Referat
Kommunalbestyrelsen
25-02-2016 kl. 17:00
Kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Skolestrukturen i Rønne efter høring
  åbent 3 Kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer (Skolestrukturens fase III)
  åbent 4 Foreningen Folkemødet - stiftelse
  åbent 5 Rønne Havn A/S - godkendelse af honorarstruktur
  åbent 6 Genåbning af svømmesalen i Søndermarkshallen
  åbent 7 Miljøpedeller
  åbent 8 Kvalitetsrapport 2015
  åbent 9 Godkendelse af afrapporteringer på centrale udmeldinger under den nationale koordinationsstruktur
  åbent 10 Vision og strategi for integration af flygtninge
  åbent 11 Indkaldelse af ideer og forslag for en udvidelse af lokalcentret ved Almindings Runddel
  åbent 12 Planlægning for vindmøller på land
  åbent 13 Lokalplan nr. 081 og kommuneplantillæg nr. 06 for en daginstitution ved Vibegårdsvej i Rønne
  åbent 14 Anlægsbevilling til flytning Hasle Bibliotek
  åbent 15 Regnskab over Omfartsvej øst om Rønne
  åbent 16 Regnskab over Oplevelsesstien
  åbent 17 Likviditetsoversigter pr.31. januar 2016
  åbent 18 Budgetvejledning 2017
  åbent 19 Bornholms Veteranpolitik
  åbent 20 Handicaprådets redegørelse for 2015
  åbent 21 Udpegning af medlemmer til Handicapråd
  åbent 22 Orientering fra formanden



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

1

 

 

Fraværende

Bjarne Westerdahl

Else Merete Knoop

 

Bemærkninger til dagsordenen

Jacob Lund er indkaldt som stedfortræder for Bjarne Westerdahl.

 

Winni Grosbøll er erklæret inhabil under behandlingen af pkt. 2 og pkt. 5. Ebbe Frank er indkaldt som suppleant for Winni Grosbøll under behandling af punkterne.

 

Kirstine van Sabben, Betina Haagensen og Linda Kofoed Persson er erklæret inhabile under behandlingen af pkt. 5.

Ianto Gerdes er indkaldt som suppleant for Kirstine van Sabben under behandlingen af pkt. 5.

 

Ole Dreyer er indkaldt som stedfortræder for Else Merete Knoop.

 

Liste V stiller forslag om, at punkt 2 tages af dagsordenen. Dette blev ikke godkendt.

Liste V og liste W kan ikke medvirke.

 

Punkt 4 udsættes.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Skolestrukturen i Rønne efter høring

17.01.04P16-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

2

 

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

4

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 19. november 2015 sendte kommunalbestyrelsen en ny skolestruktur i Rønne pr. 1. august 2016 i høring. Dette punkt samler op på de indkomne høringsvar, giver en status på det udsendte forslag efter høringen som afsluttedes den 21. januar 2016 og danner grundlag for en beslutning om den fremtidige skolestruktur i Rønne.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at

  1. Rønneskolen nedlægges:
  1. Pr. 31. juli 2016, eller
  2. Pr. 31. juli 2017
  1. Åvang og Østre/Søndermark etableres som selvstændige skoler begge med 0. til 9. klasse og omfattende de distrikter der fremgår af det udsendte høringsmateriale. Skolerne oprettes:
  1. Pr. 1. august 2016 med egen bestyrelse og selvstændig ledelse, eller
  2. Pr. 1. august 2017 med egen bestyrelse og selvstændig ledelse
  1. endelig stillingtagen til hvilket af bygningskomplekserne Østre eller Søndermark der skal anvendes som fysisk ramme for skoledistriktet Østre/Søndermark, herunder endelig anlægsøkonomisk ramme, afventer politisk stillingtagen i maj 2016
  2. den af de nuværende afdelinger, der nedlægges, anvendes som aflastningsskole i ombygningsperioden, hvorefter den fysisk lukkes som skolebygning
  3. Svartingedalskolen tilknyttes skoledistrikt Åvang, så Åvang bliver overbygning for eleverne fra Svartingedalskolen på 7. til 9. klassetrin jf. indstillingens punkt b.
  4. distriktsopdelingen af det nuværende skoledistrikt i Rønne følger forslaget som beskrevet i bilaget vedr. opdeling af det nuværende skoledistrikt i Rønne i to distrikter på det besluttede tidspunkt jf. indstillingens punkt b.

g.    det besluttes på hvilket grundlag der foretages optimering af klassedannelsen til 28 elever på alle klassetrin senest pr. 1.august det første år efter de to nye skolers dannelse jf. indstillingens punkt b.

                      i.        Fuld optimering af eleverne i det nuværende Rønnedistrikt på tværs af de kommende skoledistrikter

                     ii.        Fuld optimering indenfor hvert af de kommende skoledistrikter efter fordeling af eleverne og på grundlag af principper udarbejdet af den nuværende Rønneskoles skolebestyrelse. Klassedannelsen foretages forud for den formelle opsplitning i to skoler jf. indstillingens punkt b.

h.    det fastlægges, som i den gældende styrelsesvedtægt, at kommunalbestyrelsen beslutter antallet af børnehaveklasser på indskrivningstidspunktet

i.      de besluttede 5 børnehaveklasser til skolestart 2016 oprettes afhængig af indstillingens punkt b som følger:

  1. Rønneskolen nedlægges pr. 31. juli 2016: Rønneskolen etablerer 3 klasser på Åvang og 2 klasser mest hensigtsmæssigt på Østre eller Søndermark af hensyn til de bygningsmæssige usikkerheder, eller
  2. Rønneskolen nedlægges pr. 31. juli 2017: Rønneskolen etablerer 3 klasser på Åvang og 2 klasser mest hensigtsmæssigt på Østre eller Søndermark af hensyn til de bygningsmæssige usikkerheder
  1. principper for lokaleanvendelsen og ombygninger på Åvang og den afdeling der fortsættes som selvstændig skole i distrikt Østre/Søndermark udmøntes som beskrevet i rapport af september 2015 anbefaling 6 (Læringsaktiviteterne organiseres i tre områder: et naturfagligt, et humanistisk og et praktisk/musisk område. Der arbejdes med tre typer læringsrum: Arenaer, projektrum og grupperum indenfor de tre områder).
  2. fagpersonale og repræsentanter fra skolebestyrelserne inddrages i processen som beskrevet i anbefaling 8 og i arbejdet med at udvikle et nyt perspektiv for læring som beskrevet i anbefaling 1 (Der nedsættes arbejdsgrupper for udvikling af undervisningsmiljøet for: SFO/indskoling, naturfag, praktisk/musiske fag og de humanistiske fag). Endvidere inddrages Handicaprådet.
  3. administrationen bemyndiges til i samarbejde med skolebestyrelse og stedlig ledelse at udarbejde en tids- og handleplan, der indeholder de elementer der fremgår af sagsfremstillingen.
  4. det opdaterede økonomiske potentiale, samt øvrige afledte økonomiske konsekvenser ved implementering af en ny skolestruktur realiseres i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet og som beskrevet i rapport af september 2015 afsnit: ”VI. Belysning af det økonomiske potentiale i fase II”, herunder en reduktion af almenskolernes driftsmæssige ramme. Anvendelsen af et eventuelt samlet driftsøkonomisk overskud afventer nærmere stillingtagen.
  5. endelig anlægsøkonomisk ramme afventer de nærmere bygningsmæssige afklaringer

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Ad a) ii anbefales, ad b) ii anbefales, ad c) anbefales, ad d) anbefales, ad e) anbefales, ad f) anbefales, ad g) ii anbefales, ad h) anbefales, ad i) ii anbefales, ad j) anbefales, ad k) anbefales, ad l) anbefales, ad m) anbefales, ad n) anbefales.

Betina Haagensen kunne ikke medvirke, afventer stillingtagen ved kommunalbestyrelsens behandling af punktet.

Morten Riis kunne ikke medvirke, da han ønsker at nedlægge Rønneskolen pr. d. 31. juli 2016 og under indstillingens punkt g) støtter fuld optimering af eleverne i det nuværende Rønnedistrikt på tværs af de kommende skoledistrikter.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Kommunalbestyrelsen anbefales at udsætte beslutningen om skolestrukturen i Rønne.
Maria Fromseier Kjærgaard kan ikke medvirke, idet Børne- og skoleudvalgets indstilling anbefales.

Winni Grosbøll blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Winni Grosbøll blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.

Ebbe Frank er indkaldt som suppleant for Winni Grosbøll og deltog i behandlingen af punktet.

 

Liste A, liste O og liste B anbefaler Børne- og Skoleudvalgets anbefaling til indstillingspunkterne a, b og d til m og stiller ændringsforslag om at

 

Ad c) at Østre skole lukkes og Søndermarksskolen ombygges som fysisk ramme for Rønnes sydlige skoledistrikt.

 

Samt

 

Ad n) at den samlede anlægsramme fastsættes til 24 mio.kr. finansieret af de i budgetforliget 2016 afsatte 20 mio.kr. suppleret med 4 mio.kr. fra Børne- og Skoleudvalgets overførte mindreforbrug fra tidligere år på bevilling Skole.

 

For stemte 16: liste O, liste B og liste A.

Imod stemte 11: liste V, liste W, liste K, liste C og liste Ø.

 

Liste A, liste O og liste Bs indstilling godkendt.

 

Liste K kan ikke medvirke til beslutningen, da Rønneskolen bør nedlægges pr. 1. august 2016 – så Aavangsskolen og Søndermarksskolen fortsat anvendes som selvstændige skoler fra denne dato – og idet anlægssummen øges fra 20 til 24 mio. kr. til ombygninger og indretninger af nye læringsmiljøer på de fortsættende skoler.

 

Liste C kan ikke medvirke, idet vi ikke støtter punkt g ii vedrørende klasseoptimering.

 

Liste V kan ikke medvirke, idet vi kan stemme for servicedirektørens indstilling punkt n, at den samlede økonomiske anlægsramme fastlægges til 24 millioner - men vedr. de øvrige punkter stemmer vi imod.

 

Sagsfremstilling

1) Resumeret opsamling af de indkomne høringssvar

Høringsfristen udløb den 21. januar. Der er fra de høringsberettigede parter indkommet i alt 10 høringssvar (folkeskolebestyrelserne og Handicaprådet). Resumeet nedenfor indeholder de høringsberettigedes svar.

 

Ovennævnte samt alle øvrige indkomne høringssvar er bilagt sagen.

 

Høringssvarene indeholder dels en række generelle bemærkninger og dels konkrete høringssvar på de enkelte dele kommunalbestyrelsen udsendte i høring (punkterne a. – j.).

 

De generelle bemærkninger fremgår af de enkelte høringssvar, der er bilagt sagen.

 

Ungdomsskolen har ingen bemærkninger til forslaget om en ny skolestruktur i Rønne.

Kildebakken ønsker opmærksomhed på, at løsningen skal være holdbar i fremtiden og at læringsmiljøerne skal tilgodese alle børns behov i arbejdet med øget inklusion.

Handicaprådet henleder opmærksomheden på både ros- og bekymringspunkter som er fremført i DH-Bornholms høringssvar, idet Handicaprådet skal bemærke, at der også er stor viden og erfaring lokalt på Bornholm om inklusion.

 

Høringssvar, der konkret relaterer sig til de enkelte dele af kommunalbestyrelsens udsendte forslag a. – j. fremgår af nedenstående skematiske oversigt.

 

Forslag

Høringssvar

a.

Rønneskolen nedlægges pr. 31. juli 2016

---

b.

Der dannes to skoler, Åvang og Søndermark, med 0. til 9. klasse. Skolerne etableres pr. 1.august 2016 med egen bestyrelse og selvstændig ledelse.

Rønneskolen:

Bestyrelsen finder det ikke uproblematisk at gå fra tre til to afdelinger i Rønne. Dette også med de prognoser, der er lagt til grund i arbejdsgruppens rapport. Bestyrelsen gør opmærksom på, at hvis forudsætningerne ikke holder, vil der kunne opstå pladsmangel i Rønne. Det er vigtigt, at Rønneskolen i fremtiden kan rumme de børn, der ønsker at gå i en folkeskole i Rønne – også de børn der i dag går i private skoler.

I kommissoriet for arbejdet om skolestrukturens fase II har det været et spørgsmål, om der skulle arbejdes med at samle overbygningen på den ene matrikel og 0.-6. klasse på den anden. Den model anser bestyrelsen ikke for gangbar.

Alene størrelsen på SFO’en taler imod denne model, medmindre man bruger mange ressourcer på at etablere egnede lokaler. En SFO med over 400 børn anses ikke for at være efterstræbelsesværdig og giver ikke det bedste grundlag for pædagogisk udvikling af tilbuddet.

Bestyrelsen anerkender, at der kan være gode pointer i at etablere en overbygningsskole, men de negative konsekvenser opvejer disse. Heraf kan nævnes:

 

·         Der er risiko for, at de unge hurtigere etablerer en ungdomskulturer med alkohol med videre. Det bekræftes af erfaringerne fra Sverige, der viser, at når man samler rigtig mange unge, går de mere op i hinanden end i skolen.

·         Muligheden for at skifte skole i Rønne, hvis man ikke trives, forsvinder.

·         Forældreengagement kan svinde, når forældre skal forholde sig til flere skoler for deres børn, og med blot 3 år i en overbygningsskole risikerer man, at forældre ikke investerer så mange ressourcer i relationen.

 

Kongeskærskolen:

Skolebestyrelsen ønsker at udtrykke sin tilfredshed over en effektuering af beslutningen omkring skolestrukturen i Rønne, og at også skolerne i Rønne nu tilpasses den demografiske udvikling.

Paradisbakkeskolen:
Vi mener, at det bør være op til skolebestyrelsen på Rønneskolen at vurdere, om der skal være en eller to skoler.
Men vi ønsker at gøre opmærksomme på, at ved at fastholde de to afdelinger som en skole, vil der være bedre mulighed for klasseoptimering, og der vil kun skulle tildeles et grundbeløb og kun afsættes midler til en skolelederstilling.

Hans Rømer Skolen:
Skolebestyrelsen ser med tilfredshed på at der nu besluttes en skolestruktur, der sikrer et helt og ensartet skolevæsen på hele Bornholm.  Vi ønsker at alle forældre og elever skal have et godt og ligeværdigt skoletilbud uanset hvor man bor på Bornholm. Vi bakker meget op bag tanken om hele skoler fra 0-9. klasse, skoler forankret i lokalsamfundene med egne distrikter og egne skolebestyrelser, så beslutninger kan træffes så tæt på brugerne som muligt.  Vi synes det er meget positivt, at det med strukturændringerne i Rønne nu kan blive tilfældet over hele øen. Det fremgår ikke af høringsforslaget, men vi har gennem pressen erfaret, at Rønneskolen overvejes opdelt i en indskoling/mellemtrin og en overbygningsskole.  Hans Rømer Skolens bestyrelse tager afstand fra en overbygningsskole i Rønne.  Vi mener det strider mod forslagets intention om et ensartet skolevæsen med hele, selvstændige skoler, hvis Rønneskolen deles skævt op. Vi mener endvidere, at en overbygningsskole i Rønne sammen med frit skolevalg vil kunne underminere resten af skolevæsenet.  Endelig frygter vi at en overbygningsskole vil kræve yderligere ombygning, hvilket vil belaste skolevæsenets samlede økonomi yderligere.

Svartingedal Skole:

Skolebestyrelsen er positivt stemt overfor de planlagte ændringer i forhold til ny skolestruktur i Rønne fra august 2016.

Det er uklart for os, om der i styrelsesvedtægten vil blive taget højde for, at forældre fra Svartingedal Skole med børn i nuværende 6. klasse kan stille op til skolebestyrelsesvalg i maj 2016 på Åvang. Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at forældrene får denne mulighed, selvom ens barn først starter i skolens overbygning til august 2016.

 

c.

Østre (bygningerne) anvendes som aflastningsskole i skoleåret 2016/17, hvorefter den fysisk lukkes som skolebygning pr. 1. august 2017.

Rønneskolen:

Det skal noteres fra start, at bestyrelsen ikke har nogen holdning til, hvilken afdeling det vil være bedst at lukke, hvis beslutningen ender med at være en samling på to matrikler. Vi har ikke direkte forholdt os til spørgsmålet, men anerkender arbejdsgruppens indstilling. Bestyrelsen har en forventning til, at der ligger den fornødne ekspertise til grund for den beslutning, der træffes.

 

I forhold til det overgangsår, som skoleåret 2016/2017 er lagt op til at være, ønsker bestyrelsen, at man giver skolen frie hænder til at etablere de løsninger, som man anser for bedst. Omkring aflastningsafdelingen prioriteter bestyrelsen, at løsningen skal være for et helt skoleår, og at selvom der er klasser, der eventuelt skal flytte matrikel to gange i processen, så skal der kun ske klasseoptimering ved én klassedannelse.

 

d.

Svartingedal Skole tilknyttes Åvang, så Åvang bliver overbygning for eleverne fra Svartingedal Skole på 7. til 9. klassetrin

Kongeskærskolen:

Skolebestyrelsen vil gerne foreslå, at kommende 7. kl. elever fra Svartingedal Skole får mulighed for gratis buskort, såfremt de måtte vælge at fortsætte skolegangen på Kongeskærskolen.

Paradisbakkeskolen:

Vi mener, at det bør være frit, om eleverne fra Svartingedal Skole vil til Åvang eller Kongeskær.

 

Svartingedal Skole:

I særdeleshed bifalder vi planerne om, at overbygningselever fra Svartingedal Skole skal tilknyttes Åvang. Det har stor betydning for tilvalg af Svartingedal Skole, at overbygningseleverne bliver sendt til Rønne efter 6. klasse. En sådan beslutning er også medvirkende til, at eleverne forbliver på Svartingedal Skole indtil 7. klasse, og ikke begynder at trække mod Rønne tidligere.

Åvang virker som det logiske valg i forhold til transporten til skolen, idet transporten så kan ske direkte, uden skift af bus.

 

e.

Distriktsopdelingen af det nuværende skoledistrikt i Rønne følger forslaget som beskrevet i bilaget vedr. opdeling af det nuværende skoledistrikt i Rønne i to distrikter.

Rønneskolen:

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres én eller to skoler ser bestyrelsen ikke, at det er entydigt bedre at etablere én frem for to skoler.

Hvis man etablerer to selvstændige skoler, kan det betyde at der kommer en kortere kommandovej. De afgørende fordele ses dog at være knyttet til, at eleverne ikke kan flyttes rundt mellem matriklerne år for år, som ellers er en teoretisk mulighed, der har været siden etableringen af distriktsskolemodellen. Som udgangspunkt vil man kende sit skoledistrikt, hvilket sikrer stabilitet og tryghed. Der er også en mulighed for, at man i højere grad kan etablere en egen identitet på den enkelte matrikel, og måske i højere grad engagere forældrene på skolen, end det er tilfældet i dag.

Til gengæld vil man miste nogle af de gevinster, der er knyttet til at have mere ekspertise og flere kompetencer samlet i den samme organisation. For eksempel omkring de elever der er givet særlige ressourcer (S-klasser), inklusionsarbejdet, faglærerfællesskaber samt vejlederne. Der er over de seneste år med held arbejdet med at styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne.

Såfremt Rønneskolen bevares som én skole, vil der gives mulighed for at fordele eleverne på de to afdelinger efter andre kriterier end rent skoledistrikt. Erfaringerne over de seneste år er, at der er en række elever, der har ønsket en anden afdeling, end den de ud fra geografiske kriterier ville være blevet tildelt. Man kan ved at fastholde én skole arbejde med mere fleksible klassedannelser.

De foreslåede skoledistrikters afgrænsning er problematisk og bør revurderes.

Fastholdes Rønneskolen som én skole er det ikke en god ide, at elever fra Rønneskolen skal flyttes mellem afdelingerne for at give plads til elever fra Svartingedal.

Hvad enten man vælger én eller to skoler, vil de to nye enheder under alle omstændigheder skulle samarbejde tæt.

 

f.

Der optimeres til 28 elever ved indskrivning i børnehaveklasse og ved dannelse af 7. klasser.

Rønneskolen:

Det er dog værd at notere, at skolebestyrelsen håber, at der ikke med en beslutning om at lukke en afdeling lukkes af for at kunne rumme de børn ude fra øen, der ønsker et skoletilbud i Rønne. Det er bestyrelsens opfattelse, at Rønneskolen tiltrækker elever, der ellers vil søge mod de private tilbud. Med det politiske mål om 85 % af eleverne i de kommunale skoler for øje bør der tages højde for, at der også skal rummes elever fra andre distrikter i den model, der ender med at blive vedtaget.

Bestyrelsen ønsker, at der træffes beslutning om en model, hvor der er plads til udsving i forhold til de elever på øen, der måtte ønske Rønneskolen, men også i forhold til flygtninge- og modtagebørn, der i kraft af kommunens inklusionspolitik bør tænkes ind i de lokale områder, hvor de er bosiddende. Skolebestyrelsen ser skolen som en aktiv medspiller i lokalområdet, og mener derfor, at det er helt afgørende, at skolen tilbydes de rammer, der er nødvendige for at kunne løfte også denne opgave.

Der skal derfor ikke etableres en model, der baserer sig på en så snæver margin, at det vil være svært at rumme flere elever i klasserne.

Samtidig er det for bestyrelsen bekymrende, hvis alt for mange klasser ender med at være fuldt optimerede til 28 elever. Det kræver, at der er ressourcer til den fornødne holddeling og personaleressourcer til at løfte opgaverne – herunder inklusionsopgaven. Det er for bestyrelsen afgørende, at det ikke bliver sådan, at store klasser i Rønne finansierer driften af skoler med meget små klassekvotienter andre steder på øen. Forudsætningen må være, at der er kvalitet i undervisningen. Samtidig kan klasser optimeret til 28 eksempelvis ikke optage elever fra privatskolerne, der ønsker et skifte til folkeskolen.

Bestyrelsen forholder sig ikke til økonomien i modellen, da skolernes økonomi alene er påvirket af taxameterbeløbet. Bestyrelsen forventer ikke, at der med den foreslåede struktur, skæres i skolevæsenets ramme. Der forventes endvidere en model, der tager hensyn til de udfordringer, der kan knytte sig til høje klassekvotienter, som er en konsekvens af sammenlægningen på to matrikler.

 

Heldagsskolen:

Skolebestyrelsen er bekymret for optimeringen til 28 elever i klasserne. Det vil betyde, at de elever, der går på Heldagsskolen, som er klar til en udslusning vil få det meget svært i de så store klasser. Heldagsskolens bestyrelse mener, at det går imod intentionen omkring inklusion og den målsætning Bornholms Kommune har om, at der skal være færre elever i specialtilbud /specialskoler på Bornholm.

 

Paradisbakkeskolen:

Vi opfordrer til, at klasserne ”lukkes” ved 25 ved anmodning fra andre distrikter, så der gives plads til omgængere og tilflyttere.

 

Hans Rømer Skolen:
Vi har i Hans Rømer Skolen klasseoptimeret i forbindelse med skolestrukturen. Det har været en økonomisk nødvendighed. Vi vil derfor anbefale det foreslåede scenarie B for klassedannelse, således at alle årgange i Rønne klasseoptimeres også 1-6. klasserne.

g.

Det fastlægges, som i den gældende styrelsesvedtægt, at kommunalbestyrelsen beslutter antallet af børnehaveklasser på indskrivningstidspunktet (december måned forud for skolestart).

Hans Rømer Skolen:

Endelig vil vi anbefale, at der fortsat er central indskrivning til 0. klasse i Rønne. Når nuværende Rønneskolens distrikt deles op, er der risiko for at der i Rønneområdet skal oprettes en 0. klasse for meget hvert år, fordi man i to distrikter ikke kan opnå samme optimering som i ét.  Vi anbefaler derfor at man i Rønne hvert år i forbindelse med indskrivningen justerer skoledistriktet, så der samlet set i hele Rønne sker den mest optimale klassedannelse på 0. klasserne.

 

h.

Principper for lokaleanvendelsen og ombygninger på Søndermark og Åvang udmøntes som beskrevet i rapportens anbefaling 6 (Læringsaktiviteterne organiseres i tre områder: et naturfagligt, et humanistisk og et praktisk/musisk område). Der arbejdes med tre typer læringsrum: Arenaer, projektrum og grupperum indenfor de tre områder).              

 

Rønneskolen:

I forhold til det politiske ønske om at lukke en afdeling i Rønne, kan skolebestyrelsen anerkende, at der er knyttet visse fordele til det forslag, der er sendt i høring. Blandt andet at der afsættes midler til at indrette mere tidssvarende læringsmiljøer, og at der kan være forventning til, at der dermed bliver etableret en stabil struktur i Rønne, hvor eleverne i distriktet kan rummes i læringsmiljøer, der lever op til skolereformen og ønskerne til moderne undervisning.

Bestyrelsen kan se en fordel i at samle ressourcerne på to matrikler, hvis der er sikkerhed for, at eleverne ikke blot kan rummes på to matrikler, men også at de oplever et kvalitetsmæssigt løft af de faglige rammer og undervisningen.

 

Svartingedal Skole:

Den påtænkte lokaleorganisering på Rønnes skoler i forhold til opdeling i læringsmiljøer – understøttende den nye folkeskolelovs muligheder – er et kærkommet tiltag, der vil skabe gode rammer for både læring og elever. Opdelingen vil ikke være fremmed for eleverne fra Svartingedal Skole, der allerede nu har et skema bygget op i 3 områder, nemlig et humanistisk, et praktisk-musisk og science.

 

i.

Fagpersonale og repræsentanter fra skolebestyrelserne inddrages i processen som beskrevet i anbefaling 8 og i arbejdet med at udvikle et nyt perspektiv for læring som beskrevet i anbefaling 1 (Der nedsættes arbejdsgrupper for udvikling af undervisningsmiljøet for: SFO/indskoling, naturfag, praktisk/musiske fag og de humanistiske fag). Endvidere inddrages handicaprådet både i en tidlig dialog og efter kommunalbestyrelsens beslutning i februar 2016.

Kongeskærskolen:

Vi ser frem til arbejdet med indretning af nye læringsmiljøer også på Kongeskærskolen.

Paradisbakkeskolen:

Vi finder det meget positivt, at skolebestyrelsen og fagpersonalet inddrages i processen.

Hans Rømer Skolen:
Det fremgår af forslaget, at Rønneskolen skal ombygges, og at Østre Skole i en periode skal være aflastning.  Det er positivt at kommunen afsætter midler til en pædagogisk begrundet ombygning. Hans Rømer Skolen blev 1. august 2015 lagt sammen af tre afdelinger med en udbredt klasseoptimering. Hans Rømer Skolen har således bidraget til skolevæsenets samlede økonomiske rationale – og det vel at mærke uden at der er brugt penge på ombygning af skolen.  Hans Rømer Skolen har plads til alle elever, men skolen har et mindst lige så stort behov for ombygning som Rønneskolen, og vi anbefaler, at ombygningsmidlerne prioriteres efter skolernes behov for nye læringsmiljøer i stedet for automatisk at tilgå Rønneskolen alene på grund af en strukturændring, som alle andre skoler på Bornholm allerede har måttet gå igennem uden ombygninger.
Vi bemærker med tilfredshed, at undervisningsmiljø et tænkt med i skolestrukturforslaget.  Generelt vil vi fremhæve, at den enkelte skoles læringsmiljø ikke skal besluttes i en strukturhøring eller i et centralt udvalg.  Den enkelte skoles undervisningsmiljø skal efter vores helt klare opfattelse besluttes lokalt i de enkelte skolebestyrelser, idet det jo er de enkelte skolebestyrelser, der er ansvarlige for skolernes pædagogiske principper.
Vi har bemærket, at der skal nedsættes arbejdsgrupper for udvikling af undervisningsmiljøet. Det er positivt, at de nye miljøer skal udvikles i samarbejde med brugerne.  Men vi mener det ikke skal betragtes som en isoleret byggeopgave i Rønne, men som noget, der kan påvirke alle skoler på Bornholm efterhånden som de får renoveret deres undervisningsmiljøer.  Vi mener derfor der skal være repræsentanter fra de øvrige skolers bestyrelser i arbejdsgrupperne, og vi stiller gerne med repræsentanter.  Vi vil tillige henstille at arbejdsgrupperne alene får en rådgivende funktion, idet vi mener principperne skal besluttes i den enkelte bestyrelse.
I forbindelse med vores seneste drøftelse er vi blevet opmærksomme på at det ser ud som om ombygningen af Rønneskolen totalt set bliver overdimensioneret, helt konkret ser det ud til at der planlægges med at opføre en del flere klasseværelser og dermed også arenaer (store fællesrum) end der er brug for.
Vi henviser til siderne 8 og 42-44 i Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (fase II)
Allerede i 2016/2017 ved sammenlægning af 3 skoler til 2 vil der være overskud på 5 klasserum stigende til 8-10 klasser og tilsvarende arenaer (fællesrum) allerede 2-3 år efter i 2019. Fald i klasser fra 57 til 47 jf. s. 8.
Konkret bør nybygningen på Søndermarkskolen reduceres med op mod 20 % af de knap 14 millioner.
Den økonomi der kan spares her – ca. 3 millioner - kan så frigives til brug på resten af Bornholms folkeskoler allerede i 2016/2017.
Det vil give hele den bornholmske folkeskole en samlet fornuftig fælles start på implementering af bl.a. læringsmiljøer, og vi vil desuden gøre opmærksom på, at der mangler generel renovering af skolerne ude på øen, hvor der er tale om et egentligt efterslæb.

j.

Tidplanen godkendes som den fremgår af sagsfremstillingen.

 

Rønneskolen:

Bestyrelsen ser med megen bekymring på tidsplanen, herunder medarbejderinddragelsen omkring etableringen af de fysiske rammer. Med en så relativt stor investering er det problematisk, hvis der ikke afsættes den nødvendige tid til at få kvalificeret arbejdet. Etableringen af nye undervisnings- og læringsmiljøer er ikke garanteret at blive godt uden involvering af det relevante fagpersonale.

Det er helt afgørende, at ombygningen er tilendebragt og de fysiske rammer derved på plads inden den 1. august 2017 for at få en god start. Bestyrelsen kan være bange for, at det kan blive kaotisk, hvis ikke dette er på plads. Bestyrelsen håber, at det ved den politiske beslutning sikres, at det ikke sker, og at processen er tænkt ordentligt igennem. Blandt andet for at sikre inddragelsen af personalet, og for at eleverne ikke kommer i klemme.

Samtidig mener skolebestyrelsen, at der for at sikre dette samt i øvrigt i almindelighed en stabil periode og en god proces i overgangsåret, at det først bør være pr. 1. august 2017, at der eventuelt etableres to selvstændige skoler. Etableringen af to selvstændige skoler, med selvstændige ledelser og skolebestyrelser midt i en kompliceret proces, mener bestyrelsen kun er egnet til at besværliggøre det arbejde, der er afgørende for at den nye skolestruktur kan ende med at blive til elevernes bedste.

Bestyrelsen anbefaler derfor at forlænge overgangperioden til 1. august 2017: Uanset hvad man beslutter om den fremtidige skolestruktur nedlægges Rønneskolen først pr. 1. august 2017, mens de øvrige strukturændringer træder i kraft 1. august 2016.

 

 

 

Særligt argumenterer Rønneskolens skolebestyrelse for at udsætte den organisatoriske implementering ét år til den 1. august 2017. Hertil kommer, at de bygningsmæssige afklaringer endnu ikke er fuldt afdækket, hvilket også må forventes at forlænge ombygningsprocessen med betydning for igangsættelsen af den organisatoriske tilpasning.

 

Nedenfor er oplistet de væsentligste fordele ved henholdsvis at etablere de nye skoler organisatorisk i 2016 og 2017:

 

 

2) Fordele ved, at de nye skoler etableres henholdsvis pr. 1. august 2016 og 1. august 2017

 

Fordele ved etablering pr. 1. august 2016

Fordele ved etablering pr. 1. august 2017

·         Den økonomiske gevinst høstes hurtigt

·         Hurtig afklaring af hvor eleverne skal gå i skole

·         Hurtig afklaring af hvor personalet skal arbejde

·         Det vil være de blivende skolebestyrelser og ledelser for de to skoler, der forestår etableringen af de nye skoler organisatorisk og fysisk

·         Bedre tid til at få kvalificeret projektet af fagpersonalet (pædagogisk og byggeteknisk)

·         Byggeprocessen i Rønne gøres mere parallel med processen på resten af øens skoler (fase III)

·         Det er én samlet ledelse og én skolebestyrelse (de nuværende), der etablerer den nye skolestruktur

 

 

3) Klassedannelse og indskrivningsforhold

Klassedannelse

De økonomiske forudsætninger for fase II tager udgangspunkt i en optimal klassedannelse på alle klassetrin i den nuværende Rønneskole inden de nye skoler dannes det første år. Dette vil give det færreste antal mulige klasser i Rønne fra starten. Konsekvensen ved denne beslutning kan være, at ikke alle ønsker om frit valg af ny skole i Rønne kan imødekommes.

 

Hvis eleverne derimod fordeles på de to nye skoler efter forældreønske og efter principper vedtaget i den nuværende Rønneskoles skolebestyrelse, og der først derefter dannes klasser optimeret til 28 indenfor hver af de to nye skoler, vil alle ønsker om valg af skole kunne imødekommes, såfremt de er i overensstemmelse med de besluttede principper, herunder om der er fysisk plads på den ønskede skole. Konsekvensen vil være, at der potentielt bliver dannet en ekstra klasse på hvert klassetrin, der ikke vil påvirke den samlede økonomi i skolevæsenet på Bornholm, men isoleret set være en ekstra omkostning for den skole i Rønne, der f.eks. har 3 klasser med 19 elever (57 elever) frem for 2 klasser med 28 (56 elever).

 

Efter etableringen af de nye skoler vil klassedannelse ske efter de samme principper som på de øvrige skoler jf. styrelsesvedtægten dvs. optimering i 0. og 7. klasse og frit skolevalg, såfremt der er plads i de eksisterende klasser. Nye klasser oprettes kun ved starten af et skoleår som følge af tilflytning til distriktet og såfremt der ikke er plads i de eksisterende klasser.

 

Indskrivningsforhold

Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2015, at der skulle dannes i alt 5 børnehaveklasser i det nuværende Rønnedistrikt pr. 1. august 2016. Under forudsætning af, at der oprettes 2 selvstændige skoler jf. høringsmaterialet pr. 1. august 2016 skulle de tre børnehaveklasser indskrives på Åvang og de to klasser på Søndermark.

 

Grundet den bygningsmæssige usikkerhed i skoledistriktet Østre/Søndermark anbefales det at skolebestyrelsen bemyndiges til at etablere de to klasser mest hensigtsmæssigt på Østre og Søndermark.

 

Såfremt Rønneskolen fortsætter frem til 31. juli 2017 anbefales det, at Rønneskolen fortsat opretter tre klasser på afdeling Åvang, og to klasser mest hensigtsmæssigt på Østre og Søndermark grundet de bygningsmæssige usikkerheder.

 

 

4) Indhold af tids- og handleplan for perioden 25. februar 2016 til 1. august 2017

Det foreslås, at administrationen bemyndiges til i samarbejde med skolebestyrelse og stedlig ledelse at udarbejde en tids- og handleplan, der indeholder følgende elementer:

·         Principper for klassedannelse og kommunikation af den enkelte elevs skoletilhørsforhold

·         Overgangen fra den nuværende Rønneskole til den nye struktur, herunder organiseringen undervisningen i byggeperioden

·         Personaleomplaceringer

·         Den ledelsesmæssige organisering

·         Byggeprocessen

·         Den løbende Kommunikation

·         Behandling af ny styrelsesvedtægt og afholdelse af skolebestyrelsesvalg

 

Børne- og Skoleudvalget orienteres løbende om fremdriften i arbejdet.

 

 

5) Kommunikationsplan

Der udsendes et nyhedsbrev forankret i Rønneskolen men som også omfatter Svartingedalskolen. Nyhedsbrevets formål er at orientere om og skabe interesse for den forandring som den/de nye Rønneskoler skal gennemføre over det næste halvandet år.

 

Nyhedsbrevet skal udkomme hver måned det første år, hvor der er størst usikkerhed. Efter det første år udkommer nyhedsbrevet efter behov

 

Nyhedsbrevet skal hver gang indeholde:

 

 

Der kan indgå perspektiver udefra (KATA-fonden, DPU, direktionen eller andre)

 

Der kan evt. gives mulighed for at kommentere på nyhedsbrevet direkte på sitet, hvor det lægges op.

 

Økonomiske konsekvenser

I dette afsnit gives en opdateret økonomisk oversigt over drifts- og anlægsudgifter ved en ændret skolestruktur i fase II, samt opsamling på fase I.

 

Drift

Udgangspunkt for økonomien

Udgangspunktet for økonomien i fase II af skolestrukturen fremkommer ved en opdatering af den forventede budgetbalance i det samlede skolevæsen. Den forventede budgetbalance er beregnet på baggrund af den budgetmæssige status, når skolernes budgetter er justeret i forhold til faktiske og forventede elevtal, sammenholdt med en opfølgning på udgiftsposterne ved implementering af fase I af skolestrukturen. Det bemærkes, at budgetbalancen er et udtryk for et øjebliksbillede. Ændringer i budgetforudsætningerne indebærer alt andet lige en ændring i budgetbalancen.

 

Den forventede budgetbalance opgjort ultimo december 2015 er vist i tabel 1 nedenfor.

 

Tabel 1 – Opdateret status på forventninger til skoleområdets samlede økonomi i 2015-2019 ved implementering af fase I af skolestrukturen opgjort ultimo december 2015

 

2015

2016

2017

2018

2019

1.000 kr. i 2015- pris og lønniveau

1.000 kr. i 2016- pris og lønniveau

Forventet budgetbalance i det samlede skolevæsen ultimo december 2015 *

1.640

690

-819

-2.486

-2.080

Tal med positivt fortegn angiver et overskud, mens tal med negativt fortegn angiver et underskud.

* Inkl. 1,5 mio. kr. til senere politisk udmøntning og 0,5 mio. kr. til finansiering af skolebuskort til frit skolekort, jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 3. marts 2015 om ny tildelingsmodel i forbindelse med ændret skolestruktur pr. august 2015, punkt d). En tilbageførsel af midlerne til skolerne vil påvirke balancen negativt. Øvrige puljer på bevillingsområdet til bl.a. budgetsikring ved ekstraordinært sygefravær forudsættes fuldt disponeret.

 

Den opdaterede budgetbalance viser et forbedret resultat i 2015 og en forværring af forventningerne til udgangspunkt for økonomien i 2016-2019 i forhold til de fremlagte forventninger i rapporten ”Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2015 (Fase II)”.

 

Disse ændrede forudsætninger for økonomien forud for fase II kan henføres til ændrede elevtalsforudsætninger i budgetlægningen og til ændrede økonomiske forventninger til implementering af fase I af skolestrukturen.

 

Følgende forhold medvirker til de væsentligste ændringer i forudsætningerne for økonomien opgjort ultimo december 2015:

·         Ændret elevtalsprognose for Kildebakken - en forventning om flere elever frem til skoleåret 2018/19 indebærer et merforbrug på budgetreguleringskontiene frem til 2019.

·         Ændrede elevtalsforudsætninger for almenskoler - en forventning om færre elever indebærer et mindreforbrug på budgetreguleringskontiene frem til 2018.

·         Ændrede forventninger til antallet af børn i SFO, samt konsekvenser for forældrebetalingen, indebærer et merforbrug på budgetreguleringskontiene frem til 2019.

Økonomisk status på skoleområdet ved implementering af fase II, belyst i fire scenarier

Ved en ændring af skolestrukturen forventes der et økonomisk potentiale knyttet til klasseoptimering, reducerede udgifter til ledelse, ændret SFO-struktur og ved ændret bygningsdrift. Derudover medfører en ny skolestruktur i Rønne en række øvrige afledte økonomiske konsekvenser, der knytter sig til engangsudgifter til flytninger, øget transportbehov og ændringer i budgettildeling. Det bemærkes, at de økonomiske potentialer ved klasseoptimering, reduceret ledelse og ændret SFO-struktur realiseres ved at reducere den driftsmæssige ramme for alle almenskoler via elevtaxameteret.

 

Givet udgangspunktet for økonomien ovenfor, anbefalingerne for en ny skolestruktur i rapporten ”Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2015 (Fase II)” og en opdatering af beregningerne af de økonomiske konsekvenser, suppleret med scenarier for nedlæggelse af afdeling Søndermark og alternativt ikrafttrædelsestidspunkt, opnås følgende scenarier for forventningerne til økonomien ved gennemførelse af fase II.

 

 

Tabel 2 – Forventet budgetbalance efter implementering af Fase II i fire scenarier

 

2016

2017

2018

2019

1.000 kr. i 2016-pris-og lønniveau

Scenarie 1: Lukning af Østre pr. 1. august 2016

999

1.915

1.673

2.124

Scenarie 2: Lukning af Østre pr. 1. august 2017

690

-134

-44

2.124

Scenarie 3: Lukning af Søndermark pr. 1. august 2016

999

1.681

1.108

1.559

Scenarie 4: Lukning af Søndermark pr. 1. august 2017

690

-134

-278

1.559

Tal med positivt fortegn angiver et overskud, mens tal med negativt fortegn angiver et underskud.

 

Med ikrafttrædelse pr. 1. august 2016 kan de økonomiske konsekvenser realiseres med 5/12-virkning i 2016, hvorefter det økonomiske potentiale har helårsvirkning, dog forventes ændringerne vedr. bygningsdriften først at kunne træde i kraft med 5/12-virkning i 2017. Forskydes ikrafttrædelsestidspunktet til 1. august 2017, forskydes den ændrede bygningsdrift også et år.

 

Derudover er den væsentligste forskel i de fire scenarier, at besparelsen vedr. udgifterne til bygningsdriften ved nedlæggelse af Østre er større end ved nedlæggelse af Søndermark.

 

Sammenfattende for scenarierne er, at jo hurtigere organisatorisk og bygningsmæssig implementering, desto hurtigere vil der kunne frigøres et økonomisk potentiale, dog vil der også i de to scenarier med organisatorisk implementering i 2017 og bygningsmæssig implementering i 2018 være balance samlet set i årene 2016-2018 med et forventet frigjort potentiale i 2019.

 

Anlæg

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016, blev der afsat 15,0 mio. kr. i 2016

og 5,0 mio. kr. i 2017 til bygningsmæssige ændringer af skolebygningerne i Rønne. Midlerne er afsat til skolestrukturens fase II, så eleverne i Rønne kan samles på to matrikler i stedet for de nuværende tre. Midlerne skal anvendes til at skabe plads til alle elever på to skoler i tidssvarende læringsmiljøer.

 

Det fremgår af anbefalingerne i rapporten: ”Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (Fase II)”, at der burde være afsat 22,6 mio. kr. til opgaven. Rapportens anbefaling er baseret på en overslags beregning. Den endelige projektering med efterfølgende licitation vil afgøre om de skitserede projekter kan gennemøres indenfor det reserverede beløb på 20 mio. kr.

 

Bevillingens størrelse er endvidere problematiseret af endnu uafklarede bygningsmæssige forhold. Det vil derfor være nødvendigt, at fortage endnu en projektgennemgang både af den nuværende afdeling Søndermark og også af afdeling Østre. Gennemgangen skal ske med henblik på en endelig vurdering af hvilket af de to bygningskomplekser, der med den nuværende viden om bygningernes tilstand vil være mest hensigtsmæssigt at ombygge.

 

I forhold til afdeling Søndermark vil de tidligere beregninger skulle suppleres med en ekstern rådgivers gennemgang af bl.a. indeklimaforhold, herunder om den anslåede pris for anlægsudgifterne på i alt 17,8 mio. kr. skal revideres.

 

Hvad angår Østre er der behov for at få skitseret et projekt, der er sammenligneligt med projekterne på Åvang og Søndermark. Østre blev i første omgang fravalgt som en fortsættende skole, fordi det byggeteknisk blev vurderet, at det ville være en dyrere løsning at ombygge Østre end den nuværende afdeling Søndermark. Der skal indregnes et nyt ventilationsanlæg for store dele af afdeling Østre. Hertil kommer omkostningerne til at etablere arenaer, projektrum og grupperum samt tilgængelighed for handicappede på en skole der stammer fra 1906.

 

Det forventes, at en genberegnet pris for Søndermark og en egentlig overslagspris vedr. en ombygning af den nuværende afdeling Østre vil foreligge til endelig politisk behandling i maj 2016.

 

 

Supplerende sagsfremstilling til KB den 25.2.2016

Siden udsendelse af dagsordenen har en ekstern rådgiver vurderet de forventede meromkostninger i det skitserede projekt på Søndermark. Disse ligger på 0,5 - 1 mio.kr.

 

Bygningsændringerne på Åvang og Søndermark som skitseret i høringsforslaget lå oprindeligt på 22,6 mio.kr. (2015-prisniveau). Med tillæg for meromkostningerne som følge af skadelige stoffer og fremskrevet til 2016-prisniveau vurderes de samlede anlægsbehov til knap 24 mio.kr.

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. februar 2016

1.
Høringssvar, samlet (PDF)

2.
Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (Fase II) (PDF)

3.
Notat om opdeling af det nuværende skoledistrikt i Rønne i to selvstændige distrikter, Søndermark og Åvang (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

3  Kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer (Skolestrukturens fase III)

17.01.04P16-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

3

 

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

5

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne-og skoleudvalget tilkendegav i sit møde den 5. januar 2016, at udvalget ønskede udarbejdet et egentligt kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer (Skolestrukturens fase III).

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren anbefaler at

a)    det indstilles at kommissoriet sendes i høring af kommunalbestyrelsen som beskrevet i tidsplanen

b)    der afsættes 200.000 kr. til kommuneekstern arkitektbistand og beregning af overslagspriser for udvikling af læringsmiljøerne på Kongeskærskolen, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen. Beløbet finasieres af Ejendomme og Drifts ramme for vedligeholdelsesarbejder på de enkelte skoler

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Indstillingen anbefales, idet det præciseres, at hver skolebestyrelse udpeger repræsentanterne til henholdsvis arbejdsgruppen og referencegruppen, og at det præciseres at transformationen af de fysiske rammer også skal understøtte politikken for de inkluderende læringsmiljøer.

 

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt, idet den koordinerende arbejdsgruppe udvides med et medlem udpeget af Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Formålet med arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer er at etablere et beslutningsgrundlag for en samlet ramme for udvikling og implementering af læringsmiljøerne på de bornholmske almen skoler. Bilagte kommissorium uddyber målet og processen for denne opgave. Der er i budget 2016 afsat 5 mio.kr. til anlæg i hvert af årene 2017, 2018 og 2019.

 

Der er den koordinerende arbejdsgruppes opgave at:

 

  1. foreslå konkrete løsninger, der giver mulighed for, at Kongeskærskolen, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen kan udvikle de pædagogiske læringsmiljøer
  2. forslagene tager udgangspunkt i Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv som er beskrevet ovenfor
  3. sikre at transformationen af de fysiske rammer understøtter skolereformen
  4. skabe et grundlag, der gør det muligt at beregne økonomiske overslag over de foreslåede bygningsmæssige ændringer
  5. give mulighed for at der kan foretages en politisk prioritering af de enkelte skoles projekter i forhold til hinanden

 

Arbejdet organiseres med en koordinerende arbejdsgruppe og en politisk forankret referencegruppegruppe.

 

Det er den koordinerende arbejdsgruppes opgave at levere løsningsforslag som beskrevet i afsnittet ”Arbejdsopgaver og det forventede resultat.” Den koordinerende arbejdsgruppes arbejde afleveres i form af en rapport, der indeholder Beregnede økonomiske overslag og anbefalinger til politiske prioriteringer.

 

Det er referencegruppens rolle at give sparring til arbejdsgruppen i løbet af processen i forhold til de politiske intentioner

 

Den koordinerende arbejdsgruppe sammensættes således:

Centerchefen for Skole, Kultur og Fritid

1 konsulent fra Center for Skole, Kultur og Fritid, administration og rådgivning

1 konsulent fra Budget og indkøb, Center for Økonomi og Personale

1 repræsentant for Ejendomsservice (Center for Ejendomme og Drift)

4 ledelsesrepræsentanter, der repræsenterer Kongeskær, Svartingedal, hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen

4 medarbejderrepræsentanter, der repræsenterer Kongeskær, Svartingedal, hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen

 

Den koordinerende arbejdsgruppe kan indhente særlig bistand fra andre centre, skoler og eksterne konsulenter.

 

Skolebestyrelserne nedsætter en lokal arbejdsgruppe på hver af de deltagende skoler, der omfatter: personale, elever, forældre og ledelsesrepræsentanter. Det foreslås, at disse arbejdsgrupper er repræsenteret i henholdsvis den koordinerende arbejdsgruppe og referencegruppen. De lokale arbejdsgrupper har som opgave at:

 

1.    sikre involvering af personalet blandt andet ved at være koordinerende i de lokalt forankrede kurser, der understøttes af undervisere fra UCC. Der oprettes et kursus, der forbereder oplæg vedr. de humanistiske fagområder og et andet kursus der tager sig af de praktisk musiske områder. Der er med KATA fondens medvirken gennemført udviklingsforløb der har forberedt personalet på arbejdet med de naturfaglige områder.

2.    være sparringspartnere for ledelse og eventuelle eksterne rådgivere i en kommende anlægsfase

 

 

Den politisk forankrede referencegruppe sammensættes således:

2 repræsentanter for kommunalbestyrelsen

4 repræsentanter for forældrene

4 repræsentanter for eleverne

4 repræsentanter for medarbejderne

4 ledelsesrepræsentanter

Referencegruppen faciliteres af Center for Skole, Kultur og Fritid

 

Tidsplan

 

Tid

Opgave

Ansvarlig

2. februar 2016

Børne- og Skoleudvalget behandler forslag til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og indstiller forslaget til udsendelse i høring i skolebestyrelserne for Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kildebakken og Heldagsskolen samt Handicaprådet

BSU

10. februar 201

Økonomi- og Planudvalget behandler forslag til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og indstiller forslaget til udsendelse i høring i skolebestyrelserne for Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kildebakken og Heldagsskolen samt Handicaprådet

ØPU

25. februar 2016

Kommunalbestyrelsen behandler forslag til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og sender forslaget til kommissorium i høring i skolebestyrelserne for Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kildebakken og Heldagsskolen samt Handicaprådet

KB

26. februar 2016 til 11. april 2016

Høringsperiode

Centret

03. maj 2016

Børne- og Skoleudvalget behandler forslaget til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer efter høring og indstiller kommissoriet til godkendelse

BSU

 17. maj 2016

Økonomi- og Planudvalget behandler forslaget til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer efter høring og indstiller kommissoriet til godkendelse

ØPU

26. maj 2016

Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer efter høring

KB

Uge 22 2016

Udpegning af medlemmer til referencegruppe og koordinerende arbejdsgruppe

Skolechef

Uge 22 2016

Indkaldelse til møder i referencegruppe og arbejdsgruppe udsendes

Skolechef

Uge 22 2016

Bestyrelserne ved Kongeskærskolen, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen nedsætter lokale arbejdsgrupper

Skoleleder

Uge 23 til uge 44 2016

Koordinerende arbejdsgruppemøder, kurser for medarbejdere med henblik på at kvalificere processen.  Der udarbejdes en særlig tidsplan for denne periode

Center for Skole, Kultur og Fritid

Uge 23 til uge 44 2016

De lokale arbejdsgrupper udarbejder oplæg, der koordineres i den bredt sammensatte koordinerende arbejdsgruppe med henblik på at kunne anbefale forslag til politisk prioritering

Skoleleder

Uge 45 2016

Afsluttende møde i referencegruppen

Skolechef

06. december 2016

Den koordinerende arbejdsgruppes rapport danner grundlag for BSU’ s indstilling til kommunalbestyrelsen om hvilke anbefalinger der skal nyde fremme

BSU

14. december 2016

Den koordinerende arbejdsgruppes rapport danner grundlag for ØPU’ s indstilling til kommunalbestyrelsen om hvilke anbefalinger der skal nyde fremme

ØPU

22. december 2016

Den koordinerende arbejdsgruppes rapport danner grudlag for KB’ s beslutning om hvilke anbefalinger, der skal iværksættes og projekteres.

KB

Januar til maj 2017

Projektering af bygningsændringer på de fire skoler: Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen Nedsættelse af byggeudvalg og eventuelle faglige arbejdsgrupper m.v.

Center for Ejendomme og Drift

Juni 2017

Udbud af ombygningsopgaverne

Center for Ejendomme og Drift

September 2017

Licitation

Center for Ejendomme og Drift

BSU og TMU september 2017

Byggeprogram med forslag til fordeling og frigivelse af midler indstilles af BSU og TMU til KB’s beslutning

BSU / TMU

ØPU september 2017

Byggeprogram med forslag til fordeling og frigivelse af midler indstilles til KB’s beslutning

ØPU

KB oktober 2017

Byggeprogram med forslag til fordeling og frigivelse af midler besluttes af KB

KB

November 2017 til august 2019

Byggeperiode

Byggeudvalgene

01. august 2019

Afslutning af byggerierne

Byggeudvalgene

 

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes 200.000 kr. til kommuneekstern arkitektbistand og beregning af overslagspriser for udvikling af læringsmiljøerne på Kongeskærskolen, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen. Beløbet finasieres af Ejendomme og Drifts ramme for vedligeholdelsesarbejder på de enkelte skoler.

 

Der er i budget 2016 afsat 5 mio.kr. til anlæg i hvert af årene 2017, 2018 og 2019.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. februar 2016

1.
Kommissorium (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Foreningen Folkemødet - stiftelse

20.13.00Ø54-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

10

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal træffe principbeslutning om stiftelse af Foreningen Folkemødet, som skal varetage en række opgaver i forbindelse med Folkemødet. Opgaverne fastlægges i en partnerskabsaftale, som fremlægges til politisk behandling i marts 2016 samtidig med beslutning om virksomhedsoverdragelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at kommunalbestyrelsen godkender stiftelse af Foreningen Folkemødet.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Udsat.

Sagsfremstilling

Folkemødet er en politikfestival arrangeret af Bornholms Regionskommune primært på kommunale arealer i Allinge. For at sikre en fortsat udvikling af Folkemødet med en økonomisk bæredygtig drift, er der behov for at udvikle nye forretningsområder. I den nuværende konstruktion er disse muligheder stærkt begrænsede, idet regionskommunen ikke må opnå fortjeneste fra kommercielle aktiviteter eller lave tiltag, som kan være konkurrenceforvridende.

 

Herudover er det nødvendigt, at Folkemødet som institution får mulighed for at trække på en række forskellige kompetencer og erfaringer, som ikke er muligt i dag.

 

For at undgå at komme i konflikt med lovgivningen og kommunalfuldmagten foreslås det, at regionskommunen danner en forening (Foreningen Folkemødet), hvis bestyrelse, medlemmer og ansatte kan forestå udvikling, planlægning, produktion, markedsføring og gennemførelse af Folkemødet. Foreningen kan på sigt omdannes til en fond.

 

Foreningen skal være uafhængig af regionskommunen for at kunne foretage den nødvendige udvikling af forretningsområder. Det betyder, at regionskommunen eller repræsentanter i form af kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke må have bestemmende indflydelse over foreningen. Ellers vil der i dette tilfælde være tale om omgåelse af reglerne i lovgivningen og kommunalfuldmagten.

 

Regionskommunen vil fortsat spille en rolle i planlægningen og afviklingen af Folkemødet i forhold til klargøring af de offentlige arealer, hvor Folkemødet afholdes, trafikafvikling samt samarbejde med myndigheder, ikke mindst på området for sikkerhed, beredskab mv. Finansieringen af dette sikres bl.a. ved at indtægterne fra udlejning af de kommunale arealer i Allinge under Folkemødet forbliver i regionskommunen.

 

Økonomi

Foreningen stiftes for at sikre finansiering af Folkemødet fremadrettet. Det er hvert år blevet dyrere at afholde Folkemødet, bl.a. på grund af større udgifter til klargøring af Allinge, fortløbende kvalitetsløft til stadigt flere deltagere og arrangementer samt sikkerhed. Samtidig har Folkemødet ramt et ’naturlig leje’ i den interne og eksterne finansiering. De seneste år er det blevet stadigt sværere at fremskaffe den nødvendige finansiering til afholdelse af årets Folkemøde.

 

Det er tanken, at foreningens økonomi på sigt skal kunne hvile i sig selv, men det vil være nødvendigt med et fortsat kommunalt engagement i en årrække.

 

Der vil blive fremlagt oplæg til foreningens og regionskommunens økonomiske engagement fremadrettet på kommunalbestyrelsesmøde i marts 2016. Til orientering er foreløbigt indsat oversigt over udviklingen af Folkemødets økonomi i årene 2011-15:

Udvikling i folkemødets økonomi 2011-2015

Alle tal er taget fra de årlige evalueringer af FM (beløb er i t.kr.)

 

2011

2012

2013

2014

2015

Udgifter

Løn

           620

        1.141

        1.279

        2.140

        4.129*)

Klargøring af Allinge

           844

        1.344

        2.322

        2.446

        3.196

Administration m.m.

           103

           121

           226

           324

           496

Rejser, møder og ekstern konsulentbistand

           226

              97

           170

           357

           552

PR og info

           563

           408

           183

           353

           369

Folkemødtes egne arrangementer

           108

           100

           166

           138

           131

Udviklingsprojekter

    -  

    -  

              30

    -  

           200

Moms af fondsbidrag og sponsorater

     -  

     -  

   -  

           545

              74

Udgifter i alt

        2.464

        3.211

        4.376

        6.303

        9.147

 

2011

2012

2013

2014

2015

Indtægter

Kommunale tilskud

           300

           500

        1.019

        1.216

        2.287*)

Arealleje m.m

  -  

           276

        1.318

        2.366

        2.725

Sponsorbidrag

           200

           350

        1.050

        2.047

        3.195

Fonds- og puljemidler

        1.800

        2.450

           553

           675

           950

Andre indtægter, herunder koncessionsaftaler

   -  

    -  

           130

   -  

   -   **)

Overført overskud fra 2012 til 2013

   -  

     -  

           300

    -  

    -  

Indtægter i alt

        2.300

        3.576

        4.370

        6.304

        9.157

Overskud

          -164

           365

              -6

                1

              10

 *Note - det store tilskud er regnskabsmæssigt da, FM ændrer regnskabsår, så der indgår 16 måneders lønninger i posten Kommunale tilskud.

**Note – opgørelsesmetoden er ændret fra år til år og fremgår derfor kun specifikt under 2013.

 

 

Stiftelse af forening

Formålet er at stifte en almennyttig juridisk person, som kan agere kommercielt og uafhængigt af kommunen. De midler, foreningen tjener på kommercielle formål, skal være med til at dække udgifterne til afholdelse af Folkemødet. Overskud kan kun anvendes til udvikling af Folkemødet og dernæst til almennyttige formål i form af initiativer til gavn for børn og unge, kultur og idræt på Bornholm.

 

Det foreslås, at foreningen ledes af en bestyrelse på 5-6 medlemmer, hvor regionskommunen gives mulighed for at udpege 1 medlem. Denne mulighed forudsættes ikke umiddelbart udnyttet for at sikre uafhængighed af regionskommunen i forhold til kommercielle interesser.

 

Ved stiftelsen udpeger stifter (regionskommunen) bestyrelsesmedlemmerne på den stiftende generalforsamling. Forslag til medlemmer vil foreligge til kommunalbestyrelsesmødet den 25. februar 2016. 

 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og evt. næstformand.

 

Det er en forudsætning, at bestyrelsesmedlemmerne skal være i besiddelse af komplementære kompetencer, der modsvarer foreningens behov og strategi. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for 1 år ad gangen, og der kan ske genvalg. Det er medlemmerne af foreningen, der vælger bestyrelsen.

 

Foruden bestyrelsen kan foreningen optage indtil 16 medlemmer, der har komplementære kompetencer, der modsvarer foreningens behov og udvikling, og som ønsker at bidrage med en aktiv indsats for gennemførelsen af foreningens formål og aktiviteter. Bestyrelsen godkender optagelse af medlemmerne.

 

De 16 medlemmer af foreningen kommer på sigt til at fungere som et repræsentantskab med en bred repræsentation af interessenter – herunder både lokale og nationale aktører.

 

Udkast til vedtægter er vedhæftet til orientering.

 

Som en udmøntning af Allinge-projektet (Real Dania) etablerer Foreningen Folkemødet sig i Allinge. Som et led i dette afholdes løbende ”Fredagsfolkemøder”, der bl.a. byder indenfor til dialog om Folkemødets udvikling og relaterede aktiviteter. Alle vil være velkomne til disse arrangementer.

Økonomiske konsekvenser

Der tilsigtes en balance mellem regionskommunens indtægter og udgifter i forbindelse med de opgaver, som fortsat løses i regionskommunen.

 

Der vil blive fremlagt oplæg til foreningens og regionskommunens økonomiske engagement fremadrettet på kommunalbestyrelsesmøde i marts 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 10. februar 2016

1.
Vedtægter Folkemødet - udkast (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Rønne Havn A/S - godkendelse af honorarstruktur

08.00.00G01-0121

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

5

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal som ejer af Rønne Havn A/S godkende bestyrelsens oplæg til ny honorarstruktur for havnens bestyrelsesmedlemmer.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt borgmesteren kan bemyndiges til at godkende den foreslåede honorarstruktur på Rønne Havn A/S’ ordinære generalforsamling i maj 2016.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Winni Grosbøll, Kirstine van Sabben, Betina Haagensen og Linda Kofoed Persson blev erklæret inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet.

Ebbe Frank er indkaldt som suppleant for Winni Grosbøll og deltog i behandlingen af punktet.

Ianto Gerdes er indkaldt som suppleant for Kirstine van Sabben og deltog i behandlingen af punktet.

 

Liste O stiller ændringsforslag om. at de eksisterende niveauer på honorarerne til Rønne Havns bestyrelse fastholdes.

For stemte 6: liste O, liste W, liste B og liste Ø.

Imod stemte 18: liste V, liste C og liste A.

Hverken for eller imod stemte 1: liste K.

Ændringsforslaget er faldet.

 

Liste W stiller ændringsforslag om at forhøjelsen af bestyrelseshonoraret for Kommunalbestyrelsesmedlemmer først træder i kraft fra og med næste valgperiode (efter 1. januar 2018).

For stemte 5: liste W, liste O, liste K og liste B.

Imod stemte 20: liste V, liste C, liste A og liste Ø.

Ændringsforslaget er faldet.

 

For kommunaldirektørens indstilling stemte 18: liste V, liste C og liste A.

Imod kommunaldirektørens indstilling stemte 7: liste W, liste O, liste K, liste B og liste Ø.

Kommunaldirektørens indstilling godkendt.

Liste O og liste Ø kan ikke medvirke, da der ikke på nogen måde er evidens for, at en forhøjelse af eksisterende honorarer vil gavne Rønne Havn på lang sigt.



Sagsfremstilling

Regionskommunen ejer majoriteten af kapitalandelene i Rønne Havn A/S og udøver sin ejerindflydelse i selskabet via ejerstrategien og på generalforsamling.

 

Bestyrelsen for Rønne Havn A/S har således fremsendt oplæg til en ny struktur for bestyrelseshonorar, som skal godkendes på ordinær generalforsamling i maj 2016. Her ændres bestyrelsens sammensætning også (behandlet på kommunalbestyrelsesmøde den 28. januar 2016).

 

Rønne Havn A/S har dog allerede nu behov for en tilkendegivelse af, hvorvidt ejeren kan godkende honorarstrukturen af hensyn til den igangværende rekrutteringsproces af kommende bestyrelsesmedlemmer.

 

Den foreslåede honorarstruktur er som følger:

 

I dag

Forslag

Formand

140.000 kr. pr. år

140.000 kr. pr. år

Øvrige

35.000 kr. pr. år

60.000 kr. pr. år

Tillæg til udenøs medlemmer

15.000 kr. pr. år

35.000 kr. pr. år

 

Se i øvrigt den vedhæftede mail med henvendelse fra bestyrelsesformand Thomas Thors.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 25. februar 2016

1.
Honorarstruktur, Rønne Havn A/S' bestyrelse (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Genåbning af svømmesalen i Søndermarkshallen

00.17.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

03-02-2016

8

 

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

7

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Fritids- og Kulturudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som en del af budgetforlig 2016 blev det besluttet at genåbne svømmesalen i Søndermarkshallen. Der blev givet en årlig driftsmæssig bevilling på 600.000 kr.
I forbindelse med genåbningen af svømmesalen er anlægget gennemgået af både teknikere og sundhedsmyndigheder for at sikre, at anlægget lever op til nuværende og fremtidige krav til svømmeanlæg.
Denne gennemgang af anlægget påviste, at svømmesalen i sin nuværende stand ikke lever op til kravene i ”Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet”. Ligeledes blev det afdækket, at det nuværende kloranlæg skal udskiftes. Derfor indstilles det, at bassinet ikke genåbnes i sin nuværende stand.

Indstilling og beslutning

Teknik og økonomidirektøren indstiller,

·         at det godkendes at svømmesalen i sin nuværende stand ikke genåbnes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:

Da der er tale om en del af budgetforlig 2016, ønsker TMU at beslutningen træffes i kommunalbestyrelsen.

 

Fritids- og Kulturudvalget den 3. februar 2016:

Det anbefales at afvente stillingtagen til der foreligger oplysninger om hvad det vil koste at genåbne svømmesalen.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Det anbefales, at kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning, og at der udarbejdes en ny sag, hvor de anlægsøkonomiske investeringer ved en genåbning er belyst, alternativt at de afsatte driftsmidler tilbageføres til de likvide midler.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning; der udarbejdes en ny sag, hvor de anlægsøkonomiske investeringer ved en genåbning er belyst.

Sagsfremstilling

 

Som følge af kommunalbestyrelsens beslutning om genåbning af svømmesalen har Bornholms Idrætsområder, i samråd med tekniske konsulenter samt sundhedsmyndighederne hos Teknik og Miljø gennemgået anlæggets pumper, filtre, kloranlæg og bassin.

Gennemgangen viste, at såvel pumper som filtre fuldt ud er funktionsdygtige og fuldt ud lever op til de krav, der svømmebadsteknisk stilles til et bassin af denne type. Gennemgangen afdækkede også behov for udskiftning af kloranlægget.
En gennemgang af bassinet viste derimod, at vandgennemstrømningen langt fra er tilstrækkelig til at opfylde de krav, der stilles i dag, eller fra og med 1. januar 2017, hvor kravene skærpes.
Problemet er, at bassinet ikke er udstyret med indblæsningsdyser i et sådant antal, at det filtrerede og rensede vand kan strømme ind i bassinet i tilstrækkeligt omfang. 
Hertil kommer, at bassinets skvulpe-render, der har til formål at medvirke til at rense overfladevandet for bakterier, ved ombygningen af bassinet i 2002, blev sat ud af funktion.  Ligeledes er svømmesalens kloranlæg utidssvarende og tjenstlig til udskiftning.

 

På denne baggrund er det indtil videre fundet uforsvarligt at genåbne bassinet.

Økonomiske konsekvenser

Der er indtil nu anvendt følgende udgifter i forbindelse med planlagt opstart af Svømmesalen:

                 Reparation af basinnets fliser og furer                                    kr. 10.000
                 Opfyldning af sand- og kulfiltre                                              -    56.000
                 Gennemgang af svømmesalens teknik                                    -    14.000
                 Sundhedsmæssig gennemgang af svømmesalen                       -    25.000
                 Udgifter til opstart                                                               -  105.000

Midlerne til dette er finansieret over driften hos Bornholms Idrætsområder i 2015. Ved en tilbageførsel af driftsbudget for svømmesalen bør dette beløb modregnes.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. februar 2016

1.
Tilstandrapport (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Miljøpedeller

15.20.05P08-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

03-02-2016

4

 

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

6

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

7

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I budget 2016 blev der afsat et årligt beløb på 945.388 kr. i 3 år til miljøpedeller. Ordningen har til formål at give svage borgere meningsfulde opgaver indenfor vedligeholdelse af det Bornholmske lokalmiljø og naturen, med henblik på at forskønne Bornholm til fremme af turistsektoren.

Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget fremlægger sag for kommunalbestyrelsens godkendelse, hvori der bl.a. beskrives målgrupper og arbejdsopgaver for de borgerne der er i ordningens målgruppe for indsatsen og som har brug for at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    at ordningen ”Miljøpedeller” som beskrevet i sagsfremstillingen godkendes

b)    at ordningen forankres i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget

c)    at der overføres 515.444 kr. årligt i perioden 2016 – 2018 fra bevilling 61 Økonomi og Personale under Center for Økonomi og Personale til bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse under Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

d)     at der overføres 515.444 kr. årligt i perioden 2016 – 2018 fra bevilling 61 Økonomi og Personale under Center for Økonomi og Personale til bevilling 32 Center for Psykiatri og Handicap

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 1. februar 2016:

a), b), c) og d) Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Teknik- og Miljøudvalget, den 1. februar 2016:

Indstillingen anbefales.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke, da der ikke er tale om arbejde på overenskomstmæssige eller overenskomstlignende forhold for de involverede miljøpedeller. Ligeledes er der risiko for at miljøpedellerne vil udføre arbejde under forhold, der strider mod de retningslinjer og principper en enig kommunalbestyrelse har vedtaget om bl.a. arbejds- og sociale klausuler.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 3. februar 2016:

a), b), c) og d) Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi- og Planudvalget, den 10. februar 2016:

a), b), c) og d) Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

a), b), c) og d) Godkendt.

Liste Ø kan ikke medvirke, da der ikke er tale om arbejde på overenskomstmæssige eller overenskomstlignende forhold for de involverede miljøpedeller. Ligeledes er der risiko for, at miljøpedellerne vil udføre arbejde under forhold, der strider mod de retningslinjer og principper en enig kommunalbestyrelse har vedtaget om bl.a. arbejds- og sociale klausuler.

Sagsfremstilling

Formål med projektet
Tilbuddet vil have det formål at træne fremmødestabilitet, styrke sociale- og faglige kompetencer, samt give kendskab til kulturen på arbejdsmarkedet. For at styrke arbejdsidentiteten vil der kunne blive udleveret arbejdstøj med logo som det kendes fra skovarbejderprojekter.

 

Indfrielse af ansættelsens formål og et godt forløb afhænger af om der kan opnås et samarbejde med lokale foreninger og andre områder i Bornholms Regionskommune, herunder eventuelt et samarbejde, hvor deltagerne via en udslusning kan få udvidet deres netværk med henblik på individuelle praktikker, lærlingeforløb og evt. ansættelse.

 

Arbejdsopgaver

Projektet tager udgangspunkt i en forudsætning om at deltagerne skal indgå i opgaver vedrørende almindelig vedligeholdelses- og renoveringsarbejde for kommunen, borgerforeninger o. lign.

Center for Ejendomme & Drift bliver bestiller af opgaver i de to sjak af miljøpedeller.

Center for ejendomme & Drift tænkes at videreudvikle et projekt ”ren by, strand og havn” hvor ideen om at være en grøn – bright green – ø skinner igennem.

Renholdelsesopgaver der ligger udenfor kommunens nuværende standard indgår. Eksemplet kan være de der er nævnt for Teknik- og Miljøudvalget i december 2015 på kommunens byggeri ved Snorrebakken.

Der udarbejdes en opgaveliste af faste opgaver som er årstidsbestemt og med mulighed for supplerende med ad. Hoc opgaver. Tidligere erfaringer bl.a. fra Østergadeprojektet viser, at deltagere der ikke altid er fuldt til rådighed i en fuld arbejdsuge, selv kan styre deres opgave- portefølje, når projektet først er i drift.

 

Center for Ejendomme og Drift – Devika – har i øjeblikket en stor opgave med at implementere ambitionerne om at 60 % økologi og 40 % lokalt producerede fødevarer skal indgå i deres madproduktion. Det betyder ofte at der skal rengøres og forarbejdes store mængder af fødevarer. Der afdækkes mulighed for at integrere denne opgave i miljøpedelkorpset, dette også i samarbejde med fødevare leverandørerne.

 

Det er undersøgt om de almene boligselskaber kan stille handicappede borgere opgaver der falder indenfor formålet. Dette kan de kun såfremt de indgår i en defineret gruppe og ikke som enkeltpersoner. Tidligere er denne problematik afdækket vedr. ”handy man-ordninger”, haveordninger og snerydningsordninger som alle måtte lukke, idet der her ikke var tale om tilbud til en defineret gruppe.(Lighedsgrundsætningen):

”Det er imidlertid stadig fast antaget, at kommuner ikke kan støtte enkeltpersoner ud fra et økonomisk eller socialt trangskriterium, og at en kommune heller ikke i øvrigt kan understøtte eller begunstige enkelt personer økonomisk uden lovhjemmel.”

 

En ny og voksende opgave vil kunne være at indgå i arbejdet med at syne og klargøre boliger til flygtninge, hvor kommunen står som lejer af midlertidige boliger. Opgaven er forankret i Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse og er ikke ressourcefastsat.

 

I øvrigt kan nævnes forefaldende opgaver, som kan defineres af Center for Ejendomme og Drift samt Center for Teknik og Miljø. Her vurderes det nødvendigt at Center for Ejendomme & Drift inddrager tillidsrepræsentanten i forberedelsen af projektet med henblik på at drøfte grænsen for opgaver, så risiko for konkurrenceforvridning undgås.

 

Såfremt ordningen, som beskrevet, godkendes af kommunalbestyrelsen, er det planlagt at der etableres en projektgruppe med deltagelse fra de 3 relevante centre. Denne projektgruppe har ansvaret for igangsættelse af ordningen og projektgruppen opløses når ordningen går i drift, tidshorisont for dannelse af projektgruppen og til ordningen går i drift, vurderes til ca. ½ år.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der er udarbejdet følgende budget for projekt ”Miljøpedeller”, ud fra de politisk definerede arbejdsopgaver.

Budgettet tager udgangspunkt i et projekt til 12 borgere.

 

12 borgere

Løn til medarbejdere          858.888 kr.                        

Leasing af mandskabsbil      72.000 kr.

Drift                                      75.000 kr.

Indkøb maskiner mv             25.000 kr.*

I alt                               1.030.888 kr.

*Engangsudgift

 

Budgettet tager udgangspunkt i almindelig vedligehold og renoveringsarbejde for kommunen, borgerforeninger o. lign.. Der er ikke indregnet mulighed for eventuelle nyetableringer. Midlerne deles mellem Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, så der hvert sted kan ansættes en tovholder til 6 miljøpedeller.

 

Begrebet ”svage borgere” er bredt og miljøpedelordningen vil også kunne skabe anvendelse for uforbrugte midler i 2015 på 256.500 kr. vedr. et tidligere budgetteret beløb på 1 mio. kr. til unge der ikke kan deltage i en erhvervsfaglig grunduddannelse, disse midler sammentænkes med budgettet til miljøpedeller med 85.500 pr. år.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Kvalitetsrapport 2015

17.01.10P05-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

4

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 forligger nu til behandling

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Børne- og Skoleudvalget indstiller kvalitetsrapporten for 2014/15 for det bornholmske skolevæsen til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten er udarbejdet i administrationen med bidrag fra de daværende 7 bornholmske folkeskoler. Dette er den anden kvalitetsrapport siden lovgivningen om kvalitetsrapporter blev ændret. Regelændringen er sket som en del af folkeskolereformen. Fremover skal der kun udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Desuden skal de lokale mål også indgå i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten skal fortsat offentligøres på internettet bortset fra de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt. Det vil sige resultaterne af de nationale tests.

 

Selve kvalitetsrapporten omfatter vurderinger af kommunens samlede skolevæsen.

 

Kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen indeholder:

·         En sammenfattende helhedsvurdering

·         Opsamling på handlingsplaner fra sidste år

·         Mål og resultatmål

·         Følgende resultatoplysninger indgår i kvalitetsrapporten for hver af kommunens skoler og for det samlede skolevæsen:

1)    Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, med socioøkonomiske referencer.

2)    Resultater af nationale test i dansk og matematik (resultaterne er fortrolige).

3)    Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse.

4)    Resultater af den obligatoriske trivselsmåling for eleverne.

5)    Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag læreren underviser i eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.

6)    Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen der undervises i den almene undervisning.(Inklusion)

7)    Opgørelse af elevfravær fra undervisningen.

8)    Klager til klagenævnet for specialundervisning.

9)    En beskrivelse af skolevæsnet, inkl. oversigt over rammerne (skolen i tal)

 

Vurdering og resultater

Elevernes resultater er noget, der er fokus på. Politisk er der vedtaget fokuserede mål, og der er planer for opfølgning for den enkelte elev.         

 

Dette års kvalitetsrapport viser dog, at der er et behov for at følge op på det generelle niveau, fordi det kan registreres:

o    At resultaterne i de nationale test ikke opfylder de nationalt vedtagne politiske målsætninger, der kom med den nye folkeskolereform. Dog kan det konstateres at de bornholmske skoler gennemgående præsterer enten på eller over niveau sammenlignet med andre elever med tilsvarende socioøkonomiske baggrund.

o    Afgangskaraktererne ligger lidt under landsgennemsnittet, svarende til at Bornholms sociale sammensætning afviger fra landsgennemsnittet med en typisk mindre uddannelsesgrad.

 

For at hæve det faglige niveau sætter skolevæsenet ind med efteruddannelse af skolernes personale, der har fokus på målstyret undervisning. Endvidere anmodes den enkelte skole om at udarbejde handlingsplaner for de enkelte klasser og elever for at forbedre de faglige resultater i læsning og matematik.

I øvrigt kan det nævnes:

·         overgangen til ungdomsuddannelser. Her arbejder Bornholms Regionskommune sammen med Campus Bornholm om at smidiggøre overgangen til ungdomsuddannelserne gennem samarbejdet i Ny Nordisk Skole. Udgangspunktet er at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det registreres, at andelen af elever der går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse er steget markant i 2014, og ligger klart over landsgennemsnittet.

·         Skolevæsenet er i gang med en inklusionsindsats – alle skoler arbejder systematisk med inklusion. Inklusionsprocenten er steget fra 92,7 % i skoleåret 2012/13 til 94,7 % i skole 2014/15. Målet er stadig en inklusionsprocent på 96 %

·         Den gennemsnitlige klassekvotient i de 4 almene skoler er 21,6, hvilket repræsenterer en stigning i klassekvotienten på 1,0 i forhold til året før.

·         Elevfraværet er faldet fra 8,4 % i skoleåret 2012/13 til 7,4 % i skoleåret 2014/15.

 

 

Skolechefen har i perioden august til september 2015 været på besøg på alle skoler. Ved besøget blev de generelle anbefalinger drøftet.

 

Der er udarbejdet et fortroligt tillæg til kvalitetsrapporten, hvor resultaterne af de nationale tests fra skoleåret 2014/15 kan læses.

 

Høring

Kvalitetsrapporten har været i høring i skolebestyrelserne ved de bornholmske skoler med høringsfrist den 10. december 2015. Høringssvarene er opsummeret nedenfor:

 

Paradisbakkeskolens bestyrelse gør opmærksom på, at roen omkring skolestrukturen har en stor betydning for skolen som helhed, og forventer at dette vil få betydning for elevernes kommende resultater i de nationale test. Bestyrelsen er bekymret for den store procentdel af de bornholmske elever, der vælger privatskole frem for folkeskolen.

Paradisbakkeskolen forventer at nå de nationale målsætninger i de kommende skoleår og er opmærksomme på, at der ligger en opgave i at fastholde det faglige niveau i skiftet mellem 3. og 4. klasse.

 

Hans Rømer Skolens bestyrelse tager rapporten til efterretning.

Skolebestyrelsen er tilfreds med, at eleverne på Hans Rømer Skolen generelt opnår gode resultater. Det er resultatet af dygtigt personale, uddannelse og rekruttering af personale, samt en erklæret målsætning om at ”lære og præstere godt”.

Skolebestyrelsen konstaterer, at resultaterne af de nationale tests ligger under landsgennemsnittet. Selv om der er socioøkonomiske årsager til dette, har skolebestyrelsen en ambition om, at de nationale testresultater for Hans Rømer Skolen minimum kommer på landsgennemsnittet.

 

Skolebestyrelsen ved Kongeskær tager den omfangsrige kvalitetsrapport til efterretning. I forbindelse med behandlingen af rapporten fik vi på mødet udleveret en fortrolig del omhandlende resultater på Kongeskærskolen. Vi undrer os meget over, at vi bliver gjort bekendt med den fortrolige del på denne måde uden mulighed for at bruge materialet til noget fremadrettet.

 

Skolebestyrelsen ved Svartingedal tager rapporten til efterretning.

 

Rønneskolens bestyrelse anbefaler, at kvalitetsrapporten i højere grad tager udgangspunkt i kvalitative parametre. Bestyrelsen mener konkluderende, at rapporten er for lang og detaljeorienteret med for lidt fokus på årsagsforklaringer og sammenhænge. 

Selvom skolebestyrelsen ikke mener, at tallene kan tale for sig selv, kan vi ikke undlade at være bekymret over, at niveauet på Rønneskolen lader til at falde. Så selvom der kan herske tvivl om validiteten af de nationale test, når andre undersøgelser viser helt anderledes resultater, så er bestyrelsen opmærksom på udviklingen og årsagerne hertil.

Ét relevant opmærksomhedspunkt kunne være lærernes forberedelsestid, hvor mange af forældrene oplever, at der ikke er nok tid.

 

Heldagsskolens bestyrelse tager kvalitetsrapporten til efterretning.

 

Kildebakkens skolebestyrelse bemærker at folkeskolereformen har øget opmærksomheden på partnerskaber og løftet efteruddannelsesinitiativer.

Trivslen på Kildebakkeskolen er god og elevernes resultater afspejles primært ved observationer. Sygefraværet bemærkes at være stigende.

Inklusionsindsatsen bemærkes også som omfattende mange aspekter af elevernes liv med hinanden, med deres omgivelser, efterfølgende ungdomsuddannelse og/eller praktik. Indsatsen med at gøre eleverne selvtransporterende nævnes specifikt.

 

Ungdomsskolens bestyrelse (10-klasseskolen og Dybdal) Generelt lægger Skolebestyrelsen mere vægt på kvalitative parametre end på de kvantitative, som de kommunalpolitiske målsætninger om f.eks. karakterniveauer er rigeligt forsynet med. Alle disse tal kan ikke stå alene, og skolebestyrelsen vil fortsat have fokus på indhold og kvalitet i undervisningen.

Ungdomsskolen arbejder generelt efter de mål og principper, som Skolebestyrelsen har vedtaget. Skolen giver et værdifuldt bidrag til at nå målet om, at flest muligt unge skal tage en ungdomsuddannelse.

Det er Skolebestyrelsens vurdering, at den forestående tværgående indsats af lærerkræfterne i sig selv vil give stor fornyelse i undervisningen kombineret med en inddragelse af eksterne samarbejdspartnere

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. februar 2016

1.
Kvalitetsrapport 2014-2015 (PDF)

 2.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Godkendelse af afrapporteringer på centrale udmeldinger under den nationale koordinationsstruktur

27.36.12A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

9

 

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

6

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov. Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde.

 

Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder (kommunekontaktråd). Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

 

Ifølge lovgivningen skal de centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af Rammeaftalerne. Kommunerne i hver region skal således afrapportere samlet på de centrale udmeldinger i forbindelse med Rammeaftalen, hvorfor afrapporteringerne på de centrale udmeldinger skal være godkendt i kommunerne og regionen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og kommunernes behov for denne sendes i høring i Handicaprådet og i Bornholms Ældreråd  

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. januar 2016:

Sendes i høring i Handicaprådet og i Bornholms Ældreråd.

 

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og kommunernes behov for denne sendes i høring i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Sendes i høring i Handicaprådet.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og kommunernes behov for denne anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 1. februar 2016:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og kommunernes behov for denne anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen, som led i den nationale koordinationsstruktur, de to første centrale udmeldinger.

 

De centrale udmeldinger er:

•   Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

•   Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

 

De faglige referencegrupper for de centrale udmeldinger der nedsættes særligt for hver målgruppe og består af fem medlemmer fra kommunerne og én fra regionen, som har særlig viden og indsigt i pågældende målgruppe samt den tværkommunale organisering af indsatser, vidensmiljøer og tilbud herfor. De faglige referencegrupper bidrager til fortolkning og validering af kommunernes indberetninger samt faglig kvalificering af afrapporteringernes konklusioner og anbefalinger.

 

Centrale udmeldinger i 2014

Afrapporteringerne konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne.

 

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).

 

Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt områderne i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet i fremtiden samt for at sikre, at målgrupperne kan imødekommes endnu bedre.

 

Disse områder kan opsummeres som følgende:

 

Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

·         At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almen- som specialtilbud, fortsat opretholdes.

 

·         At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Dette ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer.

 

·         At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO (Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet) og øvrige tilbud på området.

 

Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

·         At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af kapaciteten via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner og mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde. Derudover ved at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse.

 

·         At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud, samt at der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier. Derudover, at der fra centralt hold foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Handicaprådet, 18. januar 2016:

Taget til efterretning.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 4. januar 2016

1.
Central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (PDF)

2.
Central udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Vision og strategi for integration af flygtninge

00.16.00A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

03-02-2016

3

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

10

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Fritids- og kulturudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I efteråret 2015 igangsatte Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse i samarbejde med Videnscenter Marselisborg et projekt til styrkelse af integrationsindsatsen for flygtninge på Bornholm.

 

Projektets formål var at udarbejde et forslag til en vision og strategi for kommunens modtagelse og integration af flygtninge, som skal danne grundlag for en politisk proces primo 2016.

 

Forslaget bygger på en interviewrunde foretaget af medarbejdere fra Videnscenter Marselisborg, hvor medlemmer af integrationsrådet, politikere fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, borgmester og kommunaldirektør blev interviewet. Resultatet af disse interviews har indgået i 2 workshops med repræsentanter fra de centre i Bornholms Regionskommune, som har en opgave i forbindelse med integration af flygtninge og deres børn. På baggrund af denne proces er der udarbejdet et forslag til vision og strategi.

 

Udkast til Vision- og Strategi, For modtagelse af nye flygtninge og deres familier vil danne grundlag for temamøde i kommunalbestyrelsen den 11. februar 2016 om samme emne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At kommunalbestyrelsen sender udkast til "Vision og Strategi, For modtagelse af nye flygtninge og deres familier" i høring

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 3. februar 2016:

Indstillingen anbefales.

Foruden høring i fagudvalg, Integrationsråd, Ældreråd og Handicapråd anbefaler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at udkast til "Vision og Strategi, For modtagelse af flygtninge og deres familier" sendes i høring hos Bornholmske Borgerforeningers Samvirke.

 

Kommunalbestyrelsen, den 25. februar 2016:

Godkendt, idet udkastet udsendes i bred offentlig høring foruden hos de af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget nævnte parter.

 

Sagsfremstilling

I efteråret 2015 igangsatte Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse i samarbejde med Videnscenter Marselisborg et projekt til styrkelse af integrationsindsatsen for flygtninge på Bornholm.

 

Projektets formål er tredelt og sigter mod at udarbejde

1)      Forslag til en vision og strategi for kommunens modtagelse og integration af flygtninge.

2)      Administrationsgrundlag for integrationsindsatsen(samarbejdsaftaler mm.)

3)      Integrationshåndbog(forretningsgange)

 

Ad.1 Strategiforslaget er blevet til i en proces med involvering af politikere (Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget), medlemmer af Integrationsrådet, borgmester, kommunaldirektør samt relevante centre i kommunen.

Strategiforslaget udarbejdes med henblik på politisk høring og godkendelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, samt høring i relevante fagudvalg og integrationsråd, for endelig at blive godkendt i kommunalbestyrelsen.

 

Ad.2 Administrationsgrundlaget består af serviceniveauer, samarbejdsaftaler og et styrings- og opfølgningskoncept. Udviklingen af dette er også baseret på involvering af relevante centre i kommunen og nærmeste samarbejdspartnere til integrationsindsatsen, som fx Sprogcenter(Campus Bornholm), boligorganisationer m.fl.

 

Ad.3 Der udarbejdes en medarbejderhåndbog til integrationsteamet i Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse til håndtering af modtagelsen og den første integrationsindsats for flygtninge. Håndbogen beskriver årshjul for indsatsen, arbejdsgange, snitflader, roller og ansvar for opgaver i integrationsindsatsen.   

 

Resultat af dette arbejde foreligger nu i form af forslag til ”VISION OG STRATEGI ­- For modtagelse af nye flygtninge og deres familier”, og vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

 

Status og gennemgang af vision og strategi v/Projektleder Rikke Holm

På udvalgsmødet vil projektleder Rikke Holm give en kort status for integrationsindsatsen i Bornholms Regionskommune samt gennemgå de centrale punkter i det forslag til vision og strategi som i sit fulde omfang er vedhæftet som bilag.

 

Visionen og strategien er bygget op omkring følgende overskrifter:

 

Visionen er udarbejdet for at skabe tydelige retningslinjer for den tværfaglige integrationsopgave. Visionen og strategien skal derfor dels danne et fælles udgangspunkt for modtagelse og integration af flygtninge i Bornholms Regionskommune, samt skitsere fælles principper for det tværfaglige samarbejde og inddragelse af civilsamfundet.

Forslag til vision og strategi er derfor delt op i følgende afsnit(jf. ovenstående figur): Modtagelsesperiode(første måned), Integrationsindsats, tværfagligt samarbejde samt Civilsamfundet og fællesskaber), hvor der er opstillet en konkret vision/strategi for hvert enkelt område.

Oplægget skal ses sammen med den strategi som er udarbejdet i forhold til danskundervisning, som tidligere har været forelagt for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, hvor også det udbyggede samarbejde med de bornholmske virksomheder fremgår.

 

Overordnet bygger visionen og strategien på følgende principper:
Vi anser flygtninge som nye tilflyttere til vores kommune. Vi har en unik mulighed for at integrere de flygtninge, der kommer til Bornholm til at være bidragende medborgere i alle aspekter af vores samfund – som ny arbejdskraft, brugere e af vores skoler og dagtilbud, forbrugere i vores detailbutikker, indbyggere i vores lokalsamfund, brugere og bidragere til vores kultur- og foreningsliv, nye naboer og venner osv. Den mulighed vil vi forstå at udnytte til gavn for Bornholm og til gavn for den flygtning, vi byder velkommen til kommunen. 

 

·         Vi vil møde den enkelte med anerkendelse og respekt

·         Vi vil være tydelige omkring de krav, der stilles til den enkelte, og hvad vi kan tilbyde som kommune

·         Vi tror på, at alle mennesker så vidt muligt gerne vil klare sig selv og vil derfor yde hjælp efter princippet om hjælp til selvhjælp

·         Vi samarbejder med relevante aktører bredt i kommunen og på Bornholm generelt omkring modtagelse og integration af flygtninge.

 

Videre proces:
Efter at eventuelle input fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er indarbejdet i forslag til vision og strategi, er den videre proces at kommunalbestyrelsen sender forslaget i høring i fagudvalg, Integrationsrådet, Handicapråd, Ældreråd, erhvervsorganisationer og andre relevante organisationer og råd inden et endeligt forslag til ”VISION OG STRATEGI - For modtagelse af nye flygtninge og deres familier” forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.

 

Lovgrundlag

Integrationsloven

Som baggrund for vurderingen af vision og strategi for integration af flygtninge på Bornholm, er det relevant at bemærke, at der er tale om et område, som i høj grad er lovreguleret, hvilke dels hænger sammen med at der er særlig statsstøtte(refusion/bloktilskud), men også for at sikre ens serviceniveauer på tværs af kommuner. For at illustrere dette er følgende uddrag fra integrationsloven medtaget.

Rammen for en integrationsindsats i bred forstand fastsættes i Integrationsloven (LBK nr. 1094 af 07/10/2014). Loven har som formål,

§1 ”at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund”.

Stk. 2. Dette skal ske gennem en integrationsindsats, der

1) tager udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen integration,

2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,

3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, og

4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder,     

institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen, således at enhver kan bidrage til en

vellykket integration af nyankomne udlændinge.

Stk. 4. Loven har endelig til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en   
     forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det er også her at rammerne for tilbud om danskuddannelse fremgår:
     Danskuddannelse
     § 21. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den    

pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler d

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 3. februar 2016

1.
Vision og Strategi, For modtagelse af flygtninge og deres familier (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Indkaldelse af ideer og forslag for en udvidelse af lokalcentret ved Almindings Runddel

01.02.05P16-0158

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

12

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

11

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. juni 2015, at der skulle kommune- og lokalplanlægges for et lokalcenter ved Almindings Runddel med plads til én ny dagligvarebutik på 1000 m2 på en ejendom, som LIDL har option på. Denne planlægning er nu gennemført.

Ved samme møde blev REMA anmodet om at tilvejebringe en redegørelse, som kommunen kan benytte som grundlag for yderligere planlægning, så lokalcentret kan udvides med endnu en dagligvarebutik på 1000 m2.

Bornholms Regionskommune har nu modtaget en redegørelse udarbejdet af COWI A/S for REMA. Redegørelsen kan benyttes som grundlag for beslutning om at planlægge en udvidelse af lokalcentret ved Almindings Runddel, som ønsket af REMA.

Første skridt mod en ændring af kommuneplanen vil være at der indkaldes ideer og forslag fra offentligheden.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at der foretages en indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden ved annoncering på kommunens hjemmeside med en høringsfrist på 2 uger. 

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt.

Liste B, liste K og liste Ø kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2015 at vedtage kommuneplantillæg nr. 01 for arealer til butikker endeligt. Det blev besluttet, at lokalcentret ved Almindings Runddel kun skulle give mulighed for etablering af én ny dagligvarebutik på op til 1000 m2 butiksareal, selv om der var ønsker fra flere dagligvarekæder om at etablere sig her. Baggrunden for denne beslutning var et høringssvar fra Naturstyrelsen. Styrelsen fandt ikke, at redegørelsen i detailhandelsanalysen for Bornholm påviste, at der ikke ville ske en væsentlig påvirkning af handlen i Rønne bymidte, hvis der blev planlagt for mere end én 1000 m2 dagligvarebutik uden for Rønne bymidte. Størrelsen på lokalcentret ved Almindings Runddel blev derfor besluttet til kun at rumme én ny dagligvarebutik på 1000 m2 sammen med de to eksisterende butikker på tankstationerne, i alt max. 1500 m2 butiksareal.

Den 25. juni 2015 besluttede kommunalbestyrelsen imidlertid også, at der kan udarbejdes et revideret kommuneplantillæg med henblik på at muliggøre etablering af flere nye butikker i lokalcentre i Rønne. Potentielle bygherrer blev anmodet om at levere en redegørelse, der kan benyttes som grundlag for politisk stillingtagen. Potentielle bygherrer skal redegøre for det lokale kundegrundlag samt for lokalcentrets samlede påvirkning af bymidtens detailhandel.

 

Redegørelse fra REMA som supplement til detailhandelsanalysen

REMA Ejendom Danmark A/S har 26. oktober 2015 sendt Bornholms Regionskommune en redegørelse, som er udarbejdet af COWI A/S. Redegørelsen beskriver konsekvenserne ved at udvide lokalcentret ved Almindings Runddel med 1000 m2 butiksareal oveni i de allerede planlagte 1500 m2, sådan at det samlede butiksareal i lokalcentret kommer op på i alt 2500 m2 butiksareal. Herved vil lokalcentret både kunne rumme en LIDL-butik og REMA-butik på hver 1000 m2 samt de to eksisterende butikker på tank­stationerne. REMA ønsker, at kommunalbestyrelsen igangsætter planlægning for denne udvidelse af lokalcentret.

COWI vurderer i redegørelsen af 26. oktober 2015, at effekten af et lokalcenter ved Almindings Runddel med 2500 m2 butiksareal navnlig vil kunne mærkes hos SuperBrugsen på Sagavej og hos NETTO ved Almindings Runddel, mens effekten for butikkerne i Rønne bymidte vil være begrænset. 

Ved planlægning for et nyt lokalcenter skal der ifølge planlovens bestemmelser om detailhandel redegøres for, at der er et lokalt forbrugsgrundlag, som kan begrunde størrelsen af det samlede butiksareal. COWI har i redegørelsen af 26. oktober 2015 gjort rede for tilstedeværelsen af et lokalt opland ved Almindings Runddel, der rummer ca. 3050 indbyggere, som forventes at kunne begrunde det ønskede udlæg af i alt 2500 m2 butiksareal i lokalcentret ved Almindings Runddel. Til sammenligning gjorde COWI i marts 2014 i detailhandelsanalysen for Bornholm rede for, at det lokale opland ved Almindings Runddel omfatter ca. 2100 indbyggere.

Center for Teknik og Miljø har drøftet COWI’s redegørelse af 26. oktober 2015 med Erhvervsstyrelsen. Hensigten var at få en forhåndstilkendegivelse, om hvorvidt Bornholms Regionskommune vil blive mødt af en statslig indsigelse, hvis kommunen med baggrund i redegørelsen igangsætter planlægning for den foreslåede udvidelse af lokalcentret ved Almindings Runddel. Det er en statslig interesse, at eksisterende bymidter styrkes som levende og varierede handelscentre. Erhvervsstyrelsen vurderer, at formuleringerne i COWI’s redegørelse af 26. oktober 2015 gør, at udlægget af det ønskede lokalcenter på i alt 2500 m2 butiksareal ikke giver grundlag for at antage, at den foreslåede planlægning vil stride mod de overordnede statslige interesser, som styrelsen varetager. Erhvervsstyrelsen påser ikke, om retlige forhold i kommunens planlægning i øvrigt bliver overholdt.

 

Proces for planlægning for en udvidelse af lokalcentret ved Almindings Runddel

Ved beslutning om at ændre kommuneplanen skal der ifølge planloven først indkaldes ideer og forslag fra offentligheden. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv svarfristen. Når høringsfristen er udløbet, kan kommunalbestyrelsen beslutte at udarbejde et forslag til ændring af kommuneplanen samt et forslag til en lokalplan for det udvidede lokalcenter. Forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan skal sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Når høringen er overstået, vil planerne kunne vedtages endeligt, hvorefter ejerne af de omfattede ejendomme har ret til at udnytte disse i overensstemmelse med lokalplanen.

 

Lokalcentret ved Almindings Runddel på 1500 m2 butiksareal er påklaget

Kommunens planlægning for lokalcentret med 1500 m2 butiksareal, som blev vedtaget i kommunalbestyrelsen 25. juni 2015, er blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Rønne-Knudsker Byting og Rønne Handelsstandsforening. Et af klagepunkterne er, at COWI’s redegørelse i detailhandelsanalysen fra marts 2014 om størrelsen af det lokale opland til lokalcentret ved Almindings Runddel er overdrevet. Klager mener, at den geografiske udstrækning af oplandet dækker lokalområder, som i forvejen er dækket af lokal forsyning med dagligvarer fra henholdsvis Rønne bymidte, fra lokalcentret ved Vibegårds Runddel samt fra SuperBrugsen i Rønne syd. Klager anfører, at der er tale om etableringen af et lokalcenter, som ligger i betænkelig nærhed til bymidten, og som vil udvikle sig til en konkurrent til bymidten i strid med planlovens intentioner. Det vides ikke hvornår der vil foreligge en afgørelse i klagesagen.

Center for Teknik og Miljø forventer snart at udstede byggetilladelse til byggeriet af en ny LIDL-butik i lokalcentret ved Almindings Runddel.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 10. februar 2016

1.
Referat fra KB-møde 25.06.2015 (PDF)

2.
COWI's detailhandelsanalyse Bornholm 2014 (PDF)

3.
COWI's notat af 24.02.2015 om udvidet lokalcenter ved Almindings Runddel (PDF)

4.
COWI's notat af 20.10.2015 om udvidet lokalcenter ved Almindings Runddel (PDF)

5.
Erhvervsstyrelsen, mødereferat Almindings Runddel (PDF)

6.
Klage til Natur- og Miljøklagenævnet (PDF)

7.
BRK's kommentar til klagen til NAtur- og Miljøklagenævnet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Planlægning for vindmøller på land

01.02.15P15-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

11

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

12

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Planlægningen for vindmøller på land på Bornholm har været sat i bero med henblik på afklaring om, der ville komme kystnære havmøller tæt ved Bornholm. Der foreligger imidlertid nu dokumentation for, at der ikke vil komme bud på opstilling af havmøller på søterritoriet ud for Bornholm. Kommunalbestyrelsen kan derfor beslutte at genoptage planlægningen for vindmøller på land.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at planlægningen for vindmøller på Bornholm genoptages.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Anbefales.

Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Liste Ø stiller ændringsforslag om, at det snarligt fusionerede kommunale forsyningsselskab i perioden til 2025 investerer i de af Energistyrelsens udvalgte havmølleparker eller tilsvarende parker, således at kommunen primært ad den vej indfrier den reduktion i CO2 fastsat i BRKs Energistrategi.

For ændringsforslaget stemte 2: Liste Ø.

Imod ændringsforslaget stemte 24: liste O, liste V, liste A, liste B, liste K og liste C.

Hverken for eller imod stemte 1: liste W.

Ændringsforslaget er faldet.

 

Teknik- og Økonomidirektørens indstilling godkendt.

Liste C og liste W kan ikke medvirke, idet de ikke ønsker flere og større vindmøller på land på Bornholm.

 

Sagsfremstilling

Mulighed for genoptagelse af vindmølleplanlægningen på land

Kommunalbestyrelsen vedtog 25. april 2013, at der skulle igangsættes kommuneplanlægning for nye vindmølleområder på Bornholm. Planlægningsarbejdet blev dog efterfølgende sat i bero, da det var en forudsætning for at opretholde Bornholms placering i udbuddet for de kystnære havmølleparker.

Ét af de seks udbudte områder til kystnære havmøller ligger ved Bornholm ud for Arnager. En realisering af et havmølleprojekt ved Bornholm er afhængigt af at have adgang til al ledig kapacitet i søkablet mellem Bornholm og Sverige, hvilket opsætning af flere møller på land på Bornholm vil hindre.

På baggrund af denne forståelse mellem kommune og ministerium besluttedes det at afvente planlægningen af landbaserede vindmøller på Kommunalbestyrelsesmødet i juni 2014.

 

Resultatet af statens udbud af arealer til kystnære havmøller vil foreligge i løbet af 2016. Bornholms Regionskommune har imidlertid i januar 2016 modtaget dokumentation for, at ingen af de tre selskaber, som staten har prækvalificeret til at byde på arealerne til de kystnære havmøller, ønsker at byde på arealet ved Bornholm. Kommunalbestyrelsen har derfor nu mulighed for at genoptage planlægningen for vindmølleområder på land. Kommunen har været i dialog med Energistyrelsen, der er enige i denne vurdering.

                                                        

Vindmøller er nødvendige for opfyldelsen af de energipolitiske visioner

Kommunalbestyrelsen har i Energistrategi 2008 formuleret en vision om, at øen er CO2-neutral i år 2025. Én af handlingerne i energistrategien er, at der skal produceres mere strøm fra vindmøller. Visionen blev i 2008 anslået til at være opfyldt ved en samlet bornholmsk mølleeffekt på 90 MW. Samlet set har øens vindmøller i øjeblikket en installeret effekt på cirka 37 MW. En betydelig del af de eksisterende møller er dog mere end 10 år gamle, og de vil blive nedtaget indenfor de næste 10-15 år, hvorved op mod 20 MW installeret effekt vil forsvinde. Da rentable vindmøller i dag er betydeligt større end næsten alle eksisterende møller på Bornholm, betyder det at de nuværende vindmølleområder ikke kan bruges til nye vindmøller på grund af krav om minimumsafstande til naboer.

Visionen om Bornholm som en bæredygtig ø er videreført i Bornholms Udviklingsplan 2012. Planen indeholder en vision om, at Bornholm er en grøn ø, der eksporterer alternativ energi og viden om dette emne. Visionen ventes videreført både i Bornholms Udviklingsplan 2016 samt i Strategisk Energiplan Bornholm 2050, som forventes politisk behandlet senere på året, når fusionen mellem Østkraft og Bornholms Forsyning er realiseret. Det fremgår af Strategisk Energiplan Bornholm 2050, at én af de allervigtigste (måske endda dén allervigtigste) parameter for at nå ambitionen om CO2-neutralitet i 2025 er vindmøllestrøm. For at kunne virkeliggøre disse visioner, er det en forudsætning, at der tilvejebringes det fornødne plangrundlag for vindmøller på Bornholm.

Planlægning for vindmøller på land

Planlægning for vindmøller på land er en længerevarende proces. Der skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg i form af en temaplan for vindmøller på Bornholm samt en miljøvurdering af temaplanen. Planforslaget og miljøvurderingen skal sendes i offentlig høring i mindst 8 uger, før planen kan vedtages endeligt.

I de kommuneplanlagte områder vil lodsejere og mølleopstillere kunne anmelde projekter for vindmøller. Ved konkrete anmeldelser af projekter i de udlagte områder vil der for hvert enkelt projekt skulle gennemføres en planlægningsproces med indkaldelse af ideer og forslag, udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplan. Denne proces vil ideelt set kunne gennemføres på ca. 1 år, men vil afhængig af udfordringerne i de enkelte projekter typisk vare flere år.

I den samlede proces indgår tre runder med politiske behandlinger samt to offentlige høringer.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 10. februar 2016

1.
De tre prækvalificerede konsortier vil ikke byde på kystnære havmøller ved Bornholm (PDF)

2.
Referat fra KB-møde 25-04-2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Lokalplan nr. 081 og kommuneplantillæg nr. 06 for en skovbørnehave ved Vibegårdsvej i Rønne

01.02.05K04-0109

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-02-2016

7

 

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

13

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 19. november 2015 at offentliggøre lokalplan nr. 081 og kommuneplantillæg nr. 06 i 8 uger.

Planerne skal muliggøre etablering af en ny skovbørnehave på et kommunalt areal ved Vibegårdsvej i Rønne.

Lokalplanforslag nr. 081 og kommuneplantillæg nr. 06 for en daginstitution ved Vibegårdsvej i Rønne har nu været i 8 ugers offentlig høring. Der er i høringsperioden indkommet 2 indsigelser.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at kommuneplantillæg nr 06 og lokalplan nr. 081 vedtages endeligt med mindre ændringer.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i høringsperioden indkommet 2 indsigelser fra

A.    Center for Børn og Familie, Dagtilbud Bornholm og Steenbergs Tegnestue

B.    Center for Ejendomme og Drift

 

Indsigelsesbehandling:

A.    Indsiger har bemærkninger til lokalplanens § 7.4 Vej, sti og parkeringsforhold, som i overensstemmelse med kommunens ”Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer på Bornholm”, bestemmer at der skal anlægges 25 parkeringspladser i lokalplanens byggefelt. Indsiger foreslår, at der anlægges 15 parkeringspladser i byggefeltet, hvoraf den ene skal være dimensioneret for kassebil.

 

Center for Teknik og Miljø kommentar:

Det indstilles, at indsigelsen delvist imødekommes, så der anlægges 15 parkeringspladser i byggefeltet og udlægges plads på egen grund, uden for byggefeltet, til yderligere 10 parkeringspladser, som senere vil kunne anlægges, hvis der opstår behov.

Det foreslås derfor at:

-lokalplanens § 7.4 ændres fra ”Der skal anlægges 25 parkeringspladser her af to handicappladser, én på 3,5 x 5,0m og én på 4, 5x 8,0m til kassebil”, ændres til ”Der skal udlægges 25 parkeringspladser, og anlægges 15 parkeringspladser i byggefeltet her af to handicappladser, én på 3,5 x 5,0m og én på 4, 5x 8,0m til kassebil.”

- lokalplanens § 7.5 ændres fra ”Parkeringsarealer anlægges i byggefelt” til ”udlæg til 10 parkeringspladser skal være på egen grund”.

 

B.    Indsigerne ønsker maksimal-højden på det planlagte solcelleanlæg øget fra 3 meter til 3,75 meter. Begrundelsen er, at solcellepanelerne er bevægelige og følger solens bane, og derfor vil stå næsten lodret i december og januar. I disse måneder vil de derfor kun lige være under 3,75 meter i højden.

 

Center for Teknik og Miljø kommentar:

Det indstilles, at indsigelsen imødekommes, og lokalplanens § 4.6 ændres fra ”Solenergianlæg tillades på terræn i et særligt byggefelt i en højde på op til 3 meter.”

til ”Solenergianlæg tillades på terræn i et særligt byggefelt i en højde på op til 3,75 meter”.    

  

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 1. februar 2016

1.
Lokalplan nr. 081 og kommuneplantillæg nr. 06 (DOCX)

2.
Bemærkninger fra Stenbergs tegnestue mfl. (TXT)

3.
Ændringsforslag fra Center for Ejendomme og Drift (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Anlægsbevilling til flytning Hasle Bibliotek

02.34.00P19-4047

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-02-2016

5

 

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

14

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet, at flytte Hasle Bibliotek fra Toftelunden 1, Hasle til Svartingedalskolen. I forbindelse med flytningen er der behov for bygningsmæssige ændringer på Svartingedalskolen. Ejendomsservice søger hermed om en anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling på 255.000 kr. til bygningsmæssige ændringer på Svartingedalskolen i forbindelse med flytning af Hasle Bibliotek. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

b)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Biblioteker har i forbindelse med ”Flere kultur- og fritidsinteresser på færre adresser” forslået en fysisk flytning af Hasle Bibliotek fra Toftelunden 1, i Hasle til Svartingedalskolen. Forslaget relaterer sig endvidere til Ejendomsstrategiens mål: ”- Kloge kvadratmeter”, der har til formål at samle flere funktioner på færre adresser.

 

I forbindelse med flytningen er det nødvendigt at foretage nogle bygningsmæssige ændringer på Svartingedalskolen.

Anlægsarbejderne omfatter mindre bygningsændringer, adgangsforhold o. lign.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 255.000 kr. til bygningsmæssige ændringer på Svartingedalskolen i forbindelse med flytning af Hasle Bibliotek, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i det vedtagne budget for 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Anlægsregnskab for Omfartsvej øst om Rønne

05.01.02S05-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-02-2016

11

 

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

15

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for Omfartsvej øst om Rønne, idet projektet er afsluttet i regnskab 2015.

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 2.7 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at anlægsregnskabet for Omfartsvej øst om Rønne godkendes.

b) at underskuddet på 1.341.752 kr. finansieres af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen meddelte den 31. marts 2011 anlægsbevillinger til Omfartsvej øst om Rønne - Ringvejen. Projektet blev finansieret via tilskud fra Transportministeriet jf. ”aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009” og ”aftale om nye initiativer af 22. oktober 2009”. Vejdirektoratet blev efterfølgende udpeget til at varetage administrationen af tilskuddet.

 

Ringvejen består af to eksisterende dele på 1.700 meter og en ny del, der forbinder dem på 1.800 meter. Den samlede ringvej på samlet 3.500 meter indeholder en vejbane i begge retninger, cykelstier i begge vejsider og fortov fortrinsvis i den ene vejside på eksisterende del.

 

Der blev afholdt offentlig licitation i 2012. Anlægsarbejdet blev udført i 2012 og 2013 med afslutning og åbning den 18. juni 2014. Efterfølgende er der foretaget justeringer af stier, samt 1 års eftersyn i juli 2015. 

 

Åbning af den samlede ringvej i juni 2014 har medført ca. 35 pct. færre biler i den indre bymidte.

Økonomiske konsekvenser

 

Anlægsregnskab:

Entrepriser

24.756.513

Asfaltarbejder

4.900.760

Belysning i 2 rundkørsler

534.764

Skilte og afmærkning

765.442

Samlet projektering af Cowi

2.389.720

Udlæg til Cowi

64.192

Tilsyn af Steenbergs Tegnestue

711.561

Ekspropriationsprojekt af LE34

534.384

Erstatning ved ekspropriation

1.040.013

Arkæologiske udgravninger af Bornholms museum

873.875

Gravearbejde for arkæologiske udgravninger

80.420

Geologiske undersøgelser

138.213

Afsætning af landinspektør

136.525

Nedrivning af bygning ved Torneværksvej

264.887

Lønudgifter til kommunalt projekt og tilsyn

914.456

Mindre udgifter

158.743

Afvandingsbidrag

-1.385.539

Udgifter i alt

36.878.929

 

 

Tilskud fra Transportministeriet

-35.700.000

Indtægter i alt

-35.700.000

 

 

Underskud

1.178.929

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabet er revideret og godkendt af revisionen i forbindelse med udbetaling af tilskuddet.

 

 

 

Bevillinger 31.03.2011

Samlet forbrug ultimo 2015

Udgifter

35.000.000

36.878.929

Tilskud

-35.000.000

-35.700.000

Netto

0

1.178.929

 

Det skal bemærkes, at bevillingerne er anført i det prisniveau, der var gældende, da anlægsbevillingerne blev givet.

Projektets rådighedsbeløb er i de efterfølgende år blevet prisfremskrevet med i alt netto -162.823 kr. (udgifterne med 152.823 kr. og indtægterne med -315.646 kr.), hvilket medfører at det reelle underskud udgør i alt -1.341.752 kr.

Overskridelsen skyldes fortrinsvis uforudsete udgifter til kalkstabilisering af et større blødbundsområde (1.000.000 kr.), tømning og fjernelse af en stor nedgravet olietank (90.000 kr.), flytning af en natursti (100.000 kr.), forsinkelse af muldarbejde pga. digesvaler (100.000 kr), samt ekstra udgifter til brolægningsarbejder mv (400.000kr ).

 

Underskuddet på -1.341.752 kr. overføres til den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg 2016, idet sagen om de samlede budgetoverførsler forventes godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Anlægsregnskab for Oplevelsessti fra Døndalen til Melsted

05.01.02Ø02-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

01-02-2016

12

 

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

16

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for Oplevelsessti fra Døndalen til Melsted, idet projektet er afsluttet i regnskab 2015.

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 2.7 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at anlægsregnskabet for Oplevelsessti fra Døndalen til Melsted godkendes.

b) at overskuddet på 3.088.780 kr. overføres til den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af manglende mulighed for ekstern finansiering til brug for gennemførelse af projektet, nedjusterede kommunalbestyrelsen den 28. januar 2015 bevillingerne og rådighedsbeløbene til det tilpassede projekt. Der blev givet bevilling og afsat rådighedsbeløb til de udgifter, der allerede var afholdt og disponeret. Den igangsatte ekspropriation kunne herefter afsluttes.

Vejdirektoratet meddelte imidlertid den 30. januar 2015, at ekspropriationen var ugyldig, hvorfor projektet er afsluttet uden udbetaling af erstatninger og matrikulære berigtigelser.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsregnskab:

 

 

Rådighedsbeløb*

Udgifter

Projektering og konsulenter

4.497.537

4.166.584

Erstatninger. Ulempe ved ekspropriation

1.850.000

61.049

Landmåler

300.000

 

Ekspropriationsrådgivning

1.615.923

1.011.011

Projektledelse, rejser, møder mv.

636.540

572.576

I alt

8.900.000

5.811.220

 

 

Bevilling*

Samlet forbrug

Ultimo 2015

Overskud

Udgifter

8.900.000

5.811.220

3.088.780

* Senest justeret i kommunalbestyrelsen den 28. januar 2015, hvorfor der ikke forekommer nogen prisfremskrivning af rådighedsbeløbet i denne sag

 

Anlægsudgifterne er mindre end anlægsbevillingen på 8.900.000 kr., da Vejdirektoratet erklærede ekspropriationen ugyldig. Derved har der ikke været omkostninger til arealerstatninger og matrikulære berigtigelser.

 

Der har været udgifter til nogle mindre ulempeerstatninger til lodsejere, der har haft eksterne omkostninger til rådgivere.

 

Overskuddet på 3.088.780 kr. overføres til den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg 2016, idet sagen om de samlede budgetoverførsler forventes godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Likviditetsoversigter pr.31. januar 2016

00.32.18G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

2

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

17

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. januar 2016.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo december (174,6 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (195,7 mio.) og den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2015 (98,9 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2015 til 31. januar 2016.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 174,6 mio. kr. er steget med 74,7 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. december 2015. Denne udvikling er som forventet, idet 1. rate ejendomsskatter forfalder i januar måned og er den væsentligste årsag til stigningen.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Den gennemsnitlige beholdning på 195,7 mio. kr. forventes fortsat at være stigende.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter udløber, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2016 på 98,9 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2015, den budgetterede kasseforøgelse i 2016 og afgivne tillægsbevillinger med kassevirkning vedrørende 2016 (der er ingen endnu).

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 14,2 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 10. februar 2016

1.
Beholdninger pr. 31. januar 2016 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Budgetvejledning 2017

00.30.02S00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

10-02-2016

3

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

18

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Økonomi- og Planudvalget har ansvaret for at tilrettelægge budgetprocessen, herunder godkende aktiviteter og forudsætninger frem til budgetvedtagelsen. Ifølge styrelseslovens § 38 skal Økonomi- og Planudvalgets forslag til budget, inkl. overslagsår behandles to gange i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum. Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet skal ske senest den 15. oktober.

På baggrund af de politiske tilbagemeldinger er processen for budget 2017 tilrettelagt på samme måde som budgetprocessen for 2016.

Den politiske budgetproces for 2017 er nærmere beskrevet vedlagt bilag, ”Budget 2017, Det politiske arbejde i budgetlægningen”.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

·         at budgetprocessen for 2017, som beskrevet i ”Budget 2017, Det politiske arbejde i budgetlægningen”, godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 10. februar 2016:

Godkendt og fremsendes til kommunalbestyrelsens orientering.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et forslag til en procesplan for budgetlægningen til 2017 som fremgår af bilag til sagen.

Det har været et politisk ønske at budgetprocessen for 2017 bliver magen til budgetprocessen for 2016, hvor der blev arbejdet i en kortere proces end tidligere. De politiske budgetdrøftelser indledes derfor først i august 2016.

Økonomi- og Planudvalget skal i marts tage stilling til fordeling af besparelsesrammen for det administrative sparekatalog på de enkelte udvalgsområder og bevillinger. På dette grundlag igangsættes et administrativt arbejde med et sparekatalog, som vil omfatte administrationens forslag til effektiviseringer, servicetilpasninger og andre besparelser på alle områder.  Formålet er at give kommunalbestyrelsen en række forslag til mulige besparelser i budget 2017, der kan imødegå de økonomiske udfordringer, samt være med til at skabe rum til andre prioriteringer. Udvalgene orienteres om arbejdet med sparekataloget på budgetmøderne i maj.

Sparekataloget sendes i høring hos de høringsberettigede parter den 2. august med høringsfrist den 18. august. 

Den 15. august igangsættes kommunalbestyrelsens arbejde med budgetforslaget til 2017 på et heldagstemamøde om budget 2017.  På mødet præsenteres kommunalbestyrelsen for et administrativt budgetoplæg til 2017 som bl.a. omfatter det administrative sparekatalog samt øvrige budgetforudsætninger.  

Herefter arbejder de politiske partier videre med budgetoplægget. Efter høringsfristens udløb sendes alle høringssvar til kommunalbestyrelsen, således at det vil være muligt at inddrage høringssvarene i partiernes arbejde med egne budgetforslag.

Kommunalbestyrelsen mødes igen til budgetseminar den 1.-2. september med henblik på budgetforhandlingerne og indgåelse af et budgetforlig. Efter budgetseminaret i september afholdes et gruppeformandsmøde med forligspartierne med henblik på at gennemgå emnerne i budgetforliget.

 

Tidsplan for budgetarbejdet

 

Dato/ periode

Beskrivelse af aktivitet

Aktør

10. februar

Budgetvejledning for 2017 vedtages

ØPU

15. marts

Økonomi- og Planudvalget behandler fordeling af besparelsesramme på udvalgsområder og bevillinger.

ØPU

Februar – juni

 

Administrativt udarbejdes et teknisk basisbudget og et sparekatalog, som udvalgene orienteres om på budgetmøderne før sommerferien.

Alle udvalg

Maj

Budgetmøder mellem udvalg og centre i BRK

Alle udvalg

17. maj

Økonomi- og Planudvalget behandler befolkningsprognose og demografikorrektioner

ØPU

6.-8. og 21. juni

Fagudvalgene: behandler måloplæg og evt. øvrigt budgetmateriale der eventuelt skal politisk godkendes.

 

Alle udvalg

Medio juni

Aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2017

KL, Reg.

2. august

Økonomi og Personale sender det administrative sparekatalog i høring hos de høringsberettigede parter med frist den 18. august.

Sparekataloget sendes også til kommunalbestyrelsen.

Økonomi og Personale

4. august

Budgetmaterialet til budgettemadagen sendes til kommunalbestyrelsen (og offentliggøres / sendes til pressen den 5. august)

Økonomi og Personale

15. august

Temamøde (heldags) med kommunalbestyrelsen om budget 2017 med henblik på at igangsætte kommunalbestyrelsens arbejde med budgetforslaget til 2017.

På mødet præsenteres et administrativt budgetoplæg til 2017, som danner udgangspunkt for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser, samt forudsætninger for budgetlægningen, det administrative sparekatalog og budgetmaterialet i øvrigt.

KB

17. august

Frist for indsendelse af alternative forslag, der skal beregnes af administrationen. Beskrivelse af forslag sendes til direktionen på mail senest den 17. august.

Administrationen vil herefter bestræbe sig på at have alle nye beregninger klar til partierne til den 24. august.

KB/Partierne

18. august kl. 12.00

Høringsfrist på det administrative sparekatalog til budget 2017

MHU m.fl.

19. august

Høringssvar udsendes til kommunalbestyrelsen med henblik på at give partierne mulighed for at inddrage høringssvarene i partiernes budgetforslag.

Økonomi og Personale

24. august

Tilbagemelding på alternative beregninger til partierne

Centrene og ØP

26. august

Partierne fremsender ændringsforslag eller budgetforslag til Økonomi og Personale samt kommunalbestyrelsen 

Partierne

1.- 2. september

Budgetseminar: drøftelse af den samlede økonomi og øvrige politiske prioriteringer som led i budgetforhandlingerne til 2017

KB 

8. september

Gruppeformandsmøde med henblik på at præcisere elementerne i budgetforliget. (ØP sender materialet den 7. september)

Borgm. og gruppeformænd

12. september

Økonomi og Personale sender nye og ændrede forslag fra budgetseminaret i høring hos de høringsberettigede parter med frist den 23. september kl. 12.00

Økonomi og Personale

14. september

Økonomi- og Planudvalget behandler budgetbalancen, herunder konsekvenserne af regeringsaftalen, generelle tilskud og udligning, budgetkorrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet mv.

 

1. behandling af budgetforslaget

ØPU

22. september

1. behandling af budgetforslaget

KB

23. september kl. 12.00

Høringsfrist for nye og ændrede forslag fra budgetseminaret

MHU m.fl.

September

Borgmestermøde i KL-regi

Borgm.

26. september kl. 8.00

Frist for fremsættelse af ændringsforslag. Denne frist gælder ikke for Økonomi- og Planudvalget 

 

KB

26.-28. september og 5. oktober

Fagudvalgene behandler evt. justering af delmål til budget 2017

Alle udvalg

5. oktober og 13. oktober

2. behandling af budgettet

ØPU, KB

Okt. – dec.

Dialog ml. udvalg og centrene i BRK

Alle udvalg

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 10. februar 2016

1.
Budgetvejledning 2017: Budget 2017 - det politiske arbejde i budgetlægningen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Bornholms Veteranpolitik

27.35.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

03-02-2016

7

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

19

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet 25. juni 2015 at formulere en veteranpolitik for BRK. Processen blev forankret i Fritids- og Kulturudvalget, der i samarbejde med en række organisationer og myndigheder er klar med et udkast til en fælles bornholmsk veteranpolitik for alle relevante organisationer og myndigheder.

Kommunalbestyrelsen skal nu tage stilling om BRK vil tiltræde Bornholms Veteranpolitik, og evt. udpege et medlem og en stedfortræder til det foreslåede Bornholms Veteranforum.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at Fritids- og Kulturudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen,

a)    at tiltræde Bornholms Veteranpolitik, samt

b)    at udpege et medlem og en stedfortræder til Bornholms Veteranforum

 

Fritids- og Kulturudvalget den 3. februar 2016:

a) Anbefales.

b) Afventer.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Ad a) Godkendt.

Ad b) Betina Haagensen blev godkendt som medlem og Jesper Lindstrøm Larsen blev godkendt som stedfortræder.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2015 om at formulere en veteranpolitik, har Fritids- og Kulturudvalget (FKU) i tæt samspil med repræsentanter for 12 bornholmske organisationer og myndigheder formuleret en fælles bornholmsk veteranpolitik, Bornholms Veteranpolitik.

På et møde den 23. september 2015 med 18 organisationer, myndigheder og institutioner indbudt, blev der udtrykt en klar tilslutning til kommunalbestyrelsens ønske om en lokal veteranpolitik.

En efterfølgende måling blandt de skønsmæssigt 450-500 veteraner bosiddende på Bornholm viste også en markant tilslutning på 85 % af de indkomne 148 svar på spørgsmålet ”Mener du, der er behov for en lokal bornholmsk veteranpolitik med lokale tiltag og arrangementer, som især anerkender de tidligere udsendtes indsats?”.

 

En arbejdsgruppe blev nedsat på mødet den 23/9 2015, og den har været samlet til tre møder, og stod for gennemførelsen af førnævnte måling.

Arbejdsgruppen fremlagde på et nyt stormøde den 26. januar 2016 et konkret udkast til Bornholms Veteranpolitik, der modtog fuld tilslutning fra samtlige 23 deltagere.

 

Udkastet indeholder en definition på begrebet ”veteran”, bærende principper, formål samt beskrivelse af organisation, aktiviteter og sekretariatsbetjening.

Det overordnede formål med en bornholmsk veteranpolitik er at supplere den nationale veteranpolitik gennem aktiviteter på Bornholm. Til formålet oprettes et Bornholms Veteranforum, med bred repræsentation af de respektive organisationer og myndigheder på veteranområdet.

Bornholms Veteranforum skal først og fremmest understøtte eksisterende aktiviteter, koordinere og formidle disse.

Årligt indkaldes på flagdagen 5. september til et repræsentantskabsmøde. Bornholms Veteranforum kan indgå som medarrangør i forbindelse med Flagdagen og kan tage initiativer til aktiviteter som foredragsvirksomheder og motionsløb for veteraner og deres pårørende. Men det væsentlige vil være at støtte og koordinere aktiviteter fra de enkelte organisationer og myndigheder.

Dernæst vil en vigtig rolle for Bornholms Veteranforum være at være en platform til at varetage interesser og synliggøre særlige behov for veteraner og deres pårørende.

 

Også arbejdsgruppens forslag til den videre proces var der fuld tilslutning til.

Alle organisationer og myndigheder, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med veteraner, opfordres til inden 1. marts 2016 at behandle og tiltræde Bornholms Veteranpolitik.

Alle tiltrædende organisationer og myndigheder indbydes til et stiftende repræsentantskabsmøde onsdag den 16. marts 2016.

På dette møde vil vedtægter og forretningsorden for Bornholms Veteranforum blive vedtaget. Alle tiltrædende organisationer og myndigheder vil blive tilbudt en plads frem til det næste repræsentantskabsmøde den 5. september 2016. Her forventes det at der sættes et loft over antallet af medlemmer i Bornholms Veteranforum, for at sikre at det bliver så funktionsdygtigt som muligt.

 

Bornholms Regionskommune ved Sekretariatet vil indenfor de eksisterende rammer varetage sekretariatsbetjeningen af Bornholms Veteranforum. Det gælder i forhold til reservation af mødelokaler, indkaldelse til og referat af møder og lignende sekretariatsmæssige opgaver.

Aktiviteter gennemføres med midler stillet til rådighed af de deltagende myndigheder og organisationer, samt i muligt omfang gennem tilvejebringelse af midler fra fonde og andre eksterne finansieringskilder.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til kommunalbestyrelsen den 25.2.2016

Fritids- og Kulturudvalget anbefaler, at udpege Betina Haagensen som medlem af Bornholms Veteranforum og Jesper Lindstrøm Larsen som stedfortræder for Betina Haagensen.

 

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 3. februar 2016

1.
Bornholms Veteranpolitik (PDF)

2.
Arbejdsgruppe, afrapportering (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Handicaprådets redegørelse for 2015

27.69.48K07-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Handicaprådet

18-01-2016

11

 

Social- og Sundhedsudvalget

01-02-2016

5

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

20

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Jfr. § 4 i vedtægterne for Bornholms Regionskommunes Handicapråd skal Rådet afgive en årlig redegørelse/beretning til kommunalbestyrelsen om sit arbejde i det forløbne år.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

·         at Handicaprådets redegørelse for 2015 indstilles taget til efterretning i kommunalbestyrelsen

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 1. februar 2015:

Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Handicaprådet har udarbejdet en redegørelse for Rådets arbejde i 2015. Redegørelsen berører følgende punkter:

Handicaprådets sammensætning og medlemmer

Sekretariatsbetjening

Handicaprådets opgaver og sager

Besøg

Handicaprådet og borgerne

Handicaprådets synlighed

 

Handicaprådet har i alt drøftet 72 sager i 2015. Heraf er langt størstedelen høringssager, som kommer fra de politiske udvalg i kommunen. Handicaprådet har desuden udvalgt områder, som har fået en særlig drøftelse med oplæg fra fagpersoner. 

 

I 2015 har der været følgende temadrøftelser:

 

Der har været foretaget besøg i botilbuddet Røbo, Specialbørnehaven Mælkebøtten og på Specialskolen Kildebakken. I 2016 er der planlagt besøg på aktivitets- og samværstilbuddet Sandemandsgården og i botilbuddet Kommandanthøjen.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Handicaprådet, den 18. januar 2016:

Handicaprådets årsredegørelse for 2015 foreligger og fremsendes til Handicaprådets drøftelse og godkendelse.

 

Handicaprådet, den 18. januar 2016:

Godkendt.

 

 

 

Bilag til Handicaprådet 18. januar 2016

1.
Redegørelse 2015 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Udpegning af medlemmer til Handicapråd  

27.69.48A30-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

21

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Handicaprådet i Bornholms Regionskommune består af 12 medlemmer. Praksis vedr. udpegninger af de 4 kommunale repræsentanter ønskes ændret, således at dette alene sker med baggrund i funktionen og ikke som hidtil med navns nævnelse.  

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

·         at godkende ændret praksis, således at udpegning af de kommunale repræsentanter sker på funktioner

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd jf. § 37 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Handicaprådet sammensættes af 3 – 7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3 – 7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Et antal af det de medlemmer der udpeges af kommunalbestyrelsen skal være medlem af kommunalbestyrelsen, som også kan beslutte om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer, som medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Der udpeges personlig stedfortræder for hvert medlem af Rådet.

 

Kommunalbestyrelsen har i møde den 10. december 2009 godkendt sammensætningen således:

Kommunalbestyrelsens repræsentanter: 2 politikere, 1 embedsmand fra voksen-/handicapområdet, 1 embedsmand fra øvrige handicap, 1 embedsmand fra børne-/ungehandicapområdet og 1 embedsmand fra teknik- og miljøområdet.  

 

For at sikre kontinuitet i Handicaprådet indstilles det, at kommunalbestyrelsens udpegninger vedr. områderne: voksen-/handicapområdet, øvrige handicap, børne-/unge handicapområdet og teknik- og miljøområdet alene sker med baggrund i funktionen, således at den - der til enhver tid har funktionen på områderne - er medlem af Handicaprådet i Bornholms Regionskommune.

 

Voksen-/handicapområdet: Leder af et handicapbotilbud i Center for Psykiatri og Handicap (videre udpegning sker i Center for Psykiatri og Handicap) - personlig stedfortræder leder af dagtilbud Sandemandsgården i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

Øvrige handicap: Chef for Center for Psykiatri og Handicap – personlig stedfortræder leder af myndighed i Center for Psykiatri og Handicap

Børne-/ungehandicapområdet: Chef for Center for Børn og Familie – personlig stedfortræder leder af myndighed i Center for Børn og Familie

Teknik- og miljøområdet: Leder af team Borger – personlig stedfortræder leder af team Erhverv

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 22  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-02-2016

22

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016:

Orientering givet.