Referat
Børne- og Skoleudvalget
18-08-2015 kl. 15:30
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Godkendelse af kommissorium for arbejdet med en plan for den fremtidige specialundervisning
  åbent 3 Revidering af "Den røde tråd i børn og unges liv"
  åbent 4 Drøftelse af skolebørnehaver
  åbent 5 Anlægsbevilling til etablering af ny Skovbørnehave i Rønne
  åbent 6 Etablering af Anonym Unge Rådgivning
  åbent 7 Samarbejdsaftale vedr. behandlingsgaranti for børn og unge fra stof- og alkoholfamilier
  åbent 8 Analyse af børne- og ungeområdet i forlængelse af budget 2015
  åbent 9 Godkendelse af Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016
  åbent 10 Henstand vedr. driftsgaranti til den private daginstitution Troldhøj
  åbent 11 Gensidig orientering
  åbent 12 Sager til høring i Handicapråd
  åbent 13 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

1

 

 

Fraværende

Brian Kofoed

 

Bemærkninger til dagsordenen

Under behandlingen af punkt 2 deltager skole-, kultur- og fritidschef Steen Ebdrup.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Godkendelse af kommissorium for arbejdet med en plan for den fremtidige specialundervisning

17.03.08P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Definitionen af specialundervisning blev ændret i 2012. Endvidere lægger folkeskoleloven vægt på, at alle elever lærer så meget de kan. Derfor trænger kommunens specialundervisningstilbud til at blive gennemgået.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)     at ”Kommissorium og tidsplan for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning” godkendes

b)     at Kommissoriet oversendes til Handicaprådets orientering

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

ad a) Blev ikke godkendt, grundet stemmelighed. Bente Johansen og Morten Riis kunne ikke medvirke, idet de ikke ønsker at fastholde Bornholms Regionskommunes mål for inklusion. Margrethe Kjellberg løfter punktet til Kommunalbestyrelsens afgørelse.
ad b) Afventer Kommunalbestyrelens afgørelse.

Sagsfremstilling

En arbejdsgruppe bestående af: Steen Ebdrup, Lise Dandanell, Gert Andersen og Jakob Holst har til opgave, at udarbejde en ”Udviklingsplan for specialskoletilbud (og specialbørnehave) på Bornholm”. Arbejdsgruppen udvides efter behov med repræsentanter fra Center for Børn og Familie, Center for Ejendomme og Drift og Center for Økonomi og Personale. (Se i øvrigt pkt. 2 nedenfor). Lederen af Dagtilbud, Ann Rubæk-Nielsen, indtræder som permanent medlem.

 

1 Kommissorium:

Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget for, at Bornholms Regionskommune lever op FN konventionen af 13. december 2006 som Danmark ratificerede den 13. juli 2009 og som forpligter deltagerlandene til at sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer. Ratificeringen har den konsekvens, at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive læring.

 

Udgangspunktet er et helhedsperspektiv med henblik på at sikre alle børn den bedste læring og fastholde Bornholms Regionskommunes ambitioner med inklusionsindsatsen.

 

2 Udarbejdelse af en plan for organisering af den fremtidige specialundervisning med en tids- og handleplan for implementering

Planen skal beskrive/ vurdere:

 

1.    Organiseringen af BRK’ s specialundervisningstilbud, herunder den rolle kommunens to specialskoler skal spille i fremtiden.

2.    Alternative muligheder kan eventuelt skitseres.

3.    Endvidere vurderes de regionale tilbuds rolle.

4.    De fysiske og ressourcemæssige rammer skal vurderes.

5.    Der kan sideløbende nedsættes en arbejdsgruppe der justerer kommunens politik for inkluderende læringsmiljøer af 24. november 2011.

6.    Et tidsmæssigt perspektiv for implementering af planen indskrives.

7.    Planen skal indeholde måltal for inklusion.

 

Planen udarbejdes med inddragelse af skoleledergruppen og relevante forældregrupper. I forbindelse med arbejdet med ”Mælkebøtten” inddrages lederen af dagtilbud. Planen sendes i høring af Børne- og Skoleudvalget i skolebestyrelserne, dagtilbudsbestyrelsen og handicaprådet. Inden planen præsenteres for Børne- og skoleudvalget afholdes et borgermøde, hvor planen sættes til offentlig debat.

 

Forældrene inddrages tidligt med henblik på at høre, hvilke ønsker forældrene har. Samtidigt skal der ske en forventningsafstemning i forhold til de muligheder BRK har med de nuværende ressourcer.

 

I den tidlige inddragelse inviteres interesserede forældre på vores nuværende skoler og dagtilbud til at arbejde med ønsker til det fremtidige specialundervisningstilbud på Bornholm. Formålet med mødet er en systematisk opsamling af forældrenes ønsker til den fremtidige specialundervisning. Endvidere sker en koordinering i forhold til voksenområdet. Det sker ved en tidlig gennemgang af specialundervisningens organisering med lederen af UU og Psykiatri og Handicap. Formålet er, at der sker en metodeudvikling og behovsafklaring.

 

Chefgruppen orienteres om arbejdet og repræsentanter for center for Ejendomme og Drift, center for Økonomi og Personale kan inddrages efter behov.

 

 

Chefgruppen orienteres om arbejdet og repræsentanter for center for Ejendomme og Drift, center for Økonomi og Personale kan inddrages efter behov.

 

3 Specialbørnehaven mælkebøtten

Specialbørnehaven ”Mælkebøtten” skal medtænkes i den fremtidige organisering. Vedr. inddragelse se ovenfor.

 

4 Hvilke børnegrupper er omfattet?

Nedenfor oplistes der fire grupper, som vil kræve en særlig specialpædagogisk indsats. Der er grupper som fortsat vil have størst glæde og udbytte af en decideret specialskole/afdeling, mens der er andre, der med de rette betingelser kan profitere af, at være en naturlig del af almenskolen.  Det skal identificeres hvor mange elever der må forventes at falde indenfor kategorierne A til D. Fælles for disse 4 grupper er, at de kan få behov for specialpædagogisk bistand, som rækker ud over at være fuldt inkluderet i en klasse med støtte.

 

A Børn præget af angst og behov for en overskuelig og genkendelig hverdag

B Udad reagerende børn

C Børn med generelle indlæringsvanskeligheder

D Børn med funktionsnedsættelser.

 

I Bornholms Regionskommune er inklusionsbegrebet beskrevet i: ”Politikken for inkluderende læringsmiljøer”.” Politikken for inkluderende læringsmiljøer” er en uddybning af Børne- og Skoleudvalgets langsigtede mål for 2014 – 2017 beskrevet i Tema II delmål 1.1 til 1.6 samt delmål 2.1 til 2.2.

 

Endvidere kan relateres til Økonomi – og planudvalgets mål ØPU 3 om serviceplanlægning: ”Strukturel tilpasning i forhold til befolkningsudvikling. ”

 

Tidsplan for processen

 

Det er aftalt, at Børne- og Skoleudvalget til august skal præsenteres for et forslag til et kommissorium for arbejdet, der kort beskriver formål og mål, en overordnet tilgang og tidsplan.

 

Tid

Opgave

Bemærkning

13. maj 2015

Drøftelse af opgaven

 

16. juni 2015

Drøftelse af oplæg til formål og mål samt kategorisering

 

18. august 2015

BSU møde

 

19. august til 31. oktober

Arbejdsgruppen arbejder

 

September 2015

Møde med interesserede forældre

Mødet tænkes afholdt inden arbejdsgruppen udarbejder konkrete forslag til organiseringen af den fremtidige specialundervisning

Primo november

Offentligt møde om forslaget til den fremtidige organisering af specialundervisningen

 

12. november 2015

Sagsfrist BSU

 

24. november 2015

BSU møde

 

Efter 24. november 2015

Høring i skolebestyrelser dagtilbudsbestyrelse og handicapråd

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 18. august 2015

1.
Kommissorium, mål og tidsplan for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Revidering af "Den røde tråd i børn og unges liv"

00.01.00P22-0075

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Minimumsbeskrivelsen for overgangene mellem de forskellige tilbud i børns liv, ”Den røde tråd” blev udarbejdet i 2010 og godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 7. september 2010. Siden er der sket ændringer og digitalisering i arbejdsgange jf. politisk mål om tidlig indsats og dermed anvendelse af det digitale dialogværktøj "Hjernen og hjertet". Ligeledes er politikken udvidet til nu også at gælde overgange frem til ungdomsuddannelse. "Den røde tråd i børn og unges liv" er en politik for mål, indhold og overgange for bornholmske børn og unge i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. Politikken er en beskrivelse af hvilke aktører, der er involveret i de forskellige overgange i barnets og den unges liv, og hvad de enkelte aktører bidrager med. Ligeledes har politikken til formål at sikre opmærksomhed om at håndteringen af overgangene i barnets og den unges liv har stor betydning for barnets og den unges lyst og evne til at erobre alt "det nye".

Politikken er på baggrund af ovenstående gennemgået, revideret og fremsendes nu til fornyet politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at den reviderede politik "Den røde tråd i børn og unges liv" godkendes af Børne- og Skoleudvalget

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

"Den røde tråd i barnets liv", blev efter endt høring godkendt den 7. september 2010 i Børne- og Skoleudvalget. Politikken anvendes af fagpersonalet i sundhedsplejen, PPR, dagtilbud og skole ved overgange i børn og unges liv. Erfaring i arbejdet med politikkens indhold, beslutningen om målet tidlig indsats og dermed indkøbet af det digitale dialogværktøj "Hjernen og hjertet", samt ønsket om at udvide politikken til at gælde alle børn og unge, nødvendiggjorde en gennemgang og revidering af politikken. En tværfaglig gruppe nedsat af centercheferne fra Skole, kultur og fritid samt Børn og familie har i foråret arbejdet med at gennemgå og revidere politikken, således at "Den røde tråd i børn og unges liv" nu gælder for børn fra 0-17 år og anvendelsen af det digitale redskab "Hjernen og hjertet", er tænkt ind.

"Hjernen og hjertet" er et digitalt dialogværktøj der hjælper fagpersonalet på 0-6 årsområdet med at skabe overblik og systematik i arbejdet med børns udvikling og trivsel. Forældre inviteres med anvendelsen af "Hjernen og hjertet" til at være med til at beskrive deres børn. Ligeledes sikrer dialogværktøjet øget kvalitet i samarbejdet om overgangen mellem dagtilbud og skole.    

Politikken har til formål at sikre opmærksomhed om at håndteringen af overgangene i barnets og den unges liv, da erfaring og forskning viser dette har stor betydning for barnets og den unges lyst og evne til at erobre alt "det nye". 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 18. august 2015

1.
Den røde tråd - redigering august 2015 (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Drøftelse af skolebørnehave

28.06.04G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Inden kommunesammenlægningen var der oprettet skolebørnehaver i Rønne og Hasle kommune. Tiltaget var dels begrundet i manglende kapacitet i børnehaverne, og dels et ønske om at kommende skolebørn skulle kende SFO´en inden skolestart. Efter kommunesammenlægningen blev ordningen implementeret på hele øen, og de private skoler har også nu etableret skolebørnehaver. Den demografiske udvikling på Bornholm betyder, at der fremadrettet ikke forventes de samme kapacitetsproblemer i dagtilbud.

Bestyrelsen for dagtilbud har med en henvendelse til centercheferne for Skole, kultur og fritid samt Børn og familie ønsket, at få drøftet om skolebørnehaven fortsat har sin berettigelse med den nye skolereform. Denne henvendelse foranledigede at en tværgående gruppe, mellem de nævnte centre, i foråret 2015 har udarbejdet en SWOT-analyse for at belyse styrker og svagheder ved skolebørnehave ”vippen”. Analysen giver ikke en entydig konklusion men afspejler en række fordele og ulemper til overvejelse inden endelig stillingtagen.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

·         at skolebørnehave-ordningen drøftes, herunder en proces med henblik på endelig afklaring i løbet af efteråret 2015

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Proces drøftet. Børne- og Skoleudvalget ønsker en proces, hvor de kommunale skolebestyrelser og dagtilbudsbestyrelsen (herunder forældrerådene) drøfter deres perspektiv på skolebørnehave-ordningen (vippet) og via møder i Samrådet for skolerne og med dagtilbudsbestyrelsen i efteråret 2015 giver deres input.

Sagsfremstilling

Der var inden kommunesammenlægningen etableret Skolebørnehaver (Vippe-ordning) i Rønne og Hasle kommune. Etableringen var begrundet i manglende kapacitet i Rønnes børnehaver, samt et ønske om at kommende skolebørn i Hasle kommune skulle have kendskab til skolefritidsordningen inden skolestart. Bestyrelsen for offentlige dagtilbud rettede i 2014 henvendelse til centercheferne for Skole, kultur og fritid samt Børn og familie for bl.a. at få drøftet, om skolebørnehaven fortsat har sin berettigelse med den nye skolereform. Dette foranledigede, at der blev nedsat en arbejdsgruppe på tværs af de ovennævnte centre. Der er i arbejdsgruppen udarbejdet en SWOT-analyse af henholdsvis skolebørnehaven og børnehaven uden vippeordning (bilagt).

 

Analysen giver ikke nogen entydig konklusion af, om det skal anbefales, at vippeordningen afskaffes eller fortsættes. Den viser overordnet, at fordelen ved at have en vippeordning er størst på de store skoler, hvor børnene samles fra mange dagtilbud, og hvor der skal dannes flere parallelle klasser på skolen.

 

Overgangsmodulet ”Hjernen og Hjertet” bruges både af dagtilbud og skole og kan fremadrettet være med til at skabe et fælles sprog mellem dagtilbud og skole, og samtidig være et fagligt refleksionsværktøj, som styrker samarbejdet mellem dagtilbud, skole og forældre. Materialet anvendes både det sidste år i børnehaven til at arbejde med barnets robusthed og forandringsparathed, samt i indskolingen til understøttelse af den gode skolestart og dannelse af klasser. Anvendelsen af materialet vil kunne kompensere for nogle af de ulemper, der vil være ved at lukke vippeordningen.

 

For de børn, hvor der er usikkerhed omkring evt. udsat skolestart eller skoleplacering, bliver der i ”Hjernen og Hjertet” udarbejdet handleplaner i efteråret før skolestart. Der følges op på handleplanerne efter jul. Med den nuværende ordning sker denne opfølgning efter den politiske beslutning om dannelse af børnehaveklasser i det kommende skoleår.

 

Dagtilbuddene har i årene med vippeordning oplevet, at de har mistet det tætte samarbejde med børnehaveklasselederne. Med et øget læringsfokus i dagtilbuddet, vil både børnehaver og børnehaveklasseledere kunne profitere af et tæt samarbejde.

 

Specialskolerne har ikke en vippeordning, og det betyder, at børn, der skal starte på en specialskole, skal blive i dagtilbuddet op mod et halvt år efter at deres kammerater er rykket i skolebørnehave. For børn der er udfordret og skal inkluderes i normalsystemet, kan Skolebørnehaven ”vippen” opleves som en periode, hvor der ikke på samme måde som i dagtilbuddet og efterfølgende i børnehaveklassen arbejdes målrettet med deres udfordringer. Med ophør af skolebørnehave ”vippe” vil børn kunne gå fra en praksis og hverdag, de mestrer i børnehaven, til at koncentrere sig om at etablere og mestre den praksis og hverdag de skal have i indskolingen uden en mellemliggende fase med en tredje praksis og hverdag.  

 

Økonomiske konsekvenser

Taksterne i kommunens tildeling til institutionerne for et helårsbarn i hhv. vippeordning og børnehave er:

 

Ordning

Takster pr. helårsbarn

kr. i 2015-pl

Vippe

55.056

Børnehave

46.039

Udgifter nuværende vippe

Kommunal

 

3.055.000

Privat

1.224.000

I alt

4.279.000

Anslåede udgifter ved vippebørn i dagtilbud

Kommunal

 

2.401.487

Privat

1.673.286

I alt

4.074.773

 

Det bemærkes, at der er samme forældrebetalingstakst i de to tilbud.

Der er ikke beregnet ændringer i søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud.

 

Såfremt skolebørnehave-ordningen afskaffes vil der være et økonomis provenu. Dette vil med fordel kunne anvendes til tilbud, der forbereder børn til skolestart og styrkelse af samarbejde mellem offentlig og privat dagtilbud og skole.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 18. august 2015

1.
SWOT børnehave (DOCX)

2.
SWOT vippe (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Anlægsbevilling til etablering af ny Skovbørnehave i Rønne

28.09.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om godkendelse af projektbeskrivelse og meddelelse af anlægsbevilling til etablering af ny skovbørnehave ved Vibegård i Rønne.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a)    at projektbeskrivelsen godkendes,

b)    at der gives en anlægsbevilling på 6.700.000 kr. til etablering af ny skovbørnehave i Rønne, idet der i budget 2015 er afsat et rådighedsbeløb på 6.500.000 kr. til formålet,

c)    at der afsættes rådighedsbeløb på yderligere 200.000 kr. finansieret af overført overskud fra 2014 under bevilling 11 Dagpasning, Fællesudgifter Dagtilbud, således at det samlede rådighedsbeløb til projektet herefter tilsvarende udgør 6.700.000 kr., og

d)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 17. august 2015:

Indstillingen anbefales.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke.

 

Servicedirektøren indstiller,

a)    at projektbeskrivelsen godkendes,

b)    at der gives en anlægsbevilling på 6.700.000 kr. til etablering af ny skovbørnehave i Rønne, idet der i budget 2015 er afsat et rådighedsbeløb på 6.500.000 kr. til formålet,

c)    at der afsættes rådighedsbeløb på yderligere 200.000 kr. finansieret af overført overskud fra 2014 under bevilling 11 Dagpasning, Fællesudgifter Dagtilbud, således at det samlede rådighedsbeløb til projektet herefter tilsvarende udgør 6.700.000 kr., og

d)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Indstillingen anbefales.
Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 at afsætte 6,5 mio. kr. til ud- og nybygning af Skovbørnehaven ved Vibegård. I efteråret 2014 godkendte Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Skoleudvalget nedsættelse af et byggeudvalg med repræsentation fra de to udvalg, forældrerepræsentanter og embedsmænd. Byggeudvalget har arbejdet med en løsning, der både tilgodeser de fysiske og pædagogiske behov og som stort set kan realiseres indenfor den afsatte økonomiske ramme.

Byggeudvalget har fundet en elementbygning i Esbjerg, som kan nedtages og flyttes til Bornholm, hvor den vil kunne rumme børnehavebørn fra henholdsvis Martahas Minde og den nuværende Skovbørnehave samt en vuggestuegruppe.

Det vil være nødvendigt at foretage mindre ombygninger i elementbygningen særligt omkring køkkenfunktionen. Hertil indstilles overførte midler fra dagpasningsområdet anvendt.

 

Rådgiver har udarbejdet en projektbeskrivelse samt et anlægsbudget for projektet på 6.555.710 kr. – se vedlagte bilag. Hertil kommer udgifter til mindre bygningsmæssige ændringer. På den baggrund er anlægsrammen fastsat til i alt 6.700.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2013 blev der, som et element i den langsigtede plan for dagtilbudsområdet, afsat et rådighedsbeløb på 6.500.000 kr. til ud- og nybygning af Skovbørnehaven ved Vibegård i Rønne. Beløbet er nu overført til budget 2015.

 

Der søges om en anlægsbevilling på 6.700.000 kr. til dette projekt. Anlægsudgiften kan finansieres af det i budgettet til formålet afsatte rådighedsbeløb på 6.500.000 kr. samt med 200.000 kr. fra det overførte driftsoverskud fra 2014 under bevilling 11 Dagpasning, som henhører under Center for Børn og Familie.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget. Dog fremlægges denne sag tillige for Børne- og Skoleudvalget, idet projektet foreslås tilført overførte driftsmidler fra Center for Børn og Familie.

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 18. august 2015

1.
15-031 anlægsbudget 29.05.2015 (PDF)

2.
Skovbørnehave Rønne - Projektbeskrivelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Etablering af Anonym Unge Rådgivning

29.09.04G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

6

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget til orientering

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der etableres en anonym ungerådgivning, som er et tilbud, hvor både børn og unge, deres pårørende samt fagfolk kan henvende sig og få råd og vejledning omkring misbrug.

Projektet etableres som samarbejde mellem Center for Sundhed og Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse. Finansieringen vil være reducerede udgifter til kontanthjælp, som anvendes til en forebyggende parallelindsats, som fastholder unge i uddannelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at udvalget godkender etableringen af Anonym Ungerådgivning under forudsætning af, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kan medvirke med den fornødne finansiering

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 17. august 2015:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udvalget godkender etablering af Anonym Ungerådgivning som beskrevet, og at finansieringen findes ved at reducere budgettet for kontakthjælp svarende til de beskrevne udgifter til drift af ungerådgivningen og beløbet overføres til Center for Sundhed

 

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, den 19. august 2015:

 

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at Børne- og Skoleudvalget tager punktet til orientering

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med organisationsudviklingsprojektet og overgangen til en centermodel i BRK, var der opgaver og snitflader af væsentlig karakter, som ikke blev færdigbehandlet i projektet. Disse opgaver og snitflader skulle afdækkes og beskrives, så håndteringen og udviklingen af dem kunne ske på bedste vis nu og fremover. Et af disse opgave- og snitfladeområder var misbrugsområdet. Til dette blev der udarbejdet er kommissorium, som blev godkendt af chefgruppen 17. juni 2014.

En første prioritet i kommissoriet var at der skulle udarbejdes forslag til kommunens indsats målrettet primært unge mellem 13- 25 år (med mulighed for at målgruppen kan være op til 30), som har et problemgivende brug af rusmidler.

Med afsæt i ovenstående blev der nedsat en tværgående arbejdsgruppe bestående af udvalgte medarbejdere og ledere med reference til en styregruppe indenfor sundhedsområdet. bestående af centerchefer fra Psykiatri og Handicap, Børn og Familie, Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse, Skole, Kultur og Fritid og Sundhed.

Arbejdsgruppen foreslår etableringen af en såkaldt Anonym Ungerådgivning som er et tilbud, hvor både børn og unge, deres pårørende samt fagfolk - der er i kontakt med børn og unge med misbrugsproblemer - kan henvende sig og få råd og vejledning omkring misbrug, uden at det kræver visitation.

Langt de fleste unge forventes at være godt hjulpet af et samtaleforløb i regi af Anonym Ungerådgivning. Tilbuddet er dog samtidig tænkt som en sluse til eventuel efterfølgende behandling.

Tilbuddet er ledelsesmæssigt forankret i Center for Sundhed / Misbrugsområdet. Anonym Ungerådgivning placeres rent fysisk i Ungdoms Uddannelsesvejledningen på Merkurvej i Rønne. Dog vil langt den største del af rådgivningen foregår ’der’, hvor de unge er – det vil sige på skoler m.m.

Det forventes at de to rådgivere, som skal være de primære kræfter i Anonym Ungerådgivning, er ansat ultimo 2015. 

 

Center for Økonomi og Personale er inddraget i projektet og vil understøtte udarbejdelsen af retvisende materiale, som kan synliggøre effekten af projektet, hvilket vil blive forelagt udvalgene.

Økonomiske konsekvenser

Ved tilbud om en forebyggende parallelindsats er forventningen, at det kan ændre de unges adfærd, således at de bliver i stand til at påbegynde og gennemføre uddannelse.
Dette vil medføre en besparelse pr. ung som starter uddannelse på mellem kr. 67.128 og kr. 104.160 pr. år i sparet forsørgelsesydelse.

Alene med udgangspunkt i den nuværende ungegruppe tilknyttet Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse, vil der være en årlig potentiel besparelse på mellem 8 x 67.128 kr. = kr. 537.024 og 16 x 8.680 kr. = 1.666.560 kr., som kan danne grundlaget for en finansiering af en parallelindsats.

Udover dette vil oprettelsen af en ungerådgivning også komme en bredere målgruppe til gavn, og øge deres muligheder for at påbegynde og gennemføre uddannelse.

Udgifter til ungerådgivning
Der ansættes 2 medarbejdere (socialrådgiver eller lign.) på 37 timer ugentligt fra 1.10.2015. Der er udgifter til IT-arbejdsplads ved opstart, men det forudsættes, at medarbejdere kan rummes i Ungeporten på Campus Bornholm.  

Udgift:

2015: I alt 300.000 kr.
It-arbejdspladser: 2*25.000 kr.                                                                                                   =  50.000 kr.
Personale: 2 medarbejdere i 3 mdr. (årlig udgift 500 tkr. pr. medarbejder) = 250.000 kr.

2016 og fremover:  1 mio. kr. årligt
Personale: 2 medarbejdere i 12 mdr. (årlig udgift 500 tkr. pr. medarbejder) = 1.000.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

7   Samarbejdsaftale vedr. behandling af børn og unge fra stof- og alkoholfamilier

29.24.04P27-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

7

 

Hvem beslutter

Social og Sundhedsudvalget beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning

Resumé

TUBA har rettet henvendelse til Bornholms Regionskommune med henblik på indgåelse af samarbejdsaftale vedrørende et udvidet behandlingstilbud for børn og unge fra stof- og alko­holfamilier.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 17. august 2015:

Godkendt under forudsætning af Børne- og Skoleudvalgets godkendelse.

 

Servicedirektøren indstiller,

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Godkendt.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

 

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 19. august 2015:

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionkommune har en partnerskabsaftale med TUBA[1] og yder et årligt driftstil­skud til TUBA-Bornholm. 

 

Socialministeriet har opslået en pulje, hvor kommuner samt private og frivillige organisationer kan søge om midler til behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkohol­misbrug. TUBA vil ansøge puljen om midler til at opretholde – og udbygge – et landsdækkende tilbud til målgruppen af unge mellem 14- 25 år. Indholdsmæssigt er TUBAs tilbud uændret, men TUBA vil med puljemidler udbygge kapaciteten og sikre en behandlingsgaranti, der om­fatter en forsamtale indenfor 30 dage og et påbegyndt behandlingsforløb indenfor 3 måneder. 

 

TUBA har på den baggrund rettet til henvendelse til Bornholms Regionskommune med et ud­kast til en samarbejdsaftale med Bornholms Regionskommune, som TUBA kan medsende en ansøgning til ministeriet om puljemidler og således synliggøre et kommende samarbejde mel­lem kommunen og TUBA.

 

TUBA understreger i sin henvendelse, at kommunen ikke forpligter sig økonomisk ved at indgå denne aftale, idet udmøntningen af behandlingsgarantien for de 14-25 årige vil blive finansie­ret af midler fra puljen i perioden 2016-2019.  Ved at indgå aftalen tilkendegiver kommunen blot, at ville indgå i et samarbejde med TUBA, når midlerne fra puljen bevilges. 

 

TUBA oplyser, at Bornholms Regionskommunes aktuelle driftstilskud til TUBA på 300.000 kr. årligt i de kommende fire år vil anvendes til at sikre, at unge mellem 26-35 år, fortsat kan få løbende gratis hjælp i TUBA.  TABA oplyser, at der aktuelt er stor søgning til TUBAs tilbud netop indenfor denne målgruppe, hvilket bl.a. giver ventetid. TUBA oplyser endvidere, at pro­blemer for denne målgruppe ofte viser sig, når de selv bliver forældre. Tilbuddet til de 26-35 årige har derfor også en forebyggende effekt i forhold til børneområdet.

 

Det skal bemærkes, at Bornholms Regionskommune og Blå Kors – som TUBA er en del af - også arbejder på en ansøgning til puljen.  Denne ansøgning er målrettet udvikling af et tilbud aldersgruppen op til 15 år (Barnets Blå Zone) og indsatsen vil blive koordineret og kunne sup­plere TUBAs tilbud til aldersgruppen over 14 år.


Det anbefales at indgå den nye samarbejdsaftale med TUBA, idet det overfor TUBA understre­ges, at BRK med samarbejdsaftalen ikke forpligter sig udover nuværende partnerskabsaftale i forhold til driftstilskud, lokaler mv.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 17. august 2015

1.
Henvendelse fra TUBA vedr. samarbejdsaftale (PDF)

2.
Samarbejdsaftale vedr. behandlingsgaranti for børn og unge fra stof- og alkoholfamilier (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Analyse af børne- og ungeområdet i forlængelse af budget 2015  

00.30.04P05-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

07-04-2015

6

 

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2015

6

 

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

 

Resumé

Med afsæt i budgetforliget for 2015, er der gennemført en analyse af børne- og ungeområdet med fokus på besparelsespotentialer forbundet med en tidlig indsats over for udsatte børn og unge.  

 

Nøgletalsanalysen antydede et teknisk besparelsespotentiale på 28. mio. kr. ud fra 2013-tal. På Bornholm er udgiftsniveauet reduceret med 17 mio. kr. fra 2013 til 2014. Nøgletalsanalysen er derfor opdateret på basis af regnskabstal for 2014 fra alle sammenligningskommuner.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    at analysens konklusioner og anbefalinger tages til efterretning.

b)    at budgetforbedringsmulighederne indgår i det videre arbejde med budget 2016.

c)    at processen med at udmønte konkrete anbefalinger på baggrund af analysen som beskrevet i sagsfremstillingen igangsættes. 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. april 2015:

ad a) Taget til efterretning
ad b) Indstillingen godkendt
ad c) Indstillingen godkendt

 

 

 

 

Servicedirektøren indstiller,

a)  at konklusioner og anbefalinger på baggrund af den opdaterede nøgletalsanalyse baseret på 2014-tal tages til efterretning og

b)  at processen med at udmønte de anbefalinger den opdaterede analyse jf. den supplerende sagsfremstilling giver anledning til igangsættes. 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. juni 2015:
a) til efterretning
b) godkendt og punktet genoptages ved august mødet.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at punktet drøftes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:
Drøftet.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget har 25. november 2015 godkendt et kommissorie for en analyse af børne- og ungeområdet med det formål at udmønte besparelserne vedtaget i budget 2015.

Der er lagt op til en besparelse på 5 mio. kr. i 2016 stigende til 10 mio. i 2017 og efterfølgende år. Analysens forslag skal ske under hensyntagen til, at der allerede er vedtagne besparelser vedr. tilpasset Best Case, effektiviseringer, sygefravær og en række øvrige konkrete besparelser bl.a. ved at samle de sociale udføretilbud til børn og unge på 750 t. kr. i 2016 stigende til 1,0 mio. kr. fra 2017.

Som budgetterne for nuværende er vedtaget, vil budgetterne i forhold til 2015 være reduceret med 11,2 mio. kr. i 2016 og 19,0 mio. kr. i 2017 inkl. de ovennævnte beløb. Heraf skal der udarbejdes konkrete administrative besparelsesforslag på børne- og ungeområdet for 9,274 mio. kr. til endelig politisk godkendelse i budget 2016.

  

Analysen har haft til formål at afdække mulighederne for at realisere de vedtagne besparelser inden for området for udsatte børn og unge, hvor Bornholm igennem flere år har haft store udfordringer med budgetoverholdelse.

 

Besparelsespotentialet er afdækket ved en tredelt analyse:    

1.  Nøgletalsanalyse

En belysning af besparelsespotentialet set i sammenligning med udviklingen i de faktiske udgifter og ved benchmarking i forhold til udvalgte sammenligningskommuner.

2.  Audit med Fåborg-Midtfyn Kommune vedr. 10 myndighedssager

Kvalitativ benchmarkinganalyse med fokus på faglighed i forhold til myndighedssagerne. Gennemført i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, som har haft succes med at udvikle den socialfaglige tilgang og overholde budgettet på området.

3.  Organisationsanalyse

Analyse ved eksterne konsulenter af den samlede udføredel dvs. både myndighedsarbejde og viften af konkrete behandlingsydelser i Center for Børn og Familie med henblik på at anvise optimeringsmuligheder.

 

Konklusioner

 

Konklusionerne i de tre delanalyser peger alle i retning af, at det ikke er muligt at udmønte de forudsatte besparelser på i alt 5 mio. kr. i 2016 stigende til 10 mio. kr. årligt herefter, uden at det får konsekvenser for serviceniveauet og dermed indhold, udstrækning og timing af indsatsen overfor udsatte børn og unge på Bornholm.

 

Nøgletalsanalysen viser et teknisk besparelsespotentiale baseret på regnskabet for 2013 på samlet set 28 mio. kr., hvis regionskommunen har samme udgiftsniveau som sammenligningskommunerne. Der har dog været en betydelig udgiftsreduktion i 2014, som må formodes at reducere dette potentiale, og den gennemførte organisationsanalyse har heller ikke belyst forhold, der umiddelbart lokaliserer et besparelsespotentiale i nærheden af den størrelsesorden. Heller ikke kommunens praksis i forhold til visitering af ydelser, som er belyst ved den gennemførte audit, tyder på et for stort forbrug.

 

Den politiske antagelse bag ønsket om at få analysen udarbejdet har været at afdække, om adgangen til og omfanget af sociale ydelser er for stor i BRK, og om de forebyggende foranstaltninger er tilstrækkeligt effektive; og om det er det, der er årsag til et sammenligningsmæssigt meget højt forbrug på ydelser til børn og unge med særlige behov. Intet i analyserne tyder dog på, at der er hold i denne antagelse. Tilbage står billedet af, at der pt. er et ekstraordinært stort behov for sociale ydelser herunder kompenserende forebyggende foranstaltninger på Bornholm.

 

Anbefalinger

De budgetforbedringsmuligheder analysen fremdrager anbefales at indgå i det videre arbejde med budget 2016, hvor der udarbejdes et administrativt sparekatalog på området på 9,3 mio.kr.

 

Nøgletalsanalysen antyder et betydeligt teknisk besparelsespotentiale på 28. mio. kr. Denne konklusion er dog på baggrund af 2013-tal, og på Bornholm er udgiftsniveauet reduceret med 17 mio. fra 2013 til 2014. En opdatering af analysen med regnskabstal fra sammenligningskommunerne for 2014 anbefales derfor, når disse foreligger ultimo april.

 

En række konkrete anbefalinger fra analysen primært omhandlende tilbuddene i udføredelen vil være hensigtsmæssige at begynde implementering af allerede på nuværende tidspunkt. Dette for at fortsætte den lærings- og udviklingsproces, analysearbejdet har afstedkommet i organisationen.

 

Følgende konkrete anbefalinger kan igangsættelse umiddelbart:

·         Øget brug af inddragende netværksmøder (er allerede igangsat, og der er også opstillet en plan for uddannelse og implementering).

·         Fokus på efterlevelse af, at ”gult er godt nok” dvs. udfasning af ydelserne når børnene har en robusthed som gør, at de kan håndteres i normalsystemet.

·         Der igangsættes et arbejde med at udarbejde servicestandarder, som tydeliggør det politisk fastsatte serviceniveau og styrer indhold og udstrækning af ydelserne.

·         Implementering af arbejdsgangsanalyse vedr. § 11. Et loft over de afsatte ressourcer til dette område, vil dog være en del af et politisk vedtaget serviceniveau, og kan derfor ikke umiddelbart igangsættes.

·         Ansættelse af koordinator til styring af det tværgående støttekorps. Det vurderes dog særdeles tvivlsomt, om en sådan ansættelse kan medføre besparelser i det omfang, som er angivet i rapporten. Besparelsen vurderes i første omgang ikke at kunne give meget mere end selve koordinatoren. Til gengæld forventes koordinatoren at aflaste sagsbehandlerne i disse sager og sikre en bedre kvalitet i opgavevaretagelsen, som på sigt gerne skulle give yderligere besparelser. 

·         Implementering og tilpasning af arbejdsgangsanalyse vedr. optimalt sagsforløb.

·         Arbejde med pakker i familiebehandlingen.

·         Rapporten indeholder også en meget lang række anbefalinger som ”fælles sprog”, ”fælles værdier” osv., som selvfølgelig til stadighed er en del af de ledelsesmæssige fokuspunkter, men som ikke kan reduceres til én konkret handling/aktivitet.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Børne- og Skoleudvalget fik på mødet d. 7. april 2015 forelagt en analyse med fokus på besparelsespotentialer forbundet med en tidlig indsats over for udsatte børn og unge med det formål at udmønte besparelserne vedtaget i budget 2015.

Besparelsespotentialet blev afdækket ved en tredelt analyse, herunder en nøgletalsanalyse, som sammenligner udviklingen i de faktiske udgifter og ved benchmarking i forhold til udvalgte sammenligningskommuner.

Nøgletalsanalysen antydede et teknisk besparelsespotentiale på 28. mio. kr. ud fra 2013-tal. På Bornholm er udgiftsniveauet reduceret med 17 mio. kr. fra 2013 til 2014. Nøgletalsanalysen er derfor opdateret på basis af regnskabstal for 2014 fra alle sammenligningskommuner.

 

Konklusioner fra den opdaterede nøgletalsanalyse

Analysen viser et teknisk besparelsespotentiale baseret på 2014-tal på samlet set 16 mio. kr. I forhold til 2013 er det tekniske besparelsespotentiale i forhold til sammenligningskommunerne reduceret med ca. 12 mio. kr. Hovedforklaringen på de højere udgifter er fortsat et markant højere sagsantal.

Det er stadig især på området forebyggende foranstaltninger, at udgiftsniveauet er markant højere på Bornholm, og den primære årsag hertil skal findes i kommunens udgifter til familiebehandling samt aflastning. Tilsvarende har Bornholm et betydeligt lavere udgiftsniveau på fxanbringelsesområdet. Forholdet ml. de to udgiftsområder falder i tråd med intentionerne i paradigmeskiftet, hvor anbringelser så at sige er sidste udvej.

 

Anbefalinger

Specifikt giver analysens konklusioner anledning til at anbefale følgende:

·         Mælkebøtten: Det igangværende arbejde med en strategi på dagpasningsområdet omfatter også Mælkebøtten; et arbejde der lægger op til en bedre ressourceudnyttelse.

·         PPR: Det undersøges nærmere, hvad årsagerne er til de højere udgifter til PPR.

·         Syge- og hjemmeundervisning: De nuværende aftaler i regi af KKR undersøges for at vurdere mulighederne for en dybere dialog med Region Hovedstanden, som bestiller af undervisningen

·         Anbringelser og forebyggende foranstaltninger: Løbende vurdering af om snittet ligger det mest hensigtsmæssige sted; herunder evaluering af anbringelsesgrundlaget.

·         Familiebehandlingen: udgifter og sagsantal i Børne- og Familiehuset og Ungehuset følges løbende i de kvartalsvise nøgleelementer

·         Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter: det er et fortsat fokusområde ved genvurdering af sager at reducere udgifterne

 

Samlet set understreger udviklingen i udgiftsniveauet i perioden 2010-14 et stærkt fokus på at efterleve det politisk vedtagne anbringelsesgrundlag.

Anvendelsen af anbringelsesgrundlaget i faglig praksis giver anledning til at anbefale en justering af dette. Anbringelsesgrundlaget vurderes at have haft effekt på kort sigt, men også at rumme risiko for konsekvenser på lang sigt – økonomiske såvel som menneskelige – pga. utilstrækkelige handlemuligheder.

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2015

1.
Bilag 1 - opdateret maj 2015 (DOCX)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. april 2015

2.
Analyse af Børne- og ungeområdet (PDF)

3.
Bilag 1. Nøgletalsanalyse af børne- og ungeområdet (PDF)

4.
Bilag 2. Audit med Fåborg-Midtfyn Kommune vedr. 10 myndighedssager (PDF)

5.
Bilag2_A.Overblik - økonomi i sagsaudit (PDF)

6.
Bilag 3. Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede udførerdel i Center for Børn og Familie (PDF)

7.
Bilag3_A (PDF)

8.
Bilag3_B (PDF)

9.
Bilag3_C (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Godkendelse af Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016

27.03.40P27-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Rammeaftale 2016 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien og Styringsaftalen i Rammeaftale 2016. Kommunernes frist for behandling og tilbagemelding er senest 1. oktober.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 sendes i høring i Handicaprådet for så vidt angår voksenområdet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 17. august 2015:

Sendes i høring i Handicaprådet vedr. voksenområdet.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 sendes i høring i Handicaprådet for så vidt angår børneområdet

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Sendes i høring i Handicaprådet vedr. børneområdet.

Sagsfremstilling

Overordnet set er det Psykiatri- og Handicapchefens vurdering, at der er tale om de samme tendenser i Bornholms Regionskommune, og udfordringerne er nogle af de samme som der er skitseret nedenfor i de fire udvalgte fokusområder.

Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination. Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

 

Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. På baggrund af analysen vurderes der således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

 

Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi

 

De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er:

1.    Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre

2.    Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.

3.    Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene

4.    Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor blandt andet sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen vil være et centralt element.

 

Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016

Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016.

 

KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:

·       Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v.

 

Bevæggrunden for valget af temaet er først og fremmest at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Derudover kan der konstateres en række nationale tendenser, der indgår i valget af det særlige tema. Eksempelvis forventes politiske mål at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. Derudover sættes der fra centralt hold, blandt andet som følge af evalueringen af kommunalreformen, højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger vil kunne bidrage til at understøtte kommunerne i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen.

 

Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden har man tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor.

 

Endelig er der i Udviklingsstrategi 2016 beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen.

 

Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der derfor være en stor værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen.

 

Det konkrete indhold af den tværgående strategi og de fælles målsætninger vil afhænge af det input, som kommer fra kommuner og Region Hovedstaden i den proces for udarbejdelse af strategien, der sættes i gang.

For at sikre et bredt og solidt ejerskab til den tværgående strategi og målsætninger er det vigtigt med en proces for udarbejdelse af strategien, som inddrager alle parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder skal udvælges og målsætninger skitseres, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund heraf skitseret følgende forslag til en proces:

1.    Initial inddragelse af alle kommuner og Region Hovedstaden med henblik på at indsamle viden, ideer og ønsker til strategien.

2.    Nedsættelse af arbejdsgruppe, der på baggrund af input udarbejder et første udkast til en tværgående strategi og fælles målsætninger

3.    Efter behandling i embedsmandsudvalget drøftes udkastet i en kreds bestående af alle kommuner og Region Hovedstaden både på administrativt og politisk niveau.

4.    Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt udkast, der går til behandling i embedsmandsudvalget, K29 og KKR Hovedstaden

5.    Politisk godkendelse af strategien i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

En konkret proces- og tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt kommissorium for den tværgående strategi. Fælleskommunalt sekretariat vil udarbejde et kommissorium til behandling i Embedsmandsudvalget ultimo 2015.

 

Revurdering af de mest specialiserede tilbud

I Udviklingsstrategi 2016 er ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet (3) og voksenområdet (6) defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen ”nødbremse-modellen”. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier.Samarbejdsmodellen giver driftsherrerne for de ni mest specialiserede tilbud mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. En evt. henvendelse behandles indledningsvis i den permanente task force. Derudover revurderer den permanente task force årligt i forbindelse med Udviklingsstrategien i forhold til, hvorvidt tilbuddene 1) fortsat opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud og 2) opfylder de krav, som de mest specialiserede tilbud forventes at opfylde.

 

Den faste task force var samlet på møde den 31. marts 2015:

·         Ingen af driftsherrerne til de ni mest specialiserede tilbud havde fremsendt en anmodning om særlig behandling.

·         Task forcen vurderede, at alle ni tilbud fortsat lever op til de 6 kriterier og indstillede derfor, at alle ni tilbud indgår i Udviklingsstrategi 2016 som mest specialiserede tilbud omfattet af den tværkommunale samarbejdsmodel.

·         Task forcen vurderede, at de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2015 på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, hvorfor der ikke indstilles nye tilbud til Udviklingsstrategi 2016.

 

Styringsaftale 2016

Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.

 

Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015:

·         Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016.

Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med P/L minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

·         Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015.

Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelse indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen:

-         Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.

-         Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen.

·         Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen.

Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste rammer for et gnidningsfrit forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt (2014-2015), der blev iværksat med afsæt i anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde.

 

 

Tidsplan

 

17. august 2015

Møde i Social- og Sundhedsudvalget

18. august 2015

Møde i Børne- og Skoleudvalget

8. september 2015

Høring i Handicaprådet

14. september 2015

Møde i Social- og Sundhedsudvalget

15. september 2015

Møde i Børne- og Skoleudvalget

17. september 2015

Møde i Kommunalbestyrelsen (udvalgenes beslutninger vil foreligge på mødet)

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 17. august 2015

1.
Udviklingsstrategi (PDF)

2.
Styringsaftale (PDF)

3.
Konklusioner og fokusområder (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Henstand vedr. driftsgaranti til den private daginstitution Troldhøj

28.18.00Ø59-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

I forbindelse med ”Frie Børnehaver og Fritidshjem” konkurs tidligere i år, ønsker den private børneinstitution Troldhøj henstand med garantistillelse til udgangen af året.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I Bornholms Regionskommunes godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud stilles der krav om en sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti svarende til det godkendte antal børn x samlet månedligt tilskud x 3 mdr. Garantien er etableret for at understøtte den kommunale pligt til at tilbyde alternativ børnepasning, såfremt den private institution lukkes.

 

Det bemærkes, at der ikke er krav om garantistillelse i lovgivningen, men at kommunalbestyrelsen selv har fastsat kravet i godkendelseskriterierne. Kommunalbestyrelsen kan derfor også dispensere for kravet. Kompetencen er uddelegeret til Børne- og Skoleudvalget.

 

Den overvejende del af de private bornholmske børneinstitutioner har været tilknyttet paraplyorganisationen ”Frie Børnehaver og Fritidshjem”, der har stået for de private institutioners økonomi og administration, herunder garantistillelsen overfor regionskommunen. ”Frie Børnehaver og Fritidshjem” blev erklæret konkurs den 4. maj 2015. Umiddelbart herefter blev organisationen rekonstrueret under navnet ”Frie Børnehaver A/S”. Administrationen af størstedelen af de private børneinstitutioner, der tidligere var tilknyttet ”Frie Børnehaver og Fritidshjem” er overgået til ”Frie Børnehaver A/S”, dog ønsker Børnehaven og Vuggestuen Troldhøj selv at overtage ansvaret for administration og økonomi. Det betyder, at institutionen fremover selv skal stille driftsgarantien.

 

Bestyrelsen for Børnehaven og Vuggestuen Troldhøj ønsker en samlet afklaring af de økonomiske forhold med banken, bl.a. ejes bygningen af konkursboet. Derfor har bestyrelsen taget kontakt til kurator m.h.p. at få overblik over krav mod konkursboet samt mulighed for at købe bygningerne. Kurator har optaget henvendelsen til behandling, men der foreligger endnu ikke en tidplan for behandling af konkursboet. Der er dog aftalt møde i august måned for en foreløbig afklaring og forhandling.

 

Troldhøjs bestyrelse har efter konkursen rettet henvendelse til regionskommunen for at opnå henstand med driftsgarantistillelsen, således at der kan laves en samlet aftale med banken i forhold til køb af bygninger mv. Driftsgarantien udgør pt. 633.174,00 kr.

 

Ifølge bestyrelsen for Troldhøj forventes der at foreligge en løsning og aftale med banken snarest muligt og senest inden udgangen af 2015.

 

Forud for garantistillelsen vil der blive foretaget en genberegning af driftsgarantien på baggrund af antal godkendte børn på tidspunktet.

 

Det kan oplyses, at Troldhøj er en veldrevet børneinstitution med stor tilgang og høj dækningsgrad. Bestyrelsen ønsker at danne en selvejende institution gennem køb af bygninger og selskabsdannelse.

 

Økonomiske konsekvenser

I tiden frem til at garantistillelsen foreligger, vil Bornholms Regionskommune stå med den økonomiske risiko hvis Troldhøj må lukke. Ifølge loven er kommunen forpligtet til at sørge for pasning af børnene, hvis en privatinstitution lukker.

 

Der er p.t. 13 vuggestue- og 25 børnehavebørn i Troldhøj, og den månedlige pasningsudgift for de i alt 38 børn lyder på 201.000 kr. som Bornholms Regionskommune betaler Troldhøj. Hvis Troldhøj lukker vil Bornholms Regionskommune dels miste det forudbetalte beløb til institutionen, dels skal kommunen ud enten at købe nye pladser til børnene i en anden privatinstitution eller skaffe plads til børnene i egne institutioner.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Gensidig orientering

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

11

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Henvendelse fra organisationen Danske Skoleelever, de ønsker at mødes med Børne- og Skoleudvalget.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Sager til høring i Handicapråd

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

12

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at punkt 2, godkendelse af kommissorium for arbejdet med en plan for den fremtidige specialundervisning, og punkt 9, godkendelse af udviklingsstrategi og styringsaftale i Rammeaftale 2016 sendes i høring.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:
Punkt 2 afventer, punkt 9 sendes i høring.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Koordinering med andre politikområder

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

13

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Intet.

 

 

 



[1] TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere. TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe. TUBA har afdelinger landet over, som blandt andet tilbyder individuel terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold. TUBA er en del af Blå Kors Danmark.