Referat
Økonomi- og Planudvalget
01-10-2014 kl. 18:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budget 2015, 2. behandling
  åbent 3 Likviditetsoversigter pr. 31. august 2014
  åbent 4 Finansiering af merforbruget i 2014 i forhold til konkurrenceudsættelse
  åbent 5 Konkurrenceudsættelse af beredskabets indsatsledelse.
  åbent 6 Handleplan for skoleområdet i forhold til budgetopfølgningen pr. 31. juli 2014
  åbent 7 Bright Park Bornholm - Ansøgning om kommunegaranti
  åbent 8 Forslag til ny model for økonomistyring i og mellem Teknik og Miljø samt Ejendomme og Drift
  åbent 9 Drøftelse af muligheder for kommuneplanlægning og lokalplanlægning for arealer til detailhandel
  åbent 10 Forslag til lokalplan 080 og Kommuneplantillæg 020 for området omkring Campus Bornholm
  åbent 11 Kommuneplantillæg nr. 019 for ny daginstitution ved Vibegårdsvej i Rønne
  åbent 12 Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 022 for et boligområde i Sorthat
  åbent 13 Affaldshåndteringsplan 2014-2018
  åbent 14 Fremtidig anvendelse af børnehaver i Aakirkeby
  åbent 15 Skema B for renovering af 24 almene boliger i Bo42`s afd. 1 beliggende Fabriksvej, Rønne
  åbent 16 Skema C for renovering af tage i Bo42´s afdeling 51, Højvangsparken, Rønne
  åbent 17 Midlertidig nødindkvartering af asylansøgere på Segen Kaserne
  åbent 18 Evaluering af Folkemødet 2014
  åbent 19 Ny rygepolitik i BRK 1. april 2015
  åbent 20 Orientering fra formanden
  åbent 21 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budget 2015, 2. behandling

00.30.10P19-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

2. behandling af budget 2015 og overslagsår.

 

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a)    at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vælges,

b)    at de af borgmesteren fremsatte ændringsforslag godkendes, og

c)    at der gives en anlægsbevilling på 18.200.000 kr. til indkøb af 10 nye busser til BAT svarende til det i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb, og at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 18. september 2014, at budgetforslag for 2015 m.fl. år blev oversendt til 2. behandlingen.

Budgetforslaget for 2015 er udarbejdet på baggrund af det budgetforlig, der er indgået mellem et flertal i kommunalbestyrelsen på budgetseminaret den 1. september 2014.

Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af dagsordenen til kommunalbestyrelsens 1. behandling med bilag.

 

Skatte- og budgetforudsætninger for 2015

Forudsætninger for budgetforslaget fremgår af de generelle bemærkninger til budgetforslaget, jf. bilag 1 fra 1. behandling af budget 2015. Herudover er budgetforslaget specificeret i de forskellige oversigter til budgettet til budgettet jf. bilag 2-4 og i oversigten over budgetforliget i bilag 8.

Der er i hovedtræk lagt følgende forudsætninger til grund for budgetforslaget for 2015:

Skatteprocenten fastholdes på niveauet for sidste år på 26,2 pct., mens grundskyldspromillen fastholdes uændret på 33,41 promille. Det indgår i forliget at der fra 2015 opkræves dækningsafgift af regionens og andre kommuners ejendomme med de maksimale satser på 15 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien.

Der er efter ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet modtaget tilskud på 18,0 mio. kr. i 2015 i tilskud som særlig vanskeligt stillede kommuner.

Der optages lån for i alt 25,0 mio. kr., fordelt med 9,8 mio. kr. vedr. busser, 5,2 mio. kr. vedr. energiinvesteringer og 10,0 mio. i generelle lån.

Driftsbudgettet er tilrettet i forhold til den demografiske udvikling på børnepasningsområdet, skoleområdet, SFO, Ungdomsskolen, PPR- og Sundhedspleje, ældre- og sundhedsområdet samt hjælpemidler.

Ændringer i opgaver som følge af ændret lovgivning, lov- og cirkulæreprogrammet, er indregnet i budgetforslaget.

Budgetforliget indeholder en række besparelses- og udvidelsesforslag på de forskellige udvalgsområder, som er indarbejdet i budgetforslaget. I bilag 7 findes en oversigt over ændringerne som følge af budgetforliget, og i de generelle bemærkninger findes tillige en kort beskrivelser af de enkelte forslag.

 

 

Valg af udskrivningsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen tage stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget.

Statsgaranti indebærer, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt samt bestemte indtægter fra tilskud og udligning. Det er staten der fastsætter udskrivningsgrundlaget på baggrund af udskrivningsgrundlaget tre år tidligere, forhøjet med den forventede stigning i de skattepligtige indkomster på landsplan. En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis skatteindtægterne i kommunen ikke forventes at stige lige så meget som gennemsnittet for landet, eller hvis der er usikkerhed om udviklingen i skatteindtægterne fx ved forventninger om nedgang i konjunkturerne i det kommende år. Statsgaranti giver stor budgetsikkerhed for kommunens økonomi, da indtægterne er kendt på forhånd og ikke efterreguleres for den faktiske udvikling i udskrivningsgrundlaget.

Selvbudgettering indebærer, at kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget lægges til grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne i kommunen forventes at stige mere end på landsplan. Kommunen bærer imidlertid også selv en risiko ved at vælge selvbudgettering, idet kommunens indtægt tre år senere efterreguleres i forhold til det realiserede udskrivningsgrundlag. Hvis skatteindtægterne ikke stiger som forudsat skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten.

Ved statsgaranti er der altså ingen chance/risiko for hverken gevinst eller tab, mens der ved selvbudgettering er chance/risiko for både gevinst og tab.

Ved vurderingen af, hvilket valg der vil være det økonomisk mest fordelagtige, skal skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskud og udligning, da skattegrundlaget har indvirkning på beregningen af udligningen.

Beregninger af de to alternativer viser, at valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015 vil være økonomisk fordelagtigt med 23,7 mio. kr. Samtidig indebærer det statsgaranterede udskrivningsgrundlag som nævnt sikkerhed for indtægtsbudgettet.

 

Resultatopgørelsen

I nedenstående tabel er kommunens økonomi for årene 2015 – 2018 opstillet i en resultatopgørelse. I bilag 1 findes en mere detaljeret resultatopgørelse, der også viser regnskabet for 2013 og budgettet for 2014.

I forhold til 1. behandlingen er balancen uændret i 2015, mens balancen i hvert af overslagsårene er forbedret marginalt med 0,1-0,2 mio. kr. som følge af mindre justeringer i prisfremskrivningen. Der er kun indregnet tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner på 18,0 mio. kr. i 2015, da tilskud efter ansøgning kun tildeles for budgetåret. På den baggrund er underskuddet 34,6 mio. kr. i 2016 stigende til 76,2 mio. kr. i 2018.

 

Resultatopgørelse 2015 – 2018

Mio. kr. - årets priser

BF2015

BO2016

BO2017

BO2018

Indtægter

-2.645,5

-2.605,2

-2.625,4

-2.646,8

  Skatter

-1.666,8

-1.629,6

-1.646,4

-1.658,2

  Tilskud og udligning

-978,7

-975,6

-979,0

-988,6

Driftsvirksomhed

2.593,4

2.598,3

2.637,0

2.685,9

Renter m.v.

-0,2

-0,1

0,0

0,1

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-52,3

-7,0

11,7

39,2

Anlægsvirksomhed

56,9

35,5

40,1

30,0

  - heraf pleje-/ældreboliger

0,0

0,0

0,0

0,0

Resultat af det skattefinansierede område

4,6

28,6

51,8

69,2

Det brugerfinansierede område

-5,3

-5,7

-6,2

-6,7

Samlet resultat

-0,7

22,8

45,6

62,6

Øvrige poster

-4,0

11,8

12,6

13,7

  Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri

0,0

0,0

0,0

0,0

  Optagelse af lån

-25,0

-10,0

-10,0

-10,0

  Afdrag på lån

24,6

25,4

26,3

27,4

  Øvrige balanceforskydninger

-3,6

-3,7

-3,7

-3,7

Kasseforøgelse ( - )/-forbrug ( + )

-4,7

34,6

58,2

76,2

 

 

Forligsemner

I bilag 8 fremgår enkeltbeskrivelser af alle forligsemnerne i budget 2015.

I aftalen indgår besparelse som følge af huslejeindtægt for asylcenterdrift på Slottet hele 2015. Det er ikke ensbetydende med at Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti vil stemme for et kommende forslag om forlængelse af asylcenterdrift.

 

 

Bevillinger:

I forhold til 1. behandlingen er der foretaget tekniske omplaceringer uden balancemæssig påvirkning, jf. bilag 10. Bevillingerne ændres som følge af følgende punkter:

·         Der er foretaget en fordeling af tværgående besparelse vedrørende konkurrenceudsættelse i overensstemmelse med de opnåede besparelser, begrænset annoncering i fysiske medier, el-biler, effektiviseringer og nedbringelse af sygefravær, samt centrale besparelser vedr. ny organisationsstruktur.

·         Der er flyttet budget vedr. Folkemødet fra Administration og IT til Folkemødet under Økonomi- og Planudvalget i henhold til Økonomi- og Planudvalgets beslutning 10. september 2014.

·         Rådighedsbeløb til anlæg vedr. Oplevelsesstien er nulstillet i 2015 og i 2016, jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 18. september 2014.

 

 

   

Ovenstående ændringer af bevillingerne er indarbejdet i bevillingsoversigten i bilag 2 og i resultatopgørelsen i bilag 1.

 

Takster

Forslag til takster for 2015 anført i 2015-prisninveau fremgår af takstbladet i bilag 5.

I forhold til 1. behandlingen er taksterne på politikområde 01 Dagpasning endeligt beregnet på baggrund af udmøntningen af budgetforliget, hvilket medfører, at taksterne er lidt lavere end anført ved 1. behandlingen. Det samme gælder frit-valgs priserne på ældreområdet som er genberegnede. De øvrige takster er ikke ændret i forhold til 1. behandlingen.

 

Høringssvar

Nye forslag og ændrede besparelsesforslag til budget 2015, som indgår i budgetforliget, har været sendt i høring fra 5. september med høringsfrist den 24. september. De modtagne høringssvar fremgår af bilag 6.

 

Anlægsbevillinger

Det anbefales, at der meddeles anlægsbevilling på 18.200.000 kr. til køb af 10 nye busser i 2015. Anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget. Dette med henblik på kontraktindgåelse inden udgangen af 2014 af hensyn til udnyttelse af lånedispensation for 2014.

 

Ændringsforslag

Ved fristens udløb den 22. september 2014 var der ikke indkommet ændringsforslag til Økonomi og Personale.

 

Liste Ø fremsatte ændringsforslag til 1. behandling af budget 2015. Ændringsforslaget fremsendes til 2. behandling af budgettet til kommunalbestyrelsens afstemning. Forslaget fremgår af bilag 9.

 

Borgmesteren fremsætter følgende ændringsforslag med balancemæssig påvirkning:

·         Bevilling Erhverv under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget reduceres med 249.860 kr. vedr. hjemtagelse af bornholm.dk, jf. Økonomi og Erhvervsudvalget den 17. april 2013.

·         Bevilling Erhverv under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget reduceres med 28.839 kr. vedr. bidrag til Væksthuse jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding.

·         Bevilling vedr. Børn og Familie under Børne- og Skoleudvalget reduceres med 13.759 kr. og bevilling vedr. Psykiatri og Handicap under Social- og Sundhedsudvalget forhøjes 68.759 kr. som følge af ændrede takster fra Socialtilsyn Hovedstaden.

·         Bevilling til Renter forhøjes med 309.000 kr., bevilling til Afdrag på lån forhøjes med henholdsvis 590.200 kr. og med 35.185.000 til indfrielse, som følge af udskydelse af indfrielse af lån i Slottet til 30. juni 2015.

 

Ændringsforslagene er ikke indarbejdet resultatopgørelsen ovenfor eller i bilagene 1 – 4.

Konsekvensen af ændringsforslagene er indarbejdet i resultatopgørelsen i bilag 12.

 

Den kirkelige ligning

Budgettet for den kirkelige ligning fremgår af bilag 7. Kirkeskatten udskrives med 0,93 pct. af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat på 4.907,2 mio. kr., hvilket giver et provenu på 45,6 mio. kr. I forhold til 2014 er udskrivningsprocenten uændret. Budgettet udviser et overskud på 5.600 kr.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 1. oktober 2014

1.
Resultatopgørelse (PDF)

2.
Bevillingsoversigt 2015 (PDF)

3.
Hovedoversigt 2015 (PDF)

4.
Investeringsoversigt 2015 (PDF)

5.
Takstoversigt 2015 (PDF)

6.
Samlet høringssvar vedr. nye budgetforligsemner (PDF)

7.
Den kirkelige ligning 2015 (PDF)

8.
Emner i budgetforliget 2015 (PDF)

9.
Ændringsforslag fra Liste Ø (PDF)

10.
Ændring af bevillinger (PDF)

11.
Borgmesterens ændringsforslag (PDF)

12.
Resultatopgørelse inkl. ændringsforslag (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Likviditetsoversigter pr. 31. august 2014

00.32.18G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

3

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 31. august 2014.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo august (13,2 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (106,8 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2014 (-103,3 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning pr. 31.12.2014 (-23,3 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 13,2 mio. kr. er faldet med 12,5 mio. kr. i forhold til 31. juli 2014.

Der forventes generelt et fald i likviditeten i årets sidste fem måneder, og faldet er dermed i overensstemmelse med forventningerne. I august 2013 var der en stigning i kassebeholdningen på 4,1 mio. kr. hvilket var atypisk for udviklingen i likviditeten i august måned. Forskellen mellem bevægelserne i august 2013 og 2014 skyldes helt overvejende større udbetalinger til leverandører.

Der er fortsat et udlæg for staten vedrørende omfartsvejen i Rønne på ca. 7,2 mio. kr. Beløbet modtages når der er aflagt revideret regnskab for projektet, hvilket forventes at ske ultimo 2014.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Udviklingen i den gennemsnitlige beholdning er nu stabiliseret på et niveau på godt 100 mio. kr. Den gennemsnitlige beholdning ultimo august udgør 106,8 mio. kr.

Det er forventningen, at den gennemsnitlige kassebeholdning vil ligge på et nogenlunde stabilt niveau resten af 2014.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først blive effektueret den 31.12.2014 og vil således først få indvirkning på likviditeten i 2015.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2014 på -103,3 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2013, den budgetterede kasseforøgelse i 2014 og afgivne tillægsbevillinger vedrørende 2014 inkl. budgetoverførsler fra 2013 til 2014. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 16,1 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Som gennemsnit over året vil kassebeholdningen blive noget lavere i 2014 end i 2013. Dette medfører lavere renteindtægter end i 2013, hvor der blev opnået en renteindtægt på 3,4 mio. kr.

I budget 2014 er budgettet for renteindtægter derfor reduceret til 1,9 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 1. oktober 2014

1.
Beholdninger pr. 31. august 2014 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Finansiering af merforbruget i 2014 i forhold til konkurrenceudsættelse

00.30.14Ø00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Resumé

På mødet den 10. september 2014 behandlede Økonomi- og Planudvalget en status på ”konkurrenceudsættelsespakke budget 2014”. Status viste, at der i 2014 er opnået besparelser på 2,5 mio. kr. Der mangler således finansiering af 3,0 mio. kr. for at opnå den vedtagne besparelse i 2014 på 5,6 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget bad på mødet den 10. september 2014 om et forslag til finansiering af merforbruget i 2014.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at den foreslåede finansiering tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Den manglende finansiering på konkurrenceudsættelsespakken i 2014 på 3,0 mio.kr. overføres som underskud til 2015.

 

Sagsfremstilling

Der er på Økonomi- og Planudvalgets område set på, hvilke initiativer som kan stoppes eller udskydes for at finansiere merforbruget på de 3,0 mio. kr. i 2014 som følge af konkurrenceudsættelsespakken.

Det vurderes at det vil være muligt at reducere udgifterne til IT-anskaffelser i 2014, der kan opveje merforbruget, som følge af de ikke opnåede besparelser på konkurrenceudsættelsespakken i 2014.

 

Økonomiske konsekvenser

Planlagte it-investeringer reduceres i 2014 således at mindreforbrug kan finansiere de manglende opnåede besparelser i 2014 vedr. konkurrenceudsættelsespakken.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Konkurrenceudsættelse af beredskabets indsatsledelse.

83.15.09G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

5

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

I forbindelse med punkt på Økonomi og Planudvalgets møde den 10. september 2014, blev det besluttet at blandt andet indsatsledelse i beredskabet ønskes yderligere belyst med henblik på stillingtagen til konkurrenceudsættelse.

Kommunalbestyrelsens ansvar er blevet præciseret af Indenrigsministeriet, der i et notat fra maj 1995 detaljeret har beskrevet de muligheder, som kommunerne har for at indgå aftale med en privat entreprenør om at udføre opgaver inden for redningsberedskabet. Det er i den forbindelse fastslået, at bl.a. brandslukning, indsatsledelse samt drifts- og vedligeholdelsesopgaver kan overdrages til en privat entreprenør. Opgaver med et entydigt myndighedsaspekt kan derimod ikke overlades til andre. Notatet er i september 2014 genfremsendt fra Beredskabsstyrelsen på opfordring og er således stadig gældende. Notatet vedhæftes dagsordenen.

Endvidere vedhæftes et notat fra Indenrigsministeriet fra august 1994, som omhandler Redningsrådets anbefalinger til kommunerne omkring varetagelse af indsatslederforpligtigelsen. Også dette notat er genfremsendt fra Beredskabsstyrelsen i september 2014 og er således også stadig gældende. I notatet anbefales samlet set at kommunalt ansatte bør indgå i indsatsledervagten, for derved at tilgodese den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de kommunale ressourcer.

 

Dagsordenen er vedhæftet et bilag med et uddrag fra afrapporteringen fra Redningsberedskabets Strukturudvalg som blev offentliggjort i august 2014. Afrapporteringen forventes at få afgørende indflydelse på det fremtidige samlede redningsberedskab i Danmark fra og med 2016.

 

I forbindelse med konkurrenceudsættelsen af distrikt Rønne i foråret 2014, indeholdt udbudsmaterialet dels en basisydelse og dels en række tilkøbsydelser, som kunne accepteres eller fravælges af Kommunalbestyrelsen. I basisydelsen indgik blandt andet dækning af indsatsledervagten i hele kommunen i 30 døgn pr. år. En af tilkøbsydelserne var dækning af indsatsledervagten med en angivelse af et døgnvederlag. Kommunalbestyrelsen besluttede at acceptere tilbuddet fra Falck i forhold til basisydelsen, men ingen af tilkøbsydelserne.

 

Der findes ikke et samlet overblik over hvor mange kommuner, som i dag har valgt at udlicitere den kommunale indsatsledervagtordning helt eller delvist. Umiddelbart skønnes det, at der er tale om ganske få kommuner. Falck Danmark har oplyst, at de har indsatsledervagten delvist i 2 kommuner og hele vagten på Læsø.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at det ikke anbefales at konkurrenceudsætte indsatslederopgaven i beredskabet.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Det kommunale beredskabs organisation omfatter blandt andet fire fastansatte medarbejdere (3,8 årsværk), som til daglig udfører myndighedsopgaver omkring blandt andet brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, beredskabsplanlægning, risikobaseret dimensionering, fyrværkerilovgivningen med mere samt administrerer kontrakter med leverandører af diverse ydelser, såsom brandslukning, redning, dykkerassistance med flere og som endvidere administrerer personaleledelse samt det frivillige redningsberedskabs ca. 30 tilknyttede frivillige. Hertil varetages de driftsmæssige opgaver med materiel, køretøjer, brandhaner m.v. med hjælp i det praktiske arbejde fra en fuldtidsansat montør.

 

Det er i dag de 4 fastansatte medarbejdere, som udover myndighedsopgaverne m.v. varetager indsatslederopgaven i beredskabet. Den fastansatte montør har været tilknyttet som løst tilknyttet indsatsleder som afløser. Sidstnævnte er blevet virksomhedsoverdraget til Falck pr. 1. september 2014, for så vidt angår opgaven som løst tilknyttet indsatsleder.

 

De administrative opgaver inklusive driften af brandvæsenets vognpark, bygninger m.v. er normeret til 4,8 årsværk, hvilket svarer til et gennemsnit i de øvrige danske beredskaber. I forbindelse med henholdsvis Beredskabsstyrelsens og Falcks overtagelse af hovedparten de operative opgaver, skønnes normeringen at kunne reduceres til 3,5 årsværk. Denne personalereduktion er der taget hånd om og der er således afskediget 2 fastansatte medarbejdere svarende til 1,8 årsværk.

 

Det er det kommunale beredskab, som skal varetage den tekniske ledelse af et skadested (Indsatsledelse). Den koordinerende ledelse varetages af politiet. Indsatslederopgaven varetages enten af en uddannet indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Varetages indsatslederopgaven af en holdleder, skal denne tilkalde indsatslederen, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor, dog altid ved anmodning om assistance eller ved flere beredskabsaktører på skadestedet jf. bestemmelse i Beredskabsloven.

 

I beredskabsloven findes der bestemmelser, der giver indsatslederen mulighed for i forbindelse med en indsats at beslutte indgreb af ret vidtgående karakter i den private ejendomsret og boligens ukrænkelighed. Der henvises bl.a. til bestemmelserne i lovens §§ 20-22.

 

Der er ikke i loven en mere detaljeret regulering af mulighederne for og kravene til sådanne indgreb. Det er overladt til indsatslederen i den konkrete situation at skønne hvorledes en indsats skal tilrettelægges og gennemføres. Det er derfor vigtigt, at indsatslederen i alle tilfælde er opmærksom på, at reglerne skal administreres med grundlæggende respekt for den private ejendomsret og boligens ukrænkelighed og under hensyntagen til god praksis, herunder et princip om skånsomhed og proportionalitet.

 

Ovenstående vidner dels om, at de udvidede beføjelser kan betyde store udgifter for det kommunale beredskab og der bør således være en uindskrænket forståelse for dette set i sammenhæng med den samlede kommunale økonomi. Får indgrebene karakter af myndighedsafgørelse, kan dette kun gennemføres af en kommunalt ansat indsatsleder.

 

De nuværende kommunalt ansatte indsatsledere har i forbindelse med vagttjeneste tillige opgaven med at gennemføre akutte brandsyn på diverse forsamlingslokaler efter rekvisition fra politi eller andre. Brandsyn er en myndighedsopgave, som alene må udføres af kommunalt ansatte indsatsledere og kan derfor ikke udføres af eventuelt privatansatte. Forudsætningen for at udføre myndighedsopgaver med brandteknisk byggesagsbehandling samt brandsyn er en grundlæggende beredskabsfaglig baggrund som holdleder brand.

 

På Bornholm varetager den kommunale indsatsleder efter indgået aftale med miljøafdelingen tilsyn og besigtigelse i forbindelse med røg- og lugtgener hos private borgere og virksomheder. Ordningen er blevet realiseret, idet miljøafdelingen ikke har en egentlig vagtordning. Hertil er der i kommunen indgået en aftale om, at det er den kommunale indsatsleder, som varetager forsikringskontorets kontakt i tilfælde af bygningsskader på kommunale bygninger uden for normal åbningstid og i den forbindelse rekvirerer hjælp fra relevant skadeservicefirma eller lignende.

 

I notat fra Indenrigsministeriet fra august 1994 gøres opmærksom på følgende forhold, som taler for at det er ansatte i kommunen som indgår i indsatsledervagten:

 

·         Indsatslederen varetager andre kommunale opgaver, såsom brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Byggesagsbehandleren opnår igennem sit arbejde et indgående kendskab til kommunens virksomheder m.v. og det er en god baggrund for at fungere som indsatsleder, ligesom det er afgørende at byggesagsbehandleren har erfaring fra brandsteder.

·         En kommunalt ansat indsatsleder har endvidere forudsætninger for at varetage nogle af de opgaver som kommunalbestyrelsen har i henhold til Beredskabsloven, såsom at føre tilsyn med slukningsoverenskomst, ajourføring af planer for alarmering af brandberedskabet, tilsyn med risikovirksomheder, kontrol af vandforsyningssteder m.v.

·         Indsatslederen handler på kommunens vegne, også i tilfælde, som kan medføre betydeligt økonomisk ansvar for kommunen.

·         En kommunalt ansat indsatsleder kender kommunens samlede organisation, hvilket er af betydning når der skal rekvireres assistance fra andre dele af den kommunale administration.

·         Samlet set anbefales at kommunalt ansatte bør indgå i indsatsledervagten ud fra ovennævnte, der tillige tilgodeser den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de kommunale ressourcer.

 

I krisesituationer og vejrligssituationer, hvor politidirektøren indkalder den operative stab, indkaldes i dag 1-2 indsatsledere for at varetage den kommunale forpligtigelse som forbindelsesofficer med kendskab til den kommunale organisation. I disse situationer er et nøje kendskab til sektoransvarspricippet afgørende for hvilken strategi krisen håndteres efter. Udgifter til oprydning under og efter en orkan, et voldsom snevejr m.v. kan være ganske voldsomme og her er det igen afgørende at have et nøje kendskab til og forståelse for den samlede kommunale økonomi.

 

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med konkurrenceudsættelsen af distrikt Rønne i foråret 2014, indeholdt udbudsmaterialet dels en basisydelse og dels en række tilkøbsydelser, som kunne acceptereseller fravælges af Kommunalbestyrelsen. I basisydelsen indgik blandt andet dækning af indsatsledervagten i hele kommunen i 30 døgn pr. år.

En af tilkøbsydelserne var dækning af indsatsledervagten med en angivelse af et døgnvederlag. Forudsætningen var at kommunen stillede relevant indsatslederkøretøj til rådighed og at døgnvagtbetalingen skulle indeholde samtlige udgifter, herunder vagtbetaling, timebetaling ved udkald m.v. Kommunalbestyrelsen besluttede at acceptere tilbuddet fra Falck i forhold til basisydelsen, men ingen af tilkøbsydelserne.

Falcks tilbud på døgnvagtydelse som indsatsleder lød på kr. 1.997,-, svarende til en årlig udgift på kr. 668.995,- ekskl. de 30 døgnvagter som er indeholdt i basisydelsen.

Kommunens nuværende vagtordning, som er baseret på indgået lokalaftale, koster i gennemsnit ca. 410.000 kr. pr. år. Beløbet varierer i forhold til antallet af anvendte timer på indsatser. Beløbet dækker endvidere udgifter til en rådighedsvagtordning, som sikrer at der kan tilkaldes vagtfrie indsatsledere ved behov i forbindelse med større indsatser, vejrlig, uvarslede brandsyn efter rekvisition fra politi og andre m.v.

Beredskabet råder over 2 indsatslederkøretøjer fra 2010. Køretøjerne er leaset med kontraktudløb i 2017.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 1. oktober 2014

1.
Notat fra Indenrigsministeriet maj 1995. (PDF)

2.
Notat fra Indenrigsministeriet august 1994. (PDF)

3.
Uddrag fra Strukturudvalgets afrapportering 2014. (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Handleplan for skoleområdet i forhold til budgetopfølgningen pr. 31. juli 2014

00.30.14G01-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

23-09-2014

6

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2014 på bevillingsområdet for skoler i Center for Skole, Kultur og Fritid udviste et merforbrug på den overførbare bevilling på 2,2 mio. kr. i 2014. Det forventede merforbrug i 2014 foreslås i budgetopfølgningen finansieret af det overførte overskud fra 2013 for centeret i indeværende år. Set under et er der fra 2013 overført et overskud på 6,0 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 3,7 mio. kr. Der vil dog ved tilbageholdenhed på to tværgående puljer kunne reduceres udgifter i 2014 for 0,9 mio.kr. for at mindske anvendelsen af overført overskud fra tidligere.

I forbindelse med budgetopfølgningen beskrives det, at de varige udfordringer samt forslag til handlingsmuligheder forelægges Børne- og Skoleudvalget i en særskilt sag på udvalgets møde den 23. september 2014.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget,

drøfter og tager stilling til det videre arbejde med at finansiere det varige merforbrug på bevillingsområdet for skoler under Center for Skole, Kultur og Fritid

 

Børne- og Skoleudvalget, den 23. september 2014:
Børne- og Skoleudvalget forudsætter, at den strukturelle ubalance for hele 2015 som følge af den aktuelle skolestruktur som beskrevet i rapporten ”Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015” håndteres i forbindelse med kommunalbestyrelsens samlede afklaring af en langsigtet og dermed finansieret skolestruktur senest med udgangen af februar 2015.

Børne- og Skoleudvalget ønsker, at anvise finansiering af det varige merforbrug på bevillingsområdet for skoler ved omprioritering af midler inden for udvalgets samlede budgetområde på 2,539 mio.kr. (539 t.kr. til vedligeholdelse og udskiftning af undervisnings-pc’ere; og 2,0 mio.kr. til budgetsikring i forbindelse med langtidssygdom og fratrædelser på tværs af skoleområdet).

Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen at godkende en omprioritering af følgende midler til de områder, der udviser et varigt merforbrug: Ubesat stilling i forbindelse med uddannelsesaktiviteter (0,504 mio.kr.), Ungdomsskolen, nedlæggelse Åkirkebyafdeling (0,203 mio.kr.), Projekt skolesport 2015 (0,143 mio.kr.), Takststigning i SFO på 10 %, pr. 1. januar 2015 (715 t.kr.), Lavere efteruddannelsesniveau (89 t.kr.), Reduktion i de forebyggende gruppetilbud og åben anonym rådgivning (454 t.kr.); og reduktion i antallet af skole-/dagtilbudsrådgivere fra 5 til 4 (441 t.kr.); i alt 2,539 mio.kr.

Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2014 på bevillingsområdet for skoler i Center for Skole, Kultur og Fritid udviste et merforbrug på den overførbare bevilling på 2,2 mio. kr. i 2014. Det svarer til 0,5 % af det korrigerede budget eksklusiv overførsler. Det forventede merforbrug skyldes fortrinsvis tilbagevendende udgifter i forbindelse med langtidssygdom og fratrædelser, og foreslås i budgetopfølgningen finansieret af overført mindreforbrug fra 2013. For at reducere anvendelsen af overførte midler vil der ved tilbageholdenhed på de to tværgående puljer til kvalitetsløft af folkeskolen og efteruddannelse af lærere kunne tilbageholdes udgifter på 0,9 mio.kr. i 2014, hvilket vil reducere det forventede merforbrug i indeværende år til 1,3 mio.kr.

 

Det konstaterede ”nye” merforbrug (de 2,2 mio.kr.), dvs. ud over de tidligere afdækkede økonomiske udfordringer af strukturel karakter, er et udtryk for de udfordringer der er med den aktuelle budgetlægning og planlægning på skoleområdet, hvor selv mindre uforudsete udsving i forbruget vanskeligt rummes indenfor budgettet. Der arbejdes generelt med nedbringelse af sygefraværet, men det er ikke muligt med sikkerhed at anslå et varigt omfang at styre efter. Det er derfor vanskeligt at vurdere omfanget af de varige udfordringer både på skole- og afdelingsniveau. På den baggrund anbefales det, at der etableres en tværgående budgetsikring i forhold til at imødegå uforudsete udgifter i forbindelse med langtidssygdom og fratrædelser på tværs af skolevæsnet med afsæt i de aktuelle 2,2 mio.kr.

 

I konsekvens af folkeskolereformen og budgetforliget for 2014 er der blevet anskaffet pc’ere til alle skolernes undervisere. Der er ikke afsat budgetmidler til vedligeholdelse og udskiftning af disse pc’ere beregnet til 539 t.kr. inkl. licenser. Det anbefales at Børne- og Skoleudvalget etablerer finansiering hertil.

 

Ud over denne konkrete ubalance vil der i 2015 og følgende år i den nuværende skolestruktur og praksis med klassedannelse være en betydelig økonomisk udfordring fra 1. januar 2015. Udfordringen er beskrevet i rapporten ”Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015.” Det anbefales, at den økonomiske udfordring for hele 2015, der relaterer sig til skolestrukturen, håndteres i forbindelse med kommunalbestyrelsens samlede afklaring af en langsigtet og dermed finansieret skolestruktur senest med udgangen af februar 2015.

 

Udfordringerne og forslagene til deres håndtering sammenfattes således:

·         Tilbageholdenhed resten af året på puljerne til kvalitetsløft af folkeskolen og efteruddannelse af lærere på i alt 0,9 mio.kr., og anvendelse af overførte midler fra 2013 på 1,3 mio.kr. kan midlertidigt finansiere den forventede budgetoverskridelse i 2014.

·         Der etableres en tværgående budgetsikring til uforudsete udgifter i forbindelse med langtidssygdom og fratrædelser på tværs af skolevæsnet på 2,2 mio.kr.

·         Der etableres finansiering til vedligeholdelse og udskiftning af undervisnings-pc’ere på 539 t.kr.

·         Ubalancerne for skolevæsnet i 2015 i øvrigt håndteres i forbindelse med kommunalbestyrelsens afklaring af en langsigtet skolestruktur i februar 2015

 

Handlemuligheder

I forbindelse med budgetforliget for 2015 (der endnu ikke er endeligt vedtaget) indgår der følgende besparelser på bevillingsområdet for skoler i Center for Skole, Kultur og Fritid:

·         Nedlæggelse af de pædagogiske læringscentre (738.000 kr.)

·         Fjernelse af tilskud til administration af madordninger (696.000 kr.)

·         Alle skolefritidsklubber nedlægges (1.739.000 kr.)

 

I alt en besparelse i 2015 på 3.173.000 kr.

 

Endvidere en endnu uspecificeret besparelse vedr. generelle effektiviseringer og fokus på sygefravær på i alt 2.909.400 kr. (Den udfordring arbejdes der med at konkretisere i særskilt sag.)

 

Samlet arbejdes der således i centeret med en reduktion på skoleområdet i relation til budgetforliget for 2015 på 6,1 mio.kr.

 

Disse øvrige beslutninger begrænser således mulighederne for at anvise finansiering af de yderligere 2,7 mio.kr. (2,2 + 0,5). Endvidere er mulighederne for at nedbringe forbruget i indeværende år ikke til stede, hvorfor der for 2014 foreslås finansiering af det overførte overskud fra 2013.

 

Der peges på følgende finansieringsmuligheder for fremadrettet at nedbringe forbruget til det aktuelle budgetniveau med virkning fra 2015 (når der ses bort fra den strukturelle ubalance):

 

1)    Ubesat stilling i forbindelse med uddannelsesaktiviteter                      0,504 mio. kr.

2)    Ungdomsskolen, nedlæggelse Åkirkebyafdeling                                 0,203 mio. kr.

3)    Projekt skolesport 2015                                                               0,143 mio. kr.

4)    Takststigning i SFO på 20 %, pr. 1. januar 2015                               1.836 mio. kr.

5)    Lavere efteruddannelsesniveau                                                     0,054 mio. kr.

 

I alt                                                                                                   2,740 mio. kr.

 

Ad 1, Skoleområdet skal fra 2015 og følgende år varetage en udvidet opgave med uddannelsesaktiviteter i forbindelse med eksisterende tilbud bl.a. 10. klasse. Center for Skole, Kultur og Fritid vurderer, at opgaven kan løftes med de hidtil afsatte vejledningsressourcer.

 

Ad 2, nedlæggelse af ungdomsskolens afdeling i Åkirkeby

 

 

Bruttobesparelse

Merudgift ved andre afdelinger

Nettobesparelse

Undervisning til 10 hold              

300.000

150.000

150.000

Adm./tilsyn mm.                     

106.000

53.000

53.000

I alt

406.000

203.000

203.000

 

Note: Besparelse er 132.000 kr. større, idet lukningen også omfatter klubdelen. Økonomi- og planudvalget har besluttet at indstille til Kommunalbestyrelsen, at klubdelen lukker og derved medfinansierer øget åbningstid i Rønne, Nexø og Klemensker.

 

Beregningen bygger på,

 

 

Ad 3, Nedlæggelse af projekt skolesport

Forslaget indebærer, at skolesport fra 1. august 2015 nedlægges på alle 10 afdelinger på de almene skoler. Skolesport er et tilbud til idrætsusikre elever i indskoling og mellemtrin, der er udfordret af manglende lyst, evne og vilje til at indgå i bevægelsesaktiviteter i skole- og fritid, herunder i de eksisterende foreningstilbud. Besparelsen har en årseffekt fra 2016 på 343.000 kr., der vil kunne medgå i budgetarbejdet for 2016.

 

Ad 4, Takststigning i SFO på 20 %

Det foreslås, at taksten fra 1. januar 2015 for SFO øges med 20 %, en stigning fra 1.174 kr. til 1.409 kr. mdl.

 

Der regnes med 960 indskrevne i gennemsnit. Ca. halvdelen af merindtægten fragår til øgede udgifter til søskendemoderation og fripladser.

 

Under forudsætning af en uændret efterspørgsel vil det give en merindtægt på 1.429.000 kr.

 

Regnes der derimod med, at stigningen betyder, at 100 børn udskrives giver det et fald i udgiften til SFO (taxameter) på 1.809.000 kr. og merindtægten i forældrebetaling reduceres til 27.000 kr. Det reducerede antal indskrevne på 100 svarer til 15 % af de børn, hvortil der ikke ydes fuld friplads. Den samlede besparelse bliver herved 1.836.000 kr.

 

Ad 5, Puljen til lærernes efter- og videreuddannelse reduceres med 54.000 kr.

Ud over disse fem konkrete finansieringsmuligheder kan den fremtidige anvendelse af de to puljer til kvalitetsløft af folkeskolen og efteruddannelse af lærere på henholdsvis 1,75 mio.kr. og 1,15 mio.kr. tages op til fornyet overvejelse. Førstnævnte pulje er under udmøntning jf. Børne- og Skoleudvalgets beslutninger i foråret 2014; sidstnævnte pulje anvendes til at sikre et fortsat kompetenceløft blandt personalet i folkeskolen, hvoraf en medfinansiering til Maersk-fonden (1 mia.) er en betydelig del.

 

Høring og beslutning

Såfremt udvalget anviser finansieringsforslag, der medfører høring hos berørte parter, vil det kunne ske i perioden 24. september 2014 til 24. oktober 2014 med efterfølgende politisk behandling i Børne- og Skoleudvalget den 28. oktober 2014. Såfremt nogle af forslagene skal behandles i kommunalbestyrelsen vil det i forlængelse heraf kunne ske den 20. november 2014.

 

Der skal for de enkelte, konkrete finansieringsforslag tages stilling til om beslutningskompetencen ligger i Børne- og Skoleudvalget eller om kompetencen ligger i kommunalbestyrelsen i henhold til lovgivning og tidligere politiske beslutninger om serviceudbud og -tilbud. Eksempelvis skal takstændringer vedtages i kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget har mulighed for at anbefale kommunalbestyrelsen, at merforbruget helt eller delvist finansieres af andre bevillingsområder indenfor udvalgets område (Dagtilbud og Børn og Familie) end det specifikke (Skoler).

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

En takststigning i SFO på 10 %, pr. 1. januar 2015 vil give et provenu på 0,715 mio. kr. under forudsætning af, at der ikke går børn ud af SFO’ en. En takststigning på 10 % svarer til halvdelen af den tidligere beregnede merindtægt ved at hæve taksten med 20 %. Hvis efterspørgselseffekten tages med, vil der være en mindre merindtægt, men til gengæld også en besparelse på taxameterbeløbet pr. barn. Og denne besparelse vil kunne opveje den tabte merindtægt.

 

Bilagt sagen er beskrivelsen af de to finansieringsforslag ang. Reduktion i de forebyggende gruppetilbud og åben anonym rådgivning (0,454 mio. kr.), og reduktion i antallet af skole-/dagtilbudsrådgivere fra 5 til 4 (0,441 mio.kr.).

 

Bilagt er også det dertilhørende relevante høringssvar afgivet i forbindelse budgetprocessen fra Center for Børn og Familie.

 

Ungdomsskolelederen oplyser på forespørgsel, at det er hans klare opfattelse og overbevisning, at Ungdomsskolens bestyrelse bifalder en lukning af ikke kun klubben i Åkirkeby, men også selve afdelingen. Både en lukning af klub og afdeling blev diskuteret på et bestyrelsesmøde den 23. april 2014.

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 1. oktober 2014

1.
Nedprioriteringsforslag - 1 (PDF)

2.
Nedprioriteringsforslag - 2 (PDF)

3.
Høringssvar Børn og Familie (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Bright Park Bornholm - Ansøgning om kommunegaranti

24.10.00Ø60-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

6

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

7

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond Bright Park Bornholm (tidl. Møbelfabrikken) i Nexø har ansøgt om kommunegaranti på 200.000 kr. i forbindelse med optagelse af banklån, der skal finansiere energirenovering. En gennemført energirenovering betyder, at Bright Park Bornholm vil kunne indgå en treårig lejeaftale på i alt 465 m2 med en vækstvirksomhed med pt. 13 medarbejdere. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, ansøgningen til drøftelse for mulig kommune garanti på kr. 200.000.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Anbefaling af en kommunegaranti på kr. 200.000.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales.

Carl Ilsøe kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Af ansøgningen fremgår det, at den nuværende økonomiske situation i Bright Park Bornholm ikke giver mulighed for egenfinansiering af energirenoveringen. Det betyder, at Bright Park Bornholms bankforbindelse kræver en kommunegaranti mod at yde et lån på 200.000 kr.

 

Bright Park Bornholm har i en årrække haft likviditetsmæssige udfordringer. Det tidligere Økonomi- og Erhvervsudvalg behandlede således på møder i maj og juni 2012 fremtidsperspektiverne for Bright park Bornholm på baggrund af, at selskabets resultat og generelle forretningsmæssige udvikling ikke var tilfredsstillende. Der blev i den forbindelse afsat et beløb på kr. 520.000 finansieret af kassebeholdningen, og i forbindelse med budgetforliget for 2013 blev der afsat et beløb på kr. 508.000 kr. til Bright Park Bornholm.

Den tidligere Kommunalbestyrelse besluttede på sit møde i maj 2013 endvidere at forhøje sit driftstilskud i 2013 med 250.000 kr. Det skete på baggrund af en fornyet henvendelse fra bestyrelsen for Bright Park Bornholm, der samtidig gjorde opmærksom på, at hvis der ikke var politisk opbakning til fortsat at sikre Bright park Bornholm, så var der ingen grund til at forhøje driftstilskuddet kun for 2013.

Beløbsmæssigt blev der alene truffet beslutning om en ekstrabevilling på 250.000 kr. i 2013. Der blev sideløbende politisk arbejdet for at placere yderligere aktiviteter på Bright park Bornholm, herunder fx projekt ”Det grønne Pakhus – et showroom for bæredygtigt byggeri, energi og klima”.

Forventningen, om at der kunne laves en selvbærende drift i 2014, som var udgangspunktet for konsolideringen af Bright Park Bornholm 2012, blev allerede i 2013 meddelt som værende ikke realistisk. Det blev på dette tidspunkt oplyst, at sikringen ville indebære et årligt tilskud fra regionskommunen på omkring 350.000 kr. pr. år, hvis der ikke skete forbedringer i omsætningen eller blev frasolgt aktiver.

 

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget besluttede 26. marts 2014 at bevilge et erhvervsfremmetilskud på kr. 650.000 på baggrund af et akut behov for likviditet. Af beslutningen fremgår det at dette medtages til budgetbehandlingen for 2015.

Kommunalbestyrelsen har i budgetforliget for 2015 anerkendt, at iværksætterbofællesskabet Bright Park Bornholm i Nexø er kommet for at blive og deres arbejdes støttes med 500.000 kr. om året.

 

Ansøgningen om kommunegaranti var ikke bilagt oversigt over seneste års udvikling i resultat og egenkapital, og indeholdt heller ikke overvejelser om alternative fondsansøgninger, sponsorater, samt mulighed for evt. frasalg af aktiviteter.

Bright park Bornholm har ved tidligere anmodning om erhvervsfremme tilskud påpeget, at alle tilsvarende iværksætterhuse i Danmark får økonomisk tilskud til driften.

 

Iværksættermiljø

Bright Park Bornholm vision er, … at kunne tilbyde en velegnet fysisk ramme om iværksætteri, kreativitet, virksomhedsdrift og netværksdannelse på Bornholm med det formål at eje og udleje lokaler til uddannelses- og erhvervsmæssige formål, samt at understøtte erhvervsfremme lokalt og regionalt, herunder medvirke til etablering af netværk og erhvervsudviklingsprojekter, alt med udgangspunkt i Bright Park Bornholm”.

 

Bestyrelsen for Bright Park Bornholm oplyser, at det efter mange års udfordringer nu er lykkedes at skabe et attraktivt iværksættermiljø i Nexø. Bright Park Bornholm tiltrækker iværksættere i flere aldersgrupper – herunder tilflyttere – og indgår desuden som partner i projekterne under Væksthus Hovedstadsregionen, ”Vækstfabrikken” og ”Iværksætterfabrikken”, hvor der netop satses på at skabe gode rammer for iværksættere.

 

Bestyrelse har taget initiativ til en proces, der skal sikre at iværksætterhuset vil indgå som et aktivt element i erhvervsdelen af vækst- og udviklingsstrategien for Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

Der vil ikke umiddelbart være økonomiske konsekvenser for kommunen forbundet med afgivelse af en garanti. Meddelelse af garantier kræver låneramme, men da lånet skal anvendes til energirenovering, som er et formål kommunen selv kan optage lån til, giver det automatisk låneramme.

Der er ikke foretaget en konkret vurdering af risikoen for, at garantien bliver udløst.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Forslag til ny model for økonomistyring i og mellem Teknik og Miljø samt Ejendomme og Drift

85.02.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

22-09-2014

3

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med kommunens nye centerorganisation er der behov for en revision af den eksisterende BUM-model. Teknik og Miljø og Ejendomme og Drift har sammen udarbejdet et forslag til en ny model for økonomistyring i og mellem de to centre. Modellen er en bornholmsk version af Helhedsorienteret Drift (HOD), som også benyttes i andre kommuner.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

At den nye økonomistyringsmodel godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014:

Indstillingen anbefales.

Teknik- og Miljøudvalget påpeger, at beslutninger i Økonomi- og Planudvalget vedr. konkurrenceudsættelse af opgaver i Center for Ejendomme og drift, kan få betydning på om den organisatoriske model kan implementeres.


Bo Haxthausen kan ikke medvirke.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er per 1. marts 2014 overgået fra en virksomhedsorganisation til en centerorganisation. Dette giver mulighed for en revision af den interne økonomistyring i center for Ejendomme og Drift.

Under virksomhedsorganisation havde kommunen implementeret BUM (Bestiller-Udfører-Modtager) - modellen, hvor Teknik og Miljø havde bestillerfunktionen, Vej & Park varetog udførerdelen, mens modtagerdelen udgjordes af fx borgerne. Under virksomhedsorganisationen har Vej & Park været netto-styret. De har ikke haft eget budget (nul-budget), men i økonomisk henseende fungeret som en privat virksomhed. Vej & Park har skullet afgive tilbud på opgaver på lige fod med det private erhvervsliv. Virksomhedsorganisationen og BUM-modellen har haft et meget højt fokus på økonomistyring, men har også givet et stort behov for administration og kontrol hos både bestiller samt udfører.

 

I den nye centerorganisation er bestillerfunktionen samt udførerdelen overvejende organiseret i Ejendomme og Drift. Enkelte bestillerfunktioner nært knyttet til myndighedsopgaver ligger fortsat i Teknik og Miljø (fx skadedyrsbekæmpelse). I forhold til disse opgaver vil BUM-modellens afregningsprincipper fortsat anvendes.

 

Samlingen af både bestiller og udfører i samme center giver mulighed for at indføre en Helhedsorienteret Drift. En model der i dag også anvendes i flere andre kommuner. Helhedsorienteret Drift bygger på BUM-modellens store fokus på økonomistyring, men sætter i stigende grad fokus på elementer som videndeling mellem bestiller og udfører samt større mulighed for medindflydelse, tillid og læring mellem bestiller og udfører. Helhedsorienteret Drift giver også større fleksibilitet og mulighed for at fremme offentlige-private-partnerskaber (OPP) samt mulighed for at allokere flere ressourcer til dialog med borgere/brugere og gennemføre tilfredshedsundersøgelser.

Samtidig kan der forventes besparelser på administration, da de interne kontrol- og styringsfunktioner, der er opbygget i BUM-modellen, kan minimeres.

 

I den helhedsorienterede drift er der fortsat et stort fokus på at udbyde opgaver til det private erhvervsliv. I dag udbydes en lang række opgaver på både vej- og park- og bygningsområdet. 

I den helhedsorienterede drift vil opgaver opdeles i 3 kategorier:

 

·         Kerneopgaver:

Opgaver, som kommunen i øjeblikket har valgt at have de nødvendige erfaringer og kompetencer til at løse, og som løbende udvikles og forbedres i forhold til service og effektivitet. BRK udfører selv hoveddelen af disse opgaver. Der afgives ikke kontrolbud, men udarbejdes kontrolberegninger i forhold til kontrol af udbudspriser.

 

·         Kerneopgaver, der overvejende løses af private

Opgaver, som kommunen har erfaringer og kompetencer til at løse, men hvor opgaven i øjeblikket løses primært af private.

 

·         Ikke kerneopgaver, der overvejende løses af private

Opgaver, som kommunen p.t. har valgt helt at lægge 100% på private hænder. Det vil sige, at man har valgt ikke at have erfaringer og kompetencer inden for de angivne områder.

 

Beskrivelse af kerneopgaver som anbefales varetaget af BRK (Vej, park og anlæg) gennem en Helhedsorienteret driftsmodel:

 

·         Driftsopgaver på vejområdet

·         Driftsopgaver på parker, skove og strande

·         Udkald og håndtering af vintertjeneste

·         Udbud og kontraktstyring  af eksterne (BRK byder ikke selv og indgår ikke konkurrencen, men beregner en kontrolberegning)

·         Internt beredskab (vinter, oliekatastrofer, skybrud m.m.) – V&P vagt.

·         Borgerdialog, dialog med erhverv, foreninger og øvrige myndigheder.

·         Driftsplanlægning, gravetilladelser, vejsyn m.m.

 

Se desuden bilag, 'Beskrivelse af kerneområder’.

 

Indenfor kerneopgaver, dvs. opgaver som BRK har kompetencerne og fordele ved at løse, vil der fremover være en forholdsmæssig del af opgaverne i ”evigt udbud” til det private marked uden at BRK afgiver kontrolbud, men derimod udarbejder en kontrolberegning. Hermed skabes muligheden for, at sammenligne (benchmarke) egen effektivitet med det private og bringe erfaringer og kompetencer fra det private marked i samspil med egen offentlig driftsproduktion. Samtidig sikres vital knowhow, pris og kvalitetsfordele, samt et beredskab indenfor kerneopgaver i kommunalt regi og ikke mindst skabes der bedre rammer for egne medarbejderne.

Den nye helhedsorienterede driftsmodel har desuden til formål i endnu højere grad, at kunne tilgodese de nye tendenser for offentlige/privat samspil. Et samspil hvor man ikke nødvendigvis er konkurrenter – men mere samarbejdspartnere med hver sine spidskompetencer. Det er derfor målet at konkurrenceudsættelse/udbud i BRK indenfor Vej, park og anlæg, anvender udlicitering til private leverandører, som et instrument til at udnytte kapacitet, viden og prisfordele, gennem 100 % udlicitering indenfor alle ikke-kerneopgaver. Ved kerneopgaver anvendes udlicitering til private leverandører, som et læringsinstrument, til benchmarking af udvalgte ydelser, tilpasset et niveau, hvor det harmonerer med en optimal egenproduktion.

For at udvikle samarbejdet med de private og samtidig skabe læring til gavn for udvikling af ydelser og metoder, kræver dette en fjernelse af konkurrencemomentet mellem BRK (vej, park og anlæg) og de private aktører, således at samarbejdet kan baseres på gensidig tillid. Dvs. at BRK (vej, park og anlæg), som hovedregel ikke selv afgiver kontrolbud på egne udbudte opgaver.

I dag udbydes ca. 60 - 70 % til private leverandører. Denne procentfordeling anses for et gennemsnitsligt fornuftigt leje også fremadrettet således at det sikres at der bibeholdes faglige kompetencer og viden på øen i forhold til den offentlige egenproduktion.

I fremtiden ventes Ejendomme og Drift i højere at anvende sig af udbudsformen ”udbud til fast pris”. Ved denne udbudsform er prisen fast, mens opgavens indhold i overvejende grad beskrives af byderen. Det vil sikre at pålagte besparelser kan opnås med det samme.

 

Ejendomme og Drift vil fortsat anvende sags- og ressourcestyringssystem i opgaveløsningen i tillæg og samspil med kommunens økonomistyringssystem.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 22. september 2014

1.
Beskrivelse af kerneområder for Vej og Park (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Drøftelse af muligheder for kommuneplanlægning og lokalplanlægning for arealer til detailhandel

01.02.05K04-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

9

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

En række henvendelser om mulig etablering af nye dagligvarebutikker på Bornholm har medført, at Teknik- og Miljøudvalget besluttede at få udarbejdet en detailhandelsanalyse samt at få indkaldt ideer og forslag fra offentligheden. Detailhandelsanalysen og høringssvarene foreligger nu.

Kommunalbestyrelsens planlægningskompetence for arealer til detailhandel er detaljeret reguleret i planloven. Center for Teknik- og Miljø foreslår, at kommunalbestyrelsen drøfter om der skal planlægges for de af de aktuelle butiksønsker, som vurderes at kunne rummes inden for planlovens rammer. Formålet med planlovens bestemmelser for detailhandel er, at understøtte levende og varierede bymidter, og at undgå en udvikling hvor butikkerne flytter fra bymidten og ud til store butikscentre i byernes udkant, hvor afhængigheden af bil til indkøb er størst.

En udnyttelse af planlovens rammer i forhold til de af de konkrete projektønsker, som kan rummes inden for lovgivningen, vil efter Center for Teknik og Miljøs vurdering i overvejende grad ikke stride mod hovedsynspunkterne i de indkomne høringssvar, som især handler om at undgå en centralisering af detailhandelen. Der vil alene være tale om planlægning for nye arealer til detailhandel i eksisterende bymidter samt i lokale bydele, hvor der er et godtgjort behov for flere butiksarealer til den lokale forsyning med dagligvarer.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

 

A.    At det drøftes om der skal igangsættes kommune- og lokalplanlægning for et lokalcenter i Rønne øst med mulighed for at etablere en ny dagligvarebutik på op til 1000 m2, - og i givet fald: om den ny dagligvarebutik skal have beliggenhed A, B, C eller D, som vist på bilag til sagsfremstillingen.

 

B.    At det drøftes om der skal igangsættes kommune- og lokalplanlægning for et lokalcenter i Rønne nord med mulighed for at etablere en ny dagligvarebutik på op til 1000 m2 - og i givet fald: om den ny dagligvarebutik skal have beliggenhed X eller Y, som vist på bilag til sagsfremstillingen.

 

C.    At det drøftes om der i overensstemmelse med den gældende kommuneplan skal igangsættes lokalplanlægning for en udvidelse af Snellemarkcentret ud mod Snellemark med en toetagers tilbygning på 1400 m2 med mulighed for butikker i størrelser op til 1400 m2.

 

D.   At det drøftes, om det areal på Rønne Havns arealer, som i kommuneplanen blev udlagt med henblik på etableringen af et varehus på 3500 m2, skal udtages af detailhandelsområdet, således at Rønne bymidte herefter afgrænses af Nordre Kystvej.

 

E.    At det drøftes, om der skal igangsættes lokalplanlægning, som giver mulighed for at der kan etableres en ny 1200 m2 dagligvarebutik i Allinge bymidte ved havnen som afløsning for en eksisterende utidssvarende butik, - og i givet fald: om den sydlige ende af Allinge ved Birkebakken og Birkevænget i kommuneplanen skal konverteres fra bymidtestatus til status som et blandet bolig- og erhvervsområde.

 

F.    At det drøftes, om der skal igangsættes kommuneplanlægning som udvider Aakirkeby bymidte mod vest, således at et ubebygget areal mellem Kannikkegård og SuperBrugsen får status af bymidte, samt om der skal lokalplanlægges for en 1000 m2 dagligvarebutik på det nævnte areal.

 

G.   At det drøftes, om der skal igangsættes kommune- og lokalplanlægning for et lokalcenter i Nexøs sydlige udkant ved Søbækken med mulighed for at etablere en ny dagligvarebutik på op til 1000 m2, så der i lokalcentret bliver et samlet butiksareal til dagligvarer på 2000 m2 til forsyning af lokalområdet.

 

H.    At det drøftes, om der skal lokalplanlægges for et område i Nexø bymidte ved Købmagergade med henblik på at gøre det muligt at etablere en dagligvarebutik på op til 1500 m2.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

A-H drøftet

Ad A. Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der udarbejdes en kommune- og lokalplanlægning ud fra placering B, Zahrtmannsvej

Ad B. Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der udarbejdes en kommune- og lokalplanlægning ud fra placering Y, Store Torvegade

Ad C. Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der i overensstemmelse med den gældende kommuneplan igangsættes lokalplanlægning for en udvidelse af Snellemarkcentret ud mod Snellemark med en toetagers tilbygning på 1400 m2 med mulighed for butikker i størrelser op til 1400 m2 

Ad D. Økonomi- og Planudvalget indstiller, at stillingtagen afventer en helhedsplan for området

Ad E. Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der igangsættes lokalplanlægning, som giver mulighed for at der kan etableres en ny 1200 m2 dagligvarebutik i Allinge bymidte ved havnen som afløsning for en eksisterende utidssvarende butik, og at den sydlige ende af Allinge ved Birkebakken og Birkevænget i kommuneplanen konverteres fra bymidtestatus til status som et blandet bolig- og erhvervsområde.

Ad F. Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der igangsættes kommuneplanlægning som udvider Aakirkeby bymidte mod vest, således at et ubebygget areal mellem Kannikkegård og SuperBrugsen får status af bymidte, samt at der lokalplanlægges for en 1000 m2 dagligvarebutik på det nævnte areal

Ad G. Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der igangsættes kommune- og lokalplanlægning for et lokalcenter i Nexøs sydlige udkant ved Søbækken med mulighed for at etablere en ny dagligvarebutik på op til 1000 m2, så der i lokalcentret bliver et samlet butiksareal til dagligvarer på 2000 m2  til forsyning af lokalområdet

Ad H. Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der lokalplanlægges for et område i Nexø bymidte ved Købmagergade med henblik på at gøre det muligt at etablere en dagligvarebutik på op til 1500 m2.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune modtager løbende henvendelser fra discountkæder, som ønsker at etablere dagligvarebutikker på arealer, som ikke er udlagt i kommuneplanen til dagligvarebutikker.

På denne baggrund besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 23. september 2013, at der skulle udarbejdes en detailhandelsanalyse for Bornholm. Analysen skulle belyse konsekvenserne af diverse forslag til butiksudlæg i kommuneplanen, herunder konsekvenserne i forhold til byliv og turisme.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. maj 2014 at indkalde ideer og forslag fra offentligheden forud for stillingtagen til eventuelle ændringer af kommuneplanens udlæg af arealer til detailhandel. Detailhandelsanalysen samt et debatoplæg med redegørelse for planlovens bestemmelser om kommunernes planlægning for detailhandel udgjorde baggrundsmaterialet for høringen.

 

Overordnede pointer fra detailhandelsanalysen

·         Butiksstrukturen er mere decentral på Bornholm end i mange andre af landets kommuner. (Illustreret på side 7 i detailhandelsanalysen).

·         Med kun 5 discountbutikker (dog 6 efter at Fakta i Nexø for nylig åbnede) er disse ikke så udbredt på Bornholm som i resten af landet.

·         Der er et kommercielt potentiale for etablering af tre nye dagligvarebutikker på 1000 m2 i Rønne og to i Nexø. (Kort efter at detailhandelsanalysen blev offentliggjort, åbnede der en ny dagligvarebutik på 1000 m2 i Nexø).

·         Flere dagligvarekæder på Bornholm vil betyde, at konkurrencen vil øges, og at dagligvarestrukturen vil tilpasse sig et niveau, der i højere grad svarer til resten af landet, hvor de mindre byer ikke i samme grad som på Bornholm har en dagligvarebutik.

·         Ved et maksimumscenarie, der især tager udgangspunkt i et væsentligt øget privatforbrug, en vedvarende stigning i antallet af turister samt at internethandlen kun vokser i begrænset omfang, vil der frem til 2025 være behov på Bornholm for yderligere 13.000 m2 butiksareal herunder 5-7 nye dagligvarebutikker á 1000 m2.

·         Ved et minimumscenarie, hvor det især forudsættes, at borgerne ikke får flere penge til privatforbrug end i dag, at stigningstakten i turismen her på øen kommer til at svare til landsgennemsnittet, samt at internethandlen vokser kraftigt, vil omsætningen i de bornholmske butikker kunne klares på et samlet butiksareal, der er 14.000 m2 mindre end i dag.

·         Internethandelen på Bornholm er sandsynligvis større end de fleste andre steder i Danmark.

·         Turisterne bidrager i dag med ca. 20-30 % af omsætningen i dagligvarebutikkerne på Bornholm.

 

Hvad er kommunalbestyrelsens kompetence?

Kommunalbestyrelsen har kompetence til – inden for planlovens rammer – at udlægge arealer til detailhandel i kommuneplanen. Arealerne må som hovedregel kun udlægges i bymidter. Dog kan der uden for bymidter:

-      placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning.

-      udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde el. lign.

For begge kategorier gælder, at de udlagte butiksarealer skal tilpasses efterspørgslen i det umiddelbare opland, hvilket kommunen skal redegøre for. Butikkerne må ikke have det samme kundegrundlag som bymidten, og således i strid med lovens intentioner udgøre en konkurrent til bymidten, hvor arealer til butiksformål skal udlægges efter lovens udgangspunkt.

Det er i forbindelse med kommuneplanlægningen herudover bl.a. lovkrav om,

-      at kommunalbestyrelsen skal redegøre for målene for detailhandelsstrukturen, herunder angive, hvilket opland, der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer.

-      at kommunalbestyrelsen skal oplyse om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål

Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke kan bestemme, om den ene eller den anden discountkæde må etablere sig på Bornholm. Det er markedet som bestemmer dette, som den nyligt åbnede Fakta i Nexø er et eksempel på.

 

Høringssvar fra forskelligartede interessenter

Ved høringsperiodens afslutning den 25. juli var der indkommet en række høringsvar, som er refereret i et separat bilag til denne sagsfremstilling.

Der er modtaget høringssvar fra følgende interessenter:

a.    Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (efter forudgående høring i alle øens lokalsamfund/medlemsforeninger)

b.    Ældrerådet

c.    Rønne Handelstandsforening

d.    AakirkeBYtinget

e.    Eurospar købmand Susanne Wridt

f.     Partsselskabet BornholmInvest I/S

g.    Nordicom A/S

h.    LIDL Danmark

Høringssvarene g og h er hver for sig et ønske at kommunen planlægger for en dagligvarebutik på konkrete ejendomme. 

 

Hovedsynspunkter fra høringssvarene

·         Undlad at svække Bornholms enestående decentrale butiksstruktur, hvor selv mindre bysamfund har en dagligvarebutik. Dette forhold har både betydning for opretholdelsen af livet i de mindre byer, ikke mindst for de ældre, - og det er også en del af Bornholms branding i forhold til turismen.

·         Detailhandelsanalysens mest positive scenarie, hvor der tages udgangspunkt i et væsentligt øget privatforbrug, en vedvarende stigning i antallet af turister samt at internethandlen kun vokser i begrænset omfang, er urealistisk. En realistisk fremtidsudsigt er derimod, at befolkningstallet daler, at der bliver en større andel af ældre medborgere, og at internethandelen stiger.

·         Nye dagligvarebutikker ved indfaldsvejene i udkanten af en by vil ødelægge bymidten og lukke de små byers detailhandel. I Rønne bør nye butikker placeres i eller tæt på bymidten, så man ikke gør det overflødigt for folk at komme til centrum. En by uden centrum med masser af liv i butikker og cafeer er der næppe nogen, der kan tænke sig.

·         En øget centralisering med flere discountbutikker ved indkørslerne til de større byer på Bornholm vil fremme en centralisering af detailhandelen, der i stigende grad kun vil være tilgængelig for bilister.

·         Området på Rønne havn, som i kommuneplanen blev udlagt til detailhandel i form af en Føtex-butik, bør nu, hvor projektet er opgivet, i stedet planlægges som et areal, der kan forbinde bymidten med de rekreative arealer ved Nørrekås.

 

Planlovens bestemmelser om planlægning for detailhandel

Planloven bestemmer, at kommunerne som hovedregel kun må planlægge for detailhandel i den centrale del af en by eller bydel. Lovgivers hensigt er:

-      at understøtte levende og varierede bymidter,

-      at undgå en udvikling, hvor butikkerne flytter fra bymidten og ud til butikscentre i byernes udkant, hvor afhængigheden af bil til indkøb er størst, - samt

-      at sikre en løbende omdannelse og fornyelse af bymidterne

Der findes i loven imidlertid et par undtagelsesbestemmelser, som i visse tilfælde gør det muligt for kommunerne at planlægge for lokale butikker eller lokalcentre uden for bymidterne. En forudsætning for at kunne benytte disse undtagelsesbestemmelser er, at der i de umiddelbare lokalområder er et opland med et indbyggertal, som kan godtgøre størrelsen på de udlagte lokale butiksarealer. Kommunen skal redegøre for dette i sin planlægning.

Planloven bestemmer, at størrelsen på enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning ikke må overstige 1000 m2. Afstanden fra sådanne enkeltstående butikker til andre butikker skal være mindst 500 meter – uanset varesortimentet i de andre butikker. 

Butiksstørrelsen for den enkelte butik i et lokalcenter ikke må fastsættes til mere end 1000 m2. Det samlede butiksareal i et lokalcenter må ikke overstige 3000 m2

For bymidter gælder en max. grænse på 2000 m2 for udvalgsvarebutikker og 3500 m2 for dagligvarebutikker.

Center for Teknik og Miljø har redgjort yderligere for lov­bestemmelserne i det debatoplæg, som blev udsendt i forbindelse med indkaldelsen af ideer og forslag

Der er i planloven fastlagt mindre restriktive regler for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper([1]). Disse regler er ikke dog relevante i forhold til den aktuelle debat om eventuelle ændringer i kommuneplanen.

 

Oversigt over aktuelle henvendelser vedr. etablering af nye dagligvarebutikker

Bornholms Regionskommune har modtaget principansøgninger med ønske om at etablere dagligvarebutikker på 1000 m2 på følgende arealer:

a)    Rønne øst ved Åkirkebyvej/Almindings Runddel/Zahrtmannsvej, – fire forskellige lokaliteter benævnt A, B, C og D i bilagsmaterialet til sagsfremstillingen.

b)    Rønne nord i området ved Borgmester Nielsens Vej/Store Torvegade­/Hasle­vej/Gartnervangen, – to forskellige lokaliteter benævnt Y og X i bilagsmaterialet til sagsfremstillingen.

c)     Rønne vestlige del af bymidten ved Ndr. Kystvej/Snellemarkcentret.

d)    Aakirkebys vestlige udkant mellem Kannikegård og SuperBrugsen.

e)    Allinge bymidte ved havnen.

f)     Nexø bymidte ved havnen.

g)    Nexøs sydlige udkant ved Søbækken.

h)    Nexøs bymidte ved Købmagergade.

 

Center for Teknik og Miljøs vurdering af de aktuelle ønsker om etablering af nye butikker

Ad a)    Kommunen har modtaget principansøgninger vedrørende fire forskellige arealer til dagligvarebutikker på hver 1000 m2 i Rønne øst.              

            På side 50-51 i detailhandels­analysen, hvor der bl.a. redegøres for lovkravene til for det lokale opland, som i dette tilfælde er Rønne øst-områdets ca. 2100 indbyggere. Oplandet afgrænses af de lokale beboelsesområder, som betjenes af henholdsvis SuperBrugsen i Rønne syd, lokalcentret ved Vibegårds Runddel, Rønne bymidte samt butikkerne i Rønne nord. Hvis de to kiosker på tankstationerne ved Almindings Runddel medregnes som en del af lokalområdets forsyning, er der ikke belæg for at udlægge et lokalcenter med en ny dagligvarebutik. Hvis kioskerne imidlertid ikke medregnes, er det i detailhandelsanalysen vurderet, at der er grundlag for at planlægge for 1 ny dagligvarebutik på 1000 m2.

            Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at planlovens bestemmelser gør det muligt at planlægge for et lokalcenter, som udover de allerede eksisterende dagligvarebutiksarealer på de to tankstationer vil kunne suppleres med 1 ny dagligvarebutik på de 1000 m2

            Center for Teknik og Miljø har som et bilag til sagsfremstillingen udarbejdet et skema, hvori en række parametre for hver af de fire konkurrerende lokaliteter for en dagligvarebutik på 1000 m2 i Rønne øst-området er vurderet.  Lokaliteterne er i bilagsmaterialet benævnt A, B, C, og D.

             

Ad b)    For Rønne nord, som har et indbyggertal på ca. 3600 borgere, er der er i detailhandelsanalysen vurderet, at der er et lokalt opland, som godtgør, at det er muligt at planlægge for et lokalcenter bestående af de eksisterende butikker (Eurospar, Frydenlund-bageren og Indre Missions genbrugsbutik) suppleret med 1 ny dagligvarebutik på 1000 m2.

            Der er to lokaliteter i spil for en mulig ny dagligvarebutik i et lokalcenter i Rønne nord. Se nærmere på side 48 og 49 i detailhandelsanalysen.

            Center for Teknik og Miljø har som et bilag til sagsfremstillingen udarbejdet et skema, hvori en række parametre for de to konkurrerende lokaliteter for en dagligvarebutik på 1000 m2 i Rønne nord-området er vurderet.  Lokaliteterne er i bilagsmaterialet benævnt X og Y.

 

Ad c)    I Rønnes vestlige del af bymidten ønsker ejerne af Snellemarkcentret at udvide butikscentret med en to-etagers tilbygning mod syd, så centret kommer til at få facade ud mod Snellemark. I underetagen på den foreslåede centerudvidelse vil der kunne etableres en dagligvarebutik, mens overetagen f.eks. vil kunne rumme udvalgsvarebutikker. Med henblik på udvidelsen af butikscentret har ejerne foreløbig opkøbt flere af de små beboelseshuse i gaden. Den ønskede udvidelse er i overensstemmelse med kommuneplanen, men forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan, idet bebyggelsens højde samt udlægget af de nødvendige parkeringsarealer ikke vil kunne rummes inden for den gældende lokalplan.

            Herudover har flere discountkæder vist interesse for at etablere en dagligvarebutik på det areal vest for Ndr. Kystvej, som i sin tid blev udlagt i kommuneplanen med henblik på at give mulighed for et Føtex-varehus.

            Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at området mellem Snellemarkcentrets hovedfacade og Nørrekås, har et stort uudnyttet potentiale, der vil kunne udnyttes til at skabe bedre kontakt mellem Rønne bymidte og de rekreative arealer på og ved Nørrekås, når trafikvejen til færgelejerne inden for få bliver omlagt, jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 13. august 2013. Det første skridt kunne være at reducere Rønnes bymidteafgrænsning mod vest, så Nordre Kystvej udgør grænsen for bymidten. Herved sikres det, at områdets fremtidige planlægning ikke kommer til at omfatte placering af nye butikker på vestsiden af Nordre Kystvej. Der vil i stedet kunne planlægges for nye butikker i området ved at der igangsættes en planlægningsproces, som giver Snellemarkcentret mulighed for at udvide med en toetagers tilbygning mod syd, ud mod Snellemark.

            Konsekvenserne af de forskellige placeringsmuligheder for dagligvarebutikker ved Snellemarkcentret/Ndr. Kystvej er beskrevet i detailhandelsanalysen, side 44-47.

            Center for Teknik og Miljø vil anbefale at der igangsættes en planlægningsproces, som giver mulighed for Snellemarkcentrets byggeønsker, og som samtidigt sikrer, at de rekreative forbindelser mellem Snellemark og Nørrekås bliver forbedret. Da de to etager på en fremtidig udvidelse af Snellemarkcentret hver vil kunne blive på ca. 1500 m2, foreslår Center for Teknik og Miljø, at en kommende lokalplan fastlægger den maksimale størrelse af butikker i udvidelsen til 1500 m2. Lokalplanen vil især skulle redegøre for de parkeringsmæssige forhold og påvirkningen af bymiljøet.

 

Ad d)    En discountkæde har sendt kommunen principansøgning om planlægning for en 1000 m2 dagligvarebutik på et ubebygget areal beliggende i Aakirkebys vestlige udkant mellem Kannikegård og SuperBrugsen.

            Kæden foreslår, at Aakirkebys bymidte gennem kommuneplanlægning bliver udvidet, samt at der lokalplanlægges for den ønskede butik. Der er enighed mellem kæden og Center for Teknik og Miljø om at hverken planlovens bestemmelser om planlægning for en enkeltstående lokalbutik til områdets daglige forsyning, eller som en butik i et lokalcenter i en lokal bydel, kan bringes i anvendelse. Kæden foreslår derfor, at kommunen muliggør den ønskede planlægning med brug af planlovens særlige regler for bymidteudvidelser.

            Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at det er tvivlsomt om anvendelsen reglerne for udvidelser af bymidter giver kommunen den fornødne ret til at udvide bymidten. Herudover vil kommunalbestyrelsen også skulle godtgøre behovet for udvidelsen af Aakirkeby bymidte med yderligere areal til butiksformål, samt redegøre for hvordan bymidteudvidelsen fremmer bymiljøet i bymidten. Konsekvenserne for Aakirkebys bymidtes detailhandelsstruktur og byliv er beskrevet på side 56 og 57 i detailhandelsanalysen.

 

Ad e)    En discountkæde har indsendt forespørgsel om kommunens forestående planlægning for detailhandel i Allinge. Kæden ønsker enten at erstatte sin eksisterende butik i bymidten ved havnen med et nyt tidssvarende byggeri, eller at bygge den ny butik i den sydlige ende af byen ved Birkebakken. Begge byggeønsker er i overensstemmelse med kommuneplanen.

            Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at den foreslåede planlægning for en ny butik i bymidten tæt på havnen både vil styrke Allinge som handelscentrum og som turistattraktion. Samtidigt er det Center for Teknik og Miljøs anbefaling, at bymidtens udstrækning i den sydlige ende med fordel vil kunne indskrænkes. Herved sikres, at fremtidige butikker fortsat koncentreres i bymidten tæt på havnen. Problematikken er nærmere beskrevet i detailhandelsanalysen på side 54 og 55. Det pågældende område ved Birkebakken og Birkevænget kan ikke karakteriseres som bymidte, og det har alene været anvendt til blandet bolig og erhverv.

 

Ad f)     En discountkæde har sendt kommunen ansøgning om tilladelse til at etablere en 1000 m2 dagligvarebutik i Nexø ved møbelbutikken på Sdr. Landevej. Området, som i kommuneplanen er udlagt som en del af bymidten, er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for etablering af detailhandel. Center for Teknik og Miljø har derfor udstedt byggetilladelse, og butikken er allerede taget i brug.

 

Ad g)    En discountkæde har sendt kommunen principipiel forespørgsel med ønske om planlægning for en 1000 m2 dagligvarebutik ved Søbækken i den sydlige udkant af Nexø. Det er bygherrens ønske, at den eksisterende 1000 m2 store Netto-butik bliver suppleret med en ny dagligvarebutik af samme størrelse, men fra en anden discountkæde. Ca. halvdelen af det område, som den ny dagligvarebutik ønskes placeret på er i kommuneplanen udlagt som et aflastningscenter. Eksisterende udlæg til aflastningsområder må ifølge planloven ikke udvides. Ønsket fra bygherren er, at kommunen i stedet for planlægger for et lokalcenter på i alt 2000 m2 indeholdende to dagligvarebutikker på hver 1000 m2. Det er bygherrens opfattelse, at planlovens krav om at kommunalbestyrelsen skal redegøre for hvilket opland, der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for lokalcentret, vil kunne ske ved at henvise til de store sommerhusbebyggelser i Balka og Snogebæk, da det lokale opland ved Søbækken har et begrænset antal beboere.

            Det fremgår af detailhandelsanalysen, at der på grund af de store sommerhusbebyggelser på Sydbornholm er et kommercielt potentiale for den ønskede ny butik, hvilket i sig selv dog ikke er en legitim planlægningsmæssig begrundelse for at udlægge et lokalcenter. De butikker, der kan placeres i lokalcentre, er til lokalområdets forsyning. I forhold til den ønskede planlægning for et lokalcenter ved Søbækken er det derfor en udfordring, at kommunen i et eventuelt kommuneplantillæg skal redegøre afgrænsningen og befolkningstal i det lokalområde, som er forudsætningen for, at der kan planlægges for et lokalcenter med et butiksareal på i alt 2000 m2.

 

Ad h)    En discountkæde har sendt kommunen en principiel forespørgsel med ønske om at kommunen tilvejebringer lokalplan for en 1500 m2 stor dagligvarebutik i Nexø bymidte ved Købmagergade. Den ønskede butik er i overensstemmelse med kommuneplanen. På grund af den påvirkning af bymiljøet, som en butik af den ønskede størrelse forårsager, vil et byggeprojekt imidlertid forudsætte, at der gennemføres en lokalplanproces. Lokalplanen vil især skulle redegøre for visuelle og parkeringsmæssige forhold.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 1. oktober 2014

1.
Referat fra KB 22. maj 2014 (PDF)

2.
Debatoplæg (PDF)

3.
Detailhandelsanalyse, maj 2014 (PDF)

4.
Høringssvar fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (PDF)

5.
Høringssvar fra Ældrerådet (MSG)

6.
Høringssvar fra Rønne Handelsstandsforening (PDF)

7.
Høringssvar fra AakirkeBYtinget (MSG)

8.
Høringssvar fra Susanne Wridt (PDF)

9.
Bilag til høringssvar fra Susanne Wridt (PDF)

10.
Høringssvar fra BornholmInvest (PDF)

11.
Høringssvar fra Nordicom (MSG)

12.
Høringssvar fra LIDL (PDF)

13.
Notat om muligheden for at planlægge for detailhandel i Rønne øst (PDF)

14.
Ønske om placering A for butik i Rønne øst (PDF)

15.
Ønske om placering B for butik i Rønne øst (MSG)

16.
Ønske om placering C for butik i Rønne øst (PDF)

17.
Ønske om placering D for butik i Rønne øst (MSG)

18.
Bedømmelse af fire konkurrerende butiksplaceringer i Rønne øst (PDF)

19.
Ønske om placering X for butik i Rønne nord (MSG)

20.
Ønske om placering Y for butik i Rønne nord (PDF)

21.
Bedømmelse af to konkurrerende butiksplaceringer i Rønne nord (PDF)

22.
Ønske om udvidelse af Snellemarkcentret (PDF)

23.
Referat fra KB 13. august 2013 (PDF)

24.
Forslag om justering af Rønnes bymidteafgrænsning mod vest (PDF)

25.
Ønske om butik i den vestlige udkant af aakirkeby (PDF)

26.
Ønske om ny butik på Allinge havn (MSG)

27.
Ønske om ny butik i Nexø bymidte (MSG)

28.
Ønske om ny butik i den sydlige udkant af Nexø (MSG)

29.
Referat fra møde med Naturstyrelsen vedr. butiksplanlægning ved Søbækken i Nexø (PDF)

30.
To forskellige oplandsmodeller for et lokalcenter i den sydlige udkant af Nexø (PDF)

31.
Trafikvurdering fra Rema 1000 vedr. placeringsønske ved Almindings Runddel (PDF)

32.
Trafikvurdering fra LIDL vedr. placeringsønske ved Almindnigs Runddel (PDF)

33.
Lokalt opland eller samme opland som bymidten? (PDF)

34.
Ansøgning om ny Netto i Allinge (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Forslag til lokalplan 080 og Kommuneplantillæg 020 for området omkring Campus Bornholm

01.02.05P19-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

22-09-2014

7

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til lokalplan 080 og kommuneplantillæg 020. Planerne skal først og fremmest muliggøre udvidelsen af Campus Bornholm så videregående uddannelser fremover er samlet ét sted. Lokalplanen ledsages af en miljøvurdering, hvor planernes forhold vedr. visuel indvirkning, overfladevand og trafik er undersøgt. Lokalplanen inddeler området i 4 delområder, delområde 1-3 til uddannelse mm. delområde 4 omfatter eks. boliger rundt om uddannelsesområderne. Ved vedtagelse af lokalplan 080 aflyses en gældende byplanvedtægt nr. 10.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller at forslag til lokalplan 080 og kommuneplantillæg 020 vedtages til offentliggørelse i 8 uger

 

Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014:

Indstillingen anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i juni 2014, at der udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for området ved Campus Bornholm. Der havde forinden været indkaldt ideer og forslag vedr. kommuneplanens rammebestemmelser for området.

Campus Bornholm varetager uddannelse og kompetenceudvikling af over 1500 unge og 4.000 voksne og omfatter bl.a. øens gymnasiale uddannelser. Disse uddannelser ønskes samlet i ét bygningskompleks ved Minervavej/Merkurvej. Det planlægges også med at andre uddannelser skal indgå i området, f.eks. sygeplejeuddannelsen. Planen er at et udvidet Campus Bornholm skal være klar til ibrugtagning i 2017. 

Center for Teknik- og Miljø har nu udarbejdet et forslag til lokalplan 080 og kommuneplantillæg 020. Planerne skal miljøvurderes efter reglerne i miljøvurderingsloven og ledsages derfor af en miljørapport.

Planerne skal først og fremmest skabe grundlag for, at Campus Bornholm kan udvides, men omfatter desuden et større område, der også indeholder Åvangsskolen og boligbebyggelse mm i nærområdet. Lokalplanområdet omfatter et område der hidtil har været omfattet af en gældende byplanvedtægt nr. 10 for et område omkring Åvangsskolen i Rønne, der vil blive aflyst ved vedtagelsen af lokalplan 020.

 

Planernes indhold:

Kommuneplantillægget fastlægger maksimale bebyggelsesrammer for lokalplanlægning i området. Kommuneplanens anvendelsesrammer ændres ikke.

Lokalplanen inddeles i 4 delområder:

1)     Campus Bornholm ved Minervavej

      Området udlægges til uddannelsesformål samt funktioner med tilknytning til områdets uddannelse. Lokalplanen vil først og fremmest gøre det muligt at udvide den eksisterende campus-bebyggelse ved minervavej fra i alt ca. 14.000 etage-m2 til ca. 21.000 m2, indregnet delvis nedrivning af eksisterende bygninger (ca. 2000 m2). Derudover er der mulighed for mindre udvidelser (op til ca. 22.400 m2)

      Der fastlægges en bebyggelsesprocent på maks. 60, samt byggefelts-afgrænsede områder op til henholdsvis 3 etager/14 m og 4 etager/18 m. Ny bebyggelse udformes så etagearealet reduceres i højden, samtidig med at bebyggelsen forskydes i forhold til terrænet.

      Campus Bornholm har som hidtil vejadgang fra henholdsvis Minervavej og Merkurvej, samt adgang fra Nordre Jernbanesti for gående/cyklende (Campus-projektet er lagt an på, at den nye hovedindgang ligger umiddelbart øst for Nordre Jernbanesti).

      I delområde 1 er der desuden planlagt et nyt forsinkelsesbassin der, udover at forsinke vandafledning fra såvel Campus Bornholm som fra Byåen generelt, også bidrager til den rekreative værdi af områdets friareal mellem bebyggelsen og Byåen (Forsinkelsesanlægget indgår som en del af regionskommunens projekt ”Klimatilpasning Rønne”).

      Lokalplanen indeholder derudover bestemmelser vedr. bebyggelsesudformning, friarealer, vej- og parkeringsarealer mm.

      Campus Bornholm har aftalt mulighed for, i dagtimerne, at anvende ca. 100 eks. p-pladser ved Rønne Idrætshal/Torneværksvej med Bornholms Regionskommune.

2)     Campus Bornholm ved Merkurvej

      Området udlægges til uddannelsesformål og andre funktioner med tilknytning til områdets uddannelser. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 50, bygningshøjde maks. 8,5 m, og maks. 2 etager. Lokalplanen giver derved mulighed for mindre udvidelser.

3)     Åvangsskolen

Området udlægges også til uddannelsesformål og andre funktioner med tilknytning til områdets uddannelser. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 50, bygningshøjde maks. 15 m, og maks. 3½ etager. Lokalplanen giver også her mulighed for mindre udvidelser 

4)     Tilgrænsende boligområder

Der fastlægges ikke nye bestemmelser for de tilgrænsende boligområder i delområde 4, da formålet her alene er, at ophæve den gældende byplanvedtægt nr. 10 (der heller ikke før havde bestemmelser vedr. områdets boligbebyggelse).

 

Miljørapport:

Lokalplanen ledsages af en miljørapport vedr. lokalplan og kommuneplantillæg, hvor der redegøres for visuel indvirkning af et nyt Campus-byggeri i lokalområdet, trafikale forhold i området omkring Campus og vandafledning fra det udvidede Campus Bornholm i relation til Byåen, der løber igennem området.

Rapporten er udarbejdet for Campus Bornholm af Arkitema Architects, i samarbejde med bygherren, Cowi og Center for Teknik og Miljø.

Planernes indhold ligger i tråd med de overordnede mål der er defineret i kommuneplanlægningen vedr. uddannelse, klima, byggeri mm.

Af rapportens visualiseringer ses, at selvom bebyggelsen i området bliver mere massiv og omfattende end før, så tilfører den også ny arkitektonisk værdi og nye landskabelige rum, uden at virke væsentligt generende for naboer i området mht. skyggevirkninger eller indbliksgener.

Campus Bornholm skal påregnes nedsivning eller tilbageholdelse af overfladevand udover de 1300 m3/døgn der kan optages i tidligere omtalte forsinkelsesbassin. Rapporten angiver at der er gode muligheder for at tilbageholde overfladevand, så der ikke fremover opstår problemer i forhold til Byåen.

Der forventes ikke større problemer med trafikafledning, bl.a. fordi det er aftalt at op til 100 biler kan parkere ved Rønne Idrætshal/Torneværksvej, 200 m nord for Campusbygningerne.

Miljørapporten indeholder forslag til løbende overvågning og afhjælpning af evt. gener (hvis de alligevel opstår) - herunder konkrete forslag vedr. tilbageholdelse/nedsivning af overfladevand trafikregulering og parkering.

 

Offentliggørelse

Planerne og den tilhørende miljørapport skal efter reglerne offentliggøres i mindst 8 uger.

Campus Bornholm har tidligere gennemført møder med berørte parter, og også afholdt informationsmøde for områdets beboere m.fl.

Hvis der er behov for det, vil det være muligt at gennemføre endnu et offentligt møde om sagen i offentlighedsperioden. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 22. september 2014

1.
Forslag til lp 080 og Kp-tillæg 020 (PDF)

2.
Miljørapport (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Kommuneplantillæg nr. 019 for ny daginstitution ved Vibegårdsvej i Rønne

01.02.15P16-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

22-09-2014

8

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget ønsker at etablere en ny skovbørnehave ved Vibegårdsvej i Rønne. Kommunalbestyrelsen vedtog derfor den 22. maj 2014 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 019 for en daginstitution ved Vibegårdsvej i 8 ugers offentlig høring. Forslag til kommuneplantillæg nr. 019 har nu været i offentlig høring fra den 27. maj til den 28. juli 2014. Der er i høringsperioden ikke modtaget nogen bemærkninger eller indsigelser til kommuneplantillægget.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at kommuneplantillæg nr. 019 vedtages endeligt.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014:

Indstillingen anbefales.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Arealet er beliggende i landzone i det åbne land og er ikke udlagt i kommuneplanen.

I dag rummer området kun en eksisterende pavillon på 66 m2, der anvendes til skovbørnehave. Den ønskede nye bebyggelse kræver, udover kommuneplantillægget, at der efterfølgende udarbejdes en lokalplan for området.

Kommuneplantillægget tillader at der planlægges for en bebyggelse på op til 350 m2 i én etage og med en bygningshøjde på op til 6 meter.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i sin tid at udarbejde kommuneplantillægget før et lokalplanforslag, i stedet for som normalt at udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan sideløbende. Begrundelsen herfor var, at det var usikkert, om Naturstyrelsen ville nedlægge veto mod den ønskede planlægning i det åbneland.

Naturstyrelsen have imidlertid ingen indsigelse og udarbejdelse af et lokalplanforslag kan derfor nu besluttes. (jf.andet pkt. til TMU).

 

 

 

http://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2013/InfRef7049-filer/image001.png 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Økonomiske konsekvenser

Ingen

supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 22. september 2014

1.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 019 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 022 for et boligområde i Sorthat

01.02.15P16-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

22-09-2014

6

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har solgt den lukkede daginstitution Muleby Børnehus med mulighed for anvendelse til boligformål. Ejendommen er i kommuneplanen udlagt til offentlige formål. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor den 26. juni 2014 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 022 i 8 ugers offentlighøring. Samtidig blev det besluttet, at indlede ophævelse af en del af en lokalplan nr. 3-3 hvor i anvendelsen af ejendommen er bestemt til børnehave. Kommuneplantillæg nr. 022 har nu været i 8 ugers offentlighøring fra den 30. juni til den 29. august 2014. Der er ikke i perioden indkommet indsigelser eller bemærkninger.

 

Indstilling og beslutning

Teknik– og økonomidirektøren indstiller at forslag til kommuneplantillæg nr. 022 vedtages endelig.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014:

Indstillingen anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Den lukkede daginstitution, tidligere Muleby Børnehus, er omfattet af lokalplan nr. 3-3 for et eksisterende boligområde og institutionsområde i Sorthat. Lokalplanen består af to delområder. Delområde 1 er i lokalplanen udlagt til boligformål og delområde 2, som omfatter ejendommen Muleby Børnehus, er udlagt til offentligt formål som daginstitution. Hensigten er derfor at lade delområde 2 udgå af lokalplanen og ved kommuneplantillæg overføre området til delområde 1.

Ved revision af planloven 2012, er det nu muligt at ophæve forældede lokalplaner uden samtidigt at skulle tilvejebringe en ny lokalplan (planloven § 33, stk. 2, 3-6 pkt. samt stk. 3 og stk. 4,2. pkt.).

Efter vedtagelse af kommuneplantillægget kan proceduren for at ophæve lokalplan 3-3 for lokalplanens delområde 2, som kun omfatter det tidligere Muleby Børnehus nu iværksættes.


En ophævelse af en lokalplan omfatter offentliggørelse af forslaget om ophævelse, med indsigelsesfrist på 8 uger til berørte ejere og brugere i området, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte en ophævelse.

I kommuneplan 2009 er området udlagt til offentlige formål. Forslaget til kommuneplantillæg 022 udlægger arealet til boligformål.

Hvis lokalplanen ophæves for delområde 2, vil ejendommen fremover kun være omfattet af kommuneplanramme 411.B.02, og ejendommens bebyggelse reguleres via byggelovens bestemmelser. Som det kan ses på kortbilaget i kommuneplantillægget, indgår den gamle børnehave helt naturligt i boligområdet, hvor alle de øvrige ejendomme er udlagt til boligformål.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 22. september 2014

1.
Kommuneplantillæg nr. 022 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Affaldshåndteringsplan 2014-2018

07.00.01P15-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

6

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

12

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

11

 

Teknik- og Miljøudvalget

22-09-2014

2

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Jf. Bekendtgørelse om Affald (Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012) skal kommunerne udarbejde en affaldshåndteringsplan hvert 4. år. Imidlertid har forsinkelser i det forberedende arbejde med den nationale Ressourcestrategiplan i Miljøstyrelsen medført, at den kommende planperiode hedder 2014-2018 til trods for, at den forgangne planperiode var 2009-2012. Som følge heraf er det hjemlet at lade den forgangne affaldsplan ligge til grund for at agere på affaldsområdet i 2013/2014

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller, at nærværende forslag til Affaldshåndteringsplan sendes i offentlig høring i høring i 8 uger fra den 7. juli til den 31. august 2014.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2 juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Økonomidirektøren indstiller, at nærværende forslag til Affaldshåndteringsplan godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Opsummerende har udkast til ”Affaldshåndteringsplan 2014-2018” følgende hovedbudskaber:

·         For at opnå det nationale mål vedr. yderligere udsortering af husholdningsaffaldet således at 50 % genanvendes, tænkes iværksat udsortering af såvel bioaffald som plast ved husstandene. Bioaffaldet tænkes forbehandlet til efterfølgende bioforgasning.

·         Iværksætte et pilotprojekt for ovennævnte indsamlinger i et nærmere defineret testområde.

·         Det undersøges, hvilken type forbehandlingsanlæg der vil være optimalt, og hvorledes det såvel organisatorisk som juridisk vil være muligt at behandle såvel det private som det erhvervsmæssige bioaffald.

·         Informationsniveauet øges for så vidt angår yderligere udsortering af papir og pap, plast, glas og metal. Dette for at øge muligheden for at nå det nationale mål om 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet.

·         Fokusere på farlige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet.

·         Udsortere bioaffald fra have/parkaffald.

 

Overordnet tidsplan

02.06.14-09.10.14 Politisk behandling og høringsperiode.

01.11.14-01.04.15 Planlægning af pilotprojekt.

01.04.15-01.01.16 Gennemførelse af pilotprojekt.

01.01.16-01.04.16 Evaluering af pilotprojekt.

01.04.16-01.07.16 Indarbejdelse af ordning i udbudsmateriale for dagrenovation.

01.01.17               Iværksættelse af ordning.

 

Økonomiske konsekvenser

For at iværksætte ovennævnte miljømæssige tiltag skal der bruges yderligere ressourcer i form af såvel tid som økonomi. Det er vanskeligt at sætte præcise tal på, da dette naturligvis vil afhænge af pilotforsøgenes udfald, og hvilken løsning der vælges, men det forventes, at der vil blive tale om takstforhøjelser.

Supplerende sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalget den 22.9.2014

Efter afsluttet høringsperiode den 31. august 2014 og med afholdt høringsmøde den 12. august 2014 er der blevet fremsendt 3 høringssvar fra følgende organisationer:

- Hasle Byting

- Danmarks Naturfredningsforening

- Bornholms Ældreråd

 

Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Herunder en kort opsummering af svarene med Bofas tilhørende bemærkninger (med kursiv)

 

Hasle Byting ønsker at sikre, at der som minimum skal være åbent på øens containerpladser én hverdag ud over fredag og lørdag.

Bofa mener ikke, at åbningstiderne er noget der skal indskrives i affaldsplanen, men noget vi naturligvis vil vurdere i forbindelse med ændring af regulativet og åbningstider i almindelighed.

 

Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at der i højere grad skal sættes fokus på målrettet indsats på nedbringelse af de samlede affaldsmængder.

Dette er et ønske, som kommunerne ikke har megen indflydelse på, men mere er en national/global opgave. Det kan nævnes, at der på nationalt plan arbejdes med netop denne problematik. Bofa mener således ikke, at nævnte problematik skal indarbejdes i den kommunale affaldsplan.

 

Bornholms Ældreråd ønsker at sikre at indsamlingsordningerne bliver enkle og overskuelige – og som kan indpasses i nuværende husholdninger uden store ombygninger, ændringer m.v. Ældrerådet ønsker løbende at følge processen.

Bofa mener, at disse forhold naturligt vil indgå i vurderingen/evalueringen i forbindelse med den forsøgsordning der ønskes igangsat.  

Bornholms Ældreråd mener også at ordningerne bør differentieres efter borgernes behov for at få hentet affaldet – og herunder specielt også tage højde for ældre og enliges begrænsede affaldsproduktion, såvel fysisk som økonomisk – og uanset hvor de bor.

Ønsket om differentiering af ordningerne, vil naturligt indgå i forbindelse med ændring af regulativet, hvor der også på nuværende tidspunkt er mulighed for differentiering af beholdertyper og afhentningsfrekvens.

Bofa mener ikke, at nævnte ønsker/bemærkninger bør indskrives i affaldsplanen, men det vil være en naturlig ting, at ældrerådet får mulighed for at følge processen.

 

Det skal præciseres, at et nyt regulativ også skal godkendes politisk.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 22. september 2014

1.
Høringsbreve som bilag til indstilling (PDF)

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. juni 2014

2.
Forslag til Affaldsplan_hovedplanen (DOCX)

3.
Forslag til BILAG 1 BRKs affaldshåndteringsplan som opslagsværk (DOCX)

4.
Forslag til BILAG 2 Prognose og kortlægningsdel (DOCX)

5.
Forslag til BILAG 3 Ordliste (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Fremtidig anvendelse af børnehaver i Aakirkeby

82.02.00G10-0220

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

22-09-2014

4

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

I forbindelse med at der er bygget en ny daginstitution i Aakirkeby, Trilobitten, står de tidligere børnehaver i Aakirkeby og Pedersker tomme. Der skal træffes afgørelse om fremtiden for disse bygninger.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a)    at ejendommen Skolevej 9 godkendes til salg

b)    at ejendommen Syrenvej 4 godkendes til salg

c)    at ejendommen Pederskervejen 73 godkendes til salg eller udleje

d)    at sagerne forelægges til politisk behandling med henblik på bevillingsafgivelse, når der foreligger købstilbud.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014:

Indstillingen anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingens punkt a) udsættes.

Indstillingens punkt b)-d) godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 18. januar 2012 besluttet at, når Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en afdeling/institution, skal der træffes beslutning om, hvorvidt bygningen skal sælges eller fortsat anvendes i Bornholms Regionskommune. Iflg. den nye styrelsesvedtægt skal sagen herom forberedes af Center for Ejendomme og Drift og forelægges for Teknik- og Miljøudvalget, som indstiller.

 

Skolevej 9:

Ejendommen er beliggende på en grund på 1.010 m². Bygningen er på 351 m² plus kælder. Bygningen er indrettet som daginstitution. Ejendommen har Hans Rømer Skolens afdeling Aaker som nabo, skolen forventer dog ikke at skulle benytte ejendommen.

Der er ikke konstateret ulovlige forhold i ejendommen og den kan sælges. I henhold til Kommuneplanen er området udlagt til skoleformål. Anvendelsesændring til beboelse kan godt opnås. Den nye ejer skal selv søge om evt. anvendelsesændring iht. bygningsreglementet.

Anslået ejendomsvurdering: 400.000 kr. Ved beslutning om salg vil ejendommen bydes ud til højestbydende.

 

Syrenvej 4:

Ejendommen er beliggende på en grund på 4.505 m². Bygningen er på 316 m² plus kælder. Bygningen er indrettet som daginstitution. Kommunen har ikke planer om at selv udnytte ejendommen.

I henhold til Kommuneplanen er området udlagt til helårsboligformål og anvendelsesændring til beboelse kan godt opnås. Anvendelsesændring til erhverv vil kræve en konkret vurdering i henhold til Kommuneplanen, da erhvervet ikke må medføre væsentlige miljøgener for andre beboere i området. Den nye ejer skal selv søge om evt. anvendelsesændring iht. bygningsreglementet.

Der foreligger en miljørapport fra 2009, hvoraf det fremgår at, der er en mindre jordforurening, som muligvis er blevet mindsket med tiden. Ny prøvetagning igangsættes med henblik på at kortlægge nuværende forureningsomfang således, at den ikke påvirker handelsværdien.

Bornholms Forsyning oplyser, at der er uregelmæssige kloakforhold som skal afhjælpes i forbindelse med salg. Dette kan medføre en udgift skønnet til ca. 250.000 kr. Arbejder i forbindelse med salg finansieres af salgsprovenuet og kan først sættes i gang, efter at købstilbuddet er godkendt.

Anslået ejendomsvurdering: 700.000 kr.Ved beslutning om salg vil ejendommen bydes ud til højestbydende.

 

Pederskervejen 73: Ejendommen er beliggende på en grund på 4.231 m². Bygningen er på 357 m². Bygningen er indrettet som daginstitution. Ejendommens eneste adgangsforhold er igennem Sydbornholms Privatskolens skolegård og den vurderes derfor som ikke salgsbar.

Sydbornholms Privatskole har tilkendegivet interesse for at bruge bygningerne. Det foreslås, at der arbejdes videre med evt. salg til skolen, eller en lejeaftale med skolen. Ved skolens eventuelle interesse for at købe ejendommen, vil ejendommen bydes ud efter gældende regler.

Økonomiske konsekvenser

Salgsindtægterne vil indgå i Teknik- og Miljøudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Skema B for renovering af 24 almene boliger i Bo42`s afd. 1 beliggende Fabriksvej, Rønne

03.02.00G01-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

15

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der fremsendes anmodning om godkendelse af skema B for renovering af 24 almene boliger i Bo42´s afdeling 1, Fabriksvej, Rønne.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 26. januar 2012, at ansøgning om økonomisk støtte til renovering af boligerne på Fabriksvej imødekommes.

 

Skema A blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 29. marts 2012.

 

Denne sag vedrører myndighedsbehandlingen og godkendelse af skema B.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a) at skema B for renovering af de 24 almene boliger på Fabriksvej godkendes.

b) at optagelse af støttet rentetilpasningslån på kr. 34.233.190 med kommunegaranti godkendes

c) at optagelse af ustøttet realkreditlån på kr. 5.863.000 godkendes

d) at kommunens tilsagn på deltagelse i kapitaltilførsel til renoveringsprojektet med et beløb på 1 mio. kr. vedstås.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bo42 ansøgte i 2003 Landsbyggefonden og Rønne Kommune om støtte til renovering af 24 almene boliger beliggende på Fabriksvej i Rønne.

 

Der er efterfølgende konstateret alvorlige byggetekniske problemer samt omfattende fugt- og skimmelsvampsproblemer i boligerne.

 

Landsbyggefonden fremsendte den 23. juni 2011 finansieringsskitse til løsning af afdelingens problemer og i den forbindelse opgjort de samlede renoveringsudgifter til 36,294 mio. kr.

 

De støttede renoveringsarbejder (skema A) til udbedring af fugt- og skimmelproblemer i bl.a. krybekælder, nyt terrændæk, indvendige vægge, isolering af ydervægge, nye tage, nye vinduer og døre samt udførelse af øget tilgængelighed for boligerne i form af forbedring af adkomstforhold, havestier m.v. udgør 27,434 mio. kr. inkl. moms. Der er desuden ustøttede forbedrings- og opretningsarbejder med en samlet anskaffelsessum på 8,860 mio. kr. inkl. moms.

 

Efter afholdt licitation er der nu udarbejdet skema B hvorefter udgifterne til støttede renoveringsarbejder udgør 34,233 mio. kr. og ustøttede forbedrings- og opretningsarbejder m.v. udgør 9,343 mio. kr.

 

Den samlede anskaffelsessum, incl. moms, er således beregnet til 43,576 mio. kr.

 

Stigningen i den samlede anskaffelsessum på kr. 7.281.778 skyldes primært forøgede udgifter til miljøsanering, idet det viste sig at eksisterende huse har store koncentrationer af bly med heraf forøgede udgifter til genhusning og flytning af lejere samt huslejetab idet projektperioden er blevet væsentlig forlænget.

 

Renoveringsarbejderne forventes påbegyndt den 1. oktober 2014, dog tidligst når kommunens og Landsbyggefondens godkendelse af skema B foreligger. Byggetiden forventes nu at blive på 16 måneder.

 

Økonomiske konsekvenser

Renoveringsudgifter:                                                                                                 

                                                                                       Skema A                             Skema B

 

Støttede renoveringsarbejder                                         27.434.000 kr.                    34.233.190 kr.

Ustøttede renoveringsarbejder                                         8.860.000 kr.                      9.342.588 kr.

 

Renoveringsudgifter i alt                  36.294.000 kr.               43.575.778 kr.

 

Finansiering:

 

Støttede realkreditforeningslån                                     -27.434.000 kr.             -34.233.190 kr.

Ustøttede lån                                                                   -5.380.000 kr.                   -5.863.588 kr.

Tilskud Bo42                                                                                       - 3.000.000 kr.                   -3.000.000 kr.

Tilskud fra fællespulje i Landsbyggefonden                      -480.000 kr.                       -480.000 kr.

I alt                                                                            -36.294.000 kr.            -43.575.778 kr.

 

 

Optagelse af støttede rentetilpasningslån på 34,233 mio. kr., hvortil Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte, kræver godkendelse og garantistillelse af kommunen for 97,70 % af den del af lånet, der skal have pant ud over 60 % af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens garantiforpligtigelse.

 

Optagelse af ustøttet lån på 5,863 mio. kr. kræver kommunens godkendelse.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1238 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v. ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Der er endvidere behov for kapitaltilførsel til renoveringsprojektet opgjort til 5,0 mio. kr., der fordeles i henhold til generel fordelingsnøgle med lån fra kommunen, realkreditinstitut og Bo42 på hver 1,0 mio. kr. og fra Landsbyggefondens Landsdispositionsfond med 2,0 mio. kr.

 

Der forventes endvidere et løbende driftstilskud fra Bo42 på 0,222 mio. kr. i realkreditlånenes løbetid.

 

 

Husleje:

 

Huslejeniveauet efter investering/renovering og kapitaltilførsel forventes herefter at blive på 707,84 kr. pr. m² pr. år.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. januar 2012 at give tilskud til Bo42 på 1 mio. kr. til renovering af boligerne på Fabriksvej. Tilskuddet er afsat i budget 2013 og overført til budget 2014.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 1. oktober 2014

1.
Skema B renovering (PDF)

2.
Skema B forbedring (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Skema C for renovering af tage i Bo42´s afdeling 51, Højvangsparken, Rønne

03.02.00G01-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

22-09-2014

17

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der fremsendes anmodning om godkendelse af skema C for renovering af tage i Bo42´s afdeling 51, Højvangsparken, beliggende Højvangsparken 2-60, Kommandanthøjen 1-51, Torneværksvej 41-51 og 61-71 samt Holger Lundgrens Vej 1-53 og 2-54, Rønne.

 

Denne sag vedrører myndighedsbehandling og godkendelse af skema C.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

                 at skema C for renovering af tage i Bo42´s afd. 51, Højvangsparken, godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014:

Indstillingen anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 25. september 2012 skema A, kommunal godkendelse af optagelsen af rentetilpasningslån samt heraf følgende lejestigning.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 8. november 2012 skema B i forbindelse med den hårdt tiltrængte tagrenovering.

Lejerbo´s byggeafdeling har på vegne af Bo42 den 2. juli 2014 fremsendt skema C for Bo42 afdeling 51, Højvangsparken, Rønne hvorefter den samlede anskaffelsessum udgør kr. 7.324.443 eller en merudgift på kr. 2.443 i forhold til skema B.

Det samlede anlægsbudget for tagrenoveringen finansieres med støttede rentetilpasningslån, hvortil Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte.

Idet rentetilpasningslånet ikke skal have pant ud over 60 % af ejendommens værdi er en kommunal garanti ikke nødvendig.

Der ydes endvidere ikke kommunale tilskud til renoveringsprojektet.

I henhold til den vedtagne kompetencefordeling for Teknik- og Forsyningsområdet (2010) kan renovering og modernisering af almene boliger med låneoptagelse og lejestigning ske administrativt. 

Da der i nærværende sag ydes fuld ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden kræves kommunens godkendelse på skema C.

Da kommunal godkendelse af skema C i forbindelses med renovering af almene boliger ikke ses medtaget ved godkendelse af kompetencefordeling for Teknik- og Forsyningsområdet forelægges sagen for Kommunalbestyrelsen.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 22. september 2014

1.
Skema C med revisors erklæring (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Midlertidig nødindkvartering af asylansøgere på Segen Kaserne

00.10.00P27-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

17

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har på møde den 4. august 2014 godkendt, at der indkvarteres minimum 300 asylansøgere i gennemsnit på årsbasis på Bornholm med en ekstra bufferkapacitet om vinteren. Det er på kommunalbestyrelsesmødet den 18. september 2014 oplyst, at antallet af asylansøgere inkl. bufferkapacitet i vinterperioden må forventes at stige til 450.

Udlændingestyrelsen har anmodet om, at der oprettes midlertidig nødindkvartering i 3 måneder af ca. 80 asylansøgere på Segen Kaserne, hvorved det forudsatte antal asylansøgere på op til 450 i vinterperioden må forventes at stige.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

 

-      Kommunalbestyrelsen godkender etablering af en midlertidig nødindkvartering af asylansøgere på Segen Kaserne.

-      Der ikke inviteres til separat borgermøde herom, da lokalerne ikke ligger i særlig tilknytning til bysamfund, og da indkvarteringen alene har midlertidig karakter.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Udlændingestyrelsen har på baggrund af den pressede situation på asylområdet lavet aftaler med forsvarsministeriet om, at ledige bygninger kan indgå i beredskabet til nødindkvartering af asylansøgere.

 

Udlændingestyrelsen har anmodet om kommunalbestyrelsens opbakning til, at der i en periode på 3 måneder indtil udgangen af januar 2015 skabes mulighed for nødindkvartering af asylansøgere på Segen Kaserne. Udlændingestyrelsen har besigtiget kasernen sammen med Røde Kors, og det vurderes, at der kan indkvarteres ca. 80 asylansøgere.

 

Ved oprettelse af nødindkvartering kan det oprindeligt forudsatte antal asylansøgere på Bornholm overstige 450, og sagen forelægges derfor for kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for Bornholms Regionskommune forbundet med nødindkvarteringen, idet indkvarteringen alene har midlertidig karakter, og der derfor ikke vil blive leveret de sædvanlige ydelser fra regionskommunen, herunder skolegang og daginstitution.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Evaluering af Folkemødet 2014

00.13.00P05-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

18

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Folkemødet 12.-15. juni 2014 overgik igen sig selv. Over 2000 debatter og i gennemsnit 22.000 daglige deltagere hvoraf mange deltog som privatpersoner. Der blev lyttet, argumenteret og oplyst. Utallige emner blev berørt, og alle gik hjem med ny viden. Effekterne på politikudviklingen har i de foregående år kunnet ses både under Folkemødet når nye kontakter er blevet skabt samt senere på året, hvor nye beslutninger har indeholdt pointer fra Folkemødet.  Det nytter noget at debattere, Folkemødet rykker holdninger.

Evaluering af Folkemødet 2014 viser, at der er enorm opbakning fra hele Danmark til Folkemødets form og koncept og at Folkemødets gæster syntes, at dette års Folkemøde var værd at besøge og også bedre end sidste års. De planlagte logistiske løsninger fungerede, men blev belastet pga. besøgsmængden og  skal videreudvikles.

Evalueringskommentarer fra samarbejdspartnere, arrangører og gæster er samlet i en evalueringsrapport sammen med anbefalinger til Folkemødet 2015. Dette forelægges her til behandling i Kommunalbestyrelsen sammen med model for finansieringsgrundlag for Folkemødet 2015.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

Evalueringen af Folkemødet 2014 godkendes og forberedelserne af Folkemødet 2015 fortsættes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

For mange var Folkemødet 2014 det bedste af de til dato fire afholdte folkemøder. Der var mange interessante debatter, mange engagerede deltagere, god mediedækning og en logistik der overordnet set fungerede god. Mange af arrangørerne begynder desuden at kunne se effekten af deres deltagelse tidligere år. Således er der i år flere eksempler på, at deltagelse i tidligere folkemøder har resulteret i politisk handling. Eksempelvis er der skabt nye løsninger og muligheder vedrørende et længe kendt problem omkring den manglende overgang for unge, der overgår fra børnepsykiatrien og ind til voksenpsykiatrien (Jf. artikel fra Berlingske 17. juli 2014).

De lokale effekter på Bornholm er også nu tydelige. Den lokale bruttoværditilvækst på baggrund af Folkemødet vurderes af CRT at være på mindst 16 mio. kr. Hertil kommer tilbagemeldinger fra turistbranchen om, at de nu tydeligt kan mærke, at Folkemødet giver private og/eller arbejdsmæssige genbesøg på øen. Den samlede medieomtale af Folkemødet vurderes desuden at have en reklameværdi på 97,6 mio. kr. for Bornholm.

 

En kort gennemgang af status ift. de opstillede succeskriterier for Folkemødet 2014 gives her:

Mål 2014

Resultat Folkemødet 2014

Opfyldt

Afholdelse af Folkemødet 2014 den 12.-15. juni med deltagelse af alle Folketingets partier

Ja, alle deltog samt også andre partier.

Mediedækning via min. 400 journalister, der laver min. 1000 omtaler af Folkemødet.

665 akkrediterede mediefolk. 5216 omtaler af Folkemødet

Deltagelse min. 50.000 besøgende samlet fx fordelt på 10.000 gæster torsdag, 15.000 hhv. fredag og lørdag samt 10.000 gæster søndag, heraf danskere fra forskellige landsdele.

I gennemsnit 22.000 pr dag. Deltagere fra hele landet fx Mariager Fjord, Tønder, Svendborg og Faxe.

 

Deltagelse ved min. 250 organisationer inden for forskellige emner og typer.

665 organisationer mm.

Et folkeligt Folkemøde

Ja, mange frivillige organisationer deltog, og i survey blandt af 424 tilfældige gæster deltog 53% som privatpersoner.

Et programindhold på min. 1000 events.

2141 events

70 % tilfredshed blandt arrangørerne med transportmuligheder på Bornholm under Folkemødet

Ikke høj nok tilfredshed. Her er der stadig forbedringsmuligheder når der er så mange gæster.

%

80% tilfredshed blandt arrangører med festivalområdets praktiske indretning.

Ikke målt præcist. Men stadig forbedringsmuligheder ift. indretning. Specielt bedre løsninger ift. Wifi og skiltning ønskes.

%

80% deltagertilfredshed med at komme tættere på beslutninger og beslutningstagere .

85% tilfredshed

 

20 % mere finansiering udefra.

Ja på 21%. Fra 60 % ekstern finansiering i 2013 til 81% finansiering i 2014.

Ekstern partner afholder Ungdommens Folkemøde/Den politiske Slagmark på boldbanerne bag Nordlandshallen med ca. 1000 overnattende unge under 30 år.

Ja, Danske Ungdoms Fællesråd (DUF).

 

 

Det ses, at langt de fleste mål er nået, men at der stadig er forbedringsbehov ift. transport og praktisk indretning i Allinge. Primære fokusområder for Folkemødet 2015 ift. logistik er derfor transport på øen og i Allinge, businformation, wifi og skiltning. Derudover bør fokus fastholdes på partnerskabsaftaler samt skærpes på politikudvikling, overnatningsmuligheder (da det fortsat er en udfordring for mange), opbygning af en frivillig organisation samt det grønne Folkemøde. Sikring af en bæredygtig festival-økonomi er fortsat i fokus og plan for finansiering af Folkemødet 2015 vedlægges som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Det endelige regnskab for Folkemødet 2014 er endnu ikke afsluttet. Regnskabet forventes dog at balancere incl. et merforbrug overført fra Folkemødet 2013 på 365.952 kr. samt finansiering af faste installationer i Allinge som eksempelvis en ny busvendeplads i Allinge, der nu benyttes af BAT året rundt.

Samlet set forventes udgifter på 6,3 mio. kr.

Disse dækkes af flg. indtægter:

-      4,4 mio. kr. fra sponsorater, areallejeindtægter og programgebyrer.

-      675.000 kr. fra Bornholms Vækstforum samt Sparekassen Bornholms Fond.

-      1,2 mio. kr. fra Bornholms Regionskommune via bevilling samt overførte lønmidler.

 

Ift. finansieringen af Folkemødet var det et mål at øge den eksterne andel af finansieringen fra 2013-2014 med 20%. Dette mål er nået, da den eksterne andel ift. BRKs andel er øget med 21%. Finansieringen er således gået fra 60 % ekstern finansiering i 2013 til 81% ekstern finansiering i 2014. Ved Folkemødet 2015 søges fordelingen holdt på cirka 20% fra BRK og ca. 80% eksternt fra.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 1. oktober 2014

1.
Evalueringsrapport Folkemødet 2014 (PDF)

2.
Finansieringsmodel Folkemødet 2015 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Ny rygepolitik i BRK pr. 1. april 2015

87.20.00G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

MED-Hovedudvalget for kommunalt ansatte i Bornholms Regionskommune, har besluttet at indføre en ny rygepolitik gældende pr. 1. april 2015, så Bornholms Regionskommune bliver en røgfri arbejdsplads hvor medarbejderne ikke ryger i arbejdstiden.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til at kommunalbestyrelsen følger Bornholms Regionskommunes nye rygepolitik for medarbejdere.

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

Kirstine van Sabben afventer sin stillingtagen.

Sagsfremstilling

MED-Hovedudvalget i Bornholms Regionskommune har et udtrykt ønske om at skabe et sundere arbejdsmiljø og har besluttet at indføre en ny rygepolitik gældende pr. 1. april 2015.

 

Forebyggelse og sundhedsfremme er af kommunalbestyrelsen udpeget som et tværgående tema. Det betyder, at de politiske udvalg, administrationen og kommunens centre og enheder har pligt til at indtænke forebyggelse og sundhed i den daglige drift. Ligeledes har Social og Sundhedsudvalget i deres målarbejde for 2015 og for valgperioden, defineret et mål om ”Færre rygere og at færre udsættes for passiv rygning”.

 

Kommunalbestyrelsen vedtog I 2008 en Sundhedspolitik der indebærer en målsætning om at understøtte bornholmernes sundhed. Brødtekst

Med sundhedspolitikken vil Kommunalbestyrelsen sætte fokus på bornholmernes sundhed. Udgangspunktet er, at der skal gives alle mulighed for at leve et langt og sundt liv. Sundhedspolitikken fokuserer på 5 faktorer som har stor indflydelse på folkesundheden, da de i mange tilfælde øger risikoen for sygdom, funktionsnedsættelse eller død. Også kaldet KRAMS faktorerne.

 

Med udgangspunkt i sundhedspolitikken har MED-Hovedudvalget, siden et temamøde i september 2012, ønsket at udarbejde en ny fælles rygepolitik. Frem til vedtagelsen af en ny politik, har der på flere møder i udvalget været drøftelser om rygning og hvordan en ny politik vil kunne fungere i praksis. De tidligere virksomheder har haft forskellige regler for rygning. MED-Hovedudvalget finder det vigtigt, at der gælder de samme regler for rygning på alle arbejdspladser i Bornholms Regionskommune.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 1. oktober 2014

1.
Rygepolitik (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 20  Orientering fra formanden

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

20

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Eventuelt

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

21

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt

 

 



[1] Særligt pladskrævende varegrupper er defineret i planloven som biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler.