Referat
Teknik- og Miljøudvalget
13-08-2013 kl. 15:00
Mødelokale 1, Skovløkken 4, Tejn
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Behandling af ideer og forslag vedr. boligscenarier på Bornholm
  åbent 3 Lokalplanbeslutning for en ny daginstitution i Nexø
  åbent 4 Endelig vedtagelse af lokalplan 070 for et nyt sommerhusområde syd for Allinge
  åbent 5 Affaldskampagne - resultater 2010-12 samt resultater fra i kampagne i maj 2013
  åbent 6 Nye regler for miljøtilsyn på virksomheder og landbrug
  åbent 7 CO2-opgørelse for Bornholms Regionskommune for 2012 udarbejdet som led i klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening.
  åbent 8 Dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme
  åbent 9 Ophævelse af kvalitetsstyringsloven
  åbent 10 Afslutning på sag om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper samt strandbeskyttelseslinie.
  åbent 11 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af klage over §12-miljøgodkendelse til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø
  åbent 12 Digitalisering indenfor vejdrift og miljø
  åbent 13 Anlægsbevilling til analyse af og efterfølgende planlægning for et sammenhængende område på Rønne havnefront
  åbent 14 Tilpasning af vinterindsats/ ændring af vinterregulativ.
  åbent 15 Forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2014 ved leje af lejlighed i Bo42
  åbent 16 Anmodning om økonomisk støtte til revideret renoveringsprojekt af 24 almene boliger beliggende Fabriksvej, Rønne
  åbent 17 Anlægsbevilling til udvidelse af lokaler - Huset, Lille Madsegade
  åbent 18 Anlægsbevillinger til nedrivning af ejendomme
  åbent 19 Budgetsituationen i 2013 i Teknik & Miljø, opfølgning
  åbent 20 Budget 2014, yderligere besparelsesforslag
  åbent 21 Gensidig orientering
  åbent 22 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  lukket 101 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Ingen bemærkninger

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Behandling af ideer og forslag vedr. boligscenarier på Bornholm

01.01.02P15-0032

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

2

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget indstiller

Økonomiudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede at offentliggøre et debatoplæg med udvalgte boligscenarier på Bornholm. Efter debatperiodens udløb den 3. juli 2013 var der modtaget 14 ideer/forslag. Debatten viser, at der især i flere større byer er bekymring over, hvad en generel lempelse af bopælspligt betyder for områdernes befolkningsudvikling, byliv og serviceforsyning. Der udtrykkes dog også ønsker om en vis dispensationsmulighed i de større byer. Der er ikke større modstand mod generelle lempelser i små byområder. Den igangværende debat har som afledt effekt, at mange nu afventer kommunalbestyrelsens beslutninger, før de køber eller sælger hus.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at sagen drøftes.

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 13. august 2013:

Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at bopælspligten ophæves på Bornholm med undtagelse af byerne Rønne, Hasle, Allinge, Nexø, Aakirkeby, Svaneke, Gudhjem/Melsted og Klemensker

Lokalplankrav om helårsbeboelse i de berørte byer ophæves. Der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg for de berørte byer.

For de byer der ikke er omfattet af ophævelsen af bopælspligten, udarbejdes et administrationsgrundlag der muliggør dispensation fra bopælspligten.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede, efter et temamøde om boligpolitik i januar 2013, at der skulle udarbejdes et debatoplæg omhandlende 6 scenarier vedrørende bopælspligt på Bornholm.

 

En undersøgelse af de 6 scenarier blev i maj besluttet offentliggjort med henblik på indkaldelse af ideer og forslag. Det blev desuden besluttet, at afholde borgermøde om sagen. Udover den almindelige annoncering af debatperioden, fik alle byforeninger særskilt orientering om debatten, debatmødet og debatoplægget. 

 

Borgermødet blev afholdt i Aakirkebyhallerne den 11. juni 2013, med ca. 80 deltagere. Referat af debatten fra mødet er vedlagt i sagen (som bilag 1). Debatten afspejlede, at der var stærkt divergerende opfattelser af hvor, og hvordan, bopælspligten bør ophæves. 

 

Forslag og ideer fra foreninger og borgere:

Der var inden fristen den 3. juli 2013 modtaget 14 bidrag fra foreninger og borgere. De enkelte høringssvar (og et resume heraf) ligger som bilag 2 i sagen.

 

Relativt få borgerforeninger, især fra små byområder, har fremsendt deres holdning til spørgsmålet om bopælspligt. De modtagne forslag fordeles her efter bystørrelse.

 

De 5 største byer (over 1300 indbyggere): 3 byforeninger har reageret. Aakirkeby og Hasle er imod generelle lempelser. Der efterlyses i stedet en reguleret, men begrænset, dispensationsmulighed. Allinge ønsker som eneste store byområde en generel lempelse af hele boligmarkedet. Hertil kommer en privat borger fra Rønne, der er imod lempelser.

 

De 6 mellemstore byer (med 600-1300 indbyggere): 5 byforeninger har reageret. Svaneke, Gudhjem og Klemensker overvejende imod lempelser, mens Tejn og Snogebæk går ind for lempelser. Hertil kommer to private bidrag – et der er imod lempelse i Snogebæk og et der går ind for lempelse i Gudhjem.

 

21 Små byer (under 600 indbyggere): Blandt de mindste byer har kun en byforening valgt at reagere – Sandvig, der går ind for at lempe bopælspligten. En privatperson ønsker en dispensationsmulighed i Sandvig i stedet for en fuldstændig lempelse. En anden privatperson foreslår lempelse i Aarsdale, som mulighed for at øge ejendomsværdier og dermed finansieringsmuligheder.

 

En del byforeninger fra mindre byer havde før debatperioden udtalt sig til pressen om, at de støtter en ophævelse af bopælspligten – men har alligevel ikke fremsendt synspunkter. En årsag kunne være, at selv de mindst vidtgående scenarier i debatoplægget omfatter lempelser i de små byer.

 

Gudhjem By-og Mindeforening fremhæver specielt, at Gudhjem og Melsted opfattes som ét sammenhængende byområde, og at Melsted, der f.eks. er uden egen borgerforening, ikke bør udskilles som selvstændigt mindre byområde.

 

De modtagne bidrag viser en tendens til, at bopælspligten især ønskes fastholdt i større byer, hvor man især er bekymret over de negative konsekvenser en ophævelse af bopælspligten kan have mht. befolkningstal, servicegrundlag og byliv. Især Svaneke og Gudhjem, der i forvejen har relativt mange ferieboliger, udtrykker modstand mod flere ubeboede ferieboliger.

 

Byforeninger, hvor der i forvejen ikke findes så mange aktiviteter eller institutioner, er mere bekymrede over de negative konsekvenser en fastholdelse af bopælspligten og et faldende befolkningstal kan have for boligsalg og ejendomsværdier.

 

Selvom mange er imod en generel lempelse af bopælspligten, ønsker rigtig mange bidragydere en særlig dispensationsmulighed i forhold til ubeboede/tomme huse (måske bortset fra Gudhjem og Svaneke).

 

Disse divergerende synspunkter svarer meget til dem, der kom frem på borgermødet den 11. juni i Aakirkeby.

 

Som det fremgår af høringssvarene, er der en del modstand mod lempelser i det omfang der beskrives i scenarie 3 og 4. Ingen anbefalede Scenarie 5 eller 6.

 

Men der er til gengæld ikke større modstand i høringssvarene overfor, at de mindste byer ændres til byer uden helårskrav, f.eks. svarende til scenarie 1 og 2. Disse scenarier omfatter samlet 20 byer under 600 indbyggere (hvis Melsted tages ud som ønsket af Gudhjem By- og Mindeforening og Østermarie tages med).

 

Boligmarkedsbehov:

Hele udgangspunktet for debatten var et faldende befolkningstal og et stadigt øget antal ubeboede boliger. Målt i forhold til landsgennemsnit er der ca. 400 ubeboede boliger for meget – boliger der fordeles ud på alle by- og landområder, men mest er koncentreret i de attraktive kystbyer.

 

Bolighandler præges desuden af længere liggetider, selvom situationen på det seneste er stabiliseret noget. Det tager i gennemsnit ca. et år at sælge en helårsbolig (endnu længere tid til at sælge et sommerhus).

 

Teknik & Miljø har i de sidste måneder modtaget adskillige henvendelser fra borgere, der, i forbindelse med køb og salg af boliger, efterlyser en afklaring mht. bopælspligt.  Mange vælger nu at afvente kommunalbestyrelsens beslutning, ud fra anvendelsesmæssige eller økonomiske overvejelser.

 

I undersøgelsen af de 6 scenarier fremgår, at ejendomsmæglere måske kan sælges op til 200 boliger uden bopælspligt om året, hvis området lempes. Fælles for scenarierne gælder, at det ikke nødvendigvis er de ubeboede boliger, der kan sælges ved en lempelse af bopælspligten.

 

Men scenarierne giver i forskellig grad mulighed for, at et antal boliger kan sælges som fritidsboliger, der derved kan udgå af cirkulation, reducere det samlede antal helårsboliger, og øge efterspørgslen på boliger andre steder. Det var især bestemte kystbyer, der var attraktive for købere af til boliger uden bopælspligt (se kortbilag nedenfor).

 

I undersøgelsen af boligscenarier fremgår, at de enkelte scenarier giver forskellige potentialer mht. salg af helårsboliger uden bopælspligt. Potentialet kan især realiseres på øst- og nordlandet. Scenarie 1 rummer op mod 500 potentielle fritidsboliger, scenarie 2 ca. 800 fritidsboliger, Scenarie 3 2000-2500 fritidsboliger.

 

 

 

 

 

 

Ny dispensationsmulighed:

Mange byforeninger og borgere efterlyser en mulighed for personlig dispensation, også selvom de i øvrigt er imod generelle lempelser af bopælspligten.

 

Kommunalbestyrelsen kan derfor overveje den nye mulighed for personlig dispensation fra boligreguleringsloven, som folketinget besluttede i foråret (og som man ikke kendte, da kommunalbestyrelsen i januar definerede de 6 scenarier).

 

Den nye dispensationsmulighed, der trådte i kraft den 1. maj 2013, kan effektueres hurtigt og målrettet. Lovændringen muliggør, at svært sælgelige eller ubeboede huse kan tillades anvendt uden bopælspligt. Tilladelser vil kun være personlige, men i øvrigt helt uden tidsbegrænsning. Boligen har til gengæld stadig status som helårsbolig - og må f.eks. ikke bruges til kontinuerlig udlejning til turister eller videresælges som fritidsbolig.

 

Hvis dispensationsmuligheden skal anvendes, bør der etableres et administrativt grundlag, der fastlægger kriterier for dispensation. Det bør også sikres, at der løbende foretages registrering af dispensationerne. Dispensationer kan f.eks. evalueres løbende, og det administrative grundlag tilpasses i forhold udviklingen af det enkelte byområde.

 

Kommune- og lokalplanlægning

Det fremgik af undersøgelsen af boligscenarier, at en lempelse af helårskrav er mest effektiv, hvis ophævelse af bopælspligt suppleres med, at også lokalplanernes helårskrav fjernes – kun herved kan boliger handles og benyttes som ”flex-boliger”.

 

Fjernes lokalplankravene ikke, vil der ganske vist ikke være krav om bopælspligt, men eksisterende helårsboliger vil stadig ikke kunne sælges eller udlejes som ferieboliger.

 

Hvis lokalplanernes helårskrav fjernes i byområder uden bopælspligt, opnås en større effekt mht. ejendomsværdistigninger og efterspørgsel efter fritidsboliger, især i de mest attraktive turistbyer. Der medgår et større ressourceforbrug i forbindelse med lokalplanlægningen, men til gengæld opnås administrative fordele (ingen håndhævelse af helårskrav i de berørte byområder).

 

Ophævelsen af gældende helårskrav i lokalplaner forudsætter, at kommuneplanen ændres for de berørte områder.  Kommuneplanen kan kun forventes godkendt af de statslige myndigheder, hvis arealreservationer til byområder udtages, når de ikke længere er aktuelle af hensyn til boligbehovet (planlovens § 11f, stk. 2). Dette gælder især i 3 km kystnærhedszonen, hvor et arealudlæg kan komme i strid med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye arealer, der kan anvendes til sommerhusformål.

 

For byer der beskrives som boligbyer uden helårskrav i kommuneplanlægningen, må det forventes, at alle ikke-udnyttede arealudlæg i kommuneplanen til ny helårsanvendelse fjernes fra disse områder. Allerede lokalplanlagte områder kan dog opretholdes, også selvom lokalplanernes byggemuligheder ikke er fuldt udnyttet. Konsekvenserne for de små byer er forholdsvis begrænsede, fordi de i forvejen kun rummer begrænsede ikke-lokalplanlagte byudviklingsmuligheder. De berørte arealudlæg er for det meste ret små, og har været udlagt i mange år, uden at nogen har vist interesseret i at bebygge områderne.

 

Befolkningsudviklingen og boligefterspørgslen begrunder ikke, at man allerede nu opgiver byudviklingsområder i større byer, med de konsekvenser det vil have for byernes og Bornholms byudviklingsmuligheder generelt.

 

De af de større byer, der ønsker en lempelse af bopælspligten, vil med fordel kunne drage nytte af dispensationsmuligheden nævnt ovenfor. Hvis befolkningsnedgangen fortsætter i et mere dramatisk omfang, kan det altid senere overvejes også at opgive større byer som helårsområder i kommune- og lokalplanlægningen.

 

Af bilag 3 fremgår de mindre byers arealudlæg samt gældende lokalplaner, der skal ændres, hvis krav om helårsboligformål helt skal fjernes fra det pågældende byområde.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1.
1- Referat af borgermøde (DOCX)

2.
2- Indkomne forslag og ideer (DOCX)

3.
4 - Undersøgelse af udvalgte boligscenarier (PDF)

4.
3 - Arealudlaæg og lokalplanlægning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Lokalplanbeslutning for en ny daginstitution i Nexø

01.02.05P16-0128

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

3

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har planer om at etablere en daginstitution i erhvervsområdet mellem Langedebyvej og Industrivej i Nexø. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens arealudlæg. Teknik og Miljøudvalget besluttede derfor den 4. juni 2013 at indkalde ideer og forslag med henblik på, at vurdere om der, udover et lokalplanforslag, skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg, der kan bringe lokalplanlægningen i overensstemmelse med kommuneplanen.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at der udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplanforslag for en ny daginstitution i Nexø

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Der har nu været indkaldt ideer og forslag i perioden 18. juni til 2. juli 2013 og der er i perioden indkommet en indsigelse til den ændrede anvendelse.

 

Kommunalbestyrelsen har planer om at opføre en ny integreret daginstitution i Nexø med plads til ca. 120 børn. Begrundelsen herfor er en planlagt sammenlægning af de to eksisterende institutioner Karlsvognen og Stjernehuset i Nexø.

Børne- og Skoleudvalget har tilkendegivet, at der ønskes en placering på et areal mellem Langedebyvej og Industrivej for herved at få gode adgangsforhold og nær tilknytning til de rekreative arealer syd for området.

 

Byggeriet for den nye daginstitution er tænkt placeret langs en eksisterende cykel/gangsti mellem Langedebyvej og Industrivej. Det vil give institutionen mulighed for at benytte den eksisterende infrastruktur herunder tilkørselsvejen fra Industrivej med parkering og af- og påstigning.

 

Bygningsarealet for den nye daginstitution vil få en størrelse på 800-1000 m2 i én etage, muligvis udformet med én stor og nogle få mindre bygninger. Daginstitutionen forventes indrettet, så anvendelsen kan udvides til også at omfatte dagpleje aktiviteter, foreningsformål, børneforældregrupper, undervisning samt fællesaktiviteter o. lign.

 

Lokalplanens samlede areal er på ca. 25.000m2 men det samlede areal behov for daginstitutionen er ca. 10.000m2.

 

Begrundelsen for at medtage et så rummeligt et areal i forbindelse med oplæg til lokalplanbeslutning, er at den endelige placering, udformning og det mulige aktivitetsbehov endnu ikke er fastlagt. I lokalplanforslaget vil afgrænsning til daginstitutionen blive tilpasset de faktiske arealbehov, og restarealet udlagt til erhverv uden miljømæssige gener, herunder sol- eller jordvarmeanlæg.

 

Lokalplan nr. 073 for et erhvervsområde Nexø der pt. er i offentlig høring omfatter også det aktuelle område som påtænkes anvendt til daginstitution. I Lokalplan nr. 073 er det udlagt som område som ikke må tages i anvendelse før der er foretaget en supplerende lokalplanlægning.  Denne lokalplan nr. 077 vil ved den endelige vedtagelse, således afløse lokalplan nr. 073 for denne del af området. Et Kommuneplantillæg nr. 016 skal tillige udarbejdes for at bringe kommuneplanen i overensstemmelse med lokalplanlægningen.

 

Behandling af indkomne ideer og forslag

Peder Friis, Langedebyvejen 3, Nexø.

Gør indsigelse mod placeringen af daginstitutionen på den anden side af Langedebyvejen som opfattes værende for tæt på hans bolig, da ejeren forventer at støj fra institutionen vil medføre at hans ejendom vil bliver usælgelig. Ejeren har på sin ejendom nogle feriehytter som han mener efterfølgende ikke vil kunne udlejes på grund af støj fra daginstitutionen.

 

Teknik og Miljøs kommentar:

Afstanden til Peder Friis beboelse og til daginstitutionens matrikelgrænse i syd er ca. 40 meter mens der er ca. 200 meter til matriklens nordlige afgrænsning. Hvor på matriklen byggeriet placeres er ikke besluttet.

Som nabo til et eksisterende erhvervsområde må man forvente et miljøtryk inden for de gældende rammer i lovgivningen. En daginstitution vil næppe indebære større miljøgener end man kunne forvente fra en evt. erhvervsvirksomhed. Såfremt daginstitutionens miljøbelastning på omgivelserne måtte overskride de gældende rammer, vil miljømyndigheden kunne stille krav til afhjælpe foranstaltninger.

 

Det indstilles at indsigelsen ikke imødekommes, og at planlægningen for en ny daginstitution m.v. iværksættes

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1.
Kommentar til indkaldelse af Ideer og forslag (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Endelig vedtagelse af lokalplan 070 for et nyt sommerhusområde syd for Allinge

01.02.05P16-0122

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 13. januar 2013 at sende lokalplanforslag 070 for et nyt sommerhusområde syd for Allinge i 8 ugers offentlig høring.

Der er indkommet 6 indsigelser/bemærkninger til planen

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at lokalplanen vedtages endeligt med de foreslåede mindre ændringer og tilføjelser

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 13. august 2013:

Indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Det nye sommerhusområde blev udlagt ved et landsplandirektiv i 2010 sammen med 7 andre områder på Bornholm.

Hensigten med denne lokalplan er at overføre arealet fra landzone til sommerhusområde, så det kan udnyttes til sommerhusbebyggelse.

Det nye sommerhusområde omfatter et areal på ca. 1,6 ha, som ligger umiddelbart syd for Allinge by og i tilknytning til et eksisterende sommerhusområde. Området anvendes i dag til landbrugsformål og fremstår i dag som en åben græsmark, beliggende på en nordøstvendt skråning med fald mod havet.

Landsplansdirektivet indeholder nogle begrænsninger, der er indarbejdet i lokalplanforslaget. Der må således kun udstykkes 11 sommerhusgrunde inden for området, og bebyggelsen skal begrænses til en etage. Derudover er bebyggelsesprocenten fastlagt til 15 og den maksimale bygningshøjde til 5 m. Grundene kan udstykkes med en minimum grundstørrelse på 1200 m², så området vil fremstå som et traditionelt sommerhusområde.

Bestemmelserne omkring bebyggelsens ydre fremtræden giver flere valgmuligheder, da der ikke er bestemmelser om, hvilke materialer de ydre bygningsfacader skal udføres i. Det kræves kun, at bygningernes facader skal holdes dæmpede nuancer. Tage skal holdes i mørke farver eller udføres som organiske grønne tage.

Ansøgeren har fået udarbejdet en række skitser og visualiseringer med forslag til udstykningsplan og vejføring, som Teknik & Miljø har anvendt som grundlag for udarbejdelsen af lokalplanforslaget. 

 

Indsigelsesbehandling

Der var ved fristens udløb indkommet 6 indsigelser/bemærkninger:

1.    Finn Henriksen og Helge Kallesøe Hansen (Æblehaven F10, Balran 7)

2.    Martin Fast Jørgensen og Rikke Fast (Lejlighed 30, Æblehaven )

3.    Maj-Britt og Poul Hoffmann Jacobsen (Ferielejlighed F 17 Æblehaven)

4.    Morten og Mette Jevanord ( ejere af Æblehaven, lejlighed 14 F, Balran)

5.    Dorte og Steen Larsen (Aasbakken 18 og 20)

6.    Naturstyrelsen

 

Kommentar til punkt 1 – 4:

Indsigerne udtrykker bekymring over mulig øget trafik og støj gener fra en kommende sommerhusbebyggelse. Herudover menes at sommerhusbebyggelsen vil mindske kvaliteten af det frie udsyn over marken og kig til havet fra ejendommene, samt at der kan blive tale om en værdiforringelse af deres ejendomme.

 

Teknik & Miljøs kommentar:

Da området er udlagt i kommuneplanen har ejeren af lokalplanområdet, en forventelig ret til det antal sommerhuse på området som er bestemt i landsplandirektivet.

Det foreslås, at indsigelserne ikke imødekommes.

 

Kommentar til punkt 5:

A.   Er betænkelig ved niveauplanerne for bygningerne, da det skønnes at bygninger vil overstige de 5 meter, der er tilladt i lokalplanens bestemmelser.

 

Teknik & Miljøs kommentar:

I forbindelse med udstykningsplanen er det bestemt i lokalplanen, at der fastsættes et niveauplan for den enkelte parcel. Derved sikres det, at den maksimale bygningshøjde fastlægges, så den følger terrænhøjden på den enkelte byggegrund.

Det indstilles at indsigelsen ikke imødekommes.

  

B.   Mener lokalplanens bestemmelser vedrørende bebyggelsens ydre fremtræden bør tilføjes en overordnet ensartethed i mulighed for tagdækningsmateriale og ikke tillade glaserede tegl.

 

Teknik og Miljøs kommentar:

Det foreslås, at indsigelsen imødekommes delvist ved at tilføje følgende til § 5.2 ”Tagene skal være dækket med ikke reflekterende tagmateriale, dog kan refleksdæmpede solpaneler og lignende tillades.”

 

C.   Langs indsigers vestlige skel, er der et niveau spring på 1 meter op til lokalplan området. I skellet er der et stendige som ønsket beskyttet ved ikke at tillade terrænregulering i en afstand af 2 meter fra skel, samt i en afstand af 1 meter fra stendiget at tilplante med 2 rækker hasselbuske. Herudover ønskes, at den eksisterende beplantning langs skel til Aasbakken 20 bevares i videst muligt omfang.

 

Teknik & Miljø kommentar

Lokalplanens § 8.4 indeholder allerede krav om beplantning med Hassel. Det indstilles, at indsigelsen imødekommes, så § 8.4 ændres til: ” I skel mod syd friholdes, i en afstand af 2 meter, det eksisterende terræn for terrænregulering, og i en afstand af en meter til skel etableres 2 rækker hassel med en højde på maksimalt 2 meter. Den eksisterende beplantning i skel mod Aasbakken nr. 20 bevares i videst mulig omfang”.

 

D.   I lokalplanen er der udlagt et stiforløb langs den sydligste del af matrikelskellet med adgang til kommunalt ejet del af et vejareal. Indsiger ønsker i stedet stiforløbet udlagt langs matrikel skellet i nordlig retning for ikke at få stiforløbet langs den del af ejendommen der rummer beboelsen. I den forbindelse tilbydes det at tinglyse et udlæg af sti og brugsret over ejendommen mod det nordlige matrikelskel på indsigers ejendom.

Ved udlægget af en privat fællessti på nabomatriklen vil det i den forbindelse være hensigtsmæssigt at lade etablering og vedligeholdelse af stien afholde af lokalplanområdets grundejerforening. En grundejerforening bør derfor være etableret før en endelig udstykningsplan kan godkendes af Teknik og Miljø

 

Teknik & Miljøs kommentar

Det foreslås, at indsigelsen imødekommes. Der er sikret en kontrakt på etableringen af udlæg til en privatfællessti over naboejendommen, som giver adgang videre til Aasbakken. Stiføringen ændres i lokalplanens kortbilag, som vist nedenfor.

Det foreslås derudover, at bestemmelserne om udstykninger § 9 tilføjes nyt punkt 9.5: ”Der skal etableres en grundejerforening. Samtlige ejere i lokalplanområdet er forpligtiget til medlemskab af grundejerforeningen. Vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen jf. Planlovens § 42 .”

Ændret forslag til stiføring

 

Lokalplanforslagets stiføring

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


E.    Indsiger mener at der i lokalplanen bør være en bestemmelse vedrørende afledning af overfladevand i forbindelse med sikring mod oversvømmelser.

Teknik & Miljøs kommentar:
Det indstilles at indsigelsen ikke imødekommes. Af lokalplanredegørelsens afsnit ”Tilladelser fra andre myndigheder” fremgår, at kloakering og afvanding reguleres af miljøbeskyttelsesloven. Det vurderes i denne situation, at behovet for indsats mht. vandafledning er tilgodeset i gældende regler.

F.    Ønsker at byggefeltet er mindst 10 meter fra skel til Aasbakken 18 og 20 på grund af terrænforholdene.

Teknik & Miljøs kommentar

Det indstilles at indsigelsen imødekommes og at § 4.5 tilføjes: ”Mod skel til Aasbakken 18 – 20 fastlægges en byggelinje på 10 meter”.

 

Kommentar til punkt 6:

Naturstyrelsen efterlyser en redegørelse vedrørende Habitatdirektiv bilag IV - truede dyrearter:

 

Teknik & Miljøs kommentar

Der foreslås følgende tilføjelse i redegørelsen under forhold til anden planlægning:

 

”Forekomst af arter omfattet habitatdirektivets bilag IV i det nye sommerhusområde syd for Allinge. Vi har gennemgået tilgængelige registreringer af arter omfatter af Habitatdirektiv bilag IV og forholdt os til mulig forekomst af padder og flagermus i og omkring det nye sommerhusområde syd for Allinge.

Padder

Grønbroget tudse og strandtudse har naturligt yngleområde på Bornholms nord- og østkyst i små vandsamlinger mellem klipperne. Såkaldte Rockpools. Der er ikke registreringer af grønbroget tudse (0 registreringer frem til 2000) eller strandtudse (ingen registreringer) på eller i området. Så intet tæller for, at de færdes i området eller overvintre der.

Der er ej heller registrering af stor vandsalamander på eller i området. Området vurderes i øvrigt ikke at være relevant i forhold til markfirben og stor salamander.

Flagermus

Der er ikke registrering af flagermus for området, så intet tæller for, at flagermus yngler eller færdes i området. Skægflagermus kan dog potentielt være i området, idet de holder til på Nordbornholm, men mest i huse, skov eller skovkant. Det samme gælder Langøret flagermus, Sydflagermus og Skimmelflagermus, som holder til i hule træer og i nærhed af menneskelig aktivitet, fx bygninger.

Det skal dog nævnes, at Allinge, ifølge udbredelseskort i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, ligger på kanten af Brandts Flagermus, Frynseflagermus, Vandflagermus, Brunflagermus og Troldflagermus udbredelse på Bornholm.”

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1.
Indsigelser til lokalplanforslag 070 (DOCX)

2.
LP-forslag 070 for sommerhusområde ved Allinge (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Affaldskampagne - resultater 2010-12 samt resultater fra kampagne i maj 2013

09.00.00K08-0092

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Resumé

Der har siden 2008 været afholdt en årlig affaldskampagne af en uges varighed. Affaldskampagnerne er typisk afholdt omkring maj måned.

Kampagnerne startede oprindeligt kun som affaldskampagner. Formålet var at få fjernet affald fra natur og landområder. Med tiden er der kommet andre temaer til. Det er Natur & Miljøs vurdering, at den øgede fokus har medført, at der efterhånden er længere mellem de steder, hvor der er smidt affald. De seneste år er affaldskampagneugen udvidet med temaer som olietanke, markstakke og olieudskillere.

Den nye bekendtgørelse om miljøtilsyn fra maj 2013 gør det obligatorisk at afholde 2 tilsynskampagner på udvalgte emner.  

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Orientering taget til efterretning

Sagsfremstilling

Siden 2008 har Natur & Miljø hvert år afholdt en affaldskampagne med udgangspunkt i at få fjernet affald fra natur og landområder. I de første år handlede affaldskampagnen udelukkende om at få fjernet affald, herunder primært skrotbiler, gammelt jern og andet som typisk blev henlagt som affald hos borgere og virksomheder, i stedet for at blive kørt på Bofa eller til Bornholms Produkthandel.

Fra 2010 og frem begynder Natur & Miljø at medtage andre temaer med i kampagnen.

I 2010 fokuserer kampagnen på affaldsager og markmøddinger. For denne kampagne findes nøjagtig optælling af antal sager:

Der var i alt 38 affaldssager og 25 sager med markmøddinger.

I 9 affaldssager og 7 sager om markmøddinger var der intet at bemærke.

I 23 affaldssager og 16 sager om markmøddinger blev der givet henstillinger.

I 4 affaldssager og 2 sager om markmøddinger blev der givet indskærpelser.

I 2 affaldssager og 0 sager om markmøddinger blev der givet politianmeldelse.

 

 

I 2011 fokuseres der i kampagnen på affald i det åbne land, affald i forbindelse med strandrensning, fjernelse af skilte ”Henkastning af affald forbudt”, affald i Byåen ved Rønne samt en kampagne på gamle olietanke. I de to gamle kommuner Allinge-Gudhjem og Hasle blev der kontaktet 192 ejendomme, hvor der var registreret en for gammel tank i BBR. Heraf var der 160 private ejendomme og industrier, der blev kontaktet personligt og desuden 32 landbrugsvirksomheder, som blev kontaktet med brev.

 

I 2012 omhandler kampagnen affald og olietanke. Olietankskampagne foregår ved at alle hustande, hvor den yngste beboer over 60 år og hvor der i BBR er registreret en for gammel olietank bliver kontaktet personligt af Teknik & Miljø. For yderligere information henvises til dagsorden til Teknik & Miljøudvalget den 4. juni 2013.

 

I 2013 har der i kampagnen været fokuseret på affald, olieudskillere, store olietanke som ligger på virksomheder uden tilsyn (fx institutioner), gamle skilte samt oprydning på Nørrekås bådehavn i samarbejde med Veje & Havne. Desuden er der med fokus på rottebekæmpelse påbegyndt udarbejdelse af informationsmaterialer om vildtfoderpladser i det åbne land.

Der har i ugen været ca. 20 sager om affald, der er fjernet 3 gamle ”henkastning af affald forbudt” skilte og der har været kontakt til ca. 30 ejere af store olietanke. Kun ganske få olietanke levede ikke op til lovgivningen, men i flere tilfælde var dialogen om driften af tankene ganske formålstjenlig. Vi afventer dog fortsat svar fra en del ejere.

 

Natur & Miljø har haft kontakt til en række virksomheder med i alt 78 olieudskillere. I kampagneugen ønskede vi oplysninger om olieudskillerens placering, alder, materiale mv. Vi har pt. en svarprocent på ca. 60 %. Baggrunden for at fokusere på olieudskillere er erfaringer fra andre steder i landet, der har vist at olieudskillere med tiden får nedsat funktion og kan medføre olieforurening. På nedenstående billede ses en jordforurening omkring en olieudskiller, hvor cementrørene ikke slutter tæt.

I de tilbagemeldinger, vi har modtaget indtil nu, kan vi konstatere at 12 olieudskillere kan være for gamle. Natur & Miljø forventer i den næste kampagne at gennemføre stikprøve undersøgelser omkring de kritiske olieudskillere. Bliver der ved undersøgelsen konstateret en forurening, vil virksomheden modtage et undersøgelsespåbud samt fx krav om trykprøvning af olieudskilleren, så det kan konstateres om der er tab af olie. I sidste instans kan virksomheden blive pålagt at oprense den forurenede jord.

 

Generelt har affaldskampagnen medført at indenfor de sidste ca. 3 år er der fjernet ca. 350 skrotbiler på Bornholm. Der er årligt fjernet ca. 50-100 biler uden nummerplader fra det åbne landskab og by.

 

 

 

 

 

Natur & Miljø har fokus på affald året rundt. Flere sager kører over en længere periode.

 

 

Enkelte kan tage flere år.

 

I 2014 forventer Natur & Miljø at forsætte med temaerne fra 2013 med hovedvægten på olietanke, oliudskillere og affald, men andre temaer kan også komme på tale.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Nye regler for miljøtilsyn på virksomheder og landbrug

09.00.00I02-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering

Resumé

Der er kommet nye regler for miljøtilsyn. Reglerne er beskrevet i bekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013 om miljøtilsyn. Reglerne opstiller en række nye krav til kommunens tilsyn med virksomheder og landbrug, men bygger også på eksisterende tilgange. Der er kommet nye værktøjer og nye principper for miljørisikovurdering. Natur & Miljø forventer at bruge en del tid på at gennemgå de nye regler og indarbejde nye sagsgange. De nye regler kan sammen med ændringer i landbrugsstrukturen medføre en påvirkning af indtægterne fra miljøtilsynet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

11 nye bekendtgørelser om miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug er nu trådt i kraft. Bekendtgørelserne implementerer EU’s direktiv om industrielle emissioner. De fastlægger rammen for miljøgodkendelse af de største og mest miljøbelastende virksomheder og husdyrbrug.

En af de 11 bekendtgørelser omhandler de nye regler for miljøtilsyn. Reglerne er beskrevet i bekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013 om miljøtilsyn.

 

De nye regler betyder at:

·        Der skal udarbejdes en overordnet tilsynsplan.

·        Der skal gennemføres 2 tilsynskampagner hvert år.

·        Alle virksomheder skal have en miljørisikovurdering. Miljørisikovurderingen foretages på baggrund af en risikoscore, som består af en række vægtede parametre.

·        Miljørisikovurderingen foretages med henblik på at fastsætte tilsynsfrekvensen for virksomheder og husdyrbrug.

·        Tilsynsrapporter skal offentliggøres digitalt.

 

Miljørisikovurdering

Alle virksomheder skal have en miljørisikovurdering. Miljørisikovurderingen fastlægges ud fra nogle forskellige parametre. Parametrene har forskellige vægtninger. Parametrene omhandler:

·        Virksomhedens miljøledelse, systematik og miljøforbedringer

·        Virksomhedens regelefterlevelse (overholdes lovgivning, efterkommes indskærpelser etc.)

·        Virksomhedens håndtering og opbevaring af kemikalier og farligt affald samt forhold der har betydning for at forebygge forurening fra oplagret husdyrgødning

·        Virksomhedens emissioner til luft, jord- og/eller vandmiljø samt husdyrbrugets størrelse

·        Sårbarhed af nærområdet til virksomheden fx nærhed til søer, drikkevandsområder etc.

 

Miljørisikovurderingen foretages med henblik på at fastsætte tilsynsfrekvensen for virksomheder og husdyrbrug.

Tilsynsfrekvenserne for miljøgodkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug skal ligge mellem 1 og 3 år. For øvrige tilsynspligtige landbrug og virksomheder skal tilsynsfrekvensen ligge mellem 1 og 6 år.

Herudover er der krav til kommunen om at mindst 40 % af de store miljøgodkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug skal besøges hvert år samt at minimum 25 % af øvrige tilsynspligtige landbrug og virksomheder skal besøges hvert år.

 

En høj miljørisikoscore betyder en hyppig tilsynsfrekvens, mens en lav score betyder en lav tilsynsfrekvens.

 

Antallet af virksomheder og landbrug

 

Industri

Store godkendelsespligtige virksomheder: 1 i 2012 og 1 i 2013.

Andre godkendelsespligtige virksomheder: 68 i 2012. pt. 67 men det forventes at der gives et par godkendelser i det resterende af 2013.

Tilsynspligtige virksomheder: 223 i 2012. pt. 223 i 2013.

 

Landbrug i 2012:

Husdyrbrug større end 250 DE (dyrenheder) (210 DE for slagtesvin): 32

Husdyrbrug fra 75 DE – 250 DE: 86

Husdyrbrug fra 3 DE – 75 DE: 101

Pelsdyravlere: 10

Planteavlsbrug: 98

 

Natur & Miljø er ved at miljøscore og kategorisere landbrugene, så fordelingen og tilsynsfrekvensen efter den nye miljøtilsynsbekendtgørelse bliver fastlagt.

 

Tendenser og konsekvenser for miljøtilsynet

Natur & Miljø vurderer at det nye system ikke vil ændre den samlede tid som anvendes på tilsyn, da det tidligere anvendte system for differentierede tilsynsfrekvenser ligner det nye system samt at det nye system indeholder nye krav til fx offentliggørelse af tilsynsrapporter.

De nye regler kan dog sammen med udviklingen i landbruget påvirke de indtægter fra tilsynet, kommunen hidtil har fået, negativt. Andelen af fakturerbare timer falder, mens andelen af ikke-fakturerbare timer øges.

 

Natur & Miljø erfarer, at strukturen i landbruget medfører, at mellemstore landbrug stopper med husdyrproduktion og eventuelt går over til udelukkende planteavl eller bortforpagter jorden. De større enheder samles på færre hænder.

 

Det påvirker Teknik & Miljøs økonomi, fordi der ikke kan opkræves miljøgebyrer fra tilsyn hos planteavlere.

 

Tilsyn på de store virksomheder og husdyrbrug gennemføres generelt hurtigere i forhold til tidligere. De store landbrug, hvor der jo også er tilsyn fra staten flere gange årligt, har typisk meget få problemer og giver derfor ikke opfølgningssager med dertil hørende betaling.

 

Natur & Miljø har i 2013 brugt en del tid på at gennemgå de nye regler på tilsynsområdet og på udfordringer med Miljøstyrelsens nye værktøj til at miljøscore virksomheder. Vi forventer desuden fortsat at skulle bruge en del tid på at indarbejde nye sagsgange og opbygge et system fx på kommunens hjemmeside til at imødegå kravene om bl.a. offentliggørelse af tilsynsrapporter.

Økonomiske konsekvenser

Ændringer i indtægter søges via teknisk korrektion.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  CO2-opgørelse for Bornholms Regionskommune for 2012 udarbejdet som led i klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening.  

00.17.00P27-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Bornholms Regionskommune indgik i 2009 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at kommunen årligt skal nedsætte sin CO2-udledning med 3 %. Aftalen er en klimakommuneaftale. Kommunen skal som led i aftalen årligt afrapportere energiforbrug og CO2-udledning fra kommunale bygninger samt fra transport på det sociale og tekniske område. Bornholms Regionskommune har fra 2011-2012 nedsat sin CO2-udledning med samlet 3,7 %.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune indgik i oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at kommunen som virksomhed årligt skal nedsætte sin CO2-udledning med 3 %. Kommunen skal som led i aftalen årligt afrapportere energiforbrug og CO2-udledning fra kommunale bygninger samt fra transport på det sociale og tekniske område.

Kommunen har ligeledes aftalt at CO2-udledningen på Bornholm som helhed skal nedsættes med 5 % hver andet år frem til 2025.

Teknik & Miljø har i samarbejde med BRK-Ejendomsservice og Politisk Administrativt Sekretariat udarbejdet opgørelser over energiforbrug og CO2-udledning.

 

Resultater

På Bornholms Regionskommunes bygninger er der samlet opnået en CO2 reduktion for perioden 2008 – 2012 på 20,5 %. Fra 2011 til 2012 er kommunens CO2 reduktion på 5,3 %. Alle bygningskategorier har mindre CO2 forbrug i 2012 end i 2011. Dog med undtagelse af kulturinstitutioner. Årsagen til større forbrug her er primært ”åbne biblioteker”, hvor borgerne har mulighed for selvbetjening aften og weekender.

 

CO2 forbruget på transport er samlet set på 531 tons for 2012, hvilket er en stigning på 10 % i forhold til 2011. Forbruget er steget mest inden for det tekniske område. Den store forskel mellem 2011 og 2012 ligger hovedsageligt indenfor området Veje & Havne, hvor der er udledt 32 % mere CO2.

Årsagen er massiv snerydning i 2012, men næsten intet i 2011. Det store snekaos i vinteren 2010-11 var især før jul, så det er konteret på CO2 opgørelsen for 2010.

 

Dertil er der en lille stigning i CO2 forbrug for arbejdskørsel i private biler. Årsagen kan være mere transport til tilsyn, møder og kurser uden mulighed for ledig firmabil. Et øget forbrug her er stik imod de intentioner, der har været arbejdet med. Stigningen er dog indenfor en normal variation.

 

Bornholms Regionskommune har fra 2011-2012 samlet set nedsat sin CO2-udledning med samlet 3,7 %.

 

Handlingsplan

I forbindelse med afrapporteringen af data skal kommunen ligeledes udarbejde en handlingsplan for det fremtidige arbejde med at nedsætte CO2-udledningen.

Handlingsplanen omhandler i høj grad kommunens interne ESCO-arbejde og kan ses i bilag.

 

Der har ikke i budget 2013 været afsat ressourcer til at opgøre CO2-udledningen på ø-plan, hvorfor dette ikke har kunnet afrapporteres.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1.
Følgebrev til DN (PDF)

2.
Klimahandlingsplan 2013 (PDF)

3.
CO2-opgørelse (XLS)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

13.03.20P25-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Hasle Refractories har som ejer af matr.nr. 19fm, Knudsker, beliggende i Rabækken Erhvervspark anmodet om yderligere 5-årig forlængelse af dispensation fra elvarmeforbuddet og fra tilslutningspligt til fjernvarme. Dispensationen blev meddelt første gang af Rønne Kommune i forbindelse med byggetilladelse af 5.12.2002 til midlertidig opsætning af en administrations- og mandskabsbygning for maks. 5 år. Den blev efterfølgende forlænget af Teknik- & Miljøudvalget den 3. juni 2009 løbende frem til 1. januar 2013.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at dispensationen forlænges som ansøgt til 1.1.2018.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Hasle Refractories anmoder i brevet af 8.1.2013 om en forlængelse af dispensationerne med yderligere 5 år. Som baggrund anføres at virksomheden ikke har haft økonomisk mulighed for at etablere den ønskede administrationsbygning i de seneste 5 år. I stedet har virksomheden valgt at investere i produktionsanlægget for dermed at sikre virksomhedens konkurrenceevne. Der er således alene i 2012 investeret 5,2 mio. kr. i produktionsudstyr.

 

Virksomheden har oplyst, at den stadigvæk ønsker at opføre en permanent administrationsbygning, men at den ikke vil blive placeret sammen sted som pavillonen. En eventuel fjernvarmeinstallation vil derfor blive ubrugelig når en ny administrationsbygning står klar.

Teknik- & Miljøudvalget kan give dispensation med hjemmel i § 19, stk. 4, 1. led i bekendtgørelse nr. 690 af 21/06/2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, i tilslutningsbekendtgørelsen.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1.
VS: Ansøgning om forlængelse af dispensation, fjernvarme, tilgængelighed, handicaptoilet og taghældning på midlertidig administrationsbygning, Kanegårdsvej 1 (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Orientering om ophævelse af kvalitetsstyringsloven

00.15.12P20-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

9

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering

Økonomi og Erhvervsudvalget til orientering

Kommunalbestyrelsen til orientering

Resumé

I 2006 blev Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet vedtaget (Lov nr. 506 af 7. juni 2006 (Ophævet 1/6 2013 ved lov nr. 492 af 21/5 2013). Loven skulle, ved indførelse af et kvalitetsstyringssystem, medvirke til at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet. Samtidig skulle loven medvirke til at sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Efter Miljøministeriets skabeloner har Teknik & Miljø opbygget sit eget kvalitetsstyringssystem.

Pr. 1. juni 2013 er loven ophævet. Teknik & Miljø vil dog fortsat benytte de procedurer, der vedrører den faglige sagsbehandling, samt gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser. Øvrige elementer i systemet vil bortfalde.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Taget til efterretning

 

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2006 blev Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet vedtaget. Loven skulle, ved indførelse af et kvalitetsstyringssystem, medvirke til at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet, samt medvirke til at sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Efter Miljøministeriets skabeloner har Teknik & Miljø opbygget sin egen kvalitetsstyringshåndbog. Kvalitetsstyringsloven er ophævet pr. 1. juni 2013 og der er ikke længere krav om at kommunerne opretholder et kvalitetsstyringssystem.

 

Løbende kontrol af kvalitetsstyringssystemet

Teknik & Miljø har som led i kvalitetsstyringen foretaget interne audits (kontrol af sagsgange mv. i forhold til procedurerne) og gennemført brugertilfredshedsundersøgelser. Den seneste brugertilfredshedsundersøgelse blev gennemført i efterår/vinter 2012 omkring landbrugstilsyn og resultatet er forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik & Miljøs kvalitetsstyringssystem er årligt blevet auditeret af et eksternt certificerings-firma (DS cert) og Teknik & Miljø er dermed certificeret efter kvalitetsstyringsloven. Seneste kontrol blev foretaget i november 2012, hvor Teknik & Miljø blev recertificeret, idet systemet levede op til kravene i loven.

 

Fortsættelse af kvalitetsstyringssystem

Teknik & Miljø vil fortsat benytte og vedligeholde de procedurer, der er udarbejdet til den faglige sagsbehandling. Procedurerne vil dermed fortsat være medvirkende til at sikre kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen.

Teknik & Miljø vil fortsætte med at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser på området, og derved følge tilliden til og tilfredsheden med sagsbehandlingen på området hos både borgere og virksomheder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Afslutning på sag om overtrædelse af naturbeskyttelses-lovens bestemmelser om beskyttede naturtyper samt strandbeskyttelseslinie

01.05.08K08-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering

Resumé

I november 2009 erfarede Teknik & Miljø at et overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 var blevet udsat for jordbearbejdning, jævnet ud, påfyldt ny jord, etableret terrasser og i sået en græsblanding. Ligeledes var der foretaget terrænændringer og ændringer på et hus indenfor strandbeskyttelseslinien. Teknik & Miljø har i samarbejde med Naturstyrelsen, der er myndighed på strandbeskyttelseslinien, håndhævet overtrædelsen. Sagen er nu afsluttet.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

I november 2009 blev Teknik & Miljø opmærksom på, at et overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 var blevet udsat for jordbearbejdning, jævnet ud, påfyldt ny jord, etableret terrasser og i sået en græsblanding. Ligeledes var der foretaget terrænændringer og ændringer på et hus indenfor strandbeskyttelseslinien.

Teknik & Miljø anmeldte overtrædelsen til Naturstyrelsen og begge myndigheder varslede påbud om retablering til ejer. Teknik & Miljø og Naturstyrelsen har siden løbende orienteret hinanden om sagsforløb og koordineret fælles besigtigelser med ejers advokat. Teknik & Miljø anmeldte i marts 2010 sagen til Politiet.

Sagen har været særdeles omfattende. Den indeholder over 192 dokumenter fordelt på forskellige sager. Den har flere gange været behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet i det ejer har påklaget både afgørelsen fra Teknik & Miljø, behandlet i Teknik- og Miljøudvalget den 28. september 2010 (lukket punkt), samt afgørelser fra Naturstyrelsen.

I december 2012 frafalder ejer dog sin klage til Natur- og Miljøklagenavnet over Teknik & Miljøs’ afgørelse og sagen bortfalder.

Siden august 2012 har der mellem ejers advokat, Teknik & Miljø samt Naturstyrelsen været en konstruktiv dialog om overholdelse af kravene til retablering i det fremsendte påbud.

I maj 2013 konstaterer Teknik & Miljø, at vilkårene i påbuddet anses for overholdt.

I juni 2013 modtager Teknik & Miljø information fra Bornholms Politi om at ejer har modtaget et bødeforlæg, og at bøden er betalt i januar 2013.

 

Ejendom og beskyttet overdrev (grønlig markering) hvor overtrædelsen har fundet sted.

 

Beskyttede naturtyper

Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen omfatter overdrev, enge, heder, moser, strandenge, strandsumpe, vandløb, søer og vandhuller. Udbredelse af de beskyttede naturtyper ses i nedenstående tabel samt på nedenstående kort. Vandløb, søer, moser og strandenge har en blå markering. Enge, overdrev og heder har en grønlig markering.

Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af naturområdet uden en forudgående ansøgning til kommunen. Områderne må fx ikke pløjes op, drænes eller tilplantes uden en forudgående dispensation. Beskyttelsesbestemmelserne skal i henhold til vejledning til lovgivningen samt Natur- og Miljøklagenævnets praksis administreres meget restriktivt. Et naturområde kan vokse sig ind i og ud af beskyttelsesbestemmelserne.

 

 

 

 

Naturtype

Areal/længde

Overdrev

660 ha

Eng

379 ha

Hede

591 ha

Mose

99 ha

Strandeng

42 ha

Sø/vandhuller

293 ha

Vandløb

273 km

 

Generelt er de bornholmske beskyttede naturtyper små og forholdsvis spredt liggende i landskabet. Det gør naturområderne ekstra sårbare idet der ofte ses en stor randeffekt (påvirkning fra omgivelserne) på områderne samt at spredningsvejene for dyr og planter er forholdsvis store. Naturtyperne er afhængige af en vis drift og pleje fx høslæt, afgræsning og evt. oprensning.

 

Sager med håndhævelse

Antallet af sager, hvor Teknik & Miljø håndhæver en overtrædelse af bestemmelserne om de beskyttede naturtyper, varierer fra år til år. Det afhænger især af antallet af anmeldte overtrædelser samt hvor stort omfanget af Teknik & Miljøs eget tilsyn har været. Der er typisk mellem 5 og 10 sager om året.

 

Naturstyrelsen registrerer beskyttet natur

Naturstyrelsen har de sidste år i hele landet gennemført en opdatering af registreringen af de beskyttede naturtyper. I år gennemfører Naturstyrelsen registreringen her på Bornholm. Registreringen betyder at der både kan blive registreret nye beskyttede naturområder, men også at hidtil registrerede områder ikke længere kan betragtes som omfattet af beskyttelsen.

Teknik & Miljø forventer at registreringsarbejdet kan medføre nye anmeldelser af overtrædelser af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af klage over §12-miljøgodkendelse til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø

09.17.18K03-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres.

Resumé

Teknik & Miljø har den 28. maj 2013 modtaget Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i en klagesag vedrørende Regionskommunens afgørelse om § 12-miljøgodkendelse til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø i forbindelse med udvidelse af ejendommens slagtesvineproduktion. Natur- og Miljøklagenævnet har hjemvist sagen til fornyet behandling.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik & Forsyning indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Teknik & Miljø meddelte den 30. oktober 2012 § 12-miljøgodkendelse til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø. Miljøgodkendelsen muliggjorde at ejendommens slagtesvineproduktion kunne udvides fra 8.300 slagtesvin (30-105 kg) til 13.200 slagtesvin (25-110 kg). Udvidelsen af produktionen ville finde sted i eksisterende stalde på ejendommen.

 

Afgørelsen blev påklaget af ejerne af 5 naboejendomme til Nørregård. Klagerne har navnlig anført, at udvidelsen af husdyrproduktionen på Nørregård øger lugt-, trafik-, støv- og støjgener for naboerne. Miljøgodkendelsen, klagerne og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan ses i bilag.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har hjemvist sagen til fornyet behandling, men nævnet har ikke fundet anledning til at behandle klagepunkterne vedrørende svineproduktionens påvirkning af omgivelserne. Klagenævnet har ikke forholdt sig til klagen fra naboerne.

Derimod har nævnet hjemvist miljøgodkendelsen til fornyet behandling, idet der på den matrikulære ejendom findes to bygningssæt med svineproduktion – den i denne sag påklagede produktion samt en produktion på Bukkegård, Slotsvejen 3, 3730 Nexø. Nævnet finder, at Bornholms Regionskommune i den aktuelle sag burde have foretaget en vurdering af den samlede produktion på den sammenmatrikulære ejendom.

 

Afgørelse strider mod nævnets tidligere praksis

Teknik & Miljø har i sagen om § 12-miljøgodkendelse fulgt hidtil gældende praksis på området, hvor flere bygningsanlæg på sammenmatrikulerede ejendomme skulle betragtes som selvstændige produktionsanlæg, såfremt anlæggene fungerede som uafhængige enheder og lå adskilt.

I det aktuelle tilfælde ligger Nørregård og Bukkegård i luftlinje med en afstand til hinanden på 1,2 km og ad offentlig vej er der 1,9 km mellem ejendommene.

Endvidere fungerer produktionsanlæggene, som selvstændige enheder med hver sit foderanlæg, ventilationsanlæg mv.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har tidligere i en lignende sag om miljøgodkendelse, netop selv afgjort, at produktionsanlæg som ligger adskilt og med egne produktionsfaciliteter skal tildeles individuelle miljøgodkendelser, selvom anlæggene ligger på en sammenmatrikuleret ejendom.

 

I afgørelsen vedrørende § 12-miljøgodkendelsen til Nørregård henholder Natur- og Miljøklagenævnet sig til, at det fremgår af § 3 nr. 1 i lovforslag nr. L 55, Folketingsåret 2006-2007 (særtrykket side 56), at ejendomsbegrebet følger optegnelserne efter matrikeludstykningen. Derfor har nævnet hjemvist sagen til fornyet behandling hos Teknik & Miljø.

Teknik & Miljø har været i dialog med nævnet om afgørelsen, men uden at kunne opnå yderligere begrundelser.

 

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse medfører, at ansøgningen om § 12-miljøgodkendelse Nørregård skal behandles forfra, dog med den ændring at produktionen på Bukkegård skal medtages i miljøgodkendelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1.
Bilag 1: §12-miljøgodkendelse til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø (PDF)

2.
Bilag 2: Klage over §12-miljøgodkendelsen til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø (TIF)

3.
Bilag 3: Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sagen om §12-miljøgodkendelse til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Digitalisering indenfor vejdrift og miljø

85.11.00P05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Resumé

Teknik & Miljø orienterer om gennemført digitalisering inden for fagområder fra Miljø og Vejdrift.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Gennem de senere år har det været et krav fra de statslige myndigheder, at kommunerne i stigende grad digitaliserer sagsbehandling og administration. Det vil sige, at det ønskes, at registrering og udveksling af information fortrinsvis skal ske elektronisk. Bornholms Regionskommune har endvidere på eget initiativ gennemført digitalisering på områder, hvor der er indlysende fordele.

 

Teknik & Miljø ønsker at orientere om succesfuld digitalisering inden for en række områder fra Miljø og Vejdrift. Succeskriteriet er, at det er systemer, der fungerer godt og er lette at anvende, og at der er konstaterbare tidsbesparelser samtidig med, at opgaven udføres med højere kvalitet.

 

Digitalisering og automatisering af al dataudveksling mellem vandværker, BRK og Naturstyrelsen

Kommunen modtager og registrerer meget store datamængder fra vandværkerne angående vandkvalitet, grundvandsstand og oppumpninger. Data skal i mange tilfælde indberettes videre til Naturstyrelsen.

Tidligere er data blevet udvekslet med papirblanketter med efterfølgende manuel indtastning i alle de forskellige led.

I dag indtastes data kun ét sted og oplysningerne overføres derefter automatisk via internettet til databaserne i de andre institutioner.

 

Digitalisering af indberetning af jordforureningsaktiviteter til Miljøportalen

Som region på jordforureningsområdet er BRK forpligtet til at indberette aktiviteter omkring kortlægning af jordforurening til Miljøportalen, Kort- og Matrikelstyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen og Tingbogen.

Opgaven er tidligere blevet løst med brevpost, men sker i dag blot ved at indtaste i kommunens fagsystem GeoEnviron, som videresender til Miljøportalens database DKjord. Herfra går oplysningerne automatisk videre til alle de andre nævnte myndigheder.

 

Digital sagsbehandling af jordflytningssager implementeret

Flytning af forurenet jord involverer mange aktører: Bygherre, transportfirma, kommunens miljøgruppe og affaldsmodtageren. Sagsbehandlingen foregår i flere trin og har tidligere krævet en omfattende brevudveksling mellem parterne.

I dag foregår sagsbehandlingen over internettet i programmet Jordweb. Det er et Facebook -lignende program, hvor alle aktører er i kontakt med hinanden på en fælles følgeseddel.

Sagerne kan nu ofte afsluttes på få minutter, hvor det tidligere tog adskillige dage.

 

GPS-overvågning og kortlægning af sneberedskab og øvrige driftsopgaver

Alle kommunens sneplove og andre relevante arbejdskøretøjer er nu udstyret med en gps-tracker. Det er en kombination af en gps og en mobiltelefon, som med få sekunders mellemrum registrerer positionen, og sender denne til en internetserver. Med adgangskode kan man via en almindelig internetbrowser se, hvor bilerne aktuelt er, og hvor de har været inden for en angiven tidsperiode.

I forbindelse med snerydning kan Vejdriftsgruppen følge bilerne og tilkalde den nærmeste ved ambulancekørsel, man kan sikre, at alle veje bliver ryddet eller saltet efter planen og man har dokumentation for, hvor bilerne har været, hvis der indløber klager.

I sommerperioden bruges systemet ved rabatklipning og fejning.

 

Rensning af gadebrønde registreres digitalt

Kommunen skal sørge for årlig tømning af sandfanget på ca. 12.000 ristebrønde på offentlig vej. Opgaven udføres af private entreprenørfirmaer efter kommunens anvisning.

Registrering af udført tømning sker i dag med en almindelig smartphone med gps og en applikation, der registrerer punktet og sender dette til en internetserver.

BRK og entreprenøren kan via internettet se placeringen af tømte brønde og udtrække data til egne fagsystemer, f.eks. MapInfo og geografiske kort på hjemmesiden.

Tømte brønde kan nemt sammentælles, og der afregnes herefter en gang om måneden.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Anlægsbevilling til analyse af og efterfølgende planlægning for et sammenhængende område på Rønne havnefront

05.01.02S00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med færgeforliget og den efterfølgende omlægning af trafikken fra færgelejerne, herunder anlæggelsen af Tysklandsvej, vedtog Kommunalbestyrelsen en Trafikplan for Rønne den 30. juni 2011.

Den 29. november 2011 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at der skulle afsættes 800.000 kr. til planlægning af trafikafvikling ved og omkring Rønne Havn.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)   at der gives en anlægsbevilling på 800.000 kr. til analyse af og efterfølgende planlægning for et sammenhængende område på Rønne havnefront

b)   at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2013 på 200.000 kr.

c)    at der afsættes et rådighedsbeløb på 600.000 kr. i 2014

d)   at rådighedsbeløbene finansieres af den disponible anlægspulje til vejanlæg med henholdsvis 200.000 kr. i 2013 og 600.000 kr. i 2014 og

e)   at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 09 Teknik og Miljø

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales, idet der udarbejdes en procesplan for inddragelse af relevante interessenter. Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Området omkring Nordre Kystvej og Nørrekås er ikke lokalplanlagt, men blot udlagt i kommuneplanen til centerformål. Der er ikke i kommuneplanen taget nærmere stilling til indholdet i en kommende lokalplan eller hvordan området skal bebygges eller trafikbetjenes.

I forbindelse med at Dansk Supermarked har stillet planerne om en Føtex i bero, besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 29. november 2012, at der skulle udarbejdes en analyse af et sammenhængende område på Rønnes havnefront fra Snellemark’s udmunding i Munch Petersens Vej, langs Nordre Kystvej og frem til Nørrekåsområdet. Udover at belyse mulighederne for en effektiv trafikafvikling i området, er hensigten bl.a., at Rønne bys havnefront får et så attraktivt præg som muligt, så de færgerejsende til Bornholm modtages af en ø og en by med et præsentabelt ankomstareal, at der bliver skabt bedre funktionel og visuel kontakt mellem bycentret og de rekreative områder omkring Nørrekås og, at områdets fremtidige indretning tilfører Rønne by nye oplevelsesmuligheder og funktioner.

 

Samtidig er Rønne Havn A/S i gang med at udarbejde en masterplan for havnen, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at der inddrages alle aspekter i analysen, dvs. både forhold til havneplanlægningen, trafikafviklingen og arealudnyttelsen.

Da en ikke uvæsentlig del af planlægningen vil være trafik- og adgangsrelateret, foreslår Teknik & Miljø at der afsættes 800.000 kr. til analyse, planlægning og projektering af området mellem Munch Petersens Vej og Nordre Kystvej ved Nørrekås.

Økonomiske konsekvenser

Teknik & Miljø vurderer at udgifterne til analyse, planlægning og projektering vil beløbe sig til 800.000 kr., fordelt med 200.000 kr. i 2013 og 600.000 kr. i 2014.

Det korrigerede rådighedsbeløb i anlægspuljen til vejanlæg udgør 5.247.445 kr. i 2013 og 19.626.500 kr. i 2014.

Udgifterne til analyse, planlægning og projektering foreslås finansieret af ovennævnte disponible rådighedsbeløb i anlægspuljen til vejanlæg i 2013 og 2014.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Tilpasning af vinterindsats/ ændring af vinterregulativ.

05.07.00K04-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Da det gennem flere år har vist sig at der, selv ved en ”normal vinter”, ikke er overensstemmelse med vinterindsatsniveauet og det afsatte budget. Teknik og Miljø er blevet bedt om at fremlægge mulige forslag til tilpasninger i vinterberedskabet således der bliver bedre overensstemmelse med indsatsniveau og budget. Forslagene er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen.

Forslag 1) og 2) vil medføre ændringer i forhold til det nuværende regulativ, og skal derfor sendes i offentlig høring med efterfølgende politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik- og Forsyning indstiller:

at de beskrevne forslag drøftes

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Drøftet. Punktet genoptages på næste møde.

Sagsfremstilling

Beskrivelsen af de enkelte forslag skal ses i forhold til en ”normal vinter”..

 

Nr.

Forslag til ny praksis

Nuværende praksis

Konsekvens af ny praksis

1

Glatførebekæmpelse på klasse C veje i byer foretages kun i forbin-delse med varsling om isslag indenfor normal arbejdstid

Glatførebekæmpelse foretages lejlighedsvis, primært kun ved islag efter vurdering indenfor normal arbejdstid).

Ingen glatføre- bekæmpelse på de små gader og veje i byerne. Der saltes kun ved varsling af isslag inden for normal arbejdstid

Det må forudses at det kan blive besværligt at køre på cykel i de små gader, ligesom det kan være besværligt at færdes til fods i de gader hvor der ikke er fortove.

2

Snerydning på klasse C veje igangsættes kun ved drivedannelse eller efter der falder op til 10 – 15 cm jævnt lag sne, når Klasse B veje er farbare i tidsrummet 6:30 – 15:30 på hverdage

Snerydning på klasse C veje igangsættes kun ved drivedannelse eller efter der falder op til 5 – 10 cm jævnt lag sne, når Klasse B veje er farbare i tidsrummet 6:30 – 15:30 på hverdage.

Der igangsættes ikke snerydning på de mindre gader og veje i byerne før der er faldet mellem 10 og 15 cm sne mod tidligere mellem 5 og 10 cm.

Det må forudses at der vil være længerevarende perioder med fastkørt sne på de mindre veje, både i by og på land.

Det vil ikke være muligt at foretage en effektiv glat-førebekæmpelse på fastkørt sne

3

Nedklassificering af mindre trafikerede klasse B veje til klasse C veje

De fleste større fordelingsveje er klasse B veje

Det vil stort set kun være de større gennemgående veje der fortsat vil være klasse B veje

4

Differentieret indsats på Klasse B og C veje i forhold til aktuel vintersituation.

Indsatsen på Klasse B og C veje tilstræber at alle veje er gennemført så tidligt som muligt

Der ryddes stort set ingen klasse C veje uden for arbejdstid – heller ikke om morgenen

 

Det skal bemærkes at forslag 2 forudsætter at forslag 1 også gennemføres.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2014 ved leje af lejlighed i Bo42  

03.11.00P19-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bo42 har anmodet om Kommunalbestyrelsens godkendelse af en forhøjelse af boligindskud pr. 1. januar 2014 ved leje af lejlighed i det tidligere Svaneke Boligselskab der nu er fusioneret med Bo42.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

at den af Bo42 foreslåede forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2014 godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales, idet det uddybes hvad omkostningen er for kommunen at forhøje indskuddet.

Sagsfremstilling

Bo42 foretog med Kommunalbestyrelsens godkendelse en generel forhøjelse af indskud pr. 1. januar 2011 ved leje af lejligheder. Efterfølgende er Svaneke Boligselskab fusioneret med Bo42.

Organisationsbestyrelsen har den 26. februar 2013 besluttet, at ansøge om tilladelse til forhøjelse af indskuddene i samtlige 78 almene familieboliger i det tidligere Svaneke Boligselskab. Indskuddet, som ikke har været reguleret siden 1. januar 2002, ønskes forhøjet med 7.000 – 10.000 kr. til 25.000 kr., dog med undtagelse af 2 mindre boliger beliggende Byfogedbakken 2a hvor beboerindskud vil udgøre kr. 20.000,- og de 3 største boliger beliggende Postgade 6 B og Dyrlæge Jürgensensgade 6 og 8, hvor beboerindskuddet fremover vil udgøre kr. 30.000.

Der vil endvidere ikke ske regulering f.s.v. angår de 5 ungdomsboliger, hvor der betales et depositum svarende til 3 måneders leje. 

Forhøjelse af indskud sker med virkning pr. 1. januar 2014 og berører ikke nuværende lejere, da forhøjelsen alene har konsekvenser ved genudlejning.

Anmodningen til Kommunalbestyrelsen er begrundet i, at boligorganisationen i forbindelse med diverse fraflytninger fra lejligheder i det tidligere Svaneke Boligselskab har konstateret, at det nuværende indskud ofte ikke kan dække lejerens forpligtelser i forbindelse med fraflytningen. Dette skyldes primært 3 forhold: en lovændring hvorefter lejeren har fået længere frist for betaling efter rykker, længere ekspeditionstid i fogedretten og en generel pris/lejeudvikling.

Med forhøjelse af beboerindskud ved genudlejning er det boligorganisationens forventning, at antallet af flyttesager med tilgodehavender hos den fraflyttede lejer reduceres, og dermed undgås det at mindre tilgodehavende må sendes til inkasso, inden der sker betaling.

Forhøjelsen af indskud vil endvidere betyde at alle lejligheder i Bo42 har et boligindskud på samme niveau.

I henhold til bekendtgørelse nr. 1307 af den 15. december 2009 om drift af almene boliger m.v. § 56 kan boligorganisationen forhøje tilskud med virkning for nye lejere, når det antages, at indestående beboerindskud ikke vil kunne dække lejerens forpligtigelser overfor afdelingen, herunder udgifter ved det lejedes fraflytning.

Teknik og Miljø har gennemgået det fremsendte materiale, der ikke giver anledning til bemærkninger.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Anmodning om økonomisk støtte til revideret renoveringsprojekt af 24 almene boliger beliggende Fabriksvej, Rønne

03.02.12S55-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 26. januar 2012 at yde økonomisk støtte til et renoveringsprojekt af 24 almene boliger i Bo42´s afd. 1, beliggende Fabriksvej 1, Rønne.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte endvidere på mødet den 29. marts 2012 skema A udarbejdet med baggrund i Landsbyggefondens opgørelse af de samlede renoveringsudgifter til 36,294 mio. kr.

 

Efterfølgende har Landbyggefonden givet tilladelse til, at de eksisterende boliger ”rives ned til soklerne og at der bygges nyt på de eksisterende sokler”.

 

Idet det tidligere renoveringsprojekt er ændret, har Bo42 anmodet om fortsat økonomisk støtte til det nye projekt. Det skal samtidig bemærkes, at der ikke vil være yderligere udgifter for kommunen i forbindelse med det nye reviderede renoveringsprojekt.

Indstilling og beslutning

 

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

at ønsket om økonomisk støtte til det reviderede renoveringsprojekt af boligerne på Fabriksvej, Rønne, i form af garantiforpligtelse på op 20.097.000 kr., imødekommes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales. Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

 

Bo42 ansøgte i 2003 Landsbyggefonden og Rønne Kommune om støtte til renovering af 24 almene boliger beliggende på Fabriksvej i Rønne.

 

Der blev efterfølgende konstateret alvorlige byggetekniske problemer samt omfattende fugt- og skimmelsvamp problemer i boligerne.

 

Efter omfattende indeklimaundersøgelse udført af Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut, har Landsbyggefonden den 23. juni 2011 fremsendt finansieringsskitse til løsning af afdelingens problemer.

 

Landsbyggefonden har opgjort de samlede renoveringsudgifter til 36,294 mio. kr.

 

De støttede renoveringsarbejder (skema A) til udbedring af fugt- og skimmelproblemer i bl.a. krybekælder, nyt terrændæk, indvendige vægge, isolering af ydervægge, nye tage, nye vinduer og døre samt udførelse af øget tilgængelighed for boligerne i form af forbedring af adkomstforhold, havestier m.v. udgør 27,434 mio. kr. inkl. moms.

 

Der er desuden ustøttede forbedrings- og opretningsarbejder med en samlet anskaffelsessum på 8,860 mio. kr. inkl. moms.

 

Efterfølgende er der, efter dialog med Landsbyggefonden, åbnet op for muligheden for at rive de eksisterende boliger ned til soklen og bygge nye på eksisterende sokkel.

 

Grundet de eksisterende boligers lave byggestandard og udfordringer i indretningen, vurderes dette at være den rigtige løsning for at fremtidssikre bebyggelse og etablere velindrettede, funktionelle og energirigtige boliger i nutidig standard.

 

På baggrund af kalkulationer og indhentning af prisoverslag fra to entreprenører vurderes det at være muligt at opføre de nye boliger på eksisterende sokkel inden for budgettet af det eksisterende Skema A tilsagn.

Økonomiske konsekvenser

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. januar 2012 at Bornholms Regionskommune vil yde økonomisk støtte til projektet i form af 1 mio. kr. som lån samt en kommunegaranti på 50 % af anlægssummen.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte endvidere Skema A på mødet den 29. marts 2012. Skema A blev udarbejdet med baggrund i Landsbyggefondens opgørelse af de samlede renoveringsudgifter som udgør 36,294 mio. kr.

 

I forbindelse med Skema A er der budgetteret med:

 

Renoveringsudgifter:                                                                               

 

Støttede renoveringsarbejder                                                                    27.434.000 kr.

Ustøttede renoveringsarbejder                                                                    8.860.000 kr.

 

Renoveringsudgifter i alt                                                                            36.294.000 kr.

 

 

Finansiering:

 

Støttede realkreditforeningslån                                                                -27.434.000 kr.

Ustøttede lån                                                                                            -5.380.000 kr.

Tilskud Bo42                                                                                                              -3.000.000 kr.

Tilskud fra fællespulje i Landsbyggefonden                                                    -480.000 kr.

I alt                                                                                                       -36.294.000 kr.

 

Optagelse af støttede realkreditlån på 27,434 mio. kr. kræver godkendelse og garantistillelse af kommunen og Landsbyggefonden med hver 50 %.

 

Optagelse af ustøttet lån på 5,380 mio. kr. kræver godkendelse samt evt. garantistillelse af kommunen.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1238 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v. ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Der er endvidere behov for kapitaltilførsel til renoveringsprojektet opgjort til 5,0 mio. kr., der fordeles i henhold til generel fordelingsnøgle med lån fra kommunen, realkreditinstitut og Bo42 på hver 1,0 mio. kr. og fra Landsbyggefondens Landsdispositionsfond med 2,0 mio. kr.

 

Lånet fra kommunen på 1,0 mio. kr. ydes som driftsstøttelån med henblik på nedbringelse af beboernes husleje. Lånet vil blive tilbagebetalt når foreningens økonomi tillader det.

 

Kommunens garantiforpligtelse kan dermed opgøres til følgende:

 

Realkreditlån, støttet, 50% af 27.434.000 kr.                                            13.717.000 kr. Lån, ustøttet, op til 100% af 5.380.000 kr.                                                              5.380.000 kr.

Lån, kapitaltilførsel, 100%                                                                         1.000.000 kr.

 

I alt                                                                                                       20.097.000 kr.

 

Der forventes endvidere et løbende driftstilskud fra Bo42 på 0,2 mio. kr. i realkreditlånenes løbetid.

 

Idet det tidligere renoveringsprojekt nu er ændret, har Bo42 anmodet om fortsat økonomisk støtte til det nye projekt, som omfatter nedrivning og nyt byggeri på soklerne.

 

På baggrund af kalkulationer og indhentning af prisoverslag fra to entreprenører vurderes det at være muligt at opføre de nye boliger på eksisterende sokkel inden for budgettet af det eksisterende Skema A tilsagn.

 

Husleje:

 

Huslejeniveauet (2011-niveau) efter investering og kapitaltilførsel forventes herefter at blive på 692,- kr. pr. m² pr. år.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Anlægsbevilling til udvidelse af lokaler - Huset, Lille Madsegade

82.18.00S00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Misbrugsafdelingen i Psykiatri og Handicap har efter Lænkeambulatoriets lukning fået nye aktiviteter inden for alkoholbehandling og samlet dem i ’Huset’, Lille Madsegade 34, Rønne. Psykiatri og Handicap søger om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til udvidelse af lokalerne i Lille Madsegade.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)   at der gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 500.000 kr. til udvidelse af lokalerne i Lille Madsegade

b)   at tillægsbevillingen finansieres af Psykiatri og Handicaps overførte driftsoverskud fra 2012

c)    at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management)

 

Teknik- og Miljøudvalget d. 13. august 2013:

Indstilling anbefales

 

Sagsfremstilling

Misbrugsafdelingen i Psykiatri og Handicap varetager, efter Lænkeambulatoriets lukning, den ambulante alkoholbehandling, der bl.a. omfatter Åben rådgivning og Afrusning. Af hensyn til sammenhængen med de forskellige aktiviteter i Misbrugsafdelingen, er den ambulante alkoholbehandling flyttet ind i de eksisterende lokaler i ’Huset’, Lille Madsegade 34. De eksisterende lokaler blev næsten fuldt udnyttet inden overtagelse af den ambulante alkoholbehandling.

 

Efter overtagelsen af den ambulante alkoholbehandling medio maj 2013, kan det konstateres, at udvidelsen af aktivitetsniveauet og ansættelsen af en fast medarbejder og en lægekonsulent, ikke kan rummes i de eksisterende lokaler.

 

På grund af pladsmanglen har Psykiatri og Handicap i samråd med Teknik & Miljø og BRK Ejendomsservice afsøgt mulighederne for flere kvadratmeter enten ved en udbygning af eksisterende lokaler eller ved flytning til andre og større lokaler.

 

Parterne er sammen nået frem til, at en realistisk økonomisk og tidsmæssig løsning er en ombygning af tilstødende lokaler i det gamle el-værk, Lille Madsegade 32. Der er to lokaler i det gamle el-værk som støder op til gavlen af ’Huset’, Lille Madsegade 34. Disse kan ved en ombygning og istandsættelse inddrages i ’Husets’ eksisterende brug på en hensigtsmæssig måde.

 

BRK Ejendomsservice har udarbejdet en plan og indhentet tilbud for den nødvendige istandsættelse, der kan rummes indenfor den budgetmæssige ramme på 500.000 kr.

 

Budget- og administrationsansvaret for drifts- og anlægsopgaver vedrørende kommunale bygninger varetages i henhold til Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune af Teknik- og Miljøudvalget, som fagudvalg for BRK Ejendomsservice, jf. kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på i alt 500.000 kr. til udvidelse af lokalerne i Lille Madsegade foreslås finansieret af Psykiatri og Handicaps overførte driftsoverskud fra 2012.  

 

Ansøgningen om anlægsbevilling skal ses i forlængelse af Psykiatri og Handicaps ansøgning om brug af overført driftsoverskud fra 2012, der blev behandlet og godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 18. juni 2013.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Anlægsbevillinger til nedrivning af ejendomme

01.02.00Ø39-0037

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der søges om anlægsbevillinger til nedrivning af ejendomme.

Kriterier for prioritering af de konkret ejendomme, der tildeles tilskudsmidler er tidligere fastlagt af Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling på 4.800.000 kr. (udgift) til tilskud til nedrivning af ejendomme samt en anlægsbevilling på -2.300.000 (indtægt) til refusion af byfornyelsesudgifter, hvilket netto svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb på 2.500.000 kr.,

b)  at anlægsbevillingerne gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 09 Teknik og miljø.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har fået meddelt en ramme til bygningsfornyelse i 2013 fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 2,3 mio. kr. Lov om byfornyelse og udvikling af byer sætter rammen for anvendelsen af den tildelte økonomiske ramme. Midlerne fra staten skal suppleres med kommunal egenfinansiering. Til dette formål har Bornholms Regionskommune i budget 2013 afsat 2.500.000 kr. i en nedrivningspulje. Det samlede beløb til nedrivning af ejendomme udgør således 4.800.00 kr.

Midlerne kan bruges til nedrivning af beboelsesejendomme i byer og på landet samt til nedrivning af mindre erhvervsejendomme i byer med under 3000 indbyggere. Andre ejendomme kan nedrives, dog uden statsligt tilskud.

Teknik- og Miljøudvalget har den 7. maj 2013 fastlagt kriterier til brug for prioritering af ansøgninger. Se vedlagte bilag.

Der gives:

·        tilskud på op til 100 pct. til nedrivning af ejendomme, hvor der kan opnås statsrefusion

·        tilskud på op til 80 pct. til nedrivning af ejendomme, hvortil der ikke kan opnås statsrefusion.

 

Ejendomme, der kan opnå statsligt tilskud gives højest prioritet og der prioriteres blandt ejendommene, ud fra byggetekniske kriterier. Teknik & Miljø fastsætter ansøgningsfrist og fører tilsyn med nedrivningerne.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune har i budget 2013 afsat en pulje på 2.500.000 kr. til nedrivning af ejendomme.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i april måned 2013 udmeldt rammer til bygningsfornyelsesformål for 2013. Bornholms Regionskommunes rammetildeling udgør 2.300.000 kr.

 

Der søges om en anlægsbevilling på 4.800.000 kr. (udgift) til tilskud til nedrivning af ejendomme, samt om en anlægsbevilling på -2.300.000 kr. (indtægt) til refusion af byfornyelses-udgifter.

Anlægsbevillingerne på tilsammen netto 2.500.000 kr. svarer til det budgetterede rådighedsbeløb i nedrivningspuljen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1.
Nedrivningspulje 2013 - prioriteringer (DOCX)

2.
Prioriteringskriterier (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Budgetsituationen i 2013 i Teknik & Miljø, opfølgning

00.30.14G01-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

19

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets behandling af budgetsituationen i 2013, genoptages sagen med henblik på godkendelse af konkrete forslag til finansiering af det forventede merforbrug på 3,8 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller:

c)    at der overføres 0,9 mio. kr. fra Vej & Park Bornholms overførte overskud fra 2012 til Teknik & Miljø, politikområde 09

d)   at rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til vejanlæg i 2013 reduceres med 2,9 mio. kr. og at beløbet overføres til Teknik & Miljøs driftsbudget til delvis finansiering af merforbruget i 2013.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Indstilling anbefales

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. juni 2013 blev budgetsituationen 2013 i Teknik & Miljø behandlet. Det blev besluttet, at genoptage punktet på næste møde, hvor udvalget præsenteres for konkrete forslag til besparelser.

Udgangspunktet for vurderingen af økonomien i 2013 i Teknik & Miljø sker på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013, tillagt et overført underskud fra 2012. 

 

For at bringe Teknik & Miljøs forbrug i balance med budget 2013, skal der findes finansiering til det forventede merforbrug i 2013 på 3,8 mio. kr.

 

Teknik & Miljø anbefaler, at den ikke-disponerede del af Vej & Park Bornholms overførte overskud fra 2012 overføres til Teknik & Miljø. Samlet set har Vej & Park Bornholm overført et overskud på 1,6 mio. kr. fra 2012 hvoraf der er anvendt 0,7 mio. kr. til en tagrenovering. Restoverskuddet udgør dermed 0,9 mio. kr.

 

Det resterende merforbrug på 2,9 mio. kr. foreslås finansieret af anlægspuljen på vejområdet, hvor det beregnede disponible rådighedsbeløb udgør 5 mio. kr. (5.247.445 kr. – 200.000 kr. = 5.047.445 kr.).

Dermed er der taget højde for behovet for finansiering til analyse af og efterfølgende planlægning for et sammenhængende område på Rønne havnefront. Projektet forventes finansieret af den disponible anlægspulje på vejområdet med 0,2 mio. kr. i 2013 og 0,6 mio. kr. i 2014. Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. august 2013. 

Der vil, efter reduktionen på 2,9 mio. kr., være et resterende rådighedsbeløb i anlægspuljen til vejanlæg på 2.147.445 kr.

 

Generelt er det et stort problem at udhule anlægsrammen til vejanlæg. En væsentlig del af anlægspuljen bliver brugt til større belægningsarbejder på det overordnede vejnet (mellem 10 og 12 mio. kr. årligt) samt ca. 2,5 mio. kr. til større renoveringsarbejder på broer og bygværker. Dette medfører at der alene er ca. 5 til 6 mio. kr. tilbage pr. år til at forbedre trafiksikkerheden og til at medfinansiere projekter fra cykelpuljen.

En reducering af midler til anlæg der kan medfinansieres af cykelpuljen på f.eks. 3 mio. kr., vil medføre at BRK mister 2 mio. kr. fra puljemidlerne. Dette stiller naturligvis yderligere krav om at skaffe ekstern finansiering fra andre puljer udenfor Transportministeriet. En formildnende omstændighed er, at det er aftalt med Vejdirektoratet at cykelprojektet er forlænget med 3 år, dvs. til udgangen af 2017, hvilket betyder at der er yderligere 3 år til at få en øget medfinansiering.

Økonomiske konsekvenser

For at bringe Teknik & Miljøs forbrug i balance med budget 2013, skal der findes finansiering til det forventede merforbrug i 2013 på 3,8 mio. kr.

 

Teknik & Miljø vil foreslå følgende finansiering af merforbruget:

·        Vej og Park Bornholm har fra 2012 overført et samlet overskud på 1,6 mio. kr. hvoraf der er anvendt 0,7 mio. kr. til en tagrenovering. Herefter udgør overskuddet 0,9 mio. kr. Det resterende overskud anmodes om at blive overført til at dække merforbruget i Teknik & Miljø.

·        2,9 mio. kr. ved at reducere anlægspuljen på vejområdet, og overføre beløbet til driftsbudgettet i 2013. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Budget 2014, yderligere besparelsesforslag

00.30.04Ø00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

20

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Resumé

Direktionen har på baggrund af udmelding om kommunernes finansiering for 2014, samt en ubalance i budget 2014 på 125 mio. kr. iværksat udarbejdelse af yderligere besparelsesforslag på 50 mio. kr. til budget 2014. Det samlede besparelseskatalog til budgetseminar 3 udgør herefter 150 mio. kr.

 

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller

a)   at besparelsesforslagene til budget 2014 drøftes

b)   at det tages til efterretning at forslagene indgår i budgetlægningen for 2014

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Drøftet og taget til efterretning

 

Sagsfremstilling

Der er til budgetlægningen for 2014 udarbejdet et administrativt besparelseskatalog på 100 mio. kr. Kataloget er fremlagt primo juni og er sendt i høring i relevante fora med frist for høringssvar den 13. august 2013.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 1. juli 2013 udmeldt kommunernes finansiering for 2014, herunder det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud og udligning. Beregningerne for Bornholms Regionskommune viste, at den samlede finansiering var ca. 48 mio. kr. lavere end forudsat ved budgetseminar 2, og at den foreløbige ubalance i budget 2014 herefter er ca. 125 mio. kr. mod ca. 80 mio. kr. ved budgetseminar 2.

Direktionen har på den baggrund iværksat udarbejdelse af yderligere besparelsesforslag på 50 mio. kr., således at det samlede besparelseskatalog til budgetseminar 3 herefter udgør 150 mio. kr.

Der er udarbejdet yderligere forslag på udvalgets område på i alt 3,6 – 4,1 mio. kr. henholdsvis 5,3 – 5,8 mio. kr. afhængig af forslagssammensætningen. Forslagene fremsendes til drøftelse/orientering for udvalget. Da der er tale om administrativt udarbejdede forslag vil alle forslag blive fremsendt til kommunalbestyrelsens budgetseminar, og udvalget skal således ikke prioritere eller godkende forslagene.

Økonomiske konsekvenser

På politikområde 09 har Teknik og Miljø udarbejdet følgende yderligere besparelsesforslag til budget 2014:

·        Tilskuddet til juleudsmykning på 0,2 mio. kr. fjernes fra 2014

·        Beredskabsstyrelsen overtager kommunens beredskabsopgaver i Allingeområdet, hvilket forventes at give en besparelse på 0,9 mio. kr.

 

På politikområde 10 har forsyningsområdet udarbejdet følgende yderligere besparelsesforslag til budget 2014:

·        BRK Ejendomsservice på rengøringsområdet:

o   Forslag 1: Effektivisering af rengøringen med en besparelse på 2 mio. kr.

o   Forslag 2: Udlicitering af rengøringen med en besparelse på 3,7 mio. kr.

·        Betaling for brug af offentlige toiletter i byerne (fx 5 kr. pr. besøg). Forventes at kunne give en indtægt på 0,5 mio. kr. i 2014 og 1,0 mio. kr. i 2015 og frem. Etableringsomkostningerne er anslået til 0,5 mio. kr. i 2014. Forslaget vedrører BRK Ejendomsservice.

 

I vedlagte bilag til sagen fremgår alle de nye spareforslag til budget 2014 fordelt på udvalgsområder.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. august 2013

1.
Oversigt over nye spareforslag fordelt på udvalg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 21  Gensidig orientering

01.01.00I00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

21

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Torben Rønne-Larsen vil gerne vide mere om reglerne i forbindelse med bygningsreglementet, og hvorvidt der kan lempes på isoleringskrav, såfremt der opsættes solfangere eller solceller på bygninger i områder, hvor der ikke er en bevarende lokalplan.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 22  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-08-2013

22

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2013:

Ingen bemærkninger

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt