Referat
Økonomi- og Planudvalget
11-11-2014 kl. 18:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Likviditetsoversigter pr. 31. oktober 2014
  åbent 3 Månedlig fokusopfølgning pr. 30. september 2014
  åbent 4 Kasse- og Regnskabsregulativ
  åbent 5 Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje
  åbent 6 Godkendelse af regnskab 2012 og 2013 samt tilhørende budget 2015 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger
  åbent 7 Skema C - Boligbyggeri på Borgergade, Rønne, nu DVB Parken afd. 8, Centrumparken.
  åbent 8 Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån i Andelsboligforeningen Sigynsparken, Rønne
  åbent 9 Negativ budgetudvikling for Center Psykiatri og Handicap
  åbent 10 Høring af forslag til fremtidig skolestruktur pr. 1. august 2015
  åbent 11 Beskæftigelsesplan 2015
  åbent 12 Partnerskab med International House, Københavns Kommune
  åbent 13 Behandling af hørringssvar vedr. administration af flexboliger i de 8 områder hvor bopælspligten ikke er ophævet.
  åbent 14 Liv i Tejn Havn
  åbent 15 Fremtidig anvendelse af børnehaver i Aakirkeby
  åbent 16 Anlægsbevilling til offentligt toilet og buslæskærm, Snellemark 30, Rønne
  åbent 17 Analyse af udbud af Vej og Parkområdet
  åbent 18 Analyse af udbud af vinterberedskab
  åbent 19 Analyse af udbud af hjemmepleje
  åbent 20 Orientering om ligestillingsredegørelse 2013
  åbent 21 Projektet Bornholms fremtid
  åbent 22 Proces- og tidsplan for Bornholms udviklingsstrategi (BUS)
  åbent 23 Orientering om effektiviserings initiativer for 2015
  åbent 24 Opfølgning på sygefravær jf. budget 2015
  åbent 25 Uddelegering af kompetencer fra kommunalbestyrelse til udvalg
  åbent 26 Salg af Gudhjem brandstation
  åbent 27 Orientering fra formanden
  åbent 28 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

1

 

 

Fraværende

 

Bemærkninger til dagsordenen

Winni Grosbøll erklærede sig inhabil i punkt 10.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Likviditetsoversigter pr. 31. oktober 2014

00.32.18G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 31. oktober 2014.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at likviditetsoversigterne tages til efterretning

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo oktober (27,9 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (108,4 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2014 (-106,4 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning pr. 31.12.2014 (-26,4 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2013 til 31. oktober 2014.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 27,9 mio. kr. er faldet med 16,6 mio. kr. i forhold til 30. september 2014. Udviklingen er som forventet, idet der generelt er et fald i kassebeholdningen de sidste måneder af året. Faldet er noget lavere end i oktober 2013, hvor beholdningen faldt med 45,3 mio. kr. I oktober 2013 var der et ekstraordinært træk på 24,3 mio. kr. i forbindelse med endelig finansiering af en byggekredit vedr. Bofas anlægsprojekter, som i henhold til lånereglerne ikke kunne finansieres fuldt ud med lån.

Der er fortsat et udlæg for staten vedrørende omfartsvejen i Rønne på ca. 7,2 mio. kr. Beløbet modtages når der er aflagt revideret regnskab for projektet, hvilket forventes at ske ultimo 2014.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Udviklingen i den gennemsnitlige beholdning er stabiliseret på et niveau på godt 100 mio. kr. og er nu svagt stigende. Den gennemsnitlige beholdning ultimo oktober udgør 108,4 mio. kr. og det er forventningen, at den gennemsnitlige kassebeholdning vil ligge på et nogenlunde stabilt niveau et stykke ind i 2015.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først blive effektueret den 30. juni 2015 og vil således først få indvirkning på likviditeten i 2. halvår af 2015.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2014 på -106,4 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2013, den budgetterede kasseforøgelse i 2014 og afgivne tillægsbevillinger vedrørende 2014 inkl. budgetoverførsler fra 2013 til 2014. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 16,1 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Som gennemsnit over året vil kassebeholdningen blive noget lavere i 2014 end i 2013. Dette medfører lavere renteindtægter end i 2013, hvor der blev opnået en renteindtægt på 3,4 mio. kr.

I budget 2014 er budgettet for renteindtægter derfor reduceret til 1,9 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Beholdninger pr. 31. oktober 2014 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Månedlig fokusopfølgning pr. 30. september 2014

00.30.14G01-0036

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

3

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Resumé

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Planudvalget hver måned forelægges en fokusopfølgning. Den månedlige fokusopfølgning består af en driftsoversigt, samt opfølgninger på en række fokusområder.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller til Økonomi- og Planudvalget,

 At fokusopfølgningen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Indledning:

Fokusopfølgningen er udarbejdet af Økonomi og Personale på baggrund af bogføringen. Øvrige data er hentet enten fra de involverede områder/centre eller direkte fra eksterne kilder.

 

Følgende områder er med i denne fokusopfølgning: Ældreområdet, Børn og Ungeområdet, Overførselsområdet, Dagpasningsområdet og Sygefravær.

 

Kommentering af områderne:

 

Ældreområdet:

Med virkning for budget 2014, blev der vedtaget en række besparelser inden for hjemmeplejeområdet, hvor tidsforbruget for en række ydelser inden for personlig pleje og praktisk bistand blev reduceret. Disse besparelser afspejler sig i fokusopfølgningen under følgende områder:

 

·         Antal ledige plejehjems- og plejecenterpladser, samt ældreboliger er nogenlunde stabile, dog med et fald i antal ledige boliger i forhold til 2013.

·         Antal brugere i hjemmeplejen er nogenlunde stabile. Der er dog sket et mindre fald. I gennemsnit var der i 2013 1.458 brugere, medens gennemsnittet for ugerne 1-39 i 2014 er 1.423 brugere.

·         Visitererede timer til personlig pleje fortsætter med at falde. Gennemsnitligt blev der visiteret 5.827 timer pr. uge i 2013 medens der for ugerne 1-39 i 2014 er blevet visiteret gennemsnitligt 5.375 timer pr. uge.

·         Visiterede timer til praktisk bistand er faldet fra gennemsnitligt 709 timer pr. uge i 2013 til 479 timer pr. uge for ugerne 1-39 i 2014.

·         Det gennemsnitlige antal timer pr. bruger er faldet fra 4,48 timer pr. uge i 2013 til 4,12 timer pr. uge for ugerne 1-39 i 2014.

·         Private leverandøres andel af praktisk hjælp (visiterede timer) er faldet fra gennemsnitligt 141 timer pr. uge i 2013 til 98 timer pr. uge for ugerne 1-39 i 2014. Forventes dog at stige igen når de nystartede private leverandører (se note) er kommet rigtigt i gang.

·         Private leverandøres andel af personlig pleje (visiterede timer) er et nyt område i fokusopfølgningen, da der i uge 18 startede en ny privat leverandør der udfører personlig pleje. For ugerne 18-39 har den nye leverandør fået visiteret gennemsnitligt 67 timer pr. uge og ydelserne leveres fortrinsvis i Rønne.

·         Leverede BUM-timer i alt i forhold til budgetterede timer er faldet fra gennemsnitligt 5.804 timer pr. uge i 2013 til 5.217 timer pr. uge for ugerne 1-39 i 2014. Leverede BUM-timer er lavere end budgetterede timer.

 

1. maj 2014 startede Stabil Pleje som ny privat leverandør og udover at udføre praktisk hjælp, udfører Stabil Pleje også personlig pleje, hvilket ellers kun kommunen tidligere har udført. To private leverandører som kun udførte praktisk hjælp, I/S Husrent og Top Partners, stoppede i marts måned, men der er startet en ny privat leverandør, Pænt og Praktisk.

 

Børn og Ungeområdet:

Antallet af anbringelser er på 123 personer (hvor BRK er betalingskommune), hvilket er 4 færre end september sidste år, og 23 færre end i 2012. I forhold til de 3 sidste måneder er der tale om marginale ændringer i antallet af anbringelser. Faldet i anbringelser er sket indenfor aldersgruppen 15-22 årige.

 

Selvom der er færre anbragte end tidligere, så er sagerne bliver dyrere end tidligere. F.eks. var antallet af sager, der koster over 0,5 mio. kr. pr. sag i september 2013 på 34. I september 2014 er tallet steget til 39. Dette skyldes et øget antal anbringelser af unge med svære psykiske lidelser, herunder spiseforstyrrelser og kriminalitet af særlig farlig karakter, som nødvendiggør en anbringelse på dyre udenøs specialinstitutioner.

 

Overførselsområdet:

Sygedagpengeområdet følger budgettet og der forventes ikke de store udsving resten af året, der tages dog forbehold for implementeringen af

den nye sygedagpengereform, som delvis træder i kraft fra 1. juli 2014, og hvor lovgivningens betydning for bevillingspraksis endnu ikke kendes.

 

På kontanthjælpsområdet forventes et mindreforbrug, som dels følge af kontanthjælpsreformen og den ydelsesreduktion der er indført for udvalgte

målgrupper, og dels er en følge af at flere unge er påbegyndt og fastholdt i uddannelse.

 

Udgiften til førtidspension er som forventet faldende, dels som følge af fleks- og førtidspensionsreformen, den demografiske udvikling på Bornholm, samt

en aktiv indsats som fastholder langt flere i fleksjob, hvor specielt fleksjob på 5-12 timer har medført flere borgere fastholder deres tilknytning til

arbejdsmarkedet og dermed et højere forsørgelsesgrundlag, samtidig med at dette er billigere for kommunen og sikrer et bedre skatteudskrivningsgrundlag.

 

 

Dagpasningsområdet:

3-4 gange om året bliver budgetterne på området korrigeret til det forventede antal passede helårsbørn efter modellen ”pengene følger barnet”. Den seneste budgetregulering er sket efter børnetallet opgjort pr. 30. september og er årets tredje. De to første fandt sted pr. 31. marts og 30. juni. Budgetreguleringerne er planlagt til at finde sted en måned før de officielle budgetopfølgninger, således at området har så præcise budgetter som muligt til budgetopfølgningerne.

 

Budgettet til pasning af 0-2 årige er justeret op fra 530 helårsbørn pr. juni til 539 helårsbørn i pr. september. Det endelige børnetal for 2014 må forventes at ligge meget tæt på 539 helårsbørn, idet det kun vil være et minimum af børn som har behov for pasning i 2014 og som pladsanvisningen ikke kender pr. september måned. Der er oprindeligt budgetteret med pasning af 552 helårsbørn i alderen 0-2 år i 2014.

 

Budgettet til pasning af 3-5 årige er justeret op fra 899 helårsbørn pr. juni til 904 helårsbørn pr. september.  Det endelige børnetal for 2014 forventes at ligge meget tæt på 904 helårsbørn. Der er oprindeligt budgetteret med pasning af 925 helårsbørn i alderen 3-5 år i 2014.

 

Siden august måned har 11 børn fra asylcentret frekventeret to dagtilbud i Rønne. Antallet af asylbørn med behov for dagpasning vil variere, men der regnes p.t. med der vil være 11 asylbørn tilknyttet de to daginstitutioner i Rønne resten af året. Rønne er som det eneste sted på øen tæt på at nå kapacitetsgrænsen for antallet af pladser.

 

Næste budgetregulering efter modellen ”pengene følger barnet” er den endelige opgørelse for året pr. 31. december.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Driftsoversigt pr. 30. september 2014 (PDF)

2.
Fokusopfølgning Ældre pr. 30. september 2014 (PDF)

3.
Fokusopfølgning Børn og Unge pr. 30. september 2014 (PDF)

4.
Fokusopfølgning Overførsler pr. 30. september 2014 (PDF)

5.
Fokusopfølgning Dagpasning pr. 30. september 2014 (PDF)

6.
Fokusopfølgning Sygefravær pr. 30. september 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Kasse- og Regnskabsregulativ

00.32.02P24-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Styrelseslovens § 42, stk. 7 foreskriver, at Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede regler for kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

at forslag til nyt Kasse- og Regnskabsregulativ for Bornholms Regionskommune godkendes

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Nuværende Kasse- og Regnskabsregulativ blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 28. april 2006. I 2010 og 2011 blev regulativet administrativt revideret i forhold kommunalbestyrelsens beslutning om ændring af bevillingsniveau og indførelsen af mål- og rammestyringsmodel.

Formålet med regulativet er at sikre en korrekt administration og fastlægge regler for hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange inden for Bornholms Regionskommunes kasse- og regnskabsvæsen.

Regulativet skal ligeledes sikre at Økonomi- og Planudvalget tilgodeses i forhold til indsigt i økonomiske og almindelige administrative forhold.

 

Nuværende regulativ er ikke tidssvarende bl.a. som følge af:

 

-      Ændringer i organisationen, både den politiske og administrative (Center modellen)

-      Ny lovgivning (krav om udarbejdelse af halvårsregnskab)

-      Nye faciliteter i økonomisystemet som er implementeret (vedhæftning af bilag)

 

i den anledning er der foretaget redaktionelle ændringer i regulativet.  

 

Overordnet set er der ikke foretaget væsentlige ændringer i regulativet. 

 

Det reviderede Kasse- og Regnskabsregulativ træder i kraft 1. december 2014.

 

Såfremt forslaget til Kasse- og Regnskabsregulativ bliver godkendt vil der blive udarbejdet bilag i overensstemmelse med bilagsoversigten.     

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Kasse- og Regnskabsregulativ (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje

27.39.04P21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

27-10-2014

6

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

5

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

BDO anbefaler, at fritvalgpriserne beregnes på baggrund af det nyeste regnskab samt, at der sker en differentiering af priserne for personlig pleje og praktisk hjælp. Derfor foreslås det, at praksis for fritvalgpriserne ændres. Fritvalgpriserne for 2014 fremskrives til 2015-priser gældende fra januar 2015, og med henblik på at beregne nye fritvalgpriser på baggrund af regnskab 2014. Således forelægges nye priser for 2015 til politisk godkendelse i maj 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at anbefale til kommunalbestyrelsens godkendelse at fritvalgpriserne for 2014 fremskrives til 2015-priser, og at priserne gælder fra 1. januar 2015 og frem til ny beregning forelægges i maj 2015

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 27. oktober 2014:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bekendtgørelsen vedr. frit valg af praktisk hjælp og personlig pleje, foreskriver at priserne skal fastsættes mindst én gang årligt og ske med udgangspunkt i senest afsluttede regnskab. Kommunen har dog pligt til at justere timepriserne også i løbet af året, såfremt kommunen bliver opmærksom på at timepriserne ikke længere er retvisende.

 

De senere år er timepriserne for frit valg området i Bornholms Regionskommune blevet vedtaget i forbindelse med budgetvedtagelsen, således også ved budgetvedtagelsen for 2015.

På baggrund af usikkerhed omkring Bornholms Regionskommunes beregningsmetode af frit valg priserne blev Kommunernes Revision BDO bedt om, at foretage en kvalitetssikring af Bornholms Regionskommunes prisberegninger. BDO’s overordnede vurdering er, at Bornholms Regionskommunes egen beregning er i overensstemmelse med reglerne for beregning af fritvalgpriser. Dog er BDO kommet med anbefaling om, at priserne for 2015 fastsættes primo 2015 på baggrund af regnskab 2014 og at den mulighed der ligger i KL’s beregningsmetode omkring differentiering af timepriserne for praktisk hjælp og personlig pleje indarbejdes i beregningen af timepriserne, således at der opnås differentierede priser for disse ydelser. Yderligere konklusioner og anbefalinger fra BDO kan læses i bilag 1.

 

Økonomi og Personale ønsker at følge BDO’s anbefalinger om differentiering af priser samt at beregningen af priserne sker primo 2015 med politisk godkendelse i maj 2015.

Det anbefales derfor, at de godkendte frit valg priser for 2014 fremskrives til 2015 pris- og lønniveau og at disse anvendes frem til at der foreligger en ny beregning af priserne for 2015 på baggrund af regnskab 2014.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af ovenstående vil fritvalgpriserne gældende fra 1. januar 2015 se ud som følger:

 

Ekskl. moms

Inkl. moms

Praktisk hjælp

377,32 kr. pr. time

471,65 kr. pr. time

Personlig pleje, dag

398,31 kr. pr. time

497,89 kr. pr. time

Personlig pleje, øvrig tid

432,29 kr. pr. time

540,36 kr. pr. time

Personlig pleje, nat

1.024,32 kr. pr. time

1.280,40 kr. pr. time

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 27. oktober 2014

1.
Notat vedr. kvalitetssikring af fritvalgpriser (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Godkendelse af regnskab 2012 og 2013 samt budget 2015 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger

82.00.00Ø00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

6

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet regnskab 2012 og 2013 for de kommunale almene ældre- og handicapboliger samt lavet budget for 2015. Lejen blev for de fleste boligers vedkommende hævet i 2014 efter nogle år uden lejestigninger. I år lægges der i budgetterne op til at der sker huslejestigninger for Nexøhuset, Røbo/Klintebo samt Nørremøllecentret.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

A.    At regnskab 2012 samt regnskab 2013 med tilhørende budget 2015 for Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo og Snorrebakken godkendes.

B.    At regnskab 2012 samt regnskab 2013 med tilhørende budget 2015 godkendes for Stenbanen, herunder at de to etaper med i alt 25 boliger lægges sammen til én samlet afdeling med en huslejeudligning over en 10-årig periode.

C.    At regnskab 2013 med tilhørende budget 2015 godkendes for Kommandanthøjen og Nørremøllecenteret.

D.   At regnskaber 2012-2014 for Svaneke/Årsdale og 2012-2013 for Slottet godkendes.

E.    At afvikling over 5 år vedr. det akkumulerede underskud på Røbo/Klintebo godkendes.

F.    At optagelse af lån på 300.000 kr. til etablering af ny varmekilde på Røbo godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Regnskaber for 2012, 2013 og afsluttende regnskaber 2014 er udarbejdet samt tilhørende budget 2015. Bestyrelsen for De Kommunale almene Pleje- og Handicapboliger godkendte på deres møde den 29. oktober 2014 regnskaberne samt budgetterne.
Budget 2015 er udarbejdet på baggrund af regnskab 2013. Der er indlagt en forhøjelse af administrationsbidraget, som følge af den politiske vedtagelse om at øge dette. De fleste steder har dette kunnet indeholdes i budgetterne.

Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

Huslejestigninger skal ske med min. 3 mdrs. varsel. Der er for beboerne på Nexøhuset samt Klintebo/Røbo sendt varsling om huslejestigning pr. 1/2 2015. For Nørremøllecentret er der varslet huslejestigning pr. 1/1 2015. Varslingerne er sket med forbehold for politisk godkendelse.

 

Boligydelsen vil for de flestes vedkommende stige som en følge af huslejestigningen og dermed kompensere den enkelte lejer for noget af huslejestigningen. Boligydelsen er individuelt beregnet og afhænger af indkomst, formue og lejevilkår. Det er derfor ikke muligt at sige noget generelt om, hvor meget boligydelsen vil kompensere.

 

Den økonomiske udvikling i alle afdelinger er kort beskrevet herunder.

 

Afd. 100 Slottet

Der er i 2012 et underskud på 155.088 kr. Det skyldes især ekstra udgifter til vand samt lidt højere udgifter til pedel og almindelig vedligehold end budgetteret samt færre renteindtægter. Underskuddet er overført til resultatkontoen.

I 2013 er der som ventet et underskud, idet der er påbegyndt fraflytning og dermed ikke huslejedækning for udgifter til lån mv.. Underskuddet er overført til resultatkontoen.

Regnskab 2014: der udarbejdes slutregnskab idet Slottet er endeligt fraflyttet i april 2014.

Kommunen dækker underskuddene i 2012-2014 som følge af beslutningen om fraflytning.

 

Afd. 101 Nylars

Der er i 2012 og 2013 underskud på driften på hhv. 48.907 kr. og 39.788 kr. Huslejen blev sat op med budget 2014 for at få driften til at balancere og der er i 2015 regnet med en fastholdelse af den nuværende leje. Der afvikles i 2015 på det akkumulerede underskud. Der er primo 2014 henlagt knap 255.000 kr. til planlagt vedligehold og fornyelse samt knap 61.000 kr. til at dække udgifter til fraflytninger.

 

Afd. 102 Aabo

Afdelingen er udvidet med 10 nye lejligheder på Kuleborgvej. I 2012 er resultatet et overskud på 165.327 kr., mens der i 2013 er et underskud på 260.942 kr. Det er lidt mindre end det budgetterede underskud på 300.000 kr. idet udgifterne generelt har været lavere end budgetteret. Huslejen er hævet i 2014 for at få driften til at balancere. Idet henlæggelserne primo 2014 var på knap 585.000 kr. er henlæggelserne i 2015 nedsat, således at der blandt andet kan afvikles på underskuddet, uden at der kræves huslejestigning.

 

Afd. 103 Røbo og Klintebo

Resultatet for 2012 er et underskud på 284.904 kr. og i 2013 et underskud på 167.427 kr.

Den indlagte fjernvarme på Klintebo har medvirket til at nedsætte de samlede varmeudgifter og huslejen er i 2014 hævet for at få balance i driften, mens der ikke er afsat beløb til at afvikle på det akkumulerede underskud.

I 2015 er der indregnet en huslejestigning på godt 10 % for at kunne afvikle på underskuddet. Lånene vedr. Røbo og Klintebo er relativt dyre set i forhold til de øvrige boligers lån, men det er ikke muligt at foretage en omlægning.
En investering i nye varmekilder til udskiftning af oliefyret ved Røbo vil kunne bidrage til driftsøkonomien. Boligernes investering vil stå i ca. 300.000 kr., der vil skulle lånefinansieres idet, der ingen henlagte midler er til dette. Det vil dog kunne gøres uden at påvirke huslejen, da det anslås, at ville kunne halvere varmeudgifterne vedr. Røbo og derved være økonomi til at afdrage på lånet. Der forventes en tilbagebetalingstid på investeringen på 5-6 år. Oliefyret opvarmer i dag også lokalerne på den tidligere Rø skole samt personalearealer.

Omlægningen kan for boligernes vedkommende ske separat eller samlet med de øvrige lokaler. Der vil blive fremlagt en separat sag ang. varmen på de arealer, der ikke er beboelse.

 

Afd. 104 Svaneke / Årsdale

Svaneke Plejecenter er lukket i januar 2012, hvorfor der har manglet lejeindtægter til dækning af udgifter til lån og drift af bygning. Kommunen har dækket dette underskud, som følge af beslutningen om at lukke plejecentret og lejen for beboerne på Årsdale har været fastholdt. Årsdale plejecenter er fraflyttet i foråret 2014. I regnskaberne er alene opgjort udgifter vedr. Årsdale plejecenter. Der er i 2012 et mindre overskud på 23.442 kr., mens det i 2013 er på 54.192 kr. Der er fra 2013 ikke henlagt midler til vedligehold.

Resultatet for 2014 er et underskud, idet der er betalt et halvt års afdrag på lånene, mens der kun har været huslejeindtægter de første 3 måneder. Kommunen betaler underskuddet som følge af beslutningen om lukning af plejecentret.

Udgifterne til driften af Svaneke plejecenter indtil overgangen til anden anvendelse har været 84.372 kr. i 2012 samt 43.519 kr. i 2013. Dertil er der betalt afdrag på lån indtil dette udløb i december 2013 – ca. 500.000 kr. om året. Dette er ligeledes dækket af kommunen og har ikke påvirket lejen på Årsdale Plejecenter.

 

Afd. 105 Stenbanen

Resultatet i 2012 er et overskud på 65.562 kr. og i 2013 er resultatet et overskud på 5.295 kr.

I 2014 er 9 nye boliger taget i brug.

Idet der ved udgangen af 2014 ventes at være henlæggelser svarende til de næste 10 års vedligeholdelsesarbejde vælges henlæggelserne at nedsættes, hvorved også huslejen nedsættes. Med vedtagelsen af udvidelsen af Stenbanen er der lagt op til at etape 1 og 2 skal være én samlet afdeling. Det betyder, at der inden for max 10 år skal ske en huslejeudligning idet byggerierne aldersmæssigt og i brugsværdi vurderes ens. Der indstilles til, at huslejeudligningen sker over en 10-årig periode. Beboerne i etape 2, der er flyttet fra Østergade 54, betaler fortsat samme leje, mens resten af lejen betales af myndigheden.

 

Afd. 106 Nexøhuset

Nexøhuset blev taget i brug i september 2011. Resultatet for 2012 er et overskud på 260.029 kr., der er henlagt til planlagt og periodisk vedligehold og fornyelser. I 2013 er resultatet et underskud på 79.473 kr. I 2015 er det nødvendigt, at øge betalingerne med samlet 53.640 kr., hvilket giver en huslejestigning på 4,79 %.

 

Afd. 107 Snorrebakken

Snorrebakken etape 1 blev taget i brug i 2012, ved de første indflytninger i august. Resultatet er et overskud på 19.543 kr., idet der kun er få betalinger til lånet, men til gengæld er indkøbt inventar, haveborde mv.

I 2013 er resultatet et underskud på 202.651 kr., hvilket især skyldes højere udgifter til el og varme på fællesarealer end forudsat. Der er lagt et samlet budget 2015 for alle boliger. Idet der primo 2014 var henlagt godt 400.000 kr. til vedligehold og fornyelser er henlæggelserne i budget 2015 nedsat jf. de 10-årige vedligeholdelsesplaner og huslejen holdes i ro.

 

Afd. 108 Kommandanthøjen

Indflytning på Kommandanthøjen skete i 2013. Resultatet for de første 7 måneder er et overskud på 1.080 kr. Der er kun betalt én rate af lånet i 2013, mens der til gengæld er indkøbt gardiner, møbler mv. til fællesarealerne. Budget 2015 er en fortsættelse af budget 2014 og fortsætter med uændret leje.

 

 

 

Oversigt over husleje mv. for de Kommunale almene ældre- og handicapboliger 2015

Resultat 2012

Resultat 2013

Nuværende leje okt. 2014

Leje pr 1/2 2015

Ændring

Udover lejen

 Kr.

(- = under-skud)

Kr.

(- = under-skud)

kr./m2/år

kr./m2/år

%

(- = husleje-nedsættelse)

 

Slottet

-155.088

-219.978

 -

 

 

Nylars

-48.907

-39.788

1.159,00

1.159,00

-

Varme i lejligheden

Aabo

165.327

-260.942

 

 

 

 

44 boliger

 

gns. 1.182,00

gns. 1.182,00

-

Varme i lejligheden

10 nyere boliger

 

gns. 1.047,00

gns. 1.047,00

-

 

Klintebo / Røbo

-284.904

-167.427

1.063,00

1.171,00

10,26

Varme i lejligheden

Stjernehuset

 

 

1.084,39

1.102,00

1,60

 

Årsdale

23.442

54.192

-

-

 

 

Stenbanen

 

 

 

 

ændring pr. 1/1

El, vand og varme i lejligheden

etape 1

65.562

11.705

924,00

880,00

-5,00

etape 2

 

 

1.079,00

941,00

-12,75

Nexøhuset

260.029

79.473

1.067,00

1.118,00

 

4,79

El, vand og varme i lejligheden

Snorrebakken

 

 

 

 

 

El, vand og varme i lejligheden

Etape 1

19.543

-202.651

912,00

912,00

-

Etape 2

 

 

1.031,00

1.031,00

-

Kommandanthøjen

-

1.080

951,00

951,00

-

El, vand og varme i lejligheden

 

 

Nørremøllecentret

Regnskab 2013 udviser et underskud på 387.350 kr. Der er i budget 2015 indlagt en huslejestigning på 4,2 %. Regnskab og budget er udarbejdet af Nexø revision.

 

Økonomiske konsekvenser

Boligernes drift skal hvile i sig selv. Indestående på konti hos Regionskommunen forrentes med en årlig reguleret rente. Der er fra 2012 også opkrævet renteudgifter for de afdelinger, der har haft et akkumuleret underskud, der er større end de samlede henlæggelser.

Afvikling af underskud på Røbo/Klintebo over en fem-årig periode vil påvirke kommunens likviditet idet underskuddet tilbagebetales over en periode. Dog mere end opvejer indestående på henlæggelseskonti fra øvrige plejecentre dette, således at de kommunale almene plejeboliger har et netto indestående i kommunen. Dette opgøres løbende på statuskonti.

 

Ved en huslejestigning i lejeboligerne forventes boligydelsen at stige. Det er ikke muligt at lave en beregning på hvor meget, der vil blive udbetalt yderligere i boligydelse, da dette beregnes individuelt for den enkelte lejer.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Nørremøllecentret R2013 (PDF)

2.
Nørremøllecentret B2015 (PDF)

3.
Slottet R2012 (PDF)

4.
Slottet R2013 (PDF)

5.
Nylars R2012 (PDF)

6.
Nylars R2013 (PDF)

7.
Aabo R2012 (PDF)

8.
Aabo R2013 (PDF)

9.
Røbo/Klintebo R2012 (PDF)

10.
Røbo/Klintebo R2013 (PDF)

11.
Røbo/Klintebo B2015 (PDF)

12.
Årsdale R2012 (PDF)

13.
Årsdale R2013 (PDF)

14.
Årsdale R2014 (PDF)

15.
Stenbanen R2012 (PDF)

16.
Stenbanen R2013 (PDF)

17.
Stenbanen B2015 (PDF)

18.
Nexøhuset R2012 (PDF)

19.
Nexøhuset R2013 (PDF)

20.
Nexøhuset B2015 (PDF)

21.
Snorrebakken R2012 + R2013 (PDF)

22.
Snorrebakken B2015 (PDF)

23.
Kommandanthøjen R2013 (PDF)

24.
Kommandanthøjen B2015 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Skema C - Boligbyggeri på Borgergade, Rønne, nu DVB Parken afd. 8, Centrumparken.

03.02.14S55-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

7

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 2. juli 2003 skema B vedr. 10 nye almene boliger beliggende Borgergade, Rønne, der opføres af DVB Parken.

Boligkontoret Danmark har på vegne af DVB Parken fremsendt byggeregnskab samt skema C der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013.

Med baggrund i ændringer i byggeprojektet har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter den 8. oktober 2014 genåbnet projektet.

Denne sag vedrører myndighedsbehandling og godkendelse af nyt skema C.

 

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller

A)     At skema C godkendes

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Boligkontoret Danmark har den 2. juli 2009 fremsendt skema C vedr. opførsel af 10 almene boliger for DVB Parken på Borgergade, Rønne nu Centrumparken, DVB Parken, afdeling 8.

Skema C blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013 med en samlet anlægsudgift på kr. 12.583.877.

Med baggrund i ændringer i byggeprojektet har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter den 8. oktober 2014 genåbnet projektet.

Det nye byggeregnskabet er udarbejdet med skæring pr. 30. april 2004 og udviser en samlet anlægsudgift på 13.302.788 kr. mod den godkendte anlægsudgift i det første skema C på 12.583.877. Der er således en samlet merudgift på 718.911 kr.

Merudgiften til byggeriet skyldes primært etablering af ”Bornholmermuren”, zink-inddækning samt øgede byggelånsrenter m.m.

Som følge af den forøgede anskaffelsessum vil merudgifterne medføre en forhøjelse af den i skema C godkendte husleje med 19,- kr. pr. m² til 745,- kr. pr. m² svarende til en huslejestigning på mellem 129 og 145 kr. pr. bolig pr. måned.

 

Økonomiske konsekvenser

                                                                      Nyt skema C                                  Tidl. Skema C

 

Den samlede anskaffelsessum er opgjort til i alt      13.302.788 kr.               12.583.877 kr.

 

Anskaffelsessummen finansieres på følgende måde:

Kreditforeningslån                                              12.105.488 kr.               11.451.277 kr.

Beboerindskud 2 %                                                266.100 kr.                    251.700 kr.

Kommunal grundkapital bidrag 7 %         931.200 kr.                    880.900 kr.

 

Det vil i forhold til det tidligere godkendte skema C give Bornholms Regionskommune en merudgift på 50.300 kr. til grundkapitalindskuddet, som afholdes over balanceforskydninger og optages som tilgodehavende i kommunens status.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Nyt skema C (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån i Andelsboligforeningen Sigynsparken, Rønne

03.11.08Ø60-0036

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Realkredit Danmark har på vegne af Andelsboligforeningen Sigynsparken, Rønne den 10. oktober 2014 og den 20. oktober 2014 anmodet om tilladelse til omlægning af afdragsfrit realkreditlån i Realkredit Danmark A/S, og at eksisterende kommunegaranti på lån hos Realkredit Danmark A/S overføres til det nye lån.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·         At omlægning af lån i realkredit Danmark A/S godkendes

·         At kommunen i forbindelse hermed vedstår den tidligere stillede kommunegaranti på 18,75 %.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Realkredit Danmark A/S har på vegne af Andelsboligforeningen Sigynsparken, Rønne, ved skrivelse af den 10 oktober 2014 og den 20. oktober 2014 anmodet om tilladelse til omlægning af afdragsfrit lån i Realkredit Danmark A/S, stort kr. 2.417.000 (2. prioritet) til nyt realkreditlån stort kr. 2.417.000 type F5K og hvor der betales afdrag.

Omlægningen til det nye lån medfører ingen provenu til Andelsboligforeningen Sigynsparken eller en løbetidsforlængelse på lånet.

Det bemærkes i den forbindelse, at Andelsboligforeningen Sigynsparken har yderligere et lån hos Realkredit Danmark A/S med kommunegaranti stort kr. 2.417.000 (1. prioritet) og hvor der bliver betalt afdrag.

Økonomiske konsekvenser

Der er i forbindelse med omlægningen ingen øgede omkostninger for kommunen, løbetiden forbliver den samme og omlægningen af lån skønnes derfor, med den fremtidige betaling af afdrag, at formindske risikoen for, at kommunens garanti kommer til udbetaling.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Negativ budgetudvikling for Center Psykiatri og Handicap

00.30.14G01-0034

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

22-09-2014

5

 

Social- og Sundhedsudvalget

07-10-2014

2

 

Social- og Sundhedsudvalget

27-10-2014

2

 

Social- og Sundhedsudvalget

11-11-2014

2

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2014 i Center for Psykiatri og Handicap beskriver samlet set et merforbrug på den overførbare bevilling på 4,9 mio. kr. i 2014. Det forventede merforbrug i 2014 foreslås finansieret af det overførte overskud fra 2013 for centeret i indeværende år. Fra 2013 er der overført et overskud på 4,8 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et underskud på 0,1 mio. kr.

 

I forbindelse med budgetopfølgningen beskrives det, at de varige udfordringer samt forslag til handlingsmuligheder forelægges Social- og Sundhedsudvalget i en særskilt sag på udvalgets møde den 22. september. Herunder beskrives de varige udfordringer og handlingsmuligheder efter en nærmere gennemgang af budgetopfølgningens forudsætninger.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at drøfte og tage stilling til det videre arbejde med at finansiere det varige merforbrug på bevillingsområdet for Center for Psykiatri og Handicap

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 22. september 2014:

Drøftet. Genoptages i ekstraordinært møde i udvalget den 7. oktober, kl. 08.00 med henblik på en kvalificering af finansieringsmulighederne.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 7. oktober 2014:

Social- og Sundhedsudvalget ønsker at anvise finansiering af det varige merforbrug på 5,9 mio. kr. på bevillingsområdet for psykiatri og handicap ved omprioritering af midler inden for udvalgets samlede budgetområde fordelt som beskrevet i sagsfremstillingen.

Social- og Sundhedsudvalget arbejder ud fra følgende finansieringsforslag til omprioritering mellem de relevante bevillingsområder med henblik på endelig indstilling den 27. oktober 2014 til kommunalbestyrelsens endelige beslutning den 20. november 2014:

1. Reduktion i puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde (§18 midler)                     200 t. kr.

2. Fraflyttet borger                                                                                    1.440 t. kr.

3. Bortfald af kørselsordning til kommunal tandpleje                                           500 t. kr.

4. Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne                                       400 t. kr.

5. Bedre ressourceudnyttelse af de afsatte midler til Christianshøjprojektet            500 t. kr.

6. Reducering af budget til kurser og efteruddannelse i Center for Ældre                500 t. kr.

7. Lukning af weekend og helligdagstilbud, og flytning af weekendbostøtte til Kommandanthøjen           390 t. kr.

8. Opstrammet serviceniveau og håndtering af hjælpemidler i Center for

Sundhed                                                                                                     500 t. kr.

9. Fjernelse af pædagogiske måltider i Center for Ældre                                      250 t. kr.

10. Ændret arbejdsgang omkring tilberedning og anretning af mad i eget

hjem og på plejecentre i Center for Ældre                                                      1.220 t. kr.

I alt                                                                                                        5,9 mio. kr.

 

Der ønskes fremadrettet en politisk stillingtagen til serviceniveauet for dagtilbud til borgere over 67 år på handicap- og psykiatriområdet.

Følgende forslag vil skulle yderligere kvalificeres: nr. 4, nr. 5, nr. 8 og nr. 10.

 

Social- og Sundhedsudvalget vil på mødet den 27. oktober 2014 tage stilling til på hvilke forslag der allerede foreligger høringssvar, og hvilke forslag der sendes i høring inden kommunalbestyrelsens endelige stillingtagen. 

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

a)    at udvalget drøfter finansieringsmulighederne på baggrund af den yderligere belysning af forslagene

b)    at udvalget udsender forslag - der ikke har været i tiltrækkelig i høring – i høring med henblik på at høringssvarene kan foreligge til udvalgets ekstraordinære møde den 12. november

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 27. oktober 2014:

a)

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at anvise finansiering af det varige merforbrug på 5,9 mio. kr. på bevillingsområdet for psykiatri og handicap ved omprioritering af midler inden for udvalgets samlede budgetområde fordelt som følger:

1) Reduktion i puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde (§18 midler) 100 t. kr.

2) Fraflyttet borger 1,44 mio. kr.

3) Bortfald af kørselsordning til kommunal tandpleje 500 t. kr.

4) + 5) Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne og bedre ressourceudnyttelse af de afsatte midler til Christianshøjprojektet, i alt 800 t. kr.

6) Reducering af budget til kurser og efteruddannelse i Center for Ældre 500 t. kr.

7) Lukning af weekend og helligdagstilbud, og flytning af weekendbostøtte til Kommandanthøjen 390 t. kr.

10) Ændret arbejdsgang omkring tilberedning og anretning af mad i eget hjem og på plejecentre i Center for Ældre 1,8 mio. kr.

Ny) Omlægning af natsygeplejen i Center for Sundhed 200 t. kr.

Ny) Kursusafholdelse i Center for Psykiatri og Handicap 50 t. kr.

Ny) Generel takstreduktion, vakante stillinger m.m. i Center for Psykiatri og Handicap 120 t. kr.

Udvalget ønsker at genoverveje finansieringsforslagene 1) og 6) i forbindelse med budget 2016.

Andreas Ipsen kan ikke medvirke, idet forslag 1) Reduktion i puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde (§18 midler) og 3) Bortfald af kørselsordning til kommunal tandpleje ikke skal indgå i finansieringen; i stedet foreslås Lukning af Værestedet Vestergade med 470 t. kr. og yderligere 130 t. kr.s reduktion ved forslag 4) + 5) Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne og bedre ressourceudnyttelse af de afsatte midler til Christianshøjprojektet.

 

b)

Forslag 1 og det samlede forslag 4) + 5) sendes i høring i Ældrerådet, i Handicaprådet og i berørte brugerråd og centres Med-udvalg.

 

 

Servicedirektøren indstiller

·         at Social- og Sundhedsudvalget indstiller et endeligt finansieringsforslag til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 11. november 2014:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Planudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse, at merforbruget på bevillingsområde Psykiatri og Handicap på 5,9 mio.kr. finansieres inden for udvalgets samlede budgetområde som følger:

Bevilling Psykiatri og Handicap: Der omplaceres 3,4 mio.kr. internt på bevillingen (inden for Center for Psykiatri og Handicap):

Fraflyttet borger 1.440 t.kr.

Lukning af Christianshøjprojektet 1.052 t.kr

Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne 190 t.kr.

Lukning af weekend og helligdagstilbud, og flytning af weekend-bostøtte til Kommandanthøjen 390 t.kr.

Kursusafholdelse i Center for Psykiatri og Handicap 50 t.kr.

Reduktion i driftstilskuddet til Blæksprutten 100 t.kr.

Generel takstreduktion, vakante stillinger m.m. i Center for Psykiatri og Handicap 178 t.kr.

Bevilling Ældre: Der omplaceres 2,3 mio.kr. fra bevilling Ældre (Center for Ældre) til bevilling Psykiatri og Handicap:

Reducering af budget til kurser og efteruddannelse i Center for Ældre 500 t.kr.

Ændret arbejdsgang omkring tilberedning og anretning af mad i eget hjem og på plejecentre i Center for Ældre 1.800 t.kr.

Bevilling Sundhed: Der omplaceres 0,2 mio. kr. fra bevilling Sundhed (Center for Sundhed) til bevilling Psykiatri og Handicap:

Omlægning af natsygeplejen i Center for Sundhed 200 t. kr.

I alt 5,9 mio.kr.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at der arbejdes videre med at udvikle Kulturhuset og øvrige tilbud i Østergade 54, Rønne, i tæt samarbejde med andre udvalgsområder, særligt beskæftigelsesområdet. Social- og Sundhedsudvalget ønsker en orientering om tilbudsviften til målgruppen senest på udvalgets møde i februar 2015.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at blive orienteret om eventuelle servicemæssige konsekvenser af den generelle reduktion i Center for Psykiatri og Handicap på 178 t.kr.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet det ikke vurderes forsvarligt at finansiere merforbruget indenfor udvalgets eget område.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at Økonomi- og Planudvalget behandler Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af 27. oktober 2014 med henblik på endelig stillingtagen i kommunalbestyrelsen den 20. november 2014

 

Social- og Sundhedsudvalget tager endelig stilling til sin indstilling til kommunalbestyrelsen på et ekstraordinært møde den 11. november 2014, når de sidste høringssvar foreligger.

 

 

Økonomi- og Planudvalget, den 11. november 2014:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.

Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Budgettet i Center for Psykiatri og Handicap er, lidt karikeret, opdelt i to hovedkategorier:

  1. Driftsbudget af egne tilbud (botilbud, bostøtte, aktivitets- og samværstilbud) (110 mio. kr.).
  2. Myndighedsbudget til køb af pladser (botilbud, bostøtte, aktivitets- og samværstilbud) (76 mio. kr.).

 

Den første post er meget stabil og afvigelserne på driftsbudgettet skyldes øget visitation og/ eller borgere med støttebehov udover den fastlagte normering, med undtagelse af et enkelt tilbud, med langtidssygdom hos tre medarbejdere. Dette sygefravær er beregnet til en afvigelse på driftsbudgettet, svarende til 0,68 mio. kr. af de i alt 4,9 mio. kr.

 

Den anden post er langt mere dynamisk og myndighedsbudgettets andel af merforbruget udgør da også hele 4,2 mio. kr. De 3,8 mio. kr. opsummeres af en sag tabt i ankestyrelsen, som alene beløber sig til 2,3 mio. kr. Dernæst anbringelse af borgere hos private leverandører for yderligere 0,7 mio. kr. udover budgettet, 0,5 mio. kr. til støttemedarbejdere og endelig en opnormering i eget botilbud til en nyindflyttet borger på 0,8 mio. kr.

 

Budgetopfølgningen har givet anledning til en nærmere gennemgang, der viser at budgetforudsætningerne for 2014 ikke holder. Samtidig med de ovenævnte store enkeltbeløb er der sket en stigning i det samlede antal borgere som modtager støtte. De fleste borgere modtager støtte efter § 85 og her var budgetforudsætningerne, at 350 borgere skulle modtage støtte. En aktuel opgørelse viser, at 382 borgere er visiteret til støtte, svarende til 9,1 % flere borgere. Stigningen i antal borgere er størst for A-området (ADHD, autisme, asperger) og senhjerneskadede.

 

Dette skyldes dels et lovgivningsbestemt tværfagligt samarbejde (rehabiliteringsteam), hvor flere borgere ’opdages’ og herigennem visiteres til hjælp, samt et krav om en tidligere indsats. Dernæst skyldes det en betydelig indsats med fokus på at reducere ventetiderne til en sagsbehandler i Psykiatri og Handicap. Ultimo 2013 var der 60 borgere på venteliste. Aktuelt er der 22 på venteliste, samtidig med at den politisk fastsatte frist på to måneder næsten overholdes. 10 borgere er visiteret, men venter på støtte. Det svarer til, at ventelisten er halveret og at omkring 30 flere borgere er i eller på vej i støtte, hvilket også modsvarer afvigelserne i forhold til budgetforventningerne for 2014.

 

Endvidere er der foretaget anbringelser i løbet af 2014, som ved fuldt gennemslag i 2015, vil betyde en merudgift i forhold til 2014 på ca. 1 mio. kr. Der er tale om fem sager, som i budget 2014 udgør 2,6 mio. kr. og som ved fuldt gennemslag vil give et udgiftsniveau på 3,6 mio. kr. i 2015.

 

De samlede budgetmæssige konsekvenser, med ovenstående kendte udfordringer og en øget tilgang i antallet af borgere giver en forventning om betydelige varige budgetudfordringer, anslået for 2015 på 5,9 mio. kr. Udfordringerne er oplistet herunder:

 

Handlingsmuligheder

  1. Center for Psykiatri og Handicap har en overførsel fra 2013, svarende til det indmeldte merforbrug ved budgetopfølgningen og kan herigennem midlertidigt finansiere budgetoverskridelsen i indeværende budgetår.
  2. I forhold til den tabte sag er ankestyrelsen kontaktet, idet Center for Psykiatri og Handicap er af den opfattelse, at den praksis afgørelsen hviler på er en fejlfortolkning af lovgivningen.
  3. Der er fulgt intensivt op på langtidssygefraværet, og der er indledt tre sager om afskedigelse. Der vil således være hentet en omkostning på dette område på 0,68 mio. kr. fremadrettet, under forudsætning af, at der ikke opstår andet langtidssygefravær.

 

Med det indgåede budgetforlig for 2015 (som endnu ikke er endeligt vedtaget), er der ikke grundlag for at finde budgettilpasninger i størrelsesordenen 5,9 mio. kr. uden servicemæssige forringelser. Center for Psykiatri og Handicap skal som følge af budgetforliget for 2015 spare for 2,5 mio. kr. på konkrete tiltag og dertil effektivisere, samt spare på sygefravær for til sammen yderligere 1,9 mio. kr. i 2015 – i alt 4,4 mio. kr. Samlet set vil der altså være tale om besparelser på over ti mio. kr. (5,9 + 4,4).

 

Det er en mulighed at se på ikke-vedtagne administrative besparelsesforslag fra budgetprocessen vel vidende at de netop ikke politisk er medtaget i budgetforliget. Det er imidlertid centerets vurdering, at de nedennævnte forslag er de mindst indgribende, mulige forslag. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at den negative budgetudvikling langt overvejende skyldes en stigning i antallet af borgere med behov for støtte. Der er grund til at tro, at stigningen i antallet af borgere fortsætter, idet der stadig stilles krav om en tværfaglig og tidlig indsats.

 

Følgende finansieringsmuligheder er fra det administrative sparekatalog og kan gennemføres med servicemæssige konsekvenser (der er bilag for hvert enkelt af forslagene 4-12):

  1. Fjernelse af tilskud til mad og service i botilbud 0,322 mio. kr.
  2. Lukning af Christianshøjkroen 1,052 mio. kr.
  3. Reduktion i driftstilskud til Kvindekrisecenteret 0,075 mio. kr.
  4. Pædagogisk ledsagelse på handicapområdet 0,66 mio. kr.
  5. Lukning af aktivitets- og samværstilbud i Vestergade, Allinge 0,47 mio. kr.
  6. Reduktion af service på botilbud 0,36 mio. kr.
  7. Lukning af weekend og helligdagstilbud, og flytning af weekendbostøtte til Kommandanthøjen 0,39 mio. kr.

 

De følgende finansieringsmuligheder er nye i forhold til det administrative sparekatalog og kan gennemføres med servicemæssige konsekvenser:

  1. Lukning af beskæftigelsestilbuddet Plantagen for psykisk sårbare 0,40 mio. kr.
  2. Lukning af aktivitets- og samværstilbuddet Kulturhuset 0,80 mio. kr.

 

Uden servicemæssige konsekvenser:

  1. En borger med en BPA-ordning er fraflyttet kommunen. Det er uafklaret om BRK fortsat skal betale udgifterne. Denne sag andrager 1,44 mio. kr.

Forslagene 4-13 udgør tilsammen 5.883.000 kr.

 

Høring og beslutning

Før en beslutning om gennemførelse af konkrete initiativer til finansiering af ubalancen i Center for Psykiatri og Handicaps budget vil de skulle sendes til høring i Handicaprådet og berørte brugerråd. Det skyldes at der er tale om serviceforringelser. Ud over Handicaprådet er det også praksis, at brugerrådene høres, bl.a. i forbindelse med den årlige budgetproces. Det skal gøres opmærksom på, at der allerede foreligger nylige høringssvar på en del af finansieringsmulighederne fra budgetprocessen for 2015.

 

Der skal for de enkelte konkrete finansieringsforslag tages stilling til om beslutningskompetencen ligger i Social- og Sundhedsudvalget eller om kompetencen ligger i kommunalbestyrelsen i henhold til lovgivning og tidligere politiske beslutninger om serviceudbud og -tilbud.

 

Social- og Sundhedsudvalget har mulighed for at anbefale kommunalbestyrelsen, at merforbruget helt eller delvist finansieres af andre bevillingsområder indenfor udvalgets område (Ældre og Sundhed) end det specifikke (Psykiatri og Handicap).

 

Øvrig økonomi

Når Center for Psykiatri og Handicap overtager dyre aktive sager fra børneområdet flytter budgettet med, mod at Center for Psykiatri og Handicap sparer 10 % om året på hver sag. Denne automatik rækker kun frem til og med 2015, hvor der bør ses på dette forhold i god tid forud for vedtagelsen af budget 2016.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 27. oktober

I forhold til udvalgets beslutning i mødet den 7. oktober er der udarbejdet bilag, som beskriver mulighederne for at gennemføre finansieringsforslagene 1, 4, 5, 8 og 10:

 

·         1) Reduktion i puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde (§18)

·         4) og 5) Budgetreduktion i Kulturhuset i Østergade 54, Rønne og bedre ressourceudnyttelse af de afsatte midler til Christianshøjprojektet

·         8) Opstrammet serviceniveau og håndtering af hjælpemidler i Center for Sundhed

·         10) Ændret arbejdsgang omkring tilberedning og anretning af mad i eget hjem og på plejecentre i Center for Ældre

 

Endvidere er der udarbejdet bilag omhandlende høringssvar fra budgetprocessen 2015, som relaterer sig til finansieringsforslagene: 3, 5, 6, 7, 8, 9 og 10. Disse forslag har været fremført i en eller anden form i forbindelse med budgetbehandlingen 2015.  

 

Sekretariatet

Ad 1) Sekretariatet beskriver i bilag udviklingen af de afsatte midler til støtte af frivilligt socialt arbejde fra 2008 og frem til 2014. Endvidere med bemærkning om, at hvis budgettet nedsættes er det værd at overveje, om der skal ske ændringer i ansøgningsproceduren.  

 

Center for Psykiatri og Handicap

Af bilaget til ad 4) og 5) fremgår det, at forslagene kan gennemføres under forudsætning af:

·         at aftalen med Naturstyrelsen om Christianshøjkroen opsiges til udløb i februar 2015

·         at der spares 400.000 og ikke 500.000 kr. på Christianshøjprojektet

·         at borgerne flyttes til et lignende aktivitetstilbud, sammen med Kulturhuset i Østergade 54

·         at Kulturhusets aktiviteter og aktivitetsniveau tilpasses i forhold det reducerede budget

·         at restbudgettet fra Christianshøjprojektet overflyttes til Kulturhuset

 

Center for Sundhed

Af bilaget til ad 8) fremgår det, at centret har vurderet mulighederne for at reducere hjælpemiddelområdets budget med yderligere 500.000 kr., og at centret ikke kan anbefale forslaget, før effekten af allerede igangsatte tiltag kendes.

 

Center for Ældre

Af bilaget til ad 10) fremgår det, at centret fordeler besparelsen ligeligt mellem plejecentre og hjemmepleje.  

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 12. november

Der er indkommet høringssvar fra Brugerbestyrelsen i Kulturhuset Østergade 54, og fra Center-MED i Psykiatri og Handicap – øvrige høringssvar vil foreligge til mødet.

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 11. november 2014

1.
Bilag Kulturhuset Østergade 54 (DOCX)

2.
Høringssvar Brugerbestyrelsen Kulturhuset (PDF)

3.
Høringssvar Center-MED Psykiatri og Hanndicap (DOCX)

4.
Supplerende hørigssvar MED-udvalg (DOCX)

5.
Ældrerådets høringssvar (MSG)

6.
Handicaprådets hørigssvar (MSG)

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 27. oktober 2014

7.
Bilag støtte frivilligt socialt arbejde (DOCX)

8.
Bilag Center for Sundhed (DOCX)

9.
Bilag Center for Ældre (DOCX)

10.
Bilag Center for Psykiatri og Handicap (DOCX)

11.
Bilag høringssvar 2015 (DOCX)

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 22. september 2014

12.
06-01 Pædagogisk ledsagelse (PDF)

13.
06-02 Fjernelse af tilskud (PDF)

14.
06-06 Lukning af Christianshøjprojekt (PDF)

15.
06-08 Reduktion af tilskud Kvindekrisecentret (PDF)

16.
06-11 Lukning af weekend og helligdagstilbud (PDF)

17.
06-12 Lukning af aktivitets-og samværstilbud Vestergade (PDF)

18.
06-15 Reduktion af serviceniveau på botilbud (PDF)

19.
06 Kulturhuset (DOCX)

20.
06 Plantagen (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Høring af forslag til fremtidig skolestruktur pr. 1. august 2015

17.01.04K04-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

28-10-2014

2

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det fremgår af tidsplanen, at Børne- og Skoleudvalget skal anbefale kommunalbestyrelsen, hvilket forslag der skal sendes i høring, såfremt forslaget indeholder lukning af én eller flere afdelinger.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget anbefaler hvilket af alternativerne A, B, C, D, E eller varianten Cx udvalget ønsker, at kommunalbestyrelsen sender i høring i perioden 26. november 2014 til 21. januar 2015 (8 uger). Forslaget sendes i høring blandt de 7 skolebestyrelser og handicaprådet.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 28. oktober 2014:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at de fire nuværende skoler: Skole Nord, Rønneskolen, Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen nedlægges pr. 31. juli 2015 og der pr. 1. august 2015 oprettes syv nye skoler med egen bestyrelse og ledelse. De syv nye skoledistrikter etableres med udgangspunkt i Alternativ E således:

Der etableres to overbygningsskoler:

En overbygningsskole i Nexø omfattende det nuværende distrikt for Paradisbakkeskolen, denne skole omfatter også 0. til 6. klasse omfattende basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Nexø og Bodilsker skole

En overbygningsskole i Rønne omfattende det nuværende distrikt for Skole Nord, Rønneskolen og Hans Rømer Skolen

Der etableres fem skoler 0. til 6. klasse:

En skole 0. til 6. klasse i Allinge-Sandvig omfattende basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Allinge-Sandvig Borgerskole og Olsker Centralskole.

En skole 0. til 6. klasse i Hasle omfattende basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for Hasle, Klemensker og Nyker.

En skole 0. til 6. klasse i Svaneke omfattende basisenhederne svarende til det tidligere skoledistrikt for Svaneke.

En skole 0. til 6. klasse i Åkirkeby omfattende basisenhederne svarende til det nuværende Hans Rømer Distrikt.

En skole 0. til 6. klasse i Rønne omfattende basisenhederne svarende til det nuværende skoledistrikt for Rønneskolen. Denne skole har til huse i de nuværende bygninger, der rummer afdeling Østre og afdeling Søndermark. Når skolens elever kan rummes i et bygningskompleks rømmes det ene af de to bygningskomplekser helt. Det skal kvalificeres hvilket af de to bygningskomplekser, der skal fortsætte som skole.

Afdelingerne Mosaik og Vestermarie nedlægges pr. 31. juli 2015.

Der foretages beregninger af de økonomiske konsekvenser af den beskrevne struktur, inklusiv en nærmere belysning af de bygningsmæssige forudsætninger for afdeling Åvang som overbygningsskole. Endvidere belyses muligheden for at flytte 10. klasseskolen til Åvang og de transportmæssige forudsætninger afledt af den foreslående ændring af den samlede skolestruktur. Beregningerne foretages med udgangspunkt i elevtallet pr. 5. september 2014. Beregningerne offentliggøres hurtigst muligt og senest en uge før høringsperiodens udløb den 22. januar 2015.

Børne – og Skoleudvalget anerkender, at strukturmodellen vil give øget transporttid for flere skolelever, og udvalget vil have som fokusområde, at transporttiden med skolebus nedsættes væsentligt.

Omkring inklusion er der en landsdækkende målsætning om, at nå en inklusionsgrad på 96 %. Udvalget ønsker med den anbefalede struktur, at understøtte mulighederne for inklusion på alle skoler.

”Den Røde tråd” suppleres med en overgangsprocedure fra fødeskoler til Overbygningsskoler.

Bente Johansen og Morten Riis kan ikke medvirke, idet det ikke ønskes at samle overbygningen. I stedet ønskes der hele skoler fordelt over hele øen, og at strukturen tilpasses ved nedlæggelsen af en skole i Rønne.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke medvirke, idet de ønsker at det mest vidtgående forslag, Cx, sendes i høring.


Winni Grosbøll erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Sagsfremstilling

De fem alternativer A, B, C, D, E og varianten Cx kan kort beskrives således:

 

Alternativ A: Den nuværende struktur fastholdes, men med maksimal klasseoptimering: 4 skoler med 6 afdelinger med overbygning og 4 afdelinger 0. til 6. klasse. Ingen skoleafdelinger nedlægges.

 

Alternativ B: Tre afdelinger med overbygning: Åvang/Nexø/Aaker – fire afdelinger 0. til 6. klasse:

Søndermark/Østre/Kongeskær til Åvang, Svaneke til Nexø. Afdelingerne Svartingedal, Mosaik og Vestermarie nedlægges.

 

Alternativ C: Ingen fødeskoler, kun 0.-9. klasseskoler – seks skoler med overbygning. Afdelingerne Svartingedal, Mosaik, Svaneke og Vestermarie nedlægges.

 

Variant Cx: Afdelingerne Svartingedal, Mosaik, Svaneke og Vestermarie nedlægges. Rønneskolen har kun overbygning på Åvang.

 

Alternativ D: Mix-alternativet: 0.-3. klasse med dagtilbud, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Ingen afdelinger nedlægges.

 

Alternativ E: To skoler med overbygning – Åvang og Nexø og seks afdelinger 0. til 6. klasse. Mosaik og Vestermarie nedlægges.

 

Alternativ B, C, E og variant Cx er omfattet af styrelsesvedtægtens Bilag 1 pkt. 7 og dermed af bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om procedure ved skolenedlæggelse, fordi de indeholder forslag om nedlæggelse af afdelinger.

 

For en nærmere beskrivelse og analyse af modellerne henvises til bilaget, ”Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015”.

 

Tids - og handleplan 

Ved ændringer i antallet af skoler er lovgrundlaget folkeskolelovens § 24. Det fremgår af styrelsesvedtægtens bilag 1, pkt. 7. Vedr. nedlæggelse af en skole eller skoleafdeling, at: ”Endelig beslutning om nedlæggelse af en afdeling træffes efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 24, stk. 4, 1. pkt. og den procedure, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014.” Princippet er, at det mest vidtgående forslag i forhold til spørgsmålet om nedlæggelse af afdelinger sendes i høring.

 

Nedenstående ses en oversigt, hvor de undersøgte modeller er placeret i forhold til omfanget af de ændringer, der indgår i den konkrete model.

 

 

 

 

 

Tid

Aktivitet

Ansvarlig

28.10.2014

Børne- og Skoleudvalget behandler konkret forslag til ny skolestruktur og indstiller forslaget til udsendelse i høring

BSU

11.11.2014

Økonomi- og Planudvalget behandler konkret forslag til ny skolestruktur og indstiller forslaget til udsendelse i høring

ØPU

20.11.2014

Kommunalbestyrelsen behandler konkret forslag til ny skolestruktur og sender forslaget i høring.

KB

26.11.2014

Forslag til ny skolestruktur offentliggøres i Rytterknægten, på kommunens og skolernes hjemmesider og sendes i høring i 8 uger.

I samme periode sendes forslaget i høring i de berørte skolebestyrelser

Centret

22.1.2015

Høringsperioden på 8 uger udløber.

Hvis der er fremsat indsigelser mod forslaget i løbet af høringsperioden, kan forslaget tidligst vedtages i kommunalbestyrelsen 4 uger efter høringsfristens udløb (20.2.2015)

Centret

Februar 2015

Børne- og Skoleudvalget behandler forslaget til ny skolestruktur og indstiller forslaget til godkendelse

BSU

Februar 2015

Økonomi- og Planudvalget behandler forslaget til ny skolestruktur og indstiller forslaget til godkendelse

ØPU

Februar 2015

Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til ny skolestruktur

KB

1.8.2015

Evt. ny skolestruktur træder i kraft

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Til sagen er knyttet 10 bilag:

 

Bilag 1: ”Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015” beskriver 5 alternativer og en variant til en ændret skolestruktur.

 

Bilag 2: Notat 1 - Økonomiske konsekvenser ved øget fraflytning til privatskoler.

Notatet beskriver hvordan økonomien påvirkes, såfremt der sker en forøget afgang til de private skoler.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra Bente Johansen (B) og Linda Kofoed Persson (O).

 

Bilag 3: Notat 2 - Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner.

Notatet sammenligner en række nøgletal indenfor undervisnings- og ældreområdet i kommunerne Guldborgsund, Norddjurs, Tønder, Vordingborg, Fredericia og Bornholm.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra Bente Johansen (B) og Linda Kofoed Persson (O).

 

Bilag 4: Notat 3 - Skole Nord - Nedlæggelse af afdeling Kongeskær i stedet for afdeling Svartingedal.

Notatet beskriver konsekvenser ved at nedlægge afdeling Kongeskær i stedet for afdeling Svartingedal i alternativerne B, C og Cx.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra Bente Johansen (B) og Linda Kofoed Persson (O).

 

Bilag 5: Notat 4 - Ændret placering af modtagelsesklasserne (M-klasser)

Notatet bekriver muligheder for en ændret placering af modtagelsesklasserne i hvert af de udarbejdede alternativer A, B, C, Cx, D og E.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra Bente Johansen (B) og Linda Kofoed Persson (O).

 

Bilag 6: Notat 5 - Muligheder for at nedlægge en afdeling på Rønneskolen.

Notatet beskriver i hvert af de 6 alternativer muligheder for og konsekvenser af at nedlægge én af Rønneskolens afdelinger.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra Bente Johansen (B) og Linda Kofoed Persson (O).

 

Bilag 7: Notat 6 - Skole i Klemensker igen?

Notatet beskriver praktiske og økonomiske aspekter ved en eventuel genåbning af afdelingen i Klemensker.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra Kristine van Sabben (C).

 

Bilag 8: Alternativ Ø – Fem skoler med overbygning – 4 fødeskoler.

Forslaget er fremsendt af Morten Riis (Ø)

 

Bilag 9: Notat 7 – Det fremsendte alternativ Ø.

Notatet beskriver de økonomiske forhold ved indførelse af et alternativ til de hidtil forelagte ”Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015”. Dette alternativ betegnes ”Alternativ Ø”.

Notatet er udarbejdet på baggrund af det af Morten Riis (Ø) fremsendte forslag.

 

Bilag 10: Notat 8 - 10. klasseskole og ændret skolestruktur

I notatet besvares en række spørgsmål vedr. 10. klasseskolen i forhold til de beskrevne alternativer.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra Thomas Bay Jensen (V).

 

Efter mødet i Børne- og Skoleudvalget den 28/10 vedhæftes bilag 7x, der kommenterer spørgsmål fra forældregruppen der har fremsendt alternativ Ø.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 28. oktober 2014

1.
Fem alternativer til en ændret skolestruktur 141006 - ENDELIG VERSION (PDF)

2.
Notat 1 - Økonomiske konsekvenser ved øget anvendelse af privatskole (PDF)

3.
Notat 2 - Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner (PDF)

4.
Notat 3 - Skole Nord - Nedlæggelse af afdeling Kongeskær i stedet for afdeling Svartingedal (PDF)

5.
Notat 4 - Ændret placering af modtagelsesklasser (PDF)

6.
Notat 5 - Muligheder for at nedlægge en afdeling på Rønneskolen (PDF)

7.
Notat 6 - Klemensker Skole (PDF)

8.
Alternativ Ø (DOCX)

9.
Notat 7 - Alternativ Ø (PDF)

10.
Notat 8 - 10. klasseskolen og ændret struktur (PDF)

11.
Notat 7x - kommentarer vedr. Ø-alternativet (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Beskæftigelsesplan 2015

15.00.15P15-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

24-09-2014

5

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

11

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ifølge gældende lovgivning skal kommunen som den ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret, i foråret 2014 påbegynde arbejdet med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2015.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at beskæftigelsesplanen anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2014:

Anbefales, men sendes forinden behandling i kommunalbestyrelsen til behandling i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalgene behandler de beskæftigelsespolitiske mål og strategier ud fra fokus på hver deres udvalgsområde.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 27. oktober 2014:

Fokus på at hjælpe unge, der er i tilknytning til psykiatrien, tilbage til en fast tilknytning til det ordinære arbejdsmarked i et tæt samarbejde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Der er også en kobling til Social- og Sundhedsudvalgets mål om udvikling af indsatsen overfor de psykisk sårbare. Social- og Sundhedsudvalget ønsker en orientering om samarbejdsfladerne mellem Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder.

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 28. oktober 2014:

Drøftet. Børne- og Skoleudvalget ønsker at blive inddraget i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen anbefales med udvalgenes bemærkninger.

 

Sagsfremstilling

Hvert år vedtager kommunalbestyrelsen en beskæftigelsesplan (BP) der beskriver, hvordan kommunen vil imødekomme de nationale og lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer.

 

Planen udarbejdes af jobcenteret i et tæt samarbejde mellem bl.a. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og andre områder i kommunen.

 

Beskæftigelsesplanen er allerede afspejlet ind i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets aftalte mål, hvor målet om fokus på overledigheden for de 25-29 årige kan indeholdes i 1. mål i planen om at flere unge skal i uddannelse, hvor målet om at fokusere på borgere på kante af arbejdsmarkedet kan indeholdes i 2. mål om tværfaglig og sammenhængende indsats, hvor målet om én indgang til erhvervslivet og målet om rekruttering kan indeholdes i 4. mal om tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder.

 

BP indeholder målsætninger for de nationale beskæftigelsespolitiske mål (ministermålene) samt lokale mål, strategier og indsatsområder, som besluttes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

 

Hele BP behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen senest samtidig med det kommunale budget.

 

Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2015, og har valgt at videreføre målene fra 2014. Dog således, at der i mål 2 ikke udelukkende skal være fokus på forebyggelse af førtidspension.

 

  1. mål: Flere unge skal have en uddannelse.

Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen, og dermed understøtte at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked.

 

2.      mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.

 

3.      mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes

Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere får fodfæste på arbejdsmarkedet.

 

4.      mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere f.eks. i forbindelse med længerevarende sygemelding.

 

Der stilles ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i beskæftigelsesplanen for 2015 som det har været tilfældet de tidligere år.

 

Det er beskæftigelsesministerens forventning, at kommunerne med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål for 2015 vil sikre en aktiv og effektiv beskæftigelsesindsats til gavn for borgere og virksomheder, og at kommunerne vil indgå i en positiv dialog med beskæftigelsesregionerne og de lokale beskæftigelsesråd om beskæftigelsesplanen for 2015.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Udkast til beskæftigelsesplan skal senest den 20. juni sendes til beskæftigelsesregionen, der senest den 29. august sender sine bemærkninger tilbage til kommunen.

 

Udkast til beskæftigelsesplanen sendes i høring hos LBR senest den 1. juli.

 

I sit møde den 12. august 2014 har Det lokale Beskæftigelsesråd afgivet følgende høringssvar:

 

”Vedrørende flere unge i uddannelse konkretiseres yderligere om indsatsen for målgruppen i forhold til erhvervsuddannelserne/erhvervsskolereformen.

Vedrørende bekæmpelse af langtidsledigheden tilføjes der yderligere om den konkrete indsats for de langtidsledige, der ikke er nye langtidsledige.

I øvrigt ingen bemærkninger.”

 

I sit møde den 18. august 2014 har Handicaprådet afgivet følgende høringssvar:

 

”Rådet tilslutter sig de positive formuleringer i planen og tager den til efterretning.”

 

Beskæftigelsesplan 2014 godkendes af kommunalbestyrelsen senest i mødet den 9. oktober 2014.

 

Senest 31. oktober 2014 fremsendes den godkendte beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen med LBR’s bemærkninger.

 

Senest 31. januar 2015 offentliggøres den godkendte beskæftigelsesplan samt LBR’s bemærkninger på kommunens hjemmeside.

 

 

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 24. september 2014

1.
Beskæftigelsesplan 2015 (DOCX)

2.
Høringssvar af 25. august 2014 fra beskæftigelsesregionen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Partnerskab med International House, Københavns Kommune

00.14.00A21-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

29-10-2014

8

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

12

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Københavns Kommune inviterer til partnerskab mellem Bornholms Regionskommune og International House, Københavns Kommune om fælles borgerservice for internationale borgere.

 

KKR Hovedstaden opfordrer til at indgåelse af et sådant partnerskab med International House drøftes i kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, 

1)    at der indgås samarbejdsaftale om et partnerskab mellem Bornholms Regionskommune og International House, Københavns Kommune om fælles borgerservice for internationale borgere,

2)    at kommunalbestyrelsen delegerer kompetence til Københavns Kommune, således at Københavns kommune i International Citizen Service kan foretage indrejse i CPR og bestille sundhedskort på vegne af Bornholms Regionskommune.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 29. oktober 2014:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Københavns Kommunes udgangspunkt for at etablere International House er, at der fremover vil være brug for mere international kvalificeret arbejdskraft i Danmark for at kunne finansiere fremtidens velfærd. Ligeledes vil der være brug for internationalt talent for at kunne tiltrække udenlandske investeringer og øge eksporten. Det gør sig formentlig også gældende for Bornholms vedkommende. Typisk har højtuddannede tilflyttere en høj indtjening, samtidig med at de ikke trækker særlig meget på offentlige ydelser som uddannelses- og sundhedssystemet. Dansk Industri anslår, at 10 højtuddannede udlændinge kan bidrage med 13 mio. kr. om året til dansk økonomi.

 

Der kan være mange udfordringer ved at flytte til et andet land og skabe sig en tilværelse der. Hos Københavns Kommunes International House, der ligger i gåafstand fra Københavns Banegård, kan de internationale tilflyttere udover at få ordnet de nødvendige officielle papirer i International Citizen Service også få rådgivning og en introduktion til generelle arbejds- og levevilkår i Danmark.

 

Københavns Kommune tilbyder Bornholms Regionskommune at udvide servicen til udenlandske tilflyttere, og herigennem hjælpe dem til at få en god start på deres tilværelse i Danmark.

 

I International House er den statslige og kommunale borgerservice samlet i International Citizen Service. I International House får internationale tilflyttere, expats (udsendte medarbejdere) såvel som medfølgende ægtefæller og internationale studerende, én samlet indgang, hvor de har mulighed for at få ordnet de nødvendige officielle papirer (CPR-nummer, opholds- og arbejdstilladelse (EU-borgere), sundhedskort og tildeling af læge, kørekort, tildeling og vejledning om skattekort m.m.) på et og samme sted. Med ressourcerne samlet ét sted betyder det bedre og mere professionel service for borgerne. De internationale tilflyttere får en høj serviceoplevelse, so mange af de nye borgere finder unik, og som de ikke er vant til fra andre lande, samtidig med at BRK undgår, at skulle tilpasse borgerservice til at yde sagsbehandling på engelsk, samt oversætte information, formularer mv. til flere sprog.

 

Ved at tilbyde denne service kan BRK brande sig som en kommune med høj international borgerservice, og fremstå som et attraktivt sted for udenlandske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft.

 

En lang række kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland har allerede indgået partnerskab med International House om én fælles indgang til international borgerservice.

Økonomiske konsekvenser

Gennem et partnerskab kan International House tilbyde internationale borgere fra kommunen denne service for kr. 117 pr. indrejse. Der vil ikke være krav om øvrige investeringer som partnerskabskommune i forbindelse med systemløsninger, gebyrer eller lignende. International House vil efter indgåelse af aftale efterfølgende fakturere kvartalsvis for det antal internationale borgere der er indrejst til kommunen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 29. oktober 2014

1.
Skabelon til samarbejdsaftale vedr. CPR og sundhedskort i International Citizen Service (ICS) (DOCX)

2.
Checkliste - Info til samarbejdsaftale - KL CPR samarbejde (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Behandling af høringssvar vedr. administration af flexboliger i de 8 områder hvor bopælspligten ikke er ophævet

03.01.00K04-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

23-10-2014

2

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har på møde den 27. februar 2014 besluttet, at administrationsgrundlaget, der muliggør dispensation fra bopælspligten (flexbolig) i de 8 områder, hvor bopælspligten fastholdes, skal i offentlig høring i 4 uger.

 

Der er i alt modtaget 14 høringssvar til behandling i de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller    

a) at Kommunalbestyrelsen giver den generelle kompetence til at give dispensationer i henhold til BRL § 50, stk. 2 til Teknik- og Miljøudvalget,

b) at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger administrationen til, at give en administrativ dispensation til benyttelse af boligen til flexbolig i henhold til det foreslåede grundlag for fremtidig administration af dispensationer til flexbolig, evt. med en differentieret løsning for de 8 områder

c) at der senest ultimo 2015 forelægges for Teknik- og Miljøudvalget en evaluering af dispensationsgrundlaget og udviklingen i flexboliger

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 23. oktober 2014:

Indstillingen anbefales, idet

1) at alle dispensationer gives som personlige dispensationer.

2) at sagsfremstillingens dispensationsmulighed 3 ændres til, at der gives en tidsbegrænset dispensation på 1 år for ombygninger af boligen med mulighed for en dispensation på 2 år, såfremt dokumentation for den omfattende ombygning af boligen og en tidsplan herfor forelægges.

a) At muligheden for en personlig dispensation i Svaneke, Allinge og Gudhjem – Melsted begrænses til dispensationsmulighed 1, 2 og 3.

4) At der i de øvrige områder gives mulighed for en personlig dispensation i henhold til det reviderede administrationsgrundlag.

 

Lovgivningsmæssige ændringer, som får indflydelse på udvalgets beslutning, bringes op i udvalget.

 

Bo Haxthausen kan ikke medvirke, idet han mener, at dispensationer skal gives politisk.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til Boligreguleringslovens § 50 kan Kommunalbestyrelsen meddele samtykke til, at en helårsbolig af boligens ejer tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, samt at boligen efterfølgende af den samme ejer på ny tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra Kommunalbestyrelsen.

 

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen giver den generelle kompetence til at give dispensationer i henhold til BRL § 50, stk. 2 til Teknik- og Miljøudvalget (TMU), og at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger administrationen til, i helt konkrete tilfælde, at give en administrativ dispensation.

 

Det foreslås, at der gives administrativ mulighed for personlig dispensation til flexbolig i følgende tilfælde:

 

1.      Når behov for flexbolig skyldes arbejde på Bornholm men med folkeregisteradressen udenfor Bornholm (gives også i dag)

2.      Når sygdom / alderdom (f.eks. flytning på plejehjem og lignende) gør, at ejer må fraflytte ejendommen

3.      Tidsbegrænset dispensation i forbindelse med større ombygninger på maks. 2 år.

4.      Når ejer iflg. folkeregisteret har boet på ejendommen i minimum 2 år, men hvor arbejde / uddannelse eller lignende gør, at ejendommen må fraflyttes

5.      Når ejer er afgået ved døden og arving/arvinger ønsker at bevare en tilknytning til Bornholm.

 

Helt undtagelsesvis kan der være specielle forhold der gør sig gældende ved en bolig eller andre grænsetilfælde. Disse ansøgninger forelægges Teknik- og Miljøudvalget, der herefter kan give dispensation.

 

Der indkom inden udløbet af høringsfristen den 31. marts 2014 i alt 14 høringssvar.

 

I forlængelse af høringsperioden inviterede Teknik og Miljøudvalget By- og Borgerforeninger, der havde fremsendt høringssvar, til et møde den 21. maj 2014 og hvor der overfor udvalget var nærmere mulighed for at uddybe de indsendte høringssvar.

 

De enkelte høringssvar, vedrørende de enkelte punkter, er i kort version gengivet nedenfor, idet alle høringsvar samtidig er vedhæftet som bilag.

 

 

1.       Byforeningen Svanekes Venner.

 

Ønsker ikke yderligere dispensationer fra bopælspligten. De foreslåede dispensationsforslag findes endvidere gennemgående at være så upræcise, at de lægger op til skøn og fortolkninger, med risiko for vilkårlige og uretfærdige afgørelser.

 

2.      Torben Rudberg, Gudhjem.

 

Finder de foreslåede dispensationsforslag fornuftige, rimelige og med plads til udvikling

 

 

3.      Jørgen Kofoed, Gudhjem.

 

  1. Finder dispensationsmuligheden rimelig men foreslår en tidsbegrænsning på 2 år ad gangen
  2. Finder dispensationsmuligheden lidt mærkelig og forslår en tidsbegrænsning.
  3. Dispensation gives allerede i dag men hvorfor gøre boligen til flexbolig?
  4. Ingen dispensationsmulighed ved flytning fra øen.
  5. Ingen dispensationsmulighed for arvinger.

 

Opfordring til ikke at gennemføre de nævnte dispensationsmuligheder men blot benytte de regler der allerede findes omkring arbejde/studie udenfor Bornholm, ombygning og flytning til plejehjem.

 

 

4.      Thor Backhausen, Gudhjem.

 

  1. Finder dispensationsmuligheden rimelig men efterlyser tilsyn med tidsfrist/ophør af arbejde.
  2. Finder dispensationsmuligheden rimelig
  3. Finder dispensationsmuligheden rimelig men efterlyser tilsyn med tidsfrist.
  4. Ingen dispensationsmulighed men henviser vedkommende til at pendle
  5. Der bør ikke gives dispensation for arvinger

 

 

5.      Allinge-Sandvig Byforening.

 

Anbefaler at alle beboere på øen står lige - ønsker et Bornholm uden bopælspligt.

Støtter ideen med flexboliger. Efterfølgende er det meddelt, at de ikke kan godkende dispensationsmulighederne. Uanset hvilken ordning man kommer frem til, finder Byforeningen det dog vigtigt, at der afsættes tid og personale til at håndhæve de bestemmelser, der vedtages.

 

 

6.      Henriette Howalt på vegne af Gudhjem by- og Mindeforening.

 

  1. Finder dispensationsmuligheden rimelig
  2. Finder dispensationsmuligheden rimelig
  3. Finder dispensationsmuligheden rimelig men efterlyser tilsyn med tidsfrist og opfølgning.
  4. Finder dispensationsmuligheden lidt mærkelig og henviser til, at der i dag pendles
  5. Der bør ikke gives dispensation for arvinger.

 

 

7.      Henrik Nielsen, Gudhjem.

 

  1. Finder dispensationsmuligheden rimelig men den gives også i dag
  2. Ingen dispensationsmuligheder
  3. Finder dispensationsmuligheden rimelig
  4. Ingen dispensationsmuligheder
  5. Ingen dispensationsmuligheder

 

 

8.      Lisa Høyrup, Gudhjem.

 

  1. Ingen bemærkninger
  2. Der gives i dag dispensation.
  3. Der gives i dag tilladelse til 2 år ”fri bolig”
  4. Ingen dispensationsmuligheder
  5. Ingen dispensationsmuligheder

 

 

9.      Poul Ancher Hansen, Ældrerådet.

 

  1. Ingen bemærkninger.
  2. Finder dispensationsmuligheden rimelig med frist på 2 år.
  3. Ingen bemærkninger.
  4. Ingen bemærkninger.
  5. Finder dispensationsmuligheden rimelig med frist på 2 år.

 

 

10.   Robert Johnsen, AakirkeBytinget.

 

Tilslutter sig dispositionsgrundlaget for personlig dispensation til flexbolig og foreslår samtidig, at sagen tages op til drøftelse efter en prøveperiode på 2 år.

 

 

11.   Bo Haxthausen, Klemensker.

 

Der bør ikke være mulighed for administrativt at kunne give dispensation fra bopælspligten.

 

Dispensationer skal gives af Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan give den gennerelle kompetence til at give dispensationer til Teknik og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget kan eventuelt i samråd med lokalsamfundet (borgerforeninger, byting oa.) give en dispensation.

 

 

12.   Kaj Erik Mortensen på vegne af Hasle Byting.

 

De foreslåede dispensationsmuligheder opfylder de tanker Bytinget havde.

 

 

13.   Hans-Martin Bloch, Gudhjem.

 

  1. Ingen dispensationsmuligheder
  2. Der gives i dag dispensation.
  3. Der gives i dag dispensation
  4. Ingen dispensationsmuligheder
  5. Ingen dispensationsmuligheder

 

 

14.    Lucas Schmidt, Gudhjem.

 

     Der må ikke åbnes op for yderligere dispensation fra bopælspligten i de attraktive kystbyer.

 

 

Fremtidig lovgivning.

 

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udsendte den 7. maj 2014 en pressemeddelelse, hvorefter regeringen var klar til at gøre flexboligtilladelser permanente ved at en flexboligtilladelse fremover skulle følge huset og ikke ejeren.

 

Ministeriet oplyser, at lovændringer, der skal gøre det muligt at lade flexboligtilladelsen følge boligen og ikke ejeren, fremsættes i januar 2015. Der gøres samtidig opmærksom på, at ordningen er fakultativ, dvs. valgfri og derfor kan fraviges, hvis kommunen ønsker at praktisere en mindre vidtgående version f.eks, at tilladelser er personlige og ophører ved ejerskifte.

 

Det bemærkes, at tilladelser til at en helårsbolig anvendes til andre formål end helårsbeboelse sker på vilkår, at ejeren ikke anvender boligen i strid med lokalplaners krav om helårsbeboelse.

 

Det vil således være muligt at give en peronlig dispensation til ejeren til at helårsboligen må anvendes som flexbolig efter Boligreguleringslovens § 50, stk.1, på betingelse af, at boligen kun anvendes som deltidsbolig eller lignende, og at den ikke anvendes som feriebolig eller bolig der udlejes til turister. Dispensationen er personlig og ophører ved ejerskifte.

 

Det bemærkes endvidere, at muligheden for en personlig dispensation ikke nødvendigvis behøver at være den samme i alle 8 områder. En personlig dispensation til flexbolig er en mulighed som kommunalbestyrelsen har fået til at styrke boligområder med mange tomme boliger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 23. oktober 2014

1.
Byforeningen Svanekes Venner (TIF)

2.
Torben Rudberg, Gudhjem (MSG)

3.
Jørgen Kofoed, Gudhjem (DOC)

4.
Thor Backhausen, Gudhjem (DOCX)

5.
Allinge-Sandvig Byforening (MSG)

6.
Henriette Howalt på vegne af Gudhjem by- og Mindeforening (DOCX)

7.
Henrik Nielsen, Gudhjem (MSG)

8.
Lise Høyrup, Gudhjem (DOC)

9.
Poul Ancher Hansen, Ældrerådet (PDF)

10.
Robert Johnsen, AakirkeBytinget (DOC)

11.
Bo Haxthausen, Klemensker (MSG)

12.
Kaj Erik Mortensen på vegne af Hasle Byting (MSG)

13.
Hans-Martin Bloch, Gudhjem (MSG)

14.
Lucas Schmidt, Gudhjem (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Liv i Tejn Havn

08.03.04P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

23-10-2014

6

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune, Tejn Havn, overtog ca. 5.000 m2 tidligere industribygninger i forbindelse med to konkurser for over 4 år siden, til en pris af 0 kr. Bygningerne havde tidligere været anvendt til fiskeindustri.

Bygningerne lider under at stå ubrugte hen, og med den manglende lejeindtægt er der ikke tilstrækkelig økonomi til vedligehold. Når der er så store tomme bygninger uden liv, vil det have en negativ indflydelse på anden udvikling på Tejn Havn, og det vil være ønskeligt at komme videre, enten med at rive bygningerne ned, eller forsøge at få liv i bygningerne. Bygningskomplekset nærmest havnen er i februar 2005 opdelt i ”ejerlejligheder” til erhverv, og to af dem er solgt inden kommunen overtog bygningerne fra konkursboet.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller,

at Teknik og Miljø overdrager en del af bygningerne til virksomheder, der er parate til at investere, og dermed gøre resten af ejendommen og de store ledige arealer nord for havnen, mere attraktiv.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 23. oktober 2014:

Udvalget anbefaler Økonomi- og Planudvalget at gå i gang med overdragelsesbestræbelser og lejevilkår, idet den endelige beslutning om godkendelse af overdragelse/salg og vilkår ligger i ØPU/KB.



 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunen v/havnegruppen, har fået indtil flere henvendelser fra interesserede virksomheder om benyttelse af de eksisterende industribygninger.

Da bygningerne har stået ubrugte i mange år, vil der være behov for istandsættelse og tilpasning af bygningsmassen. Dette vil kræve, at der afsættes midler til istandsættelse inden udlejning er mulig, eller at de interesserede virksomheder overdrages dele af bygningsmassen og selv står for de nødvendige investeringer.

Flere af de interesserede har tilkendegivet, at de gerne vil stå for investeringerne. En ønsker at etablere en virksomhed inden for fødevarebranchen, med rundvisninger og smagsprøver fra en åben produktion, og eventuelt flytte eksisterende produktion til Bornholm.

Teknik og Miljø er positiv over for at komme i gang, og overdrage en del af bygningsmassen til spændende funktioner. Dette forventes at være med til at starte en positiv udvikling i den store og meget medtagne ejendom, hvor der vil blive stillet krav om at ombygning af klimaskærm, indvendig ombygning og renovering, udføres efter kommunens krav, og dermed få mulighed for arealleje for disse arealer samt mulighed for at leje mere ud.

Der er andre henvendelser vedrørende anvendelse af bygninger til bl.a. outdoor aktiviteter, hostel, mv.

En eventuel overdragelse vil ske efter reglerne om off. udbud.

Tejn Borgerforening har i 2013 udarbejdet et forslag til helhedsplan for Tejn Havn. I samarbejde med Havnen er der således gennemført et delprojekt i området med ny jollebro og badefaciliteter mv. for at skabe liv på havnen. Ovennævnte projekter vil således være endnu et delprojekt, der kan understøtte bl.a. Borgerforeningens ønsker.

Økonomiske konsekvenser

I stedet for at kommunen investerer i en istandsættelse af ejendommen for at opnå mulighed for indtægter ved husleje, vil en overdragelse af bygningerne kunne indbringe arealleje uden investering. Derved vil man undgå store udgifter til nedrivning af hele eller en del af bygningsmassen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Fremtidig anvendelse af børnehaver i Aakirkeby

82.02.00G10-0220

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

22-09-2014

4

 

Økonomi- og Planudvalget

01-10-2014

14

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

I forbindelse med at der er bygget en ny daginstitution i Aakirkeby, Trilobitten, står de tidligere børnehaver i Aakirkeby og Pedersker tomme. Der skal træffes afgørelse om fremtiden for disse bygninger.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a)    at ejendommen Skolevej 9 godkendes til salg

b)    at ejendommen Syrenvej 4 godkendes til salg

c)    at ejendommen Pederskervejen 73 godkendes til salg eller udleje

d)    at sagerne forelægges til politisk behandling med henblik på bevillingsafgivelse, når der foreligger købstilbud.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014:

Indstillingen anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 1. oktober 2014:

Indstillingens punkt a) udsættes.

Indstillingens punkt b)-d) godkendt

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingens punkt a) godkendt.

 

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 18. januar 2012 besluttet at, når Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en afdeling/institution, skal der træffes beslutning om, hvorvidt bygningen skal sælges eller fortsat anvendes i Bornholms Regionskommune. Iflg. den nye styrelsesvedtægt skal sagen herom forberedes af Center for Ejendomme og Drift og forelægges for Teknik- og Miljøudvalget, som indstiller.

 

Skolevej 9:

Ejendommen er beliggende på en grund på 1.010 m². Bygningen er på 351 m² plus kælder. Bygningen er indrettet som daginstitution. Ejendommen har Hans Rømer Skolens afdeling Aaker som nabo, skolen forventer dog ikke at skulle benytte ejendommen.

Der er ikke konstateret ulovlige forhold i ejendommen og den kan sælges. I henhold til Kommuneplanen er området udlagt til skoleformål. Anvendelsesændring til beboelse kan godt opnås. Den nye ejer skal selv søge om evt. anvendelsesændring iht. bygningsreglementet.

Anslået ejendomsvurdering: 400.000 kr. Ved beslutning om salg vil ejendommen bydes ud til højestbydende.

 

Syrenvej 4:

Ejendommen er beliggende på en grund på 4.505 m². Bygningen er på 316 m² plus kælder. Bygningen er indrettet som daginstitution. Kommunen har ikke planer om at selv udnytte ejendommen.

I henhold til Kommuneplanen er området udlagt til helårsboligformål og anvendelsesændring til beboelse kan godt opnås. Anvendelsesændring til erhverv vil kræve en konkret vurdering i henhold til Kommuneplanen, da erhvervet ikke må medføre væsentlige miljøgener for andre beboere i området. Den nye ejer skal selv søge om evt. anvendelsesændring iht. bygningsreglementet.

Der foreligger en miljørapport fra 2009, hvoraf det fremgår at, der er en mindre jordforurening, som muligvis er blevet mindsket med tiden. Ny prøvetagning igangsættes med henblik på at kortlægge nuværende forureningsomfang således, at den ikke påvirker handelsværdien.

Bornholms Forsyning oplyser, at der er uregelmæssige kloakforhold som skal afhjælpes i forbindelse med salg. Dette kan medføre en udgift skønnet til ca. 250.000 kr. Arbejder i forbindelse med salg finansieres af salgsprovenuet og kan først sættes i gang, efter at købstilbuddet er godkendt.

Anslået ejendomsvurdering: 700.000 kr.Ved beslutning om salg vil ejendommen bydes ud til højestbydende.

 

Pederskervejen 73: Ejendommen er beliggende på en grund på 4.231 m². Bygningen er på 357 m². Bygningen er indrettet som daginstitution. Ejendommens eneste adgangsforhold er igennem Sydbornholms Privatskolens skolegård og den vurderes derfor som ikke salgsbar.

Sydbornholms Privatskole har tilkendegivet interesse for at bruge bygningerne. Det foreslås, at der arbejdes videre med evt. salg til skolen, eller en lejeaftale med skolen. Ved skolens eventuelle interesse for at købe ejendommen, vil ejendommen bydes ud efter gældende regler.

Økonomiske konsekvenser

Salgsindtægterne vil indgå i Teknik- og Miljøudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Supplerende oplysninger vedr. Skolevej 9:

Eventuel nedrivning af bygningen inklusive deponering iht. lovgivning plus nedrivningstilladelse skønnes til at koste 510.000 kr. I den forbindelse er kommunen forpligtet til at udføre screening for miljøfarlige stoffer. Ved evt. tilstedeværelse af miljøfarlige stoffer vil der forekomme en skønnet merudgift på nedrivning på 100.000 kr. Bilag vedhæftes.

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Anlægsbevilling til offentligt toilet og buslæskærm, Snellemark 30, Rønne  

82.00.00Ø00-0036

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

22-09-2014

5

 

Teknik- og Miljøudvalget

23-10-2014

4

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2012, at der skal bygges både en ny buslæskærm samt en toiletbygning ved Snellemark 30, Rønne og at projektet skal finansieres af salgsprovenuet fra Det Røde Pakhus.

 

Købsaftalen for Det Røde Pakhus er indgået, og handlen er p.t. under behandling. Der søges således om anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

 

1. Offentligt toilet:

a)    at der gives en anlægsbevilling på 566.000 kr. til etablering af offentligt toilet ved Snellemark 30, Rønne

b)    at der afsættes rådighedsbeløb på 566.000 kr. til etablering af offentligt toilet, som finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets pulje til salg af jord og bygninger

c)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget (Facility Management)

eller

2 Buslæskærm:

d)    at der gives en anlægsbevilling på 155.000 kr. til etablering af buslæskærm ved Snellemark 30, Rønne

e)    at der afsættes rådighedsbeløb på 155.000 kr. til etablering af buslæskærm, som finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets pulje til salg af jord og bygninger

f)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget (Facility Management)

eller

3 Offentligt toilet og buslæskærm:

g)    at der gives en anlægsbevilling på 721.000 kr. til etablering af offentligt toilet og buslæskærm ved Snellemark 30, Rønne

h)    at der afsættes rådighedsbeløb på 721.000 kr. til etablering af offentligt toilet og buslæskærm, som finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets pulje til salg af jord og bygninger

 

i)     at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget (Facility Management)

j)     at anlægsarbejderne først må igangsættes, når salget af ejendommen Snellemark 30, Rønne er endeligt indgået.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014:

Udsættes.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 23. oktober 2014:

Indstillingens del 3, offentligt toilet og buslæskærm, pkt. g, h, i , j anbefales.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke, idet han tilslutter sig indstillingens del 2, Buslæskærm, pkt. d, e, f.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med salgsarbejdet blev placeringen af den offentlige toiletbygning kortlagt i samråd men planmyndigheden i Teknik og Miljø. Denne placering blev efterfølgende indarbejdet i købsaftalen. Arbejdet omkring udmatrikulering af dette areal samt udarbejdelse af deklaration pågår.

Der kalkuleres med en løsning som udføres placeringsmæssigt således, at hærværk minimeres så meget som muligt. Projekteringen af løsningen er sket i samråd med byggemyndigheden. Løsningen er godkendt af køberen.

 

Teknik og Miljø og Ejendomsservice har defineret placeringen af buslæskærmen på kommunalt vejareal ved Snellemark 30. BAT’ s behov i forhold til buslæskærmens størrelse, udformning og placering er taget med i beregninger.

 

På den baggrund kalkuleres med omkostninger på i alt 721.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2012, at der skal bygges ny buslæskærm og toiletfaciliteter ved Snellemark 30 og at dette skal finansieres af provenuet fra salg af Det Røde Pakhus.

Da ejendommen Snellemark 30, Rønne, blev solgt pr. 1. januar 2014, blev nettoprovenuet på 735.575 kr. derfor midlertidigt anbragt i puljen til salg af jord og bygninger.

 

Der søges således i denne sag om en anlægsbevilling på 566.000 kr. til toiletfaciliteter og en anlægsbevilling på 155.000 kr. til ny buslæskærm eller en anlægsbevilling til både toiletfaciliteter og buslæskærm på 721.000 kr. Anlægsbevillinger finansieres af ovennævnte pulje til salg af jord og bygninger.

 

Projektudgifterne kan specificeres således:

 

Toiletbygning ved Snellemark 30:

449.000

Toiletbygning indrettet som handicaptoilet og puslerum.

Reetablering af brostens- og flisebelægninger inkl. jordarbejde, fjernelse af træ, støttemur og flytning af elkabler

Beplantning iht. myndighedskrav.

Tilslutning af el, vand og varme.

Tilslutningsbidrag

 

 

 

77.000

Byggeansøgning

5.000

Sagsomkostninger til udstykning og deklaration i forbindelse med salg af Det Røde Pakhus

35.000

Levering og montering af buslæskærm på vejareal

155.000

Overslag i alt ekskl. moms

721.000

 

Byggeriet må ikke påbegyndes, før handelen er afsluttet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Analyse af udbud af Vej og Parkområdet

83.15.00G01-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

 

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

17

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget drøfter

Resumé

Som et led i budgetforliget for budget 2014 vedtog kommunalbestyrelsen en samlet konkurrenceudsættelsespakke som et besparelsesinitiativ for budget 2014 og overslagsårene.

 

Besparelsesmålet i konkurrenceudsættelsespakken er på 5,6 mio. kr. i 2014 stigende til 9,1 mio. kr. fra og med 2017.

 

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at størstedelen skal findes på rengøring, beredskab, græsslåning, driftsarbejde på fortove samt IT-support. Der er nu gennemført konkurrenceudsættelse på de nævnte områder med undtagelse af IT-support.

 

For at opnå den samlede vedtagne besparelse er det nødvendigt at udpege flere områder til konkurrenceudsættelse, og der er oplistet en række områder, som det kan være relevant at arbejde videre med.

 

Økonomi- og Planudvalget besluttede bl.a., at det skulle undersøges, om det er muligt at konkurrenceudsætte opgaverne i Vej- og Park.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at Økonomi- og Planudvalget drøfter udbud af opgaverne i Vej- og Park.

 

Såfremt Økonomi- og Planudvalget ønsker at gå videre med udbud, indstilles det, at der udarbejdes en rapport, der belyser relevante problemstillinger ved en konkurrenceudsættelse, inden der træffes endelig beslutning om udbud.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Økonomi- og Planudvalget afviser en samlet konkurrenceudsættelse af hele Vej og Park. Der arbejdes videre med forslag til konkret opgaver, der kan konkurrenceudsættes.

 

Sagsfremstilling

 

I forhold til gældende lovgivning er det umiddelbart muligt at konkurrenceudsætte alle opgaver på Vej og Parks område.

Overvejelser om udbud af vinterberedskabet behandles i særskilt dagsordenspunkt.

 

Tidligere og nuværende udbud

Der er gennemført en række deludbud på området.

Senest er klipning af græsrabatter udbudt, hvor en privat entreprenør nu varetager opgaven fra 1.9.2014 til 31.10.2017 med option på yderligere 2 x 1 års drift.

 

Pleje af 1/3 af øens grønne områder, Østbornholm, har været udbudt i 2008. Udbuddet blev aflyst, da billigste bud, kontrolbuddet fra Vej og Park, var dyrere end omkostningerne ved de foregående års løbende drift.

 

Græsklipning af boldbaner og tilstødende arealer har været udbudt, men der kom kun et bud, der blev afslået, fordi kontrolbuddet fra Vej og park var billigst.

 

En række afgrænsede opgaver løses p.t. af private aktører efter udbud, f.eks. asfaltbelægning på cykelstier, tømning af rendestensbrønde, rørspuling, regulering af rabatter, drift af belysning og vedligeholdelse af autoværn.

 

Andre kommuner

En undersøgelse af nogle af de 98 kommuners hjemmesider viser, at en del af dem har gennemført udbud af nogle eller alle vej og parkopgaver.

 

Tilfældigt valgte stikprøver:

Holstebro kommune skriver, at opgaverne på vej- og parkområdet har været i udbud siden år 2000. Den nuværende kontrakt løber 1.4.2010-31.3.2015. Udbuddet er opdelt i to geografiske afgrænsninger, by og land, med en entreprisesum på henholdsvis ca. 35 millioner (Kaj Bech A/S) og ca. 6 millioner (NCC Roads A/S). Kommunen anbefaler et samlet udbud til én entreprenør af alle opgaver i det geografiske område, bortset fra sneberedskabet, der er udbudt særskilt. På den måde spares kommunale ressourcer til at koordinere opgaver og grænseflader. Kontraktstyringen bygger på dialog og tillid, der giver handlemuligheder og kontraktsfrihed for entreprenøren. Gennem samarbejdsmøder med aftalte tidsintervaller og på forskellige niveauer, fra udvikling i styregruppen til daglig drift i faggrupperne, sikres kvalitet og udvikling. Der er indbygget en bonus- og bodsordning i kontrakterne.

 

Ringsted Kommune har gennemført et udbud på en del af opgaverne, fejning, affald og ukrudtsbekæmpelse. Udbuddet blev vundet af egen Vej og Park afdeling, De tre budgivere blev sammenlignet på pris, service og erfaring. Kommunen ønsker fremover at gennemføre flere deludbud på Miljø og Teknikområdet.

 

Viborg Kommune har i 2013 gennemført et samlet udbud på alle vej & parkopgaver.  Eget kontrolbud var billigst med en besparelse på 12 %. Den nye aftale er trådt i kraft 1.1.2014.

 

Odsherred Kommune har i starten af 2014 gennemført et udbud på hele området. Beslutningen om konkurrenceudsættelsen blev truffet i budgetforlig for 2013. Der blev afgivet tre bud og eget kontrolbud. Lavestbydende blev HedeDanmark, der overtog opgaverne 1.10.2014. Der forventes en besparelse på ca. 8 %.

 

Egedal kommune har udbudt ca. halvdelen af kommunens areal til helhedsorienteret drift (HOD). Det betyder, at der nu er to leverandører, en privat og en kommunal, der laver de samme opgaver på hvert deres geografiske område.

 

Svendborg Kommune sammenskriver sine erfaringer 1½ år efter et samlet udbud: godt samarbejde med entreprenør og god dialog, nødvendig med driftsmøder hver 14 dag og fælleskontroller, nogle udfordringer ved håndtering af bestilleropgaven. Næste udbud forventes at forløbe lettere, da opmålinger og kortmateriale kan genbruges sammen med den løbende tilretning af opgavebeskrivelserne. Kommunen påpeger en risiko for højere priser og stiller spørgsmålet, hvem kan byde, og hvordan sikres konkurrencen og den lokale interesse for af byde.

Omkostningerne til udbud 3,3 mio. kroner, heraf 700.000 kr. til rådgiver, 350.000 kr. til landinspektør og 2,0 mio. kr. til egne medarbejdere. Budgettet var tidligere 22,9 mio. kr., nu med en årlig besparelse på 1,4 mio. kr. hertil kommer en engangsindtægt ved salg af materiel.

 

En række kommuner har tilsyneladende ikke udbudt vej og park opgaver. Det vil kræve en grundigere undersøgelse at gå bag om oplysningerne for at undersøge, hvorfor udbud tilsyneladende er fravalgt, eller om det har været undersøgt eller afprøvet.

 

Sammenfatning

Baggrunden for at udbyde en opgave vil oftest være at sikre en prisafprøvning af egen entreprenørafdeling på markedsvilkår, at øge fokus på fastlæggelse af service- og vedligeholdelsesniveau og en forventning om økonomiske besparelser.

 

Gennemførelse af et udbud kræver betydelige ressourcer afhængigt af antallet af opgaver, der skal omfattes. Der skal ske en omhyggelig registrering af arealer mm., udarbejdelse af kortmateriale, en kvalitetsbeskrivelse og beskrivelser af standardopgaver og bestillingsopgaver.

 

Inden der træffes endelig beslutning om yderligere udbud på området, kan det anbefales, at der udarbejdes en rapport. Den bør bl.a. belyse fordele og ulemper ved udbud af de samlede opgaver i forhold til deludbud, de generelle konkurrencevilkår på Bornholm og en vurdering af en forventet besparelse i forhold til realistiske omkostninger ved at gennemføre et udbud. Ved udbud af delopgaver bør det vurderes, i hvilket omfang det er muligt at opretholde en rentabel drift af Vej og Park. Det bør også belyses, hvilken betydning de nuværende kontraktslige forpligtelser vil få for tidsforløb og valg af udbudsform.  

Rapporten bør også belyse, hvilken betydning et udbud med afhændelse af den samlede virksomhed og materiel vil kunne forventes af få for de kommende udbud.  Relevant er også overvejelser i forhold til de mulige konsekvenser f.eks. ved entreprenørens konkurs eller et ønske om at opsige kontrakten ved anden misligholdelse. Er det muligt, og ønskeligt, at fastholde kompetencerne i BRKs regi, og hvordan sikres muligheden for løbende at prioritere opgaverne i forhold til behov og økonomi.

Det vil være relevant at vurdere på tidsforløbet, formentlig 1-2 år efter andre kommuners erfaringer. Det vil også kunne sikre en inddragelse af medarbejderne i processen.

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at give et kvalificeret skøn over besparelsespotentiale og omkostninger ved gennemførelse af et udbud.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Analyse af udbud af vinterberedskab

83.15.00G01-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

18

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget drøfter

Resumé

Som et led i budgetforliget for budget 2014 vedtog kommunalbestyrelsen en samlet konkurrenceudsættelsespakke som et besparelsesinitiativ for budget 2014 og overslagsårene.

 

Besparelsesmålet i konkurrenceudsættelsespakken er på 5,6 mio. kr. i 2014 stigende til 9,1 mio. kr. fra og med 2017.

 

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at størstedelen skal findes på rengøring, beredskab, græsslåning, driftsarbejde på fortove samt IT-support. Der er nu gennemført konkurrenceudsættelse på de nævnte områder med undtagelse af IT-support.

 

For at opnå den samlede vedtagne besparelse er det nødvendigt at udpege flere områder til konkurrenceudsættelse, og der er oplistet en række områder i denne sagsfremstilling, som det kan være relevant at arbejde videre med.

 

Økonomi- og Planudvalget besluttede bl.a., at det skulle overvejes at konkurrenceudsætte sneberedskabet.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at Økonomi- og Planudvalget drøfter udbud af sneberedskabet.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Økonomi- og Planudvalget anmoder om et konkret oplæg til overordnede kriterier for en konkurrenceudsættelse af det samlede sneberedskab.

Sagsfremstilling

 

Vinterindsatsen udføres i overensstemmelse med det vedtagne vinterregulativ og -instruks.

Det samlede budget for vintertjenesten er 14,9 mio. kr. i 2014, fordelt med saltindkøb 2,2 mio. kr., vedligeholdelse af materiel og nyanskaffelser 1,65 mio. kr., vejrafhængige udgifter 8,25 mio. kr. og ikke-vejrafhængige udgifter som rådighedsbeløb til entreprenører, løn til vintervagterne, snemarkering 2,8 mio. kr.

 

Sneberedskabet er organiseret med udgangspunkt i en klassificering af vejnettet i klasse A, B og C-veje, og øen er delt i tre distrikter. Arbejdsområdet omfatter to kategorier: snerydning og glatførebekæmpelse herunder præventiv saltning.

 

Indsatsen på de overordnede veje styres af vagthavende ansat i Center for Ejendomme og Drift, der sammen med tre vagthavende i Vej og Park for de tre distrikter igangsætter foranstaltninger på lokalvejene. Vagthavende har også kontakten til politi, beredskab, de bornholmske medier og Vejdirektoratets informationstjeneste.

 

Glatførebekæmpelsen på klasse A-vejene udføres af fire enheder med saltspredere og fra fire – 14 snerydningsenheder.

På lokalvejene vil der til glatførebekæmpelse kunne indsættes fem større enheder på lokalveje i det åbne land og fem mindre enheder primært i byområder samt fem enheder til cykel- og gangstier og offentlige fortove. Snerydningen vil varetages af op til 55 enheder fordelt på offentlige og private aktører. Hertil kommer håndarbejde i forbindelse med snerydning af offentlige fortove, fodgængerovergange o. lign.

 

Indsatsen finder sted inden for et fastlagt tidsrum og med et akutberedskab til indsats efter aftale med politiet.

 

Der indgås årlige aftaler med lokale vognmænd for perioden 15.10. – 15.4. eller 15.11 – 15.4.

 

Beredskabet på de overordnede veje varetages af private vognmænd, p.t. fire stk. Indsatsen på det underordnede vejnet varetages primært af Vej og Park med det materiel, der er til rådighed evt. suppleret med aftaler med private.

 

Materiellet ejes af BRK, således at de private aktører alene stiller køretøj og chauffør til rådighed. BRK har betalt omkostningerne til tilpasning af rammer til montering af materiel på de enkelte lastvogne, 12 stk. i alt, fire fra Vej og Park og otte private entreprenører. Det koster fra 50- 70.000 kr. pr. vogn. BRK betaler for reparation og vedligeholdelse af materiel, og arbejdet udføres af Vej og Park.

 

Vintertjenesten råder over i alt 160 enheder: 14 enheder med kontrakter med private og 60 enheder hos Vej og Park. Hertil kommer 86 private enheder uden kontrakt.

 

Alle afregninger foretages i dag på baggrund af timepriser på udført indsats. De lokale vognmænd honoreres med udgangspunkt i de almindelige takstmæssige timepriser. Der er aftalt en rabat, så der for de tre-akslede vogne afregnes med den lavere pris for to-akslede minus 5 %. Der betales derudover et rådighedsbeløb for hver lastvogn på p.t. 14.660 kr. for i alt otte vogne. Entreprenørerne er ikke på anden måde garanteret en mindsteindtjening.

 

Vej & Park afregnes med en lavere timepris, men med et højere overtidstillæg. Maskinmæssigt har Vej og Park ingen aftaler om rådighedsbeløb.

 

Andre kommuner

Sneberedskabet er udbudt i flere kommuner. Det umiddelbare indtryk er, at det oftest er udbudt særskilt men eventuelt samtidig med et udbud af vej og parkopgaver.

Der er forskellige udbudsmodeller, f.eks. hvor kommunen stiller materiel til rådighed for entreprenøren, eller eventuelt kun med et krav om at anvende kommunens saltudlæggere. Der kan være vilkår om, at kommunen indkøber salt.

 

Sammenfatning

Selv om et udbud af sneberedskabet ikke umiddelbart behøver at være sammenfaldende med et eventuelt udbud, samlet eller delvist, af vej og parkopgaver, må det anbefales, at der træffes en samlet beslutning. Vej og Parks økonomi og arbejdstilrettelæggelse forudsætter en helårlig indtjening, og det kan have betydning for afgivelsen af bud..

 

I vinterplanlægningen er ruteopdelingen meget fleksibel, da udkald af snerydningsenheder afpasses efter behov. Et udbud skal rumme denne mulighed. Et udbud på området vil fortsat skulle baseres på timeprisafregning og formentlig et årligt rådighedsbeløb.

 

Fordele og ulemper ved en udlicitering vil med fordel kunne belyses ved en nøjere gennemgang af området.

Økonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et kvalificeret skøn over mulige besparelser ved et udbud.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Analyse af udbud af hjemmepleje

83.15.00G01-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget drøfter

Resumé

Som et led i budgetforliget for budget 2014 vedtog kommunalbestyrelsen en samlet konkurrenceudsættelsespakke som et besparelsesinitiativ for budget 2014 og overslagsårene.

 

Besparelsesmålet i konkurrenceudsættelsespakken er på 5,6 mio. kr. i 2014 stigende til 9,1 mio. kr. fra og med 2017.

 

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at størstedelen skal findes på rengøring, beredskab, græsslåning, driftsarbejde på fortove samt IT-support. Der er nu gennemført konkurrenceudsættelse på de nævnte områder med undtagelse af IT-support.

 

For at opnå den samlede vedtagne besparelse er det nødvendigt at udpege flere områder til konkurrenceudsættelse, og der er oplistet en række områder, som det kan være relevant at arbejde videre med.

 

Økonomi- og Planudvalget besluttede bl.a., at det skulle undersøges, om det er muligt at konkurrenceudsætte hjemmeplejen.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Økonomi- og Planudvalget drøfter

 

-      udbud af madservice

-      udbud af personlig pleje og praktisk hjælp

 

Såfremt Økonomi- og Planudvalget ønsker at gå videre med udbud, indstilles det, at der udarbejdes en rapport om besparelsespotentialet ved udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, inden der træffes endelig beslutning om udbud.

 

Økonomi- og Planudvalget bedes tilkendegive eventuelle krav til model for udbud, samt om der er specifikke opgaver, der ikke ønskes konkurrenceudsat.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Økonomi- og Planudvalget beslutter ikke at konkurrenceudsætte madservice, personlig pleje og praktisk hjælp.


Sagsfremstilling

Der er en række områder inden for Center for Ældre, som er mulige at konkurrenceudsætte. Det drejer sig om personlig pleje og praktisk bistand, pleje og service af bilpark, opsætning af nødopkald, tøjvask for hjemmeboende borgere, tøjvask for borgere på plejecentre og drift af plejecentre.

 

Denne analyse omfatter primært konkurrenceudsættelse af personlig og praktisk hjælp, men der kan bemærkes følgende om de øvrige områder:

 

Pleje og service af bilpark: Det undersøges pt. i andet regi, om regionskommunens samlede bilpark, herunder hjemmeplejens, skal organiseres/konkurrenceudsættes på anden vis end tilfældet er i dag.

 

Opsætning af nødkald: Foregår pt. via en serviceaftale og omfatter tidsmæssigt ½ årsværk for en af regionskommunens medarbejdere. Den samlede udgift hertil er relativt lille, og man har derfor valgt at fokusere på konkurrenceudsættelse af andre områder.

 

Tøjvask: Regionskommunen fik i 2012 udarbejdet en rapport om besparelsespotentialet i et udbud af regionskommunens samlede behov for tøjvask. Rapporten viste, at de årlige total-omkostninger for industriel vask ville udgøre 8.961.485 kr. mod regionskommunens daværende omkostninger ved lokal vask på 2.315.595 kr. Et udbud af tøjvask måtte således formodes at medføre en merudgift på ca. 6,6 mio. kr. Det bemærkes, at regionskommunens nuværende behov for tøjvask må formodes at være mindre efter udbud af rengøringsområdet. Det kan på denne baggrund ikke anbefales at foretage udbud af tøjvask. Rapporten fra 2012 er vedlagt.

 

Plejecentre: Det er muligt at foretage udbud af driften af regionskommunens plejecentre. Udbud af plejecentre kan fx overvejes, hvis volumen af ydelser på hjemmeplejeområdet er for lille til at tiltrække flere aktører og dermed skabe konkurrence om prisen. Det bemærkes, at andre kommuner i Danmark og Sverige generelt set har opnået besparelser på 15-20% ved udbud af plejecenterdrift.

 

Personlig og praktisk hjælp

 

Personlig og praktisk hjælp er ydelser, som falder under servicelovens § 83 og som er omfattet af servicelovens § 91 om frit-valg. Det betyder, at der skal være to leverandører af ydelserne, hvoraf den ene kan være kommunen.

 

Ydelserne omfatter

1.    Personlig hjælp (bad, toiletbesøg, påklædning mv.)

2.    Praktisk hjælp (rengøring, tøjvask i hjemmet mv.)

3.    Madservice

 

Det er muligt at udbyde ydelserne hver for sig eller samlet.

 

Regionskommunen har tidligere forsøgt at udbyde madservice i 2009. Udbuddet blev annulleret, da der alene kom et kontrolbud fra DeViKa og ingen andre bud. Det bør overvejes, om der skal foretages et nyt udbud, hvor udbudsmaterialet udarbejdes efter en dialog med interesserede aktører på markedet. Dagsordenspunkt vedrørende annullation af udbuddet er vedlagt.

 

For så vidt angår udbud af personlig og praktisk hjælp findes der flere forskellige modeller for, hvordan en kommune kan sikre borgerne et frit valg:

1.    Godkendelsesmodellen – den løsning bruges i dag. Regionskommunen har fastsat en timepris for hhv. personlig og praktisk hjælp, som leverandører får udbetalt, når de leverer ydelser, som en borger er visiteret til. Alle de leverandører, som opfylder regionskommunens krav, kan blive godkendt som leverandør. Pt. er 5 private firmaer godkendt som leverandør af praktisk hjælp, hvoraf det ene firma også er godkendt som leverandør af personlig pleje. Borgerne kan frit vælge mellem regionskommunens hjemmepleje og de private firmaer som leverandør af ydelser. Flere kommuner har gennemført udbud alene med henblik på at undgå det administrative arbejde med løbende at skulle godkende mange private leverandører. Dette udgør ikke et problem på Bornholm.

2.    Godkendelsesmodellen med udbud – der laves et udbud, hvor leverandøren af det økonomisk mest fordelagtige tilbud vælges som hovedleverandør. Dette kan være kommunen, såfremt der afgives et kontrolbud, og dette vinder udbuddet. Andre leverandører (som opfylder betingelserne for at være leverandør) kan få lov til at levere på samme vilkår og mod samme betaling som hovedleverandøren. Denne model minder meget om den løsning, regionskommunen har i dag, men kan dog være med til at skabe mere konkurrence om prisen.

3.    Udbud i ren form – der laves et udbud, hvor der fx vælges 2-5 leverandører ud blandt de leverandører, som har givet de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kommunen kan være blandt en af disse, såfremt der er afgivet kontrolbud. Der skal vælges minimum 2 leverandører for at sikre frit valg.

 

Før der vælges en model, skal der tages stilling til, om regionskommunens hjemmepleje fortsat skal være leverandør, eller om der ønskes minimum to eksterne leverandører. Fordelen ved at bevare en del af hjemmeplejen i kommunalt regi er, at man sikrer en vis kontrol og forsyningssikkerhed. Erfaringer fra andre kommuner har imidlertid vist, at i tilfælde af en konkurs hos en leverandør har en kommune relativt let kunne tilbagetage opgaven ved virksomhedsoverdragelse og med relativt få omkostninger i forhold til den opnåede besparelse. Endvidere har erfaringer vist, at medarbejdertilfredsheden er den samme hos private som kommunale leverandører.

 

Ulempen ved at bevare regionskommunens hjemmepleje som leverandør er, at der altid vil være visse basisomkostninger ved at drive hjemmeplejen, og at prisen pr. leveret enhed sandsynligvis vil stige, jo flere borgere der vælger en privat leverandør.

 

Besparelsespotentialet ved et udbud af hjemmeplejen afhænger af flere faktorer.

1.    Volumen af opgaven og antallet af interesserede aktører. Jo større volumen opgaven har, jo større sandsynlighed er der for at opnå en billigere pris pr. enhed. Og jo flere aktører der er interesserede i opgaven, jo større konkurrence vil der være på prisen. Det skal derfor nøje overvejes, hvilke opgaver, der skal indgå i et udbud.

2.    Reglen om frit valg medfører, at opgaven som minimum skal deles mellem to leverandører.

3.    Den transportmæssige udfordring. Der er længere transporttid mellem borgerne på Bornholm end i de øvrige dele af landet, og de tilbudte priser må også forventes at afspejle dette.

4.    Omkostningerne ved at gennemføre et udbud. Regionskommunen har ikke ressourcerne til at gennemføre et udbud af hjemmeplejen. Det betyder, at der vil være omkostninger til konsulentbistand. Endvidere vil fagområdet blive inddraget i arbejdet i et større omfang i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet, hvilket vil kræve et træk på deres ressourcer. Endelig kan der være omkostninger forbundet med afvikling af aftaler mv., som ikke kan virksomhedsoverdrages i forbindelse med udbuddet.

 

En søgning på Fritvalgsdatabasen.dk viser, at Bornholms Regionskommune ligger som nr. 67 ud af 94 (dyrest) kommuner med en timepris på 488,16 kr. for personlig pleje i hverdagstimer, nr. 22 ud af 91 med en timepris på 529,88 kr. for personlig pleje på øvrige tider og nr. 84 ud af 94 med en timepris på 462,40 kr. for praktisk hjælp.

 

Regionskommunen har talt med flere nordsjællandske kommuner, som har udbudt personlig pleje og praktisk hjælp.

 

Hillerød Kommune har oplyst, at kommunen primært har gennemført udbuddet for at indskrænke antallet af leverandører og det administrative arbejde forbundet med godkendelse af nye leverandører. Kommunen er fortsat selv leverandør af hjemmepleje, og der er kun opnået en meget lille besparelse på området. Der har været omkostninger på ca. 200.000 kr. til konsulentydelser.

 

Greve Kommune har oplyst, at der er opnået besparelser på ca. 1 mio. kr. årligt på rent udbud af hjemmeplejen (inkl. sygepleje og rehabilitering) i det nordlige distrikt af kommunen, hvilket svarer til ca. 15% besparelse. Der har været omkostninger på ca. 300.000 kr. til konsulentydelser.

 

Allerød Kommune har oplyst, at der er opnået besparelser på ca. 850.000 kr. årligt ved et genudbud af hjemmeplejen. Kommunen er fortsat selv leverandør. Udbuddet er gennemført uden brug af ekstern konsulent. Det blev bemærket, at man gennem udbuddet var blevet opmærksom på effektivisering af interne arbejdsgange, således at kommunen havde opnået besparelser på omkostningerne, når kommunen selv leverede ydelser.

 

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der kan være et besparelsespotentiale. Størrelsen heraf sammenholdt med omkostningerne til at gennemføre et udbud er dog ikke kendt og bør belyses nærmere, inden der træffes endelig beslutning om et udbud.

 

Regionskommunen har herudover henvendt sig uformelt til nogle af de større leverandører af hjemmepleje på det danske marked for at undersøge interessen for at deltage i et udbud.

 

En leverandør oplyste, at de vil være interesseret i at deltage i et udbud, men der skal være garanti om at overtage levering af ydelser til en vis mængde borgere fra start af. Dette vil sandsynligvis kun kunne ske ved et rent udbud.

 

En anden leverandør oplyste, at de typisk ikke ville være interesseret i udbud, som alene handler om pris, og at de kun deltager i et udbud, hvis der er en vis sandsynlighed for at vinde udbuddet, da der er væsentlige udgifter forbundet med at udarbejde tilbud. Volumen på opgaven må ikke være for lille – der skal være en fornuftig business case. Leverandøren har før fravalgt deltagelse i udbud, hvor kommunen fortsat var leverandør efter udbuddet, da kommunen ikke altid konkurrerer på markedsmæssige vilkår. Det er dog helt i orden, at kommunen deltager i udbuddet på lige vilkår ved afgivelse af kontrolbud. Ud fra overordnede oplysninger om volumen på leveret hjemmepleje på Bornholm, ville leverandøren umiddelbart finde det attraktivt at deltage i et udbud, hvor der fremadrettet vil være 2 leverandører.

 

Det anbefales, at der udarbejdes en rapport, som tager stilling til størrelsen af en forventet besparelse ved et udbud samt hvilken model, der i givet fald bør vælges.

 

Økonomi- og Planudvalget bør på forhånd tage stilling til, om det er et krav, at kommunen fortsat er leverandør af hjemmeplejen ved siden af en privat leverandør, eller om opgaven i sin helhed kan overlades til private leverandører.

 

Økonomi- og Planudvalget bør endvidere på forhånd tage stilling til, om der er opgaver, som ikke ønskes omfattet af analysen.

Økonomiske konsekvenser

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastsætte et kvalificeret skøn over besparelsespotentialet ved et udbud.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen. 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
2012 10 08 Rapport til Bornholms Regionskommune fremsendt (PDF)

2.
Annullering af udbud af madservice på ældreområdet (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Orientering om ligestillingsredegørelse 2013

81.00.15K07-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

20

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

På baggrund af kommunernes ligestillingsredegørelser for 2013, har vi 23. oktober 2014 modtaget Rapport om ligestillingsredegørelse 2013, som i et pænt rapportformat præsenterer kommunens egne resultater sammenlignet med de generelle resultater for kommunerne som helhed. Rapporten bygger på tal pr. maj 2013.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Efter ligestillingsloven skal alle kommuner indberette ligestillingsredegørelser i ulige år. Ligestillingsredegørelsen følger op på, om offentlige myndigheder inden for deres område arbejder for ligestilling og indarbejder ligestilling i al planlægning og forvaltning.

 

Redegørelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik og indholdet af denne, samt den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier. Desuden skal den indeholde oplysning om den kønsmæssige sammensætning af de udvalg m.v. omfattet af ligestillingslovens § 10a, der bliver nedsat af Kommunalbestyrelsen.

 

Oplysningerne i redegørelsen er indsat i et standardskema, der skal indsendes til ministeren for ligestilling inden den 1. november 2013. Resultaterne for årets ligestillingsredegørelser bliver offentliggjort i foråret 2014 på www.ligestillingidanmark.dk.

Vi har dog først modtaget rapport om ligestillingsredegørelse den 23. oktober 2014 fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget og Kommunalbestyrelsen godkendte ligestillingsredegørelsen på deres møder hhv. 2. oktober 2013 og 10. oktober 2013. Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede efterfølgende konkrete indsatsområder, så som flere mandlige ansøgere på dagtilbudsområdet. Dette har ikke haft gennemslag, idet der ikke har været mange nyansættelser, men tværtimod stillingsnedlæggelser på området.

 

Data for lederne pr. maj 2013 var således:

 

Fordeling mellem kvinder og mænd for personalegruppen i BRK var i 2013 75 % kvinder og 25 % mænd:

 

Ligestillingstal pr. 1.5.2013, jf. ligestillingsredegørelse

BRK alle

M

K

Total

M %

K %

 

783

2416

3199

25 %

75 %

 

Til sammenligning har Økonomi og Personale opgjort tal pr. 1. maj 2014 og fordelingen er uændret, dvs. 75 % kvinder og 25 % mænd.

 

Ligestillingstal pr. 1.5.2014

BRK alle *)

M

K

Total

M %

K %

 

827,5

2484,5

3312

25 %

75 %

 

Fordeling mellem kvinder og mænd på lederniveau er optalt pr. oktober 2014 med udgangspunkt i organisationsplanen, dvs. på 4 niveauer.

 

Ledergruppe oktober 2014

M

K

Total

M %

K %

Topchefer

2

1

3

67

33

Centerchefer

5

5

10

50

50

Ledere Niveau 3

16

11

27

59

41

Ledere Niveau 4

33

81

114

29

71

I alt

56

98

154

36

64

 

*) Bemærkninger til antal ansatte i alt i BRK:

Opgørelse over antal ansatte i ligestillingsredegørelsen viser at der er 3199 ansatte (omregnet til fuldtid) 1. maj 2013.

Da vi ikke kender opgørelseskriterierne for dette tal, kan direkte sammenligning med vores udtræk pr. 1. maj 2014 ikke foretages.

F.eks. indeholder tal for samlet antal ansatte i ligestillingsrapporten ikke ledere, mens disse indgår i opgørelse pr. 1. maj 2014. Udtræk maj 2013 er foretaget under lærer konflikten og derfor indgår et antal lærere ikke i opgørelsen.

 

  1. For hele Danmark er fordelingen mellem mænd og kvinder ansat i kommunerne på samme niveau som i BRK, det vil sig 75 % kvinder og 25 % mænd.

    Da der siden maj 2013 har været en organisationsændring og en ledelsesreform i BRK følger en opdateret oversigt, hvoraf det fremgår at kønsfordelingen samlet set ikke er ændret.
    Dette skyldes, at der blandt medarbejdere i Center for Ældre, Center for Sundhed og Center for Børn og Familie er en traditionel og uændret overrepræsentation af kvinder


  2. På topledelsesniveau er fordelingen markant ændret, idet der på de 3 øverste ledelsesniveauer stort set er lige repræsentation mellem mænd og kvinder.

    For hele Danmark viser statistikken, at mændene har 2 ud af 3 af de øverste lederposter i kommunerne nemlig 75 pct. På det mellemste chefniveau udgør kvinderne 44 pct., mens der er flest kvinder på det laveste ledelsesniveau, hvor kvinderne har 62 pct. af posterne.


Også i BRK er der på det laveste ledelsesniveau en overrepræsentation af kvinder, som skyldes at mange teamledere på ældreområdet er kvinder.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Rapport om ligestillingsredegørelse 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Projektet Bornholms fremtid

00.16.02P20-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

21

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning.

Kommunalbestyrelsen til orientering.

Resumé

Regionskommunen har igangsat projektet Bornholms fremtid. Formålet med projektet er, at skabe en frugtbar dialog om det bornholmske samfund som yderområde, og om de nødvendige omstillinger som følger af befolkningstilbagegang, flere ældre, færre børn etc. Projektet skal gennem inddragelse af samfundets aktører i samfundsudviklingen på strategisk niveau, bidrage med et fælles anerkendt dialogværktøj som politik- og strategiudviklingen i Bornholms Regionskommune kan tage udgangspunkt i. Projektet udgør implementeringen af Økonomi- og Planudvalgets mål om plangrundlaget. Projektet er medfinansieret af Realdania.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller:

·         at Økonomi- og Planudvalget tager punktet til efterretning og videresender til kommunalbestyrelsen til orientering

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Taget til efterretning og fremsendes til kommunalbestyrelsens orientering.

Sagsfremstilling

Bornholm står på mange måder i samme situation som en lang række andre yderområder: faldende befolkningstal, en større andel af ældre, faldende befolkningstal osv. Samtidig gør Bornholm mange ting rigtigt, og har gennem mange år placeret sig godt, bl.a. på det kulinariske landkort. Senest er Bornholm med Folkemødet blevet centrum for det politiske Danmark mindst én gang om året. Men på trods af udviklingen falder befolkningstallet stadig, og hvad gør man så?

 

Der er med andre ord basis for at gøre en indsats, der tager udgangspunkt i en bredere forståelse af udvikling og vækst, men samtidig kræver de strukturelle forhold beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden – derfor skal regionskommunen vælge de rigtige og på det rigtige grundlag.

 

Projektet Bornholms fremtid er en del af Realdanias initiativ Yderområderne på forkant med omstillingen, der indgår i programmet Mulighedernes Danmark. Under overskriften Planlægning og udvikling uden vækst er initiativet med til at tage fat om de problemstillinger, som landdistrikterne står overfor. Dermed rettes blikket mod udviklingen af de stedbundne kvaliteter i stedet for mod vækst som den eneste udviklingsfaktor.

 

Projektets analysedel, der understøttes af et nyetableret partnerskab mellem KL, Realdania, Naturstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Yderområder på forkant), der skal levere lokale data vedrørende en lang række faktorer, der belyser den forandring det bornholmske samfund gennemgår.

 

Projektets udviklingsdel handler om udviklingen af et fælles anerkendt dialogværktøj, hvor projektet i forlængelse af principperne for ”Den samarbejdende Regionskommune” (som det daværende Økonomi- og Erhvervsudvalg vedtog i november 2013), vil inddrage det bornholmske samfunds aktører og borgere i udviklingsprocessen. Det er blandt andet målet for projektet, at dialogværktøjet kan være med til at skabe en mere frugtbar dialog om den omstilling Bornholm gennemgår, blandt andet via fokus på den positive udvikling, der foregår på Bornholm.

 

Bornholms fremtid hænger tæt sammen med Bornholms udviklingsplan. Projektet Bornholms fremtid leverer input i form af en samfundsudviklingsstrategi, hvis hovedbudskaber indgår i arbejdet med Bornholms udviklingsstrategi.

 

Projektet Bornholm fremtid udgør implementeringen af Økonomi- og Planudvalgets to mål for plangrundlaget:

·         Udarbejdelse af baggrundsanalyse af mekanismerne og sammenhængene mellem konsekvenserne af den fysiske og servicemæssige planlægning

·         Med afsæt i baggrundsanalysen og med inddragelse af borgere og interessenter i bred forstand at etablere en fælles opfattelse af Bornholms udfordringer og udviklingsmuligheder

 

Projektperioden går fra 1. august 2014 – 30. juni 2015.

 

Styregruppen består af:

Winni Grosbøll (fmd.)

Karen Skou (Realdania)

Marie Louise Madsen (KL)

Jonas Skovsgaard Christensen (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter)

Annette Klysner (Naturstyrelsen)

Carsten Scheibye

Laila Kildesgaard

 

Sekretariatet varetager projektledelsen af projektet.

Økonomiske konsekvenser

Realdania har bevilget 500.000 kr. til projektet, og Bornholms Regionskommune medfinansierer med 500.000 kr. i form af medarbejdertid

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Projektplan for Bornholms fremtid (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Proces- og tidsplan for Bornholms udviklingsstrategi (BUS)

01.01.02P15-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

22

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms udviklingsstrategi(BUS) er Bornholms Regionskommunes overordnede strategi for Bornholms udvikling. Arbejdet med denne strategi bliver nu igangsat. Bornholms udviklingsstrategi er en revision af den nugældende Bornholms udviklingsplan 2012(BUP), som forsat er gældende indtil Bornholms udviklingsstrategi er vedtaget.

Der er fremlagt et forslag til proces- og tidsplan til gokendelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

at forslag til proces- og tidsplan godkendes

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms udviklingsstrategi er en revision af den nugældende Bornholms udviklingsplan 2012(BUP), som forsat er gældende indtil Bornholms udviklingsstrategi er vedtaget. Bornholms udviklingsplan(BUP) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS).

Læs mere om Bornholms udviklingsplan 2012 her.


Bornholms udviklingsstrategi bygger på kommunalbestyrelsens fire visioner:

   Et godt og aktivt liv for alle

   Bornholm som vidensamfund

   Grøn bæredygtig ø

   Økonomisk bæredygtig ø.

 

Bornholms udviklingsstrategi(BUS) skal være et strategisk værktøj, som dækker mere generelle og overordnede aspekter af relevante forhold for Bornholms udvikling. Derudover skal udviklingsstrategien være et inspirationskatalog og en paraply for udviklingsinitiativer.

 

Med denne strategi vil kommunalbestyrelsen gerne vise, hvilke veje Bornholm skal gå og hvilke muligheder Bornholm har, for at opnå den udvikling der ønskes.

 

Bornholms udviklingsstrategi er en sammenskrivning af tre lovbestemte strategier. Regionerne i Danmark skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi. Bornholm hører under Region Hovedstaden, men Bornholm er både en region og en kommune og har særstatus, idet Bornholm kan vælge at udarbejde sin egen regionale vækst- og udviklingsstrategi. Kommunalbestyrelsen har valgt at Bornholm skal udarbejde sin egen.

 

Herved kan den regionale vækst- og udviklingsstrategi sammenskrives med kommuneplanstrategien og Agenda 21-strategien, da de fysisk dækker det samme område og meget af indholdet i de tre strategier er sammenfaldende. Kommunen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre et forslag til en kommuneplanstrategi og en redegørelse for sin lokale agenda 21-strategi. Kommuneplanstrategien skal bl.a. redegøre for, hvilke dele af kommuneplanen man ønsker at ændre i næste revision.

 

Bornholms udviklingsstrategi(BUS) består derfor af tre dele samlet i ét dokument:

1.    Regional vækst- og udviklingsstrategi - ReVUS (erhvervsfremmelovens §8a)

2.    Kommuneplanstrategi (planlovens § 23a)

3.    Agenda 21 (planlovens § 33a)

 

Vækst- og udviklingsstrategien(ReVUS) udarbejdes i et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og Bornholms Vækstforum. Bornholms Vækstforum kommer med input via Erhvervsudviklingsstrategien, som bliver vedtaget primo 2015.

 

Kommunalbestyrelsen og de faglige udvalg har formuleret mål, der skal understøtte regionskommunens visioner, politikker og strategier. Målstyringen et internt styringsredskab, der anvendes for at realisere de politiske ønsker i konkrete indsatser for borgerne, erhvervslivet og Bornholm som samfund. Kommunalbestyrelsen har således formuleret konkrete langsigtede mål, der skal integreres i Bornholms udviklingsstrategi(BUS)

 

Ligeledes indgår et projekt, som ikke er lovgivningsmæssigt bestemt, men er et samarbejde med bl. a Realdania og KL. Projektet ”Bornholms fremtid” (Se også forrige dagsordenspunkt - Projektet Bornholms fremtid), vil være med til at danne et grundlag for fremtidig planlægning ved udarbejdelse af en Samfundsudviklingsstrategi. Samfundsudviklingsstrategiens resultater indgår på samme måde som tilfældet er med Erhvervsudviklingsstrategien som bidrag til Bornholms udviklingsstrategi(BUS).

Forslaget til Bornholms udviklingsstrategi vil ligge klar til politisk behandling i kommunalbestyrelsen efterår 2015 for derefter at blive sendt i 8 ugers offentlig høring. Her er der så mulighed for at borgere/erhvervsfolk m.m. kan komme med bemærkninger til forslaget. Bornholms udviklingsstrategi vil så efter bearbejdning af bemærkningerne kunne vedtages i kommunalbestyrelsen primo 2016.

Se i Bilag 1 for nærmere forklaring/uddybning.

 

 

Organisering af arbejdet

Direktionen i BRK er projektejer. Der er nedsat en projektgruppe med forankring i Sekretariatet. Øvrige Centre vil blive inddraget i en arbejdsgruppe i løbet af processen.            

 

 

 

 

 

Forslag til tidsplan og møder

 

November 2014–
KB-møde

Politisk godkendelse af proces- og tidsplan i Kommunalbestyrelsen for udarbejdelse af Bornholms udviklingsstrategi(BUS)

Primo 2015

Vedtagelse af Erhvervsudviklingsstrategien- Vækstforum

Februar-

Marts 2015

Erhvervsudviklingsstrategiens hovedtemaer indarbejdes i Bornholms udviklingsstrategi(BUS)

Marts 2015

Temamøde i Kommunalbestyrelsen, hvor emnet er Bornholms udvikling/Bornholms fremtid – hvad vil vi satse på?

April –

Maj 2015

Kommunalbestyrelsens idéer og bidrag indarbejdes i Bornholms udviklingsstrategi(BUS)

Juli 2015

Samfundsudviklingsstrategien (Bornholms fremtid) er udarbejdet og godkendt.

August 2015

Samfundsudviklingsstrategiens hovedtemaer indarbejdes i Bornholms udviklingsstrategi(BUS)

September 2015

Forslag til Bornholms udviklingsstrategi (BUS) behandles i Kommunalbestyrelsen.

Oktober-
December 2015

Bornholms udviklingsstrategi (BUS) sendes i offentlig høring. (min. 8 uger)

Januar 2016

Bemærkninger og ændringsforslag fra høringsperioden indarbejdes i Bornholms udviklingsstrategi (BUS).

Primo 2016

Vedtagelse af Bornholms udviklingsstrategi(BUS) i Kommunalbestyrelsen

 

 

Økonomiske konsekvenser

Holdes inden for rammen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Proces- og tidsplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23 Orientering om effektiviseringsinitiativer for 2015

00.30.02G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

23

 

Hvem beslutter

Økonomi og Planudvalget orienteres

Resumé

Det er i budgetforliget for 2015 aftalt at, der skal ske effektiviseringer for ca. 13 mio. kr. i hele den kommunale drift i 2015 stigende til ca. 17 mio. kr. i 2016 og 22 mio. kr. i 2017 og frem. Det blev endvidere i budgetforliget aftalt at arbejdet med implementering af effektiviseringer forankres i ØPU. Med denne sag orienteres Økonomi og Planudvalget om en proces- og tidsplan for arbejdet med at gennemføre effektiviseringerne i 2015. På udvalgsmødet i december 2014 orienteres ØPU om konkrete initiativer på centerniveau og efterfølgende orienteres ØPU løbende om fremdriften i arbejdet. Først i 2015 og siden de følgende år.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til at Økonomi og planudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

 

Ifølge budgetforliget peger forligskredsen på, at kan der konkret findes effektiviseringer gennem bla.:

·         Udnyttelse af den samlede bilpark

·         Kørsel

·         Brug af eksterne konsulenter

·         Gennemgang og evt. omlægning af arbejdsgange

·         Videreudvikling af centerstrukturen og rationaliseringsgevinsterne heri

·         Effektivisering af møder, temadage, ”tvungne” kurser, brug af videokonferencer og de muligheder der ligger i BRKs nye telefonsystem

 

Der er i budgettet for 2015 ikke indlagt yderligere administrative besparelser som konsekvens af centerstrukturen. I takt med at denne udvikles vil der være muligheder for effektiviseringer igennem optimering af de sammenlagte funktioner.

 

Udover dette er der andre muligheder for effektiviseringer. Der er eks. sket investeringer i it på serviceområderne så mere dokumentation kan foregå sammen med borgerne, der er sket sammenflytning af administrative enheder, så opgaverne kan løses mere effektivt på eks. sundhed og ældre. Ligeledes vil faldet i antallet af indbyggere på Bornholm vil også kunne give rum til besparelser, der hvor det ikke i forvejen er langt ind som en såkaldt demografiregulering.

 

Der er meget stor forskel på de enkelte arbejdspladser i Bornholms Regionskommune. Derfor vil det være op til de enkelte centre selv at definere, hvordan effektiviseringsgevinsten kan indhentes. Hvor det måske giver god mening, at arbejde intenst på at nedbringe sygefraværet det ene sted, kan sammenlægning af tilbud, ændrede arbejdsgange eller tilrettelæggelsen af arbejdet give bedre mening et andet.

 

I budgetforliget var besparelser på nedbringelse af sygefravær lagt sammen med besparelser på effektiviseringer i en samlet rammebesparelse. Som følge af kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget 2015, skal rammebesparelsen vedr. sygefraværet rulles tilbage og lægges i en pulje under ØPU med henblik på senere udmøntning, i overensstemmelse med iværksatte tiltag til at nedbringe sygefraværet.

 

Derfor behandles hhv. besparelser på effektiviseringer og på sygefravær separat. Dog er arbejdet med udmøntning af besparelserne på begge indsatsområder fortsat forankret i Økonomi og Planudvalget og vil blive indstillet som orienteringssager parallelt.

 

Organisering

Chefgruppen er koncernansvarlig for den samlede eksekvering af rammebesparelserne. Den enkelte centerchef er ansvarlig for centerets egne effektiviseringer. Alle centre har – som det fremgår af procesplanen – siden budgetforligets indgåelse arbejdet intensivt med at anvise effektiviseringer til realisering allerede for 2015, men omfanget af besparelser som følge af effektiviseringer i budgetforliget øges både i 2016 og 2017. Derfor iværksættes der allerede nu, processer i de enkelte centre med henblik på at planlægge disse øgede krav i de kommende år og et generel fortløbende arbejde med effektivisering.

 

Målsætningerne indlagt i budgetforliget om effektiviseringer er indlagt i lederaftalerne for 2015, det være sig i lederaftaler for alle ledere på alle 4 niveauer. Således er alle ledere involveret i de individuelle centres effektiviseringsinitiativer. Det defineres i lederaftalen, hvordan lederen kan bidrage med øget effektivitet inden for eget område. 

 

Centercheferne har igennem inddragelse af MED-udvalgene sikret en åbenhed omkring rammebesparelserne og skaber en lokal dialog om håndteringen af de medarbejdere der muligvis må afskediges som følge af rammebesparelserne.

 

Økonomi og Planudvalget er ansvarlig er referenceudvalg og vil blive orienteret om center-vise oversigter for effektiviseringsinitiativer til udmøntning af rammebesparelserne. (Se bilag med den center-vise fordeling af rammebesparelserne).

 

 

Procesplan for udmøntning af rammebesparelser på effektiviseringer:

Dato

Aktivitet

3-5. september 2014

Borgmester og servicedirektør afholder kvartalsmøder, orientering af de administrative enheder. Orientering om de forventede besparelser.

 

23. september 2014

Chefgruppen drøftet udmøntningen af besparelserne, samt procesplan

Inden 6. oktober 2014

Centerchefer drøfter effektiviseringsbesparelser inkl. sygefravær i centrenes MED-udvalg evt. indkaldes til ekstraordinært møde.

 

9. oktober 2014

Vedtagelse af budget 2015.

 

21. oktober

Chefgruppen drøftet udmøntningen af besparelserne, samt procesplan.

 

Inden 22. oktober 2014

Centercheferne danner sig et overblik over antallet af overtallige medarbejdere. Afklaring af eventuelle omplaceringer.

 

4. november 2014

Opfølgning af effektiviseringer på Chefgruppen

 

11. november

Orientering om procesplan til Økonomi og Planudvalget.

 

25. november 2014

Afskedigelsesbrev samt underretning til de forhandlingsberettigede organisationer sendes.

 

9. december 2014

Samlet orientering om status på effektiviseringer, om initiativer og afledte konsekvenser for hvert center til Økonomi og Planudvalget. Hvert center skal udarbejde en oversigt på hvordan besparelserne udmøntes på effektiviseringer.

 

Januar 2015

Lederaftaler på alle 4 niveauer indgået med beskrivelse af blandt andet hvilke effektiviseringsinitiativer den enkelte leder har ansvaret for at implementere i 2015 og angivelse af hvordan processer for de kommende år sættes i værk.

Marts 2015

 

Orientering af Økonomi og Planudvalget om de udmøntede effektiviseringer for 2015 og beskrivelse af arbejdet i overslagsårene.

 

Ultimo 2015

Orientering af Økonomi og Planudvalget beskrivelse af arbejdet i overslagsårene samt beslutning om den politiske forankring fremadrettet.

 

 

Det vil kunne forekomme, at konsekvenserne af nogle af centrenes effektiviseringsinitiativer kan tolkes som serviceforringelser eller foreskrive politisk sanktionering i øvrigt. Sammenflytning af biblioteksfunktioner i Åkirkeby kan være et eksempel. Disse initiativer vil derfor skulle politisk behandles særskilt i de relevante fagudvalg forud for iværksættelse. Dette vil fremgå af oversigten på udvalgsmødet den 9. december 2014.

 

Bilag: Fordelingsnøgle af effektiviseringer på centre

Bilag: Tids og procesplan for afskedigelser

Økonomiske konsekvenser

Besparelser igennem effektiviseringer svarende til 12,660 mio. kr. i hele den kommunale drift.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Fordeling af rammebesparelse - effektiviseringsbesparelse 10102014 (PDF)

2.
Tids- og procesplan for afskedigelser (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Opfølgning på sygefravær jf. budget 2015  

00.30.04Ø00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

24

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Plan for hvordan der vil blive arbejdet med nedbringelse af sygefraværet i BRK, samt tilbageførsel af besparelse på sygefravær i en pulje til senere udmøntning i henhold til indsatser for at nedbringe sygefraværet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

a)    at den udmøntede besparelse vedr. sygefravær tilbageføres og samles i en pulje under Økonomi- og Planudvalget til senere udmøntning.

b)    at bevillingerne under centrene forhøjes med 5.096.400 kr. i 2015 som finansieres ved en tilsvarende reduktion af bevillingen på Økonomi og Personale til tværgående besparelser.

c)    at proces og handleplan for arbejdet med nedbringelse af sygefraværet tages til efterretning

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingens punkt a) og b) anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Indstillingens punkt c) tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Budgetforliget for 2015 indeholder en besparelse på effektiviseringer og nedbringelse af sygefraværet i kommunen. Under kommunalbestyrelsen 2. behandling af budget 2015 den 9. oktober blev det drøftet at besparelse ved nedbringelse af sygefraværet ikke skal ses i sammenhæng med effektiviseringer, men isoleret, og der skal ske en opfølgning på indsatserne. Dette for også at vurdere om det er realistisk at nedbringe sygefraværet og opnå besparelsen. 

 

 

Initiativer for nedbringelse af sygefravær:

Sygefraværet var i 2013 på 5,2 %, hvor landsgennemsnittet var på 5,3 %. Hvilket svarer til et fravær på 12,3 arbejdsdage i BRK, og 12 dage på landsplan i 2013.

 

Målet om at nå en besparelse på 5 mio. kr. på nedbringelse af sygefraværet i 2015 er et ambitiøst mål, og det vil derfor kræve en tæt proces og en stor involvering af både ledere og medarbejdere i kommunen, hvis målet skal nås. (Se bilag)

 

Arbejdet med nedbringelse af sygefraværet kræver et tæt samarbejde mellem Sekretariatet og Økonomi og Personale, idet Økonomi og Personale har ansvaret for træk af sygefraværsstatistikken, mens Sekretariatet har to HR-konsulenter ansat, der får ansvaret for den løbende sparring med de arbejdspladser i kommunen, hvor sygefraværet er højt.

 

Økonomi og personale udarbejder forslag til hvordan besparelserne kan udmøntes på en sådan måde at centrene har incitament til at arbejde med sygefraværet. Forslaget vil blive forelagt Økonomi og planudvalget den 9. december 2014.

 

Forskning viser, at 25 % af medarbejderne i en kommune står for 75 % af fraværet. Administrationens opgave er i løbet af 2015 at få kortlagt denne gruppe, således at ledere og medarbejdere kan igangsætte en fælles proces for at få nedbragt fraværet i den medarbejdergruppe hvor fraværet er højst. Her vil fokus i første omgang være på medarbejdere med mange korte sygdomsperioder.

 

Initiativer:

·         Fremrykket implementering af de indsatsområder der indgår i HR-strategien for 2014 – 2017, i 2015

·         Trivselsmålingerne kobles med fraværsstatistikken for at undersøge om der er en sammenhæng

·         Systematisk opfølgning på fraværsstatistikken

 

Procesplan for 2014

22.

september

Sekretariatet udarbejder sammen med Økonomi og Personale en proces- og handleplan.

25.

september

Proces- og handleplan behandles på direktionsmøde.

30.

september

Proces- og handleplan behandles på chefgruppemøde.

27.

oktober

HR og næstformand i Hovedudvalget deltager i konference arrangeret af KL og KTO om nedbringelse af sygefravær med henblik på at få inspiration til flere indsats muligheder end de nedenfor beskrevne.

11.

november

Proces og handleplan forelægges Økonomi- og Planudvalget.

1.

december

MED Hovedudvalget godkender en ny fælles sygefraværspolitik for hele BRK.

9.

december

Revideret proces og handleplan, samt forslag til hvordan besparelserne kan udmøntes forelægges Økonomi- og Planudvalget.

Der er endnu ikke datoer for hvornår Økonomi- og Planudvalget og HovedMED-udvalget holder møder i 2015. Derfor vil procesplanen blive opdateret til Økonomi- og Planudvalgets møde i december 2014. Den fulde procesplan fremgår af bilag.

Økonomiske konsekvenser

I det oprindelige budget 2015 er besparelsen vedr. sygefravær fordelt på alle bevillinger på center- og afdelingsniveau, og dette skal tilbageføres. Besparelsen samles i en pulje under Økonomi- og Planudvalget til senere udmøntning i henhold til indsatser og resultater i nedbringelse af sygefraværet.

Fremskrevet til 2015 priser udgør den samlede besparelse på nedbringelse af sygefraværet i kommunen 5,096 mio. kr.

I bilag 1 ses fordeling af besparelsen vedr. nedbringelse af sygefraværet på bevillinger, som det indstilles tilbageført til en samlet pulje under Økonomi- og Planudvalget til senere udmøntning.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Procesplan (DOCX)

2.
Tilbageførsel af besparelse på sygefravær (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Uddelegering af kompetencer fra kommunalbestyrelse til udvalg

00.22.00P24-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

25

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

En række sagstyper har i forrige valgperioder været uddelegeret til de stående fagudvalg. Det skal besluttes, om ordningen skal genindføres og gøres permanent.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at følgende sagstyper fremover alene skal behandles i de stående fagudvalg:

a)    Tilsynsrapporter

b)    Godkendelse af tilbud

c)    Redegørelser om magtanvendelse

d)    Redegørelser om tvangsanbringelser

e)    Årsberetninger fra råd

f)    Andre lignende sagstyper

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på kommunalbestyrelsesmøde den 30. juni 2011 at uddelegere følgende sagstyper til de stående fagudvalg:

a)    Tilsynsrapporter

b)    Godkendelse af tilbud

c)    Redegørelser om magtanvendelse

d)    Redegørelser om tvangsanbringelser

e)    Årsberetninger fra råd

 

Med godkendelse af tilbud menes godkendelse af private ansøgninger om at blive godkendt som leverandør, hvor kommunen er godkendende myndighed.

 

Listen skulle ikke anses for udtømmende, og omfattede således også sager af lignende karakter.

 

Beslutningen blev alene vedtaget for indeværende valgperiode og er derfor ikke gældende pt.

 

Dagordenspunktet fra 30. juni 2011 er til orientering vedhæftet som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. november 2014

1.
Uddelegering af kompetence fra kommunalbestyrelse til de stående udvalg (DOC)

2.
Notat vedr. kommunalbestyrelsens delegationskompetence (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Salg af Gudhjem brandstation

14.06.07P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

26

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet at lukke hjælpebrandstationen i Gudhjem. Som følge heraf skal der træffes afgørelse om fremtiden for ejendommen, Malkestien 21, som i dag huser hjælpebrandstationen.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a)   at ejendommen Malkestien 21, Gudhjem godkendes til salg

b)   at sagen forelægges til politisk behandling med henblik på bevillingsafgivelse, når der foreligger købstilbud

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med Beredskabsstyrelsens overtagelse af brand- og redningsopgaverne på Nordbornholm besluttet, at lukke hjælpebrandstationen i Gudhjem.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 18. januar 2012 besluttet at, når Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en afdeling/institution, skal der træffes beslutning om, hvorvidt bygningen skal sælges eller fortsat anvendes i Bornholms Regionskommune. Sagen forelægges for Økonomi- og Planudvalget, som træffer beslutning.

 

Brandstationen i Gudhjem er i god stand og vurderes derfor til at være byggeteknisk salgbar.

 

Center for Ejendomme og Drift har ladet en mægler vurdere ejendommen og mægler har flere potentielle købere i sit kartotek. Overtagelse af bygningen vil tidligst kunne ske 1. januar 2015.

Økonomiske konsekvenser

Mægler anslår et kontant provenu på kr. 673.438 efter fradrag for salær m.v.

 

Der må forventes tomgangsudgifter på anslået 30.000 kr. om året indtil ejendommen er solgt. Disse udgifter er ikke budgetsat og bør modregnes ved et eventuelt salg af ejendommen.

 

De bevillingsmæssige forhold vil blive behandlet når købstilbud foreligger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 27  Orientering fra formanden

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

27

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Eventuelt

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-11-2014

28

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt