Referat
Teknik- og Miljøudvalget
14-09-2015 kl. 13:00
mødelokale, BOFAs affaldstårn, Torneværksvej 110, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Orientering om planlægningsproces for del af Rønnes havnefront
  åbent 3 Områdefornyelsesprojekter i Rønne
  åbent 4 Vedtagelse af lokalplan 085
  åbent 5 Revision af råstofplan
  åbent 6 Fornyet høring af Forslag til revideret spildevandsplan
  åbent 7 Anlægsbevilling til udskiftning af tag m.m. på Ejendommen, Hvide Hus
  åbent 8 Anlægsbevilling til renovering af gulv i Træningshallen i Rønne Idrætshal
  åbent 9 Udmøntning af nedrivningspulje 2015 prioritering af midler fra ramme til bygningsfornyelse
  åbent 10 Anlægsbevillinger til bygingsfornyelsesformål - nedrivningspulje 2015, 2. del
  åbent 11 Anlægsbevillinger til vedligeholdelse / bygningsfornyelse af kommunens udlejningsboliger - etape 5
  åbent 12 Anlægsbevillinger til vedligeholdelse / bygningsfornyelse af Kærnehuset, Allinge
  åbent 13 Konkurrenceudsættelsespakke - status og tiltag
  åbent 14 Budgetopfølgning byggesagsbehandling pr 31 juli 2015
  åbent 15 Konsekvenser af ny vejlov for kommunens muligheder for at opkræve arealleje
  åbent 16 Godkendelse af driftsbudgetter for 2015/2016 for Lejerbo, Afd. 676-0 Holms Hotel, Nexø, afd. Stenarbejderhusene, Sandvig og afd. Byvangen/Pilestræde, Hasle
  åbent 17 Debatoplæg vedr. Toftegårdens fremtid
  åbent 18 Beskæftigelsesplan 2016
  åbent 19 Døgnåbent og ændring af øvrige åbningstider på BOFAs containerpladser
  åbent 20 Ny miljøstation i Hasle
  åbent 21 Gensidig orientering
  åbent 22 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 23 Koordinering med andre politikområder
  lukket 101 Lukket punkt: fremtidigt udbud
  lukket 102 Lukket punkt: salg af ejendom



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

1

 

 

Fraværende

Torben Rønne-Larsen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Orientering om planlægningsproces for del af Rønnes havnefront

01.02.17P16-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Som input til arbejdet med en udviklingsplan for en central del af Rønnes havnefront har Bornholms Regionskommune modtaget en række synspunkter fra borgere og andre interessenter. De indkomne synspunkter tydeliggør de meget forskelligartede interesser, der er knyttet til virkeliggørelsen af de forskellige potentialer, som området rummer.

Ejer- og brugsretten til hovedparten af arealerne er især knyttet til tre aktører: Rønne Havn A/S, BornholmInvest I/S, der ejer Snellemarkcentret samt Bornholms Regionskommune i sin rolle som grundejer.

Center for Teknik og Miljø orienterer her om, at Bornholms Regionskommune i sin rolle som planlægningsmyndighed nu indleder drøftelser med de tre nævnte interessenter.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget for Teknik og Miljø har henover foråret 2015 indkaldt ideer og forslag fra offentligheden som input til udviklingen af helhedsplan for en central del af Rønnes havnefront. I den forbindelse blev der afholdt et borgermøde med workshop den 12. marts 2015.

De indkomne ideer og forslag ligger som bilag til denne sagsfremstilling. Der er blandt andet fremkommet følgende principielle udsagn:

-      Der er en potentiel konflikt mellem på den ene side parkeringsbehovet for Snellemarkcentret og eventuelle nye butikker på havnens areal, og på den anden side hensynet til områdets rekreative potentiale.

-      Rønne Havn har fremlagt forslag om indretning af arealerne med to nye dagligvarebutikker og tilhørende parkeringspladser samt et bilfrit område foran Velkomstcentret, der hvor tankstationen nu er beliggende.  Forslaget har som forudsætning, at den sydlige del af Nordre Kystvej sløjfes, som det fremgår af trafikplanen for Rønne.

-      Rønne Havns planer om et butiksområde med parkeringspladser vil øge adskillelsen mellem byen og de rekreative arealer ved Nørrekås. Hvis arealet kun skal bruges til parkeringsplads, så vil der slet ikke være kontakt. Arealet bør indrettes multifunktionelt.

-      En udvidelse af Snellemarkcentret langs med Snellemark vil kunne være med til at forhindre, at Rønne knækker over i to handelscentre ved henholdsvis Store Torv og på havnen, hvis der etableres butikker på havneområdet.

-      Remisen og de øvrige småbygninger bør fjernes eller evt. ombygges og genbruges til nye anvendelser. Området bør omdannes til et rekreativt område, gerne med et terrasseanlæg i forbindelse med cafe eller lignende.

-      Der bør etableres en ankomstplads for landgangspassagerer på det areal, hvor tankstationen ligger nu.

-      Turisterne har ikke behov for at blive mødt og budt velkommen til Bornholm af store supermarkeder, som de kender derhjemme fra.  De vil nok hellere have udsigt til byen, himlen, havet og noget grønt og pænt at se på.  Så vil de nok tænke, at her ser der rart og hyggeligt ud. Der er ikke noget behov for at trække byen ned på havnen ved at placere store supermarkeder vest for Ndr. Kystvej.

-      Byg en strandpark, som inspirerer til bevægelse i byrummet.  Der er gode eksempler på sådanne anlæg i København bygget i bæredygtig beton.

-      Ejendommen Rønne H er beliggende på en sokkelgrund, hvilket vil sige at ejendommens samlede areal svarer til bygningens grundareal. Bygningen har i flere år stået ubenyttet hen, da det ikke er lykkedes at etablere virksomhed i bygningen. Ejeren af Rønne H foreslår følgende fremtidsmuligheder for bygningen:

o    Jernbanemuseum med restaurant/cafe.

o    Velkomstcenter med lille museumsareal (evt. i kælder)

o    Som tidligere et mindre hotel med restaurant.

o    Cafe med bed & breakfast, bagageindlevering, udlejning og reparation af cykler.

o    Bornholms Regionskommune overtager Rønne H.

Kommende proces

Bornholms Regionskommune har to forskellige roller i den forestående proces: kommunen er både én af områdets tre store grundejere med råderet over konkrete delarealer, samtidigt med at kommunen også er planlægningsmyndighed for helheden i området.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende overordnede visioner for områdets udvikling:

·         Rønne bys havnefront skal have et så attraktivt præg som muligt, så de færgerejsende til Bornholm modtages af en ø og en by med et præsentabelt ankomstareal.

·         Der skal skabes bedre funktionel og visuel kontakt mellem bycentret og de rekreative arealer omkring Nørrekås.

·         Områdets fremtidige indretning skal tilføre Rønne by nye oplevelsesmuligheder og funktioner.

I den kommende proces vil kommunens overordnede interesse i at få udviklet havnefronten skulle gå hånd i hånd med de øvrige grundejeres individuelle interesser, således at der kan opnås enighed om, i hvilken retning området som helhed skal udvikles.

Teknik & Miljø vil derfor nu som planlægningsmyndighed tage kontakt med områdets tre største interessenter med henblik på at få belyst deres ønsker og krav til en samlet udviklingsplan, der inkluderer de arealer, som de har ejerskab eller brugsret til. De tre interessenter er:

-      BornholmInvest I/S som ejer Snellemarkcentret. Firmaet er i gang med gradvist at opkøbe husrækken mellem det nuværende center og Snellemark, således at centret kan blive udvidet ud til Snellemark i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne i den gældende lokalplan.  Tre af de seks ejendomme er opkøbt på nuværende tidspunkt. Tre små byhuse mangler at blive opkøbt. I forbindelse med den planlagte udvidelse af centret vil der opstå behov for anlæg af flere parkeringspladser i nærområdet. Allerede på nuværende tidspunkt har BornholmInvest I/S dog ønsker om en bedre indretning af de parkeringspladser, som er tilknyttet centret.

-      Rønne Havn A/S. Selskabet ejer arealet mellem Nordre Kystvej og Bådehavnsvej fra tankstationen og biludlejningen mod syd til Remisevej mod nord. Det er blandt andet Rønne Havns interesse, at sikre en økonomisk fornuftig forrentning af dette areal. Samtidigt er Rønne Havn også opmærksom på, at arealernes fremtidige indretning skal tilgodese overordnede kommunale interesser for udviklingen af havnefronten.

-      Bornholms Regionskommune ejer arealerne med busgaragerne nord for Remisevej til og med arealerne på Nørrekås havn og strand. Endvidere ejer kommunen også Nordre Kystvej, hvoraf strækningen mellem Munch Petersens Vej og Remisevej i følge trafikplanen for Rønne vil kunne nedlægges som gennemgående trafikvej. Den del, som potentielt vil kunne undværes som kommunal trafikvej, vil i forbindelse med en helhedsplan for området kunne overgå til andre formål, evt. til brug i sammenhæng med de andre grundejeres behov. Endvidere vil busgarageområdet nord for Remisevej kunne ændre anvendelse og indretning, så dette område kommer til at skabe kontakt mellem byen og de rekreative arealer ved vandet, i stedet for som nu at danne en barriere mellem byen og havnen.

 

I forbindelse med kontakten til interessenterne vil Teknik og Miljø undersøge, om der parterne imellem måtte være grundlag for at indgå frivillige udbygningsaftaler om fysisk infrastruktur eller anden form for partnerskab. Udbygningsaftaler er en mulighed, der eksisterer i planloven. Loven giver mulighed for, at en grundejer kan tage initiativ til at indgå en frivillig aftale med kommunen om at bidrage med finansiering af infrastrukturanlæg, hvis grundejeren finder dette hensigtsmæssigt med henblik på udnyttelse af sin ejendom. Kommunen bestemmer suverænt, om grundejerens initiativ skal imødekommes. Reglerne tilsidesætter ikke de muligheder, som kommunen har som grundejer for indgåelse af aftaler med en bygherre eller grundejer. Resultatet af sonderingerne med grundejerne vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget, når der måtte foreligge forslag til aftaler.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 14. september 2015

1.
Referat fra TMU 5. januar 2015 (DOCX)

2.
Ideer fra borger-workshop (DOCX)

3.
Skitse fra Rønne Havn A/S (PDF)

4.
Forslag fra Sisse Grønbech (DOCX)

5.
Forslag fra Brian Karlsen, Kvickly (MSG)

6.
Forslag fra Flemming Petersen, Rønne H (DOCX)

7.
Forslag fra Jenny Ipsen (DOCX)

8.
Forslag fra Rønne Byforening (PDF)

9.
Forslag fra Grønne Rønne (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Områdeudvikling i Rønne

01.11.29P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Carsten Scheibye (V) og Steen Frandsen (A) har fremsendt ønske om en drøftelse af områdeudvikling i Rønne samt stillingtagen til udmøntning af de midler, der forventes afsat i budget 2016 til Projekt Grønne Rønne.

 

De påpeger at, det til stadighed skal sikres, at alle områdeudviklingsprojekter er koordinerede med hensyn til sammenhæng, proces og ressourcer samt er forankret organisatorisk. Der er indgået budgetforlig og Buget 2016, hvilket har indflydelse på regionskommunens områdeudviklingsressourcer.

Indstilling og beslutning

Formanden og næstformanden for Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

a) at Teknik- og Miljøudvalget drøfter områdeudvikling i Rønne med henblik på, at der kan tilvejebringes sagsfremstilling om mulige yderligere tiltag i forlængelse af vedtagelse af budget 2016 og således, at disse tiltag indarbejdes i den overordnede procesplan under hensyntagen til allerede igangsatte tiltag og den foreslåede processtruktur på området

b) at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling udmøntning af de i budget 2016 afsatte budgetmidler på 100.000 kr. til aktivitetsgruppen bag Grønne Rønne.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Ad a) Drøftet.

Ad b) Udvalget imødeser, at Grønne Rønne udarbejder en plan, som efter 2. behandling og vedtagelse af budget 2016 forelægges udvalget, hvorefter midlerne kan udmøntes.

Herefter aftales endelig administrativ forankring og videre kontakt til Grønne Rønne.
Opmærksomheden henledes på muligheden for yderligere finansiering via fonde.
 

Sagsfremstilling

Carsten Scheibye (V) og Steen Frandsen (A) ønsker med udgangspunkt i nedenstående en drøftelse af områdeudvikling i Rønne:

Der er gennemført og pågår en række områdeudviklingsprojekter i og omkring Rønne. De igangværende områdeudviklingsprojekter er på forskellige processtadier. Der er tilsvarende områdeudviklingsprojekter på idéplan. Områdeudviklingsprojekterne er dels iværksat af eksterne aktører (for eksempel Campus Bornholm) og dels af Bornholms Regionskommune (for eksempel Grønne Ring). Disse områdeudviklingsprojekter skal ses i en sammenhæng og har det til fælles, at de involverer relativt mange ressourcer i Teknik og Miljø.

Bornholms Regionskommune og herunder Teknik og Miljø har de seneste 10 måneder stået for en dialogproces med de bornholmske lokalsamfund og herunder også i Rønne. Det har resulteret i en række konstruktive input fra borgere, organisationer, foreninger og erhvervsliv. Tilsvarende har Teknik og Miljø igangsat et havnefrontsprojekt, hvor der også blev afholdt dialogmøde i samarbejde med Rønne Havn A/S. Samtidig har Socialdemokraterne og Venstre taget initiativ til dialogmøde om Rønnes byudvikling. Det resulterede i nedsættelse af arbejdsgruppen bag Grønne Rønne, der præsenterede et idékatalog inden sommer.

De igangsatte aktiviteter skal styres, ligesom nye initiativer skal ske koordineret under hensyntagen til områdets ressourcer og øvrige igangsatte områdeudviklingsprojekter.

 

 

Opsummering af umiddelbart afsluttede eller næsten afsluttede større områdeudviklingsprojekter

Det er en række umiddelbart afsluttede eller næsten afsluttede større områdeudviklingsprojekter i og omkring Rønne, der med hensyn til regionskommunens indsats drives i regi af Teknik og Miljø.  De er dels iværksat af eksterne aktører og dels af Teknik og Miljø.

Blandt større områdeudviklingsprojekter iværksat af eksterne aktører er det nye Campus Bornholm byggeri, hvor Teknik og Miljø har tilvejebragt plangrundlaget indenfor det seneste år

Blandt områdeudviklingsprojekter iværksat af Bornholms Regionskommune og herunder de kommunale aktieselskaber er den nyligt indviede Grønne Ring, omfartsvejen og klimatilpasningsprojekter. De er alle indviet indenfor det seneste år.

 

 

Opsummering af igangsatte større områdeudviklingsprojekter, beslægtede testprojekter og dialogmøder

 

1. Teknik og Miljø har i nært i samarbejde med Rønne Havn A/S igangsat et havnefrontsprojekt. Der er indgået samarbejde med ekstern partner, som skal konkretisere mulighederne baseret blandt andet på de mange input, der er modtaget fra interessenterne.

 

Rønne Havn A/S har tillige præsenteret idéoplæg. Begge dele skal ses i sammenhæng med Havnepakke III og koordineres mellem Bornholms Regionskommune og Rønne Havn A/S. Bornholms Regionskommune har i budgetforliget for Budget 2016 afsat midler til medfinansiering af Havnepakke III. Områdeudviklingen af havnefronten kan have sammenhæng til handelsstrukturen samt de veje, der forbinder havnefronten med det øvrige Rønne.

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om status på dette projekt på mødet den 14. september 2015 (se dagsordenens pkt. 2).

 

2. Teknik og Miljø har blandt andet baseret på dialogmøder og idékataloget fra arbejdsgruppen bag Grønne Rønne iværksat testprojekt med parkeringsfrit Store Torv. Testprojektet har til formål at bidrage med information vedrørende parkeringsmønsteret og aktivitetsniveauet i det nye byrum på Store Torv med henblik på at kunne kvalificere overvejelserne vedrørende et helt parkeringsfrit Store Torv. Der er efter en lidt træg start et stigende antal aktiviteter.

 

Arbejdsgruppen bag Grønne Rønne har tilbudt at stille sig i spidsen for en egentlig aktivitetsgruppe med deltagelse af nære interessenter, så som Rønne Handelsstandsforening. Hensigten er at skabe yderligere aktiviteter i denne del af Store Torv.

 

3. Teknik og Miljø har besluttet at gennemføre et stort dialogmøde blandt andet med vægt på brug af torve og pladser i dette efterår og herunder, hvordan disse byrum kan benyttes. Dette dialogmøde har et ødækkende perspektiv.

 

Gruppering af igangsatte og mulige områdeudviklingsprojekter med særlig relation til Rønne

 

Med hensyn til de igangsatte områdeudviklingsprojekter, testprojekter med mere samt de mange input, der er modtaget fra interessenter, kan disse i store træk grupperes under disse hovedoverskrifter:

1.    ”Parkering og vejakser” og herunder for eksempel mulighederne for parkeringsfrit Store Torv og overvejelser vedrørende Snellemark

2.    ”Pladser og byrum” og herunder dels om udsmykning generelt samt dels om tilgængelighed og omfang af de grønne områder i Rønnes centrale del

3.    ”Havnefronten” og herunder for eksempel samarbejdet mellem Teknik og Miljø og Rønne Havn A/S

4.    ”Andre temaer” og herunder for eksempel hensigter og muligheder vedrørende bygningsmasser, såfremt Campus Bornholms og Bornholms Museums nuværende bygninger i det centrale Rønne ikke skal anvendes til deres nuværende bygningsformål.

Der er ganske vist tale om en overordnet gruppering, der imidlertid anses værende rimeligt dækkende og herunder for de mange modtagne input.

 

 

Oplæg til processtrukturering og organisering af områdeudviklingsprojekter

 

Områderne i ovenstående gruppering i de fire hovedoverskrifter griber naturligvis ind i hinanden.

Det er for eksempel oplagt, at områdeudvikling af forbindelsesvejene fra havnefronten til Rønne i øvrigt er afhængige af områdeudviklingsprojektet vedrørende ”Havnefronten”, som igen hænger sammen med for eksempel beslutninger vedrørende handelsstruktur og mulighederne omkring Havnepakke III.

 

Da de vest-østgående vejakser og øvrige forbindelsesmuligheder således hænger sammen med havnefronten taler det for, at hovedområdet ”Parkering og vejakser” indtil videre fokuserer på ”Parkering” i Rønne og i særlig grad mulighederne med hensyn til parkeringsfrit ”Store Torv”.

 

Det er således ikke hensigtsmæssigt at påbegynde mere specifikke indsatser vedrørende disse vest-østgående vejakser eller lignende inden områdeudviklingsprojektet vedrørende havnefronten er blevet yderligere konkretiseret. Når dette er konkretiseret er det imidlertid oplagt at medtænke disse forbindelsesveje og lignende.

 

Med hensyn til ”Pladser og byrum” er der tale om en hovedoverskrift, der på den ene side dækker mange forskellige input modtaget fra interessenterne. Det er på den anden side et hovedområde, hvor der kan være nogle hurtige forbedringer for Rønnes bymiljø og de oplevelser, der tilbydes beboerne i Rønne og de mange besøgende i byen.

 

Samtidig er det et område, der kan ses i sammenhæng med de lokale midler, regionskommunen har lagt ud til borgerforeningerne og herunder til Rønne, såfremt modtagerne i Rønne er indstillet herpå.

 

Endvidere er ”Pladser og byrum” er hovedområde, der rummer mange interessante muligheder og sammenlignet eksempelvis med havnefronten også et hovedområde, der rummer mange mulige initiativer, der hver især er mindre ressourcekrævende end for eksempel mulige områdeudviklingsinitiativer på havnefronten.

 

Samtidig er hovedområdet ”Pladser og byrum” knyttet tæt sammen med hovedområdet ”Parkering og vejakser”, idet konvertering af parkeringspladser på Store Torv selv i testperioden skaber et nyt byrum.

 

Hvad angår hovedområdet ”Andre temaer”, er de centrale overvejelser relateret til spørgsmålet om hvorvidt Campus Bornholms og Bornholms Museums nuværende bygninger i det centrale Rønne ikke skal anvendes til deres nuværende bygningsformål.

 

Selv om dette ligger nogle år henne, og Bornholms Regionskommune eksempelvis ikke ejer den statslige uddannelsesinstitution Campus Bornholms bygninger, bør der indledes dialog med Campus Bornholm og Bornholms Museum for at høre nærmere om deres overvejelser.

 

Der foreslås på ovenstående baggrund en generel processtruktur, hvor:

 

1.    Havnefrontsprojektet kører videre som vedtaget.

 

2.    Vedrørende forbindelsesmulighederne mellem havnefronten og det øvrige Rønne bør dette afvente konkretiseringen vedrørende områdeudvikling af Rønnes havnefront.

 

3.    Forsøgsordningen med delvis lukning af Store Torv under hovedområdet ”Parkering og vejakser” fortsætter som allerede vedtaget med henblik på kvalificering af den viden, der er om parkeringsmønstre og aktiviteter. Der indstilles samtidig at modtage tilbuddet fra Grønne Rønne om at stå i spidsen for en særlig aktivitetsgruppe. Der afrapporteres vedrørende erfaringerne i begyndelsen af 2016 med henblik på tilvejebringelse af oplæg til drøftelser omkring mulighederne for et helt parkeringsfrit Store Torv. Parkeringsfrit Store Torv vil efter administrationens opfattelse forudsætte tilvejebringelse af i størrelsesorden 40-50 parkeringspladser i umiddelbar nærhed.

 

4.    Vedrørende hovedområdet ”Pladser og byrum” indledes samarbejde med arbejdsgruppen bag Grønne Rønne i forlængelse af vedtagelse af budget 2016 under hensyntagen til de ressourcemæssige muligheder, dette giver. Teknik og Miljø har planlagt dialogmøde med vægt på torve og pladser. Dette dialogmøde vedrører hele Bornholm og formålet er blandt andet at få dialog om de eksisterende retningslinjer for brug af disse byrum. Der kan hentes inspiration på dette dialogmøde, som kan være relevant for Rønne.

 

5.    Med hensyn til udmøntning af de i budget 2016 afsatte budgetmidler på 100.000 kr. til aktivitetsgruppen bag Grønne Rønne indstiller administrationen, at disse budgetmidler principielt allokeres til arbejdsgruppen bag Grønne Rønne på den måde, at arbejdsgruppen kan disponere herover. Det bør samtidig sikres, at arbejdsgruppen bag Grønne Rønne har en etableret administrativ kontakt i Teknik og Miljø.

 

6.    Vedrørende hovedområdet ”Andre områder” tager Teknik og Miljø initiativ til en indledende dialog med Campus Bornholm og Bornholms Museum for at høre deres overvejelser. 

Når havnefrontsprojektet er blevet mere konkretiseret og der har været dialog vedrørende ”Andre områder” skal dette ses i sammenhæng med de overordnede plangrundlag omkring Rønne.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 14. september 2015

1.
rapport__udvikling_rønne_gr (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Vedtagelse af lokalplan 085

01.02.05K04-0107

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

4

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Forslag til lokalplan 085 har været offentliggjort i 8 uger, og der er modtaget 5 indsigelser/bemærkninger vedrørende lokalplanens indhold. De 5 indsigelser er behandlet, og det foreslås herefter at lokalplanen vedtages endeligt, og at der kun foretages mindre ændringer vedr. lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser.

I forhold til Nexø bymidte skal det understreges, at kommuneplanen ikke er tilføjet nye butiksmuligheder, idet rammen til butiksudvidelse allerede indgik i kommuneplan 2009. Lokalplanen er derfor udarbejdet i fuld overensstemmelse med kommuneplanen.

Indstilling og beslutning

Teknik og Økonomidirektøren indstiller,

·         at lokalplan 085 vedtages endeligt, med de mindre ændringer der fremgår af indsigelsesbehandlingen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Godkendt.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 085 for et område i Nexø bymidte har nu været offentliggjort i 8 uger. Der var inden indsigelsesfristens udløb modtaget 5 indsigelser og bemærkninger vedr. forslagets indhold fra:

1.    Peter Rehhoff, for LIDL

2.    Københavns Stift

3.    Ulrik Olsen, COOP Danmark A/S

4.    Karin og Ole Rødvig, Nexø

5.    Karenmarie Exsteen, Nexø

Indsigelserne kan nu behandles mhp. endelig vedtagelse af planen jf. planlovens § 27.

 

 

 

 

 

 

Indsigelsesbehandling

 

1.    Peter Rehhoff, LIDL.

Under projekteringen af en ny butik i lokalplanområdet, er der sket mindre forenklinger i forhold til det første projektudkast. Der anmodes i den forbindelse om, at der foretages følgende ændringer i planen:

En passage mellem den ny butik og Tinghuset forslås udvidet, idet byggefeltet ændres og reduceres som vist på en vedlagt skitse, og at de i lokalplanforslaget viste kundeindgange til butikken alene sker fra hjørnet nærmest p-pladsen. Samtidig ønskes cykelstativ i passagen udvidet til f.eks. 2x3 m.

En passage mellem butik og nabohuset Købmagergade 15 ønskes defineret til 2 m, forsynet med port mod Købmagergade, og at der muliggøres etablering af brandtrappe i passagen (Byggefeltet tilrettes minimalt).

Der anmodes om, at det til lokalplanens illustrationer (i lokalplanredegørelsen) tilføjes, at der alene er tale om skitser, der viser hvordan et byggeri kan komme til at se ud.

Revideret kortbilag 3 der viser de ønskede ændringer af byggefelt m.m. er vedlagt.

Kommentarer til indsigelsen:

Forslaget indebærer overordnet en reduktion at lokalplanforslagets byggefelt, der kommer passagen mellem butik og Tinghus til gode. Passagen har hele tiden været af stor betydning som et offentligt tilgængeligt gangareal der forbinder områdets pladser og butikker. En øget cykelparkering langs butiksfronten vil dermed ikke genere den frie passage der får en samlet bredde på mellem 6 og 10 m, samtidig med at muligheden for tilfældigt opstillede cykler reduceres.

Mod naboejendommen Købmagergade 15 foreslås en passage på 2 m. Forslaget vil sikre at der ikke sker direkte sammenbygning mellem den bevaringsværdige naboejendom og en ny butiksbygning, i overensstemmelse med den oprindelige intention.

Anmodningen om at det oplyses, at lokalplanredegørelsens illustrationer kun skal opfattes som foreløbige skitseforslag, svarer helt til sædvanlig praksis, da lokalplanen ikke kan foregribe enhver efterfølgende detailprojektering.

Ændringsforslag:

Det foreslås at lokalplanforslaget tilføjes følgende ændringer jf. LIDL ’s ønsker:

·         at byggefeltets afgrænsning justeres/reduceres mod nord, samt en lille justering så feltet følger Købmagergade mod syd (indryk fjernes).

·         at der gives mulighed for opstilling af cykelstativ på max 2x4 m (i alt 8 m),

·         at kundeindgang til butikken ændres, så der kun vises adgange fra det nordøstlige hjørne.

·         at lokalplanens bestemmelse § 6.2 vedr. passagen mod Nørregade 15 ændres til ”I overgangen mellem byggefeltet og den bevaringsværdige ejendom Købmagergade 15 etableres en passage på ca. 2m, med mulighed for etablering af brandtrappe. Passagen udføres med træport mod Købmagergade”.

·         Lokalplanens illustrationer tilføjes: (foreløbigt skitseforslag).

 

2.    Københavns Stift

Københavns Stift repræsenterer stiftsøvrigheden på vegne af kirkeministeriet, der vurderer om lokalplanforslaget tager tilstrækkeligt hensyn til kirkerne og deres omgivelser. Som statslig myndighed kan ministeriet gøre indsigelse mod lokalplanforslag, der berører kirkeomgivelserne. (Hvis der gøres indsigelse, vil kommunen ikke kunne vedtage lokalplanen, før der er opnået enighed med den statslige myndighed).

Kirkemyndigheden gør dog ikke indsigelse mod lokalplanforslaget, men vedlægger bl.a. kritiske bemærkninger fra den kongelige bygningsinspektør vedr. valg af en efter deres opfattelse fremmed arkitektur. Bygningsinspektøren mener, at en ny butik i området sandsynligvis vil ødelægge en væsentlig del af nærområdet omkring kirken, fordi et nuværende harmonisk gadeforløb ødelægges. Københavns Stift havde også hørt Sognet, Provstiet og Nationalmuseet, der ikke havde bemærkninger til forslaget.

Kirkemyndigheden har valgt ikke at gøre indsigelse mod lokalplanforslaget, selvom man langt hen ad vejen er enig med Den kongelige Bygningsinspektør, bl.a. fordi de øvrige høringsparter under ministeriet ikke har haft bemærkninger til forslaget. Der henvises desuden til, at kommunen ønsker en moderne arkitektur, tilpasset med materialer og bygningsform, og det håbes, at resultatet kan forbedres i en endelig projektering.

Kommentar:

Da Kirkemyndigheden ikke gør indsigelse, skal der ikke foretages ændringer i lokalplanen som følge af de fremsendte bemærkninger.

Det kan dog nævnes, at de oprindelige bygningsstrukturer ikke længere er anvendelige til centerformål/butiksformål. Planlovens krav til butikslokalisering gør det vanskeligt helt at undgå at bymidtens oprindelige arkitektur påvirkes, men valget af byggematerialer og facadeudformning i mursten vil dog sikre en vis tilpasning til gadebilledet omkring Købmagergade.

Bygherrens og kommunens repræsentanter havde tidligere i processen overvejet en mere traditionel udformning, men opgav overvejelsen da der ville være tale om et rent kulissebyggeri uden funktionel begrundelse. I stedet blev der valgt en arkitektur, der i højere grad afspejler nutidens byggestil, i overensstemmelser med kommunalbestyrelsens arkitekturpolitik og principper for nybyggeri i bevaringsområder.

 

3.    Ulrik Olsen, COOP Danmark A/S

COOP gør indsigelse mod lokalplanforslagets mulighed for en ny større butik, fordi det frygtes at påvirke de øvrige butikker i området i en grad, så de risikerer at lukke. Der henvises til at der næppe kan hentes mere omsætning fra yderligere opland, og at omsætningen derfor kun kan hentes fra de øvrige butikker i byen.

Kommentar:

Den principielle beslutning om at etablere nye butikker fastlægges ikke i lokalplanlægningen men i kommuneplanlægningen, senest i Kommuneplantillæg nr. 1 vedr. detailhandel. I tilfældet Nexø bymidte er kommuneplanen dog ikke tilføjet nye butiksmuligheder, idet rammen til butiksudvidelse allerede indgik i kommuneplan 2009. Lokalplanen er derfor udarbejdet i fuld overensstemmelse med kommuneplanen.

Ændringsforslag

Det foreslås, at man ikke imødekommer indsigelsen, der ville være i strid med gældende kommuneplanlægning.

 

4.    Karin og Ole Rødvig, Nexø

Der gøres indsigelse mod lokalplanforslagets bygningsregulerende bestemmelser, idet indsigerne mener, at en ny butiksbygning bør udføres med røde mursten, bindingsværk og røde tegl på taget, som kendetegner de fleste huse i Nexøs bevaringsområde.

Kommentar

Lokalplanens § 6.1 foreskriver anvendelse af mursten/pudset mur i facader, mens § 6.4 foreskriver, at tage kan udføres i metal, tagpap, tegl eller lign. Materialevalget afspejler et bevidst valg af nutidig arkitektur, idet forslaget om bindingsværksbyggeri m.m. udgør en bygningsarkitektur fra forrige århundrede.

Af kommuneplanens retningslinjer for arkitektur fremgår bl.a.: ” Ny arkitektur bør afspejle den tid vi lever i, og antage et nutidigt formsprog, men tilpasset og dimensioneret i respekt for nabobebyggelse, omgivelser og landskab”. Det er opfattelsen at lokalplanforslaget forsøger at leve op til dette krav om nutidig arkitektur.

Ændringsforslag:

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes

 

5.    Karenmarie Exsteen

Der gøres indsigelse mod lokalplanforslaget, idet der ikke menes at være brug for flere butikker i Nexø, der blot vil medføre afskedigelse af personale i andre butikker. Man risikerer butikslukninger, og tomme butikslokaler. Desuden gøres der indsigelse mod den valgte løsning af vareindlevering meget tæt på beboelse. Indsigeren forventer, at nuværende busholdeplads opretholdes.

Kommentar:

Mht. indsigelsen mod yderligere en butik i Nexø henvises til svar under indsigelse 3.

I forhold til vareindlevering vurderes det at vareindlevering fra det nye parkeringsareal kun i ringe omfang vil genere områdets beboelse (LIDL regner pt. med én daglig vareindlevering med lastbil). Nærmeste bolig, i Købmagergade 15, er erhvervet af LIDL. Købmagergade 15 kan efter lokalplanen anvendes til forskellige centerformål, men altså også helårsboligformål. Placeringen af busholdepladsen reguleres ikke med lokalplanen, men det kan oplyses, at der sideløbende er overvejelser om at flytte det nuværende busstoppested til Toldbodvej.

Ændringsforslag

Det foreslås at indsigelsen ikke imødekommes

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 14. september 2015

1.
Offentliggjort forslag til lp 085 (PDF)

2.
Indsigelse fra LIDL (DOCX)

3.
Forslag til nyt kortbilag 3 fra LIDL (PDF)

4.
Indsigelse fra Københavns Stift (PDF)

5.
Indsigelse fra COOP Danmark (PDF)

6.
Indsigelse fra Karin og Ole Rødvig (DOCX)

7.
Indsigelse fra Karenmarie Exsteen (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Revision af råstofplan

01.09.00P15-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. juni 2015 (pkt. 15) blev det besluttet at sende en redegørelse samt et debatoplæg vedr. revision af Råstofplan i offentlig høring i 8 uger, inden arbejdet med at revidere nuværende råstofplan for Bornholm 2012-2024 i gangsættes.

Redegørelse samt debatoplæg har været i offentlig høring i perioden 26. juni-21.august 2015, hvor det har været tilgængeligt på Bornholms Regionskommunes hjemmeside.

Teknik og Miljø har ikke modtaget bemærkninger til det offentliggjorte materiale.

Råstofplanen fastlægger rammerne for regionskommunens administration af indvinding af råstoffer på Bornholm. Lovgrundlaget for råstofplanen er fastlagt i råstoflovens §§ 5a, 6a.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. januar 2012 Råstofplan for Bornholm 2012-2024. Råstofplanens planperiode er 2012 til 2024. Kommunalbestyrelsen skal ifølge råstofloven gennemgå råstofplanen hvert fjerde år, for at vurdere om der er behov for justering eller en revision af planen. Planen er ikke blevet revideret eller justeret siden 2008.

Teknik & Miljø vurderer fortsat, at der er behov for en revision, og at de tiltag, der blev nævnt i redegørelsen, bliver gennemført.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at arbejdet med en revision af råstofplan 2012-2024 i gangsættes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Strategi for råstofforsyningen, på Bornholm:

·         Bornholms Regionskommune ønsker at de nuværende indvindingsområder og interesseområder fastholdes, efter en nærmere vurdering af fire udvalgte områder.

·         Bornholm skal være selvforsynende med de råstoffer som lokalt er til rådighed.

·         Bornholms Regionskommune ønsker at fastholde muligheden for at bibeholde den mangfoldighed af forskellige råstoftyper som er enestående for Danmark og som har en stor kulturhistorisk værdi.

·          

I redegørelsen blev der lagt op til at råstofplanen 2012-2024 revideres fordi:

·         Der er råstofområder som har behov for at blive vurderet mht. om der er en tilstrækkelig restressource og/eller afklaring af fremtidsmuligheder.

·         Der er behov for at få afklaret, i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, om der er behov for reservering eller ny kortlægning af Nexø Sandsten til landets kulturhistoriske bygninger.

·         Det skal vurderes om der kan udlægges råstofindvindingsområder, hvor der i dag indvindes råstoffer, udenfor udpegede råstofområder.

·         Råstofplanen bør være digital i lighed med kommuneplan 2013 jf. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

·         Det kortlægningsmateriale, der ligger til grund for nuværende plan, efterhånden er gammelt (1985). Der er behov for en vurdering af det eksisterende materiale med henblik på planlægning af fremtidig indsats mht. nye kortlægninger.

 

I disse tider har Bornholm brug for et skub i den rigtige retning, og der ser da heldigvis også ud til at komme mere og mere gang i hjulene rundt om i samfundet.

Det er meget vigtigt at sikre, at vi ikke ender i en situation, hvor planlagte bygge og anlægsprojekter ikke kan gennemføres, fordi vi ikke kan sikre en lokal forsyning med råstoffer. Ligeledes kan et øget fokus på Bornholms mange alsidige råstoffer, skabe grobund for nye virksomheder. En digitalisering af råstofplanen, vil gøre den mere tilgængelig for såvel indvindere og borgere som potentielle iværksættere.

Selvom det umiddelbart ser ud til at Bornholm har rigeligt med råstoffer til såvel internt forbrug som til eksport, mangler vi et mere detaljeret overblik over de tilgængelige råstofkvaliteter. Det kan således vise sig at de tilgængelige ressourcer ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser samfundets behov for bestemte kvaliteter, og der vil kunne opstå en mangelsituation med øget import til følge.

Desuden har Teknik & Miljø udvalgt fire områder, som på kort sigt har behov for en nærmere vurdering, da der er tilladelser indenfor disse områder, som skal fornyes inden for den kommende planperiode eller hvor ressourcerne muligvis ikke er tilstrækkelige til den meddelte tilladelse. Der er derfor både behov for en kortsigtet indsats, samt at påbegynde en mere langsigtet planlægning på kortlægningsområdet, hvor der ikke er sket ret meget siden midten af 80’erne.

Da der ikke er modtaget høringssvar eller andre bidrag i debatfasen, vil der ikke i denne planperiode blive iværksat yderligere tiltag end de i oplægget beskrevne. De beskrevne tiltag er vurderet som særligt væsentlige, bl.a. fordi der indenfor de fremhævede områder er aktuel indvinding, som er afhængig af at der sker en vurdering af områdernes status.

En ny råstofplan skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2016.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  Punkt

 6  Fornyet høring af ”Forslag til revideret spildevandsplan”

06.00.05P15-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Teknik og Miljø udarbejdede et forslag til revision af den hidtil gældende spildevandsplan fra 2005. Teknik- og Miljøudvalget besluttede at sende forslaget i høring ved mødet 5. januar 2015. Der kom to høringssvar: Et om kloakoplandet omkring Østkraft og et om Vestermarie renseanlæg. Problematikkerne som blev rejst, er indarbejdet i en ny udgave af forslag til spildevandsplan. Endvidere er forslag til 2. planperiode af de statslige vandplaner indarbejdet. Revideringen er dog så afgørende, at der kræves en fornyet 8 ugers høringsperiode.

Forslag til spildevandsplan beskriver endvidere kloakeringsforhold samt en overordnet tids- og økonomisk plan for spildevandsselskabets drift, vedligehold og udbygning af kloaksystemerne.

Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse kan ikke påklages.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at forslaget sendes i ny offentlig høring.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen danner rammerne for spildevandselskabets (her Bornholms Forsyning A/S) drift, vedligehold, og udbygning af kloaksystemerne.

Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag, der er en revision af den hidtil gældende ’Spildevandsplan 2005-2012’ samt tre senere tillæg. Planen består af en tekstdel samt kortbilag med kloakoplandene og skemaer med tekniske oplysninger. De overordnede principper for spildevandshåndteringen er uændrede i forslaget. Det ventes, at det samlede kloakopland vil blive forøget med ca. 14 % de kommende år ved ny kloakering af sommerhusområder, nye bebyggelser og ejendomme i det åbne land. Ny kloakering vil som hovedregel ske for spildevand alene, idet overfladevand i videst muligt omfang skal håndteres lokalt af de implicerede lodsejere.

I planen forventes de årlige omkostninger for Bornholms Forsyning at udgøre ca. 65 mio. kr. Heraf anvendes knapt halvdelen til drift af renseanlæg, pumpestationer m.v., mens resten anvendes til vedligeholdelse, renovering og forbedring af kloaksystemerne. Forbedringerne omfatter separering af regnvand og spildevand i fælleskloakerede oplande og afkobling af grøfter, dræn og småvandløb fra kloakkerne. Forbedringerne bidrager således til at imødegå de øgede klimamæssige udfordringer. Ca. 15 % af budgettet er afsat til disse formål.

De spildevandsmæssige tiltag, der følger af den kommunale klimatilpasningsplan og de statslige vandplaner med tilhørende kommunal vandhandleplan, er indarbejdet i spildevandsplanen.

 

Indarbejdelse af høringssvar og andre ændringer

Teknik- og Miljøudvalget har ved mødet den 5. januar 2015 iværksat, at et forslag til en revideret spildevandsplan 2014-2021 blev sendt i 8 ugers høring fra 3. februar 2015 til 1. april 2015. Teknik og Miljø modtog høringssvar fra Miljøstyrelsen, som i forbindelse med opførelsen af et nyt røgkondenseringsanlæg på Østkraft ønskede, at andre dele af Østkrafts spildevand blev inddraget i kloakoplandet i overensstemmelse med Østkrafts miljøgodkendelse. Dette er indarbejdet på side 42. Endvidere kom Bornholms Forsyning med et høringssvar om, at de for nuværende ikke ønsker at nedlægge Vestermarie renseanlæg. Det skulle ellers have opfyldt kravet om reduceret spildevandsbelastning fra et regnbetinget udløb i henhold til 1. planperiode (2009-2015) af de statslige vandplaner. I stedet vil Bornholms Forsyning opfylde kravet ved at fraseparere uvedkommende vand fra fx dræn m.v. i spildevandsledningerne omkring Vestermarie. Ændringen ses bl.a. på side 43. I den første høring af spildevandsplanen 2014-2021 er borgerne omkring Vestermarie i første omgang blevet stillet i udsigt, at skulle aflede al deres regnvand lokalt. Med ændringen vil de fleste i oplandet til Vestermarie renseanlæg fortsat kunne aflede som hidtil. Ændringen kræver dog en fornyet 8-ugers høringsperiode.

 

Siden Teknik- og Miljøudvalget iværksatte høringen 5. januar 2015 har staten udsendt forslag til indsatser i de statslige vandplaners 2. planperiode. Disse forventes endelig vedtaget ultimo 2015. For at kunne implementere disse indsatser skal de være indarbejdet i den kommunale spildevandsplan. Derfor er disse indsatser nu blevet indarbejdet i forslag til en revideret spildevandsplan 2014-2021. Ændringen omfatter indsatser til forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i oplande til 3 recipienter.

 

Miljøvurdering

Teknik og Miljø har gennemført en screening af, om spildevandsplanen skal miljøvurderes. Teknik og Miljø vurderer, at realiseringen af spildevandsplanen overvejende vil have en gavnlig effekt på vandmiljøet, og at planen ikke vil få væsentlige, negative miljømæssige konsekvenser. Planen er derfor jfr. lovens § 3, stk. 2, ikke omfattet af krav om miljøvurdering. Screeningen offentliggøres sammen med forslaget til spildevandsplanen.

Økonomiske konsekvenser

Spildevandsområdet er brugerfinansieret og belaster ikke kommunens budget. I planen er der dog forventet udgifter for kommunen på ca. 1 mio. kr. frem til og med 2021 til gennemførelse af spildevandstiltag, der følger af de statslige vandplaner. Der er helt overvejende tale om udgifter til administration af påbud m.v., der varetages af Teknik & Miljø inden for eksisterende budgetter eller nye DUT-midler.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 14. september 2015

1.
Forslag til spildevandsplan 2014-2021 (PDF)

2.
Kortbilag (PDF)

3.
Skema med tekniske data (PDF)

4.
Miljøvurdering af forslag til spildevandsplan (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Anlægsbevilling til udskiftning af tag m.m. på ejendommen, Hvide Hus

82.07.00P20-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til udskiftning af stråtaget og ommuring af skorstenen på Hvide Hus, beliggende på Fælledvej i Hasle Lystskov, finansieret af driftsbudgettet under Ejendomsservice.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 300.000 kr. til udskiftning af tag samt ommuring af skorsten på ejendommen Hvide Hus

b)    at udgiften finansieres af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme

c)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Ejendommen Hvide Hus, beliggende Fælledvej i Hasle Lystskov, bruges oftest i sommerferien af Svartingedal SFO, Børnehuset i Hasle og områdets dagplejere. Derudover benytter enkelte foreninger huset til dagsture.

 

Ejendomsservice har gennemgået ejendommen.

Mønningen på taget er nedslidt og tækningen er flere steder mangelfuld eller nedslidt, især ved gavlene. Taget er ligeledes angrebet af svamp, så en omtækning er nødvendig.

Rygningen har været afdækket siden vinteren 2009/2010.

Skorstenen er nedbrudt i fugningen og skal derfor ommures, og gavlene er angrebet af råd.

 

Ejendomsservice anbefaler, at taget udskiftes, så huset igen kan blive brugt som tidligere.

 

Anlægsbevillingen afsættes på baggrund af det af Center for Ejendomme og Drift indhentede tilbud på udskiftning af tag samt ommuring af skorstenen.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling til udskiftning af taget samt ommuring af skorstenen på ejendommen Hvide Hus.

 

Udgift til udskiftning af tag samt ommuring af skorsten             300.000 kr.

 

Udgiften kan finansieres af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

8 Anlægsbevilling til renovering af gulv i Træningshallen i Rønne Idrætshal

02.34.00P19-2686

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Gulvbelægningen i Træningshallen i Rønne Idrætshal er revnet flere steder, og enkelte steder er der huller i overfladen, hvilket medfører nedtrængende vand i den underliggende måtte. Standses dette ikke, vil måtten også skulle udskiftes, og dermed fordyres renoveringsarbejdet. På den baggrund søger Center for Ejendomme og Drift om en anlægsbevilling til renovering af gulvet. Anlægsudgiften foreslås finansieret af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet, som er afsat under Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 200.000 kr. til renovering af gulv i Træningshallen i Rønne Idrætshal

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 200.000 kr. finansieret af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet.

c) at eventuelt mer-/mindreforbrug ved projektets afslutning finansieres af eller tilbageføres til puljen til anlægsønsker på idrætsområdet, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Det er mere end 25 år siden, at det nuværende gulv i Træningshallen blev lagt. Gulvet er et støbt gummigulv, hvor en gummimasse som overflade er lagt ud på en hård skumgummimåtte. Som følge af gulvets alder, er gummioverfladen revnet mange steder, og enkelte steder er der opstået huller. Center for ejendomme og Drift anbefaler, at igangsætte renoveringen snarest muligt, således der ikke sker skader på den underliggende måtte som følge af nedtrængende vand.

Renoveringen sker ved at lappe de nuværende revner og huller, hvorefter der lægges en ny gummimasse oven på det eksisterende gulv. Gulvet hæves i denne forbindelse med ca. 3 mm.

Som følge af pålægning af ny gulvoverflade, foretages der ny opstregning på gulvet til de forskellige idrætsaktiviteter, som afvikles i hallen. I denne forbindelse vil der blive tilføjet yderligere opstregninger, således at hallen vil kunne anvendes til nye aktiviteter.

Arbejdet forventes at kunne udføres på en arbejdsuge, inkl. den tid det tager for den nye overflade at hærde. Arbejdet vil så vidt muligt blive udført på et tidspunkt, hvor der forstyrrer færrest mulige brugere af hallen.

Center for Ejendomme og Drift har indhentet tilbud på arbejdet. Gulvrenovering og opstregning af gulv vil iflg. tilbuddet kunne udføres for 200.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 200.000 kr. til renovering af gulvet i Træningshallen. Anlægsudgiften kan finansieres af det i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb på 637.500 kr. i puljen til anlægsønsker på idrætsområdet. Det resterende rådighedsbeløb i puljen vil herefter udgøre 437.500 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Udmøntning af nedrivningspulje 2015 prioritering af midler fra ramme til bygningsfornyelse

01.02.00Ø39-0084

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

9

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Der er i budget 2015 afsat 4,4 mio. kr. netto til nedrivningspulje 2015.

Heraf søges de 0,933 mio. benyttet til matchning af statens ramme til bygningsfornyelse. (ansøgning om anlægsbevillinger til nedrivning af ejendomme fremlægges i særskilt sag). Vurdering og prioritering af ansøgninger danner grundlag for tildeling af tilskud til nedrivning. Der fastlægges prioriteringskriterier samt tilskudsprocent.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·         at disponeringen af den del af nedrivningspulje 2015, der vedrører ramme til bygningsfornyelse godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har fået meddelt en ramme til bygningsfornyelse i 2015 fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 1,3 mio. kr.

Lov om byfornyelse og udvikling af byer sætter rammen for anvendelsen af den tildelte økonomiske ramme. Midlerne fra staten skal suppleres med kommunal medfinansiering. Staten refunderer op til 60 pct af udgifterne.

 

Kommunalbestyrelsen har i budget 2015 afsat i alt 4,4 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af statens puljer i forbindelse med nedrivning. Heraf er de 3,47 mio. kr. disponeret til at medfinansiere statens pulje til landsbyfornyelse.

 

 

Disponering af andel af ramme til bygningsfornyelse inkl. medfinansiering

Midlerne til bygningsfornyelse kan bruges til en række tiltag, heriblandt:

-Istandsættelse af nedslidte boliger (klimaskærm, kondemnable forhold og energiforbedrende foranstaltninger).

-Nedrivning af nedslidte boliger.

-Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet.

-Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.

 

Det er dog muligt, inden for rammerne af lov om byfornyelse og udvikling af byer, at yde et kommunalt tilskud til nedrivning af erhvervsbygninger udenfor byerne, selv om det ikke er muligt at anvende den statslige ramme til dette formål. (Udgifter til nedrivning af erhvervsbygninger udenfor byerne er altså ikke refusionsberettiget. Det er kommunen alene der skal finansiere det tilskud der ydes til nedrivning af disse ejendomme).

 

Tilskud og prioriteringer

Tilskud og prioritering samt tilskudsprocent følger kriterier mv. som fastsat i forbindelse med udmøntning af pulje til landsbyfornyelse (godkendt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 2. marts 201, jf. bilag), dog således at denne pulje også kan anvendes i byer med mere end 3000 indbyggere.

 

Dertil søges om mulighed for, at der ydes et tilskud på op til 40 pct af nedrivningsudgifterne fra denne del af puljen til nedrivning af øvrige bygninger ved samtidig nedrivning af beboelsen, der kan bidrage til, at der ikke står tomme udlænger tilbage, når beboelsen er nedrevet. Tilskuddets størrelse til denne del fastsættes endeligt, når alle ansøgninger er indkommet og prioriteret.

Økonomiske konsekvenser

Der fremlægges i alt tre særskilte sager for Teknik- og Miljøudvalget med henblik på meddelelse af anlægsbevillinger til istandsættelse og nedrivning af ejendomme med anvendelse af statens ramme til bygningsfornyelse.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 14. september 2015

1.
Bil ag Prioritering af midljer vedr pulje til landsbrufornyelse (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Anlægsbevillinger til bygningsfornyelsesformål - nedrivningspulje 2015, 2. del

01.02.00Ø39-0084

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resume

Center for Teknik og Miljø søger i denne sag om anlægsbevillinger til nedrivning af ejendomme m.v., idet der er udmeldt en ramme til bygningsfornyelse fra staten på i alt 1,3 mio. kr.. Kommunen skal selv medfinansiere minimum 40 – 50 pct. Rammen til bygningsfornyelse udgør en del af den afsatte nedrivningspulje i budget 2015.

Via denne sag udnyttes 1,075 mio. kr. ud af de 1,3 mio. kr., der er afsat af staten til bygningsfornyelse.

Resten af rammen søges udmøntet gennem anlægsbevillinger til vedligeholdelse af en af kommunens udlejningsboliger og et medborgerhus.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 2.008.000 kr. (udgift) til tilskud og tiltag efter rammerne i byfornyelsesloven under puljen til bygningsfornyelse,

b) at anlægsbevillingen anvendes til tilskud til nedrivning og istandsættelse af nedslidte boliger og erhvervsbygninger samt til fjernelse af skrot og affald på boligejendomme,

c) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på -1.075.000 kr. (indtægt) til statsrefusion af byfornyelsesudgifter,

d) at nettoudgiften, som udgør på 933.000 kr., finansieres af det resterende rådighedsbeløb afsat i nedrivningspuljen i budget 2015, og

e) at anlægsbevillingerne gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har fået meddelt en ramme til bygningsfornyelse 2015 fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 1,3 mio. kr. Ud af denne ramme søges 1,075 mio. kr. anvendt sammen med den i kommunens budget afsatte nedrivningspulje.

Sammen med kommunens egenfinansiering på 0,933 mio. kr., som der er afsat midler til i nedrivningspuljen i budget 2015, er der således i alt 2,008 mio. kr. til rådighed til brug for byfornyelsesformål i åbent land samt i byer – også i byer med mere end 3000 indbyggere.

 

Lov om byfornyelse og udvikling af byer sætter rammen for anvendelsen af den tildelte økonomiske ramme. Der er bl.a. mulighed for at yde tilskud med statslig refusion til arbejder på samt nedrivning af følgende bygninger:

 

       Private udlejningsboliger (ikke almene)

       Ejer- og andelsboliger

       Bygninger med blandet bolig og erhverv

       Tomme private erhvervsbygninger i byer

       Forsamlingshuse o. lig.

 

Dertil er der hjemmel til, at kommunen yder et tilskud til nedrivning af erhvervsejendomme uden for byerne. Dette sker dog uden statslig refusion af disse udgifter (kommunen alene finansierer det tilskud, der ydes til nedrivning).

 

Mulighederne for anvendelse af statens ramme dækker også kommunens egne udlejningsboliger samt medborgerhuse og bygninger med lignende anvendelse. Det indstilles derfor i denne sag, at kun en andel af statens ramme (1,075 mio. kr.) anvendes sammen med midlerne i kommunens nedrivningspulje, mens en andel af rammen (0,225 mio. kr.) benyttes til at matche kommunens egne vedligeholdelsesarbejder på en beboelsesejendom og et medborgerhus (der fremlægges to separate anlægsbevillingssager vedrørende disse ejendomme).

 

Det er ikke muligt, at benytte statens ramme til arbejde på andre typer af kommunale bygninger end de ovenfornævnte.

 

Der fremlægges tillige en sag for Teknik- og Miljøudvalget omkring den konkrete udmøntning af denne bevillingssag, herunder kriterier for tildeling af tilskud samt prioriteringskriterier til brug ved udvælgelsen af de konkrete ejendomme, der tildeles midler til nedrivning.

Økonomiske konsekvenser

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ved brev af 17. marts 2015 udmeldt en ramme for puljen til bygningsfornyelse for 2015. Bornholms Regionskommunes rammetildeling udgør 1.300.000 kr.

 

Anvendelse af rammen/statsrefusion:

Statens ramme til bygningsfornyelse i alt

1.300.000 kr.

Anvendes til nedrivning mv. (matches m/nedrivningspuljen)

1.075.000 kr.

Anvendes til kommunens beboelsesejendom, jf. pkt. 11 TMU 14.09.2015

   100.000 kr.

Anvendes til kommunens medborgerhus, jf. pkt. 12 TMU 14.09.2015

125.000 kr.

 

 

Der søges i denne sag om en anlægsbevilling på 2.008.000 kr. (udgift) til tilskud til nedrivning af ejendomme m.v., samt om en anlægsbevilling på -1.075.000 kr. (indtægt) til statsrefusion af byfornyelsesudgifter:

 

Anlægsbevilling til Nedrivning af ejendomme m.v.

2.008.000 kr.

Anlægsbevilling til Statsrefusion af byfornyelsesudgifter

1075.000 kr.

Kommunal medfinansiering

 933.000 kr.

 

Kommunens anvendelse af de statslige midler forudsætter kommunal medfinansiering. Statens andel udgør op til 50 - 60 pct. og kommunens andel udgør minimum 40 – 50 pct.

Det er muligt at yde kommunalt tilskud til andre arbejder inden for lov om byfornyelse uden statslig refusion.

Bornholms Regionskommune har i budget 2015 afsat en nedrivningspulje på oprindeligt netto 4.400.000 kr., netop til brug for ovennævnte medfinansiering på 933.000 kr.

 

 

Anlægsbevillingerne på tilsammen netto 933.000 kr. udgør den resterende del af de budgetterede rådighedsbeløb i nedrivningspuljen, idet 3.467.000 kr. tidligere er udmøntet som egenfinansiering i forbindelse med meddelelse af bevillinger til nedrivning m.v. under puljen til landsbyfornyelse, der kan anvendes i det åbne land samt i byer med under 3000 indbyggere.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Anlægsbevillinger til vedligeholdelse/bygningsfornyelse af kommunens udlejningsboliger – Kalmarvej 12, Rønne

82.07.00P20-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om anlægsbevilling til vedligeholdelse af beboelsesejendommen Kalmarvej 12 i Rønne, finansieret af driftsmidler og refusion fra statens ramme til bygningsfornyelse.

Via denne sag udnyttes 0,1 mio. kr. ud af de 1,3 mio. kr., der er afsat af staten til bygningsfornyelse. Resten af rammen søges udmøntet gennem anlægsbevillinger til vedligeholdelse af et af kommunens medborgerhuse samt nedrivningspulje 2015.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 200.000 kr. (udgift) til vedligeholdelsesarbejder på beboelsesejendommen Kalmarvej 12 i Rønne,

b) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på -100.000 kr. (indtægt) til statsrefusion af byfornyelsesudgifter,

c) at nettoudgiften, som udgør 100.000 kr., finansieres af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende beboelsesejendomme, og

d) at anlægsbevillingerne gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Boliggruppen under Ejendomsservice har vurderet behovet for større vedligeholdelsesarbejder på kommunens beboelsesejendomme og prioriteret disse.

Der søges i denne sag om anlægsbevilling til følgende arbejder på Kalmarvej 12 i Rønne:

·         Maling m.v. af facader, vinduer og døre, udskiftning af tag, inddækning ved skorsten samt udluftning.

 

Der kan efter reglerne i lov om byfornyelse opnås tilskud til disse vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på 50 pct. fra statens ramme til bygningsfornyelse.

 

Ved at supplere driftsmidlerne med midler fra statens pulje til bygningsfornyelse vil det være muligt at øge indsatsen for at bringe vedligeholdelsesstandarden op på et rimeligt niveau for de tilbageværende kommunale udlejningsboliger.

Anlægsbevillingen afsættes på baggrund af det af Center for Ejendomme og Drift indhentede tilbud på vedligeholdelsesarbejderne.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevillinger til vedligeholdelse af beboelsesejendommen Kalmarvej 12 i Rønne, finansieret af driftsmidler samt statsrefusion, således:

 

 Bygningsfornyelse:

Udgifter          200.000 kr.

Indtægter      -100.000 kr. (refusion fra staten for udgifter til bygningsfornyelse)

 

I alt netto 100.000 kr., der finansieres af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende beboelsesejendomme.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Anlægsbevillinger til vedligeholdelse/bygningsfornyelse af medborgerhuset Kærnehuset i Allinge

82.07.00P20-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

12

 

Hvem beslutter
Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om anlægsbevilling til vedligeholdelse af medborgerhuset Kærnehuset i Allinge, finansieret af driftsmidler og refusion fra statens ramme til bygningsfornyelse.

 

Via denne sag udnyttes 0,125 mio. kr. ud af de 1,3 mio. kr., der er afsat af staten til bygningsfornyelse. Resten af rammen søges udmøntet gennem anlægsbevillinger til vedligeholdelse af en af kommunens udlejningsboliger samt nedrivningspulje 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 500.000 kr. (udgift) til vedligeholdelsesarbejder på medborgerhuset Kærnehuset i Allinge,

b) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på -125.000 kr. (indtægt) til statsrefusion af byfornyelsesudgifter,

c) at nettoudgiften, som udgør 375.000 kr., finansieres af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme, og

d) at anlægsbevillingerne gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bygningsgruppen under Ejendomsservice har vurderet behovet for større vedligeholdelsesarbejder på de kommunalt ejede medborgerhuse og prioriteret disse.

Der søges i denne sag om anlægsbevilling til følgende arbejder i Kærnehuset i Allinge:

·         Renovering af klimaskærm (vinduer)

 

Der kan efter reglerne i lov om byfornyelse opnås refusion over statens ramme til bygningsfornyelse på denne type bygninger.

 

Dette arbejde udføres delvist for driftsmidler til bygningsvedligeholdelse i Ejendomsservice og delvist af refusion fra statens ramme til bygningsfornyelse.

 

Anlægsbevillingen afsættes på baggrund af det af Center for Ejendomme og Drift indhentede tilbud på vedligeholdelsesarbejderne.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevillinger til vedligeholdelse af medborgerhuset Kærnehuset i Allinge, finansieret af driftsmidler samt statsrefusion, således:

Bygningsfornyelse:

Udgifter        500.000 kr.

Indtægter    -125.000kr.

 

I alt netto 375.000 kr., der finansieres af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Konkurrenceudsættelsespakke - status og tiltag

88.00.04P07-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med budget 2014 blev der vedtaget en besparelse i form af en konkurrenceudsættelsespakke. Siden da har flere opgaver været konkurrenceudsat og besparelserne herfra indlagt i budgettet. Det har ikke været muligt at indhente hele besparelsen i 2014, hvorfor der er overført et underskud på 2,1 mio. kr. I 2017 og overslagsårene mangler der besparelse ved konkurrenceudsættelse for 1,1 mio. kr. årligt.

Med henvisning til Økonomi- og Planudvalgets beslutninger af 11. november 2014 (pkt. 17 og 18) skal der udarbejdes et konkret oplæg til overordnede kriterier for en konkurrenceudsættelse af det samlede sneberedskab samt arbejdes videre med forslag til konkrete opgaver i Vej og Park, der kan konkurrenceudsættes.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomdirektøren indstiller

a) At status tages til efterretning

b) At besparelse fra udbud af indkøb af nye biler medtages i konkurrenceudsættelsespakken

c) At der drøftes videre tiltag til imødegåelse af den udestående besparelse i konkurrenceudsættelsespakken

d) At der drøftes hvilke kriterier, der lægges til grund ved beregning af overslagspris, der bruges til sammenligning med budpris.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Ad a) og b) Anbefales.
Ad c) Drøftet og anbefales til Økonomi- og Planudvalget jf. bilag 2, idet opmærksomheden henledes på pkt. d) nedenfor:
Ad d) TMU anbefaler, at der udarbejdes en model i BRK, hvor der inden for de forskellige områder udarbejdes og beskrives ydelsesniveauer og på den baggrund fastlægges det samlede omkostningsniveau ud fra totalomkostningsprincippet. Dette skal ligge til grund for beregning af evt. besparelser og således at områderne nævnt under pkt. c (bilag 2) kan bringes op i TMU, respektive ØPU og KB samlet inden udgang af 2. kvartal 2016.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke til b), c) og d).

Sagsfremstilling

Med budget 2014 blev der vedtaget en besparelse i form af en konkurrenceudsættelsespakke. Der er sket konkurrenceudsættelse på udvalgte opgaver, der har givet efterfølgende besparelser. Det drejer sig om rengøring, brandvæsen, græsslåning og it.

 

I løbet af 2015 har flere opgaver på vej-området været konkurrenceudsat, men har ikke givet yderligere besparelser. Oversigt over disse opgaver findes i bilag 1.

 

Et udbud ved samlet indkøb af nye biler skønnes at have givet en besparelse set i forhold til den normale leasing ved kommuneleasing på 0,4 mio. kr. over en 4-årig periode.

Denne besparelse kan indgå i den samlede konkurrenceudsættelsespakke med 0,1 mio. om året fra 2016 for derved at imødegå mankoen.

Der er i driften indlagt en besparelse fra budget 2015 ved en samlet bilflådestyring. Denne besparelse ventes hentet ved en effektivisering af driften og sker sideløbende med udbudsbesparelsen.

 

Nedenstående tabel viser status på konkurrenceudsættelse 2015:

 

Besparelse på konkurrenceudsættelse                          2015                             

2016

2017

2018

Vedtaget besparelse i budget 2014 - 2015-pl

-7.210.800

-8.240.916

-9.271.032

-9.271.032

Udmøntet på rengøring

5.147.655

5.147.655

5.147.655

5.147.655

Udmøntet på brandvæsen

1.596.224

1.596.224

1.596.224

1.596.226

Udmøntet på græsslåning

1.189.500

1.189.500

1.189.500

1.189.500

Udmøntet på IT-helpdesk

254.800

254.800

254.800

254.800

Saldo på besparelse på konkurrenceudsættelse

977.379

-52.737

-1.082.853

-1.082.851

Restsaldo fra budget 2014 (budgetoverførsel)

-3.034.950

 

 

 

Akkumuleret saldo 2015

-2.057.571

 

Hos Center for Ejendomme og Drift er der i 2015 arbejdet med omlægning til en helhedsorienteret driftsmodel og en deraf følgende besparelse, som blev vedtaget med budget 2015. I bilag 2 er beskrevet de kerneopgaver, der ligger i vej, park og anlæg og som i dag primært udføres af Vej og Park, men som delvist umiddelbart kan konkurrenceudsættes.

I samspil med en helhedsorienteret driftsmodel kan der konkurrenceudsættes en række af opgaverne:

Grønne områder, glatførebekæmpelse og snerydning (vejrafhængige opgaver), pleje af stadions og idrætspladser, ukrudtsbekæmpelse ved spuma og damp (forbeholdt der ikke vedtages en besparelse ved pesticidbekæmpelse i budget 2016).

 

Der skal forinden opgaverne konkurrenceudsættes ske en beskrivelse af områderne i form af driftsplaner i forbindelse med implementeringen af helhedsorienteret drift, hvorfor det ventes at kunne iværksættes fra 2016.

 

Et skøn over besparelsespotentialet lyder på 10-15 % af budgetsummen for de dele, der konkurrenceudsættes.

 

Det vil kunne give en samlet besparelse på op til 0,54 mio. kr.

 

Der vil i de kommende år ske yderligere udbud ved indkøb af biler. Det endelige antal og en evt. besparelse er endnu kendt.

Økonomiske konsekvenser

Ud fra den forventede status ultimo 2015 ventes den samlede manko i 2016 at være på 2,1 mio. kr.

En medtagelse af besparelsen på biludbud samt konkurrenceudsættelse af nye eller tidligere konkurrenceudsatte opgaver hos vej, park og anlæg ventes at kunne nedbringe mankoen i 2016 og fremover med 0,64 mio. kr. årligt, hvorefter der udestår besparelser for 0,44 mio. kr. årligt samt en akkumuleret saldo på -1,5 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 14. september 2015

1.
Bilag 1 Konkurrenceudsættelse på vejdriftsopgaver 2015 (DOCX)

2.
Bilag 2 Status på konkurrenceudsættelse under vej, park og anlægsområdet (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Budgetopfølgning byggesagsbehandling pr. 31. juli 2015

00.30.14G01-0048

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ved den administrative budgetopfølgning pr. 31/7 er der konstateret manglende indtægter i administrationen i Teknik og Miljø vedrørende byggesagsbehandlingen. Der er i 2015 iværksat nogle tiltag til at nedbringe sagsbehandlingstiden for byggesager, hvilket har medført et merforbrug, der dels vedrører merudgifter til ekstra personaleressourcer samt mindre indtægter fra byggesagsgebyrer.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) At orienteringen tages til efterretning

b) At der gives en tillægsbevilling på 1.500.000 kr. til Center for Teknik og Miljø på bevilling 52 til dækning af merforbruget på byggesagsbehandlingen

c) At der gives en negativ tillægsbevilling på 1.500.000 kr. vedr. vintertjenesten på bevilling 53 hos Center for Ejendomme og Drift, til finansiering af merforbruget på byggesagsbehandlingen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Ved den administrative budgetopfølgning pr. 31/7 er der konstateret manglende indtægter i administrationen i Teknik og Miljø vedrørende byggesagsbehandlingen. Dette medfører et forventet underskud på 1,5 mio. kr. for 2015, hvilket er en forværring i forhold til opfølgningen pr. 30/4.

 

Der er fra politisk side fastsat mål om hvor lang sagsbehandlingstid, der maksimalt må være for sager i de enkelte kategorier. I første kvartal af 2014 gjaldt det for alle sagstyper at sagsbehandlingstiden lå inden for målsætningen. I efteråret 2014 er der igangsat implementering af det nye sagsbehandlingssystem Structura. Dette samt sygdom har bevirket at ressourcerne til byggesagsbehandlingen har været færre end forudsat og der derved ikke er blevet behandlet lige så mange sager som forudsat. Det har betydet længere sagsbehandlingstider og har også haft en afsmittende effekt på indtægtssiden idet færre afsluttede sager betyder mindre fakturering. Det har ikke været muligt at fakturere for det antal timer, der lå til grund for takstfastsættelsen, hvorved der mangler gebyrindtægter.

 

I maj 2015 blev der gjort status over dels sagsbehandlingstider, dels gebyrindtægterne. Der blev iværksat nogle tiltag til at nedbringe sagsbehandlingstiden for byggesager.

Der er pt. iværksat følgende tiltag:

·         Aftale om overarbejde blandt byggesagsbehandlerne

·         Ansættelse af to nye sagsbehandlere

·         Ansættelse af administrativ medarbejder til håndtering af lovliggørelsessager

·         Omlægning af betjening af kundecentret, så dette nu varetages af administrativt personale i stedet for byggesagsbehandler

·         Ændrede arbejdsgange og telefonbetjening

 

Gebyrindtægterne er øget i de seneste måneder, men vil ikke kunne nå budgettet i 2015 grundet de færre fakturerede timer i foråret. Der iværksættes yderligere tiltag til at holde sagsbehandlingsfrekvensen oppe, således at de manglende indtægter ikke er en varig ubalance.

 

For at imødegå det forventede underskud på byggesagsbehandlingen dels som følge af øgede personaleudgifter dels som følge af færre gebyrindtægter foreslås overført uforbrugt budget fra vintertjenesten. Dele af de manglende indtægter dækkes internt af Teknik og Miljø med et overført overskud fra 2014 samt mindre omdisponering.

 

Det forventede merforbrug fordeler sig på følgende vis:

Ansættelse af personale til byg samt forventet overtid i alt

0,8 mio. kr.

Manglende gebyrindtægter

1,1 mio. kr.

Overført overskud fra 2014

-0,2 mio. kr.

Intern disponering (bla mindre udnyttelse af plankonto)          

-0,2 mio. kr.

Forventet underskud 2015

1,5 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Der overføres 1.500.000 kr. fra bevilling 53 Vej, park og anlæg til bevilling 52 Teknik og Miljø til imødegåelse af forventet samlet merforbrug i 2015 vedr. byggesagsbehandlingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Konsekvenser af ny vejlov for kommunens muligheder for at opkræve arealleje

05.00.00P00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Som følge af ændring af Vejloven den 1. juli 2015 og de tilknyttede bemærkninger til loven, så kan man ikke længere pålægge afgifter for benyttelse af offentlige vej-arealer, men alene opkræve de faktisk medgåede administrationsomkostninger for at administrere ordningen.

Administrationen foreslår at der udarbejdes et forslag til en samlet løsning for anvendelse af og arealleje på alle de kommunale arealer, på baggrund af et dialogmøde i efteråret 2015, som vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget primo 2016

 

Der skal derudover tages stilling til, om man fortsat ønsker at opkræve et administrationsbidrag.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller

a) at de nuværende udeserverings-arealer på de offentlige veje fastfryses, således at der ikke gives tilladelse til yderligere udeservering i 2016

b) at der ikke sker tilbagebetaling af arealleje fra den 1. juli 2015 og resten af året

c) at der ikke opkræves et administrationsgebyr for sagsbehandlingen i 2016, indtil der er truffet en anden beslutning

d) at der sker en teknisk korrektion for tab af lejeindtægter på 255.000 kr. for 2016 og de efterfølgende år

e) at Teknik og Miljø, efter afholdelse af et dialogmøde i oktober/november 2015, udarbejder et forslag til en samlet løsning for anvendelse af og arealleje på alle de kommunale arealer, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget primo 2016

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Godkendt, idet udvalget beder administrationen undersøge det lovmedholdelige i pkt. b).

Sagsfremstilling

Generelt

Pr 1. juli 2015 er vejloven blevet ændret, og i de tilknyttede bemærkninger til loven fremgår, at kommunerne ikke længere kan pålægge leje for benyttelse af offentlige vej-arealer til f.eks. udeservering, skilte og brug af arealer foran butikker.

Der findes et nuværende taksblad og sæt af regler der gælder såfremt en erhvervsdrivende ønsker at bruge de kommunale vej-arealer til udeservering, hvilket indbragte kommunen et lejebeløb i 2014 på brutto 255.000 kr. Da aftalerne om udeserveringen blev indgået efter den dagældende vejlov, er de lovlige uanset vejlovens ændring pr. 1. juli 2015. Alle afgørelser og beslutninger, som f.eks. vinterregulativ, adgangstilladelser mv. er fortsat gældende, uanset de også har virkning efter den 1. juli.

Tilsvarende findes et andet sæt af regler og takstblade for benyttelse af havnearealer til udeservering, som sidste år indbragte et lejebeløb på brutto 215.000 kr.  Taksterne for udeservering på havnene blev hævet til samme niveau som på vejarealerne i forbindelse med budget 2010. Indtil da var de betydelig laver. Forslag til anvendelse af og arealleje for havnearealer vil blive forelagt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget primo 2016.

Ifølge den nye vejlov er det muligt, at opkræve et administrationsbidrag, men kun for den medgåede tid til sagsbehandling af de enkelte sager. Der er fra Økonomi & Personale i BRK udregnet en timepris på 504 kr., som indeholder både direkte og indirekte faktiske udgifter, som kan benyttes og faktureres for medgået tid. Tilsvarende takst benyttes i byggesagsbehandlingen. BRK kan vælge at udlade at opkræve administrationsbidrag.

En række kommuner, bl.a. Ålborg og København har før den nye vejlov trådte i kraft, valgt ikke at opkræve leje for vejarealerne for at støtte det lokale erhvervsliv og skabe mere liv i byen. Omvendt har Århus Kommune fasholdt arealejerne – men i reduceret grad - bl.a. af budgetmæssige årsager.

 

Konsekvenser

Det er Teknik og Miljø´s opfattelse at der vil blive en betydelig øget interesse for at ”låne” offentlige vejarealer til udeservering mv., når taksterne bliver fjernet eller sat betydeligt ned, hvilket igen vil betyde et øget administrativt arbejde.

Samtidig vil det skabe en del udfordringer når vejarealerne på de forskellige kommunale havne udlejes gratis eller med et beskedent administrationsbidrag, medens der for de overfor liggende havnearealer skal betales fuld leje som hidtil. Som et eksempel kan nævnes havnefronten i Allinge, hvor der er udeservering både på vejarealer (på fortovsarealet hvor det vil være gratis) og på havnen hvor der opkræves en leje på 204 kr. pr. m2.

Hvis det besluttes at også havnearealerne vil blive friholdt for arealleje til udeservering, vil det efter Teknik og Miljøs vurdering kunne medføre et betydeligt administrativt mer-arbejde, da der formentlig vil være et øget ønske om udeservering på havnene.

Der vil således være behov for en politisk stillingtagen til den fremtidige prispolitik.

 

Forslag til en overgangsløsning

·         De nuværende udeserveringsarealer fastfryses og de nuværende lejere tilbydes at benytte arealet uden leje i 2016. Da der alene er tale om en genudlejning af arealerne, vil administrationen være begrænset.

·         Da bortfald af mulighederne for at opkræve arealleje for offentlige vejarealer bortfalder pga. den nye Vejlov, vil der ske en teknisk korrektion i budget 2016 og i overslagsårene fremover, på 255.000 kr.

·         Der forelægges en sag for Teknik- og Miljøudvalget med forslag til en samlet løsning for taksterne på alle de kommunale arealer, efter afholdelsen af dialogmøde om anvendelse af kommunale arealer til efteråret.

 

Økonomiske konsekvenser

Fjernes areallejen for kommunens vej-arealer skal der ske en teknisk korrektion i budget 2016 på 255.000 kr. for vejdelen og i overslagsårene fremover. Hvis det senere besluttes at fjerne arealleje for udeservering på havnearealerne, vil der være behov for en budgetkorrektion på dette område.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Godkendelse af driftsbudgetter for 2015/2016 for Lejerbo, Afd. 676-0 Holms Hotel, Nexø, afd. Stenarbejderhusene, Sandvig og afd. Byvangen/Pilestræde, Hasle  

03.11.01Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Boligorganisation Lejerbo har den 14. juni 2015 rettet henvendelse med anmodning om at godkende driftsbudget for 2015/2016 for afdeling 676-0 Holms Hotel, afdeling 643-0 Stenarbejderhusene og for afdeling 265-0 Byvangen/Pilestræde Hasle med de heraf følgende lejestigninger.

 

Driftsbudgettet for den enkelte afdeling for 2015/2016 blev forelagt på afdelingernes beboermøde den 28. og 29. oktober 2014 men forkastet, idet et flertal af de fremmødte lejere ikke kunne godkende de store lejestigninger.

 

Organisationsbestyrelsen har på møde den 19. november 2014 enstemmigt godkendt det for beboerne på afdelingsmødet fremlagte budget 2015/2016 og den deraf følgende lejestigning.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) At driftsbudgettet for 2015/2016 for afdeling 676-0 Holms Hotel, med den deraf følgende lejestigning på 15,61 % godkendes.

b) At driftsbudgettet for 2015/2016 for afdeling 643-0 Stenarbejderhusene, med den deraf følgende lejestigning på 13,43 % godkendes.

c) At driftsbudgettet for 2015/2016 for afdeling 265-0 Byvangen/Pilestræde, med den deraf følgende lejestigning på 12,42 % for familieboliger og med 11,42 % for ungdomsboliger godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Anbefales, idet TMU opfordrer til et mere langsigtet perspektiv i boligselskabernes bestyrelser.

Steen Frandsen kan ikke medvirke til at anbefale indstillingen, idet han ikke mener, at oplagte alternative muligheder er tilstrækkeligt afsøgt.

Sagsfremstilling

Boligorganisationen Lejerbo har med henvisning til Lov om almene boliger § 42, den 14. juni 2015 rettet henvendelse med anmodning om, at Kommunalbestyrelsen godkender de af administration udarbejdede driftsbudgetter for 2015/2016.

 

Henvendelsen til kommunen sker med baggrund i, at et flertal af de fremmødte beboere på de respektive afdelingsmøder den 28. og den 29. oktober 2014 i afdeling 676-0 Holms Hotel i Nexø, afdeling 643-0 Stenarbejderhusene i Sandvig og afdeling 265-0 Byvangen/Pilestræde i Hasle, ikke godkendte det af administrationen udarbejdede budget for de enkelte afdelinger for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016.

 

Organisationsbestyrelsen har efterfølgende på møde den 19. november 2014 enstemmigt godkendt de for beboerne på afdelingsmøderne fremlagte budgetter for 2015/2016 og de deraf følgende lejestigninger.

 

Det er bestyrelsens opfattelse, at lejestigningen er nødvendig for at afdelingerne til en hver tid har mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser. Det er endvidere organisationsbestyrelsens opfattelse, at beboerne på afdelingsmøderne den 28. og den 29. oktober 2014 ikke reelt har forholdt sig til det fremlagte driftsbudget for afdelingen men alene til størrelsen af lejeforhøjelsen i afdelingen.

 

Som følge af at budgetter ikke er godkendt af de respektive afdelinger er tvisten om budgettet mellem afdelingsbestyrelse og organisationsbestyrelsen, i henhold til Lov om almene boliger § 42, fremsendt til afgørelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Vedr. afdeling 676-0 Holms Hotel, Nexø med i alt 22 familieboliger.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. juni 2006 at sammen med Landsbyggefonden, realkredit og Boligorganisationen Lejerbo, at bidrage med finansieringen af en særlig driftsstøtte til afdelingen med henblik på at nedbringe huslejen og undgå tomme lejemål.

 

Afdelingens regnskab for året 2013/2014 viser et underskud på kr. 13.198 og et opsamlet underskud på 192.650.

 

Med baggrund i at denne årlige driftsstøtte, der administreres af Landsbyggefonden, nu frafalder samt en afvikling af det oparbejdede underskud i løbet af 10 år har administrationen fremlagt et budget, der medfører en stigning i huslejen på 15,61 % svarende til en stigning på 118,22 kr. pr. m², fra den nuværende leje på 757,29 kr. pr. m² til 875,514 kr. pr. m². 

 

På beboermødet den 29. oktober 2014, hvor 10 lejemål var repræsenteret kunne 7 lejemål ikke godkende det fremlagte budget, og 3 lejemål stemte ikke. Budgettet blev således ikke godkendt, da et flertal af de fremmødte lejere ikke kunne godkende den store huslejeforhøjelse på 15,61 %. Der blev ikke på beboermødet peget på besparelsesmuligheder i budgettet.

 

Budgettet er efterfølgende den 19. november 2014 godkendt af organisationsbestyrelsen.

 

Boligorganisationen Lejerbo har, under forudsætning af kommunens godkendelse af budgettet, den 6. juli 2015, i henhold til Lov om leje af almene boliger § 10 og 62, varslet lejestigning pr. den 1. november 2015 i overensstemmelse med det varslede budget.

 

Teknik og Miljø oplyser, at Kommunalbestyrelsen, i henhold til lov om almene boliger §§ 164-165, fører tilsyn med de almene boligorganisationer og at Kommunalbestyrelsen kan meddele de påbud, der skønnes nødvendigt for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.

 

Tilsynet har gennemgået det fremlagte driftsbudget samt afdelingens regnskab for 2013 og finder ingen grundlag for at tilsidesætte det fremlagte budget. Tilsynet har i den forbindelse noteret, at afvikling af underskud sker over en periode på 10 år, hvilket er maksimum afviklingsperiode jf. bekendtgørelsen om drift af almene boliger § 66 stk. 3.

 

Vedr. afdeling 643-0 Stenarbejderhusene, Sandvig med i alt 11 familieboliger.

Afdelingens regnskab for året 2013/2014 viser et underskud på kr. 13.198 og et opsamlet underskud på 192.650.

 

Huslejestigningen skyldes primært, at der i tidligere årsbudget, ved en fejl, ikke er budgetteret med afvikling af underskud fra tidligere års drift. Administrationen har nu fremlagt et korrekt udarbejdet budget med en afvikling af det oparbejde underskud i løbet af 10 år hvilket medfører en stigning i huslejen på 13,43 % svarende til en stigning på 147,41 kr. pr. m², fra den nuværende leje på 1.097,56 kr. pr. m² til 1.244,97 kr. pr. m². 

 

På beboermødet den 29. oktober 2014, hvor 4 ud af de 11 lejemål var repræsenteret kunne ingen af de tilstedeværende godkende det fremlagte budget. Budgettet blev således ikke godkendt, da et flertal af de fremmødte lejere ikke kunne godkende den store huslejeforhøjelse på 15,61 %. Der blev ikke på beboermødet peget på besparelsesmuligheder i budgettet.

 

Budgettet er efterfølgende den 19. november 2014 godkendt af organisationsbestyrelsen.

 

Boligorganisationen Lejerbo har, under forudsætning af kommunens godkendelse af budgettet, den 6. juli 2015, i henhold til Lov om leje af almene boliger § 10 og 62, varslet lejestigning pr. den 1. november 2015 i overensstemmelse med det varslede budget.

 

Teknik og Miljø oplyser, at Kommunalbestyrelsen, i henhold til lov om almene boliger §§ 164-165, fører tilsyn med de almene boligorganisationer og at Kommunalbestyrelsen kan meddele de påbud, der skønnes nødvendigt for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.

 

Tilsynet har gennemgået det fremlagte driftsbudget samt afdelingens regnskab for 2013 og finder ingen grundlag for at tilsidesætte det fremlagte budget. Tilsynet har i den forbindelse noteret, at afvikling af underskud sker over en periode på 10 år, hvilket er maksimum afviklingsperioden jf. bekendtgørelsen om drift af almene boliger § 66 stk. 3.

 

Vedr. afdeling 265-0 Byvangen/Pilestræde, Hasle med i alt 39 familieboliger og 11 ungdomsboliger.

Afdelingens regnskab for året 2013/2014 viser et underskud på kr. 225.875 og et opsamlet underskud på 2.397.788. Årets underskud skyldes primært ekstra henlæggelse til imødegåelse af tab på fraflyttere og ekstraordinær udgift til varmeforsyningen.

 

 

Huslejestigningen skyldes primært, at der i tidligere årsbudget, ved en fejl, ikke er budgetteret med afvikling af underskud fra tidligere års drift. Administrationen har nu fremlagt et korrekt udarbejdet budget med en afvikling af det oparbejde underskud i løbet af 10 år, hvilket medfører en stigning i huslejen på 12,42 % svarende til en stigning på 110,74 kr. pr. m², fra den nuværende leje på 891,34 kr. pr. m² til 1.002,08 kr. pr. m² for familieboliger. For ungdomsboligerne udgør stigningen 11,42 % svarende til en stigning på 110,74 kr. pr. m², fra den nuværende leje på 969,69 kr. pr. m² til 1.080,43 kr. pr. m².  

 

På beboermødet den 28. oktober 2014, hvor 16 lejemål var repræsenteret kunne 10 lejemål ikke godkende det fremlagte budget, 5 lejemål stemte for og 1 lejemål stemte ikke. Budgettet blev således ikke godkendt, da et flertal af de fremmødte lejere ikke kunne godkende den store huslejeforhøjelse på 12,42 % for familieboligerne og på 11,42 % for ungdomsboligerne. Der blev ikke på beboermødet peget på besparelsesmuligheder i budgettet.

 

Budgettet er efterfølgende den 19. november 2014 godkendt af organisationsbestyrelsen.

 

Boligorganisationen Lejerbo har, under forudsætning af kommunens godkendelse af budgettet, den 6. juli 2015, i henhold til Lov om leje af almene boliger § 10 og 62, varslet lejestigning pr. den 1. november 2015 i overensstemmelse med det varslede budget.

 

Teknik og Miljø oplyser, at Kommunalbestyrelsen, i henhold til lov om almene boliger §§ 164-165, fører tilsyn med de almene boligorganisationer og at Kommunalbestyrelsen kan meddele de påbud, der skønnes nødvendigt for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.

 

Tilsynet har gennemgået det fremlagte driftsbudget samt afdelingens regnskab for 2013 og finder ingen grundlag for at tilsidesætte det fremlagte budget. Tilsynet har i den forbindelse noteret, at afvikling af underskud sker over en periode på 10 år, hvilket er maksimum afviklingsperioden jf. bekendtgørelsen om drift af almene boliger § 66 stk. 3.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 14. september 2015

1.
Bestyrelsesmøde (DOC)

2.
Budget - Holms Hotel (PDF)

3.
Referat - Holms Hotel (DOC)

4.
Budget - Stenarbejderhusene (PDF)

5.
Referat - Stenarbejderhusene (DOC)

6.
Budget - Byvangen, Pilestræde (PDF)

7.
Referat - Byvangen, Pilestræde (PDF)

8.
Driftsbudget - Holms Hotel (PDF)

9.
Driftsbudget - Stenarbejderhusene (PDF)

10.
Driftsbudget - Byvangen, Pilestræde (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Debatoplæg vedr. Toftegårdens fremtid

82.20.00P20-0028

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

17-08-2015

9

 

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

17

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Som opfølgning på ældreanalysen fra 2008 blev der i 2011 nedsat en arbejdsgruppe som skulle arbejde med planen om, at Toftegården skulle ombygges til et nyt plejecenter med 30 almene plejecenterboliger samt aktivitetscentertilbud. Det blev efterfølgende politisk vedtaget, at stillingtagen til Toftegården skulle afvente Snorrebakken etape 2´s ibrugtagning. Debatoplæg vedr. Toftegårdens fremtid foreligger nu.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

til drøftelse med henblik på stillingtagen til den videre proces

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 17. august 2015:

Drøftet. Proces igangsættes. Første skridt tages til et indledende møde for beboere, pårørende og andre interesserede. Mødet planlægges i samarbejde med Teknik- og Miljøudvalget og Hasle Byting.

Sendes til orientering i Ældrerådet. 

 

 

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·         sagen til drøftelse.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Drøftet, idet TMU noterer, at et evt. anlæg vil være et budgetspørgsmål. TMUs formand og næstformand deltager i mødet og orienterer efterfølgende udvalget.

Sagsfremstilling

Debatoplægget omfatter

·         redegørelse for bygningens stand, herunder både driftsmæssig og teknisk stand

·         nuværende drifts- og vedligeholdelsesbudget

·         budgetbehov til drift og vedligeholdelse (gennemsnitstal fra V&S Prisdata)

·         beskrivelse af muligheder og begrænsninger som de fysiske rammer giver i forhold til visionen ”Et godt og aktivt liv” og tanken om leve- og bomiljøer

·         beskrivelse behovet for boliger

·         tanker om fremtidig status (plejehjem/-center) samt evt. fysisk placering, hvis der bygges nyt

 

Vedligeholdelsesstand:

Klimaskærm - ikke god. Tekniske anlæg – behov for udskiftning af brugsvandsinstallation og ventilation og energioptimering af eksisterende varmeanlæg. Indendørs faciliteter – god, bortset fra punkterede termoruder. Udendørs faciliteter – tilstanden vekslende – terrasserne skal totalrenoveres, gangstier m.m. skal renoveres, og supplerende belysning skal etableres.  

 

Muligheder og begrænsninger, som de fysiske rammer giver i forhold til visionen ”Et godt og aktivt liv”

Der er nye fællesarealer i begge boligafdelinger, som giver mulighed for fællesskaber og samvær samt fællesspisning og mulighed for ophold i fællesarealerne som kan virke tryghedsskabende idet man kan være i nærheden af liv og aktivitet. Der er muligheder for gennemførelse af større og mindre aktiviteter, afholdelse af fester og markering af beboernes mærkedage i fællesarealer. Det vurderes, at de store nyetablerede fællesarealer lever op til visionen om et godt og aktivt liv.

Der er etableret et anretterkøkken i afd. G og et modtagekøkken i afd. K. Begge køkkener kan anrette færdigproduceret modtaget mad. Køkkenet i afd. K kan tillige fremstille halvfabrikeret mad. Såfremt der skal produceres mad fra bunden på Toftegården, skal begge køkkener opgraderes til produktionskøkkener. Dvs. at der skal etableres grovkøkkener begge steder, samt udvides i faciliteterne på afd. G. De fysiske rammer er til stede til ovennævnte opgradering.

 

Alle boliger på Toftegården er etværelses-boliger med eget bad og toilet. De nuværende badeværelser vurderes at være for små og bør udvides og indrettes med sanitet og holdegreb, der understøtter beboernes mulighed for at være selvhjulpne. I boligen forefindes tillige et lille køleskab. Der er ikke et egentligt køkken, hvilket betyder, at beboerne ikke kan vælge at fremstille enkelte måltider eller dele deraf i boligen. Boligerne er på ca. 16 m2, hvilket begrænser beboerens muligheder for indretning med private ejendele fra tidligere hjem.

 

I forbindelse med ældreanalysen i 2008 blev det besluttet, at plejeboliger, for at leve op til nutidens krav, er 2-rumsboliger med tidssvarende toilet og badeforhold (kategori 1). Toftegården blev kategoriseres som kategori 3. Dvs. at der er væsentlige mangler i forhold til nutidens krav til boligstandard. Hvis de nuværende rammer for Toftegården bibeholdes, og nye 2-rumsboliger bygges ved at ombygge 2 nuværende boliger til 1 fremtidig bolig, vil boligarealet være ca. 53 m2.

 

Behovet for boliger:

Bornholms Regionskommune råder d.d. over i alt 424 plejeboliger, samt 35 midlertidige- /aflastningspladser. Alle pladser er visiterede pladser, hvor visitationen sker i et visitationsudvalgsmøde. Efter visitationsmødet den 5. marts 2015 var der 2 borgere på garantiventelisten til en plejebolig, som havde ventet 2 uger, hvor den maksimale ventetid må være 8 uger.

Flere borgere, som er visiteret, venter på en specifik bolig, og opføres på den specifikke venteliste, hvor der ingen garanti er for, hvornår boligen kan tilbydes, idet borgere på garantiventeliste kommer først. Den specifikke venteliste pr. 5. marts 2015 indikerer, at der er størst søgning til Plejecenter Lunden (indvendig) og Plejecenter Snorrebakken etape 1. Til Plejehjemmet Toftegården venter den 5. marts 2015 4 borgere.    

 

Hvis man ser på udviklingen af antallet af ældre – her 80 årige + i perioden 2006 – 2027 ses antallet af ældre at stige fra 2411 til 3708. Holdes boligantallet på de nuværende 424, vil dækningsgraden falde fra de nuværende 17,0 til 11,4 i 2017. Center for Ældre har ikke noget entydigt billede af behovet for boliger fremover. Dækningsgraden falder grundet flere ældre, hvilket kunne indikere, at der fremover vil blive et behov for flere boliger. Der er dog grund til at tro, at den rehabiliterende indsats, som i de kommende år bliver øget, medfører, at borgerne kan blive længere i eget hjem. Ønskes mere konkrete svar på det fremtidige behov, anbefales det, at der laves en grundigere analyse heraf.

 

Tanker om fremtidig placering og status

Generelt vurderes det, at Plejehjemmet Toftegården er attraktivt pga. dets status som plejehjem, der ikke kræver indskud, når borgerne flytter ind. Ligeledes giver Toftegårdens status som plejehjem mulighed for fleksibilitet i forbindelse med åbning og lukning af stuer efter behov. Hvis der ombygges til 2 rumsboliger, vil denne fleksibilitet indskrænke sig til, at man kan lukke stuer, men ikke udvide antallet, idet de nuværende tomme boliger, vil blive inddraget. Vælger man i perioder at have tomme boliger, skal der ikke betales tomgangshusleje, som i plejecentrene. Der vil stadig skulle ”betales” andel af driftsomkostninger, som man ikke kan pålægge de øvrige beboere.

 

Når man bor på plejehjem, udstedes der ikke lejekontrakt, men et boligdokument, som i bund og grund giver beboeren de samme rettigheder. Det er dog kommunen, som fastsætter f.eks. regler for, hvor hurtigt man kan opsige boligen. Pt. er der 14 dages frist for ind- og udflytning. I plejecentrene, som er underlagt lejeloven, er denne frist 3 måneder. Borgeren har ret til, som ved huslejekontrakter, at blive boende i boligen. Det har ved de tidligere plejehjemslukninger i BRK løst sig ved, at beboerne fik tilbudt en lejlighed i det nye byggeri, og kommunen har betalt flytning og den fremtidige difference på huslejebetaling.

Plejehjemmet Toftegården har en meget lav husleje, og der ydes ikke boligstøtte, som der gøres i almene boliger.

 

Fremtidig placering

Af kommuneplanen for 2013 fremgår det, at bl.a. nyt plejeboligbyggeri kan ske i Hasle, Rønne, Aakirkeby og Nexø. Det kan konstateres, at der er størst søgning til boliger i Rønne. Der er størst søgning til Plejecenter Lunden (indvendig) og Snorrebakke Allé 2 (etape 1).

Økonomiske konsekvenser

Drifts- og vedligeholdelsesbudget:

Der er i nuværende budget til drift og vedligeholdelse af Toftegården afsat i alt kr. 1.691.000

Hertil kommer et yderligere beskrevet budgetbehov for vedligeholdelse                   kr.    485.000

 

Der kan arbejdes med 3 scenarier for Toftegården:

1.    Toftegården forbliver et plejehjem, men renoveres med tidssvarende boliger m.m.

2.    Toftegården ombygges til plejecenter

3.    Toftegården nybygges

 

Ad 1: Kommunen skal selv finansiere ombygningen ved træk på kassen

Ad 2 og 3: Finansieres efter almenboligloven, beboerindskud 2 %, Kommunen 10[1] %, og 88 % lånefinansieres. Denne finansiering gælder kun for boligerne og fællesarealer. Staten giver tilskud til servicearealer med 40.000 kr. pr. bolig, dog max. 60 % af anskaffelsessummen, resten af udgiften til serviceareal skal kommunen selv finansiere.

 

Hvis Toftegården renoveres med tidssvarende 2-rumsboliger, skal der tages stilling til en fremtidig placering af hjemmeplejen, som i dag råder over 8 boliger, træningsenheden, som råder over 3 boliger og evt. aktivitetscenteret. Der skal ligeledes tages stilling til, hvor beboerne kan huses i ombygningsperioden.

 

Overslagspriser på etablering af 34 2-rums boliger i plejecenter eller plejehjem:

 

Renovering og ombygning af Toftegården

Ombygning til 34 stk. 2-rums boliger og service[2] og fællesarealer i stueplan,

Udskiftning af tekniske anlæg og renovering af klimaskærm og udenoms arealer  

Kr. 13.000 x 3.800 m2 etageareal                                                                             kr. 50.000.000

 

Nybygning på Toftegårdens areal

Nedrivning af eksisterende bygning og opførelse af 34 stk. 2-rums boliger

og service- og fællesarealer (erfaringstal fra Snorrebakken 2. etape)

kr. 4.000.000[3] + kr. 121.700.000: 60 x 34 (kr. 25.000/m2 etageareal)

Baseret på samlet anlægspris for Snorrebakken II                                                    kr. 74.000.000

 

Nybygning på ikke byggemodnet areal på Bornholm (ekskl. evt. jordkøb)             

Baseret på samlet anlægspris for Snorrebakken II                                                    kr. 70.000.000

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 17. august 2015

1.
Notat debatoplæg Toftegården (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Beskæftigelsesplan 2016

15.00.15P15-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

19-08-2015

4

 

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

18

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Fritids- og kulturudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres

Økonomi og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse foreslår, at udarbejdelsen af Beskæftigelses-plan 2016 tager udgangspunkt i de mål som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget allerede har peget på som særlige indsatsområder, de indsatsområder beskæftigelsesministeren udpeger som følge af beskæftigelsesreformen, samt at inspiration til Beskæftigelsesplanen hentes i dialog med aktører på beskæftigelsesområdet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at udkast til Beskæftigelsesplan 2016 godkendes til videre bearbejdning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 19. august 2015:

Godkendt til videre bearbejdning, medlemmernes kommentarer medtages i den videre bearbejdning.

 

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·         at udkast til Beskæftigelsesplan 2016 drøftes.

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. september 2015:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 et forlig om at reformere hele beskæftigelsesindsatsen.

 

Beskæftigelsesreformen udmøntes gennem to lovforslag, hvoraf det ene er en helt ny lov, der skal erstatte lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Ved lovforslaget afbureaukratiseres arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner.

 

Det betyder, at kommunerne ikke længere skal udarbejde beskæftigelsesplanen efter en bestemt skabelon, som er givet fra centralt hold. Kommunerne får derved mere indflydelse på form og indhold i beskæftigelsesplanen fremadrettet.

 

Loven trådte i kraft 1. januar 2015.

 

Beskæftigelsesplanen 2016 indeholder målsætninger for de nationale beskæftigelsespolitiske mål (ministermålene) samt lokale mål, strategier og indsatsområder, som besluttes af Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

 

Endelig Beskæftigelsesplan for 2016 behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen senest 31. december 2015.

 

Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2016:

Flere unge skal have en uddannelse

Uddannelse er en afgørende forudsætning for at opnå og fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet – både nu og i fremtiden.

Derfor skal der forsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse og dermed kunne forsørge sig selv og sin familie. Nytilkomne unge indvandrere og flygtning under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse.

 

Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats

Beskæftigelsesgraden er betydelig lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis for personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere på kanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats.

Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats – især for disse grupper.

Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job.

 

Langtidsledigheden skal bekæmpes

Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer og personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats.

Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig og individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes

Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidig flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcenter og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte brogere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads.

 

Der stilles ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i beskæftigelsesplanen for 2016.

 

Strategien for den samlede beskæftigelsesindsats for Bornholms Regionskommune vil være et samspil mellem:

·         Beskæftigelsespolitiske visioner og mål, der er fastsat i Bornholms Regionskommune

·         De politiske rammebetingelser, herunder beskæftigelsesministerens udmelding om de centralt udmeldte og konkrete fastsatte mål og visioner.

·         Samarbejdsaftaler mellem CEUB og virksomheder og andre aktører mfl.

·         Beskæftigelsesplanen for Bornholms Regionskommune

·         Inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere ex Beskæftigelsesregionen, Kommunernes Landsorganisation og udbetaling Danmark. 

 

Og fremgår af vedlagte bilag ”Udkast til Beskæftigelsesplan 2016”.

 

I ovenstående indgår implicit overordnede værdier og visioner, der er gældende for Bornholms Regionskommune samt hensyntagen til øvrige tværgående politikker og strategier.

 

Tidshorisont:

December 2015: Kommunalbestyrelsen vedtager beskæftigelsesplan for 2016.

Januar 2016: Det regionale Arbejdsmarkedsråd orienteres om beskæftigelsesplan 2016 og efterfølgende offentliggøres planen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Opfølgning af Beskæftigelsesplan 2016:

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget er ansvarlig for opfølgning således:

·         Langsigtede mål – årligt

·         Delmål – løbende

·         Endelig opfølgning langsigtede mål – medio 2017

 

Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelser er ansvarlig for:

·         Løbende opgør og tilvejebringe relevant data.

·         Gennemføre tilfredsundersøgelse med relevante brugergrupper.

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 19. august 2015

1.
Tidsplan for Beskæftigelsesplan 2016 (DOCX)

2.
Beskæftigelsespolitiske mål for 2016 (PDF)

3.
Beskæftigelsesplan 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Døgnåbent og ændring af øvrige åbningstider på BOFAs containerpladser

07.03.00G01-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

19

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

BOFA ønsker at udvide tilbuddet om døgnåbent, således at tilbuddet ud over Nexø containerplads også vil omfatte Åkirkeby- og Olsker-containerpladser.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at døgnåbent på Åkirkeby og Olsker containerpladser godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

BOFA har nu afsluttet forsøgsordning med døgnåbent på Nexø Containerplads, hvilket har vist sig at være en stor succes, både hvad angår antal tilmeldte (1530 pr. 30. juni) og antal besøgende (800 i juni), samt hvad angår sortering af affaldet på pladsen. Det foreslås derfor, at tilbuddet om døgnåbent bliver udvidet til også at omfatte containerpladserne i Åkirkeby og i Olsker.

Yderligere udvidelser af ovenstående tilbud til også at omfatte de resterende containerpladser vil ikke umiddelbart kunne indeholdes i budgettet, og vil derfor kræve takstforhøjelser. Der foreslås i stedet ændringer af åbningstiderne.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til døgnåbent på Åkirkeby Containerplads ca. 280.000 kr. afholdes indenfor budget for 2015 bl.a. som en konsekvens af mindreforbrug i forbindelse med etableringen af døgnåbent i Nexø, mens udgiften for etableringen i Olsker - ca. 240.000 kr. vil blive afholdt indenfor budgettet i 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Ny miljøstation i Hasle

07.03.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

20

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

BOFA ønsker at etablere en ny miljøstation i Hasle Lystskovområdet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at etableringen af en ny miljøstation godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Godkendt.

Sagsfremstilling

BOFA har igennem de seneste 2-3 år udskiftet miljøstationerne i sommerhusområderne på Bornholm, til det såkaldte Molok-system (underjordiske beholdere), hvilket har været en stor succes.

Det har fået Bytinget i Hasle til at forespørge, om der også kunne blive etableret en miljøstation i Hasle Lystskovområdet. Da der i det pågældende område er et større sammenhængende sommerhusområde, mener BOFA, at det vil være rimeligt også her at etablere en miljøstation.

Den præcise placering er endnu ikke udpeget, og en evt. etablering vil kræve diverse tilladelser fra forskellige myndigheder, i lighed med de øvrige etablerede miljøstationer. Der har ikke været problemer med tilladelser, for så vidt angår de øvrige miljøstationer

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på ca. 240.000 kr. vil kunne holdes indenfor budgettet for 2015.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Gensidig orientering

01.01.00I00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

21

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

22

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Pkt. 19 sendes til orientering i Ældrerådet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Koordinering med andre politikområder

00.17.00P27-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

14-09-2015

23

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. september 2015:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: fremtidigt udbud

 

Fremtidigt udbud drøftet.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salg af ejendom

 

Salg af ejendom anbefales til Økonomi- og Planudvalget.

 

 



[1] Regeringen har varslet, en forhøjelse af den kommunale medfinansiering fra 2017 til 14 %

[2] Der er beregnet flere m2 serviceareal end ved Snorrebakken 2. etape.

[3] Forbehold vedr. mængden af PBC, blyholdigt maling, asbest og andet farligt affald.