Referat
Teknik- og Miljøudvalget
02-03-2015 kl. 14:00
mødelokale 1, Skovløkken 4, Tejn
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Anlægsbevillinger til byfornyelsesformål - nedrivningspulje 2015
  åbent 3 Udmøntning af nedrivningspulje 2015 - prioritering
  åbent 4 Fortsat klimatilpasning i 2015 indenfor afsat rammebevilling fra 2014
  åbent 5 Forslag til revideret Vandhandleplan for Bornholm i høring
  åbent 6 Forslag til lokalplan nr. 084 og kommuneplantillæg nr. 02 for et fjernvarmeværk mm. i Allinge
  åbent 7 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af klage over §12-miljøgodkendelse til Ndr. Kirkebogård, Rønnevej 7, 3770 Allinge
  åbent 8 Orientering om Realdaniabevilling til Helhedsplan for Folkemødet & Allinge
  åbent 9 Projekt BedreBolig Bornholm
  åbent 10 Budget og mål 2016 - Teknik- og Miljøudvalgets område
  åbent 11 Gensidig orientering
  åbent 12 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 13 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Bemærkning til at punkt 9 projekt bedre bolig Bornholm er på dagsorden.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Anlægsbevillinger til bygningsfornyelsesformål jf. Pulje til landsbyfornyelse - nedrivningspulje 2015  

01.02.00Ø39-0084

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der søges i denne sag om anlægsbevillinger til nedrivning af ejendomme m.v., idet der er udmeldt en ramme til landsbyfornyelse fra staten på 5,2 mio. kr. Kommunen skal selv medfinansiere 40 % svarende til 3,47 mio. kr. Puljen til landsbyfornyelse udgør en del af den afsatte nedrivningspulje i budget 2015. Puljen til landsbyfornyelse kan anvendes i det åbne land samt i byer under 3000 indbyggere.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

a)  at der gives en anlægsbevilling på 8.667.000 kr. (udgift) til tilskud og tiltag efter rammerne i byfornyelsesloven under puljen til landsbyfornyelse,

b)  at anlægsbevillingen anvendes til nedrivning og istandsættelse af nedslidte boliger samt til fjernelse af skrot og affald på boligejendomme,

c)  at der gives en anlægsbevilling på -5.200.000 kr. (indtægt) til refusion af byfornyelsesudgifter,

d)  at nettobeløbet på 3.467.000 kr. finansieres af rådighedsbeløb afsat i nedrivningspuljen i budget 2015,

e)  at anlægsbevillingerne gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Indstillingen anbefales.


Sagsfremstilling

 

Bornholms Regionskommune har fået meddelt en ramme til landsbyfornyelse 2015 fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 5,2 mio. kr. Sammen med kommunens egenfinansiering på 3,47 mio. kr., som der er afsat midler til i nedrivningspuljen i budget 2015, er der således i alt 8,67 mio. kr. til rådighed til brug for byfornyelsesformål i åbent land samt i byer med færre indbyggere end 3000.

 

Lov om byfornyelse og udvikling af byer sætter rammen for anvendelsen af den tildelte økonomiske ramme. Der er bl.a. mulighed for at yde tilskud til følgende aktiviteter:

-Nedrivning af nedslidte boliger.

-Istandsættelse af nedslidte boliger.

-Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.

-Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet.

-Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.

 

Nedrivningspuljen fra 2013 blev benyttet til nedrivning af både ejerboliger, private udlejningsboliger samt erhvervsbygninger.

Rammerne for anvendelsen af midlerne omfatter flere tiltag og giver mulighed for en bredere indsats for oprydning i landsbyer og på landet.

En reservering af en andel af midlerne i nedrivningspulje 2015 til også at omfatte istandsættelse af nedslidte boliger samt fjernelse af skrot og affald på boligejendomme vil kunne styrke indsatsen for oprydning og forskønnelse af landsbyer og åbent land, samt afhjælpe forekomsten af boliger med kondemnable forhold.

Vedr. istandsættelse kan der være tilfælde, hvor en ejendom af bevaringshensyn eller lignende ikke kan eller bør rives ned. Det kan f.eks. være fredede og bevaringsværdige bygninger og bygninger beliggende indenfor bevarende lokalplan, men hvor ejendommen har en tilstand der ellers kunne have begrundet en nedrivning. I disse tilfælde vil det kunne gavne bybilledet, hvis der gives et tilskud til istandsættelse (istandsættelse af klimaskærm, afhjælpning af kondemnable forhold).

 

Der fremlægges tillige en sag for Teknik- og Miljøudvalget omkring den konkrete udmøntning af bevillingen, herunder kriterier for tildeling af tilskud samt prioriteringskriterier til brug ved udvælgelsen af de konkrete ejendomme, der tildeles midler til nedrivning.

Økonomiske konsekvenser

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udmeldt en ramme for puljen til landsbyfornyelse for 2015. Bornholms Regionskommunes rammetildeling udgør 5.200.000 kr.

 

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ved brev af 13. januar 2015 udmeldt en ramme for puljen til landsbyfornyelse for 2015. Bornholms Regionskommunes rammetildeling udgør 5.200.000 kr. Kommunens anvendelse af de statslige midler forudsætter kommunal medfinansiering. Statens andel udgør 60 pct. og kommunens andel udgør 40 pct.:

 

Nedrivning af ejendomme m.v., 100 pct.

 8.667.000 kr.

Statsrefusion af byfornyelsesudgifter, 60 pct.

-5.200.000 kr.

Kommunal medfinansiering, 40 pct.

 3.467.000 kr.

 

Der søges om en anlægsbevilling på 8.667.000 kr. (udgift) til tilskud til nedrivning af ejendomme m.v., samt om en anlægsbevilling på -5.200.000 kr. (indtægt) til refusion af byfornyelsesudgifter.

 

Bornholms Regionskommune har i budget 2015 afsat en nedrivningspulje på netto 4.400.000, 

kr., netop til brug for denne medfinansiering på 3.467.000 kr.

 

Anlægsbevillingerne på tilsammen netto 3.467.000 kr. udgør således hovedparten af det budgetterede rådighedsbeløb i nedrivningspuljen. Det resterende rådighedsbeløb i nedrivningspuljen ventes at matche statens pulje til bygningsfornyelse (herunder nedrivning), der udmeldes i løbet af foråret og som også dækker byer med mere end 3000 indbyggere.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Udmøntning af nedrivningspulje 2015 – prioritering vedr. Pulje til landsbyfornyelse

01.02.00Ø39-0084

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Der er i budget 2015 afsat 4,4 mio. kr. netto til nedrivningspulje 2015. Heraf søges de 3,467 mio. benyttet til matchning af statens pulje til landsbyfornyelse. Vurdering og prioritering af ansøgninger samt et opsøgende arbejde danner grundlag for tildeling af tilskud fra nedrivningspuljen. Der fastlægges prioriteringskriterier samt tilskuds-procent.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

a)   at disponeringen af den del af nedrivningspulje 2015, der vedrører pulje til landsbyfornyelse godkendes

b)   at prioriteringskriterierne godkendes

c)    at tilskudsprocenten til de enkelte arbejder godkendes

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Indstilling godkendt med prioriteringskriterier 50/30/20 idet at sikkerheden altid prioriteres højest.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har fået meddelt en ramme til Landsbyfornyelse i 2015 fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 5,2 mio. kr.

Lov om byfornyelse og udvikling af byer sætter rammen for anvendelsen af den tildelte økonomiske ramme. Midlerne fra staten skal suppleres med kommunal medfinansiering. Staten refunderer 60 % af udgifterne, hvorfor den kommunale egenfinansiering udgør 3,47 mio. kr. Det giver et samlet udgiftsbudget på 8,67 mio. kr.

 

Kommunalbestyrelsen har i budget 2015 afsat 4,4 mio. kr. til den kommunale medfinansiering.

 

Disponering af pulje til landsbyfornyelse inkl. medfinansiering

Midlerne til Landsbyfornyelse kan bruges til en række bygningsfornyelsesformål, heriblandt:

-Istandsættelse af nedslidte boliger (klimaskærm, kondemnable forhold og energiforbedrende foranstaltninger).

-Nedrivning af nedslidte boliger.

-Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet.

-Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.

 

En reservering af en andel af midlerne i nedrivningspulje 2015 til udover nedrivning også at omfatte istandsættelse af nedslidte boliger samt fjernelse af skrot og affald på boligejendomme vil kunne styrke indsatsen for oprydning og forskønnelse af landsbyer og åbent land, samt afhjælpe forekomsten af boliger med kondemnable forhold. Der kan være tilfælde, hvor en ejendom af bevaringshensyn eller lignende ikke kan eller bør rives ned. Med istandsættelse af boliger tænkes der på, at der f.eks. kan være fredede og bevaringsværdige bygninger og bygninger beliggende indenfor bevarende lokalplan, men hvor ejendommen har en tilstand der ellers kunne have begrundet en nedrivning. I disse tilfælde vil det kunne gavne bybilledet, hvis der gives et tilskud til istandsættelse ud fra en konkret vurdering.

 

Teknik og Miljø har erfaret, at der findes en del bygninger, der pga. tiltagende forfald virker skæmmende og som kan udgøre en risiko for personskade og hvor det vurderes at istandsættelse ikke vil være realistisk, ud fra en vurdering af bygningens tilstand og udgifterne ved en istandsættelse. I forbindelse med nedrivningspulje 2015 og i et samarbejde mellem Byg og Miljø vil Teknik og Miljø foretage et mere opsøgende arbejde og rette henvendelse til ejere af disse ejendomme og oplyse om mulighederne for støtte til nedrivning eller evt. istandsættelse samt fjernelse af skrot og affald.

 

Sagsforløb vedrørende ansøgninger:

Der indføres 2 ansøgningsrunder med 4,0 – 4,5 mio. kr. til uddeling i. Der lægges et ansøgningsskema med vejledning på hjemmesiden til brug for ansøgerne.

Efter hver ansøgningsfrists udløb foretages en vurdering af alle ejendomme ud fra prioriteringskriterierne. Ejendomme med flest point får positiv forhåndstilkendegivelse.

Ejer skal herefter søge om de fornødne tilladelser, herunder nedrivningstilladelse og evt. tilladelse til nedlæggelse af bolig, hvorefter der kan indgås aftale med entreprenører.

Er en ejendom vurderet nedrivningsegnet ud fra de tekniske kriterier, men hvor andre hensyn taler mod en nedrivning kan der meddeles tilskud til istandsættelse. Tilskuddet kan maximalt udgøre det beløb, der ville blive tildelt til en nedrivning.

Ejere af bygninger, der ikke får positiv forhåndstilkendegivelse i den pågældende ansøgningsrunde, får mulighed for at få videreført ansøgningen til en evt. kommende ansøgningsrunde.

Teknik og Miljø har kendskab til et antal bygninger, der umiddelbart vurderes at være i en så dårlig stand, at det kan begrunde en nedrivning og hvor evt. nyopførsel er mere økonomisk fordelagtig end en istandsættelse. En evaluering af nedrivningspulje 2013 viser at ejerne af disse bygninger ikke selv har rettet henvendelse for at få tilskud til at fjerne bygningerne.

Teknik og Miljø ønsker i forbindelse med nedrivningspulje 2015 at kontakte ejerne af sådanne ejendomme, for at tilbyde tilskud til nedrivning samt evt. bortskaffelse af skrot og affald.

 

Teknik & Miljø fører tilsyn med nedrivninger og byggearbejder og vil kontrollere genanvendelse samt retablering af tomterne samt kontrollere de færdige nedrivnings-/byggearbejder, der modtager tilskud.

 

Prioriteringskriterier

Bygningerne vurderes ud fra kriterierne:

·        Byggeteknisk tilstand, herunder nedbrudte bygningsdele, svigt i bærende konstruktioner, tagkonstruktioner, tekniske installationer mv.

·        Sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, herunder huller i gulv og tag, der ved en forværring kan udgøre en fare samt råd og svamp, som skader bygningen og kan skade indeklimaet.

·        Synlighed i landskabet.

 

Kriterierne vægtes i forholdene 60/30/10.

 

Bygningerne tildeles point ud fra ovenstående kriterier. Bygninger med flest point tildeles tilskud. Dog prioriteres bygninger, hvor der er foretaget opsøgende arbejde forud for øvrige bygninger.

I nogle tilfælde vil en bygning i forhold til ovenstående kriterier kunne opnå tilskud til nedrivning, mens det ud fra andre hensyn kan ønskes bevaret eller en nedrivningstilladelse ikke kan opnås. Det kan være tilfælde, hvor der er tale om markante bygninger, der har en vis bevaringsværdi, bygninger omfattet af bevarende lokalplan, eller bygninger med en arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Her kan efter en konkret vurdering og aftale med ejer i stedet ydes et tilskud til istandsættelse, der sikrer bevaringsværdien af bygningen.

Tilskud til fjernelse af skrot og affald kan ydes, hvor der også ydes tilskud til nedrivning af bygningen.


Tilskud

Der kan efter reglerne i lov om byfornyelse ydes op til 100 % i tilskud til nedrivning af ejendomme og op til 25-33 % af istandsættelsesudgifterne, samt 25 % af udgifterne til fjernelse af skrot og affald. For fredede og bevaringsværdige ejerboliger og andelsboliger kan tilskuddet højst udgøre 75 % af de støtteberettigede udgifter.

Staten refunderer 60 % af det samlede tilskud.

 

For at strække midlerne i puljen og øge ejernes incitament til at nedbringe udgifterne til nedrivning ved selv at foretage en forudgående oprydning fastsættes tilskud til nedrivning til maksimalt 70 % af udgifterne.

Tilskud til istandsættelse samt fjernelse af skrot og affald følger de af staten fastsatte regler. Dog ydes alene et tilskud istandsættelse svarende til størrelsen af det tilskud, der ellers ville være givet til nedrivning.

Økonomiske konsekvenser

Der fremlægges særskilt sag med henblik på meddelelse af anlægsbevillinger til nedrivning af ejendomme.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Fortsat klimatilpasning i 2015 indenfor afsat rammebevilling fra 2014

01.11.28P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

4

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I september 2013 besluttede kommunalbestyrelsen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle ansøges om en bevilling på 15 mio. kr. til to alternative klimaprojekter i Rønne indenfor prisloft 2014. Bevillingen blev imødekommet og implementeringen ventes afsluttet i april 2015. Det samlede slutregnskab forventes at blive 4-5 mio. kr. under bevillingsrammen.

Ultimo 2014 blev der indgået en aftale mellem Regeringen og KL som betød, at reglen om at kommunerne skal finansiere mindst 25 pct. af investeringsomkostningerne udskydes til den 1. januar 2016. Ansøgningsfristen for projekter der ønskes gennemført i år under den lempeligere ordning er 1. april 2015.

Bornholms Forsyning har tilkendegivet, at de ønsker at samarbejde med kommunen om at gennemføre klimatiltag i Nexø, Tejn og Nylars i 2015 svarende til de ubrugte midler aftalt i forbindelse med prisloft 2014. En gennemførelse forudsætter imidlertid et statsligt tilsagn fra Forsyningssekretariatet. 

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·        at klimatiltag i Nexø, Tejn og Nylars gennemføres som beskrevet, i et omfang der maksimalt svarer til restbeløbet af ubrugte midler i den aftale der blev indgået i forbindelse med prisloft 2014, og i det omfang Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver tilsagn til at projekterne kan gennemføres i 2015 under den lempeligere ordning   

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

De to klimaprojekter til håndtering af regn- og overfladevand der er igangsat i Rønne i 2014 forløber godt. De skitserede delprojekter, som Bornholms Forsyning og kommunen ansøgte om at kunne gennemføre, er optimeret ved hjælp af beregningsmodeller og derved har det været muligt at gennemføre projekterne billigere end først antaget.

Projekt Byåen er afsluttet og projekt Tevandsbækken forventes afsluttet i april 2015. Slutregnskabet ventes at ligge 4-5 mio. kr. under den aftalte samlede bevillingsramme på 15 mio. kr.

 

Foranlediget af en ny aftale mellem Regeringen og KL er der i december 2014 vedtaget en bekendtgørelse som betyder, at reglen om at kommunerne skal finansiere mindst 25 pct. af investeringsomkostningerne udskydes fra den 1. januar 2015 til den 1. januar 2016. 

 

Bornholms Forsyning har som samarbejdspart tilkendegivet, at de gerne ser at der gennemføres klimatiltag i 2015 svarende til restbeløbet fra rammebevillingen, der blev meddelt under prisloft 2014. Forventet anlægsarbejder for samlet 2-3 mio. kr. og øvrige omkostninger for ca. 1 mio. kr.         

 

Bornholms Forsyning har peget på Nexø og Tejn, hvor der er delområder de ønsker afhjulpet, og Bornholms Beredskab har peget på udfordringerne i Nylars. De konkrete afhjælpningsbehov er kort beskrevet i afsnit 8 (Akutelle klimatiltag) i Klimatilpasningsplan-vand. Et foreløbigt overslag sandsynliggør, at der indenfor restbeløbet vil kunne laves tiltag i alle tre byområder der vil afhjælpe de nuværende udfordringer.

Økonomiske konsekvenser

Sagen vil på et senere tidspunkt blive forelagt til politisk behandling med henblik på meddelelse af anlægsbevilling, hvis forsyningssekretariatet imødekommer ansøgningerne.

Bornholms Regionskommune vil have ansvaret for drift og vedligehold af den del af de planlagte tiltag der vedrører åbne vandrender og bassiner mv. De årlige driftsomkostninger er sat til samlet 15.000 kr. Omkostningerne vil blive afholdt indenfor driftsbudgettet.  

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Forslag til revideret Vandhandleplan for Bornholm i høring

09.00.06P15-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den statslige Vandplan for første planperiode (2009-2015) blev endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014. Bornholms Regionskommune skal som følge heraf revidere vandhandleplanen for vanddistrikt Bornholm, der blev vedtaget på et møde i Teknik- og Miljøudvalget i 2012.

Den statslige Vandplan indeholder bindende mål og indsatskrav. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af denne udarbejde en vandhandleplan, der skal sendes i høring i 8 uger senest 30. april 2015 og være vedtaget inden 30. oktober 2015.

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til en revideret vandhandleplan for Bornholm. Vandhandleplanen redegør på et overordnet niveau for, hvordan kommunen når målene i den statslige Vandplan, hvordan indsatserne prioriteres samt, hvordan vandplanen påvirker anden kommunal planlægning.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·        at forslag til revideret vandhandleplan sendes i 8 ugers offentlig høring

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Staten har for hele landet udarbejdet vandplaner med meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Bornholms Regionskommune er omfattet af Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm. Statens vandplaner indeholder en redegørelse og en plan med indsatsprogram for de enkelte vandområder. Et supplerende virkemiddelkatalog beskriver de krævede indsatser. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning over for myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager.

 

Vandplanen for Hovedvandopland Bornholm er tilgængelig på:

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-(2009-2015)/vedtagne-vandplaner-2009-2015/ 

De tilhørende kort er tilgængelige i WebGIS på:

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014 

 

Den statslige vandplan er udarbejdet i henhold til miljømålsloven, som implementerer EU´s vandrammedirektiv. Vandplanen har en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027).

Vandplanerne skal ifølge lovgivningen sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet ”god tilstand” eller ”godt potentiale” inden udgangen af 2015 eller senest i 2027. Desuden skal planen sikre, at eventuelle forringelser af vandmiljøet forebygges.

 

Planen er bindende. Alle myndigheder skal således i deres arealdrift, naturforvaltning eller myndighedsudøvelse lægge den statslige plan til grund. Kommunerne skal inden et år efter vandplanens endelige vedtagelse have udarbejdet kommunale handleplaner, der fastlægger, hvordan målene i de statslige planer nås. Den kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015.

 

Resumé af tilstand og mål

Kystvandsområde

I vandplanen for Bornholm indgår kystvande ud til 12-sømilgrænsen. Tilstandsvurderingen viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i områderne vurderes som værende moderat. Kystvandene forventes dermed ikke at nå målopfyldelse i 2015 uden, at der iværksættes supplerende tiltag. Kravet til indsats i første planperiode er en reduktion af kvælstoftilførslen på 61 tons/år. Beregning af indsatsbehovet er behæftet med en betydelig usikkerhed. Frem mod den næste generation af vandplaner (næste planperiode) forventes videngrundlaget for vurdering af miljøtilstand og indsatsbehov at blive forbedret.

 

Søer

I vandplanen for Bornholm er i alt 11 søer målsat og tilstandsvurderet, heraf er de 8 over 5 ha. I alt er der ca. 2500 søer over 100 m2 på Bornholm, hvoraf ca. 96 % er mindre end 0,5 ha.

 

Ud af de 11 omfattede søer opfylder de 7 allerede målsætningen. Tre søer opfylder ikke målsætningen, mens tilstanden af 1 sø er ukendt. For den ene af de 3 søer, der ikke opfylder målsætningen, er tidsfristen for målopfyldelse helt eller delvis udskudt på grund af en intern belastning med fosfor og et utilstrækkeligt datagrundlag. Kun for 2 af de omfattede søer er der fastlagt indsatskrav i første planperiode. Indsatskravene er fokuseret på en reduktion af fosfortilførslen fra spredt bebyggelse og landbrug.

 

Vandløb

I vandplanen for Bornholm er følgende vandløb målsat og tilstandsvurderet: Vandløb med mindst 10 m2 km opland sammen med vandløb med høj naturværdi og vandløb, hvor god økologisk tilstand allerede forekommer – samlet længde 325 km. Der er ca. 368 km målsatte vandløb for Bornholm. Herudover findes der i oplandet ca. 661 km vandløb.

 

Af de 325 km vandløb, som indgår i vandplanen, er 319 km åbne vandløb og ca. 6 km rørlagte vandløb. Af de åbne vandløb opfylder 248 km allerede målene om høj eller god økologisk tilstand, 50 km opfylder ikke målene og 19 km har en ukendt tilstand. Tilstanden på de rørlagte strækninger er også beskrevet som ukendt. Indsatskravene for de vandløb, som ikke allerede opfylder målene, er i første planperiode koncentreret omkring forbedringer af de fysiske forhold i vandløbene samt en begrænsning af spildevandstilførslen. Indsatskravet er genåbning af ca. 4 km rørlagte strækninger og fjernelse af faunaspærringer på 3 lokaliteter. For Læså er der registreret 2 spærringer, men der findes kun én. Det har Bornholms Regionskommune gjort Staten opmærksom på gennem høringsprocesser med mere.

Gennemførsel af indsatser i vandløb er påbegyndt i 2013. Der er gennemført forundersøgelse for indsatser i 13 vandløb. To indsatser er under gennemførsel. Nedenstående figur viser status for vandløbsindsatser. Indsatser i 2014 skal være afsluttet og afrapporteret inden 1.8.2015. Gennemførsel af de resterende indsatser afventer udmelding fra Staten. Det forventes, at der åbnes for to ansøgningsrunder i 2015.

 

Forventet tidspunkt for igangsættelse af indsats

Vandløb

Indsats

2014

 

Tingsted Å

Genåbning af rørlagt strækning

Læså

Fjernelse af spærring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2015 -?

Læså i Vestre Indlæg

Genåbning af rørlagt strækning

Blåkilde Bæk

Genåbning af rørlagt strækning

Møllebæk v. Tejn

Genåbning af rørlagt strækning

Samsingå

Genåbning af rørlagt strækning

Henrikebæk

Fjernelse af spærring

Samsingå

Genåbning af rørlagt strækning

Tejn Å, Basteå

Genåbning af rørlagt strækning

Muleby Å

Genåbning af rørlagt strækning

Flisebæk

Genåbning af rørlagt strækning

Lille Å ved Brodal m. tilløb

Genåbning af rørlagt strækning

Ansøgt men fået afslag pga. omkostningseffektivitet. Kommunen har klaget over afgørelse. I det tilfælde indsatsen kan søges under nye runder, vil kommunen gøre det.

Kæmpe Å

Genåbning af rørlagt strækning

 

Grundvand

I vandplanen for Bornholm indgår 6 grundvandsforekomster, heraf 1 terrænnær og 5 regionale. Det vurderes generelt, at Danmark allerede opfylder kravene til beskyttelse af drikkevandet. Også i Hovedvandopland Bornholm vurderes tilstanden i alle 6 omfattede grundvandsforekomster som værende god. Vandplanen har således ikke i forhold til gældende lovgivning supplerende miljømål og indsatskrav i forhold til beskyttelse af grundvand. Efter vedtagelsen af vandplanen er kommunen blevet opmærksomme på at grundvandsforekomsten ved ”Robbedale” nok ikke kan betegnes som værende god, pga. de forhøjede koncentrationer af sulfat, nikkel og arsen. Den kemiske tilstand for grundvandsforekomsten ”Robbedale” bør formentlig ændres til ”ringe”. Dette vil kommunen søge at få indarbejdet i kommende vandplan (2015-2021).

Se endvidere vedhæftede bilag med forslag til revideret vandhandleplan for Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

Projekttilskuddet til forundersøgelser og gennemførsel af vandløbsprojekter under Vandplan 1 udgør 100 % af de godkendte tilskudsberettigede udgifter. Tilskuddet består af 50 % midler fra EU og 50 % midler fra Miljøministeriet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. marts 2015

1.
Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Forslag til lokalplan nr. 084 og kommuneplantillæg nr. 02 for et fjernvarmeværk mm. i Allinge

01.02.05P16-0154

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget har den 21.11.2014 besluttet, at der skal udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, der skal muliggøre opførelse af et nyt fjernvarmeværk i Allinge. Forslaget indeholder to forslag til placering af værket i lokalplanområdet.

Lokalplanforslaget og tilhørende kommuneplantillæg er nu klar til offentliggørelse og kan sendes i høring i 8 uger.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·        at forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med Varmeforsyningsplanen, har Bornholms Forsyning anmodet Center for Teknik og miljø om at igangsætte en lokalplanproces, der muliggør at opføre et nyt fjernvarmeværk for varmeforsyning af Allinge, Sandvig, Sandkås og Tejn. Varmeværket ønskes placeret i den sydlige udkant af Allinge, på et kommunalt ejet areal ved Rønnevej. Bornholms Forsyning har sikret sig betinget råderet til arealet, men ibrugtagning af arealet forudsætter, at der først gennemføres kommuneplantillæg og lokalplan for området.

 

Lokalplanen har til formål, at muliggøre opførelse af et varmeværk til lokalområdets forsyning, at udlægge området til erhvervsområde, og at overføre området fra landzone til byzone. Derudover er formålet, at fastlægge bestemmelser for ny bebyggelsesplacering, arealdisponering og beplantning.

 

Bestemmelserne vedr. ny bebyggelses omfang og placering skal bl.a. sikre, at bebyggelsen ikke medfører en væsentlig visuel påvirkning af landskabet, og for at undgå at forringe udsigten til havet fra tilkørselsvejene til Allinge tillader lokalplanen kun byggeri opført i op til 12 meters højde. Skorstenen tillades dog opført i større højde. Derudover bevares en del af den eksisterende nåletræsbeplantning som et afskærmende beplantningsbælte omkring bebyggelsen.

 

Som følge af den forudgående indkaldelse af idéer og forslag i offentligheden, er der i lokalplanforslaget indarbejdet 2 mulige placeringer af den nye bebyggelse indenfor lokalplanområdet. Begge placeringsforslag kan nu sendes i offentlig høring, idet der tages beslutning om en af placeringsmulighederne skal udgå ved den endelige vedtagelse af lokalplanen. (Alternativt kan det evt. besluttes kun at sende et af placeringsforslagene i høring).  

 

Der er udarbejdet visualiseringer af begge placeringsforslag for at kunne sammenholde deres påvirkning af det omgivende landskab. Visualiseringerne illustrerer, hvordan bebyggelsen er tilpasset de terrænmæssige forhold, og bebyggelsens påvirkning af landskabet for henholdsvis placeringsforslag 1 og 2.

 

I kommuneplan 2013 er lokalplanområdet udlagt til ”blandet bolig- og erhvervsformål”. For at tilpasse kommunens arealudlæg og bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen har det været nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, der alene udlægger området til erhvervsformål, som det også tidligere har været udlagt til.

 

Et naboareal langs adgangsvejen til lokalplanområdet anvendes i dag til erhverv (oplag mm.), men er i kommuneplanen udlagt til boligformål. For at bringe overensstemmelse mellem kommuneplanen og den faktiske anvendelse inddrages også dette areal i kommuneplanens nye erhvervsområde (selvom naboarealet ikke omfattes af lokalplanens bestemmelser).

 

Lokalplanforslaget er screenet for pligt til miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderes det, at planen ikke skal miljøvurderes.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. marts 2015

1.
Forslag til lokalplan nr. 084 for et nyt fjernvarmeværk mm. i Allinge og tillæg nr. 02 til kommuneplan 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af klage over §12-miljøgodkendelse til Ndr. Kirkebogård, Rønnevej 7, 3770 Allinge

09.17.18K02-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til efterretning

 

Resumé

Teknik og Miljø har den 6. februar 2015 modtaget Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i en klagesag vedrørende Regionskommunens meddelte §12-miljøgodkendelse til Ndr. Kirkebogård, Rønnevej 7, 3770 Allinge i forbindelse med ønske om udvidelse af produktionen af Bornholmergrise på ejendommen.

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Bornholms Regionskommunes afgørelse.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·        at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Teknik og Miljø meddelte den 25. januar 2013 en §12-miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen af bornholmergrise på Ndr. Kirkebogård, Rønnevej 7, 3770 Allinge.

Miljøgodkendelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af 2 naboer.

Klagen gik i hovedtræk på, at regionskommunens afgørelse var ugyldig på grund af en række fejl og mangler, og at Natur- og Miljøklagenævnet derfor skulle ophæve afgørelsen og hjemvise sagen til fornyet behandling i regionskommunen. Klagerne anførte blandt andet følgende:

 

- Den ønskede udvidelse af svineproduktionen vil medføre en betydelig forøgelse af lugtgenerne for de omkringboende, herunder i sommerhusområdet øst for produktionsanlægget på Rønnevej 7 (Sandkås). Klagerne mener, at regionskommunens lugtberegninger er usikre og mangelfulde.

 

- Produktionsudvidelsen må forventes at påføre de omkringboende forøgede støj- og støvgener fra stalde, gyllebeholdere og transport.

 

- Regionskommunen har fejlagtigt vurderet, at skoven umiddelbart sydøst for produktionsanlægget på Rønnevej 7 ikke kan kategoriseres som ammoniakfølsom.

 

- Afstanden fra den nye bebyggelse på Rønnevej 7 til det nærtliggende skovområde vil næppe overstige 50 m. Bebyggelsen placeres således inden for den i naturbeskyttelseslovens § 17 fastsatte skovbyggelinje på 300 m.

 

- Produktionsanlægget på Rønnevej 7 ligger blot 50 m fra et overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

 

- I relation til konsekvenserne af et eventuelt totalkollaps af gyllebeholderen på Rønnevej 7 har regionskommunen forsømt at vurdere den mulige påvirkning af såvel et nærtliggende vandløb som private drikkevandsboringer i området. Regionskommunen har overset det pågældende vandløb.

 

- Ifølge godkendelsen råder ansøger bl.a. over 8,6 ha forpagtede arealer på Tejnvej 26, 3770 Allinge til udbringning af husdyrgødning. Den pågældende forpagtningsaftale ophørte imidlertid den 1. september 2013, hvorefter der mangler 8,6 ha udbringningsarealer. Der er ikke redegjort for, hvordan dette vil blive afhjulpet.

 

- Nævnet opfordres til at efterprøve, om kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) i staldanlægget på Rønnevej 7 er overholdt. Klagerne har i den forbindelse påpeget, at der tilsyneladende ikke er overensstemmelse mellem godkendelsens vilkår 4.4 om implementering af BAT i den eksisterende slagtesvinestald og afsnittet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse om anvendelse af BAT i den eksisterende verandastald.

 

- Afstanden fra ansøgers anden ejendom (Almegård, Borrelyngvej 23, 3790 Hasle) til nærmeste byzone/sommerhusområde er væsentligt større end afstanden mellem produktionsanlægget på Rønnevej 7 og sommerhusområdet øst herfor (Sandkås).

Efter klagernes opfattelse er Almegård derfor bedre egnet til den ønskede slagtesvineproduktion.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har gennemgået klagepunkterne, og stadfæster Bornholms Regionskommunes afgørelse af 25. januar 2013 om godkendelse til svineproduktionen på ejendommen Rønnevej 7, 3770 Allinge, med følgende ændringer:

 

Vilkår 1.2.1 ændres til:

1.2.1 Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige enten 8.700 slagtesvin (32-107 kg), svarende til 241,7 DE, eller 7.200 slagtesvin/bornholmergrise (32-118 kg), svarende til 239,6 DE. Hvis produktionen omlægges fra almindelige slagtesvin (32-107 kg) til bornholmergrise (32-118 kg) eller omvendt, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom.

 

Vilkår 2.5.1.1 ændres til:

2.5.1.1 Der må maks. anvendes 749 stipladser (749 dyr ad gangen) i den eksisterende verandastald, 1.147 stipladser i den nye verandastald og 172 stipladser i den gamle stald, således at lugtkravet kan overholdes.

 

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. §12-miljøgodkendelsen til Ndr. Kirkebogård, Rønnevej 7, 3770 Allinge er bilagt.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. marts 2015

1.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. klage over §12-miljøgodkendelse til Ndr. Kirkebogård, Rønnevej 7, Allinge (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Orientering om Realdanias bevilling til en Helhedsplan for Folkemødet & Allinge

00.16.00P20-0031

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til efterretning

Resumé

Realdania har ultimo januar 2015 tilkendegivet, at de støtter udarbejdelsen af en strategisk Helhedsplan for Folkemødet & Allinge med 3,7 mio. kr. Projektet er kommet i stand via borgmesteren og vil være forankret i Økonomi- og Planudvalget med projektansvar i Teknik & Miljø. Projektet er igangsat og resultatet ventes offentliggjort i november 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·        at orienteringen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I kølvandet på succesen med Folkemødet, Danmarks Politikfestival´s fortsatte succes, er Realdania indgået i et partnerskab med Bornholms Regionskommune om at få udviklet en strategisk helhedsplan for Folkemødet og Allinge. Helhedsplanen skal imødekomme de infrastrukturelle og bymæssige udfordringer, der er i relation til afviklingen af Folkemødet og samtidigt styrke den videre udvikling af Allinge by. Målet er at planen kan fungere som et strategisk værktøj der kan medvirke til at tiltrække nye initiativer, investeringer og understøtte den videre udvikling af området samt generelt styrke Bornholms image som en bæredygtig ø og et godt sted at bo, arbejde og besøge.

 

Som led i projektet inddrages borgere, organisationer, erhvervsaktører, interessenter, folkemødedeltager m.fl. Tre tværfaglige teams inviteres desuden i et parallelopdrag til før, under og efter Folkemødet at give hver deres bud på en strategisk helhedsplan. Resultatet af deres arbejde samt dommerbetænkning ventes at foreligge i oktober med offentliggørelse i november i år.   

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. marts 2015

1.
Projektbeskrivelse_Allingeprojektet (PDF)

2.
Ydelsesbekrivelse_Allingeprojektet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Projekt BedreBolig Bornholm

24.00.00Ø39-0152

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

5

 

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

9

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Resumé

For at videreføre det positive resultat Projekt Udvikling af Grønt Byggeri har genereret, er der lagt op til et nyt projekt ”BedreBolig Bornholm”, som har til formål at udvikle en samarbejdsmodel forankret i BRK, der sikrer uvildig energivejledning på Bornholm i et offentlig-privat samarbejde med henblik på at stille en tjeneste til rådighed for husejerne, der dokumenteret skaber omsætning hos virksomhederne og skatteindtægter til kommunen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at projektoplægget drøftes

·        at der i forlængelse af dette drøftes relevans og indhold af forslag til ansøgning til Vækstforum vedrørende støtte til projekt ”BedreBolig Bornholm”.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Drøftet. Anbefales til Bornholms Vækstforum.

 

Bornholms Vækstforum, 9. februar 2015, pkt. 11:

Anbefales.

Borgmester Winni Grosbøll, deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Drøftet.

 

 

Sagsfremstilling

Projekt Udvikling af Grønt Byggeri, der - ved hjælp af gratis uvildige vejledninger til husejere -

har haft til formål at skabe øget vækst og beskæftigelse på Bornholm gennem øget efterspørgsel efter energirenovering og bæredygtigt byggeri, slutter med udgangen af februar 2015.

 

Projektets afslutning passer fint med, at Energistyrelsen er gået ud nationalt med en Bedre Bolig ordning og landsdækkende kampagner. Dog følger der ikke penge med ordningen til finansiering af uvildige energivejledninger, som har vist sig at bære frugt.

 

Projekt Bedre Bolig Bornholm skal sikre, at der fortsat gennemføres uvildige energivejledninger og dermed skabes arbejdspladser og omsætning i byggebranchen, samtidig med at den bornholmske boligmasse renoveres og fremtidssikres både i forhold til nutidige og fremtidige krav til komfort og energiforbrug, men også til et samfund med et energisystem, der er baseret på vedvarende energikilder.

 

Erfaring fra Projekt ZeroBolig

Erfaring fra et lignende projekt i Sønderborg, projekt ZeroBolig, har vist, at omsætningen daler drastisk, når man går fra uvildige til ikke uvildige vejledninger. I over tre år har projektet kørt en lignende ordning med gratis uvildige vejledninger med god effekt. Siden har man efteruddannet håndværksmestre til selv at forestå vejledningerne, hvilket de har gjort gratis med udsigt til øget efterspørgsel. Efter et år er efterspørgslen som følge af 350 vejledninger faldet fra 26 mio. kr. til 2 mio. kr., og de fleste håndværksmestre er ophørt med at foretage vejledninger på grund af manglende efterspørgsel.

 

Hvis branchen selv skulle betale for vejledningerne, ville omkostningerne blive for tunge, især fordi de håndværksmestre, der medfinansierer vejledningerne, ikke kan være sikre på, at opgaverne tilfalder dem.

 

Derfor bruger projekt Grønt Byggeri de sidste måneder på at skabe tilslutning til en permanent ordning med fælles finansiering af gratis uvildige energivejledninger fra de parter, der har gevinst af energirigtige renovering, i håb om fortsat at kunne skabe den efterspørgsel og de arbejdspladser, som projekt Grøn Byggeri hidtil har vist er mulige.

 

BRK er af Business Center Bornholm og projekt Grønt Byggeris bestyrelse blevet foreslået at indgå som driver og bidragsyder i en interessentfinansieret, projektuafhængig ordning med navnet BedreBolig Bornholm.

 

Et årigt overgangsprojekt

Ejerskabet til den interessentfinansierede model hos BRK forudsætter derfor, at der startes op med et etårigt overgangsprojekt, der kan støtte udviklingen af denne model og samtidig sikre, at den effekt, der er skabt i forbindelse med projekt Grønt Byggeris energivejledninger, fortsætter, mens den politiske opbakning til medfinansiering af ordningen afsøges.

 

BRK’s rolle

BRK’s rolle i 2015 vil således være, at sikre kommunikationen mellem projektets parter, at finde forankring af ordningen inden budgetforliget i august 2015 og eventuelt at finde finansiering til en permanent BedreBolig ordning i budgetforliget for 2016.

 

Det etårige overgangsprojekt indeholder følgende aktiviteter:

 

Projektets forventede effekter

Projekt Grønt Byggeri har været evalueret af ekstern evaluator. Baseret på resultaterne fra Grønt Byggeri projektet, vurderer ansøger, at det etårige overgangsprojekt vil have følgende resultater:

 

·        12.500.000 i omsætningsforøgelse i bygge- og anlægsbranchen

·        18 arbejdspladser - mindre ledighed

·        1.394.250 i kommuneskat

Og dermed:

·        Bedre købekraft i det bornholmske samfund

·        Bidraget til indfrielse af målet om reduktion af 10 % af forbruget til opvarmning af bygninger

·        Bidraget til fremtidssikrede boliger, der kan imødekomme det elektrificerede samfund

·        Bedre værdisikrede boliger

·        Og i sidste ende tryggere tilflytning

 

Relevans i forhold til visioner, mål og strategier

Projektet understøtter indsatsområderne ”Bornholm som grøn test-ø” og ”Bornholm som erhvervs-ø” i den nuværende erhvervsudviklingsstrategi. Projektet understøtter i mindre grad oplægget til ny erhvervsudviklingsstrategi, der fortsat har jobskabelse som mål, men som har stor fokus på eksport ud af øen.

 

Projektet er fuldstændig i tråd med visionen om Bright Green Island og kan med få midler sikre grønne arbejdspladser, øge fremtidssikringen af de bornholmske boliger og skabe et bedre grundlag for en energiproduktion på vedvarende energi.

 

Der er påvist positive effekter på omsætning og beskæftigelse af Grønt Byggeri projektet.

 

Projektet understøtter den landsdækkende kampagne for BedreBolig ordningen, som Center for Teknik og Miljø under alle omstændigheder skal støtte op om.

 

Det foreslås, at såfremt det besluttes at gennemføre projektet, at dette forankres i Center for Teknik og Miljø, med reference til Teknik og Miljø udvalget samt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Økonomiske konsekvenser

I lyset af de resultater, der er påvist, kan det give god mening at iværksætte et ”prøveår” for en fremtidig ordning. Men det skal påpeges, at den fremtidige udgift for BRK ikke er kendt, idet denne vil afhænge af fremtidig medfinansieringslyst fra erhvervet.

 

Effekten af de manglende håndværkerfradrag fra 2015 kan have en negativ indflydelse på tilskyndelsen til energirenovering, men omvendt kan dette underbygge en begrundelse for at tilskynde husejerne til at foretage energirenoveringer ved gennem gratis uvildige energivejledninger at gøre dem opmærksomme på den fremadrettede besparelse, som energirenoveringerne medfører.

 

Med hensyn til husejernes efterspørgsel efter vejledninger er det oplyst, at tre af øens banker har tilkendegivet at ville bruge ordningen i forbindelse med vejledningen af deres kunder, ligesom øens ejendomsmæglere vil promovere ordningen, hvor det er relevant.

 

Budget for det etårige overgangsprojekt:

 

Udgifter

%-fordeling

Kr.

Løn til medarbejdere på projektet (BRK)

10

75.000

Konsulentydelser (vejledninger)

70

525.000

Evaluering

2

15.000

Information (TV spots m.v)

13

95.000

Andet (præmier som incitament til husstandenes deltagelse i evaluering)

3

 

20.000

Revision

2

15.000

I alt

100

745.000

 

 

Finansiering af det etårige overgangsprojekt:

 

Regionale udviklingsmidler

62

461.250*)

Privat egenfinansiering

(p.t. 32 virksomheder)

38

 

283.750

I alt

100

745.000

*) Dette beløb vil blive reduceret, såfremt der opnås yderligere finansiering, og er afhængig af en positiv vurdering i Vækstforum.

 

Projektet er udgiftsneutralt for BRK i 2015, hvorimod størrelsen af den nødvendige BRK-finansiering i efterfølgende år afhænger af erhvervets medfinansiering og derfor er usikker.

Men såfremt bidraget fra erhvervet opretholdes, forventes BRK’s udgifter med det nuværende indhold i ordningen at beløbe sig til ca. 500.000 kr. årligt.

 

Ved denne indstilling forpligtiger BRK sig ikke til at videreføre projektet efter 2015.

 

Der er søgt tilskud fra Østkraft A/S, men dette er endnu uafklaret, ligesom der er andre virksomheder, der endnu ikke har taget stilling til medfinansiering. Såfremt der opnås yderligere finansiering, vil behovet for finansiering fra de regionale udviklingsmidler blive reduceret tilsvarende.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Projektet godkendt på møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2015.

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. februar 2015

1.
Ansøgning (PDF)

2.
Projektbeskrivelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Budget og mål 2016 – Teknik- og Miljøudvalgets område

00.30.04Ø00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen og de enkelte udvalg har siden målseminaret i februar 2014 arbejdet med målsætninger for Bornholms Regionskommune i de politiske processer. Dels langsigtede mål for valgperioden og dels for budgetåret 2015 i form af delmål.

 

Udvalgenes arbejde med mål er en del af budgetprocessen. Som processen for budget 2015, skal udvalgene definere nye delmål for 2016. Udvalgene skal endvidere genbesøge og drøfte behov for justering af de langsigtede mål.

 

Et naturligt led i arbejdet med mål, er også at udvalget evaluerer status på delmål for 2015.

Udvalget vil i sagsfremstillingen blive orienteret om målprocessen, i form af en tidsplan med beskrivelse af forløbet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

·        at udvalget drøfter mål og forløbet frem mod budgetforhandlingerne, samt tager orienteringen om processen til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Mål drøftet og processen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som deres ansvarsområde. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

 

Tidsplanen og udvalgets oplæg til mål drøftes i udvalget med henblik på prioriteringer til det fortsatte arbejde med mål, både de langsigtede mål, men især med fokus på evaluering af udvalgets mål for 2015, og drøftelse af udvalgets delmål for 2016, der skal indgå i materialet til hhv. budgettemadagen den 12. august 2015 og budgetseminaret i dagene 1. og 2. september 2015.

 

Udvalgenes mål skal kobles til prioriteringsforslag der vil skulle indgå i budgetmaterialet. Der udarbejdes et administrativt sparekatalog, som vil omfatte administrationens forslag til effektiviseringer, servicetilpasninger og andre besparelser på alle områder.

Før sommerferien holder udvalgene budgetmøder med centrene. Budgetmøderne kan afdække

udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. Udvalgene orienteres om arbejdet med sparekataloget før sommerferien, og sparekataloget sendes i høring i august.

 

Tidsplan for målarbejdet i budgetprocessen er som følger:

 

Udvalgsmøder i marts

Opstart på mål- og budgetarbejdet for budget 2016. Med nærværende sagsfremstilling præsenteres beskrivelse af processen og der lægges op til de første drøftelser i udvalget om målarbejdet.

 

Udvalgets oplæg til mål for 2016 skal forberedes i dialog mellem direktionen, udvalgsformænd og centercheferne.

 

Udvalgsmøder i maj

Status og opfølgning på mål for 2015. Orientering om hvilke indsatser der er iværksat og status på fremdrift i forhold til delmål for 2015.

 

I maj drøfter udvalgene ligeledes oplæg til nye delmål og eventuelle justeringer af de langsigtede mål på baggrund af udviklingen inden for politikområdet.

 

Udvalgene kan i denne forbindelse også arbejde med delmål der går på tværs af udvalgsområder, og lægge op til andre udvalg at arbejde med delmålet.

 

Udvalgene drøfter endvidere emner til budgetmøderne ml. udvalg og centre i juni.

 

Udvalgsmøder i juni

Udvalgene afholder budgetmøder med centrene i juni, hvor udfordringer og opmærksomhedspunkter i forhold til levering af kommunal service, og budget drøftes med repræsentanter fra centrene.

 

I juni beslutter udvalgene deres oplæg til delmål for budget 2016 med udgangspunkt i:

1.    Drøftelser fra udvalgsmødet i maj

2.    Budgetmøder med centrene

3.    Evt. henvendelser om tværgående delmål fra andre udvalg

 

Udvalgsmøder i oktober og november

Ved budgetvedtagelsen i oktober fastsætter kommunalbestyrelsen mål og økonomiske rammer, for de enkelte udvalg. Udvalgene skal sikre, at der er overensstemmelse mellem serviceniveau, kvalitetsstandarder, delmål og bevilling.

 

Efter budgetvedtagelsen har udvalget dialogmøder med centre, brugere og borgere om udmøntning af budgettet for 2016.

 

Udvalgets langsigtede mål og aktuelle delmål for 2015

 

Eksisterende
politikker/aftaler

Mål for valgperioden

Delmål/budgetmål

Målepunkter

Gennemførte borger- og
brugerundersøgelser –

Udvalgets ønsker til nye

Arkitekturpolitik

Boligpolitik

Agenda 21

Klimakommune

Energistrategi

Kommuneplanens tekniske del og rammedelen

Bedre ressourceudnyttelse

Borgerinddragelse og partnerskaber om vedligeholdelse, renholdelse mm. og udviklingsprojekter

Måling af brugernes tilfredshed med helheden

BAT: Evaluering af grupperejsebestilling (2012)

Årlige kvantitative tilfredsundersøgelser blandt 10 % af Devikas brugere

Kvantitativ brugerundersøgelse om tilsyn (2013)

Kvalitativ brugerundersøgelse af sagsbehandlingen (2010)

 

 

Nye ønsker:

Tilfredsheden med it-systemet Byg og Miljø undersøges

Kundetilfredshedsundersøgelse blandt borgere og erhvervskunder ultimo 2015

Implementering af ny driftsstrategisk styremodel: Vej, park og anlæg

 

Implementering af ejendomsstrategien

 

Fremtidig kollektiv bustrafik. Optimering af ressourceudnyttelsen i lyset af det faldende antal brugere af skolekørsel

 

Bedre vilkår for erhvervslivet

Omstilling fra miljøtilsyn til bæredygtigt tilsyn, hvor kommunens fagligheder koordinerer deres indsats i forhold til den enkelte virksomhed (sammen med EBU)

Der udarbejdes konkret projektbeskrivelse

Grøn omstilling

Ny energistrategi og understøttelse af Bright Green Test Island

 

Bedre adgang til naturen

Grøn ring om Rønne

(projekt med selvstændig afrapportering)

 

Områdefornyelse i Snogebæk

(projekt med selvstændig afrapportering)

 

 

Status og opfølgning på mål for 2015 gennemgås på udvalgsmødet i maj. Herunder gives udvalget en orientering om hvilke indsatser der er iværksat og en status på fremdrift i forhold til delmål for 2015. Udvalgene drøfter ligeledes oplæg til nye delmål og eventuelle justeringer af de langsigtede mål på baggrund af udviklingen inden for politikområdet.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. marts 2015

1.
Budgetvejledning (PDF)

2.
De politiske fagudvalgs måloplæg B2015 (PPTX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Gensidig orientering

01.01.00I00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

11

 

 

Orientering om havnefrontsdialogmødet 12. marts.

Orientering fra kampagne omkring røgalarmer.

Orientering om radon målinger.

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Taget til efterretning.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

12

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Koordinering med andre politikområder

00.17.00P27-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

02-03-2015

13

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. marts 2015:

Intet.