Referat
Social- og Sundhedsudvalget
24-03-2014 kl. 14:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Psykisk sårbare
  åbent 3 Tværsektorielle aftaler på sundhedsområdet
  åbent 4 Sundhedsprofilen 2013
  åbent 5 Hjemmeplejen
  åbent 6 Demens
  åbent 7 Redegørelser om magtanvendelser på Ældreområdet 2013
  åbent 8 Redegørelse om magtanvendelser på Voksenhandicapområdet 2013
  åbent 9 Rapport uanmeldt plejehjemstilsyn Ældrekollektivet Aarsdale 2013
  åbent 10 Rapport uanmeldt plejehjemstilsyn Plejecenter Slottet B3 2013
  åbent 11 Rapport uanmeldt tilsyn Rehabiliteringscenter Sønderbo 2013
  åbent 12 Rapport uanmeldt plejehjemstilsyn Plejecenter Snorrebakken 2013
  åbent 13 Månedlig budgetopfølgning februar 2014 vedr. ældreområdet
  åbent 14 Gensidig orientering
  åbent 15 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 16 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0069

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

1

 

 

Fraværende

Bente Helms deltog i mødet under behandling af punkterne: 1 - 6 og 14, og forlod mødet kl. 17,10.

Bjarne Hartung Kirkegaard deltog i mødet fra kl. 14,25 under behandling af punkt 2. 

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Kl. 14,00 under pkt. 2) deltager Michael Hansen Bager og Bodil Wermelin

Kl. 14,30 under pkt. 3) deltager Trine Dorow og Lisbeth S. Nielsen

Kl. 15,00 under pkt. 4) deltager Trine Dorow og Marianne S. Svendsen

Kl. 15,30 under pkt. 5) deltager Birgit Mortensen, Trine Dorow, Charlotte Lind og Annette Larsen

Kl. 16,15 under pkt. 6) deltager Birgit Mortensen, Trine Dorow, Jeanette Bech og Sussi Nøhr

 

Efter punkt 6 behandles punkt 14.

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Psykisk sårbare

27.35.00G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

2

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget til efterretning

Resumé

Psykisk sårbare er udvalgt som indsatsområde af Social- og Sundhedsudvalget. Psykisk sårbar er ikke et entydigt begreb, men det er tydeligt, at der er sket en stigning blandt ikke-psykotiske lidelser gennem det sidste årti. Forventningerne til kommunerne i de kommende år er, at fokusere mere på, at borgerne kan komme sig og fx vende tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Dette kan udmøntes i en række konkrete målsætninger i Bornholms Regionskommune, som er i forlængelse af en hidtidig indsats og/eller er forpligtelser som i et rammenotat vedr. psykiatriområdet er udarbejdet for kommunerne i hovedstadsregionen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Temaets navn ændres til psyko-socialt. Det præciseres, at temaet omhandler kommunens psyko-sociale indsats.

Orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På målseminaret den 20. og 21. februar 2014 blev der på Social- og Sundhedsudvalgets område valgt fem områder, hvor der skal konkretiseres mål frem mod det næste budgetseminar i juni 2014. Et af de fem områder er ’Psykisk sårbare’, som udvalget har drøftet på et tidligere udvalgsmøde og som formanden for udvalget præsenterede for kommunalbestyrelsen på målseminaret i Ystad.

 

Hvem er psykiske sårbare og hvordan støtter kommunen

Psykisk sårbarhed bør ses som en glidende overgang fra naturlige reaktioner på livets mange udfordringer til egentlige psykiske lidelser. Mange oplever på et tidspunkt i livet psykiske vanskeligheder eller mentale helbredsproblemer, der ikke nødvendigvis betyder, at der er behov for professionel behandling eller støtte. Sundhedsstyrelsen angiver, at 10 – 20 % af den danske befolkning skønnes på et tidspunkt i livet at have en psykisk lidelse, at 10 % af befolkningen derudover er i større eller mindre grad præget af psykisk sårbarhed/mistrivsel og at 2 % af befolkningen oplyser at have en langvarig psykisk lidelse.

 

Det er et vigtigt, at betragte psykisk sårbarhed som en glidende overgang og som en naturlig og normal reaktion på belastende forhold i hverdagen, i stedet for at fokusere på psykiske problemer som en sygdom. Det betyder nemlig, at psykiske problemer kan løses med fokus på den enkelte borger, men det betyder også, at samspillet og mødet med omgivelserne bliver ligeså vigtige at fokusere på. Det betyder desuden, at socialfaglige og sundhedsfaglige interventioner og behandlinger bliver ligestillet i bidraget til at sikre borgerens trivsel.

 

Kommunens ansvar i denne sammenhæng er (jf. Serviceloven), at yde støtte og vejledning til de borgere, der pga. deres psykiske sårbarhed har en betydelig nedsat funktionsevne. Mange af de borgere der modtager støtte har en diagnose i form af psykisk sygdom, men det er borgerens funktionsevne der er afgørende og ikke diagnosen.

 

Forekomst af psykiske lidelser og den kommunale indsats

Psykiske lidelser kan opdeles i hhv. psykotiske (fx skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse og svære depressioner) og ikke-psykotiske lidelser (fx nervøse og stressrelaterede tilstande, spiseforstyrrelser, lette til moderate affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser).

 

Forekomsten af psykotiske lidelser har i perioden 2001 – 2011 været stabil og der har ikke været en stigning i forhold til befolkningstilvæksten.

 

Forekomsten af angst og stressrelaterede tilstande er stigende. Udviklingen af angsttilstande blandt børn og unge har også været stigende. Antallet af voksne med spiseforstyrrelser er svagt stigende, det gælder også for børn og unge.

 

Udviklingen af børn, unge og voksne med ADHD har været særlig markant over perioden. I 2001 var der stort set ikke voksne diagnosticeret med ADHD i 2011 var der ca. 3000. Blandt børn og unge er ADHD den hyppigst registrerede diagnose fra 2001 med 1000 børn og unge til ca. 8000 børn og unge i 2011.

 

Antallet af mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug af rusmidler også kaldet borgere med ’dobbeltdiagnose’ er næsten fordoblet i den regionale psykiatri fra i 2001 på 2.994 til 5.677 i 2011.

 

Kommunerne har adresseret denne udvikling gennem flere indsatser og har generelt haft fokus på fremme af mental sundhed. Dernæst er rehabilitering og inklusion blevet et hovedformål for den sociale indsats for borgere med sindslidelse. Botilbud er omlagt eller erstattet af tilbud i alm. boligområder. Antallet af midlertidige botilbud er steget og antallet af længerevarende botilbud er faldet. Fra 2007 – 2010 er der desuden sket en fordobling af borgere med psykiske problemer der får socialpædagogisk støtte på landsplan. Tendenserne er også tydelige på Bornholm.

 

Kommende forpligtelser

Regeringens psykiatriudvalg præsenterede en omfattende rapport vedr. psykiatriområdet i slutningen af 2013. Rapporten sætter i øjeblikket dagsordenen for en række ændringer der kommer til at ske i såvel regionalt som kommunalt regi.  Et af hovedbudskaberne er, at deri skal en ny holdning og tilgang til borgere med psykiske lidelser med fokus på den enkelte borgers mulighed for at komme sig og have en almindelig hverdag med uddannelse eller arbejde.

 

Derudover er der udarbejdet et rammepapir for kommunerne i hovedstadsregionen, som skal godkendes af kommunerne i foråret 2014. Heri er der særligt fokus på fire strategiske målsætningsområder:

 

          Forebyggelse og sundhedsfremme

          Forebyggelse af genindlæggelser

          Borgerens forløb

          Dokumentation og metodeudvikling

 

Målsætningsområderne konkretiseres i en række indsatser, som kommunerne enten bliver forpligtet eller opfordret til at igangsætte. For hvert område angives desuden en række eksempler på (pilot)projekter, der kan igangsættes i fællesskab eller i de enkelte kommuner.

 

Målsætninger i Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er ’rigtig godt med’ i forhold til mange af de initiativer der præsenteres i de ovennævnte dokumenter. Den væsentligste årsag hertil er, at der i Bornholms Regionskommune gennem flere år har været fokus på borgerens recovery-proces. Grundlæggende handler det om at fokusere og tro på, at borgerne kan ’komme sig’ og dermed opgives også forestillingen om at psykisk sygdom er kronisk. Det præsenteres nu som ’en ny holdning og tilgang’ af regeringens psykiatriudvalg.

 

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er plads til forbedring. Og eksempler på nye indsatsområder eller forstærket fokus for psykisk sårbare kunne være:

 

          Inddragelse af netværk, fx pårørende/netværk

         Psykisk sårbare unge i ressourceforløb/afklaring

         Medicinpædagogik til flere for at forebygge ‘selvmedicinering’

         Netværksdannelse og gruppeorienteret støtte

         Aktivitets- og samværstilbud på A-området

         Tilbud på tværs af centre, bl.a. Fontænehus fra projekt til drift

         Øget samarbejde omkring psykiske sårbare borgere, der også er misbrugere

         Kultur på ‘recept’, sammen med kulturinstitutionerne

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke regnet på eksemplerne.

Regeringens psykiatriudvalgs rapport og rammepapiret for hovedstadsregionens kommuner følges op af puljer, hvor der kan søges midler til projekter. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. marts 2014

1.
Baggrundsnotat vedr. psykisk sårbare (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Tværsektorielle aftaler på sundhedsområdet

29.00.00P27-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

3

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget til efterretning

Resumé

Kommunerne har en stadig stigende rolle indenfor sundhedsvæsenet. Der gives en orientering om rammer for kommunens indsats på sundhedsområdet med særligt fokus på kommunens forpligtigelser og tværsektorielle aftaler.

Indstilling og beslutning

Servicedirektører indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den løbende udvikling på sundhedsområdet giver kommunerne en stadig stigende rolle på sundhedsområdet.

Kommunerne udfordres både af

·         opgaveøgning som følge af ændret demografi og behandlingsmetoder,

·         opgaveændring som følge af nye og bedre behandlingsmuligheder og behandlingsteknologi og

·         opgaveglidning som følge af kortere indlæggelser, øget ambulant aktivitet og ny teknologi.

For at give kommunerne et økonomisk incitament til at løfte disse udfordringer blev kommunerne med kommunalreformen i 2007 samtidig direkte inddraget i finansieringen af der regionale sundhedsvæsen via den aktivitetsbestemte (med)finansiering. Kommunerne fik med kommunalreformen samtidig ansvaret for en række nye borgernære opgaver inden for sundhedsområdet. 

Kommunernes handlerum på sundhedsområdet er således blevet større som følge af nye opgaver. Samtidig sætter behovet for et udbygget tværsektorielt samarbejde med hospitaler og almen praksis nye krav til kommunerne om fælles rammer og mål.

 

Rammerne for Bornholms Regionskommunes indsats på sundhedsområdet, herunder forpligtigelser og tværsektorielle aftaler er primært fastlagt af: 

·         Sundhedsloven der fastlægger de kommunale sundhedsydelser, herunder bl.a. sundhedsydelser til børn og unge, kommunal børne- og ungetandpleje, hjemmesygeplejen, genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, forebyggelse og sundhedsfremme, behandling for alkoholmisbrug og for lægelig behandling for stofmisbrug. 

·         Sundhedsaftalen, der indgås mellem Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune for en 4 årige periode.  Sundhedsaftalen skal sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommune, så den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Social- og Sundhedsudvalget vil blive nærmere præsenteret for Sundhedsaftalen i forbindelse med, at Sundhedsaftalen 2015 til 2018 sendes til drøftelse i kommunerne i foråret 2014 med henblik på endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen i efteråret 2014.

·         Det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet, der på regionalt niveau politisk er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget og den herunder hørende administrative styregruppe vedrørende sundhedsaftaler. På lokalt plan tager det tværsektorielle samarbejde udgangspunkt i samordningsudvalgene omkring henholdsvis Bornholms Hospital, Psykiatrisk Center Bornholm samt Børne-og Ungeambulatoriet på Bornholm.

·         Fælles kommunale mål og indsatser for det nære Sundhedsvæsen er udarbejdet i regi af KKR Hovedstaden.  Socialudvalget i Bornholms Regionskommune godkendte i 2013 oplæg til fælles mål og indsatser på det somatiske område og Social- og Sundhedsudvalget vil i foråret 2014 blive præsenteret for et tilsvarende oplæg for det psykiatriske område.

·         Aktivitetsbestemt kommunal (med)finansiering af det regionale sundhedsvæsen sætter også en ramme for Bornholms Regionskommune, idet kommunerne betaler en takst til regionen ved alle hospitalsindlæggelser, ambulante besøg, besøg hos praktiserende læger, speciallæger mv.  Grundtanken bag den aktivitetsbestemte (med)finansiering er at styrke det kommunale incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggelige indlæggelser undgås. Kommunerne har generelt særligt fokus på forebyggelige indlæggelser fx lungebetændelse, væskemangel m.fl.
Kommunerne finansierer endvidere den fulde udgift til vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter (målgruppen er personer med svære fysiske handicap eller med fysisk funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom) samt ambulante specialiseret genoptræning i hospitalsregi efter hospitalsbehandling.

·         Lokale tværsektorielle aftaler, herunder bl.a. aftaler på hjælpemiddel-, høre- og tale-høreområdet.

 

De enkelte områder er nærmere beskrevet i bilag.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. marts 2014

1.
Notat: Tværsektorielle aftaler på sundhedsområdet (DOCX)

2.
Kommunernes fælles rolle - udvikling af det nære sundhedsvæsen (PDF)

3.
KL - Det nære sundhedsvæsen -s ammenfatning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Sundhedsprofilen 2013

29.09.12P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

4

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget til efterretning

Resumé

Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed offentliggjorde den 6. marts 2014 den tredje sundhedsprofil for Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen dækker samtlige 29 kommuner i Region Hovedstaden og giver en detaljeret beskrivelse af borgeres sundhed. Formålet med undersøgelsen er at understøtte kommunernes og regionernes sundhedsplanlægning.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

a)    at sagen tages til efterretning

b)    at Sundhedsprofil 2013 indgår i udarbejdelse af en flerårig forebyggelses- og sundhedsstrategi

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

a) Tages til efterretning.

b) Godkendt.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for, hvordan det står til med bornholmernes sundhed i 2013 sammenlignet med i 2008.

 

Udviklingen i bornholmernes sundhed

Bornholmernes sundhed er forbedret på en række områder, idet der i dag er færre bornholmere, der:

·         ryger dagligt

·         udsættes for passiv rygning

·         ryger i hjem, hvor der er børn under 16 år

·         har et stort forbrug af alkohol

·         er afhængige af alkohol

·         har et risikabelt alkoholforbrug og bor sammen med børn under 16 år

·         selv mener, at de har et mindre godt eller dårligt helbred

·         har et højt stressniveau

·         ofte er uønsket alene

Bornholmernes sundhed er forringet, når man ser på risikofaktorerne kost og motion, dvs. der er flere bornholmerne der spiser usundt og er mindre fysisk aktive. Mens bornholmernes sundhedstilstand er uforandret fra 2008 til 2013, når det gælder antallet af overvægtige, og antallet af borgere der oplyser, at de ikke har nogen at tale med, når de har problemer eller har brug for støtte.

 

Bornholm contra den øvrige del af Region Hovedstaden

Sammenholder man den udvikling, der er sket med sundheden på Bornholm med den udvikling, der er sket i den øvrige del af Region Hovedstaden, viser det sig, at de forbedringer der ses omkring bornholmernes ryge- og alkoholadfærd, også ses i den øvrige del af regionen. Den stagnation i antallet af overvægtige, man ser på Bornholm ses ligeledes i den øvrige del af regionen.

 

Ulighed i sundhed er igen i 2013 et fokusområde i Region Hovedstadens sundhedsprofil. Ulighed i sundhed er det fænomen at sundhedstilstand - og dermed livslængde - hænger systematisk sammen med uddannelsesniveau. Kort sagt: kort uddannelse giver kort liv, mellemlang uddannelse giver mellemlangt liv og lang uddannelse giver langt liv. Konklusionen omkring ulighed i sundhed er igen i 2013 klar: Der er fortsat udtalt social ulighed i sundhed. Da Bornholm er blandt de kommuner i regionen, som har flest med en kort uddannelse og færrest med en lang uddannelse, er det ikke overraskende at bornholmerne også hører til blandt de kommuner i regionen som er mest usunde.

 

Bornholmerne vil gerne leve sundere

66 % af de der ryger gerne vil stoppe og 27 % af de der har en risikabel alkoholadfærd vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug.

 

Lidt baggrund

Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemabesvarelser og registerdata fra i alt 41.356 borgere i Region Hovedstaden – heraf 1.208 bornholmere – og giver et repræsentativt billede af sundhedstilstanden i regionen. Region Hovedstadens sundhedsprofil er en del af den nationale sundhedsprofil ’Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2013’.

 

Det videre arbejde med Sundhedsprofil 2013

Den 10. april kommer forskerne bag sundhedsprofilen til Bornholm og præsenterer undersøgelsen for Kommunalbestyrelsen med fokus på bornholmernes sundhed. I forbindelse med præsentationen ønskes en drøftelse i Kommunalbestyrelsen af de politiske prioriteringer, herunder indsatser og målgrupper for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats med afsæt i sundhedsprofilen. Drøftelserne vil sammen med den evidens, der er på området – eksempelvis Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker – danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en flerårig forebyggelses- og sundhedsstrategi. Udarbejdelsen af strategien forankres i Social- og Sundhedsudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. marts 2014

1.
Faktaark Region Hovedstaden (RTF)

2.
Faktaark Bornholm (RTF)

3.
Pressemeddelelse (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Hjemmeplejen  

27.00.00A50-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

5

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Social- og Sundhedsudvalget har ønsket at igangsætte en proces, hvor udviklingsmulighederne i den bornholmske hjemmepleje undersøges, med inspiration fra nuværende praksis, andre kommuners organisering af arbejdet og øvrig tilgængelig viden på området.  

Formålet er, at Social- og Sundhedsudvalget får et grundlag for at kunne tage stilling til eventuelle ændringer og forbedringer i hjemmeplejens arbejdsgrundlag og arbejdsgange.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         til drøftelse

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Drøftet. Der planlægges studiebesøg i Bornholms hjemmepleje.

Sagsfremstilling

Hjemmeplejen er i disse år på landsplan underlagt mange forandringer; tre væsentlige strømninger skal her fremhæves, disse har også præget Døgnplejens arbejdsvilkår de seneste år.

Den ene er det paradigmeskifte, som er under udrulning i stort set alle kommuner, på Bornholm kaldet ’hverdagsrehabilitering’. Grundtanken er, at den ydelse, som leveres til borgerne tager udgangspunkt i borgernes ressourcer og at ydelsen gives som en ’hjælp til selvhjælp’ med aktiverende sigte i stedet for en ’hjælp’, som passiviserer borgeren. I Bornholms Regionskommune er der arbejdet med ’hverdagsrehabilitering’ siden 2010 (?) i et tværgående samarbejde mellem visitationen, hjemmeplejens frontpersonale og genoptræningsterapeuterne. Disse funktioner var tidligere samlet i Ældreområdet, men er i dag fordelt på hhv. Center for Sundhed og Center for Ældre.

Paradigmeskiftet vil indenfor en overskuelig fremtid udmønte sig i ændringer i lovgivningen på hjemmeplejeområdet, jf. Regeringens politiske oplæg til opfølgning på hjemmehjælpskommissionen.

Her lægges der op til, at der indføres en ny bestemmelse i Serviceloven, som forpligter kommunerne på den rehabiliterende tilgang og understøtter systematisk rehabilitering.

En anden strømning er af økonomisk art og knytter sig til det faktum, at der har været behov for at tilpasse serviceydelserne på hjemmeplejens område til faldende kommunale ressourcer. I den forbindelse blev der i Bornholms Regionskommune i 2012 udarbejdet en benchmark-undersøgelse, som viste, at kommunen havde et større tidsforbrug på ydelserne end en række sammenligningskommuner. Det er denne undersøgelse, som ligger til grund for de i forbindelse med budget 2014 vedtagne besparelser på tidsforbruget på ydelser indenfor praktisk hjælp og personlig pleje.

Den tredje strømning knytter sig til spørgsmålet om, hvordan hjemmeplejen tilrettelægger og afvikler det daglige arbejde og hvordan registreringspraksis er. FOA har i februar 2014 spurgt medlemmer i hjemmeplejen og landets ældrechefer om tidsregistrering i hjemmeplejen. Undersøgelserne viser bl.a., at omfanget af tidsregistrering er faldende. I 2009 skulle de ansatte i 47 procent af kommunerne tidsregistrere ved hvert besøg. I 2014 gælder det kun i 21 procent af kommunerne.

Københavns kommune har siden 2012 ikke registreret ydelser og komme-gå tid. Desuden har man ændret på visitationspraksis, således at man ikke visiteres til enkelte ydelser, men til en samling af ydelser f.eks. 'moderat støtte til personlig pleje - morgen'. Borgeren har ikke fået mere tid,men personalet har større frihed til at styre, hvad tiden skal bruges på.

I Hjemmeplejen i Bornholms Regionskommune registrerer man ikke komme-gå tiden hos den enkelte borger. Medarbejderne udfører mange enkeltdele i plejen og ikke i pakker, så reelt er medarbejderne styret af den tid, som er afsat til den enkelte ydelse.

 

Social- og Sundhedsudvalget kan i forlængelse heraf fortsætte arbejdet med at afdække følgende udviklingsmuligheder i hjemmeplejen:

 

1.    Større indsigt i hjemmeplejens daglige arbejdstilrettelæggelse og –udførelse, med henblik på at opnå en dybere forståelse for frontpersonalets vilkår for at løse deres opgave i forhold til borgerne.

Det foreslås, at Center for Ældre, i samarbejde med Servicedirektøren og udvalget, arrangerer, at udvalgets medlemmer følger arbejdsgangen fra visitation af en ydelse og til ydelsen leveres hos borger. Planlægningen iværksættes med henblik på afvikling ultimo april.

2.    Undersøgelse af, hvorvidt visitation i ’pakker’ kan føre til større fleksibilitet i samarbejdet mellem frontpersonalet og borgerne, således at mødet mellem borger og hjemmeplejen foregår mere smidigt og medindflydelse på opgaveløsningen – for begge parter? Herunder kan selvstyrende teams yderligere understøtte dette?

I Bornholms Regionskommune visiteres borgerne til ydelser, efter en konkret individuel vurdering. Når ydelserne ’bestilles’ hos leverandøren (den kommunale hjemmepleje eller en privat leverandør efter borgerens frie valg) anfører visitationen et ’vejledende minuttal’, som fortæller leverandøren, hvor megen tid kommunen anslået stiller til rådighed for opgaveløsningen. Det er så op til leverandøren at tilrettelægge arbejdsdagen for frontpersonalet, så alle borgere får den ydelse, de er visiteret til den pågældende dag.

I dag har flere og flere kommuner forladt denne praksis og visiterer i stedet i pakker; det fremgår f.eks. af en undersøgelse, som blev udarbejdet i forbindelse med Hjemmehjælpskommissionens arbejde, dateret januar 2013. Her undersøges ’borgerens vej gennem systemet’ i seks kommuner og halvdelen af disse visiterer i pakker, mens yderligere en kommune på daværende tidspunkt var på vej til at ændre til pakkevisitering.

Det foreslås, at Social- og Sundhedsudvalget, sammen med Servicedirektøren og hjemmeplejens ledelse, besøger en eller flere kommuner, som visiterer i pakker, med henblik på at etablere et godt beslutningsgrundlag for en eventuel ny praksis.

Der er endvidere i forbindelse med Ældrepuljen søgt midler til at gennemføre en analyse/afdækning af forskellige muligheder for etablering af borgerteams/selvstyrende grupper. Afhængig af resultatet vil der være mulighed for at søge midler i Ældrepuljen for 2015 til etablering af en egentlig forsøgsordning.

3.    Opkvalificering af frontpersonalet, således at de er bedre klædt på til at afstemme forventninger mellem borgere og opgaven, når der ændres i vilkåret for opgaveløsningen

Døgnplejen Bornholm startede i slutningen af 2013 et kompetenceudviklingsforløb, kaldet ’Kommunikativ kompetenceudvikling’. Alle hjemmeplejens frontmedarbejdere gennemgår et tre-dags kursusforløb i kommunikation og kurset er tilrettelagt, så det tager udgangspunkt i en hjemmeplejemedarbejders daglige udfordringer i mødet med borgere, som ofte ønsker mere, end kommunen kan levere indenfor de givne rammer. Kurset er endvidere tilrettelagt, så der dels er ’hjemmearbejde’ i form af refleksionsøvelser m.v. og dels er der indbygget elementer af ’sidemandslæring’ i forløbet, således at den nye viden indlejres som et fælles fundament for al kommunikation med borgerne, hos hele personalet. Det er således en forventning, at frontpersonalet, når kursusforløbet er afsluttet, vil stå bedre rustet til den daglige forventningsafstemning med borgerne og der vil løbende være ledelsesfokus på, at denne forventning indfries.

Center for Ældre følger denne indsats til dørs, fra visitationen og helt ud i borgers hjem. Dette vil ske gennem et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på, at videreformidle baggrunden for ændringerne og hvordan de kan ’fortælles’ hos borgerne.

 

Konkluderende kan således siges, at der, efter drøftelse i Social- og sundhedsudvalget vil kunne iværksættes følgende tiltag, for at afdække problemstillingerne yderligere, med henblik på at skabe et godt grundlag for videreudvikling af hjemmeplejen på Bornholm:

 

·         Fortsat fokus på hverdagsrehabilitering.

·         Studiebesøg for udvalget i visitationen og hjemmeplejen indenfor den nærmeste fremtid.

·         Indhentelse af viden om visitering i pakker i andre kommuner, herunder registrering af tid.

·         Analyse af etablering af selvstyrende teams.

·         Øget ledelsesmæssig fokus på kommunikative kompetencer hos frontpersonalet.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Demens

27.00.00A50-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

6

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget til efterretning

Resumé

På det nyligt afholdte målseminar for Kommunalbestyrelsen valgte Social- og Sundhedsudvalget at have fokus på 5 temaer, som der skal udarbejdes mål for, hvoraf demens var det ene tema.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, det 24. marts 2014:

Orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I fremtiden forventes antallet af personer med demens at vokse markant. Ligeså forbruget af antidemens-medicin, og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige.

I Danmark indikerer nøgletal på demensområdet, at 90.000 mennesker menes at have en demenssygdom (januar 2014). Heraf menes over 50.000 at have Alzheimers sygdom.

Ca. 3.000 mennesker under 65 år har en demenssygdom. Der konstateres omtrent

15.000 nye tilfælde af demens hvert år, og 400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom.

 

I 2015 skønnes der på Bornholm at være 948 personer med demens stigende til 1.564 i 2040 (jfr. Nationalt Videnscenter for demens). Se nedenstående grafik.

 

 

 

Vurderingen er, at Bornholms Regionskommune er godt med i forhold til demensindsatsen, herunder særligt i forhold til implementeringen af forløbsprogrammer for demens. Bornholm var med i et stort projekt kaldet ”Samarbejdsmodellen om demens” midt i 00’erne. På grund af det formaliserede samarbejde fra samarbejdsmodellen, har det været relativt let at implementere forløbsprogrammet for demens på Bornholm i 2010.

Forløbsprogrammet har bl.a. betydet et tværsektorielt samarbejde mellem region/hospital/praktiserende læger og Bornholms Regionskommune, og har også betydet, at væsentlig flere udredes og udredes tidligere. Dette giver mulighed for en bedre indsats overfor borgeren.

Der er – i et tværsektorielt samarbejde – etableret kurser for pårørende. Internt i kommunen er der etableret en organisation med én indgang (demenskoordinatoren) og ressourcepersoner på plejecentrene og i hjemmeplejen.

 

På plejeboligområdet er Bornholms Regionskommune også godt med. Med ibrugtagningen af etape 2 på Snorrebakken samles tilbuddet til demente borgere med særlige behov. Der er generelt arbejdet meget med at indrette leve-bo-miljøer, og der har været fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne, og på særlige socialpædagogiske indsatser, som f.eks. ansættelse af pædagoger på plejecentrene.

 

Der er dog stadig udfordringer, som Bornholms Regionskommune kan sætte særligt fokus på. Der ses et stigende antal yngre borgere (under 65-årige), som får misbrugsrelaterede demenssygdomme.

 

I dag visiteres borgere med en psykiatrisk lidelse kombineret med misbrug fortrinsvis til Nylars (tidligere B2). Der er behov for en indholdsmæssig drøftelse af tilbuddet. Med flytningen til Nylars, bliver der bedre muligheder for at beboerne kan tage aktivt del i hverdagen, herunder være med til madlavning m.m. Man ønsker fremover at arbejde mere Recovery orienteret.

 

Der bliver også visiteret borgere med misbrugsrelateret demens til de øvrige plejeboliger i kommunen, hvor de ofte ikke passer ind. Det kan medføre, at der ikke er mulighed for at give det helt optimale tilbud til borgeren, og det kan betyde mere uro og angst for de øvrige beboere på stedet. Der er behov for, at der udvikles flere tilbud til denne gruppe, ligesom der kan sættes ind med mere forebyggende og støttende tiltag, inden det kommer så langt, så man ikke længere kan klare sig selv i egen bolig.

Der ønskes fortsat fokus på tidlig opsporing. Dette skal foregå i et tæt samarbejde mellem misbrug/sundhed, socialpsykiatrien, og ældre. Tidlig opsporing kan stoppe udviklingen af den misbrugsrelaterede demenssygdom, men det kræver en tværkommunal indsats.

 

Med implementeringen af forløbsprogrammet for demens og den deraf følgende tidligere udredning (regional opgave), vil kommunen kunne sætte tidligere ind og forebygge, så borgeren kan bevare sit sociale liv. Der er brug for en tidlig indsats, og brug for at få frivillige på banen, som kan være med til at støtte den tidligt demente borger i fortsat at komme ud og fortsætte sine sociale aktiviteter.

 

Endelig er der behov for fortsat kompetenceudvikling, herunder ændring af holdning og handling.  Bl.a. på plejeboligområdet er der behov for at understøtte både beboernes individuelle behov samt deres indbyrdes relation i leve-bo-miljøet. Beboerne skal ligeledes understøttes i deltagelse i fællesskabets aktiviteter. I forbindelse med udmøntning af ældrepuljen i 2014 er der planlagt kompetenceudvikling på området. 

 

Konkluderende kan siges, at der skal sættes særligt fokus på følgende udfordringer på området:

·         Misbrugsrelaterede demenssygdomme

·         Tidlig indsats

·         Fortsat kompetenceudvikling

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. marts 2014

1.
Hvad er demens? (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Redegørelser om magtanvendelser på Ældreområdet 2013

27.66.08K07-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

03-02-2014

9

 

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

7

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Årlig redegørelse om magtanvendelser på ældreområdet for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Social- og sundhedsudvalget

·         at redegørelsen sendes i høring i Handicaprådet og Ældrerådet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 3. februar 2014:

Sendes i høring i Handicaprådet og Ældrerådet.

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og sundhedsudvalget

·         at redegørelsen anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal årligt orienteres, gennem beretning/redegørelse, om antallet af magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jvf. § 124 i lov om social service.

 

Social- og Sundhedssekretariatet har i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 modtaget i alt 20 indberetninger, der omfatter 18 borgere fordelt på 5 botilbud.

 

Der er tale om et fald i det samlede antal indberetninger på 9 indberetninger i forhold til antallet af indberetninger i 2012, og et fald på 5 borgere i det samlede antal borgere, der er udført en magtanvendelse overfor.

 

Der er indberettet efter:

 

Type                                                                                                                           Antal

§ 125 om personlige alarm- og pejlesystemer                                                             12                 

§ 126 om fastholdelse                                                                                                4                   

§ 126 stk. 2 om tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer                                  3

§ 127 om tilbageholdelse i boligen                                                                             1

Samlet antal indberetninger                                                                                       20                 

 

Indberetningernes fordeling på antal borgere                                                             18

Indberetningernes fordeling på antal virksomheder/tilbud                                        5

                                           

Kort beskrivelse af magtanvendelserne.

Alle 20 magtanvendelser er foretaget med hjemmel i lovgivningen.

 

Siden 2012 er der tale om et fald i det samlede antal magtanvendelser på

ældreområdet på 9 indberetninger – disse da primært i forhold til magtanvendelser efter

§ 126 (fastholdelse), hvilket der ikke ensidigt er nogen forklaring på. Et godt fagligt fokus på at afsondre mindre indgribende foranstaltninger, inden der gribes til en nødvendig magtanvendelse, kan dog være en del af forklaringen.

 

Der er registreret en stigning i antallet af indberetninger efter § 125 (alarm – og pejlesystemer). Dette givet set i lyset af, at flere af beboerne i ældretilbuddene er demente, og at alarm – og pejlesystemer i høj grad tjener som en tryghedsskabende funktion, der bidrager til at sikre den enkelte beboer den personlige frihed til eksempelvis at kunne gå en tur på egen hånd.

 

Social- og Sundhedssekretariatet oplever fortsat en stor ansvarlighed fra tilbuddene i forhold til at indberette de udøvede magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsen, og man efterspørger fortsat løbende undervisning omkring lovgivning, etik og moral i forhold til brugen af magtanvendelser, og dette ses som et positivt tegn i forhold til en aktiv fokus på magtanvendelser. Undervisningen er givet af Social- og Sundhedssekretariatet.

 

Bornholms Plejehjem og -centre, samt Plejecenter Snorrebakken har fælles nedskrevne procedurer for brugen og indberetningen af magtanvendelser.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 24. marts

Handicaprådet og Ældrerådet tager sagen til efterretning.

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 3. februar 2014

1.
Indberetninger Ældreområdet 2013 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Redegørelse om magtanvendelser på Voksenhandicapområdet 2013

27.66.08K07-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

03-02-2014

10

 

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

8

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Årlig redegørelse om magtanvendelser på voksenhandicapområdet for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Social og Sundhed indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at redegørelsen sendes i høring i Handicaprådet og Ældrerådet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 3. februar 2014:

Sendes i høring i Handicaprådet og Ældrerådet.

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at redegørelsen anbefales taget til efterretning i Kommunalbestyrelsen

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal årligt orienteres, gennem beretning/redegørelse, om antallet af magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jvf. § 124 i lov om social service.

 

Social- og Sundhedssekretariatet har i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 modtaget i alt 65 indberetninger omfattende 24 borgere fordelt på 6 tilbud (bo- og dagtilbud).

 

Der er en stigning i det samlede antal indberetninger på 16 i forhold til indberetninger i 2012, og et fald på 5 borgere i det samlede antal borgere, der er udført en magtanvendelse overfor.

 

Der er i 2013 indberettet efter:

·         § 126 (fastholdelse/nødret - og nødværge) i lov om social service

·         § 128 (anvendelse af beskyttelsesmidler) i lov om social service

 

Type                                                                                                  Antal          

§ 126 om fastholdelse                                                                           47             

§ 128 om anvendelse af beskyttelsesmidler                                               18                                                                                   

Samlet antal indberetninger                                                                    65             

                                  

Kort beskrivelse af magtanvendelserne.

64 af de indberettede magtanvendelser er foretaget med hjemmel i lovgivningen.

1 magtanvendelse, foretaget efter § 126 (fastholdelse), er foretaget ulovligt.

 

Hvor magtanvendelsen er blevet vurderet til at være ulovlig, er leder på det pågældende tilbud, blevet bedt om at indskærpe praksis over for de givne medarbejdere.

I tilfældet hvor magtanvendelsen har været ulovlig, har denne været udført efter

mindsteindgrebsprincipperne, og er fra myndigheden ikke blevet vurderet til at have en karakter, der har ført til yderligere sanktioner overfor de givne medarbejdere. Borgeren eller personlig værge har ikke ønsket, at indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen.

 

Siden 2012 er der tale om en stigning af det samlede antal magtanvendelser på

voksenhandicapområdet på 16 indberetninger – disse primært i forhold til magtanvendelser efter § 126 (fastholdelse). Stigningen ses primært i et større antal magtanvendelser i forhold til enkelte borgere, idet der samlet ses en nedgang i antallet af borgere overfor hvem, der er iværksat en magtanvendelse fra 29 til 24 borgere.

 

Da der ligger en lovmæssig forpligtigelse i at foretage indgreb i selvbestemmelsesretten jf. servicelovens § 124, kan stigningen i det samlede antal indberetninger således ikke ensidigt tolkes negativt. Der ligger i lovgivningen en klar skelnen mellem, at indgrebene skal udføres ud fra hensyn til bl.a. mindsteindgrebsprincipperne, vurderingen af faren for væsentlig personskade og sikring af omsorgsforpligtelsen overfor den enkelte borger.

 

Social- og Sundhedssekretariatet oplever fortsat en stor ansvarlighed fra virksomhederne i forhold til, at indberette de udøvede magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsen.

 

Både dag- og botilbuddene efterspørger fortsat løbende undervisning omkring lovgivning, etik og moral i forhold til brugen af magtanvendelser, og dette ses som et positivt tegn i forhold til en aktiv fokus på magtanvendelser. Undervisningen er givet af Social- og Sundhedssekretariatet. Alle BRK´s dag- og botilbud har nedskrevne procedurer for brugen og indberetningen af magtanvendelser.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 24. marts

Ældrerådet tager sagen til efterretning. Ældrerådet anmoder om en supplerende redegørelse (mundtligt eller skriftligt) vedr. stigningen i magtanvendelser, og opfølgning herpå.

 

Handicaprådet tager sagen til efterretning.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 3. februar 2014

1.
Indberetninger 2013 (XLS)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Rapport uanmeldt plejehjemstilsyn Ældrekollektivet Aarsdale 2013   

27.12.16K09-0113

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-02-2014

5

 

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Jfr. lov om retssikkerhed og administration § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i Retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at rapporten sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. februar 2014:

Sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

 

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at rapporten godkendes

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedssekretariatet har den 21. januar 2014 aflagt uanmeldt tilsynsbesøg på Ældrekollektivet Aarsdale.

 

Tilsynet indbefatter:

Beboernes generelle oplevelse af at bo på stedet, den hverdag der skabes for beboerne, den hjælp der ydes, forplejningen og de kulturelle og sociale aktiviteter.

 

I forhold til medarbejderne, om der findes let tilgængelige instrukser, som klart beskriver medarbejdergruppers ansvar og kompetenceområder, oplæring af nyt personale og herunder de forskellige forhold omkring omsorgen for de særligt svage beboere samt håndteringen af magtanvendelser.

 

I forhold til ledelsen de ledelsesmæssige ansvarsområder, den interne organisering af stedets driftsopgaver; opfølgning på tidligere tilsyn, personaleforhold, sygdom, det løbende arbejde med instrukser, sikring af reglerne vedr. magtanvendelse og herunder borgernes retssikkerhed, egenkontrol samt kvalitetsudvikling og medarbejderudvikling.

Plejecentrets/plejehjemmets værdigrundlag samt kommunikationen mellem medarbejdere og beboerne/pårørende og internt mellem medarbejderne og i forhold til ledelsen indgår ligeledes i tilsynet.

 

Tilsynsrapporten lægges ud på Tilbudsportalen.

 

Samlet indtryk

Det er Tilsynets indtryk, at hverdagen for beboerne i Ældrekollektivet Aarsdale fungerer godt. De får den hjælp og pleje, som de har brug for. Der har været en stor udskiftning blandt personalet i sidste halvdel af 2013, hvilket har bevirket øget arbejdspres, og at de sædvanlige rutiner ikke er fulgt helt så godt, som det kunne forventes. Det har bl.a. medført fejl og mangler i dokumentationen m.m. Dette er der nu taget hånd om. Planlægningen af flytning til Snorrebakken er i gang, og det er Tilsynets indtryk, at der tages godt hånd om beboerne i denne proces.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 24. marts

Ældrerådet har fremsendt følgende høringssvar fra deres møde den 11. marts 2014:

Bornholms Ældreråd tager Tilsynets rapport til efterretning.

Det er Bornholms Ælderåds opfattelse, at der er taget godt hånd om den forestående flytning til Snorrebakken.

Bornholms Ældreråd anbefaler dog flere personaleressourcer i forbindelse med flytninger. 

 

Handicaprådet har fremsendt følgende høringssvar fra deres møde den 11. marts 2014: Taget til efterretning.

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. februar 2014

1.
Tilsynsrapport 2013 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Rapport uanmeldt plejehjemstilsyn Plejecenter Slottet B3 2013  

27.12.16K09-0116

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-02-2014

6

 

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

10

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Jfr. lov om retssikkerhed og administration § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i Retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at rapporten sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. februar 2014:

Sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at rapporten godkendes

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedssekretariatet har den 8. januar 2014 aflagt uanmeldt tilsynsbesøg på Plejecenter Slottet, afdeling B3.

 

Tilsynet indbefatter:

Beboernes generelle oplevelse af at bo på stedet, den hverdag der skabes for beboerne, den hjælp der ydes, forplejningen og de kulturelle og sociale aktiviteter.

 

I forhold til medarbejderne, om der findes let tilgængelige instrukser, som klart beskriver medarbejdergruppers ansvar og kompetenceområder, oplæring af nyt personale og herunder de forskellige forhold omkring omsorgen for de særligt svage beboere samt håndteringen af magtanvendelser.

 

I forhold til ledelsen de ledelsesmæssige ansvarsområder, den interne organisering af stedets driftsopgaver; opfølgning på tidligere tilsyn, personaleforhold, sygdom, det løbende arbejde med instrukser, sikring af reglerne vedr. magtanvendelse og herunder borgernes retssikkerhed, egenkontrol samt kvalitetsudvikling og medarbejderudvikling.

Plejecentrets/plejehjemmets værdigrundlag samt kommunikationen mellem medarbejdere og beboerne/pårørende og internt mellem medarbejderne og i forhold til ledelsen indgår ligeledes i tilsynet.

 

Tilsynsrapporten lægges ud på Tilbudsportalen.

 

Det generelle indtryk af afdeling B3

Det er Tilsynets indtryk, at hverdagen for beboerne på afdeling B 3 fungerer godt. Beboerne modtager den hjælp og pleje, som de efterspørger og har brug for.

 

Der har i perioder været et over normalen større sygefravær, og det er i den forbindelse Tilsynets opfattelse, at man fra ledelsens side har taget god hånd om denne problematik. I forhold til udflytningen til Snorrebakken etape 2, så er snakken med de enkelte beboere kun lige påbegyndt. Planlægningsarbejdet omkring organiseringen og tanker og tiltag omkring medarbejderne er godt i gang. Det er Tilsynets indtryk, at der tages godt hånd om beboerne i den samlede proces.

 

Der er i forbindelse med tilsynet givet nedenstående to anbefalinger:

·         Tilsynet anbefaler, at de punkter fra embedslægens tilsyn, som umiddelbart kan rettes, rettes straks. Øvrige punkter udarbejdes der en handlingsplan for, som skal være Tilsynet i hænde senest den 1. marts 2014.

 

·         Tilsynet anbefaler, at B3 indsender en handleplan for, hvordan de vil opfylde embedslægens og det kommunale tilsyns krav om dokumentation af træningsindsatsen efter servicelovens § 83.

 

Hvor der ikke er angivet tidspunkt for opfølgning af anbefaling, skal dette være effektueret inden næste tilsyn.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 24. marts

Tilsynet har modtaget en redegørelse fra teamlederen på B3, som på fyldestgørende vis redegør for, hvordan punkterne fra embedslægens tilsyn rettes op. Punkter der umiddelbart kunne rettes, er nu rettet. Der er desuden lavet en plan for, hvordan dokumentationen i Care bliver forbedret. Tilsynet følger fortsat dette.

 

Ældrerådet har fremsendt følgende høringssvar fra deres møde den 11. marts 2014:

Bornholms Ældreråd tager Tilsynets rapport til efterretning.

Det er Bornholms Ældreråds opfattelse, at det store sygefravær i personalegruppen er håndteret fornuftigt. Tilsynets anbefalinger fra 2012 er fulgt op, og der er fulgt op på embedslægens anbefalinger. Bornholms Ældreråd afventer handleplan for dokumentation om træningsindsats.

Der tages godt hånd om flytning til Snorrebakken etape 2. 

 

Handicaprådet har fremsendt følgende høringssvar fra deres møde den 11. marts 2014: Taget til efterretning.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. februar 2014

1.
Tilsynsrapport b2013 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Rapport uanmeldt tilsyn på Rehabiliteringscenter Sønderbo 2013    

27.12.16K09-0114

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-02-2014

7

 

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

11

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Jfr. lov om retssikkerhed og administration § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i Retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at rapporten sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. februar 2014:

Sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at rapporten godkendes

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedssekretariatet har den 29. januar 2014, samt den 4. februar 2014 aflagt uanmeldte tilsynsbesøg på Rehabiliteringscenter Sønderbo.

 

Tilsynet indbefatter:

Beboernes generelle oplevelse af at bo på stedet, den hverdag der skabes for beboerne, den hjælp der ydes, forplejningen og de kulturelle og sociale aktiviteter.

 

I forhold til medarbejderne, om der findes let tilgængelige instrukser, som klart beskriver medarbejdergruppers ansvar og kompetenceområder, oplæring af nyt personale og herunder de forskellige forhold omkring omsorgen for de særligt svage beboere samt håndteringen af magtanvendelser.

 

I forhold til ledelsen de ledelsesmæssige ansvarsområder, den interne organisering af stedets driftsopgaver; opfølgning på tidligere tilsyn, personaleforhold, sygdom, det løbende arbejde med instrukser, sikring af reglerne vedr. magtanvendelse og herunder borgernes retssikkerhed, egenkontrol samt kvalitetsudvikling og medarbejderudvikling.

Centrets værdigrundlag samt kommunikationen mellem medarbejdere og borgere/pårørende og internt mellem medarbejderne og i forhold til ledelsen indgår ligeledes i tilsynet.

 

Tilsynsrapporten lægges ud på Tilbudsportalen og kommunens hjemmeside.

 

Samlet indtryk

Det er Tilsynets indtryk, at Sønderbo leverer de ydelser, som borgerne har behov for og krav på. Generelt finder Tilsynet, at de fysiske rammer på Sønderbo fremstår noget brugte.

 

Anbefalinger

•     Tilsynet anmoder Sønderbos ledelse om at redegøre for, hvordan der ageres i forhold til evt. behov for ekstra rengøring i forbindelse med ombygning.

 

•     Tilsynet anmoder Sønderbos ledelse om at redegøre for gulvforholdene i boligerne, idet det er Tilsynets opfattelse, at der flere steder er store ujævnheder i gulvene i boligerne, og at dette kan medføre faldulykker.

 

Redegørelserne sendes til Tilsynet senest 26. februar 2014.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 24. marts 

 

Tilsynet har modtaget den i tilsynsrapporten nævnte redegørelse, som på betryggende vis, redegør for, hvordan Sønderbos ledelse agerer i forhold til de givne anbefalinger.

 

Ældrerådet har fremsendt følgende høringssvar fra deres møde den 11. marts 2014:

Bornholms Ældreråd tager Tilsynets rapport til efterretning, idet det dog skal bemærkes, at man undrer sig over problemer med medicin i forbindelse med indflytning, da medicinkort er taget i brug og dermed skulle mindske fejl.

Bornholms Ældreråd undrer sig videre over, at embedslægen ikke mere fører tilsyn på Rehabiliteringscenter Sønderbo.

Bornholms Ældreråd afventer tilbagemelding om rengøring på stedet i forbindelse med ombygning.

Bornholms Ældreråd støtter medarbejdernes ønsker om hospicepladser.

 

Handicaprådet har fremsendt følgende høringssvar fra deres møde den 11. marts 2014: Taget til efterretning.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. februar 2014

1.
Tilsynsrapport 2013 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Rapport uanmeldt plejehjemstilsyn Plejecenter Snorrebakken 2013   

27.12.16K09-0115

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-02-2014

8

 

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

12

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Jfr. lov om retssikkerhed og administration § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i Retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Indstilling og beslutning

Områdechefen for Børn og Skole indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at rapporten sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. februar 2014:

Sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at rapporten godkendes

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedssekretariatet har den 22. januar 2014 aflagt uanmeldt tilsynsbesøg på Plejecenter Snorrebakken.

 

Tilsynet indbefatter:

Beboernes generelle oplevelse af at bo på stedet, den hverdag der skabes for beboerne, den hjælp der ydes, forplejningen og de kulturelle og sociale aktiviteter.

 

I forhold til medarbejderne, om der findes let tilgængelige instrukser, som klart beskriver medarbejdergruppers ansvar og kompetenceområder, oplæring af nyt personale og herunder de forskellige forhold omkring omsorgen for de særligt svage beboere samt håndteringen af magtanvendelser.

 

I forhold til ledelsen de ledelsesmæssige ansvarsområder, den interne organisering af stedets driftsopgaver; opfølgning på tidligere tilsyn, personaleforhold, sygdom, det løbende arbejde med instrukser, sikring af reglerne vedr. magtanvendelse og herunder borgernes retssikkerhed, egenkontrol samt kvalitetsudvikling og medarbejderudvikling.

Plejecentrets/plejehjemmets værdigrundlag samt kommunikationen mellem medarbejdere og beboerne/pårørende og internt mellem medarbejderne og i forhold til ledelsen indgår ligeledes i tilsynet.

 

Tilsynsrapporten lægges ud på Tilbudsportalen.

 

Det generelle indtryk af Plejecenter Snorrebakken

Snorrebakken er et nyt plejecenter. De fysiske rammer er i orden, og der er rent og pænt alle steder. Fællesarealerne fremstod hyggelige, og det er tydeligt, at borgerne bruger arealerne. Borgerne udtrykker tilfredshed med den pleje og omsorg, som der gives, og medarbejderne udtrykker tilfredshed med Snorrebakken som arbejdsplads. Tilsynet finder, at det tilbud, som gives til borgerne på Snorrebakken, er i overensstemmelser med de beslutninger om serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har truffet.

 

Der blev ikke givet anbefalinger i dette års tilsyn.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 24. marts

Ældrerådet har fremsendt følgende høringssvar fra deres møde den 11. marts 2014:

Bornholms Ældreråd tager Tilsynets rapport til efterretning, idet det bemærkes, at beboere og medarbejdere udtrykker tilfredshed.

 

Handicaprådet har fremsendt følgende høringssvar fra deres møde den 11. marts 2014: Taget til efterretning.

 

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. februar 2014

1.
Tilsynsrapport Snorrebakken 2013 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Månedlig budgetopfølgning februar 2014 vedr. ældreområdet

00.30.14Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

13

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget til efterretning

Resumé

Månedlig budgetopfølgning (fokusopfølgning) ultimo februar 2014 vedr. ældreområdet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at opfølgningen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det fremgår af retningslinjer for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Planudvalget forelægges en månedlig budgetopfølgning. Denne opfølgning forelægges Social- og Sundhedsudvalget vedr. ældreområdet.

Økonomiopfølgningen omfatter også en oversigt over antallet af ledige plejehjems- og plejecenterpladser, samt boliger med kommunal anvisningsret.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. marts 2014

1.
Fokusopfølgning - ældreområdet februar 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Gensidig orientering

00.01.00G01-0069

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

14

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Der aftales møde mellem udvalget og Ældre Sagen, TUBA og 60+.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00G01-0069

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

15

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at der ikke er sager til høring

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Koordinering med andre politikområder

00.01.00G01-0069

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-03-2014

16

 

 

Indstilling og beslutning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. marts 2014:

Intet.