Referat
Teknik- og Miljøudvalget
21-11-2014 kl. 09:30
mødelokale 1, Skovløkken 4, Tejn
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Flytning af Åkirkeby bibliotek til Hans Rømer Skolen, afdeling Åker



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

21-11-2014

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Tillægsdagsordenen blev godkendt.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

2  Flytning af Åkirkeby bibliotek til Hans Rømer Skolen, afdeling Åker

21.07.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

 

 

 

 

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget beslutter

 

Resumé

I Budgetforliget for 2014 blev det besluttet at fremme samdriften mellem folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre (skolebiblioteker) på skolerne. Trods vanskeligheder ved at finde egnede lokaler har Børne- og Skoleudvalget og Fritids- og Kulturudvalget i juni 2014 besluttet at fortsætte bestræbelserne på øget samdrift. Der foreligger nu et konkret forslag til en flytning af folkebiblioteket i Aakirkeby til Hans Rømer Skolen, afdeling Aaker.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    at Fritids- og Kulturudvalget tager en principbeslutning om, at folkebiblioteket i Aakirkeby flyttes til lokaler ved Hans Rømer Skolen, afdeling Aaker, under forudsætning af at Børne- og Skoleudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget tilslutter sig at bakke op om beslutningen jf. indstillingens punkt c), d) og e); og at Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen godkender den indstillede økonomiske omplacering mellem bevillingsområder jf. indstillingens punkt f).

b)    At Fritids- og Kulturudvalget afholder et aktørmøde med de relevante parter i Aakirkeby for at afklare forudsætningerne for beslutningen og besvare spørgsmål.

c)    At Fritids- og Kulturudvalget indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at godkende det beskrevne samarbejde mellem folkebiblioteket og Hans Rømer Skolen, afdeling Aakers, pædagogiske læringscenter (skolebibliotek)

d)    At Fritids- og Kulturudvalget indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at godkende at Borgerservice i Aakirkeby flyttes med folkebiblioteket til Hans Rømer Skolen, Afdeling Aaker

e)    At Fritids- og Kulturudvalget indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende de økonomiske effektiviseringsgevinster på bevillingsområde Biblioteker ved tømningen af Eskildsgade 15, 3720 Aakirkeby på kr. 229.900 kr. fraregnet liggeomkostninger m.v. på kr. 148.300 kr. i 2015 og 88.300 kr. fra og med 2016; i alt kr. 81.600 i 2015 og 141.600 kr. fra og med 2016 som omplaceres fra bevilling Ejendomme og service til Biblioteker som effektivisering af driften jf. Budget 2015.

f)    At Fritids- og Kulturudvalget indstiller til Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende de i indstillingens punkt e) beskrevne økonomiske omplaceringer.

 

 

Fritids- og Kulturudvalget, den 29. oktober 2014:

Indstilling a) godkendt.

Indstilling b) godkendt. Aktørmødet afholdes den 20. november kl. 15.00 på skolen. Repræsentanter fra følgende aktører biblioteket, skolen, lokalhistorisk arkiv, Åkirkebytinget incl. Syte, formænd for Teknik- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Fritids- og Kulturudvalget, Borgerservice, repræsentanter fra Ældreråd og Handicapråd inviteres.

Indstilling c) til f) godkendt.

René Danielsson kan ikke medvirke idet han mener at bibliotekstilbuddet bliver forringet.

 

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Fritids- og Kulturudvalgets indstilling pkt e) til godkendelse i Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 21. november 2014:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2014 blev det besluttet at fremme samdriften mellem folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre (skolebiblioteker) på skolerne. Trods vanskeligheder ved at finde egnede lokaler har Børne- og Skoleudvalget og Fritids- og Kulturudvalget i juni 2014 besluttet at fortsætte bestræbelserne på øget samdrift.

 

Med udgangspunkt i resultaterne fra en tværgående arbejdsgruppe stilles der nu forslag om, at folkebiblioteket i Aakirkeby flyttes til en placering direkte ved det pædagogiske læringscenter (skolebibliotek) ved Hans Rømer Skolen, afdeling Aaker.

 

Ud over de nedenfor beskrevne forudsætninger for og muligheder ved en samlet placering af folkebibliotek og skole skal fremhæves synergien i øvrigt ved at samle tilbuddene i Aakirkeby under samme tag indenfor uddannelse, kultur, bibliotek, borgerservice, fritidsaktiviteter mv.

 

Skolen har frigjort et lokale på 40 m2 for folkebiblioteksdriften, og herudover er det muligt at indrette et gangområde på 20 m2 til biblioteksformål. Gangen forbinder lokalet til folkebiblioteket med det nuværende pædagogiske læringscenter.

 

Folkebiblioteket i Aakirkeby råder i øjeblikket over ca. 400 m2, som trænger til renovering. Folkebibliotekets areal reduceres ved flytningen til 60 m2. Det vil derfor være nødvendigt at foretage indskrænkninger i materialebestanden. Der er ikke plads til børnebøgerne i det nye folkebibliotekslokale, så det foreslås, at de stilles op i det pædagogiske læringscenter (skolebibliotek), f.eks. på et par reoler ved indgangen. Tænkes det pædagogiske læringscenter og folkebiblioteket sammen, bliver der således adgang til mere end 260 m2.

 

Det nye folkebibliotekslokale giver mulighed for indretning af en arbejdsplads med 4 PC´ere til publikum, printer, en mindre siddegruppe, fritstående reoler, 8 krybber til musik, film og tegneserier. Herudover kan den ene endevæg rumme fritstående reoler, og på den anden endevæg fastmonterede skråhylder til aviser og tidsskrifter.

 

Med hensyn til gangen, hvor udstyret til selvbetjening tænkes placeret, skal der etableres EDB-stik. I gangen er der plads til 2 stk. fastmonterede fag med skråhylder, som vil flankere indgangen til det nye bibliotekslokale.

 

Efter en flytning og indretning som foreslået kan folkebiblioteket i Aakirkeby fortsat fungere som åbent folkebibliotek med de nuværende åbningstider og betjening. I den betjente åbningstid vil der være adgang til alle materialer, men i den selvbetjente åbningstid vil der i starten ikke være adgang til børnematerialer.

 

Det er hensigten efterfølgende at finde den nødvendige finansiering til at indlede en integration af materialebeholdningerne for folkebiblioteket og det pædagogiske læringscenter, som giver mulighed for at begge kan bruge samme udlånssystem. Det kræver en ny registrering af alle materialer i det pædagogiske læringscenter, der skal forsynes med chip. Herefter vil en teknisk samdrift af de to enheder være mulig. Registreringen sættes i værk i forbindelse med samdriften.

 

Folkebiblioteket i Aakirkeby rummer i dag Borgervice. Efter henvendelse til Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse, der driver Borgerservice, foreslås det, at Borgerservice flytter med til de nye lokaler. Borgerservice har åbent hver den 2. og 4. tirsdag i måneden kl. 9.00 - 12.00 svarende til 6 timer om måneden. Der indrettes et venteområde til publikum på gangen umiddelbart i forbindelse med biblioteket og det pædagogiske læringscenter.

 

Under forudsætning af brandmyndighedernes godkendelse og bygningsmyndighedernes afklaring af spørgsmålet om handicapvenlige faciliteter (byggetilladelse) vil selve arbejdet med flytning og IT-installationer kunne klares på en måned, hvor det i en kort periode vil være nødvendigt at holde lukket i både de gamle og de nye lokaler. Flytningen forudsættes gennemført snarest muligt efter endelig politisk beslutning.

 

Både biblioteket, skolen, borgerservice og de øvrige aktiviteter, der i dag finder sted i Eskildsgade 15, er af stor betydning for lokalområdet Aakirkeby. For at sikre en god og konstruktiv dialog omkring samflytningen af aktiviteter som beskrevet og indstillet foreslås det, at Fritids- og Kulturudvalget afholder et aktørmøde med de relevante parter i Aakirkeby. Mødet anbefales afholdt forud for den videre politiske beslutningsproces dvs. senest med udgangen af uge 47, 2014.

 

Følges den tidsplan der ligger bag indstillingerne i den politiske beslutningsproces, ser tidsplanen ud som følger:

 

Fritid- og Kulturudvalget:                   29. oktober 2014

Aktørmøde (FKU):                            Inden den 21. november 2014

Teknik- og Miljøudvalget:                   24. november 2014

Børne- og Skoleudvalget:                  25. november 2014

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:  26. november 2014

Økonomi- og Planudvalget:                8. december 2014

Kommunalbestyrelsen:                      17. december 2014

 

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser opdeles i tre elementer:

 

1)      Éngangsudgifter i forbindelse med flytningen

2)      Fremtidige afledte driftsudgifter

3)      Opnåelse af effektiviseringsgevinster på folkebiblioteksområdet fra 2015 og frem

 

Ad 1 éngangsudgifter i forbindelse med flytningen

 

Udgifter elektriker, idet selvbetjeningsautomatik mv. genbruges (overslag)                220.000 kr.

Opsætning af en klassificeret branddør                                                                          15.000 kr.

 

I alt                                                                                                                                 235.000 kr.

 

Engangsudgifterne afholdes indenfor folkebibliotekets driftsramme for 2014

 

Ad 2 Fremtidige driftsudgifter

 

Bygningsbudgettet under Center for Ejendomme og drift for Eskildsgade 15, 3720 Aakirkeby udgør 229.900 kr.

 

De fremtidige driftsudgifter omfatter fortsat rengøring af biblioteksområdet på afdeling Aaker. Da der ikke bliver tilført nye områder, der skal rengøres, holdes rengøringsudgiften indenfor det nuværende rengøringsbudget.

 

Tomgangsudgifter indtil salg af Eskildsgade 15, 3720 Aakirkeby (pr. år):                     88.300 kr.

Ekstra udgifter i.f.m. opsigelse af kontrakt med rengøringsselskab (i 2015):          60.000 kr.

 

I alt 2015                                                                                                                          148.300 kr.

 

Tomgangsudgifter og udgifter i forbindelse med opsigelse af kontrakt med ekstern rengøringsleverandør på i alt 148.300 kr. i 2015 finansieres af Center for Ejendomme og drift, bygningsbudgettet for Aakirkeby bibliotek. Fra 2016 vil de ekstra udgifter på 60.000 kr. vedr. opsigelse af kontrakt med ekstern leverandør bortfalde. Herefter vil der være et overskud på bygningskontoen.

 

Når Eskildsgade 15, 3720 Aakirkeby er tømt vil bygningen kunne sættes til salg. Det forudsættes at Center for Ejendomme og Drift iværksætter det fornødne arbejde med henblik på politisk stillingtagen hertil.

 

 

Ad 3 Opnåelse af effektiviseringsgevinster

 

Ved vedtagelsen af budgettet for 2015 besluttede kommunalbestyrelsen, at driften i kommunens afdelinger skal effektiviseres. Bornholms folkebiblioteker på bevillingsområde Biblioteker under Fritids- og Kulturområdet skal præstere en effektiviseringsgevinst på 106.000 kr. i 2015 stigende til 145.800 kr. i 2016 og 184.300 kr. fra 2017 og frem. Samlet set et effektiviseringskrav på 620.300 kr. frem til og med 2018.

 

Effektiviseringsgevinsten på bygningsdriften af Eskildsgade 15, 3720 Aakirkeby er netto helårligt 81.600 kr. i 2015 og 141.600 kr. fra 2016 og frem. Samlet set en effektiviseringsbesparelse på 506.400 kr. frem til og med 2018. Flytningen af folkebiblioteket mv. i Aakirkeby er således også et udtryk for en effektivisering af driften, der opnås ved at omplacere 81.600 kr. i 2015 og 141.600 kr. fra og med 2016 fra Center for Ejendomme og Drift (bevillingsområde Ejendomme og service) til Center for Skole, Kultur og Fritid under bevillingsområde Biblioteker.

 

Se endvidere uddybende bemærkningerne fra Center for Ejendomme og Drift nedenfor.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Center for Ejendomme og Drift er blevet forelagt forslaget om at flytte folkebiblioteket i Aakirkeby til Hans Rømer skolen, afdeling Aaker og har følgende kommentarer:

 

Arealforvaltning:

I forhold til ejendomsstrategiens fokuspunkter herunder bl.a. optimering af m2, anser Ejendomsservice samling af flere anvendelser på færre adresser som en god idé.

Biblioteksbygningen i Aakirkeby er i meget ringe stand og bliver svær at sælge. Der kan fx nævnes, at biblioteksbygningens tag har været utæt flere steder og bliver lappet løbende – det står snart for en udskiftning. Derudover er der problemer med nedsivning af vand fra kælderen mod vejen.

 

Myndighedskrav:

Center for Ejendomme og Drift præciserer, at en anvendelsesændring fra skolelokaler til bibliotekslokaler er omfattet af byggelovgivningen og skal igennem en konkret myndighedsvurdering. Afhængig af lokalernes fremtidige brug kan en ombygning af rum/installationer blive nødvendig.  Dette i forhold til brand, ventilation og tilgængelighed (handicapforanstaltninger). Evt. krav fra myndigheder er på nuværende tidspunkt ukendt og omkostninger i den forbindelse er derfor ikke medtaget.

 

Skolen har i uge 41 indkaldt til et møde d. 9. oktober 2014, hvor en bygningskonsulent fra Bygnings- og boliggruppen deltager. Herved gives mulighed for at hjælpe i sagen således, at evt. omkostninger i forbindelse med anvendelsesændring/evt. kommende myndighedskrav kan blive vurderet og beregnet. Der er brug for den nødvendige tidsramme til at undersøge sagen og udføre de nødvendige beregninger.

 

Ejendomsservice har kontaktet byggemyndighederne og fået oplyst, at sagen skal igennem en konkret vurdering. Der skal søges byggetilladelse. Det er Ejendomsservice, som bygningsadministrator, som er bemyndiget til at søge byggetilladelse. Evt. krav fra myndighederne skal udføres, inden der kan opnås ibrugtagningstilladelse. Det medfører, at man skal afvente at byggemyndighederne har behandlet sagen færdigt, inden man må bruge lokalerne til den nye anvendelse.

 

Bygningsbudget:

Bygningsbudget for Aakirkeby bibliotek Eskildsgade 15, 3720 Aakirkeby udgør 229.900 kr.

 

Ved at flytte biblioteket over til Hans Rømer Skole afdeling Aaker, skal det afklares om borgerservice forbliver i biblioteksbygningen. Ved at borgerservice fortsat gør brug af bygningen, skal bygningen fortsat driftes og bygningsbudgettet vil derfor ikke være disponibelt.

 

I tilfælde af, at bygningen tømmes for brugere, skal der afsættes tomgangsudgifter for 88.300 kr. indtil bygningen kan afhændes. Der vil i 2015 være en øget tomgangsudgift på 60.000 kr. til rengøring, i det der er 6 måneders varsel på opsigelsen af rengøringskontrakten med ekstern leverandør.

 

Center for Ejendomme og Drift oplyser, at lokalhistorisk arkivs lokaler, der ligger i tilknytning til det nuværende folkebibliotek i Aakirkeby ikke bygningsdriftsmæssigt er en del af folkebibliotekets bygning. Hvorvidt det kan overvejes at være hensigtsmæssigt også at flytte lokalhistorisk arkiv til skolen undersøges nærmere, men er ikke en forudsætning for nærværende sag.