Referat
Børne- og Skoleudvalget
15-09-2015 kl. 15:30
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Rapport om belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (fase II)
  åbent 3 Klage over afslag på buskort
  åbent 4 Opfølgning på nøgleelementer på det udsatte børneområde
  åbent 5 Godkendelse af Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016
  åbent 6 Orientering om Integreret Bruger Befordring 2015
  åbent 7 Beskæftigelsesplan 2016
  åbent 8 Gensidig orientering
  åbent 9 Sager til høring i Handicapråd
  åbent 10 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Under behandlingen af punkt 2 deltager skole-, kultur- og fritidschef Steen Ebdrup.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Rapport om belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (fase II)

17.01.04P16-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede i sit møde den 26. februar 2015 at etablere en arbejdsgruppe, der skal tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en ændret skolestruktur i Rønneskolens skoledistrikt. Den 3. marts 2015 besluttede kommunalbestyrelsen et kommissorium for arbejdet. Arbejdsgruppens rapport foreligger nu.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen at:

A)   rapporten danner udgangspunkt for udarbejdelse af et konkret forslag til skolestukturen i Rønne, der behandles i BSU den 27. oktober 2015. Forslaget sendes i høring af kommunalbestyrelsen den 19. november 2015.

B)   det konkrete forslag tager udgangspunkt i:

a. et nyt perspektiv for læring som beskrevet i anbefaling 1

b. at visionen indeholder både en fase II for Rønneskolen og en fase III for resten af folkeskolerne på Bornholm

c.  at der etableres to skoler 0. til 9. klasse (en søjlemodel) som beskrevet i anbefaling 3

d.  hele skoler med egen bestyrelse og ledelse som beskrevet i anbefaling 4. Skolerne etableres formelt pr. 1. august 2016

e.  at Østre anvendes som aflastningsskole i skoleåret 2016/17 og lukkes som skole pr. 1. august 2017 som beskrevet i anbefaling 5

f.  Svartingedal tilknyttes Åvang, så Åvang bliver overbygning for eleverne i Hasle som beskrevet i anbefaling 4

g.  Principper for lokaleanvendelsen som beskrevet i anbefaling 6.

h.  Der foretages ombygninger på Søndermark og Åvang som beskrevet i anbefaling 6

i.   Det samlede overskud på budgetbalancen efter implementering af fase II i Rønne medgår til finansiering af anlægsudgifterne til ombygninger på Søndermark og Åvang som beskrevet i anbefaling 7

j.   Fagpersonale og repræsentanter fra skolebestyrelserne inddrages i processen som beskrevet i anbefaling 8

k.  Der optimeres til 28 elever ved indskrivning i børnehaveklasse og ved dannelse af 7. klasser

l.   Det fastlægges, som i den gældende styrelsesvedtægt, at kommunalbestyrelsen beslutter antallet af børnehaveklasser på indskrivningstidspunktet (december måned forud for skolestart)

 

Børne- og Skoleudvalget, den 15. september 2015:

Indstillingen anbefales godkendt, idet høringsmaterialet suppleres med et konkret forslag til en distriktsopdeling i Rønne.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i sit møde den 26. februar 2015 at etablere en arbejdsgruppe, der skal tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en ændret skolestruktur i Rønneskolens skoledistrikt. Den 3. marts 2015 besluttede kommunalbestyrelsen et kommissorium for arbejdet. Arbejdsgruppens hovedopgaver var i forhold til skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 at:

 

a.   Komme med anbefalinger til en opdeling af undervisningen på to afdelinger i Rønne (fødeskole-overbygning eller hele afdelinger).

b.   Komme med forslag til nødvendige anlæg der understøtter læring.

c.   Belyse det økonomiske potentiale for en rationalisering af skoledriften i Rønneskolen herunder mulighederne for klasseoptimering.

 

Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen på et oplyst grundlag kan træffe beslutning om at sende et forslag til skolestrukturen for Rønneskolen i høring.

 

Arbejdsgruppens anbefalinger

1 Perspektiv for en ny organisering af elevernes læring

I forbindelse med sammenlægningen af Rønneskolens afdelinger og med fokus på Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv anbefaler arbejdsgruppen, at der implementeres et nyt læringsmiljø, der tager udgangspunkt i pædagogiske og læringsmæssige principper og behov og dermed kan biddrage til at gøre ”Den nye Bornholmske Folkeskole” mangfoldig og inkluderende.

2 En Vision – Rønneskolernes tilpasning er kun første fase

Arbejdsgruppens vision er, at den bornholmske skole nytænkes og genskabes som en skole, der fortsat har børnene i centrum, men i bygningsmæssige rammer, der lever op til folkeskolereformens intentioner. Traditionelle funktioner og rum revurderes. Eksempelvis kan klasserummet erstattes med en mere åben base, der både kan skabe et tilhørsforhold og give stor fleksibilitet. Argumentet for at nedtone det traditionelle klasseværelse er, at vi kan udvikle dynamiske og fleksible læringsfællesskaber. Undervisningsrammerne skal derfor kunne give samspilsmuligheder for mange forskellige personlighedstyper, så hvert barn bliver set og hørt med de særlige styrker, talenter og karakterer hver enkelt besidder.

3 Søjlemodel eller lagkagemodel?

Den aktuelle forskning, især baseret på materiale fra Finland og erfaringer fra andre steder i Danmark, peger på hele skoler eller afdelinger (en søjlemodel). Arbejdsgruppen anbefaler en søjlemodel.

4 ”Distriktsskole” eller hele skoler?

Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes to selvstændige skoler med egen ledelse og bestyrelse. Anbefalingen skal ses på baggrund af forældrenes ønske om fuld gennemsigtighed i forhold til, hvor deres barn skal gå i skole i hele den undervisningspligtige periode. Denne løsning vil være et endeligt farvel til den såkaldte distriktsmodel, der ved gennemførelsen af Fase I blev afskaffet alle steder bortset fra Rønne.

 

Arbejdsgruppen anbefaler at elever fra Svartingedal tilknyttes Åvang på 7. til 9. klassetrin.

 

5 Hvilken skoleafdeling skal lukke i Rønne?

På baggrund af de beskrevne forhold peger arbejdsgruppen på, at Åvang og Søndermark videreføres, mens Østre nedlægges som afdeling.

 

Østre anvendes som aflastningsskole i byggeperioden fra 1. august 2016 til 31. juli 2017.

 

6 Principper for lokaleanvendelsen:

Læringsaktiviteterne organiseres i 3 områder:

 

1 Et naturfagligt område, der omfatter fagene natur/teknologi, geografi, biologi, fysik/kemi og matematik. Matematikundervisningen kan også finde sted i lokaler i det humanistiske område.

 

2 Humanistisk område, der omfatter fagene dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, kristendomskundskab og samfundsfag, (matematik).

 

3 Praktisk musisk område, der omfatter fagene idræt, musik, håndværk og design, billedkunst samt madkundskab. Det "praktiske" er at gøre og udføre noget, at bruge sine hænder, sin krop og sine sanser i undervisningen, som en vigtig del af erkendelsen. Det "musiske" henviser ikke til faget musik men til de metoder, som udspringer af de fag, vi kalder de praktisk-musiske fag, nemlig musik, idræt, dans, billedkunst, drama. Det praktisk-musiske beskæftiger sig altså med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer. Praktiske/musiske fag forudsættes gennemført i lokaler der er særligt indrettet til disse læringsaktiviteter.

 

Der arbejdes med tre typer læringsrum:

1 Undervisningsrum til formidling til forskellige størrelser grupper og hold kaldet ARENAER. Der etableres en arena til hver årgang pr. skole/afdeling fra børnehaveklasse til 9. klasse. En arena har et areal der er større end 90 m2. Arenaen går igen i alle områderne og er samlingspunktet for den årgang, der benytter området. Arenaen kan også bruges som projektrum, når der ikke er samling.

 

2 Undervisningsrum til projektarbejde og laboratorieforsøg kaldes PROJEKTRUM. Et projektrum er større end 43 m2. Projektrummene er fordelt omkring arenaen,

 

3 Undervisningsrum til træning og fordybelse kaldes GRUPPERUM. Et grupperum er større end 12 m2. Der indgår grupperum/nicher i alle læringsmiljøerne. Rummene skal bruges til at skabe mulighed for ro til fordybelse for elever med særlige behov med 1:1 opmærksomhed, overskuelighed og genkendelighed.

 

En samling af Rønneskolen på to matrikler og implementering af nye principper for undervisningen er forbundet med udgifter til anlæg.

 

 

Overslag over anlægsudgifter ved to skoler i Rønne i 1.000 kr. i 2015-pris og lønniveau.

 

Åvang

Søndermark

Fagområdetilpasninger

4.200

3.900

Inventar

500

500

Handicaptilgængelighed

100

0

Nye bygningsanlæg

0

13.400

I alt

4.800

17.800

 

Tabellen ovenfor viser et overslag på anlægsudgifterne til ombygning og indretning af to skoler i Rønne. Der er afsat 0,5 mio. kr. til indkøb af nyt inventar pr. skole, der skal understøtte den fleksible anvendelse af lokalerne.

 

Arbejdsgruppen anbefaler, at der på budgettet afsættes 17,8 + 4,8 mio. kr. = 22,6 mio. kr. til anlæg fordelt på budgetterne for 2016 og 2017 efter endelig projektering og licitation til ombygning af skolerne i Rønne.

 

Udover de udgifter, der er knyttet til ombygningerne er der bygningsrelaterede forhold, der retter sig mod et efterslæb i bygningsvedligeholdelsen samt ikke tilfredsstillende ventilationsforhold. (Se afsnit IV, B.1 – Status på bygningernes stand).

 

7 Økonomiske anbefalinger:

Den samlede budgetbalance (pr. 31/7 2015) for skolevæsenet ved implementering af fase II af skolestrukturen som beskrevet i rapporten er:

 

 

 

 

 

 

 

2016

2017

2018

2019

1.000 kr. i 2015-pris-og lønniveau

Budgetbalance i det samlede skolevæsen ved implementering af fase II

1.538

4.593

2.828

2.446

 

Arbejdsgruppen anbefaler, at det samlede overskud på budgetbalancen efter implementering af fase II i Rønne medgår til finansiering af anlægsudgifter. En del af overskuddet indgår i dag i almenskolernes samlede driftsramme og som herved i fremtiden reduceres. Det kommer til udtryk ved en reduktion i elevtaxameteret for alle almenskoler svarende til implementeringen af de økonomiske konsekvenser i fase I.

 

I 2017, som er det år, hvor ændringer er størst, vil det betyde, at elevtaxameteret reduceres med 1.200-1.500 kr. afhængig af klassetrin.

 

8 Anbefalinger i tilknytning til den videre proces

Hvis det besluttes at iværksætte de nødvendige lokaleændringer med henblik på at realisere fase II anbefaler arbejdsgruppen, at der etableres 4 arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne deltager i processen omkring udarbejdelse af udbudsmateriale og faglig/pædagogisk understøttelse indtil Fase II er fuldt implementeret pr. 1. august 2017. Det anbefales at arbejdsgrupperne inddrager praktikere og repræsentanter fra bestyrelserne.

 

1.    SFO/indskoling

2.    Naturfaglige fag

3.    De praktiske/musiske fag

4.    De humanistiske fag

 

Processen 9. oktober 2015 til 1. august 2017

 

 

Tid

Opgave

Ansvarlig

27. oktober 2015

Børne- og Skoleudvalget behandler konkret forslag til ny skolestruktur i Rønne og indstiller forslaget til udsendelse i høring

BSU

10. november 2015

Økonomi- og Planudvalget behandler konkret forslag til ny skolestruktur i Rønne og indstiller forslaget til udsendelse i høring

ØPU

19. november 2015

Kommunalbestyrelsen behandler konkret forslag til ny skolestruktur i Rønne og sender forslaget i høring.

KB

25. november 2015

Forslag til ny skolestruktur i Rønne offentliggøres i Rytterknægten, på kommunens og skolernes hjemmesider og sendes i høring i 8 uger.

I samme periode sendes forslaget i høring i skolebestyrelsen

Centret

21. januar 2016

Høringsperioden på 8 uger udløber.

Hvis der er fremsat indsigelser mod forslaget i løbet af høringsperioden, kan forslaget tidligst vedtages i kommunalbestyrelsen 4 uger efter høringsfristens udløb (17. februar 2016)

Centret

Februar 2016

Børne- og Skoleudvalget behandler forslaget til ny skolestruktur i Rønne og indstiller forslaget til godkendelse

BSU

Februar 2016

Økonomi- og Planudvalget behandler forslaget til ny skolestruktur i Rønne og indstiller forslaget til godkendelse

ØPU

Februar 2016

Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til ny skolestruktur i Rønne, herunder igangsættelse af projektering af de foreslåede bygningsændringer

KB

Marts til maj 2016

Projektering af bygningsændringer på de to fortsættende skoleafdelinger. Nedsættelse af byggeudvalg og eventuelle faglige arbejdsgrupper m.v.

Center for Ejendomme og Drift

Juni 2016

Udbud af ombygningsopgaven

Center for Ejendomme og Drift

01.august 2016

Evt. ny skolestruktur i Rønne omfattende skole på to matrikler, herunder fordeling af elever, personale og ledelsesstruktur træder i kraft. Dele af undervisningen vil i tiden frem til den 1. august 2017 foregå på den matrikel, der foreslås nedlagt

 

Primo september 2016

Licitation

Center for Ejendomme og Drift

BSU og TMU september 2016

Byggeprogram med bevilling indstilles af BSU og TMU til KB’s beslutning

BSU / TMU

ØPU september 2016

Byggeprogram med bevilling indstilles til KB’s beslutning

ØPU

KB oktober 2016

Byggeprogram med bevilling besluttes af KB

KB

November 2016

Byggestart med brug af den ”tiloversblevne” skole som aflastning i byggeperioden

Byggeudvalget

01.august 2017

Afslutning af byggeriet

Byggeudvalget

01.august 2017

Aflastningsskolen frigives til anden anvendelse

 

 

Økonomiske konsekvenser

Se bilag: ”Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august i 2016 (Fase II)”

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 15. september 2015

1.
Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (Fase II) (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Klage over afslag på buskort

17.21.05K03-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

En forælder har klaget over Hans Rømer Skolens afslag på udstedelse af skolebuskort i skoleåret 2015/16 til en elev i 4. klasse. Klagen sendes til behandling i Børne- og Skoleudvalget, der i henhold til styrelsesvedtægtens bilag 1 pkt. 17 er klageinstans. Børne- og Skoleudvalgets afgørelse vil ikke yderligere kunne påklages.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at afslaget fastholdes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 15. september 2015:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Mor til en elev i 4. klasse på Hans Rømer Skolen ansøger om skolebuskort. Det fremgår af styrelsesvedtægten, at elever i 4. klasse skal have mere end 6 km til skole, hvis de skal have bevilget skolebuskort. Den pågældende elev har 4,51 km til skole. Hvis vejen er trafikfarlig, er der dog en mulighed for at få bevilget buskort uanset afstandskriterierne. Eleven er aldersvarende i sin udvikling.

 

Mor oplyser, at hendes øvrige børn har fået bevilget skolebuskort grundet trafikfarlig skolevej. Det hænger sammen med, at Børneudvalget i Åkirkeby kommune, med virkning fra den 1. januar 1996, besluttede, at strækningen fra Nexøvej 17 og ud til kommunegrænsen er en trafikfarlig skolevej. Familien bor ikke på denne vejstrækning. Endvidere har Bornholms Regionskommune i juli måned 2015, indhentet udtalelse fra Bornholms Politi og den lokale vejmyndighed. Begge instanser udtaler, at elevens konkrete skolevej ikke vurderes som værende trafikfarlig.

 

I tilknytning hertil har Bornholms Politi udtalt, at det anbefales, at eleven benytter cykelsti på det stykke af Birgers vej, der er anlagt med cykelsti, og først krydser Birgers vej i det skolepatruljebetjente fodgængerfelt i krydset Birgers vej/Vesterbro/Rønnevej.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 15. september 2015

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Opfølgning på nøgleelementer på det udsatte børneområde

00.30.10Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Afrapportering af nøgleelementer vedrørende børne- og ungeområdet pr. 31. juli 2015.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 15. september 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med baggrund i den administrative budgetopfølgning pr. 31. juli 2015 er udarbejdet en afrapportering der mere detaljeret beskriver de enkelte nøgleelementerne for børne- og ungeområdet. På den del af centrets budgetopfølgning der vedrører afrapporteringen af nøgleelementerne (Myndighed og administration) forventes pr. 31. juli 2015 et samlet mindreforbrug på 5,4 mio. kr. i 2015.

 

For nøgleelementerne er det tydeliggjort, hvad der er egentlige mål og nøgletal for de enkelte indsatser samt hvilke kritiske handlinger, der er iværksat for at indfri målene. Status vedrørende de enkelte nøgleelementer tilkendegives ved lyssignalfarver, og i det tilfælde at de ikke er grønne, tilknyttes der i dagsordenen en kommentar til dette.

 

Farverne skal forstås på følgende måde:

Grøn: Planlægning, indsats og målindfrielse er i kadence som forudsat i de politiske beslutninger.

Gul: Planlægning og indsats er i gang, men der udestår forskellige afklaringer, der vil kunne bidrage til at bringe nøgleelementet i grøn.

Rød: Der udestår fortsat planlægning og tilrettelæggelse af indsatser før nøgleelementet kan siges at være tilstrækkeligt planlagt til at bringes gul.

 

Af særlige forhold i afrapporteringen for juli 2015 skal nævnes følgende:

Følgende indsatser er i ”grøn”:

 

Arbejdet med konkrete anbefalinger på baggrund af analysen af børne- og ungeområdet

Myndighed/administration

Udførerdel

Løvstikken

Aflastninger

Merudgiftsydelser

Tabt arbejdsfortjeneste

Plejefamilier

Opholdssteder

Døgninstitutioner

Myndighedsarbejde med eksterne parter

 

 

Følgende indsatser er i ”rød”:

·         Sikrede afdelinger

Centret er i 2015 særlig udfordret af sager med kriminalitet i særlig farlig karakter, der har nødvendiggjort flere anbringelser på sikret afdeling hovedsageligt som følge af domsafsigelser.

 

Der ses samlet en positiv udvikling i nøgleelementerne, hvor de positive elementer mere end opvejer de negative elementer, samtidigt med at der forventes et mindreforbrug også i 2015.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 15. september 2015

1.
Bilag - Afrapportering af nøgleelementer pr. 31. juli 2015 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Godkendelse af Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016

27.03.40P27-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

9

 

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

5

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Rammeaftale 2016 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien og Styringsaftalen i Rammeaftale 2016. Kommunernes frist for behandling og tilbagemelding er senest 1. oktober.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 sendes i høring i Handicaprådet for så vidt angår voksenområdet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 17. august 2015:

Sendes i høring i Handicaprådet vedr. voksenområdet.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 sendes i høring i Handicaprådet for så vidt angår børneområdet

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Sendes i høring i Handicaprådet vedr. børneområdet.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse for så vidt angår voksenområdet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 14. september 2015:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse for så vidt angår voksenområdet.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse for så vidt angår børneområdet

 

Børne- og Skoleudvalget, den 15. september 2015:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse for så vidt angår børneområdet.

Sagsfremstilling

Overordnet set er det Psykiatri- og Handicapchefens vurdering, at der er tale om de samme tendenser i Bornholms Regionskommune, og udfordringerne er nogle af de samme som der er skitseret nedenfor i de fire udvalgte fokusområder.

Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination. Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

 

Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. På baggrund af analysen vurderes der således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

 

Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi

 

De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er:

1.    Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre

2.    Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.

3.    Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene

4.    Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor blandt andet sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen vil være et centralt element.

 

Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016

Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016.

 

KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:

·       Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v.

 

Bevæggrunden for valget af temaet er først og fremmest at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Derudover kan der konstateres en række nationale tendenser, der indgår i valget af det særlige tema. Eksempelvis forventes politiske mål at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. Derudover sættes der fra centralt hold, blandt andet som følge af evalueringen af kommunalreformen, højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger vil kunne bidrage til at understøtte kommunerne i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen.

 

Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden har man tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor.

 

Endelig er der i Udviklingsstrategi 2016 beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen.

 

Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der derfor være en stor værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen.

 

Det konkrete indhold af den tværgående strategi og de fælles målsætninger vil afhænge af det input, som kommer fra kommuner og Region Hovedstaden i den proces for udarbejdelse af strategien, der sættes i gang.

For at sikre et bredt og solidt ejerskab til den tværgående strategi og målsætninger er det vigtigt med en proces for udarbejdelse af strategien, som inddrager alle parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder skal udvælges og målsætninger skitseres, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund heraf skitseret følgende forslag til en proces:

1.    Initial inddragelse af alle kommuner og Region Hovedstaden med henblik på at indsamle viden, ideer og ønsker til strategien.

2.    Nedsættelse af arbejdsgruppe, der på baggrund af input udarbejder et første udkast til en tværgående strategi og fælles målsætninger

3.    Efter behandling i embedsmandsudvalget drøftes udkastet i en kreds bestående af alle kommuner og Region Hovedstaden både på administrativt og politisk niveau.

4.    Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt udkast, der går til behandling i embedsmandsudvalget, K29 og KKR Hovedstaden

5.    Politisk godkendelse af strategien i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

En konkret proces- og tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt kommissorium for den tværgående strategi. Fælleskommunalt sekretariat vil udarbejde et kommissorium til behandling i Embedsmandsudvalget ultimo 2015.

 

Revurdering af de mest specialiserede tilbud

I Udviklingsstrategi 2016 er ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet (3) og voksenområdet (6) defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen ”nødbremse-modellen”. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier.Samarbejdsmodellen giver driftsherrerne for de ni mest specialiserede tilbud mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. En evt. henvendelse behandles indledningsvis i den permanente task force. Derudover revurderer den permanente task force årligt i forbindelse med Udviklingsstrategien i forhold til, hvorvidt tilbuddene 1) fortsat opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud og 2) opfylder de krav, som de mest specialiserede tilbud forventes at opfylde.

 

Den faste task force var samlet på møde den 31. marts 2015:

·         Ingen af driftsherrerne til de ni mest specialiserede tilbud havde fremsendt en anmodning om særlig behandling.

·         Task forcen vurderede, at alle ni tilbud fortsat lever op til de 6 kriterier og indstillede derfor, at alle ni tilbud indgår i Udviklingsstrategi 2016 som mest specialiserede tilbud omfattet af den tværkommunale samarbejdsmodel.

·         Task forcen vurderede, at de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2015 på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, hvorfor der ikke indstilles nye tilbud til Udviklingsstrategi 2016.

 

Styringsaftale 2016

Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.

 

Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015:

·         Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016.

Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med P/L minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

·         Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015.

Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelse indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen:

-         Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.

-         Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen.

·         Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen.

Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste rammer for et gnidningsfrit forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt (2014-2015), der blev iværksat med afsæt i anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde.

 

 

Tidsplan

 

17. august 2015

Møde i Social- og Sundhedsudvalget

18. august 2015

Møde i Børne- og Skoleudvalget

8. september 2015

Høring i Handicaprådet

14. september 2015

Møde i Social- og Sundhedsudvalget

15. september 2015

Møde i Børne- og Skoleudvalget

17. september 2015

Møde i Kommunalbestyrelsen (udvalgenes beslutninger vil foreligge på mødet)

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 14. september 2015 i Social- og Sundhedsudvalget og til mødet den 15. september i Børne- og Skoleudvalget

Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 har været sendt i høring i Handicaprådet, som i deres møde den 8. september 2015 har afgivet følgende høringssvar.

 

Handicaprådet, den 8. september 2015:

Taget til efterretning med tilfredshed.

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 17. august 2015

1.
Udviklingsstrategi (PDF)

2.
Styringsaftale (PDF)

3.
Konklusioner og fokusområder (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Orientering om Integreret Bruger Befordring 2015

27.60.28A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

6

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

IBB (Integreret Bruger Befordring) i Bornholms Regionskommune varetager befordringsopgaven af børn og voksne med handicap som modtager dagtilbud eller vidtgående specialundervisning. Det er en forudsætning, at man ikke kan benytte offentlig transport eller er i stand til at befordre sig selv. Opgaven vedrørende IBB er placeret i Center for Psykiatri og Handicap.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

·         til orientering

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 14. september 2015:
Taget til efterretning.

 

Servicedirektøren indstiller

·         til orientering

 

Børne- og Skoleudvalget, den 15. september 2015:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en håndbog, som beskriver den befordringsopgave, der hører under IBB.

Andre opgaver/kørselsopgaver m.v. vedrørende de samme brugere, der varetages af andre, er kort nævnt. Der er tale om en ajourføring af tidligere håndbog, således at den lever op til den nuværende eksisterende organisering og ansvarsfordeling.

 

Planlægning og administration

Kørselskontoret varetager planlægning og administration af IBB.

Kørslen er planlagt som rutekørsel – dvs. kørsel i faste ruter og til faste tidspunkter, hvor flere brugere kører sammen. Den udføres af en række private vognmænd.

Kørselskontoret er ansvarlig for, at rutedannelsen giver brugerne den kortest mulige transporttid samt, at vognkapaciteten udnyttes bedst muligt.

 

Ud fra de fremsendte oplysninger planlægger kørselskontoret rutekørslen for det kommende skoleår. Kørselsopgaven tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning med bedst mulig udnyttelse af bilerne.

 

Center for Børn og Familie/Center for Psykiatri og Handicap visiterer til IBB på baggrund af oplysninger fra brugere om behov for kørsel mellem hjem og tilbud.

 

Serviceniveau

Vognmanden er - efter rutelisters godkendelse – ansvarlig for korrekt og rettidig befordring. Målet for køretiden er, at bruger højst har en transporttid på 1 time – for børnehavebørn er målet 45 minutter. Brugere skal, når det er påkrævet, og der er truffet aftale herom, ”overbringes” fra voksen til voksen, således, at der til stadighed er det fornødne opsyn. Så vidt det er muligt er det den samme chauffør, der kører de samme ruter hele året, og brugerne anvender så vidt det er muligt den samme faste plads i bilen hele året.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 15. september 2015

1.
IBB Håndbog 2015 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Beskæftigelsesplan 2016

15.00.15P15-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

19-08-2015

4

 

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

7

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Fritids- og kulturudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres

Økonomi og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse foreslår, at udarbejdelsen af Beskæftigelses-plan 2016 tager udgangspunkt i de mål som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget allerede har peget på som særlige indsatsområder, de indsatsområder beskæftigelsesministeren udpeger som følge af beskæftigelsesreformen, samt at inspiration til Beskæftigelsesplanen hentes i dialog med aktører på beskæftigelsesområdet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 19. august 2015:

Godkendt til videre bearbejdning, medlemmernes kommentarer medtages i den videre bearbejdning.

Servicedirektøren indstiller

·         til drøftelse

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 14. september 2015:
Drøftet, idet det anbefales Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at der arbejdes med tidligere og konkret inddragelse af de relevante parter.

 

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at beskæftigelsesplan 2016 drøftes

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. september 2015:
Drøftet.

Servicedirektøren indstiller

·         til drøftelse

 

Børne- og Skoleudvalget, den 15. september 2015:
Drøftet.

Sagsfremstilling

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 et forlig om at reformere hele beskæftigelsesindsatsen.

 

Beskæftigelsesreformen udmøntes gennem to lovforslag, hvoraf det ene er en helt ny lov, der skal erstatte lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Ved lovforslaget afbureaukratiseres arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner.

 

Det betyder, at kommunerne ikke længere skal udarbejde beskæftigelsesplanen efter en bestemt skabelon, som er givet fra centralt hold. Kommunerne får derved mere indflydelse på form og indhold i beskæftigelsesplanen fremadrettet.

 

Loven trådte i kraft 1. januar 2015.

 

Beskæftigelsesplanen 2016 indeholder målsætninger for de nationale beskæftigelsespolitiske mål (ministermålene) samt lokale mål, strategier og indsatsområder, som besluttes af Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

 

Endelig Beskæftigelsesplan for 2016 behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen senest 31. december 2015.

 

Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2016:

Flere unge skal have en uddannelse

Uddannelse er en afgørende forudsætning for at opnå og fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet – både nu og i fremtiden.

Derfor skal der forsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse og dermed kunne forsørge sig selv og sin familie. Nytilkomne unge indvandrere og flygtning under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse.

 

Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats

Beskæftigelsesgraden er betydelig lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis for personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere på kanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats.

Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats – især for disse grupper.

Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job.

 

Langtidsledigheden skal bekæmpes

Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer og personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats.

Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig og individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes

Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidig flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcenter og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte brogere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads.

 

Der stilles ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i beskæftigelsesplanen for 2016.

 

Strategien for den samlede beskæftigelsesindsats for Bornholms Regionskommune vil være et samspil mellem:

·         Beskæftigelsespolitiske visioner og mål, der er fastsat i Bornholms Regionskommune

·         De politiske rammebetingelser, herunder beskæftigelsesministerens udmelding om de centralt udmeldte og konkrete fastsatte mål og visioner.

·         Samarbejdsaftaler mellem CEUB og virksomheder og andre aktører mfl.

·         Beskæftigelsesplanen for Bornholms Regionskommune

·         Inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere ex Beskæftigelsesregionen, Kommunernes Landsorganisation og udbetaling Danmark. 

 

Og fremgår af vedlagte bilag ”Udkast til Beskæftigelsesplan 2016”.

 

I ovenstående indgår implicit overordnede værdier og visioner, der er gældende for Bornholms Regionskommune samt hensyntagen til øvrige tværgående politikker og strategier.

 

Tidshorisont:

December 2015: Kommunalbestyrelsen vedtager beskæftigelsesplan for 2016.

Januar 2016: Det regionale Arbejdsmarkedsråd orienteres om beskæftigelsesplan 2016 og efterfølgende offentliggøres planen.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Opfølgning af Beskæftigelsesplan 2016:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er ansvarlig for opfølgning således:

·         Langsigtede mål – årligt

·         Delmål – løbende

·         Endelig opfølgning langsigtede mål – medio 2017

 

Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse er ansvarlig for:

·         Løbende opgør og tilvejebringe relevant data.

·         Gennemføre tilfredsundersøgelse med relevante brugergrupper.

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 19. august 2015

1.
Tidsplan for Beskæftigelsesplan 2016 (DOCX)

2.
Beskæftigelsespolitiske mål for 2016 (PDF)

3.
Beskæftigelsesplan 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Gensidig orientering

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

8

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 15. september 2015:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Sager til høring i Handicapråd

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

9

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at der ikke er sager til høring

 

Børne- og Skoleudvalget, den 15. september 2015:

Indstillingen godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Koordinering med andre politikområder

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

15-09-2015

10

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 15. september 2015:

Intet.