Referat
Kommunalbestyrelsen
25-06-2015 kl. 18:00
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg for arealer til butikker
  åbent 3 Forslag til lokalplan 083 for et lokalcenter ved Almindingens Runddel, Rønne
  åbent 4 Forslag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet pr. 1. august 2015
  åbent 5 Lukning af Vestermarie Børnehus
  åbent 6 Familieplejen Bornholm
  åbent 7 Udmøntning af analysen på ældre- og sundhedsområdet
  åbent 8 Svanekehallens fremtidige ejerforhold
  åbent 9 Bornholms Idrætsstrategi
  åbent 10 Veteranpolitik for BRK
  åbent 11 Ansøgning om nyt tilskud til + 55 motionspas
  åbent 12 Ophør af klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredsningsforening
  åbent 13 Forlængelse af projekt vedr. Internt ESCO og opgradering af energiledelsesarbejdet i BRK
  åbent 14 Hensigtserklæring om miljørigtige færger
  åbent 15 Revision af råstofplan for Bornholm
  åbent 16 Resultatet af de bornholmske forsyningsselskabers arbejde med kommissoriearbejdet
  åbent 17 Østkraft, Ansøgning om kommunegaranti
  åbent 18 Bornholms Varme A/S, ansøgning om kommunegaranti til etablering af fjernvarme i Gudhjem og Melsted
  åbent 19 Andelsselskabet Sømarkens Vandværk, ansøgning om kommunegaranti til etablering af nyt vandværk
  åbent 20 Likviditetsoversigter pr. 31. maj 2015
  åbent 21 Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2015
  åbent 22 Beretning nr. 26 og endelig godkendelse af regnskab 2014
  åbent 23 Anlægsbevillinger til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger - etape 2
  åbent 24 Anlægsbevilling til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter.
  åbent 25 Anlægsbevilling til forbedring af sikkerheden på de kommunale havne.
  åbent 26 Anlægsbevilling til næste etape af forbedring af Nørrekås Lystbådehavn
  åbent 27 Anlægsbevilling til forbedring af vandkvaliteten i Hammerhavn.
  åbent 28 Anlægsbevilling til forbedring af Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand.
  åbent 29 Anlægsbevilling til nyt bad og toilet i den sydlige del af Hasle Havn.
  åbent 30 Anlægsbevilling til formidling af skibsbygningshistorien på Bornholm.
  åbent 31 Anlægsbevilling i forbindelses med salg af Svaneke skole samt Svaneke Børnehus
  åbent 32 Anlægsbevilling til renovering af Børnehuset Skatteøen
  åbent 33 Udpegning af medlemmer til Integrationsrådet
  åbent 34 Orientering om formandsbeslutning Bornholms Mosteri
  åbent 35 Orientering om formandsbeslutning vedr. taxikørsel under Folkemødet
  åbent 36 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt: salg af kommunale ejendomme



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

1

 

 

Fraværende

Søren Schow, Per Ole Petersen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Else Merete Knoop er indkaldt som suppleant for Søren Schow.

Jens Oskar Pedersen er indkaldt som suppleant for Per Ole Petersen.

 

Punkt 6 udskydes til drøftelse på kommunalbestyrelsens budgetseminar i august 2015 med henblik på efterfølgende stillingtagen.

Liste V kan ikke medvirke.

 

Andreas Ipsen erklærede sig inhabil i behandlingen af punkt 19.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg for arealer til butikker

01.02.15K04-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

17

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

2

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. marts 2015 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 01 i offentlig høring i otte uger.  Ved høringsfristens udløb den 26. maj var der indkommet en række høringssvar. Kommunalbestyrelsen kan herefter beslutte at vedtage kommuneplan­tillægget endeligt. Ved den endelige vedtagelse kan der foretages reduceringer i forhold til det offentliggjorte forslag. Forslaget kan dog ikke vedtages endeligt, hvis en statslig myndighed har modsat sig dette. Forslaget kan først vedtages, hvis der er opnået enighed med den statslige myndighed om de nødvendige ændringer.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at kommuneplantillægget vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af notat af 22. maj 2015 fra Naturstyrelsen.

b) at det efterfølgende besluttes hvor der skal udlægges areal til én enlig ny 1000 m2 dagligvarebutik i et lokalcenter i Rønne, som det herefter er muligt at udlægge areal til i kommuneplanen. Der er mulighed for at vælge enten ved Almindings Runddel, hvor der kan vælges mellem to placeringer benævnt henholdsvis A og B i sagsfremstillingen, eller i Rønne nord ved Haslevej over for slagteriet, benævnt placering C.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Ad a) Det oprindelige kommuneplantillæg af 26. marts 2015 (01) anbefales idet der findes en alternativ placering i Aakirkeby.

Winni Grosbøll, Bjarne Westerdahl og Maria Fromseier Kjærgaard kan ikke medvirke, idet Teknik- og økonomidirektørens indstilling anbefales, dog således at placeringen i Aakirkeby udelades, samt at placering B (bestående af ejendommene Zahrtmannsvej 98 og Åkirkebyvej 48) vælges i indstillingens punkt b)

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Liste K, liste B og liste Ø stiller følgende ændringsforslag til beslutning:

Teknik- og økonomidirektørens indstilling afvises, hvorefter både placeringen i Aakirkeby og alle øvrige placeringer udelades. Herefter lukkes sagen vedrørende kommuneplantillæg for nye arealer til discountbutikker/dagligvarebutikker.

For stemte 4: liste K, liste B og liste Ø

Imod stemte 23: liste A, liste V, liste W, liste C, liste O og Rene Danielsson

Ændringsforslaget er faldet.

 

Liste A stiller følgende ændringsforslag til beslutning:

Teknik- og økonomidirektørens indstilling godkendes, dog således at placeringen i Aakirkeby udelades, samt at placering B (bestående af ejendommene Zahrtmannsvej 98 og Åkirkebyvej 48) vælges i indstillingens punkt b). Der udarbejdes et revideret forslag til tillæg til kommuneplanen med henblik på at muliggøre etablering af butikker både på placering A, B og C. Det reviderede forslag til kommuneplantillæg skal indeholde en ajourført redegørelse for det lokale kundegrundlag samt lokalcentrets samlede påvirkning af bymidtens detailhandel. Bygherren anmodes om at tilvejebringe denne redegørelse.

For stemte 19: liste A, liste C og liste V

Imod stemte 7: liste W, liste O, liste K, liste B og liste Ø

Hverken for eller imod stemte 1: Rene Danielsson

Liste As indstilling er godkendt



Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. marts 2015 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 01 i offentlig høring i otte uger. Kommuneplantillægget omhandler udlæg af arealer til butikker. Baggrunden for kommuneplantillægget er henvendelser fra adskillige dagligvarekæder, som ønsker at etablere nye butikker på Bornholm, især ved indfaldsvejene til Rønne, Nexø og Aakirkeby.

Ved høringsfristens udløb 26. maj er der indkommet indsigelser og bemærkninger fra borgere, lokale organisationer og erhvervsdrivende.  Desuden har Naturstyrelsen reageret med skrivelse om at styrelsen undlader at komme med indsigelse til kommuneplantillægget under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen ved den endelige vedtagelse foretager en nærmere beskrevet reduktion af arealudlæggene uden for bymidterne. (Se punkt 12 under høringssvarene).

 

Høringssvarene

 

1.    Foreningen Bornholm gør indsigelse mod udlægget af Kannikkegårdsløkken i Aakirkeby som bymidte og den deraf afledte mulighed for at planlægge til en dagligvarebutik på op til 1500 m2.

Endvidere gør foreningen indsigelse mod Bornholms Regionskommunes beslutning om ikke at miljøvurdere forslaget til kommuneplantillæg nr. 01. Der henvises til en række forhold ved Kannikkegårdsløkken vedrørende planlægning, natur og kulturhistorie, som burde være miljøvurderet.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Muligheden for at inddrage Kannikkegårdsløkken som en del af Aakirkeby bymidte er der redegjort for i notat fra ICP udarbejdet på foranledning af Reitan Ejendomsudvikling. Teknik og Miljø finder at visse forudsætninger i notatet er tvivlsomme. Det er en politisk vurdering, om det er hensigtsmæssigt at udlægge arealet som bymidte.

Beslutningen om ikke at miljøvurdere kommuneplantillægget er baseret på en screening udført af Center for Teknik og Miljø. Da der er tale om et overordnet kommuneplantillæg, er der ikke foretaget detaljeret screening af de enkelte geografiske delområder. Ved en eventuel beslutning om lokalplanlægning vil der skulle foretages en mere detaljeret screening af de enkelte lokalplaners indvirkning på miljøet. En sådan screening vil danne grundlag for en beslutning om en detaljeret miljøvurdering af de enkelte lokalplanforslag.

 

2.    Ti borgere fra Aakirkeby beklager og undrer sig over, at kommunalbestyrelsen har til hensigt at give mulighed for etablering af en dagligvarebutik på Kannikkegårdsløkken. Området er et flot område som markerer ind- og udkørslen til byen. I indsigelsen beskrives en række natur- og miljømæssige samt rekreative værdier i området.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ved en fremtidig beslutning om lokalplanlægning for en butik på Kannikkegårdsløkken, vil der være mulighed for at tilpasse en lokalplan, så der - om muligt – kan blive taget hensyn til visse af områdets natur- eller miljøkvaliteter. At et område er udlagt i kommuneplanen til en bestemt anvendelse medfører kun, at kommunen har en pligt til at inddrage hensynet til kommuneplanen som et vægtigt argument i en efterfølgende sag om lokalplanlægning. Andre argumenter kan trække i retning af, ikke at fremme lokalplanlægningen for en bygherres konkrete projekt. 

 

3.       Ti husstande i Skovløkken, Aakirkeby, gør indsigelse mod etablering af en butik på Kannikkegårdsløkken

a.   Det vil være imod den gældende lokalplan nr. 7 fra 1979, at etablere en butik på Kannikkegårdsløkken.

b.   Det anføres, at der ikke er grundlag for at planlægge for nye butiksarealer, når der allerede findes 2000 m2 tomme butiksarealer i Aakirkeby.

c.   Herudover er grundlaget for at udvide bymidten ud til Kannikkegårdsløkken uden hold i virkeligheden, idet en række private bopælsadresser er medtaget som eksisterende bymidte i den analyse, som ICP har udført.

d.   Udlægget af arealer til nye dagligvarebutikker i udkanterne af de større bornholmske byer – herunder i Aakirkeby – vil skade de pågældende byer. Dette begrundes med, at eksisterende butikker i bymidterne vil blive tvunget til at dreje nøglen om, da øens indbyggere ikke konsumerer mere ved, at der kommer nye butikker uden for bymidterne.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ad a

Kannikkegårdsløkken er i den gældende lokalplan nr. 7 fra 1979 udlagt til fælles grønning, og arealet må kun anvendes til græsningsareal. I Kommuneplan 2013 er området udlagt som grønt område, der ikke må bebygges. Den gældende kommuneplan 2013 vil kunne ændres ved vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 01. Den gældende lokalplan nr. 7 vil efterfølgende kunne ophæves, hvis kommunalbestyrelsen gennemfører en ny lokalplanlægning for området. Ved lokalplanlægning for området vil miljøvurderingsloven skulle iagttages. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en screening og en eventuel miljøvurdering af en lokalplan er anderledes detaljeret end en screening og en miljøvurdering af et overordnet kommuneplantillæg.

Ad b

Der er i detailhandelsanalysen belyst, at der i Aakirkeby er ca. 2000 m2 tomme butiksarealer. Det er et lovkrav, at der ved kommuneplanlægningen foretages en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse til butiksformål. Det er ifølge Natur- og Miljøklagenævnet en retlig mangel, hvis der udlægges arealer til butikker i et omfang, der overstiger hvad en behovsanalyse tilsiger.

Ad c

Center for Teknik og Miljøs vurdering fremgår af notat af 4. april 2014.

Ad d

Ifølge detailhandelsanalysen vil der ved etablering af fem til syv nye butikker være tale om en omfordeling af den eksisterende dagligvareomsætning på 200-250 mio. kr. svarende til 20-25 % af den eksisterende dagligvareomsætning på Bornholm. 

 

4.    Anders Svendsen, Aakirkeby, opfordrer Bornholms Regionskommune til at undlade at give byggetilladelse til en ny dagligvarebutik på 1000 m2 ved krydset Vesterbro og Birgersvej i Aakirkeby, da det strider mod den eksisterende lokalplan nr. 7, Aakirkeby kommune 1979. Endvidere vil en dagligvarebutik på dette sted skabe dårlige forhold for trafikken.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Der vil ikke kunne udstedes byggetilladelse før der er gennemført en lokalplanproces under iagttagelse af miljøvurderingsloven og med inddragelse af offentligheden i planlægningsarbejdet.

 

5.      Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling på Bornholm gør indsigelse mod forslaget om at udlægge engen ved Kannikkegård til bymidte/butiksformål af følgende grunde:

a.   Arealet udgør sammen med Kannikegårdsskoven et nærrekreativt område for indbyggerne i byen med muligheder for mange fine naturoplevelser.

b.   Området giver sammen med Kannikegård en meget smuk oplevelse ved ankomst til byen ad indfaldsvejen fra Rønne.

c.   Området har siden 1979 været lokalplanlagt som et rekreativt område, der ikke må bebygges. Dette fremgår også af kommuneplanerne, hvoraf den sidste, Kommuneplan 2013, er udsendt for ganske nylig.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

(Se ovenstående bemærkninger.)

 

 

6.      Jan Harvest og Søren Wolff, Aakirkeby, gør indsigelse mod byggeri på Kanikkeengen.

a.       De henviser først og fremmest til denne formulering i lokalplan nr. 7 fra 1979: ”Kannikegårdskoven skal fastholdes som skov, og den øvrige del af området udlægges til fælles grønning, og må kun anvendes som græsningsareal.”

b.      Herudover bemærker indsigerne, at der ikke er noget påvist behov for, at butiksarealet i Aakirkeby udvides. I detailhandelsanalysen fremgår det, at der er 2.000 m2 ledige butikslokaler i Aakirkeby samt at Aakirkeby allerede nu har en overkapacitet af dagligvarebutikker. Desuden vil en ny forretning tage en del omsætning fra nogle af de dagligvarebutikker, som findes i de små byer Aakirkebys nærhed, hvorved kommunalbestyrelsens intention om decentralisering af dagligvarehandelen på Bornholm langsomt bliver udhulet.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

(Se ovenstående bemærkninger.)

 

 

7.      SYTE har tilkendegivet, at det er af stor betydning, at en eventuel ny dagligvarebutik i Aakirkeby bliver opført så centralt i byen som muligt, så handlen fastholdes i den reelle bymidte. Hvis der som foreslået opføres en op til 1500 m2 dagligvarebutik i byens udkant, vil det appellere til, at kunder, der kommer ude fra Vest- og Midtbornholm via Rønnevej, vil benytte omfartsvejen ad Birgersvej til en videre destination. Det vil medføre, at butikker i centrum oplever afmatning af kunder.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

(Se ovenstående bemærkninger.)

 

 

8.    NETTO har gennem sin advokat sendt indsigelse, som omhandler udlægget af et lokalcenter ved Søbækken i Nexø.

a.   NETTO mener ikke, at Bornholms Regionskommune har hjemmel til at udlægge et lokalcenter med den ønskede rummelighed på 2 x 1000 m2 dagligvarebutik, da der ikke forefindes et selvstændigt lokalt opland. NETTO mener, at oplandet i virkeligheden vil omfatte betydelige dele af det østlige Bornholm.

b.   Endvidere anfægter NETTO den udvidelse af rammeområdet for lokalcentret ved Søbækken, som kommunen har foretaget fra den tidligere kommuneplan 2009 til vedtagelsen af kommuneplan 2013. NETTO mener, at udvidelsen af området er ulovlig, da den er sket uden forudgående offentlighed, samt at den er i strid med planlovens regler for udlæg af arealer til butikker.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ad a. Forholdet er vurderet af Naturstyrelsen i deres gennemgang af forslaget til kommuneplantillæg nr. 01. Se Teknik og Miljøs nedenstående bemærkninger under punkt 12.

Ad b.      Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. december 2014 at genvedtage kommuneplan 2009 i en digital form. Planen hedder herefter Kommuneplan 2013. I dagsordenpunktet fra den 18. december 2014 fremgår det, at den digitale version af kommuneplanen på dette tidspunkt mangler illustrationer m.m. Teknik og Miljø har efterfølgende bl.a. udarbejdet de nødvendige kortillustrationer. Offentliggørelsen af Kommuneplan 2013 fandt sted den 27. marts 2015. I Kommuneplan 2013 er der blevet rettet en hidtidig uoverensstemmelse mellem to kortillustrationer, som optrådte i Kommuneplan 2009 for området ved Søbækken. For at bringe kortet over rammeområdet for butiksområdet ved Søbækken i overensstemmelse med detailhandelskortet i kommuneplanen, er rammeområdet i Kommuneplan 2013 blevet udvidet med to matrikelnumre mod nord. Det er et retligt spørgsmål, som kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, om Bornholms Regionskommune lovligt har kunnet foretage denne redaktionelle ændring af kommuneplanen.

 

9.    Anne-Mette Stampe, Allinge, gør indsigelse mod, at der ikke er forslag om at planlægge en af de ny butikker på Nordlandet. Af forslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen kun tænker på Rønne - Aakirkeby - Nexø, byer der alle ligger på den sydlige del af øen. På en linje fra Hasle -Gudhjem og op til Sandvig-Allinge burde der være både opland og muligheder for at etablere en af de planlagte dagligvarebutikker. De store lavpriskæder kan udmærket ligge udenfor bymidten med rigelige p-pladser og et busstoppested.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Kommunalbestyrelsen har i forslaget til kommuneplantillæg nr. 01 valgt at imødekomme discountkædernes foreliggende ønsker om konkrete placeringer til ny butikker. Der foreligger ikke aktuelle ønsker om planlægning af nye arealer til butikker på nordlandet.

Det kan dog tilføjes, at Netto i 2011 fremsatte ønske om at etablere en 1000 m2 dagligvarebutik ved rundkørslen i den sydlige udkant af Hasle. Bornholms Regionskommune meddelte imidlertid Netto at kommunen ikke har lovhjemmel til at foretage den nødvendige planlægning for den ønskede butiksplacering. Baggrunden for dette er, at butikker placeret uden for bymidterne ikke må have det samme kundegrundlag som bymidten, men skal have et selvstændigt lokalt opland. Netto blev derfor henvist til arealer, der er omfattet af kommuneplanens bymidteafgrænsning, hvor det er tilladt for kommunen at foretage lokalplanlægning for den ønskede butik.

 

 

10. Bornholms Uddelerforening skriver, at Bornholm i mange år har været begunstiget af et fintmasket butiksnet, så der også i dag er dagligvarebutikker i de fleste mindre byer.  Imidlertid vil en tilladelse til alle de ansøgte nye discountbutikker få alvorlige konsekvenser for dagligvarebutikkerne i mange mindre byer. Det går ikke alene ud over butikken og dens medarbejdere. Det går også ud over byen, hvor liv og lokalt mødested forsvinder, når den sidste dagligvarebutik lukker.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ifølge detailhandelsanalysen vil der ved etablering af fem til syv nye butikker være tale om en omfordeling af den eksisterende dagligvareomsætning på 200-250 mio. kr. svarende til 20-25 % af den eksisterende dagligvareomsætning på Bornholm.  

 

 

11. Dorthe Bozard Skov Madsen, Klemensker, udtrykker stor forståelse for at man fra kommunens side satser på at gøre vores tre største byer til attraktive indkøbsbyer. Indsigeren frygter imidlertid, at konsekvensen bliver både et ringere vareudvalg og en lukkedød for de små lokale supermarkeder i de mindre bornholmske byer, idet kunderne ikke er der til flere butikker. Indsigeren tror heller ikke, at turister tager til Bornholm for at handle i discountkædernes dagligvarebutikker. Tværtimod er hun overbevist om, at de finder det charmerende at handle lokalt i de små byer, som det er i dag.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Synspunktet blev behandlet af kommunalbestyrelsen ved mødet den 26. marts 2015. En hel del af de dengang indkomne ideer og forslag til butiksplanlægningen indeholdt samme vurdering, uden at dette påvirkede den politiske beslutning.

 

 

12.  Naturstyrelsen har på et møde på teknisk plan drøftet forslaget til kommuneplantillæg med repræsentanter fra Bornholms Regionskommune. På baggrund af mødet har Styrelsen udarbejdet et notat af 22. maj 2015, der indeholder statens foreløbige bemærkninger, et mødereferat, kommunens tilbagemelding samt Naturstyrelsens opfølgning. Baggrunden for notatet er, at miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de statslige interesser. Det er en statslig interesse i kommuneplanlægningen, at de eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre, og at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer.

Naturstyrelsen skriver, at planforslaget fra Bornholms Regionskommune tager udgangspunkt i et ”maksimumscenarium”, hvor der i vurderingen af behovet for yderligere detailhandelsareal forventes øget privatforbrug, øget turisme og stagnation i internethandlen. Naturstyrelsen finder imidlertid, at der mangler en redegørelse for at kommunalbestyrelsen har valgt at tage udgangspunkt i maksimumscenariet ved udlæg af de nye butiksarealer. Naturstyrelsen anser et faldende indbyggertal, en større andel af ældre samt sandsynligvis en stigning i internethandlen som værende et mere realistisk scenarium, hvor der vil være behov for mindre detailhandelsareal på Bornholm i 2025 end i dag.

Det fremgår af Naturstyrelsens notat, at staten ikke finder anledning til at gøre indsigelse mod planforslaget under forudsætning af, at der ved kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af kommuneplantillægget, medtages de ændringer, som fremgår af notatet. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en statslig myndighed har modsat sig dette.

Følgende ændringer er en forudsætning for, at staten undlader at gøre indsigelse:

a.    At arealudlægget til et lokalcenter i Rønne nord reduceres i geografisk udstrækning, således at centrets arealer koncentreres nord for rundkørslen.

b.    At der i kommuneplanens udlæg af arealer til lokalcentrene i Rønne nord og ved Almindings Runddel samlet kun gives mulighed for maksimalt én ny 1000 m2 butik.

c.    At der ikke gives mulighed for en ny butik ved Søbækken i Nexø, og at kommuneplanen redegør for dette.

d.    Herudover ønsker Naturstyrelsen, at kommunen udarbejder et kortgrundlag i pdf-format, samt at der rettes op på en mangelfuld indberetning til plansystem.dk

Kommuneplantillæggets muligheder for nye butikker i bymidterne i Nexø, Rønne og Aakirkeby anfægtes derimod ikke af styrelsen, idet der netop er tale om bymidter. Dette er også baggrunden for, at styrelsen ikke anfægter arealudlægget for en ny butik på Kannikkegårdsløkken i Aakirkeby, hvor Bornholms Regionskommune gennem notatet fra ICP har redegjort for, at der er tale om et bymidteareal.

Det skal tilføjes, at Naturstyrelsen ikke udfører legalitetskontrol af kommuneplanen. Styrelsen påser kun, at kommuneplanen ikke strider mod de skønsmæssige og retlige forhold, som tilsidesætter de overordnede statslige interesser. Eventuelle andre retlige mangler vil kunne blive afgjort ved en klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

 

Bemærkninger fra Center for Teknik og Miljø

Ad a. Denne ændring indebærer, at ejendommen Store Torvegade 115, som er beliggende syd for rundkørslen, ikke kan indgå i lokalcentret Rønne nord. Ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 26. marts, var det ellers denne placering, som blev valgt til at rumme en ny butik i et lokalcenter for Rønne nord.

Hvis den geografiske udstrækning af et lokalcenter for Rønne nord reduceres, som foreslået af Naturstyrelsen, vil arealet herefter strække sig fra den eksisterende butiksbygning i Gartnervangen (tidligere Eurospar-butik) til og med genbrugsbutikken umiddelbart nord for rundkørslen. Dette indebærer, at der fortsat er mulighed for at planlægge for en ny butik på Haslevej overfor slagteriet, jf. en principansøgning af 12. september 2014 for placering af en butik med denne beliggenhed.

Ad b.      I forslaget til kommuneplantillæg er der udlagt arealer til 2 nye butikker i lokalcentret ved Almindings Runddel samt til 1 ny butik i lokalcentret i Rønne nord. Hvis Naturstyrelsens anbefaling følges, vil kommunalbestyrelsen skulle vælge hvilken én af de tre placeringsmuligheder, som skal med i det endeligt vedtagne kommuneplantillæg. Der kan vælges mellem følgende placeringer: A (syd for Almindings Runddel), B (øst for Almindings Runddel) eller C (Rønne nord, overfor slagteriet). Placeringerne er vist på et kortbilag.

Der er endvidere vedlagt bilag med omtale af placeringsmulighederne fra kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 26. marts.

Ad c. Der er i den gældende kommuneplan 2013 udlagt arealer til et lokalcenter ved Søbækken med en samlet ramme for butiksareal på 2000 m2, hvoraf de 1000 m2 er udnyttet af en eksisterende dagligvarebutik. Da der ikke findes et lokalt opland, som kan godtgøre udnyttelsen af den uudnyttede ramme på 1000 m2, har Bornholms Regionskommune ikke mulighed for at planlægge for en ny butik ved Søbækken. Dette skal skrives ind i kommuneplanen for at undgå en statslig indsigelse.

Ad d.     Der er alene tale om tekniske forhold, som nu er rettet.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
KB beslutning af 26. marts 2015 (DOCX)

2.
Forslag til KP-tillæg vedr. arealer til butikker (PDF)

3.
Høringssvar fra Foreningen Bornholm (DOC)

4.
Høringssvar fra ti borgere fra Aakirkeby (PDF)

5.
Høringssvar fra ti husstande på Skovløkken (MSG)

6.
Høringssvar fra Anders Svendsen (MSG)

7.
Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening (DOCX)

8.
Høringssvar fra Harvest og Wolff (DOCX)

9.
Høringssvar fra SYTE (DOCX)

10.
Høringssvar fra NETTO (MSG)

11.
Høringssvar fra Anne-Mette Stampe (MSG)

12.
Høringssvar fra Bornholms Uddelerforening (DOCX)

13.
Høringssvar fra Dorte Bozard Skov Madsen (MSG)

14.
Høringssvar fra Naturstyrelsen (MSG)

15.
Notat fra 2014: Placeringsmuligheder i Rønne nord (PDF)

16.
Notat fra 2014: Placeringsmuligheder ved Almindings Runddel (PDF)

17.
Ønske om butik med placering A (Almindings Runddel) (PDF)

18.
Ønske om butik med placering B (Almindings Runddel) (MSG)

19.
Ønske om butik med placering C (Rønne nord) (MSG)

20.
ICP's notat om bymidteafgrænsning i Aakirkeby (PDF)

21.
Notat fra samtale med Naturstyrelsen vedr. berigelse af en bymidteafgrænsning (PDF)

22.
T&M's notat om ICP's bymidteafgrænsning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Forslag til lokalplan 083 og kommuneplantillæg nr. 4 for et lokalcenter ved Almindingens Runddel, Rønne  

01.02.05P16-0152

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

7

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

18

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der foreligger nu et forslag til lokalplan 083 mm. for et lokalcenter ved Almindings Runddel, der skal muliggøre to nye dagligvareforretninger. Lokalplanforslag mm. skal offentliggøres i 8 uger før det kan vedtages.

Lokalplanforslag 083 er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 1, der netop er under offentliggørelse, men ledsages derudover af et kommuneplantillæg nr. 4, der fastlægger nærmere rammer for lokalplanlægning for det lokalcenter der blev udlagt i kommuneplantillæg nr. 1.

To discountkæder har ønsket at igangsætte lokalplanprocessen for at fremskynde etableringsprocessen mest muligt, selvom kommuneplantillæg nr. 1 endnu ikke er vedtaget.

Offentliggørelsen, og den efterfølgende vedtagelse, af lokalplanforslag og kommuneplantillæg nr. 4, forudsætter, at der ikke i mellemtiden sker ændringer i kommuneplantillæg nr. 1 der berører lokalcentret ved Almindings Runddel.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

at forslag til lokalplan 083 for et lokalcenter ved Almindings Runddel offentliggøres i 8 uger.    

  

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales ikke som konsekvens af at punkt 17.

Winni Grosbøll, Bjarne Westerdahl og Maria Fromseier Kjærgaard kan ikke medvirke, idet det anbefales, at der udsendes en lokalplan for placering B (bestående af ejendommene Zahrtmannsvej 98 og Åkirkebyvej 48) i offentlig høring.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Liste A indstiller følgende ændringsforslag til beslutning:

At der udsendes en lokalplan for placering B (bestående af ejendommene Zahrtmannsvej 98 og Åkirkebyvej 48) i offentlig høring, idet det forventes, at bygningen opføres som lavenergibyggeri.

For stemte 20: liste V, liste C, liste A og Rene Danielsson

Imod stemte 5: liste W, liste K, liste B og liste Ø

Hverken for eller imod stemte 2: liste O

Liste As indstilling er godkendt.

Sagsfremstilling

Der foreligger nu et forslag til lokalplan 083 for et lokalcenter ved Almindings Runddel, der skal muliggøre to nye dagligvareforretninger. Lokalplanforslaget skal offentliggøres i 8 uger før det kan vedtages. Forslaget er udarbejdet med bidrag fra to involverede discountkæder og deres rådgivere. 

De to nye butikker tænkes placeret hhv. nord og syd for Åkirkebyvej.

Etableringen forudsætter at en autoforretning ved Zahrtmannsvej, et autocenter på Åkirkebyvej samt en villa på Åkirkebyvej nedrives. 

Lokalplanområdet udlægges til centerformål med mulighed for etablering af bl.a. dagligvare- og udvalgsvarebutikker, servicevirksomheder, anlæg for benzin- og diselsalg samt liberale erhverv.  

Trafikalt forudsættes bl.a. at de to nye dagligvareforretninger får udkørsel til statsvejen Aakirkebyvej. Vejdirektoratet har godkendt denne mulighed. Samtidig ændres eksisterende adgangsveje, så der muliggøres fælles vejadgang for flere virksomheder til hhv. Almindingsvej og Åkirkebyvej.  

Lokalplanen indeholder derudover bestemmelser vedr. bebyggelse og parkering.

 

Forhold til kommuneplanlægningen.

Et lokalplanforslag kan kun offentliggøres, hvis det er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanlægningen.

Den endelige vedtagelse af Lokalplanforslag 083 afhænger derfor direkte af, om der i kommuneplanlægningen gives mulighed for at etablere et lokalcenter med to nye dagligvareforretninger.

Kommunalbestyrelsen har tidligere offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013, der bl.a. muliggør, at der etableres to nye butikker på hver 1000 m2 i et nyt lokalcenter ved Almindingens Runddel i Rønne. To tankstationer beliggende ud til samme runddel er valgt inddraget i lokalcenterområdet foruden Østkraft ´s transformerstation beliggende ud til Almindingsvej.

Lokalplanforslaget ledsages derudover af et kommuneplantillæg nr. 4, der fastlægger rammer for lokalplanlægning (bebyggelsesprocent, bygningshøjde mm.) for lokalcenteret ved Almindings Runddel.

Selve lokalplanforslaget er udformet i overensstemmelse med de to kommuneplantillæg. 

Selvom kommuneplantillæg nr. 1 vedr. detailhandel endnu ikke er vedtaget endeligt, har de to discountkæder ønsket at igangsætte lokalplanprocessen for et lokalcenter i Rønne allerede nu, for at fremskynde etableringsprocessen mest muligt.

Offentliggørelsen af lokalplanforslag og kommuneplantillæg nr. 4 som de foreligger, forudsætter imidlertid, at der ikke i mellemtiden sker ændringer ved vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 1, der berører lokalcentret ved Almindings Runddel.

Hvis kommuneplantillæg nr. 1 ændres, skal lokalplanen og kommuneplantillæg nr. 4 tilpasses i overensstemmelse hermed.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. juni 2015

1.
Miljøscreening lp 083 (DOCX)

2.
Forslag til lp 083 og KP-tillæg 04 for lokalcenter (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Forslag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet pr. 1. august 2015

17.01.01P24-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning den 26. februar 2015 om ændringer i skolestrukturen er der udarbejdet forslag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet gældende fra 1. august 2015.

Iht. folkeskolelovens § 41 er skolebestyrelserne ved de berørte skoler høringsparter ved ændringer i styrelsesvedtægten.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget anbefaler til kommunalbestyrelsen,

at forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet gældende fra 1. august 2015 sendes i høring i alle skolebestyrelserne, Bornholms Fælles Elevråd og Handicaprådet i perioden 28. maj til 12. juni 2015.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2015:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. maj 2015:

Indstillingen godkendt.

Liste Ø kan ikke medvirke.

 

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget anbefaler til kommunalbestyrelsen,

at styrelsesvedtægten for skolevæsenet gældende fra 1. august 2015 godkendes med de i den supplerende sagsfremstilling foreslåede ændringer.

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. juni 2015:

Indstillingen anbefales, idet det fælles elevråds anbefalinger om, at kontaktlæreren ikke er medlem af det fælles elevråd, og at elevernes trivsel også er en del af rådets opgave indarbejdes, samt at antallet af forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer ved Svartingedal fremadrettet nedsættes til fem, snarest muligt.

Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Liste Ø kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Den gældende styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Bornholms Regionskommune er senest revideret 26. juni 2014.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse den 26. februar 2015 om indførelse af en ny skolestruktur pr. 1. august 2015 har afstedkommet behov for en række ændringer i den gældende styrelsesvedtægt.

 

De væsentligste ændringer omhandler:

·         Nedlæggelse af 3 skoleafdelinger (Vestermarie, Mosaik og Svaneke).

·         Nedlæggelse af Skole Nord og oprettelse af 2 selvstændige skoler (Svartingedal og Kongeskærskolen).

·         Udvidelse af Rønneskolens distrikt på 7. – 9. klassetrin, så dette tillige omfatter Svartingedal.

·         Ny tildelingsmodel til skolerne pr. 1. august 2015.

·         Skolebestyrelsernes kompetence til at beslutte undervisningen organiseret i ikke fuldt årgangsdelte klasser.

·         Ændring i elevers ret til befordring ved skift til anden skole end distriktsskolen pr. 1. august 2015.

·         Ændring i børnehaveklasseelever og 7. klasseelevers ret til befordring ved skift til anden skole end distriktsskolen efter 1. august 2015.

·         Ændringer i ledelsesstrukturen på baggrund af den ændrede skolestruktur.

 

Endelig er der på baggrund af lovændringer og nye bekendtgørelser foretaget en række redaktionelle tilpasninger.

 

Valg til skolebestyrelserne i de fem almene skoler afvikles i perioden 18. – 27. maj 2015 efter principper beskrevet i gældende styrelsesvedtægt.

 

Tidsplan for behandling af forslag til ny styrelsesvedtægt fremgår herunder:

 

5. maj 2015

Børne- og Skoleudvalget behandler forslag til styrelsesvedtægt

27. maj 2015

Kommunalbestyrelsen sender forslag til styrelsesvedtægt i høring

28. maj – 12. juni 2015

Høringsperiode

25. juni 2015

Ekstraordinært Børne- og Skoleudvalgsmøde

25. juni 2015

Kommunalbestyrelsen godkender ny styrelsesvedtægt pr. 1.8.2015

1. august 2015

Ny styrelsesvedtægt træder i kraft

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Forslaget til styrelsesvedtægt har været sendt i høring i perioden 28. maj – 12. juni 2015 og der er indkommet i alt 10 høringssvar, der er bilagt sagen.

 

Heldagsskolen, Kildebakken og 10. klasseskolen tager forslaget til efterretning.

 

Handicaprådet tager ligeledes forslaget til efterretning, idet Rådet med tilfredshed noterer sig, at Heldagsskolens tilbud på afdeling Søndermark er opretholdt.

 

De øvrige høringssvar indeholder en række forslag og kommentarer, der er oplistet i nedenstående skema.

 

Side

Paragraf

Kommentar/Forslag

Høringspart

5

1, stk. 2

Næstsidste afsnit foreslås formuleret således:

Der kan vælges stedfortrædere for alle elev-, forældre- og medarbejderrepræsentanter.

(Det kan være svært at finde stedfortrædere for alle forældrerepræsentanter)

Skole Nord

5

1, stk. 3

Det foreslås at der kun vælges 5 forældrerepræsentanter på Svartingedal, da skolen alene har elever på 0. – 6. klassetrin.

Ønske om, at der sidder en repræsentant for Svartingedal i Rønneskolens bestyrelse for at sikre koordinering fødeskole og overbygningsskole imellem.

Skole Nord

6

1, stk. 8

Er det lovformeligt, at forældrerepræsentanter godt kan sidde i skolebestyrelsen valgperioden ud, selvom barnet ikke længere går på skolen?

(Se nedenstående forslag til ændret formulering af § 1, stk. 2 og § 1, stk. 8)

Skole Nord

12

13

Der ønskes direkte dialog mellem den enkelte skolebestyrelse og politikerne i Børne- og Skoleudvalget. Der er for få møder i Samrådet i den form og med det antal deltagere, der er i dag.

Rønneskolen

12

13

Der bør foreligge dagsorden til Samrådets møder så betids, at den kan forberedes i skolebestyrelsen inden samrådsmødet.

Hans Rømer Skolen

13

14, stk. 2

Kontaktlæreren deltager i forretningsudvalgets møder, dog ikke som medlem, da FU alene består af elever.

Bornholms Fælles

Elevråd

14

14, stk. 4

Sidste linie ønskes formuleret således:

”Rådet høres i spørgsmål, der vedrører elevernes fælles sikkerhed, sundhed og trivsel.”

Bornholms Fælles

Elevråd

18

Bilag 2

Bør ajourføres

Hans Rømer Skolen

19

Bilag 2, 1.2.4

Der foreslås, at afsnittet om Rønneskolen tilføjes kommunalbestyrelsens beslutning:

”Frem til september 2015 udarbejdes der forslag til Rønneskolens fremtidige struktur med henblik på at nedlægge én af de nuværende tre afdelinger.”

Skole Nord

20

Bilag 2, 1.3.

Kompetencen til at beslutte klassedannelsen bør tillægges skolebestyrelsen.

Rønneskolen

21

Bilag 2, 1.3.

Den stramme styring af det frie skolevalg har vist sig at være i modstrid med mange forældres ønsker og der ses ikke at være grund til administrativt besværlige ordninger med den fremtidige tildelingsmodel.

Rønneskolen

22

Bilag 2, 2.0.1

Taxametertildelingen må til enhver tid afspejle det serviceniveau, man ønsker på alle matrikler, sådan at de små skoler også kan opretholde et rimeligt niveau.

Skole Nord

22

Bilag 2, 2.0.1

Positivt, at der tildeles taxameterbeløb pr. elev, da det giver muligheder for holddeling m.v.

Rønneskolen

22

Bilag 2, 2.0.1

Tildeling af samme basisbeløb uanset skolestørrelse tilgodeser ikke de større skoler.

Paradisbakkeskolen

22

Bilag 2, 2.0.1

Tildelingsmodellen bør evalueres senest efter ét år.

Hans Rømer Skolen

22

Bilag 2, 2.0.1

Tildelingsmodellen bør bæredygtighedsberegnes og evalueres efter ét år.

Hans Rømer Skolens

Afdelings MED

25

Bilag 2, 4.

Der efterlyses yderligere retningslinier for udlevering af gratis buskort.

Skole Nord

25

Bilag 2, 4.

Der bør arbejdes med justering af transporttiden. 2 timer for lang tid. Hvordan vil BAT sikre, at der er en siddeplads til dem, der skal køre mere end 10 minutter?

Det foreslås, at elle elever, der bor udenfor byen, hvor de går i skole, skal have et tilbud om buskort.

Bornholms Fælles

Elevråd

27

Bilag 3

Vanskeligt at forholde sig til tal, der er under udarbejdelse.

Paradisbakkeskolen

28

Bilag 4

Bør ajourføres.

Hans Rømer Skolen

30

Bilag 5, pkt. 13

Det foreslås, at bestyrelsen ikke kun vælger en formand, men også en næstformand blandt de valgte forældrerepræsentanter.

Skole Nord

 

 

Servicedirektøren foreslår følgende ændringer i det foreliggende forslag til styrelsesvedtægt:

 

Side 5, § 1, stk. 2, sidste afsnit:

 

”Forældrerepræsentanter, der ikke længere har børn på skolen, udtræder af skolebestyrelsen”

 

Forslag til ny formulering:

”Forældrerepræsentanter, der i valgperioden vælger at hjemmeundervise eller indskrive deres barn i en privat grundskole, efterskole eller lignende, jf. Folkeskolelovens § 43, stk. 2, udtræder af skolebestyrelsen”.

 

Side 6, § 1, stk. 8, 5. afsnit:

 

”Har forældrerepræsentanten ikke længere børn på skolen, udtræder vedkommende af skolebestyrelsen”.

 

Forslag til ny formulering:

”Forældrerepræsentanter, der i valgperioden vælger at hjemmeundervise eller indskrive deres barn i en privat grundskole, efterskole eller lignende, jf. Folkeskolelovens § 43, stk. 2, udtræder af skolebestyrelsen”.

 

Ændringsforslagene præciserer gældende lovgivning, der bl.a. fastslår, at forældrevalgte skal udtræde af skolebestyrelsen, hvis de hjemmeunderviser eller indskriver deres barn i privat- eller efterskole. Forældre har ret til at sidde i skolebestyrelsen valgperioden ud, når deres barn afslutter 9. klasse eller indskrives på en anden folkeskole i valgperioden.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. juni 2015

1.
Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen (MSG)

2.
Skolebestyrelsen, Kildebakken (DOCX)

3.
Høringssvar fra BFE om forslag til ny styrelsesvedtægt 11 06 15.docx (DOCX)

4.
Skolebestyrelsen, Heldagsskolen (DOC)

5.
Handicaprådet (MSG)

6.
Skolebestyrelsen, Paradisbakkeskolen (DOC)

7.
SKolebestyrelsen, Rønneskolen (DOCX)

8.
Skolebestyrelsen, 10. Klasseskolen (MSG)

9.
Skolebestyrelse, Skole Nord (DOCX)

10.
MED-udvalget, Hans Rømer Skolen (MSG)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2015

11.
Styrelsesvedtægt 1-8-2015 til BSU 150505 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Lukning af Vestermarie Børnehus

28.09.00A00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2015

8

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

14

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Vestermarie børnehus, bestående af børnehave og SFO, er beliggende på samme matrikel som Vestermarie skole. Skolen er besluttet lukket pr. 1. august 2015, SFO børnene flyttes til børnenes kommende skoler. Det betyder at Vestermarie børnehus fra 1. august 2015 har så få børn indskrevet, at det ikke længere har en rationel drift.

Dagtilbudsanalysen behandlet i Børne- og Skoleudvalget 7. april 2015 tydeliggør, at børnehuse med få børn ikke er fagligt og økonomisk bæredygtige. Vestermarie Børnehus indstilles derfor til lukning pr. 1. august 2015.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

at Vestermarie børnehus afvikles pr. 1. august 2015.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. juni 2015:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vestermarie børnehus har pr. 1. maj 2015 8 børn indmeldt, heraf er 1 barn allerede nu udmeldt pr. 30. juni 2015. Ved sammenligning af listen over indmeldte børn i Vestermarie børnehus og fremsendt liste fra den private institution ”Løvfrøen” over kommende indmeldelser hos dem, er der sammenfald af 6 børn. Det betyder, der 1. august vil være 1 barn tilbage i Vestermarie børnehus. Der er pr. 15. maj 2015 opskrevet 1 barn til start 1. november 2015, et barn til start 1. januar 2016 og et barn til start 1. august 2016. Dermed vil det ikke være muligt at holde huset bemandet, jf. godkendelseskriterierne, i hele åbningstiden, uden der tilføres huset flere økonomiske ressourcer end børnetallet berettiger til.

På den baggrund indstilles Vestermarie børnehus til lukning pr. 1. august 2015.

Børnene vil kunne tilbydes plads i kommunens øvrige institutioner, såfremt forældrene har ønske herom.

Der vil fortsat være kommunal dagpleje i området til de 0-2 årige.

Inventar, pædagogiske redskaber samt legepladsredskaber forventes anvendt i kommunens øvrige børnehuse.

Økonomiske konsekvenser

Anslået økonomisk besparelse på helårsbasis.

 

Anslået helårsbesparelse ved lukning af Vestermarie Børnehus

Vestermarie Børnehus

Grundtilskud

        149.294

Afdelingslederløn

        431.790

Nedjustering af forældrebetaling

      -145.271

Nedjustering af friplads og søskenderabat

         42.855

Afledt effekt på private dagtilbud

        122.609

Bygningsdrift

        189.179

Anslået helårsbesparelse

        790.456

 

Såfremt kommunalbestyrelsen godkender afvikling af Vestermarie Børnehus vil besparelsen indgå i Center for Børn og Families sparekatalog for budget 2016 og overslagsår.

Medarbejderne vil blive tilbudt andet arbejde.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Familieplejen Bornholm

27.18.00A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

6

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. februar 2015, at forhandlingerne med Familieplejen Bornholm om en ny hovedaftale skulle genoptages. I løbet af foråret er partnerskabsaftalen og den tilknyttede økonomi blevet drøftet og resultatet af forhandlingerne foreligger nu til kommunalbestyrelsens stillingtagen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til kommunalbestyrelsen,

a)    At der tages stilling til én af følgende muligheder for en ny hovedaftale

1.    Konkurrenceudsættelse af opgaven

2.    Hjemtagelse af opgaven til Center for Børn og Familie

3.    Indgåelse af ny hovedaftale med Familieplejen Bornholm, enten

a.    på de i sagsfremstillingen beskrevne og anbefalede vilkår, hvor Familieplejen Bornholm fortsat udarbejder statusudtalelser for plejefamilierne, eller

b.    på de i sagsfremstillingen beskrevne og anbefalede vilkår, hvor Familieplejen Bornholm efter en indfasning bistår plejefamilierne med selv at udarbejde statusattesterne.

 

b)    At såfremt det besluttes at indgå en ny hovedaftale med Familieplejen Bornholm bemyndiges Center for Børn og Familie til at færdiggøre aftalen indenfor rammerne af nærværende sagsfremstilling

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Udsat.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. februar 2015, at forhandlingerne med Familieplejen Bornholm om en ny hovedaftale skulle genoptages. I løbet af foråret er partnerskabsaftalen og den tilknyttede økonomi blevet drøftet og resultatet af forhandlingerne foreligger nu til kommunalbestyrelsens stillingtagen.

 

Beskrivelsen af opgaveløsningen kaldet ’Partnerskabsaftalen’ er som en del af forhandlings-forløbet blevet yderligere konkretiseret i fællesskab mellem Center for Børn og Familie og Familieplejen Bornholm. Den opdaterede, men ikke endelige, Partnerskabsaftale er vedhæftet som bilag.

 

Partnerskabsaftalen er udtryk for den opgavevaretagelse, som der har kunnet opnås enighed om. Den afspejler således ikke udelukkende den myndighedsopgave som Bornholms Regionskommune har på området, men ligger på et andet niveau. Konkurrenceudsættes eller hjemtages opgaven, vil opgavevaretagelsen tage udgangspunkt i de rene lovmæssige forpligtelser kommunen har på området.

 

Kommunalbestyrelsen kan vælge mellem tre forskellige modeller for den videre opgaveløsningen overfor plejefamilier på Bornholm:

1.    Konkurrenceudsættelse af opgaven

2.    Hjemtagelse af opgaven til Center for Børn og Familie

3.    Indgåelse af en ny hovedaftale med Familieplejen Bornholm. En ny hovedaftale med Familieplejen kan enten ske, (a.) hvor Familieplejen som i dag udarbejder statusudtalelser for plejefamilierne, eller (b.) hvor Familieplejen efter en implementeringsperiode udelukkende bistår plejefamilierne med at udarbejde statusudtalelserne.

 

Konkurrenceudsættelse

Opgaven er ikke udbudspligtig, men kan konkurrenceudsættes hvis kommunen ønsker at afdække markedet for det bedste match mellem pris og kvalitet defineret som kravene til opgaveløsningen i et udbudsmateriale og de forskellige byderes konkrete bud på løsning af opgaven.

 

En konkurrenceudsættelse vil skulle gennemføres som et EU-udbud hvilket vil tage omkring 15 måneder at gennemføre før en ny aftalte kan træde i kraft. Processen er tidskrævende på grund af flere faktorer, herunder processer omkring politisk godkendelse af udbud og udbudsmateriale, tidsfrister fastsat i EU-regler, den opdelte proces i prækvalifikation og udbud, samt det forhold at den vindende tilbudsgiver skal have en rimelig mulighed for at implementere aftalen. Endvidere arbejder regionskommunen med at implementere principperne for ”det gode udbud”, hvilket tilsiger en forudgående dialog med markedet. Dette er netop relevant for dette udbud, da markedet på nuværende tidspunkt er ukendt ud over Familieplejen Bornholm.

 

En konkurrenceudsættelse vil forlænge perioden før der er en afklaring af såvel opgaveløsning som det økonomiske grundlag.

 

Hjemtagelse

Langt den overvejende del af de danske kommuner løser i dag selv opgaven med at rekruttere og vedligeholde samarbejdet med plejefamilier. Både på det økonomiske og på det socialfaglige område ses en langt mere formålstjenlig og effektiv opgaveløsning, ved at plejefamilierne organiseres i samme center, som myndighedsudøvelsen udføres fra.

 

Den netop gennemførte analyse af børne- og ungeområdet igangsat af kommunalbestyrelsen i forlængelse af budget 2015 og overslagsår peger på en række udfordringer ved at flere adskilte aktører samarbejder omkring de anbragte børn; foruden den betydelige økonomiske gevinst der vil være ved at hjemtage opgaven. Argumentationen for at hjemtage opgaven er uddybende beskrevet i sagsfremstillingen til kommunalbestyrelsen den 26. februar 2015 og i analysen af området behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 7. april 2015 (oprindelig) og den 2. juni 2015 (opdateret).

 

Center for Børn og Familie har siden den politiske behandling i februar 2015 beskrevet, hvorledes opgaveløsningen vil blive varetaget og organiseret ved en hjemtagelse. Denne beskrivelse er vedhæftet som bilag. Centeret fastholder at ville kunne varetage opgaven som en del af den øvrige drift for et samlet budget på 2 mio.kr. pr. år.

 

Ny hovedaftale med Familieplejen Bornholm

Den nuværende aftale med Familieplejen Bornholm er afhængig af antallet af børn anbragt i plejefamilier på Bornholm. For sammenlignelighedens skyld tages udgangspunkt i det antal børn, der var anbragt i 2014; dette tal er i dag relativt uændret. Den nuværende aftale koster 3,6 mio.kr. pr. år.

 

Som en del af forårets forhandlingsforløb har Familieplejen Bornholm tilbudt at løse opgaven for 3,42 mio.kr. pr. år svarende til en reduktion på 180 t.kr. pr. år. Familieplejen Bornholm har på tilsvarende måde som Center for Børn og Familie udarbejdet en beskrivelse af hvordan de løser opgaven, der er vedlagt som bilag. Hertil har Familieplejen Bornholm fundet anledning til at beskrive, hvordan de fagligt anskuer opgaven og suppleret med deres syn på forhandlingsforløbet. Familieplejen Bornholms udlægning af forhandlingsforløbet kan ikke genkendes af Center for Børn og Familie, som dog ikke finder det befordrende for samarbejdet at kommentere udlægningen.

 

Forhandlingerne har også afstedkommet en række præciseringer af ansvar og rollefordeling mellem dem der har det daglige samarbejde med plejefamilierne, og dem der har ansvaret for myndigheds- og sagsbehandlingsarbejdet i Center for Børn og Familie. Det centrale er de anbragte børns tarv, herunder enkeltheden i hvor mange børnene skal forholde sig til. Familieplejen Bornholm som operatør for en opgave Bornholms Regionskommune har ansvaret for, er afgørende i denne sammenhæng. Hertil skal det bemærkes, at Socialtilsyn Hovedstaden også medvirker til den samlede opgaveløsning i plejefamilierne.

 

En afgørende forskel på opgaveløsningen og prisen mellem Center for Børn og Familie og Familieplejen Bornholm er, at Familieplejen Bornholm har deres egne lokaler med dertilhørende administration, ledelse etc., der udelukkende betjener Familieplejen Bornholm, mens Center for Børn og Familie vil varetage opgaven fysisk med udgangspunkt i faciliteterne på Ullasvej 23 og kunne udnytte de stordriftsfordele der er ved at være en del af en langt større organisation. Det betyder at de indirekte og faste omkostninger ved opgavevaretagelsen i Center for Børn og Familie er meget lavere, end de er i Familieplejen Bornholm. Hertil kommer at konstruktionen med tre aktører (kommunens myndighed, Familieplejen og plejefamilien) foruden Socialtilsyn Hovedstaden, der skal samarbejde omkring børnene, stiller en række krav til koordinering, forberedelse, videndeling, arbejdsgange etc. som er mere omkostningskrævende, end hvis opgaven samles hos færre aktører.

 

En anden afgørende forskel på opgaveløsningen og prisen er, at partnerskabsaftalen afspejler det niveau af opgaveløsning, som Familieplejen Bornholm ønsker at indgå aftale om, og det ressourceforbrug som Familieplejen Bornholm skønner, medgår til at løse dette niveau af opgaveløsning.

 

Familieplejen Bornholm ønsker fremadrettet, at nye netværks- og konkret godkendte plejefamilier fortsat håndteres af Familieplejen Bornholm. Center for Børn og Familie vurderer at disse fremadrettet kan håndteres i centeret uanset indgåelse af partnerskabsaftale om de generelt godkendte plejefamilier. Dette vil have en aktivitetsmæssig betydning. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at indgå en ny partnerskabsaftale med Familieplejen Bornholm anbefaler servicedirektøren at netværks- og konkret godkendte plejefamilier ikke indgår i aftalen.

 

Centralt i forhandlingerne har været opgavevaretagelsen omkring statusudtalelser for anbringelsen. Udgangspunktet er, at plejefamilierne skal skrive statusudtalelserne som en del af den opgave de modtager vederlag for. Praksis på Bornholm har været, at Familieplejen Bornholm har udarbejdet statusudtalelserne for og med plejefamilierne. Center for Børn og Familie, som bestiller af anbringelsen, lægger stor vægt på, at statusrapporterne afspejler plejefamiliernes ”rene” indtryk af anbringelsen, hvilket også er forudsat i Center for Børn og Families vurdering af det økonomiske omfang.

 

I forhandlingerne er der udarbejdet et fælles mål om, at den fremtidige varetagelse omkring statusrapporter kan flyttes fra at Familieplejen Bornholm har ansvar for at udarbejde statusrapporter til at de bistår plejefamilierne med selv at skrive dem. En opgave der skønnes at være langt mindre ressourcekrævende end tilfældet er i dag; dog vil plejefamilierne opleve at skulle tage et langt større ansvar for statusrapporterne end de har været vant til på Bornholm. Det er dog praksis i hovedparten af de øvrige kommuner i Danmark, og Socialtilsyn Hovedstaden har ikke oplevet det problematiseret andre steder.

 

På den baggrund er der udarbejdet en implementeringsplan, hvor Familieplejen Bornholm, (såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at de fortsat skal varetage opgaven) i perioden 1. september 2015 til 1. december 2016 uddanner alle plejefamilier på Bornholm i selv at udarbejde statusrapporterne. Center for Børn og Familie skønner at denne opgave kan løses for gennemsnitligt 3-4 timer pr. anbringelse. Familieplejen Bornholm vurderer opgaven noget højere. Der er tages udgangspunkt i Familieplejen Bornholms vurdering hvilket ud over den generelle reduktion på 180 t.kr. forventes at give en prisreduktion på 340 t.kr. pr. år.

 

Det er aftalt, at der undervejs i implementeringen foretages tidsregistrering med henblik på at kunne fastlægge niveauet på det faktiske niveau og ikke ud fra skøn. Såfremt ressourceforbruget viser sig lavere en skønnet vil prisen blive justeret ned; såfremt ressourceforbruget viser sig højere vil der skulle anvises finansiering af det merforbrug aftalen vil afspejle.

 

Opsamlende kan kommunalbestyrelsen vælge

  1. At fortsætte partnerskabet med Familieplejen Bornholm, hvor Familieplejen som i dag udarbejder statusudtalelser for plejefamilierne, eller
  2. At fortsætte partnerskabet med Familieplejen Bornholm, hvor Familieplejen efter en implementeringsperiode udelukkende bistår plejefamilierne med at udarbejde statusudtalelserne.

 

I model a. vil den årlige pris være 3,42 mio.kr.

I model b. vil den årlige pris efter en implementeringsperiode fra 2017 være 3,08 mio.kr.

I begge modeller anbefales nye netværks- og konkret godkendte plejefamilier fremadrettet ikke at indgå i aftalen.

 

Familieplejen Bornholm har undervejs i forhandlingsforløbet tilkendegivet ønske om at opsigelsesvarslet for aftalen øges fra nuværende 6 måneder til 1 år og at kontraktperioden øges fra nuværende 1 år til 3 år. Hertil kommer et ønske om at anvende KLs prisfremskrivning.

Af hensyn til ensartede vilkår for budgetlægningen, kommunalbestyrelsens fleksibilitet og samarbejdet med andre eksterne aktører anbefaler servicedirektøren følgende vilkår for aftalen:

Model a. Opsigelsesvarsel på 6 måneder og varighed på 1 år.

Model b. Opsigelsesvarsel på 6 måneder og varighed på 1 år, dog uopsigelig til og med 2016 hvor implementeringsprocessen pågår.

I begge modeller anbefales KLs prisfremskrivning med de af Bornholms Regionskommune løbende vedtagne fremadrettede og bagudrettede korrektioner og reguleringer (fx overenskomster) på baggrund af udmeldinger fra KL om den faktiske prisudvikling, som grundlag for en ny aftale.

Økonomiske konsekvenser

Overblik over økonomien i de forskellige modeller:

 

Konkurrenceudsættelse

Hjemtagelse

Familieplejen a.

Familieplejen b.

2015

Uændret

Uændret aftale (3,6)

3,54

3,54

2016

Uændret

2,0

3,42

3,42

2017

Ny leverandør

2,0

3,42

3,08

Ovenstående priser reguleres for den faktiske udvikling i antallet af anbringelser

 

Center for Børn og Familie er i tidligere og fremtidige budgetter blevet pålagt at reducere sine udgifter betragteligt. En tilpasning og reduktion i opgavevaretagelsen omkring plejefamilier for anbragte børn indeholder et væsentligt potentiale for denne udgiftsreduktion, og afklaringen heraf vil således have indflydelse på mulighederne for at tilpasse økonomien i den ønskede takt.

 

Afhængig af hvilket valg af fremtidig konstruktion kommunalbestyrelsen vælger indarbejdes konsekvenserne heraf i budget 2016-2019.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Kommunalbestyrelsen 25. juni 2015

1.
Udkast til Partnerskabsaftale 17.juni 2015 3 (DOCX)

2.
Familiepleje i Center for Børn og Familie 26. marts 2015 (DOCX)

3.
Center for Børn og Families ydelsesbeskrivelse - egne familieplejekonsulenter (DOCX)

4.
Notat af 18. juni 2015 fra Familieplejen Bornholm (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Udmøntning af analysen på ældre- og sundhedsområdet

00.30.04P05-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-06-2015

2

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

7

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som en del af budgetforliget for 2015-2018 besluttede kommunalbestyrelsen at igangsætte et arbejde på ældre- og sundhedsområdet, der har til formål at analysere handlemulighederne for en mere forebyggende tilgang og realisere gevinsterne i forlængelse heraf. Som en konsekvens heraf blev der indlagt en besparelse på 20 mio.kr. fra 2016 og frem – 80 mio.kr. i alt for årene 2016-2019. Hermed fremlægges en plan for udmøntning af beslutningen i budget 2015, hvor omlægningerne på ældre- og sundhedsområdet ses under ét for perioden 2015-2019.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)    at implementeringsplanen drøftes

b)    at implementeringsplanen tilpasses, så den først kan iværksættes 1. november 2015 frem for 1. juli 2015 og oversendes til behandling som en del af budget 2016

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. juni 2015:

Ad a) Drøftet

Ad b) Anbefales godkendt, idet det anbefales, at kvalificeringen og forberedelsen af implementeringsplanen fortsætter i juli-oktober 2015 med henblik på at muliggøre hurtig opstart efter endelig budgetvedtagelse for 2016. Dette forberedende arbejde anbefales finansieret af overførte midler fra 2014 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund og proces

Social- og Sundhedsudvalget godkendte 24. november 2014 et kommissorie for en analyse af ældre-og sundhedsområdet med det formål at vurdere mulighederne for at udmønte udgiftsreduktionen på i alt 20 mio. kr. pr. år fra og med 2016 som vedtaget i budget 2015. Analysen blev efterfølgende udarbejdet af det eksterne konsulentfirma Type2Dialog i nært samarbejde med Center for Ældre, Center for Sundhed, Økonomi og Personale samt Sekretariatet.

 

Analysen og den efterfølgende bearbejdning af anbefalingerne i den er gennemført i to spor – et vedrørende sygeplejen og et vedrørende rehabiliteringen. De to spor er efterfølgende blevet set i sammenhæng i forhold til en samlet plan for hvordan paradigmeskiftet kan implementeres i organisationen og for hvordan det økonomiske mål kan indfris. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 13. april 2015 at anbefale forligskredsen bag budget 2015, at sende implementeringsplanen og de økonomiske konsekvenser til kommunalbestyrelsens godkendelse i juni 2015 med henblik på iværksættelse 1. juli 2015.

 

Med opbakning fra forligskredsen er der siden sket en dybdegående bearbejdning af anbefalingerne i analysen med henblik på kvalificering og udarbejdelse af en egentlig implementeringsplan, der også tager højde for de nødvendige investeringer for at kunne realisere gevinsterne. Bearbejdningen er foregået i arbejdsgrupper inden for de to spor, med styregruppen som sikkerhed for at sporene tænkes sammen og at fokus også holdes på de tværgående indsatser. Arbejdsgrupperne og styregrupperne er sammensat bredt af ledere, mellemledere og interne konsulenter fra Center for Ældre, Center for Sundhed, Økonomi og Personale samt Sekretariatet.

 

Udover inddragelsen af ledelseslagene i Ældre og Sundhed, har styregruppen og Social- og Sundhedsudvalget indgået i ekstraordinær dialog med bl.a. fagforbund, Ældresagen, MED-systemet, Handicaprådet og Ældrerådet. Formålet med den ekstraordinære dialog har været at kunne indarbejde input og forslag fra de forskellige aktører på et så tidligt tidspunkt i processen som muligt for at kunne iværksætte en kvalificeret plan og hurtig opstart af arbejdet med bred opbakning.

 

Fokus på faglighed og kvalitet for borgerne

Konklusionen på de to analyser er, at Bornholms Regionskommune ikke står overfor en spareøvelse, men at der er tale om et reelt og radikalt skift i tilgang i den måde opgaverne i hjemmeplejen og på plejecentre, herunder sygepleje, løses på.

 

Fokus er fx fortsat på rehabilitering, men Bornholms Regionskommune skal gøre det anderledes og mere omfattende end tidligere, og have øget fokus på at få det til at virke med fuld effekt på alle niveauer i organisationen, og hermed sikre realisering af gevinsterne.

 

På samme måde er det en af hovedkonklusionerne i analysen, at det ikke er den økonomiske gevinst, der står som eneste mål for indsatsen, men derimod en reel forbedring for borgerne ved, at de bliver i stand til at blive længere i eget liv. For medarbejderne vil paradigmeskiftet have den positive effekt, at de får større fagligt ansvar, og i højere grad bliver målt på effekten af den faglige indsats, fremfor udelukkende på tid og leverede ydelser.

 

Økonomi og investeringsbehov

Som det ses nedenfor er der dog samtidig en økonomisk gevinst ved at gennemføre anbefalingerne, der mindst svarer til forudsætningen i budgettet:

 

Skøn over økonomisk potentiale; mio.kr.

2016

2017

2018

2019

 

Fremskudt rehab-team (ny borgere)

4,5

4,5

4,5

4,5

Hjemmepleje og plejecentre (eksisterende borgere)

5,0

10,0

15,0

15,0

Kommunal medfinansiering (sundhed – hospital)

0,5

0,5

0,5

0,5

Sundhedslovsydelser i eget hjem

3,0

5,0

5,0

5,0

Sygepleje på plejecentre

3,2

4,6

4,6

4,6

I alt

16,2

24,6

29,6

29,6

100,0

 

Skønnet over det økonomiske potentiale forudsætter implementering fra 1. juli 2015 og er kvalificeret yderligere siden analyserne i marts 2015, og der ligger en række klare forudsætninger bag dem hver især, således at det løbende et muligt at følge op på disse og dermed realiseringen heraf. Fx er det en forudsætning, at 50% af alle nye borgere henvises til det fremskudte rehabiliteringsteam, hvoraf 30% afsluttes uden hjælp efter en intensiv indsats, og i 2018 har alle visiterede borgere en rehabiliteringsplan. Det er også en forudsætning at langt flere sygeplejeydelser udføres på delegation af det øvrige sundhedspersonale, at ydelserne afsluttes tidligere, og at indsatsen i sygeplejeklinikkerne øges væsentligt.

 

En afgørende forudsætning for realiseringen af anbefalingerne og dermed gevinsterne i analysen er, at der foretages en række investeringer allerede i 2015 (fra 1. juli 2015) og i de følgende år førend omlægningen succesfuldt kan realiseres i både arbejdsgange og kultur. Investeringerne omhandler både implementeringsstøtte, ledelse, kompetenceudvikling, hjælpemidler og parallel-opstart af de funktioner, der skal tage over samtidig med at en række nuværende funktioner udfases. Der er tale om et flerårigt forløb, og der kan blive behov for at justere på både investeringer og gevinstrealisering undervejs i forløbet, men alle relevante forhold er søgt inddraget i planen.

 

Investeringsbehov; mio.kr.

2015

2016

2017

2018

2019

 

Opstart af rehabiliteringsteam

3,0

1,0

 

 

 

Opstart af rehabiliteringspl.; hj.pl. og pl.c.

 

0,5

 

 

 

Opstart ændringer i sygeplejen

 

0,5

 

 

 

Kompetenceudvikling, lønkompensation

0,2

2,1

2,1

2,1

 

Velfærdsteknologiske hjælpemidler

 

0,5

0,5

0,5

 

Samlet programledelse

0,3

0,5

0,5

0,4

 

Implementeringsstøtte/undervisning mm.

2,7

3,0

3,0

0,8

 

I alt

6,2

8,1

6,1

3,8

0,0

24,2

 

Rehabiliteringsteamet skal etableres og bruge 2015 og starten af 2016 på at nå den fulde effekt. På samme måde vil opstarten af arbejdet med rehabiliteringsplaner og tilpasningen af sygeplejen til de nye opgaver strække sig ind i 2016. Tilpasningen vil ske i 2 faser: én i august 2015 hvor der sker en række omplaceringer fra nuværende til nye funktioner foruden en del af de nødvendige afskedigelser; og én i 2016 og 2017 hvor tilpasningerne tilstræbes at ske ved naturlig afgang og stillingsnedlæggelse.

 

En central del af omlægningen er støtte til udvikling og implementering af de nye arbejdsgange i hverdagen, kompetenceudvikling (undervisning) og ikke mindst frikøb af medarbejderne fra driften til at kunne modtage kompetenceudvikling.

 

Ud over ovenstående direkte investeringsomkostninger forudsættes det, at de eksisterende ressourcer til kompetenceudvikling prioriteres til at understøtte omlægningen, samt at de løbende tilpasninger af ledelse, medarbejdere etc. sker rettidigt og løbende inden for den nuværende driftsramme.

 

Endvidere forudsættes det, at den såkaldte ”Ældrepulje”, der har været disponeret til området i 2014 og 2015 på baggrund af ansøgning fortsat afsættes til kommunen (muligvis som en del af bloktilskuddet i Økonomiaftalen for 2016) og internt i kommunen fortsat disponeres til ældre- og sundhedsområdet i budgetperioden. Puljen er i 2015 på 10,3 mio.kr. Ældrepuljen forudsættes i 2015-2019 prioriteret til at fastholde Akutteamet i sygeplejen (2,7 mio.kr./år), fremskudt visitation (1,3 mio.kr./år), tværfaglige konferencer (0,9 mio.kr./år) samt at de øvrige prioriterede indsatser løbende vurderes for at understøtte den samlede omlægning herunder understøttelse af fx det frivillige arbejde, kompetenceudvikling, forebyggelige indlæggelser etc.

 

Endelige forudsættes de resterende overførte midler fra 2014 i Center for Ældre og Center for Sundhed på samlet 5,8 mio.kr. jf. budgetopfølgningen pr. 30. april 2015 inddraget i den samlede investeringsplan.

 

Sættes gevinstrealiseringen, investeringsbehovet og øvrige finansieringsmuligheder i forhold til hinanden, ser økonomien for implementeringen af ændringerne på ældre- og sundhedsområdet ud som følger (med opstart 1. juli 2015):

 

Økonomisk balance; mio.kr. (2015-priser)

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Gevinstrealisering

0,0

16,2

24,6

29,6

29,6

100,0

Investeringsbehov ud over dispositioner i Ældrepuljen og eksisterende budgetramme

-6,2

-8,1

-6,1

-3,8

0,0

-24,2

Anvendelse af overført overskud

5,8

-

-

-

-

5,8

I alt

-0,4

8,1

18,5

25,8

29,6

81,6

 

Dermed er der lagt en ambitiøs men realistisk tids- og handleplan, der løser den økonomiske udfordring på 80 mio.kr. frem til og med 2019, med potentiale for mere. (Bemærk at de 80 mio. kr. er i 2014-priser, og tallet derfor i tabellen ovenfor er blevet til 81,6 mio. kr. i 2015-priser.) Når omlægningen er endeligt indfaset forventes de samlede udgiftsreduktioner sammen med synergieffekterne at være mindst 30 mio. kr. pr. år. Det betyder, at når implementeringen af Den rehabiliterende organisation er gennemført, vil området kunne realisere besparelser et godt stykke ud over det, der aktuelt er forudsat i budgettet.

 

Hvis det besluttes at udsætte dele af implementeringsplanen til start senere end 1. juli 2015 vil såvel investeringer som samlet gevinstrealisering skulle tilpasses.

 

Processen

Implementeringen af den rehabiliterende organisation er en kulturændring, der under alle omstændigheder vil skulle forløbe over længere tid.

 

Implementeringen af Den rehabiliterende organisation tager udgangspunkt i analysefasen, der nu er gennemført. Næste skridt er en forberedelsesfase, hvor organisationen sættes i stand til at arbejde på en ny måde. Derefter afprøves de nye måder at arbejde på i en pilotfase, inden Den rehabiliterende organisation i sidste fase overgår til at være måden, vi gør tingene på i Bornholms Regionskommune.

 

 

To arbejdsgrupper har i kølvandet af anbefalingerne fra analyserne, som nævnt, arbejdet videre med forberedelsesfasen af projektet. Arbejdsgrupperne har struktureret anbefalingerne i indsatsområder for Den rehabiliterende organisation. Det vil sige, at der i forberedelsesfasen arbejdes med udvikling og tilpasning af 1) arbejdsgange, 2) dokumentation, 3) mål og måling, 4) kompetencer, 5) styring og 6) metoder. Det vil ske inden for både hjemme- og sygeplejen, plejecentrene, visitationerne og et nyt rehabiliteringsteam.

 

Ud over den detaljerede planlægning af forberedelsesfasen er linjerne for den efterfølgende implementering i 2016-2019 tegnet i følgende faser:

-       Pilotfase (hvor nye arbejdsgange mv. afprøves)

-       Justeringsfase (hvor arbejdsgange mv. tilpasses på baggrund af erfaringer)

-       Driftfase

 

En skitse af den samlede implementeringsplan for perioden 2015-2019 med opstart den 1. juli 2015 er vedlagt som bilag.

 

For yderligere information om analysefasens resultater henvises til behandlingen af resultaterne på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 13. april 2015.

 

Kommunikation

Kommunikation med de berørte parter bliver en central del af implementeringen. En så væsentlig ændring i tilgang vil medføre en lang række spørgsmål fra borgere, medarbejdere, pårørende og de eksterne samarbejdspartnere, der er i kontakt med ældre- og sundhedsområdet (fx hospital og praktiserende læger). Hertil kommer de faglige organisationer og råd.

 

Kommunikationen vil blandt andet omfatte udarbejdelse af tre letforståelige foldere, der kan give svar på de mest almindelige spørgsmål om rehabiliteringsteam, hjemme- og sygeplejen samt plejecentrene. Derudover vil www.brk.dk blive anvendt som kommunikationskanal, hvor resultater og information til samarbejdspartnere vil kunne findes. Dertil vil medierne være en væsentlig kanal for kommunikation af resultater og gode historier. Endelig vil der blive produceret fire interne projektblade, der kommer til at omhandle de gode historier og have faglige indslag.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er indlagt en besparelse i budgetperioden 2016-2019 på 20 mio.kr. pr. år; i alt 80 mio.kr. svarende til 81,6 mio.kr. i 2015-prisniveau.

Den 19. maj 2015 har Økonomi- og Planudvalget vedtaget en ændret demografitildelingsmodel for ældre- og sundhedsområdet, der i samme periode tildeler 13,8 mio.kr. i perioden mindre end den hidtidige model. Økonomi- og Planudvalget har imidlertid besluttet at de 13,8 mio.kr. medgår som en del af de 80 (81,6) mio.kr.

Den samlede økonomiske tilpasningsopgave er dog stadig den samme, de 80 (81,6) mio.kr, hvoraf dog de 13,8 mio.kr. håndteres som mindre budgettildeling jf. demografi, mens de resterende 66,2 (67,8) mio.kr. fordeles i Center for Ældre og Center for Sundhed som en egentlig budgetreduktion jf. implementeringsplanens konkrete anvisning af fordeling.

 

Grundet de betydelige investeringsomkostninger i starten af perioden og de tilsvarende større gevinster i slutningen af perioden kan planen for perioden ses under ét i forhold til det økonomiske mål. Investeringsomkostningerne i de indledende år er dog betydelige og forudsætter en egentlig finansiering i de enkelte år. Dette kan ske ved anvisning af alternative besparelser, eller ved et egentligt kassetræk. Da Bornholms Regionskommune grundet udskrivelsen af valg til Folketinget endnu ikke kender de økonomiske vilkår for 2016, herunder Økonomiaftalen, Ældrepuljen (der i planen forudsættes afsat på området i 2016+ med 10,3 mio.kr.), en ny regerings politik og en ny Udviklingsaftale anbefales det at vedtage implementeringsplanen herunder finansieringen af investeringsomkostningerne som en del af budgettet for 2016.

 

Konsekvensen af at udsætte beslutningen fra 1. juli 2015 til 1. november 2015 er at mulighederne for at realisere gevinsterne i 2016 reduceres forholdsmæssigt (udskydes). Dette vil gøre den økonomiske opgave i 2016 større end ved en implementering 1. juli 2015. Omvendt vil beslutningen kunne tages på et mere oplyst grundlag. Implementeringsplanen (gevinster og investeringer) foreslås revideret i forhold til en udsættelse fire måneder til 1. november 2015 og indgår i budgetlægningen for 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. juni 2015

1.
Overordnet faseplan for implementering på ældre- og sundhedsområdet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Svanekehallens fremtidige ejerforhold

82.00.00G01-0243

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

24

 

Fritids- og Kulturudvalget

03-06-2015

10

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

16

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Fritids- og Kulturudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Svanekehallen har været driftet som en del af Svaneke Skole. Køberne af Svaneke Skole ønsker ikke at idrætshallen skal indgå i handlen. Derfor skal der tages stilling til hvilken driftsform hallen skal videreføres under. Udvalget skal i princippet tage stilling til hvorvidt Svanekehallen skal fortsætte som kommunal idrætshal eller hvorvidt der skal oprettes en selvejende institution, som får overdraget/tilbud om at købe Svanekehallen med det formål at videreføre den som selvejende idrætshal.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

hvorvidt den fremtidige driftsform for Svanekehallen skal baseres på:

a) fortsat kommunal drift eller

b) at hallen sælges/overdrages til en forening og drives som en selvejende idrætshal.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Indstillingens pkt. a) anbefales med henvisning til den samlede økonomi.

 

Fritids- og Kulturudvalget den 3. juni 2015:

Indstillingens pkt. a) anbefales med henvisning til den samlede økonomi.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Indstillingens pkt. a) anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Økonomi- og Planudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Svanekehallen har til og med udgangen af skoleåret 2014/2015 været drevet som en del af Svaneke Skole, og tjent som skolens gymnastiksal. I forbindelse med salg af skolens bygninger har køberne ikke ønsket at Svanekehallen skal indgå i ejendomshandelen. Hallen var vurderet til en salgspris på 500.000 kr. Der skal derfor findes en ny driftsform for hallen.

I vedhæftede bilag 1 fremgår den nuværende anvendelse af Svanekehallen, samt tilhørsforholdet med det tilstødende klubhus.

Det må forventes at Svaneke Friskole vil leje sig ind i Svanekehallen for at benytte denne til skolens idrætsundervisning.

Nuværende driftsomkostninger for Svanekehallen oplyses til anslået 285.000 kr. Der er ikke bogført særskilte lønomkostninger på hallen.

Der kan vælges mellem to fremtidige driftsformer for idrætshallen:

 

a) Svanekehallen forbliver en kommunal idrætshal og samdriftes med øvrige kommunale faciliteter i området.

b) Svanekehallen sælges/overdrages til en forening og drives som en selvejende idrætshal.

 

Vedr. model a:

Denne model medfører i princippet uændret drift.

Ved at fortsætte den nuværende drift vil følgende fordele kunne opnås:

 

a) Fremtidige driftsudgifter kan holdes på nuværende lave niveau.

b) Idrætsforeninger og øvrige brugerorganisationer vil være sikret brug af idrætshallen.

c) Evt. lejeindtægter fra udlejning til Svaneke Friskole vil kunne reducere BRK’s driftsudgifter.

d) Brugere af hallen sikres uændret adgang samt rimelige lejepriser for benyttelse af hallen.

e) Man imødekommer lokalsamfundets ønsker, som de blev udtrykt på dialogmøderne ved at fortsætte den nuværende drift vil følgende ulemper kunne opnås

f) BRK vil fortsat have ansvar for vedligeholdelse af idrætshallen

 

Vedr. model b:

Denne model medfører at hallen skal overdrages/sælges til en selvejende institution, der vil have som formål, at drive hallen videre.

Institutionen skal, ved overdragelse/salg, forpligtes til at stille hallen til rådighed for idrætsforeninger og øvrige folkeoplysende organisationer på Bornholm.

Som selvejende idrætshal vil Svanekehallen modtage tilskud fra puljen for tilskud til selvejende idrætshaller. Det beløb som Svanekehallen vil modtage i tilskud, reducerer tilskuddet til øvrige selvejende idrætshaller hvis ikke der tilføres ekstra driftsmidler til tilskudspuljen. Det kan overvejes at tilføre puljen de kommunale midler som anvendes til den nuværende drift, 285.000 kr.

Det årlige tilskud vil være afhængigt af idrætshallens regnskabsmæssige udgifter beregnet på basis af regnskab et år bagud. Til sammenligning får DGI-hallen netto 604.163 kr. årligt i tilskud. Den har stort set samme størrelse som Svaneke Hallen. Gældende for begge haller er, at de ikke har nogen kommunal skole tilknyttet. DGI hallen har næsten dobbelt så mange foreningstimer som Svanekehallen (hvilket udløser større tilskud), og har et meget lavt energi forbrug. Korrigerer man DGI hallens tal med de faktiske tal for Svanekehallen, så anslås det at Svanekehallen vil oppebære et tilskud, i henhold til tilskudsmodellen, på netto ca. 426.740 kr. årligt jf. bilag 2.

Hvis model B vælges skal der foretages yderlige beregninger på de faktiske udgifter, for at opnå det helt præcise tal og hvilke %-vise konsekvenser det vil have for de andre haller, hvis man enten tilfører midler eller holder samme driftstilskud indenfor rammen.

Hvis hallen optages som en selvejende hal, på lige vilkår som de andre, så vil de også have ret til puljen for anlægsmidler til selvejende idrætshaller. Denne pulje er på 849.000 kr. netto og fordeles efter gensidige aftaler mellem de selvejende idrætshaller.

Ved at omdanne idrætshallen til en selvejende institution, vil følgende fordele kunne opnås:

 

a) Fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse overgår til idrætshallen og dens bestyrelse.           

b) Som selvejende idrætshal vil Svanekehallen i højere grad have mulighed for selv at skaffe indtægter til bl.a. om- og tilbygning gennem lånoptagelse eller fondsansøgninger.

c) Det kan forventes, at idrætshallen vil blive mere forankret i lokalsamfundet, bl.a. gennem frivilliges medvirken i den daglige drift.

d) Idrætshallen vil kunne sammenlægges med det tilstødende klubhus, som i forvejen drives som en selvejende institution.

 

Ved at omdanne idrætshallen til en selvejende idrætshal vil følgende ulemper kunne opnås:

 

a) BRK’s tilskud til driftsudgifter vil blive forøget i forhold til nuværende driftsudgifter

b) Såfremt hallen forbliver beliggende på kommunalt areal, vil der skulle indgås en 30-årig lejekontrakt, af hensyn til institutionens mulighed for opnåelse af ekstern finansiering

 

Model B betinger, at der er nogle der vil overtage og drive Svanekehallen som en selvejende institution. Med udgangspunkt i de udsagn der blev fremsat på det lokale dialogmøde, vurderes dette ikke at være tilfældet. Det skal endvidere besluttes, hvorvidt hallen enten skal overdrages eller sælges til en selvejende institution. 

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. juni 2015

1.
Anvendelse af Svanekehallen (DOCX)

2.
Overslags beregninger på Svanekehallen som selvejende i driftsmodellen (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Bornholms Idrætsstrategi

18.20.00P21-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

03-06-2015

9

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

9

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Siden foråret 2014 har en arbejdsgruppe nedsat af Fritids- og Kulturudvalget arbejdet med en strategi for Bornholms Idræt. Strategien skal udmønte idrætspolitikken fra december 2013.

Der har været løbende dialog med aktører inden for idrætslivet undervejs i processen.

Disse dialogmøder og input har påvirket strategien, som nu forelægges til endelig godkendelse.

Der lægges op til et nyt Idrættens Videns- og Kompetenceråd der udover at bidrage med en langt række kompetencer og viden indenfor idrætten på Bornholm, får høringsret til Fritids- og Kulturudvalget, kan lave indstillinger til udvalget og får til opgave, at udarbejde strategiens handlingsplaner. Dette, for det første, for at få et bredt vidensfelt indenfor idræt, dernæst for at sikre et tæt samarbejde med alle interessenter indenfor idrætten på Bornholm, både privat og kommunalt og til sidst, for at sikre en bred opbakning til handlingsplanerne og sikre en udvikling der er tilpasset nutiden krav.

Strategiens indsatser omhandler blandt andet Bornholms faciliteter, turismen, børn- og unge og økonomi.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

til Fritids- og Kulturudvalget, at kommunalbestyrelsen anbefales, at idrætsstrategien sendes i høring

 

Fritids- og Kulturudvalget den 3. juni 2015:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Med afsæt i en række drøftelser vedtog Fritids- og Kulturudvalget den 30. april 2014 et kommissorium for udarbejdelse af en konkret strategi for udmøntning af idrætspolitikken. Kommissoriet fokuserer på tre af Idrætspolitikkens syv fokusområder: Faciliteter, Økonomi og tilskud, samt Børn og unge.

 

Med vedtagelsen af kommissoriet nedsatte Fritids- og Kulturudvalget en arbejdsgruppe bestående af Erik Lund Hansen, Leo Rasmussen, Marian Lundh og Per Dybdahl. Arbejdsgruppen har været sekretariatsbetjent af Rebekka Kjempff og Johannes Nilsson.

 

Idrætten på Bornholm betyder rigtig meget for hele øens befolkning. Den er med til at støtte op omkring visionen om et godt og aktivt liv for alle. Idrætten er primært knyttet op på ildsjæle, der brænder for det de laver.

Uanset hvor mange ressourcer der er tilgængelige er det et politisk mål at fastholde og om muligt at øge antallet af ildsjæle og medlemmer i foreningerne. For at bevare Bornholms idræt så stærk som muligt, er det vigtigt, at alle trækker i samme retning.

 

Arbejdsgruppen har derfor løbende været i dialog med flere aktører indenfor idrætslivet på Bornholm, med henblik på at drøfte idrætsstrategien og få input til mulighederne for at realisere såvel idrætspolitikken som strategien.

 

Det har især været input som nedenstående, der er blevet fremhævet:

 

-      Mere inddragelse af interessenter indenfor idrætslivet, når der skal laves strategier og handlingsplaner.

-      Et tættere samarbejde og dialog med kommunen omkring udvikling af idrætten på Bornholm.

-      Et bedre samarbejde foreningerne/klubberne imellem. Samarbejde i stedet for konkurrence.

-      Ikke noget ansvar for de svære økonomiske beslutninger, men stadig mulighed for indflydelse.

-      At kompetencer og viden indenfor de forskellige idrætsområder udnyttes noget bedre af kommunen.

 

På baggrund af netop disse input og dialogmøder fra en lang række interessenter på Bornholm blev oplægget til idrætsstrategien derfor revideret marts måned 2015.

 

Strategien har 6 indsatsområder:

 

1.    En organisering, hvor alle væsentlige interessenter bliver repræsenteret.

 

Første punkt i strategien er bygget op omkring et nyt råd, der skal rumme det tætte samarbejde, der skal til for at udarbejde og gennemføre de handlingsplaner strategien lægger op til med en bred opbakning blandt idrætten på Bornholm. 

 

Arbejdsgruppen har valgt at kalde rådet for ”Idrættens Videns- og Kompetenceråd”.

 

Rådets sammensætning er valgt med målsætningen om at ramme en bred viden omkring idrætten på Bornholm både fra kommunalt- og privat regi.

Når rådet er valgt og etableret vil de første opgaver være at lave handlingsplaner i forhold til de resterende 5 punkter i strategien. Denne opgave er valgt netop for at imødekomme ønskerne fra dialogmøderne omkring mere inddragelse og samarbejde omkring strategien og handlingsplanerne.

Rådet vil have høringsret overfor Fritids- og Kulturudvalget og kan ydermere komme med egne indstillinger til udvalget. Desuden har Fritids- og Kulturudvalget mulighed for at spørge rådet til råds i sager, hvor der er behov for det.

Høringsretten overgår fra Idrætsrådet til det nye Idrættens Videns- og Kompetenceråd, samtidig med at samarbejdsaftale skal genforhandles med det eksisterende idrætsråd. Det arbejde sættes i gang, når strategien godkendes.

 

Det har været vigtigt at begrænse rådets antal af medlemmer for at holde det så effektivt som muligt. Det er klart, at rådet ikke kan rumme alle, men der lægges op til, at rådet er sammensat af en bred viden inden for så mange forskellige idrætter som muligt, og at rådets opgave er at se på, hvordan man sammen kan udvikle idrætten generelt på Bornholm.

Hvor viden mangler, kan der indkaldes eksterne aktører, som omvendt også har mulighed for at henvende sig til rådet.

 

I strategien er der fremhævet følgende eksterne aktører:

·         Handicapområdet og Handicaprådet.

·         Ældreområdet og Ældrerådet.

·         Kommunale og private institutioner

·         Turistområdet og Destinationen.

·         Naturstyrelsen

·         Erhvervslivet

·         Sundhedsområdet

 

 

Der lægges op til, at rådet kan indkalde flere aktører afhængigt af, hvilket emne der skal behandles.

De øvrige 5 punkter i strategien:

 

2.    Et øget samarbejde på tværs af alle aktører mod fælles definerede mål.

3.    En løbende tilpasning af aktiviteterne til befolkningstal, lokalområder og demografi. Sommer og vinter.

4.    En løbende tilpasning til samfundsudviklingen, såvel i foreningerne som i de åbne rum.

5.    En styrkelse af de frivilliges og ildsjælenes indsats.

6.    En bæredygtig økonomi.

 

I punkt 2 og 3 vil der være øget fokus på Bornholms Idrætsfaciliteter, og rådet skal finde ud af, hvilke handlingsplaner der kan sættes i værk for at sikre et bedre samarbejde og ressourceudnyttelse til fordel for brugerne af faciliteterne. Der fokuseres især på skoleområdet og turismen.

Punkt 4 og 5 skal der udarbejdes handlingsplaner, som støtter op omkring idrættens foreninger og ildsjæle, men også de uorganiserede/selvorganiserede, der dyrker idræt på øen.

I punkt 6 skal der udarbejdes handlingsplaner, der fremadrettet kan sikre at ressourcerne indenfor området prioriteres mest fornuftigt og bidrager til fortsat udvikling af idrætten.

 

Strategien er samtidig med til at understøtte Fritids- og Kulturudvalgets langsigtede mål, samt delmål 1 og 2:

Målet er at få flest mulige borgere til at dyrke idræt og motion. Det vil sige, at alle borgere på Bornholm gennem hele livet skal have adgang til alsidige og gode idrætstilbud til at fremme folkesundheden og en positiv udvikling af det bornholmske samfund.

Delmål 1: Stabilt medlemsantal i øens idrætsforeninger

Delmål 2: Øget udnyttelsesgrad af idrætsfaciliteter

Høringsproces og tidsplan:

Behandles i FKU

3. juni 2015

Behandles i KB

25. juni 2015

Sendes i åben høring

25. juni – 3. august 2015

Behandles på FKU

19. august 2015

Behandles i KB

10. september 2015.

 

Bliver strategien vedtaget d. 10. september 2015 i værksættes:

Rådets medlemmer udpeges/godkendes hos FKU.

28. oktober 2015

Rådet mødes første gang.

Arbejdsgruppen og FKU deltager med et oplæg og en præsentation af de udvalgte rådsmedlemmer.

Herefter får rådet til opgave, at udarbejde en standard-vedtægt/forretningsorden, planlægge fremtidige møder og det fremtidige arbejde med de i punkt 2-6 nævnte strategier.

Der forslås allerede nu, at rådet mødes første gang fredag d. 13. november. (evt. fra kl. 15-22), så der er god tid til nævnte aktiviteter.

 

Økonomiske konsekvenser

Som udgangspunkt skal det nye Idrættens Videns- og Kompetenceråd økonomiske ramme ligge inden for Fritids- og Kultursudvalgets nuværende midler. Rådet vil blive betjent af Center for Skole, Fritid- og Kultur, og rådet vil i udgangspunktet ikke have egne midler. Fritids- og Kulturudvalget eller Kommunalbestyrelsen kan dog overveje om en prioritering af yderligere midler til det nye råd ikke vil være hensigtsmæssigt for at styrke rådets handlemuligheder.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 3. juni 2015

1.
Bornholms Idrætsstrategi (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Veteranpolitik for BRK

27.35.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

10

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I oktober 2010 offentliggjorde Regeringen en veteranpolitik, som indeholder en række initiativer målrettet veteraner og deres pårørende. Bornholms Regionskommunes veteranpolitik skal være et lokalt supplement til den landsdækkende politik og de tilbud til tidligere udsendte og deres pårørende, som allerede findes i regi af fx Forsvaret.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning,

 

1) at der formuleres en veteranpolitik for BRK.

2) at kommunalbestyrelsen drøfter aktiviteter for herboende veteraner

3) at der udarbejdes et udkast til veteranpolitikkens ordlyd og indhold, og at denne proces forankres i Fritids- og Kulturudvalget. 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Danmarks forsvar har blandt andet til opgave at forebygge konflikter og krig samt fremme en fredelig udvikling i verden. Siden 1992 har flere end 26.000 personer været udsendt én eller flere gange i internationale operationer. III Opklaringsbataljon (III OPKBTN), som har hjemme på Almegårds Kaserne, er hærens største opklaringsenhed og har siden 1997 været spydspidsen for hæren i nye missioner. Dette medfører både en del hårde tab samt fysiske og psykiske følger for veteranerne og deres pårørende.

 

Baggrund og behov

I oktober 2010 offentliggjorde Regeringen en veteranpolitik, som indeholder en række initiativer målrettet veteraner og deres pårørende, herunder Forsvarets Veterancenter, som blev oprettet i oktober 2011.

 

Der er endvidere etableret tre veteranhjem i Danmark i hhv. København, Fredericia og Aalborg. Tillige har flere kommuner, typisk med nær-militære relationer, en veteranpolitik med varierende indhold. Nogle kommuner overvejer at etablere en veteranpolitik andre igen at nedlægge den. I 2014 indgik Regeringen en ny aftale om at styrke veteranindsatsen bl.a. gennem økonomisk støtte til frivillige organisationer, som yder en indsats for veteraner.

 

Behovet for hjælp og støtte til veteraner og pårørende i et specifikt geografisk område kan objektivt være svært at vurdere. Forsvarsministeriet har ikke umiddelbart kortlagt, hvor veteranerne bor i landet i dag. En undersøgelse foretaget af Videncentret ved Forsvarets Veterancenter blandt soldater udsendt til Afganistan har vist, at hver tiende udsendt soldat får psykiske mén. Det vides ikke hvor stor en andel, som får brug for særlig hjælp efterfølgende. 

 

Muligt indhold i en veteranpolitik

Bornholms Regionskommunes veteranpolitik skal være et lokalt supplement til den landsdækkende politik. Kommunen skal anerkende den indsats, som udsendte bornholmere samt de militære enheder, som er hjemmehørende på Bornholm, har ydet for Danmark, samt bidrage til at afhjælpe de forskellige former for vanskeligheder, veteranerne og deres pårørende kan opleve efter udsendelsen.

 

Anerkendelsen kan bestå af markering af samt deltagelse ved følgende højtidligheder:

 

1.  Markering af alle militære flagdage

2.  Højtideligholdelse af Flagdag for Danmarks udsendte d. 5. september.

3.  Årlig kransenedlæggelse i maj for faldne allierede soldater under 2. verdenskrig og med deltagelse fra engelsk, amerikansk og russisk ambassade. 

4.  Årlig kransenedlæggelse i maj for egne faldne under 2. verdenskrig i Rønne og Nexø.

 

Regionskommunen støtter endvidere InterForce og tilkendegiver derved, at man bakker op, når Forsvaret har brug for ansatte, der ved siden af deres civile job har en kontrakt med Forsvaret eller er frivillig i hjemmeværnet.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 25. juni 2015

1.
Regeringens Veteranpolitik 2010 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Ansøgning om nyt tilskud til + 55 motionspas

18.16.00Ø40-0036

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

03-06-2015

6

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

11

 

Hvem beslutter

 

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Fritids- og Kulturudvalget beslutter

Resumé

DGI Bornholm ønsker i samarbejde med Bornholms Regionskommune, at afvikle endnu en omgang i 2015 af projektet omhandlende et sports- og aktivitetstilbud for alle borgere på Bornholm på 55 + og førtidspensionister.   

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

at ansøgningen drøftes

 

Social- og Sundhedsudvalget den 1. juni 2015:

Social- og Sundhedsudvalget bevilger kr. 20.000 under forudsætning af, at Fritids- og Kulturudvalget bevilger kr. 10.000.

 

 

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget,

at ansøgningen drøftes

 

Fritids- og Kulturudvalget den 3. juni 2015:

Drøftet.

Der var ikke flertal for at efterkomme ansøgningen. Erik Lund Hansen ønsker ansøgningen løftet til kommunalbestyrelsens stillingtagen med henblik på bevilling.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Kommunalbestyrelsen bevilger de resterende kr. 10.000 finansieret af Fritids- og Kulturudvalgets fri midler.

René Danielsson, liste Ø, liste B, liste C og liste W kan ikke medvirke.



Sagsfremstilling

I 2014 indgik Bornholms Regionskommune et partnerskab med DGI vedrørende et pilotprojekt,  

Bornholm Motionspas 55 + 2014. Projektet blev godt modtaget og betegnes som en succes. 

Der søges finansiering af en omgang mere af projektet i 2015.

 

Tilbuddet er et fleksibelt, alsidigt og uforpligtende sports- og aktivitetstilbud. Deltagerne får udleveret et ”motionspas”, der giver mulighed for at prøve de mange forskellige sportsgrene og idrætsaktiviteter. Aktiviteterne er afpasset den enkeltes niveau, og således er der plads til både nybegyndere og øvede, og aktiviteterne er spredt ud over hele øen og kan dyrkes i dagtimerne.

DGI ønsker med en ny omgang af projektet at få endnu tydeligere kommunikation omkring brugen af passet og få endnu flere idrætsgrene tilknyttet passet. Dette i håbet om at få endnu flere aktive seniorer på Bornholm og fastholde nogle af dem i foreninger.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune søges om tilskud på kr. 30.000 som investering i det aktiverende og forebyggende arbejde.

 

Finansieringsmuligheder:                                                     

Social- og Sundhedsudvalget vil kunne finansiere op til kr. 20.000 af endnu ikke disponerede midler.

                                                                     

Fritids- og Kulturudvalget:

Frie midler                                      36.045 kr.  

Overførsel fra 2014                        40.679 kr.

Til rådighed                                     76.724 kr.

 

DGI´s budget (brutto)

Medarbejdertimer (á 300 kr.)

-      Planlægning + kontakt til lokalforeninger (40 timer)         12.000

Samling af oversigter + hjemmeside (30 timer)                       9.000

TV spot reklamer (20 timer)                                                 6.000

Udstedelse af pas (15 min x 220 stk.)                                     16.500

Evaluering og opfølgning (25 timer)                                        7.500         

I alt budgetterede medarbejderudgifter                                                    51.000 kr.

 

Tryk af materiale                                                                4.000

Produktion af TV spot                                                          5.000

TV spots og annoncer                                                          10.000

I alt budgetterede andre udgifter                                                             19.000 kr. Samlet udgift                                                                        70.000 kr.   

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 3. juni 2015

1.
Ansøgning DGI (PDF)

2.
Evalueringsrapport + 55 2014 (PDF)

3.
Opsamling - Evaluering 2014 55+ (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Ophør af klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

00.17.00P27-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-01-2015

15

 

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

11

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

19

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune indgik i 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). I aftalen indgår et mål om at reducere kommunens CO2–udledning. Kommunen skal årligt afrapportere data til DN. Det har gennem alle årene vist sig vanskeligt og særdeles ressourcekrævende at fremskaffe, behandle og formidle data. BRK har i år ikke kunnet indberette tallene for 2013. Det indstilles derfor, at Bornholms Regionskommune opsiger sin klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen vil fortsat bibeholde fokus på reduktion af CO2-udledning både i egne bygninger og for øen som helhed.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

at Bornholms Regionskommune opsiger klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. januar 2015:

Pkt. udsættes.

 

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

at klimakommuneaftalen opsiges med henvisning til bemærkningerne i den supplerende sagsfremstilling.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Udvalget konstaterer, at der heller ikke vil ske indberetninger i år, men indstiller at spørgsmålet om fortsat medlemskab tages op i de kommende budgetforhandlinger for 2016.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.
Liste Ø kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune indgik i oktober 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). DN lancerede i 2007 en klimakommunekampagne med sigte på at sætte skub i udviklingen på energiområdet i danske kommuner op til klimatopmødet i København i 2009. Målet i Bornholms Regionskommunes aftale er at reducere CO2 udledningen med mindst 3 % pr. år og Bornholms samlede CO2 udledning med mindst 5 % hvert andet år frem til år 2025.

 

Danmarks Naturfredningsforening har forpligtet sig til løbende at offentliggøre resultater og projekter på DN´s hjemmeside og arbejde for, at klimakommunernes indsats løbende profileres i medierne.

 

Udfordringer

Teknik og Miljø og BRK Ejendomsservice og nu centrene Teknik og Miljø samt Ejendomme og Drift har gennem alle årene anvendt en del ressourcer på at fremskaffe data, behandle data og formidle resultaterne, idet denne type oplysninger skal fremskaffes fra en lang række ejendomme og forbrugssteder. I klimakommuneaftalen har vi årligt indrapporteret energiforbrug og CO2-udledning fra bygninger samt energiforbrug og CO2-udledning til transport indenfor det sociale og det tekniske område.

Manglende IT-systemer samt skiftende IT-systemer og senest omorganiseringen af kommunen har kompliceret opgaven.

Det har ikke været muligt i 2014 at fremskaffe data for 2013. Bornholms Regionskommune kan derfor ikke overholde klimakommuneaftalen med DN. I første omgang er det dog aftalt, at kommunen genindberetter regnskabet for 2012 for at sikre kontinuitet og sammenligningsgrundlag.

 

Signalværdi

Klimakommuneaftalen udgør en signalværdi til dels det øvrige Danmark, men også bornholmerne. Umiddelbart er det dog vurderingen at udbyttet af aftalen ikke har været tilstrækkeligt.

De store udfordringer med data og et sandsynligvis sparsomt profileringsmæssigt udbytte har derfor givet anledning til at genoverveje aftalen. Set i lyset at kommunes økonomiske situation er det vurderingen at tiden kan anvendes mere omkostningseffektivt på andre opgaver.

 

Fremtiden

Kommunen vil fortsat arbejde med strategisk energiplanlægning for hele øen og med energistyring og –effektivisering af egne bygninger samt på transportområdet.

På ø-plan forventer kommunen fremadrettet, at BGTI- modellen (Bright Green Test Island) vil kunne levere årlige opgørelser af øens energiforbrug og CO2-udledning.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til TMU 1.6.2015

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 5. januar 2015 at udsætte behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt BRK fortsat skal være med i klimakommuneaftalen med Dansk Naturfredningsforening, idet udvalget bad centrene se nærmere på alternative løsninger og undersøge, hvordan andre kommuner håndterer opgaven.

Center for Teknik og Miljø og Center for Ejendomme og Drift har undersøgt muligheder for at indberette kommunens CO2-forbrug for 2014 for kommunes bygninger og transport jf. klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

 

Researchen bekræftede, at der ikke findes en nem og billig løsning. Situationen er den samme i andre kommuner, som enten selv udarbejder regnskabet eller køber sig til opgaven eksternt, typisk til en omkostning på ca. 70.000 kr. årligt. Energitjenesten kan beregne CO2 for BRKs bygninger efter samme metode, som kommunen har anvendt. Status er, at opgaven fortsat er vanskelig og ressourcekrævende.

 

Status for CO2 regnskab 2014

Vilkår for dataindsamling og behandling i BRK er de samme som i 2013. Det vil sige, at for kommunens bygninger er det stadig manuelt arbejde at indsamle data for 350 bygninger. Det svarer til 1500-1600 målere, der enkeltvis skal tages stilling til og regnes på. Dertil får BRK først aflæsninger fra Rønne Vand og Varme i slutningen af juli.

 

På transportområdet er det pt ikke muligt at beregne BRKs CO2 forbrug. Data er ligesom for 2013 ikke tilgængelige på grund af manglende IT-systemer. Det skal i øvrigt bemærkes, at målsætning om reduktion af CO2 udledningen med 3% pr år på transportområdet vil være umulig at aflæse, da regnskabet varierer 30-40 % imellem år med og uden sne.

 

BGTI-modellen kan ikke anvendes pt. Den beregner foreløbig på data fra 2013. Den kan måske udvikles til at kunne det for et anslået beløb af 50.000 kroner.

 

CO2-regnskab for bygninger kan beregnes for 2014 gennem projektansættelse af energiteknolog, hvor CO2 regnskabet er en del af opgaven. Metoden er den samme som hidtil.

 

Bornholms Regionskommune arbejder videre med strategien ’Bright Green Island’, og det vurderes, at medarbejderressourcer til dette arbejde er givet bedre ud end til indberetning af data for at overholde klimakommuneaftalen, idet Bright Green Island er et langt mere synligt brand med en langt større signalværdi end medvirken i klimakommuneaftalen er.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Forlængelse af projekt vedr. Internt ESCO og opgradering af energiledelsesarbejdet i BRK

82.09.01G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

25

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

21

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der søges om forlængelse af det interne Esco projekt fra 3 til 5 år primært pga. ændring af solcellelovgivningen, tilføjelse af flere LED- og varmestyringsprojekter, samt etablering af progressiv energiovervågning og afrapportering.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

at anbefalingerne til en forlængelse af Internt Esco projekt og opgradering af energiledelsesarbejdet i BRK indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune valgte i 2012, at udføre energiprojekter som en intern løsning. Projektet er kommet godt fra start og har allerede i dag givet gode besparelser på el og varme.

Solcelleanlæg var oprindeligt en bærende del af energiprojektet, men da lovgivningen undervejs blev ændret, har der været en del ressourcekrævende tilpasninger.

 

Af projektets oprindelige 30,2 millioner kr. var ca. 14,5 millioner (+ EU-tilskud) afsat til solceller med en forventet tilbagebetalingstid på 7-8 år. Status er, at der er opført 14 Solcelleanlæg. Som følge af den ændrede lovgivning er alle disse anlæg noget mindre end de oprindeligt var tænkt.

 

På baggrund af overnævnte er der derfor blevet mulighed for at investere resterende midler i andre spændende energibesparende tiltag med næsten tilsvarende tilbagebetalingstid. Varmestyringer, LED belysning og loft isoleringer mm.

 

Derudover arbejdes der i vores interne Esco løsning på, at få etableret et timebaseret energilognings system, som indsamler forbrugsdata på alle vores større ejendomme, samt overvågning af solcelleproduktion.  Vi har store forventninger til dette, da det giver mulighed for progressivt energiledelse/driftsstyring ved konstant overvågning. Erfaringsmæssigt kan der ved denne form for styring over tid hentes ca. 10 % på det samlede variable energiforbrug. Besparelserne findes ofte i nat og weekendforbrug, samt driftsfejl og lækage. Systemet vil desuden kunne være med til, at validere tal til BRK´s Co2 regnskab.

 

Der vil i forbindelse med energiprojektet blive etableret flere tekniske systemer, som fremadrettet skal overvåges for, at opretholde de opnåede besparelser. IHC af belysning, CTS på varme og ventilation, solcelleproduktion mm. I en ekstern Esco løsning varetages denne øvelse af den bydende i kontraktperioden, normalt 10 år frem.

 

I forhold til den oprindelige plan anbefales det derfor:

·         At Esco projektperioden forlænges fra 3 til 5 år.

·         At timelogning etableres med mulighed for overvågning.

·         At der udføres renovering af bygningsteknik i flere og mindre bygninger.

·         At udskiftning til LED-lys udbredes yderligere.

·         At den simple tilbagebetalingstid ændres fra 10,5 år 12,5 år

·         At der efter projektperioden afsættes midler til intern energi- og driftsovervågning enten ved rokade eller opnormering.

Økonomiske konsekvenser

Midlerne til forlængelse af projektet holdes inden for den eksisterende ramme dog med forlængelse på den simple tilbagebetaling fra 10.5 år til 12.5 år pga. den nye solcellelovgivning. Ved Esco-projektets opstart var forudsætningerne en rente på 4 %. Renten er siden da faldet til 2 %, hvorfor en forlænget simpel tilbagebetalingstid ikke har nogen økonomiske konsekvenser.

Midler til overvågning findes i eget energibudget under Center for Ejendomme og Drift, finansieret af de besparelser timelogningen vil afstedkomme.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Hensigtserklæring om miljørigtige færger

00.17.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

14

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Bente Johansen (B) har fremført ønske om at kommunalbestyrelsen behandler en sag vedr. hensigtserklæring om at de fremtidige færger skal være miljørigtige.

Indstilling og beslutning

Bente Johansen indstiller, at hensigtserklæringen jf. sagsfremstillingen godkendes.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Liste Ø stiller følgende ændringsforslag:

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en vision om "Bright Green Island" - en vision, kommunalbestyrelsen tidligere enstemmigt har vedtaget og siden bekræftet.

Derfor ønsker vi også, at vores fremtidige færger skal være miljørigtige, og at der i det kommende udbud fokuseres på at begrænse CO2-fodaftrykket så meget som muligt.

Om de kommende færger skal sejle på LNG (flydende naturgas), og at der således skal etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn; om de færger, der skal anskaffes skal være hydridfærger (el og diesel-drevne) eller noget helt tredje, er en beslutning, vi gerne overlader til transportministeriet og forligsparterne.

Men vi ønsker med denne beslutning blot at sende et signal til netop transportministeriet og forligsparterne om, at miljøovervejelserne kommer med i den endelige udarbejdelse af udbuddet. Alternativt risikerer vi, at spørgsmålet om mere miljørigtige brændselsformer for vores livsnerve til resten af landet først kommer på dagsordenen, når det netop indgåede forlig udløber i 2030.

For stemte 4: liste B, liste K og liste Ø.

Imod stemte 21: liste A, liste C. liste V, liste W og Rene Danielsson.

Hverken for eller imod 2: liste O.

Ændringsforslaget er faldet.

Indstillingen blev ikke godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Bente Johansen har den 16. juni 2015 fremsendt følgende:

”Foranlediget af god debat under passagerforeningens vælgermøde, ønsker jeg at fremsætte nedenstående hensigtserklæring til beslutning på førstkommende KB-møde i juni.

 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en vision om "Bright Green Island". Den vision skal fastholdes. Vi ønsker, at vores fremtidige færger skal være miljørigtige. Vi foreslår derfor, at der arbejdes på, at de kommende færger skal sejle på LNG, og at der etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn.”

 

LNG er en forkortelse for Liquified Natural Gas, dvs. flydende naturgas

Økonomiske konsekvenser

-

Administrativ tilføjelse

Rammerne for det kommende færgeforlig er fastlagt for perioden 2018 til 2028 og heri indgår ikke LNG, hvilket i overvejede grad skyldes økonomi.

Der vil i givet fald skulle investeres yderligere fra statens side, da LNG-færger er dyrere at bygge og dyrere i drift grundet det begrænsede udbud og dermed højere pris pr færge. F.eks er den LNG-baserede færge, der sejler fra Stavanger til Hirtshals støttet med over 90 mio kroner fra den norske stat og EU. Uden disse ekstra tilskud ville færgen aldrig være kommet i drift baseret på LNG

Transportministeriet ønskede ikke at begrænse de bud, der måtte komme på næste færgeudbud yderligere, ved også at kræve LNG-baserede færger. 

Endelig vil et LNG-tankanlæg være en dyr investering, som vil komme oveni den pris staten har fastsat til færgedrift, som fra 2018 er over 330 mio kr om året til Bornholm. Rønne Havn vil ikke kunne bære denne investering. 

I overvejelserne indgik også, at de to nuværende hurtigfærger ikke kan ombygges til LNG.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Revision af råstofplan for Bornholm

01.09.00P15-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

10

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

20

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

15

 

Hvem beslutter

 

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Råstofplanen fastlægger bl.a. rammerne for regionskommunens administration af indvinding af råstoffer på Bornholm. Lovgrundlaget for råstofplanen er fastlagt i råstoflovens §§ 5a, 6a.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. januar 2012 Råstofplan for Bornholm 2012-2024. Råstofplanens planperiode er 2012 til 2024. Kommunalbestyrelsen skal ifølge råstofloven gennemgå råstofplanen hvert fjerde år, for at vurdere om der er behov for justering eller en revision af planen.

Før kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en eventuel revision af råstofplanen er påkrævet, skal der udarbejdes en redegørelse. Redegørelsen skal i offentlig høring i mindst otte uger.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at råstofplanen skal revideres, skal der indkaldes ideer og forslag til planen via en offentlig høring.

Da det er Teknik og Miljøs vurdering at en revision af råstofplanen er påkrævet, foreslås det at de to faser, høring af redegørelse samt indkaldelse af ideer og forslag, forløber samtidig, i en offentlig høring, på 8 uger.

Teknik og Miljø har udarbejdet en redegørelse samt et debatoplæg, som vedlægges dagsordenen.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

At redegørelse samt debatoplæg sendes i offentlig høring i 8 uger

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Regionskommunen skal udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen skal udarbejdes på grundlag af en råstofkortlægning (råstoflovens § 5a).

Selvom der tilsyneladende er rigeligt med råstoffer på Bornholm, så er der ikke det store overblik over kvaliteterne af råstofferne. Det kortlægningsmateriale som eksisterer, er efterhånden utidssvarende (1980érne). Inden der igangsættes ny kortlægning skal det eksisterende kortlægningsmateriale vurderes med henblik på planlægning af fremtidig indsats for nye kortlægninger.

Teknik og Miljø har udarbejdet en redegørelse for revision af Råstofplan 2012-2024. Som noget nyt vil redegørelsen og den kommende Råstofplan 2016 blive en digital plan, i lighed med kommuneplanen 2013. Planen vil således kun kunne ses digitalt.

Strategi for råstofforsyningen, på Bornholm:

•   Bornholms Regionskommune ønsker at de nuværende indvindingsområder og interesseområder fastholdes.

•   Bornholm skal være selvforsynende med de råstoffer som lokalt er til rådighed.

•   Bornholms Regionskommune ønsker at fastholde muligheden for at bibeholde den mangfoldighed af forskellige råstoftyper som er enestående for Danmark og som har en stor kulturhistorisk værdi.

 

I udkast til redegørelse, lægges der op til, at Råstofplan 2012 – 2023 revideres, fordi:

 

•   Der er råstofområder som har behov for at blive vurderet mht. om der er en tilstrækkelig restressource og/eller afklaring af fremtidsmuligheder.

•   Der er behov for at få afklaret, i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, om der er behov for reservering eller ny kortlægning, efter Nexø Sandsten til landets kulturhistoriske bygninger.

•   Det skal vurderes om der kan udlægges råstofindvindingsområder, hvor der i dag udvindes råstoffer, udenfor udpegede råstofområder.

•   Råstofplanen bør være digital, i lighed med kommuneplan 2013. Regeringen, kommuner og regioner samarbejder om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi som har til formål at modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor. Et led i den digitale strategi er en mere intensiv udnyttelse af it og ny teknologi for at levere en mere moderne og effektiv service. Derfor skal Bornholms næste råstofplan være digital.

•   Det kortlægningsmateriale der ligger til grund for nuværende planer efterhånden er gammelt (1985). Der er behov for en vurdering af det eksisterende materiale med henblik på planlægning af fremtidig indsats mht. nye kortlægninger.

 

Den endelige beslutning om revision kan først tages af kommunalbestyrelsen, efter den offentlige debat. Samtidig med høringen af redegørelsen, indkaldes derfor forslag, ideer og bemærkninger fra offentligheden.

Som grundlag for denne høring i offentligheden er der udarbejdet et udkast til debatoplæg.

Høringen annonceres udelukkende på regionskommunens hjemmeside, i henhold til gældende lovgivning.

Hvis kommunalbestyrelsen. efter den offentlige høring, beslutter at revidere råstofplanen, udarbejder Teknik og Miljø et forslag til ny råstofplan, der kan komme i offentlig høring primo 2016.

En ny råstofplan skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2016.

 

Høring

Høringen retter sig mod den brede offentlighed, samt virksomheder og relevante myndigheder som foreskrevet i råstofloven.

Før kommunalbestyrelsen endelig tager stilling til om Råstofplan 2012-2024 skal revideres, skal redegørelsen i offentlig høring i mindst otte uger. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at råstofplanen skal revideres, skal der indkaldes ideer og forslag fra borgere og andre interessenter. Teknik og Miljø foreslår, at sammenlægge høringsperioden for redegørelsen med høringsperioden for idéoplægget.

 

Råstofplan 2012-2024 samt idéoplæg vil, være i offentlig høring fra 26. juni til den 21. august 2015. Teknik og Miljø vil efter høringsperioden samle og evaluere indkomne høringssvar og komme med en indstilling til kommunalbestyrelsen, om en eventuel revision af Råstofplan 2012-2024. Indstillingen ventes at blive forelagt til beslutning i kommunalbestyrelsen ultimo 2015. Den endelige Råstofplan 2016 forventes herefter forelagt kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2016.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

Link til bilag redegørelse samt debatoplæg

http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/login/NirasLogin.aspx?ReturnUrl=%2fDKplan%2fDKplanFilter.aspx%3fr%3dt%26k%3dt%26f%3dt%26v%3dt%26a%3dt%26h%3dt%26PageId%3d108&r=t&k=t&f=t&v=t&a=t&h=t&PageId=108

 

 

Brugernavn: guest

Adgangskode: kigind

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Resultatet af de bornholmske forsyningsselskabers arbejde med kommissoriearbejdet

13.00.00G01-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

9

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I februar 2014 besluttede Økonomi- og planudvalget, at igangsætte arbejdet med scenarieafdækning af forsyningsområdet på Bornholm. Efterfølgende blev der nedsat en administrativ arbejdsgruppe med de tre direktører fra de kommunale forsyningsselskaber, medarbejdere fra Bornholms Regionskommune og bistået af konsulentfirmaet A-2. I juni 2014 kom arbejdsgruppen frem til fire scenarier for den fremtidige organisering af forsyningssektoren på Bornholm, som efterfølgende dannede udgangspunkt for kommunalbestyrelsens temamøde i november 2014. På samme temamøde blev det foreslået, at udarbejde et kommissorium for fremtidens forsyning på Bornholm.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. december 2014, at godkende kommissoriet for fremtidens forsyning på Bornholm.

Med udgangspunkt i kommissoriet har de kommunale forsyningsselskaber fremsendt deres afrapportering i vedhæftede notat: ”Scenarieafdækning Forsyningsvirksomheder Bornholm” af 28. maj 2015. I notatet opsummeres fem scenarier og mulige løsninger på fremtidens forsyning med de fordele og ulemper, der er knyttet til hvert af de fem scenarier. Der har ikke kunnet opnås enighed blandt selskaberne om, at pege på et scenarie.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at der holdes et temamøde for kommunalbestyrelsen m.h.p. at der træffes en endelig beslutning ultimo 2015. Temamødet kommer til at omhandle følgende:

a) en drøftelse de forskellige scenarier
b) en drøftelse af hvorvidt BOFA skal indgå eller ej.
c) en drøftelse af om de to ejerstrategier, der foreligger for henholdsvis Østkraft og Bornholms Forsyning skrives sammen til en fælles ejerstrategi
d) en drøftelse af forslag til tidsplan.

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Indledning

Den 18. februar 2014 besluttede Økonomi- og planudvalget, at iværksætte scenarieafdækning af forsyningsområdet på Bornholm med henblik på at undersøge muligheder og barrierer ved den eksisterende organisering. I modsætning til en række allerede foretagne samarbejder og fusioner indenfor forsyningssektoren i resten af Danmark, adskiller Bornholm sig ved, at der er tale om forskellige forsyningsarter(vand, varme, elproduktion og affald) hvor synergieffekter ikke umiddelbart er så store, som havde der været tale om samme forsyningsart, f.eks. sammenlægning af flere vandselskaber eller elselskaber.

Efterfølgende blev der nedsat en administrativ arbejdsgruppe med deltagelse af tre direktører medarbejdere fra Bornholms Regionskommune og bistået af konsulentfirmaet A-2.

Resultatet af arbejdsgruppens arbejde blev fire scenarier, fremlagt på Økonomi- og planudvalget i juni 2014, med hvert sit sæt af fordele og ulemper:

1.    Status quo, samarbejdsaftale på udvalgte områder

2.    Fælles serviceselskab

3.    Fuld fusion og

4.    Salg eller udskillelse af Selvstændigt A.m.b.a.

Disse fire scenarier blev efterfølgende behandlet på kommunalbestyrelsens temamøde den 13. november 2014 og på samme møde blev det foreslået, at udarbejde et kommissorium for Fremtidens Forsyning på Bornholm til senere politisk beslutning.

Forslaget til kommissorium blev vedtaget på Økonomi- og Planudvalgets møde den 9. december med den tilføjelse, at kommissoriet suppleres med, at BOFA indgår i arbejdet.

Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig den 18. december 2015 Økonomi- og planudvalgets indstilling. Liste Ø kunne ikke medvirke.

 

Opgave

I kommissorium for arbejdet med fremtidens forsyning på Bornholm fik de kommunale forsyningsselskaber til opgave:

Afrapportering fra de kommunale forsyningsselskaber

De kommunale forsyningsselskaber har fremsendt afrapportering til kommissoriearbejdet i vedhæftede rapport: ”Scenarieafdækning Forsyningsvirksomheder Bornholm” samt et følgebrev til kommunalbestyrelsen, som alene er underskrevet af BOFA og Østkaft. Begge er vedlagt som bilag.

Bestyrelserne har valgt at fremlægge resultatet af deres arbejde, beskrevet i fem forskellige scenarier og påvist en række positive og negative konsekvenser ved disse scenarier, og dermed ikke peget på èn løsning. Med denne løsning lægges der op til, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorledes man politisk ønsker de enkelte scenarier vægtet i forhold til hinanden.

I følgebrevet fremgår det, at Østkraft på sit bestyrelsesmøde den 29. maj tilsluttede sig materialet, men samtidig anbefalede scenarie 3b, ”Koncernmodel med fagligt opdelte divisioner” og begrundelsen er, at bestyrelsen mener, at dette scenarie bedst sikrer opnåelsen af nye energistrategiske mål, og grundlaget for Bright Green Island strategien.

Endelig fremgår det, at Teknik- og Miljøudvalget har valgt ikke at behandle materialet, men deres formandskab tilslutter sig materialet.

Forsyningsselskabernes beskrivelse af de fem scenarier

Bestyrelserne har valgt at fremlægge resultatet af deres arbejde og påvist en række positive og negative konsekvenser ved en række senarier *).

 

Senarie 1: Status Quo

Dette scenarie er anvendt som udgangspunkt og reference, og er ikke beskrevet yderligere i materialet. Ved valg af senarie 1 Status Quo, anbefaler bestyrelserne at EIB vedtægtsmæssigt og beføjelsesmæssigt, skal styrkes for at sikre en mere optimal koordinering. EIB står for Energy Innovation Bornholm og er en afløser for EUB (Energiudvikling Bornholm).

Senarie 2: Koncernmodel med divisioner

Fuld fusion af de 3 forsyningsselskaber BOFA, Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning Holding A/S.

Senarie 3a: Koncernmodel med divisioner, uden BOFA. Divisioner opdelt ud fra intern organisering.

Fuld fusion af de 2 forsyningsselskaber Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning Holding A/S, men hvor BOFA pga. problematik om anvisningsret for affald, der skal løses, holdes udenfor.

Senarie 3b: Koncernmodel med divisioner, uden BOFA. Divisioner opdelt ud fra kunderelateret organisering.

Fuld fusion af de 2 forsyningsselskaber Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning Holding A/S, men hvor BOFA pga. problematik om anvisningsret for affald, der skal løses, holdes udenfor.

Senarie 4:

Fagligt relateret organisering. De 3 forsyningsselskaber bibeholdes med egne selvstændige bestyrelser.

*)Alle scenerier er optegnet organisationsmæssigt i bilag 3

 

Ved valg af disse scenarier, kan EIB principielt nedlægges og der skal alene sikres en forsat god koordinering med de udenforstående forsyningsvirksomheder, herunder specielt Rønne Vand og Varme.

 

Fravalgt løsning:

De tre forsyningsselskaber finder, at effekten af et servicecenter vil være begrænset i forhold til investeringen, hvorfor bestyrelserne indstiller, at denne løsning ikke indgår i den fremtidige vurdering.

 

Forsyningsselskabernes afrapportering peger på følgende konsekvenser:

 

Scenarie 2, 3a og 3b:

De 3 forsyningsvirksomheder BOFA, Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning Holding A/S fusioneres til ét selskab, med én bestyrelse, og én samlet ledelse for forsyningsområdet, med en koncernstruktur med underliggende divisioner.

 

At BOFA ikke involveres i strukturen, før der er garanti for at anvisningsretten til affald kan bibeholdes på Bornholm, men at der igangsættes et arbejde for at få dette klarlagt, og sikret inden for koncernstrukturen. Dette er vist i scenarie 3a/b.

Denne løsning vil i høj grad kunne opfylde og underbygge de strategiske mål, i den nye energistrategi.

 

At der igangsættes et arbejde for at se på mulighederne for på længere sigt at inddrage andre forsyningsvirksomheder direkte eller indirekte i den nye koncernstruktur.

 

At første del af fusionen, med etablering af selskabsstrukturen, af hensyn til minering af utryghed hos medarbejderne, gennemføres relativt hurtigt, efter at der er truffet en afgørelse. Det anbefales konkret, at der nedsættes en interim bestyrelse og en interim ledelse, bestående af de 3 selskabers nuværende samlede ledelser og bestyrelser.

 

Anden del med implementering af arbejdsgange, gennemføres over en 9-12 mdr. periode, således at personalereduktion kan ske mest mulig ved naturlig afgang.

 

Forsyningsselskaberne foreslår følgende tidsplan:

Forsyningsselskabernes afrapportering på følende effekter:

 

Positiv effekt:

At strukturen giver en samlet beslutningskompetence, og i større omfang styrker en overordnet målsætning på energi- og klimaområdet på Bornholm.

Nedtoner den suboptimering som aktieselskabslovgivningen forpligter de enkelte bestyrelser at leve op til i dag.

Sikrer fortsat lokalt ejerskab og god politisk indflydelse.

At strukturen fremtidssikrer og skaber konsolidering, og fremtidens udfordringer i forsyningssektoren på Bornholm.

Besparelser og synergier forventes at skabe et yderligere spillerum, og forventes efter år 2 at udgøre 10 - 11 mio. årligt, som er vist i den økonomiske oversigt, og som primært skal anvendes til:

·         Skabe yderligere vækst og udvikling inden for Bright Green Island området.

·         Konsolidering af selskabet.

·         Nedsættelse af takster.

 

Negativ effekt:

At den dynamik og ”konkurrence” der eksister mellem selskaberne forsvinder.

At beslutningskompetencen samles et sted.

At besparelser først kommer på længere sigt - efter ca. 2 år, og er behæftet med megen usikkerhed.

Reduktion af medarbejdere, og årsværk. (Forventes hovedsaligt at ske ved naturlig afgang).

At organisering på nogle områder kan vanskeliggøre et fremtidigt behov eller ønske om samarbejde, med udenøs selskaber, inden for de enkelte ligesindede forsyningsområder på el, vand, spildevand og renovation.

 

Temamøde:

På baggrund af ovenstående, anbefales det, at Kommunalbestyrelsen afholder et temamøde, hvor rapportens resultater og anbefalinger drøftes. Temamødet kunne opdeles i to sessioner:

Første session, med deltagelse af de to bestyrelser og de tre direktører, bistået af konsulentfirmaet A-2

Anden session, hvor kommunalbestyrelsen alene drøfter afrapporteringen fra forsyningsselskaberne.

Administrativ tilføjelse

Det bemærkes i øvrigt, i forlængelse af det arbejde den kommunale administration deltog i forud for det første temamøde, at scenarie 3B, der opdeler forsyningen i en varmedel og en vanddel, således at varmedelen bliver flyttet til Østkraft, mens vand og spildevand bliver tilbage i Bornholms Forsyning kan være økonomisk uhensigtsmæssig. Baseret på de beregninger konsulentfirmaet A2 tidligere har gennemført, vil det medføre at vand- og spildevandskunderne vil komme til at betale dyrere for hver m3 vand, da de synergier, der pt er ved samdrift, jo bliver fjernet. Det vil betyde, at vand- og spildevandskunderne vil få højere takster (hvis muligt indenfor takst-regimet).

 

I hvilket omfang Bornholms Forsynings nuværende varmekunder får lavere priser, er svært at svare på, men umiddelbart vil det være muligt. Imidlertid forudsætter det, at Østkraft evner at drive synergierne ud af aktiviteten.

Sammenfattende vil situationen nok blive sådan, at vand/spildevandskunderne skal betale mere og varmekunderne måske mindre, men her er det værd at notere sig, at der jo kun i ringe omfang er sammenfald som kunde. Derfor er det administrationens vurdering, at det økonomiske potentiale ved en fuld fusion vil være større end ved den foreslåede model og dermed er man i stand til at udnytte alle potentialerne.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede at lade BOFA indgå i overvejelserne om scenarier og det er juridisk belyst, hvorvidt der er risiko for at håndtering af affald i en ny konstruktion vil kunne komme i udbud, med risiko for at affaldet håndteres udenfor øen. Den juridiske belysning kan suppleres med mere praktiske oplysninger om prisen for fragt, hyppigheden, behov for opbevaring og logistik i det hele taget og lade dette indgå i en vurdering af sandsynligheden for at scenariet med udbud og håndtering uden for øen er realistisk sammen med en overvejelse om mulighed for dispensation i tilfælde af en sådan lovgivning.

 

Administrativ tilføjelse til kommunalbestyrelsen den 25. juni

Rettelse til den administrative tilføjelse i linje 2, skal rettelig være scenarie 4.

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Brev af 1 juni 2015 fra arbejdsgruppen og bestyrelserne i BOFA og Østkraft Holding A/S (PDF)

2.
Scenarieafdækning Forsyningsvirksomheder Bornholm (DOCX)

3.
Oplæg til ny organisation (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Østkraft, Ansøgning om kommunegaranti

13.03.01Ø60-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

10

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

17

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Østkraft Produktion A/S har ansøgt om en kommunegaranti for en byggekredit på 122 mio. kr. til ombygning af kedel og flisanlæg på Kraft-Varmeanlæg blok 6.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller

at der gives en kommunegaranti til Østkraft Produktion A/S til en byggekredit i KommuneKredit på 122 mio. kr. til ombygning af kedel og flisanlæg på Kraft-Varmeanlæg blok 6.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Østkraft Produktion A/S har anmodet om en kommunegaranti til ombygning af kedel og flisanlæg med henblik på konvertering af brændsel til 100 pct. biomasse på Kraft-Varmeanlæg blok 6. Den samlede investering udgør 135 mio. kr. idet den ansøgte garanti på 122 mio. kr. alene dækker investeringen i varmeproduktionsdelen. Der ansøges om kommunegaranti for en byggekredit, der senere konverteres til et lån.

Østkraft har i en længere tid arbejdet med planerene for ombygning af Blok 6 til biomasse. Baggrunden herfor er dels, at et statsligt tilskud til kraftvarmeværker bortfalder i 2018, dels en mere effektiv energiudnyttelse og dels et ønske om at nedbringe CO2-udledningen ved anvendelse af biomasse frem for fossile brændstoffer.

Nedbringelse af CO2-udledningen indgår som et element i Strategisk Energiplanlægning, understøtter Bright Green Island-strategien og bidrager til at opfylde kommunens mål inden for klima- og energipolitikken.

Østkraft har i ansøgningen redegjort for de økonomiske konsekvenser af byggeprojektet og omlægningen til biomasse, herunder at varmeprisen til RVV forventes reduceret som følge af ombygningen.

Byggeprojektet forventes opstartet i sommeren 2015 og gennemført i to etaper med første etape i 2015 og anden etape i sommeren 2016, således at projektet forventes endeligt afsluttet i efteråret 2016. Østkraft oplyser, at de nødvendige tilladelser fra Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Bornholms Regionskommune er modtaget eller undervejs.

 

Økonomiske konsekvenser

En kommunegaranti har ikke umiddelbart negative konsekvenser for kommunens økonomi. Ved konverteringen til et endeligt lån skal sagen behandles igen i kommunalbestyrelsen.

Garantien er omfattet af kommunens regelsæt om garantiprovision for kommunegarantier til forsyningsområdet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Bornholms Varme A/S, ansøgning om kommunegaranti til etablering af fjernvarme i Gudhjem og Melsted

13.03.01Ø60-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

11

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

18

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bornholms Varme A/S har ansøgt om kommunegaranti til et lån på 44,8 mio. kr. til endelig finansiering af etableringen af fjernvarme i Gudhjem og Melsted.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

at der gives en kommunegaranti til optagelse af et lån i KommuneKredit på 44,8 mio. kr. vedrørende etablering af fjernvarme i Gudhjem og Melsted.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. juni 2013 en kommunegaranti for en byggekredit på 40,0 mio. kr. til etablering af fjernvarme i Gudhjem og Melsted.

Projektet er nu afsluttet og skal endeligt lånefinansieres. Bornholms Varme A/S ansøger om en kommunegaranti for et lån på 44,8 kr.

Det samlede projekt er blevet 4,8 mio. kr. dyrere end forudsat fra starten. Det skyldes dels, at der er opnået en tilslutning på 95 pct. (efter tilmeldt areal) i stedet for 90 pct., idet projektet er udvidet med områder bl.a. omkring Østerlars Kirke og Melsted Badehotel. Derudover har der været øgede krav til retablering, udgifter til en ekstra pumpestation og udgifter til FNR-styring, dvs. tilslutning til Energinet-Dk med indtægter efterfølgende.

Bornholms Varme A/S har fremsendt langtidsbudget for projektet. Budgettet viser, at der vil være mindre underskud i de første tre år og at det akkumulerede underskud vil være indhentet efter otte år, hvorefter der forventes overskud.

Økonomiske konsekvenser

En kommunegaranti har ikke umiddelbart negative konsekvenser for regionskommunes økonomi, og der vurderes ikke at være en risiko for, at garantien udløses hverken inden for den årrække eller på sigt.

Lånet anvendes til indfrielse af byggekreditten, og kommunegarantien hertil bortfalder samtidig.

Garantien er omfattet af kommunens regelsæt om garantiprovision for kommunegarantier til forsyningsområdet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Andelsselskabet Sømarkens Vandværk, ansøgning om kommunegaranti til etablering af nyt vandværk

13.02.03Ø60-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

12

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter 

Resumé

Andelsselskabet Sømarkens Vandværk har ansøgt om kommunegaranti i forbindelse med optagelse af byggekredit – og efterfølgende lån - på 3,0 mio. kr., til etablering af nyt vandværk. 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at det skal drøftes

a) hvorvidt der skal gives kommunegaranti for en byggekredit på 3 mio. kr. optaget i Kommunekredit og såfremt Økonomi- og Planudvalget anbefaler dette: 

b) at der gives kommunegaranti for et lån på 3 mio. kr. i Kommunekredit, som optages i forbindelse med indfrielse af byggekreditten, som nævnt under pkt. a)

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Andreas Ipsen blev ikke erklæret inhabil i behandlingen af punktet, og deltog i behandlingen af punktet.

Indstillingen anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Søren Schow kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Andreas Ipsen blev erklæret inhabil i behandlingen af punkt 19, og deltog ikke i behandlingen af punktet.
Godkendt.

Liste O og René Danielsson kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Andelsselskabet Sømarkens Vandværk har den 28. maj 2015 ansøgt om en kommunegaranti for en byggekredit på 3 mio. kr. i forbindelse med etablering af nyt vandværk.

Den samlede anlægsudgift er budgetteret til 3,2 mio. kr., hvoraf 0,2 mio. kr. finansieres af egne midler.

 

Projektet forventes afsluttet maj 2016 og i den forbindelse vil byggekreditten blive indfriet og erstattet af et lån på 3 mio. kr. Lånet ønskes optaget med fast rente og en løbetid på 20 år. Der søges om en kommunegaranti for lånet, som vil blive optaget i Kommunekredit.

 

I henhold til §16 i ”lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold” kan en kommune meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen”.

Formanden for Andelsselskabet Sømarkens Vandværk har meddelt at lånet kan indregnes i vandprisen og dermed kan kommunen stille garanti for byggekreditten/lånet i henhold til §16.

 

Det kan oplyses, at kommunen generelt set afgiver garantier for byggekreditter/lån til el- og varmeforsyningsselskaber.

Der er ikke nogen aktive garantier for byggekreditter/lån på vandforsyningsområdet.   

Økonomiske konsekvenser

I henhold til §3, stk. 3 i ”Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.” henregnes vandselskabers låneoptagelse samt kommunal garanti herfor ikke til kommunens låntagning, hvis lånet optages af vandselskaber i henhold ”lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold” i forhold til investeringsudgiften, ved indvinding og distribution af brugsvand. En kommunal garanti til Andelsselskabet Sømarkens Vandværk skal dermed ikke henregnes til kommunens låntagning. 

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2013, at der skal opkræves 0,5% p.a. i løbende garantiprovision, med virkning fra 1. januar 2014 for lån/byggekreditter ydet til forsyningsselskaber. Denne beslutning bevirker at Andelsselskabet Sømarkens Vandværk vil blive opkrævet løbende garantiprovision for kreditten/lånet, hvilket det 1. år udgør 15.000 kr.

 

Der vurderes ikke at være en risiko for, at garantien vil blive udløst.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Likviditetsoversigter pr. 31. maj 2015

00.32.18G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

4

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

20

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. maj 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Taget til efterretning.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo maj (41,1 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (147,3 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2015 (-70,1 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning ultimo 2015 (39,9 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2014 til 31. maj 2015.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 41,1 mio. kr. er faldet med 2,8 mio. kr. i forhold til 30. april 2015, hvilket er som forventet.

Som de sidste måneder har SKAT fra 2015 omlagt betalingsfristen for A-skatter fra den første i måneden efter lønudbetalingen til den sidste i måneden for lønudbetalingen. Den faktiske beholdning ultimo måneden er som følge heraf generelt forringet ca. 35 mio. kr. 

Der er ikke noget nyt fra KL om dialogen med SKAT og Moderniseringsstyrelsen om en nærmere afklaring af lovgrundlaget. Da renten på OBS-kontoen pt. er negativ mister kommunerne ikke renter ved overtræk på kontoen som følge af det tidligere træk.

Der er fortsat et udlæg for staten vedrørende omfartsvejen i Rønne på ca. 7,2 mio. kr. Beløbet modtages når der er aflagt revideret regnskab for projektet.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Den gennemsnitlige beholdning på 147,3 mio. kr. forventes at være stigende i resten af 2015, idet stigningen dog forventes at være aftagende i sidste halvdel af 2015. 

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter udløber, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2015 på -70,1 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2014, den budgetterede kasseforbrug i 2015 og afgivne tillægsbevillinger med kassevirkning vedrørende 2015 inkl. budgetoverførsler fra 2014 til 2015. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige overførte bevillinger anvendes inden årets udgang.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 18,8 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Den stigende kassebeholdning betyder, at renteindtægten fra de likvide aktiver ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2015 er skønnet til at blive 4,2 mio. kr. eller 2,3 mio. kr. højere end budgetteret.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Beholdninger pr. 31. maj 2015 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2015

00.30.14G01-0045

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

6

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

21

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen viser, at driftsresultatet bliver bedre end budgetteret, mens anlægsområdet udviser større udgifter end budgetteret, som dog finansieres af overførte anlægsmidler. Lån i Slottet indfries ikke så længe det anvendes til asylcenter, hvilket betyder lavere udgifter til afdrag på lån end budgetteret. Samlet set forventes et mindre træk på kassebeholdningen end forudsat ved budgetlægningen.

På indtægtssiden forventes 7,2 mio. kr. mindre i indtægt end ved budgetlægningen. De lavere indtægter skyldes fortrinsvis efterreguleringer vedr. 2014 af beskæftigelsestilskuddet. 

På den skattefinansierede drift forventes et overskud på 55,1 mio. kr. Det er 3 mio. kr. bedre end forudsat ved budgetlægningen, og skyldes, at der forventes flere udgifter på serviceområderne, som opvejes af forventede lavere udgifter til indkomstoverførsler, forsikrede ledige og aktivitetsbestemt medfinansiering.  

På anlægssiden forventes der udgifter for 80 mio. kr. hvilket er 23,1 mio. kr. mere end ved budgetlægningen. Når der tages højde for overførte uforbrugte anlægsmidler fra 2014 forventes et samlet mindreforbrug på 1,3 mio. kr.

Når det brugerfinansierede område medtages, forventes et samlet underskud på 23,1 mio. kr.

Øvrige poster bidrager til finansiering af underskuddet med 19,1 mio. kr. bl.a. som følge af at lånet i Slottet på 35,2 mio. kr. ikke indfries.

Samlet set forventes der herefter et træk på kassebeholdningen på 4 mio. kr. hvor der ved budgetlægningen var forventet et træk på 31,2 mio. kr. Samlet set forventes et resultat der er 27,2 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller

a) at budgetopfølgningen pr. 30. april 2015 tages til efterretning

b) at der tages stilling til Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om at det varige merforbrug for Center for Psykiatri og Handicap løses ved at merforbruget i indeværende år finansieres ved brug af overførte midler, medens merforbruget i overslagsårene 2016 til 2019 indgår i budgetprocessen for 2016, eller alternativt

c) at det varige merforbrug for Center for Psykiatri og Handicap løses inden for Social- og Sundhedsudvalget samlede ramme

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) og c) Indstillingens punkt b) anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Ad a) Taget til efterretning.
Ad b) og c) Indstillingens punkt b) godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2015. I 2015 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2015 ekskl. overførsler fra 2014.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2015, dvs. inkl. overførsler fra 2014.

 

Resultatet af budgetopfølgningen er i hovedtræk opsummeret i sagsfremstillingen. Der henvises til bilagene for en uddybning af opfølgningerne således:

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen og den samlede påvirkning af kassebeholdningen, samt afvigelser i forhold til oprindeligt og korrigeret budget.

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau, samt fagudvalgenes indstillinger.

I bilag 3 findes en opfølgning på anlæg.

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau.

 

 

Skattefinansieret område

Indtægter

I budgetopfølgningen på indtægtssiden forventes mindreindtægter for 7,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Indtægterne fra skatter forventes at blive 0,6 mio. kr. højere end budgetteret. Afvigelsen vedrører væsentligst en højere dækningsafgift af andre kommuners og regioners ejendomme.

For tilskud og udligning forventes en mindreindtægt på 7,8 mio. kr. Det består af en samlet set positiv regulering af kommunernes aktivitetsbestemte betaling til regionerne på 5,1 mio. kr., negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet på 7,4 mio. kr., en negativ regulering på 5,8 mio. kr. af bloktilskuddet som følge af fejl i DRG-taksterne (takster for kommunal medfinansiering af sundhedsområdet) samt en positiv regulering på 0,3 mio. kr. vedr. mindreforbrug på tilbagebetaling af momsrefusion.

 

Drift

På serviceudgifterne forventes et merforbrug på 26,3 mio. kr. i 2015 set i forhold til det korrigerede budget ekskl. overført overskud fra 2014. Der er overført et overskud på 74,1 mio. kr. fra 2014, som finansierer merforbruget på serviceudgifterne.

På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på 15,1 mio. kr. på serviceudgifterne i forhold til det oprindelige budget.

Merforbruget på serviceudgifterne kan fortrinsvis henføres til brug af overført overskud fra 2014 til engangsudgifter. På psykiatri og handicapområdet ses dog en varig ubalance som på nuværende tidspunkt vurderes til et forventet merforbrug på 3,3 mio. kr. i 2015. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om merforbruget skal løses indenfor Social- og Sundhedsudvalgets ramme eller om det fra 2016 skal indgå i omprioriteringen i forbindelse med budgetforhandlingerne 2016.

Resultatet af overenskomstforhandlingerne 2015 betyder, at lønfremskrivningen fra 2014 til 2015 er reduceret fra 2,0 pct. til 1,38 pct. Kommunalbestyrelsen har meddelt negative tillægsbevillinger på i alt 7,5 mio. kr. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om den lavere lønfremskrivning vil give anledning til midtvejsregulering af kommunernes bloktilskud for 2015.

 

For overførselsudgifterne forventes et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. og for de forsikrede ledige forventes et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget. På den centrale refusionsordning forventes mindreindtægter på 0,6 mio. kr., på den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Der er taget højde for disse forhold til budgetoplægget til 2016.

 

Når der tages højde for at der er overført et nettooverskud på 74,1 mio. kr. fra 2014, forventes samlet set på driften et mindreforbrug på 71,7 mio. kr.

 

Ændring af bevillinger på driften

Der er pr. 30. april 2015 meddelt ændringer til bevillingerne for i alt 10,8 mio. kr. vedr. reduktion af driften ekskl. budgetoverførsler.

 

Renter

Renteindtægter og -udgifter skønnes at resultere i en samlet forbedring på 1,8 mio. kr. sammensat af dels merindtægter fra en højere forrentning af de likvide aktiver end forventet, dels mindreudgifter til renter på lån som følge af lavere renteniveau og senere lånoptagelse. Heri indgår også, at der forventes merudgifter på renter overvejende vedr. tilbagebetaling af ejendomsskatter.

 

 

Anlæg

Der er foretaget budgetopfølgning på samtlige anlægsprojekter i forhold til forventet forbrug i 2015. I forhold til det korrigerede budget (inkl. overførsler på 21,1 mio. kr.) udviser opfølgningen et forventet mindreforbrug på 1,3 mio. kr.

Hovedparten af anlægsprojekterne kan henføres til Teknik- og Miljøudvalgets områder.

På anlægsprojekter forventes et mindreforbrug på 20,0 mio. kr., idet der både er mer- og mindreforbrug på de enkelte projekter.

De væsentligste merforbrug vedrører nedrivningspuljen, hvor indtægterne først kommer i 2016, omfartsvejen ved Rønne, som finansieres inden for det samlede anlægsbudget og Nexøhuset, hvor merforbruget har været kendt længe og hvor der føres en voldgiftssag.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at projekter er forsinket. De beløbsmæssigt væsentligste projekter er ESCO-projektet og børnehusene i Nexø og Rønne.

På køb og salg af ejendom forventes mindreindtægter på 7,5 mio. kr., idet størstedelen heraf er overført fra tidligere år. Der er i 2015 et nettoindtægtsbudget på 0,9 mio. kr. og der er realiseret salg for 2,0 mio. kr. Der er i opfølgningen kun indregnet salgssummer der er givet bevilling til (så salg af Svaneke Skole er ikke indregnet).

På udstykningsområder forventes mindreindtægter på 11,1 mio. kr., som er overført fra tidligere år. Der er ikke indregnet salgsindtægter for grunde i udstykningsområder i denne opfølgning.

Der forventes ikke afvigelser på de øvrige udvalgsområder.

 

 

 

 

Brugerfinansieret område

Der forventes ikke afvigelser på driften, mens der på anlægssiden forventes et forbrug på 3,6 mio. kr. vedr. klimatilpasningsprojekter, hvor der er overført 7,3 mio. kr. fra 2014. Der forventes et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. på det brugerfinansierede området i forhold til det korrigerede budget.

 

Øvrige poster

Der foretages ikke opfølgning på øvrige finansforskydninger. Det antages, at forbruget svarer til det korrigerede budget på 1,6 mio. kr., idet øvrige forskydninger konstateres i regnskabet.

 

På lån forventes samlet set et merforbrug på 4,4 mio. kr. Dette kan henføres mindreforbrug til afdrag på lån for i alt 35,4 mio. kr., hovedsaglig vedr. Slottet, hvor der i budgettet er afsat 35,2 mio. kr. til indfrielse af lån som ikke indfries så længe Slottet har status som asylcenter. På optagelse af lån forventes en lavere lånoptagelse end forudsat i budgettet for i alt 39,8 mio. kr. som forventes overført til 2016.

 

 

Forventet balance

Balancen i det forventede regnskab for 2015 udviser et forventet underskud på 4,0 mio. kr.

Oprindeligt var der budgetteret med et underskud/kassetræk på 31,2 mio. kr., og dermed forventes balancen forbedret med 27,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

 

Set i forhold til det korrigerede budget, som bl.a. indeholder et overført overskud fra 2014 vedrørende drift, anlæg og optagelse af lån på netto 47,2 mio. kr., svarer det forventede resultat til et samlet mindreforbrug på 66,9 mio. kr. i 2015.

 

 

Fagudvalgenes behandling

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgningen fremgår af bilag 2. 

 

Økonomiske konsekvenser

Resultatopgørelsen 2014 pr. 30. april 2015:

 

 

Beløb i mio. kr.

Opr. budget 2015

Korr. budget 2015

Forventet regnskab pr. 30. april

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget

1

Det skattefinansierede område

 

 

 

 

 

1.1

Indtægter

-2.645,5

-2.645,5

-2.638,3

7,2

7,2

1.2

Drift

 

 

 

 

 

 

Serviceudgifter

1.765,7

1.754,5

1.780,8

15,1

26,3

 

Overførselsudgifter

570,0

564,9

556,1

-13,9

-8,9

 

Udgifter til forsikrede ledige

105,2

110,7

98,6

-6,6

-12,1

 

Central refusionsordning

-14,1

-14,1

-13,6

0,6

0,6

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering

181,0

181,0

177,6

-3,4

-3,4

 

Ældreboliger

-14,5

-14,5

-14,6

0,0

0,0

 

Overførsler fra 2014

 

74,1

 

 

-74,1

 

Drift i alt

2.593,3

2.656,6

2.585,0

-8,3

-71,7

1.3

Renter m.v.

0,1

0,1

-1,7

-1,8

-1,8

 

Resultat af skattefinansieret drift

-52,1

11,2

-55,1

-3,0

-66,3

1.4

Anlæg

56,9

60,3

80,0

23,1

19,8

 

Overførsler fra 2014

 

21,1

 

 

-21,1

 

Resultat af det skattefinansierede område

4,8

92,5

25,0

20,1

-67,6

2

Det brugerfinansierede område

 

 

 

 

 

2.1

Drift

-5,4

-5,4

-5,4

0,0

0,0

2.2

Anlæg

0,0

7,3

3,6

3,6

-3,7

 

Resultat af det brugerfinansierede område

-5,4

1,9

-1,8

3,6

-3,7

 

Samlet resultat

-0,6

94,4

23,1

23,7

-71,3

3

Øvrige poster

 

 

 

 

 

3.1

Balanceforskydninger

-3,6

1,6

1,6

5,2

0,0

3.2

Lån (optagelse og afdrag)

35,4

-25,1

-20,7

-56,1

4,4

 

Øvrige poster i alt

31,8

-23,5

-19,1

-50,9

4,4

4

Balancen (kasseforøgelse (-)/-forbrug (+))

31,2

70,9

4,0

-27,2

-66,9

 

 

Resultatet af det skattefinansierede område udviser et forventet mindreforbrug på 67,6 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget. Dette kan fortrinsvis henføres til overførsler af netto overskud fra 2014 på driften, som ikke forventes anvendt i 2015. Der forventes således et samlet mindreforbrug på driften på 71,7 mio. kr., og et mindreforbrug på anlæg på 1,3 mio. kr. På indtægtssiden forventes dog også mindreindtægter på 7,2 mio. kr. primært som følge af efterreguleringer af beskæftigelsestilskuddet.

Balancen i det forventede regnskab for 2015 udviser et forventet underskud på 4,0 mio. kr.

Oprindeligt var balancen budgetteret med et kassetræk på 31,2 mio. kr. i 2015. Med et forventet underskud på 4 mio. kr. betyder det, at balancen er forbedret med 27,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

Dette resultat skyldes hovedsagelig at lån i Slottet ikke indfries, hvilket påvirker balancen i positiv retning med 35,2 mio. kr.

 

Set i forhold til det korrigerede budget, svarer det forventede resultat til et samlet mindreforbrug på 66,9 mio. kr. i 2015.

 

Resultatet af budgetopfølgningen kan ikke direkte omsættes til udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning. Overordnet set forventes resultatet af budgetopfølgningen ikke indebære væsentlige ændringer af de tidligere vurderinger af udviklingen i den gennemsnitlige likviditet.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Resultatopgørelsen pr. 30. april 2015 (DOCX)

2.
Driftsopfølgning på fagudvalg og centre pr. 30. april 2015 (DOCX)

3.
Anlægsoversigt pr. 30. april 2015 (PDF)

4.
Budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Beretning nr. 26 og endelig godkendelse af regnskab 2014

00.32.00K01-0188

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

7

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

22

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

I henhold til ”Lov om kommunernes styrelse”, § 45, stk. 2, har revisionen fremsendt beretning vedrørende den afsluttende revision indeholdende eventuelle bemærkninger til det aflagte regnskab for 2014 til besvarelse. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund heraf, i et møde, afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) At revisionsberetning nr. 26 godkendes

b) At regnskabet for 2014 (bestående af beretning, specifikationer og bemærkninger) endeligt godkendes

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2015, blev det besluttet at fremsende årsberetningen for 2014 til revisionen.

 

BDO Kommunernes Revision har efterfølgende revideret årsberetningen og har i den forbindelse udarbejdet ”Beretning nr. 26 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2014”.

 

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

 

 

Justeringer i årsberetningen efter at den blev fremlagt til politisk behandling den 30. april 2015:

 

Note 3 i årsberetningen for 2014, ”overførte bevillinger”, er justeret i forhold til kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 30. april 2015 i forbindelse med behandlingen af punktet ”budgetoverførsler fra 2014 til 2015”.

Der er desuden foretaget mindre redaktionelle justeringer.

 

På det afsluttende møde med BDO Kommunernes Revision, hvor beretning nr. 26 blev drøftet, var der ros til Økonomi og Personale, Regnskab, for det udførte arbejde i forbindelse med aflæggelse af regnskab 2014.

Samling af regnskabsopgaverne har betydet en professionalisering af opgaverne, så der på trods af den omfattende organisationsændring i 2014 samt Økonomi- og Indenrigsministeriets forkortede deadline for aflæggelse af regnskabet med 1 måned, har været muligt at aflevere regnskabet til tiden og uden at det har givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 16. juni 2015

1.
Specifikationer til regnskab 2014 (PDF)

2.
Regnskabsbemærkninger (PDF)

3.
Årsberetning (PDF)

4.
Beretning nr. 26, afsluttende beretning for regnskabsåret 2014. (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevillinger til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger - etape 2

82.07.00G01-0047

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

23

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

22

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

23

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om anlægsbevillinger til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives fem anlægsbevillinger til renoveringsopgaver i kommunens bygninger på i alt 6.548.000 kr. som anført i bilaget,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på i alt 6.548.000 kr., finansieret med 1.178.888 kr. fra renoveringspuljen til skolebygninger, med 4.449.858 kr. fra anlægspuljen til kommunale bygninger og med 919.254 kr. af Ejendomsservices overførte driftsoverskud fra 2014 under bevilling 55 Ejendomme og service,

c) at eventuelle mindreforbrug ved projekternes afslutning tilbageføres til anlægspuljen til kommunale bygninger, og

d) at anlægsbevillingerne gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ejendomsservice har observeret vandindtrængning i flere af kommunens bygninger, og har derfor iværksat etape 2 – reparation af tage og klimaskærme.

Der er tale om vandindtrængning igennem tage og klimaskærme i en bred vifte af bygninger, herunder skoler, foreningshuse, aktivitets- og samværstilbudshus under Psykiatri & Handicap m.m. Der er nogle steder risiko for konstruktionssvigt og/eller vækst af skimmelsvamp, som kan medføre sundheds- eller sikkerhedsmæssige konsekvenser for brugerne.

 

Der skal gøres opmærksom på, at der fortsat er bygninger, som har vedligeholdelsesopgaver af akut karakter. Disse vil blive prioriteret i henhold til en faglig vurdering, og vil indgå i vedligeholdelsesplanlægningen for de kommende år.

 

Arbejderne på de enkelte lokationer er specificeret i bilag til sagen.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevillinger til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger. De samlede anlægsudgifter udgør 6.548.000 kr. jf. oversigten der er vedlagt som bilag.

 

Der er afsat følgende disponible rådighedsbeløb/puljer i anlægsbudgettet for 2015, efter budgetoverførsler fra 2014:

Renoveringspulje til skolebygninger                       1.178.888 kr.

Disponibel anlægspulje, kommunale bygninger        4.449.858 kr.

 

Ejendomsservices overførte driftsoverskud fra 2014, under bevilling 55 Ejendomme og service, udgør i alt ca. 2,6 mio. kr.

 

Anlægsudgifterne foreslås finansieret således:

Renoveringspulje til skolebygninger                       -1.178.888 kr.

Disponibel anlægspulje, kommunale bygninger        -4.449.858 kr.

Overført driftsoverskud fra 2014, Ejendomsservice    -919.254 kr.

I alt                                                                -6.548.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. juni 2015

1.
Bilag 1 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

15

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

23

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

24

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 175.000 kr. til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter, herunder granithavne og Nørrekås med henblik på opnåelse af grundlag for budgettering, ansøgning m.m.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 175.000 kr. til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter, herunder granithavne og Nørrekås med henblik på opnåelse af grundlag for budgettering, ansøgning m.m.

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 175.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik & Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der opstår løbende behov for planlægning og forberedelse af nye havneprojekter. For at få grundlag for budgettering og ansøgninger mv., vil det være nødvendigt at gennemføre forundersøgelser og opmålinger mv. for at kunne udarbejde tegninger, visualiseringer, projekteringer m.m. Udgifterne hertil anslås til at udgøre 175.000 kr. 

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 175.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.436.953 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til forbedring af sikkerheden på de kommunale havne

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

16

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

24

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

25

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik– og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 450.000 kr. til forbedring af sikkerheden på de kommunale havne.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 450.000 kr. til forbedring af sikkerheden på de kommunale havne

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 450.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

De bornholmske havne tiltrækker en lang række brugere, men også borgere og turister, der gerne skal have en god oplevelse af havnene. For at sikre og forbedre mulighederne for personer der er faldet i vandet og er ved bevidsthed, til selv at redde sig i land, og for at give personalet bedre arbejdsbetingelser, skal der ske en forbedring af sikkerheden i havnene. Dette kan ske ved at tilbyde moderne sikkerhedsfaciliteter, der er bedre end gennemsnittet i Danmark. Der skal således udover sikkerhedsstiger, opsættes et tov til armgang mellem sikkerhedsstigerne. Sikkerhedsstiger og tov skal være tydeligt markerede.

 

Der er på alle de kommunale havne, hvor der er så dybt at man ikke kan bunde, indkøbt udstyr til at redde bevidstløse op af vandet.

Udgifterne til en opgradering af sikkerheden, herunder lys på uoplyste moler i havne med belyst indsejling, er beregnet til 450.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 450.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør 1.436.953

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevilling til næste etape af forbedring af Nørrekås Lystbådehavn

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

21

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

25

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

26

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 et forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 250.000 kr. til at fortsættelse af forbedring af Nørrekås Lystbådehavn.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) At der gives anlægsbevilling på 250.000 kr. til forbedringsarbejder i Nørrekås Lystbådehavn.

b) At der afsættes rådighedsbeløb på 250.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) At anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I 2011 blev der investeret i 1. etape af en overordnet plan til forbedring af Nørrekås Lystbådehavn, bl.a. med nye ydre værker(moler) mod nord. Plan var udarbejdet i samarbejde med brugerne på Nørrekås.

Nørrekås Lystbådehavn er bl.a. indrettet med ældre flyde- og faste træbroer og en række agterfortøjningspæle, hvoraf en stor del efterhånden trænger til udskiftning. Bornholm råder desværre ikke længere over et uddybningsfartøj, ligesom det heller ikke længere er muligt at udskifte og ramme nye pæle ned længere end 20 meter fra land. Det er derfor blevet aktualiseret at opprioritere arbejdet med at udskifte flydebroer, pæle mv., ligesom det er nødvendigt at revidere den overordnede plan for Nørrekås, da havnedybden nogle steder er blevet for lav til nogle af havnens både på grund af en årlig tilsanding. De mest medtagne flydebroer som ikke behøver at afvente det igangværende planlægningsarbejde omkring Rønne havnefront, vil blive udskiftet med moderne flydebroer i beton med Y-bomme. Disse bomme er væsentligt billigere i drift end de flydebroer af træ der blev etableret for ca. 30 år siden.

EN revision af havneplanen, samt en opstart på udskiftning af broerne, der umiddelbart kan udføres uden at afvente den igangværende planlægning af havnefronten, er beregnet til 250.000 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 250.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør 1.436.953

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anlægsbevilling til forbedring af vandkvaliteten i Hammerhavn

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

17

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

26

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

27

 

Hvem beslutter

Teknik – og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 150.000 kr. til forbedring af vandkvaliteten i Hammerhavn.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 150.000 kr. til forbedring af vandkvaliteten i Hammerhavn.

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 150.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik & Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Efter den gennemgribende renovering af Hammerhavn, herunder etablering af publikumsfaciliteter, er der sket en markant stigning af besøgende, både på vand- og landsiden.

Projektets mål er at forbedre vandkvaliteten i Hammerhavnen, så de meget store lugtgener der er ved de svovlbrinte-bundvendinger, der har været i havnen i hele havnens levetid, fjernes.

I 2013 blev der påbegyndt en ombygning af bundprofilen, så der ikke er dybere inde i havnen end i indsejlingen. Der blev flyttet ca. 1000 tons sand, men der mangler stadig en del og dette arbejde ønskes færdiggjort i 2015. Projektet er beregnet til at koste 150.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 150.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.436.953

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anlægsbevilling til forbedring af Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

18

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

27

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

28

 

Hvem beslutter

Teknik-og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik & Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 120.000 kr. til at forbedre Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 120.000 kr. til at forbedre Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 120.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Projektets formål er at forbedre Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand, hvilket vil medføre at der ikke i fremtiden skal tilføres sand med skib. Hvert læs sand koster ca. 60.000 kr. Anlægsudgifterne er beregnet til 120.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 120.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.436.953.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Anlægsbevilling til nyt bad og toilet i den sydlige del af Hasle Havn

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

19

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

28

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

29

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik-og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 120.000 kr. til nyt bad og toilet i den sydlige del af Hasle Havn.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet

Indstilling og beslutning

Teknik– og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 120.000 kr. til etablering af nyt bad og toilet i den sydlige del af Hasle Havn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 120.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

De mange nye tiltag i Hasle Havn, herunder etablering af Bystranden, har medført at der er kommet flere gæster til havnen og at aktivitetsniveauet generelt er steget. Dette har selvsagt øget behovet for bade- og toiletfaciliteter i den sydlige del af havnen.

Projektet består i at der i den sydlige del af havnen indrettes bad og toilet i en eksisterende bygning. Udgiften er beregnet til at udgøre 120.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 120.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.436.953.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsbevilling til formidling af skibsbygningshistorien på Bornholm

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-06-2015

20

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

29

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

30

 

Hvem beslutter

Teknik– og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 4. maj 2015 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 120.000 kr. til en formidling af skibsbygningshistorien på Bornholm, ved opsætning af egetræskonstruktioner fra Barken Svanen i Svaneke.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 120.000 kr. til formidling af skibsbygningshistorien på Bornholm,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 120.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at der ansøges om eksterne fondstilskud til medfinansiering af projektet

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik-og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Punktet returneres til Teknik- og Miljøudvalget til fornyet behandling.

Sagsfremstilling

Center for Teknik og Miljø sikrede sidste år, sammen med Nexø Havn og Center for Ejendomme og Drift, at køl, stævn, hæk og spanter til Barken Svanen kunne bevares, da det stod klart, at den fulde genopbygning af skibet ikke vil blive realiseret.

Sikringen skete for at det store arbejde der allerede var gjort, ikke skulle være spildt, således at der på sigt kunne ske en formidling af den bornholmske skibsbygningshistorie.

Projektet består i, at de meget flotte egetræskonstruktioner opsættes tæt ved det sted hvor Barken Svanen blev bygget for lige godt 150 år siden.

Projektet vil blive udført i partnerskab med Bornholms Museum.

Projektet vil medvirke til at formidle de stolte skibsbygningstraditioner på Bornholm og vil således bliver yderligere en attraktion på Svaneke Havn.

Det er beregnet at egetræskonstruktionerne kan opsættes for 120.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 120.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør 1.436.953.

Der søges om tilskud fra fonde mv. til nedbringelse af den kommunale udgift. Såfremt der opnås tilsagn om eksterne tilskud til projektet forelægges sagen for Teknik- og Miljøudvalget på ny, med henblik på justering af bevillingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Anlægsbevilling til salg af Svaneke Skole samt Svaneke Børnehus

82.02.00G01-0036

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

31

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

31

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi- og Planudvalget besluttede den 17. marts 2015 at godkende skole, hal og daginstitution til salg. Der er efter udbudsrunden på 14 dage indkommet ét tilbud fra Svaneke Friskole, som lyder på 2,9 kr. mio. for skole og daginstitution. Der er ikke indkommet tilbud på hallen.

Borgmesteren blev den 26. marts 2015 givet autorisation til at sælge ejendommene, hvis minimumspriserne eller derover blev imødekommet. Det indkomne tilbud fra Svaneke Friskole er i overensstemmelse med minimumspriserne. Sagen forelægges til behandling med henblik på meddelelse af anlægsbevilling.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,
a) at der gives en anlægsbevilling på netto -2.702.050 kr. til salg af Svaneke Skole og Svaneke Børnehus, Søndergade 31, Svaneke
b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto -2.702.050 kr. finansieret af puljen til ”Salg af bygninger, forbedret udnyttelse”
c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Svaneke Skole og Svaneke Børnehus, Søndergade 31, Svaneke, er solgt til Svaneke Friskole pr. 1. juli 2015 for i alt -2,9 mio. kr.

 

Der skal foretages en udstykning, da det areal, som skolen ligger på, er en del af et større areal, der også omfatter områder, som skolen ikke overtager.

 

Da Svaneke Skole forsyner Svanekehallen med varme, skal der ligeledes ske en udskilning fra skolen, så hver ejendom får egen forsyningsenhed.

 

Da Svanekehallen har samme nøglesystem som Svaneke Skole, skal der foretages en omstilling af låsene, så de to ejendomme har hvert sit låsesystem.

 

Der vil tillige være en udgift til indkøb af access points, da de netværk som er etableret på skolen på nuværende tidspunkt, indgik i salget. Der skal derfor indkøbes nye netværk til brug andre steder i kommunen.

 

Økonomiske konsekvenser

Salgspris, Svaneke Skole                                                                     -2.000.000 kr.

Salgspris, Svaneke Børnehus                                                                  -900.000 kr.

Salgsomkostninger                                                                                     14.650 kr.

Udgift til landinspektør, skønnet                                                               50.000 kr.

Udgift til separation af forsyning, skønnet                                               50.000 kr.

Udgift til omstilling af låsesystem, skønnet                                              15.000 kr.

Udgift til trådløst netværk                                                                      68.300 kr.

                              

Nettoprovenu                                                                                    -2.702.050 kr.

                                                                

Nettoprovenuet på -2.702.050 kr. indgår i Teknik- og Miljøudvalgets pulje til ”Salg af bygninger, forbedret udnyttelse”. Rådighedsbeløbet i denne pulje udgør pt. -3.569.600 kr.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Anlægsbevilling til renovering af Børnehuset Skatteøen

00.30.08P19-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2015

9

 

Økonomi- og Planudvalget

16-06-2015

30

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

32

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

For at sikre den fremadrettede fleksibilitet i forhold til indskrevne børn i Børnehuset Skatteøen, vil det være nødvendigt at renovere børnehusets toilet- og puslefaciliteter for i alt 300.000 kr.

Center for Ejendomme og Drift søger på den baggrund om en anlægsbevilling til renovering af Børnehuset Skatteøen. Anlægsudgiften foreslås finansieret af Center for Børn og Families overførte overskud fra 2014 under bevilling 11 Dagpasning.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

 

a)  at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til renovering af toilet- og puslefaciliteter i Børnehuset Skatteøen i 2015

b)  at der afsættes rådighedsbeløb på 300.000 kr. finansieret af overført driftsoverskud fra 2014 under bevilling 11 Dagpasning, Fællesudgifter Dagtilbud

c)  at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. juni 2015:

ad a) Indstillingen anbefales
ad b) Indstillingen anbefales
ad c) Indstillingen anbefales

 

Økonomi- og Planudvalget den 16. juni 2015:
Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børnehuset Skatteøen anvendes i større udstrækning også til børn i aldersgruppen 0-2 år. For at gøre bygningerne fleksible i forhold til det fremadrettede pasningsbehov samt for at tilpasse bygningerne til den aktuelle børnegruppe, vil det være nødvendigt at renovere og foretage mindre bygningsmæssige ændringer i forbindelse med børnehusets toilet- og puslefaciliteter.

 

Center for Børn og Familie har i samarbejde med Ejendomsservice indhentet tilbud på opgaven og vurderet den samlede økonomi.

 

Økonomiske konsekvenser

Anlægssummen afsættes med baggrund i nedenstående:

Modtaget tilbud

248.300 kr.

Estimat for ekstraudgifter

51.700 kr.

Anlægssum i alt

300.000 kr.

 

Der søges om anlægsbevilling på 300.000 kr. Anlægsudgiften foreslås finansieret af Center for Børn og Families overførte overskud fra 2014 under bevilling 11 Dagpasning, Fællesudgifter Dagtilbud.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

Dog fremlægges denne sag for Børne- og Skoleudvalget, idet anlægsudgiften til dette projekt foreslås finansieret af Center for Børn og Families overførte driftsoverskud.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Udpegning af medlemmer til Integrationsrådet

00.01.00A30-0055

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

03-06-2015

9

 

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

33

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal udpege medlemmer til Integrationsrådet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesvalget

a) at de indstillede fra integrationslovens peronkreds og personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, Røde Kors, lokale foreninger i kommunen m.fl. anbefales godkendt

b) at det drøftes hvorvidt der administrativt skal udpeges 2 observatører fra henholdsvis Center for Erhverv, uddannelse og Beskæftigelse og Campus Bornholm, Sprogskolen til Integrationsrådet

c) at udkast til forretningsorden for Integrationsrådet anbefales godkendt                    

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 3. juni 2015:

a), b) og c) Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Beslutningen om at nedsætte et integrationsråd i Bornholms Regionskommunes Integrationsråd er taget med baggrund i Integrationslovens kapitel 8, § 42, som udgør den juridiske ramme for nedsættelsen af integrationsråd. Dette Integrationsråd vil have en funktionsperiode til den 31.12.2017.

Af hidtidige forretningsorden fremgår det, at Integrationsrådet består af op til 20 medlemmer med bopæl i kommunen.

 

Den 20. november 2014 udpegede kommunalbestyrelsen 2 medlemmer og 2 stedfortrædere:

Kirsten Wendell, med Lotte Helms som stedfortræder, og

Carl Ilsøe, med Bjarne Hartung Kirkegaard som stedfortræder.

Sekretariatet, Bornholms Regionskommune, har holdt 2 møder i maj 2015, hvor flygtningegrupperne på Bornholm har haft mulighed for at indstille repræsentanter til Integrationsrådet.

Flygtningegrupperne gav på møderne udtryk for at medlemmerne af Integrationsrådet så vidt muligt skal repræsentere flygtninge fra deres hjemland og ikke befolkningsgrupper på tværs af landegrænser. Desuden var det et ønske om at der blev afholdt et decideret ”vælgermøde”, så det blev sikret at medlemmerne af rådet repræsenterede de respektive flygtningegrupper.

På møderne var der fravær af flygtningegruppen fra Eritrea og såfremt denne gruppe i løbet af dette Integrationsråds funktionsperiode ønsker repræsentation, vil dette forhold blive forelagt kommunalbestyrelsen. 

 

Indstillede for kommunalbestyrelsens udpegning:

 

Organisation

Medlem

Stedfortræder

Fagrådet for skolerne på Bornholm

Annika Bayskov

Pia Tofte

LO Region Bornholm

Ernst Jensen

Joan Prahl

Bornholmske Flygtningevenner

Gitte Jensen

Marianne Smidt

Flygtningegruppe, Nepal/statsløse fra Butan

Santhosh Shrestha

Sabina Bhetwal

Flygtningegruppe, Nepal/statsløse fra Butan

Man Bahadur Tameng

Suresh Kumar Jhapa

Flygtningegruppe, Burma

Kau Root

Min Tin Latt Tin

Flygtningegruppe, Irak

Alham Hamid Taaban

Hayat Salem

Flygtningegruppe, Syrien

Rawan Abdullah

Munir Sagel

Flygtningegruppe, Syrien

Alaa Al-Ali Al-Jarjes

Emad Alwadi

Flygtningegruppe, Bosnien

Samir Bektas

Melisa Ibrahimovic

Flygtningegruppe, statsløse Palæstinensere

Nedeal Faaz-Amora

Moataz Aresha

Flygtningegruppe, andre (Kroatien /Serbien)

Sanja Pancic Larsen

Jelena Hansen

Røde Kors, Bornholm

Vakant

Vakant

 

Desuden bedes kommunalbestyrelsen drøfte hvorvidt der administrativt skal udpeges 2 observatører:

-      Observatør fra Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

-      Observatør fra Campus Bornholm, Sprogskolen

 

Center for Erhverv, Uddannelse og Erhverv, Bornholms Regionskommune har ansvaret for det 3-årige integrationsforløb.

 

Campus Bornholm, Sprogskolen tilbyder 6 modulers danskundervisning i et 3-årigt forløb til flygtninge og indvandrere. Det er en betingelse for muligheden for at opnå fast opholdstilladelse, henholdsvis at opnå dansk statsborgerskab, at flygtningene består danskprøverne for henholdsvis 1. år og 2. år.

Udgifterne til danskundervisningen af personer i integrationsforløbet dækkes af Bornholms Regionskommune.

 

Lovgrundlag:

Integrationsloven § 42

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2015 afsat 15.674,00 kr. til Integrationsrådet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 3. juni 2015

1.
Udkast til forretningsorden (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Orientering om formandsbeslutning vedr. Bornholms Mosteri

15.04.00G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

34

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Orientering om, at borgmesteren har godkendt vedtægtsændringer i Den Erhvervsdrivende Fond Bornholms Mosteri på vegne af kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Den Erhvervsdrivende Fond Bornholms Mosteri har ønsket en ændring af fondens vedtægter for så vidt angår revision af årsrapporten:

 

Vedtægternes nuværende ordlyd:  ”Fondens bestyrelse foranlediger hvert år udarbejdet årsrapport for fonden. Årsrapporten skal revideres af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor” ønskes ændret til følgende nye formulering: ”Fondens bestyrelse foranlediger hvert år udarbejdet årsrapport for fonden. Årsrapporten skal revideres af én eller to statsautoriserede eller registrerede revisorer valgt ved årsmødet for tiden indtil næste årsmøde”.

 

Baggrunden for ændringen er et ønske om fortsat at kunne benytte fondens nuværende revisor, Svaneke Revision, som alene er registreret revisor og derfor ikke kan underskrive årsrapporten efter vedtægten.

 

En ændring af vedtægterne kræver enstemmighed i bestyrelsen og godkendelse af kommunalbestyrelsen. Da sagen var af hastende karakter, har borgmesteren godkendt ændringen af vedtægterne på vegne af kommunalbestyrelsen, som hermed orienteres, jf. styrelsesloven § 31.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 35  Orientering om formandsbeslutning vedr. taxikørsel under Folkemødet

22.11.00G01-0087

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

35

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen gav den 30. april 2015 tilladelse til taxikørsel til 13 taxaer under Folkemødet den 11. – 14. juni 2015. Borgmesteren har den 10. juni 2015 truffet en formandsbeslutning jf. styrelseslovens § 31 om at give tilladelse til taxikørsel allerede fra og med den 10. juni 2015.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen gav den 30. april 2015 tilladelse til taxikørsel uden tilladelse efter taxilovgivningen til 13 taxaer under Folkemødet den 11. – 14. juni 2015. Borgmesteren har den 10. juni 2015 truffet en formandsbeslutning jf. styrelseslovens § 31 om at give tilladelse til taxikørsel allerede fra og med den 10. juni 2015.

Årsagen er, at der viste sig et behov for yderligere taxakørsel allerede den 10. juni. Dantaxi var ankommet til Bornholm og udtrykte ønske om en udvidelse af tilladelsen. – Et ønske som politiet bakkede op om.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 36  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-06-2015

36

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015:

Orientering givet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: salg af kommunale ejendomme

 

Følgende ejendomme blev godkendt til salg: 'Aksels hus', Almindingens vej 21, matrikel nr. 98X Østermarie.

Fritidsklubben i Hasle, Byvangen 4, Hasle, matrikel 86T, Hasle Markjorder.

Jernbanegade 7, Aakirkeby, matrikel 387D, markjorder.

Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne, matrikel 424 B, Rønne BYGR.

Sdr. Strandvej 11, Tejn, matrikel nr. 12a, Tejn Fiskeleje, Olsker Byzone.

Fjeldvej 10A, Sandvig, matrikel 20B markjorder, Sandvig.