Referat
Økonomi- og Planudvalget
11-02-2015 kl. 18:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Tillægsbevilling vedr. indfrielse af garanti
  åbent 3 Månedlig fokusopfølgning pr. 31. december 2014
  åbent 4 Likviditetsoversigter pr. 31. januar 2015
  åbent 5 Beslutning om skolestrukturen pr. 1. august 2015
  åbent 6 Kommunekvoter for flygtninge
  åbent 7 Projekt BedreBolig Bornholm
  åbent 8 Afrapportering af status på bilflådestyring i Bornholms Regionskommune
  åbent 9 Vedtagelse af lokalplan 080 og kommuneplantillæg 020 for området omkring Campus Bornholm
  åbent 10 Borgerpanelundersøgelse - Frivillighed 2
  åbent 11 Orientering om offentligt og privat samarbejde på IT-området
  åbent 12 Tilpasning af valgdistrikter og afstemningssteder ved fremtidige valg
  åbent 13 Opgørelse over Økonomi- og Planudvalgets samt kommunalbestyrelsens forbrug i 2014 til møder, rejser mm.
  åbent 14 Orientering fra formanden
  åbent 15 Eventuelt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Carl Ilsøe anmodede om at punkt 5 blev taget af dagsordenen, da der ikke foreligger en indstilling fra fagudvalget. Punktet blev fastholdt på dagsordenen.

Winni Grosbøll erklærede sig inhabil i punkt 5.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Tillægsbevilling vedr. indfrielse af garanti

00.30.18G01-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Tillægsbevilling til indfrielse af underskudsgaranti til Fonden Bornholms Lakseklækkeri.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 221.355 kr. til indfrielse af garantien, finansieret af overførte midler fra 2014 under bevilling Uddannelse og Beskæftigelse.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Indstillingen anbefales.

Carl Ilsøe kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. juni 2014 at forlænge underskudsgarantien til Fonden Bornholms Lakseklækkeri frem til den 31. december 2014. Garantistillelsen dækker træk på fondens kassekredit ud over 500.000 kr., dog højst 500.000 kr. Banken har anmeldt kravet under garantien, idet saldoen på kassekreditten pr. 31. december 2014 udgør 221.355 kr.

Økonomi- og Planudvalget har den 20. januar 2015 afvist en ansøgning fra Fonden Bornholms Lakseklækkeri om en forlængelse af garantien.

Samtidig med indfrielse af garantien over for banken vil kravet blive rejst over for Fonden Bornholms Lakseklækkeri med forfald umiddelbart.

Økonomiske konsekvenser

Indfrielsen af garantien medfører en driftsudgift for kommunen her og nu, idet udgiften reduceres i det omfang Fonden Bornholms Lakseklækkeri honorerer det fremsatte krav.

Der er ikke afsat budget under de kommunale erhvervsfremmemidler til indfrielse af garantien. De foregående år har midlerne været reserveret i de kommunale erhvervsfremmemidler. Det lå ikke i den politiske beslutning for garantien for 2014, hvorfor pengene ikke kan anvises på den ordinære drift.

Der ansøges derfor om en tillægsbevilling på 221.355 kr. til indfrielsen.

På bevilling Uddannelse og Beskæftigelse er der i 2014 et overskud på puljen til særlige flexjob på det overførbare område. Tillægsbevillingen kan finansieres af dette overførte mindreforbrug, idet det forudsættes, at beløbet overføres fra 2014 til 2015 ud over rammen på 5 pct.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Månedlig fokusopfølgning pr. 31. december 2014

00.30.14G01-0043

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

3

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Resumé

Det fremgår af retningslinjerne for økonomistyringen i Bornholms Regionskommune, at Økonomi- og Planudvalget hver måned forelægges en fokusopfølgning. Den månedlige fokusopfølgning består af en driftsoversigt, samt opfølgninger på en række fokusområder.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller til Økonomi- og Planudvalget,

 At fokusopfølgningen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Indledning:

Fokusopfølgningen er udarbejdet af Økonomi og Personale på baggrund af bogføringen. Øvrige data er hentet enten fra de involverede områder/centre eller direkte fra eksterne kilder.

 

Følgende områder er med i denne fokusopfølgning: Ældreområdet, Børn og Ungeområdet, Overførselsområdet, Dagpasningsområdet og Sygefravær.

 

Kommentering af områderne:

 

Ældreområdet:

Med virkning for budget 2014, blev der vedtaget en række besparelser inden for hjemmeplejeområdet, hvor tidsforbruget for en række ydelser inden for personlig pleje og praktisk bistand blev reduceret. Disse besparelser afspejler sig i fokusopfølgningen under følgende områder:

 

·         Antal ledige plejehjems- og plejecenterpladser, samt ældreboliger er nogenlunde stabile, dog med et mindre fald i antal ledige boliger i forhold til 2013.

·         Antal brugere i hjemmeplejen er nogenlunde stabile. Der er dog sket et mindre fald. I gennemsnit var der i 2013 1.458 brugere, medens gennemsnittet for ugerne 1-52 i 2014 er 1.417 brugere.

·         Visitererede timer til personlig pleje er faldet fra gennemsnitligt 5.827 timer pr. uge i 2013 medens der for ugerne 1-52 i 2014 er blevet visiteret gennemsnitligt 5.344 timer pr. uge.

·         Visiterede timer til praktisk bistand er faldet fra gennemsnitligt 709 timer pr. uge i 2013 til 474 timer pr. uge for ugerne 1-52 i 2014.

·         Det gennemsnitlige antal timer pr. bruger er faldet fra 4,48 timer pr. uge i 2013 til 4,11 timer pr. uge for ugerne 1-52 i 2014.

·         Private leverandøres andel af praktisk hjælp (visiterede timer) er faldet fra gennemsnitligt 141 timer pr. uge i 2013 til 127 timer pr. uge for ugerne 1-52 i 2014.

·         Private leverandøres andel af personlig pleje (visiterede timer) er et nyt område i fokusopfølgningen, da der i uge 18 startede en ny privat leverandør der udfører personlig pleje. For ugerne 18-52 har den nye leverandør fået visiteret gennemsnitligt 74 timer pr. uge.

·         Leverede BUM-timer i alt i forhold til budgetterede timer er faldet fra gennemsnitligt 5.804 timer pr. uge i 2013 til 5.162 timer pr. uge for ugerne 1-52 i 2014. Leverede BUM-timer er lavere end budgetterede timer og omfatter kun timer leveret af den kommunale leverandør.

 

Pr. 1. maj 2014 startede Stabil Pleje som ny privat leverandør og udover at udføre praktisk hjælp udfører Stabil Pleje også personlig pleje. To private leverandører som kun udførte praktisk hjælp, I/S Husrent og Top Partners, stoppede i marts måned, men der er startet en ny privat leverandør, Pænt og Praktisk.

 

Børn og Ungeområdet:

Antallet af anbringelser er på 125 personer (hvor BRK er betalingskommune), hvilket er 1 mere end december sidste år, men 19 færre end i 2012. I forhold til de 4 sidste måneder er der tale om marginale ændringer i antallet af anbringelser. Dog er der sket en stigning i anbringelser i aldersgruppen 15-22 årige på 6 personer siden september. Omvendt er der sket et fald på 4 personer i aldersgruppen 7-14 årige. 

 

Selvom der er færre anbragte end tidligere, så er sagerne blevet dyrere end tidligere. Fx var antallet af sager, der koster over 0,5 mio. kr. i december 2013 på 33. I december 2014 er tallet steget til 38.

Dette skyldes et øget antal anbringelser af unge med svære psykiske lidelser, herunder spiseforstyrrelser og kriminalitet af særlig farlig karakter, som nødvendiggør en anbringelse på dyre udenøs specialinstitutioner.

 

Overførselsområdet:

Samlet set er der tale om et mindreforbrug i 2014 på sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension (under politikområde 4). Der er således tale om en generel positiv udvikling på alle områder i 2014.

 

Udfordringen i 2015 vil være en implementering af den nye beskæftigelsesreform, som bl.a. medfører et nyt refusionssystem. Fremadrettet vil man derfor ikke kunne sammenligne 2014 med 2015.

 

 

Dagpasningsområdet:

3-4 gange om året bliver budgetterne på området korrigeret til det forventede antal passede helårsbørn efter modellen ”pengene følger barnet”. Den seneste budgetregulering er sket efter børnetallet opgjort pr. 31. december og er derfor slutreguleringen i forhold til det endelige børnetal for året 2014.

 

Der blev i 2014 passet færre børn end der oprindeligt var budgetteret med. Totalt på Bornholm – dvs. både i kommunalt og privat regi - var der oprindeligt budgettet med pasning af 552 0-2 årige helårsbørn. Der blev dog kun passet 542 0-2 årige helårsbørn, hvilket er 10 helårsbørn mindre end budgetteret.  For 3-5 årige var der totalt for Bornholm budgetteret med pasning af 925 helårsbørn. Der blev passet 905 helårsbørn, hvilket er en forskel på 20 helårsbørn.

 

Andelen af børn der passes i hhv. kommunalt og privat regi var forholdsvis konstant hen over året. Hos de 0-2 årige børn har de private aktørers andel ligget på 22-23 procent det meste af året, dog med en faldende tendens sidst på året, så andelen var på 21 procent ved årets udgang. Hos de 3-5 årige er den private andel noget højere end hos de 0-2 årige. Her har de private siden foråret 2014 haft en pasningsandel på 29 procent.

 

Kigges der på kommunens egne tilbud til 0-2 årige, så er tendensen fortsat at der passes flere børn i vuggestuen end der gør i dagplejen. Dog har antallet af børn i vuggestuen stabiliseret sig omkring godt 180 børn siden foråret 2013.

 

Rønne har som det eneste ”distrikt” stadig en udfordring med at få kapaciteten til at række. Dette skyldes især at en del forældre, der ikke er bosiddende i Rønne, vælger at få passet deres børn der. Dertil er Rønne fortsat det eneste sted, at der er tilknyttet børn fra asylcentret. Ved udgangen af december havde 7 børn fra asylcentret en dagtilbudsplads i Rønne.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. februar 2015

1.
Fokusopfølgning Ældreområdet pr. 31. december 2014 (PDF)

2.
Fokusopfølgning Børn og Unge pr. 31. december 2014 (PDF)

3.
Fokusopfølgning Overførsler pr. 31. december 2014 (PDF)

4.
Fokusopfølgning Dagpasning pr. 31. december 2014 (PDF)

5.
Fokusopfølgning Sygefravær pr. 31. december 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Likviditetsoversigter pr. 31. januar 2015

00.32.18G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter og kassebeholdning og udvikling i likviditeten pr. 31. januar 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo januar (33,8 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (120,9 mio.) og den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2015 (-30,4 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2014 til 31. januar 2015.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 33,8 mio. kr. er steget med 33,0 mio. kr. i forhold til 31. december 2014, hvilket er 14,8 mio. kr. mindre end stigningen i januar 2014. Stigningen er lavere end i 2014 fordi SKAT fra 2015 har omlagt betalingsfristen for A-skatter fra den 1. i måneden efter lønudbetalingen til den sidste i måneden for lønudbetalingen. Ændringen betyder, at den faktiske kassebeholdning er 36,3 mio. kr. lavere ultimo januar end ved en uændret betalingsfrist. KL er ved at undersøge sagen, idet ændringen af betalingsfristen ikke har været drøftet med kommunerne.

Der er fortsat et udlæg for staten vedrørende omfartsvejen i Rønne på ca. 7,2 mio. kr. Beløbet modtages når der er aflagt revideret regnskab for projektet, hvilket forventes at ske primo 2015.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Den gennemsnitlige beholdning er nu stigende efter den i september 2014 var på lavpunktet på knap 107 mio. kr. Den gennemsnitlige beholdning ultimo januar udgør 120,9 mio. kr. og det er forventningen, at den gennemsnitlige kassebeholdning vil ligge på et stigende niveau et stykke ind i 2015.

Indfrielse af hovedparten af restgælden på Slottet i Rønne vil tidligst blive effektueret den 30. juni 2015 og vil således først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2015 på -51,3 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2014, den budgetterede kasseforbrug i 2015 og afgivne tillægsbevillinger vedrørende 2015 (der er ingen indtil nu).

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 11,8 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. februar 2015

1.
Beholdninger pr. 31. januar 2015 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Beslutning om skolestrukturen pr. 1. august 2015

17.01.04K04-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-02-2015

3

 

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen udsendte den 20. november 2014 et forslag til en konkret skolestruktur i høring. Ved høringsfristens udløb den 22. januar 2015 var der indkommet 105 høringssvar

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsens godkendelse,

a)    at præcisere og godkende en skolestruktur pr. 1. august 2015

Administrationen anbefaler en skolestruktur, der både muliggør en tilpasning af udgifterne til det faldende børnetal, og muliggør en efterlevelse af de pædagogiske og indholdsmæssige forventninger i folkeskoleloven efter folkeskolereformen

b)    at godkende principperne for en ny tildelingsmodel gældende pr. 1. august 2015

Administrationen anbefaler en enkel tildelingsmodel, der er i overensstemmelse med demografireguleringen og bygger på

·         Et grundbeløb pr. skole

·         Et vægtet beløb pr. elev

c)    at skolernes bestyrelser efter rådgivning fra skolernes ledelse kan beslutte at organisere undervisningen i ikke fuldt årgangsdelte klasser

d)    at afsætte et beløb til udarbejdelse af et konkret anlægsforslag (idéoplæg med beregning af omkostninger ved implementering), såfremt skolestrukturen pr. 1. august 2015 forudsætter dette, med henblik på kommunalbestyrelsens samlede anlægsprioriteringer i forbindelse med budget 2016 og overslagsår

Administrationen anbefaler, at der afsættes kr. 200.000 til udarbejdelse af et anlægsforslag på de skoler, hvor en væsentlig ændret opgaveløsning forudsætter betydelige ændringer i de fysiske rammer.

e)      at anvise finansiering af skolestrukturen, såfremt den ikke i de enkelte budgetår er fuldt finansieret

Administrationen anbefaler, at det præciseres i hvilket regi afklaring af en eventuel underfinansiering af skolestrukturen skal ske i budgetperioden 2015-2018.

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 3. februar 2015:

 

Ad a)  Formanden for Børne- og Skoleudvalget indstiller at følgende skolestruktur pr. 1. august 2015 jfr. vedlagt notat anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse:

Der etableres følgende skoler pr. 1. august 2015:

     I.        Kongeskærskolen i Allinge etableres som en selvstændig skole i skoleåret 2015/16 med egen bestyrelse og omfattende 0. til 9. klasse. Distriktet sammensættes af basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Allinge-Sandvig Borgerskole og Olsker Centralskole.

   II.        Svartingedal i Hasle etableres som en selvstændig skole i skoleåret 2015/16 med egen bestyrelse og omfattende 0. til 6. klasse. Distriktet sammensættes af basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Hasle, Klemensker og Nyker

  III.        Hans Rømer skolen: Åkirkeby etableres som en selvstændig skole med egen bestyrelse og omfattende 0. til 9. klasse. Distriktet sammensættes af basisenheder svarende til det nuværende skoledistrikt for Hans Rømer Skolen.

  IV.        Skoleafdelingerne Mosaik og Vestermarie nedlægges.

    V.        Paradisbakkeskolen i Nexø etableres som en selvstændig skole med egen bestyrelse og omfattende 0. til 9. klasse. Distriktet sammensættes af basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Svaneke og Nexø.

  VI.        Skoleafdelingen i Svaneke nedlægges.

VII.        Rønneskolen forsætter i skoleåret 2015/16, som én skole med én bestyrelse og tre afdelinger: Åvang, Østre og Søndermark.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal belyse potentialet for rationalisering herunder klasseoptimering, anlægsbehov herunder understøttelse af læring, og anbefalinger til opdelingen af undervisningen på i udgangspunktet kun to afdelinger (fødeskole-overbygning eller hele afdelinger) i Rønne. Arbejdsgruppen skal aflevere et beslutningsgrundlag for en helhedsløsning fagligt og økonomisk i Rønne. Beslutningsgrundlaget omfatter også samspillet med distrikterne i nord. Arbejdet skal være afsluttet i september 2015 med henblik på implementering 1. august 2016. Det endelige kommissorium for arbejdet godkendes i Børne- og Skoleudvalget i marts 2015.

Der udarbejdes en ny styrelsesvedtægt for skolevæsenet, der behandles af kommunalbestyrelsen i juni 2015.

Der afvikles nyvalg til skolebestyrelserne ved Kongeskærskolen og Svartingedal inden udgangen af juni måned 2015. De øvrige skolebestyrelser fortsætter som nu.

 

Ad b) Fordelingen af budgettet mellem skolerne anbefales at ske ved en tildelingsmodel der bygger på et grundbeløb pr. skole og et vægtet beløb pr. elev som anbefalet i indstillingen

 

Ad c) Indstillingen anbefales

 

Ad d) Indstillingen anbefales, idet det dog indgår som en del af arbejdet for den nedsatte arbejdsgruppe med henblik på yderligere tilpasning i skolestrukturen pr. 1. august 2016

 

Ad e) Det anbefales at der accepteres en negativ budgetregulering på 4,6 mio. kr. i 2015 og 2,1 mio. kr. i 2016. Finansieringen skal ses i en 5-årig periode (2015-2019), hvor den negative budgetregulering afregnes i årene 2017-2019. Der forventes således budgetmæssig balance i perioden 2015-2019, hvilket indarbejdes i den nedsatte arbejdsgruppes kommissorium.

 

Thomas Bay Jensen, Bente Johansen og Morten Riis kunne ikke medvirke

Indstillingen er ikke godkendt.

Margrethe Kjellberg og Lykke Jensen løfter indstilling til afgørelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Morten Riis Indstiller at bilagte alternative Ø, vedtages som ny skolestruktur.

Margrethe Kjellberg, Lykke Jensen, Thomas Bay Jensen og Bente Johansen kunne ikke medvirke.

Indstillingen er ikke godkendt. Morten Riis løfter indstillingen til afgørelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Bente Johansen indstiller alternativ Ø, med den tilføjelse, at der skal være selvstændige ledelser, selvstændige skoledistrikter og selvstændige skolebestyrelser på alle skolen.
Indstillingen er ikke godkendt. Bente Johansen løfter indstillingen til Kommunalbestyrelsen.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Winni Grosbøll blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.
Drøftet.
Carl Ilsøe kunne ikke medvirke. 

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens forslag til en ny skolestruktur har været i høring i perioden 26. november 2014 til 22. januar 2015. De indkomne 105 høringssvar er bilagt sagen.

 

Forslaget indebærer, at Skole Nord, Rønneskolen, Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen nedlægges pr. 31. juli 2015 og der pr. 1. august 2015 oprettes seks distrikter for 0. til 6. klasse og to distrikter for 7. til 9. klasse, i alt syv nye skoler, i det skolen i Nexø både omfatter 0. til 6. klasse og 7. til 9. klasse.  De syv skoler får egen bestyrelse og ledelse. De nye skoledistrikter etableres med udgangspunkt i Alternativ E således:

Der etableres to overbygningsskoler:

En overbygningsskole i Nexø omfattende det nuværende distrikt for Paradisbakkeskolen, denne skole omfatter også 0. til 6. klasse omfattende basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Nexø og Bodilsker skole

En overbygningsskole i Rønne omfattende det nuværende distrikt for Skole Nord, Rønneskolen og Hans Rømer Skolen

 

Der etableres fem skoler, der udelukkende omfatter 0. til 6. klasse:

En skole 0. til 6. klasse i Allinge-Sandvig omfattende basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Allinge-Sandvig Borgerskole og Olsker Centralskole.

En skole 0. til 6. klasse i Hasle omfattende basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for Hasle, Klemensker og Nyker.

En skole 0. til 6. klasse i Svaneke omfattende basisenhederne svarende til det tidligere skoledistrikt for Svaneke.

En skole 0. til 6. klasse i Åkirkeby omfattende basisenhederne svarende til det nuværende Hans Rømer Distrikt.

En skole 0. til 6. klasse i Rønne omfattende basisenhederne svarende til det nuværende skoledistrikt for Rønneskolen. Denne skole har til huse i de nuværende bygninger, der rummer afdeling Østre og afdeling Søndermark. Når skolens elever kan rummes i et bygningskompleks rømmes det ene af de to bygningskomplekser helt. Det foreslås, at den nuværende afdeling Søndermark er hovedskole i den nye skole for 0. til 6. klasse i Rønne.

 

Afdelingerne Mosaik og Vestermarie nedlægges pr. 31. juli 2015.

 

Høringsforslaget er blevet belyst jf. bilaget notat af 13. januar 2015.

 

Tidsplanen for den videre behandling ser således ud:

 

Tid

Aktivitet

Ansvarlig

22.01 2015

Høringsperioden på 8 uger udløber.

Hvis der er fremsat indsigelser mod forslaget i løbet af høringsperioden, kan forslaget tidligst vedtages i kommunalbestyrelsen 4 uger efter høringsfristens udløb (20.2.2015)

Centret

03.02 2015

Børne- og Skoleudvalget behandler forslaget til ny skolestruktur og indstiller forslaget til godkendelse

BSU

11.02 2015

Økonomi- og Planudvalget behandler forslaget til ny skolestruktur og indstiller forslaget til godkendelse

ØPU

26.02 2015

Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til ny skolestruktur

KB

01.08 2015

Evt. ny skolestruktur træder i kraft

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der er foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser af den i høringsforslaget beskrevne struktur. Der er endvidere gennemført en nærmere belysning af de bygningsmæssige forudsætninger for afdeling Åvang som overbygningsskole. Det har dog ikke inden for den afsatte tid og økonomi været muligt at beregne en pris på de nødvendige bygningsændringer. Det foreslås derfor, at der afsættes

200.000 kr. til udarbejdelse af et ideoplæg og beregning af et overslag over omkostningerne ved en implementering af oplægget. De transportmæssige forudsætninger afledt af den foreslående ændring er indregnet i beregningen af de økonomiske konsekvenser af den samlede skolestruktur. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i elevtallet pr. 5. september 2014 og blev offentliggjort den 13. januar 2015.

 

Med de forventede ændringer i elevtal mv., vil budgetgrundlaget være følgende:

 

 

Note: Minus angiver, at der skal bruges flere penge, plus at der spares en udgift.

 

Ny tildelingsmodel:

Tildelingsmodellen til den nye skolestruktur er afgørende at have på plads samtidig med vedtagelsen af skolestrukturen (26. februar 2015) af hensyn til en rettidig personaleomplacering, og for at skolerne kan planlægge næste skoleår ud fra en kendt økonomi.

 

En enkel tildelingsmodel med overensstemmelse til demografireguleringen bygger på:

·         Et grundbeløb pr. skole.

·         Et vægtet beløb pr. elev (elevtaxameterbeløb).

 

Formålet med den anbefalede tildelingsmodel er, at den understøtter en så tæt budgetlægning og effektiv drift som mulig. Størstedelen af den enkelte skoles budget vil være afhængig af antallet af elever. Samtidig gives der optimeringsmuligheder i form af op til 28 elever i hver klasse og mulighed for ikke fuldt årgangsdelte klasser, hvilket skal understøtte en effektiv drift på både store og små skoler. 

 

Konsekvensen af tildelingsmodellen er, at skolerne fremover får forskellige forudsætninger for og måder at drive skole på.

 

Samlæsning på tværs af årgange

En mulighed for at reducere i driftsomkostningerne er at gennemføre samlæsning på tværs af årgangene (ikke fuldt årgangsdelt undervisning).

 

Dette vil primært være relevant på mindre skoler med højst ét spor pr. årgang. Det anbefales at give den enkelte skole mulighed for samlæsning på tværs af årgange.

 

Ved små årgange på en skole, og en elevbaseret tildeling, kan det blive svært at etablere et både økonomisk og pædagogisk sammenhængende skoletilbud med fuldt årgangsopdelt undervisning.

 

Den økonomiske betydning af at undervise på tværs af årgange på små skoler afhænger af hvordan undervisningen organiseres.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. februar 2015

1.
Skolestruktur 2015 notat med beregninger af kommunalbestyrelsens forslag (PDF)

2.
Høringssvar (PDF)

3.
Notat - skolestruktur 01022015 (PDF)

4.
Notat - Alternativ Ø 2015 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Kommunekvoter for flygtninge

15.40.10G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

3

 

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

6

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller
Økonomi og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark i det pågældende år, og som derfor skal visiteres til kommunerne. Udlændingestyrelsen udmeldte i december 2014 en forhøjelse af landstallet fra 4.000 til 12.000 flygtninge, der skal modtages og boligplaceres i kommunerne i 2015. Antallet af flygtninge for Bornholms Regionskommune er i den forbindelse hævet fra 58 til 144 til modtagelse i 2015.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen om den udmeldte kvote for integrationsflygtninge for Bornholm på 144 tages til efterretning, og at kommunen ikke tilbyder at modtage flygtninge udover denne kvote.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Orienteringen taget til efterretning. Det anbefales ikke at tilbyde modtagelse af flere kvoteflygtninge.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark i det pågældende år, og som derfor skal visiteres til kommunerne.

 

På baggrund af landstallene forsøger landets kommunekontaktråd at blive enige om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne – på regionskvoter. Derefter forsøger kommunerne at fordele regionskvoterne på kommunekvoter. Hvis kommunerne ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne.

 

Det overordnede formål er bl.a., at flygtninge - af hensyn til integrationen - skal fordeles jævnt over hele landet. Hvilke kommuner, der skal modtage flygtninge til integration, skifter derfor fra år til år. Hidtil har mange, især store kommuner, ikke fået tildelt kommunekvoter, idet der i forvejen er mange udlændinge.

 

Særlig tildeling i 2015
Fastsættelse af kommunekvoter for 2015 sker efter en særlig proces aftalt mellem Regeringen og KL, hvor kommuner, der ønsker at tage ekstra flygtninge udover den matematiske kvote, melder dette ind til KL senest den 1. marts 2015.

 

Herefter vil de foreløbigt beregnede kommunekvoter for de kommuner, der ikke ønsker at tage ekstra flygtninge blive genberegnet og meldt ud senest 1. april 2015.

 

Baggrunden er, at Udlændingestyrelsen i december 2014 udmeldte en forhøjelse af landstallet fra 4.000 til 12.000 flygtninge, der skal modtages og boligplaceres i kommunerne i 2015.

 

Normalt er det KKR, der tager stilling til, om der skal indgås en frivillig aftale om fordeling mellem kommunerne inden for regionen. Hvis ikke der indgås en frivillig aftale inden for regionen, fastsættes kommunekvoterne af Udlændingestyrelsen på baggrund af en matematisk model, hvor der tages hensyn til antal indbyggere i kommunen, antal udlændinge i kommunen samt antal familiesammenførte i kalenderåret forud.

 

I forståelsen mellem KL og regeringen er der et ønske om at tilskynde kommuner til at modtage flygtninge ud over den beregnede kvote, jf. det vedlagte bilag med den foreløbige tekniske fordeling fra Udlændingestyrelsen for 2015.

 

Derfor er det besluttet, at KL beder de kommuner, der ønsker at modtage et større antal flygtninge, end de er forpligtet til efter den matematiske fordelingsmodel, om at melde dette ind til KL inden den 1. marts 2015.

 

Kommunekvoten

Bornholms Regionskommunes flygtningekvote er i de seneste år forøget væsentligt. Oversigt over forøgelse fremgår af nedenstående tabel:

 

Kommunekvote årstal

Antal

2007

20

2008

22

2009

11

2010

37

2011

40

2012

49

2013

34

2014

54

2015 (Gl.)

58

2015 (Ny)

144


 

Udover ovennævnte tal modtages familiesammenføringer til flygtninge. Der forventes i 2015 et større antal familiesammenføringer, idet de visiterede syrere har kone og op til flere børn, der forventes at tilflytte kommunen i løbet 2015, når familiesammenføring bevilges. Der er dog aktuelt ved at blive indført nye krav i lovgivningen, som kan udsætte tidspunktet for familiesammenføring).

 

Det har tidligere været muligt at anmode om bestemte flygtningegrupper, men i Udlændingestyrelsen er man aktuelt så pressede, at dette for øjeblikket er vanskeligt. Der tages dog hensyn til at visitere flygtninge fra hjemlande, der i forvejen er bosat i Bornholms Regionskommune fx burmesere og syrere, men aktuelt modtages flygtninge fra Eritrea.

 

For Bornholms Regionskommune er det vanskeligt at modtage for mange forskellige flygtningegrupper, da dette medfører store udfordringer vedrørende sprogundervisning og anvendelse af tolk.

 

Opgaver i integrationsindsatsen

 

Bornholms Regionskommunes opgaver for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som skal have tilbudt et 3 årigt integrationsprogram er:

 

·         Beskæftigelsesrettede aktiviteter/Job

·         Udbetaling af ydelser

 

Udfordringer for Bornholms Regionskommune i forhold til boligplacering

For en optimal integration er det ønskeligt at flygtningene boligplaceres geografisk ligeligt i Bornholms Regionskommune. Udfordringen her er dels at de lovpligtige aktiviteter som modtageklasse, beskæftigelsesrettede tilbud og danskuddannelse ligger i Nexø eller Rønne.

Ind til nu har det været muligt, at finde egnede boliger, men er ved det stigende antal flygtninge blevet vanskeligere, specielt fordi der er behov for mange midlertidige boliger til enlige, idet der først kan endelig boligplaceres, når familiesammenføring har fundet sted, idet en enlig flygtning ikke har økonomi til at bebo en familiebolig.

Det er på denne baggrund under overvejelse at indrette 2 tidligere børneinstitutioner til midlertidige boliger for enlige flygtninge.

 

Økonomiske konsekvenser

Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændinge i de første 3 år.

Kommunernes udgifter efter integrationsloven omhandler bl.a. udgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb, samt kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram.

Finansieringen sker hovedsagligt gennem nedenstående finansieringsregler:

o    Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammer og til kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram.

o    Kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer og kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien, dvs. kommunerne kompenseres for deres nettoudgifter under ét.

o    Kommunerne kan hjemtage et månedligt grundtilskud i 3 år for hver flygtning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. Grundtilskuddet skal dækkes sociale merudgifter og generelle udgifter forbundet med flygtninge og familiesammenførte og udgør på årsbasis ca. 31.250 kr.

o    Slutteligt kan kommunerne hjemtage resultattilskud, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk.

Herudover bidrager det generelle udligningssystem og den særlige udligningsordning vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere til, at kommuner, der har et højt udgiftsniveau som følge af flygtninge og familiesammenførte, tilgodeses ved omfordeling mellem kommunerne.

Udligningsordningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, folkeskoleundervisning, dagtilbud mv. Samlet set er kommunerne i en normalsituation sikret kompensation for de samlede nettoudgifter.

De to tilskud i 2015, som er aftalt i forståelsen mellem regeringen og KL, skal ses i lyset af det ekstraordinært høje antal flygtninge. Samlet set udmøntes der 325 mio. kr. ekstra i 2015.

Investeringstilskuddet på 125 mio. kr. fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den fordeling af flygtninge på 4.000, som allerede er fordelt på kommuner. Fordelingen vil således tage højde for, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning.

Tilskuddet svarer til, at kommunerne modtager ca. 15.600 kr. ekstra pr. flygtning på årsbasis, som følge af den ekstraordinære situation.

 

Det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte i 2014 som tillægges antal personer, der indgår i de fastsatte kommunekvoter pr. 1. april 2015.

 

Tilskuddet vil være en håndsrækning til kommuner, som i 2015 oplever udfordringer med udgifter til både flygtninge og familiesammenførte. Tilskuddet forventes at blive i størrelsesordenen 8.000 kr. pr. flygtning.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. februar 2015

1.
Borgmesterbrev af 23. januar 2015 vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015 (PDF)

2.
Bilag til borgmesterbrev. finansiering af integrationsområdet. (PDF)

3.
Beregnede foreløbige kommunekvoter 2015 (PDF)

4.
Vejledning om finansiering på integrations-området (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Projekt BedreBolig Bornholm

24.00.00Ø39-0152

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

5

 

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

7

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

For at videreføre det positive resultat Projekt Udvikling af Grønt Byggeri har genereret, er der lagt op til et nyt projekt ”BedreBolig Bornholm”, som har til formål at udvikle en samarbejdsmodel forankret i BRK, der sikrer uvildig energivejledning på Bornholm i et offentlig-privat samarbejde med henblik på at stille en tjeneste til rådighed for husejerne, der dokumenteret skaber omsætning hos virksomhederne og skatteindtægter til kommunen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at projektoplægget drøftes

·         at der i forlængelse af dette drøftes relevans og indhold af forslag til ansøgning til Vækstforum vedrørende støtte til projekt ”BedreBolig Bornholm”.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Drøftet. Anbefales til Bornholms Vækstforum.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Projekt Udvikling af Grønt Byggeri, der - ved hjælp af gratis uvildige vejledninger til husejere -

har haft til formål at skabe øget vækst og beskæftigelse på Bornholm gennem øget efterspørgsel efter energirenovering og bæredygtigt byggeri, slutter med udgangen af februar 2015.

 

Projektets afslutning passer fint med, at Energistyrelsen er gået ud nationalt med en Bedre Bolig ordning og landsdækkende kampagner. Dog følger der ikke penge med ordningen til finansiering af uvildige energivejledninger, som har vist sig at bære frugt.

 

Projekt Bedre Bolig Bornholm skal sikre, at der fortsat gennemføres uvildige energivejledninger og dermed skabes arbejdspladser og omsætning i byggebranchen, samtidig med at den bornholmske boligmasse renoveres og fremtidssikres både i forhold til nutidige og fremtidige krav til komfort og energiforbrug, men også til et samfund med et energisystem, der er baseret på vedvarende energikilder.

 

Erfaring fra Projekt ZeroBolig

Erfaring fra et lignende projekt i Sønderborg, projekt ZeroBolig, har vist, at omsætningen daler drastisk, når man går fra uvildige til ikke uvildige vejledninger. I over tre år har projektet kørt en lignende ordning med gratis uvildige vejledninger med god effekt. Siden har man efteruddannet håndværksmestre til selv at forestå vejledningerne, hvilket de har gjort gratis med udsigt til øget efterspørgsel. Efter et år er efterspørgslen som følge af 350 vejledninger faldet fra 26 mio. kr. til 2 mio. kr., og de fleste håndværksmestre er ophørt med at foretage vejledninger på grund af manglende efterspørgsel.

 

Hvis branchen selv skulle betale for vejledningerne, ville omkostningerne blive for tunge, især fordi de håndværksmestre, der medfinansierer vejledningerne, ikke kan være sikre på, at opgaverne tilfalder dem.

 

Derfor bruger projekt Grønt Byggeri de sidste måneder på at skabe tilslutning til en permanent ordning med fælles finansiering af gratis uvildige energivejledninger fra de parter, der har gevinst af energirigtige renovering, i håb om fortsat at kunne skabe den efterspørgsel og de arbejdspladser, som projekt Grøn Byggeri hidtil har vist er mulige.

 

BRK er af Business Center Bornholm og projekt Grønt Byggeris bestyrelse blevet foreslået at indgå som driver og bidragsyder i en interessentfinansieret, projektuafhængig ordning med navnet BedreBolig Bornholm.

 

Et årigt overgangsprojekt


Ejerskabet til den interessentfinansierede model hos BRK forudsætter derfor, at der startes op med et etårigt overgangsprojekt, der kan støtte udviklingen af denne model og samtidig sikre, at den effekt, der er skabt i forbindelse med projekt Grønt Byggeris energivejledninger, fortsætter, mens den politiske opbakning til medfinansiering af ordningen afsøges.

 

BRK’s rolle


BRK’s rolle i 2015 vil således være, at sikre kommunikationen mellem projektets parter, at finde forankring af ordningen inden budgetforliget i august 2015 og eventuelt at finde finansiering til en permanent BedreBolig ordning i budgetforliget for 2016.

 

Det etårige overgangsprojekt indeholder følgende aktiviteter:

 

Projektets forventede effekter

 

Projekt Grønt Byggeri har været evalueret af ekstern evaluator. Baseret på resultaterne fra Grønt Byggeri projektet, vurderer ansøger, at det etårige overgangsprojekt vil have følgende resultater:

 

·         12.500.000 i omsætningsforøgelse i bygge- og anlægsbranchen

·         18 arbejdspladser - mindre ledighed

·         1.394.250 i kommuneskat

Og dermed:

·         Bedre købekraft i det bornholmske samfund

·         Bidraget til indfrielse af målet om reduktion af 10 % af forbruget til opvarmning af bygninger

·         Bidraget til fremtidssikrede boliger, der kan imødekomme det elektrificerede samfund

·         Bedre værdisikrede boliger

·         Og i sidste ende tryggere tilflytning

 

Relevans i forhold til visioner, mål og strategier

Projektet understøtter indsatsområderne ”Bornholm som grøn test-ø” og ”Bornholm som erhvervs-ø” i den nuværende erhvervsudviklingsstrategi. Projektet understøtter i mindre grad oplægget til ny erhvervsudviklingsstrategi, der fortsat har jobskabelse som mål, men som har stor fokus på eksport ud af øen.

 

Projektet er fuldstændig i tråd med visionen om Bright Green Island og kan med få midler sikre grønne arbejdspladser, øge fremtidssikringen af de bornholmske boliger og skabe et bedre grundlag for en energiproduktion på vedvarende energi.

 

Der er påvist positive effekter på omsætning og beskæftigelse af Grønt Byggeri projektet.

 

Projektet understøtter den landsdækkende kampagne for BedreBolig ordningen, som Center for Teknik og Miljø under alle omstændigheder skal støtte op om.

 

Det foreslås, at såfremt det besluttes at gennemføre projektet, at dette forankres i Center for Teknik og Miljø, med reference til Teknik og Miljø udvalget samt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

 

Økonomiske konsekvenser

I lyset af de resultater, der er påvist, kan det give god mening at iværksætte et ”prøveår” for en fremtidig ordning. Men det skal påpeges, at den fremtidige udgift for BRK ikke er kendt, idet denne vil afhænge af fremtidig medfinansieringslyst fra erhvervet.

 

Effekten af de manglende håndværkerfradrag fra 2015 kan have en negativ indflydelse på tilskyndelsen til energirenovering, men omvendt kan dette underbygge en begrundelse for at tilskynde husejerne til at foretage energirenoveringer ved gennem gratis uvildige energivejledninger at gøre dem opmærksomme på den fremadrettede besparelse, som energirenoveringerne medfører.

 

Med hensyn til husejernes efterspørgsel efter vejledninger er det oplyst, at tre af øens banker har tilkendegivet at ville bruge ordningen i forbindelse med vejledningen af deres kunder, ligesom øens ejendomsmæglere vil promovere ordningen, hvor det er relevant.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Budget for det etårige overgangsprojekt:

 

Udgifter

%-fordeling

Kr.

Løn til medarbejdere på projektet (BRK)

10

75.000

Konsulentydelser (vejledninger)

70

525.000

Evaluering

2

15.000

Information (TV spots m.v)

13

95.000

Andet (præmier som incitament til husstandenes deltagelse i evaluering)

3

 

20.000

Revision

2

15.000

I alt

100

745.000

 

 

Finansiering af det etårige overgangsprojekt:

 

Regionale udviklingsmidler

62

461.250*)

Privat egenfinansiering

(p.t. 32 virksomheder)

38

 

283.750

I alt

100

745.000

*) Dette beløb vil blive reduceret, såfremt der opnås yderligere finansiering, og er afhængig af en positiv vurdering i Vækstforum.

 

Projektet er udgiftsneutralt for BRK i 2015, hvorimod størrelsen af den nødvendige BRK-finansiering i efterfølgende år afhænger af erhvervets medfinansiering og derfor er usikker.

Men såfremt bidraget fra erhvervet opretholdes, forventes BRK’s udgifter med det nuværende indhold i ordningen at beløbe sig til ca. 500.000 kr. årligt.

 

Ved denne indstilling forpligtiger BRK sig ikke til at videreføre projektet efter 2015.

 

Der er søgt tilskud fra Østkraft A/S, men dette er endnu uafklaret, ligesom der er andre virksomheder, der endnu ikke har taget stilling til medfinansiering. Såfremt der opnås yderligere finansiering, vil behovet for finansiering fra de regionale udviklingsmidler blive reduceret tilsvarende.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. februar 2015

1.
Ansøgning (PDF)

2.
Projektbeskrivelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Afrapportering af status på bilflådestyring i Bornholms Regionskommune

83.11.00P23-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I budgetforliget til budget 2015 (ØPU-T 5) blev der besluttet, at der skal ske et øget fokus på driften af BRKs bilpark, med en forventet driftsoptimering og driftsbesparelse på kr. 500.000. I forbindelse med implementering af besparelsen er denne kompetence fra direktionens side besluttet lagt ud til Center for Ejendomme og Drift, afdeling Vej, park og anlæg. BRKs overordnede formål med én bilflådestyringsenhed er, at bilflåden styres så effektivt og professionelt som muligt, hvor der stadig er fokus på, at der økonomi-, arbejdsmiljø-, miljø- og energimæssigt er optimeret, samt at bilflåden er i overensstemmelse med de opgavemæssige behov der er hos brugerne af bilflåden i BRK. 

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at afrapporteringen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for ED, Vej, Park og Anlæg har fremlagt og af direktionen fået godkendt en plan for det videre arbejde med optimering af BRKs bilflåde. Det er besluttet, at flådestyring indføres i 3 etaper. Årsagen til, at det skal ske etapevis er, at det er vigtigt at give det nye flådestyringsenhed en reel styremulighed af området. Der gennemføres således store ændringer af hele området og de tre etaper er opdelt (se bilag), med fokus på organisering, bil/transportpolitik, økonomi, finansiering, service, vedligehold, skader, indkøb og booking.

Der er holdt informationsmøder med alle autoforhandlere og de værksteder, som BRK handler med.

 

Organisering:

Alle biler op 3500 kg. i BRK samles i èn bilflådestyringsenhed under Center for Ejendomme og Drift, i afdelingen Vej, Park og Anlæg. Betyder i praksis at ansvaret for den samlede økonomistyring og ejerskabet i forhold til bilflåden samles et sted.

Dialogen med eksterne samarbejdspartnere sker gennem én indgang i BRK, knowhow og kompetencer samles et sted. Det forventes hermed at kunne give øget fleksibilitet i forhold til udnyttelsen af bilerne også i forhold til levetiden, da bilerne lettere kan flyttes rundt med en ejer, som koordinerer hele bilflåden.

Der afholdes årligt to evalueringsmøder med hvert af de øvrige centre, i forhold til den løbende service og drift samt afklaring i forhold til behov m.m.

 

Bil/transportpolitik i BRK:

Der udarbejdes en bil/transportpolitik som skal sikre, at BRK altid får mest muligt for pengene, samtidig med at der sikres, at bilflåden altid er i forsvarlig og driftssikker stand, samt at antallet af biler på sigt er afstemt til kørselsbehovet.

Bilpolitikken skal desuden fungere som vejledning og hjælp, når der er spørgsmål vedrørende køretøjer fra BRKs medarbejdere.

 

Økonomi og udmøntning af besparelsen:

Der er i budget 2015 og frem forudsat en besparelse på 511.000 kr. (2015-priser) på driften af bilparken.

Selv om driften af bilparken samles i regi af Center for E&D skal udgifterne fortsat bogføres på de områder i kommunen, hvor bilerne (hovedsageligt) anvendes, fx i hjemmeplejen eller i administrationen. Dette håndteres på følgende måde:

·         Der fastsættes en pris pr. år for den enkelte biltype.

·         Der indgås aftale mellem E&D og det enkelte center/område, om hvor mange og hvilke biler området har til rådighed.

·         Centrene betaler til E&D i forhold til det aftalte antal biler og den fastsatte pris.

·         For puljebiler aftaler de involverede centre internt, hvordan udgiften fordeles imellem centrene.

·         Besparelsen for 2015 fordeles på centrene i forhold til aftalen om antal biler. Prisen for bilerne for 2015 fastlægges således, at besparelsen er indeholdt i prisen, og derved realiseres i E&D. Alternativ: Prisen for bilerne for 2015 fastlægges ud fra en reduktion af udgifterne svarende til besparelsen. Besparelsen realiseres ved reduktion af centrenes budgetter.

 

Det forventes, at udgifterne til driften af bilparken kan reduceres yderligere i årene fremover, og at det samlede budget til bildrift ligeledes kan reduceres tilsvarende.

Lavere udgifter vil reducere den fastsatte pris for den enkelte bil, idet den budgetmæssige besparelse sker ved en tilsvarende reduktion af centrenes budgetter.

Hvis prisen i 2015 beregnes inkl. besparelsen skal prisen reduceres og budgetterne reduceres fra 2016 svarende til besparelsen.

 

Finansiering og indkøb:

Med udgangen af 2014 var der 185 enheder, hvoraf de 115 var operationel leasede, 6 finansiel leasede og 64 som var udenfor leasing.

Ved indkøb af biler, vil der fortsat skulle leases biler, da der ikke p.t. er kapital til direkte køb. Renten pt. hos Kommune Leasing er på 0,5-1,0%, hvilket også gør leasing mere økonomisk fordelagtig, og at der samtidig derfor ikke er meget at spare ved at finansiere anskaffelsen selv.

Der skønnes at skulle udskiftes/anskaffes mellem 20-30 enheder om året.

Der har været afholdt møderække med Kommune Leasing omkring fremtidig finansiering af biler og mulig ekstern samarbejdspartner omkring den fremtidige administrative driftsstyringsmæssige del. Det forventes, der indgås rammeaftale med Kommuneleasing om fremtidig finansiering af BRKs bilflåde.

Fremover vælges der at finansiel lease fremfor operationel leasing, som primært har været den foretrukne finansieringsform hidtil. Finansiel leasing vil give mere fleksibilitet for BRK. Det giver mulighed for ved udløb af leasing, at kunne beholde de biler som der stadig er god økonomi i at køre videre med, som fx puljebiler ved administration og lign. Der kan også vælges længere løbetid på leasingarrangementet hvis økonomi/køremønster fordrer det, end de fire år som er praksis ved operationel leasing.

Ved udløb af operationel leasing har BRK en forpligtelse til at aflevere bilen i fejlfri tilstand, stenslag, småbuler m.m. skal altså laves. Hvis man finansiel leaser, er dette ikke et krav. Vælger man at bruge bilen videre efter udløb af leasingarrangement kan man vælge at ”leve” med disse småskader, eller ved salg kan man sælge den som beset og nok få en lavere pris ved salg, men samlet spare da nedslaget sandsynligvis ikke vil være så stort som udgiften til reparationer hos et autoriseret værksted, hvilket de hidtidige erfaringer har vist, at der har været betragtelige omkostninger forbundet med.

Der vil primært blive afholdt særligt rammeudbud af biler op til 3500 kg. Afviges dette vil indkøb primært skulle ske gennem SKI-aftalen.

Når der i BRK indkøbes et nyt køretøj, skal det altid vurderes, hvorvidt behovet kan erstattes på anden måde, således at der udelukkende anskaffes køretøjer, der hvor behovet er til det. Det kan i praksis betyde løbende fysisk omplacering af biler m.m. fra et center til et andet. I praksis betyder det også, at alle biler er alles i BRK, og den endelig afgørelse ligger i bilflådestyringsenheden. Desuden sker en dialog angående antal årlige kørte km. i hvert enkelt leasingtilfælde, så leasingaftaler tilpasses de rigtige behov. 

Alle eventuelle indkøb vil altid ske gennem en tæt dialog mellem brugerne og bilflådestyringsenheden.

Hjemmeplejens biler anbefales at have en levetid på 4-6 år, og kan evt. herefter flyttes ud (f.eks. puljebiler, som er de fælles biler der er til rådighed for alle), hvor udnyttelsesgraden er mindre, og dermed forlænge levetiden med yderligere nogle år inden salg/bytte sker.

Der vil være mulighed for flåderabatter, ved indkøb i en samlet enhed.

Ved evt. udbud sker dette altid gennem samarbejde med BRKs indkøbs- og udbudsafdeling, samt i tæt dialog med brugerne af bilerne.

Kravspecifikationer vil blive forelagt politisk inden endelig udsendelse af udbudsmateriale.

 

Service, vedligehold og skader:

Som særlig hjælp forventes det desuden, at der indgås en fordelagtig samarbejdsaftale med ekstern samarbejdspartner omkring den administrative driftsstyringsmæssige del af BRKs bilflåde vedr. bl.a. udarbejdelse af årlige flådebudgetter, behovsanalyser for nyanskaffelser, løbende service, skadesbehandling, CO2 regnskab m.m. Den eksterne samarbejdspartner styrer allerede for en del kommuner, og har mange tusinde biler i deres samlede flådestyring, hvilket i praksis vil betyde, at BRKs erfaringsgrundlag bliver betragtelig større at kunne tage de nødvendige driftsbeslutninger ud fra. Den forventede udgift til samarbejdspartner i 2015 er ca. 28.000 kr. Samarbejdet vil efterfølgende løbende blive taget op til en årlig revidering. Det forventes, at der fra endelig samarbejdsaftale er indgået, vil gå ca. 6 måneder før endeligt overblik er skabt over BRKs samlede bilflåde.

Dialogen til eksterne samarbejdspartnere vil ske med fagrelevante personer. Mere ligeværdig kommunikation sikrer dermed også bedre vurdering omkring de ydelser der leveres eksternt i forhold til service og vedligehold. Ét sted som styrer og indkalder bilflåden til service og syn m.m.

Der arbejdes på at indgå et samarbejde med Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse omkring et beskæftigelsesprojekt med daglig pasning og pleje af bilflåden såsom vask, støvsugning, tjek af sprinklervæske, olie og dæktryk m.m. i faste terminer, på denne måde kan sikres at bilerne løbende tjekkes og levetiden hermed forøges, samtidig med at der løftes et socialt ansvar.

 

Flådestyring/Booking:

Tilgængelighed og kørselsmønstre skal vurderes i samarbejde. Vi har gennem vores samarbejde med andre kommuner i landet forespurgt hvilke systemer, de bruger til booking. Ens for dem alle er, at de kigger på alternativer, i stedet for Outlook.

Afhængigt af behov skal der indkøbes bookingsystem. Endeligt system er endnu ikke valgt, da det har været svært at indhente erfaringsdata. Der vil foregå en undersøgelse af hvad der er på markedet samt evt. erfaringer, men vurderes først når alt det mere praktiske omkring service, indkøb, økonomi er på plads og dermed prioriteret i sidste etape af implementeringsprocessen.

Der er vigtigt at der sker en grundig vurdering af de behov som de forskellige centre har i forhold til beliggenhed og kørselsbehov m.m.

 

Besparelsespotentiale:

Det største besparelsespotentiale vurderes klart at være i forbindelse med omlægning til finansiel leasing, indgåelse af samarbejdsaftaler med eksterne parter, flåde- rabataftaler, rammeudbud på biler, forlænget levetid af bilerne, fleksibilitet i forhold til fysisk omplacering mellem centres behov, lavere priser på serviceydelser, evt. reduktion af pedelfunktioner samt den mere professionelle tilgang til selve driften af hele den samlede bilflåde.

Analyse af finansiering, nuværende budgetter samt forventede besparelsesbeløb m.m. er ikke afklaret endeligt endnu, og samtidig vil flere af besparelsespotentialerne skulle hentes hjem over flere år. Den budgetmæssige besparelse på 500.000 kr. i 2015 gennemføres derfor kun i det omfang det er muligt, men samtidig indregnes der i overslagsårene med det evt. manglende beløb. På denne måde skabes den nødvendige arbejdsro samt at bilflåden ikke fra start af underbudgetteres.

Brændstofpriserne er p.t. så gunstige, at det her og nu vil kunne hjælpe med en stor del af besparelsen for 2015, forudsat at prisniveauet er forholdsvis uændret i resten af 2015. Da der ingen fremtidig garanti er for de nuværende brændstofpriser, er det ikke en besparelse, som automatisk kan indregnes i overslagsårene fremadrettet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. februar 2015

1.
Proces og tidsplan for bilflådestyring i BRK (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Vedtagelse af lokalplan 080 og kommuneplantillæg 020 for området omkring Campus Bornholm  

01.02.05P16-0151

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-02-2015

3

 

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

9

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Forslag til lokalplan 080 og kommuneplantillæg 020 for et område ved Campus Bornholm har nu været offentliggjort i 8 uger. Planerne var ledsaget af en miljørapport der bl.a. indeholder miljøvurdering af trafikale konsekvenser ved udvidelsen af Campus Bornholm. Der var inden indsigelsesfristen modtaget 4 indsigelser samt udtalelse fra Campus Bornholm.

Af indsigelsesbehandlingen fremgår, at der kun er få ønsker om ændringer i selve lokalplanen. De fleste bemærkninger vedrører i højere grad de miljøvurderede parkerings- og trafikspørgsmål udenfor lokalplanområdet, som afledes af lokalplanen.

Af indsigelsesbehandlingen fremgår det bl.a., hvordan man i trafikplanlægningen kan afhjælpe, hvis der, mod forventning, konstateres konkrete trafikproblemer.

Indsigelsesbehandlingen ledsages af en sammenfattende redegørelse efter § 9 i miljøvurderingsloven. 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at lokalplan og kommuneplantillæg vedtages endeligt. Der tilføjes kun mindre ændringer, som følge af indsigelser mod planerne.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 2. februar 2015:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 080 og kommuneplantillæg 020 for et område ved Campus Bornholm har nu været offentliggjort i 8 uger. Planerne var ledsaget af en miljørapport.

Planerne skal især muliggøre en fortsat udvikling og udvidelse af Campus Bornholm som øens overordnede uddannelsescenter. Udover Campus Bornholm omfatter lokalplanområdet en folkeskole mm., samt boligområder i udkanten af uddannelsesområderne. En tidligere byplanvedtægt nr. 10 ophæves med lokalplanens vedtagelse. Lokalplanen fastlægger kun regulerende bestemmelser for lokalplanens uddannelsesområder.

Planerne er ledsaget af en miljørapport, udarbejdet i henhold til miljøvurderingsloven, der omhandler forskellige miljøkonsekvenser som lokalplan og kommuneplantillæg kan indebære. Der redegøres særskilt for planernes betydning mht. visuel indvirkning i lokalområdet, trafikale forhold i området omkring Campus Bornholm, samt vandafledning fra det udvidede Campus Bornholm ift. Byåen.

Inden for indsigelsesfristens udløb var der modtaget fire indsigelser:

a)   Skolebestyrelsen for Rønneskolen

Skolebestyrelsen er bekymret for, om trafikken øges betydeligt til skade for gående og cyklende skolebørn. Det foreslås, at der overvejes lysregulering af krydset Smallesund/Borgmester Nielsens Vej, at parkering udenfor området prioriteres fremfor parkering inde på området og at Smallesund lukkes for gennemkørsel ved cykelstien (Nordre Jernbanevej).

b)   Fællesindsigelse fra 6 beboere i lokalområdet

De 6 beboere udtrykker glæde over at arealet syd for Byåen udlægges som rekreativt område. Der foreslås samtidig at trafiksikkerheden i et større nærområde øges ved 40 km hastighedsbegrænsning på strækninger af Byledsgade/Torneværksvej, Åvej med sideveje, Østerled med sideveje og hele Smallesund med sideveje. 

c)   Niels Trudsø, Østerled

Der gøres indsigelse mod en fremtidig mulighed for at forbinde Smallesund med en tilslutning til den nye omfartsvej. Det frygtes, at en åbning vil være omkostningsfuld og kun betyde øgede trafikproblemer på Smallesund, som ellers i forvejen er indrettet med trafikdæmpende foranstaltninger. Samtidig foreslås hastighedsbegrænsning på 40 km/t langs hele Østerled (som Smallesund). 

d)   Leo Rasmussen, Byledsgade

Der gøres indsigelse mod at indsigerens ejendom og hans vejadgang indgår i lokalplanens område. Der efterlyses skiltning der forhindrer uvedkommende parkering på den private vej.

Desuden ønsker indsigeren, at lokalplanen forhindrer ny parkering inde på Aavangsskolens område, især på nordsiden af skolens bygninger hvor støjen kan genere naboerne mm. Det foreslås, at trafiksikkerheden ved krydset mellem Byledsgade og Nordre Jernbanevej (stien) øges ved at genindføre et egentligt fodgængerfelt. Desuden foreslås parkeringsbegrænsning på det øverste stykke af Byledsgade for at sikre gode oversigtsforhold.

Endelig foreslås at lokalplanen tilføjes grænseværdier for støj i forhold til udsugningsanlæg/ventilationsanlæg ved skolerne, samt begrænsninger af støj i byggeperioden, så naboerne ikke generes udenfor normal arbejdstid.

e)   Campus Bornholm

Campus Bornholm har fremsendt kommentarer til indsigelserne, der belyser hvad campus vil foretage sig for at begrænse parkerings- og trafikproblemer samt støj i området. Det oplyses blandt andet, at der arbejdes med differentierede mødetider for at undgå opstuvning om morgenen samt parkeringsregler der skal modvirke at alle f.eks. forsøger at parkere ved Minervavej. 

 

Center for Teknik og Miljø har her opdelt indsigelsesbehandlingen i 2 afsnit:

 

1) Indsigelser der vedrører selve lokalplanens indhold og lokalplanområdet, og

2) indsigelser som vedrører afledte miljøforhold, som f.eks. ikke reguleres direkte af lokalplanens bestemmelser, men som alligevel behandles i den tilhørende miljørapport, herunder forhold af betydning for nærområdets trafikbetjening og trafiksikkerheden.

 

 

 

1)    Behandling af indsigelser/forslag, der vedrører selve lokalplanen:

Kun én af indsigelserne indeholder bemærkninger, der direkte vedrører lokalplanens indhold – indsigelse d).

- Indsigeren er bekymret over at hans beboelsesejendom og private adgangsvej indgår i lokalplan 080.

Kommentar: Lokalplanen omfatter flere beboelsesejendomme i randområdet omkring Campus Bornholm, som hidtil har været omfattet af byplanvedtægt nr. 10. For at aflyse byplanvedtægten er det nødvendigt, at også boligarealerne indgår i planen. Som det fremgår af lokalplanredegørelsen side 8, fastlægges der dog ikke bestemmelser for boligområdernes anvendelse, bebyggelse mv., og området reguleres dermed kun efter almindeligt gældende regler, f.eks. byggelovens almindelige krav til bebyggelse. Indsigeren pålægges derfor ikke nye krav som følge af lokalplan 080.

- Indsigeren ønsker, at undgå parkering nord for Aavangsskolen.

Kommentar: Der er ingen planer herom - der findes i dag en intern adgangsvej, f.eks. med mulighed for lejlighedsvis varetransport, men også med mulighed for at redningskøretøjer mm kan få adgang. Det vurderes usandsynligt, at der etableres yderligere p-pladser nord for skolen, idet lokalplanens § 8.3 anfører, at nye p-pladser tillades etableret i tilknytning til eksisterende p-pladser i delområde 1,2 og 3 (Aavangsskolen).

- Indsigeren mener, at lokalplanen skal tilføjes bestemmelser der vedrører grænseværdier for støj. Desuden udtrykkes bekymring over støj udenfor normal arbejdstid i byggeperioden.

Kommentar: Lokalplanens § 11.2 påbyder at støjende anlæg placeres og udformes så de ikke medfører væsentlige støjgener i området. Der kan ikke derudover optages bestemmelser om f.eks. grænseværdier i en lokalplan, fordi dette reguleres med anden lovgivning – i dette tilfælde miljøbeskyttelsesloven. Campus Bornholm oplyser i den forbindelse, at de gældende støjgrænser ikke vil blive overskredet, heller ikke i fremtiden.

Mht. støj i byggeperioden kan det oplyses, at der, i forbindelse med byggetilladelse, vil blive meddelt krav til byggeaktivitet, som vil begrænse byggestøj udenfor normal arbejdstid.

- Indsigeren gør derudover opmærksom på en skrivefejl i redegørelsens side 16, der skal korrekturrettes (Byledsvej rettes til Byledsgade). Indsigerens øvrige bemærkninger vedrører trafikale forhold, der behandles nedenfor i relation til miljørapporten.

Ændringsforslag: Udover nævnte korrekturmæssige rettelser, anbefales det ikke, at lokalplanen ændres som følge af indsigelsen.

- Supplerende bemærkning vedr. lokalplanens indhold: Folketinget har netop behandlet et forslag til planlovsændring, der vil betyde, at lokalplaner ikke længere kan indeholde krav om f.eks. lavenergi. Dette skal ses på baggrund af, at bygningsreglementets energikrav er skærpet flere gange de senere år, og at lokalplankrav derfor kan ende med at være i strid med bygningsreglementets krav. Fremover kommer kun de krav der er beskrevet i Byggeloven til at gælde. I den anledning foreslås, at lokalplanens § 5.1 tilrettes, så der ikke længere indgår lokalplankrav om lavenergibyggeri (i lokalplanen beskrevet som lavenergi 2015, jf. bygningsreglement 2010). Uanset denne ændring kan det oplyses, at bygherren fortsat ønsker at opføre Campus-byggeriet som lavenergibyggeri (og også fortsat kan gøre det).

Ændringsforslag: § 5.1 ændres til - ”Nyt byggeri skal opføres i overensstemmelse med bygningsreglementets energikrav”.

 

2)    Behandling af indsigelser/forslag, der vedrører parkeringsforhold og trafikale forhold behandlet i miljørapporten:

Alle de modtagne 4 indsigelser omhandler trafikmæssige konsekvenser, som helt overvejende er beskrevet i miljørapporten. Områdets afledte trafik- og parkeringsforhold reguleres kun i begrænset omfang af lokalplanen, men i højere grad af kommunens trafik og vejplanlægning.

Trafik og parkeringsforholdene vedrører dog også Campus Bornholms interne driftsmæssige beslutninger vedr. mødeplaner og parkeringsregulering. De modtagne bemærkninger behandles her under et.

Forslag/bemærkninger vedr. parkeringsforhold:

·         At parkeringsmulighed uden for Campus området prioriteres højest

·         At man forhindrer utilsigtet/uhensigtsmæssig parkering udenfor Campus, f.eks. på private veje i nærområdet

Kommentar: Af lokalplanen og miljøvurderingen fremgår, at Campus Bornholm kan benytte ca. 100 p-pladser placeret helt udenfor lokalplanområdet, på et eksisterende parkeringsareal ved Rønne Idrætshal. Denne løsning har stor betydning for at Campus Bornholm kan imødegå det forventede parkeringsbehov, og vil samtidig nedbringe antallet af biler på Smallesund mm. (jf. miljørapporten side 36). Desuden indfører Campus Bornholm parkeringsregler, der skal sikre, at p-pladsen ved Idrætshallen benyttes af bestemte grupper. Samlet viser miljørapporten, at der findes tilstrækkelige parkeringsmuligheder, hvorfor der ikke af den grund skulle opstå behov for parkering langs sideveje eller private veje. Hvis der alligevel viser sig at være problemer af den art, kan dette adresseres med f.eks. skiltning der forhindrer utilsigtet parkering. Ejere af private adgangsveje kan i øvrigt selv opsætte ”privat vej – skilte”, mens parkeringsforbud kun kan opsættes af vejmyndigheden.

Konklusion: Der forventes ikke pt. behov for yderligere parkering eller parkeringsrestriktioner, men hvis der opstår og registreres problemer, er der omvendt flere muligheder for at ændre på forholdene.

Forslag/bemærkninger vedrørende trafiksikkerhed og miljøbelastning:

·         At der indføres hastighedsgrænse på 40 km/t i en større zone omkring Campus Bornholm

·         At Smallesund ikke åbnes ud til den nye ringvej

·         At Smallesund spærres ved stien ”Jernbanevej” 

·         At der genindføres fodgængerovergang ved samme sti ved Byledsgade

·         At der indføres trafiklys ved krydset Smallesund/Borgmester Nielsens Vej

·         At flere cyklister i området kan medføre problemer, f.eks. ved Jernbanestien.

Campus Bornholm oplyser i forhold til disse indsigelser, at man i forvejen planlægger med differentierede mødetider, så ikke alle ankommer til området på én gang. Desuden vil de forskellige parkeringsarealer blive ”tildelt” bestemte grupper af studerende og medarbejdere, så man undgår mertrafik i forbindelse med søgning efter p-pladser.

Kommentar: Af miljørapporten fremgår, at der ikke forventes større problemer med trafiksikkerhed som følge af Campus Bornholms udbygning. Desuden er det endnu uklart hvordan en evt. skolestrukturændring vil påvirke færdslen til Aavangsskolen. En effekt kunne f.eks. være, at en hidtidig morgen-opstuvning med afsætning af børn ved Merkurvej reduceres, hvis skolen ændres til en overbygningsskole, men at der til gengæld kommer flere cyklister i området.

Hvis der, mod forventning, opstår problemer med trafikafvikling og trafiksikkerhed, indeholder miljørapporten flere eksempler på, hvad der kan gøres for at afhjælpe dem. I miljørapporten side 36-37 fremgår, at der blandt andet findes muligheder for at afhjælpe trafikale problemer med hastighedsbegrænsning, samt afspærring af Smallesund ved cykelstien evt. kombineret med åbning af Smallesund til den nye omfartsvej. Desuden beskrives en mulighed for at forbedre Jernbanestien, hvis der opstår problemer der. Andre løsninger kan også komme på tale, f.eks. ændrede belægninger.

Hvilke trafikforanstaltninger, der i givet fald er nødvendige, eller foretrækkes, må bero på en konkret vurdering af situationen, når Campus Bornholm er udbygget, herunder f.eks. om det overhovedet er nødvendigt at åbne Smallesund til ringvejen. Indtil videre er det ikke vurderingen, at det er nødvendigt at etablere sådanne nye trafikanlæg.

Konklusion: Bornholms Regionskommune vil, som oplyst i miljørapporten, følge op med løbende kontrol af trafikafviklingen området. Det skal i den forbindelse vurderes, om der skal ske ændringer/forbedringer, samt hvilke ændringer der skal til for at løse et evt. problem.

 

§9 Redegørelse:

I forbindelse med miljørapporten ledsages indsigelsesbehandlingen af en ”sammenfattende redegørelse” udarbejdet efter miljøvurderingslovens § 9.

Redegørelsen er udarbejdet i samarbejde med Campus Bornholms rådgiver Arkitema Architects (der også bidrog ved miljørapportens udarbejdelse). I § 9 redegørelsen fremgår bl.a. hvordan de fremsendte indsigelser er taget i betragtning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. februar 2015

1.
Offentliggjorte planforslag (PDF)

2.
Offentliggjort miljørapport (PDF)

3.
§ 9 redegørelse (PDF)

4.
Indsigelser og bemærkninger til forslagene (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Borgerpanelundersøgelse - Frivillighed

00.17.00P05-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

10

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til orientering

Resumé

Borgerpanelundersøgelsen er den anden undersøgelse om frivillighed. Spørgsmålene til borgerpanelet i undersøgelsen omhandler primært forholdet mellem regionskommunen og de frivillige. Analyserapporten af undersøgelsen indeholder en række anbefalinger til regionskommunens arbejde med frivillige.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a) at Økonomi- og Planudvalget tager rapporten til efterretning

b) at de enkelte udvalg i samarbejde med ledelse og medarbejdere i Bornholms Regionskommune tager anbefalingerne med ind i overvejelserne når der samarbejdes med de frivillige på alle områder

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Ad a) taget til efterretning.

Ad b) anbefales.

Sagsfremstilling

Borgerpanelundersøgelsen om frivillighed i 2012 rejste en række spørgsmål, bl.a. om forholdet mellem regionskommunen og de frivillige. De mange forskellige vinkler på dette emne betød at Demokratigruppen besluttede at iværksætte en undersøgelse nr. 2, der skulle dykke dybere ned i disse spørgsmål for at opnå et bedre grundlag for viden til det fremtidige samarbejde med frivillige.

 

Bl.a. er panelet blevet stillet overfor en række dilemmaer i form af en række eksempler på frivilligt arbejde. Spørgsmålet har lydt, om de selv personligt ville være indstillet på indgå i det frivillige arbejde der gives eksempler på.

 

Borgerpanelundersøgelse blev gennemført i november og december 2014.

 

Panelundersøgelsens resultater er blevet samlet i en række anbefalinger til udvalgene og kommunalbestyrelsen, der er sat ind nedenfor. Den samlede rapport er vedhæftet som bilag.

Resultaterne fra undersøgelsen blev brugt aktivt i forhold til planlægningen af dialogmødet den 22. januar 2015 i Åkirkebyhallerne om Bornholms frivillighedspolitik. Hvilket betyder at den arbejdsgruppe der er nedsat for at udarbejde et udkast til Bornholms Frivilligheds Politik vil inddrage anbefalingerne i deres arbejde med formuleringen af politikken.

 

Kommunalbestyrelsen vil få udkast til Bornholms Frivillighedspolitik i høring og vil senere, i sommeren 2015 få mulighed for at tiltræde politikken, for derigennem også at følge elementer i de anbefalinger der gives af borgerpanelet.

 

Anbefalinger som følge af undersøgelsens resultater:

1.    Bornholms Regionskommune opfattes som en barriere for mere frivilligt arbejde. Derfor bør regionskommunen arbejde på at skabe en kultur, hvor fokus rettes mod at finde fælles løsninger med civilsamfundet, når muligheden byder sig.

 

2.    Set ud fra de grænsetilfælde, der er skitseret i undersøgelsen, er borgerne generelt set ikke skræmt af, at der i regionskommunen samarbejdes med frivillige. Der er med andre ord mange muligheder for at gå i gang.

 

3.    Borgerne er generelt meget motiverede for at deltage i det frivillige arbejde, også når der samarbejdes med regionskommunen.

 

4.    Bornholms Regionskommune kan og bør tage initiativet. Jævnfør eksemplerne og borgernes motivation for at deltage, er det ikke nødvendigvis foreningerne eller erhvervslivet, der skal tage førertrøjen på.

 

5.    Regionskommunen bør have kontaktpersoner og procedurer for håndtering af henvendelser fra borgere og foreninger, der ønsker at samarbejde.

 

6.    Regionskommunen bør udarbejde fælles retningslinjer for forsikringsforhold for frivillige, og foretage en generel forventningsafstemning i forhold til samarbejde mellem frivillige og ansat personale.

 

7.    Det bør fra politisk hold meldes ud, om den frivillighed man ønsker, skal være noget, der øger service og udvikling, eller om den anvendes som spareøvelse.

 

8.    Undersøgelsen tyder på, at der er fundamentale forskelle i borgernes opfattelse af forholdet mellem skat, service og frivilligt arbejde. Størstedelen af paneldeltagerne hælder mod, at servicen og udviklingsarbejdet bør udvides, når frivillige inddrages. Det er et mindretal, der vil have de frivilliges indsats modregnet i skatten.

 

9.    Regionskommunen bør overveje i højere grad at tage udgangspunkt i mindre enheder end hele Bornholm. Lokalområdets rolle synes at være helt afgørende for det frivillige engagement.

 

10. Regionskommunen bør ifølge en stor del af borgerpanelet generelt set være forsigtige med at indgå samarbejder med organisationer og foreninger, der har et religiøst eller ideologisk fundament. Dette gælder især i situationer, hvor børn og unge er involveret, da denne gruppe opfattes som letpåvirkelige.

 

11. I tilfælde af at frivillige overtager en kommunal opgave, bør regionskommunen være opmærksom på, at størstedelen af borgerne ikke finder det rimeligt overfor de ansatte.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 11. februar 2015

1.
Rapport - borgerpanelundersøgelse Frivillighed 2 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Orientering om offentligt og privat samarbejde på It- området

00.30.00G01-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

11

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi- og Planudvalget besluttede i juni 2014, at Sekretariatet, It og digitalisering skulle have øget fokus på offentligt og privat samarbejde og partnerskab (OPS/OPP), fremfor at udmønte konkurrenceudsættelsespakken fra budget 2014, for derved at styrke samarbejdet med det lokale private erhvervsliv og samtidig give Bornholms Regionskommune en indtægt.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til at orientering om status tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Økonomi- og Planudvalget besluttede i juni 2014, at Sekretariatet, It og digitalisering skulle have øget fokus på offentligt og privat samarbejde og partnerskab (OPS/OPP), og derved styrke det private erhvervsliv og samtidig give Bornholms Regionskommune en indtægt.

 

It og digitalisering har indgået aftale med to lokale partnere om hosting af udstyr i kommunens serverrum. Der er tale om udlejning af 120u (tre rack) tilsammen. Aftalerne omfatter såvel selve racklejen som nødstrøm (UPS og nødgenerator), køling, brandslukning  samt fysisk sikring.

 

Der er lavet aftale om samarbejde i forbindelse med, det der kaldes, Low End support, f.eks. udskiftning af computere med en privat samarbejdspartner. En aftale der nedbringer kommunens udgifter til udskiftning af standard computerudstyr.

 

Parallelt med ovenstående er der ved at blive indgået aftale om såkaldt kaldes High End support, hvor et andet lokalt firma køber viden kapacitet af it og digitalisering. Dette giver det private firma mulighed for at få indgå eller opretholde supportaftaler, der ellers kunne være gået til firmaer, der ikke er lokalt repræsenteret.

 

It og digitalisering har mødt en stor samarbejdsvilje fra de to private firmaer. Et samarbejde, der kommer begge parter, privat som offentlig til gode. It og digitalisering er endvidere i dialog med et tredje firma om samdriftsmuligheder af f.eks. fremtidig serverfarm og infrastruktur.

 

Økonomiske konsekvenser

Anslåede indtægter i 2015:

·         Årlig indtægt på udlejning af rackskabe kr. 124.560

 

Anslåede besparelser i 2015:

·         Mindre udgift ved omlægning/salg af High End support kr. 65.200

·         Mindre udgift ved brug af Low End support kr. 57.200

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Tilpasning af valgdistrikter og afstemningssteder ved fremtidige valg  

84.08.00P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

12

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Det har i 2014 vist sig både sværere og dyrere at afvikle valg. Sværere at få det nødvendige antal valgtilforordnede. Dyrere pga. omkostninger til aflønning af et stigende antal medarbejdere, der er nødvendige for at opretholde antallet af valgsteder. Dyrere at opretholde antallet af valgsteder med it-udstyr, indretning af valglokale og teknisk service. Der er et merforbrug på valgkontoen på 250.428 kr. for 2014.

 

Som et led i de fortsatte effektiviseringer, stilles der forslag om ændring af opdelingen af regionskommunen i færre og større valgdistrikter. Etablering af 5 afstemningssteder inkl. Christiansø. Med forslaget vil behovet for valgtilforordnede og/eller medarbejdere på selve valgdagen totalt set, falde fra 186 personer til 147.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget drøfter og beslutter en ændring af valgdistrikter og afstemningssteder for fremtidige valg.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Drøftet. Det undersøges, om der kan anvendes frivillige i større omfang end i dag.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune består i dag af Bornholms Storkreds, der er opdelt i 1. opstillingskreds, Rønnekredsen og 2. opstillingskreds, Aakirkebykredsen.

 

1. opstillingskreds består af valgdistrikterne Rønne, Hasle og Klemensker.

 

2. opstillingskreds består af valgdistrikterne Allinge, Østermarie, Svaneke, Nexø, Pedersker, Aakirkeby og Christiansø.

 

Administrationen anbefaler, at der fremover er 5 valgdistrikter med 4 afstemningssteder på Bornholm og 1 afstemningssted på Christiansø, hvoraf 4 valgdistrikter hører under 2. opstillingskreds og 1 valgdistrikt hører under 1. opstillingskreds:

 

Bornholms Storkreds

1. opstillingskreds, Rønnekredsen – 15.570 vælgere

Valgdistrikt

Afstemningssted

Nuværende antal vælgere

Anbefaling antal vælgere

Rønne

Rønne Idrætshal

11.250

 

Hasle

Hasle Hallen

2.304

 

Klemensker

Ungdomsskolen, Klemensker

2.016

 

Tilpasning:

 

 

 

Rønne

(Rønne+Hasle+Klemensker)

Rønne Idrætshal

 

15.570

 

 

 

 

2. opstillingskreds, Aakirkebykredsen – 16.279 vælgere

Valgdistrikt

Afstemningssted

Nuværende antal vælgere

Anbefaling antal vælgere

Allinge

Nordlandshallen

2.878

 

Østermarie

Østermarie Hallen

2.381

 

Svaneke

Svaneke Hallen

1.736

 

Nexø

Nexø Hallen

3.592

 

Pedersker

Pedersker Samlingshus

1.368

 

Aakirkeby

Aakirkeby Hallerne

4.259

 

Christiansø

Månen

65

 

Tilpasning:

 

 

 

Allinge

(Allinge)

Nordlandshallen

 

2.878

Aakirkeby

(Aakirkeby+ Pedersker+Østermarie)

Aakirkeby Hallerne

 

8.008

Nexø

(Nexø+ Svaneke)

Nexø Hallen

 

5.328

Christiansø

Månen

 

65

 

Baggrunden for administrationens anbefaling er bl.a. at antallet af vælgere på de mindre afstemningssteder gør det dyrere pr. vælgere at afholde valg, der skal et forholdsvis større antal valgstyrere og valgtilforordnede til, og dermed en øget anvendelse af personalemæssige ressourcer.

 

Ad. 1 Økonomi

Ved at nedsætte antallet af valgdistrikter og afstemningssteder bliver det muligt at opnå en besparelse på budgettet til valg og afstemninger.

 

De mindre valgdistrikter og afstemningssteder stiller forholdsmæssigt større krav til udstyr og indretning mm. Færre afstemningssteder betyder, at der kan blive en bedre udnyttelse af valgstyrere, valgtilforordnede og øvrige medarbejdere, der deltager i forberedelse og afvikling af valg og afstemninger og færre udgifter til bl.a. leje af lokaler.

 

Der vil også være en række andre forbedringer, som fx

·         En mere overskuelig administrativ styring af hele forberedelsen af et valg, selve valghandlingen og efterfølgende optælling.

·         Bedre fysiske rammer. Lokalerne på nogle af de mindre afstemningssteder er ikke egnede som afstemningssteder, når der er dobbeltvalg, som der er, når der sammen med et valg samtidig foretages en folkeafstemning.

 

Hertil skal også lægges en besparelse til bl.a. det it-udstyr mv., der skal bruges på de enkelte afstemningssteder, udarbejdelse af forskelligt informationsmateriale til afstemningsstederne og indkøb og pakning af det øvrige materiale, som skal være til stede på afstemningsstederne.

 

Afstemningsstederne med et mindre antal vælgere koster forholdsmæssigt mere i både økonomiske og personalemæssige ressourcer end et større afstemningssted.

 

Ad. 2 Valgstyrere og valgtilforordnede

Ved en nedsættelse af antal valgdistrikter og afstemningssteder vil der være et mindre behov for udpegning af valgstyrere. Eksempelvis kan der udpeges 7 valgstyrere til henholdsvis Rønne og Aakirkeby samt 5 valgstyrere til Allinge og Nexø, eller i alt 24.

P.t. er der 5 valgstyrere på 8 afstemningssteder og 7 på Rønne afstemningssted, eller i alt 47 valgstyrere.

 

Antallet af valgtilforordnede skal vurderes og fastsættes i forhold til antallet af vælgere på de enkelte afstemningssteder. Men der vil være mulighed for bedre udnyttelse af de valgtilforordnede på færre afstemningssteder med det samme antal udpegede valgtilforordnede.

 

Som noget nyt prøvede administrationen ved Europa-Parlamentsvalget at annoncere efter frivillige valgtilforordnede, da der ikke var modtaget tilstrækkeligt antal personer via de politiske partier.

Vi modtog ansøgning fra 21 frivillige borgere, som havde lyst til at deltage som valgtilforordnet, hvilket ikke er et særlig mange. Valgloven fastsætter, at arbejdet som valgtilforordnet er et borgerligt ombud, som enhver vælger har pligt til at deltage i.

Evalueringen af dette tiltag viser, at det ikke er lige nemt og praktisk, at få frivillige borgere til at varetage opgaver i forbindelse med afvikling af et valg.

 

Det kan også overvejes at indføre en opdeling af valgdagen i 2 hold for de valgtilforordnede. Det første hold møder fra kl. 8-16 og andet hold fra kl. 16 – slut. En sådan opdeling kræver, at der udpeges flere valgtilforordnede, og de skal alle have udbetalt en valgdiæt. Fordelen er, at flere måske føler, at der gerne vil deltage, fordi det er et mere overskueligt antal timer, som de skal være deltage, og det andet hold møder friske.

 

Det skal bemærkes, at det kun er de valgtilordnede, der kan deles i 2 hold. Alle valgstyrere skal være til stede fra start til slut og er ansvarlige for afviklingen af valget og skal kunne skrive afstemningsbogen under som bevis på, det der er foregået på det pågældende afstemningssted.

 

Ad. 3 Personaleressourcer

Til de nuværende 9 afstemningssteder skal der bruges i alt 18 medarbejdere til funktionen som valgstyrersekretær og stedfortræder for valgstyrersekretær. Det betyder, at der altid skal være 2 medarbejdere på hvert afstemningssted som er ansvarlige for afvikling af valget i samarbejde med valgstyrerformanden.

 

Ved nedsættelse af antal afstemningssteder til 4 er der kun behov for 8 medarbejdere til ovennævnte funktioner. En besparelse på 10 medarbejdere, 10 dagslønninger.

 

Herudover vil der også skulle bruges færre personaleressourcer til at producere det forskellige materiale ved forberedelse af et valg og til indkøb og pakning af materiale til afstemningsstederne.

 

Ved færre afstemningssteder vil der også blive brug for færre personaleressourcer fra IT til opsætning af IT-udstyret på afstemningsstederne samt færre personaleressourcer fra Ejendomsservice, hvorfra der bruges henholdsvis teknisk servicemedarbejdere og servicemedarbejdere.

 

For at sikre en fortsat god mulighed for vælgerne til at udøve deres demokratiske ret til at stemme ved valg og afstemninger anbefaler administrationen, at det samtidig overvejes at lave nogle tiltag som fx:

 

Bruge valgbussen i større omfang end tidligere

Valgbussen kan køre i flere dage og være på flere steder på øen, hvor den kan modtage brevstemmer. Det kræver, at der er medarbejdere fra borgerservice til bemanding af bussen, da det er medarbejderne i borgerservice, der varetager opgaven med brevstemmerne.

 

Drift af valgbussen koster ca. 880 kr. pr. time. Timeprisen er inkl. 2 medarbejdere fra borgercenteret til at behandle brevstemmer, en chauffør og en servicemedarbejder til drift af generator og internetforbindelser mv. Omkostningerne til valgbussen er således knap 7.050 kr. pr. dag.

 

Etablere gratis buskørsel med BAT på valgdagen.

Gratis bus betyder, at alle kan køre gratis med busserne på valgdagen. Ifølge oplysning fra BAT vil en dags gratis buskørsel koste ca. 40.000 kr., som er det beløb de får ind i daglig indtægt på kontantsalg.

Økonomiske konsekvenser

En ændring af antal valgområder og dermed også afstemningssteder vurderes at give nogle stordriftsfordele og en økonomisk besparelse i udgifterne pr. valg.

 

Beregning af en økonomisk besparelse ved 5 valgområder og afstemningssteder afhænger af, hvor mange valgstyrere og valgtilforordnede samt administrative medarbejdere, der bliver behov for. Behovet er afhængigt af antallet af valgtilforordnede fra de politiske partier og evt. frivillige.

 

Der vil være en økonomisk besparelse til leje af lokaler, til indretning af afstemningsstederne, til IT-udstyr, til forplejning og valgdiæter.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Opgørelse over Økonomi- og Planudvalgets og kommunalbestyrelsens forbrug i 2014 til møder, rejser mm.

00.32.13Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

13

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen skal orienteres om forbrug i 2014 af det samlede fireårige budget til møder, repræsentation, rejser og uddannelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Planudvalget godkendte den 11. marts 2014 fordelingen af budgettet til møder og repræsentation, rejser og uddannelse for de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen med en 4-årig ramme gældende for hele valgperioden.

Fordelingen af budgettet i en 4-årig ramme betyder, at udvalgenes beløb til rejser og uddannelse skal ses som et samlet beløb for hele valgperioden med mulighed for, at udvalgene i de enkelte år kan bruge mere eller mindre end det afsatte beløb, men uden overskridelse af den 4-årige ramme til udvalget.

 

Rejser og uddannelse

Beløb i 4-årig ramme

Beløb afsat pr. år

Forbrugt i 2014

Restbeløb indenfor den 4-årige ramme

Kommunalbestyrelsen

859.384

214.846

317.950

541.434

Økonomi- og Planudvalget

458.340

114.585

133.417

324.923

Teknik- og Miljøudvalget

229.168

57.292

0

229.168

Fritids- og Kulturudvalget

 

229.168

57.292

1.041

228.127

Børne- og Skoleudvalget

229.168

57.292

13.729

215.439

Social- og Sundhedsudvalget

 

229.168

57.292

81.895

147.273

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

343.752

85.938

41.533

302.219

 

 

I budgettet til møder og repræsentation er der over en fireårig periode i alt afsat 1.020.144 kr. for kommunalbestyrelsen, Økonomi- og Planudvalget og de stående udvalg. Nedenstående oversigt viser hvordan forbruget til møder og repræsentation fordeler sig:

 

Møder og repræsentation

Forbrugt i 2014

Kommunalbestyrelsen

201.819

Økonomi- og Planudvalget

8.694

Teknik- og Miljøudvalget

4.085

Fritids- og Kulturudvalget

 

6.476

Børne- og Skoleudvalget

8.510

Social- og Sundhedsudvalget

 

5.201

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

7.978

Forbrugt i 2014 i alt kr.

242.763

Restbeløb: 1.020.144 -

777.381

 

Opgørelserne er udarbejdet på basis af udtræk fra den 19. januar 2015, og der vil kunne forekomme mindre justeringer, når det endelige regnskab for 2014 foreligger.

Økonomiske konsekvenser

Der er tale om det afsatte budget for 2014 og overslagsårene.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 14  Orientering fra formanden

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

14

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Intet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Eventuelt

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

11-02-2015

15

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 11. februar 2015:

Intet.