Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
24-09-2014 kl. 15:00
Bright Park Bornholm, Gl. Rønnevej 17 a, Nexø
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Orientering om koordineret indsats på hjerneskadeområdet på Bornholm
  åbent 3 Budgetopfølgning pr. 31. juli 2014, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
  åbent 4 Fokusopfølgning pr. 31. juli 2014
  åbent 5 Beskæftigelsesplan 2015
  åbent 6 Bright Park Bornholm - Ansøgning om kommunegaranti
  åbent 7 Selvbetjeningsløsning - pas og kørekort
  åbent 8 Nedlæggelse af Integrationsrådet
  åbent 9 Borgerinddragelse via dialogmøder
  åbent 10 Status på samarbejde på tværs af centre
  åbent 11 Koordination med andre politikområder
  åbent 12 Den nye beskæftigelsesreform
  åbent 13 Sager til orientering
  åbent 14 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 15 Eventuelt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

1

 

 

Fraværende

Steen Colberg Jensen og Bente Johansen med afbud.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Orientering om koordineret indsats på hjerneskadeområdet på Bornholm

27.36.04A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

2

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning

Social- og Sundhedsudvalget til efterretning

Resumé

Hjerneskadeområdet arbejder sammen i et projekt, finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der bl.a. styrker den tværfaglige indsats, med henblik på at håndtere komplekse sager, der tidligere har krævet højt specialiserede foranstaltninger. Indsatsen er organiseret i et projekt, der afsluttes med udgangen af 2014 og uddrage erfaringer, der udmøntes i anbefalinger for den fremadrettende koordinering og indsats.

 

Social- og Sundhedsudvalgets medlemmer deltager i behandlingen af punktet.

 

Herud over deltager psykiatri- og Handicapchef Michael Hansen Bager, Thomas Mogensen og Hanne Nielsen fra Kommunikationscentret samt en konsulent fra BOMI.

 

Ved projektets afslutning vil der blive udarbejdet en evaluering. I forlængelse heraf vil der blive forelagt anbefalinger om der skal ske justeringer af BR’s organisering af arbejdet, og af den tildelte økonomi.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at orienteringen tages til efterretning i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og i Social- og Sundhedsudvalget, og at udvalgene får en uddybende orientering når projektevalueringen er færdiggjort

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Social-og Sundhedsudvalget, den 24. september 2014:                                                      

Taget til efterretning.                                      

Sagsfremstilling

Kommunerne har siden 2007 haft det fulde ansvar for rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade efter udskrivelse fra sygehuset. Der har siden 2011 været et nationalt fokus på hjerneskadeområdet. Der er i et bredt samarbejde gennem sundhedsstyrelsen udarbejdet et nationalt forløbsprogram for hjerneskadeområdet.

 

KL har udarbejdet 10 råd om hvordan indsatsen for hjerneskadede styrkes. Og som led i finanslovsaftalen for 2011 blev der afsat 150 mio. kr. i perioden 2011 – 2014 til udmøntning af forløbsprogrammet mp. at styrke genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade.

 

Bornholms Regionskommune tager med projektet ”Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade” del i puljemidlerne vedr. udmøntning af forløbsprogrammet. Langt størstedelen af landets kommuner igangsatte i 2012 et projekt om hjerneskade, og skal evaluere projekterne ultimo 2014. 

 

Projektets mål og organisering

Projektet ”Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade” løber 2012 - 2014.

 

Målsætningerne er:

·         Bedre timing, sådan at de nødvendige ressourcer bliver bevilliget på rette tid og sted

·         En fleksibel indsats sammensat og gennemført på den skadede borgers præmisser

·         Bedre sammenhæng, sådan at den skadede borger oplever indsatsen som meningsfuld og relevant

·         Fælles mål og strategi for indsatsen

·         Mere intensitet i indsatsen såvel kvalitativt som kvantitativt

 

Projektet skal pege på muligheder for nye tilbud/ydelser ud fra den eksisterende tilbudsvifte på Bornholm. Målsætningen kunne være, at der på sigt på Bornholm kunne tilbydes indsatser på et avanceret niveau (jf. forløbsbeskrivelsen på hjerneskadeområdet, SST 2011), som der ikke på nuværende tidspunkt er mulighed for på Bornholm, men i stedet tilkøbes udefra. 

 

Andre effekter af projekter kan være, at koordineringsfunktionen kan overføres til andre og større målgrupper (fx ADHD) og at forretningsgangen mellem koordineringsteam og rehabiliteringsteam (FØP) afklares.

 

Styregruppe: 

Centerchefer, eller personer der er direkte delegerede, for følgende centre:

·         Center Psykiatri og Handicap

·         Center Sundhed

·         Center Ældre

·         Center Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv.

·         Ekstern projektleder fra Hjerneskadecentret BOMI.

 

Leverandører:

Bornholms Regionskommune udfører projektet i samarbejde med Sjællands to specialiserede hjerneskadecentre, hhv. Center for Hjerneskade København og Hjerneskadecentret BOMI Roskilde. Projektet evalueres af firmaet LG Infight, der har mangeårig erfaring i at udføre evalueringer i stat og kommune.

 

Målgruppe

Projektet omhandler alle borgere med erhvervet hjerneskade på Bornholm fra 16 år og op, hvor der vurderes at være behov for en koordineret indsats på tværs af flere faggrupper. Målgruppen kan også omfatte diagnoserne progredierende lidelser, som sklerose, parkinson og yngre demente, commotio og whiplash med senfølger. På Bornholm er der ca. 85 nye borgere årligt med behov for en særligt koordineret indsats. Det er vigtigt at bemærke at borgerne i overvejende grad har forblivende handicap, hvorfor en sag ofte kan være aktiv i det kommunale system over en årrække, med ydelser fra forskellige centre.

 

 

 

Status

Der er i august 2013 udarbejdet en midtvejsevaluering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som viser at projektet arbejder planmæssigt fremad, med følgende elementer:

 

·         Som et fundament for projektet og for rehabiliteringen fremadrettet er der i projektet udviklet et begrebsapparat ift. koordinering og rehabilitering for at sikre en fælles forståelse af begreberne på tværs af centre og fagpersoner.

·         Sundhedsstyrelsens forløbsprogram anbefaler, at kommunerne etablerer en hjerneskadekoordinationsfunktion.  Bornholms Regionskommune havde inden projektet et hjerneskadesamråd og en deltidsansat hjerneskadekoordinator. Som en del af projektet er koordineringsfunktionen ændret så den nu er målrettet Bornholms Regionskommunes organisering mhp. at sikre at projektets målsætninger om koordinering, faglighed og rette indsats til rette tid opnås. Der er i udviklingen af koordineringsfunktionen arbejdet med at revitalisere det nuværende Hjerneskadesamråd, der ved implementeringen af koordineringsfunktionen nedlægges til fordel for et nyt tværfagligt hjerneskadeteam. Teamet består af repræsentanter fra alle centrale centre på hjerneskadeområdet i BRK samt socialrådgiver fra BoH. I teamet indgår en hjerneskadekoordinatorfunktion sv. til 12 timer ugentligt. I projektperioden supporteres teamet af en faglig konsulent med speciale i hjerneskaderehabilitering fra Hjerneskadecentret BOMI.

·         Der er i projektperioden gennemført en omfattende kompetenceudvikling bredt i BRK. Det har været i form af kursusafholdelse, sidemandsoplæring og supervision. Kompetenceudviklingen har berørt alle centre der er i berøring med hjerneskaderehabiliteringsforløb, og har været gennemført i 2012, 2013 og 2014.

·         Der er iværksat en evaluering af hjerneskadeindsatsen på Bornholm med fokus på faglighed, borgertilfredshed og økonomi. Den økonomiske evaluering forventes afsluttet i december 2014. Der er som en del af evalueringen foretaget en survey, hvor alle medarbejdere der har taget del i kompetenceudviklingen samt 80 borgere har udfyldt et spørgeskema. For medarbejdernes vedkommende er evalueringen entydigt positiv, hvor medarbejdere tilkendegiver at de har profiteret af kompetenceudviklingen, anvender de redskaber/den viden de har tilegnet sig i dagligdagen og generelt føler sig godt klædt på til at løfte hjerneskadeopgaven. Borgersurveyen er fortsat under analyse ift. at opdele borgerne i to grupper: 1 gruppe der blev skadede før projektet og 1 gruppe af borgere der har fået en særlig indsats i projektregi. Disse data forventes analyserede i løbet af september 2014.

 

Opsamling

Hjerneskadeprojektet har vist positive erfaringer med at arbejde målrettet med at koordinere den tværfaglige indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.  I dag arbejder hjerneskadeteamet mod at tilrettelægge helhedsorienterede og velkoordinerede FORLØB i stedet for enkeltstående indsatser. Forløbene bliver hurtigt igangsatte og evalueres løbende. Det er en arbejdsmetode som hjerneskadeteamet målrettet har arbejdet med at implementere.

 

Der er i projektets opdrag lagt vægt på, at effekten af projektet skal være en ny måde at håndtere hjerneskadede borgeres rehabiliteringsforløb på. At ændre praksis på hjerneskadeområdet betyder, at indsatserne i et rehabiliteringsforløb kan øge ressourceforbruget og koordineringsbehovet betydeligt i starten af en sag. Dette fordi en veltilrettelagt og timet indsats kan medføre et meget stort ressourceforbrug på et givent tidspunkt i en sag – men forløbene kan blive kortere, af bedre kvalitet og i et livsperspektiv være en økonomisk og kvalitetsmæssig god investering.

 

De temaer der arbejdes med i den afsluttende del af projektet er at arbejde på at hjerneskadeindsatsen på Bornholm kan levere ydelser svarende til avanceret niveau (jf. forløbsprogram 2011). Dette kræver yderligere tiltag både internt og i samarbejde med eksterne specialister. Det vil være fordelagtigt at ydelserne internt på hjerneskadeområdet samles på færre hænder, da det kræver høj faglighed at lave den rette indsats på rette tid og etablere et fast samarbejde med neuropsykolog efter behov. Hjerneskadede borgere er pr definition meget forskellige og kræver forskellige indsatser hvilket gør det svært at oparbejde den fornødne faglige erfaring med at håndtere sagerne korrekt.

 

På grund af sin geografi ses det ikke som en mulighed at lave et tværkommunalt tilbud som nogle andre kommuner arbejder på for at få et større borgergrundlag og dermed oparbejde ekspertise og evt. ansætte fælles neuropsykolog.

 

Der anvendes i dag flere forskellige eksterne specialiserede leverandører, og det vurderes at der kan etableres gode samarbejdsaftaler med specialister om at levere forskellige former for specialiserede indsatser lokalt.

 

Det giver god mening at kunne levere så mange ydelser som overhovedet muligt lokalt, og det vurderes at der kan etableres gode samarbejdsaftaler med specialister om at levere forskellige former for specialiserede indsatser.

At samle viden på færre hænder og indgå et samarbejde med en specialiseret leverandør så BRK selv bliver i stand til at varetage flere avancerede opgaver vil være en fordel da man i dag går glip af viden ved at sende borgere til eksterne tilbud uden for Bornholm. Borgeren får et godt tilbud, men hvis man i stedet kunne yde indsatsen lokalt, i et samarbejde med specialiserede leverandører bliver det fundamentet for at viden forbliver på Bornholm og via kompetenceudvikling af egne medarbejdere kan komme flere til gode. For flere hjerneskadede borgere er det derudover en stor fordel at træne i nærmiljø.

 

På baggrund af erfaringer fra projektet på Bornholm og andre hjerneskadeprojekter i DK anbefales at der i en videre model mhp. overgang til drift arbejdes med udgangspunkt i følgende temaer:

·         Hurtig og effektiv sagsgang (øgede krav lovgivningsmæssigt)

·         Viden! Specialiseret viden og kontinuerlig kompetenceudvikling (viden forbliver på Bornholm og kommer flere til gode)

·         Indsatser koordineres, samles og effektiveres

·         Volumen: Højt antal borgere, have diversitet i tilbud, ikke sprede borgere på mange tilbud

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Budgetopfølgning pr. 31. juli 2014, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

00.30.14G01-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

3

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2014 viser på Erhverv- og Beskæftigelsesudvalgets områder et forventet regnskab der udviser et merforbrug på den overførbare bevilling på 1,4 mio. kr. i 2014. Set underet er der fra 2013 overført et overskud på 10,3 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive 8,8 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. i 2014.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

·         at budgetopfølgningen tages til efterretning

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 24. september  2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 31. juli 2014. I 2014 gennemføres budgetopfølgning pr. 28. februar, 30. april, 31. juli samt 31. oktober.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2014 ekskl. overførsler fra 2013. Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2014, dvs. inkl. overførsler fra 2013.

Af bilag 1 fremgår afdelingernes budgetopfølgning på driften.

 

Drift

For den del af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse som vedr. Social- og Sundhedsudvalget, forventes et mindreforbrug på den ikke-overførbare bevilling på 12,9 mio. kr. i 2014.

 

For den del af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse som vedrører Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, forventes samlet set et merforbrug på den overførbare bevilling på 1,5 mio. kr. i 2014. Set under et er der fra 2013 overført et overskud på 10,3 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive 8,8 mio. kr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. i 2014.

Økonomiske konsekvenser

Det forventede regnskab for 2014 på Erhverv- og Beskæftigelsesudvalgets område viser pr. 31. juli samlet set et merforbrug på den overførbare bevilling på 1,5 kr. i 2014. Set under et er der fra 2013 overført et overskud på 10,3 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive 8,8 mio. kr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. i 2014.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 31. juli 2014

Beløb i 1.000 kr.

Forventet                  mer-/mindreforbrug i 2014

Overført til 2014

Forventet resultat i 2014 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

-1.489

5.270

10.283

8.793

5.270

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

-1.489

5.270

10.283

8.793

5.270

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 24. september 2014

1.
EBU, driftsopfølgning på afdelingsniveau (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Fokusopfølgning pr. 31. juli 2014

00.30.14G01-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

4

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Erhvervsudvalget og fagudvalgene hver måned forelægges en fokusopfølgning.

 

Den månedlige budgetopfølgning består af fokusopfølgning på en række områder. Med i denne fokusopfølgning der forelægges for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er Overførselsområdet og Sygefravær.

 

Der forelægges fokusopfølgninger på overførselsområdet pr. 31. juli 2014.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sygedagpengeområdet følger budgettet og der forventes ikke de store udsving resten af året, der tages dog forbehold for implementeringen af

den nye sygedagpengereform, som delvis træder i kraft fra 1. juli 2014, og hvor lovgivningens betydning for bevillingspraksis endnu ikke kendes.

 

På kontanthjælpsområdet forventes et mindreforbrug, som dels følge af kontanthjælpsreformen og den ydelsesreduktion der er indført for udvalgte

målgrupper, og dels er en følge af at flere unge er påbegyndt og fastholdt i uddannelse.

 

Udgiften til førtidspension er som forventet faldende, dels som følge af fleks- og førtidspensionsreformen, den demografiske udvikling på Bornholm, samt

en aktiv indsats som fastholder langt flere i fleksjob, hvor specielt fleksjob på 5-12 timer har medført flere borgere fastholder deres tilknytning til

arbejdsmarkedet og dermed et højere forsørgelsesgrundlag, samtidig med at dette er billigere for kommunen og sikrer et bedre skatteudskrivningsgrundlag.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 24. september 2014

1.
Fokusopfølgning overførselsområdet juli 2014 (PDF)

2.
Fokusopfølgning sygefravær juli 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Beskæftigelsesplan 2015

15.00.15P15-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

5

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ifølge gældende lovgivning skal kommunen som den ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret, i foråret 2014 påbegynde arbejdet med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2015.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at beskæftigelsesplanen anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Anbefales, men sendes forinden behandling i kommunalbestyrelsen til behandling i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalgene behandler de beskæftigelsespolitiske mål og strategier ud fra fokus på hver deres udvalgsområde.

Sagsfremstilling

Hvert år vedtager kommunalbestyrelsen en beskæftigelsesplan (BP) der beskriver, hvordan kommunen vil imødekomme de nationale og lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer.

 

Planen udarbejdes af jobcenteret i et tæt samarbejde mellem bl.a. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og andre områder i kommunen.

 

Beskæftigelsesplanen er allerede afspejlet ind i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets aftalte mål, hvor målet om fokus på overledigheden for de 25-29 årige kan indeholdes i 1. mål i planen om at flere unge skal i uddannelse, hvor målet om at fokusere på borgere på kante af arbejdsmarkedet kan indeholdes i 2. mål om tværfaglig og sammenhængende indsats, hvor målet om én indgang til erhvervslivet og målet om rekruttering kan indeholdes i 4. mal om tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder.

 

BP indeholder målsætninger for de nationale beskæftigelsespolitiske mål (ministermålene) samt lokale mål, strategier og indsatsområder, som besluttes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

 

Hele BP behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen senest samtidig med det kommunale budget.

 

Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2015, og har valgt at videreføre målene fra 2014. Dog således, at der i mål 2 ikke udelukkende skal være fokus på forebyggelse af førtidspension.

 

  1. mål: Flere unge skal have en uddannelse.

Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen, og dermed understøtte at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked.

 

2.       mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.

 

3.       mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes

Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere får fodfæste på arbejdsmarkedet.

 

4.       mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere f.eks. i forbindelse med længerevarende sygemelding.

 

Der stilles ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i beskæftigelsesplanen for 2015 som det har været tilfældet de tidligere år.

 

Det er beskæftigelsesministerens forventning, at kommunerne med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål for 2015 vil sikre en aktiv og effektiv beskæftigelsesindsats til gavn for borgere og virksomheder, og at kommunerne vil indgå i en positiv dialog med beskæftigelsesregionerne og de lokale beskæftigelsesråd om beskæftigelsesplanen for 2015.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Udkast til beskæftigelsesplan skal senest den 20. juni sendes til beskæftigelsesregionen, der senest den 29. august sender sine bemærkninger tilbage til kommunen.

 

Udkast til beskæftigelsesplanen sendes i høring hos LBR senest den 1. juli.

 

I sit møde den 12. august 2014 har Det lokale Beskæftigelsesråd afgivet følgende høringssvar:

 

”Vedrørende flere unge i uddannelse konkretiseres yderligere om indsatsen for målgruppen i forhold til erhvervsuddannelserne/erhvervsskolereformen.

Vedrørende bekæmpelse af langtidsledigheden tilføjes der yderligere om den konkrete indsats for de langtidsledige, der ikke er nye langtidsledige.

I øvrigt ingen bemærkninger.”

 

I sit møde den 18. august 2014 har Handicaprådet afgivet følgende høringssvar:

 

”Rådet tilslutter sig de positive formuleringer i planen og tager den til efterretning.”

 

Beskæftigelsesplan 2014 godkendes af kommunalbestyrelsen senest i mødet den 9. oktober 2014.

 

Senest 31. oktober 2014 fremsendes den godkendte beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen med LBR’s bemærkninger.

 

Senest 31. januar 2015 offentliggøres den godkendte beskæftigelsesplan samt LBR’s bemærkninger på kommunens hjemmeside.

 

 

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 24. september 2014

1.
Beskæftigelsesplan 2015 (DOCX)

2.
Høringssvar af 25. august 2014 fra beskæftigelsesregionen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Bright Park Bornholm - Ansøgning om kommunegaranti

24.10.00Ø60-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

6

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond Bright Park Bornholm (tidl. Møbelfabrikken) i Nexø har ansøgt om kommunegaranti på 200.000 kr. i forbindelse med optagelse af banklån, der skal finansierer energirenovering. En gennemført energirenovering betyder, at Bright Park Bornholm vil kunne indgå en treårig lejeaftale på i alt 465 m2 med en vækstvirksomhed med pt. 13 medarbejdere. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, ansøgningen til drøftelse for mulig kommune garanti på kr. 200.000.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Anbefaling af en kommunegaranti på kr. 200.000.

Sagsfremstilling

Af ansøgningen fremgår det, at den nuværende økonomiske situation i Bright Park Bornholm ikke giver mulighed for egenfinansiering af energirenoveringen. Det betyder, at Bright Park Bornholms bankforbindelse kræver en kommunegaranti mod at yde et lån på 200.000 kr.

 

Bright Park Bornholm har i en årrække haft likviditetsmæssige udfordringer. Det tidligere Økonomi- og Erhvervsudvalg behandlede således på møder i maj og juni 2012 fremtidsperspektiverne for Bright park Bornholm på baggrund af, at selskabets resultat og generelle forretningsmæssige udvikling ikke var tilfredsstillende. Der blev i den forbindelse afsat et beløb på kr. 520.000 finansieret af kassebeholdningen, og i forbindelse med budgetforliget for 2013 blev der afsat et beløb på kr. 508.000 kr. til Bright Park Bornholm.

Den tidligere Kommunalbestyrelse besluttede på sit møde i maj 2013 endvidere at forhøje sit driftstilskud i 2013 med 250.000 kr. Det skete på baggrund af en fornyet henvendelse fra bestyrelsen for Bright Park Bornholm, der samtidig gjorde opmærksom på, at hvis der ikke var politisk opbakning til fortsat at sikre Bright park Bornholm, så var der ingen grund til at forhøje driftstilskuddet kun for 2013.

Beløbsmæssigt blev der alene truffet beslutning om en ekstrabevilling på 250.000 kr. i 2013. Der blev sideløbende politisk arbejdet for at placere yderligere aktiviteter på Bright park Bornholm, herunder fx projekt ”Det grønne Pakhus – et showroom for bæredygtigt byggeri, energi og klima”.

Forventningen, om at der kunne laves en selvbærende drift i 2014, som var udgangspunktet for konsolideringen af Bright Park Bornholm 2012, blev allerede i 2013 meddelt som værende ikke realistisk. Det blev på dette tidspunkt oplyst, at sikringen ville indebære et årligt tilskud fra regionskommunen på omkring 350.000 kr. pr. år, hvis der ikke skete forbedringer i omsætningen eller blev frasolgt aktiver.

 

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget besluttede 26. marts 2014 at bevilge et erhvervsfremmetilskud på kr. 650.000 på baggrund af et akut behov for likviditet. Af beslutningen fremgår det at dette medtages til budgetbehandlingen for 2015.

Kommunalbestyrelsen har i budgetforliget for 2015 anerkendt, at iværksætterbofællesskabet Bright Park Bornholm i Nexø er kommet for at blive og deres arbejdes støttes med 500.000 kr. om året.

 

Ansøgningen om kommunegaranti var ikke bilagt oversigt over seneste års udvikling i resultat og egenkapital, og indeholdt heller ikke overvejelser om alternative fondsansøgninger, sponsorater, samt mulighed for evt. frasalg af aktiviteter.

Bright park Bornholm har ved tidligere anmodning om erhvervsfremme tilskud påpeget, at alle tilsvarende iværksætterhuse i Danmark får økonomisk tilskud til driften.

 

Iværksættermiljø

Bright Park Bornholm vision er, … at kunne tilbyde en velegnet fysisk ramme om iværksætteri, kreativitet, virksomhedsdrift og netværksdannelse på Bornholm med det formål at eje og udleje lokaler til uddannelses- og erhvervsmæssige formål, samt at understøtte erhvervsfremme lokalt og regionalt, herunder medvirke til etablering af netværk og erhvervsudviklingsprojekter, alt med udgangspunkt i Bright Park Bornholm”.

 

Bestyrelsen for Bright Park Bornholm oplyser, at det efter mange års udfordringer nu er lykkedes at skabe et attraktivt iværksættermiljø i Nexø. Bright Park Bornholm tiltrækker iværksættere i flere aldersgrupper – herunder tilflyttere – og indgår desuden som partner i projekterne under Væksthus Hovedstadsregionen, ”Vækstfabrikken” og ”Iværksætterfabrikken”, hvor der netop satses på at skabe gode rammer for iværksættere.

 

Bestyrelse har taget initiativ til en proces, der skal sikre at iværksætterhuset vil indgå som et aktivt element i erhvervsdelen af vækst- og udviklingsstrategien for Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

Der vil ikke umiddelbart være økonomiske konsekvenser for kommunen forbundet med afgivelse af en garanti. Meddelelse af garantier kræver låneramme, men da lånet skal anvendes til energirenovering, som er et formål kommunen selv kan optage lån til, giver det automatisk låneramme.

Der er ikke foretaget en konkret vurdering af risikoen for, at garantien bliver udløst.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Selvbetjeningsløsning - pas og kørekort  

00.14.00A21-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

7

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Formanden for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget ønsker en drøftelse af hvilken selvbetjeningsløsning for pas og kørerkort der skal vælges i Bornholms Regionskommune, og hvilken økonomi der indgår i beslutningsgrundlaget. 

Indstilling og beslutning

Formanden for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter hvilken Pas-løsning som ønskes         indført på Bornholm.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Der findes en pas-løsning uden fotodelen. Forslag til finansiering forelægges i næste møde.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at finansieringen skal findes indenfor en bredere ramme indenfor Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse, og at ledelsen af Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse derfor pålægges at beløbet findes sammen med de øvrige driftsmæssige tilpasninger, som vil være en konsekvens af det forventede budget for 2015.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 24. september 2014:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for sagen er, at udvalgsformanden ønsker at få belyst hvorfor lokale fotohandlere ikke er inddraget i en løsning af behovet for en selvbetjeningsløsning til pas og kørekort.

Administrativ tilføjelse

 

Med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi sker der en trinvis overgang til obligatorisk selvbetjening. Som en del af 2. bølge skulle kommunerne fra den 1. december 2013 stille en såkaldt selvbetjenings kioskløsning for pas og duplikatkørekort til rådighed for borgerne.
Af forskellige årsager er aftale om selvbetjeningsløsning først indgået 10. januar 2014 og er planlagt implementeret april/maj 2014.

 

I forbindelse med valg af selvbetjeningsløsning for pas og kørerkort skulle Bornholms Regionskommune tage stilling til, hvorvidt kommunen i borgerservice i Rønne skulle vælge en integreret løsning med fotostander, eller om der skulle vælges en løsning uden fotostander.

 

Med fotostander kan borgerne få taget nødvendigt pasfoto i borgerservice i Rønne via privat udbyder Scan Tech(pris kr. 100), men kan også benytte foto fra fotohandler eller eget foto, såfremt de opfylder de nødvendige krav. Borgere som henvender sig i Nexø, Aakirkeby, Hasle og Allinge vil fortsat skulle anvende foto fra fotohandler eller eget foto, da der ikke opsættes fotoautomat på disse lokationer.

 

Uden fotostander vil borgerne som nu, skulle anvende foto fra fotohandler eller eget foto, såfremt de opfylder de nødvendige krav.

 

Der er i forbindelse med kravet om digitale selvbetjeningsløsninger ikke på nuværende tidspunkt krav om integreret fotoløsning.

 

Men i forbindelse med KL’s beregninger af ressourcebesparelser er der taget udgangspunkt i integrerede løsninger, som medfører færrest manuelle opgaver i borgerservice, og som området er pålagt besparelser efter, idet der netop forventes at borgerservice via disse løsninger sparer en række manuelle opgaver nu og specielt på sigt.

Er indgået aftale med leverandør Scan Tech:


Administrationen har ud fra den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, Bornholms Regionskommunes egen digitaliseringsstrategi samt beslutning i forbindelse med budget 2013 handlet ud fra, at den største rationaliseringsgevinst skulle hentes.

 

På baggrund af dette er der indgået aftale med den private virksomhed Scan Tech om indkøb og opsætning af en Pas og Kørekortsløsning med fotostander. 


Den valgte selvbetjeningsløsning fra Scan Tech er på nuværende tidspunkt installeret i 62 kommuner på landsplan. Alle kommuner har valgt at indføre modellen med integreret fotoløsning.

 

Der findes andre selvbetjeningsløsninger som er opsat i de resterende kommuner. Her vides ikke hvor mange som er med integrerede fotoløsninger.

Baggrund for det administrative valg af løsning:


Ved valg af løsning/leverandør er der specielt 2 parametre, som har indgået i vurderingen:

1) Pris, og 2) Digitaliseringsniveau.

Ad 1)
Den valgte løsning er den billigste på markedet.

Ved valg af model med integreret mulighed for foto fremfor model uden mulighed for foto spares kr. 30.450 i oprettelse og kr. 50.750 i årlig leje.

 

Kommunen opnår en besparelse på 50.750 kr. i årlige drift omkostninger på en selvbetjeningsløsning, der indeholder en løsning med fotostander (koncessionsaftale, se tabel).

 

Ad 2)
Den valgte løsningen har et borgerperspektiv (digitaliseringsniveau), da den giver den enkelte borger mulighed for kun at skulle henvende sig ét sted, ved ansøgning om Pas eller Kørekort.

Det er borgerens eget valg, hvorvidt de ønsker at få taget foto i Scan Techs fotoautomat i Borgerservice eller hos en lokal fotohandler eller medbringe eget foto.

Løsningen giver nu og på sigt det mindste ressourcetræk på medarbejdere. De store effektiviseringspotentialer opstår, når hele pas og kørekortsområdet digitaliseres, dvs. erhvervelse af øvrige typer af kørekort og digitalisering af den bagvedliggende arbejdsgang, eksempelvis snitfladen til politiet og sammenhæng til bookingløsning. KL er i dialog med Justitsministeriet og Rigspolitiet med henblik på at finde en fælles løsning for fuld digitalisering af kørekortsområdet.

Der kan bestilles og fornyes pas i Borgerservice.

 

Der kan bestilles og fornyes pas i Borgerservice (klik her for åbningstider).

 

Der kræves personligt fremmøde i Borgerservice. Dette gælder også børn, hvor der skal udfyldes en ansøgningsblanket, hvis begge forældremyndighedsindehavere ikke møder op ved pasbestillingen. Find ansøgningsblanketten her.

 

Husk ved førstegangsbestilling af pas eller bortkommet pas at medbringe din originale dåbs- eller navneattest samt billedlegitimation. Ved fornyelse af pas skal du medbringe dit gamle pas.

 

Der kan bookes en tid til pasbestilling i Borgerservice Rønne her.

 

I Borgerservice i Rønne er der mulighed for at tage billede, det koster 100,00 kr. (2014). Man kan fortsat anvende foto fra fotohandler eller eget foto, hvis det opfylder betingelserne, se www.politiet.dk

 

Bemærk at vi anbefaler, at I anvender fotograf eller selv medbringer billede af børn under 5 år.

 
Eksempel på tekst på BRK’s hjemmeside:



 

 

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ved valg af anden løsning må det forventes at Scan Tech som minimum vil opkræve kommunen 30.000 kr., hvis vi ønsker at opsige aftale, da dette beløb er det som selve fotodelen koster. Fotodelen er indkøbt. Beløbet på 30.000 kr. indgår i første års besparelse.

Der ud over vil den årlige leje stige med kr. 50.750 fra kr. 81.200 til kr. 131.950.
Baggrunden for dette er, at Scan Tech uden fotostander vil miste denne indtjening.

Såfremt modellen uden fotoløsning besluttes vil budgettet for selvbetjenings kioskløsning for pas og duplikatkørekort skulle tilføres kr. 50.750 årligt fra 2014 og frem + yderligere kr. 30.000 i 2014 som en éngangsudgift.

Oversigt over pris/løsning:

 

Uden koncessionsaftale

(uden fotoløsning og med booking)

 

Med koncessionsaftale

(med fotoløsning og med booking)

 

 

Pris pr indbygger

Pris i alt

Pris pr indbygger

Pris i alt

Pris:

 

 

 

 

WWW-Selvbetjening, grundpakke

kr. 1,50           

kr. 60.900

kr. 1,00

kr. 40.600

WWW-Selvbetjening, booking

kr. 0,75

kr. 30.450

kr. 0,50

kr. 20.300

Drift og vedligehold, pr år:

grundpakke    

kr. 1,00

kr. 40.600

U/B

U/B

booking          

kr. 0,75           

kr. 30.450

kr. 0,50

kr. 20.300

I alt, inkl. 1. års drift og vedligehold

 

År 1 kr. 162.400

År 2 kr. 131.950

 

kr. 81.200

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

12. september 2014:

I forbindelse med Erhvervs- og beskæftigelsesudvalgets beslutning den 30. april 2014, hvor det blev besluttet at der indføres en pas-løsning uden fotodelen, blev det besluttet, at der administrativt skal udarbejdes en plan for finansiering af det deraf følgende merudgift.

Merudgiften består af

-          Engangsbeløb ved køb af løsning kr. 30.000 kr.,

-          Årlig lejeudgift af PAS-løsning stiger med kr. 50.750 (fra kr. 81.200 til kr. 131.950).

Baggrunden for dette er, at Scan Tech uden fotostander vil miste denne indtjening, hvilket delvis pålægges kommunen som en højere lejeudgift.

Kommunen har den 2. juli 2014 modtaget nyt tilbud fra Scan Tech (se bilag) hvilket er identisk med de udgifter som har fremgået af dagsorden, og som i det følgende er fremhævet med blåt.

Oversigt over pris/løsning:

Uden koncessionsaftale

(uden fotoløsning og med booking)

Med koncessionsaftale

(med fotoløsning og med booking)

Pris pr indbygger

Pris i alt

Pris pr indbygger

Pris i alt

Pris:

WWW-Selvbetjening, grundpakke

kr. 1,50

kr. 60.900

kr. 1,00

kr. 40.600

WWW-Selvbetjening, booking

kr. 0,75

kr. 30.450

kr. 0,50

kr. 20.300

Drift og vedligehold, pr år:

grundpakke

kr. 1,00

kr. 40.600

U/B

U/B

booking

kr. 0,75

kr. 30.450

kr. 0,50

kr. 20.300

I alt, inkl. 1. års drift og vedligehold

År 1 kr. 162.400

År 2 kr. 131.950

kr. 81.200

 

Forslag til finansiering:

Der er ikke puljer eller andre frie midler på området Borgerservice, som kan finansiere de beskrevne merudgifter. Området er kraftigt beskåret i forbindelse med netop kravene om digitalisering og udskillelsen af Udbetaling Danmark.

 

Det foreslås derfor, at beløbet skal findes indenfor en bredere ramme indenfor Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse, og at ledelsen af Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse derfor pålægges at beløbet findes sammen med de øvrige driftsmæssige tilpasninger, som vil være en konsekvens af det forventede budget for 2015.

 

Det vil ikke kunne udelukkes, at dette vil medføre servicemæssige forringelser, men såfremt dette måtte være tilfældet, vil dette blive forelagt for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 24. september 2014

1.
Tilbud på www-selvbetjeningsløsninger til pas og duplikatkørekort (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Nedlæggelse af Integrationsrådet

00.10.10A00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

8

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Jf. Integrationslovens kapitel 8 § 42 er det valgfrit for den enkelte kommune at oprette et integrationsråd.  Det er kommunalbestyrelsen, der tager beslutning om rådets virke.

Integrationsrådet er tænkt som et rådgivende organ for kommunalbestyrelsen for flygtninge og indvandrere som har taget ophold på Bornholm. Der er 14 repræsentanter i Integrationsrådet – 9 repræsentanter fra de etniske grupper, 5 repræsentanter fordelt med repræsentation fra politikere, modtagerklassen, Bornholms Flygtningevenner og LO. Jobcentret, Borgerservice og sprogskolen sidder som observatør, og Borgerservice yder sekretærbistand.

 

På baggrund af begrænset deltagelse i integrationsmøderne og en generel begrænset aktivitet, vil det sammen med den nuværende fokus på effektiv administration være relevant at tage stilling til, hvorvidt der fortsat er behov for et integrationsråd på Bornholm. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter hvorvidt der skal træffes           beslutning om nedlæggelse af Integrationsrådet.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014:

Anbefales sendt i høring.

 

Kommunalbestyrelsen den 22. maj 2014:
Sagen sendes i offentlig høring med bemærkning om, at kommunalbestyrelsen ønsker forslag til hvordan der kan lægges op til en øget dialog med repræsentanter for grupper af herboende indvandrere og flygtninge.

Liste C, liste O og liste W kan ikke medvirke.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

 

at Integrationsrådet nedlægges,

 

at kommunen i foråret 2015 inviterer til åbent møde om integrationsarbejdet og

 

at der efterfølgende fremlægges en sag for kommunalbestyrelsen hvor det beskrives hvordan dialog med repræsentanter for grupper af herboende indvandrere og flygtninge sikres fremadrettet.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Den 24. september 2014:

Integrationsrådet anbefales opretholdt. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indbyder Integrationsrådet til en dialog om den fremtidige virksomhed.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommunes Integrationsråd er nedsat i henhold til Integrationslovens kapitel 8 § 42, som udgør den juridiske ramme for nedsættelsen af integrationsråd.

En administrativ evaluering af integrationsrådet på Bornholm viser, at der er et meget begrænset fremmøde til rådets møder, at det har været vanskeligt at få samlet relevante punkter til dagsordenen, at på trods af en ihærdig indsats fra formanden for rådet, som har forsøgt at lave forskellige tiltag - fx udarbejdelse af en integrationspolitik, undervisning i demokrati, deltagelse ved folkemødet m.m. har det været svært, at få nogle af rådets etniske medlemmer til at deltage i arbejdet, hvorfor det ikke er lykkes at komme i mål med diverse tiltag.

Både borgere og politikere drager således kun i begrænset omfang nytte af Integrationsrådets aktiviteter.

Baggrunden for dette kan være, at målgruppen for integrationsrådet på Bornholm er af en begrænset størrelse, hvilket bl.a. fremgår af følgende tal: Antal af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse udgør i alt på landsplan 14,5 % - på Bornholm udgør samme gruppe på offentlig forsørgelse 5,19 %. Samt at de grupper af borgere af ikke vestlig oprindelse som er på Bornholm, samler sig om nogle få nationaliteter, som på mange måder er gode til at medvirke til egen integration i det bornholmske samfund, eller som har andet netværk via f.eks. Bornholms flygtninge venner eller andre frivillige foreninger.

 

Jf. tabel fremgår det hvor mange flygtninge i alderen 16 – 66 år, der havde ophold på Bornholm 2 kvartal 2012 – 1. kvartal 2013.

Øvrige lande er primært flygtninge fra Burma og Nepal. I første kvartal 2014 har Bornholm desuden modtaget flygtninge fra Syrien.

 

Tabellen nedenfor viser antallet og andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der modtager

a-dagpenge eller kontanthjælp bredt. Tallene er fordelt efter oprindelsesland.

 

  Oprindelseslande

2. kvartal 2012 - 1. kvartal 2013

 

Antal personer

Procent

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alt

223

100,0

- Tyrkiet

  3

  1,3

- Tidligere Jugoslavien

53

23,8

- Irak

11

  4,9

- Iran

 3

  1,3

- Afghanistan

  1

  0,4

- Sri Lanka

  1

  0,4

- Øvrige lande

151

67,7

Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.

Anm.: Opgørelsen omfatter kun personer i alderen 16-66 år. Både personer, der er ledige og i aktivering, indgår i opgørelsen.

Anm.: Kontanthjælp bredt omfatter kontanthjælp, forrevalidering og revalidering.

 

Tabellen nedenfor viser antallet af flygtninge fra Burma. Bhutan og Syrien pr. 5. april 2014 inkl. selvforsørgere

 

 

Voksne

Børn

I alt

Burma

140

81

221

Bhutan

  49

20

  69

Syrien

  18

1

  19

Flygtninge i alt

207

102

309

Kilde: Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

 

 

Ved en gennemgang af referater fra møderne i 2013 fremgår det at fremmødet til Integrationsrådet fordeler sig som flg., hvor rådet samlet består af 16 deltagere.

 

Mødedatoer 2013

Etnisk gruppe
(9 personer)

Repræsentanter fra frivillige org., modtageklasse (5 personer)

Repræsentanter fra politiker (2 pers.)

Antal deltagere

28. januar 2013

4

2

2

8

18. marts 2013

4

2

1

7

9. september 2013

3

2

1

6

25. november 2013

3

3

2

8

 

 

 

Kommunen har fået en henvendelse om at lade sig repræsentere i Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter på nationalt niveau, hvor den nuværende formand for Integrationsrådet kunne være en kandidat. Der er nu lovgivningsmæssigt åbnet op for at kommunen kan blive en del af repræsentantskabet også uden at have et integrationsråd.

 

Økonomiske konsekvenser

I budget 2014 er der afsat kr. 15.337 til integrationsrådets virksomhed. Det tilsvarende beløb i budget 2015 bidrager til den effektivisering, der skal peges på i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

I perioden 26. juni til 20. august 2014 har spørgsmålet om dialog med herboende repræsentanter for grupper af herboende indvandrere og flygtninge i Bornholms Regionskommune været i høring. Høringen har i denne periode været tilgængelig på BRK.dk.

 

Som den primære målgruppe for høringen er den sendt direkte til medlemmerne af Integrationsrådet, samt de enkelte grupper (nepalesere, burmesere, serbokroater og andre grupper med anden etnisk baggrund end dansk), og organisationer (LO, Bornholmske Flygtningevenner, Fagrådet for skolerne på Bornholm og DI) der udpeger medlemmerne.

 

Der er i alt indkommet 3 høringssvar: Carl Ilsøe, næstformand i Integrationsrådet i forrige valgperiode, Gitte Jensen, Bornholmske Flygtningevenner, og Sanja P. Larsen, formand for Integrationsrådet og Multietnisk Kulturhus.

 

I alle 3 høringssvar tages afstand fra en nedlæggelse af Integrationsrådet. Der lægges vægt på vigtigheden af rådet som brobygger mellem borgere med anden etnisk baggrund og det kommunale system, behovet for et talerør for etniske minoriteter, samt at besparelsen ved en nedlæggelse er meget lille.

 

Sanja P. Larsen vedlægget sit høringssvar en del baggrundsmateriale, herunder vedrørende kommende aktiviteter i Integrationsrådet.

 

Hverken antallet af høringssvar eller bredden i svarene fra repræsentanter for de herboende indvandrere og flygtning peger på et bredt ønske om opretholdelsen af et Integrationsråd. Fraværet af høringssvar fra de øvrige medlemmer at Integrationsrådet er heller ikke et tegn på ønske om fastholdelse af Integrationsråd. Dette sammenholdt med at kommunalbestyrelsen ikke de seneste år har modtaget rådgivning fra Rådet bevirker, at administrationen anbefaler at rådet nedlægges, og at der indbydes til et møde i foråret 2015 hvor det kan drøftes, hvordan dialog med repræsentanter for grupper af herboende indvandrere og flygtninge kan sikres fremadrettet.

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 24. september 2014

1.
Høringssvar fra Carl Ilsøe (MSG)

2.
Høringssvar fra Gitte Jensen (MSG)

3.
Høringssvar fra Sanja P. Larsen (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Borgerinddragelse via dialogmøder

00.15.02G01-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-06-2014

11

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

9

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Udvalget skal på baggrund af en drøftelse af de igangværende og kommende politiske processer udvælge en af processerne som emne for et borgerdialogmøde. Udvalget har derudover mulighed for at foreslå emner af tværgående karakter til møderne der forestås af Økonomi- og Planudvalget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget udpeger 1 til 2 specifikke emner der har aktuel politisk interesse for udvalget. Endvidere indstilles der til, at udvalget udpeger et eller flere emneområder der egner sig til tværgående ”Ø-debat” ud fra aktuelle problemstillinger der er politisk og samfundsmæssigt udfordrende.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. juni 2014:

Der planlægges oplæg til dialogmøder om erhvervsdelen, om rekruttering og om kompetenceudvikling.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at mødet den 19. juni udgør dialogmødet med erhvervslivet i 2014.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 24. september 2014:                                            

Godkendt.

   

Sagsfremstilling

Demokratigruppen besluttede på mødet den 14. maj 2014, at sætte to punkter på dagsordenen vedrørende regionskommunens borgerinddragelsesindsats; dette punkt om borgerdialogmøder og et andet om borgerpanelundersøgelser.

 

Demokratigruppen besluttede på mødet at indsatserne på borgerinddragelsesområdet skulle knyttes tættere til udvalgenes arbejde, og dermed tættere til konkrete politiske processer. Demokratigruppen besluttede derudover, at der i den resterende projektperiode gennemføres 2 borgerdialogmøder med tværgående emner, samt 5 borgermøder med mere specifikke emner indenfor de enkelte udvalgs politikområder. Det betyder, at Økonomi- og Planudvalget forestår afholdelse af de to tværgående borgerdialogmøder, og at udvalgene udvælger (mindst) et emne til et borgerdialogmøde inden for udvalgets område.

 

Udvalget skal på baggrund af en drøftelse af de igangværende og kommende politiske processer udvælge en af processerne som emne for et borgerdialogmøde. Det skal endvidere drøftes hvordan borgernes input kan anvendes i den valgte proces.

Udvalget har derudover mulighed for at foreslå emner af tværgående karakter til møderne der forestås af Økonomi- og Planudvalget.

Udvalgets drøftelser og valg af proces fremlægges af udvalgsformanden på Demokratigruppens møde 19. august 2014. Dialogmøderne skal være afholdt senest 30. april 2015.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anmodes om at fastsætte tema og dato for et dialogmøde, til afholdelse inden udgangen af april 2015.

 

Temaet for dialogmødet kan være et af de forslag til temaer, som udvalget på sit møde 4. juni 2014 besluttede at foreslå Demokratigruppen:

Erhvervsdelen, rekruttering og kompetencedelen.

 

Udvalget kan vælge at anvende dialogmøderne, der er forankret i Demokratigruppen, til temaer, udvalget måtte finde aktuelt og har således mulighed for at vælge et andet emne, end de emner, der tidligere har været drøftet.

 

Udvalget er sammen med direktøren og respektive centerchef ansvarlig for den videre forberedelse og gennemførelse af dialogmødet. Sekretariatet kan bistå i form af faglig sparring og praktisk hjælp.

 

I regi af kommunalbestyrelsens borgerinddragelse er der afsat 4.000 kr. til annoncering, 5.000 kr. til lokaleleje og 4.000 kr. til forplejning. Udgifter, der går ud over ovennævnte beløb, herunder til indlæg fra evt. eksterne videnspersoner, afholdes indenfor udvalgets egen budgetramme.

 

 

 

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. juni 2014

1.
Strategi for borgerinddragelse (PDF)

2.
Politik for borgerinddragelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Status på samarbejde på tværs af centre

00.17.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

10

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har ønsket forelagt en afrapportering af status på resultaterne af det tværfaglige samarbejde på tværs af centre.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at status tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Status på samarbejde på tværs af centre

Med etableringen en centermodel har det været ambitionen, at den nye struktur skal understøtte koncerntanken i det tværgående samarbejde i opgaveløsningen, hvor det er entydigt, hvilke roller, ansvar og opgaver der ligger hvor, og hvordan samarbejdet mellem dem foregår. Der er igangsat en række arbejdsgrupper, der skal understøtte denne ambition.

 

Følgende er en skematisk oversigt over status på arbejdet med etablering af nye samarbejdsaftaler og netværk på tværs af centre.

 

Arbejdet følges op af konkrete samarbejdsaftaler, hvor der også aftales rammer for de nødvendige permanente netværk.

 

 

Med særlig relevans for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget

15-17 årige og SSP/Gadeplansmedarbejdere:
For at understøtte den bedst mulige overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser, foregår der aktuelt en afdækning af de tilbud som ydes i BRK til målgruppen. Målgruppen er således alle unge som ikke er omfattet af Servicelovens § 50 med der af følgende foranstaltninger, men som er i risiko for ikke at starte eller falde ud af uddannelsessystemet.
Målet er en forebyggende tilgang i BRK til at sikre flest muligt unge en uddannelse og dermed job.
Det er Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse som er tovholder på kommissoriet.

 

Beskæftigelse på særlige vilkår:
For at understøtte visionerne bag fleks- og førtidspensionsreformen, er der nedsat en arbejdsgruppe som skal se på hvordan vi får flest mulige borgere i job eller fleksjob, også fra de målgrupper som tidligere i højere grad fik tildelt førtidspension og beskyttet beskæftigelse. Der er således tale om borgere med sværere psykiske eller fysiske handicaps. I denne forbindelse afdækkes de eksisterende tilbud og anvendelsen af disse, med henblik på hvordan den fremtidige tilbudsvifte skal se ud. Center for Psykiatri og Handicap er tovholder på kommissoriet.

 

En styrket koordineret virksomhedskontakt:
I forlængelse af en ny samlet erhvervsservice med de eksterne leverandører af erhvervsservice, BCB og Væksthus Hovedstaden, er der igangsat et kommissorie arbejde med henblik på kommunens egen rolle i henholdsvis Teknik & Miljø, Sekretariatet og Jobcenter. Målet er at BRKs myndighedsfunktioner indgår i et aktivt samspil med virksomheder og de øvrige erhvervsservice funktioner, således at virksomhederne i højere grad kommer til at opleve kommunen som en aktiv medspiller også på myndighedsområdet. Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse er tovholder på kommissoriet.

 

Misbrugsforebyggelse og behandling:
For at optimere tilbud om forebyggelse og behandling er der nedsat en arbejdsgruppe som skal afdække eksisterende tilbud og behov for fremtiden. Der vil i stigende omfang være et behov for at kunne tilbyde disse ydelser som parallelindsatser, hvilket igen betyder et ændret behov i forhold til indhold og form. Center for Sundhed er tovholder på kommissoriet.

 

Koncernprojekt porteføljestyring

Koncerntænkningen og ambitionerne i organisationsudviklingsprojektet skal være styrende for tværgående direktionsbårne prioritering af BRK’s koncernprojektportefølje.

Fremgangsmåden vil være porteføljestyring, herunder:

·         Procedurer for direktionsbehandling af koncernprojekter

·         Oversigt på kandidater til koncernprojekter

·         Etablering af portal på dragenettet (brk.dk)

 

Følgende er de foreløbigt identificerede projekter til koncernprojektporteføljen:

  1. Sårbare gravide, Center for Børn og Familie
  2. Bornholms fremtid – RealDania med KL og MBBL.
  3. Bright Green Island – det kommer som ØPU og forhåbentlig vækstforumsprojekt.
  4. Kystnær Bebyggelse – både med TM og Sekretariatet og Erhvervs- og Vækstministeriet.
  5. Krydstogtkaj i Rønne – sammen med Rønne Havn, Københavns Havn og forhåbentlig ekstern finansiering – der kommer ØPU indstilling fra Sekretariatet.
  6. Kultur på recept som vist hedder kultur i bevægelse nu. Det er beskrevet og ligger hos Johannes/Louise Krogsriis sammen med socialpsykiatrien.
  7. Rekruttering af arbejdskraft – sek./EBU og forhåbentlig South Baltic program og Vækstforum.
  8. Fremtidens landskaber på Nordbornholm, Planen skal udarbejdes sammen med Københavns Universitet, og i dialog med lodsejere, brugere, interesseorganisationer og Bornholms Regionskommune.

 

På chefgruppemøderne vil chefgruppens medlemmer løbende have mulighed for at foreslå projekter til koncernprojektniveau. Centercheferne skal derfor løbende skanne egen organisation for aktuelle projekter der kan kandiderer til koncernprojekt porteføljen og løbende indstille ny projekter.

 

Formålet er at sikre at alle tværgående projekter er i overensstemmelse med de politisk besluttede strategier, effektiv drift af projekter, og at strategisk prioritering af hvilke fonde og puljer hvilke projekter skal søge.

 

Faglige samarbejder

Ud over dette er der en lang række konkrete samarbejder mellem centre, som bygger på konkret lovgivning som fx Rehabiliteringsteam(Fleks- og førtidspensionsreformen).

               

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Koordination med andre politikområder

00.17.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

11

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Optagelse af et fast punkt på udvalgets dagsordener til behandling af koordinationen med andre politikområder.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, Beskæftigelsesplan 2015 sendes til orientering til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Beskæftigelsesplan 2015 sendes til behandling i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalgene behandler de beskæftigelsespolitiske mål og strategier ud fra fokus på hver deres udvalgsområde.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget efterspørger tilsvarende sager fra de øvrige udvalg til behandling i udvalget.

 

Sagsfremstilling

Der optages et fast punkt på udvalgets dagsordener, hvor der er lejlighed til behandling af koordinationen med de øvrige politikområder.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Den nye beskæftigelsesreform

15.00.00G01-0061

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

12

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

En del af udvalgets medlemmer deltog den 3. september 2014 i KL-mødet om den nye beskæftigelsesreform.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til drøftelse.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Drøftet.

Sagsfremstilling

 

De væsentligste elementer i reformen, og betydning for ændringerne for kommunernes indsats:

 

·         Individuel indsats med større ansvar til den enkelte borger

·         Uddannelse til ledige med fokus på job

·         Etablering af et effektivt samarbejde med a-kasserne

·         Nyt koncept for virksomhedsservice og jobformidling

·         Styrket samarbejde med arbejdsmarkedets parter

·         Fra proces- og regelstyring til fokus på mål og resultater

·         Omlægningen af refusionsordningen

 

Ti politiske opgaver i implementeringen:

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 24. september 2014

1.
Politisk møde om beskæftigelsesreformen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Sager til orientering

00.01.00G00-0038

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

13

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

a.    Samarbejdsprojekt om ”Det gode ressourceforløb”

b.    Job CAMP 14 den 5. – 7. november

c.    Indkaldelse til dialogmøde med ledere i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse om budget 2015

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Taget til efterretning. Der tilrettelægges et dialogmøde med ledere i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse om budget 2015.

 

Sagsfremstilling

-

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 24. september 2014

1.
Notat af 11.9.2014 vedrørende samarbejdsprojekt om "Det gode Ressourceforløb" (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00K04-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

14

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at ingen sager sendes til høring.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Eventuelt

00.01.00G00-0038

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

15

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Intet.