Referat
Børne- og Skoleudvalget
13-08-2013 kl. 15:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Forslag til tilpasning af pladskapacitet af børnehavepladser i Rønne
  åbent 3 Forslag til struktur for forældreindflydelse og styrelsesvedtægt i Dagtilbud Bornholm i høring
  åbent 4 Serviceniveau på det specialiserede socialområde, aflastning og merudgifter
  åbent 5 Orientering om det nye Socialtilsyn pr. 01.01.2014
  åbent 6 Budget 2014
  åbent 7 Opgørelse vedr. tillægsbevilling til fordeling på skolerne efter lockout
  åbent 8 Distriktsskolernes budget 2013 og regnskabsresultat 2012
  åbent 9 Alternativ finansiering vedrørende Bornholms Familiecenters økonomi for 2013
  åbent 10 Skolereformens konsekvenser
  åbent 11 Demokratiskole i forbindelse med kommunevalget
  åbent 12 Status for Bornholms Familiecenter
  åbent 13 Gensidig orientering
  åbent 14 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0058

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Lene Elleby Pedersen deltog under punkt 2 og 3.

Per Clausen deltog under punkt 4 og 5.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Forslag til kort- og langsigtet plan for tilpasning af pladskapacitet på dagtilbudsområdet i Rønne

28.00.00P05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget godkendte på deres møde den 4. juni 2013 forslag til procesplan for tilpasning af børnehavepladser i Rønne, behovet for tilpasning er en konsekvens af det faldende børnetal, samt beslutningen om, at ud/nybygge Skovbørnehaven med udvidelse af 26 børnehavepladser, hvilket giver en overkapacitet på ca. 70 børnehavepladser i Rønne.

 

Som en del af procesplanen har virksomhedsledelsen af Dagtilbud Bornholm i samarbejde med Børne- og Skolesekretariatet udarbejdet et konkret forslag til tilpasning af pladskapaciteten for børnehavebørn i Rønne.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at:

a) den kortsigtede plan indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse hvorved: Byggeri af Skovbørnehave til 50 børn med fuld åbningstid sker i koordination med at, Marthas Minde lukkes og sammenlægges med Skovbørnehaven,

b) Søstjernen nednormeres fra 53 til 40 børnehavepladser.

c)der til Børne- og Skoleudvalgets møde ultimo september udarbejdes sag til kommunalbestyrelsens beslutning omhandlende forslag til en langsigtet plan for

a.    udviklingen af de fysiske rammer i dagtilbud Bornholms vestlige del, med henblik på at denne kan indgå som et element i budgetproces for 2015.

b.    politisk stillingtagen til pasningstilbuddet for de 0-3 årige, herunder forholdet

mellem antallet af dagpleje- og vuggestuepladser i Rønne?

c.    politisk stillingtagen til visitationsreglernes fortsatte mulighed for pasning af børn

   fra hele øen i Rønne

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler litra a) og c) og anbefaler at litra b) indarbejdes i behandlingen af punktet omkring den langsigtede plan ultimo september. Udvalget pointerer, at der er tale om at man nedlægger Marthas Minde og man nedlægger Skovbørnehaven og der etableres en ny skovbørnehave på den gamle Skovbørnehaves matrikel og matriklen Marthas Minde afvikles. 

Sagsfremstilling

Forslag til procesplan for tilpasning af børnehavepladser i Rønne, er opdelt i en kortsigtet og en langsigtet plan. Intentionen er at etablere en langsigtet løsning, med økonomisk og fagligt bæredygtige børnehuse i Rønne, hvori der også er en driftsmæssig besparelse. Forslaget omhandlende den kortsigtede plan kan ske uafhængigt af indholdet i den langsigtede plan til politisk behandling ultimo september.  

 

Kortsigtet plan 2013:

1)   Skovbørnehavens børnetal udvides med 26 pladser til i alt 50 børn, åbningstiden ændres fra deltid til fuldtid. Proces for igangsættelse af byggeri af ny fuldtids skovbørnehave på eksisterende grund iværksættes.

2)   Børnehaven Marthas Minde lukkes.

3)   Søstjernen nednormeres fra de opmålte 53 børnehavepladser til 40 børnehavepladser

 

Udvidelse af skovbørnehaven giver en overkapacitet på ca. 70 børnehavepladser, ved lukning af Marthas Minde som sammenlægges med Skovbørnehaven, reduceres overkapaciteten til 45 børnehavepladser, med nednormering af 13 børnehavepladser i Søstjernen reduceres overkapaciteten yderligere til 32 børnehavepladser.

 

Årsag til, at Søstjernen foreslås nednormeret er, at Søstjernen er et børnehus der er meget uhensigtsmæssigt indrettet, rummene fremtræder små og kompakte, med manglende mulighed for opdeling af børnene i mindre grupper. Søstjernen defineres yderligere som værende ”handicap institution”, men mangler rum, plads og faciliteter til at tilgodese handicappede børn optimalt.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1.
Fødselstal Rønne 2013 (XLSX)

2.
Børn passet i Rønne og ude på øen (XLSX)

3.
Børn ude fra øen passet i Rønne (XLSX)

4.
Dagplejen Rønne (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Forslag til struktur for forældreindflydelse og styrelsesvedtægt i Dagtilbud Bornholm i høring

27.15.04A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller 

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med strukturændringen på dagtilbudsområdet blev nedsat et ad hoc forældrenævn bestående af 5 forældrerepræsentanter, 3 faglig pædagogiske ledere og virksomhedsleder for dagtilbud Bornholm, deres opgave var blandt andet at fremkomme med forslag til ny samarbejdsstruktur for forældreindflydelse, samt forslag til en ny styrelsesvedtægt.

Indstilling og beslutning

Områdechef for Børn- og Skole indstiller, at:

a)   forslag til samarbejdsmodel for forældreindflydelse sendes i høring

b)   forslag til ny styrelsesvedtægt sendes i høring

c)    forslag til høringsproces godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler indstillingens punkt a-c.

 

Sagsfremstilling

Ad hoc forældrenævnet har afholdt 6 møder, hvoraf der ved to møder har været besøg af henholdsvis formanden for forældrenes landsorganisation FOLA og de ”gamle” distriktsbestyrelser, ved begge møder var oplæg til samarbejdsmodel til dialog. Endvidere er forslagen også blevet drøftet med de faglige organisationer FOA og BUPL.

 

På baggrund af ovenstående indstiller et enigt ad hoc forældrenævn forslagene til ny samarbejdsmodel og forslag til ny styrelsesvedtægt sendt i høring.

 

Forslag til samarbejdsstruktur for forældreindflydelse:

 

Forældreråd:

I hvert børnehus (dagplejen defineres også som et børnehus) vælges et forældreråd, intentionen i forslaget til ny samarbejdsstruktur er, at styrke kompetencen i de enkelte forældreråd ved tildeling af maksimumkompetence jævnfør lov om dag- fritids- og klubtilbud til børn og unge.

·        Forældrerådet er sikret repræsentation i ansættelsesudvalg og har indstillingsret ved ansættelse af personale i Børnehuse samt dagplejepædagoger

·        Forældrerådet har indflydelse på principper for børnehusets tildelte budget til de børnerelaterede konti

·        Forældrerådet har indflydelse på principper for børnehusets pædagogiske arbejde, herunder de pædagogiske læreplaner

·        Forældrerådet evaluerer på baggrund af børnehusets dokumentation de pædagogiske læreplaner og indstiller disse til bestyrelsens godkendelse

·        Forældrerådet skal høres i forbindelse med bestyrelsens eventuelle udarbejdelse af visioner og politikker for den samlede virksomhed

 

I hvert børnehus vælger forældrerådet en repræsentant til et:

 

Forældrenetværk:

Forældrenetværkets opgave er, at sikre kontakt mellem de enkelte børnehuse, dagplejen og bestyrelsen.

·        Forældrenetværket er forældrenes samarbejdsorgan

·        Forældrenetværket skal høres om bestyrelsens overordnede forslag til politikker og principper der berører området

·        Forældrenetværket kan invitere andre deltagere til deres møder

·        Forældrenetværket kan nedsætte pop-up grupper til definerede opgaver i kortere eller længere funktionsperioder, når opgaven er løst opløses pop-up gruppen

 

Forældrenetværket vælger 8 forældrerepræsentanter til:

 

Bestyrelsen:

Bestyrelsen er repræsenteret af forældre, medarbejdere og ledelse af Dagtilbud Bornholm. Bestyrelsen tildeles jævnfør lov om dag- fritids- og klubtilbud til børn og unge maksimumskompetence.

Det er bestyrelsens opgave at varetage styringen af virksomheden, fastsætte principper for børnehusene indenfor de mål og rammer som kommunalbestyrelsen fastsætter.

·        Bestyrelsen skal sikre en forbindelse til de enkelte børnehuses forældreråd og give forældrerådene indflydelse på de beslutninger der træffes i bestyrelsen

·        Bestyrelsen udtaler sig om det årlige budgetforslag vedrørende dagtilbud

·        Bestyrelsen godkender på baggrund af forældrerådenes indstillinger de pædagogiske læreplaner

·        Bestyrelsen har indstillingsret ved ansættelse af virksomhedsleder

·        Bestyrelsen er sikret repræsentation i ansættelsesudvalg og har indstillingsret, ved ansættelse af faglig pædagogiske ledere

·        Bestyrelsen kan afgive udtalelser og stille forslag om alle forhold vedrørende enkelte børnehuse eller den samlede virksomhed

 

Grundlaget og styringsredskab for den foreslåede samarbejdsmodel er:

 

Styrelsesvedtægt for bestyrelse, forældrenetværk og forældreråd:

Den eksisterende styrelsesvedtægt for dagtilbud, er redigeret og ændret, så den svarer til det konkrete forslag og dets intentioner til en ny samarbejdsstruktur for forældreindflydelse.

 

Det foreslås at det udarbejdede materiale varsles i høring inden behandlingen i BSU 13. august, der indstiller materialet sendt i høring af kommunalbestyrelsen den 29. august. De nuværende forældreråd, MED udvalg/de enkelte børnehuses personalefora og handicaprådet høres.

 

Forslag til høringsproces:

13. august: Behandling i Børne- og Skoleudvalget

21. august: Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget

29. august: Kommunalbestyrelsen sender i høring

30. august-13. september: Høringsperiode

24. september: Behandling i Børne- og Skoleudvalget

2. oktober: Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget

10. oktober: Kommunalbestyrelsen godkender forslag til samarbejdsstruktur og styrelsesvedtægt

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1.
Forslag til styrelsesvedtægt for Dagtilbud Bornholm i høring 2013 (PDF)

2.
Forslag til struktur for forældreindflydelse Dagtilbud Bornholm i høring 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

4  Serviceniveau på det specialiserede socialområde, aflastning og merudgifter.

00.15.12P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-06-2013

5

 

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

4

 

Hvem beslutter

Børne-og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som central metode til at sikre den politisk styring af det specialiserede socialområde, ønskes og anbefales det (af KL), at der fastlægges et klart og operationelt serviceniveau for ydelserne på området. Herigennem sikres balance mellem de politiske prioriteringer, den faglige indsats i visitationen og de økonomiske rammer.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn- og Skole indstiller, at:

a)   serviceniveauerne på følgende områder sendes i høring

-      Merudgifter efter SEL § 41

-      Tabt arbejdsfortjeneste efter SEL § 42

-      Aflastning efter SEL § 52,stk. 3

-      Aflastning efter SEL § 84.

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. juni 2013:

Børne- og Skoleudvalget ønskes at de på mødet fremkomne bemærkninger indarbejdes og  sagen genoptages på mødet i august 2013.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler områderne fremsendes i høring med mindre redaktionelle præciseringer. 

 

Sagsfremstilling

Den enkelte kommune kan inden for gældende lovgivning styre og prioritere opgaveløsning og udgift udvikling, bl.a. gennem fastsættelse af et politisk vedtaget serviceniveau.

Serviceniveauet kan bl.a. beskrive hvornår en borger i kommunen er indenfor målgruppen til at få støtte og sociale ydelser.

Og på hvilket niveau bestemte ydelser tilbydes personer indenfor målgruppen, det kan f.eks. være, hvor meget aflastning kommunen som udgangspunkt tilbyder til en familie med et handicappet barn.

 

Fastlæggelse af et serviceniveau betyder ikke, at der ikke skal tages hensyn i den konkrete sag. Der skal fortsat ske en konkret/ individuel vurdering i forhold til borgerens behov, og kommunen kan ikke lade økonomien bestemme, om et handicappet barn får den nødvendige hjælp.

 

Serviceniveauet handler om at fastlægge retningslinjer for kommunens indsats, og må godt indeholde en målsætning om, at kommunen skal nedbringe f.eks. antallet /  længden af aflastning.

 

Her lægges i første omgang op til at der vedtages serviceniveau på følgende områder:

     Aflastning efter Servicelovens § 52 stk. 3.

     Aflastning efter Servicelovens § 84

     Tabt arbejdsfortjeneste § 42

     Merudgifter § 41.

 

Der vil efterfølgende kontinuerligt blive fremlagt tilsvarende forslag til serviceniveaubeskrivelser for alle foranstaltningstyper på det specialiserede børne- og ungeområde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2013

1.
Aflastning § 84 (DOCX)

2.
Aflastning § 52 stk. 3 (DOCX)

3.
Merudgifter § 41 (DOCX)

4.
Tabt arbejdsfortjeneste § 42 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Orientering om det nye Socialtilsyn pr. 01.01.2014

27.69.32G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget til orientering

Socialudvalget til orientering

Økonomi- og Erhvervsudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Folketinget har den 4. juni 2013 vedtaget Lov om Socialtilsyn. Det betyder, at ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale døgntilbud og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere flyttes fra de 98 kommuner til fem nye tilsynsenheder pr. 1. januar 2014. Godkendelses- og tilsynsopgaven i Region Hovedstaden føres fremover af Frederiksberg kommune.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget

·        at orienteringen anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen

 

Børne- og Skoleudvalget, den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler orienteringen tages til efterretning af Kommunalbestyrelsen. 

 

Servicedirektøren indstiller til Socialudvalget

·        at orienteringen anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen

 

Socialudvalget, den 15. august 2013:

 

Sagsfremstilling

Baggrunden for etablering af det nye Socialtilsyn er, at godkendelse af og tilsyn med sociale døgntilbud ikke har haft det fornødne høje faglige niveau og den systematik, som er en forudsætning for, at tilsynet kan kontrollere og bidrage til at udvikle tilbuddene. Hensigten er således at tilsynene skal styrkes. Tilsynenes kompetencer skal øges, så der fx er stærk faglig indsigt i økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder. Tilsynenes uvildighed skal øges, så kommunerne ikke fører tilsyn med egne tilbud.

 

Socialstyrelsen har fået til opgave, at udvikle en kvalitetsmodel for socialtilsynet. Socialstyrelsen har oplyst om, at kvalitetsmodellen kommer til at bestå af bl.a. 7 kvalitetstemaer: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer, Målgrupper, metoder og resultater, Organisation og ledelse, Kompetencer, Økonomi, Fysiske rammer.

For hvert af disse kvalitetstemaer vil der være indikatorer, som der måles på. Tilsynet vil i øvrigt være et dialogbaseret tilsyn.

 

Inden for hver region er der udpeget 1 kommune, som skal have ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. De 5 kommuner er Holbæk kommune, Silkeborg kommune, Hjørring kommune, Faaborg-Midtfyn kommune og Frederiksberg kommune. Bornholms Regionskommune vil således få tilsyn fra Frederiksberg kommune. Det er anslået, at det nye socialtilsyn i Frederiksberg kommune skal bemandes med 60 tilsynsførende samt en stab og administration på 10 personer.

 

Anvendelsesområdet for Socialtilsynet er:

1.    Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, nr. 1 og 2 i lov om social service,

2.    døgntilbud m.v. efter § 66, nr. 5 og 5, og §§ 101, 107, 108 109 og 110 i lov om social service og

3.    tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, når

a.    hjælpen ydes til beboere i plejeboliger eller lignende boligformer efter andre love, hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen til opholdet i boligen,

b.    der er tilknyttet servicearealer til boligerne og hjælpen udgår herfra og ydes af et fast ansat personale,

c.    hjælpen i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om social service, og

d.    tilbuddets målgrupper er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Det er Socialtilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt et konkret tilbud er omfattet af godkendelse og driftsorienteret tilsyn.

 

I forhold til punkt 1 drejer det sig om 52 plejefamilier i Bornholms Regionskommune.

I forhold til punkt 2 drejer det sig om Ungehuset, Løvstikken, Stofmisbrugsbehandling i Psykiatri og Handicap, Bornholms Kvindekrisecenter, Grennesminde, Kærbygård, Broen, Birketoften, Højlyngen, Sct. Ols.

I forhold til punkt 3 drejer det sig om Rønne Botilbud, Nexøhuset, Røbo, Kommandanthøjen, Klintebo, og det private botilbud Valmuen.

 

Kommunens plejehjem og -centre er ikke omfattet af loven om det nye Socialtilsyn, ligesom dag- og aktivitetscentrene ikke er det, hvorfor denne del af opgaven stadig skal udføres i Bornholms Regionskommune. Der vil ligeledes fortsat være tilsynsopgaver i forhold til det personrelaterede tilsyn, som udføres af sagsbehandlere i visitationen.

 

I forbindelse med etableringen af Socialtilsynet, vil Bornholms Regionskommune blive pålagt nye opgaver. De enkelte tilbud skal udarbejde årsrapporter til Socialtilsynet. Kravene til årsrapporten er ikke præciseret, så det er ikke muligt p.t. at sige noget om af omfanget af opgaven. Der vil desuden kunne forudses en ikke ubetydelig opgave fremover, med opfølgning på Socialtilsynets tilsyn, ligesom der i dag sker opfølgning på Embedslægens tilsyn på ældreområdet. Omfanget af denne opgave er det selvsagt heller ikke muligt at opgøre på nuværende tidspunkt.


Det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har udarbejdet en rapport om, ”Hvad vil lovforslaget om socialtilsyn betyde for kommunernes styring”. Det fremgår af rapporten, at i forhold til den politiske styring får tilsynskommunerne tilført ansvaret for godkendelse af tilbud og det driftsorienterede tilsyn fra de øvrige kommuner, og Socialtilsynet bliver tildelt en række beføjelser på området. Det vurderes, at tilsynskommunerne får væsentlige beføjelser i forhold til køberkommunernes styringsmuligheder på området.

 

For køberkommunerne vurderes loven at være et indgreb i det kommunale selvstyre, da deres kompetence til at godkende og føre tilsyn overføres fra deres kommunalbestyrelse til tilsynskommunernes kommunalbestyrelse. Køberkommunerne mister også kompetencen til at godkende deres egne tilbuds budgetter.

 

Økonomiske konsekvenser

Finansieringen af socialtilsynet sker i en kombination af objektiv finansiering og takstfinansiering. Den objektive finansiering – efter kommunernes andel af 0 – 17 årige – skal dække opgaverne i forbindelse med godkendelse og tilsyn med plejefamilier og kommunale plejefamilier.

 

Godkendelse og tilsyn med døgntilbud og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere takstfinansieres, og taksten opkræves hos tilbuddene. Taksterne er omkostningsbaserede, og differentieres efter tilbuddenes størrelse samt tilsynets intensitet (1-7 pladser, 8-24 pladser, 25-49 pladser, 50+ pladser). Der opkræves en forhøjet takst for skærpet tilsyn. Finansieringen drøftes årligt i forbindelse med rammeaftalerne. Frederiksberg kommune regner med en gennemsnitspris pr. tilsyn på 45.000 – 55.000 kr. Den objektive finansiering af plejefamilietilsynet vil gennemsnitlig pr. kommune koste 340.000 kr. årligt.

 

Det er ikke pt. muligt at sige præcis, hvor meget Bornholms Regionskommune skal betale for tilsyn fremover, men hvis der tages udgangspunkt i andelen af 0-17 årige i kommunen vil en årlig udgift til plejefamilietilsynet være på ca. 211.000 kr.

Hvis det antages, at Bornholms Regionskommune i gennemsnit skal betale 50.000 kr. pr. udført tilsyn fra 2014 vil det betyde en ekstra udgift i størrelsesordenen 350.000 kr. for egne tilbud på voksenområdet. For børne- og ungeområdet vil det betyde en ekstraudgift på 100.000 kr., altså samlede ekstra udgifter på 450.000 kr. årligt. Det må desuden påregnes, at taksten for borgere, som Bornholms Regionskommune har i tilbud i andre kommuner, også påvirkes. Et udspil fra Frederiksberg kommune til tilsynstakster vil foreligge primo september. De endelige tilsynstakster for 2014 godkendes senest den 8. oktober 2013.

 

Bornholms Regionskommune har i dag mulighed for at tage takstbetaling for udførte tilsyn. Denne mulighed er ikke udnyttet for de tilbud, som Social- og Sundhedssekretariatet fører tilsyn med, idet det i langt overvejende grad er egne borgere, som er i tilbuddene, og det derfor er penge ind og ud af samme kasse. Børne- og Skolesekretariatet har fastsat takster for tilsyn. Dette giver årligt en indtægt på 150.000 – 200.000 kr.

 

KL´s oplæg til finansiering af udgiften til det nye socialtilsyn er, at kommunerne reducerer udgifterne i forhold til de opgaver, som kommunerne ikke længere skal løse. Der vil desuden blive tilført DUT-midler til kommunerne til nye opgaver i forbindelse med tilsynet med i alt 44,9 mio. kr. i 2014, 44,1 mio. kr. i 2015 og 37,5 mio. kr. i 2016. Regnes Bornholms Regionskommunes forventede andel ud, svarer dette til en tilførsel på ca. 315.000 kr. det første år, 308.000 kr. i 2015 og 262.000 kr. i 2016.

 

Den del af tilsynsopgaven, som udføres på Social- og Sundhedssekretariatets område i dag, som overføres til Frederiksberg fra 2014, svarer til 0,05 eller i alt 22.389 kr. årligt. For Børne- og Skolesekretariatets område overføres der opgaver svarende til 0,73 eller 338.000 kr.

1,0 medarbejder fra Børne- og Skolesekretariatet virksomhedsoverdrages til Frederiksberg.

 

Foruden driftsomkostninger til det nye Socialtilsyn vil Bornholms Regionskommune skulle betale en andel af Frederiksberg kommunes udgifter til etablering af socialtilsynet. Etableringsomkostningerne er aftalt indregnet i de objektive finansieringsdele i 2014 og 2015, og der regnes gennemsnitligt med 135.000 kr. pr. kommune i de to år. Hvis udgiften fordeles forholdsmæssigt i forhold til antal indbyggere, så bliver udgiften for Bornholms Regionskommune 99.000 kr. i to år.

 

Samlet anslået økonomi:

Udgifter

2014

2015

2016

Etableringsomkostninger

99

99

0

Takstbetaling for tilsyn egne tilbud

450

450

450

Tilsyn plejefamilier

211

211

211

Mistet tilsynsindtægt

175

175

175

Samlet anslået udgift

935

935

836

Finansiering

 

 

 

Dut-kompensation

-315

-308

-262

Reduktion i løn

-360

-360

-360

Estimerede ekstra udgifter

 

260

 

267

 

214

Hele 1.000 kr.

 

Socialtilsynet planlægger at komme på besøg i Bornholms Regionskommune i efteråret 2013, hvor der skal ske en drøftelse af, hvordan det fremtidige tilsyn i kommunen skal forløbe, og hvilke tilbud der overdrages til Socialtilsynet. Der er således stadig mange ubekendte, før Bornholms Regionskommune kan regne på de fulde økonomiske konsekvenser for kommunen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Budget 2014

00.30.04Ø00-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

For at det samlede besparelseskatalog for budget 2014 kan udgøre 150 mio. kr. er der igangsat arbejde med at finde yderligere forslag til besparelser til brug for budgetseminar 3. 

Indstilling og beslutning

Områdechefen indstiller, at:

a)   besparelsesforslagene til budget 2014 drøftes

b)   det tages til efterretning af forslagene indgår i budgetlægningen for 2014

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget tager punktet til efterretning 

 

Sagsfremstilling

Der er til budgetlægningen for 2014 udarbejdet et administrativt besparelseskatalog på 100 mio. kr. Kataloget er fremlagt primo juni og er sendt i høring i relevante fora med frist for høringssvar den 13. august 2013.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 1. juli 2013 udmeldt kommunernes finansiering for 2014, herunder det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud og udligning. Beregningerne for Bornholms Regionskommune viste, at den samlede finansiering var ca. 48 mio. kr. lavere end forudsat ved budgetseminar 2, og at den foreløbige ubalance i budget 2014 herefter er ca. 125 mio. kr. mod ca. 80 mio. kr. ved budgetseminar 2.

Direktionen har på den baggrund iværksat udarbejdelse af yderligere besparelsesforslag på 50 mio. kr., således at det samlede besparelseskatalog til budgetseminar 3 herefter udgør 150 mio. kr.

Der er udarbejdet yderligere forslag på udvalgets område på i alt ca. 10 mio. kr. Forslagene fremsendes til drøftelse/orientering for udvalget. Da der er tale om administrativt udarbejdede forslag vil alle forslag blive fremsendt til kommunalbestyrelsens budgetseminar, og udvalget skal således ikke prioritere eller godkende forslagene.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1.
Nye administrative forslag budget 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Opgørelse vedr. tillægsbevilling til fordeling på skolerne efter lockout

81.12.00S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen aftalte på mødet den 25. maj 2013 at afsætte en ramme på 534.000 kr. til at udvide undervisningstilbuddet til 9. – 10. klasse forud for afviklingen af folkeskolens afgangsprøver. Endvidere besluttede kommunalbestyrelsen den 27. juni 2013 at kompensere skolerne med 1.082.300 kr., så de kan tilbyde eleverne folkeskolens minimumstimetal i 1. – 8. klasse i de fag og faggrupper, der på grund af lockouten ikke længere opfyldte folkeskolelovens minimumsbestemmelser.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

at kommunalbestyrelsen tager opgørelsen til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget indstiller at Kommunalbestyrelsen tager opgørelsen til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen aftalte den 25. maj, at skolerne ville blive kompenseret for dele af den planlagte undervisning på 9. – 10. klassetrin, der ikke blev gennemført i de 4 uger, hvor lærerne var lockoutet i april 2013.

Skolerne fik herved mulighed for at planlægge og afvikle op til 30 lektioner ekstra i hver afgangsklasse udover den allerede planlagte undervisning i perioden maj-juni 2013.

Skolerne har derudover i et vist omfang konverteret timer fra fag, hvori der ikke afholdes afgangsprøve i 2013, til de aktuelle afgangsprøvefag.

Den samlede ramme til ekstraundervisning i 9. – 10. klasse var beregnet til 680 lektioner. Ved den endelig opgørelse fra skolerne ultimo juni 2013 var det faktiske forbrug 420 lektioner, hvoraf 320 lektioner udløser overtid.

Udgiften til de faktisk afholdte ekstralektioner beløber sig til 303.992 kr. ud af den afsatte ramme på 534.000 kr.

 

Lockouten i april medførte, at der blev udbetalt 6.326.487 kr. mindre i løn til de lockoutede medarbejdere.

Kommunalbestyrelsen har tidligere bevilget 1.083.283 kr. som kompensations til skolerne for de timer, 1. – 8. klasse mangler i forhold til folkeskolelovens minimumsbestemmelser.

Skolerne kompenseres for ekstraundervisning i 9. – 10. klasse med 303.992 kr.

Jobcenter Bornholm er ved kommunalbestyrelsens beslutning 27. juni blevet kompenseret med 95.800 kr.

Der er således ikke anvendte lønmidler hidrørende fra lockouten på i alt 4.844.412 kr., der i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning 27. juni anvendes til at finansiere skolernes merforbrug i 2013. Sagen om skolernes merforbrug i 2013 behandles i særskilt sag.

Såfremt skolernes merforbrug i 2013 udgør mindre end 4.844.412 kr. overføres restbeløbet til kommunens kassebeholdning.

Økonomiske konsekvenser

 

Opsamlingskonto (ikke udbetalt løn ved lockout): 

6.326.487

Kompensation til skolerne til opnåelse af minimumstimetal i 1. – 8. klasse

1.082.283

Kompensation til skolerne til prøveforberedelse i 9. og 10. klasser

303.992

Kompensation Jobcenter Bornholm

95.800

Restbeløb til finansiering af skolernes merforbrug 2013

4.844.412

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Distriktsskolernes budget 2013 og regnskabsresultat 2012

17.02.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget har den 4. februar 2013 behandlet en sag om de budgetmæssige udfordringer for de almene skoler i 2013. Sagen er efterfølgende blevet taget af dagsordenen ved Økonomi- og Erhvervsudvalgets og Kommunalbestyrelsens møder den 28. februar 2013.

De fire skolers regnskabsresultater for 2012 og det forventede resultat i budgetopfølgningerne pr. 31.5.2013 danner grundlag for nedenstående sagsbeskrivelse til opgørelse af finansieringsbehovet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

 

a)   at der gives en tillægsbevilling på 3.081.000 kr. til dækning af det forventede merforbrug på de fire distriktsskoler 2013, idet beløbet overføres til Sekretariatspuljen under politikområde 02 Undervisning

b)   at tillægsbevillingen, jf. kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013, finansieres af de i forbindelse med lockouten på lærerområdet i april 2013 opsparede lønmidler, som er placeret på en særlig opsamlingskonto under politikområde 12 Organisation, personale og politikere

c)      at restbeløbet på den særlige opsamlingskonto, som udgør 1.763.412 kr., tilføres de likvide midler.

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og skoleudvalget indstiller litra a-c til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Sagsfremstilling

 

Budgetopfølgningerne i efteråret 2012 udviste en forventning om økonomisk budgetubalance i distriktsskolerne for 2012.

 

På baggrund heraf blev der i januar 2013 gennemført en række økonomiske tilsynsbesøg på de fire almene skoler i samarbejde mellem Børne- og Skolesekretariatet og Økonomi og Analyse. Tilsynsbesøgenes formål var at dokumentere og anskueliggøre de konkrete planlægningsmæssige udfordringer i skoleåret 2013-14 samt udpege besparelsesmuligheder med beskrivelse af afledt konsekvens for de fire distriktsskoler.

 

Ved gennemgangen af budgetgrundlaget er der arbejdet med forslag til interventionsmuligheder for 2013, inklusiv vurdering af konsekvens, med henblik på at forøge muligheden for en samlet budgetoverholdelse for de fire distriktsskoler.

 

Regnskab 2012 er afsluttet i foråret 2013 og resultatet for de fire distriktsskoler er beskrevet nedenfor.

 

Skole Nord overfører et overskud på 585.000 kr. fra 2012 til 2013. Overskuddet omfatter et underskud på skoledelen på 601.000 kr. og et overskud på 225.000 på fritidsdelen. Derudover er saldoen vedr. energiinvesteringer ved overgang til BRK Ejendomsservice blevet nulstillet i forbindelse med budgetoverførslen, dette indebærer en budgettilførsel på 960.000 kr.

 

Hans Rømer Skolen overfører et underskud på 983.000 kr. fra 2012 til 2013. Underskuddet omfatter et underskud på skoledelen på 1.380.000 kr. og et overskud på 64.000 kr. på fritidsdelen. Derudover er saldoen vedr. energiinvesteringer ved overgang til BRK Ejendomsservice blevet nulstillet i forbindelse med budgetoverførslen, dette indebærer en budgettilførsel på 333.000 kr.

 

Paradisbakkeskolen overfører et overskud på 2.066.000 kr. fra 2012 til 2013. Overskuddet omfatter et overskud på skoledelen på 700.000 kr. og et overskud på 1.353.000 kr. på fritidsdelen. Derudover er Paradisbakkeskolen blevet tilført 13.000 som følge af overskud på anlægsbevillingen ”Etablering af flugtvej”.

 

Rønneskolen overfører et overskud på 263.000 kr. Overskuddet omfatter et underskud på skoledelen på 236.000 kr. og et overskud på 731.000 kr. på fritidsdelen. Dertil kommer et overskud på anlægsbevillingen ”Østre, renovering af adm. lokaler” på 77.000 kr. og et overskud på 83.000 kr. på anlægsbevillingen ”Åstedet, nyt køkken”. Derudover er restbudgettet på bygninger og grunde i 2012 på 394.000 kr. blevet overført til BRK Ejendomsservice, hvorfor de samlede korrektioner udgør -233.000 kr.

 

 

 

Resultatet i 2012 ses nedenfor i tabel 1.

 

 

 

Tabel 1: Samlet overført over-/underskud fra 2012 til 2013 på distriktsskolerne

 

Skole Nord

Hans Rømer Skolen

Paradisbakkeskolen

Rønneskolen

I alt

Skoledel

-601.000

-1.380.000

700.000

-236.000

-1.517.000

Fritidsdel

225.000

64.000

1.353.000

731.000

2.373.000

Korrektioner

961.000

333.000

13.000

-233.000

1.074.000

Regnskab 2012

inkl. korrektioner

585.000

-983.000

2.066.000

263.000

1.930.000

 

 

I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. maj 2013 har distriktsskolerne opgjort deres forventede mer-/mindreforbrug i 2013, resultatet er angivet i tabel 2 nedenfor.

 

Tabel 2: Forventet mer-/mindreforbrug i 2013 i distriktsskolerne, opgjort pr. 31. maj 2013

 

Skole Nord

Hans Rømer Skolen

Paradisbakkeskolen

Rønneskolen

I alt

Skoledel

-1.765.000

-1.316.000

-1.500.000

468.000

-4.114.000

Fritidsdel

0

0

-566.000

-331.000

-897.000

I alt

-1.765.000

-1.316.000

-2.066.000

137.000

-5.011.000

Overført over-/underskud fra 2012

585.000

-983.000

2.066.000

263.000

1.930.000

Forventet resultat 2013

(pr. 31. maj 2013)

-1.180.000

-2.299.000

0

399.000

-3.081.000

Note: Det bemærkes, at et mer-/mindreforbrug i 2013 kan være udtryk for forventning om anvendelse/indhentelse af overført over-/underskud fra 2012.

 

 

De konstaterede budgetudfordringer har affødt behov for en styrkelse af økonomistyring og -opfølgning, herunder mulighed for at kunne analysere og sammenligne skolernes budgetmæssige dispositioner og deraf afledte serviceniveau.

 

Grundlaget for styringen og opfølgningen af økonomien hænger nøje sammen med planlægningen af skolens samlede aktiviteter og de heraf afledte personalebehov, materialeindkøb m.v.

 

I samarbejde mellem skolerne, Børne- og Skolesekretariatet og Økonomi og Analyse igangsættes en proces til styrkelse af skolernes planlægning og budgetstyring. I processen indgår en udvidet anvendelse af fælles ledelsesmæssig information samt planlægnings- og styringsværktøjer, der skal understøtte mulighederne for at afdække sammenhængen mellem ressourcetildeling og skolernes imødekommelse af de politisk besluttede servicemål.

Økonomiske konsekvenser

Ved lockouten på lærerområdet i april 2013 opstod der et mindreforbrug på løn på i alt 6.326.487 kr. Beløbet er placeret på en særlig opsamlingskonto under politikområde 12 Organisation, personale og politikere. Efter politisk godkendelse den 27. juni 2013 er der anvendt i alt 1.482.075 kr. af disse midler, hvorefter der resterer 4.844.412 kr.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte på samme møde i juni måned, at:

·        restbeløbet på den særlige opsamlingskonto anvendes til at finansiere skolernes merforbrug i 2013, jf. sagen om de fire almene skolers budget, som blev behandlet på Børne- og Skoleudvalgets møde den 4. februar 2013.

·        et eventuelt overskud på opsamlingskontoen tilfalder kassen.

Det forventede merforbrug i 2013 på de fire distriktsskoler er pr. ultimo maj opgjort til at udgøre 3.081.000 kr. Beløbet indstilles i denne sag overført til Sekretariatspuljen under politikområde 02 Undervisning.

 

Restbeløbet på 1.763.412 kr. tilføres de likvide midler. 

 

Det forudsættes at ansøgninger fra de almene skoler om anvendelse af overførte overskud fra 2012 godkendes af Økonomi- og Erhvervsudvalget, da disse indgår i ovenstående opgørelse af finansieringsbehovet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

--

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Alternativ finansiering vedrørende Bornholms Familiecenters økonomi for 2013   

00.30.14Ø00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Denne sag omhandler en alternativ finansiering af Bornholms Familiecenters restubalance for 2013 indenfor Børne- og Skoleudvalgets egen ramme.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

 

a)   0,45 mio.kr. finansieres af midler afsat til specialpædagogisk indsats i budget 2013, da der er bevilget udgifter med samme formål i tilknytning til implementering af ny dagtilbudsstruktur (Dagtilbuds-familierådgivere)  

b)   1,55 mio.kr. finansieres af de likvide midler, der jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 27. juni 2013 er tilført kassen som restmidler efter finansiering af de fire almen skolers budgetubalance for 2013. 

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget indstiller litra a og b til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen behandlede den 27. juni 2013 forslag til finansiering af den forventede budgetubalance for 2013 som den fremgik af budgetopfølgningen for Bornholms Familiecenter per 31. marts 2013.

 

Kommunalbestyrelsen tiltrådte forslaget indenfor Børne- og Skoleudvalgets ramme, med et tilkendegivet ønske om at se alternative forslag til finansieringskilden på 2,0 mio.kr fra ”Omprioritering af midler afsat til specialpædagogisk indsats i budget 2013”.

 

Med vedtagelsen af den ny dagtilbudsstruktur blev der i det behandlede forslag konverteret midler fra ”to udviklingskonsulenter til 0,9 mio.kr. årligt” til dagtilbuds- og familierådgivere ligeledes for 0,9 mio.kr. Dermed blev der afsat midler til imødekommelse af samme formål som det tilkendegivne ønske med anvendelsen af midler til den specialpædagogiske indsats. Det kan derfor foreslås, at de oprindeligt afsatte midler til specialpædagogisk indsats nedbringes med det forventelige afholdte i indeværende år (½ års effekt svarende til 0,45 mio. kr.), som konsekvens af dagtilbudsstrukturen og af disse midler i stedet indgår som finansieringskilde som efterspurgt i forhold til Bornholms Familiecenters budget 2013. Det skal bemærkes at disse midler tillige indgår som besparelsesmulighed fra 2013 budgettet ved behandling af budget 2014.    

 

Ved behandlingen af punktet om distriktsskolernes budget 2013, anvendes der midler, opsparet som følge af lockouten i foråret. Midlerne er hensat på en opsamlingskonto under politikområde 12, organisation, personale og politikere.  Efter behandling og mulig tiltrædelse af denne dagsorden i Kommunalbestyrelsen i august består, der fortsat 1,7 mio. kr. som restopsparing fra lockouten, der ved kommunalbestyrelsesbeslutning den 27. juni er besluttet skal tilføres kassen. Det foreslås at 1,55 mio.kr. af disse anvendes som nyt alternativ til delfinansieringen på de 2,0 mio. kr. i Bornholms Familiecenters budget for 2013.

 

Et alternativ til denne finansiering er, at der anvendes hele eller dele af midlerne afsat til kvalitetsløft i folkeskolen i budget 2013. Midlerne er endnu ikke udmøntet, som følge af den hidtil uafklarede finansiering af almenskolernes budget for 2013, og indgår ikke i det endelige forslag til finansiering af almenskolernes budget som behandles i Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013 med efterfølgende behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen. Det skal bemærkes at disse midler tillige indgår som finansieringsforslag i budgetforhandlingerne for 2014.                

 

Økonomiske konsekvenser

De udestående 2,0 mio.kr. til dækning af den forventede budgetubalance i 2013 for Bornholms Familiecenter finansieres gennem 0,45 mio. kr. fra midler til specialpædagogisk indsats, samt restmidler opsparet fra forårets lockout på folkeskoleområdet.  

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Implementering af skolereformen på Bornholm

17.02.00P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

10

 

Hvem beslutter

Børne- og skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Dette punkt er en oversigt, der samler op på lovindgrebet vedr. lærernes arbejdstid og folkeskolereformen. Både de nye regler for lærernes arbejdstid og folkeskolereformen har virkning fra den 1. august 2014. Der fremlægges desuden en plan for de beslutninger, der skal tages af kommunalbestyrelsen for at sikre en gennemtænkt indfasning af reformerne. Endvidere beskrives de aktiviteter, der skal sættes i gang med hensyn til proces og økonomi forud for den endelige implementering pr. 1. august 2014.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller:

·        At planen for beslutningstemaer og tids- og handleplanen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget indstiller at punktet tages til efterretning af Kommunalbestyrelsen.

 

Sagsfremstilling

Fremstillingen er opdelt i 3 afsnit:

 

1.    Målene med og fakta om reformen

2.    En plan for hvilke beslutninger Kommunalbestyrelsen skal træffe.

3.    En tids-og handleplan.

 

Hertil kommer en oversigt over de økonomiske konsekvenser, som de kendes på nuværende tidspunkt.

 

Ad 1: Mål og fakta om reformen og den ny måde at tilrettelægge lærernes arbejdstid på, der træder i kraft den 1. august 2014.

 

Af reformaftalen fremgår tre nationale mål:

·        Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

·        Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

·        Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

 

Og tre indsatsområder:

·        En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring

·        Et kompetenceløft af lærer, pædagoger og skoleledere

·        Få klare mål og regelforenklinger

 

Der indføres skoleuger således:

 

Gennemsnitligt ugentligt timetal som kommunerne skal tilbyde

Gennemsnitligt obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne*

0.til 3. kl.

30

28

4.til 6. kl.

33

30

7.til 9. kl.

35

33

*Efter næste folketingsvalg er det obligatoriske timetal for alle eleverne henholdsvis 30, 33 og 35 timer

 

En ændret skoledag:

I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen.

 

I øvrigt omfatter reformen:

 

Kort opsummering af lærernes nye arbejdstidsregler

Fra den 1. august 2014 skal der ikke længere indgås centrale aftaler om, hvad lærerene skal foretage sig, når de er på arbejde, selvom det formelt fortsat er en mulighed. Lovindgrebet betyder, at anvendelsen af lærernes arbejdstid fastlægges af skolens ledelse. Målet er, at lærernes arbejdstid skal bruges til aktiviteter, der fremmer elevernes læring. Ledelsen har ansvar for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde og lærerne har ansvar for at løse undervisningsopgaven og andre læringsaktiviteter for eleverne. Fundamentet for skolen som arbejdsplads er tillid, dialog og samarbejde mellem ledelse og lærere, mellem lærerne indbyrdes, mellem lærere og andre faggrupper og mellem det pædagogiske personale, forældre og elever.

 

Konsekvenserne for skolevæsenet af skolereformen og de ændrede arbejdstidsregler for lærerene

Ses lærernes ændrede arbejdstidsregler og reformen af folkeskolen under et, tegner der sig konturerne af en helt ny kommunal skole, hvor målet er, at eleverne lærer mere.

 

Efter anbefaling fra KL indgås der ikke en lokalaftale om lærernes arbejdstid. Skoleledelsen udarbejder en opgaveoversigt til hver lærer forud for hvert skoleår. Oversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, ledelsen påtænker læreren skal løse. Det er således op til læreren /lærerteamet under ansvar overfor ledelsen at aftale hvordan den samlede undervisningsopgave skal løses. Der styres på mål og resultater i stedet for på tid. Det er ledelsens opgave i et tillidsfuldt samarbejde med det pædagogiske personale at sætte konkrete mål for det pædagogiske personales arbejde, så eleverne lærer mest muligt. Denne nye tilgang til organiseringen af arbejdet stiller endog overordentligt store krav til både en professionel pædagogisk ledelse og til personalets modtagelighed for sparring. Ledelse og lærere forventes i dialog at sætte ambitiøse mål for elevernes læring og nå de satte mål. Der vil blive tale om meget hyppige og systematiske ledelsesmæssige opfølgninger eventuelt fra uge til uge med hvert enkelt lærerteam. Ledelsen skal være parat til at stille krav og gribe ind, hvis de ledelsesbesluttede mål for perioden ikke er opfyldt. Omvendt skal personalet være indstillet på at inddrage ledelsen og levere dokumentation i forhold til læringsopgaven så ledelsen hele tiden er klar over, hvad der foregår i de konkrete læringssituationer. Dette samarbejde forudsætter gensidig lydhørhed, tillid og et fælles ønske om at forbedre elevernes læring.

 

For eleverne bliver dagen mere sammenhængende. Der kunne være tale om en morgensamling med elevernes kontaktlærer (klasselærer), derefter perioder med faglig fordybelse hvor grupper af elever arbejder med det de har lært og frem mod de mål der er aftalt for dagens læring. Endvidere indgår understøttende undervisning og mulighed for lektielæsning (træning). Dagen afsluttes med en samling i deres faste fællesskab (klassen), hvor det sammen med læreren vurderes om dagens læringsmål er nået. Det vil naturligves stadig være sådan, at eleverne har et skema fra uge til uge hvoraf læringsaktiviteterne vil fremgå.

 

Både skolernes ledelser og øvrige medarbejdere vil have brug for støtte til at tænke skole og ledelse på en ny måde. Kommunernes Landsforening har tilrettelagt kurser for skoleledelserne i løbet af efteråret. Der er endvidere blevet nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Børne- og Skolesekretariatet, skoleledergruppen og SFO’ erne, der sikrer en koordinering arbejdet med implementeringen af skolereformen herunder den ændrede arbejdstidsaftale. Arbejdet vil være afsluttet inden udgangen af december 2013. I arbejdet er aftalt en dialogproces med Bornholms Lærerforening. For en nærmere beskrivelse af de forskellige aktiviteter henvises til Bilag 1.

 

Ledelsen på den enkelte skole er ansvarlig for at lærere og pædagoger inddrages i implementeringen af skolereformen. Det kan ske via MED udvalget, ved teammøder og i pædagogiske temamøder på den enkelte skole.

 

Parallelt med arbejdsgruppens arbejde skal Kommunalbestyrelsen foretage en række principelle beslutninger, der skal sætte rammer for det bornholmske skolevæsen.

 

 

 

Ad 2: En plan for hvilke beslutninger kommunalbestyrelsen skal træffe for at sætte rammer for skolevæsenet

 

Den efterfølgende oplistning omfatter principielt de fire almene skoler, Kildebakken og Heldagsskolen. Der er ikke umiddelbart ændringer på 10. klasse området.

 

Oplistningen er organiseret i fire temaer, der forslås også at være organiseringen af indholdet i kommunalbestyrelsens temamøde den 12. september 2013.

 

De fire temaer er:

A)   Mål og ambitioner

B)   Sammenhæng i skoledagen

C)   Sammenhæng i skoleforløbet 0. klasse til ungdomsuddannelserne.

D)   Forudsætninger

 

Vedrørende mål og ambitioner (A):

 

1.    Der skal foretages en justering af skolepolitikken, så den udtrykker tydelige forventninger om, at elevernes læring er i centrum og at skolerne er forpligtet på at nå de fastsatte læringsmål. KB beslutter om det er KB eller det er skolebestyrelserne, der beslutter læringsmålene for skolerne. Læringsmålene skal være ambitiøse og konkrete så de kan gøres til genstand for evaluering. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

Rammerne for arbejdet med profillinjer, samarbejdet med foreninger kulturinstitutioner, herunder musik- og billedskolen og erhvervslivet har kommunalbestyrelsen allerede besluttet. Der er endvidere besluttet en politik for inkluderende læringsmiljøer, der understreger, at inklusion betyder, at alle børn skal være til stede, deltage og lære så meget som muligt. Der er imidlertid behov for at genoverveje disse dele af skolepolitikken set i skolereformens perspektiv. Der gennemføres derfor to ideudviklingsmøder. Det første er et kommuneinternt møde i begyndelsen af august. Deltagerkredsen er fritidsområdet, herunder musik og billedskolen, ungdomsskolen sammen med folkeskolen. Formålet er at afdække, hvilke muligheder der ses i forhold til et udbygget samarbejde mellem fritids og kulturområdet og skoleområdet. Fritids- og kulturområdet forventes at deltage i planlægningen af mødet med de eksterne samarbejdspartnere.

Det foreslås at BSU og FKFU sammen inviterer de eksterne samarbejdspartnere til et møde i slutningen af september. Målgruppen er her arbejdsmarkedets aktører og organisationer, bornholmske kulturinstitutioner, idrætsorganisationer. Formålet er oplysning om skolereformens perspektiver og dialog og ideudvikling i forhold til en øget interaktion med mellem skoler og de eksterne aktører.

 

 

Vedrørende sammenhæng i skoledagen (B):

 

2.    Rammerne for den nye skoledag skal fastlægges. Et centralt emne er samarbejdet mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning og fordelingen af arbejdsopgaver mellem faggrupperne. Hertil kommer: Fastsættelse af krav om den andel af tid lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisning og understøttende undervisning, principper for lærernes tilstedeværelse på skolen og opgaver på skæve tidspunkter indgår også i sagen. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

3.    Der skal besluttes mål for organisering af SFO og Klubtilbud. Desuden: Fastlæggelse af åbningstid for SFO og klub, fælles lokaler for indskoling og SFO, principper for skolepædagogernes arbejde i SFO, klub og skole. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

 

Vedrørende sammenhæng i skoleforløbet 0. klasse til ungdomsuddannelserne (C):

 

4.    Beslutning om revision af proceduren ved overgange kaldet ”Den røde tråd” så den også kommer til at omfatte overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

 

 

Vedrørende  forudsætninger (D):

 

5.    Fysisk indretning og struktur. Lærerarbejdspladser og trådløst netværk på skolerne. Eventuelle ændringer af skolestrukturen så den bedre understøtter elevernes læring. Fysisk indretning og struktur indgår i budgetprocessen for 2014.

6.    Handlingsplan for kompetenceudvikling af pædagoger, lærere og ledere. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

7.    Principper for styring og dokumentation. Der skal fremover styres efter effektmål på læring og trivsel. Der skal udvikles evalueringsredskaber, der kan løse denne opgave. Der foretages en særskilt politisk orientering vedr. dette punkt, når den nye skabelon for kvalitetsrapporten er kendt og der er udviklet digitale metoder til løsning af evalueringsopgaven.

8.    Når alle de principielle beslutninger er truffet og de økonomiske rammer er klarlagt, skal den nuværende budgetfordelingsmodel revurderes. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

9.    Til slut samles beslutningerne i Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen. Den nye styrelsesvedtægt bliver dermed et produkt af ændringerne i folkeskoleloven og de lokalt besluttede udmøntninger. Der oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg vedr. dette punkt.

 

Ad 3: Tids – og handleplan

 

Arbejdet efter den 1. august 2013 falder i tre faser:

 

I Orientering om mål, fakta og status.

II Temamøde om folkeskolereformens konsekvenser den 12. september 2013 kl. 15.00 til 20.00.

III Implementering af reformen via konkrete beslutningsoplæg

 

Tids- og handleplan:

Tids- og handleplanen skal opfattes som retningsgivende, men den kan ændres hvis den konkrete lovgivning eller centrale regler tilsiger det:

Tid

Aktivitet

Reform

Forum

13. august 2013

Punktet: ”Implementering af skolereformen på Bornholm” behandles

BSU

21. august 2013

Punktet: ”Implementering af skolereformen på Bornholm” behandles

ØKE

29. august 2013

Punktet: ”Implementering af skolereformen på Bornholm” behandles

KB

03. september 2013

·        Skolepolitik, hvem beslutter læringsmål?

BSU

11. september 2013

·        Skolepolitik, hvem beslutter læringsmål?

ØKE

12. september 2013

Temamøde om skolereform. Formålet med temamødet er at understøtte kommunalbestyrelsens muligheder for at beslutte konkrete rammer og mål for den bornholmske folkeskole set i lyset af folkeskolereformen. Beslutningerne træffes ud fra en fælles helhedsforståelse.

KB

19. september 2013

·        Skolepolitik, hvem beslutter læringsmål?

KB

24. september

·        Orientering om status på arbejdet med profillinjer

·        Rammer for skoledagen: Arbejdets fordeling mellem faggrupper, lærerenes undervisningsandel, lærernes tilstedeværelse på skolen

·        Mål for organisering af SFO og klub, herunder åbningstid, lokalefælle-skab og stillinger

BSU

02. oktober 2013

 

·        Rammer for skoledagen: Arbejdets fordeling mellem faggrupper, lærernes undervisningsandel, lærernes tilstedeværelse på skolen

·        Mål for organisering af SFO og klub, herunder åbningstid, lokalefælle-skab og stillinger

ØKE

10. oktober 2013

·        Det endelige forslag om profillinjer besluttes sendt i høring

·        Rammer for skoledagen: Arbejdets fordeling mellem faggrupper, lærernes undervisningsandel, lærernes tilstedeværelse på skolen Mål for organisering af SFO og klub, herunder åbningstid, lokalefælle-skab og stillinger

KB

05. november 2013

·        Indstilling om forslag til profillinjer

BSU

20. november 2013

·        Indstilling om forslag til profillinjer

ØKE

28. november 2013

·        Beslutning af forslag til profillinjer

KB

03. December 2013

 

BSU

11. December 2013

 

ØKE

19. December 2013

 

KB

Forår 2014

Godkendelse af revideret styrelsesvedtægt

KB

Forår 2014

Revision af procedure ved overgange (Den røde tråd)

KB

Forår 2014

Handlingsplan for kompetenceudvikling af pædagoger, lærere og ledere

KB

Forår 2014

Principper for styring og dokumentation

 

 

Økonomiske konsekvenser

Pr. 1. august 2014 sker markante udvidelser af elevernes timetal til undervisning og understøttende undervisning. Reformen skal blandt andet realiseres ved at anvende ressourcerne på skoleområdet anderledes end i dag. Derfor det vigtigt at få fastlagt udgangspunktet for skolereformen i Bornholms Regions kommune.

 

I det følgende beskrives de økonomiske konsekvenser af skolereformen. I beskrivelsen er der taget udgangspunkt i den nuværende styrelsesvedtægt. Derefter er tilføjet de ændringer, der følger af aftalen om skolereformen. Til sidst oplistes de muligheder, der er for at finansiere skolereformen.

 

Udgangspunkt

Den øgede undervisningstid indebærer, at der skal flere lærere og pædagoger til at løse opgaven både med den fagdelte undervisning og den understøttende undervisning under den forudsætning, at der ikke justres på de knapper, der er nævnt nedenfor i afsnittet ”Muligheder for at finansiere reformen punkt a til i”. Der er tale om det en økonom vil kalde ”en alt andet lige betragtning”. Ved beregning af udgangspunktet er lærernes nuværende arbejdstid, den gældende styrelsesvedtægts klassekvotienter, den nuværende skolestruktur og forældrebetalingsandelen i SFO og klubber m.v. fastholdt. Beregningerne tager udgangspunkt i de 4 almene skoler og de almene skolers specialklasser. Heldagsskolen, Kildebakken og Dybdal forudsættes at implementere folkeskolereformen indenfor de nuværende rammer, idet de allerede overvejende er såkaldte heldagstilbud. For så vidt angår 10.klasse forventes ingen ændringer.

 

Beskrivelsen af udgangspunktet falder i tre afsnit:

 

1)   Flere undervisningstimer

2)   Kortere åbningstid i SFO og SFO-klub

3)   En samlet vurdering af udgangspunktet.

 

Flere undervisningstimer

 

For at vurdere det øgede personalebehov i skoleåret 2014/15 som følge af det øgede undervisningstimetal, er det aktuelle undervisningstimetal sammenholdt med de nye krav.

 

Dernæst er det beregnet, hvor mange klasser der forventes oprettet i skoleåret 2014/15 på klassetrinnene fra Børnehaveklasse til 9. klassetrin.

 

Til slut er udgifterne til det øgede personalebehov beregnet.

 

Det øgede personalebehov er beregnet til 23 lærere og 12 pædagoger/ øvrigt personale på årsbasis svarende til en afledt udgift på 15,4 mio. kr. Det er resultatet, såfremt der tages udgangspunkt i den aktuelle virkelighed.

 

Der er imidlertid også forudsat en kortere åbningstid af SFO og SFO- klub, der giver et mindre personaleforbrug.

 

Kortere åbningstid i SFO og SFO-klub

 

I Bornholms Regionskommune er SFO’ erne et fritidstilbud til eleverne i 0. – 2. klasse, mens SFO-klub er et tilbud til 3. – 6. klasse. Tilbuddene er oprettet i henhold til folkeskoleloven.

Det øgede undervisningstimetal medfører, alt andet lige, et reduceret behov for antallet af åbne timer i fritidstilbuddene, hvilket vil frigøre ressourcer som følge af reduceret personalebehov.

Det beregnede reducerede personalebehov udgør i alt 8 stillinger på årsbasis, dette er en afledt mindreudgift på ca. 2,8 mio. kr. på årsbasis.

Idet forældrebetalingsandelen fastholdes, reduceres indtægterne fra forældrebetalingen med 0,8 mio. kr. på årsbasis. Dvs. det afledte mindreforbrug som følge af kortere åbningstider i SFO og SFO-klub udgør netto 2,0 mio. kr.

 

Et foreløbigt facit

 

På baggrund af de beskrevne beregninger, har Bornholms Regionskommune i udgangspunktet en merudgift som følge af folkeskolereformen på 13,4 mio. kr. på årsbasis, såfremt mulighederne for den fleksible anvendelse af lærernes arbejdstid mv. ikke anvendes.

 

Bemærk, at der i det ovenstående beregnede skøn, ikke er taget højde for den generelle ubalance på skoleområdet som følge af strukturelle udfordringer. (Der henvises til den politiske behandling af sagen vedr. distriktsskolernes budget 2013)

 

Tabellen nedenfor giver et overblik over beregningerne. Det bemærkes, at det er forudsat, at specialklasserne, Kildebakken og Heldagskolen indgår i beregningerne mens 10. klasserne kikke påvirker beregningen, da 10. klasse ikke indgår i reformen. De detaljerede forudsætninger fremgår af bilag 2.

 

 

 

 

 

 

 

Overblik over afledt merpersonalebehov og udgift på årsbasis

Personaletype

UV-type

Lærere

Pædagoger/øvrigt personale

I alt

Til fagopdelt UV

Gns. antal

Afledt udgift i mio. kr.

Gns. antal

Afledt udgift i 1.000 kr.

Gns. antal

Afledt udgift i 1.000 kr.

6,5

3,2

0

0

6,5

3,2

 

 

Til understøttende UV

16,5

7,7

11,8

4,5

28,3

12,2

 

 

I alt Brutto

23,0

10,8

11,9

4,5

34,8

15,4

Reduceret personalebehov SFO/Klub pga. kortere åbningstid

0

0

-8,0

-2,8

-8,0

-2,8

Mistet forældrebetalingsindtægt som følge af fastholdt forældrebetalings andel

0

0

0

0,8

0

0,8

I alt netto på årsbasis

23,0

10,8

3,9

2,5

26,8

13,4

I alt netto 5/12 i 2014

 

 

 

 

 

5,6

 

 

Muligheder for at finansiere reformen

Hvis ressourcerne på skoleområdet ikke anvendes anderledes end i dag vil der alt andet lige skulle tilføres skoleområdet flere ressourcer. Ovenfor er beregnet, at det for de 4 almene skoler inkl. specialklasser, Kildebakken og Heldagsskolen drejer sig om 13,4 mio. kr. på årsbasis og 5,6 mio. kr. august til december 2014.

 

Følgende muligheder for finansiering kan foreslås:

 

a)   Budgettet til skoleområdet øges.

 

Det indgår dog i reformaftalen at:

·        Der på landsplan forudsættes mindre udgifter i SFO svarende til 1,2 mia. kr., heraf 900 mio. kr. på det almene område. I BRK er det skønnet, at mindreudgifterne er 2,0 mio. kr. (Se bilag 2)

·        En mindre del af budgetforøgelsen vil kunne hentes ved den del af den aftalte DUT kompensation, der tilfalder BRK. På landsplan er der aftalt et generelt løft af bloktilskuddet på 204 mio. kr. i 2014 (hvilket er skønnet at svare til 1,6 mio.kr. i BRK) og derefter 407 mio. kr. i 2015 og frem (Hvilket er skønnet til 2,9 mio. kr. i BRK). Løftet skal blandt andet bruges til lærernes undervisningstillæg som følge af, at lærerne skal undervise flere timer.

·        Der er afsat et ekstraordinært tilskud på i alt 1,8 mia.kr. til kommuner med særlige økonomiske udfordringer i en overgangsperiode på 4 år. Det vil være afklaret om Bornholm har særlige økonomiske udfordringer i denne sammenhæng i løbet af august måned.

·        Der afsættes 1 mia.kr til kompetenceløft af lærerne. De 700 mio. kr. afsættes til anvendelse i kommunerne i perioden 2014 til 2020 (BRK’ s andel er skønnet til 4,4 mio. kr. i perioden). Målet er, at 85 % af lærerne har undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag de underviser i, i 2016 og 90 % i 2018. BRK skal udarbejde en lokal kompetenceplan.

 

b)   En anden mulighed for at skaffe finansiering er at hæve klassekvotienterne i samtlige klasser til folkeskolelovens maksimum på 28 elever. Det bemærkes at denne finansieringsmulighed også indgår i det administrative budgetoplæg vedr. budget 2014.

 

c)    En tredje mulighed er at nedlægge op til 4 skoleafdelinger. Ved nedlæggelsen frigøres driftsudgifter til vedligeholdelse og opvarmning af de nedlagte skolebygningskomplekser og ved kombination med punkt b vil der kunne foretages en sammenlægning af klasser og dermed spares lærerpersonale. Færre afdelinger vil også kunne føre til at skolernes ledelse revurderes. Det bemærkes at denne finansieringsmulighed også indgår i det administrative budgetoplæg vedr. budget 2014.

 

d)   For det fjerde kan lærerenes arbejdstid omlægges så lærerne underviser mere. Det er i aftalen forudsat, at hver lærer i gennemsnit skal undervise ca. to klokketimer svarende til 2,7 lektioner mere om ugen for så vidt angår den fagopdelte undervisning. Derved reduceres merbehovet for lærerpersonale. Lærerne underviser i skoleåret 2012/13 i gennemsnit 668,4 timer/ år på Bornholm.

 

e)   For det femte kan åbningstiden i skolefritidsordningerne (SFO) og klubberne reduceres ud over det der svarer til den tid skolernes undervisningstid udvides. Det faktum at undervisningstiden udvides kan betyde at efterspørgslen efter fritidstilbuddet i SFO bliver mindre

 

f)    For det sjette kan man sætte forældrebetalingen for SFO og Klub op til maksimalt 100 % af udgifterne ved driften af ordningerne. Efterspørgslen på fritidsordnings- og klubpladser vil være påvirket af størrelsen af forældrebetalingen. Jo højere forældrebetaling desto færre vil benytte et SFO eller klub tilbud. Hvis en højere forældrebetaling derudover kombineres med en kortere åbningstid bliver det mindre attraktivt for forældrene at benytte tilbuddet.

 

g)   For det syvende skal det vurderes om forholdet mellem ansatte lærere og pædagoger som forudsat i reformaftalen skal være 50 % lærere og 50 % pædagoger ved den understøttende undervisning. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter forholdet mellem lærere og pædagoger. Pædagoger aflønnes lidt lavere end lærere og det kan derfor overvejes at beslutte en anden fordeling end forudsat i aftalen. Udgangspunktet er, at lærere kan undervise 1.019 timer/ år, hvis de udelukkende varetager understøttede undervisning. Pædagoger 1.425 timer/år

 

h)   For det ottende indgår der i reformaftalen afbureaukratiseringsinitiativer på i alt 100 mio. kr. fordelt på samtlige kommuner i Danmark. Af aftaleteksten fremgår, at driften kan rationaliseres ved at kommunalbestyrelsen beslutter:

·        Få klare mål (Styring efter mål i stedet for efter tidslogikker og procedurer)

·        Enklere regler vedrørende: Fælles mål, styring af timetal, ikke kun lærere ved skolen kan varetage skolebibliotekets funktioner, fælles ledelse af ungdomsskole og folkeskole, kommunalbestyrelsen beslutter skolebestyrelsernes sammensætning, frivilligt pædagogisk råd, forenkling af elevplanen, ny kvalitetsrapport, fleksible regler for klasselærerfunktionen, afgangsprøverne og holddannelsesreglerne.

 

i)     For det niende kan der reduceres i ressourcerne til specialundervisningen. Det bemærkes at denne finansieringsmulighed også indgår i det administrative budgetoplæg vedr. budget 2014.

 

Når de nødvendige økonomiske beregninger foreligger, oprettes et særskilt politisk beslutningsoplæg, der omfatter en samlet oversigt over folkeskolereformens økonomiske konsekvenser.

 

 

Vedr. budget 2014:

Flere af punkterne ovenfor indgår som nævnt også i det administrative sparekatalog i forbindelse med budgetbehandlingen af budget 2014. Desuden må lærernes tilstedeværelse på skolen forventes at have økonomiske konsekvenser for anlægsbudgettet i forhold til antallet af lærerarbejdspladser:

 

Det vurderes, at skolerne mangler ca. 150 arbejdspladser á 4.500 kr. (- pc)    =    675.000 kr.

Indkøb af én PC til i alt 319 personer                                                         = 1.673.000 kr.

I alt 2014                                                                                                 = 2.350.000 kr.                                                    

Det foreslås, at en egentlig ombygning afventer erfaringer med afviklingen af det første år med den nye arbejdstid.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

­ _

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1.
Notat om BRK's udgangspunkt før folkeskolereformen (DOC)

2.
Notat 1: Procesplan skolereform (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Demokratiskole i forbindelse med kommunevalget

83.10.00I04-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

11

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er valg til kommunalbestyrelsen den 19. november 2013. Det er en oplagt anledning til, at folkeskolens 8. og 9. klasser kan lære om den kommunale del af den offentlige serviceproduktion og om det kommunale demokrati.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)   der indkaldes til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde den 31. oktober 2013 kl. 17.00 til 18.00

b)   dagsordenen omfatter behandlingen af fem forslag formuleret af eleverne i folkeskolernes 8. og 9. klasser

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget indstiller litra a og b til Kommunalbestyrelsens godkendelse. 

 

Sagsfremstilling

En arbejdsgruppe bestående af lærere fra overbygningsskolerne har i juni 2013 udarbejdet et forslag til et undervisningsforløb om kommunedemokrati og hvad der besluttes i en kommune.

 

Målene med undervisningsforløbet knytter an til slut og trinmål i faget samfundsfag for 8. og 9. klasse.

 

Undervisningsforløbet falder i 3 trin:

Trin 1: Forberedelse (før efterårsferien). Eleverne arbejder med de politiske hovedsynspunkter, kommunens organisering og valg til kommunalbestyrelsen mv.

 

Trin2: Eleverne ”leger kommune” (lige efter efterårsferien). Der opbygges en fiktiv kommune i klasserne med kommunalbestyrelse, udvalg og administration. Der arbejdes med konkrete dilemmaer, der formuleres som forslag, der kan behandles at den ”rigtige” kommunalbestyrelse. Af de forhåbentlig mange forslag udvælges fem, der behandles af Bornholms kommunalbestyrelse. Udvælgelsen af de fem punkter foretages af arbejdsgruppen i samarbejde med TV2 Bornholm.

 

Trin 3: Ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde den 31. oktober kl. 17.00 til 18.00 i den tidligere ”Tøj og Sko” forretning på Store Torv i Rønne. Mødet transmitteres af TV2 Bornholm og indgår i efterbehandlingen af undervisningsforløbet. Eleverne fra de deltagende klasser inviteres til at overvære kommunalbestyrelsesmødet.

 

Læs mere om indholdet i undervisningsforløbet i vedhæftede bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1.
Notat om demokratiskole (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Status for Bornholms Familiecenter

00.15.01G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

12

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Der gives en status for arbejde med genopretningen af Bornholms Familiecenter

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller, at:

a)   Orienteringen tages til efterretning.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Børne- og Skoleudvalget tager punktet til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Familiecenter har siden juni 2011 månedligt aflagt særskilt orientering omkring udviklingen i Familiecenterets arbejde med genopretning af økonomien og tilpasning af indsatsen i overensstemmelse med det vedtagne paradigmeskift. Fra maj 2013 er denne orientering omlagt idet der bliver lagt særlig vægt på de vigtigste nøgleelementer i indsatsen.

 

For nøgleelementerne er det tydeliggjort hvad der er egentlige mål og nøgletal for de enkelte indsatser, samt hvilke kritiske handlinger, der er iværksat for at indfri målene.  Status vedrørende de enkelte nøgleelementer tilkendegives ved lyssignalfarver, og i det tilfælde at de ikke er grønne, tilknyttes der i dagsordenen en kommentar til dette.  

 

Farverne skal forstås på følgende måde

 

Grøn: Planlægning, indsats og målindfrielse er i kadence som forudsat i de politiske beslutninger.

Gul: Planlægning og indsats er i gang, men der udestår forskellige afklaringer, der vil kunne bidrage til at bringe nøgleelementet i grøn.

Rød: Der udestår fortsat planlægning og tilrettelæggelse af indsatser før nøgleelementet kan siges at være tilstrækkeligt planlagt til at bringes gul.

 

Ud over rapporteringen af de mest centrale dele af implementeringsarbejdet vil der fortsat blive arbejdet med de øvrige indsatser i den samlede omlægning af BFC. Disse vil fremadrettet alene blive bragt frem i den systematiske afrapportering, i det tilfælde, at der identificeres en problematisk udvikling med kritisk betydning for BFC.        

 

Af vedhæftede Projektoversigt fremgår mål, plan og status for de enkelte nøgleelementer.  

 

Af særlige forhold i projektoversigten for juli måned 2013 skal nævnes følgende:

 

Følgende indsatser er i ”grøn”:

-      ”Generel indsats udførerdel”:

-      ”Merudgifter”

-      ”Heldagsskolen”

 

Følgende nøgleelementer er i ”gul”:

 

”Generel indsats myndighed”:

-      Den planlagte uddannelsesindsats følges. Strukturen for kvalitetssikring er på plads. Der er i juni måned sikret fuld bemanding på sagsbehandlersiden. Efterfølgende har der dog vist sig en mindre afgang.

-      Udflytningen og placeringen af myndighedsfunktionen i distrikt Nord er midlertidig sket i Nyker – arbejdet omkring forslag om permanent placering er under udarbejdelse med henblik på at fremlægge forslag om placering på skoleafdeling Svartingedal. Det er planen at der i løbet af august vil blive opstillet en tidsplan for en sådan udflytningen. Det skal bemærkes at en sådan selvstændig placering i Nord vil forudsætte særskilt anlægsbevilling.

”Aflastninger”:

-      Der er gennemført analyse af alle sager, og hovedparten af sagerne er genvurderet. Effekten af de hidtidige genvurderinger vurderes i august med henblik på prioritering af genvurderingen af de resterende sager. Derudover har serviceniveaubeskrivelse været til politiks behandling i juni måned og genbehandles i august forud for at blive sendt i høring.

”Tabt arbejdsfortjeneste”:

-      Serviceniveaubeskrivelse har været til politisk behandling i juni måned – genbehandles i august for herefter at blive sendt i høring. Der er iværksat analyse af alle sager inden sommer. Genvurdering af eksisterende sager er planlagt og gennemføres i august og september.

 

”Implementeringen af besparelsespuljen ”3,8 mio. kr.”.

-      Emnet er skiftet fra grøn til gul, idet der for hovedparten af de vedtagne indsatser, er tale om planlagt udvikling. Samtidig er der dog visse nytilkomne udfordringer indenfor nogle af de vedtagne besparelsesområder, der gør at nettoresultatet ikke lever op til det forventede. Der er igangsat afdækning af dette med henblik på håndtering af disse udfordringer.      

 

Følgende elementer er i ”rød”:

 

”Opholdssteder”

-      Der er etableret systematisk skærpet indsats ved tilgangen af nye sager, analysen af alle sager er gennemført. Oplæg til serviceniveaubeskrivelse til politisk behandling vil foreligge i september måned. Analysen opstiller mål for den efterfølgende genvurdering og er på plads, med henblik på at afklare den konkrete ressourceallokering til gennemførsel af genvurderingerne fra august/september

”Plejefamilier”

-      Der er etableret systematisk skærpet indsats ved tilgangen af nye sager, mens analyse af allerede oprettede sager er under afdækning. Oplæg til serviceniveaubeskrivelse til politisk behandling vil foreligge i september måned. Analysen opstiller mål for den efterfølgende genvurdering og er på plads, med henblik på at afklare den konkrete ressourceallokering til gennemførsel af genvurderingerne fra august/september

”Døgninstitutioner”

-      Der er etableret systematisk skærpet indsats ved tilgangen af nye sager. Analysen af alle sager er i gang. Oplæg til serviceniveaubeskrivelse til politisk behandling vil foreligge i september. Analysen opstiller mål for den efterfølgende genvurdering og er på plads, med henblik på at afklare den konkrete ressourceallokering til gennemførsel af genvurderingerne fra august/september.  

 

Området har etableret et administrativt samarbejde med Socialstyrelsens Task Force. Fokus i dette samarbejde er at Socialstyrelsens Task Force gennem rådgivning og vejledning understøtter den indsats, der er iværksat i og omkring Bornholms FamilieCenter.

 

På baggrund af Task Forcens anbefalinger vil der blive arbejdet med at indarbejde mål for den generelle kvalitet i sagsbehandlingen, i indsatserne og i effekten for borgerne. Det er også relevant at arbejde med egentlige mål for forebyggelse og tidlig indsats som alternativer til anbringelser. Det seneste konkrete tiltag er, at der i et samarbejde mellem Task Forcen og Bornholms Regionskommune gennemføres en temadag i august omkring god faglig ledelse, med konkret udgangspunkt i de udfordringer og muligheder Bornholms Familiecenter står med. Temadagen følges op af en opfølgende temadag i oktober måned.   

 

Regionskommunen vil afledt af det igangsatte samarbejde med Task Forcen fortsat kunne imødese vurderinger og anbefalinger over tid som input til en optimeret indsats. I det omfang det har relevans for en politisk stillingtagen, vil de blive fremlagt til politisk behandling eller orientering.   

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 13. august 2013

1.
Status BFC 13-0-2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 13  Gensidig orientering

00.01.00G01-0061

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

13

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

I forlængelse af en kommende budgetvedtagelse ønsker Børne- og Skoleudvalget at drøfte eventuelle konsekvenser i Inklusionsarbejdet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00G01-0060

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

13-08-2013

14

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget den 13. august 2013:

Intet.