Referat | |
Social- og Sundhedsudvalget | |
11-11-2014 kl. 17:30 | |
Mødelokale B, Ullasvej 23, Rønne |
åbent | 1 | Fraværende og bemærkninger til dagsordenen | |
åbent | 2 | Negativ budgetudvikling for Center Psykiatri og Handicap | |
åbent | 3 | Gensidig orientering |
Åbent punkt
1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
00.01.00G01-0069
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
Social- og Sundhedsudvalget |
11-11-2014 |
1 |
|
Fraværende
Bemærkninger til dagsordenen
Åbent punkt
2 Negativ budgetudvikling for Center Psykiatri og Handicap
00.30.14G01-0034
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
Social- og Sundhedsudvalget |
22-09-2014 |
5 |
|
Social- og Sundhedsudvalget |
07-10-2014 |
2 |
|
Social- og Sundhedsudvalget |
27-10-2014 |
2 |
|
Social- og Sundhedsudvalget |
11-11-2014 |
2 |
|
Hvem beslutter
Social- og Sundhedsudvalget beslutter
Resumé
Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2014 i Center for Psykiatri og Handicap beskriver samlet set et merforbrug på den overførbare bevilling på 4,9 mio. kr. i 2014. Det forventede merforbrug i 2014 foreslås finansieret af det overførte overskud fra 2013 for centeret i indeværende år. Fra 2013 er der overført et overskud på 4,8 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et underskud på 0,1 mio. kr.
I forbindelse med budgetopfølgningen beskrives det, at de varige udfordringer samt forslag til handlingsmuligheder forelægges Social- og Sundhedsudvalget i en særskilt sag på udvalgets møde den 22. september. Herunder beskrives de varige udfordringer og handlingsmuligheder efter en nærmere gennemgang af budgetopfølgningens forudsætninger.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
· at drøfte og tage stilling til det videre arbejde med at finansiere det varige merforbrug på bevillingsområdet for Center for Psykiatri og Handicap
Social- og Sundhedsudvalget, den 22. september 2014:
Drøftet. Genoptages i ekstraordinært møde i udvalget den 7. oktober, kl. 08.00 med henblik på en kvalificering af finansieringsmulighederne.
Social- og Sundhedsudvalget, den 7. oktober 2014:
Social- og Sundhedsudvalget ønsker at anvise finansiering af det varige merforbrug på 5,9 mio. kr. på bevillingsområdet for psykiatri og handicap ved omprioritering af midler inden for udvalgets samlede budgetområde fordelt som beskrevet i sagsfremstillingen.
Social- og Sundhedsudvalget arbejder ud fra følgende finansieringsforslag til omprioritering mellem de relevante bevillingsområder med henblik på endelig indstilling den 27. oktober 2014 til kommunalbestyrelsens endelige beslutning den 20. november 2014:
1. Reduktion i puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde (§18 midler) 200 t. kr.
2. Fraflyttet borger 1.440 t. kr.
3. Bortfald af kørselsordning til kommunal tandpleje 500 t. kr.
4. Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne 400 t. kr.
5. Bedre ressourceudnyttelse af de afsatte midler til Christianshøjprojektet 500 t. kr.
6. Reducering af budget til kurser og efteruddannelse i Center for Ældre 500 t. kr.
7. Lukning af weekend og helligdagstilbud, og flytning af weekendbostøtte til Kommandanthøjen 390 t. kr.
8. Opstrammet serviceniveau og håndtering af hjælpemidler i Center for
Sundhed 500 t. kr.
9. Fjernelse af pædagogiske måltider i Center for Ældre 250 t. kr.
10. Ændret arbejdsgang omkring tilberedning og anretning af mad i eget
hjem og på plejecentre i Center for Ældre 1.220 t. kr.
I alt 5,9 mio. kr.
Der ønskes fremadrettet en politisk stillingtagen til serviceniveauet for dagtilbud til borgere over 67 år på handicap- og psykiatriområdet.
Følgende forslag vil skulle yderligere kvalificeres: nr. 4, nr. 5, nr. 8 og nr. 10.
Social- og Sundhedsudvalget vil på mødet den 27. oktober 2014 tage stilling til på hvilke forslag der allerede foreligger høringssvar, og hvilke forslag der sendes i høring inden kommunalbestyrelsens endelige stillingtagen.
Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
a) at udvalget drøfter finansieringsmulighederne på baggrund af den yderligere belysning af forslagene
b) at udvalget udsender forslag - der ikke har været i tiltrækkelig i høring – i høring med henblik på at høringssvarene kan foreligge til udvalgets ekstraordinære møde den 12. november
Social- og Sundhedsudvalget, den 27. oktober 2014:
a)
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at anvise finansiering af det varige merforbrug på 5,9 mio. kr. på bevillingsområdet for psykiatri og handicap ved omprioritering af midler inden for udvalgets samlede budgetområde fordelt som følger:
1) Reduktion i puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde (§18 midler) 100 t. kr.
2) Fraflyttet borger 1,44 mio. kr.
3) Bortfald af kørselsordning til kommunal tandpleje 500 t. kr.
4) + 5) Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne og bedre ressourceudnyttelse af de afsatte midler til Christianshøjprojektet, i alt 800 t. kr.
6) Reducering af budget til kurser og efteruddannelse i Center for Ældre 500 t. kr.
7) Lukning af weekend og helligdagstilbud, og flytning af weekendbostøtte til Kommandanthøjen 390 t. kr.
10) Ændret arbejdsgang omkring tilberedning og anretning af mad i eget hjem og på plejecentre i Center for Ældre 1,8 mio. kr.
Ny) Omlægning af natsygeplejen i Center for Sundhed 200 t. kr.
Ny) Kursusafholdelse i Center for Psykiatri og Handicap 50 t. kr.
Ny) Generel takstreduktion, vakante stillinger m.m. i Center for Psykiatri og Handicap 120 t. kr.
Udvalget ønsker at genoverveje finansieringsforslagene 1) og 6) i forbindelse med budget 2016.
Andreas Ipsen kan ikke medvirke, idet forslag 1) Reduktion i puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde (§18 midler) og 3) Bortfald af kørselsordning til kommunal tandpleje ikke skal indgå i finansieringen; i stedet foreslås Lukning af Værestedet Vestergade med 470 t. kr. og yderligere 130 t. kr.s reduktion ved forslag 4) + 5) Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne og bedre ressourceudnyttelse af de afsatte midler til Christianshøjprojektet.
b)
Forslag 1 og det samlede forslag 4) + 5) sendes i høring i Ældrerådet, i Handicaprådet og i berørte brugerråd og centres Med-udvalg.
Servicedirektøren indstiller
· at Social- og Sundhedsudvalget indstiller et endeligt finansieringsforslag til kommunalbestyrelsens godkendelse
Social- og Sundhedsudvalget, den 11. november 2014:
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Planudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse, at merforbruget på bevillingsområde Psykiatri og Handicap på 5,9 mio.kr. finansieres inden for udvalgets samlede budgetområde som følger:
Bevilling Psykiatri og Handicap: Der omplaceres 3,4 mio.kr. internt på bevillingen (inden for Center for Psykiatri og Handicap):
Fraflyttet borger 1.440 t.kr.
Lukning af Christianshøjprojektet 1.052 t.kr
Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne 190 t.kr.
Lukning af weekend og helligdagstilbud, og flytning af weekend-bostøtte til Kommandanthøjen 390 t.kr.
Kursusafholdelse i Center for Psykiatri og Handicap 50 t.kr.
Reduktion i driftstilskuddet til Blæksprutten 100 t.kr.
Generel takstreduktion, vakante stillinger m.m. i Center for Psykiatri og Handicap 178 t.kr.
Bevilling Ældre: Der omplaceres 2,3 mio.kr. fra bevilling Ældre (Center for Ældre) til bevilling Psykiatri og Handicap:
Reducering af budget til kurser og efteruddannelse i Center for Ældre 500 t.kr.
Ændret arbejdsgang omkring tilberedning og anretning af mad i eget hjem og på plejecentre i Center for Ældre 1.800 t.kr.
Bevilling Sundhed: Der omplaceres 0,2 mio. kr. fra bevilling Sundhed (Center for Sundhed) til bevilling Psykiatri og Handicap:
Omlægning af natsygeplejen i Center for Sundhed 200 t. kr.
I alt 5,9 mio.kr.
Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at der arbejdes videre med at udvikle Kulturhuset og øvrige tilbud i Østergade 54, Rønne, i tæt samarbejde med andre udvalgsområder, særligt beskæftigelsesområdet. Social- og Sundhedsudvalget ønsker en orientering om tilbudsviften til målgruppen senest på udvalgets møde i februar 2015.
Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at blive orienteret om eventuelle servicemæssige konsekvenser af den generelle reduktion i Center for Psykiatri og Handicap på 178 t.kr.
Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet det ikke vurderes forsvarligt at finansiere merforbruget indenfor udvalgets eget område.
Sagsfremstilling
Budgettet i Center for Psykiatri og Handicap er, lidt karikeret, opdelt i to hovedkategorier:
Den første post er meget stabil og afvigelserne på driftsbudgettet skyldes øget visitation og/ eller borgere med støttebehov udover den fastlagte normering, med undtagelse af et enkelt tilbud, med langtidssygdom hos tre medarbejdere. Dette sygefravær er beregnet til en afvigelse på driftsbudgettet, svarende til 0,68 mio. kr. af de i alt 4,9 mio. kr.
Den anden post er langt mere dynamisk og myndighedsbudgettets andel af merforbruget udgør da også hele 4,2 mio. kr. De 3,8 mio. kr. opsummeres af en sag tabt i ankestyrelsen, som alene beløber sig til 2,3 mio. kr. Dernæst anbringelse af borgere hos private leverandører for yderligere 0,7 mio. kr. udover budgettet, 0,5 mio. kr. til støttemedarbejdere og endelig en opnormering i eget botilbud til en nyindflyttet borger på 0,8 mio. kr.
Budgetopfølgningen har givet anledning til en nærmere gennemgang, der viser at budgetforudsætningerne for 2014 ikke holder. Samtidig med de ovenævnte store enkeltbeløb er der sket en stigning i det samlede antal borgere som modtager støtte. De fleste borgere modtager støtte efter § 85 og her var budgetforudsætningerne, at 350 borgere skulle modtage støtte. En aktuel opgørelse viser, at 382 borgere er visiteret til støtte, svarende til 9,1 % flere borgere. Stigningen i antal borgere er størst for A-området (ADHD, autisme, asperger) og senhjerneskadede.
Dette skyldes dels et lovgivningsbestemt tværfagligt samarbejde (rehabiliteringsteam), hvor flere borgere ’opdages’ og herigennem visiteres til hjælp, samt et krav om en tidligere indsats. Dernæst skyldes det en betydelig indsats med fokus på at reducere ventetiderne til en sagsbehandler i Psykiatri og Handicap. Ultimo 2013 var der 60 borgere på venteliste. Aktuelt er der 22 på venteliste, samtidig med at den politisk fastsatte frist på to måneder næsten overholdes. 10 borgere er visiteret, men venter på støtte. Det svarer til, at ventelisten er halveret og at omkring 30 flere borgere er i eller på vej i støtte, hvilket også modsvarer afvigelserne i forhold til budgetforventningerne for 2014.
Endvidere er der foretaget anbringelser i løbet af 2014, som ved fuldt gennemslag i 2015, vil betyde en merudgift i forhold til 2014 på ca. 1 mio. kr. Der er tale om fem sager, som i budget 2014 udgør 2,6 mio. kr. og som ved fuldt gennemslag vil give et udgiftsniveau på 3,6 mio. kr. i 2015.
De samlede budgetmæssige konsekvenser, med ovenstående kendte udfordringer og en øget tilgang i antallet af borgere giver en forventning om betydelige varige budgetudfordringer, anslået for 2015 på 5,9 mio. kr. Udfordringerne er oplistet herunder:
Handlingsmuligheder
Med det indgåede budgetforlig for 2015 (som endnu ikke er endeligt vedtaget), er der ikke grundlag for at finde budgettilpasninger i størrelsesordenen 5,9 mio. kr. uden servicemæssige forringelser. Center for Psykiatri og Handicap skal som følge af budgetforliget for 2015 spare for 2,5 mio. kr. på konkrete tiltag og dertil effektivisere, samt spare på sygefravær for til sammen yderligere 1,9 mio. kr. i 2015 – i alt 4,4 mio. kr. Samlet set vil der altså være tale om besparelser på over ti mio. kr. (5,9 + 4,4).
Det er en mulighed at se på ikke-vedtagne administrative besparelsesforslag fra budgetprocessen vel vidende at de netop ikke politisk er medtaget i budgetforliget. Det er imidlertid centerets vurdering, at de nedennævnte forslag er de mindst indgribende, mulige forslag. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at den negative budgetudvikling langt overvejende skyldes en stigning i antallet af borgere med behov for støtte. Der er grund til at tro, at stigningen i antallet af borgere fortsætter, idet der stadig stilles krav om en tværfaglig og tidlig indsats.
Følgende finansieringsmuligheder er fra det administrative sparekatalog og kan gennemføres med servicemæssige konsekvenser (der er bilag for hvert enkelt af forslagene 4-12):
De følgende finansieringsmuligheder er nye i forhold til det administrative sparekatalog og kan gennemføres med servicemæssige konsekvenser:
Uden servicemæssige konsekvenser:
Forslagene 4-13 udgør tilsammen 5.883.000 kr.
Høring og beslutning
Før en beslutning om gennemførelse af konkrete initiativer til finansiering af ubalancen i Center for Psykiatri og Handicaps budget vil de skulle sendes til høring i Handicaprådet og berørte brugerråd. Det skyldes at der er tale om serviceforringelser. Ud over Handicaprådet er det også praksis, at brugerrådene høres, bl.a. i forbindelse med den årlige budgetproces. Det skal gøres opmærksom på, at der allerede foreligger nylige høringssvar på en del af finansieringsmulighederne fra budgetprocessen for 2015.
Der skal for de enkelte konkrete finansieringsforslag tages stilling til om beslutningskompetencen ligger i Social- og Sundhedsudvalget eller om kompetencen ligger i kommunalbestyrelsen i henhold til lovgivning og tidligere politiske beslutninger om serviceudbud og -tilbud.
Social- og Sundhedsudvalget har mulighed for at anbefale kommunalbestyrelsen, at merforbruget helt eller delvist finansieres af andre bevillingsområder indenfor udvalgets område (Ældre og Sundhed) end det specifikke (Psykiatri og Handicap).
Øvrig økonomi
Når Center for Psykiatri og Handicap overtager dyre aktive sager fra børneområdet flytter budgettet med, mod at Center for Psykiatri og Handicap sparer 10 % om året på hver sag. Denne automatik rækker kun frem til og med 2015, hvor der bør ses på dette forhold i god tid forud for vedtagelsen af budget 2016.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 27. oktober
I forhold til udvalgets beslutning i mødet den 7. oktober er der udarbejdet bilag, som beskriver mulighederne for at gennemføre finansieringsforslagene 1, 4, 5, 8 og 10:
· 1) Reduktion i puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde (§18)
· 4) og 5) Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne og bedre ressourceudnyttelse af de afsatte midler til Christianshøjprojektet
· 8) Opstrammet serviceniveau og håndtering af hjælpemidler i Center for Sundhed
· 10) Ændret arbejdsgang omkring tilberedning og anretning af mad i eget hjem og på plejecentre i Center for Ældre
Endvidere er der udarbejdet bilag omhandlende høringssvar fra budgetprocessen 2015, som relaterer sig til finansieringsforslagene: 3, 5, 6, 7, 8, 9 og 10. Disse forslag har været fremført i en eller anden form i forbindelse med budgetbehandlingen 2015.
Sekretariatet
Ad 1) Sekretariatet beskriver i bilag udviklingen af de afsatte midler til støtte af frivilligt socialt arbejde fra 2008 og frem til 2014. Endvidere med bemærkning om, at hvis budgettet nedsættes er det værd at overveje, om der skal ske ændringer i ansøgningsproceduren.
Center for Psykiatri og Handicap
Af bilaget til ad 4) og 5) fremgår det, at forslagene kan gennemføres under forudsætning af:
· at aftalen med Naturstyrelsen om Christianshøjkroen opsiges til udløb i februar 2015
· at der spares 400.000 og ikke 500.000 kr. på Christianshøjprojektet
· at borgerne flyttes til et lignende aktivitetstilbud, sammen med Kulturhuset i Østergade 54
· at Kulturhusets aktiviteter og aktivitetsniveau tilpasses i forhold det reducerede budget
· at restbudgettet fra Christianshøjprojektet overflyttes til Kulturhuset
Center for Sundhed
Af bilaget til ad 8) fremgår det, at centret har vurderet mulighederne for at reducere hjælpemiddelområdets budget med yderligere 500.000 kr., og at centret ikke kan anbefale forslaget, før effekten af allerede igangsatte tiltag kendes.
Center for Ældre
Af bilaget til ad 10) fremgår det, at centret fordeler besparelsen ligeligt mellem plejecentre og hjemmepleje.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 12. november
Der er indkommet høringssvar fra Brugerbestyrelsen i Kulturhuset Østergade 54, og fra Center-MED i Psykiatri og Handicap – øvrige høringssvar vil foreligge til mødet.
Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 27. oktober 2014
1. Bilag støtte frivilligt socialt arbejde (DOCX) |
2. Bilag Center for Sundhed (DOCX) |
3. Bilag Center for Ældre (DOCX) |
4. Bilag Center for Psykiatri og Handicap (DOCX) |
5. Bilag høringssvar 2015 (DOCX) |
Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 22. september 2014
6. 06-01 Pædagogisk ledsagelse (PDF) |
7. 06-02 Fjernelse af tilskud (PDF) |
8. 06-06 Lukning af Christianshøjprojekt (PDF) |
9. 06-08 Reduktion af tilskud Kvindekrisecentret (PDF) |
10. 06-11 Lukning af weekend og helligdagstilbud (PDF) |
11. 06-12 Lukning af aktivitets-og samværstilbud Vestergade (PDF) |
12. 06-15 Reduktion af serviceniveau på botilbud (PDF) |
13. 06 Kulturhuset (DOCX) |
14. 06 Plantagen (DOCX) |
Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 11. november 2014
15. Bilag Kulturhuset Østergade 54 (DOCX) |
16. Høringssvar Brugerbestyrelsen Kulturhuset (PDF) |
17. Høringssvar Center-MED Psykiatri og Hanndicap (DOCX) |
18. Supplerende hørigssvar MED-udvalg (DOCX) |
19. Ældrerådets høringssvar (MSG) |
20. Handicaprådets hørigssvar (MSG) |
Åbent punkt
3 Gensidig orientering
00.01.00G01-0069
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
Social- og Sundhedsudvalget |
11-11-2014 |
3 |
|
Social- og Sundhedsudvalget, den 12. november 2014:
Intet.