Åbent punkt
1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
00.01.00G01-0072
|
Behandling |
Mødedato |
|
|
|
|
|
|
|
Fraværende
Bemærkninger til dagsordenen
Fra kl. 17.00 - 18.00 blev følgende punkter behandlet: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 9
Bente Johansen mødte ind kl 19.10 og deltog ved behandlingen af punkterne 7 og 10-15
Der var pause i Børne- og Skoleudvalgets møde mellem kl. 18.00 – kl. 19.10
Åbent punkt
2 Valg af næstformand
00.01.00A30-0057
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
2 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Der skal vælges ny næstformand for udvalget for perioden fra 3. marts 2015 – 31. december 2017, da Søren Schow pr. 10. februar 2015 er indtrådt i udvalget i stedet for Thomas Bay Jensen, der var næstformand.
Indstilling og beslutning
at udvalget vælger en næstformand.
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Søren Schow blev valgt som næstformand.
Sagsfremstilling
Valg af næstformand til at fungere ved formandens forfald. Valget ledes af formanden.
Der skal vælges ny næstformand for udvalget for perioden fra 3. marts 2015 – 31. december 2017, da Søren Schow pr. 10. februar 2015 er indtrådt i udvalget i stedet for Thomas Bay Jensen, der var næstformand. Se i øvrigt kommunalbestyrelsens beslutning af 28. januar 2015.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Åbent punkt
3 Indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2015-2016
17.20.01G01-2040
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-02-2015 |
4 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
3 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Børne- og Skoleudvalget besluttede på møde den 3. februar 2015 at udsætte behandlingen af punktet om indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2015-2016.
Kommunalbestyrelsen har på mødet den 26. februar 2015 besluttet en ny skolestruktur med virkning fra 1. august 2015.
Der er på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer i skolestrukturen udarbejdet ny sagsfremstilling til behandling af dette punkt, hvorfor der skal ses bort fra den oprindelige sagsbeskrivelse fra mødet i Børne- og Skoleudvalget den 3. februar 2015.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller:
a) at der på baggrund af forældrenes ønsker til indskrivning i børnehaveklasse i skoleåret 2015-2016 godkendes følgende indskrivningstal, opgjort 15. januar 2015:
64 elever til børnehaveklasserne i Paradisbakkeskolen, heraf 3 fra andre distrikter
44 elever til børnehaveklasserne i Hans Rømer Skolen, heraf 3 fra andre distrikter
12 elever til børnehaveklasse i Kongeskærskolen
16 elever til børnehaveklasse i Svartingedalskolen
109 elever til børnehaveklasser i Rønneskolen, heraf 19 fra andre distrikter. Eleverne i Rønneskolen fordeles på de 3 afdelinger: Østre, Åvang og Søndermark
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Indstillingen anbefales.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har på møde den 26. februar 2015 truffet beslutning om ændringer i skolestrukturen med virkning fra 1. august 2015.
Ændringerne i skolestrukturen har konsekvenser i forhold til indskrivning til børnehaveklasser for skoleåret 2015-2016.
Skole Nords distrikt deles i to distrikter, således at de tidligere Allinge-Sandvig og Olsker Skoles distrikter (inklusive Rø) bliver skoledistrikt for Kongeskærskolen på 0. – 9. klassetrin og de tidligere Klemensker og Hasle (inklusive Nyker) skolers distrikter bliver skoledistrikt for Svartingedalskolen på 0. – 6. klassetrin.
I Hans Rømer Skolen nedlægges afdelingerne Vestermarie og Mosaik og der indskrives således alene børn på afdelingen i Åker.
På Paradisbakkeskolen nedlægges afdelingen i Svaneke og der indskrives alene børn på afdelingen i Nexø.
Beslutningen om ændringer i skolestrukturen, principperne for en ny tildelingsmodel til skolerne og godkendelsen af, at skolernes bestyrelser kan beslutte at organisere undervisningen i ikke-årgangsdelte klasser vil medføre, at det ikke længere er kommunalbestyrelsen, der beslutter antallet og placeringen af de kommende børnehaveklasser. Kommunalbestyrelsen kan herefter træffe beslutning om, hvorvidt og i hvilken udstrækning ønsker om anden skole end distriktsskolen kan imødekommes.
Det vil fortsat være skolelederens kompetence at placere eleverne i de respektive børnehaveklasser på skolens afdelinger.
Ved indskrivning af elever til børnehaveklasser for skoleåret 2015-2016 har Pladsanvisningen under Center for Børn og Familie modtaget svar fra 367 børn, der er født i 2008 og endnu ikke har påbegyndt skolegangen, i 2009 eller i 2010 (3 børn født i 2010 har ansøgt om at blive indskrevet i skoleåret 2015-2016).
245 elever har ønsket indskrivning i en kommunal folkeskole, 98 er indskrevet i private skoler og 24 har søgt om udsættelse af skolestarten.
Andelen af indskrevne elever til private skoler udgør ca. 26 % af det samlede antal indskrevne elever i folkeskoler, specialskoler og private skoler.
I skoleåret 2014-2015 blev der indskrevet 317 elever i kommunal folkeskole, 94 i private skoler og 26 søgte om udsat skolestart. Andelen af elever til private skoler udgjorde ca. 23 %.
Af opgørelsen for indskrevne elever til skoleåret 2015-2016 fremgår, at der i alt er 25 ønsker om anden skole end distriktsskolen.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. februar 2015
1. Procedure for indskrivning bhkl 2015-2016 (DOCX) |
2. Indskrevne elever til børnehaveklasse 2015-2016 (XLSX) |
Åbent punkt
4 Tildelingsmodel i forbindelse med ændret skolestruktur pr. august 2015
17.01.04Ø00-0002
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
4 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
I sagen belyses de økonomiske konsekvenser af den nye skolestruktur og den nye tildelingsmodel pr. 1. august 2015 beregnet i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning den 26. februar 2015.
Der tages forbehold for ændringer i det forventede elevtal, samt konkrete beregninger vedr. transportudgifter til gratis buskort.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller at
a) skolernes budgettildeling jf. den nye tildelingsmodel godkendes som beskrevet i sagsfremstillingen.
b) budgettet for 2015 tilrettes administrativt efter samme nye tildelingsmodel for perioden 1. august til 31. december 2015 baseret på det forventede elevtal i maj 2015 til det kommende skoleår
c) budgettet for 2016 og fremefter baseres på elevtallet pr. 5. september året før
d) der tilbageholdes 1,5 mio.kr. af skolernes ramme ud over de allerede afsatte 2 mio. kr. til budgetsikring til senere politisk godkendt kompensation for uhensigtsmæssige konsekvenser af tildelingsmodellen for den nye skolestruktur
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Indstillingen anbefales.
Morten Riis kan ikke medvirke, da tildelingsmodellen i for høj grad giver de store skoler en økonomisk fordel, hvilket ikke kompenseres tilstrækkeligt ved den ekstraordinære pulje.
Sagsfremstilling
I forlængelse af kommunalbestyrelsens beslutning om at ændre skolestrukturen på Bornholm pr. 1. august 2015 er der udarbejdet en ny tildelingsmodel, i henhold til de godkendte principper, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 26. februar.
Den samlede budgetramme
Udgangspunkt for beregningerne af skolernes samlede budgetramme i den nye tildelingsmodel tager afsæt i korrigeret budget 2015 og overslagsår 2016-2018. Samlet set udgør det korrigerede budget 2016 i alt 260,5 mio. kr. Herfra fradrages budgetbeløb til andre skoleformål, bl.a. specialskoler, 10. klassecenter, formålsbestemte puljer mv. Samlet set er der i 2016 140,4 mio. kr. til fordeling til almenskolernes budgetramme før strukturændring.
Tabel 1: Skoleområdets budgetramme
Den nye skolestruktur indebærer, at der nedlægges tre skoler, hvilket bl.a. medfører ændringer i elev- og klassesammensætninger på de skoler, der fortsætter pr. 1. august 2015, herunder klasseoptimeringer, jf. KB beslutning 26. februar 2015. Budgetrammen justeres i henhold til strukturen særligt vedr. bygninger og engangsudgifter mv.
Skolebudgetrammen til fordeling i ny tildelingsmodel udgør i 2016 herefter 138,5 mio. kr. Kommunalbestyrelsen besluttede, at der afsættes en pulje til senere udmøntning, hvilket er vurderet til 1,5 mio. kr. Beløbets størrelse er et skøn baseret på den konstaterede ubalance i 2014, og skal ses i sammenhæng med en tidligere besluttet pulje på 2 mio. kr. til budgetsikring. Beløbet på 2 mio. kr. er indeholdt i de formålsbestemte puljer på samlet set 10,2 mio. kr. jf. tabel 1 ovenfor. Samlet set er der således reserveret 3,5 mio. kr. til formålet.
Dernæst er der taget højde for øgede udgifter til gratis buskort, hvilket er skønnet til 0,5 mio. kr. Beløbet er ikke konkret beregnet.
Dermed vil der i 2016 være en samlet budgetramme til fordeling i en ny tildelingsmodel på i alt 136,5 mio. kr. I 2015 vil budgetrammen udgøre ca. 62,5 mio. kr. for de sidste 5 måneder (svarende til 5/12 af 149,9 mio. kr.)
Ny tildelingsmodel til almenskolerne
I principskitsen for en ny tildelingsmodel foreslås budgettet fordelt i en tildelingsmodel med et grundbeløb og et elevtaxameter. Udgangspunktet for grundbeløbet i en ny tildelingsmodel er 1,5 mio. kr. pr. skole (i 2015 prisniveau) til faste udgifter til ledelse (0,75 mio. kr.) og administration (0,45 mio. kr.) og pædagogiske læringscentre (0,3 mio. kr.).
Beløbet er opgjort med udgangspunkt i de gennemsnitlige bruttoudgifter til en leder på distriktsskolelederniveau og til en administrativ medarbejder på skolerne i skoleåret 2014/2015. Grundbeløbet til de pædagogiske læringscentre er opgjort på baggrund af de gennemsnitlige udgifter til grundnormeringen (dertil kommer udgifter der skal dækkes af elevtaxameteret) i de eksisterende læringscentre.
Resten af skolens budget baseres på elevtaxameter ud fra antallet af elever pr. 5. september i året før budgetåret, dvs. budget 2016 baseres på elevtallet pr. 5. september 2015.
I den gamle tildelingsmodel blev budget til almenskolerne tildelt ud fra parametrene skole, antal afdelinger, antal klasser og antal elever pr. 5. september. afdeling, klasse og elev. Der var således en større fast og delvis fast tildeling.
Det forventes, at elevtallet ændres fra 2.904 normalelever i skoleåret 2014/15 til 2.817 normalelever i skoleåret 2015/2016, baseret på det forventede elevtal pr. 26. februar 2015. Der tages forbehold for den endelige opgørelse af elevtallet, herunder privatskolesøgningen i Svaneke og afledt påvirkning af Nexø Skoles elevgrundlag. Endvidere er der ikke taget højde for specialelever hjemhørende i distrikterne, idet oplysningerne ikke foreligger på nuværende tidspunkt.
I tabel 2 ses fordelingen af den beregnede budgetramme i 2016 fordelt på skoler i henhold til den nye struktur.
I tabellen ses henholdsvis den absolutte og relative fordeling af budget i den gamle tildelingsmodel henholdsvis i den nye tildelingsmodel. Gennemsnitlig fordeles 6 pct. af budgetrammen som fast tildeling og 94 pct. som variabel budget der tildeles via elevtaxameteret.
Den sidste kolonne angiver den absolutte forskel i budgetrammerne mellem gamle og ny tildelingsmodel for den enkelte skole i mio. kr.
Tabel 2 – Fordeling af budgetramme i 2016 i ny skolestruktur jf. gamle tildelingsmodel
|
mio. kr. (2015 pl) |
Fordeling i gammel tildelingsmodel |
Fordeling i ny tildelingsmodel |
Absolut forskel i fordeling i mio. kr. |
|||
|
Skole |
Budget-ramme |
Andel i pct. |
Budget-ramme |
Andel i pct. |
Andel fast/variabel budget i pct. |
|
|
Kongeskær |
14,1 |
10,3 |
13,6 |
10,0 |
11/89 |
-0,5 |
|
Svartingedal |
9,5 |
7,0 |
8,7 |
6,3 |
17/83 |
-0,9 |
|
Aaker |
27,2 |
19,9 |
27,5 |
20,2 |
5/95 |
0,4 |
|
Nexø |
25,1 |
18,4 |
25,2 |
18,5 |
6/94 |
0,1 |
|
Rønneskolen |
60,6 |
44,4 |
61,4 |
45,0 |
2/98 |
0,8 |
|
I alt |
136,5 |
100,0 |
136,5 |
100,0 |
6/94 |
|
Summer og totaler kan afvige pga. afrundinger
Forbehold:
Der tages forbehold for budgettet til Rønneskolen efter 1. august 2016, idet Kommunalbestyrelsen har besluttet at Rønneskolen fortsætter i skoleåret 2015/16 og at der derefter skal tages stilling til antallet af afdelinger i Rønneskolen. Der nedsættes en arbejdsgruppe der skal belyse potentialet for rationalisering i Rønne, herunder klasseoptimering, anlægsbehov mv.. Arbejdet skal være afsluttet til behandling i kommunalbestyrelsen i september 2015 med henblik på implementering 1. august 2016.
Endvidere tages der forbehold for udgifter til skolebuskørsel/transport. Der er skønsmæssigt reserveret yderligere 0,5 mio. kr. til merudgifter til gratis buskort til elever der flytter til anden skole end distriktsskolen pr. 1. august 2015, i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning 26. februar 2015.. Der skal foretages konkrete beregninger af udgiften.
Økonomiske konsekvenser
Økonomien på skoleområdet ses i et 5 års perspektiv fra 2015 til 2019, jf. Kommunalbestyrelsen beslutning den 26. februar 2015 hvor en negativ budgetregulering på 4,6 mio. kr. i 2015 og 2,1 mio. kr. 2016 accepteres, som afregnes i årene 2017-2019. Der forventes således budgetmæssig balance i perioden 2015 – 2019.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Åbent punkt
5 Kommissorium for arbejdet med at belyse skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (Fase 2)
17.01.04P16-0009
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
5 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
I kommunalbestyrelsens møde den 26. februar 2015 blev det besluttet, at etablere en arbejdsgruppe, der skal tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en ændret skolestruktur i Rønneskolens skoledistrikt. Dermed iværksættes den såkaldte fase 2 i kommunalbestyrelsens beslutning. Beslutningsgrundlaget skal foruden at udgøre en helhedsløsning både fagligt og økonomisk også omfatte samspillet med distrikterne i nord. Arbejdet skal være afsluttet til behandling i kommunalbestyrelsen i september 2015 med henblik på implementering 1. august 2016
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller at:
a) Kommissoriet godkendes
b) Der udpeges to repræsentanter for kommunalbestyrelsen til den politisk forankrede referencegruppe
c) Arbejdsgruppens rapport fremlægges i Børne- og skoleudvalgets møde den 15. september 2015 og i Kommunalbestyrelsen 8. oktober 2015
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Ad a) Anbefales godkendt.
Ad b) Margrethe Kjellberg og Linda Kofoed Persson indstilles godkendt.
Ad c) Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
På kommunalbestyrelsens møde den 26. februar 2015 blev det
besluttet, at Rønneskolen forsætter i skoleåret 2015/16, som én skole
med én bestyrelse og tre afdelinger: Åvang, Østre og Søndermark.
Eleverne fra skoledistrikt Svartingedal undervises på Rønneskolens overbygning (7.-9. klasse). Svartingedal bliver således fødeskole for Rønneskolen.
Det er arbejdsgruppens opgave at:
1. Belyse det økonomiske potentiale for en rationalisering af skoledriften herunder mulighederne for klasseoptimering,
2. Komme med forslag til nødvendige anlæg, der understøtter læring
3. Komme med anbefalinger til en opdeling af undervisningen på to afdelinger i Rønne (fødeskole-overbygning eller hele afdelinger).
Ad 1 Økonomisk potentiale
Der ligger i notatet ”Belysning af bygningsmæssige forhold ved nedlæggelse af en skole i Rønne” (bilagt) en forudsætning om, hvordan lokalebehovet vil være i Rønne. Arbejdsgruppen skal kvalificere dette på baggrund af prognoserne for elevtalsudviklingen frem mod 2020, erfaringer fra søgning til Rønne fra det øvrige Bornholm, og resultatet af at overbygningselever på Svartingedal tilbydes skolegang i Rønne. Klasserne skal så vidt muligt optimeres til 28 elever for at finde størst muligt provenu i de kommende år. Se i øvrigt afsnittet om økonomiske konsekvenser: ”Økonomi i fase 2 – en skolestruktur i økonomisk balance” (bilagt).
Arbejdsgruppen skal som en del af produktet anvise mulighed for, hvorledes den samlede økonomi i den bornholmske folkeskole kan balancere i perioden 2015-2019, herunder afvikling af den negative budgetregulering på 4,6 mio. kr. i 2015 og 2,1 mio. kr. i 2016.
Ad 2 Anlægsbehov og understøttelses af læring
I notatet om ”Belysning af bygningsmæssige forhold ved nedlæggelse af en skole i Rønne” tages udgangspunkt i, at de 2 matrikler er Østre og Åvang, da det umiddelbart vurderes, at det vil være det mindst indgribende at samle Rønneskolen på afdelingerne Østre og Åvang og at dette vil kræve en samlet anlægsinvestering på ca. 10 mio. kr. Dertil kommer at Østre skole er den skole der rummer det største areal.
Arbejdsgruppen er ikke bundet af dette udgangspunkt, men skal kvalificere de samlede bygningsmæssige forudsætninger på ny, og fremlægge et nyt, samlet forslag til en samling af aktiviteten på to afdelinger herunder de anlægsmæssige forudsætninger. Heri skal være en angivelse af faldet i behovet for kvadratmeter frem mod 2020.
Det skal i arbejdet indgå som overvejelse at dette anlægsbehov spilles ind i forhold til den aftale om udviklingspartnerskab med Økonomi og Indenrigsministeriet, som kommunen formentlig indgår i løbet af foråret 2015.
Det skal i rapporten indgå, hvordan de forskellige fag tilgodeses på 2 matrikler, hvordan udmøntningen af it-strategien og 1:1-it-enheder afspejles i læringsmiljøet, hvordan klasseinddeling og holdundervisning samt hensyn til inklusion og inddeling af elever i mindre grupper kan tilgodeses på de 2 matrikler. Alt sammen forhold der afspejles i de drøftelser Børne- og Skoleudvalget havde i foråret 2014 i processen op til beskrivelsen af Den nye Bornholmske Folkeskole.
Ad 3 Opdeling af undervisningen: Fødeskoler og overbygning eller hele skoleafdelinger med 0.-9. klasse
Ovenstående skal belyses i 2 udgaver:
1. 2 matrikler: På den ene matrikel samles overbygningen 7. til 9.klasse. Den anden afdeling fungerer som fødeskole 0. til 6.klasse
2. 2 matrikler: 2 afdelinger med 0.-9. klasse (hele skoler).
Sammen med belysningen følger en vurdering af det samlede ledelsesmæssige behov i de forskellige løsninger.
Processen
Processen foreslås organiseret med en styregruppe, én arbejdsgruppe og en politisk forankret referencegruppe.
Styregruppens rolle er at sikre den samlede proces frem mod præsentation af et produkt der indfrier de politiske forventninger beskrevet kommissoriet.
Arbejdsgruppens rolle er at levere de enkelte delprodukter.
Referencegruppens rolle er at give sparring til styre- og arbejdsgruppen i løbet af processen i forhold til de politiske intentioner.
Der udarbejdes hurtigst muligt en tids- og handleplan for arbejdet.
Styregruppen
Styregruppen består af Servicedirektøren, Centerchefen for Skole, Kultur- og Fritid, lederen af Budget og Indkøb (Center for Økonomi og Personale) og lederen af Ejendomsservice (Center for Ejendomme og Drift).
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen sammensættes således:
Centerchefen for Skole, Kultur og Fritid
1 konsulent fra Styring og Koordinering, Center for Skole, Kultur og Fritid
1 konsulent fra Budget og indkøb, Center for Økonomi og Personale
1 repræsentant for Ejendomsservice (Center for Ejendomme og Drift)
3 ledelsesrepræsentanter; 2 fra Rønneskolen og en fra Svartingedal
3 medarbejderrepræsentanter; 2 fra Rønneskolen og en fra Svartingedal
Arbejdsgruppen kan indhente særlig bistand fra andre centre og skoler
Politisk forankret referencegruppe
Arbejdsgruppen sammensættes således:
2 repræsentanter for kommunalbestyrelsen
2 repræsentanter for forældrene
2 repræsentanter for eleverne
3 repræsentanter for medarbejderne
1 repræsentant for ledelsen
Referencegruppen serviceres af Centerchefen for Skole, Kultur og Fritid
Rapportens udformning
Rapporten struktureres i forhold til kommissoriets spørgsmål.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi i fase 2 – en skolestruktur i økonomisk balance
Den økonomiske omstillingsopgave i 2017 er på 23,4 mio.kr. og yderligere 29,8 mio.kr. i 2018. Samlet set er den økonomiske omstillingsopgave i perioden 2015-2018 fortsat på 80,6 mio.kr.
Der skal i forbindelse med afklaringen af fase 2 sikres en samlet finansiering af skolevæsnet i de enkelte år.
Gennemførelse af den fremtidige struktur i to faser vil betyde ændrede forudsætninger for fase to, end dem der har været gældende i den igangværende proces. Den igangværende proces har dog sandsynliggjort, at der vil være et væsentligt optimerings-provenu, dels ved at klasseoptimere på tværs af afdelinger i Rønne, dels ved at samle undervisningen på to matrikler i Rønne. Over en firårig periode anslås det isolerede provenu til at være omkring 20 mio.kr. inklusiv udgifter til personaletilpasning. De ca. 20 mio.kr. er fordelt med ca. 1 mio.kr. i det første år stigende til op mod 7 mio.kr. i det fjerde år. Med baggrund i mulighederne for klasseoptimering, fordelingen på matrikler, anlægsbehov og understøttelse af læring kvalificeres dette overslag.
Der er afsat kr. 200.000 til udarbejdelse af et konkret anlægsforslag finansieret inden for den samlede økonomi til skoleområdet.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. marts 2015
1. Belysning af bygningsmæssige forhold ved nedlæggelse af en skole i Rønne (PDF) |
2. Økonomi i fase 2 - en skolestruktur i økonomisk balance (PDF) |
Åbent punkt
6 Kvalitetsrapport 2014
17.01.10P05-0010
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
6 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 forligger nu til behandling
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at Børne- og Skoleudvalget indstiller kvalitetsrapporten for 2013/14 for det bonholmske skolevæsen til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Indstillingen anbefales.
Sagsfremstilling
Kvalitetsrapporten er udarbejdet i administrationen med bidrag fra de 7 bornholmske folkeskoler. Siden udarbejdelsen af sidste kvalitetsrapport er lovgivningen om kvalitetsrapporter blevet ændret. Regelændringen er sket som en del af folkeskolereformen. Fremover skal der kun udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Desuden skal de lokale mål også indgå i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten skal fortsat offentligøres på internettet bortset fra de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt. Det vil sige resultaterne af de nationale tests.
Selve kvalitetsrapporten omfatter vurderinger af kommunens samlede skolevæsen. Dertil kommer et bilag med en supplerende beskrivelse af det bornholmske skolevæsen.
Kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen indeholder:
- En sammenfattende helhedsvurdering
- Opsamling på handlingsplaner fra sidste år
- Mål og resultatmål
- Følgende resultatoplysninger indgår i kvalitetsrapporten for hver af kommunens skoler og for det samlede skolevæsen:
1) Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, med socioøkonomiske referencer.
2) Resultater af nationale test i dansk og matematik (resultaterne er fortrolige).
3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse.
4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling for eleverne. Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor. Der er endnu ikke tilgængelige resultater vedrørende trivselsmålingen.
· Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
· Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.(Inklusion)
· Opgørelse af elevfravær fra undervisningen.
· Klager til klagenævnet for specialundervisning.
De enkelte Skolers kvalitetsrapport indeholder i år (Bilag):
- En oversigt over rammerne (skolen i tal)
- Timetal generelt
- Timer til opnåelse af minimumstimetal- efter lockout 2013
- Elevernes valg af ungdomsuddannelse
- Modtagelsesklasseundervisning og dansk som andet sprog
Vurdering og resultater
Elevernes resultater er noget, der er fokus på. Politisk er der vedtaget fokuserede mål, og der er planer for opfølgning for den enkelte elev.
Dette års kvalitetsrapport viser dog, at der er et behov for at følge op på det generelle niveau, fordi det kan registreres:
o At resultaterne i de nationale test ikke opfylder de nationalt vedtagne politiske målsætninger, der kom med den nye folkeskolereform. Dog kan det konstateres at de Bornholmske skoler gennemgående præsterer enten på eller over niveau, sammenlignet med andre elever med tilsvarende socioøkonomiske baggrund.
o Afgangskaraktererne ligger lidt under landsgennemsnittet, svarende til at Bornholms sociale sammensætning afviger fra landsgennemsnittet med en typisk mindre uddannelsesgrad.
o Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik er lavere end landsgennemsnittet og desuden faldende.
For at hæve det faglige niveau sætter skolevæsenet ind med efteruddannelse af skolernes personale, der har fokus på målstyret undervisning. Endvidere anmodes den enkelte skole om at udarbejde handlingsplaner for de enkelte klasser og elever for at forbedre de faglige resultater i læsning og matematik.
I øvrigt kan det nævnes:
· overgangen til ungdomsuddannelser. Her arbejder Bornholms Regionskommune sammen med Campus Bornholm om at smidiggøre overgangen til ungdomsuddannelserne gennem samarbejdet i Ny Nordisk Skole. Udgangspunktet er at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det registreres, at andelen af elever der går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse er steget markant i 2013, og ligger klart over landsgennemsnittet.
· Skolevæsenet er i gang med en inklusionsindsats – alle skoler arbejder systematisk med inklusion. Inklusionsprocenten er steget fra 92,9 % i skoleåret 2012/13 til 93,1 % i skole 2013/14. Målet er stadig en inklusionsprocent på 96 %
- Andelen af elever der vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, er siden 2009 steget fra 32 % til 47 % i 2014, hvilket er en markant stigning, der har reduceret ”rest- gruppen” væsentligt.
· Den gennemsnitlige klassekvotient i de 4 almene skoler er 20,6, hvilket repræsenterer et fald i klassekvotienten på 0,4 i forhold til året før.
· Elevfraværet er faldet fra 8,4 % i skoleåret 2012/13 til 7,6 % i skoleåret 2013/14.
Skolechefen har i perioden marts til maj 2014 været på besøg på alle skoler. Ved besøget blev de generelle anbefalinger drøftet.
Der er udarbejdet et fortroligt tillæg til kvalitetsrapporten, hvor resultaterne af de nationale tests fra skoleåret 2013/14 kan læses.
Høring
Kvalitetsrapporten har været i høring i skolebestyrelserne ved de bornholmske skoler med høringsfrist den 31. maj 2014. Høringssvarene er opsummeret nedenfor:
Paradisbakkeskolens bestyrelse er tilfreds med skolens arbejde med målsætningerne. Man vil fortsat have fokus på læsemålsætningerne. Skolen satser på partnerskaber indenfor ”Åben Skole”. Bestyrelsen er bekymret over manglen på praktikpladser indenfor erhvervsuddannelserne. Bestyrelsen ønsker sig en opgørelse over, hvor mange procent af eleverne, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Generelt er bestyrelsen tilfreds med skolens resultater.
Hans Rømer Skolens bestyrelse bemærker, at bestyrelsen er tilfreds med skolens arbejde med målsætningerne for LP–arbejdet, læsemålsætningerne, samarbejdet med erhvervslivet og arbejdet med linjer i overbygningen. Bestyrelsen er derimod ikke tilfreds med skolens økonomiske ramme.
Skolebestyrelsen ved Skole Nord giver udtryk for, at der i Skole Nord arbejdes målrettet med både kvalitetsparametre og målsætninger. Derudover bemærker bestyrelsen at skolen er presset af en meget stram økonomi.
Rønneskolens bestyrelse anbefaler, at kvalitetsrapporten i højere grad tager udgangspunkt i kvalitative parametre og at rapporten er udgangspunkt for en dialog med det politiske udvalg. Desuden at der følges op på sammenhængen mellem behovet for inklusion og de økonomiske ressourcer, der afsættes til opgaven.
Heldagsskolens bestyrelse sætter spørgsmålstegn, ved om det er muligt helt at undgå magtanvendelser. Desuden ønskes generelt en god dialog med administrationen omkring de udfordringer Heldagsskolen har.
Kildebakkens skolebestyrelse
Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens arbejde med målsætningerne. Bestyrelsen vurderer, at skolen har en udfordring i forhold til tilpasningen af tilbuddet til det varierende børnetal.
Ungdomsskolens bestyrelse (inkl. 10 klasse)
Generelt lægger skolebestyrelsen mere vægt på kvalitative parametre end på de kvantitative. Tallene kan ikke stå alene, og skolebestyrelsen vil fortsat have fokus på indhold og kvalitet. Bestyrelsen ser frem til en forenklet kvalitetsrapport, der kan anvendes som dialogværktøj i dialogen med politikerne.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. marts 2015
1. Kvalitetsrapport 2013- 14 - endelig version (Bilag) (PDF) |
2. Kvalitetsrapport 2013-14 endelig version (Hovedrapport) (PDF) |
Åbent punkt
7 Fællesmøde mellem Børne- og Skoleudvalget og Fritids- og Kulturudvalget
00.17.00P20-0080
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
7 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Der afholdes fællesmøde mellem Børne- og Skoleudvalget og Fritids- og Kulturudvalget for at drøfte dialogen med lokalsamfundene i forlængelse af den nye skolestruktur.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at orienteringen på fællesmødet tages til efterretning
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Der arbejdes videre med en snarlig dialog med foreningerne i lokalsamfundene Vestermarie, Østerlars og Svaneke.
Sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget og Fritids- og Kulturudvalget har ønsket et fællesmøde for at drøfte dialogen med lokalsamfundene i forlængelse af kommunalbestyrelsens vedtagelse af en ny skolestruktur 26. februar 2015.
Der lægges op til en drøftelse af indhold og proces for en sådan dialog:
· Dialog med bysamfund, hvor kommunalbestyrelsen beslutter at nedlægge skoler (afdelinger)
· Dialog med bysamfund, hvor kommunalbestyrelsen beslutter at ændre skoletilbuddet
Emnerne for dialogmøderne kunne være:
· Orientering om hvad der sker med skoletilbuddet frem mod 1. august 2015
· Orientering om hvad der sker med bygningerne
· Dialog om lokalsamfundets muligheder
· Proces- og tidsplan
· Deltagerkreds
En involvering af Teknik- og Miljøudvalget bør drøftes.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Åbent punkt
8 Fokusopfølgning vedr. børne- og ungeområdet
00.30.10Ø00-0005
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
8 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Fokusopfølgning pr. 31. december 2014 vedr. børne- og ungeområdet.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Børne- og Skoleudvalget den 3. marts 2015:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Børn og Ungeområdet:
Antallet af anbringelser er på 125 personer (hvor BRK er betalingskommune), hvilket er 1 mere end december sidste år, men 19 færre end i 2012. I forhold til de 4 sidste måneder er der tale om marginale ændringer i antallet af anbringelser. Dog er der sket en stigning i anbringelser i aldersgruppen 15-22 årige på 6 personer siden september. Omvendt er der sket et fald på 4 personer i aldersgruppen 7-14 årige.
Selvom der er færre anbragte end tidligere, så er sagerne bliver dyrere end tidligere. Fx var antallet af sager, der koster over 0,5 mio. kr. i december 2013 på 33. I december 2014 er tallet steget til 38.
Dette skyldes et øget antal anbringelser af unge med svære psykiske lidelser, herunder spiseforstyrrelser og kriminalitet af særlig farlig karakter, som nødvendiggør en anbringelse på dyre udenøs specialinstitutioner.
Dagpasningsområdet:
3-4 gange om året bliver budgetterne på området korrigeret til det forventede antal passede helårsbørn efter modellen ”pengene følger barnet”. Den seneste budgetregulering er sket efter børnetallet opgjort pr. 31. december og er derfor slutreguleringen i forhold til det endelige børnetal for året 2014.
Der blev i 2014 passet færre børn end der oprindeligt var budgetteret med. Totalt på Bornholm – dvs. både i kommunalt og privat regi - var der oprindeligt budgettet med pasning af 552 0-2 årige helårsbørn. Der blev dog kun passet 542 0-2 årige helårsbørn, hvilket er 10 helårsbørn mindre end budgetteret. For 3-5 årige var der totalt for Bornholm budgetteret med pasning af 925 helårsbørn. Der blev passet 905 helårsbørn, hvilket er en forskel på 20 helårsbørn.
Andelen af børn der passes i hhv. kommunalt og privat regi var forholdsvis konstant hen over året. Hos de 0-2 årige børn har de private aktørers andel ligget på 22-23 procent det meste af året, dog med en faldende tendens sidst på året, så andelen var på 21 procent ved årets udgang. Hos de 3-5 årige er den private andel noget højere end hos de 0-2 årige. Her har de private siden foråret 2014 haft en pasningsandel på 29 procent.
Kigges der på kommunens egne tilbud til 0-2 årige, så er tendensen fortsat at der passes flere børn i vuggestuen end der gør i dagplejen. Dog har antallet af børn i vuggestuen stabiliseret sig omkring godt 180 børn siden foråret 2013.
Rønne har som det eneste ”distrikt” stadig en udfordring med at få kapaciteten til at række. Dette skyldes især at en del forældre, der ikke er bosiddende i Rønne, vælger at få passet deres børn der. Dertil er Rønne fortsat det eneste sted, at der er tilknyttet børn fra asylcentret. Ved udgangen af december havde 7 børn fra asylcentret en dagtilbudsplads i Rønne.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. marts 2015
1. Fokusopfølgning dec 2014 børn og ungeområdet (PDF) |
2. Fokusopfølgning dec 2014 dagpasning (PDF) |
Åbent punkt
9 Ændring af bygherreorganisation for nyt børnehus i Nexø, Nexø Børnehus
02.00.00A26-0003
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
9 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Thomas Bay Jensen udtræder af Børne- og Skoleudvalget pr. 10. februar 2015, og der skal derfor vælges et nyt medlem af byggeudvalget for Nexø Børnehus. Endvidere skal der vælges en ny formand for byggeudvalget.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at
a) Børne- og Skoleudvalget indstiller et nyt medlem af byggeudvalget
b) Børne- og Skoleudvalget indstiller en formand for byggeudvalget
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Udsat til april 2015.
Sagsfremstilling
Thomas Bay Jensen udtræder af Børne- og Skoleudvalget pr. 10. februar 2015, jf. kommunalbestyrelsens beslutning af 28. januar 2015. Søren Schow indtræder i Børne- og Skoleudvalget i stedet.
Da Thomas Bay Jensen er såvel medlem af som formand for byggeudvalget, skal der indstilles et nyt medlem af byggeudvalget og vælges en ny formand.
Til orientering kan det oplyses, at Knud Erik Thomsen, som var projektleder og medlem af byggeudvalget, er fratrådt sin stilling i regionskommunen ved udgangen af december 2014. Ny projektleder og medlem af byggeudvalget er Bjarne Freund Poulsen.
Byggeudvalget vil fremover bestå af følgende medlemmer:
Lykke Jensen
Nyvalgt medlem af Børne- og Skoleudvalget
Vibeke Juel Blem – Chef for Center for Børn og Familie
Ann Rubæk-Nielsen – Leder af dagtilbud i Center for Børn og Familie
Bjarne Freund-Poulsen – Driftschef, Center for Ejendomme og Drift
Thomas P. Schmidt – Bygherrerådgiver fra Lilholm og Partnere.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Ingen
Åbent punkt
10 Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud
28.00.00Ø39-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
10 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Finansloven for 2015 åbner mulighed for ansøgning til en pulje, der har til formål at understøtte den pædagogiske indsats på dagtilbudsområdet for 2015 og 2016. Bornholms Regionskommune har inden ansøgningsfristens udløb den 18. februar ansøgt om det reserverede beløb.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I forbindelse med aftale om finanslov for 2015 mellem regeringen, SF og Enhedslisten er der afsat 250 mio. kr. i 2015 og 2016 til løft af dagtilbudsområdet. Midlerne udmøntes gennem en ansøgningspulje. Fra 2017 og frem overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud.
Af aftalen fremgår: ”Kommunerne skal i deres ansøgning forpligte sig til at anvende midlerne til pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Midlerne kan anvendes til mere pædagogisk personale i både daginstitutioner og dagplejen. Kommunen skal i ansøgningen forpligtige sig på, at midlerne fra puljen skal ligge ud over det vedtagne kommunale budget for 2015 for dagtilbudsområdet. Midlerne udmøntes i toårige bevillinger på baggrund af én samlet ansøgning gældende for begge år. Puljens midler reserveres på forhånd mellem kommunerne på baggrund af antallet af det skønnede antal 0-5 årige i 2015 og kommunerne kan ansøge om deres andel af puljen. Hvis en kommune vælger ikke at ansøge om det reserverede beløb, kan det fordeles mellem de øvrige kommuner, hvis det ønskes.
Puljens formål er mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Det øgede omfang af pædagogisk personale forventes at øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, hvilket vil bidrage til yderligere at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring.
Dagtilbudsområdet i Bornholms Regionskommune har mulighed for at ansøge om 1.182 mio. kr. i begge år. Midlerne forventes brugt til et generelt løft af den pædagogiske indsats for børn i alderen 0-2 år samt ressourcepædagogtimer til dagplejen med fokus på sproglig udvikling. Der ansøges om 1.44 pædagog (brutto) til dagpasningsområdet og 0.96 pædagog (brutto) til dagplejen. De tilførte personaletimer forventes fordelt mellem de enkelte institutioner og til målrettet ansættelse af medarbejder med kompetence indenfor sproglig udvikling til dagplejen. Ansøgningen indeholder også en bekræftelse af ønsket om en andel af evt. ikke forbrugte midler fra andre kommuner.
Økonomiske konsekvenser
|
Reserverede midler 2015 (mio. kr.) |
Reserverede midler 2016 mio. kr.) |
Ansøgte midler 2015 (mio.kr.) |
Ansøgte midler 2016 (mio.kr.) |
|
1.182 |
1.182 |
1.184 |
1.195 |
Forskellen mellem det reserverede- og det ansøgte beløb er begrundet i mulighed for realistiske ansættelsesbrøker og vil blive dækket indenfor dagtilbudsområdet.
I de ansøgte midler er der taget højde for afledte udgifter i forbindelse med en stigning i tilskud til private institutioner og administration. Stigningen i tilskud til private institutioner fastlægges på baggrund af gennemsnitsprisen i kommunen.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. marts 2015
1. Budgetskabelon Dagpasning 2015 (PDF) |
2. Budgetskabelon 2016 (PDF) |
3. Vejledning til ansøgning fra puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud (PDF) |
4. Fordelingsnøgle (PDF) |
5. Ansøgning (DOCX) |
Åbent punkt
11 Budget og mål 2016 – Børne- og skoleudvalgets område
00.30.04Ø00-0010
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
11 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Kommunalbestyrelsen og de enkelte udvalg har siden målseminaret i februar 2014 arbejdet med målsætninger for Bornholms Regionskommune i de politiske processer. Dels langsigtede mål for valgperioden og dels for budgetåret 2015 i form af delmål.
Udvalgenes arbejde med mål er en del af budgetprocessen. Som processen for budget 2015, skal udvalgene definere nye delmål for 2016. Udvalgene skal endvidere genbesøge og drøfte behov for justering af de langsigtede mål.
Et naturligt led i arbejdet med mål, er også at udvalget evaluerer status på delmål for 2015.
Udvalget vil i sagsfremstillingen blive orienteret om målprocessen, i form af en tidsplan med beskrivelse af forløbet.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,
at udvalget drøfter mål og forløbet frem mod budgetforhandlingerne, samt tager orienteringen om processen til efterretning
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Drøftet. Processen taget til efterretning.
Sagsfremstilling
De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som deres ansvarsområde. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.
Tidsplanen og udvalgets oplæg til mål drøftes i udvalget med henblik på prioriteringer til det fortsatte arbejde med mål, både de langsigtede mål, men især med fokus på evaluering af udvalgets mål for 2015, og drøftelse af udvalgets delmål for 2016, der skal indgå i materialet til hhv. budgettemadagen den 12. august 2015 og budgetseminaret i dagene 1. og 2. september 2015.
Udvalgenes mål skal kobles til prioriteringsforslag der vil skulle indgå i budgetmaterialet. Der udarbejdes et administrativt sparekatalog, som vil omfatte administrationens forslag til effektiviseringer, servicetilpasninger og andre besparelser på alle områder.
Før sommerferien holder udvalgene budgetmøder med centrene. Budgetmøderne kan afdække
udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. Udvalgene orienteres om arbejdet med sparekataloget før sommerferien, og sparekataloget sendes i høring i august.
Tidsplan for målarbejdet i budgetprocessen er som følger:
Udvalgsmøder i marts
Opstart på mål- og budgetarbejdet for budget 2016. Med nærværende sagsfremstilling præsenteres beskrivelse af processen og der lægges op til de første drøftelser i udvalget om målarbejdet.
Udvalgets oplæg til mål for 2016 skal forberedes i dialog mellem direktionen, udvalgsformænd og centercheferne.
Udvalgsmøder i maj
Status og opfølgning på mål for 2015. Orientering om hvilke indsatser der er iværksat og status på fremdrift i forhold til delmål for 2015.
I maj drøfter udvalgene ligeledes oplæg til nye delmål og eventuelle justeringer af de langsigtede mål på baggrund af udviklingen inden for politikområdet.
Udvalgene kan i denne forbindelse også arbejde med delmål der går på tværs af udvalgsområder, og lægge op til andre udvalg at arbejde med delmålet.
Udvalgene drøfter endvidere emner til budgetmøderne ml. udvalg og centre i juni.
Udvalgsmøder i juni
Udvalgene afholder budgetmøder med centrene i juni, hvor udfordringer og opmærksomhedspunkter i forhold til levering af kommunal service, og budget drøftes med repræsentanter fra centrene.
I juni beslutter udvalgene deres oplæg til delmål for budget 2016 med udgangspunkt i:
1. Drøftelser fra udvalgsmødet i maj
2. Budgetmøder med centrene
3. Evt. henvendelser om tværgående delmål fra andre udvalg
Udvalgsmøder i oktober og november
Ved budgetvedtagelsen i oktober fastsætter kommunalbestyrelsen mål og økonomiske rammer, for de enkelte udvalg. Udvalgene skal sikre, at der er overensstemmelse mellem serviceniveau, kvalitetsstandarder, delmål og bevilling.
Efter budgetvedtagelsen har udvalget dialogmøder med centre, brugere og borgere om udmøntning af budgettet for 2016.
Udvalgets langsigtede mål og aktuelle delmål for 2015
Status og opfølgning på mål for 2015 gennemgås på udvalgsmødet i maj. Herunder gives udvalget en orientering om hvilke indsatser der er iværksat og en status på fremdrift i forhold til delmål for 2015. Udvalgene drøfter ligeledes oplæg til nye delmål og eventuelle justeringer af de langsigtede mål på baggrund af udviklingen inden for politikområdet.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. marts 2015
1. De politiske fagudvalgs måloplæg B2015 (PPTX) |
2. Budgetvejledning (PDF) |
Åbent punkt
12 Integration
00.10.00Ø34-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget |
26-11-2014 |
6 |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
09-12-2014 |
11 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
12 |
|
Hvem beslutter
Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget beslutter
Resumé
I løbet af 2014 er der kommet betydeligt flere udlændinge omfattet af integrationsprogrammet end tidligere, da kvoten af flygtninge, som kommunen skal modtage, er steget væsentligt. Dette forventes at fortsætte i 2015. Dette medfører et stigende behov for sagsbehandling bl.a. vedr. visitation til danskuddannelse, sundhedstjek, integrationsplan med aktiveringstilbud/ praktikker samt arbejdet med midlertidig og permanent boligplacering.
Der er derfor behov for en øget indsats for fortsat at sikre et optimalt integrationsforløb. Da der samtidig er tale om en betydelig stigning i antallet af børn, enten som direkte er omfattet af det stigende antal kvoteflygtninge, eller som følge af ansøgning om familiesammenføring, vurderes der også behov for at ansættelse af en familiekonsulent, som kan sikre de bedste muligheder for børnenes integration og trivsel, og som påtænkes at arbejde på tværs af Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse, Center for Familier og børn samt Center for Skole, kultur og fritid.
Formålet er at sikre et så optimalt integrationsforløb som muligt, således at der er flest mulige som opnår uddannelse/job og dermed også er med til at sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden på Bornholm.
Indstilling og beslutning
Kommunaldirektøren indstiller til udvalget, at
- det anbefales, at der ansættes en integrationssagsbehandler som beskrevet i sagsfremstillingen, og at sagen forelægges for Økonomi og Planudvalget til endelig godkendelse.
- at sagen vedrørende ansættelse af en familiekonsulent til integrationsområdet anbefales og at sagen videresendes til vurdering i Børne og skole udvalget med henblik på endelig godkendelse i Økonomi- og Planudvalget.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 26. november 2014:
Anbefales.
Økonomi- og Planudvalget, den 9. december 2014:
Indstillingen godkendt.
Servicedirektøren indstiller,
at beslutningen tages til efterretning.
Børne- og Skoleudvalget den 3. marts 2015:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse har udarbejdet et oplæg med 2 forslag, som skal styrke modtagelsen af ny-ankomne flygtninge og forbedre integrationen af borgere omfattet af integrationsloven på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet samt forbedre integrationen af børn af integrationsflygtninge.
I år har integrationsafdelingen modtaget mere end 100 borger, og der kommer yderligere 8 den 1.dec.2014. Tidligere har vi modtaget ca. 30-35 om året, som oftest kom mere samlet.
Nu kommer de hver måned og suppleres med modtagelse af familiesammenførte som kommer drypvis.
Foruden dette varetages sagsbehandling for borgere fra EU og borgere uden for EU som på anden vis har opholdstilladelse, via EU-lovgivning eller familiesammenføring, hvor det specielt er opgaver i forhold til sprogundervisning og anden integration til arbejdsmarkedet.
Til dette er der ansat et årsværk i Jobcenteret + mentor, og to årsværk i borgerservice og ydelser til den sociale integration.
Med den nuværende tilstrømning af kvoteflygtninge, familiesammenførte samt udenlandsk arbejdskraft i øvrigt, er der behov for yderligere ressourcer til at sikre en optimal integration af både børn og voksne, med henblik på at alle kan komme til at indgå som aktive samfundsborgere og opnå beskæftigelse på Bornholm.
Det er afgørende med en tidlig indsats i integrationsperioden, da erfaringen fra tidligere viser, at de mest ressourcestærke flygtninge (med uddannelse) flytter straks efter integrationsperioden udløb(3 år) til områder i Danmark, hvor man i højere grad kan opnå ansættelse. Specielt i den syriske gruppe af flygtninge, er der en del med uddannelse, hvor det bliver vigtigt at hjælpe disse flygtninge med at få godkendt deres uddannelse, og evt. lagt en plan for hvordan de kan supplere deres uddannelse, hvis dette er nødvendigt for at opnå godkendelse jf. dansk lovgivning. Indsatsen skal derfor også ses sammen med muligheden for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på Bornholm.
Forslag 1)
At der ansættes en integrationsmedarbejder, som skal styrke indsatsen for ny-ankomne flygtningen med henblik på den kortets mulige vej fra ankomst i lufthavnen til flygtningen er på vej i arbejde eller uddannelse, og er især begrundet i en stigning på næsten 75 % i antallet af flygtninge fra 2013 til 1014, hvilket forventes at stige yderligere i 2015.
At finansiering finder sted ved det øgede grundtilskud.
Forslag 2)
At der ansættes en familiekonsulent for at styrke de tilbud, som gives til børn af integrationsflygtninge som er omfattet af integrationsloven, med henblik på forebyggende tiltag, som kan sikres en optimal integration for både voksen og barn.
Der vedhæftes bilag med beskrivelse af mulige arbejdsopgaver for familiekonsulenten.
De foreslåede ansættelser forventes som helhed at medføre, at flere borgere omfattet af integrationsloven kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og dermed reducere antallet af integrationsflygtninge som overgår til offentlige forsørgelsesydelser, efter afsluttet integrationsperiode.
At finansiering finder sted via 100 % statstilskud til både familiekonsulent og de tilbud som iværksættes i henhold til Serviceloven.
I nedenstående tabel fremgår antallet af modtagne flygtninge i Bornholms regionskommune i 2013/2014.
Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Antal personer, gennemsnitlig varighed og fuldtidspersoner.
|
|
Jan-sep 2013 |
Jan-sep 2014 |
Ændring, pct. |
|
Antal personer1 |
|
|
|
|
- Bornholm |
56 |
101 |
80,4 |
|
Valgt sammenligningsgrundlag Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn/Læsø, Halsnæs, Hjørring, Kolding, Køge, Mariagerfjord, Morsø, Nyborg, Næstved, Odsherred, Randers, Sønderborg, Thisted, Vejle, Vesthimmerland og Aalborg. |
_ |
_ |
35,7 |
|
Antal fuldtidspersoner2 |
|
|
|
|
- Bornholm |
65 |
93 |
43,9 |
|
- Valgt sammenligningsgrundlag |
_ |
_ |
32,8 |
|
Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen3 |
|
|
|
|
- Bornholm |
0,3 |
0,4 |
0,15 |
|
- Valgt sammenligningsgrundlag |
0,2 |
0,3 |
0,15 |
|
Gnsn. varighed, uger4 |
|
|
|
|
- Bornholm |
45,0 |
35,9 |
-20,2 |
|
- Valgt sammenligningsgrundlag |
40,3 |
39,4 |
-2,2 |
Af følgende analyse fra LG Indsigt fra 2013 fremgår det, at Bornholms Regionskommune har en både relativ billig og effektiv integrationsindsats.
Økonomiske konsekvenser
Der forventes en højere indtægt på grundtilskud, som kommunen modtager pr. person i integrationsperioden, som følge af de øgede kvoter.
Der forventes øgede indtægter som følge af øgede resultattilskud, ved flere personers ansættelse i job, uddannelse og gennemførelse af dansk uddannelse.
Rådighedsbeløb og resultattilskud på integrationsområdet
Kommuner kan modtage resultattilskud fra staten, når en udlænding, der er eller har været i introduktionsprogram, opnår bestemte integrationsresultater.
|
Rådighedsbeløb |
Henvisning |
Sats |
||
|
Rådighedsbeløb for udgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb |
§ 45, stk. 4 og stk. 5 |
82.042 kr. pr. år |
||
|
Resultattilskud |
Henvisning |
Sats |
|
||
|
|
|||||
|
Ordinær beskæftigelse |
§ 45, stk. 8, nr. 1 |
46.880 kr. engangsbeløb |
|||
|
Studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse |
§ 45, stk. 8, nr. 2 |
46.880 kr. engangsbeløb |
|||
|
Bestået danskprøve |
§ 45, stk. 8, nr. 3 og 4 |
35.161 kr. engangsbeløb |
|||
|
|
|||||
Forventet niveau for grundtilskud, som følge af flere borgere omfattet af integrationsloven:
2013 = 2.306.715 kr.
2014 = 3.017.616 kr.
2015 = 3.502.590 kr.
Grundtilskud øges således fra 2013 til 2015 med kr. 1.195.875, som skal dække de merudgifter der er til administration, sprogskole o.lign.
Derudover er borgere, som har været omfattet af integrationsloven, desværre overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet, hvorfor en forbedret integrationsindsats også må forventes at sænke udgifterne til offentlig forsørgelse, efter afslutning af den 3 årige integrationsperiode.
Den foreslåede familiekonsulent vil blive finansieret 100 % via refusion fra staten, mens den foreslåede opnormering med en integrationsmedarbejder vil skulle finansieres via førnævnte grundtilskud og færre forsørgelsesudgifter, og vil udgøre en udgift på kr. 450.000 kr.
Lovgrundlag
Kommunen kan få refusion for udgifter til familiekonsulenter, som benyttes efter servicelovens § 11 i den forebyggende indsats for flygtningefamilier i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen, jf. svar fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold[1].
Der ydes 100 % refusion efter serviceloven § 181, når forældrene er under den treårige introduktionsperiode.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
I nedenstående tabel fremgår antallet af modtagne flygtninge i Bornholms regionskommune i 2013/2014.
Administrativ tilføjelse til BSU 3.3.2015
Sagen er ved en administrativ fejl ikke er blevet behandlet i BSU før afgørelse i ØPU.
Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 26. november 2014
1. Notat Familiekonsulent i integrationsindsatsen (DOCX) |
Åbent punkt
13 Gensidig orientering
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
13 |
|
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Der indkaldes til møde med autismeforeningen den 26. marts 2015 kl. 15.00.
Åbent punkt
14 Sager til høring i Handicapråd
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
14 |
|
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
at der ikke er sager til høring
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Indstillingen godkendt.
Åbent punkt
15 Koordinering med andre politikområder
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-03-2015 |
15 |
|
Indstilling og beslutning
Fælles temamøde med Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, med det formål, at igangsætte processen for at udmønte puljen på 2 mio. kr. til en styrkelse af ungeindsatsen.
På temamødet vil repræsentanter fra Bornholms Ungdomsskole, UU og Jobcenter Bornholm komme med et oplæg med fokus på
- Udfordringer (hvori består udfordringen på Bornholm/DK)
- Muligheder (På tværs af BRK og uddannelsesinstitutioner)
· Oplæg til mulig fremtidig organisering
Servicedirektøren indstiller,
at invitationen fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftes, og at datoen for mødet foreslås den 7. april umiddelbart efter dialogmødet på afdeling Søndermark kl. 15.30. Alternativ dato den 8. april ude på Vibegaard, i forbindelse med Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indbydes til møde med Børne- og Skoleudvalget den 7. april 2015 kl. 15.30 på afdeling Søndermark.