Referat
Børne- og Skoleudvalget
29-04-2014 kl. 16:30
Kildebakken, Kildesgårdsvej 19, 3770 Allinge
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Orientering om inklusionsarbejdet
  åbent 3 Skolebestyrelsesvalg 2014 - forslag til retningslinjer Ungdomsskolen - 10. klasseskolen
  åbent 4 Mål på skoleområdet i forhold til folkeskolereformen
  åbent 5 Den nye bornholmske folkeskole - en løbende statusopdatering
  åbent 6 Demokratiskole-projekt - tilbud til de unge uden for skoletiden
  åbent 7 Forebyggelse på førskoleområdet
  åbent 8 Godkendelse af mad- og måltidspolitik "Appetitvækkeren" 2015-2017
  åbent 9 Rammeaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  åbent 10 Kvalitetsmodel for socialt tilsyn
  åbent 11 Udvikling af mål til budgetproces
  åbent 12 Nyt koncept for udvalgets dialogmøder
  åbent 13 Budget 2015, igangsættelse af administrativt sparekatalog
  åbent 14 Fokusopfølgning vedr. børne- og ungeområdet
  åbent 15 Budget og styring af udgifter til møder, rejser, repræsentation og uddannelse for Børne- og Skoleudvalget
  åbent 16 Gensidig orientering
  åbent 17 Sager til høring i Handicapråd
  åbent 18 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Under behandlingen af punkt 2, kl. 16.45, deltog Steen Ebdrup, Gitte Lykkegaard og Julie Johansen

Under behandlingen af punkt 3-6 deltog Steen Ebdrup

Underbehandlingen af punkt 7, kl. 18.10, deltog Jakob Holst og Ann Rubæk-Nielsen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Orientering om inklusionsarbejdet

17.03.20G01-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-03-2014

2

 

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget har bedt om en orientering om status på inklusionsarbejdet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 25. marts 2014:

Udsættes til næste møde.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Mellemleder Gitte Lykkegaard, Rønneskolen, afdeling Østre og lærer Julie Johansen, Paradisbakkeskolen, afdeling Nexø deltager i mødet. De holder hver et oplæg om inklusionsarbejdet, som det konkret udmøntes. Gitte Lykkegaard med en ledervinkel og Julie Johansen med udgangspunkt som daglig underviser. Varigheden er aftalt til 20 min i alt.

 

Projektet

Inklusionsprojektet som omfatter dagtilbud, skoleområdet og børne- og familieområdet kaldes ”Fælles børn – Fælles ansvar”. Projektet er et samarbejde mellem 20 kommuner og undervisningsministeriet. Det afsluttes den 31. december 2015. På Bornholm arbejdes med tre målsætninger:

 

Mål 1: Udvikle fælles sprog og forståelse

 

Mål 2: Gøre det specielle alment – helhed og sammenhæng

Mål 3: Udvikle og fastholde fælles viden

 

Organisering

 

I forhold til organiseringen af projektet, retter det sig imod de to Centre ”Skole, Kultur og Fritid” og ”Børn og Familie”. Centerlederen for ”Skole, Kultur og Fritid” er formand for styregruppen, der har medlemmer fra de involverede afdelinger. Centerlederne for de to centre er projektejere. Selve projektet er hovedsageligt forankret i PPR, og afdelingslederen for forebyggelse, rådgivning og behandling er leder af projektet, endvidere har PPR’ s to inklusionsvejledere en meget central rolle, og indgår i styregruppen.

Der er nedsat tre arbejdsgrupper én for hver af de tre mål. Arbejdsgrupperne udvikler aktiviteter i forhold til de tre målsætninger.

 

Status på projektet

 

Statusundersøgelse:

Der er aktuelt gennemført en stor statusundersøgelse for Bornholm med en svarprocent på mere end 70 % blandt medarbejderne på dagtilbuds- og skoleområdet. Resultatet af den undersøgelse vil blive gennemgået af ministeriets konsulenter for styregruppen d. 26. marts. Undersøgelsen vil også pege på, hvor tingene hænger godt sammen her på Bornholm, og hvor ministeriet mener, fokus og indsatser med fordel kan målrettes. I april måned vil undersøgelsen blive gennemgået for en større kreds, og i den forbindelse vil der blive gennemført en proces, hvor fokus er på det fremadrettede arbejde.

 

Samarbejdskommune:

Bornholms Regionskommune er af ministeriet blevet matchet med Sorø kommune, da de ligesom os, er interesserede i, at indsatserne kommer til at omhandle både skole-dagtilbudsverden og det sociale område.

 

Arbejdsgruppernes oplæg i forhold til de tre mål

 

De 3 arbejdsgrupper har foreløbigt udarbejdet 5 indsatser, der er godkendt i styregruppen:

 

Arbejdsgruppe 1 (Fælles Sprog og forståelse):

 

Inddragelse af forældre i inklusionsarbejdet. Dagtilbud er allerede i gang. Erfaringerne herfra skal formidlers videre med henblik på at igangsætte indsatser på skoleområdet.

 

Samarbejde på tværs – lokalt. Projekt sættes i gang efteråret 2014.

 

Arbejdsgruppe 2: (Gøre det specielle alment):

Det inddragende netværk. Indsatser er igangsat. Der startede et uddannelsesforløb via Center for offentlig Kompetence (COK) allerede d. 20. februar. Forløbet kan eventuelt gentages.

 

Arbejdsgruppe 3: (Vidensdeling):

 

Inklusionsmessen.  Projektet afvikles til sidst i projektperioden evt. som afslutning og opsamling på projektets resultater. Altså en messe ultimo 2015/primo 2016, hvor deltagerne i inklusionsprojektet gensidigt kan fremlægge de indsatser, der er sat i gang på Bornholm.

 

Vidensbanken. Der opbygges en elektronisk videnbank, der kan anvendes som inspiration for pædagoger og lærere i dagtilbud og skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

3 Skolebestyrelsesvalg 2014 - forslag til retningslinjer Ungdomsskolen - 10. klasseskolen

17.01.01A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 27. februar sendte kommunalbestyrelsen et forslag til regningslinjer for sammensætning af og valg til fælles bestyrelse for Ungdomsskolen og 10. klasseskolen i høring.

 

Efter høringen var der forslag til korrektioner i det oprindelige forslag til udvalgsbehandling den 25. marts. Behandlingen blev imidlertid udsat med baggrund i en række uafklarede forhold.

Center for Skole, Kultur og Fritid har afholdt 2 møder med repræsentanter fra de nuværende 2 bestyrelser og har på den baggrund udarbejdet et nyt forslag.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

at forslaget af 9. april 2014 til bestyrelsessammensætning og tilhørende retningslinjer for gennemførelse af valg, deltagelse i bestyrelsesmøder, stemmeret og konstituering indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Der foreligger høringssvar fra de to bestyrelser. Høringssvarene omhandler sammensætningen af bestyrelsen og de konkrete forslag er enslydende.

 

I tilknytning til disse forslag er der udarbejdet et notat, der gennemgår de enkelte forslag i høringssvaret og lovgrundlaget.

 

Efterfølgende har der været afholdt 2 møder med repræsentanter for de nuværende bestyrelser. Enkelte spørgsmål vedr. bestyrelsessammensætningen og fortolkning vedr. opdeling i repræsentanter fra henholdsvis 10. klasseskolen og Ungdomsskolen har været rejst og afklaret ved kontakt til Undervisningsministeriet.

 

På baggrund af høringssvarene og de to møder er der enighed mellem parterne om at foreslå sammensætningen fastlagt således (forslag af 9. april 2014):

 

Den fælles bestyrelse

Repræsentanter der deltager i beslutninger vedr. 10. klasseskolen

Repræsentanter der deltager i beslutninger vedr. ungdomsskolen

2 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen

 

2 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen

1 forældrerepræsentant fra den aktuelle kreds af forældre til unge i 10. klasse

1 forældrerepræsentant fra den aktuelle kreds af forældre til unge i 10. klasse

 

1 forældrerepræsentant udpeget af Samrådet for Bornholms Regionskommunes skolevæsen

1 forældrerepræsentant udpeget af Samrådet for Bornholms Regionskommunes skolevæsen

 

1 repræsentant fra Jobcentret/Ungeporten

 

1 repræsentant fra Jobcentret/Ungeporten

2 medarbejderrepræsentanter

1 medarbejderrepræsentant fra 10. klasseskolen

1medarbejderrepræsentant fra Ungdomsskolen

1 repr. fra Campus

1 repr. fra Campus

 

1 repr. fra Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

1 repr. fra Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

 

1 repr. fra LO

 

1 repr. fra LO

1 repr. fra DA

 

1 repr. fra DA

2 elevrepræsentanter

1 elevrepræsentant fra 10. klasseskolen

1 elevrepræsentant fra Ungdomsskolen

 

 

Der er i bilaget beskrevet forslag til regler, der gælder for:

 

·         Bestyrelsens sammensætning

·         Gennemførelse af valg og udpegning

·         Deltagelse og stemmeret ved bestyrelsesmøder

·         Konstituering

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014

1.
Notat vedr. høringssvar (DOCX)

2.
Procedureregler (DOCX)

3.
Høringssvar - ungdomsskolen (DOCX)

4.
Høringssvar 10-klasseskolen (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Mål på skoleområdet i forhold til folkeskolereformen

17.01.15P21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 19. september 2013 besluttede kommunalbestyrelsen, at kommunalbestyrelsen beslutter de overordnede læringsmål for folkeskolen i henhold til folkeskolereformen. Det anbefales, at kommunalbestyrelsen beslutter mål for læsning, matematik og inklusion. Målene for læsning og matematik er identiske med de nationale mål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, der blev indgået som grundlag for folkeskolereformen. Målene for inklusion knytter an til det nationale mål om at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

     at læringsmålene for læsning, matematik og inklusion godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2013:

Indstillingen anbefales, idet elevernes trivsel er en del af målsætningen.

Sagsfremstilling

De fire nationale mål

I den politiske aftale, der danner grundlaget for udformningen af den ændrede lov om folkeskolen, indgår der fire nationale resultatmål:

 

1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test

 

2) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

 

3) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år

 

4) Elevernes trivsel skal øges

 

Fastsættelse og opfølgning på målene i den bornholmske folkeskole

Det anbefales, at målene for læsning, matematik og inklusion er identiske med de nationale mål.

 

Tre arbejdsgrupper har udarbejdet opfølgnings- og evalueringsprocedurer i forhold til mål for læsning, matematik og inklusion. Målet for inklusion betyder konkret, at 96 % skal være inkluderede i de almene klasser den 31. december 2015

 

Målene for elevernes faglige udvikling måles ved hjælp af elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik (Mål 1, 2 og 3). Udgangsniveauet i dansk og matematik vil blive opgjort inden sommerferien 2014. På den måde bliver det muligt at følge forbedringen over tid.

 

Elevernes trivsel måles ved hjælp af en robust indikator for trivsel. Indikatoren for trivsel skal imidlertid først udvikles på nationalt niveau, inden den kan tages i brug. Også her skal der fastlægges et udgangsniveau.

 

I forlængelse af de opstillede mål skal lærere, ledere, forvaltning og kommunalbestyrelse løbende følge op på de nationale resultatmål.

 

Bornholms nye folkeskole, for alle

Børne- og Skoleudvalget har i udvalgets drøftelser i løbet af foråret 2014 taget udgangspunkt i, at folkeskolereformen understøtter udvalgets fokusområder: ”Den nye bornholmske folkeskole” og en ”Folkeskole for alle”. Derfor anbefales det, at læringsmålene for folkeskolereformen også anvendes som mål for udvalgets flerårige arbejde med netop disse fokusområder.  På den måde kan målene for læsning og matematik indgå i ”Den nye bornholmske folkeskole”, og trivselsmålene sammen inklusionsmålsætningen gøres til de målbare mål i udvalgets fokusområde ”En folkeskole for alle”.

 

Elevernes trivsel skal øges samtidigt med, at der er udfordringer for både de fagligt udfordrede og skolens dygtigste elever. Alle elever skal være til stede, deltage og lære i den bornholmske folkeskole. På den måde bliver skolen en brobygger mellem forskellige børn og unge til gavn for sammenhængskraften i klassen, på skolen og i det bornholmske samfund.

 

For en nærmere uddybning af målene og deres evaluering se vedhæftede bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014

1.
Tre mål på skoleområdet (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Den nye bornholmske folkeskole - en løbende statusopdatering

17.01.04P16-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

Den 7. januar 2014 gik Børne- og skoleudvalget i gang med en proces, der skal lede frem til en langsigtet plan for udviklingen af den bornholmske folkeskole - eller kort ”Den nye bornholmske folkeskole”.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

at statusopdateringen på processen omkring en langsigtet plan for udviklingen af den bornholmske folkeskole drøftes.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Den 7. januar 2014 gik Børne- og skoleudvalget i gang med en proces, der skal lede frem til en langsigtet plan for udviklingen af den bornholmske folkeskole - eller kort ”Den nye bornholmske folkeskole”. Der følges op på processen med fokus på følgende punkter:

 

·         Opfølgning på den besluttede tids- og handleplan

·         Opfølgning på afholdte møder og arrangementer siden sidste Børne- og Skoleudvalgsmøde

·         Opfølgning på kommunikationen

·         Sammenhæng med skolereformen

·         Forberedelse af næste skridt i henhold til tids- og handleplanen

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Demokratiskole-projekt - tilbud til de unge uden for skoletiden

17.13.02P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Demokratiskole-projektet afholdt i folkeskolernes 8. og 9. klasser op til kommunalvalget 2013 resulterede i en beslutning om at understøtte elevernes videre bearbejdning af forslaget om ”Tilbud til de unge uden for skoletiden”. Eleverne har arbejdet videre med forslaget, der fremlægges til videre politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

at forslaget drøftes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen, at ungdomsskolens klubtilbud uden for den nuværende åbningsperiode, udvides med 1 dag om ugen i både Rønne, Klemensker og Nexø, finansieret af en lukning af ungdomsskolens klubtilbud i Aakirkeby, gældende fra sommerperioden 2014.

 

Sagsfremstilling

Med baggrund i et undervisningsforløb for folkeskolernes 8. og 9. klasser i faget samfundsfag om kommunedemokrati og hvad der besluttes i en kommune, besluttede kommunalbestyrelsen den 29. august 2013 at afholde et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde den 31. oktober 2013. På mødet blev der behandlet fem udvalgte forslag fra undervisningsforløbet.

 

Forslag 2 omhandlede ”Tilbud til de unge uden for skoletiden” og blev stillet af elever fra Heldagsskolen med følgende sagsfremstilling:

Der er ikke noget tilbud til de unge før Ungdomsskolen åbner i oktober. Det har i år medført at mange unge mødtes på gaden i Rønne - Hvilket har givet en del ballade. Mange af de unge er helt ned til 10-12 år.

Der ønskes et hus, hvor man kan mødes, uden at være til gene for beboerne i Rønne.

 

Kommunalbestyrelsen ønskede forslaget yderligere belyst med henblik på videre politisk stillingtagen.

 

En arbejdsgruppe har arbejdet videre med forslaget og udarbejdet bilagte materiale. Eleverne fremlagde den 28. marts 2014 det udbyggede forslag for borgmester og formand for børne- og skoleudvalget.

 

På mødet blev drøftet et konkret forslag om at udvide Ungdomsskolens klubtilbud udenfor den nuværende åbningsperiode (i sommerperioden og i ferier) med én dag i Rønne, Klemensker og Nexø. Forslaget vil betyde åbent i klubberne i 52 uger mod de nuværende 24 uger.

Økonomiske konsekvenser

Det konkrete forslag om udvidelse af Ungdomsskolens klubtilbud med én dag i henholdsvis Rønne, Klemensker og Nexø i sommerperioden og i ferier i nye 28 uger vil koste 135 t.kr.

 

Et muligt finansieringsforslag kan være et nedlægge Ungdomsskolens klubtilbud i Aakirkeby der koster 133 t.kr. i årlige driftsomkostninger. Ungdomsskolens bestyrelses høringssvar vedr. en sådan omprioritering er vedlagt som bilag.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014

1.
Notat fra Ungehus arbejdsgruppen (PDF)

2.
Spørgeskemaundersøgelse - dataark med optælling (PDF)

3.
Spørgeskemaundersøgelse - spørgeramme (PDF)

4.
spørgeskemaundersøgelse - udvalgte grafer og nøgletal fra dataark med optælling (PDF)

5.
Høringssvar fra bestyrelse (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Forebyggelse på førskoleområdet

27.27.09A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget har i sin visions- og målproces for valgperioden valgt ”Forebyggelse i førskolealderen” som centralt tema. Samtidig har ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, fremsat forslag til ændring af lov om social service. Forslaget pålægger kommunerne at øge den forebyggende og rådgivende indsats overfor udsatte familier.

Der gives en orientering om Bornholms Regionskommunes eksisterende tilbud på både det forebyggende, rådgivende og behandlende felt samt på dagpasningsområdet; og præsenteres nogle overvejelser om mulighederne for at fortsætte og udbygge udviklingen med at forebygge at færre børn får brug for en visiteret social indsats.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Taget til efterretning, idet udvalget bifalder en fokuseret indsat i førskolealderen med opmærksomhed på forældreinddragelse.

Sagsfremstilling

I forlængelse af kommunalbestyrelsens målseminar har Center for Børn og Familie udarbejdet et oplæg til en indledende drøftelse af en øget forebyggende indsats for de 0-5 årige. Erfaringer fra de sidste års lovændringer og reformer rettet mod udsatte børn og unge viser, at jo tidligere en indsats iværksættes jo større succes kan forventes. Ligeledes viser praksis også, at en familieorienteret helhedsindsats er af vital betydning for barnets udvikling og trivsel.

Paradigmeskiftet, der flytter indsatsen fra anbringelse udenfor hjemmet til støtte i egne omgivelser, har vist sig effektfuldt. Således er antallet af anbragte børn faldet fra 142 i juli 2012 til 128 i marts 2014. Status på allerede igangværende aktiviteter på området er beskrevet i vedlagte notat.

Forebyggende og opsøgende familierådgivning har i flere år, været vurderet som det forebyggende tiltag, der ville give størst effekt, men som der desværre ikke har været afsat ressourcer og kompetencer til at iværksætte fuldt ud.

 

Forebyggende familierådgivning har igennem de sidste år været afprøvet i daginstitutionerne i projektform, f.eks. som familiegrupper, forældreaftner og individuel rådgivning både i institutionen og i hjemmet. Der er konkret arbejdet med spisesituationer, soveritualer, relevante voksen-barn aktiviteter m.m. Aktiviteten kræver ikke stor indgriben eller store forandringer i familiens dagligdag, det kræver ikke behandling udenfor eget miljø og det udstiller ikke forældre og børn unødigt. Der har desværre ikke været ressourcer til at fortsætte dette arbejde, men det vurderes, at det vil have stor forebyggende effekt.

 

Der er aktuelt fremsat et lovforslag, der netop retter sig mod kommunens forpligtigelse, til at yde tidlig forebyggende indsats. Det vil fremadrettet også omhandle ydelser, som tidligere lå under de visiterede tilbud.

Det vil både kræve en opkvalificering af det forebyggende personale (PPR, Sundhedspleje, Skole-dagtilbud-rådgivere, specialpædagoger m.fl.) og øget ressourcetildeling, at kunne løfte denne opgave. Lovforslaget vil, såfremt det vedtage, træde i kraft i efteråret 2014.

 

Visiterede tilbud:

På Bornholm har mange familier behov for et visiteret, målrettet helhedstilbud, hvis det fortsatte fald i antallet af anbringelser skal fastholdes. Det mest omfattende visiterede tilbud (ud over anbringelser) til denne aldersgruppe er ”0-5 års tilbuddet”.

Tilbuddet startede august 2012. Ved den sidste evaluering (okt. 13) havde ti familier været indskrevet i ”0-5 års tilbuddet” med i alt 15 børn. Familier hvor børnene tidligere ville have været anbragt.

Erfaringerne fra perioden har vist, at det dels har været muligt at hjemgive tre børn, der tidligere har været anbragt i familiepleje og dels, at det har været muligt at forhindre anbringelse af fire børn, hvor der forud for indskrivningen i 0-5 års tilbuddet var massiv bekymring.

Det skal nævnes, at det i perioden også har været nødvendigt at anbringe tre børn i plejefamilie, men samarbejdet mellem familien og 0-5 års tilbuddet har sikret en tæt følelsesmæssigt kontakt mellem forældre og børn.

 

Ud over at man har forebygget anbringelser, har man også forebygget fejludvikling hos børnene. En fejludvikling som tidligere typisk vil have fundet sted – inden en anbringelse. Ved en tidlig, intensiv, tværfaglig indsats, dels med fokus på at styrke den følelsesmæssige tilknytning mellem forældre og barn – og dels med fokus på bearbejdning af forældrenes egne opvækstproblematikker, har man kunne sikre barnets udvikling, mens det har været i tilbuddet.

 

Selv om tilbuddet i sin nuværende form er en succes, lægges der i ydelsesbeskrivelsen op til en langt mere intensiv indsats omkring de indskrevne familier, som omfatter behandlingsarbejde, undervisning, flerfamilieterapi, lege- samtale- og parterapi mv. mandag til fredag fra kl. 8.00- 18.00 samt to ugentlige aftner til kl. 20.00.

 

Det har imidlertid ikke været muligt at realisere det fulde ydelseskatalog pga. pladsmangel.

Arbejdet med familierne indtil nu, har fortrinsvis været i familiens eget hjem, hvilket har forhindret mulighed for at tilbyde den samlede tilbudsvifte.

 

Det andet store fundament i tilbuddet, som ikke kan etableres i de nuværende rammer er ”træningslejligheder”, hvor familierne i en kortere eller længere perioder indskrives i døgnophold, med mulighed for observation, støtte og intensiv behandling. Det har derfor nu været nødvendigt, at parallelanbringe nogle af familierne i plejefamilie. Dette er dels et stærkt fordyrende element, dels er det langt sværere for tilbuddets ansatte, at arbejde med familierne ude i en plejefamilie, end det ville være i en eller flere træningslejligheder, tilknyttet tilbuddet.

 

Center for Børn og Familie, er af den klare overbevisning, at ved adgang til større og mere egnede lokaler samt træningslejligheder, vil det være muligt at arbejde langt mere intensivt med familierne, og i højere grad end nu, kunne forebygge anbringelser og fejludvikling i børnenes liv.

 

Økonomiske konsekvenser

I budget 2014 er Center for børn og families budgetramme forud for eventuelle nedprioriteringer i forbindelse med budgetprocessen for 2015, allerede besluttet ca. 7,0 mio. lavere i 2015 end i 2014.

En yderligere omlægning af indsatsen til forebyggelse ved en tidlig indsats vil i vid udstrækning indledningsvis kræve en investering ud over den eksisterende budgetramme.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014

1.
Indsatser på førskoleområdet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Godkendelse af mad- og måltidspolitik "Appetitvækkeren" samt retningslinjer for frokostordning 2015-2017

28.00.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

I henhold til dagtilbudsloven skal alle børn i kommunale og private dagtilbud tilbydes et sundt frokostmåltid alle hverdage. Dette tilbud skal forældre hvert andet år have mulighed for at fravælge.  

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    mad- og måltidspolitikken ”Appetitvækkeren” samt retningslinjer for frokostordning 2015-2017 godkendes

b)    tidsplan for gennemførelse af fravalgsproceduren godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med lovens indførelse i 2010 godkendte Kommunalbestyrelsen mad- og måltidspolitikken ”Appetitvækkeren”, samt retningslinjer for frokostordningen.

 

Ultimo april 2014 iværksættes fravalgprocedure af frokostordningen for perioden 2015-2017 jf. nedenstående forslag til tidsplan. I den forbindelse har en arbejdsgruppe revideret mad- og måltidspolitikken: ”Appetitvækkeren”. Den er forsøgt forkortet og forenklet uden at ændre på de grundlæggende intentioner.

Der er indsat nye officielle kostråd og tilføjet en beskrivelse af omlægningsprojektet ”Økoløft” som dagtilbud er en del af. 

 

Retningslinjer for frokostordningen er tidsmæssigt opdateret og tilrettet den nye centermodel.

 

Forslag til tidsplan

 

29. april 2014

Børne- og Skoleudvalget godkender

12. maj 2014:

Fravalgsprocedure iværksættes af forældrerådene i de enkelte børnehuse

16. maj 2014:

Fravalgsprocedure slut

19. juni 2014:

Frist for forældrerådenes tilbagemelding af fravalgsprocedurens resultat til Center for Børn og Familie

12. august 2014:

Resultat af forældres fravalg af tilbud om fleksibel frokostordning præsenteres for Børne- og Skoleudvalget

 

 

Økonomiske konsekvenser

Frokostordningen er en fuldt forældrefinansieret ordning, hvortil der ydes søskende og/eller fripladstilskud efter gældende regler.

 

Taksten for frokostordningen for 2015 er på baggrund af pris- og lønfremskrivning beregnet til 543 kr. pr. måned.

 

Loftet på udgiften til frokost i forældrearrangerede frokostordninger i daginstitutioner (dagtilbudslovens § 17, stk. 2) er på 636 kr. pr. måned.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014

1.
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 (PDF)

2.
Retningslinjer for frokostordning 2015-2017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Rammeaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning

27.06.08P27-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

28-04-2014

9

 

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den sociale rammeaftale består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Formålet med Udviklingsstrategien er:

 

Høring i Handicaprådet den 8. april 2014. Til behandling i Social- og Sundhedsudvalget den 28. april, i Børne- og Skoleudvalget den 29. april og i Kommunalbestyrelsen den 22. maj. Fristen for at afgive høringssvar er den 30. maj 2014.  

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 

         at udviklingsstrategien 2015 anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse for så                  vidt angår voksenområdet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 28. april 2014:
Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse for så vidt angår voksenområdet.

 

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

         at udviklingsstrategien 2015 anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse for så                  vidt angår børneområdet

 

Børne- og Skoleudvalget den, den 29. april 2014:
Anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse for så vidt angår børneområdet.

Sagsfremstilling

Kommunerne overtog med bekendtgørelsen om rammeaftaler på det specialiserede socialområde fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde.

Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Med bekendtgørelsen om rammeaftaler på området for specialundervisning fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet.            Denne bekendtgørelse omfatter ligeledes udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Region Hovedstaden bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, som regionen er driftsherre for. Udviklingsstrategi 2015 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

 

Opsummering af centrale konklusioner

Nedenfor opsummeres udvalgte centrale konklusioner og fokusområder fra Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale 2015.

Udviklingsstrategi 2015 er baseret på den afgrænsning af tilbud, som hovedstadsregionens kommuner besluttede sammen med Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for 2011. Afgrænsningen betyder, at strategien som det primære fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af flere kommuner.

 

Bevægelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde

Et formål med udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være regulering af antal pladser blandt de tilbud, der er omfattet af udviklingsstrategien, eller andre indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi.

I forhold til de skitserede tendenser vedrørende målgruppen og de anførte fokusområder, er disse også problematikker Bornholms Regionskommune på forskelige måder arbejder på at adressere. De skitserede tendenser vedrørende målgruppen og de anførte fokusområder, er således vigtige for udvalgene at være opmærksomme på i den fremadrettede prioritering.

 

Tendenser vedrørende målgruppen

Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling inden for målgrupperne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

 

Kommunernes forventninger til udviklingstendenserne i 2015 modsvarer i langt overvejende grad de forventninger, som blev givet til kende for udviklingen i 2014.

 

De væsentligste konklusioner er:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fokusområder

Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2015 udvalgt nedenstående fem fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi:

 

v  Stigende antal hjemløse, herunder særligt unge hjemløse

Det forventede stigende antal hjemløse, særligt i forhold til den yngre del af målgruppen, kan få konsekvenser for en række tilbud udover forsorgshjem. Et stabilt levegrundlag, hvor basis – i form af boligen – er på plads for den enkelte har bl.a. været et hovedtema i den netop afsluttede nationale Hjemløsestrategi.

 

v  Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generel aldersvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet

Alderdom og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet er en problematik, som findes i flere kommuner. Undersøgelser viser, at mennesker med udviklingshæmning lever længere end tidligere, således at mennesker med let og moderat udviklingshæmning lever lige så længe eller næsten lige så længe som befolkningen generelt.

 

v  Tilbud til borgere med dobbelt diagnose

Flere kommuner forventer en stigning i målgruppen borgere med dobbeltdiagnose og en større efterspørgsel på tilbud for målgruppen. Området omfatter dels samarbejdet mellem psykiatrien og de kommunale indsatser, hvor regeringens psykiatriudvalg lægger op til et øget og mere struktureret samarbejde.

 

v  Inklusionsdagsorden på Børne- og Ungeområdet, og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud

Betoning af familiebaserede indsatser afføder et behov for fokus på, at de tværkommunale højt og mest specialiserede tilbud fortsat er til stede til den gruppe af børn og unge, som har behovet.

 

v  Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder

Fokus på hjemtagning af borgere til mindre indgribende foranstaltninger i egen kommune og/eller at kommuner som følge af fokus på rehabilitering, recovery, inklusion mv. søger netværksbaserede løsninger i nærsamfundet.

 

Tværkommunale udviklingsprojekter i hovedstadsregionen

Et formål med udviklingsstrategien er, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det år, som rammeaftalen er gældende i. Udvælgelsen af de særlige temaer tager udgangspunkt i analysen af udviklingstendenser og behov, og de heraf udledte fokusområder, som er opstillet i udviklingsstrategien. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien.

 

For Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer følgende:

 

Derudover er der i KKR Hovedstaden igangsat følgende særlige projekter, der forløber over perioden 2013-2014:

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Handicaprådet, den 8. april 2014:

Rådet ønsker, at få udvalgenes beslutninger sendt til orientering på næste møde.

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 28. april 2014

1.
Rammeaftale 2015 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Kvalitetsmodel for socialt tilsyn

27.69.32G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

28-04-2014

12

 

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

10

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget til efterretning

Børne- og Skoleudvalget til efterretning

Resumé

Folketinget har den 4. juni 2013 vedtaget Lov om Socialtilsyn. Det betyder, at ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale døgntilbud og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere flyttes fra de 98 kommuner til fem nye tilsynsenheder pr. 1. januar 2014. Godkendelses- og tilsynsopgaven i Region Hovedstaden føres fremover af Frederiksberg kommune.

Lov om socialtilsyn fastlægger 7 temaer, som tilbuddenes kvalitet skal vurderes ud fra:

De 7 temaer er samlet i en kvalitetsmodel for socialtilsynet. For hvert tema er der en række kriterier og indikatorer på kvalitet, som socialtilsynet skal anvende i bedømmelsen af, om et tilbud har den fornødne kvalitet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,  

            at orienteringen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 28. april 2014:

Orienteringen taget til efterretning.

 

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,  

            at orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:
Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Socialtilsynet skal godkende alle tilbud, som er omfattet af tilsynet, jf. lov om socialtilsyn § 4. Socialtilsynet kan alene godkende tilbud, som efter tilsynets samlede vurdering har den fornødne kvalitet, jf. § 6 og opfylder lovens krav i øvrigt, jf. §§ 12-18.

Socialtilsynet har desuden til opgave at føre et driftsorienteret tilsyn med de omfattede sociale tilbud. Formålet med det driftsorienterede tilsyn er at sikre, at de fortsat har den fornødne kvalitet, jf. § 7.

Lov om socialtilsyn fastlægger 7 temaer, som tilbuddenes kvalitet skal vurderes ud fra:

De 7 temaer er samlet i en kvalitetsmodel for socialtilsynet. For hvert tema er der en række kriterier og indikatorer på kvalitet, som socialtilsynet skal anvende i bedømmelsen af, om et tilbud har den fornødne kvalitet.

 

Kvalitetsmodellen omfatter særskilte kriterier og indikatorer for henholdsvis sociale tilbud og plejefamilier. Ud over denne opdeling er kvalitetsmodellen generisk. Det vil sige, at den gælder samtlige sociale tilbud, som er omfattet af loven, dog med enkelte variationer mellem forskellige typer af tilbud - hvilket fremgår af kvalitetsmodellen. Med andre ord er der et enslydende grundlag for kvalitetsbedømmelsen på tværs af alle tilbud.

 

Hvordan bruges kvalitetsmodellen?

Socialtilsynet skal anvende kvalitetsmodellen i vurderingen af kvaliteten i tilbuddene, både ved godkendelse og i det driftsorienterede tilsyn.

I kvalitetsmodellen er de 7 kvalitetstemaer, som fremgår af § 6 i lov om socialtilsyn, konkretiseret i en række kvalitetskriterier. Kriterierne er udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kvalitetskriterium er der fastlagt 1 eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.

 

Vurderingen af, om tilbuddet har fornøden kvalitet, beror på en samlet faglig vurdering af kvaliteten inden for temaerne. Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal inddrage i vurderingen af kvaliteten i tilbuddet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier.

 

Den samlede faglige vurdering af kvaliteten sker under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Der er ingen automatik i forhold til, hvilke følger eventuel lav kvalitet i forhold til enkelte indikatorer eller kriterier skal have, og der er ikke fastsat grænseværdier for fornøden kvalitet.

 

Kvalitetsbedømmelsen på baggrund af indikatorer og kriterier føder altså ind til vurderingen af, om tilbuddet har fornøden kvalitet. Kvalitetsvurderingen indgår i socialtilsynets samlede vurdering af, hvorvidt tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for godkendelse.

 

Socialtilsynet skal, både ved godkendelse og i det driftsorienterede tilsyn, foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. 

 

Disse er:

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 28. april 2014

1.
Definition af centrale begreber (PDF)

2.
Kvalitetsmodel for plejefamilier (PDF)

3.
Kvalitetsmodel for tilbud (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Udvikling af mål til budgetproces

00.30.02A26-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

28-04-2014

5

 

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

11

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Udvalget drøfter forslag til mål for udvalget i valgperioden. Udgangspunktet for drøftelserne er et mundtligt oplæg fra udvalgsformanden, der tager udgangspunkt i udvalgets forberedelse til målseminaret, drøftelserne på målseminaret, udvalgets refleksioner på baggrund af seminaret samt faglige input fra administrativt niveau. Udvalgets drøftelse af oplægget sker med henblik på endelig udarbejdelse af udvalgets materiale vedrørende mål og økonomi til budgetseminar 2.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, 

         at udvalgets oplæg til mål drøftes i udvalget med henblik på prioriteringer til det      fortsatte arbejde med mål, både de langsigtede mål, men især med fokus på udvalgets           mål for 2015 der skal indgå i materialet til budgetseminar 2.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Målseminar d. 20.-21. februar havde til formål at give kommunalbestyrelsen lejlighed til at drøfte de langsigtede mål for udviklingen i Bornholms Regionskommune.

Udvalgenes bidrag til drøftelserne på målseminaret har for de fleste udvalgs vedkommende været drøftet igen på møderne i marts i forhold til forslag til ændringer og nye vinkler på problemstillingerne fra kommunalbestyrelsen.

 

De langsigtede mål skal relateres til de visioner, der er beskrevet i Bornholms udviklingsplan (BUP) (se figur). Målene som udvalgene skal formulere på baggrund af målseminaret skal række over hele valgperioden. Det vil sige, at den endelige opfølgning på de mål, der formuleres i forbindelse med denne proces foretages medio 2017 inden næste kommunalvalg.

Som det hidtil har været tilfældet med udmøntningen af BUP’en vil de årlige indsatser samt økonomien, der relaterer sig til målene, være beskrevet i en årlig handlingsplan.

Modellen skal dermed forstås sådan, at de konkrete, årlige indsatser skal bidrage til opfyldelsen af de langsigtede mål fra målseminaret, der igen skal rettes mod at opnå visionerne i udviklingsplanen.

Målene i de årlige handlingsplaner indskrives i de lederaftaler, der indgås for lederne i Bornholms Regionskommune.

Proces

 

Udvalgets oplæg til mål for 2015 skal forberedes i dialog mellem direktionen, udvalgsformænd og centercheferne forud for udvalgsmøderne i april.

 

Udvalgene præsenterer på udvalgsmøderne i april oplægget, der tager udgangspunkt i de forudgående trekantsdrøftelser mellem udvalgsformanden, direktøren og centercheferne. Oplægget tager dermed både afsæt i udvalgets drøftelser på udvalgsmøderne, de målområder udvalget præsenterede på målseminaret i Ystad, samt i de input udvalget fik på målseminaret. Centercheferne og direktøren bidrager med faglige input og mulig formulering til konkrete, langsigtede mål for valgperioden.

 

Udvalget drøfter oplægget med henblik på i samarbejde med administrationen at udarbejde et endeligt oplæg til materiale til budgetseminar 2 til møderne i begyndelsen af juni.

 

Materialet til budgetseminar 2 består af udvalgenes måloplæg for 2015, anlægsforslag, forslag til takster, samt et administrativt udarbejdet sparekatalog. Det administrative sparekatalog behandles på udvalgsmøderne i juni, som orienteringspunkt.

 

Chefgruppen udarbejder i maj måned med en sammenhængende styringsmodel, der sikrer, at de langsigtede mål gøres målbare, samt at der foretages en økonomisk og en kvalitetsmæssig opfølgning på målene. Den kvalitetsmæssige opfølgning vil blandt andet tage udgangspunkt i borger- og brugerevalueringer på de borgernære serviceområder.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. november 2014

1.
Tidsplan for mål til budget 2015 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Nyt koncept for udvalgets dialogmøder

00.15.02G01-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

28-04-2014

6

 

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

12

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Udvalget drøfter dialogmødekoncept for 2014 og frem.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    Udvalget drøfter dialogmødekonceptet med henblik på tilrettelæggelse af mødeplan for 2014

b)    Udvalget drøfter dialogmødernes deltagerkreds(e)

c)    Udvalget drøfter dialogmødekonceptet med henblik på input til beslutning af processen for 2015 og frem

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Der planlægges at holde budgetmøder med repræsentanter for de respektive centre, når budgetforslaget foreligger, og når budgettet er vedtaget. Udvalget mødes med samarbejdspartere efter ønske og behov.

Sagsfremstilling

Udvalgsformændene har tilkendegivet, at de ønsker forslag til et ændret dialogmødekoncept.

I forlængelse af dette er et revideret koncept for dialogmøder udarbejdet. Konceptet fremgår af bilag.

 

Det skal i forbindelse med årshjulet for processen bemærkes, at processen i 2015 og frem forventes påbegyndt tidligere, end tilfældet har været for den igangværende proces vedrørende dialogmøder i 2014.

 

Konceptet er udarbejdet således, at det med de nævnte tilretninger for 2014, kan gælde for hele valgperioden.

 

Konceptet for dialogmøder skal ses som knyttet til budgetprocessen. Såfremt udvalget ønsker en udvidet dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere, kan dette med fordel indgå i udvalgets drøftelser af mødeplan og deltagerkreds(e).

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 28. april 2014

1.
Koncept for udvalgets dialogmøder (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Budget 2015, igangsættelse af administrativt sparekatalog

00.30.10G01-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

08-04-2014

5

 

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

13

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Børne- og Skoleudvalget til efterretning

Resumé

Som led i budgetlægningen for 2015-2018 orienteres Økonomi- og Planudvalget om at direktionen igangsætter arbejdet med udarbejdelse af et administrativt sparekatalog på 74 mio. kr. til brug for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. Dette i henhold til procesbeskrivelsen for det politiske arbejde i budgetlægningen for 2015, som blev godkendt af Økonomi- og Planudvalget den 18. februar 2014.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

a)    at det administrative sparekatalog til budget 2015-2018 på 74 mio. kr. udarbejdes med fordeling som i model 1

Eller

b)    at det administrative sparekatalog til budget 2015-2018 på 74 mio. kr. udarbejdes med fordeling som i model 2

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 8. april 2014:

Børn og Skole

10,0

Social- og Sundhedsområdet

29,9

Erhverv og Beskæftigelse

8,0

Teknik og Miljø

13,2

Økonomi og Planområdet

9,4

Fritid og Kultur

3,5

I alt

74,0

Følgende fordeling er godkendt:










I det spørgsmålet om en fremtidig skolestruktur ikke er indeholdt heri, da det kører i en parallel proces.

Carl Ilsøe går i mod, at der i det administrative katalog indlægges politiske vurderinger.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

         at Økonomi- og Planudvalgets beslutning tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Som det fremgår af procesbeskrivelsen for det politiske arbejde i budgetlægningen for 2015, som blev godkendt af Økonomi- og Planudvalget den 18. februar 2014, har kommunen fortsat betydelige økonomiske udfordringer i forhold til at skabe balance mellem udgifter og indtægter i det kommunale budget. Budgetoverslagsår 2015 viser i udgangspunkt et kasseforbrug på 74 mio. kr. stigende til 75 mio. kr. i 2016 og 102 mio. kr. i 2017.

Der er endnu ikke et overblik over konsekvenser af befolkningsprognosen og deraf følgende demografikorrektion, pris- og lønskøn samt øvrige tekniske korrektioner til budget 2015-2018. Det forventes, at Økonomi- og Planudvalget forelægges en foreløbig budgetbalance på mødet den 13. maj 2014.

 

Til brug for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser til 2015-2018 igangsættes derfor arbejdet med et administrativt sparekatalog på 74 mio. kr.

 

Beregningerne tager udgangspunkt i vedtaget budget 2014 overslagsår 2015 på de overførbare områder korrigeret for ikke-overførbare områder under Børne- og Skoleområdet, Hjælpemidler under Social- og Sundhedsområdet og Den aktive beskæftigelsesindsats under Erhvervs- og Beskæftigelsesområdet, som er tillagt beregningsgrundlaget. Endvidere er besparelsen på administration fastsat til 7 mio. kr. 

 

Til fordelingen af besparelserne er der udarbejdet to modeller.

I model 1 er skoleområdet og Bornholms Familiecenter holdt udenfor grundlaget. Dette skyldes, at børneområdet fortsat forventes at være under økonomisk pres i 2015. Endvidere er skoleområdet udeladt, idet de bornholmske folkeskoler tænkes at køre i et parallelt spor i budgetlægningen for 2015 i forhold til reformer og struktur.

I model 2 er kun Bornholms Familiecenter holdt udenfor grundlaget.

 

Af tabellen fremgår besparelsesrammen på 74 mio. kr. for de to modeller fordelt på områder.

 

Beløb i mio. kr., 2014 priser

Model 1

Model 2

Børn og Skole

7,0

19,0

Social- og Sundhedsområdet

39,1

31,3

Erhverv og Beskæftigelse

4,8

3,8

Teknik og Miljø

12,2

9,8

Økonomi og Planområdet

7,9

7,7

Fritid og Kultur

3,0

2,4

I alt

74,0

74,0

 

Økonomi- og Planudvalget samt fagudvalgene orienteres løbende om det administrative sparekatalog på møderne frem til juni måned.

På udvalgenes møder i april drøftes mål og dialogmøder, og i juni drøftes anlægsforslag og forslag til takster.

 

Økonomiske konsekvenser

Der udarbejdes et administrativt sparekatalog på 74 mio. kr. til kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser for budget 2015-2018. Der er udarbejdet to forslag med forskellig vægtning mellem områderne, som der skal tages stilling til.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Fokusopfølgning vedr. børne- og ungeområdet

00.30.10Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

14

 

Hvem beslutter

Børne- og skoleudvalget beslutter

Resumé

Fokusopfølgning for marts vedr. børne- og ungeområdet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

         at orienteringen tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommentering af områderne:

 

Dagpasningsområdet:

På Dagpasningsområdet bliver budgetterne 3-4 gange om året korrigeret til det forventede antal passede børn, efter modellen ”pengene følger barnet”. Det nuværende bud på antal passede børn er opgjort pr. 31. marts og ligger en del under hvad der oprindeligt er budgetteret med i 2014.

For pasning af 0-2 årige lyder det oprindelige budget på 552 helårsbørn. Buddet pr. marts er 514 helårsbørn. Buddet er selvfølgelig forbundet med en vis usikkerhed så tidligt på året, og tidligere års erfaring siger da også, at antallet af børn stiger hen over året. Sidste år var buddet på antallet af passede 0-2 årige helårsbørn pr. februar knap 5 procent lavere end det faktuelle tal ved årets udgang. Hvis antallet af 0-2 årige også stiger med 5 procent i 2014 vil tallet stige fra 514 til 540 helårsbørn. Det er kun for 0-2 årige, der er denne usikkerhed, som primært skyldes af buddet tager udgangspunkt i de børn der kendes af pladsanvisningen (forældrene har meddelt pladsanvisningen, at de ønsker pasning til deres barn). Der er børn, hvor pladsanvisningen ikke ved om forældrene ønsker pasning og i givet fald hvornår. Disse børn er selvfølgelig ikke med i opgørelsen. Dertil har pladsanvisningen ingen oplysninger om børn, der står på venteliste til private dagtilbud – disse børn er derfor heller ikke med i opgørelsen. Det er disse børn – hvis pasningsønsker pladsanvisningen ikke kender – der får antallet af passede 0-2 årige til at vokse hen over året.

Denne usikkerhed gør sig ikke gældende for 3-5 årige, da der kun er meget få børn, hvis pasningsbehov pladsanvisningen ikke kender til. Derfor vil buddet pr. marts – som lyder på pasning af 906 helårsbørn – ikke ændre sig markant hen over året. Det oprindelige budget lyder på 925 helårsbørn.

Antallet af passede 3-5 årige falder markant fra februar henover marts til april. Dette skyldes at de kommende skolebørn vipper til skolebørnehave i disse måneder. Dette er et årligt fænomen, der tages højde for i budgetlægningen, og er derfor ikke årsagen til faldet i antallet af passede 3-5 årige.

Det skal slutteligt nævnes, at modellen ”pengene følger barnet” udover kun at tælle børn, hvis pasningsbehov pladsanvisningen kender, ikke tager højde for til- og fraflytning, samt flytning mellem kommunale og private tilbud.

På Midt- og Østbornholm og i Rønne ændres kapacitetsgrænserne i året løb. På Midtbornholm lukkes tre eksisterende afdelinger samtidigt med at Trilobitten åbner. Samlet set er der tale om en nedgang i kapaciteten på Midtbornholm. På Østbornholm falder kapaciteten, fordi man fra midt i marts måned ikke længere råder over bygningerne i den tidligere institution Solen. Endelig skyldes faldet i kapaciteten i Rønne, at man pr. 1. marts ikke længere råder over lokalerne i det tidligere Muleby Børnehus.

Kapacitetsgrænserne i de fire områder er ikke absolutte størrelser, idet der kan veksles mellem vuggestue- og børnehavepladser i en del af børnehusene. De viste kapacitetsgrænser er udtryk for, hvad der p.t. er fastlagt af vuggestue- og børnehavepladser i børnehusene.

 

Børn og unge med særlige behov:

Antallet af anbringelser er på 128 personer (hvor BRK er betalingskommune), hvilket er en stigning på 3 i forhold til fokusopfølgningen pr. februar måned. Årsagen til stigningen på anbringelser skyldes sociale indikationer. Det er det højeste antal siden juni 2013, men dog væsentlig lavere end fx februar 2009, hvor antal anbringelser var på 146.

Selvom der er færre anbragte end tidligere, så er sagerne bliver dyrere end tidligere. Dette skyldes et øget antal anbringelser af unge med svære psykiske lidelser, herunder spiseforstyrrelser og kriminalitet af særlig farlig karakter, som nødvendiggør en anbringelse på dyre udenøs specialinstitutioner.

 

Afrapportering af nøgleelementer:

Myndighedsteamet er hårdt ramt sygefravær og barsler. Kommunalbestyrelsens beslutning om at samle sagsbehandlerne på samme adresse og implementeringen af centermodellen giver anledning til at se på mulighederne for at organisere Myndighed og tilsyn på en ny måde, og overveje nye arbejdsformer og arbejdsgange.

Den nye organisering skal naturligvis bidrage til at imødekomme de udfordringer teamet står overfor i forhold til kvaliteten, fagligheden, budgettet og trivslen.  

I forhold til den udførende del på det specialiserede børne- og ungeområde, bliver udviklingen af samordnede indsatser i forhold til familier, børn og unge, udbygget med PPR og sundhedsplejen. Der vil blive oprettet koordinerende enheder med fokus på henholdsvis almenområdet og de visiterede sager.

Den samlede opgave med genopretningen af anbringelsessagerne er ved at være afsluttet. Effekten af det hidtidige genopretningsarbejde er allerede indregnet i budgetopfølgningerne.

Fremadrettet muliggør genopretningen en bedre opfølgning på indsatser og effekter i anbringelsessagerne.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014

1.
Fokusopfølgning marts 2014 Børn og Ungeområdet (PDF)

2.
Fokusopfølgning marts 2014 Dagpasning (PDF)

3.
Afrapportering af nøgleelementer (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Budget og styring af udgifter til møder, rejser, repræsentation og uddannelse for Børne- og Skoleudvalget

00.01.00Ø00-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

15

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget til efterretning

Resumé

Økonomi- og Planudvalget vedtog den 11. marts 2014, at det afsatte budget til rejser og uddannelse for hvert år i denne valgperiode fordeles mellem Kommunalbestyrelsen, Økonomi- og Planudvalget og de stående udvalg.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    at Økonomi- og Planudvalgets beslutning tages til efterretning,

b)    at udvalget prioriterer medlemmernes deltagelse i eksterne møder

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Planudvalget har vedtaget, at Børne- og Skoleudvalget får tildelt et rammebudget til rejser og uddannelse for årene 2014-2017 på i alt 229.168 kr., fordelt med 57.292 kr. pr. år.

 

Der er afsat et beløb på 644.538 kr. i budgettet til rejser og uddannelse i hvert af årene 2014-2017 for kommunalbestyrelsen, Økonomi- og Planudvalget og de stående udvalg. Det er dette beløb, der er fordelt.

 

Fordelingen af budgettet til rejser og uddannelse i en 4-årig ramme betyder, at udvalget har mulighed for, at der i de enkelte år kan bruges mere eller mindre end det afsatte beløb pr. år, men uden at overskride den 4-årige ramme for udvalget.

 

Som eksempel kan nævntes, at et udvalgs deltagelse i et fagspecifikt KL-arrangement, som fx Skolerigsdag, Socialpolitisk topmøde eller Kommunaløkonomiske Forum koster ca. 80.000-90.000 kr. i alt.

 

Det skal bemærkes, at eventuel kursusaktivitet for udvalgets medlemmer betales af det afsatte budgetbeløb til kommunalbestyrelsen og det er borgmesteren, der prioriterer og godkender en ansøgning om deltagelse i kurser.

 

Økonomi- og Planudvalget vedtog samtidig, at det afsatte budget til møder og repræsentation på 255.036 kr. for hvert af årene 2014-2017, eller i alt 1.020.144 kr., er et fælles budget og fordeles ikke mellem kommunalbestyrelsen og udvalgene.

 

Videre vedtog Økonomi- og Planudvalget, at Sekretariatet er ansvarlig for regnskabsopfølgning på det enkelte udvalgs ramme til rejser og uddannelse samt på den fælles ramme til møder og repræsentation. Der henvises i øvrigt til bilaget med uddrag fra regelsættet for vederlag mv., side 15-17 om godtgørelser ved rejser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen         

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014

1.
Uddrag af regelsæt for vederlag, side 15-17 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Gensidig orientering

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

16

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Forældrehenvendelse vedr. Trilobitten drøftet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Sager til høring i Handicapråd

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

17

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

     Ingen punkter til høring.

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Koordinering med andre politikområder

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

29-04-2014

18

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 29. april 2014:

Intet.