Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
04-02-2015 kl. 15:00
Mødelokale 1, Vibegård, Vibegårdsvej 2, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Orientering om sygedagpengereformen
  åbent 3 Kommunekvoter for flygtninge
  åbent 4 Budget 2015 - Tilpasning af Aktivitetstilbud på beskæftigelsesområdet
  åbent 5 Projekt BedreBolig Bornholm
  åbent 6 Fair Trade Island
  åbent 7 Orientering om helhedsorienteret sagsbehandling
  åbent 8 Orientering om afgjorte ankesager
  åbent 9 Revalideringsydelse, fradrag af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
  åbent 10 Koordinering med andre politikområder
  åbent 11 Sager til orientering
  åbent 12 Opgørelse over Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets forbrug i 2014 til møder, rejser mm.
  åbent 13 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 14 Eventuelt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

1

 

 

Fraværende

Per Ole Petersen med afbud.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Intet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Orientering om sygedagpengereformen

32.30.00G01-0055

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

2

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning

Resumé

1. juli 2014 og 1. januar 2015 trådte en ny sygedagpengereform i kraft. Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget orienteres om hovedelementerne i reformen.

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vil på mødet blive orienteret om implementeringen af reformen. Leder af Beskæftigelsesservice Mikael Schenk deltager under punktet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2014:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hovedelementerne i den nye reform er:

 

·         Fra 1. juli 2014 får sygedagpengemodtagere økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. Sygemeldte, der efter fem måneder kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, vil modtage sygedagpenge som i dag.

 

·         Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb med en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue.

 

·         Fra 1. juli 2014 indføres en ny forlængelsesmulighed for personer med en livstruende, alvorlig sygdom. Den sikrer, at alvorligt syge kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning.

 

·         Fra 1. juli 2014 får den enkelte sygemeldte mulighed for at afvise lægebehandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

 

·         Den 1. januar 2015 indføres der en ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en ”fast-track-løsning”. Fast-track-løsningen giver både virksomheder og borgere mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinært tidlig indsats, når sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger, og der dermed er risiko for et langt sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end ellers, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom.

 

·         Fra 1. januar 2015 bliver ressourcerne i højere grad brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Det betyder også, at der ikke længere skal stilles centrale lovkrav til, hvornår og hvordan kommunen skal følge op i forhold til sygemeldte med ukomplicerede forløb, og hvor der er udsigt til, at de snarligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Kommunekvoter for flygtninge

15.40.10G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

3

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller
Økonomi og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark i det pågældende år, og som derfor skal visiteres til kommunerne. Udlændingestyrelsen udmeldte i december 2014 en forhøjelse af landstallet fra 4.000 til 12.000 flygtninge, der skal modtages og boligplaceres i kommunerne i 2015. Antallet af flygtninge for Bornholms Regionskommune er i den forbindelse hævet fra 58 til 144 til modtagelse i 2015.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen om den udmeldte kvote for integrationsflygtninge for Bornholm på 144 tages til efterretning, og at kommunen ikke tilbyder at modtage flygtninge udover denne kvote.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Orienteringen taget til efterretning. Det anbefales ikke at tilbyde modtagelse af flere kvoteflygtninge.

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark i det pågældende år, og som derfor skal visiteres til kommunerne.

 

På baggrund af landstallene forsøger landets kommunekontaktråd at blive enige om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne – på regionskvoter. Derefter forsøger kommunerne at fordele regionskvoterne på kommunekvoter. Hvis kommunerne ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne.

 

Det overordnede formål er bl.a., at flygtninge - af hensyn til integrationen - skal fordeles jævnt over hele landet. Hvilke kommuner, der skal modtage flygtninge til integration, skifter derfor fra år til år. Hidtil har mange, især store kommuner, ikke fået tildelt kommunekvoter, idet der i forvejen er mange udlændinge.

 

Særlig tildeling i 2015
Fastsættelse af kommunekvoter for 2015 sker efter en særlig proces aftalt mellem Regeringen og KL, hvor kommuner, der ønsker at tage ekstra flygtninge udover den matematiske kvote, melder dette ind til KL senest den 1. marts 2015.

 

Herefter vil de foreløbigt beregnede kommunekvoter for de kommuner, der ikke ønsker at tage ekstra flygtninge blive genberegnet og meldt ud senest 1. april 2015.

 

Baggrunden er, at Udlændingestyrelsen i december 2014 udmeldte en forhøjelse af landstallet fra 4.000 til 12.000 flygtninge, der skal modtages og boligplaceres i kommunerne i 2015.

 

Normalt er det KKR, der tager stilling til, om der skal indgås en frivillig aftale om fordeling mellem kommunerne inden for regionen. Hvis ikke der indgås en frivillig aftale inden for regionen, fastsættes kommunekvoterne af Udlændingestyrelsen på baggrund af en matematisk model, hvor der tages hensyn til antal indbyggere i kommunen, antal udlændinge i kommunen samt antal familiesammenførte i kalenderåret forud.

 

I forståelsen mellem KL og regeringen er der et ønske om at tilskynde kommuner til at modtage flygtninge ud over den beregnede kvote, jf. det vedlagte bilag med den foreløbige tekniske fordeling fra Udlændingestyrelsen for 2015.

 

Derfor er det besluttet, at KL beder de kommuner, der ønsker at modtage et større antal flygtninge, end de er forpligtet til efter den matematiske fordelingsmodel, om at melde dette ind til KL inden den 1. marts 2015.

 

Kommunekvoten

Bornholms Regionskommunes flygtningekvote er i de seneste år forøget væsentligt. Oversigt over forøgelse fremgår af nedenstående tabel:

 

Kommunekvote årstal

Antal

2007

20

2008

22

2009

11

2010

37

2011

40

2012

49

2013

34

2014

54

2015 (Gl.)

58

2015 (Ny)

144


 

Udover ovennævnte tal modtages familiesammenføringer til flygtninge. Der forventes i 2015 et større antal familiesammenføringer, idet de visiterede syrere har kone og op til flere børn, der forventes at tilflytte kommunen i løbet 2015, når familiesammenføring bevilges. Der er dog aktuelt ved at blive indført nye krav i lovgivningen, som kan udsætte tidspunktet for familiesammenføring).

 

Det har tidligere været muligt at anmode om bestemte flygtningegrupper, men i Udlændingestyrelsen er man aktuelt så pressede, at dette for øjeblikket er vanskeligt. Der tages dog hensyn til at visitere flygtninge fra hjemlande, der i forvejen er bosat i Bornholms Regionskommune fx burmesere og syrere, men aktuelt modtages flygtninge fra Eritrea.

 

For Bornholms Regionskommune er det vanskeligt at modtage for mange forskellige flygtningegrupper, da dette medfører store udfordringer vedrørende sprogundervisning og anvendelse af tolk.

 

Opgaver i integrationsindsatsen

 

Bornholms Regionskommunes opgaver for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som skal have tilbudt et 3 årigt integrationsprogram er:

 

·         Beskæftigelsesrettede aktiviteter/Job

·         Udbetaling af ydelser

 

Udfordringer for Bornholms Regionskommune i forhold til boligplacering

For en optimal integration er det ønskeligt at flygtningene boligplaceres geografisk ligeligt i Bornholms Regionskommune. Udfordringen her er dels at de lovpligtige aktiviteter som modtageklasse, beskæftigelsesrettede tilbud og danskuddannelse ligger i Nexø eller Rønne.

Ind til nu har det været muligt, at finde egnede boliger, men er ved det stigende antal flygtninge blevet vanskeligere, specielt fordi der er behov for mange midlertidige boliger til enlige, idet der først kan endelig boligplaceres, når familiesammenføring har fundet sted, idet en enlig flygtning ikke har økonomi til at bebo en familiebolig.

Det er på denne baggrund under overvejelse at indrette 2 tidligere børneinstitutioner til midlertidige boliger for enlige flygtninge.

 

Økonomiske konsekvenser

Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændinge i de første 3 år.

Kommunernes udgifter efter integrationsloven omhandler bl.a. udgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb, samt kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram.

Finansieringen sker hovedsagligt gennem nedenstående finansieringsregler:

o    Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammer og til kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram.

o    Kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer og kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien, dvs. kommunerne kompenseres for deres nettoudgifter under ét.

o    Kommunerne kan hjemtage et månedligt grundtilskud i 3 år for hver flygtning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. Grundtilskuddet skal dækkes sociale merudgifter og generelle udgifter forbundet med flygtninge og familiesammenførte og udgør på årsbasis ca. 31.250 kr.

o    Slutteligt kan kommunerne hjemtage resultattilskud, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk.

Herudover bidrager det generelle udligningssystem og den særlige udligningsordning vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere til, at kommuner, der har et højt udgiftsniveau som følge af flygtninge og familiesammenførte, tilgodeses ved omfordeling mellem kommunerne.

Udligningsordningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, folkeskoleundervisning, dagtilbud mv. Samlet set er kommunerne i en normalsituation sikret kompensation for de samlede nettoudgifter.

De to tilskud i 2015, som er aftalt i forståelsen mellem regeringen og KL, skal ses i lyset af det ekstraordinært høje antal flygtninge. Samlet set udmøntes der 325 mio. kr. ekstra i 2015.

Investeringstilskuddet på 125 mio. kr. fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den fordeling af flygtninge på 4.000, som allerede er fordelt på kommuner. Fordelingen vil således tage højde for, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning.

Tilskuddet svarer til, at kommunerne modtager ca. 15.600 kr. ekstra pr. flygtning på årsbasis, som følge af den ekstraordinære situation.

 

Det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte i 2014 som tillægges antal personer, der indgår i de fastsatte kommunekvoter pr. 1. april 2015.

 

Tilskuddet vil være en håndsrækning til kommuner, som i 2015 oplever udfordringer med udgifter til både flygtninge og familiesammenførte. Tilskuddet forventes at blive i størrelsesordenen 8.000 kr. pr. flygtning.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. februar 2015

1.
Borgmesterbrev af 23. januar 2015 vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015 (PDF)

2.
Bilag til borgmesterbrev. finansiering af integrationsområdet. (PDF)

3.
Beregnede foreløbige kommunekvoter 2015 (PDF)

4.
Vejledning om finansiering på integrations-området (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Budget 2015 - Tilpasning af Aktivitetstilbud på beskæftigelsesområdet

00.30.04P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

07-01-2015

 

3

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

4

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 den 9.oktober 2014 for Bornholms Regionskommune, blev det besluttet, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skulle udmønte en besparelse på 4,5 millioner kroner på Aktivitetstilbud på beskæftigelsesområdet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter og godkender indstillingen om udmøntning af besparelse på Aktivitetstilbud på beskæftigelsesområdet som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 7. januar 2015:

Godkendt.

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen om udmøntningens gennemførelse tages til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Taget til efterretning.                                                          

Sagsfremstilling

Baggrund

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 den 9.oktober 2014 for Bornholms Regionskommune, blev det besluttet, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skulle udmønte en besparelse på 4,5 millioner kroner på Aktivitetstilbud på beskæftigelsesområdet.

 

Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse har ud fra:

 

Ø  Budget 2015

Ø  Behov i henhold til gældende lovgivning (det nu kendte)

Ø  Erhvervs- og beskæftigelsesudvalgets tilkendegivelser om et ønske om anvendelse af virksomhedsrettede tilbud, sammentænkning af uddannelse og tilbud, fortsat fokus på unge samt borgere på kanten af arbejdsmarkedet

 

valgt at foreslå følgende tilpasninger af Aktivitetstilbud på beskæftigelsesområdet. 

 

 

Forslag til besparelser 2015 – Afdeling for Ressource- og Kompetenceudvikling

 

Handling

Omplaceringer

Afskedigelser

Motivation

    Besparelse

Årsværk

Lukning og redefinering af Uddannelsesporten

Forslag om etablering og finansiering via pulje til styrkelse af ungeindsatsen*.

En omplacering til mentorkorps.**
1 anden ansat afskediges.

1

Tilbuddet skal redefineres indenfor målgruppen i den nye uddannelsespulje. Der er faldende antal unge i målgruppen pga. ny lovgivning, som via uddannelsespålæg sender dem i uddannelse.

Den tilbageværende gruppe af unge som er tilbage har mange udfordringer fagligt såvel som personligt, og kræver et andet tilbud.

        404.000

          50.000

            vedr. drift

2

Lukning af Socialfaglig vejledning

En omplacering til Mentorkorps.**

En flyttes til det nuværende Focus.***

3 andre ansatte afskediges.

 

 

Produktet Socialfaglig vejledning er efter den nye pensionslovgivning blevet markant mindre efterspurgt. Den nødvendige beskrivelse kommer fremover til at ligge i tilbuddene samt øget brug af det virksomhedsrettede. 2 socialrådgivere fastholdes og placeres i forskellige tilbud for at styrke det samtale- og beskrivelsesmæssige.

        372.000

        440.000

        395.000

 

3

Nednormering af Remisen med 2 medarbejdere
Ungetilbud i Lobæk

En flyttes til stresshåndtering.***

1 afskediges sammen med en anden medarbejder.

2

Tilpasning af normering til borger antal. Selve tilbuddet revideres så det kan favne alle unge via faste ugeplaner. Sammentænkes med nyt tilbud ud fra puljen til styrkelse af ungeindsatsen

        375.000

        389.000

2

Lukning af Hurtig I gang (HIG):

Tilbud til nyledige

En medarbejder foreslås overflyttet til tilbud som tænkes etableret og finansieret via pulje til styrkelse af ungeindsatsen*.

1

Lukkes pga. ny lovgivning, som lægger alle samtaler mv hos sagsbehandler og A kasse

        373.000

        404.000

2

Lukning af tilbud i Nexø

En flyttes til Genbrugsværksted.****

En flyttes til Genbrugsbutik.****

1 afskediges sammen med 2 andre medarbejdere.

3

Tilbuddet er det tilbud af de ”aktive tilbud” som er mindst virksomhedsrettet Derudover har der historisk været en meget lav borgertilgang. De gode egenskaber vedr. beskrivelser som tilbuddet har haft, fastholdes i genbrugstilbuddet.

        372.000

        427.000

        382.000

        200.000

           vedr. drift

3

I alt

9

10

 

4.583.000

12

 

 

Bemærkninger øvrigt:

Sigtet med den foreslåede proces er via omplaceringer, nye konstellationer og tilbud, trods budgetmæssige afskedigelser, at kunne fastholde og skabe en slagkraftig tilbudsvifte, som honorerer kravet om besparelser, ny lovgivning, nye reformer samt en øget sammenkædning mellem vores progressionsarbejde (Effektmåling) i tilbudsdelen samt det uddannelses- og virksomhedsrettede.

 

Det samlede antal medarbejdere i tilbudsdelen er 35 inkl. Konsulentteam (fysioterapeut/psykolog) og Adm. på 1½.

 

 

 * Pulje til styrkelse af ungeindsatsen på 2 millioner (Budget 2015): Forslag om at 2 medarbejdere (en fra Uddannelsesporten og en fra Hurtig I gang) overflyttes til et nyt uddannelsesprojekt. Projektet skal politisk besluttes, men det anbefales, at bruge nogle eksisterende kompetencer med erfaring indenfor målgruppen. Det anbefales endvidere, at placere tilbuddet i Lobæk sammen med tilbuddet Remisen. Både for at spare driftsomkostninger, og for at skabe optimal synergi de to tilbud imellem. Her tænkes blandt andet på brug af værksteder samt UV- og samtalerum. Tilbuddet skal styrke overgangen(brobygning) til EGU og EUD uddannelserne. Konkret tilbudsbeskrivelse vil blive forelagt udvalget til endelig godkendelse.

 

**Mentorgruppen: Gruppen er ikke omfattet af besparelsen på Aktivitetstilbuddene, og på grund øget pres på mentorområdet får de en nettotilgang på 1 normering. Presset skyldes øget brug af virksomhedsrettede tilbud samt mentorer til ressourceforløb, som er længerevarende forløb i forhold til almindelige afklaringsforløb. Derudover vil der opstå et yderligere pres i 2015 qua reducering af antal borgernormeringer i tilbudsdelen.

 

***Mestringsforløb: Nyt lovkrav til borgere på sygedagpenge. Finansieres delvis via ekstern pulje i 2015.

Tilbuddet Focus omdannes til et ”Mestringsforløb”.  Der bliver et tæt samarbejde mellem Stresshåndtering og dette nye tilbud til Kontanthjælpsmodtagere. De 4 vejledere kommer til at arbejde tæt sammen og vil også kunne stå for selve visiteringen. Samlet set vil det give en hurtigere og øget progression for denne målgruppe.

 

****Genbrugstilbuddene: De bedste ressourcer via lukning af tilbuddene i Nexø muliggør, at styrke kompetencerne og mulighederne indenfor Genbrugsdelen. Butiksområdet bliver styrket og kan derfor bruges til en endnu højere faglig opkvalificering. Både i forhold til uddannelsesområdet, men også i forhold til at gøre det mere virksomhedsrettet. De nye konstellationer i begge tilbud gør det også muligt i endnu højere grad, at kunne efterkomme den øgede efterspørgsel på integrationsområdet.

Økonomiske konsekvenser

De foreslåede tilpasninger medfører som anført en nettotilpasning af budgettet på 4.583.000 kr.

Der vil dog ikke være fuld effekt heraf i 2015 på baggrund af opsigelsesvarsler mv.

Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse forventer dog via øget refusion på uddannelse, jf. den netop vedtagne lovgivning for den nye beskæftigelsesreform, samt færre udgifter til ansættelse i løntilskud i kommunen, at den samlede besparelsesramme for 2015 overholdes indenfor aktivitetstilbud på beskæftigelsesområdet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 4. februar 2015:

På baggrund af Erhvervs- og beskæftigelsesudvalgets beslutning den 7. januar 2015 er følgende iværksat:

Der er tale om en reduktion på 12 årsværk ud af et samlet antal medarbejdere i tilbudsdelen på 35 inkl. Konsulentteam (fysioterapeut/psykolog) og Adm. på 1½.

2 årsværk er besluttet at overflytte til et nyt tilbud for unge (Styrke ”Overgangen fra folkeskole til EUD)

2 årsværk er overflyttet til andre vakante stillinger i center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse.

Torsdag og fredag den 8. og 9. januar 2015:
Gennemførtes 8 samtaler omkring ”Påtænkt afskedigelse”. Afskedigelserne forventes effektueret pr. den 1. februar 2015.

Mandag og tirsdag den 12. og 13. januar 2015
Gennemførtes 8 samtaler omkring omplacering og yderligere 2 omkring ændring af tilbud (funktion).

Torsdag den 15. januar 2015
Fællesmøde for alle medarbejdere i tilbudsdelen, hvor de nye rammer og baggrund for de tilpassede tilbud blev præsenteret.

Fredag den 16. januar 2015
Alle øvrige relevante medarbejdere i Center for Erhverv, Uddannelse og beskæftigelse orienteres om de påtænkte ændringer og baggrunde for disse.

Videre forløb:
På den korte bane er fokus, at få afsluttet de påtænkte afskedigelser på en god måde. Tilpasningerne vil blive gennemført successivt, startende med opnormeringen af mentorområdet. Andre omplaceringer og nye tilbud vil tage lidt længere tid, da borgere skal afsluttes i de nuværende tilbud og de nye skal planlægges inden opstart af nye hold.

Det vil være et stigende pres på de tilbageværende tilbud samt at få borgere i praktik i offentlige og private virksomheder, hvilket forsøges imødegået med kortere forløb som skifter mellem tilbud og praktikker.
Det vil være alt afgørende at der oprettes et nyt tilbud til unge, som har udfordringer med at finde vej fra folkeskole til ungdomsuddannelser.

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 7. januar 2015

1.
Tilbudsananalyse (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Projekt BedreBolig Bornholm

24.00.00Ø39-0152

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

5

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

For at videreføre det positive resultat Projekt Udvikling af Grønt Byggeri har genereret, er der lagt op til et nyt projekt ”BedreBolig Bornholm”, som har til formål at udvikle en samarbejdsmodel forankret i BRK, der sikrer uvildig energivejledning på Bornholm i et offentlig-privat samarbejde med henblik på at stille en tjeneste til rådighed for husejerne, der dokumenteret skaber omsætning hos virksomhederne og skatteindtægter til kommunen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at projektoplægget drøftes

·         at der i forlængelse af dette drøftes relevans og indhold af forslag til ansøgning til Vækstforum vedrørende støtte til projekt ”BedreBolig Bornholm”.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Drøftet. Anbefales til Bornholms Vækstforum.

Sagsfremstilling

Projekt Udvikling af Grønt Byggeri, der - ved hjælp af gratis uvildige vejledninger til husejere -

har haft til formål at skabe øget vækst og beskæftigelse på Bornholm gennem øget efterspørgsel efter energirenovering og bæredygtigt byggeri, slutter med udgangen af februar 2015.

 

Projektets afslutning passer fint med, at Energistyrelsen er gået ud nationalt med en Bedre Bolig ordning og landsdækkende kampagner. Dog følger der ikke penge med ordningen til finansiering af uvildige energivejledninger, som har vist sig at bære frugt.

 

Projekt Bedre Bolig Bornholm skal sikre, at der fortsat gennemføres uvildige energivejledninger og dermed skabes arbejdspladser og omsætning i byggebranchen, samtidig med at den bornholmske boligmasse renoveres og fremtidssikres både i forhold til nutidige og fremtidige krav til komfort og energiforbrug, men også til et samfund med et energisystem, der er baseret på vedvarende energikilder.

 

Erfaring fra Projekt ZeroBolig

Erfaring fra et lignende projekt i Sønderborg, projekt ZeroBolig, har vist, at omsætningen daler drastisk, når man går fra uvildige til ikke uvildige vejledninger. I over tre år har projektet kørt en lignende ordning med gratis uvildige vejledninger med god effekt. Siden har man efteruddannet håndværksmestre til selv at forestå vejledningerne, hvilket de har gjort gratis med udsigt til øget efterspørgsel. Efter et år er efterspørgslen som følge af 350 vejledninger faldet fra 26 mio. kr. til 2 mio. kr., og de fleste håndværksmestre er ophørt med at foretage vejledninger på grund af manglende efterspørgsel.

 

Hvis branchen selv skulle betale for vejledningerne, ville omkostningerne blive for tunge, især fordi de håndværksmestre, der medfinansierer vejledningerne, ikke kan være sikre på, at opgaverne tilfalder dem.

 

Derfor bruger projekt Grønt Byggeri de sidste måneder på at skabe tilslutning til en permanent ordning med fælles finansiering af gratis uvildige energivejledninger fra de parter, der har gevinst af energirigtige renovering, i håb om fortsat at kunne skabe den efterspørgsel og de arbejdspladser, som projekt Grøn Byggeri hidtil har vist er mulige.

 

BRK er af Business Center Bornholm og projekt Grønt Byggeris bestyrelse blevet foreslået at indgå som driver og bidragsyder i en interessentfinansieret, projektuafhængig ordning med navnet BedreBolig Bornholm.

 

Et årigt overgangsprojekt


Ejerskabet til den interessentfinansierede model hos BRK forudsætter derfor, at der startes op med et etårigt overgangsprojekt, der kan støtte udviklingen af denne model og samtidig sikre, at den effekt, der er skabt i forbindelse med projekt Grønt Byggeris energivejledninger, fortsætter, mens den politiske opbakning til medfinansiering af ordningen afsøges.

 

BRK’s rolle


BRK’s rolle i 2015 vil således være, at sikre kommunikationen mellem projektets parter, at finde forankring af ordningen inden budgetforliget i august 2015 og eventuelt at finde finansiering til en permanent BedreBolig ordning i budgetforliget for 2016.

 

Det etårige overgangsprojekt indeholder følgende aktiviteter:

 

Projektets forventede effekter

 

Projekt Grønt Byggeri har været evalueret af ekstern evaluator. Baseret på resultaterne fra Grønt Byggeri projektet, vurderer ansøger, at det etårige overgangsprojekt vil have følgende resultater:

 

·         12.500.000 i omsætningsforøgelse i bygge- og anlægsbranchen

·         18 arbejdspladser - mindre ledighed

·         1.394.250 i kommuneskat

Og dermed:

·         Bedre købekraft i det bornholmske samfund

·         Bidraget til indfrielse af målet om reduktion af 10 % af forbruget til opvarmning af bygninger

·         Bidraget til fremtidssikrede boliger, der kan imødekomme det elektrificerede samfund

·         Bedre værdisikrede boliger

·         Og i sidste ende tryggere tilflytning

 

Relevans i forhold til visioner, mål og strategier

Projektet understøtter indsatsområderne ”Bornholm som grøn test-ø” og ”Bornholm som erhvervs-ø” i den nuværende erhvervsudviklingsstrategi. Projektet understøtter i mindre grad oplægget til ny erhvervsudviklingsstrategi, der fortsat har jobskabelse som mål, men som har stor fokus på eksport ud af øen.

 

Projektet er fuldstændig i tråd med visionen om Bright Green Island og kan med få midler sikre grønne arbejdspladser, øge fremtidssikringen af de bornholmske boliger og skabe et bedre grundlag for en energiproduktion på vedvarende energi.

 

Der er påvist positive effekter på omsætning og beskæftigelse af Grønt Byggeri projektet.

 

Projektet understøtter den landsdækkende kampagne for BedreBolig ordningen, som Center for Teknik og Miljø under alle omstændigheder skal støtte op om.

 

Det foreslås, at såfremt det besluttes at gennemføre projektet, at dette forankres i Center for Teknik og Miljø, med reference til Teknik og Miljø udvalget samt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

 

Økonomiske konsekvenser

I lyset af de resultater, der er påvist, kan det give god mening at iværksætte et ”prøveår” for en fremtidig ordning. Men det skal påpeges, at den fremtidige udgift for BRK ikke er kendt, idet denne vil afhænge af fremtidig medfinansieringslyst fra erhvervet.

 

Effekten af de manglende håndværkerfradrag fra 2015 kan have en negativ indflydelse på tilskyndelsen til energirenovering, men omvendt kan dette underbygge en begrundelse for at tilskynde husejerne til at foretage energirenoveringer ved gennem gratis uvildige energivejledninger at gøre dem opmærksomme på den fremadrettede besparelse, som energirenoveringerne medfører.

 

Med hensyn til husejernes efterspørgsel efter vejledninger er det oplyst, at tre af øens banker har tilkendegivet at ville bruge ordningen i forbindelse med vejledningen af deres kunder, ligesom øens ejendomsmæglere vil promovere ordningen, hvor det er relevant.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Budget for det etårige overgangsprojekt:

 

Udgifter

%-fordeling

Kr.

Løn til medarbejdere på projektet (BRK)

10

75.000

Konsulentydelser (vejledninger)

70

525.000

Evaluering

2

15.000

Information (TV spots m.v)

13

95.000

Andet (præmier som incitament til husstandenes deltagelse i evaluering)

3

 

20.000

Revision

2

15.000

I alt

100

745.000

 

 

Finansiering af det etårige overgangsprojekt:

 

Regionale udviklingsmidler

62

461.250*)

Privat egenfinansiering

(p.t. 32 virksomheder)

38

 

283.750

I alt

100

745.000

*) Dette beløb vil blive reduceret, såfremt der opnås yderligere finansiering, og er afhængig af en positiv vurdering i Vækstforum.

 

Projektet er udgiftsneutralt for BRK i 2015, hvorimod størrelsen af den nødvendige BRK-finansiering i efterfølgende år afhænger af erhvervets medfinansiering og derfor er usikker.

Men såfremt bidraget fra erhvervet opretholdes, forventes BRK’s udgifter med det nuværende indhold i ordningen at beløbe sig til ca. 500.000 kr. årligt.

 

Ved denne indstilling forpligtiger BRK sig ikke til at videreføre projektet efter 2015.

 

Der er søgt tilskud fra Østkraft A/S, men dette er endnu uafklaret, ligesom der er andre virksomheder, der endnu ikke har taget stilling til medfinansiering. Såfremt der opnås yderligere finansiering, vil behovet for finansiering fra de regionale udviklingsmidler blive reduceret tilsvarende.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. februar 2015

1.
Ansøgning (PDF)

2.
Projektbeskrivelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Fair Trade Island

00.03.10G01-0089

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

07-01-2015

12

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

6

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

I 2009 fik Bornholm officielt status som Fair Trade Island (FTI) og påtog sig dermed en række forpligtelser om bl.a. at indkøbe Fairtrade-mærkede produkter, nedsætte en styregruppe og kortlægge omfanget af Fairtrade produkter i øens butikker, caféer mv.

I praksis betyder kommunens FTI-status, at der i kommunens kantiner serveres Fairtrade-mærket kaffe og te, ligesom der benyttes Fairtrade-mærket sukker.

En række af forudsætningerne for kommunalbestyrelsens beslutning i 2009 er efterfølgende ændret, og med budgetforliget for 2015 er det besluttet at afskaffe den gratis medarbejderkaffe, der skønnes at udgøre godt halvdelen af kommunens indkøb af kaffe/te.

Som udgangspunkt skal der genansøges om FTI status hvert år, i forbindelse med dokumentation af arbejdet i kommunen med at fremme fairtrade.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til drøftelse af, hvorvidt Bornholms Regionskommune skal afmelde Fair Trade Island status med virkning fra udgangen af 2015.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 7. januar 2015:

Drøftet og genoptages.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Fair Trade Island- status afmeldes med virkning fra udgangen af 2015.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede 28. maj 2009 at ansøge om status som Fair Trade Island (FTI), en international mærkningsordning, der garanterer producenter i verdens tredjelande en minimumspris for deres produkter og ordentlige arbejdsforhold.  Ved Fair Trade koncerten på Hammershus den 17. juli 2009 fik Bornholms Regionskommune overrakt sit Fairtrade diplom.

 

Ansøgningen om FTI-status blev set i lyset af arbejdet med Bright Green Island strategien, med målet om at styrke og synliggøre Bornholm som en social ansvarlig, grøn og bevidst Ø.

Udover Bornholm har yderligere fire af landets kommuner en tilsvarende Fair Trade status: København, Århus, Odense og Horsens. Haderslev kommune har netop besluttet at frasige sig sin hidtidige Fair Trade status.

Med FTI-status skal regionskommunen leve op til fire kriterier:

1.    Som minimum at servere fairtrade-mærket kaffe, te og sukker i regionskommunens kantiner

2.    Nedsættelse af en styregruppe til at forankre og udvikle regionskommunens arbejde med fairtrade

3.    Kortlægning af omfanget af fairtrade produkter i øens butikker, caféer mv.

4.    Planlægning af informationsindsats, fokusområder og det generelle arbejde med udbredelse af fairtrade på Bornholm

 

Ad. 1: Regionskommunens indkøbschef vurderede at indkøbet af fairtrade-mærket kaffe og te ville øge den årlige udgift fra ca. 84.000 kr. til ca. 159.000 kr. I 2013 var den samlede udgift til kaffe og te på ca. 220.000 kr. og heraf skønnes den gratis medarbejderkaffe at andrage ca. 120.000 kr. Den gratis medarbejderkaffe ophører fra 1. januar 2015, og erstattes med betalingsmaskiner.

 

Ad. 2: I henhold til den oprindelige ansøgning sammensættes styregruppen af borgmester, indkøbschefen i Bornholms Regionskommune, samt repræsentanter for foreningen Global Trade, Destination Bornholm, BRK’s Agenda 21-kontor, Business Center Bornholm, en repræsentant for erhvervsklyngerne under Bornholms Vækstforum og 1-2 repræsenter for øens dagligvarebutikker/han­delsstandsforeninger.

For tiden indgår alene en repræsentant for øens dagligvarebutikker, Global Trade og Fairtrade mærket i Danmark i Styregruppen, udover borgmesteren og bisiddere fra BRK’s indkøbskontor og Sekretariatet.

 

Ad. 3 og 4: Opgaver med ansøgningsarbejdet, kortlægningen, informationsindsatsen og den årlige dokumentation heraf blev af kommunalbestyrelsen placeret hos den nu nedlagte erhvervsambassadørfunktion i Business Center Bornholm. Fairtrade-funktionen er nu forankret i regionskommunen. Det omfatter primært opgaver i tilknytning til de årlige 3-4 møder i Styregruppen.

Informationsindsatsen og fremme af fairtrade udføres i praksis af Foreningen Hammershus Fairtrade Koncerter, finansieret hovedsageligt af midler fra et igangværende EU-projekt ”TriNet Global”. Projektet er ledet af delstatsregeringen i Berlin og inkluderer projektpartnere fra Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Forudsætningen for Bornholms Regionskommunes deltagelse i projektet har været kommunens FTI-status. Ændres denne status inden projektets udløb med udgangen af 2015, vil der være risiko for betaling af udbetalte EU-støttemidler til projektet.

Projektet tilfører fairtrade-arbejdet på Bornholm ca. 60.000 kr. årligt, og hertil kommer medfinansiering fra Bornholms Regionskommune på ca. 12.000 kr. årligt. Projektet, der inkluderer partnere fra Tjekkiet, Tyskland og Østrig, løber til udgangen af 2015.

 

Styregruppen besluttede på sit møde 12. februar 2014 at arbejde på en formel genansøgning om FTI-status. I henhold til optagelseskriterierne skal regionskommunen årligt genansøge om FTI-status og samtidig aflevere en årsrapport for fairtrade-arbejdet. Dette er i praksis alene sket gennem de afholdte styregruppemøder.

 

Fastholdes en FTI-status, fordrer det at der afsættes ressourcer til arbejdet med genansøgning, fornyet kortlægning af fairtrade-produkter på Bornholm, samt for perioden efter 2015 planlægning og gennemførelse af en informationsindsats til fremme af fairtrade på Bornholm.

 

Besluttes det at Bornholms Regionskommune ophører med sin FTI-status, anbefales det at den opsigelse først træder i kraft efter 2015, således at forudsætningerne for den aktuelle EU-projektbevilling ikke ændres, med risiko for tilbagebetaling af allerede hjemtagne midler.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

4. februar 2015:

Status som Fair Trade Island ophører automatisk med udgangen af 2015, når der ikke bliver genansøgt om fortsat FTI status.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Orientering om helhedsorienteret sagsbehandling

15.00.00G01-0062

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

7

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning

Resumé

I mødet den 14. januar 2009 besluttede Beskæftigelsesudvalget, at der halvårligt orienteres om den helhedsorienterede sagsbehandling i Borgercenteret. Denne indsats omfatter bl.a. kontrol af sociale ydelser og socialt bedrageri.

 

Den økonomiske opfølgning bliver opgjort som den beregnede udgift 12 måneder frem, fra det tidspunkt en fejlagtigt udbetalt ydelse stoppes.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indsatsen i 2014

I 2012 blev der fokuseret på korrekt beregning af børnetilskud, økonomisk friplads, boligsikring, sygedagpenge og kontanthjælp samt borgere uden fast bopæl.

 

I 2013 og 2014 var indsatsen fortsat fokuseret på Økonomisk friplads – sygedagpenge – kontanthjælp – borgere uden fast bopæl, samt borgere med evt. ophold i udland og forkert bopælsregistrering.

Udbetaling af pension – børnetilskud og boligstøtte er overgået til udbetaling via Udbetaling Danmark. Indsatsen i disse sager – varetages i samarbejde med Kontrolgruppen i Udbetaling Danmark.

 

Borgercenteret arbejder løbende med anmeldelser, intern kontrol, samt undersøger sager med uoplyste arbejdsindtægter. Sagerne kan opdeles i de tre kategorier herunder:

 

 

 

Intern kontrol

Der fortages interne ”serviceeftersyn” når kontrolgruppen bliver opmærksomme på områder der kan have betydning for korrekt hjemtagelse af refusion, eller om borgeren fortsat har tilknytning til Bornholms Regionskommune.

Løbende arbejdes der med kontrol af arbejdsindtægter samtidig med modtagelse af bl.a. kontanthjælp.

 

Anmeldelser

I løbet af 2014 har Borgercenteret modtaget i alt 36 henvendelser, hvoraf størstedelen er anmeldelser. Anmeldelserne er fordelt på uoplyst samliv, tvivlsom folkeregistertilmelding, sort arbejde, ophold i udlandet og dobbeltforsørgelse.

 

13 sager er sendt til Udbetaling Danmark

5 sager er sendt til Skat

3 sag er sendt til andre myndigheder

12 sager undersøges nærmere

3 sager henlægges uden yderligere.

 

Undersøgelse hos politiet.

Ultimo december 2014 ligger der 3 sager hos politiet til nærmere undersøgelse for eventuelt socialt bedrageri.

 

Samarbejde med SKAT

SKAT har valgt ikke at lave fairplay aktion som tidligere år hvor kommunen har deltaget. SKAT har nedprioriteret kontrolområdet i de lokale centre, og derfor er samarbejdet markant mindsket i forhold til tidligere år.

 

Indsats i 2015. Udbetaling Danmark har overtaget den objektive sagsbehandling og udbetaling af barsels dagpenge – boligstøtte – børne-/familieydelser og pensioner. Fremtidige anmeldelser angående disse udbetalinger, skal behandles og afgøres hos Udbetaling Danmark, men kommunen skal bistå ved indhentelse af oplysninger i sagen, herunder med partshøringer. Udbetaling Danmark fremsender endvidere bekymringslister til kommunen, som er generet ud fra givne kriterier – hvor kommunen skal kommentere på, om der kan være tale om mulig snyd.

Indsatsen fra Borgercenteret forventes derfor fortsat at blive med fokus på kontanthjælp/dobbeltforsørgelse, sygedagpenge til selvstændige og ansatte, samt tvivlsom folkeregistertilmelding. Der vil fortsat også være fokus på økonomisk friplads i daginstitutioner og fritidsordninger.

Der forventes endvidere fortsat udvidet kontrol med kontanthjælpsmodtagere, som bliver berørt af de nye lovændringer på området, idet samlevende par er omfattet at gensidig forsørgelse.

Økonomiske konsekvenser

Pr. 31. december 2014 udgør den samlede besparelse kr. 1.323.442.

Fordelt på opgørelse fra:

Udbetaling Danmark: kr. 1.057.600 (foreløbig opgørelse for 2014 – hvoraf størstedelen er tilbagebetalingskrav).

Regionskommunen: Tilbagebetalingskrav på kr. 265.842 fordelt på 13 sager

hvoraf 1 er sendt til politiet til vurdering om der kan rejses sag om socialt bedrageri.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Orientering om afgjorte ankesager

15.00.00K03-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

8

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

Klager over kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område kan indbringes til Ankestyrelsen.

 

En ankestatistik forelægges halvårlig for udvalget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I perioden 1. januar til 31. december 2014 foreligger der 72 afgjorte sager, hvor jobcentrets afgørelse er blevet anket. I 42 sager er afgørelsen blevet stadfæstet, hvilket udgør 58,3 % af samtlige ankesager. 18 sager eller 25 % er blevet ændret, 9 sager eller 12,5 % er blevet hjemvist og 3 sager eller 4,2 % er bortfaldet/afvist.

 

Tallene skal ses ud fra, at der i løbet af et år samlet er ca. 10.150 nye forløb:

5.963  (4kv13-3kv14) nye påbegyndte sygedagpengeforløb
2.383  (4kv13-3kv14) nye påbegyndte dagpengeforløb
1.536  (4kv13-3kv14) nye påbegyndte kontanthjælp + uddannelseshjælps forløb
    35   (4kv13-3kv14) nye påbegyndte revalideringsforløb
  210   (4kv13-3kv14) nye påbegyndte fleksjob

 

Med 72 ankesager svarer det til en ankeprocent på ca. 0,7 %.

 

Kommunen følger altid Ankestyrelsens afgørelse og forsøger i det omfang det er muligt at undgå klagesager, ved at belyse sagen så grundigt som muligt, og ved dialog med borgeren.  Men da der er tale om komplekse lovområder, hvor der indgår individuelle skøn, vil der være sager, som er nødt til at blive afklaret ved en ankeinstans, således at praksis fastlægges og kan følges i fremtidige sager.


Afgjorte ankesager vurderes derfor i de respektive teams med henblik på læring af disse.

For at forebygge ankesager generelt, men specielt på sygedagpengeområdet, er der i 2014 indledt et udvidet samarbejde med fagforeninger og a-kasser, hvor der bl.a. sigtes mod fælles kompetenceudvikling af medarbejdere og aftaler om tidlig dialog for på den måde at inddrage fagforeningernes/A-kassernes viden om deres medlemmer tidligere i forløbet, hvor tendensen har været, at fagforening/A-kasse først inddrages når forlængelsesmuligheder er ved at være opbrugt.

2014 har været et år med ny lovgivning, hvor der har været fokus på at implementere den nye fleks og førtidspensionsreform samt den nye sygedagpenge lovgivning. Den særlige indsats i 2014, hvor der bl.a. er indgået aftale med ekstern juridisk konsulent om sagssupervision, ser nu ud til at medføre, at kommunen i højere grad får medhold i de trufne afgørelser.

For at anskueliggøre dette, er udviklingen i den første måned af 2015 medtaget nederst i tabellen. Der er truffet aftale om at sagssupervisionen fortsætter i 2015, hvor alle ankesager vurderes og drøftes i afdelingen med henblik på mulige tilpasninger i praksis, kommunikation og metoder, så fokus er at sikre borgeren de bedste muligheder for at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

                            

 

Afgørelse fra Ankestyrelsen.

Fra 1. januar til

31. december 2014.

 

 

 

Stadfæstet

 

 

 

Ændret

 

 

 

Hjemvist

 

 

 

Bortfald/

afvisning

 

 

 

Sager i alt

Sygedagpenge

 

31

 

17

5

2

55

Forsikrede

0

0

0

0

0

Revalidering

5

1

3

0

9

Fleksjob/ledighedsydelse

3

0

0

0

3

Befordring

0

0

0

0

0

Ophør med tilbud/hjælpemidler/løntilskud/

personlig-assistance

2

0

0

1

3

Ressourceydelse

0

0

1

0

1

Særlig ydelse

0

0

0

0

0

Aktindsigt

1

0

0

0

1

Sager i alt

42

18

9

3

72

 

 

 

Afgørelse fra Ankestyrelsen.

Fra 1. januar til 23.januar 2015.

 

 

 

Stadfæstet

 

 

 

Ændret

 

 

 

Hjemvist

 

 

 

Bortfald/afvisning

 

 

 

Sager i alt

Sygedagpenge

 

7

0

1

1

9

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Revalideringsydelse, fradrag af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

32.24.08I00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

9

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning

Resumé

Ankestyrelsen har i december 2014 truffet afgørelse om ændring af praksis, således at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke medfører fradrag i revalideringsydelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen har den 9. december 2014 truffet afgørelse om ændring af praksis i principafgørelse nr. 80-14 ved fradrag i revalideringsydelse. Fra 1. november 2011 og fremadrettet skal udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke medføre fradrag i revalideringsydelsen.

 

Revalideringsydelsen skal derfor reguleres med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2011 og indtil principafgørelsens offentliggørelse.

 

Det fremgår af bilaget at kommunen skal tage stilling til genoptagelse af disse sager. Genoptagelse skal ske efter anmodning eller – hvis det er administrativt overkommeligt – på kommunens eget initiativ.

 

Borgerservice og ydelser har valgt, at oplyse om denne ændring af praksis ved at annoncere i Bornholms Tidende, Rytterknægten under Bornholms Regionskommunes fællesannonce samt på hjemmesiden www.brk.dk

 

Formidling af ændringen via dagspressen og hjemmesiden er af hensyn til manglende ressourcer i Borgerservice og ydelser, da der vil skulle genoptages 180 sager.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. februar 2015

1.
Principafgørelse 80-14 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Koordinering med andre politikområder

00.01.00K04-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

10

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

Optagelse af et fast punkt på udvalgets dagsordener til behandling af koordinationen med andre politikområder.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til drøftelse af emner for koordination mellem politikområder.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Fællesmøder arrangeres med TMU og BSU i marts.

Sagsfremstilling

Der optages et fast punkt på udvalgets dagsordener, hvor der er lejlighed til behandling af koordinationen med de øvrige politikområder.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Sager til orientering

00.01.00G00-0044

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

11

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

Resumé

Orientering om udbetaling af uddannelses-  / kontanthjælp pr. 31. januar 2015 til samlevende.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Taget til efterretning.

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 4. februar 2015

1.
Orientering om udbetaling af uddannelses- / kontanthjælp pr. 31. januar 2015 til samlevende. (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Opgørelse over Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets forbrug i 2014 til møder, rejser mm.

00.32.13Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

12

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter.

Resumé

Udvalget skal orienteres om forbrug i 2014 af det samlede fireårige budget til møder, repræsentation, rejser og uddannelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2015:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Planudvalget godkendte den 11. marts 2014 fordelingen af budgettet til møder og repræsentation, rejser og uddannelse for de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen med en 4-årig ramme gældende for hele valgperioden.

Fordelingen af budgettet i en 4-årig ramme betyder, at udvalgenes beløb til rejser og uddannelse skal ses som et samlet beløb for hele valgperioden med mulighed for, at udvalgene i de enkelte år kan bruge mere eller mindre end det afsatte beløb, men uden overskridelse af den 4-årige ramme til udvalget.

 

Rejser og uddannelse

Beløb i 4-årig ramme

Beløb afsat pr. år

Forbrugt i 2014

Restbeløb indenfor den 4-årige ramme

Kommunalbestyrelsen

859.384

214.846

317.950

541.434

Økonomi- og Planudvalget

458.340

114.585

133.417

324.923

Teknik- og Miljøudvalget

229.168

57.292

0

229.168

Fritids- og Kulturudvalget

 

229.168

57.292

1.041

228.127

Børne- og Skoleudvalget

229.168

57.292

13.729

215.439

Social- og Sundhedsudvalget

 

229.168

57.292

81.895

147.273

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

343.752

85.938

41.533

302.219

 

 

I budgettet til møder og repræsentation er der over en fireårig periode i alt afsat 1.020.144 kr. for kommunalbestyrelsen, Økonomi- og Planudvalget og de stående udvalg. Nedenstående oversigt viser hvordan forbruget til møder og repræsentation fordeler sig:

 

Møder og repræsentation

Forbrugt i 2014

Kommunalbestyrelsen

201.819

Økonomi- og Planudvalget

8.694

Teknik- og Miljøudvalget

4.085

Fritids- og Kulturudvalget

 

6.476

Børne- og Skoleudvalget

8.510

Social- og Sundhedsudvalget

 

5.201

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

7.978

Forbrugt i 2014 i alt kr.

242.763

Restbeløb: 1.020.144 -

777.381

 

Opgørelserne er udarbejdet på basis af udtræk fra den 19. januar 2015, og der vil kunne forekomme mindre justeringer, når det endelige regnskab for 2014 foreligger.

Økonomiske konsekvenser

Der er tale om det afsatte budget for 2014 og overslagsårene.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00K04-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

13

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at ingen sager sendes til høring.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Eventuelt

00.01.00G00-0038

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04-02-2015

14

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 4. februar 2015:

Formandskab for Det regionale Arbejdsmarkedsråd er Ernst Jensen, Jacob Rolsted Jensen og Winni Grosbøll.