Referat
Social- og Sundhedsudvalget
06-06-2016 kl. 14:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budgetdialogmøde med Center for Ældre
  åbent 3 Budgetdialogmøde med Center for Psykiatri og Handicap
  åbent 4 Budgetdialogmøde med Center for Sundhed
  åbent 5 Opfølgning på handleplan i Center for Psykiatri og Handicap
  åbent 6 Effektivisering i Genoptræningen
  åbent 7 Ansøgning om bolig socialt projekt
  åbent 8 Alkoholbehandling i BRK 2015
  åbent 9 Status på og videreførelse af indsatsen på hjerneskadeområdet
  åbent 10 Fremtidens boligbehov på Social- og Sundhedsudvalgets område - Boligpolitik 2016
  åbent 11 Toftegårdens Fremtid - analyse af fremtidigt plejeboligbehov
  åbent 12 Budgetopfølgning pr. 30. april 2016, Social- og Sundhedsudvalget
  åbent 13 Budget og mål 2017 - Social- og Sundhedsudvalget
  åbent 14 Lokalt udsatteråd
  åbent 15 Anlægsbevilling til etablering af sygeplejeklinik på Sønderbo
  åbent 16 Anlægsbevilling til vaskemaskine til Hjælpemidler
  åbent 17 Rapport om uanmeldt plejecentertilsyn Plejecenter Aabo 2016
  åbent 18 Tilsyn 2016 Sandemandsgården
  åbent 19 Fastsættelse af dato for Ældreprisen 2016
  åbent 20 Fastsættelse af dato for Handicapprisen 2016
  åbent 21 Mødeplan 2016
  åbent 22 KFUKs Sociale Arbejde - Reden Ung søger § 18 midler til frivilligt socialt arbejde
  åbent 23 Gensidig orientering
  åbent 24 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 25 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0069

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

1

 

 

Fraværende

Bjarne Hartung Kirkegaard medvirker først fra klokken 15.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Ældrechef Birgit Mortensen og udvalgte medarbejdere fra Center for Ældre deltager fra 15:00 – 16:00 under punkt 2 ”Budgetdialogmøde med Center for Ældre”.

Psykiatri- og Handicapchef Michael Hansen Bager og udvalgte medarbejdere fra Center for Psykiatri- og Handicap deltager fra 16:00 – 17:00 under punkt 3 ”Budgetdialogmøde med Center for Psykiatri- og Handicap”.

Sundhedschef Trine Dorow og udvalgte medarbejdere fra Center for Sundhed deltager fra 17:00 – 18:00 under punkt 4 ”Budgetdialogmøde med Center for Sundhed”

 

Psykiatri- og Handicapchef Michael Hansen Bager deltager under punkt 5.

 

Sundhedschef Trine Dorow og Tashiea Stender Alstrup deltager under punkt 6.

 

Sundhedschef Trine Dorow deltager under punkt 7 og 8.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budgetdialogmøde med Center for Ældre

00.30.02G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

2

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et budgetdialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de tre centre under udvalgets område; Center for Ældre, Center for Sundhed og Center for Psykiatri og Handicap.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         til dialog mellem Center for Ældres repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

God dialog mellem udvalget og repræsentanterne fra Center for Ældre

Sagsfremstilling

Som et led i den politiske budgetproces afholder udvalgene budgetmøder med centrene.

 

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

 

Formålet med møderne er bl.a., at drøfte udvalgenes delmål med særlig henblik på udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i det videre budgetarbejde. Derudover drøftes arbejdet med det administrative sparekatalog.

 

På mødet deltager foruden udvalget, den relevante direktør, centerchefen samt ledere og medarbejdere fra centeret.

 

Centerchefen giver indledningsvist en kort præsentation af hvad der aktuelt arbejdes med hvilke besparelsesmuligheder der arbejdes med til et administrativt sparekatalog i overensstemmelse med den udmeldte besparelsesramme for hvert af centrene. Derudover kan centerchefen komme med bemærkninger vedrørende budgetmål for 2017, budgetopfølgningen per 30. april, samt refleksioner over Bornholmer-panel-image-undersøgelsen.

 

Herefter vil der være tid til general dialog mellem udvalget og centret om de konkrete spareforslag og budgetsituationen etc.

 

I efteråret efter budgetvedtagelsen afholdes der nye dialogmøder mellem udvalget og centeret om udmøntning af budgettet for 2017. Her drøftes det indgåede budgetforligs konsekvenser for centerets område og hvordan de politiske beslutninger indarbejdes.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Budgetdialogmøde med Center for Psykiatri og Handicap

00.30.02G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

3

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et budgetdialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de tre centre under udvalgets område; Center for Ældre, Center for Sundhed og Center for Psykiatri og Handicap.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         til dialog mellem Center for Psykiatri og Handicaps repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

God dialog mellem udvalget og repræsentanterne fra Center for Psykiatri- og Handicap

Sagsfremstilling

Som et led i den politiske budgetproces afholder udvalgene budgetmøder med centrene.

 

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

 

Formålet med møderne er bl.a., at drøfte udvalgenes delmål med særlig henblik på udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i det videre budgetarbejde. Derudover drøftes arbejdet med det administrative sparekatalog.

 

På mødet deltager foruden udvalget, den relevante direktør, centerchefen samt ledere og medarbejdere fra centeret.

 

Centerchefen giver indledningsvist en kort præsentation af hvad der aktuelt arbejdes med hvilke besparelsesmuligheder der arbejdes med til et administrativt sparekatalog i overensstemmelse med den udmeldte besparelsesramme for hvert af centrene. Derudover kan centerchefen komme med bemærkninger vedrørende budgetmål for 2017, budgetopfølgningen per 30. april, samt refleksioner over Bornholmer-panel-image-undersøgelsen.

 

Herefter vil der være tid til general dialog mellem udvalget og centret om de konkrete spareforslag og budgetsituationen etc.

 

I efteråret efter budgetvedtagelsen afholdes der nye dialogmøder mellem udvalget og centeret om udmøntning af budgettet for 2017. Her drøftes det indgåede budgetforligs konsekvenser for centerets område og hvordan de politiske beslutninger indarbejdes.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Budgetdialogmøde med Center for Sundhed

00.30.02G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

4

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et budgetdialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de tre centre under udvalgets område; Center for Ældre, Center for Sundhed og Center for Psykiatri og Handicap.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         til dialog mellem Center for Sundheds repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:
God dialog mellem udvalget og repræsentanterne fra Center for Sundhed

Sagsfremstilling

Som et led i den politiske budgetproces afholder udvalgene budgetmøder med centrene.

 

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

 

Formålet med møderne er bl.a., at drøfte udvalgenes delmål med særlig henblik på udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i det videre budgetarbejde. Derudover drøftes arbejdet med det administrative sparekatalog.

 

På mødet deltager foruden udvalget, den relevante direktør, centerchefen samt ledere og medarbejdere fra centeret.

 

Centerchefen giver indledningsvist en kort præsentation af hvad der aktuelt arbejdes med hvilke besparelsesmuligheder der arbejdes med til et administrativt sparekatalog i overensstemmelse med den udmeldte besparelsesramme for hvert af centrene. Derudover kan centerchefen komme med bemærkninger vedrørende budgetmål for 2017, budgetopfølgningen per 30. april, samt refleksioner over Bornholmer-panel-image-undersøgelsen.

 

Herefter vil der være tid til general dialog mellem udvalget og centret om de konkrete spareforslag og budgetsituationen etc.

 

I efteråret efter budgetvedtagelsen afholdes der nye dialogmøder mellem udvalget og centeret om udmøntning af budgettet for 2017. Her drøftes det indgåede budgetforligs konsekvenser for centerets område og hvordan de politiske beslutninger indarbejdes.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Opfølgning på handleplan i Center for Psykiatri og Handicap

27.00.00P00-0176

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

5

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget

Resumé

Der følges op på handleplanen i Center for Psykiatri og Handicap, som viser fremdrift indenfor alle fem målområder. Det er endnu for tidligt at sige om målene indfries.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    at opfølgningen på handleplanen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Social- og sundhedsudvalget besluttede på møde d. 26. oktober 2015 at få en opfølgning på handleplanen i Center for Psykiatri og Handicap parallelt med den vedtagne kadence for budgetopfølgning, altså pr. 30. april, 31. juli og 31. oktober i 2016.

 

Handleplanen for Center for Psykiatri og Handicap, er blevet til på baggrund af Deloittes analyse fra foråret 2015. Analysen peger på en række initiativer, der kan bidrage til at forbedre et ’relativt veldrevet voksenspecialområde’, som Deloitte opsummerer det i sin analyse. Mange initiativer er i direkte forlængelse af allerede iværksatte eller planlagte indsatser og strategier i centeret, mens enkelte er helt nye. Indsatserne er alle i tråd med centerets overordnede vision om at støtte borgerne med at lykkes i livet, på egne præmisser.

 

Visionen udtrykker en ambition om til stadighed at arbejde rehabiliterende, at borgerne ikke overkompenseres og at støtten leveres med henblik på at indfri borgerens ønsker i livet.

 

Opfølgning pr. 30. april 2016

Handleplanen der er knyttet op på en budgetbeslutning om besparelser på 1,5 mio. i 2017, stigende til 2 mio. kr. fra 2018 omfatter fem indsatsområder:

 

  1. Fra beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud til skånejob
  2. Revisitering til aktivitets- og samværstilbud, svarende til reel fremmødetid
  3. Fra varigt til midlertidigt botilbud, til egen bolig.
  4. Ny økonomisk tildelingsmodel på kommunens botilbud
  5. Målrettet arbejde med § 85-indsatserne

 

I bilaget fremgår status på de fem mål i handleplanen. Overordnet set er der fremdrift på alle fem mål, men det er endnu for tidligt at sige om indsatserne betyder at de opstillede besparelsesrammer kan indfries.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

1.
Oversigt opfølgning på handleplan (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Effektivisering i Genoptræningen

29.21.04A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

02-05-2016

6

 

Økonomi- og Planudvalget

17-05-2016

12

 

Kommunalbestyrelsen

26-05-2016

7

 

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

6

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budget 2016 at reducere Genoptræningens budget med 350.000 kr. årligt fra 2017 gennem en effektivisering af området. Der er udarbejdet forslag til udmøntning af effektiviseringen med virkning fra 2017.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 

·         at forslag til udmøntning af effektivisering af genoptræningsområdet fra 2017 sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget den 2. maj 2016

Kommunalbestyrelsen anbefales at tage stilling til om forslaget skal sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet idet der er tale om udmøntning af budget 2016 vedrørende 2017

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. maj 2016:

Servicedirektørens indstilling anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

 

Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016:

Returnerer til supplerende behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

 

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

·         at forslag til udmøntning af effektivisering af genoptræningsområdet fra 2017 sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:
Forslag til udmøntning a), b) og d) sendes i høring, idet a) udvides med 76.000 kr. og c) dermed udgår.

 

Sagsfremstilling

Genoptræningsområdet i kommunen har siden Strukturreformen i 2007 fået en række nye opgaver indenfor Sundhedsloven. Hvor genoptræningsområdet i kommunerne før strukturreformer primært varetog opgaver indenfor Serviceloven har kommunerne siden 2007 fået myndighedsansvaret for en række nye områder indenfor Sundhedsloven, herunder ambulant genoptræning efter hospitalsbehandling, vederlagsfri fysioterapi til svært fysisk handicappede, forløbsprograms-træning samt specialiseret rehabilitering.

 

Særligt omfanget af henvisninger til ambulant genoptræning efter hospitalsbehandling er steget kraftigt siden kommunernes overtagelse af opgaven i 2007.  Siden 2007 har Genoptræningsenheden flere gange fået tilført ressourcer/udvidet kapacitet for at imødegå det stigende antal henvisninger – senest i forbindelse med Ældrepuljen for 2014.

 

Trods tilførsel af flere ressourcer, har den fortsatte stigning i antal henvisninger medført øget ventetid. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden i forbindelse med budget 2016 at reducere Genoptræningens budget med 350.000 kr. årligt i PL-2015 fra 2017 gennem en effektivisering af området.

 

Genoptræningen er således udfordret fra flere sider: Stigende tilgang, ventetid og et reduceret budget. På den baggrund har Direktionen i gangsat et analysearbejde, der skal bringe balance mellem opgaver og kapacitet og imødegå Genoptræningens udfordringer. 

 

Der har i analysen været afsøgt alle områder indenfor genoptræningsområdet med henblik på afdækning af mulig effektivisering. Den interne organisering i Genoptræningen samt snitflader til andre aktører indenfor BRK, Regionen og privat praksis er efterset. Det velfærdsteknologiske marked er ligeledes blevet undersøgt, men er for omkostningstungt til at medvirke til en effektiviseringsbesparelse.

Analysen peger på nedenstående 4 områder til udmøntning af en effektivisering på genoptræningsområdet på 350.000 kr. årligt fra 2017:

 

a)    175.000 kr. på budgettet for specialiseret genoptræning i hospitalsregi med henblik på at sikre forsat incitament i Genoptræningen i BRK til løbende at gå i dialog med hospitalet for at flest muligt patienter henvises til kommunen med en almen genoptræningsplan.

·         Der er ingen servicemæssige konsekvenser af forslaget.

b)    75.000 kr. ved at samle al kommunal træning i forbindelse med forløbsprogrammerne i Genoptræningen i BRK og opsige aftalen med de privatpraktiserende fysioterapeuter.

·         Afstanden til træning vil øges for et begrænset antal borgere, idet træningstilbuddet samles i Rønne. 

c)    76.000 kr. ved omlægning af den fysiske organisering og placering af medarbejdere og aktiviteter med henblik på en reduktion af personalets transporttid mv. Dels ved at flytte et træningshold fra Toftegården til Rønne og dels ved at samle diagnosespecifik træning i enten Nexø eller Rønne

·         Afstanden til træning vil for nogle borgere øges ved en samling/anden placering af træningstilbuddene

d)    24.000 kr. ved at indstille undervisningen i forflytningsteknik (aktuelt et supplement til skolens undervisning) for social- og sundhedselever, mens de er i praktik i den kommunale hjemmepleje eller plejehjem.

·         Som konsekvens vil elever ikke få målrettet undervisning med udgangspunkt i virkeligt oplevede situationer.

 

 

Af analysen fremgår det endvidere, at der i Genoptræningen arbejdes med effektivisering i Genoptræningen, idet

 

-          Der igangsættes en Lean-proces, når der er truffet beslutning om udmøntning af besparelsen på 350.000 kr.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Forslag til udmøntning af en effektivisering på 350.000 kr. (PL-2015) i 2017 foreslås således finansieret ved at:

·         Budgettet til ’specialiseret genoptræning’ under ”Sundhed” i Center for Sundhed reduceres med 175.000 kr. årligt fra 2017

·         Budgettet til ’kronisk syge, betaling til private’ under ”Sundhed” i Center for Sundhed reduceres med 225.000 kr. årligt fra 2017

·         At Genoptræningens lønbudget udvides med 50.000 kr. årligt fra 2017 (En udvidelse på 150.000 kr. ved flytning af opgaver vedr. forløbsprograms-træning og en reduktion på 100.000 kr. som følge af omorganisering af medarbejder og aktiviteter m.v.)

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Der er på forespørgsel stillet en række uddybende spørgsmål som er besvaret i bilagte notat ”Kort om afdelingen Genoptræning”.

Ny tidsplan for høring og beslutning; Ved godkendelse af Servicedirektørens indstilling er tidsplanen for den videre behandling som følger. Punktet sendes til høring i Handicaprådet og Bornholms Ældreråd henholdsvis den 13. og 14. juni. Herefter vil punktet blive genbehandlet på Social- og Sundhedsudvalgets ekstraordinære møde den 20. juni, således at punktet kan behandles i Økonomi- og Planudvalget den 21. juni og Kommunalbestyrelsen den 30. juni.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 2. maj 2016

1.
Notat: Effektiviseringspotentiale i genoptrænignsenheden (DOCX)

2.
Bilag 1 Intern organisering Genoptræning (DOCX)

3.
Bilag 2 Økonomi aktivitet og ventetid (DOCX)

4.
Bilag 3 Velfærdsteknologi (DOCX)

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

5.
Kort om afdeling Genoptræning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Ansøgning om bolig socialt projekt

29.09.04P20-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

7

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget

Resumé

Udvalget orienteres om ansøgning til Landsbyggefonden med henblik på at gennemføre et boligsocialt projekt i Nordparken. Nordparken er 27 af BO42’ boligblokke - beliggende i Rønne nord.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·         at udvalget tager orienteringen til efterretning

 

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Boligselskabet BO42 og kommunens forebyggende enhed har sammen udarbejdet en ansøgning om økonomisk støtte fra Landsbyggefonden til at gennemfører et 4-årigt projekt i NordParken. Afdelingen består af i alt 27 boligblokke, og har ca. 600 beboere.

Ansøgningen er drøftet og støttet dels af Strategisk Sundhedsforum – hvor kommunens alle kommunens fagcentre-chefer deltager - undtagen chefen for Teknik og Miljø deltager. Dels i chefgruppen.

 

Her følger først en kort beskrivelse af projektideen – ansøgningen er vedhæftet som bilag. Dernæst en kort beskrivelse af de næste skridt på vej mod en endelig godkendelse af ansøgningen – da der er krav fra Landsbyggefonden om kommunal godkendelse af to omgange. 

 

Kort beskrivelse af projektideen

 

Målgrupper:

·         Børnefamilien (i forståelsen den brede familie – inklusiv bedsteforældre, onkler, tanter værger mm.) i det socialt udsatte boligområde.

·         Beboere i den uddannelses- og arbejdsdygtige alder, som er på kanten af arbejdsmarkedet.

 

Formål:

·         At styrke de sociale og strukturelle rammer for målgruppernes trivsel og fællesskabsfølelse.

·         At styrke børnefamiliernes forældrekompetencer og evner til at håndtere egne sociale og økonomiske problemer.

·         At støtte og vejlede beboerne til uddannelse og beskæftigelse.

 

Ovenstående formål og målgrupper er valgt ud fra et ønske om: At prioritere familier med lavt indkomst- og uddannelsesniveau og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Disse borgere er udsatte, både set ud fra et socialt og et sundhedsmæssigt perspektiv. Desuden profiterer de sjældent af kommunens ’standard sundhedstilbud’. 

Når børnefamilien prioriteres er det ligeledes ud fra et ønske om at mindske den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet, og dermed ’stoppe’ videreførelsen af den sociale arv i form af ’social- og sundhedsmæssig sårbarhed fra generation til generation.

At bryde den risiko for ’ghettodannelse’ og dannelse af parallelsamfund, som er iboende problemkomplekset i NordParken.

 

Konkrete indsatser i projektperioden

De konkrete indsatser vil blive udviklet i samarbejde mellem beboere, lokale aktører og relevante fagcentre i Bornholms Regionskommune, og er således ikke forudbestemte.

Nedenstående er BO42 og forebyggelsesenhedens ideer til indsatser – placeret under kategorier defineret af Landsbyggefonden.

 

Tryghed og trivsel:

·         Ansættelse af social vicevært, somskal understøtte fællesskaber, reducere nabo-konflikter, samt arbejde aktivt med at understøtte trivsel og tryghed.

·         Velkomst ‘pakke’ og arrangementer for nye beboere og lær din nabo at kende-arrangementer.

·         Oprettelse af en beboercafe, som blandt andet drives af den sociale vicevært og ’hans’ frivillige. Tanken er at denne cafe bliver et helt centralt samlingssted for beboerne. Derfor ’byder’ cafeen på en række faste aktiviteter lagt ind i et tilbagevendende årshjul, så som fælles spisning og familie-madværksted.

 

Uddannelse og beskæftigelse

·         En sagsbehandler fra kommunens jobcenter tilknyttes Nordparken.

·         Viden om og håndtering af stress, angst og depression

·         Livsstilstiltag - tilbud om fælles aktiviteter fx gåklubber, kontakt til idrætsforeninger.

·         Gældsrådgivning.

 

Forebyggelse og forældreansvar

·         Forældreuddannelse inspireret af ’En god start – sammen’ hvis formål er at støtte og udvikle forældrenes omsorgskapacitet og handlekompetence med henblik på at etablere en tryg tilknytning mellem barn og forældre samt udvikle og fastholde sunde vaner for hele familien.

 

Næste skridt

·         Godkender Social- og Sundhedsudvalget denne ansøgning sender BO42 ansøgningen til Landsbyggefonden.

·         Godkender Landsbyggefonden projektet er projektideen blevet prækvalificeret – hvilket forventeligt udløser ansættelse af to projektansatte, som skal designe det endelige projekt sammen med beboerne i NordParken, lokale aktører – som fx skoler og børnehaver – BO42 og kommunens forebyggende enhed.

·         Når de to projektansatte har udarbejdet den endelige projektide, skal den godkendes dels i BO42 dels af Kommunalbestyrelsen.

 

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter over 4 år beløber sig til 7.508.000 kr. og Landbyggefonden forudsætter en lokal medfinansiering på 1.877.000 kr. - svarende til 25 % - det vil sige en årlig udgift på 469.250 kr. i 4 år. 

Den lokale finansiering deles mellem Bo42 og BRK, og den kommunale andel er på i alt 998.500 kr. svarende til 249.625 kr. årligt.  Den årlige kommunale udgift finansieres dels med 30.000 kr. fra budgettet til lokale indsatser under forebyggelsen i det Tværgående Sundhedsteam i Center Sundhed dels med bidrag af 440 arbejdstimer årligt leveret af medarbejdere i kommunen. Timerene leveres både af medarbejdere i det Tværgående Sundhedsteam og efter aftale også medarbejdertimer fra andre Centre i kommunen. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

1.
Projektbeskrivelse (DOCX)

2.
Arbejdsbudget (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Alkoholbehandling i BRK 2015

29.24.04A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

8

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Der gives en status på alkoholbehandlingen i BRK i 2015, herunder aktivitet, ventetid, effekt og økonomi.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune tilbyder i henhold til sundhedslovens § 141 vederlagsfri behandling af alkoholmisbrugere.  

 

Alkoholbehandling i kommunalt regi: 
BRK tilbyder i eget regi psykosocialt ambulant behandling i form af samtaleforløb. Derudover varetager kommunens medarbejdere al udredning, herunder udredningsforløb inden viderehenvisning til privat dag- eller døgnbehandling, afrusning, medicinsk behandling mv.  BRK har endvidere opfølgningsforpligtigelse og evaluering i forhold til de private dag- og døgnbehandlinger.  

Alkoholbehandlingen er placeret i Misbrugsteamet, der ligeledes har ansvaret for stofbehandling, det socialpædagogiske tilbud Værestedet, støtte-kontakt-person-arbejdet mv. Endvidere ydes tilskud til TUBA, der en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer.

 

 

Privat dag- og døgnbehandling

Hvis borgeren har behov eller er parat til et mere intensivt tilbud i form af dag- eller døgnbehandling kræves visitation. Det er kommunen, som har myndighedsvaret og den visiterende enhed.  Bornholms Regionskommune har indgået aftale med Bornholms Behandlingscenter Fontana, der tilbyder dagbehandling efter Minnesotamodellen.

Ved behov for døgnbehandling visiteres til døgnbehandling udenfor Bornholm, primært Ringgården.

 

 

Aktivitet

I alt henvendte 80 personer i 2015 sig til Misbrugsteamet og fik tilbudt udredning med henblik på visitation til alkoholbehandling. 

 

Af disse er 77 borgere blevet viderevisiteret til alkoholbehandling: 62 borgere til et ambulant forløb i kommunalt regi, 11 til dagbehandling hos Fontana og 4 borgere er visiteret til døgnbehandling udenfor Bornholm jf. nedenstående figur.

 

 

 

Ventetid

 

I henhold til § 141 stk. 2 i Sundhedsloven skal alkoholbehandling iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

 

En opgørelse viser, at ventetiden er overholdt for alle borgere der har henvendt sig til kommunen i 2015.

 

Effekt af behandlingen

 

I forhold til alkoholbehandlingen er der ikke konsensus for, hvad der definerer god effekt, eller hvor lang tid, man skal have været ‘symptomfri’, for at man kan definere behandling som succesfuld. Det skyldes bl.a. at alkoholmisbrugere er en heterogen gruppe, og der er stor variation i, hvad man definerer som alkoholproblemer.

 

For at få en indikator på effekten af den tilbudte behandling igangsatte BRK i 2015 en registrering af, i hvor høj grad borgerens eget mål for behandlingen blev indfriet. Målet for mange er ikke at blive 100 % ædruelige, men sigter på at reducere og ’styre’ deres alkoholindtaget.

 

I nedenstående tabel ses en opgørelse over, hvor stor en andel af de borgere der både blev visiteret og afsluttet i 2015[1].

 

Det fremgår af tabellen, at i alt 20 afsluttede deres behandling i 2015 med at have indfriet egen målsætning – svarende til 30 % af borgerne. Andelen varierer i forhold til de forskellige behandlingstilbud og således indfriede 27 % af borgerne i et ambulant forløb egne mål, mens hhv. 36 % hos Fontana og 50 % i Døgnbehandling egne mål.  Det skal bemærkes, at der er tale om små tal, der kan variere betydeligt fra år til år.

 

Tabel 1: Borgere visiteret og afsluttet i alkoholbehandling i 2015 fordelt på behandlingstype

 

Borgere visiteret og afsluttet i alkoholbehandling 2015

Heraf

Indfriet egen målsætning ved behandlingsafslutning

 Indfrielse af egen mål- sætning ikke oplyst/ Afsluttet efter eget ønske eller udeblevet

 

Abs

Abs

Pct.

Abs

Pct.

Ambulant behandling

51

14

27 %

37

73 %

Dagbehandling/Fontana

11

4

36 %

7

64 %

Døgnbehandling

4

2

50 %

2

50 %

I alt

66

20

30 %

46

70 %

 

Som nævnt er målgruppen for de forskellige behandlingstilbud forskellig. Således er der en langt større andel der indfrier egen målsætning, når deres målsætning er at blive 100 % ædruelig.  Af de 66 borgere der blev visiteret og afsluttet i 2015 havde 26 borgere en målsætning om at blive 100 % ædruelig. 

 

I nedenstående tabel ses en opgørelse over disse borgere fordelt på behandlingstilbud samt hvor stor en andel af disse, der havde indfriet egen målsætning ved afslutning. 

 

Tabel 2: Borgere - med en målsætning for behandlingen om 100 % ædruelighed - visiteret og afsluttet i alkoholbehandling i 2015 fordelt på behandlingstype.

Borgere med egen målsætning om 100 % ædruelighed

Visiteret og afsluttet til alkoholbehandling i 2015

Heraf

Indfriet egen målsætning ved behandlingsafslutning

 Indfrielse af egen mål- sætning ikke oplyst/ Afsluttet efter eget ønske eller udeblevet

Abs

Abs

Pct.

Abs

Pct.

Ambulant behandling

11

5

45 %

6

55 %

Dagbehandling/Fontana

11

4

36 %

7

64 %

Døgnbehandling

4

2

50 %

2

50 %

I alt

26

11

42 %

15

58 %

 

Det fremgår af tabel 2 at 42 % af borgerne, med en målsætning om 100 % ædruelighed afsluttede et behandlingsforløb med at indfri egen målsætning – væsentlig flere end blandt gruppen som helhed.  Og blandt borgerne i ambulantbehandling er det 45 % af borgerne der indfrier egen målsætning, hvor det for gruppen som helhed kun var 27 % jf. tabel 1.

Andelen hos Fontana og døgnbehandling er uændret på hhv. 36 % og 50 %.

 

Det skal understreges, at opgørelsen ikke siger noget om, at den ene behandlingsmetode er bedre end den anden, men understreger, at det er vanskeligt at finde et entydigt mål for effekt af behandlingen, idet behandlingstilbuddet skal tilpasses borgeren og resultat/effekt vil variere med målgruppen.

 

Økonomi

Regnskabet for 2015 var i balance på alkoholområdet og de samlede udgifter udgjorde 2,8 mio. kr. fordelt på:

·         1,7 mio. kr. til alkoholområdet i BRK. Udgiften til BRK’s eget ambulante alkoholbehandlingstilbud dækker udgiften til en teamleder (der er ansvarlig for hele misbrugsteamet), 2 fuldtidsmedarbejdere og 4-timers lægekonsulent ugentligt.  BRK’s medarbejdere varetager som nævnt foruden den ambulante behandling også al udredning, opfølgning og evaluering i forhold til de private dag- og døgnbehandlinger m.v.

·         0,6 mio. kr. til dagbehandling. Udgiften til privat dagbehandling hos Fontana er baseret på en aftale om behandling af op til 20 borgere årligt. I 2015 dækker udgiften 11 borgere i dagbehandling, hvoraf 4 borgere gennemførte alle 6 ugers behandlingsforløb[2].

·         0,2 mio. kr. til døgnbehandling. Udgiften til døgnbehandling dækker over behandling af 4 borgere med dobbelt belastede (misbrug og psykisk sygdom) og blev i 2015 finansieret af satspuljemidler.

·         0,3 mio. kr. i tilskud til Tuba

 

Det er ikke muligt at sammenligne prisen på de forskellige behandlingsformer, da der er tale om meget forskellige typer tilbud.

Kommunerne ’pris’ beregnes som en takst til Tilbudsportalen, hvor taksten for ambulant behandling i Bornholms Regionskommune er opgjort til 122 kr. pr. døgn. Prisen for et dagtilbud hos Fontane udgør minimum 30.000 kr. pr forløb jf. aftalen med Fontana.

 

Til orientering vedlæges endvidere Årsrapportering 2015 for Misbrugsområdet, Center for Sundhed, Bornholms Regionskommune

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

1.
Årsafrapportering 2015 for Misbrugsområdet (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Status på og videreførelse af indsatsen på hjerneskadeområdet

27.36.04A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I perioden 2013 - 2014 har der været gennemført et projekt på hjerneskadeområdet. Projektet har været støttet økonomisk af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade med 2.101.000 kr.

 

I 2015 blev projektet delvist videreført via overført overskud fra 2014 i Center for Sundhed.

 

I 2015 blev det besluttet at bevilling 33 Sundhed i 2016 forhøjes med 440.000 kr. som finansieres ved at bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse (sygedagpenge) og bevilling 34 Sociale ydelser (førtidspension) nedsættes med hver 220.000 kr. i 2016

 

Det blev tilbage 2015 besluttet, at indsatsen skulle følges løbende og evalueres pr. 30. juni 2016 med henblik på hvorvidt indsatsen skulle gøres permanent.

 

Evalueringen fremgår af vedlagte business case.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

 

a)       At evalueringen af indsatsen tages til efterretning.

b)       At bevilling 33 sundhed fra 2017 forhøjes med 440.000 kr. som finansieres ved at bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse (sygedagpenge) og bevilling 34 Sociale ydelser (førtidspension) nedsættes med hver 220.000 kr. fra 2017

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Taget  til efterretning
b) Indstiller til godkendelse

Sagsfremstilling

I perioden 2013 - 2014 har der været gennemført et projekt på hjerneskadeområdet. Projektet har været støttet økonomisk af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade med 2.101.000 kr.

                               

Projektet er evalueret og evalueringsrapporten ”Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade” blev behandlet i 2015.

 

Projektets hovedmålsætninger har været:

       Mere intensitet i indsatsen såvel kvalitativt som kvantitativt.

       Bedre timing, sådan at de nødvendige ressourcer bliver bevilliget på rette tid og sted.

       En fleksibel indsats sammensat og gennemført på den skadede borgeres præmisser.

       Bedre sammenhæng, sådan at den skadede borger oplever indsatsen meningsfuld og relevant. Fælles mål og strategi for indsatsen.

 

Den vedhæftede business case fra 2016 som beskriver den nuværende indsats fremhæver, at der er økonomisk rationale i at gøre projektet permanent. Det økonomiske rationale består blandt andet i, at 2-3 borgere der kommer i ordinær beskæftigelse på fuld eller nedsat tid i stedet for fleksjob/kontanthjælp, hvilket svarer til en årlig besparelse på 500.000 kr.

Status pr. 1. april 2016 er at der i alt er 21 personer i aktive forløb i Hjerneskadeteamet. I 14 af disse forløb indgår neuropsykolog.

Af de 14 personer er de 9 erhvervsaktive og fordeler sig således:

       2 personer i fleksjob

       2 personer i ressourceforløb

       1 person i ordinær beskæftigelse (med §56)

       3 personer i ordinær beskæftigelse (delvist sygemeldt)

       2 personer i ordinær beskæftigelse

Neuropsykologens opgaver består i følgende:

       Gennemgang af akter og udredning sammen med borger og pårørende

       Faglig rådgivning og vejledning af personale

       Koordinering og supervision af forløb

       Træning og samtaler med borger og pårørende

Økonomiske konsekvenser

For at leve op til de nye krav og for at fastholde og understøtte den nødvendige faglighed områderne imellem, anses det for hensigtsmæssigt at indgå en samlet aftale med Hjerneskadecenter BOMI. Udgiften til Hjerneskadecenter BOMI inkl. transport estimeres til årligt at udgøre 440.000 kr.

 

Som beskrevet er rehabiliteringsforløbene komplekse og sammensat af mange elementer indsatsmæssigt og økonomisk. For at kunne tilvejebringe midlerne indstilles derfor, at der i dette tilfælde vil kunne flyttes økonomi mellem konto 5 og 6.

 

På baggrund af ovenstående foreslås følgende finansiering fra 2017:

       Bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse (sygedagpenge)                                        220.000 kr.

       Bevilling 34 Sociale ydelser (førtidspension)                                                                       220.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Fremtidens boligbehov på Social- og Sundhedsudvalgets område - Boligpolitik 2016

03.00.00P22-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

10

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af processen for en boligpolitik, drøfter udvalget fremtidens boligbehov på baggrund af en screening af udvalgets område.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at udvalget

a)    Drøfter fremtidens boligbehov med udgangspunkt i det skitserede behov for 20 nye plejeboliger i 2020 samt det generelle behov på tværs af målgrupperne for billige boliger

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Drøftet og fremsendes til kommunalbestyrelsens videre behandling idet Social- og Sundhedsudvalget også ønsker at arbejde for muligheden for ældrevenlige boliger.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet d. 28. april blev det besluttet at arbejde videre med en boligpolitik for Bornholm. Udgangspunktet for de videre drøftelser af boligpolitikken skulle blandt andet hentes i en proces i Social- og Sundhedsudvalget, hvor det fremtidige behov for boliger for udvalgets forskellige målgrupper skulle vurderes. Parallelt med processen i Social- og Sundhedsudvalget kører en tilsvarende proces i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget for målgrupperne under dette udvalg.

Siden kommunalbestyrelsens beslutning er områderne blevet screenet i forhold til de forventninger, der er til områderne i et 10-årigt perspektiv.

Overordnet set er det svært at komme med præcise tal for hvordan områderne udvikler sig, da der er mange faktorer i spil. Med udgangspunkt i befolkningsprognosen vil der umiddelbart komme øget behov for plejeboliger, da vi får flere ældre. Til gengæld vil de ældre i fremtiden formentlig være bedre fungerende end tilfældet er i dag, hvilket taler for at stigningen ikke bliver så markant som man måske kunne forvente. På den anden side ses der en stigning i demenstilfælde, hvilket burde øge behovet, alt andet lige.

På den måde er der som sagt meget, der spiller ind når fremtidens behov skal vurderes. Dette gælder på alle områder. Sagt på en anden måde skal tallene i de følgende afsnit opfattes som bedste bud på nuværende tidspunkt, herunder nuværende behov på tværs af målgrupperne, befolkningsfremskrivningen og forventningen om generelt højere funktionsniveau hos de ældre.

Plejeboliger

Udviklingen på ældreområdet og behovet for boliger i fremtiden er blevet sammenfattet i model som KL har udviklet, og som regionskommunen har brugt i forbindelse med sagen om Toftegårdens fremtid.

Modellen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal, der efterfølgende er blevet kvalificeret af Økonomi og Personale samt Ældre.

Der er flere mulige tilgange til en sådan modelberegning, og de forudsætninger, der er valgt i denne sammenhæng tager udgangspunkt i følgende:

-          Det nuværende plejeboligantal bibeholdes

-          KL’s vurdering af funktionsniveauet hos ældre i fremtiden

-          Udviklingen i behov i perioden 2010-2015

-          En generel venteliste på min. 3/max. 10 personer i perioden frem til 2026

Med det udgangspunkt er behovet for plejeboliger forholdsvis begrænset, idet der i forlængelse af modellen skal bygges 20 plejeboliger i 2020.

Tabel 1 Venteliste til plejeboliger under forudsætning af 20 nye plejeboliger i 2020

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Venteliste ultimo året

14

17

21

24

28

15

20

24

28

33

39

43

-heraf på generel venteliste

3

4

5

6

7

4

5

6

7

8

9

10

 

Ældrevenlige boliger

Antallet af almene ældreboliger på Bornholm er faldet over de seneste år som konsekvens af stadig lavere søgning til boligerne. Der er således på nuværende tidspunkt ikke venteliste til bolig, selvom antallet af ældre er steget. De almene ældreboliger har regionskommunen anvisningsret til, og der er mulighed for særlig indretning af boligerne med udstyr (fx lift) og nattevagt.

Fremtidens behov handler derfor ikke nødvendigvis om almene ældreboliger, men kan i lige så høj grad handle om andelsforeninger eller ejerboliger, der er indrettet med henblik på ældre. Fx boliger med elevator, uden dørtrin og så videre.

Boligerne kan tænkes bygget som enkeltstående boliger, oldekoller eller som ”ældrebyer”, hvoraf sidstnævnte vil kunne blande boligformerne eje, leje og andel for at tiltrække et bredt udsnit af de ældre.

Hvor stort behovet er for ældrevenlige boliger er svært at vurdere, men tendenserne i samfundet går generelt i retning af hvad man kan kalde ”de små fællesskaber” med plads til både det kollektive og det individuelle.

Psykiatri og Handicap

Nogle af de borgere, der har kontakt med Psykiatri og Handicap har få økonomiske ressourcer, og derved behov for billige boliger til enlige (25-35 m2). Især nogle af de yngre af borgere er på kontanthjælp, og dermed er den økonomiske ramme for boligudgifter max. 3000 kr./md. Det er ikke botilbudsboliger, men almindelige boliger, der er behov for. Det er også i overensstemmelse med analysen på området, foretaget af Deloitte i 2015, som peger på at BRK’s brug af botilbud er den væsentligste forklaring på at kommunen økonomisk afviger fra sammenlignelige kommuner.

Det er svært bare på nuværende tidspunkt at forudsige behovet for boliger. I øjeblikket er behovet ca. 1-2 boliger om måneden af ovennævnte type, men hvordan behovet vil udvikle sig på længere sigt er endog meget svært at sige.

Det der kan siges generelt er, at borgerne typisk ønsker at bosætte sig i Rønne. Dermed kan vil boliger af denne type beliggende i Rønne formentlig hurtigt kunne afsættes. Dette kan dog betyde, at boliger af samme type i andre områder væk fra Rønne kan opleve faldende efterspørgsel, afhængigt af hvad behovet viser sig at være.

Borgerne i Psykiatri og Handicap kan være kvalificeret til en ungdomsbolig på grund af uddannelse på lige fod med andre studerende, men i nogle tilfælde kan borgerne have svært ved at bevare tilknytningen til studiet i tilstrækkeligt omfang. På den måde kan de miste retten til en ungdomsbolig, og det vil i sådanne tilfælde være svært at anvise dem andre boliger med samme udgiftsniveau. Modsat kan det være svært overhovedet at komme i betragtning til en ungdomsbolig, hvis tilknytningen til studiet ikke er tilstrækkelig.

Endelig er kontanthjælpsområdet, især for de unge borgere i Psykiatri og Handicap, under konstant udvikling, og i øjeblikket med faldende ydelser. Dette betyder, at der er endnu færre midler at gøre godt med i forhold til boligen, og at udbuddet dermed bliver endnu mindre. Området er på den måde underlagt skiftende reformer, der gør det vanskeligt at vurdere behovet for boliger på et 10-årigt sigt.

Misbrug

Som med de øvrige målgrupper er det svært at forudse antallet af misbrugere i de kommende år. På baggrund af de nuværende forventninger til fremtiden, er et behov for 5-10 nye boliger til målgruppen ikke urealistisk. Halvdelen af boligerne bør ligge på Nordbornholm, da det bl.a. er her behovet findes.

Boligtypen er som udgangspunkt billige boliger til enlige (1½-2 værelser), der kan betales på kontanthjælp, der er indkomstgrundlaget for en stor del af målgruppen. Dertil kommer at det helst skal være handicapvenligt og muligt at have husdyr i lejlighederne. Husdyr, som typisk er hunde, slider meget på lejlighederne, og det er derfor få udlejere der tillader hunde.

Billige boliger generelt

Behovet for billige boliger handler ikke alene om de borgere, der får hjælp eller omsorg på udvalgets område. Behovet gælder også for de medarbejdere, der skal passe på ældre og andre med behov for hjælp.

Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter udgør en stor gruppe af medarbejdere, der skal tiltrækkes i de kommende år. Disse medarbejdere har tidligere kunnet finde gode, billige boliger på Bornholm. Som det ser ud nu er boligmarkedet i bedring, hvilket betyder, at der er længere mellem de billige boliger, set i forhold til tidligere.

På den baggrund kan der med fordel kigges på mulighederne for byggeri af billige boliger til både familier og enlige.

Opsamling

Samlet set er der umiddelbart behov for at bygge ca. 20 nye plejeboliger, og samtidig arbejde for billige boliger i Rønne samt et mindre antal billige boliger til misbrugere i Allinge.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Toftegårdens Fremtid - analyse af fremtidigt plejeboligbehov

27.42.00P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

11

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som sidste skridt i en ændring af den samlede boligstruktur på ældreområdet på Bornholm, igangsat tilbage i 2008, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til Plejehjemmet Toftegården. På baggrund af kommissorium vedtaget i januar 2016 er der udarbejdet et notat med fire fremtidsscenarier. Forventningen er, at der træffes endelig politisk beslutning om Toftegårdens fremtid til efteråret i forbindelse med vedtagelse af budget 2017.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)      at notatet ”Toftegårdens Fremtid” drøftes og indgår i det videre arbejde med budget 2017

b)    at notatet sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet efter behandling i Teknik- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, og at rådenes høringssvar indgår i kommunalbestyrelsens videre arbejde med anlægsforslag til budget 2017.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Anbefales
b) Godkendes, men at det sendes i bred høring med høringsfrist den 2. august klokken 12.

Sagsfremstilling

Plejehjemmet Toftegården er det sidste tilbageværende plejehjem på Bornholm. Det er fra 1974 og har 34 etværelses-boliger med eget toilet og bad. De tilhørende servicearealer danner også rammen om Hasleområdets aktivitetscenter for alle ældre.

De små etværelses-boliger såvel som fælles- og servicearealerne på Toftegården er vedligeholdelsesmæssigt i ringe stand. Beboernes husleje er lav, men standarden er utidssvarende i forhold til forventningerne til en plejebolig i 2016. Rammerne på Toftegården giver endvidere begrænsede muligheder for beboernes ret til at leve længst muligt i eget liv, hvilket er en bærende vision i Bornholms Regionskommunes ældrepolitik.

Som sidste skridt i en ændring af den samlede boligstruktur på ældreområdet på Bornholm igangsat tilbage i 2008, skal kommunalbestyrelsen derfor tage stilling til Toftegårdens fremtid.

På baggrund af kommissorium vedtaget i kommunalbestyrelsen i januar 2016 er der udarbejdet fire fremtidsscenarier. Forventningen er, at der træffes endelig politisk beslutning om Toftegårdens fremtid til efteråret i forbindelse med vedtagelse af budget 2017.

 

Resultater og konklusioner

Resultater og konklusioner af de i alt fire scenarier kan i hovedtræk opsummeres til følgende:

 

1.  Ombygning af Toftegården til plejehjem med tidssvarende boliger

Toftegården vil ikke kunne bevares som plejehjem ved en større renovering, hvor der ombygges til 2-rums tidsvarende plejehjemsboliger. Årsagen er, at der siden 1988 ikke længere har kunnet nyopføres plejehjem efter serviceloven. Eksisterende plejehjem må fortsat bibeholdes, og der må finde mindre istandsættelse og ombygning sted. Ombygning til 2-rums boliger eller renovering af de eksisterende 1-rums boliger, udskiftning af tekniske anlæg og renovering af klimaskærm m.m. vil dog blive betragtet som nybyggeri. Dette skal ske efter lov om almene boliger dvs. ved at omdanne det nuværende plejehjem til et plejecenter.

 

2.  Delvis renovering af Toftegården (fortsat plejehjem)

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde d. 28. januar at udelade scenarie 2 begrundet i tidligere politiske beslutninger omkring tidssvarende plejeboliger, jævnfør ældreanalysen 2008 og ældrepolitikken 2012. Jf. ovenstående er det ikke lovmedholdeligt at ombygge Toftegården til et plejehjem med tidssvarende boliger. Derfor er et reduceret scenarie 2, hvor Toftegården vedligeholdes i et omfang, hvor der alene er tale om mindre ombygninger, eneste mulighed, hvis Toftegården ønskes videreført som plejehjem.

 

3.  Nybygget plejecenter på Toftegårdens areal

Bygningerne, som rummer det nuværende Plejehjemmet Toftegården, vurderes i for dårlig stand til at kunne indgå i et fremtidigt plejecenter. Sammenbygning af den eksisterende ”kerne” og nybygninger til boliger er for omkostningskrævende, der er for mange bindinger i forbindelse med indretning af nyt plejecenter og både de fleste bygningsdele og de tekniske installationer er fra plejehjemmets opførelse i 1974. De fysiske og planmæssige rammer gør det muligt at opføre et nybyggeri med 34 eller 40 boliger, men der er ikke plads til 60 boliger i én etage.

Ved byggeri af nyt Plejecenter på Toftegårdens nuværende areal vil 34 beboere skulle genhuses i byggeperioden mest sandsynligt på andre plejecentre. Det vil i en periode betyde færre plejecenterpladser til rådighed.    

Regionskommunen har hjemmel til at bestemme, at beboerne på Toftegården skal fraflytte plejehjemmet ved nedrivning og/eller ombygning. Beboerne skal tilbydes enten en midlertidig eller permanent erstatningsbolig, der svarer til den plejebolig, beboerne kom fra. Ved en midlertidig erstatningsbolig skal regionskommunen dække forskellen i udgiften mellem plejeboligen og den midlertidige erstatningsbolig samt rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Ved permanent erstatningsbolig må kommunen ifølge gældende lovgivning ikke tilbyde at dække en evt. forskel ml. den gamle og den nye husleje.

 

4.  Nybygget plejecenter et andet geografisk sted på Bornholm

Analysearbejdet indikerer derfor umiddelbart, at det vil være mest hensigtsmæssigt at bygge et nyt plejecenter på et ikke-byggemodnet areal enten i Hasle eller et andet sted på Bornholm. De nuværende beboere på Toftegården vil da få mulighed for at blive boende, mens byggeriet står på, og regionskommunen vil ikke skulle afholde udgifter til genhusning. Når det nye plejecenter står færdigt, kan de eksisterende bygninger anvendes til andet formål, sælges eller rives ned.

De fleste beboere på Plejehjemmet Toftegården betaler i dag mellem 1.200 kr. og 1.600 kr. pr. måned i boligbetaling. Ved indflytning i almene plejeboliger på 65 m2 er nettolejeudgiften beregnet til 1.094 kr. pr. måned, da der er mulighed for boligstøtte. Derved vil de fleste beboere få en lavere lejeudgift i en plejebolig, end den boligudgift, de betaler i dag.

 

Forventninger til fremtidigt plejeboligbehov

Frem til 2028 forventes befolkningen over 80 år på Bornholm at stige med 55 % svarende til 1410 personer dvs. fra 2540 personer i 2016 til 3950 personer i 2028. Det er fra 80-års alderen de ældre typisk i stigende grad visiteres til en plejebolig.

Det forventede plejeboligbehov på Bornholm er fremskrevet vha. KL’s model til at estimere en kommunes behov for plejeboliger. Modellen bygger på det scenarie, at de ældres behovsgrad for så vidt angår plejebolig vil falde i kommende år pga. forbedret sundhedstilstand blandt de ældre, rehabilitering og velfærdsteknologi, samt en forventning om, at de ældre i højere grad vil foretrække at blive boende længere i eget hjem.

 

Med afsæt i fremskrivningsmodellen fra KL forventes et behov for ca. 20 ekstra plejeboliger på Bornholm i 2020 og dertil ca. 40 ekstra plejeboliger i 2028 for at dække det forventede behov.

 

Plejeboligbehovet på Bornholm kan således samlet set forventes at stige i de kommende år i takt med den voksende ældrebefolkning. Forventningen om en faldende behovsgrad indikerer dog, at behovet for nybyggeri bliver en del mindre, end hvis antallet af plejeboliger set i forhold til antallet af ældre på Bornholm skulle holdes på samme niveau, som i dag.

 

Proces

Notatet er udarbejdet af en styregruppe med medarbejdere fra Ældre samt Ejendomme og Drift og med sekretariatsbistand fra Sekretariatet. Teknik og Miljø, Økonomi og Personale samt Sekretariatet har bidraget til processen i forhold til at få belyst planmæssige, økonomiske og juridiske aspekter.

En referencegruppe med en repræsentant fra hhv. Teknik- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og Ældrerådet har givet sparring til resultater og konklusioner i den afsluttende analysefase.

Notatet har været behandlet i direktionen d. 19. maj. På baggrund af det gennemførte analysearbejde er det direktionens vurdering, at en fremtidig løsning peger i retning af, at der bør opføres et nyt plejecenter med 60 stk. 2-rums boliger på 65 m2 med tilhørende service- og fællesarealer et andet geografisk sted på Bornholm end Toftegårdens nuværende placering, som planlægges færdigt i 2020. De økonomiske konsekvenser heraf fremgår nedenfor.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsøkonomi

Ved byggeri af et nyt plejecenter med 60 stk. 2-rumsboliger på 65 m² med tilhørende service- og fællesarealer et andet geografisk sted på Bornholm end Toftegårdens nuværende placering forventes anlægsudgifterne i alt at beløbe sig til 100.911.000 kr., hvoraf den kommunale finansiering udgør 18.154.820 kr. 

 

I anlægsudgifterne er der på nuværende tidspunkt ikke taget højde for hverken erhvervelse eller byggemodning af et givent areal, da det er en variabel udgift afhængig af placeringen.

 

Det estimeres, at en nedrivning af Toftegården vil koste 4 mio. kr. Nedrivning af Toftegården har ikke en sammenhæng med opførelse af ældreboliger på en anden placering og er dermed ikke indregnet i anlægsøkonomien. 

 

Driftsøkonomi

Driften af plejecentrets boliger forudsættes at hvile i sig selv som en almen boligafdeling, hvor lejeindtægten dækker ydelserne på lån, øvrige driftsudgifter og hensættelser. Driften af boligerne påvirker derfor totalt set ikke det kommunale budget.

 

Drift at servicearealerne i et nyt plejecenter med 60 boliger forventes at udgøre 600.000 kr. årligt. De nuværende driftsudgifter på Toftegården på i alt 410.000 kr. bortfalder, idet der opretholdes et tomgangsbudget frem til en eventuel nedrivning. Kommunen vil anslået få årlige merudgifter til boligydelse på 836.000 kr., når der oprettes 60 nye almene ældreboliger.

 

Samlet forventes derfor en årlig merudgift til drift af nyt plejecenter på 1.026.000 kr. 

 

Det er forudsat, at der meddeles tilsagn om byggeri i 2016, og at byggeriet skal stå færdigt i 2020.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

1.
Toftegårdens_Fremtid_analyse_af_fremtidigt_plejeboligbehov_maj2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Budgetopfølgning pr. 30. april 2016, Social- og Sundhedsudvalget

00.30.14G01-0051

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

12

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 30. april viser på Social- og Sundhedsudvalgets områder et forventet regnskab, der udviser et merforbrug på 6,9 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 8,3 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 1,4 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i 2016.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

·         at budgetopfølgningen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2016. I 2016 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016 ekskl. overførsler fra 2015.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016, dvs. inkl. overførsler fra 2015.

 

Af bilag 1 fremgår budgetopfølgning på driften.

 

Drift

For Center for Ældre forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr. i 2016. Fra 2015 er overført et overskud på 4,8 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 0,9 mio. kr.

I de første 4 måneder ses en højere aktivitet end forventet ved budgetlægningen, som følge deraf er der iværksat en del tiltag for at sikre et fald i aktiviteten som planlagt samt at tanken bag den rehabiliterende organisation forankres i organisationen. For nærmere beskrivelse henvises til bilaget.

Der ses stadig et merforbrug i forhold til de mellemkommunale betalinger, hvor tendensen fortsat er at der flytter flere ældre med refusionstilsagn fra øen end der kommer til øen.

 

 

For Center for Psykiatri og Handicap forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016, hvilket også forventes at blive årets resultat.

Merforbruget er sammensat af et forventet merforbrug i forbindelse med tilgang af nye sager samt eksisterende sager som bliver dyrere og et forventet mindreforbrug på PAU-eleverne og pædagogstuderende.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2016.

Merforbruget kan henføres til lavere indtægter fra staten i forbindelse med refusion for særligt dyre enkeltsager.

 

 

For Center for Sundhed forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Fra 2015 er overført et overskud på 3,5 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 1,3 mio. kr.

Merforbruget kan primært henføres til højere aktivitet i sygeplejen end forventet, flere komplekse borgere på Rehabilitering Sønderbo samt engangsinvesteringer dog ses et forventet mindreforbrug på elevområdet, grundet færre ansøgere.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. i 2016.

Mindreforbruget er sammensat af et merforbrug på hjælpemiddelområdet samt et mindreforbrug vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsnet.

 

 

For Sociale ydelser forventes forbrug og budget at balancere på den ikke-overførbare bevilling i 2016. Budgettet til sociale ydelser er tilpasset til den forventede udgiftsudvikling i 2016, men da der er tale om effekter af bl.a. refusionsreformen, skal det betones at vurderingen forbundet med usikkerhed.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Det forventede regnskab for 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets områder viser pr. 30. april samlet set et merforbrug på 6,9 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 8,3 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 1,4 mio. kr.

 

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i 2016.

 

 

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2016

Beløb i 1.000 kr.

Forventet                  mer-/mindreforbrug i 2016

Overført fra 2015

Forventet resultat i 2016 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Center for Ældre

 

 

 

 

 

31 Ældre

-3.918

 

4.795

877

 

Center for Psykiatri og handicap

 

 

 

 

 

32 Psykiatri og Handicap

-749

-1.000

-

-749

-1.000

Center for Sundhed

 

 

 

 

 

33 Sundhed

-2.269

4.387

3.528

1.259

4.387

Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

 

 

 

 

 

34 Sociale ydelser

 

-

 

 

-

Social- og Sundhedsudvalget

-6.936

3.387

8.323

1.387

3.387

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

1.
Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Budget og mål 2017 - Social- og Sundhedsudvalget

00.30.02G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

13

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Udvalgenes arbejde med mål er en del af budgetprocessen. Som processen for budget 2016, skal udvalgene diskutere nye delmål for 2017 til videre behandling i Kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger. Udvalgene skal endvidere drøfte behov for justering af de langsigtede mål.

 

Detaljerede oplæg til nye mål og delmål er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)  at udvalget drøfter oplæg til delmål og langsigtede mål

b)  at udvalget godkender delmål med henblik på videre behandling i Kommunalbestyrelsens behandling af budget 2017

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Drøftet
b) Godkendt

Sagsfremstilling

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

 

På udvalgsmødet i maj blev der orienteret om status på delmålene for 2016 indenfor udvalgets område, samt drøftet behov for justeringer af delmål for 2016 og lavet indledende drøftelser af delmål for 2017.

 

I forlængelse af udvalgenes langsigtede (4-årige) mål, der blev vedtaget i forbindelse med

budget 2016, skal udvalget nu drøfte mål og delmål for budgetåret 2017.

 

Udvalgets drøftelser til mål og delmål for budget 2016 skal tage udgangspunkt i:

1.    Drøftelser fra udvalgsmødet i maj

2.    Budgetdialogmøder med centrene

3.    Evt. henvendelser om tværgående delmål fra andre udvalg

 

Nedenfor følger et overblik forslag til udvalgets årlige mål, de dertilhørende delmål og hvorledes disse knytter sig til udvalgets langsigtede mål. For mere detaljerede beskrivelser af mål og delmål henvises der til bilag.

 

Langsigtet mål

Årligt mål

Delmål

Kost:

Bornholms Regionskommune skal understøtte at flere spiser i overensstemmelse med de nationale kostråd.

At understøtte rammer, der gør det letter at vælge sundere mad. Som indikator vælges antallet af madudbud, de er i overensstemmelse med de officielle anbefalinger.

 

Fortsat implementering af kommunikationsplan vedr. kost.

 

Der gennemføres én større kostevent.

 

BRK støtter Nexø-hallen med at få implementeret dele af JumpFood-konceptet i madudbuddet i yderligere en af øens andre haller.

BRK gennemfører to ’fars køkken skoler’.

 

Beslutning i KB vedr. fortsættelse af frivillig madordning på kommunens skoler. Der er udarbejdet 3 modeller.

 

Rygning:

Bornholms Regionskommune skal understøtte at færre ryger og færre udsættes for passiv rygning.

Der sker et fald i andelen af borgere, der ryger dagligt – dels i andelen af borgere, der udsættes for passiv rygning.

Der gennemføres to Barselscafé-eftermiddage med fokus på rygning.

 

Der gennemføres et rygestopkursus målrettet misbrugere.

 

BRK tilbyder Xhale-kurser til unge indtil nyt koncept foreligger.

 

Der gennemføres 4 ’vi hopper fra smøgerne kurser’ (rygestop og motion).

 

25 % af øens folkeskoler er i gang med at implementere den nyudviklede udgave af temadagen ’alle de andre gør det’.

Den Rehabiliterende Organisation

Videre implementering af ”Den Rehabiliterende Organisation” og Værdighedspolitikken

Rehab-team: Opstart (afsluttes medio 2017)

-      Videre implementering og udvidelse af rehabiliteringssteamet

Sygeplejen - omstilling, afprøvning, justeringer

-      Videre implementering af omstillingen. Blandt andet ved brug af de af KB stillede 6 mio. kr. til understøttelse af implementeringen af projektet om samtidig levere en kompetent og værdig indsats for og med borgerne.

Hjemmeplejen - omstilling, afprøvning, justeringer

-      Videre implementering af omstillingen. Blandt andet gennem de af KB stillede 6 mio. kr. til understøttelse af implementeringen af projektet om samtidig levere en kompetent og værdig indsats for og med borgerne.

Plejecentre - omstilling, afprøvning, justeringer

-      Videre implementering af omstillingen.

Procesdokumentation og kommunikation til programledelse og organisation.

Demens – rette indsats til rette tid.

Antallet af udregninger på demensområdet øges med 10 % i 2017

Implementering af ICF på botilbud, på handicapområdet

Målet er, at halvdelen af borgerne er beskrevet ved hjælp af ICF ved udgangen af 2016. Den næste indikator er, at alle borgere er beskrevet ved udgangen af 2017.

Der følges op kvartalsvis.

I forhold til de to målgrupper psykisk sårbare, herunder borgere på A-området og borgere med udviklingshæmning, skal Bornholms Regionskommune iværksætte initiativer på tværs af centre, med henblik på at afdække borgernes muligheder for beskæftigelse og evt. uddannelse og tilrettelægge ”den optimale vej” til at realisere den enkelte borgers muligheder.

 

Der følges op årligt på de langsigtede mål

Endelig opfølgning på de langsigtede mål sker medio 2017

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

1.
Center for Sundhed (DOCX)

2.
Center for Psykiatri og Handicap (DOCX)

3.
Center for Ældre (DOCX)

4.
Den Rehabiliterende Organisation Delmål for 2017 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Lokalt udsatteråd

27.15.00A00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

14

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den socialdemokratiske gruppe har fremsat forslag om, at kommunalbestyrelsen drøfter oprettelse af et lokalt udsatteråd.

Indstilling og beslutning

Socialdemokraterne indstiller

·         at kommunalbestyrelsen drøfter oprettelse af et lokalt udsatteråd, herunder formål, politisk forankring, proces og organisering

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Indstiller til drøftelse

Sagsfremstilling

Sagen er sat på Kommunalbestyrelsens dagsorden som medlemsforslag fra den socialdemokratiske gruppe ved Bente Helms.

”Socialdemokraterne på Bornholm ønsker at der etableres et lokalt udsatteråd, gerne forankret i Social- og Sundhedsudvalget. Vi har tidligere luftet, at kommunen skulle invitere til et åbent borgermøde med særlig fokus for og på vores udsatte medborgere.

Vi vil her foreslå oprettelse af et udsatteråd på Bornholm.

Landet over fungerer udsatteråd som lokale talerør for grupper af borgere, som ikke så ofte høres og inddrages før beslutninger vedr. lokale forhold.

Vi ønsker, at alle borgere kan få mulighed for at opleve sig som del af et fælleskab, og et udsatteråd vil være en god hjælp på vejen. Mulighed for at blive inddraget, at blive set og hørt, at drøfte tanker og ideer på tværs sammen med andre, foreslå løsninger - et idéforum, hvor alt kan drøftes.

Der er allerede emner nok at tage fat på: Boliger, transport, at være net-borger, økonomi, tilbud til udsatte borgere, daglige udfordringer, m.v..

Vi ser frem til også at blive inspireret yderligere af Rådet for socialt udsatte, som skal flytte til Bornholm.”

 

Baggrund for lokale udsatteråd

Rådet for Socialt Udsatte blev nedsat i 2002 af regeringen som talerør for socialt udsatte borgere. Rådets sekretariat flyttes i nær fremtid til Bornholm som led i udflytningen af statslige arbejdspladser. Rådet er ikke en paraplyorganisation for de lokale udsatteråd, men bakker op om de lokale råd og opfordrer kommunerne til at etablere lokale udsatteråd, med følgende fire centrale anbefalinger:

1)    Rådenes rolle skal gøres klar. Hvordan er balancen og vægtningen mellem dialogforum, talerør, ideudvikling og vagthund. Rollen har bl.a. indflydelse på hvordan det lokale råd bør sammensættes.

2)    Brugernes synspunkter skal have en hovedrolle i arbejdet, og dermed have en rolle svarende til formålet med bl.a. de lokale Ældreråd og Handicapråd.

3)    Arbejdet i rådene skal være kvalificeret for at vinde genlyd i kommunen og lokalsamfundet

4)    Det er nødvendigt med en kvalificeret sekretariatsbetjening

 

Siden 2007 har 31 af landets 98 kommuner oprettet et Lokalt udsatteråd. Udover alle de større kommuner gælder det også kommuner som Faxe, Langeland, Nyborg, Odsherred, Sønderborg og Vesthimmerland.

17 kommuner har vedtaget en udsattepolitik. Blandt disse har Guldborgssund, Holbæk, Lyngby-Taarbæk og Struer kommuner ikke (for nuværende) et lokalt udsatteråd.

 

Hvem er de socialt udsatte grupper?

I de fleste kommuner er de socialt udsatte grupper defineret som hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende, prostituerede og voldsramte. Nogle kommuner har tilføjet etniske minoriteter, fattige og unge.

 

Formål

Det gennemgående formål i de eksisterende lokale udsatteråd er at sikre socialt udsatte borgere en formel adgang til beslutningstagerne, i lighed med andre borger- og brugergrupper som f.eks. de ældre, de handicappede og etniske minoriteter.

Undersøgelser viser, at socialt udsatte grupper i langt mindre grad stemmer ved kommunalvalg og udgør en ofte overset minoritet i kommunerne, jf. Rådet for Socialt Udsatte.

De eksisterende lokale udsatteråd har meget forskellige roller:

·         Dialogforum, mellem socialt udsatte, medarbejdere fra sociale tilbud, forvaltning og politikere

·         Talerør for socialt udsatte

·         Ideudvikler og sparringspartner, der arbejder for bedre tilbud til socialt udsatte

·         Vagthund, der gør opmærksom på svigt og mangler i indsatsen overfor socialt udsatte

 

Sammensætning

I henhold til Rådet for Socialt Udsatte er der stor forskel på sammensætningen af de lokale udsatteråd. Repræsentanter for socialt udsatte grupper, politikere og kommunale medarbejdere sidder i råd, der har dialog som det primære formål. Men der er også lokale udsatteråd alene bestående af repræsentanter for socialt udsatte grupper, især råd der har som primært formål at være talerør og vagthund.

 

Til afklaring

1.    Er der brug for en lokal udsattepolitik?

a.    Skal denne i givet fald udgøre grundlaget for et evt. lokalt udsatteråd, med definition af målgruppe, formål, bærende principper og beskrivelse af rammer for rådets virke

b.    eller skal formuleringen af en udsattepolitik indgå som en første opgave for et råd, hvis grundlag i så fald baseres på en forretningsorden om formål og sammensætning mv.?

 

2.    Hvem bør repræsenteres i et evt. lokalt udsatteråd?

a.    Hvilke socialt udsatte grupper bør repræsenteres, herunder med skelen til at nogle grupper måske allerede er repræsenteret i handicapråd og integrationsråd?

b.    Skal kommunale og private institutioner/foreninger rettet mod socialt udsatte grupper repræsenteres i rådet – f.eks. sociale væresteder, institutioner på misbrugsområdet, gældsrådgivningen på Bornholm, skoler og dagtilbud m.fl.?

c.    Skal kommunalbestyrelsen være repræsenteret i rådet?

 

3.    Den politiske og administrative forankring?

a.    Hvilke politiske udvalg er relevante at involvere i forhold til et udsatteråd?

b.    Hvilke centre er relevante at involvere i forhold til et udsatteråd?

 

Forslag til en videre proces

Beslutter kommunalbestyrelsen sig for at etablere et lokalt udsatteråd, foreslås den videre proces mindst at indeholde:

 

1.    Udarbejdelse af et kommissorium som grundlag for en tværgående, administrativ arbejdsgruppe, der med reference til en politisk følgegruppe får til formål at forberede dialogmøde med nøgleaktører og udarbejde et udkast til forretningsorden med formål, sammensætning, beskrivelse af opgave og sekretariatsbetjening for rådet.

Under arbejdet indhentes erfaringer fra sammenlignelige kommuner, der allerede har et lokalt udsatteråd.

2.    Afholdelse af et dialogmøde med nøgleaktører på området, såsom repræsentanter for socialt udsatte grupper, institutioner og centre samt kommunalbestyrelsen

3.    Et konkret oplæg til oprettelse af et lokalt udsatteråd til behandling i respektive udvalg og kommunalbestyrelse, dernæst i høring og herefter til endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Besluttes det at der først skal udarbejdes en kommunal udsattepolitik, vil processen være tilsvarende, og herefter en nedsættelse af et lokalt udsatteråd.

Økonomiske konsekvenser

I forberedelsesfasen vil der være et mindre udgiftsbehov til forplejning, annoncering og evt. honorarer til oplægsholdere ved dialogmøde.

Ved etablering af et udsatteråd vil der være udgifter til sekretariatsbetjening.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Med bl.a. ældreråd, handicapråd og integrationsråd er de socialt udsatte grupper på Bornholm allerede for en stor del godt dækket ind i forhold til formålet om at sikre en formel adgang til beslutningstagerne, og en lang række eksisterende frivillige eller selvejende aktiviteter omhandler også udsatte grupper fx gældsrådgivning, kvindekrisecenter, Blæksprutten og TUBA.

Det opleves som en generel udfordring, at det allerede i dag er vanskelig at rekruttere medlemmer til de eksisterende råd fx Handicaprådet.

Grupper som f.eks. hjemløse og prostituerede er der et meget begrænset antal personer af på Bornholm.

På denne baggrund er det ikke den administrative vurdering, at et lokalt udsatteråd kan bidrage med en grundlæggende bedre indsats for målgrupperne, men at indsatsen i stedet med fordel kan styrkes i eksisterende fora.

Besluttes det at etablere et lokalt udsatteråd, bør dets formål, rolle og funktion tænkes ind i en sammenhæng med de eksisterende lokale råd og aktører.

 

 

 

Bilag: Information om lokale udsatteråd, Rådet for Socialt Udsatte 2013

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

1.
Infopakke om lokale udsatteråd (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Anlægsbevilling til etablering af sygeplejeklinik på Sønderbo

00.30.08G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til ombygning i forbindelse med etablering af en sygeplejeklinik på Sønderbo.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren og Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 350.000 kr. til ombygning i forbindelse med etablering af en sygeplejeklinik på Sønderbo,

b)    at udgiften finansieres af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed, og

c)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Anbefales
b) Anbefales
c) Anbefales

Sagsfremstilling

Sygeplejen har aktuelt en sygeplejeklinik i Gartnervangen i Rønne. Som følge af kommunens opsigelse af lejemålet hos Bo42 pr. 1. oktober 2016 er der behov for etablering af en klinik et andet sted i Rønne. Med henblik på at minimere de årlige driftsudgifter, herunder skabe synergi mellem indsatserne på Rehabiliteringscenter Sønderbo og i Sygeplejen er det hensigtsmæssigt, hvis der etableres en sygeplejeklinik på Sønderbo.  

 

Anlægsbevillingen skal anvendes til ombygning og etablering af installationer på Sønderbo. Sygeplejeklinikken etableres ved at inddrage en del af det nuværende indgangsparti på Sønderbo, hvor der etableres et lokale med afløb, vask mv.

Den samlede anlægsudgift anslås til at udgøre 350.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 350.000 kr. til ombygning og installationer på Sønderbo med henblik på etablering af en sygeplejeklinik. Udgiften på 350.000 kr. foreslås finansieret af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed.

 

Øvrige udgifter til reetablering af lokalet i Gartnervangen ved fraflytning (modregnet indbetalt depositum), nedtagning og flytning af inventar samt i begrænset omfang anskaffelse af nyt inventar, afholdes af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette anlægsprojekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget. Sagen fremlægges tillige for Social- og Sundhedsudvalget, idet projektet foreslås finansieret af overførte driftsmidler fra Center for Sundhed.

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Anlægsbevilling til vaskemaskine til Hjælpemidler

00.30.08G01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

16

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

Hjælpemidler i Center Sundhed søger om en anlægsbevilling til indkøb og opsætning af vaskemaskine.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

d)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 424.500 kr. til indkøb og opsætning af vaskemaskine,

e)    at udgiften finansieres af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed, og

f)    at anlægsbevillingen gives til Center for Sundhed under Social- og Sundhedsudvalget

 

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

d) Anbefalet
e) Anbefalet
f) Anbefalet

Sagsfremstilling

Hjælpemidlers nuværende vaskemaskine til rengøring af hjælpemidler er udslidt og der er behov for udskiftning. Anlægsbevillingen skal anvendes til indkøb og opsætning af ny vaskemaskine samt mindre bygningsmæssige ændringer. I forbindelse med etablering af ny vaskemaskine indtænkes forhold, der vil forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og vaskemaskinen skal derfor bl.a. have elektrisk låge og nedsænkes, så tunge løft og skub op ad rampe undgås.

Den samlede anlægsudgift anslås til at udgøre 424.500 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 424.500 kr. til indkøb og opsætning af vaskemaskine.

 

Indkøb af vaskemaskine                                                      300.000 kr.

Installation og mindre bygningsmæssige ændringer                    124.500 kr.

I alt                                                                                  424.500 kr.

 

Udgiften på i alt 424.500 kr. til indkøb og opsætning af vaskemaskine i Hjælpemidler foreslås finansieret af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Rapport om uanmeldt plejecentertilsyn Plejecenter Aabo 2016  

27.12.16K09-0160

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Ældreråd

17-05-2016

7

 

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

17

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget

Resumé

Jf. lov om retssikkerhed og administration § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

·         At rapporten tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 6. juni 2016:
Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Det kommunale tilsyn har den 05. april 2016 aflagt uanmeldt tilsynsbesøg på Plejecenter Aabo.

 

Tilsynet indbefatter:

Beboernes generelle oplevelse af at bo på stedet, den hverdag der skabes for beboerne, den hjælp der ydes, forplejningen og de kulturelle og sociale aktiviteter.

 

I forhold til medarbejderne; om der findes let tilgængelige instrukser, som klart beskriver medarbejdergruppers ansvar og kompetenceområder, oplæring af nyt personale og herunder de forskellige forhold omkring omsorgen for de særligt svage beboere samt håndteringen af magtanvendelser.

 

I forhold til ledelsen; de ledelsesmæssige ansvarsområder, den interne organisering af stedets driftsopgaver, opfølgning på tidligere tilsyn, personaleforhold, sygdom, det løbende arbejde med instrukser, sikring af reglerne vedr. magtanvendelse og herunder borgernes retssikkerhed, egenkontrol samt kvalitetsudvikling og medarbejderudvikling.

 

Plejecentrets værdigrundlag, kommunikationen mellem medarbejdere og beboerne/pårørende og internt mellem medarbejderne og i forhold til ledelsen, indgår ligeledes i tilsynet.

 

Tilsynsrapporten lægges ud på Tilbudsportalen.

 

Samlet indtryk

 

Det er Tilsynets indtryk, at Aabo giver beboerne en tryg og god hverdag, og lever op til intentionerne i ældrepolitikken om længst muligt i eget liv. Der tages så vidt det er muligt hensyn til den enkeltes ønsker og de pårørende føler sig godt modtaget. Tilsynet finder således, at Aabo lever op til de forventninger, som kommunalbestyrelsen kan have til et kommunalt plejecenter.

 

Der er forbindelse med tilsynet givet en anbefaling:

 

• Tilsynets stikprøve på en beboer, som har boet på Aabo omkring 4 måneder, var ret så mangelfuld. Leder af Aabo bedes derfor indsende en redegørelse til Tilsynet, hvori det beskrives, hvordan man fremover vil leve op til, at dokumentationen for nye beboere er udført senest 1 måned efter indflytning. Tilsynet skal have modtaget redegørelsen senest den 20. maj 2016.

 

Rapporten fremsendes til Bornholms Ælderåd og til Handicaprådet til orientering og med mulighed for at sende eventuelle kommentarer eller ønsker til opfølgning inden Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Tilsynet har den 27. april 2016 modtaget en fyldestgørende redegørelse for, hvorledes teamleder fremadrettet vil sikre, at den nødvendige dokumentation for ny indflyttede beboere er fyldestgørende.

 

Til orientering for Bornholms Ældreråd den 17. maj 2016:

 

Bornholms Ældreråd, den 17. maj 2016:
Bornholms Ældreråd tager tilsynets rapport til efterretning, idet der er givet en fyldestgørende redegørelse.

Bornholms Ældreråd deler Teamleders bekymring om at skulle dele sygeplejersker med hjemmeplejen og anbefaler, at sygeplejerskerne alene er på Aabo og ikke skal hjælpe til i hjemmeplejen.

 

Til orientering i Handicaprådet den 17. maj 2016

 

Handicaprådet den 17. maj 2016:
Taget til efterretning

 

Bilag til Bornholms Ældreråd 17. maj 2016

1.
Tilsynsrapport Aabo 2016 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Tilsyn 2016 Sandemandsgården

27.12.16K09-0159

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Ældreråd

17-05-2016

8

 

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

18

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget til efterretning

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning

Resumé

Jf. lov om retssikkerhed og administration § 16 har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i Retssikkerhedsloven suppleres af Servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Tilsynet tages til efterretning

 

Social-og Sundhedsudvalget, den 6. juni
Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Det kommunale tilsyn har aflagt anmeldt tilsynsbesøg på dagtilbuddet Sandemandsgården den 18. marts 2016. Der er foretaget en fysisk gennemgang af tilbuddene, samt gennemført interview med brugerrepræsentanter, personale samt leder. Tilsynet har berørt nedenstående hovedtemaer, og der er efterfølgende udarbejdet en rapport. Tilbuddet er funderet i Servicelovens § 104.

 

Hovedtemaerne i tilsynet:

•   Tilbuddets fysiske standard

•   Samarbejde/kommunikation

•   Tilbuddets ydelser og deres udførelse

•   Administration, egenbetaling m.m.

•   Magtanvendelser/omsorgspligt

•   Tilbuddets personalepolitik m.m.

•   Tilbuddets personaleplanlægning

•   Værdigrundlag, servicedeklaration, udvikling

•   Øvrige, herunder administration af evt. medicin

 

Samlet indtryk af tilbuddet: 

Det er Tilsynets indtryk, at Sandemandsgården er et godt tilbud til målgruppen. Man har forstået at give brugerne indflydelse på hverdagen, og der tages hensyn til den enkeltes formåen og ønsker.  Tilsynet finder, at Sandemandsgården som dagtilbud både forstår at give pligter, som følger af en arbejdsplads, og rum til sociale aktiviteter og skabelse af relationer, til stor gavn for brugerne af tilbuddet.

 

Der er i forbindelse med tilsynet ikke givet anbefalinger.

 

Rapporten fremsendes til Bornholms Ælderåd og til Handicaprådet til orientering og med mulighed for at sende eventuelle kommentarer eller ønsker til opfølgning inden udvalgenes behandling af sagen.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Til orientering for Bornholms Ældreråd den 17. maj 2016:

 

Bornholms Ældreråd, den 17. maj 2016:
Bornholms Ældreråd tager tilsynets rapport til efterretning, idet tilbuddet beskrives som værende et godt sted for alle ansatte

 

Til orientering i Handicaprådet den 17. maj 2016

 

Handicaprådet den 17. maj 2016:
Taget til efterretning

 

Bilag til Bornholms Ældreråd 17. maj 2016

1.
Tilsynsrapport Sandemdemandsgården 2016 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Fastsættelse af dato for Ældreprisen 2016

00.05.07G01-0045

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

19

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget 

Resumé

Social- og Sundhedsudvalget besluttede senest i møde den 1. september 2014, at der fortsat skal uddeles en handicappris.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

·         at prisoverrækkelsen finder sted lørdag den 1. oktober i forbindelse med FN’s Ældredag  

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 6. juni 2016:

Godkendt idet annoncering fremrykkes til medio juni og indkomne forslag skal være sekretariatet i hænde inden den 15. august og Socialudvalget beslutter kandidat ved møde den 29. august

Sagsfremstilling

Ældreprisen giver til personer, foreninger, virksomheder o.a. som udfører en særlig indsats for ældre borgere på Bornholm.

 

Denne påskønnelse kan gives for tiltag som f. eks

·         Oplevelser til de ældre ud over det sædvanlige

·         Tiltag der letter de ældres hverdag

·         Mulighed for at deltage aktivt i det sociale og kulturelle liv

 

Annoncering vedr. indstilling af kandidater til ældreprisen vil ske 7. september og den 14. september. Indkomne forslag skal være Sekretariatet i hænde senest den 21. september kl. 12.00.

 

Social- og Sundhedsudvalget vil i sit møde den 26. september blive forelagt de indkomne forslag til udvælgelse.

 

Annoncering vedr. selve prisoverrækkelsen vil ske den 28. september.

Økonomiske konsekvenser

Kr. 10.000 finansieres af tilskud til foreninger

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Fastsættelse af dato for Handicapprisen 2016

00.05.07G01-0046

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

20

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget 

Resumé

Social- og Sundhedsudvalget besluttede senest i møde den 1. september 2014, at der fortsat skal uddeles en handicappris.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at prisoverrækkelsen finder sted lørdag den 1. oktober i forbindelse med FN’s Ældredag

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni

Godkendt idet annoncering fremrykkes til medio juni og indkomne forslag skal være sekretariatet i hænde inden den 15. august og Socialudvalget beslutter kandidat ved møde den 29. august

Sagsfremstilling

Handicapprisen gives som en påskønnelse til personer, virksomheder, foreninger o.a., der udfører en særlig indsats for handicappede borgere på Bornholm.

 

Det kan f. eks. være en speciel indsats omkring

·         Oplevelser til de handicappede ud over det sædvanlige

·         Forbedring af handicappedes muligheder i forhold til bolig, arbejde og fritid, herunder mulighed for deltagelse i det sociale og kulturelle liv

·         Fysisk tilgængelighed

 

Annoncering vedr. indstilling af kandidater til handicapprisen vil ske 7. september og den 14. september. Indkomne forslag skal være Sekretariatet i hænde senest den 21. september kl. 12.00.

 

Social- og Sundhedsudvalget vil i sit møde den 26. september blive forelagt de indkomne forslag til udvælgelse.

 

Annoncering vedr. selve prisoverrækkelsen vil ske den 28. september.

 

Økonomiske konsekvenser

Kr. 10.000 finansieres af tilskud til foreninger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Mødeplan 2016

00.22.02A26-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

21

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget

Resumé

Udvalget skal fastsætte tidspunkt for møderne i 2016.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

a) at mødedatoerne jf. mødeplanen for 2016 tages til efterretning

b) at mødetidspunkt fastsættes til kl. 14.00

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 26. oktober 2015:

a) Taget til efterretning.

b) Mødetidspunktet er som udgangspunktet kl. 15. Når der er gæster til møderne planlægges møderne så vidt mulig til kl. 14.

 

Servicedirektøren indstiller at,

a)    møderne fremover som udgangspunkt starter klokken 16.00

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 6. juni 2016:
Godkendt

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. september 2015 mødeplanen for 2016 for kommunalbestyrelsen, Økonomi- og Planudvalget og de stående udvalg. Af mødeplanen fremgår det, at Social- og Sundhedsudvalget har møder følgende dage i 2016:

4. januar

1. februar

29. februar

4. april

2. maj

6. juni

29. august

26. september

31. oktober

5. december

 

I henhold til Lov om kommunernes styrelse § 8 stk. 3 kan kommunalbestyrelsen fastsætte regler om varigheden af sine møder. Det samme kan ØPU og de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling 6. juni 2016

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet at genoptage behandlingen for Social- og Sundhedsudvalgets mødetidspunkt

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 26. oktober 2015

1.
Mødeplan 2016 for KB, ØPU og de stående udvalg (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  KFUKs Sociale Arbejde - Reden Ung søger § 18 midler til frivilligt socialt arbejde

27.15.12Ø40-0406

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

02-05-2016

34

 

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

22

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget

Resumé

KFUKs Sociale Arbejde - Reden Ung søger § 18 midler til projekt: Gråzoner på Bornholm: Unge, sex og grænser: "Projekt digital prævention"

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til

·         drøftelse

 

Social- og Sundhedsudvalget den 2. maj 2016

Udsat

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

·         at orienteringen om formandsbeslutning tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016
Taget til efterretning

 

Sagsfremstilling

Det primære formål med projektet er at inddrage frivillige unge bornholmere i dialogen om seksuelle gråzoner i ungdomslivet, og herigennem at sikre en langt større refleksion over egne og andres grænser. Der etableres et frivillige korps af unge Bornholmere med udgangspunkt i et samarbejde med Bornholms Gymnasium. Disse unge skal præsentere deres syn på unge, sex og gråzoner samt deres bud på hvordan man kan forebygge seksuel-mobning på nettet. De skal i juni præsentere deres ideer og skal i de efterfølgende måneder fungerer som lokale ambassadører, på skoler og for bornholmere i udskolingen og på ungdomsskolerne, til at afprøve undervisningsforløbet. Projektet varer fra juni 2016 - september 2016, men kan videreføres såfremt de unge frivillige er indstillet på dette. Se desuden eftersendte bilag.

KFUKs Sociale Arbejde har 8 medlemmer i Regionskommunen, men ellers har foreningen hidtil ikke haft aktiviteter i Regionskommunen.

Økonomiske konsekvenser

KFUKs Sociale Arbejde - Reden Ung søger det totale beløb til aktiviteten kr. 35.000,00

Projektet støttes desuden gennem Satspuljemidler til landsforeningen KFUKs Sociale arbejde.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Der blev den 24. maj 2016 foretaget en formandsbeslutning vedrørende ansøgningen. Heri blev ansøgningen om kr. 35.000 godkendt. Grunden til formandsbeslutningen var et ønske fra KFUKs Sociale Arbejde om at få en afklaring hurtigst muligt da der allerede var 20 unge Bornholmere klar til at deltage i projektet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Gensidig orientering

00.01.00G01-0069

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

23

 

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Orientering givet

 

·         Opfølgning på Social og Sundhedspolitisk Forum

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00G01-0069

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

24

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at,

a) Punkt 6 og punkt 11 sendes i høring i Handicaprådet og Bornholms Ældreråd

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Godkendt

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Koordinering med andre politikområder

00.01.00G01-0069

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

25

 

 

Indstilling og beslutning

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Intet

 

 

 



[1] Af de 77 borgere der blev visiteret til alkoholbehandling blev 66 afsluttet, mens 11 borgere stadig var i behandling ved udgangen af 2015.  Opgørelsen omfatter derfor kun 66 ud af de 77 visiterede brogere.

[2] Yderligere 5 borgere blev visiteret til Fontana med et stofmisbrug, hvoraf 1 borger gennemførte hele behandlingsforløbet.