Åbent punkt
1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
1 |
|
Fraværende
Bemærkninger til dagsordenen
Under behandlingen af punkt 3, kl. 16.30 deltager Vibeke Juel Blem, Michael Mogensen, Marianne Westergård, Jakob Holst, Ann Rubæk-Nielsen, Flemming Heininge Pedersen, Katja Hansen, Line Mattsson, Michael Andersen, Sigrid Carlsen, Gitte Kjær, Pia Simonsen, Laila Nielsen, Ingrid Jørgensen, Patrick Bidstrup.
Under behandlingen af punkt 4, kl. 17.15 deltager Steen Ebdrup, Lise Dandanell, Kildebakken, Per Arndal, Hans Rømer Skolen, Rie Hansen, Heldagsskolen, Signe Schmidt, Rønneskolen, Birgitte Langhave, Skole Nord, Lars Chr. Kofoed, Styring og koordinering.
Under behandlingen af punkt 5 og 6 deltager Steen Ebdrup.
Åbent punkt
2 Budget 2015, budgetbidrag fra Børne- og Skoleudvalget
00.30.04G01-0011
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
2 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget til efterretning
Resumé
Udvalgets budgetbidrag til 2015 indeholdende forslag til takster (2014-priser) og anlægsforslag i henhold budgetvejledningen for 2015. Endvidere orienteres udvalget på mødet om det administrative sparekatalog, som er udarbejdet til kommunalbestyrelsens prioritering til budget 2015.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at udvalgets budgetbidrag for 2015 tages til efterretning og indgår i det videre budgetarbejde til 2015
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Orienteringen taget til efterretning og indgår i de videre budgetforhandlinger for 2015. Anlægsforslagene suppleres af forslaget om tablets til alle elever 0. - 10. klasse.
Sagsfremstilling
I henhold budgetvejledningen for 2015 ”Budget 2015 – det politiske arbejde i budgetlægningen” godkendt i Økonomi og Planudvalget den 18. februar 2014, forelægges udvalgets budgetbidrag til 2015.
Budgetbidraget indeholder forslag til takster i 2014 priser, i det omfang der kan forelægges takster på dette tidspunkt, samt forslag til anlæg, som er vedlagt som bilag til punktet.
På Børne- og Skoleudvalgets område stilles følgende anlægsforslag:
· Tilbygning til Børnehuset i Allinge
· Anskaffelse af tablets til elever i 7. til 10. klasse
Takstbilaget vedr. Dagpasning beregnes ud fra budgetforslaget, og vil først foreligge endeligt til 1. behandlingen af budgettet.
Det samlede administrative sparekatalog gennemgås af direktøren på mødet.
Arbejdet med det administrative sparekatalog på i alt 74 mio. kr. er igangsat af direktionen som led i kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser for budget 2015-2018. På Økonomi- og Planudvalgets møde den 8. april blev en fordeling af besparelserne på områder besluttet, og centrene har herefter arbejdet videre med at udarbejde forslag til besparelser på driften.
Det samlede administrative sparekatalog med beskrivelser af hvert forslag indgår i materialet til kommunalbestyrelsens budgetseminar 2 den 24. juni og igen til budgetseminar 3 den 27.-28. august.
Sparekataloget er sendt til den samlede kommunalbestyrelse den 28. maj og derefter til pressen.
Udvalgets budgetbidrag og det administrative sparekatalog sendes i høring fra den 20. juni til den 20. august 2014. Høringssvar vedrørende budgetmaterialet indgår i materialet til kommunalbestyrelsens budgetseminar 3 den 27.-28. august.
Udvalgets forslag til mål til budget 2015 behandles i et selvstændigt punkt.
Økonomiske konsekvenser
Udvalgets anlægsforslag og forslag til takster, samt det administrative sparekatalog indgår i det videre budgetarbejde for 2015, og drøftes på kommunalbestyrelsens budgetseminar 2 og 3.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
Åbent punkt
3 Budgetmøde – Børn og Familie
00.30.02G01-0003
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
3 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at der to gange om året holdes budget- og dialogmøder, hvor udvalget mødes med repræsentanter for de to centre: Børn og Familie og Skole.
til drøftelse
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Drøftet med repræsentanter fra området.
Sagsfremstilling
Møderne holdes når de administrative spareforslag foreligger og når budgetforliget er indgået – for at have dialog om baggrunden for forslagene inden politisk beslutning, og dialog om de politiske prioriteringer efterfølgende, med henblik på implementering af de politiske beslutninger.
Spareforslagene foreligger til udvalgets orientering ved mødet den 3. juni, og således lægges to budgetmøder med de to centre ind på dette ordinære møde efter følgende ”dagsorden”:
· Centeret repræsenteres af 7-10 medarbejdere/ledere der afspejler hele centerets opgaveportefølje.
· Centeret holder et indledningsvist oplæg på 10 minutter om hvad der aktuelt er i gang og tingenes tilstand.
· Børne- og Skoleudvalget og centeret har 20 minutter til spørgsmål og dialog generelt inkl. de konkrete spareforslag, budgetsituationen etc.
· Der er afsat maks. 30 minutter til hvert center.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Åbent punkt
4 Budgetmøde - Skole
00.30.02G01-0003
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
4 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at der to gange om året holdes budget- og dialogmøder, hvor udvalget mødes med repræsentanter for de to centre: Børn og Familie og Skole.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
til drøftelse
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Drøftet med repræsentanter fra området.
Sagsfremstilling
Møderne holdes når de administrative spareforslag foreligger og når budgetforliget er indgået – for at have dialog om baggrunden for forslagene inden politisk beslutning, og dialog om de politiske prioriteringer efterfølgende med henblik på implementering af de politiske beslutninger.
Spareforslagene foreligger til udvalgets orientering i mødet den 3. juni, og således lægges to budgetmøder med de to centre ind på dette ordinære møde efter følgende ”dagsorden”:
· Centeret repræsenteres af 7-10 medarbejdere/ledere der afspejler hele centerets opgaveportefølje.
· Centeret holder et indledningsvist oplæg på 10 minutter om hvad der aktuelt er i gang og tingenes tilstand.
· Børne- og Skoleudvalget og centeret har 20 minutter til spørgsmål og dialog generelt inkl. de konkrete spareforslag, budgetsituationen etc.
· Der er afsat maks. 30 minutter til hvert center.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Åbent punkt
5 Den nye bornholmske folkeskole - en løbende statusopdatering
17.01.04P16-0008
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
5 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Den 7. januar 2014 gik Børne- og Skoleudvalget i gang med en proces, der skal lede frem til en langsigtet plan for udviklingen af den bornholmske folkeskole – eller kort ”Den nye bornholmske folkeskole”.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at statusopdateringen på processen omkring en langsigtet plan for udviklingen af den bornholmske folkeskole drøftes.
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Drøftet.
Sagsfremstilling
Den 7. januar 2014 gik Børne- og skoleudvalget i gang med en proces, der skal lede frem til en langsigtet plan for udviklingen af den bornholmske folkeskole - eller kort ”Den nye bornholmske folkeskole”. Der følges op på processen med fokus på følgende punkter:
· Opfølgning på den besluttede tids- og handleplan
· Opfølgning på afholdte møder og arrangementer siden sidste Børne- og Skoleudvalgsmøde
· Opfølgning på kommunikationen
· Sammenhæng med skolereformen
· Forberedelse af næste skridt i henhold til tids- og handleplanen
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Åbent punkt
6 Forslag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet efter høring
17.01.00P24-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
6 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Af tidsmæssige årsager er forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet fra 1. august 2014 sendt i høring i de syv skolebestyrelser i perioden 6. – 20. maj 2014.
Iht. folkeskolelovens § 41 er høringsparterne ved ændringer i styrelsesvedtægten skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at:
forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet gældende fra 1. august 2014 indstilles til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Indstillingen godkendt, idet det tilføjes § 11, at skolebestyrelserne pålægges at udarbejde principper for og sikre engagement og involvering af alle skolens afdelinger. Skolens ledelse skal i rimeligt omfang understøtte dette.
Morten Riis kan ikke medvirke, da det ikke ønskes at nedlægge afdelingsrådene og ikke ønskes at uddelegere godkendelsen af skolebestyrelsesvalget fra kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
Den gældende styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Bornholms Regionskommune er senest revideret 29. juni 2012.
De politiske vedtagelser af budgetterne for 2013 og 2014, overgangen til en centerstruktur pr. 1. marts 2014 og folketingets beslutning om en folkeskolereform fra 1. august 2014 har afstedkommet behov for en række ændringer i den gældende styrelsesvedtægt.
Vedrørende sammensætning og valg til skolebestyrelser (Kapitel 1, §§ 1 – 4) og bilag 5 (”Valgprocedure for valg til skolebestyrelser”) har kommunalbestyrelsen den 27. marts 2014 godkendt disse. Valg til skolebestyrelser i de fire almene skoler samt Heldagsskolen og Kildebakken er afviklet i perioden 19. – 27. maj 2014.
Det fremgår af forslaget, at regler for valg og sammensætning af skolebestyrelsen ved Ungdomsskolen er under udarbejdelse og indskrives i styrelsesvedtægten efter godkendelse i kommunalbestyrelsen.
Med virkning fra 1. august 2014 er der i forslaget indarbejdet ændringer i de afsnit, der omhandler
· valg og sammensætning af skolebestyrelser (§§ 1-4 og bilag 5)
· valg og sammensætning af afdelingsrådene, der er besluttet nedlagt
· skolebestyrelsens opgaver (kapitel 2)
· delegationsbestemmelserne (bilag 1)
· klasse- og holddannelse (bilag 2)
· taxameterbeløb (bilag 3)
· ledelsesstrukturen (bilag 4)
Desuden er der på baggrund af lovændringer og indførelse af centerstrukturen foretaget en række redaktionelle ændringer og tilføjelser.
Der er i høringsperioden indkommet høringssvar fra de syv skolebestyrelser.
Høringssvarene og det samlede forslag til styrelsesvedtægt er bilagt sagen.
Skolebestyrelserne ved Heldagsskolen og Paradisbakkeskolen har ingen bemærkninger til forslaget.
Nedenstående ses en skematisk oversigt over kommentarer og forslag til ændringer, der er indeholdt i de 5 øvrige høringssvar.
|
Side |
Paragraf |
Kommentar/Forslag |
Høringspart |
|
5 |
1 |
Bestyrelsen glæder sig over, at der bliver mulighed for større kontinuitet med valg hvert andet år. |
Skole Nord |
|
5 |
1 |
Ønske om, at der vælges 2 repræsentanter fra hver afdeling til skolebestyrelserne. |
Skole Nord |
|
5 |
1 |
Bemærkningen om, at et skolebestyrelsesmedlem skal være tilknyttet specialklasser bør tilpasses en virkelighed, hvor specialklasser udfases. |
Hans Rømer Skolen |
|
6 |
1 |
Bestyrelsen finder det utilfredsstillende at skulle afgive høringssvar omkring valg og sammensætning af den fælles bestyrelse for Ungdomsskolen og 10. klasseskolen, idet den ikke er endelig godkendt i kommunalbestyrelsen. |
Ungdomsskolen |
|
6 |
1 |
Elevdeltagelse i skolebestyrelsen bør være ad hoc, da det ikke er meningsfuldt for eleverne at deltage i de fleste punkter. |
Kildebakken |
|
6 |
1 |
Bestyrelsen ser frem til deltagelse af eksterne repræsentanter i skolebestyrelsesarbejdet. |
Kildebakken |
|
6 |
3 |
Bestyrelsen betvivler lovligheden af, at stedfortræder for skolelederen ikke er indskrevet i styrelsesvedtægten. |
Skole Nord |
|
8 |
10 |
Bestyrelsen finder det uhensigtsmæssigt, at andre end forældre- og elevrepræsentanter ikke kan modtage diæter, da disse typisk kommer fra andre virksomheder og institutioner. |
Ungdomsskolen |
|
18 |
Bilag 2, 1.2.6 |
Bestyrelsen gør opmærksom på, at eleverne kan vælge et 10. klassetilbud på Kildebakken |
Kildebakken |
|
19 + 24 |
Bilag 2, 1.3 og 3 |
Vestermarie bør ikke indgå i bestemmelserne om klasseoptimering, da den rullende skolestart ikke er organiseret i klasser. |
Hans Rømer Skolen |
|
20 |
Bilag 2, 1.3 |
Bestyrelsen ønsker, at børn, der forcerer skolestarten kommer bagest i køen i forhold til andre principper for optagelse på den enkelte afdeling. |
Skole Nord |
|
21 |
Bilag 2, 1.5 |
Det bør beskrives, at der ikke er vippeordning på afdeling Vestermarie Det bør beskrives, at der er igangsat et udviklingsprojekt med rullende skolestart i Vestermarie og at tidsplanen for indskrivning (bilag 2, 1.3) som konsekvens heraf bør tilrettes. |
Hans Rømer Skolen |
|
25 |
Bilag 2, 3 |
Bestyrelsen foreslår følgende formulering af punkt 5: ”Hvis elevtallet på klassetrinnet på en afdeling kan rummes i færre klasser med højst 28 elever, planlægges det kommende skoleår med en klasse mindre. Hvis det samlede elevtal på klassetrinnet i distriktet kan rummes i færre klasser med højst 28 elever, drøfter skolebestyrelsen om der er grundlag for at planlægge det kommende skoleår med en klasse mindre. I denne drøftelse indgår faglige, pædagogiske og sociale hensyn samt en økonomisk vurdering. Afgørelse om sammenlægning i færre klasser på tværs af afdelinger træffes af Børne- og Skoleudvalget efter indstilling fra skolebestyrelsen.” |
Rønneskolen |
|
26 |
Bilag 3 |
Bestyrelsen finder det ikke tilfredsstillende at skulle afgive høringssvar omkring forhold som er under udarbejdelse – man kan ikke afgive et høringssvar omkring ukendte faktorer – i dette tilfælde økonomi. |
Ungdomsskolen |
|
28 |
Bilag 5 |
Bestyrelsen finder det ikke rimeligt, at forældre med børn på flere afdelinger skal udmelde, hvilken afdeling, de stiller op for. |
Skole Nord |
|
|
|
Bestyrelsen ønsker en udvidet beskrivelse af processen vedrørende overgang til skolen, kaldet den røde tråd. |
Skole Nord |
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
Åbent punkt
7 Forslag til skolernes ferieplan for skoleåret 2015/2016 med vinterferien placeret permanent i uge 7
17.02.03P15-0008
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
7 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
I henhold til styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune træffer Børne- og Skoleudvalget beslutning om ferieplanen for skolevæsenet.
Udvalget behandler forslaget til ferieplan i foråret forud for det kalenderår, hvori skoleåret starter 1. august.
Ferieplanen for skoleåret 2015/2016 blev godkendt på Børne- og skoleudvalgsmødet den 25. februar 2014 med undtagelse af placeringen af vinterferien, der foreslås placeret permanent i uge 7. Forslaget om placeringen af vinterferien i uge 7 har været sendt i høring i skolebestyrelser og ungdomsskolebestyrelsen. Herudover har forslaget været sendt til de private skoler til udtalelse.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget fastlægger skolernes vinterferie til én af to muligheder:
a. at skolernes vinterferie placeres i ugen efter fastelavnssøndag
b. at skolernes vinterferie placeres fast i uge 7
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Indstilling b godkendt. Skolernes vinterferie fastsætte i uge 7 i en 3-årig prøveperiode 2016 - 2018, Bente Johansen og Morten Riis kan ikke medvirke, idet der ønskes at imødekomme de entydige høringssvar og følge indstilling a.
Sagsfremstilling
Undervisningsministeren har fastsat sommerferiens begyndelsestidspunkt til sidste lørdag i juni og fredagen før er derfor sidste skoledag.
I skoleåret 2015/2016 begynder elevernes sommerferie lørdag den 25. juni 2016, således at fredag den 24. juni 2016 bliver sidste skoledag. Øvrige elevfridage fastlægges lokalt.
Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at der i et skoleår skal være 200 elevskoledage.
Der er ud fra de forudsætninger udarbejdet følgende forslag til ferieplan for skoleåret 2015/2016:
Sommerferie: lørdag den 27.06.2015 søndag den 09.08.2015
Efterårsferie: lørdag den 10.10.2015 søndag den 18.10.2015
Juleferie: lørdag den 19.12.2015 søndag den 03.01.2016
Vinterferie: lørdag den 13.02.2016 søndag den 21.02.2016 (uge 7)
Påskeferie lørdag den 19.03.2016 mandag den 28.03.2016
St. Bededag fredag den 22.04.2016 søndag den 24.04.2016
Kr. Himmelfart torsdag den 05.05.2016 søndag den 08.05.2016
Pinseferie lørdag den 14.05.2016 mandag den 16.05.2016
Sommerferie lørdag den 25.06.2016
De nævnte dage er inkl.
Forslaget har været sendt i høring idet Børne- og Skoleudvalget ønsker at placere vinterferien permanent i uge 7.
Der er kommet følgende høringssvar:
Skolebestyrelsen ved Hans Rømer skolen, Kildebakken, Rønneskolen, Skole Nord samt Ungdomsskolen, ønsker at skolernes vinterferie fortsat placeres i ugen efter fastelavnssøndag.
Skolebestyrelsen ved Skole Nord og Ungdomsskolen begrunder fastholdelsen af vinterferien til ugen efter fastelavnssøndag med, der er en god tradition på Bornholm omkring fastelavn i forbindelse med vinterferien.
Der er flere forældre som ernærer sig ved turismeerhvervet og de vil derfor have en tilbøjelighed til at udtage deres børn af skolen på andre tidspunkter.
Der er i Danmark stor forskellighed omkring hvorvidt vinterferien afholdes i uge 7 eller 8, der synes derfor ikke at være en logisk begrundelse for at fastsætte vinterferien til uge 7.
Skolebestyrelsen på Sydbornholms Privatskole ønsker ligeledes at beholde den nuværende beslutning om at vinterferien ligger i ugen efter fastelavnssøndag. Udfordringen med at have ferie samtidig med alle andre, er at der så holdes ferie uden for uge 7, hvilket måske vil resultere i at skolen sidder med halve og trekvarte klasser i de 2 første uger op til uge 7 og i 2 uger efter uge 7.
Ligeledes påpeger skolebestyrelsen ved Sydbornholms Privatskole at der er 4 ugers ferie samt søgnehelligdage som ligger placeret samtidig med resten af Danmark. Skolebestyrelsen mener derfor at der er rigelige alternative muligheder for at være sammen med familie andre steder i landet.
Skolebestyrelsen ved Peterskolen ønsker vinterferien placeret i ugen efter fastelavnssøndag, som hidtil.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Åbent punkt
8 Orientering om folkeskolernes samarbejde med andre parter
17.04.19P20-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
8 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Børne- og Skoleudvalget har bedt om en oversigt over hvilke foreninger, institutioner, organisationer, virksomheder med flere som de Bornholmske folkeskoler samarbejder med.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,
at orienteringen tages til efterretning
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Hans Rømer Skolen har 52 samarbejdspartnere.
Paradisbakkeskolen har 20 samarbejdspartnere.
Rønneskolen har 9 samarbejdspartnere samt et antal idrætsforeninger som ikke er optalt.
Skole Nord har 26 samarbejdspartnere.
Heldagsskolen har 1 samarbejdspartner
10. Klasseskolen har 9 samarbejdspartnere samt et antal idrætsforeninger som ikke er optalt.
Kildebakken har 14 samarbejdspartnere.
Ud over ovenstående samarbejdspartner kan nævnes, at der er etableret en aktørbank hvor der dags dato er tilmeldt 20 aktører, som samtlige skoler kan samarbejde med.
Økonomiske konsekvenser
Skolerne har udgifter til nogle af aktiviteterne til dækning af materialekøb samt lærerlønninger.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
1. Oversigt over samarbejdspartner (MSG) |
Åbent punkt
9 Forslag til it-strategi på skoleområdet
17.02.09P22-0002
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
9 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Der foreligger nu et forslag til en it-strategi på skoleområdet, der kan anvendes til at sætte mål for den pædagogiske udvikling og ressourceindsatsen.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
a) At It-strategien godkendes med det bærende princip, at eleverne selv medbringer deres it-enheder
b) At beregningen af demokratiskoleprojektets forslag om tablets til alle elever i 7.-10. klasse drøftes
c) At investeringer ud over den eksisterende økonomiske ramme i øvrigt drøftes
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Indstilling a) godkendt idet det præciseres, at skolerne i det omfang det er muligt, stiller it til rådighed til de elever der ikke selv medbringer. Børne- og Skoleudvalgets ambition er, at skolerne stiller en it-enhed til rådighed for alle elever.
indstilling b) er drøftet og oversendes til budgetforhandlingerne 2015
Indstilling c) drøftet anskaffelse af tablets til alle elever 0. - 10. klasse oversendes til budgetforhandlingerne 2015.
Sagsfremstilling
En bredt sammensat arbejdsgruppe har udarbejdet forslaget til en it-strategi på skoleområdet. Sideløbende med strategiarbejdet, har der været gennemført undervisningsforsøg med tablets. Erfaringerne med tablets var meget positive, men brugen af tablets kan ikke stå alene. Der vil forstsat være brug for at eleverne har adgang til pc’er og andet udstyr.
Endvidere blev der i forbindelse med kommunalvalget afholdt et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde med inddragelse af en række forslag fra den bornholmske ungdom. Et af forslagene var, at alle elever i 7. til 10. klasse skulle have adgang til en tablet. Dette forslag indgik herefter i strategiarbejdet. It-strategien er derfor blevet til i en proces med input fra mange forskellige sider. Det er formålet med strategien, at den skal udgøre en overordnet ramme, der kan være med til at styre indsatsen.
Forslaget til en it-strategi tager afsæt i Bornholms Regionskommunes skolepolitik. I skolepolitikken lægges op til, at skolernes elever udstyres med det til enhver tid mest hensigtsmæssige udstyr. Det vil sige at kommunen køber udstyr til eleverne. Til forskel fra skolepolitikken lægger IT-strategien på skoleområdet sig i udgangspunktet indenfor rammen af det nuværende investeringsniveau på skoleområdet med mulighed for en udvidelse. Det vil sige, at IT-strategien i udgangspunktet er udgiftsneutral.
Målet om udgiftsneutralitet søges opnået ved at det bærende princip i IT-strategien er, at eleverne selv medbringer deres IT-udstyr. Til gengæld sikrer skolen trådløs adgang til netværket uanset hvilket grej eleven selv tager med i skole. Ud over den økonomiske betragtning er det også vurderingen, at med det kommunale investeringsniveau vil elevernes egne enheder i mange tilfælde være mere tidssvarende, end det udstyr kommunen kan stille til rådighed. I den forbindelse skal det bemærkes, at det ved behandlingen af budget 2014 blev besluttet, at alle skoler skal have trådløs netadgang senest pr. 1. august 2014. Status på dette projekt er at tidsplanen forventes overholdt.
It-strategien er i øvrigt bygget op omkring en vision: ”Elevernes faglige, sociale og personlige udvikling skal styrkes gennem naturlig inddragelse af it i undervisningen og i læreprocesser, så alle elever udfordres så de bliver så dygtige de kan”. Visionen understøttes af pejlemærker og fokusområder, der beskrives nærmere i strategidokumentet. Endvidere sættes der billeder på visionen med historien ”Frederikke – en rejse fra Muleby til Wold Wide Web”
Økonomiske konsekvenser
Som udgangspunkt forudsættes it-strategien at være udgiftsneutral, men i arbejdet med it-strategien, er der blevet vurderet flere forskellige scenarier, der kan anvendes ved en drøftelse af at øge it-investeringerne:
Tablets til 0.-10. klasse eller 7.-10. klasse:
Forudsætning: Eksisterende antal tablets er indregnet forholdsmæssigt i beregningerne.
Årlig udgift er beregnet ud fra en udskiftning hvert 3. år og 4-5. år ved bærbare pc’er.
Nedskrivning i antal pc’er på skolerne i dag.
|
|
0.-10. klasse |
7.-10. klasse |
|
Tablets |
Anskaffelsespris: kr. 11.275.817 Årlig udgift: kr. 1.135.912 |
Anskaffelsespris: kr. 3.988.434 Årlig udgift: kr. 400.754 |
|
Tablets når eleverne selv medbringer udstyr I samme omfang som i dag |
Anskaffelsespris: kr. 10.500.347 Årlig udgift: 909.562 |
Anskaffelsespris: kr. 3.405.827 Årlig udgift: kr. 230.698 |
Bærbare pc’er til 0.-10. klasse eller 7.-10. klasse:
Forudsætning: Eksisterende antal pc’er er indregnet forholdsmæssigt i beregningerne.
Der er bibeholdt et mindre antal stationære pc’er på afdelingerne.
|
|
0.-10. klasse |
7.-10. klasse |
|
Pc, bærbare |
Anskaffelsespris: kr. 14.946.162 Årlig udgift: kr. 4.499.000 |
Anskaffelsespris: kr. 5.288.022 Årlig udgift: kr. 1.337.600 |
|
Pc, bærbare når eleverne selv medbringer udstyr I same omfang som i dag |
Anskaffelsespris: kr. 14.081.989 Årlig udgift: kr. 4.074.400 |
Anskaffelsespris: kr. 4.638.773 Årlig udgift: kr. 1.018.600 |
Kommunal it-pakke med digitale læremidler til alle skoler:
|
Digitale læremidler, alle skoler |
|
Årlig udgift: kr. 735.194 |
Afspilningsudstyr til billede og lyd i alle undervisningslokaler:
Forudsætning: Der er ikke beregnet udskiftning/reparation på eksisterende afspilningsudstyr.
|
Fremvisningsudstyr, alle undervisningslokaler |
|
Anskaffelsespris: kr. 1.152.240 Årlig udgift: kr. 100.896 |
Ovenstående scenarier vil kræve tilførsel af ressourcer til IT på skoleområdet.
Det skal bemærkes, at det er relativt få elever, der på nuværende tidspunkt tager deres eget it-udstyr med i skole. Det betyder, at det ikke kan forudsættes, at alle elever har adgang til ”deres egen” it-enhed med de allerede foretagne indkøb af it-udstyr til skolerne og den gældende udskiftningstakt med udskiftning ca. hvert 5. år.
|
Antal kommunalt ejede it-enheder på skolerne pr. 22. januar 2014 og elevtal pr. 5. september 2013 (Tallene er inklusive administrative enheder og stationære arbejdspladser for lærerne) |
||||
|
0-10. kl. |
7-10. kl. |
|||
|
Pc'ere |
1618 |
573 |
||
|
Tablets |
548 |
194 |
||
|
Antal elever |
3338 |
1181 |
|
|
|
Antal it-enheder som det anslås eleverne selv medbringer, baseret på nuværende erfaringer |
||||
|
anslået procent |
devices |
0-10. kl. |
7-10. kl. |
|
|
0-3. klasse |
0% |
0 |
193 |
|
|
4-6. klasse |
5% |
48 |
|
|
|
7-9. klasse |
10% |
101 |
|
145 |
|
10. klasse |
25% |
44 |
|
|
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
1. Udkast til it-strategi revideret 23-05-14 (DOCX) |
Åbent punkt
10 Samdrift mellem skole- og folkebiblioteker
21.09.00A00-0002
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Fritids- og Kulturudvalget |
04-06-2014 |
12 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
10 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget til efterretning
Fritids- og kulturudvalget beslutter
Resumé
Som en del af budgetforliget for 2014 blev der besluttet en besparelse på folkebibliotekerne på 0,5 mio. kr. ved samdrift med skolernes pædagogiske læringscentre. I 2014 er besparelsen fundet på folkebibliotekets drift.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget, at:
a) besparelsen på 506.000 kr. på folkebibliotekets drift gøres permanent
b) som en del af den videre udvikling af biblioteks- og skolestrukturen arbejdes der videre med samdrift mellem skolernes pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne
Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at
orienteringen tages til efterretning
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I budget 2014 er der truffet beslutning om, at der skal spares 500.000 årligt på samdrift af skolernes pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne. Besparelsen er i 2014 udmøntet som en rammebesparelse på Bornholms Biblioteker mens det blev forudsat ved budgetvedtagelsen, at der i løbet af 2014 skulle foreligge et forslag om samdrift, der skaber et provenu på 500.000 årligt fra 2015.
Forslaget skulle udarbejdes med udgangspunkt i bibliotekerne i Hasle, Allinge, Svaneke, Aakirkeby, Rønne, Nexø og Gudhjem.
En arbejdsgruppe har vurderet mulighederne for samdrift af de pædagogiske læringscentre og folkebiblioteksafdelingerne på Bornholm. I vurderingen har indgået et teknisk indkøbssamarbejde, lokalemæssig samdrift, publikumsrelateret samdrift og organisatorisk samdrift.
Hvad angår det tekniske indkøbssamarbejde er der meget lidt at hente, fordi de pædagogiske servicecentre kun indkøber materialer for 200-300.000 kr. pr. år. Det relativt lille indkøbsvolumen giver ikke anledning til ekstra rabatter.
De øvrige samdriftsscenarier forudsætter lokalefællesskab, der vil frigøre bygningsdriftsudgifter i det omfang besparelsen tilsiger. Hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes vil en flytning af folkebibliotekerne til skolerne dog kræve ombygninger og tilbygninger på skolerne.
Det var imidlertid ikke en forudsætning ved budgetvedtagelsen i 2014, at der indgik investeringer i anlæg. Det foreslås derfor, at besparelsen på 506.000 kr., der i 2014 er fundet ved personalereduktioner på folkebibliotekerne, gøres permanent, og at der som en del af den videre udvikling af både biblioteks- og skolestrukturen fortsat arbejdes med mulighederne for samdrift, der forudsætter et ændret serviceniveau og uden anlægsinvesteringer, men udnytter de tilgængelige faciliteter i det omfang, det er muligt.
Økonomiske konsekvenser
Besparelsen i Budget 2014 på 0,5 mio.kr. udmøntes i 2014 og overslagsår indenfor folkebibliotekerne.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Åbent punkt
11 Udvikling af mål til budgetproces
00.15.02G01-0023
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
11 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Udvalget har siden målseminaret i Ystad arbejdet med de langsigtede mål for valgperioden og med de mere konkrete delmål for 2015.
Formålet med målprocessen er, at udvalget har mulighed for at udstikke en klar retning for udvalgets arbejde i hele valgperioden. Oplægget til udvalgets mål, der er vedhæftet som bilag, indgår som en del af materialet til budgetseminar 2, den 24. juni 2014. Materialet til budgetseminaret består foruden mål, også af det administrative oplæg til et besparelseskatalog.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at udvalget drøfter status på de langsigtede mål samt delmålene, herunder de initiativer der er prioriteret af udvalget for 2015, der godkendes som udvalgets målbidrag til budgetseminar 2.
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014
Indstilling godkendt.
Sagsfremstilling
Udvalget har siden målseminaret i Ystad arbejdet med de langsigtede mål for valgperioden og med de mere konkrete delmål for 2015.
Formålet med målprocessen er, at udvalget har mulighed for at udstikke en klar retning for udvalgets arbejde i hele valgperioden. Retningen i form af de langsigtede mål er som vist i figuren både koblet til kommunalbestyrelsens visioner i Bornholms udviklingsplan og udmøntes i konkrete delmål for 2015.
Som det ses af figuren skal målprocessen være med til at sikre, at visionerne om Bornholm som vidensamfund, som grøn, bæredygtig ø, som økonomisk, bæredygtig ø – og som rammen for et godt og aktivt liv, kobles til den kommunale drift og de udviklingsindsatser, der igangsættes for at realisere visionerne.
Koblingen mellem ”tragtens” top og bund er en central del af den måde styringen foregår på i Bornholms Regionskommune. Det er således udvalgets opgave at sikre, at der er en klar sammenhæng mellem de langsigtede mål, delmålene og visionerne fra Bornholms udviklingsplan.
De politiske mål står således ikke alene som udvalgets mål, men integreres også i aftalerne der indgås med lederne i regionskommunen, og i øvrigt skal indgå som integrerede dele af lederudviklings- og medarbejderudviklingssamtaler.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
1. BSU mål (DOCX) |
Åbent punkt
12 Forslag til langsigtet plan for dagplejen
28.09.00A00-0005
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
12 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Børne- og Skoleudvalget godkendte på deres møde den 25. februar 2014 en procesplan for udarbejdelse af en langsigtet plan for dagplejen.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at:
a) scenarie 3, hvor der kun tilbydes dagpleje i Rønne og Åkirkeby, anbefales som en del af Budget 2015
b) grundlaget for scenarie 3 er, at der ikke etableres nye dagplejepladser i Rønne og Åkirkeby, medmindre der ikke er ledig kapacitet i vuggestuerne
c) der inden udgangen af 2014 udarbejdes en opdateret analyse af det samlede dagtilbudsområde
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
ad. a) og b) afventer stillingstagen i forbindelse med budgetforhandlingerne 2015
c) Godkendt.
Sagsfremstilling
Den nedsatte arbejdsgruppe har på baggrund af kommissoriet og tidsplan udarbejdet en rapport som grundlag for en langsigtet plan for dagplejen.
Følgende scenarier er indeholdt i rapporten:
1. Dagplejen bibeholdes som i dag
2. Ingen dagplejere på Bornholm
3. Dagplejere i Rønne og Aakirkeby
4. Dagplejere der passer børn med specifikke behov
5. Gradvis udfasning af dagplejen
Rapporten underbygges af en brugerundersøgelse blandt forældre med børn i dagplejen født i 2012 og de 5 scenarier er analyseret ved en SWOT analyse.
Opmærksomhedspunkter i forhold til enkelte scenarier:
I forhold til scenarie 2 hvor hele dagplejen lukkes, er der ikke udarbejdet konkrete forslag til eventuelle nye eller ændrede byggerier, som vil være en forudsætning for at rumme alle dagplejebørnene i vuggestuer.
I forhold til scenarie 3 er det vigtigt at vurdere, hvilket grundlag beslutningen træffes på:
· Er det udelukkende en bevarelse af de nuværende antal dagplejepladser i Rønne og Åkirkeby, uden mulighed for forøgelse af antallet af dagplejepladser?
· Eller skal det være muligt for forældre ude på øen at vælge dagpleje i Rønne og Åkirkeby, som forældre i brugerundersøgelsen tydeligvis ønsker?
Åbnes der op for muligheden for at oprette nye dagplejepladser i de to områder, kan det få konsekvenser for alle Børnehuse, idet de ikke får alle de vuggestuebørn indskrevet, som kan være en forudsætning for bevarelse af Børnehusene på sigt.
Ved alle scenarier vil antallet af dagplejepladser altid være omfattet af en demografisk regulering, som igen kan føre til scenarie 5 en gradvis udfasning af dagplejen.
I det der formentlig ikke er ledig kapacitet til de nuværende indskrevne dagplejebørn i Klemensker Børnehus ved en lukning af dagplejen, foranstaltes en undersøgelse blandt de forældre der pt. har dagpleje som pasningsform i Klemensker, om hvorvidt de kan få tilgodeset deres pasningsbehov i andre områder.
Ledelsesmæssig forankring af dagplejen:
Er dagplejen stadig en del af pasningstilbuddet for de 0-3 årige, foreslås en fortsat central placering af administration og personaleledelse af dagplejen under Dagtilbud/Børn og Familie
I forhold til den pædagogfaglige sparring og udvikling foreslås en sammentænkning af dagplejepædagoger og specialpædagoger.
Analyse af det samlede dagtilbud 0-5 år:
Nærværende sagsfremstilling sammenholdt med tidligere politisk behandlet ”Langsigtet plan for dagtilbud” samt den forventede kommende ændring af strukturen på skoleområdet, viser et behov for en opdateret, samlet plan på dagtilbudsområdet. Derfor anbefales det, der i efteråret 2014 igangsættes et projekt der har til formål at analysere kapacitetsbehovet, bygningsmasserne, demografien, befolkningsstrømme, arbejdsgange og mulighed for økonomiske gevinstrealiseringer på det samlede dagtilbudsområde. Herudover skal projektet munde ud i et fornyet forslag til fremadrettet struktur på det samlede dagtilbudsområde, som søger at tage højde for de demografiske udfordringer i de kommende år. Projektet forventes ledet af en projektleder med inddragelse af både forældre og medarbejdere.
Økonomiske konsekvenser
Beskrevet i bilag: ”Rapport som grundlag for en langsigtet plan for dagplejen”
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
1. Rapport som grundlag for en langsigtet plan for dagplejen (PDF) |
Åbent punkt
13 Godkendelse af fælles kommunale målsætninger på psykiatriområdet
27.06.08P27-0005
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
13 |
|
Hvem beslutter
Social- og Sundhedsudvalget beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Kommunalbestyrelsen til orientering
Resumé
Den sociale rammeaftale består af en udviklingsaftale og en styringsaftale. Fristen for kommunernes tilbagemelding vedr. godkendelse af rammepapiret ”Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet”, er den 16. juni 2014.
Rammepapiret er udarbejdet på opfordring fra KKR Hovedstaden i forlængelse af rammepapiret for det somatiske område, som de 29 kommuner i hovedstadsregionen godkendte i foråret 2013 (Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen). Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på KL’s udspil ”Det nære sundhedsvæsen”. Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Rammepapiret handler primært om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen vil gøre sammen på den kommunale banehalvdel. Men papiret skal naturligvis ses i sammenhæng med den nye sundhedsaftale og praksisplan, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle arbejde.
KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. marts 2014 anbefalet kommunerne at godkende rammepapiret på psykiatriområdet. KKR har i drøftelsen af rammepapiret lagt vægt på vigtigheden af at følge op på effekten af indsatsen på området. Der skal følges op på rammepapiret på psykiatriområdet ved udgangen af 2016.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
a) at godkende udviklingsstrategien 2015 for så vidt angår voksenområdet
b) at udviklingsaftalen 2015 sendes til høring i Handicaprådet. Høringssvar fremsendes til KKR Hovedstaden sammen med udvalgets beslutning
c) at udviklingsstrategien 2015 for så vidt angår voksenområdet fremsendes til orientering for kommunalbestyrelsen
Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget
a) at godkende udviklingsstrategien 2015 for så vidt angår børneområdet
b) at udviklingsaftalen 2015 sendes til høring i Handicaprådet. Høringssvar fremsendes til KKR Hovedstanden sammen med udvalgets beslutning
c) at udviklingsstrategien 2015 for så vidt angår børneområdet fremsendes til orientering for kommunalbestyrelsen
Social- og Sundhedsudvalget, den 2. juni 2014:
a) Godkendt.
b) Sendes i høring i Handicaprådet.
c) Godkendt.
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
a) Godkendt.
b) Sendes i høring i Handicaprådet.
c) Godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunerne har en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser – en rolle som forventes at blive større i fremtiden. I de seneste år er opmærksomheden på indsatsen for borgere med psykiske lidelser øget. Ligeledes er viden og bevidstheden om, at det er muligt at komme sig, selv efter alvorlige psykiske lidelser, vokset. Idet kommunernes indsatser vedrører en række aspekter i den enkelte borgers liv, er der allerede et godt fundament for at skabe en samlet indsats for borgere med psykiske lidelser eller borgere i risiko for at udvikle psykiske lidelser.
Følgende overordnede strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen – på både det somatiske og psykiatriske område – udgør således rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:
• det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom
• det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
• borgeren er i centrum og der er fokus på den samlede livssituation
Særlig fokus skal rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområder, hvor de konkrete indsatser, som følger neden for i papiret, er formuleret indenfor:
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. Borgerens forløb
4. Dokumentation og metodeudvikling
Mens de to første områder er enslydende med de 29 kommuners målsætningsområder for den somatiske indsats, er der sket justeringer af formuleringen af de sidste to områder.
Det strategiske målsætningsområde Borgerens forløb hedder på det somatiske område Kroniske sygdomme, hvilket kan opfattes som misvisende på psykiatriområdet, da borgere ramt at psykiske lidelser i mange tilfælde kommer sig helt eller delvist. Som det fremgår senere i papiret vedrører indsatserne under dette tema både forløbsprogrammer og andre indsatser rettet mod et styrket forløb både internt i kommunen og ikke mindst mellem sektorer. Det strategiske målsætningsområde Dokumentation og metodeudvikling er udvidet med metodeudvikling i forhold til det somatiske område, da dokumentation bliver for snævert til formålet. Indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser er i højere grad end det somatiske område kendetegnet ved, at der er mangel på evidens for mange af de metoder som anvendes.
De strategiske målsætningsområder udmøntes i to typer indsatser:
• Indsatser som er forpligtende for alle kommuner
• Indsatser kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for
dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling.
Der er i formuleringen af indsatserne lagt vægt på, at enkelte kommuner – eller flere kommuner i fællesskab – har mulighed for at fokusere på særligt udvalgte indsatser som pilotprojekter, samtidigt med, at området løftes i fællesskab mellem alle kommuner.
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.
• Kommunerne skal sikre, at der er fokus på mistrivsel og mental sundhed i jobcentrene med henblik på tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til bl.a. lettere psykiske vanskeligheder eller lidelser hos borgerne.
• Kommunerne skal have særlig fokus på psykisk sårbare unge og borgere med dobbeltdiagnoser i arbejdet i kommunens rehabiliteringsteam, eksempelvis ved inddragelse af særlig viden om misbrug.
• Kommunerne skal arbejde for, at der i et samarbejde med almen praksis sker en systematisk medicingennemgang for borgere i botilbud/opgangsbofælleskaber samt borgere i eget hjem, som modtager flere lægemidler på én gang.
• Kommunerne skal arbejde med metoder, der retter sig mod at fastholde en god almen sundhedstilstand for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Eksempelvis kan det ske ved at kommunerne arbejder aktivt med KRAM faktorer og understøtter, at borgere med psykiske lidelser ser deres alment praktiserende læge. Indsatsen skal tage udgangspunkt i borgeren som aktiv medspiller ud fra et recoveryperspektiv og i at forebygge ulighed i sundhed. Med fordel kan indsatsen ske i samarbejde med almen praksis og regionen, der har behandlingsansvaret.
”Mental sundhed” forestås som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker, jf. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed.
Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.
• Kommunerne kan yde rådgivning til virksomheder der ansætter borgere med psykiske lidelser. Rådgivningen skal understøtte, at den enkelte virksomhed kan etablere og opretholde et ansættelsesforhold, herunder formidling af mulighederne for rimelig tilpasning af arbejdspladsen for mennesker med psykiske lidelser. Mentorordningen kan indtænkes heri. Indsatsen kan varetages i et partnerskab mellem kommune(r) og organisation(er) i civilsamfundet, fx patient- og pårørendeforeninger.
Forebyggelse og sundhedsfremme - børn og unge som særligt indsatsområde:
Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.
• Kommunerne skal udarbejde retningslinjer for sundhedstjenestens indsats i forhold til håndtering af mistanke om fødselsdepressioner og støtte til børn og familier hvor forældrene har psykiske vanskeligheder eller lidelser. Samspillet med andre opgaveområder præciseres i retningslinjerne.
• Kommunerne skal understøtte, at psykisk sårbare børn og unge så vidt muligt inkluderes i de almene tilbud. Dette kan eksempelvis ske ved i højere grad at gøre viden og sparring fra kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) og familiecentre tilgængelig for lærere og pædagoger, som til daglig er i kontakt med børn og unge. Endvidere at anvende de eksisterende effektfulde metoder, som Socialstyrelsens nationale handleplan om ADHD og Århus Universitets review, som gennemgår den internationale forskning om inklusion, bl.a. peger på.
• Kommunerne skal bidrage til at sikre en fleksibel overgang fra børne- til voksenområdet for sårbare unge for bl.a. at understøtte de unges job- og uddannelsesmuligheder. Fokus skal være på at bidrage til at sikre et koordineret samarbejde mellem alle relevante parter, herunder internt i kommunen, ungdomsuddannelser, i forhold til familien, regionen og almen praksis.
Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.
• Kommunerne kan udvikle og udvide tilbuddene til familier, hvor der er børn af forældre med psykiske lidelser. Barnet får mulighed for at opnå indsigt i den psykiske lidelse, eventuelt som gruppeintervention for børn i sammenlignelige livssituationer. Udviklingsarbejdet kan ske tværkommunalt eller tværsektorielt.
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelse
Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.
• Kommunerne skal udvælge og anvende metoder (så vidt muligt evidensbaserede), der mest effektivt bidrager til at forebygge tilbagefald, så unødvendige indlæggelser undgås. Arbejdet med at undgå unødvendige genindlæggelser skal koordineres med regionen og almen praksis.
• Kommunerne skal sikre sammenhængende indsatser for de borgere, der modtager støtte eller indsatser fra psykiatri-, misbrugs- og beskæftigelsesområdet samtidigt. Udgangspunktet skal så vidt muligt være evidensbaserede modeller.
• Kommunerne skal arbejde med at udvikle og implementere metoder, der systematisk inddrager pårørende, netværk mv. i arbejdet med borgeres forløb og recovery-proces i det omfang borgeren ønsker det. Formålet er, at den enkelte borger får et bredere støttefundament end blot de kommunale tilbud. Eksempelvis kan metoden ”Åben Dialog” eller materialet fra ”Projekt Pårørende i Psykiatrien” anvendes.
Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.
• Kommunerne kan etablere egne eller fælleskommunale udrednings- og observationspladser, der understøtter en sammenhængende proces fra hospital til udskrivning til egen bolig eller botilbud. Etablering bør ske med opmærksomhed på snitfladen til regionens indsatser.
• Kommunerne kan oprette akuttilbud, der har til formål at afværge unødige (gen-) indlæggelser og som kan skabe en sikkerhed for borgere i akut krise. Herudover kan de understøtte borgere i egen bolig, men som akut kan have brug for støtte hele døgnet.
3. Borgerens forløb
Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.
• Kommunerne skal tage stilling til implementering af forløbsprogrammet for mennesker med psykiske lidelser, når det foreligger.
Et generisk forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser forventes udarbejdet i 2014 (Aftale om satspuljen på psykiatriområdet 2014 – 2017). Herefter skal der aftales lokal implementering i Region Hovedstaden.
• Kommunerne skal sikre, at der foretages systematisk basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen således, at der hurtigere i samarbejde med regionen kan sættes et koordineret forløb i gang, der både dækker behandling af en psykisk lidelse og et misbrug. Afdækning og udvælgelse af metode kan med fordel foregå fælleskommunalt og samordningsudvalgsstrukturen kan med fordel anvendes aktivt her.
Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.
• Kommunerne kan tilbyde ledsagelse til borgere, der ikke formår at gennemføre forebyggelses- eller behandlingsforløb på grund af deres psykiske lidelse. Dette tiltag kunne eksempelvis varetages af en støttekontaktperson (servicelovens § 99 eller § 85) eller af frivillige og kunne fx forankres i lokale tilbud i udsatte boligområder mv.
• Kommunerne kan bidrage til at understøtte sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorer i indsatsen for borgere med psykiske lidelser, ved at indgå i shared care projekter med den regionale psykiatri og almen praksis. Fokus for projekterne kan eksempelvis være på den sociale- og beskæftigelsesmæssige indsats for mennesker med fx angst og depression eller styrket samarbejde om brug af/henvisning til kommunale tilbud.
4. Dokumentation og metode
Implementering skal være påbegyndt i 2014-2016.
• Kommunerne skal sammen med borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser, sikre systematisk udredning af borgernes funktionsniveau forud for afgørelse om indsats til borgeren. En systematisk udredning kan eksempelvis ske via anvendelse af Voksenudredningsmetoden (VUM) eller lignende.
• Kommunerne skal arbejde systematisk med at måle og dokumentere resultaterne af deres indsats. Det kan være ved anvendelse af Voksenudredningsmetoden (VUM), Faglige kvalitetsoplysninger (FKO), forandringskompas eller andre redskaber, der understøtter dette.
• Kommunerne skal sikre, at der er kommunale digitale løsninger til rådighed, der understøtter MED Com standarder, bl.a. til kommunikation i forbindelse med udskrivning af borgere med psykiske lidelser fra regionens tilbud.
Pilotprojekter, som kan iværksættes, hvor det vurderes hensigtsmæssigt – gerne som tværkommunalt samarbejde.
• Kommunerne kan iværksætte opkvalificering af ledere og medarbejdere i forhold til rehabilitering, recovery, arbejde med metoder og evidens mv., således at den kommunale indsats baseres på anerkendte metoder og viden. Dette kan fx ske i samarbejde med almen praksis og den regionale psykiatri for at sikre en fælles opfattelse af begreber som recovery, rehabilitering mv.
• Kommunerne kan arbejde med at udvikle metoder, der understøtter en sammenhængende familieindsats.
• Kommunerne kan arbejde med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser kan ”mestre” deres liv, herunder velfærdsteknologi der understøtter og forstærker fx tryghed, sociale netværk, mulighed for læring, daglige gøremål, sundhed og aktivitet.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 2. juni 2014
5. Satspuljemidler (PDF) |
Åbent punkt
14 Borgerinddragelse via dialogmøder
00.15.02G01-0019
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
14 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Udvalget skal på baggrund af en drøftelse af de igangværende og kommende politiske processer udvælge en af processerne som emne for et borgerdialogmøde. Udvalget har derudover mulighed for at foreslå emner af tværgående karakter til møderne der forestås af Økonomi- og Planudvalget.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
a) at udvalget udpeger 1 til 2 specifikke emner der har aktuel politisk interesse for udvalget
b) at udvalget udpeger et eller flere emneområder der egner sig til tværgående ”Ø-debat” ud fra aktuelle problemstillinger, der er politisk og samfundsmæssigt udfordrende
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
ad a) intet.
ad b) ønsker en opfølgning omkring folkeskolen og inklusion.
Sagsfremstilling
Demokratigruppen besluttede på mødet den 14. maj 2014, at sætte to punkter på dagsordenen vedrørende regionskommunens borgerinddragelsesindsats; dette punkt om borgerdialogmøder og et andet om borgerpanelundersøgelser.
Demokratigruppen besluttede på mødet, at indsatserne på borgerinddragelsesområdet skulle knyttes tættere til udvalgenes arbejde, og dermed tættere til konkrete politiske processer. Demokratigruppen besluttede derudover, at der i den resterende projektperiode gennemføres 2 borgerdialogmøder med tværgående emner, samt 5 borgermøder med mere specifikke emner indenfor de enkelte udvalgs politikområder. Det betyder, at Økonomi- og Planudvalget forestår afholdelse af de to tværgående borgerdialogmøder, og at udvalgene udvælger (mindst) et emne til et borgerdialogmøde inden for udvalgets område.
Udvalget skal på baggrund af en drøftelse af de igangværende og kommende politiske processer udvælge en af processerne som emne for et borgerdialogmøde. Det skal endvidere drøftes, hvordan borgernes input kan anvendes i den valgte proces.
Udvalget har derudover mulighed for at foreslå emner af tværgående karakter til møderne, der forestås af Økonomi- og Planudvalget.
Udvalgets drøftelser og valg af proces fremlægges af udvalgsformanden på Demokratigruppens møde 19. august 2014. Dialogmøderne skal være afholdt senest 30. april 2015.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
1. Strategi for borgerinddragelse (PDF) |
2. Politik for borgerinddragelse (PDF) |
Åbent punkt
15 Anvendelse af borgerpanelundersøgelser
00.15.02G01-0021
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
15 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Demokratigruppen besluttede på mødet den 14. maj 2014, at sætte to punkter på dagsordenen vedrørende regionskommunens borgerinddragelsesindsats; dette punkt om borgerpanelundersøgelser og et andet om borgerdialogmøder. Udvalget skal dels drøfte borgerpanelundersøgelserne der allerede er gennemført for at afdække om potentialet i materialet kan udnyttes bedre. Og dels ”brainstorme” på ny emner, der kan være interessante, at høre borgerpanelet om.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at udvalget drøfter borgerpanelundersøgelserne og beskriver forslag til nye emneområder. Der lægges op til Demokratigruppen, at man arbejder videre med forslaget på mødet den 19. august 2014.
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Udvalget ønsker tema 4 "Børnepakken" som fokusområde for børnefamilier på Bornholm.
Sagsfremstilling
Borgerpanelet består af knapt 900 bornholmere, der bliver spurgt til råds om forskellige emner. Borgerpanelet er rådgivende, og giver vigtigt input til både beslutningsprocesserne i kommunalbestyrelsen, og til idéudviklingen politisk såvel som administrativt.
Der er på nuværende tidspunkt gennemført fire borgerpanelundersøgelser i Bornholms Regionskommune. Emnerne for undersøgelserne har været:
- Image og omdømme (2011)
- Frivillighed (2012)
- Færgebetjening (2013)
- Kommunikation og information (2014)
Demokratigruppen besluttede på mødet den 14. maj, at udvalgene på førstkommende møde dels skal drøfte borgerpanelundersøgelserne der allerede er gennemført for at afdække om potentialet i materialet kan udnyttes bedre. Og dels ”brainstorme” på ny emner, der kan være interessante, at høre borgerpanelet om.
I forhold til de allerede gennemførte undersøgelser er det udvalgets opgave, at gennemgå de enkelte undersøgelser med henblik på både at drøfte borgernes holdninger og ideer, med henblik på at vurdere i hvilken udstrækning udvalget kan igangsætte initiativer, der kan imødekomme ønsker eller ideer fra undersøgelserne.
I forhold til brainstorm på emner til kommende undersøgelser er det centralt at holde sig for øje, at emner til borgerpanelundersøgelser skal være generelle. Det betyder, at emnerne skal være af relevans for alle panelets medlemmer uanset alder, beskæftigelse, uddannelsesniveau og geografiske tilhørsforhold på Bornholm. Muligheden for at gøre brug af borgerpanelet i forbindelse med dialogmøder foreslås drøftet samtidig med fastsættelse af datoer og temaer for dialogmøderne på demokratigruppens møde 19. august 2014.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
3. Borgerpanel om færgebetjening (PDF) |
4. Borgerpanel om BRK kommunikation og information (PDF) |
Åbent punkt
16 Retningslinjer for samarbejde vedr. anlægsbevillinger til nybyggeri, ombygninger og tilbygninger
82.00.00A26-0003
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
16 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Kommunalbestyrelsen godkendte d. 30. januar 2014 en ændring af styrelsesvedtægterne.
Som konsekvens af ovenstående skal procedurer for administrative og politisk samarbejde omkring byggeopgaver tilpasses.
Ændring af procedurer er behandlet og godkendt i både chefgruppen og direktionen.
Indstilling og beslutning
Økonomidirektøren indstiller,
at orientering tages til efterretning
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Arbejdsstruktur
Alle anlægsopgaver vedr. nybyggeri, tilbygninger og ombygninger bringes til behandling igennem budgetprocessen via det relevante fagudvalg. Når der foreligger et budgetforlig, skal de godkendte projekter igennem følgende organisatoriske arbejdsstruktur:
 |
|||||
 |
|||||
 |
|||||
|
|||||
 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||||
Det er det center som bruger bygningen som er ansvarlig for at definere, om der er brug for at etablere en evt. bygherreorganisation med politisk deltagelse. Det er centeret som står for brugerinddragelse.
Bygningsgruppen i Ejendomsservice er projektleder i alle projekter med eller uden en bygherreorganisation.
Forslag til evt. bygherreorganisation
Byggeudvalg
Politikker Fagudvalget
Politikker Teknik- og Miljøudvalget
Centerchef
Leder
Brugerrepræsentant
Projektleder, Center for Ejendomme og Drift
Evt. ekstern rådgiver
Brugergruppe
Projektleder, Center for Ejendomme og Drift
Leder/Daglig leder
Brugerrepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentant
Projektlederen vil være bindeledet til brugergruppen i samarbejde med institutionsleder, og skal sikre at brugerne løbende orienteres om projektets stade og det videre forløb.
Kompetencefordeling:
|
Byggeopgaver
|
Kompetencefordeling |
||||
|
B= Beslutter R= Rådgiver M= Medvirker |
A= Ansvarlig O=Orienteres |
KB via Fagudvalg |
KB via TMU |
Brugernes center |
Ejendomsservice |
|
IDÉFASE |
|
|
|
|
|
|
Definere anlægsønske og behov |
B |
|
A |
M |
|
|
Totalvurdering og overslagspris |
|
|
A |
R |
|
|
Anlægsønske bringes videre igennem budgetprocessen |
B |
|
A |
|
|
|
PROJEKTERINGSFASE |
|
|
|
|
|
|
|
B |
|
A |
M |
|
|
• Forslagsfase: |
|
|
|
|
|
|
- Brugergruppernes bidrag til programoplæg |
|
|
A |
R |
|
|
- Programoplæg/ byggeprogrammets udarbejdelse |
|
|
M |
A |
|
|
- Idéskitser og projektforslag |
|
|
M |
A |
|
|
• Forprojekt: |
|
|
|
|
|
|
- Arkitektprojekt |
|
|
M |
A |
|
|
- Ansøgning om anlægsbevilling |
|
B |
M |
A |
|
|
- Ingeniørprojekt, tekniske beskrivelser |
|
|
O |
A |
|
|
- Byggeansøgning |
|
|
O |
A |
|
|
• Hovedprojekt: |
|
|
|
|
|
|
- Detaljeprojektering |
|
|
O |
A |
|
|
- Udbudsmateriale |
|
|
M |
A |
|
|
UDBUDSFASE |
|
|
|
|
|
|
- Styring af udbudsproces |
|
|
|
A |
|
|
UDFØRELSE |
|
|
|
|
|
|
- Bygherretilsyn |
|
|
|
A |
|
|
- Økonomistyring |
|
|
|
A |
|
|
- Mindre projektændringer |
|
|
M |
A |
|
|
- Større projektændringer |
O/B |
B |
M |
A |
|
|
- Byggeregnskab |
|
|
|
A |
|
|
- Afleveringsforretning |
|
|
M |
A |
|
|
- Indflytning |
|
|
A |
M |
|
|
- Garantieftersyn |
|
|
M |
A |
|
: I projekter med bygherreorganisation skal Byggeudvalg medvirke i projekteringsfase og frem til aflevering.
Anlægsønsker som medtages i Idéfasen skal være afklaret intern i centeret og formidles til Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice, Bygningsgruppen. Definitionen skal indeholde en kortfattet beskrivelse af:
- Institution
- Beskrivelse af anlægsønsket
- Formål med anlægsønsket
- Placeringsønsker (grund / bygning, hvor i bygningen)
- Aktiviteter som skal rummes
- Antal brugere
- Anden relevant oplysning / specifik behov
Brugernes center fremsender ovennævnte til bygningsgruppen i Ejendomsservice senest d. 1. marts. Evt. andre alternative scenarier vurderes i samråd med Ejendomsservice.
Totalvurdering inkl. overslagspris afleveres til centeret senest 14 dage før frist for indlevering af budgetbidrag således, at projektet kan indgå i budgetforhandlingen primo juni.
Totalvurdering vil bestå af:
- En vurdering i forhold til byggeriets evt. påtænkte placering og udformning, som analyseres i samarbejde med myndighederne hos Teknik & Miljø i forhold til gældende krav.
- Krav i forhold til planmyndighed (lokaliseringsovervejelser, evt. kommune og lokalplanlægning, miljøvurdering)
- Krav i forhold til andre myndigheder, der skal indarbejdes i projektet (bygningskrav, miljølovgivning etc.)
- En totaløkonomisk beregning udarbejdet af Ejendomsservice hvor bygningstilstand, anlægsomkostninger, driftsomkostninger, m.m. bliver taget i betragtning.
Den præcise størrelse på anlægsrammen vil dog først kendes i projekteringsfasen.
Evt. rådgiverhonorar til projekterings- og udbudsfase gives til Center for Ejendomme og Drift i forbindelse med budgetvedtagelse. Bevillingen placeres under Teknik og Miljøudvalget, politikområde 10, Center for Ejendomme og Drift.
Myndighedsproces (fx evt. lokalplan/kommuneplantillæg) indarbejdes i projektets tidsplan allerede ved projekteringsfasens opstart.
Hvis et center har et anlægsønske, som de selv har sparet op til, kan projektforløbet sættes i gang uafhængige af budgetprocessen. Når anlægsrammen kendes, søges om frigivelse af midler. Derudover skal projektet følge alle yderligere retningslinjer som er beskrevet i dette forslag.
Det er projektlederen i bygningsgruppen som står for projektstyring fra programoplægget, tilsyn af byggeriet og økonomistyring af anlægsbevillingen. Hermed bl.a. afholdelse af projekt- og byggemøder således, at projektet og tidsplanen følges.
Projektlederen skal sikre løbende inddragelse af institutionens ledelse samt evt. bygherreorganisation. Der vil under alle faser være tæt samarbejde mellem institutionen og Ejendomsservice. Dels kan de indkomne tilbud vise en afvigelse i forhold til anlægsrammen, så det bliver nødvendigt med tilpasninger, og dels vil der undervejs være brug for tæt samarbejde og opfølgning i forhold til projektet. Projektet må derfor justeres således, at denne økonomiske forudsætning overholdes. Projektets evt. justeringer bliver resultat af et kompromis, som bliver drøftet i bygherreorganisationen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Åbent punkt
17 Budgetopfølgning pr. 30. april 2014, Børne- og Skoleudvalget
00.30.14G01-0028
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
17 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Budgetopfølgningen pr. 30. april 2014 viser på Børne- og Skoleudvalgets områder et forventet regnskab der udviser et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2014.
På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. i 2014.
Indstilling og beslutning
Økonomidirektøren indstiller,
at budgetopfølgningen tages til efterretning
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2014. I 2014 gennemføres budgetopfølgning pr. 28. februar, 30. april, 31. juli samt 31. oktober.
Mer-/mindreforbrug anføres i forhold til det korrigerede budget 2014 ekskl. overførsler fra 2013. Over-/underskud anføres i forhold til det korrigerede budget 2014, dvs. inkl. overførsler fra 2013.
Af bilag 1 fremgår afdelingernes budgetopfølgning på driften.
Drift
I Center for Børn og Familie forventes samlet set et mindreforbrug på ca. 1,8 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2014.
På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 1,2 mio. kr. i 2014.
For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid som vedrører Børne- og Skoleudvalget, forventes samlet set et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i 2014.
Økonomiske konsekvenser
Det forventede regnskab for 2014 på Børne- og Skoleudvalgets områder viser pr. 30. april samlet set et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2014.
På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 1,2 mio. kr. i 2014.
På budgetopfølgningstidspunktet var sagen omkring overførsler fra 2013 til 2014 endnu ikke politisk behandlet og derfor er overførslerne ikke medtaget i nedenstående tabel.
Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2014
|
Beløb i 1.000 kr. |
Forventet mer-/mindreforbrug i 2014 |
Overført til 2014 |
Forventet resultat i 2014 (+overskud /-underskud) |
||
|
Overførbar |
Ikke-overførbar |
Overførbar |
Ikke-overførbar |
||
|
Center for Børn og Familie |
1.808 |
-1.244 |
|
1.808 |
-1.244 |
|
Center for Skole, Kultur og Fritid |
380 |
|
|
380 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
2.189 |
-1.244 |
|
2.189 |
-1.244 |
Note: Merforbrug angives med negativt fortegn
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
1. BSU, driftsopfølgning på afdelingsniveau (DOCX) |
Åbent punkt
18 Fokusopfølgning vedr. børne- og ungeområdet
00.30.10Ø00-0005
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
18 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Fokusopfølgning for april vedr. børne- og ungeområdet.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommentering af områderne:
Børn og Unge:
Antallet af anbringelser er på 127 personer (hvor BRK er betalingskommune), hvilket er et fald på 1 person i forhold til fokusopfølgningen pr. marts måned. Årsagen er at anbringelser stiger indenfor sociale indikationer, men har en faldende tendens indenfor handicap. Antallet af anbringelser er på niveau med september 2013, hvilket er væsentlig lavere end f.eks. februar 2009, hvor antal anbringelser var på 146.
Selvom der er færre anbragte end tidligere, så er sagerne bliver dyrere end tidligere. Dette skyldes et øget antal anbringelser af unge med svære psykiske lidelser, herunder spiseforstyrrelser og kriminalitet af særlig farlig karakter, som nødvendiggør en anbringelse på dyre udenøs specialinstitutioner.
Dagpasningsområdet:
3-4 gange om året bliver budgetterne på området korrigeret til det forventede antal passede helårsbørn efter modellen ”pengene følger barnet”. Den seneste budgettildeling er sket efter børnetallet opgjort pr. 31. marts og der er derfor ingen nye data i denne opfølgning i forhold til opfølgningen pr. 31. marts.
Næste budgetregulering efter ”pengene følger barnet” er planlagt til 30. juni.
Afrapportering af nøgleelementer:
Myndighedsteamet har i en periode været hårdt ramt af arbejdsbetinget sygefravær, barsler og ophør. For nuværende er alle ledige stillinger besat og fra og med 1. juni 2014 organiseres Myndighed og tilsyn i et undersøgelsesteam, et specialteam og et socialteam med henblik på en mere specialiseret opgavevaretagelse.
Målet med den nye organisering er, at sikre lovmedholdelighed samt budgetbalance. Dette ved at fremadrettet understøtte et vedvarende fokus på udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, handleplaner og opfølgning.
I forhold til den udførende del på det specialiserede børne- og ungeområde, bliver udviklingen af samordnede indsatser i forhold til familier, børn og unge, udbygget med PPR og sundhedsplejen. Der vil blive oprettet koordinerende enheder med fokus på henholdsvis almenområdet og de visiterede sager.
Dertil indgår som en del af budgetmaterialet et forslag om en fysisk sammenlægning af de sociale udføretilbud, der vil betyde et kvalitetsløft i.f.t. helhedsindsatser for både børn og familie.
Løvstikken har gennemført en større omlægning i vagtplanlægningen og har herigennem nedbragt de anvendte personaleressourcer væsentligt. Løvstikken forventes at kunne holde budgettet i 2014.
Genopretningen af anbringelsessagerne er gennemført. Genopretningsteamet har afsluttet 41 sager, hvori der som minimum er udarbejdet en ajourført undersøgelse (§50) og handleplan samt foretaget en børnesamtale. Der pågår stadig forhandlinger vedrørende plejevederlagenes størrelse i flere sager. Fremadrettet muliggør genopretningen en bedre opfølgning på indsatser og effekter i anbringelsessagerne.
På trods af genopretningsarbejdet mangler der stadig §50-undersøgelser i ca. 25 pct. af de resterende sager.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. juni 2014
3. Afrapportering - nøgleelementer pr 26 maj 2014 (PDF) |
Åbent punkt
19 Gensidig orientering
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
19 |
|
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Cowis undersøgelse af sygestatistik inden for pædagogområdet viste en høj sygefraværsprocent omkring de 14%. Den gennemsnitlige fraværsprocent på Bornholm i dagtilbudsområdet er på 4,13%.
Åbent punkt
20 Sager til høring i Handicapråd
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
20 |
|
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at punkt 13, godkendelse af fælles kommunale målsætninger på psykiatriområdet, fremsendes til høring i handicaprådet.
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Indstilling godkendt.
Åbent punkt
21 Koordinering med andre politikområder
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-06-2014 |
21 |
|
Indstilling og beslutning
Børne- og Skoleudvalget, den 3. juni 2014:
Intet.