Referat
Børne- og Skoleudvalget
03-12-2013 kl. 15:00
Mødelokale G, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2013, Børne- og Skoleudvalget
  åbent 3 Anlægsbevilling til etablering og renovering af legepladserpå dagtilbudsområdet
  åbent 4 "Hjernen og Hjertet" koncept til understøttelse af arbejdet med kvalitet i dagtilbud
  åbent 5 Kvalitetsrapport 2012/13 for kommunens skolevæsen
  åbent 6 Evaluering af skolevæsenets 2-årige kvalitetsrapport
  åbent 7 Orientering om evaluering af inklusionsindsatsen på skolerne
  åbent 8 Indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2014-2015
  åbent 9 Status på Projekt Uddannelse til Alle UTA-udvalget (§ 17, stk. 4)
  åbent 10 Den sociale Investeringsfond
  åbent 11 Status for Bornholms Familiecenter
  åbent 12 Anbringelsesgrundlag
  åbent 13 Analyse af borgerbefordring
  åbent 14 Gensidig orientering
  åbent 15 Sager til høring i Handicapråd



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0058

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

1

 

 

Fraværende

Betina Haagensen

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2013, Børne- og Skoleudvalget

00.30.14G01-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober viser på Børne- og Skoleudvalgets områder et forventet regnskab, der udviser et merforbrug på 3,1 mio. kr. på den overførbare bevilling. Fra 2012 er der overført et samlet overskud på 18,7 mio. kr. Samlet set forventes et overskud på 15,6 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr.

Anlægsopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på 28,3 mio. kr., som forventes overført til 2014.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Budgetopfølgningen tages til efterretning

b)    Der gives en tillægsbevilling på 1.702.000 kr. på den ikke-overførbare bevilling, som finansieres af kassen

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingerne anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 31. oktober 2013. I 2013 gennemføres budgetopfølgning pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. maj.

Mer-/mindreforbrug anføres i forhold til det korrigerede budget 2013 ekskl. Overførsler fra 2012. Over-/underskud anføres i forhold til det korrigerede budget 2013, dvs. inkl. overførsler fra 2012.

Af bilag 1 fremgår virksomhedernes budgetopfølgning på driften.

Af bilag 2 fremgår virksomhedernes budgetopfølgning på anlæg.

 

Drift

politikområde 01 Dagpasning forventes samlet set et merforbrug på 1,2 mio. kr. på den overførbare bevilling. Fra 2012 er der overført et overskud på 6,1 mio. kr. Samlet set forventes et overskud på 4,9 mio. kr. i 2013.

På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. i 2013.

 

De største udfordringer på politikområdet

·         Den fortsatte nedgang i anvendelsen af dagplejen har givet store økonomiske udfordringer i de sidste mange år. De seneste meldinger fra området tyder dog på at udfordringen i 2014 vil være knap så markant som tilfældet har været i 2012 og 2013. Dog vil det stadig være et område der skal følges tæt.

·         Der har været en kraftig stigning i udgifterne til økonomiske fripladser i 2013. Derfor er budgettet for 2014-17 blevet justeret op til udgiftsniveauet i 1. halvår 2013. Stigningen i udgifterne til økonomiske fripladser må især tilskrives den økonomiske krise, og da det ikke kan udelukkes at udgifterne kan stige yderligere skal der fortsat være fokus på området i 2014.

 

politikområde 02 Undervisning forventes samlet set et merforbrug på 0,1 mio. kr. på den overførbare bevilling. Fra 2012 er der overført et overskud på 9,6 mio. kr. Samlet set forventes et overskud på 9,4 mio. kr. i 2013.

 

De største udfordringer på politikområdet

·         Generelt oplever skolerne udfordringer i de økonomiske rammer for skolernes drift givet det faldende børnetal og den vedtagne struktur.

·         Styringen af økonomien på SFO-området har de seneste år været udfordret af at udviklingen i antallet af børn i tilbuddene og budgetmodellens tildeling ikke er i overensstemmelse med de årlige demografikorrektioner. I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen i 2014 forventes der mulighed for at ændre dette ved en justeringen af budgetmodellen.

 

politikområde 03 Børn og Familier forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr. på den overførbare bevilling. Fra 2012 er der overført et overskud på 3,0 mio. kr. Samlet set forventes et overskud på 1,2 mio. kr. i 2013.

 

De største udfordringer på politikområdet

·         Hospitalsundervisningen

 

Modtagelse af arv, gaver og lignende: Paradisbakkeskolen har modtaget sponsorfinansierede tablets til en værdi af 0,2 mio. kr.

 

Anlæg

politikområde 01 Dagpasning forventes et mindreforbrug på 20,8 mio. kr., som forventes overført til 2014.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at børnehavebyggerierne i Aakirkeby, Rønne og Nexø først hhv. afsluttes og gennemføres i 2014. Byggeriet af ny børnehave i Nexø forventes at koste 3,7 mio. kr. mere end afsat i budgettet. Kommunalbestyrelsen tager stilling til finansieringen heraf på mødet i november 2013.

 

politikområde 02 Undervisning forventes et mindreforbrug på 7,5 mio. kr., som forventes overført til 2014.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at en række projekter på skolerne først afsluttes i 2014 samt at renoveringspuljen på 2,1 mio. kr. ligeledes først forventes anvendt i 2014.

 

politikområde 03 Børn og Familier forventes budgettet overholdt, idet ombygningen af Klemensker Plejehjem til aflastnings- og døgntilbud afsluttes i 2013.

Økonomiske konsekvenser

Det forventede regnskab for 2013 på Børne- og Skoleudvalgets områder viser pr. 31. oktober et samlet merforbrug på 3,1 mio. kr. på den overførbare bevilling. Der er fra 2012 overført et overskud på 18,7 mio. kr. Samlet set forventes et overskud på 15,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,6 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 31. juli 2013.

 

Fra 2012 er der samlet set overført et overskud på 18,7 mio. kr. som virksomhederne kan anvende til finansiering af drift og anlæg, under forudsætning af Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse. Status på ansøgninger pr. 2. oktober er, at der på Børne- og Skoleudvalgets område er godkendt brug af i alt 11,0 mio. kr. anvendt på drift.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 31. oktober 2013

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer/mindreforbrug i 2013

Overført til 2013

 

Forventet resultat i 2013

(+ overskud/ - underskud)

Overførbar

Ikke-overf.bar

Overførbar

Ikke-overf.bar

01 Dagpasning

-1.166

-1.702

6.094

4.928

-1.702

02 Undervisning

-143

0

9.578

9.453

 

03 Børn og Familier

-1.789

 

2.985

1.196

 

Børne- og Skoleudvalget

-3.098

-1.702

18.656

15.558

-1.702

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Anlægsopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på 28,3 mio. kr., som forventes overført til 2014.

 

Tabel 2: Anlægsopfølgning pr. 31. oktober 2013

Beløb i 1.000 kr.

2013

Forventet

 

Rådigheds-

Forventet

Forventet

overførsel

 

beløb

forbrug

afvigelse

til 2014

01 Dagpasning

31.200

10.420

20.780

20.780

02 Undervisning

16.195

8.677

7.518

7.518

03 Børn og familier

4.673

4.673

0

0

Børne- og Skoleudvalget

52.068

23.770

28.298

28.298

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
BSU, driftsopfølgning på virksomhedsniveau (DOCX)

2.
BSU, anlægsopfølgning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Anlægsbevilling til etablering og renovering af legepladser på dagtilbudsområdet

00.30.08A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Dagtilbud Bornholm og BRK Ejendomsservice søger om anlægsbevillinger til etablering og renovering af legepladser på dagtilbudsområdet finansieret fra renoveringspuljen til renoveringsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Der gives anlægsbevillinger og tillægsbevillinger til rådighedsbeløb i 2014 som anført under økonomiafsnittet

b)    Tillægsbevillingerne på i alt 1.785.750 kr. netto finansieres af renoveringspuljen til skolebygninger i 2013

c)    Gaven på 250.000 kr. fra BO42 indgår i finansieringen af Børnehusets Nordstjernes legeplads

d)   Anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management).

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingerne anbefales, idet det præciseres at tillægsbevillingerne i punkt b) finansieres af renoveringspuljen til renoveringsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet.

Den resterende del af puljen på kr. 266.363 indstilles anvendt til renovering af de resterende legepladser på dagtilbudsområdet jf. de udarbejdede tilsynsrapporter.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen behandlede på deres møde den 4. april 2013 sagen om anlægsbevillinger til renoveringsprojekter på skole-og dagtilbudsområdet. Det blev besluttet, at alle legepladser på dagtilbudsområdet skulle have foretaget et legepladstilsyn, hvorefter der skulle foretages en prioritering af de indkomne anlægsønsker.

 

Det foretagne legepladstilsyn viste, at der var legeredskaber, som ikke opfyldte den gældende lovgivning. I flere tilfælde var der en sikkerhedsrisiko, og disse lege-redskaber blev fjernet eller afspærret. Disse tiltag blev udført efter aftale med børnehusets daglige leder.

 

Der er derfor nu behov for at erstatte de legeredskaber, der er blevet pillet ned, og der er behov for at udbedre og lovliggøre de ikke godkendte redskaber.

 

Ledelsen af Dagtilbud Bornholm har prioriteret følgende forslag til etablering af nye legepladser:

 

Børnehus

Beskrivelse

Overslagspris

Børnehuset Nordstjernen

2 aktivitetscentre, lokomotiv, gyngestativ, dækgynger, sandkasse, karrusel, trampolin og kølbøttestænger inkl. faldunderlag.

787.000

Trinbrættet Rønne Nord

lokomotiv, 2 sanse/blomster borde, 2 platforme, gyngestativ, klatrestativ, kolbøtte-stænger, måtter

420.000

Børnehuset Skatteøen

Stativ fugleredegynge, legetårne, faldunderlag, klatrepyramide samt montering af nye trappetrin

230.000

 

Fællespulje til renovering af legepladser

Godkendelse af legepladser

 

90.000

Reetablering af legepladser

Reetablering af fjernede legeredskaber/defekte legepladsdele i flere børnehuse

465.000

I alt fællespulje

 

555.000

 

Total til etablering og renovering af legepladser

1.992.000

 

Overslagspriser er baseret på indhentede tilbud af Dagtilbud Bornholm, defineret på de enkelte børnehuses behov. Disse tilbud er gennemgået af BRK Ejendomsservice.

 

Under forudsætning af anlægsgodkendelse er af BRK Ejendomsservice udarbejdet følgende tidsplan:

December 2013

Udarbejdelse af udbudsmateriale

ultimo januar 2014

Licitation - Indgåelse af kontrakter med leverandører

Januar 2014

Udarbejdelse af byggeansøgninger

Februar, marts 2014

Byggesagsbehandling

April 2014

Udførelse påbegynder.

Der tages forbehold for vejrlig

Maj/juni 2014

Aflevering.

Forbehold for vejrlig.

 

 

Budget- og administrationsansvaret for drifts- og anlægsopgaver vedrørende kommunale bygninger varetages i henhold til Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune af Teknik- og Miljøudvalget (TMU), som fagudvalg for BRK Ejendomsservice, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013. 

 

 

Som konsekvens heraf skal anlægsbevillingen gives til TMU under politikområde 10 Forsyning og drift (Facility Management).

Selvom anlægsbevillingen skal gives til TMU behandles denne sag undtagelsesvis ikke i TMU.

Denne sag behandles i stedet i Børne- og Skoleudvalget, idet finansiering sker fra skolerenoveringspuljen, som i 2013 henhører under Børne- og Skoleudvalget. Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen, giver Kommunalbestyrelsen anlægsbevillingen til TMU.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om følgende anlægsbevillinger til etablering af nye legepladser:

 

A. Børnehaven Nordstjernen, udgift 787.000 kr.

Børnehaven Nordstjernen: tilskud -206.250 kr. og kommunal finansiering 580.750 kr.

 

Bo42 har givet tilsagn om anlægstilskud på 250.000 kr. til etablering af legeplads i Børnehuset Nordstjernen, under forudsætning af at regionskommunen medfinansierer mindst 500.000 kr.

Regionskommunen skal aflevere 17,5 pct. moms af dette tilskud, hvorfor der budgetmæssigt skal afsættes en indtægt på 206.250 kr.

 

B. Trinbrættet Rønne Nord, udgift 420.000 kr.

 

C. Børnehuset Skatteøen, udgift 230.000 kr.

 

D. Fællespulje til renovering af legepladser, udgift 555.000 kr.

 

Evt. overskud fra anlægsbevillinger til legepladser i Skatteøen, Nordstjernen og/eller Trindbrættet overføres til fællespulje til renovering af legepladser.

 

Nettoudgiften på i alt 1.785.750 kr. kan finansieres af renoveringspuljen til skolebygninger, idet der resterer 2.052.113 kr. i denne pulje i budget 2013.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  "Hjernen og Hjertet" koncept til understøttelse af arbejdet med kvalitet i dagtilbud

28.06.04G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

På dagtilbudsområdet er et ønske om at kvalificere, understøtte og effektivisere de lovpligtige opgaver med udarbejdelse af faglige kvalitetsoplysninger, pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurdering, sprogvurdering og det pædagogiske tilsyn.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Programmet ”Hjernen og Hjertet” anskaffes og finansieres via Børne- og Skolesekretariatet udviklingspulje for politikområde 01

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Hjernen og Hjertet er et It program fra Rambøll, der sammentænker en række lovbundne opgaver, kan udvikle, måle og dokumentere arbejdet med kvalitet på børne- og ungeområdet, systemet ”fodres” med oplysninger fra de personer der er tættest på barnet nemlig pædagoger og forældre.

Værktøjet har tre fokusområder:

 

1)   Barnets profil, hvor nedenstående elementer synliggøres:

·         Kompetencer

·         Trivsel

·         Børnemiljø/tilfredshed

·         Sproglig udvikling

 

2)   Institutionen

·         Pædagogisk læreplan

·         Tilsynsrapport

·         Kvalitetsrapport

·         Brugertilfredshed

·         Refleksionsværktøjer

 

3)   Forvaltningen

·         Årsplaner

·         Tilsyn

·         Kvalitetsrapport

·         Brugertilfredshed

·         Aftalestyrring



Dagtilbud Bornholms forventninger til Hjernen og Hjertet som værktøj:

Repræsentanter fra dagtilbudsledelsen, PPR og Børne- og Skolesekretariatet er blevet præsenteret for værktøjet og dets forskellige moduler ved to lejligheder og anbefaler anskaffelse af 2 moduler: ”Børnemodulet” og ”Dokumentationsmodulet”, det skal oplyses at PPR allerede har investeret i ”Sprogmodulet”. 

 

 

Økonomiske konsekvenser

 

Modul:

Pris pr. år

Hjernen og hjertets børnemodul

50.000 kr.

Hjernen og hjertets dokumentationsmodul

125.000 kr.

I alt pr. år

175.000 kr.

Rabat for 2014 idet Bornholm Regionskommune har adgang til SurveyXact

20.000 kr.

I alt år 2014

155.000 kr.

 

De 155.000 kr. i 2014 og derefter 175.000 kr. efterfølgende foreslås finansieret via Børne- og Skolesekretariatet udviklingspulje for politikområde 01. Udviklingspuljen er pt. på 718.995 kr.  

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Flyer der kort beskriver Hjernen og Hjertet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Kvalitetsrapport 2012/13 for kommunens skolevæsen efter høring

17.01.10P05-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/13 forligger nu til behandling

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

·         Børne- og Skoleudvalget indstiller kvalitetsrapporten for 2012/13 for det bonholmske skolevæsen til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales, idet de opnåede resultater anerkendes set i lyset af de aktuelle rammebetingelser, og at der fortsat skal være opmærksomhed på elevfravær, inklusion og på kompetenceudvikling særligt indenfor linjefag.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Børne- og Skolesekretariatet med bidrag fra de 7 bornholmske folkeskoler. Selve kvalitetsrapporten omfatter vurderinger af kommunens samlede skolevæsen. Dertil kommer i et bilag med karakteroplysninger ved folkeskolens afgangsprøve for skoleåret 2012/13 og 2011/12 samt de enkelte skolers kvalitetsrapporter.

 

Kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen indeholder:

·         En oversigt over folkeskolerne på Bornholm

·         En samlet vurdering af skolevæsenet

·         Fremadrettede anbefalinger

·         Skolernes rammebetingelser med vurderinger og de kommunalpolitiske målsætninger

·         Resultater i form af afgangskarakterer efter 9. klasse

·         En vurdering af inklusionsindsatsen

·         Klager til klagenævnet for specialundervisning

·         Opgørelse af elevfravær fra undervisningen

 

 

De enkelte Skolers kvalitetsrapport indeholder i år (Bilag):

·         Skolernes karakterer efter 9. klasse

·         En vurdering af skolen

·         En oversigt over rammerne (skolen i tal)

·         En kort beskrivelse af skolechefens besøg på skolen

·         Skolebestyrelsens vurdering

·         En oversigt over elevernes valg af ungdomsuddannelse

·         En beskrivelse af de pædagogske processer, herunder kommunale indsatsområder

·         Fremadrettet fokus

 

Vurdering

Folkeskolen på Bornholm - både som helhed og den enkelte skole – har et på alle områder tilfredsstillende fagligt niveau. Dette er vurderingen, selvom eleverne i nogle tilfælde præsterer under gennemsnit. For så vidt angår rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater henvises i øvrigt til vedhæftede kvalitetsrapport for kommunen og for de enkelte skoler.

 

Sekretariatets vurdering af skolevæsenet er baseret på skolernes egne indberetninger. Skolechefen har i perioden marts til maj 2013 været på besøg på alle skoler. Ved besøget blev de generelle anbefalinger drøftet.

 

Der er udarbejdet et fortroligt tillæg til kvalitetsrapporten 2012/13, hvor resultaterne af de nationale tests fra skoleåret 2011/12 kan læses.

 

Høring

Kvalitetsrapporten har været i høring i skolebestyrelserne ved de bornholmske skoler med høringsfrist den 15. november 2013. Høringssvarene er opsummeret og tematiseret nedenfor:

 

Paradisbakkeskolens bestyrelse og MED udvalg, Kildebakken, 10. Klassecenteret og Hans Rømer Skolens bestyrelse tager kvalitetsrapporten til efterretning.

 

MED-udvalget ved Hans Rømer Skolen bemærker, at der i 2. halvår af skoleåret 2012-2013 blev undervist i dansk som andetsprog med 100 % uddannet personale, dette fremgik ikke ved skoleårets planlægning, men blev indført efter behov senere.  MED-udvalget ønsker endvidere flere resurser til efter/videre-uddannelse i forhold til inklusionsopgaven. MED-udvalget tager i øvrigt rapporten til efterretning.

 

Skole Nord anbefaler, at kvalitetsrapporten bliver mærkbart forenklet. Endvidere vil man meget gerne arbejde intensivt med inklusion, men den økonomiske ramme gør, at den vellykkede inklusion har svære vilkår. Der er stadig brug for kompetenceudvikling på området. Vedrørende elevfravær gør skolen opmærksom på, at skolen er placeret hvor turismeerhvervet fylder meget, og det deraf følgende behov for ferie på andre tidspunkter. Noget af fraværet skyldes også ufremkommelige veje i forbindelse med snefald.

 

Heldagsskolens bestyrelse og MED-udvalg mener, at det kan misforstås, at ”antallet af pladser på Heldagsskolen har en faldende tendens”. Man gør opmærksom på, at der er ca. dobbelt så mange, der indstilles til en plads på Heldagsskolen, som der er plads til. Det ville være mere korrekt at skrive, at antallet af normerede pladser på Heldagsskolen har en faldende tendens. Heldagsskolens MED-udvalg tilføjer, at det gennemsnitlige elevfravær er faldet på Heldagskolen i forhold til året før.

 

Rønneskolen anbefaler, at kvalitetsrapporten ændrer form så konklusionerne opsamles i begyndelsen af rapporten og talmaterialet præsenteres i et bilag, desuden at rapporten bliver mindre omfangsrig, mere læsevenlig og at rapporten er udgangspunktet for dialogmødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Kvalitetsrapport 2013 (DOCX)

2.
Kvalitetsrapport 2013 (Bilag) (PDF)

3.
Høringssvar, Kildebakken (DOCX)

4.
Høringssvar, Hans Rømer, Skolebestyrelsen (MSG)

5.
Høringssvar, Hans Rømer, MED (MSG)

6.
Høringssvar, Heldagsskolen, Skolebestyrelsen (DOCX)

7.
Høringssvar, Hldagsskolen, MED (DOCX)

8.
Høringssvar, Rønneskolen (DOCX)

9.
Høringssvar, Ungecenter Bornholm (MSG)

10.
Høringssvar, Paradisbakkeskolen (MSG)

11.
Høringssvar, Skole Nord (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Evaluering af skolevæsenets 2-årige kvalitetsrapport

17.01.10P05-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ministeriet for Børn og Undervisning godkendte februar 2012 Bornholms Regionskommunes ansøgning under udfordringsretten om udarbejdelse af skolernes kvalitetsrapport hvert andet år i stedet for hvert år. Forsøget, der afsluttes den 31. december 2013, er nu blevet evalueret.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Evalueringsrapporten tages til efterretning.

b)    Evalueringsrapporten fremsendes til Undervisningsministeriet, Kvalitets- og tilsynsstyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingerne anbefales, idet kvalitetsrapporterne fremadrettet målrettes og anvendeliggøres på udvalgte indsatsområder.

Sagsfremstilling

Der søgtes den 7. februar 2011 om, at skolernes kvalitetsrapport blev gjort 2-årig i perioden 2011 til 2013.

Formålet med forsøget var at regelforenkle og afbureaukratisere skolernes og Børne- og Skolesekretariatets arbejde med kvalitetsrapporten. Desuden at styrke det politiske niveaus indsigt i skolernes rammer, processer og resultater, ved at fokusere på kærneoplysninger. Der blev der med henvisning til udfordringsretten ansøgt om at gøre kvalitetsrapporten 2-årig. Ansøgningen blev kun delvist imødekommet. Dispensationen blev betinget af, at særlige oplysninger om fravær blev indsamlet hvert år, desuden at der hvert år skulle udarbejdes en oversigt over rammer og resultater. Det endte med, at kun de pædagogiske processer kunne udelades i rapporten for 2012.

Der er foretaget en evaluering. I forbindelse med evalueringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. I undersøgelsen deltog kommunalbestyrelsens medlemmer, skolebestyrelsesformænd og skoleledelserne.

 

Formålet med evalueringen var at afdække:

 

- Om en 2-årig kvalitetsrapport skaber bedre sammenhæng mellem skoleår og kalenderår således, at der i forbindelse med igangsatte udviklingstiltag kan vurderes effekter af et helt skoleår i én kvalitetsrapport.

 

- Om kommunalbestyrelsen oplever, at kvalitetsrapporten er så overskuelig, at den kan bruges som et udgangspunkt for kvalitetsdiskussioner og målsætning af skolevæsenets arbejde

 

- Om der sker en logisk kobling mellem de lokale målsætninger /aftaler og de data om rammer, pædagogiske processer og resultater der skal indgå i kvalitetsrapporten

 

- Om  der er sket en afbureaukratisering af skolernes og Børne- og Skolesekretariatets arbejde

 

- Om  politikere og skoler opfatter kvalitetsrapporten som et redskab der kan bruges til dokumentation og udvikling af skolevæsenets præstationer

 

Konklusion på forsøget- Overordnet vurdering af forsøgets resultater

Bornholms Regionskommune havde flere mål med at ansøge om at gennemføre et forsøg om at gøre kvalitetsrapporten 2-årige:

·         der skulle være mindre bureaukrati

·         der skulle skabes sammenhæng mellem kalenderår og skoleår

·         der skulle fortsat være sammenhæng mellem skolernes målsætninger og det, der bliver afrapporteret i kvalitetsrapporten = intet dobbeltarbejde.

·         kvalitetsrapporten skulle være et redskab, som både politikere og skoler kan bruge til dokumentation og udvikling af skolernes præstationer.

·         det politiske niveau skulle fortsat opleve at være velinformeret om skolevæsenets kvalitet

 

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen tegner der sig et billede af, at et flertal af respondenterne mener, at det har været uden betydning om kvalitetsrapporten er 1-årig eller 2-årig. Det kan skyldes, at der på trods af forsøgsbevillingen ikke blev tale om, at der slet ikke blev udarbejdet en kvalitetsrapport hvert andet år. Kravene om, at der skulle indgå fraværsstatistik, rammebetingelser og resultater i rapporten hvert år, er af et flertal blevet oplevet som om, der har været udarbejdet en kvalitetsrapport hvert år, der ikke var forskellig i de to forsøgsår. Forsøget har ikke ført til mindre bureaukrati og heller ikke bidraget til større sammenhæng mellem skoleår og kalenderår.

 

Omvendt viser det sig, at respondenterne angiver, at den 2-årige kvalitetsrapport er et bedre udgangspunkt for kvalitetsdiskussioner, drøftelser af målsætninger og udvikling af skolernes præstationer end den 1-årige end den kvalitetsrapport.

 

Kun 35 % mener, at den 2-årige kvalitetsrapport giver større indsigt end den 1- årige. Som en politiker skriver: ”Der står jo ikke noget andet i den 2-årige end der ville have gjort i den 1-årige”

 

Lige inden spørgeskemaundersøgelsen blev afsluttet, havde den enkelte respondent mulighed for at fremkomme med yderligere kommentarer. Disse kommentarer er for de flestes vedkommende af generel karakter og forholder sig ikke til fordele/ulemper ved en 1 eller 2- årig kvalitetsrapport. Derimod italesætter kommentarerne at:

 

·         Den nuværende kvalitetsrapport hverken praktisk eller strategisk har fundet sin rette form. Den er for stor, for uoverskuelig, ikke tilgængelig og ”lækker”.

·         Det kan være en god ide med 2-årige kvalitetsrapporter, men de skal være mere præcise og kunne anvendes til at sikre den langsigtede målopfyldelse.

 

Anbefaling

Kommunens kvalitetsrapport kan med fordel gøres 2-årig, hvis den samtidig gøres mindre detaljeret, kortere og præsenteres mere læsevenlig. Det stiller krav om ændring af folkeskolelovens § 40, så kvalitetsrapporten både får et strategisk sigte i forhold til det politiske niveau og bliver et anvendeligt redskab for skolernes ledelse og personale i den løbende udvikling af skolernes præstationer.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Evaluering af udfordringsret: Forsøg med 2-årig kvalitetsrapport (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Orientering om evaluering af inklusionsindsatsen på skolerne

17.03.08P23-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det bornholmske skolevæsen har siden efteråret 2010 arbejdet målrettet med at opbygge inkluderende læringsmiljøer. Som led i denne indsats er der gennemført en grundig virkningsevaluering. I dette punkt orienteres om denne evaluering.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

 

·         Orienteringen tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales, idet erfaringerne fra den kvalitative evaluering forudsættes omsat i fremadrettet handling for generelt at fremme inklusionsindsatsen.

Sagsfremstilling

Inklusionsindsatsen i det bornholmske skolevæsen har siden 2010 omfattet:

 

·         Nedsættelse af en arbejdsgruppe der har udarbejdet ”Politik for inkluderende læringsmiljøer”. Politikken omfatter ikke alene skolevæsenet, men også dagtilbudsområdet og Bornholms FamilieCenters område.

·         Der er uddannet 15 inklusionsvejledere på diplomniveau i samarbejde med Professionshøjskolen UCC.

·         Alle lærere og pædagoger i skolevæsenet har deltaget i hver 3 hele dages kursus og gensidig praktik med inklusion som tema i samarbejde med UCC.

·         Skoleledelserne har gennemført i alt 5 inklusionscamps af 2 dage sammen med PPR’s medarbejdere og delvist sammen med inklusionsvejlederne. Udviklingsarbejdet er gennemført i samarbejde med UCC.

·         Projektet ”Fælles Børn- fælles ansvar” er udviklet i samarbejde med undervisningsministeriet. Projektet omfatter både dagtilbud, skoler og Bornholms Familiecenter. Projektet afsluttes 31.december 2015. Der indgår evalueringsaktiviteter i dette projekt.

 

Den foreliggende evaluering er foretaget af kvalitetsenheden i Professionshøjskolen UCC.

 

Formålet med evalueringen er at opnå viden om hvilke konkrete inklusionstiltag, der fører til:

 

 

Inklusionsmålsætninger

Der er i Bornholms Regionskommune vedtaget en række politiske inklusionsmålsætninger og indikatorer på inklusion hvoraf følgende er relevante for den foreliggende evaluering:

 

Hvad kan evalueringen bruges til?

Gevinsten ved evalueringen er, at de grundlæggende mekanismer omkring, hvad der har virket eller ikke virket for de fire konkrete elever er blevet beskrevet. Selv om hver sag er unik giver evalueringen et bud på, hvad der kan forsøges for at inkludere andre børn. Desuden er der udviklet såkaldte programteorier, det vil sige teorier om hvad, der formodes at medvirke til en succesfuld inklusion. Programteorierne er meget værdifulde redskaber i det fortsatte arbejde med inklusion.

I evalueringen tages udgangspunkt i programteorierne, der kan opfattes, som det der ideelt skal til for at opnå succes med inklusionen. Denne ideelle situation holdes op mod den virkelighed som blev iagttaget ved evalueringen. Ved denne sammenligning konkluderes det, hvad der har virket.

Programteorierne indeholder følgende elementer: Faglighed og kompetence, syn på barnet, samarbejde og relationer og resurser. Evalueringen viser, at disse elementer alle har betydning for en succesfuld inklusion. Det er derfor programteorierne er værdifulde, når der fremover skal arbejdes med inklusion i det bornholmske skolevæsen.

 

Konklusion

Evalueringen viser, at inklusionsindsatsen foreløbigt betragtet er lykkedes lokalt for to af de fire udvalgte elever vurderet ud fra den generelle programteoris 4 kriterier:

 

·         At eleverne er glade for at gå i skole

·         At eleverne gerne vil blive i klassen

·         At eleverne ikke oplever, at de skiller sig negativt ud

·         At eleverne oplever at deltage i fællesskabet både fagligt og socialt

 

Undersøgelserne, særligt elevobservationerne, viser en udvikling hen over evalueringsperioden i forhold til inklusion. Dels ses en udvikling i elevernes faglige og sociale deltagelse i klassen og på skolen og dels ses en styrkelse i forhold til selve inklusionsindsatsen.

Evalueringen peger på, at de tiltag, der ifølge evalueringsforløbet først og fremmest har haft betydning for vellykket inklusion er, at de pædagogiske aktører har arbejdet med en velstruktureret og veltilrettelagt indsats over for den inkluderede elev, at der er etableret en velfungerende og tæt forældrekontakt, at der har været en fast støtte til eleven i klasserummet, og at man har lagt vægt på hvad eleven kan, frem for hvad eleven ikke kan (man har en anerkendende tilgang til eleven).

For to elever er inklusionsindsatsen ikke lykkedes. Der har været tale om, at man meget tidligt i evalueringsprocessen henviste til Regionskommunens Heldagsskole. Evalueringen viser, at der for den ene elevs vedkommende gør sig en særlig utilsigtet hændelse gældende, og for den anden elevs vedkommende, har der ud fra et evalueringsperspektiv været tale om, at inklusionsindsatsen ikke fik tilstrækkelig tid til at virke i.

 

Som supplement til den kvalitative evaluering bringes følgende tabel, hvoraf antallet af elever i specialtilbud pr. 5. september 2013 fremgår:

 

Elevtal

 

11/12

12/13

13/14

Specialklasse Hans Rømer/Aaker

44

36

33

Specialklasse Skole Nord

20

19

15

Specialklasse Rønneskolen/Østre

53

44

37

10. kl. specialklasse afdeling

47

39

42

10. kl. Da/Sk

 

7

8

Heldagsskolen

71

69

66

Specialskolen Kildebakken

64

53

47

Ungecenter Bornholm/ Dybdalskolen

7

10

6

Samlet nominelt

 306

277

254

Samlet % i forhold til antal elever i folkeskole og privatskole

6,3 %

5,8 %

5,6 %

Samlet % i forhold til elever i folkeskolen

 

 

7,3 %

 

 

 

 

 

 


Selvom der antalsmæssigt kan registreres et fald i antallet af elever i specialtilbud, er der et stykke vej i forhold til 4 % målsætningen. Det er målet inden udgangen af 2015, at kun 4 % af eleverne på Bornholm skal undervises i specialtilbud. Undervisningsministeriet har det udgangspunkt at antallet af elever, der er ekskluderede (undervises i specialtilbud) skal ses i forhold til antallet af elever i folkeskolen. Som det fremgår af tabellen er det pr. 5. september 2013 7,3 %. Det kan virke som er ambitiøst mål, fordi folkeskolerne, herunder Heldagsskolen og Kildebakken også er specialskoler for de private skoler. På samme måde er specialklasserækkerne også specialklasser for de private skoler. Målet er altså at vi inden udgangen af 2015 nedbringer antallet af ekskluderede fra 7,3 % til 4,0 %.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Færdig_evalueringsrapport_Bornholm_inklusionsindsats_2013.pdf (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2014-2015

17.20.01G01-1613

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Iht. styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen foretages der central indskrivning til børnehaveklasserne.

Kommunalbestyrelsen træffer i december måned forud for skolestarten beslutning om indskrivning af elever til børnehaveklasserne i de fire skoledistrikter.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Der dannes 12 børnehaveklasser i skoleåret 2014-2015, fordelt med
3 børnehaveklasser i Paradisbakkeskolen
2 børnehaveklasser i Hans Rømer Skolen
2 børnehaveklasser i Skole Nord
5 børnehaveklasser i Rønneskolen

b)    De 12 børnehaveklasser fordeles på følgende afdelinger:
Nexø: 2 klasser
Svaneke: 1 klasse
Aaker: 1 klasse
Mosaik: Ingen klasser
Vestermarie: 1 klasse
Kongeskær: 1 klasse
Svartingedal: 1 klasse
Søndermark: 1 klasse
Østre: 2 klasser
Åvang: 2 klasser

c)    Ønskerne om indskrivning på anden skole end distriktsskolen imødekommes, således at det samlede antal indskrevne elever på Paradisbakkeskolen bliver 73, på Hans Rømerskolen 54, på Skole Nord 44 og på Rønneskolen 140.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Ad indstillingens punkt a) og b): Det indstilles, at der oprettes 13 børnehaveklasser, idet der ud over indstillingens anbefalinger også oprettes en børnehaveklasse på afdeling Mosaik. Hans Rømer Skolen kompenseres særskilt i skoleåret 2014/15 for merudgifterne til den ekstra børnehaveklasse, idet merudgiften afholdes inden for det budget, der er afsat til skoleområdet. Finansieringen drøftes i Børne- og Skoleudvalget såfremt merudgiften ikke kan holdes inden for budgetrammen.

Ad indstillingens punkt c) anbefales indstillingen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen træffer ved indskrivningen i december måned forud for skoleårets start beslutning om:

 

·         Antal børnehaveklasser i hvert af de fire skoledistrikter.

Antallet af børnehaveklasser fastsættes på baggrund af et gennemsnitligt elevtal på højst 28 pr. klasse i skoledistriktet, jf. budgetvedtagelsen for 2014.

·         Hvor mange børnehaveklasser, der oprettes på hver af de 10 afdelinger.

·         Hvor mange ønsker om anden skole end distriktsskolen, der kan imødekommes og i hvilke skoledistrikter.

 

Efter kommunalbestyrelsens beslutning om antal og placering af børnehaveklasser har skolelederen kompetence til at placere eleverne i de respektive børnehaveklasser på skolens afdelinger.

Placeringen af elever i klasserne foretages af skolelederen på baggrund af principper vedtaget i skolebestyrelsen.

Skolelederen kan placere op til 28 elever i den enkelte børnehaveklasse.

 

Endvidere fastlægger styrelsesvedtægten, at der ved indskrivning af elever fra anden skole end distriktsskolen anvendes følgende kriterier i prioriteret orden:

 

1. Søskende til elever på skolen går forud for andre.
2. Nærmereboende går forud for fjernereboende.
3. Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke fører til en prioritetsorden.

 

Ved indskrivning af elever til børnehaveklasser for skoleåret 2014-2015 har Pladsanvisningen under Dagtilbud Bornholm modtaget svar fra 442 børn, der er født i 2007 og endnu ikke har påbegyndt skolegangen, i 2008 eller i 2009 (3 børn født i 2009 har ansøgt om at blive indskrevet i skoleåret 2014-2015).

 

317 elever har ønsket indskrivning i en kommunal folkeskole, 94 er indskrevet i private skoler og 26 har søgt om udsættelse af skolestarten. Andelen af indskrevne elever til private skoler udgør ca. 23 % af det samlede antal indskrevne elever i folkeskoler, specialskoler og private skoler. 4 elever fraflytter Bornholm forud for eller op til skolestarten i 2014 og 1 elev har søgt om hjemmeundervisning.

 

I skoleåret 2013-2014 blev der indskrevet 300 elever i kommunal folkeskole, 86 i private skoler og 30 søgte om udsat skolestart. Andelen af elever til private skoler udgjorde ca. 22 %.

 

Fra skoleåret 2013-2014 og til udgangen af skoleåret 2015-2016 afvikles et forsøgsprojekt med aldersintegreret indskoling (rullende skolestart) på Hans Rømer Skolens afdeling Vestermarie. Forsøget er godkendt af kommunalbestyrelsen den 20. september 2012 og indebærer bl.a., at der foregår løbende, kvartalsvis indskrivning til børnehaveklassen.

 

Forældrenes ønsker om indskrivning giver følgende fordeling mellem skoledistrikterne:

 

Paradisbakkeskolen

73 elever, hvoraf 3 elever ikke bor i distriktet.

Hans Rømer Skolen

60 elever, hvoraf 4 elever ikke bor i distriktet.

Af de 60 elever, der ønsker Hans Rømer Skolen vil 2 elever starte 1.1.2014 og 4 elever starte 1.4.2014 i den aldersintegrerede indskoling (rullende skolestart) på afdelingen i Vestermarie.

 

Der vil således i august 2014 være i alt 54 elever, der ønsker indskrivning på Hans Rømer Skolen.

Skole Nord

44 elever, hvoraf 2 elever ikke bor i distriktet.

Rønneskolen

140 elever, hvoraf 18 elever ikke bor i distriktet.

 

Af opgørelsen fremgår, at der i alt er 27 ønsker om anden skole end distriktsskolen.

 

Indskrivningen til børnehaveklasser vil medføre oprettelse af 12 børnehaveklasser. Opfyldelse af de 27 ønsker om anden skole end distriktsskolen (frit valg) ændrer ikke på antallet af børnehaveklasser, der fortsat vil være 12.

 

På baggrund af indskrivningstallene, der fremgår af vedhæftede bilag, kan der oprettes 3 klasser i Paradisbakkeskolen, 2 klasser i Hans Rømer Skolen, 2 klasser i Skole Nord og 5 klasser i Rønneskolen.


Den gennemsnitlige klassekvotient i børnehaveklasserne i skoleåret 2014-2015 vil ved dannelse af 12 børnehaveklasser blive 26,4, hvor den i skoleåret 2013-2014 var 20,0.

Økonomiske konsekvenser

Budgetvedtagelsen for 2014 og overslagsårene indeholder bl.a. følgende politiske prioritering:

 

                            

2014

2015

2016

2017

BSU4 Ændrede klassekvotienter

(angivet i 1000. kr. i 2013-pl)

-983

-3.179

-5.429

-7.232

 

Det indebærer, at alle klasser ved indskrivning til børnehaveklasse og ved dannelse af 7. klasser optimeres til max. 28 elever pr. klasse fra og med skoleåret 2014-2015.

 

Såfremt det politisk besluttes at oprette mere end 12 børnehaveklasser, som er det optimerede antal klasser i skoleåret 2014-2015, vanskeliggøres realiseringen af den økonomiske besparelse i 2014 og frem, og der vil være behov for anvisning af finansiering heraf i 2014 og overslagsårene.

 

Bruttodriftsudgiften til oprettelsen af en børnehaveklasse beregnes i første år som bruttolønudgiften til en børnehaveklasseleder, der i skoleåret 2014/15 anslås at være 381.200 kr. i 2013-niveau svarende til lønudgift til en børnehaveklasseleder.
De efterfølgende år beregnes bruttodriftsudgiften som stillingsnormeringen på det enkelte klassetrin gange bruttolærerlønudgiften. I skoleåret 2015/16 anslås udgiften at være 524.125 kr. i 2013-niveau svarende til lønudgift til 1,1 lærer.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Opgørelse over indskrevne elever 2014-2015 opgjort 20-11-2013 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Status på Projekt Uddannelse til Alle UTA-udvalget (§ 17, stk. 4)  

15.03.00G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

9

 

Hvem beslutter

Beskæftigelsesudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi – og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Projekt Uddannelse til alle (UTA) startede i august 2010 ved en bevilling af socialfondstilskud.

Efter at UTA og de mange partnere har afprøvet et stort antal indsatser og projekter, nærmer UTA sig afslutnings- og evalueringsfasen af projektperioden. Allerede nu er det tydeligt, at der er områder det vil være værdifuldt at videreudvikle i 2014.

 

UTA har derfor søgt og fået en forlængelse af UTA II med afslutning den 31. december 2014.

 

Formålet med de indsatser der vil blive fokus på i 2014 er:

1. Et tilgængeligt uddannelses- og jobmarked for alle unge, inklusiv de mest udsatte.

2. Reducering eller fjernelse af de barrierer unge kan opleve i forbindelse med uddannelse og job.

3. At skabe tiltag som kan hindrer affolkning af Bornholm og gøre Bornholm attraktiv for

    tilflytning i forhold til unge.

 

Aktiviteter og delprojekter i 2014 vil have status af selvstændige delprojekter, og derfor vil alle nuværende delprojekter og aktiviteter blive afsluttet og evalueret som planlagt.

 

Den forlængede indsats bliver finansieret ved ikke forbrugte midler fra det nuværende projekt samt en tillægsbevilling, fra tilbageløbsmidler i socialfonden.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales, idet Børne- og Skoleudvalget udtrykker stor tilfredshed med resultaterne af og erfaringerne med UTA, og anbefaler at de mest udbytterige projekter kan omsættes til drift.  

Sagsfremstilling

Erfaringerne fra UTA-projektet har vist behovet for og nytten af et tæt og koordineret tværsektorielt samarbejde.

 

Overgange mellem skole, vejledning, socialindsats og uddannelser:

Delprojekter som eksempelvis Task Force, Netværksgrupper, Uddannelsesporten og ikke mindst Ungeporten har vist, at der er et stort potentiale i at arbejde sammen på tværs af områderne i Bornholms Regionskommune, men også med de modtagne uddannelsesinstitutioner som fx Campus Bornholm og Social- og Sundhedsskolen.

 

Inddragelse af virksomheder:

Via TechNørd med deltagelse af virksomhederne Jensen Denmark A/S og Marel A/S, og Undervisning i virkeligheden med bl.a. Aquabaltic og Jensen Denmark A/S og senest med et ”Dating forum”, hvor skoleledere og erhvervsledere kan mødes for at knytte stærkere bånd mellem skoler og deres undervisning og de bornholmske virksomheder.

 

UTA-projektet har således med sine forskellige udviklingsindsatser været med til at styrke det tværgående samarbejde, mellem Bornholms Regionskommunens mange afdelinger, uddannelsesinstitutioner og de bornholmske virksomheder.

 

Mål:

Formålet har været flerdelt, hvor de overordnede mål har været

 

1)      At styrke indsatsen for den gruppe af unge som har haft det svært med grundskolen og som derfor også har en større udfordring i forhold til opstart og fastholdelse på ungdomsuddannelser.

 

2)      At udfordre underviserne i både grundskole og på ungdomsuddannelser i forhold til undervisningsform, men også at udvikle nye tilbud som kan stimulere fagligt stærke elever.

 

3)      a) At sætte et andet fokus på uddannelsesvejledning og praktikpladser da den demografiske udvikling vil medføre, at det bliver svært at erstatte afgangen fra arbejdsstyrken med de nye og mindre årgange, medmindre at erhvervslivet på Bornholm(både det offentlige og private) gør mere ud af at tiltrække de unge, som ellers fraflytter Bornholm, eller ikke kommer tilbage til Bornholm, efter gennemført uddannelse i det øvrige Danmark.

 

b)Tilsvarende at arbejdsgivere ser et potentiale i den gruppe af unge som fremgår under pkt. 1, da denne gruppe af unge med et passende uddannelsestilbud og for nogle en håndholdt indsats kan opnå et uddannelsesniveau som fx korte ungdomsuddannel-ser som social- og sundhedshjælper, serviceassistent mm. og dermed kan blive en vigtig og stabil del af den bornholmske arbejdsstyrke.

 

Den brændende platform

Ovennævnte skal ses i lyset af de undersøgelser som både CRT og Jobcenter Bornholm har foretaget, som viser at der vil blive mangel på al uddannet arbejdskraft i de kommende år, i CRT’s seneste analyse forelagt Vækstforum Bornholm den 30. september 2013, viser endda også at vi kommer til at mangle ufaglært arbejdskraft, da nedgangen i arbejdsstyrken går hurtigere end tidligere forventet. Med til dette billede hører også UU’s undersøgelse, som viser at ud af en årgang unge fra Bornholm, så er 35 % tilbage på Bornholm når de er 29 år, mens 65 % er fraflyttet Bornholm.

 

Status:

 

Uddannelse til alle (UTA) har som ”proces konsulent” været med til at sætte et øget fokus på områder som i forvejen var centrale hos de deltagende aktører, og har på mange måder været en succes. Men projektet har også afdækket områder hvor der kan gøres endnu mere og hvor der også fremadrettet vil være behov for at understøtte denne udvikling.

 

Resultatet af projekt Uddannelse til alle (UTA) er bl.a. målt ved omfanget af de unges uddannelsesdeltagelse og gennemførelse af uddannelse. Dette er illustreret i følgende 2 grafer:

Disse tal understreger, at den indsats som alle samarbejdspartnere i og uden for Uddannelse til alle samlet set har udviklet i perioden, har medført en kraftig forbedring af de unge 15-24 åriges deltagelse i og gennemførelse af uddannelse.

 

Det er også derfor at indsatsen ikke må stoppe her.

 

Af de vedhæftede bilag fremgår den aktuelle status for delprojekterne samt en kort beskrivelse af disse.

 

Rigtig mange af de gode erfaringer fra projektet er allerede implementeret i daglig drift, fx Ungeporten og Erhvervsklasser, mens andre er ved at blive implementeret. Aktuelt er projektsekretariatet ved at evaluere alle delprojekter, og dette resultat vil blive tilgængeligt for alle. Hvad vigtigere er, at der samtidig igangsat et arbejde med henblik på videreførelse af de dele af UTA projektet som endnu ikke er nået i mål, enten via implementering i almindelig drift, eller ved at foretage en evaluering som kan danne grundlag for en projektansøgning fra den pågældende virksomhed/uddannelsesinstitution.

 

UTA fortsætter til udgangen af 2014

Men UTA har fået mulighed for at fortsætte sine aktiviteter til udgangen af 2014 som vil blive finansieret ved ikke forbrugte midler fra det nuværende projekt samt en tillægsbevilling, fra tilbageløbsmidler i socialfonden.

 

De nye aktiviteter vil tage afsæt i følgende områder:

 

1. Delprojekt: Samarbejde på tværs

At udvide samarbejdet og udvikle samarbejdsmodellen mellem de kommunale aktører og uddannelsesstederne.

Erfaringerne med samarbejdsprojekterne i UTA gør, at UTA i 2014 ønsker at udvikle en samarbejdsmodel for de kommunale aktører og uddannelsesstederne.

 

Modellen skal både inkludere skabeloner og samarbejdsaftaler og beskrivelser af de enkelte virksomheders berøringsflader med hinanden. Projektets produkt, samarbejdsmodellen, vil herefter blive implementeret i praksis ift. tværgående virksomhed på Bornholm.

Samarbejdspartnere: Borgmester, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget,

Socialudvalget, Jobcenter Bornholm, Borgerservice, Bornholms Familiecenter, Psykiatri og

Handicap, Brancherne(Erhvervslivet), UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ungecenter Bornholm, BornPro

 

Aktiviteter:

 

1. Delprojekt: Samarbejde på tværs

a)      En fortsættelse af § 17, stk. 4 - udvalget (UTA-udvalget) i en ny valgperiode (skal besluttes i ny kommunalbestyrelse).

Hvor udvalget foreslås udvidet med repræsentation fra Socialudvalget, andre relevante aktører ift. Uddannelse, BCB og erhvervslivet i øvrigt.

Det nuværende UTA-Udvalg har positivt tilkendegivet at de ønsker at udvalget skal fortsætte, også efter denne valgperiode.

 

b)      Udvikling og implementering af samarbejdsmodel mellem de relevante virksomheder/parter

 

c)       Udvikling og implementering af samarbejdsaftaler mellem de relevante virksomheder/parter

 

UTA-Udvalget er i den funktion tiltænkt en strategisk rolle, hvor der på baggrund af løbende afrapportering af fx udvikling indenfor uddannelsesvalg, demografisk udvikling, arbejdsmarkedets behov mm. tværsektorielt kan drøftes de nødvendige tilretninger som skal foretages og besluttes i de respektive virksomheder/kommune/institution, men hvor udvalget kan være stedet hvor inspirationen hentes ind inden en egentlig beslutningsproces.

 

UTA-Udvalget er derfor også tiltænkt en funktion som styregruppe/referencegruppe for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning), såfremt udvalget oprettes i den nye valgperiode. Der vil samtidig blive oprettet et tværfagligt vejledningsforum, hvor de praktiske aftaler mellem kommune, uddannelsesinstitutioner m.fl. skal aftales.

 

2. Delprojekt: Uddannelser på Bornholm

At udarbejde en fælles kommunikationsstrategi for uddannelser og beskæftigelse og

karrieremuligheder på Bornholm. (Uddannelser på Bornholm)

 

UTA´s erfaringer fra samarbejdet med uddannelser, kommunal virksomheder og erhvervslivet skal danne grundlag for en fælles koordineret strategi for kommunikation og formidling af uddannelses- og job/karrieremuligheder - Inkluderer uddannelse af relevant fagpersonale

Målet er at opbygget en virtuel platform hvor virksomheder kan præsentere deres virksomheder, gerne via deres nuværende lærlinge/elever, for på denne måde at skabe en sammenhæng mellem uddannelse og hvad uddannelsen kan bruges til, da erfaringen viser at den engagerede kok ”sælger flere pladser” end kun at beskrive uddannelsen.

Samarbejdspartnere: UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Bornholm,

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ungecenter Bornholm, BornPro, herudover vil det være relevant at samarbejde med fx Destination Bornholm, Business Center Bornholm, Virksomheder på Bornholm m.fl.

Aktiviteter:

a)      Udvikling af kommunikationsstrategi

b)      Katalogisering af uddannelser og virksomhedspræsentationer på Bornholm

c)       Opkvalificering af personale ift. kommunikation og formidling til målgruppen

d)      Udvikling af kommunikationsplatform

 

3. Delprojekt: Ungeporten 2.0 - At udvikle samarbejdet i Ungeporten

En barriere som særligt de udsatte unge kan opleve, i såvel uddannelsessystem som det

sociale system, er at de forskellige kommunale virksomheder og uddannelsesinstitutionerne

ikke ”taler” tilstrækkeligt sammen. For at sikre at de unge fastholdes i uddannelse, vil UTA understøtte en yderligere udvikling af samarbejdet mellem Ungeporten og andre relevante myndighedsfunktioner og derved sikre de unge en øget tilgængelighed til de relevante aktører. I kontanthjælpsreformen fokuseres der desuden på, at den unge tilbydes en koordinerende sagsbehandler. Denne rolle bør udvikles i samarbejde med myndighedsaktørerne omkring de unge og den øvrige del af Jobcenteret, da alle parter kan have en aktie i den unges sag.

Samarbejdspartnere: UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning samt den øvrige del af Jobcenter Bornholm, Campus Bornholm, Bornholms Familiecenter, Psykiatri og Handicap, Borgerservice

Aktiviteter

a. Udvikling af den organisatoriske konstruktion.

b. Studie-/inspirations tur til udvalgt kommune i Danmark.

c. Udvikling af interne forretningsgange mellem virksomhederne gjort tilgængelige i

Ungeporten.

 

4. Delprojekt: Ind i uddannelse ud af misbrug

At udarbejde et tilbud til unge misbrugere, der både er tilgængeligt på uddannelsesstederne og har en opsøgende funktion

 

Blandt nogle af øens unge, er misbrug eller rettere et for stort brug af euforiserende stoffer, en af de barrierer som vanskeliggør uddannelse.

 

Den barriere ønsker vi at udfordre med et samarbejdsprojekt hvor bl.a. KontaktRåd for Unge

og Rusmidler repræsenteres i følgegruppen.

Samarbejdspartnere: UngePorten/Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ungecenter Bornholm, Bornpro, Jobcenter

Bornholm, Bornholms Familiecenter, Psykiatri og Handicap

Aktiviteter:

a. Opkvalificering af personale ift. forståelse og håndtering af misbrugsproblematikker hos

målgruppen (Inkluderer uddannelse af relevant fagpersonale)

b. Udvikling af fælles koordinerede tiltag på skoler og uddannelsessteder

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen, udover den tid deltagerne anvender til deltagelse i projekterne, som forudsættes at blive indeholdt i den almindelige arbejdstid, medmindre der er aftalt frikøb via projektmidler.

Ud over ubrugte midler fra den nuværende projektperiode, er Projekt Uddannelse Til Alle 2.0 (UTA 2.0) indstillet af Vækstforum til en tillægsbevilling fra Socialfondens prioritet 2 på 1.048.780 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Kort smiley status på delprojekterne i UTA (DOC)

2.
Projektkatalog. Uddannelse til Alle - en bevægelse der rykker Bornholm, november 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Den sociale Investeringsfond

00.30.04A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

10

 

Hvem beslutter

Beskæftigelsesudvalget beslutter

Børne- og skoleudvalget beslutter

Socialudvalget beslutter

Resumé

I sit møde den 28. februar 2013 godkendte kommunalbestyrelsen kommissoriet for Den sociale Investeringsfond. I kommissoriet fastlægges målgruppen for en tværgående indsats inden for rammerne af Den sociale Investeringsfond, samt procedure for igangsættelse og afslutning af projekter, og procedure for opfølgning på projekter inden for rammerne af investeringsfonden.

 

Efter beslutningen om godkendelse af kommissoriet har hidtil ikke været forelagt forslag til politisk behandling af projekter med en tværgående indsats til realisering inden for rammerne af Den sociale Investeringsfond.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingerne godkendes, idet særligt Børne og Skoleudvalgets muligheder for at forebygge og fremme unges muligheder for uddannelse, beskæftigelse og en reduceret social indsats på voksenområdet afdækkes.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2013 oprettedes Den sociale Investeringsfond som foreslået i Beskæftigelsesudvalgets budgetbidrag. Det er som anført i bemærkningerne til budget 2013 – 2016 vedtaget, at der med udgangspunkt i Den sociale Investeringsfond i 2013 kan igangsættes projekter som enkeltsager/bevillinger.

 

I sit møde den 28. februar 2013 godkendte kommunalbestyrelsen kommissoriet for Den sociale Investeringsfond.

 

For at få undersøgt de sociale og økonomiske muligheder for en tværgående indsats inden for rammerne af Den sociale Investeringsfond vil det være afgørende, at alle relevante områder/virksomheder får igangsat en proces med at vurdere om der er mulige projekter som kan igangsættes.

 

Målgruppen for en tværgående indsats er de borgere der modtager en ydelse eller service inden for et eller flere af udvalgsområderne under henholdsvis Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Socialudvalget, og hvor det er muligt ved en sammentænkt og sammenhængende indsats, at optimere serviceydelsen over for den enkelte borger.

 

Virksomhederne kan søge om projektmidler fra Den sociale Investeringsfond. Projektbeskrivelsen skal indeholde en sandsynliggørende begrundelse for, at der ved en igangsættelse af projektet ydes en udvidet indsats over for en gruppe borgeres behov i forhold til virksomhedens hidtidige indsatsmuligheder.

 

Der skal opstilles en business case med beregninger som godtgør, at den udvidede indsats som ydes ved projektmidler fra Den sociale Investeringsfond kan tjenes hjem i løbet af de 4 budgetår 2013 – 2016.

 

Som led i det øgede samarbejde mellem udvalgsområderne skal Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Socialudvalget behandle projektansøgninger til Den sociale Investeringsfond. De relevante fagudvalg skal være enige om at anbefale kommunalbestyrelsen at bevilge ansøgte projektmidler.

 

Ved projektafslutning forelægges en evalueringsrapport over forløb og resultater i forhold til den oprindelige business case for kommunalbestyrelsen efter behandling i de relevante fagudvalg.

 

Som led i det øgede samarbejde mellem udvalgsområderne skal Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Socialudvalget foretage løbende opfølgning af anvendelsen af de bevilgede projektmidler af Den sociale Investeringsfond. Der forelægges regelmæssigt status på resultaterne i udvalgenes møder, herunder med økonomisk redegørelse for anvendelse af projektmidlerne.

 

Opfølgning på anvendelsen af bevilgede projektmidler forelægges kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetopfølgningerne.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Kommissorium for Den sociale Investeringsfond (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Status for Bornholms Familiecenter

00.15.01G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

11

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Der gives en status for arbejde med genopretningen af Bornholms Familiecenter.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

-      Orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bornholms Familiecenter har siden juni 2011 månedligt aflagt særskilt orientering omkring udviklingen i Familiecenterets arbejde med genopretning af økonomien og tilpasning af indsatsen i overensstemmelse med det vedtagne paradigmeskift. Fra maj 2013 er denne orientering omlagt idet der bliver lagt særlig vægt på de vigtigste nøgleelementer i indsatsen.

 

For nøgleelementerne er det tydeliggjort hvad der er egentlige mål og nøgletal for de enkelte indsatser, samt hvilke kritiske handlinger, der er iværksat for at indfri målene.  Status vedrørende de enkelte nøgleelementer tilkendegives ved lyssignalfarver, og i det tilfælde at de ikke er grønne, tilknyttes der i dagsordenen en kommentar til dette.  

 

Farverne skal forstås på følgende måde

 

Grøn: Planlægning, indsats og målindfrielse er i kadence som forudsat i de politiske beslutninger.

Gul: Planlægning og indsats er i gang, men der udestår forskellige afklaringer, der vil kunne bidrage til at bringe nøgleelementet i grøn.

Rød: Der udestår fortsat planlægning og tilrettelæggelse af indsatser før nøgleelementet kan siges at være tilstrækkeligt planlagt til at bringes gul.

 

Ud over rapporteringen af de mest centrale dele af implementeringsarbejdet vil der fortsat blive arbejdet med de øvrige indsatser i den samlede omlægning af BFC. Disse vil fremadrettet alene blive bragt frem i den systematiske afrapportering, i det tilfælde, at der identificeres en problematisk udvikling med kritisk betydning for BFC.        

 

Af vedhæftede Projektoversigt fremgår mål, plan og status for de enkelte nøgleelementer.  

 

Af særlige forhold i projektoversigten for juli måned 2013 skal nævnes følgende:

 

Følgende indsatser er i ”grøn”:

-      ”Generel indsats udførerdel”:

-      ”Aflastning”

-      ”Merudgifter”

-      ”Heldagsskolen”

 

Følgende nøgleelementer er i ”gul”:

 

”Generel indsats myndighed”:

-      Sammen med Socialstyrelsens task force arbejdes der med kvalitetsudviklingen, hvor der blandt andet er fokus på ledelsestilsynet, og myndighedsafdelingens generelle funktionsevne. Se yderligere nederst i denne sagsfremstilling.

-      IT-teknisk volder implementeringen af DUBU fortsat vanskeligheder.

 

”Tabt arbejdsfortjeneste”:

-      Genvurdering af eksisterende sager er udsat, da ressourcerne er prioriteret til arbejdet med genvurdering af aflastningssagerne.

 

”Opholdssteder”

-      Oplæg til serviceniveaubeskrivelse til politisk behandling vil foreligge i december måned. Genvurderingsarbejdet er iværksat pr. 24. september 2013 og løber i efterfølgende 4 mdr.

 

”Plejefamilier”

-      Oplæg til serviceniveaubeskrivelse til politisk behandling vil foreligge i december måned. Genvurderingsarbejdet er iværksat pr. 24. september 2013 og løber i efterfølgende 4 mdr.

 

”Implementeringen af besparelsespuljen ”3,8 mio. kr.”.

-      Emnet er fastholdt på gul, idet der dog for hovedparten af de vedtagne indsatser, er tale om planlagt udvikling. Det skyldes, at der er visse udfordringer indenfor nogle af de vedtagne besparelsesområder, der gør at nettoresultatet ikke lever op til det forventede. Tiltagene følges tæt.      

 

Følgende elementer er i ”rød”:

 

”Døgninstitutioner”

-      I lighed med status for ”Opholdssteder” og ”Plejefamilier” gælder, at oplæg til serviceniveaubeskrivelse foreligger til politisk behandling i december måned. Genvurderingsarbejdet er iværksat pr. 24. september 2013 og løber i efterfølgende 4 mdr. Baggrunden for at ”døgninstitutioner” modsat de to andre anbringelsestyper alligevel er i ”rød” er, at antallet af anbringelser ikke er på niveau med måltallet. 

 

Området har etableret et administrativt samarbejde med Socialstyrelsens Task Force. Fokus i dette samarbejde er, at Socialstyrelsens Task Force gennem rådgivning og vejledning understøtter den indsats, der er iværksat i og omkring Bornholms FamilieCenter.

 

Det har konkret udmøntet sig i, at Børne- og Skolesekretariatet i samarbejde med Bornholms Familiecenter og Task Forcen har afholdt en ledertemadag for Bornholms Familiecenter og Task Forcen. Der har været et gennemført et forberedende arbejde med lederteamet i Bornholms Familiecenter. Ledertemadagen fandt sted den 1. oktober, og der er i forlængelse heraf afholdt opfølgningsdag den 12. november.

 

Det oveordnede formål med ledertemadagen var udvikling af den faglige ledelse i BFC, herunder håndtering af de udfordringer organiseringen giver. Den anvendte metode er selvevaluering og sparring med Task Forcen.

 

Status på samarbejdet med Socialstyrelsens Task Force er, at de planlagte initiativer er gennemført.

 

Til brug for opfølgningsdagen blev der af BFC, med afsæt i BFC´s styrker og udfordringer, udarbejdet prioriterede fokusområder for den videre udvikling af den faglige ledelse.  På opfølgningsdagen den 12. november tilkendegav Socialstyrelsens Task Force opbakning til BFC´s udvalgte og prioriterede fokusområder.  Disse skal BFC nu yderligere kvalificere og omsætte til konkrete handleplaner. 

 

I forhold til den indgåede aftale med Socialstyrelsens Task Force er samarbejdets formål således indfriet.  Socialstyrelsens Task Force har dog tilbudt yderligere dialog i forhold til BFC´s erfaringer og proces i arbejdet med at implementere fokuspunkterne. Det er derfor aftalt, at BFC ultimo februar 2014 kontakter Socialstyrelsens Task Force med henblik på at afdække BFC´s yderligere behov for bistand.

 

Regionskommunen vil således fortsat kunne modtage vurderinger og anbefalinger fra Task Forcen som input til en optimering af indsatsen.  

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Fokuspunkter BFC (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Anbringelsesgrundlag Bornholms Regionskommune

27.00.00A00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

12

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

For at kunne skabe de bedst mulige betingelser for sikker faglig og økonomisk styring af området børn med særlige behov ønsker Bornholms Regionskommune at anvende et anbringelsesgrundlag. Anbringelsesgrundlaget beskriver det overordnede kommunale serviceniveau og tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

-      Anbringelsesgrundlaget sendes i høring 

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

For at kunne skabe de bedst mulige betingelser for sikker faglig og økonomisk styring af området børn med særlige behov ønsker Bornholms Regionskommune at anvende et anbringelsesgrundlag.

 

Anbringelsesgrundlaget er samtidig en politisk opbakning til afgørelser truffet af Bornholms FamilieCenter, som er en forudsætning for at intentionerne kan realiseres.

 

Anbringelsesgrundlaget beskriver det overordnede kommunale serviceniveau og tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser. Anbringelsesgrundlaget skal ses i sammenhæng med kommunens børn- og ungepolitik.

 

I februar 2011 godkendte Børne- og Skoleudvalget et anbringelsesgrundlag udarbejdet af BDO og behandlet på et temamøde i Kommunalbestyrelsen i januar 2011. Grundlaget indeholdt et paradigmeskifte og det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere og tydeliggøre Bornholms FamilieCenters ændrede praksis.

 

Bornholm Regionskommune ønsker, at der fremadrettet fokuseres på forebyggelse og indsatser i lokalmiljøet i stedet for døgnanbringelse af børn og unge i andre kommuner. Bornholm Regionskommune ønsker så vidt muligt at hjælpe og støtte børn og unge i deres lokale miljø for derved at inddrage de ressourcer, der er til stede i familien og i barnets/den unges øvrige netværk.

 

Bornholm Regionskommune har også et ønske om at ændre i anbringelsesmønstret således, at kun børn og unge i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling døgnanbringes. Børn og unge med væsentlige behov for støtte skal så vidt muligt ikke anbringes, men derimod have alternative foranstaltninger i form af eksempelvis dagtilbud i regi af Bornholms FamilieCenter.

 

I takt med at den lokale tilbudsvifte udvikles, skal anbringelser udenfor Bornholms Regionskommune så vidt muligt forebygges og undgås.

 

Økonomiske konsekvenser

Det serviceniveau som anbringelsesgrundlaget beskriver, er en budgetforudsætning.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2013

1.
Forslag til anbringelsesgrundlag (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Analyse af borgerbefordring

27.60.28G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21-11-2013

25

 

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

13

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er gennemført en analyse BRKs kommunale befordring af borgere i samarbejde med Social- og Sundhedssekretariatet, Børne- og Skolesekretariatet, BAT og Teknik & Miljø. Det anbefales, at der iværksættes nye måder at håndtere og organisere borgerbefordring på fremadrettet med henblik på, at opnå en mere effektiv udnyttelse af midlerne anvendt til kørsel. Der peges på besparelsespotentialer ved at foretage stramninger i visitationen, samt ved etablering af et fælles kørselskontor til koordinering af al kørsel, samt sikre den mest fordelagtige pris for den udførende del gennem konkurrenceudsættelse af den samlede kørselsopgave. 

Med disse stramninger af borgerbefordringsområdet, vil den tidligere politisk besluttede besparelse på 2,3 mio. kr. være udmøntet. 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

a)    at sagen sendes i høring i handicaprådet og ældrerådet forud for behandling i Børne- og Skoleudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget, og endelige stillingtagen til indstillingerne i litra b) – f) i Kommunalbestyrelsen i december 2013.

b)    at de anførte besparelser for 1,7 mio. kr. på visitationsområdet udmøntes med henholdsvis 1,1 mio.kr. til Socialudvalgets områder og 0,6 mio.kr. til Børne- og Skoleudvalgets områder.

c)    at al koordinering af bruger- og borgerkørsel samles i et fælles kørselskontor, som placeres hos BAT.

d)    at der udmøntes en besparelse på 0,6 mio.kr. på udgifterne til bruger- og borgerkørsel, som følge af lavere priser ved etablering af et fælles kørselskontor. Fordelingen af besparelsen sker ud fra påvist takstreduktion efter seks måneders drift af kørselskontoret.

e)    at der udarbejdes kvalitetsstandarder for al bruger- og borgerkørsel.

f)    at kørselsopgaven konkurrenceudsættes.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. november 2013:

Indstillingens punkt a) godkendes, idet høringsfristen fastsættes til den 29. november 2013 og eftersendes til fagudvalgenes behandling. Indstillingens punkt b)-f) anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Indstillingens punkt b)-f) anbefales.

Sagsfremstilling

I de foregående års budgetforlig for 2009 og 2011 er der forudsat en optimering af kommunens samlede kørselsforbrug. Forskellige typer af kørsel med brugere og borgere udgør den største del af kørslen. Der er endnu ikke sket en samlet udmøntning af disse tidligere, akkumulerede kørselsbesparelser på 2,3 mio. kr. Hertil kommer, at Økonomiaftalen for 2014 mellem KL og Regeringen forudsætter betydelige og stigende besparelser på netop kørselsområdet.

 

Denne sag har til formål at sikre en samlet udmøntning af BRKs egne hidtidige besparelser på området, samtidig med at BRKs organisering af kørselsområdet forberedes på at kunne indfri de kommende års yderligere forventede effektiviseringskrav.

 

Udgangspunktet for analysen er håndtering og organisering af kørsel med borgere, som den varetages i dag. Der er de foregående år allerede foretaget en række optimeringer på kørselsområder i flere forskellige virksomheder. Det gælder fx skolebuskørsel, hvor BAT har optimeret ruter og har reduceret antallet af busser anvendt til skolebuskørsel fra 15 til 10 busser, Kildebakken som har optimeret deres kørsel af elever til og fra skolen, og Psykiatri og Handicap, der har optimeret kørslen til børn og voksne med handicap, som modtager dagtilbud eller vidtgående specialundervisning (den såkaldte Integrerede Bruger Befordring, IBB). Flere af disse besparelser er løbende medgået til den samlede budgetoverholdelse i virksomhedernes drift.

 

Kørsel af borgere håndteres i dag på forskellig vis i de enkelte fagområder. Forskellene er begrundet i virksomhedsopdelinger, visitationspraksis, serviceniveau og historik fra de gamle amtslige tilbud eller de gamle kommuner, jf. bilag til sagen.

En stor andel af borgerbefordringen visiteres ud fra en vurdering af borgerens egen mobililtet og på baggrund af et lovgrundlag. Det gælder fx for kørsel med IBB og HandyBat, som er rettet mod børn og voksne med handicap. På andre områder indgår kørslen som en del af det tilbud borgeren er visiteret til, fx dagcenterkørsel, hvor serviceniveauet er politisk fastlagt i en kvalitetsstandard. Der udover anvendes individuel kørsel i stor udstrækning i forbindelse med kørsel til genoptræning eller læge.

Foruden den visiterede kørsel, råder virksomhederne endvidere over et større antal minibusser og personbiler, som bruges til alle typer at kørsel, hvor medarbejdere kører med borgere til forskellige aktiviteter, som fx sociale arrangementer.

 

 

Forslag til fremtidig løsning af opgaven

 

I: Visitation

II: Koordination

III: Udførsel

Samling af visitationskompetencen på så få enheder som muligt for at undgå overlap mellem de forskellige kørselstyper.

 

Udarbejdelse af kvalitetsstandarder (serviceniveaubeskrivelser) for alle typer af kørsel.

 

Harmonisering af håndteringen af bruger- og borgerkørsel på tværs i BRK og udarbejdelse af administrative vejledninger.

 

Oprette et samlet kørselskontor der varetager al koordinering af al kørsel

 

Indkøb af kørselssystem

 

Konkurrenceudsættelse af kørselsopgaver

 

 

 

Optimeringsmuligheder:

 

 

Samling af visitationskompetencen på færre enheder giver større opgaveansvar, større fokus på opgaven og større helhed i borgerens samlede bevilling.

 

Serviceniveaubeskrivelser giver et tydeligt politisk prioriteret niveau og øger styrbarheden.

 

Administrative vejledninger vil effektivisere opgaveløsningen og sikre en ensartet tilgang.

 

Ansvar for optimering af kørselsruter og udnyttelse af kørertøjer, herunder planlægning af hente- og bringe-tidspunkter i tilbud

 

Ansvar for og varetagelse af kontakten til vognmænd (udføredelen)

 

Ansvar for samlet konkurrenceudsættelse af kørsel

Opnå lavere priser på kørsel, gennem en styrket forhandlingsposition ved fælles og samlet konkurrenceudsættelse af kørsel

 

 

I: Visitation

Det anbefales, at samle visitationen af kørsel på færre områder, således at overlap mellem de forskellige kørselstyper minimeres. Dette kan være med til at skabe større fokus på opgaven (professionalisering) og sikre en større faglig forankring af den visiterede kørsel i sammenhæng med borgerens øvrige tilbud. Når visitationsopgaven samles på færre enheder, forudsættes en klar opgaveafgrænsning samt et klart defineret serviceniveau overfor borgeren, fx fastlagt i en kvalitetsstandard.

I omlægningen af visitationen bør der skelnes mellem midlertidige og varige kørselsbehov før kørslen visiteres. Endvidere at visitationen til kørsel sker ud fra en konkret vurdering af elevens/borgerens kørselsbehov, og dermed ikke en automatisk visitation af kørsel alene begrundet ud fra hvilket tilbud eleven/borgeren er visiteret til. Disse ændringer i visitationen af kørsel kan opleves som en serviceforringelse for borgeren.

Fremadrettet skal den visiterende myndighed ikke håndtere aftaler med vognmænd, men alene have kontakt med et fælles kørselskontor. Alle nødvendige oplysninger indberettes af den visiterende medarbejder direkte til det fælles digitale kørselssystem. Dette vil betyde en forenkling af kørselsopgaven hos visitationen.

 

II: Koordination (kørselskontor)

Det vurderes, at der er et stort potentiale i at samle koordineringen af kørslen ét sted i et kørselskontor. Det vil være med til at skabe overblik over kørslen på tværs af hele kommunen og udnytte vognparken bedre. Besparelsen opnås ved at køre med fyldte busser, optimere ruter og minimere individuel kørsel, der hvor individuel kørsel ikke er nødvendig ud fra en faglig vurdering.

 

Kørselskontoret vil få ansvaret for at sikre, at der er de nødvendige kørertøjer til at dække den visiterede kørsel, samt al koordineringen af kørslen, og kontakt til vognmænd (udførerdelen).

 

Etablering af et fælles kørselskontor kan ske fuldkommen uafhængigt af om visitationen omlægges. Erfaringer fra andre kommuner påviser et optimeringspotentiale på den leverede kørsel på mellem 15 % og 25 %. Dels er der dog sket en optimering i BRK de senere år, og dels er den samlede volumen som der kan optimeres på usikker. Dette gælder både i forhold til hvor reduktionen vil være og størrelsen på den. Ikke desto mindre forventes det yderligere potentiale at kunne berettige etablering af et kørselskontor, foruden den optimering der er indeholdt i nærværende indstilling på 0,6 mio.kr.

 

BAT er i gang med at anskaffe et digitalt bestillings-, koordinerings-, afviklings- og afregningsprogram til afvikling af den kørsel BAT allerede varetager i dag. Fra 1. januar 2014 kan systemet også benyttes af andre, der visiterer kørsel. Oplysninger om visiteret kørsel indgår i en kørselsdatabase, der er sammenkoblet med vognparken og vejnettet på Bornholm. På længere sigt bliver automatisk fakturering af bestilte kørsler direkte i OPUS også muligt.

 

Etablering og anskaffelse af kørselssystemet Frogne Dispatch Management Solution finansieres af BAT indenfor BATs eksisterende driftsbudget. Anskaffelsessum udgør 535.500 kr. og den årlig drift til licens udgør 96.000 kr. excl. medarbejderomkostninger. Derudover forventer BAT at skulle ansætte en medarbejder til at varetage koordineringsopgaven og have kontakten med visitatorerne og vognmændene. De fremadrettede driftsudgifter (licens og medarbejderomkostninger) finansieres af BAT og brugerne ved pålæg af en mindre transaktionsomkostning på bestilte kørsler.

 

BAT vil således være i stand til at løfte opgaven med et kørselskontor omkostningseffektivt som en del af den øvrige driftsopgave, og merudgiften forventes holdt indenfor de eksisterende budgetrammer efter udmøntning af de allerede vedtagne besparelser.

 

III: Udførelse

Udførelse af kørsel vedrører kun levering af kørsel. Besparelsespotentialet opnås gennem konkurrenceudsættelse af kørselsopgaven for at opnå den billigste pris pr. kørt km (køretøj og diesel) og volumen hos den udførende enhed

Det vurderes, at der kan opnås besparelser på 10-15 % pr. kørt km ud fra den nuværende kørselsvolumen.

 

Økonomiske konsekvenser

Den oprindelige budgetreduktion i BRK er på 2,3 mio.kr. Denne skal indfris før der kan påregnes yderligere reduktioner.

 

Det vurderes at der umiddelbart kan opnås besparelser for 1,7 mio. kr. ved gennemførsel af nedenstående budgettilpasninger og ændringer i visitationen:

·         0,85 mio. kr. på IBB i Psykiatri og Handicap som følge af de hidtidige optimeringer i visitationen og fortsat stram styring og koordinering af bevillingerne. Der vil være tale om en budgettilpasning uden servicemæssige konsekvenser.

·         0,2 mio.kr. på HandyBat i Borger og Sundhed som følge af det fortsatte fald i antal brugere. Der vil være tale om en budgettilpasning uden servicemæssige konsekvenser.

·         0,05 mio.kr. på HandyBat i Borger og Sundhed ved nedlæggelse af den åbne ordning (ikke visiteret), der p.t. omfatter 21 brugere. Disse borgere vil ved en nedlæggelse af den åbne ordning som konsekvens skulle afholde hele udgiften selv.

·         0,6 mio. kr. på Børn og Skoles udgifter til befordring gennem strammere visitation i BFC gennem individuel vurdering af kørselsbehov til elever på Heldagsskolen og K-klasseelever, ved omlægning af den faste skolekørsel til specialklasser mv. til IBB-ordningen (besparelse på 50 % af den nuværende taxa-pris), og systematisk visitationspraksis i BFC. Der vil i udgangspunktet være tale om en systematisering af visitationsgrundlaget og anvendelse af billigste, hensigtsmæssige kørselsordning. Borgere der oplever en ændring i forhold til den nuværende, anvendte kørselsordning kan opleve systematiseringen som en opstramning af serviceniveauet.

 

Endvidere forventes det, at der umiddelbart kan opnås en besparelse på 0,6 mio. kr. som følge af koordinering af visiteret kørsel fra et fælles kørselskontor. Besparelsen udmøntes ved en fordeling ud fra påviste takstreduktioner efter ½ års drift af kørselskontoret. Der vil alene være tale om en effektivisering og således ikke være tale om servicekonsekvenser.

 

Optimeringen på visitationsopgaven på 1,7 mio. kr. og på koordinationsopgaven med 0,6 mio.kr. indfrier samlet set besparelsen på 2,3 mio. kr. fra 1. januar 2014.

 

Transporten af børn til tandlæge er en kan-opgave, som i 2012 kostede knapt 0,4 mio. kr. Besparelsen på tandlægekørsel er politisk fravalgt i budgetforhandlingerne for 2014.

 

Etablering og anskaffelse af kørselssystemet Frogne Dispatch Management Solution finansieres af BAT. Anskaffelsessum udgør 535.500 kr. og den årlig drift til licens udgør 96.000 kr. Derudover forventer BAT at skulle ansætte en medarbejder til at varetage koordineringsopgaven og have kontakten med visitatorerne og vognmændene. Som beskrevet finansieres eventuelle udgifter i denne forbindelse af de eksisterende driftsbudgetter efter udmøntning af besparelserne. Reelt vil der være tale om en lavere reduktion af taksterne end uden disse følgeudgifter af kørselskontoret.

 

Erfaringer i andre kommuner, hvor der er etableret en fælles funktion til koordinering af al kørsel med borgere, viser at der på længere sigt kan opnås besparelser på 15-25 % af den samlede omkostning til visiteret borgerbefordring. I BRK udgjorde alene udgiften til integreret institutionskørsel 12,6 mio. kr. i 2012, svarende til et besparelsespotentiale på 1,9 mio. kr. ved en reduktion på 15 %.

 

Yderligere påviste gevinster ved kørselskontoret vil kunne indgå i de løbende politiske prioriteringer. Når der er tilstrækkeligt overblik over kørselsopgavens samlede omfang iværksættes konkurrenceudsættelse af selve kørselsopgaven.

 

Arbejdet med at harmonisere håndteringen af kørsel på tværs af BRK med eksempelvis kvalitetsstandarder, administrative vejledninger, eventuel samling af BRKs vognpark, samordning af møde- og afhentningstidspunkter i tilbud fortsætter ligeledes mhp. på at optimere kørslen.

 

Hovedfokus har i nærværende arbejde været på kørsel med borgere og brugere. Medarbejderkørsel og tjeneste- og varekørsel skal også løbende vurderes mhp. effektivisering.

 

Det videre arbejde forankres administrativt i en befordringsstyregruppe bestående af lederne for de forskellige visiterende enheder og ledelsen af kørselskontoret. Økonomi- og Erhvervsudvalget vil modtage orientering om arbejdet.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Sagen har været sendt i høring i Handicaprådet og i Ældrerådet og der er indkommet følgende høringssvar:

 

Handicaprådet den 26. november 2013:

Handicaprådet ønsker yderligere oplysninger i sagen inden stillingtagen. Høringssvar vil derfor først foreligge til Kommunalbestyrelsens møde d. 19. december 2013.

 

Ældrerådet den 26. november 2013:

Ældrerådet tager analyse incl. forslag om visitation og kørselskontor til efterretning, idet der forudsættes at ændringen ikke medfører servicemæssige konsekvenser for brugerne.
Ældrerådet foreslår, at transport til aflastning indtænkes.
Ældrerådet anbefaler, at de nuværende 21 brugere af den åbne ordning i HandyBAT får mulighed for som en personlig ordning at forblive i denne indtil de selv vælger at udtræde.
Ældrerådet forudsætter, at kvalitetsstandarder forelægges Ældrerådet til høring inden vedtagelse.

 

 

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. november 2013

1.
Overblik over borgerbefordring (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Gensidig orientering

00.01.00G01-0061

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

14

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 15  Sager til høring i Handicapråd

00.01.00G01-0060

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-12-2013

15

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2013:

Intet.