Referat
Teknik- og Miljøudvalget
19-03-2014 kl. 15:00
Mødelokale 1, Skovløkken 4, Tejn
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Orientering om nye regler om standsning og parkering
  åbent 3 Revision af plan for risikobaseret dimensionering 2014
  åbent 4 Vedtagelse af Kommuneplantillæg 18 vedr. bymønster og boliger
  åbent 5 Indsigelsesbehandling lokalplanforslag nr. 075 for et område ved Rønne Stadion Nord og kommuneplantillæg nr. 15
  åbent 6 Anlægsbevilling til projekt klimatilpasning Rønne, Byåen
  åbent 7 Oprettelse af Vandråd
  åbent 8 Afgørelse vedrørende opsatte bomme ved Strandvejen, Rønne
  åbent 9 Fjernvarmeprojekter for Svaneke, Aarsdale og Listed samt Allinge-Sandvig, Tejn og Sandkaas
  åbent 10 Opsamling på kommunalbestyrelsens målseminar 20.-21. februar 2014
  åbent 11 Koordinering med andre politikområder
  åbent 12 Gensidig orientering
  åbent 13 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

1

 

 

Fraværende

Afbud fra Steen Frandsen

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Orientering om nye regler om standsning og parkering

05.09.12P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering

Resumé

Folketinget har vedtaget en ny lov om ændring af Færdselsloven og af Lov om offentlige veje, som blandt andet gør det ulovligt at parkere på fortov og/eller kantsten. Loven omfatter også ændringer af pålæg af afgifter, handicapparkering, standsning og parkering mv. Loven trådte i kraft den 1 marts 2014

Da det vil medføre betydelige gener for færdsel i de gamle bydele på Bornholm, har Teknik og Miljø derfor udsendt en Bekendtgørelse om standsning og parkering i Bornholms Regionskommune, hvor det gøres tilladt for køretøjer hvis totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, at standse eller parkere med en del af køretøjet på fortov.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at orienteringen tages til efterretning,

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Fra den 1. marts 2014 er der et generelt forbud om at parkere på fortov eller kantsten. På Bornholm vil det medføre, at der i de gamle bydele rundt om på øen, vil være besværligt eller umuligt at parkere i nærheden af sin bolig. Det har hidtil været almindelig praksis, at man i de smalle gader har parkeret delvis på fortovet for at muliggøre passage af redningskøretøjer, renovationskøretøjer mv. Med den nye lov er det blevet ulovligt, og trafikanterne må derfor henvises til andre steder at parkere deres køretøjer.

Teknik og Miljø har gennemgået lovteksten og lovens bemærkninger for at klarlægge, hvilke muligheder der er for at dispensere fra først og fremmest kantstensparkering, men også for at få implementeret de øvrige aspekter i loven.

Da det er muligt, efter drøftelse med politiet, at udsende en bekendtgørelse om en hel eller delvis ophævelse af reglerne om kantstensparkering, har Teknik og Miljø udsendt en sådan, med virkning fra og med fredag den 14. marts 2014. Det vil senere være muligt at supplere en sådan bekendtgørelse med eventuelle regler for bl.a. parkering af trailere, campingvogne mv.

 

Bilag: Bekendtgørelse om standsning og parkering i Bornholms Regionskommune

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 19. marts 2014

1.
Bekendtgørelse om standsning og parkering i Bornholms Regionskommune (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Revision af plan for risikobaseret dimensionering 2014

14.00.00P35-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

 

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-14

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunens plan for risikobaseret dimensionering, skal revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunalbestyrelsesvalgperiode. Forslag til revision af planen skal behandles i Beredskabskommissionen og efterfølgende indsendes til Beredskabsstyrelsens udtalelse. Efter Beredskabsstyrelsens udtalelse skal planen godkendes i Kommunalbestyrelsen i et møde, efter forudgående behandling i Teknik og Miljøudvalget samt Økonomi- og Planudvalget.

Planen blev sidst revideret i foråret 2013. Kommunalbestyrelsen besluttede imidlertid på sit møde den 30. januar 2014, at plan for risikobaseret dimensionering tages op senest i april 2014 i forbindelse med fastlæggelse af det fremadrettede serviceniveau med henblik på konkurrenceudsættelse.

Planforslaget tager udgangspunkt i den tidligere plan fra 2013, hvorfor risikoidentifikation og risikoanalyse ikke er ændret af betydning. Til gengæld tydeliggøres det kommunale serviceniveau på beredskabsområdet.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at revision af plan for risikobaseret dimensionering drøftes med henblik på fastlæggelse af serviceniveau på beredskabsområdet og herefter at planforslaget godkendes.

 

Beredskabskommissionen den 27. februar 2014:

Anbefales godkendt og fremsendes samtidig til udtalelse i Beredskabsstyrelsen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Indstillingen anbefales

Bo Haxthausen kan dog ikke medvirke til at konkurrenceudsætte området

Sagsfremstilling

I Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab angives følgende om redningsberedskabets opgaver:

·         Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

·         Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet.  

·         Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning.

·         Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil).

·         Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

·         Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet.

 

I § 4 i ovennævnte bekendtgørelse beskrives hvad planen for den risikobaserede dimensionering skal indeholde:

·         Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens § 25.

I udkast til revision af plan for risikobaseret dimensionering er ovennævnte forhold indarbejdet med baggrund i planen fra 2013. Risikoidentifikationen for en række objekter i kommunen har dog ikke medført ændringer i forhold til risikoanalysen, som blev udført i 2013.

I planforslagets udkast til serviceniveau omkring forebyggelseskapacitet foreslås fastholdt det eksisterende niveau, dog med forslag om at iværksætte en kampagne omkring opsættelse af røgalarmer hos ældre og svagelige i eget hjem. Kampagnen kan med fordel forsøges gennemført i samarbejde med den kommunale døgnpleje og eventuelt andre interessenter i samfundet.

I afsnit 1.3 er de seneste 5 års statistik over indsatser i kommunen angivet. Statistikken viser, at antallet af hændelser igennem de senere år ligger på samme niveau, dog med den bemærkning at der kan konstateres en tendens til et faldende antal brande, men en generel stigning i opgaver med redning.

I bilag C3 er angivet dækningskort for de 3 kommunale brandstationer set i forhold til planforslagets angivne serviceniveauer. Der vises dels dækningskort for den enkelte brandstation samt dækningskort med et samlet overblik for de 3 brandstationer. Hertil vises dækningskort for de 2 nuværende hjælpebrandstationer i henholdsvis Gudhjem og Aakirkeby. Hjælpebrandstationerne skal ses som et supplement til brandstationerne og har til formål at kunne forberede og påbegynde indsatsen inden slukningstoget fra brandstationen når frem. Hertil kan hjælpebrandstationerne selvstændigt gennemføre mindre mandskabskrævende indsatser. Hjælpebrandstationernes tilstedeværelse påvirker ikke det i planforslaget forslåede serviceniveau.

I planforslaget er indarbejdet en bestemmelse omkring tilstedeværelse af holdledere på samtlige indsatser, hvilket er en ændring i forhold til planen fra 2013. I Lovbekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 omkring ”Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering” kræves ubetinget at der skal være en holdleder på alle indsatser. Der er i januar 2014, efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen, indgået en aftale med øens kommunale holdleder omkring vagtforpligtigelse, således at kravene i lovgivningen overholdes. Udgifterne til vagtordningen svarer til 240.000 kr. årligt, som ikke umiddelbart kan findes indenfor beredskabets eget budget.

Køretøjer, materiel og mandskab på øens brand- og hjælpebrandstationer tilpasses løbende i forhold til udviklingen i samfundet. De i bilag C1 angivne ressourcer skal derfor ses som en opsummering af det nuværende behov, men at dette ændres da planen er dynamisk og til stadighed tilpasses det aktuelle behov.

Generelt er bilagene vedhæftet for at tydeliggøre det egentlige indhold i planforslaget og bilagene er derfor som sådan ikke omfattet af den egentlige politiske godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Planforslagets udkast til serviceniveau betyder en udækket omkostning på 240.000 kr. om året til imødegåelse af udgifter til etablering af en vagtordning for holdledere.

Udover ovennævnte, betyder planforslagets udkast til serviceniveau at driften af beredskabet kan gennemføres indenfor nuværende budgetrammer. Der er i den sammenhæng ikke taget hensyn til eventuelle provenuer fra en kommende konkurrenceudsættelse.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Beredskabskommissionen 27. februar 2014

1.
Udkast til plan for risikobaseret dimensionering 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Vedtagelse af Kommuneplantillæg 18 vedr. bymønster og boliger

01.02.15P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

4

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommuneplantillæg nr. 18 vedr. kommuneplantemaerne ”bymønster og byudvikling” og ”boliger” har været i offentlig høring i 8 uger, og der er inden for fristen modtaget 5 høringssvar.

Kommuneplantillægget var udarbejdet på baggrund af den debat Kommunalbestyrelsen havde haft om fremtidens boligscenarier. Kommuneplantillægget indeholder en forenkling og evaluering af bymønster og byudvikling, og skal desuden muliggøre, at lokalplaner med helårskrav kan ændres i de byområder, hvor bopælspligten er opgivet.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 18 vedtages endeligt.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Indstillingen anbefales, med forslag om at Kommuneplanens afsnit 2.2 Bymønster og byudvikling, målsætninger ændres til:

 

·       Bornholm skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og rejse til – i harmoni med øens smukke bymiljøer og landskaber.

 

·       Bymønstret skal så vidt muligt understøtte udvikling i alle områder på Bornholm (tilføjelse). Kommuneplanen skal skabe rammer for en bæredygtig byudvikling, der så vidt muligt  opfanger de udviklingsmuligheder der opstår for borgere og erhvervsliv på Bornholm.

 

·       De bornholmske byer skal udvikles i forhold til de stærke sider den enkelte by har med hensyn til boligforhold, erhverv og service, så de muliggør et godt og aktivt liv for alle. Byernes boligområder skal så vidt muligt imødekomme ændrede boligbehov (flyttet fra pkt. 4).

 

·       Rønne skal videreudvikles som kommunecenter, der understøtter hele Bornholm med gode muligheder for udvikling af erhverv og handel der kan skabe vækst, af institutioner der kan udvikle Bornholm som vidensamfund.

 

·       De større erhvervs- og handelsbyer skal fungere som lokale centre, med muligheder for udvikling af lokale bolig-, erhvervs- og handelsinteresser, der kan understøtte byerne og deres naturlige nærområder.

 

·       De små boligbyer skal bevares som attraktive lokalsamfund, med fleksible muligheder for bosætning og udvikling inden for eksisterende bygrænser.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede november 2013 at offentliggøre et forslag til kommuneplantillæg nr. 18, temarevision vedr. kommuneplanens afsnit om ”bymønster og byudvikling” og ”boliger”.

 

Kommuneplantillægget var udarbejdet på baggrund af den debat kommunalbestyrelsen har haft om fremtidens boligscenarier. Den opdeling der herved opstod i helårsområder og områder uden bopælspligt har betydning for kommuneplanens bymønster og arealreservationer til byudvikling. De foreslåede ændringer på boligområdet skal desuden muliggøre, at en række helårslokalplaner kan ændres eller ophæves.

 

 

Kommuneplantillæggets indhold

Bymønstret blev foreslået forenklet i forhold til tidligere:

1)    Kommunecenter (Rønne)

2)    Større Erhvervs- og handelsbyer (Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svaneke, Tejn, Gudhjem-Melsted, Snogebæk, Nyker og Klemensker)

3)    Boligbyer (Sorthat-Muleby, Aarsdale, Østermarie, Sandvig, Lobbæk, Vestermarie, Østerlars, Pedersker, Listed, Balka, Nylars, Knudsker, Rø, Arnager, Årsballe, Vang, Rutsker, Olsker, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn, der alle har 600 indbyggere)

 

Bymønstret knyttes alene an til byernes befolkningstal og erhvervs- og handelsmæssigt indhold (offentlig service defineres ikke længere i forhold til bymønstret).

 

Byudvikling: Hvert fjerde år (ved kommuneplanrevisioner) skal kommuneplanens byudviklingsarealer revurderes og begrundes og evt. udtages hvis der ikke længere er begrundelse for dem. De nærmere regler herfor fremgår af de statslige vejledninger og udmeldinger til kommuneplanlægningen. Ophævelsen af bopælspligten i en række områder har her en væsentlig betydning.

Byudviklingsarealer er afgrænsede arealer i kommuneplanen, som endnu ikke er inddraget i byzonen gennem lokalplanlægning. I de fleste byer findes der derudover en række uudnyttede byggegrunde og udstykningsmuligheder med mulighed for opførelse af nye boliger.  

Nye arealudlæg til boligformål kan kun planlægges som helårsboligområder. Da der stort set ikke opføres nye helårsboliger i de mindre boligbyer, og da disse byer desuden defineres uden helårskrav, kan der ikke længere begrundes et behov for udvikling af nye boligområder.

I alle de større byer (1 og 2) fastholdes tidligere arealudlæg til byudvikling uændret, mens en del mindre udlæg ved de mindre boligbyer er udtaget.

Indtil videre fastholdes byudviklingsarealer i de større erhvervs- og handelsbyer Snogebæk, Tejn og Nyker, selvom kommunalbestyrelsen også her har opgivet krav om helårsbeboelse. Begrundelsen var, at disse byer stadig er større handels og erhvervsbyer med en vis tilflytning.

 

Boliger: I kommuneplanens rammer for lokalplanlægning opretholdes der kun krav om helårsboligformål i de 8 byer Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svaneke, Gudhjem-Melsted og Klemensker.

For alle øvrige byer (og det åbne land) gælder at rammer for lokalplanlægning ændres, så bebyggede områder der tidligere var udlagt til ”helårsboligformål”, ændres til det noget bredere definition ”boligformål” (der omfatter både helårs og fritidsboliger).

Kommuneplantillægget vil gøre det muligt at ændre eller ophæve gældende lokalplaner der indeholder krav om helårsboligformål. Dette arbejde er omfattende, og forventes udført 2014-15, men i overgangsperioden er det oplyst til boligejere og ejendomsmæglere, at boliger allerede nu kan erhverves eller anvendes som boliger uden bopælspligt (Når evt. lokalplankrav er ændret, vil de nuværende helårsboliger desuden kunne ændres til ferieboligformål, herunder ferieboliger der udlejes erhvervsmæssigt til turister).

Alle nye boliger i byerne skal fortsat opføres som helårsboliger, også selvom der ikke længere gælder bopælspligt i medfør af boligreguleringsloven eller lokalplankrav om helårsboligformål.

 

Indsigelser

Der er modtaget bemærkninger og indsiger fra følgende:

1)    Miljøministeriet, Naturstyrelsen, udtrykker forståelse for, at Bornholm oplever øget fraflytning med tomme boliger til følge, og at man derfor opgiver helårskrav i en række byer. Det anerkendes samtidig, at regionskommunen har valgt at udtage flere byudlæg ved mindre byer af kommuneplanen, så der er sammenhæng i forhold til kommuneplanens fjernelse af helårskrav for disse områder. Styrelsen finder dog, at der stadig er tale om modstridende planlægning i byerne Tejn, Snogebæk og Nyker, hvor kommunen opretholder byudviklingsarealer, samtidig med at helårskravene fjernes fra disse områder. Styrelsen forventer nu, at der til næste revision af kommuneplanen (2017), som minimum tager denne planlægning op til revision, og at byudviklingsarealet tilpasses et dokumenteret behov.

2)    Erhvervsgruppe Øst, Nexø, finder det urimeligt, at Nexø placeres på niveau med Snogebæk, Klemensker og Nyker i det nye bymønster. Forslaget kan legitimere yderligere centralisering omkring Rønne. Man så hellere den oprindelige inddeling i mindre og større erhvervs- og handelsbyer så Nexø, Aakirkeby, Hasle og Allinge udgør en gruppe for sig.  

3)    AakirkeBYtinget, er tilsvarende betænkelig ved at Aakirkeby indplaceres med mindre byer end før, og mener at det indebærer afledt risiko for nuværende erhvervskoncentrationer omkring de større erhvervsbyer. Der er ikke behov for et stærkt bycenter på Bornholm, og bymønstret bør i stedet lægge op til en mere decentral udvikling der f.eks. kan understøtte turismen. Der foreslås samme bymønster som under 2.

4)    Allinge-Sandvig Byforening mener at hele 10 byer i gruppen af større erhvervs og handelsbyer omfatter for mange småbyer, og efterlyser svar på spørgsmålet om hvor den fremtidige offentlige service skal lokaliseres. Det anbefales, at det tidligere 4-delte bymønster ikke ændres til et 3-delt, da det ses som en øget centralisering omkring kommunecentret Rønne, og at der samtidig tages stilling til byernes fremtidige service. I forhold til afsnittet om boliger mener byforeningen, at Allinge-Sandvig er sammenhængende byområder. En deling bør medføre at mellem-byerne og skolen kommer under Allinge, men helst så byforeningen at hele Allinge-Sandvig blev fastholdt som helårsområde, og man frygter, at en opdeling betyder at områder mister befolkningsgrundlag i forhold til den kommunale service i området.

5)    Ib Jønsson, Gudhjem, mener at kommuneplantillægget lægger op til yderligere centralisering i Rønne, mens mindre byers udviklingsmuligheder begrænses. Det frygtes at større dele af Bornholm affolkes, og det foreslås at der i stedet satses på en decentraliseret udvikling af detailhandel, skoler og institutioner. Et nyt rådhus foreslås placeret midt på øen.

 

Teknik og Miljøs bemærkninger til indsigelserne:

Ad 1.          Naturstyrelsen gør ikke indsigelse mod kommuneplantillægget i den nuværende form, og forhindrer dermed ikke at tillægget vedtages.  Men det meddeles samtidig, at regionskommunen må regne med at dokumentere et behov for ny byudvikling (med helårsboliger) i Tejn, Snogebæk og Nyker, når der næste gang skal foretages revision.

Ad 2,3 og 4. (Alle de tre indsigelser udtrykker bekymring over at større erhvervs- og handelsbyer nu slås sammen med hvad der før var mindre erhvervs og handelsbyer. Der udtrykkes frygt for at bymønstret vil medføre tilbagegang og yderligere centralisering af erhverv og service). Bemærkning: Bymønstret er bl.a. forenklet så alle erhvervs- og handelsbyer uden for Rønne indgår som større handels- og erhvervsbyer. Dette har ingen konsekvenser for byernes individuelle arealudlæg i kommuneplanen, der i alle tilfælde fastholdes uændret. Det betyder f.eks. ikke, at Klemensker nu har samme erhvervsmuligheder som f.eks. Aakirkeby, da arealudlæggene opgøres i forhold til byerne individuelle behov. Men der udlægges ikke nye arealudlæg til erhverv i de mindre boligbyer.

Ad 4.          (Der efterlyses en definition af den offentlige service ift. bymønstret og Allinge-Sandvig ønskes fastholdt som samlet helårsområde så befolkningsunderlaget fastholdes). Det fremgår af kommuneplantillægget, at fordelingen af offentlig service bevidst er fravalgt som parameter i bymønstret denne gang. Der knyttes f.eks. ikke krav om institutioner til bestemte byområder. Tidligere kommuneplandefinitioner af service i.f.t bymønster har vist sig at passe dårligt til de tilpasninger, der nødvendigvis sker på serviceområdet, og det kan på den baggrund være uheldigt at rejse urealistiske forventninger om den fremtidige service. Allinge og Sandvig har hele tiden været adskilt som to byområder i kommuneplanen, og grænsen mellem byerne er fortsat defineret så skolen indgår i Allinge. Sandvig Borgerforening var da heller ikke enig i at man skulle fastholde krav om helårsboligformål, hvorfor kommunalbestyrelsen i 2013 besluttede at fjerne krav om helårsanvendelse fra Sandvig.

Ad 5.          Indsigeren ønsker en decentral udvikling af detailhandel og offentlig service. Spørgsmålet om offentlig service (herunder rådhusplacering) defineres som allerede nævnt ikke med bymønstret, og kommuneplantillægget understøtter derfor hverken en centralisering eller en decentralisering af den fremtidige offentlige service. Kommuneplanens rammer for detailhandelsudvikling er ikke ændret med dette kommuneplantillæg, men forventes revideret i 2014, når der foreligger en detailhandelsundersøgelse.

 

Teknik og Miljø anbefaler, at der ikke foretages ændringer i det offentliggjorte kommuneplantillæg nr. 18, på bagrund at de modtagne indsigelser. Der gøres opmærksom på at kommuneplanlægning er en løbende proces, og at der, i takt med udviklingen, meget vel kan ske ændringer ved fremtidige revisioner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 19. marts 2014

1.
KP-tillæg nr. 18 (PDF)

2.
Indsigelser og bemærkninger (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Indsigelsesbehandling lokalplanforslag nr. 075 for et område ved Rønne Stadion Nord og kommuneplantillæg nr. 15

01.02.05P16-0140

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. december 2013 at sende kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 075 for et område ved Rønne Stadion Nord i offentlig høring.

Planerne har nu været i 8 ugers offentlighøring og der er i høringsperioden fra den 20. december 2013 til den 24. februar 2014 indkommet bemærkninger fra 3 indsigere til lokalplanforslaget.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplan nr. 075 vedtages endeligt med de anbefalede mindre ændringer. 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Bornholm Sport & Event I/S, der er stiftet af DBU Bornholm, ønsker at etablere en aktivitets- og eventpark på et areal ved Rønne Stadion Nord. I tilknytning hertil ønsker man at opføre en bygning beliggende bagved Rønne Svømmehal.

Selve bygningen skal bl.a. rumme administrationskontorer, omklædningsrum, cafeteria, aktivitetslokaler m.v. tilknyttet områdets planlagte aktiviteter.

Der vil blive udlagt arealer til parkering og adgangsvej. Herudover ønskes de eksisterende grønne idrætsområder fortsat anvendt til idrætsudøvelse af forskellig karakter.

Begrundelsen for planlægningen var, at de hidtil gældende byplanvedtægter for området ikke rummede mulighed for den ønskede bebyggelse.

Matrikel nr. 55d der rummer virksomheden Fysioform overføres ved kommuneplantillæg nr. 15 fra kommuneplanramme 101.B.24 helårsboligområde, til kommuneplanramme 101. BL.11 blandet bolig og erhvervsområde.

Indsigelserne

Viking Petanque Klub

1.    Klubben planlægger at etablere en lukket petanquehal nord for de eksisterende petanquebaner, og anmoder i den forbindelse om at et byggefelt indtegnes i lokalplanens kort bilag 2, så den ønskede hal vil kunne etableres i overensstemmelse med lokalplanen.

2.    Petanque klubben ønsker fastlagt i lokalplanen, at klubben kan fastholde og udvide sine aktiviteter.

3.    Petanque klubben mener, at bestemmelserne i lokalplanens § 5 ”bebyggelsens ydre fremtræden” kun er gældende inden for det udlagte byggefelt.

4.    Petanqueklubben ønsker præciseret at den eksisterende belysning kan forblive som den er.

5.    Det i lokalplanen udlagte byggefelt omfatter en del af Petanqueklubbens klubhus. Petanque Klubben ønsker ikke at have klubhuset i byggefeltet.

Rønne Vand og Varme

6.    RVV gør opmærksom på, at området er omfattet af fjernvarmens forsyningsområde.

Kirsten og Carsten Agger, Højvangen, 4 Rønne

7.    Gør indsigelse mod den forventede øgede trafik og parkering på Højvangen som lokalplanen kan udløse. Herudover gøres opmærksom på eksisterende parkerings problemer.

Teknik & Miljøs bemærkninger

Ad.1. Der er tale om et byggeri af væsentlige dimensioner og byggefelt kan ikke ændres på det nuværende stadie i planprocessen, uden at der udarbejdes et nyt lokalplanforslag til offentliggørelse. Hvis der opstår konkret behov fra Petanque Klubben har kommunalbestyrelsen altid mulighed for at iværksætte en ny lokalplan. Det bør dog fremgå af planen (ny § 4.5.) at mindre bygninger i form af redskabsskure, og lignende, tillades uden for byggefeltet. Det anbefales i øvrigt at indsigelsen ikke i mødekommes, da det vil forudsætte udarbejdelse af en ny lokalplan. 

Ad.2. Et forhold der ikke reguleres i lokalplanen, men udelukkende et forhold der afklares mellem Petanqueklubben og baneejeren. Det anbefales at indsigelsen ikke i mødekommes.

Ad.3. Ny (større) bebyggelse skal efter lokalplanen opføres inden for det udlagte byggefelt, men bestemmelsen ”bebyggelsens ydre fremtræden” er gældende for hele delområde 1. Ved konkret ansøgning har kommunalbestyrelsen evt. mulighed for at dispensere fra disse bebyggelsesregulerende bestemmelser. Det anbefales, at indsigelsen ikke i mødekommes.

Ad.4. Lokalplanen regulerer ikke eksisterende belysningsforhold og kan heller ikke anvendes til at sikre en bestemt belysning. Omvendt forhindres den nuværende belysning heller ikke. Det anbefales at indsigelsen ikke i mødekommes.

Ad.5. Byggefeltet er udlagt i et eksisterende hegnsskel og klubhusets placering har ingen praktisk betydning. Det anbefales at indsigelsen ikke i mødekommes.

Ad.6.  Lokalplanområdet er omfattet af varmeforsyningsplanen som ikke reguleres af lokalplanen, men af anden planlægning. Det anbefales derfor at tilføje nyt pkt. under forhold til andre myndigheder ”Området er omfattet af varmeforsyningsplanen.”  Det anbefales at indsigelsen imødekommes.

Ad.7. Lokalplanen indeholder krav om parkeringspladser jf. kommunens ”retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer på Bornholm”. Kommentarerne vedr. parkeringsproblemer i øvrigt er videreformidlet til vejmyndigheden.
Det anbefales at indsigelsen ikke i mødekommes.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 19. marts 2014

1.
Lokalplanforslag 075 (PDF)

2.
Kirsten og Carsten Ager (MSG)

3.
Rønne Vand og Varme (MSG)

4.
Tonny Jensen (MSG)

5.
Cæsar Funch Jensen (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Anlægsbevilling til projekt klimatilpasning Rønne, Byåen

00.16.00P20-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

6

 

Hvem beslutter

Teknik – og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte 19. september 2013, at der bliver igangsat to klimatilpasningsprojekter i Rønne by i 2014, forudsat projekterne bliver godkendt implementeret under prisloft 2014 for Bornholms Spildevand A/S. Ultimo 2013 forelå tilsagn om, at det ansøgte låneloft på 10 mio. kr. til klimatilpasningstiltag, relateret til Byåen, er imødekommet.  

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

a)    at der gives anlægsbevilling på 10 mio. kr. til projektet Klimasikring Rønne, Byåen,

b)    at der afsættes rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2014 finansieret ved optagelse af lån,

c)    at anlægsbevillingen gives til Teknik- og Miljøudvalget under politikområde 09 Teknik og Miljø, og

d)    at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på -10 mio. kr. til optagelse af lån.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Indstillingen anbefales

Sagsfremstilling

Forsyningssekretariatet har i brev af 13. december 2013 truffet afgørelse om prisloft for 2014 for Bornholms Spildevand A/S. Af afgørelsen fremgår, at der er meddelt et tillæg til projekt Byåen, svarende til ydelsen på et lån på 10 mio. kr.

Projektet skal bl.a. sikre området omkring Borgmester Nielsens Vej og Kalmargade kvarteret.

I forbindelse med anmodning om øget prisloft er dokumenteret, at det alternative projekt der gennemføres, med delvist genåbning af rørlagte stræk og tilbageholdelsesmagasiner til ekstremregn, er halvt så dyrt som en traditionel rørlagt løsning.

Bornholms Regionskommune er projektejer, og projektet gennemføres som anlægsprojekt i BRK regi, Teknik & Miljø. Projektet er påbegyndt i januar 2014 og forventes afsluttet i 2014. 

Økonomiske konsekvenser

Det samlede anlægsbudget for projektet er estimeret til 10 mio. kr., hvilket er godkendt af Forsyningssekretariatet i forbindelse med afgørelsen om prisloft 2014.

Når projektet er afsluttet, finansieres den samlede anlægsudgift, ved at Bornholms Regionskommune optager et lån med en afdragsperiode på 25 år. Bornholms Spildevand A/S betaler et årligt driftsbidrag til kommunen, svarende til ydelsen på lånet. Anlægsprojektet finansieres således 100 pct. af Bornholms Spildevand A/S.

I byggeperioden finansieres kommunens udgifter via en byggekredit. Der fremsendes særskilt sag til kommunalbestyrelsen om optagelse af byggekreditten.

De efterfølgende driftsomkostninger er vurderet til 15.000 kr. årligt, og afholdes af Bornholms Regionskommune indenfor den afsatte driftsramme.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 19. marts 2014

1.
Afgørelse - Bornholms Spildevand - PL14 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Oprettelse af Vandråd

01.05.18A50-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune skal som en del af arbejdet med 2. generations vandplaner komme med forslag til indsatsprogram. Som noget nyt kan kommunerne oprette et vandråd, der involverer interessenter i arbejdet, og dermed sikrer større lokal inddragelse.

 

18 organisationer/foreninger har anmodet om, at Bornholms Regionskommune opretter et vandråd på Bornholm. Fire af dem har allerede indstillet en kandidat til vandrådet. Der må højst være 20 personer i rådet.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

a.    at Regionskommunen opretter et vandråd for Hovedvandopland 3.1 Bornholm

b.    at Teknik & Miljø bemyndiges til at sammensætte vandrådet, herunder udpege medlemmer til rådet og varetage sekretariatsfunktionen

c.    at udvalget drøfter evt. repræsentation af politikere fra TMU i vandrådet

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Godkendt

TMU udpeger Torben Rønne-Larsen og Jesper Lindstrøm Larsen

Sagsfremstilling

Vandplanerne vedtages af staten og erstatter amternes regionplaner for så vidt angår målsætningerne for vandløb, søer og kystvande. Første generation vandplan er stærkt forsinket og forventes vedtaget i 2014. Der er vedtaget arbejdsprogram for anden generation vandplan. De første vandplaner gælder for perioden 2010-2015. De næste to vandplanperioder går fra 2015-2021 og 2021-2027. Vandplaner bliver informationsdokumenter, der oplyser om regeringens ambitioner for vandområdet. De bindende elementer – mål og indsatser – fastsættes i bekendtgørelser.

 

Kommunerne bliver ”projektejer” på de indsatser, der fastlægges i vandplanerne. Indsatserne finansieres af staten efter ansøgning fra kommunerne. Indsatsprogrammer for vandløb omfatter de forbedringer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene i vandløbene. Hidtil har indsatserne været: ændret vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af spærringer, restaureringer og genåbning af rørlagte strækninger.

 

Hvad er opgaven?

Kommunen skal udarbejde et forslag til indsatsprogram for vandløbsindsatsen i Hovedopland Bornholm. Der kan for et hovedvandopland oprettes vandråd, som kan rådgive kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsprogram for vandløbsforanstaltninger, fx ændret vandløbsvedligeholdelse, åbning af rørlagte strækninger, fjernelse af faunaspærringer samt udlægning af sten og grus.

 

Vandrådene kan altså drøfte, hvordan de indsatser, som skal udføres, implementeres med størst mulig win-win for alle parter. Beslutningskompetencen forbliver dog i Teknik- og Miljøudvalget (TMU).

 

Vandråd består af interessenter omkring vandløb, fx landbrugsorganisationer, Dansk Naturfredningsforening, sportsfiskerne og andre. Et vandråd skal oprettes, hvis bare én interessent ønsker det. Hver organisation/forening kan indstille ét medlem samt en suppleant til vandrådet. Vandrådet kan max. bestå af 20 medlemmer og kommunerne skal tilstræbe ligelig fordeling mellem organisationer/foreninger samt mellem medlemmer, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægning.

 

Teknik og Miljø varetager sekretariatsbetjeningen af det lokale vandråd. Kommunen skal sørge for den fornødne vejledning af vandrådet i forbindelse med arbejdet om forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger.

 

Lovgrundlaget er:

1.    Lov om Vandplanlægning og

2.    Bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger.

 

Der arbejdes med en meget stram tidsplan. Vandråd skal oprettes inden udgangen af marts 2014. Forslag til indsatsprogram skal foreligge til sommerferien 2014. 1. november skal kommunen sende det samlede indsatsprogram sammen med en udtalelse fra vandrådet til Miljøministeriet. Grundet den stramme tidsplan vil det være hensigtsmæssigt at udvalget bemyndiger Teknik & Miljø til at foretage den endelige udpegning af medlemmer til vandrådet.

 

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) kommer der 11 mio. kr. til hele opgaven (både indsatsprogram og vandråd), de fordeles efter DUT-nøglen (Det Udvidede Totalbalanceprincip). Pengene vil komme i midtvejsreguleringen af bloktilskuddet i sidste kvartal 2014. Bornholms Regionskommunes andel er 0,7161 pct. i 2014 (ca. 78.771 kr.)

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Afgørelse vedrørende opsatte bomme ved Strandvejen, Rønne

01.05.15K02-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Ejeren af Strandvejen 132, Rønne har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Bornholms Regionskommunes afgørelse om, at naturbeskyttelseslovens § 26 a ikke kan danne grundlag for at pålægge ejeren af Strandvejen 128a at fjerne to opsatte bomme på grunden.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har afvist at behandle klagen, da klager ikke er klageberettiget.

Indstilling og beslutning

Økonomichefen indstiller,

at afgørelsen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Klager ønsker, at kommunen pålægger ejeren af Strandvejen 128a at fjerne to bomme, som er opsat på grunden ved en passage ned til kysten. Klager bor selv på Strandvejen 132, to huse derfra, og har grund ned til kysten. Klager anfører, at han indtil nu har benyttet en lille stiadgang henover nr 128a´s grund for at sætte en jolle i vandet.

 

Bornholms Regionskommune har afgjort, at kommunen ikke kan gå nærmere ind i sagen ud fra Naturbeskyttelseslovens §26a, da lovens bestemmelser om offentlighedens adgang på veje og stier kun gælder i det åbne land. Kommunens vurdering er, at de opsatte bomme ikke er opsat på en vej eller sti i det åbne land, men opsat på privat grund i et bebygget byområde. Det er derfor udenfor kommunens myndighedsområde i forhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

 

Denne afgørelse er blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som i deres afgørelse har fremført, at klager ikke er klageberettiget, med følgende begrundelse:

Ejere at ejendomme omkring den ejendom, som afgørelsen vedrører, er ikke klageberettigede i forhold til afgørelser efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Adressat for afgørelsen er den, som har rådighed over den berørte ejendom. Det forhold, at klager som bruger af den berørte vej/sti har anmeldt sagen til kommunen og at afgørelsen er sendt til ham, indebærer ikke, at klager kan anses for klageberettiget i forhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

 

Det er på denne baggrund at Natur- og Miljøklagenævnet har afvist at behandle klagen.

Sagen er fremadrettet et privatretligt spørgsmål mellem de involverede parter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 19. marts 2014

1.
" Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 31. januar 2014 (PDF)

2.
" Klagers brev til Natur- og Miljøklagenævnet med bemærkninger (MSG)

3.
" Kommunens brev vedrørende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet (PDF)

4.
" Grundejers brev vedrørende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet (PDF)

5.
Kommunens afgørelse 2.okt 2013 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Fjernvarmeprojekter for Svaneke, Aarsdale og Listed samt Allinge-Sandvig, Tejn og Sandkaas

13.03.01P19-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

9

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Forsyning har 11. september 2013 fremsendt to projektforslag for fjernvarmeforsyning af henholdsvis Svaneke, Aarsdale og Listed samt for Allinge-Sandvig, Tejn og Sandkaas til kommunalbestyrelsens godkendelse. Projektforslagene har været i høring. Høringen har ikke medført ændringer i projektforslagene.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a.    at projektforslagene godkendes, alternativt

b.    at en eventuel godkendelse af projektforslagene afventer resultater fra den strategiske energiplanlægning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Det indstilles, at projektforslaget godkendes

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 3. december at sende projektforslag for fjernvarmeforsyning af henholdsvis Svaneke, Aarsdale og Listed samt Allinge-Sandvig, Tejn og Sandkaas i 4 ugers høring hos Østkraft, RVV og Vestbornholms varmeforsyning. Link til den tidligere dagsorden med projektforslagene fremgår af bilag.

Projektforslagene blev sendt i høring den 13. december 2013. Den 20. december 2013 blev Energiudvikling Bornholm (EUB) inkluderet i høringen og fristen blev forlænget med 2 uger.

 

Der er inden høringsfristens udløb indkommet høringssvar fra Østkraft og EUB.

 

Høringssvarene er blevet gennemgået. I nedenstående sagsfremstilling er de væsentligste problemstillinger i de to høringssvar besvaret.

 

Østkrafts høringssvar fremgår af bilag 1. EUB’s høringssvar fremgår af bilag 2.

Bornholms Forsyning har efterfølgende fremsendt bemærkninger til Østkrafts og EUB’s høringssvar jf. bilag 3. 

 

De væsentligste punkter er følgende:

1: Østkraft mener, at projektforslagene bør gennemregnes af en uvildig part, som følge af ny beslutning vedr. ophævelse af bopælspligten samt konklusioner i en rapport fra Energistyrelsen om fjernvarme i fremtiden.

 

2: Østkraft mener, at den anvendte elpris i beregningerne er for høj og at værdien for elproduktionens CO2-emission er misvisende.

 

3: Foreningen Energi Udvikling Bornholm opfordrer til at Kommunalbestyrelsen afventer med at godkende projektforslagene og dermed etablere yderligere fjernvarme indtil projektforslagene sammen med andre typer af energiprojekter er simuleret og vurderet i den nye Bright Green Test Island simuleringsmodel af Bornholms energisystem.

 

Bemærkninger til høringssvar

Projektforslagene er udarbejdet i henhold til Varmeforsyningsloven: Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14.12.2011 og bekendtgørelse nr. 374 af 15.04.2013: ”Projektbekendtgørelsen” samt vejledning i samfundsøkonomiske analyser fra Energistyrelsen.

 

Projektforslag for fjernvarmeprojekter skal følge de anvisninger der gives i projektbekendtgørelsen. Det fremgår bl.a. at kommunalbestyrelsen inden godkendelse af projektet skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet, også i forhold til varmeplanlægningen (dvs. Varmeplan Bornholm, 2013) og den fysiske planlægning (kommuneplan og lokalplaner). Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk bedste alternativ. Beregningerne skal foretages jævnfør vejledning i samfundsøkonomiske analyser fra Energistyrelsen.

Endelig forudsætter projektforslaget at der nedlægges elvarmeforbud i forsyningsområderne. Elvarmeforbuddet omfatter alene nyetablering af varmeforsyning på elradiatorer. Boliger, der i dag er opvarmet med elradiatorer er ikke omfattet. Opvarmning med varmepumper er ikke omfattet af forbuddet.

 

Projektforslagene implementerer dele af varmeplan 2013, hvor Teknik & Miljø har anvendt konsulentfirmaerne Dale Energi og PlanEnergi.

Det er ikke et krav i lovgivningen at projektforslag skal forelægges en uvildig part inden godkendelse. Teknik & Miljø har dog for både varmeprojekter i Varmeplan 2007 og Varmeplan 2013 anvendt konsulentfirmaet Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a (DFP) til at gennemgå og foretage en uvildig vurdering af forslagene. DFP har blandt flere konsulentfirmer i hvert enkelt tilfælde givet det billigste tilbud på vurderingen. DFP konkluderer at projektforslagene lever op til lovgivningen indenfor varmeforsyning og at de angivne forslag er de samfundsøkonomiske bedste alternativ i medfør af vejledning til samfundsøkonomiske analyser.

Teknik og Miljø vurderer ikke at der i forhold til regler og vejledninger på varmeforsyningsområdet er behov for yderligere uvildige vurderinger af projektforslagene.

 

Energistyrelsen har efter energiforliget i 2012 gennemført en række analyser af det danske energisystem. En af rapporterne konkluderer at fjernvarme sjældent vil være samfundsøkonomisk rentabel. Østkraft henleder i sit høringssvar kommunalbestyrelsen på konklusionerne i denne rapport.

Teknik & Miljø har derfor haft kontakt til forfatteren til rapporten, Finn Bertelsen i Energistyrelsen. Finn Bertelsen oplyser at konklusionerne alene forholder sig til årene efter 2020 og frem til 2035. Konklusionen beror på en vurdering af at mange boliger efter 2020 på eget initiativ vil være omlagt fra olie til en billigere opvarmningsform, hvis der ikke er tilbudt en fjernvarmeløsning forinden. Grundlaget for en kollektiv fjernvarmeløsning vil derfor de fleste steder være for ringe fra 2020 og frem. Finn Bertelsen pointerede at det afgørende altid er en beregning af den samfundsøkonomiske rentabilitet.

 

Teknik og Miljø har både i forbindelse med Varmeplan 2013 og sagsbehandlingen af projektforslagene været i kontakt med Bornholms Forsyning omkring konsekvenser af ophævelse af bopælspligten. Bornholms Forsyning fastholder at en ophævelse af bopælspligten ikke har nogen reel betydning idet projektforslagene kun gennemføres ved tilstrækkelig tilslutningsgrad. Tilslutningsgraden skal ligge på mindst 65 % af boligerne. Prisstrukturen med en fast afgift uanset varmeforbrug sikrer de økonomiske forudsætninger i projektet.

 

Elpris og CO2-udslip.

Østkraft oplyser at den gennemsnitlige elpris under forskellige forudsætninger ligger på 1,235 kr/KWh eks. moms. Det svarer til ca. 1,54 kr/KWh inkl. moms.

I projektforslagene er anvendt en elpris 1,68 kr/KWh inkl. moms. I varmeplan 2013 er anvendt en pris på 1,65 kr/KWh inkl. moms. Elpriserne er hentet fra Elpristavlen.dk.

Teknik og Miljø vurderer ikke at prisdifferencen har afgørende betydning for de økonomiske beregninger idet værdien anvendes til brugerøkonomi og ikke til den samfundsøkonomiske beregning, hvor beregningerne skal følge Energistyrelsens brændselsprisforudsætninger.

Det samme gør sig gældende for beregningen af CO2 – udslippet.

 

Simuleringsmodel af Bornholms energisystem

Foreningen Energiudvikling Bornholm opfordrer til at Kommunalbestyrelsen afventer med at godkende projektforslagene og dermed etablere yderligere fjernvarme indtil projektforslagene sammen med andre typer af energiprojekter er simuleret og vurderet i den nye Bright Green Test Island simuleringsmodel af Bornholms energisystem. Foreningen henviser til at Bornholm har fået tilskud fra Energistyrelsen til at gennemføre strategisk energiplanlægning og at yderligere implementering af fjernvarme derfor bør afvente denne planlægning.

 

Teknik og Miljø skal gøre opmærksom på at projektforslagene er udarbejdet og behandlet efter gældende lovgivning og vejledninger på varmeforsyningsområdet og at projektforslagene i henhold til disse angiver fjernvarme som det samfundsøkonomiske bedste alternativ til opvarmning af boliger i disse byområder. Etablering af fjernvarme vil på kort sigt medføre at mange boliger vil blive opvarmet med biomasse eller vedvarende energi i stedet for olie. Fjernvarme er med nuværende afgiftsstruktur den opvarmningsform der har den bedste brugerøkonomi.

 

I forhold til den strategiske energiplanlægning har Bornholms Regionskommune (Teknik & Miljø samt Vækstforums sekretariat) sammen med EUB’s medlemmer udarbejdet ansøgningen om tilskud fra Energistyrelsen til strategisk energiplanlægning. EUB har opnået tilsagn fra både puljen til strategisk energiplanlægning samt Superpuljen. En kort projektbeskrivelse kan ses i bilag 4. I Bornholms nuværende energistrategi er visionen at Bornholm i 2025 er selvforsynende med vedvarende energi – både til el, varme og transport.

 

Teknik & Miljø er meget positive overfor projektet og ser frem til samarbejdet med de øvrige partnere om den strategiske energiplanlægning. Teknik & Miljø er ligeledes særdeles interesseret i i fællesskab med EUB at anvende simuleringsmodellen og se resultaterne af simuleringer af forskellige former for energiforsyning –lagring og -forbrug.

Projektet er på nuværende tidspunkt ikke så langt at det er muligt at forudsige resultaterne af simuleringerne og dermed om modellen også vil pege på fjernvarme i de pågældende byer som den mest optimale energiforsyning, når Bornholms samlede energiforsyning vurderes under ét. Fjernvarme vil dog umiddelbart kunne fungere som lagring af energi produceret på vedvarende energikilder som vind og sol ligesom andre teknologier (fx brint) også vil kunne anvendes her og eventuelt give andre fordele (fx på transportområdet). Teknik & Miljø vurderer at de pågældende simuleringer kan være gennemført i løbet af sommeren eller det tidligere efterår.

 

Teknik & Miljø forventer at den strategiske energiplanlægning vil kunne give svar på hvordan det er muligt at anvende yderligere el fra vedvarende energikilder i fjernvarmeproduktionen samt hvorledes samspillet mellem de forskellige forsyningskilder og lagringsformer kan fungere mest optimalt i fremtiden.

Økonomiske konsekvenser

Projektforslagene forudsætter at der kan opnås kommunegaranti til låntagning. Der vil blive fremsendt særskilt dagsorden om dette.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 19. marts 2014

1.
Bilag 4. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm (PDF)

2.
Bilag 1. ØSTKRAFT Høringssvar.pdf (PDF)

3.
Bilag 2. EUB høringssvar.pdf (PDF)

4.
Bilag 3. Bornholms Forsyning. Bemærkinger til høringssvar.pdf (PDF)

5.
Fjernvarmeprojekt for Svaneke, Aarsdale og Listed samt Allinge-Sandvig, Tejn og Sandkaas (DOCX)

6.
Projektforslag Svaneke.doc (DOC)

7.
Projektforslag Allinge - Sandvig, Tejn og Sandkaas.doc (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Opsamling på kommunalbestyrelsens målseminar 20.-21. februar 2014

00.22.00P00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Opsamling på kommunalbestyrelsens målseminar den 20.-21. februar 2014.

Indstilling og beslutning

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at punktet drøftes

 

Teknik- og Miljøudvalget den 25. februar 2014:

Punktet tages op på næste møde.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Drøftet

Sagsfremstilling

Opsamling på kommunalbestyrelsens målseminar den 20.-21. februar 2014 drøftes i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Koordinering med andre politikområder

00.17.00P27-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

11

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget 19. marts 2014:

Medio april afholder udvalgsformændene for ØPU og TMU møde om snitflader

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Gensidig orientering

01.01.00I00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

12

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Orientering om møde i Grønt Dialogforum

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

19-03-2014

13

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 19. marts 2014:

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt