Referat
Økonomi- og Planudvalget
16-06-2015 kl. 18:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budgetmøde med Økonomi og Personale, og Sekretariatet
  åbent 3 Budget og mål 2016 - Økonomi- og Planudvalgets område
  åbent 4 Likviditetsoversigter pr. 31. maj 2015
  åbent 5 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015, Økonomi- og Planudvalget
  åbent 6 Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2015
  åbent 7 Beretning nr. 26 og endelig godkendelse af regnskab 2014
  åbent 8 Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"
  åbent 9 Resultatet af de bornholmske forsyningsselskabers arbejde med kommissoriearbejdet
  åbent 10 Østkraft, Ansøgning om kommunegaranti
  åbent 11 Bornholms Varme A/S, ansøgning om kommunegaranti til etablering af fjernvarme i Gudhjem og Melsted
  åbent 12 Andelsselskabet Sømarkens Vandværk, ansøgning om kommunegaranti til etablering af nyt vandværk
  åbent 13 Status på sygefraværsindsats
  åbent 14 Lukning af Vestermarie Børnehus
  åbent 15 Fremtidig anvendelse af lukkede skoler i Vestermarie og Østerlars
  åbent 16 Svanekehallens fremtidige ejerforhold
  åbent 17 Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg for arealer til butikker
  åbent 18 Forslag til lokalplan 083 for et lokalcenter ved Almindingens Runddel, Rønne
  åbent 19 Ophør af klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredsningsforening
  åbent 20 Revision af råstofplan for Bornholm
  åbent 21 Forlængelse af projekt vedr. Internt ESCO og opgradering af energiledelsesarbejdet i BRK
  åbent 22 Anlægsbevillinger til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger - etape 2
  åbent 23 Anlægsbevilling til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter.
  åbent 24 Anlægsbevilling til forbedring af sikkerheden på de kommunale havne.
  åbent 25 Anlægsbevilling til næste etape af forbedring af Nørrekås Lystbådehavn
  åbent 26 Anlægsbevilling til forbedring af vandkvaliteten i Hammerhavn.
  åbent 27 Anlægsbevilling til forbedring af Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand.
  åbent 28 Anlægsbevilling til nyt bad og toilet i den sydlige del af Hasle Havn.
  åbent 29 Anlægsbevilling til formidling af skibsbygningshistorien på Bornholm.
  åbent 30 Anlægsbevilling til renovering af Børnehuset Skatteøen
  åbent 31 Anlægsbevilling i forbindelses med salg af Svaneke skole samt Svaneke Børnehus
  åbent 32 Orientering fra formanden
  åbent 33 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: salg af sommerhusgrunde
  lukket 102 Lukket punkt: salg af ubebygget areal
  lukket 103 Lukket punkt: salg af ubebygget areal
  lukket 104 Lukket punkt: salg af kommunale ejendomme



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Andreas Ipsen erklærede sig inhabil i behandlingen af punkt 12 som næstformand i vandværkets bestyrelse.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budgetmøde med Økonomi og Personale, og Sekretariatet  

00.30.02G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Økonomi- og Planudvalget har besluttet, at der hvert år holdes hhv. et budgetmøde og et dialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter for de to centre: Økonomi og Personale, og Sekretariatet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til dialog mellem centerets repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:

Dialog taget.

Sagsfremstilling

Som et led i den politiske budgetproces afholder udvalgene budgetmøder med centrene.

 

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

 

Formålet med møderne er b.la., at drøfte status på udvalgenes delmål med særlig henblik på udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i det videre budgetarbejde.

 

Deltagerkredsen i budgetmøderne omfatter udvalget, den relevante direktør, centerchefen, ledere på niveau 3 og repræsentanter for ledere på niveau 4 samt medarbejdere.

Centrene Økonomi og Personale, og Sekretariatet holder fælles budgetmøde. Således lægges et budgetmøde med de to centre ind på dette ordinære møde. Det er aftalt med kommunaldirektøren, at Sekretariatet og Økonomi og Personale repræsenteres af de to centres MED-udvalg.

 

Centercheferne giver indledningsvist hver en kort mundtlig præsentation af status på initiativer iværksat med udgangspunkt i udvalgets mål, og hvilke fokusområder der aktuelt gør sig gældende i centeret. Centerchefen orienterer endvidere om hvad der aktuelt arbejdes med, til budgetmaterialet, herunder både hvilke opprioriteringsforslag og hvilke besparelsesmuligheder der arbejdes med til et administrativt sparekatalog i overensstemmelse med den udmeldte besparelsesramme for hvert af centrene.

 

Økonomi- og planudvalget har sammen med centrene derefter ca. 20 minutter til dialog generelt, om de konkrete spareforslag og budgetsituationen etc.

 

Efter budgetvedtagelsen har udvalget dialog med centre, brugere og borgere om udmøntning af budgettet for 2016. Dialogmøderne ligger efter at budgetforliget er indgået, for at have dialog om baggrunden for forslagene, og dialog om de politiske prioriteringer efterfølgende mhp. implementering af de politiske beslutninger. Dialogmøderne holdes således i perioden oktober til december 2015

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Budget og mål 2016 - Økonomi- og Planudvalgets område

00.30.02G01-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

3

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Udvalgenes arbejde med mål er en del af budgetprocessen. Som processen for budget 2015, skal udvalgene definere nye delmål for 2016. Udvalgene skal endvidere drøfte behov for justering af de langsigtede mål.

 

Oplæg til mål er lagt som bilag til dagsordenspunktet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Planudvalget

a) at udvalget drøfter oplæg til delmål og langsigtede mål

b) at udvalget beslutter delmål og langsigtede mål

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Ad a) Drøftet.

Ad b) Godkendt oversendt til budgetforhandlingerne for 2016.

Sagsfremstilling

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

På udvalgsmødet i maj blev status og opfølgning på mål for 2015 gennemgået og udvalget drøftede oplæg til nye delmål og eventuelle justeringer af de langsigtede mål på baggrund af udviklingen inden for politikområdet.

 

I forlængelse af udvalgenes langsigtede (4-årige) mål, der blev vedtaget i forbindelse med

budget 2015, skal udvalget nu fastsætte delmål for budgetåret 2016.

 

Udvalgets oplæg til delmål for budget 2016 skal tage udgangspunkt i:

1.    Drøftelser fra udvalgsmødet i maj

2.    Budgetmøder med centrene

3.    Evt. henvendelser om tværgående delmål fra andre udvalg

 

Udvalgenes mål skal kobles til alle prioriteringsforslag der indgår i budgetmaterialet. Center-cheferne har ansvaret for at sikre koordinering mellem de politiske delmål, opprioriteringsforslag og spareforslag, altså konsekvenser som følge af delmålene.

 

Delmålene indgår i det samlede budgetmateriale, som behandles på kommunalbestyrelsens budgettemadag den 12. august og budgetseminar i dagene 1. og 2. september 2015.

 

Oplæg til mål og delmål for Økonomi- og Planudvalget fremgår af vedhæftede bilag og omhandler følgende:

- Bright Green Island

- Planlægning/struktureltilpasning

- Serviceplanlægning

- Nedbringelse af sygefravær

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
ØPU-1 Bright Green Island mål ØPU (PDF)

2.
ØPU-2 Planlægning (PDF)

3.
ØPU-3 Serviceplanlægning (PDF)

4.
ØPU-4 Sygefravær (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Likviditetsoversigter pr. 31. maj 2015

00.32.18G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. maj 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo maj (41,1 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (147,3 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2015 (-70,1 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning ultimo 2015 (39,9 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2014 til 31. maj 2015.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 41,1 mio. kr. er faldet med 2,8 mio. kr. i forhold til 30. april 2015, hvilket er som forventet.

Som de sidste måneder har SKAT fra 2015 omlagt betalingsfristen for A-skatter fra den første i måneden efter lønudbetalingen til den sidste i måneden for lønudbetalingen. Den faktiske beholdning ultimo måneden er som følge heraf generelt forringet ca. 35 mio. kr. 

Der er ikke noget nyt fra KL om dialogen med SKAT og Moderniseringsstyrelsen om en nærmere afklaring af lovgrundlaget. Da renten på OBS-kontoen pt. er negativ mister kommunerne ikke renter ved overtræk på kontoen som følge af det tidligere træk.

Der er fortsat et udlæg for staten vedrørende omfartsvejen i Rønne på ca. 7,2 mio. kr. Beløbet modtages når der er aflagt revideret regnskab for projektet.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Den gennemsnitlige beholdning på 147,3 mio. kr. forventes at være stigende i resten af 2015, idet stigningen dog forventes at være aftagende i sidste halvdel af 2015. 

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter udløber, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2015 på -70,1 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2014, den budgetterede kasseforbrug i 2015 og afgivne tillægsbevillinger med kassevirkning vedrørende 2015 inkl. budgetoverførsler fra 2014 til 2015. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 18,8 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Den stigende kassebeholdning betyder, at renteindtægten fra de likvide aktiver ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2015 er skønnet til at blive 4,2 mio. kr. eller 2,3 mio. kr. højere end budgetteret.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Beholdninger pr. 31. maj 2015 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Budgetopfølgning pr. 30. april 2015, Økonomi- og Planudvalget

00.30.14G01-0045

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

5

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2015 viser på Økonomi- og Planudvalgets områder et forventet regnskab, der udviser et merforbrug på 10,9 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2015. Set under et er der fra 2014 overført et overskud på 22,8 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 11,8 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. i 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at budgetopfølgningen tages til efterretning

b) at direktionen på Økonomi- og Planudvalgets møde den 10. september 2015 fremsætter forslag til finansiering af besparelsen på nedbringelse af sygefravær

c) at status på konkurrenceudsættelse behandles på Økonomi- og Planudvalgets møde den 10. september 2015 i et særskilt dagsordenspunkt.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) Godkendt.

Ad c) Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2015. I 2015 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2015 ekskl. overførsler fra 2014.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2015, dvs. inkl. overførsler fra 2014.

 

Af bilag 1 fremgår budgetopfølgning på driften.

 

Drift

Udmøntning af besparelsen i forbindelse med sygdom sker først senere på året i forhold til fald i sygefraværet. Udmøntningen af besparelsen kan derfor påvirke nedenstående forventninger omkring mer-/mindreforbrug på de enkelte bevillinger.

For Center for Økonomi- og Personale forventes et merforbrug på 9,5 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2015. Fra 2014 er overført et overskud på 5,2 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et underskud på 4,3 mio. kr.

Den væsentligste årsag til underskuddet skyldes, at de tværgående besparelser endnu ikke er fordelt ud på de enkelte centre, men fortsat er samlet. I takt med at besparelserne fordeles på centrene vil underskuddet blive reduceret her, mens der må forventes en tilsvarende nedjustering af forventningerne i centrene. Der forventes dog en udfordring i forhold til besparelse på konkurrenceudsættelse og på nedbringelse af sygefravær.

Derudover er der tale om engangsinvesteringer i bl.a. ledelsesinformationssystem samt indkøbssystem.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes færre udgifter til seniorjob og tjenestemandspensioner.

 

For Asylcenteret forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på den ikke-overførbare bevilling i 2015.

 

For Sekretariatet forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2015. Fra 2014 er overført et overskud på 17,6 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 16,1 mio. kr.

Den væsentligste årsag til merforbruget skyldes planlagte engangsinvesteringer på IT området.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes forbrug og budget at balancere i 2015

Økonomiske konsekvenser

Det forventede regnskab på Økonomi- og Planudvalgets områder viser pr. 30. april samlet set et merforbrug på 10,9 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2015. Set under et er der fra 2014 overført et overskud på 22,8 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 11,8 mio. kr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. i 2015.

 

Det skal bemærkes, at mindreforbrug på én bevilling ikke kan dække merforbrug op en anden bevilling uden politisk godkendelse.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2015

Beløb i 1.000 kr.

Forventet                  mer-/mindreforbrug i 2015

Overført fra 2014

Forventet resultat i 2015 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Center for Økonomi og Personale

-9.471

1.941

5.212

-4.259

1.941

61 Økonomi og Personale

-9.471

-1.941

5.212

-4.259

1.941

Asylcenteret

 

173

 

 

173

61 Økonomi og Personale

 

173

 

 

173

Sekretariatet

-1.448

-1

17.556

16.108

-1

62 Administration og it

-2.382

 

17.376

14.994

 

63 Folkemødet

-8

 

8

-

 

64 Politikere

941

-1

172

1.113

-1

Økonomi- og Planudvalget

-10.919

2.113

22.768

11.849

2.113

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2015

00.30.14G01-0045

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

6

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen viser, at driftsresultatet bliver bedre end budgetteret, mens anlægsområdet udviser større udgifter end budgetteret, som dog finansieres af overførte anlægsmidler. Lån i Slottet indfries ikke så længe det anvendes til asylcenter, hvilket betyder lavere udgifter til afdrag på lån end budgetteret. Samlet set forventes et mindre træk på kassebeholdningen end forudsat ved budgetlægningen.

På indtægtssiden forventes 7,2 mio. kr. mindre i indtægt end ved budgetlægningen. De lavere indtægter skyldes fortrinsvis efterreguleringer vedr. 2014 af beskæftigelsestilskuddet. 

På den skattefinansierede drift forventes et overskud på 55,1 mio. kr. Det er 3 mio. kr. bedre end forudsat ved budgetlægningen, og skyldes, at der forventes flere udgifter på serviceområderne, som opvejes af forventede lavere udgifter til indkomstoverførsler, forsikrede ledige og aktivitetsbestemt medfinansiering.  

På anlægssiden forventes der udgifter for 80 mio. kr. hvilket er 23,1 mio. kr. mere end ved budgetlægningen. Når der tages højde for overførte uforbrugte anlægsmidler fra 2014 forventes et samlet mindreforbrug på 1,3 mio. kr.

Når det brugerfinansierede område medtages, forventes et samlet underskud på 23,1 mio. kr.

Øvrige poster bidrager til finansiering af underskuddet med 19,1 mio. kr. bl.a. som følge af at lånet i Slottet på 35,2 mio. kr. ikke indfries.

Samlet set forventes der herefter et træk på kassebeholdningen på 4 mio. kr. hvor der ved budgetlægningen var forventet et træk på 31,2 mio. kr. Samlet set forventes et resultat der er 27,2 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller

a) at budgetopfølgningen pr. 30. april 2015 tages til efterretning

b) at der tages stilling til Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om at det varige merforbrug for Center for Psykiatri og Handicap løses ved at merforbruget i indeværende år finansieres ved brug af overførte midler, medens merforbruget i overslagsårene 2016 til 2019 indgår i budgetprocessen for 2016, eller alternativt

c) at det varige merforbrug for Center for Psykiatri og Handicap løses inden for Social- og Sundhedsudvalget samlede ramme

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) og c) Indstillingens punkt b) anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2015. I 2015 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2015 ekskl. overførsler fra 2014.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2015, dvs. inkl. overførsler fra 2014.

 

Resultatet af budgetopfølgningen er i hovedtræk opsummeret i sagsfremstillingen. Der henvises til bilagene for en uddybning af opfølgningerne således:

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen og den samlede påvirkning af kassebeholdningen, samt afvigelser i forhold til oprindeligt og korrigeret budget.

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau, samt fagudvalgenes indstillinger.

I bilag 3 findes en opfølgning på anlæg.

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau.

 

 

Skattefinansieret område

Indtægter

I budgetopfølgningen på indtægtssiden forventes mindreindtægter for 7,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Indtægterne fra skatter forventes at blive 0,6 mio. kr. højere end budgetteret. Afvigelsen vedrører væsentligst en højere dækningsafgift af andre kommuners og regioners ejendomme.

For tilskud og udligning forventes en mindreindtægt på 7,8 mio. kr. Det består af en samlet set positiv regulering af kommunernes aktivitetsbestemte betaling til regionerne på 5,1 mio. kr., negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet på 7,4 mio. kr., en negativ regulering på 5,8 mio. kr. af bloktilskuddet som følge af fejl i DRG-taksterne (takster for kommunal medfinansiering af sundhedsområdet) samt en positiv regulering på 0,3 mio. kr. vedr. mindreforbrug på tilbagebetaling af momsrefusion.

 

Drift

På serviceudgifterne forventes et merforbrug på 26,3 mio. kr. i 2015 set i forhold til det korrigerede budget ekskl. overført overskud fra 2014. Der er overført et overskud på 74,1 mio. kr. fra 2014, som finansierer merforbruget på serviceudgifterne.

På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på 15,1 mio. kr. på serviceudgifterne i forhold til det oprindelige budget.

Merforbruget på serviceudgifterne kan fortrinsvis henføres til brug af overført overskud fra 2014 til engangsudgifter. På psykiatri og handicapområdet ses dog en varig ubalance som på nuværende tidspunkt vurderes til et forventet merforbrug på 3,3 mio. kr. i 2015. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om merforbruget skal løses indenfor Social- og Sundhedsudvalgets ramme eller om det fra 2016 skal indgå i omprioriteringen i forbindelse med budgetforhandlingerne 2016.

Resultatet af overenskomstforhandlingerne 2015 betyder, at lønfremskrivningen fra 2014 til 2015 er reduceret fra 2,0 pct. til 1,38 pct. Kommunalbestyrelsen har meddelt negative tillægsbevillinger på i alt 7,5 mio. kr. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om den lavere lønfremskrivning vil give anledning til midtvejsregulering af kommunernes bloktilskud for 2015.

 

For overførselsudgifterne forventes et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. og for de forsikrede ledige forventes et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget. På den centrale refusionsordning forventes mindreindtægter på 0,6 mio. kr., på den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Der er taget højde for disse forhold til budgetoplægget til 2016.

 

Når der tages højde for at der er overført et nettooverskud på 74,1 mio. kr. fra 2014, forventes samlet set på driften et mindreforbrug på 71,7 mio. kr.

 

Ændring af bevillinger på driften

Der er pr. 30. april 2015 meddelt ændringer til bevillingerne for i alt 10,8 mio. kr. vedr. reduktion af driften ekskl. budgetoverførsler.

 

Renter

Renteindtægter og -udgifter skønnes at resultere i en samlet forbedring på 1,8 mio. kr. sammensat af dels merindtægter fra en højere forrentning af de likvide aktiver end forventet, dels mindreudgifter til renter på lån som følge af lavere renteniveau og senere lånoptagelse. Heri indgår også, at der forventes merudgifter på renter overvejende vedr. tilbagebetaling af ejendomsskatter.

 

 

Anlæg

Der er foretaget budgetopfølgning på samtlige anlægsprojekter i forhold til forventet forbrug i 2015. I forhold til det korrigerede budget (inkl. overførsler på 21,1 mio. kr.) udviser opfølgningen et forventet mindreforbrug på 1,3 mio. kr.

Hovedparten af anlægsprojekterne kan henføres til Teknik- og Miljøudvalgets områder.

På anlægsprojekter forventes et mindreforbrug på 20,0 mio. kr., idet der både er mer- og mindreforbrug på de enkelte projekter.

De væsentligste merforbrug vedrører nedrivningspuljen, hvor indtægterne først kommer i 2016, omfartsvejen ved Rønne, som finansieres inden for det samlede anlægsbudget og Nexøhuset, hvor merforbruget har været kendt længe og hvor der føres en voldgiftssag.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at projekter er forsinket. De beløbsmæssigt væsentligste projekter er ESCO-projektet og børnehusene i Nexø og Rønne.

På køb og salg af ejendom forventes mindreindtægter på 7,5 mio. kr., idet størstedelen heraf er overført fra tidligere år. Der er i 2015 et nettoindtægtsbudget på 0,9 mio. kr. og der er realiseret salg for 2,0 mio. kr. Der er i opfølgningen kun indregnet salgssummer der er givet bevilling til (så salg af Svaneke Skole er ikke indregnet).

På udstykningsområder forventes mindreindtægter på 11,1 mio. kr., som er overført fra tidligere år. Der er ikke indregnet salgsindtægter for grunde i udstykningsområder i denne opfølgning.

Der forventes ikke afvigelser på de øvrige udvalgsområder.

 

 

 

 

Brugerfinansieret område

Der forventes ikke afvigelser på driften, mens der på anlægssiden forventes et forbrug på 3,6 mio. kr. vedr. klimatilpasningsprojekter, hvor der er overført 7,3 mio. kr. fra 2014. Der forventes et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. på det brugerfinansierede området i forhold til det korrigerede budget.

 

Øvrige poster

Der foretages ikke opfølgning på øvrige finansforskydninger. Det antages, at forbruget svarer til det korrigerede budget på 1,6 mio. kr., idet øvrige forskydninger konstateres i regnskabet.

 

På lån forventes samlet set et merforbrug på 4,4 mio. kr. Dette kan henføres mindreforbrug til afdrag på lån for i alt 35,4 mio. kr., hovedsaglig vedr. Slottet, hvor der i budgettet er afsat 35,2 mio. kr. til indfrielse af lån som ikke indfries så længe Slottet har status som asylcenter. På optagelse af lån forventes en lavere lånoptagelse end forudsat i budgettet for i alt 39,8 mio. kr. som forventes overført til 2016.

 

 

Forventet balance

Balancen i det forventede regnskab for 2015 udviser et forventet underskud på 4,0 mio. kr.

Oprindeligt var der budgetteret med et underskud/kassetræk på 31,2 mio. kr., og dermed forventes balancen forbedret med 27,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

 

Set i forhold til det korrigerede budget, som bl.a. indeholder et overført overskud fra 2014 vedrørende drift, anlæg og optagelse af lån på netto 47,2 mio. kr., svarer det forventede resultat til et samlet mindreforbrug på 66,9 mio. kr. i 2015.

 

 

Fagudvalgenes behandling

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgningen fremgår af bilag 2. 

 

Økonomiske konsekvenser

Resultatopgørelsen 2014 pr. 30. april 2015:

 

 

Beløb i mio. kr.

Opr. budget 2015

Korr. budget 2015

Forventet regnskab pr. 30. april

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget

1

Det skattefinansierede område

 

 

 

 

 

1.1

Indtægter

-2.645,5

-2.645,5

-2.638,3

7,2

7,2

1.2

Drift

 

 

 

 

 

 

Serviceudgifter

1.765,7

1.754,5

1.780,8

15,1

26,3

 

Overførselsudgifter

570,0

564,9

556,1

-13,9

-8,9

 

Udgifter til forsikrede ledige

105,2

110,7

98,6

-6,6

-12,1

 

Central refusionsordning

-14,1

-14,1

-13,6

0,6

0,6

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering

181,0

181,0

177,6

-3,4

-3,4

 

Ældreboliger

-14,5

-14,5

-14,6

0,0

0,0

 

Overførsler fra 2014

 

74,1

 

 

-74,1

 

Drift i alt

2.593,3

2.656,6

2.585,0

-8,3

-71,7

1.3

Renter m.v.

0,1

0,1

-1,7

-1,8

-1,8

 

Resultat af skattefinansieret drift

-52,1

11,2

-55,1

-3,0

-66,3

1.4

Anlæg

56,9

60,3

80,0

23,1

19,8

 

Overførsler fra 2014

 

21,1

 

 

-21,1

 

Resultat af det skattefinansierede område

4,8

92,5

25,0

20,1

-67,6

2

Det brugerfinansierede område

 

 

 

 

 

2.1

Drift

-5,4

-5,4

-5,4

0,0

0,0

2.2

Anlæg

0,0

7,3

3,6

3,6

-3,7

 

Resultat af det brugerfinansierede område

-5,4

1,9

-1,8

3,6

-3,7

 

Samlet resultat

-0,6

94,4

23,1

23,7

-71,3

3

Øvrige poster

 

 

 

 

 

3.1

Balanceforskydninger

-3,6

1,6

1,6

5,2

0,0

3.2

Lån (optagelse og afdrag)

35,4

-25,1

-20,7

-56,1

4,4

 

Øvrige poster i alt

31,8

-23,5

-19,1

-50,9

4,4

4

Balancen (kasseforøgelse (-)/-forbrug (+))

31,2

70,9

4,0

-27,2

-66,9

 

 

Resultatet af det skattefinansierede område udviser et forventet mindreforbrug på 67,6 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget. Dette kan fortrinsvis henføres til overførsler af netto overskud fra 2014 på driften, som ikke forventes anvendt i 2015. Der forventes således et samlet mindreforbrug på driften på 71,7 mio. kr., og et mindreforbrug på anlæg på 1,3 mio. kr. På indtægtssiden forventes dog også mindreindtægter på 7,2 mio. kr. primært som følge af efterreguleringer af beskæftigelsestilskuddet.

Balancen i det forventede regnskab for 2015 udviser et forventet underskud på 4,0 mio. kr.

Oprindeligt var balancen budgetteret med et kassetræk på 31,2 mio. kr. i 2015. Med et forventet underskud på 4 mio. kr. betyder det, at balancen er forbedret med 27,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

Dette resultat skyldes hovedsagelig at lån i Slottet ikke indfries, hvilket påvirker balancen i positiv retning med 35,2 mio. kr.

 

Set i forhold til det korrigerede budget, svarer det forventede resultat til et samlet mindreforbrug på 66,9 mio. kr. i 2015.

 

Resultatet af budgetopfølgningen kan ikke direkte omsættes til udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning. Overordnet set forventes resultatet af budgetopfølgningen ikke indebære væsentlige ændringer af de tidligere vurderinger af udviklingen i den gennemsnitlige likviditet.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Resultatopgørelsen pr. 30. april 2015 (DOCX)

2.
Driftsopfølgning på fagudvalg og centre pr. 30. april 2015 (DOCX)

3.
Anlægsoversigt pr. 30. april 2015 (PDF)

4.
Budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Beretning nr. 26 og endelig godkendelse af regnskab 2014

00.32.00K01-0188

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

7

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

I henhold til ”Lov om kommunernes styrelse”, § 45, stk. 2, har revisionen fremsendt beretning vedrørende den afsluttende revision indeholdende eventuelle bemærkninger til det aflagte regnskab for 2014 til besvarelse. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund heraf, i et møde, afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) At revisionsberetning nr. 26 godkendes

b) At regnskabet for 2014 (bestående af beretning, specifikationer og bemærkninger) endeligt godkendes

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2015, blev det besluttet at fremsende årsberetningen for 2014 til revisionen.

 

BDO Kommunernes Revision har efterfølgende revideret årsberetningen og har i den forbindelse udarbejdet ”Beretning nr. 26 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2014”.

 

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

 

 

Justeringer i årsberetningen efter at den blev fremlagt til politisk behandling den 30. april 2015:

 

Note 3 i årsberetningen for 2014, ”overførte bevillinger”, er justeret i forhold til kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 30. april 2015 i forbindelse med behandlingen af punktet ”budgetoverførsler fra 2014 til 2015”.

Der er desuden foretaget mindre redaktionelle justeringer.

 

På det afsluttende møde med BDO Kommunernes Revision, hvor beretning nr. 26 blev drøftet, var der ros til Økonomi og Personale, Regnskab, for det udførte arbejde i forbindelse med aflæggelse af regnskab 2014.

Samling af regnskabsopgaverne har betydet en professionalisering af opgaverne, så der på trods af den omfattende organisationsændring i 2014 samt Økonomi- og Indenrigsministeriets forkortede deadline for aflæggelse af regnskabet med 1 måned, har været muligt at aflevere regnskabet til tiden og uden at det har givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Specifikationer til regnskab 2014 (PDF)

2.
Regnskabsbemærkninger (PDF)

3.
Årsberetning (PDF)

4.
Beretning nr. 26, afsluttende beretning for regnskabsåret 2014. (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"    

00.01.00P05-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.     

Resumé

I henhold til ”politik for styring af kommunens finansielle dispositioner” skal status for politikkens nøgletal afrapporteres til Økonomi- og Planudvalget i forbindelse med den løbende økonomirapportering.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) At nuværende beholdning i Danske Invest fastholdes

b) At afrapporteringen i øvrigt tages til efterretning

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Ad a) Godkendt.

Ad b) Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til ovennævnte politik har Danske Bank udarbejdet en afrapportering dateret 4. juni 2015 som vedlægges som bilag.

 

Afrapporteringen omfatter følgende emner:                                         

·         Nøgletal til risikostyring

·         Låneporteføljens sammensætning

·         Obligationsporteføljen

 

 

Nøgletal til risikostyring:

Politikken indeholder en række nøgletal som anvendes til styring af henholdsvis aktivsiden (likviditeten) og passivsiden (gælden). Status for de enkelte nøgletal - i forhold til de vedtagne rammer - markeres i kolonnen ”status” med henholdsvis en grøn, gul eller rød farve. Den grønne farve illustrerer at status for nøgletallet befinder sig indenfor den vedtagne ramme, den gule farve at status befinder sig på grænsen for rammen og den røde farve at status for nøgletallet ligger udenfor rammen.

 

Alle markeringer er grønne.

Økonomiske konsekvenser

Låneporteføljens sammensætning:

I afrapporteringen indgår en oversigt over låneporteføljens sammensætning inklusive finansielle leasingkontrakter. Restgælden af porteføljen udgjorde pr. 4. juni 2015             122,8 mio. kr.

 

Siden forrige afrapportering har der været følgende ændringer i låneporteføljen:

 

-      Lån i EURO, variabel rente er omlagt til danske kroner, 2,8 mio. kr., variabel rente, bl.a. på baggrund af anbefaling fra Danske Bank

-      Lån på 23,9 mio. kr. er optaget til 0,81% i fast rente, i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 26. marts 2015, om udnyttelse af lånerammen for 2014

 

Det skal bemærkes, at lån til finansiering af ældre- og handicapboliger samt indekserede lån ikke indgår i porteføljen som afrapporteringen omhandler. Disse lån er ydet på særlige lånevilkår, hvilket betyder at der i henhold til politikken ikke beregnes nøgletal på lånene.

 

Status for renteswaps pr. 29. maj 2015:

Regionskommunen har 2 renteswaps i DKK, begge indgået med Nordea.

De 2 swaps er etableret i forbindelse med omlægning af lån fra variabel rente til fast rente.

Årsagen til at lånene ikke er blevet optaget til fast rente fra starten af, er at det rentemæssigt er mere fordelagtigt, at optage et variabelt forrentet lån og derefter omlægge det til fast rente via en swap.

 

Renteswaps kan ophæves i den aftalte renteperiode. Hensigten med Regionskommunens 2 swaps er at de skal beholdes indtil udløb. 

 

Oversigt over indgåede swaps:

 

Indgåelsesdato/udløb  Valuta          Opr. lån i DKK                 

 

 

15.06.2009 / 22.06.2019       DKK                9,2 mio.   

12.06.2012 / 30.04.2037   DKK                 11,3 mio.

 

                                                                                       

 

De 2 renteswaps har en markedsværdi. Markedsværdien udtrykker gevinsten/tabet hvis Regionskommunen på opgørelsesdagen havde ophævet de indgåede swaps.

 

Pr. 29. maj 2015 var markedsværdien:

 

 

 - 1,9 mio. kr. i bankens favør    (27. februar 2015: - 2,3 mio.)

 

 

Ved indgåelse af de 2 swaps har Regionskommunen forpligtet sig til at betale en fast rente til Nordea indtil udløb af de 2 swaps. Nordea betaler til gengæld variabel rente af swappen til Regionskommunen.

Ændringen i markedsværdien skyldes en stigning i markedsrenten, som bevirker at Nordeas kalkulerede rentegevinst i restløbetiden er formindsket siden forrige afrapportering (forskellen mellem den faste rente som de modtager og den variable markedsrente som de betaler). Hvis Regionskommunen ophæver de 2 swaps før udløb skal Nordea kompenseres for rentetabet ved indbetaling af markedsværdien.

 

Det skal understreges at markedsværdiens størrelse er uden betydning for Regionskommunen, idet hensigten fra start af har været at beholde de 2 swaps i den aftalte periode. Ved udløb af de 2 swaps er markedsværdien 0 kr. 

 

 

Placeringssiden:

 

Markedsværdien af placeringen i Danske Invest pr. 31. maj 2015: 138,2 mio. kr.

Status for placeringen i obligationer via Danske Invest:

                

                 Afkast for perioden 1. januar – 31. maj: - 0,18%

 

Det negative afkast kan henføres til at maj måned var præget af en relativt kraftigt stigende ”lang rente”, som primært medførte kursfald på realkreditobligationer med 25 – 30 års restløbetid.

Alternativet til placeringen i Danske Invest kunne være placering på konto i banken. Rentesatserne i banken ser pt. således ud:

 

Indestående: 0,00 % p.a.

Træk på kreditten:              0,10 % p.a.

 

 

I henhold til ”Politik for styring af Bornholms Regionskommunes finansielle dispositioner” må maksimum 80% af Regionskommunens overskudslikviditet anbringes i investeringsforeninger”.

Begrebet overskudslikviditet er defineret som værende ”det forventede gennemsnit af de likvide aktiver de kommende 365 dage”.

Overskudslikviditeten er anslået til 150 mio. kr.

En overholdelse af 80%-reglen vil bevirke en reduktion af placeringen i Danske Invest på ca. 18 mio. kr., således at beholdningen får en kursværdi i niveauet 120 mio. kr.

 

Ved afrapporteringen, som blev behandlet af Økonomi- og Planudvalget den 17. marts 2015, blev det besluttet at fastholde placeringen og dermed at dispensere for reglen om at det maksimalt er 80 % af likviditeten der må investeres i værdipapirer”. Der er blevet dispenseret for 80 % reglen siden 18. juni 2013.

 

Afkastet af placeringen i Danske Invest i perioden 1. januar – 31. maj 2015 blev som tidligere nævnt – 0,18%, hvilket betyder at det ville have været mere ”økonomisk fordelagtigt”, hvis midlerne havde været placeret på konto i banken. Banken anser nuværende beholdning i Danske Invest som fornuftig på kort sigt, ud fra et afkastningsmæssigt synspunkt. På baggrund af bankens vurdering, anbefales det at beholdningen i Danske Invest fastholdes. Udviklingen i afkastet af placeringen i Danske Invest følges tæt og tages op igen ved næste afrapportering.   

 

Danske Bank har udarbejdet en oversigt over ”horisontafkast” af placeringen i DK Invest. Oversigten viser størrelsen af afkastet på placeringen i Danske Invest det kommende år ved forskellige rentescenarier:

 

Hvis renteniveauet er uændret det kommende år vil afkastet blive:      1,03%

 

Hvis renteniveauet falder 0,5% i morgen og bliver der:                                               2,04%

 

Hvis renteniveauet stiger 0,5% i morgen og bliver der:                         -0,27%

 

Hvis det forudsættes at renteniveauet er uændret det kommende år bliver gevinsten ved nuværende beholdning: 1,03% - 0,10% = 0,93%    svarende til ca. 1,3 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Rentemarkedet (PDF)

2.
Rapportering, 4. juni 2015 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Resultatet af de bornholmske forsyningsselskabers arbejde med kommissoriearbejdet

13.00.00G01-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I februar 2014 besluttede Økonomi- og planudvalget, at igangsætte arbejdet med scenarieafdækning af forsyningsområdet på Bornholm. Efterfølgende blev der nedsat en administrativ arbejdsgruppe med de tre direktører fra de kommunale forsyningsselskaber, medarbejdere fra Bornholms Regionskommune og bistået af konsulentfirmaet A-2. I juni 2014 kom arbejdsgruppen frem til fire scenarier for den fremtidige organisering af forsyningssektoren på Bornholm, som efterfølgende dannede udgangspunkt for kommunalbestyrelsens temamøde i november 2014. På samme temamøde blev det foreslået, at udarbejde et kommissorium for fremtidens forsyning på Bornholm.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. december 2014, at godkende kommissoriet for fremtidens forsyning på Bornholm.

Med udgangspunkt i kommissoriet har de kommunale forsyningsselskaber fremsendt deres afrapportering i vedhæftede notat: ”Scenarieafdækning Forsyningsvirksomheder Bornholm” af 28. maj 2015. I notatet opsummeres fem scenarier og mulige løsninger på fremtidens forsyning med de fordele og ulemper, der er knyttet til hvert af de fem scenarier. Der har ikke kunnet opnås enighed blandt selskaberne om, at pege på et scenarie.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at der holdes et temamøde for kommunalbestyrelsen m.h.p. at der træffes en endelig beslutning ultimo 2015. Temamødet kommer til at omhandle følgende:

a) en drøftelse de forskellige scenarier
b) en drøftelse af hvorvidt BOFA skal indgå eller ej.
c) en drøftelse af om de to ejerstrategier, der foreligger for henholdsvis Østkraft og Bornholms Forsyning skrives sammen til en fælles ejerstrategi
d) en drøftelse af forslag til tidsplan.

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Indledning

Den 18. februar 2014 besluttede Økonomi- og planudvalget, at iværksætte scenarieafdækning af forsyningsområdet på Bornholm med henblik på at undersøge muligheder og barrierer ved den eksisterende organisering. I modsætning til en række allerede foretagne samarbejder og fusioner indenfor forsyningssektoren i resten af Danmark, adskiller Bornholm sig ved, at der er tale om forskellige forsyningsarter(vand, varme, elproduktion og affald) hvor synergieffekter ikke umiddelbart er så store, som havde der været tale om samme forsyningsart, f.eks. sammenlægning af flere vandselskaber eller elselskaber.

Efterfølgende blev der nedsat en administrativ arbejdsgruppe med deltagelse af tre direktører medarbejdere fra Bornholms Regionskommune og bistået af konsulentfirmaet A-2.

Resultatet af arbejdsgruppens arbejde blev fire scenarier, fremlagt på Økonomi- og planudvalget i juni 2014, med hvert sit sæt af fordele og ulemper:

1.    Status quo, samarbejdsaftale på udvalgte områder

2.    Fælles serviceselskab

3.    Fuld fusion og

4.    Salg eller udskillelse af Selvstændigt A.m.b.a.

Disse fire scenarier blev efterfølgende behandlet på kommunalbestyrelsens temamøde den 13. november 2014 og på samme møde blev det foreslået, at udarbejde et kommissorium for Fremtidens Forsyning på Bornholm til senere politisk beslutning.

Forslaget til kommissorium blev vedtaget på Økonomi- og Planudvalgets møde den 9. december med den tilføjelse, at kommissoriet suppleres med, at BOFA indgår i arbejdet.

Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig den 18. december 2015 Økonomi- og planudvalgets indstilling. Liste Ø kunne ikke medvirke.

 

Opgave

I kommissorium for arbejdet med fremtidens forsyning på Bornholm fik de kommunale forsyningsselskaber til opgave:

Afrapportering fra de kommunale forsyningsselskaber

De kommunale forsyningsselskaber har fremsendt afrapportering til kommissoriearbejdet i vedhæftede rapport: ”Scenarieafdækning Forsyningsvirksomheder Bornholm” samt et følgebrev til kommunalbestyrelsen, som alene er underskrevet af BOFA og Østkaft. Begge er vedlagt som bilag.

Bestyrelserne har valgt at fremlægge resultatet af deres arbejde, beskrevet i fem forskellige scenarier og påvist en række positive og negative konsekvenser ved disse scenarier, og dermed ikke peget på èn løsning. Med denne løsning lægges der op til, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorledes man politisk ønsker de enkelte scenarier vægtet i forhold til hinanden.

I følgebrevet fremgår det, at Østkraft på sit bestyrelsesmøde den 29. maj tilsluttede sig materialet, men samtidig anbefalede scenarie 3b, ”Koncernmodel med fagligt opdelte divisioner” og begrundelsen er, at bestyrelsen mener, at dette scenarie bedst sikrer opnåelsen af nye energistrategiske mål, og grundlaget for Bright Green Island strategien.

Endelig fremgår det, at Teknik- og Miljøudvalget har valgt ikke at behandle materialet, men deres formandskab tilslutter sig materialet.

Forsyningsselskabernes beskrivelse af de fem scenarier

Bestyrelserne har valgt at fremlægge resultatet af deres arbejde og påvist en række positive og negative konsekvenser ved en række senarier *).

 

Senarie 1: Status Quo

Dette scenarie er anvendt som udgangspunkt og reference, og er ikke beskrevet yderligere i materialet. Ved valg af senarie 1 Status Quo, anbefaler bestyrelserne at EIB vedtægtsmæssigt og beføjelsesmæssigt, skal styrkes for at sikre en mere optimal koordinering. EIB står for Energy Innovation Bornholm og er en afløser for EUB (Energiudvikling Bornholm).

Senarie 2: Koncernmodel med divisioner

Fuld fusion af de 3 forsyningsselskaber BOFA, Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning Holding A/S.

Senarie 3a: Koncernmodel med divisioner, uden BOFA. Divisioner opdelt ud fra intern organisering.

Fuld fusion af de 2 forsyningsselskaber Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning Holding A/S, men hvor BOFA pga. problematik om anvisningsret for affald, der skal løses, holdes udenfor.

Senarie 3b: Koncernmodel med divisioner, uden BOFA. Divisioner opdelt ud fra kunderelateret organisering.

Fuld fusion af de 2 forsyningsselskaber Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning Holding A/S, men hvor BOFA pga. problematik om anvisningsret for affald, der skal løses, holdes udenfor.

Senarie 4:

Fagligt relateret organisering. De 3 forsyningsselskaber bibeholdes med egne selvstændige bestyrelser.

*)Alle scenerier er optegnet organisationsmæssigt i bilag 3

 

Ved valg af disse scenarier, kan EIB principielt nedlægges og der skal alene sikres en forsat god koordinering med de udenforstående forsyningsvirksomheder, herunder specielt Rønne Vand og Varme.

 

Fravalgt løsning:

De tre forsyningsselskaber finder, at effekten af et servicecenter vil være begrænset i forhold til investeringen, hvorfor bestyrelserne indstiller, at denne løsning ikke indgår i den fremtidige vurdering.

 

Forsyningsselskabernes afrapportering peger på følgende konsekvenser:

 

Scenarie 2, 3a og 3b:

De 3 forsyningsvirksomheder BOFA, Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning Holding A/S fusioneres til ét selskab, med én bestyrelse, og én samlet ledelse for forsyningsområdet, med en koncernstruktur med underliggende divisioner.

 

At BOFA ikke involveres i strukturen, før der er garanti for at anvisningsretten til affald kan bibeholdes på Bornholm, men at der igangsættes et arbejde for at få dette klarlagt, og sikret inden for koncernstrukturen. Dette er vist i scenarie 3a/b.

Denne løsning vil i høj grad kunne opfylde og underbygge de strategiske mål, i den nye energistrategi.

 

At der igangsættes et arbejde for at se på mulighederne for på længere sigt at inddrage andre forsyningsvirksomheder direkte eller indirekte i den nye koncernstruktur.

 

At første del af fusionen, med etablering af selskabsstrukturen, af hensyn til minering af utryghed hos medarbejderne, gennemføres relativt hurtigt, efter at der er truffet en afgørelse. Det anbefales konkret, at der nedsættes en interim bestyrelse og en interim ledelse, bestående af de 3 selskabers nuværende samlede ledelser og bestyrelser.

 

Anden del med implementering af arbejdsgange, gennemføres over en 9-12 mdr. periode, således at personalereduktion kan ske mest mulig ved naturlig afgang.

 

Forsyningsselskaberne foreslår følgende tidsplan:

Forsyningsselskabernes afrapportering på følende effekter:

 

Positiv effekt:

At strukturen giver en samlet beslutningskompetence, og i større omfang styrker en overordnet målsætning på energi- og klimaområdet på Bornholm.

Nedtoner den suboptimering som aktieselskabslovgivningen forpligter de enkelte bestyrelser at leve op til i dag.

Sikrer fortsat lokalt ejerskab og god politisk indflydelse.

At strukturen fremtidssikrer og skaber konsolidering, og fremtidens udfordringer i forsyningssektoren på Bornholm.

Besparelser og synergier forventes at skabe et yderligere spillerum, og forventes efter år 2 at udgøre 10 - 11 mio. årligt, som er vist i den økonomiske oversigt, og som primært skal anvendes til:

·         Skabe yderligere vækst og udvikling inden for Bright Green Island området.

·         Konsolidering af selskabet.

·         Nedsættelse af takster.

 

Negativ effekt:

At den dynamik og ”konkurrence” der eksister mellem selskaberne forsvinder.

At beslutningskompetencen samles et sted.

At besparelser først kommer på længere sigt - efter ca. 2 år, og er behæftet med megen usikkerhed.

Reduktion af medarbejdere, og årsværk. (Forventes hovedsaligt at ske ved naturlig afgang).

At organisering på nogle områder kan vanskeliggøre et fremtidigt behov eller ønske om samarbejde, med udenøs selskaber, inden for de enkelte ligesindede forsyningsområder på el, vand, spildevand og renovation.

 

Temamøde:

På baggrund af ovenstående, anbefales det, at Kommunalbestyrelsen afholder et temamøde, hvor rapportens resultater og anbefalinger drøftes. Temamødet kunne opdeles i to sessioner:

Første session, med deltagelse af de to bestyrelser og de tre direktører, bistået af konsulentfirmaet A-2

Anden session, hvor kommunalbestyrelsen alene drøfter afrapporteringen fra forsyningsselskaberne.

Administrativ tilføjelse

Det bemærkes i øvrigt, i forlængelse af det arbejde den kommunale administration deltog i forud for det første temamøde, at scenarie 3B, der opdeler forsyningen i en varmedel og en vanddel, således at varmedelen bliver flyttet til Østkraft, mens vand og spildevand bliver tilbage i Bornholms Forsyning kan være økonomisk uhensigtsmæssig. Baseret på de beregninger konsulentfirmaet A2 tidligere har gennemført, vil det medføre at vand- og spildevandskunderne vil komme til at betale dyrere for hver m3 vand, da de synergier, der pt er ved samdrift, jo bliver fjernet. Det vil betyde, at vand- og spildevandskunderne vil få højere takster (hvis muligt indenfor takst-regimet).

 

I hvilket omfang Bornholms Forsynings nuværende varmekunder får lavere priser, er svært at svare på, men umiddelbart vil det være muligt. Imidlertid forudsætter det, at Østkraft evner at drive synergierne ud af aktiviteten.

Sammenfattende vil situationen nok blive sådan, at vand/spildevandskunderne skal betale mere og varmekunderne måske mindre, men her er det værd at notere sig, at der jo kun i ringe omfang er sammenfald som kunde. Derfor er det administrationens vurdering, at det økonomiske potentiale ved en fuld fusion vil være større end ved den foreslåede model og dermed er man i stand til at udnytte alle potentialerne.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede at lade BOFA indgå i overvejelserne om scenarier og det er juridisk belyst, hvorvidt der er risiko for at håndtering af affald i en ny konstruktion vil kunne komme i udbud, med risiko for at affaldet håndteres udenfor øen. Den juridiske belysning kan suppleres med mere praktiske oplysninger om prisen for fragt, hyppigheden, behov for opbevaring og logistik i det hele taget og lade dette indgå i en vurdering af sandsynligheden for at scenariet med udbud og håndtering uden for øen er realistisk sammen med en overvejelse om mulighed for dispensation i tilfælde af en sådan lovgivning.

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Brev af 1 juni 2015 fra arbejdsgruppen og bestyrelserne i BOFA og Østkraft Holding A/S (PDF)

2.
Scenarieafdækning Forsyningsvirksomheder Bornholm (DOCX)

3.
Oplæg til ny organisation (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Østkraft, Ansøgning om kommunegaranti

13.03.01Ø60-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

10

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Østkraft Produktion A/S har ansøgt om en kommunegaranti for en byggekredit på 122 mio. kr. til ombygning af kedel og flisanlæg på Kraft-Varmeanlæg blok 6.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller

at der gives en kommunegaranti til Østkraft Produktion A/S til en byggekredit i KommuneKredit på 122 mio. kr. til ombygning af kedel og flisanlæg på Kraft-Varmeanlæg blok 6.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Østkraft Produktion A/S har anmodet om en kommunegaranti til ombygning af kedel og flisanlæg med henblik på konvertering af brændsel til 100 pct. biomasse på Kraft-Varmeanlæg blok 6. Den samlede investering udgør 135 mio. kr. idet den ansøgte garanti på 122 mio. kr. alene dækker investeringen i varmeproduktionsdelen. Der ansøges om kommunegaranti for en byggekredit, der senere konverteres til et lån.

Østkraft har i en længere tid arbejdet med planerene for ombygning af Blok 6 til biomasse. Baggrunden herfor er dels, at et statsligt tilskud til kraftvarmeværker bortfalder i 2018, dels en mere effektiv energiudnyttelse og dels et ønske om at nedbringe CO2-udledningen ved anvendelse af biomasse frem for fossile brændstoffer.

Nedbringelse af CO2-udledningen indgår som et element i Strategisk Energiplanlægning, understøtter Bright Green Island-strategien og bidrager til at opfylde kommunens mål inden for klima- og energipolitikken.

Østkraft har i ansøgningen redegjort for de økonomiske konsekvenser af byggeprojektet og omlægningen til biomasse, herunder at varmeprisen til RVV forventes reduceret som følge af ombygningen.

Byggeprojektet forventes opstartet i sommeren 2015 og gennemført i to etaper med første etape i 2015 og anden etape i sommeren 2016, således at projektet forventes endeligt afsluttet i efteråret 2016. Østkraft oplyser, at de nødvendige tilladelser fra Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Bornholms Regionskommune er modtaget eller undervejs.

 

Økonomiske konsekvenser

En kommunegaranti har ikke umiddelbart negative konsekvenser for kommunens økonomi. Ved konverteringen til et endeligt lån skal sagen behandles igen i kommunalbestyrelsen.

Garantien er omfattet af kommunens regelsæt om garantiprovision for kommunegarantier til forsyningsområdet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Bornholms Varme A/S, ansøgning om kommunegaranti til etablering af fjernvarme i Gudhjem og Melsted

13.03.01Ø60-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

11

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bornholms Varme A/S har ansøgt om kommunegaranti til et lån på 44,8 mio. kr. til endelig finansiering af etableringen af fjernvarme i Gudhjem og Melsted.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

at der gives en kommunegaranti til optagelse af et lån i KommuneKredit på 44,8 mio. kr. vedrørende etablering af fjernvarme i Gudhjem og Melsted.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. juni 2013 en kommunegaranti for en byggekredit på 40,0 mio. kr. til etablering af fjernvarme i Gudhjem og Melsted.

Projektet er nu afsluttet og skal endeligt lånefinansieres. Bornholms Varme A/S ansøger om en kommunegaranti for et lån på 44,8 kr.

Det samlede projekt er blevet 4,8 mio. kr. dyrere end forudsat fra starten. Det skyldes dels, at der er opnået en tilslutning på 95 pct. (efter tilmeldt areal) i stedet for 90 pct., idet projektet er udvidet med områder bl.a. omkring Østerlars Kirke og Melsted Badehotel. Derudover har der været øgede krav til retablering, udgifter til en ekstra pumpestation og udgifter til FNR-styring, dvs. tilslutning til Energinet-Dk med indtægter efterfølgende.

Bornholms Varme A/S har fremsendt langtidsbudget for projektet. Budgettet viser, at der vil være mindre underskud i de første tre år og at det akkumulerede underskud vil være indhentet efter otte år, hvorefter der forventes overskud.

Økonomiske konsekvenser

En kommunegaranti har ikke umiddelbart negative konsekvenser for regionskommunes økonomi, og der vurderes ikke at være en risiko for, at garantien udløses hverken inden for den årrække eller på sigt.

Lånet anvendes til indfrielse af byggekreditten, og kommunegarantien hertil bortfalder samtidig.

Garantien er omfattet af kommunens regelsæt om garantiprovision for kommunegarantier til forsyningsområdet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Andelsselskabet Sømarkens Vandværk, ansøgning om kommunegaranti til etablering af nyt vandværk

13.02.03Ø60-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

12

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter 

Resumé

Andelsselskabet Sømarkens Vandværk har ansøgt om kommunegaranti i forbindelse med optagelse af byggekredit – og efterfølgende lån - på 3,0 mio. kr., til etablering af nyt vandværk. 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at det skal drøftes

a) hvorvidt der skal gives kommunegaranti for en byggekredit på 3 mio. kr. optaget i Kommunekredit og såfremt Økonomi- og Planudvalget anbefaler dette: 

b) at der gives kommunegaranti for et lån på 3 mio. kr. i Kommunekredit, som optages i forbindelse med indfrielse af byggekreditten, som nævnt under pkt. a)

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Andreas Ipsen blev ikke erklæret inhabil i behandlingen af punktet, og deltog i behandlingen af punktet.

Indstillingen anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Søren Schow kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Andelsselskabet Sømarkens Vandværk har den 28. maj 2015 ansøgt om en kommunegaranti for en byggekredit på 3 mio. kr. i forbindelse med etablering af nyt vandværk.

Den samlede anlægsudgift er budgetteret til 3,2 mio. kr., hvoraf 0,2 mio. kr. finansieres af egne midler.

 

Projektet forventes afsluttet maj 2016 og i den forbindelse vil byggekreditten blive indfriet og erstattet af et lån på 3 mio. kr. Lånet ønskes optaget med fast rente og en løbetid på 20 år. Der søges om en kommunegaranti for lånet, som vil blive optaget i Kommunekredit.

 

I henhold til §16 i ”lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold” kan en kommune meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen”.

Formanden for Andelsselskabet Sømarkens Vandværk har meddelt at lånet kan indregnes i vandprisen og dermed kan kommunen stille garanti for byggekreditten/lånet i henhold til §16.

 

Det kan oplyses, at kommunen generelt set afgiver garantier for byggekreditter/lån til el- og varmeforsyningsselskaber.

Der er ikke nogen aktive garantier for byggekreditter/lån på vandforsyningsområdet.   

Økonomiske konsekvenser

I henhold til §3, stk. 3 i ”Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.” henregnes vandselskabers låneoptagelse samt kommunal garanti herfor ikke til kommunens låntagning, hvis lånet optages af vandselskaber i henhold ”lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold” i forhold til investeringsudgiften, ved indvinding og distribution af brugsvand. En kommunal garanti til Andelsselskabet Sømarkens Vandværk skal dermed ikke henregnes til kommunens låntagning. 

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2013, at der skal opkræves 0,5% p.a. i løbende garantiprovision, med virkning fra 1. januar 2014 for lån/byggekreditter ydet til forsyningsselskaber. Denne beslutning bevirker at Andelsselskabet Sømarkens Vandværk vil blive opkrævet løbende garantiprovision for kreditten/lånet, hvilket det 1. år udgør 15.000 kr.

 

Der vurderes ikke at være en risiko for, at garantien vil blive udløst.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Status på sygefraværsindsats

00.30.04G01-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

13

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Budgetforliget for 2015 indeholder en besparelse på effektiviseringer og nedbringelse af sygefraværet i Bornholms Regionskommune. Økonomi- og Planudvalget besluttede den 11. november 2014, en proces hvor udvalget orienteres om status på udviklingen i sygefraværet hhv. medio og ultimo 2015. 

 

Arbejdet med nedbringelse af sygefraværet tager udgangspunkt i de initiativer der indgår i HR-strategien 2014 – 2017.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

at Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Sygefraværet var for BRK i centermodellen, altså perioden fra 1. marts 2014 til 31. december 2014, i gennemsnit 4,1 %.

 

Arbejdet med de initiativer, der skal skabe grundlag for en nedbringelse af sygefraværet, tager udgangspunkt i de indsatsområder, der er beskrevet i HR-strategien for 2014 – 2017. Målsætningen i HR-strategien er, at BRK ved udgangen af 2017 har nedbragt sygefraværet til 3,4 %.

 

 

 

 

 

 

 

HR-strategi 2014-2017

Indsatsområderne er nærmere beskrevet nedenfor:

 

Indsats

Handling

Statistik

Lederen har mulighed for at se et fraværskort på hver enkelt medarbejder, det giver et grafisk overblik over hvilken type fravær, der er indberettet på den enkelte medarbejder i indeværende år og tidligere år.

Til understøttelse af målsætningen i BRKs fraværs- og nærværspolitik får alle ledere i BRK fremover en automatisk mailadvis, på 5. og 15. sygedag, samt en mailadvis når en medarbejder har 60 sygefraværsdage inden for et kalenderår.

 

Forebyggende

Hovedmed har godkendt en ny politik for sygefravær og nærvær, der trådte i kraft den 9. marts 2015, politikken indeholder en række nye fælles initiativer gældende for alle ansatte i BRK.

 

Hver måned kontakter HR-udvikling 10 ledere fra de 10 teams som har haft det højeste sygefravær måneden før. Formålet med henvendelsen er, at få en dialog om hvilke initiativer der kan igangsættes for at nedbringe sygefraværet i teamet.

 

Beredskab

Som tilbud til arbejdsmiljørepræsentanterne er der oprettet kurser i håndtering og forebyggelse af stress.

 

33 ud af 90 arbejdsmiljørepræsentanter har indtil videre tilmeldt sig kurset. Målet med kurserne er at hjælpe arbejdsmiljørepræsentanterne med at forstå de psykiske og stressrelaterede risici der findes på arbejdspladsen, og vejlede dem i at spotte og håndtere stress og andre risikofaktorer på arbejdspladsen.

 

Indsatsen for nedbringelse af sygefraværet i BRK

Statistik

Center for Økonomi og Personale trækker ved afslutning af hver måned statistik for sygefraværet i de 10 centre, og statistikken sendes til centercheferne og til HR (HR-udvikling, Sekretariatet). HR går statistikken igennem og kontakter de 10 teams som i den afsluttede måned har haft det højeste sygefravær. Formålet er at få et bedre indblik i baggrunden for fraværet, og hvilke konkrete tiltag der skal igangsættes med henblik på at få nedbragt sygefraværet.

 

Ressourcer

Chefgruppen har besluttet, at der skal igangsættes en særlig indsats på ældreområdet, hvor sygefraværet traditionelt er forholdsvist højt. Ca. 25 % af medarbejderne i BRK arbejder i Center for Ældre. Det betyder, at der er to medarbejdere involveret i opgaven med at følge op på statistikken, én medarbejder fra HR og en medarbejder fra ældreområdet.

Opfølgningen i de øvrige 9 centre, varetages af en medarbejder fra HR.

 

 

Indsats

De 5 teams i Center for Ældre og de 5 teams i resten af BRK, som har det højeste sygefravær med udgangen af en måned, kontaktes af en HR medarbejder. Hvis det vurderes at en del af sygefraværet skyldes problemer med trivslen i det daglige, tilbydes teamlederen sparring og mulighed for at der igangsættes initiativer i teamet, hvor der sættes fokus på trivsel og samarbejde.

 

Der er i skrivende stund i igangsat initiativer i 11 teams i BRK.

 

Udviklingen i sygefraværet i BRK

 

Sygefraværsprocent – fordelt på enheder:

 

2014

2015

 

 

mar

apr

maj

jan

febr

mar

apr

maj

BRK samlet

4,3

3,6

3,2

4,8

5,3

5,0

4,1

3,7

 - Center for Erhverv, Udd. og Beskæf.

4,4

3,8

4,2

5,6

5,6

4,4

3,2

2,8

 - Sekretariatet

1,6

0,4

2,4

2,2

1,7

2,0

2,7

0,9

 - Center for Børn og Familie

4,0

3,3

2,9

4,8

4,9

4,6

3,3

3,1

 - Center for Skole, Kultur og Fritid

2,9

2,7

2,3

3,6

3,8

3,8

3,2

2,9

 - Center for Ældre

6,4

5,5

5,3

6,3

7,0

6,7

5,0

4,8

 - Center for Psykiatri og Handicap

3,3

2,8

2,2

3,0

3,4

4,3

4,0

3,2

 - Center for Sundhed

4,8

3,9

3,8

6,3

6,4

6,6

5,3

5,6

 - Center for Teknik og Miljø

4,2

2,7

2,3

2,9

3,0

4,0

5,9

6,0

 - Center for Ejendomme og Drift

7,0

3,9

2,3

3,9

3,1

5,1

4,1

3,0

 - Økonomi og Personale

4,4

4,0

3,4

5,6

5,8

5,7

6,4

2,3

Tabellen ovenfor viser sygefraværsstatistikken samlet og opdelt på centerniveau. Tendensen er, at sygefraværet i 2015 generelt er højere end det var på samme tidspunkt i 2014.

I Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse og i Center for Ældre er der sket et generelt faldt i sygefraværet i forhold til tallene for 2014.

I Center for Skole, Kultur og Fritid, Center for Psykiatri og Handicap og Center for Sundhed ligger sygefraværet generelt højere i marts, april og maj 2015 end det gjorde i de tilsvarende måneder i 2014.

I Center for Center for Teknik og Miljø er sygefraværet stegt markant i april og maj, når man sammenligner med tallene for 2014.

 

Status med udgangen af maj er at sygefraværet er højere i 2015 end det var i 2014, og der derfor på nuværende tidspunkt er en risiko for, at målet på en samlet fraværs procent på 3,6 % ved udgangen af 2015 ikke indfries som aftalt i budgetforliget.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt det samlede mål for nedbringelse af sygefraværet ikke nås inden udgangen af 2015, kan besparelsen på 5 mio. kr. ikke udmøntes.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Lukning af Vestermarie Børnehus

28.09.00A00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2015

8

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

14

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Vestermarie børnehus, bestående af børnehave og SFO, er beliggende på samme matrikel som Vestermarie skole. Skolen er besluttet lukket pr. 1. august 2015, SFO børnene flyttes til børnenes kommende skoler. Det betyder at Vestermarie børnehus fra 1. august 2015 har så få børn indskrevet, at det ikke længere har en rationel drift.

Dagtilbudsanalysen behandlet i Børne- og Skoleudvalget 7. april 2015 tydeliggør, at børnehuse med få børn ikke er fagligt og økonomisk bæredygtige. Vestermarie Børnehus indstilles derfor til lukning pr. 1. august 2015.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

at Vestermarie børnehus afvikles pr. 1. august 2015.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. juni 2015:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Vestermarie børnehus har pr. 1. maj 2015 8 børn indmeldt, heraf er 1 barn allerede nu udmeldt pr. 30. juni 2015. Ved sammenligning af listen over indmeldte børn i Vestermarie børnehus og fremsendt liste fra den private institution ”Løvfrøen” over kommende indmeldelser hos dem, er der sammenfald af 6 børn. Det betyder, der 1. august vil være 1 barn tilbage i Vestermarie børnehus. Der er pr. 15. maj 2015 opskrevet 1 barn til start 1. november 2015, et barn til start 1. januar 2016 og et barn til start 1. august 2016. Dermed vil det ikke være muligt at holde huset bemandet, jf. godkendelseskriterierne, i hele åbningstiden, uden der tilføres huset flere økonomiske ressourcer end børnetallet berettiger til.

På den baggrund indstilles Vestermarie børnehus til lukning pr. 1. august 2015.

Børnene vil kunne tilbydes plads i kommunens øvrige institutioner, såfremt forældrene har ønske herom.

Der vil fortsat være kommunal dagpleje i området til de 0-2 årige.

Inventar, pædagogiske redskaber samt legepladsredskaber forventes anvendt i kommunens øvrige børnehuse.

Økonomiske konsekvenser

Anslået økonomisk besparelse på helårsbasis.

 

Anslået helårsbesparelse ved lukning af Vestermarie Børnehus

Vestermarie Børnehus

Grundtilskud

        149.294

Afdelingslederløn

        431.790

Nedjustering af forældrebetaling

      -145.271

Nedjustering af friplads og søskenderabat

         42.855

Afledt effekt på private dagtilbud

        122.609

Bygningsdrift

        189.179

Anslået helårsbesparelse

        790.456

 

Såfremt kommunalbestyrelsen godkender afvikling af Vestermarie Børnehus vil besparelsen indgå i Center for Børn og Families sparekatalog for budget 2016 og overslagsår.

Medarbejderne vil blive tilbudt andet arbejde.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Fremtidig anvendelse af nedlagte skoler i Vestermarie og Østerlars

82.00.00G01-0245

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

15

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Resumé

Den 26. februar 2015 blev der politisk besluttet en ny skolestruktur, hvor skoleafdelingerne Vestermarie og Mosaik blev nedlagt pr. 31/7 2015. Som konsekvens heraf, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med skolebygningerne pr. 1. august 2015. 

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at Hans Rømerskolen afd. Mosaik sættes til salg,

b) at tomgangsbudgettet fra Paradisbakkeskolen afd. Svaneke flyttes til Hans Rømerskolen afd. Mosaik så drift af gymnastiksal med tilhørende badefaciliteter samt skydebane kan fortsætte, indtil ejendommen er solgt

c) at gymnastiksal med tilhørende badefaciliteter og skydebane på Hans Rømerskolen afd. Mosaik fortsat kan benyttes af foreningerne indtil ejendommen er solgt, hvorefter foreningerne henvises til andre kommunale bygninger

d) at Hans Rømerskolen afd. Vestermarie lejes ud til Campus Bornholm for en periode på 2 år med start juli 2015, så lokalerne kan stilles til rådighed for både foreninger og kommunens Ø-arkiv, så længe der er en lejeindtægt fra Campus Bornholm

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Den 26. februar 2015 blev det politisk besluttet, at afd. Vestermarie og afd. Mosaik under Hans Rømerskolen skulle lukke ved udgangen juli måned 2015. Driften af bygningerne indgik i den besparelse, som skulle hentes på skolestrukturen. Som konsekvens af det reducerede driftsbudget vil det ikke længere være muligt, at drifte bygningerne til brug for foreninger m.m. efter den 1. august 2015.

Der har i april måned 2015 været afholdt møder med deltagelse af Fritids- og Kulturudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt foreningerne i Østerlars og Vestermarie for at finde en løsning på problematikken.

 

Administrationen har efterfølgende set på forskellige muligheder for at opretholde en del af de fritidstilbud, som i dag forefindes i skolebygningerne.

 

Østerlars.

Skolens gymnastiksal samt tilhørende badefaciliteter benyttes af i dag af områdets idrætsforeninger. I kælderen under gymnastiksalen ligger der en skydebane med 5 baner, som benyttes af den lokale skydeklub. Skydekælderen er forsynet med lovpligtigt udsugningsanlæg, som skytteforeningen selv har finansieret.

Gymnastiksalen tjener også som lokalt forsamlingshus og benyttes til lokale borger-, medlems- og valgmøder ligesom den årlige dilettantkomedie opføres her.

I fodboldsæsonen benyttes omklædnings- og badefaciliteterne for Østerlars Boldklubs fodbold- og atletikafdeling.

Skolekøkkenet benyttes af et bøfhold 2 x ugentligt og lejlighedsvis til julearrangementer m.m.

 

Skolen er forsyningsmæssigt på varmedelen opbygget med 3 varmezoner, hvilket betyder, at gymnastiksal, badefaciliteter og skydebane har eget system, og derfor kan driftes separat.

 

Vestermarieskole.

Skolen bruges i dag af flere forskellige foreninger og fungerer tillige som medborgerhus for byens borgere. Foreningerne holder hovedsageligt til i kælderlokalerne, men benytter også kantine- og køkkenområdet i stueplan i forbindelse med arrangementer. Gymnastiksalen med tilhørende badefaciliteter benyttes af foreningerne 3-4 gange om ugen til bl.a. dans og badminton.

 

I forbindelse med etablering af flygtningecenter i Ravnsgade 5 i Aakirkeby, har det været nødvendigt, at finde nye egnede lokaler til kommunens Ø-arkiv, som brugte bygningen i Ravnsgade 5 til opbevaring af arkivalier. Disse arkivalier er midlertidigt blevet flyttet til Vestermarie skole i det gamle bibliotek.

 

Ejendomsservice er i maj måned blevet kontaktet af Campus Bornholm, som gerne vil leje Vestermarie skole til sprogskole for en periode på 2 år med opstart efter sommerferien 2015. Der har været en fremvisning på skolen, og det ser ud til, at der vil være plads til både sprogskole (Campus Bornholm), midlertidigt Ø-arkiv fra Ravnsgade 5 samt foreninger, hvis foreningernes nuværende placering i kælderen samt brug af kantine/køkken bibeholdes.

Der skal, hvis det besluttes, indgås lejeaftale med Campus Bornholm samt en driftsaftale med foreninger og brugerråd.

Økonomiske konsekvenser

Både Hans Rømerskolen afd. Mosaik og afd. Vestermarie har fra den 1. august 2015 kun et tomgangsbudget.

Det foreslås derfor, at tomgangsbudgettet fra Paradisbakkeskolen afd. Svaneke overføres til Hans Rømerskolen afd. Mosaik til opretholdelse af driften af gymnastiksalen med tilhørende badefaciliteter samt skydekælderen, så lokalerne forsat kan stilles til rådighed for foreningerne i lokalområdet.

De aktiviteter, som i øjeblikket benytter skolekøkkenet, kan evt. henvises til Heldagsskolen i Østermarie eller Paradisbakkeskolen afd. Nexø.

Hvis skolen i Østerlars besluttes sat til salg, vil der skulle findes en alternativ løsning til foreningerne, hvis skolen efterfølgende skulle blive solgt.

 

På Vestermarie skole kan den forventede lejeindtægt fra Campus Bornholm være med til at dække den manglende driftsudgift på bygningerne (minus rengøring) så det stadig vil være muligt at opretholde de forskellige foreningsaktiviteter i den periode, hvor Campus Bornholm lejer en del af bygningen. Herefter skal der findes en mere varig løsning, hvis tilbuddet til foreningerne skal fortsætte efter lejemålet med Campus Bornholm udløber.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Svanekehallens fremtidige ejerforhold

82.00.00G01-0243

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

24

 

Fritids- og Kulturudvalget

03-06-2015

10

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Fritids- og Kulturudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Svanekehallen har været driftet som en del af Svaneke Skole. Køberne af Svaneke Skole ønsker ikke at idrætshallen skal indgå i handlen. Derfor skal der tages stilling til hvilken driftsform hallen skal videreføres under. Udvalget skal i princippet tage stilling til hvorvidt Svanekehallen skal fortsætte som kommunal idrætshal eller hvorvidt der skal oprettes en selvejende institution, som får overdraget/tilbud om at købe Svanekehallen med det formål at videreføre den som selvejende idrætshal.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

hvorvidt den fremtidige driftsform for Svanekehallen skal baseres på:

a) fortsat kommunal drift eller

b) at hallen sælges/overdrages til en forening og drives som en selvejende idrætshal.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Indstillingens pkt. a) anbefales med henvisning til den samlede økonomi.

 

Fritids- og Kulturudvalget den 3. juni 2015:

Indstillingens pkt. a) anbefales med henvisning til den samlede økonomi.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Indstillingens pkt. a) anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

Sagsfremstilling

Svanekehallen har til og med udgangen af skoleåret 2014/2015 været drevet som en del af Svaneke Skole, og tjent som skolens gymnastiksal. I forbindelse med salg af skolens bygninger har køberne ikke ønsket at Svanekehallen skal indgå i ejendomshandelen. Hallen var vurderet til en salgspris på 500.000 kr. Der skal derfor findes en ny driftsform for hallen.

I vedhæftede bilag 1 fremgår den nuværende anvendelse af Svanekehallen, samt tilhørsforholdet med det tilstødende klubhus.

Det må forventes at Svaneke Friskole vil leje sig ind i Svanekehallen for at benytte denne til skolens idrætsundervisning.

Nuværende driftsomkostninger for Svanekehallen oplyses til anslået 285.000 kr. Der er ikke bogført særskilte lønomkostninger på hallen.

Der kan vælges mellem to fremtidige driftsformer for idrætshallen:

 

a) Svanekehallen forbliver en kommunal idrætshal og samdriftes med øvrige kommunale faciliteter i området.

b) Svanekehallen sælges/overdrages til en forening og drives som en selvejende idrætshal.

 

Vedr. model a:

Denne model medfører i princippet uændret drift.

Ved at fortsætte den nuværende drift vil følgende fordele kunne opnås:

 

a) Fremtidige driftsudgifter kan holdes på nuværende lave niveau.

b) Idrætsforeninger og øvrige brugerorganisationer vil være sikret brug af idrætshallen.

c) Evt. lejeindtægter fra udlejning til Svaneke Friskole vil kunne reducere BRK’s driftsudgifter.

d) Brugere af hallen sikres uændret adgang samt rimelige lejepriser for benyttelse af hallen.

e) Man imødekommer lokalsamfundets ønsker, som de blev udtrykt på dialogmøderne ved at fortsætte den nuværende drift vil følgende ulemper kunne opnås

f) BRK vil fortsat have ansvar for vedligeholdelse af idrætshallen

 

Vedr. model b:

Denne model medfører at hallen skal overdrages/sælges til en selvejende institution, der vil have som formål, at drive hallen videre.

Institutionen skal, ved overdragelse/salg, forpligtes til at stille hallen til rådighed for idrætsforeninger og øvrige folkeoplysende organisationer på Bornholm.

Som selvejende idrætshal vil Svanekehallen modtage tilskud fra puljen for tilskud til selvejende idrætshaller. Det beløb som Svanekehallen vil modtage i tilskud, reducerer tilskuddet til øvrige selvejende idrætshaller hvis ikke der tilføres ekstra driftsmidler til tilskudspuljen. Det kan overvejes at tilføre puljen de kommunale midler som anvendes til den nuværende drift, 285.000 kr.

Det årlige tilskud vil være afhængigt af idrætshallens regnskabsmæssige udgifter beregnet på basis af regnskab et år bagud. Til sammenligning får DGI-hallen netto 604.163 kr. årligt i tilskud. Den har stort set samme størrelse som Svaneke Hallen. Gældende for begge haller er, at de ikke har nogen kommunal skole tilknyttet. DGI hallen har næsten dobbelt så mange foreningstimer som Svanekehallen (hvilket udløser større tilskud), og har et meget lavt energi forbrug. Korrigerer man DGI hallens tal med de faktiske tal for Svanekehallen, så anslås det at Svanekehallen vil oppebære et tilskud, i henhold til tilskudsmodellen, på netto ca. 426.740 kr. årligt jf. bilag 2.

Hvis model B vælges skal der foretages yderlige beregninger på de faktiske udgifter, for at opnå det helt præcise tal og hvilke %-vise konsekvenser det vil have for de andre haller, hvis man enten tilfører midler eller holder samme driftstilskud indenfor rammen.

Hvis hallen optages som en selvejende hal, på lige vilkår som de andre, så vil de også have ret til puljen for anlægsmidler til selvejende idrætshaller. Denne pulje er på 849.000 kr. netto og fordeles efter gensidige aftaler mellem de selvejende idrætshaller.

Ved at omdanne idrætshallen til en selvejende institution, vil følgende fordele kunne opnås:

 

a) Fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse overgår til idrætshallen og dens bestyrelse.           

b) Som selvejende idrætshal vil Svanekehallen i højere grad have mulighed for selv at skaffe indtægter til bl.a. om- og tilbygning gennem lånoptagelse eller fondsansøgninger.

c) Det kan forventes, at idrætshallen vil blive mere forankret i lokalsamfundet, bl.a. gennem frivilliges medvirken i den daglige drift.

d) Idrætshallen vil kunne sammenlægges med det tilstødende klubhus, som i forvejen drives som en selvejende institution.

 

Ved at omdanne idrætshallen til en selvejende idrætshal vil følgende ulemper kunne opnås:

 

a) BRK’s tilskud til driftsudgifter vil blive forøget i forhold til nuværende driftsudgifter

b) Såfremt hallen forbliver beliggende på kommunalt areal, vil der skulle indgås en 30-årig lejekontrakt, af hensyn til institutionens mulighed for opnåelse af ekstern finansiering

 

Model B betinger, at der er nogle der vil overtage og drive Svanekehallen som en selvejende institution. Med udgangspunkt i de udsagn der blev fremsat på det lokale dialogmøde, vurderes dette ikke at være tilfældet. Det skal endvidere besluttes, hvorvidt hallen enten skal overdrages eller sælges til en selvejende institution. 

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. juni 2015

1.
Anvendelse af Svanekehallen (DOCX)

2.
Overslags beregninger på Svanekehallen som selvejende i driftsmodellen (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg for arealer til butikker

01.02.15K04-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

17

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. marts 2015 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 01 i offentlig høring i otte uger.  Ved høringsfristens udløb den 26. maj var der indkommet en række høringssvar. Kommunalbestyrelsen kan herefter beslutte at vedtage kommuneplan­tillægget endeligt. Ved den endelige vedtagelse kan der foretages reduceringer i forhold til det offentliggjorte forslag. Forslaget kan dog ikke vedtages endeligt, hvis en statslig myndighed har modsat sig dette. Forslaget kan først vedtages, hvis der er opnået enighed med den statslige myndighed om de nødvendige ændringer.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at kommuneplantillægget vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af notat af 22. maj 2015 fra Naturstyrelsen.

b) at det efterfølgende besluttes hvor der skal udlægges areal til én enlig ny 1000 m2 dagligvarebutik i et lokalcenter i Rønne, som det herefter er muligt at udlægge areal til i kommuneplanen. Der er mulighed for at vælge enten ved Almindings Runddel, hvor der kan vælges mellem to placeringer benævnt henholdsvis A og B i sagsfremstillingen, eller i Rønne nord ved Haslevej over for slagteriet, benævnt placering C.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Ad a) Det oprindelige kommuneplantillæg af 26. marts 2015 (01) anbefales idet der findes en alternativ placering i Aakirkeby.

Winni Grosbøll, Bjarne Westerdahl og Maria Fromseier Kjærgaard kan ikke medvirke, idet Teknik- og økonomidirektørens indstilling anbefales, dog således at placeringen i Aakirkeby udelades, samt at placering B (bestående af ejendommene Zahrtmannsvej 98 og Åkirkebyvej 48) vælges i indstillingens punkt b)

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. marts 2015 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 01 i offentlig høring i otte uger. Kommuneplantillægget omhandler udlæg af arealer til butikker. Baggrunden for kommuneplantillægget er henvendelser fra adskillige dagligvarekæder, som ønsker at etablere nye butikker på Bornholm, især ved indfaldsvejene til Rønne, Nexø og Aakirkeby.

Ved høringsfristens udløb 26. maj er der indkommet indsigelser og bemærkninger fra borgere, lokale organisationer og erhvervsdrivende.  Desuden har Naturstyrelsen reageret med skrivelse om at styrelsen undlader at komme med indsigelse til kommuneplantillægget under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen ved den endelige vedtagelse foretager en nærmere beskrevet reduktion af arealudlæggene uden for bymidterne. (Se punkt 12 under høringssvarene).

 

Høringssvarene

 

1.    Foreningen Bornholm gør indsigelse mod udlægget af Kannikkegårdsløkken i Aakirkeby som bymidte og den deraf afledte mulighed for at planlægge til en dagligvarebutik på op til 1500 m2.

Endvidere gør foreningen indsigelse mod Bornholms Regionskommunes beslutning om ikke at miljøvurdere forslaget til kommuneplantillæg nr. 01. Der henvises til en række forhold ved Kannikkegårdsløkken vedrørende planlægning, natur og kulturhistorie, som burde være miljøvurderet.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Muligheden for at inddrage Kannikkegårdsløkken som en del af Aakirkeby bymidte er der redegjort for i notat fra ICP udarbejdet på foranledning af Reitan Ejendomsudvikling. Teknik og Miljø finder at visse forudsætninger i notatet er tvivlsomme. Det er en politisk vurdering, om det er hensigtsmæssigt at udlægge arealet som bymidte.

Beslutningen om ikke at miljøvurdere kommuneplantillægget er baseret på en screening udført af Center for Teknik og Miljø. Da der er tale om et overordnet kommuneplantillæg, er der ikke foretaget detaljeret screening af de enkelte geografiske delområder. Ved en eventuel beslutning om lokalplanlægning vil der skulle foretages en mere detaljeret screening af de enkelte lokalplaners indvirkning på miljøet. En sådan screening vil danne grundlag for en beslutning om en detaljeret miljøvurdering af de enkelte lokalplanforslag.

 

2.    Ti borgere fra Aakirkeby beklager og undrer sig over, at kommunalbestyrelsen har til hensigt at give mulighed for etablering af en dagligvarebutik på Kannikkegårdsløkken. Området er et flot område som markerer ind- og udkørslen til byen. I indsigelsen beskrives en række natur- og miljømæssige samt rekreative værdier i området.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ved en fremtidig beslutning om lokalplanlægning for en butik på Kannikkegårdsløkken, vil der være mulighed for at tilpasse en lokalplan, så der - om muligt – kan blive taget hensyn til visse af områdets natur- eller miljøkvaliteter. At et område er udlagt i kommuneplanen til en bestemt anvendelse medfører kun, at kommunen har en pligt til at inddrage hensynet til kommuneplanen som et vægtigt argument i en efterfølgende sag om lokalplanlægning. Andre argumenter kan trække i retning af, ikke at fremme lokalplanlægningen for en bygherres konkrete projekt. 

 

3.       Ti husstande i Skovløkken, Aakirkeby, gør indsigelse mod etablering af en butik på Kannikkegårdsløkken

a.   Det vil være imod den gældende lokalplan nr. 7 fra 1979, at etablere en butik på Kannikkegårdsløkken.

b.   Det anføres, at der ikke er grundlag for at planlægge for nye butiksarealer, når der allerede findes 2000 m2 tomme butiksarealer i Aakirkeby.

c.   Herudover er grundlaget for at udvide bymidten ud til Kannikkegårdsløkken uden hold i virkeligheden, idet en række private bopælsadresser er medtaget som eksisterende bymidte i den analyse, som ICP har udført.

d.   Udlægget af arealer til nye dagligvarebutikker i udkanterne af de større bornholmske byer – herunder i Aakirkeby – vil skade de pågældende byer. Dette begrundes med, at eksisterende butikker i bymidterne vil blive tvunget til at dreje nøglen om, da øens indbyggere ikke konsumerer mere ved, at der kommer nye butikker uden for bymidterne.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ad a

Kannikkegårdsløkken er i den gældende lokalplan nr. 7 fra 1979 udlagt til fælles grønning, og arealet må kun anvendes til græsningsareal. I Kommuneplan 2013 er området udlagt som grønt område, der ikke må bebygges. Den gældende kommuneplan 2013 vil kunne ændres ved vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 01. Den gældende lokalplan nr. 7 vil efterfølgende kunne ophæves, hvis kommunalbestyrelsen gennemfører en ny lokalplanlægning for området. Ved lokalplanlægning for området vil miljøvurderingsloven skulle iagttages. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en screening og en eventuel miljøvurdering af en lokalplan er anderledes detaljeret end en screening og en miljøvurdering af et overordnet kommuneplantillæg.

Ad b

Der er i detailhandelsanalysen belyst, at der i Aakirkeby er ca. 2000 m2 tomme butiksarealer. Det er et lovkrav, at der ved kommuneplanlægningen foretages en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse til butiksformål. Det er ifølge Natur- og Miljøklagenævnet en retlig mangel, hvis der udlægges arealer til butikker i et omfang, der overstiger hvad en behovsanalyse tilsiger.

Ad c

Center for Teknik og Miljøs vurdering fremgår af notat af 4. april 2014.

Ad d

Ifølge detailhandelsanalysen vil der ved etablering af fem til syv nye butikker være tale om en omfordeling af den eksisterende dagligvareomsætning på 200-250 mio. kr. svarende til 20-25 % af den eksisterende dagligvareomsætning på Bornholm. 

 

4.    Anders Svendsen, Aakirkeby, opfordrer Bornholms Regionskommune til at undlade at give byggetilladelse til en ny dagligvarebutik på 1000 m2 ved krydset Vesterbro og Birgersvej i Aakirkeby, da det strider mod den eksisterende lokalplan nr. 7, Aakirkeby kommune 1979. Endvidere vil en dagligvarebutik på dette sted skabe dårlige forhold for trafikken.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Der vil ikke kunne udstedes byggetilladelse før der er gennemført en lokalplanproces under iagttagelse af miljøvurderingsloven og med inddragelse af offentligheden i planlægningsarbejdet.

 

5.      Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling på Bornholm gør indsigelse mod forslaget om at udlægge engen ved Kannikkegård til bymidte/butiksformål af følgende grunde:

a.   Arealet udgør sammen med Kannikegårdsskoven et nærrekreativt område for indbyggerne i byen med muligheder for mange fine naturoplevelser.

b.   Området giver sammen med Kannikegård en meget smuk oplevelse ved ankomst til byen ad indfaldsvejen fra Rønne.

c.   Området har siden 1979 været lokalplanlagt som et rekreativt område, der ikke må bebygges. Dette fremgår også af kommuneplanerne, hvoraf den sidste, Kommuneplan 2013, er udsendt for ganske nylig.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

(Se ovenstående bemærkninger.)

 

 

6.      Jan Harvest og Søren Wolff, Aakirkeby, gør indsigelse mod byggeri på Kanikkeengen.

a.       De henviser først og fremmest til denne formulering i lokalplan nr. 7 fra 1979: ”Kannikegårdskoven skal fastholdes som skov, og den øvrige del af området udlægges til fælles grønning, og må kun anvendes som græsningsareal.”

b.      Herudover bemærker indsigerne, at der ikke er noget påvist behov for, at butiksarealet i Aakirkeby udvides. I detailhandelsanalysen fremgår det, at der er 2.000 m2 ledige butikslokaler i Aakirkeby samt at Aakirkeby allerede nu har en overkapacitet af dagligvarebutikker. Desuden vil en ny forretning tage en del omsætning fra nogle af de dagligvarebutikker, som findes i de små byer Aakirkebys nærhed, hvorved kommunalbestyrelsens intention om decentralisering af dagligvarehandelen på Bornholm langsomt bliver udhulet.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

(Se ovenstående bemærkninger.)

 

 

7.      SYTE har tilkendegivet, at det er af stor betydning, at en eventuel ny dagligvarebutik i Aakirkeby bliver opført så centralt i byen som muligt, så handlen fastholdes i den reelle bymidte. Hvis der som foreslået opføres en op til 1500 m2 dagligvarebutik i byens udkant, vil det appellere til, at kunder, der kommer ude fra Vest- og Midtbornholm via Rønnevej, vil benytte omfartsvejen ad Birgersvej til en videre destination. Det vil medføre, at butikker i centrum oplever afmatning af kunder.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

(Se ovenstående bemærkninger.)

 

 

8.    NETTO har gennem sin advokat sendt indsigelse, som omhandler udlægget af et lokalcenter ved Søbækken i Nexø.

a.   NETTO mener ikke, at Bornholms Regionskommune har hjemmel til at udlægge et lokalcenter med den ønskede rummelighed på 2 x 1000 m2 dagligvarebutik, da der ikke forefindes et selvstændigt lokalt opland. NETTO mener, at oplandet i virkeligheden vil omfatte betydelige dele af det østlige Bornholm.

b.   Endvidere anfægter NETTO den udvidelse af rammeområdet for lokalcentret ved Søbækken, som kommunen har foretaget fra den tidligere kommuneplan 2009 til vedtagelsen af kommuneplan 2013. NETTO mener, at udvidelsen af området er ulovlig, da den er sket uden forudgående offentlighed, samt at den er i strid med planlovens regler for udlæg af arealer til butikker.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ad a. Forholdet er vurderet af Naturstyrelsen i deres gennemgang af forslaget til kommuneplantillæg nr. 01. Se Teknik og Miljøs nedenstående bemærkninger under punkt 12.

Ad b.      Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. december 2014 at genvedtage kommuneplan 2009 i en digital form. Planen hedder herefter Kommuneplan 2013. I dagsordenpunktet fra den 18. december 2014 fremgår det, at den digitale version af kommuneplanen på dette tidspunkt mangler illustrationer m.m. Teknik og Miljø har efterfølgende bl.a. udarbejdet de nødvendige kortillustrationer. Offentliggørelsen af Kommuneplan 2013 fandt sted den 27. marts 2015. I Kommuneplan 2013 er der blevet rettet en hidtidig uoverensstemmelse mellem to kortillustrationer, som optrådte i Kommuneplan 2009 for området ved Søbækken. For at bringe kortet over rammeområdet for butiksområdet ved Søbækken i overensstemmelse med detailhandelskortet i kommuneplanen, er rammeområdet i Kommuneplan 2013 blevet udvidet med to matrikelnumre mod nord. Det er et retligt spørgsmål, som kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, om Bornholms Regionskommune lovligt har kunnet foretage denne redaktionelle ændring af kommuneplanen.

 

9.    Anne-Mette Stampe, Allinge, gør indsigelse mod, at der ikke er forslag om at planlægge en af de ny butikker på Nordlandet. Af forslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen kun tænker på Rønne - Aakirkeby - Nexø, byer der alle ligger på den sydlige del af øen. På en linje fra Hasle -Gudhjem og op til Sandvig-Allinge burde der være både opland og muligheder for at etablere en af de planlagte dagligvarebutikker. De store lavpriskæder kan udmærket ligge udenfor bymidten med rigelige p-pladser og et busstoppested.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Kommunalbestyrelsen har i forslaget til kommuneplantillæg nr. 01 valgt at imødekomme discountkædernes foreliggende ønsker om konkrete placeringer til ny butikker. Der foreligger ikke aktuelle ønsker om planlægning af nye arealer til butikker på nordlandet.

Det kan dog tilføjes, at Netto i 2011 fremsatte ønske om at etablere en 1000 m2 dagligvarebutik ved rundkørslen i den sydlige udkant af Hasle. Bornholms Regionskommune meddelte imidlertid Netto at kommunen ikke har lovhjemmel til at foretage den nødvendige planlægning for den ønskede butiksplacering. Baggrunden for dette er, at butikker placeret uden for bymidterne ikke må have det samme kundegrundlag som bymidten, men skal have et selvstændigt lokalt opland. Netto blev derfor henvist til arealer, der er omfattet af kommuneplanens bymidteafgrænsning, hvor det er tilladt for kommunen at foretage lokalplanlægning for den ønskede butik.

 

 

10. Bornholms Uddelerforening skriver, at Bornholm i mange år har været begunstiget af et fintmasket butiksnet, så der også i dag er dagligvarebutikker i de fleste mindre byer.  Imidlertid vil en tilladelse til alle de ansøgte nye discountbutikker få alvorlige konsekvenser for dagligvarebutikkerne i mange mindre byer. Det går ikke alene ud over butikken og dens medarbejdere. Det går også ud over byen, hvor liv og lokalt mødested forsvinder, når den sidste dagligvarebutik lukker.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ifølge detailhandelsanalysen vil der ved etablering af fem til syv nye butikker være tale om en omfordeling af den eksisterende dagligvareomsætning på 200-250 mio. kr. svarende til 20-25 % af den eksisterende dagligvareomsætning på Bornholm. 

 

 

11. Dorthe Bozard Skov Madsen, Klemensker, udtrykker stor forståelse for at man fra kommunens side satser på at gøre vores tre største byer til attraktive indkøbsbyer. Indsigeren frygter imidlertid, at konsekvensen bliver både et ringere vareudvalg og en lukkedød for de små lokale supermarkeder i de mindre bornholmske byer, idet kunderne ikke er der til flere butikker. Indsigeren tror heller ikke, at turister tager til Bornholm for at handle i discountkædernes dagligvarebutikker. Tværtimod er hun overbevist om, at de finder det charmerende at handle lokalt i de små byer, som det er i dag.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Synspunktet blev behandlet af kommunalbestyrelsen ved mødet den 26. marts 2015. En hel del af de dengang indkomne ideer og forslag til butiksplanlægningen indeholdt samme vurdering, uden at dette påvirkede den politiske beslutning.

 

 

12.  Naturstyrelsen har på et møde på teknisk plan drøftet forslaget til kommuneplantillæg med repræsentanter fra Bornholms Regionskommune. På baggrund af mødet har Styrelsen udarbejdet et notat af 22. maj 2015, der indeholder statens foreløbige bemærkninger, et mødereferat, kommunens tilbagemelding samt Naturstyrelsens opfølgning. Baggrunden for notatet er, at miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de statslige interesser. Det er en statslig interesse i kommuneplanlægningen, at de eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre, og at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer.

Naturstyrelsen skriver, at planforslaget fra Bornholms Regionskommune tager udgangspunkt i et ”maksimumscenarium”, hvor der i vurderingen af behovet for yderligere detailhandelsareal forventes øget privatforbrug, øget turisme og stagnation i internethandlen. Naturstyrelsen finder imidlertid, at der mangler en redegørelse for at kommunalbestyrelsen har valgt at tage udgangspunkt i maksimumscenariet ved udlæg af de nye butiksarealer. Naturstyrelsen anser et faldende indbyggertal, en større andel af ældre samt sandsynligvis en stigning i internethandlen som værende et mere realistisk scenarium, hvor der vil være behov for mindre detailhandelsareal på Bornholm i 2025 end i dag.

Det fremgår af Naturstyrelsens notat, at staten ikke finder anledning til at gøre indsigelse mod planforslaget under forudsætning af, at der ved kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af kommuneplantillægget, medtages de ændringer, som fremgår af notatet. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en statslig myndighed har modsat sig dette.

Følgende ændringer er en forudsætning for, at staten undlader at gøre indsigelse:

a.    At arealudlægget til et lokalcenter i Rønne nord reduceres i geografisk udstrækning, således at centrets arealer koncentreres nord for rundkørslen.

b.    At der i kommuneplanens udlæg af arealer til lokalcentrene i Rønne nord og ved Almindings Runddel samlet kun gives mulighed for maksimalt én ny 1000 m2 butik.

c.    At der ikke gives mulighed for en ny butik ved Søbækken i Nexø, og at kommuneplanen redegør for dette.

d.    Herudover ønsker Naturstyrelsen, at kommunen udarbejder et kortgrundlag i pdf-format, samt at der rettes op på en mangelfuld indberetning til plansystem.dk

Kommuneplantillæggets muligheder for nye butikker i bymidterne i Nexø, Rønne og Aakirkeby anfægtes derimod ikke af styrelsen, idet der netop er tale om bymidter. Dette er også baggrunden for, at styrelsen ikke anfægter arealudlægget for en ny butik på Kannikkegårdsløkken i Aakirkeby, hvor Bornholms Regionskommune gennem notatet fra ICP har redegjort for, at der er tale om et bymidteareal.

Det skal tilføjes, at Naturstyrelsen ikke udfører legalitetskontrol af kommuneplanen. Styrelsen påser kun, at kommuneplanen ikke strider mod de skønsmæssige og retlige forhold, som tilsidesætter de overordnede statslige interesser. Eventuelle andre retlige mangler vil kunne blive afgjort ved en klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ad a. Denne ændring indebærer, at ejendommen Store Torvegade 115, som er beliggende syd for rundkørslen, ikke kan indgå i lokalcentret Rønne nord. Ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 26. marts, var det ellers denne placering, som blev valgt til at rumme en ny butik i et lokalcenter for Rønne nord.

Hvis den geografiske udstrækning af et lokalcenter for Rønne nord reduceres, som foreslået af Naturstyrelsen, vil arealet herefter strække sig fra den eksisterende butiksbygning i Gartnervangen (tidligere Eurospar-butik) til og med genbrugsbutikken umiddelbart nord for rundkørslen. Dette indebærer, at der fortsat er mulighed for at planlægge for en ny butik på Haslevej overfor slagteriet, jf. en principansøgning af 12. september 2014 for placering af en butik med denne beliggenhed.

Ad b.      I forslaget til kommuneplantillæg er der udlagt arealer til 2 nye butikker i lokalcentret ved Almindings Runddel samt til 1 ny butik i lokalcentret i Rønne nord. Hvis Naturstyrelsens anbefaling følges, vil kommunalbestyrelsen skulle vælge hvilken én af de tre placeringsmuligheder, som skal med i det endeligt vedtagne kommuneplantillæg. Der kan vælges mellem følgende placeringer: A (syd for Almindings Runddel), B (øst for Almindings Runddel) eller C (Rønne nord, overfor slagteriet). Placeringerne er vist på et kortbilag.

Der er endvidere vedlagt bilag med omtale af placeringsmulighederne fra kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 26. marts.

Ad c. Der er i den gældende kommuneplan 2013 udlagt arealer til et lokalcenter ved Søbækken med en samlet ramme for butiksareal på 2000 m2, hvoraf de 1000 m2 er udnyttet af en eksisterende dagligvarebutik. Da der ikke findes et lokalt opland, som kan godtgøre udnyttelsen af den uudnyttede ramme på 1000 m2, har Bornholms Regionskommune ikke mulighed for at planlægge for en ny butik ved Søbækken. Dette skal skrives ind i kommuneplanen for at undgå en statslig indsigelse.

Ad d.     Der er alene tale om tekniske forhold, som nu er rettet.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
KB beslutning af 26. marts 2015 (DOCX)

2.
Forslag til KP-tillæg vedr. arealer til butikker (PDF)

3.
Høringssvar fra Foreningen Bornholm (DOC)

4.
Høringssvar fra ti borgere fra Aakirkeby (PDF)

5.
Høringssvar fra ti husstande på Skovløkken (MSG)

6.
Høringssvar fra Anders Svendsen (MSG)

7.
Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening (DOCX)

8.
Høringssvar fra Harvest og Wolff (DOCX)

9.
Høringssvar fra SYTE (DOCX)

10.
Høringssvar fra NETTO (MSG)

11.
Høringssvar fra Anne-Mette Stampe (MSG)

12.
Høringssvar fra Bornholms Uddelerforening (DOCX)

13.
Høringssvar fra Dorte Bozard Skov Madsen (MSG)

14.
Høringssvar fra Naturstyrelsen (MSG)

15.
Notat fra 2014: Placeringsmuligheder i Rønne nord (PDF)

16.
Notat fra 2014: Placeringsmuligheder ved Almindings Runddel (PDF)

17.
Ønske om butik med placering A (Almindings Runddel) (PDF)

18.
Ønske om butik med placering B (Almindings Runddel) (MSG)

19.
Ønske om butik med placering C (Rønne nord) (MSG)

20.
ICP's notat om bymidteafgrænsning i Aakirkeby (PDF)

21.
Notat fra samtale med Naturstyrelsen vedr. berigelse af en bymidteafgrænsning (PDF)

22.
T&M's notat om ICP's bymidteafgrænsning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Forslag til lokalplan 083 og kommuneplantillæg nr. 4 for et lokalcenter ved Almindingens Runddel, Rønne  

01.02.05P16-0152

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

7

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der foreligger nu et forslag til lokalplan 083 mm. for et lokalcenter ved Almindings Runddel, der skal muliggøre to nye dagligvareforretninger. Lokalplanforslag mm. skal offentliggøres i 8 uger før det kan vedtages.

Lokalplanforslag 083 er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 1, der netop er under offentliggørelse, men ledsages derudover af et kommuneplantillæg nr. 4, der fastlægger nærmere rammer for lokalplanlægning for det lokalcenter der blev udlagt i kommuneplantillæg nr. 1.

To discountkæder har ønsket at igangsætte lokalplanprocessen for at fremskynde etableringsprocessen mest muligt, selvom kommuneplantillæg nr. 1 endnu ikke er vedtaget.

Offentliggørelsen, og den efterfølgende vedtagelse, af lokalplanforslag og kommuneplantillæg nr. 4, forudsætter, at der ikke i mellemtiden sker ændringer i kommuneplantillæg nr. 1 der berører lokalcentret ved Almindings Runddel.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

at forslag til lokalplan 083 for et lokalcenter ved Almindings Runddel offentliggøres i 8 uger.    

  

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales ikke som konsekvens af at punkt 17.

Winni Grosbøll, Bjarne Westerdahl og Maria Fromseier Kjærgaard kan ikke medvirke, idet det anbefales, at der udsendes en lokalplan for placering B (bestående af ejendommene Zahrtmannsvej 98 og Åkirkebyvej 48) i offentlig høring.

 

Sagsfremstilling

Der foreligger nu et forslag til lokalplan 083 for et lokalcenter ved Almindings Runddel, der skal muliggøre to nye dagligvareforretninger. Lokalplanforslaget skal offentliggøres i 8 uger før det kan vedtages. Forslaget er udarbejdet med bidrag fra to involverede discountkæder og deres rådgivere. 

De to nye butikker tænkes placeret hhv. nord og syd for Åkirkebyvej.

Etableringen forudsætter at en autoforretning ved Zahrtmannsvej, et autocenter på Åkirkebyvej samt en villa på Åkirkebyvej nedrives. 

Lokalplanområdet udlægges til centerformål med mulighed for etablering af bl.a. dagligvare- og udvalgsvarebutikker, servicevirksomheder, anlæg for benzin- og diselsalg samt liberale erhverv.  

Trafikalt forudsættes bl.a. at de to nye dagligvareforretninger får udkørsel til statsvejen Aakirkebyvej. Vejdirektoratet har godkendt denne mulighed. Samtidig ændres eksisterende adgangsveje, så der muliggøres fælles vejadgang for flere virksomheder til hhv. Almindingsvej og Åkirkebyvej.  

Lokalplanen indeholder derudover bestemmelser vedr. bebyggelse og parkering.

 

Forhold til kommuneplanlægningen.

Et lokalplanforslag kan kun offentliggøres, hvis det er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanlægningen.

Den endelige vedtagelse af Lokalplanforslag 083 afhænger derfor direkte af, om der i kommuneplanlægningen gives mulighed for at etablere et lokalcenter med to nye dagligvareforretninger.

Kommunalbestyrelsen har tidligere offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013, der bl.a. muliggør, at der etableres to nye butikker på hver 1000 m2 i et nyt lokalcenter ved Almindingens Runddel i Rønne. To tankstationer beliggende ud til samme runddel er valgt inddraget i lokalcenterområdet foruden Østkraft ´s transformerstation beliggende ud til Almindingsvej.

Lokalplanforslaget ledsages derudover af et kommuneplantillæg nr. 4, der fastlægger rammer for lokalplanlægning (bebyggelsesprocent, bygningshøjde mm.) for lokalcenteret ved Almindings Runddel.

Selve lokalplanforslaget er udformet i overensstemmelse med de to kommuneplantillæg. 

Selvom kommuneplantillæg nr. 1 vedr. detailhandel endnu ikke er vedtaget endeligt, har de to discountkæder ønsket at igangsætte lokalplanprocessen for et lokalcenter i Rønne allerede nu, for at fremskynde etableringsprocessen mest muligt.

Offentliggørelsen af lokalplanforslag og kommuneplantillæg nr. 4 som de foreligger, forudsætter imidlertid, at der ikke i mellemtiden sker ændringer ved vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 1, der berører lokalcentret ved Almindings Runddel.

Hvis kommuneplantillæg nr. 1 ændres, skal lokalplanen og kommuneplantillæg nr. 4 tilpasses i overensstemmelse hermed.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. juni 2015

1.
Miljøscreening lp 083 (DOCX)

2.
Forslag til lp 083 og KP-tillæg 04 for lokalcenter (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Ophør af klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

00.17.00P27-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-01-2015

15

 

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

11

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

19

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune indgik i 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). I aftalen indgår et mål om at reducere kommunens CO2–udledning. Kommunen skal årligt afrapportere data til DN. Det har gennem alle årene vist sig vanskeligt og særdeles ressourcekrævende at fremskaffe, behandle og formidle data. BRK har i år ikke kunnet indberette tallene for 2013. Det indstilles derfor, at Bornholms Regionskommune opsiger sin klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen vil fortsat bibeholde fokus på reduktion af CO2-udledning både i egne bygninger og for øen som helhed.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

at Bornholms Regionskommune opsiger klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. januar 2015:

Pkt. udsættes.

 

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

at klimakommuneaftalen opsiges med henvisning til bemærkningerne i den supplerende sagsfremstilling.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Udvalget konstaterer, at der heller ikke vil ske indberetninger i år, men indstiller at spørgsmålet om fortsat medlemskab tages op i de kommende budgetforhandlinger for 2016.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune indgik i oktober 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). DN lancerede i 2007 en klimakommunekampagne med sigte på at sætte skub i udviklingen på energiområdet i danske kommuner op til klimatopmødet i København i 2009. Målet i Bornholms Regionskommunes aftale er at reducere CO2 udledningen med mindst 3 % pr. år og Bornholms samlede CO2 udledning med mindst 5 % hvert andet år frem til år 2025.

 

Danmarks Naturfredningsforening har forpligtet sig til løbende at offentliggøre resultater og projekter på DN´s hjemmeside og arbejde for, at klimakommunernes indsats løbende profileres i medierne.

 

Udfordringer

Teknik og Miljø og BRK Ejendomsservice og nu centrene Teknik og Miljø samt Ejendomme og Drift har gennem alle årene anvendt en del ressourcer på at fremskaffe data, behandle data og formidle resultaterne, idet denne type oplysninger skal fremskaffes fra en lang række ejendomme og forbrugssteder. I klimakommuneaftalen har vi årligt indrapporteret energiforbrug og CO2-udledning fra bygninger samt energiforbrug og CO2-udledning til transport indenfor det sociale og det tekniske område.

Manglende IT-systemer samt skiftende IT-systemer og senest omorganiseringen af kommunen har kompliceret opgaven.

Det har ikke været muligt i 2014 at fremskaffe data for 2013. Bornholms Regionskommune kan derfor ikke overholde klimakommuneaftalen med DN. I første omgang er det dog aftalt, at kommunen genindberetter regnskabet for 2012 for at sikre kontinuitet og sammenligningsgrundlag.

 

Signalværdi

Klimakommuneaftalen udgør en signalværdi til dels det øvrige Danmark, men også bornholmerne. Umiddelbart er det dog vurderingen at udbyttet af aftalen ikke har været tilstrækkeligt.

De store udfordringer med data og et sandsynligvis sparsomt profileringsmæssigt udbytte har derfor givet anledning til at genoverveje aftalen. Set i lyset at kommunes økonomiske situation er det vurderingen at tiden kan anvendes mere omkostningseffektivt på andre opgaver.

 

Fremtiden

Kommunen vil fortsat arbejde med strategisk energiplanlægning for hele øen og med energistyring og –effektivisering af egne bygninger samt på transportområdet.

På ø-plan forventer kommunen fremadrettet, at BGTI- modellen (Bright Green Test Island) vil kunne levere årlige opgørelser af øens energiforbrug og CO2-udledning.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til TMU 1.6.2015

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 5. januar 2015 at udsætte behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt BRK fortsat skal være med i klimakommuneaftalen med Dansk Naturfredningsforening, idet udvalget bad centrene se nærmere på alternative løsninger og undersøge, hvordan andre kommuner håndterer opgaven.

Center for Teknik og Miljø og Center for Ejendomme og Drift har undersøgt muligheder for at indberette kommunens CO2-forbrug for 2014 for kommunes bygninger og transport jf. klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

 

Researchen bekræftede, at der ikke findes en nem og billig løsning. Situationen er den samme i andre kommuner, som enten selv udarbejder regnskabet eller køber sig til opgaven eksternt, typisk til en omkostning på ca. 70.000 kr. årligt. Energitjenesten kan beregne CO2 for BRKs bygninger efter samme metode, som kommunen har anvendt. Status er, at opgaven fortsat er vanskelig og ressourcekrævende.

 

Status for CO2 regnskab 2014

Vilkår for dataindsamling og behandling i BRK er de samme som i 2013. Det vil sige, at for kommunens bygninger er det stadig manuelt arbejde at indsamle data for 350 bygninger. Det svarer til 1500-1600 målere, der enkeltvis skal tages stilling til og regnes på. Dertil får BRK først aflæsninger fra Rønne Vand og Varme i slutningen af juli.

 

På transportområdet er det pt ikke muligt at beregne BRKs CO2 forbrug. Data er ligesom for 2013 ikke tilgængelige på grund af manglende IT-systemer. Det skal i øvrigt bemærkes, at målsætning om reduktion af CO2 udledningen med 3% pr år på transportområdet vil være umulig at aflæse, da regnskabet varierer 30-40 % imellem år med og uden sne.

 

BGTI-modellen kan ikke anvendes pt. Den beregner foreløbig på data fra 2013. Den kan måske udvikles til at kunne det for et anslået beløb af 50.000 kroner.

 

CO2-regnskab for bygninger kan beregnes for 2014 gennem projektansættelse af energiteknolog, hvor CO2 regnskabet er en del af opgaven. Metoden er den samme som hidtil.

 

Bornholms Regionskommune arbejder videre med strategien ’Bright Green Island’, og det vurderes, at medarbejderressourcer til dette arbejde er givet bedre ud end til indberetning af data for at overholde klimakommuneaftalen, idet Bright Green Island er et langt mere synligt brand med en langt større signalværdi end medvirken i klimakommuneaftalen er.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Revision af råstofplan for Bornholm

01.09.00P15-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

10

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

20

 

Hvem beslutter

 

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Råstofplanen fastlægger bl.a. rammerne for regionskommunens administration af indvinding af råstoffer på Bornholm. Lovgrundlaget for råstofplanen er fastlagt i råstoflovens §§ 5a, 6a.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. januar 2012 Råstofplan for Bornholm 2012-2024. Råstofplanens planperiode er 2012 til 2024. Kommunalbestyrelsen skal ifølge råstofloven gennemgå råstofplanen hvert fjerde år, for at vurdere om der er behov for justering eller en revision af planen.

Før kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en eventuel revision af råstofplanen er påkrævet, skal der udarbejdes en redegørelse. Redegørelsen skal i offentlig høring i mindst otte uger.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at råstofplanen skal revideres, skal der indkaldes ideer og forslag til planen via en offentlig høring.

Da det er Teknik og Miljøs vurdering at en revision af råstofplanen er påkrævet, foreslås det at de to faser, høring af redegørelse samt indkaldelse af ideer og forslag, forløber samtidig, i en offentlig høring, på 8 uger.

Teknik og Miljø har udarbejdet en redegørelse samt et debatoplæg, som vedlægges dagsordenen.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

At redegørelse samt debatoplæg sendes i offentlig høring i 8 uger

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Regionskommunen skal udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen skal udarbejdes på grundlag af en råstofkortlægning (råstoflovens § 5a).

Selvom der tilsyneladende er rigeligt med råstoffer på Bornholm, så er der ikke det store overblik over kvaliteterne af råstofferne. Det kortlægningsmateriale som eksisterer, er efterhånden utidssvarende (1980érne). Inden der igangsættes ny kortlægning skal det eksisterende kortlægningsmateriale vurderes med henblik på planlægning af fremtidig indsats for nye kortlægninger.

Teknik og Miljø har udarbejdet en redegørelse for revision af Råstofplan 2012-2024. Som noget nyt vil redegørelsen og den kommende Råstofplan 2016 blive en digital plan, i lighed med kommuneplanen 2013. Planen vil således kun kunne ses digitalt.

Strategi for råstofforsyningen, på Bornholm:

•   Bornholms Regionskommune ønsker at de nuværende indvindingsområder og interesseområder fastholdes.

•   Bornholm skal være selvforsynende med de råstoffer som lokalt er til rådighed.

•   Bornholms Regionskommune ønsker at fastholde muligheden for at bibeholde den mangfoldighed af forskellige råstoftyper som er enestående for Danmark og som har en stor kulturhistorisk værdi.

 

I udkast til redegørelse, lægges der op til, at Råstofplan 2012 – 2023 revideres, fordi:

 

•   Der er råstofområder som har behov for at blive vurderet mht. om der er en tilstrækkelig restressource og/eller afklaring af fremtidsmuligheder.

•   Der er behov for at få afklaret, i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, om der er behov for reservering eller ny kortlægning, efter Nexø Sandsten til landets kulturhistoriske bygninger.

•   Det skal vurderes om der kan udlægges råstofindvindingsområder, hvor der i dag udvindes råstoffer, udenfor udpegede råstofområder.

•   Råstofplanen bør være digital, i lighed med kommuneplan 2013. Regeringen, kommuner og regioner samarbejder om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi som har til formål at modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor. Et led i den digitale strategi er en mere intensiv udnyttelse af it og ny teknologi for at levere en mere moderne og effektiv service. Derfor skal Bornholms næste råstofplan være digital.

•   Det kortlægningsmateriale der ligger til grund for nuværende planer efterhånden er gammelt (1985). Der er behov for en vurdering af det eksisterende materiale med henblik på planlægning af fremtidig indsats mht. nye kortlægninger.

 

Den endelige beslutning om revision kan først tages af kommunalbestyrelsen, efter den offentlige debat. Samtidig med høringen af redegørelsen, indkaldes derfor forslag, ideer og bemærkninger fra offentligheden.

Som grundlag for denne høring i offentligheden er der udarbejdet et udkast til debatoplæg.

Høringen annonceres udelukkende på regionskommunens hjemmeside, i henhold til gældende lovgivning.

Hvis kommunalbestyrelsen. efter den offentlige høring, beslutter at revidere råstofplanen, udarbejder Teknik og Miljø et forslag til ny råstofplan, der kan komme i offentlig høring primo 2016.

En ny råstofplan skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2016.

 

Høring

Høringen retter sig mod den brede offentlighed, samt virksomheder og relevante myndigheder som foreskrevet i råstofloven.

Før kommunalbestyrelsen endelig tager stilling til om Råstofplan 2012-2024 skal revideres, skal redegørelsen i offentlig høring i mindst otte uger. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at råstofplanen skal revideres, skal der indkaldes ideer og forslag fra borgere og andre interessenter. Teknik og Miljø foreslår, at sammenlægge høringsperioden for redegørelsen med høringsperioden for idéoplægget.

 

Råstofplan 2012-2024 samt idéoplæg vil, være i offentlig høring fra 26. juni til den 21. august 2015. Teknik og Miljø vil efter høringsperioden samle og evaluere indkomne høringssvar og komme med en indstilling til kommunalbestyrelsen, om en eventuel revision af Råstofplan 2012-2024. Indstillingen ventes at blive forelagt til beslutning i kommunalbestyrelsen ultimo 2015. Den endelige Råstofplan 2016 forventes herefter forelagt kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2016.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

Link til bilag redegørelse samt debatoplæg

http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/login/NirasLogin.aspx?ReturnUrl=%2fDKplan%2fDKplanFilter.aspx%3fr%3dt%26k%3dt%26f%3dt%26v%3dt%26a%3dt%26h%3dt%26PageId%3d108&r=t&k=t&f=t&v=t&a=t&h=t&PageId=108

 

 

Brugernavn: guest

Adgangskode: kigind

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Forlængelse af projekt vedr. Internt ESCO og opgradering af energiledelsesarbejdet i BRK

82.09.01G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

25

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

21

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der søges om forlængelse af det interne Esco projekt fra 3 til 5 år primært pga. ændring af solcellelovgivningen, tilføjelse af flere LED- og varmestyringsprojekter, samt etablering af progressiv energiovervågning og afrapportering.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

at anbefalingerne til en forlængelse af Internt Esco projekt og opgradering af energiledelsesarbejdet i BRK indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune valgte i 2012, at udføre energiprojekter som en intern løsning. Projektet er kommet godt fra start og har allerede i dag givet gode besparelser på el og varme.

Solcelleanlæg var oprindeligt en bærende del af energiprojektet, men da lovgivningen undervejs blev ændret, har der været en del ressourcekrævende tilpasninger.

 

Af projektets oprindelige 30,2 millioner kr. var ca. 14,5 millioner (+ EU-tilskud) afsat til solceller med en forventet tilbagebetalingstid på 7-8 år. Status er, at der er opført 14 Solcelleanlæg. Som følge af den ændrede lovgivning er alle disse anlæg noget mindre end de oprindeligt var tænkt.

 

På baggrund af overnævnte er der derfor blevet mulighed for at investere resterende midler i andre spændende energibesparende tiltag med næsten tilsvarende tilbagebetalingstid. Varmestyringer, LED belysning og loft isoleringer mm.

 

Derudover arbejdes der i vores interne Esco løsning på, at få etableret et timebaseret energilognings system, som indsamler forbrugsdata på alle vores større ejendomme, samt overvågning af solcelleproduktion.  Vi har store forventninger til dette, da det giver mulighed for progressivt energiledelse/driftsstyring ved konstant overvågning. Erfaringsmæssigt kan der ved denne form for styring over tid hentes ca. 10 % på det samlede variable energiforbrug. Besparelserne findes ofte i nat og weekendforbrug, samt driftsfejl og lækage. Systemet vil desuden kunne være med til, at validere tal til BRK´s Co2 regnskab.

 

Der vil i forbindelse med energiprojektet blive etableret flere tekniske systemer, som fremadrettet skal overvåges for, at opretholde de opnåede besparelser. IHC af belysning, CTS på varme og ventilation, solcelleproduktion mm. I en ekstern Esco løsning varetages denne øvelse af den bydende i kontraktperioden, normalt 10 år frem.

 

I forhold til den oprindelige plan anbefales det derfor:

·         At Esco projektperioden forlænges fra 3 til 5 år.

·         At timelogning etableres med mulighed for overvågning.

·         At der udføres renovering af bygningsteknik i flere og mindre bygninger.

·         At udskiftning til LED-lys udbredes yderligere.

·         At den simple tilbagebetalingstid ændres fra 10,5 år 12,5 år

·         At der efter projektperioden afsættes midler til intern energi- og driftsovervågning enten ved rokade eller opnormering.

Økonomiske konsekvenser

Midlerne til forlængelse af projektet holdes inden for den eksisterende ramme dog med forlængelse på den simple tilbagebetaling fra 10.5 år til 12.5 år pga. den nye solcellelovgivning. Ved Esco-projektets opstart var forudsætningerne en rente på 4 %. Renten er siden da faldet til 2 %, hvorfor en forlænget simpel tilbagebetalingstid ikke har nogen økonomiske konsekvenser.

Midler til overvågning findes i eget energibudget under Center for Ejendomme og Drift, finansieret af de besparelser timelogningen vil afstedkomme.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsbevillinger til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger - etape 2

82.07.00G01-0047

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

23

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

22

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om anlægsbevillinger til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives fem anlægsbevillinger til renoveringsopgaver i kommunens bygninger på i alt 6.548.000 kr. som anført i bilaget,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på i alt 6.548.000 kr., finansieret med 1.178.888 kr. fra renoveringspuljen til skolebygninger, med 4.449.858 kr. fra anlægspuljen til kommunale bygninger og med 919.254 kr. af Ejendomsservices overførte driftsoverskud fra 2014 under bevilling 55 Ejendomme og service,

c) at eventuelle mindreforbrug ved projekternes afslutning tilbageføres til anlægspuljen til kommunale bygninger, og

d) at anlægsbevillingerne gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

Ejendomsservice har observeret vandindtrængning i flere af kommunens bygninger, og har derfor iværksat etape 2 – reparation af tage og klimaskærme.

Der er tale om vandindtrængning igennem tage og klimaskærme i en bred vifte af bygninger, herunder skoler, foreningshuse, aktivitets- og samværstilbudshus under Psykiatri & Handicap m.m. Der er nogle steder risiko for konstruktionssvigt og/eller vækst af skimmelsvamp, som kan medføre sundheds- eller sikkerhedsmæssige konsekvenser for brugerne.

 

Der skal gøres opmærksom på, at der fortsat er bygninger, som har vedligeholdelsesopgaver af akut karakter. Disse vil blive prioriteret i henhold til en faglig vurdering, og vil indgå i vedligeholdelsesplanlægningen for de kommende år.

 

Arbejderne på de enkelte lokationer er specificeret i bilag til sagen.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevillinger til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger. De samlede anlægsudgifter udgør 6.548.000 kr. jf. oversigten der er vedlagt som bilag.

 

Der er afsat følgende disponible rådighedsbeløb/puljer i anlægsbudgettet for 2015, efter budgetoverførsler fra 2014:

Renoveringspulje til skolebygninger                       1.178.888 kr.

Disponibel anlægspulje, kommunale bygninger        4.449.858 kr.

 

Ejendomsservices overførte driftsoverskud fra 2014, under bevilling 55 Ejendomme og service, udgør i alt ca. 2,6 mio. kr.

 

Anlægsudgifterne foreslås finansieret således:

Renoveringspulje til skolebygninger                       -1.178.888 kr.

Disponibel anlægspulje, kommunale bygninger        -4.449.858 kr.

Overført driftsoverskud fra 2014, Ejendomsservice    -919.254 kr.

I alt                                                                -6.548.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. juni 2015

1.
Bilag 1 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevilling til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

15

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

23

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 175.000 kr. til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter, herunder granithavne og Nørrekås med henblik på opnåelse af grundlag for budgettering, ansøgning m.m.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 175.000 kr. til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter, herunder granithavne og Nørrekås med henblik på opnåelse af grundlag for budgettering, ansøgning m.m.

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 175.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik & Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Der opstår løbende behov for planlægning og forberedelse af nye havneprojekter. For at få grundlag for budgettering og ansøgninger mv., vil det være nødvendigt at gennemføre forundersøgelser og opmålinger mv. for at kunne udarbejde tegninger, visualiseringer, projekteringer m.m. Udgifterne hertil anslås til at udgøre 175.000 kr. 

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 175.00 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.436.953 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til forbedring af sikkerheden på de kommunale havne

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

16

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

24

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik– og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 450.000 kr. til forbedring af sikkerheden på de kommunale havne.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 450.000 kr. til forbedring af sikkerheden på de kommunale havne

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 450.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

De bornholmske havne tiltrækker en lang række brugere, men også borgere og turister, der gerne skal have en god oplevelse af havnene. For at sikre og forbedre mulighederne for personer der er faldet i vandet og er ved bevidsthed, til selv at redde sig i land, og for at give personalet bedre arbejdsbetingelser, skal der ske en forbedring af sikkerheden i havnene. Dette kan ske ved at tilbyde moderne sikkerhedsfaciliteter, der er bedre end gennemsnittet i Danmark. Der skal således udover sikkerhedsstiger, opsættes et tov til armgang mellem sikkerhedsstigerne. Sikkerhedsstiger og tov skal være tydeligt markerede.

 

Der er på alle de kommunale havne, hvor der er så dybt at man ikke kan bunde, indkøbt udstyr til at redde bevidstløse op af vandet.

Udgifterne til en opgradering af sikkerheden, herunder lys på uoplyste moler i havne med belyst indsejling, er beregnet til 450.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 450.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør 1.436.953

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til næste etape af forbedring af Nørrekås Lystbådehavn

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

21

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

25

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 et forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 250.000 kr. til at fortsættelse af forbedring af Nørrekås Lystbådehavn.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) At der gives anlægsbevilling på 250.000 kr. til forbedringsarbejder i Nørrekås Lystbådehavn.

b) At der afsættes rådighedsbeløb på 250.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) At anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

I 2011 blev der investeret i 1. etape af en overordnet plan til forbedring af Nørrekås Lystbådehavn, bl.a. med nye ydre værker(moler) mod nord. Plan var udarbejdet i samarbejde med brugerne på Nørrekås.

Nørrekås Lystbådehavn er bl.a. indrettet med ældre flyde- og faste træbroer og en række agterfortøjningspæle, hvoraf en stor del efterhånden trænger til udskiftning. Bornholm råder desværre ikke længere over et uddybningsfartøj, ligesom det heller ikke længere er muligt at udskifte og ramme nye pæle ned længere end 20 meter fra land. Det er derfor blevet aktualiseret at opprioritere arbejdet med at udskifte flydebroer, pæle mv., ligesom det er nødvendigt at revidere den overordnede plan for Nørrekås, da havnedybden nogle steder er blevet for lav til nogle af havnens både på grund af en årlig tilsanding. De mest medtagne flydebroer som ikke behøver at afvente det igangværende planlægningsarbejde omkring Rønne havnefront, vil blive udskiftet med moderne flydebroer i beton med Y-bomme. Disse bomme er væsentligt billigere i drift end de flydebroer af træ der blev etableret for ca. 30 år siden.

EN revision af havneplanen, samt en opstart på udskiftning af broerne, der umiddelbart kan udføres uden at afvente den igangværende planlægning af havnefronten, er beregnet til 250.000 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 250.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør 1.436.953

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevilling til forbedring af vandkvaliteten i Hammerhavn

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

17

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

26

 

Hvem beslutter

Teknik – og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 150.000 kr. til forbedring af vandkvaliteten i Hammerhavn.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 150.000 kr. til forbedring af vandkvaliteten i Hammerhavn.

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 150.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik & Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Efter den gennemgribende renovering af Hammerhavn, herunder etablering af publikumsfaciliteter, er der sket en markant stigning af besøgende, både på vand- og landsiden.

Projektets mål er at forbedre vandkvaliteten i Hammerhavnen, så de meget store lugtgener der er ved de svovlbrinte-bundvendinger, der har været i havnen i hele havnens levetid, fjernes.

I 2013 blev der påbegyndt en ombygning af bundprofilen, så der ikke er dybere inde i havnen end i indsejlingen. Der blev flyttet ca. 1000 tons sand, men der mangler stadig en del og dette arbejde ønskes færdiggjort i 2015. Projektet er beregnet til at koste 150.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 150.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.436.953

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anlægsbevilling til forbedring af Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

18

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

27

 

Hvem beslutter

Teknik-og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik & Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 120.000 kr. til at forbedre Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 120.000 kr. til at forbedre Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 120.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Projektets formål er at forbedre Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand, hvilket vil medføre at der ikke i fremtiden skal tilføres sand med skib. Hvert læs sand koster ca. 60.000 kr. Anlægsudgifterne er beregnet til 120.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 120.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.436.953.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anlægsbevilling til nyt bad og toilet i den sydlige del af Hasle Havn

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

19

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

28

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik-og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 120.000 kr. til nyt bad og toilet i den sydlige del af Hasle Havn.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet

Indstilling og beslutning

Teknik– og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 120.000 kr. til etablering af nyt bad og toilet i den sydlige del af Hasle Havn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 120.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

De mange nye tiltag i Hasle Havn, herunder etablering af Bystranden, har medført at der er kommet flere gæster til havnen og at aktivitetsniveauet generelt er steget. Dette har selvsagt øget behovet for bade- og toiletfaciliteter i den sydlige del af havnen.

Projektet består i at der i den sydlige del af havnen indrettes bad og toilet i en eksisterende bygning. Udgiften er beregnet til at udgøre 120.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 120.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.436.953.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Anlægsbevilling til formidling af skibsbygningshistorien på Bornholm

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

20

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

29

 

Hvem beslutter

Teknik– og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 120.000 kr. til en formidling af skibsbygningshistorien på Bornholm, ved opsætning af egetræskonstruktioner fra Barken Svanen i Svaneke.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 120.000 kr. til formidling af skibsbygningshistorien på Bornholm,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 120.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at der ansøges om eksterne fondstilskud til medfinansiering af projektet

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik-og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Center for Teknik og Miljø sikrede sidste år, sammen med Nexø Havn og Center for Ejendomme og Drift, at køl, stævn, hæk og spanter til Barken Svanen kunne bevares, da det stod klart, at den fulde genopbygning af skibet ikke vil blive realiseret.

Sikringen skete for at det store arbejde der allerede var gjort, ikke skulle være spildt, således at der på sigt kunne ske en formidling af den bornholmske skibsbygningshistorie.

Projektet består i, at de meget flotte egetræskonstruktioner opsættes tæt ved det sted hvor Barken Svanen blev bygget for lige godt 150 år siden.

Projektet vil blive udført i partnerskab med Bornholms Museum.

Projektet vil medvirke til at formidle de stolte skibsbygningstraditioner på Bornholm og vil således bliver yderligere en attraktion på Svaneke Havn.

Det er beregnet at egetræskonstruktionerne kan opsættes for 120.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 120.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør 1.436.953.

Der søges om tilskud fra fonde mv. til nedbringelse af den kommunale udgift. Såfremt der opnås tilsagn om eksterne tilskud til projektet forelægges sagen for Teknik- og Miljøudvalget på ny, med henblik på justering af bevillingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsbevilling til renovering af Børnehuset Skatteøen

00.30.08P19-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2015

9

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

30

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

For at sikre den fremadrettede fleksibilitet i forhold til indskrevne børn i Børnehuset Skatteøen, vil det være nødvendigt at renovere børnehusets toilet- og puslefaciliteter for i alt 300.000 kr.

Center for Ejendomme og Drift søger på den baggrund om en anlægsbevilling til renovering af Børnehuset Skatteøen. Anlægsudgiften foreslås finansieret af Center for Børn og Families overførte overskud fra 2014 under bevilling 11 Dagpasning.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

 

a)  at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til renovering af toilet- og puslefaciliteter i Børnehuset Skatteøen i 2015

b)  at der afsættes rådighedsbeløb på 300.000 kr. finansieret af overført driftsoverskud fra 2014 under bevilling 11 Dagpasning, Fællesudgifter Dagtilbud

c)  at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. juni 2015:

ad a) Indstillingen anbefales
ad b) Indstillingen anbefales
ad c) Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Børnehuset Skatteøen anvendes i større udstrækning også til børn i aldersgruppen 0-2 år. For at gøre bygningerne fleksible i forhold til det fremadrettede pasningsbehov samt for at tilpasse bygningerne til den aktuelle børnegruppe, vil det være nødvendigt at renovere og foretage mindre bygningsmæssige ændringer i forbindelse med børnehusets toilet- og puslefaciliteter.

 

Center for Børn og Familie har i samarbejde med Ejendomsservice indhentet tilbud på opgaven og vurderet den samlede økonomi.

 

Økonomiske konsekvenser

Anlægssummen afsættes med baggrund i nedenstående:

Modtaget tilbud

248.300 kr.

Estimat for ekstraudgifter

51.700 kr.

Anlægssum i alt

300.000 kr.

 

Der søges om anlægsbevilling på 300.000 kr. Anlægsudgiften foreslås finansieret af Center for Børn og Families overførte overskud fra 2014 under bevilling 11 Dagpasning, Fællesudgifter Dagtilbud.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

Dog fremlægges denne sag for Børne- og Skoleudvalget, idet anlægsudgiften til dette projekt foreslås finansieret af Center for Børn og Families overførte driftsoverskud.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Anlægsbevilling til salg af Svaneke Skole samt Svaneke Børnehus

82.02.00G01-0036

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

31

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi- og Planudvalget besluttede den 17. marts 2015 at godkende skole, hal og daginstitution til salg. Der er efter udbudsrunden på 14 dage indkommet ét tilbud fra Svaneke Friskole, som lyder på 2,9 kr. mio. for skole og daginstitution. Der er ikke indkommet tilbud på hallen.

Borgmesteren blev den 26. marts 2015 givet autorisation til at sælge ejendommene, hvis minimumspriserne eller derover blev imødekommet. Det indkomne tilbud fra Svaneke Friskole er i overensstemmelse med minimumspriserne. Sagen forelægges til behandling med henblik på meddelelse af anlægsbevilling.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,
a) at der gives en anlægsbevilling på netto -2.702.050 kr. til salg af Svaneke Skole og Svaneke Børnehus, Søndergade 31, Svaneke
b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto -2.702.050 kr. finansieret af puljen til ”Salg af bygninger, forbedret udnyttelse”
c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Svaneke Skole og Svaneke Børnehus, Søndergade 31, Svaneke, er solgt til Svaneke Friskole pr. 1. juli 2015 for i alt -2,9 mio. kr.

 

Der skal foretages en udstykning, da det areal, som skolen ligger på, er en del af et større areal, der også omfatter områder, som skolen ikke overtager.

 

Da Svaneke Skole forsyner Svanekehallen med varme, skal der ligeledes ske en udskilning fra skolen, så hver ejendom får egen forsyningsenhed.

 

Da Svanekehallen har samme nøglesystem som Svaneke Skole, skal der foretages en omstilling af låsene, så de to ejendomme har hvert sit låsesystem.

 

Der vil tillige være en udgift til indkøb af access points, da de netværk som er etableret på skolen på nuværende tidspunkt, indgik i salget. Der skal derfor indkøbes nye netværk til brug andre steder i kommunen.

 

Økonomiske konsekvenser

Salgspris, Svaneke Skole                                                                     -2.000.000 kr.

Salgspris, Svaneke Børnehus                                                                  -900.000 kr.

Salgsomkostninger                                                                                     14.650 kr.

Udgift til landinspektør, skønnet                                                               50.000 kr.

Udgift til separation af forsyning, skønnet                                               50.000 kr.

Udgift til omstilling af låsesystem, skønnet                                              15.000 kr.

Udgift til trådløst netværk                                                                      68.300 kr.

                              

Nettoprovenu                                                                                    -2.702.050 kr.

                                                                

Nettoprovenuet på -2.702.050 kr. indgår i Teknik- og Miljøudvalgets pulje til ”Salg af bygninger, forbedret udnyttelse”. Rådighedsbeløbet i denne pulje udgør pt. -3.569.600 kr.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 32  Orientering fra formanden

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

32

 

 

·         Orientering om Teknik- og Miljøudvalgets behandling af projektforslag for omlægning af fjernvarmevarmeproduktion og distribution til Allinge-Sandvig, Tejn, Sandkaas, Hasle, Sorthat/Muleby, Nyker og Klemensker

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Orientering givet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Eventuelt

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

33

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Drøftet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: salg af sommerhusgrunde

 

ØPU har godkendt, at der ikke sker et salg.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salg af ubebygget areal

 

Salg godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt: salg af ubebygget areal

 

Salg godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt: salg af kommunale ejendomme

 

ØPU anbefaler salg.