Referat
Kommunalbestyrelsen
26-06-2014 kl. 18:00
Kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Høring om scoping af miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for lav- og mellemaktivt affald
  åbent 3 Godkendelse af fælles kommunale målsætninger på psykiatriområdet
  åbent 4 Kommissorium - styregruppe strategi forebyggelse og sundhedfremme 2014-2017
  åbent 5 Redegørelse for udførte tilsyn på voksen handicapområdet 2013
  åbent 6 Forslag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet efter høring
  åbent 7 Godkendelse af ny privat leverandør på dagtilbudsområdet
  åbent 8 Fremtidig drift af Domen i Allinge
  åbent 9 Resultatrevision 2013
  åbent 10 Principper og parametre for den fremtidige organisering af den kollektive trafik på Bornholm
  åbent 11 Affaldshåndteringsplan 2014-2018
  åbent 12 Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som ø-samfund
  åbent 13 Omlægning af byggesagsgebyrer til timetakst pr. 1. januar 2015
  åbent 14 Høringssvar vedr. lokalplanforslag for besøgscenter ved Hammershus
  åbent 15 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 078 - Bevaring af dobbelt- og rækkehuse
  åbent 16 Endelig vedtagelse af lokalplan for en daginstitution og erhverv i Nexø
  åbent 17 KOmmuneplantillæg 017 til kommuneplan 2009 om klimatilpasning - vand
  åbent 18 Forslag til kommuneplantillæg 022 for et boligområde i Sorthat sendes i 8 ugers offentlig høring
  åbent 19 Anlægsbevillinger til vedligeholdelse / bygningsfornyelse af kommunens udlejningsboliger - 4. etape
  åbent 20 Anlægsbevilling til sikring af tankmolen på Nørrekås Lystbådehavn
  åbent 21 Anlægsbevilling til videreudvikling af serviceautomater.
  åbent 22 Anlægsbevilling til etablering af Handicaptoilet på Svaneke Havn
  åbent 23 Skema B for til- og ombygning af boliger samt forbedring af fælles- og serviceareal på Plejecenter Klippebo
  åbent 24 Anmodning om forlængelse af bankgaranti til Fonden Bornholms Lakseklækkeri
  åbent 25 Likviditetsoversigter pr. 31. maj 2014
  åbent 26 Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2014
  åbent 27 Delberetning for regnskabsåret 2013
  åbent 28 Ændring af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune
  åbent 29 Udpegning af medlemmer til bestyrelsen i Bornholms Mosteri A/S
  åbent 30 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt
  lukket 103 Lukket punkt
  lukket 104 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

1

 

 

Fraværende

Lotte Helms.

Margrethe Kjellberg deltog ikke i mødet fra kl. 19.45 til kl. 20.35, og deltog ikke i behandlingen af punkterne 11-23.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Brian Kofoed er indkaldt som suppleant for Lotte Helms.

 

I forbindelse med Punkt 10, "Principper og parametre for den fremtidige organisering af den kollektive trafik på Bornholm", blev der stemt om hvorvidt Bo Haxthausen er inhabil.

For stemte 18, liste A og liste V. Imod stemte 9, liste W, liste O, liste C, liste K, liste B og liste Ø.

Dermed har Kommunalbestyrelsen erklæret Bo Haxthausen inhabil under behandling af punkt 10.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

2  Høring om scoping af ”Miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for lav- og mellemaktivt affald”

01.16.04P17-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

2

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

En tværministeriel arbejdsgruppe undersøger 3 mulige løsninger vedr. håndtering af det danske lav- og mellemaktive affald. En løsning med slutdeponering af affaldet, en løsning med etablering af et mellemlager og en løsning med deponering af alt affaldet i udlandet.

 

På den baggrund er der i forhold til evt. slutdepotløsning udarbejdet forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. Med planen fastlægges de overordnede retningslinjer for etablering af et slutdepot, hvilket bl.a. omhandler afgrænsningen af seks udpegede områder for placering af et slutdepot.

 

En miljøvurdering skal skabe et samlet billede af de potentielle konsekvenser og risici ved etablering et slutdepot. De berørte myndigheder skal høres, inden der træffes endelig afgørelse om at gennemføre en miljøvurdering. Berørte myndigheder skal ligeledes høres, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten.

 

På baggrund heraf inviteres berørte myndigheder m.fl. til at deltage i høringen af scopingen, og der gives i den forbindelse mulighed for at komme med forslag til hvilke særlige forhold, der bør indgå i den efterfølgende miljørapport.

 

Høringsfristen er 3. juli 2014.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller til at kommunalbestyrelsen godkender det fremsatte udkast til et høringssvar.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Indstillingen godkendt.

De forslag til tilføjelser som er fremsendt af Enhedslisten indarbejdes i høringssvaret.



Sagsfremstilling

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, skal offentlige myndigheders planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, miljøvurderes.

 

Ifølge lovens § 4, stk. 3, skal berørte myndigheder høres, inden der træffes endelig afgørelse om at gennemføre en miljøvurdering. Berørte myndigheder skal ligeledes, jf. lovens § 7, stk. 4, høres, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten.

 

På baggrund heraf inviteres berørte myndigheder m.fl. til at deltage i høringen af scopingen, og der gives i den forbindelse mulighed for at komme med forslag til hvilke særlige forhold, der bør indgå i den efterfølgende miljørapport.

 

Processen i etablering af et grundlag for en miljøvurdering består af 4 faser:

 

Fase 1. Scoping. Her fastlægges indholdet af miljøvurderingen (hvilke miljømæssige forhold m.v., der især ventes påvirket af planen). I denne fase høres alle berørte myndigheder, altså også Bornholms Regionskommune, ved Kommunalbestyrelsen. Høringsfristen er 3. juli 2014.

 

Fase 2. Miljørapport. Der udarbejdes miljørapport, hvor den eller de sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger, som må forventes at kunne opstå som følge af planens realisering, fastlægges, beskrives og vurderes. Heri indgår også evt. virkninger uden for det geografiske område, som planen dækker. Endeligt indgår beskrivelse af 0-alternativet, dvs. den situation, hvor planen ikke gennemføres.

 

Fase 3. Høring af offentligheden og berørte myndigheder. Høringsperioden er minimum 8 uger.

 

Fase 4. Redegørelse. Som grundlag for politisk vedtagelse af planen udarbejdes en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen og hvordan miljørapporten og de indkomne høringssvar er taget i betragtning, samt hvorfor den plan, der er indstillet til vedtagelse, er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Endeligt beskrives, hvorledes man vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planens realisering ventes at afstedkomme.

 

Udkast til høringssvar

Bornholms Regionskommune har den 3. juni som led i miljøvurderingen modtaget ”Forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald”. Forslaget gennemgår alle de elementer, som skal belyses nærmere i miljørapporten. Forslaget fremgår af bilag. Kommunen har udarbejdet et udkast til høringssvar til forslaget. I høringssvaret stiller kommunen spørgsmål til dels anvendelsen af eksisterende baggrundsviden samt niveau og omfang af miljøvurderingen. Kommunen fokuserer bredt på alle emner, men har især bemærkninger til dels selve processen. Der gøres igen opmærksom på at de tre spor (slut depot, mellemdepot og udlandssporet) bør undersøges og miljøvurderes samtidig. Derudover er der bl.a. bemærkninger til følgende emner:

·         Risiko for udsivning af radioaktive stoffer eller øvrige giftige tungmetaller til grundvandet

·         Eventuelle kompenserende foranstaltninger for private og virksomheder med egen vandindvinding i området

·         Transport og belastning af små veje samt beredskabsplaner ved uheld til søs

·         Særlige arkæologiske interesser og beskyttelsesbestemmelser i området

·         Eksisterende beskyttelsesbestemmelser som Natura 2000, kystnærhedszone og strandbeskyttelseslinje

·         Hensyn til klimaforandringer

·         Bemærkninger omkring niveau og omfang af den baggrundsviden, der anvendes til at foretage retvisende vurderinger af de socioøkonomiske effekter ved placeringen af et slutdepot

 

Udkastet til høringssvar fremgår af bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 26. juni 2014

1.
Høringsmateriale (PDF)

2.
Udkast til høringssvar til SUM (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Godkendelse af fælles kommunale målsætninger på psykiatriområdet

27.06.08P27-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-06-2014

13

 

Handicaprådet

17-06-2014

4

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

3

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen til orientering

Resumé

Den sociale rammeaftale består af en udviklingsaftale og en styringsaftale. Fristen for kommunernes tilbagemelding vedr. godkendelse af rammepapiret ”Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet”, er den 16. juni 2014.

 

Rammepapiret er udarbejdet på opfordring fra KKR Hovedstaden i forlængelse af rammepapiret for det somatiske område, som de 29 kommuner i hovedstadsregionen godkendte i foråret 2013 (Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen). Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på KL’s udspil ”Det nære sundhedsvæsen”. Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Rammepapiret handler primært om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen vil gøre sammen på den kommunale banehalvdel. Men papiret skal naturligvis ses i sammenhæng med den nye sundhedsaftale og praksisplan, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle arbejde.

 

KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. marts 2014 anbefalet kommunerne at godkende rammepapiret på psykiatriområdet. KKR har i drøftelsen af rammepapiret lagt vægt på vigtigheden af at følge op på effekten af indsatsen på området. Der skal følges op på rammepapiret på psykiatriområdet ved udgangen af 2016.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

a)    at godkende udviklingsstrategien 2015 for så vidt angår voksenområdet

b)    at udviklingsaftalen 2015 sendes til høring i Handicaprådet. Høringssvar fremsendes til KKR Hovedstaden sammen med udvalgets beslutning

c)    at udviklingsstrategien 2015 for så vidt angår voksenområdet fremsendes til orientering for kommunalbestyrelsen

 

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget

a) at godkende udviklingsstrategien 2015 for så vidt angår børneområdet

b) at udviklingsaftalen 2015 sendes til høring i Handicaprådet. Høringssvar fremsendes til KKR Hovedstanden sammen med udvalgets beslutning

c) at udviklingsstrategien 2015 for så vidt angår børneområdet fremsendes til orientering for kommunalbestyrelsen

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 2. juni 2014:

a) Godkendt.

b) Sendes i høring i Handicaprådet.

c) Godkendt.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
a) Godkendt.

b) Sendes i høring i Handicaprådet.

c) Godkendt.

 

Servicedirektøren indstiller,

at kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

 

Sagsfremstilling

Kommunerne har en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser – en rolle som forventes at blive større i fremtiden. I de seneste år er opmærksomheden på indsatsen for borgere med psykiske lidelser øget. Ligeledes er viden og bevidstheden om, at det er muligt at komme sig, selv efter alvorlige psykiske lidelser, vokset. Idet kommunernes indsatser vedrører en række aspekter i den enkelte borgers liv, er der allerede et godt fundament for at skabe en samlet indsats for borgere med psykiske lidelser eller borgere i risiko for at udvikle psykiske lidelser.

 

Følgende overordnede strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen – på både det somatiske og psykiatriske område – udgør således rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:

• det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom

• det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg

• borgeren er i centrum og der er fokus på den samlede livssituation

 

Særlig fokus skal rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområder, hvor de konkrete indsatser, som følger neden for i papiret, er formuleret indenfor:

1. Forebyggelse og sundhedsfremme

2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser

3. Borgerens forløb

4. Dokumentation og metodeudvikling

 

Mens de to første områder er enslydende med de 29 kommuners målsætningsområder for den somatiske indsats, er der sket justeringer af formuleringen af de sidste to områder.

Det strategiske målsætningsområde Borgerens forløb hedder på det somatiske område Kroniske sygdomme, hvilket kan opfattes som misvisende på psykiatriområdet, da borgere ramt at psykiske lidelser i mange tilfælde kommer sig helt eller delvist. Som det fremgår senere i papiret vedrører indsatserne under dette tema både forløbsprogrammer og andre indsatser rettet mod et styrket forløb både internt i kommunen og ikke mindst mellem sektorer.  Det strategiske målsætningsområde Dokumentation og metodeudvikling er udvidet med metodeudvikling i forhold til det somatiske område, da dokumentation bliver for snævert til formålet. Indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser er i højere grad end det somatiske område kendetegnet ved, at der er mangel på evidens for mange af de metoder som anvendes.

 

De strategiske målsætningsområder udmøntes i to typer indsatser:

• Indsatser som er forpligtende for alle kommuner

• Indsatser kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for 
dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling.

 

Der er i formuleringen af indsatserne lagt vægt på, at enkelte kommuner – eller flere kommuner i fællesskab – har mulighed for at fokusere på særligt udvalgte indsatser som pilotprojekter, samtidigt med, at området løftes i fællesskab mellem alle kommuner.

 

1.   Forebyggelse og sundhedsfremme

Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.

• Kommunerne skal sikre, at der er fokus på mistrivsel og mental sundhed i jobcentrene med henblik på tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til bl.a. lettere psykiske vanskeligheder eller lidelser hos borgerne.

 

• Kommunerne skal have særlig fokus på psykisk sårbare unge og borgere med dobbeltdiagnoser i arbejdet i kommunens rehabiliteringsteam, eksempelvis ved inddragelse af særlig viden om misbrug.

 

• Kommunerne skal arbejde for, at der i et samarbejde med almen praksis sker en systematisk medicingennemgang for borgere i botilbud/opgangsbofælleskaber samt borgere i eget hjem, som modtager flere lægemidler på én gang.

 

• Kommunerne skal arbejde med metoder, der retter sig mod at fastholde en god almen sundhedstilstand for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Eksempelvis kan det ske ved at kommunerne arbejder aktivt med KRAM faktorer og understøtter, at borgere med psykiske lidelser ser deres alment praktiserende læge. Indsatsen skal tage udgangspunkt i borgeren som aktiv medspiller ud fra et recoveryperspektiv og i at forebygge ulighed i sundhed. Med fordel kan indsatsen ske i samarbejde med almen praksis og regionen, der har behandlingsansvaret.

”Mental sundhed” forestås som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker, jf. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed.

 

Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.

• Kommunerne kan yde rådgivning til virksomheder der ansætter borgere med psykiske lidelser. Rådgivningen skal understøtte, at den enkelte virksomhed kan etablere og opretholde et ansættelsesforhold, herunder formidling af mulighederne for rimelig tilpasning af arbejdspladsen for mennesker med psykiske lidelser. Mentorordningen kan indtænkes heri. Indsatsen kan varetages i et partnerskab mellem kommune(r) og organisation(er) i civilsamfundet, fx patient- og pårørendeforeninger.

 

Forebyggelse og sundhedsfremme - børn og unge som særligt indsatsområde:

Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.

• Kommunerne skal udarbejde retningslinjer for sundhedstjenestens indsats i forhold til håndtering af mistanke om fødselsdepressioner og støtte til børn og familier hvor forældrene har psykiske vanskeligheder eller lidelser. Samspillet med andre opgaveområder præciseres i retningslinjerne.

 

• Kommunerne skal understøtte, at psykisk sårbare børn og unge så vidt muligt inkluderes i de almene tilbud. Dette kan eksempelvis ske ved i højere grad at gøre viden og sparring fra kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) og familiecentre tilgængelig for lærere og pædagoger, som til daglig er i kontakt med børn og unge. Endvidere at anvende de eksisterende effektfulde metoder, som Socialstyrelsens nationale handleplan om ADHD og Århus Universitets review, som gennemgår den internationale forskning om inklusion, bl.a. peger på.

 

• Kommunerne skal bidrage til at sikre en fleksibel overgang fra børne- til voksenområdet for sårbare unge for bl.a. at understøtte de unges job- og uddannelsesmuligheder. Fokus skal være på at bidrage til at sikre et koordineret samarbejde mellem alle relevante parter, herunder internt i kommunen, ungdomsuddannelser, i forhold til familien, regionen og almen praksis.

 

Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.

• Kommunerne kan udvikle og udvide tilbuddene til familier, hvor der er børn af forældre med psykiske lidelser. Barnet får mulighed for at opnå indsigt i den psykiske lidelse, eventuelt som gruppeintervention for børn i sammenlignelige livssituationer. Udviklingsarbejdet kan ske tværkommunalt eller tværsektorielt.

 

2.   Forebyggelse af (gen)indlæggelse

Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.

• Kommunerne skal udvælge og anvende metoder (så vidt muligt evidensbaserede), der mest effektivt bidrager til at forebygge tilbagefald, så unødvendige indlæggelser undgås. Arbejdet med at undgå unødvendige genindlæggelser skal koordineres med regionen og almen praksis.

 

• Kommunerne skal sikre sammenhængende indsatser for de borgere, der modtager støtte eller indsatser fra psykiatri-, misbrugs- og beskæftigelsesområdet samtidigt. Udgangspunktet skal så vidt muligt være evidensbaserede modeller.

 

• Kommunerne skal arbejde med at udvikle og implementere metoder, der systematisk inddrager pårørende, netværk mv. i arbejdet med borgeres forløb og recovery-proces i det omfang borgeren ønsker det. Formålet er, at den enkelte borger får et bredere støttefundament end blot de kommunale tilbud. Eksempelvis kan metoden ”Åben Dialog” eller materialet fra ”Projekt Pårørende i Psykiatrien” anvendes.

 

Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.

• Kommunerne kan etablere egne eller fælleskommunale udrednings- og observationspladser, der understøtter en sammenhængende proces fra hospital til udskrivning til egen bolig eller botilbud. Etablering bør ske med opmærksomhed på snitfladen til regionens indsatser.

 

• Kommunerne kan oprette akuttilbud, der har til formål at afværge unødige (gen-) indlæggelser og som kan skabe en sikkerhed for borgere i akut krise. Herudover kan de understøtte borgere i egen bolig, men som akut kan have brug for støtte hele døgnet.

 

3.   Borgerens forløb

Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.

• Kommunerne skal tage stilling til implementering af forløbsprogrammet for mennesker med psykiske lidelser, når det foreligger.

Et generisk forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser forventes udarbejdet i 2014 (Aftale om satspuljen på psykiatriområdet 2014 – 2017). Herefter skal der aftales lokal implementering i Region Hovedstaden.

 

• Kommunerne skal sikre, at der foretages systematisk basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen således, at der hurtigere i samarbejde med regionen kan sættes et koordineret forløb i gang, der både dækker behandling af en psykisk lidelse og et misbrug. Afdækning og udvælgelse af metode kan med fordel foregå fælleskommunalt og samordningsudvalgsstrukturen kan med fordel anvendes aktivt her.

 

Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.

• Kommunerne kan tilbyde ledsagelse til borgere, der ikke formår at gennemføre forebyggelses- eller behandlingsforløb på grund af deres psykiske lidelse. Dette tiltag kunne eksempelvis varetages af en støttekontaktperson (servicelovens § 99 eller § 85) eller af frivillige og kunne fx forankres i lokale tilbud i udsatte boligområder mv.

 

• Kommunerne kan bidrage til at understøtte sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorer i indsatsen for borgere med psykiske lidelser, ved at indgå i shared care projekter med den regionale psykiatri og almen praksis. Fokus for projekterne kan eksempelvis være på den sociale- og beskæftigelsesmæssige indsats for mennesker med fx angst og depression eller styrket samarbejde om brug af/henvisning til kommunale tilbud.

 

4.   Dokumentation og metode

Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.

• Kommunerne skal sammen med borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser, sikre systematisk udredning af borgernes funktionsniveau forud for afgørelse om indsats til borgeren. En systematisk udredning kan eksempelvis ske via anvendelse af Voksenudredningsmetoden (VUM) eller lignende.

 

• Kommunerne skal arbejde systematisk med at måle og dokumentere resultaterne af deres indsats. Det kan være ved anvendelse af Voksenudredningsmetoden (VUM), Faglige kvalitetsoplysninger (FKO), forandringskompas eller andre redskaber, der understøtter dette.

 

• Kommunerne skal sikre, at der er kommunale digitale løsninger til rådighed, der understøtter MED Com standarder, bl.a. til kommunikation i forbindelse med udskrivning af borgere med psykiske lidelser fra regionens tilbud.

 

Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.

• Kommunerne kan iværksætte opkvalificering af ledere og medarbejdere i forhold til rehabilitering, recovery, arbejde med metoder og evidens mv., således at den kommunale indsats baseres på anerkendte metoder og viden. Dette kan fx ske i samarbejde med almen praksis og den regionale psykiatri for at sikre en fælles opfattelse af begreber som recovery, rehabilitering mv.

 

• Kommunerne kan arbejde med at udvikle metoder, der understøtter en sammenhængende familieindsats.

 

• Kommunerne kan arbejde med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser kan ”mestre” deres liv, herunder velfærdsteknologi der understøtter og forstærker fx tryghed, sociale netværk, mulighed for læring, daglige gøremål, sundhed og aktivitet.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Høring i Handicaprådet den 17. juni 2014.

 

 

Handicaprådet, den 17. juni 2014:

Taget til efterretning, idet Rådet henleder opmærksomheden på, at familie og netværk søges inddraget.

Hvordan der arbejdes med de forskelige initiativer tages op på et senere møde.

 

 

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 2. juni 2014

1.
Brev vedrørende godkendelse (PDF)

2.
Kommunernes fælles rolle (PDF)

3.
Bggrund for rammepapir (PDF)

4.
En Fælleskommunal struktur (PDF)

5.
Satspuljemidler (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Kommissorium - styregruppe strategi forebyggelse og  sundhedsfremme 2014-2017

29.09.04P00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

02-06-2014

18

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

4

 

Hvem beslutter

 

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for forebyggelse og sundhedsfremme for 2014-2017. Forslag til kommissorium er udarbejdet.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at kommissoriet for en strategi for forebyggelse og sundhedsfremme 2014-2017 godkendes

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 2. juni 2014:

Godkendt. Sagen fremsendes til kommunalbestyrelsens orientering.

 

 

Servicedirektøren indstiller,

                 at kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

 

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 24. marts 2014, at der skal udarbejdes en flerårig sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi. Strategien udgør den overordnede ramme for BRK’s arbejde på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet for perioden 2014-2017 og forankres i Social- og Sundhedsudvalget.

 

Formålet med strategien er: At understøtte længere liv, flere år med fysisk, psykisk og socialt velbefindende samt at mindske den sociale ulighed i sundhed.

Strategien gælder den borgerrettede forebyggelse - som med kommunalreformen i 2007 blev en kommunal opgave. Derudover tænkes den patientrettede forebyggelse ind, hvor det er relevant.

 

Strategien indeholder visioner og flerårige handleplaner for:

·         lokalsamfundstilgangen

·         hverdagsinnovation

·         sundhed som middel

 

Disse tre elementer er de bærende tilgange i BRKs forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.

 

Strategiens ramme udgøres af kommunalbestyrelsen prioritering fra temamødet om Bornholmernes sundhed den 10. april 2014, af kommunens sundhedspolitik, de nationale forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen, BRKs kortlægning af kommunens indsatser sammenholdt med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker samt regeringens syv nationale mål for danskernes sundhed.

 

Der foreslås nedsat en styregruppe, der er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet oplæg til visioner og handleplaner, som sendes til politisk behandling. Den efterfølgende udmøntning af handeplanerne vil ske i regionskommunens centre i samspil med relevante eksterne aktører.

 

Styregruppens opgaver og produkter

·         at udarbejde forslag til visioner og handleplaner, hvor lokalsamfundstilgangen, hverdagsinnovation og sundhed som middel bliver bærende principper i BRKs forebyggende og sundhedsfremmende arbejde

·         at understøtte udmøntningen af de tre handeplaner

 

Styregruppen består af centercheferne fra følgende centre: ’Skole, Fritid og Kultur’, ’Psykiatri og Handicap’, ’Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse’, ’Børn og Familie’ og ’Sundhed’ - eller repræsentanter for disse – med ad-hoc-inddragelse af de øvrige centerchefer. Centercheferne har derudover mulighed for at inddrage relevante ressourcepersoner fra eget område. Endvidere søges styregruppen styrket med en forsker fra ’Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed’.

 

Tidsplan

·         Ultimo 2014: Oplæg til vision og handleplan for lokalsamfundstilgangen til behandling i Social- og Sundhedsudvalget

·         Medio 2015: Oplæg til vision og handleplan for hverdagsinnovation til behandling i Social- og Sundhedsudvalget

·         Ultimo 2015: Oplæg til vision og handleplan for sundhed som middel til behandling i Social- og Sundhedsudvalget

 

Udmøntning af handleplanerne igangsættes løbende.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 2. juni 2014

1.
Kommissorium - styregruppe - Sundhedfremmestrategi 2014--2017 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Redegørelse for udførte tilsyn på voksenhandicapområdet 2013

27.12.16K09-0118

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

28-04-2014

14

 

Social- og Sundhedsudvalget

02-06-2014

21

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

5

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Der udarbejdes en årlig redegørelse for udførte tilsynsbesøg i dag- og botilbud på voksenhandicapområdet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller  

·         at redegørelsen sendes i høring i Handicaprådet og Ældrerådet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 28. april 2014:

Sendes i høring i Handicaprådet og i Ældrerådet.

 

 

Servicedirektøren indstiller

·         at redegørelsen anbefales taget til efterretning i kommunalbestyrelsen

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 2. juni 2014:

Indstilling godkendt.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

 

Sagsfremstilling

Tilsynet på voksenhandicapområdet har gennemført 13 tilsynsbesøg i 2013. 12 af besøgene er gennemført i kommunens egne tilbud og et enkelt er udført i et privat botilbud.

 

Formålet med tilsynsbesøget er at påse, at

·         borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet,

·         hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde,

·         og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer.

 

Socialudvalget har behandlet de enkelte rapporter i takt med at tilsynene er gennemført.

 

Tilsynet kan, på baggrund af gennemgang af alle rapporter i 2013, konkludere, at

·         borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet,

·         hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 2. juni 2014

Redegørelsen har været i høring i Bornholms Ældreråd og i Handicaprådet.

Bornholms Ældreråd har i deres møde den 13. maj taget redegørelsen til efterretning.

Handicaprådet har i deres møde den 13. maj taget redegørelsen til efterretning.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 28. april 2014

1.
Tilsynsredegørelse 2013 - Voksenhandicapområdet (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 6 Forslag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet efter høring

17.01.00P24-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-06-2014

6

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Af tidsmæssige årsager er forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet fra 1. august 2014 sendt i høring i de syv skolebestyrelser i perioden 6. – 20. maj 2014.

Iht. folkeskolelovens § 41 er høringsparterne ved ændringer i styrelsesvedtægten skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet gældende fra 1. august 2014 indstilles til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen

 

Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:

Indstillingen godkendt, idet det tilføjes § 11, at skolebestyrelserne pålægges at udarbejde principper for og sikre engagement og involvering af alle skolens afdelinger. Skolens ledelse skal i rimeligt omfang understøtte dette.

Morten Riis kan ikke medvirke, da det ikke ønskes at nedlægge afdelingsrådene og ikke ønskes at uddelegere godkendelsen af skolebestyrelsesvalget fra kommunalbestyrelsen.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Enhedslisten kan ikke medvirke, da det ikke ønskes at nedlægge afdelingsrådene og ikke ønskes at uddelegere godkendelsen af skolebestyrelsesvalget fra kommunalbestyrelsen.

 

Sagsfremstilling

Den gældende styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Bornholms Regionskommune er senest revideret 29. juni 2012.

De politiske vedtagelser af budgetterne for 2013 og 2014, overgangen til en centerstruktur pr. 1. marts 2014 og folketingets beslutning om en folkeskolereform fra 1. august 2014 har afstedkommet behov for en række ændringer i den gældende styrelsesvedtægt.

 

Vedrørende sammensætning og valg til skolebestyrelser (Kapitel 1, §§ 1 – 4) og bilag 5 (”Valgprocedure for valg til skolebestyrelser”) har kommunalbestyrelsen den 27. marts 2014 godkendt disse. Valg til skolebestyrelser i de fire almene skoler samt Heldagsskolen og Kildebakken er afviklet i perioden 19. – 27. maj 2014.

Det fremgår af forslaget, at regler for valg og sammensætning af skolebestyrelsen ved Ungdomsskolen er under udarbejdelse og indskrives i styrelsesvedtægten efter godkendelse i kommunalbestyrelsen.

 

Med virkning fra 1. august 2014 er der i forslaget indarbejdet ændringer i de afsnit, der omhandler

 

·         valg og sammensætning af skolebestyrelser (§§ 1-4 og bilag 5)

·         valg og sammensætning af afdelingsrådene, der er besluttet nedlagt

·         skolebestyrelsens opgaver (kapitel 2)

·         delegationsbestemmelserne (bilag 1)

·         klasse- og holddannelse (bilag 2)

·         taxameterbeløb (bilag 3)

·         ledelsesstrukturen (bilag 4)

 

Desuden er der på baggrund af lovændringer og indførelse af centerstrukturen foretaget en række redaktionelle ændringer og tilføjelser.

 

Der er i høringsperioden indkommet høringssvar fra de syv skolebestyrelser.

Høringssvarene og det samlede forslag til styrelsesvedtægt er bilagt sagen.

 

Skolebestyrelserne ved Heldagsskolen og Paradisbakkeskolen har ingen bemærkninger til forslaget.

 

Nedenstående ses en skematisk oversigt over kommentarer og forslag til ændringer, der er indeholdt i de 5 øvrige høringssvar.

 

Side

Paragraf

Kommentar/Forslag

Høringspart

5

1

Bestyrelsen glæder sig over, at der bliver mulighed for større kontinuitet med valg hvert andet år.

Skole Nord

5

1

Ønske om, at der vælges 2 repræsentanter fra hver afdeling til skolebestyrelserne.

Skole Nord

5

1

Bemærkningen om, at et skolebestyrelsesmedlem skal være tilknyttet specialklasser bør tilpasses en virkelighed, hvor specialklasser udfases.

Hans Rømer Skolen

6

1

Bestyrelsen finder det utilfredsstillende at skulle afgive høringssvar omkring valg og sammensætning af den fælles bestyrelse for Ungdomsskolen og 10. klasseskolen, idet den ikke er endelig godkendt i kommunalbestyrelsen.

Ungdomsskolen

6

1

Elevdeltagelse i skolebestyrelsen bør være ad hoc, da det ikke er meningsfuldt for eleverne at deltage i de fleste punkter.

Kildebakken

6

1

Bestyrelsen ser frem til deltagelse af eksterne repræsentanter i skolebestyrelsesarbejdet.

Kildebakken

6

3

Bestyrelsen betvivler lovligheden af, at stedfortræder for skolelederen ikke er indskrevet i styrelsesvedtægten.

Skole Nord

8

10

Bestyrelsen finder det uhensigtsmæssigt, at andre end forældre- og elevrepræsentanter ikke kan modtage diæter, da disse typisk kommer fra andre virksomheder og institutioner.

Ungdomsskolen

18

Bilag 2, 1.2.6

Bestyrelsen gør opmærksom på, at eleverne kan vælge et 10. klassetilbud på Kildebakken

Kildebakken

19 + 24

Bilag 2, 1.3 og 3

Vestermarie bør ikke indgå i bestemmelserne om klasseoptimering, da den rullende skolestart ikke er organiseret i klasser.

Hans Rømer Skolen

20

Bilag 2, 1.3

Bestyrelsen ønsker, at børn, der forcerer skolestarten kommer bagest i køen i forhold til andre principper for optagelse på den enkelte afdeling.

Skole Nord

21

Bilag 2, 1.5

Det bør beskrives, at der ikke er vippeordning på afdeling Vestermarie

Det bør beskrives, at der er igangsat et udviklingsprojekt med rullende skolestart i Vestermarie og at tidsplanen for indskrivning (bilag 2, 1.3) som konsekvens heraf bør tilrettes.

Hans Rømer Skolen

25

Bilag 2, 3

Bestyrelsen foreslår følgende formulering af punkt 5:

”Hvis elevtallet på klassetrinnet på en afdeling kan rummes i færre klasser med højst 28 elever, planlægges det kommende skoleår med en klasse mindre.

Hvis det samlede elevtal på klassetrinnet i distriktet kan rummes i færre klasser med højst 28 elever, drøfter skolebestyrelsen om der er grundlag for at planlægge det kommende skoleår med en klasse mindre. I denne drøftelse indgår faglige, pædagogiske og sociale hensyn samt en økonomisk vurdering. Afgørelse om sammenlægning i færre klasser på tværs af afdelinger træffes af Børne- og Skoleudvalget efter indstilling fra skolebestyrelsen.”

Rønneskolen

26

Bilag 3

Bestyrelsen finder det ikke tilfredsstillende at skulle afgive høringssvar omkring forhold som er under udarbejdelse – man kan ikke afgive et høringssvar omkring ukendte faktorer – i dette tilfælde økonomi.

Ungdomsskolen

28

Bilag 5

Bestyrelsen finder det ikke rimeligt, at forældre med børn på flere afdelinger skal udmelde, hvilken afdeling, de stiller op for.

Skole Nord

 

 

Bestyrelsen ønsker en udvidet beskrivelse af processen vedrørende overgang til skolen, kaldet den røde tråd.

Skole Nord

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014

1.
Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen, høringssvar (MSG)

2.
Skolebestyrelsen Skolenord, høringssvar (MSG)

3.
Rønneskolen skolebestyrelse, høringssvar (MSG)

4.
Heldagsskolen bestyrelsen - høringssvar (MSG)

5.
Kildebakkens skolebestyrelse - høringssvar (DOCX)

6.
Paradisbakkeskolen bestyrelsen - høringssvar (MSG)

7.
Ungdomsskolen, høringssvar (MSG)

8.
Forslag til styrelsesvedtægt 1.8.2014 efter høring (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

7 Orientering om godkendelse af ny privat leverandør på dagtilbudsområdet

28.03.16A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

7

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.        

Resumé

Frie Børnehaver og Fritidshjem ønsker at blive godkendt til fremtidig drift af det tidligere Frie Midgården. Institutionen vil i fremtiden hedde ”Den Frie Børnehave på Midgårdsvej”. For at sikre den fornødne ro og stabilitet for både børn og forældre samt for at understøtte pasningsgarantien, er der truffet en borgmesterbeslutning om godkendelse af den private leverandør den 19. juni 2014.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Orientering om borgmesterbeslutning fra 19. juni 2014 vedr. ansøgning fra Frie Børnehaver og Fritidshjem om drift af integreret institution tages til efterretning

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Skifterettens kendte den 18. juni 2014 børneinstitutionen Frie Midgården konkurs. På den baggrund ønsker Frie Børnehaver og Fritidshjem godkendelse til at videreføre institutionen i de samme bygninger og med samme personale. Frie Børnehaver og Fritidshjem opfylder med sin ansøgning Bornholms Regionskommunes Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Der er indbetalt depositum på 30.000 kr. fra Frie Børnehaver og Fritidshjem jf. Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud.

 

Driftsgaranti er beregnet som følger:

 

Ændring pr. 19-06-2014

Antal godkendte børn:

Vuggestuebørn:

30

Børnehavebørn:

60

Gennemsnitlig udgift:

Vuggestuebørn

7.323

Børnehavebørn

4.649

Antal mdr. driftsgaranti:

3

Beregnet driftsgaranti:

Vuggestuebørn

659.070

Børnehavebørn

836.820

I alt

1.495.890

 

Driftsgaranti stilles via Euler Hermes kreditforsikring som anfordringsgaranti.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 26. juni 2014

1.
Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud (PDF)

2.
Anmodning om godkendelse af den integrerede institution "Den Frie børnehave på Midgårdsvej" (PDF)

3.
Vedtægter for "Den frie børnehave på Midgårdsvej" (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Fremtidig drift af Domen i Allinge

20.10.00P20-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

5

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

8

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller.

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Boligselskabernes Landsorganisation (BL) er i gang med at etablere Domen som permanent bygning på Cirkuspladsen i Allinge. BL ønsker at Domen stilles til rådighed for den bornholmske befolkning samt at Domen administreres lokalt.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

a)    At Center for Ejendomme og Drift bemyndiges til at indgå en partnerskabsaftale med Boligselskabernes Landsorganisation med udgangspunkt i følgende rammer:

a.    Domen ejes af BL men administreres af Bornholms Regionskommune.

b.    Driften skal være udgiftsneutral, idet driftsudgifterne finansieres af brugerbetaling.

c.    Domen lejes ud til rådighed for kulturelle, folkelige og almennyttige arrangementer.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Fritids- og Kulturudvalget den 4. juni 2014:

Indstillingen anbefales under forudsætning af at den forhandlede partnerskabsaftale forelægges til politisk godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt idet den forhandlede partnerskabsaftale forelægges til politisk godkendelse i Teknik og Miljøudvalget.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte 29. november 2012, at Domen kunne opføres som permanent bygning på Cirkuspladsen i Allinge. Domen er opstillet vederlagsfrit på kommunal jord, og der er i den forbindelse udarbejdet en formel lejekontrakt. Kommunalbestyrelsen godkendte samtidig, at driften af Domen overdrages til en privat almennyttig aktør.

Boligselskabernes Landsorganisation ønsker at Domen stilles til rådighed for det bornholmske samfund, når BL ikke selv benytter Domen under Folkemøderne. BL ønsker at domen anvendes til kulturelle, folkelige og almennyttige aktiviteter og ikke anvendes til rent kommercielle aktiviteter. I den forbindelse ønsker BL, at Bornholms Regionskommune formelt står for administrationen af Domen for at sikre, at Domen kan anvendes bredt i overensstemmelse med målet om, at Domen anvendes i overensstemmelse med intentionerne med bygningen.

Domen vil fortsat være ejet af BL, der også har ansvaret for bygningens udvendige vedligeholdelse, skatter og afgifter samt forsikringer.

BL ønsker til gengæld at den lokale administrator af Domen afholder løbende driftsudgifter til rengøring, energi m.v. forbundet med benyttelsen af bygningen. Det er vurderingen, at disse udgifter vil kunne finansieres via brugerbetaling for brug af Domen.

BL forbeholder sig ret til at anvende Domen under de årlige folkemøder, samt at BL’s egne organisationer har mulighed for efter aftale vederlagsfrit at anvende Domen til arrangementer.


Det foreslås på den baggrund, at der indgås en partnerskabsaftale mellem BL og BRK, Center for Ejendomme og Drift i forhold til administration af Domen.

 

Undervejs i processen har BL haft dialog med den selvejende institution Nordlandshallen omkring en driftsaftale. Parterne er dog ikke blevet enige om en konkret driftsaftale.

Økonomiske konsekvenser

Udgangspunktet for partnerskabsaftalen skal være, at driften af Domen er udgiftsneutral for Bornholms Regionskommune. Driftsudgifterne forbundet med opgaven skal derfor finansieres af lejeindtægter fra brugerne.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Resultatrevision 2013

15.00.15K07-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-06-2014

8

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

10

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

9

 

Hvem beslutter

Det lokale Beskæftigelsesråd til høring

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler

Økonomi- og Planudvalget anbefaler

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der foreligger udarbejdet resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i 2013 for Jobcenter Bornholm.

Indstilling og beslutning

Sekretariatet indstiller til drøftelse, og afgivelse af bemærkninger til resultatrevisionen.

 

Det lokale Beskæftigelsesråd den 21. maj 2014:

Det lokale Beskæftigelsesråd konstaterer at der som helhed er opnået meget tilfredsstillende resultater af beskæftigelsesindsatsen i 2013

Det lokale Beskæftigelsesråd anerkender de positive resultater af beskæftigelsesindsatsen. De gode resultater viser at det er lykkedes, på trods af de vanskelige rammevilkår og konjunkturerne på arbejdsmarkedet taget i betragtning, at komme i hus i forhold til målene i beskæftigelsesplanen.

Det lokale Beskæftigelsesråd opfordrer jobcentret til i beskæftigelsesindsatsen fortsat at holde fokus på målgrupperne af unge, langtidsledige og udfaldstruede.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at Resultatrevision 2013 anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. juni 2014:

Anbefales idet udvalget tilslutter sig LBR's bemærkninger, samt opfordrer til en tættere dialog med virksomhederne.

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Resultatrevisionen er en opgørelse af beskæftigelsesindsatsen i det foregående år, sammenholdt med sammenligningsgrundlaget af jobcentre i klyngen med samme rammevilkår, opgjort i forhold til følgende områder:

 

·         Resultater i forhold til beskæftigelsesministerens mål for at flere unge skal have en uddannelse, at færre personer være på førtidspension, at langtidsledigheden skal begrænses og at der skal være tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne

·         Lokale mål

·         De enkelte forsørgelsesgrupper

·         Indsatsen i jobcentret i forhold til målgrupperne og opfyldelse af minimumskrav

·         Besparelsespotentiale

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Proceduren for behandlingen af resultatrevisionen er som følger:

 

Der foreligger endnu ikke bemærkninger fra beskæftigelsesregionen til resultatrevisionen.

 

Administrativ tilføjelse til ØPU 17.6.2014

Bornholms Regionskommune har modtaget Beskæftigelsesregionens bemærkninger til resultatrevision. Disse er vedhæftet som bilag.

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. juni 2014

1.
Resultatrevision 2013 (DOCX)

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 17. juni 2014

2.
Beskæftigelsesregionens bemærkninger til resultatrevisionen af 4. juni 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Principper og parametre for den fremtidige organisering af den kollektive trafik på Bornholm

13.05.10P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

2

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

11

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Det skal afklares hvilke principper og parametre det igangsatte analysearbejde omhandlende den kollektive trafik skal arbejde ud fra. Udgangspunktet for dette arbejde kan tage afsæt i de i dette notat beskrevne organisationsmodeller.

 

Kommunalbestyrelsen har ved beslutning om at godkende forlængelse af de nuværende skolebuskontrakter, tilvejebragt tidsmæssig mulighed for at dette arbejde kan inddrage erfaringsgrundlag fra skolereform samt effekter fra det nyetablerede kørselskontor. Den senere besluttede organisationsmodel implementeres i august 2015.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller at Teknik- og Miljøudvalget med baggrund i gennemgangen af de mulige organisationsmodeller fastlægger hvilke parametre og principper det videre analysearbejde skal vurderes ud fra samt en endelig tidsplan for arbejdet.

Der skal derudover fastlægges en køreplan for den aldersbetingede udskiftning af busparken. Denne køreplan skal koordineres med analysen af organisationsmodellerne, da ejerskab og finansieringsmetode kan have en sammenhæng med valg af organisationsmodel.

Uanset analysearbejdet forberedes og igangsættes en udbudsproces på den samlede kollektive trafik, da en eventuel driftsstart i august 2015 fordrer ca. 12 måneders samlet gennemløbstid for den samlede udbudsproces. Denne proces vil løbende kunne korrigeres under behørig hensyntagen til resultaterne fra analysearbejdet.

 

Kendte nøgledatoer og deadlines:

 

Udbudsproces:

Seneste igangsætning af udbudsproces medio september 2014 ved et samlet udbud af trafik. Trafikstart medio august 2015. Ved udbud alene af skolebus kørsel er gennemløbstid reduceret, hvorfor seneste igangsætning vil være medio januar 2015.

Indkøb af nyt busmateriel under eksisterende rammeaftale:

Der er op til 6 måneders leveringstid efter afgivelse af ordre. Det betyder at afgivelse af ordre skal ske senest medio februar 2015. Afklaring og beslutning om indkøb under rammeaftale vil således være en del af budget 2015 proces.

 

Endelig afklaring og valg af organisationsmodel:

Der er forskellige deadlines afhængig af valgt model. Tidsrammerne styres primært af procestid på eventuelle udbud. Hvis BAT skal afgive kontrolbud vil gennemløbstiden forlænges, da BAT's driftsorganisation ikke vil kunne deltage i udarbejdelse af udbudsmateriale. Det er BAT's forventning at afklaring og valg af organisationsmodel er på plads ultimo 2014.

 

Budgetpåvirkning:

Der er som udgangspunkt kun direkte påvirkning af proces Budget 2015, hvis det besluttes at investere i nyt busmateriel inden den endelige organisationsmodel er igangsat medio august 2015. Hvis resultatet af et eventuelt udbud giver ændringer i prissætningen, vil det naturligvis have budgetmæssig effekt fra august 2015. Derudover vil omkostningerne til udarbejdelse af udbudsmateriale påvirke både budget 2014 og 2015.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler model B.

Carsten Scheibye kan ikke medvirke, idet valg mellem organisationsmodeller bl.a. er betinget af en vurdering af investering, likviditet, kontrol over drift, pris, øvrige erhverv, fleksibilitet i forh. til behovsændringer, kvalitet, kapacitetsbehov, finansiel risiko, operationel risiko, og sammensætning af vognpark set i en sammenhæng.


Køb af materiel indgår i budgetprocessen for budget 2015.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Steen Colberg Jensen og Andreas Ipsen kan ikke medvirke, idet valg mellem organisationsmodeller bl.a. er betinget af en vurdering af investering, likviditet, kontrol over drift, pris, øvrige erhverv, fleksibilitet i forh. til behovsændringer, kvalitet, kapacitetsbehov, finansiel risiko, operationel risiko, og sammensætning af vognpark set i en sammenhæng.

Køb af materiel indgår i budgetprocessen for budget 2015.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Teknik og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Liste V kan ikke medvirke, idet valg mellem organisationsmodeller bl.a. er betinget af en vurdering af investering, likviditet, kontrol over drift, pris, øvrige erhverv, fleksibilitet i forh. til behovsændringer, kvalitet, kapacitetsbehov, finansiel risiko, operationel risiko, og sammensætning af vognpark set i en sammenhæng.



Sagsfremstilling

Den kollektive trafik på Bornholm har som eksistensberettigelse at understøtte det politiske mål beskrevet som følger:

 

Det skal være muligt at have et aktivt fritids- uddannelses- og arbejdsliv på hele Bornholm.

 

Dette overordnede rammevilkår har medført, at BAT har organiseret den kollektive trafik med udgangspunkt i de behov, de forskellige befolkningsgrupper frembringer. Disse behov er ikke statiske, hvorfor BAT kontinuerligt tilpasser serviceniveauet og aktiviteter til den løbende udvikling. Dette kræver en vis bevægelighed både organisatorisk samt i sammensætning af aktivmassen.

 

Derudover påvirkes BAT's forretningsmæssige rammevilkår af forhold uden for egen påvirkningsrækkevidde. Den fortsatte faldende befolkningsmængde generelt og fastholdelse af befolkningstallet i Rønneområdet minimerer det nødvendige transportarbejde i personantal, men ikke i geografisk dækning. Dette betyder, at den fladebaserede kollektive trafik ikke vil kunne reduceres, på trods af faldende indtægtsgrundlag. Samtidig er organiseringen af uddannelsesinstitutionerne også afgørende for både planlægning af ruteforløb samt kundeunderlag.

 

Den faldende befolkningsmængde, og sammensætningen af denne, påvirker også hvilke køretøjstyper, der skal bruges til at udføre den samlede transportopgave. Dette kræver at det er muligt løbende at tilpasse vognparken til det aktuelle behov. Samtidig vil ændringer i turiststrømme og deres brug af den kollektive trafik også stille krav til størrelse og mængde i busparken. Derfor er det særdeles vigtigt, at investeringer i nyt materiel - både i type og antal - doseres med behørigt hensyn til disse afgørende rammevilkår.

 

Der er i øjeblikket en meget høj gennemsnitsalder på den buspark, der betjener BAT's nuværende rutenet. Ud af den samlede busflåde inklusiv reservebusser er der således kun 12 busser med en alder under 2 år. De resterende 24 busser har en gennemsnitsalder på ca. 18 år. Der er således et snarligt behov for reinvesteringer i nyt materiel både i BAT's egenproduktion samt hos de private vognmænd.

I forbindelse med det seneste indkøb af busser, blev der indgået en rammeaftale for fremtidige busindkøb til BAT med en løbetid til august 2015. Det er således muligt at afvente en afklaring af organiseringen af den kollektive trafik og stadig handle under rammeaftalen.

 

Det er BAT's vurdering, at det ikke er muligt at lave en realistisk investeringsplan for udskiftning af hele den ældste del af busparken, før effekten af skolereformen er kendt og eventuelle tilpasninger i den bygningsmæssige geografiske sammensætning og brugen af disse. Det er således ikke muligt at afgøre hvilke typer køretøjer, der skal bruges til at kunne opfylde kørselsbehovet på skolebus rutenettet for nuværende. Derimod er det nødvendige investeringsbehov på det overordnede rutenet fuldstændigt afklaret. Det minimale udskiftningsbehov er således 6 driftsbusser af samme type som er beskrevet i den indgåede rammeaftale for busindkøb. Prisen pr. bus er kr. 1,85 mio. ved levering i 2015. Driftsbesparelserne ved udskiftning af disse 6 busser vil kunne finansiere ca. 30 % af investeringen, betalt ved rammereduktion af BAT's budget over 10 år. Derudover skal der reinvesteres i reservemateriel, men her er egenfinansieringsgraden naturligvis ikke tilstede, da driftsbesparelsen er "forbrugt" på driftsbusserne.

 

Det skal bemærkes, at uanset valg af den fremtidige organisering af den kollektive trafik, vil BRK skulle finansiere den påkrævede udskiftning af materiellet. Det vil skulle ske enten ved tilvejebringelse af materiel til egenproduktion eller ved løbende betaling via udbudskontrakter. Det er således udelukkende den likviditetsmæssige effekt i forbindelse med indkøb, der kan påvirkes ved valg af organisering.

 

I forbindelse med overvejelser omkring investeringer i fornyelse af vognparken er det nødvendigt at være opmærksom på, at hvis analysearbejdet munder ud i at den samlede kollektive rutebundne trafik sendes i udbud, vil den samlede kommunalt ejede busflåde blive overdraget til den vindende operatør til den lineært nedskrevne værdi. Salgsprisen vil skulle tilbageføres til BAT's budget fordelt frem til år 2022, hvor budgetreduktionen i forbindelse med indkøbene udløber. Denne mekanisme vil også finde anvendelse, hvis der investeres i busser, før analysearbejdet er tilendebragt. Der er således ikke restværdirisiko i den kommunalt ejede buspark.

 

Mulige scenarier for fremtidig organisering af BAT:

 

BAT har arbejdet med mange forskellige mulige driftsformer og har udvalgt 4 modeller, der vurderes at kunne dække de forskellige udfordringer den bornholmske kollektive trafik står over for med den demografiske udvikling in mente.

 

De 4 modeller har forskellige styrker og giver hver især større eller mindre forretningsmæssig mobilitet. Denne mobilitet anses for afgørende for den fremtidige tilpasning til de behov, BAT står over for med et stærkt faldende kundeunderlag fra den største enkeltgruppe, nemlig de uddannelsessøgende.

 

Derudover vil den stigende gennemsnitsalder i befolkningen også påvirke BAT's indtægtsgrundlag negativt, da erhvervsfrekvensen fortsat vil være faldende og således vil de arbejdsbetingede antal rejser blive reduceret.

 

Samtidig er andelen af turistrejserne med bus på øen også faldet, da den stærkt udvidede færgekapacitet for bilturister har og fortsat flytter rejsende til egen transport med de medbragte biler.

 

Disse afgørende rammebetingelser for BAT's fremtidige virke betyder, at en høj grad af fleksibilitet i metodevalg er nødvendig for løbende at kunne tilpasse kapacitet og aktivmasse til det løbende faktiske behov. Et stift kontraktregime og længerevarende bindinger vil være en hæmsko for at kunne tilpasse driften kontinuerligt, hvilket har kendetegnet BAT's virke efter etableringen af eget driftsselskab.

 

Denne fleksibilitet har derudover skabt grundlag for at implementere mere dynamiske processer ved grundlæggende køreplanændringer, da varslingsmekanismerne i forhold til brugerinddragelse og kontraktregimer har været væsentligt forkortet. Samtidig har udviklingen og implementeringen af nye kundevendte IT-systemer kunnet gennemføres med fuld ledelsesmæssig kompetence, da alle medarbejderled har været samlet i egen organisation og under samme ressourcetildeling.

 

De 4 udvalgte modeller til den fremtidige organisering er følgende:

 

 

A:                  Al drift samles og udføres af eget driftsselskab.

 

Alle køretøjer registreres i BRK og serviceres på egne værksteder.

                      Alle chauffører og administrative medarbejdere er ansatte i BRK.

                      Driften afvikles fra de bestående lokationer.

 

B:                  Delt drift. Alene skolebuskørsel i udbud. Egen drift andre ruter.

(nuværende organisering)

 

                      Egne køretøjer registreres i BRK og serviceres på egne værksteder.

                      Egne chauffører og administrative medarbejdere er ansatte i BRK.

                      Driften afvikles fra egne og private vognmænds lokationer.

Eventuel overdragelse af nyeste busmateriel til skoleruter ved udbud samt tilvejebringelse af nyeste teknologi til den mest intensive drift.

 

C:                  Delt drift. Al kørsel sendes i udbud. BAT's driftsafdeling kan ikke byde på skolekørsel.

                     

Alle køretøjer registreres i BRK og serviceres på egne værksteder.

                      Egne chauffører og administrative medarbejdere er ansatte i BRK.

                      Driften afvikles fra egne og private vognmænds lokationer.

Hvis BAT drift ikke genvinder kørsel overdrages busmateriel til vindende operatør og denne indtræder desuden i bestående lejemål og BAT drift nedlægges.

Trafikselskabsfunktionen bliver i BRK regi med tilhørende kørselskontor.

 

D:                  Al drift sendes i udbud og BAT drift må ikke byde og nedlægges efter kontraktstart.

                      (organisering frem til juli 2009)

                     

                      Der udbydes med mulighed for små og store pakker. Mulighed for et samlet bud

                      Alle busser overdrages til vindende operatør.

                      Vindende operatør indtræder i bestående lejemål.

Trafikselskabsfunktionen bliver i BRK regi med tilhørende kørselskontor.

 

Udover de 4 overstående modeller er der flere andre valgmuligheder, men det er BAT's vurdering, at de 4 skitserede bedst vil kunne understøtte den samlede kollektive trafik fremover.

 

Det skal dog bemærkes, at det har været under overvejelse at arbejde med en model, hvor et decideret salg af den samlede driftsafdeling inklusiv busflåden og driften fra de snarligt udløbne skolebuskontrakter indgår. Det er dog tvivlsomt om det vil være muligt at tiltrække seriøse køberemner, uden at garantere en længere driftsperiode før et genudbud. Samtidig giver denne model ikke en prisafprøvning i markedet før et genudbud

Økonomiske konsekvenser

Uændret økonomi.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Gennemgang af de foreslåede organisationsmodeller:

 

A:

 

Al drift samles og udføres af eget driftsselskab.

 

Denne model vil afstedkomme, at den samlede kørselsopgave samles - koordineres og afvikles i 1 fælles transport – set up i kommunalt regi. Det vil give den største grad af mobilitet samt bedst mulighed for at udnytte den samlede vognpark og chaufførstyrke optimalt. Alle medarbejdere vil således være ansat i BRK.

 

Alle persontransportkøretøjer i BRK kan derved udnyttes på tværs af opgaver og bestillinger og den samlede vognpark vil derved kunne reduceres. Koordineringen i krydsfeltet mellem den ordinære kollektive trafik og specialtransport af enkeltgrupper vil derudover betyde, at den samlede transportopgave reduceres.

 

Udsving i kørselsopgaver f.eks. i forbindelse med ændringer i den fysiske sammensætning af folkeskolen, kan gennemføres uden hensyn til kontraktforpligtigelser i forhold til private operatører.

 

Den samlede omsætningsmasse vurderes til at være på ca. 65 mio. kr. pa.

 

En samling af al offentlig finansieret drift i en kommunal enhed vil have meget store konsekvenser for både de private bus- og taxavognmænd. En meget stor del af omsætningen i disse forretninger udgøres af det offentliges indkøb og BAT vurderer, at det samlet set udgør mere end 80 %. En overførsel af så stor en del af omsætningen til en samlet kommunal enhed vil betyde, at antallet af private vognmænd vil reduceres ganske voldsomt med risiko for, at der ikke vil kunne opretholdes det nødvendige antal Taxi bevillinger, som er til stede på nuværende tidspunkt.

 

Turistbusvognmændene vil også risikere at blive udfordret på eksistensgrundlaget, da de fleste af disse forretninger har blandet trafik, dvs. de kører både offentlig kørsel og privat turistbuskørsel. Den blandede kørsel i deres forretninger er nødvendig, da omsætningen i det rene turistbusmarked på Bornholm ikke er stor nok til at opretholde disse forretninger.

 

 

Key points:

 

 

 

 

B:

 

Delt drift. Alene skolebuskørsel i udbud. Egen drift andre ruter.

 

Dette set up er en fortsættelse af den organisering, som blev tilvejebragt ved etableringen af den kommunale driftsafdeling hos BAT.

 

Modellen har vist sin styrke i forbindelse med de meget store grundlæggende ændringer, den kollektive trafik har undergået de sidste 4 -5 år. Særligt i forbindelse med den løbende tilpasning til ændringer i skolesammensætning samt den demografiske udvikling har den høje mobilitet og forandringshastighed været af afgørende betydning for, at tilpasninger har kunnet gennemføres inden for de økonomiske og strukturelle rammer BAT agerer i.

 

Kombinationen med egen driftsafdeling med udgangspunkt i Rønne og de private vognmænd lokalt i nærmiljøerne ude på øen, har driftsmæssigt vist sig at understøtte den løbende tilpasning optimalt. De private vognmænd udfører ca. 15 % af de producerede bustimer (13.000 timer pa) og omkostningen til dette udgør ca. 30 % af omkostningsmassen(ca.13.5 mio.kr. pa). Denne "merpris" pr. time kan forklares med 2 primære årsager, nemlig mindre effektiv kørsel (skolekørsel) og kontraktpriser genereret ved udbuddet i 2005, hvor der var sat grænser for, hvor mange ruter den enkelte vognmand kunne vinde. Det betød, at der på en del af pakkerne kun var en byder, hvorfor priserne har vist sig at være kraftigt over den produktionspris der fremkom, hvor der var flere bydere samt ved egenproduktionen i BAT regi.

 

BAT har løbende arbejdet med at minimere forbruget af de dyreste vogntimer for at optimere økonomien, og hovedparten af kontrakterne fra udbudsstart i 2006 er skåret ned til det mindste timetal, der kan honoreres ifølge kontrakterne. I forbindelse med en overdragelse af en af de private vognmænd til ny ejer, blev antallet af kontraktbusser skåret ned med 1stk.

 

Et genudbud af skolebuskørslen ville på nuværende tidspunkt efter BAT's vurdering have for mange usikkerhedspunkter i forhold til den langsigtede planlægning. Disse usikkerheder ville afspejle sig i prissætningen, da bydere naturligt vil skulle sikre sig imod, at økonomi i kontrakterne ikke udhules i løbetiden. Derfor har BAT indstillet og kommunalbestyrelsen besluttet den tidligere omtalte forlængelse af de nødvendige kontrakter med 12 måneder, så antallet af usikkerhedspunkter kan reduceres mest muligt inden genudbud af den resterende skolebuskørsel.

 

BAT's driftsafdeling skal ikke byde på skolebuskørslen, da denne aktivitet understøtter den basale økonomi i nogle af de private bornholmske vognmandsforretninger. Det vurderes at flere af de lokale vognmænd ikke vil kunne opretholde deres andre aktiviteter, hvis de ikke har denne helårsaktivitet i deres forretninger. Fastholdelsen af disse vognmænd i markedet vil også betyde, at det er muligt at opretholde en vis lokal konkurrence, når den resterende offentlige kommunale persontransport skal prisafprøves i forbindelse med implementeringen af kørselskontoret.

 

De økonomiske resultater ved denne model har været indiskutable. Der produceres 14 % flere bustimer end tidligere med færre busser inden for samme økonomiske ramme som før etableringen af egen driftsafdeling.

 

Den samlede produktionspris inklusiv Trafikselskabs funktioner sammenlignes af Trafikstyrelsen årligt og de seneste tal viser følgende resultat baseret på budgettal for 2014 hos de 6 Trafikselskaber i Danmark: (Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel)

 

Movia            BAT              Fynbus          Sydtrafik       Midttrafik     NT

 

Pris bustime: kr. 827           kr. 644           kr. 968           kr. 774           kr. 768           kr. 834

 

Da BAT samlet producerer ca. 87.000 bustimer årligt kan omkostningsbesparelsen i forhold til næst billigste trafikselskab opgøres til ca. 10.8 mio. kr. pa. I forhold til det dyreste trafikselskab er omkostningsbesparelsen ca. 28.2 mio. kr. pa. BAT's nuværende direkte kommunale tilskud udgør pt. ca. 18 mio. kr. efter fradrag af DUT-midler.

 

Aktiviteterne er direkte sammenlignelige og den eneste forskel er, at BAT egen producerer 85 % af timerne. Samtidig er BAT det selskab, der leverer flest køreplantimer pr. indbygger i sit produktionsområde.

 

Koordineringen af køreplanlægning og produktionsplanlægning er en ikke uvæsentlig del af de ovenstående resultater og denne vil ikke kunne opretholdes ved nedlæggelse af egenproduktionen.

 

Samtidig giver denne organisering også mulighed for direkte at iværksætte aktiviteter med eget produktionsapparat uden at skulle betale markedspris. Transporten i forbindelse med Folkemødet er et eksempel på dette.

 

 

Key points:

 

 

 

 

 

C:

 

Delt drift. Al kørsel sendes i udbud. BAT's driftsafdeling kan ikke byde på skolekørsel

 

Denne model er meget lig model B. Her gennemføres et samlet udbud og BAT's driftsafdeling laver eget kontrolbud.

 

Det er dog BAT's vurdering, at de økonomiske resultater - dokumenteret via Trafikstyrelsens tal igennem en længere årrække – indikerer, at ressourcen til at gennemføre et fuldt udbud ikke står mål med en eventuel prisreduktion ved gennemførelse af udbudsforretning af den kommunale drift.

 

Risikoen ved udbud af den kommunale drift er, at nogle af de fordele der er ved den nuværende organisering, vil forsvinde og blive reduceret ved overdragelse til anden operatør. Det er ikke muligt direkte at kapitalisere disse fordele. Den reducerede forretningsmæssige mobilitet vil dog blive væsentligt nedsat og derved forringes muligheden for den løbende tilpasning til de forventeligt ændrede rammevilkår.

 

 

Key points:

 

 

 

 

D:

 

Al drift sendes i udbud og BAT drift må ikke byde og nedlægges efter kontraktstart.

 

Denne model for organisering blev anvendt frem til Juli måned 2009.

 

Modellen er baseret på en traditionel udbudsforretning, hvor trafikselskabet uddybende detailbeskriver diverse parametre både på kvalitet – krav til materiel og køreplaner. Udbudsmodellen bruges af de resterende 5 trafikselskaber i Danmark.

 

Modellen havde haft sin effekt ved at konsolidere busmarkedet hos en gruppe af lokale busvognmænd samt en stor operatør med hovedaktiviteter uden for Bornholm.

 

Modellen medvirkede desuden til, at den gamle prissætning fra tiden hvor kontrakter var forhandlet lokalt, blev reduceret ganske betragteligt. Denne effekt er naturligvis aftagende når busmarkedet har konsolideret sig på et lavere omkostnings- og afkastniveau, og derfor ses der ikke den fortsatte nedadgående effekt på prissætningen ved løbende genudbud.

 

Som konsekvens af at priserne ved udbud ikke reduceres yderligere forsøges implementering af nye incitamenter i kontrakterne for at animere potentielle bydere til at tage større økonomisk risiko baseret på virksomhedernes reelle performance. Der er dog endnu ikke entydige resultater af disse forsøg, da disse muligheder for merindtjening øjensynligt ikke værdisættes særligt højt fra de professionelle aktører i dette marked.

 

Modellen er således "stivnet" i de effekter man tidligere kunne måle og trafikselskaberne forsøger til stadighed at udvikle og udbygge udbudsformen.

 

En af de aktuelle fordele ved denne model er, at operatøren sætter sit kapitalapparat til rådighed ved tilvejebringelse af busparken der bruges i kontraktperioden. Denne facilitet afspejles naturligvis i budpriserne og det er således kun den likviditetsmæssige effekt BRK vil have af denne model. Busserne skal betales uanset hvilken organisationsform der vælges. Det skal i den anledning bemærkes, at BAT's busindkøb har vist sig at være prismæssigt i den nederste del af markedet, hvorfor det ikke er forventeligt at indkøb af busser uden for BAT's indkøbsaftale vil påvirke en fremtidig udbudspris positivt.

 

Da modellen blev brugt på Bornholm var de negative effekter ved modellens manglende fleksibilitet voksende. Kontrakterne med vognmændene blev løbende reduceret til de opnåelige minimum og det var ikke muligt at reducere forpligtigelserne yderligere, på trods af nødvendigheden i forhold til rammepåvirkningerne udefra.

 

Det betød at den negative spiral var indledt og BAT forsøgte løbende at reducere kørselsomfang og derved forringe sit kommercielle produkt. Det betød et ringere produkt med faldende salgsindtægter til følge. Samtidig blev økonomien udhulet hos nogle af vognmændene, da der blev overført kørsel fra billigere kontrakter til dyrere. Det var nødvendigt, da BAT var nødt til at respektere de minimum honorerede antal bustimer, der var budt med.

 

Denne risiko vil indtræde ved et genudbud af den samlede kørsel. De meget store udfordringer BAT vil stå overfor grundet den demografiske udvikling vil kræve en særdeles høj fleksibilitet ved anskaffelse og udskiftning af vognpark samt ændringer i kørselsmængde og mønstre. Hvis denne fleksibilitet beskrives i udbudsmaterialet vil potentielle bydere lade det afspejle i budpriserne og derved kan den samlede økonomi påvirkes særdeles negativt. Stigende prissætning vil straks betyde faldende aktivitetsniveau, da det ikke er forventeligt, at BRK vil kompensere for den potentielle prisstigning ved hjælp af stigende tilskud. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at BAT's kommercielle indtægter ved den samlede rutedrift udgør ca. 60 % af omkostningsbasen.

 

 

Key points:

 

Risiko for aktivitetsnedgang med et dårligere kommercielt produkt som konsekvens.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Affaldshåndteringsplan 2014-2018

07.00.01P15-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

6

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

12

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Jf. Bekendtgørelse om Affald (Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012) skal kommunerne udarbejde en affaldshåndteringsplan hvert 4. år. Imidlertid har forsinkelser i det forberedende arbejde med den nationale Ressourcestrategiplan i Miljøstyrelsen medført, at den kommende planperiode hedder 2014-2018 til trods for, at den forgangne planperiode var 2009-2012. Som følge heraf er det hjemlet at lade den forgangne affaldsplan ligge til grund for at agere på affaldsområdet i 2013/2014

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller, at nærværende forslag til Affaldshåndteringsplan sendes i offentlig høring i høring i 8 uger fra den 7. juli til den 31. august 2014.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2 juni 2014:

Indstillingen anbefales.


 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Opsummerende har udkast til ”Affaldshåndteringsplan 2014-2018” følgende hovedbudskaber:

·         For at opnå det nationale mål vedr. yderligere udsortering af husholdningsaffaldet således at 50 % genanvendes, tænkes iværksat udsortering af såvel bioaffald som plast ved husstandene. Bioaffaldet tænkes forbehandlet til efterfølgende bioforgasning.

·         Iværksætte et pilotprojekt for ovennævnte indsamlinger i et nærmere defineret testområde.

·         Det undersøges, hvilken type forbehandlingsanlæg der vil være optimalt, og hvorledes det såvel organisatorisk som juridisk vil være muligt at behandle såvel det private som det erhvervsmæssige bioaffald.

·         Informationsniveauet øges for så vidt angår yderligere udsortering af papir og pap, plast, glas og metal. Dette for at øge muligheden for at nå det nationale mål om 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet.

·         Fokusere på farlige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet.

·         Udsortere bioaffald fra have/parkaffald.

 

Overordnet tidsplan

02.06.14-09.10.14 Politisk behandling og høringsperiode.

01.11.14-01.04.15 Planlægning af pilotprojekt.

01.04.15-01.01.16 Gennemførelse af pilotprojekt.

01.01.16-01.04.16 Evaluering af pilotprojekt.

01.04.16-01.07.16 Indarbejdelse af ordning i udbudsmateriale for dagrenovation.

01.01.17               Iværksættelse af ordning.

 

Økonomiske konsekvenser

For at iværksætte ovennævnte miljømæssige tiltag skal der bruges yderligere ressourcer i form af såvel tid som økonomi. Det er vanskeligt at sætte præcise tal på, da dette naturligvis vil afhænge af pilotforsøgenes udfald, og hvilken løsning der vælges, men det forventes, at der vil blive tale om takstforhøjelser.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. juni 2014

1.
Forslag til Affaldsplan_hovedplanen (DOCX)

2.
Forslag til BILAG 1 BRKs affaldshåndteringsplan som opslagsværk (DOCX)

3.
Forslag til BILAG 2 Prognose og kortlægningsdel (DOCX)

4.
Forslag til BILAG 3 Ordliste (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som ø-samfund

09.00.00P15-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

7

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-06-2014

19

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

13

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres

Økonomi- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Bornholms Regionskommune deltager som partner i projektet ”Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som ø-samfund”. Projektet løber fra 1. januar 2014 til 30. juni 2015. Projektet er finansieret af Energistyrelsen. Kommunen deltager i flere delelementer i projektet bl.a. med fokus på transport og grønne industrisymbioser. Projektet ventes at medføre en opdateret energistrategi for Bornholm.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Foreningen EnergiUdviklingBornholm (EUB) har sammen med Bornholms Regionskommune og firmaet Logics fået bevilget et økonomisk tilskud fra Energistyrelsen til at gennemføre projektet ”Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som ø-samfund”. Et kortfattet resume af projektet ses i bilag 1.

 

Formålet med projektet er, at parterne i fællesskab gennemfører en proces med strategisk energiplanlægning. I projektet anvender og videreudvikler parterne den computer­baserede simulerings- og migrerings­model, Bright Green Test Island – modellen, som Bornholms Vækstforum tidligere har bevilget tilskud til. I de tidligere projekter er modellen opbygget med varme- og elsystemet på Bornholm. I dette projekt udbygges modellen på et overordnet niveau med transporten på øen, anvendes i den strategiske energiplanlægning og sammenlignes med Energistyrelsens vejledninger og værktøjer.

Projektet skal demonstrere konsekvenserne af forskellige energistrategiske tiltag, så der skabes et beslutningsgrundlag for kommende kommunale energipolitiske beslutninger.

I formålet indgår også at Bornholm skal vise, hvordan et ø-samfund kan efterleve og tilpasse sig egne og statens overordnede målsætninger på energiområdet. Specielt kravene om store mængder af vedvarende energikilder i energisystemet er centrale, herunder samspillet med transport- og varmesektoren.

 

Projektets opbygning og finansiering

Projektet er udarbejdet i et samspil mellem Teknik og Miljø og Vækstforumsekretariatet med bidrag fra projektets øvrige partnere. Det har været et krav fra Energistyrelsen, at projektets partnere dannede et konsortium eller lignende. Projektet ligger derfor helt naturligt hos Foreningen EnergiUdviklingBornholm, der sekretariatsbetjenes af Business Center Bornholm (BCB). BCB er således også overordnet ansvarlig for projektet.

Partnerne i projektet udgøres af Business Center Bornholm, Østkraft, Bornholms Forsyning, BOFA, Rønne Vand og Varme, Logics og BRK med især Teknik og Miljø, BAT samt Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse.

Projektet bygger på en række af de indsatser, som parterne i forvejen har besluttet at gennemføre. Disse indsatser sættes ind i en sammenhæng i projektet og virker som medfinansiering til den overordnede strategiske planlægning samt enkelte yderligere delprojekter. I det strategiske arbejde indgår en række fælles workshops, hvor der sættes fokus på og afprøves forskellige scenarier for den fremtidige energiforsyning. Der vil være mulighed for politisk deltagelse i de forskellige workshops.

I bilag 2 ses ansøgning til Energistyrelsen med tilhørende bilag, herunder projektets økonomi.

 

Kommunens indsats i projektet

I det daglige er kommunen involveret i projektet på flere områder. Kommunen deltager både i styregruppen for projektet, i fælles workshops samt med energifaglige delelementer indenfor planlægning, transport og industrielle symbioser, som er uddybet i nedenstående.

 

Transport

Transport vil på et overordnet niveau blive kortlagt i forhold til registrerede køretøjer på øen, kalibreret for internationale transportfirmaer og indarbejdet i simuleringsmodellen. Herudover vil der blive foretaget en detailkortlægning i.f.t. projektparternes flåder af køretøjer dvs. den offentlige transport samt forsyningsselskabernes og kommunens samlede bilpark således, at det vil kunne kortlægges, hvor og med hvilke indsatser flåderne med fordel kan ændres til vedvarende energi (VE) drivmidler. Hertil anvendes supplerende det integrerede brugerbefordringssystem, der administreres af BAT. Nogle af de indsatser, der vil blive set på, er gasdrevne busser og tunge køretøjer, samt el drevne personbiler.

Endvidere vil der i en tematisk workshop blive arbejdet med virkemidler i forhold til, hvordan VE dreven transport i højere grad kan implementeres på øen generelt.

 

Industrielle symbioser

Projektet understøtter og afhjælper desuden behovet for regional medfinansiering til et statsligt initiativ om grønne industrielle symbioser i regi af Erhvervsstyrelsen, som ellers villet have krævet Vækstforums indstilling om regionale udviklingsmidler. Ved hjælp af dette projekt kan bornholmske virksomheder ligestilles med øvrige virksomheder i Danmark, hvad angår tilbud om identificering og eventuelle mulige match af grønne industrielle symbioser.

Symbiose skal her forstås som et overskydende produkt i form restfraktioner som affald, vand og / eller energi fra én virksomhed, der indgår som ressource hos en anden virksomhed. Dette kan øge virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til øget ressourceeffektivitet, der energistrategisk er en tvingende nødvendighed på en ø, hvor transportafstanden og - omkostningerne til og fra øen er betydelige.

Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med regionerne ved et pilotprojekt i 2013 gjort sig nogle positive erfaringer med grøn industrisymbiose. Bl.a. blev der oprettet en landsdækkende database med oversigt over 250 virksomhedernes indkomne og udgående ressourcestrømme, hvor i mellem der blev fundet adskillige match. Derfor fortsætter Erhvervsstyrelsen en tilsvarende flerårig ordning i 2014, 2015 samt muligvis i 2016 til dels at udbygge databasen, dels til at identificere flere match. Bornholm indgår i samarbejdet og medfinansierer sin andel af de 50 % gennem dette projekt i størrelsesordenen hhv. 50.000 kr. i 2014 og 75.000. kr. i 2015.

Midlerne anvendes til en regionalt forankret netværks- og procesmedarbejder samt en ekstern faglig konsulent, som for Bornholms vedkommende er NIRAS. Disse vil i den kommende tid både se på organiske affaldsstrømme, som der kan udvindes energi fra, samt se på øvrige materialestrømme, som kan optimere ressourceeffektiviteten. Herudover bistår vækstforumsekretariatet bl.a. med kontakten mellem Erhvervsstyrelsen og konsulenterne.

 

Samarbejdsmodel

Samarbejdet mellem de forskellige aktører er under udvikling, bl.a. via den nystiftede fore­ning EUB. I projektet skal der opbygges en model for, hvordan de forskellige energisystemer spiller sammen opti­malt, set ud fra både et selskabsøkonomisk og et samfundsøkonomisk synspunkt, med anerkendelse af partnernes forskellige interesser.

Samarbejdet drejer sig dels om at etablere fælles mål og midler for alle operatører, der på én gang er rodfæstede i både drifts- og mar­kedsbetingelser, men også samspil om at udnytte ressourcerne mest effektivt på tværs af organisatoriske grænser og at udnytte alle potentialerne i værdikæden fra behovet i den enkelte husholdning via net og lagringsenheder til nuværende og fremtidige teknologiplatforme hos forsyningsselskaberne.

Projektet vil have en særlig fokus på kommunikation og samarbejde.

 

Formidling

Der vil med udgangspunkt i de sidste års erfaringer og indsatser blive udarbejdet en fælles formidlingsstrategi rettet mod borgere og virksomheder på Bornholm. Strategien skal fokusere på den fælles historie og understøtte implementeringen af den strategiske energiplanlægning, Bright Green Island strategien og dermed den grønne omstilling af det bornholmske samfund.

 

Ny energistrategi

Projektet skal udover de mange delresultater fra projektets delelementer munde ud i en ny fælles energistrategi for Bornholm. Forslaget til energistrategi vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. juni 2014

1.
Bilag 2_Ansøgning til Energistyrelsen (PDF)

2.
Bilag 1_resume af projektet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Omlægning af byggesagsgebyrer til timetakst pr. 1. januar 2015

02.00.06S29-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

12

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

16

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Når kommunerne fremover opkræver byggesagsgebyrer, skal dette ske ud fra en timetakst, der er ens for alle sager, der pålægges gebyr. Gebyret fastsættes ud fra medgået tid til behandling af byggesagen.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

a)    at taksterne på byggesagsbehandlingen fra 1. januar 2015 følger den beregnede timetakst gældende for sager, hvor der træffes en afgørelse med hjemmel i byggeloven

b)    at timetaksten gælder for mindre bygninger

c)    at der takseres for behandling af byggesager, der resulterer i afslag

d)    at der takseres for behandling af lovliggørelsessager

e)    at der takseres for behandling af dispensationer

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Indstillingen anbefales.


 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Folketinget har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne fra 1. januar 2015 skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen efter tidsforbrug, såfremt kommunen vælger at opkræve gebyrer.

 

I dag opkræver Bornholms Regionskommune et gebyr for byggesagerne fordelt på et grundgebyr og et gebyr pr. m2.  Gebyrerne er i dag fastsat inden for 5 kategorier af byggesager samt et fast beløb for dispensationer.

 

I Byggelovens § 28, stk. 1, er det fastsat, at gebyrer for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til loven skal opkræves efter tidsforbrug. De nærmere regler er fastsat i BR10 kap. 1.12, stk. 1-7, og træder i kraft den 1. januar 2015. Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om der skal opkræves gebyrer til finansiering af byggesagsbehandlingen, og i givet fald om det kun gælder for visse sagstyper.

Jf. BR10 kap. 1.12, stk. 3 fremgår det, at kommunalbestyrelsen selv kan bestemme, om der kun skal opkræves gebyrer i nogle typer af sager. Det er dog ikke muligt at friholde enkelte typer af sager i en kategori af sagstyper, da der ikke må ske en usaglig forskelsbehandling af borgerne. Det betyder, at det ikke længere er muligt at friholde foreninger godkendt iht. Folkeoplysningsloven, såfremt der i øvrigt opkræves gebyrer for denne type af sager. I dag undtages de for gebyrer for byggesagsbehandlingen til engangstilladelser til tribuner, scener mv.

Vælges det at undtage en hel sagstype for gebyropkrævning, skal indtægten til finansiering af dette skattefinansieres, da omkostningerne ved behandlingen af disse sager ikke må dækkes af gebyrindtægterne fra de øvrige sagstyper.

 

Vælger kommunalbestyrelsen at beslutte at undtage alle byggeansøgninger i erhvervsgruppen fra at skulle betale gebyrer, vil dette betyde, at der skal skattefinansieres 1,8 mio. kr. for at dække omkostningerne til sagsbehandlingen på dette område.   

 

Fra 1. januar 2015 skal alle sager afregnes efter samme timetakst. Gebyret i hver enkelt byggesag skal således afspejle den tid byggesagsbehandlere reelt har brugt på at behandle byggesagen. Dette betyder også, at gebyret vil være højere i komplekse byggesager end i mindre tidskrævende sager.

 

Det er dog muligt at fastsætte et fast gebyr for mindre bygninger jf. BR10 kap. 1.12, stk. 6. Ved mindre bygninger forstås carporte, garager, udhuse, drivhuse mv samt tilbygninger hertil. Dvs. sager efter BR10 kap. 1.5 (nuværende byggesagsgebyrer kategori 1). Kommunalbestyrelsen fastsætter selv, hvilke mindre bygninger, der er omfattet af beslutningen om et fast gebyr. Ved benyttelse af fast gebyr vil der, alt efter hvor niveauet for gebyret fastsættes, være en risiko for, at der ved sager, der kræver længere tids dialog, indhentning af oplysninger mv. vil der være et forholdsmæssigt stort ressourceforbrug, som ikke dækkes af gebyret. Det vil derfor fortsat være nødvendigt, at tidsregistrere samlet på typen af sager for, at overvåge at de samlede gebyrindtægter fra denne type sager ikke overstiger udgifterne.

 

Ud over de sager, BRK i dag opkræver gebyr for, kan der opkræves et gebyr for sager, hvor afgørelsen er et afslag. Gebyret skal her ligeledes beregnes ud fra tidsforbrug og til samme timepris som øvrige. Tidsforbruget på behandling af byggesager, der ender med et afslag er oftest mindst lige så stort som ved en byggesag, hvor der gives tilladelse.

 

Der kan endvidere opkræves gebyr for dispensationer jf. BR10 kap. 1.12, stk. 1. Der tages i dag et fast gebyr for dette, undtaget er visse foreninger.

 

Kommunalbestyrelsen kan endvidere opkræve gebyr ved lovliggørelsessager. Dette gøres allerede i dag.

 

Der er alene muligt at opkræve byggesagsgebyr i de sager, hvor der træffes en afgørelse med hjemmel i byggeloven. Der kan derfor ikke opkræves byggesagsgebyr for afgørelser, der træffes med hjemmel i anden lovgivning, herunder når der i BVL træffes afgørelse med hjemmel i Planloven. Dog er det muligt at opkræve gebyr, når det i forbindelse med en byggesag skal vurderes om et byggeri kan tillades, at påses om anden lovgivning er overholdt, herunder Planloven.  

 

Tidsforbruget omfatter perioden fra kommunen påbegynder selve byggesagsbehandlingen og indtil byggesagen afsluttes ved, at byggeriet endeligt kan tages lovligt i brug. Dvs. at alle sagsbehandlingsskridt, som har en naturlig tilknytning til byggesagsbehandlingen, medregnes i byggesagsgebyret. Hertil kan medregnes tidsforbrug på forhåndsdialoger med ansøger, hvor kommunen vurderer, at der er tale om egentlig byggesagsbehandling, selvom der endnu ikke er modtaget en egentlig byggeansøgning. Dvs. hvor der afholdes møder mv. samt foretages vurderinger, der tager udgangspunkt i et konkret byggeprojekt og hvor der ikke blot er tale om den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt.

Det fremgår af gebyrvejledningen, at det altid vil bero på en konkret vurdering fra den enkelte kommunes side, hvilke omkostninger denne kan kræve gebyr for, idet det afgørende er, at kommunen kan dokumentere, hvilke udgifter og indtægter denne har på byggesagsområdet.

 

Jf. BR10 kap. 1.12, stk. 5, skal byggesagsgebyret udspecificeres overfor ansøger ved opkrævningen.

 

Ved udregning af timeprisen kan medtages både direkte og indirekte udgifter til byggesagsbehandlingen.

 

Der skal endvidere udarbejdes en instruks for byggesagsbehandlernes tidsregistrering, så denne foretages ensartet.

 

Timetaksten udgør på den baggrund kr. 504,31 kr.

 

I vedhæftede bilag er opstillet eksempler på priserne ved de nuværende gebyrer sammenholdt med den beregnede timetakst.

 

Nogle kommuner bruger allerede i dag timetakst ved afregning af byggesagsgebyrer.

I Guldborgsund Kommune er timetaksten i 2014 på 614 kr. og i Tønder Kommune er den på 688 kr.

Økonomiske konsekvenser

Ved den beregnede timetakst forventes indtægterne fra byggesagsgebyrer i 2015 at udgøre

3,0 mio. kr., hvilket svarer til en øget indtægt på 0,2 mio. kr. i forhold til det niveau, der allerede er afsat i budget 2015.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. juni 2014

1.
Bilag. Priseksempler byggesager (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Høringssvar til den endelige behandling planerne for et besøgscenter ved Hammershus

01.02.05K04-0097

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

26-06-2014

2

 

Økonomi- og Planudvalget

26-06-2014

2

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Høringsperioden for forslag til lokalplan, kommuneplantillæg samt miljøvurdering for et nyt besøgscenter ved Hammershus er netop overstået. Der er indkommet seks høringsvar samt bygherrens redegørelse om flagermus.

Kommunalbestyrelsen har herefter mulighed for at vedtage planerne uændret, vedtage planerne med ændringer, eller helt at forkaste planerne.

I forbindelse med vedtagelse af planerne, skal der udarbejdes en sammenfattende miljøredegørelse.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller at:

a) Tillæg nr. 012 til kommuneplanen vedtages.

b) Lokalplan nr. 071 vedtages med de justeringer, som bygherren har foreslået.

c) Den sammenfattende miljøredegørelse godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 26. juni 2014:

Indstillingen anbefales.
Bo Haxthausen og Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke, idet de ønsker, at der også udenfor centrets åbningstid skal være adgang til at passere broen. 

 

Økonomi- og Planudvalget den 26. juni 2014:

Indstillingen anbefales.
Bo Haxthausen og Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke, idet de ønsker, at der også udenfor centrets åbningstid skal være adgang til at passere broen.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Indstillingen godkendt.

Enhedslisten kan ikke medvirke, idet de ønsker, at der også udenfor centrets åbningstid skal være adgang til at passere broen.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Naturstyrelsen meddelte i slutningen af 2012, at man ønskede at nedrive Slotsgården ved Hammershus, og i stedet opføre et nyt, større og mere tidssvarende besøgscenter med en arkitektur tilpasset det unikke landskab. Samtidigt oplyste Naturstyrelsen, at man ønskede byggeriet indviet med udgangen af 2015. Denne stramme tidsplan har siden været styrende for Bornholms Regionskommunes behandling af sagen.

 

Indkaldelse af idéer og forslag

Den 8. januar 2013 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at indkalde idéer og forslag som grundlag for en igangsættelse af den nødvendige ændring af kommuneplanen. Efter høringen, der varede 14 dage, var der indkommet ét høringssvar, som var fra Foreningen Bornholm. Foreningen var positivt stemt for idéen om et nyt besøgscenter med den ønskede placering.

 

Beslutning om kommende projektlokalplan

Ved Teknik- og Miljøudvalgets møde 9. april 2013 besluttedes det, at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg samt et forslag til lokalplan for et nyt besøgscenter ved Hammershus. Lokalplanen skulle udarbejdes som en projektlokalplan på baggrund af vinderforslaget i en arkitektkonkurrence, som Naturstyrelsen efterfølgende ville udskrive. 

 

Arkitektkonkurrence

Arkitektkonkurrencens vinderprojekt blev offentliggjort i november 2013. Bornholms Regionskommunes repræsentanter i dommerpanelet var borgmesteren og viceborgmesteren. Vinderprojektet blev i dommerbetænkningen beskrevet som et beskedent og stilfærdigt forslag med en fin formgivning og en blid placering i landskabet.

 

Beslutning om forslag til lokalplan

På grundlag af vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen behandledes planlægningssagen i Teknik- og Miljøudvalget den 25. februar 2014 samt i Økonomi- og Planudvalget den 11. marts 2014. På disse datoer forelå der dog ikke et fuldt oplyst materiale om projektet, idet bygherren havde varslet, at man ønskede planlægningsrelaterede ændringer i forhold til vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen. Lokalplanforlaget og den tilhørende miljøvurdering forelå således kun i ufærdige versioner ved de to fagudvalgs behandling af sagen.

Bygherren leverede efterfølgende projektmateriale, der indeholder en ændret placering, størrelse og udformning af broforbindelsen over Mølledalen. Disse ændringer blev indarbejdet i de planbilag, som forelå ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 27. marts. På grund af den pressede tidsplan var det dog ikke muligt for Teknik og Miljø at redegøre for konsekvenserne af disse ændringer i sagsfremstillingen til kommunalbestyrelsen. 

 

Ændringer af projektforslaget

I forhold til det projekt, som i 18. november 2013 vandt arkitektkonkurrencen om et nyt besøgscenter til Hammershus, er det foreliggende projekt i det ydre især blevet ændret med en anden broforbindelse over Mølledalen. I det oprindelige forslag var broen placeret diskret i landskabsbilledet, og den indgik som en naturlig del af områdets stiforløb, som man frit kunne benytte døgnet rundt. I det reviderede projekt, som har dannet grundlag for lokalplanforslaget, er broens placering og størrelse ændret afgørende. En del af broen er nu udformet som en serveringsterrasse tilknyttet cafefunktionen i besøgscentret. Endvidere er broen trukket længere frem i Mølledalen, hvor den er meget eksponeret i landskabsbilledet. I det oprindelige forslag var broens størrelse og placering betydeligt mere ydmyg, idet den var placeret i den nordlige ende af dalen, som her er smal, kun få meter dyb og delvist skjult af træer.

Den ny bro/serveringsterrasse tilsluttes i den ene ende direkte på besøgscentrets vestvendte facade. Fra broen er der her udelukkende forbindelse videre gennem selve besøgscentret til dørene på den anden side af bygningen. Herved indgår broen ikke længere som en integreret del af områdets stiforløb i de perioder af døgnet og året hvor besøgscentret er lukket. Broen vil på disse tidspunkter være en blind vej.

Inden lokalplanforslaget blev færdiggjort umiddelbart op til kommunalbestyrelsens møde den 27. marts drøftede Teknik og Miljø de to ovennævnte forhold med bygherren. Bygherren valgte dog at fastholde de omtalte løsninger. Det er således vigtigt for bygherren, at terrassen udover Mølledalen skal kunne fungere som serveringsareal i tilknytning til cafeen i besøgscentret, hvilket vil forbedre forretningsgrundlaget for driften af cafeen. Bygherren ønsker ikke en tilkobling af en udendørs fodgængerforbindelse til den vestlige ende af broen med henvisning til en negativ påvirkning af besøgscentrets arkitektoniske udtryk samt manglende rummelighed inden for projektets budget.

Den ønskede bro og terrasses udformning og placering ud over Mølledalen er bl.a. vist i miljørapporten på side 17, 39 og 41.

Broens sammenhæng med områdets stier og broens reducerede tilgængelighed uden for besøgscentrets åbningstid fremgår af lokalplanforslagets side 8 samt kortbilag 3 på side 22.

 

 

 

Høringssvarene

Planforslagene har nu været i offentlig høring i otte uger. Ved høringens afslutning den 26. maj 2014 har kommunen modtaget seks høringssvar, som resumeres her. Herudover har kommunen modtaget en redegørelse om flagermus fra Naturstyrelsen.

 

A.   Foreningen Bornholm

Foreningen Bornholm blev stiftet i 1906 med den første opgave at købe eller frede landskabet om Hammershus mod ødelæggende bebyggelse. De købte arealer er senere overgivet til staten. Foreningens formål er fortsat at sikre natur- og kulturhistoriske seværdigheder på Bornholm, sørge for offentlig adgang og information. 

Foreningen Bornholm skrev til Bornholms Regionskommune under den indledende høringsfase i februar 2014, at man var positivt stemt for et byggeri for et nyt besøgscenter ved Hammershus, som tog udgangspunkt i arkitekt Jørn Utzons skitseprojekt fra 1970’erne, som var et let byggeri på stolper, og med et behersket bygningsvolumen, så landskabet ikke ville blive belastet så voldsomt.  Foreningen konstaterer, at det projekt, som Naturstyrelsen nu ønsker opført, er betydeligt mere bastant og voluminøst. Projektet skal bygges ind i skrænten i stedet for at være en let konstruktion på stolper. Det er også foreningens opfattelse, at byggeriet vil komme til at ligge for højt i forhold til terrænet. Foreningen vil foretrække en placering ca. tre meter lavere end den skitserede. Foreningen erkender med beklagelse, at det på nuværende tidspunkt dog nok er svært at ændre projektet afgørende.

Udover disse betragtninger fremsætter Foreningen Bornholm fire konkrete forslag til justeringer af projektet:

 

a.       De store glasflader i facaden skal etableres, så de ikke skaber spejlinger af solen til gene for de besøgende på Hammershus.

b.      Rækværkerne, der skal omkranse det store trædæk på taget af bygningen, skal udføres i diskrete materialer.

c.       Belysningen i bygningen skal afskærmes, så den ikke forekommer generende for besøgende uden for centret.

d.      Den planlagte bro over Mølledalen skal være så diskret som muligt.

 

Bygherren er blevet forelagt Foreningen Bornholms høringssvar, som udover ovennævnte fire punkter også indeholder en række anbefalinger, der ikke er direkte relateret til forhold, som kan reguleres i en lokalplan. Bygherrens kommentarer er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt.

 

 

B.   Friluftsrådet

Friluftsrådet på Bornholm giver udtryk for en positiv holdning overfor et spændende projekt. Det har dog hele tiden været Friluftsrådets holdning, at der skal sikres let og uhindret adgang til Hammershus slotsruin samt dens omgivelser i den storslåede natur. Til den nu fremlagte – og reviderede udgave i forhold til det oprindelige projekt, som vandt arkitektkonkurrencen – kritiserer Friluftsrådet følgende:

 

a.       Adgangen fra parkeringspladsen til Hammershus via broen over Mølledalen vil kun være tilgængelig i besøgscentrets åbningstid. Broen er kun tilgængelig fra syd via passage tværs igennem den indendørs del af besøgscentret. Friluftsrådet foreslår, at der også uden for åbningstiden findes passage gennem centeret via broen over Mølledalen til Hammershus, så kortest mulig vej sikres.

 

b.      I forhold til det oprindelige projekt er den udendørs ”terrasse” (til café) vokset væsentligt. Der skrives i lokalplanforslaget bl.a. ”at byggeriet er placeret og udformet med henblik på at indtrykket i landskabsbilledet skal være nedtonet.” Det er ikke Friluftsrådets opfattelse, at den påtænkte terrasses indtryk i landskabsbilledet virker nedtonet.

 

Herudover er Friluftsrådet stærkt imod forlydender om at bygherren muligvis vil indføre betaling for parkering og toiletbrug.

 

C.    Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfrednings lokalbestyrelse på Bornholm hilser det kommende besøgscenter velkommen under forudsætning af at:

a.       det rækværk, der nødvendigvis må monteres på centerets træbeklædte tag/udsigtsplatform, udføres, så det bliver så lidt synligt fra det omgivende terræn som muligt.

b.      udendørs servering på broen over Mølledal bliver mindst muligt iøjne- og iørefaldende.

c.       parkeringsafgift undlades, det er ikke rimeligt at skulle betale for parkering, hvis man kun skal besøge Hammershus.

d.      en mindre del af den nuværende parkeringsplads bør bevares til vinterparkering udenfor centerets åbningstid.

 

 

D.   Arkitema Architects A/S på vegne af bygherren

Arkitema har på baggrund af dialog med Teknik og Miljø fremsendt forslag til småjusteringer af enkelte bestemmelser i lokalplanen. Et af forslagene handler om at rækværk på kanten af bygningens tag på grund af højden vil rage op i sigtelinjerne når man ser mod Hammershus fra Slotslyngsvej.  Arkitema foreslår at dette tillades i lokalplanen på betingelse af at rækværket udformes luftigt og spinkelt. De øvrige ændringsforslag er underordnede småjusteringer, som Teknik og Miljø uden videre vil kunne indarbejde i en endeligt vedtaget lokalplan.

 

 

E.    Nielsen, Allinge

Indsigeren mener, at den demokratiske planlægningsproces reelt er sat ud af kraft med ansøgningen af øremærkede fondsmidler, før en folkelig diskussion har været foretaget. I relation til det foreliggende forslag til lokalplan fremsættes følgende indsigelse:

-      Det projekterede besøgscenter ligger for højt i terrænet og den projekterede bro over Mølledalen vil fremtræde som et decideret fremmedelement i området. Vedtages hovedprojektet bør der findes en anden løsning end en sådan bro.

 

F.    Andersson og Bessermann, Næstved

Andersson og Bessermann ejer ejendommen Slotslyngsvej 5, som grænser op til den sydlige del af lokalplanområdet. Andersson og Bessermann finder lokalplanen spændende og fremsynet. De har herudover fire konkrete forslag til tiltag, som kan sikre deres ejendoms uforstyrrede beliggenhed. Det er Teknik og Miljøs vurdering, at de fire forslag er opfordringer til Naturstyrelsen som ejer af de tilgrænsende arealer, hvorfor henvendelsen er videresendt til Naturstyrelsen Bornholm.

 

G.   Redegørelse fra Naturstyrelsen Bornholm om flagermus

Naturstyrelsen Bornholm har sendt kommunen en redegørelse for hvordan man vil tage hensyn til eventuelt forekommende flagermus, som er beskyttet jf. EU-direktiv.

 

Teknik og Miljøs kommentarer

Bro og terrasse udover Mølledalen

Det er Teknik og Miljøs vurdering at indsigelserne om broens og terrassens størrelse og placering samt broens manglende tilgængelighed uden for besøgscentrets åbningstid påviser nogle mindre hensigtsmæssige detaljer i projektet. På trods heraf er det dog Teknik og Miljøs vurdering, at det samlede projekt vil tilbyde store oplevelsesmæssige kvaliteter til gavn for den bornholmske turisme og i forhold til formidlingen af Hammershus’ historie. Endvidere skal projektet for det ny besøgscenter ses i sammenhæng med at bebyggelsen Slotsgården foran Hammershus fjernes, hvorved oplevelsen af slotsruinens enestående sammenhæng med det omgivende landskab bliver langt mere uforstyrret.

Det skal bemærkes, at en imødekommelse af kritikken af broens og terrassens placering og størrelse vil forårsage, at bygherren ikke kan overholde den ønskede tidsplan, idet man forventer at byggeriet skal kunne indvies i foråret 2016.

 

Højden i landskabet

Flere indsigere peger på, at bygningen burde placeres lavere. Den højde i landskabet, som bygherren ønsker bygningen placeret i, holder sig (bortset fra rækværket langs trædækket på taget af bygningen) under de sigtelinjer, som Bornholms Regionskommune tidligt i planlægningsprocessen anbefalede som maksimal højde for bygningsdele. Bygninger, der holdes under dette højdegrænseplan, vil ikke kunne ses fra den meget benyttede udsigtsplads på Slotslyngsvej, når man ser henover Mølledalen mod Hammershus. Bygherren har valgt at placere sit projekt så højt som muligt inden for denne begrænsning, dog sådan at det nødvendige rækværk langs bygningens trædæk/tag rager op i sigtelinjerne. Forudsat at dette rækværk udføres med et visuelt let udtryk vil det dog næppe bemærkes fra Slotslyngsvej. Teknik og Miljø anbefaler, at der i den endeligt vedtagne lokalplan gives mulighed for et rækværk med et let udtrytk, som rager op over højdegrænseplanet.

Set fra Mølledalen og fra Hammershus vil besøgscentret fremtræde som en markant bygning placeret på overgangen mellem Mølledalens stejle sider og den bagvedliggende landskabsslette. (Se visualiseringerne på side 39 og 41 i miljørapporten). Bygningen er set herfra et dominerende element i oplevelsen af landskabet. Bygningens krummede facade følger imidlertid landskabets naturlige linjer, bortset fra broen og den svævende terrasse, som tydeligt bryder med landskabets linjer. Det er Teknik og Miljøs vurdering, at oplevelsen af byggeriet set fra Hammershussiden af Mølledalen ikke vil blive ændret væsentligt ved at blive placeret tre meter lavere, som foreslået af Foreningen Bornholm. Derimod er Teknik og Miljø enig i, at bygningen, set helt tæt på, ikke blot er en naturlig forlængelse af den laveste del af sletten, men rager nogle meter op. (Forholdet er illustreret på side 17 i miljørapporten, næstnederste tegning). På det omtalte areal, som jævnligt afgræsses af får, er der dog ikke udlagt stier, hvorfor det må antages, at ikke mange besøgende vil se bygningen fra denne synsvinkel. Hertil komme at en sænkning af bygningen ville betyde, at der skulle foretages et yderligere indgreb i det naturlige terræn, som formodes at være klippe.

Ved vurderingen af det ny besøgscenters indpasning og højde i landskabet, skal det sammenholdes med at det nuværende meget synlige besøgscenter på sletten foran Hammershusruinen vil blive nedrevet som led i det samlede projekt.

 

Parkering og toiletter

Planloven giver ikke mulighed for at optage bestemmelser i en lokalplan om betalingsforhold eller åbningstider, hverken i forhold til parkeringspladser eller toiletter. De indkomne bemærkninger om disse forhold er videregivet til Naturstyrelsen, som er bygherre og grundejer.

 

Sammenfattende miljøredegørelse

Teknik og Miljø har med bistand fra et konsulentfirma fået udarbejdet forslag til en sammenfattende miljøredegørelse, der er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt. Redegørelsen skal i henhold til miljøvurderingsloven bl.a. beskrive hvordan de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.

 

Beslutningsmuligheder

Kommunalbestyrelsen har nu følgende principielle muligheder:

a)    at forkaste planerne

b)    at vedtage planerne med mindre ændringer (f.eks. med krav om offentligt tilgængelig stiforbindelse til begge ender af broen, eller med krav om en lavere placering af byggeriet)

c)    at vedtage planerne i den foreliggende form, evt. med de småjusteringer, hovedsagligt med rækværkets højde og udformning, som bygherren har foreslået

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 26. juni 2014

1.
Forslag til LP og KP-tillæg (PDF)

2.
Miljørapport (PDF)

3.
Høringssvar fra Foreningen Bornholm (PDF)

4.
Høringssvar fra Friluftsrådet (PDF)

5.
Høringssvar fra DN (PDF)

6.
Høringssvar fra Arkitema Architects (PDF)

7.
Høringssvar fra I. Nielsen (PDF)

8.
Høringssvar fra Andersson og Bessermann (PDF)

9.
Naturstyrelsens bemærkninger om flagermus (MSG)

10.
Bygherrens kommentarer til Foreningen Bornholms høringssvar (PDF)

11.
Sammenfattende miljøredegørelse (PDF)

12.
Referat fra KB-møde 27. marts 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 078 - Bevaring af dobbelt- og rækkehuse

01.02.05P16-0145

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

15

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

17

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller       

Økonomi- og Planudvalget Indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 27. februar 2014 besluttede kommunalbestyrelsen, at sende lokalplanforslag nr 078 for bevaring af dobbelt- og rækkehuse i 8 ugers offentlig høring.

Forslaget er nu været i offentlighøring fra den 12. marts til den 12. maj 2014, og der er i perioden indkommet 1 indsigelse.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at lokalplanforslag 078 – bevarende lokalplan for dobbelt- og rækkehusbebyggelse i Rønne og Nexø vedtages med en mindre ændring.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bebyggelserne, som lokalplanen omfatter, består af et antal ens dobbelt- eller rækkehuse opført i 1940’erne og -50’erne. Når et tag skal udskiftes, er husejeren som udgangspunkt forpligtet til at opfylde bygningsreglementets isoleringskrav. Dette kan i det enkelte tilfælde have den afledte konsekvens, at tagfladen på halvdelen af et dobbelthus forhøjes væsentligt.

Teknik & Miljø vurderede, at helhedsindtrykket i disse områder er bevaringsværdigt, og vil blive påvirket væsentligt af mulige tag- eller facadeændringer på den enkelte bolig. Ingen af områderne med disse ens huse er omfattet af en lokalplan der kan sikre en hensigtsmæssig bevaring af bygningernes eksisterende arkitektur.

Hvis ejendommen er omfattet af en bevarende lokalplan, er der i bygningsreglementet indskrevet en dispensationsmulighed fra isoleringskravene, såfremt dispensationen gives af byggetekniske eller arkitektoniske hensyn (bevaringsværdi).

 

Indsigelsen

Erik Lund, Blykobbevej 8, Rønne, gør indsigelse mod den del af lokalplanen, der vedrører Blykobbevej:

 

Indsigeren er ikke enig i, at den omfattede bebyggelse på Blykobbevej er en samlet helhed med markante miljømæssige kvaliteter. Ved modernisering af en ejendom giver lokalplanen ingen retningslinjer for, hvilke vinduer og døre der kan forvente at blive godkendt. Ved udskiftning af tagbeklædningen på lige numre af Blykobbevej vil det være ønskeligt, at kunne montere tagvinduer mod gadesiden for, at få et bedre lysindfald. Lokalplanen afskærer ejerne fra at etablere solceller på tagene uden dispensation/ tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Lokalplanen skaber uklarhed omkring boligernes anvendelses formål vedrørende erhverv i egen bolig. Som lokalplanforslaget er formuleret, må den enkelte lodsejer forlige sig med vilkårlighed i forvaltning.

 

 

Teknik & Miljøs kommentar:

Det anbefales at dele af indsigelsen imødekommes, så lokalplanens § 5.1 ”Bevaring af eksisterende bebyggelse” - ændres fra denne formulering:

”Den eksisterende bebyggelses udvendige facader og bygningsdele må ikke nedrives, ombygges, pudses, males eller på anden måde ændres, herunder udskiftning af vinduer og døre, uden kommunens forudgående tilladelse.

-      til denne formulering:

”Ved istandsættelse skal de ydre oprindelige proportioner og materialer på tag og facader bibeholdes”.

Det anbefales derimod ikke, at indsigelsen vedr. carportes og garagers placering imødekommes, da den homogene rytme i den sammenhængende bygningsarkitektur med åbne forhaver forstyrres ved bebyggelse i området mellem vej og facade.

Indsigeren mener herudover, at lokalplanen skaber uklarhed om det er tilladt at drive liberalt erhverv fra boligen, når det er beboeren, som er den erhvervsdrivende. Teknik & Miljø kan oplyse, at planloven altid giver mulighed for at helårsbeboelse kan suppleres med erhvervsmæssig anvendelse, når anvendelsen sker med direkte tilknytning til helårsbeboelsen og ikke medfører gener i området. Der er derfor ikke nogen ændring i den eksisterende mulighed for erhvervsanvendelse.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. juni 2014

1.
Indsigelse til LP nr. 078 (PDF)

2.
Lokalplanforslag nr. 078 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 077 for daginstitution og erhverv i Nexø

01.02.05P16-0144

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

16

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

18

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. februar 2014 at sende kommuneplantillæg nr. 016 og lokalplanforslag nr. 077 for daginstitution og erhverv i Nexø i 8 ugers offentlighøring. Forslagene har nu været i offentlig høring fra den 12. marts til den 12. maj 2014, og der er i høringsperioden indkommet en kommentar fra Naturstyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at kommuneplantillæg nr. 016 og lokalplan forslag nr. 077 vedtages endeligt, med en mindre ændring.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Anbefales.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

Enhedslisten kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen ønsker at opføre en ny integreret daginstitution i Nexø med plads til ca. 120 børn. Begrundelsen herfor er en planlagt sammenlægning af de to eksisterende institutioner, Karlsvognen og Stjernehuset, i Nexø.

En gældende lokalplan nr. 073 for et erhvervsområde i Nexø omfatter også det aktuelle område, som påtænkes anvendt til daginstitution. I Lokalplan nr. 073 er det aktuelle område udlagt som et delområde, som ikke må tages i anvendelse før der er foretaget en supplerende lokalplanlægning. Denne lokalplan nr. 077 skal således afløse lokalplan nr. 073 for denne del af området.

Lokalplanen omfatter ca. 2,5 ha. beliggende syd for Industrivej, i den vestlige udkant af erhvervsområdet. Lokalplanen muliggør etablering af en daginstitution. Det vurderes, at eksisterende erhverv i naboområdet ikke medfører væsentlige gener for institutionen. Overskydende uudnyttet areal udlægges til erhverv uden væsentlige miljøgener. Lokalplanen indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder bestemmelser vedr. placeringen af en ny institutionsbygning.

Kommuneplantillæg nr. 016 skal sikre at kommuneplanen bringes i overensstemmelse med lokalplanlægningen, så et areal i erhvervsområdet ændres til offentlige formål i kommuneplanen.

 

Bemærkning fra Naturstyrelsen

I Naturstyrelsens høringssvar præciseres, at lokalplanen i forbindelse med udlæg til særligt pladskrævende varegrupper, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål jf. planlovens § 15. stk. 8.

 

Teknik & Miljø kommentar

I den forudgående lokalplan for området nr. 073 er der mulighed for etablering af nye butikker til pladskrævende varegrupper. Det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede områdes bruttoetageareal er fastlagt for det område.  Det var ikke hensigten med lokalplanen 077, at muliggøre yderligere butikker ved siden af en ny børneinstitution, og lokalplanens formålsbestemmelse er derfor misvisende.

 

Det anbefales at § 1, lokalplanens formål

”At – udlægge et offentligt områder med mulighed for etablering af en daginstitution med tilknyttede funktioner.

at - udlægge et område til erhvervsformål herunder særlige pladskrævende varegrupper og energianlæg”

ændres til

at – udlægge et offentligt område med mulighed for etablering af en daginstitution med tilknyttede funktioner.

at -udlægge et område til erhvervsformål uden væsentlige miljøgener, herunder energianlæg.”

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. juni 2014

1.
Lp forslag 077 (PDF)

2.
Naturstyrelsens bemærkninger (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Kommuneplantillæg 017 til kommuneplan 2009 om klimatilpasning - vand

01.02.15P15-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

19

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

19

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. november 2013, at sende et forslag til kommuneplantillæg 017 til kommuneplan 2009 om klimatilpasning–vand i offentlig høring. Høringsperioden udløb den 14. marts.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Teknik- og Miljø indstiller:

-      At kommuneplantillæg 017 om klimatilpasning-vand vedtages og indarbejdes i kommuneplanen med de justeringer der er foretaget på grundlag af de indkomne høringssvar.    

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:
Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I høringsperioden er indkommet to lokale høringssvar samt mail fra embedsfolk i Miljøministeriet om, at kommuneplantillægget bør indeholde kort for oversvømmelser og værdier så udpegningen af risikoområder bliver transparent.  

Nexø søndre haveforening bemærker at et lavbundsområde ved Nexø lystskov i Klimatilpasningsplan-vand er udpeget til at kunne oversvømmes ved kraftige regnskyl. De nævner at kommunen udlejer de omkringliggende arealer til haveforeningen, der har parceller både nord syd for de to lavbundsområder. Haveforeningen peger på, at en oprensning af Søbækken har afhjulpet deres hidtidige problemer. De anmoder om, at oversvømmelsesrisikoen om muligt mindskes ved eventuelle tiltag.  

Allinge Sandvig Borgerforening nævner i deres høringssvar, at der i klimatilpasningsplan-vand på side 36, 8.5 Sandvig, er byttet om på navne og numre. De gør desuden opmærksom på de igangværende tanker i forbindelse med naturgenopretning af Madsebakkeområdet. Bl.a. om at genskabe et vådområde omkring ”Sødekildens” udspring med et vandløb til grøften langs den tidligere jernbanelinje, som evt. kan afhjælpe problemerne under pkt. 1 Naturgenopretningsprojekt/ forsinkelse af vand i lavning ved Madsebakke.

Miljøministeriets embedsfolk har i mail gjort opmærksom på, at kommuneplantillægget bør indeholde kortbilag så udpegningen af risikoområder bliver transparent. 

Naturs bemærkninger til indsigelserne

Lavbundsområderne ved Nexø er udpeget i klimatilpasningsplan-vand med sigte på naturforbedring i området kombineret med håndtering af potentiel oversvømmelse fra havet eller vandløbet. Det foreslåede tiltag er ikke nærmere tidsfastsat i planen. Det ventes at kunne gennemføres uden at forringe forholdene for haveforeningerne.  

Vedr. Madsebakkeområdet svarer de påtænkte tiltag som nævnes af borgerforeningen til de tanker der er gjort i forbindelse med udpegningen af indsatsområder.

Begge foreningers bemærkninger tages til efterretning.

I forhold til Miljøministeriets bemærkning til kommuneplantillægget er indarbejdet kort og ultra kort resumé af afsnit 7 Sårbarhed, risiko og prioritet i kommuneplantillægget. Netversionen af kommuneplantillægget vil have link til klimatilpasningsplan-vand, som mere udførligt beskriver hvordan områderne er udpegede. Ændringerne er fremhævet i det vedhæftede endelige forslag til kommuneplantillæg 017. I øvrigt fremgår af såvel forslag til kommuneplantillæg og Klimatilpasningsplan–vand, at de udpegede områder vil undergå yderligere analyser og afklaring, når de nødvendige tekniske rørdata foreligger.  

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. juni 2014

1.
Kommuneplantillæg 017 til BRK_KP 2009 (DOCX)

2.
Figur 9.3.1._Ill. til forslag kommuneplantillæg 017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Forslag til kommuneplantillæg 022 for et boligområde i Sorthat sendes i 8 ugers offentlig høring

01.02.15P16-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

18

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

20

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen ønsker at sælge den lukkede daginstitution Muleby Børnehus med mulighed for anvendelse til boligformål. Teknik- og Miljøudvalget besluttede derfor 28. april 2014, efter at have indkaldt ideer og forslag fra offentligheden, at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Samtidig blev det besluttet, at indlede ophævelse af en del af en lokalplan nr. 3-3 som udlagde området til børnehave. Teknik & Miljø har nu udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 022. 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller at forslag til kommuneplantillæg sendes i 8 ugers offentlig høring. Samtidig foretages høring vedr. delvis ophævelse af lokalplan 3-3.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Den lukkede daginstitution, tidligere Muleby Børnehus, er omfattet af lokalplan nr. 3-3 for et eksisterende boligområde og institutionsområde i Sorthat. Lokalplanen består af to delområder. Delområde 1 er i lokalplanen udlagt til boligformål og delområde 2, som omfatter ejendommen Muleby Børnehus, er udlagt til offentligt formål som daginstitution. Hensigten er derfor at lade delområde 2 udgå af lokalplanen og ved kommuneplantillæg overføre området til delområde 1.

Ved revision af planloven 2012, er det nu muligt at ophæve forældede lokalplaner uden samtidigt at skulle tilvejebringe en ny lokalplan (planloven § 33, stk. 2, 3-6 pkt. samt stk. 3 og stk. 4,2. pkt.).

Denne procedure anvendes i dette tilfælde for at ophæve lokalplan 3-3 for lokalplanens delområde 2, som kun omfatter det tidligere Muleby Børnehus.


En ophævelse af en lokalplan omfatter offentliggørelse af forslaget om ophævelse, med indsigelsesfrist på 8 uger til berørte ejere og brugere i området, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte en ophævelse.

I kommuneplan 2009 var området udlagt til offentlige formål. Forslaget til kommuneplantillæg 022 udlægger arealet til boligformål.

Hvis lokalplanen ophæves for delområde 2, vil ejendommen fremover kun være omfattet af kommuneplanramme 411.B.02, og ejendommens bebyggelse reguleres via byggelovens bestemmelser. Som det kan ses på kortbilaget i kommuneplantillægget, indgår den gamle børnehave helt naturligt i boligområdet, hvor alle de øvrige ejendomme er udlagt til boligformål.

 

Det kan desuden oplyses, at ejendommen allerede er erhvervet med henblik på anvendelse som bolig.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. juni 2014

1.
Forslag til kommuneplantillæg 022 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Anlægsbevillinger til vedligeholdelse / bygningsfornyelse af kommunens udlejningsboliger – 4. etape

82.07.00P20-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

11

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

21

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

19

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 9. januar 2007, at halvdelen af provenuet ved salg af kommunale boligudlejningsejendomme fremover tilgår en pulje til vedligeholdelse og forbedring af de tilbageblevne kommunale boliger for at bringe vedligeholdelsesstandarden op på et rimeligt niveau.

Der søges om anlægsbevillinger til vedligeholdelse af beboelsesejendomme, finansieret af denne pulje.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på i alt 606.346 kr. (udgift) til de i økonomiafsnittet nævnte vedligeholdelsesarbejder

b)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på -150.000 kr. (indtægt) til statsrefusion af byfornyelsesudgifter vedrørende istandsættelse af lejlighed 15C på Søndre Allé 2/Løkkegade 15, Rønne  

c)    at nettoudgiften, som udgør 456.346 kr., finansieres af puljen til vedligeholdelse af restboligmassen

d)    at anlægsbevillingerne gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke.

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

Enhedslisten kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Boliggruppen under Ejendomsservice har vurderet behovet for større vedligeholdelsesarbejder på kommunens beboelsesejendomme og prioriteret disse.

Der søges om anlægsbevillinger til følgende arbejder:

 

 

Byfornyelsesarbejder

 

Søndre Alle 2/ Løkkegade 15, Rønne er et boligkompleks beliggende på matr. nr. 251 Rønne Bygrunde. Rønne Kommune udførte i 1996 et byfornyelsesprojekt på ejendommen, hvor 12 boliger blev ombygget til 8 boliger.

Der blev etableret nye køkkener, nye badeværelser, nye el-, vand- og varmeinstallationer. Den udvendige klimaskærm blev forbedret med nyt tag og renovering af vinduer og døre.

Beboeren i den sidste lejlighed ønskede ikke at fraflytte lejligheden, så kommunen måtte afslutte byggeriet uden at have renoveret denne lejlighed.

I den mellemliggende periode er boligen blevet udlejet til en beboer, der havde et akut boligbehov.

Lejligheden er nu tom og det vurderes, at den er i så ringe stand, at det ikke vil være muligt at genudleje boligen. Lejen for den ikke-istandsatte lejlighed ligger på 1.221,75 kr. om måneden. Lejen i de øvrige lejligheder ligger på 3.000 – 3.550 kr. om måneden afhængig af antallet af m2. En fornyelse af lejlighed 15C vil betyde, at det bliver muligt at genudleje den samt at lejen kan hæves til samme niveau som for de øvrige lejligheder.

 

Øvrige arbejder

 

Renovering af udearealer på Søndre Allé 2/Løkkegade 15

Vinduer, døre og stakit udskiftes/istandsættes på Søndre Alle 2/Løkkegade 15.

Der udskiftes køkken i Hedningestræde 6, Rønne.

Hvis det er muligt indenfor den nuværende pulje etableres et skur ved Marie Kofoedsvej 1-5, Rønne. Der er i dag et halvtag, men der ønskes et skur, der kan aflåses.

Økonomiske konsekvenser

Siden Kommunalbestyrelsen den 30. maj 2013 meddelte anlægsbevilling til bygningsvedligeholdelse af boligudlejningsejendommene (3. etape), er der solgt ledige kommunale boliger.

Halvdelen af det opnåede provenu ved salg af disse boligudlejningsejendomme er blevet overført til puljen til vedligeholdelse af restboligmassen. Rådighedsbeløbet i denne pulje udgør 456.346 kr. efter overførsel fra budget 2013.

Der søges om anlægsbevillinger til vedligeholdelse af beboelsesejendomme,

finansieret af denne pulje:

 

Byfornyelsesarbejder:

Udgifter        455.000 kr.

Indtægter      -150.000 kr.  (refusion fra staten for udgifter til bygningsfornyelse)

 

Øvrige arbejder:

Udgifter        151.346 kr.

 

I alt, netto     456.346 kr.

 

Beløbet vil blive disponeret til følgende vedligeholdelsesarbejder (4. etape) på de respektive ejendomme:

Istandsættelse af lejlighed 15C på Søndre Allé 2/ Løkkegade 15, Rønne med etablering af nyt køkken, badeværelse, el-, vand- og varmeinstallationer.

Samlet beløb: 455.000 kr.

 

Udskiftning/istandsættelse af vinduer, døre og stakit på Søndre Alle/Løkkegade. I alt op til 75.000 kr.

 

Udskiftning af køkken i Hedningestræde 6. I alt op til 75.000 kr.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Anlægsbevilling til sikring af tankmolen på Nørrekås Lystbådehavn

08.03.00S05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

23

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

22

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

20

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 28. april 2014 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 100.000 kr. til sikring af tankmolen på Nørrekås Lystbådehavn.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 100.000 kr. til sikring af tankmolen på Nørrekås Lystbådehavn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 100.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Arbejdet omfatter sikring af tankmolen på Nørrekås Lystbådehavn, hvor eksisterende trækankre nu er kritisk tærede. Efterfølgende vil hele tankmolen også kunne bruges som kaj.

De nye beslag udføres i rustfrit stål, og vaterlister samt brodæk udføres i Bornholmsk Douglas.

 

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2014 udgør rådighedsbeløbet til nye havneprojekter 1.446.700 kr. Der er derudover ikke prioriterede midler på 190.425 kr. og mindreforbrug på afsluttede projekter i 2013 på tilsammen 41.136 kr., i alt 231.561 kr., som forventes at blive overført til puljen for 2014.

Derudover forventes det, at der bliver bevilget 328.053 kr. fra denne pulje til medfinansiering af udgifter til projekter under Mulighedernes Land.

Herefter udgør det korrigerede disponible rådighedsbeløb i puljen således 1.350.208 kr.

 

Udgiften på 100.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Anlægsbevilling til videreudvikling af serviceautomater.

08.03.00S05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

24

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

23

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

21

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 28. april 2014 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 150.000 kr. til videreudvikling af serviceautomaterne på havnene.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 150.000 kr. til videreudvikling af nye serviceautomater til de bornholmske havne

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 150.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

De kommunale havne på Bornholm, har sammen med Centerdata i Silkeborg udviklet de serviceautomater der i dag findes i det meste af landet. Der er nu sammen med et bornholmsk firma taget initiativ til at udvikle en ny generation af serviceautomater, der samtidig med mange nye funktioner også kan anvendes af de helt små havne.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2014 udgør rådighedsbeløbet til nye havneprojekter 1.446.700 kr. Der er derudover ikke prioriterede midler på 190.425 kr. og mindreforbrug på afsluttede projekter i 2013 på tilsammen 41.136 kr., i alt 231.561 kr., som forventes at blive overført til puljen for 2014.

Derudover forventes det, at der bliver bevilget 328.053 kr. fra denne pulje til medfinansiering af udgifter til projekter under Mulighedernes Land.

Herefter udgør det korrigerede disponible rådighedsbeløb i puljen således 1.350.208 kr.

 

Udgiften på 150.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsbevilling til etablering af handicaptoilet på Svaneke Havn

08.03.00S05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-06-2014

25

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

24

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

22

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 28. april 2014 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 50.000 kr. til etablering af et handicaptoilet på Svaneke Havn.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 50.000 kr. til et etablering af et handicaptoilet på Svaneke Havn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 50.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Arbejdet omfatter etablering af et handicaptoilet i et allerede etableret råhus.

 

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2014 udgør rådighedsbeløbet til nye havneprojekter 1.446.700 kr. Der er derudover ikke prioriterede midler på 190.425 kr. og mindreforbrug på afsluttede projekter i 2013 på tilsammen 41.136 kr., i alt 231.561 kr., som forventes at blive overført til puljen for 2014.

Derudover forventes det, at der bliver bevilget 328.053 kr. fra denne pulje til medfinansiering af udgifter til projekter under Mulighedernes Land.

Herefter udgør det korrigerede disponible rådighedsbeløb i puljen således 1.350.208 kr.

 

Udgiften på 50.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Skema B for til- og ombygning af boliger samt forbedring af fælles- og serviceareal på Plejecenter Klippebo

03.02.00G01-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

25

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

23

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der fremsendes anmodning om godkendelse af skema B for etablering af 2 nye almene boliger samt skema B for etablering af nyt serviceareal i forbindelse med en til- og ombygning af boliger samt en forbedring af fælles- og servicearealer på Plejecenter Klippebo.

 

Denne sag vedrører myndighedsbehandling og godkendelse af skema B.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

a)    at skema B for etablering af 2 nye almene boliger godkendes,

b)    at skema B for etablering af serviceareal i tilknytning til de 2 boliger godkendes,

c)    at skema B for ombygnings- og forbedringsarbejder godkendes, og

d)    at den foreløbige bruttohusleje for boliger på 1.138,13 kr. pr. m² godkendes

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Socialudvalget godkendte på møde den 4. juni 2012 igangsætning af projekt vedr. Plejecenter Klippebo, der ejes af Boligorganisationen Lejerbo.

Boligorganisationen Lejerbo har den 24. april 2013 fremsendt skema A for boliger og skema A for servicearealer til godkendelse i forbindelse med gennemførelse af nødvendig nybygning af henholdsvis boligarealer, fællesboligarealer samt servicearealet.

Foruden de nævnte nybygningsarbejder skal der endvidere gennemføres ombygnings- og forbedringsarbejder, omfattende etablering af stort fælles beboerkøkken, udvidelser af eksisterende fællesarealer på begge etager, samt etablering af personale og administrations-forhold.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 19. september 2013 skema A for nye boliger og skema A for nyt serviceareal.

 

Skema B er udarbejdet på grundlag af afholdt licitation.

 

Den samlede anskaffelsessum for boligerne, serviceareal samt ombygnings- og forbedringsarbejder er efter afholdt licitation opgjort til 5.441.535 kr. eller 277.914 kr. mindre end den ved skema A godkendte anslåede anskaffelsessum på 15.719.449 kr.

 

Byggeriet er planlagt til aflevering den 16. februar 2015.

Økonomiske konsekvenser

 

Anskaffelsessummen for nybygning af bolig- og fællesdel udgør 4.987.000 kr. hvoraf kommunens grundkapital udgør 10 % svarende til 498.700 kr. og beboerindskud udgør 2 % svarende til 99.740 kr. Herudover finansieres 4.388.560 kr. ved optagelse af 30-årigt kontantlån med kommunegaranti.

 

Anskaffelsessum for nybygning af serviceareal udgør 2.035.000 kr. og finansieres med optagelse af 30-årigt kontantlån med kommunegaranti.

 

Ombygnings- og forbedringsarbejderne udgør 8.419.535 kr. og finansieres ved optagelse af u- støttet, 30-årigt kontantlån med kommunegaranti. 

 

Optagelse af 30-årige realkreditlån vedrørende boligerne på 4.389.000 kr., vedrørende serviceareal på 2.035.000 kr. samt på ombygningsarbejderne på 8.420.000 kr. kræver godkendelse samt 100 % kommunal garanti. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med godkendelsen af skema A den 19. september 2013 godkendt at give kommunegaranti.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1238 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti til lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v. ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Husleje.

Det angives fra Boligorganisationen Lejerbo, at den gennemsnitlige leje for boligerne inden boligstøtte vil udgøre 1.138,13 kr. pr. m² pr. år.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 17. juni 2014

1.
Skema B Boliger (PDF)

2.
Skema B Serviceareal (PDF)

3.
Skema B Forbedringer (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anmodning om forlængelse af bankgaranti til Fonden Bornholms Lakseklækkeri

24.04.00Ø40-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-06-2014

13

 

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

29

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

24

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bestyrelsen for Bornholms Lakseklækkeri har ansøgt om dels en forlængelse af kommunens garantistillelse overfor banken på kr. 500.000 og dels om kr. 400.000 til ansættelse af en konsulent i seks måneder til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag om fremtiden for Bornholms Lakseklækkeri. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller sagen til drøftelse med henblik på mulig anbefaling overfor Økonomi- og Planudvalget.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. juni 2014:

Det anbefales, at underskudsgarantien forlænges til den 31. december 2014, at der opfordres til at afsøge nye samarbejdsmuligheder, og at spørgsmålet om tilskud genoptages i forbindelse med behandlingen af budget 2015.

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales til kommunalbestyrelsen godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Kommunalbestyrelsen besluttede at forlænge bankgarantien på max. 500.000 kr. frem til udgangen af 2014 , idet det forudsættes, at bestyrelsen fortsætter arbejdet med at sikre en bæredygtig drift af Lakseklækkeriet, og at dette sandsynliggøres senest ultimo september med en udviklingsplan, der viser et 2015-budget i balance.

Enhedslisten kan ikke medvirke. 

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Fonden for Bornholms Lakseklækkeri har i brev af 15. maj 2014 anmodet om

-      At Bornholms Regionskommune yder en underskudsdækning på kr. 500.000 indtil den 31. december 2014 og

-      At Bornholms regionskommune giver et tilskud på kr. 400.000 i forbindelse med ansættelse af en konsulent i en tidsbegrænset periode på seks måneder.

Bestyrelsen oplyser, at konsulentens opgave skal være at tilvejebringe et gennemarbejdet materiale, som kan være beslutningsgrundlaget for Bornholms Lakseklækkeris fremtid.

 

Bestyrelsen påpeger i sin henvendelse, at det har været vanskeligt at skabe et økonomisk fundament for at sikre en stabil drift. Lakseklækkeriet har i 2013 reduceret i medarbejderstaben og har sagt farvel til sin daglige leder. Som følge heraf, har bestyrelsesformanden overtaget ledelsen, men har ikke formået at tiltrække nye aktiviteter til stedet.

 

De nuværende aktiviteter i Lakseklækkeriet kan sammenfattes til flg. fire områder:

1)    Indsamling af data fra torsk, der forestås af DTU

2)    Forskning og undervisning, der varetages København Universitet af Kurt Buchmann frsa

3)    Produktion af Put and Take-fisk

4)    Samt projekt ”Profish”

 

Til varetagelse af disse opgaver er der ansat to teknikere, der kender Lakseklækkeriets udstyr og formåen til mindste detalje.

 

Bestyrelsen ser store muligheder i den seneste satsning på Havbrug udenfor Nexø. Men da der i første omgang kun er udsat et forsøgsbur, hvor resultaterne først ventes indsamlet ultimo 2014, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at sandsynliggøre en aktivitet for Lakseklækkeriet på dette grundlag. Men som bestyrelsen skriver: ”Der er investeret mange penge i projektet, og de penge er investeret med henblik på at havebruget skal blive en succes. Bliver det en succes, vil det have afgørende betydning for klækkeriet”. 

 

Økonomiske konsekvenser

Likviditetsbehovet for 2014 viser et kassekreditbehov på max. Kr. 768.834. Bestyrelsen understreger, der kan opstå et uventet behov for ekstra kapital, fx ved nedbrud på pumper eller lignende, og at det er derfor, de søger om en garanti overfor banken på op til kr. 1.000.000.

 

Lakseklækkeriet havde indtil udgangen af 2013 et kreditmaksimum på kr. 1.000.000. Heraf garanterede kommunen for de yderste kr. 500.000, mens banken har risikoen for de første 500.000 kr. Regionskommunens garanti udløb ved udgangen af 2013.

Regionskommunens risiko er at tabe de penge, der bliver trukket på kassekreditten ud over de første 500.000 kr., som banken står inden for – såfremt Lakseklækkeriet lukker. Midlerne har tidligere været indregnet under kommunens erhvervsfremmepulje. Da denne pulje er opbrugt, vil et træk skulle tages af kommunens kassebeholdning.

 

Ved en lukning af Lakseklækkeriet, er det Regionskommunen, der som ejer af bygningerne, står med aktiverne og vil kunne sætte bygningerne til salg.

 

Hvis Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget vælger at indstille et beløb til brug for udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for Lakseklækkeriets fremtid, vil disse penge skulle tages fra kommunens kassebeholdning, da erhvervsfremmekontoen er disponeret for 2014.

Vurdering

Da det tidligere Økonomi- og Erhvervsudvalg ved sit møde 23. januar 2013 besluttede at forlænge underskudsgarantien for et evt. træk på kassekreditten på beløb over kr. 500.000 og op til 1 mio. kr. skete det ud fra en samlet vurdering om, at det ville være fornuftigt at sikre Lakseklækkeriets drift i 2013, mens mulighederne for at realisere opdræt i havebure omkring Bornholm blev undersøgt.

 

Disse muligheder er ikke undersøgt til bunds. Og det er reelt ud fra samme argumentation, at det kan være fornuftigt at sikre Lakseklækkeriets drift i 2014, mens disse muligheder nærmere undersøges.

 

Det skal samtidig påpeges, at der gennem årene har været gjort flere forsøg på at skabe aktiviteter på lakseklækkeriet. Det seneste større projekt var et forsøg på at skabe aktiviteter via projektet ”Baltisk uddannelsescenter for Akvakultur”, hvortil der samlet blev bevilget ca. 1,8 mio. kr. fra Vækstforums regionale udviklingsmidler og LAG Bornholm. Det kan derfor være vanskeligt at sandsynliggøre, at 400.000 kr. vil være fornuftigt at anvende til et nyt beslutningsgrundlag for Lakseklækkeriets fremtid.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. juni 2014

1.
Anmodning om garanti og tilskud samt svar på spørgsmål (PDF)

2.
2014-budget for Lakseklækkeriet (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Likviditetsoversigter pr. 31. maj 2014

00.32.18G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

5

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

25

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 31. maj 2014.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo april (22,2 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (113,0 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2014 (-102,8 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning pr. 31.12.2014 (-22,8 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2013 til 31. maj 2014.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 22,2 mio. kr. er steget med 8,0 mio. kr. i forhold til 30. april 2014.

Der er normalt et fald i likviditeten i maj måned, hvilket også var forventet for maj 2014. På grund af at bankerne var lukket fredag den 29. maj er der en forskydning i betaling af leverandører fra sidst i maj til først i juni. Forskydningen udgør ca. 16 mio. kr., så den reelle udvikling i kassebeholdningen i maj måned ville have været et fald på 8 mio. kr., hvis betalingerne var blevet gennemført ultimo maj.

Der er fortsat et udlæg for staten vedrørende omfartsvejen i Rønne på ca. 7 mio. kr.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Udviklingen i den gennemsnitlige beholdning er nu stabiliseret på et niveau omkring 110 mio. kr. Den gennemsnitlige beholdning ultimo maj udgør 113,0 mio. kr.

Det er forventningen, at den gennemsnitlige kassebeholdning vil ligge på et stabilt svagt nedadgående niveau resten af 2014.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2014 på -102,8 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2013, den budgetterede kasseforøgelse i 2014 og afgivne tillægsbevillinger vedrørende 2014 inkl. budgetoverførsler fra 2013 til 2014. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 16,1 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Som gennemsnit over året vil kassebeholdningen blive noget lavere i 2014 end i 2013. Dette medfører lavere renteindtægter end i 2013, hvor der blev opnået en renteindtægt på 3,4 mio. kr.

I budget 2014 er budgettet for renteindtægter derfor reduceret til 1,9 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 17. juni 2014

1.
Beholdninger pr. 31. maj 2014 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2014

00.30.14G01-0028

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

8

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

26

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2014 viser et forventet regnskab, der samlet set indebærer en kassetilførsel på 18,9 mio. kr., hvilket er 14,5 mio. kr. mere end i det oprindelige budget.

Det forventede regnskab er baseret på virksomhedernes indmeldinger. På driften forventes det oprindelige budget overholdt med et mindreforbrug på 3,2 mio. kr.. Mindreforbruget kan primært henføres til overførselsudgifter og færre udgifter til forsikrede ledige, mens der forventes et merforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Den afsatte pulje til imødegåelse af merforbrug på servicerammen på 15 mio. kr. er indregnet heri.

På anlæg forventes der et merforbrug på 9,5 mio. kr., idet det forudsættes at det korrigerede budget anvendes i 2014.

På finansieringssiden forventes en mindreindtægt på 7,1 mio. kr. som følge af efterregulering 2013 og midtvejsregulering 2014 af beskæftigelsestilskuddet.

Renteudgifterne forventes netto at balancere med det oprindelige budget.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

·         at budgetopfølgningen tages til efterretning

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2014. I 2014 gennemføres budgetopfølgning pr. 28. februar, 30. april, 31. juli samt 31. oktober.

 

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2014 ekskl. overførsler fra 2013. Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2014, dvs. inkl. overførsler fra 2013.

 

Resultatet af budgetopfølgningen er i hovedtræk opsummeret i sagsfremstillingen. Der henvises til bilagene for en uddybning af opfølgningerne således:

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen og den samlede påvirkning af kassebeholdningen, samt afvigelser i forhold til oprindeligt og korrigeret budget.

I bilag 2 rettes fokus mod at vise sammenhængen mellem resultatopgørelsen vedr. drift og anlæg i forhold til fagudvalgsområderne, samt opdeling i overførbar og ikke-overførbar bevilling.

I bilag 3 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau, samt fagudvalgenes indstillinger.

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgningen på center og afdelingsniveau.

 

Skattefinansieret området

Indtægter

På indtægtssiden forventes mindreindtægter for 7,1 mio. kr. som følge af en negativ efterregulering på 8,7 mio. af beskæftigelsestilskuddet for 2013, som delvist opvejes af en positiv regulering på 1,6 mio. kr. i midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2014, jf. KL prognose fra marts 2014.

 

Drift

På serviceudgifterne forventes et mindreforbrug på 3,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Når det forventede regnskab ses i forhold til det korrigerede budget, forventes et merforbrug på 12,6 mio. kr. på serviceudgifterne. Heri indgår den afsatte pulje på 15 mio. kr. til imødegåelse af eventuelle overskridelser af servicerammen som forventes anvendt fuldt ud i 2014.

For overførselsudgifterne forventes et mindreforbrug 3,3 mio. kr., de forsikrede ledige forventes et mindreforbrug på 4,7 mio. kr., merindtægter på den centrale refusionsordning på 0,1 mio. kr., merudgifter på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 5,0 mio. kr. og mindreindtægter på ældreboliger på 2,5 mio. kr. Dertil udgør overført nettooverskud fra 2013 61,8 mio. kr., som medgår som mindreforbrug.

I forhold til det korrigerede budget, som indeholder det overførte nettooverskud fra 2013, forventes samlet set mindreforbrug på 49,9 mio. kr.

 

Tillægsbevillinger

Der er pr. 30. april 2014 givet tillægsbevillinger vedr. driften for i alt 15,1 mio. kr., primært vedrørende pulje på 15 mio. kr. kr. til pulje til imødegåelse af overskridelser på servicerammen.

 

Renter

Der er ikke foretaget opfølgning på renter i denne budgetopfølgning.

 

Anlæg

Der er ikke foretaget opfølgning på anlæg i denne budgetopfølgning. Det anførte forventede forbrug er anslået af Økonomi og Personale svarende til at det korrigerede budget anvendes i 2014. Overførsler fra 2013 i alt 49,4 mio. kr. og medgår som mindreforbrug i 2014.

Dog gøres der opmærksom på, at der forventes et merforbrug vedr. byggeriet af Etape 2 Snorrebakken på ca. 5,0 mio. kr.

Der er pr. 30. april 2014 givet tillægsbevillinger vedr. anlæg for i alt 9,5 mio. kr.

 

Brugerfinansieret område

Der forventes ikke afvigelser på det brugerfinansierede området.

 

Øvrige poster

Øvrige poster omfatter balanceforskydninger og lån, hvor der samlet set er budgetteret med 146,8 mio. kr. i netto lånoptagelse, som forventes at blive på 130,0 mio. kr., dvs. 16,8 mio. kr. lavere lånoptagelse end forudsat i det korrigerede budget.

Der er pr. 30. april 2014 givet tillægsbevillinger vedr. balanceforskydninger og optagelse af lån for i alt 11,0 mio. kr.

 

Forventet balance

Balancen i det forventede regnskab for 2014 udviser en forøgelse af kassebeholdningen på 75,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf kan 92,1 mio. kr. henføres til mindreforbrug på det skatte- og brugerfinansieriede område, samt lavere lånoptagelse på 16,7 mio. kr.

Set i forhold til det oprindelige budget bidrager det forventede regnskab med 14,5 mio. kr. til forøgelse af kassebeholdningen.

 

Fagudvalgenes behandling

Fagudvalgene har generelt indstillet budgetopfølgningen taget til efterretning jf. bilag 3

Økonomiske konsekvenser

Tabellen viser et sammendrag af resultatopgørelsen, jf. bilag 1:

Beløb i mio. kr.

Opr. budget 2014

Korr. budget 2014

Forventet regnskab pr. 30. april

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget

Det skattefinansierede område:

 

 

 

 

 

-       Indtægter

-2.662,8

-2.662,8

-2.655,7

7,1

7,1

-       Drift

2.641,5

2.688,2

2.638,3

-3,2

-49,9

-       Renter

0,1

0,1

0,1

0,0

0,0

-       Anlæg

40,5

99,4

50,0

9,5

-49,4

Resultat af det skattefinansierede område

19,2

124,8

32,7

13,5

-92,1

Resultat af det brugerfinansierede område

-5,4

-5,4

-5,4

0,0

0,0

Samlet resultat

13,8

119,4

27,3

13,5

-92,1

Øvrige poster

-18,2

-62,9

-46,2

-28,0

16,7

Kasseforøgelse (-) / -forbrug (+)

-4,4

56,5

-18,9

-14,5

-75,4

 

I 2014 er der oprindelige budgetteret med en kasseforøgelse på 4,4 mio. kr. Det forventede regnskab udviser en forøgelse af kassebeholdningen med 14,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget henholdsvis en kasseforøgelse på 75,4 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler fra 2013, samt øvrige tillægsbevillinger.

På driften forventes et mindreforbrug på 3,2 mio. kr. og på anlæg et merforbrug på 9,5 mio. kr.

På finansieringssiden forventes mindreindtægter for 7,1 mio. kr. som følge af regulering af beskæftigelsestilskuddet vedr. 2013 og 2014.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 17. juni 2014

1.
Resultatopgørelsen (DOCX)

2.
Drift og anlæg på fagudvalg (DOCX)

3.
Drift og anlæg på fagudvalg og centre (DOCX)

4.
Budgetopfølgning på center- og afdelingsniveau (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Delberetning for regnskabsåret 2013  

00.32.10K01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

17-06-2014

9

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

27

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

BDO Kommunernes Revision har fremsendt Beretning nr. 23, Delberetning for regnskabsåret 2013.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

 

at beretningen indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har foretaget anmeldte og uanmeldte revisionsbesøg i løbet af 2013.

 

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Delberetning 2013 er tidligere fremsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 17. juni 2014

1.
Delberetning nr. 23, løbende revision 2013. (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Ændring af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune

00.22.00P24-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

22-05-2014

31

 

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

28

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der er fremlagt forslag om ændring af den nuværende styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommune, således at styrelsesvedtægten bringes i overensstemmelse med Regionskommunens politik om at samle alle drifts- og anlægsopgaver i BRK Ejendomsservice.

 

Ændringen medfører, at opgavevaretagelsen vedrørende idrætsanlæg flyttes fra Fritids- og Kulturudvalgets område til Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender forslag til ændrede vedtægter som bilagt og oversender forslaget til 2. behandling ved kommunalbestyrelsesmødet den 26. juni 2014.

 

Kommunalbestyrelsen den 22. maj 2014:
Godkendt.

Kommunaldirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender forslag til ændrede vedtægter som bilagt.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:
Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

På seneste kommunalbestyrelsesmøde den 24. april 2014 blev dagsordenspunkt nr. 15 vedrørende ændrede politikområder udsat, idet man blev opmærksom på, at ændringen af politikområderne ikke stemte overens med den nuværende styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommune af 1. marts 2014.

 

Baggrunden for uoverensstemmelsen er, at idrætsanlæg i dag hører under Fritids- og Kulturudvalgets kompetence, men som følge af Regionskommunens politik om, at alle drifts- og anlægsopgaver fremover skal høre under BRK Ejendomsservice, som er underlagt Teknik- og Miljøudvalget, bør opgaveområdet ”idrætsanlæg” derfor flyttes fra Fritids- og Kulturudvalgets kompetenceområde til Teknik- og Miljøudvalgets kompetenceområde i styrelsesvedtægten.

 

Forslag til ændret styrelsesvedtægt samt den nuværende styrelsesvedtægt af 1. mart 2014 er bilagt. Det nye forslag til ændret styrelsesvedtægt medfører mindre ændringer i formuleringen af § 14, stk. 2, samt § 15, stk. 2, idet området idrætsanlæg nu fremgår af § 14, stk. 2, og udgår af § 15, stk. 2.

 

Forslag til ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Forslaget forventes behandlet på kommunalbestyrelsens møder den 22. maj 2014 og den 26. juni 2014, således at den ændrede styrelsesvedtægt kan træde i kraft den 1. juli 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Forslag til ændrede styrelsesvedtægter blev godkendt på kommunalbestyrelsesmødet den 22. maj 2014 og oversendt til 2. behandling på kommunalbestyrelsesmødet den 26. juni 2014, jf. reglerne i kommunestyrelsesloven.

 

Der er alene tale om en formel ændring, der bringer styrelsesvedtægterne i overensstemmelse med de vedtagne ændringer i politikområder for Regionskommunen.

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 22. maj 2014

1.
Styrelsesvedtægt pr. 1. marts 2014 (DOCX)

2.
Forslag til ændret styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommune (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Udpegning af medlemmer til bestyrelsen i Bornholms Mosteri A/S

00.22.04A30-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

29

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Det skal besluttes, om kommunalbestyrelsen fortsat ønsker at afstå fra to bestyrelsesposter i Bornholms Mosteri A/S, jf. kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen fortsat afstår fra at lade to kommunalbestyrelsesmedlemmer udpege til to bestyrelsesposter i Bornholms Mosteri A/S.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen fremover ønsker at være repræsenteret i bestyrelsen i Bornholms Mosteri A/S, indstiller kommunaldirektøren, at kommunalbestyrelsen stemmer om, hvilke to kommunalbestyrelsesmedlemmer, der skal udpeges som repræsentanter.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med salget af Bornholms Mosteri til Bornholms Mosteri A/S skulle der oprettes Den erhvervsdrivende fond Bornholms Mosteri (”Fonden”), som skal eje 20% af kapitalen i Bornholms Mosteri A/S. Fonden er under stiftelse og forventes endeligt oprettet snarest.

 

Bornholms Regionskommune er i den forbindelse blevet tilbudt to bestyrelsesposter i både Bornholms Mosteri A/S og Fonden.

 

Fondens formål er bl.a. at tilgodese sociale og beskæftigelsesmæssige formål gennem ejerskabet af Bornholms Mosteri A/S, hvorimod formålet med Bornholms Mosteri A/S er at drive produktionsvirksomhed og salg under hensyntagen til Fondens overordnede formål.

 

Kommunalbestyrelsen traf den 27. juni 2013 beslutning om at udpege den til enhver tid siddende borgmester og servicedirektør som medlemmer af Fondens bestyrelse.

 

Da Bornholms Regionskommunes interesser i forhold til sikring af sociale og beskæftigelsesmæssige formål mentes at være tilstrækkeligt varetaget ved repræsentation i Fondens bestyrelse, traf kommunalbestyrelsen beslutning om at afstå fra de to tilbudte bestyrelsesposter i Bornholms Mosteri A/S.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at beslutningen om at afstå fra bestyrelsesposterne i Bornholms Mosteri A/S skulle genovervejes medio 2014.

 

Dagsordenspunkt nr. 24 af 27. juni 2013 er vedlagt som bilag og der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen heri.  

 

Der er ikke sket ændringer i forholdene, som lå til grund for kommunalbestyrelsens beslutning af 27. juni 2013.

 

Det bemærkes, at bestyrelsen i Bornholms Mosteri A/S hovedsageligt beskæftiger sig med overordnede spørgsmål relateret til den erhvervsmæssige drift af selskabet, herunder produktion og salg. Det kan blive vanskeligt for politiske repræsentanter at bidrage hertil samt tage ansvar for driften af selskabet.

 

Det bemærkes endvidere, at Fondens bestyrelsesmedlemmer i vidt omfang tilsigtes at blive indvalgt som bestyrelsesmedlemmer i Bornholms Mosteri A/S, hvorved Fondens formål varetages.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Intet

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 26. juni 2014

1.
Udpegning af medlemmer til bestyrelserne i Den erhvervsdrivende Fond Bornholms Mosteri samt Bornholms Mosteri A/S (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 30  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

26-06-2014

30

 

 

Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt