Referat
Teknik- og Miljøudvalget
04-05-2015 kl. 14:00
mødelokale 1, Skovløkken 4, Tejn
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Gadebelysning - intelligent styring - Driftsaftale
  åbent 3 Forslag om at hæve beløbsgrænsen for krav til sikkerhedsstillelse ved bygge- og anlægsarbejder
  åbent 4 Budgetproces, målopfølgning og mål for 2016
  åbent 5 Anmodning om lokalplanudarbejdelse for butik i Nexø bymidte
  åbent 6 Prioriteirng af anlægsmidler til havne i 2015
  åbent 7 Fælles opslag vedr. Greater Copenhagen til kommuneplanen
  åbent 8 Opfølgning på udvalgets deltagelse i Politisk Forum 2015
  åbent 9 Gensidig orientering
  åbent 10 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 11 Koordinering med andre politikområder
  åbent 12 Temamøde - Bright Green Island Strategien
  lukket 101 Lukket punkt: salg af sommerhusgrunde
  lukket 102 Lukket punkt: salg af grundareal



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

1

 

 

Fraværende

Jesper Lindstrøm Larsen deltog fra kl. 15.00.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Medarbejdere fra Østkraft deltager under behandlingen af pkt. 2.

 

Pkt. 12, 'Temadrøftelse af Bright Green Island Strategien' er fælles med Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, der kommer til Tejn kl. 17.00.

 

Steen Frandsen erklærede sig inhabil under behandlingen af pkt. 101.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Gadebelysning - intelligent styring - driftsaftale

05.01.12G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget

Resumé

Orientering fra Østkraft om mulighederne i intelligent styring af gadebelysning i forbindelse med fremtidig driftsaftale, herunder besvarelse af en række økonomiske og driftsmæssige spørgsmål.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Østkraft vil til mødet fortælle om mulighederne i intelligent styring af gadebelysning, set i sammenhæng med fremtidig samarbejde omkring udarbejdelse af planer, programmer og økonomi i forbindelse med drift, renovering, udbygning og almindelig vedligeholdelse af vejbelysningen for Bornholms Regionskommune, herunder muligheden for evt. finansiering gennem Esco-model.

Herudover vil Østkraft til mødet komme med en opsamling på de spørgsmål, der tidligere er blevet stillet på TMU-mødet i januar, samt tilsendte yderligere spørgsmål. Disse fremgår af bilag til sagen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. maj 2015

1.
Gadebelysning- intelligent styring - Driftaftale (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Forslag om at hæve beløbsgrænsen for krav til sikkerhedsstillelse ved bygge- og anlægsarbejder

82.00.00G01-0241

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af et ønske fra Dansk Byggeri ønsker udvalgsformand og kommunaldirektør at fremsætte et forslag om at hæve beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhed i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder fra de nuværende 500.000 kr. til 1,0 mio. kr.

Målet er at afbureaukratisere og gøre forholdene for samarbejdet med erhvervslivet bedre.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) forslaget om at hæve beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhed i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder fra de nuværende 500.000 kr. til 1,0 mio. kr. drøftes

b) såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at hæve beløbsgrænsen til 1,0 mio. kr.

1. betyder det at der alene for udbud af bygge- og anlægsentrepriser over 1,0 mio. kr. ekskl. moms stilles sædvanlig sikkerhed, jf. ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed” §6, for opfyldelse af entreprenørens forpligtelser overfor bygherren indtil 5 år efter afleveringstidspunktet.

2. vil der i særlige tilfælde ved udbud af bygge- og anlægsentrepriser under 1,0 mio. kr. ekskl. moms kunne forlanges et tilbagehold i acontoudbetalingerne til entreprenøren på samlet 15% af den enkelte entreprisesum og at det tilbageholdte beløb udbetales til entreprenøren efter godkendt aflevering og mangelafhjælpning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:
Anbefales.


Bo Haxthausen kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder stiller entreprenører og håndværkere sikkerhed for opfyldelsen af deres forpligtelser overfor bygherren. Sikkerhedsstillelsen gives typisk som en bankgaranti.

Sikkerhedsstillelsen bruges bl.a. som sikkerhed i forhold til 1 og 5 årseftersyn for fejl og mangler og nedsættes / frigives løbende i takt hermed.

Den 23. februar 2006 godkendte kommunalbestyrelsen, at der alene skal stilles sikkerhed for kommunens udbud af bygge- og anlægsentrepriser over 500.000 kr. ekskl. moms. Der skal stilles sædvanlig sikkerhed, jf. ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed” §6, for opfyldelse af entreprenørens forpligtelser overfor bygherren indtil 5 år efter afleveringstidspunktet. Det betyder, at entreprenøren ved indgåelse af en entrepriseaftale stiller en sikkerhed svarende til 15% af entreprisesummen. Denne sikkerhed nedskrives ved en godkendt aflevering af det pågældende arbejde til 10% af entreprisesummen og nedskrives igen senest 1 år efter afleveringen (ved godkendt 1 årseftersyn) til 2% af entreprisesummen. Sikkerheden ophører endeligt 5 år efter afleveringstidspunktet med mindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler.

For udbud af bygge- og anlægsentrepriser under 500.000 kr. ekskl. moms kan der i særlige tilfælde forlanges et tilbagehold i acontoudbetalingerne til entreprenøren på samlet 15% af entreprisesummen, som udbetales til entreprenøren efter godkendt aflevering.

Økonomiske konsekvenser

Hvis beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhed i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder hæves fra de nuværende 500.000 kr. til 1,0 mio. kr. vil det betyde en øget økonomisk risiko for Bornholms Regionskommune.

Der er ikke tidligere erfaringer med at sikkerhedsstillelsen udløses, men risikoen vil være til stede i højere grad end tidligere, hvis beløbsgrænsen for hvornår der stilles krav om sikkerhed hæves, da nye og eventuelt mindre likvide firmaer får mulighed for at byde på opgaven.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. maj 2015

1.
Sag fra 2006 om grænser for sikkerhedsstillelse ved bygge- og anlægsentrepriser (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

4   Budgetproces, målopfølgning og mål for 2016

00.30.02G01-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

4

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Udvalgenes arbejde med mål er en del af budgetprocessen. Som i processen for budget 2015, skal udvalgene definere nye delmål for 2016.

Udvalget orienteres med en statusopfølgning på de vedtagne mål for 2015. Orienteringen indeholder en beskrivelse af hvilke indsatser, der er iværksat og status på fremdrift i forhold til delmål for 2015.

Udvalget skal ligeledes drøfte oplæg til nye delmål og eventuelle justeringer af de langsigtede mål på baggrund af udviklingen inden for politikområdet. Udvalgene kan i denne forbindelse også arbejde med delmål der går på tværs af udvalgsområder, og lægge op til andre udvalg at arbejde med delmålet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

a) at udvalget drøfter status på målopfølgningen

b) at udvalget drøfter muligt behov for revidering af eksisterende delmål for 2016

c) at udvalget drøfter muligt behov justering af de langsigtede mål for valgperioden

d) at udvalget drøfter mulige emner til budgetmøder mellem udvalg og centre

e) at udvalget beslutter hvilke repræsentanter der skal inviteres til budgetmøde

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:

Ad a) - d) drøftet.
Ad e) MED-udvalgene i Center for Teknik og Miljø og Center for Ejendomme og Drift deltager.



Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen og de enkelte udvalg har siden målseminaret i februar 2014 arbejdet med målsætninger for Bornholms Regionskommune i de politiske processer. Dels langsigtede mål for valgperioden og dels for budgetåret 2015 i form af delmål.

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, der er deres ansvarsområde. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling. Udvalgenes mål skal kobles til prioriteringsforslag der vil skulle indgå i budgetmaterialet.

 

Et naturligt led i arbejdet med mål, er også at udvalget evaluerer status på delmål for 2015.

 

Status og opfølgning på mål for 2015

 

Status og opfølgning på mål for 2015. Orientering om hvilke indsatser der er iværksat og status på fremdrift i forhold til delmål for 2015.

 

Udvalgets langsigtede mål og aktuelle delmål for 2015:

 

Eksisterende
politikker/aftaler

Mål for valgperioden

Delmål/budgetmål

Målepunkter

Gennemførte borger- og
brugerundersøgelser –

Udvalgets ønsker til nye

Arkitekturpolitik

Boligpolitik

Agenda 21

Klimakommune

Energistrategi

Kommuneplanens tekniske del og rammedelen

Bedre ressourceudnyttelse

Borgerinddragelse og partnerskaber om vedligeholdelse, renholdelse mm. og udviklingsprojekter

Måling af brugernes tilfredshed med helheden

BAT: Evaluering af grupperejsebestilling (2012)

Årlige kvantitative tilfredsundersøgelser blandt 10 % af Devikas brugere

Kvantitativ brugerundersøgelse om tilsyn (2013)

Kvalitativ brugerundersøgelse af sagsbehandlingen (2010)

 

 

Nye ønsker:

Tilfredsheden med it-systemet Byg og Miljø undersøges

Kundetilfredshedsundersøgelse blandt borgere og erhvervskunder ultimo 2015

Implementering af ny driftsstrategisk styremodel: Vej, park og anlæg

 

Implementering af ejendomsstrategien

 

Fremtidig kollektiv bustrafik. Optimering af ressourceudnyttelsen i lyset af det faldende antal brugere af skolekørsel

 

Bedre vilkår for erhvervslivet

Omstilling fra miljøtilsyn til bæredygtigt tilsyn, hvor kommunens fagligheder koordinerer deres indsats i forhold til den enkelte virksomhed (sammen med EBU)

Der udarbejdes konkret projektbeskrivelse

Grøn omstilling

Ny energistrategi og understøttelse af Bright Green Test Island

 

Bedre adgang til naturen

Grøn ring om Rønne

(projekt med selvstændig afrapportering)

 

Områdefornyelse i Snogebæk

(projekt med selvstændig afrapportering)

 

 

Status på delmål

Centercheferne for Ejendomme og drift og Teknik og miljø samt Teknik- og økonomidirektøren, vil på udvalgsmødet give en mundtlig statusopdatering på arbejdet med delmål.

 

Oplæg til nye delmål

Udvalget skal drøfte evt. oplæg til nye mulige delmål og eventuelle justeringer af de langsigtede mål på baggrund af udviklingen inden for politikområdet.

 

Udvalget kan i denne forbindelse også arbejde med delmål, der går på tværs af udvalgsområder, og lægge op til andre udvalg at arbejde med delmålet.

 

Til inspiration for det videre arbejde, er der er tidligere i udvalget drøftet følgende overskrifter til nye målsætninger og delmål:

 

·         Øget brug af personer i aktivering ifb. med renoveringer som ikke bliver udført i dag, f.eks. vedligehold af grønne stier som ikke bliver vedligeholdt i dag mv.

·         Styrkelse af Bright Green Island strategien – mere indhold i forhold til økologi, grønne løsninger, visionære løsninger inden for energi mv.

·         Fastholdelse af synligheden inden for byggesagsbehandlingen efter digitaliseringen.

·         Fortsat arbejde med partnerskabsaftaler med bygforeninger, havne og lokalsamfund. Evt. landsbymodeller med mere lokal indflydelse.

·         Overvejelser om billedarkiver for Vej og Park, så indsatser bliver visualiseret.

·         Renovering af adm. bygningerne.

 

Oplæg til justering af de langsigtede mål

Målarbejdet tager udgangspunkt i langsigtede mål, hvorunder der formuleres delmål, der har kortere tidshorisont. Delmålene skal tilsammen opfylde de langsigtede mål.

 

For at sikre at målarbejdet ikke mister forbindelsen til den økonomiske og faglige udvikling i regionskommunen, er det centralt at målene drøftes. Det betyder, at målene drøftes af udvalget hvert år for at justere og vurdere målene, så de stadig er aktuelle.

 

I fohold til de langsigtede mål er der to hovedelementer som udvalget skal drøfte og tage stilling til:

-          Er det langsigtede mål fortsat realistisk at nå inden for valgperioden?

-          Kan målet skærpes yderligere?

-           

De langsigtede mål i valgperioden jf. målskemaet er:

·         Bedre ressourceudnyttelse

·         Bedre vilkår for erhvervslivet

·         Grøn omstilling

·         Bedre adgang til naturen

 

Emner til budgetmøder mellem udvalg og centre

 

Udvalget drøfter mulige emner til budgetmøderne ml. udvalget og repræsentanter fra centre i juni. Udvalget skal samtidig beslutte hvilke repræsentanter fra det enkelte center, der skal deltage i budgetmødet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Anmodning om lokalplanudarbejdelse for butik i Nexø bymidte

01.02.05P21-0369

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

5

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

LIDL anmoder om, at der iværksættes udarbejdelse af lokalplanforslag for et område mellem Købmagergade, Skippergænge, Sdr. Landevej og Smallegade i Nexø. En lokalplan skal muliggøre nedrivning af bygninger og opførelse af en helt ny butik i området. Et nuværende bus-parkeringsareal ønskes anvendt til bilparkering.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

at der iværksættes udarbejdelse af lokalplanforslag

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:

Godkendt.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke, da der bør udarbejdes en samlet plan for hele det centrale bycenter og havnen, inden der udarbejdes ny lokalplan.



Sagsfremstilling

LIDL har fremsendt anmodning om, at der iværksættes udarbejdelse af et lokalplanforslag, som skal muliggøre etablering af en ca. 1300 m2 stor butik på et areal mellem Købmagergade, Skippergænge, Sdr. Landevej og Smallegade i Nexø bymidte. Anmodningen er vedhæftet projektudkast med situationsplan og illustrationer.

LIDL har engageret Blå Streg v. Bjarne Bech til at udarbejde bebyggelsesforslag, og har desuden inddraget Center for Teknik- og miljø i drøftelser omkring projektets udformning.

Den 15. april gennemførte LIDL en offentlig orientering om deres projekt i Nexø hallens Cafeteria, hvor bebyggelsesforslag og arkitektoniske overvejelser blev gennemgået og drøftet med de 40-50 fremmødte.

Projektforslaget:

Projektforslaget omfatter flere privat- og kommunalt ejede arealer (se omtrentlig afgrænsning af lokalplanområdet i vedhæftet bilag)

Projektet indebærer bl.a., at 3 ejendomme ved Købmagergade og Skippergænge nedrives, og at der i stedet opføres en helt ny butik. De nuværende ejendomme oplyses at være i dårlig stand, og uanvendelige til butiksformål, herunder en tidligere, nu ubenyttet, forretningsejendom ved siden af tinghuset. Et eksisterende rødt bindingsværkshus på hjørnet Købmagergade/Skippergænge bevares i forslaget, men inddrages i lokalplanområdet (alternativ anvendelse overvejes). Det gamle Ting- og arresthus indgår ikke.

Et eksisterende gangstrøg mellem det gamle Ting- og arresthus og den eksisterende butiksbygning udvides (så en god gangforbindelse mellem området ved Kvickly og udvalgsvarebutikkerne langs Søndre Landevej opretholdes og forstærkes).

Adgang til et tilstrækkeligt stort parkeringsareal er et nødvendigt vilkår for en ny dagligvareforretning. Et bus-parkeringsareal mellem Skippergænge og Smallegade foreslås derfor anvendt til bil-parkering. Bus-parkeringen blev oprindeligt indrettet dengang Nexø havde en Busstation, men arealet anvendes ikke længere til langtidsparkering og står tomt en stor del af tiden, fordi det nu kun anvendes som busstoppested.

 

Planlægningsmæssige forhold

Kommunalbestyrelsen har allerede besluttet, at der skal arbejdes videre med et antal konkrete butikker, herunder udarbejdelse af lokalplan for en ny butik i Nexø Bymidte. Dette skete i forbindelse med den forudgående indkaldelse af ideer og forslag til det kommuneplantillæg nr. 1 vedr. detailhandel, der nu er i offentlig høring.

Der skal derfor kun tages stilling til, om der skal iværksættes udarbejdelse af lokalplanforslag for det område, og med det indhold, som LIDL nu foreslår.

Kommuneplanlægning: De involverede ejendomme indgår alle i Nexø bymidte, der er udlagt til centerformål (herunder detailhandel) og helårs boligformål. Efter kommuneplan 2013 findes allerede en ramme på 2000 m2 til lokalplanlægning af nye butikker i Nexø bymidte. I det nyligt offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg nr. 1 er denne ramme fastholdt (fordelt med 1500 m2 til dagligvarebutikker og 500 m2 til udvalgsvarebutikker). Kommuneplanens øvrige rammebestemmelser for anvendelse og bebyggelse er ligeledes overholdt. Lokalplanlægning for yderligere én butik forudsætter derfor ikke udarbejdelse af kommuneplantillæg.

Lokalplanlægning: De berørte ejendomme omfattes af bevarende lokalplan 030 og helårslokalplan 027. 2 af de ejendomme, der forudsættes nedrevet, er klassificerede med middel bevaringsværdi, og den bevarende lokalplan 030 forhindrer umiddelbart nedrivning. En ny lokalplan vil gøre det muligt at ophæve lokalplan 030 for de nedrivningsberørte dele af ejendommene, så projektet kan realiseres. Derudover skal en ny lokalplan fastlægge bestemmelser for anvendelse og bebyggelse, der medvirker til, at et nyt byggeri tilpasses området og områdets nabobebyggelse.

Andre forhold: LIDL har sikret sig foreløbig tilladelse fra ejerne af de arealer, der ønskes inddraget i lokalplanen.  De afledte overvejelser der vil komme, vedr. ejendomsøkonomi og/eller trafikplanlægning, er derudover uvedkommende i forhold til lokalplanlægningen for området. Ejerforhold eller trafikmæssige forhold der vedrører BRK, afklares efterfølgende af de berørte myndigheder (herunder Vejmyndighed og BAT).

Tidsplan: LIDL har ønsket at forcere planlægningen mest muligt, så et projekt kan iværksættes allerede i efteråret. Dette forudsætter, at der allerede til næstfølgende TMU møde skal foreligge et lokalplanforslag til offentliggørelse. LIDL har for at fremme processen engageret en privat rådgiver, for at bistå Center for Teknik og Miljø ved lokalplanudarbejdelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. maj 2015

1.
Anmodning fra P.Reehoff/LIDL (DOCX)

2.
Områdeafgrænsning mm (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Prioritering af anlægsmidler til havne i 2015

08.03.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til prioritering af anlægsmidlerne til de bornholmske havne i 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at forslaget til prioritering af anlægsmidlerne vedrørende havne godkendes

b) at der søges tilskud fra EU, fonde m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede er sket

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:

Ad a) Udvalget godkender prioriteringen jf. sagsfremstillingen, idet udvalget opfordrer administrationen til at søge eksterne midler til finansiering af listens pkt. 5, sikring af Barken Svanen i Svaneke.

Ad b) Godkendt.

Sagsfremstilling

De bornholmske havne er et stort aktiv for Bornholm og rummer mange udviklingsmuligheder til glæde og gavn for bornholmerne og øens gæster. Teknik og Miljø har siden kommunesammenlægningen arbejdet på at sikre, omstille og udvikle havnene. Med de varslede vandstandsstigninger og ekstremvejssituationer er det nødvendigt løbende at tænke i langsigtede investeringer på havnene, og integrere dem i den udvikling, der skal sikre at havnene fortsat er attraktive og understøtter de mange brugeres behov og ønsker.

 

Rådighedsbeløbet i den ordinære anlægspulje vedrørende havne på 1.436.953 kr. foreslås derfor prioriteret indenfor nedenstående områder:

 

a) Nødvendige projekter for at forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte og brugere har højeste prioritet

b) Projekter til løbende at sikre havneværker m.m., hvor meromkostninger ved nedbrud fastlægger rækkefølgen

c) Projekter til omstilling og udvikling af de kommunale havne.

 

I 2015 er især tre store områder i fokus for at sikre og udvikle havnene:

·         Gennemføre et kulturarvsprojekt omkring de unikke granithavne, så de unikke granitkonstruktioner på havne og moler står i originalt udseende også om 100 år.

·         Fremskynde et sikrings- og udviklingsprojekt på Nørrekås, der kan bedre forholdene for brugerne og mindske driftsudgifterne fremadrettet.

·         Øge sikkerheden for både personale og brugere ved faldulykker etc. i havnene.

 

Desuden en række projekter, der skal understøtte sikring og udviklingen i Hammerhavn, Hasle, Vang og Svaneke.

 

Granithavne

Bornholm har en lang række granithavne med granitmoler, der er over 100 år gamle. Granithavnene og –molerne er er med til at formidle den bornholmske industri- og kulturhistorie og udgør i dag et særdeles attraktivt havnemiljø og samlingspunkt for brugere, borgere og turister. For at sikre at disse unikke granithavne er Teknik og Miljø derfor påbegyndt udarbejdelsen af et stort kulturarvsprojekt, hvor alle kommunale og private granithavne, bortset fra dem der er en del af aktieselskabshavnene, kan få alle de granitmoler, der i dag er over 100 år, levetidsforlænget og tilbageført til originalt udseende. Det vil ske ved en udfræsning af alle fuger til bæredygtig bund samt efterfølgende maskinel udfugning, så de står genskabt med unikke intakte overflader. Sammen med de dækmoler og forforkastninger der er tilført havnene vil det betyde, at de også vil kunne modstå vandstandsstigninger og det mere ekstreme vejr, der forventes i fremtiden.

 

Et sådant projekt vil koste over 30 mio. kr. som søges finansieret gennem fonde. Der foreslås i pkt. 7 nedenfor afsat midler i mindre omfang til projektudvikling og understøttelse af fundrasing.

 

Nørrekås

I Nørrekås er havnen i dag indrettet med ældre flydebroer og en række agterfortøjningspæle, hvor en stor del efterhånden trænger til udskiftning. Desuden sker der årligt en tilsanding af havnearealerne, så havnedybden nogle steder bliver for lav til havnens både, herunder der hvor der var planlagt nyt slæbested.

Bornholm råder desværre nu ikke længere over et uddybningsfartøj og det er heller ikke længere muligt at udskifte og ramme nye pæle ned længere end 20 m fra land.

Det er derfor blevet aktualiseret at opprioritere arbejdet med at udskifte flydebroer, pæle etc. samt se på placering af nyt slæbested. Moderne flydebroer er væsentligt billigere i drift end de, der blev etableret for over 30 år siden. Det er også nødvendigt at afsætte midler til en overordnet plan for udviklingen af havnen.

 

Sikkerhed

De bornholmske havne tiltrækker en lang række brugere, men også borgere og turister, der gerne skal have en god oplevelse og tilbydes moderne sikkerhedsfaciliteter, der er bedre end gennemsnittet i Danmark. Der skal udover sikkerhedstiger opsættes er tov til armgang mellem sikkerhedsstigerne. Sikkerhedsstiger og tov skal være tydeligt markerede. Det vil øge muligheden for personer, der er faldet i vandet og er ved bevidsthed, for at redde sig i land og give bedre arbejdsbetingelser for personalet.

Der er på alle de kommunale havne, hvor der er så dybt at man ikke kan bunde, indkøbt udstyr til at redde bevidstløse op af vandet.

 

Teknik & Miljøs forslag til prioritering af disponible midler i 2015:

 

  1. Øge sikkerheden i de kommunale havne ved opgradering af stiger, synlighed og opsætning af ”tov til armgang” mellem sikkerhedsstigerne. Desuden belysning på uoplyste moler i havne med belyst indsejling. Budget 450.000,-

2.    Nyt slæbested samt opstart af en videreudvikling af Nørrekås med arbejder, der ikke behøver at afvente det igangsatte planlægningsprojekt omkring Rønne havnefront mm.  Budget 250.000,-

  1. Færdiggøre Hammerhavnsprojektet ved at forbedre vandkvaliteten i Hammerhavnen, så de meget store lugtgener ved de svovlbrintebundvendinger, der har været i havnen i hele havnens levetid, fjernes.  I 2013 blev en ombygning af bundprofilen (så der ikke er dybere inde i havnen end i indsejlingen) påbegyndt ved at der blev flyttet ca. 1000 tons sand. Dette arbejde ønskes færdiggjort i 2015. Budget 150.000 kr. (TMU prioriterede dette med 150.000,- kr. i 2014)
  2. Forbedre Vang Piers evne til at være selvproducerende med sand, så der ikke i fremtiden skal til føres sand med skib, hvor hvert læs koster ca. 60.000,- Budget 120.000 kr. (TMU prioriterede dette med 120.000,- kr. i 2014)

5.    Svaneke. Teknik og Miljø sikrede sidste år sammen med Neksø Havn og Center for Ejendomme og Drift at køl, stævn og spanter til Barken Svanen blev sikret efter det stod klart, at den fulde genopbygning af skibet ikke vil blive realieret. Teknik og Miljø foreslår derfor, at der prioriteres midler til at sikre opsætning af disse egetræskonstruktioner tæt ved hvor Barken Svanen blev bygget for lige godt 150 år siden. Byggeriet skal i et partnerskabsprojekt med Bornholms Museum medvirke til at formidle de stolte skibsbygningstraditioner på Bornholm og således blive yderligere en attraktion på Svaneke havn.  Budget 120.000,-

6.    Hasle. De mange nye tiltag i Hasle Havn samt ved bystranden har medført øget aktivitet og dermed et øget behov for bad- og toiletforhold i den sydlige del havnen. Det foreslås derfor, at der i den sydlige del af havnen indrettes bad/toilet i eksisterende bygning. Budget 120.000,-

7.    Planlægning og forberedelse af nye havneprojekter herunder granithavne og Nørrekås med henblik på opnåelse af grundlag for budgettering, ansøgning m.m. Budget 175.000 kr.

 

Samlet forslag til prioritering 1.435.000 kr.

 

Nærværende forslag til prioritering af anlægsmidlerne vil blive fulgt op med dagsordener med anlægsbevillinger.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Fælles opslag vedr. Greater Copenhagen til kommuneplanen

00.17.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

KKR-Hovedstaden anbefaler de enkelte kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden, at indarbejde et fælles opslag i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

at Bornholms Regionskommune indarbejder det fælles opslag i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:

Anbefales.

Sagsfremstilling

KKR-Hovedstaden behandlede på deres seneste møde tre sager med den anbefaling at sende dem til behandling i de enkelte kommunalbestyrelser. Den ene af sagerne vedrører et forslag om fælles opslag om Greater Copenhagen i kommuneplanen i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision (de to andre sager vedr. fælles uddannelsesstrategi og beskæftigelsespolitik).

 

Om Greater Copenhagen
Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark. Formålet er at samarbejde om at fremme væksten i området. Udenlandske virksomheder og investorer ser i forvejen metropolregionen som ét samlet område, men administrative opdelinger og forskelle gør det besværligt at samarbejde. De skånske kommuner og Region Skåne er positive over for samarbejdet, men er endnu ikke formelt trådt ind i samarbejdet.

 

I efteråret 2013 vedtog alle 46 østdanske kommuner det fælles ståsted, der i foråret 2014 blev tiltrådt af de nye kommunalbestyrelser, og på borgmestertopmødet i august 2014 tilsluttede alle danske kommuner og de to regioner sig det fælles brand. Ud over en fælles vision og et fælles brand har der også været igangsat en række konkrete projekter med det formål at igangsætte samarbejdet og begynde at høste nogle af frugterne heraf.

Greater Copenhagen har iværksat en række initiativer, hvoraf det fælles opslag i kommuneplanen er ét.

 

Det fælles opslag
Formålet med det fælles opslag er at understøtte, at alle kommuner tænker sig ind i den fælles vækstdagsorden, herunder:

        At skabe et fælles udgangspunkt og en fælles referenceramme for det videre regionale samarbejde

        At øge bevidstheden om den lokale byudviklings betydning for den regionale udvikling og omvendt om den regionale udviklings betydning for den lokale byudvikling

        At fremme fokus på den funktionelle region med udgangspunkt i den fælles vision for regionen, som kan sætte retningen for det videre arbejde med lokal og regional udvikling

        At danne udgangspunkt for en fælles markedsføring af regionen i international sammenhæng

 

KKR Hovedstaden besluttede på deres møde den 23. februar 2015 at anbefale de enkelte kommunalbestyrelser at indarbejde det fælles opslag i kommuneplanen i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. maj 2015

1.
Fælles opslag om Greater CoPENHAGEN (DOCX)

2.
Opslaget Greater Copenhagen Charter (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Opfølgning på udvalgets deltagelse i Politisk Forum 2015

00.17.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Udvalget skal drøfte opfølgning på deres deltagelse i Politisk Forum 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

at udvalget drøfter, hvordan der skal følges op på deltagelse i Politisk Forum 2015.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015

Udsat.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget deltog den 27. og 28. april 2015 i KLs Politisk Forum 2015, der er en konference med behandling af emner indenfor det tekniske område.

 

For at bringe ny inspiration, input og ideer videre, skal udvalget drøfte opfølgning på konferencen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Gensidig orientering

01.01.00I00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

9

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:

Der kommer oplæg til udvalget i august om mulige kommende projekter, herunder vedr. projekt Grønne Rønne.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

10

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:

Pkt. 5 og 6 sendes til orientering til Bornholms Ældreråd.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Koordinering med andre politikområder

00.17.00P27-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

11

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. maj 2015:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Temamøde - Bright Green Island Strategien

24.00.00G01-0221

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-05-2015

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Medlemmerne i kommunalbestyrelsen er enige om, at Bright Green Island strategien fortsat bør spille en rolle for Bornholms fremtid. Der er derfor udarbejdet et oplæg til en proces for revitalisering af Bright Green Island. Der lægges op til en proces, som over tid skal brede Bright Green Island ud til et bredt ejerskab blandt øens aktører. I processen er Bornholms Regionskommune bl.a. tænkt ind i en faciliterende rolle.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter oplægget.

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 4. maj 2015:

Drøftet.
Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget mødes til fortsat drøftelse i forb. m. EBUs møde den 3. juni 2015.

Sagsfremstilling

I 2007 Iværksatte Bornholms Vækstforum en proces med udvikling af en ny brandingstrategi. Denne nye brandingstrategi, Bright Green Island, strakte sig frem til 2014. Medlemmerne i kommunalbestyrelsen er enige om, at Bright Green Island strategien fortsat bør spille en rolle for Bornholms fremtid, men at strategien har brug for en revitalisering. Der er derfor udarbejdet dette oplæg til en proces for revitalisering af Bright Green Island.

 

Baggrunden

I en højkonjukturtid efterspurgte primært produktionserhvervene et mere moderne image af Bornholm end ”Lille Per og røget sild” som forudsætning for at kunne vækste mere.  Derfor igangsatte Bornholms Vækstforum en brandingproces for at finde ind til en fælles kerne af bornholmsk identitet, og hvad vi ville være kendt for. Resultatet af dette blev projektkataloget Mere Bornholm, som indeholdt 14 aktiviteter og senere omdøbt til Bright Green Island strategien.

 

Som en del af opfølgningen på Bright Green Island har vækstforumsekretariatet afdækket, hvad der er sket med de 14 aktiviteter i Bright Green Island strategien. Resultatet ses i bilaget og i kort form her:

 

Implementeret, evt. i modificeret form:

 

Implementeret med plads til forbedringer:

 

Delvis implementeret:

 

Ikke implementeret:

 

De fleste aktiviteter kan altså betragtes som gennemført med succes evt. i en tilpasset form. Kun få har vist sig svært realiserbare på et dårligt forretningsgrundlag eller er blevet formålsløse med konjunkturændringen. Sideløbende hermed er flere andre aktiviteter sat i værk med reference til Bright Green Island som et ikke nærmere defineret koncept.

 

 

Oplæg til diskussion

I forbindelse med revitaliseringen af Bright Green Island strategien er det nødvendigt at forholde sig til en række spørgsmål:

 

Hvordan kan Bright Green Island som koncept løfte Bornholms udfordringer?

 

Nogle bud kan være:

·         skabe bedre globale konkurrencebetingelser,

·         mindske sårbarhed overfor globale tendenser,

·         sikre adgang til velfærd (herunder knappe naturressourcer),

·         skabe bedre grundlag for naturen,

·         skærpe den bornholmske profil,

·         understøtte en fælles bornholmsk identitet- og et fælles værdigrundlag.

 

Kommunalbestyrelsen er blevet enig om, at Bright Green Island strategien fortsat bør spille en rolle for Bornholms fremtid. Dette kan anskues fra mindst to vinkler:

 

1)      Fordi det er godt for bornholmerne.

Der er et stigende pres på verdens ressourcer og dermed også på de knappe ressourcers pris. Hvis Bornholms skal ruste sig til fremtidens udfordringer med stigende priser på råvarer, vi pt ikke er selvforsynende (bæredygtige) med, skal vi gøre os mindre sårbare overfor de udefrakommende samfundsændringer, som globaliseringen medfører. Dette kan vi gøre klogt ved i højere grad at sammentænke den økonomiske vækst system med det bæredygtige ressourceforvaltningssystem således, at vi både opnår bæredygtighed og levedygtighed – også i fremtidige generationer. Incitamentet bliver kun forstærket af, at vi er en ø, hvortil der er forbundet ekstra omkostninger ved transport til og fra øen. Men ø-perspektivet kan også være en fordel, da der heri ligger en fælles identitet, som skal bringes i spil, hvis man vil opnå den samfundsomlægning gennem kulturændring, som er nødvendig.

 

2)      Og fordi det kan være godt for Bornholm.

At være en del af et ansvarligt samfund bidrager til en positiv selvforståelse og dermed i nogle henseender også virksomheders markedsføring. Derfor kan et samfund, hvor der træffes kloge, grønne beslutninger være et godt sted at placere sig, hvad enten det er af private eller professionelle overvejelser, hvis man kan se nytte af at være en del af den fælles fortælling. Derfor kan Bright Green Island også have en positiv tiltrækningskraft både i forhold til turismeområdet og i forhold til tilflytterområdet.

 

Udfordringen for Bornholm kan fx opstilles således:

 

Årsag:

 

Kerneproblem:

 

Virkning/ konsekvens:

 

Bright Green Island strategien lægger op til, at en kobling mellem såvel det økonomiske system, det sociale system og det økologiske system er nødvendig i en erkendelse af, at disse systemer er indbyrdes afhængige af hinanden, og et kollaps eller regimeskift i det ene system vil påvirke de andre (muligvis med en vis forsinkelse). Kun når systemerne er sammentænkt som ét system, vil et samfund kunne absorbere de udefra kommende forandringer. Der opnås med andre ord en resiliens – en slags iboende modstandskraft overfor bl.a. globaliseringens forandringer. Hvis et samfund både skal være bæredygtigt og levedygtigt er det en forudsætning, at samfundet er resilient og altså har indbygget nogle strukturer, som gør det i stand til at absorbere forandringer. Denne omstrukturering af et samfund er en proces, og den tager tid.

 

En samfundsændring, som der her lægges op til, vil kræve en ændring i vores kultur og vores måde at tænke på, hvorfor det vil være nødvendigt med en bred forankring med mange interessenter. Disse kunne være:

 

Flere af disse interessenter er allerede på banen og har et ejerskab til Bright Green Island, som de søger at udmønte inden for deres område. Men ingen af disse aktører har mulighed for at samle det hele samfund som Bornholms Regionskommune. Der er derfor et stort behov for, at Bornholms Regionskommune er tydelig omkring det medejerskab, vi vil tage fremover i forhold til Bright Green Island. Men heller ikke kommunen kan alene tage ansvar for udmøntningen af en revitaliseret Bright Green Island. Der bliver behov for mange delprojekter, hvoraf nogle vil ligge uden for Bornholms Regionskommunes råderum. Derfor vil der opstå et behov for en projektorganisering med et forum for koordinering mellem de enkelte delprojekter således, at ”silotænkning” i de enkelte delprojekter minimeres.

 

 

 Dagsorden for temamødet:

 

1)      Oplæg v/Tina Schjerling(Ekstern oplægsholder)

a)      Status over den nuværende miljømæssige- og ressourcemæssige tilstand, set fra et globalt perspektiv.

b)      Sammenhæng mellem det globale og det lokale. Hvad betyder det i praksis for et lokalsamfund, at det globale og lokale niveau er uløseligt forbundet (klimamæssigt, miljømæssigt, økonomisk mv.)

c)      Resiliens – den afgørende faktor i et langsigtet bæredygtigt samfund. Hvad betyder resiliens egentlig og hvorfor er det det helt nye store begreb inden for forskning i bæredygtighed og indenfor byplanlægning?

d)     Hvad er kendetegnende for et bæredygtigt og robust samfund?

 

2)      Hvad betyder dette for Bornholm og for den fremtidige strategi for Bright Green Island ud fra diskussionsoplægget i sagsfremstillingen.

 

a)      Hvordan får vi tænkt Brigtht Green Island strategien som en del af de 4 visioner for Bornholm?

 

b)      Hvilke typer af aktiviteter og projekter skal der til for at Bright Green Island kan blive et aktiv for alle på Bornholm(involvering, ejerskab og synlighed).

 

c)      Hvordan kan Bright Green Island understøtte udvikling af Bornholm og være med til at skabe et mere robust Bornholm.

 

d)     Hvilke politiske handlinger lægger dette op til?

I hvilke typer af politiske beslutninger skal BGI indgå i beslutnings-grundlaget? Fx Fremtidens Bornholm og den kommende boligpolitik, Erhvervspolitik, strategier på kultur og fritidsområdet, særlige erhvervsindsatsområder(fødevarer/turisme), børne- og skolepolitik m.fl.

 

Opsamling og videre proces

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. maj 2015

1.
Status BGI 2014 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: salg af sommerhusgrunde

 

Udsat


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salg af grundareal

 

Salg af grundareal, Lillevangsvej 12, anbefales til Økonomi- og Planudvalget