Åbent punkt
1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
85.02.02G00-0010
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
1 |
|
Fraværende
Carl Ilsøe mødte kl. 18.10 under behandlingen af punkt 3
Bemærkninger til dagsordenen
Ingen.
Åbent punkt
2 Likviditetsoversigter pr. 30. april 2015
00.32.18G01-0003
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
2 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Planudvalget til efterretning
Kommunalbestyrelsen til efterretning
Resumé
Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 30. april 2015.
Indstilling og beslutning
Teknik- og økonomidirektøren indstiller,
at likviditetsoversigterne tages til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.
Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo april (43,9 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (142,3 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2015 (-70,1 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning (39,9 mio.).
Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2014 til 31. april 2015.
Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:
Den faktiske beholdning på 43,9 mio. kr. er faldet med 3,9 mio. kr. i forhold til 31. marts 2015, hvilket er som forventet. I april sidste år var der en forøgelse af kassebeholdningen på 28,8 mio. kr. som skyldtes en indbetaling fra Vejdirektoratet vedr. omfartsvejen. Udviklingen i beholdningen i april 2015 er den samme som sidste år når der korrigeres for denne indbetaling, for at der er optaget større lån end sidste år samt for en yderligere forskydning i betalingen af A-skatter jf. nedenfor.
Som de sidste måneder har SKAT fra 2015 omlagt betalingsfristen for A-skatter fra den første i måneden efter lønudbetalingen til den sidste i måneden for lønudbetalingen. Den faktiske beholdning ultimo måneden er som følge heraf generelt forringet ca. 35 mio. kr. Udbetalingen af særlig feriegodtgørelse ultimo april betyder derudover et yderligere træk på ca. 9 mio. kr. i april i stedet for i maj.
Der er ikke noget nyt fra KL om dialogen med SKAT og Moderniseringsstyrelsen om en nærmere afklaring af lovgrundlaget. Da renten på OBS-kontoen pt. er negativ mister kommunerne ikke renter ved overtræk på kontoen som følge af det tidligere træk.
Der er fortsat et udlæg for staten vedrørende omfartsvejen i Rønne på ca. 7,2 mio. kr. Beløbet modtages når der er aflagt revideret regnskab for projektet.
Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:
Den gennemsnitlige beholdning på 142,3 mio. kr. forventes at være stigende i resten af 2015.
Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter udløber, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.
Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:
Den beregnede beholdning ultimo 2015 på -70,1 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2014, den budgetterede kasseforbrug i 2015 og afgivne tillægsbevillinger med kassevirkning vedrørende 2015 inkl. budgetoverførsler fra 2014 til 2015. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.
Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 18,8 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. maj 2015
1. Beholdninger pr. 30. april 2015 (PDF) |
2. Grafisk udvikling over udviklingen i beholdninger (PDF) |
Åbent punkt
3 Budgetproces, målopfølgning og mål for 2016
00.30.02G01-0011
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
3 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Planudvalget beslutter.
Resumé
Udvalgenes arbejde med mål er en del af budgetprocessen. Som i processen for budget 2015, skal udvalgene definere nye delmål for 2016.
Udvalget orienteres med en statusopfølgning på de vedtagne mål for 2015. Orienteringen indeholder en beskrivelse af hvilke indsatser, der er iværksat og status på fremdrift i forhold til delmål for 2015.
Udvalget skal ligeledes drøfte oplæg til nye delmål og eventuelle justeringer af de langsigtede mål på baggrund af udviklingen inden for politikområdet. Udvalgene kan i denne forbindelse også arbejde med delmål der går på tværs af udvalgsområder, og lægge op til andre udvalg at arbejde med delmålet.
Indstilling og beslutning
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Planudvalget
a) at udvalget drøfter status på målopfølgningen
b) at udvalget drøfter muligt behov for revidering af eksisterende delmål for 2016
c) at udvalget drøfter muligt behov for justering af de langsigtede mål for valgperioden
d) at udvalget drøfter mulige emner til budgetmøder mellem udvalg og centre
e) at udvalget beslutter hvilke repræsentanter der skal inviteres til budgetmøde
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
ad a)-d) Drøftet
ad e) Det overlades til centercheferne at udvælge et repræsentativt udsnit af ledere og medarbejdere i Sekretariatet og Økonomi- og Personale.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen og de enkelte udvalg har siden målseminaret i februar 2014 arbejdet med målsætninger for Bornholms Regionskommune i de politiske processer. Dels langsigtede mål for valgperioden og dels for budgetåret 2015 i form af delmål.
De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, der er deres ansvarsområde. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling. Udvalgenes mål skal kobles til prioriteringsforslag der vil skulle indgå i budgetmaterialet.
Et naturligt led i arbejdet med mål, er også at udvalget evaluerer status på delmål for 2015.
Status og opfølgning på mål for 2015
Status og opfølgning på mål for 2015. Orientering om hvilke indsatser der er iværksat og status på fremdrift i forhold til delmål for 2015.
Udvalgets langsigtede mål og aktuelle delmål for 2015:
|
Eksisterende |
Mål for valgperioden |
Delmål/budgetmål |
Målepunkter |
Udvalgets ønsker til nye mål: |
|
Økonomisk politik |
Bright Green Island |
Afklaring af forankring i BCB eller kommune |
|
|
|
Afklaring af mål med hver samarbejdspartner |
|
|||
|
Afklaring af trappe for CO2-neutralitet og bæredygtighed |
|
|||
|
Økonomisk politik |
Det skal være muligt at finansiere anlægsinvesteringer og afdrage på lån samt evt. styrke likviditeten |
Der skal minimum være et overskud på 60 mio. kr. på den ordinære drift |
||
|
Anlægsrammen skal afspejle investeringsbehovet dels i den eksisterende bygningsmasse, dels i de kommunale udviklingsinitiativer |
Den årlige investeringsramme skal være på minimum 30 mio. kr. |
|||
|
Likviditeten skal som minimum være stor nok, til at kommunen kan finansiere pludselig vækst i udgifter, der ikke har været mulig at forudse |
Den gennemsnitlige likviditet over 365 dage skal som minimum være på 75 mio. kr. |
|||
|
Omkostningerne ved regionskommunens langsigtede gæld (renteudgifter og afdrag) skal være lave |
Den langfristede gæld ekskl. lån til ældreboliger skal ikke overstige landsgennemsnittet for den langfristede gæld målt pr. indbygger |
|||
|
Plangrundlag |
Udarbejdelse af baggrundsanalyse af mekanismerne og sammenhængene mellem konsekvenserne af den fysiske og servicemæssige planlægning |
|
||
|
Med afsæt i baggrundsanalysen og med inddragelse af borgere og interessenter i bred forstand at etablere en fælles opfattelse af Bornholms udfordringer og udviklingsmuligheder |
|
|||
|
Serviceplanlægning |
At gennemføre analyser for alle serviceområder og fremlægge resultaterne for KB til drøftelse |
|
Status på delmål
· For Bright Green Island er status:
o Behandlet på TMU og EBU i nov/dec 2014.
o Afholdt fællesmøde mellem TMU og EBU 4. maj 2015
o Aftalt nyt fællesmøde mellem TMU og EBU den 3. juni 2015 hvor der skal aftales rammer for den fortsatte strategi og forankring.
· Den økonomisk politik bliver fulgt og de enkelte målepunkter er alle overholdt, bortset fra overskuddet på den ordinære drift i budgettet for 2015. Der gælder følgende for de enkelte målepunkter:
o Der skal minimum være et overskud på 60 mio. kr. på den ordinære drift:
Regnskabet for 2014 viser et overskud på den ordinære drift på 116,9 mio. kr. I budgettet for 2015 er der et overskud på den ordinære drift på 52,1 mio. kr.
o Den årlige investeringsramme skal være på minimum 30 mio. kr.:
Anlægsregnskabet for 2014 er på 94,3 mio. kr., og i budget 2015 er der afsat 57 mio. kr. til anlæg.
o Den gennemsnitlige likviditet over 365 dage skal som minimum være på 75 mio. kr.:
Pr. 31/12-2014 var den gennemsnitlige likviditet over 365 dage 116 mio. kr., men den pr. 31/3-2015 var steget til 131 mio. kr.
o Den langfristede gæld ekskl. lån til ældreboliger skal ikke overstige landsgennemsnittet for den langfristede gæld målt pr. indbygger:
Landsgennemsnittet for den langfristede gæld ekskl. lån til ældreboliger var pr. 1/1-2014 på 10.698 kr. pr. indbygger. Til sammenligning var BRK’s langfristede gæld pr. 1/1-2014 på 5.895 kr. pr. indbygger, pr. 31/12-2014 var den 5.972 kr. pr. indbygger, og den forventes at være 6.760 kr. pr. indbygger ultimo 2015.
· For plangrundlaget gælder det, at projektet ”Bornholms Fremtid” er igangsat i samarbejde med Realdania, og har til formål at udarbejde et plangrundlag, der er realistisk set i forhold til Bornholms situation, og samtidig tager udgangspunkt i de kvaliteter, vi kan bygge videre på med viden fra baggrundsanalysen i projektet.Som led i projektet indsamles viden om hvad ønskerne er for og forventninger til det bornholmske samfund er gennem kvalitative interviews med tilflyttere, fraflyttere og de ”herboende”. I projektet inviteres borgere, organisationer, foreninger, virksomheder og offentlige instanser på Bornholm til at arbejde i en fælles retning. Produktet fra udviklingsarbejdet er en samfundsudviklingsstrategi, der bruges aktivt i det videre arbejde med Bornholms udviklingsstrategi.
· For serviceplanlægning gælder det at der er gennemført gennemgribende analyser af ældreområdet, psykiatri og handicap, samt området for udsatte børn og unge. De politiske udvalg er blevet præsenteret for resultater og anbefalinger fra analyserne. Der er iværksat processer for implementering af prioriterede indsatser som følge af analysernes anbefalinger.
Oplæg til nye delmål
Udvalget skal drøfte evt. oplæg til nye mulige delmål og eventuelle justeringer af de langsigtede mål på baggrund af udviklingen inden for politikområdet.
Udvalget kan i denne forbindelse også arbejde med delmål der går på tværs af udvalgsområder, og lægge op til andre udvalg at arbejde med delmålet.
De første mundtlige drøftelser i udvalget resulterede i at målene for 2015, fastholdes for 2016. Ligeledes at den økonomiske politik fastholdes med de samme delmål og målepunkter, og at den økonomiske politik bruges som pejlemærke i budgetlægningen.
Oplæg til justering af de langsigtede mål
Det anbefales at den økonomiske politik fastholdes som langsigtet mål, og at den bruges som pejlemærke i budgetlægningen.
Emner til budgetmøder mellem udvalg og centre
Udvalget drøfter mulige emner til budgetmøderne ml. udvalget og repræsentanter fra centre i juni. Udvalget skal samtidig beslutte hvilke repræsentanter fra det enkelte center, der skal deltage i budgetmødet.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Åbent punkt
4 Befolkningsprognose 2015-27
00.01.00P10-0015
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
4 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Regionskommunens befolkningsprognose er revideret ud fra den senest kendte demografiske udvikling.
Indstilling og beslutning
Kommunaldirektøren indstiller,
a) at Befolkningsprognose 2015-2027 tages til efterretning
b) at Økonomi- og Planudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at befolkningsprognose 2015-2027 tages til efterretning og indgår i det fælles planlægnings- og budgetgrundlag for 2016 – 2019 samt som datagrundlag for projektet Bornholms Fremtid.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Indstillingen anbefales.
Sagsfremstilling
En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling, hvor man kan aflæse tendenser i udviklingen ud fra givne præmisser (fødsler, dødsfald, flytninger). BRK’s befolkningsprognose er udarbejdet ved hjælp af Cowis Demografix-model. Modellen fremskriver befolkningens størrelse og sammensætning ud fra de demografiske udviklingsmønstre i en valgt historisk periode, som kobles med forventningerne til den samfundsmæssige udvikling og det forventede boligbyggeri lokaliseret i bestemte områder (jf. planstrukturen) og fordelt på boligtyper.
Prognosen forudser en samlet tilbagegang i indbyggertallet på ca. 4.430 personer svarende til 11 pct. - fra i dag 39.830 til omkring 35.400 indbyggere i 2027. Det er nogenlunde samme tilbagegang som i de to foregående prognoseperioder (hhv. 8 pct. i 2013 og 13 pct. i 2014).
Der er forventes meget store ændringer i den bornholmske befolknings alderssammensætning, og gennemsnitsalderen ventes at vokse fra de nuværende 46,7 år i 2015 til 50,6 år i 2027.
· Den største tilbagegang forventes i gruppen af børn og unge (4-23-årige) samt deres forældre (36-58-årige), hvor hver enkelt årgang vil falde med ca. 25 % i gennemsnit.
· Omvendt forventes antallet af ældre i alle aldersgrupper at stige kraftigt, særligt de ældre ml. 75- og 85 år, som vil stige med 55 %.
· Indbyggertallet forventes at falde mest i landdistrikterne (ca. 21 pct.) og mindst i byerne (ca. 8 pct.).
· Antallet af skolesøgende børn (5-14 årige) forventes samlet at gå 27 pct. tilbage. Tilbagegangen svinger mellem 21 og 33 pct. i de kommende fem skoledistrikter.
· Antallet af små børn (0-5 årige) forventes samlet at gå 10 pct. tilbage.
Befolkningsudviklingen de senere år samt forventningerne til udviklingen frem til 2027 er nøjere beskrevet i bilaget, hvor også prognosemodellens principper og præmisser uddybes.
Befolkningstallet på Bornholm er faldet mindre end forventet i sidste års prognose (der er 103 flere borgere). I demografikorrektionen til budget 2016-2019 tages højde for forskellen mellem den faktiske befolkningsudvikling i forhold til prognosen for 2015 og den økonomiske effekt heraf.
Økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling behandles i et selvstændigt punkt.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. maj 2015
1. Bilag 1. Befolkningsprognose 2015-27 (PDF) |
Åbent punkt
5 Demografikorrektion til budget 2016-2019
00.30.04P19-0010
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
5 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Planudvalget beslutter
Resumé
Befolkningsudviklingen for de kommende 4 år betyder samlet set at de forventede udgifter til de 67+ årige stiger, mens udgifterne til de 0-17 årige falder. I sagen gennemgås demografiberegningen og konsekvenserne for budget 2016 og overslagsårene.
Overordnet set indebærer den samlede demografikorrektion, at budgetrammen skal reduceres med -5,7 mio. kr. i 2016, -8,3 mio. kr. i 2017, -11,1 mio. kr. i 2018 og -10,7 mio. kr. i 2019.
Beregningerne af demografikorrektionerne til budget 2016 og overslagsår tilpasses ændringer i kommunens opgavevaretagelse på de forskellige serviceområder og til generelle ændringer i kommunens nettoudgifter pr. borger. Derudover er beregningsmodellerne for demografikorrektion af PPR og Sundhedspleje, Ungdomsskolen samt Ældreområdet tilpasset fra en gennemsnits- til en marginalbetragtning. Der anvendes endvidere marginalmodeller på børnepasnings-, skole- og SFO-området.
Der henvises til bilaget til sagen, Notat om demografikorrektion 2016-2019, for en nærmere beskrivelse af ændringerne i beregningerne samt den forventede befolkningsudvikling på de enkelte områder.
Indstilling og beslutning
Teknik- og økonomidirektøren indstiller
a) at de beregnede demografikorrektioner indarbejdes i budget 2016 og overslagsår 2017-2019, jf. tabel 3
b) at ændringen i demografikorrektionen til budget 2016 på ældreområdet, som følge af at overgå til en marginalmodel, på -1,468 mio. kr. i 2016, -2,717 mio. kr. i 2017, -4,136 mio. kr. i 2018 og -5,478 mio. kr. i 2019, medgår som finansiering af besparelsen på 20 mio. kr. årligt på ældreområdet (Budgetforlig 2015 SU 6 og SU 7).
c) at ændringen i demografikorrektionen på skoleområdet i 2016 på -1,063 mio.kr. gives som en tillægsbevilling til området, som en midlertidig overgangsordning for disse ændringer til at imødegå eventuelle ubekendte faktorer i forbindelse med implementering af fase 1 og fase 2 af skolestrukturen.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Godkendt.
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelsen af budgetvejledningen for 2016 er det besluttet, at der beregnes demografikorrektioner til budget 2016 og overslagsårene. Beregningerne er som tidligere år baseret på en befolkningsprognose udarbejdet i Demografix. Der tages udgangspunkt i de faktiske folketal pr. 1. januar 2015.
Beregningerne af demografikorrektionerne til budget 2016 og overslagsår tilpasses ændringer i kommunens opgavevaretagelse på de forskellige serviceområder og til generelle ændringer i kommunens nettoudgifter pr. borger. Dette indebærer bl.a. at beregningen af demografikorrektionen af SFO-området tager højde for, at der ikke længere er et SFO-klubtilbud til de 10-12 årige og dermed fremover kun omfatter udviklingen i antallet 6-9 årige i befolkningen. På skoleområdet er der justeret til de nye taxameterbeløb, som følge af en ny tildelingsmodel, som er udarbejdet i forbindelse med beslutningen om ny skolestruktur. Elevtaxameteret danner grundlag for beregningen af demografikorrektionen på skoleområdet.
Derudover er modellerne for demografikorrektion af PPR og Sundhedspleje, Ungdomsskolen samt Ældreområdet tilpasset til en marginalbetragtning frem for en gennemsnitsbetragtning.
En gennemsnitsmodel regulerer budgetrammen på et overordnet niveau og regulerer med et gennemsnitligt beløb pr. borger. Dermed holdes de gennemsnitlige udgifter pr. borger konstante. Gennemsnitsmodellen har sin styrke i en regulering af et områdes økonomi på et helt overordnet niveau, og betyder samtidig at økonomien til strukturelle ændringer, som fx kapacitetsændringer, ligger implicit i modellen.
En marginalmodel regulerer kun de variable dele af udgiftsområderne. Den gennemsnitlige udgift pr. borger ændres, afhængigt af ændringerne i befolkningstallet. Ved en stigning i befolkningstallet vil gennemsnitsprisen pr. borger således falde, idet de faste udgifter ikke reguleres automatisk. Strukturelle ændringer skal således adresseres og behandles særskilt.
Beregningsmodellerne for demografikorrektion af PPR og Sundhedspleje, Ungdomsskolen samt Ældreområdet er tilpasset til marginalbetragtning til budgetlægningen for 2016. Tidligere blev disse områder reguleret i henhold til en gennemsnitsbetragtning. Baggrunden for denne ændring er at målrette demografikorrektionen til de områder hvor serviceudgifterne er direkte påvirket af demografiske ændringer. Dette indebærer, at tilpasninger i forhold til strukturelle ændringer på de pågældende serviceområder omfattet af demografikorrektion ikke længere sker automatisk, men skal tages op ad hoc. Dette anbefales, idet det vurderes, at det giver en styrket økonomistyring, når der skal tages aktiv stilling til op-/nedprioritering på udgifter af mere fast karakter på serviceområder, der er påvirket af ændringer i befolkningsudviklingen.
Hjælpemiddelområdets budget vil fra budget 2016 og frem ikke længere blive demografikorrigeret, idet det vurderes, at kommunens udgiftsniveau til hjælpemidler ikke varierer nævneværdigt med befolkningsudviklingen.
Til budget 2016 og overslagsår er der således beregnet demografikorrektioner på følgende områder: børnepasning, skole, SFO, ungdomsskolen, PPR og sundhedspleje samt Ældre.
På skole- og ældreområdet er der, i samarbejde med områderne, foreslået en overgangsordning, således at områderne kan omstille sig til de ændringer og tilpasninger der er foretaget i beregningen af demografikorrektionerne.
I bilag 1 findes en nærmere beskrivelse af beregningerne, samt den forventede befolkningsudvikling på de enkelte områder.
Nedenfor beskrives den forventede befolkningsudvikling og der gives et resumé af gennemgangen af demografimodellerne og de afledte økonomiske konsekvenser. Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om befolkningsprognosen sammen med forudsætningerne i modellen.
Kort om den forventede befolkningsudvikling
Det samlede befolkningstal på Bornholm udgør 39.830 pr. 1. januar 2015. Dette tal forventes, ifølge befolkningsprognosen, at falde med 1.539 indbyggere til 38.291 i 2019, det svarer til et fald på knapt 4 procent.
Tabellen nedenfor danner udgangspunkt for beregningen af demografikorrektionerne og viser den faktiske og forventede udvikling fordelt på udgiftsområder og de dertil hørende aldersgrupper.
Tabel 1: Befolkningstal 2015 og prognose for 2016-2019 fordelt på aldersgrupper
|
Aldersgruppe |
2015 (faktisk) |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
Udvikling 2015-2019 |
|
0-2 årige (dagpleje og vuggestue) |
813 |
798 |
791 |
783 |
778 |
-4,3% |
|
3-5 årige (børnehave) |
941 |
917 |
866 |
884 |
866 |
-8,0% |
|
0-5 årige i alt |
1.754 |
1.716 |
1.657 |
1.666 |
1.644 |
-6,3% |
|
6-16 årige (skole) |
4.683 |
4.542 |
4.438 |
4.264 |
4.146 |
-11,5% |
|
6-9 årige (SFO-tilbud) |
1.586 |
1.533 |
1.498 |
1.389 |
1.300 |
-18,0% |
|
0-16 årige (PPR og sundhedspleje) |
6.437 |
6.258 |
6.095 |
5.931 |
5.789 |
-10,1% |
|
14-17 årige (Ungdomsskolen) |
1.936 |
1.866 |
1.783 |
1.732 |
1.677 |
-13,4% |
|
67+ årige (ældreområdet) |
9.242 |
9.470 |
9.680 |
9.920 |
10.093 |
9,2% |
|
67-74 årige |
4.903 |
5.055 |
5.164 |
5.246 |
5.277 |
7,6% |
|
75-79 årige |
1.840 |
1.879 |
1.937 |
2.081 |
2.158 |
17,3% |
|
80-84 årige |
1.291 |
1.299 |
1.339 |
1.339 |
1.384 |
7,2% |
|
85-89 årige |
754 |
771 |
763 |
770 |
791 |
4,9% |
|
90+ årige |
454 |
466 |
477 |
484 |
483 |
6,3% |
|
Hele befolkningen |
39.830 |
39.439 |
39.058 |
38.673 |
38.291 |
-3,9% |
Kilde: Befolkningsprognosen for 2016 og frem, marts 2015
Den forventede befolkningsudvikling er overordnet karakteriseret ved et generelt fald på ca. 3,9 procent fra 2015 – 2019.
Fra 2015 til 2019 forventes et fald på ca. 10 procent i antallet af 0-16 årige – særligt det forventede fald i antallet af 6-9 årige er markant.
Antallet af ældre fra 67 år og op forventes at stige med ca. 9 procent fra 2015 til 2019. Stigningen er generel, men især i aldersgruppen 75-79 år ses en markant stigning.
Demografikorrektioner i 2016 og overslagsårene
På baggrund af befolkningsprognosen er der beregnet demografikorrektioner til budget 2016 og overslagsårene. I tabel 2 er de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen vist i årene 2016-2019 i forhold til budget 2015. Modellerne og resultaterne er beskrevet i bilag 1.
Tabel 2: Demografikorrektioner i årene i forhold til budget 2015, 1.000 kr. (2015-pl)
|
Demografikorrektion i året i forhold til budget 2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
|
Børnepasningsområdet |
-1.571 |
-3.894 |
-3.598 |
-4.498 |
|
Skoleområdet |
-5.548 |
-9.959 |
-16.301 |
-20.229 |
|
SFO-området |
-475 |
-783 |
-1.760 |
-2.548 |
|
Ungdomsskolen |
-267 |
-582 |
-775 |
-984 |
|
PPR og Sundhedspleje |
-346 |
-662 |
-979 |
-1.251 |
|
Ældreområdet |
7.095 |
13.130 |
19.989 |
26.474 |
|
Demografikorrektioner i alt |
-1.112 |
-2.749 |
-3.424 |
-3.036 |
Note: Et negativt tal betyder en reduktion, et positivt tal betyder en forhøjelse af udgifterne i forhold til niveaukorrigeret budget 2015
Da der allerede er lagt demografikorrektioner ind i budgetterne for 2016-2018, i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2015, skal disse korrektioner først reguleres ud af budgetrammerne, inden de nye demografikorrektioner indarbejdes.
Derudover skal der korrigeres for forskellen på den forventede og den faktiske befolkningsudvikling fra 2014 til 2015. Disse forhold indgår i beregningen af nettoændringen i budgetrammerne, som er vist i tabel 3.
Tabel 3: Nettoændringer i rammerne i budget 2016 og overslagsårene, 1.000 kr. (2015-pl)
|
Nettoændring i budgetrammerne |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
|
Børnepasningsområdet |
2.003 |
2.431 |
3.313 |
2.413 |
|
Skoleområdet |
-569 |
-1.156 |
-2.231 |
-6.158 |
|
SFO-området |
230 |
454 |
685 |
-104 |
|
Ungdomsskolen |
0 |
91 |
111 |
-97 |
|
PPR og Sundhedspleje |
232 |
364 |
492 |
219 |
|
Ældreområdet |
-7.588 |
-10.531 |
-13.462 |
-6.978 |
|
Hjælpemidler |
-3 |
0 |
-33 |
-33 |
|
Nettoændringer i budgetrammerne i alt |
-5.695 |
-8.348 |
-11.125 |
-10.738 |
Note: Et negativt tal betyder en reduktion af budgetrammen, et positivt tal betyder en forhøjelse af budgetrammen
Regulering af budgetrammen til hjælpemidler vedrører udligning af tidligere indlagt demografikorrektion.
Økonomiske konsekvenser
Tabel 2 viser, at den demografiske udvikling udløser en samlet reduktion i budget 2016 på 1,1 mio. kr. Demografikorrektionerne dækker over reduktioner i de budgetterede udgifter på børnepasnings-, skole-, ungdomsskole- og SFO-området samt vedrørende de budgetterede udgifter til PPR og Sundhedspleje. Til gengæld forventes befolkningsudviklingen at medføre en stigning i udgifterne på ældreområdet som følge af et stigende antal ældre i befolkningen.
Da der allerede er lagt demografikorrektioner ind i budgetterne for 2016-2018, i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2015, skal disse korrektioner indledningsvist fratrækkes budgetrammerne på de enkelte områder, inden de nye demografikorrektioner indarbejdes.
Derudover skal der korrigeres for forskellen på den faktiske og forventede befolkningsudvikling fra 2014 til 2015. Disse forhold indgår i beregningen af nettoændring i budgetrammerne, som er vist i tabel 3 ovenfor.
Overordnet set indebærer den samlede demografikorrektion at budgetrammerne skal reduceres med 5,7 mio. kr. i 2016, 8,3 mio. kr. i 2017, 11,1 mio. kr. i 2018 og 10,7 mio. kr. i 2019. I tabel 3 fremgår nettoændringer i budgetrammerne for de enkelte områder der er omfattet af demografireguleringen.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. maj 2015
1. Demografikorrektion til budget 2016 og overslagsårene (PDF) |
Åbent punkt
6 Fastholdelse af lånene i Slottet
00.34.00Ø32-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
6 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Planudvalget beslutter
Resumé
I budget 2015 er der budgetteret med indfrielse af 3 indeks-lån som er optaget i forbindelse med om- og tilbygninger på Slottet. Udskydelsen af salget af Slottet gør at der er mulighed for at fastholde lånene og bibeholde ydelses-støtten fra staten.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,
At de 3 lån i Kommunekredit fastholdes så længe, at der er mulighed for at modtage ydelses-støtte fra staten til afviklingen af lånene.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Godkendt.
Sagsfremstilling
I 1996/1997 blev der optaget 3 indekslån i Kommunekredit i forbindelse med finansieringen af om- og tilbygninger på Slottet.
Indtil 2014 blev Slottet anvendt som plejecenter i henhold til lov om almene boliger. I den forbindelse har Regionskommunen modtaget tilskud fra staten til de løbende ydelser på lånene.
Slottet blev tømt for beboere i løbet af 1. halvår 2014 med henblik på salg af ejendommen i fri handel. I forbindelse med salget skulle lånene indfries, idet de er knyttet til ejendommen.
Salgsplanerne blev sat i bero i forbindelse med etableringen af asylcenteret i bygningerne august 2014. I forbindelse med etableringen af asylcenteret, blev der blev taget kontakt til Statens Administration, for at få fastlagt om der var mulighed for at fastholde statens ydelsesstøtte til lånene, nu hvor boligerne bliver anvendt til andet formål end oprindelig forudsat. Statens Administration har meddelt at de udbetaler ydelsesstøtte så længe at bygningerne anvendes som asylcenter.
Ydelsesstøtten fra staten udgør ca. 300.000 kr. i 2015.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. marts 2015 ”en forlængelse af den gældende lejeaftale med Udlændingestyrelsen vedrørende Slottet i Rønne indtil andet besluttes, medmindre genforhandlinger resulterer i væsentlige ændringer i lejekontrakten”.
I budget 2015 er der budgetteret med at de 3 indekslån bliver indfriet. Indfrielsen af lånene kan kun finde sted ved køb af de obligationer som lånene er udbetalt på baggrund af. Der er relativt få obligationer cirkulerende og det er Kommunekredits oplevelse at obligationerne er placeret på meget få investorer (pensionsselskaber). Dette bevirker at det er sælgers marked, hvilket må forventes at betyde en overpris for obligationerne.
Kurserne på obligationerne er steget i 2014/2015, hvilket bl.a. kan henføres til de faldende markedsrenter.
Der er taget kontakt til Kommunekredit og Danske Bank for at få deres anbefaling til hvornår et opkøb af obligationerne bør finde sted. Det har ikke været muligt at få en klar udmelding.
En strategi kunne være at købe obligationerne nu og gemme dem til den dag hvor indfrielsen skal finde sted. Udfordringen ved at købe dem nu til senere brug er at der bliver udtrukket obligationer ved hver termin, som følge af andre låntagere har afdraget/indfriet deres lån. Kommunekredit har ikke noget bud på udtrækningsprocenten, hvilket gør det umuligt at beregne hvor stor en beholdning af obligationer som skal købes nu, for at ende ud med den ”rigtige” beholdning – efter udtrækninger – når indfrielsen skal finde sted om f.eks. 1 år.
Danske Bank vurderer samtidig at der ikke vil være nogen økonomisk gevinst ved at sælge ud af kommunens beholdning af obligationer i Danske Invest og erstatte dem med en beholdning bestående af de indeks-obligationer, som skal anvendes ved en indfrielse af lånene.
En indfrielse af lånene pr. 30. juni 2015 forventes at løbe op i ca. 32,8 mio. kr.
Lånene udløber 2040/2041.
På baggrund af
- De lave markedsrenter og deraf følgende høje kurser på indeks-obligationerne
- Tilsagnet om ydelsesstøtte fra staten så længe der er asylcenter i bygningerne
er anbefalingen at lånene bliver fastholdt, indtil videre indtil udløbet af aftalen med Udlændingestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser
Der er i 2015 afsat budget til ydelser på lån for 1. halvår af 2015 med 899.200 kr. samt et budgetbeløb på 35.185.000 kr. til indfrielse af lånene pr. 30. juni 2015. Der er indfriet et mindre lån pr. 31. december 2014, hvor der ikke blev udbetalt ydelsesstøtte og som ikke var et indekslån.
Ydelserne på de tre resterende lån forventes at udgøre 1.465.400 kr. inkl. ydelsesstøtte, idet det manglende budgetbeløb på 733.800 kr. finansieres af det afsatte budget til indfrielse af lån.
Budgetbeløbet til indfrielse af lånene overføres til 2016 i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2015 til 2016, således at det er til rådighed for en eventuel indfrielse i 2016.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Åbent punkt
7 Forslag om at hæve beløbsgrænsen for krav til sikkerhedsstillelse ved bygge- og anlægsarbejder
82.00.00G01-0241
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Teknik- og Miljøudvalget |
04-05-2015 |
3 |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
7 |
|
Hvem beslutter
Teknik- og Miljøudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
På baggrund af et ønske fra Dansk Byggeri ønsker udvalgsformand og kommunaldirektør at fremsætte et forslag om at hæve beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhed i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder fra de nuværende 500.000 kr. til 1,0 mio. kr.
Målet er at afbureaukratisere og gøre forholdene for samarbejdet med erhvervslivet bedre.
Indstilling og beslutning
Kommunaldirektøren indstiller, at
a) forslaget om at hæve beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhed i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder fra de nuværende 500.000 kr. til 1,0 mio. kr. drøftes
b) såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at hæve beløbsgrænsen til 1,0 mio. kr.
1. betyder det at der alene for udbud af bygge- og anlægsentrepriser over 1,0 mio. kr. ekskl. moms stilles sædvanlig sikkerhed, jf. ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed” §6, for opfyldelse af entreprenørens forpligtelser overfor bygherren indtil 5 år efter afleveringstidspunktet.
2. vil der i særlige tilfælde ved udbud af bygge- og anlægsentrepriser under 1,0 mio. kr. ekskl. moms kunne forlanges et tilbagehold i acontoudbetalingerne til entreprenøren på samlet 15% af den enkelte entreprisesum og at det tilbageholdte beløb udbetales til entreprenøren efter godkendt aflevering og mangelafhjælpning.
Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:
Anbefales.
Bo Haxthausen kan ikke medvirke.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Anbefales.
Sagsfremstilling
I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder stiller entreprenører og håndværkere sikkerhed for opfyldelsen af deres forpligtelser overfor bygherren. Sikkerhedsstillelsen gives typisk som en bankgaranti.
Sikkerhedsstillelsen bruges bl.a. som sikkerhed i forhold til 1 og 5 årseftersyn for fejl og mangler og nedsættes / frigives løbende i takt hermed.
Den 23. februar 2006 godkendte kommunalbestyrelsen, at der alene skal stilles sikkerhed for kommunens udbud af bygge- og anlægsentrepriser over 500.000 kr. ekskl. moms. Der skal stilles sædvanlig sikkerhed, jf. ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed” §6, for opfyldelse af entreprenørens forpligtelser overfor bygherren indtil 5 år efter afleveringstidspunktet. Det betyder, at entreprenøren ved indgåelse af en entrepriseaftale stiller en sikkerhed svarende til 15% af entreprisesummen. Denne sikkerhed nedskrives ved en godkendt aflevering af det pågældende arbejde til 10% af entreprisesummen og nedskrives igen senest 1 år efter afleveringen (ved godkendt 1 årseftersyn) til 2% af entreprisesummen. Sikkerheden ophører endeligt 5 år efter afleveringstidspunktet med mindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler.
For udbud af bygge- og anlægsentrepriser under 500.000 kr. ekskl. moms kan der i særlige tilfælde forlanges et tilbagehold i acontoudbetalingerne til entreprenøren på samlet 15% af entreprisesummen, som udbetales til entreprenøren efter godkendt aflevering.
Økonomiske konsekvenser
Hvis beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhed i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder hæves fra de nuværende 500.000 kr. til 1,0 mio. kr. vil det betyde en øget økonomisk risiko for Bornholms Regionskommune.
Der er ikke tidligere erfaringer med at sikkerhedsstillelsen udløses, men risikoen vil være til stede i højere grad end tidligere, hvis beløbsgrænsen for hvornår der stilles krav om sikkerhed hæves, da nye og eventuelt mindre likvide firmaer får mulighed for at byde på opgaven.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. maj 2015
1. Sag fra 2006 om grænser for sikkerhedsstillelse ved bygge- og anlægsentrepriser (PDF) |
Åbent punkt
8 Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje
27.39.04S29-0002
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Social- og Sundhedsudvalget |
04-05-2015 |
16 |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
8 |
|
Hvem beslutter
Social- og Sundhedsudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Med udgangspunkt i regnskab 2014 samt politiske prioriteringer til budget 2015 for hjemmeplejen er der nu beregnet nye frit valg priser for personlig pleje og praktisk hjælp.
Indstilling og beslutning
Teknik- og økonomidirektøren indstiller,
at anbefale til kommunalbestyrelsen at frit valg priserne 2015 godkendes, og at priserne gælder fra 1. juni 2015
Social- og Sundhedsudvalget, den 4. maj 2015:
Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Anbefales.
Sagsfremstilling
I henhold til bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83, skal kommunalbestyrelsen fastsætte frit valg priser for personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven § 83. Priserne skal afspejle kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen.
Med udgangspunkt i regnskab 2014 samt politiske prioriteringer til budget 2015 for hjemmeplejen er der nu beregnet nye frit valg priser for personlig pleje og praktisk hjælp.
Det anbefales, at der afregnes til de private leverandører med nedenstående frit valg priser fra og med 1. juni 2015
Økonomiske konsekvenser
Beregningen af priser på baggrund af regnskab 2014 samt politiske prioriteringer til budget 2015 giver følgende priser:
|
|
Priser ekskl. moms |
Priser inkl. moms |
|
Praktisk hjælp |
420,30 kr. pr. time |
525,37 kr. pr. time |
|
Personlig pleje, dag |
431,12 kr. pr. time |
538,91 kr. pr. time |
|
Personlig pleje, øvrig tid |
493,61 kr. pr. time |
617,01 kr. pr. time |
|
Personlig pleje, nat |
888,47 kr. pr. time |
1.110,59 kr. pr. time |
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Åbent punkt
9 Anlægsbevillinger til selvejende haller 2015
04.04.00Ø40-0030
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Fritids- og Kulturudvalget |
06-05-2015 |
5 |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
9 |
|
Hvem beslutter
Fritids- og Kulturudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Der er i budget 2015 afsat en pulje på 849.819 kr. til anlægsopgaver i selvejende idræts- og svømmehaller.
Der søges om anlægsbevillinger til gennemførelse af konkrete projekter.
Repræsentanter for de selvejende haller har været indkaldt til drøftelse af de foreliggende forslag. Der er opnået enighed om forslaget blandt repræsentanterne.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
a) at der gives 6 anlægsbevillinger på tilsammen 849.819 kr. fordelt på de under sagsfremstillingen nævnte anlægsopgaver i selvejende idræts- og svømmehaller
b) at der tilsvarende afsættes 6 rådighedsbeløb finansieret af renoveringspuljen til selvejende haller med 849.819 kr.
c) at et eventuelt mer-/mindreforbrug ved arbejdernes afslutning finansieres af eller tilbageføres til renoveringspuljen til selvejende haller
d) at anlægsbevillingerne gives til Center for Skole, Kultur og Fritid under Fritids- og Kulturudvalget
Fritids- og Kulturudvalget den 6. maj 2015:
Indstillingerne anbefales.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Anbefales.
Sagsfremstilling
De selvejende idræts- og svømmehaller på Bornholm har fremsendt ønsker til anlægsopgaver, som de ønsker igangsat i 2015.
På et møde d. 20. april 2015 blev de forskellige ønsker gennemgået med begrundelser og prioriteringer og der blev efterfølgende vedtaget et enigt forslag til behandling.
Der blev under mødet prioriteret i forhold til sikkerhed, energi og kritiske renoveringsopgaver, samt begrundede mundtlige ønsker fra hallerne på bestemte opgaver.
|
|
Budget inkl. moms |
Budget ekskl. moms |
Forslag til bevilling ekskl. moms |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|
161.850
|
|||||||||||||||||||||||||
|
83.288 |
69.129 |
69.129 |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|
298.801
|
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|
82.061
|
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|
67.828
67.828
|
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|
170.150
|
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
|
I alt |
1.572.314 |
1.305.022 |
849.819 |
Økonomiske konsekvenser
Der søges om følgende 6 anlægsbevillinger til renoveringsopgaver i de selvejende haller:
Aakirkeby-Hallerne 161.850
Nexø Hallen 69.129
Nordlandshallen 298.801
Nyvest Centeret 82.061
Rønne Svømmehal 67.828
Østermarie Hallen 170.150
I alt kr. ekskl. moms 849.819
Beløbet svarer til 1.023.878 kr. inkl. moms. De samlede anlægsudgifter udgør efter momsafløftning 849.819 kr., idet momsandelsprocenten på dette område er 85.
Anlægsudgifterne kan finansieres af renoveringspuljen til de selvejende haller 2015. I puljen er der afsat et rådighedsbeløb på 849.819 kr.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Ingen.
Åbent punkt
10 Godkendelse af skema C - 25. nye boliger og serviceareal - Kommandanthøjen, Rønne
03.02.14G01-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
10 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. maj 2011 skema B vedrørende etablering af 25 nye almene boliger med tilhørende serviceareal i Rønne.
Anlægsprojektet er efterfølgende afsluttet, og i den forbindelse har BDO Kommunernes Revision revideret anlægsregnskabet og udarbejdet skema C for boliger og serviceareal.
Denne sag vedrører myndighedsbehandlingen og godkendelsen af skema C.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Økonomidirektøren indstiller:
a) at skema C for etablering af de 25 nye almene boliger, Kommandanthøjen, Rønne, godkendes,
b) at skema C for etablering af tilhørende serviceareal godkendes,
c) at den i skema C beregnede boligafgift på 783 kr. pr. m² godkendes.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Anbefales.
Sagsfremstilling
BDO Kommunernes Revision har den 4. februar 2015 fremsendt anlægsregnskaber, revisorerklæringer samt skema C for de 25 nye boliger og for tilknyttet serviceareal.
De underskrevne revisorerklæringer giver ikke anledning til bemærkninger.
På baggrund af byggeriets endelige anskaffelsessum kan boligafgiften ekskl. varme i skema C beregnes til 783 kr. pr. m² og de skønnede forsyningsudgifter til 119 kr. pr. m².
Økonomiske konsekvenser
Det endelige anlægsregnskab for byggeriet behandles i en særskilt sag.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. maj 2015
1. Skema C - boliger (PDF) |
2. Revisorpåtegning - Skema C, bolig (PDF) |
3. Regnskab - bolig (PDF) |
4. Revisorpåtegning - regnskab, bolig (PDF) |
5. Skema C - serviceareal (PDF) |
6. Revisorpåtegning - Skema C, service (PDF) |
7. Regnskab - service (PDF) |
8. Revisorpåtegning - regnskab, service (PDF) |
Åbent punkt
11 Virksomhedsoverdragelse af Bornholms Akademi til Bornholms Regionskommune
81.00.00A00-0011
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget |
06-05-2015 |
5 |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
11 |
|
Hvem beslutter
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter
Økonomi- og Planudvalget drøfter
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Kommunalbestyrelsen skal godkende en virksomhedsoverdragelse af Bornholms Akademi til Bornholms Regionskommune.
Indstilling og beslutning
Kommunaldirektøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at udvalget godkender proces- og informationsplanen og oversender virksomhedsoverdragelsen anbefalet til Økonomi – og Planudvalget
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 6. maj 2015:
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendte proces- og informationsplan og oversender virksomhedsoverdragelsen anbefalet til Økonomi- og Planudvalget.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Center for Regional- og Turismeforskning udarbejdede medio 2014 en analyse af det videregående uddannelsesområde på Bornholm og herunder Bornholms Akademi. Bestyrelsen for Bornholms Akademi var hurtige til at omsætte analyserapportens konklusioner til konkrete og handlingsorienterede indsatser.
Analysen viste bl.a. at Akademiet har opnået gode resultater i forhold til efter-/videreuddannelse i særligt den offentlige sektor og i mindre grad den private sektor. Derfor har Akademiet det seneste halve år arbejdet intenst på at afdække efterspørgsel på kompetencer i særligt den private sektor og at få omsat efterspørgsel til konkrete uddannelsestiltag. Et konkret og efterspurgt resultat er, at det i 2016 bliver muligt at tage første del af maskinmesteruddannelsen på Bornholm – dette i et samarbejde med Maskinmesterskolen København, Campus Bornholm og Bornholms Maritime Udviklingscenter.
Men skal uddannelsesindsatsen og den virksomhedsrettet indsats fremadrettet gøres mere hensigtsmæssigt, så er der behov for en forenkling af den virksomhedsrettede indsats. Ved bl.a. at ind tænke uddannelsesområdet i endnu højere grad kan der opnås bedre synergi i indsatserne.
Bestyrelsen for Bornholms Akademi har den 25. februar 2015 afholdt bestyrelsesmøde, her fandt bestyrelsen det hensigtsmæssigt at opgaver og indsatser på uddannelses- og erhvervsområdet sammentænkes og dermed samles i et samlet tilbud til de bornholmske virksomheder.
Bestyrelsen for Bornholms Akademi har i samarbejde med Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget afsøgt muligheden for at virksomhedsoverdrage Bornholms Akademi, herunder opgaver og personale til Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse i Bornholms Regionskommune. Dette vil medføre en organisering, som er i tråd med CRTs forslag til model for varetagelsen af overvågning og udvikling af videregående uddannelse på Bornholm samt Bornholms Akademis øvrige opgaver og forpligtelser.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendte den 8. april 2015 at der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af konstitueret leder af Bornholms Akademi og kommunaldirektøren.
Arbejdsgruppen skulle udarbejde et fælles oplæg om virksomhedsoverdragelsen.
Oplægget foreligger som en proces- og informationsplan der indeholder en detaljeret tidsplan over datoer, aktiviteter og hvem der har ansvaret for aktiviteterne, således at lov om virksomhedsoverdragelse og de ansættelsesretslige regler overholdes.
Virksomhedsoverdragelsen lægges for kommunalbestyrelsens endelige godkendelse den 27. maj 2015 og processen forventes afsluttet den 1. juli 2015, hvor Bornholms Akademis opgaver overdrages Bornholms Regionskommune, Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse.
Virksomhedsoverdragelsen vil endvidere have den konsekvens at Bornholms Akademis bestyrelse nedlægges, i bestyrelsen sidder udpeget af kommunalbestyrelsen Lotte Helms og Jan Høybye.
Økonomiske konsekvenser
Bornholms Akademi har en egenkapital der vil indgå i virksomhedsoverdragelsen, men som alene kan anvendes ift. Akademiets virke. Det nuværende Bornholms Akademi vil således kunne løfte Bornholms Regionskommunes forpligtigelser på det samlede uddannelsesområde i de kommende år.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 6. maj 2015
1. Baggrundsnotat (PDF) |
2. Proces- og informationsplan (PDF) |
Åbent punkt
12 Nordisk Kadetstævne på Bornholm i 2017?
00.05.00G01-0025
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
12 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Planudvalget beslutter.
Resumé
Søværnets Officersskole har henvendt sig og spurgt til muligheden for at afholde Nordisk Kadetstævne på Bornholm i 2017.
Indstilling og beslutning
Borgmesteren indstiller,
at Bornholm påtager sig værtsskabet for Nordisk Kadetstævne 2017.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der afholdes årligt kadetstævne i Norden, hvert fjerde år i Danmark, hvor kadetterne mødes ved et fælles flådebesøg. I 2017 er Danmark atter vært og kadetstævnet er foreløbigt planlagt til perioden 16. - 20. august 2017.
Det centrale i stævnet er det idrætslige, og kadetterne dyster blandt andet i sejlsport, volleyball, svømning, fodbold, cross countryløb, tovtrækning og naval combat course.
Idrætskonkurrencerne gennemføres i samarbejde med og assistance fra de lokale
idrætsforeninger.
Endvidere gennemføres der i løbet af stævnet forskellige sociale arrangementer, som værtsbyen også er involveret i.
Ved Nordisk Kadetstævne deltager normalt 2 - 3 større skibe og op til otte
mindre skibe, med en samlet besætningsstyrke på omkring 500 mand - heraf
ca. 300 kadetter.
Såfremt Bornholms Regionskommune beslutter at være værtskommune for stævnet, må der forventes udgifter til afholdelse sociale arrangementer o.lign.
Svendborg Kommune, der var vært for Nordisk Kadetstævne i 2013, oplyser at kommunens udgifter beløb sig til ca. 100.000 kr. samt et antal medarbejdertimer til planlægning og koordinering.
Økonomiske konsekvenser
Der må forventes udgifter i størrelsesordenen 100.000-200.000 kr. i 2017, såfremt BRK påtager sig værtskabet for Nordisk Kadetstævne.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. maj 2015
1. Henvendelse fra Søværnets Officersskole (PDF) |
Åbent punkt
13 Midtvejsevaluering af organisationsudviklingsprojektet
00.15.10A00-0004
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
13 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Planudvalget
Resumé
HovedMEDudvalget har gennemført en midtvejsevaluering af den nye organisationsstruktur, der trådte i kraft den 1. marts 2014. Formålet med evalueringen var at undersøge, om centermodellen har indfriet de ambitioner og realiseret de gevinster, der blev opstillet forud for processen. Samtidig skulle midtvejsevalueringen gøre det muligt for ledelsen at vurdere, om der er behov for mindre justeringer i den nuværende organisation.
Både ledelse og medarbejdere har generelt taget godt imod centermodellen.
Indstilling og beslutning
Kommunaldirektøren indstiller,
at Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning, herunder medarbejdernes anbefaling om et fælles rådhus.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
På kommunalbestyrelsens møde den 19. december 2013 blev centerstrukturen godkendt og kommunaldirektøren fik bemyndigelse til at implementere den nye organisation i overensstemmelse med den beskrevne opgavefordeling.
HovedMED besluttede, at den nye centerstruktur skulle evalueres i fire spor:
1. En evaluering af hvordan processen med etablering af den ny organisationsmodel blev kommunikeret ud i organisationen
2. En indikation af, hvordan den nye centermodel blev modtaget ude i organisationen med udgangspunkt i Trivselsmåling 2014
3. En midtvejsevaluering af, om centermodellen har indfriet de ambitioner og forventede gevinster, der lå til grund for etablering af en ny organisationsmodel
4. En evaluering af, om borgere og virksomheder har oplevet ændringer i regionskommunens service som følge af organisationsændringen.
Spor 1 og 2 er tidligere afrapporteret i Økonomi- og Planudvalget, og nu foreligger midtvejsevalueringen som beskrevet i spor 3. (Se evalueringsrapporten i bilag)
Midtvejsevalueringen blev gennemført som 15 fokusgruppeinterviews. Der har deltaget 25 medarbejdere, 15 mellemledere, 10 centerchefer og 3 direktører i undersøgelsen.
Resultatet af undersøgelsen viser, at der generelt er opbakning omkring den nye Centermodel, fordi den har styrket det tværgående samarbejde i BRK og skabt en ny synergi i opgaveløsningen som følge af større faglige fællesskaber i centrene. Organisationen er godt på vej, bemandet med ledere og medarbejdere på alle niveauer der gerne vil organisationen, men er ikke nået helt i mål endnu.
Målene for realisering af gevinster ved organisationsomlægningerne er beskrevet i nedenstående skema:
Organisationsudviklingens målsætninger har som ønsket betydet gevinster i form af tilpasning i antallet af ledere. Ligeledes har målsætningerne om effektivisering, sammen med tilsvarende budgetaftaler også betydet færre medarbejdere. Udviklingen i antallet af fastansatte (månedslønnede) og tilsvarende udvikling for antallet af ledere har i perioden fra 2013 til 2015, set ud som følger:
|
År |
Fastansatte |
heraf ledere |
|
1. marts 2013 |
3.901 |
220 |
|
1. marts 2014 |
3.783 |
161 |
|
1. marts 2015 |
3.584 |
144 |
|
Udvikling 2013-15 |
-317 |
-76 |
Således er langt hovedparten af de målsatte gevinster er realiserede, dog er elementerne i forhold til det tværfaglige samarbejde og kommunikation endnu ikke fuldt opnåede, derfor vil disse være fokus i de justeringer, der foretages ledelsesmæssigt.
Midtvejsevalueringen har ledt frem til en række anbefalinger til Kommunalbestyrelsen, Direktionen og Chefgruppen. (Se bilag)
Én af anbefalingerne er henvendt til Kommunalbestyrelsen, en anbefaling af at alle administrative medarbejdere bør samles i én fælles administrationsbygning, dels for at udnytte ressourcerne bedst muligt, og dels for at understøtte tværfagligheden i sagsbehandlingen.
De resterende anbefalinger ligger inden for Direktionens og Chefgruppens ansvarsområder. Chefgruppen har på deres møde den 5. maj 2015 indledt arbejdet med de stillede anbefalinger. Chefgruppen har nedsat arbejdsgrupper der skal arbejde med implementering af anbefalingerne hvor det er muligt og hensigtsmæssigt ud fra et ledelsesmæssigt, organisatorisk og økonomisk rationale.
HovedMEDudvalget godkendte procesplanen på deres møde den 30. april 2015. (Se bilag) Implementering af de nævnte anbefalinger er derefter ledelsesopgave, dog vil HovedMED blive orienteret efterhånden som de enkelte punkter bliver behandlet i ledelsen. Emnet sættes på HovedMEDs dagsorden i resten af 2015.
En ekstern evaluering af omorganiseringen igennem en undersøgelse af, om borgere og virksomheder har oplevet ændringer i regionskommunens service som følge af organisationsændringen vil blive gennemført omkring år-skiftet 2015/16. (Spor 4)
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. maj 2015
1. Referat HovedMEDudvalget 30. april 2015 (DOCX) |
2. Evalueringsrapport (DOCX) |
3. Behandling af anbefalinger (DOCX) |
4. Procesplan (DOCX) |
5. Nyhedsbrev om evaluering i chefgruppen (PDF) |
Åbent punkt
14 Status på rengøringskvaliteten efter overdragelse af rengøringsopgaven til Elite Miljø A/S
00.18.00I00-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
17-03-2015 |
18 |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
14 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Planudvalget orienteres
Resumé
Elite Miljø A/S overtog rengøringsopgaven i Bornholms Regionskommune den 1. september 2014. For at give Elite Miljø A/S mulighed for at komme ind i opgaven, blev de første 2 måneder betragtet som introduktionsperiode.
Nu foreligger resultaterne fra 328 kontroller.
Indstilling og beslutning
Teknik- og økonomidirektøren indstiller til Økonomi- og Planudvalget, at orienteringen tages til efterretning
Økonomi- og Planudvalget, den 17. marts 2015:
Taget til efterretning. Der ønskes en månedlig status frem til sommerferien.
Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,
at status på opgavevaretagelsen jf. den supplerende sagsfremstilling tages til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Elite Miljø A/S overtog rengøringsopgaven den 1/9 2014. Der blev inden overtagelsen foretaget en uvildig kontrol af Dansk Servicerådgivning med henblik på at fastlægge rengøringsstandarden på overtagelsestidspunktet.
For at give Elite Miljø A/S mulighed for at komme ind i opgaven, blev de første 2 måneder betragtet som introduktionsperiode.
Herefter gennemføres kontroller af kommunens Controller alene, og der gennemføres tillige kontroller sammen med ledende personale fra Elite Miljø A/S.
Kommunens Controller har på nuværende tidspunkt gennemført 51 egen kontroller, og 277 kontroller er gennemført sammen med Elite Miljø A/S. Der har i perioden været 93 skriftlige klager over manglende rengøring. I et tilfælde er de samme mangler påpeget 13 gange uden at blive udbedret.
I 22 tilfælde siden 1/11 2014 er personale fra Elite Miljø A/S ikke mødt frem til den bestilte opgave. Det sker hovedsagligt, fordi der ikke sættes vikar på ved sygdom- eller ferieafløsning, selvom dette er beskrevet i kontrakten som et ufravigeligt krav. Ejendomsservices påtale af den manglende opgavevaretagelse medfører reduktion i prisen, men det begynder at gå ud over kvaliteten. Der begynder at vise sig en tendens, hvor rengøringsstandarden falder. Der er steder, hvor gulvene ikke er vasket i 6 uger, selvom kontrakten foreskriver 1 x ugentligt, og steder hvor børnene ikke vil gå på toiletter, fordi det er ”så klistret og lugter af urin”. Ejendomsservice har modtaget 2 skriftlige klager fra forældrebestyrelser, som er sendt videre til Elite Miljø A/S.
Der afholdes møder med Elite Miljø A/S regionsdirektør og distriktschef hver 2. måned med deltagelse af afdelingsleder for Ejendomsservice og centerchefen for Ejendomme og Drift, hvor disse problemstillinger bliver drøftet. Der er lydhørhed overfor kritikken, men Ejendomsservice erfarer dog ikke, at kritikken når længere ned i Elite Miljø A/S egen organisation, således at forholdene bringes i orden og i overensstemmelse med kontrakten.
Såfremt der foreligger svigt af grovere karakter eller ved tre påtaler af samme type svigt på den samme lokation i en løbende periode på 3 måneder, betragtes det som en misligholdelse.
Kontrakten kan ophæves af BRK, hvis der foreligger en væsentlig misligholdelse fra Elite Miljø´s side.
I bedømmelsen af misligholdelsens væsentlighed indgår udover ovenstående bl.a. ydelsens beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse m.m.
I januar 2015 har BRK sendt 19 opkrævninger på bod, hvor der har været manglende fremmøde, svarende til 3.930,95 kr.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Opfølgning maj 2015:
Siden forrige opfølgning har der den 26. og 27. marts 2015 været gennemført en uvildig kontrol af Dansk Servicerådgivning. Det var en uanmeldt kontrol, hvor der blev udvalgt 14 lokationer med repræsentation af hovedsageligt skoler og børnehaver. Der blev taget udgangspunkt i vurderingsmetode jf. kontrakten.
Kvalitetskontroller vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor en vurdering på 3 eller derunder ikke består kontrollen, og der skal efterfølgende iværksættes en genopretning af området inden for 7 kalenderdage. Kontroller med en vurdering på 4 eller derover består kontrollen.
Den uvildige kontrol viste, at 6 af de 14 lokationer bestod kontrolleen. I henhold til kontrakten blev der derfor efterfølgende iværksat en handlingsplan for de lokationer, som ikke bestod. Det skal oplyses, at 3 af de lokationer, som ikke bestod kontrollen 26. og 27. marts 2015, heller ikke bestod den uvildige kontrol, som blev gennemført tilbage i august 2014.
Kommunens controller har i april gennemført 69 kontroller af lokationer, hvoraf de 15 lokationer ikke har bestået. Elite Miljø A/S har meddelt, at de har ansat en controller til at varetage controlleropgaven.
Dansk Servicerådgivning har efterfølgende anbefalet, at både egenkontrol udført af Elite Miljø og kontroller udført af Ejendomsservice udføres i henhold til den vurderingsmetode, som står beskrevet i kontrakten.
Der er derfor aftalt, at der afholdes en ½ temadag med deltagelse af både Elite Miljø A/S og Ejendomsservice, for at sætte fokus på fælles forståelse af dels kontraktens indhold, dels for at lave en tilretning af nuværende vurderingsmetode.
Der blev i april måned gennemført knap 2000 rengøringer. Der har i april måned været 46 klager fra brugerne på utilfredsstillende rengøring. Af de 46 klager, har der været manglende rengøring i 36 tilfælde. Det drejer sig mest om mindre områder, hvor rengøringen helt er undladt. Der er endnu ikke modtaget en kreditnota fra Elite Miljø, så beløbet kan ikke oplyses inden tidsfristen for udarbejdelse af selve dagsordenen. I marts måned drejede det sig om 17 tilfælde, hvor der ikke var gjort rent. Her mangler også en kreditnota. I forhold til antallet af gennemførte rengøringer, skræmmer antallet af manglende rengøring ikke, men det er til stor gene for brugerne, når der ikke bliver gjort rent. Dette vil blive drøftet med Elite Miljø A/S ved næste opfølgningsmøde, da det ikke er tilfredsstillende.
Der er vedhæftet en oversigt fra Elite Miljø A/S over gennemførte kontroller fra den 1/9 2014 og frem til april 2015 (bilag 1) samt en oversigt over de henvendelser, som Ejendomsservice har modtaget fra lokationerne i april måned.
Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. maj 2015
1. Bilag 1 (PDF) |
2. Bilag 2 (DOCX) |
Åbent punkt
15 Salg af inventar på Svaneke Skole og SFO
82.02.00G01-0036
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
15 |
|
Hvem beslutter
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter.
Resumé
Svaneke Skole og Børnehus er solgt til Svaneke Friskole, som fortsat vil drive skole på matriklen. Svaneke Friskole har tilbudt at købe en stor del af inventaret på skolen og SFO'en. Administrationen anbefaler et samlet salg, som vil betyde at en række undervisningsmaterialer skal genanskaffes for en del af salgsindtægten.
Indstilling og beslutning
Teknik- og økonomidirektøren indstiller,
a) at sælge alt inventar på Svaneke Skole og SFO - med undtagelse af de i sagsfremstillingen nævnte effekter - til Svaneke Friskole for 500.000 kr., med overtagelse den 7. juli 2015.
b) at -450.000 kr. tilføres Paradisbakkeskolens drift under bevilling 13 Undervisning
c) at -50.000 kr. tilføres Dagtilbuds drift under bevilling 11 Dagpasning
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Godkendt.
Sagsfremstilling
Bornholms Regionskommune har solgt Svaneke Skole og Børnehus til Svaneke Friskole, som fortsat vil drive skole på matriklen. I salgsaftalen fremgår det, at Bornholms Regionskommune kan leje Børnehuset for 5.000 kr. pr. måned, så længe der drives børnehave i lokalerne.
Svaneke Friskole har udtrykt ønske om at købe inventaret i skolen og SFO'en. Inventar i børnehaven skal kommunen fortsat selv anvende.
Ejendomsservice har lavet en samlet opgørelse over alt inventar. Møblementet er af ældre dato og skal ikke bruges andet sted i kommunen. Der er fastsat en skrapværdi for IT, smartboards, vanddispensere, kaffemaskiner, PC'er, printer/kopimaskiner mv.
Paradisbakkeskolen i Nexø har lavet en liste over inventar og undervisningsmateriale, de fortsat vil skulle bruge eller ønsker at ombytte. Tilsvarende har IT-afdelingen og Dagtilbud Bornholm taget stilling til henholdsvis teknisk udstyr og inventar i SFO'en.
På denne baggrund er der siden salg af bygningerne forhandlet en salgspris, som sikrer at Bornholms Regionskommune modtager en betaling, som gør det muligt at genanskaffe det nødvendige uden tab, samt sikre markedsprisen på den del af inventaret, som ikke skal genanskaffes.
Svaneke Friskole har indvilget i at betale en samlet pris på 500.000 kr., som omfatter alt inventar i skolen og SFO'en, med undtagelse af vanddispenser, kaffemaskiner og Accespoint til Wifi. (Svaneke Friskole undersøger, om de ud over det allerede aftalte vil købe 15 access punkter).
Almindeligt håndværktøj så som vinkelsliber, boremaskiner, kabeltromler, søjleboremaskine samt havetraktor med tilhørende redskaber sælges heller ikke med. Det samme gælder buskrydder, hækkeklipper og plæneklipper.
Alle rengøringsredskaber tilhører Elite Miljø A/S, og vil derfor ikke indgå i handlen.
BRK beholder 2 nyere printer/kopimaskiner af mærket Ricoh. 2 ældre printer/kopimaskiner af mærket Minolta eller Xerox vil i stedet indgå i handlen.
Derudover er der aftale følgende vedr. it-udstyr:
It udstyr der indgår i aftalen:
Computerne overtages uden software (kun styresystem)
Projektorer
Smartboard
Intern kabling (PDS og fiber til UX1 og UX2)
Krydsfelter inkl. HP switche (Cylindere omlægges)
Fastnettelefoner indgår, hvis skolen kan gøre brug af dem, ellers afleveres de til BRK.
ADK (Automatisk dørkontrol) forbliver på skolen, men ejes af BRK (1 stk. ved kældertrappe).
Fiber til børnehave og hal er fortsat BRKs ejendom og ligger uden beregning gennem skolens bygninger.
Et billede af Per Arnoldi, et af Heerup, 3 malerier af Oluf Høst, et maleri af Bertel Hansen samt 20 litografier af Børge Herman Hansen vil heller ikke indgå i handlen.
Økonomiske konsekvenser
Salgsindtægten på 500.000 kr. fordeles således:
Paradisbakkeskolen i Nexø, under Center for Skole, Kultur og Fritids bevilling 13 Undervisning, tilføres 450.000 kr.
Dagtilbud Bornholm, under Center for Børn og Families bevilling 11 Dagpasning tilføres 50.000 kr.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Åbent punkt
16 Offentlig høring af Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
00.17.00P17-0001
|
Behandling |
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
|
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget |
06-05-2015 |
10 |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Hvem beslutter
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter
Økonomi- og planudvalget beslutter
Resumé
Region Hovedstadsregionen har udsendt sin regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
i offentlig høring (frem til 19. juni 2015) og Bornholms Regionskommunes er inviteret til at afgive høringssvar (Bilag).
Bornholms Regionskommune har regional særstatus og udarbejder derfor sin egen vækst- og udviklingsstrategi (Bornholms Udviklingsstrategi) med inddragelse af Bornholms Vækstforum vedr. de erhvervsrettede områder. Trods dette bør Bornholm vise sin opbakning til Hovedstadens strategi, der bygger på et øget samarbejde om øget jobskabelse gennem vækst og udviklingsinitiativer på Sjælland, Skåne og Bornholm gennem GREATER CoPENHAGEN-projektet.
Punktet lægger op til, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter et høringssvar og videresender til Økonomi- og Planlægningsudvalget.
Indstilling og beslutning
Kommunaldirektøren indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter udkast til høringssvar og oversender dette anbefalet for Økonomi- og Planudvalgets godkendelse.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 6. maj 2015
Drøftet, tilrettet høringssvar oversendes anbefalet til Økonomi- og Planudvalget.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Godkendt.
Sagsfremstilling
Region Hovedstaden er den region hvor der bliver skabt flest nye arbejdspladser, og hvor mere end en tredjedel af Danmarks velstand i form af BNP skabes og vil med inddragelse af Vækstforum Hovedstaden sætte ”turbo på vækstmotoren”.
Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i visionen om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Strategien følger op med initiativer, der skal bidrage til højere livskvalitet, flere arbejdspladser og vækst hos virksomhederne, til gavn for både borgerne i regionen, alle danskere og Danmark ude i verden.
Forudsætningen for målrealisering er fokuserede investeringer og samarbejder inden for trafik og uddannelse samt de fire væksttemaer: Grøn-, sund-, smart- og kreativ vækst.
Det foreliggende udkast er udarbejdet i dialog med politikere, kommuner, virksomheder, organisationer, universiteter og borgere. Med den offentlige høring, forventer Regionen at modtage flere gode input til samarbejder der kan gøre Hovedstaden mere attraktiv. Høringssvarene vil indgå i de politiske drøftelser frem mod vedtagelsen af ReVUS i september 2015.
Jf. udkastet til høringssvar, lægges der op til, at Bornholms Regionskommune overordnet tilslutter sig principperne i GREATER CoPENHAGEN-projektet, for stå stærkere i konkurrencen mellem de Nordeuropæiske metropoler.
Bornholmske virksomheder og organisationer har behov for øget adgang til nye udenøs markeder – både de nationale og de internationale – samt viden udveksling på flere niveauer. Grebet rigtigt an, kan GREATER CoPENHAGEN-projektet være et velegnet afsæt.
Konkret anbefales det, at afgive et høringssvar hvori Bornholms Regionskommune tilkendegiver interesse for samarbejde om:
Kompetent arbejdskraft og internationalisering
Med det formål at sikre kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet vil Bornholms Regionskommune/ Bornholms Vækstforum opfordre til at der indgås samarbejder mellem erhvervsskoler, erhvervsuddannelser, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, arbejdsmarkedets parter og International House.
Grøn vækst (Væksttema 2)
Med afsæt i Bright Green Island brandet, vil Bornholm tilbyde samarbejde om levering af økologiske fødevare til de københavnske offentlige køkkener, samt samarbejde om industrisymbioser, cirkulær-økonomi, grønne forretningsmodeller, Bedre Boliger (grøn håndværker) og certificeringsordning.
Kreativ Vækst (Væksttema 3)
På baggrund af erhvervsudviklingsstrategien, turismestrategien samt Østersø-partnerskabet kan Bornholm tilbyde samarbejde om kvalitetsudvikling af produkter og professionalisering inden for turisme (især outdoor) samt i fødevarer- og gourmetbranchen. Desuden kan også tiltrækning af reason to go events og product placement være relevante samarbejdsområder. Turismesamarbejdet kan også omfatte indsatser der fremmer erhvervsturisme/mindre konferencer og krydstogtturisme.
Copenhagen-net
Bornholm ønsker at undersøge muligheden for at tilslutte sig en sammenhængende digital infrastruktur så borgere, virksomheder og turister oplever et let tilgængeligt mobil- og internettilbud, hvilket gør det attraktivt at besøge, drive virksomhed og bosætte sig i hele regionen.
Bornholmske ønsker (som ikke er ikke med i ReVus)
Trafikal ligestilling
På det trafikale område ønskes opbakning til tættere integration i Region Hovedstaden gennem lavere priser på persontransport efter princippet om at pris over vand koster det sammen som over land.
På uddannelsesområdet ønskes opbakning til at dispensere fra den regionale udbudsret
På Bornholm er der udviklet en fleksibel og billig model for korte videregående uddannelser, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende uddannelser, der udbydes som online fjernundervisning.
Modellen rummer den fordel, at den er billig og tillader dermed endog meget små hold, hvilket gør bl.a. også gør den fleksibel. Dermed vil der være mulighed for at udbyde flere uddannelser på Bornholm.
Jf. den regionale udbudsret (Lovbekendtgørelse nr. 745 af 24/06/2013 (kapitel 3 § 12)) kan Bornholm alene samarbejde med uddannelsesinstitutioner i Hovedstadsregionen, som kun sjældent tilbyder videregående uddannelser som fjernundervisning (som ikke allerede findes på Bornholm) da disse ikke har samme incitament til at udbyde online uddannelser, som fx uddannelsesinstitutionerne i de øvrige regioner, hvor bl.a. befolkningstætheden er mindre.
Dette er selvsagt yderst uhensigtsmæssigt for bestræbelserne på at modvirke mangel på kvalificeret arbejdskraft på Bornholm.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i visionen om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.
Samtidigt er den et strategisk modtræk til de stærke regionsdannelser der er opstået omkring Stockholm og Hamborg.
Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 6. maj 2015
1. Høringsbrev (PDF) |
Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. maj 2015
2. Udkast til høringsvar (PDF) |
Åbent punkt
17 Høring om fælles uddannelsesstrategi
00.17.00P20-0082
|
Behandling |
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
||
|
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget |
06-05-2015 |
11 |
|
|
||
|
|
|
|
|
|||
Hvem beslutter
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Som led i en styrkelse af kommunernes fokus på uddannelsesområdet er der i regi af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejdet et udkast til en fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden.
Dette udkast er nu i høring ved Borholms Kommunalbestyrelse frem til den 22. juni 2015.
Indstilling og beslutning
Kommunaldirektøren indstiller,
a. At udkast til fælles uddannelsesstrategi drøftes og at der på baggrund af denne drøftelse sendes høringssvar til KKR sekretariatet
b. At det tages til efterretning at der parallelt med høringen igangsættes en proces med henblik på at forankre strategien
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 6. maj 2015:
Drøftet, udkast til høringssvar oversendes anbefalet til Økonomi- og Planudvalget
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Formålet med strategien er sikre bedre sammenhæng mellem udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og kommunernes opgavemæssige udfordringer. Kompetent personale er afgørende for en effektiv opgavevaretagelse i kommunerne. Strategien skal derfor bidrage til at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne via fælles strategiske udviklingsmål.
Strategien omhandler strategiske pejlemærker rettet med hhv.:
• Udbydere i form af uddannelsesinstitutionerne
• Aftagere i form af kommunerne selv
• De enkelte uddannelser – dvs. indholdsmæssige krav til de enkelte velfærdsuddannelser.
Pejlemærkerne rettet mod uddannelsesinstitutionerne omhandler bl.a. sikring af sammenhæng mellem skole og praktik, samt fokus på tværfaglighed, kommunikation og brug af ny teknologi.
Anbefalingerne rettet mod kommunerne selv vedrører især muligheden for via praktikforløbene at skabe de bedste rammer for de studerende og medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelserne samt opfodring til at kommunerne stiller praksisviden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne.
Endelig er der opstillet en række pejlemærker til konkretisering af udviklingsbehovet for de enkelte velfærdsuddannelser, som er omfattet af strategien.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 6. maj 2015
1. Høring vedr. fælles uddannelsesstrategi (PDF) |
2. Udkast til fælles uddannelsesstrategi (PDF) |
Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. maj 2015
3. Udkast til høringssvar (PDF) |
Åbent punkt
18 Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet
00.17.00P20-0081
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget |
06-05-2015 |
13 |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
18 |
|
Hvem beslutter
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Med beskæftigelsesreformen har kommunerne og kommunekontaktrådene fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken.
Kommunalbestyrelsen skal godkende de af KKR Hovedstaden sendte politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder
Indstilling og beslutning
Kommunaldirektøren indstiller,
a. At de sendte politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder drøftes og sættes i relation til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets egne mål
b. At der tages stilling til hvorvidt de sendte politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder godkendes
c. At kommunalbestyrelsen såfremt en godkendelse, årligt i januar/februar drøfter status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden efterfølgende drøfter og følger op på status for samarbejdet i hele regionen
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 6. maj 2015:
Drøftet, henvendelsen fra KKR oversendes anbefalet til Økonomi- og Planudvalget.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Anbefales.
Sagsfremstilling
KKR Hovedstaden besluttede i november 2014, at bede Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejde oplæg til fokusområder for det tværkommunale samarbejde til drøftelse på KKR-mødet den 23. februar 2015.
Arbejdsgruppen gennemførte i december og januar med bidrag fra jobcentrene i regionen en kortlægning af eksisterende tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Kortlægningen har vist, at der pågår mange og meget forskelligartede tværkommunale samarbejdsprojekter i hovedstaden. På baggrund af kortlægningen og med udgangspunkt i de overordnede udfordringer på beskæftigelsesområdet peges på seks politiske pejlemærker:
• Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst
• Understøtte et velfungerende arbejdsmarked
• Understøtte at flere unge kommer i uddannelse og job
• Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft
• Understøtte en effektiv indsats, der virker
• Sikre samarbejde på tværs af kommuner.
De politiske pejlemærker skal sætte retning for den kommunale interessevaretagelse i det nye RAR Hovedstaden. På flere områder er der behov at tænke bredere end alene hovedstadsområdet og derfor behov for samarbejde med RAR Bornholm og RAR Sjælland.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan status på anbefalingerne skal udarbejdes og behandles i kommunalbestyrelsen. Koordinationsgruppen under embedsmandsudvalget har til opgave årligt at samle de enkelte kommunale statusrapporter og afrapportere samlet til KKR.
Der etableres et årshjul for opfølgning på anbefalingerne:
• Da anbefalingerne angiver en række handlinger og initiativer, som skal være igangsat i 2015, foreslås en status til den enkelte kommunalbestyrelse i januar/februar 2016.
• Den samlede tilbagemelding til KKR skal finde sted umiddelbart efterfølgende.
• Den samlede tilbagemelding vil også indeholde udkast til justeringer af eksisterende anbefalinger og forslag til nye anbefalinger. Disse bør have et 2-årigt sigte.
Model for afrapportering til den enkelte kommunalbestyrelse
Arbejdsgruppen har udarbejdet en model, som lister anbefalingerne op samt giver mulighed for at angive grøn/gul/rød i forhold til fremdrift. Der er også angivet et bemærkningsfelt, så farvevurderingen af fremdrift kan beskrives nærmere. Denne skabelon kan anvendes i forbindelse med den årlige afrapportering.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bornholm har sin egen udviklingsstrategi ”Vilje til Vækst” i regi af Bornholms Vækstforum og har dermed først og fremmest interesse i hovedstadsstrategien i forhold til kvalificeret arbejdskraft og internationalisering som varetages af regionen.
Tilføjelse til Økonomi- og Planudvalgets møde den 19. maj 2015
Administrationen arbejder for, at der sker en evaluering af Bornholms selvstændige regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) efter ét år. Der er forståelse i Beskæftigelsesministeriet for, at BRK derefter vender tilbage vedr. spørgsmålet om, hvorvidt Bornholms Regionskommune i stedet skal indgå i RAR-Hovedstaden.
Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 6. maj 2015
1. Notat - Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet til kommunalbestyrelsens drøftelse og godkendelse (PDF) |
2. Bilag vedr. tværkommunale samarbejder (PDF) |
Åbent punkt
19 Fælles opslag vedr. Greater Copenhagen til kommuneplanen
00.17.00G01-0010
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Teknik- og Miljøudvalget |
04-05-2015 |
7 |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
19 |
|
Hvem beslutter
Teknik- og Miljøudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
KKR-Hovedstaden anbefaler de enkelte kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden, at indarbejde et fælles opslag i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.
Indstilling og beslutning
Teknik- og økonomidirektøren indstiller,
at Bornholms Regionskommune indarbejder det fælles opslag i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.
Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:
Anbefales.
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Anbefales.
Sagsfremstilling
KKR-Hovedstaden behandlede på deres seneste møde tre sager med den anbefaling at sende dem til behandling i de enkelte kommunalbestyrelser. Den ene af sagerne vedrører et forslag om fælles opslag om Greater Copenhagen i kommuneplanen i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision (de to andre sager vedr. fælles uddannelsesstrategi og beskæftigelsespolitik).
Om Greater Copenhagen
Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark. Formålet er at samarbejde om at fremme væksten i området. Udenlandske virksomheder og investorer ser i forvejen metropolregionen som ét samlet område, men administrative opdelinger og forskelle gør det besværligt at samarbejde. De skånske kommuner og Region Skåne er positive over for samarbejdet, men er endnu ikke formelt trådt ind i samarbejdet.
I efteråret 2013 vedtog alle 46 østdanske kommuner det fælles ståsted, der i foråret 2014 blev tiltrådt af de nye kommunalbestyrelser, og på borgmestertopmødet i august 2014 tilsluttede alle danske kommuner og de to regioner sig det fælles brand. Ud over en fælles vision og et fælles brand har der også været igangsat en række konkrete projekter med det formål at igangsætte samarbejdet og begynde at høste nogle af frugterne heraf.
Greater Copenhagen har iværksat en række initiativer, hvoraf det fælles opslag i kommuneplanen er ét.
Det fælles opslag
Formålet med det fælles opslag er at understøtte, at alle kommuner tænker sig ind i den fælles vækstdagsorden, herunder:
• At skabe et fælles udgangspunkt og en fælles referenceramme for det videre regionale samarbejde
• At øge bevidstheden om den lokale byudviklings betydning for den regionale udvikling og omvendt om den regionale udviklings betydning for den lokale byudvikling
• At fremme fokus på den funktionelle region med udgangspunkt i den fælles vision for regionen, som kan sætte retningen for det videre arbejde med lokal og regional udvikling
• At danne udgangspunkt for en fælles markedsføring af regionen i international sammenhæng
KKR Hovedstaden besluttede på deres møde den 23. februar 2015 at anbefale de enkelte kommunalbestyrelser at indarbejde det fælles opslag i kommuneplanen i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. maj 2015
1. Fælles opslag om Greater CoPENHAGEN (DOCX) |
2. Opslaget Greater Copenhagen Charter (PDF) |
Åbent møde
20 Orientering fra formanden
00.01.00G00-0040
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
20 |
|
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Orientering givet.
Åbent punkt
21 Eventuelt
00.01.00G00-0040
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
19-05-2015 |
21 |
|
Økonomi- og Planudvalget den 19. maj 2015:
Drøftet.
101. Lukket punkt: salg af grundareal
Salg af grundareal, Lillevangsvej 12, er godkendt.