Referat
Økonomi- og Planudvalget
18-09-2014 kl. 17:35
mødelokale 3, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Ny anlægsbevilling til Oplevelsesstien fra Helligdommen til Gudhjem



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

18-09-2014

1

 

 

Fraværende

Carl Ilsøe mødte under behandlingen af punkt 2 kl. 17.37

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Ny anlægsbevilling til Oplevelsesstien fra Helligdommen til Gudhjem

05.01.02Ø02-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

18-09-2014

2

 

Økonomi- og Planudvalget

18-09-2014

2

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. august 2014, at frigive 50.928.000 kr. til anlæg af oplevelsesstien fra Døndalen over Helligdommen og igennem Gudhjem til Melsted. Beløbet var inklusive en forhøjelse af beløbsrammen på 1,5 mio. kr. der skulle finansieres af Transportministeriets cykelpulje til Bornholm. Finansieringen ville samlet ske gennem tilskud fra diverse fonde og Transportministeriets pulje til ”Cykelprojekt Bornholm”, samt 2.750.000 fra anlægsmidlerne. Da der endnu ikke forelå tilsagn på 25,5 mio. kr. fra Nordeafonden, måtte den samlede bevilling ikke benyttes, før der forelå endeligt tilsagn fra fonden.

Den 10. september meddelte Nordeafonden, at bestyrelsen havde givet afslag på tilskud til oplevelsesstien, og derfor forelægges sagen på ny.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a)    at projektet tilpasses, ved at undlade at anlægge ca. 350 meter cykelsti i havsiden mellem Bornholms Kunstmuseum og Døndalen

b)    at anlægsbevillingen til anlæg af oplevelsessti mellem Helligdommen og Gudhjem nedsættes med -10.478.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 40.450.000 kr. (udgifter)

c)    at de afsatte rådighedsbeløb nedsættes tilsvarende, således at rådighedsbeløbene i 2014 og 2016 nedsættes med henholdsvis -7.143.000 kr. og -3.335.000 kr.

d)    at anlægsbevillingen vedrørende tilskud til projektet nedsættes med 14.878.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør -33.300.000 kr. (indtægter)

e)    at de afsatte rådighedsbeløb til tilskud nedsættes tilsvarende, således at rådighedsbeløbene i årene 2014-16 nedsættes med henholdsvis 7.143.000 kr., 4.400.000 kr. og 3.335.000 kr.

f)    at Bornholms Regionskommune medfinansierer yderligere 4.400.000 kr. til projektet, ved at nedsætte det i 2015 afsatte rådighedsbeløb i den disponible anlægspulje til veje med -4.000.000 kr. og ved at nedsætte Teknik og Miljøs driftsbudget til vejbelægningsarbejder i 2015 med -400.000 kr.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 18. september 2014:

Forslaget kan ikke anbefales.

Imod stemte Carsten Scheibye og Torben Rønne-Larsen.

 

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. september 2014:
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Steen Colberg Jensen og Andreas Ipsen kan ikke medvirke, idet økonomidirektørens indstilling støttes.

Sagsfremstilling

Efter afslaget fra Nordeafonden har Teknik og Miljø gennemgået projektet for at finde muligheder for at gennemføre anlægget af oplevelsesstien.

 

Forudsætninger/begrænsninger

Der er foretaget en ekspropriation af arealer og rettigheder for hele stiforløbet, og dermed er ejerskabet fuldt og helt overgået til Bornholms Regionskommune (jf. Vejlovens § 46). Hvis man ønsker at tilbageføre arealerne kan det ske ved en frivillig aftale med hver enkelt lodsejer, men man kan ikke gennemtvinge en tilbageførsel.

Der er allerede afholdt udgifter til ekspropriation, erstatninger og konsulenter for ca. 9 mio. kr. Disse udgifter vil ikke kunne blive finansieret af LAG-midler eller fra cykelpuljen, hvis projektet ikke gennemføres.

Hvis projektet i øvrigt forsinkes af uforudsete årsager, vil det kunne få indvirkning på tilskuddet fra LAG-midlerne, da regnskab skal foreligge senest den 1. juli 2015.

Projektet skal nødvendigvis reduceres med den nu begrænsede økonomi. Det mest oplagte vil være ikke at anlægge stien fra Kunstmuseet og frem til den eksisterende sti fra Døndalen.

Det forudsættes, at anlægsarbejdet kan påbegyndes medio september, da det ellers vil være vanskeligt at få projektet gennemført inden for tidsfristen.

Arbejdet skal i al væsentlighed være afsluttet den 1. maj 2015 for at kunne nå at indsende fornøden dokumentation til LAG/Erhvervsstyrelsen. I modsat fald vil der ikke kunne opnås finansiering fra LAG-midlerne.

Hvis man reducerer projektet så meget, at de tilskudsberettigede omkostninger bliver mindre end 35,0 mio. kr., vil man miste 0,5 mio. kr. for hver million man sparer. Derudover vil man miste yderligere 0,4 mio. kr. fra Transportministeriets pulje.

I forbindelse med forarbejdet til en ansøgning til Nordeafonden, har der efter dialog med fondens sekretariat og direktion, været mange forhandlinger, projektændringer og drøftelser med lodsejere, organisationer og myndigheder. Det er Teknik og Miljø´s vurdering at det har medført ekstra omkostninger til konsulenter, medarbejdertimer mv. på ca. 4 mio. kr.

 

Udestående udfordringer

Overholdelse af tidsfristen over for LAG.

Det er helt afgørende, at der træffes en beslutning om at videreføre projektet meget hurtigt. Hvis projektet forsinkes med f.eks. en måned, vil der være stor risiko for, at det ikke vil være muligt at gennemføre projektet til den 1. maj, hvilket vil medføre at tilskuddet fra LAG-midlerne falder. Det er Teknik og Miljø´s opfattelse, at det som minimum vil dreje sig om 5,0 mio. kr. Hvis forsinkelsen bliver mere end en måned, vil hele tilskuddet på 17,5 mio. kr. formentlig bortfalde, da det er usandsynligt at stien kan dokumenteres færdig på hele strækningen. 

Der er i forbindelse med tilsagnet fra LAG-midlerne en tidsfrist for afslutningen af projektet. Dette medfører at projektet i skal være afsluttet ca. 1. maj 2015, således at projektet kan afrapporteres til LAG-Bornholm pr. 1. juni 2015, der skal godkende projektet og videresende det til NaturErhvervsstyrelsen senest den 1. juli 2015.

Teknik og Miljø har kontaktet NaturErhvervsstyrelsen med anmodning om at få denne frist forlænget, gerne til 1. oktober 2015, men det vil formentlig ikke blive imødekommet, da andre tilsvarende ansøgninger fra projekter i andre kommuner, har fået afslag.

 

Kontraktforhandling med entreprenøren

Kontraktforhandlingerne er endnu ikke tilendebragt. Det vurderes, at der kan opnås enighed om en reduceret kontrakt.

Klage over ekspropriationsbeslutning

To lodsejere har klaget over ekspropriationsbeslutningens lovlighed. Derudover er der anmodet om, at klagen får opsættende virkning.

Vejdirektoratet har meddelt klagerne, at de ikke agter at give klagen opsættende virkning, da der ikke umiddelbart er tegn på at ekspropriationen er ulovlig, og da det ikke ses at en gennemførelse af projektet vil medføre uoprettelig skade.

Efter lignende sager, der er afgjort af Vejdirektoratet, anser Teknik og Miljø det for usandsynligt at ekspropriationen vil blive kendt ugyldig.

Klage over dispensation fra Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fortidsmindebeskyttelseslinje

En lodsejer har klaget til Natur og Miljøklagenævnet over kommunens dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinje. Det er Teknik og Miljø´s vurdering at denne klage vil blive afvist, da vedkommende ikke er klageberettiget.

 

Den videre proces

Det foreslås, at projektet tilpasses ved at undlade at anlægge cykelsti mellem Bornholms Kunstmuseum og de eksisterende stier ved Døndalen. Med denne tilpasning af projektet vil selve oplevelsesstien blive gennemført i sin oprindelige form, linjeføring og kvalitet. Der er mindre justeringer i forbindelse med belægninger på skråninger og hegn.

Umiddelbart efter en godkendelse i Kommunalbestyrelsen, indgås der kontrakt med lavestbydende, og arbejdet igangsættes umiddelbart.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsudgifter

Som nævnt indledningsvis er der allerede meddelt anlægsbevilling til anlæg af oplevelsesstien:

·         Kommunalbestyrelsen meddelte den 23. september 2010 en anlægsbevilling på 650.000 kr. til forundersøgelser og oplæg til projektgrundlag vedrørende anlæg af cykelstier mellem Helligdommen og Gudhjem.

·         På mødet den 27. marts 2014 godkendte kommunalbestyrelsen en forhøjelse af anlægsbevillingen med 2.100.000 kr. til forundersøgelse og projektering af oplevelsesstien.

·         På mødet den 27. august 2014 godkendte kommunalbestyrelsen en forhøjelse af anlægsbevillingen med 48.178.000 kr. til gennemførelse af det samlede projekt.

 

Den samlede anlægsbevilling udgør således pt. 50.928.000 kr.

 

Der søges i denne sag om, at denne anlægsbevilling bliver nedsat med -10.478.000 kr. Den korrigerede anlægsbevilling til gennemførelse af det samlede projekt vil herefter udgøre 40.450.000 kr. Anlægsudgifterne kan overordnet specificeres således:

 

Projektering og forundersøgelser

650.000

Projektering og tilsyn

3.800.000

Konsulenter

1.200.000

Landinspektør

600.000

Erstatninger v/ekspropriation

1.850.000

Øvrige ekspropriationsudgifter

1.200.000

Anlægsudgifter inkl. bonus og uforudsete udg.

30.900.000

Information og skilte

200.000

Projektledelse

25.000

Revision

25.000

Bevilling til anlægsudgifter i alt

40.450.000

Finansiering:

På mødet den 27. august 2014 meddelte kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på -48.178.000 kr. vedrørende tilskud til projektet.

Der søges i denne sag om, at denne anlægsbevilling bliver nedsat med 14.878.000 kr. Den korrigerede anlægsbevilling til tilskud vil herefter udgøre -33.300.000 kr.

Det foreslås, at Bornholms Regionskommune medfinansierer yderligere 4.400.000 kr. til projektet, ved at nedsætte det i 2015 afsatte rådighedsbeløb i den disponible anlægspulje til veje med -4.000.000 kr. og ved at nedsætte Teknik og Miljøs driftsbudget til vejbelægningsarbejder i 2015 med -400.000 kr.

Nedenstående tabel viser finansieringen:

 

LAG-Bornholm

-17.400.000

Transportministeriet

-15.900.000

Tilskudsbevilling i alt

-33.300.000

Disponibel anlægspulje veje

-2.750.000

Ekstra fra den disponible anlægspulje

-4.000.000

Ekstra fra driftskontoen for belægningsarbejder

-400.000

BRK´s medfinansiering i alt

-7.150.000

Finansiering i alt kr.

-40.450.000


Såfremt der senere i projektforløbet opnås tilsagn om yderligere/nye tilskud til projektet, skal sagen rejses igen med henblik på justering af bevillingerne.

 

Samlet økonomi:

 

Af nedenstående tabeller fremgår det hvordan projektets reviderede økonomi er sammensat over år.

Rådighedsbeløbene er afsat i de enkelte år på baggrund af hvornår udgifterne forventes afholdt, og således at rådighedsbeløbene vedrørende tilskud modsvarer udgifterne.

Der må påregnes et likviditetstræk i perioden fra afholdelse af udgifterne til modtagelse af tilskud, idet tilskuddene sædvanligvis udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

 

Anlægsbevillingerne er således sammensat:

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen