Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
30-04-2014 kl. 18:00
Kannikegård, Rønnevej 1, 3720 Aakirkeby
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Selvbetjeningsløsning - pas og kørekort
  åbent 3 Fokusopfølgning pr. 31. marts 2014
  åbent 4 Aktuelle reformer på beskæftigelsesområdet
  åbent 5 Det politiske råderum på beskæftigelsesområdet
  åbent 6 Udvikling af mål til budgetproces
  åbent 7 Beskæftigelsesplan 2015
  åbent 8 Nyt koncept for udvalgets dialogmøder
  åbent 9 Budget 2015, igangsættelse af administrativt sparekatalog
  åbent 10 Handlingsplan 2014 for Business Center Bornholm - vedtagelse
  åbent 11 Nedlæggelse af Integrationsrådet
  åbent 12 Budget og styring af udgifter til møder, rejser, repræsentation og uddannelse for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
  åbent 13 Beslutning om indførelse af "Erhvervsbuket"
  åbent 14 Koordination med andre politikområder
  åbent 15 Fleks- og førtidspensionsreform
  åbent 16 Stafet til nyt Vækstforum
  åbent 17 Orientering om helhedsorienteret sagsbehandling
  åbent 18 Fra ufaglært til faglært
  åbent 19 Sager til orientering
  åbent 20 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 21 Eventuelt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Selvbetjeningsløsning - pas og kørekort

00.14.00A21-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

2

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Formanden for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget ønsker en drøftelse af hvilken selvbetjeningsløsning for pas og kørerkort der skal vælges i Bornholms Regionskommune, og hvilken økonomi der indgår i beslutningsgrundlaget. 

Indstilling og beslutning

Formanden for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget indstiller,

                  at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter hvilken Pas-løsning som ønskes        indført på Bornholm.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Der findes en pas-løsning uden fotodelen. Forslag til finansiering forelægges i næste møde.

Sagsfremstilling

Baggrunden for sagen er, at udvalgsformanden ønsker at få belyst hvorfor lokale fotohandlere ikke er inddraget i en løsning af behovet for en selvbetjeningsløsning til pas og kørekort.

Administrativ tilføjelse

 

Med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi sker der en trinvis overgang til obligatorisk selvbetjening. Som en del af 2. bølge skulle kommunerne fra den 1. december 2013 stille en såkaldt selvbetjenings kioskløsning for pas og duplikatkørekort til rådighed for borgerne.
Af forskellige årsager er aftale om selvbetjeningsløsning først indgået 10. januar 2014 og er planlagt implementeret april/maj 2014.

 

I forbindelse med valg af selvbetjeningsløsning for pas og kørerkort skulle Bornholms Regionskommune tage stilling til, hvorvidt kommunen i borgerservice i Rønne skulle vælge en integreret løsning med fotostander, eller om der skulle vælges en løsning uden fotostander.

 

Med fotostander kan borgerne få taget nødvendigt pasfoto i borgerservice i Rønne via privat udbyder Scan Tech(pris kr. 100), men kan også benytte foto fra fotohandler eller eget foto, såfremt de opfylder de nødvendige krav. Borgere som henvender sig i Nexø, Aakirkeby, Hasle og Allinge vil fortsat skulle anvende foto fra fotohandler eller eget foto, da der ikke opsættes fotoautomat på disse lokationer.

 

Uden fotostander vil borgerne som nu, skulle anvende foto fra fotohandler eller eget foto, såfremt de opfylder de nødvendige krav.

 

Der er i forbindelse med kravet om digitale selvbetjeningsløsninger ikke på nuværende tidspunkt krav om integreret fotoløsning.

 

Men i forbindelse med KL’s beregninger af ressourcebesparelser er der taget udgangspunkt i integrerede løsninger, som medfører færrest manuelle opgaver i borgerservice, og som området er pålagt besparelser efter, idet der netop forventes at borgerservice via disse løsninger sparer en række manuelle opgaver nu og specielt på sigt.

Er indgået aftale med leverandør Scan Tech:


Administrationen har ud fra den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, Bornholms Regionskommunes egen digitaliseringsstrategi samt beslutning i forbindelse med budget 2013 handlet ud fra, at den største rationaliseringsgevinst skulle hentes.

 

På baggrund af dette er der indgået aftale med den private virksomhed Scan Tech om indkøb og opsætning af en Pas og Kørekortsløsning med fotostander. 


Den valgte selvbetjeningsløsning fra Scan Tech er på nuværende tidspunkt installeret i 62 kommuner på landsplan. Alle kommuner har valgt at indføre modellen med integreret fotoløsning.

 

Der findes andre selvbetjeningsløsninger som er opsat i de resterende kommuner. Her vides ikke hvor mange som er med integrerede fotoløsninger.

Baggrund for det administrative valg af løsning:


Ved valg af løsning/leverandør er der specielt 2 parametre, som har indgået i vurderingen:

1) Pris, og 2) Digitaliseringsniveau.

Ad 1)
Den valgte løsning er den billigste på markedet.

Ved valg af model med integreret mulighed for foto fremfor model uden mulighed for foto spares kr. 30.450 i oprettelse og kr. 50.750 i årlig leje.

 

Kommunen opnår en besparelse på 50.750 kr. i årlige drift omkostninger på en selvbetjeningsløsning, der indeholder en løsning med fotostander (koncessionsaftale, se tabel).

 

Ad 2)
Den valgte løsningen har et borgerperspektiv (digitaliseringsniveau), da den giver den enkelte borger mulighed for kun at skulle henvende sig ét sted, ved ansøgning om Pas eller Kørekort.

Det er borgerens eget valg, hvorvidt de ønsker at få taget foto i Scan Techs fotoautomat i Borgerservice eller hos en lokal fotohandler eller medbringe eget foto.

Løsningen giver nu og på sigt det mindste ressourcetræk på medarbejdere. De store effektiviseringspotentialer opstår, når hele pas og kørekortsområdet digitaliseres, dvs. erhvervelse af øvrige typer af kørekort og digitalisering af den bagvedliggende arbejdsgang, eksempelvis snitfladen til politiet og sammenhæng til bookingløsning. KL er i dialog med Justitsministeriet og Rigspolitiet med henblik på. at finde en fælles løsning for fuld digitalisering af kørekortsområdet.

Der kan bestilles og fornyes pas i Borgerservice.

 

Der kan bestilles og fornyes pas i Borgerservice (klik her for åbningstider).

 

Der kræves personligt fremmøde i Borgerservice. Dette gælder også børn, hvor der skal udfyldes en ansøgningsblanket, hvis begge forældremyndighedsindehavere ikke møder op ved pasbestillingen. Find ansøgningsblanketten her.

 

Husk ved førstegangsbestilling af pas eller bortkommet pas at medbringe din originale dåbs- eller navneattest samt billedlegitimation. Ved fornyelse af pas skal du medbringe dit gamle pas.

 

Der kan bookes en tid til pasbestilling i Borgerservice Rønne her.

 

I Borgerservice i Rønne er der mulighed for at tage billede, det koster 100,00 kr. (2014). Man kan fortsat anvende foto fra fotohandler eller eget foto, hvis det opfylder betingelserne, se www.politiet.dk

 

Bemærk at vi anbefaler, at I anvender fotograf eller selv medbringer billede af børn under 5 år.

 
Eksempel på tekst på BRK’s hjemmeside:



 

 

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ved valg af anden løsning må det forventes at Scan Tech som minimum vil opkræve kommunen 30.000 kr., hvis vi ønsker at opsige aftale, da dette beløb er det som selve fotodelen koster. Fotodelen er indkøbt. Beløbet på 30.000 kr. indgår i første års besparelse.

Der ud over vil den årlige leje stige med kr. 50.750 fra kr. 81.200 til kr. 131.950.
Baggrunden for dette er, at Scan Tech uden fotostander vil miste denne indtjening.

Såfremt modellen uden fotoløsning besluttes vil budgettet for selvbetjenings kioskløsning for pas og duplikatkørekort skulle tilføres kr. 50.750 årligt fra 2014 og frem + yderligere kr. 30.000 i 2014 som en éngangsudgift.

Oversigt over pris/løsning:

 

Uden koncessionsaftale

(uden fotoløsning og med booking)

 

Med koncessionsaftale

(med fotoløsning og med booking)

 

 

Pris pr indbygger

Pris i alt

Pris pr indbygger

Pris i alt

Pris:

 

 

 

 

WWW-Selvbetjening, grundpakke

kr. 1,50             

kr. 60.900

kr. 1,00

kr. 40.600

WWW-Selvbetjening, booking

kr. 0,75

kr. 30.450

kr. 0,50

kr. 20.300

Drift og vedligehold, pr år:

grundpakke    

kr. 1,00

kr. 40.600

U/B

U/B

booking           

kr. 0,75             

kr. 30.450

kr. 0,50

kr. 20.300

I alt, inkl. 1. års drift og vedligehold

 

År 1 kr. 162.400

År 2 kr. 131.950

 

kr. 81.200

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Fokusopfølgning pr. 31. marts 2014

00.30.14Ø00-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

3

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Erhvervsudvalget og fagudvalgene hver måned forelægges en fokusopfølgning.

 

Den månedlige budgetopfølgning består af fokusopfølgning på en række områder. Med i denne fokusopfølgning der forelægges for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er Overførselsområdet og Sygefravær.

 

Der forelægges fokusopfølgninger på overførselsområdet pr. 31. marts 2014.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

          at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Overførselsområdet:

Situationen er stort set uændret siden opfølgningen for februar, dog med en lille positiv udvikling på kontanthjælpsområdet, som skyldes et øget antal borgere i aktive tilbud (uddannelse eller Praktik/løntilskud i virksomhed), som medfører en øget statsrefusion.

Udviklingen på sygedagpengeområdet skal ses sammen med at budgettet siden 2010 er reduceret med ca. 35 mio. kr. Fokus er nu at fastholde en tidlig afklaring af borgerne, og dermed øge borgerens chance for at vende tilbage i beskæftigelse. Aktuelt er der et pres specielt på de langvarige sygedagpengesager, da en del borgere er indstillet til vurdering i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af evt. igangsættelse af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvorved borgeren overflyttes til andet forsørgelsesgrundlag. Der er aktuelt en venteliste til vurdering i rehabiliteringsteamet, hvor borgere som henvises i dag kan forventes at blive indbudt til møde i august.

 

Udgiften til Kontanthjælp har i 2013 været stigende som følge af den afkortede dagpengeperiode, samt overgang fra sygedagpenge til kontanthjælp. Der er således flere personer som modtager kontanthjælp.

 

Da den samlede udgift ikke er stigende skyldes dette 2 forhold, dels at betydeligt flere unge 18-25 årige påbegynder uddannelse og dermed ikke modtager kontanthjælp, og at der er en generel større afgang til anden forsørgelse, specielt selvforsørgelse. Men også den reducerede ydelse til unge under 30 år samt gensidigforsørgelsespligt spiller ind.

 

De nævnte forsørgelsesydelser skal ses sammen med førtidspension, som udviser et markant fald i antallet af nytilkendelser, som følge af fleks- og førtidspensionsreformen, men hvor også den demografiske udvikling nu spiller ind, således at der er flere som ophører med at modtage førtidspension som følge af alder og død, end der er nye som får tilkendt førtidspension. Dette betyder at den samlede udgift til førtidspension falder markant.

 

Ud fra resultatet for 2013 og tendensen for de første 2 måneder af 2014, forventes overførselsydelserne samlet at falde en smule, med forbehold for at det endnu er tidligt at foretaget en samlet vurdering for 2014.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 30. april 2014

1.
Overførselsområdet pr. 31. marts 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Aktuelle reformer på beskæftigelsesområdet

15.00.00G01-0059

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

4

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Der er i de senere år vedtaget en lang række reformer på beskæftigelsesområdet og flere er på vej. De mange reformer behandles og vedtages hver for sig i Folketinget, men der er en lang række fælles træk i reformerne, der viser en samlet politisk retning i lovgivningen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

          at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter aktuelle reformer på           beskæftigelsesområdet.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014

Drøftet.

Sagsfremstilling

 

Der er i de senere år vedtaget en lang række reformer på beskæftigelsesområdet og flere er på vej. De mange reformer behandles og vedtages hver for sig i Folketinget, men der er en lang række fælles træk i reformerne, der viser en samlet politisk retning i lovgivningen. Arbejdsmarkedschef Allan Westh vil på mødet kort gennemgå reformerne. Nedenfor beskrives de allervigtigste hovedpointer i de forskellige reformer:

Reform af a-dagpenge (fuldt indfaset 1. januar 2013 og 1. juli 2013)

Reform af førtidspension og fleksjob (1. januar 2013)

Kontanthjælpsreform (1. januar 2014)

Sygedagpengereform (1. juli 2014 og 1. januar 2015)

Carsten Koch-udvalgets betænkning (er under politisk behandling)

De tværgående tendenser i alle reformerne:

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Det politiske råderum på beskæftigelsesområdet

15.00.00G01-0060

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

5

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Hvordan fungerer beskæftigelsesområdet og hvilket politisk råderum har politikkerne over de forskellige dele af budgettet på området og størrelsen heraf: Udgifterne til forsørgelsesydelser, udgifterne til beskæftigelsesindsatsen og udgifterne til administration.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

                  at udvalget drøfter på hvilke områder, og for hvilke målgrupper udvalget i særlig        grad ønsker at styrke den politiske styring af beskæftigelsesindsatsen med            særlige indsatser.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Drøftet. Der forelægges forslag til konkrete indsatser og projekter i tilknytning til behandlingen af budgettet og beskæftigelsesplanen for 2015.

Sagsfremstilling

Hvordan fungerer beskæftigelsesområdet?

 

Strategi

Den nuværende strategi, som beskrevet i beskæftigelsesplan 2014, for aktivering- og uddannelse lægger vægt på øget samarbejde med både private og offentlige virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

 

Det overordnede formål med aktiverings- og uddannelsesstrategien er at forbedre effekten for både borgeren og for Bornholms Regionskommune.

 

Det endelige mål for indsatsen er, at borgeren opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår, evt. på særlige vilkår, eller kommer i gang med en uddannelse.

 

Aktiverings- og uddannelsesstrategien lægger vægt på øget samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutionerne og de styrende principper for strategien er:

 

-        Fokus på job eller uddannelse ved første henvendelse

-        Borgere, som umiddelbart kan henvises til job eller uddannelse sendes omgående videre til job eller uddannelse

 

Borgere med behov for yderligere afklaring, registreres og overgår til afklaring eller aktivering.

 

Indsatsen i alle tilbud er virksomheds- eller uddannelsesrettede. Der er konsekvens i forløbene med hensyn til opfølgning, rettidighed og i forhold til kravet om at stå til rådighed.

 

Særlige indsatser i 2014 er:

 

 

Benchmarking - Hvordan har udviklingen været sammenlignet med andre

Se bilag vedrørende udviklingen for Bornholm sammenlignet med netværksgruppe 5 i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.

 

Færre danskere er på offentlig forsørgelse. Der har været et fald på landsplan på 3 % point fra 2012 til 2013. Bornholm optræder stadig på top ti over antallet af danskere på offentlig forsørgelse, men Bornholm har haft et fald på 2,93 % fra 2012 til 2013 hvilket er meget tæt på landsgennemsnittet på 3 %, dette på trods af at Bornholm har rammebetingelser som placerer os som nr. 91 ud af 98 kommuner.

 

Når man ser på Bornholms præstationer sammenlignet med andre kommuner, ser en sammenligning ud på følgende måde, hvor Bornholm ud fra rammevilkår klarer sig betydeligt bedre end forventet for alle målgrupper udover kontanthjælp.

 

Dette ligger op til at der er plads til særlige indsatser på området for kontanthjælpsmodtagere.

Udviklingen skal dog ses sammen med de øvrige forsørgelsesydelser, da der finder en stor vandring sted fra ydelsesområde til ydelsesområde.

 

Besparelsespotentiale Bornholm jobcenter

Forsørgelsesydelse
1. kvartal 2013 - 4. kvartal 2013

Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen

Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen

Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner

Besparelses-
potentiale
(i mio. kr.)

A-dagpenge

3,23

4,03

-206

-22,8

Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp)

4,53

3,76

215

18,5

Sygedagpenge

2,21

2,62

-107

-10,4

Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension)

12,45

13,09

-164

-14,9

I alt

22,41

23,50

215

18,5

Kilde: www.jobindsats.dk Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse.

 

Økonomi og beskæftigelsesindsats:

 

KL’s anbefalinger i forhold til fokuspunkter i forhold til beskæftigelsesindsatsen:

 

Konto 5.90, 5.98

 

Konto 6

 

Konto 5. 71, 5. 75, 5. 78 m. fl

 


 

 

 

 

 

 

 


Ovennævnte figur fra KL betyder, at det ikke er muligt alene at fokusere på fx konto 5.90/ Driftsudgifter kommunale beskæftigelsesindsats uden at kigge på de øvrige områder Udgifter til forsørgelse og Udgifter til administration, hvor specielt Udgifter til forsørgelse er den som fylder mest på et kommunalt budget. Baggrunden for dette er refusionssystemet mellem staten og kommunen, hvor der ydes refusion afhængig af typen af indsats og overholdelse af lovgivning. Ud over dette har indsatsen stor betydning i forhold til varigheden af forsørgelsesydelsen. 

 

I forhold til beskæftigelsesområdet er der 3 udgiftsposter:

 

1)     Forsørgelsesydelser til borgerne (f.eks. dagpenge, førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp m. fl)

2)     Aktiviteter til borgerne (f.eks. uddannelse, udviklingsforløb, jobsøgning m. fl)

3)     Ansatte (sagsbehandling, virksomhedskontakt, administration)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De fordeler sig med følgende:

 

1)     Forsørgelse

       

 

2)     Aktiviteter

 

3)     Ansatte

 

 

 

Det fremgår at 1) Forsørgelsesydelser er den absolut største udgiftspost, udfordringen er blot, at denne udgiftspost ikke direkte kan nedsættes ved f.eks. en politisk prioritering, da forsørgelsesydelser er bestemt ved lov, således at størrelse og retten til denne ikke kan diskuteres, men blot skal udbetales når borgeren er berettiget til ydelsen.

 

Kan forsørgelsesydelserne så slet ikke påvirkes?


Jo særlig i forbindelse med den tidligere regerings tilretning af beskæftigelsesområdet og som er tilrettet og videreført af den nuværende regering i en lang række reformer, blev der indført en række tiltag i form af differentierede refusioner og krav til sagsbehandlingen, også kaldet den aktive beskæftigelsespolitik, som har til hensigt at give kommunerne et incitament til en tidlig forebyggende indsats for at bringe borgerne hurtigere tilbage i job, og dermed reducere borgerens varighed på ydelsen.

 

Refusionssystemet er således opbygget efter at kommunen får mest i den første periode f.eks. 100 % refusion for sygedagpenge 0-4 uger. I de følgende fire uger refunderes 50 % – og fra uge ni til og med uge 52 refunderer staten 30 %. Efter 52 uger er finansieringen af sygedagpenge alene kommunens ansvar.

 

Fra den niende uge – hvor den statslige refusion falder til 30 % – kan kommunerne opnå en refusion på 50 %, hvis den sygemeldte:

 

 

En lignende model er også indført på dagpengeområdet og forventes med refusionsreformen at blive indført på øvrige områder i 2014/2015.

 

Dette er disse principper som er væsentlige at iagttage når der kigges på de følgende 2 parametre.

 

Udgiftsposter som kan reguleres politisk er 2) Aktiviteter til borgerne og 3) Ansatte

 

Når det kommunale budget skal prioriteres er det nærliggende at se på disse 2 områder, da det kan forekomme enkelt ud fra f.eks. de kommunale nøgletal at fastslå, at Bornholm ligger højt på disse to områder.

 

For det første har Bornholm forholdsvis langt flere borgere på dagpenge, kontanthjælp, fleksjob, sygedagpenge end en gennemsnitlig dansk kommune, hvilket naturligvis medfører et behov for flere sagsbehandlere mv., men de socioøkonomiske forhold er også væsentlig dårligere, hvilket indvirker på typen af indsats.

 

Her er det relevant at inddrage KL’s anbefalinger, som netop slår fast, at en kommune bør kigge på det samlede billede af udgiftspresset for kommunen, som følgende eksempel fra sygedagpengeområdet illustrerer.

 

Sygedagpenge. Kommunale udgifter til forløb under og over 52 uger, løbende priser

 

 

Kommunale udg., forløb under 52 uger, løbende priser (kr.)

Kommunale udg., forløb over 52 uger, løbende priser (kr.)

Bornholm

Jan-maj 04

12.874.273

14.123.947

Jan-maj 05

12.986.482

11.608.797

Jan-maj 06

14.826.180

9.978.739

Jan-maj 07

16.455.005

12.468.296

Jan-maj 08

17.436.149

13.063.258

Jan-maj 09

17.823.079

13.677.703

Jan-maj 10

20.185.976

14.919.683

Jan-maj 11

21.635.352

16.140.779

Jan-maj 12

18.646.047

7.056.206

Jan-maj 13

17.863.605

4.736.104

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Arbejdsmarkedsportalen. Anm.: Der er tale om kommunale forsørgelsesudgifter efter statsrefusion til sygedagpengeforløb inden for den valgte periode. Kommunerne får refunderet 50 pct. af bruttoudgiften til sygedagpengeforløb mellem 5 og 52 ugers varighed og 100 pct. af bruttoudgiften til sygedagpengeforløb fra 0 til 4 ugers varighed. Staten yder ikke refusion til sygedagpengeforløb udover 52. uge.

 

Her er udviklingen fra 2011 og frem til nu interessant, hvor Beskæftigelsesudvalget i 2011 iværksatte en udvidet indsats med 3 ekstra midlertidige årsværk, og en tidlig og forebyggende strategi, som reducerede de kommunale udgifter med 40 % eller ca. 30 mio. kr. årligt.

 

Omvendt kan man se på udviklingen fra 2006 til 2007 hvordan reduktionen af antallet af medarbejdere i forbindelse med det såkaldte administrationsprojekt medført en stigning i udgiften til de langvarige sygedagpenge sager.

 

En anden faktor som gør sig gældende er refusionens størrelse ved henholdsvis en aktiv indsats(betyder at borgeren er i et virksomhedsrettet forløb eller ordinær uddannelse) eller om personen er passiv.

 

Her hentes der en betydelig ekstra refusions hjem via job- og virksomhedskonsulenternes og fastholdelseskonsulenternes arbejde med de ledige/sygemeldte og de bornholmske virksomheder.

 

De nye reformer:


De mange reformer på beskæftigelsesområdet betyder en øget usikkerhed for økonomien.

 

Men fælles for dem alle er, at de bygger på en forventning om en tidlig helhedsorienteret indsats, hvilket også understøttes af det incitament strukturen som er indarbejdet i refusionssystemet.

 

Førtidspensions- og kontanthjælpsreformen fører isoleret set til forventninger om lavere udgifter til førtidspension og kontanthjælp fremover, men dette vil kun være tilfældet, hvis Bornholms Regionskommune via en aktiv arbejdsmarkedspolitik som bygger på aktive indsatser, kan få de unge i uddannelse, de syge og ledige i arbejde, og som kan forstærkes ved at erhvervs- og uddannelsespolitikken spiller sammen med beskæftigelsespolitikken, så vi har endnu bedre uddannelser og endnu flere virksomheder som er parat til at tage et socialt ansvar.

 

Hvilke tilbud har vi:


Af det vedhæftede bilag fremgår de særlig tilrettelagte tilbud som kommunen enten selv udbyder eller køber via anden aktør.

 

Aftalerne på dette område indgås i forlængelse af årets budget for det kommende drifts år.

 

Hvilke indsatser som prioriteres bliver styret af beskæftigelsesplanen og dermed af de mål beskæftigelsesministeren og Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget fastsætter.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 30. april 2014

1.
Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 5. April 2014 BRH&S (PDF)

2.
Tilbudsanalyse 2014 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Udvikling af mål til budgetproces

00.30.02A26-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

28-04-2014

5

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

6

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Udvalget drøfter forslag til mål for udvalget i valgperioden. Udgangspunktet for drøftelserne er et mundtligt oplæg fra udvalgsformanden, der tager udgangspunkt i udvalgets forberedelse til målseminaret, drøftelserne på målseminaret, udvalgets refleksioner på baggrund af seminaret samt faglige input fra administrativt niveau. Udvalgets drøftelse af oplægget sker med henblik på endelig udarbejdelse af udvalgets materiale vedrørende mål og økonomi til budgetseminar 2.

Indstilling og beslutning

Udvalgets oplæg til mål drøftes i udvalget med henblik på prioriteringer til det fortsatte arbejde med mål, både de langsigtede mål, men især med fokus på udvalgets mål for 2015 der skal indgå i materialet til budgetseminar 2.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Der udarbejdes forslag til målbare mål til jobseminar 2.

Sagsfremstilling

Målseminar d. 20.-21. februar havde til formål at give kommunalbestyrelsen lejlighed til at drøfte de langsigtede mål for udviklingen i Bornholms Regionskommune.

Udvalgenes bidrag til drøftelserne på målseminaret har for de fleste udvalgs vedkommende været drøftet igen på møderne i marts i forhold til forslag til ændringer og nye vinkler på problemstillingerne fra kommunalbestyrelsen.

 

De langsigtede mål skal relateres til de visioner, der er beskrevet i Bornholms udviklingsplan (BUP) (se figur). For Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget gælder det især visionerne om et godt og aktivt liv for alle, og en økonomisk bæredygtig ø

Målene som udvalgene skal formulere på baggrund af målseminaret skal række over hele valgperioden. Det vil sige, at den endelige opfølgning på de mål, der formuleres i forbindelse med denne proces foretages medio 2017 inden næste kommunalvalg.

Som det hidtil har været tilfældet med udmøntningen af BUP’en vil de årlige indsatser samt økonomien, der relaterer sig til målene, være beskrevet i en årlig handlingsplan.

Modellen skal dermed forstås sådan, at de konkrete, årlige indsatser skal bidrage til opfyldelsen af de langsigtede mål fra målseminaret, der igen skal rettes mod at opnå visionerne i udviklingsplanen.

Målene i de årlige handlingsplaner indskrives i de lederaftaler, der indgås for lederne i Bornholms Regionskommune.

Proces

 

Udvalgets oplæg til mål for 2015 skal forberedes i dialog mellem direktionen, udvalgsformænd og centercheferne forud for udvalgsmøderne i april.

 

Udvalgene præsenterer på udvalgsmøderne i april oplægget, der tager udgangspunkt i de forudgående trekantsdrøftelser mellem udvalgsformanden, direktøren og centercheferne. Oplægget tager dermed både afsæt i udvalgets drøftelser på udvalgsmøderne, de målområder udvalget præsenterede på målseminaret i Ystad, samt i de input udvalget fik på målseminaret. Centercheferne og direktøren bidrager med faglige input og mulig formulering til konkrete, langsigtede mål for valgperioden.

 

Udvalget drøfter oplægget med henblik på i samarbejde med administrationen at udarbejde et endeligt oplæg til materiale til budgetseminar 2 til møderne i begyndelsen af juni.

 

Materialet til budgetseminar 2 består af udvalgenes måloplæg for 2015, anlægsforslag, forslag til takster, samt et administrativt udarbejdet sparekatalog. Det administrative sparekatalog behandles på udvalgsmøderne i juni, som orienteringspunkt.

 

Chefgruppen udarbejder i maj måned med en sammenhængende styringsmodel, der sikrer, at de langsigtede mål gøres målbare, samt at der foretages en økonomisk og en kvalitetsmæssig opfølgning på målene. Den kvalitetsmæssige opfølgning vil blandt andet tage udgangspunkt i borger- og brugerevalueringer på de borgernære serviceområder.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller

Administrativ tilføjelse

Til målseminaret udmeldte Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget følgende 3 temaer:

1.    Erhvervsindsatsen

2.    Ungeindsatsen med et særligt fokus på overledigheden for de 25-29 årige

3.    Hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet

 

I mødet den 26. marts 2014 tilføjede udvalget et nyt tema:

4.    Rekruttering af arbejdskraft

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. november 2014

1.
Tidsplan for mål til budget 2015 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Beskæftigelsesplan 2015

15.00.15P15-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

7

 

Hvem beslutter

Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Ifølge gældende lovgivning skal kommunen som den ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret, i foråret 2014 påbegynde arbejdet med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2015.

Orientering om proces for arbejdet med Beskæftigelsesplan 2015 og resultatrevision 2013.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

          at de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål tages til efterretning, og at der tages en      indledende drøftelse af mål og indsatsområder.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvert år vedtager kommunalbestyrelsen en beskæftigelsesplan (BP) der beskriver, hvordan kommunen vil imødekomme de nationale og lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer.

 

Planen udarbejdes af jobcenteret i et tæt samarbejde mellem bl.a. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og andre områder i kommunen.

 

Beskæftigelsesplanen er allerede afspejlet ind i udvalgets aftalte mål, hvor målet om fokus på overledigheden for de 25-29 årige kan indeholdes i 1. mål i planen om at flere unge skal i uddannelse, hvor målet om at fokusere på borgere på kante af arbejdsmarkedet kan indeholdes i 2. mål om tværfaglig og sammenhængende indsats, hvor målet om én indgang til erhvervslivet og målet om rekruttering kan indeholdes i 4. mal om tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder.

 

BP indeholder målsætninger for de nationale beskæftigelsespolitiske mål (ministermålene) samt lokale mål, strategier og indsatsområder, som besluttes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

 

Hele BP behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen senest samtidig med hele det kommunale budget.

 

Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2015, og har valgt at videreføre målene fra 2014. Dog således, at der i mål 2 ikke udelukkende skal være fokus på forebyggelse af førtidspension.

 

1.   mål: Flere unge skal have en uddannelse.

Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen, og dermed understøtte at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked.

 

2.   mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.

 

3.   mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes

Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere får fodfæste på arbejdsmarkedet.

 

4.   mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere f.eks. i forbindelse med længerevarende sygemelding.

 

Der stilles ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i beskæftigelsesplanen for 2015 som det har været tilfældet de tidligere år.

 

Det er beskæftigelsesministerens forventning, at kommunerne vil indgå i en positiv dialog med beskæftigelsesregionerne og de lokale beskæftigelsesråd om beskæftigelsesplanen for 2015.

 

Udkast til beskæftigelsesplanen sendes i høring hos LBR senest den 1. juli, og godkendes af kommunalbestyrelsen senest i mødet den 9. oktober 2014.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Resultatrevision

Når et år er omme, udarbejdes også en resultatrevision (RR). RR beskriver og kommenterer jobcentrets resultater i forhold til de mål, der er vedtaget i beskæftigelsesplanen for det forgangne år. RR er også underlagt forskellige formkrav og regler om høring.

 

Ministeriet har udmeldt tidsplan for arbejdet med Beskæftigelsesplan 2015 og Resultatrevision 2013. Tidsplanen vedlægges som bilag.

 

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 30. april 2014

1.
Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2015. Beskæftigelsesministeren, 11. april 2014. (PDF)

2.
Tidsplan for Beskæftigelsesplan 2015 og Resultatrevision 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Nyt koncept for udvalgets dialogmøder

00.15.02G01-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

28-04-2014

6

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

8

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter dialogmødekoncept for 2014 og frem.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

-         Udvalget drøfter dialogmødekonceptet med henblik på tilrettelæggelse af mødeplan for 2014

-         Udvalget drøfter dialogmødernes deltagerkreds(e)

-         Udvalget drøfter dialogmødekonceptet med henblik på input til beslutning af processen for 2015 og frem

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30.april 2014:

Konceptet drøftet, og godkendt som beskrevet.

Sagsfremstilling

Udvalgsformændene har tilkendegivet, at de ønsker forslag til et ændret dialogmødekoncept.

I forlængelse af dette er et revideret koncept for dialogmøder udarbejdet. Konceptet fremgår af bilag.

 

Det skal i forbindelse med årshjulet for processen bemærkes, at processen i 2015 og frem forventes påbegyndt tidligere end tilfældet har været for den igangværende proces vedrørende dialogmøder i 2014.

 

Konceptet er udarbejdet således at det, med de nævnte tilretninger for 2014, kan gælde for hele valgperioden.

 

Konceptet for dialogmøder skal ses som knyttet til budgetprocessen. Såfremt udvalget ønsker en udvidet dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere, kan dette med fordel indgå i udvalgets drøftelser af mødeplan og deltagerkreds(e).

Økonomiske konsekvenser

-

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller

Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 28. april 2014

1.
Koncept for udvalgets dialogmøder (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Budget 2015, igangsættelse af administrativt sparekatalog

00.30.10G01-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

08-04-2014

5

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

9

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

Som led i budgetlægningen for 2015-2018 orienteres Økonomi- og Planudvalget om at direktionen igangsætter arbejdet med udarbejdelse af et administrativt sparekatalog på 74 mio. kr. til brug for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. Dette i henhold til procesbeskrivelsen for det politiske arbejde i budgetlægningen for 2015, som blev godkendt af Økonomi- og Planudvalget den 18. februar 2014.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

a)   At det administrative sparekatalog til budget 2015-2018 på 74 mio. kr. udarbejdes med fordeling som i model 1

Eller

b)   At det administrative sparekatalog til budget 2015-2018 på 74 mio. kr. udarbejdes med fordeling som i model 2

 

Økonomi- og Planudvalget den 8. april 2014:

Børn og Skole

10,0

Social- og Sundhedsområdet

29,9

Erhverv og Beskæftigelse

8,0

Teknik og Miljø

13,2

Økonomi og Planområdet

9,4

Fritid og Kultur

3,5

I alt

74,0

Følgende fordeling er godkendt:










I det spørgsmålet om en fremtidig skolestruktur ikke er indeholdt heri, da det kører i en parallel proces.

Carl Ilsøe går i mod, at der i det administrative katalog indlægges politiske vurderinger.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

          at udvalget tager orientering om udarbejdelsen af det administrative sparekatalog til              efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:                   

Taget til Efterretning.                             

Sagsfremstilling

Som det fremgår af procesbeskrivelsen for det politiske arbejde i budgetlægningen for 2015, som blev godkendt af Økonomi- og Planudvalget den 18. februar 2014, har kommunen fortsat betydelige økonomiske udfordringer i forhold til at skabe balance mellem udgifter og indtægter i det kommunale budget. Budgetoverslagsår 2015 viser i udgangspunkt et kasseforbrug på 74 mio. kr. stigende til 75 mio. kr. i 2016 og 102 mio. kr. i 2017.

Der er endnu ikke et overblik over konsekvenser af befolkningsprognosen og deraf følgende demografikorrektion, pris- og lønskøn samt øvrige tekniske korrektioner til budget 2015-2018. Det forventes, at Økonomi- og Planudvalget forelægges en foreløbig budgetbalance på mødet den 13. maj 2014.

 

Til brug for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser til 2015-2018 igangsættes derfor arbejdet med et administrativt sparekatalog på 74 mio. kr.

 

Beregningerne tager udgangspunkt i vedtaget budget 2014 overslagsår 2015 på de overførbare områder korrigeret for ikke-overførbare områder under Børne- og Skoleområdet, Hjælpemidler under Social- og Sundhedsområdet og Den aktive beskæftigelsesindsats under Erhvervs- og Beskæftigelsesområdet, som er tillagt beregningsgrundlaget. Endvidere er besparelsen på administration fastsat til 7 mio. kr. 

 

Til fordelingen af besparelserne er der udarbejdet to modeller.

I model 1 er skoleområdet og Bornholms Familiecenter holdt udenfor grundlaget. Dette skyldes, at børneområdet fortsat forventes at være under økonomisk pres i 2015. Endvidere er skoleområdet udeladt, idet de bornholmske folkeskoler tænkes at køre i et parallelt spor i budgetlægningen for 2015 i forhold til reformer og struktur.

I model 2 er kun Bornholms Familiecenter holdt udenfor grundlaget.

 

Af tabellen fremgår besparelsesrammen på 74 mio. kr. for de to modeller fordelt på områder.

 

Beløb i mio. kr., 2014 priser

Model 1

Model 2

Børn og Skole

7,0

19,0

Social- og Sundhedsområdet

39,1

31,3

Erhverv og Beskæftigelse

4,8

3,8

Teknik og Miljø

12,2

9,8

Økonomi og Planområdet

7,9

7,7

Fritid og Kultur

3,0

2,4

I alt

74,0

74,0

 

Økonomi- og Planudvalget samt fagudvalgene orienteres løbende om det administrative sparekatalog på møderne frem til juni måned.

 

På udvalgenes møder i april drøftes mål og dialogmøder, og i juni drøftes anlægsforslag og forslag til takster.

Økonomiske konsekvenser

Der udarbejdes et administrativt sparekatalog på 74 mio. kr. til kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser for budget 2015-2018. Der er udarbejdet to forslag med forskellig vægtning mellem områderne, som der skal tages stilling til.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Handlingsplan 2014 for Business Center Bornholm – vedtagelse

24.10.00P00-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

31-03-2014

15

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

10

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

Business Center Bornholm (BCB) har indgået en treårig udviklingskontrakt med Bornholms Vækstforum gældende for 2012-2014. Udviklingskontrakten bliver fulgt op med årlige handlingsplaner, der nærmere beskriver, hvilke aktiviteter og mål, der aktuelt skal arbejdes mod.

Bornholms Vækstforum besluttede på sit mødet den 25. nov. 2013, på baggrund af anmodning fra BCB’s forretningsudvalg, at udsætte indstillingen af handlingsplanen for BCB for 2014 til BCB’s nye bestyrelse havde haft mulighed for at drøfte indholdet. Vækstforum besluttede samtidig at indstille udbetaling af første rate af 2014-tilskuddet på baggrund af beskrivelse af den overordnede ramme for handlingsplanen.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

          at Bornholms Vækstforum indstiller ”Handlingsplan 2014” for Business Center Bornholm    til godkendelse over for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, således at rate 2 for     2014 kan udbetales til BCB fra de afsatte regionale udviklingsmidler.

 

Bornholms Vækstforum, 31. marts 2014, pkt. 15:

Indstillingen blev godkendt.

Kommunaldirektøren indstiller,

          at ”Handlingsplan 2014” for Business Center Bornholm godkendes, således at rate 2 for     2014 kan udbetales til BCB fra de afsatte regionale udviklingsmidler.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Godkendt.

Sagsfremstilling

2014-handlingsplanen for BCB er udformet indenfor rammerne af udviklingskontrakten, som er bygget op omkring disse fire indsatsområder:

A.   En opsøgende og proaktiv lokal erhvervsservice

B.   Udvikle og fastholde forretningsrelationer – nationalt og internationalt

C.   Indsats på tilflytterområdet og

D.   Indsats på informationsområdet

 

I forslaget til 2014-handlingsplanen fremgår det, at det er BCB’s vurdering, at de bornholmske virksomheder har behov for vejledning fra folk med "begge ben på jorden" og en praktisk og direkte tilgang til opgaverne om:

·        Lederudvikling

·        Eksport

·        Nye produkter

·        Markedsføring

·        Personaleudvikling, kompetenceafklaring og uddannelsesplanlægning

 

Konkret vil BCB opsøge min. 100 virksomheder for at tilbyde afklaring af behov og vejledning om videre forløb.

 

Fordeling af ressourcer

I forhold til kontrakten for 2012 -2014 er der afsat 6 årsværk til opgaverne, samt 1.050.000 til tilkøb af eksterne ydelser.

 

Budgettet var baseret på indtægter på 900.000 kr. i form af tilskud fra virksomhederne, annoncesalg og indtægtsdækket virksomhed. Det er dog ikke lykkedes BCB at opnå indtægter på mere end 300.000 kr. Det har derfor været nødvendigt, at reducere i medarbejderstaben samt i driftsudgifterne med 600.000 kr. Således er der i 2014 handlingsplanen afsat 4,95 årsværk, som fordeler sig på disse områder:

·        Ledelse og administration: 1,55 (31 %)

·        Erhvervsservice: 2,5 (45 %)

·        Markedsføring/Forretningsrelationer: 0,5 (10 %) + 400.000 kr. til eksterne ydelser

·        Tilflytterservice: 0,5 (10 %) + 200.000 kr. til eksterne ydelser

·        Information: 0,2 (4 %) + 300.000 kr. til eksterne ydelser

 

Udover den faste stab på 4,95 årsværk, er der pt. tilknyttet 4,73 årsværk der finansieres af projektmidler, således at der pt. er 9,86 årsværk tilknyttet BCB. Det er især udviklingsprojekter, der understøtter Bright Green Island-strategien.

 

BCB har fortsat en ambition om at skabe forretningsrelationer mellem bornholmske virksomheder og danske og internationale virksomhede, men der vil ikke fremover være knyttet en fast fuldtidsmedarbejder på opgaven. Indsatsen omkring forretningsrelationer har hidtil været knyttet tæt til Bright Green Island-strategien. Business Center Bornholm har tidligere påpeget, at man ikke har den nødvendige kompetence til at sikre den overordnede koordinering af Bright Green Island-indsatsen. BCB vil derfor udarbejde et forslag til en organisering af indsatser indenfor Bright Green Island-strategien, frem mod målet om en CO2 neutral vækst-ø inden 2025.

 

På tilflytterområdet og informationsområdet lægger BCB op til, at der arbejdes videre med de aktiviteter, der er aftalt i udviklingskontrakten, i et nyt samarbejde med BRK's Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftige. Målet er at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til de områder, hvor der er behov.

 

Evaluering og koordinering

Det skal bemærkes, at der jf. Vækstforums beslutning på mødet den 25. november 2013, er iværksat en evaluering af BCB. Konklusioner og anbefalinger fremlægges og drøftes på det kommende møde i Vækstforum.

Samtidig er der på baggrund af et politisk ønske om en højere grad af koordinering af den offentligt finansierede erhvervsfremme indsats på Bornholm, der bl.a. tilbydes af BCB og Væksthus Hovedstadsregionen, nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til en bedre koordinering af fremtidens erhvervsservice. Arbejdsgruppen består af kommunaldirektøren samt direktørerne for henholdsvis Væksthus Hovedstadsregionen og BCB, og den sekretariatsbetjenes af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse (Vækstforumsekretariatet).

Evalueringen af BCB og oplægget fra arbejdsgruppen om Fremtidens erhvervsservice på Bornholm ventes at få indflydelse på udformningen af BCB’s kommende udviklingskontrakt.

 

Sekretariatets bemærkninger

BCB’s Handlingsplan for 2014 er på baggrund af erfaringerne fra tidligere år gjort mere konkret. Dog savnes en mere markant målretning af markedsføringsaktiviteterne i ind- og udland. Jf. Udviklingskontrakten, der er grundlaget for denne handlingsplan, skulle der nedsættes en styregruppe med repræsentation fra erhvervslivet, der kunne biddrage til at målrette indsatsen efter konkrete behov og muligheder. Det er dog endnu ikke lykkedes. I handlingsplanen for 2014 er de to styregrupper for hhv. information og international markedsføring lagt sammen til ét advisory board, der snarest ventes indkaldt til møde.

Sekretariatet anbefaler, at markedsføringsindsatserne sikres forankret blandt konkrete virksomheder, der reelt kan drage kommerciel nytte af indsatsen. Sekretariatet savner derfor en interessentanalyse og en kommunikationsplan, der tilsammen kan anskueliggøre hvilke type effekter, indsatsen forventes at bidrage til, med hvilke midler og blandt hvilke målgrupper.

I modsat fald risikeres det, at kommunikation og markedsføring bliver et mål i sig selv.

Ledelse og administration udgør 31 % af medarbejderressourcerne (1,55 årsværk) af den faste stab på 4,95 årsværk. Dette kan synes som en relativ stor andel. Men i relation til Vækstforums ønske om, at BCB fungerer som en stærk erhvervsfremmeoperatør, der kan løfte ad hoc projekter – pt. knap fem årsværk – synes denne andel dog mere rimelig. Det bør naturligvis altid overvejes, om ændret organisering kan fremme optimering af ressourcerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er foretaget en forhåndsreservering af midler til Business Center Bornholm i 2014 på samme niveau som foregående år. Denne dagsorden lægger op til at indstille udbetaling af den 2. rate af det årlige tilskudsbeløb på kr. 3.620.000 (2011-niveau), som er fastsat i udviklingskontrakten.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Bornholms Vækstforum 31. marts 2014

1.
BCB's handlingsplan 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Nedlæggelse af Integrationsrådet

00.10.10A00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

11

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Integrationsrådet høres.

Resumé

Jf. Integrationslovens kapitel 8 § 42 er det valgfrit for den enkelte kommune at oprette et integrationsråd.  Det er kommunalbestyrelsen, der tager beslutning om rådets virke.

Integrationsrådet er tænkt som et rådgivende organ for kommunalbestyrelsen for flygtninge og indvandrere som har taget ophold på Bornholm. Der er 14 repræsentanter i Integrationsrådet – 9 repræsentanter fra de etniske grupper, 5 repræsentanter fordelt med repræsentation fra politikere, modtagerklassen, Bornholms Flygtningevenner og LO. Jobcentret, Borgerservice og sprogskolen sidder som observatør, og Borgerservice yder sekretærbistand.

 

På baggrund af begrænset deltagelse i integrationsmøderne og en generel begrænset aktivitet, vil det sammen med den nuværende fokus på effektiv administration være relevant at tage stilling til, hvorvidt der fortsat er behov for et integrationsråd på Bornholm. 

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,
                  at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter hvorvidt der skal træffes                   beslutning om nedlæggelse af integrationsrådet.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Anbefales sendt i høring.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommunes Integrationsråd er nedsat i henhold til Integrationslovens kapitel 8 § 42, som udgør den juridiske ramme for nedsættelsen af integrationsråd.

En administrativ evaluering af integrationsrådet på Bornholm viser, at der er et meget begrænset fremmøde til rådets møder, at det har været vanskeligt at få samlet relevante punkter til dagsordenen, at på trods af en ihærdig indsats fra formanden for rådet, som har forsøgt at lave forskellige tiltag - fx udarbejdelse af en integrationspolitik, undervisning i demokrati, deltagelse ved folkemødet m.m. har det været svært, at få nogle af rådets etniske medlemmer til at deltage i arbejdet, hvorfor det ikke er lykkes at komme i mål med diverse tiltag.

Både borgere og politikere drager således kun i begrænset omfang nytte af Integrationsrådets aktiviteter.

Baggrunden for dette kan være, at målgruppen for integrationsrådet på Bornholm er af en begrænset størrelse, hvilket bl.a. fremgår af følgende tal: Antal af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse udgør i alt på landsplan 14,5 % - på Bornholm udgør samme gruppe på offentlig forsørgelse 5,19 %. Samt at de grupper af borgere af ikke vestlig oprindelse som er på Bornholm, samler sig om nogle få nationaliteter, som på mange måder er gode til at medvirke til egen integration i det bornholmske samfund, eller som har andet netværk via f.eks. Bornholms flygtninge venner eller andre frivillige foreninger.

 

Jf. tabel fremgår det hvor mange flygtninge i alderen 16 – 66 år, der havde ophold på Bornholm 2 kvartal 2012 – 1. kvartal 2013.

Øvrige lande er primært flygtninge fra Burma og Nepal. I første kvartal 2014 har Bornholm desuden modtaget flygtninge fra Syrien.

 

Tabellen nedenfor viser antallet og andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der modtager

a-dagpenge eller kontanthjælp bredt. Tallene er fordelt efter oprindelsesland.

 

  Oprindelseslande

2. kvartal 2012 - 1. kvartal 2013

 

Antal personer

Procent

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alt

223

100,0

- Tyrkiet

  3

  1,3

- Tidligere Jugoslavien

53

23,8

- Irak

11

  4,9

- Iran

 3

  1,3

- Afghanistan

  1

  0,4

- Sri Lanka

  1

  0,4

- Øvrige lande

151

67,7

Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.

Anm.: Opgørelsen omfatter kun personer i alderen 16-66 år. Både personer, der er ledige og i aktivering, indgår i opgørelsen.

Anm.: Kontanthjælp bredt omfatter kontanthjælp, forrevalidering og revalidering.

Tabellen nedenfor viser antallet af flygtninge fra Burma. Bhutan og Syrien pr. 5. april 2014 inkl. selvforsørgere

 

 

Voksne

Børn

I alt

Burma

140

81

221

Bhutan

  49

20

  69

Syrien

  18

1

  19

Flygtninge i alt

207

102

309

Kilde: Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

 

 

Ved en gennemgang af referater fra møderne i 2013 fremgår det at fremmødet til Integrationsrådet fordeler sig som flg., hvor rådet samlet består af 16 deltagere.

 

Mødedatoer 2013

Etnisk gruppe
(9 personer)

Repræsentanter fra frivillige org., modtageklasse (5 personer)

Repræsentanter fra politiker (2 pers.)

Antal deltagere

28. januar 2013

4

2

2

8

18. marts 2013

4

2

1

7

9. september 2013

3

2

1

6

25. november 2013

3

3

2

8

 

 

 

Kommunen har fået en henvendelse om at lade sig repræsentere i Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter på nationalt niveau, hvor den nuværende formand for Integrationsrådet kunne være en kandidat. Der er nu lovgivningsmæssigt åbnet op for at kommunen kan blive en del af repræsentantskabet også uden at have et integrationsråd.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2014 er der afsat kr. 15.337 til integrationsrådets virksomhed.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-                             

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Budget og styring af udgifter til møder, rejser, repræsentation og uddannelse for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

00.01.00Ø00-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

12

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning

Resumé

Økonomi- og Planudvalget vedtog den 11. marts 2014, at det afsatte budget til rejser og uddannelse for hvert år i denne valgperiode fordeles mellem Kommunalbestyrelsen, Økonomi- og Planudvalget og de stående udvalg.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)   at Økonomi- og Planudvalgets beslutning tages til efterretning,

b)   at udvalget prioriterer medlemmernes deltagelse i eksterne møder

c)    at udvalget deltager i KL’s jobCAMP 14 den 6. – 7. november i Aalborg

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

a) Taget til efterretning. b) Godkendt. c) Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Planudvalget har vedtaget, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får tildelt et rammebudget til rejser og uddannelse for årene 2014-2017 på i alt 343.752 kr., fordelt med 85.938 kr. pr. år.

 

Der er afsat et beløb på 644.538 kr. i budgettet til rejser og uddannelse i hvert af årene 2014-2017 for kommunalbestyrelsen, Økonomi- og Planudvalget og de stående udvalg. Det er dette beløb, der er fordelt.

 

Fordelingen af budgettet til rejser og uddannelse i en 4-årig ramme betyder, at udvalget har mulighed for, at der i de enkelte år kan bruges mere eller mindre end det afsatte beløb pr. år, men uden at overskride den 4-årige ramme for udvalget.

 

Som eksempel kan nævntes, at et udvalgs deltagelse i et fagspecifikt KL-arrangement, som fx Skolerigsdag, Socialpolitisk topmøde eller Kommunaløkonomiske Forum koster ca. 80.000-90.000 kr. i alt.

Det skal bemærkes, at eventuel kursusaktivitet for udvalgets medlemmer betales af det afsatte budgetbeløb til kommunalbestyrelsen og det er borgmesteren, der prioriterer og godkender en ansøgning om deltagelse i kurser.

 

Økonomi- og Planudvalget vedtog samtidig, at det afsatte budget til møder og repræsentation på 255.036 kr. for hvert af årene 2014-2017, eller i alt 1.020.144 kr., er et fælles budget og fordeles ikke mellem kommunalbestyrelsen og udvalgene.

 

Videre vedtog Økonomi- og Planudvalget, at Sekretariatet er ansvarlig for regnskabsopfølgning på det enkelte udvalgs ramme til rejser og uddannelse samt på den fælles ramme til møder og repræsentation. Der henvises i øvrigt til bilaget med uddrag fra regelsættet for vederlag mv., side 15-17 om godtgørelser ved rejser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 30. april 2014

1.
Uddrag af regelsæt for vederlag, side 15-17 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Beslutning om indførelse af "Erhvervsbuket"   

24.10.00G01-0146

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

13

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

I arbejdet med at gøre Bornholms Regionskommune mere synlig overfor øens virksomheder kunne én af indsatserne være indførelse af en ”erhvervsbuket” ved særlige anledninger. Det vil samtidig være en måde at vise anerkendelse fra kommunens side overfor de mange, positive resultater, der opnås i virksomhederne. Og endelig kunne det være en anledning til at gøre opmærksom på de services, kommunen tilbyder på erhvervsområdet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

          at udvalget drøfter oplægget til indførelse af ”Erhvervsbuket” for markering ved særlige erhvervsrelaterede lejligheder, og bemyndiger Center for Erhverv, Uddannelse og               Beskæftigelse til at udmønte ordningen i samarbejde med formanden for udvalget – i                første omgang ud fra en økonomisk ramme på max. 4.000 kr.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Godkendt idet 3. pind af begivenheder udgår. Foruden buket medtages folder om erhvervsservice.

Sagsfremstilling

I lighed med at borgmesteren kommer ud og gratulerer øens borgere ved runde fødselsdage og krondiamantbryllupper, kunne Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget indføre, at man kommer ud og gratulerer ved særlige begivenheder blandt de bornholmske virksomheder.

 

Som udgangspunkt, kunne ”Erhvervsbuketten” komme på tale ved flg. begivenheder:

-      Ved etablering af ny virksomhed / butik

-      Ved tømmerrejsning eller indvielse af nye produktionslokaler

-      Ved opnåelse af nye ordrer og adgang til nye markeder

-      Ved prismodtagelser – nationalt og internationalt

 

Hvis udvalget beslutter at indføre ”Erhvervsbuketten” er det afgørende, at der etableres en kort beslutningsproces, så buketten hurtigt kan ekspederes – bestilles og afleveres. Her kan det også overvejes, om der er andre i udvalget end formanden, der vil aflevere buketten. 

På Bornholm er der årligt ca. 250-280 nyetableringer i kraft af oprettelse af nye CVR-numre. Det vurderes, at der ikke skal sendes blomsterhilsner fra kommunen hver gang, der registreres et nyt CVR-nummer. En opfølgning på dette kunne i stedet ske via det lokale erhvervsfremmesystem, så det sikres, at nye, selvstændige erhvervsdrivende bliver bekendte med hvilke erhvervsservicetilbud, der er på Bornholm.

 

Idéen med indførelsen af en ”Erhvervsbuket” har været drøftet med Business Center Bornholm, der har tilbudt at hjælpe til med at screene presse m.v., hvis det bliver aktuelt.

 

Det administrative arbejde med at bestille buketter og skrive kort placeres i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse.

 

Såfremt udvalget beslutter at indføre ”Erhvervsbuketten”, anbefales det at lave en status for ordningen ultimo 2014 med henblik på mulige justeringer. 

Økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at en passende blomsterhilsen vil være på ca. 150 kr. Dertil komme evt. udgifter til udlevering af buket.

 

Omkostningen vil kunne dækkes af kommunalbestyrelsens samlede budget til møder og repræsentation, hvor det foreslås, at der i første omgang reserveres kr. 4.000 til formålet – svarende til indkøb af ca. 25 buketter.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Koordination med andre politikområder

00.17.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

14

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Optagelse af et fast punkt på udvalgets dagsordener til løbende behandling af koordinationen med andre politikområder.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

          til drøftelse af emner for koordination mellem politikområder.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Rekrutteringsmål udbredes til øvrige udvalgsområder.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget besluttede i den foregående periode at der skulle optages et fast punkt på udvalgets dagsordener, hvor der løbende var lejlighed til behandling af koordination af beskæftigelsesindsatsen med indsatserne på de erhvervspolitiske og uddannelsespolitiske udvalgsområder.

 

Ifølge ændringen af styrelsesvedtægten der er under politisk behandling, er det Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget opgave at varetage regionskommunens opgaver på erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Et fast punkt vedrørende koordination med andre politikområder omfatter således dels den interne koordination inden for udvalgets område, og dels koordination med øvrige politikområder.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Fleks- og førtidspensionsreform

15.00.00Ø00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

08-04-2014

13

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

15

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Resumé

Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget den 19. december 2012 og trådte i kraft 1. januar 2013. Reglerne om regional klinisk funktion trådte dog først i kraft 1. juli 2013.

Reformen medfører en markant ændring af borgernes vej tilbage til/ud i beskæftigelse, da det med reformens indførelse er blevet sværere at få førtidspension men lettere at få fleksjob, som nu kan oprettes med helt ned til 3-5 timers effektiv arbejdstid om ugen.

Reformen har og vil medføre færre førtidspensionister og dermed flere borgere som fastholdes i job via ressourceforløb, revalidering og fleksjob. Dette medfører faldende udgifter til førtidspension, men flere udgifter til andre forsørgelsesydelser og til vejledning og myndighedsopgaver vedrørende borgerbetjeningen. Samlet set forventes et faldende udgiftspres for kommunen.

Implementeringen af reformen har i den indledende fase været varetaget af de nuværende medarbejdere fra de virksomheder (nu centre), som har haft dette som ansvarsområde.
Nu har omfanget af henvisninger af borgere til det nye Rehabiliteringsteam nået et omfang, hvor de nye lovkrav ikke kan efterleves med dertilhørende udgiftsreduktion på overførselsindkomsterne indenfor de eksisterende rammer. Der er pt. en ventetid på 5-6 måneder fra henvisning til behandling af sag på Rehabiliteringsteammøde.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

 

a)     At Økonomi og Planudvalget beslutter at tilføre Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse 1.364.000 kr. til dækning af to årsværk, klinisk funktion og regional sundhedskoordinator samt Center for Psykiatri og Handicap 450.000 kr. til dækning af et årsværk, som finansieres af mindre forbrug på førtidspensioner.

 

b)     At de 3 årsværk gøres midlertidige i en 2 årig periode, hvorefter det samlede ressourceforbrug gøres op.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 8. april 2014:

Godkendt

 

Kommunaldirektøren indstiller,

                  at orienteringen tages til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:                                Taget til efterretning.                                                                                                            

Sagsfremstilling

Intentionerne med reformen er:

 

Størst betydning for unge

Reformen får størst betydning for unge mennesker (defineret i loven som under 40 årige), som fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Unge skal i stedet have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb.

 

Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med en meget begrænset arbejdsevne, det offentlige tilskud bliver lagt om, og fleksjob bliver som udgangspunkt midlertidige.

 

Rehabiliteringsteam og klinisk enhed (Region Hovedstaden)

Fra 1. januar 2013 er vurderingen af muligheden for førtidspension, fleksjob og ressourceforløb placeret i et rehabiliteringsteam, med repræsentation fra Jobcenter Bornholm og Center for Psykiatri og Handicap.

 

Fra 1. juli 2013 er det en regional klinisk funktion som er repræsenteret i teamet ved en sundhedskoordinator (speciallæge). Dette var dog først muligt at etablere pr. 1. oktober 2013 på Bornholm, på grund af manglende ressourcer i Region Hovedstaden. Dette er en ny udgift for kommunen, og hvor kommunen har indgået en samarbejdsaftale med Region Hovedstaden.

 

Behov for øgede ressourcer i myndighedsdelen

Det er i forbindelse med disse funktioner og dermed fortsat realisering af potentialerne i både tværfaglig indsats for selvforsørgelse og udgiftsreduktion i overførselsindkomsterne, der er behov for et årsværk til planlægning og styring af rehabiliteringsteammøder, et årsværk til deltagelse i rehabiliteringsteammøder og den koordinerende sagsbehandlerfunktion for Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse samt et årsværk til deltagelse i rehabiliteringsteammøder og den koordinerende sagsbehandlerfunktion for Center for Psykiatri og Handicap; samlet tre årsværk ud over de eksisterende ressourcer på området.

 

Finansiering – Servicerammen og Lov & cirkulæreprogram
De statslige forudsætninger tilfører kun meget begrænsede midler under servicerammen til sagsbehandling (samtaler og tværgående koordinering) og den regionale sundhedskoordinator og finansierer ikke kommunens forventede merudgifter direkte. Finansieringen forudsættes derimod at finde sted indenfor kommunens eksisterende ramme via faldende forsørgelsesudgifter, primært en reduktion af udgifterne til førtidspension. En forudsætning som vi allerede kan se er realistisk på Bornholm: både fordi udgifterne til førtidspension reduceres og fordi presset på antallet af borgere med behov for en tværfaglig indsats i rehabiliteringsteamet er betydeligt. Det forudsætter dog som beskrevet at kommunen rent faktisk er i stand til at løfte den øgede administrative opgave i rehabiliteringsteamet.

 

Det må forventes at reformen på længere sigt giver en bedre sammenhæng i sagsbehandlingen og i arbejdet med borgeren, hvilket forventes igen at frigøre yderligere ressourcer i de tilknyttede funktioner.

 

Målet er således med reformen, at den styrkede og koordinerende indsats vil indebære at familier og enkeltpersoner får mere sammenhængende tilbud end tidligere. Det vil derfor være relevant at tage det samlede ressourceforbrug op med henblik på budget 2016.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af dette foreslås det, at de tre årsværk gøres midlertidige i en toårig periode, hvorefter det samlede ressourceforbrug gøres op på det mere stationære niveau.

 

Oversigt over udgiftsbehov samt forslag til finansiering indenfor eksisterende ramme:

              2014

                 2015

1)Regional sundhedskoordinator

                        Kr. 461.000

                       Kr. 461.000

2)Klinisk funktion/Anslået

                        Kr. 250.000

                        Kr. 250.000

3)Tilbud

Afventer nærmere udredning

Afventer nærmere udredning

4)Koordinerende sagsbehandler/

Rehabiliteringsteam

3 årsværk á 450.000 kr.

 

 

                       Kr. 1.350.000

 

 

                       Kr. 1.350.000

Forslag til finansiering

 

 

Lov & cirkulæreprogram

                       Kr.    247.000

                       Kr.    377.000

Mindre forbrug på førtidspension*


                      Kr. 1.814.000


                       Kr. 1.684.000

* Budgetopfølgningen pr. 28. februar 2014 viser et forventet mindreforbrug på førtidspensioner på 5-7 mio.kr. i 2014 ud over de reduktioner der allerede er forudsat på området i Budget 2014.

 

Forslaget til finansiering indebærer:

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 8. april 2014

1.
Fleks- og førtidspensionsreformen (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Stafet til nyt Vækstforum

24.10.00P00-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

31-03-2014

7

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

16

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum til efterretning

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget til efterretning

Resumé

Vækstforumsekretariatet har på baggrund af beslutninger på møderne den 30. september 2013 og 25. november 2013, udarbejdet den ”stafet”, der videregiver erfaringer og anbefalinger fra det tidligere vækstforum til det nye vækstforum.

Stafetten indeholder konklusioner og anbefalinger, der bygger på ”Vækstanalyse Bornholm” der blev udarbejdet medio 2013 af Teknologisk Institut og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), effektvurdering af Vækstforums projektportefølje udarbejdet af Vækstforumsekretariatet, en spørgeskemaundersøgelse blandt Vækstforums medlemmer og observatører samt sekretariatets aggregerede erfaringer.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

          at Vækstforum tager stafetten – herunder effektvurderingen til efterretning.

 

Bornholms Vækstforum, 31. marts 2014, pkt. 7:

Stafetten blev taget til efterretning. Et oplæg til "revitalisering" af Vækstforums kommunikationsindsats vil blive præsenteret ved Vækstforums juni-møde.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

            at stafetten – herunder effektvurderingen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I tråd med de øvrige fem regionale vækstfora, har Bornholms Vækstforum også besluttet at udarbejde en ”stafet” med anbefalinger til det nye vækstforum, baseret på erfaringerne fra den tidligere strategiperiode 2011-2013. Som et bilag til stafetten er der udarbejdet en effektvurdering baseret på samtlige 115 indsatser, der er indstillet midler til siden Vækstforums etablering i 2007.

 

Stafettens overordnede konklusion og anbefaling er, at der ikke er nogen nem vej til vækst. Konjunkturende i den globale økonomi rammer også det bornholmske arbejdsmarked, hvor der er nedlagt knap 2.000 jobs i perioden 2007 – 20120F[1], hvilket svarer til en nedgang på ca. 10 % i løbet af bare seks år. Alligevel er der i flg. Erhvervsstyrelsens kvantitative effektmåling, indikationer på, at virksomheder, der har deltaget i vækstforums indsatser, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder.

 

Vækstforumsekretariatet er løbende opmærksom på behovet for både legitimering og læring af erhvervsfremmeindsatserne.

 

Anbefalingerne fra den første Vækstforumperiode 2007-2010 til den næste periode var at satse på færre indsatsområder og færre men større satsninger. Som en konsekvens af dette, blev antallet af strategiske indsatsområder minimeret fra 11 til 4. Der er også satset større. Eksempler på dette er projekt Uddannelse til alle, etablering af konferencecenteret Green Solution House og  Bornholms Madkulturhus i tilknytning til Landbrugsmuseet Melstedgaard.

 

På baggrund af erfaringerne fra de tidligere perioder anbefales det forsat at satse på generel erhvervsudvikling og særlige bornholmske styrkepositioner.

 

Det vil sige, at der i erhvervsfremmesystemet skal gives plads til udvikling og innovation af eksisterende og nye virksomheder på Bornholm – uanset hvilken branche disse måtte tilhøre.

 

Derudover bør der satses på at stimulere vækst i spirende områder, der rummer reelle potentialer for vækst.

 

Samlet anbefales det således, at:

·        den kommende strategi har en bred og sammenhængende tilgang,

·        der opstilles en programteori for de enkelte indsatområder for at sikre bedre målopfyldelse,

·        indsatserne skal være mere fokuserede, målrettede, samarbejdsdrevet og opstillet i både logiske og realistisk effektkæder,

·        Vækstforum behandler ansøgninger i den rækkefølge, de er klargjorte,

·        der prioriteres tid til strategiske drøftelser ved møderne i Vækstforum

 

Erfaringerne fra de tidligere strategiperioder vil indgå i processen for udarbejdelsen af den erhvervsrettede del af Vækst- og udviklingsstrategien for Bornholm, samt i prioriteringen af Vækstforums midler til strategiske, erhvervsrettede indsatser.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Bornholms Vækstforum 31. marts 2014

1.
Stafet (PDF)

2.
Effektvurdering (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Orientering om helhedsorienteret sagsbehandling

32.45.04G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

17

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

I mødet den 14. januar 2009 besluttede Beskæftigelsesudvalget, at der halvårligt orienteres om den helhedsorienterede sagsbehandling i Borgercenteret(Nu Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse). Denne indsats omfatter bl.a. kontrol af sociale ydelser og socialt bedrageri.

 

Den halvårlige opfølgning til Beskæftigelsesudvalget finder sted i henholdsvis maj og november måned vedrørende den helhedsorienterede sagsbehandling i Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse. Den økonomiske opfølgning følger principperne i beslutningen for budget 2010, dvs. opgjort som den beregnede udgift 12 måneder frem, fra det tidspunkt en fejlagtigt udbetalt ydelse stoppes.

 

I budgettet for 2013 er der sat øget fokus på indsatsen, prioriteret gennem ressourcer svarende til ansættelse af ét årsværk til at forstærke indsatsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

          at orienteringen tages til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indsatsen i 2013

I 2012 blev der fokuseret på korrekt beregning af børnetilskud, økonomisk friplads, boligsikring, sygedagpenge og kontanthjælp samt borgere uden fast bopæl.

 

I 2013 var indsatsen fortsat fokuseret på

•    Økonomisk friplads

•    sygedagpenge

•    kontanthjælp

•    borgere uden fast bopæl

•    borgere med evt. ophold i udland og forkert bopælsregistrering

 

Udbetaling af pension – børnetilskud og boligstøtte er overgået til udbetaling via Udbetaling Danmark. Indsatsen i disse sager – varetages i samarbejde med Kontrolgruppen i Udbetaling Danmark.

 

Team Borgerservice og Ydelser i Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse arbejder løbende med anmeldelser, intern kontrol, samt undersøger sager med uoplyste arbejdsindtægter på tværs af hele kommunen.

 

Sagerne kan opdeles i de tre kategorier herunder:

 

Intern kontrol

Der fortages interne ”serviceeftersyn” når kontrolgruppen bliver opmærksomme på områder der kan have betydning for korrekt hjemtagelse af refusion, eller om borgeren fortsat har tilknytning til Bornholms Regionskommune.

Løbende arbejdes der med kontrol af arbejdsindtægter samtidig med modtagelse af bl.a. kontanthjælp.

 

Anmeldelser

I løbet af 2013 har Borgercenteret modtaget i alt 60 henvendelser, hvoraf størstedelen er anmeldelser. Anmeldelserne er fordelt på uoplyst samliv, tvivlsom folkeregistertilmelding, sort arbejde, ophold i udlandet og dobbeltforsørgelse.

15 sager er afsluttet.

Ud af de 15 sager, har 3 sager givet anledning til fremtidige besparelser, 5 sager med tilbagebetalingskrav.

 

19 sager er sendt til Udbetaling Danmark

11 sager er sendt til Skat

3 sager er sendt til andre myndigheder

5 sager er henlagt uden yderligere

 

Undersøgelse hos politiet

Ultimo marts 2014 ligger der 2 sager hos politiet til nærmere undersøgelse for eventuelt socialt bedrageri.

 

Samarbejde med SKAT

Fairplay aktionen i 2013 gav anledning til at der i 1 sag er foretaget opfølgning i forhold til kontanthjælp/løntilskudsjob

 

Udover dette samarbejde, har Borgercenteret foretaget virksomhedsbesøg i 1 virksomhed, hvor der var mistanke om mulig snyd med pension/sort arbejde – dette virksomhedsbesøg har været foretaget sammen med Skat.

 

Borgercenteret har sammen med SKAT deltaget i en aktion mod 2 virksomhedstyper, hvor i alt 7 virksomheder blev besøgt. Aktionen resulterede i, at 2 virksomheder er udtaget til nærmere kontrol om berettigelse til sygedagpenge.

 

Indsats i 2014

Udbetaling Danmark har overtaget den objektive sagsbehandling og udbetaling af barsels dagpenge – boligstøtte – børne/familieydelser og pensioner. Fremtidige anmeldelser angående disse udbetalinger, skal behandles og afgøres hos Udbetaling Danmark, men kommunen skal bistå ved indhentelse af oplysninger i sagen, herunder med partshøringer. Udbetaling Danmark fremsender endvidere bekymringslister til kommunen, som er generet ud fra givne kriterier – hvor kommunen skal kommentere på, om der kan være tale om mulig snyd.

Indsatsen fra Team Borgerservice og Ydelse forventes derfor at blive med fokus på kontanthjælp/dobbeltforsørgelse, sygedagpenge til selvstændige og ansatte, samt tvivlsom folkeregistertilmelding. Der vil fortsat også være fokus på økonomisk friplads i daginstitutioner og fritidsordninger.

 

Særligt fokusområde

Der forventes endvidere udvidet kontrol med kontanthjælpsmodtagere, som bliver berørt af de nye lovændringer på området, idet samlevende par bliver omfattet at gensidig forsørgelse.

Økonomiske konsekvenser

Pr. 31. december 2013 udgør den samlede besparelse kr. 1.461.661, fordelt på fremtidig besparelse med kr. 384.636 samt tilbagebetalingskrav med kr. 1.077.025

Fordelt på opgørelse fra:

Udbetaling Danmark: samlet besparelse på kr. 722.586 – fordelt på fremtidig besparelse: kr. 89.792 og tilbagebetalingskrav på kr. 632.794

For regionskommunen: kr. 739.075 – fordelt på fremtidige besparelser: kr. 294.844 og tilbagebetalingskrav på kr. 444.231.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Fra ufaglært til faglært

15.20.05P20-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

18

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

Projektet ”Fra ufaglært til faglært” (Fra passiv til aktiv) skal via tilbud om realkompetenceafklaring af ufaglærte ledige understøtte at flere ledige vil indgå i målrettet opkvalificering, og skal via strategisk samarbejde med Campus Bornholm sikre et bredt udbud af relevante kurser til både ledige og personer i beskæftigelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

                      at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om projektet ”Fra ufaglært         til faglært” til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kompetenceudvikling – fra ufaglært til faglært

Det forventes at antallet af ufaglærte stillinger vil være faldende. Arbejdsmarkedet vil således i de kommende år stille større og større krav til de lediges kompetencer. Det forventes samtidig, at der om få år vil være en generel mangel på arbejdskraft på tværs af brancher og særlig mangel på arbejdskraft inden for specifikke brancher. Det lokale forskningscenter(CRT) peger på, at den største mangel vil være inden for de erhvervsfaglige uddannelser.


Jobcenter Bornholm har i 2013 iværksat et udviklingsprojekt, der skal bidrage til opkvalificering af langtidsledige. Projektet er delvist finansieret af beskæftigelsesregionen med kr. 496.829.


De indledende faser af projektet er:

 

 

Ud fra denne model ønskes der udviklet et årshjul, med en model for, hvordan Jobcenter Bornholm sammen med øvrige aktører på området(Campus Bornholm, CRT, BCB, Væksthus hovedstaden m.fl.) løbende afdækker:

 

1)     virksomhedernes behov for arbejdskraft og behov for kompetenceudvikling af ansatte medarbejdere,

2)     de lediges kompetencer og dermed også deres behov for kompetencer(uddannelse)

3)     behov for udbud af efteruddannelse via Campus Bornholm og andre uddannelsesinstitutioner.

Som eksempel udbyder Campus Bornholm et bredt udbud af efteruddannelsesforløb(kurser), men mange af disse kurser aflyses ud fra for få tilmeldinger. Ud fra ovennævnte årshjul skal det strategiske samarbejde mellem virksomheder, Campus og Jobcenter være med til at sikre, at flere relevante kurser udbydes og gennemføres, ved at både ledige og ansatte kan indgå i samme kursusforløb.

 

Forløb:
Jobcenter Bornholm påbegyndte via Campus Bornholm realkompetenceafklaringen af de ledige i efteråret 2013.

Opkvalificeringen af de ledige i projektet fortsætter i 2014 og samarbejdsmodellerne med uddannelsesinstitutionerne forventes at være beskrevet inden udgangen af 2. kvartal 2014 og implementeret inden udgangen af 3. kvartal 2014.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 30. april 2014

1.
Projektskema Fra ufaglært til faglært (DOCX)

2.
Støttetilsagn af 1. marts 2013 fra beskæftigelsesregionen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Sager til orientering

00.01.00G00-0038

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

19

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

a)   Kommunens engagement i ”Grøn industrisymbiose”, der kører i regi af Erhvervsstyrelsen og samspillet til projektet med udviklingen af Bornholms energistrategiske arbejde, der har fået bevilling fra Energistyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

          at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

-

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00K04-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

20

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

          at ingen sager sendes til høring.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Eventuelt

00.01.00G00-0038

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

30-04-2014

21

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Virksomhedsbesøg.

 

 

 



[1] Statistikbanken, Danmarks Statistik, RASA11