntningen af de sociale klausuler samt specielt om integrationsindsatsen i hele kommunen.”

 

Kontrol af sociale klausuler

I BRK er der pt. ikke en fast procedure for kontrol af, om de sociale klausuler overholdes. Dog betyder kommunens størrelse, at der er et godt kendskab til de lokale virksomheder, og samtidig er de lokale virksomheder opmærksomme på hinanden og på udenøs virksomheder, som eventuelt har vundet et udbud.

Hvis der ønskes en ensartet kontrol med overholdelse af de sociale klausuler, kan der oprettes en intern controllerfunktion, som bl.a. kan føre tilsyn og foretage stikprøver.

Økonomiske konsekvenser

På landsplan er der begrænset erfaring med brugen af sociale klausuler, og det er derfor ikke muligt at sige noget konkret om, hvilke økonomiske konsekvenser en øget brug af sociale klausuler i BRK vil få.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

KL oplyser, at det nævnte ikke er i strid med EU-retten. KL udsender en vejledning, når indholdet i Beskæftigelsesministeriets nye vejledning om arbejdsklausuler foreligger om kort tid.

KL henviser i øvrigt til aftalen mellem regeringen og KL om at arbejde for udbredelse af sociale klausuler.

Bilag til Kommunalbestyrelsen 19. december 2013

1.
Juridisk notat om anv af sociale klausuler og arbejdsklausuler (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Forslag om supplerende beslutning vedr. sociale klausuler

00.07.00A26-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-11-2013

3

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

3

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Poul Overlund-Sørensen, SF har fremsat ønske om, at kommunalbestyrelsen behandler en sag, der skal supplere kommunalbestyrelsens beslutning om sociale klausuler, der fremgår andetsteds af denne dagsorden.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller sagen til drøftelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. november 2013:

Udsat.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

For stemte 5 liste O, B og F. Imod stemte 14 liste I, C, V, L og Martin Steen Jørgensen og Carl Ilsøe. Hverken for eller imod stemte 8 liste K og A. Forslaget er faldet.

Sagsfremstilling

Poul Overlund-Sørensen, SF har fremsendt følgende forslag til supplerende beslutning vedr. sociale klausuler, der behandles andetsteds på denne dagsorden:

”Med henvisning til bestemmelserne i ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter ønsker Bornholms Regions Kommune at sikre, at hovedentreprenøren og eventuelle underentreprenører tilsikrer arbejdere løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til en gældende kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres.

Der skal som reference anvendes en kollektiv overenskomst, der er repræsentativ for, hvad der i øvrigt gælder i Danmark i den pågældende sektor.

Hovedentreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. Forpligtigelsen omfatter tillige medarbejdere beskæftiget hos underentreprenører.

Bornholms Regions Kommune kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtelse. Hovedentreprenøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne som eventuelle underentreprenørers arbejdstagere.

Dokumentationen skal være Bornholms Regions Kommune i hænde senest 5 arbejdsdage efter påkravets modtagelse.

Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab, opholdstilladelser og ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser.

Entreprenøren skal endvidere på kommunens opfordring dokumentere at denne er registreret i relevante registre som fx Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og E-indkomst registeret.

Bornholms Regions Kommune er berettiget til at bede den enkelte ansatte fremvise dokumentation for ansættelsen og ansættelsesforhold. Entreprenøren skal sikre, at dennes ansatte har korrekt ansættelsesbevis og skal sikre at de ansatte er forpligtet til at fremvise denne dokumentation ved kommunens forespørgsel.

Dokumentationen kan efter omstændighederne give anledning til at kommunen videregiver dokumentation til andre myndigheder, fx skattemyndigheder, Arbejdstilsynet og/eller Politiet.

Overtrædelse af arbejdsklausulen udgør en væsentlig misligholdelse af aftaleforholdet. Bornholms Regions Kommune kan - efter afgivelse af ovennævnte påkrav om dokumentation - ophæve kontrakten skriftligt med øjeblikkelig virkning.”

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Videreudvikling af organisationen

00.15.00P21-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

8

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 21. august 2013 igangsatte Økonomi- og Erhvervsudvalget tre analyser af hhv. ejendomsanvendelsen, ledelsesstrukturen og virksomhedsstrukturen som led i arbejdet med udvikling af organisationen.

Den 21. november 2013 behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget organisationsudviklingsprojektet, herunder analyseresultaterne af ledelsesstrukturen og virksomhedsstrukturen. Økonomi- og Erhvervsudvalget tog analyseresultaterne til efterretning og godkendte, at styregruppen arbejdede videre med et forslag til en ny organisation frem til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 11. december.

I denne sag præsenteres styregruppens forslag, herunder hvilken proces der har været administrativt, og hvilke overvejelser og prioriteringer der indgår i forslaget.

Den valgte model er en centermodel. Modellen er foldet ud i bilag 2, hvor også hovedopgaverne i det enkelte center fremgår.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·        at der etableres en centerstruktur med syv fagcentre og tre tværgående centre

·        at kommunaldirektøren bemyndiges til at implementere organisationen med udgangspunkt i bilag 2, herunder fastlægge niveauet for afdelinger og teams i det enkelte center under inddragelse af MED-systemet

·        at kommunaldirektøren præsenterer den endelige organisation inkl. beskrivelser af opgaver og ledelsesstruktur i de enkelte centre for Økonomi- og Planudvalget på udvalgets møde i januar.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.
POS kan ikke medvirke – ønsker at der i stedet arbejdes med en samling af rådhuset – ønsker sagen besluttet i kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Liste F ønsker flg. forslag til afstemning: SF ønsker i forlængelse af beslutningen i budget 2014 udarbejdet en organisationsplan, der

1: sikrer, at de politiske udvalg betjenes af kompetente fagpersoner fra udvalgets sagsområde

2: sikrer en sammenhæng mellem de etablerede centre og de politiske udvalg for at sikre den politiske styring af BRK

3: etablerer faglige centre, der sikrer sammenhæng i kommunens arbejde. 

4. får løst de mange relevante problemer der er påpeget i høringssvarene

5: forholder sig til muligheden for at samle kommunens administration.

Planen udarbejdes med inddragelse af såvel medarbejdere som kommunalbestyrelsen i løbet af første kvartal 2014. Den sendes i høring i minimum 4 uger inden endelig vedtagelse og træder i kraft 1. august 2014
For stemte 5 liste C, F og Carl Ilsøe. Imod stemte 21 liste A, B, L, K, V, O og I. Hverken for eller imod stemte Martin Steen Jørgensen. Ændringsforslaget er faldet.

 

Bjarne Hartung Kirkegaard foreslår punktet godkendt, med en tilføjelse om at der sikres en sammenhæng mellem de etablerede centrer og de politiske udvalg for at sikre den politiske styring af BRK
For stemte 2 liste K og B. Imod stemte 21 liste A, V, O, C, I, Bjarne Kristiansen, Martin Steen Jørgensen og Carl Ilsøe. Hverken for eller imod stemte liste F og Lene Feldthus Andersen. Punktet er faldet.

 

For indstillingen stemte 21 liste A, B, L, V, O, I og Martin Steen Jørgensen. Imod stemte 5 liste F, C og Carl Ilsøe. Hverken for eller imod stemte liste K. Punktet godkendt, idet det henstilles til at de 2 centrer Børn og Unge samt Skole og Fritid, placeres i fysisk nærhed af hinanden.

Kirstine van Sabben ønskede følgende mindretalsudtalelse: Kirstine van Sabben kan ikke medvirke, idet forslaget ikke har været igennem en tilstrækkelig grundig proces i det politiske niveau, samt at det, for at sikre politisk ejerskab til videreudvikling af Organisationen, bør være den nye kommunalbestyrelse der træffer beslutningen. Ydermere ønsker jeg at centrene forankres hos udvalgene.

  

 

Sagsfremstilling

På baggrund af blandt andet analyserne har styregruppen identificeret de hovedudfordringer, som organisationen står overfor. I arbejdet med at videreudvikle organisationen har det været vigtigt, at den fremtidige organisation er robust og dermed bedst muligt imødekommer udfordringerne.

Følgende otte udfordringer er identificeret som de væsentligste:

1.    Der skal spares 6 mio. kr. på administration, ledelse og organisation i 2014 stigende til 15 mio. kr. i overslagsårene. I 2014 skal der sælges ejendomme for 5,5 mio. kr., og der skal være en driftsbesparelse på ejendomme på 0,5 mio. kr. i 2014 og overslagsårene.

2.    BRK skal forberedes til at konkurrenceudsætte mere.

3.    BRK skal fungere og agere som koncern; eksternt og internt.

4.    BRK’s organisation skal være kommunikerbar og legitim.

5.    Der skal være en klar ansvars- og rollefordeling, dels mellem enhederne dels mellem ledelseslagene.

6.    BRK har et medansvar for samfundsudviklingen.

7.    BRK’s udviklingspotentiale skal fastholdes.

8.    Styringsmodellen skal være klart beskrevet og indeholde et entydigt, transparent årshjul med flerårigt perspektiv.

 

Ambitionen for organisationen

Organisationen skal afspejle ideen om én ø, én kommune. BRK er én enhed, der skal løfte den samlede mængde af opgaver bedst muligt og mest hensigtsmæssigt.

Organisationen skal understøtte det tværgående samarbejde i opgaveløsningen og muliggøre, at de rette faglige kompetencer sættes i spil på tværs i hele organisationen. Der skal være en effektiv drift og så vidt muligt en samling af faglighederne.

Organisationen skal være enkelt opbygget og så gennemskuelig, at både borgere, samarbejdsparter og medarbejdere oplever tydelighed, om hvor opgaverne er placeret, og hvordan kontakten med kommunen foregår. Der skal ske en forenkling af både ledelsesstrukturen og virksomhedsstrukturen, så det bliver entydigt, hvilke roller, ansvar og opgaver der ligger hvor, og hvordan samarbejdet mellem dem skal foregå.

I alle organisationer vil der være snitfladeproblematikker i forhold til opgaver mellem enheder, som skal håndteres. Det er vigtigt, at der er overblik over snitfladerne, at de er beskrevet og at det er aftalt, hvordan de løses bedst muligt.

Både politisk og administrativt er der fokus på et øget samarbejde og nye partnerskaber med lokalsamfundet. Dette skal organisationen derfor kunne understøtte. Det nuværende ledelsesgrundlag skal udvides med en dimension, der handler om partnerskaber.

Forventningen er:

·        at få besparelser i forhold til ledelse med en fladere ledelsesstruktur og færre ledere

·        at effektivisere nogle administrative opgaver

·        at en ny organisationsmodel kan være med til, at der ikke skal rulle en grønthøsterbesparelse ud over hele organisationen

·        at få en organisation med større faglige fællesskaber

·        at få en mere logisk og transparent organisationsstruktur til gavn for borgerne

 

Ikke alle udfordringer løses ved at lave en ny organisering. I administrationen skal der derfor suppleres med at få drøftet, hvilke udfordringer der løses på anden vis, og hvordan det konkret gøres. Det kan fx være ved at etablere formelle fora for ledere og medarbejdere på tværs i organisationen, som kan understøtte tværgående opgaveløsning.

Samtidig skal der holdes fast i de positive kendetegn ved den nuværende organisation, fx engagerede medarbejdere og ledere, stærk faglighed decentralt og centralt, lysten til fortsat udvikling og nytænkning samt en meget sikker økonomistyring. Disse egenskaber udgør et stærkt udgangspunkt og skal bevares i processen med at udvikle organisationen.

Der arbejdes videre med ledelses- og styringsgrundlaget samt kultursporet i foråret 2014.

 

Principper for arbejdet med organisationsudviklingen

Der er valgt en række principper for den nye organisation, som udtrykker det, styregruppen gerne vil organisatorisk. Principperne er udtryk for en ledelsesmæssig prioritering, og dermed også sagt, at man kunne have valgt nogle andre.

De valgte principper hjælper med til at få skabt en organisationsmodel, der imødekommer udfordringerne og samtidig understøtter ambitionerne for organisationen.

 

Følgende principper har indgået i arbejdet med en ny organisationsmodel:

·        der skal være færre ledelseslag

·        der skal være en samlet og ensartet betjening af udvalg og råd

·        der skal være en tydelig ledelsesstruktur og kompetencefordeling

·        der skal være ressourcer til at fastholde og udvikle fagligheden og opgaverne

·        det skal være en dynamisk organisation, der afspejler de områder, hvor der aktuelt er stort fokus, fx sundhed, folkeskolereformen, digitalisering, arbejdsmarkeds- og uddannelsesreformer

·        beslægtede fagligheder skal samles så vidt muligt

·        ejendomsudnyttelsen skal understøtte organiseringen

·        der skal være flere fagområder repræsenteret i et nyt lederforum

·        der skal være et mere ensartet ledelsesspænd

 

Det betyder blandt andet at:

·        organisationsmodellen ændres til en centermodel

·        virksomhedsbegrebet forsvinder, og der oprettes afdelinger i centrene. Antallet af afdelinger ligger endnu ikke fast

·        områder og områdesekretariater nedlægges, og stabene lægges sammen

·        afdelingsledernes kompetencer og frihedsgrader bliver mindre end de er for virksomhedslederne i dag. Det skyldes ønsket om at prioritere hensynet til koncernen frem for virksomheden og dermed minimere risikoen for suboptimering. Det betyder fx, at ændringer i ledelsesstruktur, leje af lokaler eller aktivitetsudvidelser kun kan ske efter aftale med centerleder og direktionen

·        udvalgsbetjeningen varetages af direktørerne

 

I forhold til ledelse betyder det blandt andet at:

·        der bliver fire ledelsesniveauer med direktion, centerledere, afdelingsledere og teamledere

·        som udgangspunkt er der budgetansvar på de tre øverste ledelsesniveauer

·        der er forskellige roller, ansvar og opgaver på de fire ledelsesniveauer

·        der skal gælde ensartede principper i toppen (direktion og centerledere), mens der skal være plads til forskellighed i forhold til afdelingsledere og teamledere, afhængig af opgavens karakter, kompleksitet, geografisk spredning mv.

 

Centermodellen

Formålet med centerstrukturen er få samlet faglighederne i færre og større enheder. Det gælder både de borgerrettede fagligheder og de administrative støttefunktioner. Centermodellen giver en organisation, der er så enkel og gennemskuelig, at både borgere, samarbejdsparter og medarbejdere oplever tydelighed, om hvor opgaverne er placeret.

Det bliver samtidig en organisation, som kan håndtere de områder, hvor der aktuelt er et stort fokus, fx sundhedsområdet og digitalisering. Det bliver også en organisation, som kan håndtere de reformer, der kommer, fx folkeskolereformen, arbejdsmarkeds- og uddannelsesreformer.

Centermodellen vil give færre snitflader end i dag. De snitflader, der vil være, skal beskrives og håndteres.

I hvert center vil der være en tydelig opdeling i myndighedsopgaver og udførerfunktioner, så organisationen er gearet til at kunne konkurrenceudsætte flere opgaver.

Som øens største arbejdsplads har BRK et særligt ansvar i forhold til øens udvikling. Samtidig er BRK i den særlige situation, at for de fleste borgere er stedet, hvor man bor, arbejder og har sit fritidsliv, det samme – nemlig i kommunen, på øen. BRK skal derfor tage et aktivt medansvar for samfundsudviklingen og arbejde aktivt med at fastholde øens udviklingspotentiale, herunder for BRK som arbejdsplads. For der er ikke råd til at lade være, og derfor går organisationen på to ben: vækst og velfærd. ”Vækst” fordi BRK har et stort medansvar for at skabe vækst på øen, både ved at være rammesættende og værdiskabende, ”velfærd” fordi der skal skabes velfærd på nye betingelser og ændrede grundvilkår.

 

Opgavefordeling i centrene

I arbejdet med en ny organisationsmodel er styregruppen nået frem til en centermodel med syv fagcentre og tre tværgående støttecentre. Grundlaget for de enkelte centre er beskrevet herunder.

 

Center for Skole, Kultur og Fritid

Styregruppen har valgt at opdele børneområdet i to fagcentre. Dette valg bunder i et ønske om ro og fokus i fagcenter Skole, Kultur og Fritid til at implementere folkeskolereformen. Netop folkeskolereformen er også argumentet for at lægge kultur- og fritidsområdet sammen med skoleområdet. Der er ligeledes kravet om understøttende undervisning og samarbejdet med erhverv, fritids- og kulturlivet, som kommer til at fylde i de kommende år.

Der er også gode argumenter for at holde børneområdet samlet, fx arbejdet omkring inklusion. Folkeskolereformen og implementeringen af denne har dog vægtet højest, og det er forhåbningen, at det gode inklusionsarbejde ikke kommer til at lide under en opdeling i to centre. Der vil være meget fokus på tværgående samarbejder generelt, også i forhold til inklusion og forebyggelse på børneområdet.

Der er ligeledes en forventning om, at centermodellen kan tilpasses hen ad vejen, og når folkeskolereformen er implementeret om nogle år, tages et samlet fagcenter op til genovervejelse.

 

Center for Børn og Familie

Jo tidligere behovet for særlig støtte identificeres jo hurtigere sker forebyggelsen. Bornholms Familiecenter har været under et paradigmeskifte både fagligt og økonomisk de seneste år, og det er vigtigt, at der fortsat skabes rammer for centerets integration i normalområdet, sådan som målet har været med at knytte skole og familiecenter tæt til hinanden. Dette skal ske organisatorisk sammen med dagtilbud.

I denne løsning er folkeskolereformen vægtet tungere end øvrige forhold, og det er vigtigt, at det gode samarbejde om overgange og inklusion mellem dagtilbud og skole fortsætter.

 

Center for Ældre

Arbejdet med ældrepolitikken og moderniseringen af bygningsmassen sammen med det voksende antal ældre på øen skaber behov for et ældrecenter. Det samme gør store udfordringer på styring og rekruttering af personale til døgnplejen.

I den foreslåede model ligger sygeplejen i et sundhedscenter og hensynet til Bornholms samlede sundhedsprofil er dermed vægtet højere end i den hidtidige placering. Det vil skabe en ny samarbejdsflade mellem de to centre.

 

Center for Sundhed

Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. Bornholms Regionsregionskommune udfordres af både opgaveøgning som følge af ændret demografi, sygdomsbillede og behandlingsmuligheder, opgaveændring som følge af nye og bedre behandlingsmuligheder og behandlingsteknologi samt opgaveglidning som følge af kortere indlæggelser, øget ambulant aktivitet og ny teknologi.

Center for Sundhed skal understøtte kommunens forpligtigelse til at skabe sammenhæng mellem kommunale og regionale sundhedstilbud og er derigennem borgerens indgang til sundhedsvæsenet. Det skal ligeledes understøtte, udvikle og kvalificere de kommunale indsatser på tværs i kommunen i forhold til det nære sundhedsvæsen.

 

Center for Psykiatri og Handicap

Som nu findes her støtten til udsatte borgere. Prioriteringen af flex- og førtidspensionsreformen betyder, at enkelte opgaver falder bort i forhold til den nuværende virksomhed. Målet er, at alle der ikke har et permanent behov så vidt muligt skal hjælpes i beskæftigelsessystemet, og stort set alle voksne borgere på Bornholm skal have en relation til arbejdsmarkedet.

 

Center for Teknik og Forsyning

Lige som Teknik og Miljø har nu skal centret have kontakten til borgere og erhverv vedrørende miljø, teknik og byggeri. Der er i dette seneste forslag tilpasset den politiske aftale om at lave et stående økonomi- og planudvalg, så planopgaven lægges i sekretariatet sammen med nogle regionale opgaver.

Koblingen mellem erhverv og jobskabelse er prioriteret meget højt i det samlede forslag, og det bliver på bekostning af et alternativt forslag til at skabe én indgang for erhvervslivet på både myndighed og erhvervsservice. Myndighed ligger fortsat her, og der skal beskrives et systematisk samarbejde med center for Erhverv, Beskæftigelse og Uddannelse for at tage mest muligt hensyn til erhvervslivets ønsker.

 

Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

En ny hovedopgave for centeret bliver at koble aktiviteten i Vækstforum med aktiviteterne i Jobcenteret. Ambitionen vil være at kunne matche det arbejdskraftbehov, som er beskrevet i den seneste vækstanalyse.

Samtidig er det ambitionen at sikre at der – i forlængelse af flex- og førtidspensionsreformen – er brug for alle på Bornholm, og at en stadig mindre gruppe kommer på permanent forsørgelse. I dette center er også en tæt kobling til uddannelsesinstitutionerne på øen.

 

Center for Ejendomme og Drift

Som understøttelse af kerneopgaverne i kommunen er anlæg, ejendomme, madproduktion og anden drift af de fysiske omgivelser afgørende. Der er fornyligt lavet et fælles BRK- ejendomsservice. Dette center er et skridt videre i forhold til at kunne understøtte hele kerneopgaven og samtidig kunne skabe stordrift af at muligheden for at konkurrenceudsætte og udbyde opgaver vil være til stede. Fritidsområderne samles med de øvrige driftsenheder for at kunne optimere både personaleressourcer, ledelse og materiel.

 

Sekretariat

Som understøttelse af kerneopgaver i forhold til digitalisering, arkivvirksomhed og it. Målet med at skabe et fællessekretariat er at kunne betjene råd og udvalg samtidig med, at der findes en række synergieffekter ved at samle sekretariater og ensrette serviceniveau i forhold til udvalg og kommunalbestyrelse.

 

Økonomi- og Personale

Her samles de nuværende stabe og økonomifunktioner som skal servicere alle afdelinger og teams på økonomi- og personaleområdet. Der vil stadig være sekretærbistand, hvor det kendes nu, men opgaver med fx bogføring samles. Det er afgørende, at centeret prioriterer ledelsesinformation, så afdelinger og teams har adgang til valid økonomi- og budgetopfølgning og rådgivning på personaleområdet.

 

Proces og høring

MED-Hovedudvalget har fulgt processen og nedsat en følgegruppe på to personer, som har fået materiale fra analysegrupperne. Udvalget fik en status på ejendomsanalysen på sit møde den 23. september, og en status på analyser og arbejdet med organisations- og ledelsesstruktur på et ekstraordinært møde den 4. november, herunder en første præsentation af forslaget til en centermodel.

Styregruppens skitse til en ny centermodel blev sendt i høring i virksomhedernes, stabenes og sekretariaternes MED-udvalg den 26. november med høringsfrist den 29. november. Trods den korte høringsfrist har stort set alle MED-udvalg fremsendt et høringssvar.

MED-Hovedudvalget behandlede forslaget og høringssvarene på sit møde den 2. december. Der var en række tendenser i besvarelserne som pegede på en kort proces, en række strukturelle forhold blandt andet i forhold til ledelse på skoleområdet, etablering af et nyt center for sundhed, bum-modellen på driftsområderne, opdelingen af børneområderne og samling af opgaver i forbindelse med flex- og førtidspensionsreform. Derudover var der en lang række af konkrete observationspunkter, som indgår i de arbejdsgrupper der beskriver opgaver i løbet af december måned. Endelig gjorde MED-Hovedudvalget opmærksom på, at det er vigtigt at bevare regionskommunens værdigrundlag, at tage højde for at opgaver kan ændre sig og skulle genplaceres, og at der skal være plads til forskellighed i centrene.

Høringssvarene har givet anledning til justeringer i fordelingen af opgaver i centrene og til en udskydelse af tidsplanen, så den nye organisation nu træder i kraft den 1. marts og ikke 1. februar, som styregruppen havde lagt op til.

Det er ambitionen at få beskrevet opgaverne detaljeret ind i den nye centerstruktur inden jul. Til dette arbejde nedsættes der arbejdsgrupper på tværs af de nuværende virksomheder.

Det betyder, at et konkret forslag til organisation og ledelsesstruktur kan sendes i høring i organisationen lige efter nytår. Der skal også tages kontakt til relevante faglige organisationer om de stillinger, som påtænkes nedlagt.

Den 14. januar 2014 træffes endelig beslutning om implementering af organisationen, herunder ledelsesstrukturen og udmøntningen af besparelserne vedr. organisation, ledelse og administration.

Herefter skal der udpeges ledere, ske afklaring af medarbejderes organisatoriske placering samt inddragelse af medarbejdere i ad hoc-MED.

Omplaceringer af medarbejdere og partshøring af påtænkt afskediget medarbejdere vil ske ultimo januar.

Der udestår fortsat at få et overblik over lokalefordeling og arbejdet med tilretning af kontoplan og andre systemer. Efter der er truffet endelig beslutning om organisationen medio januar, vil dette arbejdet gå i gang.

En mere detaljeret tidsplan fremgår af bilag 1.

Centermodellen og fordelingen af opgaver i centre fremgår af bilag 2.

Der er oprettet en side på Dragenettet om organisationsprojektet. Her findes høringsmaterialet og de indkomne høringssvar.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet for 2014 er der en besparelse på ledelse, organisation og administration på 6 mio. kr. i 2014, 11 mio. kr. i 2015 og 15 mio. kr. i 2016 og 2017.

Det forventes, at der med den nye centermodel kan indhentes de besluttede besparelser, heraf 3 mio. kr. på nedlæggelse af lederstillinger og 3 mio. kr. på samling af administrative opgaver i 2014 stigende til samlet set 15 mio. kr. i overslagsårene.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 11. december 2013

1.
Overordnet tidsplan (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 19. december 2013

2.
Høringssvar (PDF)

3.
Centermodel og fordeling af opgaverne i centrene (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Anbefalinger på baggrund af ejendomsanalysen

82.00.00P05-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

9

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

5

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ejendomsanalysen blev behandlet af Økonomi- og Erhvervsudvalget d. 21. november, herunder et udkast til en ejendomsstrategi for regionskommunen. Dette udkast er blevet viderebearbejdet af styregruppen, og et endeligt forslag til ejendomsstrategi forelægges nu Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen godkender den foreliggende ejendomsstrategi.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.
POS kan ikke medvirke før det i april måned varslede notat om brugerinddragelse for bygningsanvendelse foreligger.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

SF kan ikke medvirke før det i april måned varslede notat om brugerinddragelse for bygningsanvendelse foreligger.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af analysen af ejendommene i Bornholms Regionskommune d. 21. november 2013, har styregruppen arbejdet videre med udvalgets bemærkninger samt ejendomsstrategien, og kan nu præsentere de endelige anbefalinger.

 

Som det fremgik af analysen er regionskommunen ejer af et forholdsvis stort antal boliger, der udlejes på almindelige vilkår. Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet d. 21. november drøftet spørgsmålet med henblik på at ændre regionskommunens rolle til ikke længere at være udlejer af private boliger.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget har på samme møde drøftet principper for salgsproces, og ønsker dels at afklare anvendelse af boliger, der ikke skal benyttes kommunalt, hurtigere, dels at salgsprocessen skal påbegyndes så snart der er truffet beslutning om et salg. Dette betyder, at en praksis hvor bygningerne ikke sættes til salg førend de er fraflyttet erstattes med en praksis, hvor bygninger forsøges solgt så snart beslutninger om salg er truffet.

 

Styregruppen har i forlængelse heraf arbejdet videre med ejendomsstrategien, der blev præsenteret på mødet d. 21. november, og det endelige forslag præsenteres i bilag 1 Ejendomsstrategi for Bornholms Regionskommune.

 

Der henvises i øvrigt til at Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet d. 21. november traf beslutning om at påbegynde salgsprocessen for Muleby Børnehave og Solen, samt udvalgte arealer.

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 11. december 2013

1.
Udkast til ejendomsstrategi for Bornholms Regionskommune (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Orientering om evaluering af inklusionsindsatsen på skolerne

17.03.08P23-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

7

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

17

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det bornholmske skolevæsen har siden efteråret 2010 arbejdet målrettet med at opbygge inkluderende læringsmiljøer. Som led i denne indsats er der gennemført en grundig virkningsevaluering. I dette punkt orienteres om denne evaluering.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

 

·        Orienteringen tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales, idet erfaringerne fra den kvalitative evaluering forudsættes omsat i fremadrettet handling for generelt at fremme inklusionsindsatsen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Inklusionsindsatsen i det bornholmske skolevæsen har siden 2010 omfattet:

 

·        Nedsættelse af en arbejdsgruppe der har udarbejdet ”Politik for inkluderende læringsmiljøer”. Politikken omfatter ikke alene skolevæsenet, men også dagtilbudsområdet og Bornholms FamilieCenters område.

·        Der er uddannet 15 inklusionsvejledere på diplomniveau i samarbejde med Professionshøjskolen UCC.

·        Alle lærere og pædagoger i skolevæsenet har deltaget i hver 3 hele dages kursus og gensidig praktik med inklusion som tema i samarbejde med UCC.

·        Skoleledelserne har gennemført i alt 5 inklusionscamps af 2 dage sammen med PPR’s medarbejdere og delvist sammen med inklusionsvejlederne. Udviklingsarbejdet er gennemført i samarbejde med UCC.

·        Projektet ”Fælles Børn- fælles ansvar” er udviklet i samarbejde med undervisningsministeriet. Projektet omfatter både dagtilbud, skoler og Bornholms Familiecenter. Projektet afsluttes 31.december 2015. Der indgår evalueringsaktiviteter i dette projekt.

 

Den foreliggende evaluering er foretaget af kvalitetsenheden i Professionshøjskolen UCC.

 

Formålet med evalueringen er at opnå viden om hvilke konkrete inklusionstiltag, der fører til:

 

 

Inklusionsmålsætninger

Der er i Bornholms Regionskommune vedtaget en række politiske inklusionsmålsætninger og indikatorer på inklusion hvoraf følgende er relevante for den foreliggende evaluering:

 

Hvad kan evalueringen bruges til?

Gevinsten ved evalueringen er, at de grundlæggende mekanismer omkring, hvad der har virket eller ikke virket for de fire konkrete elever er blevet beskrevet. Selv om hver sag er unik giver evalueringen et bud på, hvad der kan forsøges for at inkludere andre børn. Desuden er der udviklet såkaldte programteorier, det vil sige teorier om hvad, der formodes at medvirke til en succesfuld inklusion. Programteorierne er meget værdifulde redskaber i det fortsatte arbejde med inklusion.

I evalueringen tages udgangspunkt i programteorierne, der kan opfattes, som det der ideelt skal til for at opnå succes med inklusionen. Denne ideelle situation holdes op mod den virkelighed som blev iagttaget ved evalueringen. Ved denne sammenligning konkluderes det, hvad der har virket.

Programteorierne indeholder følgende elementer: Faglighed og kompetence, syn på barnet, samarbejde og relationer og resurser. Evalueringen viser, at disse elementer alle har betydning for en succesfuld inklusion. Det er derfor programteorierne er værdifulde, når der fremover skal arbejdes med inklusion i det bornholmske skolevæsen.

 

Konklusion

Evalueringen viser, at inklusionsindsatsen foreløbigt betragtet er lykkedes lokalt for to af de fire udvalgte elever vurderet ud fra den generelle programteoris 4 kriterier:

 

·        At eleverne er glade for at gå i skole

·        At eleverne gerne vil blive i klassen

·        At eleverne ikke oplever, at de skiller sig negativt ud

·        At eleverne oplever at deltage i fællesskabet både fagligt og socialt

 

Undersøgelserne, særligt elevobservationerne, viser en udvikling hen over evalueringsperioden i forhold til inklusion. Dels ses en udvikling i elevernes faglige og sociale deltagelse i klassen og på skolen og dels ses en styrkelse i forhold til selve inklusionsindsatsen.

Evalueringen peger på, at de tiltag, der ifølge evalueringsforløbet først og fremmest har haft betydning for vellykket inklusion er, at de pædagogiske aktører har arbejdet med en velstruktureret og veltilrettelagt indsats over for den inkluderede elev, at der er etableret en velfungerende og tæt forældrekontakt, at der har været en fast støtte til eleven i klasserummet, og at man har lagt vægt på hvad eleven kan, frem for hvad eleven ikke kan (man har en anerkendende tilgang til eleven).

For to elever er inklusionsindsatsen ikke lykkedes. Der har været tale om, at man meget tidligt i evalueringsprocessen henviste til Regionskommunens Heldagsskole. Evalueringen viser, at der for den ene elevs vedkommende gør sig en særlig utilsigtet hændelse gældende, og for den anden elevs vedkommende, har der ud fra et evalueringsperspektiv været tale om, at inklusionsindsatsen ikke fik tilstrækkelig tid til at virke i.

 

Som supplement til den kvalitative evaluering bringes følgende tabel, hvoraf antallet af elever i specialtilbud pr. 5. september 2013 fremgår:

 

Elevtal

 

11/12

12/13

13/14

Specialklasse Hans Rømer/Aaker

44

36

33

Specialklasse Skole Nord

20

19

15

Specialklasse Rønneskolen/Østre

53

44

37

10. kl. specialklasse afdeling

47

39

42

10. kl. Da/Sk

 

7

8

Heldagsskolen

71

69

66

Specialskolen Kildebakken

64

53

47

Ungecenter Bornholm/ Dybdalskolen

7

10

6

Samlet nominelt

 306

277

254

Samlet % i forhold til antal elever i folkeskole og privatskole

6,3 %

5,8 %

5,6 %

Samlet % i forhold til elever i folkeskolen

 

 

7,3 %

Selvom der antalsmæssigt kan registreres et fald i antallet af elever i specialtilbud, er der et stykke vej i forhold til 4 % målsætningen. Det er målet inden udgangen af 2015, at kun 4 % af eleverne på Bornholm skal undervises i specialtilbud. Undervisningsministeriet har det udgangspunkt at antallet af elever, der er ekskluderede (undervises i specialtilbud) skal ses i forhold til antallet af elever i folkeskolen. Som det fremgår af tabellen er det pr. 5. september 2013 7,3 %. Det kan virke som er ambitiøst mål, fordi folkeskolerne, herunder Heldagsskolen og Kildebakken også er specialskoler for de private skoler. På samme måde er specialklasserækkerne også specialklasser for de private skoler. Målet er altså at vi inden udgangen af 2015 nedbringer antallet af ekskluderede fra 7,3 % til 4,0 %.

Økonomiske konsekvenser

-

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Færdig_evalueringsrapport_Bornholm_inklusionsindsats_2013.pdf (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Kvalitetsrapport 2012/13 for kommunens skolevæsen efter høring

17.01.10P05-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

5

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

14

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/13 forligger nu til behandling

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

·        Børne- og Skoleudvalget indstiller kvalitetsrapporten for 2012/13 for det bonholmske skolevæsen til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales, idet de opnåede resultater anerkendes set i lyset af de aktuelle rammebetingelser, og at der fortsat skal være opmærksomhed på elevfravær, inklusion og på kompetenceudvikling særligt indenfor linjefag.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.
Bjarne Kristiansen og Winni Grosbøll indstiller Kvalitetsrapporten til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Børne- og Skolesekretariatet med bidrag fra de 7 bornholmske folkeskoler. Selve kvalitetsrapporten omfatter vurderinger af kommunens samlede skolevæsen. Dertil kommer i et bilag med karakteroplysninger ved folkeskolens afgangsprøve for skoleåret 2012/13 og 2011/12 samt de enkelte skolers kvalitetsrapporter.

 

Kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen indeholder:

·        En oversigt over folkeskolerne på Bornholm

·        En samlet vurdering af skolevæsenet

·        Fremadrettede anbefalinger

·        Skolernes rammebetingelser med vurderinger og de kommunalpolitiske målsætninger

·        Resultater i form af afgangskarakterer efter 9. klasse

·        En vurdering af inklusionsindsatsen

·        Klager til klagenævnet for specialundervisning

·        Opgørelse af elevfravær fra undervisningen

 

 

De enkelte Skolers kvalitetsrapport indeholder i år (Bilag):

·        Skolernes karakterer efter 9. klasse

·        En vurdering af skolen

·        En oversigt over rammerne (skolen i tal)

·        En kort beskrivelse af skolechefens besøg på skolen

·        Skolebestyrelsens vurdering

·        En oversigt over elevernes valg af ungdomsuddannelse

·        En beskrivelse af de pædagogske processer, herunder kommunale indsatsområder

·        Fremadrettet fokus

 

Vurdering

Folkeskolen på Bornholm - både som helhed og den enkelte skole – har et på alle områder tilfredsstillende fagligt niveau. Dette er vurderingen, selvom eleverne i nogle tilfælde præsterer under gennemsnit. For så vidt angår rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater henvises i øvrigt til vedhæftede kvalitetsrapport for kommunen og for de enkelte skoler.

 

Sekretariatets vurdering af skolevæsenet er baseret på skolernes egne indberetninger. Skolechefen har i perioden marts til maj 2013 været på besøg på alle skoler. Ved besøget blev de generelle anbefalinger drøftet.

 

Der er udarbejdet et fortroligt tillæg til kvalitetsrapporten 2012/13, hvor resultaterne af de nationale tests fra skoleåret 2011/12 kan læses.

 

Høring

Kvalitetsrapporten har været i høring i skolebestyrelserne ved de bornholmske skoler med høringsfrist den 15. november 2013. Høringssvarene er opsummeret og tematiseret nedenfor:

 

Paradisbakkeskolens bestyrelse og MED udvalg, Kildebakken, 10. Klassecenteret og Hans Rømer Skolens bestyrelse tager kvalitetsrapporten til efterretning.

 

MED-udvalget ved Hans Rømer Skolen bemærker, at der i 2. halvår af skoleåret 2012-2013 blev undervist i dansk som andetsprog med 100 % uddannet personale, dette fremgik ikke ved skoleårets planlægning, men blev indført efter behov senere.  MED-udvalget ønsker endvidere flere resurser til efter/videre-uddannelse i forhold til inklusionsopgaven. MED-udvalget tager i øvrigt rapporten til efterretning.

 

Skole Nord anbefaler, at kvalitetsrapporten bliver mærkbart forenklet. Endvidere vil man meget gerne arbejde intensivt med inklusion, men den økonomiske ramme gør, at den vellykkede inklusion har svære vilkår. Der er stadig brug for kompetenceudvikling på området. Vedrørende elevfravær gør skolen opmærksom på, at skolen er placeret hvor turismeerhvervet fylder meget, og det deraf følgende behov for ferie på andre tidspunkter. Noget af fraværet skyldes også ufremkommelige veje i forbindelse med snefald.

 

Heldagsskolens bestyrelse og MED-udvalg mener, at det kan misforstås, at ”antallet af pladser på Heldagsskolen har en faldende tendens”. Man gør opmærksom på, at der er ca. dobbelt så mange, der indstilles til en plads på Heldagsskolen, som der er plads til. Det ville være mere korrekt at skrive, at antallet af normerede pladser på Heldagsskolen har en faldende tendens. Heldagsskolens MED-udvalg tilføjer, at det gennemsnitlige elevfravær er faldet på Heldagskolen i forhold til året før.

 

Rønneskolen anbefaler, at kvalitetsrapporten ændrer form så konklusionerne opsamles i begyndelsen af rapporten og talmaterialet præsenteres i et bilag, desuden at rapporten bliver mindre omfangsrig, mere læsevenlig og at rapporten er udgangspunktet for dialogmødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Som en uddybning af vurderingen i sagsfremstillingen af folkeskolen på Bornholm kan følgende 5 resultater fremhæves:

 

 

·        Folkeskolen på Bornholm - både som helhed og den enkelte skole – har et på alle områder tilfredsstillende fagligt niveau.

·        Skolevæsenet er i gang med en inklusionsindsats – der lykkes på de punkter vi har valgt at måle på.

·        Andelen af elever der vælger gymnasiet, er siden 2009 steget fra 32 % til 42 %, hvilket er en markant stigning, der har reduceret ”rest- gruppen” væsentligt.

·        Den gennemsnitlige klassekvotient i de 4 almene skoler er 21, hvilket repræsenterer et fald i klassekvotienten i forhold til året før.

·        Elevfraværet er steget fra 7,4 % i skoleåret 2011/12 til 8,4 % i skoleåret 2012/13. Stigningen dækker over et fald i det lovlige fravær, men en stigning i det ulovlige elevfravær.

·        Elevernes resultater (i hele skolevæsenet) ved afgangsprøverne er i gennemsnit 0,3 pointkarakterer lavere end landsgennemsnittet. Der er i dette resultat ikke taget højde for socioøkonomiske baggrundsvariable.

 

 

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Kvalitetsrapport 2013 (DOCX)

2.
Kvalitetsrapport 2013 (Bilag) (PDF)

3.
Høringssvar, Kildebakken (DOCX)

4.
Høringssvar, Hans Rømer, Skolebestyrelsen (MSG)

5.
Høringssvar, Hans Rømer, MED (MSG)

6.
Høringssvar, Heldagsskolen, Skolebestyrelsen (DOCX)

7.
Høringssvar, Hldagsskolen, MED (DOCX)

8.
Høringssvar, Rønneskolen (DOCX)

9.
Høringssvar, Ungecenter Bornholm (MSG)

10.
Høringssvar, Paradisbakkeskolen (MSG)

11.
Høringssvar, Skole Nord (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Evaluering af skolevæsenets 2-årige kvalitetsrapport

17.01.10P05-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

6

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

16

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ministeriet for Børn og Undervisning godkendte februar 2012 Bornholms Regionskommunes ansøgning under udfordringsretten om udarbejdelse af skolernes kvalitetsrapport hvert andet år i stedet for hvert år. Forsøget, der afsluttes den 31. december 2013, er nu blevet evalueret.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)   Evalueringsrapporten tages til efterretning.

b)   Evalueringsrapporten fremsendes til Undervisningsministeriet, Kvalitets- og tilsynsstyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingerne anbefales, idet kvalitetsrapporterne fremadrettet målrettes og anvendeliggøres på udvalgte indsatsområder.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Der søgtes den 7. februar 2011 om, at skolernes kvalitetsrapport blev gjort 2-årig i perioden 2011 til 2013.

Formålet med forsøget var at regelforenkle og afbureaukratisere skolernes og Børne- og Skolesekretariatets arbejde med kvalitetsrapporten. Desuden at styrke det politiske niveaus indsigt i skolernes rammer, processer og resultater, ved at fokusere på kærneoplysninger. Der blev der med henvisning til udfordringsretten ansøgt om at gøre kvalitetsrapporten 2-årig. Ansøgningen blev kun delvist imødekommet. Dispensationen blev betinget af, at særlige oplysninger om fravær blev indsamlet hvert år, desuden at der hvert år skulle udarbejdes en oversigt over rammer og resultater. Det endte med, at kun de pædagogiske processer kunne udelades i rapporten for 2012.

Der er foretaget en evaluering. I forbindelse med evalueringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. I undersøgelsen deltog kommunalbestyrelsens medlemmer, skolebestyrelsesformænd og skoleledelserne.

 

Formålet med evalueringen var at afdække:

 

- Om en 2-årig kvalitetsrapport skaber bedre sammenhæng mellem skoleår og kalenderår således, at der i forbindelse med igangsatte udviklingstiltag kan vurderes effekter af et helt skoleår i én kvalitetsrapport.

 

- Om kommunalbestyrelsen oplever, at kvalitetsrapporten er så overskuelig, at den kan bruges som et udgangspunkt for kvalitetsdiskussioner og målsætning af skolevæsenets arbejde

 

- Om der sker en logisk kobling mellem de lokale målsætninger /aftaler og de data om rammer, pædagogiske processer og resultater der skal indgå i kvalitetsrapporten

 

- Om  der er sket en afbureaukratisering af skolernes og Børne- og Skolesekretariatets arbejde

 

- Om  politikere og skoler opfatter kvalitetsrapporten som et redskab der kan bruges til dokumentation og udvikling af skolevæsenets præstationer

 

Konklusion på forsøget- Overordnet vurdering af forsøgets resultater

Bornholms Regionskommune havde flere mål med at ansøge om at gennemføre et forsøg om at gøre kvalitetsrapporten 2-årige:

·        der skulle være mindre bureaukrati

·        der skulle skabes sammenhæng mellem kalenderår og skoleår

·        der skulle fortsat være sammenhæng mellem skolernes målsætninger og det, der bliver afrapporteret i kvalitetsrapporten = intet dobbeltarbejde.

·        kvalitetsrapporten skulle være et redskab, som både politikere og skoler kan bruge til dokumentation og udvikling af skolernes præstationer.

·        det politiske niveau skulle fortsat opleve at være velinformeret om skolevæsenets kvalitet

 

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen tegner der sig et billede af, at et flertal af respondenterne mener, at det har været uden betydning om kvalitetsrapporten er 1-årig eller 2-årig. Det kan skyldes, at der på trods af forsøgsbevillingen ikke blev tale om, at der slet ikke blev udarbejdet en kvalitetsrapport hvert andet år. Kravene om, at der skulle indgå fraværsstatistik, rammebetingelser og resultater i rapporten hvert år, er af et flertal blevet oplevet som om, der har været udarbejdet en kvalitetsrapport hvert år, der ikke var forskellig i de to forsøgsår. Forsøget har ikke ført til mindre bureaukrati og heller ikke bidraget til større sammenhæng mellem skoleår og kalenderår.

 

Omvendt viser det sig, at respondenterne angiver, at den 2-årige kvalitetsrapport er et bedre udgangspunkt for kvalitetsdiskussioner, drøftelser af målsætninger og udvikling af skolernes præstationer end den 1-årige end den kvalitetsrapport.

 

Kun 35 % mener, at den 2-årige kvalitetsrapport giver større indsigt end den 1- årige. Som en politiker skriver: ”Der står jo ikke noget andet i den 2-årige end der ville have gjort i den 1-årige”

 

Lige inden spørgeskemaundersøgelsen blev afsluttet, havde den enkelte respondent mulighed for at fremkomme med yderligere kommentarer. Disse kommentarer er for de flestes vedkommende af generel karakter og forholder sig ikke til fordele/ulemper ved en 1 eller 2- årig kvalitetsrapport. Derimod italesætter kommentarerne at:

 

·        Den nuværende kvalitetsrapport hverken praktisk eller strategisk har fundet sin rette form. Den er for stor, for uoverskuelig, ikke tilgængelig og ”lækker”.

·        Det kan være en god ide med 2-årige kvalitetsrapporter, men de skal være mere præcise og kunne anvendes til at sikre den langsigtede målopfyldelse.

 

Anbefaling

Kommunens kvalitetsrapport kan med fordel gøres 2-årig, hvis den samtidig gøres mindre detaljeret, kortere og præsenteres mere læsevenlig. Det stiller krav om ændring af folkeskolelovens § 40, så kvalitetsrapporten både får et strategisk sigte i forhold til det politiske niveau og bliver et anvendeligt redskab for skolernes ledelse og personale i den løbende udvikling af skolernes præstationer.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Evaluering af udfordringsret: Forsøg med 2-årig kvalitetsrapport (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Anbringelsesgrundlag Bornholms Regionskommune

27.00.00A00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

12

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

18

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

For at kunne skabe de bedst mulige betingelser for sikker faglig og økonomisk styring af området børn med særlige behov ønsker Bornholms Regionskommune at anvende et anbringelsesgrundlag. Anbringelsesgrundlaget beskriver det overordnede kommunale serviceniveau og tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

-      Anbringelsesgrundlaget sendes i høring 

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

For at kunne skabe de bedst mulige betingelser for sikker faglig og økonomisk styring af området børn med særlige behov ønsker Bornholms Regionskommune at anvende et anbringelsesgrundlag.

 

Anbringelsesgrundlaget er samtidig en politisk opbakning til afgørelser truffet af Bornholms FamilieCenter, som er en forudsætning for at intentionerne kan realiseres.

 

Anbringelsesgrundlaget beskriver det overordnede kommunale serviceniveau og tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser. Anbringelsesgrundlaget skal ses i sammenhæng med kommunens børn- og ungepolitik.

 

I februar 2011 godkendte Børne- og Skoleudvalget et anbringelsesgrundlag udarbejdet af BDO og behandlet på et temamøde i Kommunalbestyrelsen i januar 2011. Grundlaget indeholdt et paradigmeskifte og det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere og tydeliggøre Bornholms FamilieCenters ændrede praksis.

 

Bornholm Regionskommune ønsker, at der fremadrettet fokuseres på forebyggelse og indsatser i lokalmiljøet i stedet for døgnanbringelse af børn og unge i andre kommuner. Bornholm Regionskommune ønsker så vidt muligt at hjælpe og støtte børn og unge i deres lokale miljø for derved at inddrage de ressourcer, der er til stede i familien og i barnets/den unges øvrige netværk.

 

Bornholm Regionskommune har også et ønske om at ændre i anbringelsesmønstret således, at kun børn og unge i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling døgnanbringes. Børn og unge med væsentlige behov for støtte skal så vidt muligt ikke anbringes, men derimod have alternative foranstaltninger i form af eksempelvis dagtilbud i regi af Bornholms FamilieCenter.

 

I takt med at den lokale tilbudsvifte udvikles, skal anbringelser udenfor Bornholms Regionskommune så vidt muligt forebygges og undgås.

 

Økonomiske konsekvenser

Det serviceniveau som anbringelsesgrundlaget beskriver, er en budgetforudsætning.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Forslag til anbringelsesgrundlag (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2014-2015

17.20.01G01-1613

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

8

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

15

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Iht. styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen foretages der central indskrivning til børnehaveklasserne.

Kommunalbestyrelsen træffer i december måned forud for skolestarten beslutning om indskrivning af elever til børnehaveklasserne i de fire skoledistrikter.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)   Der dannes 12 børnehaveklasser i skoleåret 2014-2015, fordelt med
3 børnehaveklasser i Paradisbakkeskolen
2 børnehaveklasser i Hans Rømer Skolen
2 børnehaveklasser i Skole Nord
5 børnehaveklasser i Rønneskolen

b)   De 12 børnehaveklasser fordeles på følgende afdelinger:
Nexø: 2 klasser
Svaneke: 1 klasse
Aaker: 1 klasse
Mosaik: Ingen klasser
Vestermarie: 1 klasse
Kongeskær: 1 klasse
Svartingedal: 1 klasse
Søndermark: 1 klasse
Østre: 2 klasser
Åvang: 2 klasser

c)    Ønskerne om indskrivning på anden skole end distriktsskolen imødekommes, således at det samlede antal indskrevne elever på Paradisbakkeskolen bliver 73, på Hans Rømerskolen 54, på Skole Nord 44 og på Rønneskolen 140.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Ad indstillingens punkt a) og b): Det indstilles, at der oprettes 13 børnehaveklasser, idet der ud over indstillingens anbefalinger også oprettes en børnehaveklasse på afdeling Mosaik. Hans Rømer Skolen kompenseres særskilt i skoleåret 2014/15 for merudgifterne til den ekstra børnehaveklasse, idet merudgiften afholdes inden for det budget, der er afsat til skoleområdet. Finansieringen drøftes i Børne- og Skoleudvalget såfremt merudgiften ikke kan holdes inden for budgetrammen.

Ad indstillingens punkt c) anbefales indstillingen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen træffer ved indskrivningen i december måned forud for skoleårets start beslutning om:

 

·        Antal børnehaveklasser i hvert af de fire skoledistrikter.

Antallet af børnehaveklasser fastsættes på baggrund af et gennemsnitligt elevtal på højst 28 pr. klasse i skoledistriktet, jf. budgetvedtagelsen for 2014.

·        Hvor mange børnehaveklasser, der oprettes på hver af de 10 afdelinger.

·        Hvor mange ønsker om anden skole end distriktsskolen, der kan imødekommes og i hvilke skoledistrikter.

 

Efter kommunalbestyrelsens beslutning om antal og placering af børnehaveklasser har skolelederen kompetence til at placere eleverne i de respektive børnehaveklasser på skolens afdelinger.

Placeringen af elever i klasserne foretages af skolelederen på baggrund af principper vedtaget i skolebestyrelsen.

Skolelederen kan placere op til 28 elever i den enkelte børnehaveklasse.

 

Endvidere fastlægger styrelsesvedtægten, at der ved indskrivning af elever fra anden skole end distriktsskolen anvendes følgende kriterier i prioriteret orden:

 

1. Søskende til elever på skolen går forud for andre.
2. Nærmereboende går forud for fjernereboende.
3. Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke fører til en prioritetsorden.

 

Ved indskrivning af elever til børnehaveklasser for skoleåret 2014-2015 har Pladsanvisningen under Dagtilbud Bornholm modtaget svar fra 442 børn, der er født i 2007 og endnu ikke har påbegyndt skolegangen, i 2008 eller i 2009 (3 børn født i 2009 har ansøgt om at blive indskrevet i skoleåret 2014-2015).

 

317 elever har ønsket indskrivning i en kommunal folkeskole, 94 er indskrevet i private skoler og 26 har søgt om udsættelse af skolestarten. Andelen af indskrevne elever til private skoler udgør ca. 23 % af det samlede antal indskrevne elever i folkeskoler, specialskoler og private skoler. 4 elever fraflytter Bornholm forud for eller op til skolestarten i 2014 og 1 elev har søgt om hjemmeundervisning.

 

I skoleåret 2013-2014 blev der indskrevet 300 elever i kommunal folkeskole, 86 i private skoler og 30 søgte om udsat skolestart. Andelen af elever til private skoler udgjorde ca. 22 %.

 

Fra skoleåret 2013-2014 og til udgangen af skoleåret 2015-2016 afvikles et forsøgsprojekt med aldersintegreret indskoling (rullende skolestart) på Hans Rømer Skolens afdeling Vestermarie. Forsøget er godkendt af kommunalbestyrelsen den 20. september 2012 og indebærer bl.a., at der foregår løbende, kvartalsvis indskrivning til børnehaveklassen.

 

Forældrenes ønsker om indskrivning giver følgende fordeling mellem skoledistrikterne:

 

Paradisbakkeskolen

73 elever, hvoraf 3 elever ikke bor i distriktet.

Hans Rømer Skolen

60 elever, hvoraf 4 elever ikke bor i distriktet.

Af de 60 elever, der ønsker Hans Rømer Skolen vil 2 elever starte 1.1.2014 og 4 elever starte 1.4.2014 i den aldersintegrerede indskoling (rullende skolestart) på afdelingen i Vestermarie.

 

Der vil således i august 2014 være i alt 54 elever, der ønsker indskrivning på Hans Rømer Skolen.

Skole Nord

44 elever, hvoraf 2 elever ikke bor i distriktet.

Rønneskolen

140 elever, hvoraf 18 elever ikke bor i distriktet.

 

Af opgørelsen fremgår, at der i alt er 27 ønsker om anden skole end distriktsskolen.

 

Indskrivningen til børnehaveklasser vil medføre oprettelse af 12 børnehaveklasser. Opfyldelse af de 27 ønsker om anden skole end distriktsskolen (frit valg) ændrer ikke på antallet af børnehaveklasser, der fortsat vil være 12.

 

På baggrund af indskrivningstallene, der fremgår af vedhæftede bilag, kan der oprettes 3 klasser i Paradisbakkeskolen, 2 klasser i Hans Rømer Skolen, 2 klasser i Skole Nord og 5 klasser i Rønneskolen.


Den gennemsnitlige klassekvotient i børnehaveklasserne i skoleåret 2014-2015 vil ved dannelse af 12 børnehaveklasser blive 26,4, hvor den i skoleåret 2013-2014 var 20,0.

Økonomiske konsekvenser

Budgetvedtagelsen for 2014 og overslagsårene indeholder bl.a. følgende politiske prioritering:

 

                     

2014

2015

2016

2017

BSU4 Ændrede klassekvotienter

(angivet i 1000. kr. i 2013-pl)

-983

-3.179

-5.429

-7.232

 

Det indebærer, at alle klasser ved indskrivning til børnehaveklasse og ved dannelse af 7. klasser optimeres til max. 28 elever pr. klasse fra og med skoleåret 2014-2015.

 

Såfremt det politisk besluttes at oprette mere end 12 børnehaveklasser, som er det optimerede antal klasser i skoleåret 2014-2015, vanskeliggøres realiseringen af den økonomiske besparelse i 2014 og frem, og der vil være behov for anvisning af finansiering heraf i 2014 og overslagsårene.

 

Bruttodriftsudgiften til oprettelsen af en børnehaveklasse beregnes i første år som bruttolønudgiften til en børnehaveklasseleder, der i skoleåret 2014/15 anslås at være 381.200 kr. i 2013-niveau svarende til lønudgift til en børnehaveklasseleder.
De efterfølgende år beregnes bruttodriftsudgiften som stillingsnormeringen på det enkelte klassetrin gange bruttolærerlønudgiften. I skoleåret 2015/16 anslås udgiften at være 524.125 kr. i 2013-niveau svarende til lønudgift til 1,1 lærer.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Opgørelse over indskrevne elever 2014-2015 opgjort 20-11-2013 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Udkast til kulturstrategi 2014-2017

20.00.00G01-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

11

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Udkast til kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 til behandling efter høring.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

a)   At udkast til kulturstrategi efter indarbejdelse af høringssvar godkendes

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt med de af formanden nævnte redaktionelle ændringer.

Sagsfremstilling

I september 2013 nedsatte Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et udkast til en kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017.

Arbejdsgruppen bestod af formanden for Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, kommunaldirektøren samt en repræsentant for henholdsvis musik-, teater-, og museumsområdet.

Udkastet er udarbejdet på baggrund af kommissorium for formuleringen af en kulturstrategi for Bornholms Regionskommune godkendt af udvalget den 4. september 2013.

Udkastet har været sendt i offentlig høring fra den 29. november - med svarfrist den 9. december 2013 med henblik på, at strategien skulle sendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen inden årsskiftet.

Høringssvar

Der er indkommet i alt fem høringssvar.

Tre høringssvar er tekstnære og fremgår samlet i bilag 2. De består af to høringssvar fra Bornholms Middelaldercenter og et høringsvar fra formanden for Bornholms Regionskommunes Musikråd.  Høringssvarene fra Bornholms Middelaldercenter har adskillige forslag til tekstændringer, og er i overvejende grad sammenfaldende.

Derudover er der indkommet høringssvar fra et rådsmedlem fra Bornholms Regionskommunes Teaterråd og Destination Bornholm, der henholdsvis peger på Foreningen Event Bornholm og Destination Bornholm som vigtige samarbejdspartnere i forhold til flere af strategiens indsatsområder. jf. bilag 3-4

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Kommunalbestyrelsen 19. december 2013

1.
Revideret kulturstrategi efter høring (DOCX)

2.
Tekstnære høringssvar (PDF)

3.
Høringssvar 1 - Lene Kofoed (PDF)

4.
Høringssvar 2 - Destination Bornholm (PDF)

5.
Høringssvar 3 - Hattie Andersen (PDF)

6.
Høringssvar 4 - Bornholms Middelaldercenter (DOCX)

7.
Høringssvar 5 - Bornholms Middelaldercenter (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Revision af idrætspolitik

18.20.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

12

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

10. oktober sendte Kommunalbestyrelsen et forslag til revideret idrætspolitik til høring.

Høringssvar er nu fremkommet og forslaget til idrætspolitisk fremsendes nu til endelig godkendelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a)   At kommunalbestyrelsen godkender idrætspolitikken efter indarbejdelse af ændringer på baggrund af høringssvar.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget besluttede 14. august 2013 at fremsende det reviderede forslag til kommunalbestyrelsens godkendelse – herunder formel høring.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler den 2. oktober 2013 at forslaget til revideret idrætspolitik sendes i høring.

 

Kommunalbestyrelsen beslutter den 10. oktober 2013 at fremsende forslaget til idrætspolitik i høring.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommunes nuværende idrætspolitik blev godkendt af kommunalbestyrelsen 28. august 2008. Af politikken fremgår, at den skulle revideres i 2011.

I januar 2013 fremsendte Bornholms Idrætsråd efter aftale et forslag til en revideret idrætspolitik. Forslaget er blevet drøftet mellem Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, og Bornholms Idrætsråd i flere omgange.

 

Følgende høringssvar er indkommet:

 

Handicaprådet:

Handicaprådet ønsker, at der rettes fokus på tilgængeligheden til idrætsfaciliteterne. Handicaprådet bemærker desuden, at ikke giver mening at nævne handicappede specifikt i pkt. 5. Idet politikken omfatter alle borgere uanset handicap og alder.

 

Ældrerådet:

Ældrerådet finder de to første afsnit under ”Værdier der ligger til grund for den samlede idrætspolitik” særdeles aktuelle, hvor det nævnes:

- Alle borgere skal gennem hele livet have adgang til alsidige og gode idrætstilbud, og
- Idrætspolitikken skal være med til at fremme en positiv tilgang til sundhed og livstil.

Under punkt 1 Faciliteter, Mål 2.

Ældrerådet foreslår at 2. afsnit ændres til ”Der skabes så vidt muligt ligestilling mellem brugere af offentlige, foreningsejede, private eller selvejende faciliteter.”  Ordet ”private” foreslås indsat, idet der kan være idrætsfaciliteter, der drives i privat regi.

Under ”Faciliteter, Mål” – 3. og. 5. afsnit bør der udover børn og unge tilføjes ældre, således:
- Der er adgang til faciliteter i lokalområderne i en rimelig afstand for børn, unge og ældre,  og

- Aktiviteter for børn, unge og ældre prioriteres i forhold til fordeling af og adgang til faciliteter.

Dette af hensyn til det forebyggende, der er særdeles vigtigt i årene fremover, hvor den ældre generation bliver mere mobil langt op i alderen.

Derudover megen ros for formuleringen af:

 

Punkt 5: ”Sundhedsfremme – Vision: Alle – uanset handicap eller alder – tilskyndes til at deltage i idrætsaktiviteter med det formål at styrke borgeren generelle sundhedstilstand.

og

 

Punkt 6. ”Oplevelsesøkonomi og idrætsturisme”: Her vil vi i årene fremover opleve en øget tilstrømning også af den ældre generation.

 

Idrætsrådet
Genfremsender kommentar til idrætspolitikken fremsendt på et tidligere tidspunkt i dialogen med Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget.

 

Generelt synes jeg som formand at den er meget udvandet – uden ambitioner og visioner.

Vi har med det ”resultat” om end meget svært ved at se vores eget bud på en fremsynet/visionær politik i FKF’s resultat - hvilket vi naturligvis beklager.  

 

På det dialogmøde mellem Idrætsrådet og FKF-udvalget 8. november 2013 var der enighed om, at indstille, at politikken næste gang skal revideres midt i valgperioden 2014/17.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Følgende ændringer er indarbejdet i det endelige forslag til idrætspolitik efter høringssvar:

 

·        Under punkt 5 udgår handicappede som særligt nævnt målgruppe efter forslag fra Handicaprådet. Sætningen lyder nu:

”Alle – uanset alder – tilskyndes til at deltage i idrætsaktiviteter med det formål at styrke borgernes generelle sundhedstilstand.”

·        Afslutningsvist tilføjes, at politikken skal tages op til revision senest midt i valgperioden 2014/17.

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 19. december 2013

1.
Revideret udkast til idrætspolitik (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Lokalplanforslag 075 for et område ved Rønne Stadion nord og kommuneplantillæg nr. 15

01.02.05P16-0124

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 9. april 2013, at der skulle udarbejdes et nyt lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg for området ved Rønne Stadion Nord. Planerne skal muliggøre et nyt byggeri med tilhørende parkeringsarealer m.m. i området bagved Rønne Svømmehal. Teknik & Miljø har nu udarbejdet et lokalplanforslag og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at lokalplanforslaget vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring

 

Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholm Sport & Event I/S, der er stiftet af DBU Bornholm, ønsker at etablere en aktivitets- og eventpark på et areal ved Rønne Stadion Nord. I tilknytning hertil ønsker man at opføre en bygning beliggende bagved Rønne Svømmehal.

Selve bygningen skal bl.a. rumme administrations kontorer, omklædningsrum, cafeteria, aktivitetslokaler m.v. tilknyttet områdets planlagte aktiviteter.

Der vil blive udlagt arealer til parkering og adgangsvej. Herudover ønskes de eksisterende grønne idrætsområder fortsat anvendt til idrætsudøvelse af forskellig karakter.

De gældende byplanvedtægter for området kunne ikke muliggøre de ønskede anlæg.

Teknik & miljø har derfor udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 075 for området, der skal muliggøre de ønskede anlæg. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der regulerer området som idrætsområde, herunder bestemmelser der skal sikre at godt afskærmet sportspladsbelysning, så generende lysforurening minimeres.

En del af lokalplanområdet er i dag omfattet af Byplanvedtægt nr. 5 ”for et område i Rønne og Knudsker Kommuner” fra 1968 som udlægger en del af området til industriområde. Inden for dette område findes i dag et klubhus tilknyttet petanqueaktivitet, ligesom virksomheden Fysioform, grønne idrætsarealer samt del af Nordre Ringvej. Det øvrige område i lokalplanen udgør et grønt idrætsområde omfattet af byplanvedtægt nr. 1 fra 1941, der udlægger området som ubebygget område til sportsaktiviteter. De relevante dele af Byplanvedtægt nr. 1 og byplanvedtægt nr. 5 aflyses ved lokalplanens endelig vedtagelse.

Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg. Matrikel nr. 55d der rummer virksomheden Fysioform overføres ved kommuneplantillæg nr. 15 fra kommuneplanramme 101.B.24 helårsboligområde, til kommuneplanramme 101.BL.11 blandet bolig og erhvervsområde.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. december 2013

1.
LP-forslag 075 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Status på Projekt Uddannelse til Alle UTA-udvalget (§ 17, stk. 4)  

15.03.00G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

9

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

21

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

14

 

Hvem beslutter

Beskæftigelsesudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi – og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Projekt Uddannelse til alle (UTA) startede i august 2010 ved en bevilling af socialfondstilskud.

Efter at UTA og de mange partnere har afprøvet et stort antal indsatser og projekter, nærmer UTA sig afslutnings- og evalueringsfasen af projektperioden. Allerede nu er det tydeligt, at der er områder det vil være værdifuldt at videreudvikle i 2014.

 

UTA har derfor søgt og fået en forlængelse af UTA II med afslutning den 31. december 2014.

 

Formålet med de indsatser der vil blive fokus på i 2014 er:

1. Et tilgængeligt uddannelses- og jobmarked for alle unge, inklusiv de mest udsatte.

2. Reducering eller fjernelse af de barrierer unge kan opleve i forbindelse med uddannelse og job.

3. At skabe tiltag som kan hindrer affolkning af Bornholm og gøre Bornholm attraktiv for

    tilflytning i forhold til unge.

 

Aktiviteter og delprojekter i 2014 vil have status af selvstændige delprojekter, og derfor vil alle nuværende delprojekter og aktiviteter blive afsluttet og evalueret som planlagt.

 

Den forlængede indsats bliver finansieret ved ikke forbrugte midler fra det nuværende projekt samt en tillægsbevilling, fra tilbageløbsmidler i socialfonden.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

 

Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2013:

Anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales, idet Børne- og Skoleudvalget udtrykker stor tilfredshed med resultaterne af og erfaringerne med UTA, og anbefaler at de mest udbytterige projekter kan omsættes til drift.  

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

                                                                                     

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstilling godkendt, idet Kommunalbestyrelsen udtrykker stor tilfredshed med resultaterne af og erfaringerne med UTA, og anbefaler at de mest udbytterige projekter kan omsættes til drift.

Sagsfremstilling

Erfaringerne fra UTA-projektet har vist behovet for og nytten af et tæt og koordineret tværsektorielt samarbejde.

 

Overgange mellem skole, vejledning, socialindsats og uddannelser:

Delprojekter som eksempelvis Task Force, Netværksgrupper, Uddannelsesporten og ikke mindst Ungeporten har vist, at der er et stort potentiale i at arbejde sammen på tværs af områderne i Bornholms Regionskommune, men også med de modtagne uddannelsesinstitutioner som fx Campus Bornholm og Social- og Sundhedsskolen.

 

Inddragelse af virksomheder:

Via TechNørd med deltagelse af virksomhederne Jensen Denmark A/S og Marel A/S, og Undervisning i virkeligheden med bl.a. Aquabaltic og Jensen Denmark A/S og senest med et ”Dating forum”, hvor skoleledere og erhvervsledere kan mødes for at knytte stærkere bånd mellem skoler og deres undervisning og de bornholmske virksomheder.

 

UTA-projektet har således med sine forskellige udviklingsindsatser været med til at styrke det tværgående samarbejde, mellem Bornholms Regionskommunens mange afdelinger, uddannelsesinstitutioner og de bornholmske virksomheder.

 

Mål:

Formålet har været flerdelt, hvor de overordnede mål har været

 

1)     At styrke indsatsen for den gruppe af unge som har haft det svært med grundskolen og som derfor også har en større udfordring i forhold til opstart og fastholdelse på ungdomsuddannelser.

 

2)     At udfordre underviserne i både grundskole og på ungdomsuddannelser i forhold til undervisningsform, men også at udvikle nye tilbud som kan stimulere fagligt stærke elever.

 

3)     a) At sætte et andet fokus på uddannelsesvejledning og praktikpladser da den demografiske udvikling vil medføre, at det bliver svært at erstatte afgangen fra arbejdsstyrken med de nye og mindre årgange, medmindre at erhvervslivet på Bornholm(både det offentlige og private) gør mere ud af at tiltrække de unge, som ellers fraflytter Bornholm, eller ikke kommer tilbage til Bornholm, efter gennemført uddannelse i det øvrige Danmark.

 

b)Tilsvarende at arbejdsgivere ser et potentiale i den gruppe af unge som fremgår under pkt. 1, da denne gruppe af unge med et passende uddannelsestilbud og for nogle en håndholdt indsats kan opnå et uddannelsesniveau som fx korte ungdomsuddannelser som social- og sundhedshjælper, serviceassistent mm. og dermed kan blive en vigtig og stabil del af den bornholmske arbejdsstyrke.

 

Den brændende platform

Ovennævnte skal ses i lyset af de undersøgelser som både CRT og Jobcenter Bornholm har foretaget, som viser at der vil blive mangel på al uddannet arbejdskraft i de kommende år, i CRT’s seneste analyse forelagt Vækstforum Bornholm den 30. september 2013, viser endda også at vi kommer til at mangle ufaglært arbejdskraft, da nedgangen i arbejdsstyrken går hurtigere end tidligere forventet. Med til dette billede hører også UU’s undersøgelse, som viser at ud af en årgang unge fra Bornholm, så er 35 % tilbage på Bornholm når de er 29 år, mens 65 % er fraflyttet Bornholm.

 

Status:

 

Uddannelse til alle (UTA) har som ”proces konsulent” været med til at sætte et øget fokus på områder som i forvejen var centrale hos de deltagende aktører, og har på mange måder været en succes. Men projektet har også afdækket områder hvor der kan gøres endnu mere og hvor der også fremadrettet vil være behov for at understøtte denne udvikling.

 

Resultatet af projekt Uddannelse til alle (UTA) er bl.a. målt ved omfanget af de unges uddannelsesdeltagelse og gennemførelse af uddannelse. Dette er illustreret i følgende 2 grafer:

Disse tal understreger, at den indsats som alle samarbejdspartnere i og uden for Uddannelse til alle samlet set har udviklet i perioden, har medført en kraftig forbedring af de unge 15-24 åriges deltagelse i og gennemførelse af uddannelse.

 

Det er også derfor at indsatsen ikke må stoppe her.

 

Af de vedhæftede bilag fremgår den aktuelle status for delprojekterne samt en kort beskrivelse af disse.

 

Rigtig mange af de gode erfaringer fra projektet er allerede implementeret i daglig drift, fx Ungeporten og Erhvervsklasser, mens andre er ved at blive implementeret. Aktuelt er projektsekretariatet ved at evaluere alle delprojekter, og dette resultat vil blive tilgængeligt for alle. Hvad vigtigere er, at der samtidig igangsat et arbejde med henblik på videreførelse af de dele af UTA projektet som endnu ikke er nået i mål, enten via implementering i almindelig drift, eller ved at foretage en evaluering som kan danne grundlag for en projektansøgning fra den pågældende virksomhed/uddannelsesinstitution.

 

UTA fortsætter til udgangen af 2014

Men UTA har fået mulighed for at fortsætte sine aktiviteter til udgangen af 2014 som vil blive finansieret ved ikke forbrugte midler fra det nuværende projekt samt en tillægsbevilling, fra tilbageløbsmidler i socialfonden.

 

De nye aktiviteter vil tage afsæt i følgende områder:

 

1. Delprojekt: Samarbejde på tværs

At udvide samarbejdet og udvikle samarbejdsmodellen mellem de kommunale aktører og uddannelsesstederne.

Erfaringerne med samarbejdsprojekterne i UTA gør, at UTA i 2014 ønsker at udvikle en samarbejdsmodel for de kommunale aktører og uddannelsesstederne.

 

Modellen skal både inkludere skabeloner og samarbejdsaftaler og beskrivelser af de enkelte virksomheders berøringsflader med hinanden. Projektets produkt, samarbejdsmodellen, vil herefter blive implementeret i praksis ift. tværgående virksomhed på Bornholm.

Samarbejdspartnere: Borgmester, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget,

Socialudvalget, Jobcenter Bornholm, Borgerservice, Bornholms Familiecenter, Psykiatri og

Handicap, Brancherne(Erhvervslivet), UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ungecenter Bornholm, BornPro

 

Aktiviteter:

 

1. Delprojekt: Samarbejde på tværs

a)     En fortsættelse af § 17, stk. 4 - udvalget (UTA-udvalget) i en ny valgperiode (skal besluttes i ny kommunalbestyrelse).

Hvor udvalget foreslås udvidet med repræsentation fra Socialudvalget, andre relevante aktører ift. Uddannelse, BCB og erhvervslivet i øvrigt.

Det nuværende UTA-Udvalg har positivt tilkendegivet at de ønsker at udvalget skal fortsætte, også efter denne valgperiode.

 

b)     Udvikling og implementering af samarbejdsmodel mellem de relevante virksomheder/parter

 

c)     Udvikling og implementering af samarbejdsaftaler mellem de relevante virksomheder/parter

 

UTA-Udvalget er i den funktion tiltænkt en strategisk rolle, hvor der på baggrund af løbende afrapportering af fx udvikling indenfor uddannelsesvalg, demografisk udvikling, arbejdsmarkedets behov mm. tværsektorielt kan drøftes de nødvendige tilretninger som skal foretages og besluttes i de respektive virksomheder/kommune/institution, men hvor udvalget kan være stedet hvor inspirationen hentes ind inden en egentlig beslutningsproces.

 

UTA-Udvalget er derfor også tiltænkt en funktion som styregruppe/referencegruppe for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning), såfremt udvalget oprettes i den nye valgperiode. Der vil samtidig blive oprettet et tværfagligt vejledningsforum, hvor de praktiske aftaler mellem kommune, uddannelsesinstitutioner m.fl. skal aftales.

 

2. Delprojekt: Uddannelser på Bornholm

At udarbejde en fælles kommunikationsstrategi for uddannelser og beskæftigelse og

karrieremuligheder på Bornholm. (Uddannelser på Bornholm)

 

UTA´s erfaringer fra samarbejdet med uddannelser, kommunal virksomheder og erhvervslivet skal danne grundlag for en fælles koordineret strategi for kommunikation og formidling af uddannelses- og job/karrieremuligheder - Inkluderer uddannelse af relevant fagpersonale

Målet er at opbygget en virtuel platform hvor virksomheder kan præsentere deres virksomheder, gerne via deres nuværende lærlinge/elever, for på denne måde at skabe en sammenhæng mellem uddannelse og hvad uddannelsen kan bruges til, da erfaringen viser at den engagerede kok ”sælger flere pladser” end kun at beskrive uddannelsen.

Samarbejdspartnere: UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Bornholm,

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ungecenter Bornholm, BornPro, herudover vil det være relevant at samarbejde med fx Destination Bornholm, Business Center Bornholm, Virksomheder på Bornholm m.fl.

Aktiviteter:

a)     Udvikling af kommunikationsstrategi

b)     Katalogisering af uddannelser og virksomhedspræsentationer på Bornholm

c)     Opkvalificering af personale ift. kommunikation og formidling til målgruppen

d)     Udvikling af kommunikationsplatform

 

3. Delprojekt: Ungeporten 2.0 - At udvikle samarbejdet i Ungeporten

En barriere som særligt de udsatte unge kan opleve, i såvel uddannelsessystem som det

sociale system, er at de forskellige kommunale virksomheder og uddannelsesinstitutionerne

ikke ”taler” tilstrækkeligt sammen. For at sikre at de unge fastholdes i uddannelse, vil UTA understøtte en yderligere udvikling af samarbejdet mellem Ungeporten og andre relevante myndighedsfunktioner og derved sikre de unge en øget tilgængelighed til de relevante aktører. I kontanthjælpsreformen fokuseres der desuden på, at den unge tilbydes en koordinerende sagsbehandler. Denne rolle bør udvikles i samarbejde med myndighedsaktørerne omkring de unge og den øvrige del af Jobcenteret, da alle parter kan have en aktie i den unges sag.

Samarbejdspartnere: UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning samt den øvrige del af Jobcenter Bornholm, Campus Bornholm, Bornholms Familiecenter, Psykiatri og Handicap, Borgerservice

Aktiviteter

a. Udvikling af den organisatoriske konstruktion.

b. Studie-/inspirations tur til udvalgt kommune i Danmark.

c. Udvikling af interne forretningsgange mellem virksomhederne gjort tilgængelige i

Ungeporten.

 

4. Delprojekt: Ind i uddannelse ud af misbrug

At udarbejde et tilbud til unge misbrugere, der både er tilgængeligt på uddannelsesstederne og har en opsøgende funktion

 

Blandt nogle af øens unge, er misbrug eller rettere et for stort brug af euforiserende stoffer, en af de barrierer som vanskeliggør uddannelse.

 

Den barriere ønsker vi at udfordre med et samarbejdsprojekt hvor bl.a. KontaktRåd for Unge

og Rusmidler repræsenteres i følgegruppen.

Samarbejdspartnere: UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ungecenter Bornholm, Bornpro, Jobcenter

Bornholm, Bornholms Familiecenter, Psykiatri og Handicap

Aktiviteter:

a. Opkvalificering af personale ift. forståelse og håndtering af misbrugsproblematikker hos

målgruppen (Inkluderer uddannelse af relevant fagpersonale)

b. Udvikling af fælles koordinerede tiltag på skoler og uddannelsessteder

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen, udover den tid deltagerne anvender til deltagelse i projekterne, som forudsættes at blive indeholdt i den almindelige arbejdstid, medmindre der er aftalt frikøb via projektmidler.

Ud over ubrugte midler fra den nuværende projektperiode, er Projekt Uddannelse Til Alle 2.0 (UTA 2.0) indstillet af Vækstforum til en tillægsbevilling fra Socialfondens prioritet 2 på 1.048.780 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Kort smiley status på delprojekterne i UTA (DOC)

2.
Projektkatalog. Uddannelse til Alle - en bevægelse der rykker Bornholm, november 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Installation af røgalarmer i Bo42 afd. 11 samt deraf følgende lejeforhøjelse.

03.11.08K08-0077

Behandling

Mødedato

 

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bo42 har anmodet om Kommunalbestyrelsens godkendelse af optagelse af lån stort 100.000 kr. samt en forhøjelse af lejen på 2,06 % i afd. 11, Østersøparken, som følge af etablering af røgalarmer i alle afdelingens boliger.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

a)   Optagelsen af lån på 100.000 kr. til etablering af røgalarmer godkendes

b)   Lejeforhøjelsen på 2,06 % vedr. etablering af røgalarmer godkendes

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. november 2013:

Udsat

 

Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med den kommunale døgnplejes fraflytning af 3 lejemål i afdelingen, blev Bo42 pålagt at etablere røgalarmer i de pågældende lejemål, før boligerne på ny måtte benyttes til boliglejemål.

Afdelingsbestyrelsen ønskede i den forbindelse, at der blev etableret røgalarmer i alle afdelingens boliger og fremlagde i den forbindelse projekt til etablering af røralarm anlæg, finansieret ved optagelse af lån stort 100.000 kr.. Investeringen vil betyde en lejestigning på 2,06 % svarende til en månedlig lejestigning på mellem 85 kr. og 89 kr. for en 2 rums bolig, for afdelingens beboere.

Projektet blev imidlertid forkastet på beboermøde den 13. juni 2013.

På beboermødet den 13. juni 2013 blev budget for 2014 enstemmigt godkendt med en lejestigning på 3 %.

Organisationsbestyrelse har på møde den 18. juni 2013 besluttet, at fastholde projektet med etablering af røgalarmer i alle afdelingens boliger for at give afdelingen en helhedsløsning til gavn for beboerne.

Som følge af den manglende tiltrædelse på beboermødet den 13. juni 2013 til etablering af røgalarmer i alle boliger i afdelingen, har organisationsbestyrelsen anmodet om kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet med låneoptagelsen på 100.000 kr. samt en deraf følgende lejestigning på 2,06 %.

Den samlede lejestigning i afdelingen udgør herefter 5,06 %.  

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

I henhold til byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse fra Teknik & Miljø af den 5. april 2013, er det en betingelse for at de 3 boliger kan tages i brug, at den enkelte bolig udstyres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup, som anført i kap. 5.4 stk. 13 i Bygningsreglementet.

Bo42 har indhentet tilbud fra autoriseret el-installatør på opsætning af røgalarmanlæg i overensstemmelse med ovennævnte specifikationer i alle afdelingens 20 boliger. Samlet pris inkl. finansieringsomkostninger er anslået til 100.000 kr.

Investeringen vil betyde en lejestigning på 2,06 %.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Analyse af borgerbefordring

27.60.28G00-0001

Behandling

 

 

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er gennemført en analyse BRKs kommunale befordring af borgere i samarbejde med Social- og Sundhedssekretariatet, Børne- og Skolesekretariatet, BAT og Teknik & Miljø. Det anbefales, at der iværksættes nye måder at håndtere og organisere borgerbefordring på fremadrettet med henblik på, at opnå en mere effektiv udnyttelse af midlerne anvendt til kørsel. Der peges på besparelsespotentialer ved at foretage stramninger i visitationen, samt ved etablering af et fælles kørselskontor til koordinering af al kørsel, samt sikre den mest fordelagtige pris for den udførende del gennem konkurrenceudsættelse af den samlede kørselsopgave. 

Med disse stramninger af borgerbefordringsområdet, vil den tidligere politisk besluttede besparelse på 2,3 mio. kr. være udmøntet. 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

a)   at sagen sendes i høring i handicaprådet og ældrerådet forud for behandling i Børne- og Skoleudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget, og endelige stillingtagen til indstillingerne i litra b) – f) i Kommunalbestyrelsen i december 2013.

b)   at de anførte besparelser for 1,7 mio. kr. på visitationsområdet udmøntes med henholdsvis 1,1 mio.kr. til Socialudvalgets områder og 0,6 mio.kr. til Børne- og Skoleudvalgets områder.

c)    at al koordinering af bruger- og borgerkørsel samles i et fælles kørselskontor, som placeres hos BAT.

d)   at der udmøntes en besparelse på 0,6 mio.kr. på udgifterne til bruger- og borgerkørsel, som følge af lavere priser ved etablering af et fælles kørselskontor. Fordelingen af besparelsen sker ud fra påvist takstreduktion efter seks måneders drift af kørselskontoret.

e)   at der udarbejdes kvalitetsstandarder for al bruger- og borgerkørsel.

f)    at kørselsopgaven konkurrenceudsættes.

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingens punkt a) godkendes, idet høringsfristen fastsættes til den 29. november 2013 og eftersendes til fagudvalgenes behandling. Indstillingens punkt b)-f) anbefales.

 

Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, den 2. december 2013:

Anbefales.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales med følgende bemærkninger: I forbindelse med konkurrenceudsættelsen af kørselsopgaven anbefales det, at de særlige udfordringer hyrevogns-  og vognmandserhvervene på Bornholm har, reflekteres i udbudsmodellen.

 

Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2013:

Anbefales, idet der tages forbehold for høringssvaret fra Handicaprådet.

Martin Sten Jørgensen lagde vægt på vigtigheden af, at man er opmærksom på eksplicit i udarbejdelsen af udbudsmaterialet at tage behørigt hensyn til de forskellige målgruppers behov.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingens punkt b)-f) anbefales.

 

 

Socialudvalget, den 5. december 2013:

Indstillingens punkter b) - f) anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingens punkt b) - f) anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingens punkt b) - f) godkendt.

Sagsfremstilling

I de foregående års budgetforlig for 2009 og 2011 er der forudsat en optimering af kommunens samlede kørselsforbrug. Forskellige typer af kørsel med brugere og borgere udgør den største del af kørslen. Der er endnu ikke sket en samlet udmøntning af disse tidligere, akkumulerede kørselsbesparelser på 2,3 mio. kr. Hertil kommer, at Økonomiaftalen for 2014 mellem KL og Regeringen forudsætter betydelige og stigende besparelser på netop kørselsområdet.

 

Denne sag har til formål at sikre en samlet udmøntning af BRKs egne hidtidige besparelser på området, samtidig med at BRKs organisering af kørselsområdet forberedes på at kunne indfri de kommende års yderligere forventede effektiviseringskrav.

 

Udgangspunktet for analysen er håndtering og organisering af kørsel med borgere, som den varetages i dag. Der er de foregående år allerede foretaget en række optimeringer på kørselsområder i flere forskellige virksomheder. Det gælder fx skolebuskørsel, hvor BAT har optimeret ruter og har reduceret antallet af busser anvendt til skolebuskørsel fra 15 til 10 busser, Kildebakken som har optimeret deres kørsel af elever til og fra skolen, og Psykiatri og Handicap, der har optimeret kørslen til børn og voksne med handicap, som modtager dagtilbud eller vidtgående specialundervisning (den såkaldte Integrerede Bruger Befordring, IBB). Flere af disse besparelser er løbende medgået til den samlede budgetoverholdelse i virksomhedernes drift.

 

Kørsel af borgere håndteres i dag på forskellig vis i de enkelte fagområder. Forskellene er begrundet i virksomhedsopdelinger, visitationspraksis, serviceniveau og historik fra de gamle amtslige tilbud eller de gamle kommuner, jf. bilag til sagen.

En stor andel af borgerbefordringen visiteres ud fra en vurdering af borgerens egen mobililtet og på baggrund af et lovgrundlag. Det gælder fx for kørsel med IBB og HandyBat, som er rettet mod børn og voksne med handicap. På andre områder indgår kørslen som en del af det tilbud borgeren er visiteret til, fx dagcenterkørsel, hvor serviceniveauet er politisk fastlagt i en kvalitetsstandard. Der udover anvendes individuel kørsel i stor udstrækning i forbindelse med kørsel til genoptræning eller læge.

Foruden den visiterede kørsel, råder virksomhederne endvidere over et større antal minibusser og personbiler, som bruges til alle typer at kørsel, hvor medarbejdere kører med borgere til forskellige aktiviteter, som fx sociale arrangementer.

 

 

 

 

 

 

 

Forslag til fremtidig løsning af opgaven

 

I: Visitation

II: Koordination

III: Udførsel

Samling af visitationskompetencen på så få enheder som muligt for at undgå overlap mellem de forskellige kørselstyper.

 

Udarbejdelse af kvalitetsstandarder (serviceniveaubeskrivelser) for alle typer af kørsel.

 

Harmonisering af håndteringen af bruger- og borgerkørsel på tværs i BRK og udarbejdelse af administrative vejledninger.

 

Oprette et samlet kørselskontor der varetager al koordinering af al kørsel

 

Indkøb af kørselssystem

 

Konkurrenceudsættelse af kørselsopgaver

 

 

 

Optimeringsmuligheder:

 

 

Samling af visitationskompetencen på færre enheder giver større opgaveansvar, større fokus på opgaven og større helhed i borgerens samlede bevilling.

 

Serviceniveaubeskrivelser giver et tydeligt politisk prioriteret niveau og øger styrbarheden.

 

Administrative vejledninger vil effektivisere opgaveløsningen og sikre en ensartet tilgang.

 

Ansvar for optimering af kørselsruter og udnyttelse af kørertøjer, herunder planlægning af hente- og bringe-tidspunkter i tilbud

 

Ansvar for og varetagelse af kontakten til vognmænd (udføredelen)

 

Ansvar for samlet konkurrenceudsættelse af kørsel

Opnå lavere priser på kørsel, gennem en styrket forhandlingsposition ved fælles og samlet konkurrenceudsættelse af kørsel

 

 

I: Visitation

Det anbefales, at samle visitationen af kørsel på færre områder, således at overlap mellem de forskellige kørselstyper minimeres. Dette kan være med til at skabe større fokus på opgaven (professionalisering) og sikre en større faglig forankring af den visiterede kørsel i sammenhæng med borgerens øvrige tilbud. Når visitationsopgaven samles på færre enheder, forudsættes en klar opgaveafgrænsning samt et klart defineret serviceniveau overfor borgeren, fx fastlagt i en kvalitetsstandard.

I omlægningen af visitationen bør der skelnes mellem midlertidige og varige kørselsbehov før kørslen visiteres. Endvidere at visitationen til kørsel sker ud fra en konkret vurdering af elevens/borgerens kørselsbehov, og dermed ikke en automatisk visitation af kørsel alene begrundet ud fra hvilket tilbud eleven/borgeren er visiteret til. Disse ændringer i visitationen af kørsel kan opleves som en serviceforringelse for borgeren.

Fremadrettet skal den visiterende myndighed ikke håndtere aftaler med vognmænd, men alene have kontakt med et fælles kørselskontor. Alle nødvendige oplysninger indberettes af den visiterende medarbejder direkte til det fælles digitale kørselssystem. Dette vil betyde en forenkling af kørselsopgaven hos visitationen.

 

II: Koordination (kørselskontor)

Det vurderes, at der er et stort potentiale i at samle koordineringen af kørslen ét sted i et kørselskontor. Det vil være med til at skabe overblik over kørslen på tværs af hele kommunen og udnytte vognparken bedre. Besparelsen opnås ved at køre med fyldte busser, optimere ruter og minimere individuel kørsel, der hvor individuel kørsel ikke er nødvendig ud fra en faglig vurdering.

 

Kørselskontoret vil få ansvaret for at sikre, at der er de nødvendige kørertøjer til at dække den visiterede kørsel, samt al koordineringen af kørslen, og kontakt til vognmænd (udførerdelen).

 

Etablering af et fælles kørselskontor kan ske fuldkommen uafhængigt af om visitationen omlægges. Erfaringer fra andre kommuner påviser et optimeringspotentiale på den leverede kørsel på mellem 15 % og 25 %. Dels er der dog sket en optimering i BRK de senere år, og dels er den samlede volumen som der kan optimeres på usikker. Dette gælder både i forhold til hvor reduktionen vil være og størrelsen på den. Ikke desto mindre forventes det yderligere potentiale at kunne berettige etablering af et kørselskontor, foruden den optimering der er indeholdt i nærværende indstilling på 0,6 mio.kr.

 

BAT er i gang med at anskaffe et digitalt bestillings-, koordinerings-, afviklings- og afregningsprogram til afvikling af den kørsel BAT allerede varetager i dag. Fra 1. januar 2014 kan systemet også benyttes af andre, der visiterer kørsel. Oplysninger om visiteret kørsel indgår i en kørselsdatabase, der er sammenkoblet med vognparken og vejnettet på Bornholm. På længere sigt bliver automatisk fakturering af bestilte kørsler direkte i OPUS også muligt.

 

Etablering og anskaffelse af kørselssystemet Frogne Dispatch Management Solution finansieres af BAT indenfor BATs eksisterende driftsbudget. Anskaffelsessum udgør 535.500 kr. og den årlig drift til licens udgør 96.000 kr. excl. medarbejderomkostninger. Derudover forventer BAT at skulle ansætte en medarbejder til at varetage koordineringsopgaven og have kontakten med visitatorerne og vognmændene. De fremadrettede driftsudgifter (licens og medarbejderomkostninger) finansieres af BAT og brugerne ved pålæg af en mindre transaktionsomkostning på bestilte kørsler.

 

BAT vil således være i stand til at løfte opgaven med et kørselskontor omkostningseffektivt som en del af den øvrige driftsopgave, og merudgiften forventes holdt indenfor de eksisterende budgetrammer efter udmøntning af de allerede vedtagne besparelser.

 

III: Udførelse

Udførelse af kørsel vedrører kun levering af kørsel. Besparelsespotentialet opnås gennem konkurrenceudsættelse af kørselsopgaven for at opnå den billigste pris pr. kørt km (køretøj og diesel) og volumen hos den udførende enhed

Det vurderes, at der kan opnås besparelser på 10-15 % pr. kørt km ud fra den nuværende kørselsvolumen.

 

Økonomiske konsekvenser

Den oprindelige budgetreduktion i BRK er på 2,3 mio.kr. Denne skal indfris før der kan påregnes yderligere reduktioner.

 

Det vurderes at der umiddelbart kan opnås besparelser for 1,7 mio. kr. ved gennemførsel af nedenstående budgettilpasninger og ændringer i visitationen:

·        0,85 mio. kr. på IBB i Psykiatri og Handicap som følge af de hidtidige optimeringer i visitationen og fortsat stram styring og koordinering af bevillingerne. Der vil være tale om en budgettilpasning uden servicemæssige konsekvenser.

·        0,2 mio.kr. på HandyBat i Borger og Sundhed som følge af det fortsatte fald i antal brugere. Der vil være tale om en budgettilpasning uden servicemæssige konsekvenser.

·        0,05 mio.kr. på HandyBat i Borger og Sundhed ved nedlæggelse af den åbne ordning (ikke visiteret), der p.t. omfatter 21 brugere. Disse borgere vil ved en nedlæggelse af den åbne ordning som konsekvens skulle afholde hele udgiften selv.

·        0,6 mio. kr. på Børn og Skoles udgifter til befordring gennem strammere visitation i BFC gennem individuel vurdering af kørselsbehov til elever på Heldagsskolen og K-klasseelever, ved omlægning af den faste skolekørsel til specialklasser mv. til IBB-ordningen (besparelse på 50 % af den nuværende taxa-pris), og systematisk visitationspraksis i BFC. Der vil i udgangspunktet være tale om en systematisering af visitationsgrundlaget og anvendelse af billigste, hensigtsmæssige kørselsordning. Borgere der oplever en ændring i forhold til den nuværende, anvendte kørselsordning kan opleve systematiseringen som en opstramning af serviceniveauet.

 

Endvidere forventes det, at der umiddelbart kan opnås en besparelse på 0,6 mio. kr. som følge af koordinering af visiteret kørsel fra et fælles kørselskontor. Besparelsen udmøntes ved en fordeling ud fra påviste takstreduktioner efter ½ års drift af kørselskontoret. Der vil alene være tale om en effektivisering og således ikke være tale om servicekonsekvenser.

 

Optimeringen på visitationsopgaven på 1,7 mio. kr. og på koordinationsopgaven med 0,6 mio.kr. indfrier samlet set besparelsen på 2,3 mio. kr. fra 1. januar 2014.

 

Transporten af børn til tandlæge er en kan-opgave, som i 2012 kostede knapt 0,4 mio. kr. Besparelsen på tandlægekørsel er politisk fravalgt i budgetforhandlingerne for 2014.

 

Etablering og anskaffelse af kørselssystemet Frogne Dispatch Management Solution finansieres af BAT. Anskaffelsessum udgør 535.500 kr. og den årlig drift til licens udgør 96.000 kr. Derudover forventer BAT at skulle ansætte en medarbejder til at varetage koordineringsopgaven og have kontakten med visitatorerne og vognmændene. Som beskrevet finansieres eventuelle udgifter i denne forbindelse af de eksisterende driftsbudgetter efter udmøntning af besparelserne. Reelt vil der være tale om en lavere reduktion af taksterne end uden disse følgeudgifter af kørselskontoret.

 

Erfaringer i andre kommuner, hvor der er etableret en fælles funktion til koordinering af al kørsel med borgere, viser at der på længere sigt kan opnås besparelser på 15-25 % af den samlede omkostning til visiteret borgerbefordring. I BRK udgjorde alene udgiften til integreret institutionskørsel 12,6 mio. kr. i 2012, svarende til et besparelsespotentiale på 1,9 mio. kr. ved en reduktion på 15 %.

 

Yderligere påviste gevinster ved kørselskontoret vil kunne indgå i de løbende politiske prioriteringer. Når der er tilstrækkeligt overblik over kørselsopgavens samlede omfang iværksættes konkurrenceudsættelse af selve kørselsopgaven.

 

Arbejdet med at harmonisere håndteringen af kørsel på tværs af BRK med eksempelvis kvalitetsstandarder, administrative vejledninger, eventuel samling af BRKs vognpark, samordning af møde- og afhentningstidspunkter i tilbud fortsætter ligeledes mhp. på at optimere kørslen.

 

Hovedfokus har i nærværende arbejde været på kørsel med borgere og brugere. Medarbejderkørsel og tjeneste- og varekørsel skal også løbende vurderes mhp. effektivisering.

 

Det videre arbejde forankres administrativt i en befordringsstyregruppe bestående af lederne for de forskellige visiterende enheder og ledelsen af kørselskontoret. Økonomi- og Erhvervsudvalget vil modtage orientering om arbejdet.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Sagen har været sendt i høring i Handicaprådet og i Ældrerådet og der er indkommet følgende høringssvar:

 

Handicaprådet den 26. november 2013:

Handicaprådet ønsker yderligere oplysninger i sagen inden stillingtagen. Høringssvar vil derfor først foreligge til Kommunalbestyrelsens møde d. 19. december 2013.

 

Grundet mødeaktivitet uden for øen, har det ikke været muligt at få en fagperson til at komme og orientere om sagen Medlemmerne har derfor kunnet rette deres spørgsmål skriftligt til sekretariatet, og herefter få svar på mødet.

 

Handicaprådet d. 17. december 2013:

Handicaprådet har ingen bemærker p.t., men afventer en evt. kvalitetsstandard for borgerbefordring. Sagen tages op på et handicaprådsmøde om 6 mdr.

 

 

Ældrerådet den 26. november 2013:

Ældrerådet tager analyse incl. forslag om visitation og kørselskontor til efterretning, idet der forudsættes at ændringen ikke medfører servicemæssige konsekvenser for brugerne.
Ældrerådet foreslår, at transport til aflastning indtænkes.
Ældrerådet anbefaler, at de nuværende 21 brugere af den
åbne ordning i HandyBAT får mulighed for som en personlig ordning at forblive i denne indtil de selv vælger at udtræde.
Ældrerådet forudsætter, at kvalitetsstandarder forelægges Ældrerådet til høring inden vedtagelse.

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Overblik over borgerbefordring (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent    punkt

17  Administration af ny offentlighedslov særlig vedr. de kommunalt ejede aktieselskaber

00.07.00G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

17

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen 

 

Resumé

Den nye offentlighedslov træder i kraft den 1. januar 2014.

På sit møde den 27. juni 2013 traf kommunalbestyrelsen beslutning om, at Bornholms Regionskommune i videst mulige omfang fortsat vil give aktindsigt i de tilfælde, hvor den nye offentlighedslov til forskel fra den nuværende begrænser adgangen til aktindsigt

I forbindelse med forelæggelse for kommunalbestyrelsen i juni blev der bl.a. orienteret om, at den nye offentlighedslov, herunder at loven indeholder en række udvidelser af retten til aktindsigt. Bl.a. udvides lovens anvendelsesområde til som udgangspunkt også at omfatte selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 pct. af ejerandelene, og at dette indebærer, at offentlighedsloven med nogle få undtagelser fremover vil omfatte de kommunalt ejede aktieselskaber.

Bornholms Regionskommune er i forrige uge blevet bekendt med, at KL på baggrund af en række høringssvar fra regionskommunen tilbage 2010 har anmodet Transportministeriet om at administrativt at undtage de kommunalt ejede havneaktieselskaber på Bornholm fra offentlighedslovens anvendelsesområde. 

Udgangspunktet efter den nye offentlighedslov er, at de nævnte offentligt ejede aktieselskaber er omfattet af offentlighedsloven, og det er administrationens vurdering, at hensynet til selskabernes konkurrencemæssige interesser er tilstrækkelig tilgodeset via undtagelsesbestemmelserne i offentlighedsloven.

Indstilling og beslutning

 

Kommunaldirektøren indstiller,

at Bornholms Regionskommune som ejer af Rønne Havn A/S, Nexø Havn A/S og det under sidstnævnte etablerede udviklingsselskab meddeler KL, at BRK ikke ønsker at selskaberne undtages fra offentlighedslovens § 4, stk. 2.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013

Indstillingen godkendt.

Carl Ilsøe kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

 

Den nye offentlighedslov, der træder i kraft ved årsskiftet, udbygger på en lang række punkter den gældende offentlighedslovs princip om åbenhed i den offentlige forvaltning:

Som et af de momenter, der udbygger denne offentlighed, er bl.a. det forhold, at loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder, f.eks. kommunalt ejede aktieselskaber. 

Visse af reglerne i den nye offentlighedslov finder dog ikke anvendelse på selskaberne – det drejer sig om reglerne om datatudtræk, retten til indsigt i databeskrivelsen, journalisering, postlister og aktiv information.

Reglerne om notatpligt finder kun anvendelse i tilfælde, hvor en myndighed skal træffe afgørelse.

Havneselskaberne er ikke myndigheder – og vil derfor ikke skulle træffe afgørelser i videre forstand. Det eneste snævre område, hvor notatpligten kan blive relevant er i forbindelse aktindsigtsbehandlinger og i et vist mindre omfang i personalesager i selskaberne.

 

Offentlighedsloven indeholder en undtagelsesbestemmelse, § 4, stk. 2, hvorefter der er konkret adgang til efter forhandling med vedkommende fagministerium /KL og Justitsministeriet at anmode, om at få undtaget selskaber fra lovens anvendelsesområde. Det drejer sig om selskaber, der udfører opgaver, der ikke har karakter af traditionel forvaltningsvirksomhed, og som udøver virksomhed, der i altovervejende grad er konkurrenceudsat. Det er nævnt som eksempel, at transportministeren efter forhandling med justitsministeren og KL kan fastsætte regler om undtagelse af kommunalt ejede selskaber, der driver virksomhed inden for transportsektoren. Det er det dog tillige forudsat i forarbejderne, at nødvendighederne af helt at undtage et selskab må bero på en konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde.

 

Efter den nye offentlighedslovs § 30, der er en videreførelse af en gældende regel, er der adgang til at til at undtage oplysninger med henblik at beskytte bl.a. selskabers konkurrencemæssige interesser oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning, at anmodningen om aktindsigt ikke imødekommes.

 

Selskaberne vil kunne anvende navnlig denne bestemmelse, som beskyttelsesværn, såfremt der modtages konkrete anmodninger om aktindsigt, der berører disse interesser.

 

Offentlighedskommissionen anbefaling - blev efter afvejning af hensynet til offentlighed over for hensynet til selskabernes markedsorienterede opgaver -, at selskaberne skulle omfattes af loven.

 

Administrationen vurderer derfor ikke at der er fuldt tilstrækkeligt grundlag for helt at udelukke selskaberne for offentlighedens anvendelsesområde i betragtning af kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013. Det er vurderingen, at selskabernes interesser i tilstrækkelig grad er beskyttet og tilgodeset ved undtagelsesbestemmelserne i loven, der kan bringes i anvendelse, såfremt der er behov for at beskytte selskabernes konkurrencemæssige interesser.

 

En sådan beslutning vil endvidere være i overensstemmelse med den principbeslutning om videst mulige åbenhed i forbindelse med administration af den nye offentlighedslov.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Intet 

 

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 19. december 2013

1.
Bilag 1 - Kommunalbestyrelsens beslutning den 27. juni 2013 (DOCX)

2.
Anmodning om udtalelse vedr. havneselskabers undtagelse for offentlighedsloven (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Ejerstrategier for de kommunalt ejede aktieselskaber

08.03.00P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

18

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Resumé

En række af de kommunale opgaver er organisatorisk placeret uden for den interne kommunale organisation i aktieselskabsform. Formålet med ejerstrategierne for de pågældende selskaber er at sikre varetagelsen af regionskommunens ejerinteresser i selskaberne. Ejerinteresserne vedrører dels fastholdelse og udvikling af kommunens økonomiske værdier og dels sikring af sammenhæng mellem selskabernes virksomhed og kommunens visioner, politikker, strategier, planer mv. Ejerstratetegien skal ligeledes sikre, at påtænkte væsentlige dispositioner i selskaberne forelægges ejeren forud for gennemførelse af disse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at ejerstrategierne for henholdsvis Bornholms Forsyning A/S, Østkraft A/S og Nexø Havn A/S godkendes.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Ejer strategierne godkendes med flg. ændringer:

1. at der i ejerstrategien for Bornholms Forsyning øverst side 2 efter teksten tilføjes:

 

”gennem optimal udnyttelse af sine faciliteter at være en central medspiller i løsningen af øens opgaver og understøtte udviklingen af det bornholmske samfund samt være i dialog med de relevante parter indenfor forsyningsområdet om tilpasning af forsyningsvirksomhed til det bornholmske samfunds behov”

 

Tilføjes

 

”herunder arbejde aktivt med at skabe og udvikle partnerskaber indenfor energiområdet, på Bornholm.

Selskabet skal arbejde aktivt for at koordinere energiaktørerne og understøtte samarbejdet i f.eks. Energi Udvikling Bornholm.”.

 

2. I alle ejer strategier indføjes:

 

 at selskabet skal have et passende antal lærlingepladser eller praktikpladser og andre uddannelsespladser inden for de områder selskabet naturligt beskæftiger sig med.

 

3. at alle ejer strategier konsekvensrettes i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning om sociale klausuler, på Kommunalbestyrelsesmødet den 19. december 2013.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. juni 2013 en ejerstrategi for Rønne Havn A/S. I forlængelse heraf har der været drøftelser mellem regionskommunen og de øvrige kommunalt ejede selskaber om udarbejdelse af ejerstrategier. Strategierne har efterfølgende været i de respektive bestyrelser. 

 

Baggrund

En række kommunale opgaver er organisatorisk placeret uden for den interne kommunale herunder i aktieselskabsform. Det drejer sig om havnevirksomhed, vandforsyning samt el- og varmeforsyning. De pågældende selskaber er en meget vigtig del af den samlede "kommunekoncern”. 

 

Overordnet om de enkelte selskabers kernefunktioner:

 

·        Bornholms Forsyning A/S

Selskabets formål er at drive vand- og spildevandsforsyningsaktivitet i henhold til lovgivningen herom, herunder vand-, varme- og spildevandsforsyningsaktivitet af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, der tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen, og som drives på en økonomisk effektiv måde, der er gennemsigtig og til gavn for alle forbrugere i selskabets forsyningsområde.

·        Østkraft A/S

Østkraft A/S har til formål at være en effektiv energi- og energiserviceleverandør med udgangspunkt i transmission, distribution og produktion af elektricitet og produktion af varme. Selskabet har herudover bl.a. til formål at være en fremtrædende aktør inden for udviklingsorienterede tiltag på energiområdet. Østkraft A/S skal derfor bl.a. arbejde med udvikling af Smart Energy, herunder specielt Smart Grid og tilhørende kommunikationsinfrastruktur.

 

·        Nexø Havn A/S

Nexø Havns A/S opgave er at drive havnevirksomhed og havnerelateret operatørvirksomhed. Selskabet skal arbejde for at tiltrække nye aktiviteter gennem en kundetilpasset udvikling af services og ved etablering af tidssvarende havnefaciliteter.

 

 

Formål med ejerstrategierne

Ud over den indflydelse kommunen som ejer udøver på generalforsamlinger og via bestyrelsesrepræsentation er det hensigtsmæssigt for kommunen at have et instrument, der kan medvirke til at sikre varetagelsen af sine ejerinteresser i selskabet, dvs. fastholdelse og udvikling af kommunens økonomiske værdier og danne det fornødne grundlag for justeringer.

Herudover skal ejerstrategien sikre opbakning til kommunens deltagelse i selskabet og sikre politisk indflydelse med aktiviteterne i forhold til de holdninger, som kommunen som sådan har, sikring af sammenhæng mellem selskabets virksomhed og kommunens politikker og strategier, og i øvrigt skal strategien understøtte, at selskabet loyalt efterlever de særlige roller og pligter, de er tiltænkt.

Regionskommunen vil derfor bl.a. med ejerstrategierne medvirke til, at selskabets ledelse også varetager kommunes interesser bedst muligt og sikrer en hensigtsmæssig og afbalanceret udvikling af selskabet på kort og langt sigt til gavn for brugerne og det bornholmske samfund.

I ejerstrategierne er der formuleret forventninger til de økonomiske aktiviteter, selskabet skal præstere, ligesom der er bl.a. er angivet mål for miljø, sociale hensyn, arealanvendelse m.v.

Ejerstrategien er et vigtigt, supplerende element i udøvelsen af et aktivt ejerskab. Et aktivt ejerskab og god selskabsledelse forudsætter til stadighed et godt, konstruktivt og positivt samarbejde mellem selskabernes ledelse og ejeren, og det forudsættes, at regionskommunen og selskaberne sikrer dette.

Parterne er derfor gensidigt forpligtet til løbende at informere hinanden åbent om forhold, der må antages at have interesse for den anden part. Fra begge parters side tilstræbes det at informere hinanden så tidligt som muligt ud fra et princip om ”ingen overraskelser”.

Generelle forventninger til selskaberne

Selskaberne skal løbende bidrage til at fremme og understøtte regionskommmunens til enhver tid gældende visioner og tværgående politikker i det omfang, de er relevante for selskaberne. For nuværende er regionskommunens visioner bl.a. udtrykt i Brigth Green Island strategien.

Selskaberne skal vægte forsyningssikkerhed og fremtidssikring af anlæg højt samtidig med, at de økonomiske værdier i selskaberne bevares og udbygges, og borgere og virksomheder sikres konkurrencedygtige priser. For at sikre sidstnævnte forudsættes det, at selskaberne løbende har fokus på effektiviseringer.

En række forhold, der anses for at være af væsentlig betydning, skal forelægges ejeren, inden selskabets bestyrelse træffer beslutning herom. Det drejer sig bl.a. anliggender som indebærer ny eller forandret selskabsstruktur, indgåelse af langsigtede kontrakter / aftaler der forpligter selskabet med mere end 20 % af balancesummen samt beslutninger om frasalg af selskabets aktiver, opkøb eller andre væsentlige ændringer i selskabet samt påbegyndelse af væsentlige, nye aktiviteter/forretningsområder skal forinden forelægges kommunalbestyrelsen.

Det nævnte er ikke i strid med det såkaldte armslængdeprincip, hvorefter selskabets bestyrelse og ejer efter loven varetager forskellige opgaver - bestyrelsen den overordnede ledelse af selskabet, mens ejeren udøver sin direkte ejerindflydelse på generalforsamlinger, herunder eventuelt ekstraordinære.  

 

Revision

Ejerstrategien revurderes af kommunalbestyrelsen i midten af hver valgperiode.

 

Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune kan til enhver tid foretage ændringer eller justeringer i ejerstrategien efter forudgående dialog med selskaberne, høring af øvrige ejere.

 

Bilag:

Ejerstrategi for Nexø Havn A/S

Ejerstrategi for Bornholms Forsyning A/S

Ejerstrategi for Østkraft A/S

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Intet.

 

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 19. december 2013

1.
Ejerstrategi for Østkraft A/S (DOCX)

2.
Ejerstrategi for Bornholms Forsyning (DOCX)

3.
Ejerstrategi for Nexø Havn A/S (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Forslag til genoptagelse af vedligehold af kyststien på Sydbornholm

01.05.15P20-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

03-12-2013

11

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

23

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

19

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

I forbindelse med vedtagelse af budget 2013 indgik Kommunalbestyrelsen en aftale om at ophøre med at vedligeholde sydkyststien og dermed spare 100.000 kr. på budgettet til naturforvaltning. Det har givet usædvanlig mange klager fra borgere, foreninger og turistorganisationer. Der fremsættes derfor forslag om at genoptage vedligeholdelsen af sydkyststien og finde besparelsen på andre områder på Teknik & Miljøs budget.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

c)    at det drøftes om Teknik & Miljø skal genoptage vedligeholdelsen af sydkystien

d)   at vedligeholdelse af stien for i alt 75.000 kr. årligt finansieres af afsatte midler til strandområder og stivedligeholdelse

 

Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Kyststien på Sydbornholm er en del af det sammenhængende net af kyststier rundt om Bornholm. Ved at lukke sydstien er det ikke længere muligt at vandre hele Bornholm rundt langs kysten ad afmærket sti.

 

Teknik og Miljø har i løbet af 2013 gjort forskellige tiltag for at forsøge at få stien vedligeholdt på andre måder. Det har, uden held, været undersøgt om man kunne etablere en skovhjælperordning, som blandt andet kunne få som opgave at vedligeholde stien.

Sammen med ” Vores Bornholm”, har Teknik og Miljø undersøgt om det, via borgerforeninger, var muligt at få vedligeholdt stien. Ligeledes uden held.

 

Teknik & Miljø har derfor undersøgt mulighederne for at kommunen kan genoptage vedligeholdelsen af stien, og hvordan udgifterne til dette kan finansieres.

 

Teknik og Miljø har i 2013 undersøgt om man kan omlægge stien til et forløb som, uden at forringe oplevelsen, vil være billigere at vedligeholde. Det er lykkedes at træffe aftale med én lodsejer om at ændre forløbet, således at vi kan sløjfe et større trappeanlæg med flere trapper. Det undersøges om lignende aftale kan træffes med andre lodsejere.

 

På sydstien er der flere steder på strækningen p-pladser og trappeanlæg, der giver adgang til stranden. Disse trapper overgik ved kyststiens etablering til at blive afholdt af naturforvaltningsmidler. Da der stadig skal være adgang til strandene, kan udgifterne til trappeanlæggene fremadrettet afholdes af de midler, der anvendes til drift af strandområder.  

 

Det vurderes at vedligeholdelsen af sydstien, med den nye stiføring, vil koste 75.000 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes at vedligeholdelsen af sydstien, med den nye stiføring, vil koste 75.000 kr.

Teknik & Miljø foreslår at vedligeholdelse af sydstien fremadrettet finansieres ved at anvende 25.000 kr. fra budgettet til strandområder til vedligeholdelse af ”strandtrapper”, og 50.000 kr. ved effektivisering og prioritering af den generelle stivedligeholdelse, hvor den årlige udgift i gennemsnit over de sidste 5 år har været ca. 800.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Boligreguleringsloven kapitel II-V

03.00.00P00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

03-12-2013

18

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

24

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

20

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 8. november 2012, at Boligreguleringslovens kapitel II – V skulle være gældende for Bornholm i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 dog undtaget reglerne i §§ 52 a-c.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at boligreguleringslovens kapitel II – V fortsat skal være gældende for Bornholms Regionskommune fra d. 1. januar 2014 til d. 31. december 2017, dog undtaget reglerne i §§52 a-c.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Reglerne i lovens (Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, LBK nr. 962 af 11. august 2010) kapitel II – V kan højst være gældende for en periode på 4 år. Kommunalbestyrelsen skal derfor inden årets udgang beslutte, at reglerne i boligreguleringslovens kapitel II – V fortsat skal være gældende fra 1. januar 2014.

Reglerne i lovens kap. II – V omfatter følgende:

Kapitel II: Huslejereguleringer for beboelseslejligheder

Kapitel III: Vedligeholdelse og opretning

Kapitel III A: Vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond

Kapitel IV: Forbedringer

Kapitel IV A: Huslejeregulering for mindre ejendomme

Kapitel V: Huslejeregulering for enkeltværelser

Kapitel VI: Huslejenævn

Kapitel VII: Benyttelse af boliger

Reglerne i lovens kapitel VII, om benyttelse af boliger, gælder i de kommuner, hvor reglerne i kapitel II – V er gældende.

Reglerne i §§52 a – c i kapitel VII gælder dog kun, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at de skal gælde. §§52 a – c omhandler bl.a. regler om max. antal beboere pr. beboelsesrum.

Reglerne i lovens kapitel VI, nedsættelse af Huslejenævn, gælder i alle kommuner uanset om kommunen har vedtaget at lovens kapitel II – V skal være gældende.

De beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter §§ 1 og 2 skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. december 2013

1.
Boligreguleringsloven (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Anlægsbevilling til etablering og renovering af legepladser på dagtilbudsområdet

00.30.08A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

3

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

19

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

21

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Dagtilbud Bornholm og BRK Ejendomsservice søger om anlægsbevillinger til etablering og renovering af legepladser på dagtilbudsområdet finansieret fra renoveringspuljen til renoveringsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)   Der gives anlægsbevillinger og tillægsbevillinger til rådighedsbeløb i 2014 som anført under økonomiafsnittet

b)   Tillægsbevillingerne på i alt 1.785.750 kr. netto finansieres af renoveringspuljen til skolebygninger i 2013

c)    Gaven på 250.000 kr. fra BO42 indgår i finansieringen af Børnehusets Nordstjernes legeplads

d)   Anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management).

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingerne anbefales, idet det præciseres at tillægsbevillingerne i punkt b) finansieres af renoveringspuljen til renoveringsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet.

Den resterende del af puljen på kr. 266.363 indstilles anvendt til renovering af de resterende legepladser på dagtilbudsområdet jf. de udarbejdede tilsynsrapporter.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales. Det præciseres at puljen på 266.363 kr. frigives som en samlet anlægspulje.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Børne- og Skoleudvalgets og Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen behandlede på deres møde den 4. april 2013 sagen om anlægsbevillinger til renoveringsprojekter på skole-og dagtilbudsområdet. Det blev besluttet, at alle legepladser på dagtilbudsområdet skulle have foretaget et legepladstilsyn, hvorefter der skulle foretages en prioritering af de indkomne anlægsønsker.

 

Det foretagne legepladstilsyn viste, at der var legeredskaber, som ikke opfyldte den gældende lovgivning. I flere tilfælde var der en sikkerhedsrisiko, og disse lege-redskaber blev fjernet eller afspærret. Disse tiltag blev udført efter aftale med børnehusets daglige leder.

 

Der er derfor nu behov for at erstatte de legeredskaber, der er blevet pillet ned, og der er behov for at udbedre og lovliggøre de ikke godkendte redskaber.

 

Ledelsen af Dagtilbud Bornholm har prioriteret følgende forslag til etablering af nye legepladser:

 

Børnehus

Beskrivelse

Overslagspris

Børnehuset Nordstjernen

2 aktivitetscentre, lokomotiv, gyngestativ, dækgynger, sandkasse, karrusel, trampolin og kølbøttestænger inkl. faldunderlag.

787.000

Trinbrættet Rønne Nord

lokomotiv, 2 sanse/blomster borde, 2 platforme, gyngestativ, klatrestativ, kolbøtte-stænger, måtter

420.000

Børnehuset Skatteøen

Stativ fugleredegynge, legetårne, faldunderlag, klatrepyramide samt montering af nye trappetrin

230.000

 

Fællespulje til renovering af legepladser

Godkendelse af legepladser

 

90.000

Reetablering af legepladser

Reetablering af fjernede legeredskaber/defekte legepladsdele i flere børnehuse

465.000

I alt fællespulje

 

555.000

 

Total til etablering og renovering af legepladser

1.992.000

 

Overslagspriser er baseret på indhentede tilbud af Dagtilbud Bornholm, defineret på de enkelte børnehuses behov. Disse tilbud er gennemgået af BRK Ejendomsservice.

 

Under forudsætning af anlægsgodkendelse er af BRK Ejendomsservice udarbejdet følgende tidsplan:

December 2013

Udarbejdelse af udbudsmateriale

ultimo januar 2014

Licitation - Indgåelse af kontrakter med leverandører

Januar 2014

Udarbejdelse af byggeansøgninger

Februar, marts 2014

Byggesagsbehandling

April 2014

Udførelse påbegynder.

Der tages forbehold for vejrlig

Maj/juni 2014

Aflevering.

Forbehold for vejrlig.

 

 

Budget- og administrationsansvaret for drifts- og anlægsopgaver vedrørende kommunale bygninger varetages i henhold til Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune af Teknik- og Miljøudvalget (TMU), som fagudvalg for BRK Ejendomsservice, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013. 

 

 

Som konsekvens heraf skal anlægsbevillingen gives til TMU under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management).

Selvom anlægsbevillingen skal gives til TMU behandles denne sag undtagelsesvis ikke i TMU.

Denne sag behandles i stedet i Børne- og Skoleudvalget, idet finansiering sker fra skolerenoveringspuljen, som i 2013 henhører under Børne- og Skoleudvalget. Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen, giver Kommunalbestyrelsen anlægsbevillingen til TMU.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om følgende anlægsbevillinger til etablering af nye legepladser:

 

A. Børnehaven Nordstjernen, udgift 787.000 kr.

Børnehaven Nordstjernen: tilskud -206.250 kr. og kommunal finansiering 580.750 kr.

 

Bo42 har givet tilsagn om anlægstilskud på 250.000 kr. til etablering af legeplads i Børnehuset Nordstjernen, under forudsætning af at regionskommunen medfinansierer mindst 500.000 kr.

Regionskommunen skal aflevere 17,5 pct. moms af dette tilskud, hvorfor der budgetmæssigt skal afsættes en indtægt på 206.250 kr.

 

B. Trinbrættet Rønne Nord, udgift 420.000 kr.

 

C. Børnehuset Skatteøen, udgift 230.000 kr.

 

D. Fællespulje til renovering af legepladser, udgift 555.000 kr.

 

Evt. overskud fra anlægsbevillinger til legepladser i Skatteøen, Nordstjernen og/eller Trindbrættet overføres til fællespulje til renovering af legepladser.

 

Nettoudgiften på i alt 1.785.750 kr. kan finansieres af renoveringspuljen til skolebygninger, idet der resterer 2.052.113 kr. i denne pulje i budget 2013.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsbevilling til belægningsvedligeholdelse på  vejnettet 2014

05.01.00S00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

03-12-2013

7

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

27

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

22

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Teknik- og Miljøudvalgets møde i dag i et tidligere dagsordenspunkt har udvalget behandlet en prioritering af anvendelsen af anlægsmidlerne på vejområdet for 2014, herunder 12.000.000 kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnettet.

I forbindelse med udførelsen af belægningsarbejderne på vejnettet skal der indgås aftale med asfaltentreprenøren ved offentligt udbud med accept heraf ved udgangen af februar måned og det vil derfor være nødvendigt, at der gives en anlægsbevilling til belægningsarbejderne inden 1. marts 2014.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

e)   at der gives en anlægsbevilling på 12.000.000 kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnet 2014

f)    at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 12.000.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg

g)   at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområdet 09 Teknik og miljø

 

Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er ansvarlig for vedligeholdelse af vejenes belægninger, med afledte udgifter til blandt andet opstribning.

Prioriteringen af belægningsvedligeholdelsen foretages med baggrund i belægningsoptimeringssystemet Belops.

Nogle af belægningsarbejderne vil være en del af projekt ” Bornholms Cykelveje”.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2014 er der afsat en disponibel anlægspulje til vejanlæg på 19.292.800 kr. og hertil kommer 2.147.445 kr. fra tidligere år som forventes overført til 2014. Det samlede beløb til anlægsopgaver udgør således i alt 21.440.245 kr.

Teknik & Miljø vurderer, at udgifterne til belægningsvedligeholdelse på vejnettet i 2014 vil beløbe sig til 12.000.000 kr.

Udgiften til belægningsarbejderne, som forventes afholdt i 2014, foreslås finansieret af den disponible anlægspulje for 2014.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag – Plan for udførelse af asfaltarbejder 2014

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 3. december 2013

1.
Plan for udførsel af asfaltarbejder 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevilling til tag- og facaderenovering på Mariegården i Svaneke

82.18.00S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

28

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

23

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

BRK Ejendomsservice søger om en anlægsbevilling til tag- og facaderenovering på Mariegården i Svaneke.

Der er konstateret større angreb af skimmelsvamp i tagetagen forårsaget af vandindtrængning gennem det gamle, nedslidte tag samt kondensdannelse indefra og det er således forbundet med sundhedsrisiko for personale og brugere at opholde sig i tagetagen.

Facader og vinduer i bygningen er nedslidte og trænger til en istandsættelse.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

h)   at der gives en anlægsbevilling på 1.810.000 kr. til tag- og facaderenovering på Mariegården,

i)     at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2014 på 1.810.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger,

j)    at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management).

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Mariegården, som er en del af et bygningskompleks på adressen, Søndergade 22 A/B og 24 i Svaneke, ejes af Etatsrådinde Marie Kofoeds Stiftelse i Svaneke.

Den ene bygningsfløj er indrettet og udlejet som boliger, medens den anden fløj, Mariegården, er indrettet og udlejet til Bornholms Regionskommune til institutionsformål (værested, kontor og personalerum).  

Bygningen har indtil 1983 været anvendt som lokalt hospital, men er efterfølgende af stiftelsen blevet udlejet til den tidligere Nexø kommune, der har anvendt bygningen til værested for hjemmeboende borgere med en psykiatrisk diagnose. Nexø kommune udlejede/stillede Mariegården til rådighed for den såkaldte Marieforening (en fritidsforening), der brugte bygningen til forskellige tilbagevendende og enkeltstående fritids- og kulturarrangementer, afholdt fester og udlejede videre til forskellige formål.

Marieforeningen er i dag opløst og bygningen anvendes i dag alene som værested af BRK´ s virksomhed Psykiatri og Handicap. Der arbejdes p.t. på at genhuse Fontænehusets placering på anden kommunal adresse.

Bygningen og de daværende lejeaftaler blev ved etableringen af Bornholms Regionskommune overtaget af BRK´s Psykiatrivirksomhed, der administrerede drift og vedligeholdelse af bygningen med konsulentbistand fra Teknik & Miljøs afdeling, Faste Anlæg. I lejeaftalen forpligter Bornholms Regionskommune sig til at sørge for vedligeholdelsen af bygningsafsnittet. Psykiatri og Handicap har efterfølgende i forbindelse med kommunalbestyrelsens beslutning omkring frivillig overdragelse af bygningsdrift og -vedligehold (Facility Management) overdraget denne til BRK Ejendomsservice.

I 2011/2012 konstateredes der angreb af skimmelsvamp i tagetagen, hvorefter brugen af lokalerne i tagetagen blev indskrænket til kortvarigt ophold i forbindelse med klubaktiviteter og senere helt ophørte på grund af den øgede sundhedsrisiko for medarbejdere og brugere.

Facader og vinduer i bygningen er nedslidte og trænger til en istandsættelse.

BRK Ejendomsservice har efterfølgende udarbejdet et overslag for en facade- og tagrenovering af Mariegården.

Tagrenoveringen omfatter fjernelse af eksisterende tagbelægninger, rydning af tagrender, ovenlysvinduer, lægter, isolering, skunkvægge, skråvægge, el, varmeinstallation mv. Reparation af fugtskadede spær (ukendt omfang), gesimser og gavltilslutninger. Sikring af tre skorstenspiber. Etablering af nyt tegltag med undertag nye lægter/afstandslister, isolering, dampspærre, gipsplader, malerbehandling, nye ovenlysvinduer. Opsætning af varmeinstallation og etablering af ny elinstallation.

Facaderenoveringen omfatter reparation af facader og sokkel samt nødvendig renovering af eksisterende vinduer og udvendige døre. Maling af facader, gesimser, skorstene og sokler.

BRK Ejendomsservice får ansvaret for byggeledelse og tilsyn samt opfølgning på afleveringsforretning.

 

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes at en facade- og tagrenovering iht. gældende bygningsreglement BR10 og bevaringsbestemmelserne vil andrage i alt 1.810.000 kr. ekskl. moms.

Beløbet omfatter alle håndværkerudgifter, byggetilladelse, deponeringsafgifter, udbudsmaterialer samt rådgiverhonorar til og med kontraktindgåelse med det vindende håndværkerfirma.

BRK Ejendomsservice søger om en anlægsbevilling på 1.810.000 kr. til facade- og tagrenovering på Mariegården, Søndergade i Svaneke. Anlægsudgiften kan finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger, som fra 2014 er afsat under politikområde 10 Forsyning og drift. Rådighedsbeløbet i denne pulje udgør 4.344.700 kr. i 2014.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 11. december 2013

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til renovering af tandplejens bygning i Rønne

82.18.00S00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

03-12-2013

15

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

29

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

24

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

BRK Ejendomsservice ansøger om en anlægsbevilling på 1.323.000 kr. til renovering af Bornholms Kommunale Tandplejes bygning i Rønne.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller 

a)   at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 1.323.000 kr. til renovering af tandplejens bygning i Rønne

b)   at tillægsbevillingen finansieres af Bornholms Kommunale Tandplejes overførte driftsoverskud fra 2012

c)    at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management)

 

Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Kommunale Tandpleje har igennem de seneste år oplevet problemer med tag og facade i tandplejens bygning i Rønne. BRK Ejendomsservice har vurderet de bygningsmæssige problemer og vurderet behovet for renovering af tag samt inddækning og facaderenovering.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 11. september 2013 godkendt at 1.323.000 kr. af overført driftsoverskud fra 2012 i Bornholms Kommunale Tandpleje kan anvendes til renovering af tandplejens bygning i Rønne.  

 

 

 

Renovering af tandplejens bygning i Rønne omfatter:

 

 

 

 

Budget- og administrationsansvaret for drifts- og anlægsopgaver vedrørende kommunale bygninger varetages i henhold til Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune af Teknik- og Miljøudvalget, som fagudvalg for BRK Ejendomsservice, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på i alt 1.323.000 kr. til renovering af tandplejens bygning i Rønne foreslås finansiereret af Bornholms Kommunale Tandplejes overførte driftsoverskud fra 2012.

 

Ansøgningen om anlægsbevilling skal ses i forlængelse af ansøgning om brug af overført driftsoverskud fra 2012, der blev behandlet og godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 11. september 2013.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevillinger til projektet Den Grønne Ring – under Grøn Vækstprogrammet

01.11.00P20-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

03-12-2013

12

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

30

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

25

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Projektet Den Grønne Ring er en del af Grøn Vækstprogrammet, hvor der i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2012 blev godkendt ansøgning til NaturErhvervstyrelsen. Den endelige godkendelse herfra afventer fortsat.

 

Teknik & Miljø ønsker at igangsætte nogle af de projektdele, der anlægges uanset godkendelse i NaturErhvervstyrelsen.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

k)   at projektet gennemføres som det nu ligger beskrevet

l)     at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2014 på 11.178.250 kr. (udgift) til projektet Den Grønne Ring

m)  at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2014 på -7.428.250 kr. (indtægt) vedrørende tilskud til projektet

n)   at den allerede meddelte anlægsbevilling på netto 3.000.000 kr. til anlæg af cykelstier ved Ringvejen nordøst om Rønne tilbageføres, idet rådighedsbeløbene tilføres dette projekt

o)   at Teknik & Miljø medfinansierer i alt 750.000 kr. fra driftsbudgettet i 2013, 500.000 kr. og 250.000 kr. fra budgettet til henholdsvis grønne områder/strandområder og skove

p)   at anlægsbevillingerne gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 09 Teknik og miljø

q)   at der kun kan afholdes udgifter ud over 3.750.000 kr. i det omfang der foreligger konkrete tilsagn om tilsvarende ekstern finansiering

 

Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 21. november 2012 godkendt, at Bornholms Vækstforum indstillede en programansøgning positivt vedrørende projekt Den Grønne Ring til NaturErhvervstyrelsen.

 

Den Grønne Ring er et infrastruktur- og naturprojekt, der skal være med til at skabe rammerne for flere og bedre rekreative oplevelser nær Rønne, samt en øget og bedre cykelturisme. Projektet handler i store træk om at etablere en nærrekreativ ring omkring Rønne. Slutresultatet bliver en rekreativ ring, hvorpå der både kan cykles, gås og delvis rides. Projektet indeholder også trafiksikre tilførselsveje til Den Grønne Ring fra forskellige boligområder i Rønne, samt elementer, der skal øge oplevelsen i området yderligere med shelter, borde/bænke m.v.

Endelig omfatter projektet en formidlingsdel, der bl.a. ved hjælpe af informationstavler og hjemmeside vil bidrage til større forståelse af naturen, kulturen og historien omkring Rønne.

 

Projektet var tænkt påbegyndt 1. februar 2013 og Teknik & Miljø har derfor afsat midler i 2013 til at gennemføre projektet. Teknik & Miljø har afventet den endelige godkendelse fra NaturErhvervstyrelsen i over et år og har tilbageholdt midlerne i forventning om at modtage den endelige godkendelse.

Projektet skal ifølge Grøn Vækstprogrammet være afsluttet inden den 30. juni 2015. Grundet den pressede tidsramme ønsker Teknik & Miljø allerede på nuværende tidspunkt at igangsætte arbejder indenfor de dele, hvortil der allerede er givet tilsagn.

Disse omfatter 3.750.000 kr., som udgør Bornholms Regionskommunes medfinansiering, 3.000.000 kr. fra den disponible anlægspulje til vejanlæg og 750.000 kr. fra Teknik & Miljøs driftsbudget til grønne områder/strandområder og skove.

Desuden er der givet tilsagn fra Vejdirektoratet om et tilskud på 1.000.000 kr. til anlæg af cykelstier.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 11.178.250 kr. til projektets gennemførelse samt en anlægsbevilling på -7.428.250 kr. til tilskud, idet der kun kan afholdes udgifter ud over 3.750.000 kr. i det omfang der foreligger konkrete tilsagn om tilsvarende ekstern finansiering.

 

Den samlede økonomi fremgår nedenfor:

Udgifter:

Anlæg af cykelsti

5.150.458

Konsulent + landmåler

515.000

Stier, trapper, nedgang og gangbro

1.797.666

Genopretning af kulturlandskab

281.200

Shelters + bænke

108.136

Multihus + parkering

1.934.800

Information

100.000

Skilte

67.940

Projektledelse

942.500

Revision

20.000

Uforudsete udgifter

260.550

I alt

11.178.250

 

Finansiering:

Grøn Vækstpuljen (LAG-ordning)

-5.458.850

Vejdirektoratet

-1.000.000

Naturstyrelsen

-969.400

BRK: Overførte rådighedsbeløb fra anlægsbevilling til anlæg af cykelstier ved Ringvej nordøst om Rønne

-3.000.000

BRK: Driftsmidler til grønne områder/skove

-750.000

I alt

-11.178.250

 

 

De eksterne tilskud udgør i alt -7.428.250 kr.

 

Kommunalbestyrelsen meddelte den 29. november 2012 følgende anlægsbevillinger til anlæg af cykelstier ved Ringvejen nordøst om Rønne, finansieret af den disponible anlægspulje til vejanlæg:

 

Udgifter til anlæg af cykelstier                                     7.900.000 kr.

Tilskud                                                                           -4.900.000 kr.

Netto                                                                              3.000.000 kr.

 

Specifikation af tilskudsbevillingen:

Grøn Vækstpuljen (LAG-ordning)                                -3.900.000 kr.

Vejdirektoratet, ”Bornholms cykelveje” -1.000.000 kr.

I alt                                                                                 -4.900.000 kr.

 

Denne bevilling indgår som en integreret del af projektet Den Grønne Ring, hvorfor rådighedsbeløbene på netto 3.000.000 kr. indstilles overført til dette projekt.

 

Derudover indstilles det, at der overføres i alt 750.000 kr. fra Teknik & Miljøs driftsbudget i 2013 (grønne områder/strandområder og skove) som medfinansiering til projektet.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Ingen

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevilling til etablering af lægehus på Svaneke Plejecenter

82.00.00S00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

26

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

26

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

De praktiserende læger i Svaneke har rettet henvendelse til Bornholms Regionskommune om at leje en del af Svaneke Plejecenter til etablering af et nyt lægehus. Lægernes henvendelse kommer på baggrund af, dels er det nuværende lægehus blevet for lille, og dels vil det fremadrettet være svært at finde en afløser til lægepraksissen på grund af den investering en ny læge skal foretage. I den forbindelse vil det være lettere at finde en til at overtage den nuværende lægepraksis, hvis man som ny læge ikke skal ud og finde finansiering. Det er nemmere at overtage et lejemål.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller: 

a)   at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2014 på 1.000.000 kr. til ombygning af Svaneke Plejecenter,

b)   at tillægsbevillingen finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger,

c)    at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management)

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Dorthe Fink kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Der er sammen med Svaneke lægehus lavet et forslag til indretning af et nyt lægehus i Svaneke Plejecenter, og i den forbindelse er der blevet beregnet en forventet investering til en ombygning på 1.000.000 kr.

Denne investering er sat til at blive afdraget af lejer over en periode på 10 år. Selve lejen er sat til markedspris for området og denne type virksomhed.

Lægerne ønsker imidlertid ikke at binde sig for 10 år, da de ikke ved, om deres kontrakt med Region Hovedstaden fornyes i 2014.

Længden på lejemålet kan godt sættes ned, men under forudsætning af, at restbeløbet for investeringen indbetales til Bornholms Regionskommune ved fraflytning. Dette ønsker lægerne imidlertid, at der dispenseres fra.

Hvis man tager lejen inkl. afdrag på ombygningen, vil tilbagebetalingstiden være 3,5 år.

Lægehuset forventer at fylde 1/3 del af hele bygningen, så der vil være plads til yderligere lejemål.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at etablering og ombygning til en lægeklinik iht. gældende bygningsreglement vil andrage i alt 1.000.000 kr. Beløbet omfatter alle håndværkerudgifter, byggetilladelser m.m.

BRK Ejendomsservice søger om en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til etablering af et nyt lægehus i Svaneke. Anlægsudgiften kan finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger, som fra 2014 er afsat under politikområde 10 Forsyning og drift. Rådighedsbeløbet i denne pulje udgør 4.344.700 kr. i 2014.

 

Økonomi og Analyse bemærker, at Svaneke Plejecenter er forudsat solgt i forbindelse med ændringen af boligstrukturen på ældreområdet, og at det forudsatte provenu fra salget ikke kan realiseres når ejendommen lejes ud.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

27  Anlægsbevillinger og anlægsregnskab, salg af Bornholms Mosteri

15.20.00Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

13

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

27

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter        

Resumé

Salget af Bornholms Mosteri pr. 1. juni 2013 er tilendebragt. Det samlede anlægsregnskab for salget af Bornholms Mosteri gav et nettooverskud på kr. 310.394 og provenuet tilgår de likvide midler.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

 

a)   at anlægsregnskabet vedrørende salg af Bornholms Mosteri godkendes

b)   at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på   2.964.606 kr. til omkostninger i forbindelse med salg af Bornholms Mosteri

c)    at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på                – 3.275.000 kr. til salgsindtægten

d)   at nettoprovenuet på – 310.394 kr. tilgår de likvide midler

e)   at anlægsbevillingerne gives til Socialudvalget under politikområde 06 Psykiatri og handicappede

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

I henhold til Bornholms Regionskommunes Kasse- og Regnskabsregulativ (bilag 2.7) punkt 3, skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab for anlægsprojekter med bruttoudgifter over 2 mio. kr.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. april 2013 at udskille Bornholms Mosteri til private aktører pr. 1. juni 2013, idet borgmesteren blev bemyndiget til at afslutte sagen inden for rammerne af den af kommunalbestyrelsen godkendte aftale.

 

Salget af Bornholms Mosteri er tilendebragt, således at der kan udarbejdes et specifikt anlægsregnskab:

 

                  Udgifter:

 

                  Eksterne konsulenter                           441.350 kr.

                  Udligning af statusposter                                     2.097.601 kr.

                  Driftsudgifter                                      425.655 kr.

                 

                  I alt                                                 2.964.606 kr.

 

                  Indtægter:

 

                  Salgspris                                       -  3.275.000 kr.

 

 

                  Nettooverskud:                           -      310.394 kr.                

    

 

Det samlede anlægsregnskab for salget af Bornholms Mosteri gav et nettooverskud på           kr. 310.394.

Økonomiske konsekvenser

Provenu på 310.394 kr. tilgår de likvide midler, i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning af 25. april 2013.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Plan for krisestaben

14.00.00P35-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Beredskabskommissionen

26-11-2013

2

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

34

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

28

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget

Resumé

Kommunen har ikke tidligere haft en egentlig plan for krisestabens arbejde. Planen skal kunne anvendes som et praktisk og funktionelt værktøj til at opretholde den daglige drift og det aftalte serviceniveau over for borgerne i en ekstraordinær situation. Det kan fx være en større ulykke eller katastrofe, som måske berører flere stabe og afdelinger – og som kræver ekstra ressourcer.

 

Planen skal sikre, at arbejdet med at opretholde en fortsat drift i kommunen i en krisesituation kan iværksættes hurtigst muligt efter en krise måtte have indtrådt.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller at planen godkendes.

 

Beredskabskommissionen den 26. november 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Planen redegør for, hvordan Bornholms Regionskommune kan omstille det daglige beredskab til at håndtere mere omfattende hændelser. Det gælder i situationer, hvor et vist varsel er sandsynligt, fx isvintre, orkaner, epidemier, forstyrrelser af forsyningssikkerheden, fødevaremangel og i værste tilfælde - krigshandlinger.

 

Planen beskriver, hvordan den overordnede krisestyring foregår, og hvordan det afhjælpende beredskab iværksættes, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke længere slår til.

 

Planen gælder for hele Bornholms Regionskommune, herunder alle kommunes stabe, afdelinger, virksomheder og decentrale enheder.

 

I planen er angivet retningslinjer for aktivering og drift af krisestaben samt en sammensætning af samme. Endvidere angives retningslinjer for gennemførelse af krisestabsmøder samt retningslinjer for håndtering og information om den aktuelle krise. Planen rummer ligeledes bestemmelser for krisekommunikation i forhold til berørte eller truede befolkningsgrupper.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Beredskabskommissionen 26. november 2013

1.
Bilag 1. Plan for krisestaben. (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Revision af kommunens beredskabsplan

14.00.00P35-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Beredskabskommissionen

26-11-2013

1

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

33

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

29

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Kommunens samlede plan for beredskabet (den generelle beredskabsplan) skal revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog minimum én gang i hver kommunal valgperiode. Den gældende beredskabsplan blev godkendt i 2007, hvorfor der senest med udgangen af 2013 skal foreligge en revideret og godkendt beredskabsplan. Planen skal efter Kommunalbestyrelsens godkendelse indsendes til Beredskabsstyrelsen.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller at planen godkendes.

 

Beredskabskommissionen den 26. november 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Den generelle beredskabsplan for Bornholms Regionskommune er en samlet plan for kommunens beredskab og er udarbejdet på baggrund af Beredskabslovens § 25.

Formålet med den generelle beredskabsplan er at sikre, at der kan ydes den nødvendige indsats i kommunen i forbindelse med større ulykker og katastrofer, og at samfundet kan fungere i en krisesituation.

Beredskabsplanen er grundlaget for, at der kan sikres en koordineret anvendelse af kommunens ressourcer. Planen indeholder retningslinjer for indkaldelse af kommunens krisestab. Desuden angiver planen retningslinjer for information og kommunikation i en krisesituation.

 

I henhold til Beredskabsloven § 12, stk. 1, skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Derudover at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Beredskabskommissionen 26. november 2013

1.
Bilag 1. Generel beredskabsplan. (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Likviditetsoversigter pr. 30. november 2013

00.32.18G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

2

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

30

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 30. november 2013.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo november (-24,6 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (162,5 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2013 (-57,7 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning pr. 31.12.2013 (32,3 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2012 til 30. november 2013.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på -24,6 mio. kr. er faldet med 5,7 mio. kr. i forhold til 31. oktober 2013, hvor beholdningen i november sidste år faldt med 12,2 mio. kr.

Der er pt. et udlæg for staten vedr. omfartsvejen i Rønne på ca. 29 mio. kr.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Udviklingen i den gennemsnitlige beholdning er faldende som følge af efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet og virkningen af Udbetaling Danmark. Den gennemsnitlige beholdning ultimo september udgør 162,5 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning vil fortsat være faldende resten af 2013 og ind i 2014.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2013 på -57,7 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2012, det budgetterede kassetræk i 2013 og afgivne tillægsbevillinger i 2013 inkl. budgetoverførsler fra 2012 til 2013. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 42,4 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Som gennemsnit over året er kassebeholdningen noget lavere i 2013 end i 2012, hvilket medfører færre renteindtægter. Budgettet for renteindtægter er i 2013 nedsat med 1,6 mio. kr. og udgør 2,9 mio. kr. Det forventes dog, at der opnås en renteindtægt på ca. 3,4 mio. kr. i 2013.

I budget 2014 er budgettet for renteindtægter reduceret til 1,9 mio. kr. som følge af, at den gennemsnitlige kassebeholdning vil ligge lavere i 2014 end i 2013.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 11. december 2013

1.
Beholdninger pr. 30. november 2013 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2013

00.30.14G01-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

4

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

31

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober viser et forventet regnskab, der samlet set indebærer et kasseforbrug på 152,8 mio. kr., hvilket er 104,5 mio. kr. mere end i det oprindelige budget.

Det forventede regnskab er baseret på virksomhedernes indmeldinger. På driften forventes det oprindelige budget overholdt med et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., idet den afsatte pulje til imødegåelse af merforbrug på servicerammen er indregnet heri. Der er således merforbrug på de fleste politikområder inkl. forbrug af overførte midler.

På anlæg forventes der et merforbrug på 57,9 mio. kr. som følge af, at en række anlæg er overført fra 2012 samt at anlægsindtægter ikke forventes at indgå i 2013 som forudsat.

På finansieringssiden forventes en mindreindtægt på 21,8 mio. kr. som følge af midtvejsregulering af tilskud samt tilbagebetaling af ejendomsskatter for tidligere år.

Renteudgifterne forventes netto at balancere med det oprindelige budget.

I forhold til budgetopfølgningen pr. 31. juli 2013 er det forventede resultat af det skattefinansierede område forbedret med 16,5 mio. kr., hvoraf 7,0 mio. kr. vedrører driften, 11,7 mio. kr. vedrører anlæg og 1,0 mio. kr. vedrører renter. Omvendt forventes en mindreindtægt på finansiering på 3,3 mio. kr.

Budgetopfølgningen viser, at der i forhold til det oprindelige budget er pres på udgifterne på børn og unge-området, ældreområdet og på vintertjenesten. Der er i et vist omfang anvendt overførte midler fra 2012 til at dække merforbrug, hvilke medfører et træk på kassebeholdningen. Merforbruget på anlægsområdet i forhold til det oprindelige budget medfører ligeledes et træk på kassebeholdningen.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

r)    at budgetopfølgningen tages til efterretning, og

s)    at der meddeles tillægsbevillinger som anført i bilag 5 på i alt 3.094.000 kr., som finansieres af de likvide midler.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 31. oktober. I 2013 gennemføres budgetopfølgning pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. maj.

Mer-/mindreforbrug anføres i forhold til det korrigerede budget 2013 ekskl. overførsler fra 2012. Over-/underskud anføres i forhold til det korrigerede budget 2013, dvs. inkl. overførsler fra 2012.

 

Resultatet af budgetopfølgningen er i hovedtræk opsummeret i sagsfremstillingen. Der henvises til bilagene for en uddybning af opfølgningen således:

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen og den samlede påvirkning af kassebeholdningen, samt afvigelser i forhold til det oprindelige og korrigerede budget.

I bilag 2 rettes fokus mod sammenhængen mellem resultatopgørelsen vedr. drift og anlæg i forhold til fagudvalgsområderne, samt opdeling i overførbar og ikke-overførbar bevilling.

I bilag 3 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau, samt fagudvalgenes indstillinger

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på politikområdeniveau og virksomhedsniveau.

I bilag 5 findes en oversigt over tillægsbevillinger, der indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Skattefinansieret område

Indtægter

På indtægtssiden forventes en mindreindtægt på 21,8 mio. kr. Heraf har kommunalbestyrelsen meddelt tillægsbevilling på 18,4 mio. kr. vedr. midtvejsregulering af bloktilskud og beskæftigelsestilskud for 2013 samt efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2012.

Herudover forventes lavere indtægter primært fra ejendomsskat, hvor der er tilbagebetalt 4,1 mio. kr. til boligselskaber efter klager over manglende fradrag for forbedringer i vurderingen for årene 2007 – 2012.

Det anbefales at der meddeles tillægsbevillinger til afvigelserne på finansieringssiden.

 

Drift

På serviceudgifterne forventes et merforbrug på 2,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget for 2013, baseret på virksomheders og områders tilbagemeldinger.

I det oprindelige budget var der afsat en pulje på 25 mio. kr. til imødegåelse af eventuelle overskridelser af servicerammen. Dermed er der reelt et merforbrug på 27,1 mio. kr. på serviceudgifterne.

Der forventes merforbrug inkl. forbrug af overførte midler på de fleste politikområder, idet de største afvigelser er på børn- og unge, ældre og vintertjeneste.

På de øvrige driftsudgifter forventes samlet set et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., idet der forventes mindreforbrug på overførsler og forsikrede ledige og merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet.

Samlet set forventes der et mindreforbrug på driften på 60,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler fra 2012. Der er overført 90,8 mio. kr. fra 2012, dvs. 30,8 mio. kr. mere end det forventede resultat. Der er således et forbrug af de overførte midler, og derfor indebærer resultatet på driften reelt et kassetræk på 30,8 mio. kr. mere end det, der oprindeligt er budgetteret med.

 

Tillægsbevillinger

Der er i 2013 givet tillægsbevillinger ekskl. budgetoverførsler på driften på -30,9 mio. kr. Heraf vedrører de -25,0 mio. kr. puljen til imødegåelse af eventelle overskridelser af servicerammen, mens -11,5 mio. kr. vedrører lavere lønstigninger i 2013 end forudsat ved budgetlægningen.

 

Renter

Nettobudgettet vedr. renter forventes overholdt, idet der er højere renteindtægter end forventet på de likvide midler på 0,5 mio. kr. og lavere renteudgifter på den langfristede gæld på 0,7 mio. kr. Dette modsvares af udbetaling af rentekompensation i forbindelse med tilbagebetalinger af ejendomsskatter som nævnt ovenfor.

 

Anlæg

Opfølgningen på anlæg viser et forventet merforbrug på 57,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, idet en række projekter er overført fra 2012 og gennemføres og eller afsluttes i 2013. Desuden indgår ekstern finansiering i form af anlægstilskud m.m. delvis først i 2014. Endelig er der ikke solgt jord og fast ejendom i 2013 som forudsat i budgettet.

Merforbruget på anlægssiden medfører et større kassetræk end forudsat i budgettet, dog ikke for anlæggene af ældre-/plejeboliger, hvor udgiften løbende finansieres ved byggekreditter og dermed følger forbruget på udgiftssiden.

I forhold til det korrigerede budget forventes et mindreforbrug på 27,5 mio. kr.

 

Brugerfinansieret område

Der forventes ikke afvigelser på det brugerfinansierede område.

 

Øvrige poster

Øvrige poster omfatter balanceforskydninger og lån

Der forventes der et mindreforbrug på øvrige langfristede udlån til beboerindskud, lån til betaling af ejendomsskatter og udlån til forsyningen på 0,1 mio. kr., som det anbefales at der meddeles tillægsbevilling til.

På optagelse af lån forventes det, at der optages lån på 66,9 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Det skyldes dels forskydninger over årene og dels at det ikke er muligt at lånefinansiere Bofas anlægsprojekter fuldt ud som forudsat.

 

Forventet balance

Balancen i det forventede regnskab for 2013 udviser et træk på kassebeholdningen på 154,4 mio. kr. Dette er 106,1 mio. kr. mere end trækket i det oprindelige budget og 16,4 mio. kr. mindre end i det korrigerede budget inkl. budgetoverførsler fra 2012.

 

Fagudvalgenes behandling

Fagudvalgene har, jf. bilag 3, generelt indstillet budgetopfølgningen taget til efterretning, samt at der meddeles tillægsbevillinger på de ikke-overførbare områder

Økonomiske konsekvenser

Det oprindelige budget for 2013 udviser et kassetræk på 48,3 mio. kr., hvilket stort set svarer til tilbagebetalingen i forbindelse med efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2011.

Det forventede regnskab pr. 31. oktober udviser et kassetræk på 152,8 mio. kr., hvilket er 104,5 mio. kr. mere end det oprindelige budget.

Tabellen viser et sammendrag af resultatopgørelsen jf. bilag 1.

Beløb i mio. kr.

Opr.

budget 2013

Korr.

budget 2013

Forventet regnskab pr. 31.

oktober

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget

Det skattefinansierede område:

 

 

 

 

 

-       Indtægter

-2.643,9

-2.625,5

-2.622,2

21,8

3,3

-       Drift

2.665,1

2.725,0

2.665,0

-0,1

-60,0

-       Renter

4,2

4,2

4,2

0,0

0,0

-       Anlæg

117,3

202,7

175,1

57,9

-27,6

Resultat af det skattefinansierede område

142,6

306,4

222,2

79,5

-84,2

Resultat af det brugerfinansierede område

-4,5

-4,5

-4,5

0,0

0,0

Samlet resultat

138,2

301,9

217,7

79,5

-84,2

Øvrige poster

-89,8

-131,2

-64,9

24,9

66,3

Kasseforøgelse (-) / -forbrug (+)

48,3

170,8

152,8

104,5

-17,9

 

Udviklingen fra oprindeligt budget til korrigeret budget 2013 er udgøres af de kassefinansierede tillægsbevillinger, der er givet i 2013, samt af budgetoverførslerne fra 2012.

 

Tabellen viser hhv. tillægsbevillinger og budgetoverførsler, idet tillægsbevillingerne på driftsposterne er specificeret i bilag 1.

Beløb i mio. kr.

Opr. budget

Overf. fra 2012

Reservepulje

Tillægsbevilling

Korr. budget

Indtægter

-2.643,9

 

 

18,4

-2.625,5

Driftsudgifter

2.665,1

90,8

-25,0

-5,9

2.725,0

Renter

4,2

 

 

 

4,2

Anlæg

117,3

65,4

 

20,0

202,7

Brugerfinansieret

-4,5

 

 

 

-4,5

Øvrige poster

-89,8

-45,0

25,0

-21,4

-131,2

Kassebevægelse

48,3

111,2

0,0

11,3

170,8

 

Tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2013

I forbindelse med årets sidste budgetopfølgning meddeles tillægsbevillinger, dels hvor der er konstateret merforbrug og dels hvor der i øvrigt er behov for korrektion af bevillingerne i budgettet for 2013. Fagudvalgene har i deres behandling af budgetopfølgningen indstillet tillægsbevillinger på drift og evt. anlæg, og herudover er der en række tillægsbevillinger på renter, afdrag og finansiering m.v., der indstilles af økonomidirektøren.

De tillægsbevillinger, der indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse, er samlet i bilag 5, idet der indstilles tillægsbevillinger til:

·        Budgetafvigelser på de ikke-overførbare områder, såvel mer- som mindreforbrug.

·        Budgetafvigelser på de overførbare områder, for så vidt der er tale om merforbrug på fagudvalgets samlede bevilling.

·        Budgetafvigelser vedr. renter, balanceforskydninger, afdrag på lån og finansiering.

·        Anlægsbevillinger vedr. salg af grunde og bygninger

 

Samlet set indstilles der tillægsbevillinger på netto 3,1 mio. kr., som tilføres/tages af kassebeholdningen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 11. december 2013

1.
Resultatopgørelsen (DOCX)

2.
Drift og anlæg på fagudvalg (DOCX)

3.
Drift og anlæg på fagudvalg og politikområder (DOCX)

4.
Budgetopfølgning på politikområdeniveau og virksomhedsniveau (PDF)

5.
Tillægsbevillinger pr. 31.10.2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån i Andelsboligforeningen Gadekæret 1-5, Aakirkeby

03.11.08Ø60-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

10

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

32

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Totalbyg Ejendom ApS har på vegne af Andelsboligforeningen Gadekæret den 2. december 2013 anmodet til tilladelse til omlægning af rentetilpasningslån i Realkredit Danmark A/S, og at eksisterende kommunegaranti på lån hos Realkredit Danmark A/S overføres til det nye lån.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

·        At omlægningen af lån i Realkredit Danmark A/S godkendes

·        At kommunen i forbindelse hermed vedstår den tidligere stillede kommunegaranti

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Totalbyg Ejendom ApS har på vegne af Andelsboligforeningen Gadekæret den 2. december 2013 anmodet om tilladelse til omlægning af rentetilpasningslån i Realkredit Danmark stort kr. 3.135.000 ( 2. prioritet ) til nyt realkreditlån stort kr. 3.165.000.          

Omlægningen til det nye lån medfører ingen provenu til Andelsboligforeningen Gadekæret eller løbetids forlængelse på lånet.

Det bemærkes, at Andelsboligforeningen Gadekæret årligt betaler afdrag på foreningens lån hos Realkredit Danmark oprindelig, stort kr. 3.060.000 (1. prioritet), der nu er nedbragt til kr. 2.568.819. Kommunegarantien bliver således nedbragt løbende.

Økonomiske konsekvenser

Der er i forbindelse med omlægningen ingen øgede omkostninger for kommunen, løbetiden forbliver den samme og omlægningen af lån skønnes derfor ikke at medføre forøget risiko for, at kommunens garanti kommer til udbetaling.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån i Andelsboligforeningen Herligheden, Rønne

03.11.08Ø60-0034

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

11

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

33

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Rønne Revision har på vegne af Andelsboligforeningen Herligheden den 29. november 2013 anmodet om tilladelse til omlægning af afdragsfrit realkreditlån i Realkredit Danmark A/S, og at eksisterende kommunegaranti på lån hos Realkredit Danmark A/S overføres til det nye lån.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

·        At omlægningen af lån i realkredit Danmark A/S godkendes

·        At kommunen i forbindelse hermed vedstår den tidligere stillede kommunegaranti på 18,75 %.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Rønne Revision har på vegne af Andelsboligforeningen Herligheden, Rønne, den 29. november 2013 anmodet om tilladelse til omlægning af afdragsfrit lån i Realkredit Danmark, stort kr. 2.197.000 (1. prioritet) til nyt realkreditlån stort kr. 2.226.000 men hvor der betales afdrag.

Omlægningen til det nye lån medfører ingen provenu til Andelsboligforeningen Herligheden eller en løbetidsforlængelse på lånet.

Det bemærkes i den forbindelse, at Andelsboligforeningen Herligheden har yderligere et afdragsfrit lån i Realkredit Danmark A/S stort kr. 4.390.000 (2. prioritet). Den af kommunalbestyrelsen stillede kommunegaranti er således ikke nedbragt pr. dags dato men vil, med den ønskede omlægning, fremover blive nedbragt løbende.

Økonomiske konsekvenser

Der er i forbindelse med omlægningen ingen øgede omkostninger for kommunen, løbetiden forbliver den samme og omlægningen af lån skønnes derfor, med den fremtidige betaling af afdrag, at formindske risikoen for, at kommunens garanti kommer til udbetaling.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Salg af Storegade 36, Rønne - den tidligere Amtmandsgård

82.02.00G10-0202

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

11-12-2013

45

 

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

34

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune ejer ejendommen Storegade 36 i Rønne – Amtsmandsgården –, der hidtil har været udlejet til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen er fraflyttet ejendommen og har nu til huse i andre lokaliteter på Bornholm. Regionskommunen skal tage stilling til, hvordan der skal forholdes med dette aktiv, herunder om ejendommen skal sælges og i givet fald, om der skal knyttes særlige vilkår i forbindelse med et salg.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter sagen og tager stilling til om,

a)   om ejendommen skal sælges

b)   om ejendommen i så fald skal sælges samlet eller

c)    om bygningssættet skal sælges separat, og haven frastykkes og gøres tilgængelig for offentligheden eller

d)   der skal indhentes alternative bud, således at der anmodes om ét bud på den samlede ejendom, og samtidigt ét bud på bygningerne, hvor haveanlægget udsondres til brug for offentligheden. Efter modtagelsen af bud, forelægges sagen til fornyet beslutning for kommunalbestyrelsen.  

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. december 2013:

Indstillingens punkt a) og d) anbefales.

Bjarne Kristiansen kan ikke medvirke.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Punktet er trukket tilbage.

Sagsfremstilling

Statsforvaltningen på Bornholm er fraflyttet Storegade 36, Rønne til ejendommen Østre Ringvej 1, Rønne, der ligeledes ejes af Bornholms Regionskommune.

 

Regionskommunen skal tage stilling til, hvordan der skal forholdes med den tidligere amtmandsgård.

 

Ejendommen, der er beliggende Storegade 36, Rønne, er en historisk interessant ejendom, der tidligere har tjent som bolig for amtmanden på Bornholm samt kontorfaciliteter for Statsforvaltningen – se bilag.

 

Ejendommen er fredet – såvel bygninger som have.

 

Der er mulighed for at frastykke haven og give adgang for offentligheden som et nyt byrum i Rønne Centrum. Såfremt kommunen beholder haven, skal der etableres adgange til haven. Der er ikke foretaget vurderinger af eventuelle omkostninger i forbindelse med etablering af sådanne indgange. 

 

Der er tillige mulighed for at sælge ejendommen. En køber vil skulle respektere fredningsbestemmelserne, herunder krav om pasning af haven. Der er tale om en liebhaverejendom, der potentielt vil kunne indbringe regionskommunen et betydeligt salgsprovenu.

 

Sagen blev behandlet på kommunalbestyrelsens møde den 28. november 2013 som lukket punkt, men udsat med henblik på tilpasning af sagsfremstillingen, således at sagen kunne behandles som et åbent dagsordenspunkt.   

 

Økonomiske konsekvenser

Der er indhentet foreløbige økonomiske vurderinger i forbindelse med overvejelser om salg. Disse oplysninger er der ikke redegjort for i sagsfremstillingen, idet offentlighed herom, navnlig inden endelig stillingtagen til eventuelt salg, vil svække regionskommunens økonomiske interesser og forhandlingsposition i øvrigt. De nævnte oplysninger vil heller ikke være undergivet aktindsigt for offentligheden. Kommunalbestyrelsens medlemmer vil have adgang til disse oplysninger via retten til sagsindsigt efter den kommunale styrelseslov, men vil skulle administrere kendskab til oplysningerne under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt. 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 11. december 2013

1.
Historien om forvandling og bevarelse af en bornholmsk have (PDF)

2.
Deklarationer om fredning (PDF)

3.
Skitse for udstyhkning af ejendommen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 35  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

19-12-2013

35

 

 

Kommunalbestyrelsen, den 19. december 2013:

Intet.